Smittede tanker 14, d. 26. marts

1.

Statens Seruminstitut og dermed staten har taget initiativ til mere dataovervågning af landets borgere. Den metode har allerede vist sig effektiv i Asien. Dermed kobles datastat og biostat. Politikens Asien-korrespondent Flemming Ytzen mener ligefrem, at borgerne vil efterspørge mere overvågning. De vil hellere have ”tryghed og sikkerhed før frihed”, siger han i et interessant indlæg d. 25. marts. Hans pointe bekræftes af en analyse af Christian Bennike i Information fra d. 26. marts, hvor overvågning omtales som ”smart og nødvendigt”.

Det er, ifølge en artikel i Politiken fra d. 25. marts, uklart, om Serumsinstituttets interesse “blot” gælder almen statistik eller oplysninger om enkeltpersoner, men karakteren af seruminstituttets forespørgsler tyder på det sidste. Det mener i al fald Jesper Lund, som er formand for IT-politisk Forening. Og lektor i digital forvaltning Hanne Marie-Motzfeldt siger følgende om henvendelsen:

”Man skal passe på med, at man ikke overvåger alle borgere til efteråret, fordi de ser mistænkelige ud. Jeg kan måske også have en bekymring om den infrastruktur, som man kan bygge op til formålet. Hvis man først har bygget en infrastruktur, der kan overvåge enkelte, og hvem de er sammen med, så kan det godt gå hen og bliver farligt, for hvad kan man ellers bruge det til.”

Hermed peger hun på både på et centralt problem i det konkrete tiltag og på dette tiltags almene og historiske effekt. Denne dobbelte opmærksomhed kunne man godt ønske sig mere af. En anden forsker i digitalisering, som interviewes til artiklen, professor Anja Bechmann, er inde på noget af det samme.

Justitsminister Nick Hækkerup påstår i samme artikel, at staten kun er interesseret i generel statistik, men ham bør man ikke stole på i denne sag, både fordi statens konkrete adfærd som sagt tyder på det modsatte, og fordi han har tidligere sagt, at mere overvågning fører til mere frihed.

Mange andre – også en række globale kommentatorer, som jeg har refereret til i tidligere smittede tanker – har også bemærket denne kinesificering af samfundslivet.

Derimod er andre begejstrede for den nye ”effektivitet”. Jesper Grønbæk, som er direktør i Health Tech Hub Copenhagen, er i en anden artikel om emnet fra d. 24. marts ”helt sikker på, at teknologien kan gøre en forskel. Det ser vi også i andre lande”. Og han taler ifølge Politikens journalist om ”rige og uudnyttede muligheder”.

Der er en konsekvens af dette, som jeg synes mangler at blive reflekteret: Denne sammenføjning af biostat og data-stat kan nemlig risikere at underminere både nationale og regionale politiske enheder (som f.eks. EU). Data overtager med andre ord politikken. En parallel relation i pædagogikken er, at en individualiseret learning-analytics kan underminere nationale tests, hvis politiske og sociale funktion jo blev vedtaget og udbygget i hhv. 2006 og 2013, dvs. som en del af konkurrencestatsånden. Dermed får vi bio-datastatens kooptering af konkurrencestaten, dvs. stadig med fuld udnyttelse af konkurrencestatens effekter.

Resultatet er følgende: Først gjorde konkurrencestaten op med demokrati og dannelse, dvs. med politik og pluralitet og med det nationale som dannelsesfigur. Dernæst overtager bio-data-staten opgøret og fører det ind i nye fleksible overvågnings- og adaptationsorganismer.

I Politiken d. 25. marts har professor Sune Haugbølle en interessant kronik om, hvordan coronaen ”udfordrer globaliseringen”. Han mener, at nationalstaterne i stedet vil få mere magt. Men min pointe er altså den modsatte. Nationalstaten vil yderligere undermineres. Derfor vil nationalstaten kun kunne genopstå i autoritære og populistiske former, dvs. som svage stater, der er aktive, hvilket jo er det værste.

Allerede i 1979 havde den franske filosof Jean-Francois Lyotard faktisk blik for nogle af disse processer i de første kapitler af sin bog ”The Postmodern Condition – a Report on Knowledge”.

Endelig har jeg noteret, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udsendt et skema, så borgerne kan indberette hinanden for coronamistanke. Dette initiativ siger noget om det sundhedspolitiske embedsværks biostatslige overvågningsaspirationer. Initiativet blev dog trukket tilbage samme dag takket være en årvågen presse.

 

2.

I Politiken d. 25. marts har læge, ph.d., Ulrich Bang et interessant debatindlæg. Han fortæller, at selv i Sundhedsstyrelsens worst case-forudsigelse, så vil ”den generelle dødsstatistik for året 2020 således næppe blive påvirket af covid-19-reaterede dødsfald”, og han slutter sin gennemgang med følgende:

”Men om et år vil det ikke være muligt at se covid-19-pandemien i statistikkerne for dødelighed. Det faktum bør inkluderes i vurderingen af alvoren af den igangværende covid-19-pandemi, når politikerne iværksætter restriktioner med destruktive sociale og økonomiske konsekvenser”.

Dermed lægger Ulrich Bang sig i direkte forlængelse af en efterhånden lang række eksperter og sundhedsøkonomers vurdering af sagens mere konkrete aspekter. Det er virkelig brug for den slags kølige regnskaber i disse tider.

 

3.

Ungarn er et godt eksempel på den nye svage stats aktivismes hyperreferent, ”undtagelsestilstand”, som etableres under biostatens hyperreferent, som er ”liv”, forstået som ”overlevelse”.

Her har man – oven i de allerede eksisterende angreb på retssamfundet – lavet en ny lov, som giver Orban stærke beføjelser til at styre den offentlige diskussion (Politiken, d. 24. marts). Menneskerettighedsfolk og journalister er oprørte. Den ungarske biostat har blot følgende officielle svar, som følger skabelonen 100%:

”Den foreslåede lov indfører sanktioner for hensynsløs tale, der kan skade eller modvirke tiltag til at beskytte folk mod spredningen af virus. Vi er i en undtagelsestilstand, hvis det er undgået nogens opmærksomhed. Folks liv er på spil.” (mine kursiveringer)

Selvom den danske regering ikke er gået så vidt, så er logikken den samme, jvf finansminister Nicolai Wammens tankeforladte “hvad end det kræver”.

 

4.

Professor ved KU med speciale i ret og katastrofer, Kristian Cedervall Lauta, argumenterer i en interessant og informationsmættet kronik i Politiken d. 24. marts for, at demokrati og offentlig debat samt et aktivt og kritisk Folketing nærmest er blevet endnu vigtigere end før efter indførelsen af hasteloven-L133. Det skyldes, siger Lauta, at hasteloven markerer et brud med den hidtidige praksis, hvor faglige og administrative myndigheder styrede de medicinske undtagelsestilstande. I stedet har vi fået en situationen, hvor sundhedsministeren og regeringen har fået nærmest enerådende magt.

Professorens påmindelse har form som en næsten direkte henvendelse til både presse, borgere og Folketing. Pressen er ved at vågne op, og det samme er flere, men dog ikke mange, borgere. Til gengæld står det grelt til med Folketinget, som har halveret deres funktion og totalt pantsat deres kritiske arbejde. Der er stort set heller ingen folketingspolitikere, der siger noget i pressen, med mindre de da støtter regeringen i et eller andet.

Det hele er udtryk for en særlig en dansk version af Orban. En slags Scavenius-politik: Vi lægger os ned frivilligt og fortsætter ”demokratiet” ved at sætte demokratiet i parentes. Bagefter kalder man det ”samfundssind” og synger morgensang pr. video.

Man skal gøre noget, men men skal ikke gøre alt!

 

Links i den rækkefølge, der refereres til dem:

Flemming Ytzen i Politiken d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/klummer/art7716771/I-behovspyramiden-kommer-tryghed-og-sikkerhed-over-frihed

Analyse i Information, d. 26. marts: https://www.information.dk/udland/2020/03/ni-erkendelser-coronaen-givet-sparepolitikken-doed-staten-tilbage-roser-masseovervaagning?

Artikel 1 om overvågning, Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/viden/Tech/art7725273/Seruminstituttet-afviser-at-svare-p%C3%A5-om-alle-danskere-skal-overv%C3%A5ges

Artikel 2 om overvågning Politiken d. 23. marts: https://politiken.dk/viden/Tech/art7723751/Danmark-g%C3%B8r-klar-til-%C3%B8get-overv%C3%A5gning-Teledata-skal-afsl%C3%B8re-om-vi-retter-ind-efter-regeringen

Sune Haugbølles kronik i Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7722916/Bliver-globaliseringen-et-offer-for-coronavirussen-Og-nationalister-de-store-sejrherrer

Artikler om Sundhedsmyndighedernes indberetningsskema, JP og DR, d. 24. marts: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12032245/borgere-opfordres-til-at-indberette-mistaenkte-coronasmittede. Denne opfordring blev trukket tilbage samme dag, jf. https://www.dr.dk/nyheder/politik/styrelse-dropper-corona-angiverlinje-efter-kritik

Læge Ulrich Bangs indlæg i Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7723035/Om-et-%C3%A5r-vil-covid-19-v%C3%A6re-sv%C3%A6r-at-f%C3%A5-%C3%B8je-p%C3%A5-i-d%C3%B8dsstatistikkerne-mens-de-politiske-konsekvenser-kan-blive-uoverskuelige

Artikel om Orban, Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/udland/art7723704/Orban-vil-stramme-grebet-om-magten-med-coronas%C3%A6rlov

Kronik af Kristian Cedervall Lauta, Politiken, d. 24. marts:  https://politiken.dk/debat/kroniken/art7718982/Hasteloven-er-et-brud-med-hele-den-m%C3%A5de-Danmark-normalt-tackler-store-kriser.-Var-det-n%C3%B8dvendigt-og-klogt

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 13, d. 25. marts

1.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har talt med Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og vicedirektør for Hvidovre Hospital.

Mogensen sammenligner influenza og corona. Hovedpointen er, at der dør flere ved Influenza, men at der er meget mere hype og psykologi i coronaen. Mogensen nævner slet ikke emner som demokrati og frihed. Han lader blot til at mene, at de politiske initiativer ikke står mål med sygdommens farlighed, og at de risikerer at blive meget dyre.

I Italien døde ca. 25000 mennesker af Influenza i 2016. Pt er der døde ca. 8000 af corona.

Torben Mogensen siger bestemt ikke, at man ikke skal gøre noget – og han bekymrer sig som mange andre også om sundhedssystemets kapacitet -,  men han lægger op til, at man læner sig mere op af den holdning, som man også følger ved influenza, som jo også især er farlig for gamle og meget syge mennesker:

”Hvis man skal sige det lidt hårdt, så skal jo døden have en årsag, og hvis man i forvejen er meget syg, er influenza en af de ting, der kan vælte læsset. Sådan er det bare, og det gør man ikke så meget ud af”.

Mogensen mener også, at “prisen per reddet liv bliver rigtig dyr”, og både den faglige og den økonomiske bekymring for den aktuelle panik skinner i det hele taget igennem i det meste af artiklen.

Med sin sundhedsøkonomiske markering er Mogensen på linje med de to sundhedsøkonomer professor Jakob Kjellberg og professor Kjeld Møller Pedersen, som er interviewet i dagens Kristeligt Dagblad.

Kjellberg siger, at det er “godt nok nogle dyre liv”, og Pedersen kalder indsatsen “drakonisk”. Han mener, at man har “kastet den mere nøgterne betragtning over bord” og “kastet regningen til børneværelset”.

Torben Mogensen udtaler sig faktisk også til Kristeligt Dagblads artikel. Han siger blandt andet:

“Man skal gøre sig klart, at det her måske vil ende med at have kostet én-to milliarder kroner pr. menneskeliv. Argumentet er, at man vil beskytte de svage og ældre, men det er en balance: Hvor langt vil man gå?”

Bagefter erklærer han sig alligevel “solidarisk med samfundet i den nuværende strategi”, men sådan er det måske, når man er en vicedirektør med faglige holdninger? Det må han selv rode med.

Den danske regerings logik risikerer at ende i ungarske tilstande. Her indføres der nu høje fængselstraffe for at sprede det, som landets regering opfatter som “falsk og forvrænget misinformation”. Det hele sker med regeringshenvisning til “at folks liv er på spil”:

Kun tre ting kan gøre, at man undgår denne logik i Danmark:

1. At sundhedshensynet afbalanceres over for andre hensyn, især politiske, sociale og pædagogiske.

2. Solide sundhedsøkonomiske analyser.

3. Åndelige og tavse rester fra før 1998.

 

2.

I Politiken d. 24. marts har læge Thomas Gohr et indlæg, der minder om sundhedsøkonomernes synspunkt. Han skriver bl.a.:

”Indgrebene får voldsomme økonomiske konsekvenser for Danmark, som i sidste ende kan betyde meget mere på mange felter. Hvor mange dødsfald kan blive afledt af f. eks. 50.000 flere arbejdsløse og virksomhedsejere, som krakker? En regering er altid bange for ikke at vise handlekraft, men her synes jeg, man kan kritisere den for at lukke landet uden sandsynlighed for, at det voldsomme indgreb virker.”

Og i Politiken har civilingeniør Henrik Larsen en række lignende betragtninger i indlægget ”Hvor meget koster det at redde et menneske fra coronadøden?”. Også han ligger helt på linje med sundhedsøkonomernes analyser.

 

3.

En helt tredje sundhedsøkonom, professor Jes Søgaard fra SDU, har et helt andet synspunkt. Det kan man læse om i Politiken, hvor hans indlæg endda af redaktionen præsenteres som ”et svar” på Henrik Larsens indlæg. Søgaard forholder sig dog ikke til Larsens indlæg, men derimod til et helt andet indlæg fra nogle helt andre. Det er lidt mystisk.

Overskriften på Søgaards indlæg, ”Hvorfor er sundhedsøkonomerne så tavse?”, står i skærende modstrid til de mange sundhedsøkonomer, som faktisk har udtrykt sig ret bastant (se afsnit 1). Søgaards forsøg på at forklare den påståede sundhedsøkonomiske tavshed med et ”hvorfor” kan  derfor ikke forstås som andet end et lunkent partsindlæg i en faglig strid.

Søgaard mener, at man endnu ikke kan sige noget om omkostningerne, og at man må tage hensyn til ”bærende værdier” og ”respekten for menneskeliv”. Det er jo banalt set rigtigt, men hvis det betyder, at man ikke skal lave regulære sundhedsøkonomiske analyser, så kommer det til at gå skidt. Netop inden for et område som sundhed, hvor der er liv, død og følelser på spil, er det helt centralt, at der – ikke mindst i kritiske situationer – er nogen, der holder hovedet koldt og regner på sagen i dens helhed. Søgaard underminerer sit eget fag efter min mening.

Og Søgaards slet skjulte hensigt åbenbarer sig da også til sidst i indlægget. Han mener ligefrem, at hans kolleger skal stikke piben ind, så regeringen, hvis synspunkter han uden videre accepterer, kan gennemføre sine aktioner uden sundhedsøkonomisk og kritisk offentlighed:

”Når spørgsmålene på ingen måde har sikre svar her og nu, skal vi som sundhedsøkonomer turde tie og ikke kaste grus i myndighedernes valgte strategier for corona-krisen. Dem skal vi alle bakke op om, og så kan vi senere vende tilbage med vores undersøgelser og analyser”

”Sikre svar”? Hvilken oprørende nypositivistisk simpelhed! Må vi bede om nogle selvstændige og kritiske sundhedsøkonomer, som ikke underlægger sig ”strategier”, tak! F.eks. dem fra Kristeligt Dagblad.

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Links:

Interview med Torben Mogensen i Sundhedspolitisk Tidsskrift, d. 23. marts: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/3172-hospitalsekspert-influenza-kan-koste-flere-liv-men-corona-kan-laegge-et-hospitalsvaesen-ned.html

Artiklen i Kristeligt Dagblad fra d. 24. marts ”Sundhedsøkonomer: Dyrt at redde et liv fra corona” findes ikke på nettet, men avisen har skrevet en kort notits om sagen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/sundhedsokonom-peger-pa-enorm-regning-reddet-liv

Indlæg af Thomas Gohr i JP, d. 24. marts: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12021873/lukning-af-graenserne-giver-ingen-mening/

Indlæg af Henrik Larsen i Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7722871/Hvor-meget-koster-det-at-redde-et-menneske-fra-coronad%C3%B8den

Indlæg af Jes Søgaard i Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7722981/Sundheds%C3%B8konomi-i-en-coronatid-handler-ikke-kun-om-priser-for-et-menneskeliv

Artikel om Ungarn i Politiken, d. 24. marts: “Magtgreb: Orban vil have nye beføjelser” (ikke på www.)

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 12, d. 24. marts

1.

Farvel til friheden!

Regeringen indfører nu autoritært styre på ubestemt tid. Demokrati og frihed er under det stærkeste pres siden besættelsen. Der trues endda med udgangsforbud. Desuden smadres landets økonomi, virksomheder går konkurs, tusindvis af mennesker gøres arbejdsløse, og fremtidige generationer gældsættes.

Alt dette sker på overfladen for at undgå en forvokset influenza, som sundhedsvæsenet endda nu er ved at have den fornødne kapacitet til at behandle, selv ved mange indlæggelser.

På underfladen rumsterer vældige kræfter af kød, tarme og blod i rodet og uskøn uorden. Her finder vi den nye biomagt, som øver sig på at omdanne frie borgere til skamfulde ensomme smittebærere og samfundet som sådan til en dataficeret overlevelsesstatistik med tilhørende overvågningnetværk og national populisme som ledsagere.

Hvordan kan det ske? Konkurrencestatens ideologi beredte – med Socialdemokratiet i spidsen – vejen med dens opgør med pædagogik og demokrati. Nu kommer biostaten – endnu engang under socialdemokratisk ledelse – kørende i statistiske viruskampvogne.

 

2.

Filosof Søren Gosvig Olesen er heller ikke begejstret. I et indlæg i Information skriver han, med udgangspunkt i læsninger af filosofferne Georgio Agamben og Hannah Arendt, om sit snigende ubehag ved den lukkede og autoritære diskurs, som er ved at brede sig.

Gosvig Olesens ubehag er ikke sundhedspolitisk, men rent filosofisk-politisk. Overskriften på hans indlæg er: ”Demokratiets afskaffelse truer altid der, hvor folk begynder at gå i takt”.

Den Agamben’ske ”undtagelsestilstand” er ”allerede inde i vores hoveder”, skriver Gosvig Olesen. Herinde maner undtagelsestilstanden til tavshed, dvs. det modsatte af tænkning, hvilket gør, at undtagelsestilstanden slet ikke behøver at blive erklæret som sådan.

I flere andre lande er undtagelsen endnu mere eller mindre erklæret, f.eks. i Israel, Ungarn og USA. Og faktisk også i Frankrig og Spanien, hvor der jo er indført et militaristisk udgangsforbud. Ja, selv i Norge, hvor den nye coronalov har mødt kritik for at være forfatningsstridig.

Agamben har i øvrigt selv blandet sig i corona-diskussionen med et par særdeles kritiske essays, hvilket jeg har skrevet om i en tidligere smittet tanke (nr. 9).

 

3.

I Politiken har journalisten Michael Jarlner en spændende og informationsmættet artikel om nogle af krisens globale og politiske effekter. Den overordnede bekymring er følgende:

”Vi har i virusbekæmpelsens navn åbnet for nye former for overvågning og flyttet grænserne for, hvornår myndigheder kan brase ind i vores privatliv og hjem. Men måske var det lettere at flytte de grænser frem, end det bliver at rulle dem tilbage igen, når coronaen en dag er fortid”.

Herefter hæfter Jarlner sig især ved to ting. For det første omtaler han de omfattende overvågnings- og datapolitiske aspekter af sagen. Jarlner fortæller om, hvordan kinesisk totalitarisme, tech-interesser og global politik kan bruge corona-krisen til at befæste disse systemers magt i verden. Jarlner noterer sig også, at Kina med glæde støtter Italien, som er europæisk spydspids i Kinas såkaldte ”Belt and Road”-strategi.

Et andet forhold, som Jarlner nævner, er, at de populistiske regeringer i f.eks. USA, Israel og Ungarn pludselig har fået en særlig stærk interesse i at lukke samfundet helt ned med nødretsdekreter og lignende. På den måde kan staterne omdanne det, som før var liberale stater, til populistiske og autoritære ”velfærdsstater” uden reelt demokrati, men med stærk statslig styring af økonomi og borgeradfærd. Måske kan de populistiske regeringer endda bruge ”borgerløn” til at smøre de nervøse befolkninger, som et særligt overtalende bindemiddel, hvilket nok skal sætte dele af venstrefløjen i tvivl? Og hvem ved, måske kan man også lige udskyde et par valghandlinger? Blyanter smitter jo.

Coronakrisen kan medvirke til, at disse to tendenser, den globalt-datapolitiske og den nationalt-populistiske, forstærkes og flyder sammen i en ny totalitær muskulatur, som vil have vedvarende effekt, også efter at samfundene igen bliver åbnet i et eller andet omfang og på et ubestemt tidspunkt.

Jarlner bruger især henvisninger til historikeren Yuval Harari, til menneskerettighedsforskeren Maya Wang, og til den amerikanske analytiker Ian Bremer, til at tale sin analyse frem. Harari blev i øvrigt interviewet til CNN og til Politiken den anden dag, hvilket jeg fortalte om i en tidligere smittet tanke (jvf. nr. 5 og 10)

 

4.

CEPOS har også meldt sig på banen. Martin Ågerup spørger til det rimelige i de drakoniske initiativer? om de er proportionale? Og han er, som mange andre fra hele det politiske spektrum, nervøs for en længerevarende ”nedlukning”.

Ågerup stiller gode og vigtige spørgsmål. Han lader dog mest til at interessere sig for de økonomiske sider, som da også helt klart relevante og vigtige for emnet, jvf. mit afsnit 1. Men jeg ville ønske, at CEPOS også gik ind i den mere ideologiske diskussion. Det vil kunne have en vis opdragende effekt på kredse i Venstre, LA, Ny Borgerlige og DF, som helt har købt præmissen.

CEPOS’ velfærdspolitiske leder, Mia Amalie Holstein, er mere kompetent ud i de filosofiske og politiske emner end Ågerup. Hun var faktisk ude og lufte en bekymring i Politiken den anden dag (se “smittede tanker, nr. 10), og hun har tidligere udtrykt sig langt mere kompetent om pædagogiske emner, hvor hun er på linje med den tidligere undervisningsminister Merete Riisager. Jeg håber, Holstein bliver mere aktiv, eftersom herværende diskussion i høj grad handler om pædagogik.

 

5.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, virker på Politikens Skoleliv.dk meget begejstret for corona-krisens pædagogiske konsekvenser. Han mener, at krisen giver nye muligheder for at gribe og forstærke den digitale udvikling i skolereformens ånd. Dermed fortsætter han tendensen fra de mange it-læringsmiljøer, som opfatter den aktuelle situation som et disrupteret eksperimentarium. Devisen er: Hvad skal vi med skoler? De er jo bare læringsmetoder.

Interviewet med Hjortdal er eksemplarisk til at vise begrebernes skred ned i den pædagogiske afdeling og praksis, og den viser, hvordan konkurrencestatens ideologi, som jo skabte skolereformen, er en integreret del af den nye bio-stats problemstilling.

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

Links:

Michael Jarlner i Politiken, d. 23. marts: https://politiken.dk/udland/art7722530/Tre-m%C3%A5neder-har-forandret-verden-og-rystet-menneskeheden

Lidt om situationen i Norge: https://dagens.klassekampen.no/2020-03-20/mener-hun-far-for-mye-makt

Søren Gosvig Olesens indlæg i Information, d. 20. marts: https://www.information.dk/kultur/2020/03/coronaens-alvor-demokratiets-afskaffelse-truer-altid-folk-begynder-gaa-takt

Martin Ågerups indlæg i JP, d. 22. marts: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/martinaagerup/ECE12029153/har-regeringen-lukket-danmark-for-meget-og-for-tidligt-ned-som-svar-paa-coronaepidemien

Claus Hjortdal på Politiken Skoleliv, d. 24. marts: https://skoleliv.dk/nyheder/art7723643/Skolen-er-ændret-for-altid-og-det-skal-vi-udnytte?

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 11, d. 23. marts: Sundhedsstyrelsens risikovurdering og forslag

D. 10 marts udgav Sundhedsstyrelsen en 22 sider lang rapport ”Covid19 – risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark”, som styrelsen stadig refererer til på sin hjemmeside. Rapporten lægger på ingen måde op til de nyautoritære politiske aktioner, som vi efterfølgende har været vidne til. Tværtimod bidrager rapporten til at forstå aktionernes autoritære karakter som sådan

Lad os se på sagen:

(NB, se litteraturliste for link, også til en opdateret strategi, som udkom få timer efter dette skriv).

 

A. Sundhedsstyrelsens strid med regeringen

Sundhedsstyrelsen har nu tre gange været i modstrid med regeringen:

  1. Første gang, da Sundhedsstyrelsen i en høringsmail erklærede sin modstand mod den samfundsnedlukning, som jo fandt sted d. 11. marts, dvs. dagen efter udgivelsen af rapporten. Rapporten lægger da heller ikke op til at lukke samfundet ned. Der tales overhovedet ikke om skolelukninger mv.
  2. Anden gang, da Sundhedsstyrelsen erklærede sin modstand mod regeringens grænselukninger, som fandt sted lørdag d. 14. september. Rapporten lægger da heller ikke op til den form for initiativer.
  3. Tredje gang, da Sundhedsstyrelsen mente, at WHO’s anbefalinger om udbredt testing ikke var rettet mod Danmark. I går overrulede sundhedsministeren dette synspunkt. Denne lidt tekniske strid, lader jeg ligge.

Så tre gange er regeringen gået imod de anbefalinger, som altså bunder i rapporten

Efterfølgende retter styrelsen naturligvis ind, men det er så ikke med udgangspunkt i sundhedsfaglige betragtninger.

 

B. Sundhedsstyrelsens risikovurdering

Hvad er risikovurderingen i rapporten? Hvor farlig er corona?

Sundhedsstyrelsen vurderer, at 10% af befolkningen vil blive smittet, dvs. ca. 600.000. Ved en influenzaepidemi er dette andel på 5-10%, står der.

Antallet af døde ved en epidemi vil ligge mellem 1680-5600 personer.

Sundhedsstyrelsen skriver, at allerede med de tiltag, som styrelsen foreslår – og som altså ikke involverer samfunds- eller grænselukning – så vil dødelighedstallet ligge i ”den lave ende af spektret”.

Kort sagt: Uden Sundhedsstyrelsens tiltag, så vil 4000-5600 dø. Med de foreslåede rent sundhedsfaglige tiltag, så vil 1680-3000 dø.

Disse dødelighedstal for coronaen skal ses i forhold til, at influenzarelaterede dødsfald i 2017-18 var på 1644 personer. Selv uden tiltag overhovedet vil corona altså ”kun” dræbe ca. 3 gange så mange som i en svær influenzasæson. Det er naturligvis alvorligt, men det begrunder jo på ingen måde regeringens og verdens drakoniske undtagelsestilstand. Det begrunder snarere nogle af Sundhedsstyrelsens mere afdæmpede tiltag.

Med Sundhedsstyrelsens ”milde” tiltag – som vel at mærke er helt uden samfunds- og grænselukninger eller drakoniske ministerbeføjelser –  vil vi dermed nærme os en influenzalignende situation.

 

C. Sundhedsstyrelsens tiltag

Sundhedsstyrelsens forslag, som altså i sig selv vil bringe dødstallet ned omkring influenza-tallet, er da også langt mere jordnære end de dramatiske samfunds- og grænselukninger, som ideologiserer og diskriminerer ”smittebæreren” og ødelægger både økonomi og samfundsliv.

Sundhedsstyrelsens tiltag er fornuftigt nok mere indgribende end ved influenza epidemier, men slet ikke i nærheden af ”lukningerne”.

Tiltagene falder i fire grupper. De første to grupper er generelle for alle, mens de sidste to udelukkende vedrører adfærd og tiltag på sygehuse og plejehjem mv. Her er de første to grupper i fuldt citat:

  1. Forebygge smittespredning i samfundet
  • Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv.
  • Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige, togstationer, metro og S-tog
  • Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum
  1. Nedbringe antallet af sociale kontakter
  • Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, busser og S-tog fx cykel
  • Undgå offentlig transport i myldretid
  • Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus mv.
  • Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i alle brancher. Sårbare medarbejdere med kroniske sygdomme kan tilbyde hjemmearbejde eller orlov under epidemiens toppunkt.
  • Forlænge ferie og weekender
  • Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v.
  • Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked eksempelvis gennem brug af nethandel

Som det fremgår, er tiltagene for så vidt ret omfattende, men absolut ikke i nærheden af regeringens aktioner. Det er helt almindelige sundhedsfaglige forslag til at dæmme op for smittespredningen ved en epidemi af forholdsvis begrænset farlighed.

Corona er da heller ikke kategoriseret som en ”almen farlig sygdom” i epidemilovens forstand.

Går man ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, så hersker samme nogenlunde milde ånd. F.eks. advares der ikke mod tings ”overflader”, når blot man husker at vaske sine hænder hyppigt. Og det understreges, at sygdommen kun er farlig for gamle mennesker ”over 80” og for mennesker med ”kronisk sygdom og svækkelse”. Dvs. omtrent som risikoprofilen for influenza.

I rapporten står der også, at der vil komme et pres på sundhedssystemet, men der lægges bestemt ikke op til det totale systemsammenbrud, som har været en central del af regeringens argumentation, tværtimod.

Hermed lægger Sundhedsstyrelsens anbefalinger sig ret tæt op af den svenske tilgang til sagen, så vidt jeg kan bedømme det. Flere personer omkring Sundhedsstyrelsen og det tilhørende seruminstitut har da også sammen med svenske eksperter markeret, at der er må være grænser for den sundhedspolitiske radikalisering i et liberalt demokrati.

Det er som om, demokratiet hersker i ovenstående anbefalinger. Og det er som om, at demokratiet er væk i regeringens ditto, hvor hele befolkningen gøres til et hospital af smittebærere.

 

C. Nok er nok!

Følger vi Sundhedsstyrelsens gode råd, så vil antallet af corona-dødsfald altså nærme sig dødstallet for en hård influenzasæson.

Det burde række.

 

D. Sygdom i politikken

Men hvorfor går regeringen så amok? Ja, det er så det, som er kommet til at hedde en ”politisk beslutning”. Hvad består denne “politiske beslutning” af? Det har jeg skrevet om i flere af de tidligere smittede tanker, som jeg henviser til. Men jeg kan da sige, at den “politiske beslutning” intet har med sygdom og for så vidt heller ikke med ”politik” at gøre.

Regeringens tiltag er snarere en sygdom i politikken, en autoritær bacille, som udspringer af konkurrencestatsideologiens opgør med pædagogik og demokrati. Fra dette opgørs muskulatur er der frit slag for, at den svage stat kan spise, ikke blot folkets “læring”, men nu også folkets “smitte”, med kniv og gaffel. Dermed lægger bio-staten sig oveni konkurrencestaten.

 

Links:

Sundhedsstyrelsens risikovurdering, d. 10. marts. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Strategi-for-COVID-19.ashx?la=da&hash=067BF6AF0A95D88B3E0A329ABB3C8935E12DDDFF

Tilføjet: Sundhedsstyrelsen har i dag (d. 23. marts) offentliggjort en korrigeret strategirapport. Her fastholdes tallene for risikovurderingen. Derudover fokuseres på kapacitetsopbygning, hvilket jo er meget fornuftigt. Endelig listes de kontroversielle “politiske beslutninger” helt neutralt uden ledsagende kommentarer. Dvs. ikke kritisk, men heller ikke decideret affirmativt. Styrelsen har dog ingen sans for, at resten af samfundet er andet og mere end potentielle patienter, og den taler om, at problemerne kan fortsætte hen over sommeren. Logikken er uendelig: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Status-og-strategi/COVID-19-i-Danmark-Epidemiens-foerste-boelge-Status-og-Strategi.ashx?la=da&hash=82C882C11953EE6C0B4FDFBBBA9DA763809158B5

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 10, d. 22. marts

1.

I Politiken har Jes Stein Pedersen interviewet den israelske historiker, Yuval Noah Hariri om coranakrisens konsekvenser. Hairi er sådan set på linje med regeringernes beskrivelse af situationen som sådan, men han er bekymret for to af krisens mulige politiske konsekvenser.

For det første mener han, at vi måske vil se en ny form for nationalisme, som har en ekskluderende effekt, dvs. en slags xenofobi. Denne xenofobi vil ”under dække af coronakrisen” kunne tilrane sig næsten diktatorisk magt. Harari nævner her Israel som eksempel. Israel, som jo ellers er et demokratisk land, har ifølge Nithanyahu ”både lukket parlamentet og domstolene, sagt til borgerne, at de ikke må forlade deres boliger, og hersker nu ved hjælp af dekreter”, fortæller Harari.

Denne kombination af nationalistisk xenofobi og ekstrem autoritær politik ser vi også tendenser til herhjemme. Det blev f.eks. påpeget af lektor ved SDU, Michael Nebeling, i dagens Politiken. Nebeling har især fokus på flygtninge og indvandrere, men tænker også på den mere generelle politik.

Den anden konsekvens, som Harari nævner, er, at coronakrisen kan føre til omfattende biopolitisk data-overvågning. Her er et par citater:

”Det, vi skal være mest bange for, er den her krybende totalitarisme, som lister sig ind i demokratierne under dække af coronakrisen”.

”Den overvågningsteknologi, som indføres i forbindelse med coronakrisen, forsvinder ikke af sig selv bagefter. Den her epidemi vil retfærdiggøre biometrisk overvågning. Vi står over for et kæmpe problem i forhold til folks ret til privatliv. (…) Hvis vi ikke passer meget på, kan den nuværende epidemi blive brugt til at retfærdiggøre totalitære samfund”.

Og videre fortæller Hariri:

”Epidemien slutter om nogle måneder. Den økonomiske krise vil også på et tidspunkt være slut. Men verden vil være en anden, og vi er nødt til at forberede os. Regeringerne vil henvise til, at de vil beskytte folks helbred for at undgå lignende epidemier. Og det er ikke forkert, men det er farligt for friheden. Man kan overvåge hele befolkninger og for eksempel opdage en ny sygdoms udbrud, når den bryder ud, og det stadig er nemt at inddæmme den og opspore alle de smittede. Man kan også overvåge, hvad folk tænker og føler”.

Samlet set risikerer verden altså, ifølge Hariri, at ende med xenofobiske lukkede og autoritære stater, som nidkært overvåger deres borgere helt ned i tanken og følelsen.

Hariri er ikke politolog, så hans løsningsforslag består mest af nogle idealistiske markeringer om global hjælpsomhed. Det er udmærket, men det løser ikke problemet. Tværtimod måske endda. Med dette “tværtimod” tænker jeg på, at coronalukningen er en slags øvelse i de næste lukninger. Det vil være et konstant værktøj for regeringer i knibe, og disse regeringer vil få velvillig hjælp fra de globale niveauer, især på overvågningsdelen, hvilket formodentlig vil styrke de nationalistiske strømninger.

Nogle klimaideologer drømmer allerede nu om den store klimalukning, godt støttet af de store tech-firmaer og globale organisationer som OECD. Vi kan derfor ende med en særlig autoritær form for “global hjælpsomhed”.

 

2.

Sammenhængen mellem coronakrise, klima og en ny teknisk opfattelse af politik kan man se eksemplificeret i et debatindlæg af overvågningsprofessor, Peter Lauritsen, som er tæt på det Radikale Venstre. I debatindlægget nævner Lauritsen ganske vist ikke ”data”, men han har ved tidligere lejligheder forsvaret en ret udstrakt brug af data og overvågning, så det emne indgår også helt klart i ligningen. Der er en hel flok af twitter-aktive medie-data-tegn-eksperter omkring disse synspunkter, har jeg bemærket.

Lauritsen mener, at politik handler om ”fuldt fokus på at løse opgaver”. Med denne eklatante misforståelse har Lauritsen sat fra til et opgør med åndsfrihed og politisk frihed. Lauritsen var da også varm fortaler for SDU’s videnskabelige nedsmeltning, da universitetet underlagde sig Verdensmålsstyring med ”fuldt fokus”. Jeg kan ikke advare nok imod disse begrebsmæssige konstellationer. Dengang var det LA’s Henrik Dahl, der ene mand på tinge stod for at forsvare videnskaben mod Lauritsen og SDU, men Dahl har desværre helt tabt sin liberale kasket i corunakrisens logikker. Mig bekendt er der ingen kritiske røster i det amputerede Folketing i forhold til coronakrisen. Det er et meget dårligt tegn.

Det pudsige er, at Lauritsen inddrager dansk kulturradikalisme som belæg for sine synspunkter. Lauritsen mener, med henvisning til Viggo Hørup, at ‘politik’ – som han altså definerer som “fuld fokus på at løse opgaver” – handler om ”nytte”, men det er en stor fejl. Lauritsen glemmer, at ”nytte” altid er ”nogens nytte”, og det er lige præcis ved denne pluralisering, at det politiske kommer til syne. ”Nytten” er ikke politik, men mere et ”virke” under givne mål. ”Nogens” nytte er derimod politik, for så er der også altid ”nogen andre”, og så kan man ikke tale om “fuldt fokus”. Med dette skift fra singularitet til pluralis går man fra mål til formål, fra policy til politik.

Den aktuelle situation minder mig faktisk mere om Jacob Estrups styre, må jeg indrømme, både ved decimeringen af Folketingets frie og fulde arbejde og ved politikkens generelt autoritære tendens, jf. Hariri og mange andre.

Og det virkelig farlige ved at overføre corona-logikken til klimaet er, at hvor epidemier kommer og går, så er klimaindsatsen nærmest endeløs. Man vil jo skulle lave undtagelsestilstand i årtier! Med denne logik bliver coronapolitikken en øvelse i et nyt biopolitisk diktatur. Politikerne har fået tilladelse til at bruge et meget uheldigt værktøj. Man skulle have bevaret og insisteret på det frie samfund som grundvilkår og indrettet de sundhedspolitiske indsatser herefter. Især eftersom der ifølge statens egne retningslinjer ikke engang er tale om en “alment farlig sygdom” som f.eks. Ebola.

 

3.

Endelig er det værd at nævne et par mindre indlæg om sagen. For det første har Politiken et interview med den liberale debattør og CEPOS-medarbejder, Mia Amalie Holstein, som ved forskellige lejligheder har vist, at hun tager de liberale frihedsrettigheder alvorligt langt udover CEPOS’ enerverende neoliberale diskurs. Holsten har det især svært med grænselukningen og butikslukningerne, som hun mener har ”politiske undertoner”. Hun er også bekymret for, om en ny form for ensomhed vil brede sig, og for at folk vil se deres livsværk blive ruineret. Hun foreslår derfor mindre indgribende tiltag, som evt. rettes mere mod konkrete risikogrupper.

For det andet har sognepræst Jens Ole Christensen et indlæg i Kristeligt Dagblad, ”Regeringen udgør et problem for åndsfriheden”, hvor han sætter regeringens aktuelle tiltag i sammenhæng med en række andre socialdemokratiske tiltag, som i det sidste års tid løbende har nednormeret den pædagogiske og politiske frihed i landet. Jeg har selv ved flere lejligheder været inde på noget lignende.

Det hele, stort og småt, løber sammen. Kilderne samler sig rislende til en brusende, men frossen flod. Og floden, som løber under isen, kan ikke løbe ud i havet. Den er dæmmet op, og derfor vil den vende tilbage i landskabet som en kold oversvømmelse. De åbne oceaners storme og blikstille reduceres til drømmenes vand.

Man skal gøre noget, men ikke alt!

 

Links:

Interview med Yuval Noah Harari: ””Grundstenene til tiden efter coronaen lægges nu””, Politiken, d. 22. marts: https://politiken.dk/kultur/art7708632/Det-vi-skal-v%C3%A6re-mest-bange-for-er-den-her-krybende-totalitarisme-som-lister-sig-ind-i-demokratierne-under-d%C3%A6kke-af-coronakrisen

Peter Lauritsen: ”Gøgleriet holder pause fra dansk politik – Hørup og nytten er tilbage”, Politiken, d.21. marts. https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7710988/G%C3%B8gleriet-og-de-tomme-symboler-er-v%C3%A6k-%E2%80%93-H%C3%B8rup-og-nytten-er-tilbage

Michael Nebeling: ”Mange er ikke velkomne i det sammenhold, som regeringen kræver”, Politiken, d. 22. marts. https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7707743/Mange-er-ikke-velkomne-i-det-sammenhold-regeringen-kr%C3%A6ver

Interview med Mia Amalie Holstein: ”Mens vi venter på, at det bliver alvor”, Politiken, d. 21. marts. https://politiken.dk/indland/art7718625/%C2%BBHvor-vil-jeg-h%C3%A5be-at-jeg-tager-fejl-og-at-eksperterne-har-ret%C2%AB

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 9, d. 21. marts

1.

I Weekendavisen gør den norske journalist, John Hustad, opmærksom på en af de afledte effekter af isolationspolitikken. Han er nervøs for sin gamle og syge mor, som han nu ikke kan besøge pga. smittefare. Husted skriver: ”Mangel på social kontakt er en større dræber, end Corona nogensinde kommer til at blive”, og videre: ”Før Mette Frederiksen holdt sin nu verdensberømte pressekonference, ville Norge lige vente og se. Nu har vi importeret dette drakoniske regime fra Danmark. Min mor kommer ikke til at overleve dette krigsregime”.

Spørgsmålet er, hvad den omfattende menneskelige isolation – forstærket af den tilstødende økonomiske krise – kommer til at have af sociale og psykologiske effekter, både for gamle og syge, men også for yngre og raske mennesker. Isolationen risikerer at forårsage ensomhed, psykiatriske diagnoser, desperation, opløste familier og ulykke. Enhver ven og pårørende er en “smittebærer”, som man kun kan mødes med via Facetime. Man er alene og altid skyldig. Det er folkesygdommens formel.

 

2.

Nu vi er ved den “økonomiske krise”, som jeg lige nævnte: Her er der lagt op til den helt store nedtur. Samfundslivet er lagt ned, og arbejdsløsheden stiger allerede nu drastisk. I Weekendavisen taler Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, om, ”at vi allerede har set en brutal nedgang i store dele af dansk erhvervsliv”.

Denne nedsmeltning vil få uoverskuelige konsekvenser for mange mennesker, både børn og voksne. Tabene for alle sociale klasser vil formodentlig overstige finanskrisen i 2007.

Regeringen, som i høj grad selv har skabt hele denne situation, forsøger nu at lyde som Moder Theresa, selvom den jo er det modsatte, jvf Hustads “krigsregime”. I DR hørte jeg, at staten allerede har lovet ca. 300mia kr. væk, og at der er åbne kasser langt ind i uendeligheden. Det er efter min mening et vanvittigt neo-kommunistisk projekt at tro, at staten kan understøtte en kompleks og moderne økonomi på den måde. Jeg har ikke den mindste tiltro til, at der er styr på denne del af krisen.

Så konsekvenserne er omfattende for både den offentlige og private økonomi. Sættes disse konsekvenser sammen med Hustads ”krigsregime”, så kan vi se frem til store sociale og psykologiske omkostninger for mange mennesker. Måske endda dødsfald? Men hvor skal de tælles?

 

3.

Corona-virussen har også aktiveret de europæiske filosoffer. Her kan man få en god fornemmelse af begrebernes udsving.

Den fremtrædende italienske filosof, Giorgio Agamben, skrev d. 26. februar en artikel i den italienske venstrefløjsavis “Il Manifesto”. Artiklen blev oversat til engelsk som ”The state of exception provoked by an unmotivated emergency”. Senere er endnu et at Agambens bidrag ”Smitte” blevet oversat til dansk.

Den slovenske filosof, Slavoj Zizek, kritiserede d. 16. marts Agambens første artikel. Det skete i artiklen ”Monitor and punish – yes please”, som efterfølgende blev oversat til dansk i uddrag som: ”Overvåg og straf? ja tak!”. Der er en solid sarkastisk reference til Foucault i den barokke titel.

Lad os høre, hvad de to herrer har på hjerte:

 

Agamben 1:

Agamben tager udgangspunkt i de italienske myndigheders beskrivelse af situationen i februar. Myndighederne skrev, at Corona er en ”variant of flu”, som kun kræver en afgrænset sundhedspolitisk indsats. Agamben undrer sig herefter over, hvorfor denne udvidede influenza kan afstedkomme så store reaktioner. Her må man lige betænke, at influenzarelaterede dødsfald i Italien kostede ca. 25000 mennesker livet i 2016. Pt er ca. 4000 døde af Corona i landet.

Agamben mener, at der er tale om to filosofisk-kausale processer. For det første finder han en politisk generalisering af ”undtagelsestilstanden”, som er et af kernebegreberne i hans kritiske filosofi. Coronaen gør undtagelsestilstanden til normal politik, mener han. Deri har han helt klart en pointe. F.eks. kaldte Martin Krasnik sin artikel om sagen i WA i sidste uge for ”Undtagelsestilstand”, og der er flere andre, som har brugt ordet. Og i Frankrig og Spanien er der direkte udgangsforbud.

Her er logikken: Hvis der blot er én smittet person i et område, vil den generaliserede undtagelsestilstand producerer en ”real militarization”. Derfor sker der følgende: ”Such a vague and indeterminate formula will allow the government to rapidly extend the state of exception to all regions as it is practically impossible that other cases will not appear elsewhere”. Altså en fremstormende undtagelsestilstand. Logikken i simpel format: Der er en død Corona-smittet person et eller andet sted, derfor må vi lægge hele samfundet ned med tilhørende kontrol.

Agamben opregner herefter en række frihedsovergreb, som følger af denne logik, og som vi allerede har stiftet bekendskab med, f.eks. indgreb i forsamlingsfrihed, aflysninger af alle begivenheder, suspension af pædagogiske aktiviteter, lukning af kulturinstitutioner, afbrydelse af rejser og etablering af karantæner. Han nævner ikke grænselukninger eller disse tiltags globale effekt. Det kunne han nok ikke forestille sig dengang i slutningen af februar, selvom han normalt har en god forestillingsevne.

For det andet taler Agamben om en særlig tilstand af frygt, som i de senere år har etableret sig på det individuelle niveau, og som nu slår over i en kollektiv panik. Han siger ikke mere om det.

Agamben slutter derfor med følgende konklusion, hvor friheds- og frygt-argumentet spiller sammen:

”Therefore, in a perverse vicious circle, the limitation of freedom imposed by governments is accepted in the name of a desire for safety, which has been created by the same governments who now intervene to satisfy it”.

Verden ender som en kæmpestor undtagelsestilstands-lejr, en slags global Guantánamo. Vi er alle internerede, isolerede og rettighedsløse, og det er skaberen af lejren, som nu – i en barok form for “godgørenhed” – vil drive lejren.

Vi ser endda aktuelt en undtagelse i undtagelsen, som jeg ser det. Det sker f.eks., når folk i fængslerne ikke må modtage besøgende, hvilket der forståeligt nok er protester imod. Af alle steder i verden bør fængslerne holdes åbne for besøgende. Næst efter fængslet er det også vigtigt, at man holder kirken, familien, værtshuset, børnehaven, Folketinget, skolen og familien åbne. Disse steder må man ikke lukke ned under nogen omstændigheder, selv ikke hvis det var pest og ebola, som havde ramt landet.

 

Agamben 2:

I et andet essay “Smitte”, reflekterer Agamben over smittens sociale og moralske effekt. Han undersøger ’smittebæreren’, som han – med udgangspunkt i italiensk middelalder- og renæssancehistorie – kalder for en ”smører”.

Agamben skriver følgende, med en herlig afsluttende parentes: ”Det, der efter min mening er endnu mere trist end de frihedsbegrænsninger, som er en konsekvens af bestemmelserne, er den svækkelse af forholdet mellem mennesker, som de kan frembringe. Ens næste, uanset hvem hun end måtte være, selv en, som man har kær, må man hverken nærme sig eller røre. Tværtimod skal der holdes en afstand, som ifølge nogle skal være på én menter, men som ifølge de såkaldte eksperters seneste anbefalinger bør være på 4,5 meter (interessant med de halvtreds centimeter)”.

Så denne særlige ensomhed – der jo også var emnet for John Hustads indlæg, jf. punkt 1 – og den tilstødende sociale skam som ”smittebærer”, lægges altså oveni det frihedstab og den generaliserede frygt, som var emnet for Agambens første essay.

Og når både isolation og den sociale skam er fuldbyrdet, så kommer løsningen, nemlig maskineringen af det bange og isolerede individ: ”at man udelukkende udveksler digitale beskeder, at maskinerne, alle steder hvor det er muligt, erstatter enhver kontakt – enhver smitte – mellem mennesker”.

Amazon og Google har kronede dage.

Logikken er ubønhørlig.

 

Zizek:

Slavoj Zizek mener, at Agambens læsning af situationen er en ”ekstrem udgave af en udbredt venstreorienteret position”, en slags ekstremistisk Foucault-ideologi. Han siger, at Agambens kritik ikke vil ”få virkeligheden til at gå væk”. Det er meget overfladiske bemærkninger, som nok hænger sammen med, at Zizek faktisk har en meget optimistisk opfattelse af situationen. Han mener, at epidemien vil forøge ”international solidaritet”. Agamben mente jo snarere, at situationen vil føre til en form for global isolation bestående af skrækslagne undtagelsestilstande omgivet af datamaskiner.

Zizek mener med reference til en tilfældig amerikaner, at Europa og Vesten vil reagere demokratisk, og han fortæller også, at han, altså Zizek, er mere bange for virus end for dataficeret overvågning. Han sammenligner uden videre Agamben med Trump, fordi ingen af dem, ifølge Zizek, har forstået, at social og kropslig isolation under de nuværende omstændigheder er et udtryk for solidaritet.

Zizek mener at den ”internationale solidaritet” er et udtryk for en ny form for ”kommunisme”, hvilket han opfatter som noget positivt. Han henviser til en WHO-udtalelse, der lægger op til en omfattende sundhedspolitisk kontrol med regeringsapparaterne. På den måde mener Zizek, at Coronaen positivt peger i retning af et opgør med nogle stereotyper, som han meget simpelt klassificerer som nationalisme og global kapitalisme. Zizeks kommunisme ender som en omfattende global politisk kontrol, der skal udrydde det åbne samfund, demokrati og historisk-poetisk sammenhæng.

Zizek abonnerer på en forfaldshegelianisme. For Hegel bevægede ånden sig dialektisk mellem åndens bedste skikkelser. Men Zizek tager udgangspunkt i forfaldsskikkelserne, dvs. national populisme og en plat socialkonstruktivisme. Dem vil han syntetisere til en ny kommunistisk verdensånd, som skal kontrollere det hele, og som uden tvivl kommer til at bestå af WHO, OECD og Verdensbanken. Vi ender med en teknokratisk verdensånd. Det er forfaldsdialektik. Zizeks markering er efter min mening udtryk for en kritisabel politisk og filosofisk naivitet, som fjerner stedslighed og rodnet.

På den måde bekræfter han Agambens værste anelser. Og det siger jeg, selvom jeg selv er stærk kritisk over for både Foucault og socialkonstruktivisme, dvs. to simple kasser som Zizek uden videre og alt for ureflekteret proppper Agambens betragtninger ned i, så Zizek kan løbe løbsk med sin globale tekno-verdenskommunisme, hvor han kan leve i et dataovervåget fællesskab uden virusser.

Søren Mau diskuterer i Information d. 21. marts Agambens synspunkter, som han ikke er tilfreds med. Mau spørger derpå, hvad en ”progressiv” reaktion på krisen så bør være? Nu er jeg ikke selv spor progressiv, så spørgsmålet interesserer mig ikke det fjerneste. Men det er tankevækkende, at Mau ikke har noget svar, ud over nogle vage antydninger, der, som jeg læser dem, peger i retning af Zizeks position. Vores aktuelle venstrefløj ender hos Zizeks verdenskommunisme, tror jeg. Overvåget og tryg.

 

4.

Ifølge epidemiloven er Corona ikke klassificeret som en ”almen farlig sygdom”. Så ved man da lige det! Hvad mon der sker, hvis der bryder en ”almen farlig sygdom” løs?

 

5.

Det er – både i virus- og i raske tider – godt med grænsekontrol, men det er dårligt med grænselukning og grænseløshed. Hvorfor er det så svært at ramme midten?

Professor Ole Wæver kritiserede i øvrigt grænselukningen kraftigt i sidste uge, og han gentog kritikken i Politiken her i dag.

 

6.

I Danmark dør der 55000 mennesker om året, dvs 150 om dagen. I 2018 døde der 1644 af influenza. I skrivende stund er der 13 døde af Corona, og flere af dem er døde af andre ting end Corona, hvis jeg har forstået det ret.

 

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Referencer:

Jon Hustad: ”Min mor og corona”, WA, d.20. marts.https://www.weekendavisen.dk/2020-12/samfund/min-mor-og-corona

”Overlevelseskamp”, om Coronaens økonomiske konsekvenser, WA, d. 20. marts.

Agamben, G.: “The state of exception provoked by an unmotivated emergency”, d. 26. Februar:  http://positionswebsite.org/giorgio-agamben-the-state-of-exception-provoked-by-an-unmotivated-emergency/

Agamben, G.: ”Smitte”, Eftertrykket.dk, d. 18. marts: https://www.eftertrykket.dk/2020/03/18/smitte/

Zizeck, S.: ”Overvågning og straf? Ja tak!”, d. 20 marts: https://www.eftertrykket.dk/2020/03/20/overvaag-og-straf-ja-tak/, fuld tekst på engelsk, d. 16. marts: https://thephilosophicalsalon.com/monitor-and-punish-yes-please/

Søren Mau: ”Har vi virkelig kun staten og coronaen at vælge imellem”, Information, d. 21. marts. https://www.information.dk/moti/2020/03/virkelig-kun-staten-coronaen-vaelge-imellem?

Er Corona en ”alment farlig sygdom”? Nej, siger Sundhedsministeriet: https://www.sum.dk/Temaer/~/media/01-COVID-19/Q-og-A-vedr-bekendtgoerelse-L133.pdf

Ole Wævers kritik af grænselukningen, Politiken, d. 21. marts: https://politiken.dk/debat/art7718050/En-politik-bliver-ikke-mere-rigtig-af-at-den-spreder-sig-internationalt

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 8, d. 20. marts

1.

Kåre Mølbak, som er direktør ved Statens Serum Institut, demonstrerede maksimal sans for sundhedstotalitær antipædagogik, da han i ”Lægens bord” på DR1 fortalte, at børn overhovedet ikke bør lege sammen. Det synspunkt blev dog efterfølgende overrulet af hans overordnede i Sundhedsstyrelsen, som havde sagt, at børn gerne må lege sammen, hvis blot de er raske.

Da Ekstrabladet derpå – efter denne offentlige desavouering – spurgte Mølbak én gang til, så sagde han det samme som i første omgang, blot med en masse krøller på tungen. Og her i dag var det faktisk Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som på dagens pressemåde nærmest endte med at give Mølbæk ret, fordi han pålagde så mange og detaljerede restriktioner på børnenes leg, at det hele kan være lige meget.

Konsekvensen er, at forældre nu vil holde sig tilbage med at lade børn lege sammen. I stedet kan de små pus sætte sig ved I-padden. Herfra flyder skammen, den social skam. Først kom klimakrisens eksistentielle skam, nu kommer den sociale skam. Hvilket svigt af den næste generation!

Så børn skal nu have målebånd imellem sig for at sikre et begrænset antal gamle menneskers overlevelse. Den logik fører direkte hen til et opgør med sammenhængen mellem pædagogik og demokrati. Det er død over fødsel, det er mortalitet over natalitet. Sådan kan det gå, når man sætter sundhedssystemet i spidsen for samfundet som sådan. Hele befolkningen total-hospitaliseres i overlevelsens og statistikkens tegn. Leg er væk.

Børn skal overhovedet ikke blandes ind i disse emner efter min mening. Derfor skal man naturligvis heller ikke lukke skoler eller børnehaver. Så må man tage den smitte, der kommer, med oprejst pande.

 

2.

Klimaforskeren Theresa Scavenius udtrykker i et indlæg i Politiken en række vigtige bekymringer. Hun mener, at regeringens tiltag udgør en trussel mod demokratiet: De overdrevne reaktioner på Corona-smitten skyldes, at vi har fået svage stater. Først, fortæller Scavenius, omdannede staterne sig til konkurrencestater med koncernlignende og fagligt svage logikker, hvilket i sig selv var et demokratisk fald, og nu reagerer disse svage konkurrencestater så i fuld aktivitet og forårsager dermed en yderligere underminering af demokratiet. Scavenius skriver:

”Når de politiske regimer er dysfunktionelle, vil myndighederne for at dække over deres inkompetence træffe hårdere og mere drastiske beslutninger for at udvise handlekraft.”

Scavenius er særdeles kritisk: ”Jeg frygter, hvad det næste skridt kan være. Regeringen kan jo finde på hvad som helst”. Desuden skoser hun de folkevalgte for tavshed og passivitet. I stedet opfordrer hun til følgende: ”Stil de kritiske spørgsmål. Rejs debatten. Kræv begrundelser, analyser og ekspertudsagn, inden i er med til med jeres demokratiske mandat at afmontere de demokratiske grundpiller i vores samfund”.

Theresa Scavenius bekymrer sig altså for samfundets bærende institutioner. Hun er kulturkonservativ i ordets moderne og bedste betydning.

(Man skulle egentlig tro, at især liberale kredse ville følge denne opfordring, men de lader til at være i lommen på en helt særlig version af den tyskinspirerede såkaldte ordo-liberalisme, som åbenbart kan begrunde en total kontrol med civilsamfund og pædagogik som sådan, dvs. ren anti-liberalisme. Derfor støtter kredsen omkring Henrik Dahl (LA), politologen Peter Nedergaard og historikeren Jes Fabricius Møller regeringens initiativer uden den mindste slinger i valsen, og nogle af dem opfordrer endda til at være tilbageholdende med kritisk aktivitet. Selv den Ayn Rand-liberale direktør, Lars Seier Christensen, som i sin tid stod mentor for LA, støtter den aktuelle fastfrysning af det åbne samfund.)

Endelig fortæller Scavenius, at ”det er afgørende, at vi borgere ikke accepterer, at magthaverne indskrænker vores civile, politiske og demokratiske rettigheder. Historien har vist, at når man først begynder at skære et sted, så forekommer det mere naturligt at tage det næste problem”.

Der er en krølle her, som er værd at bemærke: Mange klimafolk er faktisk meget positive over for regeringens tiltag. De ser tiltagene som en slags statslig øvelse i en kommende klima-undtagelsestilstand. Men Scavenius, som altså selv er en yderst engageret klimaforsker, har flere gange vist, at hun både kan arbejde i det klimafaglige og i det demokratisk-pædagogiske spor. Det er også derfor, det var så ærgerligt, at hun ikke blev valgt til forkvinde for Alternativet, hvor hun sammen med den pædagogisk interesserede Carolina Magdalene Maier kunne havde gjort gode ting for de sociale bevægelser, som Alternativet er en materialisering af.

 

3.

En række svenske eksperter lægger sig i samme spor som Scavenius. I Politiken fortæller Det svenske svar på Søren Brostrøm, Anders Tegnell, at mange stater efter hans opfattelse sætter ”lighedstegn mellem kraftfulde indgreb og det at ’gøre noget’, selvom det man gør, kun har ingen eller negativ effekt”. Det svarer helt til Scavenius’ teser om den svage stat.

Og en anden svensk ekspert, professor Johan Giesecke, som er rådgiver for WHO, siger direkte: ”Det kan godt være, at Kina kan lukke et helt land ned, men det går ikke i vores demokratier”. Det svarer helt til Scavenius’ bekymring for demokratiet.

Så det er Tegnell/Giesecke og Scavenius mod Statens Serum Institut og Mette Frederiksen, for nu at ridse dagens smitte-situation op.

 

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Links:

Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut om børns leg, Ekstrabladet d. 20. marts: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/banket-paa-plads-efter-coronaraad-paa-tv-boern-maa-lege-sammen-i-smaa-grupper/8057156

Theresa Scavenius i Politiken, d. 19. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7707321/Kun-hvis-vi-styrker-demokratiet-kommer-vi-gennem-uden-at-se-mere-milit%C3%A6r-i-gaderne

Artikel i Politiken om Sverige, d. 19. marts: ”Enegang: Sverige tøver med at indføre de hårdeste tiltag”.

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7, d. 19. marts

1.

I gårsdagens Berlingske havde jurist og tidligere forskningschef ved Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen en analyse af demokratiets tilstand i lyset af sidste uges beslutninger. Han frygter – ligesom flere af de jurister og borgere jeg har refereret i tidligere indlæg -, at vi er ved at svinge fra demokratiske til autoritære tilstande. Her tænker han især på regeringens forsøg på at skjule Sundhedsstyrelsens skepsis mod nedlukningen af samfundet i sidste uge.

Oluf Jørgensen sætter også sin case i forbindelse med den problematiske offentlighedslov, som blev vedtaget af den tidligere S-regering i 2015. Man glemmer ikke så let den daværende justitsminister, Morten Bødskov og hans frygtelige forsøg på at snige sig udenom i Deadline. Jeg lærte noget den aften, hvor skolereformen jo også rullede i fuld centralistisk uniformitet og anti-kritik. I dag gør Bødskov karriere som skatteminister i Mette Frederiksens regering, som styres af ungsocialdemokrater og deres ledsagende kammersjuk-rådgivere (ministrenes gennemsnitsalder er 41 år, og den ældste minister er 55).

Vi trænger til en generationsanalyse af de socialdemokrater, som er født omkring 1980. Det vil forklare en del af tilbøjelighederne, tror jeg. Det handler om ånden fra Tony Blair, for nu at sige det kort.

 

2.

Nu vi er ved Socialdemokratiet, så er det interessant, at de aktuelle tiltag støttes af mange, som jeg vil kalde Bjarne-Corydon-tilhængere, og som typisk bevæger sig i omegnen af Berlingskes debatsegment. De vil gerne have en stærk stat, og det var – i deres optik – Corydon, der sørgede for at effektuere dette ønske. Og Mette Frederiksen står så for en fortsættelse af denne linje, må man forstå. Ledsages dette ræsonnement af lidt konservatisme, så kommer Corydon pludselig til at stå som genskaber af en stærk nationalstat, en slags stats-liberalisme.

Men Corydons baggrundsteori, som er teorien om konkurrencestaten, gør skam op med nationalstaten og dennes folkelige og poetiske grundlag. Derfor er den corydonske version af nationalstaten ikke en stærk nationalstat. Der er derimod en teknokratisk totalstat, som opsuger læring, der omdannes til økonomisk optimering. Det er ikke en stærk stat, men en svag og aktiv stat.

Det hele handler om følgende: Corydon etablerede en stærk stat ved at gøre den svag og aktiv. Staten blev svag, fordi den blev afkoblet fra pædagogik, dannelse og demokrati. Men den blev også aktiv, fordi den skulle være effektiv og total. For Corydon handlede denne proces om arbejdspladser og økonomisk vækst i globaliseringens hav. Pædagogisk set blev det til “læring”. Det var fuldbyrdelsen af 00’ernes ånd.

Mette Frederiksen var lige ved at føre denne svage og aktive stat hen til klimapolitikken, men Coronoaen kom i vejen. I stedet omdannede hun Corydons svage og aktive stat til en sundhedsstat, som så måske efterfølgende igen kan omdannes til en klimastat. Der er lipservice til Corydons totaløkonomisme med enorme summer til den ledsagende økonomiske understøtning og kontrol.

Vi får altså et par som hedder ”sundhed eller økonomi”,og som lige nu erstatter parret ”klima eller økonomi”, som fra omkring 2018 erstattede ”ren og skær økonomi”, som fra 1998 erstattede pædagogik og dannelse.

Corydon ville omdanne den dannelsesfrie læring til økonomisk optimering. Mette Frederiksen vil omdanne økonomisk optimering til sundhedsegalitarisme i økonomen James Heckmans ånd. Heckman er da også hovedinspiration for både undervisningsministeren og forskningsministeren. Frederiksen vil gøre hele samfundet til et hospital, til en undtagelse, til en kropslig isolation. Herfra kan man så implementere noget, som alle regeringer, også Lars Løkkes, er enige om at bifalde, nemlig digital disruption.

Regeringens aktion er altså en direkte men udvidet forlængelse af Corydons politik. En slags Corona-corydonisme.

 

3.

Der har også været et kritisk indlæg i Information af lægen Lisbeth Rose. Hun mener, at regeringens initiativer er et udtryk for en ny form for sundhedspolitisk totalitarisme. Hun skriver:

”Hvordan særloven skal bruges i praksis, begrænses nok kun af fantasien. Det leder tanken hen på støvletramp ved folks hoveddør og armbind med mærkning af de smittede. Eller måske vi skal male et hvidt kryds på indgangsdøren som under pesten?

Det, vi er vidne til lige nu, er et kæmpe stort uhyggeligt politisk og socialt eksperiment, hvor man hjælpeløst kan sidde på sidelinjen og se, hvad angst gør ved folk, og hvordan man på ingen tid kan fratage mennesker friheden til at leve normalt i hensynsfuld omgang med sine medmennesker.”

Det er, som om det passer.

 

4.

Jeg har prøvet at finde tallene for influenzarelaterede dødsfald i Italien, hvor der i skrivende stund er døde 2978 personer af Corona. Det eneste, jeg har kunnet opstøve, er en rapport om sagen fra november 2019, der nævner tal fra 2012 til 2016. Her ser det ud til, at antallet af influenzarelaterede dødsfald var stærkt stigende i perioden, for at toppe foreløbigt i 2016 med 24981, dvs. 8 gange det aktuelle Corona-niveau.

I Danmark var der 1644 influenza-døde i 2018, som mig bekendt er den værste sæson herhjemme. Opskaleres det til Italiens størrelse, skulle det betyde ca. 16000 døde, hvilket jo er langt under 24981.

Italien er særligt udsat, dels på grund af befolkningssammensætningen med mange gamle, og dels pga. meget fysisk hverdagskontakt, socialt liv, kindkys etc.. Men denne livsform er jo også med til at producere livskvalitet og alderdom i det hele taget. De mange influenza-dødsfald har ikke ændret på denne livssammenhæng. Men det gør Coronaen nu, selvom den formodentlig ikke kommer til at forårsage flere døde – eller i al fald væsentlig flere døde – end influenzaen. Konsekvensen af et sådan brud i kulturmønstret kan meget vel betyde lavere livskvalitet og dermed en levealder, som vil falde til de almindelige europæiske niveauer. Hvordan registrerer man mon den form for dødelighed?

Af en artikel på tv2 fremgår det, at 99% af alle Corona-døde i Italien var syge i forvejen. Jeg noterer det lige i forbifarten. Hos Worldometer.com kan man læse, at risikoen for at dø, generelt er meget lav, med mindre man er gammel, hvor den kun er forstørret lav.

 

5.

Først gjorde man natur og kultur – f.eks. køn, land, arbejde og dannelse, -til sociale konstruktioner, som skulle ”normstormes”, som man kalder det i dag. Derpå kom 1980’ernes grådighedsfilosofi, som efter murens fald blev globaliseret, hvilket skete med begejstret tilslutning fra mange af de gamle normstormere, herhjemme især via det Tony Blair-inspirerede ”Mandag Morgens Kompetenceråd” (1998-2001). Globaliseret grådighed og normstorming blev gift, og det er de stadigvæk, kun afbrudt af lejlighedsvise ægteskabelige trakasserier.

Fra 00’erne til i dag blev en hel generation, som modnedes i essensen af de foregående processer, data-disruptet. Græsplænerne lå øde hen. Læringsbegrebet blev det nye systems elektronifiserede pumpe.

Herfra kunne efterladenskabernes bagside, dvs. natur og kultur, vende tilbage som regnskab, monster og trussel. På kultursiden som forskellige former for populisme og socialt konstruerede ”stereotyper”. Og på natursiden som ekstreme naturfænomener. Den moderne klimabevægelse er bygget op på denne ”bagside”. Her kaldes det for ”mørkets pædagogik”. Det har ikke noget med økologi eller med naturen som sådan at gøre. Mange klimaideologer ser frem til at høste konsekvenserne af Corona-statens erfaringer. De ser den som en øvelse i centraliseret og datadirigeret Co2-styring af den natur, man selv har udgrænset.

Nu kommunikerer naturen igen. Den har afleveret en virus. Men naturen er venlig, for det er en forholdsvis mild virus, som indtil nu kun har dræbt sølle 9000 mennesker på verdensplan. Måske var det meningen, at Coronaen skulle havde gjort mennesket modstandsdygtig over for den næste virus, som kan blive langt farligere? Hvem ved? Men i stedet for at tage imod i god ro og orden, mens man afbøder det værste og lader livet og dets institutioner og pluralitet gå sin gang, så skal virussen, denne tale fra naturens bagside, kontrolleres. Kontrollen skal ske via kontrol af resterne af menneskelig adfærd. Og det kan kun ske via en altomfattende omdannelse af samfundet til et hospital.

Konsekvensen er, at vi bliver til et unaturligt menneske i en unaturlig natur. Derfor må dette unaturlige menneske kontrollere både den ydre og den indre natur som bagsider. Den ydre natur kontrolleres via dataficeret videnskab, og den indre natur onduleres via total-hospitaliseret adfærdskontrol og almen skam ved berøringer og nærhed.

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Links:

Jurist Oluf Jørgensen i Berlingske, d. 18. marts: https://www.berlingske.dk/kronikker/vi-skal-stadig-kunne-kende-forskel-paa-demokratiske-og-autoritaere

Lisbeth Rose med kritisk indlæg i Information: https://www.information.dk/debat/2020/03/skraemmende-nemt-kan-fratage-folk-frihed-spreder-panik?

Artikel om influenza i Italien: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1201971219303285

Artikel om Corona-dødes sygdomsprofil på TV2: https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-03-18-99-procent-af-corona-doedsofre-i-italien-var-syge-i-forvejen

Alderssammensætning for Corona-dødsfald: https://www.worldometers.info/coronavirus/coronavirus-age-sex-demographics/

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6:  http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 6, d. 18. marts

1.

Redaktør for netmagasinet Føljeton, Lars Trier Mogensen, har tidligere gjort sig positivt bemærket med selvstændige holdninger til den tiltagende lukning af meningsdannelsen. I går fortsatte han sit kritiske arbejde i et længere indlæg i Altinget.

Mogensen beskylder Mette Frederiksen for at ”spille hasard med folkestyret” og for at angribe ”den demokratiske besindighed”. Kritikken gælder både alment, men også specifikt i forhold til begrundelserne for grænselukningen i lørdags. Mogensen taler om, at regeringen står for ”et autoritært tryk i retning af en mere magtfuldkommen totalstat, som gradvist kan kaste stadig mørkere skygger over Danmark, hvis ikke alle skridt fra regeringens side bliver kritiseret åbent, frit og frejdigt undervejs.”

Kloge ord i forårsblæsten.

 

2.

Dronningen holdt tale til nationen i går. Det er efter sigende første gang siden 1945, at en regent taler på denne måde til befolkningen. Hun udbredte katastrofe-stemning og døde mænd, fædre og venner osv. over det hele.

Det lød som om, at talen var skrevet i Statsministeriet hos Frederiksen og Rossen. Dronningen er endt som socialdemokratisk klakør. Hvilken trist skæbne. Hun skulle have understreget samfundets bærende og fælles værdier i stedet for, dvs. oplysning, folkelighed, skolegang, kritisk sans, interesse for omverdenen, social tillid og kærlighed til fortiden.

 

3.

Jeg kan forstå på dronningens nye socialdemokratiske positur, at Corona er en dødelig sygdom, som river venner og hustruer væk, og hvis farlighed retfærdiggør nedlæggelsen af det åbne samfund. Men kan det passe? Mange forskellige eksperter har jo ellers sammenlignet Corona med en form for udvidet influenza, og kun gamle og meget syge har en mindre risiko for at dø. For alle andre er der stort set ingen risiko. Men lad os se lidt på tallene for dødelighed, som de pt. ser ud i den officielle radar:

Emmanuel Macron har erklæret udgangsforbud i Frankrig. DR’s korrespondent fortalte flere gange og med bævende stemme, at der skam dør én person i timen døgnet rundt. Ok, men er det egentlig så slemt? Det giver 168 om ugen, 720 om måneden og 1420 på to måneder. Herefter er det formodentlig ved at være slut. Der er døde 175 i forvejen. Med det tempo, som journalisten altså maler frem som en katastrofe, ender Frankrig på ca. 2000 døde alt i alt. Skalerer vi tallet ned til Danmarks størrelse, så havner vi på ca. 200 døde.

I 2018 døde der 1644 af influenzarelaterede sygdomme her i landet.

Det er jo dårlig journalistik.

Det franske tal bliver en del større i sidste ende – hvilket journalisten dog ikke nævnte –  fordi smitten er i vækst. Lad os sige 20.000.

Frankrig har 67 millioner indbyggere. Det er godt 10x Danmarks befolkning.

Følger vi Frankrigs samlede og fremskrevne niveau ved at dividere med 10, så får Danmark derfor ca. 2000 døde over de næste to måneder, altså omtrent svarende til en kraftig influenza-epidemi.

Lad os tage til Italien, dvs. worst case: Her døde i går 345 personer. Fortsætter det, ender vi på 2422 om ugen. Lader vi dette niveau køre i to måneder giver det det 2422 x 8 uger= godt 20.000 døde. Dertil kommer 2500, som er døde allerede. Lad os sige 25000 personer. Det er ganske vist usikkert, hvor langt landet er henne i processen, så antallet kan stige. De seneste tal tyder dog på en vis stagnation, hvor antallet af nye døde pr. dag ligger nogenlunde konstant. Vi holder på de 25000 personer.

Italien har 61 mio. indbyggere. Altså igen ca. 10 x Danmarks befolkning. Oversætter vi til danske størrelser ved igen at dividere med 10, vil vi få ca. 2500 døde over de næste par måneder. Og det er worst case. Dvs. under det dobbelte af en hård influenzavirus, som jo ligger på ca. 1700 døde. Og jeg er endda sød ved tallene synes jeg. Italien, og især Norditalien, er i øvrigt en af de regioner, som har flest gamle i Europa, hvilket formodentlig bidrager til at holde tallet for antal døde oppe.

Lad os se på Kina. Stor ståhej. Der er 3225 døde, og smitten stagnerer kraftigt. Der er stort set ingen nye døde. I Kina bor der ca. 1,5 mia. Dvs. ca. 250 gange så mange som i Danmark. Overfører vi det tal til danske forhold, giver det blot 10 døde. Noget lignende er tilfældet for Korea, hvor der kun er 81 døde, og hvor smitten aftager. Det er intet! I Korea har man i øvrigt ikke lukket samfundet ned. Til gengæld har man datakontrol.

Pt er der fire døde i Danmark. To af dødsfaldene – to personer over 80 – skyldes formodentlig ikke Corona som sådan, men et samspil af andre sygdomme. Et tredje dødsfald gik ud over en person, som var over 90. Døden må have en årsag. Jeg har ikke kendskab til det sidste dødsfald. Der kommer flere, men vi skal langt langt – altså som i langt højere op –  for at kunne begrunde de aktuelle tiltag. Man skulle tro, Pest og Ebola havde ramt os.

Det er altså kun Italien af de nævnte lande, som kan mønstre en decideret alvorlig situation, men selv her er der stadig tale om risici, der svarer til en ophedet influenza. Helt som eksperterne har fortalt det fra starten.

Med udgangspunkt i sådanne lavrisici-scenarier smadrer man nu uden videre samfundets sociale, økonomiske, pædagogiske og politiske liv. Det er fascinerende fra en politologisk betragtning, men deprimerende fra en medborgerlig ditto.

Alt i alt er der sølle 8000 døde på verdensplan. Det er jo et latterligt lavt tal, hvis man sammenligner med de store globale sygdomme. Det stiger naturligvis, men hallo! Der dør over 17 mio. mennesker af hjerte-karsygdomme om året. 300.000 mennesker dør af drukning, og 800.000 gør selvmord. Op mod 650.000 dør af influenza.

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

Links:

Lars Trier Mogensen i Altinget, d. 17. marts: https://www.altinget.dk/artikel/lars-trier-mogensen-statsministeren-spiller-hasard-med-folkestyret-under-coronakrisen

Dronningens tale: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12017622/opsang-fra-dronningen-i-historisk-tale-tankeloest-og-hensynsloest/

Corona-statistik: https://www.worldometers.info/coronavirus/

Statistik over globale dødsårsager: https://ourworldindata.org/causes-of-death

Influenzadødelighed, globalt: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2017/2017-12-influenza

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 5, d. 17. marts

1.

Samfundet er nu snart helt suspenderet, og alle er nu potentielt syge og skamfulde. Helt ind i familierne tæller man i smitteregnskaber, som kan supplere evt. stadig virksomme Co2-regnskaber. Denne tilstand er etableret via en omfattende afvikling af det åbne samfunds landvindinger og en mistænkeliggørelse af menneskelig samkvem og berøringer generelt. Vi mangler nu kun et generelt udgangsforbud, som vi har set i Frankrig, før vi er havnet i en form for radikalt politiseret version af primær forebyggelse, hvor den mindste bevægelse overvåges og registreres som en smittebelastning

Sygdommen kun har begrænset farlighed. Det er ”en sæsoninfluenza i den tunge ende af skalaen”, som overlæge Tyra Grove Krause fra Statens Seruminstitut formulerer det, og kun gamle og meget syge mennesker har en risiko for at dø, en risiko som selv for disse grupper er begrænset. Det er naturligvis alvorligt nok i sig selv, men det kan på ingen måde retfærdiggøre de aktuelle initiativer.

 

2.

Flere af de politiske tiltagene muligvis et brud på menneskerettighederne. Det er temaet for direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersens, kronik i dagens Politiken. Han taler om ”et globalt eksperiment” og om ”flexible” fortolkninger af juraen. Han er dog tydeligvis ikke helt afklaret.

Hvis han får ret i sin almene bekymring, får vi en bio-stat frem for en demokratisk stat. Menneskerettigheder kan suspenderes med henvisning til en forholdsvis begrænset biopolitisk risiko. Dermed giver begrebet “rettighed” ingen mening.

Jonas Christoffersen har også blik for, at mange forskellige politiske grupper kan bruge de autoritære overgreb til at fremme egne dagsordner. Det har han ret i. Hos Socialdemokratiet berømmer man ”velfærdsstaten” og ”den danske model” for dens effektivitet. På den populistiske højrefløj ser man frem til, at der sættes stop for indvandringen, og at Schengen bryder sammen. Hos de Konservative ser man udviklingen som en form for nationalstatens genkomst. Og på dele af venstrefløjen ser man samfunds-nedlukningen som en øvelse i klimakamp. Ingen af disse folk ser ud til at kere sig om demokratiet eller den radikale forebyggelsesideologis moralske konsekvenser.

Sagen er, at initiativerne ikke er et udtryk for en stærk stat, men for en svag stats aktivisme. Den svage stat har fundet en statistisk variation, hvorudfra den kan genvinde sin aktivistiske magt. Det vil kunne udvikle sig til et omfattende data-totalitarisme. Det mener f.eks. den amerikanske forfatter Yuval Harari i et langt interview på CNN.

 

3.

Og hos mange folk i IT-industrien, f.eks. hos Amazon.com og blandt IT-læringsudviklere, er der godt gang i den nærmest reklameagtige aktivitet. Der er altså ikke alle industrier, som lægges ned. En direktør i konsulentvirksomheden Damvad, Rune Heiberg Hansen, skrev f.eks. følgende på twitter:

”SPARRING OM DIGITALISERING AF UDDANNELSESINSTITUTIONER – KVIT OG FRIT Står din uddannelsesinstitution midt i den digitale omstilling på grund af #COVID19dk og har du brug for sparring om retning og strategi? Vi har stor erfaring og deler gerne. Ræk ud, så tager vi et skype”

De virksomheder, som profilerer af den nye isolation, er glade. Der er fyldt med ”interesser” i sagen, som flyder under ”samfundssindets” radar. Og disse interesser kan udvikle sig til at blive organisatoriske interesser, som gør det svært at vende tilbage til normale demokratiske og pædagogiske tilstande.

Allerværst er store dele af den almene folkestemning, som flyder over af autoritær galde ved helt almindelige kritiske røster.

 

4.

I år skulle have været det store genforeningsår. Det er 100-året for Sønderjyllands indlemmelse i Danmark og for en blød og åben grænseideologi i hele Slesvig. Men nu har Danmark lukket grænsen til Tyskland, og Tyskland har herefter gjort det samme mod Danmark. Der er tilsyneladende ingen sundhedsfaglige grunde for grænselukningen, og EU var også som udgangspunkt imod. Lukningen er altså udtryk for nationalstatslig forfalds-tristesse over en kam. Men de tyndslidte stater har nu vist handlekraft. De svage stater har vundet styrke ved at rense landene for mellemfolkeligt og menneskelig samkvem under frygtens tegn.

I stedet burde man gøre det modsatte. Nu hvor alle har virussen alligevel, bør man rejse rundt og snakke sammen og hjælpe hinanden som virkelige europæere. Men pas lidt ekstra på de gamle og meget syge.

Så genforeningen er nu fejret ved at forstærke og befæste grænsen med “virus” som national markør. Det er et dybt nationalt paradoks.

 

5.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, var fraværende på sundhedsministerens pressemøde mandag d. 16. marts. Sundhedsministeren sagde, at det skyldes arbejdspres, men mon ikke det snarere skyldes Brostrøms kritik af de politiske initiativer, både af samfunds-nedlukningen i onsdags og af grænselukningen lørdag? Brostrøms afløser på pressemødet, Kåre Mølbak, var rund og venlig, men faktisk bakkede han ikke ret tydeligt op om sundhedsministerens stålsatte skrækretorik i de klip, jeg hørte.

Brostrøms forgænger i direktørstolen, Else Smith, var endnu mere direkte i sin kritik af regeringens reaktioner i Politiken den anden dag. Det skrev jeg om i ”smittede tanker 3”.

 

6.

Sundhedsjurist Kent Kristensen fra SDU har problematiseret L133’s korrektion af epidemiloven, som giver især Sundhedsministeren omfattende beføjelser. Kristensen har to kritiske markeringer. For det første mener han, at beføjelserne ikke kan begrundes i corona-virussens farligheds-klassifikation (den er klassificeret som en farlighed B, men behandles som en slag forstærket farlighed A, hvis jeg forstår det ret). For det andet mener han, at der er alt for lidt demokratisk kontrol med ministerens nye og omfattende magt.

 

7.

Endelig har jeg noteret fire kritiske indlæg, som jeg linker til nedenfor for fuldstændighedens skyld. For det første er der et indlæg af læge Vibeke Manniche, som mener, at sygdommen vil dø af sig selv pga. årstiden, og at de aktuelle initiativer derfor er spild af ressourcer. For det andet har forfatteren Klaus Ankersen en fin sans for nogle af de politiske aspekter af sagen, som ikke er ulig de tanker som Harari gør sig på CNN (se punkt 2). For det tredje er der en professor fra Harward, Miguel Hanan, der gør sig nogle interessante tanker om, hvorvidt staterne bør agere som om, at alle er syge, hvilket fører til bio-staten, eller om man skal forebygge, isolere og behandle mere specifikt i risikogrupperne, hvilket vil være velfærdsstatens tilgang. Informationen stammer fra nogle tweets, som Ekstrabladet har fundet, så jeg kan ikke vurdere seriøsiteten. Endelig vil jeg nævne en norsk analyse af årsagerne til, at dødeligheden ser ud til at være noget højere i Italien end i mange andre lande. En vigtig årsag er, at Italien har en meget gammel befolkning. Indlægget har også nogle statistikker om, hvilke og hvor mange alvorlige lidelser, som forøger risikoen for, at coronaen slår over i alvorlige tilstande. Her kan man se, at patienterne ofte skal have flere og tunge sygdomme, før corona bliver farlig ud over det acceptable.

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Referencer:

Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, om ”Corona i krydsfeltet mellem politik og jura”, kronik i Politiken, d. 17. marts: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7705444/Vi-er-i-gang-med-et-helt-enormt-samfundseksperiment

Overlæge fra Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, om Coronaen som en velvoksen influenza, d. 27. februar: https://ugeskriftet.dk/nyhed/ny-coronavirus-dodelighed-snarere-promiller-end-procent?fbclid=IwAR0XI09xbY6heA1WpwJBU2Nze7DtLMoUhqJ9PPy5__H23b25nGy1uy_Kn8A

Søren Brostrøms markering om ”politisk beslutning” og grænselukningen på pressemødet fredag: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/det-sagde-soeren-brostroem-om-graenselukninger

Interview på CNN med Yuval Harari: https://edition.cnn.com/videos/tv/2020/03/15/yuval-noah-harari-amanpour-cnn-coronavirus.cnn

Interview med sundhedsjurist Kent Kristensen: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/sundhedsjurist-advarer-folketinget-har-afgivet-demokratisk-kontrol-med-hasteloven

Forfatteren Klaus Ankersen i en magtkritisk analyse: https://pov.international/claus-ankersen-med-coronavirus-er-al-protest-forstummet/

Læge Vibeke Manniche: http://vibekemanniche.dk/hurra-intet-tegn-paa-faretruende-corona-epidemi/

Haward-professor om differentieret indsats: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/harvard-professor-udfordrer-mettes-plan-stop-den-totale-nedlukning/8051093

Relevante myndighedssider om sagen:

Politiet: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark

Statens Seruminstitut: https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/coronavirus

Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar

WHO: https://www.who.int/emergencies/diseases/novel-coronavirus-2019

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html