Der er et forhold ved Agedrup-sagen, som er værd at have in mente, når DLF vurderer, om sagen skal ankes. Det handler om den dommer, som netop har afgjort sagen i byretten:
De to sager: Meta-sagen i 2016/17 og selve sagen i 2017
Sagen har nemlig været for retten en gang tidligere, endda i både by- og landsret (i hhv. marts 2016 og marts 2017).
Den første retssag handlede dog ikke om advarslens gyldighed, men om, hvorvidt denne gyldighed overhovedet kunne behandles i retten. Det var en sag om sagen, om jeg så må sige. En ”meta-sag”.
Det var Odense Kommune, som ved at anlægge denne meta-sag forsøgte at undgå, at advarslens gyldighed overhovedet blev testet. Kommunen tabte dog meta-sagen i begge retsinstanser, og derfor kører den virkelige sag nu endelig, hele 3½ år efter at skoleleder Mohammed Bibi blev forskrækket over diskussionsiveren på Agedrups lærerværelse.
Byretsdommerens ageren i de to retssager:
Dommeren i den netop afsagte dom, som jo tog Odense Kommunes parti, hedder Alex Nymark.
Og Alex Nymark har faktisk været dommer i begge retssager. Lad os se på det:
I byrettens behandling af meta-sagen i marts 2016 spillede Nymark en ret uheldig rolle. Der var tre dommere på sagen. To af dem voterede i Schmidts favør, men Alex Nymark gjorde ikke. Han holdt med kommunen. Nymark voterede altså ene mand imod, at gyldigheden af Schmidts advarsel kunne testes i retten.
På trods af Nymarks modstand, vandt Schmidt altså meta-sagen i byretten med 2-1.
Men Odense Kommune var ikke tilfreds. Kommunen ankede derfor meta-sagen til Landsretten. Her gjorde landsretsdommeren nærmest grin med både Odense Kommune og dermed også med den dommer i byretten, altså Nymark, der jo støttede kommunen. Sådan forstår jeg i al fald følgende bemærkninger fra landsretten, som jeg har fundet i Folkeskolen.dk’s referat:
”Man behøver ikke være tilmeldt en arbejdsformidling for at have en interesse i at genoptage sin beskæftigelse, når man fratræder som 62-årig.”
Eller hvad med denne her:
”På et tidspunkt, hvor man er bekendt med, at indkærede (Erik Schmidt – red.) er på vej væk, vælger man at gennemføre advarslen alligevel. Det medfører, at en pletfri tjenestemand med 34 års ansættelse bag sig får en disciplinær straf.”
Eller hvad med dette retoriske klimaks, hvor landsretten faktisk roser en formulering fra flertallet i Odense byret, men dermed altså ikke Alex Nymark, som jo var i mindretal i byretten:
”Retten i Odense har brugt noget snusfornuft, der kan lyde lidt som juridisk frihåndstegning, men alligevel har betydning: Har kommunen en retlig interesse i at give en advarsel, så må man også have en retlig interesse i at afprøve advarslen.” (min kursivering)
Denne betydningsfulde ”snusfornuft” havde kun én undtagelse i Odense, nemlig Alex Nymark.
Jeg ved ikke, hvad Schmidt og Danmarks Lærerforening tænkte, da de hørte, at det var selvsamme Alex Nymark, som atter skulle fælde dom i byretten her i oktober 2017; og denne gang vel at mærke uden med-dommere, men altså helt alene. Mon ikke de lige skulle synke en ekstra gang?
Og Nymark skuffede da heller ikke. Han dømte igen i kommunens favør. Denne gang med et angreb på det, han i sin begrundelse kalder for ”forandringsresistente medarbejdere” suppleret af en ekstrem skæv fortolkning af sagens fakta.
Jeg håber derfor, at Landsretten får lejlighed til at behandle sagen.
Links:
Folkeskolen.dk’s omtale af landsretsdommen i marts 2016: https://www.folkeskolen.dk/603243/erik-schmidt-vandt-klar-sejr-i-landsretten-faar-lov-at-afproeve-tjenstlig-advarsel
Tidligere indlæg i sagen:
Tre skolelederes syn på Erik Schmidts arbejde (del 7)
Byrettens dom i Agedrup-sagen, del 6: Om “spørgsmål til forhold, som allerede er afgjort”
Byrettens dom i Agedrup-sagen, del 5: Mohammed Bibi blandt “bandemedlemmer” og “trusler på livet”
Byrettens afgørelse i Agedrup-sagen, del 4: Hvem er “flere lærere”? Og hvad er de “chokeret over”?“,
Byrettens afgørlse i Agedrup-sagen, del 2: Dommerens fortolkning af Bibis opgør med skolens lov
Byrettens afgørelse i Agedrup-sagen, del 1: Mohammed Bibis opgør med skolens lov
Jeg tænker altid det er lidt interessant at folk ikke af sig selv erklærer sig for inhabile. Hvorfor vil man udsætte sig for den mistanke som du nu berettiget rejser? Måske har du ret at manden er på et korstog? Men en anden mulighed er måske det lidt stramme program for dommerne der (så vidt jeg ved) ikke levner meget tid til fleksibilitet ifht hvem, der tager hvilke sager.
Men det er da underligt at denne påsætning kan lade sig gøre….