I Aarhus Kommune skal man spare penge. Det er især børneområdet, der skal stå for. Det skal ske ved at centralisere skoledistrikterne. Det lyder uskyldigt, men det er det ikke, hvilket jeg vil vise lige om lidt.
Sagen er, at man under ”besparelse” som symbolsk og overfladisk markør vil gennemtvinge skolereformens værste og mest tekniske elementer. Man vil nedlægge alle byens skoler og gendanne dem som tekniske og anonyme ”undervisningssteder” under en både central og decentral orkestreret data-styring, dvs. det modsatte af “en skole” som sådan. Besparelserne er altså blot en symbolsk anledning til at implementere KL’s læringssyn så effektivt og nidkært som muligt.
Disse konklusioner bekræftes af to centrale tekster, som jeg har fundet. Det drejer sig dels om 32 sider langt bilag til til det aktuelle sparekatalog, og dels om en 19 siders lang pjece fra september 2017.
1. Bilag til sparekatalog
Af bilaget fremgår det direkte, at besparelserne skal bidrage til at gøre eleverne “så dygtige som de kan”, hvilket jo er skolereformens centrale kode for opgøret med pædagogisk indhold og formål. Alle konsekvenserne af besparelserne beskrives kun i positive termer. Bilaget har uden tvivl været under udarbejdelse i lang tid, for det er yderst grundigt arbejde. Besparelserne er altså en anledning til at gennemtrumfe kommunens inderste ønsker.
I bilags-teksten er der fyldt med læringsoptimering, data-evidens, organisations-einheit og kommunal entals-vision, og der er direkte referencer til både Ontarios læringsmålsstyrings-pædagogik og til Aalborg kommune, som er et andet af landets revolutionære læringscentre. Det er læringstotalitarisme af værste skuffe.
Og det hele pakkes ind i nysprog: F.eks. kan man læse slogans som ”Vi sætter retningen sammen”, og hele sparekataloget kaldes for ”Fælles om nye løsninger”. Vi er virkelig i ”danish for progress”-kategorien, bortset fra at vi her taler om benhård læringsrealitet. På den centrale s. 3 i bilaget står der ”fælles” 20 gange, og det er udelukkende sammen med udtryk som ”kerneopgave, datainformation, organisation, sammenhængskraft, målbare mål” mm..
Som sagt vil man nedlægge alle byens skoler. Som der står: ”Fordi vi sammensætter skoledistrikterne på en ny måde, er der i folkeskolelovens forstand tale om skolelukninger” (s. 9). I stedet for de nedlagte skoler taler man i bilaget om ”undervisningssteder”, som er underlagt en form for skoledistriktsenheder med egen bestyrelser mm.. Det største distrikt bliver på 2489 elever. Fra rådhuset kan den datainformerede centralorganisation sidde og flytte rundt på elever og lærere, så læringen optimeres effektivt, og så alle bliver ”Så dygtige som de kan”.
Man taler desuden helt åbent om at have færre klasser med flere elever i hver:
”I hvert skoledistrikt fordeles alle elever pr. årgang på det mindst mulige antal klasser med den højst mulige klassekvotient” (s.14).
Og de store enheder vil skam styrke ”undervisningskompetencen”, som det teknisk og ulideligt falsk hedder.
Der er også omtalt 30 interviews, som hele tiden på en eller anden måde bekræfter forvaltningens ideologi. Der står ikke noget om den metodiske kontekst for undersøgelsen, eller hvem man har talt med. Det hele er meget mystisk.
Og der er ingen – som i absolut INGEN – sans for den pligt til at tage udgangspunkt i skolens formål, som kommunen er underlagt ifølge skolelovens §2.
2. LOKE – Stærkere læringsfællesskaber
Disse konklusioner bekræftes af bilagets centrale reference, nemlig et storstilet aarhusiansk projekt, som hedder ”Stærkere Læringsfællesskaber”. Jeg har snuset lidt i en i en pjece på 20 sider om projektet fra september 2017.
Den netop afgåede direktør for børne- og ungeforvaltningen, Jan Præstholm, kalder i indledningen projektet for LOKE, opkaldt efter navnet på et ”ledelsesudviklingsprogram”. Læringsfællesskab=ledelsesprogram! Øjnene er helt blanke. Der refereres i øvrigt hyppigt til regeringens ledelseskommission i papirerne, hvilket ikke er en dyd. Derimod er der ingen pædagogiske referencer.
Præstholm og hans forvaltning vil, hedder det, inddrage alle medarbejdere i ”brugen af data, teamsamarbejde og feedback”. Han siger, at man på den måde kommer ”endnu tættere på praksis”. Det hele er en del af en ”fælles læringsvision om at skabe progression”. Ordet ”fælles” står som sagt også overalt i bilaget, som jeg omtalte under punkt 1. Det er kodeord for et totalitært organisatorisk intet. I bilaget taler man ligefrem om ”én fælles organisation” (s.3.). Ufff!!
Længere inde i Børn- og Ungenyt-pjecen kan man læse, at ”visionen” er lig såkaldte ”effektmål”, som knyttes til en ”mental model”, til ”adfærdsmønstre og strategier” og til et ”fælles mindset”. Præstholms forvaltning mener, at man dermed ”udfordrer vaner og mønstre, når der skal tænkes nyt”. Ufff igen!!! Det er ikke engang værd at argumentere imod. Det er bare Ufff!!!
Et af kapitlerne i pjecen hedder ”Data er det nye sort”. Her udtaler Præstholms skoleforvaltningschef, Søren Aakjær, følgende:
”Fokus på datainformeret ledelse har givet god energi og skabt en fælles tilgang på tværs af alle tilbud. Det giver en ny platform for udveksling af viden og udviklingen af det tværfaglige arbejde i eksempelvis lokaldistriktet. Dermed er det med til at skubbe på den fælles refleksion og systematik, som skal skabe dynamikken og stærkere fællesskaber”.
Man har også fået en lektor fra UC-VIA, Niels Bjerre Tange, til at udtale sig. Han siger følgende, helt i samme ånd:
”Indsnævret til læring, så viser god data noget konkret om læringsudbyttet for eleverne. Meget af den data, vi i dag indsamler i skolen, er karakteriseret ved at være standpunktsdata – et øjebliksbillede. Den giver ikke viden om elevens læringsprogression og læringsudbytte. Hvis vi skal bedrive datainformeret ledelse, er det afgørende, at den tilgængelige data også giver et progressionsbillede”.
Disse ord og denne ånd, som direkte understøtter en centraliseret datalæringsoptik, spadserer direkte ind i det 32 siders lange bilag, som er udgivet af kommunen i forbindelse med sparekataloget, og som jeg omtalte under punkt 1.
Man kan også i pjecen læse om kommunens digitale tjenester. Der er følgende:
- Google Suite for Education
- Læringsportalen MinUddannelse
- Digital dialoghjul
- Digital sprogvurdering
- Intranet
- Aula
Googles platform er vigtig. Platformen er…
“…den obligatoriske produktionsplatform for alle elever og pædagogiske medarbejdere, som understøtter den enkelte elevs læringsudbytte”.
Og under MinUddannelse står der følgende:
“Læringsplatformen MinUddannelse understøtter de pædagogiske medarbejderes planlægning, gennemførsel og evaluering af elevernes læring, mens læringen bliver synlig for eleverne”.
Altså ren “Synlig læring”-ideologi og datareguleret læringsmålsstyring. Googlificeringen leder tankerne hen på KL’s teknologiudspil, som er forfattet af landets største jubeldataoptimister – det såkaldte Dare Disrupt -, som har været på kursus i Californiens futuristiske techno-miljøer. Weekendavisen beskrev for et par uger siden det problematiske samspil mellem København Kommune og de amerikanske tech-giganter.
Folkeskolens formål og den pædagogiske tradition, der ligger til grund, nævnes heller ikke i pjece-teksten. Loven er tavs i Aarhus.
Aarhus Kommune er ikke i gang med at spare. Den er i gang med at implementere KL’s version af skolereformen, hvilket jo er det samme som skolereformen de facto. Kommunen vil centralisere, optimere og data-regulere den frisatte “læring”, som ingen sans har for pædagogik, formål, indhold og børn og voksne af kød og blod.
Aarhusianerne er heldigvis utilfredse. De har blandt andet organiseret sig i facebook-gruppen ”Bevar skolerne i Aarhus”. Men alle pædagogiske og demokratiske aktører i landet burde blande sig, for problemet er jo ikke kun aarhusiansk.
Rådmanden for området er SF’eren Thomas Medom. Han slog sig ellers op på en frisk kritik af læringsplatformene i vinters. Dengang var han ny rådmand. Men nu er han totalt tøjlet af embedsapparatet, som bruger anledningen til at gennemtvinge KL’s centralistiske læringssyn ned i min egen stakkels kommune og i dens børn. SF mangler rygrad, både i Aarhus og på landsplan.
Der bliver pres på friskolerne.
3. Samspillet mellem forvaltning og fagforening
Der er en interessant personting, som er værd at nævne:
Hvem er det, som står for den aktuelle århusianske implementering af skolereformens værste sider under den symbolske markør ”besparelse”?
Jo, det gør kommunens skoledirektør jo. Hvem er han? Jo, det er Søren Aakjær, som afløste den føromtalte Jan Præstholm tilbage i juni 2018. Ok, og hvem er så Søren Aakjær? Ja, han er tidligere formand for Aarhus Lærerforening (ÅLF). Under storkonflikten i 2013 stod han faktisk som fagforeningsformand for en særlig aarhusiansk model, som af mange DLF-kredse med rette blev opfattet som usolidarisk, fordi den indebar en form for arbejdstidsaftale med Aarhus Kommune, midt i konflikten med Antorinis og Corydons tvangs-normalisering vel at mærke.
Jeg kan huske, hvordan jeg stod nede på Rådhuspladsen i Aarhus sammen med byens lærere dengang i 2013. Her skræppede Aakjær op om sine usolidariske ideer, som desværre blev købt af lærerne, så vidt jeg kunne bedømme det. Det var ligefrem meningen, at vi skulle stå og tiljuble ham, mens dansk skole sejlede i ruiner og alle landets lærere protesterede og led! Så vidt jeg husker, var de centrale dele af DLF som sagt ikke begejstrede.
Aakjær knæsatte med andre ord en tidlig version af den ”Ny Start”, som DLF i dag arbejder sammen med KL om. I dag er DLF selv – paradoksalt nok – blevet en slags Aakjær.
Få måneder efter konflikten i 2013 flyttede Aakjær kontor til rådhuset. Han var blevet forvaltningschef for skoleområdet. Dermed var den aarhusianske modstand lammet. Aakjær kunne nu styre den overenskomst-konstruktion, han selv havde konstrueret, med KL’s skolesyn som kognitiv knoglemarv.
Og der var ingen skepsis i ÅLF. Aakjærs afløser i ÅLF var og er Jesper Skorstensgaard, som i forbindelse med Aakjærs jobskifte kunne erklære, at han skam var “helt tryg” ved det videre arbejde. Senere talte Skorstensgaard også varmt om ”LOKE-Stærkere Fællesskaber”. Ja, Skorstensgaard var faktisk med til at udforme projektet, som han mente ville forbedre ”arbejdsglæden” og ”fagligheden”. Han udtalte ligefrem, at projektet ”stræber efter det excellente”. Skorstensgaard har ganske vist også kritiseret den aktuelle besparelse, men det bør ingen lærere i byen lægge vægt på, eftersom han promoverer hele ideologien.
ÅLF er i dyb krise efter min mening. Fagforeningsformanden hylder den ideologi, som skolenedlæggelserne er skabt af.
Og nu er Aakjær altså blevet konstitueret skoledirektør i den kommune, som KL’s formand, Jacob Bundsgaard, er borgmester i. I den egenskab står Aakjær nu – sammen med SF-rådmanden Thomas Medom – for den helt store centralistiske læringsdataficering af de aarhusianske skoler. KL har vundet en mega-sejr i Aarhus, alt imens undervisningsministeren skriver fremragende almenpædagoagiske pyntekronikker i Kristeligt Dagblad.
Aakjærs symbiose med KL er efter min opfattelse et symbol på den såkaldte ”Ny Start”, som går ud på, at DLF anerkender KL’s skolesyn, som DLF efterfølgende endda gøres til vagthund over via en form for kvalitets- og arbejdstidsaftale.
Det er et symbol på DLF’s dybe forbundethed med skolereformens indre filosofi, om et paradoksalt åndsfællesskab med KL og om tilslutningen til KL’s teknificerede opløsning af skolebegrebets folkelige, videnskabelige og pædagogiske grund.
Merete Riisager har på facebook erklæret, at hun holder med protest-gruppen. Ingen andre skolepolitiske ordførere har mig bekendt udtalt sig om sagen.
Links:
Det bilag til det aktuelle sparekatalog, som forbinder besparelserne direkte med ”Stærkere Fællesskaber”: https://aarhus.dk/…/mbu-bilag-til-sparekataloget-forslag-ti…
Aarhus Kommune: Stærkere fællesskaber, september 2017: https://aarhus.dk/…/boernogungenytnr182017-staerkere_faelle…
Hjemmeside for hele besparelsesprocessen: https://aarhus.dk/…/kommun…/besparelser-i-offentlig-hoering/
Om Aakjærs skifte fra fagforening til kommune i 2013: https://www.folkeskolen.dk/534009/aarhus-laerernes-formand-bliver-ny-forvaltningschef-i-kommunen-
Om Aakjærs skifte fra forvaltningschef til direktør: https://stiften.dk/aarhus/Aarhus-Kommune-skifter-endnu-en-direktoer/artikel/518373
Skorstensgaards og Aakjærs fælles rolle i ”Stærkere fællesskaber”: http://www.aalf.dk/nyheder/2017/april/staerkere-faellesskaber, se også: https://www.stressfrihverdag.dk/samarbejde-og-social-kapital/professionel-kapital/staerkere-faellesskaber
Skorstensgaards kritik af sparekataloget i JP, d. 25. august.