Alment farlige tanker 13: juni 2022

1. d. 4. juni: Postmoderne refleksion

I 1979 skrev Jean Francois Lyotard sin berømte bog, ”The postmodern condition”. Her annoncerede han “metanarrativernes” fald, både de politiske, de filosofiske og de pædagogiske af slagsen. Det var godt, for hvem fanden kan bruge et unisont og udtørret ”narrativ” til noget? Enhver god postmodernist har ubehag ved den slags omklamring af sprogets muligheder. Ja, dette sunde ubehag var faktisk postmodernismens definerende træk ifølge Lyotard.

Med dette “ubehag” i bagagen kunne man i princippet genopdage de politiske, filosofiske og pædagogiske ting, nu blot ikke som et spærrende ”narrativ”, men som noget virkeligt, dvs. som ”narrativernes” forudsætninger, tingene i sig selv og deres sælsomme og rørende liv og vekselvirkninger fra de ældste tider og frem til fremtiden. En ægte dannelse. En slags pædagogisk interrail.

Det ville i så fald have været en slags ”essentializing postmodernism”. En ontologisk baseret pluralisme og lykke, en “sommer i Europa” med lejrbål og overraskende møder.

Denne fine tilstand er 1980’ernes virkelige arv, som efterfølgende blev forstærket af murens fald. Og i kunsten lignede folk en blanding af flotte kulørte følelser, inspireret af 1820’erne og 1920’erne, og af nytraditionaliske elementer, der især var inspireret af 1950’erne (f.eks. Elvis Costellos slips).

Men i virkeligheden skete der noget helt andet, noget som Lyotard også forudsagde. Tomrummet fra metanarrativernes kollaps blev nemlig ikke først og fremmest fulgt op af nye søgeprocesser og mærkelige fund i de postmoderne essenser. Det blev i stedet fyldt op af to helt andre ting, nemlig af…..:

….. store effektivitetssystemer, som var forbundet med økonomisk vækst og datamonopoler. Det var disse “input-output-matricer”, som – fra midt i 1990’erne – udviklede sig til konkurrencestater og globaliseringsideologier, der omklamrede individ og samfund med produktivitetsoptimerende evalueringssystemer.

…… en ekstrem følsomhed over for forskelle. Det blev til identitetspolitikken. Denne del blev forstærket af en ”postmoderne” læsning af Hegel, hvor man især fokuserede på hans teori om ”anerkendelse”, men glemte hans åndsfænomenologi, som jo var reduceret til et ”metanarrativ”, og som derfor aldrig blev genopdaget af de nye følsomme ”identiteter”.,

Vi fik en dobbelt ”cancel culture” fra begge disse processer, dvs. en postmoderne ensomhed; et mærkelige tab, ikke blot af bedagede ”narrativer”, men også af postmoderne skønhed.

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/00131857.2018.1462460

 

2. d. 4. juni: Rumlen A

Det rumler i biostatens indre….. inspireret af kinesiske og portugisiske grafer…..amerikansk forskning….. Jens Lundgren siger noget….. kapløb…..

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-06-03-nyt-studie-af-omikron-varianter-vaekker-genlyd-det-er-et-kaploeb-siger-jens

 

3. d. 6. juni: Tom Jensens leder

I sin fine leder i Berlingske fra grundlovsdag skriver Tom Jensen følgende sætning:

“Men de fleste anerkender nu, at de magtbeføjelser regeringen fik ved hastevedtagelsen af epidemiloven i marts 2020, ikke var sunde.”

“De fleste”? Hvem er det? medierne? Politikerne? SSI? Hvad har de sagt? og hvor? Jeg forstår det ikke?

Og “ikke var sunde”? hvad er det? Vi taler om en grundlovsleder. Refererer det ‘usunde’ til et grundlovsbrud? Men hvorfor sker der så ingenting, ligesom der gør med minksagen?

Det er nok fordi, at alle stemte for selve nedlukningen? Ingen har interesse i det “sunde”, når det kommer til nedlukningen. Kun når det kommer til nogle af dens effekter, f.eks. minksagen osv.

Selv var jeg til grundlovsmøde på Mols. En ung og flink socialdemokratisk borgmester holdt talen. Han var vist ikke blandt “de fleste”. Han nævnte slet ikke disse emner.

https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-et-sundt-demokrati-bygger-paa-tillid-men-ikke-blind-tillid

 

4. d. 7. juni: Rumlen B

a)

Ekstrabladet og JP har Sundhedsministeriet indkøbt 22 mio. vacciner til brug i 2022. Der er ca. seks vacciner pr. person, realistisk set endnu flere, for det er jo kun ca. 60% der bliver vaccineret. Næsten 3 mia. kroner koster det. Det er svært at finde ord.

Ministeriets meget nødtørftige begrundelse til Folketinget er, at det har været svært at kende behovet. Efterfølgende har man – ligeså nødtørftigt – forklaret, at det også har noget med EU at gøre. Folketingets finansudvalg har godkendt udgiften så sent som i april 2022.

Det er det ekstreme forsigtighedsprincip tyngende tyngde og dette princips globale forbindelser, der rumsterer, både inde i købet som sådan og i disse pinlige forsøg på at slå sagen hen.

b)

På twitter skriver Heunicke, at man skam holder nøje øje med smittetallene. Epidemien er ”svagt stigende”, truer han. Der er også noget med nogle ”undervarianter”.

c)

Og både Astrid Iversen og Jens Lundgren fra statens organer har også udtrykt nervøsitet, lærte vi den anden dag. Det var noget med masker og vacciner til efteråret og så videre. Og Politiken bringer i morgen et langt interview med selveste Allan Randrup, som taler for at holde afstand og meget andet.

Der testes stadigvæk ca. 20.000 om dagen. Langt færre end i 2021, men nærmest et fantasital, dengang dette tal blev lanceret som mål i foråret 2020.

d)

Og i USA lægges der nu op til at vaccinere børn under 5 år. Det skriver Reuters.

e)

Endelig er det værd at nævne, at Lone Simonsen har modtaget 47 mio. til et nyt forskningscenter af grundforskningscentret. Også Søren Riis Paludan – som i 2020 var en kritisk stemme, hvilket senere ændrede sig negativt – har fået 60 mio. kr til noget lignende.

f)

Og gad vide hvad der sker i Canada? Og andre steder? Hvorfor får vi ikke noget at vide udover lidt sporadiske detaljer fra Kina?

Alt står klar.

Links:

Ekstrabladets artikel om vaccineindkøb: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/blaa-partier-kraever-vaccine-forklaring/9287082?ilc=c

JP’s artikel med lidt supplerende oplysninger: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE14107990/danmark-koeber-22-millioner-coronavacciner-i-aar/

Politikens interview med Randrup: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8811108/Nu-skal-vi-til-at-v%C3%A6re-obs-p%C3%A5-coronasmitte-igen

Om Lone Simonsens nye bevilling: https://ruc.dk/nyheder/nyt-grundforskningscenter-skal-goere-os-klogere-paa-fremtidens-pandemier

Grundforskningsfondens projekter: https://dg.dk/625-mio-kr-til-11-nye-forskningscentre/

Reuters om børnevaccination i USA: https://www.reuters.com/world/us/white-house-says-vaccinations-young-children-could-begin-by-june-21-2022-06-02/

 

5. d. 8. juni: Nedlukningens juridiske urørlighed

Min kollega, filosoffen Asger Sørensen, har gjort mig opmærksom på en problemstilling, som jeg muligvis har misforstået, men som jeg nu vil forsøge at redegøre for:

Spørgsmålet er: Kan nedlukningen nogensinde komme for retten som et grundlovsbrud?

Og svaret er: Nej, det kan den ikke.

Lad os se på begrundelserne:

Minksagen kan komme for Rigsretten, hvis folketinget vil have det. Og Claus Hjort Frederiksen kan retsforfølges, hvis rigsadvokaten rejser sag, og hvis folketinget tillader det.

Alt afhænger altså af folketinget. Det hænger sammen med den særlige retlige immunitet, som omgiver folketingets medlemmer.

Men hvad angår nedlukningen, er der et helt særligt problem. Det skyldes, at nedlukningen jo blev besluttet af hele folketinget. Derfor vil folketinget aldrig arbejde hen mod en rigsret, for en sådan aktion vil jo ramme alle folketingets medlemmer uden undtagelse.

Folketinget vil kun lave ”evalueringer”, som man kan udtrække ”læring” af, jf. Grønnegaard-rapporten, og formentlig vil man gøre alt for at glemme og negligere dette mest fundamentale retlige brud nogensinde.

Og rigsadvokaten vil aldrig rejse denne sag, især ikke den siddende, og formodentlig heller ikke andre.

Der er altså ingen, der kan forsvare magtens tredeling, når folketinget som sådan beskytter dets eget mulige lovbrud.

Rykket i samfundets grundlæggende forfatningsmæssige og dermed i hele den politisk-juridiske struktur kan af denne grund aldrig tematiseres retsligt. Rykket kan derfor sænke sig ned i og flyde ud i detaljerne. Nogle af disse “detaljer” kan så komme for retten, Men selve den grundlæggende aktion, nedlukningen, går fri. Dermed bliver den til en ny juridisk-politisk forudsætning og realitet.

I andre lande har man forfatningsdomstole eller lignende, som uafhængigt af parlament og rigsadvokat kan rejse sager om brud på grundloven.

Lige nu savner vi noget lignende.

 

6. d. 9. juni: Magtens deling

Professor i statsret, Alf Ross, skrev i 1959 i sine ”Statsretlige studier” om magtens tredeling i Danmark. Tredelingen var allerede noget udvisket, til dels af gode grunde, mente Ross, som var pragmatist. Men tredelingen gjaldt stadig 100% ved nogle særligt radikale overgreb, hvilket fremgår af følgende citat:

”Men selvom det i Grundlovens §3 indeholdte krav om magtadskillelse således er brudt sammen overfor udviklingens kræfter, betyder dette ikke, at paragraffen er blevet betydningsløs.

For det første plejer man at anføre, at der dog må være visse yderste grænser for, hvad lovgiveren kan tillade sig i retning af om fordeling af magterne. Det ville være grundlovstridigt om lovgiveren ganske abdicerede ved i en generalfuldmagt at overdrage den hele lovgivningsmagt til kongen” (s. 25)

Så folketinget må altså ikke ”overdrage” lovgivningsmagten til regeringen i en ”generalfuldmagt”. Men det var jo lige præcist det, der skete i marts 2020? Nedlukningen er dermed et brud på Grundlovens §3. Folketinget må ikke afhænde sin magt på den måde.

Følger man logikken i Ross’ formuleringer, så er det faktisk ikke Frederiksen i sin egenskab af statsminister, der er hovedsynderen. Det var snarere ”lovgiveren”, dvs. alle folketingets medlemmer, hvortil Frederiksen jo også hører, der ”abdicerede”. I den forstand er det alle folketingets medlemmer, der har brudt §3. De må ikke give en sådan ”generalfuldmagt” til Magnus Heunicke.

Det forhold, at det på den måde er folketingets medlemmer, som er hovedsynderne, er endnu et argument for, at de alle sammen vil forsøge at glemme og nedtone betydningen af Nedlukningen, hvorved nedlukningens filosofi vil kunne etablere sig permanent rundt omkring i samfundets åndelige og sociale væv.

https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/ross_statsretslige_studier_1959.pdf

 

7. d. 10. juni: Kort bemærkning til den nye folkeskoleaftale

Forligskredsen bag folkeskoleloven, hvis ånd stadig er 2013-loven, har lavet nogle små ændringer. Her er, som jeg har forstået det:

Der indføres intelligenstests allerede fra 1. klasse. Jeg er lamslået! Først indført kan denne ide brede sig overalt. (faktisk er man også inde på noget IQ-testlignende i det nye forslag til kvote 2-optagelser til videregående uddannelser)

Det bliver endnu flere nationale tests end før, og testene er stadig er en del af et statsligt styringssystem. Man ændrer blot lidt på testmetoden.

Vi får en udvidelse og forstærkning af ”paratheds”-begrebet. Det bliver nu flere ”parathedsvurderinger” i stedet for det gamle ”uddannelsesparathed”, og der etableres krav om systematisk arbejde med paratheder fra 7. klasse. Det skal skrives ned i en elektronisk ”meddelsesbog”, hvor der også er krav om særlige ”fokuspunkter”. Vi får en hele parathedsidologi.

Der er fortsat stærk kommunal kvalitetskontrol med udgangspunkt i indikatorer og testresultater og så videre. Og KL er pædagogikkens fjende. Det ved enhver.

Der etableres en særlig årlig liste med skoler (de 10% lavest scorende), som skal have et ministerielt tilsyn oven i det kommunale, fordi de ikke scorer højt nok på den ene og det andet indikationstal.

De bagvedliggende evalueringer og grupperinger emmer af konkurrencestatslæring, som dermed bekræftes.

Her er lidt links:

De aktuelle ændringer af folkeskoleloven kan man læse om her: https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l174/index.htm

Ånden i ændringerne i teststrukturen kan man læse om her: http://www.thomasaastruproemer.dk/evaluering-af-nationale-tests.html(fra d. 6/2-2020), og her: http://www.thomasaastruproemer.dk/politisk-aftale-om-de-nationale-tests-fastholdelse-og-udvidelse.html (fra d. 22/2-2020).

Folkeskolen.dk’s artikel ifm 1. behandlingen, med link til høringssvar osv.: https://www.folkeskolen.dk/nationale-test-skolepolitik-christiansborg-test/test-og-uddannelsesparathed-stryger-igennem-i-folketingssalen-alle-er-parat-til-noget/4632436

Folkeskolen.dk’s aktuelle behandling af emnet: https://www.folkeskolen.dk/evaluering-indskoling-nationale-test/dlf-om-nyt-bedommelsessystem-evalueringen-kommertaettere-pa-den-hverdaglaererne-star-midt-i/4639483

Diverse faglige reaktioner på folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/nationale-test-skolepolitik-test/laerer-frygter-de-nye-nationale-test-fortsat-vil-snaevre-skolens-sigte-ind/4639505

 

8. d. 11. juni: Hvad er gymnasiet?

Gymnasiet er det store drama mellem lidenskab og kundskab.

Det er de ekspanderende erotiske kræfters brydekamp med den europæiske kundskabstraditions disciplin. Det er kort sagt ungdom.

Når eros udvikler sig på kundskabens præmis, så finder man en lærer, som man bliver elev af. Herfra udspringer filosofia (=kærlighed til visdom, dvs. eros for kundskab) og den frie diskussion i den græske Agora.

Når kundskaben sker på erotikkens præmis, så finder man sig en person af det modsatte køn, som man kan trænge til og lære af, men ofte ikke få. Herfra udspringer poesien og ensomheden.

Det er det, som en gymnasieelev er lavet af.

Samspillet mellem disse processer, mellem filosofi og poesi og mellem kundskab og lidenskab, er dannelse; det vil sige tilsynekomst ud af kærlighed til det, som allerede findes.

Det er lidt synd, hvis man ikke må ryge og drikke i denne fine anledning. Så er det efter min mening bedre at forbyde Instagram og karrierevejledning i skoletiden.

 

9. d. 12. juni: Socialdemokratiets demokratiske deroute

I dagens Politiken kan man læse et stort interview med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Hummelgaard fortæller, at den pæne og nærmest anonyme Jacob Ellemann-Jensen, som ellers har understøttet Frederiksens nedlukningsfilosofi hele vejen, er Trumpist og bruger metoder inspireret af Steve Bannon.

Og det er vel at mærke ikke blot en tilfældig bemærkning. Det er Hummelgaards centrale tese og omdrejningspunkt.

Hummelgaard kritiserer bl.a. Venstre for at problematisere nedlukningsbeslutningens henvisning til ”på myndighedernes anbefaling”. Venstre skulle blot have ”accepteret at det var en politisk beslutning på baggrund af en helhedsvurdering”, siger Hummelgaard, så det suser i gardinerne af demokratisk ubehag.

Den er også gal med minksagen, sms-gate og FE-sagen, må vi forstå. Kritikken af disse emner er også udtryk for trumpisme.

Ellemann-Jensen og Venstre sår med sin helt almindelige politiske kritik ”mistillid til alt og undlader at forsvare institutionerne”, får vi at vide med ustandselige referencer til Donald Trump.

Så hvis man kritiserer de institutionelle konsekvenser af ”den ekstreme forsigtighed”, så er man en trumpistisk ekstremist, som sår mistillid til institutionerne? I stedet skal man makke ret med mundbind og honnør, når Hummelgaard og hans parti går til angreb på grundlovens mest basale fundamenter?

Socialdemokratiet er i dyb politisk og åndelig krise. Man kan slet ikke kritisere det nok, hvis man har tillid til samfundets institutioner.

Spørgsmålet er, om Hummelgaard overhovedet kan blive siddende som minister med sådanne synspunkter?

PS (tilføjet senere): Hummelgaards synspunkter understøttes på twitter af politisk ordfører Rasmus Stoklund og uddannelsesordfører Jens Joel. Det er en fælles aktion, lader det til. Også mediet PioPio og statsministeren selv har været ude og støtte synspunkterne.

Links:

Link til forsideartikel: https://politiken.dk/indland/art8816792/Ellemann-bruger-trumpistiske-metoder

Link til selve interviewet: https://politiken.dk/indland/art8811807/%C2%BBDet-er-en-s%C3%A5-langt-ude-og-trumpistisk-udtalelse-at-jeg-aldrig-troede-man-skulle-h%C3%B8re-det-fra-en-statsministerkandidat%C2%AB

 

10. d. 12. juni: Ydmygelse af Venstre og af andre

Først får Mette Frederiksen al magten. Hvem giver hende den? Ja, det gør alle folketingets medlemmer, herunder Venstre ikke mindst.

Venstre overdrager altså al magt – altså som i AAALLL MAAAGT – til Socialdemokratiet i et helt år med alt hvad deraf følger i tid og sted. Statens magtdeling kollapser.

Værsgo fru Frederiksen! Vi ruller os på ryggen!

Bagefter beskylder Venstre så Frederiksen for at være magtfuldkommen. Det passer 200%, men denne fuldkommenhed stammer jo direkte fra Venstre selv!

Og når Venstre så kritiserer Socialdemokratiet for at være det, som Venstre altså selv er årsag til, så svarer Socialdemokraterne tilbage med, at Venstre er Trumpister. Det er bare så nedladende, ydmygende og effektivt.

Så først omdanner man sig selv til puddelhunde ved at give al magten til en ny biopolitisk funderet herskerstruktur, og bagefter klager pudlerne over, at det nyinstiftede herrefolk behandler pudlerne som pudler. Aktuelt ser man denne effekt ved, at herrerne først inviterer pudlerne til regeringssamarbejde for derefter ved at latterliggøre og hundse med dem i dagens interview med Hummelgaard.

Hvilken total ydmygelse af Venstre.

Problemet er så, at der ikke findes et eneste medlem af folketinget, som ikke har medvirket til at give Frederiksen al magten.

På den måde er vi allesammen nu omdannet til trumpister, for så vidt man udfører sin kritiske borgerpligt, som ellers op til marts 2020 var en dyd; nu effektivt ydmyget af de nye biopolitiske herskere.

 

11. d. 13. juni: Hummelgaards aktioner

Peter Hummelgaard forstærker nu sit demokratiske kollaps fra i går. Man må simpelthen ikke kritisere “myndighederne”, fremgår det af et opslag på facebook!

Hvis man kritiserer SSI eller Undervisningsministeriet eller kommunen, så er man ifølge Hummelgaard – vi tager lige en indånding: En udansk trumpistisk konspirationsteoretiker. Jeg er lamslået over denne skandaløse aktion, som endda understøttes af hans partifæller. Hvad er Socialdemokratiet dog for et parti?

Hummelgaard må forlade regeringen omgående. Han er totalt uegnet til at sidde på en politisk post. Folketingets partier bør smide ham ud.

Heldigvis er Politikens chefredaktør også ekstremt kritisk i morgendagens leder. Lad os håbe, at han får opbakning fra de andre mediehuse.

Links:

Link til Politikens leder: https://politiken.dk/debat/ledere/art8821856/Intet-retf%C3%A6rdigg%C3%B8r-Hummelgaards-usmagelige-og-useri%C3%B8se-beskyldninger-mod-Ellemann

Link til Hummelgaards FB-indlæg: https://www.facebook.com/phummelgaard/posts/pfbid02cvhLvfz3rjk7bQg3P8q2YFVM1X4muZhk9um233rSAn7eMDqASwzNkHks3gKJvxy5l

 

12. d. 14. juni: Hummelgaards biostat

Peter Hummelgaard mener, at det er udansk, konspiratorisk og trumpistisk, hvis der spørges i helt almindelige og kritiske vendinger til coronapolitikken.

Trumpismen sætter ifølge Hummelgaard f.eks. ind, når Martin Geertsen (V) har sagt, at ”SSI har skudt forkert igen og igen”! Men det passer da! Og Geertsen hverken bander eller svovler. Kan man ikke sige det? Jeg holder her, for jeg får selv lyst til at bande i demokratisk afmagt.

Ifølge Hummelgaard var den også helt gal, da Geertsen bad om en ”second opinion” vedr. nedlukningen i november 2021. Men det var da et godt og mildt forslag? Men nej, det er også trumpisme.

Og en anden Venstrepolitiker, Thomas Danielsen, har dristet sig til at stille spørgsmålstegn ved effekten af mundbind. Sundhedsstyrelsens egen rapport om emnet var ellers bestemt ikke entydig, så man forstår godt Danielsen milde markering. Mundbind var helt klart heller ikke Brostrøms kop te, før han blev biopolitisk klakør. Men denne helt almindelige kritik fra Danielsen er også trumpisme i Hummelgaards fattige system.

Disse milde kritiske indsatser kaldes for ”mistænkeliggørelse af myndigheder”. Jeg er rystet ind i knoglerne. I så fald kan man ikke kritisere noget som helst, staten gør.

Og Hummelgaard taler endda om “et utal af eksempler”. Man må derfor formode, at han har fundet de værste ting frem til sin opdatering? Men i så fald må endnu mindre kritiske markeringer altså også være trumpistiske? Med andre ord: Tag dit mundbind på og hold kaje!

Sagen er, at regeringen vedtog nedlukningen direkte imod myndighedernes anbefaling, alt imens den påstod, at selvsamme myndigheder havde anbefalet nedlukningen, selvom de altså gjorde det modsatte. I tilgift var folketinget ekstremt mangelfuldt oplyst. På den måde kunne regeringen tilrane sig al magt i samfundet i et helt ondt år; et ondt år, som vil vare mange i år, og som f.eks. effektueres via Hummelgaards aktuelle markeringer.

På den måde havde man skabt nogle forskudte myndigheder, som nu kunne agere imod de gamle myndigheder, men alligevel i deres navn. Det er denne helt grundlæggende modsætning, der spørger i Hummelgaards totale opgør med kritik og oplysning. Det er også derfor, at det faktisk er Geertsen og Danielsen der forsvarer myndighederne, mens Hummelgaard fortsætter regeringens angreb på dem.

Endelig omtaler Hummelgaard en rapport, som Mette Frederiksen skulle have forsøgt at holde skjult. Den sag kender jeg ikke til.

Her er Hummelgaards fulde markering om emnet:

”- Under coronapandemien er der et utal af eksempler på mistænkeliggørelse af myndighederne. Bl.a. krævede Venstre i november indførelsen af en såkaldt ”second opinion” i forbindelse med indførelsen af nye restriktioner. Det vil sige, at vurderinger fra sundhedsmyndighederne også skulle underkastes vurderinger fra eksterne eksperter. Martin Geertsen begrundende det med, at ”behovet er der for at kigge regering og myndighederne over skulderen.” Og Venstre har flere gange kritiseret beregningerne fra Statens Serum Institut f.eks. i juni 2021 sagde Martin Geertsen, at ”SSI har skudt forkert igen og igen”.

– I oktober 2020 udviste Venstres nuværende gruppeformand Thomas Danielsen mistillid til sundhedsmyndighederne og indførelsen af mundbind. I følge Danielsen fandtes der “ikke god dokumenteret effekt for, at mundbind i befolkningen virker”. På den baggrund brugte han, midt i pandemiens sværeste tid, sin position til at angribe myndighedernes anbefaling. Han insinuerede samtidig, at statsministeren skulle tilbageholde et forskningsstudie. Misinformation og mistillid igen.”

https://www.facebook.com/phummelgaard/posts/pfbid02cvhLvfz3rjk7bQg3P8q2YFVM1X4muZhk9um233rSAn7eMDqASwzNkHks3gKJvxy5l

 

13. d. 15. juni: Underdanighed

Fra nu af bør vi aldrig mere stille spørgsmålstegn ved nogen myndigheds afgørelse eller praksis. Vi må aldrig spørge til rimeligheden i nogen dom, til nogen institution, til nogen kommunal politik eller til nogen ministeriel henvisning til en Rambøll-rapport. Det er kernen i Peter Hummelgaards aktion.

Alle, der tænker anderledes, er udanske og konspiratoriske trumpister. Socialdemokratiets definition på kritik.

Der er kun ét problem ved dette store grimme tillidshjerte af ubetinget kærlighed til Peter Hummelgaards blomsterbed, men dette problem er til gengæld også enormt:

Immanuel Kant definerede nemlig ”oplysning” som at have mod til at bruge sin egen forstand, så man kunne træde ud af sin selvforskyldte umyndighed.

Kort sagt: Hummelgaards krav er et angreb på fornuft og oplysning.

Men hvem er nu de oplysningens tropper, som vi må stole på, i stedet for? Det er barnet, manden af folket, den lærde og den revolutionære. Det var franskmanden Jacques Rancières pointe.

Vi skal have handling og fornuft og demokrati på rejse, mens Hummelgaards repræsentative demokrati kollapser i elitær og oplysningsfjendtlig patos, i en form for blanding af Thomas Hobbes og James Heckmann, dvs. autoritær enhed og statistisk/profylaktisk lighed.

Hummelgaards aktion er et eksempel på det, som Rancière kalder for ”hatred of democracy”, dvs. had til myndighederne; altså netop det, som han selv beskylder borgerne for.

Herfra gælder kun en regel: Den fuldstændige og destruktive kritik, dvs. demokratiets redning og myndighedernes samstemthed med forfatningens regler og tradition; en samstemthed, der gik i opløsning d. 11. marts 2020.

Kritik af myndighederne er på den måde en form for kærlighed til myndighederne. Og kritik af Hummelgaard og hans åndsfællers ødelæggelse af myndighederne er dermed udtryk for kærlighed til kærligheden.

Så Hummelgaard og hans einheit er intet andet end et opgør med oplysning, handling og pædagogik; og dermed er det også et opgør med myndigheder og institutioner og fælles liv.

Det er det, som er moralen i Peter Hummelgaards aktion. Og han støttes ivrigt af sit parti. Jeg har foreløbigt noteret følgende: Jens Joel, Rasmus Stoklund, Astrid Krag og mediet PioPio.

(tilføjet: og i løbet af ugen har Hummelgaard også fået støtte fra Heunicke og Mette Frederiksen. Der er helt klart tale om en koordineret aktion. Måske skal aktionen forberede til at modstå kritik fra minkkommissionen, hvis konklusioner regeringen mig bekendt allerede har kendskab til).

På kritiksiden har jeg – udover en række venstrepolitikere (Ellemann-Jensen og Geertsen) – især noteret dagbladet Politiken (se link).

I må meget gerne hjælpe mig med links til diverse markeringer i kommentarfeltet, for vi må forsvare vores demokratiske myndigheder.

(tilføjet, d. 19/6): Udover Politikens leder nedenfor har Berlingskes Tom Jensen også en stærkt kritisk analyse i dette link: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/regeringen-beskylder-andre-for-at-saa-mistillid-men-burde-se-sig

https://politiken.dk/debat/ledere/art8821856/Intet-retf%C3%A6rdigg%C3%B8r-Hummelgaards-usmagelige-og-useri%C3%B8se-beskyldninger-mod-Ellemann

 

14. d. 15. juni: Bemærkninger til Peter Hummelgaards filosofi

Jeg har lige læst i Peter Hummelgaards bog ”Den syge kapitalisme” fra 2018. Nu forstår jeg bedre det fattige syn på forholdet mellem myndigheder og oplysning, som han sammen med sine partifæller forsøger at påtvinge samfundet.

Bogens politisk-filosofiske grundlag er nemlig dels Thomas Hobbes’, hvis statstænkning bidrog til udviklingen af de protestantisk baserede enevælder efter reformationen, og dels Rousseaus almenvilje, som tvinger Hobbes’ logikker ud i samfundet. Det kan man læse om fra s. 17ff i Hummelgaards bog.

Men Hummelgaard tager alt det bedste ud af begge tænkere. Rousseaus ideer om frihed, natur og pædagogik er taget helt ud af Hummelgaards system. Og der er heller ikke noget arbejde med de forfatnings- og uddannelsesorienterede kontrakttænkere, f.eks. John Locke og Immanuel Kant, som førte nogle af Hobbes’ distinktioner frem mod demokratiske forfatninger via begreber om frihed og kritik. Det er også fjernet.

Så Hummelgaard reducerer den politiske tradition til dens værste sider. Friheden ryger ud af referencestrukturen og reduceres til spredte one-liners.

Vi er altså i den diktatoriske republiks farvand.

Ind i Hummelgaards fattige logik tilføjes så lighedsbegrebet med reference til økonomen Thomas Pikkety. Men i selskab med det frihedstømte kontraktbegreb, og uden alternative filosofiske inspirationer i nærheden, så ender Pikkety i nærheden af en statistisk-profylaktisk lighedsideologi, som kan bæres frem af teknologiske og tekniske overvågningsprocesser, alt sammen i den frihedstømte ”sociale kontrakts” tjeneste. Den konsekvens trækkes jo af Nick Hækkerup.

Denne logik – denne blanding af kontrakt uden frihed, og lighed uden pluralisme – er Hummelgaards særlige bidrag til den aktuelle socialdemokratiske ideologi. Og bidraget passer godt sammen med andre socialdemokratiske bidrag, herunder Kaare Dybvads bog om de ”lærdes tyranni” og Rosenkrantz-Theils/Ane Halsboe-Jørgensens bog om sociale regnskaber og med Nick Hækkerups ideer om overvågning.

Der er kort sagt tale om et moderne socialdemokrati, som helt overser samfundets frihedstraditioner. Dermed kollapser velfærdsstatens karakter af syntese mellem arbejdere og bønder og det moderne gennembrud.

Og i stedet for velfærdsstatens ”syntese” får vi en udemokratisk ”symbiose” mellem ”fællesviljen” og ”den sociale kontrakt”. Og det er lige her, at Hummelgaards markeringer pludselig materialiserer sig i Politiken og på Facebook.

Litteratur:

Hummelgaard, P. (2018). “Den syge kapitalisme”, Gyldendal.

 

15. d. 19. juni: Tre iagttagelser fra Allinge

A. Højskoler og professionshøjskoler

1) I Folkehøjskolernes telt var der dj-battle mellem Lars Løkke og hans søn. Det var stærkt underholdende, og teltet kogte af begejstrede unge.

Problemet er, at Lars Løkke i høj grad har stået for et opgør med højskoletænkningens indflydelse på skole og samfund; først med hans ”Skolens rejsehold” og siden med hans ”Disruptionsråd”. Med sin invitation til propaganda for Moderaterne understøttede højskolerne dermed de kræfter, som har bidraget til at udslette højskolernes egen indflydelse og eksistsensbetingelser. DJ-slaget fulgte endda efter en debat om “dannelse”, hvor Løkke fik lov at sælge sin ny ide om social værnepligt som et højskoleophold.

Det var ikke et kønt syn.

2) I professionshøjskolernes telt, som man kaldte en ”sangbar”, havde man investeret big time i Katrine Muffs og Katinkas arbejde med at lave en ny sang om omsorgsprofessionerne. Det helt store gear var sat i sving. Den nye sang var faktisk også virkelig flot. Den hedder ”hænder”.

Problemet er, at professionshøjskolerne er stiftet ud af samme filosofi som Lars Løkkes, nemlig som et opgør med ”hånden” og ånden og faktisk også med sangen. På den måde skal ”sangen” skjule en undertrykkende realitet; lidt på samme måde, som vi så det i forbindelse med DR’s fællessang under coronaen, som jo også var fjende af ”hænderne”. Det er synd, at den fantastiske Muff misbruges til disse projekter.

Det ville være mere praksisnært, hvis Muff og Katinka optrådte hos højskolerne og Lars Løkke hos professionshøjskolerne.

B. Lærerforeningen

Hos lærerforeningen var hovedbegivenheden en dialog om initiativet ”Sammen om skolen”. Folkeskolen.dk refererer tungt fra ”debatten” over hele fem artikler, og politologen, Siggi Winther, der var med i flere af folkemødets centrale debatter, var inviteret til at tale initiativet op som et eksempel på det, han kalder en ”entreprenørstat”, som skulle være i modsætning til en ”konkurrencestat” og OK13. Winther mener, at der er tale om en helt ny måde at lave politik på.

Og ministeren, KL, skolelederne og DLF gnubbede sig op af hinanden, så jeg må sætte ”debat” i citationstegn. Det var forskrækkeligt.

Problemet er, at både Winther og initiativets deltagere tager fejl. Sammen om skolen er slet ikke nogen en ny måde at lave politik på. Det er tværtimod et opgør med politik som sådan, dvs. et organisatorisk angreb på politikken og en metode til at tvinge pædagogikken og lærerne ind under skolereformens læringssyn. Og Winthers ”entreprenørstat” er slet ikke en stat, men en implementeringsorganisation, som forudsætter konkurrencestaten som herretegn. Og konkurrencestaten er heller ikke en stat, tværtimod.

Det udgrænsede felt – altså det faglige og det pædagogiske – havde to debattører i en anden debat, ”Er læreren blot en fiks ide?”, mere sans for. Debatten blev arrangeret af Københavns Lærerforening. Her talte lærerinden, Mette Frederiksen, og forsker ved KP, Nana Vaaben, om lærerens pædagogiske, faglige praksis og personlige udvikling på fineste manér. Her var der – i min optik – ikke tale om “sammen om skolen”, men snarere ”skole” imod ”sammen om skolen”.

C. Klima og dannelse

Jeg deltog også i en debat, der hed “Ding Dong Dannelse”. Her var der fine indlæg af forstanderen fra Krogerup Højskole og formanden for de lærerstuderende. De talte om pædagogikkens vekselvirkning med tradition og verden på bedste maner. Men så var der en tilhører, som gik imod “tradition” og den “ældre generation”, for den havde jo ødelagt klimaet. De to debattører gav tilhøreren ret, og så var deres ellers så fine oplæg på en måde lige meget. Nogle af de unge hader fortid, og hvis man gør det, kan man ikke have pædagogik og dannelse.

Det var blot et udvalg af mange oplevelser. Men altså: tak for nogle fantastiske dage til arrangørerne og til Caroline Henderson og DR’s underholdningsorkester for en smuk version af Brorsons salme “Her vil ties, her vil bies”. Dorte Gerlachs fine version af Fabricius-Bjerres “Duerne flyver” var også en sol over Gudhjem.

 

16. d. 20. juni: Professor Christine Stabell Benn kritiserer vaccinationspolitikken

Christine Stabell Benn kritiserer i en kronik i dagens Politiken myndighedernes vaccineprogram.

Hun siger, at kommunikationen vedrørende vaccinen har været ”skræmmende” og ”simplificerende”, og at man har ”overdrevet Covid19-vaccinernes fordele”.

Stabell Benn kritiserer desuden marginaliseringen og udskamningen af såkaldte ”antivaxere”, som hun mener strider imod ”grundlæggende principper”. Den ledsagende diskriminationspraksis får også et fur:

”I Danmark havde vi coronapasset, som ledte til differentiel behandling af de vaccinerede og de uvaccinerede og de facto fik mange, især unge i lav risiko for alvorlig covid-19, til at lade sig vaccinere, selv om de på ingen måde havde lyst.”

Endvidere kritiserer hun, at der har været alt for lidt fokus på naturlig immunitet og på vaccinernes bivirkninger. F.eks. skriver hun:

”Det undersøges ikke, om en ny vaccine har uspecifikke effekter, før den bliver introduceret i det normale vaccinationsprogram.”

I den forbindelse stiller hun også, hvad der i gamle dage var helt almindelige spørgsmålstegn ved Pfeizers rolle som vaccineproducent:

”Der er behov for at kunne tale om industriens rolle i vaccineudviklingen og testningen – f.eks. har Pfizer været dømt for misrepræsentation af sikkerhed ved forskellige lægemidler – er vi trygge ved, at de evaluerer deres egne vacciner”.

Stabell Benn har stor respekt for store dele af den folkelige og intellektuelle covid19-kritik. Hun siger f.eks. følgende om kritikerne:

”De er ikke anti-vaxxere, de er oplyste borgere med respekt for videnskabelige data, som normalt tager imod tilbud om vacciner, men som har oplevet, at myndighedernes udmeldinger ikke havde grobund i videnskabelige data, men havde mere karakter af propaganda – og som nu også oplever, at der fra officielt hold ikke tages hånd om dem, der lod sig vaccinere, men oplevede nyopstået sygdom i kølvandet.”

Stabell Benn er grundlæggende bekymret for, at regeringens og myndighedernes Covid19-propaganda, hvor man har stemplet al kritik som ”antiwax” og så videre, har nedsat den generelle tillid til vaccinationsprogammer og måske også til andre ting.

Stabell Benn må være et eksempel på det, som Peter Hummelgaard og socialdemokraterne kalder for en udansk konspiratorisk putinist. Altså det vi andre kalder en rationel og engageret kritiker. Derudover er hun så også lige landets førende professor i vaccinationsrelaterede emner.

Spændende om hun får svar? Det gør hun nok ikke.

Links:

Link til Stabell Benns kronik fra i dag: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8821905/Myndighederne-har-skudt-sig-i-foden-ved-at-d%C3%A6monisere-anti-vaxxerne

 

17. d. 21. juni: Regeringens politiske strategi

Først får vi et kraftfuldt og koordineret angreb imod kritisk aktivitet, der reduceres til udansk, konspiratisk putinisme. Man må gerne græde.

Dertil kommer en utilsløret genstart af corona-narrativet med pressemøde, løsrevne globale statistikker, forhøjede risikoniveauer og bekymrede eksperter, der taler om “mulige” nedlukninger efter sommerferien.

Nedlukningens eksistens og materialitet bekræftes.

Så vi har sammenhold og latterliggørelse af kritik med dertil hørende iboende systematiske diskriminationstrusler. Og det hele sker på baggrund af et kollaps i magtens tredeling og et radikalt overgreb på Grundlovens frihedstradition, dvs. et opgør med myndighederne.

Det er fascismens formel for at sige det lige ud. Hele landets frihedstradition er nu truet overalt. Det er nedlukningens konsekvens.

Dertil kommer en mink-rapport, som meget belejligt udkommer dagen før sommerferien, og som rygterne siger er kritisk. Men ingen vil på det tidspunkt have tid eller kraft til kritik, som derfor vil kunne affærdiges som trumpsk og splittelse og alt det andet.

Så bliver det sommerferie, så biostaten kan hvile sig.

mvh en udansk, konspiratorisk trumpistisk og vaccinepas-stemplet smitteadfærds-bærer, der kritiserer (det gør ondt at skrive det om sig selv. Det er et stempel).

 

18. d. 22. juni: Fire noter

A. Mange gange smitsomhed:

Undervejs har vi fået følgende meldinger i forskellige variationer og runde tal:

Alfa var dobbelt så smitsom som den oprindelige Wuhan-variant:

Delta var dobbelt så smitsom som Alfa.

Den gamle Omicron var tre gange så smitsom som Delta.

Den nye Omicron er dobbelt så smitsom som den gamle Omicron.

Dvs. at den nye Omicron er 24 gange så smitsom som Wuhan! Men var Wuhan-coronaen ikke det mest ekstremt smitsomme i verden? Åbenbart ikke.

 

B. Vaccinationer:

Og nu siger ”myndighederne” så, at vaccinerne slet ikke beskytter mod smitte, som man oprindelig mente. Det vil sige, at børnevaccinationerne og de store diskriminationssystemer fra 2021 var helt ubegrundede, selv på egne fattige præmisser.

Men det var jo det, som mange kritikerne sagde helt fra starten? Men kritikerne er jo ”udanske og konspiratoriske trumpister”, siger regeringen.

Det hele sejler.

 

C. Dødsfald

“Myndighederne”, f.eks. Henrik Ullum, fortæller, at der er hypersmitte og overdødelighed i Portugal. Men den i forvejen lave smitte i Portugal har været faldende i en måned nu, og overdødeligheden er langt under en almindelig influenza. Der er intet.

 

D. Ferie

Mette Frederiksen mener, vi skal ”nyde sommeren”. Hun udsteder små afmålte totalitære adfærdstilladelser, men nedlukningens herretegn styrer det hele og kan slå ned om to måneder, hvis en eller anden kurve slår en knude.

Man kan roligt sige, at biostaten i dag har givet sine motorsystemer frisk olie.

 

19. d. 22. juni: Nedlukningsideologien frem til april 2023

Hele nedlukningsmaskineriet er 100% intakt og på skinner helt frem til april 2023. Det fremgår af en dugfrisk og ambitiøs “coronastrategi”, som ledsager dagens skrækkelige pressemøde.

Der er “8 fokuspunkter” med ledsagende “risikoniveauer”, f.eks. et “grundniveau” og et “eskalationsniveau”. Og allerede nu bør man “holde afstand”, fremgår det (se under fokuspunktet “smitteforebyggelse”; et krav som nok vil sætte grå hår i hovedet mange steder.

Det hele holdes sammen af intet mindre end et “nationalt partnerskab”, som består af the usual suspects.

Men vi har skam fået lov til at “nyde sommeren”. Derimod må man ikke kritisere myndighederne, med mindre man da er en konspiratorisk trumpist.

https://coronasmitte.dk/nyt-fra-myndighederne/corona-strategi

 

20. d. 24. juni: Minkkommissionen

To af Weekendavisens mest erfarne politiske journalister, Arne Hardis og Hans Mortensen, har fået fingre i et rapportudkast fra minkkommissionen.

Her er nogle citater fra artiklen:

 

A. Journalisternes formuleringer:

”Det var grov vildledning af både minkavlere og offentlighed, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november 2020 meddelte, at alle mink i Danmark skulle aflives.”

”Men ifølge Minkommissionen blev der ikke alene handlet for hurtigt, det skete også på en måde og på et grundlag, der tilsidesatte alle regler om god og lovlig forvaltning.”

 

B. Citater fra Minkkommissionens foreløbige rapport:

“Kommissionen finder, at det var klart, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink i Danmark, ligesom kommissionen finder, at det var klart, at der manglede hjemmel til tempobonus.”

”Disse udmeldinger på pressemødet var efter kommissionens bedømmelse vildledende, og efter kommissionens vurdering var udmeldingerne også groft vildledende, henset den meget vidtgående og intensive karakter såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer. Det er efter kommissionens opfattelse særdeles kritisabelt. Uanset hvordan udmeldinger på et pressemøde kan kvalificeres retligt, må myndigheder således ikke vildlede borgerne som sket.”

”Grundet disse omstændigheder finder kommissionen, at Statsministeriet burde have rejst spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel, hvilket imidlertid ikke skete.”

”Samlet er det kommissionens vurdering, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte vildledning til den grove af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.”

Disse kraftfulde formuleringer må – hvis de også står i den endelige rapport – betyde regeringens fald med det vuns. Ellers hører alt op.

 

C. Krasniks leder:

Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, har skrevet en leder, hvor han følger op på artiklen, bl.a. med følgende formulering:

”Minkkommissionen gennemhuller alle statsministerens forsvarsværker, når det gælder det politiske ansvar for det største forvaltningsmæssige sammenbrud i mange år.”

Lederens titel er ”Demokratiets kerne”. God titel, synes jeg.

Jeg ser ikke frem til, at den forskrækkelige og autoritære Peter Hummelgaard og hele hans maskineri lige om lidt anklager minkkommissionen for at bestå af udanske og konspiratoriske trumpister. Og Krasnik, Hardis og Mortensen kan gå samme vej, må man formode.

Links:

Link til WA’s artikel: https://www.weekendavisen.dk/2022-25/samfund/grov-vildledning

Link til Krasniks leder: https://www.weekendavisen.dk/2022-25/samfund/demokratiets-kerne

 

21. d. 24. juni: Vrede

Regeringen og Brostrøm iværksatte i november-december 2021 en politisk og moralsk nedsmeltning af landet, da de i aggressive vendinger stillede befolkningen overfor et valg mellem vaccination eller diskrimination.

Dertil kom endnu en udgift i milliardklassen.

Det viste sig hurtigt, at det hele var fagligt kaos. Vaccinerne beskyttede ikke mod smitte, så det hele var uden grund.

Der var masser af folk, der stillede kritiske spørgsmål ved aktionen, men dem var man ligeglade med. Og mange børn og voksne fortryder formodentlig deres valg fra dengang.

Nu siger Frederiksen og Brostrøm, hårdt presset, at man ikke vidste bedre, men at man intet fortryder. Og hele deres sprog og verden er som svøbt ind i nedlukningens ideologi, dvs. i et frontalt opgør med forfatningen som forudsætning. Man vil ikke engang kalde det for en fejl.

Hvorfor er de to personer der stadigvæk? Jeg forstår det ikke. Hvad bliver det næste, de finder på?

Her er links til to aktuelle video-klip, som jeg har fundet på Malue Montclairres twitterprofil, som understreger pointen. Jeg har ikke kunnet finde de fulde udsendelser.

Brostrøm: https://twitter.com/i/status/1540181881664290816

Frederiksen: https://twitter.com/i/status/1540181751234011144

 

22. d. 24. juni: At slå hen

Biostatens kraftfulde, indgribende og dybt diskriminerende vaccinationskampagne i november-december 2021 viser sig nu – selv med regeringens egne ord – at have været fuldstændig uden betydning.

Men tvangsvaccinationens stemmer forsøger at slå dette enorme ideologiske faktum hen som noget, der ikke engang er en “fejl”, og så kan det jo ikke engang kritiseres.

I TV2’s Goaften Danmark bliver statsministeren eller spurgt til, hvad hun vil sige til de forældre, som har følt sig presset til at vaccinere deres børn. Frederiksen svarer, at det er lige meget, for børnene har jo ikke taget skade. Men hvordan kan hun vide det?

Denne “slåen hen” svarer 100% til regeringens forsøg på at slå minkskandalen hen, og ikke mindst svarer det 200% til alle folketingsmedlemmers forsøg på at slå nedlukningen som sådan hen.

I vedhæftede blog-indlæg er der lidt til erindringen om vaccinationsovergrebets “ikke-fejl”, mens vi venter på rapporten om minkovergrebet, som slås hen som “en fejl”. Selve nedlukningsovergrebet fra marts 2020 kan man læse om i Grønnegaards rapport. Men her kalder man – jvf. at “slå hen” – overgrebet for “læring” og for “evaluering”.

Links:

Oversigt over tvangsvaccinationens stemmer: http://www.thomasaastruproemer.dk/oversigt-over-tvangsvaccinationens-stemmer.html

TV2-artikel om emnet, d. 22/6: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-06-22-set-i-bakspejlet-fik-vi-ikke-meget-ud-af-at-vaccinere-boernene-erkender-brostroem

TV2-artikel, d. 23/6, hvor der refereres til en afstemning, hvoraf det fremgør, at ca. 50% fortryder at have vaccineret deres børn: https://nyheder.tv2.dk/2022-06-23-mette-frederiksen-staar-ved-beslutning-om-at-vaccinere-boern

 

23. d. 24. juni: Coronaeksperter

Coronaeksperterne, Jens Lundgren og Allan Randrup, hygger sig på denne video fra januar 2022 med at skabe mistillid til biostatens “myndigheder”.

Lundgren fortæller i et klip fra sommeren 2021, at vaccinerne er åh så effektive, og at alle bør tage en for smitteholdet.

Og få måneder efter begynder den totalt radikaliserede Allan Randrup i december 2021 pludselig at tale om, at han – ja, han siger endda ”vi” – skam hele tiden havde vidst, at vaccinerene var ineffektive mod smitte.

Og imens hærgede den helt store diskriminationskampagne landet.

Intet kan man tro på fra det hold. Altså som i INTET!! De er eksperter i ordets værste betydning.

Jens Lundgren har aktuelt været ude og sige, at hvis ikke små børn bliver influenzavaccinerede, så risikerer der at komme nedlukninger.

Lundgren er med i regeringens indflydelsesrige ekspertgruppe.

Link til video: https://www.youtube.com/watch?v=nGoiKQoZxX0

Link til omtale af ekspertgruppe: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/september/ekspertgruppen-om-en-langsigtet-strategi-for-et-genaabnet-danmark-offentliggoer-sin-rapport/

Lundgrens aktuelle udtalelser: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-06-23-vi-risikerer-nedlukning-hvis-ikke-2-6-aarige-faar-influenzavaccine-siger-lundgren

 

24. d. 24. juni: Nedlukningens problem

Hvad er nedlukningens største problem? Det er, at regeringen fik total magt i et helt ondt år. Et ”år” som på en måde er blevet gjort permanent i den nye statsstruktur.

Men ok, på en måde er der faktisk et problem, der er endnu større end dette største problem. Og hvad er så dette aller-største problem?

Jo, det er, at alle folketingets medlemmer afleverede deres magt til regeringen på ganske få timer.

På den måde er det faktisk folketinget, der bærer det primære ansvar for nedlukningen. Hvert enkelt medlem, ja alle, både høj og lav og højre og venstre. De afleverede alle som en lovens magt til staten, hvilket er definitionen på et diktatur.

Resten – altså mink- og vaccinationsskandaler og så videre – er afledte størrelser.

Men der er en meget uheldig konsekvens af dette: Folketingets medlemmer vil jo aldrig ophæve immuniteten over sig selv. Dermed vil Nedlukningen stå fast, selvom der falder et par næser i de underordnede sager. Nedlukningen er på en måde retligt set “urørlig”. Den kan kun “evalueres”, som de hed i Grønnegaards rapport.

Nu fik folketingets medlemmer faktisk en chance for at gøre det lidt godt igen. Det var dengang omkring maj 2020, hvor det blev afsløret, at nedlukningen var sket imod myndighedernes anbefaling, og at denne modstand fra Brostrøm ikke blev meddelt folketinget ordentligt.

Her kunne folketinget være trådt i karakter. Men det skete ikke.

Herfra var man solgt. Herfra lukkede den lovgivende magt sig ind i den udøvende, hvorfra man kun kan spjætte.

 

25. d. 25. juni: Pædagogiske vulkaner

Professor Lars Qvortrup, hvis arbejde har haft enorm indflydelse på dansk skolepolitik, har her i 2022 skrevet en artikel til en international udgivelse om folkeskolens situation i Danmark.

Her er en kritisk analyse af artiklen:

http://www.thomasaastruproemer.dk/en-paedagogisk-vulkan-lars-qvortrups-status-over-folkeskolens-udvikling-siden-2013.html

 

26. d. 26. juni: ”Børnene har ikke taget skade, så det var ikke meget problematisk”

I TV2’s Go Morgen Danmark fra d. 23. juni var der et 12 minutter langt interview med Mette Frederiksen. Anledningen var, at det jo har vist sig, at myndighedernes vaccineanbefalinger med tilhørende diskriminationspraksis var forfejlet.

Studieværten spørger nu om følgende:

”Du lagde et vist pres på forældrene og sagde: ”Det bør vi simpelthen gøre”. Var det en af de der fejl, som du også sagde tidligere, at vi ville komme til at begå?”

Godt spørgsmål. Og statsministeren svarer følgende:

”Det er vigtigt at få den viden frem og være ærlige om, at det er anderledes end sidste vinter, men børnene har ikke taget skade af at få vaccinen. Så jeg tænker ikke, at det var meget problematisk, lyder svaret fra statsministeren.”

Så ”børnene har ikke taget skade”, siger Mette Frederiksen. Det var “ikke meget problematisk”.

Men hvor ved hun det fra?

(og hvad betyder “ikke meget”. Det glemmer journalisten desværre at spørge om)

Spørger vi Danmarks førende vaccineekspert, professor Christine Stabell Benn, som var imod børnevaccinationerne fra dag 1, så skrev hun i en kronik i Politiken i forrige uge, at vaccinens bivirkninger ikke har været undersøgt:

”Det undersøges ikke, om en ny vaccine har uspecifikke effekter, før den bliver introduceret i det normale vaccinationsprogram.”

Og i en helt ny forskningsrapport fra fremtrædende amerikanske forskere kan man læse, at der faktisk er en del kraftige bivirkninger, som man i højere grad bør holde op imod vaccinationens eventuelle fordele Her konkluderes følgende:

“The excess risk of serious adverse events found in our study points to the need for formal harm-benefit analyses…”

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert, men hvorfor skulle jeg have tillid til statsministerens ord, når førende forskere ikke er så skråsikre? Hun er jo helt upålidelig i disse sager. Hun påstår viden, som hun ikke har, endnu engang.

Alle bør være rasende, hvad enten de er far eller mor eller blot menige borgere. Hvad bilder hun sig ind? Det er da et kæmpeproblem at tvinge folk til at vælge mellem en vaccination uden effekt og diskrimination, for så efterfølgende at slå det hen med henvisning til en viden man ikke har.

Men mon ikke TV’s journalist nu kaldes for en udansk konspiratorisk trumpist af regeringen?

Men hvem er det, der sår mistillid til mynidighederne?

Links:

Link til TV2’s omtale af interview med link til selve interviewet i bunden af artiklen:  https://nyheder.tv2.dk/2022-06-23-mette-frederiksen-staar-ved-beslutning-om-at-vaccinere-boern

Link til amerikansk forskningsrapport: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4125239

 

27. Brostrøms frivillighed

Søren Brostrøm reagerer nu på en række forældres vrede reaktioner. De er vrede over, at vaccinetvangen/presset var nytteløst. TV2 skriver følgende:

“TV 2 har forelagt Søren Brostrøm forældrenes kritik, og han medgiver, at Sundhedsstyrelsens anbefaling var “kraftig”, men at styrelsen også gjorde meget ud af at understrege frivilligheden i tilbuddet over for danskerne.

– Men jeg synes faktisk også, at man som sundhedsstyrelse skylder, at befolkningen kan mærke vores anbefaling. At den er tydelig. Det var ikke nogen forbeholden anbefaling, det var faktisk en anbefaling, vi mente, der var vigtig, siger han til TV 2″

Lad os se på, hvordan man “understregede frivilligheden” i november 2021:

Fra pressemødet d. 8. november 2021:

Mette Frederiksen lagde ud: ”For alle os, der er vaccineret – ja, der er det nemt. Der er ikke noget bøvl. Vi har prøvet det før, og det fungerer. For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det selvfølgelig mere besværligt, og sådan mener jeg faktisk også, at det skal være.”

og videre:

“Og jeg kan jo ikke understrege nok urimeligheden i, at en lille gruppe potentielt ødelægger det for de fleste af os. Så der er i mine øjne ikke nogen undskyldning – heller ikke af moralsk karakter, for at man ikke går hen og bliver vaccineret, når vi står igen i en pandemi, som er i opblomstring herhjemme”.

Søren Brostrøm supplerede: ”Og jeg har sagt det før, jeg vil gerne gentage det her – det er ikke for at skræmme nogen, men man lever livet farligt i Danmark denne her vinter, hvis man er uvaccineret voksen – så tag vaccinen! Også, hvis du er i 20’erne og føler dig usårlig – du lever livet farligt!”

Det er jo absurde udtalelser. Det må da få konsekvenser.

På pressemødet omtalte Brostrøm vaccinerne som “ekstremt effektive”.

Jeg har ikke registreret nogen omtale af “frivillighed”, hverken i statsministerens eller Brostrøms indlæg på pressemødet. Tværtimod. Brostrøm må have hukommelsessvigt?

Heunicke nævner kort “frivilligheden” langt nede i talerækken efter følgende svada og med en truende reference til de rene tvangslande: “Tak nu den vaccine for din egen skyld, din families skyld, vores samfunds skyld.” På den måde understøtter hans markering faktisk det tvangsmæssige.

Brostrøm fortæller i dagens interview, at folk snarere burde være glade for, at han indrømmer sine fejl. Han siger følgende:

“Men jeg vil gerne bede folk om at overveje, om de hellere ville have haft en myndighed, der ikke indrømmer sine fejl?”

Her hører alt op.

Links:

aktuel artikel fra TV2: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-06-26-foraeldre-rasende-efter-vaccineudmelding-fra-brostroem-jeg-er-virkelig-skuffet

Udskrift fra pressemødet d. 8. november 2021 kan tilgås på dette link: https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-den-8-november-2021/

Se også dette link for andre indlæg: http://www.thomasaastruproemer.dk/oversigt-over-tvangsvaccinationens-stemmer.html

 

28. d. 28. juni: Ydmygelse af folketingets partier

Op til minkkommissionens rapport har vi indtil nu registreret følgende socialdemokratiske aktioner:

  1. Stort anlagt relancering af nedlukningsideologien.
  2. Spektakulært forslag om samlingsregering.
  3. Storstilet kampagne, hvor man forsøger at reducere helt

almindelig kritik – herunder fra de partier, man lige har inviteret til regeringssamarbejde – til at være udtryk for landsskadelig trumpisme.

Det nyeste stunt i denne proces er en stort anlagt annoncekampagne centralt placeret i landets største aviser:

Annonce A:

I Politiken var der i går, mandag, en to-siders annonce i 1. del på s.2-3.

På det venstre opslag er der et stort billede af Mette Frederiksen med hvid skjorte og foldede hænder. Overskriften er ”Sammen kan vi mere”.

På det højre opslag har man simpelthen taget ni socialdemokratiske valgplakater, som alle handler om at være ”sammen” om et eller andet. I hver plakat har man indplaceret de andre partiers logo, blot med et A i stedet for det oprindelige partibogstav.

På den måde bliver alle partierne til underordnede lydige fingre i socialdemokratiets og Frederiksens foldede hænder.

Annonce B:

I søndags bragte Politiken, med samme centrale placering, endnu en stor annonce, denne gang med overskriften ”Sammen gør vi mere for klimaet”, hvor man har oplistet alle partiernes bidrag til klimaaftalerne.

Annoncen slutter: ”Tak til alle Folketingets partier for samarbejdet. Sammen er vi nået langt – på bare tre år”.

Konklusioner:

Så først fik vi samling uden kritik og med Nedlukningen som herretegn! Og nu lanceres alle folketingets partier som en slags lydige mellemledere under hele denne proces.

Det er også interessant, hvordan corona-politikken og klima-politikken forbindes. Mange har jo talt for at overføre nedlukningslogikken ind i klimapolitikken.

Denne politologiske struktur, hvor folketinget omdannes til en ”organisation”, svarer fuldstændig til dengang, d. 12. marts 2020, hvor hele folketinget afleverede al sin magt til regeringen.

Især mandagsannoncen er en form for grafisk billede af den lovgivende magts selvforskyldte kollaps.

På den måde understreger plakaterne hele minkskandalens grundlæggende problem, hvor lovgivningsmagten også er blevet totalt tilsidesat. Minken er en del af nedlukningens organisme.

Hvilken total ydmygelse af folketingets partier og af den lovgivende magt som sådan.

 

29. d. 29. juni: Mette Frederiksens ”entreprenørstat”

I 2021 udgav politologen Sigge W. Nielsen (SWN) bogen ”Entreprenørstaten”, som fungerede som en form for korrektion af ”konkurrencestaten”. Den blev en stor succes, og på folkemødet rejste Sigge rundt som den store stjerne; ikke mindst i lærerforeningens telt, hvor hans tanker kunne bruges til at legitimere det såkaldte ”sammen om skolen”-projekt.

Jeg er meget kritisk over for dette skolepolitiske projekt, der giver den pædagogiske magt til en slags organisatorisk konsensus, og faktisk også overfor SWN’s statsteori som sådan. Efter min opfattelse er der slet ikke tale om en statsteori, men snarere om en organisations- og implementeringsteori. Lidt på samme måde, som vi så det i Ove Kaj Pedersens ”konkurrencestat”. Begge statsteorier mangler simpelthen en politisk filosofisk og forfatningsteoretisk dimension

Denne kritik vender jeg muligvis tilbage til ved en anden lejlighed.

For SWN’s bog indeholder nemlig også en række interessante empiriske betragtninger. SWN har cyklet rundt og interviewet en række embedsmænd og politikere om det ene og det andet, og ind imellem får vi nogle interessante ting at vide.

I den forbindelse har han et helt kapitel på 20 sider, som slet og ret hedder ”Mettes entreprenørstat?”.

Her lærer vi en række interessante forhold, som jeg nu vil omtale, eftersom kapitlets hovedpersoner jo kommer i avisen i morgen:

1.

Sigge fortæller, hvordan forholdet mellem minister og embedsmand blev radikalt ændret omkring januar 2020, da Barbara Berthelsen fulgte med Mette Frederiksen ind i Statsministeriet. Han taler om en ”ommøblering i centraladministrationen”. Man forlod det hidtidige fokus på traditionelle embedsmandsdyder som saglighed og viden. I stedet gik man over til en mere personbåren struktur.

Sigge beretter om de skeptiske topembedsmænd, som var ”vidne til en statsminister, som ville tvinge uholdbar (pseudo)politik ind i embedsmændenes faglighed”. Bertelsen sagde direkte ved et møde: ”Vi skal strække os for at gennemføre regeringens politik”.

Herfra flød det som bekendt med SMS’er.

SWN skriver, at fra den dag begyndte topembedsmændene at arbejde for statsministeren som person og ikke for ministeren som embedsperson. Man skulle ”føle” mere, skriver Sigge.

Og Frederiksen, Rossen og Berthelsen tog magten fra de traditionelle embedsmænd i de centrale udvalg: økonomi- og koordinationsudvalget.

Så vi fik altså en centralisering og personificering af magten og embedsstanden, orkestreret af Mette Frederiksen og hende nye departementschef.

2.

SWN mener, at en entreprenørstat bygger på visioner, viden og vedholdenhed. Han siger så, at Frederiksen er stærk på ”visions”-delen. Det bliver meget simpelt deromkring. Ordet ”vision” en af de mange markører for mangel på filosofi. Men pyt lige her.

SWN siger nemlig også, at Frederiksen er svag på ”viden”. Det er som om, hun er lidt ligeglad med den. Sigges hovedeksempler er, at Frederiksen gik imod Sundhedsstyrelsens viden i marts 2020, og at hun gik imod ”faglig (juridisk) viden” under minksagen.

Så der er altså ikke blot tale om ”ikke-viden”, men snarere om en form for opgør med viden som sådan, hvilket jo også lå i omkalfatringen af embedsstanden under pkt 1.

Vi får magt, personlighed og banale statistiske visioner uden faglighed og proportionalitet.

3.

SWN runder af med et afsnit, han kalder for ”Faresignaler i ”staten Mette””.

Kan man lave en mere kritisk overskrift? Der er noget fransk enevælde over udtrykket ”staten Mette”.

Det første ”faresignal” er ”et tunnelsyn i tunnelen”. Det taler vist for sig selv. Igen fremhæver SWN coronapolitikken som et centralt eksempel.

Han fortæller også om, at folk i den nye statskonstruktion bliver ”victims of groupthink”, hvor ”spindoktorer og ministrer omkring regeringstoppen ikke ”tør sige fra eller til”.

Under denne nye politisk-administrative realitet træder alle samfundets organisationer ind i alle mulige partnerskaber, som får til opgave at udfylde staten Mette med tunnelsyn og indløse hendes statistiske visioner.

Disse ”partnerskaber” er entreprenørstatens ræson d’etre, jf. f.eks. også det allerede nævnte ”sammen om skolen”. Coronapolitikken er også fyldt med partnerskaber.

SWN har bidraget til en forståelse af konkurrencestatens og ikke mindst biostatens særlige form for ”entreprenør-organisation”, hvor alle bidrager til Staten Mettes tunnelsyn.

Og kritik af staten Mette bliver beskyldt for at være trumpisme.

Så må vi tage de filosofiske problemer ved en anden lejlighed.

Litteratur:

Siggi Winther Nielsen: “Entreprenørstaten”, 2021, Gads forlag.

 

30. d. 30. juni: Interview med Mette Frederiksen fra august 2020

Redaktør ved Børsen, Laura Ellemann-Jensen, interviewede d. 28. august Mette Frederiksen til Mandag Morgen. Her, blot to måneder før minksagen, fortalte Frederiksen om den nye symbiose mellem hende selv og hendes embedsmænd med udgangspunkt i hendes nye og forstærkede autoritet, som hun helt bevidst har arbejdet for.

Det er fuldstændig samme fortælling, som man kan læse om i Sigge Winther Nielsens bog om ”Entreprenørstaten”, som jeg omtalte i går her på FB.

Men nu har denne magtfulde kvinde, som har haft hele det redefinerede embedsværk i sin hule hånd, intet ansvar? Men det har derimod embedsværket, hvis sjæl hun selv har defineret? Det er en ond tilstand efter min mening.

Nedenfor kan man læse Laura Ellemann-Jensens opslag på LinkedIn om hendes interview med Frederiksen. Det er tankevækkende materiale. Som sagt blot to måneder før minkene og epidemiloven kom på banen:

”For to år siden interviewede jeg Mette Frederiksen om hendes ledelsesstil. Om stram styring og om, hvorvidt man som leder kan være for stærk. Jeg ved ikke, om hun overhovedet kunne se meningen i de spørgsmål, jeg stillede. Hvad det betyder og kan have af konsekvenser, hvis man er for stærk som leder. At man risikerer ikke at få vigtige ting at vide. Den slags. Jeg tror, hun var totalt uenig med mig.

Jeg synes stadig, det er de bedste spørgsmål, jeg har stillet i et interview. Og i dag blev det igen relevant.

Sekvensen fra det lange interview får I herunder

(…)

– Du har ikke tænkt over, at man kan blive FOR stærk?

”Jeg mener ikke, at vi lever i en tid, hvor det er tilstedeværet af stærk ledelse, der er vores største udfordring. Jeg mener måske snarere, at vi lever i en tid, hvor det er det modsatte. Vi skal ikke være bange for at være tydelige over for hinanden, og vi skal heller ikke være bange for at træffe beslutninger. Men hvis man ser helt nøgternt på det arbejde, vi har stået bag, og det, der er sket gennem det seneste år, så har der jo været en enorm inddragelse af omverdenen. Det bliver sjældent italesat. Men i vores håndtering af covid-19 har vi åbnet rummet utrolig meget. Både for Folketinget og for den omverden, der har haft meget store aktier i det her. Så jeg vil heller ikke mene, at billedet er helt dækkende. Men det skræmmer mig ikke, at nogle kan konstatere, at der er en stærk leder i Statsministeriet. Det skal der være. Det gælder også efter mig.”

– Nu udvider du så også Statsministeriet. Vil det gøre dig stærkere?

”Ej. For mig handler det ikke om dét. For mig er det en strukturel styrkelse af demokratiet i Danmark. Hver gang du strukturelt har styrket demokratiet i Danmark, har det altid vist sig at være stærkere end de personer, der har været involveret i det på et bestemt tidspunkt.”

– Inden for organisationspsykologi taler man om, at meget stærke ledere kan forårsage det, der hedder groupthink, hvor de ikke får ordentligt modspil. De kontrollerer for hårdt, og så sidder der en stab, der ikke tør tale åbent. Men det er ikke noget, du har tænkt over?

”Helt nøgternt så synes jeg, vi er gået den anden vej. For eksempel er departementscheferne blevet involveret direkte i regeringens arbejde ved for eksempel at have deltaget i et regeringsseminar. Det er mig bekendt ikke sket før. For første gang, tror jeg godt jeg kan sige, har vi haft også de næste niveauer i centraladministrationen samlet her på Marienborg. Det tror jeg aldrig nogensinde er sket før. Så jeg tror, det der er en lidt for overfladisk betragtning.”

(…)

https://www.mm.dk/artikel/mette-frederiksen-man-er-ikke-i-tvivl-om-mit-lederskab

 

31. d. 30. juni: Den uskyldige statsminister

Minkkommissionen beskriver ifølge BT, hvordan Mette Frederiksen dirigerede det afgørende møde i K-udvalget med hård hånd. Hun forbød endda deltagerne at bruge 10 minutter på at læse det ledsagende materiale, hvor de juridiske problemer ellers var omtalt.

Men nu er det så alle andre end Frederiksen, der skal have tæsk? Altså alle de deltagere i mødet, som hun selv undertrykte på det groveste, men som nu skal bære alt ansvaret.

Jeg skal ikke kunne sige, om der er grundlag for en rigsretssag, men hverken hun eller nogle af hendes ministre kan da blive siddende? Så må de få et job i Netto.

Problemet for hendes støttepartier er nok, at de har støttet for længe. Enhedslisten omtaler f.eks. i et opslag – i bedste Frederiksen-ånd – sagen som “en fejl”. Det er et latterligt udtryk i denne sammenhæng.

Og problemet for oppositionen er også lidt, at de jo har støttet nedlukningen som sådan og dermed helt også den grundlæggende den statspraksis, som Frederiksen dermed fik etableret sammen med Bertelsen. Dette faktum vil holde oppositionen lidt tilbage, tror jeg.

https://www.bt.dk/politik/minkkommissionen-om-fatalt-moede-mette-styrede-alt

Link til Minkkommissionens rapport: https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/GRA/bilag/46/index.htm

 

32. d. 30. juni: Kommissionen foreslår implicit en advokatundersøgelse:

Som jeg ser det, foreslår minkkommissionen faktisk en advokatundersøgelse, som senere kan føre til en rigsret.

Det sker via følgende logik i samspillet mellem ministeransvarlighedslov og kommissionens formuleringer:

A. §5

Ifølge ministeransvarlighedslovens §5 skal en minister straffes, hvis han bryder loven enten ”forsætligt eller af grov uagtsomhed”, når han giver ”vildledende oplysninger”. Det fremgår af følgende formuleringer:

”§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.”

Men nu har minkkommissionen jo officielt konstateret, at der er har været tale om ”grov vildledning”, som ikke et decideret ”forsætlig”, som jo var den ene mulighed, der blev omtalt i stk.1.

Derved lægger kommissionen indirekte op til, at den ”grove vildledning” bør undersøges for den anden mulighed, nemlig ”uagtsomhed”, jvf stk. 1.

Så minkkommissionen foreslår altså en advokatundersøgelse via dens måde at henvise til lovens centrale begreber.

Det er logik efter min mening. Det kan intet politisk parti komme uden om, med mindre de undsiger kommissionens arbejde.

B. §3

Jeg vil også lige notere en anden detalje:

Ifølge §3 kan en minister også straffes, selv når det er hans embedsmand, der bryder loven. Det fremgår af paragraffens pkt. 1-3.

Alle tre punkter er relevante i den aktuelle sag, men især punkt 2 er vigtig. Her er hele paragraffen:

“§ 3. Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en lovovertrædelse skal en minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når

1) han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hindret.

2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministeren er ansvarlig.

3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.”

Der er noget med punkt 2’s ”naturlige og nødvendige middel”, der spiller godt sammen med hele den ideologiske tilstand, som Mette biostatens forskudte myndighedsstruktur er et udtryk for, og som viser sig i samspillet mellem minister, embedsmænd og myndigheder.

Links:

JP’s omtale af “grov vildledning”: https://jyllands-posten.dk/…/kommission-mette…/

Ministeransvarlighedsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1964/117

Minkkommissionens beretning, som jeg endnu ikke har læst, kan tilgås på dette link. Jeg er lidt spændt på, om kommissionen selv understreger den logik, jeg har noteret.: https://www.ft.dk/sam…/20211/almdel/GRA/bilag/46/index.htm

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.