LinkedIn angriber ytringsfrihed og demokrati

Det indflydelsesrige sociale medie LinkedIn, som minder om facebook, men som slår sig op på at være mere faglig og professionaliseret, censurerer uden videre links til helt almindelige kritiske indlæg. Det fremgår af en artikel på Journalisten.dk, hvor man kan læse om LinkedIns behandling af et indlæg fra Henrik Qvortrup.

 

1. Henrik Qvortrups leder i Ekstrabladet

D. 5. juli skrev Ekstrabladets chefredaktør, Henrik Qvortrup, en helt regulær leder, hvori han kritiserede regeringens coronapolitik. Qvortrup kritiserede især, at regeringen pressede folk i tredje kontaktled til at gå i isolation, når der smittes med den såkaldte delta-variant.

I lederen er der ingen russiske trolls, bevidst misinformation eller grov og personlig tale. Qvortrup kritiserer helt regulært, at coronapolitikken er ude af kontrol. Og faktisk blev politikken med den tredobbelte isolation ændret dagen efter.

Qvortrup slutter sin tekst med følgende mere generelle betragtning:

Det interessant er jo ikke, hvor mange der er smittet. Det er bare et tal. Helt afgørende er det derimod: Hvor farligt er det overhovedet at være smittet? Svaret er heldigvis opløftende: Det er praktisk talt ikke længere farligt. Alle sårbare og udsatte grupper er vaccineret. Og for de stort alle andre er det helt og aldeles uproblematisk at blive smittet.

I skrivende stund er der kun indlagt 43 danskere med covid-19. Vi er lysår fra den situation, der i sin tid blev fremmanet som skrækscenariet – nemlig overbelagte hospitalsafdelinger. Alligevel skal vi her på andet år finde os i dette vanvittige tunnelsyn, hvor én sygdom får lov at retfærdiggøre tiltag, som ingen ved deres fulde fem ville overveje i alle andre sammenhænge.

Det er galimatias. Og nu må det snart høre op.”

Qvortrup lagde efterfølgende et link til sin leder på LinkedIn.

Journalisten.dk fortæller, at substansen i Qvortrups kritik understøttes af en førende dansk professor i virologi, Søren Riis Paludan. Flere andre forskere og eksperter har været ude med synspunkter, der minder om Qvortrups og Paludans. Qvortrups synspunkt er altså helt efter bogen.

Men LinkedIn fjernede uden videre Qvortrups opslag.

 

2. LinkedIns svar

Journalisten.dk har som sagt spurgt in til sagen, og LinkedIns svar er decideret totalitært efter min mening. LinkedIn svarer følgende:

”LinkedIn er fokuseret på at holde vores platform sikker, troværdig og professionel. Misledende og falsk information, inklusive indhold, som direkte modstrider retningslinjer fra førende globale sundhedsorganisationer og myndighedspersoner, har ingen plads på vores platform”.

Qvortrups leder klassificeres altså uden videre som ”falsk information”. Og man må altså ikke gå imod ”retningslinjer fra førende globale sundhedsorganisationer og myndighedspersoner”. Det er et totalitært og samfundsskadeligt synspunkt på alle parametre.

Og videre står der i svaret:

”Selv om alle synspunkter er velkomne på LinkedIn, vil vi fjerne indhold, hvis det er i strid med vores politikker. I denne omskiftelige verden bringer folk samtaler om følsomme emner til LinkedIn, og det er afgørende, at disse samtaler forbliver konstruktive og respektfulde, aldrig skadelige”.

Qvortrups regulære og vigtige kritik, som støttes af både faglige kredse og af dele af den offentlige opinion, og som endda bidrog til en vigtig politik-ændring, klassificeres her direkte som ”skadelig”. At LinkedIn derudover kræver, at indlæg på platformen skal være ”konstruktive”, viser, at LinkedIn er helt uden forbindelse til menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati. Organisationen aner slet og ret ikke, hvad en kritisk og fri borgerlig offentlighed handler om.

 

3. Reaktioner på censuren

Stig Ørskov er direktør for JP/Politikens Hus, som ejer Ekstra Bladet. Han kritiserede dagen efter LinkedIns beslutning direkte på LinkedIns egen platform. Han kaldte behandlingen af Qvortrups indlæg for ”censur”, hvilket jo passer. Også  Ørskovs indlæg blev fjernet af LinkedIn. Det fortalte han efterfølgende om på twitter.com. Det er rystende læsning.

Mig bekendt har sagen ikke været behandlet af andre medier, hvilket er meget skuffende. Det er årets vigtigste ytringsfrihedssag efter min mening. Og sagen lægger sig i smult vande efter ånden i ugerne efter Nedlukningen i marts 2020, hvor både stat og nyhedsmedier forsøgte at undertrykke kritisk journalistik arbejde. Det er Nedlukningens filosofi, der arbejder.

LinkedIn ejes af Microsoft, som har enorme interesser i at fastholde og udvide coronaens politiske betydning og effekt.

 

4. Min konklusion

Jeg kan naturligvis ikke støtte et totalitært medie, som er imod ytringsfrihed, menneskerettigheder og demokrati. Jeg har derfor annonceret, at jeg nedlægger min LinkedIn-profil om 48 timer. Jeg vil opfordre alle, som støtter demokrati og ytringsfrihed, til at gøre det samme.

 

Links:

Henrik Qvortrups leder, Ekstrabladet d. 5. juli: https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/goer-oproer-mod-husarresten/8665542

Artikel om sagen i Journalisten.dk. d. 7. juli: https://journalisten.dk/linkedin-forklarer-fjernelse-af-qvortrups-leder/

Stig Ørskovs twitter-profil: https://twitter.com/orskov

Henrik Qvortrups twitter-profil: https://twitter.com/QvortrupHenrik

Berlingske dækkede sagen dagen efter mit opslag, d. 9. juli: https://www.berlingske.dk/aok/linkedin-bortcensurerede-dansk-chefredaktoers-leder

Henrik Qvortrup tog til genmæle i en leder, d. 11. juli: https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/bortcensureret/8695664

 

Isolerede tanker 11, d. 21. maj – d. 18. juni

1. d. 24. maj: Tidens helte

Tidens store helt – udover svenskeren Anders Tegnell – er guvernøren fra Texas, republikaneren Greg Abbott.

D. 2. marts 2021 fjernede Abbott stort set alle statslige coronapåbud. Siden er alle de texanske coronastatistikker raslet ned i Marianergraven. Og d. 18. maj forbød Abbott decideret lokale krav om mundbind, f.eks. i skoler.

Den biopolitisk radikaliserede Anthony Fauci står nu afklædt tilbage med sin totalitære og kinaficerede nedlukningsideologi. Det samme gør Biden, som under Faucis indflydelse kaldte Abbotts fine politik for ”neandertal-agtig”.

Men Fauci har på en måde vundet alligevel, for alt måles stadigvæk i matematisk definerede åbninger ud fra realtidsstatistikker. Ideologien består. Forfatningen er altid potentielt truet.

Danmark ledes også af Faucis ideologi, her blot i en særlig radikaliseret og systematisk form, som består af realtidssmittefokusstatistik, coronapas og automatisk nedlukning. Denne organisatoriske treenighed understøttes af en socialdemokratisk profylaktisk ideologi, som udviklede sig i løbet af 10’erne med udgangspunkt i James Heckmans økonomiske teorier, et totalt ukritisk hav af “eksperter”, og af forskellige etnificerede eksperimenter.

Alle Folketingets partier understøtter systemet. Undtagen Ny Borgerlige, som er imod coronapasset, men som dog stemte for Nedlukningen og dermed for den grundlæggene ideologi. Grundloven er sat på et sidespor.

Får vi en Abbott i Danmark? og andre steder i Europa? Det må vi håbe.

Links:

Her er Abbotts to erklæringer:

Fra d. 2. marts om åbningen af Texas: https://open.texas.gov/…/EO-GA-34-opening-Texas…

Fra d. 18. maj om forbud mod mundbind: https://gov.texas.gov/uploads/files/press/EO-GA-36_prohibition_on_mandating_face_coverings_response_to_COVID-19_disaster_IMAGE_05-18-2021.pdf

Artikel fra Indblik.dk med links til britiske Daily Mail fra d. 7. maj med video af Bidens udtalelser: https://indblik.dk/texas-blev-kritiseret-for-at-fjerne…/

 

2. d. 24. maj: Hvad er en Nedlukning?

En Nedlukning er sundhedssystemets overtagelse af samfundet. Det er med andre ord samfundets udslettelse og hospitalisering.

I samme øjeblik at hele samfundet omdannes til et hospital og dermed udslettes, så sker der noget mere, nemlig en ændring af sundhedssystemet selv. Uden samfund kan man nemlig ikke mere tale om ”sundhed”. Derfor omdannes sundhedssystemet selv til et statistisk kontor, der nu styrer samfundet, fordi samfundet jo er opslugt og overtaget.

Og fra dette statistiske kontor strømmer herefter en ny forståelse af det udslettede samfund, nemlig som en ”matematisk åbning”. Enhver gudstjeneste eller lejrskole mm. er nu en ”matematisk åbning”, der skal kontrolleres af det statistiske kontor.

Så det oprindelige forhold mellem sundhed og samfund, som var angivet i Sundhedsloven, og som havde rod i ånden fra 1945, omdannes altså med Nedlukningen til at være et forhold mellem smitte-statistik og matematisk åbning, mellem statistik og matematik. Dette forhold er samtidig algoritmens domæne og format.

Det er, hvad en Nedlukning er.

 

3. d. 24. maj: Genåbning = Forstærket Nedlukning i skoler og dagtilbud

Så er der pr. d. 22/5 nye og detaljerede retningslinjer for Den Forstærkede Nedlukning i skoler og dagtilbud.

De i alt 11 tætskrevne sider er et inferno af regler om alt fra håndvask, generel begrænsning af sang samt brug af visir og til alle mulige sindrige sociale opdelinger. Der er også henvisning til et pædagogisk program om, ”at være ung under corona”, som skolerne opfordres til at bruge.

Men kan også læse følgende i skolereglerne:

”Det anbefales, at skolen har særligt personale til at italesætte og medvirke til at opretholde smitteforbyggende foranstaltninger, som fx at sikre, at der ikke opstår mylder, at der holdes afstand når elever, forældre og medarbejdere møder ind om morgenen, og at anbefalinger om hygiejne følges.”

”Et særligt personale” som skal “sikre”? Det må være smittekontorets håndlangere.

Det hele er totalt meningsløst og undertrykkende efter min mening.

https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/lovgivning-og-retningslinjer/vejledninger-og-retningslinjer

 

4. d. 27. maj: Almindelig varians

Den såkaldte dødsrate angiver antallet af døde pr. 1000 indbyggere pr år.

Ifølge data.worldbank.org var dødsraten følgende for Danmarks vedkommende i udvalgte år:

1961: 9,4

1976: 10,6

1983: 11,2

1995: 12,1

2006: 10,2

2019: 9,3

Lad os se lidt på det store coronaår, 2020:

I 2020 var tallet 9,4. Det vil sige helt klart i den lave ende. Der døde i alt 54.645 personer ifølge Dansk Statistik.

Det dødeligste år var som sagt 1995 med en dødsrate på 12,1. Helt almindeligt og uden en eneste tanke om Nedlukning. Det var en notits i avisen. Grundloven og murens fald brusede i kroppene.

Hvor mange mon ville være døde i 2020, hvis vi havde haft dødsraten fra 1995, altså 12,1, nu hvor befolkningen er vokset betydeligt?

Svaret er: ca. 70.000 personer!

Det vil sige, at der vil kunne dø over 15000 personer af corona i 2020, altså ud over dem der rent faktisk døde, og så ville vi stadig være inde for helt almindelig varians.

Og det er vel at mærke absolutte tal, for der skal jo nulstilles ved årsskiftet 20/21.

Det er uforståelige tal.

https://data.worldbank.org/indicator/SP.DYN.CDRT.IN…

 

5. d. 29. maj: Kommentar til evaluering af folkeskolereformen

Først vedtog man i 2013 en skolereform, der hviler på et radikalt opgør med skolens formål. Det kom endda så vidt, at dette opgør blev gjort til udgangspunkt for en genfortolkning af formålet, men altså under formålsopgørets eget herretegn; en begrebsmæssig proces der havde udviklet sig fra 2007-2013 i regi af det såkaldte ”Skoleråd”, som selv var en udløber af Globaliseringsrådets totale uddannelsespolitiske nedsmeltning.

Dermed tømtes skolen og landet for pædagogisk sprog. Det var en form for pædagogisk Nedlukning. Det kan jeg sige helt sikkert, for det har jeg undersøgt grundigt.

I stedet etablerede man et centralistisk og kvantitativt system af atomiserede indikatorer, som via en omfattende evaluerings-systematik skulle måle på realiseringen af dette formålsopgør i tætte og nidkære statistikker. Det hele satte sig dybt inde i klasseværelset og i en hel generations psykologi via den såkaldte læringsmålstyring, som fratog børn, unge og deres lærere muligheden for at arbejde med ”kundskaber”, hvilket eller stod centralt angivet i skolens formål. I stedet for formålets ”kundskaber” i ”demokrati og folkestyre” skulle eleverne have ”læring”, så de kunne blive ”soldater i konkurrencestaten”.

På den måde blev pædagogikken opslugt af den politiske økonomi og dennes hele logik. Pædagogikken blev lukket ned.

Men nu viser det sig – endda for femte år i træk – , at ingen af de selverklærede indikatorer er indfriet, tværtimod.

Hvad er ministerens svar på det ”problem”? Er det at indkalde til forhandlinger om en ny reform, som tvinger pædagogikken ud af den økonomiske tænknings totale greb? Nej, det er det modsatte, nemlig at fastholde og udvide formålsopgøret, endda i et ”partnerskab” med alle skolens interessenter, dvs. især KL, DLF og BUPL.

I en kronik i Berlingske fastholder ministerens ”partnerskab” folkeskoleforliget fra 2013. Forliget er intakt, og der tales endda om ”ro om folkeskolen”. Og på folkeskolen.dk tales der om at ”løse problemer i bidder” og om at rette lidt i evalueringssystemet. Målet er intakt. Der skal bare repareres lidt på metoderne, fremgår det af et interview med ministeren på dr.dk.

Men samtidig med at ministeren og hendes partnere fastholder skolereformens tankegang, hævder de, at de vil bygge på netop det formål, som reformen som sådan altså er et opgør med. I kronikken i Berlingske står der direkte: ”Folkeskolens formål er vores fælles ledetråd”; en sætning der ledsages af en masse overfladisk snak, som er helt uden effekt og kritisk dybde.

Dermed er opgøret med formålet fastholdt og udbygget under en falsk reference til formålets formelle semantik. Jeg kalder denne ensrettende proces for ”uniformativering”, dvs. at man gør op med skolen iført skolens ord.

DLF og BUPL har med deres tilslutning til ministerens dannelsesopgør ladet en historisk mulighed glide sig af hænde efter min mening. Nu har de i stedet lukket munden på sig selv.

Folkeskolen har brug for uro og erindring.

Links:

Link til Undervisningsministeriets evalueringsrapport:

https://www.uvm.dk/…/210528-status-paa…

Link til Undervisningsministerens omtale af partnerskabet ”Sammen om skolen”, inkl. link til kronik i Berlingske:

https://www.uvm.dk/…/210528-folkeskolereformens…

Link til interview med ministeren i Folkeskolen: https://www.folkeskolen.dk/…/minister-efter-reform…

Link til interview med ministeren på DR: https://www.dr.dk/…/rosenkrantz-theil-efter-folkeskole…

 

6. d. 31. maj: Hvad er aktivisme?

Jeg har i tidens løb læst en del om forholdet mellem videnskab og værdier og mellem politik, forskning og etik. Ofte er teksterne skrevet af politisk engagerede filosoffer og videnskabsmænd.

Men jeg er aldrig stødt på ordet “aktivisme”, som Dahl og Messerschmidt nu har fået parlamentet til at udtale sig om. Hvad er det for noget? Det må være noget, som politikerne har fundet på. Sådan en slags pludderord?

Måske henviser det ”aktivistiske” til, når forskere med henvisning til “evidens” lægger sig pladask ned for politiske banaliteter? Som dengang, hvor Lars Qvortrup og Stefan Herman sammenlignede Lars Løkke Rasmussen med Martin Luther King, fordi Løkke ville score højt på Pisa-listen? Eller når de såkaldte corona-eksperter kun tænker i enøjet statistisk evidens under regeringens nye frihed=overvågnings-begreb? Måske er det kritisabel aktivisme? Anti-politikkens aktivisme?

Men så alligevel ikke, for dem, der er sure på aktivismen, er som regel også vilde med “eksperten” og hans underdanige evidens.

Måske er det Nietzsche, Arendt, Bohr og Karl Popper, som var aktivister? Arendt skrev f.eks. om “action”, og hun refererede iltert fra retssagen mod Eichmann i Jerusalem. Hun var nok aktivist. Derimod var de nazistiske arveforskere nok ikke aktivister? Selvom deres forskning blev finansieret og brugt af you know who.

Nu går jagten ind på den ubestemte “aktivisme”. Den sætning! Den artikel! Den udtalelse! Den person! Og så skal universitetsledelsen komme efter jer!

Dette emne bør drøftes videnskabeligt, pædagogisk og filosofisk, men ikke med banale udtryk, som nærmest er opfundet til lejligheden, og hvor det altid er “de andre”, som er aktivistiske og postfaktuelle, og hvad det alt sammen hedder.

Hermed sagt og udtrykt i god aktivistisk ånd, men med fuldt ubehag, for mit sprog tager skade af at diskutere hele denne skrækkelige præmis.

 

7. d. 1. juni: Kære medaktivister

Kære medaktivister, foren jer i strid imod antiaktivismens aktivistiske reduktion af videnskab til “konsensus” og til “den videnskabelige metode”!

Videnskab er det modsatte af enighed og metode-ental. Den er strid og metodekritik og intellektuelt engagement i samfundets spørgsmål og deres grundlag.

Vi er havnet i en form for nypositivistisk elendighed, som forkrøbler ånden.

For god ordens skyld vil jeg sige, at jeg selv er ekstremt kritisk over for det identitetspolitiske og poststrukturalistiske paradigme, men netop derfor er det vigtigt at gå imod alle forsøg på politisk intimidering af alle slags, for ellers bliver man jo ikke selv klogere på, hvad der findes af synspunkter og videnskab og ting i verden, som har både den ene og den anden rod.

Faktisk har poststrukturalismen noget af den samme dårlige effekt på den videnskabelige frihed, som Dahl og Messerschmidt demonstrerer. Det skyldes denne retnings opgør med verdens ting, jvf “cancel culture”. Men hallo! Der har sandelig været filosofiske retninger før med den slags problemer.

Så det er dobbelt dårligdom på sin vis. Men de to politikere er de værste, for de tager fejl af videnskabens væsen, som de aktivistisk postulerer, mens poststrukturalismen blot laver en videnskabelig fejl, som man kan kritisere.

 

8. d. 1. juni: LA’s og DF’s aktivistiske forudsætninger

LA og DF vil gerne have konsensus og videnskabelig metode i ental. Eller skal noget, som kaldes universitetsledelsen, kommer efter nogen, som gør det modsatte, det vil sige tænker og diskutere frit.

Men hvad bygger DF og LA selv på? Ja, de bygger på det stik modsatte af konsensus og ”den videnskabelige metode”. De bygger på fuld stridbarhed og antimetode, som endda har rødder i sidste århundredes erfaringer på kryds og tværs.

LA bygger især på Ayn Rands filosofi. Hun var – med udgangspunkt i erfaringer fra Sovjetunionen – ekstremt stridbar og aktivistisk, og hun havde enorm indflydelse på 1980’ernes liberalisme, hvor hendes tanker bidrog til kritikken af velfærdsstaten og så videre. Det førte til en vild aktivisme i de statslige systemer, som skulle tæmmes og gerne udryddes.

DF bygger på Søren Krarups værker. Også han var ekstremt stridbar og aktivistisk. Det samme var store dele af tidehverv og studenterkredsen, som han kom ud af. Her røg man cigarer og diskuterede så det slog gnister, men bagefter gik man i baren og talte aktivistisk om “det moderne sammenbrud”. Løgstrup kom ud af samme suppedas, selvom han aktivistisk smækkede med tidehvervs-døren i 1960’erne. Senere blev både han selv og hans elever interesserede i klimabevægelsen. De blev teologisk funderede klima-aktivister. De ville forsvare “skabelsen”.

Anders Fogh Rasmussen forenede på en måde disse to. Det kom der aktivisme ud af. Både økonomisk aktivisme og dertil muhammedtegninger.

Både Rand og Krarup var totalt ligeglade med både ”konsensus” og ”den videnskabelige metode” i ental. De ville have strid og opgør! Lidt som den franske venstrefløjsfilosof Jacques Ranciere, som skrev bogen “Disagreement”. Det var ånd og tanke før metode og konsensus. Enighed er et slet tegn, når det kommer til sandheden.

Så LA og DF er skabt af stridbare filosoffer og teologer, kort sagt: af aktivisme.

Men nu melder stridbarhedens elever sig med småborgerlig og affirmativ metodekonsensus, som skal tvinge videnskabens og åndens skikkelser i uniform.

Sagen forholder sig således efter min mening: Det er LA og DF og deres metode-forskere, der er aktivistiske. Alle de andre, jeg har nævnt, altså alle “forudsætningerne”, søgte blot sandheden, hver på deres facon og fandt et lille stykke af den i det ene og det andet hjørne.

 

9. d. 3. juni: Gode råd og dokumentation vedr. debat om forskningsfrihed

Nederst er lidt dokumentation i forbindelse med det aktuelle angreb på forskningsfriheden. Jeg har også lavet seks gode og overaktivistiske råd på videnskabens vegne, som kan stå ret imod den politiske etno-biopolitiske højrefløjs angreb på videnskabelighed:

A. Mine seks råd:

  1. Vær ikke blot ”aktivistisk”, men desuden ”overaktivistisk”. Husk at sandheden er aktivistisk. Den sprænger overfladen og alles tilpasning til alle. Jo mere aktivistisk desto bedre.
  2. Skriv manifester og eksperimentér med den videnskabelige form på alle måder, dvs. poetisk, politisk og kritisk.
  3. Spræng metoden i stumper og stykker. Metoder spærrer for objektets lag og fortid og for sandhedens mulighed for at arbejde.
  4. Hav ubehag ved alle former for konsensus og verifikation. Kritiser, falsificer og eksperimenter!
  5. Ødelæg den policy-affirmative ”evidens” i videnskabens navn.
  6. Giv hinanden jeres smittede og urene hænder derpå.

 

B. Dokumenter ifm. diskussion om forskningsfrihed:

1.

Henrik Dahl har et supergodt spørgsmål om Verdensmål på universiteterne fra d. 17/2, mange tak: Nr. 946: https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/S946/index.htm

2.

Dernæst har Morten Messerschmidt seks skrækkelige spørgsmål om forskningssynet mere specifikt, alle fra d. 23/2:

Nr. 976: https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/S976/index.htm

Nr. 977: https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/S977/index.htm

Nr. 978: https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/S978/index.htm

Nr. 979: https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/S979/index.htm

Nr. 980: https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/S980/index.htm

Nr. 981: https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/S981/index.htm

3.

I alle Messerschmidts spørgsmål henvises til disse to artikler:

Et blogindlæg af Rune Selsing fra JP, d. 21. februar: https://jyllands-posten.dk/…/luk-universiteternes…/

En artikel af Søren Willemoes i WA fra d. 18/februar: https://www.weekendavisen.dk/2021-7/samfund/hvidensproduktion

4.

Forespørgsel F49 d. 28. maj, v. Morten Messerschmidt og Henrik Dahl: https://www.ft.dk/samling/20201/forespoergsel/f49/index.htm

Vedtagelse V137 i regi af F49, ”Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”, d. 28. maj: https://www.ft.dk/samling/20201/vedtagelse/V137/index.htm (højrefløjens forslag)

V 138 i regi af F49, d. 28. maj: så vidt jeg kan se, har der ikke været stemt om det?: https://www.ft.dk/samling/20201/vedtagelse/V138/index.htm (venstrefløjens forslag, er lidt bedre, men taler stadigvæk om “overdreven aktivisme” som et problem)

 

11. d. 5. juni: Udflytning af uddannelser

Kommentar til regeringens planer om at udflytte uddannelser:

Jeg synes man skal skelne:

Et universitet er et klassisk dannelsessted, med de dybeste rødder. Det hører hjemme på et samlet campus i en større by, hvor videnskabsfolk fra alle fakulteter og sammenhænge kan diskutere og undersøge tingene på kryds og tværs i behørig afstand fra sociale og politiske interesser, som de kun lejlighedsvist bryder aktivistisk og uegennyttigt ind i.

En professionshøjskole er ikke et dannelsessted. Den er etableret ud af Globaliseringsrådets ødelæggende filosofi fra 2006, som faktisk også truede universiteterne, og som gjorde op med landets pædagogiske tradition. Professionshøjskolerne bør derfor fratages magten over lærer- og pædagoguddannelser, som meget hellere skal ligge rundt omkring i landet og allerhelst med udgangspunkt i civile og folkelige initiativer. Det vil være i ånden fra de gamle seminariers dannelseshelhed. Her er ingen aktivisme, men masser af kritisk engagement.

Det er Uni=Humboldt + seminarium=Grundtvig.

Regeringens “decentralisering” er dårlig for begge dele. Den splitter universitetet op i banal egnspolitik, og den udvider professionshøjskolernes centralistiske magt over det folkelige.

Det problem skyldes, at Socialdemokratiet omkring år 2000 gjorde op med dannelsen i begge former.

 

12. d. 5. juni: At fejre og at mindes

Trist at mindes grundloven, når man nu ikke kan fejre den.

Og trist at fejre epidemiloven, når man nu ikke kan mindes den.

Kan man egentlig komme tilbage til glæden? Altså der hvor man fejrer og mindes i overensstemmelse med den korrekte orden?

Og hvordan kan det helt konkret ske? Ved at Brostrøm nedklassificerer sygdommen? Men vil det ske? Og er det nok?

Regeringens ekstreme profylakse vil fastholde landet i mindet.

 

13. d. 6. juni: Stabell Benns kritik af vaccinepolitik

Danmarks førende vaccineekspert, professor Christine Stabell Benn, er kritisk over for det omfattende vaccinationsprogram, som rulles ud i disse uger. Hun kalder det et “kæmpeeksperiment” og frygter, at vaccinerne vil påvirke det almene immunforsvar negativt.

Hendes kritik angår især vaccination af børn og unge, men faktisk også af voksne. Et par fremtrædende coronaideologer, herunder Allan Randrup Thomsen, som virkelig må være i Henrik Dahls søgelys for “overaktivistisk enøjethed”, kan slet ikke svare for sig.

https://www.berlingske.dk/videnskab/dansk-sundhedsprofessor-gaar-i-rette-med-europaeisk-laegemiddelmyndighed

 

14. d. 7. juni: Overdreven aktivisme

Henrik Dahl og Morten Messerschmidt har fået hele Folketinget med på at snakke om noget, de kalder for ”overdreven aktivitisme”. Der udskammes og navngives, og Dahl påstår ligefrem, at folk bevidst ”lyver”.

I dag er det køns- og migrationsforskningen, der forfølges. I morgen er det nogle andre. Der er kamp om den nye semantiske kode ”aktivisme”. Det er forskrækkeligt. Tavsheden vil brede sig.

I dag har 282 forskere fra de aktuelt ramte miljøer svaret igen i Politiken, og det forstår man jo godt, selvom det er irriterende, at de reducerer den indholdsmæssige kritik til noget med ”populisme” og ”fornemmelser”. Mange af disse miljøer har rod i en afart af poststrukturalismen, som er præget af Judith Butlers særlige version af Foucaults arbejde. Her vil man altid have problemer med ”det videnskabelige”, fordi man mener, at sandhed er konstrueret, og at der derfor ikke findes en virkelighed uden for diskurser og konstruktioner. Derfor ender retningen med at ødelægge kultur og fortid. Denne kritik af Butlers “sproglige vending på speed” er videnskabelig/filosofisk og bestemt ikke ”populistisk”. Men på den anden side skal man også huske, at al teori på en måde indeholder reduktionisme og fejl, og at sådanne fejl kan producere både ny viden og nye handlingsmuligheder.

Jeg noterer mig, at man iblandt de 282 forskere bl.a. finder lektor Mette Thunø, der i 2012 – som nyudnævnt dekan ved Aarhus Universitet – stod bag et eklatant overgreb på forskningsfriheden i forbindelse med sagen om professor Linda Maria Koldau. Koldau kom i clinch med de nye poststrukturalistiske vinde, der har samme teoretiske rod som dem, der aktuelt udskammes. Mette Thunø gav Koldau en advarsel, fordi hun havde ”brudt den kollegiale fortrolighed pga. dine skriverier i pressen”. Koldau fik direkte at vide, at hun ikke længere skulle ”skelne mellem systematisk og historisk musikvidenskab” – altså en lukning af både offentlig, faglig og kritisk virksomhed.

Jeg noterer mig også, at professor Dorthe Staunæs fra DPU har underskrevet brevet. Hun er heller ikke nogen tilhænger af forskningsfriheden. Det ved jeg, fordi hun sammen med en kollega i 2015 indklagede en kritisk artikel, som jeg havde skrevet, direkte til universitetet i et sprog, der ikke lader Dahl noget efter. Her blev kritik uden videre til ”tilsvining” og ”kollegial uansvarlighed” og så videre. Sagen blev understøttet af DPU’s ledelse og faktisk også af en af de andre aktuelle underskrivere, professor Morten Nissen. Sagen er omtalt i Heine Andersens bog om ”Forskningsfrihed”. Selvom sagen nu har seks år på bagen, har jeg aldrig modtaget den mindste beklagelse.

Så Staunæs- og Thunøsagerne står på en eller anden måde i forbindelse med hele problemstillingen.

I en vis forstand startede problemerne derfor med nogle af dem, som Dahl kritiserer, og Dahl vælger så at forstærke problemet ved at gentage det den anden vej, hvormed videnskabelig og pædagogisk praksis sættes helt i baglås.

Der er ingen vej for en videnskabeligt indstillet person ind i denne debat. Så jeg bliver hængende ved min overdrevent aktivistiske hengivenhed til pluralisme og kritik samt til folkelig og intellektuel debat. I stedet for at slå folk i hovedet med politisk vedtagede semantiske herretegn, skal man spørge: Hvad sker der her?

Links:

Henrik Dahls fb-indlæg: https://www.facebook.com/HenrikDahlLA/posts/1624860661041611

Staunæs klager fra 2015: http://www.thomasaastruproemer.dk/paa-dpu-anklager-om-had…

Indlægget fra 282 forskere i Politiken: https://politiken.dk/…/Vi-bliver-intimideret-og…

Koldau-sagen: http://www.thomasaastruproemer.dk/anmeldelse-af-linda…

 

15. d. 8. juni: Aktivistisk kommentar til Vismandsrapport overdrevent aktivistiske rapport om børnehaver

Det Økonomiske Råd har netop udgivet deres halvårsrapport. Heri indgår en lang analyse af dagtilbud. Det er noget med, at børn er ”humankapital”, som giver ”afkast”, og at det ikke har nogen ”effekt”, hvis der er flere pædagoger i børnehaverne. Man kan også læse om, at børns ”gener” har en effekt. Det er antihumanisme på den store klinge.

Analysen er stærkt inspireret af den amerikanske økonom James Heckman, som har haft stor betydning for en lang række rapporter om dagtilbud helt tilbage fra omkring 2012, hvor Niels Egelund f.eks. tilgangen i forbindelse med projektet ”Fremtidens Dagtilbud”.

Det liberale magasin Indblik.dk har fået en totalt pædagogiktømt cepos-økonom, Mads Lundby Hansen, til at stemme i. Det er en mærkelig form for liberalisme, som reducerer den liberale ånd til effekt og afkast.

Magasinets journalist bruger rapporten og Lundby Hansen til at gøre grin med SF’s fine arbejde med at få minimumsnormeringer. Man synes ikke lige, at man vil interviewe en pædagog.

Vismandsanalysens syn på børn og pædagogik er så blottet for indhold, kultur og faglighed, at det kort sagt ikke er til at holde ud. Rapporten svarer helt den ødelæggende aktion, som de økonomiske vismænd gestaltede i deres angreb på skolen i Rådets beretning fra 2019. Her annoncerede de, at maskiner kunne erstatte læreren, fordi det ville give mere ”produktivitet”.

Oprindelig var det Økonomiske Råd et råd for økonomi. Og hvis det udtalte sig om uddannelsespolitik var det med proportionalitet og sans for helheden. Men denne almindelige statsbetragtning forsvandt i løbet af 2000’erne, og nu er det bare helt slut. Nu overtager Rådet slet og ret pædagogikken som sådan. Det er konkurrencestatens formel.

Men vismændenes begrebsapparat er skam ikke kun “neoliberalt”. Med fokus på den konkurrencestatslige kategori ”humankapitel”, så lægger deres analyse sig nemlig helt i tråd med den aktuelle socialdemokratiske ortodoksi: Undervisningsministeren og forskningsministeren har sammen skrevet et bog om uddannelses- og socialpolitik med helt samme udgangspunkt. Bogen hed: ”Det betaler sig at investerer i mennesker”.

Denne magtfulde ideologi præger også en række forskningscentre og ministerielle initiativer. Det er tale om en slags begrebsmæssig forberedelse til biostaten via en totalisering af den sociale og økonomiske profylakse.

Disse økonomer kender ingen grænser. De tror, de kan determinere alle praksisser med deres kulturløse hegemoni, og vores politiske ledere understøtter forfaldet 100%.

SF har helt ret i, at det er for galt, at der ikke er flere pædagoger i børnehaverne. Dertil kommer, at børnehaverne bør kunne arbejde helt uden kommunale konceptmetoder og banale strategier.

Endelig skal økonomer holde sig 100% fra at determinere børnehavernes liv og logik med deres forsimplede menneskesyn og analysemodeller.

Efter min mening er vismændene blevet ”overdrevent aktivistiske”, for nu at blive i tidens sprog. De bør fratages deres offentlige støtte. Var det ikke noget for Liberal Alliance og Dansk Fryseparti at gå ind i?

Dansk børnehavepædagogik burde være en af landets gaver til verden. I stedet bliver denne fine tingslighed nu udslettet af verdens forfaldsbegreber.

Links:

Link til vismændenes kapitel om dagtilbud: https://dors.dk/…/f21/diskussionsoplaeg/f21_kapitel_iv.pdf

Link til hele rapporten: https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2021

Link til Indblik.dk’s artikel: https://indblik.dk/denne-nye-rapport-punkterer-sfs-helt…

Analyse af Pernille Rosenkrantz-Theils og Ane Halsboe Jørgensens bog: http://www.thomasaastruproemer.dk/profylakse-og…

 

15. d. 8. juni: Er coronaen “alment farlig”?

Hvorfor er corona stadigvæk klassificeret som ”alment farlig”? Det er jo denne klassifikation, der sætter os ud af grundlovens område, og som giver Heunicke ret til at opgradere yderligere til ”samfundskritisk sygdom”, hvilket gør tingene endnu værre?

Corona var ikke ”alment farlig” helt frem til februar 2021, hvor den pludselig blev opgraderet, fordi den nye epidemilov skulle have magten i en form for permanent hastelov.

Og siden februar er alle tal jo løbet helt nede i Marianergraven. Jo mere man har ”åbnet”, desto mere nothing. Det er til grin efter min mening.

I samme øjeblik Brostrøm ændrer denne klassifikation, så normaliseres samfundet.

I epidemiloven står der følgende definition af ”almen farlig sygdom”:

”Stk. 3. Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom sygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader, og som kan

1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb af langvarig karakter,

2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller

3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling.”

Men der er bestemt ikke ”høj dødelighed”, for der dør ingen, og der er heller ikke ”alvorlige eller varlige skader”, som overstiger almindelige sygdomme. Corona lader heller ikke til at være ”særlig smitsom”, selvom der holdes store gadefester, og dertil kommer, at alle risikogrupper nu er vaccineret. Desuden har alle estimater har været ”overdrevent aktivistiske” – som det hedder for tiden – hele vejen igennem.

Hvis den nuværende situation kan retfærdiggøre den aktuelle klassifikation, så vil vi faktisk være uden for grundlovens område for evigt.

Men hvis Brostrøm i stedet nedgraderer corona til en almindelig ”smitsom sygdom”, så får vi i stedet et almindeligt samfundsliv. Det må han hellere til at få gjort snarest, for ellers bor vi i evigt afmålte matematiske åbninger, determineret af en blanding af testinferno og spildevandskontrol og konstante lokale nedlukninger.

 

16. d. 8. juni: Rigsrettens problem

Det er fint nok, hvis der rejses rigsretssag mod regeringen i forbindelse med minkskandalen, for der er her tale om et uhørt brud på en række af samfundets grundlæggende principper. Det er godt, at de borgerlige politikere er stålsatte og hårde i filten.

Men det allermest grundlæggende brud på grundloven kan ikke rejses som rigsretssag. Hvorfor ikke? Jo, fordi dette grundlovsbrud fandt sted d.12. marts 2020, og det bestod i et brud på grundlovens §79 om forsamlingsfrihed, dvs. Grundlovens, borgerens og menneskets mest grundlæggende paragraf.

Hvorfor kan en sådan §79-sag ikke rejses? Jo, fordi i så fald skal Folketinget jo skulle anklage sig selv som sådan. Alle tingets medlemmer stemte jo for nedlukningen og forfatningsbruddet.

Så hele Folketinget er skyldigt. Folketinget har forgrebet sig på Grundloven. Alle medlemmer skal for retten. Men eftersom en rigsretssag kun kan rejses af Folketinget selv, så vil det ikke ske. Det vil svare til at forbryderen sagsøger sig selv.

 

17. d. 8. juni: Forskudt virkelighed

Hvad er en genåbning? Det er en forskudt virkelighed.

I nedlukningens øjeblik transporteres naturen – via smittestatistisk totalitarisme – hen i parallelle og dybt regulerede adfærdsformer. Livets forsamlinger bliver til reguleret og foreløbig adfærd. Selv en øl på en bar er forskudt.

Det, som før var natur og grundens lov, er nu – i den forskudte virkelighed – en matematisk defineret genåbning, hvor man – i stedet for et autentisk liv – kan opfylde regulerede og nådigt tilladte “behov”, indtil åbningen lukkes igen.

Den forskudte virkelighed er altid foreløbig og matematisk defineret.

Tilbage er kun mindet om livet før forskydningen.

 

18. d. 9. juni: SSI

I et notat i forbindelse med dagens forhandlinger om genåbning advarer SSI politikerne mod mere genåbning af betydning. Der tales, om at epidemien er “i vækst”, at den måske vil falde og derpå stige igen til efteråret, om en ”mexikansk variant” og om at miste epidemikontrollen. Det skriver BT.

Derfor vil man fastholde både mundbind samt hele det helt særligt danske system med tests, coronapas og lokale nedlukninger. Man vil kort sagt fastholde landet i et biopolitisk jerngreb, som defineres af SSI. Og det er på helt ubestemt tid.

SSI’s prognoser har under hele forløbet siden marts 2020 været så fulde af løgn og latin og elendighed, at jeg ikke har ord for det. Institutionen har et kraftigt medansvar for at have ødelagt landets politiske og pædagogiske struktur.

Derfor er SSI efter min mening en dybt skadelig organisation, som omgående bør nedlægges. Institutets få tilbageværende funktioner kan herefter varetages af et kontor i Sundhedsstyrelsen. kontoret skal fungere på almindeligt demokratiske vilkår og under stærkt etisk, statsretligt og videnskabeligt tilsyn.

Links til to artikler fra BT om SSIs notat:

https://www.bt.dk/…/ssi-test-og-coronapas-er-afgoerende…

https://www.bt.dk/…/ssi-advarer-politikerne-bevar…

Berlingskes omtale af notatet: https://www.berlingske.dk/…/ssi-forud-for-afgoerende…

 

19. d. 10. juni: Senfølger eller eftervirkninger?

Ifølge læge Bolette Friderichsen, som er næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin, bør man holde op med at tale om ”senfølger”. Man bør i stedet blot tale om ”eftervirkninger”, eftersom de pågældende symptomer holder op igen af sig selv.

”Senfølger” overopheder blot en form for ”alvorlighedsdiskurs” og antyder en permanent tilstand, som ikke er real.

Det fremgår af en artikel i Dagens Medicin fra d. 12. februar 2021.

Det vil sige, at coronaen ikke lever op til epidemilovens to centrale kriterier for at være en ”almen farlig sygdom”. Sygdommen medfører ikke ”høj dødelighed”, og den giver ikke ”alvorlige eller varige skader”.

Louise Jane Phillips, der er professor i sundhedskommunikation, supplerer med den oplysning, at ”senfølge”-begrebet er hentet fra sygdomme med varige mén:

“Ordet senfølger konnoterer kronisk sygdom, fordi det er sådan, det ellers bliver brugt, for eksempel i forbindelse med diabetes. Og der er ingen tvivl om, at det virkelig betyder noget, hvilke ord vi bruger set i forhold til de signaler, vi gerne vil sende. (…) Hvis man gerne vil konnotere, at der ikke er tale om vedvarende symptomer, så skal man helt klart hellere bruge udtrykket ‘eftervirkninger’.”

Phillips taler om, at der er opstået en ”diskurs om, at corona er en særlig farlig sygdom”.

Men hvis det er korrekt, hvad laver vi så overhovedet i epidemiloven? Så bør vi jo trække alt tilbage, dvs. alle hastelove osv. I så fald er der ingen grund til at tale om ”genåbning”, for så findes der ingen ”nedlukning”. Alt, som har været igennem epidemilovens system bortfalder 100%. Men Brostrøm fastholder sin barokke klassifikation, lader det til, som giver Heunicke ret til at overophede yderligere via betegnelsen “samfundskritisk sygdom”.

”Senfølger” er det ekstreme forsigtighedsprincips ord for de gode gammeldags ”eftervirkninger”. Det er nedlukningens brand i ordene.

(Det er lidt tankevækkende, at artiklen er skrevet 14 dage før, at corona blev opklassificeret til en Liste A-sygdom. Det skete d. 28. februar. Få dage efter blev den så udnævnt til at være “samfundskritisk”).

 

20. d. 10. juni: Genåbningsaftale: Biostatslig justering

Der er i nat indgået en aftale om den såkaldte ”genåbning”. Der er gaver til alle os små smittebærere. Det bliver dejligt at slippe for mundbind og for at vise pas i biblioteket i den matematisk definerede åbning, så længe spildevandsmålerne ikke slår ud på afføringen i Ellevang Sogn.

Men som antydet er der ingen ændring i det grundlæggende statslige princip. Vi er stadig inden for biopolitikkens og epidemilovens domæne. Vi er stadig i en forskudt verden. Der er intet i aftalen, der drøfter sygdommens klassifikation eller muligheden for at vende tilbage til Grundlovens områder, hvor retten til “at samle sig” står FØR statens mulighed for definere denne ret. Staten har med Nedlukningen tiltvunget sig magten over ”at samle sig”, som den så kan lempe og skærpe efter forgodtbefindende i en forstærket Nedlukning.

Denne tavshed om det grundlæggende princip understreges af, at aftalen refererer direkte til de tidligere genåbningsaftaler, hvor kombinationer af coronapas, tests og lokale nedlukningssystemer er det centrale betalingsmiddel for ”åbninger”. Denne systematik fastholdes, har jeg læst i andre artikler, indtil et endnu mere indgribende spildevandsmålingssystem er på plads. Her kan ingen undslå sig. Alt tæller med.

1.

Aftalens biopolitiske præmis understreges af følgende to citater fra aftalen:

For det første er lempelserne netop foreløbige og kun tilladelige så længe de biopolitiske realtidsdata giver lov. Det fremgår af følgende citat:

”Der er enighed om, at hvis epidemien mod forventning udvikler sig i en bekymrende retning med markante stigninger i smitten med væsentlig konsekvens for sygehusvæsenet eller ved en hurtig udbredelse af nye bekymrende virusvarianter, som ikke kan inddæmmes via lokale tiltag, kan det blive nødvendigt at udskyde udfasningen af eller genindføre restriktioner mv. Partierne vil i givet fald blive indkaldt til forhandlinger herom.”

For det andet er vi stadigvæk under epidemilovens undtagelse. Det kan man se ved, at det er Epidemiudvalget og hele dette udvalgs biostatslige system, som stadig svinger taktstokken. Det vil sige, at folk som Allan Randrup Thomsen stadig er en form for hof-filosoffer og samfundsvidenskabelige eksperter. Det fremgår af følgende citat:

“Partierne noterer sig, at arbejdet i ekspertgruppen for langsigtet strategi for et gen[1]åbnet Danmark som udgangspunkt løber frem til ultimo august 2021. Regeringen vil tage initiativ til en drøftelse blandt aftalepartierne af ekspertgruppens anbefalin[1]ger, hvor der også kan tages bestik af sammenhængen til omfang og niveau for indsatser mod COVID-19.”

og videre….

”Forlængelse af gældende regler, som er en forudsætning for, at der kan foretages de lempelser, der følger af aftalen, samt de konkrete modeller for genåbning, der følger af aftalen, vil blive forelagt og behandlet af Folketingets Epidemiudvalg på skriftligt grundlag. Lempelser af gældende regler vil i overensstemmelse med epidemiloven ikke blive forelagt Epidemiudvalget. Der er enighed om, at der indgås ensartede forlængelser til og med 31. august 2021 af de restriktioner, der skal gælde sommeren over.”

Så den vigtigste konklusion er følgende: Den biopolitistiske logik er 100% intakt.

Hertil kommer et par detaljer inden for rammerne af denne logik, som er værd at notere sig, jf punkt 2-3:

2.

Det er usikkert, om ”genåbningen” for alvor sætter sig igennem på skoler mm.. Der tales ganske vist om, at man skal ”vende tilbage til en normal hverdag”, men man fortsætter i mindst to måneder med ugentlige coronatests for både voksne og de stakkels børn, mindst frem til september, bl.a. for at tvinge folk ind i vaccinationshallerne:

”Udfasning af restriktionerne mv. indebærer, at dagtilbud, grundskoler, herunder SFO, klubtilbud, efterskoler mv., samt ungdoms- og voksenuddannelser samt de videregående uddannelser mv. vil have mulighed for, at vende tilbage til en normal hverdag fra den 14. juni 2021. Dog fortsætter den kraftige opfordring til to ugentlige test i grundskolen frem til og med september 2021. Ligesom for coronapasset gælder opfordringen ikke for personer, der tidligere har været smittet, eller som har opnået beskyttelse fra første vaccinationsstik. En tilsvarende opfordring vil i samme periode gælde på efterskoler, frie fagskoler samt folkehøjskoler, hvor der tidligere har været krav om test.

Der er enighed om, at opfordring til test ved fysisk fremmøde på arbejdspladser ligeledes følger coronapasset, jf. ovenfor. Ansatte i sundhedsvæsenet, plejesektoren og på visse botilbud mv. vil dog blive opfordret til test to gange ugentligt indtil 14 dage efter andet vaccinationsstik.”

Spørgsmålet er derfor, hvad ”normal hverdag” betyder? Jeg tror, at ”normal hverdag” er et nyt biopolitisk udtryk, der henviser til en ”forskudt hverdag”, hvor man låner lidt fra den gamle verden, så længe man får lov.

Der er også stadigvæk krav om coronapas på restauranter osv. i foreløbigt et par måneder.

De angivne datoer for afvikling af disse regler er fjerne horisonter, hvor der er fyldt med truende mutanter fra det ydre rum og statistiske smittekurver fra havmåger og muldvarpe.

3.

Endelig begrænses mulighederne for at undslå sig tests. Det sker ved øget krav om dokumentation og kontrol med folk, som ikke bliver testet:

”Der er endvidere enighed om, at der skal indføres en dokumentationsordning for undtagelse for test og dermed for kravet om coronapas. Ordningen skal implementeres hurtigst muligt i juni måned for at sikre en mere hensigtsmæssig kontrol for både de undtagne borgere samt for erhvervs- og kulturliv.”

Bekendtgørelsen om arbejdsgiveres ret til at tvangsteste fastholdes også, lader det til.

Så Summasummarum: Det ser skidt ud.

Link til aftale om genåbning: Aftale om udfasning af restriktioner fra 11. juni 2021 – Justitsministeriet

 

21. d. 18. juni: Biostaten venter

Biostaten er i et ventende og eksperimenterende stadie, ligesom den var sidste sommer/efterår:

Alle de statistiske lag, som faktisk aldrig var alarmerende, styrter nu – på trods af ”eksperternes” advarsler og prognoser – mod Marianergravens dybeste vande.

Hvad blev der af smitteinfernoet efter Brøndbys fodboldfest? Og alt det andet? Det er latterligt, er hvad det er!

Alligevel må samfundet nøjes med nogle foreløbige og matematisk definerede ”åbninger”, som sætter befolkningen i en ventende tilstand, hvor de kan drikke lidt bajere og se hinandens munde i sommervarmen i den nye parallelvirkelighed, før nye ”varianter” melder deres ankomst.

Det kaldes en ”næsten normal hverdag”, hvilket er det modsatte af en ”hverdag”: Begrebet “hverdag”, som har rod i Grundlovens ånd, har været omkring Nedlukningens filosofiske proces, og er nu forskudt og omdannet til en ventende ”normal hverdag”.

Imens eksperimenteres der med nye begreber om ”flokimmunitet”, som nu defineres af den ekstreme forsigtigheds filosofi, dvs. som vaccinal og teknologisk og total lukning fremfor som naturlige processer og tilpasninger, som var udtrykkets oprindelige betydning.

Denne helt særlige forståelse af ”flokimmunitet som vaccinal lukning” er et nyt statistisk lag, som skal overtage depechen, efter at alle de andre tal er røget endnu mere i nul, end de var før.

Nye immunitetsgrænser pumpes op med reference til hvirvlende ”varianter”, pt. DELTA, og børn uden sygdomsrisiko tvinges nu de facto til vaccine for det totalitære ”samfundssinds” skyld.

Der eksperimenteres også med spildevands- og afføringsanalyser, der vil give statistikken den endelige magt over sognene, og som kan effektuere uhyre præcise Nedlukninger helt nede på institutionsniveau.

Og flere ”eksperter” regner helt bestemt med, at mundbind og alt det andet i forskellige konstellationer vender tilbage, når eksperimenterne for alvor skal realiseres i løbet af de næste måneder eller år.

De enøjede ”Eksperter” høster fine priser. RUC har givet en pris til Viggo Andreasen og Lone Simonsen for forskningsformidling, og Viggo Andreasen har også fået Magisterbladets forskningspris.

Isolerede tanker 10, d. 9.-20. maj

1. d. 9. maj: Statsministerens manglende ”fantasi”

D. 4. november 2020 brød regeringen Grundlovens §73, da den over natten og uden hjemmel beordrede nedlæggelse af et lovligt erhverv.

Bagefter hed det sig først, at overgrebet var nødvendigt pga. hastværk. Efterfølgende sagde statsministeren i Folketingets spørgetime, at hun ikke havde ”fantasi til at forestille sig, at der ikke var lovhjemmel”.

Denne manglende forestillingsevne er det desværre ikke muligt at have tillid til. Dels fordi, at sagen rent faktisk blev drøftet på regeringens koordinationsudvalgsmøde så sent som dagen før, altså d. 3. november, og dels pga. følgende faglige baggrund for sagens centrale aktører:

  • Statsminister Mette Frederiksen: Justitsminister 2014-15.
  • Justitsminister Nick Hækkerup: Cand. jur., ph.d. i folkeret, og ekstern lektor ved Københavns Universitet.
  • Departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen: Cand. jur., ansat i Justitsministeriet som fuldmægtig, chefkonsulent og kontorchef fra 2003-2012. Desuden departementschef i Justitsministeriet fra 2015-20.
  • Rigspolitichef Thorkild Fogde: Cand. jur., tidl. dommerfuldmægtig, afdelingschef i Justitsministeriet, direktør for Kriminalforsorgen.

Skulle folk med så vægtige juridiske baggrunde være intetanende om, at nedlæggelse af et erhverv over en nat kræver en helt særlig hjemmel?

Den samme flok politikere og højt uddannede jurister var desuden ansvarlige/medansvarlige for at bryde Grundlovens §79, om retten til ”at samle sig”, med højst anløbne begrundelser. Det skete d. 12. marts 2020. På det tidspunkt var både Bertelsen og Fogde helt nyansatte i deres chefstillinger.

Hele flokken sidder stadigvæk på deres poster, hvorfra de fortsætter ødelæggelsen af samfundet.

 

2. d. 11. maj: Noter fra pressemødet d. 10. maj: Heunickes indledning

Magnus Heunicke indleder med at gøre rede for sit totalitære treleddede system med smittemaskineri, automatisk nedlukning og coronapas, som endda bygger på en indledende manipulerende løgn. Lad mig forklare

 

A. Løgnen: Genåbning fører til flere indlagte.

Heunicke indleder mødet med at gøre status på ”den helt aktuelle dagstatus”. Han ridser dagens tal op, dvs.

932 smittede

153 indlagte

27 på intensiv

Så siger han det utrolige:

”Det er jo en stigning, men det skal jo ses i forhold til, at vi tilbage i april måned genåbnede restauranter og cafeer og værtshuse. Forsamlingsforbuddet blev hævet, indkøbscentre blev genåbnet sammen med en række andre aktiviteter. Og derfor er det altså forventet, at smitten vil stige en vis portion, men det er ikke nogen alarmerende udvikling, vi ser her, og det er vigtigt at understrege. Det er helt som forventet, at der er en vis stigning.”

Heunicke får altså dagens lille stigning pumpet op til at være “en vis stigning” og til at være forårsaget af genåbningen i april. Men siden april er tallene faldet, og der testes også langt flere. Derfor kan han ikke postulere den årsagssammenhæng, som han gør.

Heunicke nævner ikke antal døde. Det skyldes muligvis, at dagens tal er nul, så her det lidt svært at postulere en ”vis stigning”. Det hele er så plat.

Sagen er, at alle tal er faldet konstant på trods af diverse genåbninger. Heunicke er ude i ren manipulation efter min mening.

 

B.Det treleddede system

Lad os se på det treleddede system, som Heunicke lægger oven på sin løgn:

B1. Massiv testning

Heunicke knytter direkte sin falsk postulerede ”stigning”, som altså er et fald, an til testsystemet:

”Og det (altså at vi kun har en ”vis stigning”, TAR) kan vi takke massiv testning – selvfølgelig også vaccination – men også lokale nedlukninger for. Det har vist sig at være ekstremt potente våben i vores indsats i denne her tid”.

Så ”massiv testning” og ”lokale nedlukninger” er altså årsag til, at der kun er en ”vis stigning” (som altså ikke er nogen realstigning, tværtimod). Det er fuldstændigt udokumenteret.

B2. Lokale nedlukninger og deres “præventive effekt”

Regeringen hylder det paradoksale princip: Genåbning skal reddes af automatisk nedlukning. Her et par citater:

”Det er de lokale nedlukninger, der gør, at den brede nationale genåbning er mulig”

”Det er et ekstremt vigtigt værktøj for os”

Heunicke er endda fræk nok til at takke de handlende i Hørsholm, som han lige har ”automatisk nedlukket”. Det er så nedladende, for ikke at sige ondt.

Dette automatiske nedlukningssystem kan kun effektueres, hvis testsystemet er totalt.

Men hvorfor har vi disse automatiserede overgreb, udover altså at undgå en postuleret stigning, som altså reelt er et fald? Jo, det handler om ”en præventiv effekt”. Heunicke siger følgende:

”De automatiske nedlukninger har også en præventiv effekt. Fordi setuppet gør jo også, at vores kommuner kan være i stand til at holde øje med, om man er ved at nærme sig noget, der kan være en nedlukning, så man kan intensivere sin oplysningsindsats og selvfølgelig også testindsatsen og alt det andet.”

Kort sagt: Systemet med de automatiske nedlukninger og deres præventive effekt gør, at kommuner og diverse ledelser kan blive helt forskruede og angste. Systemet har med andre ord en ideologisk effekt, som vil materialisere sig overalt, som en konstant og knugende opmærksomhed. Det er denne særlige “opmærksomhed”, som Heunicke kalder for “præventiv effekt”.

Det er totalt samfundsnedbrydende.

B3. Coronapasset

Sidste led i systemet er coronapasset. Dette pas har til opgave at tvinge folk over i testsystemet, så man kan fastholde det automatiske nedlukningssystem, jeg lige har beskrevet. Her i citat:

”Det (coronapasset, TAR) er en vigtig nøgle i vores strategi om at have et åbent samfund. Det minimerer risikoen for smitte (…). Men det betyder også, at rigtig mange lader sig teste. Regelmæssig testning, det er noget, hvor vi så tidligt som muligt får brudt smittekæderne, og det er imponerende, så flittige er, befolkningen er til at lade sig teste.”

Så coronapasset skal tvinge folk til tests, så nedlukningssystemet kan fungere, både realt og præventivt.

 

C. Overvågning af varianter.

Til sidst sagde Heunicke noget nærmest uforståeligt om varianter og mutanter, som er på vej. Lige nu, siger han, er der en mexikansk variant, som så alligevel ikke er farlig, men snart vil der komme flere og pludselig vil der komme en, som er farlig osv..

Formålet med udtalelserne er at sprede rædsel, så det totalitære ”samfundssind”, nu også kaldt “den præventive effekt” kan opretholdes i uendelighed.

Endelig fremgik det, at forestillingen om disse varianter var en medvirkende årsag til at opretholde test- og overvågnings systemet. Hermed er vi tilbage i den treleddede logik, som jeg netop har omtalt.

PS: Man kan også læse om pressemødet i Politiken, hvis ideologiske og biopolitiske journalist, Lars Igum Rasmussen, lader til at være ude af stand til at stille et kritisk spørgsmål.

Links:

Video fra pressemødet, Altinget: https://www.facebook.com/Altingetdk/videos/154930719912834

Politikens reportage: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8203988/Her-er-vejen-tilbage-til-det-gen%C3%A5bne-samfund-if%C3%B8lge-Heunicke

 

2. d. 12. maj: Den værste regering nogensinde

Mette Frederiksen bliver spurgt, hvorfor hun fastholder sit totale brud med Grundlovens ånd, når nu alle tal går i Marianer graven?

Hendes svar er dels en udskamning af Alex Vansopslaghs fornuftige og kritiske spørgsmål for at være ”fake news” og dels – i forbindelse med en diskussion med BT’s Henrik Qvortup – i en tilflugt i de såkaldte ”senfølger”.

Så først var der døde, og så var de væk.

Så var der indlagte, og så var de væk.

Og nu fastholdes landet – og ikke mindst ungdommen – i et biopolitisk og totalitært jerngreb pga. noget så banalt som senfølger, som endda ifølge en nyere undersøgelse ikke er særligt permanente eller alvorlige; og de er da helt sikkert under 0,0% alvorlige nok til at gennemføre en ”nedlukning”.

Ethvert parti, der støtter eller indgår aftaler med Frederiksen og hendes partis dybe fald fra videnskaben og humanitetens principper, er nu medskyldig i en fuldstændig opløsning af samfundet basale filosofiske og moralske principper.

Den værste regering siden……. I don’t know.

Links:

Indbliks omtale af diskussion med LAs Alex Vanopslagh: https://indblik.dk/barnligt-mette-frederiksen-vil-ikke-svare-paa-kritiske-spoergsmaal-i-folketingssalen/

Henrik Qvortrups kommentar og oplevelse i BT: https://www.bt.dk/politik/mette-frederiksen-konfronteret-hvorfor-skal-vi-fortsat-begraense-friheden

Omtale af ny undersøgelse af senfølgeproblemet: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-05-11-meget-faa-danskere-rammes-af-alvorlige-corona-senfoelger

 

3. d. 14. maj: De radikales biopolitiske ordfører

Politiken har interviewet de radikales indflydelsesrige biopolitiske ordfører, Stinus Lindgren. Han bliver spurgt til, om Nedlukningen snart ophører? Med sine undvigende svar sender Lindgren endnu engang sit parti langt væk fra Grundlovens ånd og direkte ind i Nedlukningens parallelle uendelighed, som han selv har været med til at indstifte. Han kender ikke til nogen verden uden for Nedlukningens filosofiske rum. Han tror, at “det normale” bare handler om at få lov til at gå til festival.

Det radikale venstre er et farligt parti med ham ved roret efter min mening.

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8205341/%C2%BBVi-skal-have-hverdagen-tilbage.-Den-kommer.-Og-den-kommer-f%C3%B8r-folk-tror-det%C2%AB

 

4. d. 17. maj: Nick Hækkerup og Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder kritiserer regeringen for at være på kant med frihedsrettighederne. Stort ser alle landets jurister støtter dette synspunkt.

Men Nick Hækkerup, som ellers også er jurist, mener, at instituttet politiserer. Så ved man da det. Men ok, han mener jo også, at overvågning fører til frihed. Hvilken handy man.

Og hvem er så enig med Hækkerup? Det er Morten Messerschmidt, som virkelig har talt den etnificerede biopolitik op. Det ender jo med en blanding af Israel og Østrig. Nå ja, det er jo dem, vi er i klike med.

Så det er forfatningen og menneskerettighederne mod Hækkerup og Messerschmidt.

Det er 1849 og 1989 mod rosset. Et skrækkeligt ros, som fører direkte til automatisk nedlukning.

Tak til menneskerettigheds-organisationerne for at forsøge at opretholde lidt objektivitet.

https://politiken.dk/indland/art8201096/Justitsministeren-anklager-direkt%C3%B8r-for-Institut-for-Menneskerettighederne-for-at-agere-politisk

 

6. d. 18. maj: Genåbningsplan

Lad os se på den nye genåbningsplan, som blev vedtaget i nat:

A.

Først og fremmest er der tale om en bekræftelse af den almene ideologiske Nedlukningshorisont, som blev indstiftet d. 12. marts 2020. Det kan man se ved følgende to forhold:

For det første er aftalen rammesat som en ”genåbning”, der sker ”gradvist og fleksibelt”. Disse tre ord, ”genåbning, gradvis og fleksibel” understreger, at Nedlukningen udgør det ideologiske herretegn, og at der nu søges efter matematiske åbninger, som jo kan lukkes med det samme, hvis et af de uendelige lag i realtidsstatistikken svinger lidt.

Dette indtryk understreges ved indledningens anden rammesætning, nemlig at man ”noterer sig”, at åbningen fra d. 21. april ”nu afspejler sig i stigende smittetal”. Derimod bemærker man ikke, at både dødstal og indlæggelsestal siden d. 21. april har været for nedadgående, og ja, at dødstallet endda er helt nede i Marianergraven. Sygdommen er altså ikke farlig. Men det ”noteres” altså ikke.

Her er det belejligt, at SSI netop i forgårs supplerede med et vist nok hemmeligt notat, der virkelig forsvarede regeringens totalitære system.

Så fokus er alene på de ufarlige smittetal. Dermed bliver ”kontrol” egentlig ikke en sundhedsmæssig kontrol, der angår hospitaler, men snarere en dyb adfærdskontrol af og i samfundet som sådan. Denne konsekvens er et direkte resultat af det ekstreme forsigtighedsprincip, som blev indstiftet d. 12. marts 2020, og som alle partier stemte for.

Der er heller ikke et ord om, hvornår vi forlader hele epidemilovens område og vender tilbage til en form for Grundlovstilstand. Nattens aftale og Nedlukningen mere bredt har – ved dette emnes fravær – antaget form af knugende nødvendighed og permanens.

Dermed fastholdes hele den grundlæggende filosofi. De angivne ”åbninger” er derfor helt foreløbige og betingede. Det er usle ”gaver”, som skal binde befolkningens kærlighed til den nye ideologi og til dennes organisatorisk-politiske system. Det er valget mellem Nedlukning eller Forstærket Nedlukning, hvor folket skal elske sidstnævnte.

B.

Hele den omfattende biopolitiske organisation fastholdes også, både som den er etableret via epidemiloven, men også i dens mange lag af ekspertgrupper, partnerskaber samt ikke mindst ved den tætte sammenknytning af coronapas, tests og automatiske nedlukninger, som blev indstiftet i den første ”genåbnings”-aftale.

Ja, i den nye aftale understreges det endda, at de automatiske nedlukninger fortsætter.

C.

Coronapasset fastholdes 100%. Der ændres blot kontrolsystem for nogle af stederne. F.eks. tales der nu om, at ”kommunen” skal ud og kontrollere, om passet er i orden. Det kaldes for ”stikprøvekontrol”. Det er skrækkelig tale.

Der tales også løst om en fremtidig ”plan for udfasning” af coronapasset, men den hægtes sammen med ”hyppig testning, hensyn til smitterisici og praktiske og logistiske hensyn”, og det hele er lidt ubestemt.

På et tidspunkt vil man diskutere, ”hvilke konsekvenser, det skal have for coronapasset, at alle borgere, der ønsker det, er færdigvaccineret”. Og ”konsekvenser” kan jo være alt muligt. Der tales også om en ”solnedgangsklausul”, men at det udtryk betyder en forstærkning og forlængelse, det ved enhver.

Man er desuden enig om, at man vil fastholde coronapasset ved turisme og rejser. Det er en vigtig og meget uheldig enighed.

Endelig tales der om, at der skal arbejdes ”hurtigst muligt” med den ”kommende coronapas-app”, som jo laves af det dybt radikaliserede firma Netcompany.

I Justitsministeriets pressemeddelelse understreger Magnus Heunicke da også, at coronapasset er ”en fortsat del” af ”genåbningen”.

Regeringen og Venstrefløjen har vundet dette slag 100%. Højrefløjen har sovet i timen. Hele det biopolitiske system er intakt. Det skyldes at både højre og venstre har stemt 100% for Nedlukningen som sådan.

D.

Der står også noget om mundbind. Også her skal der laves en plan. Her er man dog på en måde lidt mere specifik, fordi man har ”en forudsætning om”, at mundbindskravet vil være ophævet, når alle over 16 år er vaccineret, dvs. om mange måneder.

Mundbindene er ikke helt så centrale for den biopolitiske realitet, som coronapasset er. Coronapasset hænger sammen med automatiske nedlukninger og hele testsystemet. Mundbindene indtager mere en symbolsk, men stadig vigtig, funktion, som en konstant påmindelse om det nye system. Og nu sidder de altså fast ind i efteråret, hvor alt jo kan ske i de mange regnskaber.

E.

Dertil kommer en general bureaukratisering for alle de ”genåbnede” områder. Sundhedsstyrelsen er ved at ”opdatere anbefalinger”, og der vil blive ”udstedt nye anbefalinger” for alt fra lejrskoler, dagtilbud, uddannelser osv..

Kun Ny Borgerlige står udenfor denne aftale om Forstærket Nedlukning, som baserer sig på den helt særlige dansk version af Nedlukningens ideologi, som har udviklet sig siden i vinters, især via ”genåbnings”-aftalerne d. 22. marts, d. 15. april og d. 4. maj.

Links:

Link til pressemeddelelse: https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/aftale-om-genaabning-pr-21-maj-2021/

Link til genåbningsaftale: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aftale-om-udmoentning-af-genaabning-pr.-21.-maj-2021.pdf

 

6. d. 18. maj: Genåbning=Nedlukning

Berlingske beretter i vedhæftede artikel om, hvordan genåbning=nedlukning. Denne sammenhæng skyldes det biopolitiske smittesystem, der producerer lokale nedlukninger ved marginale stigninger i realtidssmitten, som formodentlig vil være et resultat af, at børn leger sammen i skolerne, og at mennesker taler sammen i det hele taget.

Det er den forstærkede Nedluknings system.

Enhedslisten og Radikale synes, det er en skøn sammenhæng. Nedlukningen vil sikre genåbningen, siger de, selvom det modsatte altså er tilfældet. Disse to partier er imod liv.

De konservative og Venstre lyder lidt kritiske, men har jo købt hele præmissen. De sælger endda gårsdagens forstærkede Nedlukning som en stor sejr, som om alt er normalt. Det kan ingen tage alvorligt.

De såkaldte eksperter, dvs. skyklappernes regime, som har stor indflydelse på regeringen, er også begejstrede. Det er “nødvendighedens politik” eller sådan noget. En slags biopolitiseret Bjarne Corydon.

Sagen er, at genåbning=forstærket nedlukning, og den logik består, fuldstændig som det fremgår af Berlingskes fine reportage.

https://www.berlingske.dk/politik/eksperter-og-ssi-advarer-folketingets-store-genaabning-vil-foere-til

 

7. d. 20. maj: Statslige karamelregler

Undervisningsministeriet har lavet regler for studenterkørsel og karamelkastning i forbindelse med afslutningsarrangementer på skoler og i gymnasier. Det er biostat über alles.

Link til Undervisningsministeriets side om emnet: Karamelkast, studenterkørsel og dimission: Nye retningslinjer for fejring af uddannelsesafslutning | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Isolerede tanker 9, d. 24. april – d. 8. maj

1. d. 24. april: Forstærket Nedlukning af kulturen

Først kom Erhvervsministeriet med 9 tætte sider med regler for restaurationer.

Så kom Undervisningsministeriet med 6 tætte sider med regler for folkeskolen.

Og nu har vi fået Kulturministeriets 53-sider lange og detaljerede regelsæt for afholdelse af kulturarrangementer. Det gælder også for spejderlejre.

Det hele går under nysprogs-termen “Genåbning”, som betyder, at Nedlukningen siver gennem en matematisk “åbning” ud i alle aspekter af samfundet, hvor al spontanitet og forsamling bureaukratiseres og ødelægges.

Kort sagt: Genåbning = Forstærket Nedlukning.

Links:

Kulturministeriets hjemmeside: https://kum.dk/aktuelt/nyheder/ekspertgruppe-har-afleveret-anbefalinger

Direkte link til regelsættet: https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2021/Afrapportering_fra_ekspertgruppen_om_afholdelse_af_stoerre_arrangementer_og_forsamlinger.pdf

 

2. d. 24. april: 108 milliarder kroner?

For tiden foretages der næsten 600.000 tests om dagen. Det er et svimlende tal, som holder samfundet i et statistisk og matematisk jerngreb.

Men hvad koster det egentlig? Her er lidt hurtige amatøragtige overslag i runde tal.

Lad os sige at én test koster 500kr med det hele, materialer, løn, husleje osv… Jeg har hørt både højere og lavere tal. Men altså 500kr.

På én enkelt dag bruges der derfor 600.000 x 500kr.

Det giver 300.000.000kr. Altså 300 mio. kr om dagen.

På en måned giver det rundt regnet 9 mia kr. På en måned!

På et år giver det 108 mia. kr.

Hele det danske sundhedsvæsenet koster 170 mia. kr. om året.

Så udgiften til tests svarer til ca. 65% af udgiften til hele det danske sundhedsvæsen?

Det er rystende tal. Penge ud af vinduet. Men til gengæld giver det biostaten 100% kontrol med selv den mindste matematiske Forstærkede Nedlukning, fra spejderlejre til alt det hele og resten.

Det er dyrt at skifte politisk system. Men det er uden tvivl en god investering for det nye system.

Og så snakker vi ikke om, hvad Nedlukningen ellers har kostet.

 

3. d. 27. april: Billede af isolerede skolelever

Jeg mangler ord, når jeg ser på billedet på nedenstående facebookopslag fra Risingskolen.

Men det kaldes “genåbning”.

Skolen skriver om sig selv på dens hjemmeside: “Risingskolen – den skole i Danmark hvor man lærer mest”.

Her bliver alle elever “så dygtige de kan”. Det er skolereformens og biostatens yderste konsekvens.

https://www.facebook.com/OfficiellesideRisingskolen/posts/1465206330500913

 

4. d. 28. april Nedlukningen, et brud med Grundlovens §79?

Uddrag fra kapitlet om forsamlingsfrihed i min bog om coronaen:

Jens Ole Rytter skriver i sin bog ”Individets grundlæggende rettigheder”, at “forsamlinger” skal forstås bredt og ikke kun som politiske forsamlinger. Rytter skriver følgende på s. 349, hvor han angiver ”forsamlingsfriheden” som et helt selvstændigt felt:

”Kravet om et ytringsformål forekommer dog principielt problematisk. Forsamlinger med et (politisk) ytringsformål ligger selvsagt i kernen af forsamlingsfrihedens ide og nyder derfor i et demokratisk samfund en særlig beskyttelse. Dette er dog ikke ensbetydende med, at forsamlinger uden et ytringsformål – f.eks. et møde i en skakklub eller en strandfest – skal holdes uden for beskyttelsen. Forsamlingsfriheden tjener ikke alene hensynet til ytringsfriheden og den demokratiske proces. Den er også en personlig frihedsrettighed med selvstændig værdi for individets udfoldelse, samt en nødvendig forudsætning for en effektiv udøvelse af foreningsfriheden.”

Så §79 er en “forudsætning” for foreningsfrihed og har en “selvstændig værdi” udover og under ytringsfriheden.

Denne brede og grundlæggende forståelse af “forsamlinger” deles af alle de statsretlige jurister, som jeg har læst, dvs. Poul Andersen, H. Zahle, Jens Elo Rytter, Alf Ross og Jørgen Aalbæk Jensen.

Hvis det passer, så er Nedlukningen som sådan et brud med Grundlovens §79.

 

5. d. 28. april: Proportionalitetsprincip

Ifølge professor Frederik Waages bog “Forfatningsret” fra 2019, der handler om Grundloven, er “proportionalitetsprincippet” blandt de mest centrale retsgrundsætninger for statens offentlige forvaltning og styre. Det kan man læse om på s.33.

Men nu er problemet så, at staten med Nedlukningen netop forlod “proportionalitetsprincippet” til fordel for et “ekstremt forsigtighedsprincip”. Dermed brød regeringen med en central retsgrundsætning.

Og det nye ekstremistiske princip står der ikke noget om i Waagens lærebog.

Med dette revolutionære afsæt omformede man hele statens begrebsmæssige struktur, fordi det nye “ekstreme” princip kunne underminere og udrydde Grundlovens §79 og dermed potentielt også frihedsrettighederne som sådan.

Resten er historie, som fortsat skrives.

Reference:

Frederik Waage (2019). “Forfatningsret – tekster, opgaver, materialer”, 2. udgave, Karnov.

 

6. d. 29. april: Mette Frederiksen i oktober 2019

D. 10. oktober 2019 annoncerede Mette Frederiksen via dette facebookopslag regeringens grundlæggende filosofi; en filosofi som har præget både børnepolitikken, uddannelsespolitikken og ikke mindst sundhedspolitikken, og nu også samfundet som sådan. Frederiksen siger:

”Det, der driver mig som statsminister, er et ønske om at passe på Danmark. Skal jeg gøre det, er vi nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til”.

Den totale profylakse uanset….

Citatet støttes op af justitsministeren, som mener, at mere overvågning fører til mere frihed. Til gengæld støttes det ikke af landets jurister, fremgår det af dagens Berlingske, hvor især Jens Elo Rytter er kritisk.

Det er dangerous business.

https://www.facebook.com/socialdemokratiet/posts/10156606879293030

 

7. d. 30. april: Babytests i Gentofte

I Gentofte vil man nu teste babyer for at undgå at slå sig på den Automatiske Nedluknings biopolitiske indikationssystem.

https://www.tv2lorry.dk/…/smitten-stiger-i-gentofte-nu…

 

8. Martin A. Hansen om Grundloven

Forfatteren Martin A. Hansen skrev følgende om Grundloven i en tekst, som er udgivet i 1957, men som bygger på et foredrag til nogle skoleelever fra 1942:

“Den bedste og dyreste lov, vi har, hedder Grundloven. Navnet fortæller, at den er grunden, stenene, cementen, fundamentet under lovenes hus.

Hvis Grunden skrider under huset, er det galt fat. Hvis Grundloven bliver taget fra os, hvis den bliver sat ud af kraft, eller hvis vi selv svigter og glemmer den, så mister vi noget af det kostbareste og værdifuldeste, som vi danske ejer.

Derfor skal I lære at forstå, hvad Grundloven betyder for os alle.

Hvad der rammer Grundloven, rammer jer selv. I skal ikke høre efter dem, som i denne tid vil fortælle, at Grundloven ikke dur, at den er skadelig. Hvis Grundloven skulle føre til misbrug, er det nemlig ikke dens skyld, så lever de nemlig ikke efter dens ånd og mening” (Hansen 1957, s. 52)

Martin A. Hansen forbinder i samme tekst Grundloven til Jyske Lov fra 1241 og videre til vikingetidens og den tidlige middelalders Ting-steder, hvor kongerne ikke spillede nogen særlig rolle. Den efterfølgende enevælde fastholdt, ifølge Hansen, den folkelige forbindelse, og muliggjorde både en borger- og en bondestand, som senere kunne formidle mere moderne demokratiske ideer. Men ånden i de tidligste Ting-demokratier blev videreført.

Her er Hansen på linje med statsforfatningsmanden, Alf Ross, som taler om, at dansk demokrati er en syntese af dansk urdemokrati og moderne stænder, dvs. af konge og folk. For Hansen er konge og folk uadskillelige dele af det danske demokrati, hvilket jo også fremgår af Grundloven.

Martin A. Hansen sætter det hele i modsætning til Romerretten og dennes forbindelse til de moderne revolutioner. Det var også denne modsætning, som udgjorde en del af baggrunden for EU-modstanden i sin tid.

På den måde får Danmark (og England og de andre nordiske lande) et særligt fundamenteret demokrati, nemlig “folkestyret”, som er mere solidt end de syd- og centraleuropæiske systemer.

Martin A. Hansen var selv modstandsmand og er kendt for den pædagogiske roman “Løgneren” fra 1950. Han inspirerede ikke mindst den radikale Ole Vig Jensen, som var undervisningsminister i 1990’erne. I dag er der absolut ingen sammenhæng mellem de radikale og arven fra Martin A. Hansen, som jeg ser det. Måske hos Martin Lidegaard? Men Hansens fine drøftelser er også hjemløse i de andre partier, så det er lidt sørgeligt. Men i 1940-50’erne var Hansen en litterær og historisk personlighed, som var elsket bredt.

Han formåede, som jeg ser det, at forene temaer fra både Søren Kierkegaards og Grundtvigs filosofi, hvilket gav hans digtning en stor filosofisk og historisk kraft.

Reference:

Martin A. Hansen: “Af Folkets Danmarkshistorie”, Gyldendal, 1957.

Fra efterskriftet: Teksten er fra “et foredrag om Jyske Lov, som Martin A. Hansen i 1942 holdt for de ældre klasser ved den skole, hvor han virkede som lærer”.

Martin A. Hansen døde i 1955, så bogens essays er samlet af hustruen Vera Hansen og litteraten Ole Wivel.

  1. Jeg fandt bogen i en gratis-bunke på Vejle Museum. Og det var lidt “sjovt”, eftersom jeg netop nu sidder og arbejder på en Grundlovsanalyse af Nedlukningen i marts 2020.

PSS. Inde i bogen lå der et brev, dateret d. 6. oktober 1990, fra Martin A. Hansens søn, Hans Ole Hansen, som drøfter det store Kongernes Jelling-projekt, som tog form i løbet af 1990’erne. Hans Ole Hansen var selv en fremtrædende arkæolog. Det er en slags positiv social arv.

 

9. d. 3. maj: Danskere og indvandrere

Jeg har nu forstået, at der er forskel på folk, og at biopolitikken har en særlig paradoksal etnificerende effekt, som kræver nærmere undersøgelser ved lejlighed:

Hvis man er født i Danmark, så må man ikke give hånd. Men hvis man gerne vil bo i Danmark, så skal man give hånd, endda til borgmesteren.

Hvis man er født i Danmark, så skal man bære et dække for ansigtet. Men hvis man gerne vil bo i Danmark, så må man ikke have dække for ansigtet.

Hvis man er født i Danmark, så må man ikke rejse nogen steder. Men hvis man gerne vil bo i Danmark, så skal man som regel rejse væk.

Hvis man er født i Danmark, så hører man til i en kommune. Hvis man er født i udlandet, så hører man til i et sogn.

Spørgsmålet er, om Nedlukningen står i en form for forbindelse til 9/11-2001?

 

10. d. 4. maj: Coronapasset: Forstærket nedlukning

Af BT’s fremstilling af nattens genåbnings-forhandlinger fremgår det, at stort set alle ”genåbninger” er knyttet til en forlængelse og udvidelse af corona-passets gyldighedsområde og effekt. Passet funderes nu frem til d. 1. september og kommer til at gælde meget bredt i samfundet.

Dette pas var regeringens og venstrefløjens helt centrale krav i forhandlingerne, står der, og efter lidt pusten i ballonen lagde de borgerlige sig atter ned som dikkende lammehaler i Frederiksens koncern. Ordet “coronapas” optræder hele 28 gange i den 5 sider lange aftaletekst.

Men hvorfor er regeringen så stålsat på at fastholde coronapasset?

Jo, det er fordi, at dette krav vil tvinge folk ind i testmaskineriet, dvs. i verdens største testmaskine, som dermed kan generere endnu mere realtidsdata, som kan fundere de mange grundlæggende biopolitiske processer. Vi vil ende med måske 1.000.000 tests om dagen.

Desuden tvinges folk nu til at blive testet flere gange om ugen i lange køer for at deltage i samfundet. Det gider ingen i længden, og dermed vil coronapasset udvikle sig til et vaccinepas, en de facto tvangsvaccine.

Det dybt radikaliserede NetCompany står for det datatekniske.

Denne syntese mellem pas og test og data er sammen med det Automatiske Nedluknings-system biostatens motor, og denne motor er forstærket med nattens forhandlinger. Det hele udspilles under herretegnet ”genåbning”.

Ny Borgerlige er det eneste parti, som gør deres pligt i denne sag, nemlig at forlade forhandlingerne, som de facto bekræfter og udvider hele Nedlukningens filosofi og effekt.

Links:

BT’s reportage: https://www.bt.dk/politik/drama-i-nat-saadan-sloges-politikerne-om-genaabningen

Den nye aftale: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aftale-6.-maj-2021-ENDELIG.pdf

Justitsministeriets pressemeddelelse: https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/ny-aftale-om-yderligere-genaabning/

 

11. d. 6. maj: Opgøret med velfærdssamfundet

Regeringen er i realiteten ligeglad med sygdommens konkrete udvikling og med samfundets lov og praksis. Frederiksen vil I STEDET FOR have noget, hun kalder “epidemikontrol”. Og hun kæder sin epidemikontrol direkte sammen med digitalt coronapas, automatiske nedlukninger og verdens største testsystem. Denne biopolitiske og totalitære sammenkædning understøttes af hendes dybt radikaliserede “eksperter” og af vinklingerne i førende aviser.

Dette opgør med hele velfærdsstatens frihedssammenhæng, dvs. hele syntesen mellem bonde og arbejder, kaldes endda “tryghed” og “frihed”.

Opgøret med samfundets grundlæggende filosofi har et navn. Det hedder “samfundssind”.

Hvorfor er hun på fri fod? Jeg forstår det ikke.

 

12. d. 7. maj: Borgerforslag mod coronapas

Jeg har underskrevet dette borgerforslag om at afskaffe coronapasset, og jeg opfordrer alle andre til at gøre det samme.

Underskriftsindsamlingen er initieret af lægen Søren Schifter d. 2. maj, og den understøttes af Kim Warming, som er overlæge i Aalborg, af en Niels Jacob Bundgaard Nielsen, som jeg ikke kender, samt af økonomen Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet.

Både Schifter og Warming og Bjørnskov har vundet samfundsmæssig hæder ved adskillelige modige og selvstændige indlæg, der alle understøtter sundhedsfaglig og samfundsmæssig proportionalitet imod den ekstreme forsigtigheds ideologi.

Borgerforslaget har i skrivende stund fået 17750 underskrifter. Får det 50.000 signaturer, bliver det behandlet i Folketinget. Det er vigtigt med dette pres, fordi flere partier faktisk er ret kritiske overfor coronapasset, selvom de altså har stemt for det alligevel.

PS: Jeg vil sige, at der også eksisterer en tidligere underskriftsindsamling, som blev oprettet d. 25. marts, og som nogen måske allerede har underskrevet. Men man skal lige huske at skrive under på det nye også, som er mere grundigt formuleret, og som efter min vurdering har bedre chancer for at nå de 50.000 underskrifter.

 

13. d. 7. maj: Møde om coronapasset

Der er møde i den forstærkede nedlukningskreds her til formiddag, rapporterer tv2. Det handler om coronapasset:

De Radikale og Enhedslisten vil gøre coronapasset mere “smidigt”, fremgår det. Det svarer til at konsolidere og udvide dets effekt. Disse to partier har i nu over et år, ikke mindst via deres sundhedspolitiske ordførere, Stinus Lindgreen og Peder Hvelplund, fuldstændigt mistet deres politiske relevans i samfundet. Efter min mening er de totalitære.

Venstre går også ind for coronapas, blot i nogle andre sammenhænge, fremgår det; f.eks. på natklubber eller store koncerter, hvor vi “gnider os op og ned af hinanden”, som ordføreren poetisk udtrykker det. Det minder om, når Grundlovens historisk-poetiske “at samle sig” bliver til undtagelsestilstandens “klumper” eller “bobler”.

Der er med andre ord fuld politisk tilslutning til selve princippet, som dermed forstærkes i overensstemmelse med regeringens ideologi.

V, EL og RV er mellemlederkontorer i den ekstreme forsigtigheds koncern.

Så er det noteret.

De andre partier er ikke interviewet, men de bekræfter formodentlig dette billede i forskellige varianter.

Det er stadig kun Ny Borgerlige, som har vist mod og mandshjerte nok til at forlade Mette Frederiksens samfundsvision.

 

14. d. 8. maj: Hvor høj er positivprocenten?

Der laves ca. 200.000 pcr-tests om dagen i runde tal. Man finder ca. 1000 smittede. Den officielle fortælling er så, at vi får en positivprocent på ca. 0,5.

Men er det korrekt? Det ser ikke sådan ud, hvis man ser på nogle nye tal fra SSI. Her i runde tal:

Man laver – udover de 200.000 pcr-tests – ca. 400.000 lyntests om dagen. Her fandt man i hele uge 17 ca. 2000 smittede, dvs. ca. 300 om dagen.

Næsten alle disse 2000 lyntestede personer (92%) blev efterfølgende pcr-testet. Ca. 800 ud af disse viste sig her at være falsk-positive. Resten, dvs. ca. 1200 af de 2000 positive lyntests, var også positive ved pcr-testen, dvs. ca. 200 om dagen.

Disse 200 lyntests indgår vel at mærke direkte i pcr-statistikken, fordi næsten alle jo blev pcr-testet kort tid efter.

Det vil sige, at der i alt udføres ca. 600.000 tests om dagen. Man finder her i alt 1000 pcr-smittede, og disse 1000 personer inkluderer altså næsten alle de smittede fra lyntesten, som jo dagen efter lyntesten også har fået en pcr-test.

Hvad bliver så positivprocenten? Ja den bliver ikke 1000/200.000=0,5, men derimod kun 1000/600.000=0,17.

Og det er jo ikke det samme, for nu at sige det mildt.

0,17 er på niveau med juli 2020. Det vil sige ingenting.

Men den fuldstændige epidemikontrol er ikke tilfreds med ”ca. ingenting”. Den vil have ”helt ingenting”. Og denne distinktion mellem ”ca” og ”helt” vil ødelægge samfundet.

Link til SSIs artikel: https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/konfirmatorisk-pcr-test

 

Isolerede tanker 8, d. 10. – 24. april

1. D. 10. april: Tillidens og mistillidens politik

A.

Hvad er den demokratiske stats forfatning, også kaldet Grundloven?

Det er den politiske institutionalisering af statens tillid til folket og af folkets mistillid til staten.

B.

Hvad er biostatens “forfatning”, også kaldet epidemiloven?

Det er den organisatoriske organisering af statens mistillid til folket og et krav om folkets tillid til staten.

Konklusion: En demokratisk stat og en biostat er modsætninger.

(inspireret af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: ”Dansk Statsret, 2. udgave”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s.19.)

 

2. D. 11. april: En retsfilosofisk refleksion

A. Tese:

1.

En lov er et juridisk dokument. Loven bedømmes efter retssystemets egne standarder. Det kaldes for retspositivisme.

2.

Et formål og en grundende grund er et pædagogisk-filosofisk dokument. Den bedømmes efter en åndelige traditions standarder.

3.

Konklusion: En Grund-lov er mødet mellem lov og grund, dvs. mellem rettens standarder og pædagogisk filosofiske standarder.

 

B. Refleksion:

Statsforfatningsteorien har en lille smule, men ikke meget, sans for denne sammenhæng mellem Grund og Lov.

Lidt overraskende for mig har Alf Ross, som ellers normalt anses for at være retspositivist, og som mener, at demokrati er en “politisk metode”, ret god sans for det, og så alligevel ikke. Lad mig forklare modsætningen:

Først forsøger Ross at grunde statens ret i to historiske forhold:

1. Det danske og germanske urdemokrati.

Først funderer Ross det danske demokrati i en form for oprindelig erfaring:

”Urdemokratiet i de forenede danske lande (til omkring 1200):

Omkring år 1000 træder Danmarks rige frem i historiens lys som en løs forening af de danske lande knyttet sammen alene ved kongens person. Kongen var en krigshøvding, men ellers uden megen magt, især uden noget i retning af et forvaltningsapparat. Samfundet var et primitivt bondesamfund, hvis anliggender blev ordnet af folket umiddelbart på tinge. Alle fri mænd var retligt ligestillede, og vi har grund til at tro, at der heller ikke socialt herskede stor ulighed. Kort sagt: Udgangspunktet for vor forfatningshistorie har været et primitivt retligt og socialt demokrati.”

Og videre….

”På herreds- og landstingene, der blev afholdt under åben himmel hver fjortende eller ottende dag, mødte de fri bosatte mænd op. På tingstedet fandtes en firkantet plads indrammet af sten. Over stenene var lagt planker eller bjælker, de såkaldte stokke. På stokkene sad de ældre og ansete mænd, der ledede møderne og stillede forslag til beslutninger. Men afgørelsen lå hos samtlige de forsamlede frimænd, der i øvrigt havde taget opstilling på pladsen udenom. Hvis kongen var tilstede, havde han ikke mere at skulle have sagt end enhver anden mand, og tingets beslutninger var gyldige uden nogen art af tilslutning eller stadfæstelse fra hans side. Der fandtes ingen embedsmænd, ingen øvrighed af nogen slags, der kunne danne modvægt mod folket. Den indflydelse, de ansete og fornemme kunne udøve, beroede alene på personlig anseelse, erfaring, visdom og retskundskab.” (s. 48-49)

2. Det moderne demokrati

Ross mener, at dette rudimentære urdemokrati i en vis forstand blev bevaret selv ind i middelalderen og i den protestantisk prægede enevælde, som bidrog med en nye forvaltnings- og standsbevidsthed samt med en gryende individualisme. Det var disse to systemer, urdemokratiet plus de nye stænder og den ledsagende protestantisk definerede individualisme, som producerede den danske version af den moderne Grundlov i 1849, som Ross kalder for en ”radikal demokratisk forfatning” og for et ”radikalt, drastisk skridt, for sin tid et enestående eksempel.” (Ross 1967, s. 88+95).

Selvom der var lidt roderi i de efterfølgende årtier, så var den demokratiske tradition herhjemme stærk og nationalt forankret igennem 1000 år. Det betød, at Danmark var i stand til at fastholde og udvikle demokratiet som et folkestyre, i modsætning til andre lande, som udviklede forskellige former for fascisme og kommunisme, eller som i bedste fald funderede demokratiet i ”rettighederne” og ikke i ”folket”.

På den måde forsøger Ross at forene Grund med Lov.

3. Ross’ fejl og splittelsen mellem Grund og Lov

Men Ross lavede en stor fejl, og nu er vi så ved den modsatte tendens hos Ross, nemlig splittelsen mellem Grund og Lov. Ros mente nemlig, at romantikken, dvs. ca 1800-50, var en form for årsag og kilde til nazismen og derfor anløben. Denne fejl betød også, at han helt overså Grundtvigs åndelige indflydelse.

Det var desuden denne fejl, der bragte Ross i et vist modsætningsforhold til Hal Koch, som jo funderede demokratiet i livslove med rod i Sokrates, Jesus og Grundtvig frem for i et positivistisk retssystem. Koch begik dog selv den fejl at tro, at man kunne have demokrati, når landet var besat af et diktatur. Denne fejl havde rod i, at han overså ”loven”, men kun fokuserede på ”grunden”, altså modsat Ross. Konsekvesen var at Koch mente, at man kunne have demokrati, selvom landet var besat. Koch var bedst i fredstid, for nu at sige det på den måde.

4. Konsekvenser

Nå, men Ross’ fejl betød, at Ross aldrig var i stand til reelt at fundere den syntese mellem vikingetiden, oplysningen, kristendommen og det moderne demokrati, som han ellers havde annonceret. Det kom både Grundtvig og faktisk også Herder tættere på med deres stort anlagte og myldrende tankeforbindelser.

Ross kæmpede mere eller mindre bevidst med dette. I sin bog ”Hvorfor demokrati” fra 1946 er der udførlige drøftelser af Kochs synspunkter, der hele tiden melder sig som et kritisk talerør ind i den retspositivistiske tendens. Ross ender faktisk med at understøtte synspunkter, der minder meget om Kochs og om den gryende reformpædagogik, som man finder hos en anden Koch-beslægtet person, nemlig lærerinden og kommunisten/socialdemokraten Inge Merete Nordentoft. Her er et citat fra Ross i denne ånd:

”En opdragelse i demokratisk ånd hviler derimod på respekt for den unges egen personlighed og stræber mod at give den de bedste vækstbetingelser. Den stimulerer egenvirksomhed og selvbestemmelse; den søger gennem samtale at forklare og begrunde for derved at vinde billigelse og forståelse. Tvang og voldsanvendelse indskrænkes mest muligt. Opdrageren beskærer som gartneren kun for at træet kan vokse kraftigere og bære rigere frugt. Hans mål er så hurtigt som muligt at overflødiggøre sig selv og give plads for et individ, der kan tage sin skæbne i egen hånd, i frihed og under ansvar” (Ross 1967 (opr. 1946), s.166)

Og videre hedder det om ”den gode demokrat”: ”Som menneske søger han sit medmenneske”. I disse passager lyder Ross i høj grad som en blanding af Koch og Nordentoft.

Udover henvisningen til Koch, ligger Grundtvig og hele hans virkningshistorie som sagt brak i de bøger, jeg har kigget i. Ross må derfor nærme sig “grunden” på en underlig forkortet og udvendig måde.

Så Ross forsøger at arbejde sig ind i forholdet mellem grund og lov, men det er svært, fordi han har pantsat den skønne og vigtige romantik hos nazisterne.

Opgaven bliver nu at foretage en mere regelret pædagogisk filosofisk fundering af Grund og Lov, så rettens system kan forbindes med naturen og (h)ånden, dvs. imod masken og teknikken, i en egentlig Grund-lov.

Referencer:

Alf Ross: Dansk Statsforfatningsret, Nyt Nordisk Forlag, 1959.

Alf Ross: Hvorfor demokrati, Nyt Nordisk Forlag, 1967 (2.udg.) (opr. 1946).

 

3. D. 12. april: Højrefløjs-refleksioner

Henrik Dahl har spillet en hovedrolle i at ødelægge og blokere for LA’s forbindelse til den liberalisme, som partiet jo egentlig er skabt ved. Dahl støttede både Imperial College-rapporternes kinesisk-tekniske ideologi, de mest indgribende versioner af vaccinepasset og regeringens ekstremistiske forslag til epidemilov. Dermed blev LA som parti helt ligegyldigt, et slags kommunistisk parti, hvilket jo er det modsatte af liberalisme. Desværre blev de kritiske nyliberale kræfter, som især har været aktive omkring Cepos, dermed marginaliserede.

Formanden for LA, Alex Vanoplagh forsøgte en kort stund af vende LA-skuden, men så fik han stress, så partiet blev kommunistisk igen.

I dag har biopolitikken konsolideret sig i samfundets bredde og dybde. Den kører af sig selv. Al kritik opfattes som ”træthed” og ”konspirationsteori”, lokale Nedlukninger er nu automatiserede, og testapparatet er totalt. Derfor har Dahl nedtonet sin offentlige interesse i coronaen. Han har fået sin biokommunistiske vilje. I stedet har han, sammen med Dansk Frysepartis Morten Messerschmidt, kastet sig over at uniformere videnskabelig metode og objektivitet, så den svarer til én stor og aktivistisk Imperial College-rapport.

Messerschmidt har også støttet biopolitikken hele vejen igennem. Han ser store muligheder i at bruge biopolitikken og hans og Dahls singulære og uniformerede ”videnskabelige metode” til en yderligere etnificeret regionalisering af samfundet. Vi ender med matematiske modelleringer af indvandreradfærd med overvågningsstrukturer i flere lag. Det sidste er også lige noget for Socialdemokratiet, som ligefrem kalder den slags for “frihed”.

Fiskerne skal have kameraer, så de ikke snyder, og det samme skal politiet, så de taler pænt. Om lidt kommer det til lærere og pædagoger, og til sidste bliver kameraet til en chip under huden til alle. Den slags hedder forebyggelse, eller rettere: Total Forebyggelse. På den måde springer den etnificerede profylakse fra biopolitikken og til udlændingen og tilbage igen til hele samfundet. Det er det, som kaldes ”dansk kultur”. Elle dansk hygge? Vi er alle marokkanere, tal i en lige linje uden udsving, dvs. uden liv.

På den måde kommer partnerskabet Dahl og Messerschmidt til at minde om den nye biopolitiske alliance mellem Danmark (testsystem og dataindsamling), Østrig (etnificering og selvtests) og Israel (etnificering og dataficering).

Vi ender med at få en Kommunistisk Alliance og et Dansk Fryseparti. Ud med dem begge efter min mening. Slår man dem sammen risikerer vi dog, at stemmerne går til Socialdemokratiet, som gjorde op med sin tradition omkring 1998.

Ny Borgerlige kan samle resterne af LA og DF op. Det er meget bedre end Socialdemokratiet, fordi NB – især den selvstændige og nærmest heltemodige sundhedsordfører Lars Boje Matthiesen – udgør den eneste stemme i Folketinget, som arbejder kritisk med biopolitikken. F.eks. stod NB uden for den seneste aftale om Forstærket Nedlukning. Men partiet har brug for supplerende kritik fra andre politiske traditioner, så de ikke falder i DF-graven, dvs. så NB ikke ender med at omfavne biopolitikkens etnificerende muligheder, hvorved man risikerer at tabe det kritiske sigte.

Hvem kan hjælpe til? Desværre ingen. Venstrefløjen har kastet sig ud i kampen mod barndommen og går ind for total biopolitisk kommunismestyring a la Henrik Dahl.

Men hvem så? Ingen.

Men hvad så? Ja, så er der tilbage at aktivere retssystemet, arrangere folkelige demonstrationer, skrive kritiske analyser, presse regler til det yderste samt at digte og male om det nye liv i biostaten og om det gamle liv i Grundlovens og pædagogikkens land. En sådan kritisk bevægelse vil udgøre en ny kraftfuld vitalisme med udspring i menneskerettigheder, folkelige erfaringer og socialt ansvar.

 

4. D. 13. april: Epidemiudvalget godkender automatiske Nedlukninger

½olketingets Epidemiudvalg godkendte i går modellen med “automatisk nedlukning”, dvs. en forstærket nedlukning, som i biopolitikkens nysprog kaldes for “genåbning” og “normalisering”. Jeg har vedhæftet aftalens indhold.

Her kan man læse den detaljerede bureaukratiske plan for de nye krav til kommuner om Nedlukninger af skoler og butikker og sogne mm, når de overstiger såkaldte “incidenstal”. Fra nu af er alting foreløbigt.

Denne forskrækkelige plan vil have en dybt indgribende effekt på samfundet.

Genåbning=forstærket nedlukning.

PS: I dag diskuterer partierne yderligere genåbning. Jeg foreslår, at man stiller tre ultimative krav for overhovedet at blive i forhandlingsrummet:

  1. Afskaf coronapas alle steder. Nedlæg begrebet som sådan.
  2. Afskaf mundbind uden for hospitaler
  3. Afskaf modellen med automatiske nedlukninger.
  4. Test kun folk med symptomer

Men egentlig vil jeg foreslå, at man nægter at arbejde sammen med denne forbryderiske regering overhovedet.

https://coronasmitte.dk/Media/637539008074060126/H%C3%A5ndtering%20af%20lokale%20smitteudbrud%20med%20COVID-19.pdf

 

5. D. 14. april: Statsministeren i Folketinget

Berlingske bringer i dag en fuld udskrift fra gårsdagens diskussion i Folketinget. Her kan man læse om statsministerens uendelighedsfilosofi. Lad os se på sagerne:

A.

MF mener, at restriktionerne ”fuldstændigt og aldeles” skal være ”proportionale”. Men det er slet og ret løgn, eftersom hele Nedlukningen helt eksplicit er foretaget i et radikalt opgør med proportionalitets-princippet. Hvordan kan de andre partier accepterer en så eklatant løgn? Og så direkte fra Folketingets talerstol!

B.

MF ”oplever ikke sin frihed krænket”, når hun bærer mundbind, for hvad nu, hvis hun skulle være ”smittebærer”.

Det er fint nok, Mette, så behold du din maske på. Mange andres frihed er totalt krænket af dette biopolitiske symbol og hele den omfattende testkontrol og af dine brud på Grundlovens grundlæggende paragraffer og ånd.

Og også fint nok, hvis du gerne vil opfatte dig selv som ”smittebærer”, men fri os at gøre alle andre til det samme via endnu en af dine mange ideologiske generaliseringer, som propper samfundet i bur. Vi andre, herunder børn og unge, er MENNESKER, som selv kan finde ud af at omgås og forsamle os og vurderer verdens risici.

C.

MF siger, at hun ikke vil have ”restriktioner, som ikke er nødvendige”. Men det passer ikke. Der er fyldt med unødvendige restriktioner, som har rod i hendes direkte opgør med ”proportioner” og den ledsagende tilslutning til det ”ekstreme forsigtighedsprincip”, som gør alle til smittebærere.

D.

MF taler om coronapolitikken i uendelighedstermer. Det har hun gjort siden midten af april 2020, hvor hun introducerede sig “måske altid”. Nu er det ”mutationer” hun er bange for. Mutationer, som siden efteråret 2020 har virket som samfundets lås og slå i flere statistiske fremtidslag, og som giver samfundsmagten til matematiske ”eksperter”.

E.

MF siger, at Nedlukningen ikke er båret af et ”ideologisk ønske”.

Men det er også løgn. Hun har igen og igen sagt, at Nedlukningen er en ”politisk beslutning”, hvilket er kodesprog for, at det er imod sagkundskabens anbefalinger. Det er så dybt ideologisk, at man får ondt i sine politologiske gulvbrædder.

F. Reaktioner:

LA og V er i dag ude med lidt kritiske markeringer. Det er fint nok, men de har jo støttet Frederiksen hele vejen, senest i forgårs, da de mig bekendt støttede den automatiske Nedlukning i epidemiudvalget, som jo havde rod i den seneste forstærkede Nedlukningsaftale.

Så med mindre disse og andre partier stiller skarpe og ultimative krav for videre forhandlinger og tager bevidst og selvkritisk stilling til historikken, så ender de selv – igen igen – som en del af Frederiksens råderum.

Links:

Berlingske fra i dag: https://www.berlingske.dk/politik/vil-restriktionerne-blive-ophaevet-naar-alle-er-vaccineret-her-er

Frederiksens markeringer fra d. 13. april 2020: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

 

6. D. 14. april: Forstærket Nedlukning A

Nu kan man tilgå offentlige smittetal på sogneniveau med ledsagende Nedlukningsmekanismer, Nedlukningsbureaukratiske systemer og lokal etnificering, udskamning og splid.

https://www.berlingske.dk/samfund/ssi-offentliggor-ny-liste-nu-kan-alle-folge-smitten-helt-ned-pa

 

7. D. 15. april: Forstærket Nedlukning B

Fra dette vigtige SSI-link er der adgang til biostatens oversigt over detaljerede testjusteret incidens-tal for alle landets kommuner og sogne.

Disse tal, hvis grænseværdier faktisk ikke er særligt høje, afgør fra dag til dag, om kommuner og sogne skal Nedlukke AUTOMATISK, og dermed om børn og unge tvinges ud af deres skoleliv, og om alle mennesker skal udelukkes fra deres sociale sammenhænge.

Og jeg skal da hilse og sige, at selv om jeg bor i en kommune, som ikke er ekstra-Nedlukket, så er her totalt Nedlukket alligevel. Overalt er der test- og paskrav og folk med mundbind og alle mulige regler og man må ikke rejse til Hamborg osv.. Og nu venter vi altså blot på, at det næste tal forstærker den forstærkede nedlukning ved sin blotte forstærkede eksistens.

https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/opgoerelser-over-covid-19-incidenser-og-vaekstrater

 

8. D. 15. april: Tre erkendelser

Jeg har nu forstået følgende tre ting:

  1. Samfundet er socialismens fjende
  2. Individet er liberalismens fjende
  3. Forsamlinger er alles fjende

 

9. D. 18. april: Fra 870 og ”stigende” til 173 og faldende

Regeringen fremførte i slut-februar tallet 870 igen og igen. Det var ”eksperternes” estimat for antallet af corona-indlagte i midten af april. Regeringens medlemmer gennemførte en koordineret kommunikationsaktion under den ekstreme forsigtigheds herretegn overalt på de sociale medier, og Magnus Heunicke bekræftede tallets relevans løbende. F.eks. i DR Debatten en månedstid senere, hvor han nikkede ømt til den magtfulde RUC-matematiker Viggo Andreasens formaning om, at vi jo ikke var i medio-april endnu. Underforstået at vi skulle stadig lade de ”870” regerer. På det tidspunkt var SSI ganske vist ved at få kolde fødder, men Heunicke var tydeligvis domineret af 870-filosofien, dvs. den “ekstreme forsigtighed”. Og især venstrefløjens politikere var vanen tro helt oppe i det sprittede felt.

Regeringen henviste til den såkaldte Indsatsgruppe, som d. 22. februar vurderede…:

” (…) at der medio april vil være samlet set ca. 870 INDLAGTE med covid-19, som følge af den foreslåede nationale genåbning, der er vurderet af den matematiske modelgruppe, samt foreslåede den geografisk genåbning. Indeholdt i dette er også konsekvenserne af den nuværende åbning af 0.-4. klasse. De matematiske modeller bliver efter medio april meget usikre, men indikerer yderligere STIGENDE indlæggelsestal.” (mine versaler)

Og medio april er jo nu. Men er der så 870 indlagte? Nej, der er 173.

Og er tallet ”stigende”? Nej, det er faldende. Så åbnede man lidt mere og så kom påsken, og der var bål og brand. Intet skete. Tallene bare faldt og faldt. Jo mere man åbnede, desto lavere blev alle tal.

Men det betyder jo, at regeringen uden seriøs begrundelse har holdt samfundet lukket og test- og maske- og pas- og sogne-reguleret i månedsvis? Og det fastholdes endda. Altså uden grund! Er det ikke en skandale?

Indsatsgruppen, som altså var tallets kilde, er en del af det bureaukratiske og dybt indgribende ”Nationale Varslingssystem”. Gruppen består ifølge de officielle papirer af ”repræsentanter fra Sundheds-og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut, Justitsministeriet og Rigspolitiet. Finansministeriet og Erhvervsministeriet deltager som observatører i Indsatsgruppen”.

Dette organisatorisk komplekse varslingssystem, som også består af både Ekspertgruppen og Referencegruppen, spiller sammen med både Epidemikommission og Epidemiudvalg og dermed med det automatiske nedlukningssystem, der pt er i gang med at ødelægge samfundet.

Tilbage i foråret 2020 var SSI’s matematiske modelberegninger ligeså langt ude i skoven, som det altså også aktuelt er tilfældet.

Forsøget på at reducere samfundet til en matematisk model er nok den allerstørste trussel mod folkesundheden, man kan forestille sig.

Links:

SSI’s tal blev også diskuteret d. 14. april i en kritisk kronik i Politiken af professor Poul Erik Mouritzen og professor Kjeld Møller Pedersen: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8169711/Beregningerne-af-antallet-af-indlagte-er-igen-og-igen-helt-sk%C3%A6ve.-Alt-for-pessimistiske.-Hvorfor-i-alverden-bliver-vi-ved-at-holde-samfundet-i-et-jerngreb-baseret-p%C3%A5-dem

Artikel i Indblik fra d. 16.april med fin link-historik: https://indblik.net/ssi-forudsaa-870-indlagte-i-dag-er-der-kun-185-det-er-skandaloest/

Link til de forskellige estimater/notater, d. 22. februar: https://sum.dk/nyheder/2021/februar/fagligt-grundlag-for-genaabning

 

10. D. 18. april: Tid til at nedklassificere?

Den mest effektive – og måske den eneste – måde, hvorpå man kan stoppe den aktuelle undtagelsestilstand, er ved, at Sundhedsstyrelsen nedklassificerer corona fra at være en alment farlig og samfundskritisk til blot at være en smitsom sygdom. Sker det, så falder man stort set ud af Epidemilovens og tilbage til Grundlovens og Sundhedslovens system.

Sundhedsstyrelsens magt fremgår af Epidemilovens §2, stk. 5, hvor stk. 2 og stk. 3 henviser til henholdsvis ”smitsomme sygdomme” og ”alment farlige sygdomme”:

”Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke sygdomme der omfattes af stk. 2 og 3.”

Ifølge Sundhedsstyrelsen var coronaen i et helt år slet ikke ”alment farlig”. Det var derfor, at regeringen lavede sin haste-Nedlukning IMOD myndighedernes anbefaling d. 12. marts 2020. Men et helt år efter, d. 28. februar 2021, dvs. dagen før at den nye Epidemilov trådte i kraft, makkede Brostrøm endelig ret. Coronaen var nu ”alment farlig”. Havde han ikke gjort det, så var Nedlukningen aflyst.

Vurder selv, om coronaen lever op til definitionen i lovens §2:

”Stk. 3. Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom sygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader, og som kan

1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb af langvarig karakter,

2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller

3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling.”

Definitionen er ikke uden gummi, men jeg synes ærligt talt det er svært at klassificere coronaen som ”alment farlig” med dette udgangspunkt, hvilket jo også var Brostrøms oprindelige indstilling.

Så længe vi befinder os under Epidemilovens herredømme, så er der faktisk kun en eneste stopklods. Det er resterne af ”proportionalitetsprincippet” som står i §12, stk. 3, som lyder sådan her:

“Stk. 3. Enhver foranstaltning efter dette kapitel skal være nødvendig og så kortvarig som muligt og stå i rimeligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.”

Det lyder jo godt, men ingen følger denne regel. Det skyldes, at Epidemilovens essens er undfanget og implementeret ved proportionalitetsprincippets eksplicitte modsætning, det såkaldte ”ekstreme forsigtighedsprincip”. Så “proportioner” ender i bedste fald som et instrumentelt og underordnet begreb.

Som sagt blev corona først alment farlig eller samfundskritisk dagen før, Epidemiloven trådte i kraft. Brostrøm var dog i tvivl, fremgik det efterfølgende, hvor han halvvejs truede med at nedklassificere igen. Måske er det ved at være tid til, at han får samfundet tilbage under Grundlovens og Sundhedslovens system?

Eller måske mener han, at vi skal forblive under hammeren? ”Måske for altid”, som Mette Frederiksen allerede i april 2020 udtrykte sin ørkesløse filosofi midt i makrelsalaten.

 

11. D. 18. april: Læringstests og smittetests

Den danske venstrefløj har med coronaen som anledning kastet sig ud i et generalopgør mod børn og unges liv, samvær og uddannelse. Det er meget mærkeligt, når man tænker på centrum-venstres humanistiske dannelsessyn efter 1945.

Hvordan kunne det ske? Ja, der er flere forklaringer, men jeg har en af dem her, tror jeg. Forklaringen hænger sammen med et skifte i SF’s og S’s syn på pædagogik og tests:

A. Læringstests

Tilbage omkring år 2000 var venstrefløjen kritisk over for eksaminer og testsystemer. Det ville forstærke uligheden, lød det, og det ville ødelægge skolens liv og praksis. Men i løbet af 00’erne ændrede man holdning. For Socialdemokratiets vedkommende fandt holdningsskiftet frem mod 2006, hvor man stemte for en skolereform, der lagde vægt på styring ved Nationale Tests.  Og i 2013 kom SF med på vognen. Herefter blev De nationale tests endda suppleret med et læringsmåls-system, hvor måle-tankegangen flød ind i dagligdagen og ind i sjælene som sådan.

På den måde ville man udrydde den sociale arv via en totalkontrol med pædagogikken. Det var ordet ”læring”, der skulle gøre arbejdet. Dermed kom ”tests” og ”statistisk lighed” i kontakt med hinanden i socialprofykalsens navn. Vi fik et opgør med ”det sociale”, som man udskiftede med ‘forebyggelse af det sociale’.

Det var den amerikanske økonom James Heckman, der svingede taktstokken i baggrunden. Konsekvensen var, at ”social arv” blev universaliseret og problematiseret for alle. Faktisk skrev vores nuværende undervisningsminister og forskningsminister en bog sammen om dette emne.

Venstrefløjen fastholdt dog sin tidligere af traditionelle eksaminer, som var for faglige og dannelsesagtige. Dermed erstattede man pædagogisk bedømmelse med statistisk bedømmelse. Man lavede altså et universaliseret test- og kontrolsystem uden om fagligheden. Herfra flød dataficeringen og disruptionen.

B. Smittetests

Og nu overføres logikken til et nyt område, nu med en anden slags ”tests”, nemlig smittetests.

Smittetest-systemet erstatter både den sundhedsfaglige undersøgelse og sundhedsvæsenets egne tests. Hele det smittestatistiske apparat flyttes – i et regelret opgør med myndigheder og faglighed – ud i samfundet og derfra ind i dagligdagen og i psyken, på en måde uden om sundheden selv, altså igen uden om det faglige.

Testene udføres ikke for at undersøge sygdom hos patienter, men for at undgå enhver risici for alle. Vi får dermed – igen – en universalisering og problematisering af alle. Igen ledsaget af dataficeret kontrol.

Og hvor de Nationale læringstests skulle gøre op med ‘pædagogikken’, som blev parkeret i et falmende skolens formål, så gør man nu op med ‘sundheden’, der parkeres i en ”Sundhedslov”, der bliver mere og mere rusten.

Og det nye navn for opgøret med samfundet er ”samfundssind”.

Det hele er det samme på en eller anden måde.

PS: Højrefløjen gik også i høj grad ind for nationale tests, men det var fordi, man gik ind for, at faglighed skulle forstås økonomisk. Det var slemt nok, men der var ikke tale om denne universalisering af opgøret med faglighed, som venstrefløjen kom til at stå for.

Jeg vedhæfter en fin analyse af Brian Degn Mårtensson, der reflekterer over lignende sammenhænge i perioden, blot mere overordnet, Indblik d. 13. april 2021.

For en interessant analyse af Socialdemokratiets skifte i 2000’erne, se også:  Gustafsson, L. (2012). “What did you learn in school? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011”, ph.d.-afhandling, Aarhus: Institut for Statskundskab.

 

12. D. 18. april: Erhvervsministeriets regler for restaurationer

I forbindelse med den Forstærkede Nedlukning af restauranter og caféer har Erhvervsministeriet udfærdiget 9 tætskrevne sider om alle de store og små detaljer og regler, som de stakkels restauratører skal sørge for at overholde.

Her siver d. 12. marts 2020 videre ud i samfundet og Nedlukker det med regler helt nede i den sociale praksis. Det er en form for biopolitisk kunstværk.

Links:

Direkte link til de nye regler: https://em.dk/media/14181/retningslinjer-for-serveringssteder.pdf

Link til Erhvervsministeriets hjemmeside om sagen: https://em.dk/nyhedsarkiv/2021/april/covid-19-her-er-de-opdaterede-retningslinjer-for-serveringssteder/

 

13. D. 19. april: Faglig opposition?

Professor i immunologi på Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan, mener, at man kan droppe mundbindet med det samme. Han siger følgende til TV2, d. 16. april:

”Af de tre ting på listen, er det klart mest sikkert at smide mundbindet. Man kan diskutere, om det overhovedet har nogen effekt. Og den effekt, man har kunnet dokumentere, er afhængig af smittetrykket i befolkningen. Rent sundhedsfagligt ser jeg ingen grund til, at vi ikke kan smide mundbindet med det samme, nu hvor vi er tæt på at have vaccineret alle over 70 år, som er gruppen, hvori 90 procent af alle covid-19-relaterede dødsfald er sket.”

Paludan har tidligere været fornuftens stemme, for derpå efterfølgende at tale ind i den biopolitiske diskurs, når det gælder. Man dagens udmelding står fint. I JP, d. 9. marts, har han også talt for fuld åbning af alle uddannelser. Han forbinder dog en sådan åbning med flere tests, men den går jo ikke. Det vil blot forstærke problemet. Faktisk blev den nuværende testfilosofi indført i direkte modstrid med myndighedernes anbefaling. Det kan man læse i Grønnegaards rapport. Paludan pendulerer mellem den gamle og den nye myndighedsstruktur – dvs. mellem proportioner og ekstremisme – men han gør egentlig en god indsats.

Samme dag, altså d. 16. april, var Sundhedsstyrelsen ude med det budskab, at smitten skam har været lav og under kontrol siden januar, og at den formodentlig vil falde yderligere i de kommende måneder. Men hvorfor så alle disse grundlovsbrud hver eneste dag og nu på fjerde for ikke at sige på fjortende måned? Og hvorfor reagerer partierne ikke på Brostrøms rolige melding, som jo går stik imod alle SSIs “matematiske modeller”?

Og få dage før, d. 10. april, fik vi oven i købet at vide, at det såkaldte ”coronapas” bestemt ikke er ynglet i Brostrøms dyrepark. Det er noget politikerne har fundet på, måtte vi forstå. Men det vil jo sige, at landets sundhedsmyndigheder på ingen måde kan anbefale de indgribende kontrolforanstaltninger, som er indført overalt i samfundet, hvor netop coronapasset spiller en central rolle? Så politikerne har igen handlet imod myndighedernes anbefaling?

Så sygdommen er under fuld over-kontrol, og vi kan smide mundbind og masker. Og coronapasset er bare en del af Socialdemokratiets Frihed=Overvågning-ideologi, som minder 100% om nemlig.com? Ja, Frederiksen har på en måde omdannet hele samfundet til et nemlig.com.

Men så er mit spørgsmål: Hvorfor nedklassificerer Brostrøm så ikke sygdommen, så den ikke mere er ”almen farlig? Kort sagt: hvorfor trækker han ikke stikket? Der er jo ikke mere nogen begrundelse for at opretholde den aktuelle klassifikation.

Links:

Paludan på Tv2: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-04-16-tre-ting-vi-mangler-svar-paa-hvornaar-kan-vi-komme-ud-i-nattelivet-paa-festival

Paludan i JP: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12816889/professor-opfordrer-til-genaabning-af-alle-uddannelser/

Sundhedsstyrelsen om kontrol siden januar: https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsstyrelsen-smitten-har-vaeret-under-kontrol-siden-januar-og-den-vil

Sundhedsstyrelsen om coronapasset: https://www.berlingske.dk/danmark/sundhedsstyrelsen-coronapasset-er-en-politisk-beslutning

 

14. D. 20. april: Regeringen: Frihedsrettigheder gælder ikke

Regeringen lægger op til, at man kan forbyde folk at samles det ene og det andet sted. Det kaldes for ”tryghedsskabende opholdsforbud”. Der er høje straffe og vist nok også videokameraer osv.. Det hele er en del af justitsministerens Overvågning=Frihed-pakkefilosofi.

Både Amnesty International, og Institut for Menneskerettigheder er stærkt kritiske. Det samme er Venstre, LA, Enhedslisten og Radikale Venstre, fremgår det af Politikens reportage.

Men hvad siger landets justitsminister fra ½olketingets talerstol til kritikken?

Jo, han siger, at kritikken slet ikke gælder:

”Problemet er, at de frihedsrettigheder ikke er nogen, som er gældende. Det er nogle, man forestiller sig oppe i hovedet; som organisationer finder på, og som man gerne ville have skulle være der. Det er jo bare et politisk synspunkt.”

Så landets justitsminister mener ikke, at frihedsrettighederne gælder eller at de kan diskuteres med menneskerettighedernes fortalere og organisationer? Statens og samfundets hele fundament er jo i total opløsning.

Links:

Politikens dækning: https://politiken.dk/indland/art8164721/Ny-lov-kritiseres-for-at-begr%C3%A6nse-borgernes-frihedsrettigheder

Fra lovbehandlingen: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l189/index.htm

Høringssvar fra MS, Amnesty og Nyt Europa: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L189/bilag/4/2360427.pdf?

 

15. D. 21. april: Hadet til pædagogik

Fra en artikel på Folkeskolen.dk kan man klikke sig videre til Undervisningsministeriets regler og “anbefalinger” for skolegang under den Forstærkede Nedlukning. Der er tale om dybt indgribende og detaljerede indgreb i pædagogisk og professionelt samvær, som er indsovset i procentsatser, smittekurver, zoom-møder, mundbind, samværsregler, coronatrivselspædagogik, automatiske nedlukningstrusler og testsystemer.

Der er seks tætskrevne sider, som vil gøre alle skoleledere og kommuner kulrede. Det hele minder om et lignende papir, som Erhvervsministeriet skrev til landets restauratører den anden dag.

På den måde siver nedlukningen ud gennem “åbningen” og videre ned i den sociale praksis, som dermed præges og efterhånden også defineres af Nedlukningens filosofi. Det startede allerede i 2020, men fra i dag forlænges, bekræftes og forstærkes det.

Links:

Aktuel artikel fra folkeskolen med links til nye regler: https://www.folkeskolen.dk/1870449/saadan-maa-skolerne-tolke-80-procents-fremmoede

Analyse af forårets regelsæt (2020): http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33b-d-26-april-smitteskolens-adfaerdsregler.html

Smitteskolen vasker hænder (april 2020): http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Analyse af efterårets regelsæt: http://www.thomasaastruproemer.dk/to-biopolitiske-breve-til-skoler-og-foraeldre.html

Undervisningsministeren er vild med Automatisk Nedlukning: https://www.folkeskolen.dk/1870686/ministeren-automatisk-nedlukning-skal-sikre-forudsigelighed

 

16. D. 21. april: Amerikansk kritik af Nedlukningens ideologi

Her er en interessant kritisk analyse af det, som i artiklen omtales som “Fauci’s silence”, en “tavshed” som bunder i en Lockdown-ideologi, som selv har rødder i aktivistisk forskning tilbage i 1990’erne, og som ifølge forfatteren, redaktør og økonom Jeffrey Tucker, ikke har nogen seriøs effekt andet end at ødelægge menneskelig frihed.

Faucis tavshed vedrører en høring i senatet, hvor han ikke kunne forklare, hvorfor bl.a. Texas, hvor man har levet normalt i seks uger og ikke har set stigende biopolitiske kurver, mens andre stater, hvor der er Nedlukning, kæmper med deres matematiske modeller og vindmøller.

Tuckers refleksion er inspireret af videnskabsteoretikeren Thomas Kuhns teori om videnskabelige paradigmer.

Analysen optræder i regi af American Institute for Economic Research, en liberal tænketank, der minder om vores hjemlige CEPOS. Også brede kredse i CEPOS har været kritiske over for Nedlukningen. Det har CEPOS’ gamle parti, LA, derimod ikke. LAs ordfører Henrik Dahl var og er en af de helt førende Nedlukningsideologer, som slet ikke kan få nok af epidemilove, vaccinepas, Imperial Collage og alt det andet.

Dahl har i dag – i samarbejde med selveste M. Messerschmidt – kastet sig over en kritik af noget, de kalder for “aktivistisk forskning”, selvom Nedlukningen, ifølge Tucker, altså selv bygger på en form for aktivisme. Tuckers analyse er nuanceret og historisk, hvilket man ikke kan sige om Dahls og Messerschmidts indlæg.

Men Dahl fremfører sin aktivisme som ren objektivitet, mens han beskylder seriøse forskere for aktivisme, selvom de på sin vis erklærer deres holdninger helt åbent. Holdninger og politik og videnskab kan ikke adskilles så simpelt, som Dahl lægger op til. Det fører til en uniformering af videnskaben, ligesom Nedlukningen fører til en uniformering af det sociale liv.

På den måde har LA udspillet sin rolle og betydning i samfundet, både for så vidt angår forsvaret for liberale værdier og hvad angår det forskningspolitiske. I stedet er partiet blevet fortaler for et totalitært opgør med Grundloven og for en skjult videnskabelig aktivisme.

Link til Tuckers analyse: https://www.aier.org/article/the-lockdown-paradigm-is-collapsing/

 

17. D. 23. april: Tavshed

Torsdag d. 22. april behandlede Folketinget et borgerforslag om at stille Mette Frederiksen for en rigsret. Noget af en sag, skulle man tro?

Følgende partier stemte for: V, K, DF, NB, LA

Dvs. næsten halvdelen af tingets medlemmer.

Ok, tænker jeg så, det må jeg hører noget mere om på de store analoge flader. Jeg tænder for 21-nyhederne på DR. Ikke et ord. Så tænder jeg for 22-nyhederne på TV2. Heller ikke et ord. Så tjekker jeg dagens Politiken. Heller ikke noget (bortset fra en meget kort ritzau-notits)

Tavshed!

Ingen omtale, ingen undersøgelse og ingen interviews. Og vi snakker altså om en situation, hvor næsten halvdelen af Folketingets medlemmer har stemt for at indlede en rigsretssag mod statsministeren.

Jeg glæder mig til at læse udskrifterne fra diskussionerne på Folketingets hjemmeside.

Det hele minder mig lidt om dengang, hvor 40.000 lærere demonstrerede imod Corydons skolereform og Lockdown, undskyld ”Lockout”, på Christiansborgs slotsplads. Dagen efter bragte Politiken et billede af sangerinden Nabihas nye krøller på avisens forside!

Dagens forside i Politiken? ”Succesfuld kunstner er betaget af divaer, men føler sig ikke som en”.

 

18. D. 23. april: Fra Frihed til Algoritme

Filosofi nr. 1:

Først gav kongen al magt til folket, som havde forsamlet sig. Vi fik frihedsrettigheder.

Så gav folket magten til Folketinget med fuldt intakte frihedsrettigheder. Vi fik demokrati.

Det blev ordnet i en Grundlov.

 

Filosofi nr. 2:

Så gav ½olketinget al magt til regeringen. Vi fik Nedlukning. Alle ting skiftede farve.

Det blev ordnet i en Hastelov.

 

Filosofi nr. 3:

Så gav regeringen al magten til statistikken. Nedlukningen omdefinerede sundhed til grafer og tabeller i mange lag. Vi fik verdens største testsystem i statistisk realtid.

Det blev ordnet i en epidemilov med tilhørende statistikker og bureaukratiske systemer.

 

Filosofi nr. 4:

Så gav statistikken magten til matematikken. Herfra defineres og kontrolleres alle folkets bevægelser og regler, f.eks. om bordbestilling og personalemøder. Vi fik Forstærket Nedlukning.

Alternativet til Nedlukning var nu Forstærket Nedlukning.

Statistikken blev radikaliseret til ”beregninger” og pas-systemer.

Alle rettigheder og alt socialt liv er nu omdannet til ”beregninger”.

Det blev ordnet i en ”genåbning”.

 

Filosofi nr. 5:

Om lidt giver matematik- og statistikmaskinen magten til algoritmen. Vi får en syntese mellem teknificeret globalisering og social kontrol.

Det bliver snart ordnet.

 

Filosofi 2-5:

Derved ophører både stat og folk og folketing og rettigheder med at eksistere.

Frihed bliver noget med at få lov til at drikke fadøl i matematiske ”åbninger”.

Alle afvigelser bliver til “coronarelaterede” lovbrud med dobbelt straf. Når alt bliver “dobbelt straf”, så bliver der ingen “normal straf”.

Det kaldes også for “epidemikontrol” og for “samfundssind”.

 

19. D.. 23. april: Indfødsret og epidemikontrol

A.

Det er nu blevet særdeles vanskeligt for folk med udenlandsk baggrund at få borgerrettigheder i Danmark.

Derimod er det blevet særdeles let at fratage indfødte danske statsborgere deres hårdt tilkæmpede borgerrettigheder.

På den måde ender vi alle som udlændinge, som smittebærere uden land.

Det giver en helt ny form for solidaritet. Jeg drikker en cola sammen med en landsforvist afrikaner i en matematisk åbning. Vi tager hinanden i hånden, før vi går hver til sit i hver vores rettighedsløse land.

Han SKAL rejse. Jeg FORBYDES at rejse.

B.

Hvis en udlænding vil have statsborgerskab, skal vedkommende kende til “danske værdier”. Det må være værdier som samfundssind, epidemikontrol, overvågning, forsamlingsforbud, udskamning og had til fortiden.

Det er “hygge”.

https://uim.dk/filer/nyheder-2021/aftale-om-indfodsret.pdf

 

20. D. 24. april: Myndighedernes anbefalinger

A. Sundhedsmyndighedernes anbefalinger siden marts 2020:

Imod Nedlukning

Imod grænselukning

Imod test af folk uden symptomer

Imod masker

Imod coronapas

 

Filosofi: Proportions princip

Politik: Demokratisk stat-Grundlov

 

B. Regeringens politik, som endda hævdes at basere sig på ”myndighedernes anbefaling”:

Nedlukning

Grænselukning

Kæmpe testsystem

Masker

Coronapas

 

Filosofi: Ekstremistisk princip

Politik: Biostat-Epidemilov

 

21. D. 24. april: Kontroversiel amerikansk analyse af mundbind

Jeg er faldet over en artikel i Science Direct af den amerikanske fysiolog Baruch Vainshelboim. Artiklen samler op på forskningen om mundbind. Vainshelboim kan ikke finde nogen dokumenteret effekt. Derimod finder han en ret omfattende liste af både medicinske, psykologiske og filosofiske ulemper.  Artiklen blev oprindeligt publiceret d. 22. november 2020 i Medical Hypothesis, vol. 146. Dens analyse viste sig at være meget kontroversielle, hvilket jeg vil omtale til sidst.

Artiklens synspunkter minder stærkt om den danske Sundhedsstyrelses synspunkter, som stod i et notat fra august 2020. Heller ikke Sundhedsstyrelsen fandt nogen evidens eller dokumentation for nytten af mundbind, tværtimod pegede både to Cochrane-reviews og en meget omtalt dansk undersøgelse på manglende effekter. Derimod var der også her mange ulemper. Endelig understøttes Vainshelsboims konklusioner af et helt nyt tysk studium fra d. 20. april 2021.

Lad os se på Vainhelsboims artikel:

 

A. Artiklens formål og coronaens farlighed

Vainshelboim erklærer følgende formål:

“The current article reviews the scientific evidences with respect to safety and efficacy of wearing facemasks, describing the physiological and psychological effects and the potential long-term consequences on health.”

Ifølge Vainshelboim var coronaens farlighed oprindeligt overestimeret til en IFR-dødelighed på 2,9, selvom det reale tal kun er på omkring 0,1:

“This was confirmed by the head of National Institute of Allergy and Infectious Diseases from US stating, “the overall clinical consequences of COVID-19 are similar to those of severe seasonal influenza””.

Og videre hedder det om dem, der er i risiko for at dø af corona:

“The majority of deaths were among older and chronically ill individuals, supporting the possibility that the virus may exacerbates existing conditions but rarely causes death by itself”

Så der er altså ifølge Vainshelboim ikke tale om en specielt farlig sygdom.

 

B. Maskernes effekt

Desuden får vi at vide, at masker kan ikke stoppe corona, fordi virussen rent fysisk er for lille:

”Due to the difference in sizes between SARS-CoV-2 diameter and facemasks thread diameter (the virus is 1000 times smaller), SARS-CoV-2 can easily pass through any facemask “

Masker har altså ingen effekt. Det var faktisk også WHO’s synspunkt får vi at vide:

” In early publication the WHO stated that “facemasks are not required, as no evidence is available on its usefulness to protect non-sick persons”.

Denne konklusion understøttes ifølge Vainshelboim af en række undersøgelser, som man kan tilgå i artiklens noteapparat. Den understøttes som nævnt også af to store cochrane-reviews og af en dansk undersøgelse. Jeg kan ikke helt gennemskue om Vainshelboim henviser til disse undersøgelser.

 

C. Sundhedsmæssige konsekvenser

Dertil opregnes en række undersøgelser, som understreger forskellige psykologiske og sundhedsmæssige ulemper ved masker. Blandt andet fremhæves maskens ”dehumaniserende effekt”. Der sker i følgende passage, hvor man godt kan mærke, at Vainshelboim, som ellers er forsker ved Stanford University, så vidt jeg har kunnet google mig til, har en filosofisk baggrund:

“Psychologically, wearing facemask fundamentally has negative effects on the wearer and the nearby person. Basic human-to-human connectivity through face expression is compromised and self-identity is somewhat eliminated [47][48],[49]. These dehumanizing movements partially delete the uniqueness and individuality of person who wearing the facemask as well as the connected person [49]. Social connections and relationships are basic human needs, which innately inherited in all people, whereas reduced human-to-human connections are associated with poor mental and physical health [50][51]. Despite escalation in technology and globalization that would presumably foster social connections, scientific findings show that people are becoming increasingly more socially isolated, and the prevalence of loneliness is increasing in last few decades [50][52]. Poor social connections are closely related to isolation and loneliness, considered significant health related risk factors [50][51][52][53].”

Vainhelsboim har også undersøgt maskernes langsigtede effekter for sundheden. Han konkluderer, at maskerne har ”devestating health consequences”, og han tænker her både på fysisk og mental sundhed.

(En faktatjek-artikel fra Snope.com – jvf. link-listen – angiver ovenstående citat, som jo ellers er fuld med referencer, som “an insult to both empirical data and scientific research”, og Snope.com fjerner endda citatets referencer! Men den konklusion siger mere om faktatjekkerne end om Vainhelsbiom. Det er netop mainstream-virologien, som i under Nedlukningen får videnskabelige problemer med dens manglende sans for psykologiske, politiske og filosofiske problemstillinger.

Snope.com kritiserer også, at Vainhelsboim er fysiolog? Men hvorfor skulle det dog være et problem? På den måde bliver kritikken af kritikken ideologisk. Endelig fremfører Snope.com, at artiklen har været publiceret i et tidsskrift, som i visse sammenhæng er kritisk overfor fagfællebedømmelsesinstitutionen. Der skydes med andre ord efter budbringeren. Jeg kender ikke til det konkrete tidsskrift, Medical Hypothesis, men for det første gengives artiklen i seriøse forskningsdatabaser, og for det andet er det helt klart vigtigt, at der findes gode tidsskrifter uden peerreviews, eftersom fagfællebedømmelser godt kan have en tendens til at forstærke normalvidenskabelige metoder og begreber. De største ånders arbejde var aldrig godkendt i en fagfællebedømmelse, for nu at sige det på den måde. Og virologien er pt ikke i en normalvidenskabelig tilstand, eftersom dens genstandsområde via Nedlukningen er udvidet til hele samfundet.)

 

D. Konklusion

Her er et uddrag fra artiklens konklusion:

“The existing scientific evidences challenge the safety and efficacy of wearing facemask as preventive intervention for COVID-19.

The data suggest that both medical and non-medical facemasks are ineffective to block human-to-human transmission of viral and infectious disease such SARS-CoV-2 and COVID-19, supporting against the usage of facemasks.

Wearing facemasks has been demonstrated to have substantial adverse physiological and psychological effects. These include hypoxia, hypercapnia, shortness of breath, increased acidity and toxicity, activation of fear and stress response, rise in stress hormones, immunosuppression, fatigue, headaches, decline in cognitive performance, predisposition for viral and infectious illnesses, chronic stress, anxiety and depression.

Long-term consequences of wearing facemask can cause health deterioration, developing and progression of chronic diseases and premature death”.

 

F. Facebook og twitter og faktatjeks

Artiklen har været blokeret af både twitter og facebook, som henviser til diverse faktatjeks, jvf. materialet under ”links”. Jeg er jo ikke ekspert som sådan i masker og virusser, men jeg kan da i al fald se, at de tre ”tjeks”, jeg har fundet, har en meget svingende kvalitet, som slet ikke yder artiklens spørgsmål retfærdighed. Stanford University’s medicinske fakultet har desuden været ude med en officiel erklæring, der siger, at universitetet ligefrem ”strongly supports the use of face masks”, og at Vainhelsboim ikke var ansat ved Stanford, da artiklen blev skrevet, hvilket ellers fremgår af publikationen. Og det lyder jo også underligt.

Det hele er lidt svært at gennemskue, men nu har jeg i al fald fremlagt diskussionen, og på mig virker det som om, at Vainhelsboim har nogle vigtige pointer, som vel at mærke ligger i forlængelse af flere andre studier, og som endda inddrager bredere videnskabelige emner end smittestatistikker.

Endelig virker det meget dårligt, at et forskningsinstitut, her Stanford Medicine, som sådan går ud og støtter specielle statslige teknikker. Det vil jo svare til, at DPU i Danmark officielt støttede skolereformen og Synlig Læring.

 

Links:

Link til selve artiklen: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0306987720333028?via%3Dihub&

Samme artikel findes i det amerikanske sundhedsvidenskabelige forskningsbibliotek: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7680614/

Link til analyse af Sundhedsstyrelsens mundbinds-notat: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-70-d-26-oktober-sundhedsstyrelsens-mundbindsbegrundelser.html

Link til fagfællebedømt analyse af tyske forskere fra d. 20. april 2021, der understøtter Vainhelsboims konklusioner:  https://www.mdpi.com/1660-4601/18/8/4344/htm

Facebook blokerede min deling af artiklen med henvisning til dette noget overfladiske fakta-tjek-indlæg: https://www.thequint.com/news/webqoof/misleading-anti-mask-study-shared-to-claim-masks-dont-prevent-covid-19?

Et privat bioteknologisk firma med åbenlyse interesser i coronaen har lavet et lignende ”tjek”, som bl.a. forveksler IFR og CFR og som slet ikke forholder sig til artiklens argumentation: https://www.amgenbiotechexperience.com/seeing-not-necessarily-believing

Endnu et “faktatjek”, som jeg også omtaler ovenfor, finder man på hjemmesiden Snope.com: https://www.snopes.com/fact-check/stanford-nih-mask-study/?utm_campaign=Snopes+Debunker+-+Wednesday%2C+April+21%2C+2021+-+Did+A+&

Også twitter har blokeret for artiklen, hvilket omtales i dette link fra en konservativ amerikansk tænketank: https://americanconservativemovement.com/2021/04/17/stanford-study-quietly-published-at-nih-gov-proves-face-masks-are-absolutely-worthless-against-covid/ 

Isolerede tanker 7, d. 13. marts – d. 9. april

1. d. 13. marts: Coronanoter

A.

Den anden dag forklarede Magnus Heunicke, at der var plads til lidt genåbning, fordi kontakttallet nu var på 1.

Men kontakttallet har skam ikke ligget over 1 siden d. 5. december 2020, selvom man alligevel Nedlukkede samfundet ca. to uge efter. Så Heunickes begrundelse er mærkelig.

Der har simpelthen været ”lav forekomst af smitte”, som SSI udtrykker det, hele vejen igennem.

I sommers, hvor der hverken var mundbind eller lukkede dit og dat, var kontakttallet faktisk over 1.

B.

Man er nu begyndt at tælle de private tests med i de daglige optællinger. Det betyder, at der nu testes over 200.000 om dagen, i dag 229.000 testede. Der er 70.000 flere end så sent som d. 2. marts.

Tænk på hvor mange tests, det er. Så finder man naturligvis lidt flere smittede, i dag ca. 200 flere. Men samtidig falder den mere retvisende positivprocent, som er smittede/antal tests til nærmest ingenting, i dag 0,28.

Så selvom det reale problem – hvis man kigger på positivprocenten – altså ser mindre ud, så ser problemet større ud, hvis man kigger på den såkaldte ”incidens”, dvs. smittede pr. 100.000 indbyggere, som stiger som en direkte effekt af den nye tællepraksis. Det skyldes, at incidensen ikke tager højde for de langt flere tests, men påvirkes direkte af de flere smittede.

Desværre spiller ”incidensen” en kæmperolle mange steder, f.eks. i de farvelagte Danmarkskort og i de vigtige risikoklassifikationer.

Så nu kan Heunicke med henvisning til incidensen sige, at smitten er stigende, selvom det modsatte er tilfældet.

C.

I dag er risikovurderingen for det meste af landet (undtagen København) sænket til Niveau 4, hvilket stadigvæk er vildt højt.

Det vil sige, at f.eks. Hjørring og Grenå i tre måneder indtil nu – dvs. ifølge Niveau 5 – skulle have haft ”Udbredt samfundssmitte og risiko for, at kapaciteten på sygehusene overstiges”. Det er betagende!

Og nu er denne absurde klassifikation så nedjusteret til det ligeså absurde Niveau 4: ”Udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapacitet på sygehusene.”

Men sig mig: Hvor er der ”pres på sygehusene”? og ifølge SSI er der “lav forekomst af smitte”, hvilket jo er det modsatte af “udbredt samfundssmitte”.

D.

Den anden dag var Pia Olesen Dyhr og Jakob Ellemann-Jensen i Aftenshowet. Inden da havde Thyra Krause fra SSI lige forklaret, at SSI’s stærkt overophedede estimater skam bare var helt neutrale og foreløbige prognoser, som det var op til politikerne at fortolke. Hun var ansvarsfri, måtte man forstå.

Derefter forklarede Ellemann-Jensen om sin ”Åbn landet, når alle over 50 år, der ønsker det, er vaccinerede”-plan.

Så blev Olesen Dyhr spurgt om, hvad hun mente om Elleman-Jensens ide. Hun svarede, at hun ville spørge SSI, mens hun pegede over på Thyra Krause.

Så SSI vil overlade coronapolitikken til politikerne, som vil overlade den til SSI.

Dette post-demokratiske limbo er et centralt træk ved biopolitikken: Først går politikerne direkte imod myndighedernes anbefalinger. Dernæst skaber de et alternativ myndighedssystem, som opsluger de gamle myndigheder i et kæmpestort matematisk defineret bureaukrati. Endelig henviser man til sine nu helt selvkonstruerede myndigheder, som selv henviser til politikerne, som henviser til “myndighederne”, som henviser til politikerne osv…

 

2. d. 16. marts: Biostaten rumsterer og flytter grænser

Jeg deler lige to artikler om den nye Epidemikommissions politologiske sammenhæng.

For det første er der en meget grundig og interessant artikel fra Berlingske. Artiklen beskriver, hvordan Heunicke fordrejede en række ekspertudsagn, som oprindelig blev givet for Epidemikommissionen, da han efterfølgende skulle redegøre for Vollsmose-sagen til det parlamentarisk baserede Epidemiudvalg. Han nægtede også disse eksperter adgang til Epidemiudvalget, selvom både udvalget og eksperterne gerne ville møde hinanden.

Man kan også læse om en række politologiske eksperters kritik af den totale forvirring, der nu hersker i det juridisk-politiske forhold mellem myndigheder og ministeren selv i Epidemikommissionen.

For det andet fortæller Politiken om, hvordan etableringen af Epidemikommissionen, hvor Sundhedsstyrelsen er helt spist op af Sundhedsministeriet og af regeringens koordinationsprocesser, betyder, at man nu kan undtage centrale diskussioner fra aktindsigt. På den måde kan Heunicke og regeringen styre foretagendet – og alle landets sognes adfærd – uden unødig offentlig indblanding og med Epidemiudvalget som dikkende lammehaler.

Det hele er et eksempel på den grundlæggende disruption – for ikke at sige revolution -, som er en direkte effekt af selve Nedlukningens omdannelse af den demokratiske stat til en bioistat. Det er biostaten, der nu sætter sig igennem og skaber rav i den her og der, indtil det “gamle” system makker ret.

Men ½olketingspolitikerne virker overraskede over den lov, som de fleste af dem lige har stemt igennem? Og SF, EL og RV holder hånden under denne indre opløsning af statens politiske og juridiske principper, endda med fuld tilslutning til Nedlukningens livsfjendske ideologi, som nu altså for alvor etablerer sig som en strukturel realitet.

Systemet suppleres så af en retstilstand, hvor der er fordoblet straf for at gøre et eller andet halvmærkeligt, så snart det er coronarelateret.

På den måde får man opløsning i både den Lovgivende magt, som halveres, hos den Udøvende magt, som totaliseres, og hos den Dømmende magt, som fordobles.

Links:

Berlingske: Heunicke afskar Folketinget fra eksterne eksperters »afgørende« input om tvangstiltag i Vollsmose: »Jeg er rystet« (berlingske.dk)

Politiken: https://politiken.dk/indland/politik/art8136737/Det-blev-brugt-til-at-m%C3%B8rkl%C3%A6gge-ulovlige-fangetransporter-og-forl%C3%B8bet-om-udsk%C3%A6ldt-folkeskolelov-%E2%80%93-nu-er-det-sket-igen

 

3. d. 23. marts: Forstærket nedlukning

Den nye ”genåbnings”-aftale er et udtryk for Nedlukningens forstærkede effekt, dvs. et radikaliseret opgør med Grundlovens frihedsprincipper og med det åbne samfund som sådan:

Hver eneste ”genåbning” er omgivet af en række regler og restriktioner om coronapas, tests, mundbind, procentsatser, afstandssystemer osv. Disse regler fastsættes af såkaldte ”sektorpartnerskaber”, der er en af de biopolitiske organiseringer, som siden i sommer har bidraget til at forpligte det gamle samfunds institutioner på Nedlukningens filosofi. Nu forøges partnerskabernes magt.

Derudover vurderes alle åbningerne af både SSI og af den nye epidemilovs epidemikommission, som er regeringens system af biopolitiske embedsmænd, der agerer på baggrund af matematiske og virologisk producerede data.

Der indføres vaccinepas bredt i samfundet. Det vil sige en de facto biopolitisk tvang, som vel at mærke kombineres med en lang række andre mere eller mindre sektorspecifikke tiltag.

Med aftalen bekræfter alle partierne denne tilstand. At epidemikommissionen nævnes betyder direkte, at vi stadig er i undtagelsestilstand.

Dertil forstærkes overvågningssystemerne helt nede på på sogne- og institutionsniveau, så man kan foretage lokale Nedlukninger a la Vollsmose efter diverse statistiske systemer. Kommuner får også øget magt til at selv at Nedlukke dit og dat med udgangspunkt i ophedede og detaljerede smittestatistikker.

Der nedsættes endnu en ”ekspertgruppe”, der skal vurdere den ”langsigtede strategi”, og hvis medlemmer hentes fra de andre ekspertgrupper, som allerede er nedsat. Vi får et biopolitisk netværk, som får vedblivende effekt.

Hele denne sammenhæng gør, at hele samfundet stadig er 100% underlagt epidemilov/Nedlukning. Der er ikke det mindste pip i aftalen om, hvordan man kan vende tilbage til Grundlovens situation. Undtagelsen er dermed gjort permanent.

Ny Borgelige forlod forhandlingerne. Det burde de andre partier også have gjort. I stedet har de igen understøttet og forstærket forbrydelsen.

Så udtrykket ”normalisering” henviser ikke til at åbent samfund under Grundlovens himmel. Det henviser derimod til en biopolitisk nedsmeltning, som baserer sig på ”høj tryghed, solid forebyggelse og trivsel og stabil økonomi”, som der står. Det er animal laborans på speed.

I aftalen kaldes dette for en ”normaliseret hverdag”. Det biostatens overlevelses-kroppe uden direkte sammenhæng til tænkning, forsamling og frihed, dvs. til Grundloven.

Grundloven og dens ånd nævnes ikke med et eneste ord.  Grundloven falder derfor ikke under aftalens begreb om ”normalisering”.

Den biopolitiske ”normalisering” er lig med, at samfundet og dets kroppe underlægger sig den nye biopolitiske helhed, som langsomt gør Grundloven overflødig.

Nedlukning og Normalisering hænger sammen. Det store N.

Konklusion: Nedlukningen forstærkes og permanentgøres.

https://www.stm.dk/media/10258/rammeaftale-om-plan-for-genaabning-af-danmark.pdf

 

4. d. 24. marts: fra smitsom til samfundskritisk

Først – i et helt år – var coronaen bare smitsom.

Men d.28/2 -2021 blev den pludselig “alment farlig”. Influenzaen blev også opgraderet ved samme lejlighed.

Det var heldigt for regeringen, for dagen efter trådte den nye epidemilov i kraft, og den nye klassifikation gav regeringen mulighed for at forlænge Nedlukningen.

Og fra d. 9. marts i år blev coronaen derudover også “samfundskritisk” i første omgang i et halvt år, hvorved regeringens magt bliver total. Indstillingen må være godkendt af både Epidemikommission, som regeringen har magt over, og Epidemiudvalget, som består af sundhedspolitikere, som helt har købt den biopolitiske præmis.

Dermed kan biostatens undtagelse yderligere befæste sin realitet som en ny grundlov, der hviler på et opgør med både grund og lov.

 

5. d. 27. marts: Forsamlingen og klumpen

I Grundlovens liv samler man sig i frihed, under “åben himmel”, som der står i §79. Derudaf springer tænkning, foreninger og skoler. Det kan man læse om i nogle af naboparagrafferne.

Denne fine ”samlen sig” har skabt landets institutioner, praksisser og melodi, ja den har skabt Grundloven selv?

Hvad kalder biostaten det, når man ”samler sig”?

Den kalder det for at ”klumpe sig sammen”.

For biopolitikken er Grundloven en ”klump”.

Klumper kan ikke ”samle sig” og derfor heller ikke tænke, forene eller opdrage. De kan kun føre et stakkels liv i et tekno-overvåget og isoleret ”samfundssind”.

 

6. d. 31. marts: Genåbningens forstærkede nedlukning

Nedlukningens filosofi forstærkes og materialiseres, nu via en “ny automatisk model for Nedlukninger”, med drastiske Nedlukninger helt ned på sogneniveau.

Modellen kaldes for “genåbning” og udspringer af den aftale, som alle partier undtagen NB tilsluttede sig for få dage siden.

Systemet skal igennem Epidemiudvalget, men Venstre støtter modellen, så det vil gå glat. SF er begejstret, fortæller TV2.

Borgmesteren i Helsingør efterspørger allerede endnu mere lokale automatiske nedlukningsmodeller, hvilket vil medføre endnu mere indgribende test- og kontrolsystemer.

Det nidkære coronapas kommer oveni. Det samme gør skole- og gymnasieelevernes selvtestsystemer.

Hele Europa er i rødt, selv en svensk ødegård.

Der er kun en asfalteret vej, og den fører til en lang fredag.

https://sum.dk/nyheder/2021/marts/ny-automatisk-model-for-lokale-nedlukninger

 

7. d. 4. april: Biostatens konsolidering

D. 12. marts halverede ½olketinget sig selv. Den lovgivende forsamling gav al magt til den udøvende magt og blev selv reduceret til et rådgivende organ. Regeringen slap for at tage hensyn til loven, fordi al lov var suspenderet i “hast”.

Herfra kollapsede den demokratiske stats struktur, og Grundlovens paragraffer faldt herefter en for en.

I stedet for den demokratiske stat – og i selvsamme øjeblik som Nedlukningen blev effektueret – indstiftedes biostaten på en ny ekstremistisk og profylaktisk logik, som medførte et omfattende opgør med forsamlingsfriheden og dermed med pædagogik, socialt og politisk liv som sådan.

Dette nye system bekræftes gang på gang af de politiske coronapolitiske forlig, senest med den aktuelle “genåbning”, der lynhurtigt blev omdøbt til “automatisk nedlukning”.

I dag er biostaten godt og grundigt konsolideret. Lad os se på nogle af de centrale lag udover den overordnede forskydning, som jeg netop har omtalt:

A..Hastelovens permanens

Hastelovens filosofi er gjort permanent via den nye epidemilov. Her har regeringen fuldstændig magt over den såkaldte Epidemikommission, som består af regeringens egne embedsmænd, og som er den udfarende kraft i konsolideringen og implementeringen af de biopolitiske strukturer.

½olketinget arbejder via det såkaldte Epidemiudvalg, som består af ordførere, som selv stod bag halveringen af Folketing til ½olketing. Der kan være lidt mikrodiversitet mellem kommission og udvalg undervejs, men sådanne småkontroverser vil egentlig blot forstærke den nye struktur.

B. Det ministerielle apparat

Sundhedsstyrelsen og SSI har siden marts 2020 forstærket deres opbakning til Biostaten, senest med Sundhedsstyrelsens omklassificering af coronaen til at være ”Almen Farlig”. SSI bidrager især med panik pr. kommando og overbudsstatistik über alles.

Styrelsen for Patientsikkerhed har fået ekstra magt på det seneste. Herfra kan man lave lokale Nedlukninger i samarbejde med kommunerne. Dette lille men vigtige sub-system kan dirigere hele landet helt nede på sogneniveau og lave indspil til Epidemikommissionen. Hermed får man en regionalisering og en etnificering af Nedlukningen, der spiller borgere og kvarterer ud imod hinanden.

Dermed er hele Sundhedsministeriet for alvor under biostatens domæne, og smitteprofyloksen har opslugt de lokale politiske niveauer.

De andre ministerier indgår 100% i denne proces. Det gælder især Justitsministeriet og Statsministeriet. Herfra organiseres nok verdens mest omfattende og indgribende testsystem, der skal indsamle biodata, som kan interagere med coronapas og adfærdsdata.

Alle disse ministerier og styrelser indgår også i Epidemikommissionen.

C. Sektorpartnerskaberne

Der etableres en lang række sektorpartnerskaber, hvor alle centrale organisationer, både private og offentlige, indgår i samarbejdet om at implementere komplekse og detaljerede biopolitiske initiativer, f.eks. mundbind og vagtværn på videregående uddannelser osv.., ofte med forskellige former for ’brugerinddragelse’, som yderligere cementerer effekten af det demokratiske kollaps. Disse processer refererer til de ministerierier, som selv er repræsenteret i Epidemikommissionen.

D. Forskning

Der er etableret et komplekst “Nationalt Varslingssystem”, som dirigeres af en ekspertstruktur bestående af en indsatsgruppe, en referencegruppe, en signalgruppe, en ekspertgruppe og en regeringsgruppe, som tilsammen udarbejder analyser og forslag med udgangspunkt i statslige skemaer og overophedede beregninger, hvor biostatistikker er det helt dominerende hensyn.

Disse beregninger understøttes af et adfærdsforskningscenter, det såkaldte HOPE. Mange af disse dybt affirmative “eksperter” rådgiver Epidemikommissionen og indgår i den ene og den anden undergruppering.

Dertil kommer et utal af mindre organiseringer og grupper.

Denne samlede samfundsmæssige strukturation fortsætter dens materialisering fra dag til dag, og den kan efter min vurdering ikke mere fjernes af systemet selv.

Som sagt: Selv den seneste ”genåbning” kaldes nu af ½olketinget (ekskl. NB) for ”automatisk nedlukning”. Denne nysprogskonstruktion aktiverer hele ovenstående system på de mest detaljerede niveauer og forstærker den nye stats magt.

 

8. d. 5. april: Tests hver dag!

Jeg har nu lært følgende: Af alle positive kviktests er halvdelen falske. Og desuden fanger kviktestene kun halvdelen af de smittede, som testes. Altså dobbelt ineffektivitet.

Ok, så tror man nok, at staten går over til plat eller krone?

Men nej, Allan Randrup Thomsen mener skam, at testintensiteten i coronapasset skal hæves fra hver tredje dag til hver eneste dag. Altså en test om dagen, hvis du vil på cafe mm.. Så jo mindre testene dur, desto mere skal de intensiveres?

Både DF, Konservative og Enhedslisten er helt enige i de statsvirologiske godheder, og SF synes, at Randrup Thomsen har en ”god pointe”. De andre partier siger ikke noget. Det er ½olketinget.

Danmark ligger i toppen af hele verden hvad angår antallet af tests, og hele den danske biostat er bygget op omkring testsystemet. Der er store interesser i at fastholde dårligdommene.

Tilbage i april mente både Sundhedsstyrelsen, SSI og Danske Regioner ellers, at man kun burde teste folk med symptomer og kun i sundhedssystemet. Men de blev overrulet af regeringen. Det kan man læse om i Grønnegaards rapport.

Senere kom den biopolitiske formel: “Nedlukning eller tests”, hvilket blot var en anden måde at sige “Nedlukning eller Forstærket Nedlukning” på.

Så vidt, jeg er orienteret, overestimerer pcr-testene også antallet af smittede? Sådan forstod jeg Stabell Benn i efteråret. Men det lader til at være glemt?

Kan man egentlig stole på noget som helst i dette cirkus? Jeg gør ikke.

https://politiken.dk/indland/art8159689/Lyntest-er-ikke-et-carte-blanche-til-at-opf%C3%B8re-dig-som-om-du-ikke-er-smittet

 

9. d. 7. april: Hadet til barndom

Via den nye automatiske nedlukningsmodel, også kaldet “genåbning”, sætter biostaten sine onde spor ned i nye omfattende skolelukninger, først her! så der! som en hammer der slår og slår og slår.

Med udgangspunkt i det såkaldte “incidenstal”, kan alle børn nu bæve i huden af angst for pludselige og langvarige ind- og overgreb på deres skolegang, hvis verdens største testsystem skulle finde nogle smittede på alfavej.

Kvarterer og kommuner spilles ud mod hinanden. Mon der kommer biopaskontrol ved sognegrænserne?

Nedlukningerne dirigeres tilsyneladende af Styrelsen for Patientsikkerhed, som har fået fornyet biobureaukratisk og nidkær magt over landets børn og borgere.

Dette system er vedtaget og godkendt af alle ½olketingets partier (undtagen NB, som dog også stemte for Nedlukning d. 12. marts 2020).

https://www.berlingske.dk/samfund/boernenes-skolegang-havde-allerhoejeste-prioritet-i-januar-nu-er-den-i

 

10. Grundloven og tillidens politik

A.

Hvad er den demokratiske stats forfatning, også kaldet Grundloven?

Det er den politiske institutionalisering af statens tillid til folket og af folkets mistillid til staten.

B.

Hvad er biostatens “forfatning”, også kaldet epidemiloven?

Det er den organisatoriske organisering af statens mistillid til folket og et krav om folkets tillid til staten. (det såkaldte “samfundssind”).

Konklusion: En demokratisk stat og en biostat er modsætninger.

———–

Ovenstående refleksion er inspireret af  bogen ”Dansk Statsret, 2. udgave”, 2016, af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Bogen indledes med følgende kloge ord, hvis ånd og regel den danske regering og ½olketinget har forbrudt sig imod, herunder især grundlovens §79 om forsamlingsfrihed:

”Hvad er formålet med grundloven? Grundloven er udtryk for en række værdier, der er fundamentale for det danske samfund. Centralt blandt disse værdier står, at Danmark er et land med folkestyre, valg, retsbeskyttelse ved uafhængige domstole og med regler, der skal værne borgernes personlige frihed og beskytte borgernes ret til frit at ytre, forene og forsamle sig.

Grundloven hedder grundloven, fordi den er fundamentet for det danske retssystem og danner den juridiske ramme om det danske statstyre. Grundloven indeholder regler om, hvem der kan lovgive, regere og dømme i Danmark, hvordan dette foregår, og hvilke grænser der gælder for lovgivningens indhold.

Grundloven er den danske stats øverste lov. Den er statens retlige fundament. Alle love har deres gyldighed fra grundloven, og ingen lov må stride mod grundloven.

Den grundlæggende ide i det danske statsstyre er tillid til folket. Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen, og folkets valgte repræsentanter i Folketinget har kompetencen til at bestemme over regeringens liv.

Men samtidig begrænser grundloven Folketingets og regeringens kompetence, bl.a. i kraft af, at grundloven indeholder bestemmelser om borgernes frihedsrettigheder og om uafhængige domstole.

Man kan sige, at grundloven på denne måde er udtryk for mistillid til, hvad et politisk flertal i Folketing og regering vil kunne finde på.” (s. 19)

 

11. d. 9. april: Genåbning = 3 x forstærket nedlukning

Politiken har et par artikler om den forstærkede Nedlukning:

A. Om udeservering og coronapas

Fra. d.21/4 er der mulighed for at lave udendørs servering mod fremvisning af pas. Men ifølge avisen er mange cafeer er slet ikke interesseret pga. de mange regler, der omgærder ”åbningen”.

Derudover har en ekspert, epidemiolog og professor Thorkild I.A. Sørensen, en flot bemærkning, hvor han sætter coronapasset direkte i relation til menneskets forsamlingsfrihed i form af ”det helt fundamentalt menneskelige i at dele et måltid mad sammen”.

Han mener også at paskravet er ”dybt ulogisk”.

Her er Sørensens samlede kommentar:

”Efter min opfattelse er det en dybt ulogisk restriktion. Kæden springer af i forhold til, hvad myndighederne her beder os om, og hvad befolkningen finder rimeligt og logisk.

Når man er udenfor, er der ekstremt lav risiko for at blive smittet; det er velkendt for luftbårne virusinfektioner og har vist sig også at holde stik for coronavirus. Ved udeservering, når man oven i købet sidder med afstand til andre selskaber, er det helt åbenlyst, at smitterisikoen er utrolig lav. Problemet ved denne ulogiske restriktion er, at det griber ind i vores sociale liv – befolkningens mulighed for det helt fundamentalt menneskelige i at dele et måltid sammen – ligesom det griber ind i nødlidende erhvervsdrivendes mulighed for at drive deres erhverv.”

Artiklen kan læses i linket til mit opslag.

B. CPR-numre i coronapasset

I samme avis kan man også læse om, at borgernes CPR-nummer står med ”fede typer i coronapasset”, når de skal vise det frem til frisøren eller bartenderen, som nu er tvunget til at agere grænsevagter.

Dette cpr-koks skyldes, at den sundhedsapplikation, som man bruger, hører hjemme på en privat pc på kontoret og ikke i offentligheden.

I maj kommer der et nyt ”pas”, som er udarbejdet af det dybt bioradikaliserede firma ”Netcompany”, hvis ejer har været stærk fortaler for vaccinepas, kontrol og overvågning.

C. Regionalisering af den forstærkede Nedlukning

Endelig forsøger avisen at gennemgå den nye biopolitiske konstruktion ”testkorrigeret incidens”, et ret uigennemsigtigt tal, som får afgørende betydning for de mange ”automatiske nedlukninger” på kommunal og sogneniveau.

Der refereres i samme artikel til den politiske aftale om ”genåbning” (som altså er lig med ”automatisk nedlukning” L), hvor ansvaret lægges ud til kommunerne i en sindrig bureaukratisk sammenhæng med stat og ekspertgrupperinger:

Incidens over 100 i en kommune: Kommunen må lave en Nedlukning, dvs. lukke skoler osv..

Incidens over 200 i en kommune: Kommunen skal lave en Nedlukning.

Incidens over 400 i et sogn: Kommunen kan lave en Nedlukning.

Ingen kan fra nu af tage initiativ til noget som helst, fordi ingen ved, om deres område er Nedlukket om 14 dage eller om et halvt år osv..

Derudover vil alle kommuner og institutioner have deres blik stift rettet mod de daglige tal, som nu vil forpeste alle dele af samfundet, både ledere, ansatte og borgere.

Endelig kan man forudsige, at regionaliseringen af den biopolitiske logik vil resultere i forskellige former for rejserestriktioner mellem de forskellige kommuner og sogne.

(kun den første af de tre artikler ligger online pt)

https://politiken.dk/indland/art8162792/Kun-f%C3%A5-cafeer-og-restauranter-vil-%C3%A5bne-under-%C2%BBdybt-ulogisk%C2%AB-krav-om-coronapas

 

12. d. 9. april: d. 9. april og d. 11. marts

I dag, d. 9. April, er det værd at mindes denne datos aktuelle manifestation, d. 11. marts 2020, hvor ånden fra 1945 og 1989 blev slukket.

Igen opløstes demokrati og Grundlov i demokratiets navn og med stort set de samme partier i porteføljen.

Kommentar til Lars Qvortrups og Jens Rasmussens bog “Skoleret – et lærestykke til forskere, myndigheder og medier”

De to professorer ved DPU/Aarhus Universitet, Jens Rasmussen og Lars Qvortrup (Herefter QR), har pr. 5. marts 2021 udgivet bogen ”Skoleret – et lærestykke til forskere, myndigheder og medier”.

QR kritiserer især lektor Keld Skovmand og hans ellers meget roste ph.d-afhandling om læreruddannelse og didaktik. Eller rettere: De kritiserer egentlig ikke indholdet. De kommer ikke ind på alle de ting, som Skovmand skriver om, og som han kritiserer. Hele den omfattende dokumentation, som han fremlægger, ligger brak. Men hvad skriver de så om?

I det følgende vil jeg drøfte bogens indhold i 8 kapitler, som er følgende:

  • Kapitel 1: Opgøret med kritik fører til tab af videnskabelig kvalitet
  • Kapitel 2: Spektakulær anklage om inhabilitet og ideologisk bias
  • Kapitel 3: Angrebet på Lene Tanggaards faglige integritet
  • Kapitel 4: ”Et statskomplot af nazistisk karakter”
  • Kapitel 5: Ansvarsfraskrivelse
  • Kapitel 6: Når begrundelserne for kritikken modsiger kritikken: Er Skovmands forskning ”relevant”?
  • Kapitel 7: Kritik af Rømer
  • Kapitel 8: Kritik af Uren Pædagogik, synet på forskning og lidt mere kritik af Rømer
  • Kapitel 9: Diverse iagttagelser

 

Kapitel 1: Opgøret med kritik fører til tab af videnskabelig kvalitet

Som nævnt er det et generelt træk ved bogen, at der stort set ikke arbejdes med indholdet i de mange kritiske indsatser, som QR refererer til. Det gælder ikke kun for behandlingen af Keld Skovmands afhandling, men også for kritikken af en række andre personer, heraf følgende:

  • Professor Per Fibæk Laursen
  • Professor Lene Tanggaard

Laursen og Tanggaard sad i bedømmelsesudvalget for Skovmands afhandling. QRs bog indeholder en spektakulær anklage mod Laursen og Tanggaard for en ukvalificeret og endda inhabil bedømmelse af Skovmands afhandling. Det kommer jeg ind på i kapitel 2 og 3.

Derudover kritiseres følgende personers arbejde:

  • Pæd. Phil. Brian Degn Mårtensson
  • Tidligere redaktør Thorkild Thejsen
  • Lærer Niels Christian Sauer
  • Lektor Thomas Aastrup Rømer
  • Uren Pædagogik-serien (redigeret af Rømer, Tanggaard og Brinkmann)
  • Journalist ved Weekendavisen Marcus Bernsen

Men hvad er det så, QR kritiserer? Kritiserer de alle de mange argumenter, som har været fremført? Alle de teoretiske og pædagogiske analyser af den ene og den anden tekst og sammenhæng? Overhovedet ikke. De kritiserer blot, ja hvad? Ja, altså ikke noget indholdsmæssigt. Der er på en måde ikke rigtig tale om en “kritik”.

Derimod er de kritiske overfor, at den videnskabelige kritik også har et polemisk og folkeligt moment, og at kritikken derfor indeholder et element af ”strid”. Men at pædagogikken er situeret i teoretisk og praktisk strid kan man ikke være kritisk overfor, med mindre man overser selve sagens substans, hvilket de to herrer altså også gør. Begreber som antagonisme, kritik, kamp, strid, dannelse, disagreement, pluralitet, vekselvirkning og negativitet er fuldstændig centrale begreber i hele den pædagogiske og videnskabelige idehistorie.

Denne samtidige afvikling af indhold og kritisk engagement er bogens implicitte forudsætning; en forudsætning der kaster QR i armene på et systemteoretisk informeret læringsbegreb og på hele skolereformens konkurrencestatsdefinerede vokabular.

Med udgangspunkt i denne fejltagelse må QR derfor nøjes med at kritisere nogle udvalgte citater for at være ”ideologiske” og “konspiratoriske”, mens de altså systematisk overser hele det omfattende grundlag og de mange og store analytiske indsatser og faglige engagementer, som disse ”udvalgte citater” hviler på.

Med den manglende inddragelse af den kritiske forsknings indhold – som altså konsekvent og banalt reduceres til noget, som de kalder ”konspirationsteorier” – bliver deres egen gennemgang af skolereform-processen også virkelig mangelfuld og nærmest intetsigende.

Denne pointe vil jeg eksemplificere udførligt i de kommende kapitler.

(Derudover kritiserer QR, at Keld Skovmand indgav en række kontroversielle anmeldelser af deres arbejde til Aarhus Universitets praksisudvalg, som efterfølgende blev behandlet under kategorien “videnskabelig uredelighed”, og hvor de efterfølgende blev frifundet. Det lader jeg ligge her, hvor jeg især undersøger, om der er en pædagogisk og faglig pointe i bogen, hvilket jeg vil vise, at der ikke er, selvom de kritiserer dem, som har pædagogiske pointer)

 

Kapitel 2: Spektakulær anklage om inhabilitet og ideologisk bias

Jeg har i Kapitel 1 noteret, hvordan QR systematisk undgår at forholde sig til indholdet i den omfattende faglige kritik, som Keld Skovmand har rejst i sin ph.d. afhandling, og som understøttes af mange andre forskere med meget forskellige udgangspunkter. Konsekvensen bliver en mangelfuld forståelse af skolereformens begrebslighed og politiske sammenhæng.

I kapitel 2 og 3 vil jeg drøfte en spektakulær anklage fra de to indflydelsesrige professorer. Nemlig kritikken af det bedømmelsesudvalg, som har godkendt Skovmands ph.d-afhandling. Der er her tale om så uhørte anklager, at Aarhus Universitet efter min mening bør lave en kraftig offentlig markering for at støtte hele bedømmelsesinstitutionen, bedømmelsesudvalgets integritet og jo også Skovmands ph.d.-titel.

I bedømmelsesudvalget sad følgende personer:

  • Professor Per Fibæk Laursen, DPU/Aarhus Universitet (formand)
  • Professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet
  • Professor i religionsvidenskab Bengt-Ove Andreassen (fra universitetet i Tromsø)

Der er to lag i QR’s kritik:

  1. To af bedømmelsesudvalgets medlemmer anklages for inhabilitet og normativitet
  2. Bedømmelsesudvalget har gjort deres arbejde ukvalificeret

 

Ad 1) Inhabilitet og normativitet

Især Per Fibæk Laursen anklages for inhabilitet; dels pga. en meget kort udveksling på en debattråd på folkeskolen.dk, hvor Fibæk siger nogle helt almindelige ting om, at han gerne vil sidde i bedømmelsesudvalg, hvis han bliver spurgt af de formelle kanaler. Desuden kritiserer QR, at Fibæk har anmeldt en af Skovmands tidligere bøger fra 2016 positivt. Selve afhandlingen blev først forsvaret i 2018. Jeg kan slet ikke forstå, at der skulle være problemer i disse ting, må jeg indrømme.

QR henviser i deres gennemgang direkte til Aarhus Universitets habilitetsregler, så universitetet bør som sagt reagere på anklagerne.

Men også Lene Tanggaard kritiseres for at have ”tætte forbindelser” til Skovmand, en relation som mig bekendt næsten var ikke-eksisterende, da bedømmelsesudvalget blev etableret og afleverede sin første indstilling. Og i sin afhandling kritiserer Skovmand faktisk Tanggaards arbejde med Uren Pædagogik.

Tanggaard kritiseres også for normativt at understøtte de holdninger, som ligger implicit i Skovmands afhandling, og QR ironiserer over, at Skovmand og Tanggaard tre år efter afhanldingen har skrevet en bog sammen, der netop kritiserer det læringssyn, som QR repræsenterer. Det mener QR er problematisk, fordi det viser, at  ”normative motiver” har domineret Tanggaards arbejde med bedømmelsen (se kapitel 4 for uddybning af kritikken af QRs kritik af Tanggaard).

QR sætter “videnskab” i en meget simpel og positivistisk modsætning til “normativitet”, en skelnen der vil gøre forskning til politikkens lydige tjener, uden at forskningen selv er i stand til at reflektere over det, hvilket også sker for QR, jvf kapitel 5.

QR mener, at de dermed har fundet forklaringen på, at Skovmands afhandling først og fremmest skulle være ”et aktivistisk” og et ”ideologisk” og et “normativt” projekt, som de hævder er et udtryk for ”ekkokamre eller meningsbobler for bestemte holdninger” (s. 72-73). Om disse “holdninger” bygger på videnskabeligt arbejde, står der ikke noget om. Det er bare “holdninger”, sådan ud i det blå. Det er noget, man åbenbart ikke kan have i videnskaben? Og de har ikke selv ”holdninger”. Det hele er mystiske ord.

 

Ad 2) Bedømmelsen kritiseres for at være ukvalificeret

QR mener, at Tanggaards og Fibæk Laursens påståede inhabilitet og normativitet udgør såkaldte ”alternative kriterier”, der påvirker og endda træder i stedet for en saglig bedømmelse af Skovmands afhandling.

QR foretager derfor en alternativ bedømmelse af Skovmands afhandling, som de vurderer ud fra en række kriterier, som de finder i ”Den danske kodeks for integritet i forskning” og lignende regelsæt. De fokuserer på ”korrekthed, relevans, usikkerhed, ansvarlighed, ærlighed og habilitet”.

QR’s analyse er så overfladisk, indholdsløs og mekanisk, at den undslår sig kritisk behandling. Hvis forskningskodekset skal forstås og anvendes så bureaukratisk og formalistisk og med så manglende sans for videnskabeligt indhold og formmæssig variation, så er det slut med seriøs humanistisk videnskab i Danmark. Med denne analyse bekræfter QR på en måde hele Skovmands kritik.

QRs skolemesteragtige og mekaniske tilgang til fagfællebedømmelse og kritik minder mig faktisk om en bog fra 2002, “Mesterlære retur”, hvor Merete Munk anlagde en lignende linje i sin vurdering af de nye mesterlære-teorier hos Lave & Wenger. Faktisk var Munk meget inspireret af Jens Rasmussen, mens en af Skovmands bedømmere, Lene Tanggaard, selv var og er meget inspireret af mesterlæren. Der arbejder noget meget teknificeret systemteori i baggrunden.

Både bedømmelsesudvalget og Aarhus Universitet bør reagere på QR’s alvorlige anklager med fuld præcision og fylde. Dels for at beskytte universitetet selv, men først og fremmest for at værne om hele ph.d.-institutionens omdømme og betydning. Dermed vil man også vise, at man står inde for den ph.d.-titel, som universitetets selv har tildelt Skovmand for hans seriøse pædagogisk-didaktiske værk.

 

Kapitel 3: Angrebet på Lene Tanggaards faglige integritet

Som nævnt i kapitel 2 beskylder QR Lene Tangaard for, at såkaldte ”normative motiver” skulle have spillet en rolle for hendes vurdering af Keld Skovmands afhandling og dermed have forårsaget en usaglig bedømmelse af hans arbejde (QR, s.78-81).

Det er barske anklager mod Tanggaard.

QR angiver fire begrundelser. Lad os se på dem:

1.

QR kritiserer, at Tanggaard efter forsvaret udgav en bog sammen med Skovmand, ”Hvad taler vi om, når vi taler om at lære”. QR fremhæver, at Tanggaard og Skovmand skriver, at ”skolens sprog er blevet inficeret af læring, og vi tilbyder en sprogkur”.

Men ærligt talt: Denne meget anmelderroste bog blev udgivet i december 2020, mens Ph.d.-afhandlingen blev forsvaret i januar 2018. Bogen udkom altså næsten tre år efter afhandlingen! Det kan da umuligt være kritisabelt. Tænk at føre det frem over hele 20 linjer i regi af så alvorlige anklager. Det vil ødelægge videnskabelig udvikling, hvis det skulle være et problem.

Og det pågældende synspunkt vedrørende ”inficering af læring” begrundes skam grundigt i Tanggaards og Skovmands bog, hvilket QR ikke har den mindste sans for.

QR fremhæver også, at forordet til Tanggaards og Skovmands fælles bog er skrevet af Svend Brinkmann, men hvorfor det nævnes, fremgår ikke. Muligvis er det fordi, at Brinkmann er med til at udgive ”Uren pædagogik”, som ifølge QRs meget mærkelige tankegang skulle være en del af en ideologisk og konspirationsudtænkende skandale.

2.

QR kritiserer, at Tanggaard har skrevet et efterskrift til bogversionen af Skovmands afhandling. Bogversionen udkom i februar 2019, altså et år efter selve afhandlingen.

QR mener, at Tanggaards efterord er ”stærkt partstagende”, fordi der – altså her et helt år efter forsvarshandlingen – står, at forsvarshandlingen var en ”festlig dag”. Hvor er det altså bare et lavbenet argument for så alvorlig en anklage!

Dernæst kritiserer QR, at Tanggaard i sit efterskrift – i forbindelse med hendes gennemgang af afhandlingens problemstillinger og hypoteser – meget kort bruger ordet ”misrepræsentation”. QR mener, at Tanggaard dermed understøtter Skovmands formelle anklager om uredelighed.

Men Tanggaard nævner slet ikke Skovmands anmeldelser, ordet ”misrepræsentation” bruges kun en enkelt gang kort og refererende, og hendes efterskrift, som mestendels bygger på bedømmelsesudvalgets grundige indstilling, er dybt sagligt.

Det fremgår endda også af Tanggaards efterskrift, at afhandlingen faktisk ikke blev godkendt ved første indlevering, og at den skulle revideres ret gennemgribende. Hun redegør også for bedømmelsesudvalgets kritik. Men hun har også en kort og anerkendende indledning på 10 linjer i anledningen af den konkrete udgivelse. Det er helt på sin plads.

3.

QR noterer derpå, at Tanggaard – igen i bogversionens efterskrift – fremlægger sin kritik af Skovmands behandling af Uren Pædagogik. QR skriver i den forbindelse, at ”det må have glædet Lene Tanggaard”, at Skovmand har ”udeladt kritikken af den urene pædagogik” i bogversionen. QR opfatter dette som meget kritisabelt, må være konklusionen, hvis man ser på sammenhængen.

Men hvad har dette emne med at være ”normativt motiveret” at gøre? Det forstår jeg ikke. Det er da helt uden for den sammenhæng, som QR lige har angivet.

Og det er bestemt ikke unormalt, at en bogversion af en afhandling har været udsat for en revision. Det gjaldt også min egen ph.d.-afhandling, som udelod to kapitler i bogversionen.

Desuden har bogversionen af Skovmands afhandling, som ligger foran mig, hele 65 sider med en kritisk drøftelse af Uren Pædagogik, endda samlet i et selvstændigt kapitel? Men hvordan kan QR så skrive, at denne diskussion er ”udeladt”? Og så endda bruge det til at fremsætte så alvorlige anklager?

4.

Endelig mener QR, at Tanggaard anerkender, at afhandlingen er ”konspiratorisk”, fordi hun ikke omtaler konspirations-emnet i sit efterskrift. Det er en helt omvendt logik, som vil kunne sætte enhver bedømmer skakmat: Alt det du ikke nævner, går du ind for! Det er ikke i orden.

I øvrigt passer det ikke. Afhandlingen er ikke ”konspiratorisk”. Det indgår slet ikke i Skovmands arbejde, som bygger på diskursanalyse, sprogteori og international læringskritik, hvilket Tanggaard også nærmest råsagligt redegør for i sit efterskrift til afhandlingen.

Så Lars Qvortrup og Jens Rasmussen fremsætter de groveste anklager på det tyndeste grundlag. Det er – for nu at sige det lige ud – ikke rimeligt, at Lene Tanggards store, saglige og engagerede arbejde med Skovmands afhandling og hendes efterfølgende samarbejde med ham, skal intimideres på denne primitive måde.

Jeg vil her til sidst sige, at både Lene Tanggaard og Per Fibæk Laursen har afvist, at der skulle være habilitetsproblemer. Det skete d. 13. og d. 16. marts i en debattråd på et indlæg af QR på folkeskolen.dk. Skovmand har også et indlæg på tråden. (https://www.folkeskolen.dk/1867634/der-er-saa-meget-thorkild-ikke-forstaar).

 

Kapitel 4: ”Et statskomplot af nazistisk karakter”

Ifølge QR er Keld Skovmand og WA-journalisten Markus Bernsen overbeviste om, at indførelse af læringsmålstyringen i Danmark er en del af ”et statskomplot af nazistisk karakter” (s. 114).

Jeg har dog ikke kunnet finde nogen dokumentation for denne utrolige påstand, hverken i QR’s egen bog eller hos Skovmand eller Bernsen selv.

Formodentlig refererer QR til, at Skovmand i starten af sin afhandling har en grundig henvisning til den tyske litteraturforsker Victor Klemperers sproganalyser. Klemperer udvikler sine begreber ud fra sine erfaringer i det tredje rige? Men det er jo udelukkende en faglig markering. Det svarer til, at man også kan tale om eichmannificering af det politiske med inspiration fra Hannah Arendt, uden at hævde at politikken er “nazistisk”.

Der er tale om faglige begreber med gode normative rødder. Det har ikke noget med ”et statskomplot af nazistisk karakter” at gøre. Tror man det, så har man helt misforstået den humanvidenskabelige pointe.

Denne fejl fører til afgørende skred i QRs realitetssans. F.eks. skriver de følgende på s.60 med direkte sidetalsreference til Skovmands afhandling:

“Det er den tyske filolog Victor Klemperers undersøgelse af nazismen totalitære sprogbrug, der danner grundlag for flere af analyserne”.

Men det er alt for kraftig en generalisering. Det pågældende sted i Skovmands afhandling, på s.22,  står der nemlig følgende:

“Victor Klemperers undersøgelse af nazismens totalitære sprogbrug danner grundlag for flere af mine analyser af det nye læringssprogs virkemidler”

Skovmand er med sin formulering “det nye læringssprogs virkemidler” langt mere konkret og faglig end det mere generelle “flere af analyserne”, som QR mener, at Skovmand skriver, selvom han ikke gør det. Med denne kritisable forskydning i referencens indhold,  kan QR positionere sig selv som ofre for en selviscenesat nazismeanklage.

(Det er Skovmand selv, der har har gjort mig opmærksom på denne fejl i et indlæg på folkeskolen.dk fra d. 20. marts)

QR forveksler videnskab med ideolog, og de kastes dermed tilbage i et ekstremt smalt og teknisk forskningsbegreb, som ødelægger den pædagogiske og filosofiske undersøgelse.

Og at læringsbegrebet har totalitære og autoritære tendenser, er der ingen tvivl om. Det skriver Skovmand om rundt omkring, og det har han helt ret i. Og det er hans sammentænkning af Klemperer, Gert Biesta og den såkaldte diskursanalytiske metode, der bringer ham på sporet af denne tese. Det er denne faglige sammenhæng, som QR helt misforstår.

Så Skovmands fund er helt klart både samfundsrelevante og videnskabelige vigtigt. Og hvis det passer, hvad han har fundet ud af, så får det jo meget vigtige konsekvenser for den næste generation og faktisk også for samfundet som sådan.

Også journalisten, Marcus Bernsen, inddrages i denne nazisme-sammenhæng. Det var Bernsen, der skrev om ”Skovmand-sagen” i Weekendavisen tilbage i 2019. QR skoser ham for hans ellers flotte og flerårige arbejde med at afdække landets magtelite og med at undersøge dataficeringen af statsapparatet.

Bernsens arbejde med disse problemstillinger er helt regulære sociologiske og journalistiske undersøgelser, som er yderst relevante, og som interesserer mange mennesker, også forskere. Men QR har egentlig ingen rigtig kritik eller interesse for indholdet af Bernsens interesser. De mener blot uden videre, at der bare er konspirationsteorier. De kalder det endda for ”konspiration på level 2”. Det er svært at forstå. Igen ser vi denne smalhals i kundskabsinteressen. Og QR glemmer helt at pege på det ”statskomplot af nazistisk karakter”, som Bernsen anklager dem for.

Bernsen kritiseres også for ikke at tjekke sine kilder i forbindelse med sin artikel om Skovmand-sagen. Men Bernsen snakkede skam med mange relevante personer dengang, nemlig Alexander von Oettingen, John Hattie, Marianne Jelved, Steen Nepper Larsen (som kaldes for ”højtråbende”) og Per Fibæk Laursen, hvilket QR faktisk også efterfølgende omtaler? Det er mystisk? QR ønskede ikke selv at deltage i artiklen, selvom de blev spurgt.

Der er som om, at der ikke rigtigt er noget at kritisere, selvom QR skam er meget kritiske. Der råbes og larmes, men det hele falder ligesom ned pladask hele tiden. Naturligvis under horisonten fra et ”statskomplot af nazistisk karakter”, et udtryk de selv lader til at have opfundet.

Men hvorfor skriver QR så, at Skovmand og Bernsen beskylder QR for deltage i ”et statskomplot af nazistisk karakter”?

Under alle omstændigheder bliver den logiske konsekvens af de enorme faglige reduktioner, at QR ikke kan inddrage hverken lærings-, teknologi- og magtkritik i deres egen analyse af den skolepolitiske situation. Derfor kommer deres analyse fuldstændigt til at mangle pædagogisk og videnskabelig relevans og dybde. Det er også emnet for kapitel 5.

 

Kapitel 5: Dobbelt ansvarsfraskrivelse

I Bogens kapitel 1 gennemgår QR det forløb, som de mener førte til etableringen af den læringsmålstyring, som Keld Skovmand analyserer i sin afhandling.

De har to pointer, som begge har som konsekvens, at de selv friholdes for fagligt og politisk ansvar; dels en pointe om læringsmålenes oprindelse, og dels en pointe om læringsmålenes lovmæssige bindinger.

1. Læringsmålenes oprindelse

QR mener, at læringsmålstanken har rod i Lars Løkkes såkaldte Rejsehold for Folkeskolen, hvorfra tanken blev videreført i VK-regeringens skoleudspil i 2010. Herfra spadserede læringsmålene så ind i S-SF-RV-regeringens skoleudspil i 2012 og videre ind i de detaljerede organisatoriske sammenhænge og diskussioner om Fælles Mål i årene efter.

QR medgiver, at tankerne først blev til deciderede læringsmålstyring omkring 2011-12. Før hed det nogle andre ting, hvis konkrete betydninger endnu ikke stod helt klart.

QR kritiserer, at Skovmand ikke har tilstrækkelig sans for denne historik og for læringsmålenes forskellige forstadier.

QR mener desuden, at deres egen fortælling modbeviser Skovmands teorier om, at læringsrevolutionen i særlig grad blevet udviklet i et samspil mellem indflydelsesrige forskere og myndigheder. De mener, at Skovmand abonnerer på en ”konspirationsteori”, hvilket de påpeger nærmest repetitivt og ustandseligt.

Men det er ikke korrekt. QR’s fortælling modbeviser ikke noget. Det skyldes, at de selv blot gennemgår nogle af de instanser, som deltog i policy-udviklingen. Men Skovmands tese jo går på hele det sprog og den diskurs, som udviklede sig undervejs, som strømmer gennem instanserne, og som understøttes af forskellige diskursive aktanter, herunder de forskere og myndigheder, som Skovmand nævner.

Dette forstærkede læringssprog, som Skovmand undersøger, finder netop sit klimaks i netop 2012-2013, og det bæres i høj grad frem af Qvortrup og Rasmussen op gennem 00’erne, kulminerende omkring 2013-14 og helt frem til omkring 2017.

QR bekræfter nærmest ufrivilligt, at Skovmand har ret. Det sker dels ved, at de netop foretager en – ganske vist mangelfuld – empirisk beskrivelse af den forsknings- og myndighedsstruktur, som producerer de nye begreber, og dels ved, at de bekræfter, at selve læringsmålstyrings-begrebet for alvor kommer ind i billedet med skolereformen i 2012.

Det var nemlig først omkring 2011-12, at det kom til at hedde ”læringsmål” og ”læringsmålsstyring”, hvorved læringsdiskursen for alvor kunne sprede sig og udrydde pædagogikkens kundskabs- og formålsside.

At denne tendens også i høj grad fandtes op gennem 00’erne – også lang tid før Lars Løkke etablerede sit Rejseholdet –  som iøvrigt selv er en del af en langt bredere pædagogisk og politisk proces – er en anden sag, som blot understreger QRs egen mangelfulde analyse.

Desuden inddrager Skovmand også en lang række rapporter fra før 2013, som QR slet ikke nævner, hvor netop ”læring” for alvor kommer til syne, herunder en central rapport fra Skolerådet og nogle EVA-rapporter, så han har i høj grad sans for historikken.

Og netop Skolerådet er faktisk en langt vigtigere organisering end Rejseholdet efter min vurdering.

Hele QR’s meget selektive gennemgang, der altså lader alting starte med Skolens Rejsehold, betyder, at QR dermed kan friholde sig selv for det ansvar, som Skovmand kalder frem. Det skyldes, at ingen af dem var direkte medlem af selve Rejseholdet, selvom de var med i alle mulige andre sammenhænge. De konkluderer derfor direkte, at de ikke “har taget del i disse forberedelser”, og at Skovmand derfor ikke kan konkludere, at forskere og myndigheder har spillet sammen på en problematisk måde. Men Skovmand har fat i den lange ende. Det kan jeg sige med stor sikkerhed, for jeg har lige undersøgt hele historikken selv og skrevet en tyk bog om det.

Kort sagt: Rejseholdet var ikke ”starten” på det hele, Skovmand har mere sans for historikken end QR, og Skovmand har helt ret i, at der sker en yderligere materalisering af “læringen” omkring Skolereformen i 2013.

QR tror, at Skovmand har en ”konspirationsteori”, men det har han ikke. Han har en teori om en række sproglige kredsløb, der materialiserer sig i læringsbegrebet, og som løber gennem en række overlappende forsknings- og policykredse.

2. Læringsmålenes bindinger

Den anden ansvarsfraskrivelse vedrører en særlig side af læringsmålsstyringen, nemlig dens lovgivningsmæssige bindinger.

QR roser Skovmand og Riisager for at forårsage, at nogle af læringsmålene i 2017 ophørte med at være bindende. Ja, de skriver endda, at det der med, at læringsmålene blev bindende i 2013, blot var en slags teknisk fejl i ministeriet, en ”kommunikationsbrist”.

Men det kan man ikke reducere sagen til. Hele systemet af hhv. bindende og vejledende lærings- og kompetencemål var skam en integreret del af den læringsfilosofi, som QR i høj grad var med til at promovere, og som de på ingen måde satte spørgsmålstegn ved undervejs, men tværtimod understøttede på alle måder.

Rasmussen var faktisk særdeles kritisk over for Skovmands første bog om emnet fra 2016. Rasmussen skrev endda et semihemmeligt notat til landets beslutningstagere, hvor han kritiserede Skovmands arbejde, og på ministeriets hjemmeside var han nærmest mr. Læringsmål med diverse interviews og videoer osv.. Det hele blev også ført frem i regi af Nationalt center for skoleforskning, som Qvortrup var blevet leder for, samt rundt omkring i de nye storkommuner, som havde givet KL en enorm magt. Jeg kunne blive ved. Og der var skam ingen kritik af nogen ‘teknisk fejl’. Tværtimod har der været kritik af Merete Riisagers arbejde over hele linjen. Denne konklusion forstærkes af det forhold, at både Skovmand og Tanggaard var tætte rådgivere for Merete Riisager.

På den indholdsmæssige front vil jeg kort nævne, at hele læringsideologien stadig er intakt, eftersom både folkeskolelov og læreruddannelseslov fra 2013 stadig gælder. Selve målstyringen er ganske vist lempet lidt, fordi den nu ikke mere er obligatorisk. Men den er stadig statsligt “vejledende”, hvilket ingen andre systemer er, og derfor lever den videre i hele skolens ånd og dens læremidler og sammenhæng i det hele taget. Derfor er den juridiske korrektion, som QR omtaler, kun af mindre betydning.

Og nu kan disse kolossale processer altså ifølge QR reduceres til en banal fejl i ministeriet, som man endda uddeler en form for strategisk ros for, selvom man har modarbejdet ændringerne hele vejen igennem.

3. Konklusion

Hele QRs beskrivelse af forløbet har til formål at friholde dem selv for ansvar på to centrale områder. Det lykkes ikke så godt: Man kan nemlig ikke gøre Rejseholdet til læringsmålenes fikspunkt, og QR støttede helt klart den samlede læringsmålspakke op gennem 10’erne, blandt andet imod Skovmands kritik.

Men for QR kan læringsdiskussionen altså koges ned til hvem, der sad i Rejseholdet og til en teknisk fejl i ministeriet, som de altid har været imod, må man forstå? Og hvis man ikke køber den, så er man konspirationsteoretiker. Det er mageløst.

Desuden står de forskellige empiriske udvalg, som QR trækker frem i deres redegørelse for forløbet, slet ikke i modsætning til Skovmands mere dybdeborende analyse, hvilket de selv lader til at tro. Det skyldes, at Skovmand studerer de sproglige kredsløbs autoritære struktur, mens QR bare ridser nogle udvalgsarbejder op. Skovmand studerer den pædagogiske kausalitet, hvilket QR ikke gør.

 

Kapitel 6: Når begrundelserne for kritikken modsiger kritikken: Er Skovmands forskning ”relevant”?

QR kritiserer Skovmands afhandling for at være uvidenskabelig. De henviser her til en ekstrem mekanisk anvendelse af nogle bureaukratisk formulerede retningslinjer for god forskning. Som nævnt i kapitel 2 drejer det sig om følgende principper ”korrekthed, relevans, usikkerhed, ansvarlighed, ærlighed og habilitet”, som de et ad gangen applicerer på Skovmands afhandling. Alle behandlinger har samme niveau og form, så i det følgende nøjes jeg med gå i dybden med et af principperne, nemlig ”relevans”. Ok, lad os se på det. Er Skovmands behandling ”relevant”?:

Først angiver QR afhandlingens de to forskningsspørgsmål, som i Skovmands afhandling udfoldes over flere sider. Men umiddelbart efter denne markering skriver QR, at ”afhandlingen styres ikke af en egentlig problemstilling og heller ikke af en overordnet”. Men de har jo lige præsenteret Skovmands to problemstillinger, som vel at mærke både er ”egentlige” og ”overordnede”? Det hænger ikke sammen.

QR kritiserer også, at Skovmand henviser for ubestemt til ”reformbevægelsen”. De mener ikke, at han definerer begrebet. Men i samme åndedrag omtaler QR rent faktisk en af afhandlingens bestemmelser af begrebet? Det forstår jeg heller ikke. Og på de efterfølgende sider uddybes det hele. QR mener så ikke, at der findes en ”reformbevægelse”. Det må de selv rode med. Det er en del af det, jeg kalder “ansvarsfraskrivelse”, jvf. kapitel 5.

Beslægtet hermed siger QR, at Skovmand mangler nogle nærmere begrundelser for sin brug af udtrykket ”reformbevægelse”. Men i sætningen efter fortæller de, at Skovmand skriver begrebet ind i diskussionerne om ren og uren pædagogik, og i det fremhævede citat er der endda referencer og det hele. Og inde i afhandlingen er der så en lang kritisk diskussion af netop uren pædagogik. Men så er der jo en begrundelse?

Skovmand kritiseres også for ikke at konsulterer ordbogen om selve ordet ”reformbevægelse”. Ok, helt ærligt, så kunne vi få travlt. Har QR leksikale opslag for alt muligt i deres egne bøger? Det er en latterlig indvending, for nu at sige det lige ud, især når man har QRs overordnede sigte in mente, som jo handler om stille spørgsmålstegn ved hele bedømmelsens legitimitet.

Disse selvmodsigende og intetsigende ”kritikker” fører så til, at QR konkluderer, at bedømmelsen af afhandlingen er udtryk for ”et normativt ideologisk projekt”.

Denne barokke konklusion mener QR bliver bekræftet, når de på s. 60 citerer Skovmand for at ville ”overskride forskningens traditionelle grænser”. I min version af afhandlingen står der faktisk ikke ”grænser”, men ”rammer”, og det er jo ikke helt det samme. Et andet sted, på s. 176, citerer de dog korrekt.

Men det er bestemt ikke uvidenskabeligt at sprænge ”forskningens traditionelle rammer” og faktisk heller ikke dens ”grænser”. Dertil kommer, at Skovmands afhandling nu heller ikke er så grænse- og rammebrydende endda. Endnu mere barokt bliver det, at Skovmand med sin tale om “overskridelse” slet ikke henviser til sin afhandling, men derimod til en tidligere bog om emnet; en form for debatbog, som slet ikke er skrevet ind i det mere formelle forskningsmæssige system.

QRs forskningssyn er udtryk for en total simplificering af den videnskabelige proces og dens teori. Verden vil gå i stå i underdanighed, hvis vi følger deres dårlige råd, som totalt misforstår hvad videnskabelig “relevans” og forskningens “rammer” er.

Sådan fortsætter det side op og side ned. Skovmand kritiseres for et eller andet, men i de eksempler, der angives, demonterer kritikken nærmest sig selv.

Generelt er det også svært at se, hvad de eksempler på ”relevans”, som QR har fremhævet, overhovedet har med ”relevans” at gøre. Skovmands forskning forbinder sig med både ny og gammel forskning, og den drøfter emner af stor pædagogisk og videnskabelig betydning. Desuden arbejder han frit uden at tænke egen vinding og politiske interesser. Skulle et sådant projekt ikke være ”relevant”?

QR kritiserer også nogle centrale instanser på Aarhus Universitets fakultet ARTS for at godkende bedømmelsen af Skovmands afhandling. Især kritiseres Akademisk Råd og fakultetets ph.d.-uddannelse. Man må forvente en reaktion fra disse institutioner og deres ledelser.

Til sidst vil jeg sige, at behandlingen af de andre ”principper” er på samme lave niveau. Under temaet ”korrekthed” står der f.eks. at Skovmand mangler at angive ”selektionskriterier” i hans diskursanalyse. Man skulle tro, at QR bedømte en bacheloropgave. Et andet sted – under princippet ”usikkerhed” – står der, at fordi Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har afvist Skovmands klager, så er det hermed bevist, at hans analyser er forkerte som sådan (s. 64). Men det kan man da på ingen måde slutte! Nævnet tager bestemt ikke stilling til kritikkens indhold.

PS: Her er afhandlingens to ”grundlæggende spørgsmål”, som QR altså mener mangler, selvom de selv citerer dem:

“1. Hvilken viden og forskning lægges til grund for skiftet fra ”indholdsstyring” (undervisning og input) til ”målstyring” (læring og output) i reformbevægelsen, og hvilken viden og forskning udgrænses som led i dette skifte?

2. Hvilken validitet har den viden og forskning, der lægges til grund?”

 

Kapitel 7: Kritikken af Rømer

QR mener som sagt, at bedømmelsen af Skovmands ph.d.-afhandling har været usaglig, hvilket de forklarer med, at to af personerne i bedømmelsesudvalget har været inhabile, samt at den ene af disse to desuden har været normativt og ideologisk forudindtaget.

Jeg har også fortalt, hvordan QR kritiserer mediernes rolle, herunder især Weekendavisens journalist Marcus Bernsen, men faktisk også kredse omkring bladet Folkeskolen.dk og forlaget Hans Reitzel.Det foregår i bogens kapitel 4. I samme kapitel foregår der også noget andet interessant.

1. De sociale medier

I kapitel 4 har QR et afsnit, som de kalder for ”Sagen i de sociale medier”. Det er det ”allerværste”, står der. De nævner specifikt lærer Niels Christian Sauer, som de kort citerer for et par ramsaltede bemærkninger.

Men hvem er det så, der ”fører an” i dette ”allerværste”? Jo, det gør såmænd jeg selv, står der. Det sker angiveligt på min FB-side og på min hjemmeside, som QR derfor drøfter over hele otte sider. Lad os se på, hvad de skriver:

QR kritiserer, at jeg følger sagen og drøfter den løbende på Facebook og hjemmesiden. Men der står ikke noget om, hvorfor det skulle være forkert? Det er da kun godt, at man diskuterer og undersøger sager af betydning for ens fag og for samfundet i landets forskellige medier?

QR taler også om, at jeg ”afdækker sagen” som en ”livereportage” og som en ”journalist”. Det lyder som om, det skulle være forkert, men jeg forstår ikke hvorfor? Jeg synes, det er en dyd. Det er jo ikke BT-artikler, men lange og grundige indlæg, som ofte er fyldt med referencer osv.. QR skriver så også, at jeg arbejder som en “sportsjournalist”, men det passer ikke, for der er ingen konkurrencer. Jeg arbejder kun som journalist, en pædagogisk, filosofisk og politologisk journalist.

Så skriver QR, hvilket vist nok også er ment som en kritik, at jeg ”skynder mig at helgardere skyldsspørgsmålet”, når jeg citeres for følgende i et af mine indlæg:

”Skovmands kritik går på, at en række begreber, forfatterskaber og tekster er blevet fordrejet, reduceret og indsnævret, så de passer ind i snævre lokale dagsordner, med den effekt at læringsbegrebet underminerer skolens formål. (…). Der er altså både en kritisk og juridisk proces, hvilket er vigtigt at holde sig for øje. Kritikken kan sagtens være korrekt, også selvom der ikke skulle være tale om videnskabelig uredelighed i formel forstand”.

Men denne afsluttende markering er skam ikke udtryk for nogen strategisk ”helgardering”. Jeg skriver bare sådan lidt gammeldags og sagligt det, jeg mener er tilfældet. Jeg forstår heller ikke her, hvad der skulle være forkert ved det. Tværtimod er det da en fin sætning? Og sammenfatningen er Skovmands position i starten af citatet er da også fin, er den ikke?

I starten af bogen skriver QR, at jeg “uden forbehold støttede Keld Skovmands anmeldelser om uredelighed og tvivlsom forskningspraksis” (s. 10). Men det passer ikke. Som ovenstående citat eksemplificerer, så har jeg på intet tidspunkt ytret støtte til selve anmeldelserne, men snarere arbejdet for at beskytte Skovmands kritik imod hans egne anmeldelser.

Derefter får jeg at vide, at jeg ”latterliggør” et af QRs indlæg fra avisen. Hermed tænkes på følgende sætning, som jeg har skrevet i et blogindlæg:

”Det er interessant, at Rasmussen og Rasch-Christensen slet ikke drøfter indholdet af Skovmands kritik, men kun hæfter sig ved nogle tekniske fejl, hvoraf de fleste ikke engang bør betragtes som fejl. Det opfatter jeg som en bekræftelse af, at de ikke kan afvise Skovmands dokumentation”

Men denne formulering er da ikke nogen ”latterliggørelse”, men blot en saglig konstatering? Man kan naturligvis være uenig eller noget, men der er da ingen “latterliggørelse”. Og konklusionen er skam begrundet ved en yderst detaljeret gennemgang af QRs læserbreve (Se reference A1).

Dernæst får vi at vide, at jeg er ”anderledes begejstret”, når det kommer til en af Skovmands tekster. Men det er jo nok fordi, at jeg synes, at de er bedre? Jeg forstår slet ikke problemet.

Her er et eksempel på en af mine markeringer, som QR mener er for “begejstrede”:

”Selve Skovmands læserbrev kaldes ”Genmæle til genmæle”, hvilket også er alle tiders. QR kaldte selv deres kommentar for et ”genmæle”, hvilket – skulle det gerne fremgå – var noget af en overdrivelse. Skovmand må virkelig gøre sig umage med at finde noget at genmæle om. Men det lykkes i karakteristisk rå-saglig stil og med god kropslig kant”.

Men det er da herligt skrevet, synes jeg selv. Og sætningen optræder som sagt i sammenhæng med en lang argumentation, som QR åbenbart ikke ved, hvad de skal stille op med, og sammen med en detaljeret gennemgang af Skovmands læserbrev. Så der er bestemt ikke bare tale om tomme ord.

2. Vores egen kollega

QR kalder mig også hele tiden for ”kollega” og for ”vores egen kollega”. Det føles nærmest lidt anmassende med denne vedholdenhed i tiltalen. Især eftersom jeg stort set kun kender de to herrer via nogle barske klager over mit arbejde, som de har sendt direkte til min arbejdsgiver og til en redaktør.

Og det kan godt være, at vi er kolleger i teknisk forstand, men jeg føler mig ikke som kollega med dem, og vi arbejder da heller ikke sammen til daglig, og er i hver sin afdeling. Det er meget mærkeligt og som sagt også lidt påtrængende.

Alligevel må jeg forstå, at min kritik skulle være det primære eksempel på at være det, de senere i bogen kalder for ”kollegial chikane” (s.157)? På den måde bliver den anmassende intimitet en form for kollegialt angreb, som minder om de anslag, QR tidligere har foretaget mod min faglige integritet af bagvendte kanaler.

Jeg ”chikanerer” ingen. Jeg kritiserer og diskuterer med udgangspunkt i det jeg ser, og det jeg finder ud af. Og jeg har ikke den mindste respekt for, at nogle forskere gerne vil beskyttes af kollegialitet eller titler. Jeg ”verificerer ligheden”, som den franske filosof Jacques Rancière ville sige det. For de fleste går det fint. Men ikke for QR.

QRs syn på kritik og politik er meget langt fra videnskabens og demokratiets ånd.

 

3. Fest på Vartov

På side 177 har QR en fantastisk bemærkning i forbindelse med, at de igen argumenterer for, at Skovmands afhandling er en del af en konspiratorisk “politisk aktivisme” og en “ideologisk begrundet kamp”. QR har fundet en markering fra et forord i en af Skovmands bøger (ikke fra afhandlingen): QR skriver:

“Om aftenen var der fest på Vartov, hvor Niels Skousen gav koncert og Keld Skovmand sang med. en af de ivrige deltagere var vores egen kollega, lektor på DPU Thomas Aastrup Rømer. Som Skovmand refererer: “Thomas Aastrup Rømer skriver live på Facebook: ‘Niels Skousen synger ‘Herfra hvor jeg står’ sammen med Keld Skomand lige midt i Grundtvigs Hus. Landet lever!” (Skovmand 2019b, s. 28).

QR er inkarnerede anti-grundtvigianere. Som der står i bogen Pædagogikkens Idehistorie fra Aarhus Universitetsforlag:

“Også de to fremtrædende professorer i uddannelsesvidenskab, Niels Egelund og Lars Qvortrup, ser Grundtvig som en væsentlig faktor bar folkeskolens relativt dårlige testresultater i de komparative internationale undersøgelser (….)”, (s. 258).

Så denne søde og glade aften på Vartov sammen med Niels Skousens fine sange skal derfor nedgøres som en del af QRs opgør med en selvgestaltet “konspiration”, hvilket de facto svarer til et opgør med den grundtvigske virkningshistorie og med pædagogisk essens som sådan.

4. QRs kommentarer til mine læsninger af deres læserbreve og af mine Noter til Skovmands bog

På min hjemmeside skrev jeg tilbage i februar 2019 fem indlæg om Skovmand-sagen. Det drejer sig om en grundig kommentar til QR’s læserbreve om sagen samt om fire fyldige ”Noter” til Keld Skovmands bog ”Folkeskolen efter læringsmålstyringen?”, som han udgav parallelt med bogversionen af sin ph.d.-afhandling. Der er tale om tekstnære indlæg, som ialt fylder ca. 30 sider. Alle teksterne står i herværende indlægs litteraturliste under A1-5.

Hele denne indholdsmæssige side af mine indlæg, som i sig selv hviler på tusindvis af sider med videnskabeligt arbejde, forties dog fuldstændig af QR. Vi ser altså her den samme brist i kvaliteten af deres kritik, som vi så i QRs behandling af Skovmands afhandling. QR virker ude af stand til at sætte sig ind i, gengive og forstå en argumentation, og derfor falder deres kritik også pladask ned i ørkensandet.

Derfor er det på sin vis også lidt svært at forholde sig til deres små bemærkninger. Jeg prøver alligevel:

4A. Læserbreve (A1)

Min tekstnære gennemgang af QRs læserbreve, som er et virkelig grundigt arbejde, kaldes blot for ”polemisk kommenterende”. Der står ikke mere. Det er for lidt til at svare på. (Se A1 i litteraturlisten)

4B. Note 1 (A2)

I forbindelse med QRs kritik af min Note 1 til Skovmands bog går de heller ikke ind i indholdet. I min Note gengiver jeg ellers Skovmands analyse af Undervisningsministeriets læringsmålsvejledninger og beskriver sammenhængen mellem en række vigtige læringsmålsudgivelser. Det fylder flere sider.

Men QR reducerer blot alt dette til ”en lang række voldsomt polemiserende ytringer om især Jens Rasmussen og Andreas Rasch Christensen”.

QR skriver så, at disse ”voldsomt polemiske ytringer” udmønter sig i følgende sætning i min note:

”Det hele er ren luft, en ubestemmelig ubehagelig gasart”.

Men denne – synes jeg selv – flotte og rammende formulering knytter sig til et konkret citat fra ministeriets vejledning om læringsmål, hvor ordet ”læring” optræder i hyperflertal, og som både jeg og Skovmand drøfter grundigt. Formuleringen vedrører i den konkrete sammenhæng ikke Rasmussen og Rasch-Christensen som personer, eller noget de har sagt. At der så er forskellige begrebsmæssige forbindelser mellem vejledningen og de pågældende personer er en anden sag.

4.C. Note 2 (A3)

I min Note 2 har jeg en grundig diskussion af, hvordan nogle meget tidlige EVA-rapporter helt tilbage fra 1990’erne begrebsliggør læringsmål på en måde, så rapporterne får konsekvenser helt frem til 2013. Det var nogle meget interessante iagttagelser i Skovmands bog, der satte mig på sporet af denne tråd.

Men igen viser QR ingen interesse i denne ret avancerede argumentation. De skriver bare, at min konklusion er ”besynderlig”.

Min analyse i Noten får mig til at konkludere, at der er tale om ”en form for verdensklasse-tomhed”, hvilket QR åbenbart ikke synes om. Men det er skam et meget præcist udtryk, for ordet ”verdensklasse” blev hyppigt brugt af læringsfolkene til at undertrykke pædagogikken omkring 2010. Men igen refereres der slet ikke til indholdet i min analyse, så jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad det deres kritik handler om.

Dernæst skriver QR, at jeg mener, at der ”bag dette gemmer sig, det han (altså jeg, TAR) kalder for Danmarks Pædagogiske Oligarki”. Og et andet sted skriver de, at jeg mener, at dette oligarki skulle være “organiseret i et fællesskab” (s.167). Men i min optik er der overhovedet ikke tale om en konspiration, og udtryk som ”bag dette” og “organiseret” giver derfor ikke mening.

I min Note 2 står der følgende om Danmarks Pædagogiske Oligarki, som jeg tidligere har skrevet ca. 60 sider om med yderligere 800 siders baggrundsanalyser:

”I mit eget arbejde forsøger jeg at vise, hvordan skolereformens centrale aktører på kryds og tværs hviler på et teoretisk opgør med den virkningshistoriske indflydelse fra oplysningstiden, grundtvigianisme, reformpædagogik, filosofi og normativitet. Kort sagt: et opgør med pædagogik som sådan. Skovmand genfinder dette kulturtab som en total tomhed i de tekster, som omgiver skolereform og læreruddannelse. Men faktisk er personkreds og proces stærkt overlappende. Jeg har kaldt det samlede system for Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO).”

Så der er ingen ”konspiration” eller ”bag ved” i min konception. Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO) er en del af et sprogligt og filosofisk system, som har magt i samfundet. Eftersom dette ”system” strømmer igennem ret få personer, som går igen og igen, så er der tale om et ”oligarki”. Der er ingen ”konspiration” eller ”plan”, snarere en form for løben med, hvilket jo i en vis forstand er det modsatte af at have en plan.

Dernæst bruger QR adskillelige linjer på det forhold, at jeg skriver, at Qvortrups daværende kone sad i et EVA-udvalg. Det mener, at de er smagløst, fordi hun ”døde af kræft i 2014 og derfor ikke har mulighed for at forsvare sig”. Jeg lader det stå i en form for afmagt, men jeg synes ikke, at min faktuelle konstatering er smagløs på nogen måde. Men det er lige før, at jeg synes, at deres svar er.

4.D. Note 3 (A4)

QR kritiserer min Note 3 for at indeholde en ”afkortet og forgrovet gengivelse” af Skovmands klager over QR til Aarhus Universitetet. Men det forstår jeg ikke, for på det tidspunkt havde jeg, så vidt jeg husker, slet ikke set klagerne. Jeg gennemgår blot et kapitel i Skovmands bog, hvor der står det ene og det andet om QR’s arbejde med at reducere en række begreber til lærificeringens sprog. At nogle af kapitlets pointer så også står i klagerne, har jo ikke noget med min Note 3 at gøre.

Jeg forstår heller ikke, at min gengivelse af Skovmands bog skulle være ”forgrovet”, men det kan han jo bedst selv vurdere. I al fald har jeg forsøgt at referere hans synspunkter korrekt og i dybden.

QR skriver så, at disse angivelige ”beskyldninger”, som altså i Skovmands bog fremstår som faglige analyser, er blevet afvist af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, hvilket skulle betyde, at hans konklusioner ikke har nogen gyldighed.

Men som sagt refererer jeg slet ikke til klagerne, og selvom Skovmands kritik ikke påviser ”uredelighed” i formel forstand, så kan den sagtens være sagligt set korrekt. Det er altså for banalt, at jeg skal bruge tid på at belære indflydelsesrige forskere om en så basal skelnen.

Eftersom QR stadig ikke – efter nu 5 års ørkenvandring – har kunnet gendrive indholdet i Skovmads kritik, må man formode, at de slet ikke er i stand til det.

4.E. Note 4 (A5)

QR kritiserer, at jeg i min Note 4 omtaler Skovmands bestemmelse af forholdet mellem demokrati og læringsmål, og at Skovmand i den forbindelse kritiserer dele af både Claus Holms arbejde og læringsbegrebet for at eksemplificere et opgør med demokratiet. Skovmand dokumenterer sit synspunkt, og jeg omtaler så hans dokumentation. Og jeg udtrykker, at jeg er enig med Skovmand i den pædagogiske konklusion. Jeg forstår ikke, at det skulle være et problem.

QR skriver så, at min kritik er ”uden forbehold”, men de specificerer ikke, hvilke forbehold, Skovmand og jeg selv burde have inddraget? Det er meget abstrakt, synes jeg. Man kan jo ikke tage forbehold, når man ikke kan se nogen forbehold. Hvad er det for noget? Og tager de selv ”forbehold”?

Selve spørgsmålet om, hvad demokrati er, går de slet ikke ind i.

5. Rømers ”grove perfiditeter”

QR roser den liste over tekster og dokumenter i Skovmand-sagen, som jeg har lavet på min hjemmeside. De kalder den for ”meget omfattende og fortjenstfuld”, og de siger, at der er ”links over de allerfleste indlæg”. Mange tak for det.

De skriver så, at min liste er ”skæmmet af en række partiske kommentarer undervejs”. Men jeg kan ikke finde nogle ”partiske kommentarer”. Min grundlæggende pædagogiske analyse vil jeg ikke løbe fra, tværtimod, men den er ikke ”partisk”, blot pædagogisk og videnskabelig, og derfor også i en vis forstand normativ og politisk. Men det er ikke det samme som “partisk”. Jeg tilhører ikke noget parti.

Efter denne gennemgang går QR nærmest amok i galde. De skriver følgende sammenfatning af mit arbejde:

”Sammenfattende kan man efter vores mening læse Rømers uendelige mængde af Facebook- og blogindlæg som den akademiske version af de sociale mediers underminering af anstændighed og lødighed. Ingen perfiditet er for grov til at blive inkluderet i dette univers. Her gælder alene princippet om at den stærkeste grovhed vinder”. (min kursivering, TR)

Men disse beskyldninger, som ærligt talt er meget ”grove”, har QR, som det fremgår, ikke været i stand til at begrunde eller bevise. Der findes ingen ”perfiditet” eller noget med at ”den stærkeste grovhed vinder” i mit arbejde, tværtimod. Selv kunne jeg aldrig finde på at udtrykke mig i de termer, som jeg har kursiveret.

6. De ”videnskabeligt anerkendte gyldighedskriterier”

QR følger op på deres vilde beskyldninger ved at anklage mig for ikke ”at efterleve kravene om alment videnskabeligt anerkendte gyldighedskriterier, når man udtaler sig inden for sig faglige ansættelsesområde”. De henviser her til Aarhus Universitets retningslinjer.

Faktisk blev dette spørgsmål undersøgt på Aarhus Universitet i 2015. Her havde professor Dorte Staunæs klaget til fakultet over mit arbejde i termer, som minder meget om QRs, og Lars Qvortrup understøttede klagerne i et langt indlæg i Berlingske. Men sagen faldt pladask, og støtten til mit arbejde var markant fra brede kredse i samfundet.

Så der er ingen problemer med mit arbejde i forhold til regelsættet, tværtimod. Jens Rasmussen havde en lignende klage tilbage i 2014. Han klagede til DPU’s leder over min DPO-tese, men heller ikke her var der noget at komme efter. Jeg har beskrevet disse sager i min bog “Ballade i pædagogikkens forsamlingshus” med fuld dokumentation. Det var hårde tider, for nu at sige det på den måde.

Den del af universitetets regelsæt, som QR konkret citerer, handler om ”ærlighed, ansvarlighed, pålidelighed, objektivitet, upartiskhed, fairness, åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlig omgang med betroede midler”.

Jeg kan med 100% sikkerhed sige, at jeg i alle forhold forsøger at leve op til dette, så jeg må være et dydsmønster på universitetet. Det samme kan man desværre ikke sige om QR.

Sidste gang Qvortrup forsøgte at implementere sine smalle videnskabsteoretiske begrebsforståelser ned over pædagogikken, førte det faktisk til et modindlæg fra omkring 30 pædagogiske forskere. Det var i Altinget i 2018.

7. Min hjemmeside

Derfor kan jeg også afvise det sidste kritikpunkt, som nævnes. QR mener nemlig – med udgangspunkt i deres meget negative karakteristik af mit arbejde -, at jeg muligvis godt kan skrive på min hjemmeside, at jeg udtrykker mig som privatperson, men jeg må ikke skrive, at jeg er forsker. Derfor anholder de, at jeg på hjemmesiden underskriver mig med titel og ansættelsessted.

Men for det første angives det helt eksplicit på hjemmesidens forside, at hjemmesiden både er ”polemisk, diskuterende og videnskabelig” samt at siden er etableret for ”private midler”, og for det andet lever hjemmesidens indhold efter min mening helt op til de forpligtelser, der hører med til at være videnskabsmand og pædagogisk filosof i et moderne samfund. Endelig – for det tredje – svarer angivelse af titel og ansættelse i en sådan sammenhæng efter min mening til den almindelige signatur, som man tilføjer en kronik eller et debatindlæg. Jeg har da heller ikke hørt mine arbejdsgivere anholde tituleringen og dens sammenhæng, som nu har stået der i mange år. Kort sagt: Jeg udtaler mig ikke som “privatperson”, men som universitetsansat offentlig intellektuel med ansvar for et kundskabsområde.

 

Kapitel 8: Kritik af Uren Pædagogik, synet på forskning og lidt mere kritik af Rømer

Til sidst i bogen har QR et afsnit, de kalder for ”Polarisering af uddannelsesforskningen”. Spændende, hvad mon det handler om? Går de nu ind og drøfter den omfattende kritik, som har været fremført fra den ene og den anden?

Nej, det gør de overhovedet ikke, og igen går det faktisk helt galt: Lad os se på sagerne:

QR starter i karakteristisk stil med at rammesætte diskussionen som et spørgsmål om nogle officielt klingende ”principper for god forskningskommunikation”, som universiteternes interesseorganisation har lavet, dvs. ting som relevans, ophav, interessekonflikter osv..

QR mener, at der mangler nogle flere principper. De mener nemlig, at forskere, som laver ”myndighedsbetjening”, ikke er tilstrækkeligt beskyttet imod kritik. Det sker i følgende utrolige citat:

”Ingen af principperne berører de problemer, forskere kan få, når de stiller sig frem i offentligheden, ligesom der ikke nævnes muligheder for at sikre eller beskytte forskere, der på grund af myndighedsbetjening eller forskningsformidling udsættes for kritik, mistænkeliggørelse og personforfølgelse, sådan som denne bogs forfattere har oplevet.”

Så QR vil gerne lave ”myndighedsbetjening” og ”forskningsformidling”, som er beskyttet imod kritik af nogle officielle principper? Det med ”mistænkeliggørelse og personforfølgelse” har som sagt intet med den konkrete sag at gøre. Her er der tale om ”kritik”, og det vil QR gerne ”beskyttes” imod af officielle regler. Så QR vil beskyttes imod den centrale essens og dyd i videnskab og samfundsliv. Det er under al ”kritik”, for nu at sige det på den måde.

Ok, men hvad bliver så draget frem som hovedeksempel på en sådan ”kritik”, som altså kritiserer ”forskningsformidling” og ”myndighedsbetjening”, og som samfundet bør beskytte de ”nyttige” forskere imod? Jo, det gør Lene Tanggaards, Svend Brinkmanns og mit eget arbejde med de tre bøger om Uren Pædagogik. Vi har lavet en ”konstruktion” og et ”krigszonesprog”, siger QR, og de citerer nogle – synes jeg selv – fine og præcise statements fra den første Uren Pædagogik-bogs bagside, som passede fint til situationen dengang i 2011. QR skriver følgende:

”Deres påstand er, at den pædagogiske forskning kan deles op i to fløje, hvor den ene fløj skulle være optaget af metoder, data og ”what works-anvisninger”, mens den anden fløj – i angivelig modsætning hertil – skulle være optaget af, at ”pædagogik er besværlig, overraskende og uren, og at den er tæt knyttet til kulturen, faget, konteksten, indholdet, personen og materien” (Rømer, Tanggaard & Brinkmann, 2011, bagsidetekst).

Hvad er der ”krigszone” ved det? ”What works” og evidensbevægelsen voksede sig stor i netop disse år, og den blev kritisk diskuteret både herhjemme og internationalt, og denne vigtige diskussion bidrog vi tre til at føre ind i samfundet. Og vores definition af Uren Pædagogik er super og rammende på alle måder. Vil QR ”beskyttes” mod sådan en sætning?

Og at der eksisterer en ”modsætning”, som den der omtales i citatet, er ikke blot en konstruktion, men dokumenteret til fulde, og QRs bog er et fint eksempel på hele vores pointe.

Desuden går QR slet ikke ind i alle begrundelserne, som man kan finde i Uren Pædagogik-udgivelserne. De vil bare have statslig beskyttelse mod kritik og mod Uren Pædagogik. Som jeg ser det, er det her faktisk langt værre end ”videnskabelig uredelighed”. Det er et videnskabeligt kollaps.

Og QR tilføjer videre om :

”Den ene fløj skulle angiveligt støtte op om folkeskolereformen. Den bliver kritiseret for, som det hedder i krigszonesproget, at uddanne konkurrencestatens soldater, for at være enøjet fokuseret på tests og data og for at have indført problematiske og centralt bestemte mål om, hvad børnene skal lære.” (s.167)

Ja, den ene fløj støttede da helt klart op ”om folkeskolereformen”. Hvordan kan det betvivles? Og ”enøjet”? Ja, det må man nok sige. Jeg tror ikke, det er vores udtryk, men det passer fint, så tak for det. Og det med ”konkurrencestatens soldater” er slet ikke vores udtryk. Det står direkte i den bog, der senere blev godkendt som doktorafhandling, nemlig Ove Kaj Pedersens bog ”Konkurrencestaten”, hvor hele den indflydelsesrige konkurrencestatstænkning blev præsenteret; en bog som fik stor indflydelse, og som også udkom samme år som den første Uren Pædagogik-bog i 2011.

QR kritiserer også Brian Degn Mårtensson for i en aviskronik fra 2015 at påpege, at QR er “gamle kommunister” som har problemer med “forbindelsen mellem skole og åndsfrihed”. Men ærligt talt: For det første passer det, at både Qvortrups og Rasmussens arbejde har rod i 70’er-marxismen, for det andet undersøger QR slet ikke Mårtenssons almene argumentation, som han har udfoldet i en fagfællebedømt bogudgivelse, og for det tredje har Qvortrup selv i en kronik kaldt filosoffen og teologen Peter Kemp “løgnagtig” og beskyldt ham for at være en “plattenslager”, der “forråder læreruddannelsen”. Det hele bliver meget nidkært og forsmåttet.

Kort efter går det igen helt galt. QR viser, at de slet ikke har sans for, hvad videnskab og demokrati er. Det sker i følgende markering:

”Det synes at være tydeligt, at ved at konstruere uenigheder om pædagogiske positioner som en strid, erstattes en debat baseret på valid viden og valide argumenter med en debat baseret på retoriske virkemidler og personangreb” (s. 168)

Men vi ”konstruerer ikke uenigheder som strid”. Vi finder og undersøger en realt eksisterende strid, som giver næring og sprog til uenighederne. QRs banale modsætning mellem strid og validitet er den sikre vej ned i den videnskabelige afgrund og ned i et samfundsmæssigt teknokrati. Man forstår godt, at ca. 30 pædagogiske forskere i 2018 var i oprør mod Qvortrups forskningssyn.

Endelig henviser QR til en artikel i Zetland, der også handler om ”polariseringen”. QR skriver, at jeg i artiklen skulle have kaldt mig selv for ”en kriger”. Men det passer ikke. Der stod ganske vist i den første udgave af artiklen, at jeg havde sagt det. Men det er journalistens eget ord, hvilket jeg med det samme påpegede. Efterfølgende rettede journalisten det til, så det fremgik. At jeg vil holde ”striden ved lige” er derimod helt korrekt, men det har ikke noget med ”krig” at gøre, tværtimod. Det handler om at finde det, som findes, dvs. om pædagogisk videnskab og kærlighed.

 

Kapitel 9: Diverse iagttagelser

I dette kapitel tilføjer jeg løbende diverse overskydende iagttagelser:

1.

Bogens kapitel 4 handler primært om Keld Skovmands anmeldelser af QR til Aarhus Universitet. QR kritiserer i den forbindelse universitetets praksisudvalg for alt for hurtigt og ukritisk at have videresendt anmeldelserne til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Denne ”postkasse”-procedure er ikke i overensstemmelse med reglerne, og den risikerer at overophede betydningen af ret almindelige anmeldelser, som burde være siet fra med det samme.

Jeg er helt enig med QR i denne kritik. Praksisudvalget bærer et stort ansvar for, at hele anmelderiet løb af sporet. Det hjælper heller ikke, at udvalget overskred alle tidsfrister med mange måneder, så man til sidst godt kan forstå, at Skovmand annoncerede sin kritik i offentligheden.

2.

QR fortæller fra s. 146, at videnskab handler om at frembringe sand viden, og at denne sande viden skulle være defineret ved gyldighed, eller rettere ved: ”Det videnskabelige systems formaliserede gyldighedskriterier”.

QR forfægter en form for overophedet positivisme uden empirisk og kvalitativ interesse. Man er gået fra en empirisk til en metodisk opfattelse af, hvad sandhed er. Dermed fordobles den systemteoretiske selvreference. Sandhed kollapser i metoden. Det er præcist det problem, som ligger under store dele af QRs arbejde, og dermed også skolereformen.

På samme måde forsimples forståelsen af fagfællebedømmelsesprocessen. QR mener, at den nærmest mekanisk handler om, hvorvidt en artikel eller en ph.d.-afhandling er velbegrundet og om den præsenterer ny viden. Hvis nej, så bliver artiklen og forfatteren ekskluderet. Hvis ja, så bliver den accepteret. Det er de sølle rester af Luhmanns systemteori, vi her er vidne til.

QR skriver også, at forskeren skal ”overholde de almene kriterier for forskningskvalitet”. Man må så ikke skrive om ”hemmelige magtnetværk” og ”oligarkier”. Så skal forskeren ”ekskluderes”. Jeg bemærker denne eksklusionstrussel. Med disse formuleringer er vi tilbage i de problemer, som jeg allerede har redegjort for i de andre kapitler.

Resten af bogen vedrører forskellige forhold vedrørende de konkrete anmeldelser og nogle meget specifikke email-udvekslinger, og ustandseligt popper ord som ”konspirationer” og ”ideologisk begrundede angreb” op. Det hele bliver for indestængt. Jeg må lade det ligge. Man skulle jo nødig ende som dem, man kritiserer.

3.

Bogens omslag er kulsort. Der er ingen egentlig præsentation af forfatterne på bagsiden eller andre steder, og der er heller ikke noget forord eller lidt tak til nogen. Der er heller ingen billeder, heller ikke af forfatterne. Under titlen, som står med hvide og simple blogstaver på den sorte grund, er der to små firkanter. Ved den ene firkant står der ”sandt”. Ved den anden står der ”falsk”. Der er kryds i ”sandt”. Så er det ordnet. Det hele er enten-eller og mest sort og lidt hvidt og uden kontekst og uden liv.

På bagsiden står der, at “bogens forfattere” blev udsat for “beskyldninger om nazimetoder”, men at anklagerne blev “tilbagevist af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed”.

Men der var mig bekendt ingen beskyldninger om “nazimetoder” i Skovmands anmeldelser til Nævnet? Hvor står det?

Men lige ovenover denne “fejl” står der følgende på bagsiden: “Er friheden til at ytre sig også en frihed til at ytre sig usandt eller mod bedre vidende?”

Der er lidt Men In Black over det hele, en form for sørgende og bitter og sort-hvid maskulinitet.

 

Referencer og links:

Oversigt over alle indlæg i sagen. De nyeste indlæg af samlet i et kapitel 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/skovmand-sagen

Qvortrup, L. & Rasmussen, J. (2021). Skoleret – et lærestykke til forskere, myndigheder og medier, U-press.

Skovmand, K. (2019a). Folkeskolen efter læringsmålstyringen?, Hans Reitzel.

Skovmand, K. (2019b). I bund og grund – reformer uden fundament?, Hans Reitzel.

Skovmand, K. & Tanggaard, L. (2020). Hvad taler vi om, når vi taler om at lære – syv lærestykker til skolen, Hans Reitzel.

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. & Rømer, T.A. (2011,2014,2017). Uren pædagogik 1-3, Aarhus: Klim.

 

A.

Link til mine indlæg/Noter fra 2019, som QR kritiserer, jf. kapitel 7:

A1. Jens Rasmussen, Andreas Rasch-Christensen og Lars Qvortrup svarer Weekendavisen/Keld Skovmand på DPU’s officielle hjemmeside: http://www.thomasaastruproemer.dk/jens-rasmussen-andreas…

A2. Note 1 til Keld Skovmands bog ”Folkeskolen efter læringsmålstyringen?”: http://www.thomasaastruproemer.dk/note-1-til-keld…

A3. Note 2 til Keld Skovmands bog Folkeskolen efter læringsmålstyringen?: Paradigmeskiftet”: http://www.thomasaastruproemer.dk/note-2-til-keld…

A4. Note 3 til Keld Skovmands bog “Folkeskolen efter læringsmålstyringen?”: Selvreferencens system: http://www.thomasaastruproemer.dk/note-3-til-keld…

A5. Note 4 til Keld Skovmands bog “Folkeskolen efter læringsmålstyringen?”: Opgør med demokratiet: http://www.thomasaastruproemer.dk/note-4-til-keld…

 

B.

Andre indlæg om sagen i tidens løb:

B1: Rapport fra debatarrangement på DPU med Skovmand og Jens Rasmussen, april 2017. http://www.thomasaastruproemer.dk/ballade-forsamlingshuset-jens-rasmussen-keld-skovmand-paedagogisk-tvist.html

B2: Jens Rasmussens og Andreas Rasch-Christensens hemmelige notat og Keld Skovmands responsum, juni 2017: http://www.thomasaastruproemer.dk/jens-rasmussens-andreas-rasch-christensens-hemmelige-notat-keld-skovmands-responsum.html

B3: UC-VIAs rystede demokrati, april 2019: http://www.thomasaastruproemer.dk/uc-vias-rystede-demokrati.html

B4: Reportager fra Skovmand-sagen: http://www.thomasaastruproemer.dk/facebook-drys-57-d-25-januar-d-28-februar-2019.html

B5: En UC-pris til Keld Skovmand, juni 2019: http://www.thomasaastruproemer.dk/maa-vi-bede-om-en-uc-pris-for-demokratisk-dyd-til-keld-skovmand-tak.html

 

C.

Ovenstående blogindlæg bygger på en række facebook-noter om sagen. Her er de oprindelige opdateringer:

Link til note 1: Anti-kritik og indholdstab: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159036667114481&id=837549480

Link til note 2: En spektakulær anklage om inhabilitet og forudindtagethed: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159037835694481&id=837549480

Link til note 3: ”Et statskomplot af nazistisk karakter”: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159039076329481&id=837549480

Link til note 4: Ansvarsfraskrivelse: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159039512409481&id=837549480

Link til note 5: Er Skovmands forskning relevant?: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159040664574481&id=837549480

Link til note 6a: Lars Qvortrups og Jens Rasmussens kritik af Rømer, 1. del: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159041703844481&id=837549480

Link til note 6b: Lars Qvortrups og Jens Rasmussens kritik af Rømer, 2. del: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159043338854481&id=837549480

Link til note 7: Lars Qvortrups og Jens Rasmussens kritik af Uren Pædagogik, deres syn på forskning og lidt mere kritik af Rømer: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159044881114481&id=837549480

Link til note 8: Lars Qvortrups og Jens Rasmussens kritik af Lene Tanggaard: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159045756124481&id=837549480

Isolerede tanker 6, d. 3-11. marts

1. d. 3. marts: Interessant indlæg om kviktests og kontakttal

Farmaceut Christian Heebøll-Nielsen har med sine mange indlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift og på Facebook ydet en stor påvirkning på brede kredse i opinionen. Han har generelt set været en tro støtte for den biopolitiske sag og bidraget til at fastholde hele den problematiske diskurs.

Men ind imellem bryder han ud i kritiske aktioner, som er værd at studere for den bredere videnskabelige sammenhæng. F.eks. i dagens indlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift, hvor Heebøll-Nielsen har to vigtige pointer:

A.

De mange kviktests, som nu gøres til en central del af den forstærkede biopolitiske realitet, vil ifølge Heebøll-Nielsen overestimere antallet af smittede kraftigt. Testene vil simpelthen finde dobbelt så mange positive, end der reelt er. Det hænger sammen med det lave smittetal, hvis jeg ellers har forstået det ret.

Fejlene gælder især, når disse tests anvendes i den brede offentlighed, hvilket jo i høj grad er tilfældet, for nu at sige det mildt, og nu endda med tvang.

Dermed, skriver Heebøll-Nielsen, vil befolkningens krav om yderligere Nedlukningsaktioner blive forstærket uden noget reelt grundlag.

Oppustede smittetal vil drive tallene og udviklingen frem som en dopet atlet og dermed understøtte regeringens etnificerede og almene regionalisering og ødelæggelsen af samfundet.

B.

Det seneste generelle kontakttal er på 0,9, og B117 ligger på 1,3.

Men hvis det passer, siger Heebøll-Nielsen, så er det kontakttallet for den gamle corona på under nul! Han konkluderer derfor følgende:

”Det rejser en mistanke om, at også udmeldinger om kontakttal nu er blevet politiseret”.

Denne fornemmelse forstærkes, synes jeg, af, at kontakttallet for en overstået uge stort set hver gang nedjusteres efterfølgende, uden at det noteres af regeringen eller andre. Det almene kontakttal har i øvrigt ikke ligget over 1 siden d. 5. december.

Links:

Heebøll-Nielsens indlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/…/4509-massetest…

Tesen under punkt 1 bekræftes i en artikel i Dagens Medicin fra d. 27/2: https://dagensmedicin.dk/forskere-foer-genaabning-af…/?

 

2. d. 4. marts: Uaktuelle og aktuelle nyheder

Mikael Bertelsen lavede i 2002 et satirisk indslag i sine ”Uaktuelle nyheder” om, at ”alle skal dø”. Han inddrog vigtige og uaktuelle emner som SSI’s vaccinekapacitet og kroppens lovmæssige forfald.

Bertelsen bragte endda et interessant interview med en ekspert, en overlæge fra Hvidovre Hospital, som mente, at man skulle nyde livet.

Det var sjovt, fordi det var så langt ude. Overlægen syntes også det var sjovt.

Bertelsen kunne ikke vide, at hans indslag i 2020 ville blive til ”højaktuelle nyheder”.

I 2002 var dødeligheden i landet, målt som døde pr. 1000 indbyggere, i øvrigt betydeligt højere end i 2020:

2002: 10,8 døde

2020: 9,9 døde

Og i 2002 var man tilfreds med en middellevetid på 76,9 år.

I 2020 var man utilfreds med en middellevetid på 81,5 år

I den uaktuelle verden skulle man nyde livet.

I den aktuelle verden skal man afblæse livet.

 

Links:

Link til de uaktuelle nyheder, 2002: Alle skal dø: https://www.youtube.com/watch?v=tWhIhCEKzE8

Link til de aktuelle nyheder, 2020: https://knoema.com/atlas/Denmark/Death-rate

 

3. d. 4. marts: Frederiksens Alliance: Vacciner eller ideologi?

Frederiksens alliance med Østrig og Israel handler ikke først og fremmest om ”vacciner”. Alliancen handler snarere om, at de tre lande har en fælles ”tilgang”, som Frederiksen udtrykker det ifølge Radioavisen; det vil sige at de tre lande har en fælles ideologi.

”Tilgangen” består af tre elementer udover de allerede kendte:

Det ene element er en forstærket etnificering af coronaen. Den tager Frederiksen med fra især Israel, men Østrig ledes også af et nationalpopulistisk parti, for hvem tankegangen ikke er fjern. Vi kan se frem til øget etnisk smittestatistik og tvangstests i diverse kvarterer og opgange. Pt kører det i Vollsmose. I efteråret var det de somaliske miljøer i Aarhus. Linjen bakkes stærkt op af den laveste højrefløjsnævner herhjemme.

Det andet element er et overgreb på liv og barndom. Frederiksen har allerede erklæret, at hun er inspireret af Østrig, hvor skolebørn skal teste sig selv. Frederiksen og hendes alliance er børnenes og livets største fjende.

Det tredje element er en teknologisk forstærkning af den sociale kontrol. Dette element har især Israel udviklet til perfektion med diverse ekstreme digitaliserede pas-systemer, og Danmark er dybt inspireret.

Israel og Danmark ligger også i verdenseliten når det kommer til testbaseret social kontrol. Danmark er en overlegen nr. 1 i Europa og nr. 2 i verden, når det kommer til antallet tests, og Israel ligger også højt, selvom Danmark slår alle.

Østrig, som ligger mere i midten, vil formodentlig lade sig inspirere på dette punkt. Testsystemerne er på sin vis Danmarks ”bidrag” til alliancen.

Danmark er på vej i den dybeste afgrund, en grav bestående af biopolitisk etnificering, datakontrol og overgreb på barn- og ungdommen.

Der er efter min mening ikke primært tale om et “vaccine”-samarbejde, men om en ideologisk symbiose. Eller rettere: vaccineemnet indgår som en integreret del af ideologien.

Links:

Link til omtale af Frederiksens inspiration fra Østrigs børnepolitik:

https://www.berlingske.dk/…/selvtest-kan-aabne-for-at…

Link til omtale af Frederiksens forstærkede etnificering: https://nyheder.tv2.dk/…/2021-03-02-alle-i-vollsmose…

 

4. d. 7. marts: Forvirringen breder sig

Nu er jeg helt forvirret. Tilbage i februar 2020 var corona slet ikke “alment farlig”, men bare “smitsom”, hvilket jo betød, at regeringen, for at kunne lave sin biopolitiske Nedlukning, gik stik imod “myndighedernes anbefaling” via indførelsen af hasteloven i marts 2020. Denne aktion førte til etableringen af en ny statsform, Biostaten.

Sådan så det ud i et helt år, indtil d. 28/2-2021, hvorefter sygdommen pludselig fra dag til anden blev meget smitsom og dødelig og dermed “alment farlig”, selvom alle tallene var på vej i Marianergraven, hvor de stadig befinder sig.

Men det var sørme “heldigt” med dette ubegrundede skifte, for så kunne man fortsætte i epidemilovens spor i stedet for i Grundlovens.

Men nu har Brostrøm fået Second Thoughts, lader det til. Nu lægger han derfor op til, at sygdommen igen kan skifte klassifikation tilbage til blot at være smitsom. Det kan ske om kort tid, må man forstå?

Men hvorfor skiftede man så klassificering for blot en uge siden? Der er jo ingen ændring i sygdommens indhold og fakta, der kunne retfærdiggøre den seneste ændring, hvis man allerede taler om at klassificere tilbage.

Vaccineargumentet er her ikke tilstrækkeligt, især eftersom alle plejehjemsbeboere nu er vaccineret. Men det var heller ikke tilstrækkeligt alligevel, fordi sygdommen jo kun var “smitsom” under begge hidtidige sæsonudsving, hvor der slet ingen vacciner fandtes.

Brøleren har enorme konsekvenser, for havde Brostrøm fastholdt den linje, som han havde kørt med i et helt år, ja så var samfundet blevet næsten normaliseret fra dag til anden her fra d. 1. marts 2021.

Det sejler virkeligt. Men det er selvfølgelig dejligt, at vi stadig har en faglig styrelse, selvom det nok kun lige holder i ca. 20 minutter, eftersom hele emnet er så betændt.

Det er dog værd at bemærke, at epidemiudvalgets formand, som er den stærkt biopolitiserede radikale ordfører, Stinus Lindgreen, er indstillet på at følge Brostrøms eventuelt ændrede indstilling. Men jeg vil se det, før jeg tror det.

—————–

Her er den nye epidemilovs bestemmelse af “alment farlig sygdom”, som coronaen altså ikke har været i et helt år, men som den nu pludselig er alligevel, men kun i kort tid osv..:

“Stk. 3. Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom sygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader, og som kan

1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb af langvarig karakter

2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller

3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling”

Link til JP-artikel om sagen, d. 7/3: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12801925/brostroem-har-noeglen-til-epidemiloven-og-er-klar-til-at-stoppe-coronaindgreb-naar-der-er-udbredt-immunitet/

 

5. d. 9.-10. marts: Regionaliserende og forstærkende biopolitiske eksperimenter (Vollsmose-sagen)

Biostaten har forstærket og uddybet sin magt. Hastelovens struktur er videreført som en permanent tilstand i statens indre.

 

A. Tvang i Vollsmose Sogn

I går fik forstærkningen effekt ved, at sundhedsministeren og erhvervsministeren bad den nye Epidemikommission om at forholde sig til seks forslag af ekstremt indgribende karakter, som skal adfærdsregulere borgerne i ”Vollsmose sogn”. Her er de seks forslag:

a) Forsamlingsforbud skærpes til to personer.

b) Bøde ved afvisning af mundbind

c) Udvidelse af krav om mundbind generelt i det offentlige rum

d) Tvangstests af beboere

e) Tvangsisolation

f) Pligt til at deltage i smitteopsporing

Der er ingen begrundelse udover nogle få sætninger om “incidens”. Der er ingen overvejelser over proportion eller andre juridiske eller sociale hensyn i det hele taget.

Alle Epidemikommissionens medlemmer er i forvejen direkte under især Magnus Heunickes, men også andre ministres instruktionsbeføjelser, og det er altså Heunicke selv, som har rekvireret!? Men nu får disse personer sammen med deres ministre altså en ekstrem magt, som de i sagens natur vil bruge overvejende affirmativt. Der er noget demokratisk kollaps over foretagendet.

Epidemikommissionen består af følgende personer og myndigheder:

  • Departementschef Svend Særkjær (formand), Sund.min.
  • Afdelingschef Lene Brøndum Jensen, Sundhedsministeriet
  • Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet
  • Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet
  • Departementschef Johan Kristian Legarth, Justitsministeriet
  • Direktør Anette Lykke Petri, Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen
  • Administrerende direktør Henrik Ullum, Statens Serum Institut
  • Rigspolitichef Thorkild Fogde, Rigspolitiet
  • Administrerende direktør Kristian Wendelboe, KL
  • Administrerende direktør Adam Wolf, Danske regioner

Denne kommission er, som det fremgår, en dybt integreret del af regeringsapparatet.

Kommissionen mente, at regeringen skulle gå videre med forslag b, d og e. Men der var ingen principiel afvisning af de andre forslag, som man så må formode kan bruges en anden gang, blot ikke på “nuværende tidspunkt”, som det faretruende hedder.

Om der har været total enighed, ved jeg ikke. Jeg tror, at Brostrøm har været kritisk over for nogle af elementerne. Han var i al fald ude samme dag med en slags trussel om, at han måske snart ville trække stikket ved at nedklassificere coronaens farlighed (jf. kapitel 4). Men denne Brostrøm-undtagelse er altså kun et ”måske”, og den er ikke eksplicit og offentlig. Brostrøm skriver derfor under på systemet og indskriver dermed Sundhedsstyrelsen i et fagligt og moralsk fald.

Disse ovenstående 11 personer og hele det understøttende regeringsapparat bærer altså et kæmpe ansvar for biostatens forstærkning.

Efterfølgende skulle ½olketingets nye Epidemiudvalg, som primært består af stærkt kompromitterede sundhedsordførere, diskutere Epidemikommissionens forslag.

Det fremgår af Ritzau, at forslaget om tvangstestning, jf. forslag d), blev afvist af Venstre, EL og K, men ikke af DF og Socialdemokratiet, som dermed bekræfter den syntese mellem Danmark og Østrig og Israel, som blev etableret i sidste uge. Nej-sigerne har dog heller ikke, i de artikler jeg har læst, peget på principielle årsager til deres afvisning, tværtimod faktisk.

Tættest på en mere principiel stillingtagen er nok enkelte udvalgsmedlemmers lidt løse SoMe-henvisninger til den nye epidemilovs proportionalitetsprincip, som står i §23, og som netop angår de omfattende tiltag, der kan foretages i regi af “samfundskritiske sygdomme”. Der er altså også §23, der hjemler de aktuelle forslag, hvis jeg har forstået det ret:

“§23, stk.2: Enhver foranstaltning efter dette kapitel skal være nødvendig og så kortvarig som muligt og stå i rimeligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.”

Den paragraf bør stå i alle statens lokaler.

Udover disse løse twitter-markeringer har begrundelserne mest handlet om ”manglende information”, eller om at det er “en postgang for sent” og den slags. Dem, der fører den slags argumenter i marken, venter blot på den næste anledning. Epidemiudvalget er helt klart et biopolitisk organ, hvilket jo skyldes, at alle dets medlemmer har stemt for Nedlukningens filosofi d. 12. marts 2020. De er fanget i deres egen beslutning og er derfor i ideologisk selskab med Epidemikommissionen.

Og Epidemiudvalget er faktisk enige om at bekræfte Epidemikommissionens forslag om tvangsisolation og om bødestraf ved manglende mundbind (jf. forslag e+b).

De andre forslag – f.eks. om mundbind generelt i offentligheden samt forsamlingsforbud og tvangstestning – som også alle er dybt indgribende, blev altså i første omgang afvist, men ikke af principielle grunde.

Uanset hvor meget og hvor lidt af det ene og det andet, så bekræfter og uddyber staten sin biopolitiske magt via følgende tre effekter:

1.

Der sker en ekstrem regionalisering af Nedlukningen. Nu kan man helt nede på sogneniveau intervenerer med totalitære tiltag, alene med henvisning til de smittestatistikker, der genereres af verdens mest omfattende testsystem, som selv er en integreret del af Nedlukningens ideologi. De enkelte bydele og kvarterer spilles ud imod hinanden og afkræves ”samfundssind”.

2.

Der sker en etnificering af Nedlukningen. For flere af partierne til højre er Vollsmose-forstærkningen båret frem af noget med ”fremmede kulturer”. Det er så grimt.

Det er faktisk den ekstreme regionaliserings, jf. punkt 1, der styrker denne etnificerings-mulighed, for der er egentlig ikke mere smitte i Odense end i København, og borgerne i Vollsmose lader sig i høj grad teste. Alt for meget efter min mening, for dermed understøtter de jo hele de statistiske apparat.

Så regionaliseringen styrker etnificeringen, som igen styrker regionaliseringen.

3.

Der sker et yderligere angreb på proportionalitetsprincippet, både naturligvis på princippet i dets oprindelige form, eftersom biopolitikken som sådan er et opgør med proportionaliteten, men også på princippets aktuelle form, hvor borgere udsættes for dybt indgribende, specialiserede og målrettede tiltag, alene med henvisning til hypereffektive smittestatistikker genereret af et datasæt, som er genereret af ekstremismen selv.

I næste omgang, kommer dette forstærkede system til din kommune og dit sogn. Denne bio-eksperimentelle metode har vi set mange gange. Vi så det samme, da maskerne blev testet i butikkerne i Silkeborg. Det var dengang, at ”regionalisering” henviste til kommuner. Nu er det altså ”sogne”. Kort tid efter udbredtes maskerne overalt helt nede på institutionsniveau.

Og nu har man altså forfinet den statistiske tvang og kontrol, så man kan iværksætte systemerne og den forstærkede kontrol omkring hver eneste kirke.

Her er navnene på medlemmerne af Folketingets epidemiudvalg, hvor altså flere af de centrale medlemmer går ind for at tvangsteste og tvangsisolere borgere mm., og hvor alle har købt den biopolitiske præmis:

Jesper Petersen (A)

Jeppe Bruus (A)

Rasmus Horn Langhoff (A)

Jens Joel (A)

Kasper Sand Kjær (A)

Leif Lahn (A)

Christian Rabjerg Madsen (A)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Kirsten Normann Andersen (SF)

Stinus Lindgreen (RV) (formand)

Kristian Heebaard (RV)

Peter Hvelplund (EL)

Jane Heitmann (V)

Martin Geertsen (V)

Karsten Lauritzen (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Sophie Løhde (V) (næstformand)

Liselotte Blixt (DF)

Peter Skaarup (DF)

Per Larsen (K)

Lars Boje Mathiessen (NB)

Endelig vil jeg sige, at Epidemikommissionen også pr. d. 7. marts har indstillet til, at coronaen opklassificeres til at være en ”samfundskritisk sygdom” i hele 6 måneder. Denne klassifikation, som kun har en eneste lille sætning som begrundelse, giver ret til at anvende alle epidemilovens tiltag til fulde og dermed til at sætte Grundloven bogstav og ånd ud af kraft nu på andet år med enorme pædagogiske, politiske og juridiske konsekvenser til følge.

Epidemiudvalget behandlede som sagt dette klassifikationsspørgsmål på sit møde i går, og allerede samme dag tager man altså klassifikationens muligheder i brug.

Alle bilag til Epidemiudvalgets møde – både til forslagene for Vollsmose sogn og til den nye klassificering – er klassificeret som ”fortrolige”. Vi er i krig. Snart kommer spionerne.

Lige nu sidder Brostrøm med magten. Kun han kan trække stikket via en nedklassificering af sygdommen. Men i stedet skriver han under på centrale dele af kommissionens indstilling.

 

B. Biostatens etablissement: Fra myndigheder til myndigheder

Ovenstående analyse bekræftedes d. 10. marts i Berlingske

D. 11. marts 2020 eksekverede man Nedlukningen med henvisning til ”myndighedernes anbefaling”. Det var løgn, for myndighederne var direkte imod Nedlukningen.

I går henviste Heunicke igen til ”myndighedernes anbefaling”. Han undrede sig over, at ½olketingets ”Epidemiudvalg” var gået imod ”Epidemikommissionens” indstilling om tvangstest af borgere i Vollsmose Sogn, eftersom denne indstilling efter hans mening var foretaget ”sundhedsmyndighederne”.

Men sagen er, at disse nye ”myndigheder” – Epidemikommissionen – i realiteten blot udgøres af Heunicke og regeringen selv, hvilket har rod i hele den konstruktion og sammensætning af Epidemikommission, som jeg omtalte under punkt A, og som man kan læse mere om i Berlingskes fine artikel.

Dette demokratiske og juridiske kollaps bekræftes i artiklen af professor Jørgen Grønnegaard Christensen og professor Kristian Lauta.

Så først gik man imod ”myndighederne”. Det skete d. 12. marts 2020. I samme øjeblik skabte man et helt nyt myndighedssystem i sit eget billede, som man efterfølgende kunne henvise til som ”myndighederne”.

Fra d. 1. marts 2021 institutionaliserede man herefter det nye og alternative myndighedssystem i en ny epidemilov. I dette nye system indgik også de gamle myndigheder, som nu havde genskabt sig selv i de nye myndigheders format.

Fornemmelsen bekræftes af tre politiske ordførere fra hhv. RV, K og EL. Men de har jo selv lige vedtaget den nye epidemilov, som laver de nye ”myndigheder”, og de var selv med til at gå imod myndighederne d. 12. marts 2020? Det kan ingen have respekt for. Det er føleri.

 

Links:

Epidemikommissionens indstilling vedrørende Vollsmose sogn, begrundet alene med henvisning til, at der i dette sogn er Danmarks højeste incidens. Der er ingen analyse eller vurdering af tallene: https://sum.dk/…/7/1/Bilag%201%20-%20EPK%20indstilling.pdf

Epidemikommissionens hjemmeside: https://sum.dk/temaer/epidemikommissionen

Epidemiudvalgets medlemmer: https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/epi/medlemsoversigt

Dagsorden for møde i Epidemiudvalget: https://www.ft.dk/samling/20201/udvda/EPI/1755709/index.htm

Epidemikommissionens indstilling vedrørende opskalering af corona til at være en samfundskritisk sygdom i yderligere seks måneder. Begrundelsen herfor angives at være ”sygdommens epidemiske potentiale og alvorlighed. Dette understøttes blandt andet af udmelding fra WHO, der har tilkendegivet, at sygdommen er en global trussel mod folkesundheden”: https://sum.dk/…/EPK-indstilling%20vedr…

Berlingske om partiernes reaktioner:https://www.berlingske.dk/…/epidemiudvalg-forkaster…

Berlingskes artikel fra d. 10. marts: https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-ville-indfoere-tvangstiltag-paa-sundhedsmyndighedernes

 

6. D. 10. marts: Hadet til barndom

Dagen efter regeringens aktion med at regionalisere, etnificere og tvangstilpasse borgere i Vollsmose Sogn, fortsætter man nu sin onde aktion.

Denne gang er der uddannelserne, det går ud over.

Socialdemokratiet, SF, EL og det Radikale Venstre forlænger og forstærker nu det overgreb mod børn og unge, som de sammen med resten af ½olketinget iværksatte d. 12. marts 2020, hvor man gik imod ”myndighedernes anbefaling” og etablerede en helt ny biopolitisk logik i hele samfundet:

Elever i skoler og ungdomsuddannelser skal fortsat modtage undervisning via zoom. Og det man kalder for ”genåbninger” er i realiteten forstærkede nedlukninger, som vil præge en hel generation af børn og lærere dybt:

Eleverne i 5-8. klasse og 1.g og 2.g forbydes stadig at komme i skole. Der er så lavet en halv ”kattelem”, som betyder, at folkeskoleleverne kan få udendørs undervisning en gang om ugen. Det er virkelig provokerende og ren symbolsk lokkemad, for dermed mindes børnene og lærerne jo om hele Nedlukningen:

”Der står din skole. Du må ikke komme derind!”.

Og denne ”ene gang om ugen”, omgives naturligvis af det drakoniske testsystem med ”kraftige opfordringer”, som vil sætte splid mellem alle og minde børnene om deres smittebærer-eksistens i uge- og månedsvis. Dette forslag er snart det ondeste. Og i 80% af tiden står den stadig på online-læring.

Afgangsklasserne i skole og på gymnasiet, må kun komme i skole hver anden uge, og kun i dele af landet. Men også hele denne ”hver anden gang”-retorik er en forstærkning, der fastholder Nedlukningens magt og reducerer folk til virusificerede adfærdsmolekyler. Og også her er flere ugentlige tests. I Gymnasiet er der endda deciderede tvangstests for både børn og voksne.

Man lukker de Nedlukkede gymnasier tilbage i den forstærkede Nedlukning.

Så i Vollsmose Sogn afviste Epidemiudvalget i går, at man måtte tvangsteste. Nu indfører samme partier tvangstests for både elever og lærere i gymnasiet. Og der er mig bekendt stadig krav om masker osv. Og også lærerne og personale skal tvangstestes og maskificeres.

Danmarks Lærerforening understøtter hele processen og hele testlogikken. Man kan jo godt forstå, at det er svært, men at tilpasningen foregår helt uden principielle markeringer er virkelig kritisabelt. Det har også en dårlig effekt på skolelevernes forening, som også helt har købt de fire partiers biopolitiske logik.

Samtidig forstærkes regionaliseringen, så det kun er nogle områder og kommuner, som skal forstærke nedlukningen, mens de andre ”bare” er nedlukkede.

Højskoler og efterskoler er måske en undtagelse? Men jeg er usikker på, om der også er tvangstests mm i den omegn. Formodentlig er der alle mulige boble- og testkrav og rejserestriktioner, som skal minde om, at også “åbningen” af disse dele af den frie skolesektor er en del af den forstærkede Nedlukning.

De videregående uddannelser ligger stadigvæk totalt brak, og det samme gør kulturlivet samt køreskolerne og musik-, teater- og danseskolerne osv., hvor de unge også kommer. Og efterhånden kan de kun få sig et job som poder i et testcenter.

De fire partier har dermed forstærket Nedlukningen og endnu engang underlagt og omdannet en hel generation af børn og unge til smittebærere under et klæbrigt og ondt ”samfundssind”.

Det sker med henvisning til statistikker og “eksperter”, som er underlagt “det ekstreme forsigtighedsprincips” totalitære effekt.

https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/overblik-over-genaabning

 

7. Østrigsk pædagogik

Her er lidt nyheder fra Mette Frederiksens idealsamfund og tætte samarbejdspartner, det stakkels alpeland Østrig.

I Østrig er der påbudt tre ugentlige selvtests for alle skolebørn helt ned til 6 år, og der er obligatoriske masker på alle elever fra 10 år.

Man kalder det for “åbning”.

Og der er skam tale om tvangstests, ligesom i Vollsmose sogn og på de danske gymnasier. Mak ret! ellers er det ud!

De østrigske lærere opfordres også til at lade sig teste. Så kan de være “rollemodeller”, som det hedder i karakteristisk biopolitisk jargon.

Vi har ikke hørt nogle protester fra den danske lærerforening. Tværtimod nærmest. Og heller ikke fra nogle politikere, mig bekendt. De er imod tvangstests i Vollsmose sogn, men ikke på skolerne. Undtagen Socialdemokratiet, naturligvis. Det vil have tvangstest overalt. Ja, de vil faktisk have tvang overalt.

Socialdemokratiet vil også have overvågning overalt. Det kan man forfine via inspiration fra den anden nye bio-ven, nemlig Israel. Justitsministeren siger at overvågning giver mere frihed.

https://www.folkeskolen.dk/1867511/corona-i-oestrig-saadan-tester-elever-og-laerere-sig-selv

 

8. Dødstal i 1995

A. December 1995:

I december 1995 døde der 7020 personer. Det vil svare til ca. 8000 i dag, hvis man korrigerer for befolkningstilvækst. Det var den dødeligste måned i nyere tid sammen med december1993, hvor der døde hele 7192 personer, altså også omkring 8000 i dagens tal.

Selv var jeg 32 år med nyt job og voksende familie, og muren var faldet, herlig tid.

I december 2020 døde der blot 5270 personer. Det var ellers den største ”killer” i 2020, og man havde forladt hele Grundlovens præmis. Altså ca. 3000 færre døde i december 2020 end i december 1995.

Det vil sige, at der i december 1995 var 100 flere døde om DAGEN i forhold til i december 2020! Man kan jo næsten ikke rumme disse fakta.

Men der må da have været kaos dengang i 1995?

Jeg gik ind på Infomedia og søgte lidt. Her kunne man læse nogle få artikler om travle hospitaler og om en hård influenza. Nogle patienter måtte ligge på gangene, og sygehusene måtte aflaste hinanden lidt. Men Tove Rønne fra SSI fortalte, at det skam ikke var så slemt. Og for hele befolkningen var det var bare jul.

Jeg fandt som sagt kun nogle få artikler om emnet. Altså en notits i avisen.

Der var demokratisk liv og murens fald, så langt øjet rakte.

Dødstallene i de efterfølgende måneder var også høje, mens folk holdt bryllupper og trykkede hånd og levede almindeligt.

Sygdom hørte til på hospitalet. Det var før hele samfundet blev omdannet til et hospital.

 

B. 1995 i det hele taget

Der er også noget andet interessant. Der døde nemlig i det hele taget langt flere i 1995, og man levede heller ikke så længe:

I 1995 døde der ifølge knoema.com 11,7 personer pr 1000 indbyggere, og i årene lige før var det tal endda højere. I 2020 var tallet nede på 9,9 personer, hvilket er på niveau 2018-19. Det vil sige, at der var ca. 10.000 flere døde om året i 1995 end i dag.

I Danmark døde der 1300 personer af corona i hele 2020. Der er langt til 10.000. Der er langt til en notits i avisen. I 2021 er der døde 1000 personer af corona. Der er også langt til 10.000.

I 1995 var middellevetiden 75,2 år. I 2020 er middellevetiden over 81,5, og den har endda været stigende under coronaen, skriver Danmarks Statistik.

 

C.Tanke

Så jo længere liv, desto mere opmærksomhed på døden. Og desto større overgreb på livet.

Så man skal leve uendeligt, og ingen må samles. Samfundet er et hospital. Det er biostatens format og konception.

Uendeligt alene.

Det gør ondt i eksistensen.

Døde pr. måned: https://www.statistikbanken.dk/10014

Dødsårsagsregistret: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/andre-analyser-og-rapporter/doedsaarsagsregisteret

Lignende tal findes også på dette link: https://knoema.com/atlas/Denmark/Death-rate

 

9. d. 11. marts: Partilederdebat på TV2: Hvem har magten? eller Er Mette Frederiksen magtesløs?

A. På den ene side har Mette Frederiksen al magten

Mette Frederiksen styrede slagets gang med hård hånd. Journalisterne undersøgte ingen principielle emner, og de andre partiledere lagde sig ned som lammehaler og var på fornavn med hinanden. Det gjaldt naturligvis især venstrefløjen, men faktisk også de andre. Hvis der kom et pip, blev det prompte afmonteret, og pippet blev stumt.

Alle har jo stemt for nedlukningen og dermed anerkendt den biopolitiske evidenslogik, som Frederiksen nærmest er en kropsliggørelse af. Derfor måtte den skoleelev, som deltog i udsendelsen, og som efter eget udsagn var på selvmordets rand, gå hjem med uforrettet sag. Nedlukningen er og bliver had til barndommen, fremført via en formel henvisning til alderdommen af en masse 40-årige, som med Mette Frederiksen i spidsen har al magt.

På den måde, har Mette Frederiksen al magt.

 

B. På den anden side har Mette Frederiksen ingen magt

Selvom Mette Frederiksen styrer det hele, så er hun på en måde magtesløs sammen med de andre. Det skyldes, at alle har overdraget magten fra Grundlovens til Nedlukningens ideologi. Alle er nu en del af en ny og helt anden politisk materie, som de pjasker og plasker rundt i og til sidst vil drukne i. Når alle partilederne er væk, så består den nye biopolitiske realitet, som de kom til at bygge uden helt at vide det.

Frederiksen har kun magt, for så vidt at hun mestrer det Nedlukningssprog, som hun selv har etableret, og som nu tvinger hende i én eneste samfundsopløsende retning. Denne retning kan hun ikke gøre noget ved, fordi hendes aktier i sagen er for omfattende. Hun er magtesløs, overdetermineret og ensom, på vej væk fra Grundlovens sammenhæng. Det samme er de andre partier, også NB, V og K. Den Nedlukning, som denne flok selv har skabt, bruger dem nu som talerør og splitter samfundet ad.

På den måde mangler politikken magt.

Det nye seminarium og Stefan Hermanns faglige deroute

Stefan Hermann svarer i Politikens Skolemonitor, d. 5/3, på noget af den kritik, som initiativtageren til det nye og frie seminarium, præsten og højskolemanden Morten Kvist,  fremførte af læreruddannelsen og af professionshøjskolerne i samme medie d. 2/3.

Morten Kvists nye seminarium bygger på en genetablering af skolens formål og kundskabsforståelse, af lærerens myndighed og autonomi og af hele den grundtvig-koldske tradition, som endda spiller sammen med både oplysning, reformpædagogik under den kristne kulturtraditions vinger.

I det nye seminariums dannelsesforståelse spiller fordybelsen i landets pædagogiske og kulturelle dialoger og lag sammen med udsyn og interesse i andre lande og i verden som sådan. Det er kulturel fortrolighed og verdensborgerlig ånd på samme tid. Seminariet er derfor en materialisering af både topmoderne og gammeldags dannelse af fineste karat, og der ligger en række helt moderne strømninger i pædagogisk teori til grund, som vel at mærke spiller sammen med hele traditionens kringelkroge. Det er åndens gennemløb.

Sluserne åbner sig. Folketinget har givet en gave til dansk pædagogik. Hvordan tager Stefan Hermann, som jo er formand for branchen, så imod? Skal der pakkes ud?

Nej, det skal der ikke. Hermann kunne ellers som den førende repræsentant for hele den statslige læreruddannelse havde valgt at være lidt rund og måske lidt interesseret i dette forsøg på at bringe pædagogik, skole og kultursammenhæng i vekselvirkende sammenhæng, men den mulighed griber han ikke. Tværtimod bliver han arrig og simpel. Det lader til, at han ikke forstår en brik? Det virker som om, at der er tale om en form for stumpethed? Det er et meget dårligt tegn for hans institution.

Hermann taler i stedet sine egne professionshøjskolerne ned i en afgrundsdyb kløft af fejltagelser og fortrængninger, som bekræfter kritikkens værste anelser.

Først og fremmest er Hermann dybt nedladende over for den omfattende faglige kritik, som har ledsaget læreruddannelsen siden især 2012. Han skriver, at Morten Kvists kritik bygger på ”nogle tågede analyser i afkroge af de pædagogiske miljøer”.

Den lader vi lige stå lidt!

Det siger alt om både Hermanns og dermed også om professionshøjskolernes horisont, at folk som filosoffen Peter Kemp, historikeren Michael Böss og mit eget arbejde over tusindvis af fagfællebedømte sider, og mange andres indsatser bliver omtalt i sådanne termer. Det er latterligt og pinligt for Hermann selv og hans institution. Han er med denne nærmest trumpske tilgang til videnskab og kritik et dårligt eksempel for sine studerende og lærere.

For kendere af feltet er Hermanns reaktion ikke overraskende. Allerede i 2017 skrev Hermann en af sine få publikationer, en kort pamflet, hvor han stillede Finansministeriets ”tekniske dannelse” op mod noget, han kaldte for ”pædagogisk konservativ dannelse”, som blev beskrevet som reaktionær. Horisonten i bogen er smal, selektiv og ubegrundet på alle måder, og der er ingen seriøse faglige analyser. Dertil kommer, at Herman tidligere udtrykt sig meget simpelt om hele den grundtvigske åndstradition. Med sine aktuelle udtalelser, som altså bekræfter disse tidligere markeringer, understøtter Hermann direkte kritikernes pointe

Hele den rige pædagogiske tradition er ude af professionshøjskolens horisont.

For det andet mener Hermann, at den eksisterende læreruddannelse bygger på dannelse. Men det passer helt sikkert ikke. Læreruddannelsen fra 2013 – og faktisk også professionshøjskolerne som sådan – bygger på det modsatte af dannelse, nemlig på den blanding af et instrumentelt-økonomisk læringsbegreb, af dannelsesopgør og af globaliseringsnysprog, som udsprang af Globaliseringsaftalerne i 2006 samt af 2013-reformerne af læreruddannelse og folkeskole, hvor dårligdommene blev yderligere forstærket.

Disse forhold er helt veldokumenterede, og det har ingen steder hjemme, at Hermann forsøger at skyde skylden for problemerne på noget, han kalder for ”reguleringer” og ”topstyring”. Professionshøjskolerne er som sådan defineret ved antidannelse og topstyring; en definition, som vel at mærke skulle gøre op med netop den decentrale og stedsbaserede ”seminarie”-traditionen, som det nye seminarium vil genvinde og modernisere.

Uddannelses- og institutionsreformerne fra 2006 og 2013 er derfor ét kød. Faktisk har Hermann selv spillet en ganske betydelig rolle i hele denne proces. Det er måske derfor, at han er blevet så blind og nedladende, som han giver udtryk for i det aktuelle interview, og som altså stiller hele den statslige læreruddannelse i et meget dårligt lys.

Et blandt mange pædagogiske eksempler på dette dannelses-problem var en kronik fra 2010, hvor de tre centrale UC-rektorer, herunder Hermann selv, sammen med den læringsbegejstrede rektor for det reformerede DPU, Lars Qvortrup, hyldede Lars Løkke Rasmussens og hans såkaldte “Skolens Rejseholds” platte verdensmesterretorik. De nye rektorer sammenlignede underdanigt Løkkes antipædagogiske raid med Martin Luther Kings frihedsaktioner. Kronikken er en skamstøtte i dansk pædagogik. Noget sådant vil aldrig kunne ske på et frit seminarium. Her lærer man om selvstændighed, kundskaber og kritik i en stærk men passiv stat, som gerne vil oplyses af en fri pædagogisk og videnskabelig sektor.

Et andet eksempel på dannelsesproblemet er professionshøjskolernes udviklingsprojekt fra 2018 om læreruddannelsen. Her er der fyldt med antidannelse på den helt store klinge. I baggrundsteksterne er der fuld opbakning til 2013-reformen, som endda forstærkes med trans-humanistiske referencer og med en yderligere instrumentalisering af KLM-faget, som 2013-reformens arkitekter faktisk allerede forsøgte at komme af med i 2012. Faget overoverlevede dog, ikke mindst takket være især Peter Kemps heltemodige indsats. Centrale KLM-lærere, som hører til i Kvists kreds, deltog også i kampen, mens hele UC-fløjen var tavs som en pandekage og dermed understøttede den antipædagogiske læringsvind.

Hermans forsøg på at slå dette KLM-spørgsmål hen er helt ude i hampen. Hermann siger så, at dannelsen i stedet ligger i linjefagene, men det er ikke korrekt. Fagbeskrivelserne er netop baseret på kompetence- og læringsretorikkens opgør med kundskaber og indhold. Endelig er det værd at nævne, at faget pædagogik er taget ud af læreruddannelsen, hvilket understøtter dannelsestabet. Alle disse ting vil blive genskabt i regi af det nye seminarium, som sammenlignet med Hermanns skrækkelige sprogbrug vil udgøre et åndeligt og pædagogisk fyrstendømme.

Men det er blot eksempler. En grundig analyse af periodens dokumenter bestyrker disse konklusioner 100%. Det ved jeg med evidensbaseret sikkerhed, for jeg har netop færdiggjort en grundig og lang analyse af emnet.

For det tredje mener Hermann som svar på dannelsesproblemet, at han vil have mere ”praksis”, og at man skal vente på nogle evalueringer og så videre. Men læreruddannelsen fra 2013 er skam udviklet i et direkte opgør med ”pædagogisk praksis”, og de omtalte ”evalueringer” bekræfter i hele deres setup konsekvent den kompetencediskurs, som professionshøjskolerne og Hermans eget arbejde er et produkt af. Derfor er de ting, som Hermann nævner, helt ligegyldige emner i forhold til det, som er kernen i Morten Kvists og andres kritik. Det forhold, at Hermann tror, at han med disse markeringer taler om dannelse, bekræfter igen kritikken 100%.

For det fjerde mener Hermann, at det skulle være udtryk for en ”afgrundsdyb uvidenhed”, når Kvist fremfører, at hele den ånd og sammenhæng – dvs. den lærings-, kompetence- og evidensideologi, som professionshøjskolerne og læreruddannelsen er etableret ved – skulle have effekt på de studerendes pædagogiske horisont. Hvordan Hermann kan mene det, forstår jeg ikke. Det er jo at undsige både sin egen institutions indflydelse og en af dannelsesteoriens centrale sammenhænge, nemlig sammenhængen mellem kundskabsudvikling og institutionelle formål.

I stedet mener Hermann, at problemerne ligger ude i folkeskolen, og altså ikke i læreruddannelsen. Men igen: Det hele er èt kød, og denne skubben aben videre uden seriøs analyse er der ingen grund til at have den mindste respekt for. Læreruddannelsens baggrundstekster, herunder især den centrale evalueringsrapport fra 2012 er præget af dyb instrumentalisering. Der er ingen sprækker på det strukturelle plan, udover hvad Kemp og andre, som tilhører kredsen omkring det nye seminarium, fik kæmpet igennem.

Hermanns markeringer er udtryk for et styrtende fagligt dyk for professionshøjskolernes faglige omdømme.

Det eneste, Hermann skal have tak for, det er, at han ikke forfalder til smålige lokalpolitiske manøvrer, som andre dele af modstanden mod det nye seminarium har været båret af.

Endelig vil jeg sige, at jeg ikke synes om, at Københavns Professionshøjskole, som jo er en statslig uddannelsesinstitution, uden videre formidler Hermanns dybt kritisable markeringer på institutionens twitterprofil, endda med følgende underdanige tekst:

“Det er tågesnak og vrøvl, at der ikke er dannelse og autonomi på læreruddannelsen, fastslår @SthePol i @skolemonitor – som et vigtigt indspark i debatten om at oprette en privat læreruddannelse i Herning #dkpol #skolechat #kbhprof #uddpol
Er KP en slags konsulenthus for Hermanns private idiosynkrasier? Der er i al fald ingen opslag med de modsatte synspunkter. Denne praksis understreger på en måde hele pointen.

 

Udvalgte links:

Yderligere omtale af det nye seminarium og en liste over alle indlæg om sagen: http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-og-artikler-om-et-frit-laererseminarium-i-herning.html

Interview med Stefan Hermann: https://skoleliv.dk/nyheder/art8121855/Det-er-t%C3%A5gesnak-og-vr%C3%B8vl-at-der-ikke-er-dannelse-og-autonomi-p%C3%A5-l%C3%A6reruddannelsen

Interview med Morten Kvist: https://skoleliv.dk/nyheder/art8100513/%C2%BBProfessionsh%C3%B8jskolerne-har-banket-dannelsen-ned-under-gulvbr%C3%A6dderne%C2%AB

Kronik fra 2010: https://www.berlingske.dk/kronikker/10-4-loesning-til-folkeskolen

Om professionshøjskolernes 2018-arbejde med læreruddannelsen: http://www.thomasaastruproemer.dk/laereruddannelsens-opgoer-med-laereruddannelsen.html

Fra pissedårlig pædagogik til pissedårlig pædagogik

I 2019 skrev Alexander von Oettingen den fine lille bog ”Pissedårlig undervisning”. Grunden til, at den var god, er, at ”pissedårlig” simpelthen var en pædagogisk dyd, der gjorde det muligt at fortolke og udlægge en såkaldt ”negativ pædagogik” med udgangspunkt i hele den pædagogiske kongerække fra Sokrates til John Dewey og flere andre. Jeg anmeldte bogen i sin tid til UG med kryds og slange.

Bogen var samtidig rammen for en hård kritik af det sprog, som siden 2008 har præget især professionshøjskolerne og kommunerne. Især det platte ”fremragende” kom under kærlig behandling af von Oettingen, som selv er pro-rektor på en professionshøjskole. Han har nok måtte forklare sig. Så på UC’erne må man tale om pædagogik som ”pissedårlig”, for at sige noget pænt om pædagogik. Der er noget ironisk over hele situationen.

Nu har von Oettingen så – i samarbejde med Trine Ankerstjerne, som indtil sommeren 2020 var leder af pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole – begået en form for to’er, som de kalder for ”Pissedårlig pædagogik”. Det er en antologi om pædagoger og pædagoguddannelsen med bidrag af folk fra især professionshøjskolerne.

 

1. Pissedårlig skifter betydning

Bortset fra halvanden undtagelse er det ikke nogen god bog. Og det skyldes én helt bestemt ting, nemlig glidningen i betydningen af ”pissedårlig”.

Ganske vist fastholder bogens indledning den oprindelige definition, denne gang med henvisning til den amerikanske pædagog, Israel Scheffler. Von Oettingen konkluderer, at ”fejlen, modstanden, negationen og det uventede ikke er pædagogiske følgeproblemer, men kernen i pædagogikken”. Så jo mere pissedårlig pædagogik desto bedre. Det pissedårlige er en dyd. De skønne pissedårlige ord står ganske vist ikke med helt samme tyngde og belæg som i den første bog, men de fylder trods alt det meste af indledningen.

Men så kommer skredet. Pludselig indarbejdes der nemlig i indledningens konklusion en mere traditionel definition af ”pissedårlig”, som der egentlig slet ikke har været varmet op til. Det sker i følgende:

”Når vi taler om pissedårlig pædagogik, sker det på to måder: For det første adresserer den alt det, som faktisk er dårlig, og som man må forsøge at rette op på (…). Her betyder det pissedårlige, at noget faktisk er dårligt, og at det må diskuteres og ændres.”

Og derefter følger så ”for det andet”, som angår det pissedårlige som ”dyd”, hvilket jeg lige har nævnt.

På den måde kan ”pissedårlig” både være pædagogisk og filosofisk dyd og en del af det modsatte, nemlig noget, man skal undgå og ændre. Men denne dobbeltbetydning var bestemt ikke en del af den første udgivelse, bortset fra måske som en form for ironisk underlag.

 

2. Pissedårlig antidyd

Det begrebsmæssige skred får stor betydning for indholdet i bogen:

De forskellige indlæg fra især professionshøjskolefolk, primært ledere og mellemledere, er nemlig ikke opmærksom på betydningsskredet. Det gælder f.eks. Martin Bayers indlæg. Bayer er forskningsleder på UC København, og han stod sammen med professor Jens Rasmussen bag en indflydelsesrig rapport i 2010, der satte dybe instrumentalistiske spor i læreruddannelsen fra 2013, som ville gøre radikalt op med hele dannelsesaspektet. Fordi Bayer ikke kan fastholde det pissedårlige som dyd, så siver hans analyse af pædagoguddannelsen netop hen i nærheden af alt nysproget med ”karrierespor” og ”konsulenthuse” mm., dvs. hen til alt det, som von Oettingen talte imod i sin første bog.

Også Oettingens medredaktør Trine Ankerstjerne, som altså indtil for nyligt var samme sted som Bayer, skrider i sin brug af termerne. Også her mister ”pissedårlig” sin dydsfunktion. Dermed får hun ikke fat i pædagoguddannelsens kerne og historie, men løber ind i betydnings-skredets forsimplede dualismer. F.eks. vil hun af med noget, hun kalder ”pissedårlige synsninger”. Hun kan heller ikke lide ”føleriet”, som hun sætter i modsætning til ”fagligheden”. Diskussionen kommer ingen vegne, fordi ”pissedårlig” gøres til et problem i stedet for til en dyd. Ankerstjerne taler ganske vist for dannelse og dømmekraft, men det bliver uden substans og negation, fordi hun river det ”pissedårlige” ud af sin filosofiske sammenhæng.

Dermed siver Ankerstjerne hen i nærheden af Bayers særlige antifilosofiske version af Bourdieu, så vidt jeg kan se. De er vist nok også uddannet samme sted, nemlig på Københavns Universitet under professor Staf Calleweart, som også var Bourdieu-mand, ligesom altså især Martin Bayer også er. Før Callewaert regererede filosoffen Knud Grue-Sørensen, som er von Oettingens helt, på KU, og han står på en måde for det modsatte af Bourdieu. Der flyder noget pædagogisk historie under sætningerne. Calleweart har haft en virkelig dårlig indflydelse på den københavnske pædagogik og også på mange professionshøjskoler i det hele taget. Dårligdommene er forstærket af, at hans indflydelse for alvor satte sig fast i slut 00’erne, hvor professionshøjskolerne var nye og identitetshungrende konkurrencestats-institutioner, som fjernede de sidste rester af filosofi fra Callewaerts teori.

Der er også en artikel af forskningschef fra UC-VIA, Andreas Rasch-Christensen. Også han har arbejdet tæt sammen med Jens Rasmussen omkring skole- og læreruddannelsesreformerne. Han har totalt misforstået det ”pissedårlige”. Rasch-Christensen vil fundere børnehavernes filosofi hos den amerikanske økonom James Heckman og i en masse evaluering. Så bliver det ”pissegodt”, får vi at vide. Her har begrebet helt mistet sin spænding. Heckman er sådan en slags overgangsfigur fra konkurrencestat til biostat efter min mening, men lad det nu ligge. Under alle omstændigheder er han børnehavens fjende. BUPL forlod da også i sin tid den såkaldte ”Småbørnsalliance” med henvisning til denne alliances Heckman-inspirerede børnesyn.

Endelig er der en kort artikel af en Rikke Smedegaard Hansen, som jeg ikke kender. Hun taler om ”mentalisering”. Jeg synes, det er lidt uden for emnet, så jeg lader det ligge. Smedegaard Hansen har ellers skrevet en bog, der hedder ”Ida er pisseprovokerende”, så hun er inde i jargonen.

 

3. Pissedårlig dyd

Der er en hel og en delvis undtagelse fra dette mønster:

Den ene undtagelse står Von Oettingen selv for. Han har en fin analyse af legens væsen og af forholdet mellem leg og læring, hvor der samles perler hist og her. Men faktisk bruger han selv ”pissedårlig” i den banale betydning, hvilket gør det hele lidt underligt. Måske er det derfor, at ”legen” bliver lidt udvendig? Han kan ikke få den ind i sit herbartianske system. Han burde have lavet en ægte pissedårlig analyse af legen, som undersøgte begrebets centrale funktion i pædagogikken, herunder hos nogle af von Oettingens egne helte.

Som teksten står nu, ender den ganske vist med at frede ”leg”, men også med at ekskludere den fra pædagogikken. Det skyldes, at von Oettingen får sagen stillet op som ”leg eller læring”, hvorved han jo accepterer pædagogikkens forfaldsstruktur. Man kan godt sige ”leg eller læring”, men man kan ikke sige ”leg eller pædagogik”. Denne eksklusion af legen går slet ikke; hverken i skole eller børnehave, men især ikke for pædagogerne, som jo er i fokus her.

Antologiens højdepunkt er et indlæg af Line Togsverd som er en helt almindelig docent fra UC-syd helt uden fine UC-kasketter. Togsverd har fuldt og helt forstået von Oettingens oprindelige præmis og taler direkte for den ”pissedårlige” pædagogik med udgangspunkt i det fine begreb ”ballade”, som hun har udviklet i nogle tidligere udgivelser. Hun sætter pædagogisk praksis i modsætning til en teknisk praksis, og stiller derfor – helt i von Oettingens oprindelige ånd – ”pissedårlig pædagogik” i modsætning til ”ikke-pædagogik”. Hun har ingen problemer med ”synsninger” og andet godt, tværtimod. Det hele handler om ”det, der er, var og er på vej”, som hun fint skriver.

Togsverd trækker på Kants pædagogiske paradoks, som også ligger til grund for von Oettingens arbejde. Men Togsverds interesse rækker langt videre end Oettingens. Von Oettingen har nemlig problemer med at diskutere institutionernes formål. Han bliver i sit paradoks, hvilket skydes en systemteoretisk understrøm. I modsætning hertil har Togsverd en fin lille analyse af børnehavens formål, hvor hun inddrager demokratiets kulturhistorie og sammenhæng i sin dejlige pissedårlige balladisering af pædagogikken. Med disse pointer taler hun ind i en børnehavepædagogisk tradition, som også findes hos de to lærere ved den århusianske pædagoguddannelse, Karsten Tuft og Jan Jaap Rothuizen, som begge har rødder i en række floote danske og europæiske reformpædagogiske aktioner. Faktisk har Togsverd skrevet en meget interessant bog sammen med Rothuizen, som netop  hedder ”pædagogiske ballader”.

 

4. Generelle bemærkninger

Til sidst et par generelle bemærkninger: Efter min mening bliver det bare for meget med alt dette ”pissedårlige”, som nærmest plastrer bogen til over det hele. Det er ok for en enkelt bog, men ikke flere, og det går galt, når udtrykket endda mister sit indhold og ender med at understøtte det, som det oprindelig var et opgør med. Vi skal have von Oettingen tilbage på sporet igen, gerne sammen med Togsverd.

Der er en lille enklave på UC-Syd, som desværre er blevet decimeret ved ophøret af to vigtige ansættelser siden 2013. Jeg tænker her på den selvstændigt tænkende Iben Benedikte Valentin Jensen, som blev presset ud for nogle år tilbage, og på den kloge Leo Komischke-Konnerup, som sidste år forlod skuden. Bare nu Togsverd holder stand.

Jeg er også ked af, at ingen af artiklerne – udover implicit i Togsverds artikel – inddrager og drøfter den rige børnehavepædagogiske tradition, som findes i Danmark og Europa. Denne mangel er med til, både at det grimme slangudtryk bliver for enerverende, og at faglige afarter som mentalisering og Heckman mm. kan brede sig for kraftigt.

 

Referencer og links:

Alexander von Oettingen & Trine Ankerstjerne (2021): Pissedårlig pædagogik, Hans Reitzels Forlag.

Alexander von Oettingen (2019): Pissedårlig undervisning, Hans Reitzels Forlag.

Line Togsverd & Jan Jaap Rothuizen (2016): Pædagogiske ballader – perspektiver på pædagogens faglighed, Samfundslitteratur.

Analyse af ”Pissedårlig undervisning som pædagogisk dyd” fra 2019: http://www.thomasaastruproemer.dk/pissedaarlig-undervisning-som-paedagogisk-dyd.html

I september 2019 kritiserede Lars Qvortrup von Oettingens første bog, og von Oettingen svarede på kritikken:

Lars Qvortrups kritik af von Oettingens bog, d. 9. september: https://skoleliv.dk/debat/art7364857/3-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-til-Alexander-von-Oettingen-om-pissed%C3%A5rlig-undervisning

Alexander von Oettingens svar til Lars Qvortrup fra d. 10. september: https://skoleliv.dk/debat/art7374411/Forskning-beg%C3%A5r-et-stort-fupnummer

Endelig skrev jeg tilbage i 2018 to indlæg om ”pissedårlig undervisning” med udgangspunkt i et Folkemødearrangement om emnet:

Folkemøde 2018: Pissedårlig undervisning

Pissedårlig undervisning 2: Ansvar og fremtid