1. d. 3. marts: Tal-leg: marts 2021 og marts 2022

I dagens Politiken nævnes coronaen kun et enkelt sted i avisens første del. I en kort notits på s.15 fra Ritzau remses antal smittede og antal døde op. Det sker på blot 22 ord. Det var det.

I starten af marts 2021 var stemningen en anden. Landet havde været hermetisk lukket siden december 2020, og den biopolitiske diskurs og praksis var overalt. Man havde ganske vist lige, pr. 1. marts 2021, gennemført en lille såkaldt ”gradvis genåbning”, men selv den var proppet med nedlukning og vanvittige indgreb, som mest af alt mindede om en krigserklæring, og som fortsatte i flere måneder. Det var vilde tider, som vi nu er bevilliget en pause fra, mens krigen er flyttet et andet sted hen.

Men hvordan var smittetallene egentlig dengang sammenlignet med i dag, hvor coronaen altså der blevet fortrængt fra dag til anden, jf. Politikens lille notits?

Jo, tallene er skam langt værre i dag, hvor de endda også er ligegyldige.

Her er tallene for hhv. d. 6. marts 2021 og fra i går, d. 4. marts:

Antal smittede:

2021: 457

2022: 15.735

Antal tests (PCR):

2021: 115.482

2022: 67.432

Positivprocent:

2021: 0,4%

2022: 23,3%

Antal døde:

2021: 3

2022: 58

Samlet antal indlagte:

2021: 211

2022: 1535

Nyindlagte:

2021: 44

2022: 354

Intensiv:

2021: 33

2022: 35

Respirator:

2021: 21

2022: 19

Kort sagt: Nedlukningerne sidste år, både den første lange i det første halve år og den korte i december, var forkerte, selv hvis man går ind på den biopolitiske præmis. Ja, faktisk er gårsdagens dødstal på 58 (som jo naturligvis reelt set er ligegyldigt), det højeste nogensinde i hele coronatiden og altså 20 gange så højt som året før.

Man forstår godt, at mange har brug for at tale om noget andet på hele sendefladen.

Link til omtale af situationen i marts 2021: https://sum.dk/nyheder/2021/februar/gradvis-og-ansvarlig-genaabning-af-danmark-samt-forlaengelse-af-oevrige-tiltag

 

2. d. 3. marts: Husker du?: Justitsmord i Grandprix’et

Mens jeg sidder og varmer op til et af årets store kulturbegivenheder, lørdagens Dansk Melodi Grandprix, så er det måske værd at erindre om et af dette shows helt store justitsmord.

Det drejer sig om sangen ”Husker du”, som i 2007 ikke engang kom i finalen (der var semifinaler det år). Dette store romantiske epos, som udelukkende akkompagneres af både kraft- og yndefulde kvindelige musikere, er efter min mening er en af konkurrencens historiske højdepunkter.

Sangen blev sunget af Aud Wilken og var skrevet af Lise Cabble, som havde stået bag vinderen i 1995 med sangen ”Fra Mols til Skagen”, som Aud Wilken også lagde stemme til. De var sådan lidt et par. Og ”Fra Mols til Skagen” klarede sig fint i Europa.

Cabble havde i 1980’erne selv været hovedkraften bag kvindepunkgruppen Miss B Haven’, som havde lavet nogle virkelig stærke sange, bl.a. ”Læg dig ind under himlen” (og videre: ”stræk de stålblanke ben; alting smelter omkring os; når vi elsker i sneen). Cabble havde også skrevet den fine ”Uden dig”, som blev nr. 3 i Grand Prix’et i 2000.

Aud Wilken var vokset op i det gamle DDR, hvorfra hun havde fine barndoms- og skoleminder. Det har hun fortalt til DR i en rørende programserie om emnet. Efter at hun var kommet til Danmark i skoletiden, stødte hun som ung kvinde ind i 1980’ernes new-wave miljøer. Hun arbejdede blandt andet sammen med Martin Hall og rockgruppen The Poets.

Senere, i 1999, lavede Wilken et fint Album, ”Diamond in the Rough”, som landets store postmoderne pædagog, Thomas Blachmann, var med til at producere sammen med selveste Kasper Winding. Det er svært at få armene ned.

”Husker du” bringer minder frem om de store vindere fra omkring 1960 og 1980’ernes kærlighed til 50’ernes romantiske synteser. Sangen har virkelig noget klassiker over sig. En form for fransk drama, ikke ulig 1993-eurovision vinderen, den irske ”In your eyes”.

Måske var det derfor, at ”Husker du?” klarede sig så dårlig i 2007? Det var den sidste 1980’er-sang. Tidsånden var skiftet, årtierne havde rykket sig. Globaliseringen og identitetspolitikken havde meldt deres ankomst, og 2000’erne blev grandprixets værste årti, både herhjemme og i Europa. Den danske vinder i 2007 blev i stedet den banale ”Drama Queen”, som ikke når Wilkens muskuløse, længselsfulde og smukke sang til sokkeholderne.

Det var faktisk først, da dem flotte fyr Conchita Wurst vandt Eurovision i 2014 med sin storslåede identitetspolitiske ballade, “Rise like a phoenix”, at systemet fandt sig selv igen for alvor. Wurst sang Putin, som måneden før havde besat Krim, lige op i røven, så sidstnævnte blev helt til europæisk grin. (selvom den svenske 2012-vinder “Euphoria” og Hannover-pigen Lenas “Satelite” fra 2010 også var gode).

Cabble har efterfølgende vundet flere gange, både herhjemme og faktisk også i Europa, men med nogle halvsløje sange til sammenligning, hvis jeg må udtrykke mig lige lovligt groft.

Nænej… Må vi bede om ”Husker du?”, som tabte med et brag.

Link til youtubevideo med Aud Wilkens sang: https://www.youtube.com/watch?v=6FA3m1C3gWg

 

3. d. 4. marts: Fortrængning, glemsel og erindring

Rusland havde formodentlig regnet med, at landets overgreb mod Ukraine ville blive mødt af et samlet vesten, der ville forsvare NATOs grundlæggende defensive traktat og FNs demokratiske idealer.

Men russerne havde nok IKKE regnet med, at de vestlige stater har haft så stor interesse i at fortrænge deres to år lange og ekstremistiske overgreb på egne forfatningstraditioner, så vesten nu slet og ret er i gang med at overophede konflikten og med at gøre alt, der er russisk, til noget ”smitsomt”. Fortrængningspresset er enormt og allestedsnærværende.

På den måde bruger de vestlige stater forsvaret for demokratiet til at fortrænge vestens eget opgør med demokratiet, dvs. til at glemme – og til at få deres befolkninger til at glemme – at deres samfund har ændret sig radikalt siden marts 2020.

Så kampen for Ukraines spinkle demokrati og frihed forstærkes af Nedlukningens grundlæggende anslag mod demokratiets og frihedens forudsætning. Denne paradoksale og modsigelsesfyldte tilstand bærer på helt uoverskuelige konsekvenser.

For at fastholde fortrængningen udvides konflikten i alt. Man må rydde sendefladen på alle planer og i så lang tid som muligt. I visse kredse vil man nærmest uden videre optage Ukraine i Nato og EU osv., og der er udskamning for alle pengene, hvis der siges noget sikkerhedspolitisk almindeligt.

Så snart det lykkes at sætte en stopklods ind overfor denne mur af fortrængning, strømmer erindringen tilbage i samfundene, hvor hele den biopolitiske struktur og dennes institutioner er intakte. Hvis erindringens sluser åbnes, kan den virkelige modsætning, altså opgøret med friheden under frihedens fane, undersøges. Men kun hvis man ”får tilladelse” vel at mærke, og hvis kritikeren har coronapas. Ellers kan han ikke snakke med en anden europæer.

På den måde forstærker Nedlukningens og krigens logik hinanden.

 

4. d. 7. marts: Tilbagetog?

Christian Heebøll-Nielsen har igennem hele coronaen været en af nedlukningens ivrige og affirmative mænd. Han har mig bekendt ikke siddet i nogle deciderede ekspertgrupper, men han har alligevel haft en stærk diskursiv indflydelse på udviklingen. Heebøll-Nielsen har især udfoldet sine ideer i en lang række klummer i Sundhedspolitisk Tidsskrift.

I sin seneste klumme reflekterer han lidt over den aktuelle situation. Først skriver han noget om facebook og Putin og konspirationer og så videre. Det springer jeg over.

Dernæst reflekterer han over selve coronaen, som han jo er ekspert i, og her skriver han to interessante ting.

a)

For det første skriver han, at omikron er ca. ligeså farlig som den oprindelige Wuhan-variant:

”Alfa var værre end wuhan-varianten, delta var værre end alfa, og omikron var mildere. Men måske ikke mildere end den oprindelige.”

Men det svarer jo til at sige, at Nedlukningen i marts 2020 var forkert, for det går jo fint med omikron? Og ingen tal passer, får vi at vide, og alle er ligeglade. I så fald er befolkningen blevet holdt for nar på den helt store skala.

Heebøll-Nielsen regner dog med, at der sagtens kan komme en ny variant, som måske er farlig. Han kan ikke holde op.

b)

I forlængelse af sin farligheds-vurdering siger Heebøll-Nielsen – for det andet – at man bør overveje at følge principperne i den såkaldte Great Barrington Deklaration ved evt. fremtidige varianter, som han jo bestemt regner med dukker op. Det er denne meget mere tilbageholdende tilgang, som man f.eks. har fulgt i Florida, og som vi i realiteten også følger nu:

”Men i realiteten vil vi nok opleve, at vi vil gøre det, som mange talte for allerede fra starten af epidemien, blandt andet i den nok så omdiskuterede Great Barrington deklaration: Forsøge at skærme de sårbare og ellers lade en epidemi løbe. Skræmmende? Det afhænger nok af øjnene, der ser.”

Hvis den her slags overvejelser også præger andre biopolitiske organer, dvs. politikere, myndigheder, medier og organisationer, så forstår man bedre den enorme fortrængning, vi er vidne til i disse uger.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5953-coronabenaegtere-springer-ud-som-putin-sympatisorer-hvad-sker-der-lige.html

 

5. d. 7. marts: Ineffektive vacciner

Ineffektive vacciner, der giver større smitte, og som ikke forebygger indlæggelser:

Det lader virkelig ikke til, at det er nogen god ide at lade sig vaccinere, hverken i forhold til indlæggelser eller smitte:

A.

Risikoen for indlæggelser er nu helt hip som hap fremgår det af gårsdagens tal på SSI’s dashboard:

Incidens for vaccinerede: 28,9

Incidens for uvaccinerede: 29,1

B.

Og risikoen for smitte pr. uge er nu langt højere for dem, der har fået tre stik (disse tal er fra SSI’s seneste statisrapport):

Incidens for vaccinerede: 3549

Incidens for uvaccinerede: 2186

Men alligevel er der coronapas mellem de fleste europæiske lande, så folk må blive vaccineret, hvis de vil rejse, og myndighederne anbefaler stadig det hele. Og for få måneder siden var indflydelsesrige kredse klar til de facto at tvangsvaccinere befolkningen.

Der er nok at fortrænge.

Et supervåben? Jeg gruer for, hvad der mere er i vente.

 

6. d. 7. marts: Fra 870 i teorien til 1762 i virkeligheden

Jeg sidder og redigerer i mine smittede tanker fra d. 10. april 2021 og til i dag. Hvis jeg er heldig, kan jeg få en bog ud af det.

Undervejs støder jeg på virkelig mange fakta, som jeg ellers havde glemt. Her er et af dem:

I starten af 2021 blev der lavet en indflydelsesrig prognose for antallet af indlæggelser i april. Worst case lød på 870 indlæggelser i april. Dette ligegyldige tal dominerede debatten totalt i de efterfølgende måneder. Politikere, matematikere og virologer talte dunder, og folk var rædselsslagne. De ”870” var blevet et hyperfaktum, og samfundet som sådan lå i ”respirator”, for nu at udtrykke essensen lidt sarkastisk.

For hvor galt gik det så? Ja, det gik faktisk slet ikke galt, for der skete ikke en pind. Det reelle tal endte med at være omkring 170 indlagte. Og de forskellige ”genåbninger” i løbet af foråret forstærkede faldet ned til under 50.

Så SSI var helt til grin. Og det var ikke første gang, for nu at sige det mildt.

Men hvad er så endnu mere til grin? Jo, det er jo, at vi pr d. 25. februar 2022 har hele 1762 indlagte, altså over dobbelt så mange som det hypede worst case i 2021!

Men så må samfundet da være spærret helt inde i dag? Og folk må da ligge på hospitalskontorerne?

Nej. Alt er tavst.

Man har smadret samfundets demokratiske forudsætninger uden grund, og nu er der gang i den helt store fortrængningsproces.

Måske skal min næste bog hedde: ”Den store fortrængning – dagbog fra biostatens andet år”?

Nedenfor er der et link til det FB-opslag fra april 2021, hvor disse ting er noteret.

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159117824924481&id=837549480

 

7. d. 7. marts: De konservative og demokratiet

Jeg sidder jo og kigger i erindringsnotaterne. Det er en guldgrube.

Her et noget, der er vigtigt, synes jeg. Det handler om de Konservative:

De konservative vil jo i dag opruste militært. Det gælder demokratiet, får vi at vide.

Det er ikke første gang vi hører bastante toner i samfundssindets tjeneste fra dette parti. Det skete også d. 4. august 2021. Det var jo dengang, vacciner var et ”supervåben”, hvis I kan huske det? Der var også en corona-krigskasse.

Dengang ville partiet slet og ret opdele skoleklasser i vaccinerede og uvaccinerede elever. Kort sagt: ren og skær diskrimination af værste skuffe.

Så skal børnene og deres mødre og fædre nok lære noget om demokrati, må vi forstå?

Det er det jeg kalder for “biostaten”.

Coronatallene fra d. 4. august 2021, hvor udtalelserne faldt, var endda selvudslettende lave. Her er de (med de helt aktuelle tal i parentes):

Indlagte: 57 (1556)

Døde: 0 (38)

Smittede: 927 (10.827)

Sygdommen var på det tidspunkt klassificeret som “samfundskritisk”. Men tallene var jo ikke nogen trussel imod samfundet. Det var derimod de Konservative.

https://www.berlingske.dk/danmark/sundhedsstyrelsen-coronapasset-er-en-politisk-beslutning

 

8. d. 9. marts: Tiden står stille i Rudersdal Kommune: Læring overalt.

Hvis nogen gik og troede, at læringsrevolutionen var afblæst, så skal de lige besøge Rudersdal kommune, som allerede i 2015 var blandt frontløberne med store AP Møller-bevillinger til Synlig Læringsprojekter. Her står tiden stille.

I et aktuelt opslag søger kommunen en afdelingsleder på en lokal folkeskole. I det korte jobopslag, der fylder ca. en side, optræder ordet ”læring” hele 16 gange.

Klikker man ind på kommunens skolepolitiske papirer, står der stadig synlig læring og læringsmålstyring over det hele.

Kommunen er totalt upåvirket af tidens diskussioner, og alt er som i 2015. Det er som om, at revolutionen står helt stille.

Links:

Jobopslag: https://www.laererjob.dk/resultat/paedagogisk-afdelingsleder-til-troeroedskolen-lja-83280246.aspx?jobId=LJA-83280246

Kommunens skolepolitik: https://skole.rudersdal.dk/skole/temaer/laere-laere

 

9. d.10. marts: Evalueringens sejr over pædagogikken

Politikens Skolemonitor bringer i dag et spændende indlæg af Erik Schmidt og Tim Lind Jensen. De forklarer, hvordan både folkeskolelovens §5, der handler om fagene, og §18 (undervisningsparagraffen) er blevet undermineret af §13, som er en slags evalueringsparagraf. Dermed kæntrer lærerens “metodefrihed”, hvorved skolens formål, altså §1, også forvitrer.

Schmidt og Jensen gør også rede for, hvordan denne underminering i disse år udsættes for en administrativ og teknologisk forstærkning i form af digitaliserede elevplaner og “datadreven styring”.

Jeg har samme analyse i min kommende bog om “Skolens formål”. Her argumenterer jeg derudover for, at denne megaficering af §13 har sin rod i Globaliseringsrådets arbejde fra 2006, som efter min mening udgør det helt store kollaps i dansk pædagogik.

https://skolemonitor.dk/debat/art8629919/Tiden-er-inde-til-at-pr%C3%A6cisere-l%C3%A6rernes-metodefrihed

 

10. d. 11. marts: To årsdag: Taknemmelighed og ubehag

På denne skrækkelige to-årsdag for Nedlukningen er der grund til at være dybt taknemmelig for alle de bevægelser, grupper og personer, der demonstrerede, kritiserede, råbte, buuhede, analyserede, undergravede, tegnede og vidnede om samfundets ødelæggelse, og som strakte reglerne til de yderste grænser, så både børn og unge og medborgere kunne se, hvad demokratisk liv er.

Disse gode mennesker fra mange forskellige samfundslag har på hver deres måde holdt erindringen i live om et samfund med rod i synteser mellem forfatning, social praksis og menneskerettigheder.

Der er også grund til at nære ubehag ved den elendige sammenhobning af forfaldsmyndigheder, underdanig og smal forskning samt nærmest klæbrige massemedier, der alle har understøttet etableringen af en ny og forfærdelig biopolitisk struktur i både stat og samfund.

 

11. d. 12. marts: Barndom og barnlighed

Er barndommen en tidlig livsfase, som overstås?

Nej, barndommen er mennesket i fuld udfoldelse, og den lever videre inde i alle steder og i alle livsfaser, også hos oldingen på dødens rand.

Der findes ingen virkelig videnskab og ingen social praksis uden leg og omsorg inde i vanerne.

Opdragelse og børnehaver er derfor ikke en “forberedelse” til skolen, men snarere fuldbårne dannelsesprocesser i egen og selvstændig betydning, som giver både mennesket og dets institutioner livsfylde og begyndelse.

Hvis ikke denne proces er vellykket – hvis ikke barnet altid er inde i den voksne – bliver det voksne menneske barnligt, som er usundt, i stedet for “barn-ligt”, som er sundt.

Og hvis de voksne mennesker bliver barnlige, så bliver samfundet også barnligt. Og hvad sker der så, når samfundet bliver barnligt? Så vil det forladte barn styre barndommen og dennes værdier, dvs. alt.

Så barnligheden modnes i samfundet og spreder leg, nysgerrighed og åbenhed i institutioner og socialt liv.

(Inspireret af John Dewey: Democracy and Education, 1916, ch.4: Education as growth)

”With respect to the development of powers devoted to coping with specific scientific and economic problems we may say the child should be growing in manhood.

With respect to sympathetic curiosity, unbiased responsiveness, and openness of mind, we may say that the adult should be growing in childlikeness” (Dewey, s.50)

 

12. d.12. marts: Fremtrædende regeringsekspert advarer om, at corona stadig er farlig

Den meget indflydelsesrige virolog, Astrid Iversen, som sidder i regeringens corona-ekspertgruppe sammen med Jens Lundgren, og som arbejder omkring de mest radikaliserede forskningsmiljøer i Oxford, minder os – i en kronik i JP fra i går – om, at den grundlæggende biopolitiske ideologi er uforandret.

Iversen understreger, at Omikron på ingen måde er ”mild”. Hun fortæller, at vi har ”ekstremt høje smittetal” i almindelighed og en ”massiv overdødelighed” blandt ældre. Der er også stadigvæk alvorlige ”senfølger”, og effekten af vaccinerne er ”aftagende”.

Iversen mener også, at man fortsat bør bruge mundbind

Hun regner også med, at der kommer en ny variant, som kan være meget ”alvorlig”. Hun vil have noget, hun kalder for en ”kollektiv respons”.

Der er ingen alternative perspektiver. Alle de aktuelle matematisk definerede adfærdstilladelser og deres ledsagende sociale tumleri er hende tydeligvis imod.

Ekspertgruppens anden bio-ekspert, Jens Lundgren, har mig bekendt ikke været ude at sige noget andet for alvor?

Ideologien i ekspertgruppen og dermed i statens indre er intakt. Sygdommen er stadig ”alment farlig”, og hele det biopolitiske apparat står klar til kamp.

På WHO’s facebook-side kan man se, at man her har helt den samme ideologi som Astrid Iversen.

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE13812654/corona-gaar-ikke-vaek-ved-at-tie-den-ihjel/

 

13. d.13. marts: Peter Mogensen om tvangsvaccination

Jeg arbejder på en liste med personer og udtalelser, der anbefaler forskellige niveauer af tvangsvaccination.

Her er Peter Mogensen på twitter, d. 7/12-2021:

“Covid – igen igen: Mette F siger nu hun gør alt for at undgå nedlukning. Hvis det er sandt, så bør tvangsvacinering tages i brug øjeblikkeligt. At de klovne, som ikke er vaccineret, nu har bragt os et sted hen der ligner nedlukning er ubærligt – det her er ikke svært”

 

14. d.13. marts: Varm luft

I gamle dage – altså for et par uger siden – fandtes der en meget farligt og allestedsværende substans, som blev kaldt ”aerosoler”.

Denne substans kunne transportere den smittede smitte overalt. Det eneste ”våben” imod substansen var mundbind og afstand, dvs. regulær angst for andre mennesker og fælles rum.

Så sent som d. 30.december 2021 kunne fire forskere fortælle om den nye antisociale substans’ dyder i en nærmest bio-poetisk aktion:

”Hvert åndedrag, ord eller host producerer mange tusinde eller millioner af aerosoler og dråber over et spektrum af størrelser. Uanset hvilken størrelse, de har, bliver de drevet frem i en sky af varm, fugtig luft fra munden mod andre mennesker i et fælles rum.”

Men nu eksisterer denne ”varme luft” vist ikke mere, lader det til?

Men jo, den varme luft kan aktiveres. Den er der altid. Det er nedlukningens luft: En ”varm og fugtig” nedbrydning af ”det fælles rum” og af “andre mennesker”.

https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/saadan-bevaeger-coronavirus-sig-gennem-luften

 

15. d. 14. marts: 7 x læring/lære i en sætning

Fra den ministerielle rapport “Selvevaluering” fra 2000:

”Hvis eleverne skal udvikle evnen til ”ansvar for egen læring” og lære at lære på egen hånd, så implicerer det, at læringen i stigende grad synliggør elevens personlige indsigt i egen læring, og at elevernes refleksioner over egen læringsadfærd bør styrkes (metalæring)”

 

16. d. 14. marts: Vaccinerede “lever livet farligt”

Ifølge TV2 er der nu højere risiko for at blive indlagt, hvis man har fået tre vaccinationsstik, end hvis man er helt og aldeles uvaccineret som morgensneen:

Tallene er som følger:

Uvaccinerede: 29,3 pr. 100.000

Fuldt vaccineret med tre stik: 29,5 pr 100.000

Men Brostrøm sagde jo, at man levede livet farligt, hvis man ikke blev stukket over det hele? Og Mette Frederiksen tvang folk til at blive testet hver anden dag?

Og fremtrædende samfundsstøtter overgik hinanden i nærmest fascistiske diskriminationsforslag?

Men nu har de alle sammen ”stukket” sig i halen mellem benene.

Det er et bedrag.

En anden ting er, at alle tallene – både for de sne-rene og for de stukkede – er fuldstændig ligegyldige.

Men diskriminationen er ikke ligegyldig. Den kræver fuld vidneindsats.

 

17. d. 14. marts: Nedlukningsskole og avatarer

Lidt nyheder fra skolens verden:

A.

Inspireret af Nedlukningens fjernundervisning har et politisk flertal nu tilladt skolerne at lave helt op til 20% hjemmeundervisning. DLF ser muligheder, og Skolelederforeningen er nærmest begejstret.

Det samme er politikerne. De kalder det ”frihed” eller sådan noget.

Det er en udvidelse af Nedlukningens logik. Konsekvenserne er uendelige. Skolen ender som en algoritme og mister forbindelsen til “forsamlingen”.

B.

I samme genre kan folkeskolen.dk fortælle, at syge børn i København kan deltage i undervisningen via en ”avatar”, altså en form for stedfortræderrobot. Om lidt kan syge lærere gøre det samme. Men hvorfor overhovedet have lærere? Eller elever? Det er også Nedlukning.

C.

Endelig kan man læse, at Undervisningsministeriet har fået ny departementschef, Kent Harnisch. Han er importeret fra Finansministeriet, hvor han har arbejdet med skolepolitik siden 2012. Det vil sige, at han må have være involveret i skolereformens dybe instrumentalisering af dansk pædagogik.

Ministeren tror på ”stabil drift”, siger hun. Men ingen drift er uden ideologi, og Finansministeriet er fjende af pædagogikken.

I 2013 stod der statistik-økonomi på nedlukningen. I dag står der statistik-biopolitik. Det er negativ social arv.

Links:

Om foreningernes respons: https://www.folkeskolen.dk/dlf-skoleledelse-skolepolitik-christiansborg/skoleledere-og-dlf-ser-bade-muligheder-og-udfordringer-i-aftale-om-onlineundervisning/4182318

Politikernes respons: https://www.folkeskolen.dk/it-it-i-undervisningen-onlineundervisning/aftale-skoler-far-et-ar-mere-med-ekstra-frihed-og-mulighed-for-onlineundervisning/4182105

Den københavnske robot-ordning: https://www.folkeskolen.dk/fravaer-it-kobenhavn-kommune/kobenhavn-vil-bruge-robotter-for-at-spare-pa-sygeundervisning/4182730

Ny departementschef i UVM: https://www.folkeskolen.dk/…/borne-og…/4182292

 

18. d. 17. marts: Nedlukningsnoter

Konsekvenserne af Nedlukningens logikker skyller nu ind over samfundet

A.

Skolerne må nu lave online-undervisning i op til 20% af skoletiden, jf. afsnit 17.

B.

Der er forslag om en ny sundhedspolitisk diskriminationspraksis, hvorefter man tildeler rettigheder efter fødselsdato. Jeg tænker her på ideen om, at borgere, som er født efter en bestemt dato, ikke må købe cigaretter. Dette system kan udvides til andre sammenhænge uden videre. Det er socialdemokratisk ”frihed”, må man forstå.

C.

Der er også forslag om drakoniske forbudsregler mod unge og alkohol. Jeg hørte et interview med en alkohol-forsker fra RUC i radioen i går. Hun mente, at disse regler indføres nu, fordi Nedlukningen har vænnet det politiske system til, at man kan lave den slags indgreb.

D.

Den sociale effekt af Ruslands invasion af Ukraine bærer også præg af nedlukningens logikker. Jeg tænker her på en række stærke udskamningsprocesser i den offentlige debat og på ting som aflysninger af udstillinger af russiske kunstnere og af koncerter med russiske komponister etc..

E.

Imens står hele Nedlukningens institutionelle struktur parat til at blive genaktiveret ved det mindste vink.

WHO anbefaler stadig masker og afstand og er imod forsamlinger.

EU er i gang med at forlænge effekten af deres vaccinepas til foreløbigt 2023, og det er meget vanskeligt at rejse til andre lande, med mindre, man er vaccineret. Kombinationen af europæisk vaccinepas og nationale rejseregler vil virke som en defacto vaccine- og teknologificeringstvang.

(En meget foreløbig tanke: Efter min mening stadfæstes dermed en hel ny europæisk struktur, som kan spille sammen med EU’s andre dybt indgribende politikker: Hvis teknologi, bureaukrati, kontrol og våben spiller sammen – og endda med et stærkt oprustet Tyskland i spidsen, som også er oplært i Nedlukningens taktik – så er det efter min mening bedst at stemme nej til mere ubestemmeligt EU-våbneri og bare betale ved kasse 1 til NATO med en stram fortolkning af §5; også gerne strammere end nu, for vi skal ikke redde verden ved at ødelægge den, blot bo i den sammen med andre).

F.

Vi venter blot på de næste konsekvenser af Nedlukningens kaos: Først Her, så Der og så Der….!

 

19. d. 17. marts: Definition af vaccinetvang

Jeg er i gang med at definere udtrykket ”vaccinetvang”. Jeg har ikke kunnet finde nogen officiel definition, så jeg forsøger selv.

Foreløbigt ser definitionen sådan her ud. Den falder i tre dele:

A. Selve definitionen:

Vaccinetvang er et juridisk, socialt, politisk og moralsk pres på en borger, som får ham eller hende til at vælge en vaccinehandling, som vedkommende ikke ville have valgt ud fra en fri og selvstændig vurdering.

B. Definitionens niveauer:

Følgende former for pres hører under begrebet ”vaccinetvang”:

1. Direkte lovgivning med ledsagende bøde/fængsel
2. Social tvang som vanskeliggør et almindeligt liv, herunder:

• vaccinekrav eller hyppige testkrav ved almindelige aktiviteter (arbejde, teater mm.)
• test/vaccinekrav ved rejser, indenrigs og/eller udenrigs
• betaling for tests
• politisk tvang, herunder løgn og overdrevne risikovurderinger fra myndigheder om farlighed af sygdommen, hvis man ikke bliver vaccineret.

3. Moralsk tvang (udskamning), herunder påberåbelse af et politisk determineret ”samfundssind” ledsaget af nedgørende formuleringer ala ”uansvarlig vaccinetosse” osv..
4. Forstærkning af definition:

Tvangsmæssigheden forstærkes, hvis vaccinen ikke er effektiv, eller hvis den pågældende borger ikke er i risiko for at blive alvorligt syg.