Aarhus Universitets opgør med pædagogik – del 2: Uberettigede mobbeanklagers vidt forskellige konsekvenser

I Linda Maria Koldaus fremragende bog ”Jante Universitetet”, hvor hun fortæller om sine akademiske oplevelser i byen Jante (Aarhus) i 2011-2012, er Koldau på et tidspunkt indkaldt til møde med dekanen for det humanistiske fakultet. Og det er skam ikke et hvilket som helst møde. Udover dekanen deltager en personalejurist, en dekanatsmedarbejder og hendes institutleder i mødet. Koldau har selv sine fagforeningsrepræsentanter med.Mødet er højspændt med hele den enorme offentlige debat om hendes ideer syngende i baggrunden.

Mødet munder ud i en advarsel til Koldau, hvor hun blandt andet får kontorarrest, som det kaldes, dvs. at hun ikke må forlade sit kontor uden tilladelse. Hun får også en konsulent tilknyttet, som løbende skal “evaluere” hendes “adfærd”. Endelig bliver hun decideret underlagt censur: Hun må “ikke længere skelne mellem systematisk og historisk musikvidenskab” (Jante Universitetet, s. 248-249). Det er rystende læsning.

I bogen kaldes dekanen for Margit Thomsen, men i realiteten var det Bodil Due, som på vegne af universitetet har en af bogens absolutte og stærkt kritisable hovedroller.

Til selve mødet opregner Due fire utrolige kritikpunkter af Koldaus virke. Et af dem er angivet i følgende direkte citat:

”Du har anklaget tre kolleger for mobning. Her på Jante Universitetet tager vi mobningsklager meget alvorligt, men vi tager også uberettigede mobningsklager meget alvorligt. I dine mobningsklager fortolker du faglig uenighed som overgreb på din person. Det har konsulent Pelle Bispesen fastslået. Dermed har du gjort det meget vanskeligt at fastholde en dialog og en videre udvikling af faget,” (Koldau 2013, bind 3, s. 247-48. Ifølge Koldau selv har hun det på bånd. Kursiv i original)

På Aarhus Universitet ser man altså så alvorligt på “uberettigede mobbeanklager”, at de kan forårsage et møde af denne højspændte karakter.

Udover det forhold, at det jo nærmere var universitetet, der mobbede Koldau, er citatet meget mærkelig for mig at læse af følgende grund:

I både 2014 og 2015 blev jeg selv uberettiget anklaget for mobning af nogle DPU-forskere, som netop ikke kunne skelne mellem ”faglig uenighed” og ”overgreb på person”. Jeg vandt dog sagerne med bravour, men kun efter et intenst offentligt og fagpolitisk pres på universitetet, som ellers støttede klagerne i udgangspunktet (se Rømer 2017).

Men konsekvenserne for disse DPU-forskere har været stik modsat konsekvenserne for Koldau, selvom den angivelige brøde jo er den samme. Koldau måtte forlade universitetet, marginaliseret, udstødt og fyringstruet, mens de “uberettigede klagere” i min sag efterfølgende blev forfremmet og promoveret over det hele. Meget mærkeligt?

Men hør! Så passer det jo ikke, hvad Bodil Due sagde til Koldau! Så var det jo bare opportunisme. Nogle gange er det tilsyneladende kritisabelt at anklage uberettiget for mobning, andre gange er det en dyd.

Min erfaring er følgende: På Aarhus Universitet opfattes det som en dyd at opfatte faglig kritik som en personlig krænkelse, men kun hvis klagerne støtter universitetets pædagogiske og faglige ideologi. Der er altså ros og forfremmelse, hvis de uberettigede mobbeanklager rettes mod kritikere af universitetets linje. Derimod vanker der marginalisering og udstødelse, hvis man uberettiget “mobber” de forskere, som er inde i den ideologiske varme.

Hvilken trussel mod den frie forskning! Heine Andersen har da også en grundig omtale af min egen sag i sin bog om “Forskningsfrihed”. Han omtaler imidlertid ikke Koldau-sagen, så vidt jeg husker?

Rektor Brian Bech Nielsen støtter sine mellemledere i disse emner? Utroligt. Og begge sager er nærmest tabu-belagt.

 

Litteratur:

Koldau, Linda Maria (2013): Jante Universitetet, bd. 1-3, forlaget Tredition.

Rømer, Thomas Aastrup (2017): Ballade i pædagogikkens forsamlingshus, Forlaget Fjordager.

Andersen, Heine (2017). Forskningsfrihed, Hans Reitzel.

Første del af denne blog: Aarhus Universitets opgør med pædagogik – del 1: Nedlæggelse af professorat i pædagogik

Rokokopostens mobbende omtale af Aarhus Universitets syn på den form for uberettiget mobning, som mobber det herskende hegemonis syn på mobning.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.