1. d. 1. juli: Trumpismen har talt
Nu forstår jeg den socialdemokratiske logik. Her er logikkens tre faser:
A. Fase 1
Først gør regeringen følgende:
– Man gør noget ”klart ulovligt”.
– Man ”vildleder groft”.
– Man “forcerer processen”.
– Selvom man har centraliseret magten som aldrig før, så lægges ansvaret på de decentraliserede led, hvor man ellers har gjort opmærksom på ulovlighederne igen og igen. Derimod beskyttes departementschefsleddet.
– Man ved intet, og man har ingen vilje. Den ulovlige beslutning strømmer igennem systemet som ”naturlige midler”, som en slags smør.
B. Fase 2
Dernæst sker der følgende:
– Mange forskellige mennesker og organisationer kritiserer disse processer, f.eks. er der kritik fra Minkkommissionen, men jo også fra mange andre, både partier og borgere.
C. Fase 3
Hvad er den socialdemokratiske konklusion på A+B?
Det er, at kritikerne er udanske, konspiratoriske trumpister, som er skadelige for demokratiet.
På en måde er det allerværste, den naturlighed og lethed hvormed Hummelgaard og de andre løjtnanter kalder kritikken for trumpsk og alt det andet. Det tyder jo på, at ovenstående er overalt både i regeringen og i andre steder, dvs. at den sniger sig ud i samfundet. (“se også alment farlige tanker 13”)
D. Konklusion
Der bør ske tre ting:
Regeringen bør gå af. Sagen har intet at gøre med ”en fejl”, som det hedder i Frederiksens underdanige støttepartier.
Der bør indledes en advokatundersøgelse/rigsretssag, der kan godtgøre, om den klare ulovlighed og vildledning er knyttet til ”grov uagtsomhed”.
Folketinget bør nedsætte en kommission, der undersøger om dets medlemmer brød Grundloven, da de vedtog nedlukningen i marts 2020, hvor de gav al magt til regeringen og dermed var årsag til, at minksagen og mange kritiske situationer overhovedet kunne opstå.
Der bør udskrives valg.
PS: Jeg drager på ferie i dag, så jeg kan ikke kommentere på udviklingen i de næste par uger. Og når jeg kommer hjem igen fra det glade England, har jeg og mange andre nok glemt det hele.
2. d. 16. juli: Kronikker
D. 8. juli bragte Berlingske en kronik af professor i biologi ved KU, Morten Petersen, og lektor i virologi ved AU, Christian Kanstrup Holm. De argumenterer for, at nedlukningen i Danmark var unødvendig. Argumentet er, at Sverige, som ikke lavede nedlukning, har haft en helt almindelig almen overdødelighed i 2020 og 2021. Lidt mere det første år og lidt mindre det andet, men stadig almindelig, og i DK var det så omvendt. Og de samlede tal er næste ens.
Kronikken er ført i et venligt og beskedent sprog, og den centrale kilde angives at være Eurostat.
Kronikken blev diskuteret i Deadline, d. 10. juli, hvor Kanstrup Holm og Lone Simonsen var i studiet. Igen var Holm den venlige og saglige, mens den magtfulde Simonsen himlede op om, hvor ”pikeret” hun var over, at hun “atter” skulle diskutere tingene. Hun bor i en osteklokke.
Værten, Niels Krause-Kjær, var helt klart på Simonsens hold. Han ville ikke vise Kanstrup Holms tal, og han talte om, at Holm udtalte sig uden for sit fagområde. Det var meget nedladende, for Kanstrup Holm er jo virolog. Simonsen forsøgte også at latterliggøre Kanstrup Holms statistiske evner samt hans helt almindelige reference til Eurostat. Holm svarede stille og roligt for sig.
I dag har Lone Simonsen og Viggo Andreassen, som i tidens løb virkelig har brilleret med fejlestimater, så en svarkronik i Politiken. De beskylder i papiravisens overskrift de beskedne kronikører fra Berlingske for ”misinformation”. Allerede med det udtryk har de tabt big time.
Resten af kronikken er en tour de force i særligt designede data. Vi får at vide, at vi ikke må se på aggregerede overdødelighedstal, men kun på isolerede coronatal. Men nedlukningsideologerne, herunder SSI, har da refereret til de samlede tal mange gange? Det er ikke til at tage seriøst.
Og vi får endda at vide, at vi ikke engang må nøjes med at se på de samlede coronatal. Vi skal skam kun se på første bølge af coronaen, hvorved Simonsen og Andreassen får konstrueret en 5xdødelighed i Sverige ift. Danmark. Men det er da netop helt centralt at se på det samlede billede? Så dette krav er heller ikke seriøst. Og tallene i den første bølge har alle mulige forklaringer. Og større er de altså heller ikke. Kronikørerne i Politiken glemmer også helt at inddrage Anders Tegnells fine forklaringer, som ellers har været gengivet i et stort interview i Politiken tilbage i 2020.
Vi får også at vide, at der næsten ikke var forskel på DK og S ift grad af nedlukning. Men selvom også Sverige gik for vidt, så havde de hverken skolelukninger eller test- og vaccinediskrimation, for nu at hævde nogle helt centrale elementer. Og den svenske regering gik heller ikke imod myndighedernes anbefalinger, mens den hævede det modsatte, hvilket jo var den danske regerings centrale forbrydelse. En aktion, der har forskudt statens indre organer med faretruende perspektiver for fremtiden. Simonsen og Andreassen tror, de er politologer, selvom de er det modsatte.
Og vi får også at vide, at coronaen skam ikke er ufarlig for børn og unge og almindelige voksne. Som om disse latterlige små tal skulle have noget som helst at gøre med “nedlukninger”. Det er rystende.
Simonsen mener, at 20.000 ville være døde uden nedlukning. Og måske endda 60.000, siger hun, for det skete i Bulgarien. Det hele kører som helt løsrevne data. Men i Bulgarien var der da masser af nedlukning, mig bekendt? Og 30%, formodentlig især de ældre, blev vaccineret? Men det hjælper ikke noget, må man forstå? Og uden nedlukninger eller vacciner, så ville Bulgarien, som er på størrelse med DK, have, ja…. 150.000 døde? Jeg siger bare et eller andet.
Simonsen og Andreassen skriver, at IFR er på 0,6, og at det endda er i den lave ende. Men der et diskutabelt. Mange fagfolk har talt om, at IFR er helt ned til omkring 0,1. Og de 70% smittede i første bølge lyder af meget. Sundhedsstyrelsens bud var på 10%, så vidt jeg husker. Og man skal jo huske på, at den oprindelige Wuhan-variant var 10-20 gange mindre smitsom end den aktuelle omikron.
Men nu taler jeg ind i logikken. Jeg lader det fare.
Endelig er det værd at nævne, at Konstrup/Petersen nævner en række andre konsekvenser af nedlukningen, imens Simonsen og Andreassen, som er ”eksperter” af værste skuffe, slet ikke har sans for det. De er hr. og fr. smittetal, mens Konstrup og Petersen er hr. og hr. videnskabsborger.
SSI’s Tyra Grove Krause har allerede delt Simonsens og Andreassens kronik på twitter ledsaget af søde ord, og det samme har Heunicke. De delte mig bekendt ikke Holms og Mortensens kronik i sin tid.
Links:
Morten Petersen og Christian Kanstrup Holm, Berlingske, d. 8. juli: https://www.berlingske.dk/…/professor-og-virolog-om…
Svar fra Lone Simonsen, Viggo Andreassen mfl., Politiken, d. 16. juli: https://politiken.dk/…/F%C3%B8rende-danske…
Deadline, d. 10. juli med Kanstrup Holm og Lone Simonsen: https://www.dr.dk/…/deadline_-var-corona_nedlukningerne…
(tilføjet, d. 14/8: Senere kom der yderligere to kronikker om emnet:
– Christine Stabel Benn, Frederik Schaltz-Buchholzer og Peter Aaby fra SDU, d. 9. august: https://www.berlingske.dk/kronikker/sverige-blev-alligevel-ikke-nordens-bergamo-kunne-vi-have-sparet
– Morten Petersen og Christian Kanstrup Holm svarede d. 14. august på Simonsens et al.’s kronik fra d. 16. juli: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8904256/Drop-mist%C3%A6nkeligg%C3%B8relsen-af-kritikerne.-Coronanedlukningen-reddede-ikke-liv-i-Danmark)
3. d. 18. juli: Magtfuldkommenhed
D. 10. juli bragte Politiken en kronik af de to tidligere embedsmænd i beskæftigelsesministeriet, Amalie Dam-Hansen og Ulrik Nørgaard Rønsbo (Herefter AD/UR). De argumenterer imod, at Mette Frederiksen skulle være ”magtfuldkommen”. Kronikken blev delt vidt og bredt af de biopolitiske løjtnanter i socialdemokratiet.
AD/UR har to påstande.
A.
For det første har de en politologisk påstand. De mener, at udtrykket ”magtfuldkommen” henviser til diktatoriske tilstande.
De skriver direkte:
”Vi tror ikke, vi tidligere har hørt det ord anvendt om andet end diktatorer i tredjeverdenslande (måske med Trump som en undtagelse). Spørger man ordbogen, er man magtfuldkommen, når man »besidder og udøver (absolut) magt«.”
Men det er helt forkert. Udtrykket ”magtfuldkommen” er ikke et politologisk, men et folkeligt begreb. Begrebet henviser ikke til en specifik styreform. Man kan sagtens være magtfuldkommen i et demokrati. Det fremgår også af selvsamme ordbogsopslag, som kronikørerne refererer til, hvor det eneste eksempel er følgende sætning:
”Sagen styrkede manges indtryk af overborgmesteren som egenrådig og magtfuldkommen”
En myndighed, en politiker, en lærer, en arbejdsgiver og altså også en borgmester kan sagtens være ”magtfuldkommen”.
Ja, på en måde er udtrykket ”magtfuldkommen” netop et udtryk for enevældige lommer, som har demokratiet som betingelse. Det er demokratiet, der gør, at man kan kalde nogen for “magtfuldkommen”.
En borgmester eller statsminister kan altså godt være ”magtfuldkommen”, når de ikke har tilstrækkelig sans for magtens begrænsninger eller for almindelig oplysning.
Med deres logik, så demonterer AD/UR faktisk politisk kritik. Det skyldes, at udtrykket ”magtfuldkommenhed” efter deres mening kun kan bruges i diktaturer, hvilket altså står i modsætning til ordbogens eksempel, som forudsætter, at ”magtfuldkommen” er et folkeligt begreb. Så nu kan vi ikke bruge ordet mere?
Så Mette Frederiksen er i den forstand i høj grad ”magtfuldkommen”. Det er sådan set et meget passende ord ifølge den logik, jeg lige har skitseret.
B.
Den anden påstand i kronikken er, at statsministerens magt er knyttet til et opgør med finansministeriets magt. Ja, på en måde fremstilles finansministeriet som ‘magtfuldkomment’ frem til 2019, hvis jeg må være lidt spydig.
Som kritiker af skolereformen kan jeg i høj grad genkende denne tilstand. Finansministeriet nærmest determinerede pædagogikken fra 2006-2016, hvor Undervisningsministeriet endte med helt at underordne sig finansens hegemoni. Denne proces var dog ikke “politik”-fri, men orkestreret af ikke mindst VK-regeringerne op gennem 2000’erne, med en anden magtfuld statsminister, nemlig Anders Fogh Rasmussen, ved roret.
Men med sin aktion, så forværrer Frederiksen faktisk denne kedelige situation, som finansministeriet og Fogh Rasmussen altså havde skabt. Det sker, fordi alle ministerier, herunder finansministeriet, nu må underordne sig statsministeriets magt. Vi ender med en slags fordoblet underminering af ministerstyret. De enkelte ministre mister magten, men står i høj grad med ansvaret (det så vi med Mogens Jensen). Det er slemt nok i sig selv.
Men der, hvor denne situation for alvor bliver problematisk, det er ved selve nedlukningen. For nedlukningen var jo defineret ved, at et mangelfuldt, halveret og løgnagtigt oplyst folketing afleverede den lovgivende magt til den udøvende i et helt år. Herfra udviklede den biopolitiske ideologi og styreform sig, som havde total profylakse, statistisk lighed og databegejstring som forudsætning.
Med dette kollaps i magtens tredeling, så forlader vi på en måde demokratiet. Dermed bliver Frederiksen ikke mere blot ”magtfuldkommen”, der jo havde demokratiet som forudsætning. Hun bliver snarere totalitær, hvilket er et politologisk begreb for, at det frie forsamlingsområde forsvinder og omdannes til statslige tilladelser.
Til sidst bruger AD/UR deres argumentation til at forsvare Frederiksens aktioner i minksagen. Det lader jeg ligge, eftersom jeg jo nu – i al fald som jeg selv ser det – har demonteret præmissen for deres synspunkt.
Et PS:
Som et ps vil jeg sige, at kronikken fulgte efter en anden kronik i samme avis af Martin Ågerup, som blev bragt dagen før. Her kan man læse en mere realistisk vurdering af de politiske processer, jeg lige har omtalt. Ågerups indlæg har ikke mindst den særlige dyd, at det sætter minkskandalen i direkte forbindelse med nedlukningen som sådan.
Links:
Link til kronik af Amalie Dam-Hansen og Ulrik Nørgaard Rønsbo, d. 10. juli: https://politiken.dk/…/Statsministeren-er-ikke…
Link til kronik af Martin Ågerup, d. 9. juli: https://politiken.dk/…/Minkskandalen-er-kun-toppen-af…
4. D. 19. juli: Almen farlig forkølelse
BBC refererer i en artikel fra d. 15. juli til to undersøgelser, der virkelig sætter fokus på coronaens ligegyldighed som sygdom betragtet.
Her kan man lære, at sygdommen har totalt banale symptomer som f.eks. ondt i halsen (58%), stoppet næse og hoste (40%). Hvis man er særlig uheldig, kan man endda gå hen og få lidt feber (13% af tilfældene), får vi at vide.
Det er som at læse om en forkølelse, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til en influenza. Der er ingen alvorlige symptomer overhovedet. Og listen er, så vidt jeg kan se, ikke engang korrigeret for, om patienten har alvorlige andre sygdomme?
Det er svært at finde ord.
Men alligevel klassificerer man i Danmark stadigvæk de stoppede næser som ”alment farlige”. Tilbage i marts 2020 afviste Brostrøm ellers at bruge denne klassifikation. Han synes kun, at sygdommen var ”smitsom”. Det var faktisk derfor, at Mette Frederiksen på baggrund af en løgn og i absolut og total magtfuldkommenhed fik hele folketingets tilladelse til at herske uindskrænket i et helt år, hvorved hun gik fra at være magtfuldkommen til at være totalitær. Minkskandalen og alt det andet er en udløber af denne hovedaktion, som vel at mærke har sat sig i statens indre organer som en sygdom, hvis farlighed langt overgår coronaens.
Først et år senere – i forbindelse med vedtagelsen af den nye epidemilov i marts 2021, som vel at mærke institutionaliserede nedlukningen – opklassificerede Brostrøm uden videre sygdommen til at være ”almen farlig”, hvilket den har været lige siden, selvom den altså ifølge BBC kun giver forkølelsessymptomer.
Så Brostrøm havde ret i sin oprindelige indstilling, kan man læse ud af BBC’s artikel. Sygdommen er ikke ”alment farlig”. Den er tværtimod ufarlig. Derfor bør man prompte nedklassificere sygdommen.
5. d. 25. juli: Påmindelse i ventetiden:
Mens vi venter på, at vi igen på en eller anden måde bliver gjort opmærksom på, at vi lever under Nedlukningens politisk-juridiske herredømme, så er det værd at minde om følgende:
- Nedlukningen skete stik imod den øverste sundhedsmyndigheds anbefalinger, hvilket ikke blev gjort klart for folketinget eller befolkningen. Tværtimod postulerede regeringen, at myndighederne bakkede op om aktionen, selvom de altså gjorde det modsatte.
- Alle folketingets medlemmer afleverede – uden at søge indsigt og i totalt hastværk – deres lovgivende magt i et helt år til den nye biopolitiske totalitarisme. Dermed blev folketinget ansvarlig for magtdelingens kollaps og også for folketingets eget sammenbrud. Ingen partier har mig bekendt offentligt fortrudt deres handling.
- Den nyindstiftede struktur viste sig i alt fra minksag til nidkære forsamlingsregler i børnehaver; og den viste sig ikke mindst i en omfattende biopolitisk diskriminationspraksis, som kulminerede i slutningen af 2021, jvf. vedhæftede oversigt over fortalere for tvangsvaccinationer.
http://www.thomasaastruproemer.dk/oversigt-over-tvangsvaccinationens-stemmer.html
Tabet af deres rettigheder lader ikke til at bekymre mine landsmænd. Langt de fleste af dem har det helt fint med at deres forsamlingsfrihed- og hvordan de kan færdes- er afhængig af politikeres forgodtbefindende og kan inddrages midlertidigt eller fjernes helt på ethvert givet tidspunkt. Og i det danske Folketing er der kun ét parti, der ikke går ind for denne tilstand (Nye Borgerlige), ligesom der udenfor Folketinget kun eksisterer (mig bekendt) 3 partier, der er imod den nye biostats-totalitarisme- og de har alle tre, med undtagelse af Stram Kurs, under 1 % af stemmerne; Frihedslisten, Folkepartiet JFK og førnævnte Stram Kurs. Alle 3 betragtes som yderliggående landsbytosse-partier af den brede offentlighed.
Med andre ord så udgør de biostatstotalitære partiers repræsentation i Folketinget ca 98% af stemmerne. Og hvis danskerne ønsker at ændre denne tilstand, så skal de stemme på en måde, så disse fire partier får et flertal i Folketinget. Ellers er juntaleder (man får mig ikke til at kalde hende statsminister, dertil har jeg for lidt respekt for hende) Frederiksens biostatssamfund en realitet i formentlig al fremtid. For hvordan er det nu, det plejer at gå, når staten først er lykkedes med at indføre en “midlertidig” lov?…