1. d. 5. maj: Filosofi eller Excelark på universitetet?
Ulla Tørnæs er begejstret for Reformkommissionens forslag om en ny struktur for kandidatuddannelserne.
Hun skriver i Altinget, at man på en ny og kortere kandidatuddannelse skal lære om ”excel-anvendende fag”, mens man så på et forskningsorienteret ekstra år kan lære om ”Habermas”.
Hun siger, at Excel er noget, ”de unge” efterspørger. Det giver dem ”mening”, fortæller hun.
Det er svært at finde ord, synes jeg.
Tørnæs’ udtalelser er en hån mod både universitetet og ungdommen efter min mening. Men ok, det er Reformkommissionens arbejde også.
Men måske tænker Tørnæs med udtrykket ”de unge” på de unge socialdemokrater? I hvert fald havde formanden for Frit Forum, Kasper Dlugatch Stisen, blot to uger før et indlæg i Altinget, hvor han er helt på linje med Tørnæs. Stisen mener, at der er for meget sociologi og filosofi på statskundskabs-studiet og for lidt – som også han udtrykker det: ”anvendelse af Excel til analyser”.
Stisen skriver i forlængelse heraf endda følgende: ”Er det nødvendigt at studere spidsfindigheder om tyske filosoffers teorier for at være embedsmænd i et ministerium?”
Svaret er: Ja tak. Aldrig har det politiske liv haft mere brug for sociologiske og filosofiske ”spidsfindigheder”, og helst fra første semester. Det er jo simpelthen det, som statskundskab er. Disse ”spidsfindigheder” er 1000 gange vigtigere end et ”excelark”, hvis uddannelserne skal ”give mening”, og hvis de skal være nyttige, dvs. destruktivt kritiske over for Reformkommissionens ødelæggende ideer.
Tørnæs selv var en svag undervisningsminister fra 2001-05. På hendes post fik Finansministeriet mere og mere magt, kulminerende i 2006 med Globaliseringsrådets rapport. Herfra udsprang Skolerådet, som bestod af nogle af de samme økonomer, som nu sidder i Reformkommissionen. Skolerådet smadrede landets pædagogik på samme måde, som Reformkommissionen nu lægger an til at smadrer de videregående uddannelser.
Her er det omtalte citat fra Tørnæs’ indlæg:
”Mange unge taler om behovet for at se meningen med de fag, de bliver undervist i. Og her tilfører et femte års undervisning i Habermas måske ikke den samme merværdi som et fjerde år i mere excel-anvendende fag, og hvis det gør, vil man i øvrigt stadig kunne forfølge den velkendte to-årige kandidatuddannelse i et mere forskningsrettet spor på uddannelsen.”
Tørnæs’ indlæg, d. 2. maj: https://www.altinget.dk/forskning/artikel/v-roser-kommissions-anbefalinger-uddannelse-og-arbejde-skal-ikke-vaere-to-adskilte-verdener
Stisens indlæg, d. 19. april: https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/frit-forum-forslag-fra-reformkommisionen-kan-goere-op-med-ideen-om-at-alle-studerende-skal-vaere-forskere
2. d. 8. maj: Mere skandale om afstemningsspørgsmålet
Lars Boje Mathiesen (NB) forklarer i denne video, hvordan man har manipuleret med afstemningsspørgsmålet for at få op til hele 26% flere ja-sigere fra nogle partier og ca. 15% i snit for alle partier
Denne store forskel opstår, hvis der spørges til ”at deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar” i stedet for til at ”afskaffe EU-forsvarsforbeholdet”.
Jeg troede først ikke mine egne ører, men fandt selv det notat, som Lars Boje refererer til. Og det passer, hvad han siger. Notatet er endda fra den stærkt EU-venlige Tænketank Europa og kan opfattes som et slags konsulent-notat for organisering af kommende afstemninger, hvilket tilsyneladende altså også har været tilfældet.
Det er især Socialdemokratiets og Venstres vælgere, der påvirkes af formuleringen. I notatet står følgende:
”Ser man på vælgerne hos partierne er der en markant stigning hos både Socialdemokraternes (34 til 59 pct.) og Venstres (42 til 68 pct.) vælgere”.
Disse tal er formentlig afgørende for afstemningsresultatet.
Efter hård kritik er der nu en henvisning til ”EU-forbeholdet” i afstemningsspørgsmålet, men henvisningen er underordnet ”EU-samarbejdet”, så notatets analyse stadig gælder. Desuden er spørgsmålets semantik nu en total rodebunke.
Efter min mening er der tale om en juridisk-politologis skandale.
Link til Lars Boje Mathiesens forklaring: https://www.facebook.com/LBMathiesen/videos/352691246925744/
Link til omtale af notatet og til notatet selv: http://thinkeuropa.dk/politik/politisk-staasted-og-framing-afgoerende-holdninger-til-eu-forbehold
3. d. 8. maj: Karnevalistisk protest
Henrik Dahl har lavet et herligt aktivistisk stunt foran Københavns Universitet.
Dahl har simpelthen iført sig nogle meget “krænkende” og “farlige” mexicanske gevandter for at provokere den identitetspolitisk radikaliserede universitetsledelse.
Ledelsen har nemlig – med henvisning til universitetets diversitetspolitik – forbudt studerende at klæde sig ud til hyggelige fester. Derimod har man ifølge Dahl ingen problemer med at give taletid til radikaliserede prædikanter, som ellers i allerhøjeste grad emmer af mangel på “diversitet”.
Så i København hader man udklædning og kreativitet. På det sæt minder universitetet om folk fra kunstverdenen. Her hader man også kunst. Man smadrer statuer, og for nylig har en mandlig kunstner ødelagt et af Asger Jorns kunstværker. I Politiken kalder man ligefrem forbrydelsen for “et værk”. Det hedder “cancel culture”. Så kulturen aflyser kulturen.
Og når nu karnavalismen og kreativiteten er fjernet fra KU, så kan man jo bedrive “relevant forskning”, dvs. excel-ark og produktivitetsoptimering i Reformkommissionens ånd.
Tusind tak til Dahl. Gid hans gode eksempel må brede sig over alt.
Heldigvis har man på Aarhus Universitet frabedt sig hele dette ødelæggende krænkelsesapperatur. Godt man bor i Jylland sammen med alle de andre kæmpeeskimoer.
Willkommen, bien venue, wellcome!
Link til billede og artikel om sagen: https://uniavisen.dk/hvad-lavede-henrik-dahl-paa-css-i-sombrero/
4. d. 9. maj: Rigmor
Kender I det fortræffelige århusianske band, “Rigmor”? Her er sangen “Træ”, som var debutsinglen i 2019. Sangen er et kønsfilosofisk og Michael Strunge-inspireret mesterværk: Pigens sang til drengen, der arbejder sig rundt i træerne med “fodspor på din kind” og med “regn på sine hænder”, mens hun står med åbne, ventende og opmærksomme arme og venter på “et pust” og “et tegn”.
Bandet har også helt aktuelt udgivet et strålende album med den slående titel “Glade blinde børn”. En slags generationsfortælling.
Den både kraft- og yndefulde stemme kommer fra Sarah Wichmann, som gav en dejlig version af Shit og Chanels “Smuk og dejlig” ved en koncert på Bispetorv i Århus i sidste måned.
Det er svært at få armene ned over denne syntese af 1980 og 2020’erne. Det er lige, hvad 2020’erne har brug for. Og 1980’erne er passage for 1950’erne, symboliseret ved bandets navn, det gamle “Rigmor”, som betyder “mægtig” og “sindelag”.
Man mærker historiens og lyrikkens vingesus i den flot producerede klang.
Teksten til “Træ”:
Du står med regn i dine hænder
Du drukner hvis du ikke kommer ind
Kommer ind i mine varme stuer
Du klatrer rundt i dine træer hele dagen
Pas på du ikke falder
Falder ned i mine arme
Der spirer fodspor fra din kind
Og du ved at du er mærket
Mærket af at være en af de andre
Du klatrer rundt i dine træer hele dagen
Pas på du ikke falder
Falder ned i mine arme
Giv mig et pust, giv mig et tegn
Så jeg kan se
At der er noget på spil for dig
https://www.youtube.com/watch?v=3GnxqCbqLuA
5. d. 10. maj: Hvad er fundamentet?
Fundamentet er en for-fatning. Det, som kommer før ”fatningen” (altså før metoden/politikken). Det som er Grund-loven, Grundens Lov, før-fatningen.
Fundamentet er en for-samling. Det, som kommer før samlingens mange kategorier (socialklasse, alder, politisk parti, cpr-numre osv). (jvf. Grundlovens §79, om forsamlingsfrihed og “åben himmel”).
Fundamentet er en for-tale. Den, som tænker og taler/handler, dvs. filosoffen og politikeren (jvf. Grundlovens §77, om tænke- og talefrihed).
Fundamentet er et for-mål. Det, som kommer før ”målet”. (jvf. GL, §76, om undervisningsfrihed/frie skoler + skolens formål). Det er kundskabernes kreds.
Det hele er en for-udsætning. Det er samfundets “indre”, dvs. det som kommer før ”ud-sætningen” og før “sætningen”. Det er sætningens ånd og historie, dens iltre tavshed.
Hvor kommer dette “indre” fra? Fra jordens og himlens syntese. Fra moderen og faderen (moder jord og faderen i himlen).
Hvori består denne forening mellem Faderen i himlen og Moder Jord, denne fundamentale kærlighedserklæring, som skaber liv?
Den består af samvær om opdragelse og pædagogik, som man selv har skabt forudsætningerne for i nydelse, poesi og i skæbne, hvor en tilfældighed pludselig får evig effekt. Det er Højsangens og romantikkens liv, som skaber tid og dermed erindring og håb.
Denne syntese, denne effekt, kaldes ægteskabet, dvs. foreningen af erotik og opdragelse, af krop og ånd. Herfra flyder boligen og ejendommen og arven (GL, §72 og 73). Tak skæbne . Mit hus og hjemstavn. Børnenes leg og erindring, tanken og talen og skolen.
Hvorfra stammer denne syntese? Fra frihedens milde og menige vinde.
Det er Grundens Lov. En slags kirke?
6. d. 10. maj: EU’s store planer
EU’s centrale institutioner, herunder både kommissionen og EU-parlamentet, er gået amok i en række vidtgående føderale forslag.
Ideerne støttes især af franskmændene, som jo nu er sluppet for briterne. Macron får formentlig det Ruslands-forvirrede Tyskland med på ideen. En magtfuld konstellation af de vigtigste lande og EU’s institutioner.
Tolv små lande forsøger at undslå sig i et notat, hvis samlede ordlyd jeg ikke har kunnet opspore. Men den føderale proces vil være så kraftfuld, at den vil materialisere sig uanset hvad. Hvis ikke i form af en decideret ny traktat, så vil det ske på anden vis. Det har vi set før, f.eks. i den såkaldte ”åbne koordinationsmetode” inden for uddannelsespolitikken og i Lissabon-aftalen, der skulle omgå det kuldsejlede forfatningsudspil tilbage i 2000’erne.
I deres notat skriver de tolv lande, ifølge Ritzau/Midtjyllands Avis, at man skam godt kan ”levere resultater” inden for rammerne af den nuværende traktat. Så traktater og national suverænitet er bare et spørgsmål om at ”levere resultater”? Dermed har de tolv lande undermineret deres egen eksistensberettigelse efter min mening. Landene og forfatningsspørgsmålet er degenereret til evidensbaserede metoder.
De små afvigerlande, som har lavet det fælles notat, er følgende:
Estland, Letland, Litauen, Polen, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Rumænien, Slovenien, Malta, Danmark, Sverige og Finland. En gruppe, som er totalt uden realpolitisk pondus, og som nu oven i købet er relativeret af resultatleverings-tankegangen.
De andre lande – herunder alle de store lande – må antages at støtte EU’s politik, eftersom de jo ikke er med i “notat-gruppen”.
Ursula von der Leyen er da også ved at gå til at føderal begejstring. Hun vil ”move faster”, skriver hun på twitter. Hun ser især frem til mere central styring af forsvar og biopolitik.
Her er von der Leyens fulde tweet: “We need to go even further. For example, I have always argued that unanimity voting in some key areas no longer makes sense, if we want to move faster. Europe should also play a greater role in health or defence”.
Vi må her huske på, at både hun og Macron hurtigt udviklede sig til hardlinere ift. vaccinationstvang, grænselukninger og nedlukningsaktioner. De er ikke demokratiets venner, og de kan øjensynligt finde på hvad som helst.
Den danske udenrigsminister forsøgte den anden dag i Politiken at bagatellisere situationen, hvilket er helt umuligt at tage alvorligt.
Ja-sidens ideologer er nærmest udstillet efter min mening. Måske kommer der en eller anden woke kunstner og smører lidt lim ud over dem? Så bliver de en slags klump af ællinger?
Og dertil kommer så hele den juridisk-politiske skandale omkring afstemningsspørgsmålet, og det overophedede hastværk, som præger hele processen.
Det er på med nej-hatten, som Svend Brinkmann anbefalede i sin bog “Stå fast”. Nogen skal jo hjælpe de andre lande og vores europæiske venner.
Links:
Artikel om de små landes notat: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/49d44a0d-650c-3db6-a677-5d2c943cd09e/
Artikel om udenrigsministerens reaktion: https://politiken.dk/udland/art8758007/Nej-tak
7. d. 10. maj: Kostskoleromaner
Litteraturhistorien har en rig tradition for flotte kostskoleromaner. En af de mindre kendte er svenskeren Louis de Geers serie om en svensk drengs liv på den engelske kostskole Singleton.
Drengen starter som elev og ender som lærer på skolen, og vist nok også som rektor. Det er en smuk fortælling fyldt med drengeliv og udvikling, selvom der vist nok også var både hjælpsomme og dumme præfekter og så videre. Sådan står det i al fald i min søde og barnlige erindring.
Jeg læste bogen som stor dreng. Det lød som et paradis. Jeg kan huske, at jeg efterfølgende plagede min mor og far om at komme på kostskole i Storbritannien. Men ok, jeg blev også mobbet på det groveste på den lokale reformpædagogiske folkeskole, så jeg endte med at stikke ham der Jørgen en på sylten. Det var “børnenes tyranni”, som Hannah Arendt kalder det. Episoder, som i dag nok var havnet på University College SoMe.
Her er bøgerne i Singletonserien, som alle er oversat til dansk:
Singleton, 1929
Ilddåben på Singleton, 1930
Bedrifter på Singleton, 1931
Den nye lærer på Singleton, 1941
Singleton og krigen, 1943
Singleton efter krigen, 1947
Store begivenheder på Singleton, 1954
I virkelighedens verden hed skolen Eton, som var det centrale sted for uddannelse af engelske gentlemen, dvs. “blide mænd”, hvad det så er? Måske et supplement til Sokrates, som var en “jorde moder”? En engelsk version af den danske “efterskole”, som også er fyldt med jord og himmel.
Boris Johnson huserede på Eton fra slut-1970’erne. Han var dygtig og lærd og kom med i den legendariske præfekt-gruppe ”the pop”. Den skæve og højdannede Johnson blev casinorytteren Donald Trumps modsætning. Trump var kun skæv og rig og plat.
Johnsons senere konservative rival, David Cameron, var også elev på Eton, men blev ikke valgt til the pop. Der herskede efter sigende splid mellem de to konservative langt ind voksenlivet pga. denne forskel i præfekt-status.
Jeg må til at få genlæst Singleton-serien om kostskolens dyder. Måske suppleret med lidt læsning af den engelske filosof og pædagog, John Locke?
Så kan jeg – filosofisk, erfaringsmæssigt og litterært rustet – se TV2’s kommentar om Herlufsholm bagefter.
8. d. 11. maj: Det radikale venstre og Herluf Trolle
Klaus Eusebius Jakobsen var rektor for Herlufsholm fra 1993- 2016. Han stod for at modernisere Herlufsholm, så der i dag står ”trivsel” alle steder. Bagefter blev han viceborgmester i Næstved kommune for det radikale venstre. Han var en slags kulturradikal Herluf Trolle.
Projektet lykkes. Skolen har ifølge Undervisningsministeriet trivsels- og mobbemålinger, der er bedre end landsgennemsnittet; også bedre end to af de store gymnasier i mit eget nærområde: Risskov Gymnasium og Aarhus Katedralskole. Det samme er tilfældet for grundskoleeleverne.
Og nu smadres de fine traditioner, som forener britisk og dansk kostskoletradition og eliteuddannelse pga. enkeltsager, som selvfølgelig skal tages alvorligt, men som måske er mere komplekse, end vi får at vide.
Både præfekterne, sovesalene og den herlige pø-kamp, som er mere opbyggelig end Aarhus Universitets drukparty af en ro-fest, fjernes nu. Om lidt forsvinder sikkert også elevernes smukke dragter. Og hvem ved, måske rives bygningerne ned eller males lilla?
Det er ”cancel culture” af værste skuffe. Fordi der er konkrete problemer, så angribes hele reglen/traditionen, som TV-programmet endda slet ikke nævner. Der hældes igen lim ud over Jorns ælling i en form for udskamningsrus og lynch-agtig stemning, og man spørger slet ikke de mange glade elever, om de også synes pø-kampen skulle være “krænkende”, eller alt det andet man siger.
Programmet nævner heller ikke de ovenfor nævnte trivselsundersøgelser, og der lader til at være tale om ganske få sager over flere årtier. Det er i bedste fald ubestemt. En hvilken som helst større skole vil kunne fremvise adskillelige grove mobbeeksempler over 30 år. Jeg kan selv huske adskillelige eksempler fra min egen progressive 1970’er-skole.
Og jeg har endda hørt, at eleverne ved Næstved nu forulempes groft, både på SoMe og i virkeligheden, så man næsten skulle tro, at de ikke var vaccineret mod corona. Hvor er det synd for dem og for deres fine skole.
Det er tidens motto. Find et problem og aflys al kultur, der omgiver det! Perspektiverne er katastrofale.
Pressemeddelelse med link til UVM’s trivselsstatistik: https://herlufsholm.dk/…/pressemeddelelse-tv-udsendelse…
Link til skolens hjemmeside: https://herlufsholm.dk/
Tidligere elev diskuterer TV2’s dokumentar: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/journalist-og-tidligere-elev-paa-herlufsholm-fravaer-af-fakta-i-tv-2-dokumentar-er
Jacob Mollerup kritiserer dokumentaren i Politiken, d. 11. maj: https://politiken.dk/kultur/art8766487/TV-2-har-spillet-et-ukl%C3%A6deligt-dobbeltspil-i-skandalen-om-Herlufsholm
Tilføjet, d. 20. juni: Kritik af TV2’s dokumentar af Peter Kiertzner, kronik i Politiken d. 11. juni: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8808685/%C2%BBTV-2-fordrejer-virkeligheden-n%C3%A5r-det-g%C3%A6lder-Herlufsholm.-Jeg-har-sendt-begge-mine-b%C3%B8rn-derhen-og-genkender-slet-ikke-billedet%C2%AB
Tilføjeg d. 28. juni: Ministeriets rapport om Herlufsholm: https://herlufsholm.dk/media/7937/partshoering-over-de-samlede-omstaendigheder-i-tilsynssagen-med-herlufsholm-skole-og-gods.pdf
9. d. 11. maj: Ny bestyrelsesformand på University College VIA
Per B. Christensen er blevet formand for bestyrelsen i VIA. Christensen har spillet en central rolle i at udbrede skolereformens læringsideologi, både i sin egen kommune i Næstved, i AP Møllers folkeskolefond og flere andre steder.
Det siger noget om den ideologiske tilstand i VIA, at Christensen nu ligefrem bliver bestyrelsesformand. I VIAs egen artikel om sagen nævnes Christensens antipædagogiske holdninger ikke.
Til gengæld flugter udnævnelsen godt med det forhold, at Christensen i 2021 fik professionshøjskolernes såkaldte “ærespris”.,
Det hele – VIA, professionshøjskolerne og Christensens filosofi – er en del af læringsglobaliseringens åndelige struktur.
(tilføjet d. 3. juni): Samtidig er Jesper Fisker blevet formand for bestyrelsen på Københavns Professionshøjskole. Fisker var den centrale embedsmand under Antorini og promoverede skolereformen kraftigt. Fisker er også blevet formand for professionshøjskolernes formandskollegium.
Så ledelsen af professionshøjskolerne understreger denne skoleforms rødder i de sene 00’ers uddannelsespolitik og skoleforståelse.
Links:
Omtale af den aktuelle udnævnelse: https://www.via.dk/om-via/presse/nyheder-2022/per-b-christensen-er-ny-bestyrelsesformand-for-via
Om Per Christentens rolle i skolereform mm.: http://www.thomasaastruproemer.dk/profitraten-i-naestved-kommunes-loefte-om-laering.html
Omtale af ærespris i 2021: https://danskeprofessionshøjskoler.dk/per-b-christensen-er-modtager-af-danske-professionshoejskolers-aerespris-2021/
Om udnævnelsen af Jesper Fisker: https://skolemonitor.dk/nyheder/art8804719/Jesper-Fisker-s%C3%A6tter-sig-i-spidsen-for-Danske-Professionsh%C3%B8jskolers-formandskollegie
10. d. 12. maj: Bitte små ryk
Tina Dickows nye LP, ”Bitte små ryk”, som er hendes første dansk-sprogede album, er en flot lyrisk-musisk refleksion over nedlukningens mange forskellige perspektiver, f.eks. savnet, fællessangen og teknologien.
Det måske vigtigste af disse perspektiver er ”kritikken”, som ikke mindst kommer til udtryk i albummets titel- og signatursang, som maner til politisk opmærksomhed på de mange ”bitte små ryk”, som tager ”millimeter for millimeter af dig” og af ”verden vi lever i”. Vi ”mister det”. Det ”kommer listende”, men ”vi ser det ikke”.
I sangen markerer Dickow sine fraseringer af ”ryk” på en meget elegant og næsten uhyggelig måde. I en omtale af sangen, fortæller hun, at de ”små ryk” sender os ud i en ”ny virkelighed”.
“Nu er det nu, vi skal holde øje”!, synger hun.,
Et fremragende samfundskritisk og dybt reflekteret album om perioden fra d. 11. marts 2020.
Her er sangen:
Titel: Bitte små ryk
Tal til mig
Sig mig hvor lang tid skal der gå
før vi tør sætte ord på det der er ved at ske
Kig ik’ den anden vej
ik’ lad det vente og gå i stå
Vi skal sætte ord på det der er ved at ske
Bitte små ryk
vi ik’ tager os af
Et lille stumt nøk, mere hver dag
Det går langsomt, det kommer listende
vi ser det ik’,
hvordan vi langsomt mister det lidt efter lidt
I bitte små ryk
Løb med mig
ind i den fremtid, vi ik’ kan sе
Fyldt op af det vi tror på, der sker af automatik
Millimeter for millimeter af dig
ligesom den verden vi lever i
forandrer sig i bitte små ryk,
mens vi kigger væk
Bitte små ryk vi ik’ tager os af
Et lille stumt nøk, mere hver dag
Det går langsomt, det kommer listende
Vi ser det ik’,
hvordan vi langsomt mister det lidt efter lidt
i bitte små ryk
Vi skal holde øje
Nu det’ nu,
du skal følge med,
hvis vi ku’,
se det lidt for oven
Nu det’ nu
Det’ nu og her, det går ned
Det går langsomt, det kommer listende
Vi ser det ik’
Hvordan vi langsomt mister det lidt efter lidt efter lidt
Det går langsomt, det kommer listende
Vi ser det ik’
Hvordan vi langsomt mister det lidt efter lidt
i bitte små ryk
bitte små ryk
i bitte små ryk
bitte små ryk
i bitte små ryk
bitte små ryk
i bitte små ryk
bitte små ryk
I bitte små ryk
bitte små ryk
i bitte små ryk
Link til sangen: https://www.youtube.com/watch?v=EueP45Dw5jc
Dickow præsenterer hele albummet på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=NUgM_uZOVME
11. d. 12. maj: The great resets opgør med uddannelsestraditionen
World Economic Forum er via organisationens ”great reset”- ideologi, som er en form for bio-digital global samfundsændring, blevet en vigtig global aktør.
Danmark understøtter reset-ideologien kraftigt via en decideret aftale mellem WEF og den danske regering. Det kaldes for ”en revolution”: Den ”fjerde industrielle revolution”.
WEF har også støttet hele nedlukningsideologien, som man opfatter som en central del af dette ”reset”.
Det har intet med ”konspiration” at gøre.
Organisationen har forskellige uddannelsesprogrammer, bl.a. nogle højtprofilerede kurser i kunstig intelligens, hvor en masse erhvervsledere deltagere. Her uddannes såkaldte ”teknologi-pionerer” i reset’ets ånd.
I en artikel har man spurgt nogle af kursisterne om kunstig intelligens’ betydning. Ideologien og indoktrineringen er larmende.
En af dem, der har deltaget, er Asude Altintas, som er grundlægger af det tyrkisk-globale firma ”Twin Science”, som producerer læringsteknologi og har fået priser af FN osv.
Altintas’ udtaler sig om emnet ”uddannelse”, under overskriften: “AI will reinvent how we think about education”
Med udtrykket ”reinvent” bekræftes ”reset”-ideologien.
Hans vokabular er sigende for, hvordan læring, styring og globalisering flyder sammen i hele den begrebsmæssige konstruktion:
Altintas indleder med uden videre at affeje ”the traditional educational system”, som han kalder det. Det er ”not functional”, fortæller han. Så er det ordnet på to linjer. Ud med hele fortiden. Den er røv-til-bænk og Trump osv..
I STEDET FOR er ”the needs of the world” ifølge Altintas nu samlet i en blanding af FN’s bæredygtighedsmål og 21st-century skills, som disse blandt andet er ”listed by World Economic Forum”, som der står.
Herefter flyder læringsrevolutionen: Kunstig intelligens skal bruges til at ”understand children’s own interests to suggest the next step in their learning journey”.
Og videre med algoritmerne fossende ind i klasseværelset: “Every child will be able to ideate, prototype, test and iterate in a cost-effective way. In this way, they will innovate and improve the well-being of the world.”
Dermed har algoritmen overtaget kulturgrundlaget, som jo er ”not functional”. Det svarer til at hælde lim ud over et kunstværk.
Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at Altintas taler om ”wellbeing of the world”. Dette udtryk udgør nemlig OECDs centrale målsætning i deres 2030-strategi, hvis indhold minder meget om WEF’s og FNs og faktisk også EU’s aktioner, som dog er mere bureaukratiske. Det er en slags global trivsels- og læringsideologi.
I OECD har man udviklet et ”læringskompas”. Det er et kæmpeapparat.
I Danmark har man netop vedtaget en digitaliseringsstrategi, som efter min opfattelse har ovenstående som ideologisk grundlag. Et af forslagene i strategien var at nedsætte et Digitaliseringsråd. Det gjorde man så i går. Formanden er direktør i Microsoft!
Tidligere havde Danmark et Disruptionsråd, som ideologisk set var knyttet til en anden af de indflydelsesrige aktører, nemlig det såkaldte Singularity University. Senere kom Teknologipagtrådet. Men den transhumanistiske globale ideologi er stærkt overlappende for alle disse organisationer.
WEF’s første danske ”young global leader” var Ida Auken, som i nogle år også var leder af den radikaliserede SIRI-kommission, der stod for en symbiose mellem teknologi, synlig læring og styring under de globale kompetencers herredømme og kulturopgør.
Auken kommer faktisk ud af teologiske tidehvervssammenhænge og har efter min mening fejlanbragt sig selv. Hun danner par med en af ladets største digitaliseringskritikere, Bent Meyer Sørensen. Der er noget at snakke om ved middagsbordet.
Senere blev miljøminister Lea Wermelin også en del af det dårlige ungleder-selskab i WEF. Så hende bør man ikke stemme på.
Links:
Link til den artikel, hvor Altintas interviewes: https://www.weforum.org/agenda/2022/05/17-ways-technology-could-change-the-world-by-2027/
Link til OECD’s kompetencesystem: https://www.oecd.org/education/2030-project/
Link til Altintas’ virksomhed: https://www.twinscience.com/en/about-twin/
Link til omtale af ”the great reset: http://www.thomasaastruproemer.dk/the-great-reset-konspiration-eller-faktum.html
Link til omtale af SIRI-kommissionen: http://www.thomasaastruproemer.dk/siri-kommissionens-opgoer-demokrati-paedagogik.html
12. d. 12. maj: Nogle gange er man bare stolt af sit universitet
Læs dette flotte interview med AU’s rektor, Brian Bech Nielsen, som med reference til både jysk lune og den helt store oplysningsfilosofiske fortælling går i forsvar for AU’s nyligt vedtagne principper for ytrings- og åndsfrihed.
Journalisten er virkelig grundig og spørger til den ene og den anden sag, men Brian Bech Nielsen svarer strålende for sig.
Rektor foreslår, at de andre videregående uddannelser følger AU’s eksempel, og han forklarer også, at forskningsfriheden hænger sammen med undervisningsfriheden.
Jeg ser frem til, at disse tanker også vinder indpas på DPU, hvor der har været en del problematiske sager siden 2010, og i skolesystemet mere bredt, hvor læring og globalisering er nærmest enerådende markører på strukturniveauet, og hvor “åndsfrihedens” tradition har det hårdt.
Mange tak til Brian Bech Nielsen (og til hans bestyrelsesformand, Connie Hedegaard) for denne flotte aktion og redegørelse.
https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/rektor-uenighed-er-ilt-for-et-universitet
13. d. 14. maj: Barbara Berthelsen, rigsadvokater, nedlukning og “forræderi”
Rigsadvokat Jan Reckendorff har travlt med at anklage den ene og den anden for forræderi, uden at nogen rigtig ved, hvem der egentlig anmelder. Der er både Claus Hjort/FE-sagen og plakat-sagen.
Der er en interessant sammenhæng, som er værd at notere sig, og som forbinder en række retspolitiske tråde på en tankevækkende måde:
Jan Reckendorff blev ansat i sin nye stilling i 2018. I forbindelse med sit nye job gjorde han rede for sin filosofi i et stort interview i Politiken. Han ville nu være statens og justitsministeriets lydige tjener. Det virkede som et kollaps i magtens tredeling. Andre af landets jurister var rystede.
Nedenfor er der et link til interviewet og til en artikel fra i dagens Politiken, hvor citaterne fra interviewet står til underdanigt skue
Ansættelsen af Reckendorff i 2018 var samtidig – og som noget helt nyt – kontraktbaseret og tidsbegrænset. Før havde stillingen været fast. Men den tidligere rigsadvokat, Ole Hasselgaard, som var ordentligheden og stilfærdigheden selv, blev gået, og pludselig havde man altså en underdanig og kontraktansat person på denne vigtige post.
Nu kunne alt ske. Det startede med noget med Loyal to Familia, og ministeren var begejstret. Og herefter kunne retssammenbruddet så brede sig til nye områder.
Så imens Tesfaye taler om rigsadvokatens uafhængighed af regeringen og endda beder folketingets medlemmer om at pantsætte deres samvittighed, så erklærer rigsadvokaten sin underdanighed overfor regeringen! Så rigsadvokaten er både uafhængig og underdanig?
Det er helt umuligt at tage alvorligt.
Hele denne nye ansættelseskonstruktion fra 2018 blev iværksat under den daværende borgerlige regering. Her var Søren Pape justitsminister. Og hans departementschef, som han havde arvet fra Mette Frederiksens tid som justitsminister, var ingen mindre end….. tatata!!….
…..Barbara Berthelsen, som jo kom fra Moderniseringsstyrelsen, hvor hun havde bidraget til lockouten af lærerne. Senere tog Frederiksen hende med over i Statsministeriet, hvor hun efter få ugers ansættelse gik amok i nedlukningsangreb på Grundloven.
Den mærkelige afskedigelse af Hasselbach kan man læse om i en artikel om sagen fra 2018. I artiklen står der også følgende om udnævnelsen af Berthelsen i 2014:
”I stedet fik Justitsministeriet en dynamisk kvinde som øverste embedsmand i skikkelse af den 44-årige tidligere vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Barbara Bertelsen. Hun har i den grad sat sit præg på det gamle lovministerium med sine powerpoints og målkrav om hurtigere besvarelser af folketingsspørgsmål.”
”målkrav”?
Der er noget helt galt.
Måske en lille brik til Nedlukningens materialisering?
Jeg har informationerne fra følgende tre artikler fra Politiken:
Aktuel artikel om sagen fra i dag: https://politiken.dk/indland/art8771105/N%C3%A6sten-fire-%C3%A5r-gammel-udtalelse-fra-rigsadvokaten-er-pludselig-blevet-interessant-igen-i-sagen-mod-Claus-Hjort-Frederiksen
Artikel i Politiken d. 14. april, 2018: https://politiken.dk/indland/politik/art6445059/Stor-mystik-i-justitsverdenen-hvorfor-blev-rigsadvokaten-tvunget-til-at-g%C3%A5-af
Interview med Reckendorff, d. 18. august 2018: https://politiken.dk/indland/art6666834/%C2%BBHvis-et-flertal-%C3%B8nsker-at-s%C3%A5-mange-kriminelle-udl%C3%A6ndinge-som-muligt-udvises-g%C3%B8r-vi-det%C2%AB
14. d. 17. Maj: “Enestående og interessant”
Ove Christensen, som er idehistoriker og ansat ved læreruddannelsen på UC Absalon, har lavet en stor og flot anmeldelse af min bog ”Skolens formål – dannelse, splittelse og uniformativering” til folkeskolen.dk
Christensen har arbejdet grundigt med at sætte sig ind i bogens tanker, hvilket han skal have stor tak for.
Han synes virkelig godt om udgivelsen, fremgår det. F.eks. skriver han følgende:
”Rømer har skrevet en fantastisk grundig bog om, hvordan man kan se opkomsten af skolens formål som et resultat af en lang ånds- og idehistorisk tradition. Han får virkelig knyttet mange forskellige inspirationer sammen.”
Christensen har også nogle fine kritiske markeringer og spørgsmål. Han skriver, at ”Rømers omfangsrige værk vækker til diskussion”:
Og han konkluderer umiddelbart efter:
”Men uanset hvad må man sige, at hans stemme inden for dansk pædagogik er både enestående og interessant. Det er værd at lytte til hans tale. Og uanset om man deler hans synspunkter eller ej, så er de altid bakket op af en belæsthed og grundighed, der aftvinger respekt.”
Ove Christensen kalder sin anmeldelse for “formålets forfaldshistorie”. Det forstår jeg godt, men på den anden side, så er bogen også en hyldest til den eksisterende formålsparagraf. Denne modsætning svarer til undertitlens ord “splittelse”.
15. d. 30. maj: Lukning af gennembrudsdashboard
Jeg vil lige bogføre en lille hændelse, så den ikke går i glemmebogen.
D. 18. oktober 2021 oprettede SSI et dashboard for de såkaldte ”gennembrudsinfektioner”. Det slet skjulte motiv var at presse folk, herunder unge, til at blive vaccineret. Man regnede med, at tallene ville tale for sig selv.
På dashboarded kunne man se, hvor mange hhv. vaccinerede og ikke-vaccinerede, der blev smittet eller indlagt hver dag.
Men tallene blev mere og mere pinlige, eftersom det efter få uger viste sig, at det mest var de vaccinerede, der blev smittet.
I stedet regnede man så med, at tallet for indlæggelser ville tale for sig selv, og at de uvaccinerede ville fylde hospitalerne.
Men nixon bixon…., i lang tid har også tallet for indlagte været pinlige. Der har simpelthen været flere indlagte blandt de vaccinerede.
Hvad gør man så? Gode råd er dyre, som man siger.
Jo, først sløjfede man tallene om de indlagte fra dashboardet. Disse tal kunne man af mystisk-fystiske årsager i mange uger kun læse på TV2 Lorry. Og nu har SSI simpelthen nedlagt hele dashboardet som sådan, altså både for smittede og indlagte!
Udviklingen i de pinlige tal er nu helt hemmelig.
Den sidste opgørelse, jeg har adgang til, er fra TV2-lorry, d. 19. maj. Heraf fremgår det, at vaccinerne overhovedet ikke har haft nogen effekt på den brede befolkning, nærmest tværtimod. Her er tallene:
A. Absolutte tal:
Smittede, vaccinerede (alle tre stik): 560
Smittede, ikke-vaccinerede: 33
Indlagte, vaccinerede: 278
Indlagte, ikke-vaccinerede: 48
B. pr. 100.000
Smittede, vaccinerede: 15,4
Smittede, ikke-vaccinerede: 4,4
Indlagte vaccinerede: 7,7
Indlagte non-vaccinerede: 6,4
Det er utrolige tal, men fra nu af er de altså også hemmelige.
Den såkaldte positivprocent har i flere uger ligget omkring 10%. Altså langt højere end under de to store nedlukninger, hvor man i lange perioder gik nærmest amok, hvis den oversteg 1%.
Imens venter vi på det næste indgreb fra biostatens indre. For statens indre organer har ændret sig. Det vil vise sig i stort og småt.
Links:
SSI’s pressemeddelelse fra d. 24. maj: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2022/statens-serum-institut-udfaser-to-dashboards
Tal fra TV2-Lorry: https://www.tv2lorry.dk/coronavirus/nyeste-corona-tal-sa-mange-er-smittede-indlagt-og-dode-med-coronavirus-i-danmark-og-din-kommune
16. d. 30. maj: Pædagoger siger Nej!
Hvis man elsker pædagogik og uddannelse, så er det på med nej-hatten i morgen.
I år 2000 udgav EU-kommissionen et særdeles indflydelsesrigt ”Memorandum for livslang læring” i forlængelse af den store Lissabon-aftale samme år. Her stadfæstedes en ny ”vidensbaseret økonomi” og dennes totale opgør med den pædagogiske tradition samt med alle de nationale opdragelsestraditioner, som vel at mærke er dybt forbundet, hvilket kommissionen også overser. Det var her, at “læring” for alvor fik regional og global magt og lagde op til, at evalueringsbegrebets effekt blev altdominerende. Samme år kom OECD’s Pisa-lister til og forstærkede tendensen.
Det var blandt andet disse EU-tekster, som i starten af 00’erne satte gang i Gert Biestas kritik af det nye læringsbegrebs ødelæggende effekt på uddannelsesbegrebet.
EU gjorde dermed op med Unescos og den europæiske traditions mere humanistiske og demokratiske uddannelsesvision, som meget uheldigt udviklede sig til “ansvar for egen læring” (AFEL). I stedet for AFEL etableredes altså et økonomisk funderet begreb om ”livslang læring”. Man ønskede en ”helt ny tilgang til uddannelse”, står der i teksten.
Livslang læring – dette opgør med pædagogik – er ligefrem en ”fælles paraply, hvorunder alle aspekter af undervisning og læring skal forenes”. Altså “alle aspekter” skal “forenes”. Det er skrækkelig læsning.
Den frisatte 1990’er-læring blev derved opslugt af et enormt økonomisk-teknokratisk system, som postulerer en ond og altomsluttende økonomisk defineret evalueringsenhed. De nye svage stater blev kaldet for “konkurrencestater”.
Dette totale læringssystem forbinder sociale og økonomiske forandringer og postulerer ”to lige vigtige mål”, nemlig ”fremme af aktivt medborgerskab og fremme af beskæftigelsesegnetheden”. Men sidstnævnte – altså beskæftigelsesegnetheden – er ”grundstenen” i det første, og bliver i årene efter den altdominerende indikator, senest aktualiseret i den såkaldte reformkommissions arbejde med videregående uddannelser.
Memorandummets indflydelse arbejder stødt op igennem årtierne, også i forhold til folkeskolen.
Herfra pumper bureaukratiet uophørligt. Møder man modstand, så iværksættes en nærmest hemmelig og hensynsløs ”open method of coordination” imellem landenes og kommissionens embedsapparater, som er opslugt i memorandummets ånd.
EU’s altomfattende vision er fuldstændig uden reference til nationale åndstraditioner eller til europæisk pædagogik, videnskab og tradition. Det er et totalt økonomisk og teknokratisk system, som efterfølgende fik enorm indflydelse overalt via de såkaldte kvalifikationsnøgler og andre bureaukratiske forsøg på at omgå diverse forbehold og subsidiaritetsprincipper.
Det begrebsmæssige samspil mellem EU og OECD op igennem 2000’erne og 2010’erne og de ledsagende datadrømme, som pt diskuteres i Davos i regi af World Economic Forum, er udtryk for den totale antipædagogik. Det er en trussel, både mod pædagogik som sådan og imod staten som begreb og dermed dennes institutioner. Coronaen har været som vand på møllen.
Unionen udvides overalt. Og nu vil den have flere våben, dvs. mere magt, så den kan gennemtvinge sin antihumanistiske dagsorden på alle niveauer og fastholde de nationale og europæiske rester i dens greb.
Meningsmålingerne peger desværre på et ja til den aktuelle folkeafstemning. Jeg håber, at i det mindste lærere og pædagoger samt opdragere i det hele taget svinger nej-hatten, så vi i al fald kan sige, at opdragelsen har opdraget teknikken.
Reference:
Min danske version af det omtalte EU-dokument står i følgende udgivelse:
Jensen, Carsten N. (red.) (2003). “Voksnes Læringsrum”, Billesø & Baltzer, s. 13-18.
Det samlede memorandum kan tilgås på denne hjemmeside: https://ufm.dk/uddannelse/internationalisering/internationalt-samarbejde-om-vejledning/euroguidance/eu-og-vejledning
17. d. 31. maj: Unionen er stendød!
Husk nu Schlüters løgn fra 1986: “Unionen er stendød!”
Schlüter fortalte dengang i 1986, at han havde citatet fra en ledende tysk socialdemokrat, som ellers var fortaler for unionen, hvilket mange andre tyske socialister ifølge Schlüter også var. Så selvom Schlüter løj, så modsagde hans begrundelser løgnen.
Så den som siger, at unionen er stendød, er de mest aktive fortalere for unionen. Denne selvmodsigelse præger stadig ja-siden.
Nej tak.
Så det passede ikke, hvad Schlüter sagde. Efter murens fald omdannedes “de europæiske fællesskaber”, altså et i princippet politisk pluralis, til en Europæisk Union, dvs. en teknokratisk læringsenhed. Man misbrugte løfterne fra 1989 på det groveste. Men “unionen” lå allerede som et stærkt kim i det med “fællesskaber”, som unionen altså endte med at vokse ud af, overtage og definere.
Så Danmarks forbehold er en påmindelse om “fællesskaber”, mens Unionen er et unisont angreb på “fællesskaber”.
I morgen kan man beskytte Europas fællesskaber mod Unionen ved at stemme nej. Det kan inspirere andre “fællesskaber” i vores verdensdel til også at få forbehold, eller det der er bedre.
https://www.facebook.com/watch/?v=1125362260847630
18. d. 31. maj: Spørgsmål til Astrid Iversen
Den meget indflydelsesrige og dybt radikaliserede epidemiolog, Astrid Iversen, som er med i regeringens ekspertudvalg, er blevet interviewet til Berlingske om coronasituationen. Her siger hun noget meget mærkeligt, som jeg ikke kan forstå.
Hun fortæller, at coronaen vil komme tilbage flere gange om året, formodentlig i en ”langt mere smitsom” og ”toptunet” form end den gamle Wuhan-virus. De gamle vacciner vil ikke være til nogen hjælp, får vi at vide. Der er en slags uendelighed over foretagendet.
Eftersom Wuhan-varianten jo forårsagede en kæmpenedlukning, så skulle man jo tro, at Iversen derfor nu vil forudse en kæmpekæmpekæmpe-nedlukning, når de nye super-varianter kommer lige om lidt.
Men det gør hun egentlig ikke. Hun nævner slet ikke nedlukninger. Hun ser blot frem til mere udluftning og et ekstra stik til de gamle og den slags.
Så der var kæmpenedlukning ved den gamle Wuhan-corona, men blot udluftning ved Wuhanx10?
Men hvis lidt udluftning skulle være tilstrækkeligt til at dæmme op for de nye ”toptunede varianter”, så har alle de andre nedlukninger jo i så fald været helt ude i skoven?
Desværre spørger journalisten, Lars Henrik Aagaard, ikke ind til denne modsætning. Men ok, Aagaard har i min erindring også været den nok mindst kritiske journalist på Berlingske, når det kommer til de biopolitiske emner.
Mit bud er, at Iversen vil gå til nedlukningsstålet, så snart en eller anden regering beder om det. Hun er ”ekspert” af den særlige tilpasningsdygtige slags, som ikke kender til andre fagligheder eller politiske traditioner end sit smalle fag, men som gerne understøtter “policy”, dvs. “det ekstreme forsigtighedsprincip”.
Og Magnus Heunicke taler stadigvæk om, at vi har en ”epidemi”, når han hver tirsdag offentliggør ugens kontakttal på twitter.
Det rumler.