Ayn Rands velfærdsstat: Uduelige onde gangstere og skatteopkrævende utøj

På s.756-57 i SAXO-bankudgaven af Ayn Rands bog ”Og verden skælvede” holder en af de store helte, kobber-industrifyrsten  Fransicso d’Anconia, en lang tale, der udtrykker Rands hovedsynspunkt. Her kan man læse om d’Anconia og Rands syn på ”de andres system”, hvilket, vi fra Rands forelæsning få år senere ved, betegner alt fra Sovjetunionen og Nazi-tyskland til de europæiske velfærdsstater – kort sagt: Alt det, som Rand hævder, har rødder i den tyske filosof Immanuel Kants tænkning, hvilket vil sige en væsentlig del af den europæiske sociale tradition overhovedet.

Her er nogle de udtryk, som Rand lader Fransisco bruge om de andres, altså vores, “system”:

– gangster

– værdiløs stodder

– ondskab

– uduelighed

. skatteoprævende utøj

– verdens kloakrør

– ubarberede snyltere

– klam tåge

– kælderbeværtning

– giftig tåge

– tyk, svampet og tåbelig krøbling

– undermenneskets formål

Der er ingen tvivl eller forbehold, og mange af udtrykkene optræder hyppigt i resten af bogen. Det er sådan, jeg og vi er, hvis man tager udgangspunkt i Liberal Alliances filosofi. Det er det, en almindelig socialliberal politik er efter Rands opfattelse. Det er det, en velfærdsstat er. Det er det, en Rand-ideologiseret person kan se. Det er den nyliberale horisont i Danmark i disse år.

Debatredaktør på Børsen, Christopher Arzrouni, som mødtes med højskoleforstander Jørgen Carlsen i en diskussion i formiddags på radio 24-7, mener, at Rand minder om den store engelske liberalist, John Stuart Mill, men selvom Mill nok vil være kritiker af det ene og det andet, ligesom vi andre er, ville han ikke beskrive et moderne liberalt demokrati så systematisk groft. Arzrouni mener også, at Rands bog blot er en roman, men det er den ikke “blot”. Det er derimod en ideologisk holdning og en filosofisk dybdestruktur, som den danske nyliberaliske menighed er ude af stand til at reflektere selvstændigt over, og derfor skinner og stråler deres sætninger af den Rand’ske filosofi, og det har de gjort siden Anders Fogh Rasmussens beskrivelse af danskernes “slavenatur” i 1993, hvis ånd i 2007 blev reproduceret af den Rand-begejstrede LA-politiker Ole Birk Olsens Saxo-bank finansierede “Taberfabrikken”.

Mette Bock fra LA, som ellers er filosof og – paradoksalt nok – bestyrelsesmedlem for Testrup Højskole, hvor netop Jørgen Carlsen er forstander, mener vist, at det hele kan være hip som hap, men det kan det ikke, og ingen bør efter min opfattelse stemme på hendes parti, før hun og resten af partiet har givet en fyldestgørende begrundelse for, hvordan hun mener, at ovenstående eksempel på Rands filosofiske vokabular kan kombineres med grundtvigianismen, som hun og hendes bror, partileder Anders Samuelsen, ellers har sagt, at de vil bygge politik på i sidste nummer af det konservative idétidsskrift Critique.

Skriv en kommentar