I dommerens afsluttende afsnit ”begrundelse og resultat” angives følgende vedrørende de to lærermøder, som lå hhv. d. 9. og d.30. april 2014:
”Det kan endvidere ligges til grund, at Schmidt på de næste to møder sammen med tre-fire andre rejste en række spørgsmål til forhold, som andre, herunder lovgiver og Odense Kommune, allerede havde afgjort, og som derfor ikke kunne være til fortsat diskussion på lukkede lærermøder”.
Formuleringen ligger i direkte forlængelse af teksten i Bibis advarsel til Schmidt. Her nævnes samme emne hele to gange, blandt andet i denne formulering:
”Det er ledelsens opfattelse, at du på alle fire møder har været negativ og været mere interesseret i at diskutere allerede besluttede forhold og overordnede politikker og udtrykke dig negativt om dem end at deltage aktivt og positivt i arbejdet”
Dommerens og Bibis formuleringer ovenfor giver anledning til to spørgsmål:
- Hvilke ”spørgsmål blev rejst” på møderne, og hvilke forhold var ”afgjort”/”allerede besluttet”?
- Må man rejse spørgsmål på et lærermøde vedrørende forhold, som allerede er afgjort af ”lovgiver og Odense kommune”?
Men før jeg går i gang med de to spørgsmål, er det værd kort at nævne det allerførste møde, som fandt sted d. 25. marts:
1. Kort om det første møde
De to møder, som dommeren nævner i ovenstående citat, blev som sagt holdt d. 9. og d. 30 april. Møderne er det andet og tredje møde ud af fire. Det første møde fandt sted d. 25. marts, hvor Bibi præsenterede sin læringsmaksimeringsvision. Schmidts indvending mod visionen var, ifølge både Bibi og Schmidt og flere andre, at der manglede et dannelsesperspektiv. I advarslen til Schmidt opfattes Schmidt som værende ”negativ” på alle fire møder, altså også på det første. Denne negativitet må gå på Schmidts dannnelsesbekymring. Måske går den påståede “negativitet” også på det forhold, at Schmidt ifølge Bibi spørger, ud fra hvilken ”kompetence”, Bibi vil læringsrevolutionere skolen. Ingen andre vidner bekræfter dog denne “kompetenceindvendingen”, selvom den jo er yderst fornuftig og knyttet til Schmidts interesse i at følge loven. Derimod nævner de fleste vidner direkte Schmidts dannelsesindvending. Ergo: At tale om ”dannelse” og måske også ”kompetence” ”negativ adfærd” og grundlag for en tjenstlig advarsel, når man arbejder under Mohammed Bibis ledelse.
Dommeren giver ikke direkte Bibi ret i det med dannelse, men indirekte gør han alligevel. Dommeren skriver nemlig, at Schmidt også på dette første møde var ”forandringsresistent” (jf. del 1 af nærværende blog-serie). Desuden roser dommeren Bibi for at være så rummelig, at han ikke allerede ved et første møde giver en påtale til de ”forandringsresistente” lærere.
Det fjerde og sidste møde var d.7. maj. Det vender jeg tilbage til i et senere blog-indlæg (del 9).
2. Det andet og det tredje møde
Men lad os se på de to spørgsmål, som dommerens bemærkning ovenfor giver anledning til at drøfte:
Ad 1) Hvilke spørgsmål blev rejst på møderne, og hvilke forhold var afgjort?
a) Møde nr. 2, d. 9 april:
Hvilke ”spørgsmål rejses” på møde nr. 2?
Fra mødereferatet er der angivet følgende i dommen:
”Mohammed gennemgår udkast til næste skoleårs struktur og organisering.
Drøftelse/tilbagemelding til ledelsen: Der bliver givet udtryk for både positive holdninger og bekymringer for fremtiden på Agedrup Skole”.
Men her står der da ikke noget om alle mulige ”spørgsmål som allerede er afgjort”? Så i det referat, som Bibi vel selv har godkendt, står der ikke noget ualmindeligt.
Mærkeligt?
Lad os høre hvad vidnerne siger?
1. Erik Schmidts forklaring:
Schmidt angiver i sin forklaring, at han kunne se ”nogle faglige udfordringer” ved den nye struktur, f.eks. at ”der skulle undervises i musiske fag uden en musiklærer”. Han tog ordet ”to gange på mødet”, og ”andre var enige”.
Også det lyder jo meget tilforladeligt og i fuld overensstemmelse med referatet og god mødeskik. Ja, det lyder nærmest sådan lidt kedeligt, hvis man tager Bibis vilde ”vision” i betragtning.
2. Mohammed Bibis forklaring:
Bibi angiver, at der var ”4-5 lærere, der talte i cirka 90% af tiden”, og at ”det virkede som om, de havde forberedt en række spørgsmål”.
Men det lyder da helt almindeligt, at nogle taler mere end andre, og at der er blevet forberedt nogle spørgsmål?
Bibi siger så, at Schmidt kom med ”mindst 5 indlæg”. Schmidt siger 2, og det er jo ikke helt det samme, selvom der vel heller ikke er en verden til forskel. Og fem indlæg er da også fint, er det ikke? Hvad er der galt med 5 indlæg? Desuden har Bibi en tendens til stærk overdrivelse, f.eks. sammenligner han situationen på skolen med ”trusler på livet”. Så mon ikke Schmidt er tættere på sandheden?
Ifølge Bibi blev der stillet spørgsmål til ”fuld tilstedeværelse” og ”tidsnormer”, et forhold der formodentlig i foråret 2014 blev diskuteret på alle landets lærerværelser, og som blev implementeret i mange forskellige versioner rundt omkring. At det var nødvendigt at stille disse spørgsmål, blev faktisk bekræftet på det fjerde møde, hvor Bibi skjulte en række beregningsfaktorer. Det fik Schmidt til at tale om “lukket ledelse”, hvilket bekræftes af dommeren. Så her står Bibi helt alene. Jeg vil som sagt omtale det fjerde møde i en senere blog.
Men alligevel mener dommeren, at det ligefrem er retsstridigt at spørge ind til disse emner? Fordi det allerede er vedtaget? Man må altså ikke diskutere kommunens tekniske politikker; politikker, som endda blev ændret kort tid efter mig bekendt. Og hvad betyder ”vedtaget”. Det er jo alle mulige grader og detaljerings-niveauer? Det er jo absurd!
Bibi fremhæver ikke andre eksempler. Så det må altså være disse lidt tekniske emner, der ryger direkte ind i advarsels-teksten i 2014 og videre ind dommerens begrundelse her i 2017. Jeg skal love for, at der skal deles påtaler ud på min arbejdsplads, hvis dette er den nye norm. Skal vi f.eks. holde op med at drøfte fremdriftsreformen og dens betydning for universitetets drift?
3. Lærer Carsten Andersens forklaring:
Lærer Carsten Andersen, som i 2014 blev indstillet til Politikens lærerpris slår omtalen af begge møder sammen. Han siger følgende:
”På de efterfølgende møder blev der talt om teamstruktur, og det blev drøftet, om de ville kunne dække det faglige. Der var en del, måske 10-12, der sagde noget på møderne, nogle mere end andre, og fire-fem sagde klart mest. Erik Schmidt virkede afventende i forhold til oplægget, men stillede som andre kritiske spørgsmål”.
Så her er Schmidt decideret ”afventende”, og emnerne handler om ”teamstruktur” og fagdækning. Altså helt almindelige emner, der er knyttet til dagsordenens tema,
4. Lærer Helge Rasmussens forklaring:
Lærer Helge Rasmussen beretter følgende fra mødet:
”På det andet møde, vidnet husker, blev der drøftet lærerteamssamarbejde, og lærerne sad opdelt gruppevist. Schmidt pointerede, at der manglede faglige ekspertise i nogle fag på hans klassetrin. Dialogen var ikke anderledes i forhold til, hvordan man havde talt sammen de sidste 10 år.
Igen må man spørge dommeren: Hvilke spørgsmål er det, som det er problematisk at rejse her?
5. Souschef Ole Klitgaards forklaring:
Ole Klitgaard, som er souschef og en af Bibis trofaste støtter, siger følgende:
”På det andet møde blev der talt meget om lov 409, som skoleledere selvsagt skulle rette sig efter. Heller ikke administrationsgrundlaget var til diskussion, men givet på forhånd. Odense Kommune havde valgt at gennemføre lov 409 på den hårde måde uden mulighed for lokalaftaler om eksempelvis tilstedeværelse. Schmidt kommenterede både loven og folkeskolereformen”.
Klitgaard har altså en helt anden opfattelse end alle lærerne og faktisk også Bibi har. De understregede jo alene de faglige og tekniske diskussioner, som Klitgaard altså slet ikke nævner? Klitgaard siger så, at Schmidt ”kommenterer” skolereform og L409, men hvis skulle være en forbrydelse netop i foråret 2014, så hører alt da op. Og hvis man blot ”kommenterer”, er man da sådan lidt lavdramatisk, er man ikke?
Der er ingen på mødet, der bander, råber, hæver stemmer eller rejser sig op eller noget som helst andet, som Bibi ellers anfører i advarslen. Der drøftes helt almindelige emner på helt almindelig manér.
Der er ingen andre vidner, som nævner mødet. Men Bibi mener altså, at der er tale om ”negativ adfærd” og ”negative holdninger og synspunkter”? Dommeren støtter Bibis barokke udlægning, for han taler ligesom i Bibis advarsel om, at ”der rejses spørgsmål, som allerede er afgjort”, hvilket dommeren endda betegner som ”forandringsresistent” adfærd. Det må være den der ”kommentar”, som Klitgaard nævner?
b) Møde nr. 3, d. 30.april:
I dommen er der angivet følgende citat fra referatet for det tredje møde:
”Kommende skoleårs planlægning: selvstyring og selvledelse (gruppedrøftelse):
Der er lavet justeringer i udkastet om organiseringen af næste skoleår. Kort fælles debat. Gruppedrøftelse omstyrker/udfordringer, hvor selvstyrende skal teams’ne være. Kort fremlæggelse fra de enkelte storteams. Mere fælles debat – kritiske spørgsmål og holdninger, feedback til ledelsen om næste års struktur”.
Det lyder jo heller ikke problematisk eller negativt på nogen måde? Lad os se om vi bliver klogere, når vidnerne uddyber:
1. Erik Schmidts forklaring
Erik Schmidt siger følgende:
”På mødet d. 30. april 2014 blev punktet om bedre udnyttelse af lokalerne udsat, men det var ikke første gang, at et punkt var blevet udsat. Der var mange lærere, der havde spørgsmål, og selv sagde han (Schmidt, TAR) igen noget to gange”.
Nå! Må man bare sige. Det lyder da ikke som ”negativ adfærd”?
2. Mohammed Bibis forklaring:
Hvad er Bibis indtryk fra mødet? Sådan her:
”Op til mødet d. 30. april 2014 var strukturen tættere på at blive fastlagt, herunder placeringen af de enkelte lærere og pædagoger. Man arbejdede for at undgå, at eleverne blev udsat for unødvendige skift af lærere. Det var igen fire-fem lærere, der fyldte meget, og nu blev der også stillet konkrete spørgsmål til forberedelsesrum. Udover Schmidt var det Ludvigsen, Karsten Andersen og Helge Rasmussen der talte meget”
Hvilke spørgsmål ”rejses” her? Der rejses noget så lavpraktisk som ”konkrete spørgsmål til forberedelsesrum”. Men er dette spørgsmål ”allerede afgjort af lovgiver og Odense Kommune”? Næppe. Det var da helt almindelige spørgsmål det forår. At fire-fem personer ud af 31 taler mere end andre er vist også helt normalt, i al fald på alle de arbejdspladser, jeg har opholdt mig på.
De fire talende lærere nævnes endda ved navn: Bibi nævner Erik Schmidt og Helge Rasmussen, som begge er bærere af skolens kultur og kvalitet. Derudover nævnes Juliane Ludvigsen, som er tillidsmand. Endelig nævnes Karsten Andersen, der som nævnt var indstillet til en pædagogisk pris. Schmidt selv har fået tre pædagogiske priser. Hvorfor skulle de ikke tale meget?
3. Carsten Andersens forklaring:
Lærer Carsten Andersens opfattelse af mødet har jeg nævnt ovenfor under pkt 1c. Som vi så, var der ingen problemer overhovedet.
Ingen af de andre vidner omtaler dette andet møde.
Nu er mit spørgsmål til dommeren så følgende:
Hvordan kan disse fakta blive til, at ”Schmidt på de næste to møder sammen med tre-fire andre rejste en række spørgsmål til forhold, som andre, herunder lovgiver og Odense Kommune, allerede havde afgjort”? Og endda i et omfang, som kan ligges til grund for en tjenstlig advarsel? Det er simpelthen dårligt juridisk arbejde. Skal det være gældende ret, så vil vi jo få tjenstlige advarsler flere gange om dagen.
Som jeg ser det, er der ikke det mindste problem nogle steder. Der er kun ansvarlige medarbejdere, så langt øjet rækker.
Men Bibi skriver med baggrund i disse fakta, at Schmidt har ”negative holdninger, synspunkter og adfærd”. Denne konklusion vidner om en skoleleder, som i den grad mangler kompetence og faglighed. Her kortslutter sagligheden totalt.
Der er således ikke noget sagligt grundlag for første del af dommerens påstand.
Ad 2) Må man rejse spørgsmål på et lærermøde vedrørende forhold, som allerede er afgjorte af kommune eller Folketinget?
Det anden spørgsmål i forlængelse af mit indledende citat fra dommeren er, om man må drøfte allerede afgjorte emner på et lærermøde?
Nu ved jeg ikke, hvordan personalemøderne i byretten forløber, men jeg kan forsikre om, at i den pædagogiske verden – både på seminarier og universiteter – skelner man heldigvis på ingen måde mellem afgjorte og ikke afgjorte emner med den form for systematik, som dommeren angiver. Det er tværtimod af yderste faglige vigtighed, at et lærerkollegium drøfter sit arbejdes politiske og pædagogiske kontekst og sammenhæng. Efter at de pædagogiske råd blev nedlagt for nogle år siden, er det endda ekstra vigtigt, at lærermøderne er steder, hvor de pædagogiske synteser drøftes og funderes.
Glemmer man det princip bliver skolerne til rene produktionsenheder. Dommerens argumentation er derfor gift for skolen som kulturinstitution.
Hvis der overhovedet blev drøftet lovmæssige emner på de to møder – kun et enkelt vidne, nemlig Carsten Andersen, nævner, at det blev ”kommenteret” – så er disse drøftelser et forsøg på at forstå den usikkerhed og splittelse, der er i selve loven. En splittelse, som siden 2015 har fundet udtryk mange steder, både i lovens forligskreds og ved den nye ministers arbejde med fælles mål og strid med KL om det ene og det andet. Loven er splittet mellem formål og læring, og derfor er det også helt afgørende, at landets lærere diskuterer forholdet mellem pædagogik og politik. Men Bibi kører rent på læringsfronten, så han ser kun “negative synspunkter” på den anden bred.
Det er klart, at der skal være en balance mellem konkrete og overordnede diskussioner, men dommeren taler ikke om nogen balance. Han taler blot om “forandringsresistente medarbejdere” i ånden fra de “negative holdninger”, hvilket er det stik modsatte af ”balance”. Og faktisk er der slet ikke påpeget nogen egentlig ubalance. Bibis og dommerens markeringer er derfor et direkte opgør med pædagogisk substans og udvikling.
I advarslen til Schmidt står der, at han har ”negative holdninger og synspunkter”, og at han ”pisker en negativ stemning op i personalegruppen”. Der står endvidere, at dette ”ofte kommer til udtryk på fællesmøder”, altså også på de to møder, som jeg her har analyseret. Der står også i advarslen, at Schmidt har været ”negativ på alle fire møder”, og at han har været ”mere interesseret i at diskutere allerede besluttede forhold og overordne politiker og udtrykke dig negativt om dem end at deltage aktivt og positivt i arbejdet”.
Men det passer ikke. Der er ikke godtgjort et eneste eksempel på de forhold, som advarslen angiver, og som dommeren “lægger til grund” på de to omtalte møder. De gange, hvor almene og kommunale emner har været ”kommenteret”, er det sket ud fra pædagogisk saglige hensyn, dvs. ud fra en interesse i at beskytte lovens essens og formål mod Mohammed Bibis overgreb.
Møde nr. 1, 2 og 3 er afviklet efter almindelige regler og praksis, dog undtaget Mohammed Bibis banale og pludselige visionsmageri og ønske om at ændre hele skolen ud af det blå, hvilket er den rene og skære negativitet.
Det er en pinlig sag for dansk ret og for Odense Kommune.
Tidligere indlæg i sagen:
Byrettens dom i Agedrup-sagen, del 5: Mohammed Bibi blandt “bandemedlemmer” og “trusler på livet”
Byrettens afgørelse i Agedrup-sagen, del 4: Hvem er “flere lærere”? Og hvad er de “chokeret over”?“,
Byrettens afgørlse i Agedrup-sagen, del 2: Dommerens fortolkning af Bibis opgør med skolens lov
Byrettens afgørelse i Agedrup-sagen, del 1: Mohammed Bibis opgør med skolens lov
Alle indlæg i sagen siden 2014