Smittede tanker 36, d. 29. april

1.

En række førende danske eksperter vurderer i dagens Information, at dødeligheden for corona her i Danmark svarer til en influenza. Dermed ligger man på linje med Sundhedsstyrelsens vurderinger.

Men alligevel syntes regering og et selvamputeret “folketing” da lige, at de ville omdanne samfundets grundlæggende strukturer, logikker og praksisser til smittekurvelogiske data-regnskaber. Og de skyndte sig også i samme runde at smadre livsgrundlaget for tusindvis af mennesker og virksomheder. Det er i “mindst et år” og “måske for altid”, fortæller de.

Den nye logik har sat sig overalt i systemerne, helt ned i opdragelsen af de mindste børn, og ungdommen går hvileløst rundt.

Vejen ud bliver smallere og smallere.

https://www.information.dk/indland/2020/04/coronavirus-draeber-overvurderet-usandsynligt-doedsraten-to-procent

 

2.

Statslig corona-pædagogik:

Sundhedsstyrelsen har pr. d. 28. april udarbejdet et helt skrift med en række corona-pædagogiske forslag til dagtilbuddene.

Den poetiske titel på skriftet er:

”Inspirations- katalog: Inspirationskatalog til pædagogiske aktiviteter, der tager højde for
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for dagtilbud under corona-epidemien”.

Det fremgår, at Undervisningsministeriet har bidraget til arbejdet, men altså under Sundhedsstyrelsens kommando, hvilket er helt i overensstemmelse med de nye ministerielle hierarkier.

På forsiden af det ministerielle skriv er der en sød, naturlig storsmilende pige, som minder lidt om Pipi Langstrømpe. Den sundhedsideologiske propaganda kender ikke til begrænsninger.

I skriftet foreslår udvalgte ”eksperter” seks coronoa-relevante læringsaktiviteter med udgangspunkt i dagtilbuddenes officielle læreplanstemaer. Det er mest folk fra professionshøjskoler og nogle private psykologer. Den vigtigste kritiker af regeringens coronapædagogik, lektor fra Aarhus Universitet Grethe Kragh-Müller, er ikke nævnt. Jeg er faktisk lidt stolt af, at ingen fra min egen institution har bidraget til initiativet.

Under læreplanstemaet ”Alsidig personlig udvikling” er der udviklet en tilgang, som hedder ”hænder er dejlige”. Metoden handler om at gøre små børn totalt fikserede på håndvask på den helt rigtige psykologiske måde. Og det fremføres altså som ”alsidig personlig udvikling”. Det er dybt deprimerende læsning. Sagen er, at coronaideologien – og dermed også dens afledte pædagogik – har indbygget et dybt opgør med ”hånden” og med “tingen” som sådan.

Og under temaet “social udvikling” er der forslag til leg, hvor der arbejdes med at holde afstand. Der er også “gode råd” under temaet “kommunikation og sprog”.

En af de hidkaldte eksperter omtalte på Facebook forslagene som “hyggelige corona aktiviteter”.

Under temaet “Krop, sanser og bevægelse” er der en hel corona-sang ned ledsagende  anbefalinger, som jeg bliver nødt til at citere i fuld længde:

Vers 1
Vi må passe på corona
Fra New York til Barcelona
Aarhus eller København
Har din by et andet navn?
Voksne og børn brøler i kor: Hvor bor vi?
(voksne og børn råber bynavnet i kor)
OBS: Kan suppleres fx med børnehavens
navn, stuernes navne osv., hvis børnene synes,
det er sjovt.

Vers 2
Hvis vi vasker vores hænder (alle lader, som
om de vasker hænder – gerne med hele
kroppen)
Passer godt på vores venner (alle vinker, smiler eller sender fingerkys til deres venner)
Kan vi sagtens drøne rundt (alle løber op og
ned på stedet masser af kraft)
For det er jo rigtig sundt (alle strækker sig
mod himlen – op på tæer og op med armene)

Vers 3
Vi kan snige os og hoppe (alle hopper)
Løbe hurtigt eller stoppe (alle stopper)
Kravle op og ned igen (alle kravler op og ned)
Lege gemme med en ven (alle gemmer ansigtet i hænderne, som om de gemmer sig)”

Og sådan fortsætter det fra tema til tema. Man lærer at holde afstand og vaske hænder og være lykkelige for det.

Dermed har den forstærkede nedlukning etableret sig som pædagogiske krav helt ned i vuggestuerne. Og det er ”mindst et år” og ”måske for altid”.

Det hele suppleres med Sundhedsstyrelsens almene “Vejledning” og “instruks”, som jeg beskrev i Smittede tanker 33a og 33b.

Corona er ikke farlig for børn og unge. Men de skal nu bære den sociale byrde og skam ved biostatens allestedsnærværende kontrol.

Den slovenske filosof Zlavoj Zizek har ret. Vi har retning mod en biopolitisk verdenskommunisme. Forskellen er blot, at han bifalder det, men det er jo en anden sag.

Link til inspirationskatalog: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Inspirationskatalog-til-paedagogiske-aktiviteter

Se også: SST om pædagogik i skoler: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Dagtilbud/Faghaefte-til-dagtilbud-0-6-ar-om-paedagogik-i-en-Coronatid_farve.ashx?la=da&hash=B671093C6A32937FD4EE196E0EE95FA5B7FEACF3, se i dagtilbud: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/det-paedagogiske-arbejde-i-dagtilbud-under-coronaepidemien

 

3.

Ifølge dagens tal fra Statens Serum Institut er der virkelig tale om en ufarlig sygdom i det almindelige billede. Jeg runder op i runde tal:

Testede i alt: 200.000
Smittede i alt: 10.000

Skaleres det op på nationalt niveau – for nu at være lidt effektiv – så er der i alt 300.000 smittede i en befolkning på 6 mio.

Der er for tiden 500 døde (rundet hurtigt op fra dagens 434, fordi det tager tid at dø).

Det betyder, at dødeligheden i Danmark  med dagens tal er på 0,17. Formodentlig falder tallet, efterhånden som endnu flere testes, formodentlig ned til omkring 0,1. Dvs. i underkanten af en influenza, som angives til at være 0,1-0,2.

Ved fuld smitteeffekt, 60% af befolkningen – altså en vild worst case – som angives at være grænsen for den såkaldte “flokimmunitet”, vil der være smittet 3,6. mio. mennesker. Det vil i så fald betyde ca. 3600-7200 døde. Og det er helt uden nedlukninger vel at mærke. Under influenzaen i 17/18 døde der 2822. Det blev til en notits i avisen.

Sundhedsstyrelsens estimat vedr. antallet af smittede er dog kun 600.000 uden nedlukning. Det vil i så fald kun give 900 døde, hvis vi regner med 0.15. Sundhedsstyrelsen regner dog selv med 1680-5600 døde, hvilket skyldes, at dens dødelighedsprocent er hele 0,3-1,0, hvilket var WHO’s estimat i lang tid, og hvilket jo er pænt over de 0,1-0,2, som jeg lige har angivet på linje med en række danske forskere.

Hvert år dør der 55.000 mennesker om i Danmark.

Disse resultater stemmer overens med en række ekspertudmeldinger fra tidligere (jvf. f.eks. punkt 1).

Det er rystende kendsgerninger efter min mening. En skændsel for Christiansborg og myndighederne. Jeg vil aldrig stemme på et parti, der har nedlagt landet på denne måde i “mindst et år” og “måske for altid”.

Link til dagens tal: https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/coronavirus)

 

4.

På Altinget kan man læse et indlæg fra digitaliseringskonsulent Sofie Emmertsen. Hun kommer fra firmaet Inspera, som beskæftiger sig med 21. century skills og digitalisering og evaluering osv.

Emmertsen kobler direkte corona og behovet for mere digitalisering. Hun skriver: ”Takket være Coronavirus, er omstillingen til digital undervisning et globalt problem lige nu.”

Der er en dyb og logisk sammenhæng mellem ”afstand” og digitalisering og faktisk også globalisering, hvilket jeg har godtgjort ved flere lejligheder.

Jeg nøjes derudover med at citere fra gymnasielæreren Asger Villes offentlige facebookopslag om Emmertsens indlæg:

”I Altinget kan man i dag læse et fascinerende indlæg af Sofie Emmertsen fra Inspera. Her argumenteres for, at der skal en overordnet strategi til, så den digitale undervisning kan lykkes. Det skal komme helt fra toppen og udmønte sig i hvert klasselokale gennem en indsats fra ministeriet. Det, der skal til, er: “Klare målsætninger for online undervisning på hvert klassetrin, uddannelse af lærere og elever, fuldt udfoldede digitale læringsforløb som eksempelmateriale til lærere”. I må selv gætte, hvem der kan levere dét.

Hvorfor er det nødvendig, spørger du fuld af forventning? Det ene belæg ligger implicit i teksten: Digitalisering er ikke et valg, men et vilkår, og har det ikke fungeret godt, må svaret være mere digitalisering. Det andet belæg leveres eksplicit i denne sætning: “Forskning viser problemerne. Læreres metodefrihed er den første. Hvis lærere selv skal vælge hvordan de underviser, kommer digital omstilling sjældent i gang.”

Ordet “forskning” er blevet en empty signifier. Man kan proppe lige, hvad man vil derind, men det støtter altid afsenderens påstand – som i dette tilfælde er, at lærernes metodefrihed er et problem…”

 

5.

Jeg noterer mig også, at der sideløbende med sammenhængen mellem corona og læring og date, også er ved et opstå en tilsvarende proces inden for kirkens område. Det skriver Nanna Hauge om i dette indlæg: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/sognepraest-digital-begejstring-kan-foere-til-kirkelukninger-og-mere-praestekirke

Internationalt set er der også kritiske strømninger. Her er et kritisk indlæg fra en katolsk biskop fra Mexico, R.R. Reno, som også er redaktør af tidsskriftet “First Things”. I i sit indlæg trækker Reno på den italienske filosof Georgio Agamben, som selv har været meget aktiv i corona-debatten:

Indlæg af biskop R.R. Reno: https://www.firstthings.com/web-exclusives/2020/04/a-responsible-bishop?

 

6.

En læge fra Bronx, New York, som ellers har været hårdt ramt, anbefaler i et indlæg, at man ophæver nedlukningen, og at coronaen har haft sit naturlige peak.

https://nypost.com/2020/04/27/ive-worked-the-coronavirus-front-line-and-i-say-its-time-to-start-opening-up

 

7.

Endelig har jeg noteret, at Sverige ikke vil udvikle en smitteapp, som Norge allerede har gjort, og som Danmark også arbejder med, ikke mindst ifm den nye teststrategi. Jeg har tidligere skrevet om dette emne, og Politiken behandlede det udførligt den anden dag.

Der en dyb sammenhæng mellem nedlukning, digitalisering og social kontrol.

Svensk nej til smittestop app: https://www.nettavisen.no/nyheter/sverige-sier-nei-til-smittestopp-app—ville-skapt-storre-uro-i-befolkningen/3423959908.html

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 32: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-32-d-25-april.html

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Smittede tanker 33b: Smittede tanker 33b: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33b-d-26-april-smitteskolens-adfaerdsregler.html

Smittede tanker 34: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-34-d-27-april.html

Smittede tanker 35: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-35-d-28-april.html

Smittede tanker 35, d. 28. april

1.

Forskellen på at leve og at overleve svarer til forskellen mellem pædagogikkens essens, som er vekselvirkningen mellem tradition og frihed, og et sundhedsbegreb, som reducerer alle menneskelige aktiviteter til overlevelses- og smittestatistikker.

Ved at reducere alt til overlevelse og smitte, ophører livet. Herfra ophører også døden. Overlevelsens “død” mister mening. Den er omgivet af masker og ”værn”. Og overlevelsens “liv” mister også mening. Det er omgivet af ”afstand” og tællemaskiner.

Liv og overlevelse er absolutte modsætninger.

Pædagogik er liv og død. Overlevelse er kontrol og afstand.

 

2.

Alle problemer med ”åbningen” kommer fra ”nedlukningen”.

Enhver ”gradvis åbning” er en yderligere og forstærket nedlukning, som kan defineres ved nedlukningens nye herretegn, smittekurven, som er biostatens mønt.

Hvad er smitteregnskabet for en fodboldkamp?

 

3.

Udtrykket ”genåbning” er nysprog. ”Genåbning” forudsætter, at samfundet var ”åbnet” før. Men det var det ikke. Det var ikke “åbnet”. Det var bare ”åbent”. Nu er det derimod ”lukket”, uanset hvor meget man åbner. Denne forskel svarer til forskellen mellem en demokratisk stat og en biostat.

Filosoffen Karl Popper forsvarede ”det åbne samfund”. Hele verdens politikere etablerer nu ”nedlukningens afstande”.

Alt, hvad der foregår under nedlukningens faktum, er en yderligere nedlukning.

 

4.

I en demokratisk stat ved man ikke, hvem menneskene er, men man interesserer sig for det. Spørgsmålet er: Hvem er du sammen med andre? Det er eksistens og kærlighed, så længe livet varer. Derfor er der brug for skoler og kirker.

I en biostat ved man derimod alt om, hvem mennesket er, nemlig punkter på en smittekurve. Spørgsmålet er: Hvor meget smitter du? Dette spørgsmål kan besværes med en blanding af smitteapps og social skam.

Da regeringen forberedte nedlukningen, stod der i en note til Statsministerens tale:

”Udskam de, der ikke har været fornuftige«

Skammen er nedlukningens ledsager, og den fortsætter ud i den sociale afstands detaljer.

 

5.

Dejligt med børn og unge der mødes i det fri eller i sommerhuse og hygger sig og spiller bold eller tumler lidt rundt helt uden at ane, hvad ordet ”smitte” betyder. Jeg håber de strækker loven helt til grænsen. Det vil være ægte samfundssind.

 

6.

Intet dødstal kan begrunde en nedlukning, som hævdes at finde sted i et demokrati.

Ingen besættelse kan begrunde en nedlukning, som hævdes at finde sted i et demokrati.

Lukningen er en fortsættelse af samarbejdspolitikken.

Den totalitære fare kommer ikke fra virussen, men fra reaktionen, som kalder sig et “demokrati”.

 

7.

I løbet af blot 20 år er der kommet to milliarder flere mennesker på jorden. I samme periode er ”globalisering” vokset som ideologi og faktum.

Så svarer naturen igen med en virus, som kun er farlig for samme segment som en influenza. Den dræber måske 5 mio.? Næppe mere. Foreløbig har den kun dræbt 211.000. Altså nærmest ingenting. Nogle år dør der 640.000 af influenza. Hvert år dør der omkring 60 mio. mennesker i hele verden.

Hvis vi ikke tillader naturen at tale så modereret tilbage en gang imellem, så går det helt galt for os, hvis der kommer en farlig sygdom spadserende. Sundhedssystemet skal arbejde så godt det kan, men hele samfundet skal ikke omdannes til et hospital pga. en overdødelighed på nogle få procent.

 

8.

I Danmark dør der 55.000 mennesker om året. Ifølge sundhedsstyrelsen er en worst case corona-dødelighed 5600 mennesker. Ok, det var så det år, 2020, hvor der døde 60.000 mennesker, som næsten alle var gamle og syge! Det er absolut ingen begrundelse for at lukke det åbne samfund og i stedet genetablere det “måske for altid” som gradvis åbning. Heller ikke 10.000 eller 15.000 døde vil kunne begrunde det.

Overdødelighed er kun et argument for en periodevis styrkelse af kapacitet i sundhedssystemet og for ellers lade alt gå sin stille gang i skoler og kirker.

 

9.

Nedlukningens ondeste konsekvens – ud over omdannelsen af det åbne samfund til en ”genåbnet nedlukning” – er, at børn og unge omdannes til ”smittebærere”. Alle ”nedluknings”-begrundede regler skal derfor omgående fjernes fra skoler, børnehaver og gymnasier. Børn skal slet ikke vide, hvad ”en virus” er, andet end noget man lærer om i biologi.

 

10.

Dele af klimabevægelsen vil have kontrol med fødslerne, så der kommer færre mennesker på jorden. En førende klimaforsker rådgiver sine studerende til at overveje deres babyers Co2-belastning. Det er kontrol i naturens tegn, en form for forfaldshumanisme i den eksistentielle skams tegn.

Nu hjælper naturen hele balancen lidt på vej med en hurtig virus, som dræber de samme segmenter, som en influenza gør. Naturen foreslår en lille naturlig korrektion, så der kommer lidt færre mennesker i den allerede propfyldte verden.

Men hvad gør mennesket? Det nøjes ikke med at afbøde sygdommen efter bedste evne, rede nogle flere senge på sygehusene og sørge over sine døde i meningsfulde ritualer. Nej, mennesket vil kontrollere dets eget kontroltab helt ned i den sociale smittedetalje.

Vi er endt i en forfaldshumanisme. Menneskets fornuft, som er reduceret til kontrol, hersker over en natur, som er reduceret til smittekurver og overlevelse.

Mennesket reduceres til overlevelse og kontrol, og den tilhørende stat, biostaten, er i færd med at sætte sit totalitære maskineri ned over den mindste sociale detalje: Hvad er smitteregnskabet for en old boys fodboldkamp?

Det er det modsatte af ”etik”.

Smittede tanker 34, d. 27. april

1.

Biopolitikken sætter sig nu for alvor igennem i pædagogikken. I går omtalte jeg de nye hygiejne- og adfærdsregler og disses indbyggede doublebind-strukturer (ST 33a og 33b). I dag bekræftes min hypotese til fulde:

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har sammen med Signe Nielsen fra Forældrenes Landsorganisation et kort debatindlæg i dagens Politiken (d.27. april). Her får vi at vide, at det pædagogiske liv i dagtilbuddene næsten ligner sig selv:

”Børn er børn og opfører sig som børn – ikke som små voksne. Det betyder, at de må lege, kramme og savle præcis som før coronakrisen. De er i mindre grupper end normalt for at undgå for mange smittekæder. Og pædagogerne har præcis samme opgave nu som for to måneder siden: at skabe tryghed, glæde og udvikling hos vores børn.” (min kursivering)

Men der er noget galt. Der kan ikke være tale om ”præcis” det samme, når der arbejdes systematisk med adskillelse og afstand. I en københavnsk børnehave er der f.eks. indkøbt coronahegn til legepladsen, og der skal stadig holdes to meters afstand ved bordene, her i et citat fra ministeriets officielle vejledning: ”Sidder børnene ved borde, skal de så vidt muligt placeres så der er to meter i mellem børnene”.

Børnene kan altså overhovedet ikke ”lege præcist” som før.

Og pædagogerne har heller ikke ”præcis den samme opgave” som før. Deres hovedopgave er nu at deltage i den biopolitiske smitteminimering, hvilket bekræftes i udtrykket ”undgå for mange smittekæder”. De er nu indrulleret i biostatens nye maskineri. Deres reelle funktion bliver nu at lære børn ”glæde og tryghed” ved social skam og afstand.

Undervisningsministeren og hendes medskribent skriver også næsten enslydende med det første citat:

”Derfor skal pædagogerne trøste, kramme og lege med ungerne lige så meget, som de gjorde inden epidemien”.

Men dette ”lige så meget” kan om nævnt ikke være korrekt. For i Sundhedsstyrelsens såkaldte ”plakat” – som bygger videre på en ”instruks”, og som refererer til både vejledning og bekendtgørelse – står der følgende:

”Hold afstand: Du kan ikke undgå tæt kontakt med børn – og det skal du heller ikke, men

  • Begræns fysisk kontakt når det er muligt
  • Hold afstand til dine kollegaer”

Så pædagogerne skal altså ”begrænse fysisk kontakt, når det er muligt”. Det er det modsatte af at  ”trøste, kramme og lege lige så meget” som før.

Ministerens indlæg bliver derved en del af den ansvarsfraskrivende double-bind-fordeling, som både skoler og dagtilbud nu sættes i. Og i skolerne skal “kontakt” vel at mærke ikke blot ”begrænses”, men decideret ”undgås”, men det er måske også ”præcis det samme” og ”lige så meget som før”?

Undervisningsministeren sørger for hele to gange at bruge den allestedsnærværende floskel ”børn er børn”, som er blevet den overordnede politiske kode for pædagogikkens opløsning.

 

Pernille Rosenkrantz-Theil og Signe Nielsen: “Børn skal have tryghed – corona eller ej”, Politiken d. 27. april.

Se for uddybning og links:

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Smittede tanker 33b: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33b-d-26-april-smitteskolens-adfaerdsregler.html

 

2.

I Politiken d. 27. april fortæller journalisten Jens Bostrup om, hvordan en kommende dansk smitte-app faktisk vil gå endnu videre end Google og Apples systemer, når det kommer til overvågning og kontaktopsporing.

Bostrup har interviewet André Rogaczewski, som er direktør for firmaet Netcompany. Netcompany står for at udvikle den danske smitte-app.

Det er en utrolig historie. Danskere har ifølge artiklen stor ”tillid” til staten, et forhold som er veldokumenteret både i diverse målinger, men også kulturhistorisk hos både Grundtvig og Løgstrup. Og nu vil Netcompany og staten udnytte denne ”tillid” til at forstærke den smittepolitiske kontrol og altså gå langt videre end de globale techgiganter. Sådan kan dyder blive til et problem.

Appen skal hedde ”smittestop”. Den registrerer via bluetooth, hvor mange mennesker du har været i kontakt med i løbet af dagen. Den tæller og regner ud og sammenligner, og der skulle ifølge Rogaczewski gerne gå ”sport i at holde tallet nede”.

Data samles i bigdatasystemer, hvor udviklingen af sociale kontakter kan opsamles i ”realtid”, så staten kan lave løbende smittekurvepolitik rundt omkring i landet. Senere vil myndighederne endda kunne sige, hvilke telefonejere, som er i særlig risiko. Vedkommende kan så få en push-besked.

Der står – som et slags datapolitisk kors -,  at Apple og Google forsøger at modsætte sig, men det lyder som om, at man nok skal finde en løsning.

Det er rystende læsning.

Link til Politikens artikel, d. 27. april: https://politiken.dk/viden/Tech/art7761895/Dansk-corona-app-g%C3%A5r-t%C3%A6ttere-p%C3%A5-borgerne-end-Googles-version

 

3.

Jeg har været på cykeltur til de lokale seværdigheder, dvs. et af landets nye store testscentre, som ligger ved Vejlby Risskov-hallen nord for Aarhus. Nu har teltene og det hele stået klar i en lille uge, og sådan en søndag eftermiddag må der da være propfyldt med folk, der skal testes.

Klokken er 14.30, rush hour i teste-land, skulle man tro.

Det første, der møder mig, er en person i militæruniform. Jeg tænker, at han nok er fra hjemmeværnet, men næ nej, han er skam rigtig soldat. Fra en nedlukket kaserne ved Lemvig, synes jeg han sagde. Landets forsvar er lukket ned. Soldaten holder øje ved indkørslen. Han har god tid til at snakke. Han fortæller, at det er meningen, at man vil teste 20.000 mennesker om dagen i landet. Hvis man har symptomer, skal man ringe til sin læge, som vil henvise til testcentret. Jeg var noget snottet i forgårs, så jeg vil lige tjekke det ud, når jeg kommer hjem, tænkte jeg.

Soldaten fortalte, at der ikke have været mange mennesker, og at han i sit stille sind undrede sig over den dybe stilhed. Så var vi jo to om en fælles undren, en soldat og en lektor.

Jeg kiggede ind mod pladsen og de mange telte. Der var ikke et øje. Jeg cyklede videre ind på pladsen. I et af teltene sad fire unge mennesker med vesirer og snakkede. Det var medicinstuderende. Det var dem, som skulle teste. Men der var ingen at teste. Der var ingen biler, ingen mennesker, ingen cykler og ingen dyr. Der var ingen som helst. Bare en masse telte, snore og skilte, en soldat, en lektor og fire studerende.

Jeg cyklede hjem igen. En time senere kørte jeg en tur i bilen. Jeg kørte lige forbi testområdet igen. Men igen: Der var helt tomt.

Så kørte jeg op til Skejby Sygehus. Der er også nogle telte. Men der kunne jeg heller ikke se nogen mennesker. Jeg var også forbi i forgårs, og der var det det samme.

Da jeg kom hjem, gik jeg ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for at finde ud af, hvornår man skulle kontakte lægen, for jeg var jo lidt utilpas i forgårs. For hvis man vil lave 20.000 tests om dagen, så er det jo nærmest alle, man vil teste?

Men på styrelsens www. stod der, at man kun skulle kontakte sin læge, hvis man havde vejrtrækningsbesvær, høj feber, oplever en pludselig forværring af tilstanden eller hvis man er i en risikogruppe, hvis jeg ellers har forstået det ret, hvilket jeg ikke vil love, for jeg er blot en almindelig borger. Men jeg levede jo ikke op til nogle af de kriterier, så jeg tog en Tuborg Classic i stedet for. Og på den måde bliver de hvide telte jo aldrig fyldt op.

Mærkelig dødelig og smitsom epidemi.

Tilføjet d. 27. april: Jeg har besøgt testområdet igen her i eftermiddag kl. 16. Der var igen tomt som hullerne i osten. Men nu stod der ikke bare en, men hele to soldater i fuld uniform og passede på “ingen”

Link til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til, hvornår man bør søge læge: https://www.sst.dk/da/corona/Borgere

 

4.

Samme aften, d. 26. april, havde Kåre Quist et langt interview med professor Lone Simonsen i TV-avisen. Simonsen var “optimstisk”, hed det sig. Der var “gode nyheder” lød det igen og igen. Hvad var mon det? Jo, Simonsen mente, at hvis man testede alle hele tiden og ledsagede testningen med big data-apps – dvs. kombinerede punkt 2 og 3 – så kunne man få et 80% normalt liv. Det kan man da kalde radikaliseret corona-logik (se også ST 32 for omtale af den Lone Simonsens bagvedliggende kronik på videnskab.dk).

Må jeg være fri! Det vil jo være et 0% normalt liv, overvåget og hægtet op på smittekurvens tvang, “måske altid” som Mette Frederiksen siger.

Link til 21 Søndag, d. 26. april: https://www.dr.dk/drtv/serie/21-soendag_7225

 

Man skal gøre noget, men man skal ikk gøre alt!

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 32: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-32-d-25-april.html

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Smittede tanker 33b: Smittede tanker 33b: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33b-d-26-april-smitteskolens-adfaerdsregler.html

Smittede tanker 33b, d. 26. april: Smitteskolens adfærdsregler

I ST 33a så jeg på Sundhedsstyrelsens instrukser om håndvask og hygiejne. Lad os her i ST 33b se på ”adfærden”, som fremgår af samme regelmateriale. Vi skal altså undersøge biostatens opfattelse af pædagogisk samvær.

 

1. ”Instruks” til skoleledelserne:

Overordnet i denne instruks står der, at skoleledelsen selv skal lave “instrukser for hygiejne og adfærd”. Så en ”instruks”, som henviser til officiel vejledning og bekendtgørelse, instruerer om, at der skal laves en ”instruks”. Der er altså tale om en kraftfuld politisk/administrativ aktion. Dermed trues implicit med sanktioner, hvis der er slinger i valsen.

Gå vi ned under punktet ”adfærd”, finder vi følgende tekst:

 

”Som ledelse skal I sikre, at der findes en instruks for adfærd. Instruksen skal beskrive, hvilke forholdsregler de enkelte ansatte skal følge.

Fokuspunkter:

  • Fysisk kontakt som håndtryk og kram skal undgås.
  • Større forsamlinger skal undgås.
  • Der skal undervises i mindre grupper og kun inden for den samme klasse.
  • Aktiviteter skal planlægges, så de foregår i mindre grupper af de samme elever.
  • Aktiviteter skal planlægges så de foregår udenfor, med mindre dette ikke er muligt, fx grundet vejret.
  • Ved møder mellem ansatte skal dette ske udendørs eller via video/telefon. Det er op til de enkelte skoler og fritidsordninger at tilrettelægge dagen og udarbejde en instruks så den passer til institutionens forhold.”

 

Så ifølge denne officielle instruks skal ”fysisk kontakt som håndtryk og kram undgås”. Men undervisningsministeren siger i pressen, at man gerne må ”kramme”, og det samme siger Sundhedsmyndighederne rundt omkring i uforpligtende sammenhænge. Dertil kommer alle de andre regler, som uddybes og suppleres i de næste skrivelser.

 

2. Sundhedsstyrelsens vejledning om adfærd

I den overordnede vejledning, som altså er grundlaget for ”instruksen”, er der faktisk en række endnu mere præcise adfærdskrav, hvoraf de fleste er samlet under den biostatslige overskrift ”Afstand mellem hinanden”, som jo henviser til myndighedernes centrale smitteminimerende metode, som skal gælde “mindst et år” og “måske for altid”. Her er der mere bindende gods til skolelederen, når han eller hun skal lave sin egen ”instruks”:

 

”- Elever skal placeres ved borde, så der er to meter i mellem eleverne. Det kan være nødvendigt at dele eleverne op i grupper og fordele dem i flere klasselokaler for at sikre den nødvendige afstand.

– Ved aktiviteter der kan foregå udendørs anbefales dette.

– Frikvarterer kan indrettes forskudt således, at mange elever ikke holder frikvarter på samme tid.

– Det anbefales, at flere voksne er tilstede udenfor, for at sikre, at elever holder afstand og undgår fysisk kontakt.

– Der skal leges i mindre grupper på fx fem elever udenfor og to-tre elever indenfor og kun inden for samme klasse.

– Offentlig transport skal undgås ved eventuelle ture væk fra skolen.

– Elever skal opfordres til kun at færdes i de samme mindre grupper både i og uden for skoletiden.”

 

Så eleverne skal altså ”undgå fysisk kontakt i frikvarterne”. Og de skal sidde med to meter mellem sig i undervisningen. Hvem har dog lavet disse regler? Det er jo en total nedlukning af pædagogikken som sådan, dvs. det stik modsatte af en ”åbning”. Det svarer til, da Kåre Mølbak sagde, at børn ikke burde lege sammen. Men regeringen gentager som en kommunikationsmaskine, at “børn er børn”, samtidig med at de instruerer om at “undgå kontakt”.

 

3. Sundhedssytrelsens instruks til personalet

I Sundhedsstyrelsens anden ”instruks” om emnet – nu til ”personalet”,  den første var jo til “skoleledelsen” – står der det samme, nu under overskriften ”afstand mellem hinanden”:

 

”- Elever skal placeres ved borde, så der er to meter i mellem eleverne. Det kan være nødvendigt at dele eleverne op i grupper og fordele dem i flere klasselokaler for at sikre den nødvendige afstand.

– Ved aktiviteter, der kan foregå udendørs, anbefales dette.

– Frikvarterer kan indrettes forskudt således, at mange elever ikke holder frikvarter på samme tid.

– Det anbefales, at flere voksne er tilstede udenfor, for at sikre, at elever holder afstand og undgår fysisk kontakt.

– Der skal leges i mindre grupper på fx fem elever uden for og to-tre elever inden for og kun inden for samme klasse.

– Offentlig transport skal undgås ved eventuelle ture væk fra skolen.

– Elever skal opfordres til kun at færdes i de samme mindre grupper både i og uden for skoletiden.”

 

Igen understreges det, at “eleverne” skal undgå ”fysisk kontakt”, og at det skal overvåges og ”sikres”. Dertil kommer afstanden i undervisningen, som umuliggør almindelige pædagogiske aktiviteter. Samlet set omdannes skolen til en smitteminimeringsorganisation.

 

Under andre overskrifter, men i samme instruks, er der yderligere en række adfærdskrav:

F.eks. hedder det under den neutralt klingende overskrift ”indretning”:

 

“- Større forsamlinger skal undgås – fx morgensang og andet hvor klasser er samlet.

– Det anbefales, at der tidsinddeles mellem klasser i forhold til ankomst, frokost og frikvarterer, således at mange ikke er samlet på samme tid.

– Lærere skal komme til eleverne i klasserne – elever skal ikke skifte klasselokale.

– Ved møder mellem ansatte skal dette så vidt muligt ske udendørs, via video/telefon eller med god afstand til hinanden.

– Der skal sikres let adgang til håndvask med vand, flydende sæbe og engangshåndklæder. Hvis der ikke er adgang til håndvask i lærerværelser, kan der opsættes dispensere til hånddesinfektion, iht. gældende aftaler med Brandtilsyn, sikkerhed ift. børn mv.”

 

Hygiejne- og adfærdsregler lægger sig på og smyger sig om hinanden i forstørrende, fordybende og ekspanderende lag, som sætter sig dybt i praksis og i en hel generations sindelag og sociale erfaring. Intet barn og ingen lærer bør udsættes for dette, uanset hvor mange milliarder smittekurver, man kan mobilisere i biostatens maskinrum.

Og under overskriften ”undervisning” fortsætter man samme linje med endnu et lag:

 

“- Skoledagen tilrettelægges således at undervisningen foregår udendørs når det er muligt. Undervisningen kan foregå indendørs fx hvis vejret ikke tillader udendørs undervisning eller ved manglende udendørsfaciliteter på skolen.

– Specifikke fag skal gennemføres væsentlig anderledes end før, fx madkundskab med fokus på ernæring i stedet for konkret madlavning.

– Idrætstimer skal foregå udendørs og planlægges uden kontaktsport.

– Det kan være nødvendigt at fag, hvor ovenstående forholdsregler ikke kan opretholdes, aflyses og der undervises i andre fag i stedet.”

 

Så man skal helst ikke være ”indendørs”, hvor man ellers sidder to meter fra hinanden, og man må ikke dyrke almindelig sport eller leg, hvor der er ”kontakt”. Kombiner med ”undgå fysisk kontakt og kram” og forbyd morgensang og besøg i klasser osv. Det er jo ikke en ”åbning”.

 

4. Sundhedsstyrelsens informationsmateriale til dagtilbuddene

Forkvinden for BUPL, Elisa Rimpler, havde i Politiken d. 25. april følgende bemærkning til lignende regler for dagtilbuddene:

“Skal vi opdrage børn til at have mistillid til andre? Skal vi flå et fordybet barn ud af en leg for at overholde en håndvaskeregel? Og hvorfor er det så vigtigt med to meter mellem vuggestuebørn, når de sidder ved et bord. Når vi nu ved, at de alligevel ender i en stor bunke nede på gulvet lige om lidt?”

Man forstår hende godt, for i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til dagtilbuddene fra d. 8. april – opdateret d. 16. april – står der følgende:

”Hold afstand, gerne på to meter, til dine kollegaer, og når det muligt også til børnene” og videre: ”Når I sidder ved borde, så sørg så vidt muligt for, at børnene sidder med to meters afstand”.

I skolerne skulle børnene “undgå fysisk kontakt”. I dagtilbuddene skal kontakten ikke “undgås”, men blot “begrænses”, eller som der står på en officiel ministeriel informationsplakat:

“Begræns fysisk kontakt når det er muligt”.

“Hold Afstand”-metoden er jo en helt aldersgradueret ideologi

Man forstår godt Rimplers harme. Børnehavens ting skal vaskes i et væk og det samme skal alle hænder og kropslighed er mistænkeliggjort på den helt store klinge. Der er en skræk ved hånd og ting og berøring, som er gift for pædagogik, men som fungerer fint på et karantænehospital.

Har Lærerforeningen egentlig udtalt sig om disse emner? Eller andre?

Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut går det skam fint. De har interviewet en dagtilbudsleder, en konsulent og en pædagog, som lader til at være ved godt mod. Og en børneforsker fra UC-VIA mente, at regelsættet var et ”gavnligt benspænd” (ST 30). Det skorter ikke på affirmativ “forskning”.

 

5. Summasummarum

  1. På skolerne skal både lærere og elever ifølge de officielle instrukser ”undgå fysisk kontakt”. Og i børnehaverne skal pædagogerne ”begrænse fysisk kontakt”. Men i medierne siger både minister og myndigheder i bedste centraliserede kommunikationsstil, at ”børn er børn” og ”man må gerne kramme”.
  2. Og ifølge de officielle instrukser skal der vaskes hænder med ”faste intervaller” med ”minimum to timers mellemrum” i ca. 90 sekunder pr gang, men lærerne må selv bestemme det alligevel, får de nonchalant at vide af en eller anden mellemleder i Sundhedsstyrelsen.

Det er ren doublebind.

Det et godt, man ikke er lærer, pædagog, skoleleder eller barn i Danmark under den reale forstærkede nedlukning, som officielt kaldes for en ”gradvis kontrolleret åbning”.

 

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Links:

Sundhedsstyrelsens vejledning: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Skoler/Vejledning-til-skoler-og-fritidsordninger.ashx?la=da&hash=1AE73D75F65CB5D36E593E14A3AB39A5960ED53A

Sundhedsstyrelsens instruks til skoleledelserne: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Skoler/Instruks-til-ledelser-i-skoler-og-fritidsordninger.ashx?la=da&hash=E477CBA830F8F0647C723722026877119C2B8781

Sundhedsstyrelsens instruks til personalet: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Skoler/Instruks-til-personale-paa-skoler-og-i-fritidsordninger.ashx?la=da&hash=307C5EE8A144B25C204E25E628EDFC9A6B5E6F2B&fbclid=IwAR0nEF-y3mEQYFOr2Xf5vbSYviyJYweXCSMNvVAL6PlBmodEO0pJgi3mkDU

EVAs rapport om de første erfaringer: https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/3-erfaringer-genaabningen-retningslinjer-gensynsglaede?utm_term=0_91d3404a52-3161c6390c-77661785

Sundhedsstyrelsens vejledning og instrukser til dagtilbuddene: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Genaabning-af-dagtilbud

Sundhedsstyrelsens infomraitonsplakat til dagtilbudspersonale: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Dagtilbud/Plakat-Personale-i-dagtilbud-A4-tilgaengelig.ashx?la=da&hash=BC580EBA1FFE7CCE657FBCFAFD7DBF9076C5789F

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 32: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-32-d-25-april.html

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

 

 

Smittede tanker 33a, d. 26. april: Smitteskolen vasker hænder

At vaske hænder nogle gange om dagen har altid været et godt hygiejneråd. Den berømte italienske reformpædagog, lægen Maria Montessori, kunne slet ikke få nok af håndvasken, men hendes udgangspunkt var også den gryende socialmedicins møde med slumkvartererne i Rom omkring år 1900. Siden har alle gode pædagoger haft en vis disciplin om håndvask, især i forbindelse med måltider. Men lidt snavs og fedt er jo også godt.

Coronaen nøjes ikke med at pleje hånden, den angriber hånden. Coronaen koopterer hånden.

I Sundhedsstyrelsens ”instrukser” fra d.17. april til hhv. skoler og dagtilbud, står der, at børn ”skal” vaske hænder ”som minimum hver anden time” og i ”faste intervaller”. Dertil kommer vask, når hænderne er snavsede, når man har hostet osv., som jo ikke er i ”faste intervaller”. En håndvask efter sundhedsstyrelsens regler tager mellem 45 sekunder og et minut. Det må være noget af et arbejde at få 15 elever igennem sådan en mølle ”i faste intervaller”. Dertil kan man lægge alle mulige andre smittebureaukratiske krav, som ødelægger børnenes forhold til deres hånd og dermed til håndens værk og dens ting.

Instruksen henviser til ”Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning”, som først udkom d. 7. april, og som siden er ændret 5 gange, senest d. 20. april. Vejledningen henviser selv til ”bekendtgørelse nr. 405” fra d. 9. april. Der er som sagt tale om en ”instruks”, og der står ”skal”, så vi snakker ikke om almene hygiejneråd. Det er derfor indlysende, at kommuner, skolelederne og lærere vil være meget påpasselige med at følge reglerne til punkt og prikke. Faktisk er der to instrukser, en for ”personale” og en for ”ledelsen”, men ordlyden er den samme.

At sådanne ”instrukser” ødelægger pædagogisk praksis, det er klart som blæk. Ikke mindst når de kombineres med afstandskrav og meget andet. Især pædagogernes formand, Elise Rimpler, har været meget kritisk.Jeg har ikke hørt fra lærerforeningen.

Nu viser det sig derudover, at op til 20% af børnene får håndeksem af for meget håndvask. Sundhedsstyrelsens svar på det problem er et brev fra d. 23. april til landets skoleledere. Brevet står på samme hjemmeside som hele den juridiske falbelade. I brevet der står følgende:

”Børn skal bruge fugtighedscreme efter hver håndvask, hvis muligt. Ellers så hyppigt det kan lade sig gøre fx i frikvarterene eller ved dagens afslutning. Dette indarbejdes som en del af skolens håndhygiejnerutine.”

Derefter følger en konkret retningslinje for, hvordan man vasker hænder i fire trin, samt igen en understregning af, at en håndvask bør vare omkring et minut. Så altså: både håndvask og nu også håndcreme, dvs. samlet håndvask i ca.1½ minut. Det er smittebarnets liv. Der er ingen opblødninger i brevet, så det er stadig ”minimum hver anden time” og i ”faste intervaller”. Jeg vil kalde det ’forstærkede retningslinjer’. Det er et eksempel på, at den ”gradvise kontrollerede åbning” er en ”forstærket nedlukning”.

I en artikel på dr.dk, som handler om kritikken, fortæller Sundhedsstyrelsens forebyggelseschef Niels Sandø, at man ikke skal forstå ”som minimum hver anden time” så rigidt. Han siger følgende:

”Vi har fået nogle tilbagemeldinger på, at håndvaskningen blev skemalagt, så det var præcis hver anden time, og oveni det kom der så håndvask, når børnene skulle spise eller havde været på toilettet eller pudset næse. Så bliver det lige pludselig til rigtig mange gange. Ambitionen var sådan set bare, at det skulle ske, når børnene mødte ind og så løbende hen over dagen, siger han.”

Her lægges an til en mere løs praksis. Men hvorfor står der så ”faste intervaller” i alle instrukser? og “minimum hver anden time”, som jo er endnu mere indgribende end “præcis hver anden time”. Og hvorfor skriver Sandø ikke om denne opblødning i det efterfølgende brev til skolelederne, som jo snarere er en forstærkning af håndvaskereglerne? Sandø lægger heller ikke op til at ændre i vejledning eller instruks.

Det er ikke i orden, men sådan går det, når en svag regering giver magten til en bestemt sektor, i dette tilfælde sundhedssystemet, som har 0,00% sans for pædagogik. Og så har vi slet ikke snakket om ”afstand” og de andre ting, som også står i ”instrukserne”. Det vender jeg tilbage til i næste ST.

Professor i mikrobiologi, Hans Jørn Kolmos og professor i klinisk medicin, Jens Christian Djurhuus, fortæller til Berlingske, at de ikke kendskab til evidens for, at så hyppig håndvask skulle have smitteminimerende effekt. I spørgsmålet om evidens, henviser Sundhedsstyrelsen til Statens Seruminstitut, som journalisten fra Berlingske desværre ikke kunne få fat i. Der vaskes hænder.

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Links:

Sundhedsstyrelsens vejledninger, instruks til skoleledelse og brev skoleledelser: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/genaabning-af-skoler

Sundhedsstyrelsens vejledning og instrukser til dagtilbuddene: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Genaabning-af-dagtilbud

Sundhedsstyrelsens instruks til personale på skoler og SFO’er: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Skoler/Instruks-til-personale-paa-skoler-og-i-fritidsordninger.ashx?la=da&hash=307C5EE8A144B25C204E25E628EDFC9A6B5E6F2B&fbclid=IwAR0nEF-y3mEQYFOr2Xf5vbSYviyJYweXCSMNvVAL6PlBmodEO0pJgi3mkDU

DR’s ene omtale af sagen, dr.dk, d. 24. april: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/caroline-har-roed-hud-og-ondt-i-haenderne-sundhedsstyrelsen-aendrer

DR’s anden omtale af sagen, dr.dk, d. 23. april: https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsstyrelsen-erkender-vejledning-til-institutioner-var-ikke-klar-nok

Berlingskes artikel om emnet, d. 25. april: https://www.berlingske.dk/samfund/syvaarige-noah-kom-graedende-hjem-fra-skole-paa-grund-af-sviende-haender

Bekendtgørelse nr. 405 om ”gradvis kontrolleret genåbning”, d. 9. april: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/405

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 32: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-32-d-25-april.html

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Smittede tanker 32, d. 25. april

1.

I Politiken d. 25. april er der en artikel, hvor Sundhedsstyrelsens corona-slingrekurs på både det børne- og ældrepædagogiske område omtales. I forhold til børneområdet har BUPLs formand Elisa Rimpler følgende fine betragtning, hvor hun kritiserer sundhedsmyndighedernes upædagogiske ageren:

“Skal vi opdrage børn til at have mistillid til andre? Skal vi flå et fordybet barn ud af en leg for at overholde en håndvaskeregel? Og hvorfor er det så vigtigt med to meter mellem vuggestuebørn, når de sidder ved et bord. Når vi nu ved, at de alligevel ender i en stor bunke nede på gulvet lige om lidt?”

Det er den slags sætninger fra pædagogikkens kerneområder, som den såkaldte ”sundhedsfaglighed” ikke har sans for, hvilket giver sig klart udtryk i sundhedsmyndighedernes håndtering af den pædagogiske ”åbning”, som Rimpler kritiserer. Sundhedsstyrelsens chef for forebyggelse, Niels Sandø, taler i kommunikationsfloskler a la ”børn er børn” eller ”man må gerne give kram”. Undervisningsministeren, som selv er totalt uden pædagogisk forståelse, stemmer bare i. Det kunne man høre om i Deadline i forgårs (se ST 31). Og Statsministeren bruger samme centralkoordinerede forfaldssprog. Man kan roligt sige at Elise Rimplers kritik er berettiget, og de små praktiske korrektioner, som kritikken har tvunget frem, ændrer intet på den generelle ideologiske tilstand (se også ST 28).

Politikens artikel slutter med følgende: ”Sundhedsstyrelsen ønskede ikke at kommentere”. Styrelsen aner ikke, hvad den har ”åbnet”, og derfor er der i realiteten tale om en ”forstærket nedlukning”. Derfor har den ingen svar andet end centralkoordinerede floskler.

BUPL skal naturligvis have ros for at holde pædagogikkens fane højt. Mig bekendt har vi ikke hørt noget lignende fra lærernes fagforening, men jeg kan jo have overset noget?

Artikel i Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/indland/art7761604/B%C3%B8rn-og-gamle-rammes-af-uklare-coronaregler

 

2.

Det er vel nok dejligt at se, at unge mennesker nyder det gode vejr i små grupper på 10 personer, der hygger sig og holder 1-2 meter imellem grupperne, og at har lyst til at mingle med nogle venner i et sommerhus med hvad der hører sig til af brætspil og sjusser, så længe det hele foregår inden for LOVENS rammer. Sommerhuseksemplet har jeg fra overlæge Christian Wamberg, som arbejder med corona på en intensiv afdeling. Han anbefalede også, at de unge bare skulle klø på. Det fremgik af Lægens Bord fra d. 23. april. En anden overlæge, Ulrik Stenz Justesen, var i samme program mere forbeholden, for ikke at sige nidkær. Han mente grundlæggende set, at de unge skulle blev hjemme, og hvis man endelig tog afsted, så var det med så mange forholdsregler, at det hele kunne være lige meget. Kort sagt: Intensiv-lægen så sit arbejde som en del af en bredere social sammenhæng, mens den anden læge var koopteret af biostatens smittekurvepolitik.

Politiet taler om ”en alvorlig situation”, når unge mødes under åben himmel i byens parker eller går tur på stierne i København. Men politiet skal kun gribe ind, hvis loven brydes, og vi vil gerne slippe for almen moralisering fra diverse politichefer. Politiet er ikke sundhedsmyndighed. Og gode råd er, som jeg lige har nævnt, meget forskellige, så man skal efter min mening bare holde loven og ellers leve et normalt liv, hvor ”smittepædagogikken” har mindst mulig indflydelse. Lidt grov humor er heller ikke af vejen. Så må smittekurverne gå sin skæve gang, op og ned mens tiden går.

Lægens bord, d. 25. april: https://www.dr.dk/drtv/episode/laegens-bord-_-corona_181781

 

3.

I Politiken er der en grafik, som påtaler overdødeligheden i nogle af de europæiske lande med udgangspunkt i statistik fra euromomo.eu. Avisen har inviteret fire eksperter til at omtale grafikken. Det er påfaldende, at man kun har interviewet sundhedsfolk. Der er ingen jurister eller pædagoger osv. Der er med andre ord ingen bredde i dækningen. Andre medier, herunder dr.dk og Berlingske, har den samme nyhed og med samme tendens. Det er den nye version af “de økonomiske vismænd”.

Det betyder, at de konsekvenser, som udledes, alene kobles op på biostatens logik, hvor alle tiltag måles i forhold til smittekurver og dødstal. Alle eksperterne har altså købt den biopolitiske præmis, hvor sundhedspolitikken omdanner hele samfundet i dens egen logiske form.

I artiklen er der dog to interessante bemærkninger, som jeg vil nævne. Professor Allan Randrup Thomsen – som er kendt for sit “jeg bliver så irriteret”, som har købt helt ind på biostatens logik og som er en hyppigt brugt ekspert i medierne, siger følgende:

”Da statsministeren lukkede Danmark d. 11. marts, var det helt urealistisk, at man kunne gøre noget så dramatisk i lille Danmark, som aldrig rammes af noget som helst (….). Det kom som et lyn fra en klar himmel”.

Dette ”lyn” markederede overgangseksperimentet fra en klassisk liberal stat til en biostat. Pludselig fik den biopolitiske logik – som før var udmærket og nødvendig på ”Inistitut for immonologi og mikrobiologi”, hvor Thomsen arbejder –  omdannet til en almenpædagogisk og politisk effekt. Det var ”lynet fra en klar himmel”. Et system blandt andre blev pludselig til systemet som sådan. En ny magt trådtre frem. Det nye “lyn” er nu en af DR’s mest brugte ekspert og har ligefrem fået en brevkasse, hvor biopolitikken kan arbejde. I brevkassen skriver Thomsen, nærmest i en bibemærkning, at politikerne “også må inddrage de økonomiske aspekter”. Jo tak, men findes der så ikke flere “aspekter” i ekspertens “aspekt”?

Jeg hæfter mig også ved en udtalelse af en anden professor, pandemiforsker Lone Simonsen, som også har været igennem ”lynet”. Hendes udgangspunkt var dog mere bredt fra start – f.eks. har hun nedtonet coronaens dødlighed og kritiseret WHO tæthed til kinesiske interesser – så hun er, i modsætning til Thomsen, hele tiden optaget af, hvordan man kan mindske kravet om ”social afstand”.

Simonsen siger også: ”Jeg troede faktisk ikke, at vestlige lande og demokratier ville benytte sådanne redskaber”. Men hun anerkender, at redskaberne har været ”yderst effektive”. Så Simonsen er også ramt af ”lynet”, men dog i meget mindre omfang end hos den radikaliserede Allan Randrup Thomsen, ellers havde hun ikke “anerkendt” truslen mod “demokratier”.

Simonsen siger, at coronaens dødelighed er ”mindst ti gange mindre” end de ”2,3%, som vi hørte i starten”. Det vil jo så sige 0,2%, hvilket svarer til en hård influenzasæson. Senest har Simonsen talt for en omfattende testning, som hun mener vil overflødiggøre ”social afstand”. Vi er altså stadig i den biopolitiske logik – også Simonsen er ramt af ”lynet” – men hendes mere pragmatiske udgangspunkt giver hende nogle fordele i den mere brede forståelse af tingene.

I Deadline d. 24. april blev Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm spurgt til Simonsens nye ide om sammenhængen mellem testning og mindre social afstand. Brostrøm var sådan set enig i den første del, der handlede om flere tests, men han forsøgte at snakke uden om den anden del, der handler om mindre ”social afstand”. Dermed ligger han stadig på linje med Seruminstituttets Kåre Mølbak, som endda mener, at samfundet bør leve med ”social afstand” som central metode i ”mindst et år”. Mølbak var tidligere ude med et forslag om, at børn slet ikke skulle lege sammen, hvilket Brostrøm dog var imod, som jeg forstod det.

Overlæge og regionsrådspolitiker Niels Højby (LA) er på samme linje som Lone Simonsen. Højby siger i et læserbrev i WA, at smitterisikoen på sigt er ret lille, og at man bør satse på mere test og individuel karantæne. Højby har også sans for den samfundsmæssige helhed, og har dermed en god resistens i forhold til biopolitikken, f.eks. i følgende: “At tro, at så gennemgribende indgreb i menneskers normale sociale omgang vil blive accepteret i et demokratisk samfund, må være ønsketænkning hos skrivebordsgeneralerne”.

De to andre eksperter, som er interviewet, er helt på den overophedede biopolitiske linje. Det vil sige, at de ser på coronaen på en måde, som giver mening i en snæver sundhedspolitisk sammenhæng, men som virker ødelæggende, når logikken får effekt og magt på resten af samfundets områder, som nu omdannes til smitteregnskabseffekter.

Artiklens overordnede præmis er biopolitik i den simpleste form. Hypotesen handler om, at jo tidligere et land har foretaget en nedlukning, desto færre døde bliver konsekvensen. Men den logik har jo ingen ende. I så fald vil man kunne forebygge alle sygdomme i verden med vilde og i værste fald diktatoriske tiltag.

Den generelle europæiske dødelighed i uge 16 er på ca. 83.000. I 2017 var den i en vinteruge på 70.000. Næsten hele stigningen bæres af 65+. Det er naturligvis et problem, men det er ikke tilnærmelsesvist nok til at begrunde en nedlukning. Og i mange af de værst ramte lande flader kurverne nu kraftigt ud.

I en artikel – også i dagens Politiken -, om den norske corona-hjælp til Italien, siger den norske læge Guttorm Brattebø, som stod for indsatsen, følgende:

“Dødstallene er faldet voldsomt. Situationen er under kontrol. Så det ser ud til, at vi tager hjem lidt tidligere end planlagt. Der er ikke brug for os længere”.

 

Politikens artikel om dødelighed, d. 25. april: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7759542/De-coronad%C3%B8de-deler-Europa

Lone Simonsens forslag om ny strategi, videnskab.dk, d. 23. april: https://videnskab.dk/kultur-samfund/alternativ-corona-strategi-vi-kan-banke-smitten-helt-i-bund-med-karantaene-og

Interview med Søren Brostrøm i Deadline, d. 24. april: https://www.dr.dk/drtv/serie/deadline_7111

Europæisk statistik om dødelighed: https://www.euromomo.eu/bulletins/2020-16/ og https://www.euromomo.eu/graphs-and-maps/

Allan Randrup Tomsens brevkasse på dr.dk: https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-spoergsmaal-om-genaabning-af-samfundet-gaar-det-for-staerkt

Artikel i Politiken om den norske indsats i Italien, d. 25. april: https://politiken.dk/indland/art7761470/Folk-d%C3%B8de-som-fluer-da-Danmark-tilb%C3%B8d-noget-%C2%BBubrugeligt-juks%C2%AB-Italien-t%C3%B8ver-med-at-svare-p%C3%A5-dansk-tilbud-om-respiratorer

Læserbrev, “Afstand”, af Niels Højby, Weekendavisen, d. 25. april: https://www.weekendavisen.dk/2020-17/samfund/debat

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 31, d. 24. april

1.

Alle ting har en økonomi, men ingen ting er økonomi.

Konkurrencestaten reducerede alle ting til økonomi. Dens fortalere troede, at fordi tingene havde en økonomi, så var tingene også økonomi. Dermed blev landets pædagogik ødelagt.

Men hvad gør så biostaten? Jo, den forstærker konkurrencestatens konsekvens. Biostaten tager nemlig også økonomien ud af de allerede tømte ting. Det betyder, at tingene først mistede deres tingslighed, men nu også deres økonomi. Men hvad er der så tilbage? Så er der kun biologien tilbage. Alle ting reduceres nu til biologiske processer, til virus og smitte og bakterie. Dermed reduceres socialt liv og pædagogik ikke blot til at være konkurrencestatspædagogik , men nu også til biostatslig smittepædagogik.

Jeg arbejder pt med følgende struktur:

 

  Værdi Styringslogik Psykologi Pædagogik
Demokratisk stat Frihed Uddannelse Kærlighed Kundskaber
Konkurrencestat Økonomisk vækst Økonomiske kurver Opportunisme Læring
Klimastat Minus kulstof Co2-kurver Eksistentiel skam Dark Pedagogy
Biostat Minus smitte Smittekurver Social skam Dataficering og afstand

 

2.

Man siger, at coronaen er farligst for de gamle. Det er ikke rigtigt, for de har jo fået et helt liv blandt verdens ting. Coronaen er meget farligere for de unge. Ikke fordi de dør, for det gør de ikke, men fordi de mister til-værelsen til fordel for en ny eksistens som smittebærer. Derfor vil der brede sig en ny form for desperat ungdomssløvhed, depression og skam ved socialt samvær og ved liv i det hele taget. Denne sociale skam lægger sig oven i Klimaets eksistentielle skam. Det er ud af denne livløse skamfuldhed at livet standser og erstattes af identitet, krænkelse, data og ”dark pedagogy”. Med mindre de unge tager ansvar og bryder logikken.

 

3.

I Deadline havde Jacob Rosenkrands d. 22. april to fine diskussioner, som hang dybt sammen. Først havde han interviewet skoleleder Peter Ulriksen, som tidligere har kaldt den nye coronaskole for ”et overgreb” mod pædagogikken. Og Ulriksen står ikke alene. BUPL og ledende børneforskere været ude med en lignende kritik af Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger (jf. ST 30). Undervisningsministeren var inviteret til at svare, men havde slet ikke sans for problemstillingens dybde. Hun mener bare, det handlede om at give ”et kram” og at ”børn er børn”. Disse to floskler gentages i uendelighed, men de dækker over en omkalfaltring af den pædagogiske praksis’ essens. Først til sidst måtte ministeren indrømme – efter Rosenkrands’ vedholdende spørgen – at coronaen kunne sætte sig i en hel generations sind og sociale forståelse. Men hun fastholdt, at den biopolitiske præmis også skulle gælde for børnene.

(Efterfølgende, d. 23. april, har Sundhedsstyrelsen faktisk forsøgt at trække lidt i land, men den fastholder stadig anbefalingerne og fortsætter også med de to floskler. Sundhedsfaglighed og pædagogik er modsætninger. Det er helt klart. Det går galt, når sundhedssystemet breder sig ud over det hele.)

Dernæst var der en debat mellem lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet, Jesper Olsen, og den socialdemokratiske debattør Niels Jespersen. Jesper Olsen mener, at demokratiet er under pres, både aktuelt og via en såkaldt ”langtidseffekt”. En bekymring han bestemt ikke står alene med. Jespersen mener det modsatte. Han mener, at nedlukningen er begrundet i en ”katastrofesituation”, som minder om besættelsestiden. Men det passer ikke. Der er ingen ”katastrofe”, blot nogle syge mennesker, og landets kritisable samarbejdspolitik med europæisk totalitarisme bør ikke være et eksempel til efterfølgelse. Desuden er tanken om, at et helt års biostatslig styring ikke skulle have langtidseffekter politisk naiv. Det skal man ikke have læst meget Foucault for at kunne forstå. Foucaults pointe var, at vi i en vis forstand lever med styringsregimer, som blev udviklet under kampen mod pesten. I dag er styringskonsekvenserne blot meget større og kraftfulde, så “langtidseffekten” kan sætte sig langt hurtigere igennem.

Jesper Olsen sluttede debatten med at sammenligne sine bekymringer for demokratiet med Peter Ulriksens bekymring for pædagogikken. Dermed endte programmet som en slags journalistisk kunsthåndværk. På den ene side stod er en tæt forbindelse mellem lov, politik og pædagogik, og på den anden side stod et Socialdemokrati, som hverken har sans for det ene eller det andet.

Link til Peter Ulriksens kritik: https://www.folkeskolen.dk/1840865/skoleleder-hygiejnereglerne-rammer-boerns-umiddelbarhed

Link til Deadline d. 22. april: https://www.dr.dk/drtv/serie/deadline_7111

Link til Jesper Olsens indlæg i Berlingske, d. 21. april: https://www.berlingske.dk/kommentarer/coronakrisens-voldsomme-og-aabenlyse-magt-har-radikaliseret-mig

Sundhedsstyrelsen trækker lidt i land vedr. anbefalinger til børnehaver: https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsstyrelsen-erkender-vejledning-til-institutioner-var-ikke-klar-nok

 

4.

Professor i biologi, Mogens Petersen, havde i Politiken d. 22. april et indlæg, som forholdt sig kritisk til regeringens hold afstand-ideologi. Petersen skriver: ”Det er en håbløs strategi at lade hele befolkningen forblive sociale gidsler på 2 meters afstand af hinanden i årevis”. Han mener også, at ”alle rådata peger på. at vi er gået totalt i selvsving”. Petersen opfordrer også til at man får et mere naturligt forhold til de få dødsfald:

”De fleste mennesker, der i den seneste tid er døde i Danmark, har heldigvis levet et langt liv, men har haft lidelser, som gør, at deres krop ikke kan klare corona, influenza eller andre infektioner. Er det så forfærdeligt at sige, selvom det er det, vi ser hver eneste dag livet igennem”.

Og videre:

”Vi er fanget i vor egen dødsspiral og vil ikke indse, at corona ikke er mere dødelig for den almene befolkning end de værste influenzaer”

Og endelig:

“Intet står hugget i sten, og vi kan alle miste, men vi bliver nødt til at leve livet forlæns. Vi kan ikke gemme os mere i denne omgang (…)”.

Petersen: ”Fortæl os nu tingene som de er, Mette F.”, Politiken d. 22. april (ikke på net)

 

5.

En ting har man da lært om sundhedsforskningen i disse uger, nemlig at den er ligeså indbyrdes uenig som alle mulige andre forskningsområder, og at denne uenighed forstærkes, for ikke at sige eksploderer, når den skal udmøntes i politiske og sociale anbefalinger og krav.

Nogle går ind for flokimmunitet, andre går ind for tests, og inden for begge strategier er der alle mulige forskelle, og nogle synspunkter går på tværs. Så må en flok gymnasieelever gerne tage i sommerhus, så må de ikke. Så skal børn holde afstand, og så skal de ikke osv.. Så får vi at allernådigst at vide, at vi gerne må have sex osv. ud i den omtågede nattehimmel. Den ene selvbestaltede forsker, professor, embedsmand eller sundhedsekspert efter den anden har meninger om alt mellem himmel og jord. Det er et nyt ”vismandskollegium”, som er blevet tildelt en uhørt magt i samfundet. Først fik vi de økonomiske vismænd, så fik vi kompetencevismændene, og nu har vi så fået smittevismændene.

Så det der med ”forskningen viser”, bør ikke styre praksis. Den erfaring kender jeg fra pædagogikken. Så snart nogen siger, at ”forskningen viser” at en pædagog skal gøre dit og dat, så ved jeg med 100% sikkerhed, at der er tale om dårlig og skråsikker forskning, som vil ødelægge pædagogisk praksis uden sans for tingenes indhold og helhed.

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 30, d. 22. april

1.

Kåre Mølbak, som for tiden har magten i dansk politik, har opgivet alle tanker om den såkaldte ”flokimmunitet”, som han tidligere gik ind for. Han har nu fundet en ny metode, som træder i stedet for.

Denne nye metode hedder ”social afstand”. “Metoden” var før blot et forebyggende råd, som især var rettet mod risikogrupperne. Nu er “metoden” vokset til at udgøre den centrale karantænemetode som sådan. Især Berlingske.dk dækkede sagen d. 19. april.

Social afstand-metoden skal arbejde ”mindst et år”, siger Mølbak, eller muligvis to, dvs. til der findes en vaccine. Da mange blev – f.eks. Svend Brinkmann, men også mange andre – blev forskrækkede, forsøgte Mølbak, understøttet af Mette Frederiksen, efterfølgende at trække i land. Der var bare tale om en af flere muligheder, hed det sig nu. Men det passer ikke, for dagene forinden havde Mølbak i høj grad promoveret sin dystopi, f.eks. i bladet Ingienøren (jf Smittede tanker 29). Små og store børn kan se frem til årevis i smitteskolen, og voksne til et samfundsliv i u-endelig baglås.

Det startede med 14 dages nedlukning for at flade en kurve ud. Nu er der op til hele to års social afstand over hele linjen med kurver overalt. Dette gennemføres vel at mærke for en sygdom, hvis dødelighed ifølge Sundhedsstyrelsen selv svarer til mellem en halv og en dobbelt influenza. I BT sammenligner de to sundhedsøkonomer Jakob Kjellberg og Jes Søberg coronaen med influenzaen i 17/18, som forårsagede 2822 døde, herunder også små børn. De to forskere virker mere langt mere forskrækkede over reaktionen end over selve coronaen. Jes Søberg, som ellers tidligere har været positiv over for nedlukningen, siger om billederne fra Italien, som han mener var forårsaget i særlige italienske forhold: ”Det skaber selvfølgelig frygt i befolkningen og hos politikerne. Den efterfølgende reaktion er derfor ikke nødvendigvis rationel i forhold til, hvad vi i øvrigt gør, når der er influenzaepidemier”.

Men Mølbak – som tidligere var ude med, at børn ikke bør lege sammen – virker egentlig slet ikke bekymret over noget. Han er en biopolitisk “ekspert”, som har fundet sin metode. Han siger optimistisk til JP.dk:

”Til gengæld kan man jo mødes på andre måder. Eksempelvis via Skype eller på Zoom, som mange gør i dag”.

Og nu vi er ved de ”smarte løsninger”: Ifølge DR.dk forberedes en app, som hedder ”smittestop”, hvor borgere kan slå sin egen rekord i at undgå kontakt med smittede. Vi ender med et helt IT-system, som sænker sig ned i de ”sociale afstande”. I radioen kunne en journalist fortælle, hvor smart det hele var.

I Berlingske undersøttes Mølbaks dystre modeller af nogle af de allermest radikaliserede forskere, herunder den indflydelsesrige Niel Ferguson, som påvirkede både Trumps, Johnsons og Macrons reaktioner, og som er kendt for overdrevne skrækscenarier fra tidligere epidemier, og den amerikanske epidemichef Anthony Fauci, som ligefrem ser frem til, at man helt opgiver håndtrykket. Mølbaks synspunkter understøttes også af den danske virus-professor Allan Randrup Thomsen, som i højere og højere grad understøtter biopolitikkens altomfattende effekter som en af DR’s foretrukne eksperter.

JP’s dækning af Mølbaks udtalelser, d. 19. april: https://jyllands-posten.dk/…/kaare-moelbak-danskerne-skal-…/

Berlingskes dækning af Mølbaks og andre eksperters udtalelser, d. 19. april: https://www.berlingske.dk/…/kaare-moelbak-med-tung-besked-t…

Dr.dk om ”smittestop”-appen, d. 21. april: https://www.dr.dk/nyheder/penge/danmarks-corona-app-har-faaet-et-navn-her-er-detaljerne

Sundhedsøkonomers sammenligning med influenzaepidemien, BT, d. 22. april: https://www.bt.dk/samfund/i-2018-doede-29-boern-i-dansk-epidemi-intet-blev-lukket-ned

Kritiske indlæg om Niel Fergusons tidligere fejlestimater, d. 20. april: Kritik af Ferguson: Dels på voltaierenet.org: https://www.voltairenet.org/article209749.html, og dels på spectator.co.dk: https://www.spectator.co.uk/article/six-questions-that-neil-ferguson-should-be-asked

 

2.

Noa Redington har nogle virkelig interessante betragtninger i sin ugentlige klumme i Politiken.

Redington taler om, at der “bag” åbningen gemmer sig en “dybt aparte politisk virkelighed”. Denne nye virkelighed har en ny “møntfod”, en ny “hård valuta”, som hedder “smittetrykspromiller”.

Dermed har Redington identificeret en central del af biostatens grundlæggende diskurs.

Og han fortsætter med sine fine iagttagelser. Han fortæller, at vi er gået fra et “finanspolitisk råderum” til et “smittetryksråderum”, og at denne nye magtfulde semantik nu tvinger både de politiske partier og de tidligere magtfulde ministerier til at rekonstruere deres gamle mærkesager under det nye herretegn.

Endelig påpeger Redington, at denne diskurs er etableret under “en opdateret udgave af oplyst enevælde”, som har tilsidesat “Folketingets normale procedurer”.

Redington er selv en del af det konkurrencestats-centrum/venstre, som understøttede 00’ernes skole- og uddannelsespolitiske reformer. Derfor bør man forstå hans klumme som et eksempel på den mikrodiversitet, der opstår, når konkurrencestat og biostat, som jo er en del af samme opgør med pædagogik og politik, mødes i en kritisk konfrontation.

Men i pædagogisk forstand er der ingen forskel, bortset fra at konkurrencestaten vil have “læringspromiller”, mens biostaten vil have “smittetrykspromiller”, hvilket dog også er langt værre en der, som ellers var det værste.

Noa Redington: “Sigtekornet”, Politiken, d. 19. april, findes endnu ikke på www.

 

3.

Skoleleder Peter Ulriksen beretter i en artikel fra Ringkøbing-Skjerns Dagblad om den nye smitteskoles psykologiske konsekvenser, hvor børnene lærer “smittebærerens” adfærd.

Han mener, at det er et “overgreb”, hvis reglerne varer resten af skoleåret.

Kåre Mølbak mener, som nævnt ovenfor, at reglerne skal vare i op til to år.

Der er en dyb konflikt mellem pædagogik og det nye smalle smittefikserede sundhedsbegreb. Derfor skal Ulriksen have tak for så klart at formulere pædagogikkens synspunkt.

Ulriksen kommer faktisk også til at stå i modsætning til et indlæg i Politiken d. 21. april fra en selverklæret ”ekspert i trivsel”, Anette Boye Koch, som mener, at coronaindgrebet i børnehaverne udgør et ”gavnligt benspænd”, som får ”pædagogerne ud af deres komfortzone”. Boye Koch er en særligt kvalificeret corona-forsker-trivselsekspert. Hun er nemlig cand. scient. i humanbiolog og leder af et børneforskningsprogram ved UC-VIA.

Interview med Peter Ulriksen, d. 16. april: https://dbrs.dk/artikel/skoleleder-bekymret-for-de-mange-corona-restriktioner-et-overgreb-hvis-det-forts%C3%A6tter-hele-skole%C3%A5ret

Anette Boye Kochs indlæg i Politiken, d. 21. april. https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7755247/Covid-19-er-faktisk-et-gavnligt-bensp%C3%A6nd-for-daginstitutioner

 

4.

Hammer og dans:

Der tales om “hammer og dans”. Hammeren var nedlukningen, og nu er det meningen man skal ”danse med coronaen”. Men det er nysprog, for der er ingen dans. Der er kun hammer og derpå den udvidede hammer. Hammeren var nedlukningen. Og den udvidede hammer tvinger alt to meter fra hinanden. Den sætter coronahegn alle steder og aflyser alt liv. Der er ingen “dans” i den omegn. Der er kun en hammer dér og dér og dér og dér, indtil der er hegn overalt, også inden i de hamrende sind.

Dansen er den tilstand, som man forlod med nedlukningen og dennes overgang til den biostatslige logik. Faktisk havde man til dels forladt dansen allerede via den såkaldte “konkurrencestat”, men dette exit, som dog måtte kæmpe med en vis grad af pædagogisk erindring og social praksis, blev forstærket med smittepædagogikkens monopol og dettes vedblivende hamren.

 

5.

Aldrig har der været mindre brug for internetpræster, livsfilosofi, coronahegn og den danske sangskat i biostatens tjeneste.

Aldrig har der været mere brug for kritik, skole, strid, kirke, postmodernisme og handling, dvs. virkeligt samfundssind.

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 29, d. 19. april

1.

Først var der en sygdom, så folk kunne gå på hospitalet. Myndighederne forudsagde en dødelighed på linje med en hård influenza, det halve eller det dobbelte.

Så var der nogen, der forestillede sig, at hospitalerne ”braste sammen”. De havde set noget i fjernsynet nede fra Milano, hvor dødsraten langsomt nu nærmer sig en dansk influenza i 2017.

Derpå hospitaliserede man i en kæmpe nedlukningsaktion hele befolkningen. Folket blev simpelthen omdannet til et hospital. Folket blev en smitte-“klump”. De turde ikke stå tæt. Ethvert demokratis rædsel.

Men der kom ingen pres på hospitalerne, tværtimod. Hospitalerne blev tomme. Lægerne gik uvirksomme rundt, fordi sygdommen var blevet taget fra dem og lagt ud i befolkningen som sådan. Landet som sådan blev hospitaliseret. Hvad skal man med et sundhedsvæsen, hvis hele samfundet er et sundhedsvæsen?

Så døde folk af andre sygdomme, fordi de ikke gik på hospitalet.

Dødstallet blev ca. det sammen. Men til gengæld fik man sygeliggjort samfundets pædagogiske og sociale praksisser. Der kom coronahegn i landets børnehaver, så børn blev indenfor deres smittezoner.

Alle gik fra at være borger og dansker til at være smittebærer med ledsagende social skam. Skammen blev stor eller lille afhængig af det nationale og det individuelle smitteregnskab.

Sundhedssystemet havde opslugt alle andre systemer.

Sådan er biostatens logik.

Jeg er et hospital.

 

2.

I dagens Weekendavisen er der en interessant artikel af Leny Malacinski, som hedder ”bland selv-medicin”. Titlen hentyder til, at den første fase af den såkaldte ”åbning” ikke kun handler om sundhedsvidenskab, men i høj grad også om politik. Hun har især fokus på åbningen af skoler og dagtilbud.

A.
Malacinskis spørger Søren Brostrøm, om man ikke bør droppe de mange antipædagogiske pladsregler i dagtilbud og skoler. Brostrøm svarer: ”Det må du spørge det politiske niveau om”. De regler er tydeligvis ikke støbt i hans kælder.

Her er Brostrøm muligvis igen i konflikt med Kåre Mølbak, som hele tiden har stået for ’børn må ikke lege sammen-linjen’, og som vil absolutisere ”social afstand” i u-endelighed med apps og det hele, og som virkelig har fået magt inde i regeringsapparatet.

Og sundhedsøkonomen Jakob Kjellberg fra VIVE understøtter Brostrøm-linjen. Han siger:

”Statsministeren kunne ophæve de bøvlede pladsregler i dag, hvis hun ville, og stadig ligge lavt i den grønne kurve, men det er et politisk spørgsmål (….) og ikke Sundhedsstyrelsens beslutning. Vi får ikke italienske tilstande, hvis daginstitutionerne dropper retningslinjerne. Det have vi heller ikke fået med de tidligere beregninger”.

Så lærte man lige det. Man kan altså roligt åbne for en almindelig pædagogisk praksis.

B.
Malancinski stiller også et andet supergodt spørgsmål. Hun spørger, hvordan man kan kræve, at børn skal have to meter mellem sig, samtidig med at Sundhedsstyrelsen siger, at ”der skam er taget højde for børns adfærd”. Det er jo en modsætning, der vil noget.

Professor i virologi, Allan Randrup Thomsen står for det ligeså supergode svar. Han siger:

”Regeringen har valgt at genåbne samfundet hos den mindst styrbare gruppe. Samtidig prøer det at gøre det styrbart vd at børnene skal følge nogle strenge hygiejneregler. Det er, som om man har sagt A, men ikke B”.

Og Brostrøm svarer bare, at han mangler at ”kommunikere” et eller andet. Han ved slet ikke. hvad en pædagogisk praksis er. Han siger også, at der er grænser for hans ansvar: ”Jeg er trods alt embedsmand”, som han siger.

C.
Professor i biomedicin, Søren Riis Paludan, mener at der er tale om, at de to strategier – inddæmnings- og afbødningsstrategien – som tidligere har kørt i nedlukningssporet, nu fosser ud af ”åbningen” og ned i børnenes verden. ”Nedlukningen” fosser ud af ”åbningen”. Åbningen er en forstærket og udvidet nedlukning.

Jakob Kjellberg slutter med en kritisk bemærkning til regeringens opfattelse af sygdommens farlighed, som han mener er stærkt overdrevet:

”Jeg kan konstatere, at der er malet et dystert billede op af COVID-19 som meget farligere, end det er ”

https://www.weekendavisen.dk/2020-16/samfund/bland-selv-medicin

 

3.

Coronahegn og farlig sang:

A.
Politiken skriver i dag, at en københavnsk børnehave har købt 125 meter coronahegn, så børnene ikke leger ulovligt uden for deres “zoner”, som institutionsledelsen formulerer det.

Det er den slags praksisser, som kaldes for en “åbning” på de bonede gulve.

Lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Grethe Kragh-Müller, som tidligere har talt børnenes sag imod coronaen, er bekymret for, at “der vil være så stort et fokus på regler”.

Borgmester Jesper Christensen svarer, at “vi går ikke på kompromis med det sundhedsfaglige eller det pædagogiske”. Men det er ikke korrekt. Han reducerer det “sundhedsfaglige” til “smitte”, og han opløser derefter det “pædagogiske” som sådan ved at omdanne børnene til smitteregnskabssoldater. Hvilken hyggelig hovedstads-“dannelse”. Måske kan det med tiden blive en del af Frank Jensens “smart city”?

B.
Først kom krænkelses-politiet fra de københavnske kunstkredse og forgreb sig mod sang og sprog. Kan I huske angrebet på det skønne ord “vimse” og på “han” og “hun”?

Og nu kommer biostatens nye form for social- og kunstteori med en endnu kraftigere trumf. Sang som sådan opfattes nu en smittebærer. Der er udviklet et helt smittesprog – et helt ny videnskabelig diskurs – om den skrækkelige og smittende sang.

Den nye forskning er spadseret direkte ind i Statens Serum Instituts rapporter. Nu venter vi bare på den næste menneskelige aktivitet, som kan komme ind under smitteregnskabet.

Det er biostatens forskning. Alle emner kan underordnes smitteregnskabet.

C.
Der er en eller anden forbindelse mellem krænkelses- og corona-ideologien. Begge tilstande forudsætter en slags nervøs ensomhed i udgangspunktet.

Links:
Artikel om københavnske børnehaver, Politiken, d. 17. april: https://politiken.dk/…/Daginstitution-ops%C3%A6tter-125-met…

Artikel om sangens smittefarlighed, JP, d. 17. april:https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12081579/statens-serum-institut-faellessang-kan-udgoere-en-smitterisiko/

 

4.

Kåre Mølbak er en ny magtfuld mand i dansk politik. Først forsøgte han at nægte børns adgang til leg, og nu drømmer han om en “social afstand”-teknik måske i flere år under herredømmet fra sine smittekurvers matematiske modeller. Han er positivt overrasket over effekten af “social afstand”. Effekten kan arbejde i flere år for store og små.

Oprindeligt var Mølbak en almindelig embedsmand, som under det liberale demokratis regler talte for at opbygge flokimmunitet og nedtone testaggressivitet, hvilket bragte ham i konflikt med WHO og faktisk også med den nye biostatslige regering. Men nu har han funder sig til rette i sin nye magt i den nye statsform, biostaten, som nu har haft en hel måned til at opbygge dens asociale og uliberale logik i snart sagt alle samfundets systemer og praksisser.

Nu er det slut med ”flokimmunitet” og testtilbageholdenhed. Mølbak har fundet et nyt vidundermiddel, nemlig ”social afstand”, som skal virke på ubestemt tid. Han kalder sit middel for “et supervåben”, som skal spille sammen med “frivillige it-værktøjer”. Han kan slet ikke se, hvordan denne nye behandlingskategori gør almindeligt menneskelig samvær til en ”klump”, som Mette Frederiksen kalder det, en smittebærerklump.

Og nu vil han og hans nye stat styre menneskets nærhed i årevis indtil der er fundet en vaccine. Han ved, siger han, ikke engang, om der dør færre ved hans “strategi” end ved mere traditionelle tiltag, som han før gik ind for. Det er en ny “strategi”, en særlig radikaliseret “grøn kurve”.

De pædagogiske, sociale og politiske konsekvenser af Mølbaks logik vil være ubærlige.

Søren Brostrøm, som engang gik imod både ned- og grænselukning, lyder efterhånden som en biopolitisk maskine. Det er Mølbak, som sidder i maskinrummet, lader det til. Ligner han ikke også Corydon lidt? Vi er i en form for biostatslig udvidelse af konkurrencestaten? Den eneste – men også helt centrale – forskel mellem de to statsformer er, at førstnævnte har overlevelse, mens konkurrencestaten har økonomien, som enerådende kriterium. I Konkurrencestaten er det finansministeriet, der svinger taktstokken, mens det er sundhedsministeriet, der bestemmer i biostaten.

Og mens Mølbak tog den diskursive magt på pressemødet tirsdag d. 14. april sagde politikerne og ministrene mindre og mindre selvom mødet var alenlangt, en modsætning som faktisk også blev konstateret af flere andre journalister.

Her er tre links, hvor man kan læse om Mølbaks ”vending”. Især interviewet på Ingeniøren.dk er afslørende, synes jeg:

Mølbak på DR.dk: https://www.dr.dk/…/social-afstand-overrasker-kaare-moelbak…

Mølbak i Altinget: https://www.altinget.dk/…/kaare-moelbak-den-flade-danske-co…

Mølbak i Ingeniøren: https://ing.dk/artikel/kaare-moelbak-har-aendret-mening-vi-kan-danse-os-frem-vaccinen-uden-flokimmunitet-234203#show_comments

 

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 28, d. 15. april

1.

I år 2000 etableredes det såkaldte ”kompetenceregnskab” på baggrund af et radikalt opgør med dannelse. Her er vores nuværende regerings mange 40-årige ministre formet. Det var starten på Konkurrencestaten, som senere, i 2013, blev til skolereformens ”læringsregnskab”. Eleven blev til ”læringsenhed”. Den ledsagende psykologiske tilstand er ”opportunisten”.

Omkring 2015 kom disruptionsrådet. Det var Data-staten, som – inspireret af Silicon Valleys Singularity-filosofi – gik i symbiose med Konkurrencestatens ”læringsregnskab” under navnet ”learning analytics”. Eleven blev til datalæringsenhed. Den ledsagende psykologiske tilstand er ”overvåget afhængighed”.

Fra år 2015 lagde man op til Co2-regnskabet. Det var gjort klar til Klima-staten. Eleven blev til en klimabelastning. Den ledsagende psykologiske tilstand er ”eksistentiel skam”.

Fra år 2020 arbejder man hen imod smitteregnskabet, understøttet af en helt ny politisk konfiguration, som består af Bio-statens u-endelige matematiske regulering af ”en gradvis åbning”. Eleven bliver til en potentiel smittebærer, en konstant ”afstand”. Eleven bliver til ”social skam”.

Staten som sådan, altså dens ide og praksis, som består af forholdet mellem folk og politik, mellem frihed og tradition, som er dannelsens formel, ligger brak i alle fire ovenstående forfaldsformer.

Spørgsmålet er nu, hvordan biostaten opsluger de tre andre statslige forfaldsformer i et firfoldigt angreb på dannelse.

 

2.

Nyt nysprog:

Hvad kalder coronaen almindeligt menneskeligt samkvem af enhver art? Den kalder det for “at klumpe sig sammen”. Statsministeren bruger udtrykket ustandseligt.

Sansning og berøring er klumpning. Liv er klump. Alt under 2 meter er “en klump”.

Derfor får man også “klumpe-læring” i de nye “smitteskoler”.

Det hele kaldes også for “gradvis åbning”, som egentlig bare betyder “udvidet nedlukning”, som er u-endelig.

“At klumpe sig sammen” er en del af biostatens nysprog. Hver dag kommer der nye ord til det nye nysprog.

Den skamfulde klump er det, som før hed dannelse, dvs. tingenes, hændernes og det fælles livs praksis.

 

3.

Biostatens “åbning” af skoler og børnehaver består i, at en u-endelig nedlukning kan fosse ud i skolerne gennem en “åbning” og ødelægge pædagogisk praksis.

Det er, hvad en “åbning” er. Åbning er at gøre alle børn til bærere af smitte. Åbning er lig med etablering af corona-skoler og corona-børnehaver.

Den “gradvise” del af denne “åbning” er ovenstående proces, som så suppleres med nogle evidensbaserede smittekurvekorrektioner, som i årevis og konstant vil kontrollere smitteudviklingen på skole-, klasse- og individniveau.

Kort sagt: Der har ikke fundet nogen “åbning” sted af børnehaver og skoler. Der har derimod fundet en u-endelig og forstærket “nedlukning” sted. Nedlukningen fossede ud gennem nedlukningens “åbning”.

 

4.

I dagens Politiken er der to artikler om biostatens forsøg på at implementere dens pædagogik-dræbende ”gradvise åbning” i danske børnehaver og vuggestuer.

Lektor i børnepsykologi ved Aarhus Universitet, Grethe Kragh-Müller, er yderst kritisk. Hun mener decideret, at biostatens børnehavepraksis skaber angst. Hun vil heller ikke vise en “børnevenlig” video, som Sundhedsstyrelsen har lavet om emnet, til børnene. Endelig opfordrer hun forældre til vuggestuebørn til at vente med indkøringen, som hun under de nuværende omstændigheder kalder for ”et dødfødt projekt”.

Grethe Kragh-Müller bakkes op af Tanja Krabbe fra Daginstitutionernes Landsorganisation. Krabbe siger:

”Sundhedsstyrelsens retningslinjer om indretningen af daginstitutioner er fuldstændig løsrevet fra pædagogfaglighed og hverdagen ude i dagtilbuddene”.

Krabbes og Kragh-Müllers kritik vedrører vel at mærke ikke smitterisikoen, men udelukkende ”den gradvise åbnings” psykologiske og pædagogiske konsekvenser.

Kritikken bakkes op på debatsiderne af Politikens debatredaktør, Susan Knorrenborg, som i et længere indlæg skriver:

”Den stramme adfærdsregulering, som venter vores børn i institutionerne fra i dag, risikerer at smitte vores børn med angst og tvangshandlinger”.

Sundhedsstyrelsens direktør, Niels Sandø, svarer på kritikken i en artikel, som ikke er i papiravisen. Han forstår tydeligvis ikke sagens psykologiske og pædagogiske elementer:

”Jeg har ikke hørt det nævnt før, at det her kunne få alvorlige konsekvenser for børnene. Det er jo den samme institution, som de har kendt, de kommer til. Det er de samme pædagoger. Nu skal der så være lidt mindre legetøj, og der kan være lidt mere rent. Og så skal børnene vaske hænder, men det med at vaske hænder, har der jo også været fokus på før – det er et ganske almindeligt hygiejneråd”.

Sandøs uvidenhed har måske noget at gøre med, at Sundhedsstyrelsen ifølge Politiken har afvist at modtage råd fra BUPL.

Derudover skyder Søndø ansvaret ned i kommunerne. Politiken rapporterer i øvrigt fra København Kommune, hvis praksis Kragh-Müller også er meget kritisk over for.

Sådan ser pædagogik ud, når den anskues fra biostatens synspunkt.

Links:
Artikel i Politiken, hvor Kragh-Müller fremfører sin kritik af Sundhedsstyrelsens video og København kommune, d. 15. april: https://politiken.dk/indland/art7748734/Sm%C3%A5-b%C3%B8rns-psykiske-helbred-er-i-fare-i-daginstitutioner-med-corona-regler

Artikel i Politiken, hvor Kragh-Müller kritiserer indkøring af nye børn i vuggestuen, d. 15. april: https://politiken.dk/…/B%C3%B8rnepsykolog-st%C3%B8tter-beky…

Sundhedsstyrelsens svar på www.politiken.dk, d. 15. april: https://politiken.dk/…/%C2%BBJeg-har-alts%C3%A5-ikke-h%C3%B…

Susan Knorrenborg: ”Næste epidemi: Angst hos børn”, endnu ikke på nettet.

 

5.

Professor og overlæge, Jens Otto Lunde Jørgensen, fra Aarhus Universitetshospital kritiserer i denne kronik fra dagens JP ”nedlukningen”. Han mener, at de samlede omkostninger er alt for store. Indlægget hedder: ”Vi skulle aldrig have trykket på stopknappen”. Lunde Jørgensen forklarer, at han var skeptisk fra starten, og han slutter sit indlæg med nogle forslag til, hvad man skulle have gjort i stedet for. Han siger, at ”det er aldrig for sent at komme til fornuft”. (mine kursiveringer)

Med disse 2x ”aldrig”, som egentlig ligger på linje med Sundhedsstyrelsens oprindelige anbefalinger fra d. 10 marts, stiller professoren sig i konflikt med Mette Frederiksens ”måske altid”-ideologi, som i sidste måned overrulede den nationale ekspertise i flere omgange og knæsatte den biopolitiske realitet.

Efter omkring d. 25. marts makkede den vingeskudte ”ekspertise” ret og indrettede sig efter ”måske altid”-ideologien, som i sig selv er et udtryk for en ny statsform, nemlig bio-statens smittestatistiske enevælde, som indsætter den tilrettede ”ekspertise” i en ny og magtfuld rolle.

Denne nye magt omdanner alle samfundets politikområder til en kombination af ”matematiske modeller” og ”smittekurver”, også kaldet ”den gradvise åbning”.

Med denne rekonfiguration af den politiske magt må Folketingets partier nu arbejde i en ligeledes rekonfigureret rolle, nemlig via det dags-politiske spil om størrelsen og stedet for ”den gradvise og kontrollerede åbning”. Ved overhovedet at indgå i den diskussion, accepterer man den rekonfigurerede politik/ekspertise-struktur, som jeg også har kaldt bio-staten.

Link til indlæg:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12074246/vi-skulle-aldrig-have-trykket-paa-stopknappen

 

6.

Nu står sygehusene nærmest tomme for coronapatienter, og da andre operationer er aflyst, går læger og sygeplejersker mere eller mindre hvileløse rundt på gangene.

A.
Så sent som d. 23. marts – altså hele 11 dage efter nedlukningen – hørte vi ellers, at netop uge 16 var epidemiens højdepunkt. Vi fik at vide, at der ville komme et pres i uge 16 og 17. Det var meldingen i en rapport fra Statens Seruminstitut (især s.10-11). I ministeriets opsummering af rapporten tales om højdepunkt ”i ugerne efter påske”. Og Videnskab.dk taler med samme reference om et peak ”midt i april”.

Var prognosen korrekt, ville vi altså være på toppen af kurven nu. Lægerne ville have travlt, men de ville ifølge prognosen kunne håndtere selv en ”italiensk” belastning, og fra og med uge 18 ville kurven flade kraftigt ud.

Efter den rapport gik jeg ud fra, at nedlukningen blev ophævet, men det skete som bekendt ikke, tværtimod.

B.
Serumsinstituttets prognose fra d. 23. marts var lavet uden kendskab til evt. effekt af nedlukningen, hvilket også pointeres i rapporten.

Måske virkede nedlukningen for effektivt? I hvert fald faldt antallet af indlæggelser, så lægerne nu er gået på afspadsering, og alle skal bruge en masse bureaukratisk tid på noget, de kalder for en ”gradvis åbning” af sundhedsvæsenet. Vi har fået en helt ny politik-kategori med dette udtryk, som de politiske partier nu kan boltre sig i.

Problemet med denne udvikling er, at vi nu er overgået til et ”langstrakt forløb”, som det hedder, dvs. vi er på den ”grønne kurve”. Det er denne kurve, som u-endeliggør nedlukningen. Vi skulle være blevet på oprindelige kurve, som sundhedsvæsenet ifølge den første rapport altså godt kunne håndtere, og som almindelige forebyggende tiltag – dvs. uden nedlukning – i sig selv ville kunne dæmpe. I så fald ville vi i dag have fyldte hospitaler, men man vil kunne klare det, og om få uger ville det hele være stort set overstået.

C.
I Sundhedsstyrelsens seneste rapport fra d. 7. april er man endnu mere systematisk slået ind på den ”grønne kurves” u-endelighedsvej:

“Det forventes, at regeringens tiltag og den gradvis kontrollerede genåbning af samfundet betyder, at der ikke som hidtil antaget vil optræde en stor første bølge, men nærmere en mere langstrakt bølge med varierende intensitet, afhængig af befolkningens kontaktmønstre, der vil strække sig langt ind i efteråret, måske endda året ud.”

Og tendensen forstærkedes af Mette Frederiksen, som med sin tale om ”altid” gik fra ”u-endelighed”, altså ”uden ende”, til ”uendelighed” som sådan.

Men ville der så ikke dø flere? Nej, det er netop pointen, endda i nedlukningspolitikkens egen selvforståelse. Det ”langstrakte” og u-endelige forløb giver ikke flere døde. De dør bare på et senere tidspunkt. Og det er dette ”senere tidspunkt”, som gør nedlukningen u-endelig, og som nu skal gå ud over landets pædagoger, lærere og børn, som skal gå i corona-skole, i ”smitteskole”, hvor de udsættes for den “gradvise åbnings” pædagogik.

Rapport fra et halvtomt Odense Sygehus: https://www.tv2fyn.dk/coronavirus-paa-fyn/videodagbog-det-er-som-vaere-palle-alene-i-verden

Rapport fra et halvtomt Skejby Sygehus: https://jv.dk/artikel/l%C3%A6ge-forventede-at-coronaen-ville-toppe-nu-jeg-har-aldrig-set-s%C3%A5-patienttomt-et-sygehus

SSI’s rapport fra d. 23. marts: https://www.sst.dk/-/media/Nyheder/2020/ITA_COVID_19_220320.ashx?la=da&hash=633349284353F4D8559B231CDA64169D327F1227

Sundhedsstyrelsen, d. 23. marts. https://www.sst.dk/-/media/Nyheder/2020/Status-p-COVID19-ved-indgangen-til-den-tredje-uge-af-epidemiens-frste-blge-i-Danmark-med-srligt-foku.ashx?la=da&hash=1069D4E11552B76484FA56EAD1D20A7DF8E79BC7

Videnskab.dk’s reference til SSI-rapporten, se under ”smittede i Danmark”. https://videnskab.dk/coronavirus

SSI’s korrektion d. 1. april: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/status-og-prognose-for-coronavirus-epidemiens-fremtidige-udvikling

Sundhedsstyrelsens seneste rapport, d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Status-paa-epidemien-uge-6

 

7.

Martin Ågerup fra CEPOS har i dette indlæg på ræson.dk mange gode og kritiske refleksioner over karakteren og konsekvenserne af det, han kalder for “regeringens overreaktion”. Henrik Dahl fra LA, som virkelig støtter biopolitikken, blev så vred på Ågerups stilfærdige indlæg, at han på facebook skrev, at Ågerup ”forurener den offentlige samtale”. Det var ikke i orden, så jeg skrev følgende på Dahls tråd:

”Jeg håber, at vi kan undgå udtryk som “at forurene den offentlige samtale”, helst helt, men især om indlæg, der hverken bander eller svovler, men blot forsøger at skabe lidt orden i sagerne ud fra det ståsted, som forfatteren – i dette tilfælde Ågerup – nu engang har udviklet. Det er jo det, som alle borgere i Danmark prøver på i disse uger. Det er ikke “forurening”, men det modsatte.”

Med denne strid mellem Ågerup og Dahl tegnes der en konflikt i landets liberale kredse. På den ene side har vi Martin Ågerup, som står for en mere oprindelig version af liberalismen med udgangspunkt i 1980’erne liberalisme, herunder indflydelsen fra en hård markedsfundamentalisme og fra Ayn Rand, hvis filosofi jo prægede LA’s grundlæggelse i sin tid. Faktisk er LA’s ungdomsformand også på denne corona-kritiske linje.

På den anden side har vi Henrik Dahl, som oprindeligt blev dannet af centrum-venstre-ideologien fra start-00’erne, hvor han arbejdede sammen med bl.a. Christine Antorini. Denne indflydelse løber nu sammen med den såkaldte ordo-liberalisme og ender med liberalismens modsætning, nemlig en ekstrem statsstyring.

Martin Ågerup: https://www.raeson.dk/2020/martin-agerup-regeringens-overreaktion-har-pafort-os-unodigt-store-omkostninger-uden-at-det-har-reddet-en-eneste-ekstra-fra-corona-doden

Henrik Dahls tråd: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1142900389383200&id=100009897489935

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html