Smittede tanker 75, d. 9-14. november

1. Noter til regeringens udkast til ny epidemilov

A. Note 1: Gældende ret

I bemærkningerne til lovforslagets grundlæggende del, dvs. især i bemærkningernes afsnit 3.1. er der en ting, som er mærkelig, synes jeg.

Afsnittet indeholder – hvilket er helt normalt – en redegørelse for “gældende ret” på området.

Men i denne redegørelse for gældende ret refereres der kun til hastelovgivningen fra marts. Men hastelovgivningen havde jo solnedgangsklausul, så kan den uden videre opfattes som “gældende ret”? Det synes jeg ikke.

Så regeringen lader altså undtagelsestilstanden være gældende ret, og undgår derved at begrunde sit nye forslag i forhold til den realt gældende ret.

Med mindre jeg har overset noget, så vil konsekvensen være en permanent undtagelsestilstand.

Et eksempel på en konsekvens af denne logik er følgende:

I bemærkningernes afsnit 3.1.1.2 klassificeres coronaen uden videre – endda to gange – som en “almen farlig sygdom”.

Men coronaen blev netop ikke klassificeret som “almen farlig” af Sundhedsstyrelsen i sin tid. Det var jo hele det “problem”, der forårsagede hasteloven d. 12. marts, som betød, at regeringen kunne lave Nedlukning, selvom sygdommen ikke var ”almen farlig”.

Så regeringen tager altså udgangspunkt i undtagelsen, som den gør til gældende ret. Dermed kan regeringen efterfølgende knytte sin nye biokrig, som i loven hedder “samfundskritiske sygdomme”, sammen med coronaen, som ifølge realretten før marts 2020 altså slet ikke er “almen farlig”. Coronaen vil ifølge den reale ret fra før marts derfor ikke vil kunne behandles som en “samfundskritisk sygdom”, hvilket den kan i det nye forslag.

(PS: jeg har ikke læste hele lovkomplekset med bemærkninger, men synes blot at denne iagttagelse var tankevækkende)

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64373

 

B. Note 2: Justitias høringssvar.

Tænketanken Justitia har afgivet høringssvar til regeringens forslag til ny epidemilov.

Justitia mener, at de grundlæggende elementer i hasteloven fra marts blot føres videre i uændret form. Dermed får den eksisterende undtagelsestilstand en permanent karakter.

Det kritiseres især, at regeringen får magt til at definere, hvad der skal klassificeres som “samfundskritisk sygdom”, som jo er den kategori, som giver en regering diktatorisk magt i samfundet.

Justitia kalder derfor lovforslagets indhold for “et stort demokratisk problem.”

Her er det centrale citat:

“Det må anses for et stort demokratisk problem, at det er op til regeringen selv at vurdere, hvorvidt og hvornår der er behov for at udløse så vidtgående beføjelser. Beføjelserne er i vidt omfang de samme, som Folketinget ved hasteændringerne af epidemiloven i marts 2020 overlod til regeringen under forudsætning af indførelse af en solnedgangsklausul, der betød, at de udløber den 1. marts 2021. Vedtages lovforslaget i sin nuværende form, vil Folketinget i vidt omfang gøre regeringens nuværende beføjelser permanente og dermed opretholde det betydelige skred i magtfordelingen mellem Folketinget og regeringen, der eksisterer på området i dag.”

Dertil kommer en række konkrete aspekter af lovforslaget, som Justitia også kritiserer, herunder en nærmest diktatorisk magt over overvågning, forsamlingsforbud, tvangsvaccination, privatliv mm.

 

C. Note 3: tvangstestning på arbejdet

Regeringen har ingen stopklodser på sit udemokratiske raid mod demokrati og samfund og folks selvbestemmelse.

I går fremsatte den i nattens mulm og mørke et nyt indgribende regelsæt, nemlig et lovforslag om corona-tvangstestning på arbejdspladser. En arbejdsgiver kan slet og ret pålægge en ansat at lade sig teste.

Både HK og Ceops er særdeles kritiske. HKs Per Tønnesen taler om at ”sælge sjæl og legeme”, og Cepos’ Martin Ågerup om et ”vidtgående indgreb i den enkeltes liv”. FOAs Mona Striib synes til gengæld ikke, at det gør den store forskel, om der er tvang eller ej.

I karakteristisk stil fremsættes lovforslaget som en hastelov, vel at mærke samtidig med forslaget til ny epidemilov, som vil gøre undtagelsestilstanden fra d. 11. marts permanent.

Hvad bliver det næste?

Links:

Link til lovforslag: https://www.ft.dk/…/lov…/l102/20201_l102_som_fremsat.htm?

BT’s reportage om sagen: https://www.bt.dk/…/ny-hammer-fra-regeringen-bliv…

 

D. Note 4: Modstand mod epidemilov over hele linjen

Det lader til, at ingen partier vil stemme for regeringens forslag til epidemilov, fremgår det af dr.dk’s gennemgang.

Så må vi blot håbe, at der bliver holdt fast i de små partihuse, som jo på en måde har forpligtet sig på lovforslagets mulige realisering via deres tilslutning til Nedlukningen d. 11. marts.

Der er også kritik fra mange organisationer, heriblandt Institut for Menneskerettigheder, Tænketanken Justitia og Lægeforeningen.

Sidstnævnte organisation ser for sig, hvordan lægestanden nu for alvor kan pålægges at bryde lægeprofessionens etiske løfte og sammenhæng.

Berlingske har en fin gennemgang af lovens omfattende koncentration af magt hos den udøvende magt i samfundet.

Links:

DR’s gennemgang af partiernes holdninger: https://www.dr.dk/…/tordner-mod-regeringens-forslag-til…

Berlingskes gennemgang: https://www.berlingske.dk/…/ved-foerste-oejekast-staar…

 

E. Note 5: Sundhedsfaglig og juridisk modstand mod epidemilov

Altinget har bogført en række særdeles kritiske høringssvar til forslaget til en ny epidemilov. Det drejer sig om høringssvar fra følgende organisationer:

Lægeforeningen

Dansk Selskab for Almen Medicin

Dansk Sygeplejeråd

Institut for Menneskerettigheder

Lægevidenskabelige selskaber

Danske patienter

Ældresagen

Alle svarene hæfter sig ved de mange tvangsforanstaltninger, f.eks. tvangsvaccination, som ingen – hverken patienter, sundhedspersonale eller borgere – er interesseret i at deltage i. Det er dejligt at læse, at proportionalitetsprincippet har indfundet sig.

Den mest principielle kritik kommer dog fra Institut fra Menneskerettigheder, som slet og ret stiller det filosofiske spørgsmål ”Hvad er et forsigtighedsprincip?”.

Dette spørgsmål er godt af to grunde:

Den ene grund er, at det af lovforslaget – ifølge Altingets fremstilling – fremgår, at der ud fra et ”forsigtighedsprincip kan fastsættes foranstaltninger, hvor der ikke foreligger evidens eller viden om virkningen”.

I så fald kan en tilfældig magthaver gøre alt, hvad der falder ham ind.

Den anden og beslægtede grund er, at hele Nedlukningen jo hviler på denne ekstreme forsigtigheds absurde filosofi.

Alle Folketingets partier er også imod lovudkastet. Det lærte vi i går. Men kan de holde fast? Jeg spørger, fordi de jo allerede har accepteret ”det ekstreme forsigtighedsprincip”, dengang de stemte for Nedlukningen. De er mærkede.

Imens roser chefen for de væbnede styrker sine folk for effektivt at bistå med eksekveringen af en grundlovsstridig kommando fra den ekstreme forsigtigheds haller.

Biostaten har nu også aktiveret hæren.

Links:

Link til Altingets artikel: https://www.altinget.dk/…/hoeringssvar-til-epidemiloven…

Hærchefens video: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=435194124539329&id=114167169975361

 

2. Situationen i Folketinget, d. 11. november

Efter d. 12. marts, hvor et halveret folketing tilbød sin ukritiske underdanighed til Frederiksen og Heunicke, har der stort set ikke været nogle selvstændige stemmer på Borgen.

Men det er ved at ændre sig.

Efter at Alex Vanopslagh har overtaget taktstokken fra Henrik Dahls ekstremt regeringsaffirmative linje, er der virkelig sket noget hos LA. Vanopslagh skal have et stort tak for den aktion. Og Dahl er endda begyndt at skifte lidt synspunkt er min fornemmelse? Dermed kan hele Cepos-gruppen, som lidt isoleret har stået stærkt på den liberale kritik, få kontakt med deres politiske venner, hvilket er vigtigt.

Og at efter Sofie Løhde har overtaget roret fra Elleman-Jensen, som nu er helt forvirret, er der også sket noget godt hos Venstre. Eva Kjær Hansen er også ekstremt kritisk, og det samme er den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard.

Det har også hjulpet kraftigt på de konservative, at Rasmus Jarlov har overtaget stafetten, men han virker lidt alene?

Disse tre skifte har forårsaget en vældig kraft på den borgerlige fløj.

Pernille Vermund gør det også godt, men hun hænger stadig lidt fast i 11. marts. Heldigvis har hun Lars Boje Mathiesen i sit parti. Han er nok den mest fremtrædende coronapolitiske kritiker på Tinge, så han holder hende på ret kurs.

Det går faktisk også lidt bedre hos DF, efter at partiformanden har taget over, men det er slet ikke nok. Han er alt for pæn.

Udenfor rasler Kristendemokraternes Isabella Arendt med stærke kritiske indlæg, senest på sin JP-blog her i dag, hvor hun har en virkelig skarp analyse af sagen.

Så igen: der er fremgang og samfundssind hos de borgerlige.

Nu skal disse folk bare finde endnu mere sammen om tidens vigtigste spørgsmål og fortsætte som en forstærket undersøgende og kritisk kraft.

Det er dejligt, at der er ved at rejse sig en samlet demokratisk funderet kritik. Men vi mangler i den grad folk fra de andre partier, hvor jeg ikke har kunnet konstatere noget seriøst arbejde med situationens alvor.

Det gælder naturligvis RV, som er bløde som smør uden stemme, men også S, SF og EL, som snarere er hårde som biopolitisk stål. De tror, at sagen handler om sundhedspolitik, hvilket jo er helt til grin. Der er ingen social kritik i den omegn.

Så vi skal have brudt centrum-venstre stålet. Er der nogen, der har en svejser?

Derudover er der naturligvis den folkelige kritik, som har alle mulige dejlige farver.

Vanopsaghs blogindlæg: https://jyllands-posten.dk/…/muligvis-en-stoerre…/

Arendts blogindlæg: https://jyllands-posten.dk/…/lovbrud-bliver-ikke…/

 

3. En ny radikaliseret biopolitisk logik

Det går fint med coronaen, ser det ud til. Der er lave døds- og smittetal osv..

Men det er nu lige meget i Danmark. Altså som i HELT lige meget. Om så alt gik i nul, så var det lige meget.

Hvorfor det?

Jo, fordi vi ikke mere Nedlukker pga tal for den eksisterende corona. Nu Nedlukker vi pga en muligvis eksisterende risiko for, at en mutations-corona kan blive et ny Wuhan. Og vi Nedlukker faktisk også, fordi mutationer, som helt sikkert ikke eksisterer, kunne komme til at eksistere, hvis vi ikke lukkede ned.

Dermed er alt, der eksisterer, ligegyldigt.

En radikaliseret overlæge fra Patienststyrelsen truer – med henvisning til hasteloven fra d.12. marts – med at opsøge folk på deres privatadresser for at tvangsteste dem, selvom der ingen livsfare er. Jeg ved ikke, hvorfor hun kaldes for “en læge”.

Og regeringen er – hvis jeg har forstået det ret – begyndt at slå mink ihjel, før den relevante lov er på plads. Tænk på hvor indgribende en sådan struktur – handling før lov! – er.

Det er profylaksens profylakse.

Dermed har man radikaliseret Nedlukningens i forvejen radikale logik ud over alle grænser.

 

4. Juridisk kollaps 1: Første følelse

Regeringen er gået i gang med at implementere drabet på landets mink uden at have loven på sin side, lærer vi i disse timer. Det er i sig selv tilstrækkeligt til, at regeringen bør afsættes prompte.

Og der er skam ikke engang “bare”, tale om en “fejl”, fremgår det af et interview med fødevareminister, Mogens Jensen, til Altinget. Regeringen brød simpelthen loven, fordi den mente, at sagen hastede.

Regeringen har altså brudt landets lov med åbne øjne og med enorme konsekvenser for mange mennesker. Dermed er der ikke blot en fundamental årsag til at afsætte regeringen, men tilmed en årsag til at retsforfølge ministrene med lovens hårdeste straf.

Hvis regeringen overlever dette, og hvis den overlever det uden et retligt efterspil, så lever vi ikke mere i en retsstat, og regeringens støttepartier er for evigt kompromitteret.

Der har været lidt kritiske pip til højre, men slet ikke nok, hvis man ser på brødens karakter, og Ellemann-Jensen træder bare i vande.

Og hvad med venstrefløjen? Accepterer den disse overgreb på retsstat og demokrati? Sker det er alle overgreb nu mulige. Der findes ikke mere en regel.

https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-mangler-lovhjemmel-for-at-kunne-aflive-alle-mink

 

5. Juridisk kollaps 2: Første juridiske reaktioner

Mogens Jensens ministerium sendte i sidste uge en mail ud til alle landets minkfarmere, hvor de blev pålagt at aflive dyrene hurtigt og effektivt. Jeg har læst mailen i sin helhed, fordi den konservative politiker Rasmus Jarlov har lagt den op på sin twitterprofil.

Der er tale om en skarp ordre, som understreger behovet for hurtig og effektiv handling. Der er ingen formildende omstændigheder. Der står ”skal” hele 31 gange på de ca. tre sider, der er detaljerede tidsfrister, og brevet indledes med følgende sætning:

”Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt.”

Regeringen vidste tilsyneladende, at ordren var ulovligt, men det fremgår på ingen måde af brevet.

Nu siger fødevareminister Mogens Jensen så, at brevet kun var udtryk for en ”opfordring”. Det er så absurd, at det gør ondt. Læs selv brevet og bedøm, hvilken tilstand vores land er i. Det er ingen ”opfordring”. Han pisser direkte på de berørte minkavlere og dermed også på alle landets borgere.

Mogens Jensen siger også, at han ”beklager”, at man ikke har lavet ”klar og tydelig kommunikation”. Men det er også absurd, for brevet er skam lysende klart kommunikeret, vel at mærke som en regelret kommando.

Og Mogens Jensens beklagelse går ikke engang på lovbruddet, men kun på kommunikationen. How low can you go?

Fire førende jurister har allerede nu kritiseret regeringen i særdeles skarpe vendinger. Der drejer sig om følgende:

Jurist, dr. jur., Jonas Christoffersen (Deadline)

Professor fra Syddansk Universitet, Frederik Waage (Information)

Lektor i sundhedsjura ved SDU, Kent Kristensen (Berlingske)

Professor i statsret ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen (Berlingske)

Både Christoffersen og Kristensen mener direkte, at regeringens aktion er et brud på Grundloven.

En fjerde jurist, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter, er lidt uenig med de andre tre. Han siger faktisk til Information, at regeringen muligvis kan påberåbe sig nødret, men det har den jo netop ikke gjort. Regeringen har tværtimod beklaget sin kommunikation og dens manglende hjemmel, hvorved regeringen de facto fraskriver sig nødretskortet. Dermed bliver Elo Rytter enig med de andre, hvoraf nogen endda taler om grundlovsbrud.

Disse ministre er ikke deres hverv værdigt.

Links:

Brevet til minkavlerne: https://twitter.com/…/status/1325710759234564096/photo/1

Regeringens ”opfordring”: https://ekstrabladet.dk/…/mogens-mink-misere/8359937

Regeringens ”uklare kommunikation”: https://ekstrabladet.dk/…/mogens-jensen…/8360537

To jurister i Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/foedevarestyrelsen-har…

To jurister i Information: https://www.information.dk/…/minkavlere-endt-juridisk…

Deadline med Jonas Christoffersen: https://www.dr.dk/…/deadline_-minken-er-blevet-en…

 

6. Juridisk kollaps 3: Flere juridiske reaktioner

Regeringen har foretaget et kæmpeindgreb mod en gruppe af landets borgere uden lovhjemmel og med store konsekvenser. Og hvad værre er: Den har gjort det med åbne øjne, alene med henvisning til en subjektivt opfattet hast.

Berlingske har forelagt sagen for to juridiske eksperter:

Lektor i sundhedsjura ved SDU, Kent Kristensen, kalder direkte regeringens aktion for ”grundlovsstridig”.

Professor i statsret ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen kalder det for ”et alvorligt indgreb i borgerens liv og velfærd”, som der ”ikke var lovhjemmel” for.

Denne sag handler ikke primært om mink eller corona eller rød og blå blok. Den handler om statens grundlæggende demokratiske struktur. Og den struktur har regeringens forgrebet sig på. Og for hvert minut, resten af det skræmte Folketinget undlader at vælte og sagsøge regeringen, påtager det sig et medansvar for grundlovsbruddet.

https://www.berlingske.dk/politik/foedevarestyrelsen-har-grundlovsstridigt-beordret-minkavlerne-til-at-slaa

 

7. Juridisk kollaps 4: Endnu flere juridiske reaktioiner

Professor i Jura, Frederik Waage fra SDU, er interviewet i Politiken. Waage forklarer ved hjælp af nedenstående citater omfanget af regeringens totale kollaps:

“Der er tale om en af de mest indgribende dispositioner i nyere Danmarkshistorie.”

“Det er måske det mest alvorlige indgreb i borgernes og erhvervslivets retsforhold i nyere Danmarkshistorie.”

“Helt grundlæggende så handler det her om ikke at sætte sig uden for demokratiet. Det mest fundamentale princip i retsstaten er legalitetsprincippet. Alle de dispositioner, som det offentlige skal foretage, skal have hjemmel i lov.”

»Statsretligt kan man sige fuldstændig klart, at de (minkavlerne, TR) er ikke forpligtet til at aflive nogen som helst mink nu. Det er regeringens ansvar at etablere et lovgrundlag. Man kan ikke forlange, at avlerne går ud og afliver dyrene, særligt ikke når man ikke kan få flertal for en hastebehandling af det i Folketinget«.

Det er også værd at bemærke, at Waage trækker en direkte tråd fra den aktuelle sag til Nedlukningsfilosofien, som blev indstiftet d. 11. marts i form af det “ekstreme forsigtighedsprincip”. Det er herfra, at alting stammer:

»På mange måder er det et ekko af, hvad der skete i marts måned, når man nu står over for noget helt nyt igen, og så er automatreaktionen at gøre noget meget hurtigt”

Endelig siger han om regeringens mulighed for at påberåbe sig nødret:

»Det er åbenbart ikke så akut, så man kan få et flertal i Folketinget til at hastebehandle sagen, og når det ikke er det, så er vi jo ikke ude i en nødretssituation. I øvrigt har cluster-mutationen været kendt i flere måneder. Påberåbelsen af nødret ville kræve mere klar videnskabelig dokumentation«.

Waage har tidligere sagt, at regeringens håndtering af sagen strider imod grundloven.

https://politiken.dk/indland/art7993586/%C2%BBDet-her-er-jo-en-misforst%C3%A5else-der-ikke-m%C3%A5-kunne-ske%C2%AB

 

8. Juridisk kollaps 5: Statsministerens udtalelse

I dagens spørgetime om minkskandalen siger statsministeren følgende ifølge BTs referat:

“Jeg må være ærlig at sige, at når jeg som statsminister træffer den beslutning, så har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at der ikke er hjemmel til at træffe beslutningen.”

Så statsministeren laver et totalindgreb og ødelægger et helt erhverv på få dage uden at kunne forestille sig, at der kunne være en eller anden lov, f.eks. Grundloven, som lige skulle vendes i skuffen?

Det er så dybt ukvalificeret, at jeg snart ikke ved, hvad jeg skal sige. Jeg tror det ikke over en dørtærskel, må jeg indrømme. Hun er besat af det ekstreme forsigtighedsprincip og dets effekt. ja, hun er denne effekt i personificeret form.

Hun må gå af.

https://www.bt.dk/politik/live-presset-mogens-jensen-var-i-samrad-om-minksituationen

 

9. Juridisk kollaps 6: Støjberg eller Frederiksen? Brud eller overgreb?

Flere iagttagere har sammenlignet regeringens lovbrud med Inger Støjbergs mulige ditto. Der er imidlertid tale om kvalitativt helt usammenlignelige situationer efter min mening.

Støjbergs formodede lovbrud er knyttet til en konkret regel, og den demokratiske stats institutioner arbejder nu på en afgørelse. I den forstand bekræfter Støjbergs aktion demokratiets og reglens eksistens.

Regeringens aktuelle lovbrud er derimod et overgreb på reglerne som sådan, dvs. et opgør med retsstatens institutioner. Det skyldes, at lovbruddet har rod i en undtagelsestilstand, som er uendelig, og som blev indstiftet d. 11. marts. Det er denne undtagelsestilstand, som i Mette Frederiksens selvforståelse legitimerer lovbruddet. Lovbruddet opfattes altså som en legitim fejl, som blot kræver en beklagelse og en redegørelse, selvom det er en del af en total undtagelse.

Derfor er der i den aktuelle sag tale om et overgreb på demokratiets og reglens eksistens, snarere end et brud på en konkret regel.

Støjberg har derfor brudt en regel, mens Frederiksen har forgrebet sig på regler som sådan.

 

10. Juridisk kollaps 7: En uge med Mogens Jensens ekstreme forsigtighed

Sidste tirsdag vidste Mogens Jensen godt, at det var ulovligt at kommandere aflivning af minkene. Han mente blot, at det var vigtigere at skynde sig end at følge loven, skrev han i Ekstrabladet.

Om fredagen sendte hans ministerium et langt og totalt ufølsomt kommandobrev til minkfarmerne med 30x”skal” og med udførlige bonusordninger, hvis de skynder sig hurtigt nok med aflivningen.

Om lørdagen vidste Jensen så alligevel ikke, at han havde brudt loven, selvom han havde vidst de fire dage før? Han fik det pludselig at vide af en eller anden, så nu vidste han det. Men han sagde ikke noget til minkavlerne om det, så de myrdede bare videre i trist tro.

Om mandagen får Jensen igen at vide, at han har brudt loven, denne gang af offentligheden. Først siger han, at han allerede vidste det tirsdagen forinden, men senere siger han, at han slet ikke vidste det, men at han “beklager”, og at han selv vil stå for en “redegørelse”. Han siger også, at hans kommandobrev blot var en ”opfordring” og at der har været noget, som han kalder for ”uklar kommunikation”.

Og tirsdagen efter den første tirsdag sender han så et nyt langt brev til minkfarmerne. Det er næsten enslydende med den første kommando, men der står lige “opfordring” én gang i starten. Der tales også meget håndfast om ”regeringens ambition”, som om minkfarmerne var ansat i ministeriet. Der står stadigvæk ”skal” 30 gange.

Har jeg forstået det rigtigt? For hvis jeg har, så har jeg ikke forstået noget.

Link til brevene: http://www.thomasaastruproemer.dk/foedevarestyrelsens-to-breve-til-minkavlerne.html

 

11. Juridisk kollaps 8: EU’s retskommissær vil monitorere Danmark

EU-kommissær, belgieren Didier Reynders, som er ansvarlig for retsområdet, giver den danske regering en solid reprimande for dens aktuelle brud på Grundloven og på europæiske retsprincipper. Han siger følgende ifølge Politiken:

”Generelt har det været nødvendigt for medlemslandene at tage ekstraordinære og øjeblikkelige beslutninger under pandemien. Men for alle beslutninger gælder det, at de skal være nødvendige, forholdsmæssige, og at de skal være inden for lovens rammer.”

Reynders har derfor meddelt Folketingets Europaudvalg, at han nu vil ”monitorere” Danmark.

Kilde: Elisabet Svane: ”EU-kommissær vil følge minksag nøje”, Politiken d. 14. november.

https://politiken.dk/udland/art7997567/EU-kommiss%C3%A6r-vil-f%C3%B8lge-den-danske-minksag-n%C3%B8je

 

12. Fagligt kollaps 1: Wuhan i Thisted

På pressemødet d. 4. november, hvis dominerende emne var Cluster 5-mutationen, sagde Kåre Mølbak ifølge Information følgende:

“Worst case-scenariet er, at vi får en helt ny pandemi med udgangspunkt i Danmark.”

Og statsministeren supplerede, uden at Mølbak korrigerede, med følgende:

”Vi har et ansvar for resten af verden, og derfor skal vi tage situationen ekstremt alvorligt.”

Statsministeren erklærede derfor, at man skulle aflive alle landets mink. Der var ingen forbehold, heller ikke af juridisk art.

Kåre Mølbak understøttede derfor hele sin egen og statsministerens logik og begrundelse aktivt på alle måder.

Dagen efter sendte Fødevarestyrelsen en utvetydig kommando ud til alle minkavlere om at aflive minkene hurtig og effektivt.

Efterfølgende viser det sig, at Cluster 5 med stor sandsynlighed slet ikke eksisterer mere, hvilket Kåre Mølbak ligefrem bekræfter i dagens Politiken.

Og Mølbak siger nu, også i dagens Politiken, at det der med “Cluster 5” mest er noget, som politikerne har kørt op. Cluster 5 har fået ”al for stor vægt”, og det er ”et politisk spørgsmål”, fortæller han.

Men det kan jo ikke passe, for han har jo lige sagt, at Cluster 5 risikerer at starte ”en helt ny pandemi med udgangspunkt i Danmark”. Det er da at køre det op, ikke sandt? Især når det nu ikke passer.

En anden forsker fra den ekstreme forsigtigheds land, Hans Jørgen Kolmos fra SDU, supplerer i Information fra d.5. november med Cluster 5-logikken, og han er jo heller ikke politiker.

I SSIs seneste omtale af sagen fra d. 5. november lægges desuden i høj grad vægt på Cluster 5.

Så den centrale begrundelse for aflivningen kritiseres altså af Kåre Mølbak at være udtryk for politisering, selvom han selv i høj grad har bidraget til det, som altså efter hans mening altså er politisering.

Efterfølgende har det også vist sig, at selve beslutningen og den ledsagende kommando var dybt ulovlig.

Mogens Jensen er færdig. Mette Frederiksen forsøger at køre lav profil, men hun har et ligeså stort – om ikke større – ansvar, så hun kan heller ikke fortsætte, hvis der er ret i landet. Det var jo Frederiksen, der stod for den oprindelige ulovlige kommando, og hun har nu tilmed bygget sin begrundelse på sand.

Links:

Kåre Mølbak i Politiken, d. 10. november: https://politiken.dk/…/%C2%BBDet-er-mere-i-det…

Kåre Mølbak og Hans Jørgen Kolmos i Information, d. 5. november: https://www.information.dk/…/myndighederne-frygter…

SSI, d. 5. november: https://www.ssi.dk/…/nyheder/2020/mutationer-i-minkvirus

 

13. Faglige kollaps 2: Eksperter: Cluster5 er ikke farlig, og Nordjylland bør ikke Nedlukkes

Fire fremtrædende eksperter i alle de fine ord undsiger nu – efter at have studeret SSIs cluster5-data – direkte SSI. De mener, at cluster5 ikke udgør nogen risiko for fremtidige vaccine, og de mener heller ikke, at der er grundlag for at lukke Nordjylland ned.

De fire eksperter er følgende:

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på rigshospitalet

Søren Riis Paludan, professor i virologi ved Aarhus Universitet

Thomas Laustsen, lektor på Institut for Immunologi og

Mikrobiologi ved Københavns Universitet

Lars Østergaard, professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital,

SSI’s Tyra Grove Krause kan ikke svare for sig. Hun giver kritikerne ret i substansen, og taler så videre om ”yderligere undersøgelser” og om et ”forsigtighedsprincip”. Hun er klar til at gå langt videre, tyder det på. Hun og hendes organisation er dybt politiseret.

Hele Nedlukningen fra sidste onsdag – både af Nordjylland og af minkfarmene – er derfor bygget på biopolitisk sand.

Nedlukningen har ingen hjemmel i lov, og den har ingen begrundelse i sundhedsvidenskabelige data.

Det handler ikke kun om Mogens Jensen, det handler om statsførelsen og om landets politiske organisation som sådan.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-efter-ny-ssi-rapport-intet-tyder-paa-omdiskuteret-virusvariant-udfordrer

 

14. Fagligt kollaps 3: WHO undsiger den danske regering

WHO talskvinde, dr. Margaret Harris, siger nu – på linje med en række danske eksperter -, at cluster5 slet ikke er farlig:

“Den globale risiko, der er forbundet den nye minkrelaterede variant, anser vi for at være meget lav. Helt bestemt”

Og det der med aflivninger vil hun ikke rigtig blande sig i. Det må de lokale samfund selv rode med, på den måde der nu engang er bedst for helheden, heriblandt de “berørte mennesker”, som hun siger.

Men hvorfor er Nordjyderne så buret inde? Og hvorfor går Danmark langt over den globale streg ift aflivninger af dyr? Og hvorfor får regeringen lov til at gennemføre alle sine vilde aktioner uden hjemmel og imod både Grundloven og proportionalitets-princippet?

Svaret er: d. 11. marts.

Det var den dato, hvor landet skiftede statslogik fra demokrati til biodiktatur, dvs. en uendelig undtagelsestilstand og en uendelig profylakse. Og det er denne sidstnævnte tilstand, der nu langsomt men sikkert sætter sig igennem overalt. En gang imellem er der lige lidt ventetid, og måske er der også lige et eksperiment i Silkeborg eller Nyborg, men efterfølgende klør man på igen i den nye logiske ubønhørlighed.

Der er kun et svar, og det er at afsætte regeringen, nedlukke Nedlukningen og at vende tilbage til det proportionalitetsprincip, som var anbefalet bredt af danske myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen og SSI, før d. 11. marts.

https://nyheder.tv2.dk/2020-11-11-det-er-ikke-vores…?

 

15. Fagligt kollaps 4: Den detroniserede chefideolog

Professor fra SDU Hans Jørgen Kolmos er den nye chefideolog for den ekstreme forsigtighed. Han var allerede d. 4. november fortaler for den Cluster5-Wuhan-logik, som samme dag sendte Nordjylland i fængsel.

Wuhan-logikken blev også fremført af regeringen og af SSI, endda på et engelsksproget pressemøde, og Storbritannien lukkede grænsen for danske besøgende. Regering og SSI stod sammen om det store skræk-drama.

Pludselig holdt clusteren op med at eksistere, og der skortede på den faglige opbakning.

Og nu er det som om, at cluster5 aldrig har været nævnt? Der tales uden om af både Tyra Grove Krause og Kåre Mølbak, og selvfølgelig også af regeringen.

DR’s detektor har en fint tjek af Krauses forsøg på at fortie sagen i en artikel fra i dag, hvor journalisten endda kun nævner SSI’s vurderinger fra d. 3. november og ikke den mere udførlige cluster 5-omtale fra d. 5. november eller opsamlingen fra d. 10 november.

Krause arbejder, ligesom Mølbak i Politiken, med “det har jeg aldrig sagt”-strategien, selvom det tydeligvis ikke passer. Der skal lægges låg på, selvom clusteren var årsag til al det vilde hastværk, som jo resulterede i et eklatant Grundlovsbrud, som regeringen endda forsvarede med reference til den nye floskel “folkesundheden”, i hvis navn man åbenbart kan omdanne samfundet til et diktatur.

Selv den detroniserede ideolog, professor Allan Randrup Thomsen, som siden marts ellers har pushet forsigtighedsideologien til ekstremerne, mener, at regeringen i Mink-sagen har handlet alt for hurtigt og overoverilet. Et synspunkt han også fremførte i Debatten i går, og som han deler med virkelig mange eksperter.

Og hvis Randrup Thomsen begynder at tale om overreaktion, så ved man helt 500% sikkert, at der er tale om en megamastodontvanvidsoverreaktion.

På dagens pressemøde om sagen kunne Brostrøm endda tilføje, at smittetrykket i Nordjylland, som aldrig var særligt højt, allerede var på vej ned, vel at mærke FØR de drastiske tiltag blev indført.

Men hele verden blev da lige orienteret om, at Fjerritslev var Wuhan.

Links:

Interview med Kolmos og Randrup Thomsen: https://avisendanmark.dk/…/professor-danmark-risikerer…

SSI-risikovurdering d. 3. november: https://files.ssi.dk/Risikovurdering-human-sundhed-ved…

SSI om cluster5, d. 5. november: https://www.ssi.dk/…/nyheder/2020/mutationer-i-minkvirus

SSI-opsamling om cluster5, d. 10.november: https://www.ssi.dk/…/ssis-deling-af-data-om-cluster-5…

Hudfletning af Tyra Krause: https://www.dr.dk/…/detektor-ssi-chef-afviste-have…

ECDC’s rapport om cluster5: https://www.ecdc.europa.eu/…/detection-new-sars-cov-2…

 

16. Fagligt kollaps 5: ECDC imod regeringen

ECDC mener ikke, at mink er en ”alvorlig trussel mod folkesundheden”:

Statens Serum Institut mener i dets rapport fra d. 3. november, at minkproduktion er en ”alvorlig trussel mod folkesundheden”, hvilket afstedkom national masseslagtning af mink og Nedlukning af Nordjylland.

Det europæiske center for kontrol og forebyggelse, ECDC, har pr. d. 12. november fremlagt dets vurdering af farligheden ved minkfarme i almindelighed og af cluster5.

ECDC foreslår hverken Nedlukninger eller aflivninger. Her er de centrale konklusioner:

 

i) Smitsomhed:

Vi får at vide, at coronavarianater fra mink “do not appear to be more transmissible than other circulating SARS-CoV-2 variants.”

Og man supplerer:

“On the basis of the evidence available, the probability of infection with mink-related variantstrains is assessed as low for the general population, moderate for the populations in areas with a high concentration of mink farmsand very high for individuals with occupational exposure.”

Så mink-corona er altså ikke mere smitsom, og bestemt ikke en ”alvorlig trussel mod folkesundheden”, som SSI og regeringen mener. Tværtimod er risikoen decideret “low for the general pulic”.

 

ii) Farlighed:

Mink-corona er heller ikke mere farlig. Det fremgår af følgende:

“Patients reported to be infected with mink-related variants, including the Cluster 5 variant in Denmark, do not appear to have more severe clinical symptoms than those infected with non-mink-related variants”

Så folk bliver ikke mere syge af mink-corona.

 

iii) Cluster5

Man har ikke kunnet konstatere nogen konkret fare ved denne særlige mutation.

 

iv) Respons:

I den systematiske og konkluderende opremsning af relevant respons fremhæves almindelige tiltag, som kontrol og tests, men hverken aflivning af mink eller generelle Nedlukninger.

Helt til sidst står der, nærmest som en tilføjelse, at myndighederne kan ”consider” aflivning af mink, men kun fra smittede farme.

Summa summarum: Der er ifølge ECDC intet grundlag for at masseslagte mink eller for at Nedlukke en region.

Men på gårsdagens pressemøde henviste man til ECDC som støtte for sine tiltag. Det er ikke i orden. Det er “ekstrem forsigtighed” i aktion.

https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/RRA-SARS-CoV-2-in-mink-12-nov-2020.pdf

 

17. Nordjyderne i uretmæssigt fængsel

Nu hvor selv Mølbak siger, at cluster5 både er ufarlig og ikke eksisterende, samt at den først og fremmest er et resultat af politisering, så må regeringen åbne Nordjylland, som jo i så fald er lukket helt uden grund.

I modsat fald skal man lukke hele Danmark og hele verden, hvilket vil være den logiske konsekvens af Nedlukningens filosofi.

Regeringen må derfor påtage sig eller pålægges det fulde ansvar for den uretmæssige lukning af en hel landsdel. Og det er vel at mærke ikke kun fødevareministeren, men snarere regeringen som sådan, der er ansvarlig.

Så først dræber man mink uden lov, og bagefter lukker man livet uden grund.

Og samtidig sejler løgnene og de udemokratiske udtalelser rundt, så der snart ikke er en ledig bølge i Kattegat.

https://www.berlingske.dk/samfund/partier-presser-paa-for-genaabning-af-nordjylland-vi-ser-jo-ingen-cluster

 

18. Next stop Vestegnen?

Regeringen lufter nu ideen om at udvide sin enevældige magt og ekstreme ideologi til Vestegnen, hvor kroppene skal tvinges ind under undtagelsestilstandens biopolitiske formel, ligesom det pt. sker i Nordjylland.

Logikken er endeløs. Men de relevante borgmestre er totalt affirmative. De støtter overgrebene uden at pippe og har dermed mistet al politisk legitimitet, som jeg ser det.

https://www.berlingske.dk/samfund/minister-varsler-restriktioner-paa-vestegnen-men-borgmestre-ved-ikke

 

19. Lav forekomst af smitte og lav forekomst af farlighed

Ifølge SSI er der tale om en ”lav forekomst af smitte”, når det såkaldte kontakttal svinger omkring 1.

På SSI’s hjemmeside står der følgende:

”I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt”

Kontakttallet har hele tiden svinget omkring 1 og i denne uge er det decideret under 1, nemlig hhv 0,8 og 0,9 (det måles på to måder).

Derfor er der altså ”lav forekomst af smitte” i samfundet, og det har der været længe.

Den såkaldte positivprocent er også kraftigt faldende, og den har faktisk på intet tidspunkt siden ”genåbningerne” i april og fremefter været høj.

Dertil kommer, at nærmest ingen dør, at mange slet ikke bliver syge, at mest unge bliver smittede, at folk er indlagt i kortere tid osv., og at den generelle dedølighed for folk under 60 er stort set nul.

I nærværende coronasæson, der ligesom influenzasæsonen startede d. 1. oktober, er der døde 100 mennesker med Corona, altså over næsten 1½ måned. Det er intet. På en almindelig måned dør der ca. 4300 personer.

Sundhedsmyndighederne mener heller ikke, at der er tale om en ”alment farlig sygdom”, det lærte vi i marts.

Men regeringen lukker alligevel folk inde i små fængsler. Det skyldes, at regeringen tilbage i marts omdannede coronaen til en “alment farlig sygdom”, stik imod sundhedsmyndighedernes anbefaling.

Så “lav forekomst af smitte” giver drakoniske samfundsnedlukninger og Grundlovsbrud.

Denne modstrid mellem realitet og politik er fascinerende fra et politologisk perspektiv, men skræmmende fra et demokratisk ditto.

Fødevarestyrelsens to breve til minkavlerne

Nedenfor har jeg gengivet de to breve, som Fødevarestyrelsen har sendt til landets minkavlere hhv. d. 6. og d. 10 november. Brevene handler om, at alle landets mink skal aflives. Begrundelsen for den drastiske beslutning er, at der er fundet en ny corona-mutation, den såkaldte Cluster5, som ifølge SSI vil nedsætte effekten af en evt. fremtidig vaccine mod coronaen. SSI var desuden også generelt nervøs for fremtidige og ikke eksisterende mutationer.

Brevene har rod i et pressemøde, som blev holdt om sagen onsdag d. 4. november. Orden om aflivning af minkene ledsagedes af en generel Nedlukning af hele det nordjyske område, undtagen Aalborg.

Brev nr. 1:

Det første brev blev sendt fredag d. 6. november. Her er den udtrykkelige ordrer, at alle mink skal aflives i hele landet, og der er endda bonus for hurtig og effektiv aflivning. Ordet ”skal” optræder 30 gange, og der er angivelser af barske tidsfrister helt nede på minuttet.

Brevet havde imidlertid ingen lovhjemmel. Fødevareminister Mogens Jensen sagde, at dette brud på almindelige retsprincipper – og ifølge ledende jurister endda på Grundloven –  skyldes hastværk af hensyn til folkesundheden. I en skriftlig kommentar til Ekstrabladet sagde han følgende:

“Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldete dette ud” (Ekstrabladet, d. 8. november)

Mogens Jensen sagde også, at Fødevarestyrelsen ved en fejl ikke havde gjort minkejerne opmærksom på, at der kun var tale om en ”opfordring”. Men der er absolut intet i formen, der tyder på, at brevet kun skulle være en ”opfordring”, tværtimod.

Regeringens beslutning har været stærkt kritiseret af følgende jurister:
Jurist, dr. jur., Jonas Christoffersen (Deadline)
Professor fra Syddansk Universitet, Frederik Waage (Information)
Lektor i sundhedsjura ved SDU, Kent Kristensen (Berlingske)
Professor i statsret ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen (Berlingske)

 

Brev nr. 2:

Af disse grunde fremsendte fødevarestyrelsen tirsdag d. 10. november en anden version af brevet til de stakkels minkejere, som jo nu i huj og hast var gået i fuld gang med aflivningen. I den nye version indleder styrelsen kort med at sige, at der nu kun er tale om en ”opfordring”, og at man arbejder på at skaffe ”hjemmel”.

Der tales også organisatorisk/strategisk om ”regeringens ambition” i stedet for de mere direkte krav. Det lyder som om, at det er ministeriets HR-afdeling, der har taget over, og at “ambition” nu skal dække over den manglende hjemmel. Men ellers er brevene nærmest enslydende. Der står stadig ”skal” 30 gange, og der er stadig minutfrister og bonusordninger, som kun gælder ved effektiv eksekvering af ”opfordringen”.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside står der stadig følgende over linket til brevet:

“Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden”.

Her er der ingen forbehold.

Minkejerne er derfor tvunget til at fortsætte med aflivningen, hvis de skal holdes blot nogenlunde skadesløse.

Det første brev har jeg fundet på Rasmus Jarlovs twitterprofil. Det andet har jeg fundet på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der er links i bunden.Skriv gerne til mig, hvis I finder fejl.

Jeg har selv givet overskrifterne numre for at lette læsningen.

 

A. Første brev: Fra Fødevarestyrelsen til landets minkavlere, fredag d. 6. november

Kære minkavler

Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt.

Vi har stor forståelse for jeres situation, som er forfærdelig for erhvervet, både besætningsejere, medarbejdere, familier og følgeerhverv.

I denne mail kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis du har

  • En minkfarm i syv nordjyske kommuner
  • En smittet minkfarm
  • En rask minkfarm inden for zonerne
  • En rask minkfarm uden for zonerne

 

1. Aflivningen af mink i syv nordjyske kommuner

Aflivningen af alle mink skal være overstået mandag d. 9. november 2020, kl. 23.59 i kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø. Du skal derfor begynde på aflivningen af besætningen hurtigst muligt. Du må gerne gå i gang uden en aftale med Fødevarestyrelsen.

Når du selv afliver dine mink, kan du gå i gang, uden at der er en myndighedsperson tilstede. Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.

Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på de nedenstående telefonnumre, når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.

Hvis der ikke er container kapacitet, skal du lægge dine mink på burene, på fast underlag eller på presenning. Døde dyr på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så der ikke kan komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.

1.1. Ekstra bonus for hurtig aflivning

Er du færdig med aflivningerne mandag d. 9. november kl. 23.59, opnår du en ekstraordinær bonus på 10 kr/mink. De 10 kr/mink ligger ud over den allerede aftalte tempobonus på 20 kr/mink. Denne forhøjede bonus gives for den ekstra hastighed i forhold til aflivning. Når du er færdig med at aflive din besætning, skal du melde det ind til myndighederne på nedenstående telefonnumre.

Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå for aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus på 20 kr/mink. Men de farme, der er aflivet af myndighederne inden mandag d. 9. november kl. 23.59, vil modtage den ekstraordinære bonus på 10 kr/mink.

 

2. Smittede minkfarme uden for Nordjylland

Du skal hurtigst muligt indgå en aftale om aflivning af dine egne mink med Fødevarestyrelsen. Vi kontakter dig for at lave en aftale om optælling. Så snart optællingen er på plads, kan du aflive dine egne mink. Myndighederne skaffer containere til de døde mink. Du skal ringe på de nedenstående telefonnumre, når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.

MEN hvis du har container kapacitet eller selv kan skaffe container kapacitet kan du aflive dine mink også selvom besætningen ikke er talt op, eller aftale er indgået. Dette har vi gjort for ikke at forsinke aflivningen. Du skal ringe på de nedenstående telefonnumre, når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning. Når vi kontakter dig, bedes du oplyse, at du har påbegyndt aflivning.

(Dette afsnit opdateres: Der er i øjeblikket udfordringer med container kapacitet, og myndighederne arbejder på højtryk for at skaffe kapaciteten. Hvis du ikke har containeropbevaring selv, kan du først begynde aflivning efter aftale med Fødevarestyrelsen)

Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber i naturen.

Aflivning af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020.

Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containeren.

2.1. Bonus for hurtig aflivning

Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink, ved at minkene i farmen er aflivet seneste d. 16. november (10 dage efter startdatoen, som tæller fra d. 6. november 2020). Hvis besætningen er smittet efter den 6. november 2020, afhænger de 10 dage af, hvornår du har lavet en aftale med Fødevarestyrelsen.

Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå for aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus på 20 kr./mink.

2.2. Rengøring og desinfektion

Du skal foretage aflivning af dyr samt rengøring og desinfektion efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Det fremgår af den indgåede aftale. Du forpligter dig samtidig til at overholde alle forholdsregler vedr. værnemidler.

Læs mere på https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/Aflivning_af_smittede_minkbesaetninger/Sider/default.aspx

 

3. Raske minkfarme i zonerne uden for Nordjylland

Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning af besætningen hurtigst muligt. Myndighederne skal ikke være tilstede ved opstart. Vi kontakter dig for at indgå en aftale om optælling af dine mink.

Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.

Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på de nedenstående telefonnumre, når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.

Hvis vi ikke kan skaffe container, må du lægge døde mink oven på burene, på fast underlag eller på presenninger. Døde dyr på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så der ikke kan komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containeren.

3.1. Bonus for hurtig aflivning

Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16 november (10 dage efter startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020).

3.2. Rengøring og desinfektion

Du skal selv rengøre minkfarmen efter aflivningen, på samme måde som normalt efter pelsning.

 

4. Minkfarme uden for zonerne

Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivningen og pelsning af besætningen hurtigst muligt. Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.

4.1. Optælling – du må gerne gå i gang

Besætningen skal tælles op, men aflivning må gerne gå i gang før optælling. Myndighederne skal ikke være tilstede ved opstart. Det skal være muligt at tælle levende mink. For de kroppe der er sendt til pelsning, skal en følgeseddel kunne oplyse, hvor mange mink, der er sendt. Myndighederne ringer til dig i løbet af de kommende dage for at lave en aftale om optælling.

Du skal selv bestille container. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.

4.2. Bonus for hurtig aflivning

Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter startdatoen, som tæller fra d. 6. november 2020).

Læs mere i ”FAQ for aflivning af mink uden for zonerne”.

4.3. Rengøring og desinfektion

Du skal selv rengøre minkfarmen efter aflivningen, på samme måde som normalt efter pelsning.

4.4. Erstatning for aflivning uden for zonerne

Når du afliver uden for zonerne, får du driftstabserstatning, men du får ikke erstatning for dyrenes værdi, da skindene afsættes på markedsvilkår. Beregningen af erstatning er under udarbejdelse, men modsvarer den erstatning, som findes for driftstabet på avlsdyr i ikke-smittede besætninger inden for zonerne.

Du kan også læse indholdet af denne mail på https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/Aflivning-for-alle-minkavlere/Sider/default.aspx

 

Kontakt til myndighederne:

Nordjylland: 96301448

Midt- og Vestjylland: 29334427

Sønderjylland og Fyn: 86561440

Sjælland og øerne: 55723518 + 55775533, lok. 7010

 

Med venlig hilsen

Hanne Larsen

Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen

 

 

B. Andet brev, Version 2: Fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne, d. 10. november

Brev til alle minkavlere i Danmark II

Kære minkavler                      Version 2, 10. november 2020

Situationen ændrer sig meget hurtigt lige nu, derfor har det været nødvendigt at præcisere og ændre i det brev vi sendte ud fredag den 6. november.

Fødevarestyrelsen beklager meget, at det i brevet ikke fremgik, at der for raske minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en smittet besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden.

Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt. Regeringen er derfor i fuld gang med at etablere de nødvendige hjemler til at påbyde aflivning uden for zonerne, til at udbetale de besluttede tempobonusser samt yde erstatning og kompensation til de berørte minkavlere.

Vi har stor forståelse for jeres situation, som er forfærdelig for erhvervet, både besætningsejere, medarbejdere, familier og følgeerhverv. I denne mail kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis du har:

– en minkfarm i syv nordjyske kommuner

– en smittet minkfarm

– en rask minkfarm inden for zonerne

– en minkfarm uden for zonerne

 

1. Aflivning af mink i syv nordjyske kommuner

Det er regeringens ambition, at aflivningen af alle mink skal være overstået mandag den 9. november 2020 kl. 23.59 i kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø. Du må gerne gå i gang uden en aftale med Fødevarestyrelsen.

Når du selv afliver dine mink, kan du gå i gang uden, at der er en myndighedsperson tilstede. Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.

Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på telefon 3044 5003, hvis du har spørgsmål om containerne eller når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.

Hvis der ikke er containerkapacitet, skal du lægge dine mink på burene, fast underlag eller på presenning. Døde dyr på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så der ikke kan komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.

1.1. Ekstra bonus for hurtig aflivning

Er du færdig med aflivningerne mandag den 9. november kl. 23.59 opnår du en ekstraordinær bonus på 10 kr./mink. De 10 kr./mink ligger ud over den allerede aftalte tempobonus på 20 kr./mink (se længere nede). Denne forhøjede bonus gives for den ekstra hastighed i forhold til aflivning. Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå for aflivningen (det gælder ikke hvis din besætning ligger uden for 7,8 km zonerne). Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus på 20 kr./mink. Men de farme, der er aflivet af myndighederne inden mandag den 9. november kl. 23.59, vil modtage den ekstraordinære bonus på 10 kr./mink.

Når du er færdig med at aflive, skal du ringe på telefon 7227 6985 (fra kl 9). Det er afgørende, at du ringer ind, da det skal bruges i forhold til bonus beregningerne. Vi kommer på kontrol efterfølgende.

1.2. Rengøring og desinfektion på smittede farme

Du skal foretage aflivning af dyr samt rengøring og desinfektion efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Det fremgår af den indgåede aftale. Du forpligter dig samtidig til, at overholde alle forholdsregler vedr. værnemidler.

 

2. Smittede minkfarme uden for Nordjylland

Du skal hurtigst muligt indgå en aftale om aflivning med Fødevarestyrelsen om aflivning af dine mink. Vi kontakter dig eller du kan ringe til os (telefon 7227 5251) for hurtigst muligt at lave en aftale om optælling. Myndighederne skaffer containere til de døde mink.

Hvis du har containerkapacitet eller selv kan skaffe containerkapacitet kan du aflive dine mink, også selv om besætningen ikke er talt op, eller aftale er indgået. Dette har vi gjort for ikke at forsinke aflivningen.  Myndighederne skal ikke være tilstede ved opstart. Når vi kontakter dig bedes du oplyse, at du har påbegyndt aflivning.

Der er i øjeblikket udfordringer med container kapacitet, og myndighederne arbejder på højtryk for at skaffe kapaciteten. Hvis du ikke har containeropbevaring selv, kan du begynde aflivning, når du har fået lovning på, at der er container på vej. Du skal ringe på telefon 3044 5003, hvis du har spørgsmål om containerne eller når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.

Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.

Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.

2.1. Bonus for hurtig aflivning

Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020). Hvis besætningen er smittet efter den 6. november 2020, afhænger de 10 dage af, hvornår du har lavet en aftale med Fødevarestyrelsen. Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå for aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus på 20 kr./mink.

2.2. Rengøring og desinfektion

Du skal foretage aflivning af dyr samt rengøring og desinfektion efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Det fremgår af den indgåede aftale. Du forpligter dig samtidig til, at overholde alle forholdsregler vedr. værnemidler.

 

3. Raske minkfarme i zonerne uden for Nordjylland

Det er regeringens ambition, at aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Myndighederne skal ikke være tilstede ved opstart. Vi kontakter dig for at indgå en aftale om optælling af dine mink.

Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.

Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på telefon 3044 5003, hvis du har spørgsmål om containerne eller når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.

Hvis du ikke har containere, må du lægge døde mink oven på burene, på fast underlag eller på presenninger. Døde dyr på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så der ikke kan komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.

3.1. Bonus for hurtig aflivning

Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020). Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå for aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus på 20 kr./mink.

3.2. Rengøring og desinfektion

Du skal selv rengøre minkfarmen efter aflivningen, på samme måde som normalt efter pelsning.

 

4. Minkfarme uden for zonerne

Det er regeringens ambition, at aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020, og det er således en betingelse for at du bliver berettiget til at modtage bonus for hurtig aflivning, at du er færdig senest denne dato. Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.

4.1. Optælling – du må gerne gå i gang 

Besætningen skal tælles op, men aflivning må gerne gå i gang før optælling. Myndighederne skal ikke være tilstede ved opstart. Myndighederne ringer til dig i løbet af de kommende dage, hvis du ikke allerede er kontaktet.

Det skal være muligt at tælle levende og aflivede mink. For de kroppe, der er sendt til pelseri, skal en følgeseddel kunne oplyse, hvor mange mink, der er sendt.

Hvis du vælger at aflive til destruktion og ikke kan skaffe containere, må du lægge døde mink oven på burene, på fast underlag eller på presenninger. Døde dyr på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så der ikke kan komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.

Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på telefon 3044 5003, hvis du har spørgsmål om containerne eller når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.

Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.

4.2. Bonus for hurtig aflivning

Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020). Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne, når hjemmel hertil er tilvejebragt, stå for aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus på 20 kr./mink.

4.3. Rengøring og desinfektion

Du skal selv rengøre minkfarmen efter aflivningen, på samme måde som normalt efter pelsning.

4.4. Erstatning for aflivning af mink uden for zonerne

Når du afliver uden for zonerne, får du driftstabserstatning, men du får ikke erstatning for dyrenes værdi, hvis skindene afsættes på markedsvilkår. Beregningen af erstatning er under udarbejdelse, men modsvarer den erstatning som findes for driftstabet knyttet til aflivning af avlsdyr i ikke-smittede besætninger inden for zonerne.

 

Med venlig hilsen Hanne Larsen

Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen

 

Links:

Første version af brevet til minkavlerne, fredag d. 6. november: https://twitter.com/RasmusJarlov/status/1325710759234564096/photo/1

Anden version af brevet til minkavlerne, tirsdag d. 10 november: https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Dyresundhed/Mink%20og%20coronavirus/Udsendt%20brev%20til%20minkavlere%20II%20101120.pdf

Fødevarestyrelsens hjemmeside om sagen: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/Aflivning-for-alle-minkavlere/Sider/default.aspx

Se pressemødet d. 4. november her: https://coronasmitte.dk/pressemoeder

Juristernes vurderinger : To jurister i Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/foedevarestyrelsen-har…,to jurister i Information: https://www.information.dk/…/minkavlere-endt-juridisk…,Deadline med Jonas Christoffersen: https://www.dr.dk/…/deadline_-minken-er-blevet-en…

 

Tilføjet efterfølgende:

Fødevarestyrelsens redegørelse fra d. 18. november om sagsforløb og hjemmelsspørgsmålet: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/130/2284038.pdf

Justitsministeriets notits fra d. 18. november: https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/130/2284039.pdf

Kodeks VII, embedsmandens pligter: https://www.medst.dk/arbejdsomraader/hr/retningslinjer-for-embedsmaend/kodex-vii-de-syv-centrale-pligter/

 

Smittede tanker 74, d. 2-8. november

1. Bølge eller sæson?

Man snakker meget om første og anden bølge, og så lægger man alle tallene sammen i en støt stigende pulje, så det hele ser stort og drabeligt ud, eller hvad man nu skal kalde det, og så tallene kan hobe sig op til skræk og advarsel.

Men måske burde man gøre noget andet? Måske burde man i stedet tale om ”sæsoner”? Ligesom SSI gør, når de opgør årets influenzatal? Coronaen forsvandt jo også fuldstændigt hen over sommeren, ligesom influenza gør det.

I så fald skifter sæsonen ved uge 40, og det var jo også heromkring, at man begyndte at finde lidt flere smittede personer i samfundet.

Så man bør derfor nulstille alle tal, som de så ud ved uge 40, dvs. omkring d. 1. oktober? Herefter kan SSI lave en rapport om året, hvor man sammenfatter årets tal, så sundhedsvæsenet kan udvikle behandlinger etc., uden at belemre den brede befolkning med drakoniske angstanfald.

Altså forfra fra d. 1. oktober:

I så fald døde der 650 personer af corona i sidste sæson.

I den nye sæson, som altså startede d. 1. oktober, er der 73 døde, heraf ingen under 50 år og kun 3 under 60 år.

På en normal måned dør der ca. 4200, og i en streng influenzamåned, som jo er om vinteren, kan der godt dø over 7000.

Men kort sagt: Vi er nu færdige med første corona-sæson. Hvorfor starter man ikke forfra, for nu starter anden sæson jo?

Men det er bare et spørgsmål, for der kan jo være grunde, som jeg ikke kender til.

 

2. Ny statstlig taskforce i København

Ifølge DR truer den udemokratiske sundhedsminister nu med udgangsforbud og tvangsisolation i de vestkøbenhavnske kommuner. Udgangsforbuddet kom for alvor ind som en ministeriel mulighed via det nye varslingssystem. I første omgang oprettes dog kun en statslig “taksforce”, for at konsolidere den biopolitiske og organisatoriske magt over kommunernes borgere.

Allerede med dagens markering lever truslen om udgangsforbud som en sproglig magt, og om lidt vil truslen – med henvisning til den ene eller den anden statistik – formodentlig blive realiseret.

Kort tid efter kan udgangsforbuddet så udbredes i national skala, ligesom vi f.eks. så det med mundbindene i busserne, som jo startede i Aarhus, men blev udbredt få dage efter. Mundbind i supermarkederne blev først testet i Silkeborg, og de er nu også implementeret nationalt.

Her er citatet fra DR’s dækning af dagens pressemøde:

“Sundhedsminister Magnus Heunicke vil ikke udelukke, at der kan blive tale om udgangsforbud, men understregede samtidig, at der er man ikke endnu.

De ti vestegnskommuner, der tilsammen har 418.000 borgere, skal selv blive bedre til at bruge mulighederne for at isolere de smittede borgere, der ikke selv kan sørge for det.

Sundhedsministeren vil dog ikke på nuværende tidspunkt give grønt lys til, at borgere kan isoleres med tvang.”

Bemærk formuleringen “nuværende tidspunkt”!

DR’s reportage: https://www.dr.dk/nyheder/indland/live-tv-pressemoede-om-hoeje-smittetal-paa-koebenhavns-vestegn

 

3. Lav forekomst af smitte

I sin tid var det såkaldte smittetryk/kontakttal det helt centrale tal i biostatistikken.

SSI skriver følgende om kontakttallet, som opdateres hver tirsdag:

”I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt”

I dag er der kommet nye tal. Det måles på to måder. Det ene tal, som måles ift smittede, er faldet fra 1,2 til 1,1. Det andet tal, som måles ift indlæggelser, er faldet til 0,8.

Og det har svinget deromkring i lang tid.

Så vi har altså helt klart en ”lav smitteforekomst”, ja, nærmest under 1.

Og den såkaldte positivprocent har ligget stabilt mellem 1,4 og 1,9 i over en måned. I dag er den på 1,7, hvilket er blandt de laveste i Europa, langt lavere end fx Sverige, som også ligger lavt.

Men læge Henrik Ullum fra rigshospitalet er bekymret. Han mener, at disse tal ”vil bringe vores sygehusvæsen under et generelt pres”. Ullum sidder med i det faglige råd for regeringens nye varslingssystem, hvis vurderinger kan resultere i udgangsforbud.

Og den biopolitisk ekstreme sundhedsminister udtaler med vanlig maskinel ildhu:

”Derfor vigtigt, at vi fortsat står sammen om at bryde smittekæderne”.

Han er i krig mod samfundet.

Men altså: ifølge Statens Serum Institut er der ”lav forekomst af smitte”. Men alligevel er der mundbind og restriktioner og krig overalt?

Kontakttallet falder: https://www.berlingske.dk/danmark/kontakttallet-falder-epidemien-vokser-stadigvaek

 

4. Evidens og metode

Jeg er sikker på, at man vil kunne føre evidens for, at coronaen reduceres, hvis man forbyder folk at tænke og tvinger dem til at adlyde alle retningslinjer, mens de smiler.

Man kan herefter udvikle en chip som indopereres i ballen, og som sender smertehyl, hvis en tanke skulle indfinde sig, eller hvis man ikke smiler i de rigtige situationer.

Som sagt: Det vil være evidensbaseret og effektivt. Og så vil man jo kunne undgå et udgangsforbud og dermed undgå Nedlukning.

Det eneste problem er, at hele Nedlukningen så sidder i røven.

 

5. Et nyt regnskab

Nu har biostaten produceret et nyt regnskab, et regnskab for en formodet corona-mutation, som i dyb ideologisk panikangst og uden offentlig undersøgelse eller begrundelse, fra dag til anden hævdes at føre til verdens undergang, et ”nyt wuhan”.

Statsministeren og hendes chefideolog, virologi-politikeren Allan Randrup, fortæller, at det nye regnskab bør føre til nærmest total nedlukning af Nordjylland med udgangsforbud etc..

Så ikke nok med, at man smadrer et erhverv og dets livsgrundlag, man indfører også et nyt regnskab, som kan smadre landet som sådan.

Det nye regnskab kan naturligvis få underregnskaber, dvs. smittetryk, indlagte, døde osv..

Dermed lanceres ideen om parallelregnskaber i flere lag. Hvis det går godt på det ene regnskab, kan man altid finde et dårligt tal på det andet, enten i det ene eller det andet eller det tredje regnskabslag. Der kommer altid en mutation og en sporvogn til.

I landbruget er man forståeligt nok rasende. Rasmus Dalsgaard, som er chefredaktør for Maskinbladet, tager masken fra munden. Han mener, at regeringens aktion er noget ”svineri” og kalder på ”modstand”, også fra embedsmænd, som nu ikke mere blot kan henholde sig til, at de er underordnede.

Man kunne også starte med politikerne, men de lader til at elske statsministerens nye magt, som de selv har givet hende.

Hvem og hvad bliver det næste? Hvilke erhverv? Hvilke dyr? Hvilke regnskaber?

Det hele listes igennem, mens nyhedsfladen er fyldt op med det amerikanske valg.

Rasmus Dalsgaard i Maskinbladet: https://www.maskinbladet.dk/…/70057-forbandede…

Allan Randrup Thomsen i BT: https://www.bt.dk/…/virolog-isoler-omraadet-nord-for…

Mette Frederiksens annonceringer i Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/300000-danskere-vil-i-dag…

 

6. LA’s krise

LAs formand, Alex Vanopslagh, kalder hasteloven fra d. 12. marts for en “enorm overreaktion”, og sin tilslutning til loven omtaler han som sin “største fejl”.

Skal disse ord stå til troende, bliver han nødt til at afsætte Henrik Dahl som sundhedspolitisk ordrører. Dahl har nemlig været ivrig fortaler for biopolitikkens ødelæggelse af det liberale liv, og han har endda tilsluttet sig regeringens seneste forslag til forlængelse af hastelovens principper. Endda til trods for at Venstre faktisk havde foreslået en meget mere almindelig epidemilov, som ligner noget fra dengang, der var liberalisme i samfundet.

LA er på vej til indre kaos og til genstand for spot og spe, med mindre, altså, at Vanopslagh træder i karakter og sætter en liberalist ved det sundhedspolitiske ror, f.eks ham selv, i stedet for en biopolitisk kommunist.

Når det så er sagt, så har Vanopslagh stadig ikke forstået situationens alvor efter min mening. Han er mest af alt utilfreds med ikke at blive mere inddraget, men han stiller ikke spørgsmålstegn ved biopolitikkens logik. Så måske kan han godt bruge Dahl alligevel til at fortsætte med “sin største fejl” alligevel? Han går også ind for et neo-kommunistisk varslingssystem, som jeg har forstået det.

Link til Vanopslaghs indlæg: https://www.facebook.com/AlexLiberalAlliance/posts/1540348599506291

 

7. Pressemøde: Nedlukning af Nordjylland

Biostaten har nu testet sit næste skridt i Nordjylland med strenge indgreb i det civile samfunds livsprocesser, herunder lukning af alle uddannelser og af folkeskolen fra 5-8. klasse. Kultur, idræt og tivoli lukkes også ned. For alle andre, herunder børnehaver, bliver der stramme restriktioner, og folk må ikke passere kommunegrænsen. Alle er i fængsel.

Begrundelsen er nogle nærmest ubegrundede og hyperforskrækkede bemærkninger fra Kåre Mølbak om en ny mutation af corona; bemærkninger hvis indhold ingen andre af selv de mest bioaffirmative eksperter kan genkende forstanden i. Og Mølbak mener heller ikke, at børn bør lege sammen, ved vi. Det er biodiktatur for alle pengene.

Både Heunicke og Mølbak siger endda selv, at denne nye mutation – der er masser af mutationer hele tiden – ikke er mere farlig end den gode gammeldags corona, som i Danmark kun har dræbt én eneste person under 50 år.

Tiltagene er alene begrundet ved en helt hypotetisk postuleret risiko for noget med at nogle fremtidige “vacciner” måske ikke dur i de lange udsigter. Fra nu af kan der komme dusinvis af mulige og potentielle mutationer, som kan lukke planeten uden seriøs grund.

Heunicke og Mølbak er landets farligste mænd. Det er det “ekstreme forsigtighedsprincip” på speed. Frederiksen siger direkte, at hendes tiltag sker ud fra et “forsigtighedsprincip”. Der er ikke engang nogen “evidens” siger den biopolitiske general, mens han smadrer et helt erhverv og region og smider folk i ”fængsel” bag kommunegrænsen.

Det er ikke forebyggelse, men forebyggelse mod forebyggelse.

Får de biopolitiske ideologer lov til at gennemføre dette skridt, så udvides indgrebet til resten af landet lige om lidt. Jeg taler af erfaring og bio-logisk indsigt. Der rasles allerede med sablerne så jeg et eller andet sted, så snart er det Midtjyllands tur.

Et nyt biopolitisk regnskab er nu realiseret. Fra nu af, vil der altid være en mutation og et regnskab, og altid med underregnskaber, som kan iværksættes i forsigtighedens tjeneste.

Efter min mening er der nu tale om et biopolitisk diktatur, og der er derfor al mulig grund til at nære den dybeste mistillid og udøve den stærkest mulige lovlige modstand, herunder at undlade alle former for testning og smitteapp-downloading eller at indgå i den totalitære smittesporings-taskforce, som har rod i de nye biopolitiske enheder. Undlad for enhver pris at lytte til myndighederne og deres diktatorpropaganda.

Man må heller ikke få besøg af sine europæiske venner.

Je suis en mink.

 

8. Den totale profylakses totale profylakse

Nu er det gamle coronaregnskab, som alle ellers har stirret stift på hver dag kl. 14 siden marts, passé.

Nu er der nemlig kommet et nyt regnskab, et muteret parallelregnskab.

Det muterede virus er ganske vist ikke farligere end det første, og der er skam massevis af andre mutationer, og evidensen findes ikke.

Egentlig burde den nye mutationen derfor bare betyde, at man går i gang med at udvide vaccineforskningen. Men det sker ikke, for vi har lært, at sundhedspolitik er samfundspolitik, og at befolkningen derfor ikke er andet end et statistisk hospital. Det betyder, at en ny virus er et angreb på samfundet, hver gang.

Man kan nu let forestille sig 25 parallelregnskaber i det næste års tid. De kan så ligge på hver deres SSI-dashboard og afstedkomme særregulationer og regnskabstals-systemer for skoler, universiteter og kommuner osv..

Aarhus Universitet har allerede et smitteregnskab for den gamle corona, som bogfører smitten helt nede på institutniveau, og nu kan der så komme et ekstra tal-lag for den nye mutation. Så kan arkæologerne måske få lov til at gå i kantine onsdag kl.14-16, hvis de klæder sig ud som robotter.

Man har talt til tolv smittede i det nye regnskab. Derfor lukkes en hel landsdel brat. Inden længe vil man finde nogle mutationer i andre landsdele. Så bliver man nødt til at lukke dem også. Snart er alt lukket.

Men måske tager jeg fejl i det der med de nye smitteregnskaber. Lad mig forklare: Den gamle corona havde den fordel, at biopolitikerne blev nødt til at referere til statistiske data, antal døde og antal indlæggelser etc.. Det var lidt besværligt, fordi disse tal var så fredelige og udsvingene så små.

Men den nye corona har faktisk den biopolitiske fordel, at det slet ikke er nødvendigt at henvise til data. Her er det nok, hvis man finder 10 smittede, ja måske blot 2 smittede, i en region. Så er der generallukning, selvom ingen er syge.

Det er på en måde lige meget med antallet af indlagte og døde og positivprocenter og smittetryk osv.. Det skyldes, at den nye mutation ikke mere er knyttet til dén udvidede totalforebyggelse, som gjaldt den gamle corona. Nu er der snarere tale en totalforebyggelse af totalforebyggelse.

Det er nemlig ikke sygdom, der forebygges, men vaccineeffekter. Desuden gælder forebyggelsen ikke kun Danmark, men hele verden. Derfor bliver også forebyggelsen af totalforebyggelsen total, dvs. at den ikke mere behøver nogle tal.

Vi får den totale profylakses totale profylakse, og dens effekt vil være ond og total.

Det svarer 100% til at sige, at børn ikke må lege sammen, som jo er Kåre Mølbaks synspunkt. Det vil sige et frontalt angreb på mennesket som sådan.

Je suis en mink – afpelset og i bur.

 

9. DR Debatten

Sundhedsministeren annoncerer nu, at biostaten ruller sit næste og fordoblede regnskab ud over landet. Dette nye regnskab er uendeligt og totalt i sin nidkære kontrol og reduktion af både menneske og natur.

Det er den totale profylakses totale profylakse.

Men i Debatten i går kritiserede en ekstrem forsker fra SDU, Hans Jørgen Kolmos, og en politiker fra Enhedslisten, den ekstremt forsigtige regering for ikke at være ekstremt forsigtige nok.

De andre deltagere i debatten trådte vande, for de har jo accepteret Nedlukningens filosofi.

Eftersom aktionen nu bekræftes på et engelsksproget pressemøde, vil regeringen – og nærmest heller ikke en fremtidig regering – nogensinde kunne trække dette radikale skridt tilbage

https://www.dr.dk/nyheder/indland/minister-nu-skal-alle-positive-coronaproever-testes-cluster-5

 

10. Den nye mutation

Den nye mutation, som blot har resulteret i 12 smittede, er ikke set i live i ni flotte uger og er med 99,4% sikkerhed uddød siger den ene og den anden ekspert i Berlingske. Mølbak er endda nærmest enig, men vil lige være helt sikker, så han og statsministeren smadrer lige det hele, så ingenting findes, så ingenting kan smitte.

En tredje ekspert siger, at det ikke giver “videnskabelig mening” at dræbe hele minkbestanden. En fjerde forsker siger kritisk, at slagtningen er et udtryk for et “ekstremt forsigtighedsprincip”, og det har han jo ret i, for der er jo simpelthen regeringens og Mølbaks biopolitiske filosofi som sådan. En filosofi, som har direkte kurs mod samfundets ødelæggelse.

Den totalt radikaliserede overlæge fra SSI mener, at man skal dræbe minkene, uanset om de har smitte. Frisk fyr. Bare dræb. Dræb også lige nogle ….., for så kan de ikke smitte. Og også nogle grise, og nogle måger.

Og hvad gør regeringen nu med selve den drakoniske nedlukning, som jo vedrører resten af landets borgere og især nordjyderne, for den ikke-eksisterende virus er jo ikke farlig, og det generelle smittetryk i Nordjylland er på linje med mange andre kommuner?

SSI siger, at de har drøftet sagen med WHO, men det er jo en fuldstændig biopolitiseret organisation. Har de ikke diskuteret med uafhængige forskere, både naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige, jurister og kritikere, som man gør, når mam skal fundere en mastodontisk relation mellem politik og videnskab? Svaret er: Nej.

Og i en artikel i den britiske avis The Guardian, lyder WHOs talsmand faktisk ikke spor bekymret, selvom SSI altså refererer til netop WHO? SSI refererer også til det europæiske ECDC, men her træder man også i vande fagligt set.

En række fremtrædende udenlandske forskere tror heller ikke på DK=Wuhan-tesen, fortæller både Information og TV2.

SSI virker helt alene?

De må trække beslutningen tilbage. Lige nu, for ellers sørger logikken for, at beslutningen udvides overalt.

Link til The Guardian: https://www.theguardian.com/…/coronavirus-mutation…

Link til Informations artikel: https://www.information.dk/…/udenlandske-forskere…

Link til TV2`s artikel: https://nyheder.tv2.dk/…/2020-11-06-udenlandske…

 

11. Kristendemokraterne forsvarer demokratiet

Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, fremsætter i dag i Altinget en stærk kritik både af hasteloven, som omtales som den ”værste beslutning i nyere tid”, og af regeringen, som kritiseres for at være udemokratisk.

Arendt trækker her på Hal Kochs forståelse af demokrati som en livsform, hun er ”vokset op med”. Hun siger f.eks.:

”Demokrati er ikke en styreform, det er en livsstil. Det har regeringen glemt.”

Det hele munder ud i en omfattende kritisk markering, som lover godt for hende og hendes partis politiske fremtid, og som understreger, hvad en kristen funderet politik er i stand til, når den er bedst:

”Epidemiloven har ikke dialog med. Her handler det mest om magt. Magt til ministeren udenom Folketinget. Magt over befolkningen. Mennesker ses som smittede eller ikke-smittede. Hverken som fædre, søstre, medarbejdere, venner eller spejderledere. Der tages ikke hensyn til lokalsamfund og familier. Børn og forældre kan tvinges adskilt og i isolation.”

Arendt indkapsler hele situationens kerne i følgende flot iagttagede udemokratiske paradoks:

”Regeringen agerer enevældigt på Folketingets mandat”.

Arendts indlæg: https://www.altinget.dk/artikel/kristendemokraterne-overlevelse-maa-ikke-vaere-vores-eneste-prioritet

 

12. Pressemøde om cluster 5 efter kritik

Der var pressemøde i går om det nye hyperregnskab, også kaldet cluster 5. Regeringen må være presset af den omfattende folkelige og faglige kritik af den nye Nedlukning.

Her er nogle iagttagelser baseret på DRs og Politikens referater:

1.

Det blev bekræftet, at cluster 5 ikke er konstateret siden september, og at den meget vel kan være helt uddød. Men det skal vi ikke gå så højt op i, fortæller Thyra Grove Krause fra SSI, for der kan jo meget vel også være både en Cluster 6 og en Cluster 7 derude i planetsystemets månesystem af mikrober.

Så vi lukker da lige Nordjylland ned og forvarsler nedlukning i resten af samfundet på grund af en måske uddød variant med ”potentiale”, og på grund af nogle andre virusser, som inden nogensinde har hørt om.

Thyra Grove Krause siger direkte: ”Der kan opstå cluster 6 eller 7, som kan være endnu mere problematiske end cluster 5” (som man altså ikke har kunnet konstatere i en måned, og hvis farlighed er yderst omstridt)

Det er det ”ekstreme forsigtighedsprincip”s logik, som blev indført d. 11. marts.

Det var i øvrigt Grove Krause, som den 27. februar udtalte, at coronaens dødelighed er ”på niveau med dødeligheden for en sæsoninfluenza”. Det var dengang vi havde en sundhedspolitik i landet.

2.

Pressemødet havde også fået besøg af WHO’s Hans Kluge. Men WHO støtter ikke op om de danske myndigheders vurdering af fakta. Af Politikens referat står der følgende: ”WHO ved ikke, om vaccine er truet”.

Så bemærk, Kluge støtter ikke fakta. Derimod støtter han den biopolitiske logik. Han siger nonchalant: ”better safe than sorry”, hvilket jo blot er ekstremisme på engelsk. Han kalder det for ”biosikkerhed”. Kluge støtter politikken og logikken, men ikke substansen.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Kluge er kaldt ind fra højbords, når regeringen har problemer. Det samme skete, dengang SSI og SST ønskede at være tilbageholdende med testning imod WHOs ønske.

Dengang kom Kluge også forbi og glattede ud, mens SSI/SST efterfølgende makkede ret overfor biopolitikkens profylaktiske profylakse.

Og nu er Brostrøm jo selv kommet til højbords i WHO, så han har helt mistet ”proportionerne”. Nu handler det alene om biopolitik.

3.

Landets politichef, Torkild Fogde, er begyndt at lyde som en statsminister i stedet for som en politimand. Han uddeler rask væk udskamninger og samfundssind, dog ikke i ydmyghed overfor loven, men derimod i underdanighed overfor politikken, dvs. overfor den ekstreme forsigtighedslogik.

Dette uheldige skifte i politiets holdning kan aflæses i Fogdes ”ros” til minkavlerne, hvis livsværk nu ødelægges uden påviselig saglig eller retlig grund andet end hasteloven, men som får ros for at ”samarbejde”:

”Tusind tak for det samfundssind, I udviser. Jeg får meldinger tilbage om godt samarbejde. Tak skal I have.”

WHO letter på hatten: ”better safe than sorry”, og alle de høje hatte tager cluster 6-99 under armen og flyver hjem til deres kontorer og dashboards.

Politikens referat: https://politiken.dk/indland/art7990909/Ingen-aner-om-cluster-5-corona-fra-mink-er-udd%C3%B8d

DR’s referat: https://www.dr.dk/nyheder/indland/seruminstituttet-bakker-op-om-nedslagtning-vil-undgaa-nye-minkvarianter-af

 

 

Sundhedsfaglig erklæring imod corona-politikken

Der er i skrivende stund, pr. d. 9. december, indsamlet 34272 underskrifter i følgende indsamling, som blev oprettet d. 13. oktober 2020:

“Erklæring fra sundhedsfagligt personale vedrørende Covid-19. (alle andre har også mulighed for at underskrive erklæringen)” https://www.skrivunder.net/erkla

Erklæringen, som kan tilgås i linket, opstiller otte argumenter mod den aktuelle coronapolitik, herunder ikke mindst at regeringen har påtvunget sundhedsvæsenet og samfundet et “ekstremt forsigtighedsprincip” i stedet for Sundhedsstyrelsens oprindelige og mere demokratiske proportionalitetsprincip.

Jeg har  gennemgået alle underskrifterne. Der er folk fra mange forskellige erhverv og samfundslag. Der er ifølge initiativtagerne også over 2000 personer fra brede kredse i sundhedsvæsenet.

Nedenfor har jeg især noteret de læger, intensiv sygeplejersker og diverse naturvidenskabsfolk, som foreløbigt har skrevet under. Der er også et par andre relevante, f.eks. politikere. Måske burde jeg også have noteret dyrlæger, sygeplejersker, jordemødre og tandlæger, som der er ret mange af, men det kom jeg ikke lige i gang med.

Der er en del anonyme underskrifter, men jeg kan ikke vurdere, om det er fordi, folk er nervøse for at offentliggøre deres navn eller på grund af andre ting.

Hver notering har tre elementer:

  • Først det nummer, som den pågældende er noteret for i indsamlingen.
  • Dernæst titel og navn, som det er angivet, eller som jeg har fundet ud af ved lidt søgninger. Skriv gerne og korriger, hvis der er fejl og mangler.
  • Til sidst har jeg noteret eventuelle kommentarer, som underskriveren har noteret i forbindelse med hans eller hendes underskrifter.

Indtil nu har jeg registreret 178 underskrifter ved hjælp af denne metode, altså næsten udelukkende læger.

Jeg opdaterer løbende listen.

 

Initiativtagerne til indsamlingen er følgende fire læger:

1: Kim Varming. Speciallæge i klinisk immunologi, Aalborg.

2: Christian Akim Jacobsen, Dr.med., Specialeansvarlig overlæge,
FAM, Sygehus Sønderjylland.

3: Mette Maja Mouritsen. Speciallæge i almen medicin, Hillerød

4: Jørn Bech Laursen Dr.med, Ph.D. Privaltpraktiserende speciallæge i internmedicin og kardiologi, Charlottenlund.

 

Her er resten af noteringerne, med de nyeste underskrifter øverst:  

34215: Læge Flemming Hermansen

33999: Læge Bruce Kyle

33358: Læge Klaus Thorsen

33185: Hudlæge Priscila Freitas

33109: Ingelise Qvist: Jeg skriver under, fordi det ligger i mit blod, kald det bare DNA, at man som læge ikke tvinger mennesker til at lade sig operere, screene, få fostervandsprøver, sterilisere, medicinere. Tanken om, at man skulle vaccinere folk mod deres vilje med politiets eller andres hjælp, er frygtelig og uetisk.

32895: Læge Anja Heyn Roed Andersen: Fordi jeg er enig i initiativtagernes standpunkter.

32114: Speciallæge Nanna Kirkebjerg: Helt enig med dette opråb.

32067: Overlæge Sharaf Perdawood: Regeringstiltag er ikke baseret på evidens.

31140: Læge Anne-Sofie Thorsen

30620: Speciallæge Andreas Munk: Jeg er enig.

30561: Kandidat i folkesundhedsvidenskab Amanda Sandbæk: Som uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab er jeg bevidst om, hvor afgørende det er at se det brede folkesundhedsmæssige perspektiv på en specifik sundhedsproblematik som covid-19. Jeg er imidlertid bange for, at politikerne ikke altid gør sig disse overvejer og, på trods af at de hævder at gå folkesundhedens ærinde, glemmer at vurdere tiltagene op mod de afledte sundhedsrelaterede konsekvenser. Jeg er derfor bekymret for, at politikere fra hele verden er gået for vidt med deres restriktioner og ikke har blik for de afledte konsekvenser, nedlukning har haft og har – de skyder gråspurve med kanoner. Disse konsekvenser tæller bl.a. den sociale og psykiske påvirkning såsom nedtrykthed, ensomhed, disproportional sygdomsbekymring, ændrede motionsvaner og mere stillesiddende adfærd samt de afledte konsekvenser heraf, ændret lægesøgningsadfærd og dermed uopdagede og ubehandlede sygdomstilstande, aflyste eller udskudte behandlinger, færre midler i sundhedsvæsnet og omsorgssektoren som følge af både det massive ressourceforbrug som teststrategien kræver og den manglende omsætning i erhvervslivet – og meget meget mere. Alt sammen kan det være med til at mindske danskernes livskvalitet og i værste fald (men højest sandsynligt) bidrage det til øget morbiditet og mortalitet. Jeg kan således være bekymret for at fordelene ved smittereduktionen ikke står mål med konsekvenserne, hverken når man ser på de direkte omkostninger, men slet ikke når der tages højde for de potentielle afledte effekter.

30525: Pns. Intensivsygeplejerske Lone Eichel: Jeg er HELT enig i, at regeringens tiltag i forbindelse med coronapandemien er helt ude af proportioner, og at der er oppisket en stemning af frygt i befolkningen, som er skadelig , både på det politiske og menneskelige plan.

30513: Læge Anette Hauge

30409: Speciallæge Heine Svarrer: Er enig i jeres argumenter

29959: Læge Katrine Kirial: Jeg ser dagligt mange, som er påvirket negativt. Ikke pga. corona, men pga. følger som restriktionerne medfører. Sundhedsmæssigt, psykisk og økonomisk.

30048: Læge Louise Hildestad

30055: Læge Niels Mørk

30064: Dr. scient. pol Gorm Harste: Jeg skriver under, fordi der i Danmark er en for stærk tradition for manglende magtdeling.

29609: Cand. med. Kerstin Hoffman

29252: Pens. overlæge. dr. med. Søren Kruse-Andersen

29189: Læge Johanne Mejlholm Kold: Jeg er enig i alt ovenstående og ønsker at den sunde fornuft, evidensbaseret viden og demokrati igen skal ligge bage d beslutninger, der træffes i Danmark.

29107: Overlæge, ph.d. Tine Nymark

28671: Speciallæge Elisabet Gudmundsdottir: Medicinen er katastrofalt værre end sygdommen.

28557: Første reservelæge Ane Sophie Olsen

28312: Læge Christian Bernhard

28277: Læge Jens Vrang

28142: Læge Kristian Løkkegaard

27816: Speciallæge Jesper Peter Schou: Jeg er rystet over lovforslagets diktatoriske tendenser. Det hører ikke hjemme i et retssamfund.

27634: Læge Anders Mørch

27561: Læge Jonas Duffy

27118: Speciallæge Rasmus Nielsen

27083: Afdelingslæge Jorun Holm

26950: Læge Jens Frimodt-Møller: Jeg er imod Regeringens COVID-19 indgreb.

26776: Speciallæge: Anni Jonna Hansen

26710: Læge Rune Lorentzen: Ligeledes er der en øget kunstig stråleeksponering, som nu også er begyndt at ramme hushold, hvor de mindste dyregrupper forventeligt tager skade først. For at opretholde illusionen om noget farligt og smitsomt, så aflives dyrene, inden vi som befolkning kan nå at studere symptomerne. Samtidigt ville man endelig skrue ned for industrien af etiske årsager, skulle man gøre det lempeligt, således der lå en plan for det, og skind og kød kunne sælges for en værdig pris. Strålingen medfører Exosome dannelse, hvorfra man kan lave dna pcr test på og se bestemte genetiske udtryk pr testperson. Solnedgangsklausulen lægger op til, at alle kan tvangsbehandles og alt efter definition, aflives. Jeg er samtidigt fuldstændig enig med denne erklæring. Desuden øger det surhedsgraden i kroppen at bære mundbind. Tidl. kun set ved slaveunderkastelsesteknikker

26602: Læge Jørn Christensen: Den politiske håndtering af COVID-19 situationen er en skandale af store proportioner og bør stoppes.

26522: Læge Inge B. Thomsen

26529: Læge Allan Bacher

26400: Læge Lise Schleiss

26399: Læge Martin Rudnicki

26229: Overlæge Michael Brix: Jeg er helt enig med initiativtagerne.

25803: Læge Vivian Hauck: Jeg er imod udkast til den nye epidemilov.

25413: Speciallæge Hans Ulrik Kjærem: Vi ødelægger livsglæden og vores børns mentale sundhed

25400: Læge Emil Henningsen

23561: Læge Flemming Rosleff: Jeg vil modsætte mig den nye epidemilov

23249: Læge Line Kannegaard Johannsen

Cand.scient.med, ph.d.: Jesper Jeppesen

23090: Læge Henrik Jensen Vodstrup: Jeg er enig

23068: Læge Eva Houlberg

22727: Speciallæge Arne Fiellau: Jeg skriver under, fordi jeg er uenig i regeringens unødvendig strenge håndtering af situationen.

22678: Biolog Niels Skaaning: Fordi hele coronahåndteringen er ude af proportioner og styret af alt muligt andet end faglighed.

22646: Læge Gunnar Ødum

22441: Ph.d. i medicin Torben Ellegaard Lund

22431: Læge Julie Plougmann

22186: Farmaceut Benny Pedersen: Jeg synes også, indgrebene er ude af proportioner med problemet.

22114: Læge ph.d. Stinne Greisen: Jeg mener ikke restriktionerne står mål med sygdommen. Jeg er bekymret for den endelige “regning” bliver langt højere end det, vi prøver at beskytte mod.

21548: Læge: Annalea buntzen Hasemann: Regeringens krav om mundbind ikke har videnskabelig evidens bag sig. Regeringen udøver magtmisbrug styret tangerer et totalitært styre.

21121: Cand. Scient. i molekylær biomedicin Gitte Kaiser

20999: Læge Helle Lisle

20954: Intensiv sygeplejerske Jane Sørvik

20836: Læge Helle Frandsen

20489: Speciallæge Andreas Agger: Der mangler en evidens baseret tilgang

20406: Speciallæge Peter H. Rabøl

20187: Pens. overlæge Jørn Sollid

20036: Speciallæge Linda Bracher

19949: Overlæge Anders Lindelof

19533: Læge Niels Vagn Pedersen

19301: Dr.med. Marie Gunnestad

18801: Overlæge Jørn Baun Christensen

18345: Læge Birger Bonne Rasmussen

18115: Skoleleder og byrådsmedlem Charlotte Bie (LA): Restriktionerne er i højere grad politiske end sundhedsfaglige, og tiltagene og de afledte menneskelige og økonomiske konsekvenser er ude af proportioner, end de dødsfald der er afledte af Covid.

17589: Speciallæge Henrik Dietz

17527: Speciallæge Philipp Lange Thomsen

17438: Kommunalbestyrelsesmedlem Morten Schjøtt (EL)

17237: Læge Ida Margrethe Nielsen

17143: Læge Rikke Winge

17045: Praktiserende Læge David Bohnstedt

16977: Læge og journalist Charlotte Strøm

16919: Læge Thomas Børven: Jeg er fuldstændig enig i ovenstående erklæring. Vi sygeliggør vores befolkning og forværrer livskvaliteten for alle borgerne, som har helbredsangst eller lignende diagnoser. Vi er nød til som samfund at tænkte på vores befolknings mentale helbred. Hvad der aktuelt sker fra regeringens side er, at de spiller på danskernes frygt og tilsidesætte vores grundlov. Dette er meget effektivt og kan sidestilles med, hvad nazityskland gjorde i slut 1930erne

16900: Speciallæge, dr. med. Niels Olsen

16704: Læge Annette Kjær Djernum: Jeg skriver under, fordi corona ikke er mere dødelig end andre ting som tobaksrygning , alkohol , trafik, cancer, influenza etc.. Brug pengene, som corona koster, til cancerforskning.

16706: Ledende overlæge Inger Ros

16261: Læge Bettina Øgendahl

16006: Læge Ali Al-Zuhairy: Det er generelt helt ude af proportioner, hvor meget regeringens tiltag har kostet samfundet i forhold til de, i bedste fald forsvindende få, quality-adjusted life years man vinder.

15972: Læge Kim Abildskov

15817: Ph.d. stud. i molykokær medicin Henriette Winther

15795: Immunolog Søren Jakobsen: Alvoren i det aktuelle udbrud af Covid-19 står ikke mål med konsekvenserne af indgrebene.

15615: Læge Eigil Thomassen

15606: Læge Hanne Huldgaard: Foruden det sundhedsfaglige er jeg stærkt bekymret for borgernes retssikkerhed og demokratiet.

15522: Læge Morten Krogh Jensen: Indgrebene over for de unge går alt for vidt. Fokus bør istedet være at beskytte ældre og patienter, hvor det er relevant.

14928: Læge Morten Randløv Andersen: Hygiejne og masker kræver meget konsekvent og korrekt brug, hvis det overhovedet skal virke, og det er folk ikke i stand til. Få regler, der er lette at overholde og er generaliserbare, så folk selv kan vurdere fra situation til situation, som de gør i alle andre sammenhænge, fx. brug af cykelhjelm

14590: Læge Jesper Hansen

14042: PhD i molekylær fysiologi Tanja Kalstrup

13952: Læge Lene Tegllund

13921: Professor i klinisk mikrobiologi Helle Krogh Johansen

13912: Læge Peter Gøtzsche

13823: Regionsrådspolitiker Jens Ravn (V)

13634: Speciallæge Pia Brochdorff Saustrup

13591: Læge Trine Juhler: Enig i de fremsatte synspunkter. Debatten og retorikken blandt politikerne er for følelsesladet. Der er tale om cost-benefit ved alle sygdomme, også Corona. Men her handler det om, at succeskriteriet er, at ingen må dø af Corona. Det er desværre ikke muligt. Da vi jo alle skal dø, specielt når vi bliver over 80 år, så er risikoen stor. Lige nu betaler børn, men især de unge en meget høj pris. Da de bliver frataget deres ungdom og et ordentligt uddannelses forløb, idet meget undervisning på de videregående uddannelser foregår virtuelt. Desuden er der alle de, som bliver arbejdsløse, som vi nu ser udvikler angst og depression. Så længe, der er underdødelighed, synes jeg, strategien er helt forkert og prisen alt for høj også på det menneskelige plan for hele befolkningen.

13451: Øjenlæge Niels Kalstrup: Det er en skandale, vi ikke får resultatet af den mundbindsundersøgelse, Salling Koncernen har sponsoreret i København. Mundbind bruges helt i flæng, genbruges, gramses på etc.

13174: Professor i økonomi Christian Bjørnskov: Jeg skriver under, fordi jeg er enig i at nedlukningspolitik har vist sig at være ineffektiv, at virussen ikke er specielt farlig, og at konsekvenserne af den nuværende politik er ødelæggende for folks liv og velbefindende.

13047: Læge Pernille Mørk: Indgrebene mangler sundhedsfaglig grundlag

12894: Overlæge Jørgen Bent Andersen: Jeg skriver under, fordi jeg er helt enig i de synspunkter som erklæringen giver udtryk for. Regeringen har påtvunget lægelig rådgivning begrænsning af lægefaglig rådgivning.

12815: Speciallæge Lars Friberg

12728: Læge Vibeke Manniche

12624: Speciallæge Bente Casparij

12538: Biolog Per Christiansen: Dette er i henhold til al tilgængelig empiri ikke en så farlig sygdom, at det meriterer disse drakoniske, samfundsskadelige tiltag

11823: Læge Hans Jørgen Abildgaard

11734: Læge Niels Munksgaard Søndergaard

11605: Speciallæge Per Gade

11553: Speciallæge Christoffer Mørk

11516: Jeanne Rungby: Restriktionerne og frihedsberøvelsen er gået alt for vidt, set i forhold til sygdommens alvorlighed. Skyldpålæggelsen og stigmatisering af ungdommen er helt urimelig og uacceptabel. Vi burde isolere de svage og gamle på en fornuftig måde med råd til familier om hvordan man håndterer samvær uden at smitte. Slip resten af befolkningen fri. Dødeligheden er ikke høj nok til at forsvare de nuværende vidtgående indgreb i vores rettigheder. Det tangerer hysteri!

11272: Læge Lene Bang

11299: Speciallæge Anna Iben Hollensberg

11179: Speciallæge Stinus Ancher Pedersen: Det er usundt for alt for mange af os at forholde os til restriktioner som åbenlyst ikke giver mening, og ofte er direkte modstridende. Vi har set alt for mange der fejlagtigt ikke er blevet udredt for alvorlige lidelser som lungekræft og hjertesvigt, men i stedet er covid19-testet vis egen læge utallige gange før det reelle problem bliver afdækket. Har personligt set min ven dø af lungekræft og nær familie blive irreversibelt dårligere af sin hjertesvigt pgs dette.

11149: Læge Ida Wallin: De seneste begrænsninger har store konsekvenser for mine patienters “håndtering” af sine kroniske lidelser (Alt andet end COVID-19) og risikerer dermed at øge deres endelige sygdomsbyrde

10957: Læge Anders Rask Hansen

10818: Overlæge Klaus Bloch: Med henvisning til de fremførte argumenter

10806: Pensioneret overlæge, ph.d., Hanne Wielandt

10366: Læge Annette Hessellund:

10210: Intensiv sygeplejerske Rikke Grønning

10179: Overlæge Peter Grydehøj

9659: Intensiv sygeplejerske Nete Juhl.

9524: Mona Kjægaard, Klinisk psykolog i Psykiatrien Region Syddanmark: Indskrænkning af befolkningens frihed skaber angst, depression og generel mistrivsel, og den effekt er langt værre end de sundhedsmæssige fordele som kun beskytter de få.

9185: Overlæge Mette Nielsen: Jeg er delvist enig i at restriktionerne er alt for indgribende og omkostelige både socialt og økonomisk i forhold til covid-19’s farlighed.

8779: Læge og forskningschef ved Odense Hospital, Nanna Skaarup Andersen: Medierne fodre den almene dansker med falsk information omkring Covid-19! Der er ingen tvivl om at der udelukkende er tale om social kontrol.

8419: Speciallæge Thomas Kiær

8223: Læge Lina Zeraiq: Jeg er fuldstændig enig!

7493: Intensivsygeplejerske Karsten Pedersen.

7388: Læge Lars Vibe Hansen

7081: Læge Karin Verland

6591: Overlæge Benedicte Lange: Sidevirkningerne af indsatsen for at holde denne virus ned er i mange henseender langt værre end selve sygdommen: ensomhed, isolation, udbredt angst, ingen motion, øget vægt og reduceret sundhed hos ældre, indskrænket demokrati og forværret økonomi for blot at nævne nogle få.

6502: Tandlæge Merete Repsdorph: Fordi jeg kan se de utilsigtede konsekvenser/følger nedlukningen har på mine patienter/medmennesker i form af angst, depression, isolation mm. Samt bekymret for det store gabende økonomiske hul regeringen laver.

6458: Overlæge Kenneth Krarup: Jeg er enig.

6228: Intensivsygeplejerske Henriette Christensen: Jeg er enig og støtter op omkring ovenstående.

5794: Overlæge Thomas Kjeld.

5750: Læge Kim Thomsen

5410: Læge Rune Lorentzen: Jeg skriver under, fordi jeg er imod politisk undertrykkelse og underkastelse.

5337: Læge Simon Bahn Glerup: De tiltag, som vores regering har indført under Coronasituationen, står ikke mål med den trussel, som pandemien udgør. Der er tale om overgreb snarere end indgreb, og det sundhedsfaglige belæg er ikke-eksisterende.

4954: Virolog Christian Holm: Et godt estimat på antal danskere der har været smittet er omring 200.000 personer. 1 Person under 50år er død. ÉN!!. Alligevel er vore børn angste for virus.

4734: Læge Jørgen Krogh Johansen: Corona bør behandles sundhedsfagligt. Politikkere og pressen har i fællesskab indført aprilsnaragtige tilstande som vi for få år siden ville pege fingre af.

4728: Læge Marianne Petersen: Jeg er enig i erklæringen og ønsker fremadrettet en mere sundhedsfaglig frem for populistisk politisk tilgang til forholdsregler i det danske samfund under lignende udfordringer i DK

4546: Læge Maryam KH.

4380: Overlæge dr. med. Søren Schifter

4226: Læge Hanne Kanstrup

4197: Læge Lars Lawrence

4175: Læge Mark W. Langer:  Nedlukningen og mundbind er ikke rationelt længere

4171: Overlæge Morten Kramhøft

4071: Læge Nina Imbæk

4070: Overlæge Muhanad Al-Hashimi

4054: Intensivsygeplejerske Majbrit Kristiansen

4013: Speciallæge Birgit Arentoft: Jeg mener det er urimeligt at sætte samfundet i stå, og udsætte befolkningen for indgreb, der gør tilværelsen værre for et stort flertal end “redde” el meget lille mindretal. Alles lov har en pris – og det er ikke kun døden.

4004: Læge Susanne Lottrup

3939: Overlæge Carsten Holm

3480: Læge Jesper Kolbeck

3391: Læge Klaus Edvarsen

3055: Læge Gabriela Wachowiak-Andersen

2715: Speciallæge, dr. Med., Lars Rasmussen

2718: Professor i neurovidenskab Sune Jespersen

2605: Speciallæge i almen medicin Marianne Kirkskov

2595: Læge Nikolaj Klintebjerg Amby

2383: Intensiv sygeplejerske Martin Holm

2387 Lægerne familien Hemmingsen: Jeg frygter fremtiden for mine børn børnebørns skyld, grundet ubegrundet skabelse af frygt i offentligheden og især magtmisbrug på et grundløst grundlag.

2355: Speciallæge i Almen Medicin Helge Volkmann

2343 Læge Jens Arrent: Enig i erklæringen!

2124: Læge Marianne Petersen

2043: Læge Daniel Schaub

1811: Læge, ph.d. Michael Hove Nørgaard

1801: speciallæge, ph.d. Casper Foldager

1631: Speciallæge i Almen Medicin Søren Fjord Christensen: Helt enig

1618: Intensivsygeplejerske Annette Olsen: Det lægerne her skriver er helt i overensstemmelse med min egen overbevisning.

1590: Læge Jytte Hansen

1443: Læge Freja Eriksen

1362: Kandidat i folkesundhed Ida Damslund: Farligheden af Covid-19 står slet ikke mål med de omfattende restriktioner, som bliver ved med at skade vores samfund, ligesom tilsidesættelse af vores grundlovssikrede rettigheder er dybt bekymrende.

1173: Læge Kamille-Amalie Bahn

909: Læge Birgitte Lund

727: Læge Marianne Rhode

728: Læge Helga Fogtmann Have

702: Læge Jakob Rohde

295: Intensiv sygeplejerske Liselotte Kristensen

228: Speciallæge Margarita Elkjær

29: Læge Hanne Holtegaard

20: Speciallæge i Almen Medicin Karin Lohse fryd Nilsson

15: Praktiserende læge Katrine Flindt: Jeg skriver under, fordi jeg mener, det er min pligt som læge at gøre opmærksom på, at håndteringen af COVID-19 er fuldstændig ude af proportioner med sygdommens farlighed. Befolkningens sundhed lider, efter min bedste vurdering, under de mange politiske tiltag, der er sat i værk uden at der er sundhedsfagligt belæg for det.

7: Læge Helene Bjerno: Med en politisering af lægefagligheden ser vi, at epidemiloven nu lægger op til tvangsvaccination. En forbrydelse mod menneskeheden.

  1. Læge Trude Simonsen: Jeg er meget enig i ovenstående.

 

Links:

Link til underskriftsindsamling: https://www.skrivunder.net/erkla?uv=29196416

 

Omtaler i pressen:

JP, d. 2. november: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12529095/fire-laeger-gaar-imod-coronatiltag-indgrebene-er-ude-af-proportioner/

Berlingske, d. 2. november: https://www.berlingske.dk/samfund/laeger-har-oprettet-underskriftsindsamling-mod-coronatiltag-vi-mener-at

TV2, d. 2. november: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12529095/fire-laeger-gaar-imod-coronatiltag-indgrebene-er-ude-af-proportioner/

 

Lignende internationale initiativer:

Great Barrington Declaration (dansk oversættelse): https://gbdeclaration.org/the-great-barrington-declaration-danish/

Omtale af et lignende belgisk initiativ: https://www.brusselstimes.com/news/belgium-all-news/128704/hundreds-of-medical-experts-question-belgiums-coronavirus-policy-in-2-open-letters/

 

Smittede tanker 73, d. 1. november

1. “Lav forekomst af smitte”

På SSIs hjemmeside står der følgende om smittetrykket, det såkaldte “kontakttal”, som offentliggøres hver tirsdag:

”I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt.”

Der er to måder at måle kontakttallet på, nemlig med udgangspunkt i hhv. antal smittede og indlagte. Det første tal er i dag på 1,2 og det andet er på 0,8. Det andet tal må være det mest præcise må man formode, eftersom det jo er absolut. Begge tals usikkerhedsmargen runder 1. Og har tallene ligget stabilt i lang tid.

Men så svinger det hele jo fint “omkring 1”? Men så er der jo “lav forekomst af smitte”?

Men sundhedsministeren fokuserer kun det på det høje tal, som jo slet ikke er højt. Ifølge SSIs definition har vi ”lav forekomst i smitte” uanset tallet.

Det tyder på, at vi er i ideologiens land, og ideologien hedder “den ekstreme forsigtighed”.

 

2. Højrefløjen vågner

Dansk Folkepartis ledelse vågner nu op. Det er dejligt. Thulesen Dahl kritiserer i dag både sundhedsministerens mundbindskrav og regeringens almagt.

Jeg håber, at DF kan finde sammen med kritiske strømme hos Ny Borgerlige og Venstre. LA, som oprindelig var et nyliberalistisk parti, er helt fortabt i den biokommunistiske totalitarisme. Partiet er i dag uden relevans.

Men DF, NB og V har jo selv stemt for hasteloven, så der skal nok endnu mere tryk på kritikken.

Der må da også være nogle kritiske folk hos RV, S, K, SF og EL?

Eller er det højrefløjen, der skal løbe med alle demokratitilhængerne? Det lader det til.

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12516166/thulesen-dahl-udskyd-mundbindskrav-til-vi-ved-det-virker/

 

3. Tysk uenighed og biokroppenes oprør

A. Tysk uenighed

Merkel og Macron viste i går for alvor deres manglende evne til at lede et moderne samfund. De dramatiske og omfattende Nedlukninger i Tyskland og Frankrig er foretaget alene med hensyn til profylaktiske smittestatistikker. Der er ikke andet.

I Tyskland er der ifølge Politiken heldigvis uenighed blandt de såkaldte ”virologer”, som er samfundets nye politologer:

Virolog Christian Drosten er på Merkels fundamentalistiske hold:

”Når belastningen bliver for står, så må man lægge en pause ind”.

Smag lige på det nye fundamentalistiske ord ”pause”….

En anden virolog, Hendrik Streek, kender sit demokrati og sit lægeløfte. Han udtaler følgende:

”Det er umuligt at forhindre enhver infektion. Vi må i højere grad satse vores energi på at beskytte dem, der har særligt brug for denne beskyttelse”.

Drosten lægger sig dermed op af det såkaldte John Snow-memorandum, som støtter den biopolitiske ekstremisme, mens Streeks synspunkter svarer til ideerne i den demokratisk sindede Great Barrington Decleration, som går ind for proportionalitet,

Der er åbenbart ingen jurister, politologer, forfattere eller andre, som har en mening? I al fald ikke fra Politikens synspunkt.

 

B. Biokroppens oprør

Samtidig beretter Politiken om social utilfredshed og optøjer i Italien. En sociolog, Diana Pinot Harvard, siger:

”Folk sulter og er vrede, det er det, vi ser nu i Italien, når folk plyndrer som i Torino”.

Denne foruroligende sociale tendens vil uden tvivl tage til, efterhånden som det går op for folk, hvad et liv som smittebærer i en biostat indebærer, og efterhånden som deres livsværk går i opløsning.

På et tidspunkt risikerer proppen at ryge helt ud af de gældsatte og svage stater, og økonomisk kollaps og fjerne globale kræfter vil overtage overvågningen af de sultne biokroppe. Herfra vil dødstallene overstige alle kendte sygdomme, og demokratierne vil gå under. Det er “den ekstreme forsigtigheds” konsekvens.

Politikens journalist skriver i karakteristisk stil, at det hele er orkestreret af højreradikale og venstreekstremister. Så har biopolitikken en kasse til kritikerne og de utilfredse.

Det svarer lidt til et andet nyt bioord: ”coronatræthed”. Dette udtryk psykologiserer ”kritik” og “protest”, der omdannes til det nedladende ”træthed”. Hvorfor er det ikke Merkel og Frederiksen, der er “manisk”?

Dertil kommer de efterhånden ret omfattende fredelige demonstrationer for demokrati og frihedsrettigheder, som stort set ikke dækkes af nogle medier. F.eks. talte advokat Bjørn Elmquist fra det radikale venstre to gange i sommers lige foran Politikens hus, uden at det blev registreret. Men det var måske også “højreekstremistisk”?

Man må håbe, at demokratiske demonstrationer vil brede sig og opsluge de ulmende bioemotioner a la dem fra Italien, hvis destruktive potentiale er dystopisk. Men håbet er lysegrønt, for underklassen vil nok fokusere mere og mere på ”sulten”, ligesom overklassen går op i ”smitten”. Demokraterne risikerer dermed at gå op i limningen.

Links

Link til Politikens artikel, med citater fra virologer: https://politiken.dk/udland/art7976985/Coronaen-lukker-Tyskland-n%C3%A6sten-helt-ned

Link til Politikens artikel om social uro i Italien: https://politiken.dk/udland/art7976732/Italiensk-nedlukning-udl%C3%B8ser-socialt-opr%C3%B8r-%C2%BBFolk-f%C3%B8ler-at-de-er-ved-at-drukne%C2%AB

Link til Great Barrington erklæringen: https://gbdeclaration.org/

Link til John Snow Memorandum: https://www.johnsnowmemo.com/

 

4. Indtryk fra DR Debatten

Ellemann lød som Heunickes underordnede, synes jeg. Han bukkede og skrabede. Sådan en slags HR-konsulent i en socialdemokratisk koncern.

Den ene deltagende læge sagde, at alt var stille og roligt på hospitalerne.

Den anden deltagende læge var ideolog og politisk farlig. Det var noget med “én retning”.

Og Messerschmidt sagde, at Heunicke er enevældig. Men ellers lød han også som en dreng fra flinkeskolen, et brokkehoved fra et socialdemokratisk kontor.

Der var vist også en fra Socialistisk Folkeparti, eller hvad man nu kalder det parti. Hun lød som en fra den socialdemokratiske ungdomsklub.

En stemme fra virkeligheden, som var direktør i Vingsted, fortalte, at hun indtil nu har måttet fyre 30% af sit personale.

Eller skete der vist ikke noget, men Heunicke fik fri taletid. Han er heller ikke demokrat, det er tydeligt at høre. Han må væk. Men hvem skal fjerne ham? De er jo alle sammen ansat i hans koncern.

En af Heunickes facebook-løjtnantner var også invitereret. Han ville ikke blot bestemme, hvad man skulle gøre, men også hvad man skulle kritiserer. Han er heller ikke demokrat.

En deltagende chefredaktør var den, der kom tættest på sagens kerne, da han sagde, at Heunickes udtalelser var udemokratisk. Men derudover ville han bare have mere smittekontrol og “inddragelse”, og det er jo ingen kritik.

Pludselig brød Heunicke igennem og annoncerede Nedlukningsbølger langt ind i 2021, uden at nogen lagde mærke til det. Han fortalte, at epidemien blusser op frem til juleugerne, hvor falder den kort, for herefter for alvor at presse sundhedsvæsenerne i januar og februar.

Hermed er vi fremme ved Nedlukningens årsdag. De politiske, pædagogiske og økonomiske konsekvenser er helt uoverskuelige.

Det, der startede med at skubbe en kurve i 14 dage, er nu endt som et helt års Nedlukning.

Det er biostatens formel.

Intet dødstal, ingen smittekurve og ingen presset hospitalsafdeling kan retfærdiggøre et så langvarigt overgreb på demokrati og social frihed.

Heunicke siger, at de tidsestimater, han omtaler, skulle ligge ”helt åbent frem”. Ved nogen hvor?

 

5. Rød Zone i Europa

Fra i dag er hele Europa og vist også nærmest hele verden rød zone. Alle lande er lukket for udrejse og sikkert også omvendt.

Alle folk er lukkede for hinanden.

Europæere har ellers som aldrig før brug for at tale sammen og for at smitte hinanden uden videre, ligesom man gjorde, dengang ”sundhed” blot var et område blandt andre.

Der er nu slut med interrail og tommelfinger. Slut med at møde grækere, franskmænd, briter, polakker i kupeer, i biler og på værtshuse for at snakke om livet som europæer.

Dermed er demokratiets tid, dvs. efterkrigstiden, herunder ikke mindst 1989, slut.

Hvad kommer nu? Nu kommer biopolitikkens og dataficeringens tid, og den kender ikke til mennesker og lande, kun til kroppe og bits.

 

6. Bioburka

Danmark er mundens og samtalens land. Det er en tradition, som er skabt gennem århundrede og forstærket ikke mindst via Grundtvig og hans virkningshistorie.

Modersmålet er så mundtligt, at det lyder som en blød kvinde, det er “moders stemme”, en mumlende melodi.

Men nu er munden lukket.

Men hvad så med skriften? Ja, den lever kun af munden. Derfor lukker skriften nu også som demokratisk og poetisk medie.

Men hvad så med ”ytringsfriheden”? Ja, den må nu forsvares med bind for munden mod dens angribere, som også har bind for munden.

Hvad bliver tilbage, når munden og poesien er væk? Ja, det gør en hel anden skrift end mundens skrift, nemlig kommandoens og forklaringens skrift.

Det er biostatens, konkurrencestatens og den politiske Islams skrift.

 

7. Politologiens død

Det har ikke været let at være politolog siden d. 11. marts. Det skyldes, at ”politik” nu nærmest officielt reduceres til det uvidenskabelige ”konspiration”.

Proportionalitet er blevet til sølvpapir for nu at sige det på den måde.

Slut med den videnskab og med dens tilhørende praksis.

Hvem har overtaget politologernes plads? Jo, det har virologerne? Det er smitteregnskabets politik, you know: den “ekstreme forsigtighed”.

Hvad er en virologisk politik? Jo, det er politikkens død.

Men hvad er politik egentlig? jo, det er forholdet mellem pluralitet og afgørelse. Det er en kunst. Men nu er det ikke nogen kunst mere, for efter virologiens overtagelse er politikken snarere en teknik, hvilket er det modsatte af både pluralitet og afgørelse og ikke mindst af disses indbyrdes vekselvirkning.

Så vi er gået fra politik som afgørelse, pluralitet og kunst til politik som smitteregnskab, profylakse og teknik.

Den gamle politik italesættes derfor til “konspiration” og “sølvpapirhat”.

Jeg ser derfor frem til, at Institut for Statskundskab opretter en lærestol i virologi og denne disciplins tilhørende sociale adfærd.

Det har i øvrigt heller ikke været let at være økonom, fordi der åbenbart er penge nok. Smitten er et nyt regnskab, som agerer uafhængigt af penge, som selv langsomt fortoner sig ud i en global møntfod.

Så staten mister både sin politik og sin økonomi. Men er det så en stat mere?

 

8. Lars Kayser kritiserer corona-politikken

Lektor ved Københavns Universitet, Lars Kayser, taler i dette indlæg på Linkedin.com, “Las os revurdere den danske håndtering af covid19”, for mere proportionalitet i corona-politikken.

Kayser beder om, at man sætter indlæggelsestal mm. i relation til de hårde influenzasæsoner, og han foreslår, at man holder op med at teste folk under 50 år.

Hermed lægger han sig i forlængelse af den såkaldte Great Barrington Decleration og af Christine Stabell Benns synspunkter, som han da også eksplicit nævner.

https://www.linkedin.com/…/lad-os-revurdere-den…/…

 

9. Nationalt Varslingssystem

A. Nationalt varslingssystem, note 1, ”Governance”: Biostatens bureaukratiske system.

Regeringen har indført et detaljeret og dybt indgribende varslingssystem, som tager biopolitikkens magt til nye højder. Der er både udgangsforbud og det hele. Det er forstærket nedlukning i materialiseret uendelighed.

Det kaldes for ”Governance”. Det er smittens bogholderi, dvs. biopolitik og centralistisk hypermagt.

1.

Hvem skal stå for de ugentlige varslinger? Det skal en såkaldt ”faglig referencegruppe”. Hvem er ”mødeleder” for denne gruppe? Det er sundhedsministeriets departementschef Per Okkels.

Det var Per Okkels, som tilbage i marts instruerede Søren Brostrøm om at agere efter et ”ekstremt forsigtighedsprincip” i stedet for efter Sundhedsstyrelsens eget ”proportionalitetsprincip”. Okkels er altså ekstremismens mand ligesom hans minister.

Hvem er ellers med i gruppen? Jo, det er først og fremmest en masse fra det affirmative segment af bioeksperter, f.eks.:

Jens Lundgren

Lone Simonsen

Jes Søgaard

Allan Randrup Thomsen

Viggo Andreassen

Henrik Ullum

Der er også en enkelt politolog, som forsker i coronaadfærd og misinformation. Det er Michael Bang Petersen fra det såkaldte HOPE-projekt, som hele tiden har været tæt på regeringen. Her er der heller ingen kritisk sans, tværtimod.

Til sidst nævnes to økonomer, hvilket understreger konkurrencestatens nye underordnede plads under biostatens regler.

Så er der nogle statistikere osv.., som alle er helt på Okkels’ hold

Kort sagt ingen samfundsforskning, ingen jurister og ingen kritisk sagkundskab, selvom varslingssystemet udelukkende handler om samfundet og varsler tiltag, som ingen før har set magen til.

Alle disse personer understøtter på den ene og den anden måde Okkels og regeringens ekstremistiske præmis.

Den samlede liste kan man læse på s. 18 i det vedhæftede varslingsnotat, som er udkommet i dag.

Gruppen sekretariatbetjenes af følgende ministerier: Sundheds-og Ældreministeriet, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Finansministerietog Erhvervsministeriet. Det siger noget om horisonten.

2.

Udover referencegruppen oprettes også en ”signalgruppe”, en ”ekspertgruppe”, en ”indsatsgruppe” samt et ”besluttende regeringsudvalg”, som man kan læse om på s.13.

Dertil kommer de mange “sektorpartnerskaber”, som har eksisteret i nogen tid, og som har den effekt, at stort set alle organisationer indlemmes i regeringens politik.

Det er et kæmpesystem. Det er et governance.

 

B. Nationalt varslingssystem, note 2: Kriterier, pejlemærker og indikatorer

Under punkt A redegjorde jeg for den biopolitiske organisering af varslingssystemet, som peger på klar styrkelse af det ekstreme forsigtighedsprincip.

Lad os se lidt på det nye systems varslingskriterier, altså de indikatorer, som de mange politisk-administrative-ekspert grupperinger skal varsle efter.

Varslingerne præsenteres mindst en gang om ugen både på nationale og regionalt niveau. Vi får dermed et kæmpestort biopolitisk tryk, som skal supplere den aktuelle realtidsstatistik.

Der er varslingsindikatorer både med og uden pejlemærker.

Først er der en række indikatorer med vejledende pejlemærker. Det drejer sig om følgende: antal smittede pr. uge, positivprocent, kontakttal, indlagte, indlagte på intensiv, nyindlagte, kommunale udsving.

Bemærk følgende:

– Antallet af døde indgår ikke i vurderingen. Det betyder, at vi i princippet kan få udgangsforbud (som er en af mulighederne), selvom ingen dør. Dette er meget vigtigt, eftersom overdødeligheden i de fleste europæiske lande er meget lav/minimal, selvom der foretages vilde Nedlukninger mange steder.

– De mange tal betyder, at den ”ekstreme forsigtighed” kan agerer fleksibelt. Der vil næsten altid være et eller andet tal, som viser forkert, og som derfor kan begrunde tiltag. Dette konstante skift i indikatorer har vist sig at være et ekstremt effektivt redskab til at styrke kontrollen med befolkningen. Det er et hyper-regnskab.

– Der er ingen ”demokratiske” indikatorer, ligesom der heller ikke sidder humanister, jurister eller almindelige borgere i de mange råd. Der er kort sagt ingen proportionalitet i miles omkreds.

Vi er pt i risikovurdering 3 på en skala fra 1 til 5. Hvad siger pejlemærkerne om indikatorerne for næste niveau? Ja, dem kan man selv studere på s. 17, men jeg kan da afsløre, at vi for nogle af disse indikatorers vedkommende allerede befinder os i det røde felt, hvorfra man så vil kunne begrunde yderligere drastiske begrænsninger af samfundet sociale og politiske liv uden sans for demokratiske eller pædagogiske proportioner. F.eks. er den kommunale incidens for smitte allerede i det røde felt, så vidt jeg kan bedømme det. Og eftersom vi jo befinder os under ”den ekstreme forsigtigheds” princip, kan et enkelt tal være nok til at udløse stramninger.

Dernæst er der ”indikatorer uden pejlemærker”:

Her er der et sandt inferno af statistiske data, hvis forudsætninger ingen kan kontrollere, herunder bl.a. ”adfærdsdata”, ”teledata”, ”covidmeter”, ”fremskrivninger” og ”udbrud blandt dyr”.

De såkaldte ”adfærdsdata” finder man via det de biopolitisk radikaliserede HOPE-projekt, hvis leder sider i varslingssystemets faglige referencegruppe, og hvis arbejde får store statslige midler.

https://coronasmitte.dk/covid-19-varslingssystem

 

Pædagogiske noter fra efteråret 2020

Indhold:

  1. Årtier
  2. SF og verdensmålene
  3. Om efteruddannelse af skoleledere i København
  4. De frie skoler A: Læreruddannelsen
  5. De frie skoler B: Arbejdernes Erhvervsråd
  6. De frie skoler C: Frederik Borbjerg
  7. De frie skoler D: Skolereformen underminerer friskolen
  8. Kina og skolen i 1977
  9. Dorte Bennedsen: Socialdemokratiske ”ståsteder”
  10. Dannelse i Undervisningsministeriet i 1982
  11. Det centrale uddannelsesråd, CUR, 1973-1982
  12. Bertel Haarders opgør med seminarietraditionen
  13. Splittelsen i 1980’erne
  14. Lærerråd og pædagogiske råd
  15. Ny forskningsenhed i Undervisningsministeriet
  16. Hvad er DPU konstitueret ved?
  17. Afgørelsen i gamle og nye dage
  18. Noter til ”Forskningsfrihed” af Heine Andersen
  19. Socialdemokratiet og forskningsfrihed anno 1953
  20. DLF
  21. Om det stadig gældende skoleforlig fra 2013
  22. Note fra afsnittet om Ansvar for Egen Læring (AFEL) i mit manus “Skolens formål og splittelse”
  23. Spændende analyse af den nye læreruddannelse
  24. Evaluering af pædagoguddannelsen
  25. Samfundets udenfor

 

1. Årtier

Hvad får man, hvis man kombinerer 1820’erne, 1920’erne og 1950’erne?

Så får man 1980’erne, dvs romantik, iderigdom, sort-syn og demokrati.

Denne kombination er samtidig forklaringen på, at mange i min generation nærer en sund skepsis over for den aktuelle kombination af 1860’erne, 1930’erne, 1970’erne og 2000’erne, dvs. biologisme, økonomisme, massebevægelser, stedløshed og identitetspolitik.

 

2. SF og verdensmålene

SF tilslutter sig nu Verdensmålsideologien med hud og hår og helt ned i filosofien. Derved forlader partiet endegyldigt den folkesocialistiske tradition, som partiet selv stiftede.

Dermed følger SF endnu engang i sporene af Socialdemokratiet, som blot påbegyndte processen nogle år tidligere.

Her er kronologien:

1998: Socialdemokratiet forlader endegyldigt den socialdemokratiske tradition via forbindelsen til Mandag Morgens kompetenceråd.

2002: Antorini skifter fra SF, hvor hun var næstformand, til Socialdemokratiet, pga. det hun opfatter som for meget folkesocialisme og for lidt teknisk globalisering hos SF. Hun får efterfølgende Socialdemokratiet ind på et mere test- og evalueringsvenligt OECD-spor.

2006: Antorini er skoleordfører for Socialdemokratiet og stemmer for den nye OECD-inspirerede skolelov. SF stemmer imod af folkesocialistiske grunde.

2013: Antorinis skolereform vedtages med SF’s stemmer under indflydelse fra Ove Kaj Pedersens konkurrencestatsideologi. SF stemmer også for L409. Allerede her forlader SF faktisk partiets tradition.

2014ff: SF splittes. Det meste af partiets konkurrencestatsfløj forlader partiet og går til Antorinis/Thornings socialdemokrati. Resterne, f.eks. Jacob Mark, genformulerer elementer af en pædagogisk folkesocialisme via opgøret med læringsmålstyringen i folkeskole og læreruddannelse.

2015ff: Antorini forlader til sidst politik som sådan og forfægter en radikal kompetenceglobaliseringsdiskurs som direktør for læringscentret LIFE, som entydigt slutter op om FN’s verdensmål som pædagogisk ramme og princip.

2020: SF forlader endegyldigt folkesocialismen til fordel for den teknificerede globalisering, her i form af Verdensmålstyring, og går derfor endnu engang i Antorinis spor.

Konklusion: Den gamle næstformand, Antorini, vandt kampen mod SF, som nu er udslettet som politisk-pædagogisk tradition. SF blev spist op af Mandag Morgens opgør med den folkesocialistiske tradition.

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/sf-vil-have-verdensmaalene-til-at-fylde-langt-mere-i-folkeskolen

 

3. Om efteruddannelse af skoleledere i København

Erik Schmidt beretter om den aktuelle situation i København og Aalborg vedrørende den upædagogiske AP Møller-finansierede efteruddannelse af skoleledere på handelshøjskolen i Oslo. Det er interessant læsning på alle måder.

Schmidt interviewer også Stefan Herman, som får lejlighed til at finde nogle gode sider frem hos sig selv. Herman taler f.eks. om skoletradition, formål, sjæl og virke. Man bliver lidt blød i betrækket.

Men man må ikke glemme, at Herman har en interesse i at få videreuddannelserne hjem til professionshøjskolerne, som selv er etableret i et opgør med både tradition og sjæl og formål under 00’ernes VK-regerings konkurrencestatsregime; et opgør som blev forstærket af skole- og læreruddannelsesreformerne omkring 2013 og senest i forbindelse med professionshøjskolernes centralistiske mål for læreruddannelsen, som var ren skolereformsstof.

Herman, som er formand for rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler, vil derfor gerne have videreuddannelserne flyttet fra én form for skolereforms-antipædagogik til en anden. Jeg er dog enig med ham i, at denne anden antipædagogik er bedre end den første (den norske), men anti-pædagogik er den ligegodt.

Hermann skal derfor i gang med mere selvkritisk aktivitet, hvis hans fine ord skal være andet end ideologisk smør på det stivnede og sjæl-løse brød.

http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/der-er-noget-med-de-der-tal-der-begynder-at-underminere-sig-selv/

 

4. De frie skoler A: Læreruddannelsen

Dagens bedste skolepolitiske bemærkning finder man i det nye nummer af bladet ”Frie Skoler”, nr.7. Bemærkningen kommer fra Leo Komischke-Konnerup, som er skoleforsker ved UC-syd.

Baggrunden er, at de frie skoler ansætter flere og flere lærere, som er uddannet på professionshøjskolerne, hvor læreruddannelsen jo er rettet mod folkeskolereformens lærings- og kompetencetænkning, der står i stik modstrid med de frie skolers hele åndsgrundlag og tradition. Dermed mister skolerne kontakt både til kunstnere og håndværkere og til lærere fra den frie lærerskole.

Komischke-Konnerup siger dertil følgende bevingede ord:

”Mit indtryk er, at en del af den frie skoleverden har ladet sig presse til at ligne folkeskolen og har taget ’stå mål med’-begrebet så bogstaveligt, at de risikerer at blive til en fri udgave af en folkeskole”.

Man kan så tilføje, at professionshøjskolernes læreruddannelse faktisk også er i modstrid med folkeskolens eget åndsgrundlag. Denne splittelse indtraf, da læreruddannelseslov og folkeskolereform blev vedtaget næsten samtidig omkring 2013 og dermed iscenesatte et dramatisk dannelseskollaps på alle niveauer. Parafraserer man Komischke-Konnerups bemærkning, kan man derfor sige, at den frie skoleverden ”risikerer at blive en fri udgave af OPGØRET med folkeskolen”, og så kan det vist ikke blive meget værre. Måske kan man lige supplere lidt med nogle mundbind og nogle vagtværn fra den ny-socialdemokratiske biopolitiske profylakse? Det er godt, at Komischke-Konnerup råber vagt i gevær, så skoler kan komme i kontakt med både faglighed, folkelighed og skæve eksistenser.

Landet har for tiden kun ét frit seminarium, nemlig Den Frie Lærerskole i Ollerup. Vi har virkelig brug for nogle flere seminarier, dvs. det modsatte af professionshøjskoler; seminarier, som kan uddanne frie lærere bredt til alle landets skoler, så folkeskolen kan blive det den er, nemlig en udvidelse af den frie grundskoletradition, som selv er en udvidelse af hjemmet, dvs. af folket, og bunder i Grundloven. De tilbageværende professionshøjskoler, som har deres rødder i Globaliseringsrådets destruktion af pædagogik og dannelse, kan så lave nogle ”visioner” for deres tomme betonhuse.

Leo Komischke-Konnerup er en af de få frie fugle i UC-verdenen. Han skrev også en virkelig god artikel til Uren Pædagogik 2.

 

5. De frie skoler B: Arbejdernes Erhvervsråd

Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har udarbejdet en yderst kortfattet rapport, som går corona-agurketiden rundt. Rapporten viser, at flere elever søger friskolerne, ca. 5% flere over de sidste 10 år. Dette tal er ikke en herregård, men stigningen er skøn, for det betyder jo, at den virkelige folke-skole, nu så småt har mulighed for at blive gendannet i den frie skolesektor. Men det er selvfølgelig ikke så godt, hvis de lidt flere friskolelever modtager professionshøjskolekompetencelæringslæring, som det jo var Leo Komische-Konnerups bekymring, jvf kap. 4.

AE har også lavet en meget nødtørftig klasseanalyse. Udsvingene er minimale, og klassekategorierne helt uforklarede, så vidt jeg kan se. F.eks. er der noget, som kaldes ”eliten”, og noget der kaldes for ”arbejderklassen”, men hvad dækker det over? Det er simpelthen for sølle data, til at man kan tage det alvorligt. Og der er skam stadig masser af arbejderklassebørn og middelklassebørn i de frie skoler, ser det ud til. Alle klasser har mere glæde af de frie skoler end før.

Men AE tror, at de frie skoler har noget med ”elite” at gøre, sådan en slags engelsk Public School eller fransk eliteskole. Det er så plat! De frie skoler er hele folkeskolens folkeligt-pædagogiske grundlag. Det er velfærdsstat af fineste karat. Det er det rene og skære materialiserede kanslergadeforlig, dvs. syntesen mellem Weimar-socialisme, genforening og Grundtvig.

Rapporten slutter med følgende mekaniske sætning: ”Det er afgørende, at vi som samfund sikrer kvaliteten af vores folkeskole, så folkeskolen igen bliver valgt til af familierne og ikke valgt fra. Folkeskolen skal være det naturlige valg for alle børn og familier i hele Danmark.”

Men hallo! Landets største arbejderparti har netop spillet en hovedrolle i at ødelægge folkeskolen og forældrenes ”natur” med al den skrækkelige ”sikre kvalitet”-snak!

De frie skoler er ikke et supplement til folkeskolen. Folkeskolen er en udvidelse af de frie skolers grund.

Folkeskolen er målet, men de frie skoler er grunden. I en vis forstand er de to skoleformer det samme.

PS I dag har 83% af lærerne på de frie skoler en læreruddannelse. I 1987 var dette tal kun 55%.

Referencer:

Artikel i Frie Skoler, nr. 7: ”De alternativt uddannede”. https://www.fsl.dk/medlem/frie-skoler/

Analysen fra Arbejdernes Erhvervsråd: https://www.ae.dk/analyser/flere-boern-fra-eliten-gaar-paa-privatskole-ogsaa-uden-for-storbyerne

 

6. De frie skoler C: Frederik Borbjerg

Den legendariske socialdemokrat, Frederik Borgbjerg, var undervisningsminister i 1929-1935. Han havde studeret både filosofi, teologi, historie og økonomi. Han var socialist og grundtvigianer og ikke uinteresseret i Darwins tanker.

På den måde var han støbt i ånden fra Kanslergadeforliget i 1933, hvor Venstre og Socialdemokraterne via en politisk-økonomisk-social aftale bekræftede et åndsfællesskab mellem arbejder og bonde om den tilstundende velfærdsstats struktur.

Her er et flot citat af Borgbjerg, hvor han berører skolespørgsmålet:

”Jeg ønsker ikke en fælles folkeskole gennemført gennem et statsskolemonopol – det har jeg alle dage været modstander af, og det har jeg også tit nok givet udtryk for, også i dette Ting. Men jeg ønsker, at folkeskolen i kraft af sin egen vækst og udvikling og godhed skal blive sådan, at alle forældre i landet er interesserede i at sende deres børn derhen. Folkeskolen skal ikke være for god til de ringeste og for ringe til de bedste, som det så tit er hævdet. Men ved siden deraf skal der være et spillerum, frihed, således som jo også Grundloven påbyder, for det pædagogiske initiativ, det skal have Lov til at røre sig frit. Nye skoleformer, nye skoletanker skal have ret til at gøre sig gældende. Det vil også fremme Folkeskolen (…) Jeg ønsker ikke en stiv, uniformeret folke- eller statsskole. Jeg ønsker plads til individualiteten, for nye bevægelser.” (Rigsdagstidende 1930-31) (fundet i Frie skoler nr. 3, 2018)

Bemærk at Borbjerg er kraftig fortaler for en stærk og populær folkeskole, men populariteten skal opnås ved folkeskolens ”egen vækst og udvikling og godhed”, dvs. ved den grundtvigske og sociale frihedstradition som grundlag og ikke som en statsmonolitisk mastodont. I den forstand har den socialdemokratisk funderede folkeskole friskolen som sin egentlige grund. Denne ”frie” grund, som i sig selv er funderet i Grundlovens §76 og i den grundtvig-koldske tradition, er så i sig selv præget af ”pædagogisk initiativ”, som skal ”røre sig frit” samt af ”individualitet” og ”nye bevægelser”, som jo også selv skal “fremme folkeskolen” og derfor udvikle sig i ”egen vækst og godhed”.

Dermed antydes en syntese mellem folkeskole og den frie skole, hvor den ene dukker op i den anden. Den frie skole er derfor hverken et “supplement” eller en “trussel” mod folkeskolen. Den er in dybt integreret del af den, ligesom det omvendte er tilfældet. Denne pædagogiske sammenhæng er materialiseringen af en velfærdsstatslig, frihedsmæssig og Grundlovsfundamenteret ånd.

 

7. De frie skoler D: Skolereformen underminerer friskolen

I friskolelovens §1 undergraves friskolernes tradition. Undervisningsfriheden forsvinder til fordel for skolereformens læringsånd, og friskolerne reduceres dermed til at være en læringsskole med ‘frie værdier’, som endda normeres entydigt af “demokratiet”.

Angrebet sker via kravet om detaljerede ”slutmål” og ”undervisningsplaner” i stk 1 og 2. Disse planer skal være præget af slutmål, delmål, progression, evaluering, planer, den enkelte elevs behov osv.. Al pædagogisk frihed er parkeret på Mars.

Og hvis de ”frie skoler” ikke kan eller vil gennemføre et så omfattende bureaukratiske arbejde med disse slutmålsplaner efter skolereformens ånd, så skal skolerne uden videre overtage ”Fælles mål”, som er skolereformens bogstav.

Vi får dermed en meget rigid og teknokratisk fortolkning af grundlovens ord om at ”stå mål med” (§76)

Dermed er den pædagogisk frihed, som skolereformen fjernede fra folkeskolen, nu også taget ud af de frie skoler, som herfra kun kan være ”frie” i nogle mere eller mindre abstrakte ”værdier”.

Ødelæggelsen af folkeskolen overføres dermed på ødelæggelsen af de frie skoler.

————————

Her er lovteksterne:

A. Fra Friskolelovens §1:

“§1a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.

Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).

Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

Stk. 5. For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår.

§1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

§1 c. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. § 1 b, stk. 3, på skolens hjemmeside på internettet.”

B. Fra Grundlovens §76:

“Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen”.

Link til friskoleloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/816

 

8. Kina og skolen i 1977

I 1977 havde undervisningsministeriets tidsskrift ”Uddannelse” et helt temanummer om Kina. Her roses Maos indsats helt ukritisk, og den kinesiske pædagogik fremhæves uden skrupler. Det er fascinerende og uhyggelig læsning, en tidslomme fuld af energisk propaganda. Forfatterne har været på studietur til Kina, finansieret af den kinesiske ambassade, og nu skriver de i undervisningsministeriets tidsskrift uden den mindste kritiske ledsagerartikel.

Der er fem lange artikler, hvoraf tre af dem sjovt nok er knyttet til det nordatlantiske på den ene og den anden måde:

  1. ”At opbygge en ny verden”. Skrevet af Bent Gynther, som er Undervisningsinspektør i Ministeriet for Grønland.
  2. ”Førskolen i Kina”. Skrevet af Cand.pæd. Jørgen Poulsen, som er konsulent i Undervisningsministeriet.
  3. ”At uddanne i et proletariat”. Skrevet af psykologen Jesper Florander, Rektor for pædagogiske udviklingsforsøg Gladsaxe og tidligere medlem af Ritt Bjerregårds Centrale UddannelsesRåd (CUR). Året efter blev han direktør for Danmarks Pædagogisk Institut, DPI, som fra år 2000 blev opslugt af DPU.
  4. ”Skolens åbning mod samfundet”. Skrevet af Pauli Nielsen, som er lærer i Thorshavn.
  5. ”Kinas etniske minoriteter”. Skrevet af Aqigssiaq Møller, Seminarielærer i Godthåb.

De omgivende temaer i tidsskriftet ”Uddannelse” var i disse år især knyttet til arbejdet med Ritt Bjerregaards store projekt, U90, som fandt sted i det Centrale UddannelsesRåd, det såkaldte CUR, som var kraftigt præget af de nye strømninger på RUC, og som faktisk også lå tæt på OECD’s såkaldte CERI-program, der helt fem til i dag præger store dele af den allermest dannelsesfjendske dansk-didaktik. Jesper Florander, som har skrevet den tredje artikel, var da også medlem af CUR, og OECD kaldte U90 for “banebrydende”.

Denne særlige forbindelse mellem OECD, projekttænkning, Kina-begejstring og opgør med stedslighed er stadig yderst aktuel, og den lever altså i disse fire ministerielt sanktionerede kapitler i rudimentær form som en direkte tilslutning til kulturrevolutionens principper. I dag er denne symbiose ved at opsluge WHO er mit indtryk, ledsaget en solid gang teknologisk verdenskommunisme.

 

9. Dorte Bennedsen: Socialdemokratiske ”ståsteder”

I undervisningsministeriets tidsskrift ”Uddannelse”, nr. 10, fra 1981 trækker den nye undervisningsminister, Dorte Bennedsen, skolens situation op, efter at skolen i nogle år havde badet i Ritts Bjerregaards progressivistiske og funktionalistiske Centrale Uddannelses Råd og dettes store udgivelse U90.

Det er som en anden verden. Bennedsens indlæg hedder ”Folkeskolens ståsted”. Hun trækker tråden direkte til 1975-formålet, som især var den tidligere højskoleforstander Knud Heinesens værk, men som totalt blev negligeret af Bjerregaard.

Bennedsen leder efter skolens ”ånd” og ”ståsted”. Hun finder det i formålets forbindelse til ”dansk skoletradition”. Hun skriver, at ”formålsbestemmelsen i vidt omfang har bekræftet, hvad der allerede var udbredt sædvane”.

Hun finder også skolens ”ståsted” i ”lærernes metodefrihed”, som stod i §16 (i dag §18). Hun finder derudover en diskuterende, men også kundskabsorienteret pædagogik, som hun knytter an til formålets udtryk om ”selvstændige vurdering og stillingtagen” og til kravet om ”åndsfrihed”. Hun har faktisk nogle særdeles avancerede overvejelser vedrørende dette punkt.

Skolelederens opgave angives at skulle støtte dette ”ståsted”. Det er vist det modsatte af ”læringsmålstyring”.

Man kan naturligvis diskutere det ene og det andet, men hvilket skifte fra Bjerregaards moderniseringsdiskurs!

Få år efter Bennedsens lille helle kom Bertel Haarder og Schlütter med en ny form for ”modernisering”, nemlig den neo-liberale. Og efter murens fald blev både socialdemokrater og neoliberale til konkurrencestatsideologer, kulminerende først i Globaliseringsrådet i 2006 og senere i skolereformen i 2013.

Dorte Bennedsen var datter af den legendariske stifter af Krogerup Højskole, Hal Koch, og kirkeminister Bodil Koch, hvis børn gik på Emdrupborgs reformpædagogiske eksperimentalskole.

Hun stod for en forlængelse af en Socialdemokratisk åndstradition, som man også fandt hos de tidligere undervisningsministre, herunder Knud Heinesen, Julius Bomholt, K.B. Andersen og Frederik Borbjerg. Desværre blev hun – modsat Ritt – aldrig nogen stærk minister i Anker Jørgensens regering, som i denne sidste var stærkt plaget af den økonomiske krise.

Dorthe Bennedsen fortsatte til september 1982. Herefter var det slut. Næste socialdemokratiske minister hed Christine Antorini, hvis agens var et radikalt opgør med alle ”ståsteder”, i en slags teknokratisk-globalistisk radikalisering af Ritt Bjerregaards oprindelige aktion.

Asger Baunsbak-Jensen – som dengang både sad i den radikale hovedbestyrelse og var undervisningsdirektør i undervisningsministeriet – har et meget fint og kærligt portræt af Bennedsen i sin bog om landets undervisningsministre. Men han antyder også noget uforløst: ”Hun har leveret meget, men skylder os noget”.

Reference:

Bennedsen, D. (1981). ”Folkeskolens ståsted”, Uddannelse, nr. 7, s. 501-507.

Baunsbak-Jensen, A. (2003). ”28 undervisningsministre 1903-2003”, Gyldendal.

 

10. Dannelse i Undervisningsministeriet i 1982

I går skrev jeg lidt om den oversete undervisningsminister Dorte Bennedsen, som var minister fra 1979-1982, dvs. efter Ritt Bjerregaard og før Haarder. Her er en tilføjelse, som tager udgangspunkt i lidt studier i undervisningsministeriets tidsskrift ”Uddannelse”, årgang 1981.

Det fremgår nemlig, at det var Bennedsen, som sørgede for to vigtige direktør-udnævnelser i undervisningsministeriets administration: Holger Knudsen blev leder af folkeskoleafdelingen og K.E Larsen for ungdoms- og voksenundervisningen.

Begge disse udnævnelser lå i direkte forlængelse af den åndstradition, som Bennedsen repræsenterede, og hun gik dermed imod Ritt Bjerregaards linje.

Her er lidt om de to personer:

1. Holger Knudsen

Holger Knudsen var lærer med dybe rødder i den centrum-venstre pædagogik, som havde udviklet sig siden krigen.

Det kunne man f.eks. læse om 12 år senere i 1994-årgangen af ”Uddannelse”. Her taler han med direkte udgangspunkt i skolens formålsparagraf, som var helt ny i 1993:

”Det blev indskærpet alle, der deltager i udformningen af de nye læseplaner og vejledninger, at den egentlige prøvesten for deres forslag er, om de både generelt og i detaljen medvirker til at realisere den fornemme formålsparagraf, som hele folkeskoleloven bygger på, og som tegner en fælles folkeskole…… jeg vil minde om, at skolelivet har en selvstændig værdi. I skolen leves der, børn og voksne påvirker hinanden, de lærer med og af hinanden.”

Skolen som “selvstændig værdi”. Det er skønne ord for dannelsen.

Umiddelbart efter, efter Knudsens afgang i 1994, blev 1993-lovens formålsparagraf taget til indtægt for helt andre forståelser, nemlig Ansvar for egen læring og den begyndende læringsmålstyring.

Knudsen stod for en linje med udelt skole og stort set prøvefri pædagogik i tråden fra læreruddannelsesreformen i 1954, som havde rod i Bomholt-Jørgensen linjen fra den såkaldte Askov-erklæring. Denne centrum-venstre-dannelsesdiskurs satte efterfølgende sit stærke præg på undervisningsministeriet.

Knudsen var også interesseret i de nye tværfaglige tanker, han skrev lærebøger med illustrationer af Jørgen Clevin i 1950’erne, og han var med i redaktionen for Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Desuden var han i en periode frem til 1982 formand for datidens skoleråd. Han var med andre ord en form for garant for, at frihed og dannelse hang sammen i ministeriet. Endelig vil jeg nævne, at Ole Vig Jensen havde en læsning af 1993-formålet, der trak i samme retning som Knudsen, dvs. hen mod 1950’ernes centrum-venstre-højskole, som dog også havde sine problemer, men altså ikke med dannelsen som sådan.

Holger Knudsen var som nævnt direktør frem til 1994, hvorefter tingene sætter sig i øjeblikkeligt negativt skred.

2. K.E. Larsen

K.E. Larsen (1923—1997) var også læreruddannet og dertil forstander for Krogerup Højskole, som blev stiftet af Hal Koch, i hele 16 år frem til 1982. Fra 1982-88 var han direktør for voksenundervisning i ministeriet, altså på Bennedsens foranledning.

Efterfølgende blev han frem til 1993 direktør for folkeoplysningen, som lå i Kulturministeriet.

I nedenstående video fra 1996 kan man høre den pensionerede K.E. Larsen reflektere over pædagogik, lærersamarbejde og højskole i et vidunderligt interview med forfatterinden Else Lidegaard, som var selv lærer på Krogerup.

I interviewet er der bare så mange dejlige “bandeord”, som burde sendes til alle ansatte i undervisningsministeriet og KL osv.. Alle burde de tvangsindlægges til at se videoen frivilligt .

Else Lidegaard var i øvrigt mor til Bo Lidegaard, som altså voksede op på Krogerup, og som senere blev chefredaktør på Politiken. Her forvaltede han de værste sider af arven fra Hal Koch, fordi pædagogik i hans ledere og i hans redaktion – stik imod ånden hos K.E. Larsen – endte som et middel til konkurrencestatslig optimering. Lidt a la Kochs støtte til samarbejdspolitikken.

Det er sørme noget andet at høre om K.E. Larsens version af demokratisk dannelse. Hos Larsen arbejder den ”anden side” af Koch, nemlig den danske paideia, som har alle øre åbne, både på sig selv og på verden. Larsen var da også stærkt engageret i modstandskampen mod nazismen, hvad Koch altså ikke var, tværtimod.

Dorte Bennedsen var jo selv datter af Koch og derfor dybt rundet af denne tradition. Tak for social arv. Og nu brugte hun altså sin ministertid på at ansætte to folk, som skulle beskytte traditionen mod Haarders nyliberale hærgen. Det lykkedes faktisk til dels. Det gik først for alvor galt, da et nyt aggressivt Centrum-Venstre, nemlig kompetencerådet fra 1998, som den nuværende regering er dybt rundet af, smed det hele over bord.

Udnævnelsen af Larsen var i øvrigt den tredje direktør for området, som kom fra Krogerup Højskole, og den fjerde direktør var faktisk rundet af samme muld. Her er rækken frem til 1994:

  1. Roar Skovmand, 1956-1964. Lærer på Krogerup og senere professor i historie ved Danmarks Lærerhøjskole.
  2. Harald Engberg-Petersen, 1964-1968. Han var forstander på Krogerup i 10 år efter Koch og blev senere programchef i Danmarks Radio.
  3. Asger Baunsbak-Jensen, 1968-1981. Han var forstander for en fynsk friskole og formand for det radikale venstre, som han også sad i folketinget for. Skrev i 2010’erne kritiske bøger om skolereformen.
  4. K.E. Larsen, 1982-1994. Forstander for Krogerup i 16 år efter Engberg Pedersen.

Jeg tror faktisk, at det er Bennedsen selv, som har skrevet de to små velkomstartikler til Knudsen og Larsen, som man kan læse i “Uddannelse”.

Links:

“Frodig og engageret”, portræt af Holger Knusen, Uddannelse, nr. 5, 1982.

“Fast forankret men urolig sjæl”, portræt af K.E.Larsen.

Interview med K.E. Larsen: https://www.youtube.com/watch?v=PJ9MJkeOmRw&

Poul Erik Søes fine nekrolog over K.E. Larsen fra 1997: https://www.torshammer.dk/artikler/1997/ke.htm

 

11. Det centrale uddannelsesråd, CUR, 1973-1982

CUR var ifølge paragrafferne ”rådgivende for regeringen i spørgsmål om uddannelsessystemet i Danmark som helhed”.

CUR stod bag Ritt Bjerregaards berømte rapport U90. Arbejdet med U90 løb fra 1973 til 1982 og var en destruktion af det skoleformål, som samme regering netop havde vedtaget i 1975. Ritt Bjerregaard var minister i det meste af perioden, og med U90 svingede hun, sammen med en række unge RUC-marxister, øksen over den danske dannelsestradition i alle dens varianter.

Men der var også en anden linje, som blev glemt, nemlig “formålets linje”.

Jeg vil nu argumentere for, at der på en måde fandtes to forskellige CUR’er i samme CUR:

A. CUR 1

CUR blev nedsat af Knud Heinsen, som selv havde rod i højskolebevægelsen, og som stod fadder til arbejdet med folkeskolens 1975-formål.

Heinesen udnævnte som formand Eigil Jørgensen fra Dansk Statistik. Eigil Jørgesen var søn af den legendariske radikale undervisningsminister, grundtvigianeren Jørgen Jørgensen, som stod bag 1937-formålets forsøg på at fusionere reformpædagogik og national tradition (er det ikke bare en fun fact!)

Og formændene for de fire sektor-CUR’er var også folk med sans for traditionen. Her er de:

1.

Formanden for folkeskole-CUR var den dannelses- og reformpædagogisk orienterede lærer Holger Knudsen, som i 1981 blev udnævnt til direktør i undervisningsministeriet af Dorte Bennedsen, som var datter af Krogerup Højskoles stifter, Hal Koch.

2.

Formanden for voksen-CUR var K.E. Larsen, som dengang var forstander for Krogerup Højskole, og som i også 1981 blev udnævnt til direktør af Dorte Bennedsen, blot for voksenuddannelsesområdet.

3.

Det tredje medlem var den flittige næstformand i Danmarks lærerforening, Kaj Varming.

4.

Formanden for videregående uddannelser-CUR var den navnkundige forfatter og direktør for Gyldendal Ole Wivel.

Med Jørgen Jørgensens søn som formand for et råd, som var nedsat af en minister med baggrund som højskoleforstander, var der dermed egentlig lagt op til en helt anden kurs end den, som blev realiseret.

Men man mærker simpelthen ingen indflydelse fra nogle af disse mennesker i den endelige rapport fra 1978.

B. CUR 2

Hvorfor denne modsætning? Her er et par hypoteser:

Først kom Ritt Bjerregaard, som var totalt uden sans for skoletraditionen, til, endda i to omgange. Dertil kom, at hun i december 1975 udnævnte en ny formand i stedet for Eigil Jørgensen. Det blev den magtfulde departementschef i finansministeriet Erik Ib Schmidt, som var cand.polit., og som havde haft sine formative år som stærkt engageret medlem af DKP. Han blev ansat i staten via den daværende finansminister Thorkild Kristensen, som senere blev generalsekretær for OECD. Schmidt brugte faktisk U90-rapporten til at fremme OECD’s indflydelse i uddannelsespolitikken.

Under denne åndelige struktur kom alle RUC-folkene ind i billedet med deres blanding af ideologi og planlægningstrang, og i U90’s afsluttende 2-binds-værk er der absolut ingen spor af de oprindelige tanker fra punkt A. Tværtimod er der under dække af det neutrale ”uddannelsesplanlægning” fri strøm for RUC-marxismen og Knud Illeris og hele hans skrækkelige vokabular og opgør med skolens egenart.

Til gengæld er det lidt sjovt, at Illeris i sine erindringer fra 2014 taler varmt om sin grundtvigske slægt på moderens side. Det mærkede man ikke noget til dengang. Der var det mere indflydelsen fra farens optagethed af den kulturkritiske og orgasmefikserede psykoanalytiker Wilhelm Reich og af nymarxismen, som svingede taktstokken.

 

12. Bertel Haarders opgør med seminarietraditionen

Frem til 1982 havde landet 30 lærerseminarier:

Hjørring Seminarium

Aalborg seminarium

Ranum Seminarium (stat)

Nr. Nissum Seminarium

Herning Seminarium

Silkeborg Seminarium

Skive Seminarium

Jelling Seminarium (stat)

Ribe Seminarium (stat)

Tønder Seminarium (stat)

Haderslev Seminarium (stat)

Odense Seminarium

Skårup Seminarium (stat)

Holbæk Seminarium

Haslev Seminarium

Vordingborg Seminarium (stat)

Jonstrup Seminarium (stat)

Blaagaard Seminarium

Hellerup Seminarium

Københavns Dag- og Aftenseminarium

Zahles seminarum

Aarhus Seminarium

Marselisborg Seminarium

Statsseminariet på Emdrupborg (stat)

Frederiksberg Seminarium

Gedved Statsseminarium (stat)

Th. Langs Seminarium, Silkeborg

Esbjerg Seminarium

Hellerup Seminarium

Kolding Seminarium

I 1982 kom Bertel Haarder til som minister for området. Efter blot én måned på kontoret fremsatte han forslag om at nedlægge fem seminarier med henvisning dels til faldende elevtal frem mod 1990 og dels til Schlütterregeringens besparelser efter den økonomiske krise under Anker Jørgensen.

Følgende seminarier endte med at ryge ud:

Th. Langs Seminarium (Silkeborg)

Hellerup Seminarum

Ranum Seminarium

Gedved Seminarium

Emdrupborg statsseminarium

Men ”elevtallet” og økonomien var blot en anledning til et ideologisk generalopgør i to faser, 1989 og 2008:

I 1989 var der nemlig ny nedlægningsrunde, igen med Haarder som bøddel:

Esbjerg Seminarium

Herning Seminarium

Marselisborg Seminarium

Kolding Seminarium

Jonstrup Seminarium

Og i 2008 stod Haarder bag loven om professionshøjskolerne. Alle seminarier blev herefter nedlagt med henvisning til Globaliseringsrådets strategi. Mange byer mistede deres skoler, og hele skoletraditionen lå brak. Til gengæld kom der betonbyggerier og læringsmålstyring og ”visioner” i nu blot seks professionshøjskoler.

Fra samme år som Haarder kom til, i 1982, begynder det pludseligt at myldre med affirmative artikler af Niels Egelund i det ministerielle tidsskrift “Uddannelse”. Egelund accepterer uden videre “elevtalspræmissen”, som faktisk bliver starten på “regnskabets” indtog i dansk pædagogik. Hele tiden tales der om de 20%, lidt på samme måde som Pisa-listen, som kommer ind i 2000. Ethvert regnskabstal bliver til mål, sikring, evaluering og kan udrydde alle former for proportionalitet.

Haarder mente selv, han var Grundtvigianer. Denne formening betød ikke andet end, at han i 1982 lavede to læseplansudvalg i Dansk og Historie, mens han altså nedlagde hele den brede folkelige tradition. En prioritering, som han faktisk gentog ifm. Globaliseringsrådets arbejde i 2006. Også her var der lidt ekstra timer til disse “grundtvigske” fag, mens han altså smadrede seminarietraditionen endegyldigt.

 

13. Splittelsen i 1980’erne

Den splittelse, som indføres med U90’s opgør med 1975-formålet, videreføres på sin egen måde ind i næste årti, hvor Bertel Haarder bliver undervisningsminister fra 1982-1993 i Poul Schlütters skiftende koalitionsregeringer. Haarder er vokset op med hjemmeundervisning på Rønshoved Højskole, har været lærer på Askov og har skrevet speciale om Grundtvigs frihedsbegreb. I flere passager henviser han da også tungt til Grundtvigs interesse for folkelig dybde og fortællinger.

Dertil kommer en solid interesse for udvikling af fagenes indhold og kundskaber, især dannelsesfagene. Få måneder efter hans tiltræden laver han seriøse læseplansudvalg for historie og dansk og senere kommer musik til. Litteraten Torben Brostrøm leder arbejdet med Dansk.

Få år senere, i 1986, nedsætter han ligefrem et udvalg, “Pejling- og perspektivudvalget, der skal arbejde med ”grundlæggende kundskaber”. Udvalget udarbejder et kort debatoplæg i 1986 og en længere redegørelse i 1988. Arbejdes ledes af professor Jørn Lund med seminarielæreren Holger Henriksen som ledsagende åndsfælle. Begge har dannelsen som dyb ledetråd. Arbejdet påvirker Haarder, og det er ud af denne sammenhæng, der udarbejdes forskellige skitser til en ny formålsparagraf, som resulterer i 1993-formålet. Endelig er det værd at nævne, at Haarder positivt nævner de 100 mio. kr, som han har givet til forsøgsarbejde i regi af Folkeskolens Udviklingsråd, som er fagligt-pædagogisk defineret i omegnen af Danmarks Lærerhøjskole.

Klangbunden for Haarders interesser i formål og fag – men nok ikke i forsøgsarbejdet – var Haarders meget negative opfattelse af 1975-formålet. Han mente at det var ”kulturløst, endda åndsløst”. Han mente, at 1960’erne primært handlede om at ”lære at lære” og 1970’erne om at “kommunikere” om “aktuelle problemstillinger”. Sådan skrev han i et af de tre numre af tidsskriftet “Uddannelse”, som han selv fyldte helt ud, her fra 1987. Men denne diagnose var en stor fejl.

Sagen var, at især 1960’erne var præget af mange forskellige pædagogiske tråde, som på ingen måde kunne reduceres til at ”lære at lære”. Med den simplifikation skar Haarder båndet over til hele den vævning af national tradition og demokratiudvikling, som havde fundet sted siden krigen. Han havde altså slet ikke blik for den åndstradition, som stod bag 1975-formålet, og som selv var præget af grundtvigsk og demokratisk arvemateriale.

Haarder forvekslede først 1960’erne med en blanding af sin ”at lære at lære”-reduktionen og dernæst 1970’erne med Ritt Bjerregaards U90, som sandt nok var et angreb på dannelsen, men som jo nødigt skulle være en undskyldning for et opgør med “aktuelle problemstillinger” som sådan. På den måde forstærkede han faktisk U90’s formålsopgør.

Haarders Grundtvigianisme blev derfor nostalgisk, men hans interesse i fagenes forbedringer var udmærkede og helt klart nødvendige ovenpå U90’s skadelige indflydelse. F.eks. ledtes arbejdet med faget dansk af litteraten Torben Brostrøm. Interessen for fagudviklingen fortonede sig dog noget i perioden.

En meget synlig konsekvens af Haarders misfortolkning af efterkrigstidens grundtvigianisme var hans angreb på landets lærerseminarier, som jo arbejdede under læreruddannelsesloven fra 1954 og 1966, dvs. i Bomholdt-traditionen bredt forstået. Haarder havde kun siddet én måned på kontoret, før han fremsatte forslag om at nedlægge fem seminarier med henvisning dels til faldende elevtal frem mod 1990 og dels til Schlütterregeringens besparelser efter den økonomiske krise under Anker Jørgensen.

At der dog primært var tale om en ideologisk aktion, som var båret af hans ”at lære at lære”-reduktion, blev tydeligt flere gange i eftertiden. Allerede i 1989 nedlagde han en ny gruppe seminarier, og i 2008 stod Haarder bag loven om professionshøjskolerne. Alle seminarier blev herefter nedlagt med henvisning til Globaliseringsrådets strategi. Mange byer mistede deres skoler, og hele skoletraditionen lå brak under Haarders overskrift ”at lære at lære”. Til gengæld kom der betonbyggerier og læringsmålstyring og ”visioner” i nu blot seks professionshøjskoler.

Haarders misforståelse forstærkedes af hans stærke interesse for den spirende nyliberalisme, som prægede sindene hos de unge i Venstre. Han skrev endda en bog om nyliberalisme. Dermed blev han venligt stemt overfor det såkaldte New Public Management (NPM), som også lå i Schlütter-regeringens såkaldte moderniseringsprogram fra 1983.

Højdepunktet i denne inspiration var et helt nummer af ”Uddannelse”, som Haarder selv skrev med titlen ”Perestrojka i uddannelsessystemet”. Med denne reference til Gorbatjovs modernisering af Sovjetunionen, sidestillede Haarder jo de danske uddannelser med Sovjetunionen. Under dette retoriske kneb oprullede han det nye NPM-sprog i 9 punkter, som lå meget fjernt fra hele den grundtvigske tankegang, som han elskede, men hvis moderne forskydninger, han lige havde gjort op med. På den måde blev dannelsestraditionen til noget nostalgisk, som skulle ledsage en ny og nidkær styring af uddannelserne.

Haarders interesse for “fagene” kan heller ikke i længden opretholdes af en grundtvigsk reference, og det er også derfor, at fagene næsten fra starten overtages af “Perestrojka” og NPM, til sidst kulminerende i Fælles Mål-reformen i 2013. Haarder mangler her en interesse for den herbartianske tradition, som Knud Grue Sørensen stod for på Københavns Universitet frem til 1974, og som man også kunne finde i visse kredse på lærerhøjskolen, som dog ikke var tæt på Haarder.

Denne NPM-interesse kom også til syne i en såkaldt ”Hvidbog om uddannelsessystemet”, som undervisningsministeriet udgav sammen med finansministeriet. Dermed forstærkedes perestrojka-sproget i endnu mere teknisk retning.

I 1990 er der i ”Uddannelse”, nr. 11, en meget interessant diskussion af skolens formål. Både Jørn Lund og Holger Henriksen har et par fine indlæg, som de sammenfatter i et forslag til ny formålsparagraf, som faktisk kommer til at ligne den endelige meget. Haarder er meget positiv, men har også et par kritiske bemærkninger, som faktisk får effekt. Men det er også tankevækkende, at han lyder som om, at han har fået lidt nok af debatten, og at det er altså Perestrojkaen, der har vundet opmærksomheden. Faktisk har Jørn Lund en yderst kritisk artikel om det nye perestrojka sprog, hvilket jeg nævner for at understrege den splittelse, som hele tiden arbejder.

Fra samme år, som Haarder kom til, i 1982, begynder det pludseligt at myldre med affirmative artikler af Niels Egelund i det ministerielle tidsskrift “Uddannelse”. Egelund negligerede helt den pædagogiske sammenhæng, som Haarder dog havde en halv sans for, og accepterede uden videre “elevtalspræmissen”, som faktisk blev starten på “statistikkens” indtog i dansk pædagogik. Dermed kom Egelund sammen med Perestrojka, hvilket desværre skulle vise sig at få store konsekvenser, som nærmest udviklede sig til en ny form for Sovjetunionen.

Det er også tankevækkende, at 1993-formålet, som altså skulle have været dannelsens sejr over “at lære at lære”, faktisk blev en passage for netop “at lære at lære”, i første omgang under betegnelsen “Ansvar for egen læring”.

Splittelsen fortsætter videre og frem til i dag.

 

14. Lærerråd og pædagogiske råd

Bertel Haarders aktion mod seminarierne, som jeg omtalte i går, ledsagedes af en ændring af skolernes diskussions- og styringsmuligheder. Det skete ved en ændring af Lærerråd til Pædagogiske råd, og faktisk også en ændring af skolenævnene til skolebestyrelser, som pludselig fik mere magt.

A. Lærerrådet

Lærerrådene blev indført i 1904 som stærke kollegiale faglige fora. I 1979 havde rådene hele fire lange paragraffer i den daværende styrelseslov. Skolehistorikeren Vagn Skovgaard-Petersen skriver følgende på Den Store Danske:

”Lærerråd: råd ved folkeskoler 1904-90, der bestod af lærerkollegiet og skolens ledelse; det skulle høres i alle sager, der vedrørte skolen, og havde beslutningskompetencer på nogle områder, bl.a. vedrørende specialundervisning. Lærerråd blev erstattet af pædagogiske råd, der dog ikke fik tillagt samme rettigheder.”

Og i 1975-lovens §63 kan man f.eks. læse følgende om rådenes ret omfattende autoritet:

”Lærerrådet og fælleslærerrådet kan afgive udtalelser og stille forslag til skolenævnet eller skolekommissionen om alle spørgsmål, der vedrører henholdsvis den pågældende skole og kommunens skolevæsen. De skal afgive erklæring i alle sager om de nævne spørgsmål, der forelægges dem af de kommunale skolemyndigheder. Lærerrådets og fælleslærerrådets erklæringer og forslag fremsendes gennem skolens leder, henholdsvis den ledende skoleinspektør eller skoledirektøren, med en udtalelse fra den pågældende”

Disse råd var i bedste fald en form for pædagogisk Agora, der satte den pædagogiske udvikling før skoleledelse, som selv igen snarere var en funktion for agoraens eksistens og udvikling, og som altså havde kommenteringsret.

B. Pædagogisk råd

I de pædagogiske råd, som Haarder altså indførte, diskuterede skolens ”medarbejdere”, som ”varetager pædagogiske opgaver”– altså nu ikke mere tituleret som ”lærerne” der ”underviser” – skolens udvikling og andre emner af fælles interesse, især på lederens opfordring.

Rådet var rådgivende for ledelsen og bestyrelsen, som sammen havde magten. Her var altså debat, men på ”ledelsens” præmis, og vel at mærke den new public management-ledelse, som var under udvikling i de år, ikke mindst initieret af Haarders såkaldte ”perestrojka i uddannelsessystemet”. Loven fra 1989 lød i al sin korthed sådan her i den nye §39g og fra 1993 i §46:

”Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.”

Skolehistorikeren Signe-Holm Larsen skriver følgende på Den Store Danske om ”pædagogiske råd”:

”Pædagogisk råd, råd af pædagogiske medarbejdere ved en uddannelsesinstitution, fx folkeskoler, private grundskoler, gymnasier og voksenundervisningscentre. Pædagogisk råd, der i en række tilfælde har afløst lærerråd, er forum for institutionens pædagogiske debat og rådgivende over for institutionens leder og ofte også for en evt. bestyrelse. (…).

Pædagogisk råd havde ikke det tidligere lærerråds formelle kompetence mht. fx høringsret og beslutninger om specialundervisning. Skriftlige udtalelser fra pædagogisk råd skulle fremsættes gennem skolens leder, som kunne knytte egne kommentarer til rådets udtalelser. Kommunalbestyrelsen kunne i skolestyrelsesvedtægten fastsætte rådets forretningsorden samt beslutte, at skolelederen var fast mødeleder, men langt de fleste kommuner overlod disse beslutninger til rådet selv. Fra 2014 er pædagogisk råd ikke længere lovpligtigt i folkeskolen, men kan oprettes på frivillig basis.”

Det pædagogiske råd skulle altså debattere på styringens præmisser, og styringen blev varetaget af en mere magtfuld ledelse og skolebestyrelse i fællesskab, selvom NPM-regimet på en anden måde tømte både ledelse og bestyrelse for autoritet.

Her er DLF’s beskrivelse ret positive beskrivelse fra en nyere hjemmeside, som desværre er nedlagt:

”Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Udover at rådgive skolelederen er pædagogisk råds vigtigste funktion at være forum for den pædagogiske debat og udvikling på den enkelte skole. Skolebestyrelsen kan bede rådet om en udtalelse, inden den skal træffe en beslutning, men rådet kan også uopfordret udtale sig til skolebestyrelsen om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Lederen og skolebestyrelsen kan formelt træffe en beslutning, selv om pædagogisk råd ikke har udtalt sig til en sag.”

DLF-teksten er fra 10’erne, og det er måske derfor, at den er lidt positiv, selvom det stadig er helt klart, at skolerådet slet ikke har lærerrådets faglige og udfarende autoritet.

C. Efter 2014

Efter skolereformen er ingen af disse råd mere obligatoriske, heller ikke Pædagogisk Råd. Mange steder er de pædagogiske råd – altså mellemløsningen – helt afskaffet. Og selvom de stadig eksisterer i en eller anden form, så er de nu underlagt læringspolitikken, så det bliver meget begrænset, hvilke pædagogiske forhold, der kan drøftes, og hvor frit det kan foregå.

D. Konklusion

Jeg synes helt klart, man skal vende tilbage til disse tidligere rådstyper, jo før jo bedre, og allerhelst det oprindelige lærerråd. Dvs. et frit pædagogisk råd, som kun er formelt koblet til styringsstrukturen og som kan drøfte pædagogiske spørgsmål under fuld himmel. Det samme skal ske på læreruddannelsen.

 

Der er dog to forhold, som man skal have in mente:

A.

Fagforeningen skal ikke have noget at skulle have sagt. Det siger jeg, fordi der i DLF’s opslag om ”Pædagogiske Råd” også står:

”Danmarks Lærerforening anbefaler, at rådet vælger sin egen mødeleder, gerne TR eller dennes suppleant.”

Vi skal sørme ikke have fagforenings-strategi blandet ind i den pædagogiske rådslagning. Mon ikke det var et problem mange steder, at man havde en TR som mødeleder? Det tror jeg.

Fagforeningen skal ud af pædagogikken, men selvfølgelig understøtte den med gode aftaler under åndsfrihedens herredømme og penge til spændende projekter. På en måde ser det ud til, at DLF faktisk har vundet indflydelse via overgangen fra det faglige ”lærerråd” til det mere organisatoriske ”pædagogiske råd”? Måske kommer den positive tone derfra? eller måske må man bare tilpasse sig lidt?

B.

Et nyt – eller rettere gammelt – Lærerråd må være oplyst, opmærksomt, interesseret og kritisk. Det må med andre ord ikke fortabe sig i lokale petitesser og smålige magtkampe. Det sikres ved virkelig pædagogisk og fri ledelse og en tæt kontakt til samfundets intellektuelle og praktiske processer i en fuld vekselvirkende proces. Men afskæres denne vekselvirkning, så er der kort proces, for så kan fortiden ikke medvirke, og det var jo det, som var Haarders berettigede ubehag efter Ritt Bjerregaards raid med U90.

Derfra kan pædagogikken rejse sig ret op igen. Så må både skolebestyrelser, kommuner og læringsstaten indrette sig efter og forholde sig til rådslagningens resultater. Jeg tror, at skolerne bliver meget mere ustyrlige og grundige, hvilket helt klart vil være en positiv udvikling.

Send meget gerne materiale om dette emne, hvis det er.

Links:

Lov om Lærerråd, 1970, §60-64: https://library.au.dk/uploads/tx_lfskolelov/1970-02-09_44.pdf, der må også findes en bekendtgørelse, som jeg ikke lige har kunnet finde.

Lærerråd, Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/lærerråd

Link til 1989-ændringen: https://library.au.dk/uploads/tx_lfskolelov/1989_05_24.pdf

Linket til DLF’s omtale er desværre nedlagt.

Pædagogisk råd, Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/pædagogisk_råd

 

15. Ny forskningsenhed i Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet (BUVM) vil lave en ny forskningsenhed, som skal foretage en ”afdækning af kausale sammenhænge og anvendelsen af økonometriske metoder”, som det hedder.

Vi er ikke i videnskabens område af to årsager:

1.

For det første normeres indhold og metode på forhånd. Enhedens primære indholdsmæssige opgave – altså det med ”kausale sammenhænge og økonometriske metoder” – er følgende:

”Bidrage til at udvikle et metodisk redskabskatalog i samarbejde med BUVM, herunder fx estimering af langsigtede konsekvenser af tidlige indsatser og spill-over effekter.”

Dermed sætter ministeren forskningsenheden i sving med sin kæphest, nemlig økonomen David Heckmans sociale profylakse. Undervisningsministeren og forskningsministeren skrev i 2018 en bog sammen, som omfavnede Heckman som en en slags guru på det pædagogiske og sociale område. Bogen har den karakteristiske titel ”Det betaler sig at investere i mennesker”. Og nu skal der så lige være en ministeriel forskningsenhed. Det er jo det rene idiosynkrasi.

Alting handler om at udvikle et redskabskatalog med evidensbaserede metoder, så statistiske forskelle kan gå i nul, og så der kan komme noget økonomisk afkast. De to ministre kaldte det for en ”SØM-model”.

At jeg har ret i det, fremgår af følgende pasus:

”Formålet hermed er at styrke det vidensmæssige grundlag for BUVM’s fremadrettede arbejde med at skabe stærke uddannelser, hvor alle børn og unge lykkes, herunder udvidelse af den socialøkonomiske investeringsmodel(SØM) til BUVM’s område”

SØM minder faktisk lidt om coronapædaogikken i dens profylaksiske og ekspert-monolitiske totalitet.

2.

Der er også en anden grund til, at forskningscentret ikke har noget med fri forskning at gøre. Udover den indholdsmæssige normering, jeg lige har omtalt, så skal forskningen nemlig indgå i et særdeles tæt samspil med det politiske niveau, f.eks. ved følgende:

”Deltage i opfølgning og sparring på relevante aktiviteter i BUVM, herunder fx rådgivning i forbindelse med opstart af analyseprojekter, give konkret input til implementeringsmekanismer, analyser, forsøgsdesign mv.”

Ja, forskningsenhedens ansatte kan endda i perioder flytte fysisk arbejdsplads til ministeriet, fremgår det.

Samtidig med at dette center oprettes, så stopper bevillingen til Grundtvigcentrets store og vigtige arbejde med fremtidens fortid.

Opslaget er formodentlig målrettet Trygfondens børneforskningscenter, som ligger under AU.

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/sep/200901-bliv-vaertsinstitution-for-ny-enhed-for-boerne–og-undervisningsforskning

 

16. Hvad er DPU konstitueret ved?

  1. En socialanalytik, som afviser hele Nietzsches vitalitet, men tager al hans skæbnetro. Det er underdanighedens filosofi.
  2. En systemteori, som afviser hele Luhmanns proportionalitet, men tager al hans solipsistiske selvreference. Det er relevansens filosofi.
  3. Et opgør med dannelse og pædagogisk tradition.

Er der undtagelser? Ja, men de er et resultat af vitalitet og proportionalitet og tradition.

 

17. Afgørelsen i gamle og nye dage

Sidder og skriver lidt om handlingsbegrebet i min bog om folkeskolens formål (§1,stk 2):

To af dem, der ligesom Nordentoft handlede under besættelsen, var K.E. Løgstrup og Kaj Munk. Begge havde haft ubehag ved Weimarrepublikkens nederlags- og krisestemte demokrati og havde i 1930’erne været tiltrukket af de nye eksistentielle og teologiske strømninger. Løgstrup skrev varmt og Heidegger-inspireret om ”afgørelsen”, og Munk talte om ”førerskikkelse”. Men begge to stod efterfølgende helt klart for modstandslinjen. Det skete for Løgstrups vedkommende i en brevveksling med Hal Koch, hvor han holder på vigtigheden af tidligt modstandsarbejde, mens Koch holdt på samarbejde med besættelsesmagten. Koch troede, at man kunne være et besat demokrati, men det er naturligvis helt umuligt, og det er svært at forstå, at han i sin bog om demokrati fra 1945 slet ikke nævner sin egen rolle i samarbejdspolitikken og næsten heller ikke modstandsbevægelsen som sådan. Kaj Munk satte sit liv ind på modstanden og blev dermed handlingsmarkøren som sådan i dansk åndsliv. Et fyrtårn fra suspensionens land, som døde i mødet med samfundet.

Både Løgstrup og Munk endte altså med at bruge ‘ønsket om afgørelse imod ønsket om afgørelse’ og funderede dermed handlingen i det folkelige. Efter krigen vendte tingene på en måde lidt om. Det var Hal Koch, som blev handlingens mand i fredstid, bl.a. som grundlægger af Krogerup Højskole. Imens gjorde Løgstrup en mere tilbagelænet og filosofisk karriere. Så der var to handlingsskemaer, nej’et og ja’et, som vedrører forholdet mellem pædagogik og samfund, mellem suspension og funktion.

Men i kritikken af Koch må man huske på, at han i sin bog om demokrati faktisk fremhævede tre store nej-sigere fra suspensionens land, nemlig Jesus, Sokrates og Grundtvig, som alle var i konflikt med deres tid. Så hele hans filosofi byggede faktisk på et kæmpe-nej. Men det indså han aldrig. Han satte ordet op mod sværdet, hvilket altså var en stor fejl, for uden “sværdet” bliver ordet til konsensus og kommunikation. Til gengæld forsvandt nej’et ud af Løgstrups filosofi efter krigen, hvor demokratiet blev reduceret til ”en skikkelig måde at være uenig på”. Heideggers ”afgørelse” var helt væk og kun ontologien var tilbage i form af Løgstrups etik.

Afgørelsen skulle altså blot bruges til at tvinge “afgørelsen” ud af landet i 1945, så landet kunne vende tilbage til dets milde post-1864 væren med afgørelsen som forudsætning. I Danmark er “afgørelse” derfor ikke funderet i det politiske system, men i det folkelige, hvilket jo er det modsatte af totalitarisme.

På den måde synes jeg godt man kan sige, at Munk, Løgstrup og Koch udgør en form for samlet åndstråd i landets handlingsfilosofi.

 

18. Noter til ”Forskningsfrihed” af Heine Andersen

A. Frihedens kredsløb: Mennesket, videnskaben og skolen

Heine Andersen sammenkæder forskningsfriheden med frihedsrettighederne i almindelighed, som igen forbindes med centrale dele af den filosofiske retstradition hos John Locke, Stuart Mill og Immanuel Kant og i nyere tid John Rawls og Jürgen Habermas.

Heine Andersen siger helt grundlæggende:

”Forskningsfrihed er et specialtilfælde af frihedsrettigheder, som alle i demokratiske samfund med respekt for menneskerettigheder har, og de har det med gyldige grunde. Enhver har ret til at stille spørgsmål, at søge efter svar efter bedste evne og at udbrede de svar, de finder, blot det ikke hindrer andre i udøve samme frihedsret. Den ret har forskere dermed også. Der er ikke tvivl om, at denne reference til grundlæggende liberale frihedsrettigheder indgår i grundlaget for forskningsfrihed. Det ses også af forskellige domstolsafgørelser, bl.a. fra den europæiske menneskeretsdomstol og den amerikanske højesteret.” (s. 94)

Og igen i sammenfatningen:

”Forskningsfrihed er en af det moderne samfunds bærende grundpiller og er tæt forbundet med generelle frihedsrettigheder.” (s. 109)

Og disse principper finder han også i den danske stats omgang med emnet. I sin gennemgang af diverse love har Heine Andersen f.eks. fundet en betænkning af Undervisningsministeriet fra 1976,

”Forskningsstyring med særlig henblik på de højere uddannelsesinstitutioner”. Her omtales forskningsfrihedens grundlag således:

”Selv om de højere uddannelsesinstitutioners forskning – her i landet som i de fleste andre lande – næsten udelukkende finansieres af staten, ser man en værdi i, at netop denne del af forskningen er fri, i betydningen ikke kan dirigeres ved ordrer fra de til enhver tid værende indehavere af statsmagten. Denne særlige formfor “pluralisme” – statsfinansieret, men ikke statsdirigeret virksomhed – er jo i det hele en karakteristisk foreteelse i statsskikke som den danske. De statsbetalte domstoles uafhængighed og de – i det væsentlige – offentligt finansierede friskoler er hver på sit område og hver på sin måde udtryk for samme tendens. En ophævelse af § 2, stk. 2, vil således uvægerligt blive betragtet som brud på et grundlæggende princip. Selv om der ikke er nogen grund til at vente, at ministerens beføjelser til at give ordrer for tiden vil blive misbrugt, og selv om § 2, stk. 2, ikke i sig selv er nogen garanti – det står naturligvis lovgivningsmagten frit for at ophæve både den og hele princippet om forskningens frihed – vil en ophævelse af den nuværende styrelseslovs § 2, stk. 2, hos mange give anledning til sammenligning med Nazityskland, Lysenko-sagen mv..” (Undervisningsministeriet 1976, s.105, omtalt i Andersen, s. 132)

Forskningsfriheden er altså knyttet til ”statsskikke som det danske”, og der drages direkte paralleller til ”domstole og friskoler”. Giver man køb på disse forbindelser, så minder det om ”Nazityskland”.

Så domstolen, videnskaben og skolen er altså båret oppe af et grundlæggende og fælles frihedskredsløb, som bunder i europæiske, vestlig og faktisk også menneskelig skik. Det er Europas bidrag til verden.

B. Sandheden

En anden vigtig forudsætning for forskningsfriheden er ifølge Heine Andersen, at der eksisterer et ”begreb om sandhed, og det skal være et begreb, der ikke er radikalt relativistisk eller nihilistisk”. Med sådanne ”radikalt relativistiske” sandhedsbegreber tænker Andersen især på variationer af “socialkonstruktivisme, diskursteori og poststrukturalisme”.

Andersen siger direkte: ”Bygger man på disse positioner, vil jeg betragte det som udelukket at give en holdbar begrundelse for forskningsfrihed”.

Så sandhed er forudsætningen for frihed, som er en forudsætning for sandhed, og herudfra springer skole, universitet og domstole, dvs. pædagogik, videnskab og retspraksis.

Konklusion:

Heine Andersen påviser her et åndeligt, filosofisk og juridisk lag, som kommer før både bureaukratiske interesser og poststrukturalistisk relativisme, og som derfor udgør de demokratiske institutioners hele essens og rod.

Det var dette lag og kredsløb, som frifandt Erik Schmidt ved landsretten mod Odense Kommune, og det var også dette lag, som gjorde, at jeg selv kunne fortsætte mit arbejde efter poststrukturalistisk inspirerede anklager om ”tilsvining” og ”mobning” i 2015.

Andersen omtaler faktisk min sag fra dengang udførligt. Andersen lyder næsten som en af landsretsdommerne i Schmidt-sagen, når han lakonisk og tilbagelænet siger:

”Jeg har læst Rømers indlæg og kan ikke finde ytringer, der falder ind under de kategorier af udtalelser, som klagerne peger på”.

Referencer:

Andersen, Heine: ”Forskningsfrihed – ideal og virkelighed”, Hans Reitzel.

Betænkningen fra 1976: https://www.elov.dk/media/betaenkninger/Forskningsstyring_med_saerligt_henblik_paa_de_hoejere_uddannelsesinstitutioner.pdf

Landsrettens afgørelse i Schmidt-sagen: http://www.thomasaastruproemer.dk/landsrettens-dom-i-erik-schmidt-sagen-substans-og-reaktioner.html

Min egen sag fra 2015: http://www.thomasaastruproemer.dk/klagesag-ved-dpu

 

19. Socialdemokratiet og forskningsfrihed anno 1953

”Som tidligere bemærket må et demokrati, der vil respektere grundlaget for sin egen eksistens, sørge for, at det videnskabelige arbejde har ubetinget frihed. Det videnskabelige arbejdes trivsel er af den største betydning for demokratiets fortsatte vækst. Der er her en sammenhæng, som ikke altid belyses tilstrækkeligt klart (…).

Ligesom demokratiet værner om videnskaben, kan videnskaben til gengæld gavne demokratiet ved at opdrage det til respekt for den frie, søgende tanke, ved at betone selvstændigheden i undersøgelse og tilegnelse, og ved at fremme saglighed og tolerance.”

(Julius Bomholt i “Mennesket i Centrum – bidrag til en aktiv kulturpolitik”)

 

20. DLF

En lille analyse af DLF, som står i DEL 1, note 1, i den bog, jeg sidder og pudser af (jeg kan altså godt nå at rette :-)):

“DLF havde allerede i 2004 bidraget til konkurrencestatsånden med udgivelsen ”Gør en god skole bedre”, hvor der ingen referencer var til den pædagogiske tradition, men derimod en del til Niels Egelund, det Økonomiske Råd, OECD mm.. Denne tilpasningsaktion løb via Ny Nordisk Skole i 2011 videre til et udspil fra januar 2013 med næsten samme titel som det første, nemlig ”Sammen gør vi en god skole bedre”, som helt køber Ny Nordisk Skoles og dermed den efterfølgende skolereforms logik.

Grunden til, at jeg understreger det med ”januar”, er, at DLF få måneder senere kom i en kæmpekonflikt med KL og med den nye S-SF-R-regering, som baserede sig på Ove Kaj Pedersens konkurrencestatsteori.

Sideløbende hermed har DLF også en anden mere pædagogisk tråd, nemlig det Løgstrup-inspirerede ”professionsideal” fra 2004, som skulle afløse den såkaldte ”lønmodtagerstrategi”. Professionsidealet nævnes dog ikke nævnes i de to andre tekster.

Efter konflikten med KL i 2013 gik DLF den herbartianske vej og udarbejdede i 2019 sammen med Alexander von Oettingen et ”folkeskoleideal”, som faktisk på mange måder stod i spænding til professionsidealet, selvom begge idealer var fælles om et dannelsesmæssigt udgangspunkt.

Det er tankevækkende, at de to pædagogiske tråde fra Løgstrup og Herbart var helt ude af de to ”Gør en god skole bedre”-tekster.

De to teksttråde står derfor i modsætning til hinanden. Dermed dupliceres den grundlæggende splittelse i dansk pædagogik og skolepolitik på fagforeningsniveau.”

 

21. Om det stadig gældende skoleforlig fra 2013

I forligsteksten for folkeskolereformen fra d. 7. juni 2013 er der et afsnit om de “praktiske/musiske fag”.

Der står følgende:

“De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik”.

Det var det. Der er ikke mere.

Så kunsten og håndværket har ingen egenværdi i folkeskolens univers. Hvad er det for et samfund?

På næste side kommer så hele læringsmålstyringen. Det blev kaldt “forenklede” fælles mål, og antallet af mål skulle “reduceres væsentligt”, står der. Men i realiteten var der tale om et djævelsk hyperinferno af mål-uendelighed, efterfølgende orkestreret af Andreas Rasch-Christensens og især Jens Rasmusssens pen og arbejde. Det var det nye DPU og de nye UC’er, som var på identitetsjagt.

Ånden i foretagendet markeres på s. 1, hvor hele reformen alene begrundes med Pisa-placeringer og gennemførelsesstatistik. Der er ingen forståelse for den pædagogiske og historiske sammenhæng. Det er så bitterligt ringe.

Der står også, at læreruddannelsen “allerede er forbedret”, så “grundstenen” allerede er lagt for en “endnu bedre folkeskole”. Men læreruddannelsen fra 2012 var skam et radikalt opgør med formål, pædagogik og dannelse, og dermed med hele seminarietraditionen i alle dens afskygninger. Men eftersom skolereformen bygger på samme princip, kan man jo godt sige, at “grundstenen” er lagt i en slags dobbelt destruktion.

Derfor giver det god mening, at musik og håndværk – og faktisk hele skolen – fra d. 7. juni 2013 blev reduceret til midler for optimering på pisa-lærings-regnskabet. Så fik man jo også lige øvet sig lidt i regnskabspædagogik. Det kan bruges, hvis der skulle komme andre former for regnskaber senere hen.

Denne ånd gælder stadig i dag, for forliget er kun “justeret”. Derfor er det vigtigt, at partierne begynder at forlade forliget. Desværre tilsluttede LA sig foretagendet i 2015. Partiet ville arbejde for en “justering”, hvormed det jo accepterede filosofien. Alle de andre partier – undtagen Enhedslisten og Alternativet – tilslutter sig også stadig forliget.

Det er nok dette opgør med landets tradition, som Socialdemokraterne tænker på, når partiet snakker om “det Danmark du kender”. SF kaldte dengang børn for “aktier”, og “D”‘et i DF må vist stå for Dubai. Og hos de radikale er man åbenbart helt holdt op med at synge, med mindre det bidrager til læringsregnskabet.

Herefter kom der Synlig Læring osv. ud over det hele med KL, AP Møller og de nye UC’er som primus motor.

Sådan går det, når Grundtvig dør i sin grav og gravstedet fjernes, så ingen kan besøge det en gang imellem.

https://www.altinget.dk/misc/130607_Endelig%20aftaletekst.pdf

 

22. Note fra afsnittet om Ansvar for Egen Læring (AFEL) i mit manus “Skolens formål og splittelse”

“I en senere artikel fra 2002 sætter Erik Laursen, som kom fra Aalborg Universitet, AFEL direkte i relation til projektarbejdsformen på universitetscentrene. Det sker med kraftig reference til Knud Illeris’ arbejde, dvs. til hele U90-traditionen, og Laursen nævner også forbindelsen til erhvervsuddannelsesmiljøerne.

Laursen taler for en videreførelse af AFEL-temaerne ind i 00’erne læringsteoretiske korrektioner via inddragelsen af især læringsteoretikeren Gregory Bateson (Laursen 2002). Bateson spillede en vigtig rolle i de år, mest i kredse uden for DPU: Heriblandt altså hos Laursen og hans samarbejdspartner Tina Bering Keiding, som kom fra Aalborg, men også hos systemteoretikeren Lars Qvortrup, som dengang var på Syddansk Universitets ”Institut for kultur og medier” og på det såkaldte “Knowledge Lab”, samt hos Jørgen Gleerup fra SDUs nye “Center for Kulturstudier”.

Disse folk tog AFEL og læringsbegrebet i forskellige teknologiske og systemteoretiske retninger, nogle gange med ”play” og andre gange med ”styring” som dominerende vejsystem.

Også psykologen Mads Hermansen, som var en yngre DLH-forsker, spillede en rolle i denne proces via udgivelsen ”Fra læringens horisont” i 1998, hvor tre længere Bateson-tekster blev oversat til dansk, suppleret med en fjerde artikel, hvor Niklas Luhmann knytter positivt an til von Glasersfelds radikale konstruktivisme.

Hermansen var også glad for mange af AFEL-tendenserne, men arbejdede desuden med den franske hermeneutiker Paul Ricoeur, hvilket satte ham på et lidt andet spor, som han sammenfattede i udtrykket ”den fortællende skole”.

Mange af disse tråde samles i et temanummer af læreruddannelses-tidsskriftet KvaN om ”Læring og undervisning” (1999, nr. 54), hvor der er indlæg af både Jens Rasmussen og Mads Hermansen. I KvaN-nummeret finder man AFEL’s begyndende vandring ind i sociale og sociologiske sammenhænge. Fælles for alle disse indlæg er dog en kritik eller glemsomhed vedrørende skolens formål.

Endelig vil jeg nævne, at tidsskriftet og forlaget Unge Pædagoger, som ellers havde rod i reformpædagogik og progressivisme, fra omkring 2000 og især fra 2004 blev fanget ind af den syntese af konstruktivisme og systemteori, som var under opsejling. Der blev ligefrem udgivet en hel bogserie under temaet ”konstruktivistiske byggesten”. Denne drejning af forlagets profil skyldtes formodentlig især Jens Rasmussens plads i redaktionen. Rasmussen var jo den person i landet, der om nogen havde stået for at formidle forbindelsen mellem den radikal konstruktivisme og systemteori (Rasmussen 1996).”

 

23. Spændende analyse af den nye læreruddannelse

Det myldrer med interessante analyser, iagttagelser og betragtninger i en artikel fra 2019 om ”Læreruddannelsens vidensgrundlag efter reformen”, som man kan læse i læreruddannelsens tidsskrift ”Studier i læreruddannelse og –profession”.

Det er de to sociologer, Jørn Bjerre og Hans Dorf, som med udgangspunkt i Basil Bernsteins teorier svinger den analytiske stok over den nuværende læreruddannelses problematiske kundskabs- og dannelsesarkitektur.

Bjerre og Dorf viser, hvordan 2012-reformen var et opgør med hele den tidligere tradition, hvor især DLH-professor Carl Aage Larsen – som havde spændende tanker om dannelse – var en vigtig figur.

Ifølge analysen er vi fra 2012, under ”kompetence” som almenbegreb, faktisk endda gået fra kompetence til “performance”. Vi har fået en underminering af ”kompetence” indefra. Det er rigtig synd for de lærerstuderende og for landets pædagogik.

Der er også en lille kritik af Stefan Hermanns syn på forholdet mellem ”dannelse og uddannelse”. Hermann mener, sammen med mange andre poststrukturalister, at disse to begreber er udtryk for ”to forskellige paradigmer”. Det er Bjerre og Dorf uenige i. De skriver følgende: ”tværtimod skal vidensgrundlaget netop ses i sammenhæng med det dannelsesformål, som uddannelsen skal søge at realisere”.

Hvis jeg forstår det ret, så mener de to forfattere, at dannelse vedrører ”den normative drøftelse af vidensgrundlagets form, indhold og sigte”. Dannelsen er altså ikke noget, der står ved siden af kundskaber, som f.eks. ’trivsel eller FN-mål’. Dannelsen er snarere en del af vidensgrundlagets indre, dvs. af dets dybeste faktualitet.

Herfra kan det kun gå godt.

Link til artikel: https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117987/166013

 

24. Evaluering af pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen blev sidst ændret i 2013 efter en ”evaluering” fra Rambøll. Det hele foregik efter samme skrækkelige principper som skolereformen, f.eks. ”deregulering, kompetencediskurs, fagopløsning”, altså en total konkurrencestats-bureaukratisering af en stor og rig pædagogisk tradition. Meget nedslående på alle måder.

Ministeriet har skrevet om emnet i et nyt notat fra. 18. juni. Pludselig står der i det lidt tekniske notat, at der i 2016 ”rejste sig en kritik”. Ok, spændende! Hvad mon det er for noget med ”kritik”, som “rejser sig”? Jo, det er såmænd en rapport fra EVA, som ikke mente, at man levede nok op til de skrækkelige målsætninger. Det er det, jeg kalder for “mikrodiversitet”. Der findes ikke noget mere policy-bekræftende end en evalueringskritik.

Det aktuelle notat blev udgivet, fordi der netop er søsat en evaluering af uddannelsen. Der står, som jeg har forstået det, en styregruppe af ministerielle bureaukrater og professionshøjskole-ledere bag. Styregruppen blev nedsat efter EVAs “kritiske” rapport. Der er ingen pædagogisk eller videnskabelig ånd nogen steder.

Heldigvis har en gruppe engagerede lærere fra uddannelsen, hvoraf mange har høje pædagogiske uddannelser og lang erfaring, forsøgt at råbe ministeriet op i nu hele fire højt kvalificerede indlæg i Altinget. Men den form for ”kritik” er der vist ingen, der lytter til.

Ministeriet foretrækker Rambøll og EVA, som inddrages som “kritisk” stemme. Det siger alt om ånden i ministeriet, som stadig er dybt præget af 00’ernes markante opgørelse med dannelse og pædagogik.

Links:
Aktuelt ministerielt notat om processen:  https://ufm.dk/…/evaluering-af-paedagoguddannelsen/Baggrund…

Ministeriets hjemmeside om evalueringen: https://ufm.dk/…/paedagog…/evaluering-af-paedagoguddannelsen

Pædagogiklærernes fire kritiske indlæg:

d. 26. maj: https://www.altinget.dk/…/undervisere-brug-vores-viden-i-ev…
d. 9. juni: https://www.altinget.dk/…/lektorer-paedagogik-boer…
d. 18. juni: https://www.altinget.dk/…/lektorer-dannelsen…

d. 25. juni: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/lektorer-styrk-paedagoguddannelsen-gennem-formaal-fag-og-frihed?

Rambølls evaluering fra 2012: https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fiv/bilag/205/1118758.pdf

EVA’s sammenfattende “kritiske” rapport fra 2016: https://www.eva.dk/videre…/status-paa-nye-paedagoguddannelse

Magisterbladet skriver om sagen, d. 19. juni: https://www.magisterbladet.dk/…/paedagoguddannelsen-skal-ev…

 

25. Samfundets udenfor

Samfundet kan kun eksisterer ved et område uden for samfundet selv.

Hvad er dette ”udenfor”? Er det ”individet”? Nej, det vil være liberalismens fejl, for individet er en del af samfundets egen struktur. Det er almen sociologisk visdom. Individet er i og ikke uden for samfundet.

Hvad er da samfundets udenfor? Det er åndens bevægelser på stederne. Hvad er ånden? Det er suspension, frihed og myte og tingenes roteren.

Hvad er da åndens tilbagevenden og møde med dets indenfor, med samfundet?

Det er det historisk-poetiskes kæmpesyntese. Tilsynekomstens sted. Pædagogikkens ustandselige rumlen.

Smittede tanker 72: Proportionalitetsprincippet og det ekstreme forsigtighedsprincip

Nedlukningen d. 11. marts markerede et skifte fra et ”proportionalitetsprincip”, som Sundhedsstyrelsen havde stået for, til det såkaldte ”ekstreme forsigtighedsprincip”, som regeringen stod for, og som derved vandt magten i hele samfundet.

Hvad gik tabt ved dette skifte? Ja, det er faktisk mere omfattende, end mange tror. Her er fem niveauer i proportionalitetsprincippet, som altså alle blev nivelleret og i filosofisk forstand udslettet d. 11. marts. De første tre niveauer vedrører sundhedsområdet, mens de to sidste niveauer handler om bredere hensyn:

  1. Man får en reduktion af coronaen som sygdom betragtet. Den nye sygdom reduceres til smitte- og dødsstatistikker, men dens mere samlede eksistens, funktion og konsekvens for patientens helbred mister man sansen for.
  2. Man glemmer andre sygdomme, og selv hvis man husker dem, så er der en tendens til at reducere dem på selvsamme måde, som jeg markerede under punkt 1. Men typisk negligeres andre sygdomme slet og ret, både økonomisk, forskningsmæssigt og sundhedsfagligt.
  3. Man glemmer den grundlæggende sans for sundhedsvæsenets nationalt forankrede kundskaber. De nationale sundhedsmyndigheder og epidemikommissioner har udviklet viden om folkesundhedens sammenhæng med befolkningens livsformer og landets politiske strukturer. Men al denne viden negligeres og afvises med henvisning til globale smittedata, dvs. til den ”ekstreme forsigtighed”.
  4. Man glemmer de juridiske sider af proportionalitetsprincippet, som vedrører det forhold, at politiske og administrative beslutninger skal indeholde en fornuftig relation mellem mål og middel, samt at denne ”fornuftige relation” skal være præget af retsstatens principper. Glemmer man det, tillader man staten at gøre alt for at minimere smittestatistikken, hvilket er præcist, hvad der sker. Konsekvensen er, at det civile samfund og dermed demokratiet eroderer.
  5. Man glemmer, at der findes andre samfundsområder end sundhedsområdet. Det betyder, at pædagogik, jura, politik, socialt liv og demokrati reduceres og underordnes smittestatistikkens reduktion, jf. punkt 1. Dermed sætter det ”ekstreme forsigtighedsprincip” sig ned i pædagogikken og moralen og i familierne. Ofte ledsages denne reduktion af en øget magt og styrke for den globale IT- og sundhedsindustri, som skal udfylde de nye berøringsangste afstande.

Så det ”ekstreme forsigtighedsprincip”, som samfundet nu har været underlagt siden d. 11. marts, reducerer ikke blot coronaen selv, men også historien, samfundet, pædagogikken og politikken, til smittestatistikker. Vi får et mundbindssamfund. Og der er ingen stopklodser, for stopklodserne hørte jo hjemme i regi af proportationalitetsprincippet. Derfor vil det ekstreme princip sætter sig mere og mere nidkært igennem.

Det hele skete i et enkelt øjeblik. I og med Nedlukningen som sådan, onsdag aften d. 11. marts, omdannedes hele samfundets plurale og demokratiske sammenhæng til et eneste overgribende princip. Hermed indstiftes en ny statsform, nemlig biostaten. Det sker øjeblikkeligt, i et enkelt nu. I dette øjeblik bliver staten svag og aktiv, hvilket er det modsatte af den demokratiske stat, som er stærk og passiv. Samfundet suges hermed ind i et revolutionært overgribende statistik-biologisk princip.

Det er derfor, at det ”ekstreme forsigtighedsprincip” er totalitært. Det udsletter det civile samfund og dermed demokratiet. Det omdanner alt menneskeligt liv til kausale variable, som skal optimere de biopolitiske smittestatistikker.

Ingen sygdom på denne jord eller på nogen anden jord kan retfærdiggøre denne konsekvens.

Proportionalitetsprincippets svar til biopolitikken er derfor følgende: Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt, og det gælder på for alle de fem niveauer, jeg har beskrevet.

Det svarer til at nedlukke Nedlukningen.

Smittede tanker 71, d. 27. oktober

1. Lav smitteforekomst

Efter et par ugers dvale barsler biostaten nu med nye drakoniske eksperimenter, men hvorfor? På SSI’s hjemmeside står der under ”kontakttal” følgende:

”I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt.”

Kontakttallet måles på to måder, fremgår det. Pt er tallet herefter hhv. 1 og 0,8. Begge tal har ifølge SSI svinget omkring 1,0 lige siden 1. april. Men det vil jo sige, at der er en vedvarende ”lav forekomst af smitte”?

Men hvorfor så gøre noget som helst? Altså andet end at ophæve en helt masse restriktioner?

Der er heller ingen der dør, og indlæggelserne er korte. Der er heller ingen overdødelighed i Europa.

Men panikken breder sig. Der er interesser i “panik”. Det ved enhver politolog. Magten reorganiseres, og maskerne breder sig.

Links:

Link til SSI: https://www.ssi.dk/…/sygdomsover…/c/covid19-overvaagning

Nye eksperimenter: https://politiken.dk/…/Yderligere-restriktioner-kan-v…

Dødelighed i Europa: https://www.euromomo.eu/graphs-and-maps/

 

2. Dødens bogholderi i Politiken

I dagens Politiken er der en stor artikel om coronaens farlighed og udvikling. Der er naturligvis en masse panik og hyperforebyggelse, som skal skrue forstanden af, men tager man det væk, så er der også et par interessante informationer.

A.

For det første henvises til en helt ny artikel, som er udkommet som et såkaldt ”bulletin” i regi af WHO. Heraf fremgår det, at den gennemsnitlige dødelighed, den såkaldte IFR, kun er på 0,27%. Dette tal er, står der, ”much lower” end tidligere officielle estimeater. Af selve artiklen fremgår det endda, at det ”korrigerede gennemsnit” er helt nede på 0,23%.

Jeg er simpelthen rystet over, at man har smadret og kinesificeret Europa, med så lav en dødelighed som anledning. Det er en skandale af dimensioner efter min mening.

Nederst har jeg kopieret et uddrag fra rapportens resume og konklusion og linket til selve rapporten.

B.

Det fremgår også i en faktaboks, at indlæggelsestiden i region hovedstaden er mere end halveret siden april. Folk bliver ikke så syge som tidligere, hvilket jo stemmer godt med, at dødstallene slet ikke stiger så hurtigt som smittetallene, hvilket jo kun er godt, for så kan man lade folk smitte hinanden, mens de giver hånd og leger sammen.

Der er heller ikke noget som helst pres på respiratorer overhovedet. Kun 12 er i respirator pt. Det er så lidt, at det svarer til nul.

C.

For det tredje fortæller professor ved SDU, Christine Stabell Benn, at ”dødeligheden blandt børn og voksne under 50 hele tiden har været lavere end for almindelig influenza”.

I Danmark er der kun én død person under 50 og ingen under 30! Stabell Benn mener derfor, at man godt kan lade sygdommen ”flyde lidt friere”, men først, når man har ”opbygget noget immunitet”.

Men det er jo en bagvendt logik, for der bliver jo ingen immunitet, med mindre sygdommen først har flydt frit, hvilket man altså roligt kan gøre for alle almindelige mennesker. Det er faktisk også normalt Benns opfattelse, så jeg tror hun har udtrykt sig lidt kluntet.

Artiklen refererer heromkring til det flok-immunitetssynspunkt, som oprindelig prægede de nordiske sundhedsstyrelser, og som for nylig er bekræftet af forskerne bag den såkaldte Great Barrington Decleration. Denne deklarations forfattere mener, at vi bør normalisere samfundslivet og blot værne om de gamle, som det også normalt er Benns synspunkt.

WHO’s Hans Kluge siger hertil, at dette vil være ”etisk problematisk”. Men heri tager han helt fejl. Det, som snarere er ”etisk problematisk”, det er, at man ødelægger og hospitaliserer hele samfundet som sådan på grund af en sygdom, hvis dødelighed er yderst begrænset, og som stort set kun rammer gamle mennesker.

Kluge må derfor ty til at true med flere ”senskader”, men det er jo helt uden proportioner, når vi snakker Nedlukninger. Så kunne man nedlægge alt forever.

Jeg er sikker på, at mange af vores gamle medborgere ikke går ind for, at alle andre i samfundet – dvs. deres børn, børnebørn og oldebørn – skal have frataget deres mulighed for at vokse op i et frit samfund. Det vil jeg i al fald helt sikker selv mene, selvom jeg var gammel.

D.

Resten af artiklen er en masse småudsving og skrækepisoder, som udråbes til tredje verdenskrig.

PS

Her er et uddrag fra WHO-rapportens konklusion:

”I included 61 studies (74 estimates) and eight preliminary national estimates. (…) Across 51 locations, the median COVID-19 infection fatality rate was 0.27% (corrected 0.23%): the rate was 0.09% in locations with COVID-19 population mortality rates less than the global average (< 118 deaths/million), 0.20% in locations with 118–500 COVID-19 deaths/million people and 0.57% in locations with > 500 COVID-19 deaths/million people. In people < 70 years, infection fatality rates ranged from 0.00% to 0.31% with crude and corrected medians of 0.05%.”

Conclusion: The infection fatality rate of COVID-19 can vary substantially across different locations and this may reflect differences in population age structure and casemix of infected and deceased patients and other factors. The inferred infection fatality rates tended to be much lower than estimates made earlier in the pandemic.”

Links:

Politikens artikel: https://politiken.dk/udland/art7966003/Fire-alarmer-blinker

Rapporten fra WHO: https://www.who.int/bulletin/online_first/BLT.20.265892.pdf

 

3. Christian Bjørnskov om den nye forstærkede Nedlukning

Professor Christian Bjørnskov reflekterer i dette indlæg over gårsdagens dramatiske bekræftelse af nedlukningens forstærkning, hvor forsamlingsgrænsen nu er på 10, og hvor der kræves mundbind i offentlige bygninger.

Bjørnskov kalder det “diktatorisk” og fremhæver især det forhold, at der lægges stærke bånd på forsamlingsfriheden, selvom der ikke dør flere end normalt. Han kritiserer også den nye mundbindsfetish.

http://punditokraterne.dk/2020/10/24/hvad-foregaar-der-frederiksen-og-moelbak/

 

4. Nye mundbindsregler

Nu lister biostaten dens nye ekstremistiske symboler, mundbind og visirer, helt ned i uddannelsessystemet, som tegn på, at den næste generation er helt alene og uden ansigt, reduceret til smitteformidlere.

Nu skal alle, både lærere og elever, bærer mundbind på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser i almindelige sammenhænge. Kravet gælder dog ikke i undervisningen, hvis man altså sidder ned og kigger lige ud, hvis jeg har forstået det ret.

Det hele er et biopolitisk eksperiment. I næste hug – måske efter jul – bringes mundbindet formentlig også ind i klasserne, ligesom det allerede er tilfældet i flere europæiske lande.

Faktisk skal en ungdoms- eller voksenuddannelseslærer, som har mere end to hold på en dag nu også have mundbind på. Og i dagtilbud og skoler gøres det nu frivilligt for lærere og pædagoger at bære visir. Det har ikke før været en anbefaling, og flere kommuner har kæmpet med at holde stand mod profylakseforskrækkede lærere og deres afprofessionaliserede forening.

Men fra nu af må skolerne og dagtilbuddene lade den subjektive frygt, som endda kaldes for “et ønske”, styre omgangen med små børn, og de panikramte lærere må nu bære et stort individuelt ansvar og pædagogisk valg: Er de biostatens eller demokratiets vogtere? Der er ingen middelvej, så længe Nedlukningen hersker.

Ingen børn eller unge er døde af sygdommen, og er der overhovedet nogle erhvervsaktive lærere, som er døde? Det kan ikke være mange. Der er ingen risiko i miles omkreds, og der er jo i al fald ikke en risiko, som børn og unge skal bære, hvilket sker nu, hvor de bliver reduceret til udskammede smittebærere, endda med tilhørende bio-ideologisk lærebogsmateriale som frygtindgydende krigslitteratur.

Den lærer eller pædagog, som frivilligt påfører sig disse symboler, bidrager dermed direkte til at pædagogikkens og demokratiets opløsning.

Man skal gøre, hvad man får besked på med rod i loven og så ikke snus mere, og derudover skal man fortælle børnene om totalitarismens moderne former. Man kan f.eks. læse Aldous Huxleys samtidsaktuelle ”Fagre nye verden” fra 1932 eller George Orwells ”1984” fra 1948.

Hvis jeg var 85 år med et par alvorlige sygdomme i forvejen, og i egenskab heraf blev misbrugt af statsministeren som ideologisk reference – jf. de ”sårbare” – for at ødelægge både samfundslivet og den pædagogiske praksis og dermed stoppe mine børnebørns og oldebørns frie muligheder som sådan, så ville jeg dø af skam.

Jeg kunne jo også gøre oprør, men det er svært, hvis man er gammel og syg, så jeg vil blot dø af skam og ikke føle mig værdig til en gravsten.

Biopolitikken føres nu frem af folk mellem 30 og 50, en aldersgruppe, der, som generation betragtet, altid vil være mærket som den generation, der påførte sine bedsteforældre skam og ensomhed. I sandhed en generation, der snublede.

Links:

Sundhedsstyrelsens regler ifm den nyeste Nedlukning: https://www.sum.dk/…/Oversigt-over-tiltag-okt2020.pdf

Børne- og undervisningsministeriets omtale af reglerne: https://www.uvm.dk/…/201024-nye-tiltag-mod-covid19-paa…

Folkeskolen.dk’s dækning: https://www.folkeskolen.dk/…/sundhedsministeriet…

 

5. Kåre Mølbak om ”personer i 40’erne og 50’erne”

På gårsdagens dramatiske pressemøde sagde Kåre Mølbak, da han skulle fortælle om de interstellare trusler, ifølge Politiken følgende:

”Han peger på, at dødsfaldene også er blandt personer i 40’erne og 50’erne.”

Men det passer slet ikke. Her er SSI’s egne bittesmå tal som dækker hele perioden fra marts til nu:

0-30 år: 0 døde

30-40 år: 1 død

40-50 år: 0 døde

50-60 år: 19 døde

60-70 år: 69 døde

Jeg kan på den baggrund heller ikke have tillid til de andre ting. Mølbak sagde. Det må jeg indrømme.

Fejlen viser, hvilken biostatistisk ekstremisme, der er på spil; en ekstremisme som nu går ud over hele samfundslivet, herunder børn og unge samt hele de åndelige og moralske væv.

Mølbak nævnte også sine nye matematiske modelleringer, som Sundhedsministeren nærmest barnligt og helt uden faglig uddybning netop har delt på FB, så ingen kan forholde sig seriøst og kritisk til emnet. Og tilbage i foråret var nogle tilsvarende matematiske modelberegninger om konsekvenserne af ”genåbningen” totalt hen i vejret, dvs. ren frygtpropaganda.

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7972791/M%C3%B8lbak-efter-gennemgang-af-d%C3%B8dsattester-Langt-de-fleste-er-d%C3%B8de-af-corona

 

6. Christine Stabell Benns analyse af corona-situationen

Professor i global sundhed ved SDU, Christine Stabell Benn, har skrevet en flot kritisk sammenfatning af sit syn på coronaindsatsen.

Hun taler for en indsats i tråd med den såkaldte Great Barrington Decleration, dvs. at man vender tilbage til et normalt samfundsliv, samtidig med at man har særlig opmærksomhed på personer og grupper med høj risiko. Og hun har en helt masse konkrete forslag til, hvordan man kunne gøre det.

Kort sagt: Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt.

Benn understreger, at coronaen er ufarlig for langt de fleste, og at en fortsat nedlukning har alt for mange negative effekter for økonomi, folkesundhed og socialt liv.

Dernæst ved hun en helt masse om vacciner, og hun problematiserer manges naive venten på ”vaccinen”, som en slags guddommelig forløsning.

Benn kritiserer også den hidsige ide om, at man helt bør udslette sygdommen; en ide som præger regeringen. Hun mener, at coronaen har en form for naturlig eksistens, som skal holdes fornuftigt ved lige, indtil den kommer til at ligne andre coronaer, som er uskadelige, og så den kan forstærke modstandskraften ved fremtidige vira. Hun mener derfor heller ikke, at man skal give en vaccine til folk under 50 år, og slet ikke til afrikanske børn. Sygdomme har en form for naturlig funktion.

Det handler om flokimmunitet, men også om mere end det. Der ligger en form for sygdomsfilosofi til grund, som jeg ser det. Det er et lægefagligt proportionalitetsprincip i fuld vigør, og det går derfor stik imod regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”, der har en totalitær konsekvens indbygget.

Endelig kritiserer hun den aktuelle testpraksis, ikke mindst det forhold – hvilket jeg ikke vidste – at man i dag bearbejder et individs testdata så mange gange, at man ofte ikke finder noget reel virus, men kun døde rester. Dermed overestimeres både sygdommens smitsomhed og hyppighed. Dette synspunkt uddybede hun faktisk i en artikel på Fyens.dk i går, hvor synspunktet blev støttet af professor Hans Jørgen Kolmos.

Benn mener dog stadig, at Nedlukningen var en ”klog beslutning”, men altså også, at den ikke er spor klog mere. Årsagen til, at hun kan fastholde denne skelnen er, at hun ikke inddrager politisk, filosofisk og pædagogisk kritik. Benn er altså stadig lidt i evidensens favn, men ud fra et langt bredere sundhedssyn en corona-ideologerne, og selvom Nedlukningen efter min opfattelse er hele kilden til de ting, som Benn kritiserer, så er jeg 100% enig i alle hendes konkrete forslag. Faktisk minder Benns forslag meget om Sundhedsstyrelsens oprindelige vurderinger, som jo blev overtrumfet af statsministeren d. 11. marts, og dermed af Nedlukningen.

Man ender egentlig også lidt med at komme i tvivl om, hvorvidt Benn egentlig gik ind for Nedlukningen for alvor.

Benn er en læge i ordets bedste forstand, og der er ingen skråsikkerhed i teksten, så hun er også en ægte videnskabsmand.

Jeg vil til sidst sige, at Henrik Dahl, som virkelig er på den biopolitiske vogn, og som dermed har påtaget sig et stort ansvar for hele suppedasen og for sit partis politiske deroute, mener, at Benns synspunkter er på kant med lægeløftet. Det statement siger virkelig noget om den etiske situation på Dahls fløj, for Benns indlægs hele indhold og ånd er en pryd for hendes stand.

Benns artikel får interesserede ord med på vejen på facebook af farmaceut, Christian Heebøll-Nielsen, som ellers har været meget på den biopolitiske fløj, og som selv er skribent på tidsskriftet.

Heebøll-Nielsens tilgang har været et centralt referencepunkt for især de bio-liberales engagement, herunder Henrik Dahl og hans kæreste, Christina Yoon, Mikkel Andersson, Villemoes mm., og har dermed haft indirekte indflydelse op flere mediers holdning. Måske kan hans interesse i Benns arbejde bidrage til en opblødning af de hidsige fronter i den omegn.

Benns synspunkter er også genstand for et langt indlæg i dagens Berlingske.

Links:

Stabell Benns indlæg på linkedin, d. 24. oktober: https://www.linkedin.com/…/corona-tanker-om…/

Samme indlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/…/3943-professor…

Omtale i Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/de-blev-testet-positive-men…

Interview med Stabell Benn på fyens.dk, d. 24. oktober: https://fyens.dk/…/fynsk-professor-lad-flere-blive…

Andre eksperters kommentar til Stabell Benn på fyens.dk, d. 24. ok: https://fyens.dk/…/skeptiske-professorer-det-kan-ikke…

Great Barrington-deklerationen: https://gbdeclaration.org/

Jeg kan desværre ikke linke til Henrik Dahls private fb-profil, men jeg har fået tilsendt en kopi af hans omtale af Stabell Benn: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10160308395338146&set=p.10160308395338146&type=3

 

7. Kritiske politikere?

Hvor har vi indtil nu set kritisk aktivitet på borgen, altså sådan af den mere grundlæggende slags, i forbindelse med de nye restriktioner?

Ikke mange steder.

Mig bekendt har kun en enkelt partileder udtalt sig kritisk, og det er Josephine Fock fra Alternativet. Det sker i følgende tweet få timer efter den nye Nedlukning:

”Jeg kan næsten ikke rumme så megen begrænsning af den personlige frihed. Meget kraftige restriktioner, som ikke virker proportionale. Vores sundhedsvæsen er slet ikke tæt på at være belastet. Jeg frygter sociale konsekvenser #dkpol

@alternativet_”

Desværre trak Fock i land allerede dagen efter, så der var blot tale om et aftenspjæt i sofaen. Hendes konkurrent til formandsposten, Theresa Scavenius, var derimod i foråret ude med to slagkraftige kritikker af coronapolitikken i Politiken. Men Fock kan kun lave et lille tweet, som hun fortryder dagen efter.

Dernæst har Lars Løkke Rasmussen d. 24. oktober skrevet et kritisk indlæg i BT. Han vil have ”demokratiet og folkestyret tilbage”. Det er super, for han har helt ret i, at demokrati – og dermed også pædagogik – har tabt til den biopolitiske ekstremisme. Løkkes problem er så, at han samtidig går ind for den oprindelige Nedlukning i marts. Han ser altså ikke, at det var Nedlukningen som sådan, som skabte truslen mod demokratiet. Man kan ikke både gå ind for Nedlukning og for demokrati på samme tid. Dermed splittes hans kritik, som ikke kan realiseres.

Men Løkke skal have tak alligevel for at tale demokratiets sag. Måske skulle han lave et parti sammen med de andre lavthængende ex’ere hos de radikale, Alternativet og LA?

Endelig vil jeg nævne Ny Borgerliges Lars Boje Mathiessen, som pt er den stærkeste kritiske kraft på borgen, selvom han mig bekendt endnu ikke har reageret på gårsdagens pressemøde. Mathiesen skal have et kæmpetak for sin indsats. NB’s formand, Pernille Vermund, var faktisk ude med en kritik af den nye Nedlukning, men hun ville bare have noget mere “evidens” og “effekt”, og det kan jo hurtigt gøre ondt værre, fordi der ikke knyttes an til politiske, demokratiske eller pædagogiske emner, hvilket Lars Boje gør i højere grad, hvilket muligvis skyldes, at han er lærer.

Der er en fælles demokratisk understrøm, som mangler at få mod, stemme og fællesskab.

På venstrefløjen er man helt forelsket i den biopolitiske ekstremisme, som endda kombineres med en slags nyracisme og totalt kulturhad.

De radikales ordfører, Sinus Lindgreen, er også begejstret for den nye nedlukning. Han er ph.d. i bioinformatik, hvilket ikke er en dyd i denne sag, fordi det trækker i retning af biopolitisk ekstremisme. Og resten af partiet virker ligeglade, fordi det jo sidder oppe i deres klimatræ og stryger hinandens lår.

DF og K virker også helt ligeglade.

Lars Løkkes indlæg: https://www.bt.dk/…/lars-loekke-giv-os-folkestyret-og…

 

8. LA’s krise: den totale stat

Danmarks nyliberale parti er i disse måneder førende i opløsningen af det liberale samfund. Det er især Henrik Dahl, der svinger dødsøksen via sin helhjertede opbakning til biopolitikken og til regeringens nyeste hyper-centralistiske forslag til epidemiloven.

Dahl støttes i store træk af Saxobank og dermed det gamle Ayn Rand-segment, der stod bag partiets grundlæggelse som sådan. Dermed spærrer Dahl for den enorme skepsis, der er mod corona-politikken i de klassiske liberale og faktisk også mange nyliberale kredse, fx omkring cepos og punditokraterne.

Den nye LA-formand har ingen råderum i den sag, så han kan kun råbe på yderligere centralistiske handleplaner og strategier.

I forvejen var partiet i opløsning pga. Simon Emils Ammitzbøls og Merete Riisagers afgang, men nu er det slut, som jeg ser det.

LA støtter den totale stat, og partiets funktion som liberal vagthund er dermed helt forsvundet. Partiet støtter nu det, som den slovenske filosof Slavoj Zizek kalder for krigskommunisme.

Partiet her derfor ingen eksistensberettigelse.

 

9. Kritiske læger på twitter

Jeg er ikke så aktiv på twitter, men er dog blevet opmærksom på, at der her huserer nogle fremtrædende læger, som er særdeles kritiske over for det biopolitiske tyranni:

Først og fremmest er der overlæge og immunolog, Kim Warming, som også er medforfatter på den versende underskriftsindsamling imod coronapolitikken, som pt. har 11.400 underskrifter.

Dernæst er der overlæge Jens Kristian Gøtrik, Her er lex.dk’s omtale af Gøtrik omfattende erfaring med lægefaglige og sundhedspolitiske emner:

”Jens Kristian Gøtrik, f. 1944, dansk læge, der efter uddannelse som ortopædkirurg var overlæge på Gentofte Amtssygehus 1986-94, centerdirektør på Rigshospitalet 1994-96, cheflæge på Hillerød Sygehus 1996-97, cheflæge på Gentofte Amtssygehus 1997-99 og sundhedsfaglig vicedirektør i Københavns Amt 1999-2001.

Jens Kristian Gøtrik var formand for Lægeforeningen 1986-92 og formand for Kræftens Bekæmpelse 1993-99. 2001-06 var han leder af Sundhedsstyrelsen (medicinaldirektør) og 2007-11 direktør for brancheorganisationen Medicoindustrien.”

Endelig er der læge og Professor ved SDU, Christine Stabell Benn, som virkelig har meldt sig på banen de sidste dage, og hvis argumentation netop i dag er publiceret i Sundhedspolitiske Tidsskrift.

Varmings twitterprofil: https://twitter.com/KVarming

Gøtrups twitterprofil: https://twitter.com/JkgGtrik

Stabell Benns twitterprofil: https://twitter.com/StabellBenn

 

10. Nedlukningens ånd

Lektor ved UCN, Steffen Helledie, delte d. 11. marts opslag på facebook, som også huserede i alle hjørner af SoMe ved den mindste kritiske prut, nærmest uanset hvad man skrev om emnet. Opslaget bestod af et stor billede af Søren Brostrøm, ledsaget af følgende tekst:

”Det her er Søren Brostrøm han er:

✓ Uddannet læge fra Københavns Universitet

✓Ph.d. og speciallæge i gynækologi og obstetrik

✓Ekspertuddannet i urogynækologi

✓Tidligere chef for ‘Sygehuse og Beredskab’ i sundhedsstyrelsen

✓Master of Public Administration (MPA) ved Copenhagen Business School

✓Tidligere overlæge ved Herlev Hospital

✓Lektor ved Københavns Universitet.

✓Medlem af WHO’s regionalbestyrelse for Europa

✓Vigtigst af alt Direktør for Sundhedsstyrelsen

Medmindre du er bedre kvalificeret end Søren, så er der ingen, der er interesseret i din tolkning af nødvendige tiltag til coronavirus. Hvis Søren siger hop, spørger du ikke hvorfor, men hvor højt. Faglighed og statistik vinder over virus, ikke pseudovidenskab og overtro.”

Indlægget gav efterfølgende anledning til et særdeles kritisk indlæg af filosoffen Søren Gosvig Olesen. Helledie svarede, og Olesen svarede igen.

Helledies indlæg repræsenterer hele den dybt affirmative og udemokratiske ånd, der herskede i de afgørende døgn, og hvis konsekvens og efterladenskaber stadig sidder dybt hos mange og også i hele politikken. Selv oplevede jeg det som totalitarismens genfødsel, og jeg vil aldrig glemme det.

Få uger efter, da det viste sig, at Brostrøm slet ikke havde anbefalet nogen Nedlukning, faldt hans stjerne hos det biopolitiske segment, hvor han nedladende blev omtalt som “gynækologen”.

Link til debat mellem Gosvig Olesen og Helledie: https://www.information.dk/…/foerst-agerer-saa…

Link til Helledies facebookopslag: https://www.facebook.com/steffen.helledie/posts/10158302044704940

 

11. Den ekstreme forsigtighed forstærkes i uddannelsessektoren:

Den forstærkede nedlukning sætter sig nu direkte i den frie sektor:

Jeg har her til eftermiddag modtaget en mail fra Aarhus Universitets ledelse. Heraf fremgår det, at alle studerende og ansatte nu skal bære mundbind, når de færdes på universitetets arealer, med mindre de sidder ned. Det gælder også i undervisningen, hvis man har mere end to hold om dagen; et krav som nok i højere grad vil ramme professionshøjskolerne og gymnasierne, hvor disse regler også gælder, hvis jeg har forstået det ret.

Her er afsnittet om mundbind:

“MUNDBIND

Fra og med torsdag den 29. oktober gælder et udvidet påbud om at bære mundbind.

På nuværende tidspunkt skal der bæres mundbind i kantinerne.

Som det nye skal studerende og medarbejdere fra den 29. oktober bære mundbind, når de færdes på universitetets fællesarealer indendørs.

Når man sidder ned i det lokale, man vil tage ophold i – hvad enten det er undervisningslokaler eller på kontorer – kan man tage mundbindet af. Man skal dog fortsat nøje overholde den gældende afstand på en meter og spritte kontaktpunkter grundigt af.

Undervisere og oplægsholdere skal normalt ikke bære mundbind eller visir i undervisningssituationen, men skal som hidtil holde mindst to meters afstand til de nærmeste tilhørere. Dog skal undervisere, der har mere end to hold i løbet af en dag, bære mundbind eller visir i forbindelse med undervisningen.”

Derudover skrev universitetets avis Omnibus, at der allerede fra efterårsferien var opstillet decideret coronatest-enheder i universitetsparken, selvom den slags biopolitiske ekstremisme på ingen måde hører hjemme på den frie tids område eller nogen som helst andre steder, som ikke er et hospital.

Smittede tanker 70: Sundhedsstyrelsens mundbindsbegrundelser

Fra på torsdag udvides kravet om mundbind til rigtigt mange af samfundets områder, selvom Søren Brostrøm på pressemødet om sagen d. 23. oktober faktisk erklærede,  at der ikke er ”endegyldig evidens” for effekten. Han mente dog – med en karakteristisk biopolitisk distinktion mellem “evidens og dokumentation” – at der i stedet var tale om ”tilstrækkelig dokumentation” (efter hukommelsen).

Jeg er faktisk selv meget imod, at spørgsmålet om mundbind reduceres til et banalt effektspørgsmål, men desuagtet er det naturligvis alligevel interessant, om der er en sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens begrundelser og dens anbefalinger.

Så hvad skriver Sundhedsstyrelsen selv om emnet, som den altså på pressemødet mente, at der var en vis evidens og en tilstrækkelig dokumentation for.?

Sundhedsstyrelsen opdaterede pr. d. 20. august dens skrivelse om mundbind. Teksten hedder: “Brug af mundbind i det offentlige rum-dokumentation og sundhedsfaglige anbefalinger, opdateret 21.08.2020”.

Her kan man faktisk læse, at der ikke er nogen hverken hel eller halv evidens eller dokumentation for ”effekt”.

Lad os se på sagen:

 

1. Evidens?

Der foreligger ifølge Sundhedsstyrelsen ingen traditionel sundhedsfaglig evidens for at mundbind skulle have ”effekt”:

”Kliniske lodtrækningsundersøgelser er de mest pålidelige undersøgelser til at vurdere effekten af tiltag til behandling og forebyggelse af sygdom, herunder brug af mundbind. Der foreligger dog, på nuværende tidspunkt, ingen kliniske lodtrækningsundersøgelser vedrørende brug af mundbind i det offentlige rum under COVID-19”.

Og videre hedder det om et mindre konkret evidensstudie, som man alligevel har fundet:

”En opdatering fra april 2020 af et Cochrane-review undersøgte dokumentation for, at brug af mundbind nedsætter risikoen for at brugeren bliver smittet med luftvejsvirus. Samlet set konkluderes det, at der ikke blev fundet evidens for, at brug af mundbind nedsætter forekomsten af akut luftvejssygdom blandt brugerne.”

Dette studie angives at have “moderat kvalitet”.

Altså ingen evidens.

Dernæst omtales den danske undersøgelse, som alle går og venter på, men efter sigende viser den heller ikke nogen effekt.

 

2. Dokumentation?

Dernæst omtales et såkaldt ”observationsstudie”, som har en noget mindre udsigelseskraft, men her finder Sundhedsstyrelsen heller ikke noget overbevisende materiale, selv ikke for de undersøgelser, som trods alt peger på en korrelation. De pågældende undersøgelser er forbundet med “betydelige fortolkningsvanskeligheder”, står der, f.eks. forårsaget af følgende:

”Det er dog en velkendt problemstilling, at det ikke er muligt med sikkerhed at fjerne risikoen for, at den fundne effekt i virkeligheden skyldes andre faktorer. Det er således ikke muligt, i denne type undersøgelser, med sikkerhed at adskille effekten af brug af mundbind fra effekten af andre faktorer.”

Det omtalte studie angives direkte til at have “lav kvalitet”.

Dernæst påpeger Sundhedsstyrelsen nogle såkaldte ”potentielle fordele og ulemper” ved mundbind. Heraf fremgår det, at problemerne ikke blot handler om ”evidens” i traditionel forstand. Der er skam heller ingen ’dokumentation’, for der står følgende:

”Det skal bemærkes, at de ovenfor beskrevne fordele og ulemper ikke er dokumenteret.”

Så ifølge Sundhedsstyrelsen er der hverken noget evidens eller nogen dokumentation for mundbind. Men alligevel indføres der nu mundbind bredt over hele landet?

Det var sådan set min hovedpointe.

Endelig fremhæver Sundhedsstyrelsen nogle estimater fra det norske Folkehelseinstitut, som har en meget lav vurdering af effekt af masker. I Norge er der mig bekendt heller ikke generelle maskepåbud, ligesom der heller ikke er det i Sverige.

 

3. Ulemper?

Lad os til sidst se på de påståede fordele og ulemper, som der altså ikke er “dokumentation” for:

Her er de påståede fordele:

  1. Nedsat risiko for smitte fra asymptomatiske og præsymptomatiske personer, dvs. personer, der enten ikke har symptomer eller i tiden op til de udvikler symptomer.
  2. Reducerer stigmatisering af personer, der ønsker at bruge mundbind, da anvendelse af mundbind bliver mere almindeligt.
  3. Kan medvirke til, at befolkningen får en følelse af at kunne bidrage til at hindre sm
  4. Kan være en påmindelse om, at man skal efterleve smitteforebyggende tiltag, dvs. holde afstand, reducere kontakt, opretholde højt hygiejne, højt niveau af rengøring mv.

Pkt. 1 har man jo lige selv afvist, for der var jo netop ingen påvist “nedsat risiko for smitte”, så her er vi vist ude i det meget ”potentielle”. Og af teksten fremgår det endda, at den nævnte “asymptomatiske” smitte i sig selv er ret begrænset.  Resten er psykologiske effekter uden betydning overhovedet, som slet ikke er gennemgået i begrundelserne. De aktuelle anbefalinger er simpelthen helt uden logisk sammenhæng med disse formuleringer.

Dernæst nævner man så de ”potentielle ulemper”. Dem er der til gengæld mange af:

  1. Kan medføre en risiko for kontaktsmitte, hvis det ikke håndteres og anvendes korrekt, hvis det berøres under brug eller hvis det tages af og på uden efterfølgende håndvask eller afspritning. Særligt hos børn, er der en øget risiko for at det bruges forkert.
  2. Kan medføre risiko for smitte, hvis det ikke udskiftes, når det er fugtigt eller forurenet idet, at det kan påvirke filtreringsgraden og evnen til at beskytte bæreren.
  3. Kan give gener som hovedpine, åndedrætsproblemer, udslæt, sår og allergiske reaktioner ved langvarig brug.
  4. Kan være ubehageligt at have på, og kan medføre et generelt ubehag, og følelse af kvælningsfornemmels hos nogle personer. Særligt i varme og fugtige miljøer kan der opstå ubehag.
  5. Kan påvirke kommunikationsmulighederne, og gøre det sværere at kommunikere klart og tydeligt. Dette er en væsentlig gene for personer, som har høre- eller talevanskeligheder.
  6. Kan medføre falsk tryghed og resultere i en lavere efterlevelse af øvrige og mere effektive tiltag til forebyggelse af smittespredning.
  7. Kan medføre affaldsproblemer efter brug, især på offentlige steder, hvor det kan smides på gade, efterlades i tog eller skraldespande, hvor det ikke afskærmes ordentligt.
  8. Visse personer kan have flere gener og vanskeligheder ved at anvende mundbindet

Men uanset fordele eller ulempe: Intet af noget af dette har som sagt hverken evidens eller dokumentation.

Dertil kommer en række forhold, som pjecen ikke nævner, og som er helt uafhængig af diverse “smitteeffekter”. Her tænker jeg på de sociale og etiske konsekvenser af, ikke at kunne se folks ansigter, ulysten til at gå på arbejde og til at bedrive social omgang med hinanden på offentlige steder, samt den konstante påmindelse om, at man lever i et samfund, hvor demokratiske grundprincipper er sat ud af kraft.

Disse omfattende politiske, sociale og pædagogiske ”ulemper” følger til gengæld direkte af det ekstreme forsigtighedsprincip, som Sundhedsstyrelsens tekst er et barokt eksempel på implementeringen af. Det her er meget mere end “evidens”. Det er en politisk og begrebsmæssig logik. Og det er ikke en “ulempe”, men en tilintetgørelse.

Søren Brostrøm svarer på noget af kritikken på dr.dk. Hans svar er: “Så er det altså heller ikke værre”.

Link til Sundhedsstyrelsens tekst ”Brug af mundbind i det offentlige rum-dokumentation og sundhedsfaglige anbefalinger, opdateret 21.08.2020: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Brug-af-mundbind-i-det-offentlige-rum-dokumentation

Søren Brostrøm om de aktuelle tiltag, dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/indland/brostroem-forsvarer-nye-krav-om-mundbind-saa-er-det-heller-ikke-vaerre

 

PS Mundbindsnotatet blev opdateret d. 29. oktober, tilfældigvis samtidig med de nye udvidede mundbindskrav og få dage før indførelsen af et såkaldt varslingssystem. Her er en note til opdateringerne, som jeg skrev d. 1. november:

Nyt om mundbind:

Sundhedsstyrelsen har i forgårs revideret sit mundbindsnotat, som sidst blev revideret så sent som d. 20. august.

A. Evidens og dokumentation

Det fremgår af den nye revision, at der stadig ikke er nogen traditionel evidens for effekten, og der står også stadigvæk, at de angivne fordele ved mundbindet ikke er ”dokumenteret”. Der trædes lidt i vande med det ene og det andet, som skal retfærdiggøre de nye tiltag, men de centrale konklusioner er altså ikke ændret.

Og så er det ikke i orden, at det nærmest beskrives som om, at Sverige og Norge har en udbredt mundbindspolitik, som svarer til den danske.

Der er derfor stadig ingen sammenhæng mellem dokumentation/evidens, anbefaling og indgrebets omfang og dybde.

 

B. Undtagelser

I en ledsagende tekst på hjemmesiden skriver Sundhedsstyrelsen, at der er en række uspecificerede og generelle ”undtagelser” fra mundbindskravet.

Heraf fremgår det, at man ikke skal gå med mundbind, hvis man ”af mange forskellige individuelle og personlige årsager” har et ”betydeligt ubehag”.

Man behøver heller ikke at dokumentere et sådant ubehag, står der, og alle restauranter, trafikselskaber mm. opfordres direkte til at respektere dette.

Her er citatet, som kommer i forbindelse med en slags officielt interview med Sundhedsstyrelsens Bolette Søborg:

”Et mundbind og visir må ikke føre til betydeligt ubehag. Der vil være nogle, der ikke har mulighed for at bruge mundbind eller visir, og de skal være sikre på, at de ikke vil blive nægtet adgang til steder, hvor mundbind er et krav. Der kan være mange individuelle og personlige årsager til, at man ikke kan bruge et mundbind eller visir, og man skal ikke dokumentere, hvis man er undtaget fra at bære mundbind,” fastslår Bolette Søborg og fortsætter: “Vi opfordrer alle, både borgere, trafikselskaber, restauranter, erhvervsdrivende, mv., til at respektere hinanden i den henseende. Det er meget vigtigt med en udbredt forståelse af, at ikke alle kan bære mundbind eller visir, og at det ikke altid er til at se, om den enkelte har en grund til ikke at bære mundbind eller visir”.

Og i selve notatet står der direkte: ”Borgere, der af ovenfor nævnte grunde ikke kan anvende mundbind eller visir, må ikke bortvises eller blive nægtet adgang.”

De ”mange personlige årsager” til ubehaget er kun specificeret med eksempler, så de må derfor også dække politiske “årsager” til det ”betydelige ubehag”, årsager som man jo så kan vælge at erklære eller ej.

 

C. Misforhold mellem mundbindsnotat og varslingssystem

En pudsig detalje er, at der er et misforhold mellem mundbindsnotatets og det nye varslingssystems risikovurderinger.

I varslingssystemet angives det, at vi for tiden befinder os i kategori 3 ud af 5, hvilket jo må være en form for ‘moderat’ risikosituation.

I mundbindsnotatet arbejdes der direkte med høje, lave og moderate risikoniveauer. Gå man ind under det ”moderate” niveau, så står der her, at der kun skal være mundbind i busser og cafeer, men ikke på nogle af de andre steder, som fra i torsdags kom med, og som altså først aktiveres ved “høj risiko”.

I notatet foreslås så den udvidede brug af mundbind, hvilket jo må betyde, at Sundhedsstyrelsen mener, at vi pt. er i “høj risiko”.

Så varslingssystemet mener, at vi er i moderat risiko, mens Sundhedsstyrelsen mener, at vi er i “høj risiko”, hvilket jo er absurd, hvis vi kigger på tallene.

Følger vi varslingssystemets logik, så skal vi altså vende tilbage til en situation, hvor der kun er mundbind i offentlig trafik og på restaurationer, dvs. i en moderat risikosituation.

Links:

Revideret mundbindsnotat: https://www.sst.dk/…/Mundbind-skal-nu-anvendes-langt…

Nyt varslingssystem: https://coronasmitte.dk/covid-19-varslingssystem

Smittede tanker 69: Noter til MeToo- og racismedebatten

1. Poetisk bearbejdning: Skoven

a.

Ridderen, som kommer fra skoven, elsker ærten, så må han tage reglen med. Heldigvis har han sit skjold.

(prinsessen er hans regel: Lidt irriterende nogle gange, men også tilværelsens bevægelige struktur, en bølgende fletning).

Prinsessen elsker skoven, så må hun tage kragen og træskoene med

(Hvor er han? Her er lidt mørkt, hun farer vild og griber ham, da han falder ned fra træet).

Det er afhandlingens begyndelse.

 

b.

Når skjold møder skjold: Oh skræk

Når skov møder skov: Bøssens liv, et stort anlagt løbende og syngende mørke, hvor piger spiller på instrumenterne.

 

c.

Når regel møder regel: Oh skræk

Når ært møder ært: Det lesbiske liv, en rødmende blødhed under madrasserne.

 

d.

Hvis ridderen er uden prinsesse, mister verden regler, skoven gror til. Ridderen bliver til en mand.

Hvis prinsessen er uden ridder, mister verden interesse, ærten græder. Prinsessen bliver til en kvinde.

 

Citat: ”Du klatrer rundt i dine træer hele dagen, Pas på, du ikke falder, Falder ned i mine arme” (Fra Rigmors sang ”træ”, https://lyricstranslate.com/en/rigmor-tr%C3%A6-lyrics.html)

 

2. MeToo i Politik

I dag har 322 kvinder og Politiken været en tur i fornedrelsens land.

Avisen har trykt et brev fra 322 kvindelige politikere, og brevet var vedhæftet 79 små twitteragtige mere eller mindre lumre erfaringer med unge kolleger og ældre chefer. Der er ingen afsender, ingen sammenhæng, ingen dato, ingen adresse og ingen ret. Det er anonymiserede lunser af tilfældige og pornografiske ord, som undergraver kvindens selvstændighed på det groveste og er en skændsel for publicistisk virksomhed.

Nu kaldes der på samtykke og regler og kønsfrie arbejdspladser, og disse kald går hånd i hånd med angst, berøringsforbud, whistleblowers, evalueringer, digitalisering og teknificeret kønskonstruktivisme. Det er den helt forkerte vej for landets mænd og kvinder efter min mening.

Men hvad så?

Lad mig først sige, at ligesom jeg ikke har den mindste respekt for de ansigtsløse kvinder, som er trådt frem med deres flagrende og grimme ord, så har jeg heller ingen respekt for de mænd, som forveksler kønslivet med en pornofilm. Det hele er så uværdigt og hæsligt, at det er til at få ondt i pikken af.

Lad mig dernæst sige, at Danmark er et af de mest ligestillede samfund, der findes. Her hersker en udstrakt kønsfrihed, som alle jeg kender eller har kendt har haft stor glæde af at være i og deltage i, og der findes et vidt forgrenet net af børnehaver og orlovsordninger, der understøtter denne praksis. Det giver en frimodighed og en vekselvirkning, som ind imellem er den gammeltestamentlige højsang værdig, og det er en fornøjelse af følge de unge kæreste- og ægtepar ud til denne kultursammenhæng.

Det er DETTE poetisk-demokratiske kønsliv, som er kulturens kerne. Alt det skrækkelige bræk, som Politiken og andre mener er ”en sexistisk kultur”, og som man nu vil forsøge at komme af med ved at regel- og samtykkebasere det erotiske liv, er undtagelser.

Disse undtagelser har i et eller andet omfang har rod i naturens udfald. Der vil altid være mænd, som forløber sig. Spørgsmålet er, hvad man gør ved naturen i sin undtagelsesform, men spørgsmålet er ikke, hvordan man dræber naturen som sådan.

Som det er nu, er man gået i gang med at rive et skønt hus ned, fordi der er en punkteret rude i gæsteværelset. Denne ondskab mod kvinden, kalder man så for ”feminisme”.

Men hvad så? Mine svar er følgende:

1.

Opdrag dine døtre i kunsten at give en lussing, hvis mandenaturen tager et af sine undtagelsesvise ulækre udsving. Det kan være en fysisk lussing med flad hånd eller en lussing formet af ordenes lammende tråde eller begge dele. En sådan lussing er kvindeopdragelsens kunstværk. Sådan skal den hænge på væggen! Find evt nogle andre døtre, som også kender kunsten. Det kaldes for “girl-talk”.

Hvad er fordelene ved det? Jo, det er, at kvinden styrker sin selvbevidsthed, og at manden lærer at skamme sig.

Først skammen: Hvis f.eks. en mellemleder forløber sig og får en hård og velanbragt lussing af en ung kvinde, så vil han aldrig mere forløbe sig mod hende igen. Han vil endda i reglen være som et lam, endda et skamfuldt lam. Han vil skamme sig og frygte kvindens hævn i fremtiden. Denne mand vil nu være opdraget af kvinden.

Dernæst selvbevistheden: Efter lussingen kan kvinden forlade manden i fuldstændig selvbevidsthed, med svajende kjole, under skøn fanfare og med stolt og rank ryg.

Hun vil nu gå med store skridt ned på Rådhuspladsen og lytte henført til en sanger, som protesterer mod mundbind og coronasamfund.

Under Københavns måne vil hun hengive sig helt uden samtykke og i fuldstændig passivitet til den unge sangers ord og krop. Begge vil synge frit. Herefter vil de blive gift i kirken og støtte hinandens livsbaner og få små børn. Disse børn vil blive opdraget i syngende selvbevidsthed, og de vil se romantiske film om, hvordan man kan få hinanden på mange måder. Og ingen fra den familie vil nogensinde underordne sig et samfund eller en relation, som ikke er baseret på frihed. De vil være demokrater af guds nåde, og det hele kommer fra en lussing, som kvinden gav i sin ungdom.

Men den mellemleder, som havde forgrebet sig, han vil sygne hen i skam og være en kedelig og tør husbond for den kvinde, som måtte bøje sig for hans nu tavse og akavede kys. Han vil melde sig ind i ethvert parti, som støtter magten. Men fordi han engang fik en lussing, så vil han trods alt gøre det med dårlig samvittighed, og han vil derfor altid takke den unge kvinde, som han fik lussingen af som en gave. Og hver gang han takker, vil han trods alt få et ægte kys af sin hustru.

2.

Resten – altså deciderede overgreb – må loven tage sig ubønhørligt af. Altså en ægte lov under frihedens og ikke samtykkets regel.

Link til Politik-metoo: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7938429/En-blandt-os-blev-til-et-politisk-landsm%C3%B8de-spurgt-af-et-mandligt-medlem-om-den-korte-kjole-var-et-tegn-p%C3%A5-at-hun-gerne-ville-kneppes-af-ham-senere

 

3. To radikale traditioner

Hvad er på spil i RV? Jeg ved det. Svaret finder man i et digt fra 1932.

Digtet er en hyldest til den tyske teolog Karl Barth. Det handler om, hvordan et stort Guds Nej kan afstedkomme et kæmpe Ja til livets ting. Karl Barth var hovedinspirationskilde til den teologiske bevægelse Tidehverv, som ville redde Gud efter skyttegravene, og som fik afgørende indflydelse på dansk åndsliv og politik via et sammensurium af hjemlige inspirationer fra Kierkegaard, Grundtvig og det moderne gennembrud.

Dette digt bærer RV’s konflikt i sig. Hvordan det?

Digtet er skrevet af Bodil Koch (1903-72), som sagt i 1932. Koch blev efter krigen socialdemokratisk kirkeminister og kulturminister, og hun var stærkt kvindepolitisk engageret. Hun var også teolog og desforuden gift med Hal Koch, som selv var teolog og en slags dannelsesprins for centrum-venstre efter krigen, ikke mindst pga. hans opfattelse af demokrati som en livsform med rødder hos både Sokrates, Jesus og Grundtvig.

Koch-ægteparret stiftede Krogerup Højskole, hvor de nye venstretidehvervske principper skulle udleves. Blandt lærerne var ægteparret Else og Mads Lidegaard, som var interesseret i Grønland, Grundtvig og mange andre ting. Kort sagt: Top of the pops.

Der er altså en dyb forbindelse mellem Tidehverv og det moderne centrum-venstre som åndsbevægelse.

Else og Mads fik sønnerne Bo og Martin Lidegaard. Bo blev chefredaktør for den radikale avis Politiken, mens Martin blev decideret politisk aktiv hos de radikale. De to brødre voksede op på Krogerup Højskole, hvor Else og Mads boede og underviste i Bodils og Hals ånd. Ude i samfundet slyngede reformpædagogik og grundtvigianisme sig om hinanden. Skolehistorikeren Roar Skovmand knyttede forbindelsen fra Krogerup til lærerhøjskolen og seminarierne.

Flere af Auken-folkene var også i omegnen, blandt andet Gunvor, som var gift med Informations venstrefløjs-grundtvigianer Ejvind Larsen, og Margrethe. De var VS’ere og SF’ere. Også de var knyttede til Tidehvervs tankegods omkring den grundtvigsk-moderne Studenterkredsen, som havde eksisteret siden forrige århundrede som en slags motor for ”åndsfrihed”, der jo stadig er nævnt i folkeskolens formål. Og Svend Auken var vist nok også med i kredsen, selvom han ikke var teolog. Ida Auken skrev endda bogen ”Dansk” forrige år, hvor hun talte varmt om danske teologiske traditioner, og hun skrev også speciale om netop Karl Barth. Broderen, Sune Auken, skrev disputats om Grundtvig.

Tidehverv blev ganske vist spaltet i 1960’erne. Udbryderne blev til 1970-80’ernes centrum-venstre. Løgstrup var iblandt dem. Det var kort sagt grundtvigianerne. De endte hos SF, Socialdemokratiet og de radikale, og de fik en vis indflydelse på skolereformerne i 1975 og 1993 og på de folkelige bevægelser på venstrefløjen. Det var sekulariseret ånd. Det store Ja, men dog nej til EF. De tilbageværende tidehvervsfolk var Kierkegaard-folk, endda den sene Kierkegaard. De skabte Dansk Folkeparti. Her var det Nej’et, der fik overhånd. Senere blev denne ulykkelige spaltning mellem den tidlige Grundtvig og den sene Kierkegaard forstærket af indvandringen, og til sidst blev det hele smadret af den ny centrum-venstre konkurrencestatsideologi, som gjorde alle til indvandrere.

Martin Lidegaard og Ida Auken er altså ud af hele denne venstretidehvervske sammenhæng, som selv har rod i tidehverv som sådan fra 1920’erne og videre tilbage fra 1800-tallet.

Sidst, denne sammenhæng markerede sig, var for et par år siden på folkemødet. I Højskolernes telt endte Sørine Gotfredsen og Ida Auken i den helt store forbrødring, mens klapsalverne rungede i flere minutter. For en kort stund samledes det gamle Tidehverv igen. Det var yndigt.

Fra 1990’erne voksede et teknokratisk opgør, som var præget af konkurrencestatstemaer, frem hos RV. Det startede i det små med Uffe Elbæks deltagelse i Kompetencerådet og med Vestagers tid som undervisningsminister, men disse bevægelser blev i starten holdt i skak af Marianne Jelved, som jo var ud af den seminarietradition, som lå tæt på Koch, Lidegaard, Ole Vig Jensen og Auken. Partiet stemte da også imod den teknokratiske folkeskolereform i 2006. Men teknokratiet fortsatte i dybden hos scient.pol.’en Morten Østergaard og hos hans scient.pol.-væbnere Zenia Stampe og Sofie Carsten Nielsen, hvor traditionen var totalt fraværende. I forbindelse med arbejdet med 2013-skolereformen, som var en forstærkning af 2006-reformen, var RV da også fyr og flamme. Det var sørgeligt. Et politisk parti uden fortid og pædagogik kan ikke være politisk.

Bodil Koch tabte i den forstand stafetten i 2007 og endnu mere i 2013, hvor RV blev til et banalt teknokratisk konkurrencestatsparti. Kvinden tabte til det ”feminine”. Få år senere røg Martin Lidegaard helt ud af ledelsen.

Det, der skete med Østergaards afgang, er blot, at teknokratiet har forstærket sig selv med en identitetspolitisk og nidkær regnskabs-feminisme som ledsager, hvor hele verden er fyldt med ond ”kultur”. Denne forstærkning kunne ikke bruge Østergaard til noget, så ud med ham. Så i stedet for teknokrati får vi feministisk teknokrati. Med ondt skal ondt fordrives. Det er en slags moderne gennembrud i en radikal forfaldsform, som kaldes for identitetspolitik og verdensmål med åndstraditionen i Marianergraven. Det er et frontalt opgør med det historisk-poetiske, som elsker kønnenes og det sociale livs udtryksformer. Faktisk står Jens Rohde efter eget udsagn for en mere klassisk Brandes-linje, og med sin støtte til Lidegaard holder han jo også på Bodil Koch-linjen i den aktuelle sammenhæng. I sit facebookopslag d. 15. oktober skriver han ganske vist, at Auken er tilhænger af ”den gamle udgave af Grundtvig”. Men det passer ikke. Hun tilhører den grundtvigske modernisme, som netop har indoptaget det moderne gennembruds dyder, dvs. ånden fra Bodil Koch. Så snart han opdager det, får han det lettere.

Bodil Kochs stedfortrædere forsøgte for et par dage siden at stille op med Martin Lidegaard som alternativ til Carsten Nielsen, men scient.pol.-damerne fik kuppet ham ud af sideporten ved at kolportere nogle luftbårne rygter, sådan lidt ala pigegruppen i folkeskolen.

Men så svarede den virkelige prinsesse, Bodil Koch, igen, nu via Ida Auken, som i går – formodentlig i fuld forståelse med Jelved og Lidegaard – satte sit venstretidehverv/Hal Koch/seminarie-angreb ind på teknokratiet, endda i en nyfeministisk sprogdragt.

Man må da håbe, at Auken/Jelved/Ride/Lidegaard vinder. Det er dansk essens mod identitetspolitisk teknokrati.

Hvad med partiets formand, Svend Thorhauge? Ja, han er splittet. Han er selv ud af højskoletraditionen, men var i sin studietid optaget af Niklas Luhmanns systemteori, som ledsagede de teknokratiske 00’ere big time, og som jo stod for et frontalopgør på den grundtvigske tradition. Derfor er han faktisk mest til Carsten Nielsen+lidt skønsang efter min vurdering.

Corona er ikke de radikales tema. Man er mere interesseret i lumre skandaler, som dækker over åndshistorien. Men hvis partiet havde tid til at drøfte emnet, vil de måske mene, at coronaen er et positivt forvarsel til et bedre samfund? Denne eklatante fejl fremturer Bjørn Bredal, en af højskolefolkene, med i en aktuel kronik i Politiken. På en måde svarer det godt til Hal Koch, blot til den uheldige side af Koch, som jo bifaldt den underdanige samarbejdspolitik med tyskerne under krigen, faktisk i opposition til Løgstrup, som pludselig var blevet handlingens mand. Bo Lidegaard førte samme underdanighedslinje på Politiken, dengang Corydon kørte showet omkring skolereformen. Lidegaards far var ellers modstandsmand. Så var der mere schwung over Bodil, som jo var decideret tidehvervs-poet, hvilket altid har borget for en god moralsk styrke sådan lidt a la Kaj Munk og Inger Merete Nordentoft, uanset om man var enig eller ej. Faktisk tror jeg, at Bodil ville blive mere på jorden uden mundbind, så måske er det åbne ansigt RV’s egentlige oprindelse?

Bodil Kochs digt fra 1932? Jeg fandt det i Studenterkredsens blad fra maj 2020. Det kommer her. Og det vidner om en stadig og tavs struktur i landets politiske og åndelige liv, forbindelsen mellem ja og nej:

1.

Et billede – van Goghs gyldne hvedemark

et blomsterbundts form, dets dybe lilla farve

og glæden ved mennesker fylder mig i dag

Fylder mig i dag.

2.

Jeg læser en bog, en bog der ved,

at over alt dette står der skrevet et nej.

Guds nej over hver ting, jeg holder af.

Hver ting jeg holder af.

3.

En bog der ved, at ud af dette nej

fødes et ja, som er det eneste.

Et ja til det umulige, det ikke-værende,

det ikke værende

som er.

4.

Jeg vælger billedet og blomsten, dig og mig,

Jeg siger ja til hver en ting, jeg holder af.

Guds nej ved ligefuldt, at jeg er den værende,

At jeg den værende

er ikke.

(også bragt i som debatindlæg i Kr. Dagblad, d. 16. oktober: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/lektor-de-radikales-krise-er-en-dyb-strid-mellem-venstretidehvervske-hoejskolefolk-og)

 

3. Skovens forsvinden

Umiddelbart virker Morten Østergaard ikke som et mandfolk, mere som en lille dreng uden skov. Til gengæld virker Lotte Rod som et kvindemenneske, et snefnug, en ært uden regel. Sofie Carsten Nielsen virker også som et kvindemenneske, men her som en regel uden skov. Til gengæld virker Martin Lidegaard som et mandfolk fra Krogerups skove, men nu må vi se, om han også er en ridder. Lidegaards prinsesse, Marianne Jelved, klædte ham på og stod bag med fuld regel. Udover Jelved var der ingen dronninger eller prinsesser i miles omkreds. Der er kun en dreng, et par kvindemennesker og altså måske et mandfolk. Og hvor er moderen? Er hun opslugt af ekstremistisk profylakse, hvor alt liv lukkes inde i en livmoder uden en ridder i miles omkreds? Men kan man så være en moder? En moder må have et fædreland. Men så nærmer vi os skovene og prinsesserne.

 

5. Teologisk bearbejdning: mand, kvinde og barn

Først skabte Gud mennesket. Det sker både i kapitel 1, i den store skabelsesakt, og så en gang til i kapitel 2, hvor mennesket skabes af ”jord og Guds livsånde”. Først bagefter lavede han en pæn skov, som blev kaldt ”Edens Have”.

Det er altså ikke manden og ikke kvinden som skabes, men mennesket. Han hed så Adam, men det var ikke et drengenavn på det tidspunkt, blot et menneskenavn. Ja, Adam betyder slet og ret ”menneske”.

Så ser Gud, at hans menneske er alene. Derfor skaber han et andet menneske ud af det første. Så er de to mennesker. Stadig har de ikke noget køn.

Adam kalder sit medmenneske for ”kvinde”. Og første fra dette øjeblik omtales Adam selv som en ”mand”. Først her er kønnet skabt, altså i forbindelse med den almindelige navngivning, som Adam har gang i. Men vi er stadig i Paradiset. Kønnet skabes før syndefaldet.

Først da Adam giver sin medhjælp navnet ”kvinde”, bliver han selv en mand.

Så på en måde kom kvinden et splitsekund før manden, som selv lige før havde været ukønnet menneske, som ikke var en mand. Konklusion: De to køn skabes på (næsten) samme tid i samme sproghandling og ud af den almene skabte kategori ”menneske”, som består af jord og ånd og liv.

Manden kom altså nærmest sidst, men med en oprindelig erindring fra ensomheden i Edens Have, dvs. fra skoven. Kvinden husker også skoven, men kun i tosomhed.

Kvinden har på dette tidspunkt endnu ikke noget navn, som Adam jo har det, men ordet “Adam” betyder blot menneske, så på en måde er det ikke rigtigt et navn.

De to mennesker går rundt i haven uden tøj på, og de skammer sig ikke. Det lyder altså utroligt hyggeligt.

Så kommer syndefaldet, som skyldes kvindens lokkende sanselighed og mandens halsende nysgerrighed. Gud skælder ud og lover blod, sved og tårer både på marken og på fødselsgangen, samt underkastelse i skidt og kanel (Senere fortryder han lidt, men gjort er gjort).

Lige her, efter al skæld-ud’en og i en pudsig indskudt sætning, navngiver Adam sin ledsager endnu en gang. Nu ikke blot som ”kvinde”, men også som ”Eva”.

Begrundelsen herfor angives at være, at Eva jo nu skal være ”mor til alle mennesker”. Så kvinden kom før ”moderen”. Og Moderen kom sammen med kvindens kaldenavn. Og navnet Eva betyder da også “alt levende”, så det hele passer så godt.

Lige efter, at Adam har givet kvinden navnet ”Eva” og altså omtalt hende som ”alles moder”, fortryder Gud pludselig sin overdrevne straf og bliver lidt omsorgsfuld. Det er som om, han bliver lidt rørt af det der med ”moderen”. Gud giver derfor de unge mennesker lidt skindtøj med på rejsen. Han siger også, at mennesket nu er ”blevet som en af os”. Så mennesket er blevet lidt som en Gud, hvilket jo også lå i det med ”livsånden og alt levende”. Der er en livsfilosofisk forbindelse mellem kvinden og Gud (hos de radikale hedder det: Livs-hånden:-)). Måske betyder udtrykket ”en af os” også, at Gud er ved at lære af mennesket.

Her slutter denne del af historien. Bagefter kommer alt det med Kain og Abel og agerbruget.

I Kapitel 5 opsummeres logikken: Først skabes mennesket, og mennesket ligner Gud. Derpå skabes manden og kvinden i ét hug. Så igen: Adam er ikke en “mand”, før hans ledsager får navnet ”kvinde”.

Herefter kommer kapitel 6 og 7, som er Guds forsøg på at plante lidt moral ind i den omsiggribende hedonisme. ”Gudssønnerne” synes jo, at ”menneskedøtrene” er smukke, og de knalder alle sammen løs og bliver ”talrige”. Derfor siger Gud, at mennesket kun kan blive max 120 år. Godt med en effektiv sundhedsstyrelse. Så nu har vi både køn og alder og samvittighed.

Nogle af de voksende menneskemængder er derudover også onde. Gud fortryder sin skabelsesakt og måske også sin syndefaldsstraf, hvor han jo på en måde mistede den daglige kontrol. Han beslutter sig derfor for at udrydde alle. Han laver en syndflod.

Men igen, sidst i kapitel 8, fortryder Gud big time. Han siger, at han ”aldrig mere vil forbande jorden, på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af”, og han vil aldrig mere ”udrydde alt levende”, som han ”netop har gjort”.

Jeg har tre fortolkninger af Guds anden fortrydelse:

Den ene fortolkning handler om, at ”alles moder” og omsorgen efter den første fortrydelse – altså sammenhængen mellem ‘livsånden og alt levende’ – igen kommer op i Gud. Det vil følge logikken fra den første fortrydelse.

Den anden fortolkning knytter sig direkte til tekststedet. Her står der, at Gud indånder ”den liflige duft” af Noas “brændoffer”. Noas kirkehandling giver simpelthen Gud lidt selvfølelse efter hans enorme arbejdsindsats og lejlighedsvise fejltagelser.

Og nu er vi fremme ved pointen: Den tredje grund til Guds fortrydelse er nemlig, at mennesket jo kun ”vil det onde fra ungdommen af”. Det betyder, at barndommen er ud af ham selv og dermed i en særlig kontakt med Edens Have, dvs. før syndefaldet. Barnet er fra ”skaberens hånd”, som Rousseau sagde i 1762, dvs. uden synd. Barnet er ikke en del af arvesynden. Det er altså en god opdagelse, synes jeg. Det giver ganske vist et lille problem med ”dåben”, men vi er jo lang tid før kristendommen, så det kan vi lade ligge.

Måske er det derfor, at Rousseau i 1762 skriver sit opdragelsesværk til ”den kærlige og forudseende moder”, som skal tage vare på de ting, som udgår af ”skaberens hænder”, samtidig med, at han lader en lidt kønsløs hovmester, som ikke er faderen, opdrage Emile i et slags syndsfrit kundskabsparadis.

Man bør være tilbageholdende med at opdrage for meget på børn, som er gjort af Guds livsånde. De voksne må agte naturens børn på samme måde, som mennesket ifølge skabelsesberetningen skal agte naturen i almindelighed, i al fald hvis man følger teologen Ole Jensens analyse af bæredygtighedens teologi.

Herfra flyder så pædagogikken, barndommens uskyld og reformpædagogikken direkte fra Edens Have.

Måske er dette starten på forståelsen af Biblen som den proces, hvor ånden lærer mennesket at kende, livsånden i mennesket, som underviser sig selv.

 

6. Universiteter og dronninger

I et interview på tv2, forsøger Sofie Carsten Nielsen at trække veksel på Morten Østergaards forsøg på at gøre sin pligt over for Rod. Det her show er vist enden for de radikale, både moralsk og politisk. Alle rødder til den radikale tradition er nu kappet til fordel for en teknokratisk nyfeminisme, som ikke aner, hvad et mandfolk er, og som nu synker ned i et bundløst moralsk intet.

Østergaard holdt sit ord som en mand og beskyttede den unge snowflake-ært, som misbrugte sin nervøse erindring, men han blev underløbet på det groveste.

Og for mit vedkommende er det her også enden for Metoo. I starten var jeg noget skeptisk over for Marianne Stidsens kritiske analyser af fænomenet, men det er jeg ikke mere.

Derfor er den aktuelle metoo-manifestation fra universitetsverdenen heller ikke at regne for andet end en blanding af tilfældige episoder uden adresse, sammenhæng og dato og en ideologisk overophedning.

Der er ingen sexistisk “kultur” eller “hverdagssexisme” på universitetet, det kan jeg love for. Jeg har gået rundt på universitetet i nu 22 år i både hverdag og kultur og har aldrig oplevet eller hørt om det mindste. Derfor kan der jo ikke være tale om en “kultur” eller “hverdag”, det ligger i begreberne som sådan.

Tværtimod har der været ligeværd over hele linjen i alle 22 år; et ligeværd, som er opbygget af mænd og kvinder siden 1870’erne og også før, ikke mindst ved radikal hjælp, og som udgør “kulturen” som sådan, men som nu synker i grus i denne sexistiske anti-sexisme, som gør kultur og hverdag til ondt liv og reducerer alt til kønnenes laveste fællesnævner.

Interview med Sofie Carsten Nielsen: https://nyheder.tv2.dk/…/2020-10-08-lotte-rod-bad-selv…

Interview om uni-metoo: https://omnibus.au.dk/…/nu-rettes-metoo-spottet-mod…/…

 

7. Jelveds “superland”

Det radikale Venstre har forladt partiets tradition og er overgået til en nyfeministisk og livsfjendsk ideologi, som mener, at Danmark er sexistisk helt inde i hverdagen og kulturen, hvorved de selv bliver sexister.

Men hvad siger de rigtige radikale? Altså Jelved/Lidegaard-fløjen? Højskole- og seminariefløjen? Mand og kvinde?

Det kan man læse om i dag i Politiken. Her har Jelved nemlig et længere indlæg, som i al dets elegante tavshed siger alt:

Jelved skriver ikke et ord om køn eller race eller om den aktuelle sag. Hun svæver over vandene.

Jelved starter med at skrive om den radikale tradition og fortæller derefter, at det er “livgivende” med politisk samarbejde, og at Danmarks endda er et “superland”.

I en bisætning får hun lige sagt, at nogle radikale “kan ryge ud af en tangent”.

Det er det radikales måde at vise foragt for radikale på.

Superland mod sexistisk land.

De radikale har forladt de radikale.

Link til Jelveds debatindlæg fra d. 10. oktober: https://politiken.dk/debat/art7956676/%C2%BBDer-mangler-et-tillidsfuldt-samarbejdsklima-mellem-de-partier-der-i-f%C3%A6llesskab-vil-tage-ansvaret-p%C3%A5-sig%C2%AB

 

8. De radikales onde land

Jeg har nu forstået på de nye radikale ideologer, at Danmark er gennemsyret af systemisk-strukturel-kulturel racisme samt af både sexisme, patriarkalisme, neo-kolonialisme, slaveejermentalitet og almindelig ondskab, og at der flyder med corona-lig på gader og stræder.

Jeg har ganske vist aldrig oplevet noget af alle disse dårligdomme nogensinde. Jeg kender kun selvbevidste kvinder og mænd samt danskere og udlændinge, som omgås helt almindeligt, som det nu defineres i den ene og den anden kontekst. Jeg har heller ikke set nogle lig, bortset fra en død mus i udhuset.

Men jeg må jo bo på Pluto, og det er jo nok Plutos og ikke Danmarks historie og pædagogik, jeg har studeret.

Heldigvis er jeg enig med den tidligere radikale leder Marianne Jelved, som siger, at vi lever i et superland. Problemet er blot at dets politikere gør alt for at nedgøre det.

Den tidligere næstformand hos de radikale, Søren Bald, er vist enig med mig. Det kan man læse om i et læserbrev fra dagens Politiken, hvor han beskriver de nye sexisters ekstremisme. Bald forstår udmærket, hvis folk stemmer på nogle andre.

Måske er det snarere de nyradikale sexister, som bor på Pluto?

Bald er skolelærer og højskoleforstander. Dermed deler han arvegods med Jelved og Lidegaard, som har rødder i hele efterkrigstidens centrum-venstre dannelse.

De nysexistiske radikaliserede kvinder er derimod cand.scient.pol’er med ubestemt social arv. De står for en slags teknokratisk sexistisk feminisme, som reducerer landets rige praksisser til laveste fællesnævner.

Jeg er forresten også selv scient.pol., men heldigvis var min morfar præst og min farfar maskinmester. Begge havde de dejligste hustruer, som i dag ville have haft et fint job, men som ikke var spor undertrykte dengang.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7956122/Den-nye-leder-og-andre-med-hende-har-helt-mistet-sansen-for-proportionerne.-Er-der-ingen-voksne-til-stede?fbclid=IwAR2XYzpbWL10r3Gr-uZ3gO2QODZFCL4Gcvip2nVyqxEdD4V3zjOaj–cb5o

 

9. Musikblad dræber musik og sprog

Den nye sexismes værste fjende er ikke bare radikale mænd med løse hænder. Det er sproget som sådan. Der er tale om en ren og skær kulturel destruktion.

Senest kan man se det i musikmagasinet Gaffa. Her skriver redaktør Sidsel Thomassen følgende til sine medarbejdere i et ondt brev, som hedder “Gaffa mod sexisme – et opråb og en påmindelse”:

“Det forventes med rette, at vi tager problematikken om sexisme i musikbranchen alvorligt og gør vores til at modarbejde de indgroede vaner, der er med til at fastholde os alle i et uddateret kønsbillede. Der, hvor vi primært kan sætte ind, er i vores brug af sproget. Sprog har en særlig evne til at fastholde os i gamle kønsstereotyper”

Og hvilke ord tilhører mon det “uddaterede kønsbillede”?

Jo, bladets skribenter anmodes om skribenterne blandt andet til at luge ud i ord som “alf, sylfide, fe, prinsesse, sexbombe, diva, viking, troldmand og hanløve.”

Og i et ledsagende interview i Politiken siger Signe Thomassen, at grunden til, at man efter hendes mening ikke bør bruge ordet “prinsesse”, er, at man i så fald antyder, den pågældende kunstner gerne vil være dronning, selvom en virkelig prinsesse netop er defineret ved at være ligeglad med at være dronning, men blot bliver det alligevel.

Det værste er blot dronninger, som aldrig har været prinsesser.

Så Annie Lennox er ikke en diva, og Dusty Springfield er ikke en prinsesse? og Elvis Costello er ikke en alf? Og Bruce Springsteen er ikke en viking? og Katy Perry er ikke en sexbombe?

Hvilket drab på kunst, pop og rock’n roll! Bladet ender i favnen på algoritme-journalistikken, dvs. i posthumanismen, som er dybt forbundet med den nye feminisme.

I de mest radikale versioner af den form for feministisk posthumanisme, som i særlig grad har forstået logikken, er det faktisk ikke manden, der er hovedfjenden, men derimod “moderen”.

Og uden moder er der ingen sprog, intet modersmål.

Det er faktisk ødelæggelsen af sproget, som efter min mening er den virkelige trussel fra den nye hypersexisme og racistiske antiracisme, som nu har bemægtiget sig samfundet.

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/opgoer-med-sexisme-slut-med-ord-som-diva-og-sexbombe-hos-danmarks-stoerste

 

10. De radikales kønsliv

Folketingsgruppen skal stemme om, hvem der skal være ny formand for gruppen. Ved mødet står der 8-8 mellem Carsten Nielsen og Lidegaard. Pludselig lancerer Sofie Carsten Nielsens følgesvendinde, Zenia Stampe, et luftbåret rygte, som hun har fra Carsten Nielsen, om, at Lidegaard skal have danset “for tæt på” en eller anden dame til en eller anden fest.

Lidegaard ved ikke, hvad eller hvem de to vimsende sexister snakker om, men han vil da ikke udelukke, at han har gjort et eller andet, som enhver fornuftig mand eller kvinde med et kønsliv går og gør en gang imellem, altså danser sådan lidt tæt, mens de lugter af rødvin.

Magen til elendig småtskåret normstormende og tøset nypuritanisme skal man da lede længe efter.

Efter denne fremvisning af kvindekønnets værste adfærds-sider står der pludselig 12-4 til dronningen og hendes følgesvendinde.

Er der ingen mandfolk hos de radikale?

Og jeg kan nu forstå, at de radikale feminister nu også har forårsaget, at alle mulige har kastet sig over den linke herre Christian Friis Bach, som åbenbart også har kysset en af de radikale sexbomber.

Nu mangler de to strategiske dronninger bare at kyse Jens Rohde, der som en sand ridder forsvarede Lidegaard, og prinsessen Marianne Jelved, hvis regel stod bag Lidegaards kandidatur.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/kickstartede-metoo-kampagne-mod-lidegaard/8322808?fbclid=IwAR0pNusVJAmu7WsjQOy0ASvlcKMh6xR15z76ELBXYf0rA-SEYWsdH17phqQ

 

11. Ny radikal næstformand

Den nye feministisk-teknokratiske ledelse i RV, som har udslettet den radikale essens med de mest utrolige midler, har nu konsolideret sig med en tro væbner, Andreas Steenberg, som næstformand i gruppen.

Steenberg har samme alder som metoo’erne, har levet hele sit liv i RV, og er også scient.pol. og har haft en række tekniske ordførerskaber. Han skal nok gøre, som der bliver sagt.

Sofie Carsten Nielsen har dermed konsolideret sin magt og omgiver sig nu kun med folk fra egen fløj. Martin Lidegaard forsvandt allerede fra ledelsen efter sidste valg, og der er heller ingen plads til ham nu. Heller ikke til hans støtter Jelved, Auken, Rohde eller andre.

De radikale har nu endegyldigt bekræftet den teknokratiske symbiose, som de indledte i 2007 og fuldførte i 2011, og som Socialdemokratiet gennemgik omkring år 2000 i forbindelse med konsolideringen af den såkaldte konkurrencestat. Nu kan de 40-årige fra S og R, som er opdraget i forfaldets ånd, endelig arbejde sammen, men desværre i rene forfaldsversioner. De er nu af samme kød.

Den gamle fløj har kun fået en ydmygende såkaldt ”kontaktperson” til ledelsen. Det bliver Marianne Jelved. Man må da håbe, at hun omdanner sin rolle til at være en ”kontaktsport”. Men det er hun nok for gammel til. Der er tale om en symbolsk og ydmygende post, som skal lukke munden på de egentlig radikale.

Og så alligevel måske ikke? Jelved spillede få dage efter sin tiltræden som ”konaktperson” ud med en oprørsk kritik af den nye ledelse for ikke at samarbejde nok med de andre partier

Ledelsens ny håndplukkede næstformand, Andreas Steenberg, måtte slå knuder på tungen i et kæmpe ikke-svar.

Dermed reproduceres de konflikter, som arbejde under metoo-striden, fra dag ét under det skrøbelige kompromis.

Partiet er i opløsning. Jelved-fløjen må finde nye græsgange.

Eller måske kan de to fløje mødes under en fælles opslutning bag biopolitikken? Så vil man jo både ”samarbejde” om Nedlukninger, plus at coronaen kan virke som stepping stone for etableringen af en ny klimastat, som den nye teknokratiske metoo-ledelse har i kikkerten?

Politikens Andreas Bækgaard har en udmærket gennemgang af sagen i gårsdagens avis, som jeg vedhæfter.

Metoo har været et rent middel til at bestyrke det nye radikale værdi-teknokrati.

Om lidt eksploderer partiet. Jeg foreslår, at følgende personer slår sig sammen:

Marianne Jelved, Martin Lidegaard, Ida Auken, Jens Rohde, Merete Riisager, Carolina Magdalene Maier, Lars Løkke. Der mangler lidt en person eller to fra en social tradition, men jeg kan ikke komme i tanke om nogen, så de kan foreløbig hedde X og Y.

Riisager og Maier kan dele ledelsen. De kan fordybe sig og puste lidt livsånde ind i al den forsømte jord.

Skattepolitikken kan man lade en algoritme om at udarbejde.

Der mangler virkelig et mandfolk hos de radikale, dvs. en mand eller kvinde med erindring fra livet i skovene.

En analyse af de radikales situation i Altinget: https://www.altinget.dk/artikel/holstein-om-ny-rokade-i-radikale-jelved-kan-bruges-som-fredsbevarende-styrke?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=forsiden-morgen-211020&utm_campaign=Altinget.dk&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev&

Bækgaard om situationen, Politiken: https://politiken.dk/…/Sofie-Carsten-Nielsens…

https://www.dr.dk/…/skarp-jelved-efter-comeback-hos…

 

12. Frank Jensen

I sidste uge udslettede det nyfeministiske raid hele den humanistiske fløj hos det Radikale Venstre. I dag (d. 20. oktober) har bevægelsen taget endnu et offer, nemlig Frank Jensen, som i 1992 netop støttede Svend Auken, der lå tæt på selvsamme RV-fløj. Jensen var en sand ridder, for alle vidste at Auken ville tabe.

Auken tabte dengang til teknokraten Poul Nyrup Rasmussen, som i 1990’erne førte centrum-venstre ind i konkurrencestatens individualiserede teknologibegejstring og dannelsestab, med disse tabs ledsagende identitetspolitiske konsekvenser, som MeToo er et regelret udtryk for.

I 2005, altså 13 år efter, stillede Frank Jensen så op som partiets formand, men tabte denne gang til Helle Thorning-Schmidt. Og det var jo Thorning, som forstærkede Nyrups konkurrencestat i yderligere teknokratisk retning, og som sammen med Antorini og Corydon førte Socialdemokratiet ind i de konkurrencestatslige skolereformer i både 2006 og 2013; i 2013 ikke mindst sammen med den nye teknokratiske fløj hos RV.

På den måde kan man godt sige, at Svend Auken og Frank Jensen i dag har tabt til Nyrup for tredje gang.

Jeg synes, at alle aviser burde ophøre med at omtale disse smålumre sager fra værtshuse og personalefester mm.. Det er i flere af tilfældene ydmygende for de pågældende kvinder selv, både pga. episodernes manglende alvor og sammenhæng, pga. episodernes alder og pga. deres ubehagelige karakter af retsløs masseudskamning.

Desuden tager den offentlige samtales almene kvalitet skade, og dygtige folk vil miste lysten til at påtage sig politisk ansvar.

Derudover undergraver den underliggende ideologi og lumre eksempler alvoren af et begreb som “seksuel krænkelse”, og skrækkelige ord som “seriekrænker” mister al substans.

Den underliggende ideologi ender faktisk med at blive til et opgør med køn, erotik og sprog som sådan.

Og hvem ved, det ender måske med, at man skal have samtykke til at åbne munden? Måske kommer der en samtykkeapp, som skal hakkes af, før man kan indlede en samtale? Den kan måske interagere med smitteappen?

Endelig reducerer nyfeminismen Danmark til at være en sexistisk og racistisk kultur, selvom det stik modsatte er tilfældet. Det ved jeg helt sikkert, fordi jeg har haft min gang i kulturen i 57 år, og hvis der ligefrem havde været en “kultur”, så ville jeg jo støde på sexisme og racisme jævnligt, hvilket jeg ikke har. Det er logik slet og ret. Vi har jo heller ikke en “indbrudskultur”, selvom vi har indbrud rundt omkring.

Tværtimod er normen det stik modsatte. Landet er fyldt med selvstændige og hensynsfulde mænd og kvinder, som prøver sig frem og træder lidt i spinaten en gang imellem under himlens farver.

Heller ingen af dem, jeg har spurgt, har været udsat for “krænkelser”. Så der kan ikke være tale om “kultur”.

Nyfeminismen er derfor snarere et ideologisk opgør med “kultur”, liv og vitalitet som sådan. Det skyldes, at den har rod i en filosofi, som hader eksistens og tingslighed i verden. Nyfeminismen vil afvikle køn som sådan. Den er både mænds og kvinders værste ledsager.

 

13. Hvem minder om Trump?

Hvad står Trump for? Han står for en trussel mod demokrati og dannelse. Hvem står for det samme herhjemme? Det gør især Socialdemokratiet, SF og de radikale. Hvorfor gør de det? Det gør de, fordi de støtter konkurrencestaten og biostaten, som jo står for et opgør med netop demokrati og dannelse.

Derfor ligner disse tre partier Trump.

Hvem ligner den seriøse del af protestbevægelsen mod coronaen? Ja, den ligner Roosevelt og the Founding Fathers. Hvorfor? Fordi den arbejder for demokrati, institutioner og dannelse, dvs. det modsatte af S-SF og RV.

Så en stemme på S, SF og RV er derfor også en slags stemme på Trump.

Trump og centrum-venstre minder yderligere om hinanden ved deres identitetspolitiske radikalisme. For Trump er identitetspolitikken populistisk, hvilket er det folkeliges forfaldsform, mens den hos S,SF og RV fører til en opløsning af pluralitet, køn og sprog; den er antifolkelig, kan man sige.

Det er mikrodiversitet under samme herretegn, nemlig i begge tilfælde et opgør med “folket”, og dermed med demokratiet.

Der er dog også forskelle på Trump og så stort set alle danskere, både høj og lav. Trump er nemlig plattenslager og løgner, og det er der ingen danskere, jeg kender, som er; heller ikke på Borgen.

 

Tilføjelse: Noter fra racismedebatten i juni:

1. Tre racismebegreber

1.
Traditionel racisme: Privilegier og lovgivning efter hudfarve. Dette skrækkelige princip findes stadig i visse kredse på højrefløjen og udmønter sig mere bredt i f.eks. ghettopakken.

2.
Identitetspolitikkens forstærkede racisme, den såkaldte “racialisering”: Hudfarve gøres her til en generaliseret diskurs og struktur som sådan. Den generaliserede hudfarve-ækvivalens udmanøvrerer andre egenskaber og præstationer, og den hævdes uanset privilegier og andre forskelle. Samfundets historier som sådan reduceres til ”sorthed” og ”hvidhed”, som helst skal repræsenteres i et hudfarve-regnskab med ”deklarationer”. Dette skrækkelige princip er dominerende på venstrefløjen.

Denne form for racisme kalder sig selv anti-racisme, men det er det modsatte, nemlig en forstærket racisme. Den hudfarver alle ting og aktiviteter, og udrydder tingenes essens og pluralitet.

3.
Coronaen kommer imellem og reducerer alt til nøgen overlevelse. Hudfarven kan nu kobles på det nøgne liv, hvor især “sorte” livsformer nedgøres til smittekurvediversitet.

Dermed får vi en biopolitisk forstærkning af identitetspolitikkens forstærkede racisme: Den generaliserede hudfarve hægtes op på ”overlevet” liv som sådan frem for på liv og pluralitet. ”Black lives matters” udvikler sig midt i denne kategori med nye omvendte og uniformerende racismeformer, hvor den identitetspolitiske ”hvidhed” ekskluderes, og hvor kunst og historiske produkter og praksisser ødelægges og omskrives og deklareres med henvisning til det reducerende ”hvidt” og “sort” liv.

 

2. Den forstærkede racismes kritik af Ole Wæver

a) Racialiserende-racistisk indlæg:

I forbindelse med diskussionen af racismeanklagen mod Ole Wæver havde tre forskere i afrikastudier ved Københavns Universitet d. 17. juni et indlæg i Politiken i forgårs, hvor de forsvarede anklagen.

Indlægget er et godt eksempel på strukturracismens racialiserende effekt.

Først reduceres hele den vestlige videnskabsinstitution til at være en racistisk illusion. Det sker f.eks. i dette citat:

“Racisme i Howell og Richter-Montpetits brug af ordet ligger i den illusion, at man kan sige noget objektivt om verden.”

og igen i dette citat:

“hele vores vestlige videnssystem er bygget på ideer om universalitet og objektivitet, som reproducerer racisme og kolonialisme.”

Dette er vilde reduktioner.

Derpå trækker indlæggets forfattere så på selvsamme universitets-institution, som de selv lige har racialiseret:

“Handler den akademiske verden ikke om at diskutere og kritisere teorier og være i konstant dialog? Hvis ikke – hvad dælen laver vi så?”

Men “kritik” og “konstant dialog” er da lige præcist et resultat af europæisk universitetstradition og interesse for objekter og almenhed, altså – ifølge forfatterne selv – af racisme.

Forfatterne er derfor racister, endda forstærkede, fordi de racialiserer de institutioner, som i høj grad har båret kritik, kundskaber og lighed frem i verden, og som dermed løbende har stået som et pulserende værn mod fordomme og umenneskelighed.

Konklusion: De tre Afrika-forskerne mangler at studere Europa. I stedet ender de med en udvidet racisme.

 

b) Steffen Groths svar:

Lektor Steffen Groth havde i d. 20. juni en kommentar om det samme indlæg, som jeg lige har kommenteret.

Groth fortæller f.eks., hvordan kritikkens postkolonialistiske udgangspunkt ender som “en skyggeagtig gentagelse af de vilkårlige, undertrykkende vidensformer, som perspektivet blev skabt i en frontal konfrontation med”. Det er denne “skygge”, der lægger alt i mørke, som gør, at jeg omtaler denne særlige form for “anti-racisme” som en “udvidet racisme”.

Groth kalder kritikken for “en postkolonialistisk bulldozer” og gør opmærksom på, at det faktisk var “universalismen” og dens forbindelse med den amerikanske forfatning, som har inspireret anti-racismen i første omgang. Kritikerne skyder dermed sig selv i foden, når de går til angreb på “universalismen” som sådan.

Groth har her fat i det forhold, at identitetspolitikken har en ødelæggende effekt på samfundets institutioner, som i høj grad er etableret i folkelige og demokratiske kampe, ofte i opgør med forskellige former for forskelsbehandling.

Groth er selv meget kritisk overfor dansk indvandrerpolitik, og derfor er det ekstra godt, at kritikken af kritikken kommer fra ham. Det vil have en opdragende effekt på flere fra Enhedslisten. Pelle Dragsted kommenterede da også Groths indlæg på facebook med et “tak fordi du altid er en balanceret stemme”.

Det er indlæg som Groths, der gør, at den egentlige antiracismens kamp for pluralitet og lighed kan beskytte sig mod den udvidede racismes destruerende effekt.

Links:

Link til indlæg i Politiken, d. 17. juni: https://politiken.dk/…/Er-Ole-W%C3%A6ver-virkelig-s%C3%A5-s…

Steffen Groths svar i Politiken, d. 20. juni:
https://politiken.dk/…/Tre-fundamentale-fejl-i-kritikken-af…

Kritikken af Ole Wævers arbejde og både hans korte og lange svar på kritikken kan man finde her: https://cric.ku.dk/Publications/RacismReply/

 

3. Stram Sprit

Jeg har et forslag til et nyt venstrefløjsparti: Det nye navn bør være ”Stram Sprit”.

Dette navn refererer til henholdsvis det identitetspolitisk parallelle “Stram” Kurs og til Pernille Skippers biopolitiske af-“sprit”-ningsfiksering. Altså “stram sprit”.

Dermed understreges venstrefløjens nye selvforståelse, som pt. består af to analytiske emner, nemlig en racialiseret strukturel hvidhedsdiskurs og drømmen om biostatens verdenskommunistiske effekt.

Derimod er de gamle emner som socialt demokrati, klassekamp, offentlighed, kritik og pædagogisk frihed på stærk tilbagemarch. Disse emner er noget fra “gamle dage”, som et eller andet sted selv burde ”varedeklareres” som noget neokolonialt hvidheds-snavs, selvom emnerne har rødder i opgørene med både skyttegrave og Holocaust.

Så kan det nye parti overlade den virkelige antiracisme til gammelgrundtvigianere, tidehvervsfolk og reformpædagoger, dvs. det gode gamle centrum-venstre, som måtte genfinde 1800-tallets tradition efter Holocausts faktum, og som har lighed som forudsætning i stedet for blot som mål.

 

4. Fordomme

a.

Hvorfor er folk imod fordomme? De er da vort kæreste eje. Flere af dem, tak.

Spørgsmålet er blot, hvilken poetisk og legende sammenhæng de dejlige fordomme – sammen med sagens og tingenes historiske lag, essens og pluralitet – vekselvirker i.

Fordomme er derfor oplysningens og pædagogikkens ven. De er det stik modsatte af “identitet”.

Spørger man til “identitet”, har man mistet “fordommen” , dvs. sin historisk-poetiske eksistens.

Så vi skal ikke udrydde fordomme, tværtimod. Vi skal finde dem i dybet af de fælles ting, som skal vedligeholdes og ikke rives ned.

b.

Dem, som ingen fordomme har, vil aldrig forstå en pind.

De identitære bevægelser vil udrydde fordomme. De vil derfor også udrydde forståelse. Identitet er pinde-brænde, pinde fra sønderskudte fordomme.

Fordommen er altings fineste start og endemål. Den er menneskets genskabelse af sætningernes sagshorisonter i leg og spil. En dialog hid og did gennem slægterne og horisonterne.

Så problemet med identitet til både højre og venstre er dens mangel på fordomme.

c.

Hvad er DFernes problem? Det er, at de har for få fordomme. Sådan er det, fordi partiet voksede sig stort som identitetspolitisk vedhæng til konkurencestatens opgør med alle fordomme. Fra dette “intet” kunne DF rejse sig som et fordomsreservat, altså med for få fordomme.

Hvad er de nye venstrefløjsracisters problem? Det er, at de udrydder alle fordomme og al pluralisme og dermed efterlader os som historieløse kroppe. De nye venstrefløjsracister er i den forstand af samme ånd som DF og konkurrencestaten. Hvem, det er værst, afgøres fra tue til tue.

I baggrunden bølger fordommenes levende hav og urtidsvinde. De er hele dannelsens fødthed og praksis, fuldstændig lykkelig og identitetsløs på moders-mål i fædrenes land, en nat-ional materialisering i en “matter that matters” af europæiske og verdensborgerlige begyndelser.

d.

Min holdning til statuer, bøger mm.: Fjern intet og vedligehold alle ting.

Eventuelt hærværk mod fælles ting, sprog og erindring bør straffes med en uge i kachotten samt med to år i selskab med regeringens smittestopsapp, med samtlige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og med tvangsstudier af præcisionen på Kåre Mølbaks matematiske modeller.

Hærværksmændene skal også bære – efter eget valg – enten burka eller mundbind, og endelig skal de tvinges til at pjaske med farver på PAPIR, så de lærer at elske alle flotte blegansigter, negere og rødhuder som værende lige for Vor Herre, som jo skabte hele verdens farverigdom og pluralitet.