1. d. 18. marts: KL’s teknologisyn
KL har gang i udviklingen af den helt store databiks. Det foregår i tre led:
A. Transhumanistisk rapport:
KL’s involvering i de meste radikale sider af teknologibegejstringen kom for alvor til offentlighedens kendskab i 2018. I dette år udgav KL en 200 sider lang rapport, det såkaldte ”Teknologispring”. Rapporten var udarbejdet af det kontroversielle og transhumanistisk-orienterede firma, Dare Disrupt, som tog robotificeringen og teknificeringen af samfundet til nye højder.
Man kan læse rapporten her: https://www.kl.dk/media/15341/kommunernes-teknologiske-fremtid-fuld-version.pdf
B. KL’s ”politik”:
Med udgangspunkt i denne rapport har KL efterfølgende udarbejdet en lang række politiske initiativer, der er samlet i det ene og det andet skrift. På KL’s hjemmeside kaldes det for ”politikker”
Her kan man f.eks. læse noget om robotter:
”En robot kan aflaste og bistå medarbejderne i opgaveløsningen og gøre borgerne mere selvhjulpne. Det gælder fx ældre borgere eller borgere med fysiske handicaps. Robotter med kunstig intelligens (læringsrobotter) kan på sigt individualisere og differentiere børn og unges læring og understøtte lærere og pædagogers arbejde.”
Både Dare Disrupts rapport og de forskellige politikker er samlet under overskriften ”politik” på KL’s hjemmeside: https://www.kl.dk/politik/teknologispring
C. KL’s ”styring”:
Disse ”politikker”, som altså har rod i Dare Disrupts rapport, har udmøntet sig i et enormt kompleks af administrative systemer, arbejdsgrupper, rapporter og tiltag, som nu skal udvikle og dirigere en omfattende datastyring af hele velfærdsområdet. Man kan læse om det kolossale system under fanen ”økonomi og administration” på KL’s hjemmeside. Det er bureaukratisk teknologipoesi for alle pengene: https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/digitalisering-og-teknologi/,
D. 22. maj udbredes den teknisk-administritative ideologi på et stort KL-træf, hvor alle de mange talere er yderst positivt indstillet: https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/digitalisering-og-teknologi/kurser-netvaerk-temadage-og-konferencer/konferencer/digitaliseringstraeffet-2022/
D. Før 2018:
Allerede i 2017 skrev jeg om KL’s ideologi i dette blogindlæg, hvor der også er links til tidligere analyser af KL’s teknologiske og pædagogiske filosofi: http://www.thomasaastruproemer.dk/kls-disruptionsideer…
Konklusion:
Coronanedlukningen har uden tvivl forstærket den processuelle energi i dette ideologisk-politisk-administrative system, som i de kommende år vil sive ned i de enkelte kommuner, hvorfra ideologien kan omdanne velfærdsområdet, herunder de pædagogiske institutioner, til ukendelighed.
Der er ikke angivet nogle stopklodser fra institutionernes historie og dannelsesmæssige situation i materialet. Det er snarere skolereformens læringsforståelse, der arbejder, som det også fremgår af citatet under punkt C.
2. d. 18. marts: Vacciner der smitter
På TV2 Lorry fortsætter man med at offentliggøre smittetal for hhv. uvaccinerede og vaccinerede, selvom disse tal i februar blev taget ned fra SSIs egen hjemmeside.
Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, men tallene er interessant – for ikke at sige tragikomisk – læsning:
A. Smittede pr. 100.000:
Uvaccinerede: 66,8
Fuldt vaccinerede (Tre stik): 189,7
B. Smittede i absolutte tal:
Uvaccinerede: 486
Fuldt vaccinerede: 6818
Så den relative smitte er altså tre gange højere for de fuldt vaccinerede. Og i absolutte tal er tallet over 10 gange så højt. Men pludselig lukker SSI ned for disse data på instituttets dashboard?
3. d. 19. marts: Nedlukningens oversvømmelser
Regeringen fortsætter sin videreførelse af Nedlukningens logikker.
Nu bliver hospitalerne “oversvømmet” af alkoholforgiftede unge. Det fortæller den dybt radikaliserede Sundhedsminister. Vi kender retorikken fra marts 2020. Dengang var der også “oversvømmede hospitaler”.
Regeringen vil gerne lave nogle flere forbud. Det giver mere frihed, så man ikke behøver at gå i byen med peberspray eller sådan noget.
Forbyd alt, så bliver du fri. Det er Nedlukningens destruktion af forfatningens ånd.
Det er det samme som under nedlukningen: Bliv hjemme, tag maske på, rør ikke ved noget, se ikke nogen, og bliv vaccineret konstant, ellers “oversvømmes” vi af smitten, og du dør og liver livet farligt, og du er også direkte skyld i at gamle tante Erna dør på plejehjemmet.
På den måde kan man sige alt muligt. Byen myldrer nu ikke blot med smittebefængte knapper på kaffemaskinen, men også med voldtægtsmænd og drukkenbolte, og hospitalerne er totalt “oversvømmede” med ofre for det hele. De berusede ungdomshorder flyder på gangene.
Men lægerne siger, at de ikke aner, hvad Heunicke snakker om. Der er overhovedet ingen “oversvømmelser”, fortæller de. Det kan man læse i en artikel fra TV2.
Og ungdommen både ryger og drikker mindre nu end tidligere, for hvor fanden skal man efterhånden tage en smøg og whisky og være lidt eksistentialistisk og ung?
Alt er roligt, undtagen inde i regeringens Nedlukningsprofylaktiske totalitarisme, hvor overvågning = frihed.
https://www.tv2lorry.dk/tv-2/overlaeger-kan-paa-ingen-maade-genkende-paastand-fra-heunicke
4. d. 19. marts: Hvad er en Nedlukning?
I forbindelse med hastelovene i marts 2020 blev Grundlovens §79 (om forsamlingsfrihed) reduceret til at handle om politiske demonstrationer. Det kan man læse om i hastelovenes bemærkninger.
Med denne reduktion åbnedes en ladeport for statslig regulering af alt andet end demonstrationer, f.eks. kærlighedsliv og almindeligt socialt og pædagogisk liv, som nu lige pludselig – og imod almindelig statsretlig tænkning – faldt uden for §79.
Dermed mister forfatningen sin ånd. Og dermed umuliggøres også virkelige politiske demonstrationer, eftersom politik netop bygger på kærlighed og socialt liv, også kaldet frihed.
5. d. 20. marts: Beskedenhedens problem
En lærer ved kun, hvad han ikke kan. Det skyldes, at pædagogik og undervisning er svage aktiviteter, som undersøger elevernes opmærksomhed og tilsynekomst i kulturens arvemateriale. Effekten heraf er uforudsigelig. Det er “ansvar uden viden”, som Gert Biesta siger. Det er den svage pædagogik høje loft.
Derfor er beskedenhed en lærers største faglige dyd. En lærer praler aldrig, ikke fordi, at han er beskeden som person, men fordi han kender sit fags ubestemmelige dybder og processer.
Men når nu samfundet siger, at læreren er dårlig pga. en statistisk test i skraskumslit, så giver dette faktum et kæmpeproblem:
Læreren kan ikke sige, at han er god og at hans elever skinner af kompetencer, for så praler han og bryder dermed beskedenhedens bud.
Men læreren kan heller ikke sige, at han er dårlig, for dermed køber han den logik, der siger, at undervisning har statistiske resultater, dvs. at undervisning skulle være stærk og ikke svag.
Læreren her herefter to muligheder for at forsvare sig fag og dettes indbyggede beskedenhed:
a) Han kan vælte narrativet ved kritik og handling.
b) Han kan forblive tavs og indædt i arbejdet med at finde børn og mennesker, han kan undervise, så de kan blive hans elever.
(Inspirationskilder: En blanding af Gert Biesta, Michael Oakeshott og Jacques Ranciere)
6. d. 20. marts: Hjernechip
Silicon Valley-ikonet, Elon Mosk, som ejer Tesla og Paylink, har siden omkring 2015 kastet sig over neuroteknologiske emner. Han har bl.a. stiftet to firmaer med de sigende titler Neuralink og OpenAI.
Videnskab.dk fortæller i vedhæftede artikel/podcast om, at Mosk har særdeles fremskredne planer om at producere en hjernechip, så man f.eks. kan styre sin mobiltelefon via sin teknotanke.
Videnskab.dk skriver:
”Chippen skal i første omgang kunne styre din telefon og din computer blot ved at aflæse signaler i din hjerne – altså dine tanker.”
Der skal altså etableres en direkte forbindelse mellem hjerne og internet, hvis jeg har forstået det ret.
Mulighederne er uanede: En slags nedlukning af mennesket? Man behøver slet ikke nogen smitteapp!
Den neuro-forsker, som er interviewet til podcasten, virker ikke ret bekymret. Han lyder som en slags nedluknings-tekno-virolog.
Derimod er en etik-forsker, som også interviewes, ikke begejstret.
Ingen tager dog for alvor den filosofiske diskussion op. De bliver alle sammen i det lidt utilitaristiske univers, mens de to studieværter fniser sig igennem udsendelsen.
Neuralink er faktisk langt mere vidtgående, end videnskab.dk lægger op til. På firmaets danske hjemmeside fremgår det direkte, at man vil “fusionere menneskelig og kunstig intelligens”, jvf følgende citat:
”Musk er allerede i dialog med de rette myndigheder for at få tilladelse til at teste teknologien på mennesker og tage forskningen videre med en ambition om at øge livskvaliteten for mennesker med hjerneskade og handicap. Herudover at muliggøre telepatisk kommunikation og i sidste ende fusionere menneskelig og kunstig intelligens.”
Så det er telefonen ind i hjernen. Magten træder ind i en ny fase.
Af Neuralinks hjemmeside fremgår det, at firmaet allerede er i kontakt med ”de rette myndigheder”.
Links:
Artikel og podcast, Videnskab.dk, d. 18. marts 2022: https://videnskab.dk/krop-sundhed/silicon-valley-vil-indsaette-chips-i-vores-hjerner-skal-du-vaere-bekymret
Link til Neuralinks danske hjemmeside: https://neuralink.dk/
7. d. 21. marts: Flot interview i Politiken med læreren Mette Frederiksen
Lærerinden Mette Frederiksen træder i disse år i karakter som en af tidens store lærerskikkelser. Den anden dag bragte Politiken et flot interview med hende. Her knytter Frederiksen den nationale sundhedsprofils dårlige tal direkte an til de seneste ca. 10 års stærke fokus på læringsmålstyring og individualiseret læring; dvs. til skolereformens pædagogik.
Frederiksen siger med henvisning til et koncept som ”synlig læring”, at børn bliver syge af konstant at kigge på sig selv og deres egne læringsmål:
“Det er sat på spidsen, men børn bliver syge af hele tiden at kigge på sig selv. Det, skolen egentlig handler om, er jo at lære dem at løfte blikket. Kigge ud på den verden, de ikke kender endnu, og det kan man kun, hvis man har lært, at hele livet ikke kun handler om at kigge på sig selv”
Og terapi og relationspsykologi er ikke løsningen på problemet fremgår det. Ja, psykologien er på en måde en del af problemet, generelt betragtet.
Hvad er da løsningen, ifølge Frederiksen? Det er pædagogisk praksis, dvs. det modsatte af synlig og individualiseret læringsoptimering.
Men hvad er så pædagogisk praksis? Jo, det forklarer Frederiksen i tre flotte citater, som jeg formidler i fuld længde med korte indledende noter:
A.
Først et citat, som undersøger vigtigheden i både at ligne hinanden og adskille sig med et fælles kundskabsobjekt i nærheden Det stimulerer “nysgerrighed”, og det er “fundamentet for vores demokrati”
“Pædagogikken handler om, hvordan man skiller sig ud fra andre, men også i høj grad om, hvordan man ligner andre. Den kan få børnene til at løfte blikket ind og ud igen – hele tiden med et fokus på et fælles tredje, som i skolen findes i fagene – og derfor balancerer den i modsætning til psykologien mellem ’mig selv’ og ’de andre’. Den lærer børnene nysgerrighed ud over sig selv og kan give dem lyst til at beskæftige sig med noget i verden, der ligger uden for deres egen næsetip. Det har afgørende betydning for den enkeltes liv, ligesom det er fundamentet for vores demokrati. At kunne se andet end sig selv”.
B.
Dernæst et citat, der handler om, hvordan et fælles kundskabsobjekt forskyder interessen fra selvet og ud i verden, så barnet glemmer at være “bange”:
“Vi skal holde fast i, at skolen er en pædagogisk institution. Og på en skole er man sammen om fagene, om noget fælles tredje. Man er sammen om dannelses- og læreprocesser. Man er ikke sammen for have et terapeutisk fællesskab, og man skal ikke hele tiden være navlebeskuende eller lave trivselsundersøgelser. Man skal løfte blikket og tilegne den verden, der er derude. Engang havde jeg nogle elever med på en kunstudstilling, og foran et Krøyer-maleri udbrød en af dem: ’Hold kæft, hvor ku’ han male’. Maleriet gjorde indtryk, så børnene glemte sig selv et øjeblik og oplevede, at verden har noget at byde på. Det er ikke kun et sted, man skal være bange for”.
C.
Til sidst et citat, der beskriver, hvordan læringsskolen ødelægger det almenpædagogiske fundament for skolen:
“Børn skal jo lære at kunne glemme sig selv og blive optaget af noget andet, men det kan de ikke, når det, der fra politisk hold er blevet besluttet og lagt ned over skolen, er, at de hele tiden skal være opmærksomme på sig selv: Hvad har jeg nu lært? Hvad mangler jeg at lære? Hvordan er jeg i en læringssituation?’. Det er stærkt ødelæggende, at børn ikke længere lærer at blive optaget af noget uden for dem selv. Men det er jo det, pædagogikken kan lære dem”.
Frederiksen tegner billedet af en generation, som er vokset op uden pædagogik. I stedet har “læringen” stået for opdragelsen; en ensom, målstyret og selvoptimerende aktivitet, der gør børn og unge nervøse for livet i verden.
Man kan godt mærke, at Frederiksen er elev af netop afdøde Iben Benedikte Valentin Jensen. Der er samme sans for pædagogik, praksis, dannelse, kundskaber og fællesskab og for disse begrebers dynamiske vekselvirkning.
Frederiksen har også skrevet et virkelig godt bidrag til antologien ”Sidste chance – nye perspektiver på dannelse”.
https://politiken.dk/debat/art8669564/Det-er-sat-p%C3%A5-spidsen-men-b%C3%B8rn-bliver-syge-af-det
8. d. 22. marts: Nedlukningens sundhedspolitik
Regeringen har udgivet et sundhedsudspil. Det er Sundhedsministeriet og Magnus Heunicke, der har signeret.
Kigger man på udspillets indledende kapitel om ”forebyggelse”, så følger det fuldstændig nedlukningens logik i fire fem faser:
1.
Først slynger man om sig med nogle få og nærmest rudimentære statistikker.
2.
Dernæst laver man nedlukninger, dvs. totale forbudsaktioner og diskriminationspraksisser.
3.
For det tredje er der ingen proportionalitet; dvs. ingen sans for civilsamfund, frihed og ungdomsliv.
Der er også et måltal, dvs. et en procentmålsætning for ”aktivitet”. Ved hjælp af måltallet kan man styre det nu aflivede ungdomsliv efter statistiske systemer. Man vil endda involverer de unge i denne umyndiggørelse. Den metode kender vi også fra skolereformen.
Faktisk er der kvantitative målsystemer for alle elementerne (rygning og alkohol). Så kan man omdanne samfundet til en evalueringsstatistik.
4.
For det fjerde er der et ledsagende nysprogssystem. Det hele kaldes f.eks. for ”trivsel i aktive fællesskaber”.
5.
For det femte har Heunicke allerede været i pressen og sige at hospitalerne er ”oversvømmede” af fordrukne unge. Det er samme vilde overdrivelser som siden marts 2020.
Konklusion:
Nedlukningens logik materialiserer sig. Forebyggelse er lig med ”ekstrem forsigtighed”.
Links:
Selve udspillet: https://sum.dk/Media/637831953766403005/Regeringens%20sundhedsudspil%202022%20(tilg%c3%a6ngelig%20PDF).pdf
Sundhedsministeriets præsentation på hjemmesiden: https://sum.dk/temaer/sundhedsreformen
9. d. 23. marts: Socialdemokratiets angreb på folkeskolen
Socialdemokraterne fortæller, at de er kede af, at eleverne siver lidt til friskolerne, eller til “privatskolerne”, som det næsten konsekvent hedder i de kredse.
Partiet mener, at de succesfulde friskoler er et problem for folkeskolen. Socialdemokraten Jens Joel har endda skrevet en hel bog om dette emne, har jeg forstået. Og undervisningsministeren siger, at det er “inklusionens” skyld. Lærerne mangler “kompetencer”, siger hun i dagens Politiken. Hun vil også styre hvem, der går i hvilke skoler.
Men socialdemokraterne tager helt fejl efter min mening. For det er jo de frie skoler, der er de egentligt folkelige. De er funderet ved Grundlovens §76 og dennes kontakt til de andre frihedsparagraffer, ikke mindst til forsamlingsparagraffen, §79, og til ytringsfrihedsparagraffen, §77.
Så folkets skole er de frie skoler. Folkeskolen er kun et supplement, som låner frihed. Dette lån er velfærdsstatens dyd, men kun hvis man holder fast i lånet.
Men Socialdemokratiet har misligholdt lånet og dermed også velfærdsstatens fine pædagogiske system.
Ja, siden 00’erne har partiet decideret gjort op med hele den folkelige tradition, kulminerende med skolereformen i 2013.´Og inklusionsreformen fra 2012 var skam en integreret del af dette opgør.
Det er med andre ord filosofien og ikke lærernes kompetencer, den er gal med.
Jo mindre “kompetente” desto bedre. Længe leve den folkelige inkompetence! Fri os fra læreren som “læringsekspert”.
Så det er skam Socialdemokraterne selv, der har ødelagt folkeskolen. De har lavet en statsskole, som bygger på en aktivistisk stat uden folkelige områder, dvs. på konkurrencestaten. Dermed har partiet ødelagt velfærdsstatens dyd, nemlig syntesen mellem frihed og lighed.
Så lige for tiden styrkes folkets skole, altså de frie skoler, som i sig selv kæmper med at holde sig fri af den aktivistiske stats nøkker. Jo flere der rejser til de folkelige skoler, desto bedre.
Sådan ødelægger man folkeskolen, når man er velfærdsstatens fjende.
10. d. 25. marts: Tvangsvaccination
Med udgangspunkt i en definition af “tvangsvaccination” har jeg i nedenstående blogindlæg registreret de indlæg i den offentlige debat, som falder under definitionens område.
Disse ekstremistiske synspunkter, som rullede hen over landet for blot få måneder siden, og som forårsagede dybe diskriminationserfaringer, må holdes i erindring. Ikke mindst fordi tavsheden allerede nu er så larmende.
Skriv gerne, hvis I mener, jeg har overset noget.
http://www.thomasaastruproemer.dk/oversigt-over-tvangsvaccinationens-stemmer.html
11. d. 27. marts: Effektiv vaccine
Regeringens centrale coronarådgiver, Jens Lundgren, udtalte følgende i TV-avisen, d. 14. juli 2021:
”Vaccinen er ekstremt effektiv og beskytter dels mod sygdom, men også imod at man blive smittet og kan smitte videre.”
Men hovsa! Det passer jo ikke. Langt flere vaccinerede bliver smittede og vedrørende indlæggelser er det hip som hap.
Der er to muligheder:
Hvis Lundgren lyver, er det ikke så godt, for så er et jo løgn.
Og hvis det ikke er løgn – dvs. hvis Lundgren tror på det, han siger – så viser det hele, at myndighederne ikke har styr på en pind, hvad angår vaccinerne. Og det er jo heller ikke så godt.
12. d. 27. marts: Gråt!
I samme øjeblik “forsamlingen” mistede sit frie område og blev omdannet til en teknisk metode for statistisk adfærdsoptimering skiftede alle ting farve til gråt.
Herfra kan alt ske: Her og der og der og igen og igen og igen…. Og ingen kan se forskel. Det er gråt i gråt.
Hvornår skete det? Svar: D. 11. marts 2020.
13. d. 29. marts: Hvad skete der op til d. 1. februar 2022?
Der er et spørgsmål af historisk og politisk interesse, der trænger sig på: Hvad skete der op til d. 1. februar, hvor coronaen mistede sin klassifikation som ”samfundskritisk” og uden videre sank ned i en dyb pause.
Vi har styr på, hvad der skete i dagene op til d. 11. marts 2020, og hvad de forskellige aktører sagde og mente dengang.
Men hvad skete der i dagene op til d. 1. februar 2022? Er der ingen mails eller papirer eller andet? Beslutningen var jo helt unik i verden og kom bag på alle, var mit indtryk; selv på verden selv.
Dengang fremlagde jeg en teori om, at det var Søren Brostrøm, som satte hælene i – jvf. FB-opslag fra dengang nedenfor – men er det rigtigt, og er det hele historien?
Jeg har ikke bemærket andre analyser, indlæg eller reportager vedrørende dette emne. Men måske har jeg overset noget?
Link til analyse fra januar 2022: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159662640519481&id=837549480
14. d. 29 marts: Universitetspædagogisk opgør med universitetspædagogik
Jeg har kastet mig ud i en god gang gammelsdaws universitetspolitisk aktivisme. Baggrunden er et forslag om universitetspædagogisk kompetenceudvikling, som er lavet i regi af DPU/AU, og som jeg er yderst kritisk over for, jvf nedenstående blogindlæg.
Jeg håber, der også vil komme indlæg fra andre universitetsmiljøer, så vi kan få mere opmærksomhed på læringsbegrebets stærke og negative magt på universitetet og i samfundet mere bredt.
http://www.thomasaastruproemer.dk/kritik-af-dpu-rapport-om-universitetspaedagogik.html
15. d. 1. april: ”Fremragende erotisk litteratur”
Tidligere formand for Dansklærerforeningen, Jens Raahuauge, har anmeldt, det jeg kalder for min hemmelige bog, nemlig ”Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”. Anmeldelsen er brat i dagens Folkeskolen.dk.
Det er den første anmeldelse, så måske er bogen nu ikke så ”hemmelig” mere?
Raahauge fortæller loyalt om bogens ærinde og forfatningsmæssige argumentation, og han er vanen tro uhyre velskrivende.
Han skriver også, at han synes, at de ”smittede tanker”, som udgør bogens grundlag, var ”besnærende” læsning.
Han kan også godt lide bogens grundighed, lader det til:
”I hver afsnit bygger Rømer sine argumenter på et væld af både danske og internationale kilder, og han har søgt vidt, bredt og dybt i såvel sundhedsfaglige vurderinger som filosofisk- og pædagogisk-politiske skrifter”.
Han skriver også, at bogen er “et velkomment bidrag til kampen for at genvinde den demokratiske dagligdag i almindelighed og den skole, der bygger på en pædagogik frigjort fra detailstyring og instrumentalisme”
Raahauge savner dog i høj grad, at jeg har mere forståelse for myndighederne. Men den fordring kan jeg ikke leve op til, for jeg har ganske enkelt ikke for fem flade øre ”forståelse” for myndighederne, hvilket jeg også forklarer i bogen. Så den ”mangel” kan jeg ikke gøre noget ved.
Han skriver også, at nogle ”fra den pædagogiske verden” var ”taknemmelige” på regeringen for at blive ”beskyttet mod smitte”. Jo tak, det er netop problemet, for nu at sige det mildt. De burde have gjort oprør, Raahauge inklusive.
Raahauge slutter med en herlig metafor, som min forlægger måske kan bruge til at reklamere for bogen. Han skriver nemlig, at bogens kritiske fordringer minder om….
”…..de unge, rige og frie mænd i Bergamo, der under pesten kunne flytte op i bjergene og blandt andet skrive fremragende erotisk litteratur (Decameron), mens de, der var tvunget til at forsamles frit, døde i hobetal.”
Nu ved jeg ikke, hvem det var, der døde i ”hobetal” i de par seneste år, og jeg forstår faktisk ikke udtrykket “tvunget til at forsamles frit”, men nogen skal jo bevidne det med lidt følelse og kærlighed oppe fra sit ”bjerg”.
Men bogen har altså en erotisk dragende effekt på Raahauge; Når analyserne drager ned fra bjerget, så ender de som en form for demokratisk pornografi midt i biostaten?
Kan man ønske sig mere?
Mange tak til Raahauge for at uhemmeliggøre min hemmelige bog.
Link til anmeldelse: https://www.folkeskolen.dk/corona-dannelse-skolepolitik/jamen/4625940
16. d. 6. april: Rapport fra biostatens indre
Jeg har kigget på Sundhedsministeriets seneste rapport om Epidemiloven. Her kan man læse om biostatens aspirationer og dermed om statens indre forfatning.
Det er rystende læsning:
http://www.thomasaastruproemer.dk/rapport-fra-biostatens-indre.html
17. d. 8. april: Folkeafstemningsspørgsmål
Nu er jeg helt forvirret:
Det nye spørgsmål til folkeafstemningen giver da ikke semantisk mening, gør det? Det lyder sådan her:
“Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?
Som spørgsmålet pt er formuleret, kan jeg jo – ifølge sætningens opbygning – stemme NEJ til at deltage i ”europæisk samarbejde…” ved at afskaffe forbeholdet?
Det er jo helt kontraintuitivt.
Dertil kommer, at “europæisk samarbejde…” er meget mere bredt end EU-samarbejdet. Der samarbejdes vel også i regi af NATO mm.?
Og hvad betyder det, at forbeholdet ligger “i EU”? Det er da et nationalt forbehold.
Det er altså ikke i orden.
PSS: Det oprindelige spørgsmål, som altså nu er ændret, var: “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”
18. d. 10. april: Ytringsfrihed på Aarhus Universitet
Jeg er stolt over mit universitet, må jeg indrømme. Læs denne flotte erklæring om forskning- og ytringsfrihed, som universitetets bestyrelse netop har vedtaget.
Formuleringerne er bl.a. inspireret af de såkaldte Chicago-principper samt af Ytringsfrihedskommissionens store arbejde fra april 2020, som blev lidt i overset i offentligheden pga. nedlukningen.
Især erklæringens utilslørede sammenkædning af universitetslivet med hele forfatnings- og oplysningstraditionen varmer helt ind i tastaturet.
Alene sandheden tæller, uanset økonomisk vækst, politiske omskifteligheder, tryghedsnarkomani eller organisatorisk og diskursiv magt.
Sandheden og vejen derhen kan give rystelser. Det er “the beautiful risk of education”, som Gert Biesta har udtrykt det.
Uddannelse er en smuk risiko og ikke et nervøst safespace eller utilsløret eller tilsløret magt.
Selv har jeg været udsat for/tæt på fire sager, som alle blev vundet, fordi erklæringens ånd pludselig viste sig. Nu er ånden skrevet ned.
Man må håbe, at de andre universiteter følger trop.
På den baggrund må man sige, at det er betryggende, at Brian Bech Nielsen fortsætter som rektor. Som jeg har forstået det, går Connie Hedegaard af som bestyrelsesformand. Hun har ellers gjort det godt og har flere gange talt dannelsens sag. Jeg håber Bech Nielsen får en ny bestyrelsesformands-makker med samme åndelige egenskaber.
Med den nye erklæring i hånden tegner det lyst.
https://medarbejdere.au.dk/administration/hr/rekruttering-og-ansaettelse/ytringsfrihed
https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/ytringsfrihedskommissionen-afleverer-betaenkning/
19. d. 11. april: Flot interview med Christine Stabell Benn
En af landets førende vaccineeksperter, professor Christine Stabell Benn, er blevet interviewet til SDUs hjemmeside. Jeg tænker nogle gange på, om hun – med sine vedholdende analyser og indlæg – har haft større indflydelse på Danmarks overraskende og pludselige politikskifte, som nok især påvirkede Sundhedsstyrelsen i tiden op til d. 1. februar 2022?
I interviewet samler hun op på den biopolitiske udvikling, spidsformuleret i den teologisk-scientistiske one-liner: ”Vi er skabt til at leve med alverdens mikrober”.
Her er lidt uddrag, hvor hun især gør op med vaccinationspolitikken og vaccinepasset, som hun anser for det mest indgribende og dårligst funderede indgreb:
(…)
”Hvilken restriktion er du mest tilfreds med at slippe for?
Vaccinepas. Fordi det aldrig gav videnskabeligt mening. Myndighederne oversolgte i min optik vaccinerne for deres evne til at beskytte mod infektion og transmission, og associerede dem med frihed for restriktioner, selvom restriktionerne var et politisk valg.
De oversolgte også, hvad vi vidste om de nye vacciners sikkerhed. De underkommunikerede om det faktum, at alvorligheden af COVID-19 er meget afhængig af alder og underliggende sygdom, og at særligt unge raske mennesker ikke var i stor risiko, og de ignorerede i lang tid data, der viste, at naturlig immunitet er stærkere end vaccineimmunitet.
Vaccinepasset tvang en masse raske unge mennesker med lav risiko for alvorlig COVID-19, inklusiv nogle, der allerede havde haft COVID-19, til at lade sig vaccinere, selvom mange slet ikke havde lyst til det. Nogle sad og græd, mens de fik vaccinen. Det krymper sig i mig at tænke på. Og jeg frygter, hvad det koster på tilliden til myndighederne på den længere bane.
(…)
Kommer pandemien til at forandre noget eller vender vi hurtigt tilbage til status quo?
Under pandemien lavede vi et litteratureksperiment på Danish Institute for Advanced Study. Vi inviterede de studerende på SDU til at skrive en kort novelle om en dag i 2025.
Det var skræmmende læsning. Selv om de fleste forestillede sig, at vi i 2025 ”ser tilbage på” pandemien, forudså de også, at vi stadig ville bruge mundbind, stadig ville spritte alting af, og at vi stadig ville være bange for, at fremmede kom for tæt på os i bussen eller i toget.
Pandemien ville have efterladt et permanent mærke og gjort os mindre trygge ved at være i verden (samtlige noveller ligger online – varm anbefaling herfra).
Jeg er dog positivt overrasket over, hvor meget folk nu allerede igen synes at stå tæt, kramme og kysse. Og sådan skal det være. Vi er stærke eksistenser, skabt til at leve sammen med hinanden og med alverdens mikrober. Vi kan skade os selv ved at pakke os for meget ind. Vi har brug for at genskabe troen på vores duelighed.
(…)”
Link til interview på SDU’s hjemmeside: https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/coronarefleksioner-christine-stabell-benn