Smittede tanker 52, d. 29. juni

1. Jørn Bjerres kronik i Berlingske

Lektor ved Aarhus Universitet, Jørn Bjerre, har d. 23. juni skrevet en fremragende sociologisk analyse af coronaens adfærdsregime.

Bjerre mener, at vi er regredieret til en mere traditionel forståelse af forholdet mellem ritualer og adfærd. Det humanistiske ”ansigt” og dettes sammenhæng med samfundslivets etik har mistet betydning til fordel for en ”lovreligion”, som i ”klartekst for amøber” giver ”detaljerede regler for, hvordan man skal foretage livets basale handlinger”, og hvor ”det centrale fokus” er ”distinktionen mellem rent og urent”.

Han siger, at vi aktuelt har ”gennemlevet et socialt afguderi, et tilbagefald til en mere primitiv rituel programmering”.

Jørn Bjerre skriver i en prægnant formulering om forholdet mellem håndtryk, humanisme og ansigt: ”Hvis min hånd får lov at hænge, taber jeg ansigt”.

Med dette tab af ansigtets økologi er vi havnet i følgende situation:

”Det er denne fine økologiske balance i vores interaktionsritualer, som i løbet af coronakrisen blev erstattet af et regelregime, som har meget til fælles med de lovreligioner, der skød frem ved vores civilisations begyndelse”.

Den adfærdsmæssige konsekvens er følgende, direkte hentet fra den mørke middelalder:

”Det er netop, hvad vi har set under coronakrisen, at borgere begynder at reagere som flokvæsner, der er hinandens moralske politi”

Og ansigtet – mennesket – forsvinder bag teknik. Det ser man i denne vigtige kritik af ”masken”:

”I løbet af de sidste par måneder, hvor menneskenes ansigter mere og mere er forsvundet bag et system af masker, visirer og beskyttelsesplader, har vi erfaret, hvordan den udveksling, som normalt finder sted i ansigtets rituelle spil, kan skifte program til et territorialt spil, hvor man måler afstanden til hinanden med øjnene”.

Dermed ”kaldes flokdyrets kuede lydighed frem i os”, som i en slags moderne teknologisk version af ”Lav os en gud, som kan gå foran os”, eksemplificeret ved sætningen: ”Hvis Søren siger hop, spørger du ikke hvorfor, men hvor højt”, som var gangbar i forårets biopolitiske tumult.

Bjerre runder af med en tvetydig bemærkning til forholdet mellem frygt, corona og populisme, som har denne særlige ubestemte men alligevel præcise form, som kendetegner dygtige sociologer, når de giver anledning til videre refleksioner. Nu skal frygten “fortrænges”, dvs, at den stadig styrer, blot ubevidst. Derved kommer man til at ligne de politiske populister, som man ikke kan lide.

Jørn Bjerres kronik, Berlingske, d. 23. juni: https://www.berlingske.dk/kronikker/sidste-fase-i-coronaritualet-er-fortraengningsfasen

Søren Gosvig Olsens diskussion med lektor Steffen Holme Helledie om ”Søren siger hop”-citatet, Information, d. 2. april: https://www.information.dk/debat/2020/04/foerst-agerer-saa-reflekterer-princip-demokrati-vaerdigt

 

2. SSI’s forudsigelser efter 2. fase af genåbning

D. 6. maj udgav SSI en ekspertrapport om den “anden fase” af “genåbningen”. Her forudsagde man bl.a., hvor mange intensivpladser hospitalerne ville få brug for i slutningen af juni, hvis man fulgte “det ekstreme forsigtighedsprincip”.

Og slutningen af juni er jo nu!

Hvordan ser tallene ud?

6.maj-rapportens behovs-estimat: 300 pladser
Antal indlagte på intensiv, pr. 29. juni: 9 pladser

Et fejlskud på 100-vis procent.

Ifølge Kåre Mølbak var der tilbage i maj skam ikke tale om “gætværk”, men om “matematiske modeller”.

Med dette “matematiske hypergæt” fulgte man linjen fra estimaterne fra fase 1, som var ligeså “matematiske”.

https://files.ssi.dk/Ekspertrapport-af-den-6-maj

 

3. Magnus Heunickes stramninger af EU’s ”anbefalinger”

Regeringen begrundede skole-nedlukningerne med henvisning til ”myndighedernes anbefaling”. Men hvem var myndighederne? Først troede vi, det var Sundhedsstyrelsen, som jo blev repræsenteret af direktør Søren Brostrøm på det afgørende pressemøde, hvor selve henvisningen fandt sted.

Senere viste det sig, at Brostrøm ikke havde anbefalet noget som helst. Tværtimod frarådede han nedlukningen. Så det passerede ikke. Siden er Brostrøm trådt i baggrunden. Hvornår har vi sidst hørt noget fra ham? I dag er han vist nærmest smittepolitiets fjende nr. 1 er mit indtryk. Men dengang i marts fik man hele hans CV i hovedet, hvis man sagde pip.

Men hvem var det så, der anbefalede en øjeblikkelig nedlukning? Magnus Heunicke har på et samråd nævnt de europæiske sundhedsmyndigheder, altså EDCD. Men det er heller ikke korrekt, for i den centrale ECDC-rapport fra d. 12. marts nævnes mange andre muligheder end skolelukninger, selvom de også omtales. F.eks. står der følgende:

“Before or instead of closures, health authorities should plan to reduce transmission opportunities within schools while children continue to attend through other measures.”

Søren Brostrøms forgænger i direktørstolen, Else Smith, som i dag er med i ECDC’s bestyrelse, siger ifølge Ekstrabladet d. 7. juni, at ECDC skam ikke anbefalede nogen nedlukning af skoler: ”Det anbefalede de simpelthen ikke”, lyder det, hvilket efterfølgende er blevet bekræftet af ECDC selv. Så det passede heller ikke.

Men hvem så? Magnus Heunicke har også nævnt, at EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides, bad om øjeblikkelige lukninger. Men nu viser det sig, at hun heller ikke har anbefalet nogen hurtig nedlukning, men kun ECDC’s mere afbalancerede forslag, hvor skoler altså blot omtales som en mulighed længere nede på listen. Det fortæller hun til Ekstrabladet. Så det passerede heller ikke.

Så Heunicke har overdramatiseret EU’s holdning, ser det ud til. Så der er slet ingen ”myndighedernes anbefaling”?

Til gengæld har Heunicke med sine hastelove gjort sig selv til den centrale myndighed som sådan, så nu kan han agere på anbefaling af sig selv. Måske er det derfor, at Heunicke i en kommentar ikke mener, at der er noget at komme efter.

Links:
Ekstrabladets artikel, d. 20. juni: https://ekstrabladet.dk/…/heunicke-taget-i-ny-coron…/8156427

Ekstrabladets artikel, d. 7. juni: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/kritik-af-heunicke-strammede-anbefaling-om-nedlukning/8149575

ECDC’s rapport, d. 12. marts: https://www.ecdc.europa.eu/…/RRA-sixth-update-Outbreak-of-n…

 

4. Politisk handling

D. 7. juni var der en stor flot demo i København, stort set uden masker. 15.000 i tæt fællesskab og i mange dejlige kulører.

Bagefter var der stor ståhej, pressemøde, ekstremistiske forsigtighedsprincipper og udskamning til den store guldmedalje.

Hvordan gik det mon så med tallene i biostatens smitteregnskab? På dødens bogholderi?

Bombombom….

Jo, der er ca. 50% færre indlagte end d. 7. juni, hvor det i forvejen var lavt. Der er pr. 26. juni sølle 31 indlagte i hele landet.

Men man fandt en smittet hund, nogle få gamle og et par små børn i Hjørring. Stor ståhej igen og lokal nedlukningsmetode.

Lungeforeningens formand, Torben Mogensen, som ellers tilhører det biopolitiske kavaleri, har flere gange luftet den ide, at coronaen ikke mere er farlig. I så fald er han på linje med det, som myndighederne vurderede helt tilbage i marts.

 

5. Tysk biostat

Rapport fra Tyskland:

Munden lukkes med et bind
Hånden lukkes med en handske

Man binder os på mund og hånd….

Ingen smil.

Går man på cafe, skal man give kontaktoplysninger: navn, adresse og telefonnummer til brug for smitteopsporing.

Den tyske biostat.

 

6. Tragedier?

Mette Frederiksen siger, at hvert mistet liv er “en tragedie”. Det passer ikke. Meget få dødsfald er tragiske. Det er fx tragisk, hvis børn drukner. Langt de fleste dødsfald er ikke tragiske i human forstand, men på en måde lykkelige, en livsfylde, hvor krop og ånd bliver til sorg og erindring.

Med denne barokke etiske og teologiske blunder kan regeringen gennemføre sit ekstremistiske forsigtighedsprincip, som nedlukningen er en direkte konsekvens af.

Og tragedie-tesen kan så, ifølge Politikens nærmest naivistiske dækning af emnet d. 26. juni, lede frem til, at også andre sygdomme kan gøres til genstand for nedlukningsmetoder. Det gælder ifølge avisen fx. influenza, som for få år siden dræbte 2800 personer med samme alders-profil som coronaen. Dengang var det blot en notits i avisen, i biostaten er det en anledning til øget statslig adfærdskontrol i u-endelighed.

Hvis alle dødsfald er en tragedie, så mister vi livet. I stedet får vi det værste, nemlig den nøgne og totale overlevelse. Herfra taler “den rene adfærd” uden fødsel og død som åndelig struktur. Det er voldens sted.

Ps: Så vidt jeg husker, har følgende personer udtrykt forskellige former for modstand mod tragedie-synspunktet: Lone Frank, Marie Høgh, Iben Tranholm og Sørine Gotfredsen.

Politiken, d. 26. juni: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7839257/Sundhedsanalyse-Influenza-gik-ogs%C3%A5-v%C3%A6k.-Hvad-g%C3%B8r-vi-til-efter%C3%A5ret

 

7. Evaluering af pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen blev sidst ændret i 2013 efter en ”evaluering” fra Rambøll. Det hele foregik efter samme skrækkelige principper som skolereformen, f.eks. ”deregulering, kompetencediskurs, fagopløsning”, altså en total konkurrencestats-bureaukratisering af en stor og rig pædagogisk tradition. Meget nedslående på alle måder.

Ministeriet har skrevet om emnet i et nyt notat fra. 18. juni. Pludselig står der i det lidt tekniske notat, at der i 2016 ”rejste sig en kritik”. Ok, spændende! Hvad mon det er for noget med ”kritik”, som “rejser sig”? Jo, det er såmænd en rapport fra EVA, som ikke mente, at man levede nok op til de skrækkelige målsætninger. Det er det, jeg kalder for “mikrodiversitet”. Der findes ikke noget mere policy-bekræftende end en evalueringskritik.

Det aktuelle notat blev udgivet, fordi der netop er søsat en evaluering af uddannelsen. Der står, som jeg har forstået det, en styregruppe af ministerielle bureaukrater og professionshøjskole-ledere bag. Styregruppen blev nedsat efter EVAs “kritiske” rapport. Der er ingen pædagogisk eller videnskabelig ånd nogen steder.

Heldigvis har en gruppe engagerede lærere fra uddannelsen, hvoraf mange har høje pædagogiske uddannelser og lang erfaring, forsøgt at råbe ministeriet op i nu hele fire højt kvalificerede indlæg i Altinget. Men den form for ”kritik” er der vist ingen, der lytter til.

Ministeriet foretrækker Rambøll og EVA, som inddrages som “kritisk” stemme. Det siger alt om ånden i ministeriet, som stadig er dybt præget af 00’ernes markante opgørelse med dannelse og pædagogik.

Links:
Aktuelt ministerielt notat om processen:  https://ufm.dk/…/evaluering-af-paedagoguddannelsen/Baggrund…

Ministeriets hjemmeside om evalueringen: https://ufm.dk/…/paedagog…/evaluering-af-paedagoguddannelsen

Pædagogiklærernes fire kritiske indlæg:

d. 26. maj: https://www.altinget.dk/…/undervisere-brug-vores-viden-i-ev…
d. 9. juni: https://www.altinget.dk/…/lektorer-paedagogik-boer…
d. 18. juni: https://www.altinget.dk/…/lektorer-dannelsen…

d. 25. juni: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/lektorer-styrk-paedagoguddannelsen-gennem-formaal-fag-og-frihed?

Rambølls evaluering fra 2012: https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fiv/bilag/205/1118758.pdf

EVA’s sammenfattende “kritiske” rapport fra 2016: https://www.eva.dk/videre…/status-paa-nye-paedagoguddannelse

Magisterbladet skriver om sagen, d. 19. juni: https://www.magisterbladet.dk/…/paedagoguddannelsen-skal-ev…

 

8. Uddannelse i spænding

I 2010 skrev jeg en bog med titlen “Uddannelse i spænding”.

Undertitlen var “åbenhjertighedens, påmindelsens og tilsynekomstens pædagogik”.

Skolereformen sørgede for at fjerne det meste af titlens relevans. Al “spænding” forsvandt ud af pædagogikken, og undertitlens reference til kritik, dannelse og personlighed gik samme vej.

Biopædagogikken forstærker denne uheldige tendens radikalt.

Med det biopolitiske “smittekuve-overlevelse” i dødens bogholderi fjernes den sidste rest af”spænding”.

Og hvad angår undertitlen:

Åbenhjertigheden trues af mundbind.
Påmindelsen om de fælles ting trues af handsken.
Tilsynekomsten trues af afstanden.

Så denne bog er virkelig irrelevant og upraktisk. Læs den derfor ikke.

https://klim.dk/bog/Uddannelse_i_spaending.htm

Smittede tanker 51, d. 23. juni

1. Maskens biopolitiske effekt

Ansigtet forsvinder – det uerstattelige kan ikke komme til syne.

Munden tildækkes – smagen, refleksionen kunsten og nydelsen forsvinder.

Munden tildækkes – tungen, talen, ytringen og dialogen formumles og svækkes.

Munden tildækkes – kysset og nærheden forsvinder.

Næsen tildækkes – duftens indirekte-hed, dvs. poesien, fortavses.

Tilbage står “øje” og “øre” i uformidlede former, dvs. som en blanding af evidens og styring under smittekurvens mastertegn.

En maske er et mundbind – et “bind for munden”, en “kurv” og en “mundkurv” – men den er også mere udførligt en “maske for menneskelig tilsynekomst”, et dække over pluralitet.

PS: Hånden og berøringen er også mistænkeliggjort. Dermed synker kroppen ned i køn og affekt uden det taktile og uden smag, tale og kys. Konsekvensen af det er udbrud af vold.

PPS: Træder maskens effekt og og anti-hånd i forbindelse med “antiracistisk” identitetspolitik, får vi voldelige angreb på verdens ting.

 

2. Børns leg i biostaten

Politiken havde d. 16. juni en interessant nyhed. Det drejer sig om, at Kåre Mølbak d. 19. marts frarådede børn at lege sammen. Han sagde følgende:

”Man skal holde afstand – og det gør børn ikke. Så derfor skal man aflyse legeaftalerne”.

Denne udmelding var i modstrid med Brostrøm, som hele tiden havde sagt, at

”raske børn må lege med raske børn”.

Efterfølgende blev Mølbak tilsyneladende overrulet af Brostrøm, som dog selv endte med at lyde som Mølbak alligevel. Jeg skrev om det i Smittede Tanker 8 fra d. 20. marts. Det pædagogiske resultat var en række yderst uklare meldinger om leg, som blev efterfulgt af nogle skrækkelige ”retningslinjer” for ”genåbningen” af børnehaver mm..

Nu har Politiken fået aktindsigt i en række mails, som beviser denne vigtige uenighed mellem SST og SSI om forholdet mellem leg og stat:

 

a) Mail 1, d. 19. marts:

I en mail skriver Brostrøm, med henvisning til Mølbaks lege-udtalelser, som ifølge Brostrøm ”har givet stor opstandelse i presse, på sociale medier mv.”, at udtalelserne er “i modstrid med, hvad vi fra Sundhedsstyrelsen har kommunikeret”.

Og Brostrøm tilføjer: ”Har du/I noget særligt fagligt belæg for denne meget drastiske udmelding? Eller er du fejlciteret? Vi har fra Sundhedsstyrelsen en meget stor efterspørgsel (fra børneforældre m.v.) på at give en klar udmelding her til morgen, så jeg vil gerne tage højde for en evt. ændret risikovurdering fra jeres side, så vi ikke fortsætter med modstridende udmeldinger, der giver stor forvirring i befolkningen”.

 

b) Mail 2, d. 20. marts:

Mølbak svarer ikke på den konkrete mail, men en anden mail fra SSI til sundhedsministeriets departementschef Per Okkels viser, at SSI er utilfreds med SST’s syn på ”leg”:

”Vedlagt det udkast til nyhed, som vi tidligere på dagen sendte til SST (Sundhedsstyrelsen, red.), men som de havde (urimeligt) mange bemærkninger til. Især da Kåres udtalelser i går egentlig ikke er imod SST’s anbefalinger”.

Det var netop Per Okkels, som få dage forinden, d. 14. marts, havde bedt Brostrøm om at gå fra et ”proportionalitetsprincip” til et ”ekstremt forsigtighedsprincip”.

 

c) Mail 3, d. 20. marts:

Og SST sender – også d. 20. marts – følgende utålmodige mail til SSI:

”Hvad bliver der af jeres opbakning til SST’s anbefalinger? Aftalen med Kåre – og dig – var, at I sendte en pressemeddelelse ud – og det er flere timer siden? I har heller ikke, så vidt jeg kan se, lagt et ord op på Twitter?”.

Og mailen slutter med følgende:

”Det er vores klare forventning, at I også gør en indsats for, at koncernen ikke bliver stillet i et dårligt lys”.

 

d) Pressemødet:

På pressemødet d. 20. marts forsøger Brostrøm at dække over uenigheden. Politiken skriver: ”Senere samme dag optrådte Søren Brostrøm på et af de dengang daglige corona-pressemøder, hvor han forklarede, at de to styrelser var »fuldstændig enige omkring det faglige i den her sag«”.

Fortolkning:
Der er tale om en brydning mellem regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”, som Mølbak i disse uger i stigende grad tilslutter sig, og Brostrøms ”proportionalitetsprincip”. Disse to administrative begreber får pludselig enorm konsekvens for syn på børn og leg.

Leg er afgørende i en demokratisk stat, som består af borgere, der kan tænke, men den er til gene i en biostat, som består af skamfulde smittebærere.

Links:
Politiken, d. 17. juni: uenighed om legeaftaler:
https://politiken.dk/…/Brostr%C3%B8m-til-M%C3%B8lbak-i-hidt…

Kort omtale af sagen fra d. 20. marts: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-ma…

 

3. Forsigtigheds- og proportionalitetsprincip

Vi bliver i samme genre. Regeringen går som sagt ind for det biopolitiske ”ekstreme forsigtighedsprincip”, som overtrumfer det demokratiske ”proportionalitetsprincip”. Det lærte Sundhedsstyrelsen allerede i midten af marts. Dette skifte har haft store konsekvenser for den pædagogiske og den sociale sektor og på folkeånden i det hele taget.

I Politiken d. 22. juni er næstformand i Etisk Råd, Bolette Marie Kjær Jørgensen, ude med en kritik af dette skifte i administrativt og politisk princip. Hun taler især på vegne af gamle mennesker på plejehjem. Hun siger følgende:

”Ud fra et forsigtighedsprincip har vi indført et besøgsforbud, som griber meget stærkt ind i folks liv. Og forsigtighedsprincippet trumfer alt, for siger du det imod, er du uforsigtig”.

Kjær Jørgensen mener, at tiden nu for alvor er inde til at vende tilbage til proportionalitetsprincippet:

”Et besøgsforbud er en form for magtanvendelse, og der anlægger vi normalt det princip, at man ikke griber mere ind en højst nødvendig”.

Kjær Jørgensen bakkes på af sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. Han siger følgende:

”Det er blevet til overforsigtighed. Der skal være proportioner, så det, man gør, står i rimeligt forhold til det, man opnår. På plejehjem taler vi om mennesker, som ikke har meget tid tilbage, og med forsigtighedsprincippet kan vi kommer til at skade mere end vi gavner”.

Samfundsforskeren og systemteoretikeren Niels Åkerstrøm Andersen er enig med de to andre:

”Det er som om forsigtighedsprincippet er blevet en generel måde, politikerne argumenterer på, som kan sætte parentes om retlige principper”

Og han fortsætter i en formulering der udstiller sagens paradoks:

”Efterhånden er forsigtighedsprincippet også blevet en begrundelse for ikke at begrunde tingene og ikke overveje konsekvenserne.”

Landets systemteoretikere har – på trods af deres manglende pædagogiske sans – god fornemmelse for kritikken af tilstande, hvor ét systems princip overtager hele samfundet som sådan. Sidst var det Lars Qvortrup, som var ude med en lignende kritik.

Så etikeren, sundhedsøkonomen og sociologen er enige. Men det er Socialdemokratiet ikke. Journalisten skriver, at partiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhof, ”holder fast i forsigtighedsprincippet”. Langhoff siger til citat: ”Vi har netop set i Hjørring, hvor hurtigt smitte kan sprede sig på et plejecenter. Vi ønsker ikke flere eksempler. Derfor er vi nødt til at have et forsigtighedsprincip”.

Det er Langhoffs biopolitiske formel.

Artikel i Politiken, d. 22. juni: https://politiken.dk/indland/art7831574/Forsigtighedsprincippet-har-styret-corona-indsatsen.-Nu-f%C3%A5r-det-kritik

 

4. Grænselukning og Grundlov

I Grundlovens §19, stk. 3 står der følgende:

“Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde”

Men Udenrigsminister Jeppe Kofoed, har ifølge Berlingske d. 14. juni ikke drøftet hverken grænselukning eller grænseåbning med udenrigspolitisk nævn.

Grænselukningen blev i forvejen gennemført på trods af Sundhedsstyrelsens indstilling, som man ellers skulle have haft, hvis man da ikke havde gennemtrumfet hasteloven, L133.

EU anbefalede bestemt heller ikke nogen grænselukning. Og med hensyn til “genåbningen”, lader Danmark til at være et af Europas mest konservative lande, selvom EU allerede har opfordret til normalisere grænselivet.

Da udenrigsministeren på DR1 blev spurgt om, hvorfor man ikke må rejse til f.eks. Grækenland, hvor der er langt færre smittede end i Danmark, så svarede han blot, at han skam arbejder med “modeller”, som om europæiske vekselvirkninger handlede om kommunalt smittebureaukrati.

Og nu viser det sig så, at grænsespørgsmålet ikke engang har været drøftet i udenrigspolitisk nævn, som det ellers skal ifølge Grundloven.

Det mest utrolige er måske, at historien først kommer frem nu og ikke allerede tilbage i marts. Hvor har nævnets formandsskab og medlemmer været i de sidste tre måneder?

De har jo kun tavshedspligt om mødernes indhold, men der har jo slet ikke været møder om sagen, som ellers nok kan rubriceres under “større udenrigspolitisk rækkevidde”, som der står i Grundlovens §19.

Nævnets næstformand, Michael Aastrup Jensen (V), siger dog nu, at udenrigsministeren er “gået over stregen”, og at det er “meget alvorligt”.

Links:
Berlingskes artikel om sagen:
https://www.berlingske.dk/…/kritik-af-regeringen-for-mangle…

Nævnet og dets medlemmer: https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/upn/medlemsoversigt

 

5. De nye banker

Konkurrencestatens læringsregnskab: Læringseffekt = d>0,4
Biostatens smitteregnskab: Smitteeffekt = R<1

Regnskabernes kredsløb styres af “varehuse” og “banker”:

Konkurrencestatens bank: Datavarehus for læring
Biostatens bank: Danmarks nationale biobank

Følgende datakæde materialiserer sig langsomt, men sikkert: CPR-DNA-Smitteliv-data fra læring/trivsel/uddannelsesparathed osv..

Det er den institutionelle ramme for den bio- og læringspolitiske “evidens”, som langsomt vi overflødiggøre det klassiske universitet.

Formelt set kræves der som regel samtykke for dataudvekslinger, men det er ikke noget, man reklamerer med. Et eksempel på det er bioforskningen i Midtjylland. Her er der givet dispensation fra reglerne i 33 tilfælde ud af 33 ansøgninger siden 2019. Det står i JP fra d. 15. juni.

Samme JP-artikel beskriver også, hvordan biodata fra coronatests indgår i databanken.

Magnus Heunicke har et fast biopolitisk blik på sagen uden forstyrrende etiske eller retspolitiske nuancer. JP skriver:

“Sundhedsminister Magnus Heunicke hæfter sig ved, at biobanksystemet understøtter forskning “på højt internationalt niveau, der sikrer behandlingsmetoder, der redder liv”. “Den aktuelle covid-19-situation viser, hvor vigtig forskningen er. Det skal vi også fortsat understøtte”.”

Og af en anden JP-artikel fra d. 6. juni fremgår det, at SSI, som styrer Danmarks Nationale Biobank, på et af de mange corona-pressemøder har forsøgt at skjule sammenhængen mellem coronatests og DNA-registrering.

Links:
Datavarehus: https://uddannelsesstatistik.dk/pages/grundskolen.aspx

Biobank: https://www.nationalbiobank.dk/

JP-artikel, d. 15. juni: https://jyllands-posten.dk/…/saadan-bliver-din-coronatest-…/

JP-artikel 2, d. 6. juni: https://jyllands-posten.dk/…/seruminstituttet-kan-glemme-a…/

 

6. Tre racismebegreber

1.
Traditionel racisme: Privilegier og lovgivning efter hudfarve. Dette skrækkelige princip findes stadig i visse kredse på højrefløjen og udmønter sig mere bredt i f.eks. ghettopakken.

2.
Identitetspolitikkens forstærkede racisme, den såkaldte “racialisering”: Hudfarve gøres her til en generaliseret diskurs og struktur som sådan. Den generaliserede hudfarve-ækvivalens udmanøvrerer andre egenskaber og præstationer, og den hævdes uanset privilegier og andre forskelle. Samfundets historier som sådan reduceres til ”sorthed” og ”hvidhed”, som helst skal repræsenteres i et hudfarve-regnskab med ”deklarationer”. Dette skrækkelige princip er dominerende på venstrefløjen.

Denne form for racisme kalder sig selv anti-racisme, men det er det modsatte, nemlig en forstærket racisme. Den hudfarver alle ting og aktiviteter, og udrydder tingenes essens og pluralitet.

3.
Coronaen kommer imellem og reducerer alt til nøgen overlevelse. Hudfarven kan nu kobles på det nøgne liv, hvor især “sorte” livsformer nedgøres til smittekurvediversitet.

Dermed får vi en biopolitisk forstærkning af identitetspolitikkens forstærkede racisme: Den generaliserede hudfarve hægtes op på ”overlevet” liv som sådan frem for på liv og pluralitet. ”Black lives matters” udvikler sig midt i denne kategori med nye omvendte og uniformerende racismeformer, hvor den identitetspolitiske ”hvidhed” ekskluderes, og hvor kunst og historiske produkter og praksisser ødelægges og omskrives og deklareres med henvisning til det reducerende ”hvidt” og “sort” liv.

 

7. Den forstærkede racismes kritik af Ole Wæver

A. Racialiserende-racistisk indlæg:

I forbindelse med diskussionen af racismeanklagen mod Ole Wæver havde tre forskere i afrikastudier ved Københavns Universitet d. 17. juni et indlæg i Politiken i forgårs, hvor de forsvarede anklagen.

Indlægget er et godt eksempel på strukturracismens racialiserende effekt.

Først reduceres hele den vestlige videnskabsinstitution til at være en racistisk illusion. Det sker f.eks. i dette citat:

“Racisme i Howell og Richter-Montpetits brug af ordet ligger i den illusion, at man kan sige noget objektivt om verden.”

og igen i dette citat:

“hele vores vestlige videnssystem er bygget på ideer om universalitet og objektivitet, som reproducerer racisme og kolonialisme.”

Dette er vilde reduktioner.

Derpå trækker indlæggets forfattere så på selvsamme universitets-institution, som de selv lige har racialiseret:

“Handler den akademiske verden ikke om at diskutere og kritisere teorier og være i konstant dialog? Hvis ikke – hvad dælen laver vi så?”

Men “kritik” og “konstant dialog” er da lige præcist et resultat af europæisk universitetstradition og interesse for objekter og almenhed, altså – ifølge forfatterne selv – af racisme.

Forfatterne er derfor racister, endda forstærkede, fordi de racialiserer de institutioner, som i høj grad har båret kritik, kundskaber og lighed frem i verden, og som dermed løbende har stået som et pulserende værn mod fordomme og umenneskelighed.

Konklusion: De tre Afrika-forskerne mangler at studere Europa. I stedet ender de med en udvidet racisme.

 

B. Steffen Groths svar:

Lektor Steffen Groth havde i d. 20. juni en kommentar om det samme indlæg, som jeg lige har kommenteret.

Groth fortæller f.eks., hvordan kritikkens postkolonialistiske udgangspunkt ender som “en skyggeagtig gentagelse af de vilkårlige, undertrykkende vidensformer, som perspektivet blev skabt i en frontal konfrontation med”. Det er denne “skygge”, der lægger alt i mørke, som gør, at jeg omtaler denne særlige form for “anti-racisme” som en “udvidet racisme”.

Groth kalder kritikken for “en postkolonialistisk bulldozer” og gør opmærksom på, at det faktisk var “universalismen” og dens forbindelse med den amerikanske forfatning, som har inspireret anti-racismen i første omgang. Kritikerne skyder dermed sig selv i foden, når de går til angreb på “universalismen” som sådan.

Groth har her fat i det forhold, at identitetspolitikken har en ødelæggende effekt på samfundets institutioner, som i høj grad er etableret i folkelige og demokratiske kampe, ofte i opgør med forskellige former for forskelsbehandling.

Groth er selv meget kritisk overfor dansk indvandrerpolitik, og derfor er det ekstra godt, at kritikken af kritikken kommer fra ham. Det vil have en opdragende effekt på flere fra Enhedslisten. Pelle Dragsted kommenterede da også Groths indlæg på facebook med et “tak fordi du altid er en balanceret stemme”.

Det er indlæg som Groths, der gør, at den egentlige antiracismens kamp for pluralitet og lighed kan beskytte sig mod den udvidede racismes destruerende effekt.

Links:

Link til indlæg i Politiken, d. 17. juni: https://politiken.dk/…/Er-Ole-W%C3%A6ver-virkelig-s%C3%A5-s…

Steffen Groths svar i Politiken, d. 20. juni:
https://politiken.dk/…/Tre-fundamentale-fejl-i-kritikken-af…

Kritikken af Ole Wævers arbejde og både hans korte og lange svar på kritikken kan man finde her: https://cric.ku.dk/Publications/RacismReply/

 

8. Stram Sprit

Jeg har et forslag til et nyt venstrefløjsparti: Det nye navn bør være ”Stram Sprit”.

Dette navn refererer til henholdsvis det identitetspolitisk parallelle “Stram” Kurs og til Pernille Skippers biopolitiske af-“sprit”-ningsfiksering. Altså “stram sprit”.

Dermed understreges venstrefløjens nye selvforståelse, som pt. består af to analytiske emner, nemlig en racialiseret strukturel hvidhedsdiskurs og drømmen om biostatens verdenskommunistiske effekt.

Derimod er de gamle emner som socialt demokrati, klassekamp, offentlighed, kritik og pædagogisk frihed på stærk tilbagemarch. Disse emner er noget fra “gamle dage”, som et eller andet sted selv burde ”varedeklareres” som noget neokolonialt hvidheds-snavs, selvom emnerne har rødder i opgørene med både skyttegrave og Holocaust.

Så kan det nye parti overlade den virkelige antiracisme til gammelgrundtvigianere, tidehvervsfolk og reformpædagoger, dvs. det gode gamle centrum-venstre, som måtte genfinde 1800-tallets tradition efter Holocausts faktum, og som har lighed som forudsætning i stedet for blot som mål.

Smittede tanker 50, d. 13. juni

1. Regeringen snører Folketinget

Af en artikel i Berlingske fremgår det, at regeringen har snøret Folketinget vedrørende de såkaldte solnedgangsklausuler. Regeringen har, med et juridisk kneb, til hensigt at fastholde dens udvidede magtbeføjelser. Flere ordførere føler sig ført bag lyset, og mange juridiske eksperter er både kritiske og overraskede.

Sagen er følgende: For at foretage en nedlukning IMOD myndighedernes anbefaling, måtte regeringen gennemføre en hastelov, som ændrede epidemiloven og gav sundhedsministeren og dermed statsministeren nærmest enevældig magt. Denne hastelov fik en såkaldt “solnedgangsklausul”, som udløber marts 2021.

Men det var skam ikke kun selve hasteloven, som fik solnedgangsklausul, hvilket både de politiske ordførere og flere eksperter troede. Nej, det var hele epidemiloven som sådan, der fik en klausul, hvilket det kræver meget mere at ændre på. Derfor er det meget mere besværligt at slippe af med hasteloven, end alle troede, og dermed bliver det også meget lettere for regeringen at fastholde sin nye magt i den nye biostatslige udvidede nedlukning.

En række udtalelser fra Heunicke, som er noteret i Berlingskes artikel, f.eks. fra sidste uges samråd, tyder på, at han har helt styr på denne konsekvens.

Denne ”snøring” har også et andet aspekt, nemlig en juridisk omstilling af forholdet mellem Sundhedsstyrelse og regering. Man kan også kalde det “fra indstilling til rådgivning”. Denne omstilling finder sted i fire faser:

Fase 1:
Ifølge den oprindelige epidemilov fra før d. 11. marts kunne regeringen kun gribe ind i borgernes frihed ved ”alment farlige sygdomme”, de såkaldte A-sygdomme.

Men Sundhedsstyrelsen klassificerer i februar coronaen som en B-sygdom på linje med f.eks. mæslinger. Det betyder, at regeringen ikke kan overføre corona-magt til sundhedsministeren uden Sundhedsstyrelsens eksplicitte ”indstilling”. Det fremgår af den oprindelige epidemilovs §10.

Fase 2:
Men Sundhedsstyrelsen giver ikke denne generelle ”indstilling”, tværtimod. Det kan man læse om i et notat fra Brostrøm d. 28. februar, og det bekræftes i en mail fra Sundhedsstyrelsen d. 11. marts. Begge disse kilder har tidligere været fremme i pressen.

Fase 3:
Eftersom regeringen altså ikke kan få en ”indstilling”, så gennemfører den i stedet en hastelov, L133, som giver regeringen omfattende magt over både A- og B-klassificerede sygdomme.

Og – hvilket er det vigtigste lige her – man ændrer i den forbindelse udtrykket ”indstilling” til ”rådgivning” i §10.

Det vil sige, at Sundhedsstyrelsen ikke mere skal ”indstille”, men kun ”rådgive” om smittebegrundede indgreb i borgerenes frihed, og det er nu uanset om der er tale om A- eller B-sygdomme.

I lovforslagets begrundelse fremgår det ikke, at regeringen laver denne ændring, fordi den ikke kan få Sundhedsstyrelsens “indstilling” i den aktuelle situation.

Hvis det er korrekt iagttaget, er det dybt problematisk.

Dertil kommer – hvilket er en parentes i nærværende sammenhæng -, at regeringen tager alt magt fra de regionale myndighedsråd, som ellers skulle være aktive under epidemier. Det angives dog i hastelovens bemærkninger.

Fase 4:
På den måde har regeringen tilranet sig magt uden at oplyse folketing eller folk i det hele taget om hele sammenhængen. Og regeringen henviser endda til ”myndighedernes anbefaling”, selvom man lige har frataget den centrale sundhedsmyndighed dens funktion og overhørt dens anbefaling.

L133 blev vedtaget enstemmigt af et selv-halveret “Folketing” d. 12. marts, kl. 23.45.

———————
Diverse dokumentation, fra “indstilling” til “rådgivning”:

Her er den oprindelige epidemilovs §10, altså fra før coronaen, hvor der tales om ”indstilling”:

”§ 10. Sundheds- og ældreministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jfr. §§ 5-9, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.” (min kursivering, TAR)

Og her er L133-hastelovens ændringsforslag til §10, d. 12. marts: ”I § 10 ændres »indstilling« til: »rådgivning«, og efter »§§ 5-9« indsættes: »og 12 a-12 f«”. (min kursivering, TAR)

I bemærkningerne til L133-hastelovens ændring, hvor altså ”indstilling” ændres til ”rådgivning”, og hvor regeringens handleområde gælder både A- og B-klassificerede sygdomme, står der sådan her:

”Det fremgår af epidemilovens § 10, at sundheds- og ældreministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen kan bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jf. §§ 5-9, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.

Det foreslås, at »indstilling« ændres til »rådgivning«.
Det indebærer, at det ikke længere vil være en betingelse, at der kommer en indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Sundheds- og ældreministeren vil fremover alene skulle rådføre sig med Sundhedsstyrelsen.

Det foreslås videre, at bestemmelsen udvides således, at sundheds- og ældreministeren også skal kunne iværksætte foranstaltninger mod alment farlige sygdomme, jf. §§ 12 a-12 f, over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.”

Links:

Berlingske, d. 11. junihttps://www.berlingske.dk/politik/centrering-af-magt-hos-regeringen-skulle-vaere-midlertidig-nu-aabner

Hastelov, L133, med bemærkninger: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/…/som_fremsat.htm

Oprindelig epidemilov: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1026

Bilagsmateriale til hastelov: http://docplayer.dk/183966280-Suspension-af-udrednings-og-b…

Magisterbladet har også en omtale af sagen: https://www.magisterbladet.dk/…/regeringen-til-sundhedsstyr…

 

2. SSI’s forudsigelser

D. 15. april lavede man den første ”genåbning” af Danmark.

Til grund for “genåbningen” lå modelberegninger fra seruminstituttets såkaldte ”ekspertgruppe”. Af beregningerne fremgik det, at en ”lille åbning”, som var den man rent faktisk vedtog, ville føre til et pres på landets intensivpladser på ca. 250 senge ved udgangen af maj og ind i juni. Og efter et ”ekstremt forsigtighedsprincip”, som jo er regeringens, ville behovet endda være ca. 700 senge.

SSI regnede også på en lidt større åbning, som i store træk blev gennemført i løbet af maj. Her mente SSI, at der ville blive brug for ca. 400 intensivpladser og 1000 pladser under den ”ekstreme forsigtigheds” tegn.

Og da vi nu er færdige med maj og godt inde i juni, så nu kan vi se, hvordan det gik. Vi kan nu ”evaluere”, som det hedder.

Hvor mange patienter ligger på intensiv med corona?

Bumbum……

Det er 14 patienter og hverken 250 eller 1000. Bare 14. Et fejlskud på 100-vis af procenter.

Da genåbningen blev annonceret på et pressemøde d. 6. april, sagde Kåre Mølbak ellers følgende:

“Den beslutning, som regeringen har taget, den er begrundet i en matematisk model. Så det er ikke gætteværk, det her.”

Det er ikke i orden. Det er ”gætteværk”.

Links:
SSI’s ekspertrapport fra d. 2. april: https://files.ssi.dk/ekspertrapport–matematisk-modellering…

Udskrift af pressemøde, d. 6. april: https://www.stm.dk/_p_14938.html

Den første genåbning: https://www.regeringen.dk/…/genaabning-af-skoler-og-dagsti…/

 

3. Kontaktflader smitter formodentlig næsten ikke

Politiken har d. 13. juni en interessant artikel om kontaktfladesmitte. Artiklen putter sig lidt i forbruger-tillægget Lørdagsliv. Her er hovedpointerne:

D. 16. udkom et forskningsarbejde i “New England Journal”, som satte skub i frygten for både ”hånden” og ”tingene”. Coronavirus kunne smitte i hele 72 timer via kontaktflader, lød det. Det forstærkede folks frygt for ting, og de danske myndighederne fokuserede også kraftigt på emnet.

Men nu viser det sig, at denne frygt formodentlig har været stærkt overdrevet. En italiensk læge har undersøgt sagen med udgangspunkt i patienter fra Lombardiet. Han mener, at kontaktflader ”ikke er en væsentlig måde at overføre sygdommen på”, og at en overførsel af virus kun kan ske ”kort tid efter” berøring. Sagen er, siger han, at virussen ganske vist findes på overfladen, men at den meget hurtigt mister sin smitteevne.

Dette synspunkt bekræftes af den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC. CDC skriver beskedent, at kontaktsmittte ”kan være muligt” og ”at det ikke anses for hovedmåden”.

Og en overlæge på selveste Statens Seruminstitut, Brian Kristensen, siger følgende: ”Ude i det offentlige rum er sandsynligheden meget meget mindre (end på sygehuset, TAR), og jeg vil ikke mene, at det er en stor smittevej”.

Selv en af Danmarks allermest aktive biopolitiske forskere, virologen Allan Randrum Thomsen, siger, at han ”ikke forstår, hvorfor myndighederne tilsyneladende prioriterer kontaktsmitte via overflader så højt”. Men ok, det har Randrup Thomsen da ellers haft rig mulighed for at sige langt tidligere, pga. sine nærmest daglige optrædener i landets medier.

Til sidst er der et par læger, som er bange for, at folk holder op med at vaske hænder pga. influenza og forkølelse. Det må de selv rode med.

Den italienske læge slutter af: ”Folk har jo været vanvittige af rædsel, og synes, at de skulle tage skoene af, når de gik ind i deres lejligheder for ikke at trække virus ind fra asfalten”.

Denne kontaktflade-kritik minder om en tilsvarende kritik af asymptomal smitte, som jeg omtalte i Smittede Tanker 49. En forskningsrapport om asymptomal smitte var en anden skrækudløsende faktor tilbage i marts. Men hvis både den ene og den anden af disse tidlige rapporter ikke holder vand, så bygger  nedlukningen på det det rene sand og vand.

Kilde:
Artikel i Politiken:
https://politiken.dk/…/Der-er-ikke-meget-der-tyder-på-at-de…

Link til artikel i New England Journal, d. 16. april:
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMc2004973

 

Smittede tanker 49, d. 11. juni

1. Kåre Mølbak i Politiken, d. 9. juni

A. Mølbaks to sider:

Side 1:
Første gang, jeg stødte på Kåre Mølbak, var i forbindelse med, at han foreslog, at børn ikke måtte lege sammen. Det fik sundhedsstyrelsen trods alt modereret lidt.

Siden fulgte hans krigsretorik om afstand som ”supervåben”. Derpå kom hans understregning af, at hans genåbningsscenarier skam byggede på ”matematiske modeller”, som efterfølgende viste sig at være det rene gætværk. Og det var også Mølbak, som lærte os også, at Nedlukningen var nærmest u-endelig.

På et tidspunkt begyndte Mølbak at erstatte Brostrøm på pressemøderne. Det sket især efter Brostrøms modstand mod grænselukningen og hans fastholdelse af ”proportionalitets-princippet”. Tilbage i april fremstod Mølbak derfor som en biopolitisk frontløber helt i regeringens ånd.

Side 2:
Efterhånden viste Mølbak tilsyneladende en anden side af sig selv. Det viste sig, at han op til Nedlukningen havde udtalt sig stærkt modererende, både på et pressemøde og i et tweet fra SSI. D. 26. marts også at tale om ”flokimmunitet”, som på det tidspunkt var en slags kodeord for den svenske metode. Det holdt han dog hurtigt op med. Mølbak gik også imod WHO’s anbefalinger om aggressive tests, så regeringen til sidst måtte overrule ham.

Endelig kom det frem, at Mølbak have deltaget i grundlaget for Sundhedsstyrelsens (SST) moderate rapport fra d. 10.marts, som overhovedet ikke talte om Nedlukning. Men i et stort interview i Politiken d. 9. juni får vi virkelig syn for sagen, især i forhold til dette sidste punkt, altså forholdet til SST og Nedlukningen.

B. Mølbaks opgør med SST
Mølbak gør direkte op med SST. Han afviser flere gange at have lod eller del i SST’s rapport fra d. 10. marts: ”Som jeg siger, er det Sundhedsstyrelsens rapport”, siger han afvisende. Han må ganske vist erkende, at han deltog i arbejdet, men siger så: ”Selve indholdet har jeg ingen andel i”.

I stedet for SST’s rapport ”henholdt” Mølbak efter eget udsagn sig til et ”dokument fra EU’s smitteagentur, ECDC”, hvor man tog udgangspunkt i erfaringer med den langt farligere Spanske Syge fra 1918. Denne pandemi forårsagede 50-100 mio. døde og ramte især unge.

C. Mølbaks anbefalinger vedr. Nedlukning
Mølbak understreger nu, at han flere gange har anbefalet regeringen at gribe ”relativt stort og omfattende ind”, og at han blev ”ret begejstret, da jeg så regeringens smørrebrødsseddel”. Han “nikkede” til regeringen, får vi at vide.

Vi bliver også orienteret, at Mølbak blev trukket ind i regeringens rådgivningskreds d. 3. februar. selvom det var imod den normale administrative trinfølge, hvor SST står tættere på regering og departement end SSI. Som han siger: ”Vores traditionelle rolle blev disruptet”.

D. Konklusioner
Denne samtidighed af afvisning af SST, den pludselige tilslutning til Nedlukningen, og tætheden til regeringen gør, at interviewet med Mølbak fungerer som et perfekt oplæg til samme dags samråd – altså d. 9. juni – hvor Mette Frederiksen skal forklare, hvilke ”myndigheder”, som anbefalede nedlukningen. Hun kan nu henvise til Mølbaks ”nik” og ”begejstring”.

Det virker totalt koordineret. Det er ikke første gang i så fald, for allerede i maj var der en sag, hvor Mølbak pludselig stod klar med et ”notat”, der kunne understøtte et af regeringens forslag.

I en ledsagende artikel fortæller professor Kjeld Møller Pedersen, som åbenbart også har været tæt på processen, at han ”ikke kan huske fra al korrespondancen, at Mølbak skriftligt siger fra over for Sundhedsstyrelsen, selvom der givetvis har været uenigheder”. Og mon ikke, at Pedersen ville kunne huske den slags ting, hvis de havde været der?

Denne modsætning mellem Mølbaks og Pedersens erindringer – og det samlede sæt af modsætninger i det hele taget – tyder efter min mening på, at interviewet har en politisk funktion.

Links:
Interview i Politiken, d. 9. juni: https://politiken.dk/…/%C2%BBJeg-sagde-til-regeringen-at-de…

Ledsagende artikel: https://politiken.dk/…/K%C3%A5re-M%C3%B8lbak-var-ikke-enig-…

Indkaldelse til samråd: https://www.altinget.dk/kalender.aspx?id=42683

Berlingskes opfølgende dækning, d. 9. juni. Her understreges modsætningerne. Mølbaks skiftende synspunkter fortolkes som et forsøg på at positionere sig i eftermælet: https://www.berlingske.dk/…/nye-oplysninger-saar-tvivl-om-m…

 

2. Mette Frederiksen i samråd, d. 9. juni

D. 9. juni, samme dag som interviewet med Mølbak, var Mette Frederiksen indkaldt til samråd i Folketingets Udvalg for Forretningsorden. Samrådet var indkaldt af fire borgerlige partier, K, DF, LA og V. Det var dog især Venstres Sophie Løhde, der førte ordet.

På det store Nedluknings-pressemøde d. 11. marts sagde statsministeren, at nedlukningen bygger på ”myndighedernes anbefaling”.

Hvilke myndigheder var med på pressemødet? Det var følgende, her i mødets talerække:

Statsministeren
Sundhedsministeren
Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen
Thorkild Fogde, Rigspolitichef
Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet

Som borger kan man ikke tro andet, at statsministeren i dette setup mener, at “myndighederne” især henviser til Sundhedsstyrelsen.

Men det gjorde det ikke.

Det var løgn.

Statsministeren fortalte også, at hun ikke kan forstå, at folk overhovedet går og tror, at nedlukningen hviler på myndighedernes anbefaling, selvom det jo præcist var det hun sagde, og selvom hele setuppet skriger på det modsatte.

Så siger statsministeren, at hun tænker på NOST. Hvem sidder i NOST? Det gør følgende, her fra politiets hjemmeside:

”Staben ledes af Rigspolitiet og består ud over Rigspolitiet af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Andre myndigheder kan indkaldes efter behov i forhold til hændelsens karakter.”

Det vil sige, at Nedlukningen hviler på ”anbefalinger” fra alle disse ikke-sundhedsfaglige myndigheder, undtagen Sundhedsstyrelsen, som altså så slet ikke ”anbefalede” nedlukningen. Men har ”forsvarskommandoen” eller ”Bygge- og boligstyrelsen” anbefalet en nedlukning? Jeg forstår det ikke.

Statsministeren nævner så også Statens Serum Institut (SSI), som hun mener består af helt særlige kapaciteter, hvilket hun ikke roser Sundhedsstyrelsen (SST) for, og selvom store dele af SSI faktisk arbejdede sammen med SST’s moderate linje. Og her er det jo meget belejligt, at SSI’s Kåre Mølbak samme dag som samrådet kom med de markeringer, som jeg nævnte under afsnit 1. Mølbak har formodentlig deltaget i NOST-møderne. Men herfra bliver det hele lidt uklart.

Hvorfor mener statsministeren mon, at det er et godt argument for ”myndighedernes anbefaling” at pege på NOST i stedet for Sundhedsstyrelsen, udover fordi, at Sundhedsstyrelsen altså slet ikke anbefalede nedlukningen, og at det derfor er svært at pege på den?

Det gør hun, siger hun, fordi krisen ikke først og fremmest er sundhedsfaglig, men snarere samfundsfaglig. Deri har hun fuldstændig ret, og det er biostatens formel. Hun har altså ikke løst en sundhedskrise, men skabt en samfundskrise. Men i denne aktion er hun fælles med alle samrådets deltagere, som da også i de centrale passager var blide som lam.

Links:
Dagens samråd: https://www.ft.dk/…/udvalgene/UFO/kalender/49317/samraad.htm

Udskrift af pressemøde, d. 11. marts: https://stm.dk/_p_14920.html

 

3. Endnu et interview med Kåre Mølbak, d. 11. juni

I Politiken d. 11. juni blev Kåre Mølbak interviewet endnu engang. Her beskriver han sin ufrivillige proces fra sundhedsekspert til samfundsideolog, som jeg også har beskrevet under især afsnit afsnit 1.

Han mener nu, at der godt kan gå ”flere år”, før vi kan ”samles til fodbold og koncerter”. Det skyldes den såkaldte ”superspredningsteori”. Han ser også for sig, en række af u-endelige nedlukninger på grundlag af regionale og lokale smitteregnskaber, helt ned til ”eksempelvis cafeer, restauranter og fitnesscentre”.

På den måde kan biostaten, med Mølbak som ny samfundsideologisk frontrunner, lægge sin nidkære regnskabshånd ned over al offentligt menneskeligt samvær. Så kan man undgå ”store generelle nedlukninger”, som han siger. Jeg kalder Mølbaks system for en ”u-endelig og forstærket nedlukning”.

På samme side i avisen er der en stor artikel, hvor en række forskere opfordrer til øget brug af mundbind og maske i det offentlige rum på baggrund af en artikel i The Lancet. Det hele kører helt i smittelogikken. Der er ingen der spørger til de sociale og filosofiske konsekvenser af en praksis, hvor menneskets ”mund” er skærmet, endda i Grundtvigs eget land.

Især en professor Christine Stabell Benn fra SDU er på den radikale fløj. Hun vil ændre ”den danske kultur”. Professor Søren Riis Paludan er lidt mere moderat. Han vil primært fokusere på risikogrupperne, men dog også anbefale masker mere bredt. Han har købt den biopolitiske logik. Derimod er der kritik fra professor Henning Bundgaard, som ikke er imponeret af Lancets artikel, og som bakker op om Sundhedsstyrelens praksis på området. En praksis, som i øvrigt deles af nordmændene. På den kritiske fløj finder vi også professor Henrik Ullum, som mener, at både masker og nedlukningsaktioner er baseret på ”mavefornemmelse”. Selv de kritiske røster har dog købt logikken. På en måde er det journalisten, der har et problem her, synes jeg, pga. den smalle biopolitiske og sundhedsfaglige vinkel på emnet.

Endelig undrer jeg mig over, at der skal køres panikagtige maske-diskussioner i en situation, hvor sygdommen nærmest er væk.

Interview med Kåre Mølbak, d. 11. juni: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7816094/%C2%BBJeg-vil-ikke-sige-at-jeg-tog-fejl-men-jeg-har-en-noget-anden-vurdering-i-dag%C2%AB

Artikel om brug af masker, d. 11. juni: https://politiken.dk/udland/art7816278/Eksperter-anbefaler-mundbind-ved-demonstrationer-og-fodboldkampe

 

4. Kampen om den asymptomatiske smitte:

D. 8. juni gik en WHO-talskvinde, Marie von Kerkhove, ud og fortalte, at den såkaldte asymptomatiske smitte– dvs. smitte uden symptomer – er ”very rare”. Dagen efter måtte hun – øjensynligt efter at blevet læst og påskrevet – omformulere sit synspunkt til, at emnet er ”komplekst”, men fastholdt dog ifølge Berlingske.dk følgende:

“Transmission from asymptomatic individuals are difficult to conduct, but the available evidence from contact tracing reported by Member States suggests that asymptomatically-infected individuals are much less likely to transmit the virus than those who develop symptoms.” (min kursivering,TAR)

Med disse forsigtige vurderinger ligger hun på linje med vores egen Sundhedsstyrelse, som i en video fra d. 4. juni stiller spørgsmålet ”Hvor stor er risikoen for at blive smittet?”. Her står der følgende i det skriftlige oplæg: ”Den største risiko for smitte er ved tæt kontakt med personer, som er smittet og har symptomer”. Og inde i videoen lærer vi generelt, at: ”Risikoen for at blive smittet er faktisk ikke så stor, hvis man tænker sig om”. Og specifikt i forhold til asymptomatisk smitte siges ting som: ”Heldigvis er risikoen ikke så stor” og ”der er kun en lille risiko for dråbesmitte fra personer uden symptomer”. Videoen spiller sammen med en anden video, som udkom samme dag, og som nedtoner coronaens farlighed generelt.

Disse moderate markeringer står i grel modsætning til det forhold, at frygten for en omfattende asymptomal smitte var blandt de faktorer, som søsatte hele den globale nedlukningsbølge. Det skete på baggrund af en undersøgelse, som kom d. 30. januar, og som begyndte at spille sammen med Imperial College-rapporterne i løbet af marts. Det var formodentlig også 30. januar-undersøgelsen, der lå til grund for statsministerens konstante kommunikationsstrategiske understregning af, at coronaen er ”lumsk”.

I Sundhedsstyrelsens to centrale risikorapporter fra d. 10. marts og d. 23. marts er der ingen omtale af problemstillingen. Her tales blot om personer med ”lette symptomer”, men ikke om asymptomalitet som sådan. Den omtalte video kan opfattes som en fortsættelse af denne linje.

Andre har fremhævet, at børn hverken smittes eller smitter i særlig høj grad, hvilket f.eks. har fået den norske pendant til Søren Brostrøm til at fortryde nedlukningen af skoler.

Anderledes stod det til hos Statens Serum Institut. Berlingske og Politiken har fornylig berettet om, hvordan denne ulmende frygt bredte sig i dele af SSI, hvilket blandt andet skulle have påvirket Kåre Mølbaks rådgivning af politikerne. Og Mølbak ville decideret forbyde børn at lege sammen. En anden central SSI-person, Tyra Grove Krause, var også påvirket og formidlede endda sin frygt til politikerne, siger hun, men i samme periode var hun ude med stærkt moderate synspunkter om coronaens farlighed, så det synes jeg lyder underligt, må jeg indrømme.

Mølbak selv samarbejdede også – på trods af sine meldinger – med Sundhedsstyrelsen om moderate notater helt frem til d. 9-10. marts. Så der har hersket forvirring i SSI, lader det til, eller også er der bare kamp om eftermælet. Men frygten for den ”lumske” asymptomalitet bredte sig altså i denne kreds, og det var den ”frygt”, som det politiske niveau kunne bruge til at gennemføre nedlukningen af samfundet imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvorved man overgik fra den demokratiske stats “propotionalitetsprincip” til biostatens “ekstreme forsigtighedsprincip”.

Og nu viser det sig så, at denne frygt måske ikke er velbegrundet. I al fald ikke, hvis man følger Sundhedsstyrelsen og centrale strømninger i WHO.

Links:
Berlingske, d. 10. juni om situationen i WHO: https://www.berlingske.dk/…/who-slaar-bak-mange-smittede-sm…

Berlingske, d. 7. juni om præsymptomal-frygten i SSI: https://www.berlingske.dk/politik/mens-danskerne-fik-at-vide-at-corona-naeppe-ville-komme-til-danmark-var

Berlingske d. 7. juni, forsøg på at opsamle denne og andre modsætninger i to lange artikler: https://www.berlingske.dk/…/de-stod-skulder-ved-skulder-paa…

Det oprindelige studie fra d. 30. marts: https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMc2001468

Video: Hvor farlig er ny coronavirus?: https://www.sst.dk/…/Udg…/2020/Hvor-farlig-er-ny-coronavirus

Video: Hvor stor er risikoen for at blive smittet?:https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Hvor-stor-er-risikoen-for-at-blive-smittet

Tyra Grove Krause, d. 27. april:https://ugeskriftet.dk/nyhed/ny-coronavirus-dodelighed-snarere-promiller-end-procent

 

5. Magisterbladet om regeringens angreb på Sundhedsstyrelsen

Magisterbladet havde d. 30. maj en fin sammenfatning af konflikten mellem regering og Sundhedsstyrelsen.

Her fremgår det bl.a., at Sundhedssstyrelsen havde klassificeret coronaen som en B-sygdom, hvilket ikke umiddelbart giver regeringen bemyndigelse til Nedlukning. Man kan kun lukke ned alligevel, hvis Sundhedsstyrelsen decideret indstiller til det. Men det gjorde den ikke, fremgår det af en mail fra Brostrøm fra d. 28. februar.

Det var derfor, at regeringen gennemtvang hastelovens korrektioner i epidemi-lovgivningen dagen efter Nedlukningen. Samtidigt begrundede man nedlukningen med ”myndighedernes anbefaling”.

https://www.magisterbladet.dk/aktuelt/2020/maj/regeringen-til-sundhedsstyrelsen-laeg-fagligheden-paa-hylden

 

6. Skyld

Mange er trætte af, at forskellige indvandrermiljøer ikke har nok interesse for dansk kultur. Det kan jeg godt forstå, men sagen er, at det ikke er indvandrerens skyld. Altså som i OVERHOVEDET ikke.

Det største opgør med dansk tradition har nemlig intet med indvandrere at gøre. Den afgørende destruktionen af dansk dannelse fandt sted i 1998, da socialdemokratiske og alternativistiske kredse – inspireret af Tony Blairs “third way” og en spirende europæisk læringsøkonomi – etablerede det såkaldte ”kompetenceregnskab”. Den efterfølgende VK-regering var blot en form for bureaukratisering af denne ødelæggelse. Og indvandrerne måtte bare finde deres plads i denne skrækkelige proces.

Derfor blev hele spørgsmålet om den strålende danske dannelse reduceret til et slags tilføjelse, nemlig til et spørgsmål om polemisk identitetspolitik. I den proces blev de store iranske og arabiske kulturer sammen med den danske ditto reduceret af både kompetenceregnskab-danskere og indvandrerne selv til et eller andet med kriminiminalitet og identitet osv.. Det var så sørgeligt.

Det er let at forstå, at ingen fremmed har lyst til at blive en del af et kompetenceregnskab. Men det er svært at forstå, at så mange danskere syntes, at det skulle være sjovt.

Opgøret med dansk tradition er med andre ord danskernes egen skyld.

Herfra går der en lige linje til de næste tomme socialdemokratiske “regnskaber”, nemlig læringsregnskabet fra 2013, og nu også smitteregnskabet, den ultimative dannelsesnivellering.

Og der går også en linje fra denne forfaldsproces til de radikaliserede identitetspolitiske demonstrationer, som vi ser i disse dage. Demonstrationerne bruger nogle ulykkelige forhold i USA til at fremme en form for had til fortid og fremtid og fantasi.

 

7. Det nye socialdemokrati

Altinget bragte d. 8. juni en meget interessant og grundig artikel om ungsocialdemokraternes netværk og bevægelser fra 2015 til i dag, fra Corydon til Corona.

Bevægelsen kom især i stand via Henrik Sass Larsens markante og ny-rindalistiske indflydelse på en hel flok unge socialdemokrater, som i dag sidder totalt på magten. De lyder underligt ens, men ved noget om ‘samfundssind og udskamning og overvågning’.

Partiet gik fra læringsregnskab til smitteregnskab.

Dagens socialdemokrati er et opgør med konkurrencestat og globalisering, men opgøret hviler desværre på konkurrencestatens præmis, nemlig ”fra dannelse til læring”. Så vi er endt med et opgør med både dannelse og læring, i en slags forstærket smitte-konkurrencestat.

Man har altså mistet sansen både for dannelsens verdensborgersyntese mellem nationale og mundiale kulturer og for den særlige dannelsesfrie version af verdensborgerskabet, som kaldes for ”globalisering”.

Dermed har man gjort klar til det u-endelige nøgne liv, symboliseret ved nationalt definerede og elektronisk overvågede smitteregnskaber for den mindste menneskelige aktivitet, med “den udsatte” som en abstrakt og isoleret figur.

Links:
Hovedartiklen: https://www.altinget.dk/…/frederiksens-netvaerk-foerst-erob…

Netværket: https://www.altinget.dk/…/30-aar-45-partisoldater-135-forbi…

Smittede tanker 48, d. 7. juni

Nedlukningens øjeblik har haft mange politiske, økonomiske, juridiske og pædagogiske konsekvenser. Men ofte glemmer man den allervigtigste konsekvens, nemlig at Nedlukning overhovedet var en mulighed, som lod sig realisere.

I samme øjeblik nedlukningen viste sig i samfundet, overgik den til at være et intet og et tomrum, til at være et værktøj, en beslutningsmetode, som kan tages i anvendelse overalt.

Fra nu af kan man sætte nedlukninger i gang, hver gang der kommer en “udfordring”. Det kan være klima, indvandring eller mobning eller social lighed, og det kan være i hele landet eller i en kommune eller på en skole. Det hele kan gennemføres med statistiske reguleringsredskaber, redskabets redskaber.

Nedlukning er nu en metode, som kan benyttes overalt i tid og rum. En altoverskyggende horisont, som vil eksisterer, selv hvis samfundet “genåbnes” fuldstændigt. Det skyldes, at “genåbningen” selv hører til nedlukningen. “Genåbningen” er derfor selv en metode, en forstærkede og u-endelige nedlukning.

 

1. Ex-sundhedsministre kritiserer regeringen

Bertel Haarder har nu fået nok, kan man læse i et indlæg i Berlingske fra d. 3. juni. Han er træt af en ”et parti-regering, der opfører sig som en etparti-stat”, hvis ministre giver ”papegøjesvar,” og som udsteder ”dekreter”. Han er også træt af at blive ”hånet” og ”udskammet”, hvis han bryder ”enigheden”. Hans ”demokratiske sjæl er krænket”.

Haarder kritiserer regeringens forsøg på at skubbe sundhedsmyndighederne foran sig, selvom myndighederne var imod både nedlukning, hastelove og grænselukning. Og han kritiserer også den ”absurde beskæring” af public service, ”på et tidspunkt, hvor der var allermest brug for den”. Endelig er han imod den ødelæggelse af det nordiske samarbejde, som regeringen har bidraget til med dens smittenationalistiske grænsepolitik.

Men ok, Haarder kunne jo bare have stemt nej, men det gjorde han ikke. Han fortryder, må man forstå. Uanset er det dejligt, at nogle folketingsmedlemmer vågner op.

Det er også værd at bemærke, at Haarder jo er tidligere sundhedsminister (2010-11). Dermed er han den anden ex-sundhedsminister på få dage, som kritiserer regeringen på det kraftigste. I fredags var det den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister, Torben Lund, som var ude med riven i samme ånd. Lund var minister under Nyrup i 1993-1994, dvs. under den store Pekinginfluenza. Det kunne være sjovt at høre hans erfaringer. Var der mon krav om “nedlukning”? Eller var der bare en notits i avisen?

Lund forlod Socialdemokraterne, fordi han var utilfreds med Helle Thorning-Schmidts konkurrencestatssocialisme, og det forstår man jo godt.

Links:
Bertel Haarders indlæg, d. 3. juni: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/giv-os-love-i-stedet-for-dekreter

Torben Lunds indlæg, d. 29.maj: https://www.facebook.com/torben.lund.5/posts/3672709419412519

 

2. Smittetryk i Norge

Ifølge det britiske Spectator d. 27. maj var smittetrykket i Norge allerede lavt, da landet foretog sin nedlukning d. 12. marts. I en rapport fra Folkehelseinstituttet fra d. 5. maj, som man kan læse via artiklen, står der:

“Det kan se ut som om det effektive reproduksjonstallet allerede var sunket til rundt 1,1 da de mest omfattende tiltakene blev iverksatt 12. mars, og at det da ikke skulle mye til å presse det ned under 1”. (s.24)

Dette “mye” henviser til mindre tiltag, som holdt sig på den sundhedsfaglige side af stregen. F.eks. den slags tiltag, som blev foreslået af den danske sundhedsstyrelse i deres rapport fra d. 10. marts.

I den norske rapport står der også, at nedlukningen af pædagogiske institutioner kun har “liten effekt”, og at alle tiltag skal afvejes mod menneskerettighederne. Ellers er diskursen dog mest biopolitisk og ikke sundhedspolitisk – f.eks. med hyperfokus på tests og kontaktsporing.

Og Folkehelse-instituttets direktør, Camilla Stoltenberg, siger ligeud, at nedlukningen var unødvendig:

“Our assessment now, and I find that there is a broad consensus in relation to the reopening, was that one could probably achieve the same effect – and avoid part of the unfortunate repercussions – by not closing. But, instead, staying open with precautions to stop the spread”.

Det er interessante markeringer, som er værd at huske på.

I rapporten står der også, at en bivirkning ved øget håndvask kan være udviklingen af “hudirritasjon og tvangsnevrose”. Der er noget poetisk over denne pointe.

Links:
Link til Spcktators artikel med yderligere link til rapport: https://www.spectator.co.uk/article/norway-health-chief-lockdown-was-not-needed-to-tame-covid

Spectator behandler også emnet i lederen, som drøfter den britiske situation: https://www.spectator.co.uk/article/has-lockdown-worked-

 

3. Imperial College i Sverige

Niel Fergusons såkaldte Imperial College Report fra d. 16. marts havde en stor skræmmende og politisk effekt på mange af verdens regeringer, fordi den forudså omfattende coronadød i både UK og USA.

D. 15. april forsøgte en gruppe svenske forskere at implementere Fergusons modeller til svenske forhold i en ny rapport.

Forholdet mellem den svenske rapports konklusioner og den faktiske udvikling i Sverige blev d. 30. april drøftet af den amerikanske økonom Phillip W. Magness i et indlæg på American Institute for Economic Research’s hjemmeside.

Det er tankevækkende læsning. Her er Magness’ pointe:

Magness fortæller, at svenskerne med landets milde coronapolitik ifølge den svenske rapport burde forvente hele 40.000 døde pr. 1. maj og næsten 100.000 døde i juni. Den svenske rapports forfattere brugte disse tal til at foreslå en radikal nedlukning.

Og hvis svenskerne havde valgt den allerhårdeste nedlukning, så ville disse tal ifølge de svenske forskere falde til hhv. 10-20.000 i maj og 30.000 i juni.

Men den efterfølgende faktiske udvikling gik hverken de svenske forskeres eller Fergusons vej, for nu at sige det mildt.

D. 1. maj var der 2653 døde i Sverige og i skrivende stund, som jo er ”juni”, er der 4.245 døde, som stadig er under niveauet for dansk influenza i 2017/18.

Og ærligt talt: Der er maaaaaajet langt fra 2653 til 40.000, og der er også langt fra 4245 til 100.000.

Men i nedlukningslandene, herunder Danmark, tog man ikke udgangspunkt i det, som viste sig at være realiteten, men derimod i Fergursons indflydelsesrige estimater.

Links:
Magness’ indlæg om Fergusons model, med link til svensk rapport og mange andre fine links: https://www.aier.org/article/imperial-college-model-applied-to-sweden-yields-preposterous-results/

Den svenske rapport: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.04.11.20062133v1.full.pdf

Imperial College report, d. 16.marts: https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-fellowships/Imperial-College-COVID19-NPI-modelling-16-03-2020.pdf

 

4. December 1993: Den dødeligste måned siden 2. verdenskrig

Den dødeligste måned i Danmark siden krigen var december 1993. Der døde 7192 personer. Det var den såkaldte ”Peking-influenza”, der hærgede landet.

Til sammenligning: I december 2017 døde der 4760, endda med 10% større befolkning end i 1993.

Overdødeligheden i december 1993 var altså på 50%. Det er – så vidt jeg kan bedømme – mere end alle europæiske lande i coronatiden, også UK, Spanien og Italien osv..

Det må da have været en kæmpekrise dengang, tænkte jeg.

Jeg var derfor et smut på infomedia, hvor jeg søgte på perioden december 1993-marts 1994. Der var ikke meget der stod, primært små notitser.

Jeg fandt dog en kort artikel i Berlingske fra d. 17/2-1993 med titlen “Influenza har fat i danskerne”. Her kunne man læse, at influenzaen nu havde ramt 170.000 danskere. Der blevet givet følgende gode råd af Anne-Marie Plesner fra Statens Seruminstitut:

“Mod influenzaen er der kun det råd, der handler om at gå i seng, drikke rigeligt med væske og måske tage en smertestillende pille eller to”.

I to andre notitser stod der, at både den danske centerforward, Flemming Poulsen, og cykelstjernen Brian Holm var ramt af Peking-influenzaen. Og i en fjerde notits fik vi at vide, at Bådteatret måtte aflyse en forestilling. Der var også et plejehjem i Slagelse, hvor der døde 12 beboere, og der var sørme også en 15 linjer lang beretning om, at de havde travlt på Hvidovre Hospital. Men så er jeg vist også ved at have nævnt det meste.

Ingenting var lukket.

Det var tidsånden, og midt i det hele døde Dan Turèll såmænd af kræft. Han blev 47 år gammel.

Det var alt sammen før d. 11. marts 2020, dvs. før nedlukningsøjeblikket omdannede landet til en smittekurvestatistik.

Døde pr. måned siden 1900: https://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

 

5. Sundhedsstyrelsens stille protest?

Sundhedsstyrelsen har d. 3. juni udgivet tre små videoer. I en af videoerne stiller man spørgsmålet: ”Hvor farlig er ny coronavirus?”

Sundhedsstyrelsens svar er – som det fremgår nedenfor hvor jeg har udskrevet hele teksten –, at sygdommen ikke er særlig farlig, hvilket også svarer til sygdommens officielle klassifikation. Kun for gamle og i forvejen syge mennesker er der ”to til tre gange” flere som bliver alvorligt syge end i “resten af befolkningen”. Og befolkningen som sådan rammes som ved influenza, og ofte slet ikke. Og selv i risikogruppen bliver ”langt de fleste raske igen”.

Det er dog lidt mærkeligt, at stemmen i videoen siger, at denne viden om farligheden skulle være ny, for det er den ikke, heller ikke for Sundhedsstyrelsen. Allerede i februar og marts nedtonede Sundhedsstyrelsen selv sygdommens farlighed, også over for det panikramte Folketing.

Det forhold, at videoen ikke nævner nedlukning, kontaktsporing, smitteapps osv., og at man derudover omtaler sin egen gamle viden som ny viden, er en slags stille protest, tror jeg.

Protesten viser sig også i videoens afsluttende hyldest til et ”åbent samfund”, som gentages i den af de andre videoer, som handler om smitterisiko, hvor risikoen for den såkaldte ”asymptomatiske smitte” nedtones kraftigt, hvis man sammenligner med tidligere markeringer.

Socialdemokratiet er ikke det ”åbne samfunds” venner. Her mener man, at overvågning er lig med frihed, og at man skal følge et ”ekstremt forsigtighedsprincip”, hvilket står i modsætning til ”proportionalitetsprincippet”, som gælder for forvaltninger i et ”åbent samfund”.

I videoen er der faktisk en reference til det ekstreme forsigtighedsprincip. Videostemmen siger, at vi bliver ”nødt til at være meget forsigtige”. Men det var noget man skulle være ”i starten”, før man ”vidste mere”. Men Sundhedsstyrelsen selv vidste – som nævnt – jo det hele ”i starten”. På den måde bliver det ”ekstreme forsigtighedsprincip” en del af et biopolitisk mellemrum, som Sundhedsstyrelsen dog loyalt støtter ved brugen af udtrykket ”vi”.

Og vi skal altså ikke mere være ”meget forsigtige”, må man forstå af formuleringen. Vi skal blot ”tænke os om”. Denne forskel svarer til forskellen mellem ”ekstrem forsigtighed” og ”proportionalitet”.

Til sidst giver styrelsen et par gode råd, som ikke har noget med ”nedlukning” at gøre, og som landets borgere kan afpasse til de konkrete sociale situationer og praksisser, de befinder sig i, lidt ligesom rygning eller søde sager.

Det er tankevækkende, at Sundhedsstyrelsen har været helt tavs i forbindelse med de seneste åbninger, og der er – i al fald for en stund – virkelig tonet ned for diverse retningslinjer og andet biopolitisk materiale. Nu laver man små oplysende protestvideoer i stedet for.

Her er videoens fulde tekst:

”Ny Coronavirus har påvirket vores allesammens hverdag. Men hvor farlig er virussen egentlig? Skal vi alle sammen gå rundt og være bange, eller kan vi bare tage den helt med ro?

Da ny coronavirus første gang dukkede op, var det en helt ny virus, som vi ikke viste så meget om. Derfor var vi nødt til at være meget forsigtige, indtil vi vidste mere.

Nu ved vi meget mere om virussen. Både fra udlandet og fra vores egne erfaringer.

Vi ved, at langt de fleste mennesker, der bliver smittet med ny coronavirus, ikke bliver særlig syge. Mange får symptomer, som minder om influenza, men mange får også mildere symptomer, og nogle – især børn – får slet ikke symptomer.

En mindre del af os får mere alvorlige symptomer og kan få brug for at blive indlagt på sygehuset. Det er ofte ældre eller personer med kronisk sygdom. Deres risiko for at blive alvorligt syge af covid19 er øget ca 2 til 3 gange i forhold til andre i befolkningen. Men det er vigtigt at huske på, at langt de fleste bliver raske igen, også personer i øget risiko.

Vi skal altså ikke alle sammen gå rundt og være bange for ny coronavirus.

Men vi skal tage den alvorligt og tænke os om. Så hjælp med at forebygge smitte ved at isolere dig, hvis du får symptomer. Husk god hygiejne, især håndhygiejne, og rengøring af de steder, som mange rører ved og at holde afstand og begræns antallet af mennesker, som du har tæt kontakt med

Tag ansvar, tænk dig om og hold fast. På denne måde passer vi på hinanden og kan kontrollere smitten i et åbent samfund.”

(Jeg vil dog også notere, at Sundhedsstyrelsen i løbet af april-maj efterhånden købte godt og grundigt ind på regeringens biopolitik. I flere små videoer, som ikke mindst huserede flittigt på youtube, var der skarpe bebrejdelser ved den mindste kontakt, både mellem unge og i forhold til gamle. Det var en sød og smilende Maria, som svingede den moralske kniv. Hun har faktisk lavet den tredje video i det aktuelle sæt, som er noget mere moderat. Jeg kan ikke finde de gamle videoer på styrelsens hjemmeside. En række af styrelsens retningslinjer bar bestemt heller ikke præg af den ”nye viden”, men mere af indstillingen fra dengang ”vi var nødt til at være meget forsigtige”).

Links til videoer fra d. 3. juni:

Video: Hvor farlig er ny coronavirus?: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Hvor-farlig-er-ny-coronavirus

Video: Hvor stor er risikoen for at blive smittet?: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Hvor-stor-er-risikoen-for-at-blive-smittet

Marias video: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Hold-fast-mod-ny-coronavirus

 

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 47, d. 3. juni

Smittede tanker 46, d. 27. maj

Smittede tanker 45, d. 23. maj

Smittede tanker 44, d. 18. maj

Smittede tanker 43, d. 16. maj

Smittede tanker 42, d. 13. maj

Smittede tanker 41, d. 9. maj

Smittede tanker 40, d. 8. maj

Smittede tanker 39, d. 7. maj

Smittede tanker 38, d. 6. maj

Smittede tanker 37, d. 3. maj

Smittede tanker 36, d. 29. april

Smittede tanker 35, d. 28. april

Smittede tanker 34, d. 27. april

Smittede tanker 33b, d. 26. april

Smittede tanker 33a, d. 26. april

Smittede tanker 32, d. 25. april

Smittede tanker 31, d. 24. april

Smittede tanker 30, d. 22. april

Smittede tanker 29, d. 19. april

Smittede tanker 28, d. 15. april

Smittede tanker 27, d. 13. april

Smittede tanker 26, d. 12. april

Smittede tanker 25, d. 10. april

Smittede tanker 24, d. 8. april

Smittede tanker 23, d. 6. april

Smittede tanker 22, d. 5. april

Smittede tanker 21, d. 4. april

Smittede tanker 20, d. 2. april

Smittede tanker 19, d. 31. marts

Smittede tanker 18, d. 30. marts

Smittede tanker 17, d. 29. marts

Smittede tanker 16, d. 28. marts

Smittede tanker 15, d. 27. marts

Smittede tanker 14, d. 26. marts

Smittede tanker 13, d. 25. marts

Smittede tanker 12, d. 24. marts

Smittede tanke 11, d. 23. marts

Smittede tanker 10, d. 22. marts

Smittede tanker 9, d. 21. marts

Smittede tanker 8, d. 20. marts

Smittede tanker 7, d. 19. marts

Smittede tanker 6, d. 18. marts

Smittede tanker 5, d. 17. marts

Smittede tanker 4, d. 16. marts

Smittede tanker 3, d. 15. marts

Smittede tanker 2, d. 13. marts

Smittede tanker 1, d. 12. marts

Smittede tanker 47, d. 3. juni

1. Notitser i 1993

Dødstal i udvalgte år i nyere tid i Danmark (befolkning i parentes):

1993: 62.800 (5,2 mio)
1995: 63.100 (5,2 mio)
2006: 55.500 (5,4 mio)
2014: 51.300 (5,6 mio)
2018: 55.200 (5,8mio)

Det går lidt op og ned. Det svinger sådan rundt regnet 15.000, når man tager højde for befolkningens størrelse.

Sådanne udsving ville en corona i fri dressur, dvs. med almindelige tiltag som foreslået af sundhedsstyrelsen d. 10 marts, ikke kunne gøre det store ved.

Sundhedsstyrelsen selv havde d. 23. marts et estimat på 1680-5600 døde uden tiltag overhovedet vel at mærke, og i den lave ende af intervallet hvis man lavede almindelige tiltag uden nedlukning.

En notits i avisen?

Der er lang lang vej til Barbados.

Til gengæld er vi heldige med, at vi i dag lever i 81,3 år, mens vi i 1993 kun blev 75,1. Coronaen havde ikke ramt så meget dengang. Men utak er verdens løn, som man siger. Det minder mig lidt om konen i muddergrøften. Vi vil leve for evigt, uanset om vi er omgivet af folk iført masker og plastic.

Den barskeste måned var december 1993. Der døde 7192 personer. Det er ca. 50% over, hvad der i dag vil svare til “svenske tilstande”. Var der en notits?

Jeg fandt faktisk en artikel fra Berlingske fra d. 17/2-1993 med titlen “Influenza har fat i danskerne”. Her kunne man læse, at influenzaen nu havde ramt 170.000 danskere. Der blevet givet følgende råd af Anne-Marie Plesner fra Statens Seruminstitut:

“Mod influenzaen er der kun det råd, der handler om at gå i seng, drikke rigeligt med væske og måske tage en smertestillende pille eller to”.

I en nogle andre artikler stod der, at både den danske centerforward, Flemming Poulsen, og cykelstjernen Brian Holm var ramt af “Peking-influenzen”, som den hed. Der var også nogle plejehjem, der blev ramt, stod der i en anden notits.

Det var alt sammen før d. 11. marts, dvs. før biostatens omkalfatring af socialt liv til smittekurvelogik.

 

2. Katrine Winkel Holms og Marie Høghs kritik

Katrine Winkel Holm reflekterer i Jyllandsposten d. 3. juni over en episode i sidste uges DR debatten, hvor journalisten Mikkel Andersson var grov overfor Søren Brostrøms forgænger i Sundhedsstyrelsen, Else Smith. Smith var tilbage i marts, ligesom både Sundhedsstyrelsen og SSI, imod nedlukningen, og det er hun stadigvæk, fremgik det af udsendelsen.

Winkel Holm kategoriserer Andersson i samme biopolitiske boldgade som Henrik Dahl, og hun kunne have tilføjet kredsen omkring Lars Seier Christensen. Der er noget helt galt med dele af vores liberale segment, der lyder som Pernille Skipper, som jo er helt solgt til den bio-kommunistiske version af biostaten. Heldigvis er der også modstemmer i det liberale område, bl.a. hos Berlingskes chefredaktør, LA’s ungdom og Dennis Nørmark. Derimod lader venstrefløjen til at være helt død, måske med Lars Trier Mogensen som undtagelse?

D. 29. maj var det en anden præst, Marie Høgh, som også undrede sig over vores liberalisters hang til uliberalisme i et indlæg, som minder meget om Winkel Holms.

Winkel Holm undrer sig naturligvis også over, at regeringen bruger sundhedsmyndighedernes autoritet til at gøre op med sundhedsmyndighederne selv. Det skete ud fra det biopolitiske “ekstreme forsigtighedsprincip”, som skulle gøre op med almindelig statsførelse.

Præsterne har også en fin sans for, hvordan biopolitikken har en tendens til at isolerer de gamle, hvis liv man vil beskytte, så de ikke kan møde andre mennesker. Dermed overlades de gamle til det nøgne livs død. De unge “nøjes” med social skam.

En god præst har forstand på dødens uerstattelighed. En god pædagog har forstand på fødslens uerstattelighed. På den måde er præsten og pædagogen beslægtet i kampen mod enhver form for statistisk-teknologisk nivellering af livets åbning og ende.

Winkel-Holms indlæg: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/katrineholm/ECE12185912/nej-det-er-ikke-groft-uetisk-at-kritisere-den-haarde-nedlukning-i-marts

Marie Høghs indlæg: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mariehoegh/ECE12178731/hold-afstand-hold-ud-og-hold-kaeft-eller-vil-i-have-italienske-tilstande

 

3. Statens Serum Instituts vurdering af coronaens farlighed:

Så sent som d. 30. april lavede SSI en vurdering af coronaens dødelighed og sammenlignede den med influenza. Det er særligt relevant for SSI, eftersom det helt tilbage i slut-februar mente, at coronaen svarede til en velvoksen influenza. Dette synspunkt gentog SSI – på regeringens forespørgsel – d. 9. marts, og synspunktet lå også i fin tråd med Sundhedsstyrelsens vurdering både d. 10. marts og d. 23. marts. Det var disse tekster, som regeringen gjorde op med få dage efter, d. 11. marts, da man omdannede Danmark til en bio-stat, dvs. at alle landets praksisser blevet styret af den smittestatistiske udvikling i u-endelighed.

Det interessante ved rapporten fra d. 30. april er, at man i store træk fastholder denne vurdering. Der dør flere gamle ved corona end ved en hård influenza, men til gengæld dør der færre midaldrende, fremgår det.

Det tyder på, at den oprindelige og fornuftige strømning i SSI, som lægger sig i forlængelse af proportionalitets-princippet, har været intakt hele vejen, selvom aktionerne på pressemøderne ofte har tydet på det modsatte, dvs. på en tilslutning til den nye ekstremisme, som i biostaten kaldes for “det ekstreme forsigtighedsprincip”. Martin Ågerup har i øvrigt haft en fin kritik af dette “princip” i JP.

Så sygdommen er alvorlig, men problemet bør løses inden for sundhedssystemets behandlende og forebyggende rammer i respekt for samfundets almene aktiviteter med den overdødelighed, som lejlighedsvis følger med et sådant princip. I stedet har man omdannet samfundet til et statistisk hospital.

I Berlingske forsvarer SSI dets vurderinger, mens hele den biopolitiske horde af smittetælleforskere forsvarer nedlukningen, fordi “det virker” på “regnebrættet”, som det hedder i karakteristisk ideologisk stil. Disse folk er ”kloge”, når de er proppet ind på hospitalet, men “ekstremistiske”, når hospitalet er proppet ud i samfundet.

Links:
Rapport fra d. 30. april:
https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-30042020-61ls

Berlingskes aktuelle artikel om emnet: https://www.berlingske.dk/…/seruminstitut-nedtonede-alvor-f…

Indlæg, SSI, d. 27. februar: https://ugeskriftet.dk/…/ny-coronavirus-dodelighed-snarere-…

Martin Ågerups kritik af “det ekstreme forsigtighedsprincip” i JP:
https://jyllands-posten.dk/…/mette-frederiksens-ekstreme-f…/

 

4. Jonas Herby finder 1993

Jonas Herby har i to indlæg fundet nogle interessante tal om de mange måneder siden krigen, som havde langt flere døde end april 2020, uden at det blev til andet end en notits i avisen. Også med korrektion for biostat. Ikke mindst december 1993 skiller sig ud. Spændende at se, hvad aviserne skrev dengang?

Herbys første indlæg, d. 30. maj: http://punditokraterne.dk/2020/05/30/133-maaneder-siden-krigen-har-vaeret-mere-doedelige-end-en-april-med-svenske-tilstande

Herbys andet indlæg, d. 2. juni: http://punditokraterne.dk/2020/06/02/hvor-slemt-skal-det-vaere-foer-man-kan-retfaerdiggoere-en-nedlukning/

 

5. Genåbningslogik og en ny ekstremisme

Ved alle de såkaldte “genåbninger” har regeringen varslet mere corona i samfundet, men det modsatte er sket hver eneste gang. Nu er det f.eks. snart 14 dage siden, at jeg gik på bar, og at efterskolerne blev åbnet, og siden da er alle tal bare faldet. Man henviser hver gang til nogle vilde gæt fra SSI, som tilfældigvis altid følger regeringens “ekstreme forsigtighedsprincip”, som tilbage i marts afløste proportionalitetsprincippet i dansk statsførelse.

Konsekvensen er, at nedlukningen bliver u-endelighed, dvs. at den biopolitiske logik bemægtiger sig de små smittebærere, som engang var borgere i et frit samfund, men som nu lever under smittekurvens og frygtens herretegn.

Men regeringens politik har en politisk effekt, og det er at holde landet i “en gradvis og kontrolleret spændetrøje i den “ekstreme forsigtigheds” uendelighed. Det er magtens formel.

 

6. Pressemøde om ”åbning” af grænsen, d. 29. maj:

Sundhedsmyndighederne var forvist fra dagens pressemøde. Socialdemokraterne ville selv styre kommunikationen efter de sidste dages turbulens. Henrik Qvortrup spurgte godt til sagen, og Frederiksen kunne ikke svare. Hun har bygget hele sit korthus på det såkaldte NOST fratrukket Sundhedsstyrelsen. Men alligevel har hun påstået, at hun har bygget på Sundhedsstyrelsens ekspertise.

Frederiksen lukker landets grænser i foreløbigt 5½ måned. Dermed har hun realiseret et lukket land, en slags bionationalisme, som bør mødes med den største afsky og væmmelse.

De få ”åbninger”, hun har lavet, er i realiteten en udvidet og nidkær nedlukning. Det er et slag mod det Europa, man har opbygget siden 1989 og faktisk også siden 1945.

Marginaliseringen af København er udtryk for en grim opsplitning af landet. Vi vil have et samlet land, tak.

Vi har fået en kreds af smittepolitiske fundamentalister, som vil pantsætte landets grundlæggende værdier i biostatslig u-endelighed.

Hovednavne i overgrebet er, udover de ledende socialdemokratiske ministre, folk som Pernille Skipper, Pia Olsen Dyhr, Lars Seier Christensen og Henrik Dahl samt de to journalister Mikkel Anderson og Søren Villemoes.

Her er NOST, som siden hen blev suppleret af nogle private virksomheder: https://politi.dk/samarbe…/den-nationale-operative-stab-nost

 

7. Fra proportionalitet til ekstremisme

a)

D. 14. marts giver Sundhedsministeriets departementschef, Peter Okkels, en kommando til Søren Brostrøm. Beskeden kommer fra Statsministeren, fortæller Ekstrabladet.

Okkels siger – i overensstemmelse med nedlukningens nye logik – at Brostrøm skal ”forlade ansvaret for proportionalitet” og i stedet anerkende ”ekstremt forsigtighedsprincip”.

Her er den fulde sætning:

Før du svarer, skal du forlade ansvaret for proportionalitet i anerkendelse af et ekstremt forsigtighedsprincip”

Det er simpelthen biostatens formel, der her bekræftes som kommando i statens indre.

Statsminister og sundhedsministerium beordrer de faglige organer til at gå fra “proportionalitet” – dvs. fra administrativ erfaring og dømmekraft i et pluralistisk samfund – til en fundamentalistisk og radikaliseret bio-profylakse.

I linket kan man se selve mailen, hvor det sker. Det er politologisk set en dybt interessant sætning, som politisk set er dybt ubehagelig.
Den konkrete sag er bragt til torvs i Ekstrabladet, men både Politiken og Berlingske omtaler også sagen i lange og grundige artikler:

Ekstrabladet d. 28. maj: https://ekstrabladet.dk/…/intern-magtkamp-satte-bro…/8140720

Politiken, d. 28. maj: https://politiken.dk/…/Departementschef-bad-Brostr%C3%B8m-o…

Berlingske, d. 28. maj: https://www.berlingske.dk/…/interne-dokumenter-afsloerer-st…

 

b)

Tænk at en departementschef og en regering kan sige til direktøren for Sundhedsstyrelsen, at han skal “forlade ansvaret” for proportionalitets-princippet.

Ikke blot skal Brostrøm og dermed defacto al offentlig forvaltning erstatte en central forvaltningsretlig grundsætning, “proportionalitet”, med den biopolitiske “ekstreme forsigtighed”. Brostrøm skal simpelthen “forlade ansvaret”!

Så danske embedsmænd skal droppe deres “ansvar”. De skal “forlade det”. Det, som de før var midt i og defineret ved – deres “svaren an” -, skal de nu forlade og træde ud af.

Det må virke dybt intimiderende på enhver veluddannet embedsmands sjæl og fornuft. Hvis DJØF ikke går amok i kritik, så står det slemt til. Og de statsvidenskabelige uddannelser må altså skrue op for undervisningens kvalitet.

Jeg er så ked af det! Mon ikke Brostrøm også fældede en tåre, da han så den både retligt og politologisk intimiderende mail fra sin chef, som jo helt oplagt havde det direkte fra regeringen?

 

c)

Farvel til proportionalitet:

Jeg skal lige vænne mig til at vågne op i et samfund, hvor ”proportionalitetsprincippet” er afviklet i den offentlige forvaltnings ret og lære til fordel for et helt ukendt ”ekstremt forsigtighedsprincip”.

Her er Bent Gram Mortensens definition af princippet:

”Proportionalitetsprincippet beskrives i dansk ret primært som det forhold, at der skal være en rimelig balance mellem de indgreb, som den retsundergivne udsættes for, og de hensyn og målsætninger, der begrunder de pågældende indgreb.” (Mortensen 2009)

Og hos Jens Garde hedder det:
“Som yderligere betingelse for forvaltningens handlingers eller beslutningers lovlighed må imidlertid indstilles, at indgrebet ikke er videregående, end formålet tilsiger” (Garde 1989, s. 251)

Dette princip har to formål. Dels et retligt formål, som sikrer borgeren mod tilfældige eller interessebaserede myndighedsindgreb indgreb, og dels et socialt formål, som sikrer en vis tilbageholden hed ud fra det demokratiske princip, at samfundet består af forskellige systemer og praksisser. – og lovgivningsprocesser i et demokratisk samfund.

Men det kan man altså ikke regne med mere.

Det nye princip, ”det ekstreme forsigtighedsprincip”, kommer fra nowhere, dvs. fra en eller anden tilfældig regering, som tror, at regeringsførelse handler om at pladre samfundet til med aktivistisk profylakse.

Dette skifte fra “proportionalitet” til “ekstrem forsigtighed” i forvaltingens ret og praksis er en vigtig underbyggelse af min tese om, at Nedlukningen har forårsaget en grundlæggende skade i hele statens fundament.

Proportionalitetsprincippet – især de retlige sider – er udførligt beskrevet i flere grundbøger om forvaltningsret, blandt andet af Jens Garde og Bent Ole Gram Mortensen:

Jens Garde (1989). “Saglige krav” i Rose, E.M. mfl.: ”Forvaltningsret – almindelig emner”, DJØF-forlag.

Mortensen, B.O.G (2009). ”Om proportionalitetsprincippet”, Juridske emner 2009, Syddansk Universitet.

Her er et link til Mortensens fremstilling fra “Juridiske emner”:

https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/institutter/jura/juridiskeemner/2009/om+proportionalitetsprincippet+bent+ole+gram+mortensen.pdf

 

d)

Søren OG Mette viste sig at være Søren MOD Mette, og at Mette trods Sørens modstand misbrugte Søren til at sige Søren MED Mette.

“Proportionalitet og ansvarlighed” blev på den måde til ”ekstrem forsigtighed”.

Under dette nye tegn, den ”ekstreme forsigtighed”, som også kaldes ”nedlukning”, kunne ”proportionalitetens og ansvarlighedens” fine princip nu rekonstrueres i en reduceret og underordnet tilstand som lavbenet og underdanig nedlukningsspragmatik. Dermed blev det Søren Med Mette.

Denne begrebslige proces kan iagttages direkte i Sundhedsstyrelsens tekst ”Forebyggelse af Smittespredning” fra d. 10.maj, hvor proportionerne er underordnet ekstremismen.

Jf. nedenstående analyse, afsnit 1:

http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-41-d-10-maj.html

 

8. Kampen om smittetrykket – biopolitisk journalistik i Ekstrabladet

Fredag d. 20. marts fik Brostrøm og Mølbak at vide, at smittetrykket ikke var 2,6, men kun 2,1, fortæller Ekstrabladet. Og det var endda før nedlukningen tråde i kraft, så vidt jeg forstår.

Mølbak gav udtryk for ”behersket optimisme”, og begge to glædede sig til at offentliggøre tallet med det samme.

Men det måtte de ifølge Brostrøm ikke for regeringen. De skulle vente til d. 23. marts, den dag hvor Mette Frederiksen forlængede nedlukningen med et enigt Folketing bag sig. Formodentlig har folketingets partier heller ikke kendt til det nye tal? Det fremgår ikke af artiklen.

Frederiksen ønskede formentlig ikke tilstedeværelse af for mange forstyrrende fakta midt i sit intensiverede nedlukningsarbejde.

Så sent som d. 17. marts, under et af de store nedlukningspressemøder, havde Frederiksen endda forklaret, hvor smitsom sygdommen var med udgangspunkt et smittetryk på hele 3,0. Det giver faktisk 30 smittede i tredje led i stedet for 9, hvis man sammenligner med det reale smittetryk på 2.1.

De nye tal var derfor meget ubelejlige for Frederiksen både på den ene og den anden måde.

I virkeligheden var smittetrykket langt lavere, nemlig omkring 1,5. Gad vide, om Folketinget havde forlænget nedlukningen, hvis de havde kendt til disse tal?

Uanset de nærmere detaljer, så må man sige, at Socialdemokratiet har virkeligt kørt Folketingets partier rundt om partiets lillefinger.

Ekstrabladet, d. 27. maj: https://ekstrabladet.dk/…/regeringen-bremsede-posit…/8139077?

 

9. Joy Mogensens instruks til DR og TV2

Joy Mogensen beklager nu ministeriets “instruks” til DR og TV2 om at sende folk hjem. Den var uretmæssig, fremgår det.

Denne ulidelig lette ulovlighed var desværre skyld i, at DR nedlagde sine kritiske flader i en helt afgørende situation for landet, så regeringen fik frit medløb af fællessang, lægens bord og breaking news.

I et svar til Folketingets kulturudvalg om sagen forsøger ministeren på trods af indrømmelsen, som jeg læser det, alligevel snige sig udenom:

Mogensen påstår, at hun ville beskytte ”kritisk og uafhængig nyhedsjournalistik”. Men i regeringens nedlukningsdirektiv står der kun, at man vil frede ”nyhedsformidling”. Dette blev hos DR fortolket ekstremt ’ukritisk og afhængigt’, hvilket uden tvivl også har været regeringens hensigt. Så der står bestemt ikke noget om “kritik” eller “uafhængighed” i nedlukningsteksten, som ministeren lægger op til i sin pressemeddelelse.

Det ser meget broget ud, og jeg håber, at Joy Mogensen prompte afsættes for dette vigtige brud brud på retsstatens principper og for sin halve løgn. Så hjælper det ikke, at hun efter min mening har en god musiksmag.

Det er også meget kritisabelt, at DR’s egen ledelse faktisk ikke opfattede instruksen som uretmæssig, selvom den altså rent faktisk var det ifølge ministeren selv. Der er ingen selvstændighed i den omegn.

I DRs ledelseslokaler – lærte vi den anden dag – kalder man “kritisk og uafhængig journalistik” for “at råbe”.

Links:
Joy Mogensen beklager, her via DR med videre link til pressemeddelelse og svar til Folketingets kulturudvalg: https://www.dr.dk/…/minister-beklager-hjemsendelse-af-dr-og…

Regeringens nedlukningsformuleringer: https://www.regeringen.dk/…/pressemoede-11-marts-i-spejlsa…/

 

10. Magnus Heunicke i folketingssalen om nedlukning

Sundhedsminister Magnus Heunicke har d. 27. maj måttet svare på spørgsmål om, hvilke ”myndigheder”, der ifølge statsministeren skulle have anbefalet nedlukningen d. 11. marts. Det kunne han ikke svare på. Han taler bare om “relevante myndigheder” i ubestemt ubestemthed.

Regeringen kan ikke have fulgt sundhedsmyndighedernes synspunkter ved vi, for især Brostrøm arbejdede direkte imod nedlukningen, og Mølbak sagde så sent som d. 10. marts, at der var styr på situationen.

Alligevel siger ministeren:

”Den sundhedsfaglige rådgivning var entydig: Vi skulle have brudt smittekæderne. Anbefalingen var at nedbringe den menneskelige aktivitet og kontakt”

Det er efter min mening barokt, at Heunicke kan sige disse ting i sammenhæng med spørgsmålet om nedlukning og myndighedsbetjening. Sundhedsstyrelsen havde helt specifikke holdninger til, hvad ”kontaktreduktion” gik ud på, og det var bestemt ikke ”nedlukning”, som styrelsen jo som sagt arbejdede direkte imod. Og jeg har ikke hørt nogen tale om, at sundhedsmyndighederne skulle ”nedbringe menneskelig aktivitet” som sådan. Det er igen alt for generelt.

Heunicke politiserer sundhedsstyrelsens synspunkt helt vildt uden base i myndighedsrådgivningens realitet. Jeg forstår ikke, hvis Folketinget lader ham slippe afsted med det.

Så ”nedlukningen” står helt uden begrundelse fra sundhedsmyndighederne. Det samme er mig bekendt sket i Norge, hvor lederen af Norges svar på sundhedsstyrelsen mener, at nedlukningen var en overreaktion. I dag har Erna Solberg faktisk sagt noget af det samme.

Men måske har Heunicke fulgt et eller andet råd fra en praktikant i digitaliseringsstyrelsen, som så kan udgør ”myndighederne”?

Hvis jeg har forstået det ret, så skal statsministeren i decideret samråd om samme emne en af dagene.

Links:
JP om samrådet med Magnus Heunicke: https://jyllands-posten.dk/…/folketinget-uden-svar-paa-hve…/

Interview med Erna Solberg: https://www.nrk.no/…/solberg_-_-alle-tiltak-var-kanskje-ikk…

 

11. Globalisering og dannelse

Nogle konservative tror, at nedlukningen fører til en styrkelse af nationalstaten. Det tror jeg ikke er ikke tilfældet.

Efter at nationalstaten har reduceret sig selv til en biostat, dvs. gået fra historisk-poetisk dannelse til nøgent liv, så er ladeporten åben for, at den sidste rest af national politik opløses i globale organisationer og processer, her i dag i EU, men også i et kinavenligt WHO, i de digitale monopoler, samt i et ligeledes kinavenligt OECD.

De tavse rester af den nationale dannelse vil vende tilbage som en identitetshungrende følelse – øget populisme – under smittekurvens magt og dermed tvinge det styrkede globalt-digitale niveau til at glemme både europæeren og verdensborgeren.

Denne samlede nationale, europæiske og verdens-glemsel fører mennesket væk fra “the earth”.

 

12. Biopolitiske fakta

Hvor stort var smittetrykket egentlig d. 11. marts? Der hersker stor forvirring.

Den officielle “samfundssind”-historie var i lang tid, at smittetrykket var på 2,6, og at det var nedlukningen, der sørgede for, at det faldt til under 1.

For 10 dage siden fik vi så at vide at smittetrykket d. 11. marts kun var på 1,5. Altså en kæmpe forskel fra 2,6.

Og nu har en ekspert, lektor i matematik Uffe Høgsbro Thygesen, som er med i regeringens ekspert-gruppe, fremlagt et notat. Heri forklarer han ifølge Berlingske, at smittetrykket allerede INDEN d. 11. marts var godt på vej ned, formodentlig pga. almindelige sundhedspolitiske tiltag fra den gamle verdens tid.

https://www.berlingske.dk/samfund/ny-kritik-af-ssis-tal-smittetrykket-var-hoejere-og-begyndte-at-falde-inden

Smittede tanker 46, d. 27. maj

1. Et syvdobbelt regnskab

Først var der kaos, dvs. 1929-finanskrak og fascisme som radikaliserede det, som var. Herefter fulgte syv regnskaber, der lægger sig oveni hinanden på kryds og tværs:

1.
Efter krigen kom der et almindeligt regnskab, et ”økonomisk regnskab”, der skulle holde styr på det, som var, som jo skulle til at vokse igen. Det var en god ide. Alting har en økonomi, men ingen ting er økonomi. Vi fik åndelig og økonomisk vækst. 1800-tallet blev rettet op.

2.
I 1998 gjorde man op med “det som var”. I dette ”opgør” supplerede man det økonomiske regnskab med et teknificeret ”kompetenceregnskab” uden et ”var”. Herfra gik alt galt. Økonomien overtog tingen. Det kaldes også for ”konkurrencestaten”. Vi fik økonomisk vækst, men åndeligt tab.

3.
I 2013 uddybede man det økonomiske kompetenceregnskab, som jo var helt uden et ”var”, med et ”læringsregnskab”, som ødelagde de tavse rester af det, som var. Den ”økonomiske vækst” blev nu præciseret som økonomisk patriotisme og individuel opportunisme.

4.
I 2018 ville man supplere læringsregnskabet med et nyt regnskab, et ”Co2-regnskab”, som erstattede ”det som var” med eksistentiel skam og udlednings-kurver.

5.

I 2019 ville man supplere læringsregnskabet med et ”lighedsregnskab”, inspireret af James Heckmans kurver for læringsafkast.

6.

I 2020 ville man supplere læringsregnskabet med et identitetsregnskab, så alle konstruerede identiteter fik lige statistiske pladser overalt.

7.
D 11. marts 2020 kom så ”smitteregnskabet”, som supplerede med social skam og smittekurver for alle samfundets praksisser. En form for radikaliseret og almen smittebærer, der sætter alle former for vækst og humanitet ud af kraft.

Dermed har vi etableret et regnskab i syv lag uden pædagogisk praksis.
Det er det, man kalder for ”samfundssind”.

Aktuel kommentar:
I dag er højrefløjen mest knyttet til regnskab nr. 2 og 3, mens venstrefløjen er knyttet til regnskab nr. 3, 4, 5 og 6. Alle er vilde med regnskab nr. 7. Det er det, jeg kalder for mikrodiversitet.

Regnskab nr. 1 har alle vist glemt, selvom det har mulighed for at fremme både pædagogik, bæredygtighed og sundhed.

 

2. Britisk sociolog kritiserer biopolitikken

Politiken bragte søndag d. 24. maj et interview med den britiske sociolog Frank Furedi, som har forsket i forholdet mellem risiko, frygt og politik.

Furedi kritiserer den globale respons på coronaen i stærke vendinger. Han opfatter det som et angreb på politisk og social frihed.

Han blev overrasket over nedlukningerne:

”Ja, jeg blev overrasket. For jeg havde ikke troet, at befolkningerne ville være så lette at styre. Det er jo næsten som om vi siger tak, jo mere vores frihed bliver begrænset”.

Furedi har også blik for den sammenblanding mellem sundhedsfaglighed og politik, som foregår mange steder:

”Det, vi ser nu, er, at grænsen mellem det sundhedsfaglige og det politiske bliver meget uklar. Der er en ulykkelig forvirring omkring, hvornår det ene og det andet håndteres. Når man gør sundhedsfaglige problemer politiske, bliver de samtidig gjort til trusler mod den menneskelige eksistens, og det er de jo slet ikke”.

Med disse ord nærmer Furedi sig en kritik af biostatens formel som sådan. Han taler også om en ”endimenstional reaktion, næsten som mobilisering til en krig” og om, at ”vi kommer i fængsel i vores egne hjem”, og at vi glemmer ”de sociale og kulturelle konsekvenser”.

Furedi interesserer sig også for pædagogik. Han har faktisk skrevet en hel bog om opdragelse. Han taler på det kraftigste imod lukningerne af skoler, som ikke udgør nogen smitterisiko: ”Børn har brug for så meget normalitet og struktur, som overhovedet muligt.” Og i en herlig formulering får vi at vide, at ”jo mere vi får børnene til at vaske deres hænder, jo mere usikre bliver de”. Samlet set risikerer ”de yngre generationer at blive endnu mere usikre, end de allerede er”.

Med disse temaer lægger Furedi sig i forlængelse af to hjemlige debattører, nemlig Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark, som begge har skrevet indlæg om emnet, jf. Smittede tanker 45.

I stedet for biopolitikken foreslår Furedi, at ”man gør det bedste for at beskytte de svage og i videst muligt omfang lade livet gå videre og taler om alle de andre emner, der er vigtige for vores fremtid, og som synes glemt nu”. Han sammenfatter denne indstilling i udtryk, som at ”man skal bevare fatningen og være modige”, og i det britiske ”keep calm and carry on”, altså en fastholdeldse af en før-nedluknings-horisont, som minder om de danske sundhedsmyndigheders tilgang så sent som d. 10. marts.

Furedi håber, at der kommer en ”modreaktion”, og foreslår at man i protest bør ”le af de dumme ting”.

Furedi, hvis familie flygtede fra Ungarn i forbindelse med den sovjetiske aktion i 1956, var i 1970’erne medstifter af det trotskistiske Communist Revolutionary Party. I dag er han knyttet til dette partis udløber, det frihedsorienterede nettidsskrift Spiked Online, som er en vigtig kanal for britisk modstand mod corona-politikken.

Det er på en måde lidt sjovt, at den britiske trotskisme er på frihedens side i denne sag. I Danmark hedder det trotskistiske parti SAP, som i dag er en del af Enhedslisten. Pernille Skipper er faktisk fra SAP, men som den mest indædte forkæmper for biopolitikken i hele Folketinget er hun gået en helt anden vej end Furedi. Det er tale om to forskellige versioner af Trotskys opgør med Stalin. Skippers version af Trotskys radikale verdensrevolution fører til en global bio-kommunisme, som internationalt også forfægtes af Slavoj Zizek. Furedis synspunkt fører til handlingsorienterede sociale og politiske praksisser, som konstant kritiserer politisk-bureaukratiske strukturer, hvorend de opstår. Dette synspunkt er tættere på Georgio Agambens analyse.

Men OK, Skipper forlod SAP, som ellers havde kritiseret Socialdemokratiet på det kraftigste, i 2016, da hun blev forkvinde for Enhedslisten. Nu fungerer hun som en slags hypernidkær støtte for Frederiksens biopolitiske angreb på samfundets basale strukturer.

Det er Jacob Fuglsang, der står for det fine interview.

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art7764882/Overrasket-forsker-%C2%BBDet-er-n%C3%A6sten-som-om-vi-siger-tak-jo-mere-vores-frihed-bliver-begr%C3%A6nset%C2%AB

 

3. Brostrøms mail i starten af marts

Der har pågået en kontrovers mellem regeringens centrale niveauer og både Sundhedsstyrelsen og SSI fra slutningen af februar og faktisk helt frem til i hvert fald d 23. marts.

Endnu en brik i puslespillet blev lagt d. 25. maj med Ekstrabladets offentliggørelse af en mail fra d. 1. marts. Mailen var skrevet af Søren Brostrøm og sendt til centralt placerede embedsmænd i Sundhedsministeriet. I mailen problematiserer Brostrøm kraftigt nedlukningslignende initiativer. Her er Brostrøms konklusioner:

a) “Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse tiltag”.

b) “Da tiltag som begrænset forsamlingsfrihed, lukkede virksomheder, begrænset trafik m.v. ikke har været anvendt i nyere tid i Danmark ifm epidemikontrol, kan tiltagene i sig selv være med til at øge befolkningens usikkerhed og give indtryk af større risiko, end er reelt.”

c) “Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og trafikforbindelser kan have betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter.”

d) “Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der derfor være en høj tærskel for at Sundhedsstyrelsen vil anbefale omfattende tiltag som anført, men udvalgte dele kan have sin plads, særligt ift. at forsinke og formindske epidemiens top. I den forbindelse kan det overvejes, om der kan være mindre indgribende tiltag, der kan fremmes politisk, f.eks. tiltag som udvidelse eller forlængelse af påskeferie m.v. eller opfordring til og understøttelse af virksomheders og uddannelsesinstitutioners muligheder for at tilbyde hjemmearbejde og –studie.”

Men Brostrøms mail fra d. 1. marts var ikke en enlig svale. Flere af de kritiske formuleringer fra mailen spadserede nemlig d. 3. marts direkte ind i et udkast til Sundhedsstyrelsens meget vigtige strategirapport, som blev færdiggjort d. 5. marts og udkom d. 10. marts. Ekstrabladet skriver, at udkastet fra d. 3. marts blev konfirmeret af både Kåre Mølbak og Søren Brostrøm.

Men i den færdiggjorte strategirapport fra d. 5-10. marts var disse kritiske formuleringer pludselig pillet ud.

Så et eller andet sted imellem d. 3. marts og d. 5. marts fik regeringsapparatet altså magt over det sundhedsfaglige system. Der var på dette tidspunkt ingen offentlige drøftelser af nedluknings-initiativer, så det hele kørte inde i statsapparatet.

Sundhedsministeriet forsvarer sig med, at smitten var ”drastisk” stigende i de dage, men d. 5. marts var der kun 19 smittede i hele landet, så det var i givet fald med et meget lavt udgangspunkt i forhold til et så radikalt politisk skifte. Ministeriet siger også, at processen er helt normal. Det anfægtes dog af Sundhedsstyrelsens tidligere direktør, Else Smith og sundhedsforskeren Jakob Kjellberg, fremgår det af Ekstrabladets dækning. Og ”normale processer” er skam vigtige i store politiske sager, så det tæller ikke som argument, som jeg ser det.

Og selv uden Brostrøms og Mølbaks kritiske bemærkninger er 10. marts-rapporten langt fra at foreslå den nedlukning, som fulgte dagen efter, hvor landet blev omdannet til et smitteregnskab. Men med de nye oplysninger bliver forskellen mellem d. 10. marts og d. 11. marts endnu større, end den var før.

Dagen efter, d. 11. marts, blev både Mølbak og Brostrøm altså overtrumfet af den nye biostats kernetropper. Striden mellem Sundhedsstyrelse og ministerium var ikke ny, og den fortsatte frem til slutningen af marts. Der var strid om både grænselukning, hastelove, WHO’s testkrav og epidemilov. Og 10. marts-rapportens hovedsynspunkter blev faktisk gentaget i endnu en strategirapport fra d. 23. marts, hvor nedlukningen står som et nødtørftigt etableret fremmedelement. Så sent som d. 25. marts kan man registrere Brostrømsk modstand mod ministeriet ifm en ændring af epidemiloven.

Derfra ser det ud til, at både Brostrøm og Mølbak endelig makkede ret. Uden at opdage det, blev de nu pludselig rigets mest magtfulde mænd, som altså også var uden magt, fordi de var blevet opslugt af den magt, som de før havde været uenige med.

Fremtrædende sundhedseksperter som Else Smith, Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen mener, at Brostrøms mail sætter nedlukningen i et helt nyt lys.

Hvis man kritiserede nedlukningen i dagene efter d. 11. marts fik, man smidt Søren Brostrøms CV i ansigtet uden yderligere bemærkninger. Men Brostrøm selv var altså imod nedlukningen i op til flere faser.

Ekstrabladet om Brostrøms mail, d. 25. maj: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/mail-afsloerer-brostroem-advarede-om-skadelige-konsekvenser-ved-at-lukke-danmark/8135267

Ekstrabladet om de udeladte passager  i 10.marts-rappporten, d. 26. maj: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/advarsler-mod-nedlukning-forsvandt-fra-rapport/8136866

 

4. “VM i død”

Antropologen Dennis Nørmark har en række kritiske betragtninger om coronaindsatsen i et uhyre velskrevet indlæg i Politiken d. 23. maj. Han kalder den nye biopolitik for ”det biologiske livs kirke” og for en ”åndløs og rungende tom erstatningsreligion”.

Nørmark er dermed helt på linje med filosoffen Anders Fogh Jensen, som dagen før blev interviewet til samme avis om fuldstændig samme emne og med samme synspunkt som Nørmark. Og i ugen før var både teologen Marie Høgh og videnskabsjournalisten Lone Frank inde på noget af det samme i en Deadline. Den er gal med vores forhold til døden, siger de alle sammen på hver deres måde.

Nørmark gruer for, at der kommer en lockdown ved næste influenza-epidemi, noget som statsministeren bestemt ikke kunne afvise, da Henrik Qvotrup spurgte ind til sagen ved et af de mange pressemøder. Nedlukningens logik har sat sig som en ‘værktøjskasse’ i en nye form for “konkurrencestat”, hvor man kæmper om “VM i død”, fortæller Nørmark.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Dennis Nørmark har markeret sig med kritiske bemærkninger til tidens ”samfundssind” (jvf. Smittede Tanker 22)

Nørmarks Indlæg peger også på en dyb splittelse i kredsen omkring LA. På biostatens side står folk som Lars Seier Christensen og Henrik Dahl, der begge tæller smitteregnskaber, så man bliver helt øm i kasketten. På en mere traditionel liberal fløj står Dennis Nørmark og Asger Aamund, som begge er særdeles kritiske over for den biopolitiske kurs. LA’s ungdom og Cepos arbejder også i frihedssporet i denne sag, dvs. tæt på Nørmark og Aamund.

På et eller andet tidspunkt må partiet diskutere sagen mere grundigt. Hvis man mener noget med “liberalisme”, må både Seier Christensen og Dahl forlade kredsen efter min mening. Dahl kan måske melde sig ind i Socialdemokratiet?

Links
Dennis Nørmarks indlæg, d. 24. maj: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7791280/Vi-har-travlt-med-at-vinde-VM-i-d%C3%B8d.-Men-livets-kvalitet-m%C3%A5-vi-%C3%A5benbart-ikke-tale-om

Anders Fogh Jensens indlæg, d. 23. maj: https://politiken.dk/debat/art7782135/M%C3%A5ske-er-det-bedre-at-vi-lever-lidt-kortere-men-dog-lever

Asger Aamunds indlæg fra d. 16.april: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/asger-aamund-mette-frederiksen-har-bragt-os-fra-demokrati-til-ddr

 

5. DDR-pædagogik i Aalborg

Jeg var d. 24. maj vidne til et ubehageligt indslag i 21 Søndag.

Der var klip fra Mette Frederiksens besøg på Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune, dvs. hendes egen valgkreds. Besøget fandt sted d. 18. maj, så vidt jeg har kunnet opspore. Dvs dagen før den store genåbnings-forhandling.

På skolen står der ca. 25 små skolebørn i passende coronaafstand, viftende med små dannebrogsflag. En lærerinde dirigerer, mens børnene siger i kor:

”Velkommen til Stolpedalsskolen!”

Dertil er det ok, selvom rammen forstærker det, som nu sker:

En lille børnehaveklasse-dreng går op til statsministeren med en rød rose, som er Socialdemokratiets symbol, og siger:

”En rose til en rose”

Derefter siger alle børnene i kor, mens de flager:

”Danmarks bedste statsminister”

Jeg tænkte, om det måske var tid til lidt kritisk journalistik? Til at spørge lærere eller skoleledere eller forældre, hvad der foregår? Er vi havnet i Nordkorea?

Men DR-journalisten siger blot: ”Opbakningen er tilsyneladende stor her i hendes valgkreds i Aalborg”.

Mette Frederiksen vil gerne være børnenes statsminister. Hun er det stik modsatte. Det er børnene, som skal være hendes. Det er omvendt ejefald. Det kaldes ”samfundssind”. Det er corona-pædagogik i direkte biopolitisk konsekvens.

Hele seancen er i den dyb modstrid med skolens formål, så det var lidt synd for den pågældende lærerinde, som formodentlig blot blev revet lidt med af stemningen.

En skærpet situation ift pressens rolle, men ikke ift skolens, var tilbage i slutningen af marts, hvor TV2 i forbindelse med et interview med statsministeren havde fået en masse børn til at skamrose statsministeren i udsendelsen ”Danmark står sammen”.

Links:
21 Søndag fra minut 11:14: https://www.dr.dk/drtv/se/21-soendag_187497

Artikel om besøget, d. 18. maj: https://www.tv2nord.dk/aalborg/genaabning-statsministeren-sagde-god-morgen-paa-stolpedalsskolen

 

6. Fra kritisk offentlighed til råbe-land!

I gårsdagens Deadline var der et indslag om DRs og TV2s rolle i coronakrisen (jf. Smittede Tanker 45, afsnit 5).

Der var ingen repræsentanter fra tv-stationerne i studiet, men DR’s nyhedsdirektør Sandy French udtalte på en video følgende vedrørende stationens nedlukning af P1 og Deadline:

“Vores nyhedsformidling i sådan en kritisk situation skal målrettes flest muligt. Ikke bare dem der råber højst”.

“Råbe”? på Deadline og P1?

Folk så forskellige som Martin Ågerup, Lars Trier Mogensen og Jacob Mollerup var stort set enige i kritikken af især DR. Men herregud, de “råber” jo bare ifølge selveste nyhedsdirektøren.

Sandy French’ svar på kritikken bekræfter kritikken efter min mening.

 

7. Testes eller ej?

Først skulle der testes, og så skulle der ikke testes, og så skulle der testes igen, og så skulle der testes mere, og så skulle der testes endnu mere, og så var tests et supervåben, og så kom der soldater ved de hvide telte, og så skulle der være kontakt-kontrol-apps, og så kunne man halvere ”afstanden”, og så steg R, og så faldt R, og så steg R igen, og så faldt R igen, og så skulle børnene huske at gnide hænder i creme, efter at de havde husket at vaske hænder i et helt minut, og fodboldspillerne skulle huske, at de ikke måtte lave hovedstød, og man måtte ikke kramme, og så måtte man godt kramme, men så alligevel ikke, og man måtte gå på værtshus, men ikke på gymnasium og så videre.

Men nu skriver DR, at eksperterne for tiden er imod tests. Og børnene hylder statsministeren som ”en rose”.

Det hele har et eller andet med noget at gøre, som kaldes ”myndighederne”.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/laeger-undrer-sig-over-heunickes-test-af-alle-det-her-kan-jeg-ikke-se-meningen-i

Smittede tanker 45, d. 23. maj

1. Smittetrykket var lavt

Berlingske havde d. 18. maj en vigtig afsløring. Det såkaldte smittetryk, som var en central del af argumentationen for både nedlukning og for regeringens vurdering af nedlukningens påståede succes, har været langt lavere end postuleret.

I sin tid angav SSI, at smittetrykket d. 12. marts var på hele 2.6.

D. 24. marts mente SSI, at tallet var faldet til 1.4. Det store fald fra 2,6 til 1,4 skulle understrege nedlukningens succes.

Disse falske tal fik en central betydning via en vigtig SSI-rapport fra d. 30. marts, som Kåre Mølbak refererede til på et afgørende pressemøde, og som direkte konsekvens fik en belejlig blanding af enorm forsigtighed og en omfattende regerings-selvros.

Men hvad var realiteterne? Det var, at smittetrykket d. 12. marts kun var på 1.5, og at det d. 24. marts kun var faldet til 1.3.

En kæmpe forskel fra de oprindelige tal.

Det vil sige, at der ikke har været årsag til at lave nedlukning, og at effekten af nedlukningen har været særdeles begrænset.

SSI siger, at det meste af afvigelsen skyldes ”en fejl”, men det lyder simpelthen for barokt, ikke mindst hvis man tager det politiske pres i betragtning.

Fejlen er formentlig en konsekvens af biostatens overdeterminerende effekt på både myndigheder og fakta.

Man kan fra nu af jo ikke mere have tillid til tal, som er produceret efter d. 11. marts.

(Et par dage efter rykkede SSI ud med en mindre korrektion, som dog ikke ændrer på ovenstående tal, så vidt jeg kan gennemskue det.)

https://www.berlingske.dk/samfund/seruminstituttet-har-overdrevet-faren-ved-coronavirus-ved-en-fejl

 

2. Oppositionen vågner

Syv partier – dvs. V, K, DF, NB, Alt, RV og LA – foreslog d. 20. maj en omfattende ”åbning” ud fra det princip, at alt er åbent, som ikke skal lukkes, hvilket jo er det modsatte af den hidtidige politik. De vil også åbne grænserne. De syv partier, som udgør en slags “centrum-højre” har ligefrem lavet en ”skriftlig aftale” til den følgende dags forhandlinger om en udvidet genåbning.

Venstrefløjen, som virkelig har trådt i biopolitisk bundkarakter, er da også skrækslagen, og Mette Frederiksen svarer igen pr. d. 20. maj iført fuldt biopolitisk udstyr.

Hvis vi er heldige, får vi en strid. Og det er altså på centrum-højresiden, at vækkeuret kimer. Endelig er Folketinget ved at vågne.

De syv partier har flertal, og Frederiksen truer endda med at gå af. Hun siger: »Hvis Danmark har en statsminister, der lader sig presse til noget, der ikke er forsvarligt, så holder det simpelthen ikke. Og det bliver ikke med mig«.

Denne trussel vil formodentlig få de syv partier til at makke ret, fordi Frederiksen jo har fået lov til at styre politikken helt suverænt, så hun fører stort i meningsmålingerne.

Men alligevel: Hvilken herlig chance. Der er brug for det modsatte af konsensus. Et valg vil fremme strid, og det er der brug for som aldrig før.

Få dage efter den skriftlige aftale blev der lavet en udvidet fase 2-”genåbning”. Grænserne blev dog stort set ikke rørt.

Links:
De syv åbnerne: https://politiken.dk/indland/politik/art7793905/Flertal-udenom-regeringen-vil-åbne-grænser-og-hæve-forsamlingsforbud

Frederiksens reaktion: https://politiken.dk/indland/politik/art7794278/Mette-Frederiksen-advarer-mod-for-stor-åbning

Aftale d. 21. maj om udvidet genåbning: https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/aftale-om-yderligere-genaabning-i-fase-2/

 

3. Biostatens fødsel

Jyllandsposten beretter i to artikler fra d.21. maj om bio-statens fødsel tilbage i marts: Nedlukningen var IKKE sundhedsstyrelsens forslag, ligesom grænselukningen og hastelovene heller ikke var. Nedlukningerne var snarere et udtryk for regeringens kooptering af sundhedsstyrelsen, som efterfølgende makkede mere og mere ret, ligesom det selvhalverede Folketing gjorde og gør.

Alle de adspurgte eksperter, som er førende jurister, sundhedsforskere mm, er rystede.

Interessant er den passage, hvor der står, at Sundhedsstyrelsen faktisk i dens strategi og risikovurdering fra d. 10 marts foreslog en svensk løsning, blot uden de svenske fejl, dvs. med større fokus på plejehjem mm..

De informationer, som ligger til grund for artiklen, har alle været drøftet forskellige steder ved andre lejligheder, men det er rigtigt godt, at JP samler tingene i denne stort anlagte artikel.

Dermed bekræftes biostatens formel: Det nøgne liv koopteres af staten, som efterfølgende selv reorganiseres under det nøgne livs herretegn.

Links:

JP’s hovedartikel: https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE12152206/det-skete-der-i-de-vilde-dage-da-danmark-lukkede-ned/

En mindre artikel om emnet: https://jyllands-posten.dk/…/brostroems-papirer-rejser-tvi…/

Min egen analyse af Sundhedsstyrelsens rapport fra d. 10. marts: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

 

4. Hvem skal i samråd?

D. 10. marts fremlagde Sundhedsstyrelsen sine forslag til bekæmpelse af coronaepidemien. Forslaget lød som en svensk strategi med ekstra fokus på beskyttelse af plejesektoren (jvf. afsnit 3). Altså en helt almindelig sundhedsfaglig tilgang. Også Statens Serum Institut nedtonede – også d. 10 marts –  risikoen. Der var styr på situationen, lød det herfra.

Dagen efter, d. 11. marts, lukkede statsministeren landet ned med et selvhalveret folketing i ryggen. Det vil sige en total radikalisering af Sundhedsstyrelsens forslag. Hun henviser i den forbindelse direkte til ”myndighederne”, som altså lige har foreslået det modsatte af nedlukning.

I går blev sagen behandlet i pressen via en artikel i JP, jf. afsnit 3.

I dag bliver Frederiksen på TV2 spurgt om, hvad det er for en myndighed, hun tænker på, når hun nu ikke tænker på myndighederne?

Hun kan ikke svare på det. Hun har set nogle videoer fra Italien eller snakket med en eller anden. Det er samme sang som i Politikens interview med hende om emnet sidste søndag, hvor journalisten tog udgangspunkt i SSI’s beroligende ord, som jeg lige har nævnt.

Venstre har derfor indkaldt Frederiksen til samråd, og Enhedslistens ordfører kalder situationen ”dybt problematisk”. Det er fint nok, men man burde også kalde Venstre og alle de andre partier selv i samråd. For hvordan kunne partierne stemme for de mest omfattende politiske aktioner i mands minde, uden selv at have undersøgt de rapporter fra sundhedsmyndighederne, som var udkommet dagen før, og som statsministeren refererede til? Det var let at læse disse korte og effektive tekster.

Links:
Her er Sundhedsstyrelsens forslag fra d. 10. marts: https://www.berlingske.dk/samfund/her-er-soeren-brostroems-vaerktoejskasse-der-rejser-tvivl-om

Analyse af Sundhedsstyrelsens rapport fra d. 10. marts: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Mette Frederiksens forsøg på at tale uden om, d. 22. maj: https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-05-22-frederiksen-afviser-at-afsloere-hvilken-myndighed-der-anbefalede-at-lukke-danmark

Om Venstres indkaldelse til samråd: https://www.berlingske.dk/politik/venstre-kalder-mette-f-i-samraad-for-at-forklare-nedlukning

Om Politikens interview med statsministeren, d. 17. maj: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-44-d-18-maj.html

 

5. Nedlæggelsen af P1 og Deadline

Da public service overlod kritikken til regeringen:

D.11. marts lukkede regeringen alle kulturinstitutioner. Undtaget var public service-institutioner, men undtagelsen angik kun ”nyhedsformidling og beredskab”. Resten skulle lukkes.

Denne besked blev fulgt op af direkte henvendelser fra kulturministeriets departementschef til TV2s og DR’s ledelse, hvori hun understregede, at medarbejderne skulle sendes hjem.

I disse dage var førende folk fra journalistbranchen desuden ude med det synspunkt, at journalistikken skulle droppe sine kritiske ambitioner og i stedet formidle anbefalinger og forklaringer og regeringspressemøder.

Efterfølgende blev regeringens kommando – som helt satte DR’s og TV2’s selvstændighed ud af kraft – oversat til, at DR nedlagde en række kritiske og undersøgende programflader som P1, Debatten og Deadline. Disse udsendelser blev åbenbart ikke forstået som ”nyhedsformidling”. Så ved man da lige det.

Og det skete vel at mærke lige i de dage, hvor der som aldrig før i landets nyere historie var brug for kritisk analyse og diskussion. Kritikken blev afmonteret direkte af regeringen selv uden modstand fra Public Service-sektoren. DR og TV2 overlod simpelthen kritik og diskussion til regeringens styrepind og underskrev henvendelsen med en ekstrem smal forståelse af “nyhedsformidling”.

Hele denne kombination af nedlukning, ministeriel henvendelse og mangel på journalistfaglig modstand på et så centralt område siger virkelig noget om den ubehagelige materie, som Nedlukningen er lavet af.

I stedet begyndte DR at sende coronahygge som f.eks. fællessang og lægens bord ledsaget af breaking news og ukritiske dækninger af pressemøder.

P1 var væk i en ca. uge, og Deadline blev først genoptaget d. 15. april. På TV2 nedlagde man også en række debatprogrammer.

I løbet af disse uger kunne regeringen gennemsætte og befæste sine biopolitiske initiativer uden modstand fra fjernsynets Public Service-forpligtelser og landets vigtigste radiokanal.

Først efter d. 15. april begyndte kritikken at melde sin ankomst rundt omkring, ofte initieret af især diskussioner i Deadline, f.eks. d. 20. maj, hvor sundhedsøkonomen Jacob Kjellberg kritiserede politikernes brug af SSI’s rapporter, og hvor videnskabsjournalisten Lone Frank og teologen Marie Høgh drøftede vores forhold til døden.

Jacob Mollerup fortæller i Politiken, at DR’s bestyrelsesformand – i modsætning til TV2’s ditto – overhovedet ikke kan se, at der skulle være et problem.

Links:

Jacob Mollerups indlæg i Politiken d. 20. maj: https://politiken.dk/kultur/medier/art7792027/Nu-fik-vi-endelig-forklaringen-på-DRs-og-TV-2s-besynderlige-programplanlægning

Lasse Jensens indlæg i Information d. 16. maj: https://www.information.dk/kultur/2020/05/coronakrisen-gjorde-tv-2-dr-statsmedier

Nedlukningen, d. 11. marts: https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/pressemoede-11-marts-i-spejlsalen/

Omtale af sagen i Berlingske, d. 13. marts: https://www.berlingske.dk/kultur/dr-aflyser-nyhedsformater-paa-p1-og-deadline-det-ligner-naermest-et

 

6. Biostatens formel

Biostatens formel: Staten omdannes til nøgent liv, og det nøgne liv bemægtiger sig staten.

Formlen træder i kraft øjeblikkeligt ved selve nedlukningen. Derfra sætter formlen sig igennem i en udvidende og detaljerende proces, som ude i samfundet kaldes for “genåbning”, og som inde i staten selv fører til en omdirigering af alle sektorers forhold og indre.

Formlen og dens aktivistiske proces materialiseres i “retningslinjer” for alt socialt liv under smittekurvens herretegn.

Det er den svage, men aktive stats sidste aktion.

 

7. Sveriges solide influenza

Sverige har fået en solid “influenza”:

DR har i dag en nyhed med overskriften: ”April blev måneden med den højeste dødelighed i Sverige i 27 år”.

Det vil altså sige, at der så sent som i 1993, hvor der åbenbart var en solid influenzasæson, døde flere mennesker end i år. Men der var jo ingen nedlukning, eller noget der lignede dengang. Blot en notits i avisen.

Og faktisk – står der i artiklen – var dødeligheden i Sverige endnu højere i år 2000, hvis man korrigerer for befolkningstal.

Kort sagt: Tallene i artiklen understreger det forhold, som den danske Sundhedsstyrelse helt fra starten lagde an til, nemlig at coronaens farlighed svarer til mellem en halv eller en dobbelt influenza.

DRs valg af overskrift på de beroligende nyheder er efter min mening et tegn på den tilstand af panikangst, som Danmark for tiden befinder sig i.

Et par dage efter kom det frem, at antallet af døde på svenske plejehjem kun er marginalt højere end sidste års tal.

Døde svenskere i april: https://www.dr.dk/nyheder/udland/april-blev-maaneden-med-den-hoejeste-doedelighed-i-sverige-i-27-aar

Om døde på de svenske plejehjem: https://jv.dk/artikel/sverige-registrerer-67-d%C3%B8de-p%C3%A5-et-d%C3%B8gn

 

8. Interview med undertegnede i Kristeligt Dagblad

Johan Storgaard Jespersen har interviewet mig til Kr. Dagblad d. 19. maj:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/debattoer-vi-er-paa-vej-mod-biostaten-hvor-alt-underordnes-sundhedens-logik

 

9. Anders Fogh Jensen om livsfilosofi og biopoliti

Filosoffen Anders Fogh Jensen reflekterer i et interview i Politiken fra d. 23. maj over forskellen mellem livsfilosofi og biopolitik. En forskel, som han mener, er forstærket under coronapolitikkens ideologi.

Det hele handler om, hvordan Gud ikke er.

Livsfilosofien lever af opgøret med Gud, som derved er med os hele tiden som en slags meningsledsager.

Biopolitikken lever derimod af en total glemsel af al ånd. Det viser sig ved, at biologisk overlevelse bliver den nye Gud. Biologien overtager ånden.

Den nye Guds radikaliserede form er ‘smittekurven’. Eller som Fogh Jensen siger det:

“På en måde er sundhed i det biologiske liv blevet erstatningsguden for det hellige liv, som tilbedes gennem det praktiske ønske om at forlænge det biologiske liv mest muligt”.

Og den politiske konsekvens er følgende:

“Når en regering skal virke legitim i en tidsalder, hvor sundheden er erstatningsgud, og hvor der ikke er livskraft til andet end forsvarsværker over for døden, så må den selvfølgelig sætte livsforlængelse og forsvarsværker op som førsteprioriteter”.

https://politiken.dk/debat/art7782135/M%C3%A5ske-er-det-bedre-at-vi-lever-lidt-kortere-men-dog-lever

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 32: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-32-d-25-april.html

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Smittede tanker 33b http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33b-d-26-april-smitteskolens-adfaerdsregler.html

Smittede tanker 34: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-34-d-27-april.html

Smittede tanker 35: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-35-d-28-april.html

Smittede tanker 36: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-36-d-29-april.html

Smittede tanker 37: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-37-d-3-maj.html

Smittede tanker 38: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-38-d-6-maj.html

Smittede tanker 39: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-39-d-7-maj.html

Smittede tanker 40: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-40-d-8-maj.html

Smittede tanker 41: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-41-d-10-maj.html

Smittede tanker 42: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-42-d-13-maj.html

Smittede tanker 43: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-43-d-16-maj.html

Smittede tanker 44: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-44-d-18-maj.html

Smittede tanker 44, d. 18. maj

1. Interview med Mette Frederiksen #1: ”sundhedsfaglig rådgivning” vs ”politisk ansvar”.

Politiken har d. 17. maj et stort interview med statsministeren. Der er mange interessante ting, ikke mindst følgende:

D.11. marts lukkede Mette Frederiksen landet ned. Blot syv timer forinden havde Kåre Mølbak fra SSI udtalt:

”Vi har utroligt godt styr på udviklingen i Danmark”.

Altså ikke bare ”godt styr”, men endda ”utroligt godt styr”.

Og samme dag, altså d. 11. marts kl. 18.49 skriver SSI på sin officielle twitterprofil følgende:

”Coronavirus. SSI’s faglige direktør Kåre Mølbak finder det usandsynligt, at coronavirus-epidemien vil få det danske sundhedsvæsen til at bryde sammen”.

Kort sagt: Tingene fungerer fint.

Disse meldinger flugter fint med udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen på samme tid. Der lægges altså på ingen måde op til ”nedlukning”.

Politiken spørger derfor Mette Frederiksen om, ”hvad du baserede din beslutning på?”

Først snakker Frederiksen uden om, så derfor spørger journalisten for anden gang:

”Det (nedlukningen, TAR) kom som en overraskelse. Få timer inden blev der sagt, at der var styr på det?”

Derpå snakker statsministeren udenom igen.

Derfor spørger journalisten på en helt tredje måde:

”Indsniger der sig en tvivl hos dig om, hvorvidt sundhedsmyndighederne var en anelse for optimistiske i deres vurdering?”

Igen svarer statsministeren ikke på spørgsmålet. I stedet henviser hun til noget, hun kunne ”se ude i verden”. Hun blev altså påvirket af videoer fra Italien frem for hendes egen sagkundskab.

Dernæst siger hun, at hendes reaktion skete ”på baggrund af sundhedsfaglig rådgivning”, men også at ”det at lukke et land ned først og fremmest er et politisk ansvar”.

Så med udtrykket ”på baggrund af sundhedsfaglig rådgivning” mener Frederiksen blot, at denne rådgivning eksisterer, men ikke at hun vil følge den, tværtimod faktisk.

Så ”politisk ansvar” handler om at gå imod ”sundhedsfaglig rådgivning”, og dernæst hævde at man agerer ”på baggrund af sundhedsfaglig rådgivning”.

Derfra kørte udskamningsprocessen fra dag 1, hvor Brostrøms CV blev brugt som argument mod simple kritiske spørgsmål osv..

Og Folketinget halverede sig selv og tabte al kritisk sans.

Links:

Link til interview med Mette Frederiksen i Politiken, d. 17. maj: https://politiken.dk/…/%C2%BBJeg-har-v%C3%A6ret-i-tvivl-i-e…

Link til SSI-tweet: https://twitter.com/ssi_dk/status/1237797804610916353

 

2. Interview med Mette Frederiksen #2: Dans og merværdi.

BT beretter d.15. maj om ”hård kritik” af den nye corona-styrelse, som af umiddelbart mystisk-fystiske årsager ikke er placeret i Sundhedsministeriet, men i Nick Hækkerups Justitsministerium.

Professor Niels Højby forudser ”oppustet djøfferi og bureaukrati” af værste skuffe. Han mener, at opgaven kunne varetages på et kontor hos Danske Regioner.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg siger stort set det samme som Højby.

Hvad siger justitsministeren? Han siger, at den nye styrelse skal ”levere merværdi”. Hvilket betagende diskursivt levn fra konkurrencestatens strukturmarxistiske urgrund. Det lyder ærligt talt som om, de to forskere har en pointe.

Hvad BT ikke bemærker er, at den nye styrelse ikke blot handler om ”værnemidler”, som der står i artiklen. Disse værnemidler er nemlig – jvf justitsministeriets hjemmeside – opgraderet til at være en del af en ”kritisk infrastruktur”.

Vi er i krig, må vi forstå, og nu hvor ”social afstand” ikke mere er et ”supervåben”, så må ”sundheden” suppleres med noget som kaldes for ”test, opsporing og isolation”, også omtalt som “en offensiv national teststrategi”.

Statsministeren omtaler i søndagens interview i Politiken – jf. punkt 1 – den nye ”offensive” som en ”dans”. Vi er virkelig i nysprogets leksika.

Denne ”danse”-strategi skal nu understøttes af organisation, statslig effektivitet og krigsretorik. Og hvem er mere egnet til dette end Nick Hækkerup, som mener, at øget overvågning er lig med øget frihed?

Sagen er efter min mening et eksempel på, at biostaten breder sin effekt ind i de andre ressortområder. I den forstand er der ikke tale om, at sundhedspolitikken mister magt, tværtimod.

Det er krig og nøgent liv i bytte.

Det hele er dermed et empirisk udtryk for biostatens formel, som er følgende:

”Staten omdannes til reduceret sundhed, og den reducerede sundhed bemægtiger sig staten.”

Links:
Link til BTs artikel, d. 15. maj: https://www.bt.dk/…/haard-kritik-af-ny-coronastyrelse-oppus…

Link til justitsministeriets side om den nye styrelse, d. 12. maj: https://www.justitsministeriet.dk/…/offensiv-national-tests…

 

3. Interview med Mette Frederiksen #3: Evaluering.

Den nyautoritære biopolitik har ophedet betydningen af et af de helt store konkurrencestatsord, nemlig ”evaluering”, et ord som allerede tilbage i 00’erne fuldstændigt fortrængte ”pædagogik” og ”kritik”, ikke mindst via det såkaldte Skoleråd, som var domineret af økonomer.

Nu genintroduceres evaluering på den biostatslige præmis. Lad os se på to eksempler, et på den store klinge og et på den lidt mindre.

A.
Statsministeren har fundet en særlig strategi for at undgå kritik. Hun siger i søndagens interview til Politiken, at man ikke kan vide, hvordan det ville være gået, hvis hun ikke havde gennemført sin Nedlukning. Begynder en borger at spekulere over det, beskylder hun den pågældende borger for at bedrive noget, hun kalder for ”kontrafaktisk historieskrivning”. Det kan man ikke bruge til noget, siger hun. Det er et nyt kommunikationsmantra, for hun siger det hele tiden.

Jeg har ingen anelse om, hvad hun mener. Det er da fuldstændigt centralt uafbrudt at diskutere konsekvenserne af politiske beslutninger, både før og undervejs, og jo mere vidtrækkende beslutninger, desto mere diskussion. En nedlukning af landet kan ikke uden videre proppes i “kontrafaktisk” og stuves i småt brændbart.

Statsministeren har gang i en ren mundlukningsmanøvre, som jeg ser det. Først foretager hun en af danmarkshistoriens mest drakoniske beslutninger, og derpå vil hun ikke diskutere det, før beslutningens konsekvenser er overstået, hvilket jo ifølge hende selv vil sige ”måske aldrig”.

Nå, men i stedet for denne ”kontrafaktiske historieskrivning”, så skal vi så have noget ”evaluering”. Statsministeren vil have en ”grundig evaluering” af noget, hun kalder for ”håndteringen”, og det skal som nævnt være ”bagefter”. Og hun er endda inkluderende, for det fulde citat lyder: ”Lad os tage en grundig evaluering bagefter”.

Bagefter skælder hun derfor ud på journalisterne for at stille disse kontrafaktiske spørgsmål, og for at tro, at man kan ”evaluere” allerede.

Så hele den grundlæggende coronapolitik har rod i en tankegang, der omdanner kritik til evaluering og kontrafaktisk tankespind, og dermed politik til organisation og målstyring. Det er en ny form for ”nødvendighedens politik”.

B.
På det lidt mindre principielle niveau gentages problemstillingen på forsidehistorien i Politiken fra d. 18. maj. Det viser sig nemlig, at den mangel på værnemidler, som man i starten af coronaen, påstod var graverende, slet ikke var så slem. En lang række danske virksomheder tilbød faktisk både produktion og salg. Men myndighederne ignorerede fuldstændigt de mange henvendelser, så de pågældende virksomheder endte med endda at afskedige folk. I stedet købte og fik man værnemidler fra den kinesiske propagandastat.

Der er jo mange interessante aspekter af denne sammenhæng, men hvad er sundhedsminister Magnus Heunickes svar? Det er – fuldstændigt ligesom Frederiksen – at man skal vente og ”evaluere” bagefter:

”Hele vores håndtering af epidemien skal selvfølgelig evalueres, når vi er længere henne i forløbet, så vi er sikre på, at vi lærer maksimalt af vores erfaringer og er endnu bedre forberedt næste gang”.

Det vil sige, at kritik frabedes, indtil krisen er overstået, hvor man så kan ”evaluere”. Altså helt i Frederiksens ånd.

Men problemet er her tre ting: For det første vil den selvskabte krise ”måske aldrig” blive overstået. For det andet er de mange 40 årige socialdemokrater formodentlig over alle bjerge til den tid. Og for det tredje får ophedningen af ”evaluering” på bekostning af ”kritik” som konsekvens, at den oplysningstradition, som er grundlag et for det moderne demokrati, afmonteres.

Tråden fra de 40 årige socialdemokraters dannelsesbaggrund i 00’ernes Socialdemokrati og til den aktuelle diskurs er virkelig slående efter min mening.

Links:
Interview med Mette Frederiksen i Politiken, d. 17. maj: https://politiken.dk/…/%C2%BBJeg-har-v%C3%A6ret-i-tvivl-i-e…

Artikel i dagens Politiken: https://politiken.dk/…/Danske-leverand%C3%B8rer-er-blevet-f…

 

4. Interview med Mette Frederiksen #4: Skolen.

I søndagens interview med Mette Frederiksen i Politiken spørger journalisten, hvordan statsministeren ser på nedlukningen af skolerne; en nedlukning, der, som jeg ser det, nu breder sig ind i den såkaldte genåbning, hvorfra den omdanner praksis til noget, der ligner en læringsprofylaktisk militærlejr.

Statsministerens svar er følgende: ”I forhold til børnenes manglende fysiske skolegang, kan en bivirkning potentielt være, at vi får en generation af børn og unge, som kommer til virkelig at være glade for at gå i skole. De har oplevet, hvad det vil sige ikke at gå i skole. Det er positivt”.

Jamen, skal vi da ikke lige tage en nedlukning eller to om året, så børnene kan blive ”glade for at gå i skole”? Statsministeren kalder sig for børnenes minister. Hun mener, at hendes ”glade skole” er en del af noget hun kalder for en ”samfundskontrakt”.

 

5. Spiked

Det engelske nettidsskrift Spiked, som har rødder i britisk handlingsmarxisme, bragte i fredags dette flotte interview med epidemiologen Knut Wittkowski. Wittkowski kritiserer både nedlukning og afstandskrav på det kraftigste.

Hvis man besøger Klaus Kjellerups fb-profil vil man kunne læse en dansk oversættelse af det meste af interviewet.

https://www.spiked-online.com/2020/05/15/we-could-open-up-again-and-forget-the-whole-thing/

 

6. Svensk ”influenza”

DR har i dag en nyhed med overskriften: ”April blev måneden med den højeste dødelighed i Sverige i 27 år”.

Det vil altså sige, at der så sent som i 1993, hvor der åbenbart var en solid influenzasæson, døde flere mennesker end i år. Men der var jo ingen nedlukning af den årsag, eller noget der lignede dengang. Blot en notits eller to i avisen.

Og faktisk – står der i artiklen – var dødeligheden i Sverige endnu højere i år 2000, hvis man korrigerer for befolkningstal.

Kort sagt: Tallene i artiklen understreger det forhold, som den danske Sundhedsstyrelse helt fra starten lagde an til, nemlig at coronaens farlighed svarer til mellem en halv eller en dobbelt influenza.

DRs valg af overskrift på de beroligende nyheder er efter min mening et tegn på den tilstand af panikangst, som Danmark for tiden befinder sig i.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/april-blev-maaneden-med-den-hoejeste-doedelighed-i-sverige-i-27-aar

 

7. Corona-inspireret sundhedspolitik.

Hvert år dør der 200 i trafikken. Hvert liv tæller! Forbyd trafik!

Hvert år dør der 50 ved drukning. Hvert liv tæller! Forbyd vand!

Hvert år dør der 500 af alkoholmisbrug! Hvert liv tæller! Forbyd øl!

Hvert år dør der 500 i faldulykker. Hvert liv tæller! Bliv hjemme og forbyd trapper!

Hvert år dør der 600 af selvmord. Hvert liv tæller! Forbyd liv!

Hvert år dør der 11.000 på plejehjem. Hvert liv tæller! Forbyd plejehjem!

I 2017/18-sæsonen døde der 2822 af influenza. Hvert liv tæller! Lav en Nedlukning af landet!

Hvert år dør der 55.000 i det hele taget! Hvert liv tæller! Forbyd fødsler!

https://www.weekendavisen.dk/2020-20/samfund/doeden-skal-have-en-aarsag

 

8. Lars Løkke i aktion

Jeg hørte Lars Løkke Rasmussen i radioen i går. Han kritiserede corona-politikken.

Løkke talte for mere politisk “holisme”, og om at han pludselig kan mærke, hvad en totalitær proces består af. Jeg har det 100% på samme måde.

Det minder mig om, at jeg også nogen gange savner Anders Fogh, som jo stod fast under Muhammed-krisen, som havde nogle af de samme uheldige tendenser.

Venstreløverne kan noget i vigtige stunder, men den nuværende ledelse er virkelig sløv, det må man indrømme.

Statsministeren styrer fuldstændigt de andre partier. Hun iscenesætter initiativer efter forgodtbefindende, og med det samme danser alle efter hendes pibe.

Men faktisk pippede Jakob Elleman-Jensen et lille pip i partilederdebatten d. 14. maj. Han begyndte pludselig – dyt inde i en sætning – at snakke om, at man burde starte med friheden og derpå nøjes med at lukke ting, som var nødvendige, i stedet for, som man gør nu, hvor man lukker ned og derefter genåbner i dybt indgribende bureaukratiske processer. Men han fulgte ikke den ellers vigtige melding op, og journalisterne lagde slet ikke mærke til den. Derfra løb debatten ud i sandet i sædvanlig biopolitisk affirmativitet med Mette Frederiksen i spidsen.

 

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 32: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-32-d-25-april.html

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Smittede tanker 33b http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33b-d-26-april-smitteskolens-adfaerdsregler.html

Smittede tanker 34: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-34-d-27-april.html

Smittede tanker 35: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-35-d-28-april.html

Smittede tanker 36: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-36-d-29-april.html

Smittede tanker 37: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-37-d-3-maj.html

Smittede tanker 38: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-38-d-6-maj.html

Smittede tanker 39: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-39-d-7-maj.html

Smittede tanker 40: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-40-d-8-maj.html

Smittede tanker 41: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-41-d-10-maj.html

Smittede tanker 42: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-42-d-13-maj.html

Smittede tanker 43: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-43-d-16-maj.html

Smittede tanker 43, d. 16. maj

1.

Her er de fem faser i Biostatens etablering og konstitution:

 

A. Udgangspunktet

Sådan her så verden ud frem til d. 10. marts 2020:
Udgangspunktet var et almindeligt samfundsliv med et virvar af historiske og moralske tråde og rodnet. Denne plurale vekselvirkning har dog siden 1990 været ramt og truet, dels af et dannelsestab og dels af et ledsagende forsøg på at gøre økonomien til hyperdiskurs, med ”læring” som teknisk metode.

Samfundet har dermed løbende mistet sit historiske og demokratiske rodnet.

Konkurrencestaten og dennes ledsagende skoletænkning var symbolet og klimakset på denne proces.

 

B. Coronaen ankommer

En flagermus fra naturens verden hilser fra naturens bagside med en ny virus, som i det store billede rammer ganske få, især gamle og meget syge, og som ifølge Sundhedsstyrelsen vil dræbe svarende til mellem en halv og en dobbelt influenza (uden nedlukning vel at mærke).

 

C. Nedlukningen

d. 11. marts kommer så en politisk bestemt Nedlukning, som ikke har rod i sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Nedlukningens essens og konsekvens medfører en øjeblikkelig og omfattende rekonfiguration af både samfundsliv og konkurrencestat under smitteprofylaksens logik.

Der rulles et gardin ned for resterne af forskellen mellem stat og samfund.

Det hele sker i en eneste øjeblikkelig begrebsmæssig proces.

 

D. Statens rekonfiguration

I samme øjeblik som nedlukningens øjeblikkelige effekt effektueres, så omdannes staten bagved nedlukningens gardin.

Et nyt centralistisk og profylaktisk statsministerium ophøjer sundhedsministeriet til ny samarbejdspartner med et smalt sundhedsbegreb som enerådende politisk variabel.

NB! Staten omdannes til reduceret sundhed, og den reducerede sundhed bemægtiger sig staten.

Alle andre ministerier og disses underliggende institutioner reduceres til at være lobbyvirksomheder for smågoder under profylaksens NB!-herretegn. Justitsministeriet omdannes til at stå for den aggressive test- og kontrolpolitik. Og langsomt opsluges de øvrige ministerier og ressortområder i den nye logik. Økonomi og Læring afløses af Dødstal og Smitte.

 

E. Nedlukningen strømmer ud

Derefter kommer ”den langsomme, gradvise og kontrollerede genåbning”, som alene består i, at nedlukningens nye statslogik kan sive tilbage i samfundet gennem ”åbningen” i gardinet, dvs. tilbage i skoler, børnehaver, butikker, transportsmidler osv.

Nedlukningen siver ud gennem ”åbningen” og ned i samfundets vekselvirkninger, som omdannes til biosmitte-logik. Det sker ”kontrolleret”, så der ikke bliver ballade og med særligt designet software, der opsporer og kontrollerer ”kontakt-mønstre” og blodbaner.

Den nye stats ministerier og organisationer begynder nu at udsende de retningslinjer, som før lå hos sundhedsministeriet. Enhver børnehave bliver et sundhedsministerium.

 

F. Nye moralske strukturer
Den nye statslogiks siven ud i samfundet sætter sig som moralske strukturer i hele den i forvejen dannelsestømte befolkning.

Den demokratiske og historiebevidste borger, som allerede konkurrencestaten have omdannet til at være læringsopportunist, omdannes nu til at være ”smittebærer”.

Dermed føres den sociale skam ind i samfundet som den grundlæggende psykologiske tilstand. Den sociale skam lægger sig oven i konkurrencestatens opportunisme og i den spirende klimastats eksistentielle skam. Det ene ”regnskab” lægger sig oven på det andet.

Mellem ”skammens” atomer sænkes ”skærmen” og dennes kontakt til en ny form og forstærket form for globalisering.

 

G. Resultat
Biostatens politiske og moralske struktur er fuldbragt.

 

 

2.

Denne JP-artikel fra d. 6. april er noget af den bedste corona-journalistik, vi har set. Artiklen drejer sig om gennemførelsen af hastelovene i tre omgange, d. 11. marts, d. 14. marts og d. 25. marts og faktisk også d. 31. marts, dvs. i realiteten fire gange.

Her får vi at vide, hvordan sundhedsministeren har behandlet sundhedsstyrelsen. Konklusionen er, at coronaindsatsen er mere politisk end faglig, og at regeringens henvisning til “sundhedsfagligt forsvarligt” ikke har rod i de politologiske realiteter.

I alle tilfælde har sundhedsstyrelsen haft ekstremt korte svarfrister – ja, ganske få timer – og det politiske niveau har derudover vist en systematisk ligegyldighed over for styrelsens mange faglige reservationer. Lavpunktet i sidstnævnte henseende var Heunickes svar til folketingets sundhedsudvalg d. 31. marts.

Professor i statskundskab, Jørgen Grønnegaard Christensen, mener direkte, at styrelsen er blevet “kørt over”.

Jeg har selv det meste af baggrundsmaterialet liggende på mit bord, og jeg kan bekræfte JP’s gennemgang 100%.

Dertil kommer, at hverken grænselukning eller nedlukning var en anbefaling fra sundhedsstyrelsen, som foreslog langt mindre indgribende tiltag, som lå inden for rammerne af almindelig demokratisk samfundsforståelse.

Endelig har jeg noteret, at ministeriet også overrulede styrelsen i forbindelse med en diskussion af klassifikation af coronaen. Coronaen er nemlig slet ikke “alment farlig” i lovens forstand, dvs. på liste A, men kan bedst sammenlignes med sygdommene på liste B, herunder influenza. Det fremgår af et notat fra Søren Brostrøm fra d. 27. februar.

Brostrøm skriver i en mail fra d. 11. marts, som faktisk henviser til det omtalte februarnotat, til ministeriet i forbindelse med en af de mange hasteanmodninger:

“Sundhedsstyrelsen har ikke haft mulighed for at foretage en grundig sundhedsfaglig vurdering af det foreslåede inden for den angivne tidsfrist. Men vi finder umiddelbart, at det aktuelle COVID-19 udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven, idet de forebyggelsesmæssige hensigter ift smittespredning mere hensigtsmæssigt kan fremmes indenfor anden gældende lovgivning eller øvrig lovgivning”.

Tak til JP.

Links:
Artikel i JP, d. 6. april: https://jyllands-posten.dk/…/saa-kort-tid-fik-soeren-brost…/

Information var faktisk opmærksom på emnet i lidt kortere form allerede d. 31. marts: https://www.information.dk/…/sundhedsfaglig-dokumentation-n…

Og d. 14. maj var der endnu et indlæg om emnet på hjemmesiden 180grader: https://180grader.dk/…/tilbageholdt-magnus-heunicke-mette-f…

 

 

3.

Note om udskamningsnoten:

Politiken har i dag en artikel om statsministeriets såkaldte ”udskamningsnote”, hvor der står, at man vil udskamme dem, som ikke er fornuftige.

Noten står på en kladde til Statsministerens tale til pressemødet d. 17. marts. Kladden var en del af et møde i statsministeriet.

Venstres Morten Dahlin har spurgt ind til sagen. Mette Frederiksen har svaret skriftligt til Folketinget d. 15. maj.

Hvad siger Frederiksen i sit svar? Hun siger, at spørgsmålet om, hvem der har skrevet noten, ikke er ”af nogen som helst offentlig interesse”.

Hvad bilder hun sig ind? Det skal hun ikke bestemme. Folketinget har spurgt af ”offentlig interesse” og jeg selv er hyre interesseret som borger i landets offentlighed. Når Folketinget spørger på vegne af borgerne, så har det offentlig interesse pr definition. På en måde bekræfter Frederiksens reaktion ufrivilligt hele udskamningsideologien, gør den ikke?

Dertil kommer, at sagen objektivt set er af kæmpeinteresse, ikke mindst eftersom Frederiksen og hendes kreds har misbrugt både dronningen, politiet, Seruminstituttet og flere af de øvrige ministerier i usympatiske udskamningsaktioner for at styrke sin biopolitiske magt.

Dernæst siger hun, at noten ikke stammer fra ”hende selv eller ansatte i Politisk Sekretariat i Statsministeriet”, dvs. fra Martin Rossen og to andre. Ved I hvad? Det tror jeg ikke en døjt på. Det skulle jo betyde, at en klassisk statsministeriel embedsmænd i et af verdens mest kompetente og loyale administrative korps skulle sidde og have noteret den slags forskrækkeligheder til en stærkt ideologisk tale?

Udskamningsnoten lyder sådan her: ”Udskam de, der ikke har været fornuftige”. Hvilket dybt nedladende angreb på både befolkning og fornuftsbegrebet som sådan.

Ved nogen, hvilke embedsmænd der sad med ved dette møde, og som derfor nu sidder med mistanken og aben?

Politikens omtale af sagen, d. 16. maj: https://politiken.dk/indland/politik/art7786243/Frederiksen-afviser-at-s%C3%A6tte-navn-p%C3%A5-hvem-der-har-skrevet-omstridt-note

 

4.

Magisterbladets chefredaktør, Jakob Elkjær, har en fin klumme om coronakrisen i den aktuelle udgave af bladet (nr. 4).

Elkjær mener, at udskamningspolitikken – dvs. beskyt de ”ældre og de svækkede” eller også er du ”kold og kynisk” – er en ”løgn af tragiske dimensioner”.

Det er ”en løgn”, mener Elkjær, både fordi coronaen ”ikke er så slem, som vi frygtede” – Elkjær sammenligner med influenzasæsonen i 2017/18 –, men også fordi corona-politikkens negative effekt på beskæftigelsen lægger et stort afledt pres på livskvalitet og sundhed, dvs. at ”ledighed koster liv”.

Elkjær peger på en vigtig problemstilling, som især psykologer og økonomer også har diskuteret.

Det eneste sted, hvor Elkjær tager fejl, er, at han udviser forståelse for nedlukningen d. 11. marts. Han skriver, at regeringen og Folketinget ”hele tiden har reageret på de foreliggende oplysninger”. Men det forstår jeg ikke, for Sundhedsstyrelsens estimat for coronaens dødelighed (1680-5600 døde uden nedlukning) har hele tiden ligget i omegnen af en hård influenza, og de store helbredsmæssige konsekvenser af økonomiske og sociale kriser har, som Elkjær selv skriver, altid været kendt.

https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/jakob-elkjaer/ledighed-er-vaerre-end-corona

 

5.

Tech-eksperten Nicole Ashoff reflekterer i en artikel i Tribune fra d. 12. maj over sammenhængen mellem Biostat, corona og teknologi.

Hun fortæller om forskellige aktuelle initiativer vedrørende kontaktsporing og social kontrol i primært vestlige lande. Hun argumenterer for, at disse eksperimenter efterfølgende vil etablere sig som varige tech-sociale strukturer.

Det er disse problemstillinger, som DK også er kraftigt på vej ind i med det intensiverede og nærmest aggressive fokus på “kontaktsporing” og “smittekæder” og den generelle dataficering, som følger af nedlukningens logik.

I den forbindelse er der i dag et indlæg på ingeniørernes hjemmeside “Version 2” om den danske smittestop-app, som drøfter de mere lokale aspekter, for nu at sige det på den måde.

Links:
Link til indlæg i Tribune: https://tribunemag.co.uk/…/big-brother-cant-save-us-from-co…

Version 2 om DK-app: https://www.version2.dk/…/mens-vi-venter-paa-corona-appen-t…

 

6.

Professor i Økonomi Christian Bjørnskov sætter i et indlæg fra d. 16. maj spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en sundhedsmæssig effekt af nedlukningen. Han når frem til, at det ikke er tilfældet.

Han argumenterer også for, at de svenske dødstal, som stadig ligger klart under en solid dansk influenzasæson, er en slags “uheld”, dvs. at dødstallene ville være ca. det samme selv med svensk nedlukning.

Jeg har hørt om flere af den slags undersøgelser med lignende resultater. Jeg kan ikke helt gennemskue dem, men noterer en af undersøgelserne her til almindelig oplysning, og så jeg ikke glemmer dette perspektiv på sagen.

En evt. manglende effekt af nedlukning understøtter sundhedsmyndighedernes oprindelige indstilling. De foreslog jo på ingen måde at lukke samfundet ned. Myndighedernes oprindelige tilbageholdenhed var formodentlig – troede jeg i al fald – knyttet til almindelige demokratiske forbehold, men måske var nedlukningerne også forkerte selv på biostatens egen præmis? Anders Tegnell er inde på det samme, når han siger, at de fleste lande vil havne på ca. samme dødstal uanset tilgang.

Med mindre man da forstår den biostatslige præmis, ikke blot som smitteminimering, men også som magtmaksimering. I så fald giver nedlukningen god mening.

http://punditokraterne.dk/2020/05/16/har-nedlukningerne-gjort-en-forskel/

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 32: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-32-d-25-april.html

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Smittede tanker 33b http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33b-d-26-april-smitteskolens-adfaerdsregler.html

Smittede tanker 34: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-34-d-27-april.html

Smittede tanker 35: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-35-d-28-april.html

Smittede tanker 36: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-36-d-29-april.html

Smittede tanker 37: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-37-d-3-maj.html

Smittede tanker 38: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-38-d-6-maj.html

Smittede tanker 39: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-39-d-7-maj.html

Smittede tanker 40: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-40-d-8-maj.html

Smittede tanker 41: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-41-d-10-maj.html

Smittede tanker 42: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-42-d-13-maj.html