En af mine kolleger har gjort et lille fund. Han har fundet en KL-rapport fra 2005. Rapporten hedder ”Forskning, der kan bruges – nyorientering af den pædagogiske forskning”, og den er interessant, fordi man her finder en form for rå substans, hvoraf man kan aflæse grundstrukturen i den aktuelle videns- og uddannelsespolitiske situation. Her har vi den rene læringsrevolutionære filosofi uden sødmælk. Jeg troede faktisk, at man var lidt mere nuanceret i 2005, men det var man bestemt ikke.

Her er de centrale markeringer:

 

1. Det pædagogiske udgangspunkt

Rapporten har ingen forfatter, en uskik KL ikke siden har forladt. Der er blot et forord, som er underskrevet af hhv. den daværende KL-formand og foreningens direktør.

Rapportens referencer er meget smalle. KL’s horisont var allerede på det tidspunkt totalt lukket. Der er fem referencer til OECD og syv til Undervisningsministeriet. Derudover refereres til Det Økonomiske Råd, EVA, Mandag Morgen og Rambøll. Desuden henvises til to mindre artikler af Niels Egelund, som på det tidspunkt var en fremtrædende kanal for anti-pædagogikken, og som i dag er røget med på den systemteoretisk funderede Hattie-bølge. Endelig refereres der til en country-rapport af Jens Rasmussen og Carsten Elbro, hvori de understøtter KL’s synspunkt, dvs. at forskningen er for kvalitativ, for almen, for og for ukoordineret. Referencen til EVA vedrører den tredje evalueringsrapport af læreruddannelsen, som udkom i 2003. Jens Rasmussen var formand for den gruppe, der lavede rapporten, og Elbro var faktisk med i gruppen. Så Rasmussen var allerede policy-aktiv i starten af 00’, hvilket jeg faktisk ikke var klar over.

Rasmussen kom i de efterfølgende år til at spille en central rolle for 2. generation af anti-pædagogikken, som skolereformen er et direkte resultat af.

Den pædagogiske horisont angives i forordets første sætninger. Her står der, at børn skal have ”de bedste vilkår for faglig udvikling”. Det er jo fint nok, men faglighedens konstitution og horisont angives i det følgende markering, som ikke er så ”fin”:

”Det skyldes et skærpet internationalt konkurrencepres, som stiller stadig større krav til arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau og omstillingsevne”.

Og inde i rapporten kan man læse: ”I daginstitutionerne og i folkeskolen skabes det afgørende fundament for børn og unges muligheder for efterfølgende at deltage på arbejdsmarkedet”.

Så ”faglighed” knyttes alene til ”kvalifikation, omstillingsevne og arbejdsmarked”, mens hele formålssiden negligeres totalt, hvilket er en form for radikalisering af en rapport fra Økonomisk Råd, som KL refererer til.

Der knyttes også meget håndfast an til Pisa-placeringer: ”Folkeskolen kan og skal blive bedre, så danske elever kan hæve sig fra at opnå dårlige placeringer, end vi ønsker i de internationale målinger”.

Sådan! Det var det. Der er ikke mere. Vi skal have en omstillingsparat befolkning, der kan klare sig mod kineserne, og så skal vi score højt i PISA.

 

2. Den pædagogiske forskning

Den pædagogiske forskning kritiseres herefter for at være ”helt utilstrækkelig”. Den giver en alt for ”begrænset viden om effekten af forskellige indlæringsmetoder”, kan man læse.

I stedet skal man have – som Rasmussen/Elbro refereres for at sige – ”et evidensbaseret grundlag for dansk undervisning”.

KL ønsker et ”videnskabeligt sikkert grundlag, som undervisningen kan baseres på”. Heri kan også indgå ”kvalitativ forskning”, men denne skal i så fald rette sig mod ”læringsudbytte”. Dette er præcist formlen for ph.d.-rådets arbejde, som i parentes bemærket ledes af Jens Rasmussen selv.

Forskningen skal lægges kvantitativt og evidensbaseret an, og den skal bindes op på nationale mål. Vi skal med andre ord have et styrbart forskningssystem, der kan fremme ranglisteplaceringer og operative måltal. Pædagogikkens forskning skal i KL’s tjeneste.

 

3. Fra økonomisk konkurrence til læring

I rapporten knyttes de økonomiske referencer direkte til et fremstormende teknisk læringsbegreb, som allerede på dette tidspunkt helt har tabt sin faglige forbindelse. Det sker i følgende citat, som efter min mening både er rapportens og den aktuelle uddannelsespolitiks kerne:

”På alle fronter oplever det danske samfund et øget udviklingspres i forhold til at omstille til nye nationale og globale markedsvilkår – det gælder såvel offentlige og private virksomheder som den offentlige serviceproduktion. Det stiller krav om løbende produktionsoptimering, det er kun naturligt, at de samme krav må omfatte folkeskolens og daginstitutionens produkt – læring” (s.7).

Og det hele skal naturligvis ende i det populære managementlimbo: ”verdens bedste folkeskole og dagpasningstilbud”.

Markedsvilkår, produktionsoptimering, læring og verdensklasse! Så er vi klar til læringsrevolutionen. KL er klar, alle er klar.

 

4. Ned i klasserne

Med ovennævnte begrebsmæssige smalhals går rapporten en tur ned i klasserne. Man vil have en ”ny kurs for den pædagogiske forskning, hvilket betyder følgende (s.13-14):

• Forskningen skal være mere anvendelsesrettet, dvs. vi skal have evidensbasering af læringsudbytte.
• Man vil styrke den ”hårde evidensbaserede forskning på et kvantitativt metodegrundlag”.
• Lærere og pædagoger bliver ”bedre i stand til at opsøge og anvende forskningsresultater med hensyn til metodevalg”

Her har vi den ny teknificerede forståelse af pædagogisk professionalitet, som i dag via forskellige passager er havnet hos Nationalt Center for Skoleforskning, hvor man ligefrem kalder det for ”dømmekraft” uden at græde.

 

5. Diverse

a.

Den spirende læringsrevolution kobles op på en ekstremt simpel ”input-proces-output-model”. (s.15):

• Input er f.eks. ”antallet af undervisningstimer”.
• Proces er ”praksis i undervisningen”. Dvs. ”metode, organisering og ledelse”.
• Output er slet og ret ”effektmåling, resultat/målopfyldelse og pris/kvalitet”.

Kan det egentlig blive ringere?

b.

Der er også en figur, der kaldes ”forhold, der påvirker læring” (s.16). Her er ”læring” sat i centrum for alle mulige tilfældigt opremsede påvirkningsfaktorer. Det er starten på ”læringsledelse – all inclusive”, som senere blev den betegnelse, der i 2014 blev en forvirret kritisk tradition bidrag til læringsrevolutionens stormtropper.

c.

KL ønsker, med henvisning til en legendarisk OECD-rapport fra 2004, at forstærke brugen af tests. Evaluering forstås alene med test-begrebet.

 

Konklusion: Nu spørger læseren måske: Er der ikke andet? Er der ingen referencer eller overvejelser over forskning, pædagogik, formål eller indhold? Bare noget? NEJ!!! Her er bare KL – og intet substantielt har ændret sig siden.

 

Referencer:

KL (2005): ”Forskning, der kan bruges”: https://www.gaderummet.dk/kpc/teori-%20udefra/2005%20KL.%20Forskning%20der%20kan%20bruges.pdf

http://www.kl.dk/Menu—fallback/Forskning-der-kan-bruges–nyorientering-af-den-padagogiske-forskning-id45815/

EVA (2003) Evaluering af læreruddannelsen, 2003: https://www.eva.dk/projekter/2002/evaluering-af-laereruddannelsen/projektprodukter/laereruddannelsen

Jens Rasmussen og Carsten Elbro: Bidrag til Country Background Rapport (2003): http://www.xn--mlogmle-exan.dk/ce/paed_forsk_overs.pdf

Økonomisk Råd (efterår 2003), kapitel 2 om ”uddannelse”: https://www.dors.dk/files/media/rapporter/2003/e03/e03_kapitel_2.pdf

 

Andre analyser af KL’skrifter:

KL (2010): ”Nysyn på folkeskolen”: http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af-nysyn-pa-folkeskolen-kls-skolevision.html

KL (2013): ”En ny folkeskole”. http://www.thomasaastruproemer.dk/en-ny-folkeskole-kls-bidrag-til-afvikling-af-laereren-og-undervisning-som-paedagogisk-kategorier.html

KL (2013): “Omstilling til en ny skole”

KL (2015): ”Ny praksis i folkeskolen”: http://www.thomasaastruproemer.dk/kommunal-laering-om-ny-praksis-i-folkeskolen.html

 

Andet relevant materiale fra 00’erne:

Niels Egelunds rapport til Globaliseringsrådet om skolens formålsparagraf fra 2004: https://backend.folkeskolen.dk/~/Documents/193/41793.pdf