Smittede tanker 22, d. 5. april

1. Dennis Nørmark i Politiken og Henrik Dahl på Facebook

I dagens Politiken har antropolog Dennis Nørmark et indlæg om coronaens sundhedsøkonomi. Han mener – med henvisning til nogle kritiske udtalelser af professor Kjeld Møller -, at man bør gennemtænke omkostningerne pr. reddet liv. Nørmark henviser også til både Finansministeriet og Medicinrådets almindelige praksis for denne type udregninger. Flere andre sundhedsøkonomer – og økonomer i det hele taget – har været ude med lignende betragtninger i de seneste uger. Jeg har omtalt en del af dem i Smittede Tanker.

Nørmark mener, at en manglende opmærksomhed på dette spørgsmål kan undergrave den velfærdsstatslige ”kontrakt”, som handler om forholdet mellem høj skat og velfærdsydelser. Med dette ”kontakt”-vokabular afsløres det, at Nørmarks horisont hører hjemme i 00’ernes neoliberalisme, og han var da også med i kredsen omkring stiftelsen af LA i sin tid.

Nørmark tror, at velfærdsstaten er en ”kontrakt”. Men det er det ikke. Det er derimod en pædagogisk-politisk syntese mellem forrige århundredes åndsstrømninger, mellem arbejdere og bønder, som er formidlet og forstærket af besættelsestidens erfaringer med totalitarisme. Men både det moderne socialdemokrati og den moderne liberalisme har siden 1990 abonneret på syntesens kollaps. I stedet satte de etableret en ”kontrakt”. Men kontrakter kan opsiges, hvilket synteser ikke kan. Synteser kan bare glemmes og forvitre, f.eks. ved at erstatte samfundet med en konkurrencestat eller med en biopolitisk determinisme.

Men ok, det er en lang historie. Nørmarks spørgsmål er gode så lange han ikke snakker om ”kontrakter”. For naturligvis skal vi have dygtige sundhedsøkonomer, som arbejder med styring og rationalitet og statistikker, ikke mindst på et følelsesladet område som sundhedsvæsenet. De skal blot ikke bestemme over samfundet som sådan. Det gør de faktisk – i modsætning til coronaideologerne – heller ikke.

Politikeren Henrik Dahl svarede Nørmark på facebook. Dahl forholdt sig egentlig ikke til Nørmarks referencer, men fremlagde i stedet den dokumentation, som Dahl mener, viser fornuften i de europæiske lockdowns. Det drejer sig især om to rapporter fra Imperial College. Jeg vil se på de to britiske rapporter lige om lidt. Han henviser også til to amerikanske rapporter og til en DR-analyse, som jeg synes er meget mystisk. Den lader jeg dog ligge.

Det er tankevækkende, at Dahl og Nørmark er så uenige, selvom de kommer fra samme politiske kreds. Det tyder på, at coronaen har forårsaget og aktivteret glemte og oversete politiske og åndelige strømninger i dansk liberalisme. Og Dahl skal faktisk have tak for at fremlægge sin horisont og sine begrundelser. Det har ingen andre politikere mig bekendt gjort.

 

2. Theresa Scavenius i Politiken

I Politiken er der også et andet indlæg, denne gang af klimaforskeren Theresa Scaveinus, som også tidligere har haft en række selvstændige analyser af problemstillingen. Hun mener, at corona-krisen bruges som anledning til en nærmest autoritær styringsform, som ”underminerer retsstaten, svækker demokratiet, mudrer magtens tredeling”, og som begrunder, at man ”smider indvandrere ud og indfører øget overvågning”.

Som eksempler på denne tendens nævner hun hastelovene med lang ”udløbsdato”, politikernes kraftfulde og gentagne overruling af sagkundskabens anbefalinger, ekstreme magtbeføjelser til sundhedsministeren og regeringen samt opfordringer om ”arbejdsro” i stedet for ”kritisk diskussion”. Hun kalder aktionerne for både ”naive” og ”ekstremt farlige” for den sociale tillid på længere sigt.

Til sidste har Scavenius en række konstruktive forslag til en ny coronapolitik, som hviler på en blanding af demokratiske og sundhedsfaglige ideer fra både nye og gamle dage.

Scavenius deltog også i gårsdagens P1-debat om coronapolitik. Her gik hun direkte mod Bjarne Corydon, som også deltog. Corydon erklærede, at han ”blev så træt”. Det var dygtigt gjort af Scavenius, for Corydon har jo om nogen stået for den daværende SR-SF-regerings opgør med pædagogik og dannelse, dvs. med netop de emner, som Scavenius taler om på sin egen måde.

Der er specielt to ting, som jeg synes, at Scavenius har et virkelig godt blik for. Den ene ting er, at krisetiltag altid skal afbalanceres i forhold til demokratiske, kritiske og pædagogiske institutioner. Og selvom hun selv er en meget engageret klimaforsker, så sagde hun det samme om klimaet. Andre ser gerne, at corona-totaliteten lige om lidt erstattes af en tilsvarende klimatotalitet, men Scavenius er imod ’totalitet’ som sådan. Den anden ting, Scavinius har blik for, er, at hun ser ud til at opfatte den aktuelle coronapolitik som en forlængelse af konkurrencestatspolitikken. Andre mener, at coronapolitikken er et brud med konkurrencestaten, men det mener Scavenius altså ikke, og det er jeg helt enig med hende i.

 

3. To rapporter fra Imperial College

Imperial College, London, har lavet to særdeles indflydelsesrige rapporter fra henholdsvis d. 16. marts og d. 30. marts. Jeg har læst dem begge, som jeg nu vil kommentere i rækkefølge.

 

A. Rapport nr. 1, d. 16. marts 2020

Det var denne rapport, som ændrede Storbritanniens corona-politik, og den bruges hyppigt i debatten, senest i Henrik Dahls facebook-svar til et indlæg af Dennis Nørmark i dagens Politiken. Her skriver Dahl, at de europæiske regeringer alment refererer til denne rapports indhold og logik.

Rapporten argumenterer som jeg ser det for et defacto biopolitisk diktatur. Her er nogle overskrifter:

a)
Der inddrages kun sundhedsvariable, dvs. antal døde og smittede. Dvs. der er ingen sans for demokratiske, historiske eller pædagogiske linjer i samfundenes traditioner eller andre af samfundets systemer. Det er en meget vigtig og katastrofal fejl. Dermed vil demokrati og socialt liv alene kunne vurderes efter smitteeffekt. Artiklen indeholder ingen modstandskraft over for dette begrebsmæssige skred. Ideologien overføres direkte til politikernes sprog og rammesætning.

På et tidspunkt skriver forfatterne ganske vist meget kort, at de ikke vil ”consider the ethical or economic implications of either strategy”. Men det medfører ikke nogen tilbageholdenhed. Tværtimod bliver det en undskyldning for at iværksætte en radikal biopolitisk effektivitet langt nede i den etik- og økonomifrie detalje.

b)
Artiklen har faktisk en ret lav estimering af dødelighed af alle smittede, den såkaldte IFR. Dvs. at dødeligheden for smittede under 70 år er næsten nul. Først over 80 år antages IFR at være på 9.3 %.

Alligevel når forfatterne frem til kolossale dødstal, hvis man ikke gør noget, nemlig hele 510.000 døde i UK og 2.2 mio. døde i USA. Det var de tal, som forskrækkede mange politikere.

Grunden til de mange døde – selvom IFR altså er ret lav – er, at det antages, at hele 81% af befolkningen bliver smittet. Det er meget højt sat. Vores hjemlige Sundhedsstyrelse mener, at kun 10% bliver smittet.

Artiklens forfattere er dog ”optimistiske”, som de siger i den efterfølgende rapport, for hvis man gør, som de siger, så vil dødstallet i Storbritannien falde helt ned til omkring 20.000 døde, dvs. ca. 1/3 del af en hård influenza. Det er et samlet fald på ca. 95% sammenlignet med tilstanden uden indgreb (hvor der jo var 510.000 døde).

Tallene virker for dramatiske, synes jeg. Det vil jo svarer til, at der skulle dø omkring 50.000 i Danmark? eller 100.000 i Sverige, hvor de ikke har haft nedlukning. Og det er helt ude af sync med Sundhedsstyrelsens estimater.

c)
Efter disse to indkredsninger, dvs. en sundhedspolitisk monopolisering og en ledsagende overophedning af risikoen, går forfatterne over til deres smalle og ophedede løsningsforslag, som enhver ”ansvarlig politiker” nu må respondere på.

De taler kraftigt for den såkaldte ”inddæmningsstrategi” – på engelsk ”suppresion” – og imod den alternative ”afbødningsstrategi”. Danmark har skiftet mellem disse to strategier et par gange. Pt. hælder man mest til den første, altså inddæmningsstrategien, hvilket skyldes indflydelsen fra WHO, som også er repræsenteret i forfatterkredsen bag det aktuelle studie, og som har stået i skarp modsætning til de danske sundhedsmyndigheder.

Hvori består så denne ”suppression”-strategi” ifølge forfatterne? Den består af tre elementer:

– Omfattende samfundsnedlukning indtil vacciner er på plads, dvs. i 18 måneder og måske længere (tyg lige på det!)

– Skiftende åbning og lukning afhængigt af, hvad data viser. Det er det, vi i Danmark kalder for ”gradvis åbning”, hvilket er nysprog for en konstant og overvåget nedlukning.

– Opsporing med individualiserede mobildata a la Sydkorea. (”mobile apps that track an individual’s interactions with other people in society”, s.15)

– Stærke restriktioner i de private husholdninger. Her henvises til en WHO-rapport, som har undersøgt den kinesiske corona-politik. WHO er generelt meget glad for de asiatiske modeller. På den måde skriver Imperial College rapporterne sig ind i WHO’s overvågningsdetektivistiske ideologi, som vi også kender hos OECD på uddannelsesområdet. OECD støtter da også begejstret coronakrisens teknologiske muligheder.

Så altså en nidkær og detaljeret nedlukning og overvågning i 1½ år og måske længere.

Forfatterne anbefaler kraftigt denne inddæmningsmodel. De skriver f.eks.: ”It is therefore critical that the current interventions remain in place” og omtaler “suppression as the preferred policy option”. Den alternative afbødningsstrategi, som primært går på at udskyde smittens omfang i første bølge for at opnå flokimmunitet, vil ifølge rapporten have alt for kortvarige effekter og blot resultere i en anden epidemi-bølge, i enorme dødstal og i et stærkt pres på hospitalerne, som ikke er meget bedre end helt at undlade aktion. Det var denne sidste strategi, som blev anbefalet af de danske sundhedsmyndigheder, indtil WHO slog igennem.

d)
Så der er tre dele i artiklens argumentation:

– først en ekstrem sundhedsfaglig smalhed.
– dernæst en ophedet risikovurdering inden for smalhedens system.
– til sidst drakoniske løsningsforslag, som med udgangspunkt i dette smalhedens ophedede system bemægtiger sig samfundets andre sektorer med den samlede effekt, at det frie samfunds liv og institutioner opløses.

Så den centrale videnskabelige reference, som præger de europæiske landes strategi, er altså udtryk for et regelret biopolitisk smittediktatur. Det er det eneste ord, jeg kan finde, som dækker artiklens holdning og indhold.

Forfatterne konkluderer følgende:

“We therefore conclude that epidemic suppression is the only viable strategy at the current time. The social and economic effects of the measures which are needed to achieve this policy goal will be profound. Many countries have adopted such measures already, but even those countries at an earlier stage of their epidemic (such as the UK) will need to do so imminently.”

Der er ingen forbehold.

 

B. Rapport nr. 2, d. 30. marts

Den anden rapport handler om effekten af nedlukningerne. Også denne rapport er fra Imperial College, London, og Niel Ferguson, som var førsteforfatter på den første rapport, er her noteret som kontaktperson.

Ånden den samme. Forfatterne siger, at deres estimater har en “high level of uncertiancy, men de konkluderer alligevel, at det er ”critical that the current interventions remain in place”, for ellers vil virus ”spread rapidly”. De fortæller også, at smitten formindskes med ”substantial innovation” og med ”new more effective interventions or refinements of current interventions, alongside behavioral changes”. Hermed henvises til den kombination af omfattende nedlukning og teknologisk adfærdskontrol, som den første rapport foreslog.

Den årelange nedlukning med ledsagende biopolitisk beregningsregime vil ændre samfundet radikalt. Det er klart. Det er det, som Theresa Scavenius og mange andre kan mærke.

 

4. NOST

D. 3. april kunne man læse i Politiken, at regeringen har en National Operativ Stab, den såkaldte NOST, som iværksættes generelt i krisesituationer og derfor også aktuelt. Under NOST er der etableret et ”stabsudvalg”, som primært består af private virksomheder. Deltagerne er:

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, konsulentvirksomheden McKinsey, Kammeradvokaten, Mærsk, Carlsberg og Novo og ”andre danske nøglevirksomheder”

Hvad det dybt ideologiske McKinsey laver her er svært at forstå. Det er jeg meget utryg ved. Og hvorfor alle disse firmaer? F.eks. Carlsberg? NOVO kunne man måske forstå, ikke sandt? Vi er meget langt fra Theresa Scavenius’ forslag om faglige og folkelige epidemipolitiske grupper.

Folketingets partier er ikke blevet orienteret om konstruktionen fremgår det af artiklen.

Jeg kan ikke helt gennemskue sagen, men noterer den her, så jeg kan vende tilbage til den, hvis det bliver nødvendigt.

 

Links:

Dennis Nørmarks indlæg i Politiken, d. 5. april: https://politiken.dk/…/Nu-m%C3%A5-politikerne-forholde-sig-…

Henrik Dahls svar til Nørmark og reference til de to Imperial College-artikler: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1135309763475596&id=100009897489935

Theresa Scavenius: “Den danske coronapolitik bør revideres med det same”, Politiken d. 5. april (ikke på net endnu)

Debat på P1 med blandt andet Scavenius og Corydon: https://www.dr.dk/radio/p1/clement-pa-p1/p1-direkte-med-clement-kjersgaard

Ferguson, N. (m.fl.). “Impact of non-pharmaceutical interventions (NPI’s) to reduce COVID-19 mortality and healthcare demand”, Imperial College, d. 16. Marts 2020. https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-fellowships/Imperial-College-COVID19-NPI-modelling-16-03-2020.pdf

Flaxman, S. (m.fl.). “Estimating the number of infections and the impact of non-pharmaceutical interventions on COVID-19 in 11 European countries”, Imperial College, d. 30. Marts 2020. https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-fellowships/Imperial-College-COVID19-Europe-estimates-and-NPI-impact-30-03-2020.pdf

Om NOST, Politiken, d. 3. marts: https://politiken.dk/indland/art7738392/Industrien-har-f%C3%A5et-fast-s%C3%A6de-i-regeringens-kontrolt%C3%A5rn-under-krisen

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 21, d. 4. april

1.

Præmissen:

Bruger man ordet “en gradvis åbning”, har man allerede accepteret udtrykket “nedlukning”. Man har anerkendt en konstant og fortsat “nedlukning”. “Den gradvise åbning” er derfor ikke en egentlig åbning, men en bekræftelse af “nedlukningen” og dennes logik.

Endnu mere sandt: Når man først har “nedlukket”, så er nedlukningen u-endelig. En “gradvis åbning” kan altid gradueres. Den er altid delvis og kan altid trækkes tilbage. Undtagelsestilstanden er konstant nærværende i den “nedlukkende åbning”, som varieres efter statistiske opgørelser af smittetal fra time til time eller fra minut til minut.

Derfor er en “nedlukning” af samfundet og nedlukningens ledsagende “gradvise åbning” slet ikke en ”nedlukning” eller en “åbning”.  “Den gradvise åbning” er snarere udtryk for en konstant gendannelse og bekræftelse af nedlukningen af samfundet. Dvs, at åbning=nedlukning. Dermed mister man sansen for den egentlige tilstand, nemlig “øde-læggelsen”.

Fra en “ødelæggelse” kan man ikke “åbne”, men kun bygge op igen. Ødelæggelsen er derfor mere fri end ”nedlukningen”.

Fra en “nedlukning” kan man kun “åbne” gradueret og foreløbigt, mens smittetallene tiltager og aftager, og indtil den næste “krise”, som globale og lokale interesser kan drage fordel af, kommer forbi. Man vil forever sige: Tak til zaren for kun at være 70% nedlukket eller 15% nedlukket!

Den “gradvise åbning” kan styres over en app, som måler fingertemperatur og registrerer afstand til smittefarlige medborgere, så overlevelsesstatistikken optimeres pr. sekund. Du blev smittet af ”ham der”!

En nedlukning er derfor konstant og detaljeret. Det er en ødelæggelse derimod ikke. Den er pludselig og overstået. Her er ingen apps. Efter ødelæggelsen hjælper og rører man ved hinanden i det øde lagte landskab, som er lagt øde. Her kan man dø sammen med andre uden ”gradvise åbninger”.

Men døden er lille, svarende til ca. en influenza. Smadremanden kom forbi for en lille grav. Han påstod, at han “nedlukkede” og forsøgte at gøre os taknemmelige for “den gradvise åbnings” konstante nedlukning. I virkeligheden ødelagde han det hele. Han forsøgte at gøre ødelæggelse=åbning, så vi ikke kunne bygge op.

Jeg foreslår derfor, at vi bruger ordet “ødelæggelse” i stedet for “nedlukning”. Det giver større frihed til at mødes og bygge og røre, til at leve og dø.

 

2.

Weekendavisens Klaus Wivel mener d. 3. april, at “WHO er i lommen på Kina”. Det udmønter sig i “en grad af overvågning og kontrol, der vanskeligt lader sig gøre i lande, som trods de nuværende foranstaltninger stadig værner om den personlige frihed”.

Forbindelsen mellem coronaen, kinesiske interesser og internationale organisationer som OECD-education og WHO bliver mere og mere tydelig. Og denne forbindelse producerer overvågningslogikker, både på sundheds- og læringsområderne.

I samme avis har Søren Villemoes og Niklas Hessel en tankevækkende forsideartikel “Fagre nye verden”, hvor netop de teknologiske aktioner udfoldes. Det er så kraftfulde processer, at de i høj grad også påvirker Danmark og Europa. Processerne var der i forvejen, men coronaen har en kraftforstærkende effekt.

Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet siger: “Man må bare erkende, at jo mere man tracker folk, jo bedre styr har man på, hvor de er henne (…). Det er en skræmmende vej at gå, men i forhold til at inddæmme virussen er jeg ikke i tvivl om, at det er et effektivt værktøj”.

Og de europæiske regeringer, inklusiv den danske, vil jo “gå hele vejen”, dvs. et de mest ”effektive værktøjer”. Begreberne malker politikken.

Logikken fortsætter, så nedlukningen absolutiseres, så ”den gradsvise åbning” ender som en forstærket og detaljeret nedlukning:

Den britiske epidemolog, Nick M. Ferguson siger. “Den eneste exit-strategi på lang sigt er en vaccination eller en eller anden form for innovativ teknologi”.

Det vil sige, at den “gradvise åbning” (“den eneste exit”) kalder på “innovativ teknologi”. Det har vi allerede set eksempler her i landet.

Der er også en udtalelse fra sydkoreaneren Jung Won Sonn. Han fortæller om Sydkorea og fortæller, at “sammen med de udbredte tests er overvågningsteknologien grunden til, at vi har undgået en nedlukning”.

Så igen: Desto mere overvågning jo mindre nedlukning. Men her kommer paradokset. For “overvågningsteknologien” er jo selv en radikaliseret nedlukning, nu ligger den blot i folks lommer som adfærdregulering. På den måde bliver “den gradvise åbning” en radikaliseret “nedlukning”. Jo mere åbning, desto mere nedlukning.

Denne konsekvens bliver endnu mere effektfuld, når man tager epidemiens anden og tredje bølge i betragtning, for ikke at tale om andre sygdomme mm..

Og flytter vi opmærksomheden tilbage til Europa, så siger en italiensk forsker og tænketanksleder, Jean-Pierre Darnis:

“Det er en voksende konsensus blandt beslutningstagere om, at kombinationen af masse-tests og brugen af personlige data, der kan overvåge folks bevægelser, opspore deres kontakter og individuelt isolere de smittede, er et bedre alternativ end at lægge hele byer under karantæne”. (min kursivering)

Darnis siger om denne “voksende konsensus blandt beslutningstagere”: “Et samfund, hvor hver persons færden er overvåget og kontrolleret af staten, er nærmest totalitært”.

Darnis’ skrækeksempel er situationen i Israel, hvor landets sikkerhedstjeneste har direkte adgang til personlige mobildata. Darnis kalder det for et “datadiktatur”.

Et andet sted i samme avis har Kathrine Tschemerinsky en reportage fra Jerusalem, hvor der er indført en særlig nidkær og teknologisk overvågningsapp. Hun slutter sin artikel med følgende: “Det bemærkelsesværdige ved den nye corona-app er derfor heller ikke, hvad den kan, men alt det man pludselig aner er muligt”.

Til sidste vil jeg nævne, at Henrik Føhns i en artikel, som i papiravisen hedder ”Farvel til corona bliver et farvel til privatliv”, har en række lignende betragtninger, hvilket jo også fremgår af artiklens overskrift.

Links:
Klaus Wivels leder:
https://www.weekendavisen.dk/2020-14/samfund/kinesisk-utopi

Villemoes’ og Hessels artikel: https://www.weekendavisen.dk/2020…/samfund/fagre-nye-faerden

Kathrine Tschemerinskys reportage: https://www.weekendavisen.dk/…/samfu…/en-100-meter-reportage

Henrik Føhns artikel, Politiken, d. 4. april: https://politiken.dk/udland/art7739341/Skjul-dine-data-og-d%C3%B8

 

3.

Samfundsfagsstuderende Søren Kjær Den Haan skriver i fredagens Weekendavisen, at han gerne vil støtte sin stats aktioner, men det er svært, så han må “vælge” det. Han “holder vejret”, siger han:

“For selvom ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære handlinger, så er det også præcis samme retorik, der bruges, når totalitære typer overtaler befolkningen til at bytte deres friheder væk for tryghed”.

Tankerne rumsterer i den del af ungdommen, som ikke lader sig spise af med alsang på DR. Jeg har nævnt unge fra både højre- og venstrefløj i nogle af de tidligere Smittede Tanker. Godt at de får mæle og stemme i offentligheden, så de ikke skal plages af det skrækkelige og ensrettende “samfundssind”.

Den Haans indlæg er udformet som et åbent brev til staten.

Søren Kjær Den Haans indlæg:  https://www.weekendavisen.dk/2020-14/samfund/kun-til-laans

 

4.

Hvis jeg har forstået nedenstående tal rigtigt, så er der noget, jeg ikke forstår:

A. 2018: En notits

I slutningen af en officiel afrapportering fra seruminstituttet fremgår det, at antallet af influenzarelaterede dødsfald i Danmark i 2017/18-sæsonen var på 2822 personer. Det giver – står der – en dødelighed på ca 500 døde pr. million indbyggere.

24 af de døde var børn mellem 0-4 år. Langt de fleste, nemlig 2488 personer, var over 65.

Dengang var det bare en notits i avisen.

B. 2020: Nedlukning

Aktuelt er 161 døde af corona i Danmark. Det giver 26 døde pr. million. Det er ca. 5% af influenzaen i 17-18. Det tal vokser naturligvis, men alligevel.

Sundhedsstyrelsens corona-worst case, som er uden nogen tiltag overhovedet, er på 5600 døde, dvs. ca. 1000 døde pr. million. Det er det dobbelte af en hård influenza. Best case er 1680, hvilket er langt under influenzaen i 17/18.

Selv med almindeligt forebyggende tiltag – altså uden ”lukninger” – vil vi ifølge Sundhedsstyrelsen havne i dette intervals (1680-5600) ”lave ende”, som der står i styrelsens strategirapport fra d. 10. marts. Dvs. i nærheden af influenza-tallet.

C. Sverige og Italien og Tyskland

Sverige har pt. 373 døde. Det giver 37 døde pr. million, altså cirka det samme som i Danmark, hvor samme tal som sagt var på 26. Men stadig meget langt fra de 500, som var det tilsvarende influenza-tal fra 2017/18 i Danmark. I Sverige ville influenzatallet være. 1000, hvis man korrigere for befokningstallet.

Italien, som er det hårdest ramte land, har pt. ca. 15000 døde. Det giver 254 døde pr. million. Under influenzaen i Italien i 2016 døde der 25.000 personer, hvilket så må være ca. 450 døde pr. million, altså omtrent som i Danmark i 2017-18.

I Tyskland er der pt 1330 døde. Det svarer til 16 døde pr. million indbyggere. Som sagt lå det danske influenza-tal på ca. 500 døde pr. million.

Notits eller Nedlukning? Det lyder vildt, synes jeg. Men måske har jeg misforstået noget?

Rapport fra Statens Seruminstitut: https://www.ssi.dk/…/influenzasaesonen—opgoerelse-over-sy…

De globale tal er fra worldometer: https://www.worldometers.info/coronavirus/

 

5.

Berlingske har en fyldig artikel om en ny forskningsrapport, der handler om forholdet mellem Folketing og regering/centraladministration.

Vi var i forvejen inde i en proces, hvor Folketinget havde mistet magt. Denne proces er kraftigt forstærket under coronakrisen. Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, som har været med til at udarbejde rapporten, siger følgende om coronapolitikken:

»Vi ser lige nu en ekstrem udgave af den udvikling, vi beskriver. Alle de indgreb, som er lavet indtil nu under den aktuelle krisesituation, er baseret på to ting: Nemlig at regeringen får nogle bemyndigelser, som er meget, meget vidtgående, og at man først efterfølgende får dem ratificeret af partierne for eksempel i kredsen af partiledere,«

Og man kan ikke bare “åbne”. Her er Grønnegaard Christensens betragtning.

»Det springende punkt er derfor, hvor meget af den lovgivning, der bliver hængende, når vi vender tilbage til dagligdagen. For man har set før i tilsvarende krisesituationer, der har kaldt på særforanstaltninger og særindgreb, at man har haft svært ved at slippe det bagefter, fordi logikken har været vendt om, og magthaverne har tænkt, at de redskaber er egentlig meget gode at have, for vi ved ikke, hvad der kan ske.«

Dejligt med lidt politologisk realisme.

Rapporten er blevet til på bestilling af Folketingets præsidium og udarbejdet af fire professorer: Jørgen Grønnegård Christensen, professor Jørgen Albæk Jensen, professor Peter Bjerre Mortensen og professor Helene Helboe Pedersen. Jeg har ikke kunnet finde et link til selve rapporten.

https://www.berlingske.dk/…/fire-professorer-paapeger-et-al…

 

6.

Professor John Lee stiller i det britiske tidsskrift Spectator, d. 28. marts, kritiske spørgsmål til coronaens farlighed. Han konkluderer: “That puts the Covid-19 mortality rate in the range associated with infections like flu”.

John Lee stiller også en række centrale spørgsmålstegn til statistikkernes måle- og registeringsmetoder og kritiserer en manglende refleksion over nedlukningens sociale, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser.

En række tilsvarende refleksioner om coronaens dødelighed og registrering og om nedlukningernes konsekvenser finder vi hos den svenske professor Måns Rosén Information d. 2. april. Rosén støtter op om den svenske corona-politik. Journalisten skriver, at Rosén mener, at ”risikoen ved coronavirus er overdramatiseret, og reaktionen er ude af proportioner og ligefrem hysterisk”.

Rosén slutter med følgende: ”Politikere er derfor nødt til at tage beslutninger baseret på et yderst usikkert grundlag. De lukker deres land ned på baggrund af usikre tal, og der vil jeg bare gerne påpege, at det også er vigtigt at tage i betragtning, at det ligeledes kan tage livet af en hel del mennesker, når man på drastisk vis beslutter sig for at lukke samfundet ned”

Endelig har jeg noteret, at den danske læge Peter Gøtzscke i et indlæg i British Medical Journal fra d. 8. marts spørger, om vi er “victims of mass panic?”

 

Indlæg af Professor John Lee i Spectator, d. 28. marts: https://www.spectator.co.uk/article/The-evidence-on-Covid-19-is-not-as-clear-as-we-think

Artikel i Information, d. 2. april: https://www.information.dk/udland/2020/04/svensk-epidemiolog-coronaofre-formentlig-alligevel-vaere-doede-inden-kort-tid

Indlæg af Peter Gøtzscke, d. 8. marts: https://www.bmj.com/content/368/bmj.m800/rr-1

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 20, d. 2. april

I Smittede Tanker nr. 9 fortalte jeg om en diskussion om coronaen mellem de to venstrefløjsfilosoffer Georgio Agamben og Slavoj Zizek. Agamben ser kritisk på coronaen, som han mener producerer en generaliseret undtagelsestilstand, som isolerer mennesker bag datamaskiner i en altomfattende frygt for indre og ydre smittebærere. Zizek taler derimod begejstret om, at coronaen fremmer en ny form for solidarisk verdenskommunisme.

European Journal of Psychoanalysis har samlet en række essays fra forskellige filosoffer – heraf mange italienske -, som diskuterer coronaen med udgangspunkt i Agambens kritik. De fleste, men ikke alle, er faktisk enige med Zizek på den ene eller den anden måde. Det er tankevækkende læsning, der siger noget om, hvor store problemer dele af venstrefløjen har med samfundets politiske og pædagogiske institutioner.

Nedenfor følger en kort omtale af indlæggene, som jeg til sidst vil sætte i relation til positionerne på den danske venstrefløj, hvor de omtalte uenigheder gentages på forskellige måder.

 

1. Indlæg i European Journal of Psychoanalysis:

a.

Det første essay er faktisk gammelt. Det er et uddrag fra Foucaults ”Overvågning og straf” fra 1975, hvor Foucault fortæller om de kontrolforanstaltninger og sociale kategorier, som blev etableret i forbindelse med pesten, og som efterfølgende blev til grundlaget for det moderne fængsel. Det er ”fængslende” læsning, hvis jeg må sige det på den måde. Spørgsmålet er: Hvilke fremtidige kontrolpolitikker og sociale kategorier vil coronaen producerer?

 

b.

Dernæst følger Agambens indlæg fra d. 26. februar ”the Invention of an Epidemic”. Det var stort set den tekst, jeg omtalte i Smittede Tanker nr. 9. Her spørger Agamben, hvordan man kan forklare, at en sygdom med ret begrænset farlighed kan afstedkomme så kraftige tiltag, som det har været tilfældet? Og hans svar er, for det første, at der er sket en politisk almengørelse af undtagelsestilstanden, hvis konsekvens er en destruktion af det frie liv, og for det andet, at corona-politikken har etableret en ”state of fear”, som sætter tryghed over frihed.

 

c.

Den franske filosof, Jean-Luc Nancy, mener i sit indlæg ”Viral Exception” fra d. 27. februar, at Agamben har for meget fokus på virussen. I stedet har vi, siger Nancy, i de seneste årtier allerede etableret en altomfattende global viralitet, dvs. en mere omfattende biologisk,” computer-scientific” og kulturel undtagelsestilstand.

Derfor bør vi ikke fokusere for entydigt kritisk på coronaen, som – ifølge Nancy – er langt mere dødelig end influenza. Han mener, at coronaen her en dødelighed på op til 30 gange influenza, og at man derfor bør tage den sundhedspolitisk meget alvorligt. Ifølge en af de andre bidragsydere har Nancy da også altid været imod Agambens og Foucaults begreb om ”biopolitik”.

Nancy brillerer til sidst med et utilstedeligt moralsk kollaps. Han refererer til en privat situation, hvor Agamben havde givet ham et dårligt råd om ikke at få en hjerteoperation.

 

d.

Den italienske filosof, Roberto Esposito, er i sit indlæg ”Cured to the bitter end”, som er fra d. 28. februar, i modsætning til Nancy helt med på Agambens biopolitiske vogn. Han ser til gengæld – i modsætning til Agamben – ikke nogle farer for samfundets demokratiske praksisser. Denne risiko er ”an exaggeration to say the least”, siger Esposito. Han mener, at det, vi ser, er ”a breakdown of public authorities rather than that of a dramatic totalitarian grip”.

Desværre overser Esposito at disse to effekter – institutionelt sammenbrud og totalitarisme – ikke behøver at være modsætninger, tværtimod. Politisk svaghed og totalitær aktivisme går hånd i hånd.

 

e.

Dernæst er der et indlæg fra d. 2. marts,”Welcome to Seclusion”, af den italienske filosof Sergio Benvenuto. Benvenuto frygter, at sygdommen vil dræbe 400.000 italienere – det aktuelle dødstal er ca. 13.000– og han har forståelse for regeringens aktioner. Han vil derfor hellere se ”optimistisk” på situationen. Han mener, at coronaen vil forstærke tendensen til fjernarbejde og netshopping, som styres af computere og global software. Og “schools too will disappear”, mener han. Som han siger: ”thanks to the Amazon and Netflix revolutions”.

Jeg forstår ikke, hvad der er ”optimistisk” ved det? Måske er Benvenuto sarkastisk? Jeg tror dog snarere, at det er et eksempel på det, jeg plejer at kalde for poststrukturalismens radikale affirmativitet, som vi sidst så udfoldet i forbindelse med implementering og analyse af skolereformen, hvor post-strukturalismen spillede en meget vigtig rolle.

 

f.

Den næste artikel, ”The Community of the Forsaken: A Response to Agamben and Nancy”, fra d. 8. Marts, er skrevet af de to indiske filosoffer Divya Dwivedi og Shaj Mohan.

De bruger den franske filosof, Gilles Deleuze, til at tale for en biopolitisk etik, der passer som fod i hose til undtagelsestilstandens politik. Det enerådende slogan er: ”We attend to each life as precious”. De opfatter biopolitikken som ”the call of the forsaken life” og forudsiger en ledsagende ”possible emergence of its community”. De taler endda om “anastasis” (opstandelse).

Med en så ophedet etisk-religiøs begrundelse for bio-politikken forsvinder alle referencer til Agambens bekymringer og til politisk-pædagogiske emner i det hele taget. Hver gang, nogen rører ved Deleuze, så går alle institutioner, også de gode, i opløsning. Det var endnu en erfaring fra skolereforms-diskussionerne, hvor Deleuze også spillede en rolle (jvf punkt e. for den første erfaring).

 

g.

Den næste artikel, som er fra d. 14. marts, hedder ”The virtues of the virus”. Den er skrevet af den italienske filosof Rocco Ronchi.

Ronchi mener, at coronavirussen er en ”event”, som minder om ”the viral nature of online communication”. Det var samme pointe som hos Nancy, og det er for så vidt en vigtig iagttagelse.

Ronchis hovedpointe er dog mere vidtgående, nemlig at denne virus-event, har tre deciderede dyder. For det første vil virussen underminere nationalstatspopulismen og dennes grænsetænkning. I stedet mener Ronchi, at virussen viser, at ”alt er i alt”, og at der ikke findes undtagelser med grænser. Virussen tvinger os til i fællesskab til at søge efter ”fælles løsninger”, som det ulideligt teknisk hedder. Virussen vil altså fremme et opgøret med nationalisme og ”fascisme”. Disse tanker ligner Zizeks ide om verdenskommunisme. De er dybt problematiske, efter min mening. Coronaen vil tværtimod fremme den forkerte slags grænser og populisme og verdensteknokrati.

En anden ”dyd” er, ifølge Ronchi, at coronaen tvinger politikken til at træde i karakter. Især hæfter han sig ved, at coronaen tildeler politik magt over økonomi. Ronchi har ret i denne effekt, som vi også har set herhjemme, men han overser i al sin blåøjede kommunisme, at en biopolitik uden økonomisk realisme vil skabe stor økonomisk og social fattigdom. Tværtimod er biopolitikken en form for forlængelse af konkurrencestaten. Det skyldes, at de deler opgøret med dannelse, folkelighed og historisk rod, som de så må rekonstruere som henholdsvis økonomisk og biopolitisk patriotisme.

Endelig fremmer coronaen ifølge Ronchi en tredje dyd, nemlig meditationen. Herhjemme har Svend Brinkmann fremført noget lignende. Vi får en slags stoicisme, som giver os en ”mere sober ide om frihed”. Vi får frihed ved at gøre noget ved de ting, som skæbnen gør ved os, mens vi reflekterer over livets gang. Men bliver vi så frie at tage en panodil, hvis vi har influenza? Problemstillingen decimeres på den måde, og jeg synes ikke, det lyder sjovt.

 

h.

Det næste essay, ”Clarifications”, er skrevet af Agamben selv. Det er skrevet d. 17. marts, altså tre uger efter det første essay. Jeg var lidt spændt på, om den mellemliggende tid havde påvirket Agambens synspunkter. Men det har den ikke. Tværtimod udtrykker han sine analyser endnu mere præcist, end han gjorde d. 26. februar.

Sin første pointe, om frygten, udtrykker han således: ”The first thing the wave of panic that has paralyzed the country has clearly shown is that our society no longer believes in anything but naked life”. Og, skriver Agamben, denne frygt for at misted det nøgne liv er ”not something that brings men and women together, but something that blinds and separates them”. Og han spørger: “What is a society with no other value other than survival?”.

Agambens anden pointe handler om undtagelsestilstanden, som med coronaen er blevet en ”normal condition”, som ”forbids us even to move”. Derfor siger han: ”A society that lives in a permanent state of emergency cannot be a free one”.

Agamben slutter med at drøfte, hvordan verdens regeringer, selv når epidemien er overstået, vil fortsætte med at bruge nedlukningernes teknikker og i den forbindelse fremskynde en kraftig udbygning af dataficeringen af de sociale relationer. Dermed undermineres det nationale til fordel for globale datamonopoler.

Tekstens indhold er dermed en næsten tro kopi af indlægget fra d. 26. februar, som jo var det fælles udgangspunkt for alle teksterne i denne samling.

 

i.

Dernæst er Benvenuto på banen igen, det var ham med Netflix (jf. punkt e). Hans andet essay hedder slet og ret ”Forget about Agamben”. Der er ikke dato på, men teksten – og det gælder resten af samlingens tekster – må være fra lige omkring d. 20. marts eller senere.

Benvenuto mener uden videre, at Boris Johnson er en ”neofacist” og en ”grotesk klovn”. Den slags er jo ikke til at tage alvorligt. Og han mener også, at vi – selv ”a child, a grandparent and a lover” – er en fare for os selv. Det er ikke just en kærlighedens filosofi. I det foregående essay skrev Benvenuto jo, at han ville være “optimistisk”. Det er den nye venstrefløjsstil: Der er had til alt og alle for et abstrakt fællesskabs skyld, hvilket vender tilbage som en form for positiv psykologi. Det er upædagogisk på den store klinge.

Benvenuto er ligefrem glad for den nye ”afstand”, som biopolitikken har indført. Den fortæller os om ”the molecularity of human relations”, som Agamben ifølge Benvenuto ikke forstået. Og så gentager han, at coronaen er en meget farlig sygdom, og siger, at det biopolitiske er lig med det etiske. Herfra er der ingen returbillet.

Det virker på mig som om, at Benvenuto glæder sig til en alderdom på god afstand af andre med lidt  Netflix på TV’et og lidt indkøb fra Amazon, mens alle mulige andre er ”groteske klovne” og ”neo-fascister”. Den gamle mands sofa-filosofi?

 

j.

Italieneren Massimo De Carilos bidrager med ”The Thread of Contagion”. Essayet har ingen dato, men bærer præg at være skrevet langt inde i marts på grund af mange referencer til den italienske undtagelsestilstands problemer.

De Carilos er meget kritisk over for den italienske regerings politik: ”They dissolve the social bond and impose a regime og solitude and police control on the whole population, a strong reminder of the darkest experience of our recent political past”.

De Carilos spørger også til, om symbiosen mellem undtagelsestilstand og ny teknologi er en form for ”generel test of what could become the condition of ordinary life in the societies of the near future”. Hans svar er bekræftende, så vidt jeg kan se.

De Carilos’ bidrag lægger sig dermed tæt op af Agambens synspunkter.

 

k.

Dernæst er Shaj Mohan på banen igen (jf punkt f) med essayet ”What Carries Us On?”. Han mener, at Agamben drømmer om ”en mytisk europæisk borgerlig idyl”, og at Agamben derfor er en typisk ”boomer” og faktisk ikke en rigtig filosof. I stedet ser Mohan for sig en ny Nietzscheansk destruktion af alle værdier, som han vil kombinere med Ghandis tanker. Det er en variant af Zizeks verdenskommunisme.

Det er interessant at se, hvordan den simplificerende – for ikke at sige latterlige – ”boomer”-semantik inddrages. Dermed etableres en passage fra corona til identitets- og klimapolitik, en kombination som med tiden kan sætte tryk på de biopolitiske kontrolkedler.

 

l.

Jean-Luc Nancy, som vi også mødte under pkt. c, slutter af i samme ånd som Mohan i sit essay ”A much too Human Virus”. Også her drøftes eurocentrisme for alle pengene. Europa er bare et ”old theater” med ”justice, science, democracy, beuaty and well-being” som tiltrækker “worn out og even outmoded objects”. Derfor et det “not surprising” at en virus “enters the picture”.

Så tesen er, at eurocentrisme – og vi taler her om nogle af Europas bedste bidrag til klodens udvikling – selv er årsag til og skyld i coronaen. Det hele pakket behørigt ind i en masse poststrukturalistisk vokabular.

Den sidste del af essayet – hvor coronaens globale betydning drøftes – er mere interessant. Men Nancy slipper aldrig sin poststrukturalistiske grundanalyser, som tilsiger, at vores fineste institutioner ikke er andet end undertrykkelsesmaskiner.

 

2. Indlæggenes relation til positionerne på den danske venstrefløj

På den danske venstrefløj har man indtil nu kunnet iagttage følgende positioner, som jeg har omtalt i andre Smittede Tanker, og som relaterer sig til ovenstående synspunkter på forskellige måder:

a.

Regionsrådsmedlem fra Enhedslisten, Torben Kjær, ser – som mange andre fra hele det politiske spektrum – coronaen som en trussel mod demokratiet. Dette synspunkt ligger i forlængelse af Agamben. På den mere radikale venstrefløj har også professor Mikkel Bolt en flot kritik af coronaens autoritære konsekvenser, endda med direkte reference til Agambens arbejde.

b.

De officielle dele af Enhedslisten og SF har entydigt accepteret regeringens biopolitiske initiativer. Som regel – f.eks. hos Pernille Skipper og Karsten Hønge – begrundes aktionerne rent biopolitisk. Pelle Dragstad taler om nedlukningen som en sejr for velfærdsstaten, hvilket er helt absurd i mine øjne, eftersom velfærdsstaten hører under punkt a, dvs. under demokratiets og ikke under biopolitikkens formel.

Hvis venstrefløjens officielle biostats-affirmative politik, som nævnt under punkt b, skal have en venstrepolitisk filosofisk begrundelse er der to muligheder. Denne ene mulighed er at finde begrundelsen hos folk som Slavoj Zizek, der ser coronaen som en pipeline for en ny og lykkelig verdenskommunisme, eller hos den række af Agamben-kritikere, som jeg lige har nævnt, og som i forskellige afarter, ser coronaen som et etisk og stoisk højdepunkt i kampen mod eurocentrismen.

Den anden mulighed er at forlade den politiske konsensus og søge inspiration hos de folk – jf. punkt a –, som ser socialismen som noget, der hænger sammen med demokratiske institutioner og praksisser.

Dermed reproduceres nogle diskussioner om forholdet mellem politik, demokrati og handling, som faktisk spillede en stor rolle for socialismens udvikling i det 19. og 20. århundrede. Det vender jeg muligvis tilbage til.

 

Links:

Link til alle teksterne i European Journal of Pychoanalysis: Filosofiske diskussioner, internationalt: http://www.journal-psychoanalysis.eu/coronavirus-and-philosophers

Diskussionen er også kommenteret af Panagiotis Sotiris i dette link på viewpointmag.com: https://www.viewpointmag.com/2020/03/20/against-agamben-democratic-biopolitics/

 

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 19, d. 31. marts

1.

D.30 marts var der pressemøde. Til stede var disse personer som talte i følgende rækkefølge og hierarki:

Statsminister Mette Frederiksen

Sundhedsminister Magnus Heunicke

Kåre Mølbak (Seruminstituttet)

Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsen)

Politidirektøren

 

Efterfølgende noterede jeg følgende:

Regeringen er efter min opfattelse på totalitær kurs med et amputeret folketings ukritiske billigelse. Den varsler nu en mulig ”gradvis og nænsom åbning”. Men denne “åbning” er i realiteten en u-endelig nedlukning, som kan køre på ubestemt tid og varieres ud fra biostatens statistik og befolkningens evne til adfærdsoptimering. Det kan meget vel tage mange måneder, måske endda længere, og pludselig kommer coronaen forbi i både anden og tredje bølge. Og måske kommer der også en ny sygdom eller noget helt tredje, som kan reguleres med biostatslige tiltag. I disse processer kan de biostatslige foranstaltninger lettes og forstærkes efter behov, hvorved selve logikken for alvor rodfæster sig.

I en vis forstand er vi fra nu af altid lukkede, fordi lukningen altid vil være til stede som en aktiv mulighed, hvis bio-statens statistik tilsiger det. bio-staten opsluger samfundet.

På pressemødet lukkede sproget om sig selv, så hver eneste sætning bliver en krampe. Der var ingen inddragelse af kritikken, kun en kort omtale af den økonomiske kritik, som affærdigedes med ulidelig lethed. Ellers var der ingen sans for den demokratiske og samfundsmæssige helhed. Kun sundhedsstatistik og en postuleret tvangsenhed.

Den tvangsenhedslige kampe viste sig som ‘det store vi’. Først det politiske ‘store vi’ hos de to ministres misbrug af velfærdsstatens vokabular, og dernæst det faglige ‘store vi’ hos de to sundhedsdirektører, som ellers flere gange har været imod de “politiske beslutninger” undervejs. Nu makker embedsmændene endegyldig ret og forstærker endda bio-statens forklaringspres, mens justitsministeren og politiet truer med endnu stærkere retlige foranstaltninger end dem, som Dommerforeningen ellers allerede har kritiseret kvaliteten af.

Pressekonferencen var et eksempel på det, som den franske filosof Jacques Ranciére kalder for “hadet til demokrati”.

Mette Frederiksens første stolte markering på pressemødet var, at hendes lukning af samfundet havde nedbragt antallet af influenza-tilfælde.

Link til video fra pressemødet: https://www.altinget.dk/artikel/live-statsministeren-holder-pressemoede-med-nyt-om-coronavirus-i-danmark

 

2.

Den helt overordnede sammenhæng mellem biostat og dataficering, som betyder, at de isolerede kroppe kan dyppes i maskinel overvågningspolitik, reproduceres på mange niveauer, ikke mindst i pædagogikken. Jeg har i en tidligere “Smittede tanker” nævnt dels et karakteristisk reklameagtigt opslag fra en direktør i konsulenthuset Damvad og dels Skolelederforeningens formands begejstrede forventninger til nye og kreative brug af datalæring.

I Jyllandsposten d. 26. marts havde tre forskere ved Center for IT-ledelse ved Aalborg Universitet endnu et forventningsfuldt indlæg. Her hedder det, i samme ånd, at coronaen ”baner vej for nytænkning” i forhold til brug af databaserede metoder og  systemer i pædagogikken.

Disse indlæg peger frem mod en øget symbiose af learning analytics, læringsmålstyring og dataformidlet “samvær”, hvor ordet “skole” bliver lidt til besvær.

Denne tendens understreges af  OECD’s magtfulde uddannelsesdirektør, statistikeren Andreas Schleicher, hvis arbejde jeg tidligere har analyseret grundigt for dets radikale antipædagogiske indhold. I net-magasinet ”Quartz” fortæller Schleicher, at de corona-forårsagede skolelukninger og den tilhørende it-kreativitet er ”a great moment for learning”. Han taler også begejstret om, at ”real change takes place in deep crisis”.

Denne værdimæssige forbindelse mellem OECD’s ideologi, læringsideologi og coronaen er meget vigtig. Det fortæller os, at coronaen ikke primært materialiserer sig som nationalisme og anti-globalisme, hvilket nogen tror. Den underminerer snarere nationalismen og omformer den til datakommunikation, som er globalt ejet og formidlet. På den måde bruger coronaen nationalstaten til at fremme det nationales opløsning i en radikal data-globalisme. Herfra kan “det nationale” kun genopstå som konstrukeret etnicitet, dvs. som populisme.

Dermed forbinder biostat og datastat sig på det pædagogiske niveau. Her kan forbindelsen supplere selvsamme forbindelse på de statslige og overstatslige niveauer, hvor forbindelsen handler om biostatistik og overvågning

De tre forskere fra AU i JP: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12030751/covid19-baner-vejen-for-digital-transformation-af-uddannelsessektoren/

Andreas Schleicher i Qvartz, d. 29, narts: https://qz.com/1826369/how-coronavirus-is-changing-education/?fbclid=IwAR25pYyipVlv1aN_EqoA__rF660DxXeI3Xy4DNwcFS96Ri8m4gpG84Eq5i0

 

3.

I Berlingske d. 30. marts mærker Mads Brügger diktaturets rislen. Han forestiller sig blandt andet, hvordan næste opstramning vil gå ud over ytringsfriheden.Han skriver blandt andet:

“Tilbage er så ytringsfriheden, og hvad med den? Jeg kan tage fejl, men det aner mig, at tiden snart vil komme, hvor det vil blive besluttet at sætte det frie ord på pause for en stund – selvfølgelig med en solnedgangsklausul, så ingen aner uråd.”

Brüggers klumme, Berlingske, d. 30. marts: https://www.berlingske.dk/kultur/mads-brugger-hvordan-jeg-laerte-at-elske-soester-nummer-et

 

4.

Af dagens opsummering på Altinget fremgår det, at de seneste stramninger af forsamlingsfriheden i den såkaldte hastelov ikke har opbakning hos sundhedsmyndighederne. Alle de vigtigste dele af regeringens tiltag – både samfundsnedlukning, grænselukning, den WHO-inspirerede testpolitik og de seneste stramninger – er dermed gennemført på trods af Sundhedsstyrelsens forslag. Sundhedsstyrelsen mente faktisk i sin rapport fra d. 10. marts – dvs. dagen før nedlukningen -, at coronaens dødelighed kunne nedbringes til influenza-lignende niveauer med almindelige forebyggende tiltag.

Den juridiske kvalitet af regeringens ekstreme retspolitiske stramninger blev faktisk for et par dage siden kritiseret af Dommerforeningen. Og nu kritiseres stramningerne yderligere af Advokatrådet. Det fremgår af en artikel i dagens Politiken.

Og nu vi er i det juridiske hjørne: Historiker Anders Johnsen har på Newspeek.dk en analyse af hastelovenes forhold til Grundloven. Han konkluderer følgende:

“Dette er kun enkelte eksempler på at myndighederne har trådt borgerlige frihedsrettigheder for nær og gudskelov har danskerne vist sig trods alt at være kritiske i forhold til disse tiltag. Ikke desto mindre er der tydeligvis behov for, at vi som demokratiske borgere stadig er årvågne og ikke ukritisk lader myndighederne tiltage sig for megen magt af frygt for liv og helbred.”

 

5.

Jeg har en opfølgning på mine overvejelser om biostatens venstrefløj fra i forgårs. I et debatindlæg i Politiken fra d. 31. marts kritiserer Torben Kjær, som sidder i hovedstadens regionsråd for Enhedslisten, nogle af hastelovens elementer. Kjærs indlæg hedder “Udemokratiske tanker vinder frem”. Til sidst spørger han generelt:

“Man bør spørge, om det i et frit demokratisk samfund er i orden, at magthaverne er villige til at benytte totalitære metoder, hvis de finder det nødvendigt. Tyg lige på den engang mere: Er det i et frit demokratisk samfund acceptabelt, at lovgiverne tager totalitære metoder i anvendelse, hvis de ’finder det nødvendigt?’ Hvis demokratiets grænser kan overskrides, kan vi forestille os hvad som helst. Så er det op til enhver tids lovgivere, hvor grænsen skal sættes næste gang, ’de finder det nødvendigt’.”

Med disse fornuftige spørgsmål lægger Torben Kjær sig langt fra sit parti, som er helt opslugt af bio-ideologien.

Som jeg løbende har dokumenteret findes der forskellige positioner på venstrefløjen:

1. Enhedslistens og SF’s entydige biopolitiske accept af regeringens initiativer.

2. Den slovenske filosof, Slavoj Zizek, som ser coronaen som en pipeline for en ny og lykkelig verdenskommunisme.

3. Italieneren Georgio Agamben – og herhjemme blandt andet professor Mikkel Bolt -, som ser coronaen som forårsagende et autoritært samfund.

4. Torben Kjær, der – som mange andre fra hele det politiske spektrum – ser coronaen som en trussel mod demokratiet.

Altingets opdatering: https://www.altinget.dk/artikel/dagens-overblik-regeringens-nye-hastelov-bliver-ikke-anbefalet-af-sundhedsstyrelsen

Politiken, d. 31. marts: “Advokatrådet melder sig i kritikerkor af hastelov”

Anders Johnsens indlæg: https://newspeek.info/magtfuldkommenhed-og-myndighedskritik

 

6.

Endelig vil jeg nævne, at klimaforskeren Bjørn Lomborg har et indlæg i Berlingske d. 21. marts, hvori han forsvarer den mere liberale svenske kurs i corona-politikken. Ser man på tallene for smitte og dødsfald er der pt. ingen nævneværdig forskel mellem de to lande, hvis man korrigerer for befolkningernes størrelse.

Lomborg refererer også nervøst til forskere, som mener, at nedlukningen kan vare i flere år.

Lomborgs indlæg, Berlingske, d. 31. marts: https://www.berlingske.dk/kronikker/bjoern-lomborg-sverige-har-fat-i-den-lange-ende

 

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 18, d. 30. marts

1.

Altingets Erik Holstein reflekterer i en artikel fra d. 30. marts over retspolitikkens almene udvikling og dens aktuelle forstærkning i bio-statens overlevelsesoptimeringsaktion, den såkaldte “nedlukning”. Holstein fortæller om justitsministerens “overvågning fører til frihed” og om samme ministers primitive “usle gerninger”-retorik med ledsagende nærmest enevældige bemyndigelser, drakoniske straffe og dunkle “solnedgange” langt ude i fremtiden.

Holstein kalder det for “en stærk stat”. Det er jeg ikke enig i. Det er en svag stat. Svag, men aktivistisk og statistisk. Og det er den værste slags.

De tre ministerier, som skal bære den svage biostats aktivisme igennem, er statsministeriet, sundhedsministeriet og justitsministeriet. Resten makker ret.

Finansministeriet er reduceret til et implementeringskontor i Ballerup. Undervisnings- og forskningsministeriet har – med de pågældende ministres begejstring for økonomen James Heckman – biostatens logik på plads i forvejen. Og kulturministeriet nedlægger sig selv, lader det til.

Der er tale om Bio-statens forstærkning af den konkurrencestats-ideologi, som i sig selv stod for afvikling og instrumentalisering af demokrati og dannelse. Det var derfor blev staten svag, en svaghed, som nu slår over i sundhedsstatistikkens enevælde.

Eventuel modstand kan derfor kun komme fra nogle gamle folk, der kan huske noget fra deres højskole- eller friskoletid, hvilket de desværre glemte at fortælle videre til deres børn, eller fra selvstændige jurister, journalister og videnskabsfolk som erindrer oplysningens virkelige “samfundssind”. Alt sammen rester fra før den konkurrencestatslige hærgen.

Den sidste mulige modstandslomme udgøres af fortidsfrie og frisatte unge, der vil holde Weimar-republikanske dance-makabre fester under biostatens hyperfaktum. Desværre kan de ikke klæde sig ud som nogen af hensyn til den almene krænkelse. De må være sig selv.

Erik Holsteins artikel om retspolitikken, d. 30. marts: https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/retspolitisk-strammerkurs-bliver-mejslet-i-sten-efter-corona-krisen?SNSubscribed=true

 

2.

Vi er nu ca. tre uger inde i coronaen. Antallet af døde nærmer sig så småt 5% af influenzadøde i Danmark i 2018.

I Sverige er der både færre døde og færre smittede end i Danmark, hvis man korrigerer for befolkningstallet.

Først forbød man befolkningens sociale liv, børns frie leg og skolegang. Derpå dyppede man folk i datamater. Dernæst lukkede man grænsen hermetisk for indbyggere fra andre lande, også fra de lande som har mindre eller samme sygdomsubredelse som i Danmark. Til sidst smadrede man økonomien, gældsatte næste generation og skabte skræk og rædsel hos både høj og lav, som har et virke i samfundet. Dertil forbereder man øget overvågning kombineret med et alment og autoritært tryk på frihedsrettighederne.

Det kaldes alt sammen for “handlekraft”.

Men i Danmark går det skam fremad, får vi at vide. Nu er der kommet noget, som statsministeren kalder for “optimisme”. Derfor åbner hun nu lossepladserne. Der lugter lidt af småt brændbart.

De åbne og optimistiske lossepladser er en del af noget, som i bedste George Orwell-stil kaldes for en “klog åbning”. Dvs. en uendelig nedlukning med små og store udsving, som varierer afhængigt af bio-statens daglige smittestatistik.

Det kaldes også “samfundssind”, selvom det er et opgør med samfundet.

 

3.

Ekstrabladets chefredaktør, Poul Madsen, er kommet “i tvivl”:

“Man har altid foretaget en prioritering i sundhedsvæsenet. Det nye med coronavirussen er, at denne ene sygdom har fortrinsret frem for alt andet. Ikke kun i sundhedsvæsenet, men i hele samfundet. Alt andet må vige. Grundlovens frihedsrettigheder, økonomien, arbejdspladser, vores sociale liv.

For at bruge Le Gammeltofts ord: ’Hold kæft jeg håber regeringen ved, hvad den laver’.

Jeg er i tvivl.”

Samme forbehold udtrykkes af Weekendavisens Anna Libak, som i et facebook-opslag reflekterer over krisehåndteringens proportionalitet med udgangspunkt i tallet for antallet af døde af influenza i 2018.

Poul Madsens indlæg: https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/hold-kaeft-jeg-haaber-regeringen-ved-hvad-den-goer/8070064

Anna Libaks facebook-opslag: https://www.facebook.com/anna.libak.1/posts/10158707162743094

 

4.

Ifølge Sundhedsstyrelsen og en række eksperter er der ingen kapacitetsproblemer i det danske sundhedsvæsen.

Selv sundhedsøkonomen Jes Sjøberg, som i Politiken den anden dag forsvarede regeringens politik, er enig i det synspunkt.

En anden sundhedsøkonom, Jakob Kjellberg, siger følgende:

“Som økonom mener jeg selvfølgelig, at vi også skal tage hensyn til økonomien. For ét er at satse hele butikken på overlevelse her og nu, men der er også et sundhedsvæsen, der skal finansieres efter epidemien. Og nogle skoler og et kulturliv. Hvis vi vitterlig går all in og absolut ikke vil løbe nogen risici, så bliver det meget, meget dyrt,”

Imens mener Enhedslistens Pelle Dragsted mener med, at corona-ideologien er en sejr for noget, han kalder for “velfærdsstaten”, selvom det er en opløsning af samme.

Altingets journalist, Tyson W. Lyall, er inde på lignende emner i en anden artikel fra d. 27. marts.

Også her står der, at en række centrale sundhedseksperter mener, at sundhedsvæsenet bestemt ikke står foran et “kollaps”.

Lyall har også talt med en professor i økonomi, Mogens Fosgerau, som mener, at der ingen sammenhæng er mellem Sundhedsstyrelsens seneste risikovurdering og regeringens nedlukning. Han virker rystet.

Lyall kan også berette, at arbejdsløsheden er steget med 42.000 personer siden d. 9. marts (frem til Lyalls deadline).

Det er derfor ikke så sært, at mange økonomer er dybt bekymrede. Denne bekymring deler de så med mange politologer, jurister, filosoffer og journalister.

Artikel om kapacitet, d. 27. marts: https://www.altinget.dk/artikel/sundhedseksperter-om-overset-prognose-intet-tyder-paa-store-kapacitetsproblemer-under-epidemien?

Lyalls artikel i Altinget, d. 27. marts: https://www.altinget.dk/…/manglende-svar-fra-regeringen-for…

 

5.

Sundhedsforsker ved AU, Christian Wejse, stiller i en artikel fra Sundhedspolitisk Tidsskrift spørgsmålstegn ved nedlukningen på en lidt omvendt måde.

Weise mener, at nedlukningen betyder, at kun 10% bliver smittede. Det betyder, at hvis man ophæver nedlukningen, så vil epidemien blusse op.

Journalisten spørger så:
“Hvordan undgår man så, at epidemien blusser op igen, når restriktionerne fjernes?”

Og Wejse svarer:

“Ved ikke at fjerne dem”

Wejse mener, at sygdommen meget vel kan brede sig i tre bølger over et helt år. Så vi skal have nedlukning i et år? Statsministeren siger, at hun ikke “håber eller tror”, at der går “måneder”, fremgik det i dag i en melding, som var tænkt som beroligende, men som var det modsatte, eftersom det jo bekræfter Wejses logik.

Logikken har ingen ende.

I Hongkong er sygdommen faktisk blusset op igen. Her har myndighederne, ifølge en radioavis jeg hørte, svaret med en omfattende digital overvågning af borgernes mindste bevægelser.

https://www.altinget.dk/artikel/manglende-svar-fra-regeringen-forstaerker-presset-paa-dansk-oekonomi

 

6.

Dommerforeningen sendte d. 26. marts et brev til justitsministeren, hvori foreningen kritiserer ministerens seneste hastelov, som jeg omtalte under punkt 1.

De bekymringer, som brevet i meget høflige vendinger udtrykker, er en slags mini-materialisering af nedlukningens juridisk-politiske problemer, som også flere andre jurister og politologer har peget på.

https://dommerforeningen.dk/meddelelser/2020/brev-til-justitsministeren-i-forbindelse-med-coronarelateret-hastelov

 

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 17, d. 29. marts

Folketinget har lagt sig selv ned som en selvstændig og kritisk instans i samfundet. Derfor har landets politikere været tavse som en biopolitiske kirkegård. Men måske findes der andre stemmer på hos henholdsvis venstrefløj og liberalister?

 

A. Bio-statens venstrefløj:

Altinget har bragt en gennemgang af de politiske partiers holdning til ned- og oplukning af samfundet. SF og Enhedslisten er nærmest imod overhovedet at drøfte en genåbning. Pernille Skipper er “bange for at gå for hurtigt frem”. Og i en artikel i Politiken, som jeg nævnte i går, fremgår det, at hun kun tænker i ”at redde liv”, hvilket jo er bio-statens formel. Hos SF fik Politikens journalist følgende svar, da han spurgte til partiets holdning: ”Vi springer diskussionen over i denne omgang”. I Altingets artikel er Karsten Hønge helt på Skippers linje.

I Politiken kunne Skipper også fortælle, at genåbningen bør gå ligeså langsomt, som nedlukningen gik hurtigt. Hvilket betagende og dybt foruroligende synspunkt. Nidkær biopolitisk statsstyring i månedsvis? Og partifællen Pelle Dragsted mener, at nedlukningen et en sejr for et eller andet, han kalder for velfærdsstaten. Det modsatte er tilfældet: Velfærdsstaten er en åndelig og pædagogisk syntese mellem bonde, arbejder og krigserfaring. Venstrefløjen er virkelig ”blevet hjemme”.

Pludselig bliver det tydeligt, at både Enhedslisten og SF har forskellige former for rødder i stalinismen, dvs. statens altomfattende og uniformerende regulering af borgeres adfærd under dække af ordet “samfundssind”‘s opgør med “samfundet”. Sidste århundredes totalitære bevægelser og tendenser havde da også stærke bio-politiske indslag, der bidrog til at fremme en særlige form for biologistisk aktivitetsform, som stod i modsætning til det, som Hannah Arendt kaldte for “Vita activa” og “åndens liv”.

Det overrasker mig egentlig lidt, at Pernille Skipper virker så stålsat på bio-determinismen. Hun er jo ikke fra Enhedslistens DKP-del, men derimod fra SAP-delen, dvs. trotskist. Og Trotskys handlingsteori må da være det modsatte af den aktuelle isolationspolitik? Trotsky var Stalins fjende. Trotsky var til handling, mens Stalin var til bureaukrati, for nu at sige det kort. På DR.dk kan man for tiden se en fremragende russisk serie om Trotsky.

Måske opfatter Skipper, ligesom den slovenske filosof Slavoj Zizek, nedlukningen som en del af en ny global og storslået kommunisme? En slags trotskistisk verdensrevolution? Men jeg tror det faktisk ikke, for der er ingen tegn på intellektuel aktivitet. Jeg tror bare, hun synes Mette Frederiksen har opfundet den dybe tallerken.

Hvor Zizeks tese om en ny verdenskommunisme er eksempel på en venstrefløjsposition, som bifalder coronaens politiske effekt, så er italieneren Georgio Agambens indlæg et eksempel på den modsatte position. Agamben ser den aktuelle udvikling som en vej hen mod isolation, autoritær styring og dataficering, og det er der jo ikke meget hverken ”verdenskommunisme” eller ”velfærdsstat” over. Jeg har tidligere beskrevet denne modsætning mellem de to venstrefløjsfilosoffer (se ST, nr. 9).

I dag bringer Politiken et stort anlagt indlæg, som lægger sig i forlængelse af Agambens analyse. Professor Mikkel Bolt taler om, at coronaen er ”en spektakulær dominansform, der hegemoniserer æteren og legitimerer det ene indgreb efter det andet”. Bolt siger, at vi ”gennemlever neoliberalismens dødskramper”, og at vi på den anden side møder ”en langt mere autoritær stat”, som han mener har været i støbeskeen siden 9/11. Coronaen har gjort, at ”alle er potentielle fjender eller har fjenden i os”, i det som Agamben kalder for ”smittebæreren”. Men hvordan styrer man et samfund, som består af fjender? Det sker ved at ”skrue op for overvågningen”. Men selv det er ikke nok. Staten indstifter derfor en form for krigstilstand. Bolt sætter virkelig tænding på venstrefløjens andedam. Tak for det.

Bolts vigtige analyser hænger på en eller anden måde sammen med Harald Toksværds generationserklæring i Politiken i sidste uge. Toksværd var den centrale person i de humaniorastuderendes videnspolitiske opgør med KU’s ledelses såkaldte ”målplan” i efteråret 2019. Han kan ikke tage del i ”samfundssindet”, som han mener er et resultat af et forfaldsfællesskab: ”Beklager, men vi fester videre”, som han siger.

Agamben, Toksværd, Bolt og Zizek repræsenterer de selvstændige stemmer på venstrefløjen. Derimod må man nok sige, at Enhedslisten og SF er blevet hjemme. Helt hjemme. De holder også afstand. Stor afstand.

 

B. Biostatens liberale fløj:

Det står ikke meget bedre til på den liberale fløj, selvom den vilde coronaaffirmativitet dog har lidt flere referencer.

Venstre har helt underlagt sig coronaens politik. Her har jeg ikke registreret nogen intellektuel aktivitet overhovedet, udover at man nu vil i gang med at drøfte en genoplukning.

LAs støtte til coronapolitikken hænger vist nok sammen med en fortolkning af den tyske såkaldte ordo-liberalisme. Ordoliberalismen, som lå til grund for tysk efterkrigspolitik, har faktisk en mere nuanceret forståelse af forholdet mellem samfund og stat, end mange andre liberalister har, men nu skal dette idekompleks åbenbart bruges til at suspendere samfundet som sådan? Det forstår jeg ikke.

Hos de radikale er man trods alt ved at være bekymret for økonomien, men så heller ikke mere. Det er som om, at man ikke tør tænke videre, men det skyldes jo, at partiet har tabt dets intellektuelle rodnet, dels til alternativisterne og LA’erne, som jo selv er i dyb krise, og dels til 00’ernes opgør med dansk pædagogisk tradition. Tilbage står konkurrencestaten og det abstrakte ”klima”. Det kalder man så for ”bæredygtig vækst”, som støttes af ”erhvervslivet” og KL. Det er den nye “kreative klasse”. På den måde vinder den socialdemokratiske bio-politik.

Det står ikke bedre til hos LA’s mere traditionelle liberalister, som man finder i den gamle Saxobank-kreds, som var med til at stifte partiet i sin tid. Her har man et nærmest helligt forhold til den stærkt ideologiske Ayn Rands anarkoliberalisme. I dag har denne kreds kastet sig over en både kommerciel og ideologisk interesse for internetvalutaer som Bit-Coins. Faktisk er Saxo-kredsen de allermest ivrige efter mere statslig corona-styring, hvilket jo ikke lyder spor ”anarko-liberalistisk”. Min teori er, at disse folk håber på, at coronastyring vil fremme en forstærket digitalisering af samfundet, ja måske endda opløse de nationale valutaer, og dermed staten som sådan. Staten kan så blive et slags underordnet værdistorcenter under Ayn Rands åndelige herredømme, hvilket er det modsatte af Ordo-liberalisme. Denne modsætning er ved at splitte resterne af partiet.

Men er der slet ingen virkelig liberale, altså af den gamle skole, som gør op med coronaens vilde statsstyring? Jo, det er der faktisk. Redaktøren for det liberalistiske netmagasin180grader, LA’eren Claes Kirkeby Theilgaard, har i en virkelig god leder skrevet, at coronaen sniger totalitær politik ind ad bagdøren på alle niveauer, og at processen minder ham om situationen i Ungarn. Tak til ham.

Hos CEPOS har man rejst den vigtige diskussion om proportionalitet og økonomiske omkostninger ved nedlukningen. Det er især Martin Ågerup, der er gået imod den bio-politiske einheit, og som dermed har påvirket dele af højrefløjen til nu i det mindste at drøfte en genoplukning af samfundet. Ågerup beskæftiger sig dog ikke med nedlukningens politiske sider, hvilket alle de andre, jeg har nævnt, gør.

Der må findes nogle flere kritiske liberale, også internationalt. Send gerne en mail, hvis du ved noget om det.

På den måde mødes liberalisten Theilgaard med socialisten Bolt og den unge Toksværd i et andet fællesskab, et fællesskab af dem, som ikke har noget til fælles. I sammenhæng med disse og lignende manøvrer etableres en større og større kritisk substans af uafhængige læger, politologer, økonomer og journalister, som forhåbentlig kan bidrage til at opløse “samfundssindets” biopolitiske konsensus.

 

Links:

Altinget om de politiske reaktioner, d. 28. marts: https://www.altinget.dk/artikel/partier-uenige-om-plan-for-genaabning-jeg-frygter-vi-kommer-til-at-gaa-for-hurtigt-frem

Politiske reaktioner, Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/indland/politik/art7727150/%C2%BBVi-er-n%C3%B8dt-til-ogs%C3%A5-at-g%C3%B8re-os-overvejelserne-om-hvor-l%C3%A6nge-vi-kan-holde-til-det-her%C2%AB

Mikkel Bolt i Politiken, d. 29. marts: “Coronakrisen forstærker en farlig autoritær udvikling”, endnu ikke på net.

Harald Toksværd, Politiken, d. 23. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7722821/%C2%BBK%C3%A6re-voksne-det-klinger-hult-n%C3%A5r-I-anmoder-om-solidaritet-i-krisetider-%E2%80%93-det-er-jer-der-har-smadret-f%C3%A6llesskabet-og-vores-fremtid%C2%AB

Pelle Dragsted i Politiken, d. 23. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7724593/Coronakrisen-viser-os-hvad-f%C3%A6llesskabet-kan-%E2%80%93-lad-os-ikke-glemme-det-igen

Claes Kirkeby Theilgaards leder, 180 grader, d. 23. marts. https://180grader.dk/sektioner/debat/leder/artikel/i-ly-af-coronakrisen-bliver-totalitarismen-sneget-ind-ad-bagdoren

Interview med Martin Ågerup i Politiken: https://politiken.dk/indland/politik/art7729035/%C2%BBDen-tabte-velstand-kunne-bruges-p%C3%A5-at-redde-andre-menneskeliv%C2%AB

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

 

 

Smittede tanker 16, d. 28. marts

1.

Den anden dag var seruminstituttets Kåre Mølbak i byen med en kraftig kritik af WHO’s anbefalinger. Jeg skrev om det i ST nr. 15. Efterfølgende blev Mølbak kritiseret fra nær og fjern, f.eks. i Politiken af Bruce Aylward fra WHOs ledende organer. Aylward berfinder sig ude på sundhedsideologiens yderste: Red liv for enhver pris uden andre forstyrrende hensyn. Han mener også, at coronaen er den farligste sygdom i nyere tid.

Aylward synes bedre om den kinesiske tilgang. Der er en form for samhørighed mellem WHO og Kina, som varsler ilde. Det er samfundsteknikkens, de aggressive tests og overvågningens løsning. Den logiske konsekvens er følgende: Man behøver ikke at lukke samfundet ned på den europæiske måde, når man blot har mikroteknologi og testapparatur til at styre borgerne, hvilket jo faktisk er en langt mere indgribende nedlæggelse af samfundet. Det er asiatisk nedlukning kontra europæisk nedlukning. Begge dele er skrækkelige, men den asiatiske er den værste, men også den mest sundhedseffektive. Du er rask men alene.

D. 28. marts, havde Søren Brostrøm indkaldt en anden WHO-direktør, Hans Kluge, til pressemøde. Kluges funktion var at glatte ud, så han roste den danske indsats lidt og så videre, og han understøttede dermed regeringen, som helt har fået magten over Brostrøm, som faktisk selv er med i WHO. Journalisterne spurgte ind til Mølbaks kritik, men det svarede Kluge ikke præcist på. Men Aylward, som er vicegeneralsekretær, sad på det ideologiske bagsæde.

Jeg tror det hele siger noget generelt om forholdet mellem globaliserings-, regionaliserings- og nationale konflikter og strategier, som man også kan finde i f.eks. uddannelsespolitikken. Der er noget at tænke over.

Måske tegner der sig en helt overordnet sundhedsfaglig strid mellem på den ene side et WHO, som tiltagende går op i testning, kontrol og data, og en nordeuropæisk tilgang, som i højere grad inddrager ting som demokrati og folkeimmunitet mv.. Den mere holistiske tilgang har præget sundhedsmyndighederne i både Sverige, Danmark og England. Men nu ser det ud til, at WHO-tilgangen sætter sig igennem hos alle undtagen Sverige. Det er også derfor, at presset for mere teknologisk overvågning vokser. Husk nu Georgio Agambens pointe: Et eneste reddet liv kan retfærdiggøre alt! og det gælder både i Europa og Asien.

Udover den sundhedsfaglige diskussion kommer hele den politiske overbygning med samfundsnedlukning og grænsekontrol, som hverken den ene eller den anden faglige fløj faktisk taler for.

Dermed får vi to tilgange: En mere traditionelt sundhedspolitisk, som altså selv har en hård og en blød del, og en politiske overbygning, som gør alle dele af samfundet til sundhedspolitik.

De to tilgange spiller naturligvis sammen.

 

2.

Siger politikerne ikke noget? Gør de sig ikke nogle tanker? Stort set ikke. De bakker op om dronningen. Og hvis de endelig siger noget, så bringer de bare deres kæpheste ind i den nye virkelighed, som de altså totalt accepterer.

Det sker f.eks. for Enhedslistens Pelle Dragsted, som forsøgte sig med et indlæg i Politiken den anden dag. Dragsted mener, at tiltagene er et eksempel på velfærdsstatens sejr, og nu skal vi da have mere af den og så videre. Han tager slet ikke stilling til problemernes sociale og politiske aspekter, som man ville forvente det af en god marxist. Og han berører ikke et eneste af de mange juridiske, politiske og økonomiske kritikpunkter, som er rejst fra mange sider.

Den europæiske venstrefløj diskuterer, om coronaen er et udtryk for verdenskommunisme eller for en almengørelse af undtagelsestilstand og Guantanamo-lejren. Men Dragsted er blevet hjemme, helt hjemme.

Det samme er de andre. Politiken ringede lidt rundt d. 26. marts med et sørgeligt resultat. De radikales Sofie Carsten Nielsen var ved at være lidt bekymret for de økonomiske omkostninger af tiltagene, men ikke meget. Andetsteds har Zenia Stampe kritiseret kulturminister Joy Mogensen, fordi sidstnævnte sagde, at hun ikke ville snakke om kultur i denne krisetid. Det var selvfølgelig også en mærkelig ting at sige, og det er fint nok, at Stampe kritiserer hende, men hele grundpræmissen er jo købt.

Enhedslistens Pernille Skipper tænker kun i ”at redde liv”. Hun mener, at vi skal være ligeså langsomme med at lukke op, som vi var hurtige med at lukke ned, hvilket jo må betyde nedlukning resten af året, for det tog jo kun en dag at lukke ned? Skipper og Dragsted er opskriften på et Enhedslisten i politisk deroute.

Hos SF får journalisten følgende svar: ”Vi springer diskussionen over i denne omgang”.

De konservatives Rasmus Jarlov og LA’s Henrik Dahl siger også et eller andet.

Der er noget hyper-femininum over det hele, som om vi alle sammen er lukket inde i en overophedet livmoder uden kontakt til andet end indvolde og blod, desværre uden fødsel, og sæden er for længst fordampet.

 

3.

Der er i det hele taget næsten ingen politikere, der udtaler sig eller skriver til aviserne. De ”springer diskussionen over”, som man siger hos SF.

Og på DR er både Debatten og Deadline nedlagt, så de mange kritiske indlæg finder ikke hen til fjernsynet. Samfundslukningen er ledsaget af en publicistisk lukning. Kritikken kan man kun finde i nogle af aviserne.

På DR sender man i stedet cirkusrevyer fra 2015 og en masse småsnak og coronahygge med kendte danske kunstnere. Jeg elsker både Birthe Kjær og Kaj Munks ”den blå anamone”. Men jeg elsker ingen af dem, når de corona-hygger sammen med studieværten Mads Steffensen.

 

4.

I går fik sundheds- og statsministeren endnu mere magt, ja nærmest diktatorisk magt over danskeres mulighed for at mødes i et helt år, og et amputeret Folketing, som tror at overlevelse kan determinere alt, svigtede sin pligt.

 

5.

Til sidst har jeg noteret fire kritiske indlæg fra debatten, som beskæftiger sig med coronakrisens effekt på frihedsrettigheder og demokrati:

a.

Allerede d. 24. marts udtrykte professor og demokratiekspert Tim Knudsen – i både Altinget og Kristeligt Dagblad – kritik af regeringens forhold til demokrati og frihedsrettigheder.

F.eks. siger han til Altinget.dk:

“Jeg mener, det er fuldstændig ude af proportioner, at loven skal gælde i et helt år. Det er så drastisk, at jeg synes eksempelvis tre måneder med mulighed for forlængelser havde været mere rimeligt.”

og videre:

“vi bliver nødt til at overveje, om de her antiliberale virkemidler ender med at danne præcedens.”

Tim Knudsen mener, at tendensen går i retning af situationen i Ungarn.

b.

Journalist Paula Larrain kritiserede i et indlæg på Altinget fra d.23. marts dele af sin stands uudholdelige corona-jahatteri og bekymrer sig generelt på demokratiets vegne.

Dermed er Larrain på linje med en lang række andre intellektuelle fra den frit diskuterende og selvstændige sektor, som ikke er bundet af den autoritære socialdemokratiske ed, som har sat hele Christiansborg på tavsheds-standby og landet som sådan under lås og slå.

c.

Journalisten og historikeren Adam Holm havde d. 26. marts et indlæg i Altinget om “den totalitære virus”. Holm refererer til tidligere indlæg af politologerne Tim Knudsen og Ole Wæver og af juristen Jacob Mchangama. Til sidst støtter Holm sig til Karl Popper i sine kritiske bemærkninger til udviklingen i både Danmark og Ungarn.:

”Hvis vi vil se, hvor langt udskridningen fra den demokratiske retsstat kan gå, skal vi kigge til Orbáns stat og erindre os Karl Poppers berømte bonmot: Vi vælger demokrati for at slippe for tyranni.”

d.

Edward Snowden reflekterer i forbindelse med sit besøg på dokumentarfilm-festivallen i København over forholdet mellem virus og frihed, mellem det “skadelige” og det “dødelige”.

Han konkluderer følgende:

”En virus er skadelig. Men ødelæggelsen af rettigheder er dødelig. Det er en permanent ting, vi ikke får tilbage. Det tog 100 år at opbygge de her rettigheder gennem forskellige bevægelser, og så mister vi dem i et øjebliks panik.”

 

Links:

Interview med Bruce Aylward på time.com: https://time.com/5805368/will-coronavirus-go-away-world-health-organization/, og på politiken.dk: https://politiken.dk/indland/art7731411/Flokimmunitet-betyder-at-folk-d%C3%B8r.-Og-I-pr%C3%B8ver-ikke-at-stoppe-det

Om pressemødet med Hans Kluge og Søren Brostrøm, Politiken, d. 27. marts: https://politiken.dk/indland/art7730623/Direkt%C3%B8r-i-WHO-bakker-danske-myndigheder-op-trods-skiftende-strategier

Politiske reaktioner, Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/indland/politik/art7727150/%C2%BBVi-er-n%C3%B8dt-til-ogs%C3%A5-at-g%C3%B8re-os-overvejelserne-om-hvor-l%C3%A6nge-vi-kan-holde-til-det-her%C2%AB

Pelle Dragsted i Politiken, d. 26. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7724593/Coronakrisen-viser-os-hvad-f%C3%A6llesskabet-kan-%E2%80%93-lad-os-ikke-glemme-det-igen

Tim Knudsen i Altinget: https://www.altinget.dk/artikel/professor-bekymret-over-angreb-paa-frihedsrettigheder-jeg-frygter-det-skaber-praecedens

Paula Larrain i Altinget, d. 23. marts: https://www.altinget.dk/artikel/paula-larrain-det-er-ikke-nu-vi-skal-kaste-hele-demokratiet-over-bord

Adam Holm i Altinget, d. 26. marts: https://www.altinget.dk/artikel/adam-holm-den-autoritaere-virus-har-ramt-vores-samfund

Edward Snowden, dr.dk, d. 24. marts: https://www.dr.dk/nyheder/penge/snowden-har-en-advarsel-til-danske-politikere-en-virus-er-skadelig-men-oedelaeggelsen

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 15, d. 27. marts

1.

Sundhedsstyrelsen har nu flere gange været i strid med regeringen. Jeg omtalte nogle af sagerne i smittede tanker 11, men her er de igen:

Første gang var, da Sundhedsstyrelsen i en høringsmail erklærede sin modstand mod den samfundsnedlukning, som fandt sted d. 11. marts, dvs. dagen efter udgivelsen af Sundhedsstyrelsens langt mere afbalancerede strategirapport. Rapporten lægger ikke op til at lukke samfundet ned. Der tales overhovedet ikke om skolelukninger mv.. Rapporten arbejder med moderate risikoscenarier og med gode råd fra bedstemors hylde.

Anden gang var, da Sundhedsstyrelsen i en høringsmail erklærede sin utilfredshed med regeringens grænselukninger, som fandt sted d. 14. september. Strategirapporten lægger heller ikke op til den form for initiativer. Sundhedsministeren forsøgte endda at skjule mailen for Folketinget. Hvordan kunne han dog slippe afsted med det?

Tredje gang var, da Sundhedsstyrelsen fortalte, at WHO’s anbefalinger om udbredt testning ikke var rettet mod Danmark, og at styrelsen derfor – i overensstemmelse med sin strategi – kun testede alvorligt syge. Få dage efter overrulede sundhedsministeren dette synspunkt. Det skete efter et videomøde, hvor statsminister Mette Frederiksen selv havde overrulet sundhedsministeren foran alle de politiske partiers ordførere. Det var drama. Alle overrulede alle.

 

2.

Søren Brostrøm måtte derfor makke ret, og på det efterfølgende pressemøde lignede han nærmest en influenza-ramt krage. Hvem der dog bare kunne have givet ham en krammer! Det var synd for Brostrøm, som – jf. ovenstående punkter –, som faktisk helt tilbage fra januar havde kørt en moderat og siden også en modig linje. Denne linje minder om forgængeren Else Smiths indsats tilbage under svineinfluenzaen i 2009. Danmark løb dengang – i modsætning til mange andre lande – ikke med på WHO’s urealistiske vurderinger og anbefalinger, som efterfølgende endda viste sig at hænge sammen med kommercielle interesser i medicinalindustrien. Man kunne læse om det i Politiken. Det var noget snavs.

I 2009 fulgte den daværende konservative sundhedsminister Jakob Nielsen altså rådet fra Else Smith om ikke at gøre som de andre lande, som i stort tal overreagerede på WHO’s overreaktion. Det er Jakob Nielsen meget glad for, fortæller han til Altinget i en artikel om sagen på Altinget fra i går.

Else Smith har da også under corona-krisen været særdeles kritisk over for regeringen. Brostrøm er en del af denne faglige strømning, så vidt jeg kan vurdere det. En strømning, som altså blev sat til vægs af statsministeren og sundhedsministeren i hierarkisk fællesskab. Det amputerede Folketings svar på den utrolige behandling af Brostrøm og hans høringsmail har været ukritisk at overføre endnu mere magt til sundheds- og statsministeriet.

Lone Frank interviewede d. 17. marts Else Smith på en pod cast til weekendavisen.

 

3.

Dertil kommer en strid, som er intern i ministeriet. Direktøren for Serum-instituttet, Kåre Mølbak, er på linje med sine Brostrøm, når det kommer til en kritisk holdning til WHO’s krav om tests. Mølbak kalder WHO’s tilgang for “total passé”. Det understreger han faktisk så sent som i dag, fredag d. 27. marts, lige op i ansigtet på ministrene, som ellers var gået helt amok i test-begejstring, så selv den ellers så gode men noget forpjuskede Brostrøm nu overbyder sig selv i test-tilpasningsiver. Det er friskt gjort af Mølbak og helt i ånden fra Brostrøms og Smiths tidligere oprørske, men hjælpsomme tendenser. Mølbak vil opbygge “folkeimmunitet” i stedet for at “stoppe smitten” og teste ustandseligt. Det er utrolige ord, synes jeg, efter i ugevis at have hørt om smittekæder og smittebærere over det hele, også fra ministeriets fagfolk.

Men Mølbak og Brostrøm er ikke enige om alt. Mølbak lader faktisk til at gå ind for regeringens nedlukninger, hvilket Brostrøm jo ikke gør. Det skinner igennem i det samme interview, som jeg lige refererede til. Men måske overfortolker jeg?

Desuden har Mølbak tidligere været ude med rabiate holdninger om, at børn ikke må lege sammen, hvilket Brostrøm-fløjen måtte korrigere, så man havnede på et eller andet børnefjendsk kompromis.

Det var også Mølbak, som den anden dag tog initiativ til at forøge dataovervågningen i samfundet a la de metoder, vi har set så effektivt udført i Asien. Mølbak har et kontrol-gen, som findes hos visse sundhedsfolk, og som aldrig må komme ud i samfundets andre systemer. Men Brostrøm og Else Smith har så vidt jeg kan se ikke noget kontrol-gen. Sidstnævnte har endda har talt om ”demokratiet” som en faktor, der bør begrænse radikaliserede forebyggelsesaktioner a la Mølbaks. Så Brostrøm og Mølbak er fælles om WHO-kritikken, men uenige om holdningen til nedlukning og radikale tiltag vedrørende leg og data-overvågning, forudsat at jeg har fortolket Mølbaks markeringer korrekt naturligvis.

Imens myldrer det ind med eksperter, som nærmest enstemmigt fortæller om, at coronaens dødelighed svarer til en influenzaepidemi. Det kan man f.eks. læse om i dagens Weekendavis i en artikel af Søren Villemoes, som ellers har været en ivrig støtte af regeringens drakoniske tiltag. Og professor i folkesundhed, Lone Simonsen, har en lignende vurdering  af dødeligheden i et interview med Weekendavisens Lone Frank fra i går.

En sidste strid, jeg vil omtale, handler om en kronik fra Politiken i går. Her gennemgik overlæge Kenneth Jensen alle Sundhedsstyrelsens adfærdsråd i forhold til deres evidens. Langt de fleste af rådene dumper, ikke mindst det onde råd med ”legeaftalen”. Kenneth Jensen har ikke meget til overs for Sundhedsstyrelsen. Han er mere på WHO-fløjen, og han slutter derfor også af med at støtte Maghus Heunicke, som jo har gennemtrumfet WHO-linjen imod Sundhedsstyrelsens ønske.

Tilbage ved d. 10. marts – altså før nedlukningen – skrev Kenneth Jensen en anden kronik, som formodentlig overvurderede dødeligheden og behovet for respiratorer mm., og som derfor var med til at øge den panik, som nu er ved at gøre sundhedsministeren til en form for konge under dronningen, mens ingen efterhånden må være sammen med andre mennesker. Vi er hospitaliserede. Det værste der kan overgå et frit folk.

Kenneth Jensen slutter sin aktuelle kronik af med en rosende reference til sin ”kollega” Torben Mogensen, som er vice-direktør for Hvidovre Hospital. Mogensen skrev for få dage siden en kritisk artikel i Sundhedsvidenskabelig Tidsskrift. Mogensen mener, at corona ikke er mere dødelig en influenza, hvilket bestemt ikke lader til at være Kenneth Jensens holdning, hvis man kigger på hans første kronik. Den nyeste kronik springer let og elegant hen over spørgsmålet om dødelighed.

Kenneth Jensens kronik fra d. 26. marts starter med: ”Regeringen har efter råd fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og unavngivne eksperter valgt at gennemføre en række tiltag, som begrænser danskernes frihedsrettigheder, aktiviteter og adfærdsformer, for at begrænse covid-19-smitten i det danske samfund”. ​​​​

Men det passer jo ikke, for Brostrøm gik imod disse tiltag?

Kort sagt: Staten er i opløsning, både i dens dele og i dens evidens. Det er en svag, men aktivistisk stat. Det kan kun gå galt fra nu af.

Hvad bør staten gøre med den ret ufarlige sygdom? Ja, jeg skal ikke gøre mig klog på det lægefaglige, men fra et pædagogisk filosofisk synspunkt bør den opbygge kapacitet og ekspertise inde i sundhedssystemet – man kan gøre en masse for en brøkdel af de penge, man nu har brugt og kommer til at bruge, efter man har smadret økonomien uden grund og ødelagt folks sociale liv. Man skal heller ikke teste en hel masse, kun primært inde i sundhedssystemet. Derudover skal man lade livet gå sin gang uden sundhedsvæsenets indblanding, ligesom når der er influenzaepidemier. Gerne med en række gode råd som f.eks. at hoste i ærmet mv. og at vaske mere hænder. Når der så kommer en syg person hen til hospitalet, så hjælper man vedkommende, så godt man kan. Ligesom i gamle dage. Nogle gange er der en person, der dør. Det sker ca. 55000 gange om året i Danmark.

 

Links:

Se ”smittede tanker 11” for links til de ældre sager som omtales i starten.

Interview med tidligere sundhedsminister, Jakob Nielsen, i Altinget, d. 26. marts: https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/tidligere-sundhedsminister-om-pandemi-panik-i-2009-jeg-er-glad-for-jeg-lyttede-til-fagfolkene

Mette Frederiksens magtdemonstration over for sundhedsministeren, Berlingske: https://www.berlingske.dk/politisk-morgenpost/midt-under-et-telefonmoede-tog-mette-frederiksen-pludselig. Og her på BT: https://www.bt.dk/samfund/bag-kulissen-mette-frederiksen-gav-embedsmaend-en-roeffel

Artikel om WHO og svineinfluenza, 2010: https://politiken.dk/udland/art4962657/WHO-vil-ikke-afbl%C3%A6se-influenza-alarmen og endnu en artikel, 2010: https://politiken.dk/debat/signatur/art5465051/%C3%98f-%C3%B8f-s%C3%A5dan-tjener-man-42-milliarder

Kåre Mølbaks oprør mod test-politikken i Politiken, d. 27. marts: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7727704/K%C3%A5re-M%C3%B8lbak-er-uenig-med-WHO-Det-er-%C2%BBtotalt-pass%C3%A9%C2%AB-at-indd%C3%A6mme-smitten

Sundhedsstyrelsens kompromis om legeaftaler: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Informationsmateriale_Retningslinjer-om-boern-og-legeaftaler

Søren Villemoes i WA om coronaens dødelighed, d. 27. marts: https://www.weekendavisen.dk/2020-13/samfund/den-store-ubekendte

Lone Franks pod cast-interview med Else Smith, d. 17. marts: https://www.weekendavisen.dk/2020-11/24spoergsmaal/det-er-ikke-menneskehedens-udryddelse

Lone Franks interview med Lone Simonsen, Weekendavisen, d. 26. marts: https://www.weekendavisen.dk/2020-12/24spoergsmaal/spreder-selv-who-unoedig-panik

Kenneth Jensens kronik, d. 26. marts, Politiken: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7725852/Flere-af-Sundhedsstyrelsens-coronar%C3%A5d-b%C3%B8r-droppes

Kenneth Jensens kronik, d. 10. marts, Politiken: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7696404/Danmark-har-alt-alt-for-f%C3%A5-intensivpladser-til-kommende-coronaviruspatienter

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 14, d. 26. marts

1.

Statens Seruminstitut og dermed staten har taget initiativ til mere dataovervågning af landets borgere. Den metode har allerede vist sig effektiv i Asien. Dermed kobles datastat og biostat. Politikens Asien-korrespondent Flemming Ytzen mener ligefrem, at borgerne vil efterspørge mere overvågning. De vil hellere have ”tryghed og sikkerhed før frihed”, siger han i et interessant indlæg d. 25. marts. Hans pointe bekræftes af en analyse af Christian Bennike i Information fra d. 26. marts, hvor overvågning omtales som ”smart og nødvendigt”.

Det er, ifølge en artikel i Politiken fra d. 25. marts, uklart, om Serumsinstituttets interesse “blot” gælder almen statistik eller oplysninger om enkeltpersoner, men karakteren af seruminstituttets forespørgsler tyder på det sidste. Det mener i al fald Jesper Lund, som er formand for IT-politisk Forening. Og lektor i digital forvaltning Hanne Marie-Motzfeldt siger følgende om henvendelsen:

”Man skal passe på med, at man ikke overvåger alle borgere til efteråret, fordi de ser mistænkelige ud. Jeg kan måske også have en bekymring om den infrastruktur, som man kan bygge op til formålet. Hvis man først har bygget en infrastruktur, der kan overvåge enkelte, og hvem de er sammen med, så kan det godt gå hen og bliver farligt, for hvad kan man ellers bruge det til.”

Hermed peger hun på både på et centralt problem i det konkrete tiltag og på dette tiltags almene og historiske effekt. Denne dobbelte opmærksomhed kunne man godt ønske sig mere af. En anden forsker i digitalisering, som interviewes til artiklen, professor Anja Bechmann, er inde på noget af det samme.

Justitsminister Nick Hækkerup påstår i samme artikel, at staten kun er interesseret i generel statistik, men ham bør man ikke stole på i denne sag, både fordi statens konkrete adfærd som sagt tyder på det modsatte, og fordi han har tidligere sagt, at mere overvågning fører til mere frihed.

Mange andre – også en række globale kommentatorer, som jeg har refereret til i tidligere smittede tanker – har også bemærket denne kinesificering af samfundslivet.

Derimod er andre begejstrede for den nye ”effektivitet”. Jesper Grønbæk, som er direktør i Health Tech Hub Copenhagen, er i en anden artikel om emnet fra d. 24. marts ”helt sikker på, at teknologien kan gøre en forskel. Det ser vi også i andre lande”. Og han taler ifølge Politikens journalist om ”rige og uudnyttede muligheder”.

Der er en konsekvens af dette, som jeg synes mangler at blive reflekteret: Denne sammenføjning af biostat og data-stat kan nemlig risikere at underminere både nationale og regionale politiske enheder (som f.eks. EU). Data overtager med andre ord politikken. En parallel relation i pædagogikken er, at en individualiseret learning-analytics kan underminere nationale tests, hvis politiske og sociale funktion jo blev vedtaget og udbygget i hhv. 2006 og 2013, dvs. som en del af konkurrencestatsånden. Dermed får vi bio-datastatens kooptering af konkurrencestaten, dvs. stadig med fuld udnyttelse af konkurrencestatens effekter.

Resultatet er følgende: Først gjorde konkurrencestaten op med demokrati og dannelse, dvs. med politik og pluralitet og med det nationale som dannelsesfigur. Dernæst overtager bio-data-staten opgøret og fører det ind i nye fleksible overvågnings- og adaptationsorganismer.

I Politiken d. 25. marts har professor Sune Haugbølle en interessant kronik om, hvordan coronaen ”udfordrer globaliseringen”. Han mener, at nationalstaterne i stedet vil få mere magt. Men min pointe er altså den modsatte. Nationalstaten vil yderligere undermineres. Derfor vil nationalstaten kun kunne genopstå i autoritære og populistiske former, dvs. som svage stater, der er aktive, hvilket jo er det værste.

Allerede i 1979 havde den franske filosof Jean-Francois Lyotard faktisk blik for nogle af disse processer i de første kapitler af sin bog ”The Postmodern Condition – a Report on Knowledge”.

Endelig har jeg noteret, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udsendt et skema, så borgerne kan indberette hinanden for coronamistanke. Dette initiativ siger noget om det sundhedspolitiske embedsværks biostatslige overvågningsaspirationer. Initiativet blev dog trukket tilbage samme dag takket være en årvågen presse.

 

2.

I Politiken d. 25. marts har læge, ph.d., Ulrich Bang et interessant debatindlæg. Han fortæller, at selv i Sundhedsstyrelsens worst case-forudsigelse, så vil ”den generelle dødsstatistik for året 2020 således næppe blive påvirket af covid-19-reaterede dødsfald”, og han slutter sin gennemgang med følgende:

”Men om et år vil det ikke være muligt at se covid-19-pandemien i statistikkerne for dødelighed. Det faktum bør inkluderes i vurderingen af alvoren af den igangværende covid-19-pandemi, når politikerne iværksætter restriktioner med destruktive sociale og økonomiske konsekvenser”.

Dermed lægger Ulrich Bang sig i direkte forlængelse af en efterhånden lang række eksperter og sundhedsøkonomers vurdering af sagens mere konkrete aspekter. Det er virkelig brug for den slags kølige regnskaber i disse tider.

 

3.

Ungarn er et godt eksempel på den nye svage stats aktivismes hyperreferent, ”undtagelsestilstand”, som etableres under biostatens hyperreferent, som er ”liv”, forstået som ”overlevelse”.

Her har man – oven i de allerede eksisterende angreb på retssamfundet – lavet en ny lov, som giver Orban stærke beføjelser til at styre den offentlige diskussion (Politiken, d. 24. marts). Menneskerettighedsfolk og journalister er oprørte. Den ungarske biostat har blot følgende officielle svar, som følger skabelonen 100%:

”Den foreslåede lov indfører sanktioner for hensynsløs tale, der kan skade eller modvirke tiltag til at beskytte folk mod spredningen af virus. Vi er i en undtagelsestilstand, hvis det er undgået nogens opmærksomhed. Folks liv er på spil.” (mine kursiveringer)

Selvom den danske regering ikke er gået så vidt, så er logikken den samme, jvf finansminister Nicolai Wammens tankeforladte “hvad end det kræver”.

 

4.

Professor ved KU med speciale i ret og katastrofer, Kristian Cedervall Lauta, argumenterer i en interessant og informationsmættet kronik i Politiken d. 24. marts for, at demokrati og offentlig debat samt et aktivt og kritisk Folketing nærmest er blevet endnu vigtigere end før efter indførelsen af hasteloven-L133. Det skyldes, siger Lauta, at hasteloven markerer et brud med den hidtidige praksis, hvor faglige og administrative myndigheder styrede de medicinske undtagelsestilstande. I stedet har vi fået en situationen, hvor sundhedsministeren og regeringen har fået nærmest enerådende magt.

Professorens påmindelse har form som en næsten direkte henvendelse til både presse, borgere og Folketing. Pressen er ved at vågne op, og det samme er flere, men dog ikke mange, borgere. Til gengæld står det grelt til med Folketinget, som har halveret deres funktion og totalt pantsat deres kritiske arbejde. Der er stort set heller ingen folketingspolitikere, der siger noget i pressen, med mindre de da støtter regeringen i et eller andet.

Det hele er udtryk for en særlig en dansk version af Orban. En slags Scavenius-politik: Vi lægger os ned frivilligt og fortsætter ”demokratiet” ved at sætte demokratiet i parentes. Bagefter kalder man det ”samfundssind” og synger morgensang pr. video.

Man skal gøre noget, men men skal ikke gøre alt!

 

Links i den rækkefølge, der refereres til dem:

Flemming Ytzen i Politiken d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/klummer/art7716771/I-behovspyramiden-kommer-tryghed-og-sikkerhed-over-frihed

Analyse i Information, d. 26. marts: https://www.information.dk/udland/2020/03/ni-erkendelser-coronaen-givet-sparepolitikken-doed-staten-tilbage-roser-masseovervaagning?

Artikel 1 om overvågning, Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/viden/Tech/art7725273/Seruminstituttet-afviser-at-svare-p%C3%A5-om-alle-danskere-skal-overv%C3%A5ges

Artikel 2 om overvågning Politiken d. 23. marts: https://politiken.dk/viden/Tech/art7723751/Danmark-g%C3%B8r-klar-til-%C3%B8get-overv%C3%A5gning-Teledata-skal-afsl%C3%B8re-om-vi-retter-ind-efter-regeringen

Sune Haugbølles kronik i Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7722916/Bliver-globaliseringen-et-offer-for-coronavirussen-Og-nationalister-de-store-sejrherrer

Artikler om Sundhedsmyndighedernes indberetningsskema, JP og DR, d. 24. marts: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12032245/borgere-opfordres-til-at-indberette-mistaenkte-coronasmittede. Denne opfordring blev trukket tilbage samme dag, jf. https://www.dr.dk/nyheder/politik/styrelse-dropper-corona-angiverlinje-efter-kritik

Læge Ulrich Bangs indlæg i Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7723035/Om-et-%C3%A5r-vil-covid-19-v%C3%A6re-sv%C3%A6r-at-f%C3%A5-%C3%B8je-p%C3%A5-i-d%C3%B8dsstatistikkerne-mens-de-politiske-konsekvenser-kan-blive-uoverskuelige

Artikel om Orban, Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/udland/art7723704/Orban-vil-stramme-grebet-om-magten-med-coronas%C3%A6rlov

Kronik af Kristian Cedervall Lauta, Politiken, d. 24. marts:  https://politiken.dk/debat/kroniken/art7718982/Hasteloven-er-et-brud-med-hele-den-m%C3%A5de-Danmark-normalt-tackler-store-kriser.-Var-det-n%C3%B8dvendigt-og-klogt

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 13, d. 25. marts

1.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har talt med Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og vicedirektør for Hvidovre Hospital.

Mogensen sammenligner influenza og corona. Hovedpointen er, at der dør flere ved Influenza, men at der er meget mere hype og psykologi i coronaen. Mogensen nævner slet ikke emner som demokrati og frihed. Han lader blot til at mene, at de politiske initiativer ikke står mål med sygdommens farlighed, og at de risikerer at blive meget dyre.

I Italien døde ca. 25000 mennesker af Influenza i 2016. Pt er der døde ca. 8000 af corona.

Torben Mogensen siger bestemt ikke, at man ikke skal gøre noget – og han bekymrer sig som mange andre også om sundhedssystemets kapacitet -,  men han lægger op til, at man læner sig mere op af den holdning, som man også følger ved influenza, som jo også især er farlig for gamle og meget syge mennesker:

”Hvis man skal sige det lidt hårdt, så skal jo døden have en årsag, og hvis man i forvejen er meget syg, er influenza en af de ting, der kan vælte læsset. Sådan er det bare, og det gør man ikke så meget ud af”.

Mogensen mener også, at “prisen per reddet liv bliver rigtig dyr”, og både den faglige og den økonomiske bekymring for den aktuelle panik skinner i det hele taget igennem i det meste af artiklen.

Med sin sundhedsøkonomiske markering er Mogensen på linje med de to sundhedsøkonomer professor Jakob Kjellberg og professor Kjeld Møller Pedersen, som er interviewet i dagens Kristeligt Dagblad.

Kjellberg siger, at det er “godt nok nogle dyre liv”, og Pedersen kalder indsatsen “drakonisk”. Han mener, at man har “kastet den mere nøgterne betragtning over bord” og “kastet regningen til børneværelset”.

Torben Mogensen udtaler sig faktisk også til Kristeligt Dagblads artikel. Han siger blandt andet:

“Man skal gøre sig klart, at det her måske vil ende med at have kostet én-to milliarder kroner pr. menneskeliv. Argumentet er, at man vil beskytte de svage og ældre, men det er en balance: Hvor langt vil man gå?”

Bagefter erklærer han sig alligevel “solidarisk med samfundet i den nuværende strategi”, men sådan er det måske, når man er en vicedirektør med faglige holdninger? Det må han selv rode med.

Den danske regerings logik risikerer at ende i ungarske tilstande. Her indføres der nu høje fængselstraffe for at sprede det, som landets regering opfatter som “falsk og forvrænget misinformation”. Det hele sker med regeringshenvisning til “at folks liv er på spil”:

Kun tre ting kan gøre, at man undgår denne logik i Danmark:

1. At sundhedshensynet afbalanceres over for andre hensyn, især politiske, sociale og pædagogiske.

2. Solide sundhedsøkonomiske analyser.

3. Åndelige og tavse rester fra før 1998.

 

2.

I Politiken d. 24. marts har læge Thomas Gohr et indlæg, der minder om sundhedsøkonomernes synspunkt. Han skriver bl.a.:

”Indgrebene får voldsomme økonomiske konsekvenser for Danmark, som i sidste ende kan betyde meget mere på mange felter. Hvor mange dødsfald kan blive afledt af f. eks. 50.000 flere arbejdsløse og virksomhedsejere, som krakker? En regering er altid bange for ikke at vise handlekraft, men her synes jeg, man kan kritisere den for at lukke landet uden sandsynlighed for, at det voldsomme indgreb virker.”

Og i Politiken har civilingeniør Henrik Larsen en række lignende betragtninger i indlægget ”Hvor meget koster det at redde et menneske fra coronadøden?”. Også han ligger helt på linje med sundhedsøkonomernes analyser.

 

3.

En helt tredje sundhedsøkonom, professor Jes Søgaard fra SDU, har et helt andet synspunkt. Det kan man læse om i Politiken, hvor hans indlæg endda af redaktionen præsenteres som ”et svar” på Henrik Larsens indlæg. Søgaard forholder sig dog ikke til Larsens indlæg, men derimod til et helt andet indlæg fra nogle helt andre. Det er lidt mystisk.

Overskriften på Søgaards indlæg, ”Hvorfor er sundhedsøkonomerne så tavse?”, står i skærende modstrid til de mange sundhedsøkonomer, som faktisk har udtrykt sig ret bastant (se afsnit 1). Søgaards forsøg på at forklare den påståede sundhedsøkonomiske tavshed med et ”hvorfor” kan  derfor ikke forstås som andet end et lunkent partsindlæg i en faglig strid.

Søgaard mener, at man endnu ikke kan sige noget om omkostningerne, og at man må tage hensyn til ”bærende værdier” og ”respekten for menneskeliv”. Det er jo banalt set rigtigt, men hvis det betyder, at man ikke skal lave regulære sundhedsøkonomiske analyser, så kommer det til at gå skidt. Netop inden for et område som sundhed, hvor der er liv, død og følelser på spil, er det helt centralt, at der – ikke mindst i kritiske situationer – er nogen, der holder hovedet koldt og regner på sagen i dens helhed. Søgaard underminerer sit eget fag efter min mening.

Og Søgaards slet skjulte hensigt åbenbarer sig da også til sidst i indlægget. Han mener ligefrem, at hans kolleger skal stikke piben ind, så regeringen, hvis synspunkter han uden videre accepterer, kan gennemføre sine aktioner uden sundhedsøkonomisk og kritisk offentlighed:

”Når spørgsmålene på ingen måde har sikre svar her og nu, skal vi som sundhedsøkonomer turde tie og ikke kaste grus i myndighedernes valgte strategier for corona-krisen. Dem skal vi alle bakke op om, og så kan vi senere vende tilbage med vores undersøgelser og analyser”

”Sikre svar”? Hvilken oprørende nypositivistisk simpelhed! Må vi bede om nogle selvstændige og kritiske sundhedsøkonomer, som ikke underlægger sig ”strategier”, tak! F.eks. dem fra Kristeligt Dagblad.

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Links:

Interview med Torben Mogensen i Sundhedspolitisk Tidsskrift, d. 23. marts: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/3172-hospitalsekspert-influenza-kan-koste-flere-liv-men-corona-kan-laegge-et-hospitalsvaesen-ned.html

Artiklen i Kristeligt Dagblad fra d. 24. marts ”Sundhedsøkonomer: Dyrt at redde et liv fra corona” findes ikke på nettet, men avisen har skrevet en kort notits om sagen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/sundhedsokonom-peger-pa-enorm-regning-reddet-liv

Indlæg af Thomas Gohr i JP, d. 24. marts: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12021873/lukning-af-graenserne-giver-ingen-mening/

Indlæg af Henrik Larsen i Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7722871/Hvor-meget-koster-det-at-redde-et-menneske-fra-coronad%C3%B8den

Indlæg af Jes Søgaard i Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7722981/Sundheds%C3%B8konomi-i-en-coronatid-handler-ikke-kun-om-priser-for-et-menneskeliv

Artikel om Ungarn i Politiken, d. 24. marts: “Magtgreb: Orban vil have nye beføjelser” (ikke på www.)

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html