Indhold

Hud, Skærme og spøgelser, Konkavt, Krops adresse, Ventning, 50, Blokering, Stakåndet, Sluk øret, Skud, Vished, Digebrud, Græs, Indlogeret, Sommerferie 85, Kvinde, Trolde´, Tilblivelse, Rose, Forelsket fare, Forurening, Alper, Kærlighed, Ud og ind, Uden spørgsmål, Forelsket i Tyrkiet, Albaniens farver, Vinder, 16 år, 16 år, En anden verden, Køn, Her er jeg, Kritik, Had, Rod fra Randers, Jord og luft, To, Resonans, Bølgevej, Regn, Modulerede celler.

 

 

 

Hud

tårer løber ned langs hud

som en dræbersnegl

i en ujævn streg

uden fejl

 

sveden glimter under hud

som et hjerte

i en ujævn puls

fuld af fejl

 

blikket sidder fast på hud

som en tæge

suger blod

med klumper

fra ar

 

 

 

Skærme og spøgelser

et spøgelse taler til et andet

en ting kalder på en anden

uden berøring

 

en verden imellem os er usynlig

trækker sig tilbage

ind i sig selv

vi er alene

 

til sidst sænkes skærme i alle mellemrum

store skærme

større skærme

der skærmer

skærme, der skærmer

mod spøgelser

 

 

 

Konkavt

kurven falder konkavt

som en blød streg

jeg triller lidt

frem og tilbage

og lægger mig i midten

 

 

 

Krops adresse

krop er kød

en blind tarm

til adresse

 

adresse er realitet

krop er vedhæng

adresse i vedhæng

krop må fjernes

 

liv må væk

så adresse får liv

 

 

 

Ventning

gør jeg klar til slutning?

bliver jeg til program?

 

har jeg set alt?

skete alt før?

kan jeg kende noget?

er det sent?

 

er min krop min egen?

er jeg uden for altid?

et andet sted?

på vej i himmel?

 

venter jeg?

 

 

 

50

tand knækker

ryg brækker

røv klør

hud falder

øje slukkes

alt bliver uforståeligt

 

har jeg alt?

 

 

 

Blokering

blikke blokeres, græsset driver forladt,

vendes fra os

gror ned

mod skærmen

suges ind i tør jord uden øjne

 

 

 

Stakåndet

nu løber vi væk

nu løber de næste efter os

vi nåede ingenting

og så er vi væk

 

de af os, som bliver

ødelægger og glemmer

dem af os, som løber eller lister væk glemmer

dem af os, som husker

 

og så er vi væk

 

 

 

Sluk øret

av, mit blod er tørt

sætter sig i årenes rand

slukker øret

mens livet strømmer hult

 

 

 

Skud

i passager under jorden

skyder passagerer under hinanden

uden formål

 

 

 

Vished

et pludseligt sug

ned i vished

en bygning

i dans

op

med jer

 

 

 

Digebrud

vi er ikke i samme båd

men i samme sø

med blomster over alt

og et publikum

som ser væk

 

søen vander alle år

bølger i leg

bag min ronke

på et dige

 

blomster overalt

vand overalt

leg overalt

publikum overalt

 

digebrud

 

 

 

Græs

uden græs

gult og træt

er solen uden længde

 

plænlig leg

gullig

ind i det grønne

 

 

 

Indlogeret

indlogeret

i nærheden af et hus

den friske luft nærmer sig

kvæler

 

udleveret

til naturens stemmer

radiatoren summer

varmer

 

 

 

Sommerferie 85

nord i dubrovnik

dinarer

palmelund

sten i strand

negl i syn

månefuld

vodka i søvne

sledgehammer

Kiss

i sol

kridhvidt træ

to ti tito

 

 

 

Kvinde

lidt ben

lidt numse

lidt mave

lidt bryst

lidt skulder

lidt kind

lidt pige

lidt mand

lidt mål

 

kvinde

 

 

 

Trolde

ud af verden fosser blod

hvor fosser det hen?

ud af verden – ind i hjernen

indtil verden den er død

 

trolde løber rundt i skoven

ustyrlige trolde

fælder træer og laver tømmerflåder

ustyrlige trolde

spiser græs og spiller cello

 

den døde verden er ustyrlig

 

 

 

Tilblivelse

der, hvor verden er og bliver

før den bliver til

der står jeg og venter

på al dens herlighed

 

der, hvor verden raser væk

er jeg ingenting

verden løber vækket væk,

før vi bliver til

 

 

 

Rose

uden et ord

på et unikt sted

plukker jeg en rose

betragter den

knuser den

spiser den

får den

 

tak for et ord

 

 

 

Forelsket fare

når jeg sidder og ser på dig

som sidder og ser på mig

så tænker jeg, at det er sært

vi ikke sidder på hinanden

ser mere tæt

 

og at dine øjnes lyn og mines torden

bliver væk i tåger, vinde som passerer

mellem os, uden at spørge hvad der sker,

og hvorfor ingen ser hinanden mere end lidt

 

skibe af virkelighed

river løgne ned

til vi er ens

til vi er ens

som jord og jord

som sne og sne

 

 

 

Forurening

midt i et billede af rustent stål

svømmer

store lodne ænder

afleverer ting

som ikke er motivet værdigt

 

grimme svaner, unormale

kaster lassoer af forrådnelse

mod de stolte siv i kanten

 

menneskeligt affald

svømmer rundt

i en dyne af blomster

og gør alt grimt

 

 

 

Alper

bløde grøngule kupler

som passer i sindet

som hånd i handske

 

i for vejen er der intet

men nordpå bryder

hænder frem

 

under livet

trænger livet sig på

indtil livet sprænger

 

alper i trommende efterårsregn

 

 

 

Kærlighed

rammer kærlighed?

blænder den

eller dukker den op?

tvinger den sig vej gennem flækker,

hvor man troede, der ingen var?

myldrer den ud i luften?

og lægger sig som et emmende slør?

 

man ser alt klart

kærlighed er øjets medium

uden den er intet syn

 

Til

Syne

Komst

 

 

 

Ud og ind

ud af verden fosser blod

men hvor fosser det hen

ud af verden – ind i hjernen

til verden den er død

 

ud af hjernen fosser blod

men hvor fosser det hen

ud af hjernen – ind i verden

indtil hjernen den er død

 

 

 

Uden spørgsmål

flimrende farver

uden foran – uden bagved

binder mig og brænder mig

i knuder

 

halsbånd

ung hud

binder til mig og taler til mig

opløser

 

uden spørgsmål

uden beskyttelse

i brand og glans

i knude

 

 

 

Forelsket i Tyrkiet

cafe, kærlighed

moske, måske

blåt, bedrøvet

nat, problem

syder, sange

for skønt, forladt

blomster, bange

alene, i nat

 

te, tanker

sprog, sorg

lugte, lange

sommer, suk

faster, fliser

bjerge, betag

aftner, afsked

alene, i dag

 

jeg er gået i stå

du har slået tid itu

eller løber den af sted

hurtigere end jeg kan følge med?

 

 

 

Albaniens farver

Tiranas balkoner
et bølgende buende bøjlende B
regnbuekulørte facade-balloner

Den navnløse diktators hus og pyramide forfalder
uden billeder
uden ord
bliver de stående
som Agamemnons datter
og frigør en melankolsk og knuget europæisk sødme

Hundrede øjnes stjålne blik
kastet mod en flosset flod

af blod, flået ned i en knasende og rislende bæk.

Når tomme cola-dåser ruller skrammelt ned mod en oprevet flod, blæser det.

På bjerget er Enver et Never

Pyramidens spil i flået beton uden officielle lig

 

 

 

Vinder

V rodede forvirret rundt i sin håndtaske. hun havde glemt noget, det vidste hun helt sikkert. hvad det var, hun havde glemt, havde hun glemt. de piskende regndråber vidste det heller ikke, selvom de slog og slog alle udendørs mennesker i hovedet den formiddag. Av av av. V gik ind i en forretning for at finde hjælp, men ingen fandt et svar. til sidst gav hun op, lukkede tasken og gik ind på Guldhornet.

og der blev hun!

 

 

 

16 år

en linje af tid

og ellers intet

vi går på tiden

i lang tid

 

linjen og tiden smuldrer

en efter en falder ned

nu er der kun plads til to

du og jeg

 

vi er to

jeg ser dig

men du kigger bare ned i mørket

og lader mig stå

jeg kan se dig

men ikke nå dig

 

så springer du

 

 

 

16 år

to sole

hvis stråler rører hinanden

 

den ene sol rører mig ikke

den anden sol varmer overalt

 

men jeg flygter

heden er for stærk

 

 

 

En anden verden

luften, indeni, fylder ordene – i formet tomhed, som glemmes
vandet, bagved huden, klukker vådt – altid anderledes
ilden, sjælen brænder i liv – nært i et væk
jorden, altid den samme som senere – varmt græs, der tynger ned
.
..

…

verden, fra en anden verden, rører, ind går, og sørger…

 

 

 

Køn

jeg letter på kjolen

og løfter op i hatten

lange spidse negle

vælter en fødende hest

 

jeg rører ved hendes muskler

ynde

 

 

 

Her er jeg

der hvor alle andre er

er der ikke plads

 

der hvor ingen er

omgivet af støj

står jeg ikke

 

jeg er her

et sted så tyst

ventende

 

så tyst og ventende som en jul

 

en stille stjerne

 

 

 

Kritik

den støjende debat som bekræfter alt

den tavse strid som vælter alt

stilheden som alt er skabt af

 

al støj kommer af et tavst dyb

 

hør efter

 

dybde

 

find en under gang

 

i bundens ting

en æring for det

 

væltende ord

 

 

 

Had

dit indre had

hader dit indre

i gule og grønne

plamager

der overlapper hadet til hadet

og fundamenterer det

i sydende syd

der bobler

blob

 

 

 

Rod fra Randers

svovlstik

agerhøne

havets glød

frejdig

snuble

elastik

liv

fastståing

 

 

 

Jord og luft

fugle lander, bygger reder fulde af jord

erindrer jord

og flyver videre

mødes med andre fugle

på flugt og træk

og lander, fulde af luft

erindrer luft i jord

 

 

 

To

al ting splittes i to

.i et billede uden al

..i en ting uden billede

 

vi trænger ind i billedet

tingen visner

afstand raller

 

i tingens åbning

tumler jeg ind

omsluttet af luftigt kød i lag

 

 

 

Resonans

du har en ting

du deler tingen op i A og B

du konstruerer dit A uden B

B visner

resten glemmes

 

du savner B

du rekonstruerer B, men under A’s herredømme

B bliver instrument for A

resten er usynlig resonans

tingen er frosset

 

hvad har du så?

 

 

 

Bølgevej

mod havet

imod vinden

tyst i bølgevej

 

blæser et ord ned i min hånd

noget at larme med

 

 

 

Regn

Det regner foran mig

 

Modulerede celler

modulerede celler

venter på bænke

fulde af håb og ideer

begrænset af hovedskallens fængslende omfang

bliver syge, dør hen

krakelerer