Agedrup-sagen, del 10: Hvem er “samvittighedsfuld og agtværdig”?

Dommeren mener i sin dom, at Erik Schmidt har forbrudt sig mod tjenestemandslovens såkaldte ”dekorum”, dvs. §10, stk. 1, som lyder sådan her:

”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for pågældendes stilling og vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen indebærer”.

Dommeren tager imidlertid helt fejl i denne konklusion. Af domsudskriften og af mine grundige indlæg ”Agedrup-sagen, del 1-10” står det klart, at det forholder sig stik modsat. Det er Schmidt, der følger loven, og Bibi der ikke gør:

Sammenfatning af Erik Schmidts adfærd:

  1. Schmidt har arbejdet til UG med kryds og slange i 36 år på samme skole. Han har været en central og konstruktiv placeret kraft i hele lokalmiljøet, i den nationale drøftelse af skolespørgsmål og for skolens pædagogiske udvikling som sådan. Schmidt har ALTID opført sig i fuld overensstemmelse med både samfundsmæssig, individuel og faglig pligt.
  2. Schmidt har taget uhyre godt imod Bibi helt fra starten af Bibis ansættelse. Schmidt har ageret venligt og med udsøgt konduite.
  3. Schmidt har drøftet de dagsordensfastsatte punkter sagligt og i samarbejde med kolleger og ledelse på alle fire møder. Schmidt har holdt sig fuldstændigt til de angivne emner. Disse forhold fremgår af både mødereferater og hovedparten af de i dommen anførte vidneudsagn. Han har i visse sager været kritisk, men kun ud fra saglige argumenter. Kritik i almindelighed er sundt, og i denne situation er det ligefrem en pligt, ikke mindst i lyset af Bibis adfærd, som jeg sammenfatter nedenfor.
  4. Schmidt har kastet hele sin omfattende faglighed og interesse ind i diskussionen om udviklingen af Agedrup Skole, og han har forsvaret skolens og samfundets grundlæggende værdier, som de kommer til udtryk i skolens lov, som han som tjenestemand er forpligtet på at følge.
  5. Schmidt “hævede” kun på det allersidste møde sin stemme, og kun da Bibis adfærd blev for negativ og oppiskende. 27 af skolens 31 lærere udtrykte i enighed med Schmidt bestyrtelse over for Bibis adfærd. Selv dommeren kalder det for “lukket ledelse”
  6. Schmidt påtog sig at arrangere skolens jubilæumsfest, selv efter at advarslen var annonceret.
  7. Schmidt har på intet tidspunkt talt kritisk om Agedrup Skole og dens ledelse i offentligheden. Tværtimod har han i enhver henseende opført sig yderst korrekt. Selv i hans nuværende virke som redaktør for LærerBladet har han helt afholdt sig fra kampagner.

Sammenfatning af Mohammed Bibis Adfærd:

  1. Bibi ville fra dag ét revolutionere hele skolens pædagogiske grundlag, så det kunne passe med hans banale og usaglige ”vision”, som skulle “gå videre end skolens formål”, og som enhver lærer med sin faglighed i behold derfor bør kritisere og problematisere, for så vidt vedkommende har taget en læreruddannelse i Danmark. Jeg tror og håber, at f.eks. Stefan Hermann, som er rektor for læreruddannelsen i København, vil give mig ret i det.
  2. Bibi ville på de næste to møder uden videre ændre skolens struktur og organisation, og det skulle ske på samme egenrådige måde, som han ville indfører sin ”vision”,
  3. Bibi udøvede lukket ledelse, hvilket også understreges af dommeren.
  4. Når Bibi møder kritik fra næsten hele lærergruppen, reagerer han med at skrive en advarsel til Schmidt. Advarslen er ført i et helt uhørt sprog, som går stik imod dansk pædagogisk tradition: Bibi bruger udtryk som ”negative holdninger og synspunkter”, ”at piske en negativ adfærd op”, ”negativ over for de forandringer, Agedrup skole er i lige nu”, ”du har været lodret uenig i tænkningen og har heller ikke ønsket at forstå ændringen” etc.. Disse udtryk, som er uden grund vidneudsagnenes flertal og ånd, er intet andet end en svag og dårligt funderet leders ”oplevelse” af Schmidts og lærergruppens saglige, agtværdige og samvittighedsfulde indignation på deres fags og skoles vegne.
  5. Bibi har groft overdrevet en række forhold, f.eks. sammenligner han Schmidts ”hævede stemme” med en ”trussel på livet”, og Schmidt og hans engagerede kolleger sammenlignes med “bandemedlemmer”.
  6. Bibi giver Schmidt advarslen, selvom Schmidt har sagt sin stilling op pga. Bibis negative adfærd. Det er da ikke en “agtværdig” handling?
  7. Bibi dukker ikke op til Schmidts afskedsreception, og han sendte heller ikke en stedfortræder. Derimod var både fagfolk og hele lokalsamfundets agtværdige støtter troppet op i en ren hyldest til Schmidts mangeårlige indsats.
  8. Bibi bidrager til at forhale Schmidts ret til at få prøvet advarslen ved domstolen.

Der er på denne baggrund ingen tvivl om, at Schmidt i allerhøjeste grad har vist sig ”værdig til den agtelse og tillid, som stillingen indebærer”, og at han ”samvittighedsfuldt har overholdt de regler, der gælder for hans stilling”. Schmidt er simpelthen dagens noble gentleman, der har handlet i lovens og i den fælles interesse.

Derimod har Bibi gjort det modsatte. Han har handlet uden tilstrækkelig faglig og demokratisk samvittighed, han har i pædagogisk forstand stampet i jorden, råbt højlydt og udvist negativ adfærd, vel at mærke helt uden sans for skolens funktion og lov. Bibi er derfor efter min opfattelse uværdig til at være skoleleder, og han fortjener ingen agtelse og tillid fra de lærere, fra den skole og fra den lov, som han har ansvar for at udvirke ifølge skolelovens §1 og §2.

Hvorfor har vi en tjenestemandslov, når man får en tjenstlig advarsel for at følge den?

 

Øvrige indlæg i den aktuelle del af sagen:

Agedrup-sagen, del 9: Det fjerde lærermøde, d. 7. maj 2014

Agedrup-sagen, del 8: Byretsdommerens rolle

Agedrup-sagen, del 7: Tre skolelederes syn på Erik Schmidts arbejde

Byrettens dom i Agedrup-sagen, del 6: Om “spørgsmål til forhold, som allerede er afgjort”

Byrettens dom i Agedrup-sagen, del 5: Mohammed Bibi blandt “bandemedlemmer” og “trusler på livet”

Byrettens afgørelse i Agedrup-sagen, del 4: Hvem er “flere lærere”? Og hvad er de “chokeret over”?“,

Byrettens afgørelse i Agedrup-sagen, del 3: En skoleleder med ”negativ holdninger og synspunkter”, der ”pisker en negativ stemning op

Byrettens afgørlse i Agedrup-sagen, del 2: Dommerens fortolkning af Bibis opgør med skolens lov

Byrettens afgørelse i Agedrup-sagen, del 1: Mohammed Bibis opgør med skolens lov

Alle indlæg i sagen i hele sagen siden 2014:

Erik Schmidt-sagen

2 tanker om “Agedrup-sagen, del 10: Hvem er “samvittighedsfuld og agtværdig”?

  1. Hej Thomas
    Jeg mener tilmed ikke, at decorumreglerne gælder for denne type adfærd som primært handler om interne diskussioner. Decorumreglerne i tjenestemandsloven handler mere om, at du som tjenestemand ikke må arrangere gangbangs i forsamlingshuse (!) o.lign.

    Ud fra din gennemgang, ville jeg som forsvarer klage over dommeren, som er helt og langt ude i skoven.

  2. Hej Thomas
    Hvor er det godt, at den pædagogiske verden – og dermed hele Danmark – har en person som dig. Jeg håber inderligt, at DLF anker afgørelsen.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.