1. d. 14. september: Biostatens nye eksperiment

Mens vi nyder lidt liv i Nedlukningens venteværelse, kan vi iagttage en række biopolitiske eksperimenter i vores forskudte virkelighed. Jeg har tidligere omtalt en del af disse, men nu ankommer et nyt eksperiment, som jeg har noteret mig:

Både sundhedsministeren og en ekspert fra Nordea, Andreas Steno, varsler nu kommende nedlukninger. Det sker fordi, vi kan forvente det, som Heunicke kalder for en ”perfekt storm”.

Stormen består af helt gammeldags infektionssygdomme som influenza og noget børnevirus, som dermed kommer til at udgøre endnu et statistisk lag i biostatens system. Disse helt banale sygdomme har fået ekstra styrke PÅ GRUND AF nedlukningerne, som angiveligt har ødelagt forholdet mellem samfund og natur og dermed forstyrret den almindelige immunitets-udvikling. Dertil kommer lidt ekstra coronasmittestatistik i løbet af efteråret. Og her ved vi, hvor lidt statistisk udsving der skal til i et eller andet lag, før nedlukningerne fejer henover landet. Jens Lundgren står vanen tro for en bekræftende ekspertudtalelse uden det mindste tegn på sundhedsmæssig og social proportionalitet.

Denne selvskabte ”storm” angives at føre til en tilstand, hvis ord svarer helt til kriterierne for en ”samfundskritisk sygdom”, som jo overopheder nedlukningen.

Det er denne sammenhæng, som Heunicke kalder for ”den perfekte storm”, og som er skabt af nedlukningerne selv.

Så nedlukningerne både skaber og omslutter nu de gammeldags sygdomme i sit spind. Det er det aktuelle biopolitiske eksperiment.

Helt almindelige sygdomme gøres dermed til en integreret og forstærkende del af den biopolitiske logik og diskurs.

Links:

Heunicke i Politiken: https://politiken.dk/…/Sundhedsminister-Vi-kan-blive…

Inblik.dk’s omtale af sagen: https://indblik.dk/heunicke-frygter-at-danskerne-snart…/

Andreas Steno i Ekstrabladet: https://ekstrabladet.dk/…/chefstrateg-forventer…/8853218

 

2. d. 15. september: Ekspertgruppens rapport

Jeg har kigget lidt ekspertgruppens nye rapport og har følgende foreløbige kommentar:

Regeringens dybt radikaliserede ekspertgruppe har afgivet rapport om coronaen. Det er et digert værk på 134 sider med en række tilhørende dokumentationsnotater og baggrundspapirer.

I rapporten fastholdes nedlukningens logik 100% og endda over flere år. Nedlukningen kaldes nu en ”beredskabsstrategi”, som hele tiden kan skaleres op og ned efter de statistiske lags udsving. Der er de mest fantastiske procesmodeller og farveskalaer. Det er biostyring på højeste niveau. Der er 0,00% kritisk diskussion.

For at gennemføre en sådan “beredskabsstrategi”, som altså bygger på biostatens opgør med demokratiets grundforudsætninger, kræves en omfattende viden om “smittens” udvikling og statistiske lagdelinger. En sådan vide indhøstes ved en systematisk og ”omfattende” brug af spildevandsanalyser helt nede på de mest lokale niveauer. Her kan man virkelig finde lækre tal om alt muligt, som biostaten kan bruge til at stramme sit statistiske greb på en lang række områder.

Selv ved mindre fluktationer i de statistiske lag genindføres coronapas, testsystemer og ”kontaktreducerende tiltag”, som det poetisk hedder.

Og værst af alt: ”frihed” er nu ikke mere et grundvilkår, men et element blandt andre, som skal ”balanceres”. Denne særlige biopolitiske konstruktion af frihed så vi faktisk allerede i vinters. Sådan ser det ud, når ”frihed” genindføres under frihedsopgørets semantiske herredømme.

Dertil kommer en omfattende overvågning af andre landes smittesituationer med ledsagende EU-overvågning, grænselukninger osv.. Det må vi studere nærmere de kommende dage.

Rapporten ser ud til at være et biopolitisk mesterværk. Det er biostatens magtdemonstration. Ånden fra d. 11. marts 2020 er aktiv som aldrig før. Alle som troede, at krisen var slut, ved nu, at det ikke er tilfældet. Tværtimod. Nedlukningens filosofi er snarere bekræftet og forstærket.

Links:

Ekspertgruppens rapport fra i dag: https://fm.dk/…/25157/hverdag-med-oeget-beredskab_web.pdf

Hele rapport-komplekset og omtale af ekspertgruppen mm..: https://coronasmitte.dk/…/rapport-fra-ekspertgruppen

Rapport fra dagens pressemøde, hvor rapporten blev lanceret: https://nyheder.tv2.dk/2021-09-15-pressemoede-om…

Lundgreen og Randrup om situationen: https://nyheder.tv2.dk/…/2021-09-15-smitten-falder…&

Politikens dækning: https://politiken.dk/…/%C2%BBSituationen-kan-udvikle…

 

3. d. 15. september: Jens Lundgren vil lave Nedlukninger ved influenza

Professor Jens Lundgren er med i den ekspertgruppe, som i dag har forlænget Nedlukningens ideologi med tre år. Først fik vi at vide, at Nedlukningen ville vare 14 dage. Nu annonceres den i helt op til fem år. Det svarer til uendelighed.

I dagens avis fortæller Lundgren, at man desuden bør lave nedlukninger – dvs. mundbind, forsamlingsforbud, kontaktreduktion osv. – ved helt almindelig influenza. Det er biototalitarisme på den store klinge.

Manden er farlig for sine omgivelser efter min mening. Slet og ret. Han må forlade denne ekspertgruppe med det samme. Og hvis han ikke selv gør det, så må de andre gøre det.

Formanden for etisk råd, Anne-Marie Gerdes, er da også kritisk. Hun siger at “døden er et vilkår”, hvilket er et meget kontroversielt synspunkt i disse tider.

Selv sundhedsministeren maner til besindighed, hvilket siger ikke så lidt. Men det er slet ikke nok. Heunicke må udelukke Lungren fra al videre deltagelse i ekspertgruppen og sikre sig, i fuld offentlighed, at gruppens øvrige medlemmer ikke deler Lundgrens farlige synspunkter.

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8380748/De-skrappe-coronamidler-b%C3%B8r-ogs%C3%A5-bruges-mod-h%C3%A5rd-influenza

 

4. d. 16. september: Jens Lundgrens biopolitiske eksperimenter

Politikens interview med den indflydelsesrige professor, Jens Lundgren, indeholder fire biopolitiske og diskursive eksperimenter, som forstærker nedlukningens logik her i venetiden. I det følgende vil jeg fremlægge dem en ad gangen.

A. Nedlukningen udvides til andre sygdomme.

Lundgren siger, at vi ikke alene skal fokusere på corona. Når man siger sådan, så plejer det at betyde, at corona har spillet en alt for stor rolle, og at man har mistet fokus på andre sygdomme. Men hos Lundgren bliver logikken vendt på hovedet. Han mener, at man snarere bør indrullere andre sygdomme i ind coronaens egen logik.

Det vil sige, at man skal behandle almindelige sygdomme som f.eks. influenza efter nedlukningens logik. På den måde coronaficeres almindelige sygdomme, og vi får i princippet Nedlukninger overalt.

Konkret betyder det må man forstå, at corona-statistikken skal suppleres med og indeholde tal for de andre sygdomme, f.eks. i forhold til indlagte.

På den måde får vi hurtigere talt et pres op på sundhedsvæsenet. I princippet vil man kunne lave nedlukninger alene pga. banale sygdomme.

Og Lundgren forventer skam en ”stor sygdomsbyrde” fra december til marts, som vil afstedkomme nedlukningsinitiativer. Vi kommer i ”gult” siger han med henvisning til ekspertgruppens nye klassifikationssystem, og det sker ”på grund af især influenza, men også RS og covid-19 i kombinationer”.

Men hvis det er rigtigt forstået, så angår ekspertgruppens klassifikationssystem ikke mere kun corona, men også helt almindelige sygdomme, som dermed indrulleres i nedlukningens logik. Jeg skal lige tjekke ekspertgruppens rapport for, om Lundgren virkelig har forstået sin egen rapport rigtigt.

I Politikens dækning er ekspertgruppens farvesystem kun knyttet til corona, hvilket jo ikke er det, som Lundgren siger.

På den måde kommer man hurtigt på de sølle 800 indlæggelser, som afstedkommer nedlukninger i et ”rødt scenarie”. Man er i Lundgrens logik moralsk bundet af tallene for nedlukningen i december 2020.

Men ekspertgruppen er under alle omstændigheder stærkt optaget af at tænke RS-virus og influenza ind i coronalogikken, frem for det modsatte, altså at afvikle coronalogikken. Det fremgår af rapporten. Man vil udvide coronaen.

B. Den nye og omvendte pligt

Lundgren siger, at det er ”stort set de samme borgere”, der ”risikerer alvorlige covid-19- og influenzaforløb”, og det er jo rigtigt, nemlig gamle og syge mennesker.

Men i stedet for at bruge dette faktum til at kritisere coronahåndteringen for at være for ekstrem, så sker det modsatte.

Lundgren mener, at man med nedlukningen har forpligtet sig på også at lave nedlukninger ved influenzaer, hvis det kan redde to år for en bedstemor, som han siger. Han siger følgende, hvor logikken arbejder med hård nødvendighed:

”Kan vi så tillade os, at 100 eller 1000 dør af influenza, som det skete i årene, før coronavirus kom til landet? Og hvis ja, hvorfor så denne forskel? Vi kan jo gøre alt det samme for at forhindre død af influenza, som vi kan for at forhindre død af covid-19. Tiltagene og værktøjerne og tilgangen er identisk. Det synes jeg vi skal. For det vil ikke give mening, hvis man til vinter gerne må dø af influenza, men ikke af covid-19”.

Det er en biopolitisk logik, der vil noget.

Men Lundgren følger faktisk blot Nedlukningens egen logik. Når det var en pligt at Nedlukke for den ene sygdom, så bliver det også en pligt at Nedlukke for den andet. Nedlukningen har opslugt Lundgren, så han ikke mere er læge, men biopolitisk teknokrat.

C. Nedlukninger er blot en færdselsregel

Lundgren fortæller, at Nedlukningssystemer svarer til ”farthastigheder” og rygeforbud på restauranter. Her hører alt op. Lundgren tror at han er ved at lave en færdselsregel.

D. Frihed bliver til “frihedsgrader”

Lundgren vil ikke gøre som Australiens zero-covid, siger han. Det er derfor, at han og ekspertgruppen i stedet vil lave et biopolitisk ”beredskab”, som kan aktiveres ved små udsving i smitte. Men filosofien er 100% det samme som i Australien. Det er blot den konkrete metode, der varierer lidt. Det er mikrodiversitet under samme regel.

Derfor siger Lundgren også, at det, han nedladende kalder ”frihedsgrader”, ikke vil vare ved. ”Slet ikke” siger han endda. Derfor vil han have ”nøje overvågning, skalerbare beredskabsplaner og en entydig og klar kommunikation”. Og vi taler her om ”mange mange år”, som Lundgren udtrykker det, og vi vil skam havne i både gule og røde scenarier.

Friheden er til låns og ikke en forudsætning. Det er australsk.

Det vil ødelægge den demokratiske stat. Det er der ingen tvivl om.

Lundgren kan selv være en ”frihedsgrad”, ja han kan.

E. To politiske reaktioner

I Politikens papiravis er der to politiske reaktioner på ekspertgruppens ekstremisme. SF’s Kirsten Normann Andersen bakker begejstret op. Hun fortæller, at ”coronaen er ikke overstået”. Det parti er intet værd. Venstres Martin Geertsen, som indimellem fører sig frem med bål og brand, synes tilsyneladende heller ikke, at der er problemer med ekspertgruppens rapport. Han siger, at politikerne skal ”skrue ned for tonelejet”. Men ok, både Martin og Kirsten har jo også stemt for Nedlukningen.

I www-versionen er der lidt flere nuancer og udtalelser. Geertsen har skruet lidt op for kritikken, synes jeg, men det hele er lidt småt-i-småt, for alle er jo bundet af deres beslutning d. 11. marts 2020.

Links:

Interview med Lungren: https://politiken.dk/…/Professor-g%C3%A5r-i-rette-med…

Politiske reaktioner: https://politiken.dk/…/%C2%BBVi-skal-ikke-tale…

 

5. d. 17. september: Coronarelateret pres på børne- og ungepsykiatrien

Der er lige nu et voldsomt pres på de psykiatriske afdelinger, især for børne- og ungerelaterede sygdomme. Årsagen er formodentlig corona-relateret, fordi nedlukningerne har rystet og destabiliseret børns hverdagsliv.

Og når Nedlukningen mærkes i psykiatrien med så voldsom kraft, så mærkes den også i den almene psykologi, både som små hårde forskydninger i skolernes og familiernes dagligdag og i en hel ny generations livsfjedre og almene trivsel.

Læge Nina Staal siger, at afdelingerne i Region Hovedstaden er ”blæst bagover” og har følgende interessante refleksion relateret til diagnosen spiseforstyrrelser, som især er eksploderet i antal:

”tesen er, siger hun, at de unge med denne diagnose endnu mere end andre diagnoser har brug for struktur i deres dagligdag. Den har de ikke haft under covid-19, hvor skolegang og fritidsaktiviteter har været lukket mere eller mindre konstant ned. Og måske har der i tillæg været pres på familien af forskellige grunde og grund til ekstra bekymringer. Derved har de unge manglet alle de holdepunkter, som normalt er med til at holde spiseforstyrrelsen i skak, forklarer Nina Staal.”

Og nu vil Ekspertgruppen altså gøre denne biopolitiske tilstand permanent, som en altid usikker og truende statistisk horisont, der kan pumpe inde i hjerne og kroppe og klasseværelser og inde i de hårde ord, og som kan materialiserer sig i pludselige altomfattende stød og angreb på forholdet mellem menneske og natur.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5229-antal-henvisninger-til-psykiatrien-slar-alle-rekorder.html

 

6. d. 17. september: Hadet til barndommen i Amerika

I USA går man nu direkte til angreb mod barndommen. I Los Angeles’ skoler tvangsvaccineres børnene, og der er skam krav om tests alligevel.

Derudover er der krav om mundbind både inde og ude.

Dertil kommer alle de afledte praksisser.

Hvilket ondt pædagogisk og socialt liv.

Det hele understøttes af Bidens og Faucis biopolitiske opgør med landets frihedstradition. Den værste konstellation i landets historie.

Engang var Los Angeles centrum for sociale og frie eksperimenter og for fri kærlighed. I dag eksperimenterer byen med, hvordan man kan isolere mennesker fra hinanden.

Hvilket dybt fald for Kina…. Åh nej jeg mener…. hvad er det nu det hedder….? Nå pyt!

https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-09-10-los-angeles-til-elever-bliv-vaccineret-eller-bliv-hjemme

 

7. d. 18. september: DR i demokratisk kollaps

DR kører aktuelt en serie, der hedder ”konspirationsfolket har ordet”, som bl.a. handler om corona.

Signe Molde, som er vært, kalder nedladende sine deltagere for ”konspirationsfolk”. Det er virkeligt utiltalende.

Desuden er det virkelig groft at reducere det hele til ”konspiration” i denne sammenhæng, selvom alle mulige og umulige påstande jo fyger rundt. Det meste af det, der fremføres af udsendelsens fire deltagere, som er helt almindelige borgere uden videnskabelig baggrund, er regulære kritiske betragtninger, der er indlejret i en fælles diskussion, som man så kan tage stilling til. Hvis det hele bare er ”konspirationsteori”, så kollapser demokratiet og samfundets debatkultur pladask.

På en måde bekræfter udsendelsens indhold og form ufrivilligt deltagernes kritiske pointer.

Bagefter har DR Detektor lavet et stort anlagt såkaldte ”faktatjek” med syv kritikpunkter, som I kan læse i linket, og som også gennemgås i den sidste udsendelse. Mange af de emner, som deltagerne berører, har jeg ikke forstand på, men jeg har sammenfattet mine kommentarer til DRs ”faktatjek” i følgende otte kommentarer til Detektor:

1. Er det korrekt forstået af jeres faktatjek, at Bill Gates finansierer hele 17% af WHO’s budget? Hvis det kan bekræftes, så er der jo tale om et helt enormt beløb, som må give ham og hans udtalelser en enorm magt i organisationen. Det siger sig selv. Det kalder på flere undersøgelser snarere end på “faktatjek”.
2. Af jeres fremstilling ser det ud til, at WHO lavede om på definition af flokimmunitet to gange? Men i så fald har deltagerne i udsendelsen vel en pointe, når de siger, at der var en ændring den første gang?
3. Er der ikke en del læger rundt omkring, som mener, at flokimmunitet især bør knyttes til naturlig smitte? I så fald har Claus Hancke jo også lidt ret, selvom hans konkrete formulering, som I anholder, måske var for bombastisk?
4. De 125 mio. dollars, som Gates har givet til covid-forskningen, kan vel ikke ses uafhængig af hans engagement i WHO? Så deltagerne har en pointe her, synes jeg, selvom det muligvis er rigtigt, at de har lavet en teknisk fejl.
5. Ang. Bill Gates’ “pres” på WHO: Det lader til, at det er korrekt, at Gates finansierer en pænt stor del af WHO. Så når han siger noget offentligt om WHO-relaterede emner, så er det altså ikke helt ukorrekt at sige, at han “lægger pres på WHO”, selvom udsagnet ikke er konkret adresseret? Hvis det er en fejl, så får I travlt med at faktatjekke hele journaliststanden.
6. Tror I seriøst ikke, at der ikke er korruption og magtinteresser i WHO? Jamen, er I ikke journalister?
7. Sagde “konspirationsteoretikerne” også noget korrekt? Hvorfor tjekker ikke det i så fald. Det er som om, I kun leder efter, og nærmest producerer fejl, og ikke efter fakta, som der jo var masser af.
8. Pas på med at forveksle “konspiration” og “kritik”. De ting, I fremhæver som fejl, er ikke knyttet til – eller i al fald ikke kun – til “konspiration”, men til almindelig kritisk samtale, hvor “konspirationer” sandelig også har deres legitime plads. Og bemærk: Det er altid de andre, der “konspirerer” og “misinformerer”. Den slags begrebsaktioner er farlige for samfundets demokrati og debatkultur.

Links:

Link til udsendelsesrækken: https://www.dr.dk/drtv/serie/271032

Link til DR Detektors behandlinghttps://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-flere-faktuelle-fejl-i-indslag-fra-konspirationsfolk-i-dr2-eksperiment?

 

8. d. 19. september: Bogudgivelse

Min nye bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”, kan nu købes på forlaget U Press’ hjemmeside. Den koster 275kr.

Så der er godt humør i sommerhuset her på Norddjurs .

I morgen aften interviewer CEPOS’ direktør Martin Ågerup mig om bogen til sin podcast.

Onsdag eftermiddag er der bogudgivelses-arrangement i København. Man kan stadig tilmelde sig (se link).

Indimellem har jeg to forelæsninger, mandag og tirsdag, om min anden bog, der handler om skolens formål. Den kan dog først købes efter jul.

Det er lidt travlt, men begge bøger handler jo på en måde om det samme.

Links:

Link til bog: https://upress.dk/?post_type=product&p=1919

Link til arrangement ifm udgivelsen: https://cepos.dk/events/

 

9. d. 21. september: Lidt biostatistik

Antal af døde i uge 28-36 i følgende tre år:

2021: 9529

2020: 8793

2019: 8716

Det vil sige, at der i år er ca. 8% flere døde i denne periode end i coronaåret 2020, hvor der altså døde omtrent det samme som i 2019. Men det kan jo ikke være corona, folk dør af i år, heller ikke selvom der er deltavarianter i kloakkerne. Hvad de så dør af, må guderne vide. Alderdom?

Tilbage i januar brugte Henrik Ullum fra SSI en lignende banal overdødelighed til at argumentere for fortsat nedlukning. Men nu er han tavs? Godt det samme. Men hvorfor larmede han så i januar?

Det hele er så upålideligt, at det er svært at holde ud, synes jeg. Det sejler. Jeg tror ikke på et eneste ord, der kommer fra de myndigheder, som i marts 2020 gik imod myndighedernes anbefaling for derefter at lave nogle nye myndigheder, så myndighederne kunne henvise til “myndighedernes anbefaling”, og så videre ud af landevejen.

Tilføjet, d. 22/9: Tjekdet.dk har lavet et faktatjek af de aktuelle tal, som man mener er ubetydelige, hvilket jeg på sin vis er enig i. Men hvorfor var der så ikke et tjek af Ullums aktion fra i vinters, hvor de samme tal blev brugt til at opretholde og udvide nedlukningen?

Kilde: Danmarks Statistik

Tjekdet.dk: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/uger-med-lidt-flere-doede-end-normalt-misbruges-som-bevis-livsfarlige-coronavacciner

 

10. d. 22. september: Skrå-sikkerhed og u-sikkerhed

Magnus Heunicke er på krigsstien med lidt biopolitisk ophedning. På twitter skriver han følgende:

”Kontakttallet er i dag beregnet til 0,7. Tallet er mere usikkert end tidligere, bl.a. fordi der testes langt mindre.”

Så det lave kontakttal er altså ”usikkert” på grund af færre tests? Så vi skal altså ikke føle os for trygge, må man forstå.

Men hvis Heunickes formulering er korrekt, så falder hele nedlukningen pladask. Hvorfor?

Jo, fordi der jo i dag faktisk testes langt flere end i foråret 2020. faktisk omkring 10 gange så mange. Og hvis man medtager kviktests, så er det 20 gange så mange.

10. 10. marts 2020 testede man 292 personer,
11. 20. marts 2020 testede man 1075 personer, og
12. 17. april 2020 testede man 4045 personer.

I dag tester man ca. 37.000 personer med pcr-tests og 78.000 inkl. kviktests. Altså som sagt: Langt flere.

Følger vi Heunickes logik, så må konsekvensen jo være, at kontakttallet tilbage i foråret 2020 må have været ikke blot “usikkert” men faktisk helt ekstremt ”usikkert”?

Men det hørte vi ikke noget om dengang. Tværtimod fik vi skråsikkert at vide – i fuld statsministeriel ekstremistisk forsigtighedspanik – at kontakttallet skam var på hele 3,0, altså baseret på blot 292 daglige tests

Så når det er biopolitisk belejligt, så er 78.000 tests alt for få, mens sølle 292 tests i en anden sammenhæng er nok til at Nedlukke samfundet som sådan.

Senere i 2020 kunne man læse i Berlingske, at det reale kontakttal op til nedlukningen i marts 2020 kun var på 1,5 og faktisk på vej ned før selve Nedlukningen.

Tallet har hele tiden svinget omkring 1, hvilket er SSI’s definition på ”lav forekomst af smitte”.

Hvad der er ”usikkert”, og hvad der er ”skråsikkert” skifter som vinden blæser i biostatens teknisk-statistiske verden.

https://twitter.com/Heunicke/status/1440274629457629185

 

11. d. 23. september: Samfundstanker, Martin Ågerup interviewer

Martin Ågerup har interviewet mig til sin podcast-serie “samfundstanker”.

Samtalens anledning er udgivelsen af bogen “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år” samt en tilhørende bogreception, som finder sted i dag kl. 16.30 i København.

Man kan høre podcasten og læse mere om både bog og reception i linket.

Beklager at jeg vist ikke er helt præcist nok ifm diskussionen af tillidsbegrebet. Men ellers er jeg helt enig med mig selv i det hele .

Tak til Ågerup for en fin samtale.

https://samfundstanker.captivate.fm/episode/thomas-aastrup-romer

 

12. d. 23. september: Jens Lundgren i Deadline, d. 21. september: Biopolitiske udvidelser

Professor Jens Lundgren, der er et vigtigt medlem af regeringens indflydelsesrige ekspertgruppe, ønsker at udvide nedlukningens logikker til influenza. Han har nu talt om det i en hele uge, og ingen andre fra ekspertgruppen siger fra. Dermed må man antage, at det er gruppens holdning som sådan.

I forgårs var Lundgren i Deadline. Her kan man studere, hvordan de biopolitiske begreber går ud over corona-grænsen og ind i helt almindelige sygdomme. Denne indoptagelse og omkalfatring af ikke-corona-emner under coronaens og statistikkens herredømme er nærmest definitionen på biostaten som sådan.

Her er lidt citater fra Deadline, som understreger logikken:

Studieværten:

”Det centrale spørgsmål er altså, om vi i tilfælde af alvorlig influenzaepidemi skal passe lige så meget på ældre og svage, som det skete under corona, eller – sat på spidsen – om et influenzadødsfald er mindre tragisk end et coronadødsfald?”

Bemærk, hvordan biopolitikken nu – her i selve journalistens framing af det “centrale spørgsmål” – udvides og helt opsluger almindelige infektionssygdomme. Og det sker vel at mærke med en særlig og vigtig baggrundslogik: Fordi man lukkede ned under corona, bliver man også nødt til at gøre det under influenza. I modsat fald bliver man jo tvunget til at anerkende corona-nedlukningen som et kæmpe overgreb! Nedlukningen forlænger sig selv. Nedlukning bliver en pligt.

Derefter siger Lundgren, revet med af begrebernes ubønhørlige kraft:

”Vi har nogle muligheder for at afbøde et kraftigt influenza-udbrud (…). Nu har vi så lært som samfund, hvordan man kan gøre de her ting (…). Og tanken er jo, at man bruger noget af den erfaring, som vi har fået den sidste 1½ år…. At bruge nogle af de redskaber, som faktisk har vist sig meget effektive.”

Lundgren vil bruge biostatens metoder og ”redskaber”, der er ”effektive”, på de gamle sygdomme. Biopolitikken udvides. Det er en corona-”erfaring” og altså også en pligt.

Lundgren sammenligner direkte corona med influenza i 2012 og 2018, som jo var blot notitser i avisen i det gamle demokrati, hvis rod nu er undermineret.

Studieværten spørger mere konkret til Lundgrens ”redskaber”. Lundgren nævner direkte følgende eksempler, som hentes direkte i nedlukningsarsenalet:

”Det er alt det, vi kalder i vores rapport for kontaktreducerende tiltag, som er alt muligt, man kan gøre, så vi ikke smitter hinanden. Ved at fjerne os fra hinanden, evt. bruge mundbind, evt. reducere mængden af personer, der mødes meget tæt i lokaler indenfor”. Kontaktreduktionen gælder også ”derhjemme”, bekræfter Lundgren, i forbindelse med et supplerende spørgsmål fra studieværten.

Så mundbind og forsamlingsforbud effektueres nu pga. statistiske forventninger til banale sygdomme. Det er biostatslig kernelogik.

Lundgren mener, at antallet af indlæggelser for influenza ”snildt” kan nå op på december 2020, hvor der sidst var nedlukning. her var der ca. 800 indlæggelser. Dermed sammenlignes en banal influenzas belastning direkte med coronaens. Men dermed siger han jo på en måde, at der heller ikke i 2020 var nogen realbelastning, som kunne begrunde biopolitiske initiativer. Denne konklusion følger direkte, eftersom belastningen i 2012 og 2018 ikke var omgærdet af nogen som helst biopolitiske restriktioner, hvilket skyldes, at man dengang brugte proportionalitets-princippet” og Grundloven.

Studieværten spørger: ”Du spørger også et sted (i Politiken, TAR): kan vi tillade os at vende tilbage til de her influenzasæsoner hvor vi lader 100 eller måske 1000 eller mere dø af influenza. Hvem er det spørgsmål stilet til?”.

Lundgren svarer: ”Det er stilet til dem, der tager beslutninger”. Det vil sige til hans biopolitiske venner, som har stået for nedlukningen med Lundgren selv på den affirmative sidelinje.

Studieværten spørger så: ”På hvilket stadie af en influenzaepidemi er det, at man skulle overveje at begrænse befolkningens adfærd?”

Lundgreen svarer: ”Det er der, hvor smittespredningen begynder, og hvor den virkelig accelererer. Og det er i en uge til to uger”.

Men disse ”to uger”, hvis eksistens hviler på et opgør med samfundets fundament, vil kunne forlænges til langt mere. Det ved vi fra tidligere. I starten var coronanedlukningen også kun tænkt som en to ugers-begivenhed. Lundgrens forslag er en form for deja vu, en udvidelse af coronasproget ud i samfundet og ud i uendeligheden, hvor folk ikke må være i kontakt med hinanden, hvilket bryder med forsamlingsretten, og hvor de ikke kan tale sammen uden at mumle anonymt bag et mundbind.

Formanden fra etisk råd, som også er inviteret, vil bare lave ”en afbalancering”. Hun mener, at vi er kommet ”godt igennem covid19”. Hun yder en meget skuffende indsats efter min mening. Hun var faktisk lidt skarpere i en af avisartiklerne om emnet i sidste uge.

Lundgren henviser direkte til sin ekspertrapport, som han selv mener er ”proportional”. Dermed afliver han Etisk Råds spage indvending. Til gengæld misbruger han også ”proportionalitetsprincippet” på det groveste. Han omdefinerer det til et biopolitisk begreb og bidrager dermed til at tømme samfundet for demokratisk sprog. Den slags diskursive kneb kalder jeg for ”uniformativering”.

Links:

Link til Deadline-udsendelse: https://www.dr.dk/drtv/serie/deadline_7111

Tidligere indlæg om emnet:

FB, d. 15. september: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159416836789481&id=837549480

FB, d. 15. september: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159417280909481&id=837549480

FB, d. 16. september: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159418630249481&id=837549480

 

13. d. 24. september: Min tale ved bogreception

I dette blogindlæg kan man læse manuskriptet til min tale ved den bogreception, som blev afholdt ifm udgivelse af bogen “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”.

Der er også et link til en videooptagelse af arrangementet, hvor man ud over selve talen kan høre redaktør Mikkel Anderssons kommentarer til udgivelsen samt den efterfølgende fælles diskussion.

http://www.thomasaastruproemer.dk/oplaeg-til-arrangement-ifm-udgivelse-af-bogen-den-store-nedlukning.html

 

14. d. 29. september: Det ekstreme forsigtighedsprincip bekræftes og forstærkes

Først brød regeringen alle love ved – i nattens mulm og mørke – at nedlægge minkerhvervet uden hjemmel og uden real begrundelse. Dernæst understøttede hele venstrefløjen + de radikale lovbruddet ved at realitetsbehandle lovbruddet efterfølgende. Vi må aldrig glemme disse fakta.

Ifølge dagens aviser forlænger de samme politiske partier nu lovbruddet med udgangspunkt i følgende vurdering fra SSI:

”Det er Statens Serum Instituts generelle vurdering, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.

Så der er altså ingen konkret begrundelse. Der er blot en postuleret risiko fra intet til alt. Med den logik kan man nedlægge hvad som helst og med hvilken som helst begrundelse. Ingen erhverv og ingen aktiviteter ydes mere den mindste beskyttelse af nogen lov.

Dermed kollapser loven, hvis centrale opgave er at regulere forholdet mellem stat og samfund. Alt kan nu ske. Nedlukningen, der er symbolet på ”alt kan ske” og på ”nattens mulm og mørke”, er dermed bekræftet og forlænget.

Zenia Stampe fra de radikale understreger den biopolitiske logik, dvs. overgangen fra proportionalitet til ekstremisme, i følgende statement på FB:

”Derfor følger vi forsigtighedsprincippet: Hellere ingen risiko end en risiko, som SSI ikke engang tør regne på.”

Kun ”ingen risiko” tæller. Det er totalitarismens formel. En form for hyper-femininum, der tvinger alt liv ind i livmoderen i et samfund uden fødsler, dvs. uden moder og uden tilsynekomst.

Links:

Omtale af SSI’s vurdering: https://www.berlingske.dk/…/seruminstitut-ser-stadig…

Zenia Stampes opdatering: https://www.facebook.com/zeniastampe/posts/406418187522829

 

15. d. 29. september: Testsystemet overvintrer og vedligeholdes i pædagogikken

Biostaten fastholder testregimet på børne- og skoleområdet med stærke opfordringer til ugentlige tests både for børn fra 9 år og for voksne, med lokale test-setups og med ledsagende moralske processer. Man kan læse om reglerne i linket.

Dette system, som skærpes fra d. 1. oktober, flyder nu igen ud i kommunikationssystemerne på skolerne, i kommunerne og via det såkaldte AULA, som kan lægge pres på “opfordringerne”. Den nye stat pulserer i dens forgreninger.

På den måde bruger man børn og pædagoger/lærere som middel til at fastholde testsystemets eksistens, hvis der nu skulle blive brug for at opskalere det igen. Det kan jo være, at biopolitikken kommer til at mangle “data”, hvilket er den nye statsforms store skræk. Det blev sidst bekræftet af den såkaldte “ekspertgruppe”, der vil forlænge Nedlukningen med flere år. Uden realtids-data, ingen biopolitik.

Man satser på dataudtræk fra afførings- og spildevandsanalyser. Lykkes det, så kan man droppe testsystemet. Så har man fri dataadgang til alt muligt helt ned på de lokale niveauer. Indtil da, kan testideologien – verdens største – overvintre i pædagogikken, som er biopolitikkens mest frygtede fag og praksis. Sådan er det, fordi pædagogik handler om liv og tilsynekomst, hvilket er det modsatte af biopolitikkens filosofi, som er defineret af tal og indelukke.

https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/genaabning-og-test/opfordring-til-test

 

16. d. 29. september: Kritik af det uddannelsesvidenskabelige miljø fra det uddannelsesvidenskabelige miljø

En førende forsker fra ”Afdeling for uddannelsesvidenskab” på DPU, lektor Jens Erik Kristensen, kritiserer nu sit eget fagmiljø på det kraftigste. Sådan forstår jeg i hvert fald en af hans udtalelser.

På et dannelsesmøde på Testrup Højskole i juni måned sagde Kristensen, ifølge Erik Schmidts reportage til KLF, følgende i sit foredrag, som vel at mærke åbnede mødet, og som derfor må betragtes som en form for signatur-oplæg:

”Det hele handler om uddannelsesøkonomi. Uddannelse er blevet en gøgeunge! Jeg er selv ansat til at forske i uddannelsesvidenskab, men man må nærmest ikke sige ordet pædagogik”.

Kristensen konkluderede: ”Det er en art formålsfortrængning”.

Så pædagogik og pædagogiske formål er forbudt i det uddannelsesvidenskabelige miljø?

Det bliver spændende at høre, hvad resten af fagmiljøet siger til den svada.

En anden ting er, om der er noget om snakken? Det er jo nok en lang historie, men en fornemmelse kan man måske få ved at studere statutterne for afdelingens kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab.

I 2018-studieordningen står der følgende, som i høj grad støtter Kristensens synspunkt:

”Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab giver studerende kompetencer til, på baggrund af en kritisk og analytisk tilgang, at udvikle og styre processer inden for det uddannelsesvidenskabelige felt i spektret: udvikling og ledelse af humane ressourcer og organisationer samt forvaltning og styring af uddannelse og læring. (…)

Herefter nævnes to ”faglige tematikker”:

A.

”Udvikling og ledelse af humane ressourcer og organisationer:

Denne faglige tematik retter fokus mod at udforske, undersøge og analysere organisering og ledelse af udvikling, læring, tilblivelsesprocesser og innovative potentialer. Formålet er at kvalificere studerende til fagligt og kritisk at bidrage til udviklingen, ledelsen, planlægningen og udførelsen af uddannelsesmæssige tiltag i både offentlige institutioner og private virksomheder.”

B

”Forvaltning og styring af uddannelse og læring

Denne faglige tematik retter fokus mod at udforske, undersøge og analysere den offentlige forvaltning og styring med særlig vægt på uddannelsesområdet i lyset af samfundsmæssige forhold og politiske tiltag på kommunalt, statsligt og internationalt niveau. Formålet er at kvalificere studerende til fagligt og kritisk at formulere og udføre opgaver af forvaltningsmæssig og politisk karakter med betydning for det samlede uddannelsesvidenskabelige felt.”

Det er der jo ikke meget ”pædagogik” eller ”formål” over for nu at sige det mildt. “Pædagogik” og “dannelse” nævnes dog også, men kun kort og opremsende sammen med en masse ”lærings”-ord, og kun som midler til at fremme ovenstående konkurrencestatsinspirererede struktur, der har dybe rødder i 2000’ernes opgør med pædagogik og pædagogiske formål.

Dermed understøttes dannelsens underordning under vidensøkonomiske diskurser, et hierarki som en af oprindelige uddannelsens hovedmænd, Lars Geer Hammershøj, har stået på i dannelsesdebatten, som jeg ser det.

Med denne struktur og logik understøttes Jens Erik Kristensens mere generelle tese om, at uddannelse og dannelse er blevet opsplittet og adskilt; en tese som han har fremført flere steder, f.eks. i udgivelsen ”Pædagogikkens idehistorie” fra 2017, som han udgav sammen med Ove Korsgaard og Hans Siggaard Jensen.

Så det er måske ikke så sært, at Jens Erik Kristensen måske har det svært i dette miljø?

(Studieordningen fra 2018 er en opdatering af kandidatuddannelsens første studieordning fra 2013. Uddannelsens bachelordel, som startede i 2010, ser lidt anderledes ud, men farves naturligvis af kandidatdelens målsætninger)

Links:

Reportage fra dannelsesmøde i Testrup, juni 2021: https://klfnet.dk/…/der-er-gaaet-uddannelse-i-lortet…

Studieordning for kandidatuddannelsen i Uddannelsesvidenskab, 2018: https://eddiprod.au.dk/…/webse…/DokOrdningService.cfc…

Afdeling for uddannelsesvidenskab: https://dpu.au.dk/…/afdeling-for-uddannelsesvidenskab/

 

17. d. 3. oktober: En dialog med Vø

Et ungt fremmed menneske: Hej Thomas

Mig: Hej med dig, hvad hedder du?

Den unge: Jeg hedder Vø.

Mig: Hej Vø, hvordan går det?

Vø: Det går skidt, jeg er stresset, angst og tænker på at skære i mig selv.

Mig: Aj, hvor dårligt. Hvorfor?

Vø: Der er mange årsager, hele fem faktisk.

Mig: Fortæl.

Vø: Den første årsag er følgende: Jeg føler, at jeg altid har mangler.

Mig: For mange eksaminer?

Vø: Nej, det er ikke det, eksaminer er nærmest afslappende. Det er mere, at jeg hele tiden skal sætte mål og derefter måles, hvor langt jeg er på målopfyldelsen. Jeg skal endda monitorere min egen målstyrings-proces. Det sker hver dag i hver lektion, og det er både i skole, gymnasium og på læreruddannelse, hvor jeg pt. er studerende. Det startede for alvor omkring 2013, da jeg gik i 7. klasse. Jeg er aldrig fremragende nok, og skal hele tiden optimere mine præstationer og mig selv.

Mig: Men lærer du også om den slags rædsomheder på læreruddannelsen? Af alle steder?

Vø: Ja, det er over det hele, og alle steder. Jeg er læringsmålstyret.

Mig: Ok, det lyder skrækkeligt, det kan jeg godt se. Har du nogensinde ro til bare at gå en tur i skoven og sætte dig på bænken med dagens avis?

Vø: Nej, aldrig. Men der er også en anden årsag til, at jeg har det skidt.

Mig: Fortæl.

Vø: Jeg har altid dårlig samvittighed. Jeg skammer mig hele tiden.

Mig: Men du virker da meget sød og venlig?

Vø: Det er jeg ikke. Jeg er racist.

Mig: ?

Vø: Det er fordi, jeg er hvid og bor i Danmark. Jeg er en form for kolonialist, og så fordi jeg taler overhovedet.

Mig: Jeg forstår dig ikke Vø?

Vø: Jeg kommer hele tiden til at sige “han” og “hun” og “indianer”, og ikke mindst er jeg ”hvid”. Jeg er hverdagsracist. Mit sprog er racistisk. Og i går var jeg til koncert med en sanger, som indledte med “mine damer og herrer”. Han var også racist. Han var også ”hvid”. Man er racist, hvis man er lys i huden.

Mig: Ok, det er hårdt, det kan jeg godt se. Måske skal du se en god cowboy-film?

Vø: Nu skal du være sød, Thomas!

Mig: Ja Vø, det skal jeg nok. Undskyld.

Vø: Der er også en tredje årsag.

Mig: Fortæl.

Vø: Jeg skammer mig også over at være til.

Mig: Seriøst? Har du lavet en terrorhandling?

Vø: Nej nej. Men jeg er jo menneske. Og dermed udgør jeg en klimabelastning.

Mig: Men mennesker er da gode, altså de fleste?

Vø: Nej, for planeten går snart under, og mennesket er en synder, altså en klimasynder, ikke blot ved dets handlinger, men også ved hele dets eksistens som sådan. Jeg udleder co2, mens jeg sidder her og snakker med dig.

Mig: Det lyder ikke rart? Men kalder det ikke på agtelse og omsorg for naturen?

Vø: Du forstår ikke, Thomas, Det er min nøgne eksistens, der er problemet. Situationen kalder ikke på omsorg, men snarere på kontrol og teknologi. Det er derfor, jeg har angst og skyld. På læreruddannelsen får vi at vide, at det kaldes for ”dark pedagogy”, og jeg skal aldrig have børn, det er klart som blæk. Så er det bedre med nogle flere ulve i botanisk have.

Mig: Nu græder jeg altså næsten. Du skal da være mor engang, skal du ikke?

Vø: Nej aldrig, for jeg vil ikke sætte Co2 i verden, og jeg er jo også ”hvid”. Men der er en fjerde årsag til mine dårligdomme og til min skamfuldhed.

Mig: Fortæl

Vø: Jeg smitter andre. Jeg skammer mig ved at være tæt på andre og røre dem.

Mig: Er det sådan noget corona-noget?

Vø: Ja, det må det være, for jeg skammede mig ikke over at have influenza i gamle dage. Jeg tænkte ikke over det.

Mig: Så du skammer dig over at være til, at være ”hvid” og over at være sammen med andre?

Vø: Ja, det passer. Og så er der også en femte årsag til, at det går skidt.

Mig: Fortæl, kære Vø.

Vø: Jeg er altid på de sociale medier.

Mig: Ja ok, det kender jeg godt lidt. Tag en kold tyrker en gang imellem og hold dig primært til faglig, politisk og kunstnerisk brug af Facebook. Det er min metode. Jeg får faktisk ikke mere reklamer på Facebook, kun om biler og højtalere.

Vø: Du har ret, men det kan jeg ikke nøjes med, for hele tiden får jeg likes for udseende, tøj og krop, og jeg er jo også på Instagram, Snapchat og meget mere, og på samme tid. Jeg kan ikke slukke. Det er som om, at jeg er en brik i en kæmpestor adfærdsmaskine. Først tændte jeg, og nu er det mig, der er blevet tændt. Jeg må ligne de andre, men alligevel skille mig ud på den rigtige måde, som vel at mærke ligner de andres måde at ligne de andre på, altså på en måde der skiller sig ud.

Mig: Din stakkel, Vø. Skal vi ikke drikke os i hegnet?

Vø: Nej vi skal ej. Og der er en ting til, altså en sjette årsag:

Mig: Fortæl.

Vø: Jeg føler jeg har pligt til at søge efter min kønsidentitet. Enhver ved jo, at køn er et statistisk og identitært spektrum.

Mig: Det vidste jeg ikke. Du er da en kvinde?

Vø: Det tror jeg ikke. Jeg har lært om det på et kursus, som København Kommune holder for skolelærere. Det ledes af nogle folk fra et Vø-institut på Københavns universitet. Her opfordres vi til at holde kønnet flydende og altid reflektere over det og lege med det, og altid spørge andre, hvordan de vil tiltales for at undgå at være sexistiske. Og skoleeleverne skal også helst være i tvivl om deres køn. Min veninde – undskyld, jeg mener min med-vø – læser til pædagog. Der lærer de også om det. Det er vigtigt, at børn ikke lægger sig for tidlig fast på noget, som kaldes for en kønsidentitet. Jeg tænker på det hele tiden. Måske får jeg snart en 68%-kønsskifteoperation. Om fire år kan jeg ændre det til en 72%-operation.

Mig: Er det derfor, at du har et underligt navn?

Vø: Ja, egentlig hedder jeg Marianne. Men jeg synes, det lyder lidt sexistisk, lidt som en ”hun”, som en slags reaktionær køns-essentialisme.

Mig: Godt jeg var ung i 80’erne. Det var alt det der med køn altså virkelig sjovt og farverigt, kan jeg godt love dig for. Der var også mange Marianne-piger, og de var søde. Især en af dem. Og de var bestemt ikke undertrykte, skal jeg hilse og sige. Og hvis man havde det skidt, så var man mest bare ked af det, fordi man ikke kunne få den pige, man var vild med. Men ok, det kunne nu også være hårdt nok. Men så var der jo altid noget god musik i reolen, man kunne græde til. Det hjalp. Man kunne også skrive et digt. Der er intet, der styrker karakteren og den poetiske sans som at vente. Jeg har lært det af Rousseau og af mig selv.

Vø: Det lyder så enkelt. Jeg bliver lidt melankolsk, når du fortæller Thomas, selvom jeg aldrig har oplevet den tid.

Mig: Det lyder godt, Vø. Melankoli er første skridt ud af angsten.

Vø: Tror du?

Mig: Ja, for tænk blot: Du har intet land, intet køn, intet navn, du er årsag til verdens undergang, du er altid digitalt social men skamme dig ved virkeligt socialt liv, og du måles time ud og time ind efter eksterne og statistiske standarder?

Vø: ja.

Mig: Så synes jeg, det er flot, at du er melankolsk.

Vø: Tak. En anden slags “darkness”?

Mig: Det er eksistensen, der kalder Vø. Den er det modsatte af “identitet”.

Vø: Men Thomas, jeg er jo helt alene. Uden fortid.

Mig: Men har du så en fremtid?

Vø: Nej, for fremtiden har mig.

(opdateret version af skriv fra 2019)