Odense Kommune har lavet en ”dannelsesstrategi”. I det følgende vil jeg gennemgå strategiens centrale elementer.
1. Brugen af skolens formål
Kommunen hævder, at dannelsesstrategien tager udgangspunkt i skolens formålsparagraf. Paragraffen har endda fået en faktaboks, hvor §1 citeres i fuld længde.
Lad os se på om der skulle være nogle hits på paragraffens centrale ord:
Kundskaber: 0 hits
Færdigheder: 0 hits
Videre uddannelse: 0 hits
Lyst: 6 hits
Lære mere: 0 hits
Dansk kultur: 0 hits
Historie: 0 hits
Andre lande: 0 hits
Samspil: 2 hits
Natur: 2 hits
Alsidig: 0 hits
Metode: 0 hits
Oplevelse: 2 hits
Fordybelse: 1 hit
Virkelyst: 0 hits
Fantasi: 0 hits
Tillid: 3 hits
Tage stilling: 0 hits
Handle: 0 hits
Deltagelse: 0 hits
Medansvar: 0 hits
Rettigheder: 0 hits
Pligter: 0 hits
Frihed: 0 hits
Folkestyre: 0 hits
Åndsfrihed: 0 hits
Ligeværd: 1 hit
Demokrati 3 hits
Man kan diskutere det ene og det andet hit og ikke-hit, men alligevel: Det er jo ikke imponerende.
Så dannelsesstrategien handler altså slet ikke om formålsparagraffen. Men hvad handler ”dannelse” mon så om i Odense?
Lad os arbejde os ned igennem den korte tekst og se, hvad der sker, når dannelse langsomt men sikkert materialiserer sig som sin totale modsætning:
2. Ambition og karakterdyder
Først hævder man at have en såkaldt ”ambition”. Den handler om, at børnene bliver fremtidsparate, kompetente, kommer på arbejdsmarkedet og er positive. Denne ambition, som formuleres på ganske få linjer, er helt uden rod og kulturel reference, og den vil med statsgaranti ende i et positivitetsklæbende evidensinferno uden lige.
Og ud af dette tekniske intet forgriber man sig direkte på næste generations dydsstruktur. Børnene skal opøve “vedholdenhed, nysgerrighed, mod og medmenneskelighed” for at indfri ”ambitionen”, som jo er trådt i stedet for folkeskolens formål.
De fire karakteregenskaber er ekstremt kort beskrevet, så fagligt set er det en lidelse at kigge på. Men her er et par ord om sagen:
“Vedholdenhed” beskrives som at kunne udsætte sin egne behov. Helt ærligt. Det er da på en måde det modsatte af vedholdenhed. Vedholdenhed er at insisterer på sine behov, og det er godt i særlige sammenhænge, men bestemt ikke i alle.
“Nysgerrighed” er umulig at udvikle under den ambition, som den fynske dannelse hviler på. Nysgerrighed kan kun udvikle sig på et sted med fortællinger og historie og en fri lærerstand.
Der står også noget om “mod”. Men jeg ved simpelthen ikke, hvad det der står, har med mod at gøre. Mod er knyttet til fri handling og moralsk integritet, men det står der ikke noget om, og jeg er heller ikke sikker på, at det er en egnet karakterdyd til skolebørn.
Så er der “medmenneskelighed”. Der står også et eller andet banalt, som man ikke kan sige noget om.
Det hele afvikles på ganske få linjer, og der er ingen referencer til hverken folkeskolens formål eller pædagogisk litteratur.
Det var det. Det er grundstrukturen.
3. Implementering af dannelse
Til sidst i dannelsesstrategien kommer der et implementeringsafsnit. Her bliver man endelig lidt klogere. Her er i det mindste lidt referencer:
Man kan f.eks. læse, at ”dannelsesarbejdet har en tæt og naturlig kobling til Digitaliseringsstrategien og Uddannelsespolitikken”.
Og hvad er mon digitaliseringsstrategien i Odense? Jo, det er en masse om læring og data, vel at mærke med henvisninger til Erhvervsministeriets såkaldte ”teknologipagt” og til KL’s digitaliseringsudspil fra vinteren 2018. Begge tekster har dybe rødder i de allermest ekstreme teknologioptimistiske miljøer i Silicon Valley. Det er antidannelse på megaklingen. Og der er absolut ingen æg i den anden kurv.
Og kigger man på ”uddannelsespolitikken”, som må henvise til det, kommunen kalder for ”uddannelsesstrategien”, så handler det udelukkende om beskæftigelsespolitik. Her er der heller ingen ”dannelse”.
Hvis den fynske “dannelse” har en ”naturlig kobling” til disse strategier, så har man totalt misforstået, hvad dannelse og skolens formål handler om.
Man kan også udlede, at dannelse implicit forstås som en slags modsætning til noget, der kaldes for faglighed. Den kan man da lige lade stå og blinke lidt. Det er så sørgeligt at læse.
4. Styring af dannelse
Og så kommer styringsdelen. Her står der følgende:
“Vi følger udviklingen i kvalitetssystemet ’Sammen om kvalitet’ og i eksisterende afrapporteringer og undersøgelser”.
Det lyder nærmest som en trussel efter min mening. Og med ”ambitionen” og teknologireferencen som klangbund bliver der jo tale om en bombe under dannelsen.
Dannelsesstrategien skal bidrage til at realisere noget der hedder ”Odensemålene”, som er nogle helt enkeltstående sætninger, som ikke handler om dannelse. Og hvorfor særlige “Odensemål”? Er Odense en selvstændig stat eller hvad? Skolen har allerede et formål, og må vi bede om, at det er loven selv, som er det altomfattende udgangspunkt?
Arbejdet skal desuden følges af et ”konsulentteam”, og det skal ”styrke sundhed og trivsel”, hvilket jo heller ikke har noget med dannelse at gøre.
Odenses dannelsesstrategi er en slags KL-erstatning for folkeskolens nationale formål.
Det kommer der af at give KL magt. Kommunens skolechef har da også i det fynske LærerBladet – lige netop i forbindelse med en diskussion af dannelsesstrategien – beroliget med, at Odense skam er “en effektstyret kommune”.
På et tidspunkt står der pludselig, at børnene skal udvikle ”kritisk sans”. Hvad er nu det? ingen ved det. Men her er det værd at erindre om, at det jo var Odense kommune, som i 2014 gav en tjenstlig advarsel til en af landets mest profilerede lærere på dannelsesområdet, nemlig Erik Schmidt. Schmidt fik simpelthen en advarsel for at udøve sin kritiske sans, sin nysgerrighed, sin vedholdenhed, sit mod og sin medmenneskelighed. Det er det, som Odense i 2014 kaldte for ”negative holdninger” og om 35 dage skal Schmidt igen i retten om sagen.
Odense hader dannelse. Det er helt klart. Det er årets foreløbige lavpunkt.
Udspillet har ingen forfatter. Det er et slags intet.
Links:
Odense Kommunes dannelsesstrategi, 2017: http://www.thomasaastruproemer.dk/wp-content/uploads/2024/09/Boern-og-Ungeudvalgets-Dannelsesstrategi-september-2017-1.pdf
Digitaliseringsstrategi: https://www.odense.dk/politik/politikker-og-visioner/strategier/digitaliseringsstrategi-(boern-og-ungeforvaltningen)
Mere om Erik Schmidt-sagen, som d. 30. oktober behandles i Landsretten: http://www.thomasaastruproemer.dk/erik-schmidt
Lektor Steen Nepper Larsen har samme generelle vurdering af dannelsesstrategien, som jeg har. Det kan man læse om bagest i sidste nummer af LærerBladet. http://www.odenselaererforening.dk/media/11614319/152562_laererbladet-3-18_web.pdf
KL’s teknologiudspil: http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/Kommunernes-teknologispring/