Byrettens afgørelse i Agedrup-sagen, del 4: Hvem er ”flere lærere”? Og hvad er de ”chokeret over”?

Ifølge skoleleder fra Agedrup Skole, Mohamed Bibi, har ”flere lærere” været ”chokeret” over Schmidts udtalelser på et lærermøde d.7. maj. Byretsdommeren lægger i sin begrundelse eksplicit disse to formuleringer til grund for sin endelige dom, som jo gik Schmidt imod, og formuleringerne står også i selve advarslen.

Men hermed begår dommeren efter min opfattelse en fejl af følgende grunde:

 

1. Hvem er ”flere lærere”?

Bibi og hans souschef, Ole Klitgaard, hævder som sagt, at ”flere lærere” var chokerede. Efterfølgende får vi at vide, at der skulle være tale om tre lærere ud af 31, nemlig Torben Jørgensen og Marianne Nielsen.

Torben Jørgensen er vidne i sagen. Men Jørgensen siger ikke noget om, at han er ”chokeret”, blot at han følte ”ubehag”, som jo er en meget mildere formulering. Jørgensen siger derudover om Schmidts kritik på det møde d. 7. maj, hvor bølgerne gik højest:

”Schmidt præciserede sin mening. Han var normalt meget konstruktiv. Han angreb ikke Bibi personligt, men var indigneret og fortørnet, og han fik sagt sin mening” (s.19)

Jørgensen er altså ikke ”chokeret”.

Marianne Nielsen gentager derimod i retten, at hun var ”chokeret”.

Navnet på den tredje person kan Klitgaard ikke huske, så vedkommende kan vi ikke regne med. Muligvis drejer det sig om en Kaj Holm, som Bibi nævner i sin forklaring. Men efter hvad jeg har fået oplyst, deltog Kaj Holm slet ikke på det møde d. 7. maj, som han i givet fald skulle være “chokeret” over?

Ingen af de øvrige vidner siger, at de var ”chokerede”, eller noget der ligner, selvom de på hver deres måde angiver, at situationen var speciel, hvilket den jo også var pga. Bibis pædagogiske og organisatoriske overgreb, jf. punkt 2 nedenfor.

Dvs. at der er én eneste lærer ud af 31, som var ”chokeret”. Og én lærer er jo ikke det samme som ”flere lærere”.

 

2. Hvem er lærerne “chokeret” over?

Hvad med resten, dvs. de 27 lærere? Var de chokerede? Ja, det var de, men ikke over Schmidt. De var derimod chokeret over Mohamed Bibis adfærd, hvilket i høj grad kan dokumenteres. Efter mødet d. 7. maj skriver de nemlig et langt brev til Bibi med overskriften: “Vi går en usikker fremtid i møde!”. Her kritiseres Bibi for at ”ændre vores struktur radikalt” på en måde, som ikke ”hænger fagligt og pædagogisk sammen”. Flere gange udtrykker de 27 lærere ”frygt” for konsekvenserne af Bibis initiativer. Og i slutningen af den lange og grundige udtalelse står der følgende:

”Oven i den store usikkerhed er det chokerende, at en kollega er indkaldt til tjenstlig samtale og bliver sanktioneret for at være kritisk og følelsesmæssigt påvirket på et personale møde. Flere af os er nervøse for, at man vil blive straffet for at være uenig med ledelsen” (min fremhævning) (s.6)

Så hele 27 lærere er ”chokerede” over Bibi, hvilket man jo roligt kan betegne som ”flere lærere”. Heroverfor står, at kun en eneste lærer, hvilket jo er det modsatte af ”flere lærere”, er chokeret over Schmidt.

For mig at se er det en skærpende omstændighed, at de 27 læreres brev handler om dybe og betydningsfuld pædagogiske og organisatoriske forhold, mens den ene lærers ærgrelser angår en saglig og rationel indignation.

Dommeren henviser som sagt i sin afsluttende begrundelse – med henvisning til Bibi, Klitgaard og Nielsen – alligevel til ”flere kolleger”. Han nævner derimod slet ikke, at de 27 lærere var chokeret over Bibis adfærd.

 

3. Dommerens begrundelse for at overse de under pkt. 1 og pkt. 2 nævnte forhold

Dommerens begrundelser for at lægge vægt på ”de flere læreres chok” er, at formuleringen bruges i et ledelsesmæssigt struktureret skema til Schmidt om advarslens baggrund fra d. 15. maj – altså blot en uge efter mødet -, samt at Schmidt underskrev dette skema. Derimod giver dommeren udtryk for, at han ikke vil bruge vidnernes hukommelse til noget, men lægger altså alligevel vægt på Nielsens udsagn, der som det eneste går Schmidt imod. Brevet fra de 27 lærere, som er chokeret over Bibis adfærd, nævner han slet ikke.

Men Schmidts underskrift på det pågældende skema er jo ikke en blåstempling af begrundelsens indhold, men blot en registrering af begrundelsens eksistens. Schmidt havde jo d. 15. maj ingen chance for at vide, hvor mange eller hvem disse ”flere lærere” var, og hvad deres ”chok” bestod i. Det er jo netop rettens opgave at undersøge, om disse formuleringer har rod i fakta, hvilket de altså ikke har.

 

Tidligere indlæg om sagen:

Del 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/byrettens-afgoerelse-agedrup-sagen-1-mohammed-bibis-opgoer-skolens-lov.html

Del 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/byrettens-afgoerelse-agedrup-sagen-del-2-dommerens-fortolkning-bibis-opgoer-skolens-lov.html

Del 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/byrettens-afgoerelse-agedrup-sagen-del-3-skoleleder-negativ-holdninger-synspunkter-pisker-negativ-stemning.html

Alle indlæg i sagen: http://www.thomasaastruproemer.dk/erik-schmidt

 

Skriv en kommentar