Alment farlige tanker 9, d. 3-17. marts 2022

1. d. 3. marts: Tal-leg: marts 2021 og marts 2022

I dagens Politiken nævnes coronaen kun et enkelt sted i avisens første del. I en kort notits på s.15 fra Ritzau remses antal smittede og antal døde op. Det sker på blot 22 ord. Det var det.

I starten af marts 2021 var stemningen en anden. Landet havde været hermetisk lukket siden december 2020, og den biopolitiske diskurs og praksis var overalt. Man havde ganske vist lige, pr. 1. marts 2021, gennemført en lille såkaldt ”gradvis genåbning”, men selv den var proppet med nedlukning og vanvittige indgreb, som mest af alt mindede om en krigserklæring, og som fortsatte i flere måneder. Det var vilde tider, som vi nu er bevilliget en pause fra, mens krigen er flyttet et andet sted hen.

Men hvordan var smittetallene egentlig dengang sammenlignet med i dag, hvor coronaen altså der blevet fortrængt fra dag til anden, jf. Politikens lille notits?

Jo, tallene er skam langt værre i dag, hvor de endda også er ligegyldige.

Her er tallene for hhv. d. 6. marts 2021 og fra i går, d. 4. marts:

Antal smittede:

2021: 457

2022: 15.735

Antal tests (PCR):

2021: 115.482

2022: 67.432

Positivprocent:

2021: 0,4%

2022: 23,3%

Antal døde:

2021: 3

2022: 58

Samlet antal indlagte:

2021: 211

2022: 1535

Nyindlagte:

2021: 44

2022: 354

Intensiv:

2021: 33

2022: 35

Respirator:

2021: 21

2022: 19

Kort sagt: Nedlukningerne sidste år, både den første lange i det første halve år og den korte i december, var forkerte, selv hvis man går ind på den biopolitiske præmis. Ja, faktisk er gårsdagens dødstal på 58 (som jo naturligvis reelt set er ligegyldigt), det højeste nogensinde i hele coronatiden og altså 20 gange så højt som året før.

Man forstår godt, at mange har brug for at tale om noget andet på hele sendefladen.

Link til omtale af situationen i marts 2021: https://sum.dk/nyheder/2021/februar/gradvis-og-ansvarlig-genaabning-af-danmark-samt-forlaengelse-af-oevrige-tiltag

 

2. d. 3. marts: Husker du?: Justitsmord i Grandprix’et

Mens jeg sidder og varmer op til et af årets store kulturbegivenheder, lørdagens Dansk Melodi Grandprix, så er det måske værd at erindre om et af dette shows helt store justitsmord.

Det drejer sig om sangen ”Husker du”, som i 2007 ikke engang kom i finalen (der var semifinaler det år). Dette store romantiske epos, som udelukkende akkompagneres af både kraft- og yndefulde kvindelige musikere, er efter min mening er en af konkurrencens historiske højdepunkter.

Sangen blev sunget af Aud Wilken og var skrevet af Lise Cabble, som havde stået bag vinderen i 1995 med sangen ”Fra Mols til Skagen”, som Aud Wilken også lagde stemme til. De var sådan lidt et par. Og ”Fra Mols til Skagen” klarede sig fint i Europa.

Cabble havde i 1980’erne selv været hovedkraften bag kvindepunkgruppen Miss B Haven’, som havde lavet nogle virkelig stærke sange, bl.a. ”Læg dig ind under himlen” (og videre: ”stræk de stålblanke ben; alting smelter omkring os; når vi elsker i sneen). Cabble havde også skrevet den fine ”Uden dig”, som blev nr. 3 i Grand Prix’et i 2000.

Aud Wilken var vokset op i det gamle DDR, hvorfra hun havde fine barndoms- og skoleminder. Det har hun fortalt til DR i en rørende programserie om emnet. Efter at hun var kommet til Danmark i skoletiden, stødte hun som ung kvinde ind i 1980’ernes new-wave miljøer. Hun arbejdede blandt andet sammen med Martin Hall og rockgruppen The Poets.

Senere, i 1999, lavede Wilken et fint Album, ”Diamond in the Rough”, som landets store postmoderne pædagog, Thomas Blachmann, var med til at producere sammen med selveste Kasper Winding. Det er svært at få armene ned.

”Husker du” bringer minder frem om de store vindere fra omkring 1960 og 1980’ernes kærlighed til 50’ernes romantiske synteser. Sangen har virkelig noget klassiker over sig. En form for fransk drama, ikke ulig 1993-eurovision vinderen, den irske ”In your eyes”.

Måske var det derfor, at ”Husker du?” klarede sig så dårlig i 2007? Det var den sidste 1980’er-sang. Tidsånden var skiftet, årtierne havde rykket sig. Globaliseringen og identitetspolitikken havde meldt deres ankomst, og 2000’erne blev grandprixets værste årti, både herhjemme og i Europa. Den danske vinder i 2007 blev i stedet den banale ”Drama Queen”, som ikke når Wilkens muskuløse, længselsfulde og smukke sang til sokkeholderne.

Det var faktisk først, da dem flotte fyr Conchita Wurst vandt Eurovision i 2014 med sin storslåede identitetspolitiske ballade, “Rise like a phoenix”, at systemet fandt sig selv igen for alvor. Wurst sang Putin, som måneden før havde besat Krim, lige op i røven, så sidstnævnte blev helt til europæisk grin. (selvom den svenske 2012-vinder “Euphoria” og Hannover-pigen Lenas “Satelite” fra 2010 også var gode).

Cabble har efterfølgende vundet flere gange, både herhjemme og faktisk også i Europa, men med nogle halvsløje sange til sammenligning, hvis jeg må udtrykke mig lige lovligt groft.

Nænej… Må vi bede om ”Husker du?”, som tabte med et brag.

Link til youtubevideo med Aud Wilkens sang: https://www.youtube.com/watch?v=6FA3m1C3gWg

 

3. d. 4. marts: Fortrængning, glemsel og erindring

Rusland havde formodentlig regnet med, at landets overgreb mod Ukraine ville blive mødt af et samlet vesten, der ville forsvare NATOs grundlæggende defensive traktat og FNs demokratiske idealer.

Men russerne havde nok IKKE regnet med, at de vestlige stater har haft så stor interesse i at fortrænge deres to år lange og ekstremistiske overgreb på egne forfatningstraditioner, så vesten nu slet og ret er i gang med at overophede konflikten og med at gøre alt, der er russisk, til noget ”smitsomt”. Fortrængningspresset er enormt og allestedsnærværende.

På den måde bruger de vestlige stater forsvaret for demokratiet til at fortrænge vestens eget opgør med demokratiet, dvs. til at glemme – og til at få deres befolkninger til at glemme – at deres samfund har ændret sig radikalt siden marts 2020.

Så kampen for Ukraines spinkle demokrati og frihed forstærkes af Nedlukningens grundlæggende anslag mod demokratiets og frihedens forudsætning. Denne paradoksale og modsigelsesfyldte tilstand bærer på helt uoverskuelige konsekvenser.

For at fastholde fortrængningen udvides konflikten i alt. Man må rydde sendefladen på alle planer og i så lang tid som muligt. I visse kredse vil man nærmest uden videre optage Ukraine i Nato og EU osv., og der er udskamning for alle pengene, hvis der siges noget sikkerhedspolitisk almindeligt.

Så snart det lykkes at sætte en stopklods ind overfor denne mur af fortrængning, strømmer erindringen tilbage i samfundene, hvor hele den biopolitiske struktur og dennes institutioner er intakte. Hvis erindringens sluser åbnes, kan den virkelige modsætning, altså opgøret med friheden under frihedens fane, undersøges. Men kun hvis man ”får tilladelse” vel at mærke, og hvis kritikeren har coronapas. Ellers kan han ikke snakke med en anden europæer.

På den måde forstærker Nedlukningens og krigens logik hinanden.

 

4. d. 7. marts: Tilbagetog?

Christian Heebøll-Nielsen har igennem hele coronaen været en af nedlukningens ivrige og affirmative mænd. Han har mig bekendt ikke siddet i nogle deciderede ekspertgrupper, men han har alligevel haft en stærk diskursiv indflydelse på udviklingen. Heebøll-Nielsen har især udfoldet sine ideer i en lang række klummer i Sundhedspolitisk Tidsskrift.

I sin seneste klumme reflekterer han lidt over den aktuelle situation. Først skriver han noget om facebook og Putin og konspirationer og så videre. Det springer jeg over.

Dernæst reflekterer han over selve coronaen, som han jo er ekspert i, og her skriver han to interessante ting.

a)

For det første skriver han, at omikron er ca. ligeså farlig som den oprindelige Wuhan-variant:

”Alfa var værre end wuhan-varianten, delta var værre end alfa, og omikron var mildere. Men måske ikke mildere end den oprindelige.”

Men det svarer jo til at sige, at Nedlukningen i marts 2020 var forkert, for det går jo fint med omikron? Og ingen tal passer, får vi at vide, og alle er ligeglade. I så fald er befolkningen blevet holdt for nar på den helt store skala.

Heebøll-Nielsen regner dog med, at der sagtens kan komme en ny variant, som måske er farlig. Han kan ikke holde op.

b)

I forlængelse af sin farligheds-vurdering siger Heebøll-Nielsen – for det andet – at man bør overveje at følge principperne i den såkaldte Great Barrington Deklaration ved evt. fremtidige varianter, som han jo bestemt regner med dukker op. Det er denne meget mere tilbageholdende tilgang, som man f.eks. har fulgt i Florida, og som vi i realiteten også følger nu:

”Men i realiteten vil vi nok opleve, at vi vil gøre det, som mange talte for allerede fra starten af epidemien, blandt andet i den nok så omdiskuterede Great Barrington deklaration: Forsøge at skærme de sårbare og ellers lade en epidemi løbe. Skræmmende? Det afhænger nok af øjnene, der ser.”

Hvis den her slags overvejelser også præger andre biopolitiske organer, dvs. politikere, myndigheder, medier og organisationer, så forstår man bedre den enorme fortrængning, vi er vidne til i disse uger.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5953-coronabenaegtere-springer-ud-som-putin-sympatisorer-hvad-sker-der-lige.html

 

5. d. 7. marts: Ineffektive vacciner

Ineffektive vacciner, der giver større smitte, og som ikke forebygger indlæggelser:

Det lader virkelig ikke til, at det er nogen god ide at lade sig vaccinere, hverken i forhold til indlæggelser eller smitte:

A.

Risikoen for indlæggelser er nu helt hip som hap fremgår det af gårsdagens tal på SSI’s dashboard:

Incidens for vaccinerede: 28,9

Incidens for uvaccinerede: 29,1

B.

Og risikoen for smitte pr. uge er nu langt højere for dem, der har fået tre stik (disse tal er fra SSI’s seneste statisrapport):

Incidens for vaccinerede: 3549

Incidens for uvaccinerede: 2186

Men alligevel er der coronapas mellem de fleste europæiske lande, så folk må blive vaccineret, hvis de vil rejse, og myndighederne anbefaler stadig det hele. Og for få måneder siden var indflydelsesrige kredse klar til de facto at tvangsvaccinere befolkningen.

Der er nok at fortrænge.

Et supervåben? Jeg gruer for, hvad der mere er i vente.

 

6. d. 7. marts: Fra 870 i teorien til 1762 i virkeligheden

Jeg sidder og redigerer i mine smittede tanker fra d. 10. april 2021 og til i dag. Hvis jeg er heldig, kan jeg få en bog ud af det.

Undervejs støder jeg på virkelig mange fakta, som jeg ellers havde glemt. Her er et af dem:

I starten af 2021 blev der lavet en indflydelsesrig prognose for antallet af indlæggelser i april. Worst case lød på 870 indlæggelser i april. Dette ligegyldige tal dominerede debatten totalt i de efterfølgende måneder. Politikere, matematikere og virologer talte dunder, og folk var rædselsslagne. De ”870” var blevet et hyperfaktum, og samfundet som sådan lå i ”respirator”, for nu at udtrykke essensen lidt sarkastisk.

For hvor galt gik det så? Ja, det gik faktisk slet ikke galt, for der skete ikke en pind. Det reelle tal endte med at være omkring 170 indlagte. Og de forskellige ”genåbninger” i løbet af foråret forstærkede faldet ned til under 50.

Så SSI var helt til grin. Og det var ikke første gang, for nu at sige det mildt.

Men hvad er så endnu mere til grin? Jo, det er jo, at vi pr d. 25. februar 2022 har hele 1762 indlagte, altså over dobbelt så mange som det hypede worst case i 2021!

Men så må samfundet da være spærret helt inde i dag? Og folk må da ligge på hospitalskontorerne?

Nej. Alt er tavst.

Man har smadret samfundets demokratiske forudsætninger uden grund, og nu er der gang i den helt store fortrængningsproces.

Måske skal min næste bog hedde: ”Den store fortrængning – dagbog fra biostatens andet år”?

Nedenfor er der et link til det FB-opslag fra april 2021, hvor disse ting er noteret.

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159117824924481&id=837549480

 

7. d. 7. marts: De konservative og demokratiet

Jeg sidder jo og kigger i erindringsnotaterne. Det er en guldgrube.

Her et noget, der er vigtigt, synes jeg. Det handler om de Konservative:

De konservative vil jo i dag opruste militært. Det gælder demokratiet, får vi at vide.

Det er ikke første gang vi hører bastante toner i samfundssindets tjeneste fra dette parti. Det skete også d. 4. august 2021. Det var jo dengang, vacciner var et ”supervåben”, hvis I kan huske det? Der var også en corona-krigskasse.

Dengang ville partiet slet og ret opdele skoleklasser i vaccinerede og uvaccinerede elever. Kort sagt: ren og skær diskrimination af værste skuffe.

Så skal børnene og deres mødre og fædre nok lære noget om demokrati, må vi forstå?

Det er det jeg kalder for “biostaten”.

Coronatallene fra d. 4. august 2021, hvor udtalelserne faldt, var endda selvudslettende lave. Her er de (med de helt aktuelle tal i parentes):

Indlagte: 57 (1556)

Døde: 0 (38)

Smittede: 927 (10.827)

Sygdommen var på det tidspunkt klassificeret som “samfundskritisk”. Men tallene var jo ikke nogen trussel imod samfundet. Det var derimod de Konservative.

https://www.berlingske.dk/danmark/sundhedsstyrelsen-coronapasset-er-en-politisk-beslutning

 

8. d. 9. marts: Tiden står stille i Rudersdal Kommune: Læring overalt.

Hvis nogen gik og troede, at læringsrevolutionen var afblæst, så skal de lige besøge Rudersdal kommune, som allerede i 2015 var blandt frontløberne med store AP Møller-bevillinger til Synlig Læringsprojekter. Her står tiden stille.

I et aktuelt opslag søger kommunen en afdelingsleder på en lokal folkeskole. I det korte jobopslag, der fylder ca. en side, optræder ordet ”læring” hele 16 gange.

Klikker man ind på kommunens skolepolitiske papirer, står der stadig synlig læring og læringsmålstyring over det hele.

Kommunen er totalt upåvirket af tidens diskussioner, og alt er som i 2015. Det er som om, at revolutionen står helt stille.

Links:

Jobopslag: https://www.laererjob.dk/resultat/paedagogisk-afdelingsleder-til-troeroedskolen-lja-83280246.aspx?jobId=LJA-83280246

Kommunens skolepolitik: https://skole.rudersdal.dk/skole/temaer/laere-laere

 

9. d.10. marts: Evalueringens sejr over pædagogikken

Politikens Skolemonitor bringer i dag et spændende indlæg af Erik Schmidt og Tim Lind Jensen. De forklarer, hvordan både folkeskolelovens §5, der handler om fagene, og §18 (undervisningsparagraffen) er blevet undermineret af §13, som er en slags evalueringsparagraf. Dermed kæntrer lærerens “metodefrihed”, hvorved skolens formål, altså §1, også forvitrer.

Schmidt og Jensen gør også rede for, hvordan denne underminering i disse år udsættes for en administrativ og teknologisk forstærkning i form af digitaliserede elevplaner og “datadreven styring”.

Jeg har samme analyse i min kommende bog om “Skolens formål”. Her argumenterer jeg derudover for, at denne megaficering af §13 har sin rod i Globaliseringsrådets arbejde fra 2006, som efter min mening udgør det helt store kollaps i dansk pædagogik.

https://skolemonitor.dk/debat/art8629919/Tiden-er-inde-til-at-pr%C3%A6cisere-l%C3%A6rernes-metodefrihed

 

10. d. 11. marts: To årsdag: Taknemmelighed og ubehag

På denne skrækkelige to-årsdag for Nedlukningen er der grund til at være dybt taknemmelig for alle de bevægelser, grupper og personer, der demonstrerede, kritiserede, råbte, buuhede, analyserede, undergravede, tegnede og vidnede om samfundets ødelæggelse, og som strakte reglerne til de yderste grænser, så både børn og unge og medborgere kunne se, hvad demokratisk liv er.

Disse gode mennesker fra mange forskellige samfundslag har på hver deres måde holdt erindringen i live om et samfund med rod i synteser mellem forfatning, social praksis og menneskerettigheder.

Der er også grund til at nære ubehag ved den elendige sammenhobning af forfaldsmyndigheder, underdanig og smal forskning samt nærmest klæbrige massemedier, der alle har understøttet etableringen af en ny og forfærdelig biopolitisk struktur i både stat og samfund.

 

11. d. 12. marts: Barndom og barnlighed

Er barndommen en tidlig livsfase, som overstås?

Nej, barndommen er mennesket i fuld udfoldelse, og den lever videre inde i alle steder og i alle livsfaser, også hos oldingen på dødens rand.

Der findes ingen virkelig videnskab og ingen social praksis uden leg og omsorg inde i vanerne.

Opdragelse og børnehaver er derfor ikke en “forberedelse” til skolen, men snarere fuldbårne dannelsesprocesser i egen og selvstændig betydning, som giver både mennesket og dets institutioner livsfylde og begyndelse.

Hvis ikke denne proces er vellykket – hvis ikke barnet altid er inde i den voksne – bliver det voksne menneske barnligt, som er usundt, i stedet for “barn-ligt”, som er sundt.

Og hvis de voksne mennesker bliver barnlige, så bliver samfundet også barnligt. Og hvad sker der så, når samfundet bliver barnligt? Så vil det forladte barn styre barndommen og dennes værdier, dvs. alt.

Så barnligheden modnes i samfundet og spreder leg, nysgerrighed og åbenhed i institutioner og socialt liv.

(Inspireret af John Dewey: Democracy and Education, 1916, ch.4: Education as growth)

”With respect to the development of powers devoted to coping with specific scientific and economic problems we may say the child should be growing in manhood.

With respect to sympathetic curiosity, unbiased responsiveness, and openness of mind, we may say that the adult should be growing in childlikeness” (Dewey, s.50)

 

12. d.12. marts: Fremtrædende regeringsekspert advarer om, at corona stadig er farlig

Den meget indflydelsesrige virolog, Astrid Iversen, som sidder i regeringens corona-ekspertgruppe sammen med Jens Lundgren, og som arbejder omkring de mest radikaliserede forskningsmiljøer i Oxford, minder os – i en kronik i JP fra i går – om, at den grundlæggende biopolitiske ideologi er uforandret.

Iversen understreger, at Omikron på ingen måde er ”mild”. Hun fortæller, at vi har ”ekstremt høje smittetal” i almindelighed og en ”massiv overdødelighed” blandt ældre. Der er også stadigvæk alvorlige ”senfølger”, og effekten af vaccinerne er ”aftagende”.

Iversen mener også, at man fortsat bør bruge mundbind

Hun regner også med, at der kommer en ny variant, som kan være meget ”alvorlig”. Hun vil have noget, hun kalder for en ”kollektiv respons”.

Der er ingen alternative perspektiver. Alle de aktuelle matematisk definerede adfærdstilladelser og deres ledsagende sociale tumleri er hende tydeligvis imod.

Ekspertgruppens anden bio-ekspert, Jens Lundgren, har mig bekendt ikke været ude at sige noget andet for alvor?

Ideologien i ekspertgruppen og dermed i statens indre er intakt. Sygdommen er stadig ”alment farlig”, og hele det biopolitiske apparat står klar til kamp.

På WHO’s facebook-side kan man se, at man her har helt den samme ideologi som Astrid Iversen.

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE13812654/corona-gaar-ikke-vaek-ved-at-tie-den-ihjel/

 

13. d.13. marts: Peter Mogensen om tvangsvaccination

Jeg arbejder på en liste med personer og udtalelser, der anbefaler forskellige niveauer af tvangsvaccination.

Her er Peter Mogensen på twitter, d. 7/12-2021:

“Covid – igen igen: Mette F siger nu hun gør alt for at undgå nedlukning. Hvis det er sandt, så bør tvangsvacinering tages i brug øjeblikkeligt. At de klovne, som ikke er vaccineret, nu har bragt os et sted hen der ligner nedlukning er ubærligt – det her er ikke svært”

 

14. d.13. marts: Varm luft

I gamle dage – altså for et par uger siden – fandtes der en meget farligt og allestedsværende substans, som blev kaldt ”aerosoler”.

Denne substans kunne transportere den smittede smitte overalt. Det eneste ”våben” imod substansen var mundbind og afstand, dvs. regulær angst for andre mennesker og fælles rum.

Så sent som d. 30.december 2021 kunne fire forskere fortælle om den nye antisociale substans’ dyder i en nærmest bio-poetisk aktion:

”Hvert åndedrag, ord eller host producerer mange tusinde eller millioner af aerosoler og dråber over et spektrum af størrelser. Uanset hvilken størrelse, de har, bliver de drevet frem i en sky af varm, fugtig luft fra munden mod andre mennesker i et fælles rum.”

Men nu eksisterer denne ”varme luft” vist ikke mere, lader det til?

Men jo, den varme luft kan aktiveres. Den er der altid. Det er nedlukningens luft: En ”varm og fugtig” nedbrydning af ”det fælles rum” og af “andre mennesker”.

https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/saadan-bevaeger-coronavirus-sig-gennem-luften

 

15. d. 14. marts: 7 x læring/lære i en sætning

Fra den ministerielle rapport “Selvevaluering” fra 2000:

”Hvis eleverne skal udvikle evnen til ”ansvar for egen læring” og lære at lære på egen hånd, så implicerer det, at læringen i stigende grad synliggør elevens personlige indsigt i egen læring, og at elevernes refleksioner over egen læringsadfærd bør styrkes (metalæring)”

 

16. d. 14. marts: Vaccinerede “lever livet farligt”

Ifølge TV2 er der nu højere risiko for at blive indlagt, hvis man har fået tre vaccinationsstik, end hvis man er helt og aldeles uvaccineret som morgensneen:

Tallene er som følger:

Uvaccinerede: 29,3 pr. 100.000

Fuldt vaccineret med tre stik: 29,5 pr 100.000

Men Brostrøm sagde jo, at man levede livet farligt, hvis man ikke blev stukket over det hele? Og Mette Frederiksen tvang folk til at blive testet hver anden dag?

Og fremtrædende samfundsstøtter overgik hinanden i nærmest fascistiske diskriminationsforslag?

Men nu har de alle sammen ”stukket” sig i halen mellem benene.

Det er et bedrag.

En anden ting er, at alle tallene – både for de sne-rene og for de stukkede – er fuldstændig ligegyldige.

Men diskriminationen er ikke ligegyldig. Den kræver fuld vidneindsats.

 

17. d. 14. marts: Nedlukningsskole og avatarer

Lidt nyheder fra skolens verden:

A.

Inspireret af Nedlukningens fjernundervisning har et politisk flertal nu tilladt skolerne at lave helt op til 20% hjemmeundervisning. DLF ser muligheder, og Skolelederforeningen er nærmest begejstret.

Det samme er politikerne. De kalder det ”frihed” eller sådan noget.

Det er en udvidelse af Nedlukningens logik. Konsekvenserne er uendelige. Skolen ender som en algoritme og mister forbindelsen til “forsamlingen”.

B.

I samme genre kan folkeskolen.dk fortælle, at syge børn i København kan deltage i undervisningen via en ”avatar”, altså en form for stedfortræderrobot. Om lidt kan syge lærere gøre det samme. Men hvorfor overhovedet have lærere? Eller elever? Det er også Nedlukning.

C.

Endelig kan man læse, at Undervisningsministeriet har fået ny departementschef, Kent Harnisch. Han er importeret fra Finansministeriet, hvor han har arbejdet med skolepolitik siden 2012. Det vil sige, at han må have være involveret i skolereformens dybe instrumentalisering af dansk pædagogik.

Ministeren tror på ”stabil drift”, siger hun. Men ingen drift er uden ideologi, og Finansministeriet er fjende af pædagogikken.

I 2013 stod der statistik-økonomi på nedlukningen. I dag står der statistik-biopolitik. Det er negativ social arv.

Links:

Om foreningernes respons: https://www.folkeskolen.dk/dlf-skoleledelse-skolepolitik-christiansborg/skoleledere-og-dlf-ser-bade-muligheder-og-udfordringer-i-aftale-om-onlineundervisning/4182318

Politikernes respons: https://www.folkeskolen.dk/it-it-i-undervisningen-onlineundervisning/aftale-skoler-far-et-ar-mere-med-ekstra-frihed-og-mulighed-for-onlineundervisning/4182105

Den københavnske robot-ordning: https://www.folkeskolen.dk/fravaer-it-kobenhavn-kommune/kobenhavn-vil-bruge-robotter-for-at-spare-pa-sygeundervisning/4182730

Ny departementschef i UVM: https://www.folkeskolen.dk/…/borne-og…/4182292

 

18. d. 17. marts: Nedlukningsnoter

Konsekvenserne af Nedlukningens logikker skyller nu ind over samfundet

A.

Skolerne må nu lave online-undervisning i op til 20% af skoletiden, jf. afsnit 17.

B.

Der er forslag om en ny sundhedspolitisk diskriminationspraksis, hvorefter man tildeler rettigheder efter fødselsdato. Jeg tænker her på ideen om, at borgere, som er født efter en bestemt dato, ikke må købe cigaretter. Dette system kan udvides til andre sammenhænge uden videre. Det er socialdemokratisk ”frihed”, må man forstå.

C.

Der er også forslag om drakoniske forbudsregler mod unge og alkohol. Jeg hørte et interview med en alkohol-forsker fra RUC i radioen i går. Hun mente, at disse regler indføres nu, fordi Nedlukningen har vænnet det politiske system til, at man kan lave den slags indgreb.

D.

Den sociale effekt af Ruslands invasion af Ukraine bærer også præg af nedlukningens logikker. Jeg tænker her på en række stærke udskamningsprocesser i den offentlige debat og på ting som aflysninger af udstillinger af russiske kunstnere og af koncerter med russiske komponister etc..

E.

Imens står hele Nedlukningens institutionelle struktur parat til at blive genaktiveret ved det mindste vink.

WHO anbefaler stadig masker og afstand og er imod forsamlinger.

EU er i gang med at forlænge effekten af deres vaccinepas til foreløbigt 2023, og det er meget vanskeligt at rejse til andre lande, med mindre, man er vaccineret. Kombinationen af europæisk vaccinepas og nationale rejseregler vil virke som en defacto vaccine- og teknologificeringstvang.

(En meget foreløbig tanke: Efter min mening stadfæstes dermed en hel ny europæisk struktur, som kan spille sammen med EU’s andre dybt indgribende politikker: Hvis teknologi, bureaukrati, kontrol og våben spiller sammen – og endda med et stærkt oprustet Tyskland i spidsen, som også er oplært i Nedlukningens taktik – så er det efter min mening bedst at stemme nej til mere ubestemmeligt EU-våbneri og bare betale ved kasse 1 til NATO med en stram fortolkning af §5; også gerne strammere end nu, for vi skal ikke redde verden ved at ødelægge den, blot bo i den sammen med andre).

F.

Vi venter blot på de næste konsekvenser af Nedlukningens kaos: Først Her, så Der og så Der….!

 

19. d. 17. marts: Definition af vaccinetvang

Jeg er i gang med at definere udtrykket ”vaccinetvang”. Jeg har ikke kunnet finde nogen officiel definition, så jeg forsøger selv.

Foreløbigt ser definitionen sådan her ud. Den falder i tre dele:

A. Selve definitionen:

Vaccinetvang er et juridisk, socialt, politisk og moralsk pres på en borger, som får ham eller hende til at vælge en vaccinehandling, som vedkommende ikke ville have valgt ud fra en fri og selvstændig vurdering.

B. Definitionens niveauer:

Følgende former for pres hører under begrebet ”vaccinetvang”:

  1. Direkte lovgivning med ledsagende bøde/fængsel
  2. Social tvang som vanskeliggør et almindeligt liv, herunder:
  • vaccinekrav eller hyppige testkrav ved almindelige aktiviteter (arbejde, teater mm.)
  • test/vaccinekrav ved rejser, indenrigs og/eller udenrigs
  • betaling for tests
  • politisk tvang, herunder løgn og overdrevne risikovurderinger fra myndigheder om farlighed af sygdommen, hvis man ikke bliver vaccineret.
  1. Moralsk tvang (udskamning), herunder påberåbelse af et politisk determineret ”samfundssind” ledsaget af nedgørende formuleringer ala ”uansvarlig vaccinetosse” osv..
  2. Forstærkning af definition:

Tvangsmæssigheden forstærkes, hvis vaccinen ikke er effektiv, eller hvis den pågældende borger ikke er i risiko for at blive alvorligt syg.

 

Liste over Iben Benedikte Valentin Jensens produktion

En af landets mest selvstændige og reflekterede pædagoger, Iben Benedikte Valentin Jensen, er død. Hun var blandt de første, der så, hvilken problematisk vej de pædagogiske vinde blæste i starten af 2010’erne. Hun fik også egenhændigt drejet DLF i en mere kritisk retning med en inspirerende tale ved et optog foran Christiansborg, der vækkede mange mennesker. Hun havde selv arrangeret optoget.

Iben var uddannet folkeskolelærer i 1991 og cand. pæd. fra Danmarks Lærerhøjskole, hvor hun skrev speciale hos Per Fibæk Laursen. Senere tog hun en Master i professionsvejledning. I 2002 blev hun underviser på læreruddannelsen i Haderslev, der i 2008 blev omdannet til en del af en professionshøjskole, som i dag hedder UC-Syd.

I 2016 blev hun opsagt under ret dramatiske omstændigheder. De nye professionshøjskolers nidkære dokumentationskrav og deres underdanige optagethed af det allestedsnærværende læringsbegreb endte med at ødelægge både karriere og arbejdsglæde for en af landets vigtigste pædagoger. Derudover manglede hun ledelsesmæssig støtte til sin faglige og pædagogiske kamp for pædagogik og pædagogisk praksis.

Ibens seneste skriftlige arbejde var et bidrag til bogen “Sidste Chance – Nye perspektiver på dannelse” fra efteråret 2021. Hendes artikel hed: “Da Pippi-generationen blev stum”. Så sent som i januar 2022 deltog hun også i ”Brinkmanns briks”.

Men disse begivenheder og tekster er blot dråber i et kæmpehav af pædagogisk engagement, som vi – både af faglige og moralske årsager – bør holde i erindring.

Nedenfor har jeg derfor lavet en liste med hele hendes produktion af tekster mm., som strækker sig fra 2009 til 2022. Skriv gerne, hvis I har kendskab til yderligere materiale.

Referencerne er opdelt i følgende ni afsnit:

  1. Bøger
  2. Bidrag til antologier
  3. Redaktør af bøger og tidsskriftet Nyt Dansk Udsyn
  4. Kronikker, blogindlæg og artikler
  5. Hjemmesider og Nyt Askov
  6. Youtube-foredrag
  7. Facebook-artikler
  8. Mindeord/kommentarer ifm dødsfald
  9. Diverse

 

1. Bøger:

Jensen, I.B.V. (2009). Lektiehjælp i SFO’en, Et samarbejde mellem pædagoger, lærere og forældre, Unge Pædagoger.

Jensen, I. B.V. (2014). Hvor gik Pippi hen?, Nyt Askov.

Jensen, I.B.V. (2014) Den didaktiske fantasi – historien om Ea, Nyt Askov.

Jensen, I.B.V. (2015). Find din faglige stolthed – en (op-)sang til lærere og pædagoger, Nyt Askov.

Jensen, I.B.V. (2015). 100 veje til forståelse og nuancering af Livsoplysning og Folkelig oplysning, Nyt Askov.

Jensen, I.B.V. (2016). Tag ansvar – opgør med læringstyranniet, Fjordager. Jens Raahauge anmelder på folkeskolen.dk: “En kulde har bredt sig” https://www.folkeskolen.dk/586528/en-kulde-har-bredt-sig. Mikael Busch anmelder i Jyllands-Posten, d. 19. marts: https://www.facebook.com/mikael.busch.73/posts/10229415563080482

Jensen, I.B.V. (2020). Bliv et folk, Folkehøjskolernes Forening.

 

2. Bidrag til antologier:

Jensen, I.B.V. (2010). ”Skolens undervisning – for livet og folkeligheden”, i Komischke-Konnerup, L. & Buur, N. (red.): Specialundervisning på hovedet – almene pædagogiske synspunkter, KLIM.

Jensen, I.B.V. (2021). ”Da Pippigenerationen blev stum”, i Brinkmann, S. & Rømer, T.A. & Tanggaard, L. (red.): Sidste Chance – nye perspektiver på dannelse, KLIM.

 

3. Redaktør for bøger og tidsskrifter:

a) Redaktion af bøger:

Jensen, I.B.V. & Komischke-Konnerup, L. (red.) (2013). Pædagogisk protest, Askov Højskole.

Jensen, I.B.V. & Komischke-Konnerup, L. (red.) (2013). Er oplysningens tid forbi? – 27 artikler fra højskolen af Hans Henningsen, Nyt Askov

Henningsen, H. (2015). Det abstrakte samfund, Nyt Askov (red. Jensen, I.B.V. & Komischke-Konnerup, L.)

 

b) Redaktion af og bidrag til tidsskriftet Nyt Dansk Udsyn:

Iben var sammen med Leo Komischke-Konnerup redaktør af online-tidsskriftet Nyt Dansk Udsyn med undertitlen ”Tidsskrift for folkelige, etiske, politiske og pædagogiske emner”. Tidsskriftet udkom med 11 numre mellem 2012 og 2016 og lå på www.nytaskov.dk. I dag ser domænet ud til at være overtaget af et eller andet obskurt casino-site, men jeg har fundet de fleste af numrene rundt omkring på diverse hjemmesider. Jeg mangler dog stadig at finde nr. 4, 5. og 10. Der er også lidt bøvl med nummer 7 og 8, som lader til at være ens i de versioner, jeg har støvet op? Iben har – som jeg har noteret det nedenfor – bidraget til flere af numrene, både med redaktionelle introduktioner og med selvstændige artikler:

Nr. 1, november 2012: https://www.yumpu.com/da/document/view/17625483/nyt-dansk-udsyn-velkommen-til-nyt-askov (intro sammen med Leo Komisckhe-Konnerup samt artiklen ”Skolelærere skal ikke være eksperter”, s. 51-53).

Nr. 2, februar 2013: https://www.yumpu.com/da/document/view/17669667/nyt-dansk-udsyn-velkommen-til-nyt-askov (intro sammen med Leo).

Nr. 3, maj 2013: https://www.yumpu.com/da/document/read/17715117/nyt-dansk-udsyn-velkommen-til-nyt-askov (intro sammen med Leo samt artiklen ”Hvorfor snorksover læreruddannelsen?”, s. 30-32).

Nr. 4 og 5: Mangler

Nr. 6, maj 2014: https://issuu.com/halfdanharring/docs/dansk_nyt_udsyn_nr_6 (intro med Leo).

Nr. 7 (selvom der står nr. 6 på selve bladet), september 2014: Iben skriver intro sammen med Leo samt artiklen ”En cirkel i form af en firkant – om styringsprincipperne i den offentlige sektor”, s. 54-62. https://aarhusuniversitet-my.sharepoint.com/personal/au2400_uni_au_dk/_layouts/15/onedrive.aspx?q=nyt%20dansk%20udsyn&searchScope=folder&id=%2Fpersonal%2Fau2400%5Funi%5Fau%5Fdk%2FDocuments%2FDokumenter%2FNyt%20Dansk%20Udsyn%20nr%206%20september%202014%2Epdf&parent=%2Fpersonal%2Fau2400%5Funi%5Fau%5Fdk%2FDocuments%2FDokumenter&parentview=7

Nr. 8. december 2014: https://issuu.com/halfdanharring/docs/nyt_dansk_udsyn_nr_8 (intro samt artiklen ”Samfundet har fået hukommelsestab!”, s. 23-26). Det nummer og link lader til at være en gentagelse af nr. 7?)

Nr. 9, april 2015: https://www.yumpu.com/da/document/view/43953621/nyt-dansk-udsyn-nr-9-od-ver-2 (introduktion samt artiklen ”Hvad samfundet glemte”, s. 34-37).

Nr. 10: mangler

Nr. 11, september 2015: https://docplayer.dk/3164459-Nyt-dansk-udsyn-nr-11-september-2015-onlinetidsskrift-for-nyt-askov.html (introduktion samt artikel ”De er jo lige her!”, s. 44-50).

 

4. Kronikker, blogindlæg og artikler:

2009-2012:

”Livsoplysning og pædagogisk redelighed”, Askov Højskoles Årbog 2009.

”Livsoplysning som en del af en ny professionsdidaktik”, Askov Højskoles Årbog 2010.

”Professionshøjskoler mangler en professionsdidaktik”, Folkeskolen.dk, d. 24. oktober 2012. https://www.folkeskolen.dk/518039/professionshoejskoler-mangler-en-professionsdidaktik

”På vej mod en professionsdidaktik – for mennesker”, skrevet sammen med Leo Komischke-Konnerup, Magisterbladet, nr. 2, 2012.

 

2013:

“Skolelærere skal ikke være eksperter” (artikel om Nyt Askov-initiativet), Folkeskolen.dk, d. 9. januar 2013. https://www.folkeskolen.dk/521087/skolelaerere-skal-ikke-vaere-eksperter

“Så kom da i gang”, Akademikerbladet, d. 14. juni 2013. https://www.akademikerbladet.dk/magasinet/2013/magisterbladet-nr-8-2013/saa-kom-dog-i-gang

“Man gjorde en profession fortræd”, Steinerbladet, nr. 3, 2013. https://steinerbladet.dk/article/man-gjorde-en-profession-fortraed/

 

2014:

“God latin”, Højskolebladet, d. 27. februar 2014. https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2014/feb/god-latin/

 

2015:

”Højskolepædagogik er ikke raketvidenskab, Højskolebladet, d. 22. juni 2015. https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2015/jun/hoejskolepaedagogik-er-ikke-raketvidenskab

“Folkeskolen mellem dannelse og uddannelse”, d. 27. august 2015. https://www.folkeskolen.dk/569208/folkeskolen-mellem-dannelse-og-uddannelse

Information, d. 14. oktober: “Knas i skolens maskinrum”, Information, d. 14. oktober 2015. https://www.information.dk/debat/2015/10/knas-skolens-maskinrum

 

2016:

”Professionshøjskolerne bør profileres pædagogisk”, Folkeskolen.dk, d. 6. april 2016. https://www.folkeskolen.dk/584951/professionshoejskolerne-boer-profileres-paedagogisk

”2. logbog fra en lektor”, Folkeskolen.dk, d. 23. april 2016. https://www.folkeskolen.dk/586232/2-logbog-fra-en-lektor

”Hvad mener vi, når vi bruger begrebet ”pædagogik”?, Folkeskolen.dk, d. 16. juni 2016. https://www.folkeskolen.dk/589629/hvad-mener-vi-naar-vi-bruger-begrebet-paedagogik

“Folkeskolelærer: Mit liv ligger i ruiner”, Kr. Dagblad, d. 10. august 2016. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/folkeskolelaerer-mit-laererliv-ligger-i-ruiner

”The Dragør-team”, Folkeskolen.dk, d. 16. september 2016. https://www.folkeskolen.dk/594170/the-dragoer-dream

”Jeg – en tyskertøs!”, Information, d. 20. september. https://www.information.dk/debat/2016/09/tyskertoes?lst_cntrb

 

2017:

”Den instrumentelle fejlslutning som statsautoriseret metode”, Folkeskolen.dk, d. 3. januar 2017. https://www.folkeskolen.dk/600163/den-instrumentelle-fejlslutning-som-statsautoriseret-metode

”Det herrens år 2010”, Folkeskolen.dk, d. 22. februar 2017. https://www.folkeskolen.dk/603170/det-herrens-aar-2010

”Tag ansvar”, Folkeskolen.dk, d. 27. februar 2017. https://www.folkeskolen.dk/603390/tag-ansvar

”Penge fosser ud af folkeskolen. Det offentlige skolesystem har et dårligt ry. Det har lærerne ikke”, Folkeskolen.dk, d. 4. marts 2017. https://www.folkeskolen.dk/603713/pengene-fosser-ud-af-folkeskolen-det-offentlige-skolesystem-har-et-daarligt-ry-det-har-laerere-ikke

“Videnskab er ikke den eneste vej til viden”, Højskolebladet, d. 20. marts 2017. https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2017/mar/videnskaben-ikke-er-den-eneste-vej-til-viden/

”Politik og pædagogik”, Folkeskolen.dk, d. 28. marts 2017. https://www.folkeskolen.dk/605472/politik-og-paedagogik

”Påske-opstandelse”, Folkeskolen.dk, d. 13. april 2017. https://www.folkeskolen.dk/606397/paaske-opstandelse

”Hvad der forskolelærerens ansvar og opgave – that’s the question”, Folkeskolen.dk, d. 20. april 2017. https://www.folkeskolen.dk/606628/hvad-er-folkeskolelaererens-ansvar-og-opgave—thats-the-question

”Fra en mundtlig til en skriftlig kultur”, Folkeskolen.dk, d. 28. april 2017. https://www.folkeskolen.dk/607175/fra-en-mundtlig-til-en-skriftlig-kultur

”DPU-vrøvl i elastikmeter”, Folkeskolen.dk, d. 8. maj 2017. https://www.folkeskolen.dk/607633/dpu-vroevl-i-elastikmeter

”Folkeskolereformen bør også være de frie skolers kamp, Folkeskolen.dk, d. 22. maj 2017. https://www.folkeskolen.dk/608479/folkeskolereformen-boer-ogsaa-vaere-de-frie-skoles-kamp

”En katastrofal reform-implementering”, Folkeskolen.dk, d. 2. juni 2017. https://www.folkeskolen.dk/608976/en-katastrofal-reform-implementering

”Kære Marianne Jelved”, Folkeskolen.dk, d. 23. juni 2017. https://www.folkeskolen.dk/611690/kaere-marianne-jelved

”Lærermødet i Ryslinge”, Folkeskolen.dk, d. 3. juli 2017. https://www.folkeskolen.dk/612271/laerermoedet-i-ryslinge

”Erik Schmidt-sagen”, Folkeskolen.dk, d. 2. november 2017. https://www.folkeskolen.dk/618610/erik-schmidt-sagen

 

2018:

“Folkeskolen er blevet en virksomhed, der producerer synlige elevpræstationer”, Kr. Dagblad, d. 3. februar 2018. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/folkeskolen-nu-med-vold

 

2019:

”Professionshøjskolen har også en højskoletradition”, Folkeskolen.dk, d. 20. juni 2019.  https://www.folkeskolen.dk/697627/professionshoejskolen-har-ogsaa-en-hoejskoletradition

“Evnen til at se eleverne både faligt, personligt og socialt forsvinder ud af Folkeskolen”, Information, d. 19. august 2019. https://www.information.dk/debat/2019/08/evnen-se-eleverne-baade-fagligt-personligt-socialt-forsvinder-folkeskolen

“Jeg er meldt ud af arbejdslivet. Intet kan få mig tilbage”, Kr. Dagblad, d. 14. november 2019. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/jeg-er-meldt-ud-af-arbejdslivet-intet-kan-faa-mig-tilbage

 

2020:

”Det overdrevne fokus på at fikse individet har slået pædagogikken og fællesskabet ihjel”, Information, d. 4. januar 2020. https://www.information.dk/debat/2020/12/overdrevne-fokus-paa-fikse-individet-slaaet-paedagogikken-faellesskabet-ihjel?lst_cntrb

”Kære folkevogns-nej undskyld, jeg mener folkeskoleforhandlere”, Folkeskolen.dk, d. 4. februar 2020. https://www.folkeskolen.dk/1587834/kaere-folkevogns-nej-undskyld-jeg-mener-folkeskoleforhandlere

”Ministerens personlige erkendelser er en stor omvej”, Folkeskolen.dk, d. 16. juni 2020. https://www.folkeskolen.dk/1846185/ministerens-personlige-erkendelser-er-en-stor-omvej

”Lærere er hverken terapeuter eller dataindsamlere. Deres arbejde er pædagogisk”, Information, d. 31. august 2020. https://www.information.dk/debat/2020/08/laerere-hverken-terapeuter-dataindsamlere-opgave-paedagogisk

”Det går galt, når man tror, at teori er praksis”, Grundtvigs Tidende, september 2020.

 

2021:

“Læreruddannelsen er en bureaukratisk dødsspiral”, Kr. Dagblad, d. 27. januar 2021. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/laereruddannelsen-er-en-bureaukratisk-datafikseret-doedsspiral-en-ny-fri

”Pædagogisk rækkevidde”, Weekendavisen, d. 31. marts 2021. https://www.weekendavisen.dk/2021-12/samfund/paedagogisk-raekkevidde

“Mange lærere har nærmest følt sig kriminelle”, Jyllands-posten, d. 25. marts 2021. https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE12858376/mange-laerere-har-naermest-foelt-sig-kriminelle-naar-de-har-forsoegt-at-komme-uden-om-folkeskolens-teknokrati-for-at-kunne-undervise/

”DLF svigter lærernes faglige stolthed med sit ensidige fokus på løn”, Skolemonitor, d. 25. maj 2021. https://skolemonitor.dk/debat/art8199361/DLF-svigter-l%C3%A6rernes-faglige-stolthed-med-sit-ensidige-fokus-p%C3%A5-l%C3%B8n

”Vestagersk sniksnak lever videre i Radikales misforståede skolepolitik”, Altinget, d. 7. maj 2021. https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/folkeskolelaerer-vestagersk-snik-snak-lever-videre-i-radikales-misforstaaede-skolepolitik

”Lærerne skal ikke have et terapeutisk forhold til eleverne”, Skolemonitor, d. 8. juni 2021. https://skolemonitor.dk/debat/art8233100/L%C3%A6rerne-skal-ikke-have-et-terapeutisk-forhold-til-eleverne

”Vi er ikke i Amerika, Lars Qvortrup. Vi har ikke pensum, og elever kan ikke dumpe folkeskolen”, Skolemonitor, d. 16. september 2021. https://skolemonitor.dk/debat/art8377641/Vi-er-ikke-i-Amerika-Lars-Qvortrup.-Vi-har-ikke-pensum-og-elever-kan-ikke-dumpe-folkeskolen

”At være ked af det er ikke en sygdom” Jyllands-Posten, d. 15. oktober. https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE13345255/at-vaere-ked-af-det-er-ikke-en-sygdom/

”Vi skal stole på sygeplejerskernes og lærernes evner, hvis vi vil beholde dem”. Information, d. 14. december https://www.information.dk/debat/2021/12/stole-paa-sygeplejersker-laereres-evner-faglighed-beholde

 

2022:

Deltager i Brinkmanns Briks, d. 9. februar, under temaet ”Psykologernes hemmelige konspiration”. https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2022-02-09

 

5. Hjemmesider og Nyt Askov:

a)

Aktuel hjemmeside: https://ibenvalentinjensen.wordpress.com/

b)

Iben var i 2012 medstifter af initiativet Nyt Askov. I den stiftende kreds sad følgende personer:

  • Iben Valentin Jensen (dengang lektor ved læreruddannelsen, UC-syd)
  • Holger Henriksen (fremtrædende seminarielærer, forfatter og tilknyttet undervisningsministeriet)
  • Hans Henningsen (tidl. forstander for Askov Højskole)
  • Leo Komischke-Konnerup (dengang lærer på UC-syd)
  • Jørgen Gleerup (lektor i pædagogik, SDU)
  • Jens Birk Thomsen (dav. inspektør for Dybbøl-skolen)
  • Willy Aastrup (ansat ved Aarhus Universitet, arbejdede tæt samme med, og var også gift med, filosoffen Dorthe Jørgensen, som er med i dannelsestænketanken Sophia)
  • Frank Bylov (forsker)
  • Helle Barnhøj (dav. forstander for Askov Efterskole)
  • Bent Valentin Jensen

Det var denne kreds, der etablerede tidsskriftet ”Nyt Askov”, se også nedenstående billede.

Kredsen havde følgende erklærede formål:

”Nyt Askov skal, gennem bøger, onlinetidsskriftet Nyt Dansk Udsyn, indlæg og online-debatter, give mulighed for:

– at udfolde den almene pædagogik og livsoplysningstraditionen via bøger, onlinetidsskriftet Nyt Dansk Udsyn, foredrag, kurser etc.

– at bidrage til udviklingen af pædagogiske institutioner i et humanistisk og demokratisk samfund

– at fastholde begreber som almen dannelse, personligt ansvar, forpligtende fællesskaber og myndighed

– at erindre om pædagogiske oplysningsfilosoffer, der stadig har afgørende bidrag til vores samtid

– at sætte dannelses- og oplysningsperspektivet på dagsordenen i den nationale og internationale offentlige debat”.

Hjemmesiden for nyt Askov var www.nytaskov.dk. Dette site var aktivt fra 2012-2016. Det kan gendannes fra web.archive.org, men desværre ikke i fuld funktionsdygtig tilstand. F.eks. er der ikke adgang til tidsskriftet.

Initiativet er omtalt journalistisk i artiklen “Skolelærere skal ikke være eksperter”, Folkeskolen.dk, d. 9. januar 2013. https://www.folkeskolen.dk/521087/skolelaerere-skal-ikke-vaere-eksperter

c)

Profil og indlæg på folkeskolen.dk (se også afsnit D): https://www.folkeskolen.dk/brugere/583185/iben-benedikte-valentin-jensen

d)

Youtube-kanal (se også afsnit F). https://www.youtube.com/channel/UCyx6iGyk1XeomuAy3hBHi5g

e)

Facebook-profil (se også afsnit G): https://www.facebook.com/ibenvjensen

 

6. Youtube-foredrag:

Fra januar-maj 2017, altså mens skolereformens læringsfilosofi kulminerede, oprettede Iben en videokanal. Her lavede hun fire små foredrag på ca. 3 minutter stykket.

Foredragene er energiske forsvar for pædagogikkens betydning i udviklingen af humanistiske og demokratiske institutioner og livsformer.

”Lærere og pædagoger kan da tænke selv”, d. 29. januar. https://www.youtube.com/watch?v=mIcQn9I-2lQ

”Lærere og pædagoger skal tvivle”, d. 24. februar 2017. https://www.youtube.com/watch?v=1gctouAM0GA

”Skolen er hverken teori eller konkurrence”, d. 16. marts 2017. https://www.youtube.com/watch?v=xNZogN4SLfY

”Om pædagogik og myndighed”, d. 22. maj 2017. https://www.youtube.com/watch?v=ijNiFZdWu00

De fire videoer er samlet på Ibens egen youtube-kanal: https://www.youtube.com/channel/UCyx6iGyk1XeomuAy3hBHi5g?app=desktop&cbrd=1

 

7. Facebook-opslag

Iben var også aktiv på facebook, mest i 2015 og i 2021. Her lavede hun følgende opslag (noter: 1. Jeg har kun taget dem med en vis længde. Derudover sorterer Facebook selv, så skriv, hvis jeg har overset noget. 2. Hvis titlerne står i flueben, er de Ibens egne. Hvis ikke, så har jeg selv fundet på en overskrift).

 

2015:

(Mange af disse 2015-opslag er gengivet i bogen “Tag ansvar – opgør med læringstyranniet”. Hvor det er tilfældet har jeg noteret et “TA”)

d. 22. april 2015: En slags brev til Antorini om Hal Koch. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1685734844987511

d. 3. juni 2015: Annoncering af Nyt Dansk Udsyn, nr. 10. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1701834496710879

d. 15. juni 2015: Reportage fra Folkemødet på Bornholm. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1705798162981179

d. 12. august 2015: ”Oprop” (TA)(opfordring/invitation til møde ved Christiansbog). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1727792484115080. Indlægget er gengivet af Brian Degn Mårtensson i blogindlægget “I Grundtvigs navn” på Folkeskolen.dk, d. 21. august: https://www.folkeskolen.dk/568700/i-grundtvigs-navn. Invitationen er også omtalt i Lærke Grandjeans blog på Folkeskolen.dk d. 21. august: https://www.folkeskolen.dk/568695/skal-oekonomiske-vismaend-og-et-globaliseringsraad-bestemme-at-folkets-skole-skal-vaere-en-konkurrencestatsskole-saadan-som-lederen-af-dpu-claus-holm-giver-udtryk-for-

d. 15. august 2015: ”Kan I mærke det?…” (TA). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1728771444017184

d. 17. august 2015: Brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (TA). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1729602050600790

d. 18. august 2015: ”Holger Danske” (TA). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1729834623910866

d. 19. august 2015: “Brev fra ministeren”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1730138363880492

d. 20. august 2015: ”Brev til alle journalister”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1730454927182169

d. 21. august 2015: ”Nyt Askov og Askov Højskole indbyder alle til fælles weekend” (om folkeskolekonference). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1730788223815506

d. 22. august 2015: ”Kan du se komikken Henrik C?”. (TA) (jeg kan ikke finde linket)

d. 24. august: “Et ultrafarligt fag”. (TA) (jeg kan ikke finde linket)

d. 25. august 2015: Kritik af fagbladet Folkeskolen. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1732357110325284

d. 26. august 2015: “Hvor er de frie skoler, mens folkeskolen dør?”. (TA) (jeg kan ikke finde linket)

d. 27. august 2015: ”Cirklen sluttede i dag” (TA) (mediekritisk indlæg), https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1733304793563849

d. 29. august 2015: Tanker mens vi venter på demonstrationen (TA). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1734063346821327

d. 31. august 2015: ”Lys i mørket”. (TA) (jeg kan ikke finde linket)

d. 1. september 2015: Almenpædagogiske tanker mens vi venter på demonstrationen (TA). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1735067723387556

d. 2. september 2015: “Lavt niveau på Politiken” (TA). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1735375420023453

d. 3. september 2015: ”Vi må stå sammen d. 11/9 2015 kl. 20 foran Christiansborg”. (TA). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1735706139990381

d. 4. september 2015: ”Så er der en uge til, at vi skal mødes foran Christiansborg d. 11/9 2015, kl. 20”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1736035493290779

d. 5. september 2015: “Hvor vover du at parkere mit indlæg i privatssfæren?”. (TA). (jeg kan ikke finde linket)

d. 7. september 2015: ”Har I talt om elever og skolen her i weekenden” (Om demonstration, skolereform, Antorini mm..). (TA) https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1737247163169612

d. 11. september 2015: ”Så er det i aften” (om demonstrationen på Christiansborg Slotsplads). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1738646779696317

d. 11. september 2015: “Tale foran Christiansborg”. (TA) https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1738846133009715. Talen er også gengivet i et blogindlæg fra Brian Degn Mårtensson på folkeskolen.dk, d. 15. september: “Således talte Iben”. https://www.folkeskolen.dk/570500/saaledes-talte-iben.

d. 12. december 2015: En tak til deltagerne i demonstrationen. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1738846133009715

d. 14. september 2015: ”The end” (tanker om den overståede demonstration) (TA). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1740032406224421

d. 29. september 2015: Om en folkeskolepolitisk konference på Askov Højskole. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1744721749088820. (Programmet fremgår også her i et opslag fra d. 21. august 2015. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1730788223815506)

 

2016:

d. 12. april 2016: ”Dansk Magisterforening kan ikke tackle arbejdsrelateret stress”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1819176981643296

d. 31. marts 2016: ”Tak til friskolebladet” (om Christen Kold). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1813314685562859

d. 25. marts 2016: ”Det er påske og en tid for håb”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1809605512600443

April-maj 2016: ”Fire logbøger fra en lektor” (jeg har ikke kunnet finde en ”1. logbog”, men her er de tre andre. Den en af bøgerne er, som det fremgår, på folkeskolen.dk):

– ”2. logbog fra en lektor”, Folkeskolen.dk, d. 23. april 2016. https://www.folkeskolen.dk/586232/2-logbog-fra-en-lektor

– d. 25. april 2016: Tredje logbog fra en lektor. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1824441971116797

– d. 21. maj 2016: Fjerde logbog fra en lektor. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1835794856648175

 

2017:

d. 31. januar 2017: Fyringsprocessen efter demonstrationen i 2015. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/1964142053813454

 

2020:

d. 22. februar 2020: ”Kan man anmelde bøger uden forudsætninger?” (mui. Mikael Buschs bog om Bjarne Corydon). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/2720180294876289

d. 23. marts 2020: Kritik af Lars Qvortrups og Jens Rasmussens pædagogik. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/2746017405625911

d. 8. maj 2020: Kritik af Lars Qvortrups syn på coronapolitik. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/2786423464918638

d. 13. juni 2020: ”Det faglige frie fællesskab”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/2817749458452705

d. 21. december 2020: ”Borgerlig revolution nu”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/2986254074935575

d. 27. december 2020: ”Folkeskolereformen er et borgerligt forfald”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/2990674217826894

 

2021:

d. 4. januar 2021: ”Psykologiske diagnoser erstatter den pædagogiske praksis”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/2996751707219145

d. 24. januar 2021: ”En ny læreruddannelse”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3011447182416264

d. 1. februar 2021: Om læreruddannelsens lovmæssige formål. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3017112408516408

d. 15. februar 2021: ”Professionshøjskolerne ligner Jeppe i baronens seng” (om læreruddannelsens historie). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3027310120829970

d. 22. februar 2021: ”Fri mig fra historieløsheden i læreruddannelsesdebatten” (kritik af et indlæg af Per B. Christensen). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3032301973664118

d. 24. februar 2021: ”Historieløsheden i skoledebatten” (citater med Henningsen og Dewey). https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3033709103523405

d. 9. marts 2021: ”Skoleret på menuen”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3043139782580337

d. 15. marts 2021: ”Den akademiske-abstrakte tsunami fortsætter” (kritik af Radikale Venstres skoleudspil): https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3047727785454870

d. 24. marts 2021: ”Den danske linje i folkeskolen” (Vagn Skovgaard og Bugge): https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3054558721438443

d. 5. april 2021: ”Fra pædagogik til patologi”: https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3063434730550842

d. 26. april 2021: ”Fællessang er ikke bare et kor” (Iíndlæg om livsoplysning og fællessang): https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3078667515694230

d. 12. maj 2021: ”Der sker spændende ting i skoledebatten i øjeblikket” (diskussion af et skolepolitisk indlæg af Per Fibæk Laursen”: https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3090347167859598

d. 13. juni 2021: ”Hvad skal vi så gøre med folkeskolen?”. Stor almenpædagogisk refleksion i 10 punkter: https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3114126592148322

d. 19. juni og d. 17. august 2021: Iben støtter forslaget om et frit seminarium i Herning med to indlæg:

– d. 19. juni: ”Hvorfor skal vi have en ny fri læreruddannelse?”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3118478295046485

– d. 17. august: ”Den frie læreruddannelse er nu nødvendig”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3162953067265674

d. 5. oktober 2021: ”Skolepædagogik?”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3199425583618422

d. 19. november 2021: ”Pædagogik er ikke psykologi”. https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3234315593462754

 

8. Mindeord/kommentarer ifm. dødsfald:

Ibens familie fortæller om dødsfaldet på Facebook, d. 1. marts 2022: https://www.facebook.com/ibenvjensen/posts/3308983445995968

Lene Tanggaards ord på Facebook, d. 1. marts 2022: https://www.facebook.com/lene.tanggaard.5/posts/10159821671112277

Brian Degn Mårtenssons ord på Facebook, d. 2. marts 2022: https://www.facebook.com/briandegn.martensson/posts/5126653654060438

Erik Schmidts ord på Facebook, d. 2. marts. 2022: https://www.facebook.com/erik.schmidt.758/posts/4602138536582043

 

9. Diverse:

A. Diverse omtaler/interviews:

– “Opråb til lærerne: Kom til folkemøde foran Christiansborg”, interview og omtale af den betydningsfulde demonstration i Folkeskolen.dk, d. 31. august 2015. https://www.folkeskolen.dk/569382/opraab-til-laererne-kom-til-folkemoede-foran-christiansborg. Anders Bondo skriver i tråden til to andre debattører:

“Ses vi?

Kære Robin og Jeppe

Ses vi den 11.9.?
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det er klokken 20.

Jeg er meget enig i Robins overvejelser. Til gengæld har jeg meget svært ved at forstå Jeppes spørgsmål om, hvorvidt DLF marcherer i takt til DPU’s læringsmarch. Hvor har du fået den oplevelse fra? Det kan da ikke være fra noget, jeg har udtalt og mig bekendt heller ikke fra udtalelser fra andre hovedstyrelsesmedlemmer.

Og jeg kan love Iben Valentin, at DLF ikke er ligeglade med pædagogikken som faglighed. Folkeskolens kerneydelse er undervisning, og den forestås af pædagogisk dygtige lærere.

De politisk korrekte er efterhånden blevet så skræmte for at bruge ordet undervisning, at de nu ikke taler om læringsmålstyret undervisning men om læringsmålstyret læring!!!”

– “Lektor: Det er meget positivt, at man ikke har kunnet styre skolen”, interview med Iben i Folkeskolen.dk, d. 13. marts 2017. https://www.folkeskolen.dk/604105/lektor-det-er-meget-positivt-at-man-ikke-har-kunnet-styre-skolen

– “Tidligere kursusleder til lærerne: Hold fast i jer selv og råb DLF op”, interview med Iben i Folkeskolen.dk, d. 21. juni 2017. https://www.folkeskolen.dk/610285/tidligere-kursusleder-til-laererne-hold-fast-i-jer-selv-og-raab-dlf-op

– “Man smider guld på gaden”, blogindlæg af Helge Christiansen på Folkeskolen.dk, d. 21. oktober 2019. https://www.folkeskolen.dk/901490/man-smider-guld-paa-gaden

b) Mine egne indlæg om Ibens sager:

– d. 3. februar 2017:  Nyt motto: Vi fedter for politikere og fyrer kritikere. https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10154984132274481&id=837549480

– d. 6. februar 2017: ”Synlig læring, Askov og Iben Valentin”. https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10154994326969481&id=837549480

– d. 1. marts 2022: Om kommunale klager over Ibens kursus i Kolding. https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159721528794481&id=837549480

c) andet:

Iben er medunderskriver på protesten mod den tjenstlige advarsel til lærer Erik Schmidt. Protesten bringes i Fyens Stiftstiende, d. 21. august 2014: http://www.thomasaastruproemer.dk/wp-content/uploads/2014/08/L%C3%A6serbrev-til-Fyens-Stiftstidende.pdf

Iben deltager i radiospillet “Søborggruppen – psykologerne kommer” i regi af Betty Nansen teatret, foråret 2021. https://www.bettynansen.dk/da/forestillinger/soeborggruppen/

 

Alment farlige tanker 8, d. 15.-28. februar 2022

1. d. 15. februar: SSI: ”Lav forekomst af smitte” og SST: ”alment farlig”

SSI skriver på deres hjemmeside følgende om kontakttallet R:

”I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt.”

Men siden marts 2020 har R svinget mellem 0,7 og 1,3. Altså har der været en ”lav forekomst af smitte” siden epidemiens start.

I denne uge er tallet helt nede på 0,9. Der er altså en virkelig ”lav forekomst af smitte” for tiden. Man sagde ellers at, omikron var meget mere smitsom end de gamle coronaer, men det er der altså ikke noget, der tyder på, er rigtigt: Selv med en corona i fri dressur er smitten faldende/stabil.

Det har en vigtig konsekvens: Med dette lave kontakttal er det nemlig meget svært at argumentere for, at sygdommen er ”alment farlig”, hvilket jo er den aktuelle klassifikation; en klassifikation, som vel at mærke holder hele samfundet inde i epidemilovens system.

Dermed fastholdes samfundet i en ophedet tilstand, og det ”samfundskritiske” kan materialisere sig over natten.

Kort sagt: Vi har hverken død eller indlæggelser, og selv smitsomheden er altså lav. Ingen af epidemilovens tre kriterier for ”alment farlig-klassifikationen” er altså opfyldt, selv ikke det allermildeste kriterium. Der er heller intet ”langvarigt sygdomsfravær”, som er endnu en af de milde kriterier, for folk er jo bare syge helt almindeligt.

Så Omikron er ikke ”alment farlig”. Den er bare ”smitsom”, dvs. en helt almindelig og irriterende influenza, der kommer rendende fra tid til anden. Coronaen som sådan er heller ikke “alment farlig”, og det var også Sundhedsstyrelsens holdning i hele det første år af Nedlukningen.

Sundhedsstyrelsen, som står for evt. at nedklassificere, må tage sig sammen. Men vil det ske? På den ene side lader det til, at det var Sundhedsstyrelsen, der var årsag til nedklassificering fra ”samfundskritisk” til ”alment farlig” for et par uger siden. På den anden side har samme myndighed netop forlænget anbefalingen om at vaccinere børn.

Men der er altså ingen saglig årsag til, at coronaen er ”alment farlig”, når der er ”lav forekomst af smitte”, og når selv den langt “farligere” wuhan-corona ikke engang var “alment farlig”.

Tal og citater er hentet herfra: https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/ugentlige-opgorelser-med-overvaagningsdata

 

2. d. 16. februar: Kan I hjælpe?

Jeg vil spørge, om nogle af mine Facebook-venner kan hjælpe mig? Jeg har selv glemt det/mistet overblikket over emnet:

Hvem har talt for vaccinetvang eller det, der ligner, siden 2020?

Det er kun synspunkter fra offentlige debattører, politikere og organisationsfolk mm., som har min interesse.

Skriv i tråden med angivelse af link/reference og i almindelig god tone.

Mange tak

Vh Thomas

Her er den lange tråd: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159696416694481&id=837549480

 

3. d. 17. februar: tvang i december 2020

Diskussionen om tvangsvaccination, tvangstests og forskellige diskriminationstiltag startede allerede i december 2020.

I november 2021 blussede diskussionen op igen, og i mange lande er tvangsvaccination slet og ret effektueret.

Hele denne skrækkelige diskurs er efter min mening – uanset den konkrete udmøntning – en integreret del af nedlukningens ideologi.

I det vedhæftede indlæg er der en opsummering fra årsskiftet 20/21, hvor man kan danne sig et indtryk af stemningen for et år siden. Der er også en lang række links i bunden, som man ikke må glemme, når den samlede historie skal skrives.

Jeg arbejder pt på et nyt opslag, der forsøger at samle trådene fra den helt aktuelle situation, og som sætter tingene i relation til situationen i 2020.

Jeg fik 20 referencer og links i går ifm et facebook-opslag om emnet. Mange tak.

Disse undersøgelsers relevans forstærkes af, at de diskriminatoriske praksisser og ind imellem nærmest fascistiske indlæg, som er slemme nok i sig selv, står i skrigende modsætning til det forhold, at risikoen for at blive smittet ligefrem er større, hvis man er vaccineret, end hvis man ikke er. Men selv hvis vaccinen var effektiv, ville disse indlæg være ekstremt kritisable, for nu at sige det mildt.

Mit indlæg fra årsskiftet 20/21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-80-tvangsvaccinationer-og-vaccinepas.html

 

4. d. 19. februar: To tanker

A. Nedlukning og restriktioner:

Restriktionerne er væk, men nedlukningen består. I den forstand er der ingen forskel mellem de hårdeste restriktionslande og Danmark, når det kommer til essensen.

Det er også derfor, at der absolut ingen politisk aktivitet er, når det kommer til den danske stats holdning til f.eks. den kritiske situation, især i Canada, men også til situationen i Frankrig og mange andre lande. Det hele er det samme; nemlig en form for mikrodiversitet under samme regel, som består af totalitarisme og diskrimination.

Imens kører de globale processer for fuldt drøn. Jeg lader den del ligge.

Så restriktionerne kan vende tilbage som en mis om havelågen, og i alle mulige formater. Vi er i den forstand i en form for ventende tilstand. Måske varer den en uge, måske et par år.

Så nedlukningen er stadigvæk fuldt aktiv i samfundets forudsætning, hvor den fortsætter med at gøre stor skade.

B. 1910’erne og 1930’erne:

Fra nedlukningen får vi 1930’ernes genkomst, dvs. en fundering af totalitarisme, svage stater og diskriminationspraksisser efter et par eksploderende og livlige årtier. Denne nye struktur vil fra nu af udvikle sig i mange forskellige sammenhænge.

Fra Ukraine-krisen får vi 1910’ernes genkomst. Dvs. uforudsigelige interaktioner mellem svage stater, der kan føre til hvad som helst pga. et løst skud på Balkan (tak til Leif Davidsen for denne pointe i et fint interview på TV2-programmet “Lippert” om Ukraine-krisen).

Så vi lever i en form for genfødsel af 1910-14 og 1930-35. Dermed får vi en interessant, men bestemt ikke behagelig kombination af politik, videnskab, globalisering, svaghed og aktivisme, som kan materialisere sig pludselig og overalt.

Denne kombination kan så i løbet af 2020’erne og 2030’erne få en fornyet og ikke mindst teknologificeret effekt.

Link:

Formand for Trykkefrihedsselskabet, Aia Fogs, analyse af den canadiske situation:

https://www.trykkefrihed.dk/trudeau-har-officielt-erklaeret-canada-for-totalitaer-politistat.htm

 

5. d. 19. februar: Statistisk kaos

SSIs tal, som kan læses på det indflydelsesrige ”dashboard”, er efterhånden totalt upålidelige, også ifølge SSI selv.

Antallet af smittede kan man ikke stole på. Mange flere kan jo være smittede, end det angives. Ingen aner det, og who cares?

De mange positive kviktests kan man heller ikke stole på, fremgår det af f.eks. Berlingske i dag. Det er sørme ærgerligt, al den stund, at Danmark har verdensrekord i tests.

Antallet af døde passer heller ikke af grunde, som SSI selv har angivet.

Det samme gælder antallet af indlæggelser. Duer ikke, væk! Også ifølge SSI selv.

Så når f.eks. berlingske.dk skal omtale dagens resultater, så er der forbehold ved næsten alle tallene.

Men alligevel refereres tallene alle mulige steder?

Stort set alle de forbehold, som SSI pludselig har fået over for sine egne tal, har været fremført af kritiske røster siden foråret 2020. Det er jo totalt upålideligt. Vi mangler kun at man også stiller spørgsmålstegn ved PCR-testen? Det kommer nok om 14 dage.

Og når udenlandske forskere tager udgangspunkt i SSI’s tal, så fører SSI engelsksproget twitter-kampagne, hvor man altså undergraver sine egne tal, og giver alle dem ret, som Frederiksen og kompagni tidligere har kaldt alt muligt.

Det er kaos, tallenes kaos. Vel at mærke et kaos, som undergraver nedlukningen som sådan. Men på en anden måde forstærkes nedlukningen: Nedlukningen bygger jo netop på disse tal, som myndighederne nu selv gør op med, selvom de altså bringer tallene uden videre og hver eneste dag.

Så kaos undergraver kaos, som producerer kaos.

Jeg ved ikke helt, hvad det betyder.

https://www.berlingske.dk/danmark/fjerde-dag-i-streg-med-faerre-positive-coronatest-0

 

6. d. 19. februar: Misinformation

Hvad er “misinformation”? Det er noget, de andre gør. Altid “de andre”.

Begrebet forudsætter en opdeling og en bedrevidenhed, som er skadelig for videnskabelig og folkelig diskussion. Alle former for “kritik” omdannes til en form for udskamning. Videnskabelig frihed og strid omdannes til banale kategorier. Nedlukningen har virkelig sat kul på denne dybt skadelige udvikling.

Hvor kom begrebet fra, altså udover i spionsammenhænge? Og hvordan spredte det sig? Det fandtes ikke i min ungdom, mig bekendt. Årsagerne er mange, men her er en mulig forklaring:

Jeg tror, begrebet bredte sig, da Danmark besluttede sig for at omdanne pædagogik til læring og økonomi. Dermed skete der nemlig to ting:

For det første reducerede man videnskab til evidens og økonomisk optimering, som så blev kaldt “forskning”. Resten, hvilket trods alt er en del, var så “konspirationsteorier” og “misinformation”, som “de andre” stod for. Jeg har selv prøvet at få mit videnskabelige arbejde klassificeret efter denne skrækkelige nye logik.

For det andet parkerede man sine åndelige og historiske forudsætninger i “det etniske”. Herfra fulgte så – endnu engang – “de andre”.

Herfra udspringer misinformations-generationen.

Så “misinformation” stammer fra konkurrencestatens omdannelse af demokrati og videnskab til identitet og underdanig forskning. Begrebet står efter min mening derfor også i en intim relation til identitetspolitiske spørgsmål. Til gengæld har det absolut intet at gøre med videnskab og kritik.

 

7. d. 20. februar: Den norske biostat eksperimenterer, mens den venter

Mens Norge afvikler landets restriktioner og på den måde overgår til en ventende tilstand, ligesom det sker herhjemme, så eksperimenteres der i statens biopolitiske indre.

Det norske sundhedsministerium har d. 11. februar 2022 udarbejdet et forslag om at forlænge og forstærke det juridiske grundlag for at gribe ekstremt grundlæggende ind i samfundslivet, herunder med tvangsvaccination og nidkære sociale regler. Der lægges også op til en omfattende brug af et ”coronacertifikat”, som skal spille sammen med EU-pas og flere andre ting.

I det 42 sider lange notat anerkendes det ganske vist, at forslaget er et brud på den norske grundlov. Men pyt med grundlovsbruddet, må man forstå på den norske biostat. I stedet henholder ministeriet sig til nogle meget kontroversielle fortolkninger af menneskerettighederne, som man altså mener kan tilsidesætte grundloven med et håndslag og dermed give den norske stat særdeles vidtgående beføjelser.

Det er tale om en ekstremt farlig fortolkning af forholdet mellem den national grundlov og menneskerettigheder. Fortolkningen vil på sin vis opløse begge dele, som jeg ser det. Vi har set stærke tendenser til det samme herhjemme.

Det vil komme til at ligne en blanding af en canadisk og en fransk situation. Og der refereres helt ukritisk til bl.a. den danske og den tyske nedlukning.

De norske tiltag skal vel at mærke kunne effektueres ved sygdomme, hvis de blot klassificeres som ”alment farlige”, dvs. når man rammer WHOs definition på en ”pandemi”; en definition, som WHO i 2009 gjorde meget bred, så et land vil ramme den pågældende definition og dens konsekvenser med få års mellemrum. Ja, også i Danmark blev kategorien ”alment farlig” omdefineret i februar/marts 2021, så definitionen nu flugter med WHO. Det var epidemilovens effekt, som gav nedlukningen en permanent karakter.

Forslaget er nu i høring til d. 4. marts. Der er protester, men mon ikke forslaget gennemføres, måske med et fratræk på 10%? Uanset hvad der sker, så ved vi nu, hvordan der tænkes i biostatens indre organer.

Konklusion: Institutionaliseringen af nedlukningen forstærkes, mens befolkningerne får en matematisk defineret pause, hvor de kan glemme realiteterne.

Links:

Links til det norske notat: https://www.regjeringen.no/contentassets/62b71bef9d6e4ad6b5a6c3aed6159664/horingsnotat-koronasertifikat-siste-versjon.pdf

Link til den hjemmeside, hvor notatet står: https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/horingsnotat-forlengelse-av-reglene-om-koronasertifikat/id2900763/

Link til den norske hjemmeside stiegen.no’s omtale af notatet: https://steigan.no/2022/02/til-opposisjonen-godtar-dere-de-nye-diktatoriske-koronaforskriftene-ja-eller-nei/

 

8. d. 21. februar: Aarhus Universitets forslag om læreruddannelse og ”kandidat i velfærd” i 2007-10.

I det følgende vil jeg omtale en tråd i den nyere pædagogiske historie. Nemlig historien om, hvordan en kuldsejlet læreruddannelse satte sig i konkrete afskedigelsesbegrundelser. Undervejs kommer jeg ind på det ene og det andet, som jeg selv synes er interessant.

A. AU’s forslag om læreruddannelse i 2007

I september 2007 ansøgte Aarhus Universitet om at lave en læreruddannelse; en ”5-årig akademisk læreruddannelse”, som det hed. Ansøgningen blev godkendt af Akkrediteringsrådet, men efterfølgende afvist af politikerne.

Forslagets faglige referencer var et opgør med pædagogisk tradition. Der var lidt til OECD og EU-kommissionen samt til nogle evalueringsrapporter. Dertil en enkelt reference til den tyske didaktiker Andreas Helmke, hvis tekniske didaktik dengang havde stor indflydelse i systemteoretiske kredse. Desuden var der en kort reference til en artikel af den indflydelsesrige systemteoretiker, Jens Rasmussen, som jo også stod for evalueringen af den statslige læreruddannelse i 2012, som var tømt for dannelsesindhold.

Den allermest centrale reference er dog samme Jens Rasmussens bog ”Viden om uddannelse”, som han skrev i 2007 sammen med Claus Holm, som dengang var kommunikationsmedarbejder på DPU, og den daværende prodekan på DPU, systemteoretikeren Søren Kruse. I det hele taget spiller Niklas Luhmanns systemteori den helt afgørende rolle i denne bog. Filosoffen og teologen Peter Kemp, som havde været institutleder for Pædagogisk Filosofi på DPU, skrev et sted, at bog var ”antifilosofisk”, og det har han ret i, synes jeg.

Udspillet fra Aarhus Universitet trækker da også helt klart på en eller anden kombination af Rasmussens/Holms/Kruses pen. F.eks. i følgende ”dannelses”-ideal, hvor den omtalte reference optræder direkte:

”De kommende lærere skal være i stand til at lade deres praksis lede af forskningsviden og at kunne analysere deres egen praksis. Det indebærer, at viden (faglig, fagdidaktisk og pædagogisk) bør være den styrende faktor for progression i uddannelsen og ikke praksis/praktik, som det er tilfældet i den nyligt vedtagne læreruddannelseslov. Det indebærer endvidere progression mellem uddannelsens teoretiske, vejledende del og uddannelsens brugbarhedsorienterede praksisdel (Rasmussen et al. 2007).”

De systemteoretiske distinktioner er over det hele, vel at mærke i kombination med et totalt opgør med læreruddannelsens tradition og praksis, f.eks. ”den nyligt vedtagne læreruddannelseslov”, som det spydigt og reduktionistisk hedder.

Hvordan ser faget pædagogik ud i udspillet? Her er nogle markeringer:

”Undervisningen i de pædagogiske fag er rettet mod en profession. Det indebærer, at relevans og anvendelighed af de teorier og forskningsresultater, der inddrages i undervisningen, ekspliciteres, så det står tydeligt for de studerende.”

Så altså ”relevans og anvendelighed” over hele linjen.

Og videre:

”Det pædagogiske område i uddannelsen indeholder elementer fra det pædagogiske, psykologiske og sociologiske felt. Inden for det er læreplansteori, herunder målbeskrivelser, faglige standarder, progression, samt evalueringskriterier, evalueringsformer, udførelse af evaluering og karaktergivning/skriftlige udtalelser i fokus. Endvidere er udarbejdelse af undervisningsplaner, valg og vurderingskriterier for undervisningsmaterialer væsentlige elementer”.

Dertil nævnes elevplaner, portofolier og disses ”betydning for kommunikations- og læreprocesrefleksioner”.

Så altså ”evaluering” og målstyring over hele linjen. Især ”evaluering”.

Vi ender altså med et totalt opgør med dansk læreruddannelsestradition, som reduceres groft via referencen til 2006-loven. I stedet indsættes evaluering, relevans, målstyring og anvendelighed, som jo blev centrale begreber efter 2006, hvor Globaliseringsrådet og i videre forstand ”Skolerådet” for alvor ændrede strukturen i dansk pædagogik. Skolerådets rigtige navn var faktisk ”Rådet for Evaluering og kvalitetsudvikling”. Her sad to nationaløkonomer, en systemteoretiker og Niels Egelund, som jo helt havde købt præmissen.

B. DPU’s forslag om Kandidat i ”velfærd” i 2009

Som sagt blev AU’s forslag ikke realiseret, men i de efterfølgende år satte tankegangen sig stærkt i DPU’s udvikling, ikke mindst via den nye dekan, Lars Qvortrups, ledelse fra december 2007. Her forsøgte man f.eks. i efteråret 2009, anført af prodekan Søren Kruse, som jo var medskribent på ”Viden om uddannelse”, at omdanne alle DPU’s uddannelser til en samlet ”velfærdskandidat”.

Denne nye uddannelse i “velfærd” var baseret på ”kvalitet, produktivitet og effektivitet”, som skulle relateres til ”arbejdsmarkedet” på en ”relevant” måde. Uddannelserne skulle ”performe” bedre og give bedre ”indtjening”, hed det.

Faktisk er ”en ny læreruddannelse” også nævnt i dette forslag, så måske var det stadig et issue på det tidspunkt, altså i 2009? I hvert fald markerer referencen, at der en sproglig og ideologisk forbindelse mellem de to uddannelsesforslag.

Her følger “velfærdskandidatens” definition af forslagets centrale begreber:

Ved ”kvalitet” i uddannelsen forstås, at ”de studerende opnår læringsresultater forstået som kvalificering”.

Ved ”produktivitet” i uddannelsen forstås, at de studerende ”gennemfører uddannelsen på normeret tid”.

Ved ”effektivitet” forstås, at ”uddannelsen kan gennemføres, således, at der er sammenhæng mellem graden af mål og opfyldelse (kvalitativt og produktivt), de ressourcer, der er til rådighed, og de ressourcer, der anvendes på uddannelsen.

Sproget er som en mur. Det er som om, at ingenting findes.

Omkring 2007-10 handler læreruddannelse og pædagogisk forskning altså om relevans, evaluering, anvendelighed, kvalitet, produktivitet og effektivitet. Alt andet ligger brak. Der er heller ikke noget om emner som klima, bæredygtighed, køn eller IT. De kom først senere, hvor de kunne bygge videre på 00’ernes tomhed.

Velfærdskandidaten lagde også op til at ”revidere eksisterende kandidatuddannelser” og til at etablere en ”ny bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab”. Så der var nervøsitet i DPUs kroge.

Men heller ikke ”velfærdskandidaten” blev gennemført i den angivne form. De gamle kandidatuddannelser fra DPUs etablering i 2000 forblev intakte.

Uddannelsesvidenskaben effektueredes dog i 2010 som en mærkelig blanding af Foucaults kritiske termer og systemaffirmativ ideologi. Samtidsdiagnostikerne, som jo også var Foucault-folk og elever af Lars-Henrik Schmidt, løb derfor hen til uddannelsesvidenskaben, hvor de mest filosofisk indstillede af dem formodentlig har det svært i dag, fordi denne uddannelse jo var stiftet ud af selvsamme neoliberale diskurs, som man hævdede at gøre op med. Der kom faktisk en bog fra miljøet fra 2017, som er tankevækkende. Især når man kender til baggrunden.

C. Næste “uddannelsesreform”

Uddannelsesvidenskaben blev altså til virkelighed med velfærdskandidaten som det ideologiske grundlag, mens det første tema – altså den generelle revision af de eksisterende kandidatuddannelser – ikke blev til noget.

Og dog: Den systemteoretiske og – som det fremgår – stærkt teknokratiske ledelse havde et horn i siden på filosofien. Få måneder efter ”velfærdskandidaten”‘s kollaps, forsøgte ledelsen systemteoretiske ledelse i februar 2010, sammen med en ny samtidsdiagnostisk mellemleder, at omdanne kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi til en uddannelse i samtidsdiagnose. Efter omfattende protester mislykkedes også denne aktion.

D. Fyringsvarsler

Men det var ikke slut. Da man ikke kunne komme igennem med sin uddannelsesreform, forsøgte ledelsen, igen sammen med den samtidsdiagnostiske mellemleder, i april 2010 – altså blot en måned efter – at afskedige tre pædagogiske filosoffer, fordi deres forskning angiveligt ikke skulle være ”relevant”, som det hed.

Dermed var et af ordene, altså “relevans”, som jo spillede en stor rolle i både uddannelsespolitikken generelt og i læreruddannelsesforslaget fra 2007, omdannet til en særdeles materiel effekt. En af de fyringsvarslede filosoffer, Asger Sørensen, har beskrevet processen i bogen ”Asger Sørensen går på universitetet” fra 2020. Bogen er virkelig interessant.

På en måde udgør disse fyringsvarsler resterne fra de mange tidligere tab, først tabet af læreruddannelsen, derpå af velfærdskandidaten og dernæst af DPU’s lokale “uddannelsesreform”.

Men Qvortrup kom heller ikke igennem med fyringerne, blandt andet pga. Peter Kemps ihærdige engagement i sagen. Til sidst gav Qvortrup op. Han forlod posten som leder i 2011. Siden forlod han DPU. Men han vendte tilbage i 2016 som leder af et nyt Nationalt Center for Skoleforskning, hvor både Holm, som nu selv var blevet leder, og Rasmussen bidrog til løjerne, som lå 100% i forlængelse af de tidligere processer.

Referencer:

Aarhus Universitet: Ansøgning om godkendelse af ny akademisk lærerbachelor, d. 28/9-2007.

Akkrediteringsrådets godkendelse af AU’s læreruddannelse og ministeriets afvisning, 2008: https://akkrediteringsraadet.dk/wp-content/filer/afgoerelser/Aarhus_Universitet_akademisk_laererbachelor.pdf

Søren Kruse: Uddannelsesreform: Velfærdskandidat – omsorg, læring, uddannelse, 4/9-2009.

Referat fra åbning af Nationalt Center for Skoleforskning: http://www.thomasaastruproemer.dk/aabning-af-en-paedagogisk-nedsmeltning-nationalt-center-for-skoleforskning.html

Asger Sørensen (2020): ”Asger Sørensen går på universitetet – scrabbog fra omvæltningerne”.

Rasmussen, J. & Kruse, S. & Holm, C. (2007). ”Viden om uddannelse – uddannelsesforskning, pædagogik og pædagogisk praksis”, København: Hans Reitzels Forlag.

Ljungdalh, A. mfl. (2017). ”Uddannelsesvidenskab – en kritisk introduktion”, Samfundslitteratur.

 

9. d. 23. februar: Alment farlig

Jeg vil forsøge at forklare noget, som egentlig er uforklarligt, fordi det er bygger på en smittisk logik, dvs. et biopolitisk sprog, der har skabt sin egen realitet, og som har bygget en mur mod verden:

Corona er kategoriseret som en “alment farlig” sygdom, men den er slet ikke farlig. Det kan man endnu engang få bekræftet i dagens Berlingske. Der sker ingenting på landets hospitaler, kan man læse.

Sygdommen er faktisk endnu mindre farlig end dengang – i marts 2020-marts 2021 – hvor den ifølge landets sundhedsmyndigheder ikke engang var “alment farlig”.

Så i dag er sygdommen mindre farlig – men altså alligevel mere “alment farlig” – end i 2020-21? Det er smittisk!

Det “alment farlige” er en form for ideologisk sjælelig substans, en slags nyreligiøs bevægelse, som stammer fra Nedlukningens tvang, og som senere blev gjort permanent. Denne substans ødelægger sproget og samfundet.

Så den helt ufarlige sygdom er altså i dag mere “alment farlig”, end dengang hvor sygdommen som sådan faktisk var mere farlig end nu, men altså slet ikke “alment farlig” i myndighedernes forstand.

Beklager den dårlige forklaring.

https://www.berlingske.dk/videnskab/intensivlaeger-maner-til-ro-om-corona-vi-har-stort-set-ingen-doedsfald

 

10. d. 23. februar: Hyggesmittisk i ventetiden

Jeg forsøger mig igen med at forklare det ufremkommelige smittiske sprog. I eftermiddags drøftede jeg begrebet ”alment farlig”. Her er lidt om ”kontakttallet” og SSIs data om vaccineeffekt:

1: Kontakttallet

Smittetrykket for denne meget smittefarlige sygdom i fri dressur er nu helt nede på R=0,8. Det har været i støt fald siden nytår, hvor det var på R=1,2, hvilket heller ikke er noget særligt. WHO cares?

Det gjorde politikerne. For dengang, hvor R var lige over 1, fik vi hver uge at vide, at ”epidemien var i udvikling”. Sygdommen var endda ”samfundskritisk”. Og WHO advarer stadig imod at opfatte omikron som en “mild sygdom”.

Men nu er R-tallet altså faldet til under 1, hvilket det faktisk har været flere gange siden foråret 2020. Og hvad får vi nu at vide? Skal sygdommen nu fjernes fra hele klassifikationssystemet? Den er jo ikke særlig smitsom – og slet ikke alment farlig – mere? Men nej, for nu får vi pludselig at vide, at R-tallet slet ikke er så meget værd mere. Men hvorfor ikke det? Jo, fordi der testes meget færre personer end før, siges det.

Men det forstår jeg slet ikke. For dengang coronaen startede, så handlede ALT om dette R. Mette Frederiksen sagde, at tallet var helt oppe på R=3 og så videre. Men dengang blev der testet LANGT FÆRRE end i dag. Faktisk omkring 25 gange færre. Dengang var der omkring 4000 tests om dagen. I dag er der 100.000 tests om dagen.

Det hele er helt ufremkommeligt at forklare, udover altså at der er tale om dobbeltstandarder.

2: Vaccination og smittede

Det fantastiske ”supervåben” var vaccinerne. Politikerne og “eksperterne” lavede de helt store diskriminationssystemer, for at få folk til at lade sig stikke. Det vil sige de facto tvang. Kritikere af vaccinen følte sig nærmest som andenrangsborgere.

Nu viser SSIs tal så, at der er næsten dobbelt så mange vaccinerede, der bliver smittet, i forhold til de uvaccinerede; korrigeret for de to gruppers størrelse, vel at mærke.

Man mangler ord! Dobbelt så mange?

Nå, men hvad gør SSI så ved det? Jo, de fjerner simpelthen den pågældende statistik. Pist borte! Tallene for vaccinerede og uvaccinerede kan simpelthen ikke mere sammenlignes, står der i stedet for i den nu tomme tabel. Hovsa.

Man har dog bevaret den statistik, der sammenligner antallet af indlæggelser for vaccinerede og uvaccinerede. Nu er dette ”indlæggelses”-tal ganske vist helt upålideligt, så hvorfor denne tabel skulle være bedre, end den, der er fjernet, går over min forstand. Endvidere fremgår det af denne endnu eksisterende tabel, at indlæggelsestallene for hhv. vaccinerede og uvaccinerede er stort set ens.

Det er helt ufremkommeligt at forklare. Det er dobbeltstandarder.

Det er smittisk.

 

11. d. 28. februar: Metamorfoser: Fra Athen til Sparta

A.

Efter at de vestlige demokratier har omdannet sig til et nyt østen via tilslutning til biopolitikkens data-statistiske system, så er dette nye østen nu i kamp imod det gamle autokratiske øst-Europa. Både de enkelte stater og EU, som i høj grad har understøttet den biopolitiske opløsning af frihedens forudsætning, hævder nu, at de kæmper for den ”frihed”, som de lige har afviklet. Dermed undermineres ”friheden” yderligere under frihedens tegn.

B.

Det nye østen, som før var “vesten”, ledes af et ”ekstremistisk forsigtighedsprincip”, som blev indført ved biopolitikken som et direkte opgør med demokratiets ”proportionalitetsprincip”. Dermed får vi svage og aktivistiske stater med underdanige myndighedsstrukturer. Det gamle østen ledes af et mere traditionelt autokrati, selv biopolitikken blot har forstærket, så de gamle ledere kan blive endnu mere uforudsigelige og enerådige.

C.

Så vi får stater, som er svage og aktivistiske, og som dirigeres af en ny biopolitisk total-profylakse som det altdominerende og grundlæggende politisk princip. Begge sider har problemer med ”proportionalitet” og dermed også med frihed og demokrati. Ingen ved, hvad der kan ske. Alt kan ske, for der er ikke noget fundament. Den svage aktivisme kan brede sig her og der og der.

D.

Den radikaliserede, altomfattende og diskriminerende biopolitiske diskurs kan slet og ret overføres direkte fra corona til krig: Hele sendefladen ryddes, ”samfundssindet” breder sig, og forsøg på nøgterne analyser udskammes som angreb på ”folket” eller som noget ”putinistisk”. Der findes ikke andet. Alt handler om krig på samme måde, som alt handlede om corona. Coronaen forties nu nærmest demonstrativt på alle sendeflader. Hele det diskursive system har holdt flyttedag over night.

E.

Så coronaen har nu udvidet sit logiske råderum til krigen. Snart kan både de globale organisationer og de enkelte stater – som jo nu har deres fasttømrede biopolitiske strukturer på plads – gå videre til både et tredje og fjerde domæne. Coronaen udbreder dens essens. Og i den juridisk-epidemiologiske struktur er der også gjort klar til en rask lille corona-variant, når det passer sig, som kan befæste den ideologiske situation. Selv omikron er jo ”alment farlig”, og der er stadig mundbind og krav om coronapas mange steder i Europa.

F.

På den måde er vestens åndelige forbindelse til antikkens Athen, demokratiets vugge, afbrudt til fordel for en ny forbindelse til en helt anden græsk bystat, nemlig krigerstaten Sparta. Her viste man virkelig, hvad ”samfundssind” var. Alle gjorde alt for almenviljens skyld.

For at parafrasere et sted hos Rousseau; jeg mener, det var i hans opdragelsesværk ”Emile”: Spartainden interesserer sig ikke for, om hendes børn overlevede krigen. Hun vil være oprørt over spørgsmålets antydning af, at hun skulle have et privat socialt liv. Hun interesserer sig kun for, om Sparta vandt krigen. Det er Spartas ”samfundssind” (beklager lidt disse forsimplinger af den græske baggrundssammenhæng, men det er ok her, synes jeg).

Coronaen har bygget et nyt Sparta uden egentlig dyd, og nu er vi i gang med at flytte ind. Situationen er blot farligere end i antikken: For det første fordi det gamle vesten stadig hævder at bo i Athen. Denne modsætning gør tingene uforudsigelige, og staterne bliver svage og aktivistiske. For det andet er Sparta i dag globaliseret. Derfor kan krige slå ned både hvor som helst og hvornår som helst, også i sindet

Alment farlige tanker 7, d. 7.-14. februar

1. d. 7. februar: SSI om husstandssmitte

En af mine fb-venner, Thomas Resen, har gravet en fantastisk historie frem (se hans oprindelige opslag i bunden).

SSI forklare på sin hjemmeside med, at vacciner ifølge en ny undersøgelse reducerer husstandssmitte:

“Analyserne viser at både uvaccinerede og vaccinerede generelt set er mere modtagelige over for BA.2 end BA.1, og at uvaccinerede oftere smitter videre med BA.2 ift. BA.1. Det peger på at BA.2 har en iboende højere smitsomhed sammenlignet med BA.1. Men studiet viser også, at vaccinerede og særligt boostervaccinerede i langt mindre grad bliver smittede og at vaccinerede også i mindre grad smitter videre, og det gælder både for BA.1 og BA.2 varianten”

Men det er et blålys viser det sig, hvis man kigger i selve rapporten:

– for det er første er forskellen mellem vaccinerede og uvaccinerede ekstremt lille.

– for det andet inkluderer gruppen af “vaccinerede” også uvaccinerede, som har været smittet af naturlig vej. Så de uvaccinerede er vaccinerede!

Men så er konklusionen jo totalt upålidelig?

I selve rapporten, hvis data og klassifikationer altså er helt forvirrede, er konklusionen på trods af de store fejl faktisk heller ikke så skråsikker, som den er på hjemmesiden:

“We conclude that Omicron BA.2 is inherently substantially more transmissible than BA.1, and that it also possesses immune-evasive properties that further reduce the protective effect of vaccination against infection, but do not increase its transmissibility from vaccinated individuals with breakthrough infections.”

Og så kan jeg ikke lade være med at smile lidt af, at rapportens forfattere sådan lidt ud i det blå pludselig refererer direkte til Charles Darwins “On the Origin of Species by Means of Natural Selection” fra 1859. Det er da meget sødt, selvom det ikke er så tit, at f.eks. en policy-rapport om skattepolitik refererer på samme direkte måde til John Lockes “Two Treatises of Government” fra 1689.

FB-link til den Frie Presses formidling af Thomas Resens Indlæg: https://www.facebook.com/denfriepresse/posts/308684371317182

 

2. d. 7. februar: Norske biologer: Drop massevaccination og coronapas

To fremtrædende norske professorer i biologi, Jan Raa og Iver Mysterud, argumenterer i et grundige indlæg i det norske fagblad, ”Dagens Medisin”, imod massevaccination og coronapas, som jo stadig eksisterer herhjemme, og som endda antager endnu mere indgribende former i mange af vores nabolande.

I stedet argumenterer de for fordelene ved naturens veje og for helt almindelige profylakseformer (D-vitamin mm..).

Raa og Mysterud forklarer endda, at massevaccination med de nye vaccineteknologier snarere kan ende med at fremme nye coronavarianter, og at vaccination dermed faktisk kan forværre den almene helbredssituation og befolkningsimmunitet.

Raa og Mysterud konkluderer følgende:

”Vaksinering mot RNA-virus er en kamp mot vindmøller – stadig nye mutanter. For å sette stopper for dagens pandemi og styrke beredskapen mot fremtidige, kommer man ikke utenom å ta hensyn til muligheten for å styrke kroppens naturlige immunitet mot alle virustyper.”

Indlægget blev bragt d. 28. januar.

https://www.dagensmedisin.no/artikler/2022/01/28/kan-massevaksinering-forlenge-pandemien/

 

3. d. 7. februar: Højskolen til debat i 1961

For et par måneder siden havde Ove Korsgaard en interessant kommentar i Højskolebladet om en legendarisk debatbog, ”Højskolen til debat”, fra 1961, som ansporede mig til at læse bogen igen. Jeg har linket til Korsgaards kommentar nedenfor.

Selvom man roligt kan sige, at tiden omkring udgivelsen var turbulent, så er det tankevækkende, hvor lidt bogen handler om samtiden og den nære fortid, dvs. besættelsen, den kolde krig, Berlinmuren, kommunismen, demokrati mm..

Bogen handler snarere om forståelsen af 1800-tallet, eller rettere om 1900-tallets forståelse af 1800-tallet, det vil sige ikke mindst om forholdet mellem Grundtvig, Christen Kold, S. Kierkegaard og om nogle af de store højskoleforstandere fra 1860 og frem til 1. verdenskrig.

Så når højskolen inviterer til aktuel debat, så handler det om fortiden. Det er et godt tegn. Året før var den Blå Betænkning for folkeskolen udkommet. Men der var der ingen fortid.

Ove Korsgaard gør opmærksom på, at Askov-læreren, Jørgen Bukdahl, var ”rasende” efter udgivelsen. Det skyldes at hans kritiker, teologen og tidehvervsmanden Kaj Thaning, havde hele to artikler med i bogen, og at den ene af disse artikler har et efterskrift, hvor Thaning rakker Bukdahl ned, uden at Bukdahl blev tilbudt at svare.

Så på den måde er der tale om en Thaning-bog. Det hele emmer af Grundtvigsk tidehverv, dvs. først menneske og derpå kristendom. På den måde bliver højskolen til en kulturskole. Løgstrup slutter af, men han er også Thaning-mand og taler varmt om kunsten. Der er også et indlæg af Gyldendals direktør, Ole Wivel, som understreger tendensen. Det samme gør flere andre indlæg af den ene og den anden højskolemand (der er ingen kvinder).

Men i en vis forstand er Thaning-linjen og dermed bogen også et opgør med fortiden, selvom stort set alle forfatterne er teologer.

Her er min fortolkning af forskellen mellem Bukdahl- og Thaning-linjen:

Bukdahl mener, at højskoletraditionen bunder i forskellige vekselvirkninger mellem især Kold, Grundtvig, Kierkegaard. Ja, han lægger endda vægt på en overordnet lighed mellem Grundtvig og Kierkegaard vedrørende synet på tysk idealisme, på massen og på dannelseseliten. Kold repræsenterer ifølge Bukdahl en slags syntese af Grundtvig og Kierkegaard. På den måde får Bukdahl aftegnet en både pluralistisk og sammenhængende tradition, der hænger godt sammen med hans nynordiske filosofi om forbindelserne mellem national, nordisk og europæiske kulturtraditioner; en reference der ellers kun er sekundært repræsenteret i bogen via nogle ret negative referencer til Holger Begtrups og CPO Christiansens stort anlagte historiesyn. Så der er skam megameget kunst og kultur hos Bukdahl, selvom han ikke er enig med Thanings kulturlinje.

I Askov-forstanderen Knud Hansens artikel fornemmer man lidt samme holdning som Bukdahls. I al fald taler han for, at Kierkegaards syn på ånd kan inspirere til en moderne højskolepraksis, men også til en kritik af moderne psykologi. Han nævner dog ikke Grundtvig og Kold, hvilket er lidt ærgerligt for mit ærinde.

Kaj Thaning mener derimod, at Kold med al sin kristendom ødelagde Grundtvigs livsoplysningsprojekt, og Thaning inddrager ikke rigtig Kierkegaard. Dermed falder ”det kristne” ud af alle tre 1800-talskoryfæer i Thanings fortolkning.

Det er derfor, at højskolen bliver en sekulariseret ”kulturskole” hos Thaning. Vi er havnet lige præcist i den splittelse i læreruddannelsen, som diskuteres helt aktuelt i forbindelse med KLM-faget.

Men Thanings noget grovkornede kritik slår på en måde ham selv i bagdelen. Det skyldes, at hans egen teologiske bevægelse, det såkaldte “Tidehverv”, som blev etableret i 1920’erne, i høj grad bestod af både Kierkegaard- og Grundtvig-inspirerede teologer, dvs. en form for ”lighed mellem G og K” – jf. Bukdahls tese –, men blot under 1920’ernes og skyttegravenes tegn. Ja, i en vis forstand kan man godt anskue 1961-udgivelsen som en form for syntese inden for denne sammenhæng, dvs. som en blanding af kulturinteresse (sekulariseret Grundtvig) og eksistentialisme (Sartre mm.), der blev forstærket efter krigen.

Så på en måde er Thaning selv en slags moderne Kold, hvis man følger Bukdahls logik? En højskoleforstander under Grundtvigs og Kierkegaards åndelige sammenhæng. Blot uden at være ved det, fordi det med ”det kristne” er blevet parkeret?

På den måde får Bukdahl en slags ekstra pointe. Vi taler blot om to forskellige århundredes synteser af livssammenhænge, som måske har endnu dybere strukturelle rødder.

Få år senere – altså i midten af 1960’erne – forlod Grundtvigianerne Tidehverv, hvorfra deres elever, nu uden eksistensen, flød over i den nye venstrefløj, især til SF. Tilbage i Tidehverv havde vi så Kierkegaard-teologerne, nu uden kulturhumanismen, som to årtier senere dannede Dansk Folkeparti og gjorde op med ”det moderne sammenbrud”.

Jeg hepper selv på Bukdahls synteser og mere gamle dage, så fremtiden kan blive til noget.

Men herlig bog. Kunne man ikke lave noget lignende for læreruddannelsen? Altså: ”Læreruddannelsen til debat”?

Men det skal i så fald ikke være et temanummer i professionshøjskolernes blad om læreruddannelsen, som hedder ”Studier i læreruddannelse og profession”. Hvorfor ikke? Nej, fordi man i dette blad nu stiller formelle krav om, at forfatterne skal lave et ”metodeafsnit” og et ”state of the art”-afsnit, så ”debatten” kan ligne nogle UC-bacheloropgaver. Herre Jemini!

https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2021/dec/ove-korsgaard-bogen-hoejskolen-til-debat-afspejler-en-vigtig-strid-som-har-traade-langt-tilbage-i-hoejskolens-historie

 

4. d. 7. februar: Ny udvikling i diskussion om dannelse og KLM-faget på læreruddannelsen

Først lavede folk med rødder i landets dannelsestraditioner et forslag om et frit lærerseminarium i Herning, hvor alle landets pædagogiske linjer – den grundtvigske, den didaktiske og den reformpædagogiske – kunne vekselvirke i fuld dybde og udsyn. Under forslaget lå en stærk kritik af UC’ernes pædagogiske ideologi, som især udviklede sig mellem 2006 og 2013.

Folketinget afviste forslaget af mere eller mindre uransagelige grunde. Det skete i december 2021.

Nærmest samtidig, i slutningen af november 2021, kom der så et forslag fra nogle af feltets interesseorganisationer – DLF, de lærerstuderende, KL og professionshøjskolerne -, også kaldet ”udviklingsgruppen”. Det var en slags ministerielt bestillingsarbejde.

Dette forslag accepterede den grundlæggende instrumentalisering fra 2006/2013, men den opnormerede også især kvaliteten af det didaktiske element. Dertil kom, at gruppen ville nedlægge faget Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM), som udgjorde resterne af seminarietraditionen. Faget overlevede med nød og næppe 2013-reformen, og nu skulle det altså væk igen.

Alexander von Oettingen havde tydeligvis haft stor indflydelse på gruppens arbejde. Han funderer dannelse i ”undervisning” i en mærkelig form for modsætning til kulturhistorien; en modsætning, som ikke fungerer i dansk skoletradition efter min mening.

Udviklingsgruppens rapport fik så især Lene Tanggaard og Keld Skovmand op af stolene i en række grundige kronikker i Kr. Dagblad, og Tanggaard svingede også taktstokken på sidste uges Folketings-høring om læreruddannelsen, godt bakket op af censorformanden for KLM, Lakshmi Sigurdsson, og flere andre. Von Oettingen og andre UC-folk forsvarede sig efter bedste evne rundt omkring. KL og DLF deltog ikke i høringen, mens de lærerstuderende støttede Udviklingsgruppens forslag. De mente, at forslaget indeholdt KLMs emner, hvilket jeg nu på ingen måde er overbevist om.

Men nu skifter to af de organisationer, som var med i udviklingsgruppen, mening. De er blevet berørt af kritikken. Det gælder især de lærerstuderendes organisation, hvor den dygtige formand, Caroline Holdflod Nørgaard, nu ligefrem taler for et udvidet KLM-fag, der både skal samle seminarietradition og didaktik. Nørgaard ledsager sin nye holdning med en hyldest til seminarietraditionen og med en barsk kritik af professionshøjskolernes ideologi. Hun siger til folkeskolen.dk:

“Der er også brug for, at der tages politisk ansvar for, at de bygninger vi går i, faktisk skaber et læreruddannelsesstudiemiljø. De nye campusser er bare store betonbygninger med hvide vægge og meget lidt fokus på, at vi er lærerstuderende (…) Og samtidig bør man se på, hvordan vi kan få genetableret den lokale læreruddannelsesrektor, som kan være en autoritet og markant meningsdanner i forhold til, hvordan de lærerstuderende skal uddannes. De lærerstuderende har brug for én at spille bold op ad”.

Nørgaard taler for en form for statslig baseret friskolemodel, som jeg ser det i en gammel seminarieånd. Det er skønne ord.

Danmarks Lærerforening lader til at følge trop efter Holdflod Nørgaard, dog på en nærmest dvask måde. Formanden, Gordon Ørskov Madsen, siger følgende, også til folkeskolen.dk:

“Det er fint at slå de fag, som vi foreslår, sammen. Hvis det kan være en løsning, så kan jeg godt se, at det kan fungere. Om det skal hedde KLM eller noget andet er ikke så afgørende. Jeg hører, at politikere og folk fra uddannelsesverdenen mener, at det er vigtigt, at faget hedder KLM. For mig er det ikke vigtigste. Men hvis det kan være det, der samler, så mener jeg godt, at det kan være en farbar vej.”

Ørskov Madsen virker blød og holdningsløs. Og om han er enig med Caroline Holdflod Nørgaard i den meget kritiske vurdering af professionshøjskolerne, får vi heller ikke at vide. Han har mest været optaget i at indføre mundbind i skolerne og i at omdanne skolerne til små coronaorganisationer, er mit indtryk.

Så nu er udviklingsgruppens forslag splintret?

Så hvad nu? En ny rapport?

Spændende at høre, hvad de andre aktører siger til denne udvikling.

Links:

Dagens artikel fra folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/…/laererstuderende-aendrer…

Mere om udviklingsgruppens udspil med links mm.: http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af…

Lidt om Herning-initiativet: http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-og-artikler-om…

Folketingshøring om dannelse, d. 1. februar: https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2022/02/01022022-ufu-dannelse-laereruddannelse

 

5. d. 8. februar: Alment farlig?

For tiden er coronaen ”alment farlig”. Men det var den ikke i hele det første år af coronaen. Fra marts 2020 og helt til marts 2021 var sygdommen blot klassificeret som en helt almindelig ”smitsom” sygdom af Sundhedsstyrelsen. Det var faktisk derfor, at regeringen endte med at fundere nedlukningen på hastelove, som dermed gik stik imod myndighedernes anbefaling, selvom man løgnagtigt hævdede det modsatte.

Denne destruktive tilstand stod som sagt på i et helt år.

I marts 2021 kom så den nye epidemilov, og i samme øjeblik blev coronaen opgraderet til ”alment farlig”. Det skete uden videre og uden diskussion. Ved denne manøvre havde man gjort hasteloven permanent, fordi det nye og ekstremt indgribende niveau ”samfundskritisk” nu kunne indføres af regeringens eget system uden almindelig lovproces. Konkret kunne man i marts 2020 fortsætte den enorme og langvarige nedlukning, som man dengang havde iværksat pga. den såkaldte Alfa-variant.

Det var et meget vigtigt skifte.

Men under denne ændring skjulte der sig noget andet. Det var nemlig sådan, at den bagvedliggende definition af ”alment farlig” ved samme lejlighed – altså i marts 2021 – også blev præciseret. Før denne dato var der mig bekendt ingen decideret definition. Den nye definition blev gjort ”mere præcis” og ”bredere”, som det nu hedder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og samme sted står der, at den nye definitionen ikke kan ”sammenlignes en til en” med den gamle.

Epidemilovens nye definition af ”alment farlig” blev faktisk ekstremt ordrig og fluffy, og går man den efter i detaljen, så kan en sygdom nu være ”alment farlig”, hvis blot den er ”særlig smitsom” og medfører ”sygefravær af langvarig karakter”, dvs. er helt uden konsekvenser for død og indlæggelser.

Med denne nye og brede definition kom også den såkaldte ”pandemiske influenza” nu op i ”alment farlig”-kategorien, hvor den ikke havde været før. Herfra vil man kunne frygte nedlukninger hvert årti.

Dette var katastrofale ændringer, både selve epidemiloven og den nye definition. Dermed havde nedlukningen etableret sig som en del af en ny biopolitisk struktur.

Men der er en ting til, som jeg har tænkt over. Og det er, at med ovenstående ændring, så flugter Danmark nu med en ændring, som WHO lavede omkring 2009. Her slækkede WHO nemlig på kravene til, hvad der gælder for at være en ”pandemi”. Nu skulle der ikke mere være ”et enormt antal syge og døde”, som det frem til 2009 havde heddet på WHO’s hjemmeside. Fra 2009 blev også visse influenza-former derfor til en pandemi (pandemisk influenza). Det er ikke en uskyldig ændring, fordi ordet ”pandemi” udløser en række initiativer, som enkeltstaterne er mere eller mindre bundet af.

Ligesom i det danske tilfælde 12 år efter, gik WHO i 2009 fra en form for løs, men også restriktiv, ”hjemmesidedefinition” til en mere ”præcis” og ”bred” forståelse, som vi altså siger i Danmark, og som kan inkludere mange flere sygdomme.

Kort sagt:

Det var denne oprindelige forskel/modsætning mellem en WHO-definition fra 2009 og en dansk definition fra 2020, der arbejdede i coronaens første år, og som materialiserede sig i hasteloven. Men med den nye epidemilov i marts 2021 er den danske definition altså nu bragt på linje med WHO’s definitioner, og hastelovene var ikke mere nødvendige.

Det var nu ikke mere nødvendigt specifikt at begrunde indgreb i forsamlingsfrihed og coronapas mm. med andet end henvisninger til smittestatistikker og hele og halve ”eksperter”. Og det var kun med nød og næppe, at vi undgik decideret vaccinationstvang, som lå i de første forslag til ny epidemilov, og som havde kraftige fortalere flere steder.

I den forstand kan man opfatte epidemiloven som en dansk tilpasning til WHO’s nye klassifikation, som vel at mærke giver WHO og medicinalindustrien en enorm politisk og diskursiv magt.

Skredet i betydningen af begrebet ”alment farlige” er altså en del af en politisk globalisering, der udsletter forfatningernes forudsætninger.

Og vi er jo stadig i en “alment farlig” tilstand. Vel at mærke i den nye betydning af udtrykket, hvorigennem nedlukningens realitet kan udløses og materialisere sig på få timer.

Links:

Link til Sundhedsstyrelsens omtale af epidemilovens klassifikation med link til loven: https://www.sst.dk/da/Viden/Beredskab/Beredskab-for-epidemier/Epidemiloven

Om WHOs nye defintioner i 2010: https://www.information.dk/…/mystisk-aendring-whos…

 

6. d. 8. februar: Vrede

Vaccinerede bliver mere smittede end uvaccinerede i alle aldersgrupper!

samfundssind….

leve livet farligt…

pas og tvang….

Ordene sidder fast. Jeg….. jeg….. sidder…. fast…fast….?…..!!!

https://www.facebook.com/thomas.resen/posts/10160303250099586

 

7. d. 8. februar: Moderne statsformer

Hvad er en forfatningsbaseret velfærdsstat? Det er lighedens, frihedens og pædagogikkens magt.

Hvad er en konkurrencestat? Det er statistikkens og økonomiens magt over ligheden, friheden og pædagogikken.

Hvad er en biostat? Det er statistikkens magt over alt, både over lighed, frihed og pædagogik og over økonomi.

Hvad er da en stat, som har overladt alt til statistik? Den er intet.

Hvad er en stat, som intet er? Den er svag og aktivistisk.

Hvad er svag aktivisme? Det er kaos.

Hvad er kaos? Det er nedlukning og krigstrommer.

 

8. d. 8. februar: Videnskabens og demokratiets krise

Det er godt, når sundhedsekspertise dominerer i sundhedssektoren.

Men det er meget dårligt, når en sektorbaseret sundhedsekspertise omdannes til matematisk defineret smittestatistik, som udbredes til at herske i hele samfundet, hvilket jo er definitionen på nedlukningens ideologi.

Hvorfor er det dårligt?

Af to grunde:

For det første fordi kritisk samfundsvidenskab og humaniora dermed reduceres og omdefineres og til en smittestatistisk metode, dvs. til en matematisk defineret “adfærdsforskning”.

For det andet fordi intelligent medborgerligt engagement omdefineres til plat populisme og forbindes med Trump.

Dermed ødelægges både videnskab og demokrati.

Sådan går det, når sundhed omdannes til statistik, som derpå udvides til og omdanner alle samfundets sektorer og praksisområder.

 

9. d. 9. februar: Når magten taber

Når magten taber, bliver den tavs og fortsætter som altid, dvs. i et kværnende, erindringsløst og teknisk opgør med modersmålets og videnskabens kritiske muligheder.

Så mens vinderen står på sejrens bjerg og jubler efter hård kamp, så flytter magten sig til nabobjergets huler. Herfra kigger magten bort, så sejrherren bliver endnu mere alene i et fællesskab med de andre, som ikke har noget til fælles. Man fryser i den gamle sne.

Undervejs mod den ensomme sejr blev der skrevet og handlet. Det kaldes også erindring. Den kan altid findes frem, fordi den ikke er tavs.

Sejren over magten er nederlagets fineste stund.

 

10. d. 12. februar: Nedlukning og fred: Canada og Ukraine

Der er opstået et nyt refleksionsfelt, nemlig forholdet mellem nedlukning og fred, aktuelt symboliseret ved situationen i Canada og Ukraine. Her er lidt hypoteser:

A. Canada:

Hans Hauge har følgende Groft-Sagt i Berlingske d. 10/2. Jeg – og formodentlig mange andre – har tænkt det samme, så jeg videreformidler hans fine klumme i fuld længde:

”Hvor er Canada?

Mon ikke der gik en uge før dansk tv opdagede den store Freedom Convoy, der bredte sig over Canada? Kunne de ikke sende Steinmetz eller Kretz nordpå til Ottowa? Det er da lidt af en sensation, at premierminister Justin Trudeau og familie er flyttet til en ukendt adresse. Ottawas borgmester forudser, at staten vil bruge vold.

Demonstranterne er især lastbilchauffører, altså »arbejdere«, så derfor har arbejderpartiet taget afstand fra disse patrioter, som de kalder sig selv. Som bekendt er Trudeau overwoke, så han kalder demonstranterne: Anti-black-racists, homofobe, antisemitter, antitrans og meget andet anti. Vi kan af dette lære en ting: Medierne afspejler på ingen måde virkeligheden. De vælger det, som de mener, kan fremme progressive værdier.”

Jeg kan supplere med, at Trudeau tilsyneladende mener, at han kan gennemføre sine overgreb med henvisning til ”flertallet af lastbilschauffører” eller til ”flertallet” i det hele taget. Denne logik er gift for menneskerettigheder og forfatning. Man kaldte det for flertalsdiktatur i gamle dage.

Så Trudeau bruger demokratiet som opgør med demokratiets forudsætninger, hvilket jo er den værste undergravning af demokratiet, man kan forestille sig. Så Trump gik efter demokratiet, mens Trudeau går efter demokratiets forudsætninger? De hygger sig ”over there”. Her i Danmark og Europa – og jo faktisk også i Canada – ”nøjes” vi i første omgang med et angreb på demokratiets forudsætninger. Herfra følger så den langsomme men sikre erosion af demokratiets former.

Sammenhængen mellem denne logik og ”wokeismen” lader jeg ligge, men den er helt klart interessant. Nedlukninger har bedre vilkår, når eksistens er afløst af identitet.

B. Ukraine:

Det store spørgsmål er nu, om, og i givet fald hvordan, nedlukningsideologien spiller sammen med ukrainekrisen. Eller, hvis vi skal blive i Hauges logik: Hvordan forsvaret for liberale værdier fungerer som overfladediskurs, der dækker over en ødelæggelse af liberale værdier?

Resultatet af denne logik er nemlig et opgør med enhver form for sikkerhedspolitisk realisme.

Jeg vil nævne to eksempler på, at dette paradoks allerede nu udspiller sig:

For det første, lidt i det små: SF’s Pia Olsen Dyhr siger på FB, at hun kun vil have amerikanske tropper i landet, hvis det er Biden, der er præsident, men ikke hvis det er Trump. Denne logik, hvor internationale aftaler gøres afhængig af valgte lederes skiften rundt, kan – hvis den breder sig – lede til NATOs kollaps. Ja, og det der er værre, nemlig en tilbagevenden til et rent sikkerhedspolitisk anarki. Vi ender med en form for retligt ”kaos”, hvilket jo også er nedlukningens juridiske format. Anti-Trump bevægelsen forstærker dermed Trumps værste sider. Den køber på en måde hans præmis.

For det andet og måske mere grundlæggende: I politologien findes der noget, der hedder en realistisk skole inden for den sikkerhedspolitiske forskning. Denne retning kan godt tabe idealistisk effekt, og den kan overdrives, så man mister sansen for internationalt samarbejde, men man må ikke glemme dens indsigter, nemlig at verden består af nationer med geopolitiske interesser i en magtstrukturel ligevægt. Disse interesser og denne struktur bliver hele tiden testet og opretholdt, og at de internationale organisationer også er en del af dette spil.

Senest, i Politiken, har en af landets førende krigsteoretikere, Gorm Harste, talt for, at realismens konklusioner ikke glemmes i den aktuelle konflikt. Harste argumenterer f.eks. for en finlandisering af Ukraines sikkerhedsbehov. Han har dog en mere historisk tilgang, som realismen nogle gange glemmer, så det er ikke helt det samme. Der er mange rundt omkring, der er enige i, at realismen i den ene eller den anden form ikke går i glemmebogen, har jeg noteret, f.eks. amerikaneren Stephen Walt i Kr. Dagblad den anden dag.

Sammenhængen til Nedlukningsideologien er måske følgende: Nedlukningen er en form for hyperidealisme (hvert liv tæller!), som sender proportionalitetsprincippet samt forfatningerne og deres rødder i grøften. Denne paradoksale struktur, hvor idealisme dræber idealisme, svarer i en vis forstand til at glemme den sikkerhedspolitiske realisme under Natos reale idealisme, til fordel for en ekstrem idealisme (hver region i hvert land tæller, også uden for NATO!). Sagt på en anden måde: Landene gøres i nedluknings-sikkerhedspolitikken til midler for et ekstremt forsigtighedsprincip, dvs. idealisme, i stedet for til idealismens mål, hvor demokratierne i Nato beskytter hinanden, hvis de bliver konkret angrebet. Det første fører til krig og det andet til stabilitet, dvs. fred. Krigene i Libyen og Irak var tidlige eksempler på denne ekstreme profylakse. Der er altid en terrorist i en eller anden baggård.

En anden ting: Man må nok heller ikke glemme biostaternes og de globale biotech-systemers behov for at henlede opmærksomheden på andre frygtgenererende temaer, så de biopolitiske fundamenter i en periode kan fundamenteres yderligere uden for meget kritisk opmærksomhed. Denne logik skubber måske også på staternes, herunder Danmarks, pludselige krigsretorik.

Symbolsk kan man også se dette via en nærmest kopi-agtig videreførelse af coronaens pressemødestruktur nærmest dagen efter, at biostaten holdt pause og udstedte adfærdstilladelser.

I den forstand overføres nedlukningens logik på krigsårsagen. Men jeg understreger, at det er hypoteser.

Mit bud er, at det vil myldre frem med spillover-effekter fra de enorme biopolitiske forskydninger i den kommende tid. Det vil sige at nedlukningens kaos vil reproducere sig selv i nye kaotiske formater, mens proportionalitet, myndigheder, forfatninger, demokrati og nu også freden gisper efter vejret.

Links:

Gorm Harstes kronik i Politiken, d. 9/2: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8606830/Rusland-har-en-%E2%80%8Bparanoid-angst-for-omverden

Hans Hauges klumme i Berlingske, d. 10. februar: https://www.berlingske.dk/groft-sagt/groft-sagt-det-ville-vaere-meget-nemmere-hvis-politi-og-forsvar-kun

Stephen Walt i Kr. Dagblad, d. 10/2: https://www.kristeligt-dagblad.dk/…/amerikansk…

Pia Olsen Dyhrs FB-opdatering: https://www.facebook.com/pia.olsen.dyhr/posts/492302658926

 

11. d. 13. februar: Tre noter: Fejl, børnevacciner og demonatranter

A. Fejl:

Berlingske har bedt en række eksperter om at reflektere over, om de har taget fejl undervejs.

Hele nomenklaturen er med: Jens Lundgren Simonsen, Jan Pravsgaard Christensen, Astrid Iversen, Allan Randrup Thomsen, Viggo Andreasen og Hans Jørn Kolmos fortæller om det ene og det andet på deres dybt skadelige og efter mening også uvidenskabelige coronasprog, som jeg kalder for “smittisk”.

Søren Riis Paludan siger også noget. Han var en selvstændig stemme i coronaens første år. Men nu taler også han smittisk.

Til allersidst, godt gemt væk for de fleste halvutålmodige læsere, taler Christine Stabell Benn dansk i stedet for smittisk:

”Jeg har fejlvurderet i hvert fald tre ting.

For det første: Jeg kniber mig stadig i armen over, hvor meget verdens regeringer overreagerer på corona. Det stod klart fra starten, at sygdommen primært var farlig for gamle og syge. Al logik tilsiger et fokus på at skærme de sårbare – uden at skade andre.

Men proportionerne forsvandt til fordel for et fokus på at holde smitten nede for alle, som om vi kunne udrydde covid-19. De generaliserede nedlukninger og påbud har i særlig grad ramt børn/unge og de social dårligst stillede. Det har kostet og vil koste dyrt på den samlede sundhed og på ligheden.

For det andet: Jeg havde troet, at der var interesse for at teste og evaluere de anbefalinger og påbud, der blev rullet ud.

I et land som Danmark kunne vi fint have gjort det, for eksempel ved at teste forskellige anbefalinger i forskellige regioner. Det var måske blevet klart, at vi kunne have klaret os uden skolelukninger, og at vi kunne have haft en mere effektiv smitteopsporing blandt de mest smittefarlige. Men den videnskabelige nysgerrighed har ikke haft nogen plads ved bordet, hvor anbefalingerne og påbuddene blev til.

Der er en særlig forpligtelse til at have god dokumentation, hvis staten tvinger folk til noget, som de ikke har lyst til. Selv nu, hvor det er klart, at vi aldrig slipper af med covid-19, og at vaccinerne ikke forhindrer smitte, så opretholder mange regeringer en hård retorik og særlige restriktioner rettet mod uvaccinerede.

De uroligheder, der er i Canada lige nu, er et eksempel på, hvilken skade det gør, når indgreb åbenlyst er løsrevet fra videnskaben.

For det tredje: Jeg forventede en nuanceret offentlig debat, hvor datadrevne meninger fik lov til at brydes. I stedet har selv eksperter i epidemiologi og vaccinologi været forsøgt kuet til tavshed, hvis de mente noget andet end flertallet.

Samlet set har jeg komplet fejlvurderet, hvor meget responset blev styret af frygt og hvor lille en rolle, videnskaben fik lov til at spille.”

Mange tak til Benn endnu en gang, også for at nævne det canadiske ragnarok.

B. Børnevacciner:

Information har haft en flot artikelserie om børnevaccinationerne i de sidste par dage. Først måtte vi ellers forstå, at Sundhedsstyrelsen – efter omfattende faglig kritik – var kommet i tvivl om børnevaccinationerne, men nu fortsætter anbefalingerne så alligevel.

Og begrundelserne har endda ændret sig, sådan lige over natten. Nu handler det pludselig ikke mere om ”samfundssind”, men om børnenes eget helbred. En eller anden sygdom, MIS-C, som åbenbart ikke er farlig i Norge og Sverige, er nu pludselig blevet årsagen til, at børn skal vaccineres.

Men om en månedstid skal børnene så slet ikke vaccineres mere, får vi at vide? For så indstilles hele vaccinationsprogrammet. Det sejler!

Og Sundhedsstyrelsens oprindelige worstcase-grænse for børnevacciationer var 50%. Men vi er havnet på 33%, dvs. langt under worst case. Og denne fiasko kalder styrelsen så for en succes!

Jeg er helt holdt op med at tro på statens sundhedsmyndigheder. Det skyldes, at de fungerer i en biostat, som bygger på kaos og ikke på videnskab og proportioner, som man gjorde i demokratiets tid.

C. Demokratiets forsvarere:

Vi skal virkeligt være glade for, at der findes demonstranter i Canada og Paris og flere andre steder, hvor der kæmpes for demokrati og frihed imod de biopolitiske overgreb, for pludselig materialiseres det hele her hos os igen.

Det er tankevækkende, at Trudeau og hans sundhedssystem, der direkte promoverer tvangsvacciner, børnemasker og smitteideologisk disruption, har slået sig sammen med Biden og Fauci om at definere demokrater som trumpister; en konstruktion, som købes vidt og bredt af pressen, f.eks. af DRs Deadline i går. Og Trudeau har nu annonceret et decideret angreb mod sine demokratiske borgere.

I den forbindelse er det måske værd at lytte til Marseillesen, sunget af Mireille Mathieu i 1989, da Eiffeltårnet fyldte 100 år.

Links:

Berlingskes rundspørge: https://www.berlingske.dk/videnskab/danmarks-foerende-coronaeksperter-gaar-til-bekendelse-her-begik-vi-vores

Informations ene artikel om børnevaccinationer: https://www.information.dk/indland/2022/02/eksperter-kritiserer-sundhedsstyrelsens-nye-argumenter-vaccination-5-11-aarige

Informations anden artikel om børnevaccinationer: https://www.information.dk/moti/2022/02/anbefalingen-vacciner-boern-vaeret-stoerste-fejl-pandemien-0

Marseillesen: https://www.youtube.com/watch?v=7MQ-SC9bmp4

 

12. d. 13. februar: 2010’erne og 2020’erne

A.

Hvad er det modsatte af samfundet? Det er “samfundssindet”.

Hvad er der modsatte af pædagogikken? Det er “læringen”.

B.

Hvad dirigerer samfundssind og læring? Det gør globale statistikker i teknikkens og afstandenes rum.

Hvad dirigerer samfund og pædagogik? Det gør demokrati, dømmekraft og kritik på de steder, hvor mennesker er.

C.

Ergo: Nedlukning er udtryk for et opgør med humanismen; for et had til barndom, skole, hånd, ånd, frihed, samfund og filosofi.

Kort sagt: Nedlukningen er en forlængelse og udvidelse af skolereformen, som selv var en forberedelse til nedlukningens kaos.

Alting starter ved ændringer i pædagogikken. Siden følger konsekvenserne. Fx at zoom-læring er skolens essens, mens virkelig skole er en lejlighedsvis tilladelse.

 

13. d. 14. februar: Biostaternes kamp: Danmark, Amerika og demonstranterne

De nordamerikanske biostater kæmper nu direkte imod den danske biostat. Det sker på twitter via den ene og den anden amerikanske forsker, som clasher med den ene og den anden danske forsker.

Amerikanerne har problemer med, at Danmark for tiden holder en nærmest total restriktionspause på ubestemt tid, venligst bevilliget og tilladt af vores lokale matematikere.

USA og Danmark deler altså stadig ideologi, men de konkrete matematiske konklusioner divergerer aktuelt, hvilket altså har forårsaget en twitter-krig; en form for mikrodiversitet under samme regel.

Graferne krydser klinger over Atlanten. De danske forskere lyder nærmest som en flok nedlukningsmodstanderne i foråret 2020, når de skal forsvarer “genåbningen”.

Det hele er rimeligt underholdende, for nu at sige det på den måde.

Så amerikanerne tror, at Danmark har forladt nedlukningslinjen. Det er ikke korrekt, men det er jo rigtigt, at Danmark har fjernet restriktionerne. Så vi har nedlukning uden restriktioner. Den distinktion lader jeg ligge for nu.

Problemet for de amerikanske biostater – men også for Frankrig, Australien osv. – er lige nu, at hvis Danmark har ret, så har lastbilchaufførerne og de mange andre demonstranter jo også ret. Det skyldes, at alt det, som demonstranterne kæmper for – dvs. ingen vaccinepas, ingen vaccinetvang, neddrosling af restriktioner, væk med maskerne osv. – ja, alle disse restriktioner er jo væk for tiden i både Danmark, Norge og Sverige, hvor især de to første af disse lande har været helt på Faucis side.

Men man kan jo ikke sige, at de skandinaviske lande støttes af Trump mm.., som man jo siger, at demonstranterne gør. Og i så fald kan amerikanerne og australierne jo ikke latterliggøre demonstranterne med henvisning til biopolitiske argumenter.

Demonstranterne får altså biopolitisk styrke af den skandinaviske nedlukningspolitiske variant. De kan nu henvise til Danmark, Sverige og Norge, som har fjernet restriktionerne, og som nu lever i en nedlukning uden restriktioner.

Danmark bør støtte demonstranterne, både i USA, Canada, Frankrig og Oceanien. Demonstranterne kræver jo blot det, som Danmark selv har indført imod dem, som kritiserer Danmark. Men det sker først, når man ikke blot har forladt restriktionerne, men også nedlukningen.

Alment farlige tanker 6, d. 14. januar – d. 3. februar 2022

1. d. 14. januar: Samfundskritiske ødelæggelser

På regeringens pressemøde d. 8. november 2021 blev corona igen klassificeret som ”samfundskritisk”. Herfra blev helvede genstartet.

På mødet hørte vi to ting fra ”helvede”, som er nærmest ubegribelige fra et demokratisk synspunkt:

A. Søren Brostrøm om vaccination af voksne og unge:

”Og jeg har sagt det før, jeg vil gerne gentage det her – det er ikke for at skræmme nogen, men man lever livet farligt i Danmark denne her vinter, hvis man er uvaccineret voksen – så tag vaccinen! Også, hvis du er i 20’erne og føler dig usårlig – du lever livet farligt!”

Hvordan kan Brostrøm fortsætte i sit arbejde med en så eklatant løgn i en så central sammenhæng? Han skulle jo have beroliget både børn og unge, og dem som arbejder med dem. Og hverken de unge eller almindelige ”voksne”, som ikke er vaccineret, lever ”livet farligt”. Det er barokke udtalelser. Ja, en løgn slet og ret.

Få uger senere kom omikron, der gjorde den absurde udtalelse endnu mere absurd. Men Brostrøm trak ikke sin skræmmekampagne tilbage, men fastholdt tværtimod det falsk funderede vaccinationstryk.

Ingen kan på den baggrund have tiltro til Sundhedsstyrelsen. Det er et samfundsskadeligt biopolitisk propagandaorgan.

 

B. Mette Frederiksen om coronapasset:

På samme møde sagde Mette Frederiksen:

”For alle os, der er vaccineret – ja, der er det nemt. Der er ikke noget bøvl. Vi har prøvet det før, og det fungerer. For alle jer, der ikke er vaccineret, så bliver det selvfølgelig mere besværligt, og sådan mener jeg faktisk også, at det skal være.”

Hvordan kan Mette Frederiksen fortsætte som statsminister og i politik i det hele dagen, når hun hermed udstiller en så eklatant diskriminations- og udskamningsmoral i nærmest fascistisk stil? En stor gruppe medborgere har nu siden midten af november måtte gå i testcenter hver anden dag for at deltage i samfundslivet.

Og denne grundholdning flyder nu rundt i hele samfundet, hvor den gør nærmest uoprettelig skade.

Hun burde jo have manet til solidaritet, frihed og lighed. Men det er fremmedord, har jeg forstået. Også for hendes støttepartier, der lader til at være enige i denne ubehagelige metode?

Det hele er en del af Nedlukningens essens fra marts 2020, hvor mottoet på regeringskontorerne lød: ”udskam de, der ikke er fornuftige”.

En måned senere – dvs. efter at den ufarlige omikronvariant var kommet til landet – blev klassifikationen “samfundskritisk” udvidet i hele to måneder, dvs. frem til d. 5. februar, på anbefaling af regeringens lydige klakører i epidemikommissionen og med bifald fra et stort flertal i folketinget.

Udskrift fra pressemødet d. 8. november: https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-den-8-november-2021/

 

2. d. 16. januar: Dødstal som social konstruktion

SSI’s tidligere direktør, Niels Strandberg, fortæller til BT, at man ikke kan stole på de daglige coronadødstal.

Det skyldes dels det forhold, at alle dødsfald, som er forbundet med positiv test inden for 30 dage, registreres som coronadødsfald, uanset hvad de pågældende personer er ellers døde af. Det betyder i sig selv, at dødstallet overestimeres.

Problemet har været kendt hele tiden, selvom myndighederne ikke just har skiltet med det.

Men dette problem forstærkes nu kraftigt via de høje smittetal på den ufarlige omikron-variant.

De høje smittetal, som jo er produceret af verdens største testsystem, betyder nemlig, at der registreres et enormt antal smittede, f.eks. ½ mio. personer på et par uger. På den måde vil rigtig mange flere, som efter 30 dage dør af andre og naturlige årsager, jo tælle som coronadøde.

Vi får en form for dødsdataproduktion. Døden bliver en socialstatistisk konstruktion. Det er virkelig ubehageligt.

Eftersom de daglige dødstal – selv ud fra almindelige standarder – i forvejen er meget lave, så vil det være mest korrekt at sige, at vi pt er i en situation, hvor nærmest ingen dør af denne sygdom.

Vi har dermed fået endnu et tal, som ikke har anden funktion end – på et falskt grundlag –, at bidrage til ødelæggelsen af borgernes almindelige sociale liv.

På den måde så afkobles døden fra døden.

Måske er det ikke sygdommen, der er ”samfundskritisk”, men myndighederne selv?

https://www.bt.dk/politik/tidligere-direktoer-doedstal-kan-reelt-ikke-bruges-til-noget

 

3. d. 18. januar: Mette Frederiksen taler smittisk

I et interview til Ekstrabladet siger Mette Frederiksen følgende ifølge flere medier:

“Vi skal genoverveje ikke alene de nuværende restriktioner, som der ikke er mange af tilbage, men hvordan vi håndterer situationen i det hele taget. Det er i hvert fald det, som vi gør i regeringen lige nu”.

“ikke mange restriktioner tilbage”?

Denne sætning siger alt. Samfundet er jo en stor “restriktion”. Alt er påvirket.

Denne fejl lover ikke godt for de kommende “genåbninger”, undskyld jeg mener: Forstærkede nedlukninger.

Det svarer til, når Frederiksen siger, at hun ikke laver nedlukning, men blot “forsinker”.

Det er smittisk. Orwell kunne ikke have gjort det bedre.

Det værste er, at jeg tror, hun mener det.

 

4. d. 18. januar: Græsk smittisk

Politiken bringer i dagens avis på s.2 en notits om græsk vaccinationstvang. Notitsen stammer fra Ritzau og den lyder sådan her:

“Mandag trådte en lov i kraft i Grækenland, som betyder, at man skal betale en månedlig bøde på 100 euro, svarende til cirka 750 kroner, hvis man er 60 år eller ældre og ikke er vaccineret mod coronavirus. Det sker for at øge vaccinetilslutningen blandt de ældre græske borgere. Den nye lov blev vedtaget i november.”

Så når de græske pensionister er blevet vaccineret med tvang, så kan Politiken og Ritzau efterfølgende skrive, at landets politikere har fået “tilslutning” til vaccineprogrammet? Altså selvom der er tale om regelret tvang?

Så tilslutning=tvang

Det er smittisk. Direkte formidlet af Politiken.

 

5. d. 22. januar: To noter om demokratiske ”tankebilleder”: Minkkommission og børnevaccination

A. Embedsmandens kollaps

I dagens Politiken refereres der fra minkkommissionens afhøringer. Det er politidirektør Lykke Sørensen, der er i manegen.

Lykke Sørensen fortæller, at hun fik kendskab til den manglende lovhjemmel allerede om formiddagen d. 4. november 2020, dvs. samme dag som det store pressemøde, hvor Mette Frederiksen deklarerede sin aflivningsordre.

På trods af denne viden stod Lykke Sørensen for at eksekvere ordren efterfølgende sammen med den øvrige politiledelse.

Udspørgeren spørger så – på demokratiets vegne vil jeg sige –, om den ulovlige praksis ikke gav ”anledning til nogle refleksioner”?

Men det gjorde den tydeligvis ikke. Den manglende hjemmel er ”et vilkår”, siger Lykke Sørensen, og videre: ”det giver mig ikke anledning til anden refleksion”.

Så landets politimyndighed betragter ulovlighed som ”et vilkår” for deres arbejde, som ikke er værd at ”reflektere” over? Jeg er helt sat af. Det er biostatens ånd, der blafrer. Hvad bliver det næste? Alt kan jo ske?

Lykke Sørensen orienterer dog rigspolitichefen Thorkild Fogde om hjemmelsproblemet. Men det var der ingen reaktion på, fremgår det!

Og yderligere en pointe fra referatet: De såkaldte actioncards, som politiet stod for at udarbejde og eksekvere, lagde som bekendt et enormt og ulovligt pres på minkavlerne. Lykke Sørensen bliver spurgt, om hun ikke mener, at minkavlerne havde følt sig presset? Var det ikke ”inde i tankebilledet”, som der står?

Lykke Sørensen svarer: ”Man kan gøre sig alle mulige overvejelser. Det var ikke inde i vores.”

Det er det samme. Demokratiets ånd er helt væk, ude af ”tankebilledet”.

 

B. Børnevaccination og demokratisk tavshed

Fra en anden boldgade kunne man i TV-avisen d. 20. november, 18.30, høre et indslag om den aktuelle kritik af børnevaccinationerne. Her fortalte journalisten om en meget grundig rapport fra de norske sundhedsmyndigheder, som konkluderer, at man ikke bør anbefale vaccination til børn.

Flere danske eksperter, som ellers tidligere har støttet børnevaccinationerne, er nu ved at skifte mening. Det gælder f.eks. formanden for børnelægerne, Klaus Birkelund Johansen, og professor ved SDU, Anton Pottegård. Pottegård har tidligere diskuteret spørgsmålet med Stabell Benn, men nu giver han altså hende ret.

Der er også mange andre kritiske læger og eksperter, som nu virkelig presser Sundhedsstyrelsen. Kritikernes overordnede argumentation går på, at naturlig immunitet er det bedste før børn.

Sundhedsstyrelsens svar i en artikel i Politiken d. 19. januar var det rystende: ”Vi kender godt diskussionen, men det er ikke noget, vi har lagt vægt på”.

Så de danske myndigheder sorterer lidt tilfældigt i, hvad de ”lægger vægt på”. Den meget grundige norske rapport, som man kan tilgå i linket nedenfor, lægger derimod vægt på det hele og konkluderer så efterfølgende.

Hvem kan have tillid til den slags?

Til sidst i det omtalte indslag i TV-avisen, et der et interview med TV-lægen Peter Qvortrup Geisling. Geisling bliver spurgt, hvordan han vil forholde sig ift at vaccinere sit eget barn? Her laver han så en distinktion, som på en eller anden måde hænger sammen med punkt 1. Han svarer nemlig følgende:

”Hvis du spørger mig som ansat på DR-nyheder, så har vi ikke nogen holdninger til det i DR-nyheder. Vi holder kun med demokratiet, og det håber jeg også, at seerne kan mærke i vores dækning. Men hvis du spørger mig som læge og far til Merle på 11 år, og som dermed er i målgruppen, så er min datter ikke vaccineret”.

Geisling forklarer herefter sit synspunkt på en udmærket måde. Det er fint.

Men min kritiske pointe er følgende: Der fremgår af Geislings citat, at hos DR betyder en formulering som, at ”holder med demokratiet”, at man ikke siger sin mening? Det kommer i den aktuelle situation meget hurtigt til at betyde, at Brostrøm og Ullum og epidemiudvalg/kommission, altså det Geisling jo må mene er ”demokratiet”, får eneret på at sige deres mening? Så bliver det jo biostatens mening, som DR ender med ”at holde med”? Journalistisk neutralitet fordrer en omfattende omgang med alle samfundets synspunkter og analyser, også de kritiske. Og det sker sjældent i DR. Det er derfor, at Geisling kløjs i det, som jeg ser det.

Så ”demokratiet” bruges i den aktuelle situation, som et begreb, der kan begrunde, at man holder kæft og primært referere magtens ånde, som altså kaldes for “demokrati”.

Men godt at Geisling fik sagt sin mening alligevel; hvilket han rent faktisk gør en gang imellem, og dermed bidrog til demokratiet, selvom det er synd, at hans analyse kommer til at fremstå som en modsætning til demokratiet, hvilket man derfor også må regne med præger andre af hans vurderinger.

Links:

Politikens dækning af gårsdagens afhøringer i minkkommissionen: https://politiken.dk/indland/art8580772/%C2%BBDet-giver-mig-ikke-anledning-til-anden-refleksion%C2%AB

Aktuel rapport fra de norske sundhedsmyndigheder: https://www.fhi.no/contentassets/3596efb4a1064c9f9c7c9e3f68ec481f/2022-01-07-svar-pa-oppdrag-58-om-dose-to-til-12-15-aringer.pdf

Politikens artikel om børnevaccinationer, d. 19. januar: https://politiken.dk/indland/art8573576/Vil-ikke-anbefale-corona-vaccine-til-de-yngste

 

6. d. 22. januar: En erfaring fra biostatens kirkerum

Jeg vil gerne dele en konspirationsteoretisk mavefornemmelse-fake news-Trump-agtig erfaring, som helt sikkert er ude i hampen, bortset fra, jeg lige selv har oplevet det, hvilket jeg selvfølgelig er meget flov over. Det drejer sig om følgende oplevelse:

To dage med feber, to dage med snot og to dage med kaffe og en spadseretur ved vinterstranden.

Kort sagt: Jeg har haft “influenza” (beklager igen mit trumpagtige konspirationssprog).

Men i biostatens system hedder min gode gamle erfaring noget andet, og der skal jeg logge ind på sindrige biotekniske systemer, så jeg faktisk ikke engang kan forklare det. Dette talebesvær er venstre-progressivt, har jeg forstået. Tavsheden kaldes for “respekt for myndighederne”.

I gamle dage var jeg klar til job og biograftur efter kaffen, men det er mere kompliceret i den nye politiske struktur, for nu at sige det mildt.

 

7. d. 22. januar: Brev til borgere minder om brev til minkavlere

Når man har fået en positiv pcr-test, så modtager man få timer efter et brev i sin e-boks fra Styrelsen for Patientsikkerhed:

Brevet er på 2½ side, og det fortæller om, hvad man efterfølgende skal foretage sig.

Brevet minder mig om brevene til minkavlerne sidste år. Der står ”skal” hele 17 gange i den korte tekst. Man ”skal” testes, man ”skal” fortælle alle mulige om sin sygdom, og de andre ”skal” også alt muligt. Man ”skal” også spritte sine håndtag af og så videre. Det er rene instrukser. Man skulle tro, at man var ansat i styrelsen og ikke borger i en demokratisk stat.

Men alle disse ting er da ellers helt frivillige, er de ikke? Men hvorfor står der så ”skal” alle steder uden den mindste bøjning i formuleringerne? Er det lovligt at skrive det? Det kan jeg ikke forestille mig. Der er heller ingen angivelse af et hjemmel for dette ”skal”.

Så jeg skrev til Styrelsen for patientsikkerhed og fik følgende svar:

”Hej Thomas
Tak for din henvendelse.
Smitteopsporing og test foregår efter eget frivillige ønske. Der er ingen lovgivning, der tvinger dig til at følge anbefalinger.
Vi beklager, hvis tonefaldet har stødt dig. Det har ikke været hensigten.

Med venlig hilsenXXXX
Fuldmægtig, CO-sekretariatet.
På vegne af Kontaktopsporingspostkassen, Styrelsen for Patientsikkerhed/Danish Patient Safety Authority
CoronaopsporingTeglholmsgade 1

Kontaktopsporing@stps.dk

Det er jernets politik.

Jeg fortryder virkelig at jeg tog en sådan pcr-test.

Her er den del af det ubehagelige og intimiderende brev, som er meste relevant i denne sammenhæng, og som altså skulle fortælle om, at alt er ”frivillig” og efter ”eget ønske”:

”Du er smittet med coronavirus (COVID-19)

Undgå at sprede smitten, ved at:

– Gå i isolation

– Identificere og informere dine nære kontakter

OBS: Til dig, der har fået taget en hurtigtest:

Hvis du har fået taget en hurtigtest (antigentest), der er positiv, skal du have taget en opfølgende PCR-test (halspodning) for at be- eller afkræfte resultatet.

Det er vigtigt, at du straks isolerer dig:

Isolation betyder, at du skal blive hjemme indtil 48 timer efter, at symptomerne er væk. Hvis du slet ikke har symptomer, skal du blive hjemme indtil 7 dage efter, at testen blev taget. Har du ikke mulighed for at isolere dig hjemme, kan du kontakte borgerservice i din kommune, som muligvis kan bevilge et isolationsophold uden for hjemmet.

Når du er i isolation, skal du:

– Blive hjemme – lad være med at mødes med andre personer, gå ikke på arbejde, undgå indkøb og gåture, og hvis du har hund, så få andre til at lufte den.

– Isolere dig fra dem, du bor sammen med – undlad tæt fysisk kontakt med andre i hjemmet, undgå at tilbringe længere tid i samme rum, og sov i et separat værelse. Det er også bedst, hvis du bruger et separat toilet/badeværelse.

– Være særligt opmærksom på rengøring, hvis du bor sammen med andre, fx spritte håndtag, vandhaner og gelændere grundigt af, hver gang du har rørt dem.

Denne guide giver hjælp til, hvordan du skal forholde dig som smittet: Smittet med coronavirus (coronasmitte.dk)

Registrer dig hos Coronaopsporingen

Gå ind på https://www.sundhed.dk/borger/min-side/corona/covidsvar/ for at indberette nogle få informationer. Dine informationer hjælper til en hurtigere smitteopsporing, og du undgår at vi unødigt kontakter dig. 2/5

Dine kontakter skal identificeres og informeres:

De personer, som du kan have smittet, skal identificeres og informeres. Du skal derfor straks orientere dine husstandskontakter om, at du er smittet, og at de skal bestille tid til test. Du skal give prøvetagningsdato og det rekvisitionsnummer, der står ud for dit positive prøvesvar til dine husstandskontakter. Når dine husstandskontakter logger ind på Coronaprover.dk for at registrere sig og bestille test, skal de taste prøvetagningsdato og rekvisitionsnummeret ind under ”Bestil tid som nærkontakt”. Så kan de bestille tid til de anbefalede testdatoer. Det er vigtigt, at du selv går i gang med at kontakte dine husstandskontakter og ikke venter på, at Coronaopsporingen ringer dig op.

Du skal også hurtigst muligt informere din arbejdsgiver om, at du er smittet med coronavirus. Din arbejdsgiver skal gå i gang med at identificere dine øvrige kontakter på arbejdspladsen.

Dine øvrige kontakter skal orienteres om, at de bør lade sig antigenteste i overensstemmelse Sundhedsstyrelsens retningslinjer….”

Brevene til minkavlerne i efteråret 2020 kan tilgås på følgende link. Der er tale om helt samme diskursive format: http://www.thomasaastruproemer.dk/foedevarestyrelsens-to…

 

8. d. 25. januar: Biopolitisk oprør på CBS

I vedhæftede blogindlæg kan læse Ole Bjergs og Rasmus Hougaard Nielsen flotte og modige brev til deres studerende, som jeg også refererede i går på Facebook. Men jeg har nu fået ægtheden bekræftet. Dertil kommer en yderligere brevveksling med CBS’ ledelse, som hænger sammen med det førstnævnte brev. Endelig er der en omtale af en interessant betragtning af Rasmus Hougaard Nielsen om straffeloven og offentlige ansatte.

Det er historiske tekster, som i bedste efterkrigstidsånd holder 1930’ernes undertrykkelse i aktivt minde, og som er en pryd for den videnskabelige og humanistiske ånd i samfundet.

http://www.thomasaastruproemer.dk/biopolitisk-oproer-paa-cbs-fuld-brevveksling.html

 

9. d. 25. januar: Kasper Wagners dialoger

Jeg har en fb-ven, som hedder Kasper Wagner. Jeg kender ham ikke personligt, men han har løbende lavet nogle flotte satiriske dialoger mellem biopolitikerne og deres klakører. De er simpelthen så sjove.

Her i dag har han overgået sig selv, så jeg deler dagens fantastiske dialog nedenfor, så jeg ikke glemmer den. Måske kan jeg få lov til at få dialogen med i en evt. næste bog om nedlukningen.

https://www.facebook.com/kasperewagner/posts/10159638377883928

 

10. d. 25. januar: Refleksion over epidemikommissionens indstilling

Nedenfor kan man læse Epidemikommissionens aktuelle indstillinger vedrørende en ændret klassifikation af coronaen. De bliver spændende at følge nærmere. Jeg har dog allerede bemærket, at der lægges op til, at mundbindskrav og coronapas nu flyttes fra at være almene krav til at være en obskur blanding af krav og opfordringer ifm civile sammenkomster, f.eks. koncerter, plejehjemsbesøg og andre ting. Det kan hurtigt blive en form for kaotisk eksperimentarium.

Hvis ikke politikerne er opmærksom på det, så kan nedlukningens effekter derfor sive fra det samfundskritiske og med ned i det almene, så forskellen mellem disse to klassifikationer kun vil være foreløbig.

Det mest sikre vil være, at sygdommen nedklassificeres helt til “smitsom”, ligesom den jo var fra marts 2020-marts 2021. Det vil frarøve epidemikommissionen dens magt. Det er kun Brostrøm, der kan gøre det. Han skal altså bare gøre det, som han også gjorde i coronaens første år.

Men uanset hvad, er der intet at være taknemmelig for, for i så fald accepterer man jo, at man har fået en gave, hvilket man jo ikke har. Tværtimod er vi blevet bestjålet.

Hvis åbningen viser sig at være decideret reel, så bryder raseriet først løs, for så har vi i månedsvis været holdt for nar.

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/EPI/bilag/327/index.htm

 

11. d. 27. januar: ”Normalisering” – Skolerne i biostatens venteværelse

Selvom resten af samfundet nu ”genåbnes” i et slags foreløbigt og matematisk defineret adfærdsrum, så fastholdes skolerne i en skruestik.

Hele testsetuppet med kviktests og hjemmetests opretholdes, skriver folkeskolen.dk, og Danmarks Lærerforening presser på for, at der ikke lempes i – ja, at der nærmest skrues op for – de sociale og pædagogiske restriktioner.

Samfundssindets børn må ikke glemme den sociale realitet, mens mor og far går i teatret.

DLF’s formand, Gordon Ørskov Madsen, er en slags pædagogisk epidemikommissionsformand, lader det til. For han kan slet ikke nøjes med testene, som om de ikke skulle være slemme nok.  Der er ”brug for mere end det”, siger han. Han vil have flere ”redskaber”, der skal ”fange smitten”. Det fremgår af følgende statement:

“Man må på skolerne have redskaber til at opfange smitten og dæmpe smitten, når den bryder ud.”

Gordon Ørskov Madsen er også meget glad for mundbind. Han synes, de er ”naturlige”. I dagens nummer af Folkeskolen er han citeret for at sige følgende:

”De fleste børn er vant til at se voksne med mundbind på. Derfor er det kun naturligt, at lærerne også kan bruge dem”.

Det lader til, at skolerne skal være et af de steder, hvor biostaten kan ligge i dvale, mens den venter på nye materialiseringsmuligheder.

Epidemikommissionen anbefaler i sin aktuelle indstilling ellers ”en normalisering”, dvs. et ophør af de sociale restriktioner, og den omtaler slet ikke test-settuppet, som man derfor skulle tro faldt under ”normalisering”, hvilket altså åbenbart ikke er tilfældet.

Kommissionen omtaler heller ikke ”mundbind”. Det har været et konstant krav fra DLF, som altså mener, at det er ”naturligt”.

Men for at understrege, at den biopolitiske realitet stadigvæk gælder, så skriver kommissionen alligevel følgende:

”Offentlige og private arbejdsgivere opfordres til løbende at vurdere situationen og indrette arbejdspladserne efter lokale smitteforhold og de fysiske forhold på arbejdspladsen”

Så ingen må glemme “smitten”. Det er det, som biostaten kalder for ”normalisering”, og som DLF nu kan rumstere i.

Links:

Folkeskolen.dk’s omtale af den aktuelle situation: https://www.folkeskolen.dk/1887156/ministeriet-der-opfordres-stadig-til-test-i-skolerne-efter-paa-tirsdag

Ørskov Madsens citat om mundbind står på s. 9 i folkeskolen.dk, nr. 2, 2022: https://backend.folkeskolen.dk/~/9/9/folkeskolen02x22.pdf

Epidemikommissionens indstilling: https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/EPI/bilag/327/2518602.pdf

 

12. d. 27. januar: Europæiske stemmer

Den kroatiske jurist og løsgænger i Europaparlamentet, Mislav Kolakusic, forklarer i nedenstående video Ursula van der Leyen, hvordan den aktuelle tilstand i EU går stik imod de store europæiske værdier, som blev funderet i erfaringerne fra 2. verdenskrig.

Van der Leyen kigger skræmt ned i sit kinesiske mundbind.

Kolakusic kan følges på twitter.

Jeg vil også gøre opmærksom på en anden tekst med samme filosofiske pointe. Nemlig artiklen “European Democracy after COVID 19” fra tidsskriftet “Democratic Theory”, vol 7, 2020. Her drøfter den fremtrædende tyske politolog Ulrike Guerot, som her i januar 2022 gav et ekstremt kritisk interview til Information, sammen med hendes kollega, Michael Hunklinger, EUs moralske-politiske problemer.

Både Guerot og Hunklinger går begge ind for en europæisk politisk konstruktion, men de ser allerede her i foråret 2020 corona som en trussel mod et sådant projekt, ikke mindst pga. de omfattende og systematiske grænselukninger, der umuliggør egentlig europæisk solidaritet og borgerdyd, hvor man ikke “konkurrerer”, men diskuterer og samarbejder i ligeværd.

De to forskere er i tvivl om, hvorvidt EU overhovedet “will survive the virus”.

Så den interessante pointe er: Både nationalstaterne og EU er faktisk truet af den sammenhobning af teknologisk og globale interesser, som coronaen er et udtryk for.

Link til video med Kolakusic’ flotte tale: https://twitter.com/i/status/1485159946958385159

Link til artikel fra 2020: https://www.proquest.com/docview/2524955316

Link til interview med Guerot i Information, 2022: https://www.information.dk/udland/2022/01/tysk-fransk-politolog-venstrefloejen-omfavner-ukritisk-staten-coronakrisen-lader-bunden-samfundet-betale-prisen

 

13. d. 27. januar: Søren Brostrøms aktion?

Uanset hvad man mener om den aktuelle genåbning, tror jeg, at dens omfang kom bag på de fleste.

Spørgsmålet er, hvem af Epidemikommissionens medlemmer, der har været den afgørende stemme?

Som jeg ser det, må det være Søren Brostrøm. Her er lidt argumentation:

Læser man Sundhedsstyrelsens notat til mødet, så lægges der vægt på den såkaldte ”dekobling” mellem smitte og indlæggelser. Det er det samme begreb, som optræder i Epidemikommissionens rapport og også på selve pressemødet. Dertil kommer, at notatet indeholder en generel afdramatisering af situationen.

Det kan man derimod ikke sig om SSI’s notat til kommissionen. Her lægger man decideret op til at fortsætte i det samfundskritiske spor:

”Det høje antal daglige smittetilfælde udfordrer allerede på nuværende tidspunkt en lang række samfundskritiske funktioner, og inden for en række konkrete erhverv, ses der meget høj og fortsat stigende smitte, der yderligere må forventes at kunne udfordre sygefraværet de næste uger. Overordnet vurderer SSI, at epidemien fortsat er i vækst, og at der fortsat er risiko for at smittetallene vil stige yderligere i de kommende uger. Disse stigninger i antallet af nye tilfælde indebærer fortsat også en risiko for stigning i de afledte indlæggelser.”

Så SSI har ikke været begejstret for genåbningen.

Styrelsen for Patientsikkerhed lægger i sit notat sig i samme linje som SSI, vil jeg sige. Styrelsen beretter om stor belastning på ”de kritiske funktioner”, og der er ingen forbehold.

Den faglige referencegruppe, hvor hele det biopolitiske oligarki sidder, udtaler sig lidt frem og tilbage. Den taler ganske vist om ”dekobling”, men er også bekymret for f.eks. indlæggelser af børn og flere andre ting. Selvom gruppen ikke udtaler sig eksplicit om klassifikationsspørgsmålet, så virker den skeptisk, synes jeg. Det fremgår også af gruppens notat, at der har været uenighed.

Den uafhængige sundhedsekspert, som er indkaldt til kommissionen, er Allan Randrup Thomsen. Han støtter formelt set nedklassificeirngen, men opfordrer alligevel til brug af mundbind og coronapas flere steder. Det virker som om, at han har fået armen vredet lidt om?

Resten af medlemmerne har næppe haft noget at skulle have sagt, men hvem ved?

Så summasummarum: Det er Brostrøm, der har kørt med klatten. Hvorfor aner jeg ikke? Måske har han dårlig samvittighed over Sundhedsstyrelsens indoktrinerende vaccinationsreklamer for små børn? Eller så han lige sig selv i spejlet og mødte en frisk ung version af sig selv fra februar 2020?

Det kan også bare være, at jeg tager fejl.

Links:

Man kan finde alle dokumenterne her: https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/EPI/bilag/327/index.htm

Liste med Epidemikommissionens medlemmer: https://sum.dk/temaer/epidemikommissionen

 

14. d. 31. januar: Den tredje tilladelse

Biostaten går nu ind i en tredje periode med matematisk definerede adfærdstilladelser, de såkaldte “genåbninger”, dvs. en slags biopolitisk “venten” eller “pause”, som er fyldt med små og store reguleringssystemer, hvor den nye moral kan holdes ved lige med selvtestsystemer og grænserestriktioner og generel europæisk opløsning. Hele den biopolitiske organisations- og klassifikationsstruktur står også fuldstændig fast og kan aktiveres ud af det blå.

Før d. 11. marts 2020 havde vi frihed som forudsætning, dvs. en forfatningsreguleret relation mellem stat og samfund. Nu har vi “frihed” som “tilladelse” under frihedens filosofiske og politiske kollaps.

Frihed er endt som noget, Trump har fundet på, må man forstå. Det er en konklusion med helt uoverskuelige konsekvenser.

Vi er blevet frarøvet “handlingen”. I stedet har vi fået “adfærd” tildelt som en teknokratisk, profylaktisk og biologisk erstatning, mens EU eksperimenterer med at optimere nye regionale pas-systemer, som bygger på hel og delvis tvang.

Sig ikke tak for denne forbrydelse! Kritiser! Vær indigneret! Vreden, sorgen og fornuften skal ingen ende tage, mens vi får lov til noget.

 

15. d. 2. februar: Nedluknings-mellemtanker: Fem skandaler

1.

Søren Brostrøm siger til Kr. Dagblad, at regeringen har ført en ”uværdig” coronapolitik i ældreplejen og på hospitaler. Men det er da en skandale!

2.

De omfattende skolelukninger var ”en klar fejl” siger overlæge Mia Dall Grandahl. Hun bakkes op af selveste Allan Randrup, der kalder det en ”tilståelsessag”. Det er også en skandale!

3.

Selvom nedlukningerne havde haft 500% effekt i forhold til at undgå dødsfald og dermed også i forhold til at undgå alt liv, ville de være politisk og moralsk forkastelige.

Men det er nu alligevel tankevækkende, at nedlukning rent faktisk ikke engang har haft nogen effekt på sin egen præmis. Der er ingen sammenhæng mellem nedlukninger og dødsfald. Det viser økonomen Jonas Herby sammen med to fremtrædende kollegaer i et internationalt studie/working paper.

Det er også en skandale! Både nedlukningen og den manglende evidens for nedlukningen.

4.

Sundhedsstyrelsen overvejer nu – efter hårdt fagligt pres – at holde op med at anbefale børnevaccination. For 1½ måned siden levede uvaccinerede ellers livet farligt, fik vi at vide på et af de vilde pressemøder, men nu er det hele ligegyldigt? Det er helt til grin.

Nu bliver næste spørgsmål: Hvorfor vaccinerer man egentlig unge og voksne? Det er der jo heller ikke nogen grund til i så fald?

Det er også en skandale!

5.

Af de seneste tal om gennembrudsinfektioner hos SSI fremgår det, at der nu er decideret flere smittede blandt de vaccinerede. Så vaccination giver mere smitte!

Og ser man på hospitalsindlæggelser er der nu kun 2½ gange så mange smittede blandt de uvaccinerede (før var det 5 gange). Også dette tal rasler altså ned.

Men ok, alle disse tal – især indlæggelsestallene – er totalt upålidelige, så jeg ved faktisk ikke, hvorfor SSI ikke nedlægger disse dashboards, eller hvorfor de overhovedet blev oprettet in the first place.

Og alligevel opretholdes vaccinepasset, både i Danmark og Europa.

Endnu en skandale!

Links:

Om Brostrøms interview til Kr. Dagblad: https://indblik.dk/soeren-brostroem-gaar-til-erkendelse-det-var-uvaerdigt/

Allan Randrup til TV2: https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2022-02-02-skolelukninger-var-en-klar-fejl-mener-laege-naesten-en-tilstaaelsessag-siger

Jonas Herbys studie: https://sites.krieger.jhu.edu/iae/files/2022/01/A-Literature-Review-and-Meta-Analysis-of-the-Effects-of-Lockdowns-on-COVID-19-Mortality.pdf

Herby svarer på kritik her: https://punditokraterne.dk/2022/01/30/faq-og-svar-om-a-literature-review-and-meta-analysis-of-the-effects-of-lockdowns-on-covid-19-mortality/#er-det-ikke-et-problem-at-et-studie-betyder-sa-meget-for-jeres-konklusioner

Om Sundhedsstyrelsens ny syn på børnevacciner: https://www.information.dk/indland/2022/02/sundhedsstyrelsen-misinformerer-foraeldre-covid-vacciner-boern

 

16. d. 3. februar: Ny bog om pædagoguddannelsen

Det er ikke kun læreruddannelsen, der er til løbende diskussion. Det samme gælder pædagoguddannelsen.

Der er netop udkommet en debatbog om emnet ”God og dårlig pædagoguddannelse”, som indeholder ”18 skarpe tekster om landets største videregående uddannelse”, som det hedder i undertitlen.

Der foregår mange interessante ting i bogen, som indledes med et flot manifest, der gør radikalt op med den pædagoguddannelse, som har udviklet sig siden midt-00’erne. Manifestet lægger vægt på formål, frihed og fag.

Der er også mange spændende tekster; f.eks. åbningsartiklen, som er skrevet af den nok førende forsker inden for feltet, den tidligere seminarielærer ved Jysk Pædagogseminarium, Karsten Tuft.

Karsten Tuft skriver, at pædagoguddannelsen udspringer af det civile samfunds opdragelsesprocesser, som især landets kvinder arbejdede med, og som staten efterhånden så velvilligt på. Denne proces fik stor betydning for demokratiets og pædagogikkens udvikling.

Dertil kommer, at Tuft placerer pædagoguddannelsen som en central del af den demokratiske udvikling omkring grundlovens frihedsparagraffer, især §71, som stadfæster den personlige friheds ukrænkelighed. Og der er bestemt ikke tale om nyliberalisme her. Det er snarere tale om demokratisk-liberale-humanistiske erklæringer, der trækker på hele efterkrigstidens kulturudvikling. Tufts samtidige interesse for leg og tradition gør ham altid interessant at læse.

I en note om sin tese definerer Tuft forskellen mellem demokrati og totalitarisme på en måde, som i høj grad forklarer, hvorfor pædagogikken har trange kår under nedlukningens regimer. Ja, Tuft nævner faktisk vaccinationstemaet i denne sammenhæng:

”I et demokrati er skellet mellem civilsamfund og stat, mellem det private og det offentlige, en forudsætning, der adskiller demokratiet fra totalitarismen, hvor dette skel ophæves og det totalitære styre gennemtrænger alt”

En anden af bidragsyderne er Jan Jaap Rothuizen, som er forskningsleder i UC-VIA’s dannelsesgruppe. Han fortæller i en af sine artikler, ”Mellem styring og pædagogik”, om udviklingen fra pædagogseminarierne til de moderne professionshøjskoler. Han kalder det en ”forfaldshistorie”. Han mener, at ”pædagogik blev taget ud af ligningen”, at de moderne UC’er lider af ”forstoppelse”, og at uddannelsen er blevet ”affortryllet”. Der bliver virkelig kritiseret igennem i disse passager.

I to andre artikler arbejder Niels Jakob Pasgaard og Jan Jaap med at revitalisere kundskabsbegrebet, og jeg vil også nævne Hans Henrik Hjermitslevs artikel, som forbinder seminarietraditionen med de grundtvigske linjer. Til sidst vil jeg fremhæve Hans Henrik Hermitslevs og Pasgaards fælles artikel om dannelse, hvor de forbinder de aktuelle dannelsesdiskussioner med pædagoguddannelsens muligheder og tradition.

I en tredje artikel af Rothuizen fremhæves inspirationen fra den tyske dannelsestradition, især fra Herbart. Det er faktisk lidt kontroversielt i denne sammenhæng, fordi mange pædagoger, herunder Karsten Tuft, har haft et meget negativt syn på Herbarts arbejde, der opfattes som et udtryk for en form for sort skole. Det er dejligt, at Jan Jaap her bryder ny grund for den pædagogiske dannelse. Årsagen til, at Rothuizen kan komme frem til disse konklusioner er i min fortolkning hans reviderede og udvidede opfattelse af kundskabsbegrebet. Jeg er dog lidt ærgerlig over, at hans interessante begreb om ”ballade”, som tidligere har fyldt i hans arbejde, er udeladt af analysen. Der er dog rester af begrebet i en artikel, som han har skrevet sammen med Line Togsverd, hvor der tales om de pædagogiske situationers indbyggede ”ustyrlighed” og ”polyfone” struktur. Men i en vis forstand er ”ustyrlighed” det modsatte af ”ballade”, eftersom ”ustyrligheden” jo køber styringens præmis.

Der er også flere andre udmærkede indlæg, men jeg vil holde her.

Det tegner godt for pædagoguddannelsen, hvis disse tanker og deres manifest kan realiseres.

Litteratur:

H.H. Hjermitslev & B.M. Rasmussen & L. Togsverd (red.). ”God og dårlig pædagoguddannelse – 18 skarpe tekster om landets største videregående uddannelse”, DPP Forlag. https://www.werkshop.dk/producenter/85-forlaget-dpp/1097-god-og-daarlig-paedagoguddannelse-/

Biopolitisk oprør på CBS: Fuld brevveksling

To forskere ved CBS, sociologen Ole Bjerg og økonomen Rasmus Hougaard Nielsen, som er ansat ved Department of Management, Politics and Philosophy, har skrevet et virkelig flot brev til deres studerende, hvori de bl.a. kritiserer biopolitikkens diskriminationspraksis og derudover nægter at følge de mange nidkære og detaljerede regler for universitetets pædagogiske adfærd.

De to forskere kalder til socialt ansvar med udgangspunkt i efterkrigstidens humanistiske tradition. Med reference til Hannah Arendts arbejde med den såkaldte Eichmann-sag kritiserer de universiteternes ledelse og deres helt ukritiske underdanighed overfor nedlukningen og dens effekter. En underdanighed, som gælder hele den videnskabelige og pædagogiske sektor, og som Bjerg og Nielsen ikke kan understøtte og deltage i.

På den måde inviterer de to forskere – med stor personlig risiko – deres studerende og medborgere ind i et demokratisk handlingsliv i stedet for blot slavisk at følge universiteternes ukritiske implementering af “myndighedernes” totalitære og statistisk definerede adfærdssystemer.

Brevet er naturligvis også stærkt inspirerende/provokerende for alle andre i samfundet.

Det var Ekstrabladet, der for et par dage siden gjorde opmærksom på sagen, men den journalistiske dækning var så rædsom og smalhalset, at man ikke kan beskrive det. Læs evt. selv artiklen i bunden af mit blogindlæg.

Efterfølgende blev de to forskere nærmest udskammet på de sociale medier, fordi de skrev, at der var væsensligheder mellem 1930’ernes jødepas og det aktuelle corona- og vaccinationspas. Ingen af de forargede kritikere viste dog tegn på at have læst brevet i dets helhed. De havde kun læst Ekstrabladets overskrifter.

Men de to forskere har fuldstændig ret i den del efter min mening. De empiriske forhold er selvsagt forskellige dengang og i dag, men sammenhængen mellem totalitarisme, dvs. kollapset af forskellen mellem stat og samfund, og diskrimationspraksis er i høj grad sammenlignelig.

Vi lever i en form for 1930’ernes genkomst, blot hyperforstærket af globale, statistiske og teknologiske muligheder.

Og så står der sørme også mange andre ring i brevet, skal jeg hilse og sige.

I den forstand drager Bjerg og Nielsen omsorg for, at totalitarismens effekter ikke gå i glemmebogen, men tages frem og undersøges, når det er aktuelt og nødvendigt. Denne måde at tænke og handle på har i høj grad præget efterkrigstidens humanisme, men det har biostatens tilhængere glemt, hvilket netop skyldes, at biostaten bygger på et opgør med 1945 og 1989.

Nedenfor kan man læse Bjergs og Nielsens flotte og omsorgsfulde brev. Efterfølgende kan man også læse et brev, de har sendt til CBS’ ledelse før jul, som indeholder mange tankevækkende betragtninger, og jeg har også gengivet ledelsens svar. Til sidst er der en kort omtale af nogle interessante betragtninger om straffeloven, som Rasmus Hougaard Nielsen gør sig i Berlingske.

Som det fremgår, står der mange forskellige ting i brevene, som læseren nu selv kan danne sig en forhåbentlig mere kvalificeret mening om, end han/hun kunne før, hvor Ekstrabladets skrækkelige artikel var den primære kilde.

Til allersidst er der nogle links som dokumentation. Jeg opdaterer denne del løbende.

 

1. Ole Bjerg og Rasmus Hougaard Nielsens brev til de studerende d. 20. januar

”Kære HA(fil) studerende

Den 31. januar var det meningen, at undervisningen i makroøkonomi skulle begynde.

Som I ved, har CBS før jul valgt at indføre krav om fremvisning af det såkaldte coronapas for at få adgang til campus. Vi (Ole og Rasmus) vil ikke være med til at undervise på de vilkår, da dette krav strider imod en række etiske og juridiske principper. Her er vores bevæggrunde:

Suverænitet

Vi går ikke selv med maske, da vi oplever masken som et dehumaniserende symbol på underkastelse. Vi lader os heller ikke selv teste, da vi føler det som et overgreb mod vores kropslige suverænitet. Og vi har heller ikke taget nogen genterapiindsprøjtninger, da vi mener, at de i bedste fald er en unødvendig foranstaltning mod en relativt ufarlig sygdom, og i værste fald er en eksperimentel behandling med risiko for alvorlige bivirkninger. Da vi forventer, at andre mennesker og samfundsinstitutioner respekterer vores kropslige suverænitet, vil vi heller ikke medvirke til at presse studerende og til at overskride deres kropslige suverænitet.

Ligestilling

At diskriminere mellem mennesker, der er vaccinefri, og mennesker, der ikke er vaccinefri, er for os at sidestille med diskrimination på baggrund af køn, race, seksualitet og religiøs overbevisning. Det hører ikke hjemme nogen steder og slet ikke på et universitet. For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, som blev indført under Anden Verdenskrig. Begge dele vidner om en manglende respekt for universel menneskelig værdighed.

Sandhed

De begrundelser for lockdowns, masker, tests, indsprøjtninger og andre coronarelaterede restriktioner, som vi er blevet udsat for i løbet af de seneste to år, er ikke baseret på facts, sund fornuft og videnskabelig viden. Restriktionerne er i stedet blevet båret frem af løgne, frygt, panik, massehysteri, vildledende brug af statistik og rå magt. Sandhed og videnskabelig viden er grundlaget for al praksis på et universitet. Hvis vi ikke står ved det princip, så har vi ingen berettigelse i samfundet. CBS’s beslutning om at indføre kravet om coronapas og masker hviler på en stor løgn. Vi vil ikke stå og undervise unge mennesker i filosofi og økonomi på et løgnagtigt fundament. Vi vil ikke være med til at lade som om, det er normalt og rationelt, hvad der foregår.

Ansvar

Som det fremgår af Universitetsdirektørens svar på Oles henvendelse før jul, så begrunder CBS sin beslutning om at indføre coronapas på campus således: ”I håndteringen af COVID19 på CBS følger vi myndighedernes retningslinjer.” Denne begrundelse er som taget direkte ud af Hannah Arendts Eichmann i Jerusalem, der handler om, hvordan embedsmænd efter Anden Verdenskrig undskyldte deres delagtighed i forbrydelser mod jøderne med, at de blot fulgte ordrer fra en højere autoritet. Formålet med uddannelsen i filosofi og økonomi, som I studerer, er netop at uddanne fremtidige ledere og medarbejdere, der ikke bare blindt parerer ordrer, men derimod er i stand til at bruge deres egen dømmekraft og stå ved deres egne etiske overbevisninger. Hvis ikke vi kan gå foran som undervisere og bruge vores egen dømmekraft og stå ved vores egne overbevisninger, så er uddannelsen jo bare meningsløse ord. De seneste to år har været præget af, at alt for mange mennesker i de offentlige systemer har suspenderet deres sunde fornuft, moralske kompas og har undladt at tage fuldt ansvar for deres egne handlinger. Nu er tiden kommet til, at vi begynder at tage ansvar som voksne mennesker.

Legalitet

Spørgsmålet om ansvar handler ikke bare om etik og ledelse. Det handler også om jura. Indførelsen af coronapasset på CBS er i strid med en række love og konventioner (Europarådets resolution 2361 pkt. 7.3.1 og 7.3.2; Straffelovens § 150; FN Verdenserklæring om menneskerettigheder artikel 1 og artikel 27, stk. 1; EU´s Charter om grundlæggende rettigheder artikel 21, er blot et udpluk af disse). CBS har selv en whistleblowerordning, hvor medarbejdere opfordres til at indberette ’overtrædelse af gældende love, forordninger eller andre regler gældende for CBS’ virksomhed.’ I dette tilfælde vælger vi så præventivt at undlade at medvirke til lovbrud i stedet for efterfølgende blot at lave en indberetning. Vi forudser, at der kommer et retsligt efterspil på de sidste to års håndtering af coronakrisen. Nogle taler sågar om en Nürnbergproces 2.0. Også derfor er det vigtigt for os at holde vores sti ren. Den store konklusion på den oprindelige Nürnbergproces efter Anden Verdenskrig var netop, at man ikke fritages for ansvar og straf, blot fordi man har fulgt ordrer fra en højere autoritet.

I takt med at flere og flere mennesker har ladet sig indsprøjte med vaccinen, og at den begynder at virke i deres kroppe, så dukker der også flere og flere beretninger om vaccineskader og vaccinerelaterede dødsfald op. Sådanne bivirkninger ville jo have vist sig, hvis vaccinerne var blevet ordentligt testet efter de procedurer, der normalt gælder for lægemidler. Men fordi vaccinerne er blevet hastet igennem og kun er blevet godkendt som eksperimentel behandling, viser de mere langsigtede virkninger sig naturligvis først nu og i den kommende fremtid. Det har jo f.eks. allerede vist sig, at indsprøjtningerne faktisk ikke beskytter mod smitte og således dårligt nok lever op til definitionen på en vaccine.

Indsprøjtningernes virkning rejser et civilretsligt spørgsmål: Hvem har erstatningsansvaret, hvis en studerende har følt sig presset til at tage vaccinen for at kunne gennemføre sin uddannelse, og efterfølgende rammes af en alvorlig vaccineskade (lammelse, blødninger, ufrivillig abort, infertilitet, hjertemuskelbetændelse, eller en af de andre bivirkninger, som nu nævnes i forbindelse med vaccinerne)? Vi vil jo helst ikke, at nogen skal føle sig presset til at lade sig vaccinere. Men vi vil heller ikke bringe os selv i en situation, hvor vi vil kunne gøres juridisk ansvarlige for en vaccineskade.

Makroøkonomi

Som I nok kan fornemme på denne besked, så tager vi, Ole og Rasmus, denne sag meget alvorligt. Under de nuværende omstændigheder bliver der således ikke nogen undervisning i makroøkonomi med os som undervisere. Det bliver op til CBS, hvad der så skal ske. Vi er ikke interesserede i et kompromis, hvor vi får lov at gennemføre undervisningen online. I snart to år er I som studerende blevet holdt for nar. Ligesom vores demokrati og retsstat er blevet sat i undtagelsestilstand med henvisning til en sygdom, der med tiden jo har vist sig at have en dødelighed, som er sammenlignelig med almindelig influenza, så er jeres uddannelse og studietid jo også blevet sat i undtagelsestilstand, og I er blevet spist af med livløse zoom-forelæsninger. Det er et kæmpe svigt af hele jeres generation. Det er på tide, at det falske cirkus stopper. Og det gør det først, når folk slipper frygten, vågner op og begynder at sige nej til vanviddet. Den bevægelse er heldigvis i fuld gang overalt i verden, og den vil tage til i de kommende uger og måneder. Dette her er vores lille bidrag til bevægelsen.

Ole Bjerg, Lektor og Rasmus Hougaard Nielsen, Ekstern Lektor”

Under afsnittet ”ansvar” er der omtalt en brevveksling før jul mellem Ole Bjerg og CBS’ ledelse. Den følger nu under pkt. 2 og 3.

 

2. Ole Bjergs mail til CBS’ rektor, til undervisningsdirektør Kirsten Winther Jørgensen og til alle ansatte ved Department of Management, Politics and Philosophy på CBS, d. 18. december

”Emne: Opklarende spørgsmål vedrørende COVID19 restriktioner

Kære Kirsten Winther Jørgensen

Jeg har i fredags modtaget din mail om, at CBS har valgt at følge Regeringens strammede restriktioner i forbindelse med COVID19.

Restriktionerne indebærer ikke alene, at jeg som ansat på CBS skal træffe nogle vigtige beslutninger i forhold til min egen krop og sundhed. De betyder også, at jeg pådrager mig et moralsk og juridisk ansvar i forhold til de unge mennesker, som jeg underviser. For at kunne modtage undervisning hos mig vil de studerende jo også skulle leve op til disse restriktioner.

For at kunne træffe de nødvendige beslutninger på et fuldt oplyst grundlag har jeg brug for afklaring af en række spørgsmål. Jeg vil således være taknemmelig, hvis du vil give mig følgende oplysninger i overensstemmelse med gældende lov.

1) Kan du oplyse mig om den juridiske status af de forskellige vacciner, der registreres i det Coronapas, som CBS pålægger ansatte og studerende at fremvise? Er de godkendte som almindelige lægemidler eller til eksperimentel brug?

2) Kan du give detaljer og forsikringer om, at vaccinerne er blevet fuldt, uafhængigt og videnskabeligt testet mod kontrolgrupper og kan du oplyse mig om de efterfølgende resultater af disse tests?

3) Kan du oplyse mig om risikoen for at blive alvorligt syg eller dø af COVID19 i forhold til andre sygdomme?

4) Kan du oplyse mig om indholdet af de vacciner, som registreres i Coronapasset?

5) Kan du bekræfte, at vaccinerne reelt er vacciner og ikke en eksperimentel genterapi?

6) Kan du oplyse mig om risikoen for bivirkninger af vaccinerne?

7) Kan du oplyse mig om karakteren af mulige bivirkninger ved at tage vaccinerne?

8) Kan du oplyse mig om risikoen for at dø af vaccinerne? Hvor mange mennesker er indtil videre døde af vaccinerne i Danmark?

9) Kan du oplyse mig om de mulige langtidseffekter af vaccinerne?

10) Kan du oplyse mig om effektiviteten af vaccinerne i forhold til at forhindre smitte og smittespredning?

11) Kan du oplyse mig om videnskabelig evidens for, at masker har en virkning i forhold til smitte og smittespredning?

12) Kan du oplyse mig om, hvem der bærer det juridiske ansvar, hvis det skulle vise sig, at jeg eller en af mine studerende skulle pådrage sig en skade eller dø som følge af at have tage en vaccine? Kan producenten af vaccinerne drages til ansvar? Vil CBS tage det juridiske ansvar? Vil du personligt tage det juridiske ansvar? Kan jeg som underviser drages til ansvar for evt. vaccineskader blandt mine studerende?

13) Kan du oplyse mig om, hvad CBS har gjort for at oplyse ansatte og studerende om mulighederne for fritagelse og undtagelse fra masker, tests, pas og vacciner?

14) Kan du oplyse mig om, hvorvidt CBS’s beslutning om at indføre de givne restriktioner er i overensstemmelse med Nürnbergkoden? Her tænker jeg særligt på §1 omkring ’Permissible Medical Experiments’, hvilket jo omfatter både tests og vacciner. Begyndelsen af denne paragraph lyder: ’The voluntary consent of the human subject is absolutely essential.’

15) Kan du oplyse mig om, hvorvidt CBS, CBS’s ledelse og CBS’s ansatte i henhold til Nürnbergkoden er fritaget fra moralsk og juridisk ansvar, idet man følger Regeringens instrukser.

16) Kan du bekræfte, at det faktisk er frivilligt (voluntary), hvorvidt man som ansat eller studerende på CBS vil bære maske, lade sig teste eller lade sig vaccinere?

17) Kan du oplyse mig om, hvordan restriktionerne harmonerer med, at CBS’s har forpligtet sig på ’Diversity’ som en af vores strategiske kerneværdier? Kan du bekræfte, at restriktionerne ikke medfører en de facto diskrimination af vaccinefri ansatte og studerende?

Jeg tænker, at afklaring af de ovenstående spørgsmål ikke blot er relevant for mig men for samtlige ansatte og studerende på CBS, så vi alle kan træffe vores personlige beslutninger på et fuldt oplyst grundlag. Derfor vil jeg opfordre dig til at rundsende dine svar til alle ansatte og studerende.

Som du kan se, har jeg allerede delt dette brev med mine kollegaer på mit eget institut.

Jeg stoler på, at du vil læse og besvare dette brev i samme ånd, som det er skrevet. Jeg har en stor taknemmelighed og kærlighed til CBS, som har givet mig utroligt meget i de over 10 år, jeg har arbejdet her. Jeg tror, at måden vi håndterer den nuværende situation på, vil blive helt afgørende for vores fremtid som en troværdig videns- og uddannelsesinstitution. Og så tror jeg, at vi befinder os i en tid, hvor vi hver især bliver tvunget til at træffe nogle personlige valg, der kommer til at definere resten af vores liv. Det er en fantastisk tid.

Kærlige hilsner Ole Bjerg, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi”

 

3. Undervisningsdirektør, Kirsten Winther Jørgensens svar på Ole Bjergs brev ovenfor, d. 20. december

”Emne: SV: Opklarende spørgsmål vedrørende COVID19 restriktioner

Kære Ole,

Tak for din mail.

I håndteringen af COVID19 på CBS følger vi myndighedernes retningslinjer. Dem kan du læse mere om på de relevante myndigheders hjemmesider, herunder på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, her.

Du kan følge med i den løbende information omkring håndteringen af COVID19, som CBS giver til sine ansatte hhv. studerende på CBSShare hhv. mycbs.

Ift. den sundhedsfaglige vurdering af vacciner mm. skal jeg henvise til sundhedsmyndighederne.

På coronasmitte.dk kan du læse mere om coronapasset, herunder også om muligheden for at have et gyldigt coronapas uden vaccine. Det skal understreges, at det er CBS ligegyldigt, om gyldigheden af dit coronapas baserer sig på vaccine, test eller immunitet efter smitte.

Glædelig jul og godt nytår.

//Kirsten”

 

4. Interview med Rasmus Hougaard Nielsen på DR.dk

I forbindelse med DRs omtale af sagen fra d. 24. januar er der et interessant interview med Rasmus Hougaard Nielsen, som siger følgende:

”Det, der foregår, er på grænsen til en kriminel handling. Jævnfør paragraf 150 i straffeloven om tvang i offentligt embede. Man tvinger de studerende til enten at blive testet eller blive vaccineret, og der kan der være elever, der står tilbage med psykiske mén eller fysiske bivirkninger, og det vil jeg ikke stå til strafferetligt ansvar overfor”

Her er §150 og §151 i straffeloven:

§150: Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.

§151: Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse.

Dermed fortsætter Nielsen den anslåede Arendt-inspirererede kritik fra brevet til de studerende. Det er interessante betragtninger.

 

Links og artikler om sagen i dagspressen og andet:

Ektrabladets dækning, d. 22. januar: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/undervisere-ingen-vaesentlig-forskel-paa-coronapas-og-joedepas/9092647?ilc=c

DRs dækning, d. 24. januar: https://www.dr.dk/nyheder/indland/cbs-lektorer-naegter-undervise-sammenligner-coronapas-med-joedepas-fra-anden

Berlingskes dækning, d. 24. januar: https://www.berlingske.dk/samfund/cbs-lektorer-naegter-at-undervise-ingen-vaesentlig-forskel-paa (blot referat fra DR’s dækning)

Brevet blev også delt på et CBS-studenterforum: https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/s9yxiw/cbs_professor_er_anti_vaxx_og_aflyser/

 

Isolerede tanker 17, d. 3.-13. januar

1. d. 3. januar: DLF i biopolitisk kollaps

Danmarks Lærerforening ønsker at forstærke det biostatslige pres på forsamling og pædagogik, jvf. nedenstånende opdatering og plakat. Man vil have mundbind og komplekse opdelinger og så videre, vel at mærke OVENI de allerede stærkt indgribende foranstaltninger, som er kommet fra ministeriet.

Det er som om, at man er bange for børn; en angst som vil sætte sig hos børnene selv.

Efter min opfattelse medvirker foreningen på denne måde til at underminere skolens formål og dettes sammenhæng med Grundlovens centrale paragraffer.

Skolen burde opdrage samfundet og minde det om dets essens. I stedet sker det modsatte, nemlig at skolen nu bliver samfundets instrument til at forstærke samfundets opgør med skolen. Skolen bliver nu “samfundssindets” instrument, dvs. en del af den ekstreme forsigtigheds filosofi.

Hvis jeg var lærer, så ville jeg forlade foreningen. Det må jeg indrømme. Selvom det piner mig at sige det.

https://www.facebook.com/dlforg/posts/10159059946294079

 

2. d. 4. januar: Kommentar til dagens pressemøde om de nye adfærdstilladelser i den pædagogiske sektor

Tre faser:

Fase 1: Efter nedlukningen kommer den forstærkede nedlukning, dvs. et omfattende og ekstremt indgribende net af regulationer, forbud og begrænsninger af socialt og pædagogisk liv, ledsaget af hjemmetests mm..

Fase 2: Under denne forstærkede nedlukning installeres nedlukningens filosofi i sjælene. Det sker via en rekonstruktion af vaner og sprog i biostatens ideologiske billede. Det er en ny ”Bildung”.

Fase 3: Når nedlukningen er installeret i sjælene, kan den virke for evigt og bruges ved senere lejligheder.

Undervisningsministeriet, KL, Sundhedsstyrelsen og SSI deltog i mødet. Dermed snøres den nye pædagogiske struktur ind i biostatens apparat, hvorfra samfundet udslettes.

Filosofien kan også udtrykkes sådan: Undgå kys, undgå berøringer, undgå ting, undgå hænder og kontroller afstande. Jf. f.eks. nedenstående propagandaplakat fra sommeren 2020.

På samme dag, hvor alle kigger på denne ideologiske og onde konstruktion, så afhøres en af biostatens centrale personer, sundhedsminister Magnus Heunicke, i minkkommissionen. Det er simpelthen for gennemskueligt, og det er ikke første gang vi har set denne form for afledningsmanøvre. Heunicke har i store perioder haft stort set diktatorisk magt i samfundet.

 

3. d. 5. januar: Noter

A. Børnevaccinationer

Politiken bringer i dag en flot artikel om børnevaccinationer. Overlæge ved Rigshospitalet og professor i børnevacciner, Lone Graff Stensballe, fraråder systematisk vaccination af børn og også de facto af andre raske mennesker. Hun siger f.eks.

”Det er helt tydeligt, at vaccinerne ikke formår at give befolkningen en varig immunitet. Spørgsmålet er så, hvad vi stiller op med det. Skal vi fortsætte med at vaccinere hele befolkningen inklusive børnene hver 4. måned? Eller skal vi indstille os på, at nu er omikronvarianten og formentlig kommende varianter så milde, at vi kun behøver at vaccinere de borgere, der er særligt udsatte?”

Stensballe mener desuden, at naturlig immunitet er både mere effektiv og varig end vaccinerne er. Hun argumenterer virkelig grundigt for sin sag i logikker, der minder om bl.a. Christine Stabell Benns.

Af artiklen fremgår det også, at mange lande, herunder Norge, Sverige, England og Tyskland, ikke vaccinerer mindre børn.

En anden epidemiolog, Anton Pottegård fra SDU, er uenig med Stensballe. Pottegård bakker op om Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probsts forsvar for vaccinesystemet. Argumenterne er helt uforståelige. Ja, de virker nærmest desperate efter min mening. Men I må selv læse de mærkelige ord.

Andetsteds i avisen kan man læse, at seks forskellige studier peger på, at omikron ligner ”en forkølelsesvirus”, fordi den ikke rammer lungerne. Omikron udtrykker sig som ”snot og stoppede næser”. Og ja, det står der!

”Forkølelse”? Det er mageløst.

B. Lægen og døden

Altinget bragte i forgårs en virkelig flot kronik af overlæge ved Rigshospitalet, Morten Ziebell, hvori han reflekterer over lægekunst, dømmekraft og døden.

Ziebell kritiserer især, at vores forsøg på at undgå død for enhver pris – også kaldet ”det ekstreme forsigtighedsprincip” – har fået et nærmest enerådende filosofisk primat, ikke mindst i forbindelse med coronaen, som jo især rammer gamle og syge mennesker.

For Ziebell er døden i almindelige sammenhænge nærmest en livserfaring, som sundhedsfolk skal give omsorg og fylde, når tiden rinder ud.

Ziebell siger også, hvis jeg forstår ham ret, at det faktisk er det ekstreme forsigtighedsprincip selv snarere end selve sygdommene, der ad forskellige kanaler belaster sundhedssystemets effektivitet og ydeevne. Det er en god pointe.

Ziebell slutter sin flotte tekst med tre afsnit, hvor han opdrager hhv. politikere, borgere og kollegaer i det han kalder for en ”forventningsafstemning”.

Kronikkens sidste sætning lyder:

”Vi må og skal alle dø, og vi må gerne dø af corona”.

Det er flot medicinsk dømmekraft for en lægesøn som mig.

Links:

Artikel i Politiken om børnevacciner: https://politiken.dk/…/Myndigheder-vil-stadig-vaccinere…

Artikel i Politiken om omicron og forkølelse: https://politiken.dk/…/Omikron-ligner-mere-og-mere-en…

Ziebells kronik i Altinget: https://www.altinget.dk/…/overlaege-hvorfor-maa-man…

 

4. d. 5. januar: Endnu en klog læge

Overlæge ved Næstved Sygehus’ intensivafdeling, Kenneth Jensen, forklarer i dette indlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift, hvorfor man bør holde op med at klassificere corona som en ”samfundskritisk sygdom”.

Han foreslår, at man fjerner alle restriktioner på de almindelige samfundsområder, herunder krav om mundbind, coronapas, forsamlingsforbud, nedlukninger og almene vaccinesystemer. Han kalder det for et ”end game”.

I stedet kan man koncentrere sig om de grupper, som evt. er i risiko for at blive alvorligt syge.

Dermed er han på linje med Christine Stabell Benn og overlæge Lone Graff Stensballe, hvis synspunkter jeg omtalte i går. Kenneth Jensen skriver da også direkte:

”Den gode, langsigtede immunitet som følge af primær infektion taler for, at coronavirus bør spredes så meget som muligt i den danske befolkning, således at infektionen bliver endemisk (forekommer lokalt). Professor Christine Stabell Benn, SDU, og professor Lone Graff Stensballe, Rigshospitalet, har begge talt for, at coronavirus i fremtiden bliver en ‘ikke-samfundskritisk’ børnesygdom, og at flokimmunitet på sigt vil være et godt forsvar mod alvorlige forløb. Det er også disse fagfolks klare vurdering, at vaccination af børn ikke tjener noget formål, fordi naturlig covid-19 infektion hos raske børn meget sjældent forårsager sygdom. ”

Jeg er dog ikke enig med Kenneth Jensen i, at man bør intensivere spildevandsbaseret smitte-monitorering. Det vil blot forstærke det data-baserede pres for flere biopolitiske indgreb.

Men ellers er det et supergodt indlæg. Mange tak for det.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/5692-overlaege-pa-intensiv-sadan-kan-slutspillet-for-covid-19-se-ud.html

 

5. d. 6. januar: Hvad er et “smitteudbrud”?

Der er gang i smitteudbruddene på skolerne, må man forstå. De statslige restriktioner hagler ned, og DLF er skrækslagen og vil have mundbind og hjemmetests osv.. Mange forældre er også bange.

Og SSI fortæller at hele 77% af skolerne er ramt af ”smitteudbrud”.

Skrækken breder sig.

Men hvad er egentlig SSI’s definition på et smitteudbrud på en skole? Jo, det er følgende:

”Mulige udbrud hvor der er set mindst én elev med covid-19 inden for de seneste 14 dage”

Så hvis der registreres en eneste sølle elev MED corona i løbet af 14 dage, så er der tale om et ”udbrud”, der efterfølgende registreres i statistikken?

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal sige. Det er jo nærmest endnu værre end den aktuelle historie om to år med misinformation om indlæggelser?

I al fald er det “ekstrem forsigtighed”! Man kan næsten høre lyden fra Barbara Berthelsens telefon i skolernes højtalere.

Men jeg må da tage fejl?

https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/ugentlige-opgorelser-med-overvaagningsdata

 

6. d. 7. januar: Eksperter undsiger coronavacciner til børn

Der er efterhånden mange læger og forskere, der kritiserer vaccination af børn. Senest i dagens Berlingske, hvor professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet, Karen Angeliki Krogfelt, siger følgende om massevaccinationen af skolebørnene.

”Jeg er bekymret for den indstilling, at vi er i færd med at vaccinere raske børn mod en sygdom, som ikke er farlig for dem, og som vi har brug for, at deres eget immunsystem laver antistoffer imod”.

Angeliki Korgfelt siger også, at naturlig infektion er bedre end vacciner:

”Naturlig infektion kan beskytte på en bedre og bredere måde og i længere tid. Det har man evidens for.”

Lone Graff Stensballe, der er overlæge ved Rigshospitalets børne- og ungeafdeling og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi, ligger på samme linje. Hun har ellers været ”begejstret for vaccinerne”, står der, men har skiftet mening for så vidt angår børn, efter at det er kommet frem, at vaccination ikke beskytter mod at blive smittet. Hun siger følgende:

”Dermed risikerer kuren at blive værre end sygdommen, og jeg kan ikke som børnelæge bakke op om en approach, som hedder, at børn skal stikkes flere gange om året mod en sygdom, som ikke truer deres eget helbred.”

Selv børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen, som i sin tid var kritisk overfor børnevacciner, men som efterfølgende skiftede mening, er nu igen kommet i tvivl. Han siger nu, at han synes, at det er ”helt rimeligt og forståeligt”, hvis ”man som forælder til et sundt og rask barn så overvejer, om det kan betale sig at blive vaccineret”

Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Porbst siger et eller andet, som nærmest ikke kan gengives. Hun siger f.eks., at vaccinerne forebygger smitte? Men det gør de jo netop ikke?

Hun siger så alligevel, at hun ”vil gøre status” i “de kommende uger”. Men så er hun jo ikke sikker? Men hvordan kan hun anbefale vacciner til børn, hvis hun ikke er sikker?

Jeg har ingen tillid til myndighederne. Al myndighed er ødelagt af nedlukningens opgør med myndighederne.

https://www.berlingske.dk/danmark/skolerne-er-i-gang-og-smitten-loeber-men-skal-boernene-vaccineres

 

7. d. 7. januar: En smittenotits fra TV-avisen og en virkelig lærer

Økonomen, Jonas Herby, har fundet dette smukke TV-avisindslag fra februar 1992.

Den nu hedengangne Vejlby Skole ved Århus var ramt af influenza. Der sidder 5 elever tilbage i klassen, men den dygtige lærerinde, Hanne Hartz, mener nok, at man kan hygge sig lidt alligevel. Og hun efterspørger slet ikke mundbind eller skærmbetjening eller andre af Danmarks Lærerforenings aktuelle unoder.

Der er skam også tale om en ”perfect storm”, kan man høre i indslaget, for der er også skarlagensfeber i landet. Men embedslægen maner til besindighed, og det forstår man jo godt.

Dejligt med en notits fra demokratiets tid om en virkelig lærer.

Vejlby Skole lå nord for Århus. Den blev revet ned for et par år siden. Nu er grunden fuld af fortætningsbyggeri, som det hedder. Men skolens gamle aula blev fredet, så den skaber heldigvis lidt æstetisk ravage i den moderne kedsommelighed.

Det fremgår af Nordjyskes nekrolog, at Hanne Hartz faktisk boede på en nabovej til mig i Vejlby-Risskov, men at hun døde pludselig og uventet i 2009 på golfbanen. I nekrologen står der følgende:

”Hanne Hartz underviste i dansk, tysk, fransk og i sin tid latin. Hun havde evnen til at forene humor med alvoren i kravet om, at børnene skulle tilegne sig viden, og såvel børn, som kolleger og forældre syntes om hendes pædagogik og væremåde.”

En dannelsens kvinde.

Tak til Herby for dette fine fund.

Links:

Link til Jonas Herbys opslag på twitter med TVA-video: https://twitter.com/i/status/1479157892947202049

Link til nekrolog for Hanne Hartz: https://nordjyske.dk/…/6de4810a-e0a8-4b20-8b72…

 

8. d. 7. januar: Test dig selv

Hvad er biostatens store aktuelle eksperiment?

Det er selvtesten.

Selvtesten er det praktiske og empiriske symbol på biostatens filosofiske overgreb på samfundets frie forudsætninger.

Nu kan logikkerne for alvor invadere det private og lokale liv. Og det sker med skolens og lærernes og forældrenes hjælp. Moralsk nidkærhed og kontrol vil være det direkte resultat.

Den aktuelle vaccine-apartheid vil forstærkes ind i legeaftaler, dates og madklubber, for nu at sige det på den måde, ja selv derhjemme når man går ud eller kommer hjem. Testcentret flytter ind i hjemmet. Mor smitter.

Hvis selvtests kan gøres til normalen, så slipper man måske også for det store offentlige testsystem, som jo endda kritiseres i disse dage (men som formodentlig vil vise sig at være særdeles sejlivet, fordi det understøtter biostatens kontrol med samfundet) .

I så fald kan man gøre et radikaliseret, individualiseret og domesticeret testsystem til et svar på kritikken af det almene biopolitiske testsystem. Vi får dermed en biopolitisk forstærkning af Nedlukningens essens og effekt.

Selvtests er samtidig en filosofisk kategori, selvets konstante tests, som kan overføres og implementeres på mange andre livsområder, ofte via totalt teknologificerede overvågningsorganismer.

Dermed får vi noget, der ligner et socialt kreditpas. Biostaten har invaderet kroppenes private liv og stillet det til offentlig skue. En slags udvidet konkurrencestat, hvor selvtesten også stod centralt, blot for et andet område, nemlig pædagogikken.

Jeg tester mig selv, ergo er jeg.

Jeg er som selvtestet udtryk for samfundets opgør med samfundet. Det svarer til myndighedernes opgør med myndighederne.

Jeg er testet af mig selv, som er testet af mig selv.

Biostatens motto.

 

9. d. 8. januar: Jürgen Habermas’ ”totalitære coronastat”: ”En revolution i statsbegrebet”

I dagens Politiken har kulturjournalisten Christian Johannes Idskov en flot artikel om den tyske filosof, Jürgen Habermas; herunder ikke mindst om noget af den kritik, som Habermas’ tanker har været genstand for i de seneste år.

I starten af artiklen er der et afsnit om Habermas’ syn på corona. Sagen er, at Habermas i september 2021 udgav en lang artikel i tidsskriftet ”Blätter”, hvor han forsvarede principperne for det, jeg har kaldt for en biostat. Habermas blev efterfølgende kritiseret kraftigt af kulturredaktøren i Die Welt, Andreas Rosenfelder. Tankerne i Rosenfelders kritik flugter meget med mine egne analyser.

Nederst er der links til de to indlæg af hhv. Habermas og Rosenfelder, som jeg glæder mig til at studere i de kommende dage.

Her er i første omgang et udskrift af den del af Politikens artikel, der omhandler selve Nedluknings-temaet:

”I avisen Die Welt kom den borgerlige kulturredaktør Andreas Rosenfelder således for nylig med den opsigtsvækkende anklage, at Habermas er med til at skabe en totalitær coronastat, »et rettighedsmonstrum, der i sin almagt overskygger ethvert ikke-covid-regime«.

I kommentaren, som bar titlen ‘ Habermas-diktaturet’, skrev han:

»På væggen i sit elfenbenstårn maler Jürgen Habermas en stat, der atter får fantasierne hos de mest djævelske coronabenægtere til at falme. Hans biopolitiske Leviathan kan begrænse enhver frihed med henblik på infektionskontrol, altid og overalt, uden betingelser og uden foranstaltninger. Enhver, der ikke genkender silhuetten af diktaturet i den, kan ikke længere reddes«.

Årsagen var et næsten 30 sider langt indlæg, som Habermas kort forinden havde forfattet i tidsskriftet Blätter. Her gik den tyske filosof direkte til kernen af debatten om, hvorvidt de tyske coronarestriktioner overhovedet er lovlige. Habermas tillod sig selv at stille det omvendte spørgsmål:

»Må retsstater egentlig føre en politik, der tillader infektionsrater og dermed dødsfald, som ellers ville kunne undgås?«.

Svaret måtte, ifølge Habermas, kort og godt være nej. Som i tilfælde af krig og katastrofer er staten nødt til at »handle solidarisk mod en eksternt betinget og overvældende fare«, skrev han. »Hvis loven er midlet, der garanterer subjektive friheder, så er politik midlet, der skal realisere de kollektive mål, som har forrang i undtagelsessituationer«, tilføjede han.

Ifølge Die Welts kulturredaktør var denne tese simpelthen »en bombe« under den tyske retsstat, ikke mindst fordi stater til enhver tid har accepteret infektioner og dødsfald. Hvad Habermas forsøgte at formulere, var simpelthen »en revolution i statsbegrebet«.

Habermas svarede aldrig Rosenfelder, måske fordi han også er kommet under angreb i andre sammenhænge. Men det ventes, at han i 2022 vil udgive en udvidet udgave af Blätter-artiklen for at give yderligere svar på, hvordan staten fremover bør opveje hensynet til liv og frihed i lyset af coronakrisen.”

Hvis referatet er korrekt, så mangler Habermas i den grad politologisk fornemmelse. Det er skuffende, at han, som ellers har talt for retsstat, har så lidt sans for, hvad stat og samfund er lavet af. På den måde bidrager han til, at statens grundlæggende distinktioner kollapser med helt uoverskuelige konsekvenser til følge.

Desuden burde Habermas som 92-årig holde sig for god til at støtte det opgør med barndom og ungdom, som biostaten er et udtryk for. Efter min mening handler han umoralsk. Det svarer jo til, at en lærer frivilligt påfører sig mundbind i klassen.

Men tak til redaktøren for Die Welt, og faktisk også til Politikens journalist for at henlede opmærksomheden på denne diskussion, som heldigvis også finder sted i Tyskland.

Habermas’ nye motto: Systemverden skal overtage livsverden.

Links:

Politikens artikel: https://politiken.dk/kultur/art8537713/Tysklands-filosofiske-fyrt%C3%A5rn-skaber-ballade-igen

Habermas’ indlæg i Blätter, september 2021: https://www.blaetter.de/…/corona-und-der-schutz-des-lebens

Andreas Rosenfelders svar i Die Welt, d. 11. Oktober 2021: https://www.welt.de/…/Corona-Politik-Die-Habermas…

 

10. d. 9. januar: Ny artikel om forholdet mellem konkurrencestat og biostat

Jeg har i dag en artikel i net-magasinet “Eftertrykket”. Jeg skriver om forholdet mellem konkurrencestat og biostat, og der er også en ledsager-refleksion om skolereformens og lærerlockoutens historiske funktion i udviklingen.

https://www.eftertrykket.dk/2022/01/09/fra-demokrati-til-biostat-konkurrencestatens-udvidede-paedagogik/

 

11. d. 10. januar: Forsigtighed eller vold?

Hvad er det modsatte af forsigtighed?

Det er det ekstreme forsigtighedsprincip.

Hvad er det ekstreme forsigtighedsprincip?

Det er en form for vold.

Hvem er offer for den ekstreme forsigtigheds vold?

Det er samfundet.

Hvad er samfundet?

Det er forsigtighed OG risiko, dvs. liv og omsorg og opdragelse.

Voldens sejr er forsigtighedens endeligt.

 

12. d. 11. januar: Grov og systematisk diskrimination

I Danmark udsættes en pænt stor del af befolkningen – og dermed i politisk-juridisk forstand faktisk alle – for grov og systematisk diskrimination.

Alene fordi den diskriminerede del af befolkningen af forskellige årsager ikke ønsker lade sig vaccinere, så tvinges disse borgere ud i at skulle testes hver anden dag, hvis de overhovedet vil deltage i samfundslivet, dvs. gå på job, køre i tog, gå på restaurant osv.. Der er også en række andre diskriminerende forskelle, som jeg lader ligge her.

Denne forskelsbehandling er uhørt og tvingende. Og man må på den baggrund formode, at en stor del af vaccinationerne er de facto ufrivillige.

Undertrykkelsens essens forstærkes af, at “myndighederne” endda ved enhver lejlighed supplerer undertrykkelsen med ustandselige og falske taksigelser. Mottoet er: Tak fordi du gør det, som vi tvinger dig til!

Det hele er totalitært og ondt på alle måder.

Der er tre forhold, der endda forstærker denne dybt anstødelige moralske og politiske tilstands absurditet:

For det første det forhold, at vaccinerede borgere smitter stort set lige så meget som uvaccinerede.

For det andet at den sygdom, som det hele angår, er ufarlig for den almene befolkning.

For det tredje at diskriminationen hægtes op på et decideret pas- og testsystem.

Nogle af Danmarks nærmeste allicancepartnere i coronapolitikken – f.eks. Østrig men også andre lande – har ført denne ekstremistiske og diskriminerende filosofi endnu længere ud i de biopolitiske ekstremer. Og de støttes endda af EU, så vidt jeg har forstået.

Blot det forhold, at Danmark ikke fordømmer tiltagende i Østrig (og i Frankrig og Italien osv.) siger noget om, hvilket dybt politisk morads, vi alle sammen er havnet i.

EU har mistet enhver ret til at tale om ”europæiske værdier”, som noget, der bør opdrage verden, og det samme har de europæiske lande. Dermed har Kina vundet, for når Europa ikke mere kan opdrage, så kan andre lande tage over, for hvem totalitarismen falder mere naturligt.

Så den grove og systematiske diskrimination er et tegn på en forskydning i verdensånden.

 

13. d. 12. januar: Biostatens sociale konsekvenser: Tre aktuelle nedslag

Ubehaget ved biostatens konsekvenser melder sig nu mere bredt i den pædagogiske sektor. Jeg har noteret tre aktuelle indlæg, som jeg kort vil omtale nedenfor:

1.

Formanden for professionshøjskolernes studenterorganisation, Sofie Falck Villadsen, havde i fredags et virkeligt tankevækkende indlæg i Politiken. Hun fortæller om, hvordan biopolitikken har ødelagt de sociale og faglige udvekslinger på professionsuddannelserne. Hun siger også, at eftersom UC’erne er forholdsvis nye institutioner, som i forvejen havde problemer med traditionsopbygning, så rammer biopolitikken ekstra effektivt.

Villadsen skriver f.eks.:

”De studerende, der skal bære fanen videre, kender ikke til en normal studiestart, til det givende ved at være med i udvalg og har ikke fået det sociale studieliv ind under huden”.

Og videre:

”De studerende, der har båret traditioner og udvalg videre, er ved at være færdige med deres uddannelser, og pga. corona har de haft meget få muligheder for at videreføre og promovere deres arbejde til studerende på yngre årgange.”

Det er fine indsigter. Og vi taler altså her om både pædagog- og læreruddannelse, som dermed udsættes for forstærket individualisering og traditionsnedbrud; en problemstilling som man i forvejen har kæmpet med siden professionshøjskolernes oprettelse i 2008.

Disse sammenbrud i kulturtraderingen vil uden tvivl vil sætte sig i professionen som sådan i de kommende år.

Tak til Villadsen for at råbe vagt i gevær.

2.

Formanden for skole-hjem-foreningen i Aarhus, Cecilie Harrits, har i dagens JP et nærmest antropologisk læserbrev om nedlukningens konsekvenser for skolernes sociale og psykologiske liv.

Harrits fokuserer især på den daglige skolegang under ”genåbningerne”, dvs. under det jeg selv kalder for ”forstærket nedlukning”.

Jeg gengiver læserbrevet i sin helhed her:

”Coronapas, nærkontakt og mundbind. Afstand, stamklasser og frikvarterszoner. Nye ord i vores ordforråd, der desværre for vores børn ikke blot er abstrakte begreber, men helt konkret virkelighed, der påvirker deres hverdag.

Selv om alle er enige om, at det er vigtigt at holde skolerne åbne af hensyn til børnenes faglige og sociale trivsel, så bliver vi også nødt til at tale om, hvad det er for en skole, de skal være børn i. En skole, hvor nogle er bange for at blive smittede, hvor fremmede podere med handsker og visir stikker vatpinde i næsen på selv helt små børn. En skole, hvor naboklassen er forbudt område og fraternisering med “fjenden” kan udløse sanktioner. Det er nok ikke den skole, ret mange børn – eller voksne – ønsker sig. De fleste børn tager både restriktioner og test i stiv arm og med forældrenes støtte og samtykke, men uanset hvor coronarobust et barn er, så sniger konsekvenserne af pandemien sig ind i alle børns liv. Færre legeaftaler, færre knus og mere håndvask. Færre fester og aflyste lejrture. Gad vide, hvad det egentlig gør ved vores børn?

Eksperimentet er desværre ikke overstået endnu, og vi ved også, at det rammer nogle børn hårdere end andre. Mere end 1.200 børn har i juleferien kontaktet Børnetelefonen under Børns Vilkår. I en ny undersøgelse blandt mere end 1.000 PPR-psykologer vurderer 7 af 10, at antallet af børn og familier, der har brug for hjælp, er steget i høj eller meget høj grad. Det skal vi tage meget alvorligt. Vi kan ikke blive ved med at hoppe fra tue til tue – fra nedlukning til nedlukning – og tro, at det “bare” handler om at holde ud og stå igennem, indtil verden – og skolen – igen bliver, som vi kendte den engang. To år med corona er ikke en undtagelsestilstand, det er en virkelighed, der sætter varige spor.”

Mange tak til Harrits.

3.

Den fremtrædende ungdomsforsker, professor Noemi Katznelson, havde d. 11. januar et indlæg i Altinget med overskriften:

”Nedlukningerne har overladt de unge til en social junglelov”

Katznelson fokuserer på nogle konsekvenser af den deciderede nedluknings brud på de pædagogiske og sociale fællesskaber i ungdomsuddannelserne.

Hun beretter fra et stort møde i Center for Ungdomsforskning, som hun er leder for. Her kunne folk, der arbejder bredt i ungdomssektoren, fortælle om konsekvenserne af nedlukningens læring og isolation:

”Fraværet af disse institutionsbårne og fagprofessionelt faciliterede fællesskaber skabte helt forståeligt et tomrum i mange unges liv og overlod dem til en slags social junglelov.”

Mange tak til Katznelson.

4.

Tak til disse tre kloge kvinder.

Men ikke tak til Nedlukningens direktører og klakører, som er årsag til de tilstande, som omtales i de tre indlæg.

Links:

Sofie Falck Villadsens indlæg i Politiken, d. 7. januar: https://politiken.dk/…/Studiemilj%C3%B8et-er-eroderet…

Cecilie Harrits’ læserbrev i JP, d.12. januar: https://jyllands-posten.dk/…/vi-kan-ikke-blive-ved…/

Noemi Katznelsons indlæg på Altinget, d. 11. januar: https://www.altinget.dk/…/professor-nedlukningerne-har…

 

14. d. 12. januar: Kritik af biostaten og venstrefløjen fra fremtrædende tysk professor

Den tyske politolog, professor Ulrike Beate Guérot, retter i dette flotte interview i Information fra d. 10. januar en kraftig kritik imod biostatens destruktion af den demokratiske rettigheds- og livsstruktur.

Hun kritiserer også de tre venstrefløjsikoner Jürgen Habermas, Zlavoj Zizek og Noam Chomsky for at understøtte den destruktive proces på forskellige måder.

Det lader til, at disse tre filosoffer tror, at biopolitikken er et opgør med neoliberalismen. Intet kunne være mere forkert. Biostaten er snarere en forstærkning af neoliberalismens allerværste sider, nemlig et udvidet angreb på det civile liv og dets rødder i vestlig humanisme og demokratitradition.

Det gør det jo heller ikke bedre, at både Habermas og Chomsky er 92-årige gamle mænd, der nu støtter et totalitært angreb på børns og unges livsmuligheder. Zizek, som heller ikke er helt ung, ønsker direkte en verdenskommunisme. Det har jeg drøftet ved tidligere lejligheder.

Her er et nogle gode citater fra det grundige interview. Dejligt at mærke Europas kritiske tradition:

”Når jeg kigger på Frankrig og Tyskland, ser jeg faktisk to splittede lande – en splittelse, som har dybere rødder end pandemien, men som nu udkrystalliserer sig i faretruende mønstre her i pandemien”

”Selvfølgelig er corona en katastrofe, for det rammer jo mennesker og især sårbare mennesker. Men ikke mindst når vi påberåber os videnskaben, skal der være plads til at konstatere, at vi tilbage fra begyndelsen af pandemien har haft en global dødelighedsrate på omkring 0,15 procent, og at corona næsten udelukkende er virkelig farlig for kronisk syge og meget gamle mennesker.”

”Der er ingen steril immunitet, ingen flokimmunitet, og vi vaccinerer med et provisorisk tilladt stof. Alene af den grund bør der ikke være vaccinepligt: Man kan ikke gøre noget eksperimentelt forpligtende.”

”Du kan ikke sammenligne det med mæslingevaccinen, for her vaccineres du én gang og har så beskyttelse i årtier. Ved corona taler vi imidlertid om fire eller fem boostere, der ifølge de nyeste britiske studier har en virkning på ti uger. Der er ingen klarhed om, hvor ofte og hvor længe vi skal lade os vaccinere – og med hvilket mål. Vaccinen beskytter mod svære coronaforløb. Det er godt, men det er også alt. Selv argumentet om, at de vaccinerede ikke driver smitten videre, kan med omikronvarianten ikke længere bruges. Dermed bortfalder også argumentet om de overbelastede intensivafdelinger, som der ifølge alle data jo heller ikke har været.”

”Mine venner i Østtyskland – og de er altså ikke højreradikale, men tidligere borgerrettighedsforkæmpere – siger hey, diskurserne bliver bøjet mere og mere til rette politisk. Det oplevede vi også i DDR. Og så går tilliden til institutionerne fløjten, og det er farligt for et demokrati.”

”Langt flere lader sig vaccinere af ligegyldighed og konformitet, og fordi samfundets pres efterhånden er så stærkt, at det stort set er umuligt at føre et normalt liv uden at være vaccineret. Eller fordi den absurde eufemisme ‘ jeg får min frihed tilbage’ desværre har sat sig fast.”

”Tænk det lige til ende, hvis alt er tilladt.”

”Det er fundamentale principper i demokratiet, vi taler om, nemlig selvforvaltning og personligt ansvar. Vaccinepligten er et indgreb i retten til at bestemme over sin egen krop, som vi hidtil ikke har stillet spørgsmålstegn ved. Og samtidig har coronatiltagene været en slags umyndiggørelse af hele samfundet.”

”Logikken er lidt som ved terror: Der skal findes nogen, som har svigtet, og så skal der handles politisk. Se på Afghanistan efter 9/ 11: Vi ville partout handle, så vi marcherede ind i landet og krøb 20 år senere slagne ud uden at have løst nogen problemer. Politisk kan vi ikke holde vores afmagt ud over for naturkraften i corona.”

”Ved store udfordringer som klimaforandringer, migration, den ragende skæve fordeling af rigdommen eller den problematiske globalisering virker politikerne i vid udstrækning magtesløse. Men ved corona kunne staten endelig gøre noget helt konkret med tiltag, masker, desinfektionsmiddel og lockdowns. Krisen blev håndgribelig. Pludselig blev et åbent samfund smedet sammen til et lukket samfund i kampen mod virussen. Det virkede som en meningsfuld kamp i et individualiseret samfund. Men i blandingen af pligt og patos overså vi bare, hvad der skete med vores grundlæggende rettigheder.”

”Samtidig er nedlukningerne især gået ud over børnene og de ressourcesvageste familier i små lejligheder og med ringe sociale netværk. De er gået ud over kvinderne, der har udført mere care work og oplevet stigende vold i hjemmet. Og de er gået ud over kunstnerne og de selvstændige. Mange har givet op. Og den nederste femtedel af samfundet har taget skraldet.”

”Det har totalitære træk, og jeg er faktisk bekymret for, hvor traumatiseret eller ligefrem paranoidt et samfund, der kommer ud i den anden ende. Jeg frygter, at vi vil se følgerne af coronakrisen i årtier. Med lydigheden over for tiltagene har vi kollektivt lært hinanden at klamre os til autoriteter. Og vi har erfaret, hvor let de fundamentale frihedsrettigheder kan sættes ud af spil.”

https://www.information.dk/udland/2022/01/tysk-fransk-politolog-venstrefloejen-omfavner-ukritisk-staten-coronakrisen-lader-bunden-samfundet-betale-prisen

 

15. d. 12. januar: Vrede og sorg

Efter at have set dagens pressemøde, hvor hele det dybt diskriminerende og totalitære apparat blev foldet ud, er jeg blevet meget vred. Pressemødet var rystende at være vidne til. Jeg har for første gang i mit liv lyst til at ødelægge ting for at forsvare mit samfund. Det er en slags sorg.

Så jeg skriver ikke mere nu, men går i seng og håber på, at min pæne opdragelse, mit lydige tastatur og mine bløde dyner kan tæmme de destruktive og omsorgsfulde følelser.

Det skal nok gå, er jeg sikker på. Så kan jeg sidde i morgen og være vred over det hele her i min samfundskritiske isolation, mens jeg er sød ved mine nærmeste omgivelser.

Men hvad nu med dem, som ikke er opdraget på den måde, eller som ikke skriver så meget, eller som ikke sover så godt? Og hvad hvis de har samme grundfølelse som mig?

Hvad sker der mon så?

Efter sorgen kommer vreden, og efter vreden kommer sorgen.

(denne tekst blev skrevet efter et pressemøde om en genåbning af kulturområdet. På mødet deltog sundhedsministeren, kultur- og kirkeministeren, Brostrøm og Ullum)

 

16. d. 13. januar: Kritik af børnevaccination

Læge og vaccineforsker, Frederik Schaltz-Buchholzer, som er en del af professor Christine Stabell Benns forskningsgruppe på SDU, mener, at coronavaccination af børn ikke lever op til ”grundlæggende lægeetiske principper”, men snarere baserer sig på ”udskamninger” og ”trusler”. Det fortalte han på FB i går i et opslag, som desuden indeholder forskellige links til emnet.

Han skriver, at der heldigvis kun er ret få forældre, som får deres børn vaccineret; faktisk så få at han ligefrem kalder vaccinationspolitikken for ”et af de største public health fails”, som han ”har været vidne til”.

Stabell Benn, der ligesom Schaltz-Buchholzer har et mere fagligt og mindre ideologisk syn på vaccinationsprogrammet, delte iøvrigt i går en særdeles kritisk artikel om udskamningsprocesserne på LinkedIn.

Vi skal virkelig være taknemmelige for dette forskningsmiljø i Odense, som arbejder på demokratiets, sundhedslovens og grundlovens præmis i stærk kontrast til de læger, der omgiver og understøtter biopolitikken.

Link til Stabell Benns opslag: https://www.linkedin.com/…/urn:li:activity…/

Link til Frederik Schaltz-Buchholzers FB-opslag: https://www.facebook.com/frederik.schaltzbuchholzer/posts/10165964740225113

 

17. d. 13. januar: Politologisk-juridisk kritik af Epidemikommissionen

Jørgen Grønnegård Christensen og juristen Kristian Lauta kritiserer i Berlingske hele den epidemipolitiske konstruktion med kommission, udvalg og anbefalinger osv. på det kraftigste.

Det fremgår tydeligt, at de to herrer ikke mener, at epidemikommissionen kan producere uvildig rådgivning, selvom regeringen forsøger at få det til at fremstå sådan. Endnu en af Nedlukningens løgne.

Hele denne konstruktion, som blev etableret ved epidemiloven i marts 2021, er en del af den forskydning i magtens tredeling, som Nedlukningen som sådan er et udtryk for.

Epidemiloven er i den forstand en slags permanentgørelse af Nedlukningens essens.

Denne kritik er jo ikke ny, men det er vigtigt, at den bliver gentaget. Kritikker skal nemlig gentages i uendelighed for at komme i kontakt med biostatens kernetropper. Det så vi også i skandalen om SSI’s indlæggelsestal og så videre.

https://www.berlingske.dk/politik/en-hjoernesten-var-udset-til-at-staekke-regeringens-eneraadige-magt-men-nu

 

18. d. 13. januar: Min hemmelige bog

Jeg skulle lige til at skrive en blanding af reklame og klagesang om min “hemmelige bog” om Nedlukningen, fordi den virkelig lever et skjult liv, både i forhold til omtale og salg.

Men sørme om så ikke en venlig mand, en “Simon W”, har læst bogen og lagt følgende flotte anmeldelse på saxo.com med fem stjerner og det hele, som jeg fluks videreformidler:

“Dette er rent ud sagt en fremragende bog!

Thomas Aastrup Rømer (TAR) påpeger, hvordan den socialdemokratiske regering – med Mette Frederiksen i spidsen med indførelsen af “det ekstreme forsigtighedsprincip” – konstant lader hånt om almindelige demokratiske og retslige principper og på den måde tramper de på almindelige menneskers grundlovssikrede rettigheder og ødelægger det danske samfund. Alt sammen under påskud af at ville beskytte den danske befolkning i ‘kampen mod COVID-19’.

Danmark er ikke længere en demokratisk stat, men er blevet til en biostat, hvor smittetal og statistikker er det eneste, der tæller, og hvor nedlukningens menneskelige, økonomiske, juridiske, pædagogiske og sociale konsekvenser slet ikke tages med i overvejelserne.

I denne bog samler TAR alle historierne om, hvordan det gik til, da regeringen sked højt og flot på sundhedsmyndighederne og på demokratiet i foråret 2020 og det efterfølgende år.

Det er rystende læsning, og det bliver kun værre af, at man i dagspressen kan læse om, hvordan regeringen fortsætter sin nærmest diktatoriske stil (ultimo december 2021).

Denne bog er vigtig både for nutiden og for fremtiden, for den beviser, hvordan en demokratisk valgt regering kan vise sig at være farlig for et frit demokratisk samfund.”

Mange tak til Simon W. for at læse bogen og for at tage sig tid til at skrive en så flot kommentar.

https://www.saxo.com/…/den-store-nedlukning_thomas…

 

Isolerede tanker 16, d. 15.-30. december

1. d. 15. december: Biostaten på juleferie

Der er nye testsystemer i folkeskolen for tiden. Det seneste indslag er, at lærerne nu skal udlevere corona-testkit til eleverne. Mor og far skal teste store og små i familiens skød i juledagene. Så kan alle gå og kontrollere hinanden over julegåsen. På den måde glemmer ingen det nye samfunds herskende orden. Døden skal helst blafre over fejringen af fødslen.

Og i dagens Politiken har jeg lært, at man skam bør testes, også selvom man er vaccineret. Det skyldes – ifølge en form for fordoblet smittisk logik – at vacciner ikke hjælper mod at blive smittet! Derfor skal man OGSÅ testes. Det siger lederen af det biopolitiske forskningscenter HOPE. Det er lige før, at det er okkult.

Så folk skal både vaccineres OG testes OG bære maske og rumdragt OG undgå hinandens selskab OG kontrollere hinanden. Det er bare for at “undgå nedlukning”, som det hedder på biostatens sprog ”smittisk”.

I øvrigt: Lidt pudsigt navn, dette “hope”, for Barbara Berthelsen har jo ellers lært os, at “hope is not a strategy”. Dette slogan blev et slags motto for Nedlukningen i marts 2020. Og Jens Lundgren henviser faktisk direkte til dette motto i dagens avis, i forbindelse med at han og flere andre “eksperter” går amok i drakoniske forslag til mere “effektiv” Nedlukning, der skal undgå nedlukning.

Konklusion:

Velkommen til håbløshed, kejsertælleri, familiekontrol og permanent dødsangst omkring juletræet, så der ikke kan fødes noget barn i Betlehem.

Ja, selv i kirken skal man vise pas. Måske både vaccinations- og testbevis? Måske skal der laves to pas? Et skamferet romerrige har invaderet selve stalden og jaget hyrderne på flugt.

Vær velkommen herrens år.

Link til Undervisningsministeriets regler om hjemmetests: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/dec/211214-elever-kan-faa-mulighed-for-at-teste-sig-selv-henover-julen

Eksperterne i Politiken: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8528280/Indf%C3%B8r-tiltag-i-kampen-mod-omikron-s%C3%A5-f%C3%A6rre-mennesker-ses

Hope-direktøren i Politiken: https://politiken.dk/indland/art8527321/Danskernes-helbred-er-den-mindste-bekymring

Flere retningslinjer og reaktioner fra DLF: https://www.folkeskolen.dk/…/dlf-om-nye-retningslinjer…

 

2. d. 16. december: Hvad foregår der?

Sidste år peakede antallet af smittede faktisk på dags dato, dvs. d. 16/12. Tallet var på ca. 4400, hvilket i sig selv var sølle.

I dag, altså på samme dato men i 2021, er tallet så 10.000.

Altså ca. en fordobling.

Men i dag tester man hele fem gange så mange som dengang, vanvittige 3 mio. om ugen? Men i så fald er 10.000 jo nærmest ingenting? Altså endnu mere sølle end sølle?

Hvad foregår der?

Og dødstallet er ca. det samme begge år. Kun lave 12 døde her i dag, hvoraf flere formentlig er døde af almindelige dårligdomme.

Der er heller ingen nogen stor almen dødelighed i landet, hvis man kigger på Euromomo.

Antallet af indlagte ligger på ca. 500. Herfra skal man fratrække ca. 40% ved vi. Så havner vi omkring 300. Det er en tredjedel af antal indlagte i en influenzasæson.

Hvad foregår der? Ingenting?

Men alligevel er der noget, der hedder ”en strategi”. Den går ud på at ødelægge alle ting, dvs. omdanne frihed til tilladelser, og på at vaccinere mere, selvom disse vacciner tilsyneladende nærmest ikke virker?

Hvad foregår der?

 

3. d. 16. december: Mærkelig forskel: Sundhedssystemet i 2019 og i 2021

Før nedlukningen i marts 2020 anslog sundhedsmyndighederne, at der ville dø op til 5600 af corona pr. sæson, samt at der i den forbindelse ville komme rigtig mange indlæggelser osv. Altså et langt værre scenarie end det, der rent faktisk skete.

Men selv dette worst case-scenarium skulle man nok klare, sagde myndighederne; og det vel at mærke uden nedlukninger, grænselukninger, skolelukninger, masker, massetests osv, som mange sundhedsfaglige dengang personer gik stik imod. Ak ja, det var i demokratiets og poportionalitets-princippets glade tid.

Og i dag kan man ikke engang klare 1000 døde og en blindtarm, før man tuder som en tøsedreng. Hele læsset vælter, blot en borger får diarré, lader det til. Og hele dette selvretfærdige mismod udnyttes og forstærkes nu politisk. Ja, denne mismodspakke er nærmest blevet den centrale begrundelse for nye nedlukninger, må man forstå.

Så først kunne man klare alt. Og så kunne man pludselig ikke klare noget.

Mærkelig ændring.

Og hvordan ser det egentlig ud med sundhedsvæsenet, sådan tal-agtigt? Jo, det kan man såmænd læse om i en rapport fra 2019 fra Danmarks Statistik. I rapporten står der, at det danske sundhedssystem er blandt de dyreste og mest udbyggede i Europa. Det er vokset med ca. 46% siden 2000, og det er også vokset, hvis man sammenligner med andre brancher eller sætter det i relation til befolkningsudviklingen. Der er også kommet 18.000 ekstra ansatte i perioden, og vi ligger helt i den europæiske top med det hele. Og vores fagpersonale er højt uddannet, ved vi.

Ikke så sært at myndighederne var så rolige d. 10. marts 2020.

D. 12. marts kom så opgøret med myndighederne, altså Nedlukningens omdannelse af faglig og social dømmekraft til et ekstremt forsigtighedsprincip. Siden da gik det hele ad helvede til, for fra den dag blev hele samfundet til et hospital, og endda til et hospital hvor faglighed var omdannet til statistik i biostatens tjeneste.

Først herfra blev det rigtigt dyrt. 100vis af milliarder til tests og diverse pakker, selvom de nu afpillede sundhedsfabrikker, som før var samfundets stolthed, pludselig ikke kunne nå noget som helst.

Sådan ødelægger man landets hospitaler.

Link til rapport fra Danmarks Statistik, 2019: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=31651

 

4. d. 17. december: Smittiske reaktioner på nedlukning

I dagens Politiken refereres der fra gårsdagens pressemøde. Man har interviewet politikere fra både RV, SF og EL. De er klar til alt, inklusive radikale forsamlingsregler og lukninger af det ene og det andet.

Jeg har noteret følgende markeringer og begrundelser og sat en lille kommentar i parentes. Især Enhedslistens begrundelse er festlig:

RV: Er klar til alt, så man kan ”lukke op igen for skolerne efter nytår”. (det er smittisk byttesprog, som vil sætte sig dybt i “skolernes” praksis).

SF: Ingen begrundelser, bare klar til alt. Ordføreren siger, at der skal være regler, så vi ikke mødes med “mennesker vi ikke kender”. (det er socialisme uden folk, også kaldet stalinisme. Det er faktisk ikke smittisk, bare …..).

Til Berlingske siger SF’s ordfører, at “danskerne måske er blevet vaccineret for tidligt” (det er til gengæld særdeles smittisk, for nu at sige det mildt).

EL: Er klar til alt, for ellers går testsystemet ned. (Men det er da kun godt, hvis dette biopolitiske kontrolsystem går i graven? Men åbenbart ikke. EL vil, som sit centrale nedluknings-argument, øge nedlukningen for at beskytte nedlukningen. Der angives ikke andre argumenter. Det er virkelig smittisk)

 

5. d. 21. december: Brostrøms ekstremisme

Jeg så aftenshowet fra i går, hvor Søren Brostrøm havde fået hele sendefladen. Udover at sejle rundt i de mange detaljerede og nidkære nedlukningsdetaljer, registrerede jeg følgende tre, nærmest ubevidste, men alligevel larmende trusler:

– man skal ikke komme for tæt på børn

– man skal handle som om, at alting smitter alle steder

– Brostrøm opfatter mundbind og coronapas som blot lette restriktioner, der tilhører Brostrøms fremtidige normalitetsforestilling.

Hvis andre skulle få ret i noget, så er de noget, som Brostrøm kalder for “mandagstrænere”.

Hvorfor er han stadig i sin stilling? Jeg forstår det ikke. Det er jo dybt uansvarlige og ekstremistiske synspunkter.

Engang var Brostrøm fornuftens stemme. Hans fald fra moralens tinde ned til disse overgreb på samfund og pædagogik er dyb som Marianergraven. Han er en tragisk skikkelse i dansk politisk historie efter min mening.

 

6. d. 22. december: Afslag på ansøgning om frit lærerseminarium

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg har afvist ansøgningen om en fri læreruddannelse i Herning.

I afslaget er der ikke angivet nogen særlig begrundelse. Der konkluderes blot følgende:

”Jeres ansøgning har været drøftet på møder i udvalget den 23. november og den 14. og 21. december. På baggrund af udvalgets drøftelser blev det konkluderet, at der ikke er politisk flertal for at etablere Den Frie Læreruddannelse i Herning. Udvalget vil derfor ikke på baggrund af jeres ansøgning bede ministeren om at skabe lovhjemmel til etablering af uddannelsen.”

Det er på en måde lidt paradoksalt, at man på den ene side tvinger universiteter til at flytte uddannelser til provinsen, men når provinsen så selv foreslår en ny, selvstændig og gennemarbejdet institution, så bliver det afvist ved kasse 1. Det tyder på, at vi er i ideologisk terræn.

Jeg har en halv teori, som jeg lige kan lufte, og som kan være en del af forklaringen på afvisningen: Det er jo nok de radikale, der har været tungen på vægtskålen. Her har man sådan set været for et frit lærerseminarium, men man har været skeptisk over for at lægge uddannelsen i Herning. Denne skepsis har åbenbart vundet. Hvorfor mon? Jo, måske fordi den tidligere landsformand for de radikale, Svend Thorhauge, her i efteråret forlod sin stilling i partiet for, pr. d. 1/12- 2021, at tiltræde som chef for læreruddannelsen i UC-VIA, som jo har ansvar for læreruddannelserne i Silkeborg og Nr. Nissum, som jo ligger tæt på Herning. Mon ikke Thorhauge har snakket med sine gamle venner i partiet? Dermed er ”skepsis” blevet til ”vished”.

VIA har stor magt i det midtjyske og har været stærkt imod etablering af klassiske seminariestrukturer og imod hele den dannelsessammenhæng, som det frie seminarium er et udtryk for. Og faktisk forsøgte VIA for få år siden decideret at nedlægge Nr. Nissum-uddannelsen.

Så det er denne organisationsinteresse, som Thorhauge nu er blevet en del af, og som han kan forstærke via sine forbindelser til de radikales ledelse. Men som sagt: Det er blot en hypotese.

Nu må man så finde et andet sted til den frie læreruddannelse. Måske Sønderjylland? Eller måske Vestsjælland? Bare som eksempler. Men så bliver de vel sure i f.eks. UC-syd, som jo har en station i Haderslev? Hvad vil von Oettingen, som er rektor for UC-Syd, sige til det? Måske giver det lidt splid inde i UC-maskineriet? Det må man håbe. De farlige højskolefolk svæver som kinesiske flagermus og spreder dannelsesskræk.

I Skolemonitors dækning er især Uffe Elbæk begejstret for afslaget. Elbæk sad jo i Mandag Morgens Kompetenceråd i 1998 og tilhører derfor den konkurrencestatsinspirerede del af det, som senere blev til partiet Alternativet, hvis øvrige rester ellers har støttet seminarieinitiativet, hvis jeg har forstået det ret.

Elbæk siger også, at hele emnet nu er dødt, altså ikke blot det konkrete initiativ i Herning, men alle former for private læreruddannelsesinitiativer. Men folketingsudvalgets formuleringer ovenfor giver ikke grundlag for en sådan fortolkning, synes jeg? Nu må vi se i de kommende dage, hvem der har misforstået hvad. Men vi skal nok på den anden side af et valg, og hvem ved så, hvem der har kræfter til et nyt initiativ?

Uffe Elbæk vil have mere frie tøjler for professionshøjskolerne, som jo er etableret med udgangspunkt i konkurrencestatsideologien, som Elbæk selv har været med til at fremme. Dvs. at han vil have mere centraliseret konkurrencestatsdecentralisering. Det står i stik modsætning til den egentlige alternative sjæl, dvs. en syntese mellem natur og kultur.

PS: Tilføjet nogle dage senere: Svend Thorhauge lagde dagen efter et indlæg på FB, hvor han forsøgte at tale Herning-sprog, selvom hans egen institution har gjort alt for at kritiserer tankerne bag Herning-initiativet. Dette paradoks bestyrker min hypotese, som jeg ser det.

https://skolemonitor.dk/nyheder/art8540610/Politisk-flertal-giver-d%C3%B8dsst%C3%B8d-til-ny-og-fri-l%C3%A6reruddannelse-i-Herning

Link til Svend Thorhauges fb-opslag fra d. 23. december: https://www.facebook.com/SvendThorhauge/posts/341532787797274

 

7. d. 23. december: Jeg forstår det ikke

Vaccinerne blev lanceret som et velafprøvet supervåben, der skulle normalisere samfundet og dræbe smitte i befolkningen.

Men det viste sig ikke at passe. Vaccinerne er udviklet og betinget godkendt i al hast, og de viser sig nu endda at være helt ineffektive. Og i starten skiftede man vaccineanbefalinger som vinden blæser. Der er ikke seriøst.

Ifølge SSI’s egne tal fremgår det, at – selvom man tager højde for de bagvedliggende populationer – så er der stort set lige så mange vaccinerede som uvaccinerede blandt de smittede. Det er hip som hap. Det er lige før, man græder.

Og alt tyder på, at den såkaldte omikron-variant også er ligeglad med vaccinerne. Det hele er luft.

Ordet ”vaccine” er i dag blevet en del af sproget smittisk, et særligt lukket og selvproducerende ordmaskineri, som er dirigeret af det ekstreme forsigtighedsprincip. Det hele var løgn og latin.

Kort sagt: Vaccinerne virker ikke. Der var altså ingen grund til at stole på myndighedernes opgør med myndighederne.

Der indlægges ganske vist flere uvaccinerede, men der er tale om meget små tal, og ca. 40% af indlæggelserne er for andre ting end corona, eller også er de ekstremt korte, så der er ingen grund til at tage hensyn til det. Og kun gamle mennesker kan have glæde af en eventuel marginal effekt. Det er ganske enkelt for lidt i den aktuelle sammenhæng, hvor vaccinen er blevet en samfundsideologi som sådan. Sygdommen rammer som nævnt stort set kun gamle og folk, der er meget syge i forvejen. Det må sundhedsvæsenet ordne. Det er ikke et spørgsmål af samfundsrelevans.

Så alle smitter alle, helt uanset vacciner.

Og nu tyder alt desuden på, at Omikron er helt ufarlig, altså endnu mere ufarlig end de andre coronaer, som også var ufarlige. Der er op til 80% færre indlagte, siger diverse undersøgelser. Og i Sydafrika, hvor kun 40% er vaccineret, dør ingen, og smitten er allerede på vej ned.

Man siger endda, at Omikrons hurtige deroute i Afrika er pga. naturlig immunitet. Så er det overstået. Det er nærmest rørende. I Danmark er man gået i biobur for evigt. Der låses af nærmest dagligt med et pressemøde, hvor nogen siger et eller andet.

Dengang Delta blev lanceret, skete det med skrækbilleder fra Indien. Efter få uger skete der ikke mere i Indien. Sådan er det hver gang. Skrik og skræk og skruk.

Men hvis alle smitter lige meget, hvorfor så have coronapas, der jo netop skelner mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede? Det forstår jeg ikke. Det kan kun være for at tvinge folk til at lade sig vaccinere. Men hvorfor det? Vaccinerne virker jo ikke? Men så er det jo bare slet og ret diskrimination? Og denne diskriminerende teknologi kan let udvides til noget meget kinesisk.

Og hvorfor overhovedet vaccinere så bredt, altså også børn og unge og folk totalt uden risiko, når nu vaccinerne ikke virker? Det forstår jeg heller ikke. Og de ”sårbare”, dvs. gamle og meget syge, er jo selv vaccineret? Men virker det så heller ikke? Ingenting virker, men alle skal gøre det alligevel.

Og hvorfor udstyrer man skolerne med visirer og testmaskiner, når smitten løber alligevel, og ingen skade gør? Det forstår jeg heller ikke.

Ja, smitten er nærmest god for børn, så den næste generations kroppe kan klare tingene selv.

I pytkassen med det hele. Lad os vende tilbage til december 2019.

 

8. d. 23. december: Forsvar for barndommen

Professor i økonomi Christian Bjørnskov havde d. 19. november en kronik i JP, ”Er børn ligegyldige i dansk politik”, hvor han argumenterer for, at restriktioner og lukning af skoler har en stærkt negativ effekt for børns skolegang.

Kronikken er faktisk også omtalt i dagens Kr. Dagblad under ”ugens debat”.

Kr. Dagblads journalist, Kristian Østergaard, fremhæver følgende fine citat fra kronikken:

”Selv om nogle af restriktionerne virkede – hvilket halvandet års empirisk forskning modsiger – må man spørge sig selv, om det nogensinde kan være moralsk rigtigt at ofre børns velbefindende og fremtid i et forsøg på at redde nogle mennesker, der helt typisk allerede er over deres forventede levealder.

Min personlige holdning er klart, at voksne menneskers allerførste prioritet må være børnenes velfærd. Danske politikere er åbenbart ikke voksne.”

Bjørnskov taler også kraftigt imod, at børn omgives med voksne, der bærer mundbind, hvilket Danmarks Lærerforening ellers går ind for. Og DLF støttes skam af mange af dens medlemmer, fremgår det i debattrådene rundt omkring. Mange lærere ønsker simpelthen at bære mundbind i skolen.

Endvidere kritiserer Bjørnskov brugen af virtuel undervisning, hvilket DLF heller ikke er ukritiske overfor.

Det er meget tankevækkende for en pædagog som mig at se, at børnene her forsvares af liberale økonomer imod lærerne selv.

Jeg kan i øvrigt anbefale Bjørnskovs fine blog på punditokraterne.dk, hvor han siden foråret 2020 har haft virkelig mange fine analyser af Nedlukningen og dens konsekvenser.

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE13564537/er-boern-ligegyldige-i-dansk-politik/

 

9. d. 26. december: Tre noter

A. SSI-prognoser:

D. 18. december 2021 fremskrev en SSI-rapport antallet af smittede og indlagte frem til juledagene. Prognoserne lød ifølge rapporten sådan her for d. 24. december, altså en virkelig kort prognose for blot en uges tid; a piece of cake skulle man tro?:

Antal smittede: 9.000-45.000 (enormt spænd for blot en uges prognose)

Antal nyindlagte pr. dag: 130-250

Og hvis omicron kun skulle være halvt så farlig som delta, så er estimatet på nyindlagte pr dag: 120-190.

Ingen af disse tal legitimerer i sig noget som helst, der kan ligne nedlukninger, men lad os alligevel sammenligne med, hvordan det gik:

Så hvordan ser det så ud her i dag d. 25. december:

Antal smittede: 10.027

Antal nyindlagte pr dag: 86

Altså bitte små tal, som enten er helt i bunden af det ekstremt brede spænd eller ligefrem langt under. Alle andre tal er også små som muse-numser.

Og d. 7. december, altså før de nye nedlukninger, var tallene også små, og faktisk næsten de samme:

Antal smittede: 7146

Antal indlagte pr dag: 93

Så rapporten er endnu et eklatant fejlskud i den lange række, som siden foråret 2020 har bidraget til at holde det ekstreme forsigtighedsprincip ved lige; et princip som i sig selv konstant opheder tallene og sindene og skaber splid og ballade og undertrykkelse.

SSI kalder sin rapport for en ”ekspertrapport”. Den har enorm indflydelse. Det siger noget om, at man ikke skal lytte til disse biopolitiske eksperter eller deres “myndigheder”, som jo bygger på et opgør med myndighederne.

B. Frankrig

En anden nyhed, som jeg læste i Politiken, er, at Frankrig nu indfører ”booster-stik” (beklager smitttisk) blot tre måneder efter den anden vaccination.

Tre måneder!?!

Engang troede jeg på, at disse vacciner var i orden, men det gør jeg ikke mere. Jeg føler mig nærmest forrådt. Det hele blafrer som vinden blæser. Alting ændrer sig konstant. Ingen ved noget. Det er dybt useriøst. Men det er big money og magt for de globale partnerskaber.

C. Nordkorea

På forsiden af Politiken står der, at pga. coronaen er “Nordkorea mere lukket end nogensinde”.

Men det samme gælder jo Danmark og Europa. Aldrig har landene været så lukkede.

Det er den samme mekanisme.

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/9000-45000-smittede-og-120-250-indlaggelser-pr-dag

 

10. d. 26. december: God kommentar af Martin Ågerup

Martin Ågerup har skrevet en fremragende kommentar i Berlingske (d. 24/12). Han hæfter sig især ved to forhold, hvor det første forhold efter min mening er en følge af det andet:

1. Det ene forhold:

For det første mener Ågerup, at det nye epidemilovssystem udelukker seriøse faglige input i ”et hastværk, der ligner panik”, eftersom epidemikommissionen de facto er underlagt regeringen:

”Epidemikommissionen var tænkt som den instans, der skulle tilføre beslutningsprocessen et tiltrængt element af uafhængig faglig rådgivning. Men blandt andre professor Jørgen Grønnegård Christensen har kritiseret kommissionens sammensætning og påpeget, at eftersom kommissionen er totalt domineret af regeringens egne embedsmænd og har sundhedsministerens højre hånd, departementschef Svend Særkjær, som formand, kan dens indstillinger ikke betegnes som baseret på uvildige faglige vurderinger.”

2. Det andet forhold

For det andet kritiserer Ågerup, at man har vendt bevisbyrden om. Før marts 2020 skulle man bevise nytten af statslig indgriben, og en evt. indgriben skulle igennem en lang og flot høringsproces. Men i dag skal man ikke bevise noget, og der er ingen egentlig proces, blot panisk hastværk. I stedet skal borgeren kæmpe for at bevise, at han ikke smitter. Her med Ågerups egne ord:

”I coronahåndteringen har vi fået vendt bevisbyrden, så kritikere skal bevise, at restriktioner ikke har effekt. Det er stærkt problematisk i et demokrati og i en retsstat, især fordi restriktionerne griber dybt ind i grundlovssikrede frihedsrettigheder.”

3. Min konklusion

Som jeg ser det, er det andet punkt faktisk definitionen på overgangen fra en demokratisk stat til en biostat. Det første punkt er en af de mange følgevirkninger heraf.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/hastvaerk-og-manglende-evidens-praeger-fortsat-coronahaandteringen

 

11. d. 26. december: Christian Bjørnskov om det ekstreme forsigtighedsprincip

Her er et meget interessant blogindlæg af professor ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov. Indlægget blev udgivet her til formiddag på bloggen punditokraterne.dk.

Bjørnskov filosoferer over det såkaldte ekstreme forsigtighedsprincip, der jo blev indstiftet i dansk statslogik d. 11. marts 2020 som et direkte opgør med det demokratiske proportionalitetsprincip.

Bjørnskovs pointe er, at den ekstreme forsigtighed faktisk er det modsatte af virkelig forsigtighed.

Det skyldes, at den ekstreme forsigtighed kun angår risikobedømmelsen, dvs. at man overestimerer risici, mens man i de politiske indgreb implementerer en form for ekstrem risiko, dvs. underestimerer risici.

Så ekstrem forsigtighed ledsages af ekstrem aktivisme.

Det er det modsatte af forsigtighed og proportionalitet.

Bjørnskov slutter med følgende fine konklusion:

“Det, Mette Frederiksens regering har gjort i snart to år, er at applikere et princip, hvor man italesætter et overdrevet problem og bruger et pseudoprincip, der overdriver både problemer og regeringens løsning. Det er ikke at ’følge videnskaben’ eller noget andet, men blot uinformeret, nøgen magtpolitik.”

Det er godt sagt og godt tænkt.

https://punditokraterne.dk/2021/12/26/det-perverterede-forsigtighedsprincip/

 

12. d. 27. november: Vaccinecensur: Tre skandaler

Politiken bringer i dag – gemt lidt af vejen i et hjørne på s. 16 i 1. del – en rystende historie under overskriften “Facebook censurerer anerkendt lægetidsskrift”.

Sagen drejer sig om, at en regionaldirektør i Pfizer-USA, Brook Jackson, i forbindelse med vaccinegodkendelserne gjorde sin ledelse opmærksom på forfalskede data, af-anonymiserede patienter, dårligt uddannet personale og dårlig kvalitetskontrol. Tak for det.

Men Jacksons henvendelse havde ingen effekt. Radiotavshed hos Pfizer.

Det var skandale nummer 1.

Derfor klagede Jackson til de amerikanske sundhedsmyndigheder. Tak for det.

Derpå blev hun fyret af Pfizer, som åbenbart foretrak total tavshed.

Det var skandale nummer 2.

Derpå skrev Jackson en artikel til det toneangivende tidsskrift, British Medical Journal, om emnet. Artiklen blev fagfællebedømt og godkendt. Tak for det.

Men nu har Facebook, som har kontrakt med et såkaldt faktatjek-firma, ligefrem censureret artiklen. Begrundelsen er, at artiklens overskrift skulle være ”skræmmende”, at artiklen kan misbruges af ”vaccinemodstandere”, og at den er for generaliserende. Det ved en journalist åbenbart bedre end et videnskabeligt panel fra den frie sektor? Og hvorfor må samfundets borgere ikke bruge videnskabelige artikler i deres kamp for dette eller hint? Det er totalitært for at sige det lige ud.

Det var skandale nummer 3.

Redaktøren for British Medical journal er i sagens natur rasende. Og tak for det. Det bør vi andre også være.

På en slags ufrivillig måde har faktatjek-manden faktisk helt ret. For udover artiklens indhold, så sår hele processen, herunder fakta-mandens egen aktion, jo i høj grad tvivl om kvaliteten af vaccinernes videnskabelige og politiske sammenhæng, dvs. af deres seriøsitet i det hele taget. En tvivl der bekræftes af biostaternes stærkt skiftende meldinger om vaccinernes brug, virkning og konsekvenser.

Endelig vil jeg sige, at disse fakta-sider ofte er under al kritik. Det samme gælder vores hjemlige af slagsen, hvor f.eks. Tjekdet.dk også samarbejder med Facebook. Mange af disse sider er ofte stærkt biased, og de bærer desuden præg af manglende kendskab til videnskabens karakter og problemstillinger. Man skal virkelig tage disse sider med et gran salt. Der er som regel tale om stærkt biopolitiserede ”fakta”.

Politikens artikel ligger endnu ikke på nettet.

 

13. d. 27. december: Biostatens ideologi

D. 12. marts 2020 fik vi en biostat. Hvad betyder det? Det betyder, at folkesundheden kollapsede til et statistisk defineret hyperfaktum, og at alle områder i samfundet i samme øjeblik underordnedes dette hyperfaktums nye enevældige magt.

Dermed gik samfundslivet fra frihed forstået som forudsætning til statistisk definerede og periodiske adfærdstilladelser.

På den måde udvidede man biostatistikken til at omfatte samfundsvidenskab, ret, pædagogik, teologi og filosofi, vel at mærke uden at være ved det. Dermed reduceredes disse områder til smittisk.

Så biostatens diskurs bemægtiger sig alt, hvorved den bliver totalitær og permanent. Men biostaten fremstiller alligevel sig selv som rent sundhedsfaglig. Dermed får vi en ideologisk struktur. Det, som fremstilles som sandhed, bliver ideologi. Det bliver antividenskab. Der er brug for marxistisk inspirerede analyser af disse modsætninger, efter min mening; ideologikritik, kort sagt.

Intet biopolitisk faktum er sundhedsfagligt. Hver eneste tal, hver eneste graf og hvert eneste smittiske ord, der kommer fra biostatens opgør med myndighederne, er ren og skær ideologi, dvs. forklædt og smadret samfundsfilosofi, og disse tal og ord bør alene analyseres som sådan.

Derfor, på grund af denne ideologiske struktur, må biopolitikken også udsættes for radikal, vedholdende og omfattende samfundsvidenskabelig, juridisk, pædagogisk, teologisk og filosofisk kritik.

Men biostaten må også udsættes for et ligeså vedholdende og kreativt ikke-voldeligt modstandsarbejde og handlingsliv, der hele tiden udfordrer og destabiliserer biostatens grænser og institutionelle og diskursive fundament, der jo har erstattet og smittificeret Grundlovens filosofiske fundament, hvorfra både kritik og modstand alene kan udfolde sig.

 

14. d. 28.december: Biopolitisk logik

I vedhæftede artikel kan man læse, at hvis børnene ikke vaccineres for at begrænse ”smitten”, så kan man ikke åbne skolerne. Logikken fremføres af Heunicke og SSI.

Dermed er der konstrueret et tvingende smittisk udfaldsrum helt uden forbindelse til virkeligheden: vacciner dit barn ellers lukker skolen.

Men vacciner forhindrer jo ikke smitte? Og det er jo kun godt, at børn bliver smittet og dermed får uskadelige sygdomme?

Så man holder skolen lukket uden grund og imod børnenes og samfundets interesser?

Og Sundhedsministeren gør nærmest personlige krav gældende til mor og far. Enhver forælder skal nu holdes ansvarlig for evt. skolelukninger på et falsk grundlag.

Jeg har ikke ord for min væmmelse.

Hvilken ond stat, som udskammer mor og far, som lukker skoler uden årsag, og som tvinger konstruerede og virkelighedsfjerne diskurser ned over dens befolkning.

https://www.berlingske.dk/samfund/heunicke-vil-have-meget-hoejere-tilslutning-blandt-boern-skal-forhindre-at

 

15. d. 28. december: Coronapas

Hvis vaccinerede og uvaccinerede smitter lige meget, så er det pr logik ren diskrimination at opretholde coronapas-politikken, som jo skaber nærmest arpartheid-lignende forskelle i befolkningens handlingsmuligheder.

Coronapasset kan – især når det altså ikke virker overhovedet – kun have en ideologisk funktion. Det skal – ligesom truslen om fortsatte skolelukninger – tvinge folk over i et vaccinesystem, som ikke forhindrer smitte. Målet bliver vaccinesystemet selv.

Den videre konsekvens er, bevidst eller ubevidst, at man herefter kan udvikle endnu mere omfattende sociale og teknologisk funderede kontrolsystemer.

Dette uhumske og nu også ubegrundede kontrolsystem må omgående fjernes. Dets fortsatte ubegrundede eksistens bidrager kun til at opløse levnene fra den demokratiske stats substans.

 

16. 28. december: Interessant klumme af Morten W. Langer om Omicron

Chefredaktøren for Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer, har nogle virkeligt interessante iagttagelser om Omicron i sin leder fra i dag. Her er nogle af pointerne:

A.

Langer fortæller, at der ifølge en rapport fra SSI ligefrem er flere vaccinerede end uvaccinerede, der bliver smittet af Omicron; altså ikke af corona i al almindelighed, men specifikt af Omicron.

Så det er simpelthen mere risikabelt at være vaccineret end uvaccineret, nu hvor Omicron har bredt sig.

Det er fascinerende tal, som Langer fremlægger. Budskabet er på en måde: Vacciner dig ikke!

Men SSI har ifølge Langer ligefrem fjernet nogle af disse Omicron-tal fra instituttets seneste opgørelser. Det er meget mystisk, og ikke mindst er det meget mistænkeligt.

B.

Så er der spørgsmålet om indlæggelser. Her er den generelle indlæggelsesrisiko for uvaccinerede ca. 4 gange større end for vaccinerede. Men det altså gælder kun generelt, altså inklusiv alle varianter.

For hvis vi alene ser på Omicron, så viser det sig, at der kun er sølle 51 Omicron-indlagte ud af ca. 500 i alt. Og det på trods af, at omkring hele 70% af de smittede har Omicron i lungerne.

51! Hvis det passer, så er den seneste nedlukning en skandale af rang.

C.

Og det bliver ikke bedre, hvis vi går til respiratorindlæggelserne, som i forvejen er ganske få. Her er der generelt ca. 60 patienter i respirator. Men af disse 60 patienter har kun 0-4 patienter Omikron fortæller Morten W. Lange. Altså nothing!

Det er rystende læsning. Kan det virkelig passe?

Lange afslutter sin interessante klumme, hvor der i øvrigt er links til fire internationale artikler om emnet, med følgende to spørgsmål:

“Et spørgsmål, vi savner svar på, er, om Omicron varianten blot er en alvorlig forkølelse?

Spørgsmålet er også, om 3. og måske 4. stik gør mere skade end gavn?”

https://ugebrev.dk/flashnews/ssi-fjerner-data-der-viser-at-langt-faerre-u-vaccinerede-end-vaccinerede-faar-omicron/

 

17. d. 29. december: Noter til dagens pressemøde

1.

Brostrøm bruger udtrykket “der er ingen tvivl om” så mange gange, at der ingen tvivl er om, at han er i tvivl.

2.

Man vil nu lave 750.000 tests om dagen! Det er biopolitisk totalitarisme. Det hedder “at booste testsystemet” på det helt særlige biosprog, som jeg kalder for “smittisk”.

3.

Og det er – altså udover de 750.000 – endvidere “en god ide” med flere selvtests, siger de. Det er “et ekstra lag”. Børnene skal også have testkittet med hjem i privaten. Det kaldes for “robust” på smittisk. Brostrøm kalder det for “proaktivt”.

Der er aldrig nogen pause. Trykket er intenst og permanent.

4.

Omikron er, siger Thyra, langt mindre farlig end delta, som jo heller ikke var farlig. Så who cares? Hun henviser til nogle internationale studier, som man ellers ikke ville henvise til i sidste uge.

5.

Brostrøm siger, at vaccinerne skam virker…. i “et par måneder” er vi nu nede på, fremgik det. Og vi ved fra andre pressemøder, at han vil vaccinere uendeligt. Det må jo så blive seks vacciner om året til både små og store.

6.

Begrundelserne for børnevaccinerne sejler. Det virker helt useriøst.

Det er bedst for ungdommen at få corona. Men Brostrøm svarer en journalist, “at det tror han simpelthen ikke på”. Derfra begynder han at tale sort og omskrive journalistens spørgsmål i egen interesse.

Men nu skal børn have tredje stik og så videre, og flere tests og selvtests og så videre, og måske skal de vaccineres seks gange om året og så videre.

7.

Brostrøm siger, at coronapas forebygger smitte. Det forstår jeg ikke. Smitten er jo helt uafhængig af vaccinestatus? Dette apartheid-lignende angreb på det civile samfund må stoppe.

8.

SSI indrømmer, at de indlæggelsesopgørelser, som man har tvunget ned i halsen på befolkningen i månedsvis, er helt ufuldstændige. Det er en skandale efter min mening.

9.

Brostrøm og Thyra vil – hver gang de bliver lidt presset – helst tale om et “samfundsmæssigt niveau”, så undgår de at tale om ”sundhed”. Men de er da ikke samfundsforskere. Hvad bliver det næste? Er de også teologer?

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2021/Invitation-til-pressebriefing-i-Eigtveds-Pakhus

 

18. d. 30. december: Rystende tal om ultralav vaccineeffektivitet

En række folk fra SSI har forfattet et videnskabeligt notat, som er fra d. 23/12. Med i forfattergruppen er bl.a. Tyra Grove Krause og Kåre Mølbak.

Rapporten handler om vaccinernes effektivitet mod smitte. Det er rystende tal, der fremlægges.

Det står ikke for godt til for Delta, kan man læse, men for Omicron, som jo nu er totalt dominerende, går det helt galt.

Lad os se på resultaterne:

Rapporten skelner mellem Pfeizer og Moderna.

Her er resultaterne for Pfeizer:

Dag 1-30 efter andet stik: 55%

Dag 31-60: 16%

Dag 61-90: 10%

Dag 1-30 efter tredje stik: 55%

 

Her er resultaterne for Moderna:

Dag 1-30 efter andet stik: 37%

Dag 31-60: 30%

Dag 61-90: 4%

Dag 1-30 efter tredjestik: ingen data.

 

Og ser vi udover de tre måneder, ja så er effekten direkte negativ:

Pfeizer: Dag 91-150 efter andet stik: -77%

Moderna: Dag 91-150 efter andet stik: – 39%

 

Der er altså ingen real effekt, nærmest tværtimod. Men hvordan kan man så anbefale så omfattende vaccinationer? Dertil kommer at Omicron er totalt ufarlig for almindelige mennesker. Det hele virker som et korthus.

Men SSI konkluderer det stik modsatte. Man ønsker en endnu mere massiv vaccineudrulning:

“In light of the exponential rise in Omicron cases, these findings highlight the need for massive rollout of vaccinations and booster vaccinations.”

Så man vil altså nærmest tvinge hele befolkningen til at tage en ineffektiv vaccine nærmest hver eneste måned for en ufarlig sygdom?

Det er svært et finde ord for dette totale kollaps. Nedlukningens begreb og ideologi producerer en enorm diskrepans mellem data og konklusion.

Jeg må da have misforstået noget.

Martin Ågerup har også skrevet om rapporten på sin væg. Her er der også et link til et interview, han har lavet med epidemiologen Frederik Schaltz-Buchholzer, som også kommer ind på SSI’s notat: https://www.facebook.com/martin.agerup/posts/10224083539988996

Links:

Link til SSI’s rapport, tallene står på s. 6: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.12.20.21267966v2

Direkte link: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.12.20.21267966v2.full.pdf

Isolerede tanker 15, d. 2.-14. december 2021

1. d. 2. december: Omikron

Den sydafrikanske læge, Angelique Coetzee, som er formand for Sydafrikas medicinske forening, og som opdagede den nye coronavariant, omikron, er rystet over de vilde reaktioner fra mange lande. Det skriver hun om i den britiske avis Daily Mail.

Hun skriver, at de sygdomstilfælde, hun har erfaret, har været ganske milde:

“No one here in South Africa is known to have been hospitalised with the Omicron variant, nor is anyone here believed to have fallen seriously ill with it.”

Men den ekstreme forsigtighed har ingen ende. Et par hosteudbrud i Johannesburg, og straks hvirvler kaosset rundt på den anden side af kloden. I flere lande skærpes diskursen og reglerne væsentligt, og grænserne lukkes igen, alene pga. hovedpinen i Afrika.

Et andet spørgsmål melder sig:

Man siger, at man er bange for, at den nye variant vil omgå vaccinerne. Men i så fald bør man jo stille vaccineudrulningen på hold?

Men ok, måske klarer vaccinerne sig alligevel mod varianten; men i så fald bør man jo nøjes med at vaccinere dem, for hvem sygdommen er farlig, hvilket vil sige ganske få?

Men måske er disse vacciner bare halvsløje, politiserede og mangelfuldt eksamineret?

Nedlukningens ideolog vil indfange enhver mulighed. Det er det, der ligger i ekstremismen. Man vil undgå ethvert udfald. Derfor lukker man livet inde i livmoderen for altid, så der aldrig kan fødes noget som helst.

Så man går imod fødsler for at redde livet, som må finde sted. Fostret vokser sig stort og erfaringsløst inde i mørket. Hele sit liv lever fostret på fødestuen, hvor det aldrig kommer ud.

Samfundet er en hospitaliseret livmoder. Der er nok derfor, at sundhedsvæsenet er presset, som man siger. Sundhedsvæsenet skal jo klare alt, før noget fødes, hvor det i gamle dage blot skulle behandle dem, der blev syge i livet.

https://www.dailymail.co.uk/…/Dr-ANGELIQUE-COETZEE…

 

2. d. 2. december: Hvorfor pressemøde?

Hvorfor var der pressemøde i går? Og så endda med hele den politiske og administrative linje? Der var jo ikke nogle nye restriktioner?

Min teori er, at man med dette setup lægger an til at forlænge kategoriseringen af corona som ”samfundskritisk”. Denne klassifikation gælder jo kun frem til d. 11. december. Det var derfor, at hele linjen deltog, hvoraf mange jo selv sidder i den epidemikommission, der skal indstille i klassifikationsspørgsmålet.

Den nye biopolitiske statsvilje skulle lige gøde den allerede gødede jord. Det skete på to måder.

  1. Man opheder det dagsaktuelle smittetal, som lige netop i går steg lidt, uden at nævne at antallet af tests er eksploderet, og at alle andre tal er totalt fredelige.
  2. Man opheder betydningen af en ny variant, som man ikke kan sige noget om. Man spreder bare sådan lidt almindeligt panik og hastelovsstemning. Sådan lidt sms-mink-nedluknings-atmosfære, der varsler om flere kommende brud på samfundets grundlæggende juridiske, politiske og pædagogiske strukturer. Man anmelder en fortsættelse af den fremtid, man selv har indstiftet.

Dvs. at regeringen bruger to isolerede fakta uden begrundelse og sammenhæng til at vedligeholde sin samfundsnedbrydende og ”samfundskritiske” tilstand.

På en måde var det et åbent møde i Epidemikommissionen. På et eller andet tidspunkt får Epidemiudvalgets medlemmer nok små 45 minutter til ikke at protestere. Og så er den ged barberet.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/syv-vigtige-tal-fra-statsministerens-coronapressemoede

 

3. d. 2. december: En “totalt fej kujon”!

D. 5. november 2020 skriver Barbara Berthelsen en sms til sin kollega i Sundhedsministeriet, Per Okkels. Berthelsen skriver, at Kåre Mølbak er en ”totalt fej kujon”, fordi Mølbak, ifølge Bertelsen, ikke i tilstrækkeligt omfang stod ved konsekvenserne af cluster5-risikoen:

”Er sgu virkelig ikke i orden over for Mette, det han gør … Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes på hans anbefaling, er han totalt fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret. Og han har én gang set, hvilken reel fare det udgør for statsministeren. Simpelthen så skuffende”

Mølbaks reaktion i dag er: ”Det taler nærmest for sig selv”. Og det har han jo ret i.

Så selv når Mølbak, som ellers virkelig har makket ret, giver det mindste faglige pip, så får hans chef altså meget direkte at vide af statsministerens håndlanger, at Mølbak er en ”totalt fej kujon”! Mølbak skal sige det, som ”Mette” vil høre, som det fremgår.

På den måde styrer Statsministeriet myndighederne, så myndighedernes anbefalinger kan gå imod myndighedernes anbefalinger.

Det er en stat i indre kaos. Selv den mindste faglige selvstændighed bliver kategoriseret som ”total fej kujon”. Det er nedlukningens logik.

Ingen kan have tillid til myndighederne.

Links til Ekstrabladets og Politikens dækning:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/bertelsen-om-moelbak-en-fej-kujon/9022673

https://politiken.dk/indland/politik/art8508741/K%C3%A5re-M%C3%B8lbak-var-en-%C2%BBtotal-fej-kujon%C2%AB-og-medierne-skulle-nikkes-en-skalle

 

4. d. 3. december: Opgør med myndighederne

a) Brostrøm, en tragisk figur A:

Et nyt notat fra Sundhedsstyrelsen om immunitet, hvor styrelsen alligevel ikke er så skråsikker vedr. immunitet for tidligere smittede, kan sammenfattes på denne måde:

Myndighedernes gør nu op med myndighedernes opgør med myndighedernes anbefaling, dog uden at være ved det.

Det betyder, at myndighedernes opgør med myndighedernes – nu hemmelige – anbefaling fastholdes, og at immuniteten efter smitte derfor stadig kun gælder halvt så lang tid som efter vaccination, hvor immuniteten ellers er kraftigt aftagende efter få måneder. Det er lige før, at det efterhånden nærmest er umuligt at forklare.

b) Brostrøm, en tragisk figur B:

Brostrøm hævdede ved forrige pressemøde, at coronaen skam er meget farlig for børn og unge; endda for åben skærm, mens alle landets familier sad og kiggede på. Det skulle tvinge hele molevitten hen i vaccinationshallerne. Men det hele var løgn, fortæller det ellers bio-affirmative medie tjekdet.dk.

Det var bare sådan noget, Brostrøm slyngede ud i al sin biopolitiske overophedning.

Det er en tragisk deroute for den person, der ellers stod fast på demokrati og proportionalitetsprincippet tilbage i marts 2020. Nu sejler det hele som en pandekage.

c) Mølbak, en tragisk figur:

Mølbak forsøgte i novemberdagene 2020 – med en rygrad så blød som smør – at holde armslængde mellem faglighed og politik.

Men midt under det centrale pressemøde, d. 4/11 bliver han presset af Okkels, som selv bliver presset af Berthelsen, til at overophede sin retorik: Berthelsen bandede og svovlede slet og ret til Okkels, og den stemning ryger via Okkels direkte videre til Mølbaks telefon. Altså midt i mødet!

Få minutter efter begynder Mølbak pludselig – som en anden flagermus – at tale om ”et nyt wuhan”.

Dette vigtige udtryk, som fik afgørende betydning for sagen, har altså direkte årsag i en sms fra Berthelsen, som da også kvitterer med ophøjet ros.

Dagen efter, altså d. 5/11, forsøger Mølbak igen at holde lidt afstand. Det er i den forbindelse, at Berthelsen omtaler ham som en ”totalt fej kujon”.

Det er en stat i kaos. Der er ingen myndigheder. Der er kun opgør med myndigheder i mange lag.

Links:

Berlingske om Sundhedsstyrelsens nye forklaring om immunitet: https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsstyrelsens-videnskabelige-grundlag-for-aendring-af-coronapasset-er

Tjekdet.dk om de uvaccinerede unge: https://www.tjekdet.dk/indsigt/lever-uvaccinerede-unge-livet-farligt-det-mener-soeren-brostroem-men-forskere-maner-til

Politiken om Berthelsens kommandoer: https://politiken.dk/indland/politik/art8510998/Disse-ord-fra-M%C3%B8lbak-fik-Barbara-Bertelsen-til-at-skrive-%C2%BBFUCK%C2%AB

 

5. d. 5. december: Fald i antallet af indlæggelser?

Hvis nedenstående tal fra Sundhedsdatastyrelsen er korrekt læst, så er det svært at forstå, at corona har forårsaget nogen særlige problemer på hospitalerne:

Antal indlæggelser i hele landet (afrundet):

2018: 776.000

2019: 780.000

2020: 725.000

Det vil sige, at antallet af indlæggelser i 2020 ligefrem er faldet med 55.000?

Statistikken går tilbage til 2009. Jeg kan i den forbindelse berette om, at der i 2010 var indlagt hele 839.000 patienter. Var der overhovedet en notits i avisen?

Så i 2020 var der plads til hele 114.000 indlæggelser ekstra, før man ramte 2010-niveauet?

Men frem til i dag, altså helt til december 2021 har der kun været i alt 20.800 indlagte coronapatienter? Og så kan man endda trække ca.30% fra, som er indlagt af andre årsager. Så er vi nede på ca. 15.000 indlæggelser.

Men jeg må da tage fejl i noget her? Er der en behjertet læser, der kan forklare mig sagens rette sammenhæng?

Eller måske havde landets sundhedsmyndigheder ret tilbage i februar/marts 2020, da de sagde, at hospitalerne nok skulle klare et evt. pres?

Efter at “myndighederne” gjorde op med myndighederne d. 11. marts, fik piben da også en anden lyd. Nu var prognosen pludselig, at alt var på sammenbruddets rand.

https://www.esundhed.dk/Emner/Patienter-og-sygehuse/Noegletal-for-sygehusvaesenet-og-praksisomraadet

 

6. d. 5. december: Hadet til barndommen

I Belgien skal alle børn over 6 år bære mundbind i offentlige rum, også i skolen. Nedlukningsideologiens had til barndommen har ingen ende.

Man forstår godt, at der protesteres. Mange tak for det.

Men hvad siger de danske politikere? Hvorfor tages der ikke eksplicit afstand? Mit bud: Man vil bevare muligheden for at gøre det samme. Man venter, mens belgierne eksperimenterer lidt.

Men hvorfor siger Danmarks Lærerforening ikke noget? Det er fordi, foreningen helt har købt ind på biopolitikken. DLF beder om flere nedluknings-manøvrer i skolen, og bladet Folkeskolen.dk har videreført diskursen totalt ukritisk. Det hele udgør sådan en slags biopolitisk underorganisation.

Mit bud: Hvis danske elever påføres masker, så vil DLF og Folkeskolen.dk bare foreslå en trivselspakke, så børnene kan lære at være lykkelige i deres nye fængsel.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-12-05-belgisk-politi-oploeser-frihedsmarch-demokratiet-er-truet

 

7. d. 6. december: Biostatens familieliv

Regeringen har sammen med KL indført et særligt indgribende biopolitisk system, hvorefter testsystemet nu for alvor kan arbejde sig ind i familiernes opdragelsesprocesser og så splid mellem civilsamfund og skole:

I skolen udleveres testkit til alle elever, også til de mindste. Altså fra helt 1. klasse.

Når eleven kommer hjem, så skal forældre og elever gennemføre testen og evt. indberette til smitteopsporingen.

Forældrene kan i realiteten ikke nægte, med mindre de vil give deres børn den opfattelse, at skolen er ond og dermed umuliggøre barndommen.

Mor eller far bliver derfor nødt til at gennemføre testen, og endda på en sød og pædagogisk måde, så overgrebet ikke føles som et overgreb.

Dermed undermineres både opdragelse og skole.

https://sum.dk/nyheder/2021/november/selvtest-til-skoleelever-skal-vaere-med-til-at-bryde-smittekaeder-

 

8. d. 6. december: Ny hjemmeside

Thomas Vinther Kristensen har stået for arbejdet med at lave en ny hjemmeside, CoronaDebat.dk. Her er der fyldt med nyttige informationer om stort set alle sider af Nedlukningens handlinger og konsekvenser, og der er links til hele perioden siden januar 2020.

Kristensens flotte hjemmeside vil bidrage til at holde samfundets kritiske og videnskabelige aktiviteter i live.

Start f.eks. med at kigge på den såkaldte “tidslinje” (de nyeste indlæg står nederst). Det må have været et kæmpearbejde, og så nyttigt. Mange tak.

https://www.coronadebat.dk/

 

9. d. 6. december: Statistik, der suger tal ud af statistikken

I går fandt jeg ud af, at antallet af indlæggelser i 2020 var faldet drastisk, ca. 8% ift. de foregående år (jf afsnit 5). Jeg var rystet, må jeg indrømme. Dertil kommer, at ca 30% af de indlagte slet ikke er indlagte pga. corona. Det er med andre ord ikke coronaen, men alt corona-hypen og dens praktiske effekter, der skaber problemer.

I dag kan man så notere sig, at den almene overdødelighed i Europa er betydeligt lavere end for en helt almindelig influenzavinter som f.eks. i 2017 og 2018, jf Euromomos tal. Der sker simpelthen ingenting efter almindelige standarder. Men alle leder efter tal, som sluttes sammen og pumpes op. Det er sket uafbrudt siden marts 2020, så på en måde er det jo ikke en nyhed.

I langt de fleste enkeltlande er den samlede dødelighed også helt normal, hvis man sammenligner med influenzasæsonerne. Det gælder f.eks. både Østrig og Belgien og Tyskland, hvor man ellers pt er i gang med at flippe helt ud. Der sker kort sagt intet.

Min teori er, at coronaen simpelthen suger statistik ud af statistikken. Det er Nedlukningen selv og dens ”ekstreme forsigtighedsprincip”, der overopheder tallene og kalder hele verden til samling om sit trans-modernistiske hyper-faktum.

Derfor kan man efter min mening heller ikke stole på de almindelige corona-tal. Ligesom man heller ikke kan eller bør stole på biostatens myndigheder, som selv arbejder ud fra et opgør med myndighederne.

 

10. d. 8. december: Opdatering af Sophias hjemmeside

Jeg vil lige slå et slag for dannelsestænketanken Sophias nye hjemmeside. Sophia blev etableret omkring 2006 og spillede i årene efter en stor rolle ift at fremme kritikken af den tiltagende instrumentalisme, som udviklede sig i de sene 00’ere og resulterede i skole- og læreruddannelsesreformerne omkring 2013.

Måske er jeg lidt reduktionistisk, men jeg vil sige, at tænketankens hovedlinje udspringer af de tidlige 1990’ere, dvs. tiden omkring Ole Vig Jensens tid som undervisningsminister. Vig Jensen omtales ofte positivt hos Sophias folk. Under ham forenedes en mild rest-grundtvigianisme og en lidt hjemløs reformpædagogik med forskellige musiske og æstetiske temaer samt lidt kritisk teori. Kundskabsbegrebet lå dog stort set brak. En stor del af Vig Jensen-linjen blev efterfølgende opslugt af det konkurrerende “ansvar for egen læring”, mens de tiloversblevne dannelsesfolk herefter stiftede Sophia, der på den måde kom til at stå i en produktiv modsætning til læringsrevolutionen.

Helt aktuelt kan man høre Steen Nepper Larsens fine interview med John Krejsler om Krejslers nye bog “Skolen og den transnationale vending”. Krejsler giver en flot forklaring af dette tema, og i hans bog er der også en – måske lidt teknisk – gennemgang af det, man kan kalde en national tradition, som Krejsler både elsker og hader i en eller anden mystisk kombination, som ender med at underminere sig selv.

Krejsler har også nogle kritiske markeringer ift det nye Herning-seminarium, som både han selv og Nepper Larsen er enige om at kalde nationalt-konservativt. Krejsler sætter dette i modsætning til en accept af globaliseringen, som han faktisk selv står for. Han vil arbejde “taktisk”, som han siger, ind i OECD-diskursen, hvilket ikke lige lyder som Nepper Larsens kop te?

Begge glemmer dog, at et hovedbegreb i Herning-initiativet faktisk er det meget lidt pladdernationalistiske “verdensborgerskab”, som netop – og eksplicit inspireret af Peter Kemps arbejde – markerer et mundialt og humanistisk opgør med et økonomisk defineret begreb om “det globale”. Herning-initiativet er derfor ikke “nationalt-konservativt”, men blot pædagogisk, dvs. konservativt og interesseret i al almindelighed, både vedrørende fortrolighed med vores eget skønne sted og vedrørende interesse i og forståelse for verdens andre spændende steder. Det giver en god kritisk effekt på det opgør med stederne, som i disse år effektueres af det økonomisk-biologiske globaliseringssystem, som Krejsler forveksler med virkelig internationalisering.

Krejslers problemer skyldes, at hans filosofi er en blanding af Foucault og Deleuze, som begge har et problem med verdensforholdet. Herfra går det helt galt med kritikken. Krejsler havner i noget, som fortalerne kalder for “affirmativ kritik”. Krejsler er her på linje med en kollega i det uddannelsesvidenskabelige forskningsmiljø, Dorthe Staunæs, som Krejsler også fremhæver positivt i hans bog. Staunæs’ syn på kritik stiftede jeg selv bekendtskab med i 2015, hvor hun indberettede mig til universitetets ledelse for et helt almindeligt kritisk indlæg om hendes arbejde. Det var under al “kritik”, for nu at sige det på den måde, og Staunæs tabte da også sagen med et brag.

Til sidst vil jeg nævne, at denne “affirmative kritik” også har bemægtiget sig Danmarks Lærerforening. Det kunne man læse om i et indlæg på folkeskolen.dk af Morten Refskov, som ellers stillede op – og blev valgt – som en kritisk røst til DLFs hovedbestyrelse. Men nu er “kritikeren” så blevet “affirmativ kritiker”, hvorved kritikken forsvinder. Det svarer helt til Krejslers position.

På den måde opsluges kritikken af sit objekt. Det skyldes, at kritikken ikke er tilstrækkeligt stærkt filosofisk og videnskabeligt funderet, mens objektet, hos Krejsler altså “den transnationale vending”, ofte er.

Men jeg løber ud ad en tangent nu. Mange tak til Sophia for at fortsætte det fine arbejde.

Links:

Link til Sophias nye hjemmeside: https://www.sophia.nu/

Link til Nepper Larsens samtale med John Krejsler. Her kan man også læse Krejslers svar på ovenstående indlæg: http://www.sophia.nu/podcast/1689/

Link til Krejslers bog: https://samfundslitteratur.dk/…/skolen-og-den…

Link til omtale af Staunæs-sag: http://www.thomasaastruproemer.dk/klagesag-ved-dpu

Link til DLF-indlæg: https://www.folkeskolen.dk/…/dlf-mener-kritik-eller-kritik

 

11. d. 8. december: Løgn og antihumanisme

For få uger siden beordrede regeringen igen mundbind i hele landet. Det skete på trods af, at de centrale undersøgelser om emnet fra både Danmark og Indien samt to store Cochrane-rapporter ikke peger på nogen effekt.

SSI blev derfor spurgt, hvad evidensen så var? Man henviste så skråsikkert til en nyere britisk undersøgelse, som angiveligt skulle pege på en effekt på 53%. Men det var bare løgn, fremgår det nu af en artikel på tjekdet.dk. Undersøgelsen kan ligeså godt pege på 0%.

I artiklen kryber SSI da også til korset. I stedet henviser man til, at alle bruger mundbind, endda “kloden rundt”, som der står. SSI lyder som et uselvstændigt børnehavebarn. Det er rystende. Man bliver på en måde helt ked af det. Og passer det? er der mundbind i alle lande? Det tror jeg ikke. Er det ikke også bare løgn?

Og den anden dag var det Brostrøm, der for åben skærm fortalte, at corona skam var meget farlig for børn. Det passede heller ikke.

Ingenting passer. Det er bare løgn det hele.

Og på dagens pressemøde sagde Brostrøm helt uden forbehold af nogen art, at “langt de fleste – i hvert fald et flertal af dem der ligger på sygehusene – er uvaccinerede”. Men det passer da heller ikke. Ifølge TV2, som selv refererer til SSI, er der 146 uvaccinerede og 299 vaccinerede, der er indlagte. Det er også løgn og misinformation af befolkningen.

Løgn, løgn, løgn. Man kan ikke regne med et eneste ord, der kommer fra de kanter. Og i morgen skal vi høre på mere løgn. Jeg mister modet, kan jeg mærke. Og mon ikke andre har det som jeg?

Hvorfor er de mennesker stadig ansat i statens tjeneste? Hvorfor malker de ikke køer i en stald ved Kolindsund? Nå ja, det er jo fordi vi ikke mere har en stat, men kun en biostat. Og her findes der ikke noget samfund.

En anden ting er, at om så evidensen var 100%, så bør mundbind være bandlyst i det offentlige rum. Hvad nu hvis rumdragter har en evidens på 100%? Skal man så indføre det? Man mangler totalt sans for proportioner og helhed. Der er noget antividenskabeligt og stærkt antihumanistisk ved ”evidens”-begrebet, der så forstærkes, når det så oveni er fyldt med drabelige hele og halve usandheder.

Tilføjet d. 10/12: På pressemødet i forgårs, hvor den seneste nedlukning blev annonceret, skiltede SSI’s direktør med flere informationer, som heller ikke passede:

  1. For det første sagde han, at de sydafrikanske smittetal for den nye coronavariant var 10-doblet. Men det passede ikke. De var kun 6-doblet, og det endda fra ´meget lave startniveauer. Han fortalte heller ikke, at der ikke var registreret nogle dødsfald endnu i Sydafrika, ja faktisk ikke i hele verden. At give så forkerte og selektive oplysninger synes jeg også godt, at man kan kalde en løgn.
  2. Han fremviste også en graf, der viste smittespredningen. Som almindelig borger tror man jo, at denne graf har rod i noget virkelighed. Men det havde den ikke. Det var blot nogle streger, som skulle opflamme frygten, fremgår det i pressen. En form for teknostatistisk løgn?

Links:

https://www.tjekdet.dk/faktatjek/ssi-strammer-forskningsresultater-i-tweet-om-mundbind

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/overdrev-tal-paa-pressemoede-indlaeggelser-ikke-tidoblet-i-hele-sydafrika/9036743

 

12. d. 8. december: To sprog: Gammeleuropæisk og smittisk

Jeg ser alt med øjne fra januar 2020. Det giver visse synsmæssige fordele, men kan også være forbundet med lidt sorg.

Det nye globale nedlukningssprog, også kaldet “smittisk”, er helt fremmed for mig. Jeg taler stadig en form for gammeleuropæisk 2019-sprog.

Sammenstødet mellem smittisk og gammeleuropæisk kan man læse om i nedenstående bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”, som udkom for snart tre måneder siden.

Bogen har ikke været anmeldt eller omtalt nogen steder udover nogle få aktiviteter ifm udgivelsen. Måske skulle man lave en 2’er? Endnu et hemmeligt gammeleuropæisk øje.

https://www.saxo.com/dk/den-store-nedlukning_thomas-aastrup-roemer_paperback_9788793890244

 

13. d. 9. december: Nedlukning og forsinkelse

Statsministeren mener ikke, at hun lavede en ”nedlukning” i går. Hun mener, at hun blot har eksekveret en ”forsinkelse”.

Men “forsinkelse” er skam en integreret del af hele nedlukningens begreb. Nedlukningen i marts 2020 handlede også om at udsætte kurver. Så med sin distinktion bekræfter og forstærker regeringen faktisk hele nedlukningens realitet.

Den ekstreme forsigtighed er lig med en ekstrem forsinkelse. Intet må ske.

I den demokratiske stat blev man født og levede. Det er Liv.

I den forsinkede stat er man i livmoderen for evigt. Livet er konstant ”forsinket” og består højest af lejlighedsvise adfærdstilladelser. Det er Nedlukning.

Så det er løgn, hvad myndighederne siger. Ja, det er faktisk mere end løgn. Det er en form for ødelæggelse af sproget som sådan. Man har indstiftet et nyt forsinket sprog, som ødelægger livets sprog. Det nye sprog er “smittisk”. Smittisk er karakteriseret ved, at intet må ske.

Det korrekte er følgende: Nedlukningen indstiftedes øjeblikkeligt d. 12. marts. I går blev den bekræftet og forstærket.

PS: Denne “løgn” sætter sig mange andre steder i sproget. F.eks.:

– Vi sender børnene hjem, men vi lukker ikke skolerne

– Vi dræber alle mink, men lukker ikke erhvervet.

Så nu venter vi blot på det virkelige smittiske princip: Vi forbyder alt liv, men lukker ikke samfundet ned.

 

14. d. 10. december: Historiske citater

I forbindelse med afhøringerne af Mette Frederiksen har vi virkelig lært noget om det politisk-juridiske kaos, der hersker i statsapparatet og dermed også i samfundet. Her er to eksempler, som jeg har opfanget, som virkelig har filosofisk, politisk og historisk rækkevidde.

A.

Statsministeren laver en ekstremt indgribende beslutning, som formodentlig er grundlovsstridig, men hun vil ikke afse fem minutter til at læse lidt om beslutningens faglige og juridiske grundlag, jvf. Christopher Arzrounis opslag nedenfor. Det er der ikke tid til, fortæller hun.

Så hvis man lige undersøger sagen i bare “fem minutter”, som udspørgeren udtrykker det, så forbryder man sig imod noget, som statsministeren kalder for “handlepligt”!

Det er uoverskuelige ord.

B.

Og i Berlingske citeres hun for at sige følgende:

“Der står jo ikke noget sted, at der ikke er hjemmel til at aflive minken”.

Det vil sige, at Frederiksen forfægter det synspunkt, at staten kan gøre alt, som ikke eksplicit er omtalt i loven? Men det er jo det modsatte af det almindeligt anerkendte hjemmelskrav? Ja, et slags omvendt og kaotisk hjemmelskrav?

Hun forveksler jo stat og civilsamfund? Det normale princip er følgende: I civilsamfundet må man gøre alt, der ikke er forbudt. Men i staten må man kun gøre det, som loven eksplicit tillader. Men Frederiksen gør ind for det modsatte; Staten må gøre alt det, som ikke er forbudt, mens civilsamfundet kun må gøre det, som er tilladt.

Man kan næsten ikke overskue konsekvenserne.

Frederiksens farlige filosofi omdanner samfundet til en statslogik og omvendt, hvilket netop er biostatens essens. Hendes logik er derfor opløsningen af forudsætningen for at have et demokrati.

C.

Og igen fortalte hun, at aflivning af alle mink på ingen måde var det samme som at lukke erhvervet. Fra nu af må alle knæ ryste i angst.

Det er historiske citater og synspunkter, der siger noget om den nye stats kaotiske essens.

Kaosset, bådet hastværket og den omvendte jura, blev indstiftet ved Nedlukningen d. 12. marts 2020. Det var denne kolossale aktion, der indsatte hast og juridisk kollaps som en permanent præmis i samfundet, og som nu nidkært og konstant vil tære på livsprocesserne.

Links:

https://www.berlingske.dk/politik/mette-frederiksen-afviser-at-have-laest-centrale-bilag

https://www.facebook.com/christopher.arzrouni/posts/10224220428770741

 

15. d. 10. december: Nedlukning af skoler

Danmark er et af de eneste lande, der har gennemført skolelukninger, fremgår det af dagens Politiken, som konkluderer følgende efter en gennemgang af situationen:

”Dermed er Danmark fortsat det eneste land i Norden, der har indført restriktioner i form af hjemsendelse på skolerne. Heller ikke i resten af Europa er tiltag for skolebørn udbredt.”

Hvorfor skal det gå ud over børn? Jo, det er fordi, at biostaten har et særlig ubehag ved liv. Og den danske version af denne statsform har åbenbart udviklet en helt særlig nidkær og radikal version af denne statsform.

Så børn og forældre bliver nu lige igen mindet om den nye biosociale realitet. Bare lige et par dage. Bare som et let tryk på adfærdsreglerne, en let og luftig påmindelse. Puifff…

Har nogen fra den pædagogiske sektor gjort modstand? Eller andre for den sags skyld? Jeg har ikke hørt noget. DLF vil ligefrem hjælpe med “håndteringen”.

Engang var Danmark et af pædagogikkens hovedlande. Det er slut. Helt slut. Nu er det pædagogikkens grav.

Graven kaldes for ”forsinkelse”.

Nu venter vi blot på en ”trivselspakke”, så eleverne og deres mødre og fædre kan optimere deres lykke i deres nye grav, selvom den sunde reaktion vil være vrede, sorg, solidaritet, kritik og modstand.

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art8520452/Danmark-lukker-skoler-som-eneste-land-i-Norden

 

16. d. 10. december: Lockout og lockdown

I 2014 blev der buuhet af Thorning-Schmidt på et 1. maj-møde. I går blev der buuhet på Frederiksberg af Mette Frederiksen.

I 2014 blev der buuhet af konkurrencestaten. Og i går blev der buuhet af biostaten.

Begge Buuh var dejlige lyde, fyldt med europæisk handlingstradition og harpeklang. Jeg skrev faktisk om det dengang i 2014. Måske er det interessant at læse igen?

I 2014 var folk vrede pga. en lock-OUT. I 2021 protesterer man imod en lock-DOWN, hvilket jo er endnu værre. Konkurrencestaten kaprede kun læringen. Biostaten kaprer samfundet som sådan.

Så man bør nok skrue op for lydene og for de flittige tunger. Og det er en god ide at brænde mundbindene, så tungerne kan bevæge sig frit og synge rundt om den flotte ild.

Mange tak fra lille mig til de medborgere, der kæmper for demokrati og humanisme og går offentligt imod biostatens destruktion af samfundets fundament.

Det er mundenes og kroppenes bevægelser, sorg, vrede og dans.

Og der var også nogle flotte plakater, kunne jeg se. Men lidt øv med billygten, som en eller anden ramte ved et uheld.

http://www.thomasaastruproemer.dk/hvad-er-et-buuh.html

 

17. d. 10. december: Hvorfor protestere?

Anne Sofie Allarp, som er jurist og kommentator på Berlingske, havde d. 3/12 en fin gennemgang af den biopolitiske tilstand omkring vaccinationer. Overskriften på hendes klumme er ”Da den frie verden tabte bolden”.

Allarp kæder vores sundhedslov sammen med menneskerettigheder og dermed med Grundlovens fundament. Det sker i følgende citat:

”Det oplyste, informerede samtykke til behandling er et fundamentalt princip for os alle. Og vi har retten til at afslå den behandling. Det følger af de menneskerettigheder, vi som kulturkreds har stillet os i spidsen for. Rettigheder, der inkluderer retten til at bestemme over egen krop. Dette fremgår blandt andet af sundhedslovens §15: ”Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.””

Men hele denne sammenhæng er man nu gået bort fra, både her i landet og i flere andre vestlige lande, forklarer Allarp.

Min version af Allarps pointe lyder sådan her: I STEDET FOR grundlov-sundhedslov er man gået over til et andet system, nemlig hastelov-epidemilov.

Denne forskydning er en form for definition på Nedlukningens princip, og den river nu gulvtæppet væk under fødderne på alle.

Allarp slutter derfor med følgende fine opfordring til at gå på sine fødder i ”højlydt protest”:

”Det er lige her, den frie verden taber bolden. Jeg venter tålmodigt på højlydte protester fra alle, der tror på de værdier, denne civilisation er bygget på”.

https://www.berlingske.dk/…/da-den-frie-verden-tabte…

 

18. d. 10. december: Færgen

Den bog, jeg er gladest for i mit forfatterskab, er nok den lille roman/lange novelle “Færgen”, der udkom på forlaget Fjordager i 2016. Mit eneste forsøg ud i skønlitteraturen.

Min kollega fra min tid som seminarielærer, litteraten Gerd Lütken der skrev Litteraturens Veje, forfattede den fine forlagsomtale, som man kan læse på nedenstående link.

Jeg genlæste lige bogen her til aften for første gang siden udgivelsen. Jeg var lidt nervøs ved det, men jeg blev meget glad. Det hele minder både om i dag og om gamle dage, synes jeg. Og på en både god og mærkelig måde.

Mikael Busch anmeldte bogen i JP. Det kan man klikke videre til inde i forlagslinket, hvis det har interesse.

Her er indledningspassagen fra åbningskapitlet, hvor hovedpersonen er på en færge, som han siden stikker af fra, hvorefter han oplever det ene og det andet:

“Jeg bor på en synkefri færge, Atlantvolden. Men er jeg på havet? Der er ingen våde bølger og ingen lyde fra skvulp, kun tør luft og summende støv.

Det drysser fra loftet. Hvad drysser det med? Jeg ved det ikke, men det rammer huden på min arm, hvor det sætter sig fast. Et glimtende sølvlignende stof dækker huden som en hud. Overhuden lægger sig som et lag, et panser, et skjold.

Den nye arm bliver ufølsom og stærk. Det dryssende stof dækker også benene, hofterne og ansigtet, og til sidst er alt som gråt kunstigt sølv. Jeg rører ved min arm, men kan intet mærke, hverken på fingerens eller armens hud. kun sølv mod sølv, som ikke helt er sølv – en slags stanniol? Alt bevæger sig men intet føler.

Jeg ser mig omkring. De andre passagerer oplever det samme. Al hud og alle ting dækkes af det sølvfarvede materiale. Atlantvolden beskytter alt mod alt.”

Mikael Busch mente i sin anmeldelse, at denne færge mindede om konkurrencestaten, og det kan der måske være noget om. Men en konkurrencestat “beskytter” jo ikke “mod alt”. Færgen minder snarere om en anden og helt aktuel statsform, hvis jeg må tillade at fortolke mig selv lidt. Men det kunne jeg jo ikke vide i 2016.

Godt at jeg sendte hovedpersonen ind til Århus og lidt rundt i Europa, før han møder færgen igen.

(Bogen kan erhverves for 89kr+forsendelse, jvf link.)

http://www.fjordager.com/faergen

 

19. d. 12. december: Mere Nedlukning på vej

Epidemikommissionen, som mestendels består af regeringens egne embedsmænd, har hævet det såkaldte risikoniveau til 4. Dermed varsles der formentlig flere og omfattende lukninger og begrænsninger i forsamlings- og samfundslivet med ledsagende overophedning af stærkt problematiske moralske processer.

Og hvis der skal så lidt til at for at gå op i niveau 4, så er vi vel at mærke kun lidt minimal-statistiske udsving fra topniveauet, hvor den kan stå på regulært udgangsforbud.

Nedlukningen materialiserer sig alle steder, først her og så der, så lidt og så meget. Som klatkager uden varsel, smækket på panden af ekstremismens statistiske kaos.

Denne Epidemikommission er stadfæstelsen af myndighedernes opgør med myndighederne. Den er institutionaliseringen af det ekstreme forsigtighedsprincips opgør med det demokratiske proportionalitetsprincip, og den er dermed en integreret del af den nye enevælde/totalitarisme, som alle bør bekæmpe i dyb mistillid.

Nedenfor er der et link til en grafisk afbildning af de mulige kommende nedlukninger på de forskellige niveauer (bemærk at billedet er fra oktober 2020). Man kan også læse om systemet i tabel 2 i det notat om varslingssystemet, som blev udgivet i 2020, og som den aktuelle klassifikation bygger på.

Links:

Link til notat om varslingssystemet:

https://coronasmitte.dk/Media/9/9/Publikation_Nationalt%20varslingssystem%20for%20risikovurdering%20og%20tiltag%20til%20haandtering%20af%20COVID19.pdf

Grafik om varslingssystemet: https://sum.dk/…/Covid-19%20varslingssystem%2031.10…

Journalistisk omtale af opklassificeringen fra Berlingske: https://www.berlingske.dk/samfund/sidste-gang-det-nationale-risikoniveau-blev-haevet-til-4-lukkede-danmark

 

20. d. 12. december: Svend Brinkmanns forstærkede tilslutning til Nedlukningen

Berlingske bringer i dag et meget vigtigt interview med Svend Brinkmann, hvor han virkelig støtter op om biostatens ideologi, også mere end tidligere, som jeg ser det.

Brinkmann siger følgende:

»Jeg har forskerkollegaer, der taler om, at vi reelt er i en permanent nedlukningstilstand. Det er en nærmest romantisk dyrkelse af frihedstabet, som jeg synes er overdrevet. Det kan være, at det rummer en lille del af sandheden, men det er så lille en del, at jeg synes, man skal passe på med at fremføre den.«

Måske er det mig han har i tankerne, når han skriver ”forskerkollegaer”? Hvem ved? Jeg går i hvert fald ind for både frihed, romantik og sandhed.

Men hvorfor skal man ”passe på” med at ”fremføre” noget, som Brinkmann så måske alligevel anerkender som en ”lille del af sandheden” uden overhovedet at argumentere for sin sag? Hvorfor ”passe på”? Det lyder på en måde lidt truende. Man skal ikke “passe på”. Man skal undersøge sagerne og skrive det ned, man finder uden af at passe på whatsoever.

Og hvad er der galt med at finde en ”lille del af sandheden”? Jeg forstår det ikke. Og hvad nu hvis det viser sig, at ”den lille del” i virkeligheden er en ”stor del”? Den slags er sket før i videnskaben og i samfundet. Det er jo helt subjektivt, at Brinkmann kalder det ”en lille del”? Vi taler jo om hele samfundets og verdens fundament. Hvem kan være uenig i det?

Brinkmanns afvisning af ”friheden” som noget ”romantisk” ender med at fratage ham frihed og engagement i offentlige og videnskabelige diskussioner. Det lyder faktisk både uvidenskabeligt og udemokratisk, synes jeg.

Og det er lige her, jeg mener, at Brinkmann på en måde har skærpet sin tilslutning til biopolitikken i forhold til tidligere. Han har altid været for nedlukningen, men han har også understreget nødvendigheden af en fri og kritisk diskussion. Men det må være slut nu, kan jeg forstå. Nu skal man ”passe på” med at være ”romantisk” og med at søge sandheden og sådan noget.

Andetsteds i artiklen roser Brinkmann da også Mette Frederiksen for, at nedlukningen vil vare ”måske for altid”. Men så har hans ”forskerkollegaer”, der jo fra start understregede ”det permanente”, jo helt ret?

Brinkmann mener, at vi skal leve med frihedstabet. I stedet bør vi nyde en form for postmoderne stoicisme, hvor man f.eks. kan strikke lidt eller se netflix (Brinkmanns egne eksempler). Han siger, at denne løsning minder om de kristne klostres forsvar mod barbarerne i den tidlige middelalder. Det må jo så være “en stor del af sandheden”? Netflix er det nye kloster.

Brinkmann kalder sin egen position for ”flertydighedstolerant”. Det er jeg ikke enig med ham i. Jeg synes den er ekstremistisk: dels fordi positionen bygger jo på accepten af et ”ekstremt forsigtighedsprincip” og på en manglende politisk analyse, og dels fordi han siger, at man skal ”passe på” med at undersøge sandheden og sige sin mening om den.

Men som sagt: Den mest grundlæggende fejl i Brinkmanns indlæg er, at han ikke har forstået, at Nedlukning er en ideologi, som blev indstiftet d. 12. marts 2020, og at det derfor heller ikke er noget man uden videre kan “undgå” til vinter.

https://www.berlingske.dk/samfund/vi-er-i-en-kamp-uden-maalstreg-med-et-slutspil-uden-slutning

 

21. d. 13. december: Kritik af Svend Brinkmanns “håb”

For et par dage siden lavede Svend Brinkmann et fb-opslag, hvor han oplistede fem håb for noget, han – på det nye sprog ”smittisk” – kalder for ”omikron-vinteren”. Han tager efter min mening fejl i stort set det hele, hvilket jeg her kort vil begrunde. Brinkmanns indlæg kan man læse nedenfor.

A

Brinkmann håber, ”at vi undgår egentlige nedlukninger” til vinter. Men her tager han fejl, al den stund at vi skam er midt i den ”egentlige nedlukning” og har været det siden d. 12. marts 2020. Dette er Brinkmanns mest grundlæggende fejltagelse. Nedlukningen er en biopolitisk ideologi, der i samme øjeblik den blev effektueret erobrede samfundet som sådan i den dybeste skadevirkning.

Under samme punkt frygter han, at konfliktniveauet vil ”øge markant”, hvis der kommer det, som han altså kalder for ”egentlige nedlukninger”. Men det er skam kun godt, at konfliktniveauet øges, eftersom vi jo allerede er i nedlukningen. Kun ved en skærpet strid kommer det politiske overgreb mod demokratiets forudsætninger til syne. Virkeligheden viser sig. Striden findes og skal ikke undgås.

B.

Brinkmann ”håber, at vi undgår” tvangsvaccinationer. Jeg føler mig faktisk ikke helt tryg ved denne formulering, må jeg sige. Men efterfølgende er han mere præcis, når han siger ”den går bare ikke” i et ”liberalt demokrati”. Tak for det. Men allerede nu har vi en form for defacto tvangsvaccinering, hvilket Brinkmann lader til at overse. Det er blot et spørgsmål om grader. Derfor tror jeg ikke, at Brinkman vil kunne fastholde sit synspunkt i længden.

C.

Brinkmann kategoriserer folk, der af forskellige grunde ikke ønsker at lade sig vaccinere, som ”antivaxxerne” med ”konspirationsteorier”, som endda er ”farlige”. Det er også ”smittisk”.

D.

Brinkmann er imod ”udskamninger”, siger han. Men igen: Hvorfor kalder han så folk, der ikke vil vaccineres for ”antivaxxere” med ”konspirationsteorier”, som endda er ”farlige”. Det er udskamning.

E.

Brinkmann håber, at ”kritikere af coronahåndteringen” holder op med at tale om diktaturer mm.. Han siger, at man dermed viser ”uvidenhed om diktaturer”. Men udtrykket ”diktatur” er skam ikke helt ved siden af, eftersom Nedlukningen er et totalitært angreb på samfundets demokratiske forudsætninger. Og i mange af Danmarks alliancelande i coronapolitikken har det totalitære system endda antaget endnu kraftigere udtryk. Det er blot et spørgsmål om grader. Derimod har han ret i, at ordet ”nazisme” ikke er helt så velanbragt. Det skyldes, at nazisme er en anden afart af totalitarismen. Men biostat og nazisme er altså begge totalitære. Derfor er totalitarisme, det fagligt set korrekte udtryk, som jeg ser det. Der vil være mange strukturligheder mellem nazisme og biostat. Det er der ingen tvivl om. Så indimellem er sprogbruget på sin plads. Man skal lære af historien.

F.

Brinkmann opfordrer sine følgere til at lade sig vaccinere, selvom det fremgår, at han er i tvivl om, hvorvidt der vil være nogen seriøs og veldokumenteret effekt.

Vi er jo nærmest med i et biopolitisk eksperimentarium, hvor meldinger skifter fra uge til uge, og hvor selv små børn, som snarere burde få en naturlig infektion, nærmest tvinges ind i vaccinationsprogrammer. Det er et cirkus efter min mening, og vi bør efter min mening helt holde op med at påvirke hinanden i det spørgsmål.

G.

Endelig: For at undgå at blive for kritisk, så skal man være noget, som Brinkmann kalder for ”defensiv pessimist”. Så bliver man ikke så ked af det og endda lettere glad, fremgår det. Og imens man på den måde får lukket følelser og kritik ned i dybfryseren, så kan man øve sig i det græske alfabet, fremgår det.

Men det er helt forkert, efter min mening. Man skal tværtimod udtrykke sine holdninger og følelser offentligt, og så skal man naturligvis også demonstrerer flittigt og vedholdende med flotte plakater, så samfundets grundlæggende strid mellem demokrati og biostat bliver synlig.

Samme læggen-låg-på-kritik-tilgang ser man til allersidst i indlægget, hvor Brinkmann påkalder sig juletiden for at undgå, at man kritiserer myndighederne, som han mener har de ”bedste intentioner”. Det synes jeg er et misbrug af Jesus fødsel og af fødslen som sådan, og historien har – det ved vi – mange gange vist, ”hvad vejen til helvede er brolagt” med. Man burde lave en folkemarch juledag i stedet for at underkaste sig Brinkmanns nye version af “positiv psykologi”.

Brinkmanns seneste indlæg bliver på den måde til bidrag til det nye sprog ”smittisk”, dvs. en særlig form for affirmativ diskurs, der skal skjule nedlukningens overgreb mod befolkningen.

https://www.facebook.com/svendbrinkmann/posts/10157979378556205

 

22. d. 14. december: Ny undersøgelse om senfølger for børn

Der er netop kommet en stor dansk undersøgelse om børns og unges corona-senfølger (0-17 år). Alle vidste i forvejen, at corona er helt ufarlig for børn. De dør ikke, og de bliver ikke indlagt for andet end almindeligheder. Den nye undersøgelse viser nu derudover, at kun ganske få af de børn, som bliver smittet, får senfølger. Og selv hvis der i sjældne tilfælde skulle være lidt senfølger, så er de både uskyldige og kortvarige.

I forskernes kortfattede konklusion står der uden forbehold: “Long COVID is rare and mainly of short duration.”

Så kom det på plads.

Men alligevel lukker man skoler, og forældrene presses til at vaccinere deres børn.

Det vil være bedst for alle, at den nye generation kunne opbygge et naturligt forhold til denne for almindelige mennesker helt ufarlige sygdom, dvs. at få lidt smitte i god ro og orden. Det er nærmest en medicinsk forbrydelse, der pågår efter min mening; imod det lægelige etiske kodeks: Do no harm.

På det centrale pressemøde om emnet truede Søren Brostrøm med bål og brand, hvis børn og unge ikke bliver vaccineret? Man fik nærmest indtryk af, at de små børn ville gispe efter vejret i hobetal, så farlig denne corona var.

Sundhedsstyrelsen har forladt dens relation til ”sundheden”. Den taler smittisk.

TV2’s dækning: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-12-13-boern-faar-sjaeldent-senfoelger-viser-stort-dansk-studie

Link til selve undersøgelsens abstract og konklusion: https://www.vest.rm.dk/om-hospitalet/nyheder/nyhedsarkiv/2021/december/covid-19-fa-born-oplever-senfolger-efter-coronavirus/

 

23. d. 14. december: Svend Brinkmann og liberalismen

I går kritiserede jeg et fb-opslag fra Svend Brinkmann. I kommentarsporet under Brinkmanns opslag er der en interessant udveksling.

En af Brinkmanns følgere, Gitte Olsen, kritiserer Brinkmann for lidt af det samme som jeg. Gitte Olsen foreslår i den forbindelse, at Svend Brinkmann kaster et blik på den såkaldte Great Barrington Declaration (GBD), som er udarbejdet af en gruppe amerikanske professorer, der mener, at man skal lade coronaen løbe og blot passe lidt på i hjørnerne. De kalder det ”focused protection”. Herhjemme har flere, bla. Christine Stabell Benn fra SDU, været inde på noget af det samme. Min måde at udtrykke det samme på er ved udtrykket: ”Man skal gøre noget, men ikke alt”.

Så skriver Brinkmann til Gitte Olsen følgende meget interessante kommentar:

”Gitte Olsen Du kan tro, at jeg har brugt lang tid på at studere det perspektiv også. Som rigtig mange forskere på området er jeg stærkt kritisk over for GBD (der i øvrigt er sponsoreret af AIER, der er en libertariansk tænketank, som bl.a. har benægtet klimaforandringerne), og som i mine øjne bliver mere og mere fejlagtig i takt med pandemiens udvikling.”

Dette svar er et eksempel på Brinkmanns fejltagelse i denne sag. Han mangler et frihedsbegreb, som kan sætte ham i stand til at skelne mellem stat og samfund. Det var det samme, der viste sig i et interview fra Berlingske den anden dag, hvor kritikere af nedlukningen blev fejet bort med henvisning til en ”romantisk dyrkelse af frihedstabet”.

Det var lige der, at jeg blev nervøs.

Faktisk høster kredsen omkring CEPOS virkelig hæder i de biopolitiske diskussioner. Det kan så være, at deres frihedsbegreb er for smalt, men blot det, at denne kreds har kontakt til friheden, giver dem en kritisk pondus.

Men for Brinkmann er GBDs relation til liberalismen et problem. Han afviser GBD, fordi de er sponsoreret af liberale kredse. At de så også er professorer i et konkret fag lader til at være ligegyldigt.

Men det er netop et tegn på liberalismens relevans, at den går ind og støtter initiativer som GBD, som udover at være fagligt højt kvalificeret, også er funderet i en dannelsessammenhæng med rødder langt tilbage i den vestlige idehistorie. Dermed får vi en dannet naturvidenskab, som kan fungere i et samfund.

Jeg skrev derfor følgende på Brinkmanns væg (her let redigeret):

”Men Svend, netop liberale kredse, som GBD er støttet af, bør man i høj grad lytte til. Det skyldes, at GBD-forskerne, qua liberalismen, har forbindelse til et frihedsbegreb og dermed til den filosofiske tradition. Det kan så være, at liberalismens begreb om frihed er for smalt eller andet, men alligevel. Enhver liberalist, også blot en liberalt indstillet person, vil have et begreb om “samfund”, som politikken ikke bare kan invadere. Det var også derfor, at mange helt almindelige fagfolk og embedsmænd i marts 2020 i høj grad var imod nedlukningen. De var opdraget i en demokratisk stat, i et liberalt demokrati, hvor man ikke kunne gøre alt (kun noget). Og du, og jo faktisk også de fleste andre, taler jo heldigvis også for et ”liberalt” demokrati, hvilket forudsætter et skel mellem stat og samfund.

Det er netop denne grundlæggende erkendelse, som gør, at kredsen omkring Cepos gør det godt for tiden. De forskere, som du åbenbart lytter til, er derimod helt uden en sådan forbindelse, og de centrale kritikere af GBD taler for et defacto biopolitisk diktatur, hvilket netop skyldes en mangel på frihedsforståelse. Jeg er rystet over den manglende dannelse hos mange virologer mm.. De burde tvinges i praktikforløb i en børnehave. De er bare evidensryttere, som vil brede deres helt specifikke biopolitiske logikker ud i alle samfundets kredsløb. Dermed bliver de totalitære, og samfund og frihed nedbrydes. Den logik er uomtvistelig. Dermed risikerer vores samfund at ende som en blanding af Sovjet og det stakkels Oceanien. Så hep hep og mange tak til vores liberalister i disse år. De har en stjernefunktion. Så skal vi bare have aktiveret de rige frihedstraditioner hos både socialisterne og konservative.”

https://gbdeclaration.org/

 

24. d. 14. december: Nyliberalismen: Fra problem til gevinst

A. Problem:

I konkurrencestaten var nyliberalismen det store problem.

Nyliberalismen ville kontrollere ”velfærdsstaten”, som man reducerede til en ond trussel mod friheden. Dermed endte man med at kontrollere og reducere samfundets sociale processer under markedets, styringens og den økonomiske optimerings herredømme. På den måde kom nyliberalismen til at true både det frie samfund og dermed også velfærdsstatens syntese mellem frihed og lighed. Nyliberalismen blev på en måde uliberal.

BGevinst:

I biostaten er nyliberalismen derimod den store gevinst.

Både i Danmark og internationalt understøttes mange centrale kritiske initiativer af folk, som har rod i nyliberale kredse og traditioner.

Nyliberalismen kritiserer biostatens totale overtagelse af samfundsprocesserne, faktisk uden at referere til “markedet”. Det har den stærke fordel, at biostaten undermineres, men også at nyliberalismen dermed kan komme i kontakt med en mere folkelig liberalisme og dermed omdanne og udvide markedsfrihed til forsamlingsfrihed. Herfra kan både socialister og konservative støde til.

Dermed forenes nyliberalismen med en mere traditionel liberalisme, som ikke står i en nødvendig modsætning til velfærdsstatens åndelige system eller til andre frihedstraditioner. Kritikken kan herefter bæres af en bredere liberal strømning.

Det er dette skifte fra problem til gevinst, som Svend Brinkmann og den totalt vildfarne venstrefløj ikke har forstået. Her tror man stadig, at nyliberalismen er et problem. Dermed havner de i forskellige former for forsvar for biostaten og dens logikker, dvs i nysproget “smittisk”, som effektuerer samfundets og velfærdsstatens umuliggørelse.

Så hurra for nyliberalismen.

Det er nok en tanke værd for os gamle smårøde kritikere af nyliberalismen.

Analyse af Udviklingsgruppens notater om læreruddannelsen, december 2021

1. Intro og tese

Det er kommet et nyt notat med forslag til en korrektion af læreruddannelsen. Notatet er udarbejdet af en såkaldt ”Udviklingsgruppe”, som består af KL, Danske Professionshøjskoler, DLF og de lærerstuderendes organisation. Der har også været en ”dialoggruppe”, som består af nogle af de selvsamme organisationer, og så nogle flere organisationer. Det hele er så organisatorisk, at interesserne flyver lavt. Der er ingen selvstændige eller faglige referencer, og der står heller ingen navngivne personer bag notatet. Bare en masse www.org.

I det følgende vil jeg argumentere for, at forslaget indeholder en dobbelthed. For det første er der en helt overordnet forlængelse af den ånden i den eksisterende lov, som var et opgør med hele læreruddannelsens historiske tradition. Men for det andet kan man iagttage en form for splittelse eller modvægt nede i nogle af de mere faglige forslag. På den måde består forslaget af både uniformativitet og splittelse på samme tid, hvilket kalder på beskyttelse, strid og kritisk omsorg.

 

2. Forhistorien

Udviklingsgruppens udgangspunkt er en evalueringsrapport fra 2018, som blev udarbejdet af en gruppe personer, der selv havde rødder i det radikale opgør med dansk seminarie- og læreruddannelsestradition, som den aktuelt gældende læreruddannelseslov fra 2013 var et udtryk for. 2013-loven udsprang selv af en 2012-evaluering, som var en udløber af Globaliseringsrådets, Skolerådets og systemteoriens ødelæggende effekt på dansk seminarietradition. Det var antidannelse på den store klinge (se links i bunden).

Evalueringsrapporten fra 2018 bekræftede da også kollapset fra 2012-13 med 100%. Formanden var nordmanden Elaine Munthe, som har været kraftig fortaler for lærings- og kompetencestyring, og fra Danmark var den centrale person Per B. Christensen, som havde været en fremtrædende medløber for samme ideologi. Der var helt tømt for pædagogisk tradition, og kompetencestyringsdiskursen var over det hele. Der var kun to faglige referencer i rapporten, nemlig til tekster af Michael Fullan og Lars Qvortrup, som begge havde understøttet læringsideologen kraftigt fra slut-00’erne og fremefter.

Udviklingsgruppens aktuelle notat refererer da også helt ukritisk og hyppigt til hele denne baggrundssammenhæng. Ja, dette begrebsmæssige system definerer simpelthen Udviklingsgruppens arbejde og referencestruktur som sådan. Der er kun en enkelt og faktisk endda tavs undtagelse fra denne regel, som jeg vender tilbage til i afsnit 3.

Løkke-regeringen nedsatte i 2018, altså kort tid efter udgivelsen af den affirmative evalueringsrapport, en såkaldt læreruddannelseskommission, som havde samme ideologiske profil som allerede beskrevet. Her blev Simon Calmar Andersen formand. Calmar Andersen var glad for John Hattie, systemteori, positiv psykologi og humankapitalteori, og han havde siddet i det dybt instrumentaliserede ”Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling”, også kaldet Skolerådet, fra 2010 til 2013. Elaine Munthe, som altså var formand for evalueringsarbejdet fra 2018, sad også med i denne kommission. Alexander von Oettingen deltog også, og det samme gjorde skoleleder Rani Hørlyck, der senere er blevet taget i at fifle med organiseringen af tests på sin skole i Aarhus.

Men denne 2018-kommission kom aldrig rigtigt i gang. For da den socialdemokratiske regering trådte til i 2019 blev kommissionen simpelthen nedlagt. I stedet lavede man så den Udviklingsgruppe, som altså i sidste uge kom med et udspil. Og denne gruppe er som nævnt præget af organisatoriske interessenter og ikke af fagfolk eller forskere, som den nedlagte kommission trods alt var, selvom dens ideologi var dårlig. Man går altså fra forkert ideologi og til organisation under forkert ideologi.

De centrale deltagere i Udviklingsgruppen er som nævnt KL, som via en række centrale rapporter virkelig har stået for at ødelægge skoletænkningen her i landet, samt Danske Professionshøjskoler, som i 2018 lavede et udviklingsarbejde, som bekræftede 2013-loven og omdannede hele dannelsesspørgsmål til en blanding af data- og verdensmålsideologi. Dertil kommer DLF, som allerede har makket ret ved, i maj 2021, sammen med regeringen og de andre organisationer, at indgå i projektet ”Sammen om skolen”, der er en del af den nye socialdemokratiske samfundssinds-ideologi. De lærerstuderendes organisation, som også deltager i Udviklingsgruppen, har fået en ny dygtig formand, men hun har ikke erfaring nok til at gennemskue denne sammenhæng, lader det til, og det vil også være for meget forlangt, når så få andre kan. Desuden overtager hun en organisation, som i de sidste år har været kraftigt præget af identitetspolitiske synspunkter.

Det omtalte ”Sammen om skolen” var en måde at få KL og DLF til at tale sammen igen efter lockouten i 2013. Dette ”sammen” var også et ”sammen om praksis”, så man kunne glemme og dermed acceptere ideologien fra 2013, som jo faktisk producerede hele konflikten. ”Sammen om skolen” skulle være organisatorisk og praksisnært, men med fuld reference til 2013-lovene for hhv. skole og læreruddannelse. Det var KLs store sejr, for med dette samarbejde accepterede DLF skolereformens ramme. Og nu sker det samme. Igen sætter organisationerne sig sammen og aftaler et eller andet, der bekræfter hele den grundlæggende og overordnede struktur. Og man vil i direkte tråd fra ”sammen om skolen” ligefrem lave et ”forum”, der nu blot skal hedde ”sammen om læreruddannelsen”. Det er skrækkelig læsning. Der burde kun være lov og faglighed og erfaring og folk med navne og intet andet.

Dette nye ”sammen” udgøres af organisationsinteresser under skolereformens og konkurrencestatens ødelæggende herredømme. Og læreruddannelsen, forstået som faglighed, tradition og tænkning ligger derfor i helt overordnet forstand endnu mere brak end før.

 

3. Udviklingsgruppens forslag og notater

Lad os se på materialets indhold, som består af en række slides med nogle såkaldte ”Løsningsforslag”, samt af en samling notater der præsenteres som en ”uddybning” af disse forslag. Det hele står på ministeriets hjemmeside.

At jeg har ret i min overordnede kategorisering, fremgår af samlingen af slides. Her er der fuld reference til ”de udfordringer som evalueringen fra 2018 påpegede”, som endda beskrives grundigt på et selvstændigt slide. Der er ingen kritiske markeringer overhovedet. Denne rammesætning ledsages af en figur med ”tre overordnede temaer”, hvis diskurs arbejder 100% indenfor den eksisterende læreruddannelses ramme. Dermed er grunden lagt. Der er 0% pædagogisk indhold i hele rammesætningen, kun en masse organisatorisk ”sammen om”-ideologi, der accepterer hele den overordnede tråd.

Dernæst er der en ultrakort gennemgang af de fire foregående reformer af læreruddannelsen. Her er der slet ikke sans for de centrale ændringer og skift i formålsstrukturer, som der har været, eller for den tradition, som man er sat til at passe på. Det er så åndsforladt, at tårerne presser sig på.

Der er heller intet opgør med, kritik af eller forholden sig til hele den ideologiske sammenhæng, jeg har ridset op. Den almenpædagogiske situation har altså ikke ændret sig siden 2012, bortset fra, at den nu er forankret og forstærket via et organisatorisk ”vi er sammen”-element, som vil få den effekt, at ”ånden” bureaukratiseres og lukker sig om landets pædagogiske praksis. Man vil som sagt ligefrem lave et organisatorisk ”samarbejde”, der kaldes for ”sammen om læreruddannelsen”. Her skal selvbevidste ”organisationer” sammen med regeringen sidde som åndelige fyrster og ”følge og understøtte implementeringen af den nye læreruddannelse”, som der står. Det er organisations-Danmark, der skal regere undervisningen, og det vrimler da også med ”partnerskaber”, hvor de mange organisationer kan boltre sig.

Almenpædagogikken er altså helt ude af selve rammesætningen. I stedet dukker den op i nogle detaljer med fuld åndenød. Lad os se på nogle af disse steder:

Udviklingsgruppen har lavet noget, den kalder for ”ni centrale dimensioner i lærerrollen”, f.eks. ”læreren som leder” og ”læreren som didaktiker”. Men det kører helt på overskriftsniveau, så det kan man ikke forholde sig til. Det kan betyde alt muligt. Disse ni “dimensioner” vil ende med at betyde antidannelse, fordi den almenpædagogiske og organisatoriske ramme, som jeg lige har beskrevet, jo vil sætte sig igennem.

Man foreslår derudover en ændret opbygning af modulet ”lærerens grundfaglighed”. Dette modul blev indført i 2013 som en del af opgøret med pædagogik og dannelse. Udviklingsgruppen bevarer denne faglige struktur, men sætter nogle nye undermoduler ind. Ikke mindst har man lavet to nye ”dannelsesmoduler”, der skal afløse faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM). Dette fag, som blev dannet i 2006 og med rødder i 1997-loven, havde til formål at samle og forsvare den danske tradition, som allerede dengang var under angreb fra nogle af de kredse, som sidenhen lavede evalueringsrapporten i 2012. Folkene bag 2012-evalueringen foreslog faktisk, at man decideret nedlagde KLM. Kun en kraftig offentlig indsats reddede faget. Og allerede i en EVA-rapport fra 2003 blev KLM’s forløber “Kristendomskundskab og Livsoplysning” kritiseret kraftigt af samme kreds, som stod bag 2012-evalueringen. Det er en løbende kamp.

Og Udviklingsgruppen foreslår altså nu igen, at man nedlægger KLM, som pt har 15 ects-points. Bye bye! I stedet laver man som nævnt to andre moduler på 10 point hver, nemlig ”Skolen som dannelsesinstitution” og ”Lærerens autoritet og dannelse”. Men uden en radikalt ændret og mere pædagogisk rammesætning af uddannelsen, så vil sådan en nedlæggelse af KLM betyde en afvikling af læreruddannelsens relation til hele den rige og åbne danske grundtradition. Dette fag kan først nedlægges, når dets indhold i en vis forstand kommer til at udgøre formålet med uddannelsen som sådan i en selvstændig institution med egen lov.

Og igen: Hvad indholdet af de to erstatningsmoduler bliver, står helt uklart, så efter al sandsynlighed vil dannelsesopgøret bare sætte sig igennem. Man nævner lige ord som ”kristendom” og ”demokrati” i en tilfældig opremsning, samtidig med at man altså lige har nedlagt faget. Det er mageløst! Og Udviklingsgruppen refererer alene til baggrundsmateriale EVA og til de evalueringsrapporter, jeg netop har nævnt. Der hele er som et intet.

Fra Facebook er jeg blevet bekendt med, at rektor for UC-Syd, Alexander von Oettingen, har været involveret i arbejdet med faget ”Skolen som dannelsesinstitution”. Han fortæller i forbindelse med en kritik af det såkaldte Herning-initiativ, at det nye fag skal samle den herbartianske tråd op i læreruddannelsen, mens han skælder ud på indflydelsen fra Løgstrup og Grundtvig. Men dermed bekræfter han jo hele opgøret med KLM? Det er en meget uheldig modstilling af emner, som snarere burde være et både-og. Og der er faktisk masser af Herbart i ”Herning”, for nu at sige det på den måde, men der er selvføglelig også fyldt med Grundtvig og meget andet.

Initiativtageren til Herning-seminariet, Morten Kvist, giver udtryk for noget af den samme kritik som mini et kritisk indlæg i Politiken Skolemonitor. Kvist kritiserer Udviklingsgruppen for at instrumentaliserer dannelse, som han i stedet definerer således, bl.a. med reference til den aktuelle udgivelse ”Sidste Chance – nye perspektiver på dannelse”:

”Dannelse er her en bevidst videreførelse af oplysningstraditionens danske udgave. Dannelse af personligheden er som proces og med hensyn til tematik et helt åbent arbejde, hvis mål man ikke kan kende på forhånd. Man kender dens begyndelsespunkt: Sproget (i bredeste forstand) og historien.”

Von Oettingen betegner Kvists kritik som ”vrøvl” og “tågesnak” og siger, at Kvist “messer” i citater som ovenstående. Men dermed ender Oettingen ufrivilligt med at bekræfte kritikken efter min mening, eftersom Kvists synspunkter jo ligger i direkte forlængelse af læreruddannelsens og skolens formålstradition. Og Kvist har som sagt fuld sans for ”undervisning og fag”, dvs. de herbartianske elementer, selvom han desværre overser dem lidt i sit indlæg, så von Oettingen tænder ekstra meget af og udstiller sit ubehag ved hele den grundtvigske dannelsestråd. Men Kvist har altså i høj grad sans for pædagogikkens åndelige forudsætninger. Man er vel ikke tidligere forstander for Askov for ingenting.

Så KLM forsvinder, og i stedet opstår noget helt ubestemt, som skal udarbejdes under 2013-lovens ideologiske rammesætning, og som måske består af en eller anden form for antigrundtvigsk herbartianisme, hvilket meget hurtigt kan udvikle sig i en stærk instrumentel retning. Dette kan man dog ikke læse ud af Udviklingsgruppens arbejde, som mest bare er ubestemt.

En anden side af dannelsens ubestemthed finder man i de omtalte slides, hvor der især lægges vægt på begreberne ”bæredygtighed, praksisfaglighed og teknologiforståelse”. Dvs. lige præcist den slags emner, som professionshøjskolernes rapport fra 2019 lagde vægt på, blot i mere ideologiseret og ophedet form, og som faktisk endte med at underminere dannelsessammenhængen helt. I professionshøjskolernes rapport – og professionshøjskolerne er jo med i Udviklingsgruppen – omdannede man simpelthen KLM til at handle om verdensmål! I samme rapport byggede man desuden på et virkeligt ekstremistisk transhumanistisk teknologisyn, repræsenteret ved indflydelse fra direktøren for firmaet Dare Disrupt. Samme firma stod bag KL’s ligeså radikaliserede teknologirapport fra 2018. Der er en transhumanistisk dimension af dette organisationsvælde, som vel at mærke resonerer med både konkurrencestat og biostat. Det er på en måde ideologien som sådan, jeg her har identificeret, tror jeg, og det er ikke et sted for pædagogik og børn og lærere.

Dertil kommer hele den identitetspolitiske bevægelse, den såkaldte ”normstorming”, som ideologisk set står i tæt forbindelse til verdensmålstænkningen. Den har mange kommuner også set sig varme på, ligesom de lærerstuderendes forening har. Samlet set risikerer den ubestemte dannelse at ende som en blanding af anti-grundtvigianisme, identitetspolitik, dataekstremisme og globale styringsstrukturer, hvilket som sagt allerede lå i professionshøjskolernes udspil.

Så efter alt at dømme overtages resterne af KLM af temaer som verdensmål, teknologilæring og identitetspolitik samt af en masse organisatorisk defineret praksisforståelse og overvågning og nogle af von Oettingens kæpheste. Det hele kan man så kalde for ”demokrati” i en kort opremsning.

 

4. En pædagogisk rest: Formål og fag

Til sidst fortæller udviklingsgruppen, at den vil have ”færre og anderledes mål” i fagene. Hermed lægger man sig i forlængelse af den såkaldte ”justering” af folkeskoleloven fra 2019, hvor den dybt indgribende ”læringsmålstyrede undervisning”, som blev udarbejdet af folk fra 2012-evalueringskredsen og professionshøjskolerne, blev gjort vejledende i stedet for tvingende, selvom en ministeriel vejledning skam er slem nok endda. Selve justeringen havde eksplicit rødder i de kritisk faglige miljøer omkring Merete Riisagers såkaldte ”Rådgivningsgruppe” fra 2018, men den refereres ikke direkte, så man er i tvivl om holdningen til og forståelsen af Rådgivningsgruppens arbejde.

Men pludselig, lige omkring denne fagmålsdiskussion, skiftes der gear, faktisk takket være ovennævnte Rådgivningsgruppes indirekte og skjulte tilstedeværelse i teksten. I samme afsnit foreslår Udviklingsgruppen nemlig et nyt formål for læreruddannelsen og en større vægt på fagformål og faglighed i det hele taget. Det nye formål for hele uddannelsen lanceres lidt beskedent som ”et eksempel på en mulig formulering”, men alligevel er det godt gjort, og selve forslaget er faktisk langt og fyldigt og minder om folkeskolens formål i indhold og opbygning. Dette nye formål skal erstatte den eksisterende bekendtgørelsestekst fra 2013, som da også er virkelig fattigt og instrumentel.

2013-bekendtgørelsens korte ”formål” afløste selv et langt og flot formål fra 2006-loven, som havde rødder tilbage til især 1954- og 1966-lovene, dvs. i hele efterkrigstidens demokratiske humanisme. På en måde forsøger Udviklingsgruppen dermed at vende tilbage til den formålstradition for læreruddannelsen, som man forlod i 2013, men altså under traditionsopgørets og de konkurrencestatslige loves overordnede herredømme. Derfor kan man også slippe tøjlerne på de konkrete fagbeskrivelser, som går fra kompetencestyring til mere indhold og formål. Her kommer Herbart fint til sin ret.

(I bedste fald burde man udstyre læreruddannelsen med sin egen lov igen, men det vil de facto rive læreruddannelsen ud af kløerne på professionshøjskolerne, som jo er defineret ved Globaliseringsrådets diskursive magt)

Disse didaktiske landvindinger kan dog næppe opretholdes for alvor, både fordi resten af teksten som sagt er en slags organisationsversion af 2013-loven, som var et opgør med formål og fag, men også fordi landvindingen er så referenceløs og ensom. Mit tip er, at dette skisma ender med at skrive sig ind i fagene selv. Det er allerede sket for nogle fag i folkeskolen, og jeg synes også der er en tendens til det i det eksempel fra læreruddannelsens danskfag, som er nævnt i Udviklingsgruppens rapport.

Til gengæld er der en fin beskrivelse af området ”pædagogik og almen didaktik”, som ligefrem kaldes et ”fag” og som er regulært indholdsorienteret, selvom der også er nogle faldgruber rundt omkring i formuleringerne. Heromkring rejser Udviklingsgruppens forslag sig op, så at sige indefra med formål og pædagogik som bærende piller, hvis ånd i en vis forstand udspringer af det stik modsatte af rapportens egentlige ånd. Vi får det jeg andetsteds har kaldt for ”pædagogisk splittelse”.

De to nye dannelsesfag, som altså skal afløse KLM, men som altså ikke udfoldes, bliver formodentlig en ny kampplads. Men her vil den overordnede struktur sætte sig igennem. Vi har stadig brug for KLM i fri dressur som beskyttelse. Det vil også kunne fastholde Udviklingsgruppens ideer på formålets kurs.

Så notatet ender med en splittelse: Hovedlinjen i Udviklingsgruppens arbejde er en fortsættelse af det eksisterende opgør med skoletraditionen, som endda nu befæstes organisatorisk, men til sidst kommer der pludselig en formåls- og en didaktisk tænkning ind, som skaber ravage på en underlig ubevidst, men faktisk også ret markant måde. Men splittelsen er for tavs og for lille, og den må derfor hele tiden fastholdes, fordi man ikke gør ordentligt op med hele den tankegang, som ligger bag den lov og de evalueringsrapporter, som man selv bygger på. Splittelsen er med andre ord ikke eksplicit nok.

Det er her, at von Oettingens synspunkt passer som fod i hose til Udviklingsgruppens udspil. For han går ind for en styrket faglighed og undervisning, men har absolut ingen sans for den overordnede åndssammenhæng, som han nærmest latterliggør.

Der mangler kort sagt egentlig kritisk aktivitet, men det skyldes, at vi er i ”sammen om…”-land, som består af organisatorisk ’samfundssind’ og dermed af neo-socialdemokratisk ideologi, samlet under konkurrencestatens åndelige ledelse. Denne ramme kan så spædes op med lidt anti-grundtvigsk herbartiansime, hvorved den pædagogiske tradition splittes yderligere.

Til allersidst er det et kapitel om ”videngrundlaget”, som det kaldes. Når dette ord står uden ”s” i midten, så ved man, at man er i dårligt selskab. Det manglende ”s” er en slags kode for, at vi befinder os i horisonten fra 2000’ernes pædagogiske og forskningsmæssige opløsning. Og ganske rigtigt. Der henvises heromkring igen intensivt til 2018-evalueringen, og man vil endda lave centraliserede ”litteraturlister”, der skal ”sikre” brug af ”relevant forskning”, som nogle særligt udvalgte forskere og lærere skal udarbejde i det nye samfundssinds ånd. Det er skrækkelig læsning. Pludselig er vi tilbage i hovedsporet.

Der lægges også op til at integrere praksis med især den forskning, hvis hele ånd er et resultat af 00’ernes processer. Det kaldes ”en styrkelse af udviklings- og evidensbasering”, og det handler om ”relevans og praksisnærhed” og ”systematisk viden”. Vi ender i lige præcis den blanding af læring, organisation og nypositivistisk forskning, som lå i hele rammen, og som vil fremme fokus på mål i stedet for formål, og som derfor også vil sætte sit præg på dele af den foreslåede formålstekst og på fagene.

 

5. Splittelsens liv

Det er vigtigt, at den omtalte splittelse konstant vedligeholdes, så forslagets gode sider kan opretholdes og udvikle sig på trods af den faglige og organisatoriske ramme. En sådan omsorg kan bedst udøves i stærke og kritiske omgivelser, der konstant stiller spørgsmål til splittelsens nærmere karakter og konsekvenser, og som får maksimal effekt i den statslige læreruddannelses indre. Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt både at opretholde KLM i en fuldstændig og gerne udvidet form og at udvide muligheden for at etablere frie seminarier og universiteter, som er tættere på læreruddannelsens egentlige formål og sammenhæng, og som ikke er tvunget ind i splittelsens former på samme måde.

 

 

Links:

Link til ministeriets aktuelle præsentation af udviklingsgruppens arbejde med videre links til notater mm…: https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2021/anbefalinger-fra-udviklingsgruppe-sadan-bor-fremtidens-laerere-uddannes

Analyse af Professionshøjskolernes udspil fra 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/laereruddannelsens-opgoer-med-laereruddannelsen.html

Evaluering fra 2018: https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/professionshojskoler/professionsbacheloruddannelser/laereruddannelsen/evaluering-af-laereruddannelsen-1

Evalueringen fra 2012: https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/FIV/bilag/93/1066885.pdf

Om den kommission, der blev nedlagt i 2019: https://skolemonitor.dk/nyheder/art7103523/Her-er-kommissions-medlemmerne-der-skal-granske-l%C3%A6reruddannelsen

Sammen om skolen, 2021: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/maj/210528-regeringen-og-folkeskolens-parter-gaar-sammen

Om Riisagers Rådgivningsgruppe, 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/ny-rapport-fra-undervisningsministerens-raadgivningsgruppe-pejlemaerker-for-faelles-maal-i-folkeskolen.html

FB-indlæg af von Oettingen, d. 7/12-2021: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1527388284307271&id=100011083422575

Interview med von Oettingen i Skolemonitor, d. 9/12: https://skolemonitor.dk/nyheder/art8504893/%C2%BBDet-var-godt-jeg-blev-d%C3%B8mt-ude%C2%AB?shareToken=ur-jpWAAmQsg

Indlæg af Morten Kvist i skolemonitor, d. 7/12, som kritiserer Udviklingsgruppens udspil: https://skolemonitor.dk/debat/art8507046/Professionsh%C3%B8jskolerne-instrumentaliserer-dannelsen-i-udspillet-til-en-ny-l%C3%A6reruddannelse

EVA-rapport om læreruddannelsen fra 2003: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-11/Laereruddannelsen.pdf

Keld Skovmand: “Note om ‘nytænkning’ af læreruddannelsen”, Folkeskolen.dk, d. 20. december: https://www.folkeskolen.dk/1884911/note-om-nytaenkning-af-laereruddannelsen