Forslag til beskrivelse af faget pædagogik på Den Frie Læreruddannelse i Herning

Vi er en kreds af folk, der arbejder på at udvikle et nyt frit lærerseminarium i Herning med udgangspunkt i dannelse og pædagogik. I den forbindelse arbejder vi på en fagbeskrivelse af faget pædagogik, som – udover linjefagene – vil komme til at stå centralt i uddannelsen, ikke mindst i samspil med faget KLM og med praktikken.

Med dette fokus adskiller vi os fra den eksisterende læreruddannelse, som blev udviklet under direkte indflydelse fra det stærkt instrumentalistiske Globaliseringsråd i 2006 og fra skolereformen i 2013. Ja, i 2012 afskaffede man simpelthen pædagogikfaget i læreruddannelsen og pillede dertil ordet ”pædagogisk indsigt” ud af uddannelsens formål. I stedet etablerede man et moduliseret og opsplittet kompetenceområde, som man kaldte ”Lærerens grundfaglighed”, og som var bestemt ved lærings- og kompetencemål. Desuden forsøgte man at komme af med KLM, hvilket dog ikke blev realiseret, men kun pga. store faglige og offentlige protester.

Nedenfor kan man læse et af de forslag til fagbeskrivelse for pædagogikfaget, som vi pt arbejder med i Herningkredsen. I er meget velkomne til at kommentere og foreslå eventuelle forbedringer, både her på bloggen eller ved at skrive til mig.

Teksten er en form for faglig rytme, der skal udtrykke seminariets pædagogiske ånd; en ånd som er stærkt inspireret af 1954- og 1966-lovene, hvis horisont og indhold stadig eksisterede frem til 2012, samt af Grundlovens §76 og 79 og af en række bevægelser i nyere pædagogisk teori:

Der er ingen yderligere bestemmelser. Det er op til læreren, seminariet og dets elever at arbejde videre med nedenstående rytmer og områder, som IKKE er lærings- og kompetencemål, men snarere områder for frie sammenhænge mellem formål, indhold og praksis.

 

Formål og indhold for faget pædagogik:

Formål:

Formålet med faget pædagogik er at sætte skolens liv og udvikling i sammenhæng med dens historiske, filosofiske, videnskabelige og praktiske grundlag og at give den studerende den faglige og pædagogiske indsigt, der er nødvendig for at undervise børn og unge i et demokratisk samfund. I sammenhæng hermed får den studerende mulighed for at undersøge sin egen holdning, for at arbejde med sine pædagogiske erfaringer og for at udvikle evnen til at diskutere og virke pædagogisk i skolen og i samfundets folkelige og demokratiske liv.

Faget skal ses i sammenhæng med faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab og med uddannelsens praktikforløb.

 

Indhold:               

Pædagogik som lov. Her studeres skolelovgivningens indhold, historie, sammenhæng og betydning. Skolelovgivning henviser især til love om frie skoler, folkeskolen, læreruddannelse, grundloven men også til beslægtede love om f.eks. dagtilbud, folkeoplysning og om menneskerettigheder.

Pædagogik som filosofi. Her studeres nogle af den pædagogiske idehistories mange udtryk og bevægelser. Heri indgår både oplysningsfilosofiske, reformpædagogiske, grundtvigske og andre dannelsesteoretiske emner, og man undersøger både pædagogikkens nationale og verdensborgerlige sammenhænge.

Pædagogik som videnskab. Her studeres pædagogikkens empiriske videnskaber, f.eks. dens sociologiske, antropologiske og psykologiske aspekter. Studiernes sættes i relation til både gamle og aktuelle samfundsspørgsmål. Man lærer i den forbindelse at analysere og forholde sig til konkrete pædagogiske emner som f.eks. børns udvikling, forældresamarbejde, lokal kulturudvikling, mobning og pædagogisk autoritet.

Pædagogik som kunst. Her studeres udvalgte kunstværker – musik, litteratur, malerier etc. – og disses betydning for forståelse af pædagogisk praksis som selvstændig kunst og håndværk.

Pædagogik som undervisning. Her læses teorier om didaktik, projektarbejde og undervisningslære, og man diskuterer forholdet mellem undervisningens formål, mål, metode, indhold, evaluering og børns udviklingsmuligheder. Man studerer herunder også forskellige pædagogiske metoder i kritiske og kreative analyser.

Pædagogik som praksis, erfaring og eksistens. Her studeres pædagogikkens og den studerendes praktiske erfaringsbaserede liv i sammenhæng med kulturtraditionens lag. Den studerende undersøger sit eget ståsted som lærer mellem fortid og fremtid med et selvstændigt, æstetisk og personligt pædagogisk udtryk og med rod i egne og andres erfaringer. I denne proces inddrages erfaringer fra den studerendes praktik og livssammenhæng samt fra andre lærere, pædagoger og medborgere.

Pædagogik som eksperiment og kreativitet. Her eksperimenteres f.eks. med ideer til skoleformer, til nye eller genfortolkede gamle pædagogiske udtryk, til skolens materialer og til forholdet mellem materielle, kropslige og teknologiske aspekter af skolens historie og fremtidige muligheder.

 

Undervisningens organisation:

Fagets lærer udarbejder en semester- og undervisningsplan, som drøftes sammen med de studerende. Der er fysisk deltagelsespligt i faget, og obligatoriske opgaver aftales med underviser ud fra de faglige forløbs naturlige sammenhæng. Undervisningens form og indhold diskuteres og udvikles løbende i samarbejde mellem lærer og studerende og deres faglige og folkelige omgivelser.

 

Eksamen:

Indstilling til eksamen sker på baggrund af deltagelse i undervisningen og af tilfredsstillende besvarelse af obligatoriske og frie opgaver. Eksamen er både skriftlig og mundtlig og kan både være individuel og i grupper. Der gives en samlet karakter med ekstern censur.

 

Links:

Link til omtale af det nye seminarium: https://www.frilaereruddannelse.com/

Link til fagbeskrivelse af ”Lærerens grundfaglighed” på den ordinære læreruddannelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1068

Link til fagbeskrivelsen for Pædagogik, Psykologi og Didaktik på Den Frie Lærerskole i Ollerup, som pt er landets eneste frie godkendte læreruddannelse: https://laererskolen.dk/laereruddannelse/undervisningsplan-og-fag/faellesfag/paedagogik-psykologi-og-didaktik/

En folkesocialistisk deroute: Anmeldelse af Holger K. Nielsen: ”Det var det værd – politisk tilbageblik”

Jeg har tidligere skrevet kort om SF’s nyere historie og dennes betydning for 00’ernes og 10’ernes pædagogiske krise. Derfor laver jeg her en form for pædagogisk læsning af Holger K’s aktuelle politiske erindringer “Det var det værd – politisk tilbageblik”, som er udkommet på forlaget Momenta i år. Der står egentlig næsten ikke noget om pædagogik i bogen, men på en måde er handler det alligevel om pædagogik det hele. Det er i al fald min hypotese. Det handler om pædagogisk eksistens, om det historisk-poetiske, om påmindelse og tilsynekomst.

 

A: De frie skoler (kapitel 2 og 3)

Holger er opdraget i et grundtvigsk efterskolehjem i den vestjyske by, Bramming, i 1950-60’erne. Her spillede det nationale en stor og selvfølgelig, men også lidt stille og forudsat rolle. Og faren, som var efterskoleforstanderen himself, var stærkt imod, at der kom prøver ind i denne skoleform. Hele dette setup har tydeligvis påvirket Holger dybt.

Herfra gik turen til Ribe Katedralskole fra 1966-69, som bestemt ikke var noget for den grundtvigsk opdragede Holger. Han har kun sans for de dårlige sider af gymnasieundervisningen, der udelukkende fremstilles negativt.

Herefter kom han på Snoghøj Højskole, hvor han stiftede et begejstret bekendtskab med den let sekulariserede grundtvigianisme og højskolekultur, som for alvor havde udviklet sig i 1960’erne, og som i de efterfølgende årtier satte sig spor i de folkelige og internationalt interesserede bevægelser på venstrefløjen. SF blev i høj grad en del af hele denne proces. For Holger udgjorde Snoghøj en mere naturlig modernisering af efterskoleopdragelsen end katedralskolen, der som sagt var sort skole i Holgers verden.

Fra denne sammenhæng flyder en kort omtale af Holgers tidlige år i SF og hans stærke engagement i EU-modstanden i 1972, hvor han faktisk – i overensstemmelse med sin opdragelse – mere knytter an til en mild national modstand, dvs. dansk selvstændighed, end til den kommunistiske del af modstanden, som han kritiserer, og som faktisk dominerede dele af ”Folkebevægelsen mod EF” på den tid. Holger var bestemt ikke DKP’er. Han udsprang af højskolesocialismen.

 

B: Børnebanden (kapitel 1)

Bogen åbner med en stærk kritik af den såkaldte børnebande i SF, der i løbet af slut-2000’erne kom i tæt kontakt med corydonismens og konkurrencestatens Socialdemokrati, som dermed kom til at definere SF som sådan.  Efter Thorning-regeringens fald skiftede børnebanditterne til især Socialdemokratiet. Børnebanden stod med andre ord for et totalopgør med SF’s folkelige tradition, som Holger K selv var rundet af. Om Holger selv er opmærksom på denne sammenhæng, kan man dog ikke læse ude af de første kapitler, hvor kritikken af børnebanden især hægtes op på DONG-sagen. Og min pointe er, at han også senere i bogen udfolder et alt for overfladisk syn på denne modsætning, at han ikke forstår den.

Børnebandens hovedpersoner bestod blandt andet af følgende personer, hvoraf de fleste i dag er blevet rene apperatjikker, helt uden sans for den opdragelsessammenhæng som ligger i Holgers sociale DNA:

Thor Möger Pedersen (chefstrateg, i dag ansat i det socialdemokratiske partiapparat)

Astrid Krag (i dag: socialminister)

Jesper Petersen (i dag: forskningsminister)

Nanna Westerby (dannede par med Möger og var medskribent på Antorinis Ny Nordisk Skole. Antorini havde selv taget turen fra SF til Socialdemokratiet ca. 10 år før. Jeg ved ikke, hvad Westerby laver i dag)

Tesfaye (i dag: integrationsminister)

I dag har SF tabt al kontakt til hele den tradition, som Holger kom fra, og som han i 1970’erne og 80’erne var med til at træde ind i på vegne af en ny generation. Denne sammenhæng blev slet og ret smadret i løbet af 00’erne. Han registrerer det som en form for ubehag, men uden egentlig analyse, så det skøjter på overfladen.

 

C. EU

Undervejs i bogen får vi en ret udførlig redegørelse for de EU-politiske processer. Jeg har en lille hypotese i den forbindelse, som hænger sammen med Holgers tre skoler. Først to elementer i hele baggrunden:

For det første forlader Holger den folkelige SF-modstand med sin tilslutning til Amsterdam-traktaten i 1998. Her forlader han på en måde sin dannelse på Snoghøj Højskole og på sin vis også den folkelige baggrund for hans barndom på efterskolen i Bramming. Han lader de folkelige og EU-kritiske dele af SF stå tilbage på folkedybets bagperron. Det var noget af det samme, som otte år tidligere havde fået Antorini til at forlade SF. Kort sagt: Grundtvig var skyld i EU-modstanden. Det er nogle bestemte versioner og konsekvenser af murens fald, der dirigerer baggrundsorkestret.

For det andet kan Holger så alligevel ikke lide EU, når det bliver for højstemt, hvilket han mener var tilfældet i forbindelse med den såkaldte forfatningstraktat, der netop ikke blev vedtaget som en del af Nice-traktaten i 2003. I stedet for ”storladne manifester” gik han ind for det mere praktisk-økonomiske samarbejde, som blev resultatet af at afvise forfatningsdelen. Han ønsker et EU som et ”forhandlingsrum” (s. 168).

Og nu kommer vi i to lag tilbage til Holgers eksistens:

For det første svarer denne lidt simple kritik af det højstemte til hans ubehag ved gymnasiet, der jo er en skoleform, som netop hviler på europæisk oplysning. Og den grundtvigske baggrund – dvs. Bramming og Snoghøj – har han jo forladt i 1998. På en måde forlader han dermed værdierne og opdragelsen som sådan.

For det andet: Det konkrete resultat af Holgers ”forhandlingsrum”, nu altså uden værdier, blev i EU den såkaldte ”open method of coordination”, der indenfor f.eks. uddannelsespolitikken omsatte de europæiske idealer til et sindrigt bureaukratisk forhandlingssystem, der langsomt men sikkert forgreb sig på både pædagogikken og på subsidiaritetsprincippet, vel at mærke under en ny videnøkonomis semantiske herredømme. Efterskolens nære og beskedne nationale liv, nu omfortolket som et værdifrit forhandlingsrum, ender dermed som en ”åben koordinationsmetode” under økonomiens herretegn.

Så Holgers sunde efterskolepragmatisme omdannes dermed til en bureaukratisk og økonomisk defineret pragmatisme.

Dermed bliver Holger også en passage for folkesocialismens tab af ”folket”, som han jo ellers ubevidst elsker via sin dannelse i den frie skolesektor og via SF’s ”folke”-socialisme. Det er dette grundlagstab, som bliver udgangspunktet for den næste partiledelse, åndsfællen Villy Søvndal, som Holger godt kan lide, og Søvndals børnebande, som Holger som sagt ikke kan lide, men som i min optik på en måde er en forlængelse af ham selv.

I stedet parkerer Holger resterne af sin ventstre-grundtvigske baggrund i indvandrerpolitikken, som får en del plads. Imens kan den globaliserede økonomi med dens statistikker og “forhandlingsrum” bemægtige sig samfundsfilosofien og almenpædagogikken som sådan.

Sådan kan det gå, når man ikke kan lide gymnasiet og glemmer højskolen. Men mon Holger havde haft nogen som helst energi uden Bramming, Ribe og Snoghøj?

 

D. De sidste år

Denne filosofisk-psykologiske diagnose præger også Holgers sidste år. Han virker helt fjern i forhold til SF’s tilnærmelse til det nye konkurrencestats-socialdemokrati fra 2005 og fremefter. Derfor bliver hans ministertid fra 2012 også præget af, hvad der i bogen fremstår som en lang række lidt forvirrede fejlvurderinger samt en form for flegmatisk pragmatisme helt uden analytisk dybde.

I en nærlæsning viser det sig, at både skattepolitikken, som Holger bliver minister for, men også skolereformen, som Holger synes godt om, og Dong-salget, som han forsvarer halvhjertet, er kraftigt influeret af Bjarne Corydons ideologi. Men Holger kan godt lide Bjarne, fremgår det, mens konkurrencestaten drysser og river og flår i Holger selv og hans parti.

Holger tror, at problemerne handler om ”en dysfunktionel regering”. Men det gør de ikke. Problemerne handler snarere om en ny politisk ideologi, konkurrencestatens ideologi, som gør radikalt op med erfaringerne fra både Ribe og Snoghøj og Bramming, og som vil omsætte samfundets sociale og pædagogiske liv til centralistisk læringsstatistik. Og denne ideologi er 100% imod SF’s oprindelige ånd.

Faktisk ender Holger med at give mig ret i det. I kapitlet ”hvad lærte vi?” fortæller han, at ”den neoliberale økonomiske politik, som Helle Thorning og Margrethe Vestager adopterede, lå langt fra SF’s grundlag” (s. 348). Men han er ikke opmærksom på, at SF i løbet af 00’erne selv har tilsluttet sig dette grundlag, og at f.eks. skolereformen fra 2013 i høj grad er en del af denne politik. Så igen savnes den dybde, som Holger ikke kan trække på, fordi han har forladt de grundtvigske sammenhænge og de europæiske idealer.

Holger skriver i et af hans utallige fortrydelser, at ”vi burde have forladt regeringen tidligere”. Men hvis man er grundlæggende imod ideologien, så burde man jo slet ikke været trådt ind i regeringen? Og hvorfor havde SF understøttet ideologien op gennem 00’erne og endda med tilslutning til skolereformen, som Holger selv erklærer, at han synes godt om?

Det er også lidt underligt, at Holger ikke nævner f.eks. Mikael Buschs kritiske biografi om Corydon. Men der er generelt ikke så mange henvisninger til andre behandlinger af bogens emner.

Til sidst går det hele lidt op i ministerbiler, småforlig og anekdoter. Der er ingen analyser eller undersøgelser af tidens mere principielle temaer eller spørgsmål.

Til sidst, i 2015, mister Holger ”gejsten”, skriver han, og der er et fint billede, hvor han spiller fodbold.

 

E. Karikatur-krisen

Det meget mærkeligt, at karikaturkrisen i 2006 slet ikke omtales? Især fordi udenrigspolitiske emner generelt fylder meget i bogen, og eftersom SF – efter min mening – spillede en meget uheldig rolle ved netop ikke at forsvare tegningerne med rank ryg og oprejst pande. Men måske har jeg overset noget?

 

F. Demokratiets kollaps: Corona, klima og nødvendighedens politik

Til sidst lægger Holger op til, at man suspenderer demokrati og frihedsrettigheder for at redde klimaet. Coronaen var en form for øvelse i det, fremgår det. Den slags er ”nødvendigt”, skriver han (s. 359).

Holger har virkelig lært noget af Corydon om ”nødvendighedens politik”, dvs. om opgøret med Holgers egne skoler.

 

Links:

Tidligere bemærkninger til SF’s historie: http://www.thomasaastruproemer.dk/noter-til-sfs-historie.html

Kort omtale af børnebanden: https://www.berlingske.dk/politik/naesten-hele-boernebanden-er-fortid-i-sf

Link til omtale af Mikael Buschs bog om Corydon: http://www.thomasaastruproemer.dk/anmeldelse-af-bjarne-corydon-og-noedvendighedens-politik.html

 

Alment farlige tanker 3, d. 14. september – 3. oktober 2021

1. d. 14. september: Biostatens nye eksperiment

Mens vi nyder lidt liv i Nedlukningens venteværelse, kan vi iagttage en række biopolitiske eksperimenter i vores forskudte virkelighed. Jeg har tidligere omtalt en del af disse, men nu ankommer et nyt eksperiment, som jeg har noteret mig:

Både sundhedsministeren og en ekspert fra Nordea, Andreas Steno, varsler nu kommende nedlukninger. Det sker fordi, vi kan forvente det, som Heunicke kalder for en ”perfekt storm”.

Stormen består af helt gammeldags infektionssygdomme som influenza og noget børnevirus, som dermed kommer til at udgøre endnu et statistisk lag i biostatens system. Disse helt banale sygdomme har fået ekstra styrke PÅ GRUND AF nedlukningerne, som angiveligt har ødelagt forholdet mellem samfund og natur og dermed forstyrret den almindelige immunitets-udvikling. Dertil kommer lidt ekstra coronasmittestatistik i løbet af efteråret. Og her ved vi, hvor lidt statistisk udsving der skal til i et eller andet lag, før nedlukningerne fejer henover landet. Jens Lundgren står vanen tro for en bekræftende ekspertudtalelse uden det mindste tegn på sundhedsmæssig og social proportionalitet.

Denne selvskabte ”storm” angives at føre til en tilstand, hvis ord svarer helt til kriterierne for en ”samfundskritisk sygdom”, som jo overopheder nedlukningen.

Det er denne sammenhæng, som Heunicke kalder for ”den perfekte storm”, og som er skabt af nedlukningerne selv.

Så nedlukningerne både skaber og omslutter nu de gammeldags sygdomme i sit spind. Det er det aktuelle biopolitiske eksperiment.

Helt almindelige sygdomme gøres dermed til en integreret og forstærkende del af den biopolitiske logik og diskurs.

Links:

Heunicke i Politiken: https://politiken.dk/…/Sundhedsminister-Vi-kan-blive…

Inblik.dk’s omtale af sagen: https://indblik.dk/heunicke-frygter-at-danskerne-snart…/

Andreas Steno i Ekstrabladet: https://ekstrabladet.dk/…/chefstrateg-forventer…/8853218

 

2. d. 15. september: Ekspertgruppens rapport

Jeg har kigget lidt ekspertgruppens nye rapport og har følgende foreløbige kommentar:

Regeringens dybt radikaliserede ekspertgruppe har afgivet rapport om coronaen. Det er et digert værk på 134 sider med en række tilhørende dokumentationsnotater og baggrundspapirer.

I rapporten fastholdes nedlukningens logik 100% og endda over flere år. Nedlukningen kaldes nu en ”beredskabsstrategi”, som hele tiden kan skaleres op og ned efter de statistiske lags udsving. Der er de mest fantastiske procesmodeller og farveskalaer. Det er biostyring på højeste niveau. Der er 0,00% kritisk diskussion.

For at gennemføre en sådan “beredskabsstrategi”, som altså bygger på biostatens opgør med demokratiets grundforudsætninger, kræves en omfattende viden om “smittens” udvikling og statistiske lagdelinger. En sådan vide indhøstes ved en systematisk og ”omfattende” brug af spildevandsanalyser helt nede på de mest lokale niveauer. Her kan man virkelig finde lækre tal om alt muligt, som biostaten kan bruge til at stramme sit statistiske greb på en lang række områder.

Selv ved mindre fluktationer i de statistiske lag genindføres coronapas, testsystemer og ”kontaktreducerende tiltag”, som det poetisk hedder.

Og værst af alt: ”frihed” er nu ikke mere et grundvilkår, men et element blandt andre, som skal ”balanceres”. Denne særlige biopolitiske konstruktion af frihed så vi faktisk allerede i vinters. Sådan ser det ud, når ”frihed” genindføres under frihedsopgørets semantiske herredømme.

Dertil kommer en omfattende overvågning af andre landes smittesituationer med ledsagende EU-overvågning, grænselukninger osv.. Det må vi studere nærmere de kommende dage.

Rapporten ser ud til at være et biopolitisk mesterværk. Det er biostatens magtdemonstration. Ånden fra d. 11. marts 2020 er aktiv som aldrig før. Alle som troede, at krisen var slut, ved nu, at det ikke er tilfældet. Tværtimod. Nedlukningens filosofi er snarere bekræftet og forstærket.

Links:

Ekspertgruppens rapport fra i dag: https://fm.dk/…/25157/hverdag-med-oeget-beredskab_web.pdf

Hele rapport-komplekset og omtale af ekspertgruppen mm..: https://coronasmitte.dk/…/rapport-fra-ekspertgruppen

Rapport fra dagens pressemøde, hvor rapporten blev lanceret: https://nyheder.tv2.dk/2021-09-15-pressemoede-om…

Lundgreen og Randrup om situationen: https://nyheder.tv2.dk/…/2021-09-15-smitten-falder…&

Politikens dækning: https://politiken.dk/…/%C2%BBSituationen-kan-udvikle…

 

3. d. 15. september: Jens Lundgren vil lave Nedlukninger ved influenza

Professor Jens Lundgren er med i den ekspertgruppe, som i dag har forlænget Nedlukningens ideologi med tre år. Først fik vi at vide, at Nedlukningen ville vare 14 dage. Nu annonceres den i helt op til fem år. Det svarer til uendelighed.

I dagens avis fortæller Lundgren, at man desuden bør lave nedlukninger – dvs. mundbind, forsamlingsforbud, kontaktreduktion osv. – ved helt almindelig influenza. Det er biototalitarisme på den store klinge.

Manden er farlig for sine omgivelser efter min mening. Slet og ret. Han må forlade denne ekspertgruppe med det samme. Og hvis han ikke selv gør det, så må de andre gøre det.

Formanden for etisk råd, Anne-Marie Gerdes, er da også kritisk. Hun siger at “døden er et vilkår”, hvilket er et meget kontroversielt synspunkt i disse tider.

Selv sundhedsministeren maner til besindighed, hvilket siger ikke så lidt. Men det er slet ikke nok. Heunicke må udelukke Lungren fra al videre deltagelse i ekspertgruppen og sikre sig, i fuld offentlighed, at gruppens øvrige medlemmer ikke deler Lundgrens farlige synspunkter.

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8380748/De-skrappe-coronamidler-b%C3%B8r-ogs%C3%A5-bruges-mod-h%C3%A5rd-influenza

 

4. d. 16. september: Jens Lundgrens biopolitiske eksperimenter

Politikens interview med den indflydelsesrige professor, Jens Lundgren, indeholder fire biopolitiske og diskursive eksperimenter, som forstærker nedlukningens logik her i venetiden. I det følgende vil jeg fremlægge dem en ad gangen.

A. Nedlukningen udvides til andre sygdomme.

Lundgren siger, at vi ikke alene skal fokusere på corona. Når man siger sådan, så plejer det at betyde, at corona har spillet en alt for stor rolle, og at man har mistet fokus på andre sygdomme. Men hos Lundgren bliver logikken vendt på hovedet. Han mener, at man snarere bør indrullere andre sygdomme i ind coronaens egen logik.

Det vil sige, at man skal behandle almindelige sygdomme som f.eks. influenza efter nedlukningens logik. På den måde coronaficeres almindelige sygdomme, og vi får i princippet Nedlukninger overalt.

Konkret betyder det må man forstå, at corona-statistikken skal suppleres med og indeholde tal for de andre sygdomme, f.eks. i forhold til indlagte.

På den måde får vi hurtigere talt et pres op på sundhedsvæsenet. I princippet vil man kunne lave nedlukninger alene pga. banale sygdomme.

Og Lundgren forventer skam en ”stor sygdomsbyrde” fra december til marts, som vil afstedkomme nedlukningsinitiativer. Vi kommer i ”gult” siger han med henvisning til ekspertgruppens nye klassifikationssystem, og det sker ”på grund af især influenza, men også RS og covid-19 i kombinationer”.

Men hvis det er rigtigt forstået, så angår ekspertgruppens klassifikationssystem ikke mere kun corona, men også helt almindelige sygdomme, som dermed indrulleres i nedlukningens logik. Jeg skal lige tjekke ekspertgruppens rapport for, om Lundgren virkelig har forstået sin egen rapport rigtigt.

I Politikens dækning er ekspertgruppens farvesystem kun knyttet til corona, hvilket jo ikke er det, som Lundgren siger.

På den måde kommer man hurtigt på de sølle 800 indlæggelser, som afstedkommer nedlukninger i et ”rødt scenarie”. Man er i Lundgrens logik moralsk bundet af tallene for nedlukningen i december 2020.

Men ekspertgruppen er under alle omstændigheder stærkt optaget af at tænke RS-virus og influenza ind i coronalogikken, frem for det modsatte, altså at afvikle coronalogikken. Det fremgår af rapporten. Man vil udvide coronaen.

B. Den nye og omvendte pligt

Lundgren siger, at det er ”stort set de samme borgere”, der ”risikerer alvorlige covid-19- og influenzaforløb”, og det er jo rigtigt, nemlig gamle og syge mennesker.

Men i stedet for at bruge dette faktum til at kritisere coronahåndteringen for at være for ekstrem, så sker det modsatte.

Lundgren mener, at man med nedlukningen har forpligtet sig på også at lave nedlukninger ved influenzaer, hvis det kan redde to år for en bedstemor, som han siger. Han siger følgende, hvor logikken arbejder med hård nødvendighed:

”Kan vi så tillade os, at 100 eller 1000 dør af influenza, som det skete i årene, før coronavirus kom til landet? Og hvis ja, hvorfor så denne forskel? Vi kan jo gøre alt det samme for at forhindre død af influenza, som vi kan for at forhindre død af covid-19. Tiltagene og værktøjerne og tilgangen er identisk. Det synes jeg vi skal. For det vil ikke give mening, hvis man til vinter gerne må dø af influenza, men ikke af covid-19”.

Det er en biopolitisk logik, der vil noget.

Men Lundgren følger faktisk blot Nedlukningens egen logik. Når det var en pligt at Nedlukke for den ene sygdom, så bliver det også en pligt at Nedlukke for den andet. Nedlukningen har opslugt Lundgren, så han ikke mere er læge, men biopolitisk teknokrat.

C. Nedlukninger er blot en færdselsregel

Lundgren fortæller, at Nedlukningssystemer svarer til ”farthastigheder” og rygeforbud på restauranter. Her hører alt op. Lundgren tror at han er ved at lave en færdselsregel.

D. Frihed bliver til “frihedsgrader”

Lundgren vil ikke gøre som Australiens zero-covid, siger han. Det er derfor, at han og ekspertgruppen i stedet vil lave et biopolitisk ”beredskab”, som kan aktiveres ved små udsving i smitte. Men filosofien er 100% det samme som i Australien. Det er blot den konkrete metode, der varierer lidt. Det er mikrodiversitet under samme regel.

Derfor siger Lundgren også, at det, han nedladende kalder ”frihedsgrader”, ikke vil vare ved. ”Slet ikke” siger han endda. Derfor vil han have ”nøje overvågning, skalerbare beredskabsplaner og en entydig og klar kommunikation”. Og vi taler her om ”mange mange år”, som Lundgren udtrykker det, og vi vil skam havne i både gule og røde scenarier.

Friheden er til låns og ikke en forudsætning. Det er australsk.

Det vil ødelægge den demokratiske stat. Det er der ingen tvivl om.

Lundgren kan selv være en ”frihedsgrad”, ja han kan.

E. To politiske reaktioner

I Politikens papiravis er der to politiske reaktioner på ekspertgruppens ekstremisme. SF’s Kirsten Normann Andersen bakker begejstret op. Hun fortæller, at ”coronaen er ikke overstået”. Det parti er intet værd. Venstres Martin Geertsen, som indimellem fører sig frem med bål og brand, synes tilsyneladende heller ikke, at der er problemer med ekspertgruppens rapport. Han siger, at politikerne skal ”skrue ned for tonelejet”. Men ok, både Martin og Kirsten har jo også stemt for Nedlukningen.

I www-versionen er der lidt flere nuancer og udtalelser. Geertsen har skruet lidt op for kritikken, synes jeg, men det hele er lidt småt-i-småt, for alle er jo bundet af deres beslutning d. 11. marts 2020.

Links:

Interview med Lungren: https://politiken.dk/…/Professor-g%C3%A5r-i-rette-med…

Politiske reaktioner: https://politiken.dk/…/%C2%BBVi-skal-ikke-tale…

 

5. d. 17. september: Coronarelateret pres på børne- og ungepsykiatrien

Der er lige nu et voldsomt pres på de psykiatriske afdelinger, især for børne- og ungerelaterede sygdomme. Årsagen er formodentlig corona-relateret, fordi nedlukningerne har rystet og destabiliseret børns hverdagsliv.

Og når Nedlukningen mærkes i psykiatrien med så voldsom kraft, så mærkes den også i den almene psykologi, både som små hårde forskydninger i skolernes og familiernes dagligdag og i en hel ny generations livsfjedre og almene trivsel.

Læge Nina Staal siger, at afdelingerne i Region Hovedstaden er ”blæst bagover” og har følgende interessante refleksion relateret til diagnosen spiseforstyrrelser, som især er eksploderet i antal:

”tesen er, siger hun, at de unge med denne diagnose endnu mere end andre diagnoser har brug for struktur i deres dagligdag. Den har de ikke haft under covid-19, hvor skolegang og fritidsaktiviteter har været lukket mere eller mindre konstant ned. Og måske har der i tillæg været pres på familien af forskellige grunde og grund til ekstra bekymringer. Derved har de unge manglet alle de holdepunkter, som normalt er med til at holde spiseforstyrrelsen i skak, forklarer Nina Staal.”

Og nu vil Ekspertgruppen altså gøre denne biopolitiske tilstand permanent, som en altid usikker og truende statistisk horisont, der kan pumpe inde i hjerne og kroppe og klasseværelser og inde i de hårde ord, og som kan materialiserer sig i pludselige altomfattende stød og angreb på forholdet mellem menneske og natur.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5229-antal-henvisninger-til-psykiatrien-slar-alle-rekorder.html

 

6. d. 17. september: Hadet til barndommen i Amerika

I USA går man nu direkte til angreb mod barndommen. I Los Angeles’ skoler tvangsvaccineres børnene, og der er skam krav om tests alligevel.

Derudover er der krav om mundbind både inde og ude.

Dertil kommer alle de afledte praksisser.

Hvilket ondt pædagogisk og socialt liv.

Det hele understøttes af Bidens og Faucis biopolitiske opgør med landets frihedstradition. Den værste konstellation i landets historie.

Engang var Los Angeles centrum for sociale og frie eksperimenter og for fri kærlighed. I dag eksperimenterer byen med, hvordan man kan isolere mennesker fra hinanden.

Hvilket dybt fald for Kina…. Åh nej jeg mener…. hvad er det nu det hedder….? Nå pyt!

https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-09-10-los-angeles-til-elever-bliv-vaccineret-eller-bliv-hjemme

 

7. d. 18. september: DR i demokratisk kollaps

DR kører aktuelt en serie, der hedder ”konspirationsfolket har ordet”, som bl.a. handler om corona.

Signe Molde, som er vært, kalder nedladende sine deltagere for ”konspirationsfolk”. Det er virkeligt utiltalende.

Desuden er det virkelig groft at reducere det hele til ”konspiration” i denne sammenhæng, selvom alle mulige og umulige påstande jo fyger rundt. Det meste af det, der fremføres af udsendelsens fire deltagere, som er helt almindelige borgere uden videnskabelig baggrund, er regulære kritiske betragtninger, der er indlejret i en fælles diskussion, som man så kan tage stilling til. Hvis det hele bare er ”konspirationsteori”, så kollapser demokratiet og samfundets debatkultur pladask.

På en måde bekræfter udsendelsens indhold og form ufrivilligt deltagernes kritiske pointer.

Bagefter har DR Detektor lavet et stort anlagt såkaldte ”faktatjek” med syv kritikpunkter, som I kan læse i linket, og som også gennemgås i den sidste udsendelse. Mange af de emner, som deltagerne berører, har jeg ikke forstand på, men jeg har sammenfattet mine kommentarer til DRs ”faktatjek” i følgende otte kommentarer til Detektor:

  1. Er det korrekt forstået af jeres faktatjek, at Bill Gates finansierer hele 17% af WHO’s budget? Hvis det kan bekræftes, så er der jo tale om et helt enormt beløb, som må give ham og hans udtalelser en enorm magt i organisationen. Det siger sig selv. Det kalder på flere undersøgelser snarere end på “faktatjek”.
  2. Af jeres fremstilling ser det ud til, at WHO lavede om på definition af flokimmunitet to gange? Men i så fald har deltagerne i udsendelsen vel en pointe, når de siger, at der var en ændring den første gang?
  3. Er der ikke en del læger rundt omkring, som mener, at flokimmunitet især bør knyttes til naturlig smitte? I så fald har Claus Hancke jo også lidt ret, selvom hans konkrete formulering, som I anholder, måske var for bombastisk?
  4. De 125 mio. dollars, som Gates har givet til covid-forskningen, kan vel ikke ses uafhængig af hans engagement i WHO? Så deltagerne har en pointe her, synes jeg, selvom det muligvis er rigtigt, at de har lavet en teknisk fejl.
  5. Ang. Bill Gates’ “pres” på WHO: Det lader til, at det er korrekt, at Gates finansierer en pænt stor del af WHO. Så når han siger noget offentligt om WHO-relaterede emner, så er det altså ikke helt ukorrekt at sige, at han “lægger pres på WHO”, selvom udsagnet ikke er konkret adresseret? Hvis det er en fejl, så får I travlt med at faktatjekke hele journaliststanden.
  6. Tror I seriøst ikke, at der ikke er korruption og magtinteresser i WHO? Jamen, er I ikke journalister?
  7. Sagde “konspirationsteoretikerne” også noget korrekt? Hvorfor tjekker ikke det i så fald. Det er som om, I kun leder efter, og nærmest producerer fejl, og ikke efter fakta, som der jo var masser af.
  8. Pas på med at forveksle “konspiration” og “kritik”. De ting, I fremhæver som fejl, er ikke knyttet til – eller i al fald ikke kun – til “konspiration”, men til almindelig kritisk samtale, hvor “konspirationer” sandelig også har deres legitime plads. Og bemærk: Det er altid de andre, der “konspirerer” og “misinformerer”. Den slags begrebsaktioner er farlige for samfundets demokrati og debatkultur.

Links:

Link til udsendelsesrækken: https://www.dr.dk/drtv/serie/271032

Link til DR Detektors behandlinghttps://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-flere-faktuelle-fejl-i-indslag-fra-konspirationsfolk-i-dr2-eksperiment?

 

8. d. 19. september: Bogudgivelse

Min nye bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”, kan nu købes på forlaget U Press’ hjemmeside. Den koster 275kr.

Så der er godt humør i sommerhuset her på Norddjurs .

I morgen aften interviewer CEPOS’ direktør Martin Ågerup mig om bogen til sin podcast.

Onsdag eftermiddag er der bogudgivelses-arrangement i København. Man kan stadig tilmelde sig (se link).

Indimellem har jeg to forelæsninger, mandag og tirsdag, om min anden bog, der handler om skolens formål. Den kan dog først købes efter jul.

Det er lidt travlt, men begge bøger handler jo på en måde om det samme.

Links:

Link til bog: https://upress.dk/?post_type=product&p=1919

Link til arrangement ifm udgivelsen: https://cepos.dk/events/

 

9. d. 21. september: Lidt biostatistik

Antal af døde i uge 28-36 i følgende tre år:

2021: 9529

2020: 8793

2019: 8716

Det vil sige, at der i år er ca. 8% flere døde i denne periode end i coronaåret 2020, hvor der altså døde omtrent det samme som i 2019. Men det kan jo ikke være corona, folk dør af i år, heller ikke selvom der er deltavarianter i kloakkerne. Hvad de så dør af, må guderne vide. Alderdom?

Tilbage i januar brugte Henrik Ullum fra SSI en lignende banal overdødelighed til at argumentere for fortsat nedlukning. Men nu er han tavs? Godt det samme. Men hvorfor larmede han så i januar?

Det hele er så upålideligt, at det er svært at holde ud, synes jeg. Det sejler. Jeg tror ikke på et eneste ord, der kommer fra de myndigheder, som i marts 2020 gik imod myndighedernes anbefaling for derefter at lave nogle nye myndigheder, så myndighederne kunne henvise til “myndighedernes anbefaling”, og så videre ud af landevejen.

Tilføjet, d. 22/9: Tjekdet.dk har lavet et faktatjek af de aktuelle tal, som man mener er ubetydelige, hvilket jeg på sin vis er enig i. Men hvorfor var der så ikke et tjek af Ullums aktion fra i vinters, hvor de samme tal blev brugt til at opretholde og udvide nedlukningen?

Kilde: Danmarks Statistik

Tjekdet.dk: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/uger-med-lidt-flere-doede-end-normalt-misbruges-som-bevis-livsfarlige-coronavacciner

 

10. d. 22. september: Skrå-sikkerhed og u-sikkerhed

Magnus Heunicke er på krigsstien med lidt biopolitisk ophedning. På twitter skriver han følgende:

”Kontakttallet er i dag beregnet til 0,7. Tallet er mere usikkert end tidligere, bl.a. fordi der testes langt mindre.”

Så det lave kontakttal er altså ”usikkert” på grund af færre tests? Så vi skal altså ikke føle os for trygge, må man forstå.

Men hvis Heunickes formulering er korrekt, så falder hele nedlukningen pladask. Hvorfor?

Jo, fordi der jo i dag faktisk testes langt flere end i foråret 2020. faktisk omkring 10 gange så mange. Og hvis man medtager kviktests, så er det 20 gange så mange.

  1. 10. marts 2020 testede man 292 personer,
  2. 20. marts 2020 testede man 1075 personer, og
  3. 17. april 2020 testede man 4045 personer.

I dag tester man ca. 37.000 personer med pcr-tests og 78.000 inkl. kviktests. Altså som sagt: Langt flere.

Følger vi Heunickes logik, så må konsekvensen jo være, at kontakttallet tilbage i foråret 2020 må have været ikke blot “usikkert” men faktisk helt ekstremt ”usikkert”?

Men det hørte vi ikke noget om dengang. Tværtimod fik vi skråsikkert at vide – i fuld statsministeriel ekstremistisk forsigtighedspanik – at kontakttallet skam var på hele 3,0, altså baseret på blot 292 daglige tests

Så når det er biopolitisk belejligt, så er 78.000 tests alt for få, mens sølle 292 tests i en anden sammenhæng er nok til at Nedlukke samfundet som sådan.

Senere i 2020 kunne man læse i Berlingske, at det reale kontakttal op til nedlukningen i marts 2020 kun var på 1,5 og faktisk på vej ned før selve Nedlukningen.

Tallet har hele tiden svinget omkring 1, hvilket er SSI’s definition på ”lav forekomst af smitte”.

Hvad der er ”usikkert”, og hvad der er ”skråsikkert” skifter som vinden blæser i biostatens teknisk-statistiske verden.

https://twitter.com/Heunicke/status/1440274629457629185

 

11. d. 23. september: Samfundstanker, Martin Ågerup interviewer

Martin Ågerup har interviewet mig til sin podcast-serie “samfundstanker”.

Samtalens anledning er udgivelsen af bogen “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år” samt en tilhørende bogreception, som finder sted i dag kl. 16.30 i København.

Man kan høre podcasten og læse mere om både bog og reception i linket.

Beklager at jeg vist ikke er helt præcist nok ifm diskussionen af tillidsbegrebet. Men ellers er jeg helt enig med mig selv i det hele .

Tak til Ågerup for en fin samtale.

https://samfundstanker.captivate.fm/episode/thomas-aastrup-romer

 

12. d. 23. september: Jens Lundgren i Deadline, d. 21. september: Biopolitiske udvidelser

Professor Jens Lundgren, der er et vigtigt medlem af regeringens indflydelsesrige ekspertgruppe, ønsker at udvide nedlukningens logikker til influenza. Han har nu talt om det i en hele uge, og ingen andre fra ekspertgruppen siger fra. Dermed må man antage, at det er gruppens holdning som sådan.

I forgårs var Lundgren i Deadline. Her kan man studere, hvordan de biopolitiske begreber går ud over corona-grænsen og ind i helt almindelige sygdomme. Denne indoptagelse og omkalfatring af ikke-corona-emner under coronaens og statistikkens herredømme er nærmest definitionen på biostaten som sådan.

Her er lidt citater fra Deadline, som understreger logikken:

Studieværten:

”Det centrale spørgsmål er altså, om vi i tilfælde af alvorlig influenzaepidemi skal passe lige så meget på ældre og svage, som det skete under corona, eller – sat på spidsen – om et influenzadødsfald er mindre tragisk end et coronadødsfald?”

Bemærk, hvordan biopolitikken nu – her i selve journalistens framing af det “centrale spørgsmål” – udvides og helt opsluger almindelige infektionssygdomme. Og det sker vel at mærke med en særlig og vigtig baggrundslogik: Fordi man lukkede ned under corona, bliver man også nødt til at gøre det under influenza. I modsat fald bliver man jo tvunget til at anerkende corona-nedlukningen som et kæmpe overgreb! Nedlukningen forlænger sig selv. Nedlukning bliver en pligt.

Derefter siger Lundgren, revet med af begrebernes ubønhørlige kraft:

”Vi har nogle muligheder for at afbøde et kraftigt influenza-udbrud (…). Nu har vi så lært som samfund, hvordan man kan gøre de her ting (…). Og tanken er jo, at man bruger noget af den erfaring, som vi har fået den sidste 1½ år…. At bruge nogle af de redskaber, som faktisk har vist sig meget effektive.”

Lundgren vil bruge biostatens metoder og ”redskaber”, der er ”effektive”, på de gamle sygdomme. Biopolitikken udvides. Det er en corona-”erfaring” og altså også en pligt.

Lundgren sammenligner direkte corona med influenza i 2012 og 2018, som jo var blot notitser i avisen i det gamle demokrati, hvis rod nu er undermineret.

Studieværten spørger mere konkret til Lundgrens ”redskaber”. Lundgren nævner direkte følgende eksempler, som hentes direkte i nedlukningsarsenalet:

”Det er alt det, vi kalder i vores rapport for kontaktreducerende tiltag, som er alt muligt, man kan gøre, så vi ikke smitter hinanden. Ved at fjerne os fra hinanden, evt. bruge mundbind, evt. reducere mængden af personer, der mødes meget tæt i lokaler indenfor”. Kontaktreduktionen gælder også ”derhjemme”, bekræfter Lundgren, i forbindelse med et supplerende spørgsmål fra studieværten.

Så mundbind og forsamlingsforbud effektueres nu pga. statistiske forventninger til banale sygdomme. Det er biostatslig kernelogik.

Lundgren mener, at antallet af indlæggelser for influenza ”snildt” kan nå op på december 2020, hvor der sidst var nedlukning. her var der ca. 800 indlæggelser. Dermed sammenlignes en banal influenzas belastning direkte med coronaens. Men dermed siger han jo på en måde, at der heller ikke i 2020 var nogen realbelastning, som kunne begrunde biopolitiske initiativer. Denne konklusion følger direkte, eftersom belastningen i 2012 og 2018 ikke var omgærdet af nogen som helst biopolitiske restriktioner, hvilket skyldes, at man dengang brugte proportionalitets-princippet” og Grundloven.

Studieværten spørger: ”Du spørger også et sted (i Politiken, TAR): kan vi tillade os at vende tilbage til de her influenzasæsoner hvor vi lader 100 eller måske 1000 eller mere dø af influenza. Hvem er det spørgsmål stilet til?”.

Lundgren svarer: ”Det er stilet til dem, der tager beslutninger”. Det vil sige til hans biopolitiske venner, som har stået for nedlukningen med Lundgren selv på den affirmative sidelinje.

Studieværten spørger så: ”På hvilket stadie af en influenzaepidemi er det, at man skulle overveje at begrænse befolkningens adfærd?”

Lundgreen svarer: ”Det er der, hvor smittespredningen begynder, og hvor den virkelig accelererer. Og det er i en uge til to uger”.

Men disse ”to uger”, hvis eksistens hviler på et opgør med samfundets fundament, vil kunne forlænges til langt mere. Det ved vi fra tidligere. I starten var coronanedlukningen også kun tænkt som en to ugers-begivenhed. Lundgrens forslag er en form for deja vu, en udvidelse af coronasproget ud i samfundet og ud i uendeligheden, hvor folk ikke må være i kontakt med hinanden, hvilket bryder med forsamlingsretten, og hvor de ikke kan tale sammen uden at mumle anonymt bag et mundbind.

Formanden fra etisk råd, som også er inviteret, vil bare lave ”en afbalancering”. Hun mener, at vi er kommet ”godt igennem covid19”. Hun yder en meget skuffende indsats efter min mening. Hun var faktisk lidt skarpere i en af avisartiklerne om emnet i sidste uge.

Lundgren henviser direkte til sin ekspertrapport, som han selv mener er ”proportional”. Dermed afliver han Etisk Råds spage indvending. Til gengæld misbruger han også ”proportionalitetsprincippet” på det groveste. Han omdefinerer det til et biopolitisk begreb og bidrager dermed til at tømme samfundet for demokratisk sprog. Den slags diskursive kneb kalder jeg for ”uniformativering”.

Links:

Link til Deadline-udsendelse: https://www.dr.dk/drtv/serie/deadline_7111

Tidligere indlæg om emnet:

FB, d. 15. september: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159416836789481&id=837549480

FB, d. 15. september: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159417280909481&id=837549480

FB, d. 16. september: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159418630249481&id=837549480

 

13. d. 24. september: Min tale ved bogreception

I dette blogindlæg kan man læse manuskriptet til min tale ved den bogreception, som blev afholdt ifm udgivelse af bogen “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”.

Der er også et link til en videooptagelse af arrangementet, hvor man ud over selve talen kan høre redaktør Mikkel Anderssons kommentarer til udgivelsen samt den efterfølgende fælles diskussion.

http://www.thomasaastruproemer.dk/oplaeg-til-arrangement-ifm-udgivelse-af-bogen-den-store-nedlukning.html

 

14. d. 29. september: Det ekstreme forsigtighedsprincip bekræftes og forstærkes

Først brød regeringen alle love ved – i nattens mulm og mørke – at nedlægge minkerhvervet uden hjemmel og uden real begrundelse. Dernæst understøttede hele venstrefløjen + de radikale lovbruddet ved at realitetsbehandle lovbruddet efterfølgende. Vi må aldrig glemme disse fakta.

Ifølge dagens aviser forlænger de samme politiske partier nu lovbruddet med udgangspunkt i følgende vurdering fra SSI:

”Det er Statens Serum Instituts generelle vurdering, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.

Så der er altså ingen konkret begrundelse. Der er blot en postuleret risiko fra intet til alt. Med den logik kan man nedlægge hvad som helst og med hvilken som helst begrundelse. Ingen erhverv og ingen aktiviteter ydes mere den mindste beskyttelse af nogen lov.

Dermed kollapser loven, hvis centrale opgave er at regulere forholdet mellem stat og samfund. Alt kan nu ske. Nedlukningen, der er symbolet på ”alt kan ske” og på ”nattens mulm og mørke”, er dermed bekræftet og forlænget.

Zenia Stampe fra de radikale understreger den biopolitiske logik, dvs. overgangen fra proportionalitet til ekstremisme, i følgende statement på FB:

”Derfor følger vi forsigtighedsprincippet: Hellere ingen risiko end en risiko, som SSI ikke engang tør regne på.”

Kun ”ingen risiko” tæller. Det er totalitarismens formel. En form for hyper-femininum, der tvinger alt liv ind i livmoderen i et samfund uden fødsler, dvs. uden moder og uden tilsynekomst.

Links:

Omtale af SSI’s vurdering: https://www.berlingske.dk/…/seruminstitut-ser-stadig…

Zenia Stampes opdatering: https://www.facebook.com/zeniastampe/posts/406418187522829

 

15. d. 29. september: Testsystemet overvintrer og vedligeholdes i pædagogikken

Biostaten fastholder testregimet på børne- og skoleområdet med stærke opfordringer til ugentlige tests både for børn fra 9 år og for voksne, med lokale test-setups og med ledsagende moralske processer. Man kan læse om reglerne i linket.

Dette system, som skærpes fra d. 1. oktober, flyder nu igen ud i kommunikationssystemerne på skolerne, i kommunerne og via det såkaldte AULA, som kan lægge pres på “opfordringerne”. Den nye stat pulserer i dens forgreninger.

På den måde bruger man børn og pædagoger/lærere som middel til at fastholde testsystemets eksistens, hvis der nu skulle blive brug for at opskalere det igen. Det kan jo være, at biopolitikken kommer til at mangle “data”, hvilket er den nye statsforms store skræk. Det blev sidst bekræftet af den såkaldte “ekspertgruppe”, der vil forlænge Nedlukningen med flere år. Uden realtids-data, ingen biopolitik.

Man satser på dataudtræk fra afførings- og spildevandsanalyser. Lykkes det, så kan man droppe testsystemet. Så har man fri dataadgang til alt muligt helt ned på de lokale niveauer. Indtil da, kan testideologien – verdens største – overvintre i pædagogikken, som er biopolitikkens mest frygtede fag og praksis. Sådan er det, fordi pædagogik handler om liv og tilsynekomst, hvilket er det modsatte af biopolitikkens filosofi, som er defineret af tal og indelukke.

https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/genaabning-og-test/opfordring-til-test

 

16. d. 29. september: Kritik af det uddannelsesvidenskabelige miljø fra det uddannelsesvidenskabelige miljø

En førende forsker fra ”Afdeling for uddannelsesvidenskab” på DPU, lektor Jens Erik Kristensen, kritiserer nu sit eget fagmiljø på det kraftigste. Sådan forstår jeg i hvert fald en af hans udtalelser.

På et dannelsesmøde på Testrup Højskole i juni måned sagde Kristensen, ifølge Erik Schmidts reportage til KLF, følgende i sit foredrag, som vel at mærke åbnede mødet, og som derfor må betragtes som en form for signatur-oplæg:

”Det hele handler om uddannelsesøkonomi. Uddannelse er blevet en gøgeunge! Jeg er selv ansat til at forske i uddannelsesvidenskab, men man må nærmest ikke sige ordet pædagogik”.

Kristensen konkluderede: ”Det er en art formålsfortrængning”.

Så pædagogik og pædagogiske formål er forbudt i det uddannelsesvidenskabelige miljø?

Det bliver spændende at høre, hvad resten af fagmiljøet siger til den svada.

En anden ting er, om der er noget om snakken? Det er jo nok en lang historie, men en fornemmelse kan man måske få ved at studere statutterne for afdelingens kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab.

I 2018-studieordningen står der følgende, som i høj grad støtter Kristensens synspunkt:

”Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab giver studerende kompetencer til, på baggrund af en kritisk og analytisk tilgang, at udvikle og styre processer inden for det uddannelsesvidenskabelige felt i spektret: udvikling og ledelse af humane ressourcer og organisationer samt forvaltning og styring af uddannelse og læring. (…)

Herefter nævnes to ”faglige tematikker”:

A.

”Udvikling og ledelse af humane ressourcer og organisationer:

Denne faglige tematik retter fokus mod at udforske, undersøge og analysere organisering og ledelse af udvikling, læring, tilblivelsesprocesser og innovative potentialer. Formålet er at kvalificere studerende til fagligt og kritisk at bidrage til udviklingen, ledelsen, planlægningen og udførelsen af uddannelsesmæssige tiltag i både offentlige institutioner og private virksomheder.”

B

”Forvaltning og styring af uddannelse og læring

Denne faglige tematik retter fokus mod at udforske, undersøge og analysere den offentlige forvaltning og styring med særlig vægt på uddannelsesområdet i lyset af samfundsmæssige forhold og politiske tiltag på kommunalt, statsligt og internationalt niveau. Formålet er at kvalificere studerende til fagligt og kritisk at formulere og udføre opgaver af forvaltningsmæssig og politisk karakter med betydning for det samlede uddannelsesvidenskabelige felt.”

Det er der jo ikke meget ”pædagogik” eller ”formål” over for nu at sige det mildt. “Pædagogik” og “dannelse” nævnes dog også, men kun kort og opremsende sammen med en masse ”lærings”-ord, og kun som midler til at fremme ovenstående konkurrencestatsinspirererede struktur, der har dybe rødder i 2000’ernes opgør med pædagogik og pædagogiske formål.

Dermed understøttes dannelsens underordning under vidensøkonomiske diskurser, et hierarki som en af oprindelige uddannelsens hovedmænd, Lars Geer Hammershøj, har stået på i dannelsesdebatten, som jeg ser det.

Med denne struktur og logik understøttes Jens Erik Kristensens mere generelle tese om, at uddannelse og dannelse er blevet opsplittet og adskilt; en tese som han har fremført flere steder, f.eks. i udgivelsen ”Pædagogikkens idehistorie” fra 2017, som han udgav sammen med Ove Korsgaard og Hans Siggaard Jensen.

Så det er måske ikke så sært, at Jens Erik Kristensen måske har det svært i dette miljø?

(Studieordningen fra 2018 er en opdatering af kandidatuddannelsens første studieordning fra 2013. Uddannelsens bachelordel, som startede i 2010, ser lidt anderledes ud, men farves naturligvis af kandidatdelens målsætninger)

Links:

Reportage fra dannelsesmøde i Testrup, juni 2021: https://klfnet.dk/…/der-er-gaaet-uddannelse-i-lortet…

Studieordning for kandidatuddannelsen i Uddannelsesvidenskab, 2018: https://eddiprod.au.dk/…/webse…/DokOrdningService.cfc…

Afdeling for uddannelsesvidenskab: https://dpu.au.dk/…/afdeling-for-uddannelsesvidenskab/

 

17. d. 3. oktober: En dialog med Vø

Et ungt fremmed menneske: Hej Thomas

Mig: Hej med dig, hvad hedder du?

Den unge: Jeg hedder Vø.

Mig: Hej Vø, hvordan går det?

Vø: Det går skidt, jeg er stresset, angst og tænker på at skære i mig selv.

Mig: Aj, hvor dårligt. Hvorfor?

Vø: Der er mange årsager, hele fem faktisk.

Mig: Fortæl.

Vø: Den første årsag er følgende: Jeg føler, at jeg altid har mangler.

Mig: For mange eksaminer?

Vø: Nej, det er ikke det, eksaminer er nærmest afslappende. Det er mere, at jeg hele tiden skal sætte mål og derefter måles, hvor langt jeg er på målopfyldelsen. Jeg skal endda monitorere min egen målstyrings-proces. Det sker hver dag i hver lektion, og det er både i skole, gymnasium og på læreruddannelse, hvor jeg pt. er studerende. Det startede for alvor omkring 2013, da jeg gik i 7. klasse. Jeg er aldrig fremragende nok, og skal hele tiden optimere mine præstationer og mig selv.

Mig: Men lærer du også om den slags rædsomheder på læreruddannelsen? Af alle steder?

Vø: Ja, det er over det hele, og alle steder. Jeg er læringsmålstyret.

Mig: Ok, det lyder skrækkeligt, det kan jeg godt se. Har du nogensinde ro til bare at gå en tur i skoven og sætte dig på bænken med dagens avis?

Vø: Nej, aldrig. Men der er også en anden årsag til, at jeg har det skidt.

Mig: Fortæl.

Vø: Jeg har altid dårlig samvittighed. Jeg skammer mig hele tiden.

Mig: Men du virker da meget sød og venlig?

Vø: Det er jeg ikke. Jeg er racist.

Mig: ?

Vø: Det er fordi, jeg er hvid og bor i Danmark. Jeg er en form for kolonialist, og så fordi jeg taler overhovedet.

Mig: Jeg forstår dig ikke Vø?

Vø: Jeg kommer hele tiden til at sige “han” og “hun” og “indianer”, og ikke mindst er jeg ”hvid”. Jeg er hverdagsracist. Mit sprog er racistisk. Og i går var jeg til koncert med en sanger, som indledte med “mine damer og herrer”. Han var også racist. Han var også ”hvid”. Man er racist, hvis man er lys i huden.

Mig: Ok, det er hårdt, det kan jeg godt se. Måske skal du se en god cowboy-film?

Vø: Nu skal du være sød, Thomas!

Mig: Ja Vø, det skal jeg nok. Undskyld.

Vø: Der er også en tredje årsag.

Mig: Fortæl.

Vø: Jeg skammer mig også over at være til.

Mig: Seriøst? Har du lavet en terrorhandling?

Vø: Nej nej. Men jeg er jo menneske. Og dermed udgør jeg en klimabelastning.

Mig: Men mennesker er da gode, altså de fleste?

Vø: Nej, for planeten går snart under, og mennesket er en synder, altså en klimasynder, ikke blot ved dets handlinger, men også ved hele dets eksistens som sådan. Jeg udleder co2, mens jeg sidder her og snakker med dig.

Mig: Det lyder ikke rart? Men kalder det ikke på agtelse og omsorg for naturen?

Vø: Du forstår ikke, Thomas, Det er min nøgne eksistens, der er problemet. Situationen kalder ikke på omsorg, men snarere på kontrol og teknologi. Det er derfor, jeg har angst og skyld. På læreruddannelsen får vi at vide, at det kaldes for ”dark pedagogy”, og jeg skal aldrig have børn, det er klart som blæk. Så er det bedre med nogle flere ulve i botanisk have.

Mig: Nu græder jeg altså næsten. Du skal da være mor engang, skal du ikke?

Vø: Nej aldrig, for jeg vil ikke sætte Co2 i verden, og jeg er jo også ”hvid”. Men der er en fjerde årsag til mine dårligdomme og til min skamfuldhed.

Mig: Fortæl

Vø: Jeg smitter andre. Jeg skammer mig ved at være tæt på andre og røre dem.

Mig: Er det sådan noget corona-noget?

Vø: Ja, det må det være, for jeg skammede mig ikke over at have influenza i gamle dage. Jeg tænkte ikke over det.

Mig: Så du skammer dig over at være til, at være ”hvid” og over at være sammen med andre?

Vø: Ja, det passer. Og så er der også en femte årsag til, at det går skidt.

Mig: Fortæl, kære Vø.

Vø: Jeg er altid på de sociale medier.

Mig: Ja ok, det kender jeg godt lidt. Tag en kold tyrker en gang imellem og hold dig primært til faglig, politisk og kunstnerisk brug af Facebook. Det er min metode. Jeg får faktisk ikke mere reklamer på Facebook, kun om biler og højtalere.

Vø: Du har ret, men det kan jeg ikke nøjes med, for hele tiden får jeg likes for udseende, tøj og krop, og jeg er jo også på Instagram, Snapchat og meget mere, og på samme tid. Jeg kan ikke slukke. Det er som om, at jeg er en brik i en kæmpestor adfærdsmaskine. Først tændte jeg, og nu er det mig, der er blevet tændt. Jeg må ligne de andre, men alligevel skille mig ud på den rigtige måde, som vel at mærke ligner de andres måde at ligne de andre på, altså på en måde der skiller sig ud.

Mig: Din stakkel, Vø. Skal vi ikke drikke os i hegnet?

Vø: Nej vi skal ej. Og der er en ting til, altså en sjette årsag:

Mig: Fortæl.

Vø: Jeg føler jeg har pligt til at søge efter min kønsidentitet. Enhver ved jo, at køn er et statistisk og identitært spektrum.

Mig: Det vidste jeg ikke. Du er da en kvinde?

Vø: Det tror jeg ikke. Jeg har lært om det på et kursus, som København Kommune holder for skolelærere. Det ledes af nogle folk fra et Vø-institut på Københavns universitet. Her opfordres vi til at holde kønnet flydende og altid reflektere over det og lege med det, og altid spørge andre, hvordan de vil tiltales for at undgå at være sexistiske. Og skoleeleverne skal også helst være i tvivl om deres køn. Min veninde – undskyld, jeg mener min med-vø – læser til pædagog. Der lærer de også om det. Det er vigtigt, at børn ikke lægger sig for tidlig fast på noget, som kaldes for en kønsidentitet. Jeg tænker på det hele tiden. Måske får jeg snart en 68%-kønsskifteoperation. Om fire år kan jeg ændre det til en 72%-operation.

Mig: Er det derfor, at du har et underligt navn?

Vø: Ja, egentlig hedder jeg Marianne. Men jeg synes, det lyder lidt sexistisk, lidt som en ”hun”, som en slags reaktionær køns-essentialisme.

Mig: Godt jeg var ung i 80’erne. Det var alt det der med køn altså virkelig sjovt og farverigt, kan jeg godt love dig for. Der var også mange Marianne-piger, og de var søde. Især en af dem. Og de var bestemt ikke undertrykte, skal jeg hilse og sige. Og hvis man havde det skidt, så var man mest bare ked af det, fordi man ikke kunne få den pige, man var vild med. Men ok, det kunne nu også være hårdt nok. Men så var der jo altid noget god musik i reolen, man kunne græde til. Det hjalp. Man kunne også skrive et digt. Der er intet, der styrker karakteren og den poetiske sans som at vente. Jeg har lært det af Rousseau og af mig selv.

Vø: Det lyder så enkelt. Jeg bliver lidt melankolsk, når du fortæller Thomas, selvom jeg aldrig har oplevet den tid.

Mig: Det lyder godt, Vø. Melankoli er første skridt ud af angsten.

Vø: Tror du?

Mig: Ja, for tænk blot: Du har intet land, intet køn, intet navn, du er årsag til verdens undergang, du er altid digitalt social men skamme dig ved virkeligt socialt liv, og du måles time ud og time ind efter eksterne og statistiske standarder?

Vø: ja.

Mig: Så synes jeg, det er flot, at du er melankolsk.

Vø: Tak. En anden slags “darkness”?

Mig: Det er eksistensen, der kalder Vø. Den er det modsatte af “identitet”.

Vø: Men Thomas, jeg er jo helt alene. Uden fortid.

Mig: Men har du så en fremtid?

Vø: Nej, for fremtiden har mig.

(opdateret version af skriv fra 2019)

 

Oplæg til arrangement ifm. udgivelse af bogen “Den store nedlukning”

D. 22. september 2021 udkom min bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år” på forlaget U Press. I forbindelse med udgivelsen afholdtes samme dag et arrangement i CEPOS’ foredragslokaler i København.

Arrangementet varede ca. 1½ time. Jeg indledte med et oplæg på ca. 20 minutter. Derefter var redaktøren for netmediet Kontrast, Mikkel Andersson, inviteret til at kommentere udgivelsens synspunkter. Til sidst var der diskussion med publikum, bogsalg og et glas vin. Det var en fin dag, synes jeg.

Nedenfor kan man læse mit oplæg. I bunden er der links til en videoptagelse af arrangementet og til en podcast, hvor CEPOS’s direktør, Martin Ågerup, interviewer mig om bogens indhold.

Her er altså manuskriptet til mit oplæg fra arrangementet, hvor jeg altså præsenterer bogen:

 

1. Velkommen

Først: Velkommen til alle tilhørere og tak fordi, I ville komme.

Også tak til CEPOS for at støtte udgivelsen og ledsage den med dette fine arrangement. Jeg vil også understrege, at CEPOS ikke på nogen måde har forsøgt at påvirke bogens indhold, som altså er skrevet fra samfundets frie område.

Endelig tak til Brian Degn Mårtensson for effektivt konsulentarbejde, til forlaget U Press for at stå for udgivelsen med så kort varsel og til Mikkel Andersson for at bidrage med kommentarer.

I det følgende vil jeg sige lidt om baggrunden for bogen, om dens indhold og bærende ideer. Tiden er lidt kort, så jeg håber, I tilgiver, at jeg holder mig til et manuskript.

 

2. Hvor var jeg d. 11. marts 2020?

Først: Hvor var jeg d. 11. marts 2020. Til dans. Midt i den tyske tango kom vores danselærerinde ind og sagde, at Danmark var ”lukket ned”. Jeg havde ingen anelse om, hvad hun talte om. Senere på aftenen så jeg pressemødet, og min spontane reaktion var: ”det er vanvittigt!”. Jeg vidste, den var gal med det samme.

Jeg arbejdede samtidig på en stor bog om skolens formål, et arbejde, der havde ført mig langt ind – ikke blot i skolepolitik – men også i landets åndelige og politiske afkroge. Nedlukningen kom altså dumpende ned i en helt anden proces.

Disse tre tråde, den totale overrumpling, skolens historie og formål samt Nedlukningens effekter begyndte at spille sammen, hvilket man kan se af bogens forside, som er et billede af en lukket skole.

 

3. Start på arbejdet

Det meste af bogen er en dagbog. Ikke om hvad jeg gik og lavede. Snarere en form for faglig dagbog. Som de fleste andre, var jeg helt ubekendt med det enorme og mærkelige vokabular, der pludselig faldt ned fra træerne. Jeg måtte finde vej. Jeg tog den ene rapport efter den anden, den ene nyhed efter den anden og forsøgte så godt jeg kunne at finde rundt. Det samme gjorde mange andre, var mit indtryk.

Jeg skrev om nedlukningerne, pressemøderne, rapporterne, filosofferne og tallene, og ikke mindst havde jeg fokus på konsekvenserne for demokrati, grundlov og pædagogik.

Jeg kaldte det for smittede tanker og isolerede tanker. Og jeg noterede det på Facebook og samlede tingene i en række blogs.

(Til sidst havde jeg over 1000 sider. Jeg tænkte, at eftertiden kunne have glæde af noget af det og skrev til Cepos, om de ville være interesseret i at støtte en udgivelse. Baggrunden for denne henvendelse var, at flere af Cepos’ folk havde været meget kritiske hele vejen igennem. Ågerup holdt f.eks. en fin tale for Folkebevægelsen for Frihed på Rådhuspladsen på Grundlovsdag 2020. Menneskerettighedsjournalisten og gammel radikaler Bjørn Elmqvist deltog også. Men Politiken, hvis redaktion sad lige overfor, rapporterede det slet ikke. Her og på DR lader man til at opfatte al kritisk aktivitet som ”konspirationsteori”. To andre kritikere fra CEPOS var Jonas Herby, som lærte mig at fiske pudsige biopolitiske data frem, ikke mindst om 1990’erne, og Christian Bjørnskov, som i en kronik fra efteråret 2020 skrev, at ”vores land snart ikke mere er genkendeligt som Danmark”. Jeg fik respekt for landets nyliberale kræfter, som ellers ikke har god presse i pædagogiske kredse, for nu at sige det på den måde.)

Det var baggrunden. Nu til indholdet.

 

4. Det første spørgsmål er: Hvad er en biostat?

Først: Et demokrati er en kompleks og pluralistisk udveksling af livsformer, praksisser, ressortområder, institutioner og historiske lag. Her hersker loven, politikken, pædagogikken og dermed erfaringens sammenhænge.

Den biostat, som etableres med Nedlukningen som sådan, står for et kollaps i hele denne pluralitet. Det sker i følgende proces:

Først kollapser alle samfundets praksisser og ressortområder til sundhedspolitik, som selv i samme øjeblik kollapser til smittestatistikker i uendelige lag. Herfra gendanner den reducerede sundhedspolitik alle de gamle områder i helt nye sproglige og ikke mindst statistiske formater. Ja, selv børns leg detailreguleres.

På den måde omdannes ”frihed” og ”handling” fra at være en forfatningssikret forudsætning til at være en række matematisk og statistisk definerede ”tilladelser” til ”adfærd”, som kan trækkes tilbage over natten.

Denne overgang fra demokrati og pluralitet til biopolitisk ensretning svarer til overgangen fra ”proportionalitet” til ”ekstrem forsigtighed”. En overgang som Søren Brostrøm blev bedt om at eksekvere af sin chef i Sundhedsministeriet, som selv var under påvirkning af Statsministeriets indre organer.

Proportionalitet vedrører det forhold, at sundheden er en del af et demokratisk samfund, og at man derfor ikke kan ”gøre alt”. Men det ”ekstreme forsigtighedsprincip” vil netop gøre alt, og dermed udryddes pluraliteten. Det svarer lidt til at rive hele sit hus ned, fordi der er en punkteret rude i kælderen.

Bogen er en undersøgelse af denne biostats etablering, organisering og virkemåde.

 

5. Bogens indledning og afslutning: Grundlov og Grønnegaard-udvalget

Bogen indledes og afsluttes med noget af det sidste, jeg skrev. Det drejer sig dels om kapitel 1, som er en analyse af Grundlovens frihedsparagraffer – i det jeg kalder for ”forsamlede tanker” – og om bogens afslutning, der handler om Jørgen Grønnegaards store evalueringsrapport fra i vinters. Hele mellemdelen er en slags dagbog, hvor jeg drøfter mange forskellige nyheder, rapporter og begreber.

Ganske kort om grundlovsanalysen: Det er jo især §79, om forsamlingsfriheden, som er under angreb, hvilket også blev anerkendt i bemærkningerne til hasteloven. Jeg undersøgte lovgivernes begrundelser for at bryde med §79, og jeg mener ikke, at de holder. Hvis det er korrekt, så er Nedlukningen en forbrydelse, endda af de helt store. Man havde kort sagt ikke sans for den forfatningstradition, som lå i de kilder, som man selv henviste til. Grundloven var med andre ord sat på et sidespor som en slags blindtarm.

Jeg fandt også ud af, at §79 i en vis forstand var den grundlæggende paragraf i sammenhængen, og at den hang dybt sammen med skole- og foreningsparagrafferne og dermed muligheden for at samle sig om opdragelse, undervisning og erfaringer.

Grundloven sætter grænser for statens magt, men forbinder også staten med grundlaget. Vi får en demokratisk stat, som jeg omtaler som en stærk men passiv stat, hvilket står i modsætning til biostaten, som er svag og aktivistisk. Årsagen til ”svagheden” er en lang historie.

Bogen afrundes med en lang analyse af Jørgen Grønnegaards fantastiske mesterstykke af en evalueringsrapport. Min gamle lærer blotlægger hele begrebsdannelsen i de første måneder efter nedlukningen. Det er et fascinerende skue. Her etableres biostatens logiske strukturer. Begreber kobles sammen og knyttes til nye eksperimenter og adfærdsformer.

F.eks. sætter biostaten verdens største test- og kontrol-apparat op som et angiveligt alternativ til Nedlukning, selvom der jo med testsystemet i realiteten er tale om en udvidet og forstærket materialisering af hele det statistiske apparat, der definerer biostaten som sådan. Vi lærer også om, hvordan en helt ny biopolitisk organisation etableres for at undgå at følge myndighedernes anbefalinger, som man ellers påstår at følge. Og vi får også historien om, hvordan folketinget bliver til et halveret folketing, det jeg omtale som et ½olketing, der uden viden og på få timer udsletter sin egen funktion og legitimitet.

Kun når Grønnegaard indimellem taler om ”læring”, et udtryk, som kommer fra Folketingets opdrag, hvorfra der jo ikke er interesse i ”kritik”, kollapser kvaliteten. Den logik kender vi også fra skoleverdenen, hvor kundskaber og læring er blevet til modsætninger på en helt parallel måde. Dvs. jo mere læring, desto mindre kundskab.

 

6. Dagbogen

Imellem disse to analyser finder man dagbogen, som jeg har opdelt i 9 dele, og som under de helt overordnede betegnelser ”smittede tanker” og ”isolerede tanker” endte med at få ni overskrifter. Her kan man læse om ungdomsfester i provinsen, håndvaskeregler for skoler, venstredrejede europæiske filosoffer, mærkelige tal og pressemøder og meget andet. Det hele er lidt en rodebutik, og jeg har virkelig måttet sortere. Men efterhånden kom følgende lidt løse men alligevel reelle struktur til syne, hele tiden afbrudt af tidens begivenheder.:

6.A.

Det første kapitel hedder ”Panik og afklaring”. Her er det helt åbne og naive spørgsmål: Hvad foregår der? Jeg slutter her med en analyse af Sundhedsstyrelsens rapport fra d. 10. marts 2020, som bestemt ikke foreslår nogen nedlukning.

6.B.

Den næste dagbog har jeg kaldt for ”Omegnens stemmer”. Hvad mener andre, at der sker? Jurister, læger, økonomer, politikere? Jeg slutter med en længere analyse af to fremtrædende europæiske filosoffer, Slavoj Zizek og Georgio Agamben samt en række af deres kritikere og elever. Zizek ser Nedlukningerne som realiseringen af en form for global kommunisme, hvilket han mener er positivt. Agamben ser nedlukningen som en trussel mod humanitet, fællesskab og frihed, som han mener bliver erstattet af afstand og teknologi.

6.C.

Den tredje dagbog, fra april, hedder ”Genåbning = forstærket nedlukning”. Den handler om den grundlæggende logik, hvori ”genåbningen” er en slags hul, en ”åbning”, som nedlukningens øjeblik siver ud af, og hvorfra den løber videre ind i bureaukratiske og ekstremt indgribende adfærdsformater. Kapitlet slutter med en analyse af statens nidkære retningslinjer for skoler, børnehaver og forældre.

Her er et uddrag fra d. 4. april 2020, som jeg skrev i sammenhæng med analysen af pressemødet d. 30. marts:

”Regeringen er efter min opfattelse på totalitær kurs med et amputeret Folketings ukritiske billigelse. Den varsler nu en mulig ”gradvis og nænsom åbning”. Men denne ”åbning” er i realiteten en u-endelig nedlukning, som kan køre på ubestemt tid og varieres ud fra biostatens statistik og befolkningens evne til adfærdsoptimering. Det kan meget vel tage mange måneder, måske endda længere, og pludselig kommer coronaen forbi i både anden og tredje bølge. Og måske kommer der også en ny sygdom eller noget helt tredje, som kan reguleres med biopolitiske tiltag. I disse processer kan de biostatslige foranstaltninger lettes og forstærkes efter behov, hvorved selve logikken for alvor rodfæster sig. I en vis forstand er vi fra nu af altid lukkede, fordi lukningen altid vil være til stede som en aktiv mulighed, hvis biostatens statistik tilsiger det. Biostaten opsluger samfundet.”

6.D.

Den fjerde dagbog, som er fra maj 2020, hedder ”Materialiseringer”. Den handler om forskellige fortætninger i de biopolitiske processer. Her er der undersøgelser af diverse retningslinjer, styringen af pressen, platte udskamninger, det lave smittetryk og Mette Frederiksens nærmest nordkoreanske besøg på en skole i Aalborg og meget andet. Kapitlet slutter med en lille tekst fra d. 25. maj, som jeg kalder ”testes eller ej”, og som sammenfatter nogle af ”materialiseringerne” og deres kaotiske og tumultariske liv:

”Først skulle der testes, og så skulle der ikke testes, og så skulle der testes igen, og så skulle der testes mere, og så skulle der testes endnu mere, og så var tests et supervåben, og så kom der soldater ved de hvide telte, og så skulle der være kontakt-kontrol-apps, og så kunne man halvere ”afstanden”, og så steg R, og så faldt R, og så steg R igen, og så faldt R igen, og så skulle børnene huske at gnide hænder i creme i et halvt minut, efter at de havde husket at vaske hænder i et helt minut hver anden time plus det løse, og fodboldspillerne skulle huske, at de ikke måtte lave hovedstød, og man måtte ikke kramme, og så måtte man godt kramme, men så alligevel ikke, og man måtte gå på værtshus, men ikke på gymnasium osv. Men nu skriver DR, at eksperterne for tiden er imod tests. Og børnene hylder statsministeren som ”en rose”. Det hele har et eller andet med noget at gøre, som kaldes ”myndighederne”.”

6.E.

Det femte afsnit, fra juni 2020, hedder ”Opdagelsen”: Det handler om det ekstreme forsigtighedsprincip, som jeg allerede har omtalt, men hvis betydning, jeg først opdager her. Her indledes med en undersøgelse af indholdet af og overgangen til det nye princip, som f.eks. får Kåre Mølbak til at foreslå, at børn ikke bør lege sammen og meget andet i den dur. Kapitlet slutter med en kort omtale af en stor politisk demonstration d. 7. juni, hvor 15.000 mennesker stod tæt. Hele det biopolitiske oligarki var på den anden ende, og udskamningerne ville ingen ende tage, mens alle statistiske lag efterfølgende faldt pladask. Den slags ting skete nærmest dagligt.

6.F.

Den sjette dagbog hedder ”Venten”, som er fra sommeren 2020. Vi er her i en statistisk åbning. Folket har fået ”tilladelse” til at hvile sig. Kapitlet slutter med omtaler af en kritik af Kåre Mølbak fra redaktøren fra Sundhedspolitisk Tidsskrift, med en kort omtale af eksperimenter med mundbind og coronavagter på Nyborg Gymnasium, samt med en omtale af en tidligere SSI-direktørs forslag om forbud mod at mødes med alle udover den nærmeste familie. Vi er her i starten af august.

6.G.

Den syvende dagbog fra august til oktober hedder ”Biostaten eksperimenterer”. Dagbogen handler om Nedlukningens rytmiske fossen ud i det sociale eksperimentarium. Det starter med et fokus på ”smitten”, hvilket altid varsler en radikalisering. Herfra omtales en lukning af gymnasier i Aarhus og andre steder, selvom ungdommen ingen risiko bærer overhovedet. Flere steder går ledelserne amok i forbud og kontrol. Men i Aarhus er der faktisk protester d. 21. august fra både elever og ledelse. Det er flot læsning. Men desværre uden effekt.

Et andet eksperiment er arbejdet med at placere frihedsbregrebet hos Trump og i konspirations-begrebet, mens coronapolitikken i stedet gøres til noget progressivt. Det er statsministerens udskamningsfilosofi fra nedlukningen, der her pulserer, og som kører overalt i samfundet. Denne logik bruger også Bill Gates, hvis fond er storleverandør af midler til medicinalområdet. Gates roser de allermest restriktive lande for ikke at være som Trump. Han har for nylig ligefrem været vild med Australiens nye biodiktatur, som bygger på det dybt totalitære ”zero covid”. Hvis man ikke er enig i Nedlukningen, så er man ikke ”fornuftig”, som det hedder i den nye logik. Herfra oversættes ”kritik” systematisk til ”konspirationsteori” og ”misinformation”, Politologi bliver til ”adfærdsvidenskab” og så videre.

Et tredje eksperiment er den begyndende brug af mundbind, selv hos unge, og i mange lande også hos børn. Der er også heromkring, at ideen om et vaccine- og coronapas lanceres rundt omkring, og der er retningslinjer for håndtering af chip-skåle, festsange, manualer for adfærd på kontorer og meget andet. Jeg fandt også ud af, at andre lande var begyndt at eksperimentere med store genåbningssystemer, det kaldes for ”varslingssystemer”, som jo blot forstærkede nedluknings biopolitiske og statistiske realitet.

Der er også løbende institutionelle forstærkninger. F.eks. dannes der såkaldte ”sektorpartnerskaber”, som efter statslige retningslinjer selv skal stå for kontrollen med sektorers egne institutioner og virksomheder, og der er biopolitiske statsbreve til forældre og lærere, som griber dybt ind i det civile samfunds frie processer. F.eks. aflyses alle ”sociale arrangementer”.

I kapitlet kan man også læse om et fantastisk interview, som Politiken bragte med den svenske sundhedsstyrelseschef, Anders Tegnell. Tidens helt, kan man roligt sige.

Den fremtrædende tyske sociolog, Hartmut Rosa fortæller i et interview, at menneskets nye eksistens består af et ødelagt verdensforhold. Han siger: ”pludselig har vi mistro ved at ånde”.

6.H.

Det ottende kapitel, som dækker november og december 2020, hedder ”Masker, mink og nedlukning”.

Her strammes garnet frem mod den næste nedlukning. Processen understøttes af både Økonomisk Råd og Finansministeriet, hvis rapporter jeg undersøger, og som forstærker nedlukningen og faktisk også sætter den i relation til 00’ernes globaliseringspolitik. Det er også her, at jeg for første gang læser om massetestsystemer, der i den nye logik skal ”undgå nedlukning”.

Der er også en analyse af Sundhedsstyrelsens mundbindsregler. Heldigvis var der en undtagelse for alle os, der af forskellige årsager havde ”betydeligt ubehag”. Derfor kunne jeg vise demokratisk samfundssind og gå omkring med åben mund og polypper.

En yderligere institutionalisering finder man i et nyt nationalt ”varslingssystem”, hvor hele segmentet af ”eksperter” sidder i både ”ekspertgruppe, signalgruppe og indsatsgruppe”. Der er en lang analyse af hele dette tekst- og organisationskompleks.

Regeringens første forslag til epidemilov melder sig også på banen med drakoniske indgrebsmuligheder og komplekse organisationsstrukturer. Tænketanken Justitia taler om ”kæmpestore demokratiske problemer” og støttes i dette synspunkt af landets lægelige foreninger.

Kort sagt. Der er skabt nye myndigheder. I bogen står der på s. 370:

”Regeringen, som startede med at gå imod myndighedernes anbefalinger, har nu skabt nogle helt nye myndigheder, som følger regeringens anbefalinger, så regeringen igen kan følge myndighedernes anbefalinger”.

Så kommer nedlukningen af Nordjylland. En regionalisering af Nedlukningens ideologi. Et chok. Og få dage efter følger den skandaløse minksag, som udrydder et liberalt erhverv uden videre. Jeg redegør grundigt for min oplevelse af denne sags dokumenter og processer. Det er Nedlukningens næststørste skandale efter nedlukningen selv. Man kan i bogen læse statens brev til minkfarmerne i dets fulde længde og selv tage stilling til, om der ikke skulle være tale om en ”ordre”.

Kapitlet slutter med en opremsning af en række af seruminstituttets tweets op til og umiddelbart efter d. 11. marts. Det er fascinerende læsning, tør jeg godt love.

6.I.

Det niende og sidste dagbogskapitel hedder Isolation. Det handler om tiden under den anden nedlukning fra januar til april 2021.

Her er der blandt meget andet analyser af de spirende tanker om vaccinepas, som støttes af brede kredse, og af det meget omtalte ”great reset”, som efter min mening peger på en transhumanistisk biopolitisk realitet, som intet har med ”konspiration” at gøre. Man kan også læse om en fremtrædende læge, som allerede i februar 2021 vil lægge ”en jernring af politi og militær omkring hovedstaden”. En forvarsling af de senere ”automatiske nedlukninger” af sogne samt om etnificeringen i Vollsmose, hvor man ville tvangsteste sognets borgere. For en humanist som mig var det sørgeligt at overvære nogle politikeres forsøg på at bruge nedlukningen til at udskamme landets indvandrere og deres livsformer.

Endelig følger jeg arbejdet med den nye epidemilov, hvor hastelovens principper nu indskrives i substansen og dermed forlænger Nedlukningens effekt, ikke mindst via en pludselig omklassifikation af coronaen til at være ”alment farlig”, hvilket den ellers ikke har været på noget tidspunkt ifølge Sundhedsstyrelsen selv.

Kapitlet og dermed dagbogen slutter med følgende:

”6. Forsamlingen og klumpen

I Grundlovens liv samler man sig i frihed, under ”åben himmel”, som der står i §79. Deraf udspringer tænkning, foreninger og skoler. Det kan man læse om i nogle af naboparagrafferne. Denne fine ”samlen sig” har skabt landets institutioner, praksisser og melodi, ja, den har skabt Grundloven selv.

Hvad kalder biostaten det, når man ”samler sig”? Den kalder det for at ”klumpe sig sammen”. For biopolitikkens blik er Grundloven en ”klump”.

Men klumper kan ikke ”samle sig”, og derfor kan de heller ikke tænke, forene eller opdrage. De kan kun føre et stakkels liv i et tekno-overvåget og isoleret ”samfundssind”.

7. D. 9. april og d. 11. marts

På dags dato, d. 9. april, er det værd at mindes denne datos aktuelle mani­festation, d. 11. marts 2020, hvor ånden fra 1945 og 1989 blev slukket.”

 

Tak for ordet!

 

Links:

Link til videooptagelse af arrangementet, d. 22. september: https://www.youtube.com/watch?v=0Xj1kFeq9dA

Link til podcast om bogudgivelsen, hvor jeg interviewes af Martin Ågerup, d. 20. september: https://samfundstanker.captivate.fm/episode/thomas-aastrup-romer

Invitation til arrangementet: https://cepos.dk/events/

Link til forlagets side om bogen: https://upress.dk/vare/thomas-aastrup-roemer-den-store-nedlukning/

Alment farlige tanker 2, d. 2.-11. september

1. d. 2. september: Hannah Arendts kritik af biostaten

I en række opslag vil jeg gøre rede for et forhold ved Hannah Arendts hovedværk ”The Human Condition” fra 1958, som jeg ikke har lagt mærke til før nu.

Tidligere har jeg læst bogen som en form for reparation af den skade, som Europa blev udsat for under krigen, og mange pædagoger har læst især afsnittet om ”action”, som en slags hyldest til en vitalistisk og åndelig pædagogik, der forenede fortid og fremtid. Det er heller ikke forkert som sådan, men det er faktisk ikke bogens centrale tema.

Hvad handler bogen så om? Jo, den handler om menneskets og verdens kollaps ind i en blanding af statistik, overlevelse og biologi. Den handler om verdens og menneskets udslettelse. Kort sagt, bogen er en kritik af biostatens filosofiske forudsætninger. Og så vidt jeg kan se, er dette tema overset i de forskellige introduktioner til Arendts forfatterskab. Det er nedlukningen i 2020, der for alvor har afstedkommet opmærksomhed på bogens prognostiske forfaldsteser.

I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om bogens forord. Senere vil jeg især skrive om bogens afsluttende kapitel ”The Vita Activa and the Modern age”.

Men altså: Først det korte forord på blot seks sider. Hvad står der her?

A.

Bogen starter med, at mennesket forlader jorden. Det sker i 1957, da en satellit for første gang suser ud i rummet. Arendt kalder denne begivenhed for den vigtigste nogensinde. Mennesket har forladt det, der opfattes som ”jordens fængsel”. Men for hende er der tale om en ren forfaldssituation, så resten af bogen handler om det modsatte, altså ”livet på jorden”, som hun kalder for ”menneskets vilkår”, jf bogens titel.

Da mennesket forlader jorden, forlader det også dets ”fader i himlen” og dets ”moder jord”. Mennesket vender sig bort fra jorden og ånden. Mennesket mister dets hjem, jorden, som er ”det eneste sted i universet, hvor mennesker kan bevæge sig frit og ånde uden kunstige hjælpemidler. Kollapset af faderen og moderen er i parentes bemærket også et kollaps i kønnet, som viser sig i dag i den moderne kønsfilosofi.

Arendt sammenligner derfor den russiske sputnik med med teknologificeringen af menneskelig reproduktion. Hun skriver:

”Det samme begær efter at undslippe jordens fængsel viser sig i forsøget på at skabe kunstigt liv i reagensglas samt i ønsket om under mikroskopet at blande frossent celleplasma fra mennesker med særligt udmærkede evner for at frembringe overmennesker og dermed ændre dets størrelse, skikkelse og funktion.”

Hun anser ”ønsket om at forlænge menneskets levetid hinsides hundredeårsgrænsen for at være et forsøg på at flygte fra menneskets vilkår”, dvs. fra faderen og moderen, men også fra tale og handling. Det er så Grundtvigsk at det gør helt godt. Der er bare lige gået 100 år.

B.

Arendt kalder dette ”fremtidige menneske”, som er videnskabens og teknikkens opfindelse, for et ”oprør mod menneskets egen eksistens”. Og om det er ønskeligt, er ikke et videnskabeligt, men et ”afgørende politisk spørgsmål”. Spørgsmålet kan simpelthen ikke overlades til ”professionelle videnskabsfolk og professionelle politikeres afgørelse”, skriver hun. Kort sagt: Mette Frederiksens nedlukning er et ”oprør” mod menneskeheden som sådan.

C.

Den moderne videnskab, der stiller sig til rådighed for oprøret mod mennesket, kan ikke vise sig i tale og handling, som er de Arendtske grundkategorier for mennesket, men kun i ”matematiske formler ”.

Dermed sætter teknikken sig ind i den ensomme ”hjerne” i en ny transhumanistisk tilstand, hvor “kunstige maskiner”, som er matematisk definerede, overtager talen og dermed mennesket som sådan:

”Da er det, som om vores hjerne, der danner det fysiske og materielle grundlag for vores tanker, har mistet evnen til at begribe, hvad vi gør, og derfor vil have brug for kunstige maskiner til at ordne vores tanke og tale”.

Ved at ”viden” og ”tænkning” skilles fra hinanden, dvs. at filosofi/teologi adskilles fra videnskabelig metode, så ”risikerer vi at blive hjælpeløse slaver”. Vi vil være ”åndsforladte og tanketomme væsener, hjælpeløst underkastet ethvert påfund, som vi teknisk er i stand til at frembringe”. Ja, talen bliver endda ”meningsløs”.

Og her erklærer Arendt, hvorfor vi skal nære mistillid til den nye åndsfjendtlige tekniske videnskab, dvs. hvorfor vi skal have mistillid til SSI:

”Når der er grund til at nære mistillid til politikernes vurdering af videnskabsfolk qua videnskabsfolk, er det (….) fordi, de færdes i en verden, hvor talens brug har mistet sin betydning”.

Den matematiske algoritme er med andre ord en destruktion af menneskelig pluralitet. Og her kommer så tilsyneladende en af de mange prognostiske markeringer, der ifølge Arendt omhandler en ”uheldsvanger tildragelse”:

”Det drejer sig om den automatisering, der sandsynligvis i løbet af nogle få årtier vil tømme fabrikkerne og befri menneskeheden fra dens ældste og mest naturlige byrde, nemlig arbejdets byrde og nødvendighedens åg”.

Men i virkeligheden sker der faktisk det modsatte, siger Arendt. I virkeligheden frigøres mennesket ikke fra ”labor”. Tværtimod omdanner automatiseringen menneskeheden via teknologien sig selv til en ”laboring society”, dvs. til ren biologisk overlevelse. Og som hun siger: ”Nothing could be worse”.

Referencer:

Arendt, H. (1998, opr. 1958). The Human Condition.

Arendt, H. (2005). Menneskets vilkår, Klim.

 

2. d. 3. september: Tænketanken Atlas om vaccination af børn

Overlæge Mia Gall Grandahl, som er leder af den sundhedsfaglige tænketank Atlas, har en interessant analyse i dagens Berlingske.

Grandahl drøfter Sundhedsstyrelsens seks principper for at indføre vacciner til børn, som blev fremlagt i 2019, altså før Nedlukingen. Hun kommer frem til, at ingen af disse principper er opfyldt.

Først og fremmest anfægter hun, at sygdommen skulle være farlig for børn.

Derudover skriver hun – med henvisning til WHO – at der kan være ”uspecifikke effekter på immunforsvaret ved vaccinationer, som vi først er ved at erkende nu”. Det lyder jo ikke godt, for nu at sige det mildt.

Desuden hører vi, at unyttige børnevaccinationer faktisk forringer børnenes naturlige immunforsvar. Vi får en ond cirkel, som er imod børnenes interesse.

Dermed ligger Grandahl og Atlas på linje med Stabell Benns argumentation, hvor det nærmest er en moralsk pligt at lade børn smitte hinanden, så den næste generation kan udvikle sig sammen med tidens sygdomme. Stabell Benn er da også med i Atlas.

Mia Gall Grandahl slutter sit indlæg med følgende konklusion, hvor hun kritiserer Nedlukningens politiske effekt på folkesundheden:

”Regeringen har manet til samfundssind og har derigennem påvirket vores samfund og vores sundhedsmyndigheder i en sådan grad, at vi er holdt op med at gøre, hvad der er bedst for børnene.

Da vi ved, at børn ikke bliver alvorligt syge af infektion med coronavirus eller bidrager til spredning af smitte i samfundet, mener vi i tænketanken, at det er manglende rettidig omhu at vaccinere børn mod covid-19.

Ikke ét af de seks grundprincipper er opfyldt. Det gavner hverken de raske børn eller samfundet, og det er på tide, at vi sætter børnene først og lader tvivlen komme dem til gode og ser tiden an på deres vegne.”

Links:

Overlæge Mia Gall Grandahl, leder af tænketanken Atlas: https://www.berlingske.dk/…/laegefaglig-taenketank-er…

Sundhedsstyrelsens principper fra 2019: https://www.sst.dk/…/Fakta…/Indfoerelse-af-nye-vacciner

Link til tænketanken Atlas: https://www.tt-atlas.dk/

 

3. d. 8. september: Livet i det ”alment farlige” land

Den nye biopolitiske struktur befinder sig i en venteposition. Nedlukningens filosofi venter på at materialisere sig ved nye udsving i forskellige statistiske lag.

Den biopolitiske materie kan både vise sig for coronaens eller for andre sygdommes vedkommende. Men den kan også vise sig for helt andre områder som f.eks. social- og klimapolitik.

Biopolitikken kan kendes på kombinationen af statistik, forebyggelse og tvang, kort sagt: Den kan kendes på overgangen fra proportionalitet til ekstremisme.

Imens livet nu udspiller sig i en form for foreløbig og forskudt normalitet, så har jeg noteret følgende biopolitiske eksperimenter, som vedligeholder og plejer logikken.

Min hypotese er, at ændringen i klassifikationsniveau fra ”samfundskritisk” til ”alment farlig”, har betydet en form for decentralisering af nedlukningsideologien, som nu breder sig i et uheldigt samspil mellem virksomheder, institutioner og styrelser, blot uden den store centrale struktur som nu er skudt i baggrunden. Hermed sætter den sig på en måde fast i den allerede forskudte hverdag.

Her er tre eksempler. Suppler gerne i kommentarsporet.

A.

Skoler og børnehaver er overgået fra hjemsendelse af klasser ved konkrete smittetilfælde, til et sindrigt testregime, hvor selv små børn skal testes.

Man vil teste alle elever fra 9 år en gang om ugen, så der skal formodentlig laves lokale testscentre på skolerne. Og ikke-vaccineret personale og større børn skal også testes, endda to gange om ugen.

Og der er stadig fuld reference til mange af de gamle biopolitiske pjecer og notater med de mest utrolige pædagogiske ideer.

Det nærmere regelsæt, som man finder i lidt forskellige udgaver hos forskellige ministerier, er nærmest uforståeligt i sin udførlige og nidkære detaljerigdom, hvis det skal omsættes til en pædagogisk hverdag.

Det står ikke meget bedre til i børnehaverne, hvor man vil teste børn på 3 år, hvis de har leget med et andet barn, som har corona. Jeg har ikke ord for mit ubehag.

Ser man på Børne- og Undervisningsministeriets regelsæt om emnet, finder man også en anden interessant detalje. Det viser sig nemlig, at alle kriterierne for de automatiske nedlukninger er fastholdt, nærmest fra ord til ord. Det synes jeg alligevel er lidt af en opdagelse.

Mange af disse tiltag omtales som ”anbefalinger”. Men alle kommuner vil jo følge disse regler, så det er rent nysprog, og Styrelsen for Patientsikkerhed er kraftigt inde over.

I pressen fremstilles hele dette system som en ”lempelse”, fordi man ikke sender hele klasser hjem, men effekten vil være den modsatte. Alle vil føle sig tvunget, biopolitikken vil komme tættere på, og der vil opstå splid blandt børn og voksne. Podepinden vil vandre rundt på skolen som en slags bio-lærer.

B.

Efter at kravet om coronapas er forsvundet fra de centrale organer, tages ideen nu op rundt omkring i privat regi.

Internetmediet NewSpeek beretter om, at Rønshoved Højskole kræver både coronapas og testbevis for at deltage i et weekendkursus om dannelse. Jeg var faktisk selv medlem af den baggrundsgruppe, som står for kurset. Jeg har nu meldt mig ud af gruppen. Det er ellers et spændende program med Keld Skovmand, som er ekspert i pædagogik og skolepolitik, og med Michael Jalving, som netop har skrevet en ny bog om dannelse.

Denne praksis med at inkludere og ekskludere medborgere ud fra biopolitiske kriterier vil formodentlig sætter sig i mange sammenhænge og dermed spille borgere og virksomheder ud mod hinanden.

C.

Biostaten er gået i gang med nærmest at tvinge folk og fæ til at blive vaccinereret. I sidste uge misbrugte Brostrøm den religiøse bøn som en rent og skært middel til at få folk i folden. Og nu tilbydes pop-up vacciner i Salling og Netto og Føtex, endda i et formelt samarbejde mellem staten og Salling Group.

Derudover har man også oprettet vaccinestationer ude på arbejdspladser og på skoler, som dermed igen må stå forrest som eksperimentarium for den biopolitiske nåle- og pode-horisont.

Det var tre eksempler på nye decentrale eksperimenter under kategorien ”Alment farlig”.

Links:

Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse om det nye testregime: https://www.sst.dk/…/Boern-skal-ikke-laengere-sendes…

Sundhedsstyrelsens vejledning om det generelle regler: https://www.sst.dk/…/Vejledning_haandtering-af-smitte…

Børne- og undervisningsministerets detaljerede test-retningslinjer for dagtilbud og skoler, gældende fra d. 10/9, kan tilgås via dette link: https://www.uvm.dk/…/lov…/vejledninger-og-retningslinjer

Folkeskolen.dk har en kort omtale af sagen:

https://www.folkeskolen.dk/…/fra-i-dag-coronatest-paa…

Link til Newspeeks artikel: https://newspeek.info/udoever-roenshoved-hoejskole…/

Om vaccinationer på skoler og arbejdspladser: https://nyheder.tv2.dk/2021-08-12-nu-vaccineres-der-ogsaa…

Om vaccinationer i Salling Group: https://via.ritzau.dk/…/sundhedsstyrelsen-og-salling…

 

4. d. 8. september: Nyt socialdemokratisk og teknokratisk skoleråd

Undervisningsministeren har udnævnt et nyt såkaldt ”Rådet for Børns Læring”. Det sker hvert tredje år. Lad os se lidt på det nye og de gamle råd i en omvendt kronologi:

2021:

Ingen af de profilerede medlemmer har beskæftiget sig med pædagogik. Her er de førende kræfter i formandskabet:

Formanden for formandskabet hedder Eva Sommer. Hun er også bestyrelsesformand for EVA, udnævnt hertil af undervisningsministeren, og altså nu også udnævnt til formand for Rådet for Børns læring af selvsamme minister. Tidligere har hun været børne- og ungedirektør i Københavns Kommune. Hun har mig bekendt aldrig beskæftiget sig indholdsmæssigt med skole- og børnepolitik.

Mads Meier Jæger, professor i mikrosociologi. Forsker i social ulighed i uddannelse. Har heller aldrig skrevet om skoler og børnehaver, men interesserer sig bl.a. for velfærdsøkonomen James Heckmann, som undervisningsministeren også er begejstret for.

Jens Peter Thomsen fra VIVE, som har cirka samme interesser som Mads Jæger, dvs. at han interesserer sig for social lighed på samme måde som undervisningsministeren selv, som faktisk har skrevet en skrækkelig bog om hele tilgangen.

Altså ingen skole- eller læringsforskere i de centrale udnævnelser.

Dertil kommer nogle få kommunefolk og et par skoleledere, som er uden betydning. Måske bortset fra Helle Bjerg, som er skoleleder, og som er tæt på kredsen omkring professor Dorte Staunæs, hvor hun skrev ph.d. i sin tid. Stanuæs står for en særlig tilpasningsdygtig version af Foucault, og i den egenskab understøttede hun skolereformens idegods i sin tid.

En anden skoleleder i formandsskabet, Marco Damgaard, er direkte opført som ”socialdemokrat”.

Omkring formandskabet er der i selve “rådet” en masse organisationer. Her er det værd at bemærke, at professionshøjskolerne er repræsenteret ved Andreas Rasch-Christensen, som spillede en meget negativ rolle omkring vedtagelsen af skolereformen. Resten er uden pædagogisk og skolepolitisk profil.

2018:

Det tidligere råd, som blev nedsat af Merete Riisager i 2018, var væsentligt mere pædagogisk profileret. Her bestod formandskabet af Charlotte Rønhof (formand), professor Pernille Hviid, rektor Stefan Hermann, forskningschef Andreas Rasch-Christensen, professor Per Fibæk Laursen, præsten Henrik Gade Jensen og lærer Mette Frederiksen.

Dette langt mere faglige råd fik dog ingen indflydelse, og dets sidste rapport var tandløs efter min mening. Rønhof, som var den eneste i pædagogisk forstand udefrakommende, smækkede med døren i sommers pga den manglende indflydelse. Udnævnelsen af Rønhof var næppe Riisagers ide.

2015:

Rådet før Rønhofs råd, nu fra 2015, som formodentlig har været nedsat af Antorini, havde følgende formandskab (de vigtigste): Direktør Agi Csonka (formand) (EVA/SFI), rektor Stefan Hermann, forskningschef Andreas Rasch-Christensen, professor Charlotte Ringsmose (som også er med på Heckmannvognen).

Dette råd havde samme ånd som det nyudnævnte på grund af Czonka, der svarer til Sommer, og Ringsmose, der med sin Heckman-interesse, svarer til de to økonomer. Ringsmose er dog pædagogisk forsker, hvilket de to andre jo ikke er.

2007-2013:

Før dette råd havde man Skolerådet 2007-2013, som udsprang af Globaliseringsrådets totale opgør med pædagogik. Her sad der to nationaløkonomer sammen med Niels Egelund og en Heckman-scient.pol. I modsætning til de senere læringsråd var Skolerådet ekstremt indflydelsesrigt. Rådets rigtige navn var ”Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling”, hvilket i sig selv siger alt om dårligdommene.

Før 2007:

Går man endnu længere tilbage, er der andre rådsdannelser, også af mere pædagogisk art med rødder i lærerhøjskolen og seminarierne. Jeg skriver om det hele i bogen ”Skolens formål”, som udkommer til februar.

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/sep/210908–her-er-de-nye-medlemmer-af-raadet-for-boerns-laering

 

5. d. 9. september: Coronaskam i det ”alment farlige” land

Undervisningsministeriet har lavet to plakater, som understreger, at børn bør leve op til de nye testopfordringer, ellers kommer de til at skamme sig, hvilket man så kan arbejde psykologisk med.

Sygdommen er jo ikke mere “samfundskritisk”, men blot “almen farlig”. Derfor må nedlukningens effekt nu omsættes fra administrative regler til moralske bud, hele tiden med en tilbage-klassificering som ledsagende trussel.

I kan finde links til de to plakater i bunden af nedenstående link, hvor de sindrige regler lines op på det generelle plan.

Bemærk også navnet i browseren: ”Corona-skam-plakat”.

Og husk: vi taler om ministeriel og statslig pædagogik. Det er plakater, der skal hænge i skolen.

Dermed stadfæstes hele den nedlukningens filosofi, som blev skabt d. 11. marts 2020, hvor man i en legendarisk note til Mette Frederiksens talepapir kunne læse følgende:

”Udskam de, der ikke har været fornuftige”.

Når Nedlukningen kobles til skam, så totaliseres skammen med det samme overalt i samfundet, og skam indsnævres i samme øjeblik i en statistisk-teknisk struktur.

Dermed bliver skammen til en dyb, teknisk og fuldstændig ensomhed. I plakat 2 symboliseres det ved, at skammen udtrykkes pr. sms, og i plakat 1 ses det ved, at skammen udtrykkes i et skygget, tynget og ensomt hjørne.

Links:

Link til UVM’s hjemmeside med links til de to plakater: https://www.uvm.dk/…/genaabning-og…/opfordring-til-test?

Omtale af notatet fra marts 2020: https://journalisten.dk/derfor-er-den-offentlige…/

 

6. d. 10. september: Nedlukningens forretningsmodel

Jeg har noteret mig et opslag på den officielle hjemmeside “coronasmitte.dk”. Opslaget er blot en uge gammel. Her beskrives det, hvordan private virksomheder og institutioner kan fastsætte lokale corona-restriktioner om tests og vacciner.

Jeg kalder det for “nedlukningens forretningsmodel”.

Dermed kan der nu brede sig en sindrig decentral diskriminationspraksis, der holder nedlukningens filosofi i live, indtil den igen kan materialisere sig på et mere officielt niveau.

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt denne praksis er knyttet til ”alment farlig”-kategorien eller ej. Under alle omstændigheder er den et resultat af, at det “samfundskritiske” er suspenderet for en periode. Dermed overtager det “alment farlige”, som decentraliserer vacciner og tests som moralske krav til det, der før var almindeligt samfundsliv, f.eks. i skoler og butikker og mange semi-private institutioner.

Det er vigtigt, efter min mening, at så mange som muligt undlader at støtte denne “forretningsmodel”.

https://coronasmitte.dk/spoergsmaal-og-svar-om-covid-19/egne-restriktioner

 

7. d. 10. september: Mundbind i Bangladesh

Endnu en absurditet skal lige noteres. Den vedrører et ret omtalt studie fra Bangladesh af maskers effekt på smittespredning, som udkom d. 30. august.

Politikens Lars Igum Rasmussen lancerede i karakteristisk stil studiet som et fuldstændigt entydigt bevis for, at ”mundbind virker”, og journalisten delte sin artikel både her og der med brask og bram.

Cepos’ økonom, Jonas Herby, gjorde os alle den tjeneste at læse studiet, og han kunne afsløre, at studiet tværtimod viste, at mundbind overhovedet ikke havde nogen effekt for folk under 50 år. Kun ved ældre aldersgrupper kunne der spores en samtidig varians. Og det kunne meget vel skyldes helt andre ting end masker.

Herbys konklusion bekræftes nu af en række eksperter i dagens JP, som bygger videre på en artikel fra videnskab.dk.

På videnskab.dk, som ellers også har kørt den coronaglade linje, mener man i sin redaktionelle overskrift, at der er tale om en ”lille effekt”, hvilket jo også er noget, selvom det ikke er så bombastisk som på Rådhuspladsen.

Men læser man udsagnene fra de hidkaldte eksperter, så kniber det yderligere. Claus Ekstrøm, som er professor i statistik, siger følgende:

”Der er en lille reduktion i smittespredningen hos dem, der bruger mundbind, men det er ikke overvældende ud fra et statistisk synspunkt. Effekten er knap nok signifikant”.

Claus Ekstrøm har så nogle holdninger til det ene og det andet, men altså uden “signifikans”, som dem lader jeg ligge. Han er jo også kun statistiker.

Overlæge dr. med Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane ved SDU, som må anses for at være den tungeste ekspert, siger ligefrem følgende, som jo ikke er til at tage fejl af:

”Ud fra det her studie, og de andre, der er lavet, må vi nok konkludere, at effekten af mundbind i bedste fald er lille”.

Den manglende effekt bekræftes faktisk af to tidligere cochrane-rapporter og af en meget omtalt dansk rapport. Det er nok det Juhl Jørgensen henviser til, når han nævner ”de andre, der er lavet”.

Karten Juhl Jørgensen understreger desuden, at man også bør inddrage lokale sociale og kulturelle forhold:

”Jeg vil nok være påpasselig med at lave en direkte overførsel af resultaterne fra landsbyer Bangladesh til danske forhold, hvor befolkningstætheden er anderledes, og hvor folk opfører sig anderledes”.

Politikens journalist må have røde ører? Herby peger da også veloplagt på, at journalistens brøde er langt mere alvorlig end de småundladelser, som Stabell Benn fik en detektor på nakken for. Herby foreslår derfor, at detektor går en tur på Politiken. Men det kommer nok ikke til at ske.

Links:

Artikel i JP, d. 10. september: https://jyllands-posten.dk/…/rekordstort-forsoeg…/

Jonas Herbys kommentar, d. 6. september: http://punditokraterne.dk/…/maske-studiet-skal…/

Maskestudiet, d. 31. august: https://www.poverty-action.org/…/Mask_RCT…

Politikens artikel, d. 3. september: https://politiken.dk/…/Mundbind-virker-%C2%BBDet-her-er…

Videnskab.dk, d. 9. september: https://videnskab.dk/…/rekordstort-forsoeg-bekraefter…

 

8. Bogreception på CEPOS

Jeg slår lige på tromme for et gratis arrangement d. 22. september, som afholdes i forbindelse med udgivelsen af min kommende bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”.

Tænketanken CEPOS har været så venlig at finansiere udgivelsen og at stå for invitation og arrangement, hvilket de skal have stor tak for.

Journalist Mikkel Andersson har sagt ja til at læse og kommentere bogen. Det bliver spændende at høre hans kommentarer.

Bogen udkommer på forlaget U Press.

Håber at se nogle af jer.

Her er direkte link til tilmelding og yderligere omtale: https://cepos.nemtilmeld.dk/50/

Alment farlige tanker 1, d. 18. – 31. august

1. d. 18. august: Taleban i Oceanien

New Zealand har 5 mio. indbyggere.

Èn eneste er blevet smittet. Altså EN!

Hele landet lukkes totalt ned.

Filosofien kaldes for “zero covid”. På dansk hedder det et “ekstremt forsigtighedsprincip”. Resten er mikrodiversitetsforskelle.

Hvis du skulle være kritisk, så får man at vide, at man går ind for Trump og misinformation, og at man er imod videnskaben.

Australien har fulgt samme strategi.

Det er en slags biopolitisk, hypermoderne og teknologisk version af Taleban.

https://www.bbc.com/news/world-asia-58241619

 

2. d. 18. august: Bill Gates roser Australien

Den indflydelsesrige rigmand, Bill Gates, mener ifølge mediet The Australian, at den australske radikale zero-covid-strategi er den bedste i verden. Det vil sige: 1 smittet=total nedlukning.

Gates ser ifølge artiklen frem til, at det australske biodiktatur, evt. suppleret med Gates´ teknologiske vaccinesystemer, også vil resultere i udryddelse af forkølelse og influenza. Man bliver lidt stum.

Ifølge artiklen har Gates investeret 55 mio. dollars i vaccineproduktion. Hans fond finansierer også mange andre vigtige organisationers arbejde.

Bill Gates vil tilsyneladende fjerne al sygdom med sine tekniske og farlige ideer.

Er der ingen journalister, der undersøger disse alvorlige sammenhænge?

Konsekvensen af Gates´ filosofi er den såkaldte trans-humanisme, dvs. menneskets totale maskinisering og kontrollering og i videre forstand opløsning som art.

Denne konsekvens understøttes også af WEF, tech-industriens såkaldte Singularity-University og Verdensbanken og sikkert også nogle flere.

Den danske stats såkaldte Disruptionsråd, som Tommy Ahlers understøttede som ny forskningsminister, er også en del af denne proces. Ahlers var selv tæt på Singularity-kredse, som under hans ministertid fik øget indflydelse på uddannelsespolitikken.

Efterfølgeren Ane Halsboe-Jørgensen var mere til effektive metoder, der kunne forebygge udsving i sociale statistikker og optimere det nationaløkonomiske afkast.

Den nye minister, Jesper Petersen, er mest kendt for indædt at forsvare, at Nedlukningen skete “på myndighedernes anbefaling”, selvom det modsatte var tilfældet. Han er sådan en slags australier, hvilket de andre på en måde også er.

Men uanset de nærmere detaljer, så siger Gates’ støtte til Australien noget om de globale vindes retning i dette tidens vigtigste spørgsmål.

https://www.theaustralian.com.au/subscribe/news/1/?sourceCode=TAWEB_WRE170_a_FBK&dest=https%3A%2F%2Fwww.theaustralian.com.au%2Fworld%2Fbill-gates-praises-australias-covid-response-plays-down-relevance-of-virus-origin-report%2Fnews-story%2F146a43e02f68916dfecadd0589ec4e6d&memtype=anonymous&mode=premium

 

3. d. 23. august: Vedr. dagens pressemøde

Det biopolitiske greb om samfundet fastholdes 100%. Al forsamling og samfundsmæssig vekselvirkning er reduceret til og defineret af matematiske åbninger, og moralitet og nedlukninger knyttes direkte til vaccination og smittetal. Ungdommen skal nu opsøges på de enkelte skoler og udskammes til at blive vaccineret. Der skal rejses “en mur”, hedder det forskrækkeligt.

Nedlukning, dvs. angrebet på Grundlovens §79, er en form for filosofisk realitet og horisont, en altid nærværende mulighed, et “værktøj”. Og dermed er grundloven placeret på et sidespor. Demokratiet er ikke mere en forudsætning, men en metode.

Frihed=tryghed=overvågning=værktøj=moralitet.

Statsministeren, justitsministeren og sundhedsministeren er de værste. Her arbejder ideologien virkelig på højtryk.

Men også den ledsagende ekspertgruppe, som består af økonomer og radikaliserede tælleteknikere, har helt købt den filosofiske situation: Her sidder f.eks. Astrid Iversen fra Oxford, som har understøttet den britiske nedlukning, og Jens Lundgren, som går ind for at forlænge coronapasset. Kåre Mølbak, som i sin tid ville forbyde børn at lege sammen, sidder der også. Hertil kommer nogle økonomer, som også har affirmativ smitteadfærd som central faglig kategori.

Så vi har politik, smittekontrolorganisation og “sundheds”-myndigheder i en og samme biopolitiske effekt og materie.

Desuden er der en forskydning, som bør noteres: Før så vi på tal for hele landet, men nu deles der tilsyneladende op i vaccinerede og ikke-vaccinerede. Den nye opdeling er mig bekendt ikke offentlig tilgængelig, men der blev refereret til den flere gange på pressemødet. Dermed er der installeret endnu et niveau af de utallige statistiske lag. Det går altid tilbage i et eller andet lag.

Biostaten venter……. og eksperimenterer lidt med nogle vaccinestationer, moralske formater og nogle statistiske kategorier…., men den er intakt.

 

4. d. 23. august: Små børns skyld

Små børn er nu en direkte årsag til nedlukninger ifølge Politikens overskrift!

Den nye deltalogik, som ikke ser på døde, men primært på børnevaccine, som vel at mærke kobles direkte til moralsk enhed, er ubønhørlig. Det nye delta-statistiske bio-lag udfoldes nærmest ubevidst i den ledsagende artikel.

Jelling sogn er efter sigende tæt på nedlukning. Og det skyldes altså børnene.

https://politiken.dk/indland/art8336140/Smittede-b%C3%B8rn-helt-ned-til-5-6-%C3%A5r-kan-lukke-flere-sogne-i-Danmark

 

5. d. 23. august: Mistillid til myndighederne

Før d. 11. marts 2020 fulgte jeg stort set myndighedernes anbefalinger, og hvis jeg ikke gjorde, så vidste jeg i det mindste, at jeg burde. Jeg havde kort sagt tillid til myndighederne, som agerede med proportionalitet i en demokratisk statsstruktur.

Efter d. 11. marts 2020, hvor Mette Frederiksen påstod, at hun fulgte myndighedernes anbefalinger, selvom hun gjorde det stik modsatte – dvs. stiftede en ekstremistisk biostat – har jeg ikke haft tillid til et eneste ord, som kommer fra myndighederne. Og min mistillid er ustandseligt blevet bekræftet og forstærket.

Man kan ikke stole på myndighederne mere. Al information er forskudt, og dagens dybt ubehagelige og uansvarlige pressemøde, som vil sætte moralsk splid blandt borgere, børn, forældre og kollegaer, forstærker blot denne konklusion.

 

6. d. 24. august: Hvor blev uenigheden af?

For få uger siden mente mange sundhedseksperter, f.eks. Lone Simonsen, Stabell Benn og Søren Riis Paludan, at man skulle lade coronaen løbe blandt børn og unge, nu hvor ældre og syge mennesker var blevet vaccineret. Begrundelserne var, at det var bedst for den kommende generation at få sygdommen, at alternativet ville resultere i for barske kontrolsystemer, og at sygdommen er ufarlig for børn og unge. Ja, flere mente, at deltaen var ufarlig med lav dødelighed.

På den anden side stod folk som Hans Jørgen Kolmos og Viggo Andreasen, som begge er blandt landets absolutte hardlinere, hvad angår corona. De mente, at man skulle opnå fuld flokimmunitet, altså i den tekniske og strategiske betydning af ordet. Det vil sige, at 90% af befolkningen skulle vaccineres, nærmest uanset omkostningerne.

Nu har regeringen så endnu en gang valgt side til fordel for Andreasen og Kolmos. Og allerede i dag taler Andreasen om nye restriktioner.

Så nu er der pludselig ingen ende på, hvor farlig deltaen er for børn og unge, der etableres store kampagner, og voksne udskammes i et nærmest vildt raid.

Ok, tænker jeg. Der må da være nogle journalister, der spørger nogle af de eksperter, som nu er blevet desavoueret på det kraftigste? Jeg ser lidt TV-avis, jeg læser lidt i Politiken og bladrer lidt her og der. Men jeg kan ikke finde noget.

Tværtimod, i Politiken er der – i et karakteristisk journalistisk kollaps – blot en helt affirmativ ”forklaring” på regeringens politik, med lidt udvalgte tal fra de nye statistiske etager.

Pludselig er det som om, at der ikke eksisterer nogen uenighed?

Om lidt kan det, som før var uenighed og diskussion, så forskydes til “misinformation” og “uetisk”.

 

7. d. 24. august: Hinsidan!

Det er meget mærkeligt, synes jeg. I Sverige består 99% af coronatilfældende af den “dødsensfarlige” delta, ligesom det er tilfældet herhjemme.

Men der er ingen coronapas i Sverige og langt færre tests osv.. Som dansker kan man også bare rejse ind i landet, mens svenskere, som kommer til Danmark, mig bekendt skal vise test/vaccine-bevis.

Svenskerne, som aldrig har haft nedlukning, har også kun 50% vaccinerede, mens der er 70% i Danmark. Det virker sådan lidt frivilligt?

Men alle kurverne i det svenske paradis er i nothing, ligesom i Danmark faktisk. Der er stort set ingen døde eller indlagte osv. Men ok, der er en lille forskel. For mens der ligefrem er overdødelighed herhjemme for tiden, så er det modsatte tilfældet i Sverige. Og vores egen overdødelighed kan jo ikke skyldes coronaen, som ingen dør af, så det må have andre årsager.

Selv var jeg på sommerferie hinsidan. Mærkeligt frit land, hvor folk sådan gik rundt imellem hinanden uden at tjekke vaccinationsidentiteten.

Det er meget mærkeligt med de svenskere. Nærmest lidt 2019-agtigt.

Ærgerligt at den dygtige statsminister nu går af. Og bare han ikke afløses af en person af australsk afstamning, som vil bestemme over den heltemodige Tegnell, der nærmest ene mand i verden har holdt stand efter bedste evne. Der er nemlig også stærke kræfter i Sverige, som taler for skolerestriktioner osv..

 

 

8. d. 26. august: Mærkelig ufarlig sygdom

Ifølge SSI er den empirisk konstaterbare risiko for at dø af corona 0% for alle under 60 år. Der er ganske vist tale om afrundede tal, men alligevel: Det er SSI’s egen afrunding. Og fra 60-70 år er risikoen kun 1%. Det fremgår af nedenstående tabel.

Og eftersom der alene er tale om “registrerede tilfælde”, så må man regne med, at de reale tal er endnu mere mikroskopiske ned i de 0-skrabende decimaler.

0%! Vi lader det lige stå og blinke!

I de ældste grupper dør der lidt flere, men her med ca. 80% ledsagende alvorlig sygdom. Det er jo blot naturens gang.

Men i så fald er der jo tale om en fuldstændig ufarlig sygdom?

Og det er jo så nærmest ligegyldigt, om man smitter 10.000 mennesker! Ja, på en måde er det jo godt, fordi mennesket vænner sig lidt til den nye sygdom.

0%!

 

9. d. 26. august: Lav forekomst af smitte siden marts 2020

SSI skriver følgende om det såkaldte kontakttal:

”I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt”

Og det er lige præcist, hvad der er sket lige siden ruder konge:  Kontakttallet har nemlig svinget omkring 1 siden marts 2020, både i perioder med mange og i perioder med færre restriktioner. Det kan man se af nedenstående graf, som ligger på SSI’s hjemmeside.

Det vil sige, at vi har haft ”lav forekomst af smitte” hele tiden.

Nu har vi ellers ”delta”, som skulle være ondskaben selv. Men der er stadig ”lav forekomst af smitte”! Mærkeligt. Og nu må man endda synge i kirken?

Måske er sygdommen ikke engang særlig smitsom? Men skal den så overhovedet ”klassificeres”? Ville vi overhovedet bemærke den, hvis der ingen måle- og testsystemer var? Der er ingen døde og blot “lav forekomst af smitte”.

Og hvad betyder en evt. højere smitte, hvis ingen dør af det?

I Sverige, hvor der jo ikke var nedlukning, er der sørme også ”lav forekomst af smitte”. Her svinger kontakttallet også omkring 1. Og det samme er faktisk tilfældet for mange andre lande, f.eks. i England og selv i Indonesien, som for tiden udgør de ”italienske tilstande”. Også Brasilien og USA har svinget omkring 1 hele vejen (tal fra worldindata). Der er ”lav forekomst” i stride strømme.

Men jeg skriver det med al forbehold, for jeg må jo have misforstået det hele?

 

10. d. 26. august: Australsk politistat

Spiked-online bringer en insider-rapport fra den australske politistat, hvor – som der står – “politiet er blevet undertrykkere, og naboer er blevet spioner”.

Der er på en måde helt stille i det nye diktatur.

Måske er det derfor, altså pga stilheden, at ingen danske medier fortæller om sagen?

Men det er en larmende og ildevarslende tavshed.

Hvorfor er der ingen korrespondenter i Sydney, som kan lave daglige og fyldige beretninger fra denne ekstreme version af biopolitisk totalitarisme, som kaldes “zero covid”. Verdens ondeste tilstand.

https://www.spiked-online.com/2021/08/26/australia-is-at-breaking-point/

 

11. d. 27. august: Fornuftens seks niveauer: fra fakta til ting

1.

Forskeren finder fakta.

2.

Eksperten anvender fakta.

3.

Videnskabsmanden undersøger og kritiserer fakta med andre fakta, så faktakompleksiteten breder sig. Det er en holdøvelse, som kræver tilstedeværelse af andre videnskabsmænd.

4.

Filosoffen opløser fakta og finder liv og sammenhæng i faktakompleksiteten, dvs. i den skabte ting i sig selv.

5.

Pædagogen undersøger livets sammenhæng uden fakta. Al fakta og statistik bandlyses fra det pædagogiske sted og tingslighed, så der kan skabes nye fakta, som kan findes.

6.

Teologen, poeten og historikeren undersøger resten, dvs. tingene i deres skabthed og tilblivelse.

Et oplyst samfund bygger på alle seks niveauer og ikke kun på de to første.

 

12. d. 28. august: Vurdering af den seneste biopolitiske udvikling

Coronaen er ikke længere en ”samfundskritisk sygdom”. Det er meget glædeligt, fordi de lokale nedlukninger, coronapas og flere andre restriktioner nu bortfalder.

Spørgsmålet er, om denne ændring i klassifikation også betyder, at vi vender tilbage til en normal politisk og filosofisk tilstand? Altså om vi er i en demokratisk stat eller i en biostat. Om vi, udover at være glade i en periode, også skal sige tak? Om det hele blot er slut for en stund, eller om det er helt slut? Lad os se på det.

Lad mig starte med konklusionen: Biostaten er fuldt intakt. Der er ingen grund til tak. Åbningen er foreløbig. Kritikken bør fastholdes 100%.

Her er argumenterne:

A.

Sygdommen er stadigvæk klassificeret som en Liste A-sygdom, dvs. den opfattes som ”alment farlig”. Det betyder, at vi stadigvæk befinder os i regi af epidemiloven.

Tilbage i marts 2020 nægtede Brostrøm, at gøre corona til Liste A-sygdom, så epidemiloven kunne aktiveres. Det var derfor, regeringen måtte lave en hastelov, så den kunne aktivere nedlukningen alligevel. Det var her, man løj overfor folketing og befolkning, da man hævdede, at Nedlukningen var på ”myndighedernes anbefaling”, selvom det modsatte var tilfældet.

Først med den nye epidemilov et helt år senere, i marts 2021, blev coronaen gjort ”alment farlig”, og i samme hug også ”samfundskritisk”. Ved samme lejlighed blev kriterierne for ”alment farlig” slækket, så mere almindelige sygdomme nu også kunne dækkes af kategorien ”alment farlig” og dermed gøre truslen om nedlukninger permanent.

Så med klassifikationen af corona som ”alment farlig” er vi stadig under epidemilovens område; en epidemilov, som vel at mærke i sig selv nu er en form for naturalisering af Nedlukningen.

B.

Klassifikationen “alment farlig”, som altså stadig gælder, får to konkrete konsekvenser. For det første er der stadig en lang række tiltag, som kan foretages, som har nedlukningslignende karakter, og som stadig vil overophede den almindelige stemning i samfundet i retning af moralsk panik, f.eks. aktuelt med vaccinestationer på skolerne, men også lokale skolelukninger og mange andre ting. Rigtig mange af epidemilovens paragraffer gælder altså også for alment farlige sygdomme. TV2 har lavet en liste, som man kan se i link-listen.

For det andet kan klassifikationen atter suppleres med ”samfundskritisk” som med et knips. Det kræver blot, at den nye administrative konstruktion, den såkaldte epidemikommission, ikke går imod en sådan ændring. Og det vil let kunne ske, for i kommissionen sidder alle de ordførere, som har stemt for hastelovene. Og tilknyttet til kommissionen er alle de eksperter, som har understøttet nedlukningen med deres enøjede logik hele vejen.

Med andre ord: Hvis der kommer en stigning i et eller andet statistisk lag – og vi ved, hvor lidt der skal til – så vil denne kommission føle sig forpligtet på vende tilbage til den ”samfundskritiske” klassifikation. Ellers vil den jo tabe ansigt, hvilket alle mennesker hader.

C.

At denne fortolkning er korrekt, kan aflæses flere steder i de politiske udmeldinger. F.eks. i Sundhedsministeriets pressemeddelelse, hvor der henvises direkte til, at vi stadigvæk er underlagt pandemiens krav, som gør, at man ”ikke vil tøve”:

”Men selvom vi lige nu står et godt sted, så er vi ikke ude af epidemien. Og regeringen vil ikke tøve med hurtigt at sætte ind, hvis pandemien igen truer vigtige funktioner i vores samfund.”

Og i nogle af Magnus Heunickes tweets om sagen, finder vi samme logik:

Først understreger han, at sygdommen stadig er ”alment farlig”, jf. mit punkt 1+2:

”Ifølge epidemiloven skal en sygdom være defineret som alment farlig af Sundhedsstyrelsen, for at man kan sætte ind med en række af de tiltag, vi har haft i brug i Danmark. Denne sundhedsfaglige vurdering er der ikke ændret på mht covid-19.”

Dernæst omtaler han den fortsatte eksistens af hele det biopolitiske apparat, samt at man er ”parat”:

“Vi fortsætter med en stærk epidemiovervågning, test, sekventering, spildevandstest mm, en effektiv vaccinationsudrulning og en parathed til at sætte ind, skulle det blive nødvendigt.”

Bemærk især ”spildevandstesten”. Man håber, at statistiske analyser af afføringen vil effektuere kommende indgreb, måske endda på husstandsniveau (hørte jeg en læge, der foreslog). Og udtrykket ”skulle det blive nødvendigt” henviser jo direkte til Nedlukningens logik. Sproget er som en mur. Der er ingen real besindelse.

Og krigsretorikken fortsætter i det nedenstående tweets ”vi vil ikke tøve”:

”Hvis der sker pludselige, alvorlige udviklinger, fremkommer nye varianter eller andet, der truer epidemikontrollen i Danmark, vil vi ikke tøve med at sætte ind igen.”

Fra d. 11. september 2021 overgår vi med andre ord til en tilværelse under en matematisk-statistisk defineret åbning, der tillader en foreløbig frihedsfølelse. Men friheden er ikke genetableret som en forudsætning, hvilket jo er tilfældet i et demokratisk samfund.

D.

Der har heller ikke været ført kritik af andre landes biopolitiske ekstremisme. Tværtimod har man indtil for nylig konsekvent fremhævet statistiske worst-case-eksempler, mens de totalitære tendenser – f.eks. i Australien – ligeså konsekvent negligeres. Med denne selektive fordeling af tavshed og tale understøttes den biopolitiske hovedvej.

Det internationale kollaps understreges af, at Danmark netop har indført skærpede indrejseregler til f.eks. Tyskland og Sverige. I pressemeddelelsen herom står der med direkte henvisning til den nye beslutning:

”Regeringens udmelding i dag om, at COVID-19 ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom og den deraf følgende ophævelse af de nationale restriktioner, får ikke indflydelse på restriktionerne. Der vil således fortsat gælde de samme rejserestriktioner. Årsagen er, at epidemikontrollen fortsat vil tage højde for risikoen for import af smitte fra udlandet. De nuværende rejserestriktioner følger den politiske aftale af 13. april 2021 om gradvis genåbning for rejseaktiviteter, som regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget. Aftalen udløber ultimo oktober 2021.”

Konklusion: Biostaten er intakt. Den venter, mens friheden, som nu er nednormeret til en slags ”udvidet tilladt adfærd”, vænner sig til den nye horisont.

Links:

Pressemeddelelse om ophør af samfundskritisk-kategorisering: https://sum.dk/nyheder/2021/august/regeringen-planlaegger-ikke-at-forlaenge-kategorisering-af-covid-19-som-samfundskritisk-sygdom

Ritzau/Berlingske: https://www.berlingske.dk/danmark/mange-coronarestriktioner-ophoerer-10-september

Heunickes tweets: https://twitter.com/Heunicke/status/1431180043905118210

Ændringer af rejsevejledninger: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-08-27-rejsevejledning-for-sverige-og-tyskland-skaerpet

TV2’s omtale af sagen med liste over “Alment farlig-restriktioner”: https://nyheder.tv2.dk/2021-08-27-snart-betegnes-corona-ikke-som-en-samfundskritisk-sygdom-hvilke-restriktioner-kan-stadig

Epidemilov fra 2019: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1026

Epidemilov fra 2021: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/285

 

13. d. 30. august: To noter

A. Sogne

Nedlukninger kan ikke vente, men det kan foreløbige oplukninger åbenbart godt.

Om 12 dage er corona ikke mere spor ”samfundskritisk”, men det er der lang tid til, må man forstå. Indtil da er den skam “samfundskritisk” på fuld skrue.

Pt er hele fire sogne lukkede, og der er netop udsendt varsel for Mørkhøj Sogn, som ligger i Gladsaxe Kommune. Her ligger der blandt andet to skoler, som altså desværre stadigvæk er ”samfundskritiske”.

Mens nedlukningerne sker fra dag til anden, må oplukningerne vente. Som om 14 dage var ligegyldige småting.

Det er for groft.

(I øvrigt kan staten stadig lukke skoler efter d. 10. september, hvis jeg har forstået det ret. Det kan bare ikke ske via det automatiske nedlukningssystem. Det skyldes, at sygdommen stadig er kategoriseret som “alment farlig”, hvorfor samfundslivet stadigvæk reguleres af epidemiloven.)

 

B. Religiøst

Søren Brostrøm har knælet i en dansk moske. Ikke fordi han er troende muslim, men alene for at lokke folk til at blive vaccineret, selvom de ikke har udtrykt ønske om det.

Så først angribes hele den kirkelige og religiøse sammenhæng med omfattende og langvarige Nedlukninger, som endda formodentlig er i strid med Grundlovens religionsfrihedsparagraf. Gudstjenester har været forbudt, nadveren har været helt coronafiseret, salmesang har været forbudt eller kraftigt reguleret, og det samme har kirkelige arrangementer som konfirmation og bryllupper.

Og dernæst – for at toppe ydmygelsen – tropper den ødelæggende og selvsamme myndighed sørme op i moskeen og misbruger bønnens praksis til at fremme netop den teknologi, som havde ødelagt det religiøse livs autonomi in the first place.

Heldigvis var der, ifølge Politikens reportage, ingen af vores muslimske medborgere, som ønskede at deltage i denne tekniske ødelæggelse af bønnen. Men skam til de imamer, der tillod det. Den var forhåbentlig ikke gået i den lokale folkekirke. I så fald er jeg den, der er skredet.

Men hvem ved? Måske kan Brostrøm forestå en nadver i et af de nedlukkede sogne? Så kan menigheden få et skud Moderna i stedet for den gode altervin, ledsaget af ordene ”teknikkens kristi blod”? Det vil være en form for materialiseret hyldest til den nye globale bio-Gud.

Links:

Om Mørkhøj: https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2021-08-29-sogn-faretruende-taet-paa-nedlukning-nu-opfordrer-kommune-til-testning

Om Brostrøms bønne-stunt: https://politiken.dk/indland/art8343731/Ingen-m%C3%B8dte-op-til-vaccination-i-moskeen

 

15. d. 30. august: Frikendelse i byretten

Jeg har noteret en lille juridisk sejr til arkivet: En ung mand er blevet frikendt i byretten for ikke at bære mundbind i efteråret 2020. Politimænd lader til at være blevet forkert orienteret af deres overordnede.

Det hele siger noget om stemningen i november 2020, hvor minksagen jo udspillede sig. Her spillede rigspolitiet også en særdeles problematisk rolle, for nu at sige det mildt.

Tak til den unge medborger for at vise samfundssind og selvstændighed og for ikke bare at betale bøden.

https://sn.dk/Hilleroed/Sagen-endte-i-retten-da-26-aarig-ikke-bar-mundbind/artikel/1464737

 

16. d. 30. august: Kombination af tre synspunkter og Nedlukningens modstand

Endnu en ekspert stemmer nu i ved det kor, der mener, at man skal lade smittekæderne løbe frit blandt børn og unge. Det er den tidligere SSI-direktør, Niels Strandberg, som ellers ikke i almindelighed har ligget på den kritiske side, der fremfører sit synspunkt i Berlingske.

Strandbergs synspunkt, der som sagt ligger i tråd med mange lignende markeringer fra andre eksperter, forstærkes af en ny israelsk undersøgelse. Undersøgelsen viser, at immuniteten ved at få corona på den naturlige måde er langt højere end ved vaccination. Forskellen er ”huge”, som en af forskerne siger.

Kombineres disse to aspekter, altså Strandbergs og den ny forsknings konklusioner, så understøttes Christine Stabell Benns synspunkt, som går ud på, at det ligefrem er moralsk rigtigt at understøtte børnesmitten, så den næste generation kan opbygge en effektiv naturlig omgang med sygdommen.

Men disse sammenhængende konklusioner modarbejdes af coronapolitikken, også efter d. 11. september. Det skyldes, at sygdommen stadig efter denne dato anses for at være ”almen farlig”. Denne klassifikation betyder, at Styrelsen for patientsikkerhed, og dermed staten som sådan, stadig laver smitteopsoringskontrol samt hjemsendelses- og isolations politikker for de enkelte skoler og dagtilbud. Det kan man læse om i en dagsaktuel artikel i Politiken, hvor man også kan læse om, hvor ufarlig sygdommen er for børn og unge.

Nedlukningens ideologi agerer hårdt og tilfældigt og konstant.

Links:

Indlæg af Niels Strandberg i Berlingske, d. 28. august: https://www.berlingske.dk/videnskab/epidemiekspert-efterlyser-paradigmeskift-vi-kan-alligevel-ikke-stoppe

Det israelske studie, d. 25. august: https://www.science.org/content/article/having-sars-cov-2-once-confers-much-greater-immunity-vaccine-vaccination-remains-vital

Artikel i Politiken, d. 30. august: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8346103/N%C3%A6sten-halvdelen-af-de-smittede-er-under-20-%C3%A5r.-B%C3%B8rn-bliver-sj%C3%A6ldent-ret-syge.-Men-det-er-b%C3%B8vlet

 

16. d. 31. august: Kulturministre og finansloven

Den nye kulturminister har klædt sig ud som en vølve fra den nordiske mytologi. Det er herligt på alle måder. Friskt initiativ, og flot lavet af Jim Lyngvild, som igen træder i karakter som en af landets store pop-kunstnere.

Vikingerne er jo kendt for rejser, mandsmod og fællesskab, og deres vølver, hvoraf Freja var den vigtigste, stod for de smukkeste sammenhænge til fællesskabets krop og ånd, kort sagt til kvindens princip.

I nyere tid stod Grundtvig for syntesen mellem viking, kristen og borger, hvor også vølvens principper var helt afgørende. Ingrid Ank fra Grundtvigsk Forum har da også forsvaret det flotte billede i Kr. Dagblad.

Men på en måde er det hele løgn: For hvorfor går kulturministeren så imod vølvens tankegang i den nye finanslov? Her er der markante nedskæringer til landets skoleskibe, som jo repræsenterer ungdom og rejser, og Grundtvigcentret trues nu for tredje år i træk på dets eksistens. Det drejer sig egentlig kun om få millioner kroner, men det er livsvigtigt for de små små institutioner. I stedet er der hele 4 mia. kr. til coronakrig, som er et direkte opgør med vores nordiske vitalistiske og åndelige rødder.

På den måde bliver vølven en form for ideologisk karikatur. Og billedets kniv og blod bliver et symbol på slagtningen af vølven selv.

Det var det samme med den tidligere kulturminister, Joy Mogensen. Hun fik min store respekt, da hun erklærede sin kærlighed til 90’ernes pophits. Men efterfølgende stod Joy for at sønderlemme det postmoderne musikliv totalt, og hun forsøgte også at styre landets nyhedsformidling. Vi ender i samme karikatur.

Men på en måde er Joy bedre end Ane. Det skyldes, at Joy ikke har skrevet nogle bøger, hvilket Ane har. Når man ikke skriver, kan man jo heller ikke skrive noget dårligt. Men Ane har skrevet, og det var dårligt. Hendes bog om “at investere” var nemlig udtryk for den samme totalt profylaktiske anti-vitalisme, som nu finder sit klimaks i finanslovens enorme coronakrigskasse, som altså udrydder småbevillinger til landets kultursammenhænge.

Så må vi bede om virkelige vølver, der stimulerer og omfatter ånd, handling og mandsmod, og om et levende og kreativt schlagermiljø, som folk kan danse til døgnet rundt.

Link til omtale af kulturministerens bog: http://www.thomasaastruproemer.dk/profylakse-og-regnemaskiner-noter-til-pernille-rosenkrantz-theils-og-ane-halsboe-joergensens-bog-det-betaler-sig-at-investerer-i-mennesker.html

 

Isolerede tanker 13, d. 4.-15. august

1. d. 4. august: Opdeling af skoleklasser

De konservative ønsker at dele skoleklasser op i vaccinerede og ikke vaccinerede.

Her hører alle ord op.

Dette parti er skolepolitisk og moralsk dybt lukket inde i Nedlukningens filosofi.

Det er den sundhedspolitiske ordfører, Per Larsen, der her bringer sit parti i opløsning. Per Larsen har været med hele vejen siden marts 2020.

https://www.berlingske.dk/samfund/regeringen-kritiseres-for-manglende-strategi-for-smitteudbrud-paa-skoler

 

2. d. 4. august: Ekspertistiske uenigheder

I dagens aviser udspiller der sig en faglig uenighed mellem eksperter, der mener, at man bør betragte corona som en influenza, og andre, som mener, at man bør intensivere smittekontrollen på forskellige måder.

A. Politiken

I Politiken kan man læse, at to fremtrædende eksperter, Søren Riis Paludan og Lone Simonsen, nu mener, at man bør behandle corona som en almindelig influenza. Paludan har hele tiden været på den kritiske fløj, men det er nyt, at Simonsen udtrykker sig så tydeligt.

Paludan mener, at man bør holde op med at fokusere på smittetal, eftersom der er så få, der dør af sygdommen. Angående risikoen for de såkaldte mutationer, siger han, at ”månen kan også falde ned i morgen”.

Og Lone Simonsen siger: ”Nogle vil kun acceptere en meget lille risiko og kan ikke tolerere et eneste dødsfald med corona. Det betyder, at de allerede nu taler om tredje stik, og om vi skal vaccinere endnu yngre børn for at opnå flokimmunitet. Det er jeg ikke så vild med. Jeg hælder mere til, at nu har vi beskyttet dem, som er i høj risiko, og så kan vi lade epidemien køre”.

Politiken har også talt med professor Jan Pravsgaard Christensen, som er mere på den anden fløj, dvs. den biopolitiske ekstremisme. Han vil have 85% vaccinedækning og totalt smittefokus. Han siger, at der altid vil komme nye ”sårbare personer”. Han er med andre ord på ”månen” for nu at bruge Paludans metafor. I karakteristisk Politiken-stil står Pravsgaard Christensen for ”at minde om” om det, som Paludan og Simonsen jo så ifølge journalistens mening må have glemt.

B. Berlingske

I Berlingske er en række andre eksperter helt på Pravsgaards måne.

Hans Jørgen Kolmos siger:

”Jeg mener endda, at vi skal helt op mod 90 procent, der er fuldt vaccinerede. Hvis vi ikke når det, kan vi stå over for en udfordring. Det hele afhænger af, hvordan tingene udvikler sig. Hvis vi ser ældre og svækkede blive syge og indlagte, og smitten spreder sig meget, er vi nødt til at tage forholdsregler igen”.

Kolmos siger også, at man ”ikke skal komme for sent”, hvilket er en slags kode for regeringens ekstreme forsigtighedsprincip, som jo i marts 2020 afløste proportionalitetsprincippet i dansk forvaltning. Det er biostatens formel, hvor Kolmos hele vejen igennem har været på den ekstreme fløj.

Sundhedsøkonomen Jes Søgaard er på samme side. Han forestiller sig, at der kommer ”nedlukninger til efteråret”, selvom der nok vil være lidt modstand. Søgaard spillede en meget uheldig rolle i foråret 2020, da han skrev, at hans fagfæller burde underordne sig Nedlukningens krav.

Søren Brostrøm lader også til at være på samme hold. Han taler truende om, at smitten stiger til efteråret. Og han mener, at der skal stikkes en tredje gang. Det samme mener Jens Lundgren. Og Heunicke, som er tilbage fra ferien, er allerede på førstedagen i gang med at få børnene vaccineret, selvom sygdommen er helt ufarlig for dem.

Berlingske har også interviewet et par politikere:

Liselott Blixt fra DF væver lidt, men mener, at vi skal ”leve med corona mange år frem”. Her er der ingen rygrad. Blixt ville jo også have stemt for hasteloven om tvangstests på arbejdspladser tilbage i november 2020. Hun er som et siv. En anden ordfører, som har været med hele vejen, er den dybt radikaliserede Stinus Lindgreen fra det Radikale Venstre. Han ser frem til, at spildevandsanalysers ”smitteovervågning” vil holde epidemien under kontrol. Han vil vaccinere sig til flokimmunitet og taler om, at vi ”kun” vil se ”lokale nedlukninger”.

Og den konservative sundhedsordfører, Per Larsen, har, som nævnt i morges, indledt semestret med at tale for, at man opdeler skoleklasser i vaccinerede og ikke-vaccinerede.

Både Blixt og Lindgreen og Larsen er på ”månen”, for nu at blive i Riis Paludans vokabular. De er alle dybt integreret i Nedlukningen og bør efter min mening fratages deres ordførerskaber.

C. Kronik i Berlingske

Endelig er det værd at nævne endnu en ekspert, professor Thorkild Sørensen, som i en kronik i Berlingske taler for, at hele Nedlukningen kunne være undgået, hvis man blot have luftet lidt mere ud og brugt noget infrarød belysning. Det virker bedre end masker og håndsprit, fremgår det.

Han mener, at Nedlukningen er en ”antisocial strategi”, som giver ”voldsomme kulturelle modsætningsforhold”. Sin egen tilgang kalder han for en ”antiviral strategi”.

Det er meget interessant, selvom det også er lidt nørdet.

D. Konklusion:

Alle eksperter, måske undtagen Riis Paludan, har købt den grundlæggende logik. Dvs. at de udvider deres smittekundskaber til samfundslivet som sådan. Denne universalisering af en reduceret smittestatistisk forskning til hele samfundet er en skændsel mod den syntese af videnskabelighed og demokrati, som er vores samfunds særkende.

Men dejligt, at Lone Simonsen måske er ved at flytte sig lidt. Det vil være et væsentligt skifte, hvis det kan fastholdes, hvilket det dog næppe kan.

Links:

Politiken: https://politiken.dk/…/Professorer-g%C3%B8r-status-Vi…

Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/smitten-vil-snart-stige…

Kronik i Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/professor-saadan-kunne-vi…

 

3. d. 4. august: Tyskland

Dr.dk fortæller, at det allerede stærkt nedlukkede Tyskland nu vil de facto-tvinge folk til vaccine ved at tage betaling for tests. Dermed kommer Tyskland til at ligne Frankrig, og formodentlig vil Danmark følge trop.

Den tyske regering har også besluttet at vaccinere børn. Men hermed går man, ligesom det var tilfældet herhjemme, stik imod landets børnelæger: DR.dk skriver:

”Børnelæge og medlem af den tyske vaccinekommission, Martin Terhardt, kritiserer politikernes beslutning om at vaccinere børn og unge i stærke vendinger: ”Politikerne ser bort fra den medicinske ekspertise og har gentagne gange blandet sig i vores arbejde. Alle undersøgelser og modeller fortæller os, at den største risiko for smitte kommer fra voksne”, siger han til Zeit Online.”

Hvad mon Terhadt mener med, at politikerne har blandet sig ”gentagne gange” i det faglige arbejde? Bygger den tyske Nedlukning også på et opgør med myndighedernes anbefalinger, ligesom det var tilfældet herhjemme?

Og hvad er ”alle undersøgelser og modeller”? Dem har vi da ikke hørt noget om i vores eget bio-indelukke? Hvorfor følger Sundhedsstyrelsen ikke dem? Måske fordi det er en forskudt Sundhedsstyrelse, en sundheds-forstyrrelse?

Og i Danmark foreslår de konservative, at skoleklasser deles op, alt efter om børnene er vaccineret eller ej. Men hvad så med ”alle undersøgelser og modeller”, som den tyske ekspert omtaler? Det er jo useriøst.

Og nu vi er ved Tyskland, så er det værd at notere sig, at chefredaktøren for avisen Bildzeitung, Julian Reichelt, har beklaget sin avis’ støtte til Nedlukningen over for landets børn og unge. Han beder direkte om tilgivelse. Det skete d. 27. maj, men det er mig bekendt ikke formidlet i nogle danske medier? I så fald er det en rystende undladelse.

Links:

Dr.dk’s reportage: https://www.dr.dk/…/tyskland-frygter-ny-corona-boelge…

Reichelts råb om tilgivelse (i en meget rodet opsætning):https://www.bild.de/politik/inland/politik-inland/weil-die-bundesregierung-es-nicht-macht-bild-bittet-kinder-um-verzeihung-76535200.bild.html

Norsk omtale af Reichelts aktion med link til beklagelsen i mundtlig form og med norsk og engelsk oversættelse: https://www.document.no/…/redaktor-for-bild-ber-tyske…/

 

4. d. 4. august: To tanker

A.

Frem til marts 2020 byggede samfundet på en filosofisk syntese mellem demokrati og videnskab.

Fra Nedlukningens øjeblik blev denne syntese omdannet til en teknisk symbiose mellem biostat og statistik.

Symbiosen vil langsomt men sikkert underminere syntesen.

B.

”1989’erne” kritiserer for tiden socialdemokraten Kaare Dybvad for at kritisere ”1989’erne” selv.

Men hele den diskussion kan være lige meget, for 1989 afgik ved døden d. 11. marts 2020.

 

5. d. 5. august: Morgennoter

A.

En ny stor britisk undersøgelse af børn med corona, bekræfter, at sygdommen er totalt ufarlig for børn og unge (5-17 år).

Langt de fleste børn og unge opdager slet ikke, at de har været smittet, og de få, der bliver syge, udvikler kun korte og ubetydelige symptomer. Selv for de ekstremt få, der får lidt eftervirkninger, er der også tale om ubetydelige symptomer, som forsvinder igen.

Undersøgelsen, som er publiceret i Lancet, understøtter dermed det synspunkt, at enhver form for tests, restriktioner og coronaregler skal fjernes 100% fra skoler og ungdomsuddannelser.

Smitten skal udvikle sig i god ro og orden hos børn og unge, så de kan stå imod fremtidige sygdomme og i øvrigt tænke på andre ting end at være farlige kroppe.

Undersøgelsen dækker som sagt børn og unge, men der er ingen grund til at tro, at situationen er væsentlig anderledes for voksne mennesker, selvom snuen nok er lidt kraftigere, for nu at udtrykke det lidt spydigt.

B.

Da den britiske frihedsdag, d. 19. juli, efter en længere udskydelse endelig blev effektueret, var de radikaliserede britiske ”eksperter” ude med forudsigelser om mastodontiske stigninger i smittetallene.

Men siden er smittetallene faldet pladask. De underliggende dødstal har ligget konstant lavt i hele perioden, og i næsten alle uger siden uge 9 har UK endda haft decideret underdødelighed.

De forskellige forsøg på at bortforklare tallene bør gøres til genstand for socialpsykologisk forskning. Jag lader det ligge her. Men det er da værd at bemærke, at Niel Ferguson, hvis rapporter lå til grund for den britiske Nedlukning, havde forudsagt, at frihedsdagen ville føre til op til 200.000 smittede om dagen. I dag er tallet omkring 25.000. Det er bare så typisk, som man siger. Divider alt med en faktor 10.

Men Boris Johnson har grundlæggende set købt Nedlukningens logik, så hans korte Churchill-inspirerede aktion varer formodentlig kun, indtil et eller andet statistisk lag rører lidt på sig. Men et skulderklap skal han da have i Churchills tegn.

Links:

Artiklen i Lancet:https://www.thelancet.com/journals/lanchi/article/PIIS2352-4642(21)00198-X/fulltext

Kort Ritzau-opsamling i JP:https://jyllands-posten.dk/international/ECE13179037/studie-coronasenfoelger-er-kortvarige-og-milde-for-boern/

Omtale af nogle af de engelske estimater:https://www.spectator.co.uk/article/five-experts-who-predicted-covid-cases-would-hit-100-000

 

6. d. 5. august: Christine Stabell Benn svarer Søren Brostrøm

Christine Stabell Benn redegør i dette helt friske indlæg for, hvordan man bør gribe vaccinespørgsmålet an: Vacciner de gamle og lad de andre få sygdommen. Det er bedst på både den korte og den lange bane. Hun formulerer det som et kritisk svar til Brostrøms opfordring til at vaccinere børn og unge.

Kort sagt: Nedluk nedlukningen.

Stabell Benn er en form for humanistisk demokrat, ligesom vores sundhedsmyndigheder var, før de blev omdannet til biopolitiske propagandaorganer, som ingen efter min mening bør nære tillid til.

Men spændende, om LikedIn lader oplægget stå. De censurerede et lignende indlæg af Henrik Qvortrup for nogle uger siden, mens resten af den danske presse forblev tavs som graven.

Stabell Benns indlæg: https://www.linkedin.com/posts/christine-stabell-benn_brostrøm-forudser-i-slutningen-af-året-bør-activity-6828943670889345024-Xd5F

Om Qvortrup-sagen: http://www.thomasaastruproemer.dk/linkedin-angriber…

 

7. d. 6. august: Færre indlæggelser i 2020 end i 2018 og 2019

D. 24. februar 2021 bad Folketingets sundhedsudvalg om en opgørelse af udviklingen i antallet af hospitalsindlæggelser for perioden 2018-2020 altså inklusiv det første corona-år.

Af Sundhedsministeriets svar fremgår det, at der var ca. 10% FÆRRE indlæggelser i 2020 end i de to foregående år i både Region Hovedstaden og i Midtjylland.

F.eks. er tallene for Hovedstaden følgende:

2018: 271.995

2019: 273.295

2020: 248.568

Kort sagt: et fald i antallet af indlæggelse i det store coronaår!

Tallene er også lavere for de andre regioner. Det nationale tal er faldet fra ca. 775.000 til ca. 727.000 i 2020. Dvs. med ca. 50.000 indlæggelser.

Det fremgår også af svaret, at der ikke har været overbelægning nogen steder. Sundhedsministeriet skriver:

”Det bemærkes yderligere, at belægningsgraden i 2018-2020 ikke har været over 100 pct. i nogle af regionerne”.

Ugen efter svarnotatet blev corona opklassificeret til at være ”Alment farlig”, og hastelovens principper blev videreført i en ny epidemilov. Det er svært at forstå.

Indtil nu har der været ca. 16.000 coronaindlæggelser i alt, og det er endda inklusiv ½ år ekstra ift. ovenstående tal. Der kunne have været 3 gange flere, dvs. 48.000, før vi havde ramt 2018/19-niveauet.

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/893/svar/1777100/2384909.pdf

 

8. d. 6. august: Totalitarisme

Den moderne totalitarisme har tre kendetegn:

  1. Den anerkender ikke, at der er forskel på stat og samfund. Det er et brud med det liberale princip.
  2. Den reducerer pluraliteten af samfundets praksisser til en eneste logik. Det er et brud med det demokratiske og sociale princip.
  3. Den reducerer samfundets totalitet til statistik, som derefter kaldes videnskab. Det er et brud med det konservative princip.

Disse tre kendetegn svarer til skiftet fra proportionalitet til ekstremisme.

Dermed har man ødelagt syntesen mellem demokrati og videnskab. Der er indført en totalitær struktur, som langsomt, men sikkert og effektivt, vil sætte sig igennem og opløse samfundets demokratiske rester.

En udvidet version af denne refleksion blev bragt i magasinet Indblik.dk, d. 13. august: https://indblik.dk/under-coronakrisen-har-tre-totalitaere-tendenser-overtaget-dansk-politik/

 

9. d. 8. august: Sundhedsførernes synspunkter

Politiken og Berlingske har de seneste dage spurgt til sundhedsordførernes syn på efterårets coronapolitik med udgangspunkt i de sundhedsfaglige uenigheder, jeg skrev om den anden dag.

Det ser ikke godt ud:

A.

Politikens coronajournalist, Anders Legarth, som ellers har ført en særdeles regeringsvenlig linje, har i dagens avis præsteret noget så sjældent som et kritisk interview. Mange tak for det.

Legarth har interviewet den socialdemokratiske sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.

Her bliver det tydeligt, hvor dybt nedlukningens ideologi har sat sig hos Socialdemokratiet.

Langhoff mener, at man bør fastholde epidemikontrollen med udgangspunkt i smittede frem for i dødsfald/indlæggelser, for der er stadigvæk nogen, der bliver syge og sådan noget.

Dernæst begynder Langhoff at tale om målstreger og målsætninger. Men da Legarth spørger Langhoff, hvad det nye mål så er, så kan Langhoff ikke svare. Han siger blot, at ”det er for tidligt at sige”. Men så er der jo ingen ”målstreg”? og så er man jo overhovedet ikke “tæt på målstregen”, som han siger.

Det er dybt farlige og grænseløse synspunkter.

B.

Berlingske har haft fat i ordførerne fra de andre partier. Her er der lidt mere spræl, og så alligevel ikke. For når journalisten går dem på klingen med lidt stigning i smittelagene og lidt citater fra Hans Jørgen Kolmos, så væver de alle sammen. Det skyldes, at de jo alle sammen har stemt for Nedlukningen som sådan. De er fanget i denne logik, med mindre de fortryder deres aktive medvirkning til det totale politiske svigt d. 12. marts 2020 osv.. Det vil være et eksistentielt kollaps i så fald.

Jeg har listet en rækkefølge, hvor de øverste er de partier, som taler kraftigst for at afvikle restriktionerne og så fremdeles. Ny Borgerliges ordfører er ikke blevet spurgt:

Alex Vanopslagh (LA): Slut med restriktioner. Vanopslagh er ret principiel. Han mener, at corona skal betragtes som en almindelig influenza. Men han ender alligevel med at acceptere den biopolitiske logik, da han bliver spurgt til evt. nye mutationer.

LA var jo en af de helt centrale fortalere for Nedlukning og vaccinepas i sin tid. Det var dengang Henrik Dahl var sundhedsordfører, hvad han vist ikke er mere. LA har altså stået for et angreb på de liberale samfunds grundpræmisser. Vanopslagh og LA kan derfor ikke fastholde sit synspunkt. I stedet har NB samlet den liberale coronakritik op, ikke mindst ved Lars Boje Matthiesens flotte indsats. Men selv NB stemte for nedlukningen, det skal man huske.

Sophie Løhde (V): Slut med restriktioner “med mindre helvede bryder løs”, som der står. Men med “helvede” må hun jo henvise til situationen omkring de forrige nedlukninger, som hun selv har stemt for? Der er ingen sikring der. Men der er gode kritiske strømninger i Venstre, som man må håbe får mere magt.

Stinus Lindgreen (RV). Lindgreen har været en nærmest ekstremistisk fortaler for ekstremismen, men i dette interview virker han umiddelbart som den mest indædte modstander af at fastholde restriktioner. Han er også den eneste, der taler om at ændre den politiske klassifikation af sygdommen. Lindgreen ender dog med at gå i den modsatte grøft ved at tale for spildevandsanalyser og lokale nedlukninger. Hvad der på overfladen ligner et selvopgør ender med at være en fastholdelse af logikken.

Liselott Blixt (DF): Slut med restriktioner, med også her nævnes et par lidt tilfældige reservationer. Blixt er som et siv, så hende kan man ikke regne med. Det meste af hendes parti er vilde med coronarestriktioner og tvangstests mm, som partiet kan bruge til at etnificere samfundet. Det er så skrækkeligt.

Peder Hvelplund (EL): Slut med restriktioner, med der bliver nok behov for lokale nedlukninger, må vi forstå, og måske kommer der nye mutationer osv.. Den magtfulde Hvelplund, som også er klimaordfører, har virkelig gjort meget dårligt for dansk socialisme, så han vil vende på en tallerken, så snart der slås en prut i de statistiske etager. Han er sådan en slags Kolmos på tinge.

Per Larsen (K): Restriktioner er fortid, med mindre alt muligt. Larsen har andetsteds talt for at opdele skoleklasser i vaccinerede/ikke-vaccinerede. De konservative bliver nok nødt til at skifte ordfører, hvis man skal tage dem alvorligt. For det her går bare slet ikke.

Kirsten Normann Andersen (SF): Er dybt radikaliseret. Hun vil fokusere på smitte og er ligeså ensidig som Langhoff. SF er i kæmpekrise og befinder sig i et direkte opgør med folkesocialismens tradition.

C. Konklusion:

Så LA står pt bedst, mens S og SF står dårligst. Men hele flokken har været med hele vejen i alle de processer, som f.eks. blev beskrevet i Grønnegaard-rapporten, så der er absolut ingen besindelse på den principielle diskussion nogen steder. For hele flokken er en “åbning” kun et matematisk defineret vindue for adfærd, som kan strammes eller lempes efter forgodtbefindende, hvilket står i modsætning til samfundsliv, rettigheder og Grundlov.

Links:

Anders Legarths interview med Rasmus Horn Langhoff (S): https://politiken.dk/…/%C2%BBJeg-har-aldrig-forst%C3…

Interview i Berlingske med politiske ordførere: https://www.berlingske.dk/politik/partier-aabner-vanskelig-debat-om-fremtiden-med-corona-skal

Interview med Sophie Løhde: https://www.berlingske.dk/…/venstre-tilslutter-sig…

 

10. d. 10. august: Livet i underdødelighedens land

Der er en kraftig underdødelighed i Frankrig. Og på intet tidspunkt siden årsskiftet har landet ligget over dødeligheden i influenzaugerne i 2018. Det er da et fascinerende faktum. Og selv før det var der aldrig alarmerende tal. Man forstår godt, at franskmændene protesterer. Macron har jo reageret, som om folk døde som fluer.

Der er også decideret underdødelighed i England, og det har der stort set været siden marts. Men var det ikke i England, at den famøse Delta-variant huserede? Og efter at landet lempede kraftigt på restriktionerne, faldt smittetallet endda til det halve. Men Johnson udsatte først åbningen, og nu vil han alligevel indfører coronapas? Han er underlagt et af verdens værste ekspert-regimer. Stakkels mand. Han kæmper med sin indre Churchill, mens alle de adfærdspsykologiske BF Skinner-arvtagere myldrer omkring ham. Men sjovt, at det hele går så gelinde, når nu man kan gå på pub.

Skinner var en ekstremt indflydelsesrig amerikansk psykolog, som ville erstatte “frihed” med adfærdskontrol. Han inspirerede bl.a. den amerikanske IT-sektor efter 2001-terroren, og faktisk også vores hjemlige Niels Egelund, som dermed førte perspektivet ind i den danske skole, som siden ca. 2006 har haft det ekstremt svært med skolens formålsparagraf, som jo handler om frihed.

I både Frankrig og England er antallet af indlagte helt nede på ca. 20% af epidemiens toppunkt.

I Sverige er der også underdødelighed. Men der har de da ikke noget coronapas? Og her er antallet af indlagte helt nede på 10% af det franske tal, som altså kun var 20% af toppen. Og Sverige er skam også helt domineret af Delta.

Men det er alt sammen lige meget, må man forstå? For nu gælder det ”smitten”. Men med det fokus, så omdannes borgeren til en smittebærer, og så får vi en anden form for død, og den død er total.

Verden venter nu på Lambda-mutationen. Jeg venter bare på at blive smittet. Findes der nogle steder, hvor man kan bade lidt i en aerosol og dermed vise ægte samfundssind?

På det universitet, hvor jeg arbejder, som ellers har været meget coronaficeret, er der nu igen mælkekartoner i køleskabet, man er ved at fjerne afstandsskiltene, og der er fælles morgenbrød om fredagen. Man skal heller ikke testes, og jeg har givet hånd til en nyansat. Det er næsten normalt.

Dejligt at få lov af statistikken til at eksistere lidt i denne lille matematisk definerede åbning, men meget ubehageligt, at det er et spørgsmål om ”at få lov”, hvilket jo er det modsatte af ”en lov”.

Og i Danmark har der faktisk været en lav men konstant OVER-dødelighed siden april. Efter sigende har vi haft de dødeligste maj-juni-juli i hvert fald siden 2006. Og det er jo ikke coronaen, som er årsagen, for den er jo ufarlig. Det er pudsigt.

DR’s læge, Peter Qvortrup Geisling, udtalte sig i samme ånd d. 13. juli. Her sagde han bl.a. følgende:

”Der er næsten ingen, der er døde i Danmark af corona de seneste to måneder. I den samme periode er der døde næsten 10.000 danskere af alt muligt andet, så vi er ved at være der, hvor tingene skal ind i proportioner igen. Vi har 122.000 børn, der vokser op med forældre, der drikker for meget. 13.600 danskere, der dør af rygning hvert eneste år. Vi har en psykiatri, der sakker langt bagefter. De rige lever i gennemsnit 10 år længere end de fattige. Vi er ved at være der, hvor vi skal have de store sundhedsmæssige problemstillinger ind midt i motorvejen igen – og corona ud på et sidespor.”

Hermed lægger Geisling sig på linje med en række andre eksperter i det ene og det andet. Man kan finde interviewet med Giesling på youtube. Jeg har fået at vide, at facebook sletter videoen, men nu må vi se.

Men hvorfor er sygdommen så ”Alment farlig”?

Links:

Link til worldindata: https://ourworldindata.org/coronavirus

Interview med DR-lægen: https://www.youtube.com/watch?v=p2KjT2UP9pw

(Dette indlæg blev efterfølgende bragt på hjemmesiden Newspeek.info)

 

11. d. 11. august: Det radikale venstres skoleudspil

Jeg har kigget lidt på det radikale venstres nye skoleudspil:

http://www.thomasaastruproemer.dk/det-radikale-venstres-skoleudspil-taenk-frit-taenk-boern.html

 

12. d. 13. august: Forfatningens filosofiske kollaps

Hvad er menneskets natur? Er det ondt? Eller er det godt? Og hvad betyder det for statens forfatning?

Hvis svaret er, at mennesket er ondt, så er er konsekvensen et opgør med frihedsbegrebet samt en dertilhørende omfattende adfærdskontrol. I Renæssancen blev denne konsekvens især effektueret i Thomas Hobbes’ filosofi. Hobbes mente, at fordi mennesket kun tænkte på sig selv, så ville livet blive kulturløst, brutalt og kort. Derfor skulle der være en suveræn, som kunne regulere alle menneskelivets aspekter. Det var guf for udviklingen af de sekulære diktaturer.

Den humanistiske tradition, som udviklede sig sideløbende, og som blev forstærket efter 2. verdenskrig, mente derimod, at menneskets natur også indeholdt gode ting. Det gælder både for Rousseau, John Locke og Immanuel Kant, men også vores egen Grundtvig. Disse folk talte på kryds og tværs for fornuft, moral og forsamling som forudsætninger, der findes i mennesket før staten, dvs. fra naturen, og som staten bør værne om og beskytte. Her får man en stærk men passiv stat. I denne tradition findes der ingen egentlig ”adfærdsregulering”. I stedet taler man om love, som forbinder frihed og politik. Derfor mente disse folk også, at staten skulle lade menneskets frihed arbejde, blot reguleret af hhv. ret, uddannelse og oplysning. Det er denne sidste tanke, der har skabt den europæiske forfatningstradition, herunder den danske grundlov, og som alle afledte love derfor er farvet af.

Den moderne version af den første logik, altså at mennesket er ondt, finder man hos psykologen BF Skinner, som i 1971 skrev bogen ”Beyond freedom and diginity”, der udkom få år før hans pensionering (på dansk: Har vi råd til frihed?).

Hos Skinner finder man et konsekvent opgør med hele den filosofiske tradition. Enten smides frihedstænkerne ud og omtales som ”prævidenskabelige områder” ud, eller også genfortolkes de som adfærdsreguleringssystemer. Handling og autonomi omdannes konsekvent til adfærd og kontrol. Og opgøret gælder faktisk ikke kun den filosofiske tradition, men også flere andre, her i Skinners egen opremsning: ”politisk forsker, filosof, litterat, økonom, psykolog, sprogkyndig, sociolog, teolog, antropolog, underviser eller psykoterapeut”.

Alle disse fag og områder arbejder ifølge Skinner med ”prævidenskabelige områder” som ”ideer, følelser, karaktertræk, vilje osv.” (Skinner 1971, s. 12-13). Nogle af Skinners største fjender er måske de store humanister, digteren T.S. Eliot og C.S. Lewis, som skrev Narnia-bøgerne og det flotte essay ”Menneskets afskaffelse”, samt den kulturradikale og socialliberale filosof John Stuart Mill, men mange andre får også med grovfilen. F.eks. er der en stærk kritik af Sokrates’ såkaldte jordemodermetode, der skabte europæisk filosofi, i samme ånd, og Rousseaus rige pædagogik reduceres til ren adfærdskontrol.

Skinner kalder nedladende det hele for ”frihedslitteratur”, som han mener kan reduceres til noget med ”følelser og oplevelser”. Han behandling af disse emner og fag er så stedmoderlig og reduktionistisk, at det er umuligt at diskutere sagligt. Så jeg nøjes med blot at gengive hans synspunkt.

Skinner mener, at mennesket er helt determineret af dets omgivelser, og derfor handler det om at forfine omgivelsernes påvirkninger af adfærd i betingede og forstærkende reaktions- og refleksstrukturer, så menneskets adfærd kan kontrolleres. Der er intet frit område. Og en evt. kritik af Skinners adfærdspsykologi må vel at mærke selv udsættes for adfærdsteknologisk regulering fremgår det. Det er den slags, der hedder “misinformation” i dag. I demokratiet vil man kalde det uenighed.

En anden linje i Skinners refleksioner er følgende: Frihed fører ifølge Skinner ligefrem til katastrofer, lidt på samme måde, som jeg nævnte det under omtalen af Thomas Hobbes. I en moderne udgave af dette argument vil man sige, at frihed fører til smitteeksplosion, til klimaproblemer og til sexistiske overgreb. Friheden har med andre ord udelukkende onde konsekvenser.

Menneskets frihed er altså ikke en forudsætning, som skal reguleres ved lov, hvilket var filosoffernes synspunkt. Frihed er snarere defineret ved regulering som sådan. Det svarer til justitsministerens tale om, at mere overvågning fører til mere frihed.

Hos både Skinner og Hobbes er friheden altså selve problemet. Derfor er løsningen også en slagtning af friheden, hvilket så sker i enten et personligt eller et teknologisk diktatur.

Ingen grundlov eller liberal forfatning kan eksistere på dette grundlag.

Skinner fik stor indflydelse på psykologi og pædagogik. Store dele af den evidensbaserede effektivitetstilgang, som har præget pædagogikken især siden omkring år 2000, bygger på denne tankegang.

Niels Egelund, som var statens yndlingspædagog i 2000’erne, refererede også positivt til Skinners arbejde. Dermed bliver det lettere at forstå, hvordan Egelunds arbejde kunne føre til et så drastisk opgør med hele den humanistiske tradition i dansk pædagogik. I en udgivelse fra 2003 sagde han følgende:

”Lærerne må derfor søge at iværksætte en pædagogisk intervention – adfærden må korrigeres systematisk. Systematisk korrektion af adfærd leder straks tankerne hen på behaviorisme, på navne som Pavlov og Skinner. De har været i miskredit i Danmark i 1970’erne og 80’erne, men dybest set bygger de blot på en systematisk brug af de lovmæssigheder, der er fundet om indlæring.” (Egelund 2003, s. 97)

Ifølge den amerikanske sociolog Shoshana Zuboff, som selv i høj grad arbejder ud fra den humanistiske tradition – især Sartre og Arendt – inspirerede Skinner også de tekniske overvågningssystemer, som udviklede sig i samspillet mellem den amerikanske stat og teknologiske interesser efter terrorangrebet på Manhattan i 2001, og som siden er blevet omsat i almindelige kommercielle produkter og administrative systemer.

Skinner tilhører gruppen af skabere af særdeles indflydelsesrig bevægelse inden for den psykologisk-pædagogiske forskning, hvis begreber kom til at arbejde som en understrøm i et opgør med filosofi og humanisme. Dette opgør blev oversat direkte til kontrol og overvågning, og det manifesterer sig nu for alvor, forstærket af Nedlukningen, der også har frihedens og forfatningens opløsning som fundament.

Skinner slutter sin bog med følgende faretruende statement, hvor han lyder som en moderne virolog:

”Et videnskabeligt syn på mennesket giver spændende muligheder. Vi har endnu ikke set, hvad mennesket kan få ud af mennesket”.

Referencer:

Skinner, B.F. (1971). ”Har vi råd til frihed?”, Gyldendal.

Egelund, N. (2003). ”Urolig og forstyrrende adfærd – eller en skole og en undervisning, der ikke passer til eleverne?”, i Uddannelsesstyrelsen: ”Skolens rummelighed – fra ide til handling”.

Zuboff, S. (2019). ”Overvågningskapitalismens tidsalder”, Informations Forlag.

 

13. d. 15. august: Australien

I dele af Australien er der total nedlukning, blot man finder ét eneste smittetilfælde. Livet er helt ukendeligt i det biopolitiske diktatur. Det kaldes for “zero covid”.

Også det erotiske liv reguleres. Myndighederne i delstaten New South Wales, hvor Sydney er hovedstad, anbefaler direkte, at folk undgår samleje. De bør holde sig til masturbation, endda med afstandskrav og iført masker. Og det tilrådes, som prikken over pølseenden, at man udfører denne nye biopolitiske form for intimitet via skype/facetime mm..

Danmark bør prompte afbryde alle diplomatiske forbindelser med dette menneskefjendske diktatur.

Link til de australske myndigheders opslag: https://playsafe.health.nsw.gov.au/2020/11/05/is-mutual-masturbation-the-safest-sex-during-covid-19/

Flere links vedrørende den australske situation kan man finde i tråden til dette FB-opslag: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159361945369481&id=837549480

 

14. d. 15. august: Stabell Benn vinder debat i Deadline

Fra minut 19:20 i Deadline fra i d. 13. august er der et indlæg om vaccination af børn og unge.

Fra minut 25:20 er der, efter lidt biopolitisk propaganda fra Brostrøm og SSI, en vigtig debat mellem Christine Stabell Benn og Christian Wejse. Benn mener, at børnesmitte er en gave, som styrker den næste generations kroppe og liv, mens Wejse står for det modsatte synspunkt. Han vil vaccinere hyppigt, må man udlede.

Stabell Benn vinder diskussionen big time. Wejse må blandt andet sige, for at klare sig, at corona er farligere for børn, end influenza er, selvom han faktisk starter med at sige, at sygdommen ikke er så farlig. Men denne påstand om coronaens farlighed dementerer Stabell Benn effektivt. Dødeligheden blandt børn er højere for f.eks. influenza, fortæller hun, hvilket det blot kræver et hurtigt opslag at bekræfte.

Wejses synspunkt, som altså er forkert, deltes iøvrigt af Torben Mogensen i et video-interview i BT den anden dag. Også Mogensen måtte – for at kunne være i sig selv – ty til det synspunkt, at coronaen er farlig for børn.

Ikke så sært, at man ikke har eller bør have tillid til den mindste sætning, som kommer fra de biopolitisk inficerede myndigheder og “eksperter”.

Links:

Deadline: med Stabell Benn og Wejse: https://www.dr.dk/…/deadline_-er-smittespredning-blandt…

BTs interview med Mogensen: https://www.facebook.com/watch/live/?v=1987581231407546&ref=watch_permalink

Det Radikale Venstres skoleudspil “Tænk frit – tænk børn”

De radikale har udgivet et skoleudspil, ”Tænk frit – tænk børn”, som jeg vil drøfte i dette indlæg.

Der har været lavet et omfattende forarbejde med flere store møder i løbet af foråret, hvor en bred kreds af landets pædagoger og videnskabsfolk har været inviteret. Og det har bestemt ikke udelukkende været skolereformens gamle garde, der har huseret. Her er ingen Niels Egelund, Jens Rasmussen eller Lars Qvortrup, eller hvad de policy-nære forskere ellers har heddet i de sidste årtier. Tværtimod har man haft besøg af reformkritikere som Keld Skovmand, Steen Nepper Larsen, Lene Tanggaard, Jens Raahauge, Alexander von Oettingen og mange flere. I den mere traditionelt reformaffirmative afdeling, som dog også er repræsenteret, har man haft besøg af Andreas Rasch-Christensen, Stefan Herman, Camilla Wang, og Stina Vrang Elias fra DEA. Og på det sidste møde, som jeg har noteret fra partiets hjemmeside, har man bl.a. haft besøg af Pernille Rosenkrantz-Theil, og endda med EVAs Mikkel Haarder som moderator, hvilket jo helt skidt set ud fra et pædagogisk synspunkt.

Det er Lotte Rod og Marianne Jelved, der har stået for det store arbejde. Lotte Rod var skolepolitisk ordfører under arbejdet med skolereformen 2013, hvor de radikale havde købt hele pakken, dengang suppleret af den radikale forsknings- og uddannelsesminister Morten Østergaard, der stod for at gennemføre en voldsom centralisering af læreruddannelsen i skolereformens ånd. Lærerinden Marianne Jelved har efterfølgende stået stærkt i kritikken af den læringsmålstyring, som ledsagede skolereformen.

I den forstand er hele foretagendet som udgangspunkt et forsøg på at genfinde en radikal dannelsestradition fra tiden omkring Ole Vig Jensens ministertid (1993-98), som var præget af en blanding af national og musisk dannelse i en eller anden kombination med det meget problematiske “Ansvar for egen læring”, der senere blev opslugt af konkurrencestatens pædagogik.

Så forarbejdet er altså grundigt, så mine forventninger var høje. Desværre blev jeg skuffet. Lad os se på sagen:

 

1. Rammesætningen

Generelt set bærer udspillet ikke præg af nogen påvirkning fra de mange faglige indtryk, jeg omtalte ovenfor. Der er ingen dannelsesmæssig eller pædagogisk substans, og der er ingen fag, formål, didaktik eller andre tegn på skoletænkning. Jeg kan simpelthen ikke finde nogen inspiration fra den store kritiske masse i møderækken. Derimod er der masser af skolereformsretorik, kombineret med ubestemt tale om fri leg, drømme og trivsel og den slags. Ordene flyder fra ingenmandsland i en form for radikaliseret “Ansvar for egen lærings”-diskurs uden fortid, indhold og tingslighed; kombineret med en række korrigerede kontrol- og evalueringssystemer samlet under et velfærdsstatistisk herredømme.

I det første korte kapitel, som kommer efter en kortfattet introduktion, kan man læse om statistikker om overvægt, psykiatri og mentalt helbred, hvilket angives at føre til andre statistikker om kriminalitet og arbejdsløshed. Disse problemer må skolen løse, må man forstå. Her er ingen ”drømme”, men kun ond social arv. Pludselig er vi ved den nye substans. Her er der ingen Martin A. Hansen eller Ole Vig Jensen.

Med udgangspunkt i disse statistikker, vil man have ”fokus på to mål for 2030”, nemlig at flere skal kunne læse og regne, samt at færre skal mistrives. Denne målstyring er ren skolereformsretorik. Der står også, at det er ”klare mål”, som giver ”større frihed”, selvom det modsatte jo er tilfældet. Sproget minder meget om Antorinis såkaldte Ny Nordisk Skole, som var en integreret forløber til skolereformen.

Ja, vi får ligefrem at vide, at skolen er ”det største velfærdsprojekt”. Det er skrækkelig tale, som fører skolen direkte over i Socialdemokratiets James Heckman-inspirerede instrumentalisme og derfra videre ned i overvågningssamfundets ekstremprofylaktiske nedlukningsideologi (se link i bunden). I Heckmans velfærdsøkonomiske sammenhæng, som i høj grad blev promoveret af f.eks. Niels Egelund, kan den løse tale om ”leg og drømme” uden fortid slet ikke yde modstand. Ja, her er faktisk ingen skole.

I hele rammesætningen er der altså ingen pædagogiske eller skolepolitiske gevinster. Tværtimod er vi 100% inden for skolereformens logikker, endda forstærket af en ny statistisk og profylaktisk logik og et utåleligt løst frihedsvokabular.

 

2. Planen

Inden for denne rammesætning fremlægges en ”plan”, som har fem elementer, der hævdes at tage ”afsæt i, hvad der passer bedst til børnenes behov”, som jo så må forstås ind i den statistiske sammenhæng, som stod i rammesætningen.

a.

Det første element af planen er ”frihedsbrev til folkeskolen”. Her står der faktisk noget godt, nemlig at man vil afskaffe nationale tests, kvalitetsrapporter, læringsmål, elevplaner. Man vil altså af med hele den underskov af kontrolsystemer, som har udviklet sig i en symbiose af ideer fra Globaliseringsrådet i 2005 og Antorinis/Corydons konkurrencestats-skolereform. Tak for denne skønne udrensning.

Men partiet fastholder den overordnede logik og hele dens sprog. Man vil f.eks. havde DLF, KL og skolelederne til at lave et ”nyt evaluerings- og testregime”, og så er man lige vidt, både fordi “evaluering” gøres til kernebegrebet, og fordi især KL er helt uduelige i skolepolitisk sammenhæng. Og DLF og Skolelederne ikke har vist tegn på effektiv modstandskraft i mange år. Vi får en form for skolereform-light med mål- og evalueringsstyring som centrale kategorier. Man fastholder altså det dybt upædagogiske “evaluering” som det centrale almenpædagogiske begreb.

Man kalder det hele for ”et frihedsbrev”. Men hvorfor er der ingen omtale af hele frihedstraditionen? Og er skole bare ”frihed”? Er det ikke også f.eks. autoritet og stof? I stedet for disse vigtige bestemmelse, tales der blot om nogle andre test- og evalueringsmodeller end de eksisterende, og så er man jo lige vidt. 2000’ernes antipædagogiske ånd er helt intakt.

Så kommer der pludselig en af to referencer til skolens formål. Men her omgøres formålet til uden videre til mål og derfra et spørgsmål om ord som faglighed og ressourcer og kvalitet. Det er tom snak uden begrebsmæssig dybde, som ligger i tæt forlængelse af Skolerådets arbejde i 2000’erne. Hvorfor står ”formålet” ikke i rammesætningen? Og hvad betyder formålets ord? Ordet “faglighed” står helt alene som en ensom bondepige i regnvejret og kan så let som ingenting ende som en evalueringsteknisk måleenhed.

b.

Det andet element i planen kaldes for ”lærergaranti”. Det er sådan en slags minimumsnormering, som man vil lave. Det er teknik. Jeg lader det fare.

c.

Det tredje element kaldes for ”børneløft”. Her indledes med en gentagelse af rammesætningens socialdemokratiske grundsyn, som ligger tæt op af skolereformen:

”Der er en målrettet social investeringsramme som skal give rum til at gå nye veje til at sætte ind målrettet mod mistrivsel og sociale udfordringer, der bremser børns muligheder. Alle kommuner kan få del i investeringen, hvis de er klar til at forpligte sig på resultater i forhold til at nå to centrale mål i 2030: At alle, der forlader folkeskolen skal kunne læse, regne og skrive, og at kurven for mistrivsel skal være støt nedadgående.”

Her gentages så det nye målsystem med ”lære- og læsemål” og ”trivselsmål”, og der er skam ”skarpt fokus” og ”resultatkontrakter” og det hele. Sproget er som en antipædagogisk mur.

Kommunerne får noget, som hedder ”frit metodevalg”, som sættes direkte i relation til målingerne. Men hvorfor skal kommunerne have magt over ”metoderne”? Og disse evidensbaserede ”metoder” skal da netop ud af skolens almene sammenhæng, hvor de gør stor skade.

Det hele skal organiseres af noget, som hedder ”et nationalt partnerskab”, og der skal også være en ”trivselskommission”. Det er rent 2013-sprog.

Og så det skrækkelige ord ”børneløft”. Løb væk!

d.

Det fjerde led i planen er ”bedre uddannelse til lærere og pædagoger”. Her står der, at ”uddannelserne skal styrkes med afsæt i folkeskolens formålsparagraf og den danske pædagogiske tradition med stor vægt på den brede dannelse og et trygt børneliv præget af nysgerrighed, kritisk sans, fællesskab og sundt selvværd.”

Men denne formulering bliver ikke uddybet, og den har ingen konsekvens. Desuden aner man, at kundskabsbegrebet, som jo er det centrale pædagogiske begreb i formålsparagraffen, implicit bestemmes som ‘en smal dannelse’. Dermed tages formålet hen i regi af en radikaliseret version af “Ansvar for egen læring”, blot uden at nævne ordet “læring”, som nu er kommet i skammekrogen. Tilbage er kun et helt indholdstomt “frihed og drømme” og noget nysgerrighed mm.. En blå himmel langt fra den sociale arvs statistikker, som skal få den forstærkede skolereform til at glide ned.

Endelig er det efter min mening ikke nok at koble læreruddannelse til skolens formål, som de radikale gør i citatet, og som også står i gældende lovgivning. I stedet bør læreruddannelsen have sin egen formålsparagraf, ligesom den havde frem til 2012. At være lærer er en livsform med værdi i sig selv. Det er mødet mellem evig tid og samfundstid.

e.

Den femte del af planen angår ”kvalitet og leg i børnenes frie tid”. Denne del af planen handler egentlig ikke om skolen, men om fritidspædagogikken. Det er helt klart udspillets bedste passage, og der anes også en kritik af en alt for kraftig digitalisering af børnenes fritidsliv. Men forholdet mellem disse tanker og skolen står helt uforklaret.

 

3. Partnerskabet

Til sidst får vi at vide, at det hele skal ordnes i et ”nationalt partnerskab for det gode børneliv”. Partnerskabet skal bestå af ”lærere, pædagoger, skoleledere, forældre, elever, kommuner og stat” og evt. også ”forskere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv”. Her kan Tordenskjolds soldater så sidde og hygge sig med den nye form for Heckman-baseret målstyring. Det højt besungne ”frihed” og ”drømme” bliver herefter formodentlig brugt til at fremme ideer som verdensmålsskoler eller klimaskoler, dvs. endnu en total instrumentalisering af skolen med udgangspunkt i en prædestineret fremtidsproduktion i det som fagfolk har kaldt for “dark pedagogy”.

 

4. Konklusion

Folkeskolens forligskreds vil let kunne fortsætte efter dette udspil, som helt accepterer de præmisser, der har udviklet sig siden især 2005, hvor socialdemokraterne kom med på instrumentaliserings-vognen, og siden 2013, hvor de radikale blev indfanget. Nu er der blot etableret en forøget enighed mellem socialdemokrater og radikale med udgangspunkt i James Heckmans økonomiske ideologi.

Højrefløjen vil så sige et eller andet om øget faglig evaluering, hvilket socialdemokraterne gerne vil være med til. Hele det diskursive apparat står dermed fuldstændig intakt, selvom der muligvis kommer en korrektion af kontrolsystemet, som muliggør, at et abstrakt futuristisk frihedsbegreb kan bemægtige sig skolen sammen med klima og verdensmål via lokale og nationale “partnerskaber”.

Som en slags PS vil jeg nævne, at Alternativets skoleudspil fra 2017 havde langt mere substans. Her hed drivkraften Corolina Magdalene Maier, som i dag faktisk stiller op for de radikale. Jeg håber, hun kan gøre sin indflydelse gældende.

Lidt det samme kan man sige om den tidligere undervisningsminister Merete Riisager. I sin seneste og glimrende bog “Selvbyggerbørn” fra 2020 slår hun faktisk, ligesom Rod og Jelved, et slag for fritidspædagogikken. Men hun knytter disse ideer an til en langt mere udfoldet kundskabs- og dannelsessammenhæng. Riisager er faktisk også tidligere radikal, så vidt jeg ved.

 

Links:

Link til udspillet: https://www.radikale.dk/politik/udspil/born-og-skole/taenk-frit-taenk-born/

Link til møderækken: https://fremad.radikale.dk/nyheder/voresskole

Link til analyse af Socialdemokratiets velfærdspolitik: http://www.thomasaastruproemer.dk/profylakse-og-regnemaskiner-noter-til-pernille-rosenkrantz-theils-og-ane-halsboe-joergensens-bog-det-betaler-sig-at-investerer-i-mennesker.html

Analyser af Alternativets skoleudspil fra 2017: http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af-alternativets-skoleudspil-en-fri-skole-for-hoved-hjerte-og-aand.html

Anmeldelse af Merete Riisagers bog “Selvbyggerbørn”: http://www.thomasaastruproemer.dk/merete-riisagers-bog-om-selvbyggerboern.html

 

Isolerede tanker 12, d. 18. juni – d. 3. august

1. d. 18. juni: Biostaten venter og eksperimenterer, A

Biostaten er i et ventende og eksperimenterende stadie, ligesom den var sidste sommer/efterår: Alle de statistiske lag, som faktisk aldrig var alarmerende, styrter nu – på trods af ”eksperternes” advarsler og prognoser – mod Marianergravens dybeste vande.

Hvad blev der af det annoncerede smitteinfernoet efter Brøndbys fodboldfest? Og alt det andet? Det er latterligt, er hvad det er!

Alligevel må samfundet nøjes med nogle foreløbige og matematisk definerede ”åbninger”, som sætter befolkningen i en ventende tilstand, hvor de kan drikke lidt bajere og se hinandens munde i sommervarmen i den nye parallelvirkelighed.

Det kaldes en ”næsten normal hverdag”, hvilket er det modsatte af en ”hverdag”: Begrebet “hverdag”, som har rod i Grundlovens ånd, har været omkring Nedlukningens filosofiske proces og er nu forskudt og omdannet til en ventende ”normal hverdag”.

Imens eksperimenteres der med nye begreber om ”flokimmunitet”, som nu defineres af den ekstreme forsigtigheds filosofi, dvs. som en vaccinal og teknologisk totallukning fremfor som naturlige processer og tilpasninger, som var udtrykkets oprindelige betydning.

Nye immunitetsgrænser pumpes op med reference til hvirvlende ”varianter”, og børn uden sygdomsrisiko tvinges nu de facto til vaccine for det totalitære samfundssinds skyld.

Denne helt særlige forståelse af ”flokimmunitet som vaccinal lukning” er et nyt statistisk lag, som skal overtage depechen, efter at alle de andre tal er røget endnu mere i nul, end de var før.

Der eksperimenteres også med spildevands- og afføringsanalyser, der vil give statistikken den endelige magt over sognene, og som kan effektuere uhyre præcise Nedlukninger helt nede på institutions- og måske endda på adresse-niveau.

Og flere ”eksperter” regner helt bestemt med, at mundbind og alt det andet vender tilbage i forskellige konstellationer, når eksperimenterne for alvor skal realiseres i løbet af de næste måneder eller år.

”Eksperterne” høster fine priser. RUC har givet en pris til Viggo Andreasen og Lone Simonsen for forskningsformidling, og Viggo Andreasen har også fået Magisterbladets forskningspris.

 

2. d. 19. juni: Lærerens dyder

Hvad er en lærers ene dyd? Det er at have sine øjne limet til fortiden og dens ting.

Hvad er en lærers anden dyd? Det er, at interessere sig for, hvad hendes elev gør med fortiden.

Lærerens laster:

Hvad er en lærers ene last? Det er at bestemme fremtiden, før eleven kommer til syne.

Hvad er en lærers anden last? Det er et låse fortiden til bestemte fortolkninger, så eleven ikke kan gøre noget med de gamle dage.

 

3. d. 3. juli: Biostaten venter og eksperimenterer, B

Der er DELTA i UK. Flere er smittede, men både antallet af indlæggelser og dødstal ligger stabilt på noget nær nul. Intet sker. Rygterne siger, at delta giver snottede næser. Alt er kørt op. Et eller andet lag i den statistiske uendelighed slår ud, og det ekstreme forsigtighedsprincip – dvs. Nedlukningens filosofi – går i gang.

Det britiske biodiktatur fastholdes. Først ville man ud af EU, hvilket var et friskt initiativ, men nu har man underlagt sig noget, som er langt værre end EU, nemlig et biopolitisk diktatur, hvilket ikke er friskt, men snarere råddent. Mange af de britiske “eksperter” er dybt radikaliserede og har været det hele vejen. Storbritannien er nu en forskudt realitet, som snart kan overtages af helt andre kræfter, en form for hyper-EU.

Vores hjemlige biopolitiske segment arbejder også med at fastholde dets statistisk-matematiske magt over samfundets forsamlinger og praksisser. Der ser man af udtalelser fra SSI og fra store dele af det faglige segment af ”eksperter”, som forsøger at fastholde samfundet i epidemilovens totalitære system, og som endda får fine og hæderfulde priser. De er “eksperter” i ordets værste forstand, helt uden sans for den samfundsmæssige helhed. Det er biostatens håndlangere, som misbruger videnskabens ånd og metode.

Pt styres de snottede næser med et system af massetests, Coranapas, lokale nedlukninger og treleddede isolationssystemer. Dette samlede maskineri dirigerer de matematisk og statistisk definerede “åbninger”. Om lidt skal de løbende næser i stedet dirigeres af afføringsanalyser i spildevandet, hvis afledte statistikker vil sætte hele samfundet bag en konstant realstatistisk og Nedlukningspsykologisk lås og slå. DELTAen bruges nu til at fastholde det førstnævnte system, indtil afføringssystemet er på plads.

Alt liv vil være en foreløbig ”åbning”. Livet vil være en mærkelig form for ”tilladt liv”, som så kaldes for en ”normal hverdag”, hvilket er det modsatte af Grundlovens “hverdag”. Disse to ”hverdage” er et udtryk for Nedlukningens forskydning af samfundets sprog. Og hvem ved, hvilke andre ting og sager og tal og sammenhænge, som kan findes i afføringen, og som kan gøres til genstand for nye kontrolformer via apps og andre teknologiske systemer?

Der er få men vigtige undtagelser blandt eksperterne, som taler imod især vacciner til almindelige borgere og imod treleddede isolationssystemer, og som dermed fastholder en forskel mellem sundhedssystem og samfundet som sådan: To forskere fra Aarhus universitet, professor Søren Riis Paludan og lektor Christian Kanstrup Holm, kritiserer det aktuelle biopolitiske vanvid. Det samme gælder den gode Stabell Benn.

Især Holm og Benn har været stabile kritikere. Tak for dem. Desværre er de helt uden for statsapparatets og mediernes magtfulde mainstream, og de vil slet ikke kunne klare skærene selv, med mindre de understøttes af andre former for refleksion, handling og videnskab.

 

4. d. 3. juli: Lars Qvortrup og forskningsfriheden

Lars Qvortrup, som er en af hovedideologerne bag landets pædagogiske forfald, har nu to gange blandet sig i den debat om forskningsfrihed, som er rejst af Henrik Dahl og Morten Messerschmidt. Tilbage i maj skrev han i Berlingske, og i sidste uge fik han en af sine utallige kronikker i Politiken.

Qvortrup er ligesom Dahl imod ’aktivisme’, men er ikke så meget for et af Dahls eksempler. Derfor sammenligner han i begge kronikker Dahl og hans fæller med Stalin. For nogle år siden var det Peter Kemp, der var en ”plattenslager”. Og i 2010 sammenlignede han Lars Løkke med Martin Luther King, fordi Løkke gik ind for Pisalisten. Han mener også, at Grundtvigs begreb om ”folk” er ”dødsensfarligt”. Qvortrup er en frisk fyr, som ikke er spor aktivistisk, må man forstå. Det er altid ”de andre”, der er aktivistiske og konspiratoriske og alt det andet.

I stedet trækker Qvortrup to sager frem, som han selv har været involveret i, og som for så vidt intet har med identitetspolitik at gøre. Den første sag var en diskussion om børnehaveforskningen, som har et par år på bagen. Her fremturede Qvortrup med sit forsimplede syn på forskning og pædagogik imod en række af landets fineste forsvarere af børnehaven og dens videnskab. Lektor ved KU, Jan Thorhauge Frederiksen, gjorde i et fint indlæg i POV-International i går rede for en del af sagens aspekter i et direkte svar til Qvortrup.

Den anden sag er den såkaldte Skovmand-sag. Qvortrup og hans kollega og åndsfælle, Jens Rasmussen, skrev i vinters bogen ”Skoleret”, som jeg selv analyserede grundigt, hvilket man kan tilgå nedenfor. At inddrage både denne sag – og faktisk også den forrige i spørgsmålet om identitetspolitisk forskning – er virkelig langt ude, og i videnskabelig forstand har både Skovmand og børnehaveforskerne helt klart fat i den lange ende. Endelig bør man nævne, at Qvortrup i både Politiken og Berlingske gik direkte efter Aarhus Universitets godkendelse af Skovmands afhandling. Jeg forstår ikke, at universitetet ikke tager til genmæle og beskytter bedømmelsesudvalgets, herunder Lene Tanggaards og Per Fibæk Laursens, arbejde. I stedet har Tanggaard og Fibæk selv talt deres sag på en debattråd på Folkeskolen.dk, og Skovmand må føle sig helt forladt.

Endelig er det værd at bemærke, at Qvortrup selv spiller en problematisk rolle i hele tre eksempler på brud på forskningsfriheden i Heine Andersens bog om Forskningsfrihed.

Links:

Lars Qvortrup i Politiken, d. 26. juni: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8246958/God-forskning-m%C3%A5-ikke-forveksles-med-holdninger.-Dem-kan-vi-alle-have.-Det-beh%C3%B8ver-vi-ikke-universiteter-eller-forskere-til

Lars Qvortrup i Berlingske, d. 24. maj: https://www.berlingske.dk/kommentarer/rune-selsings-oenske-er-ren-stalinisme-og-ikke-et-frit-samfund

Jan Thorhauge Frederiksen i POV-International, d. 3. juli: https://pov.international/identitetspolitiske-stramaend/

Analyse af Qvortrups nye bog om Skovmand-sagen, d. 17. marts: http://www.thomasaastruproemer.dk/kommentar-til-lars-qvortrups-og-jens-rasmussens-bog-skoleret-et-laerestykke-til-forskere-myndigheder-og-medier.html

 

5. d. 4. juli: Hvad er “alment farlig”?

Før Nedlukningen nægtede Sundhedsstyrelsen at anerkende corona som en ”alment farlig sygdom”. Konsekvensen heraf var, at regeringen gennemtrumfede en dramatisk hastelov d. 12. marts 2020, som gav al magt til Sundhedsministeren i et helt år, uanset klassifikation vel at mærke. Sundhedsstyrelsen fastholdt dog sin nu ineffektive klassifikation helt frem til marts 2021, altså et helt år.

Da den nye epidemilov trådte i kraft d. 1. marts 2021, så ændredes klassifikationen pludselig. Fra nu af var corona skam åhh så ”alment farlig”, og landet kunne fastholdes i epidemilovens undtagelsestilstand. Den gamle hastelov var gjort permanent.

Og ved samme lejlighed, altså d. 1. marts 2021, skete der, så vidt jeg kan bedømme det, en ændring af kriterierne for ”alment farlig”:

Hvor der før skulle virkelig meget til – jeg er ikke bekendt med mere præcise definitioner –, så vedtog alle Folketingets partier undtagen NB og DF den nye epidemilov, som indeholdt nedenstående bestemmelse af ”alment farlig”, som var ny. Og få dage efter skiftede coronaen pludselig klassifikation til ”alment farlig”. Det samme gjorde influenza:

”Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsomsygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader, og som kan

1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliterings‐forløb af langvarig karakter,

2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller

3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling.”

Hvad sker der her? Jo, der opregnes to sæt af kriterier, og kun et kriterium pr. sæt skal være opfyldt. De to sæt er følgende:

 

Sæt 1: sygdommen skal være

– Særlig smitsom,

– Høj dødelighed eller

– Give alvorlige eller

– Give varige skader

 

Sæt 2: Sygdommen kan:

– Medfører langvarig behandling, rehabilitering eller sygefravær

– Få så stor udbredelse, at det er en væsentlig trussel mod folkesundheden eller

– Give en særlig stor byrde uden effektiv forebyggelse eller

– Uden en effektiv behandling

 

Men det betyder jo, at en sygdom i princippet kan være ”alment farlig”, blot den giver “alvorlige skader” og ikke har en “effektiv forebyggelse”. Sygdommen behøver ikke at være smitsom eller dødelig mm.. Man kan altså kombinere de to sæt, som man vil. Man kan undvige alt.

Banale influenzaer og andet kan nu gøres ”alment farlig”, hvorefter Sundhedsministeren har fri magt over alt.

Det er også derfor, vil jeg tro, at Sundhedsstyrelsen fastholder sin nye ”almen farlig” -klassifikation på trods af, at meget få dør, og at der kun er ganske få indlagte osv.., endda langt færre end dengang, hvor sygdommen var ”alment farlig”, dvs. marts 2020-marts 2021.

Men det er faktisk kun Sundhedsstyrelsen, som kan trække samfundet tilbage til Grundlovens land. Derudover må Folketinget stramme klassifikationskravene i Epidemiloven kraftigt, så Nedlukningen aldrig kan finde sted igen. Hvis ikke det sker, er Nedlukningen i princippet permanent.

 

6. d. 4. juli: Verdens bedste Robotskole

På Lærermødet på Testrup Højskole i sidste uge talte jeg en aften med tre gode fynboer. De kunne fortælle de mest utrolige ting.

I Vollsmose i Odense har man lavet en ny folkeskole, som kaldes for ”Verdens bedste Robotskole”. Her vil man uddanne små roboteksperteelever og have fokus på ”alle relevante faktorer, som gavner Odense som by” og ”sikre at der er kvalificeret arbejdskraft til stede”. Det fremgår af en byrådsindstilling, som jeg fandt på nettet.

Men hvad er så ”Odense som by”? Jo, fremgår det, det er en ”robotby”. Odense omtaler sig selv som en ”robotby” med ”robotklynger”, og derfor skal der også være en ”robotskole”, og den skal være ”verdens bedste”. Sig mig er Odense sådan en slags stat i staten? En form for politisk robotkoncern? Er det overhovedet lovligt?

Der er også en etnisk komponent i Vollsmoseskolen. Det fremgår her:

”Verdens bedste Robotskole indgår også naturligt i det samlede arbejde med at omdanne området til en bydel, der tiltrækker langt flere forskellige mennesker.”

Ak ja, først skulle det stakkels sogn tvangstestes af biostaten, og nu skal sognets børn robotificeres af Odense-staten.

Om der er andre hensyn, fremgår ikke. Forhåbentlig løber både god gammeldags dansk middelklasse og kundskabsinteresserede indvandrere skrigende bort.

Skolerådmanden, Susanne Crawley Larsen, skrev allerede i februar 2021 om sagen i avisen. Her kunne man læse følgende:

”Og ret endelig de store ører mod Odense, hvor vi også har foreløbig fire års erfaring med fokus på børns digitale dannelse og uddannelse i den bevægelse, som hele byen kender som “verdens bedste robotby i børnehøjde””.

Robotskolen er en del af en ”bevægelse”, en kommunal robotbevægelse.

Den nye skole hedder Odinskolen. Det er en fusion af to tidligere skoler, heriblandt H.C. Andersen-skolen. Det er lidt ironisk, at Odinskolens logo er en mekanisk ravn.

Burde Kurt Westergaard ikke tegne en smilende nattergal og en flot levende ravn til hån, spot og latterliggørelse? Westergaard kan så svinge sin Thor-blyanthammer til forsvar for Vollsmoses børn.

Hele sagen hænger dybt sammen med kommunens såkaldte dannelsesstrategi, som jeg analyserede i 2018. Her erstattede man skolens formål med en form for teknologisk psykologi, som har direkte kontakt til den daværende regerings disruptionsideologi.

Links:

Byrådets indstilling fra april 2021: https://www.odense.dk/politik/dagsordner-og-referater/born-og-ungeudvalget?agendauid=259205f5-424b-44d8-8a84-043b9fea66be&presentationuid=512a767c-bc7f-47d8-8788-7cfdcd1bf7bf

Rådmandens indlæg fra februar 2021: https://avisendanmark.dk/artikel/debat-teknologiforst%C3%A5else-i-verdens-bedste-robotby

Analyse af Odenses dannelsesstrategi: http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af-odense-kommunes-dannelsesstrategi.html

 

7. d. 5. juli: Deltavarianten i Ekstrabladet

I en kort oplysningsvideo på Ekstrabladets hjemmeside står der, at undersøgelser peger på, at Deltavarianten er 20x mindre dødelig end den britiske variant.

Så hvis der før døde 2000 personer i løbet af en sæson, hvilket i sig selv er ubetydeligt, så dør der nu 100!

Og endda uden vacciner, må man formode? Inkluderes vaccineeffekten må det nærmest gå i nul.

Men det er jo absurd, hvis det passer!

At Delta angiveligt også er halvanden gange så smitsom, forslår i givet fald som en skrædder i himmelen.

I Storbritannien, hvor Delta i særlig grad har huseret, er der pt færre på intensiv og ligeså få døde som i DK, hvis man korrigerer for befolkningstal. Det fremgår af Worldometers opgørelser. Indlæggelsestallet er også stabilt lavt og følger slet ikke med smitteudviklingen. Det sker på en måde ingenting. Det er meget mystisk det hele, synes jeg.

(Alle burde være glade og lettede, og Sundhedsstyrelsen må prompte indstille vaccination af raske mennesker, indtil der er mere sikkerhed om dette emne. Sundhedsstyrelsen bør også ophæve Liste A-klassifikationen og dermed Nedlukningen. Vanskeligheden med at gøre det er imidlertid, at man kan opretholde klassifikationen alene med udgangspunkt smittetal, dvs. uafhængigt af dødelighed. Dermed bliver Nedlukningen nærmest permanent)

Men passer det? Og ved nogen, hvilke studier, Ekstrabladet refererer til?

(På SSI’s hjemmeside har jeg ikke kunne finde data om dette emne. Her tales blot i karakteristisk stil løst om en mulig ”øget indlæggelsesrisiko”. Om kort tid skrues bissen yderligere på. Det lærte vi af skredet i SSI’s vurderinger af B117 i vinters. Henrik Ullum har allerede været ude med forblommede biopolitiske advarsler for efteråret.)

Links:

Ekstrabladets video: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/naerkontakter-i-tredje-led-til-delta-smittede-kan-droppe-isolation/8669234

SSI om emnet: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/deltavarianten-forventes-at-blive-dominerende-variant-i-danmark

 

8. d. 8. juli: LinkedIns angreb på ytringsfriheden

Her er et opslag om et totalitært indgreb mod ytringsfriheden. Det drejer sig om LinkedIns censur mod Henrik Qvortrups kritik af regeringens corona-politik.

http://www.thomasaastruproemer.dk/linkedin-angriber-ytringsfrihed-og-demokrati.html

 

9. d. 10. juli: Spærretid

På Bornholm vil den socialdemokratiske borgmester indføre en såkaldt ”spærretid” for alle kommunalt ansatte, herunder for fagprofessionelt personale, fx lærere og pædagoger, som ofte har dyb praktisk og for så vidt også teoretisk indsigt i deres arbejdes politiske og sociale sammenhæng. Medarbejderne må simpelthen ikke udtale sig til pressen, med mindre de får lov af en eller anden banal direktør.

Borgmesteren hævder, at han gør det for medarbejderens egen skyld. Der er en slags ansættelsesretlig profylakse, som meget tankevækkende følger biostatens logiske struktur. Profylaksen vil beskytte mod friheden. Forvekslingen af omsorg og frihed vil ødelægge begge disse begreber.

Pressen skal simpelthen have lov af den kommunale ledelse til at kontakte og tale med lærere og pædagoger, og de fagprofessionelle og alle andre ansatte må endda kun må udtale sig under dække af det undertrykkende og nedladende begreb ”privatpersoner”, som snarest muligt bør sendes på møddingen.

Spærretiden skal gælde i tre måneder op til kommunalvalget. Efter lidt kritik blev der rettet på nogle kommaer, men ånden er fuldstændig kontakt. Det hele er uden tvivl ulovligt, som jeg ser det, og borgmesteren bør prompte væltes.

Det næste bliver nok, at staten giver universitetsfolk mundkurv på op til folketingsvalget! Det kan de godt droppe. Men hvis Bornholms borgmester ikke bliver stoppet, så ender det jo som en mulighed.

Og hvad med alle andre?

Mon Bornholms borgmester har aktier i Microsofts medie “LinkedIn”, hvor man direkte fjerner kritiske indlæg, der er imod regeringens corona-politik?

Man bør prompte tage al støtte til Folkemødet væk, så længe Bornholms Kommune er engageret i denne udemokratiske praksis, der reducerer borgere og specialiseret personale til kommunale soldater.

 

10. d. 12. juli: En “mildere influenza-epidemi”

Tre ledende “eksperter” fortæller, at corona ikke mere er farlig, og at man bør droppe restriktionerne og de mange daglige statistikker.

Professor Niels Høiby mener, at corona blot er en “mildere influenza-epidemi”.

Søren Riis Paludan er enig. Han mener, at der er alt for stort fokus på “smitte”.

Og selv- ja hold nu fast – Allan Randrup Thomsen lader til at have samme synspunkt.

Men hvis sygdommen ikke er farlig, hvorfor er den så stadig klassificeret som “almen farlig”, hvorved samfundet kommer under epidemiloven frem for under Grundloven? Det er da en skandale!

Artikel i Berlingske: https://www.berlingske.dk/danmark/eksperter-paa-stribe-drop-landsdaekkende-coronarestriktioner-covid-er-ikke

 

11. d. 12. juli: Borgerlige kritikere

Den afgående generation af liberale-konservative politikere har noget at sige til deres efterkommere, som jo alle til hobe har stemt for stort set det hele, herunder Nedlukning og Epidemilov og alle mulige skrækkelige ”genåbnings”-pakker. Her er to eksempler:

Den tidligere Venstre-minister, Birthe Rønn Hornbech, kritiserer, i et blogindlæg fra d. 2/7, justitsministerens og regeringens overvågning=frihed ideologi. Hun mener, at regeringen vil ”spærre befolkningen inde i magtens jernhandske”, og hun siger, at Socialdemokratiet ”hylder det totalitære”. Rønn Hornbech minder os også om, hvordan regeringen og dens eksperter forsøgte at dirigere, hvem man skulle holde i hånden juleaften. Vi ”suser ned af slisken”, hedder det faretruende.

Den konservative Per Stig Møller er inde på noget af det samme i et indlæg i Berlingske fra d. 3. maj. Han fokuserer især på embedsmænds og organisationers tendens til følgagtighed overfor den til enhver tid dominerende politik. Han henviser til oplysningsfilosoffen Immanuel Kants diktum om, at oplysning er defineret ved at have mod til at bruge sin egen forstand, også hvis det går imod den herskende mening eller magt.

Stig Møller omtaler, hvordan både Nedlukning og minkskandale var et overgreb på Grundloven. Dermed blev ”samfundssindet” til en form for totalitært dække, som skulle lukke munden på fornuftens udvikling.

Per Stig Møller sammenligner situationen med den danske regerings eftergivenhed overfor Tyskland under besættelsen. Det er ikke uden grund, at Stig Møller har skrevet to store bøger om den store handlingshelt Kaj Munk, som blev dræbt af nazisterne på grund af sine frie ord og som dermed inspirerede til national modstand imod besættelsen.

Tak til de gamle for at minde de yngre og alle os andre om den ideologiske struktur, som har hersket siden d. 11. marts 2020.

Links:

Birthe Rønn Hornbechs indlæg: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/birtheroennhornbech/ECE13103637/tag-skyklapperne-af-vi-er-ved-at-vaenne-os-til-ufriheden/

Per Stig Møllers indlæg: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/frihed-bestaar-i-at-turde-taenke-selv

 

12. D. 13. juli: Dødsfald siden murens fald

Den dødeligste måned siden marts 2020 var januar 2021, hvor der døde 5452 personer alt i alt af alle mulige årsager. De fleste af de andre coronamåneder lå helt normalt på omkring 4500 døde personer.

Men selv de 5452 er helt klart inden for en normal varians. Ser vi på tiden efter murens fald, er der mange måneder, hvor der er døde flere personer. Og jo mere vi nærmer os 1989, desto mere skal man medregne, at befolkningen siden da er øget med ca. 15%.

Den dødeligste måned var december 1993, hvor der døde 7192 personer. Korrigeret for befolkningsudvikling svarer det til ca. 8000 personer i dag, dvs. ca. 60% over den hårdeste corona-måned. Det var et par notitser i avisen og nothing else.

Her er de mange måneder, hvor dødstallet oversteg januar 2021, endda i absolutte tal fra Dansk Statistik:

1990-12 (december): 5631

1991-12: 5472

1993-2: 5683

1993-12: 7192

1994-1: 5862

1995-1: 5680

1995-12: 7020

1996-1: 6434

1996-3: 5483

1997-1: 5903

1998-1: 5511

1999-1: 5657

1999-2: 5785

1999-3: 5771

2002-1: 5478

2003-1: 5492

2004-1: 5613

2009-1: 5741

2018-3: 5683

 

13. d. 15. juli: Smitte og død i Danmark og Europa: Deltavariantens særlige bio-eksperimentelle funktion

I vinters gik man fra dødelighed/alvorlighed og til ”smitte” som grundlæggende kriterium for opretholdelse af Nedlukningen. Dermed har den nye smitsomme, men ufarlige, Delta-variant fået sin helt egen funktion i at opretholde og vedligeholde biostatens eksistens hen over sommeren.

Lad os se på nogle eksempler:

A. Danmark

Hvor mange under 30 år er døde med corona? Svar: 1 person (som endda havde ledsagende sygdom). En!!!

(i 2017 døde der 37 personer under 15 år af influenza).

Ok så. Men hvor mange er så døde under 50 år? Svar: 19 personer (hvoraf 11 havde ledsagende sygdom). 19!!!

Ok, men hvor mange er så døde under 70 år uden ledsagende sygdomme? 71 personer!!!

Og vi taler altså om døde over hele 16 måneder; en periode, hvor der normalt vil dø ca. 75000 personer, nogle år endda flere.

Det er jo det rene galimatias.

Men på trods af den ekstremt lave risiko, så trues børn og unge og virksomheder konstant med totalitære Nedlukninger, aktuelt i Aarhus, hvor der er lidt røre i de statistiske smitte-lag. Truslen mod Aarhus skyldes hele det ”automatiske nedlukningssystem”, som alene kører på ”smitten”, og ikke på indlæggelser eller dødsfald.

Desuden nærmest tvinges børn og unge ind i vaccinesystemer, hvis effekt og virkninger, førende lægelige organisationer tvivler på. Det hele dirigeres alene med henvisning til ”smitten”, ikke til alvorlig sygdom.

Dette smittefokus bekræftes af et andet forhold: Corona blev jo klassificeret som en ”almen farlig” sygdom pr. d. 1. marts 2021, hvilket den ellers ikke havde været. Og den måde, som det korrigerede klassifikationssystem blev bygget op på, betyder, at biostaten kan fastholde denne klassifikation helt uden hensyn til dødelighed, men alene se på ”smitten”.

B. Europa

Også nede i Europa huserer den ufarlige Delta-variant med dens ”smitte”.

I Frankrig vil Macron nu tvangsvaccinere hele befolkningen. For at tvinge det igennem, laver han et endnu mere omfattende coronapassystem end herhjemme, og han vil tage betaling for tests. Jeg har hørt rygter om, at der er store demonstrationer i Paris, men har ikke set det bekræftet i danske medier.

Boris Johnson forsøger nu igen at få England tilbage til normalen, men han skifter hele tiden mening, fordi han har købt Nedlukningens logik, der i England dirigeres af nogle biopolitiske fanatikere i de britiske ekspertsystemer. Og selv hvis Johnson skulle få sin vilje i nogle måneder, så vil ”smitten” igen kunne sætte sig igennem til vinter, fordi logikken er købt.

Og Holland har iværksat en ny Nedlukning, så vidt jeg har forstået.

I disse lande ser man, ligesom i Danmark, primært på ”smitte”, og ikke på alvorlige sygdomme. Og systemet understøttes af WHO og af USAs forskrækkelige Fauci, som vil vaccinere små børn. Med dette fokus er alt desværre muligt.

De negative konsekvenser vil blive forstærket, når man om få måneder kan registrere ”smitte” i spildevandet. Det er nemlig tal fra spildevandsanalyserne, som skal erstatte coronapasset, og som i fremtiden skal dirigere Nedlukningerne. Og igen: Disse afførings-analyser måler udelukkende ”smitte” og ikke sygdom.

 

14. d. 15. juli: Hvad er en nedlukning?

I samme ØJEBLIK, hvor en nedlukning deklareres, omdannes samfundets forsamlinger, ytringer samt dets åndelige og økonomiske liv til en provins for biostatens kontrol.

Fra dette ØJEBLIK er al social praksis kun matematisk definerede åbninger af foreløbig og statistisk defineret karakter. Det, som før var grundlovssikrede praksisser, er nu noget, man “får lov til” i en periode.

Med denne filosofiske tilstand som forudsætning, dannes en forskudt verden, som kaldes “en normal hverdag”, hvor kritik kaldes for “misinformation”, politisk analyse for “konspiration” og så videre. Alt politisk og socialt liv gendefineres som smitteadfærd.

I denne “forskudte tilstand” forstærker biostaten sin magt via biopolitiske rytmer, der eksperimenterer og venter, trækker sig lidt, for derefter at forstærke sine dybe aktioner. Logikken kan udvides til andre “katastrofescenarier” og indgå i forstærkende symbioser med teknologiske og globale interesser.

En Nedlukning består af dette ØJEBLIK, dets samlede system og dets pumpende processuelle muskulatur.

 

15. d. 15. juli: Forskydninger

Siden marts 2020 har jeg lært følgende, sagt i al ironisk underdrivelse:

– Medicinalindustrien har slet ingen økonomiske eller politiske interesser. Her kæmper man kun for videnskaben og almenvellet. Før marts 2020 var det et absurd synspunkt, men det er det ikke mere.

– WHO, World Economic Forum og Verdensbanken har heller ingen særlige interesser. Her ønsker man blot at udrydde ”misinformation” og at lave en såkaldt transhumanistisk “great reset” i alles demokratiske interesse. Før marts 2020 vidste enhver ellers, at disse organisationer var aktører med stærke økonomiske eller politiske interesser.

– IT-industrien har heller ingen særinteresser. Her bidrager man kun med nyttige løsninger. Før marts 2020 var det et absurd synspunkt, men ikke mere.

– Virologer og matematikere er samfundets vigtigste videnskabsmænd. De definerer samfundet og videnskabens hierarki og relevans. Før marts 2020 hjalp de lidt til i afgrænsede sektorer, men ikke mere. Nu definerer de samfundsvidenskaben som sådan.

Denne systematik vil langsomt ødelægge enhver kritisk socialvidenskabelig analyse af hele situationen.

Moderne journalistik understøtter den nye lærdom. Kritisk journalistik, som nu er ”misinformation” og ”konspiration”, og som f.eks. tror, at medicinalindustrien har interesser i forøget vaccineproduktion, må søge nye græsgange. Det svarer til dækningen af skolereformen i 2013. Dengang var man også langt ude, hvis man skrev kritikker af læringsmålstyring. Ja, man var ligefrem ”reaktionær” og “konspiratorisk” og “aktivistisk” og så videre ud ad tangenterne.

Men hvad kaldes de ”gamle” videnskaber fra før Nedlukningen, når de flyttes over i denne forskudte virkelighed?

Politologi = konspirationsteorier

Sociologi = smitteoptimerende adfærdsanalyser

Psykologi = at trives med biostatens praksisser

Filosofi = smittebærerens etik. Selv Løgstrup og John Stuart Mill kan bruges her.

De gamle videnskaber vil langsomt miste selvstændighed og betydning.

Jura = Ja, det er det store spørgsmål. Har vi en ret? Findes juraen? Den blev kraftigt intimideret i foråret 2020, men findes den? Der har været visse retskendelser rundt omkring i Europa, som er gået imod Nedlukningsfilosofien. Senest i Spanien, hvis jeg har forstået det ret.

Og hvad med kunsten? Den undersøger det isolerede og ensomme liv som smittebærer i ”the danger zone”. Her er alt farligt. I pædagogikken kaldes det for ”Dark Pedagogy”. Pædagogik bliver til mørkets pædagogik. Et farligt og ensomt sted omgivet af kontrakter, skærme, naturkatastrofer, smitteinferno og uafbrudte krænkelser, hvor den frie forsamling kun er et matematisk defineret lån.

Den 17-årige belgiske sangerinde Blanche, sang allerede i 2017 om sin generations nye eksistensvilkår i sin flotte eurovision-sang ”City Lights”, som blev nr. 4 i årets konkurrence:

All alone in the danger zone

Are you ready to take my hand?

All alone in the flame of doubt

Are we going to lose it all?

 

16. d. 23. juli: Ufarlige eftervirkninger

Ifølge professor i infektionsmedicin, Henrik Nielsen, udgør eftervirkninger fra corona hverken et alvorligt sundhedsproblem eller et “samfundsproblem”, tværtimod. Og de er helt ufarlige for børn og unge.

Disse “senfølger”, som eftervirkningern kaldes i den forskudte verden, kan derfor ikke bruges som argument for at fastholde corona under epidemilovens herredømme.

Henrik Nielsen er desuden kritisk over for de undersøgelser, som har været brugt til at overophede risikoen ved coronaens helt almindelige eftervirkninger.

https://www.berlingske.dk/danmark/udenlandske-undersoegelser-er-alarmerende-men-i-danmark-er-alvorlige

 

17. d. 24. juli: Verdensrekord i tests

Danmark er det land i verden, der tester flest personer pr. indbygger.

Her er nogle af de absurde tal pr. million indbyggere (rundet til halve millioner):

Danmark: 13 mio. tests pr. million indbyggere.

Østrig: 7 mio. tests (nr. 2) (et af regeringens to særlige corona-partnere. Den ande partner er Israel)

De andre europæiske lande ligger langt lavere:

UK: 3,5 mio.

Frankrig: 1,5 mio.

Spanien: 1 mio.

Tyskland: 1 mio.

Sverige: 1 mio.

Norge: 1 mio.

Det mest fornuftige europæiske land er Ukraine. Her er tallet nede på 250.000. Det er ca. det samme som Syd Korea.

At Danmark ligger hele 13 gange over den europæiske mainstream er et udtryk for en helt særlig forstærket profylaktisk filosofi, der sætter sig dybt i samfundets sociale og moralske struktur som en særlig form for ekstremistisk forsigtighed, der opløser Grundlovens §79 (forsamlingsfrihed) indefra. Danmark er europæisk duks i samfundsødelæggelsesfilosofi.

Tilbage i april 2020 var sundhedsfaglige kredse i oprør over, at man overhovedet testede folk, der havde lette symptomer. Få uger efter var en ny ambition om 20.000 tests om dagen en form for vanvidseskalation. Et år senere testede man flere 100.000 om dagen.

 

18. d. 30. august: Farvel til Politiken

Jeg har abonneret på Politiken i ca. 25 år. Men fra næste betalingsdato er det slut.

Den var allerede gal omkring 2013 med avisens corydonistiske og konkurrencestatsbegejstrede dækning af skolereformen og af KLs lockout og opgør med skolens formål.

Og nu støtter avisen så eksplicit Macrons intensiverede biodiktatur.

Dertil kommer, at hele cornadækningen generelt bærer præg af biopolitisk affirmativitet og nedlukningsideologisk ensidighed. Det er en journalistisk nedtur, vi er vidne til efter min mening.

Man kan simpelthen ikke stole på, hvad der står, og rent holdningsmæssigt ville jeg jo heller ikke – hvis vi var i 1930’erne, hvilket vi på en måde er – abonnere på en fascistisk avis, for nu at sige det ligeud. Dette teknisk-totalitære opgør med humanismen lader ikke højrepopulismen noget efter.

En epoke er slut i det lille hjem og forhåbentlig også for mange andre. Så må man støtte og få sine betalte informationer fra mere afbalancerede kilder.

 

19. d. 30. august: Samfundssind

Eftersom Delta er helt ufarlig for både børn og unge og for almindelige voksne er det ekstremt vigtigt, at alle smitter hinanden, så næste generations kroppe kan være klar til kommende sygdomme.

Men med den aktuelle politik bygges en virologisk og statistisk defineret mur, som hele tiden må vedligeholdes i et totalitært biopolitisk greb, og som gør de unge kroppe – og sind, for den sags skyld – ekstremt sårbare. En sårbarhed, som kun kan behandles af flere mure, indtil alle er i fængsel.

Berlinmuren er sødsuppe sammenlignet med biopolitikkens mure.

Ekstremismens sundheds-ideologi er en hån mod ungdommen og faktisk også mod sundheds-filosofi, videnskab og natur.

Vis samfundssind: Tag ikke vaccinen. Lev 100% normalt. Fjern alle skilte. Bliv syg og bliv rask. Ignorer alle anbefalinger. Hav den dybeste mistillid til “myndighederne”. Hjælp en generation til naturlig omgang med verden.

Det er regeringen og de myndigheder, hvis faglighed blev undertrykt i marts 2020, der ødelægger samfundet,

 

20. d. 3. august: Australien

Australien udgør for tiden frontlinjen i de biopolitiske eksperimenter. Her har man gennemført et reelt socialt diktatur, som løbende udvides og forstærkes. Der er udgangsforbud, soldater på gaden og nedlukning over hele linjen. Får landet lov til at gennemføre dette overgreb, vil eksperimenterne sætte sig i resten af verden.

Det gør ikke sagen bedre, at biodata for Australien nærmest er i nul. Hvor langt kan man gå med et nul?

Danmark og EU bør øjeblikkeligt indstille alt diplomatisk samarbejde med Australien på grund af landets radikale opgør med og foragt for menneskerettigheder og almindeligt liv. Det overstiger jo Ungarn og mellemøstlige regimer mm. med mange 100%.

Vi bør i stedet åbne vores grænser for så mange australske bio-flygtninge som muligt, som ved ankomsten bør undtages alle former for krav om tests, vacciner, bio-statistikker osv. og tildeles et frit rejsepas til mere frie områder som Sverige og Texas, men også til Europa som sådan.

Desværre deler vi biopolitisk filosofi med dette skrækkelige land, som flygtningene kommer fra, så måske skal vi også flygte, men hvortil?

På den måde bliver alle bioflygtninge. Alene i afstand til hinanden og uden steder at være.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/vi-bliver-noedt-til-lukke-virkelig-virkelig-haardt-ned-australien-sender-soldater-paa

https://www.bbc.com/news/world-australia-58021718

 

21. d. 3. august: To indlæg om biostaten

A.

Professor i statskundskab, Peder Nedergaard, redegør i dette indlæg fra i forgårs for Biostatens nærmere begreb og sammenhæng. Også han ser Biostaten som en konsolideret politisk og social kendsgerning.

Nedergaard runder sit indlæg af med følgende:

“Coronakrisen har imidlertid givet biopolitikken en slagkraft, som den ingensinde har haft tidligere. Ligesom bistandsloven er den danske velfærdsstats lov par excellence, har epidemiloven fra marts 2020 samme status, for så vidt angår biopolitikken. Under coronakrisen har staten blandt andet med udgangspunkt heri talrige gange udstedt regler og anbefalinger om borgernes aktiviteter, om hvordan og hvor mange man må forsamles, om omgangsformer, hvordan man optræder i butikker, hvem man bør ses med og i hvilket omfang og mange lignende ting. Alt sammen har det naturligvis haft til formål at holde smitten med Covid-19 nede mest muligt.

Selvom optakten har været der i længere tid, er det først med coronakrisen, at en ny Babushka-dukke er blevet sat uden om retsstaten og velfærdsstaten i form af bio-staten. Nu har den demokratiske stat i Danmark for alvor vist, at den også er en fuldt udviklet bio-stat. Naturligvis er mange af forholdsreglerne under coronakrisen blevet trukket tilbage, efterhånden som vaccineringen er rullet ud. Men potentialet til at agere bio-stat er der, og det vil sagtens kunne blive anvendt igen. Den politiske interesse for borgernes bio-sfære er i hvert fald vedvarende stor. Vi lever også i en bio-stat.”

Bemærk både den politologiske klassifikation, som Nedergaard “sætter udenom” de tidligere statsformer samt annonceringen af dens altid lurende permanens.

B.

Forfatterinden Monica Papazu, som har oplevet den rumænske kommunisme, holdt i juni 2021 et foredrag på Vartov om bio-staten. Monica Papazu skrev ifølge Kr. Dagblad, d. 30. maj, om foredraget:

”Reaktionerne på corona-epidemien (restriktioner og panik) har været en øjenåbner. De har afsløret en civilisationsændring, som i lang tid har været undervejs. Alle dimensioner ved menneskelivet blev slettet: den åndelige, religiøse, kulturelle, økonomiske, politiske. Det eneste, der blev tilbage, var det biologiske liv, som staten tager vare på. Massen af menneskekroppe lod sig administrere gennem dekreter udstedt i en form for “undtagelsestilstand” – dekreter, som sætter borgerrettighederne ud af kraft. Tendensen i den moderne og postmoderne stat er at gøre undtagelsestilstanden til en permanent tilstand, fordi undtagelsestilstand er den mest effektive måde at styre befolkningen. Den aktuelle epidemi har bragt biostaten, som hidtil har eksisteret latent, til overfladen.”

Vi lever altså “i en biostat”. Hvad det nærmere betyder er netop, hvad jeg har forsøgt at undersøge siden d. 11. marts 2020.

 

Links:

Peder Nedergaards indlæg: https://www.kristeligt-dagblad.dk/…/velkommen-til-bio…

Monica Papazus foredrag: https://www.youtube.com/watch?v=O04HH_Dlmcg

LinkedIn angriber ytringsfrihed og demokrati

Det indflydelsesrige sociale medie LinkedIn, som minder om facebook, men som slår sig op på at være mere faglig og professionaliseret, censurerer uden videre links til helt almindelige kritiske indlæg. Det fremgår af en artikel på Journalisten.dk, hvor man kan læse om LinkedIns behandling af et indlæg fra Henrik Qvortrup.

 

1. Henrik Qvortrups leder i Ekstrabladet

D. 5. juli skrev Ekstrabladets chefredaktør, Henrik Qvortrup, en helt regulær leder, hvori han kritiserede regeringens coronapolitik. Qvortrup kritiserede især, at regeringen pressede folk i tredje kontaktled til at gå i isolation, når der smittes med den såkaldte delta-variant.

I lederen er der ingen russiske trolls, bevidst misinformation eller grov og personlig tale. Qvortrup kritiserer helt regulært, at coronapolitikken er ude af kontrol. Og faktisk blev politikken med den tredobbelte isolation ændret dagen efter.

Qvortrup slutter sin tekst med følgende mere generelle betragtning:

Det interessant er jo ikke, hvor mange der er smittet. Det er bare et tal. Helt afgørende er det derimod: Hvor farligt er det overhovedet at være smittet? Svaret er heldigvis opløftende: Det er praktisk talt ikke længere farligt. Alle sårbare og udsatte grupper er vaccineret. Og for de stort alle andre er det helt og aldeles uproblematisk at blive smittet.

I skrivende stund er der kun indlagt 43 danskere med covid-19. Vi er lysår fra den situation, der i sin tid blev fremmanet som skrækscenariet – nemlig overbelagte hospitalsafdelinger. Alligevel skal vi her på andet år finde os i dette vanvittige tunnelsyn, hvor én sygdom får lov at retfærdiggøre tiltag, som ingen ved deres fulde fem ville overveje i alle andre sammenhænge.

Det er galimatias. Og nu må det snart høre op.”

Qvortrup lagde efterfølgende et link til sin leder på LinkedIn.

Journalisten.dk fortæller, at substansen i Qvortrups kritik understøttes af en førende dansk professor i virologi, Søren Riis Paludan. Flere andre forskere og eksperter har været ude med synspunkter, der minder om Qvortrups og Paludans. Qvortrups synspunkt er altså helt efter bogen.

Men LinkedIn fjernede uden videre Qvortrups opslag.

 

2. LinkedIns svar

Journalisten.dk har som sagt spurgt in til sagen, og LinkedIns svar er decideret totalitært efter min mening. LinkedIn svarer følgende:

”LinkedIn er fokuseret på at holde vores platform sikker, troværdig og professionel. Misledende og falsk information, inklusive indhold, som direkte modstrider retningslinjer fra førende globale sundhedsorganisationer og myndighedspersoner, har ingen plads på vores platform”.

Qvortrups leder klassificeres altså uden videre som ”falsk information”. Og man må altså ikke gå imod ”retningslinjer fra førende globale sundhedsorganisationer og myndighedspersoner”. Det er et totalitært og samfundsskadeligt synspunkt på alle parametre.

Og videre står der i svaret:

”Selv om alle synspunkter er velkomne på LinkedIn, vil vi fjerne indhold, hvis det er i strid med vores politikker. I denne omskiftelige verden bringer folk samtaler om følsomme emner til LinkedIn, og det er afgørende, at disse samtaler forbliver konstruktive og respektfulde, aldrig skadelige”.

Qvortrups regulære og vigtige kritik, som støttes af både faglige kredse og af dele af den offentlige opinion, og som endda bidrog til en vigtig politik-ændring, klassificeres her direkte som ”skadelig”. At LinkedIn derudover kræver, at indlæg på platformen skal være ”konstruktive”, viser, at LinkedIn er helt uden forbindelse til menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati. Organisationen aner slet og ret ikke, hvad en kritisk og fri borgerlig offentlighed handler om.

 

3. Reaktioner på censuren

Stig Ørskov er direktør for JP/Politikens Hus, som ejer Ekstra Bladet. Han kritiserede dagen efter LinkedIns beslutning direkte på LinkedIns egen platform. Han kaldte behandlingen af Qvortrups indlæg for ”censur”, hvilket jo passer. Også  Ørskovs indlæg blev fjernet af LinkedIn. Det fortalte han efterfølgende om på twitter.com. Det er rystende læsning.

Mig bekendt har sagen ikke været behandlet af andre medier, hvilket er meget skuffende. Det er årets vigtigste ytringsfrihedssag efter min mening. Og sagen lægger sig i smult vande efter ånden i ugerne efter Nedlukningen i marts 2020, hvor både stat og nyhedsmedier forsøgte at undertrykke kritisk journalistik arbejde. Det er Nedlukningens filosofi, der arbejder.

LinkedIn ejes af Microsoft, som har enorme interesser i at fastholde og udvide coronaens politiske betydning og effekt.

 

4. Min konklusion

Jeg kan naturligvis ikke støtte et totalitært medie, som er imod ytringsfrihed, menneskerettigheder og demokrati. Jeg har derfor annonceret, at jeg nedlægger min LinkedIn-profil om 48 timer. Jeg vil opfordre alle, som støtter demokrati og ytringsfrihed, til at gøre det samme.

 

Links:

Henrik Qvortrups leder, Ekstrabladet d. 5. juli: https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/goer-oproer-mod-husarresten/8665542

Artikel om sagen i Journalisten.dk. d. 7. juli: https://journalisten.dk/linkedin-forklarer-fjernelse-af-qvortrups-leder/

Stig Ørskovs twitter-profil: https://twitter.com/orskov

Henrik Qvortrups twitter-profil: https://twitter.com/QvortrupHenrik

Berlingske dækkede sagen dagen efter mit opslag, d. 9. juli: https://www.berlingske.dk/aok/linkedin-bortcensurerede-dansk-chefredaktoers-leder

Henrik Qvortrup tog til genmæle i en leder, d. 11. juli: https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/bortcensureret/8695664