Anders Bondo Christensen stiller spørgsmål til Claus Holm og Lars Qvortrup

Jeg har taget lidt noter til et par aktuelle og vigtige episoder i den uddannelsespolitiske trummerum: Det drejer sig om, at formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, nu tre gange inden for de sidste par måneder har stillet spørgsmål, som han ikke har fået svar på. Han har to gange stillet spørgsmål til DPU’s nye leder, konkurrencestatsideologen Claus Holm, og en gang til professor Lars Qvortrup, som promoverer skolereform og dataledelse i både kronikker og på de kommunale flader. (Der er links i bunden)

 

1. Første spørgsmål:

DPU afholder i august 2015 en konference ”Folkeskolens formål til eftersyn”, der er en parodi på en formålsdiskussion. Claus Holm reducerer i sit oplæg hele den rige formålsparagraf til noget, han kalder for ”en demokratisk livsform”, som han derefter påstår er blevet degraderet til noget, han kalder for en ”læringslivsform”.

Dagen før konferencen giver Holm et interview til Folkeskolen.dk, hvor han fortæller om sine triste ideer, og dagen efter konferencen dækker Folkeskolen.dk’s dygtige journalist John Villy Olsen så Holms kontroversielle konference-oplæg, altså det om ”læringslivsformen”.

Mange af Folkeskolen.dk’s debattører bringes i oprør over Holms teorier, hvilket kan aflæses af den efterfølgende debattråd. Og det er i den forbindelse, at Bondo Christensen spørger:

”Det er naturligvis interessant at læse Claus Holms analyse, men det kunne jo også være spændende at vide, hvad Claus Holm selv mener bør være skolens formål, eller skal vi bare overlade det til økonomiske vismænd og et af Anders Fogh Rasmussen håndplukket Globaliseringsråd?

Løgstrup overvejelser over skolens formål var ikke kun gældende i et fritidssamfund.

Løgstrup sagde i 1981: “Hvad vi må stå fast på, er, at formålet med skolen er oplysning, så vi ikke af vort samfunds karakter af arbejdssamfund lader os forlede til at reducere skolens formål til at være uddannelse. Uddannelse i skolen er et afkast, som tilværelsesoplysningen giver.”

Løgstrup talte altså også om arbejdssamfundet og så betonede han, at det ville være endnu vigtigere i fritidssamfundet.”

Holm svarer ikke, hverken på Bondos eller nogle af de andres spørgsmål. Jeg tror, det er fordi, at Holms synspunkt slet ikke er en ”analyse”, som Bondo åbenbart tror, men derimod slet og ret et udtryk for den normativitet, som Bondo efterspørger. Dvs. at Holm simpelthen mener, at læringslivsformen bør være skolens primære formål i stedet for det der med det ”demokratiske”. Holms indlæg bliver på den måde et generalopgør med landets pædagogiske tradition. Holm overgår til det, jeg plejer at kalde for ”Pædagogikkens Anden Verden”. Men under alle omstændigheder er Holm altså tavs.

 

2. Andet spørgsmål:

Det andet spørgsmål er sådan set det samme som det første. Det stilles blot i en anden kontekst. For det under punkt 1 nævnte spørgsmål er så vigtigt for Bondo, at han ligefrem tager det op i sin tale ved DLF’s kongres måneden efter. Her foretager han, med direkte og grundig reference til Løgstrup og Grundtvig, et generalopgør med konkurrencestatspædagogikken og spørger endnu engang til DPU’s og ikke mindst til Claus Holms nærmere anliggende.

Når spørgsmålet fremsættes fra sådan en talerstol, skulle man tro, at Holm ville svare. Men igen: Der er intet svar. Holm har intet svar. Holm er alt for glad for konkurrencestaten, og han er imod selvsamme Løgstrup, som Bondos synspunkter jo hviler ved. Holms tavshed skyldes derfor formodentlig, at han i overensstemmelse med konkurrencestatsideologien mener, at Løgstrup hører til velfærdsstaten, men at vi nu har “konkurrencestaten, og derfor er det bye bye Løgstrup. Det er historicisme af den mest primitive slags efter min mening. De centrale organer af DPU er ved at udvikle sig til en form for konkurrencestatslæringsudviklingscentral, og det er der jo ikke meget DANMARKS PÆDAGOGISK UNIVERSITET over.

Holm er altså meget kritisk over for netop den tradition, som Bondo elsker. DLF og folkeskolen har fået et DPU, der hviler på et opgør med de værdier, som DLF’s professionsideal og hele tradition hviler i. Landets forskning og praksis er i dyb indre splid. Derfor vil forskningen heller ikke kunne producere noget, der kan anvendes af en dansk lærer. Det er jo logik.

 

3. Tredje spørgsmål:

Lærer og stud.pæd., Anette Lind, sammenligner d. 19. oktober en række af John Hatties og Lars Qvortrups synspunkter vedrørende de såkaldte ”læringseffekter”. Ja, hun stiller Qvortrup en række direkte spørgsmål i en form for åbent brev på folkeskolen.dk. Qvortrup svarer så i et selvstændigt indlæg d. 20. oktober – sit første indlæg på folkeskolen.dk nogensinde – at han er ”smigret”, hvorefter vi får en tur ud i den sædvanlige datalogiske intethed med d-scorer i massevis, som man både skal underordne sig og så alligevel ikke.

Lind er da heller ikke tilfreds med Qvortrups svar, så derfor spørger hun igen i et nyt indlæg få dage efter. Det svarer Qvortrup aldrig på, men Bondo Christensen kommenterer derimod på Linds tråd. Bondo er mildt sagt også utilfreds med Qvortrups svar til Lind. Her er Bondos rammende bemærkning:

”Forskere må og skal forholde sig til kvalificeret kritik

Qvortrup indleder sit svar med at skrive følgende: “Forskere og praktikere skal arbejde sammen – ikke sidde i hvert sit hjørne og slå hinanden i hovedet”. Det kan ikke bruges som begrundelse for at undlade at forholde sig til Anette Linds yderste relevante og veldokumenterede problematisering af Qvortrups konklusioner. Det styrker ikke tilliden til den pædagogiske forskning i Danmark.”

 

4. Konklusion

Jeg håber, at Bondo Christensen og mange andre vil fortsætter med at spørge og kommentere i samme åbenhjertige og vedholdende ånd. En dag kommer der nok svar; et svar der kan kritiseres på kryds og tværs, så et rigtigt og fælles svar kan komme til syne.

 

Referencer

Til spørgsmål 1:

Omtale af konferencen: http://www.folkeskolen.dk/568342/forskere-diskuterer-skolens-formaalsparagraf-paa-stor-konference

Reportage fra Claus Holms indlæg: http://www.folkeskolen.dk/568516/forsker-om-folkeskolens-formaal-laering-som-livsform

Mit eget referat fra konferencen: http://www.thomasaastruproemer.dk/referat-af-konferencen-folkeskolens-formaal-til-eftersyn-d-19-august-2015-paa-dpu.html)

 

Til spørgsmål 2:

(Min egen omtalee af konferencens førstedag, herunder Bondos tale: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10153588999404481&id=837549480&pnref=story

Video fra Bondos tale: http://www.dlf.org/om-dlf/kongres/kongres-2015/3-formandens-beretning (Bondos omtale af DPU og Holm fra omkring minut 5:00 efter en lang tilslutning til Løgstrup mm.))

 

Til spørgsmål 3:

(Anette Linds indlæg: ”Lars Qvotrup, jeg undrer mig: http://www.folkeskolen.dk/572590/kaere-lars-qvortrup-jeg-undrer-mig-

Lars Qvortrups svar til Anette Lind: http://www.folkeskolen.dk/572656/kaere-anette-lind-jeg-er-smigret

Anette Linds svar til Qvortrup: ”Kære Lars Qvortrup, jeg undres stadig”, hvor Bondos kommentar står: http://www.folkeskolen.dk/572687/kaere-lars-qvortrup-jeg-undres-fortsat-

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.