Isolerede tanker 17, d. 3.-13. januar

1. d. 3. januar: DLF i biopolitisk kollaps

Danmarks Lærerforening ønsker at forstærke det biostatslige pres på forsamling og pædagogik, jvf. nedenstånende opdatering og plakat. Man vil have mundbind og komplekse opdelinger og så videre, vel at mærke OVENI de allerede stærkt indgribende foranstaltninger, som er kommet fra ministeriet.

Det er som om, at man er bange for børn; en angst som vil sætte sig hos børnene selv.

Efter min opfattelse medvirker foreningen på denne måde til at underminere skolens formål og dettes sammenhæng med Grundlovens centrale paragraffer.

Skolen burde opdrage samfundet og minde det om dets essens. I stedet sker det modsatte, nemlig at skolen nu bliver samfundets instrument til at forstærke samfundets opgør med skolen. Skolen bliver nu “samfundssindets” instrument, dvs. en del af den ekstreme forsigtigheds filosofi.

Hvis jeg var lærer, så ville jeg forlade foreningen. Det må jeg indrømme. Selvom det piner mig at sige det.

https://www.facebook.com/dlforg/posts/10159059946294079

 

2. d. 4. januar: Kommentar til dagens pressemøde om de nye adfærdstilladelser i den pædagogiske sektor

Tre faser:

Fase 1: Efter nedlukningen kommer den forstærkede nedlukning, dvs. et omfattende og ekstremt indgribende net af regulationer, forbud og begrænsninger af socialt og pædagogisk liv, ledsaget af hjemmetests mm..

Fase 2: Under denne forstærkede nedlukning installeres nedlukningens filosofi i sjælene. Det sker via en rekonstruktion af vaner og sprog i biostatens ideologiske billede. Det er en ny ”Bildung”.

Fase 3: Når nedlukningen er installeret i sjælene, kan den virke for evigt og bruges ved senere lejligheder.

Undervisningsministeriet, KL, Sundhedsstyrelsen og SSI deltog i mødet. Dermed snøres den nye pædagogiske struktur ind i biostatens apparat, hvorfra samfundet udslettes.

Filosofien kan også udtrykkes sådan: Undgå kys, undgå berøringer, undgå ting, undgå hænder og kontroller afstande. Jf. f.eks. nedenstående propagandaplakat fra sommeren 2020.

På samme dag, hvor alle kigger på denne ideologiske og onde konstruktion, så afhøres en af biostatens centrale personer, sundhedsminister Magnus Heunicke, i minkkommissionen. Det er simpelthen for gennemskueligt, og det er ikke første gang vi har set denne form for afledningsmanøvre. Heunicke har i store perioder haft stort set diktatorisk magt i samfundet.

 

3. d. 5. januar: Noter

A. Børnevaccinationer

Politiken bringer i dag en flot artikel om børnevaccinationer. Overlæge ved Rigshospitalet og professor i børnevacciner, Lone Graff Stensballe, fraråder systematisk vaccination af børn og også de facto af andre raske mennesker. Hun siger f.eks.

”Det er helt tydeligt, at vaccinerne ikke formår at give befolkningen en varig immunitet. Spørgsmålet er så, hvad vi stiller op med det. Skal vi fortsætte med at vaccinere hele befolkningen inklusive børnene hver 4. måned? Eller skal vi indstille os på, at nu er omikronvarianten og formentlig kommende varianter så milde, at vi kun behøver at vaccinere de borgere, der er særligt udsatte?”

Stensballe mener desuden, at naturlig immunitet er både mere effektiv og varig end vaccinerne er. Hun argumenterer virkelig grundigt for sin sag i logikker, der minder om bl.a. Christine Stabell Benns.

Af artiklen fremgår det også, at mange lande, herunder Norge, Sverige, England og Tyskland, ikke vaccinerer mindre børn.

En anden epidemiolog, Anton Pottegård fra SDU, er uenig med Stensballe. Pottegård bakker op om Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probsts forsvar for vaccinesystemet. Argumenterne er helt uforståelige. Ja, de virker nærmest desperate efter min mening. Men I må selv læse de mærkelige ord.

Andetsteds i avisen kan man læse, at seks forskellige studier peger på, at omikron ligner ”en forkølelsesvirus”, fordi den ikke rammer lungerne. Omikron udtrykker sig som ”snot og stoppede næser”. Og ja, det står der!

”Forkølelse”? Det er mageløst.

B. Lægen og døden

Altinget bragte i forgårs en virkelig flot kronik af overlæge ved Rigshospitalet, Morten Ziebell, hvori han reflekterer over lægekunst, dømmekraft og døden.

Ziebell kritiserer især, at vores forsøg på at undgå død for enhver pris – også kaldet ”det ekstreme forsigtighedsprincip” – har fået et nærmest enerådende filosofisk primat, ikke mindst i forbindelse med coronaen, som jo især rammer gamle og syge mennesker.

For Ziebell er døden i almindelige sammenhænge nærmest en livserfaring, som sundhedsfolk skal give omsorg og fylde, når tiden rinder ud.

Ziebell siger også, hvis jeg forstår ham ret, at det faktisk er det ekstreme forsigtighedsprincip selv snarere end selve sygdommene, der ad forskellige kanaler belaster sundhedssystemets effektivitet og ydeevne. Det er en god pointe.

Ziebell slutter sin flotte tekst med tre afsnit, hvor han opdrager hhv. politikere, borgere og kollegaer i det han kalder for en ”forventningsafstemning”.

Kronikkens sidste sætning lyder:

”Vi må og skal alle dø, og vi må gerne dø af corona”.

Det er flot medicinsk dømmekraft for en lægesøn som mig.

Links:

Artikel i Politiken om børnevacciner: https://politiken.dk/…/Myndigheder-vil-stadig-vaccinere…

Artikel i Politiken om omicron og forkølelse: https://politiken.dk/…/Omikron-ligner-mere-og-mere-en…

Ziebells kronik i Altinget: https://www.altinget.dk/…/overlaege-hvorfor-maa-man…

 

4. d. 5. januar: Endnu en klog læge

Overlæge ved Næstved Sygehus’ intensivafdeling, Kenneth Jensen, forklarer i dette indlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift, hvorfor man bør holde op med at klassificere corona som en ”samfundskritisk sygdom”.

Han foreslår, at man fjerner alle restriktioner på de almindelige samfundsområder, herunder krav om mundbind, coronapas, forsamlingsforbud, nedlukninger og almene vaccinesystemer. Han kalder det for et ”end game”.

I stedet kan man koncentrere sig om de grupper, som evt. er i risiko for at blive alvorligt syge.

Dermed er han på linje med Christine Stabell Benn og overlæge Lone Graff Stensballe, hvis synspunkter jeg omtalte i går. Kenneth Jensen skriver da også direkte:

”Den gode, langsigtede immunitet som følge af primær infektion taler for, at coronavirus bør spredes så meget som muligt i den danske befolkning, således at infektionen bliver endemisk (forekommer lokalt). Professor Christine Stabell Benn, SDU, og professor Lone Graff Stensballe, Rigshospitalet, har begge talt for, at coronavirus i fremtiden bliver en ‘ikke-samfundskritisk’ børnesygdom, og at flokimmunitet på sigt vil være et godt forsvar mod alvorlige forløb. Det er også disse fagfolks klare vurdering, at vaccination af børn ikke tjener noget formål, fordi naturlig covid-19 infektion hos raske børn meget sjældent forårsager sygdom. ”

Jeg er dog ikke enig med Kenneth Jensen i, at man bør intensivere spildevandsbaseret smitte-monitorering. Det vil blot forstærke det data-baserede pres for flere biopolitiske indgreb.

Men ellers er det et supergodt indlæg. Mange tak for det.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/5692-overlaege-pa-intensiv-sadan-kan-slutspillet-for-covid-19-se-ud.html

 

5. d. 6. januar: Hvad er et “smitteudbrud”?

Der er gang i smitteudbruddene på skolerne, må man forstå. De statslige restriktioner hagler ned, og DLF er skrækslagen og vil have mundbind og hjemmetests osv.. Mange forældre er også bange.

Og SSI fortæller at hele 77% af skolerne er ramt af ”smitteudbrud”.

Skrækken breder sig.

Men hvad er egentlig SSI’s definition på et smitteudbrud på en skole? Jo, det er følgende:

”Mulige udbrud hvor der er set mindst én elev med covid-19 inden for de seneste 14 dage”

Så hvis der registreres en eneste sølle elev MED corona i løbet af 14 dage, så er der tale om et ”udbrud”, der efterfølgende registreres i statistikken?

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal sige. Det er jo nærmest endnu værre end den aktuelle historie om to år med misinformation om indlæggelser?

I al fald er det “ekstrem forsigtighed”! Man kan næsten høre lyden fra Barbara Berthelsens telefon i skolernes højtalere.

Men jeg må da tage fejl?

https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/ugentlige-opgorelser-med-overvaagningsdata

 

6. d. 7. januar: Eksperter undsiger coronavacciner til børn

Der er efterhånden mange læger og forskere, der kritiserer vaccination af børn. Senest i dagens Berlingske, hvor professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet, Karen Angeliki Krogfelt, siger følgende om massevaccinationen af skolebørnene.

”Jeg er bekymret for den indstilling, at vi er i færd med at vaccinere raske børn mod en sygdom, som ikke er farlig for dem, og som vi har brug for, at deres eget immunsystem laver antistoffer imod”.

Angeliki Korgfelt siger også, at naturlig infektion er bedre end vacciner:

”Naturlig infektion kan beskytte på en bedre og bredere måde og i længere tid. Det har man evidens for.”

Lone Graff Stensballe, der er overlæge ved Rigshospitalets børne- og ungeafdeling og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi, ligger på samme linje. Hun har ellers været ”begejstret for vaccinerne”, står der, men har skiftet mening for så vidt angår børn, efter at det er kommet frem, at vaccination ikke beskytter mod at blive smittet. Hun siger følgende:

”Dermed risikerer kuren at blive værre end sygdommen, og jeg kan ikke som børnelæge bakke op om en approach, som hedder, at børn skal stikkes flere gange om året mod en sygdom, som ikke truer deres eget helbred.”

Selv børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen, som i sin tid var kritisk overfor børnevacciner, men som efterfølgende skiftede mening, er nu igen kommet i tvivl. Han siger nu, at han synes, at det er ”helt rimeligt og forståeligt”, hvis ”man som forælder til et sundt og rask barn så overvejer, om det kan betale sig at blive vaccineret”

Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Porbst siger et eller andet, som nærmest ikke kan gengives. Hun siger f.eks., at vaccinerne forebygger smitte? Men det gør de jo netop ikke?

Hun siger så alligevel, at hun ”vil gøre status” i “de kommende uger”. Men så er hun jo ikke sikker? Men hvordan kan hun anbefale vacciner til børn, hvis hun ikke er sikker?

Jeg har ingen tillid til myndighederne. Al myndighed er ødelagt af nedlukningens opgør med myndighederne.

https://www.berlingske.dk/danmark/skolerne-er-i-gang-og-smitten-loeber-men-skal-boernene-vaccineres

 

7. d. 7. januar: En smittenotits fra TV-avisen og en virkelig lærer

Økonomen, Jonas Herby, har fundet dette smukke TV-avisindslag fra februar 1992.

Den nu hedengangne Vejlby Skole ved Århus var ramt af influenza. Der sidder 5 elever tilbage i klassen, men den dygtige lærerinde, Hanne Hartz, mener nok, at man kan hygge sig lidt alligevel. Og hun efterspørger slet ikke mundbind eller skærmbetjening eller andre af Danmarks Lærerforenings aktuelle unoder.

Der er skam også tale om en ”perfect storm”, kan man høre i indslaget, for der er også skarlagensfeber i landet. Men embedslægen maner til besindighed, og det forstår man jo godt.

Dejligt med en notits fra demokratiets tid om en virkelig lærer.

Vejlby Skole lå nord for Århus. Den blev revet ned for et par år siden. Nu er grunden fuld af fortætningsbyggeri, som det hedder. Men skolens gamle aula blev fredet, så den skaber heldigvis lidt æstetisk ravage i den moderne kedsommelighed.

Det fremgår af Nordjyskes nekrolog, at Hanne Hartz faktisk boede på en nabovej til mig i Vejlby-Risskov, men at hun døde pludselig og uventet i 2009 på golfbanen. I nekrologen står der følgende:

”Hanne Hartz underviste i dansk, tysk, fransk og i sin tid latin. Hun havde evnen til at forene humor med alvoren i kravet om, at børnene skulle tilegne sig viden, og såvel børn, som kolleger og forældre syntes om hendes pædagogik og væremåde.”

En dannelsens kvinde.

Tak til Herby for dette fine fund.

Links:

Link til Jonas Herbys opslag på twitter med TVA-video: https://twitter.com/i/status/1479157892947202049

Link til nekrolog for Hanne Hartz: https://nordjyske.dk/…/6de4810a-e0a8-4b20-8b72…

 

8. d. 7. januar: Test dig selv

Hvad er biostatens store aktuelle eksperiment?

Det er selvtesten.

Selvtesten er det praktiske og empiriske symbol på biostatens filosofiske overgreb på samfundets frie forudsætninger.

Nu kan logikkerne for alvor invadere det private og lokale liv. Og det sker med skolens og lærernes og forældrenes hjælp. Moralsk nidkærhed og kontrol vil være det direkte resultat.

Den aktuelle vaccine-apartheid vil forstærkes ind i legeaftaler, dates og madklubber, for nu at sige det på den måde, ja selv derhjemme når man går ud eller kommer hjem. Testcentret flytter ind i hjemmet. Mor smitter.

Hvis selvtests kan gøres til normalen, så slipper man måske også for det store offentlige testsystem, som jo endda kritiseres i disse dage (men som formodentlig vil vise sig at være særdeles sejlivet, fordi det understøtter biostatens kontrol med samfundet) .

I så fald kan man gøre et radikaliseret, individualiseret og domesticeret testsystem til et svar på kritikken af det almene biopolitiske testsystem. Vi får dermed en biopolitisk forstærkning af Nedlukningens essens og effekt.

Selvtests er samtidig en filosofisk kategori, selvets konstante tests, som kan overføres og implementeres på mange andre livsområder, ofte via totalt teknologificerede overvågningsorganismer.

Dermed får vi noget, der ligner et socialt kreditpas. Biostaten har invaderet kroppenes private liv og stillet det til offentlig skue. En slags udvidet konkurrencestat, hvor selvtesten også stod centralt, blot for et andet område, nemlig pædagogikken.

Jeg tester mig selv, ergo er jeg.

Jeg er som selvtestet udtryk for samfundets opgør med samfundet. Det svarer til myndighedernes opgør med myndighederne.

Jeg er testet af mig selv, som er testet af mig selv.

Biostatens motto.

 

9. d. 8. januar: Jürgen Habermas’ ”totalitære coronastat”: ”En revolution i statsbegrebet”

I dagens Politiken har kulturjournalisten Christian Johannes Idskov en flot artikel om den tyske filosof, Jürgen Habermas; herunder ikke mindst om noget af den kritik, som Habermas’ tanker har været genstand for i de seneste år.

I starten af artiklen er der et afsnit om Habermas’ syn på corona. Sagen er, at Habermas i september 2021 udgav en lang artikel i tidsskriftet ”Blätter”, hvor han forsvarede principperne for det, jeg har kaldt for en biostat. Habermas blev efterfølgende kritiseret kraftigt af kulturredaktøren i Die Welt, Andreas Rosenfelder. Tankerne i Rosenfelders kritik flugter meget med mine egne analyser.

Nederst er der links til de to indlæg af hhv. Habermas og Rosenfelder, som jeg glæder mig til at studere i de kommende dage.

Her er i første omgang et udskrift af den del af Politikens artikel, der omhandler selve Nedluknings-temaet:

”I avisen Die Welt kom den borgerlige kulturredaktør Andreas Rosenfelder således for nylig med den opsigtsvækkende anklage, at Habermas er med til at skabe en totalitær coronastat, »et rettighedsmonstrum, der i sin almagt overskygger ethvert ikke-covid-regime«.

I kommentaren, som bar titlen ‘ Habermas-diktaturet’, skrev han:

»På væggen i sit elfenbenstårn maler Jürgen Habermas en stat, der atter får fantasierne hos de mest djævelske coronabenægtere til at falme. Hans biopolitiske Leviathan kan begrænse enhver frihed med henblik på infektionskontrol, altid og overalt, uden betingelser og uden foranstaltninger. Enhver, der ikke genkender silhuetten af diktaturet i den, kan ikke længere reddes«.

Årsagen var et næsten 30 sider langt indlæg, som Habermas kort forinden havde forfattet i tidsskriftet Blätter. Her gik den tyske filosof direkte til kernen af debatten om, hvorvidt de tyske coronarestriktioner overhovedet er lovlige. Habermas tillod sig selv at stille det omvendte spørgsmål:

»Må retsstater egentlig føre en politik, der tillader infektionsrater og dermed dødsfald, som ellers ville kunne undgås?«.

Svaret måtte, ifølge Habermas, kort og godt være nej. Som i tilfælde af krig og katastrofer er staten nødt til at »handle solidarisk mod en eksternt betinget og overvældende fare«, skrev han. »Hvis loven er midlet, der garanterer subjektive friheder, så er politik midlet, der skal realisere de kollektive mål, som har forrang i undtagelsessituationer«, tilføjede han.

Ifølge Die Welts kulturredaktør var denne tese simpelthen »en bombe« under den tyske retsstat, ikke mindst fordi stater til enhver tid har accepteret infektioner og dødsfald. Hvad Habermas forsøgte at formulere, var simpelthen »en revolution i statsbegrebet«.

Habermas svarede aldrig Rosenfelder, måske fordi han også er kommet under angreb i andre sammenhænge. Men det ventes, at han i 2022 vil udgive en udvidet udgave af Blätter-artiklen for at give yderligere svar på, hvordan staten fremover bør opveje hensynet til liv og frihed i lyset af coronakrisen.”

Hvis referatet er korrekt, så mangler Habermas i den grad politologisk fornemmelse. Det er skuffende, at han, som ellers har talt for retsstat, har så lidt sans for, hvad stat og samfund er lavet af. På den måde bidrager han til, at statens grundlæggende distinktioner kollapser med helt uoverskuelige konsekvenser til følge.

Desuden burde Habermas som 92-årig holde sig for god til at støtte det opgør med barndom og ungdom, som biostaten er et udtryk for. Efter min mening handler han umoralsk. Det svarer jo til, at en lærer frivilligt påfører sig mundbind i klassen.

Men tak til redaktøren for Die Welt, og faktisk også til Politikens journalist for at henlede opmærksomheden på denne diskussion, som heldigvis også finder sted i Tyskland.

Habermas’ nye motto: Systemverden skal overtage livsverden.

Links:

Politikens artikel: https://politiken.dk/kultur/art8537713/Tysklands-filosofiske-fyrt%C3%A5rn-skaber-ballade-igen

Habermas’ indlæg i Blätter, september 2021: https://www.blaetter.de/…/corona-und-der-schutz-des-lebens

Andreas Rosenfelders svar i Die Welt, d. 11. Oktober 2021: https://www.welt.de/…/Corona-Politik-Die-Habermas…

 

10. d. 9. januar: Ny artikel om forholdet mellem konkurrencestat og biostat

Jeg har i dag en artikel i net-magasinet “Eftertrykket”. Jeg skriver om forholdet mellem konkurrencestat og biostat, og der er også en ledsager-refleksion om skolereformens og lærerlockoutens historiske funktion i udviklingen.

https://www.eftertrykket.dk/2022/01/09/fra-demokrati-til-biostat-konkurrencestatens-udvidede-paedagogik/

 

11. d. 10. januar: Forsigtighed eller vold?

Hvad er det modsatte af forsigtighed?

Det er det ekstreme forsigtighedsprincip.

Hvad er det ekstreme forsigtighedsprincip?

Det er en form for vold.

Hvem er offer for den ekstreme forsigtigheds vold?

Det er samfundet.

Hvad er samfundet?

Det er forsigtighed OG risiko, dvs. liv og omsorg og opdragelse.

Voldens sejr er forsigtighedens endeligt.

 

12. d. 11. januar: Grov og systematisk diskrimination

I Danmark udsættes en pænt stor del af befolkningen – og dermed i politisk-juridisk forstand faktisk alle – for grov og systematisk diskrimination.

Alene fordi den diskriminerede del af befolkningen af forskellige årsager ikke ønsker lade sig vaccinere, så tvinges disse borgere ud i at skulle testes hver anden dag, hvis de overhovedet vil deltage i samfundslivet, dvs. gå på job, køre i tog, gå på restaurant osv.. Der er også en række andre diskriminerende forskelle, som jeg lader ligge her.

Denne forskelsbehandling er uhørt og tvingende. Og man må på den baggrund formode, at en stor del af vaccinationerne er de facto ufrivillige.

Undertrykkelsens essens forstærkes af, at “myndighederne” endda ved enhver lejlighed supplerer undertrykkelsen med ustandselige og falske taksigelser. Mottoet er: Tak fordi du gør det, som vi tvinger dig til!

Det hele er totalitært og ondt på alle måder.

Der er tre forhold, der endda forstærker denne dybt anstødelige moralske og politiske tilstands absurditet:

For det første det forhold, at vaccinerede borgere smitter stort set lige så meget som uvaccinerede.

For det andet at den sygdom, som det hele angår, er ufarlig for den almene befolkning.

For det tredje at diskriminationen hægtes op på et decideret pas- og testsystem.

Nogle af Danmarks nærmeste allicancepartnere i coronapolitikken – f.eks. Østrig men også andre lande – har ført denne ekstremistiske og diskriminerende filosofi endnu længere ud i de biopolitiske ekstremer. Og de støttes endda af EU, så vidt jeg har forstået.

Blot det forhold, at Danmark ikke fordømmer tiltagende i Østrig (og i Frankrig og Italien osv.) siger noget om, hvilket dybt politisk morads, vi alle sammen er havnet i.

EU har mistet enhver ret til at tale om ”europæiske værdier”, som noget, der bør opdrage verden, og det samme har de europæiske lande. Dermed har Kina vundet, for når Europa ikke mere kan opdrage, så kan andre lande tage over, for hvem totalitarismen falder mere naturligt.

Så den grove og systematiske diskrimination er et tegn på en forskydning i verdensånden.

 

13. d. 12. januar: Biostatens sociale konsekvenser: Tre aktuelle nedslag

Ubehaget ved biostatens konsekvenser melder sig nu mere bredt i den pædagogiske sektor. Jeg har noteret tre aktuelle indlæg, som jeg kort vil omtale nedenfor:

1.

Formanden for professionshøjskolernes studenterorganisation, Sofie Falck Villadsen, havde i fredags et virkeligt tankevækkende indlæg i Politiken. Hun fortæller om, hvordan biopolitikken har ødelagt de sociale og faglige udvekslinger på professionsuddannelserne. Hun siger også, at eftersom UC’erne er forholdsvis nye institutioner, som i forvejen havde problemer med traditionsopbygning, så rammer biopolitikken ekstra effektivt.

Villadsen skriver f.eks.:

”De studerende, der skal bære fanen videre, kender ikke til en normal studiestart, til det givende ved at være med i udvalg og har ikke fået det sociale studieliv ind under huden”.

Og videre:

”De studerende, der har båret traditioner og udvalg videre, er ved at være færdige med deres uddannelser, og pga. corona har de haft meget få muligheder for at videreføre og promovere deres arbejde til studerende på yngre årgange.”

Det er fine indsigter. Og vi taler altså her om både pædagog- og læreruddannelse, som dermed udsættes for forstærket individualisering og traditionsnedbrud; en problemstilling som man i forvejen har kæmpet med siden professionshøjskolernes oprettelse i 2008.

Disse sammenbrud i kulturtraderingen vil uden tvivl vil sætte sig i professionen som sådan i de kommende år.

Tak til Villadsen for at råbe vagt i gevær.

2.

Formanden for skole-hjem-foreningen i Aarhus, Cecilie Harrits, har i dagens JP et nærmest antropologisk læserbrev om nedlukningens konsekvenser for skolernes sociale og psykologiske liv.

Harrits fokuserer især på den daglige skolegang under ”genåbningerne”, dvs. under det jeg selv kalder for ”forstærket nedlukning”.

Jeg gengiver læserbrevet i sin helhed her:

”Coronapas, nærkontakt og mundbind. Afstand, stamklasser og frikvarterszoner. Nye ord i vores ordforråd, der desværre for vores børn ikke blot er abstrakte begreber, men helt konkret virkelighed, der påvirker deres hverdag.

Selv om alle er enige om, at det er vigtigt at holde skolerne åbne af hensyn til børnenes faglige og sociale trivsel, så bliver vi også nødt til at tale om, hvad det er for en skole, de skal være børn i. En skole, hvor nogle er bange for at blive smittede, hvor fremmede podere med handsker og visir stikker vatpinde i næsen på selv helt små børn. En skole, hvor naboklassen er forbudt område og fraternisering med “fjenden” kan udløse sanktioner. Det er nok ikke den skole, ret mange børn – eller voksne – ønsker sig. De fleste børn tager både restriktioner og test i stiv arm og med forældrenes støtte og samtykke, men uanset hvor coronarobust et barn er, så sniger konsekvenserne af pandemien sig ind i alle børns liv. Færre legeaftaler, færre knus og mere håndvask. Færre fester og aflyste lejrture. Gad vide, hvad det egentlig gør ved vores børn?

Eksperimentet er desværre ikke overstået endnu, og vi ved også, at det rammer nogle børn hårdere end andre. Mere end 1.200 børn har i juleferien kontaktet Børnetelefonen under Børns Vilkår. I en ny undersøgelse blandt mere end 1.000 PPR-psykologer vurderer 7 af 10, at antallet af børn og familier, der har brug for hjælp, er steget i høj eller meget høj grad. Det skal vi tage meget alvorligt. Vi kan ikke blive ved med at hoppe fra tue til tue – fra nedlukning til nedlukning – og tro, at det “bare” handler om at holde ud og stå igennem, indtil verden – og skolen – igen bliver, som vi kendte den engang. To år med corona er ikke en undtagelsestilstand, det er en virkelighed, der sætter varige spor.”

Mange tak til Harrits.

3.

Den fremtrædende ungdomsforsker, professor Noemi Katznelson, havde d. 11. januar et indlæg i Altinget med overskriften:

”Nedlukningerne har overladt de unge til en social junglelov”

Katznelson fokuserer på nogle konsekvenser af den deciderede nedluknings brud på de pædagogiske og sociale fællesskaber i ungdomsuddannelserne.

Hun beretter fra et stort møde i Center for Ungdomsforskning, som hun er leder for. Her kunne folk, der arbejder bredt i ungdomssektoren, fortælle om konsekvenserne af nedlukningens læring og isolation:

”Fraværet af disse institutionsbårne og fagprofessionelt faciliterede fællesskaber skabte helt forståeligt et tomrum i mange unges liv og overlod dem til en slags social junglelov.”

Mange tak til Katznelson.

4.

Tak til disse tre kloge kvinder.

Men ikke tak til Nedlukningens direktører og klakører, som er årsag til de tilstande, som omtales i de tre indlæg.

Links:

Sofie Falck Villadsens indlæg i Politiken, d. 7. januar: https://politiken.dk/…/Studiemilj%C3%B8et-er-eroderet…

Cecilie Harrits’ læserbrev i JP, d.12. januar: https://jyllands-posten.dk/…/vi-kan-ikke-blive-ved…/

Noemi Katznelsons indlæg på Altinget, d. 11. januar: https://www.altinget.dk/…/professor-nedlukningerne-har…

 

14. d. 12. januar: Kritik af biostaten og venstrefløjen fra fremtrædende tysk professor

Den tyske politolog, professor Ulrike Beate Guérot, retter i dette flotte interview i Information fra d. 10. januar en kraftig kritik imod biostatens destruktion af den demokratiske rettigheds- og livsstruktur.

Hun kritiserer også de tre venstrefløjsikoner Jürgen Habermas, Zlavoj Zizek og Noam Chomsky for at understøtte den destruktive proces på forskellige måder.

Det lader til, at disse tre filosoffer tror, at biopolitikken er et opgør med neoliberalismen. Intet kunne være mere forkert. Biostaten er snarere en forstærkning af neoliberalismens allerværste sider, nemlig et udvidet angreb på det civile liv og dets rødder i vestlig humanisme og demokratitradition.

Det gør det jo heller ikke bedre, at både Habermas og Chomsky er 92-årige gamle mænd, der nu støtter et totalitært angreb på børns og unges livsmuligheder. Zizek, som heller ikke er helt ung, ønsker direkte en verdenskommunisme. Det har jeg drøftet ved tidligere lejligheder.

Her er et nogle gode citater fra det grundige interview. Dejligt at mærke Europas kritiske tradition:

”Når jeg kigger på Frankrig og Tyskland, ser jeg faktisk to splittede lande – en splittelse, som har dybere rødder end pandemien, men som nu udkrystalliserer sig i faretruende mønstre her i pandemien”

”Selvfølgelig er corona en katastrofe, for det rammer jo mennesker og især sårbare mennesker. Men ikke mindst når vi påberåber os videnskaben, skal der være plads til at konstatere, at vi tilbage fra begyndelsen af pandemien har haft en global dødelighedsrate på omkring 0,15 procent, og at corona næsten udelukkende er virkelig farlig for kronisk syge og meget gamle mennesker.”

”Der er ingen steril immunitet, ingen flokimmunitet, og vi vaccinerer med et provisorisk tilladt stof. Alene af den grund bør der ikke være vaccinepligt: Man kan ikke gøre noget eksperimentelt forpligtende.”

”Du kan ikke sammenligne det med mæslingevaccinen, for her vaccineres du én gang og har så beskyttelse i årtier. Ved corona taler vi imidlertid om fire eller fem boostere, der ifølge de nyeste britiske studier har en virkning på ti uger. Der er ingen klarhed om, hvor ofte og hvor længe vi skal lade os vaccinere – og med hvilket mål. Vaccinen beskytter mod svære coronaforløb. Det er godt, men det er også alt. Selv argumentet om, at de vaccinerede ikke driver smitten videre, kan med omikronvarianten ikke længere bruges. Dermed bortfalder også argumentet om de overbelastede intensivafdelinger, som der ifølge alle data jo heller ikke har været.”

”Mine venner i Østtyskland – og de er altså ikke højreradikale, men tidligere borgerrettighedsforkæmpere – siger hey, diskurserne bliver bøjet mere og mere til rette politisk. Det oplevede vi også i DDR. Og så går tilliden til institutionerne fløjten, og det er farligt for et demokrati.”

”Langt flere lader sig vaccinere af ligegyldighed og konformitet, og fordi samfundets pres efterhånden er så stærkt, at det stort set er umuligt at føre et normalt liv uden at være vaccineret. Eller fordi den absurde eufemisme ‘ jeg får min frihed tilbage’ desværre har sat sig fast.”

”Tænk det lige til ende, hvis alt er tilladt.”

”Det er fundamentale principper i demokratiet, vi taler om, nemlig selvforvaltning og personligt ansvar. Vaccinepligten er et indgreb i retten til at bestemme over sin egen krop, som vi hidtil ikke har stillet spørgsmålstegn ved. Og samtidig har coronatiltagene været en slags umyndiggørelse af hele samfundet.”

”Logikken er lidt som ved terror: Der skal findes nogen, som har svigtet, og så skal der handles politisk. Se på Afghanistan efter 9/ 11: Vi ville partout handle, så vi marcherede ind i landet og krøb 20 år senere slagne ud uden at have løst nogen problemer. Politisk kan vi ikke holde vores afmagt ud over for naturkraften i corona.”

”Ved store udfordringer som klimaforandringer, migration, den ragende skæve fordeling af rigdommen eller den problematiske globalisering virker politikerne i vid udstrækning magtesløse. Men ved corona kunne staten endelig gøre noget helt konkret med tiltag, masker, desinfektionsmiddel og lockdowns. Krisen blev håndgribelig. Pludselig blev et åbent samfund smedet sammen til et lukket samfund i kampen mod virussen. Det virkede som en meningsfuld kamp i et individualiseret samfund. Men i blandingen af pligt og patos overså vi bare, hvad der skete med vores grundlæggende rettigheder.”

”Samtidig er nedlukningerne især gået ud over børnene og de ressourcesvageste familier i små lejligheder og med ringe sociale netværk. De er gået ud over kvinderne, der har udført mere care work og oplevet stigende vold i hjemmet. Og de er gået ud over kunstnerne og de selvstændige. Mange har givet op. Og den nederste femtedel af samfundet har taget skraldet.”

”Det har totalitære træk, og jeg er faktisk bekymret for, hvor traumatiseret eller ligefrem paranoidt et samfund, der kommer ud i den anden ende. Jeg frygter, at vi vil se følgerne af coronakrisen i årtier. Med lydigheden over for tiltagene har vi kollektivt lært hinanden at klamre os til autoriteter. Og vi har erfaret, hvor let de fundamentale frihedsrettigheder kan sættes ud af spil.”

https://www.information.dk/udland/2022/01/tysk-fransk-politolog-venstrefloejen-omfavner-ukritisk-staten-coronakrisen-lader-bunden-samfundet-betale-prisen

 

15. d. 12. januar: Vrede og sorg

Efter at have set dagens pressemøde, hvor hele det dybt diskriminerende og totalitære apparat blev foldet ud, er jeg blevet meget vred. Pressemødet var rystende at være vidne til. Jeg har for første gang i mit liv lyst til at ødelægge ting for at forsvare mit samfund. Det er en slags sorg.

Så jeg skriver ikke mere nu, men går i seng og håber på, at min pæne opdragelse, mit lydige tastatur og mine bløde dyner kan tæmme de destruktive og omsorgsfulde følelser.

Det skal nok gå, er jeg sikker på. Så kan jeg sidde i morgen og være vred over det hele her i min samfundskritiske isolation, mens jeg er sød ved mine nærmeste omgivelser.

Men hvad nu med dem, som ikke er opdraget på den måde, eller som ikke skriver så meget, eller som ikke sover så godt? Og hvad hvis de har samme grundfølelse som mig?

Hvad sker der mon så?

Efter sorgen kommer vreden, og efter vreden kommer sorgen.

(denne tekst blev skrevet efter et pressemøde om en genåbning af kulturområdet. På mødet deltog sundhedsministeren, kultur- og kirkeministeren, Brostrøm og Ullum)

 

16. d. 13. januar: Kritik af børnevaccination

Læge og vaccineforsker, Frederik Schaltz-Buchholzer, som er en del af professor Christine Stabell Benns forskningsgruppe på SDU, mener, at coronavaccination af børn ikke lever op til ”grundlæggende lægeetiske principper”, men snarere baserer sig på ”udskamninger” og ”trusler”. Det fortalte han på FB i går i et opslag, som desuden indeholder forskellige links til emnet.

Han skriver, at der heldigvis kun er ret få forældre, som får deres børn vaccineret; faktisk så få at han ligefrem kalder vaccinationspolitikken for ”et af de største public health fails”, som han ”har været vidne til”.

Stabell Benn, der ligesom Schaltz-Buchholzer har et mere fagligt og mindre ideologisk syn på vaccinationsprogrammet, delte iøvrigt i går en særdeles kritisk artikel om udskamningsprocesserne på LinkedIn.

Vi skal virkelig være taknemmelige for dette forskningsmiljø i Odense, som arbejder på demokratiets, sundhedslovens og grundlovens præmis i stærk kontrast til de læger, der omgiver og understøtter biopolitikken.

Link til Stabell Benns opslag: https://www.linkedin.com/…/urn:li:activity…/

Link til Frederik Schaltz-Buchholzers FB-opslag: https://www.facebook.com/frederik.schaltzbuchholzer/posts/10165964740225113

 

17. d. 13. januar: Politologisk-juridisk kritik af Epidemikommissionen

Jørgen Grønnegård Christensen og juristen Kristian Lauta kritiserer i Berlingske hele den epidemipolitiske konstruktion med kommission, udvalg og anbefalinger osv. på det kraftigste.

Det fremgår tydeligt, at de to herrer ikke mener, at epidemikommissionen kan producere uvildig rådgivning, selvom regeringen forsøger at få det til at fremstå sådan. Endnu en af Nedlukningens løgne.

Hele denne konstruktion, som blev etableret ved epidemiloven i marts 2021, er en del af den forskydning i magtens tredeling, som Nedlukningen som sådan er et udtryk for.

Epidemiloven er i den forstand en slags permanentgørelse af Nedlukningens essens.

Denne kritik er jo ikke ny, men det er vigtigt, at den bliver gentaget. Kritikker skal nemlig gentages i uendelighed for at komme i kontakt med biostatens kernetropper. Det så vi også i skandalen om SSI’s indlæggelsestal og så videre.

https://www.berlingske.dk/politik/en-hjoernesten-var-udset-til-at-staekke-regeringens-eneraadige-magt-men-nu

 

18. d. 13. januar: Min hemmelige bog

Jeg skulle lige til at skrive en blanding af reklame og klagesang om min “hemmelige bog” om Nedlukningen, fordi den virkelig lever et skjult liv, både i forhold til omtale og salg.

Men sørme om så ikke en venlig mand, en “Simon W”, har læst bogen og lagt følgende flotte anmeldelse på saxo.com med fem stjerner og det hele, som jeg fluks videreformidler:

“Dette er rent ud sagt en fremragende bog!

Thomas Aastrup Rømer (TAR) påpeger, hvordan den socialdemokratiske regering – med Mette Frederiksen i spidsen med indførelsen af “det ekstreme forsigtighedsprincip” – konstant lader hånt om almindelige demokratiske og retslige principper og på den måde tramper de på almindelige menneskers grundlovssikrede rettigheder og ødelægger det danske samfund. Alt sammen under påskud af at ville beskytte den danske befolkning i ‘kampen mod COVID-19’.

Danmark er ikke længere en demokratisk stat, men er blevet til en biostat, hvor smittetal og statistikker er det eneste, der tæller, og hvor nedlukningens menneskelige, økonomiske, juridiske, pædagogiske og sociale konsekvenser slet ikke tages med i overvejelserne.

I denne bog samler TAR alle historierne om, hvordan det gik til, da regeringen sked højt og flot på sundhedsmyndighederne og på demokratiet i foråret 2020 og det efterfølgende år.

Det er rystende læsning, og det bliver kun værre af, at man i dagspressen kan læse om, hvordan regeringen fortsætter sin nærmest diktatoriske stil (ultimo december 2021).

Denne bog er vigtig både for nutiden og for fremtiden, for den beviser, hvordan en demokratisk valgt regering kan vise sig at være farlig for et frit demokratisk samfund.”

Mange tak til Simon W. for at læse bogen og for at tage sig tid til at skrive en så flot kommentar.

https://www.saxo.com/…/den-store-nedlukning_thomas…

 

Isolerede tanker 16, d. 15.-30. december

1. d. 15. december: Biostaten på juleferie

Der er nye testsystemer i folkeskolen for tiden. Det seneste indslag er, at lærerne nu skal udlevere corona-testkit til eleverne. Mor og far skal teste store og små i familiens skød i juledagene. Så kan alle gå og kontrollere hinanden over julegåsen. På den måde glemmer ingen det nye samfunds herskende orden. Døden skal helst blafre over fejringen af fødslen.

Og i dagens Politiken har jeg lært, at man skam bør testes, også selvom man er vaccineret. Det skyldes – ifølge en form for fordoblet smittisk logik – at vacciner ikke hjælper mod at blive smittet! Derfor skal man OGSÅ testes. Det siger lederen af det biopolitiske forskningscenter HOPE. Det er lige før, at det er okkult.

Så folk skal både vaccineres OG testes OG bære maske og rumdragt OG undgå hinandens selskab OG kontrollere hinanden. Det er bare for at “undgå nedlukning”, som det hedder på biostatens sprog ”smittisk”.

I øvrigt: Lidt pudsigt navn, dette “hope”, for Barbara Berthelsen har jo ellers lært os, at “hope is not a strategy”. Dette slogan blev et slags motto for Nedlukningen i marts 2020. Og Jens Lundgren henviser faktisk direkte til dette motto i dagens avis, i forbindelse med at han og flere andre “eksperter” går amok i drakoniske forslag til mere “effektiv” Nedlukning, der skal undgå nedlukning.

Konklusion:

Velkommen til håbløshed, kejsertælleri, familiekontrol og permanent dødsangst omkring juletræet, så der ikke kan fødes noget barn i Betlehem.

Ja, selv i kirken skal man vise pas. Måske både vaccinations- og testbevis? Måske skal der laves to pas? Et skamferet romerrige har invaderet selve stalden og jaget hyrderne på flugt.

Vær velkommen herrens år.

Link til Undervisningsministeriets regler om hjemmetests: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/dec/211214-elever-kan-faa-mulighed-for-at-teste-sig-selv-henover-julen

Eksperterne i Politiken: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8528280/Indf%C3%B8r-tiltag-i-kampen-mod-omikron-s%C3%A5-f%C3%A6rre-mennesker-ses

Hope-direktøren i Politiken: https://politiken.dk/indland/art8527321/Danskernes-helbred-er-den-mindste-bekymring

Flere retningslinjer og reaktioner fra DLF: https://www.folkeskolen.dk/…/dlf-om-nye-retningslinjer…

 

2. d. 16. december: Hvad foregår der?

Sidste år peakede antallet af smittede faktisk på dags dato, dvs. d. 16/12. Tallet var på ca. 4400, hvilket i sig selv var sølle.

I dag, altså på samme dato men i 2021, er tallet så 10.000.

Altså ca. en fordobling.

Men i dag tester man hele fem gange så mange som dengang, vanvittige 3 mio. om ugen? Men i så fald er 10.000 jo nærmest ingenting? Altså endnu mere sølle end sølle?

Hvad foregår der?

Og dødstallet er ca. det samme begge år. Kun lave 12 døde her i dag, hvoraf flere formentlig er døde af almindelige dårligdomme.

Der er heller ingen nogen stor almen dødelighed i landet, hvis man kigger på Euromomo.

Antallet af indlagte ligger på ca. 500. Herfra skal man fratrække ca. 40% ved vi. Så havner vi omkring 300. Det er en tredjedel af antal indlagte i en influenzasæson.

Hvad foregår der? Ingenting?

Men alligevel er der noget, der hedder ”en strategi”. Den går ud på at ødelægge alle ting, dvs. omdanne frihed til tilladelser, og på at vaccinere mere, selvom disse vacciner tilsyneladende nærmest ikke virker?

Hvad foregår der?

 

3. d. 16. december: Mærkelig forskel: Sundhedssystemet i 2019 og i 2021

Før nedlukningen i marts 2020 anslog sundhedsmyndighederne, at der ville dø op til 5600 af corona pr. sæson, samt at der i den forbindelse ville komme rigtig mange indlæggelser osv. Altså et langt værre scenarie end det, der rent faktisk skete.

Men selv dette worst case-scenarium skulle man nok klare, sagde myndighederne; og det vel at mærke uden nedlukninger, grænselukninger, skolelukninger, masker, massetests osv, som mange sundhedsfaglige dengang personer gik stik imod. Ak ja, det var i demokratiets og poportionalitets-princippets glade tid.

Og i dag kan man ikke engang klare 1000 døde og en blindtarm, før man tuder som en tøsedreng. Hele læsset vælter, blot en borger får diarré, lader det til. Og hele dette selvretfærdige mismod udnyttes og forstærkes nu politisk. Ja, denne mismodspakke er nærmest blevet den centrale begrundelse for nye nedlukninger, må man forstå.

Så først kunne man klare alt. Og så kunne man pludselig ikke klare noget.

Mærkelig ændring.

Og hvordan ser det egentlig ud med sundhedsvæsenet, sådan tal-agtigt? Jo, det kan man såmænd læse om i en rapport fra 2019 fra Danmarks Statistik. I rapporten står der, at det danske sundhedssystem er blandt de dyreste og mest udbyggede i Europa. Det er vokset med ca. 46% siden 2000, og det er også vokset, hvis man sammenligner med andre brancher eller sætter det i relation til befolkningsudviklingen. Der er også kommet 18.000 ekstra ansatte i perioden, og vi ligger helt i den europæiske top med det hele. Og vores fagpersonale er højt uddannet, ved vi.

Ikke så sært at myndighederne var så rolige d. 10. marts 2020.

D. 12. marts kom så opgøret med myndighederne, altså Nedlukningens omdannelse af faglig og social dømmekraft til et ekstremt forsigtighedsprincip. Siden da gik det hele ad helvede til, for fra den dag blev hele samfundet til et hospital, og endda til et hospital hvor faglighed var omdannet til statistik i biostatens tjeneste.

Først herfra blev det rigtigt dyrt. 100vis af milliarder til tests og diverse pakker, selvom de nu afpillede sundhedsfabrikker, som før var samfundets stolthed, pludselig ikke kunne nå noget som helst.

Sådan ødelægger man landets hospitaler.

Link til rapport fra Danmarks Statistik, 2019: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=31651

 

4. d. 17. december: Smittiske reaktioner på nedlukning

I dagens Politiken refereres der fra gårsdagens pressemøde. Man har interviewet politikere fra både RV, SF og EL. De er klar til alt, inklusive radikale forsamlingsregler og lukninger af det ene og det andet.

Jeg har noteret følgende markeringer og begrundelser og sat en lille kommentar i parentes. Især Enhedslistens begrundelse er festlig:

RV: Er klar til alt, så man kan ”lukke op igen for skolerne efter nytår”. (det er smittisk byttesprog, som vil sætte sig dybt i “skolernes” praksis).

SF: Ingen begrundelser, bare klar til alt. Ordføreren siger, at der skal være regler, så vi ikke mødes med “mennesker vi ikke kender”. (det er socialisme uden folk, også kaldet stalinisme. Det er faktisk ikke smittisk, bare …..).

Til Berlingske siger SF’s ordfører, at “danskerne måske er blevet vaccineret for tidligt” (det er til gengæld særdeles smittisk, for nu at sige det mildt).

EL: Er klar til alt, for ellers går testsystemet ned. (Men det er da kun godt, hvis dette biopolitiske kontrolsystem går i graven? Men åbenbart ikke. EL vil, som sit centrale nedluknings-argument, øge nedlukningen for at beskytte nedlukningen. Der angives ikke andre argumenter. Det er virkelig smittisk)

 

5. d. 21. december: Brostrøms ekstremisme

Jeg så aftenshowet fra i går, hvor Søren Brostrøm havde fået hele sendefladen. Udover at sejle rundt i de mange detaljerede og nidkære nedlukningsdetaljer, registrerede jeg følgende tre, nærmest ubevidste, men alligevel larmende trusler:

– man skal ikke komme for tæt på børn

– man skal handle som om, at alting smitter alle steder

– Brostrøm opfatter mundbind og coronapas som blot lette restriktioner, der tilhører Brostrøms fremtidige normalitetsforestilling.

Hvis andre skulle få ret i noget, så er de noget, som Brostrøm kalder for “mandagstrænere”.

Hvorfor er han stadig i sin stilling? Jeg forstår det ikke. Det er jo dybt uansvarlige og ekstremistiske synspunkter.

Engang var Brostrøm fornuftens stemme. Hans fald fra moralens tinde ned til disse overgreb på samfund og pædagogik er dyb som Marianergraven. Han er en tragisk skikkelse i dansk politisk historie efter min mening.

 

6. d. 22. december: Afslag på ansøgning om frit lærerseminarium

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg har afvist ansøgningen om en fri læreruddannelse i Herning.

I afslaget er der ikke angivet nogen særlig begrundelse. Der konkluderes blot følgende:

”Jeres ansøgning har været drøftet på møder i udvalget den 23. november og den 14. og 21. december. På baggrund af udvalgets drøftelser blev det konkluderet, at der ikke er politisk flertal for at etablere Den Frie Læreruddannelse i Herning. Udvalget vil derfor ikke på baggrund af jeres ansøgning bede ministeren om at skabe lovhjemmel til etablering af uddannelsen.”

Det er på en måde lidt paradoksalt, at man på den ene side tvinger universiteter til at flytte uddannelser til provinsen, men når provinsen så selv foreslår en ny, selvstændig og gennemarbejdet institution, så bliver det afvist ved kasse 1. Det tyder på, at vi er i ideologisk terræn.

Jeg har en halv teori, som jeg lige kan lufte, og som kan være en del af forklaringen på afvisningen: Det er jo nok de radikale, der har været tungen på vægtskålen. Her har man sådan set været for et frit lærerseminarium, men man har været skeptisk over for at lægge uddannelsen i Herning. Denne skepsis har åbenbart vundet. Hvorfor mon? Jo, måske fordi den tidligere landsformand for de radikale, Svend Thorhauge, her i efteråret forlod sin stilling i partiet for, pr. d. 1/12- 2021, at tiltræde som chef for læreruddannelsen i UC-VIA, som jo har ansvar for læreruddannelserne i Silkeborg og Nr. Nissum, som jo ligger tæt på Herning. Mon ikke Thorhauge har snakket med sine gamle venner i partiet? Dermed er ”skepsis” blevet til ”vished”.

VIA har stor magt i det midtjyske og har været stærkt imod etablering af klassiske seminariestrukturer og imod hele den dannelsessammenhæng, som det frie seminarium er et udtryk for. Og faktisk forsøgte VIA for få år siden decideret at nedlægge Nr. Nissum-uddannelsen.

Så det er denne organisationsinteresse, som Thorhauge nu er blevet en del af, og som han kan forstærke via sine forbindelser til de radikales ledelse. Men som sagt: Det er blot en hypotese.

Nu må man så finde et andet sted til den frie læreruddannelse. Måske Sønderjylland? Eller måske Vestsjælland? Bare som eksempler. Men så bliver de vel sure i f.eks. UC-syd, som jo har en station i Haderslev? Hvad vil von Oettingen, som er rektor for UC-Syd, sige til det? Måske giver det lidt splid inde i UC-maskineriet? Det må man håbe. De farlige højskolefolk svæver som kinesiske flagermus og spreder dannelsesskræk.

I Skolemonitors dækning er især Uffe Elbæk begejstret for afslaget. Elbæk sad jo i Mandag Morgens Kompetenceråd i 1998 og tilhører derfor den konkurrencestatsinspirerede del af det, som senere blev til partiet Alternativet, hvis øvrige rester ellers har støttet seminarieinitiativet, hvis jeg har forstået det ret.

Elbæk siger også, at hele emnet nu er dødt, altså ikke blot det konkrete initiativ i Herning, men alle former for private læreruddannelsesinitiativer. Men folketingsudvalgets formuleringer ovenfor giver ikke grundlag for en sådan fortolkning, synes jeg? Nu må vi se i de kommende dage, hvem der har misforstået hvad. Men vi skal nok på den anden side af et valg, og hvem ved så, hvem der har kræfter til et nyt initiativ?

Uffe Elbæk vil have mere frie tøjler for professionshøjskolerne, som jo er etableret med udgangspunkt i konkurrencestatsideologien, som Elbæk selv har været med til at fremme. Dvs. at han vil have mere centraliseret konkurrencestatsdecentralisering. Det står i stik modsætning til den egentlige alternative sjæl, dvs. en syntese mellem natur og kultur.

PS: Tilføjet nogle dage senere: Svend Thorhauge lagde dagen efter et indlæg på FB, hvor han forsøgte at tale Herning-sprog, selvom hans egen institution har gjort alt for at kritiserer tankerne bag Herning-initiativet. Dette paradoks bestyrker min hypotese, som jeg ser det.

https://skolemonitor.dk/nyheder/art8540610/Politisk-flertal-giver-d%C3%B8dsst%C3%B8d-til-ny-og-fri-l%C3%A6reruddannelse-i-Herning

Link til Svend Thorhauges fb-opslag fra d. 23. december: https://www.facebook.com/SvendThorhauge/posts/341532787797274

 

7. d. 23. december: Jeg forstår det ikke

Vaccinerne blev lanceret som et velafprøvet supervåben, der skulle normalisere samfundet og dræbe smitte i befolkningen.

Men det viste sig ikke at passe. Vaccinerne er udviklet og betinget godkendt i al hast, og de viser sig nu endda at være helt ineffektive. Og i starten skiftede man vaccineanbefalinger som vinden blæser. Der er ikke seriøst.

Ifølge SSI’s egne tal fremgår det, at – selvom man tager højde for de bagvedliggende populationer – så er der stort set lige så mange vaccinerede som uvaccinerede blandt de smittede. Det er hip som hap. Det er lige før, man græder.

Og alt tyder på, at den såkaldte omikron-variant også er ligeglad med vaccinerne. Det hele er luft.

Ordet ”vaccine” er i dag blevet en del af sproget smittisk, et særligt lukket og selvproducerende ordmaskineri, som er dirigeret af det ekstreme forsigtighedsprincip. Det hele var løgn og latin.

Kort sagt: Vaccinerne virker ikke. Der var altså ingen grund til at stole på myndighedernes opgør med myndighederne.

Der indlægges ganske vist flere uvaccinerede, men der er tale om meget små tal, og ca. 40% af indlæggelserne er for andre ting end corona, eller også er de ekstremt korte, så der er ingen grund til at tage hensyn til det. Og kun gamle mennesker kan have glæde af en eventuel marginal effekt. Det er ganske enkelt for lidt i den aktuelle sammenhæng, hvor vaccinen er blevet en samfundsideologi som sådan. Sygdommen rammer som nævnt stort set kun gamle og folk, der er meget syge i forvejen. Det må sundhedsvæsenet ordne. Det er ikke et spørgsmål af samfundsrelevans.

Så alle smitter alle, helt uanset vacciner.

Og nu tyder alt desuden på, at Omikron er helt ufarlig, altså endnu mere ufarlig end de andre coronaer, som også var ufarlige. Der er op til 80% færre indlagte, siger diverse undersøgelser. Og i Sydafrika, hvor kun 40% er vaccineret, dør ingen, og smitten er allerede på vej ned.

Man siger endda, at Omikrons hurtige deroute i Afrika er pga. naturlig immunitet. Så er det overstået. Det er nærmest rørende. I Danmark er man gået i biobur for evigt. Der låses af nærmest dagligt med et pressemøde, hvor nogen siger et eller andet.

Dengang Delta blev lanceret, skete det med skrækbilleder fra Indien. Efter få uger skete der ikke mere i Indien. Sådan er det hver gang. Skrik og skræk og skruk.

Men hvis alle smitter lige meget, hvorfor så have coronapas, der jo netop skelner mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede? Det forstår jeg ikke. Det kan kun være for at tvinge folk til at lade sig vaccinere. Men hvorfor det? Vaccinerne virker jo ikke? Men så er det jo bare slet og ret diskrimination? Og denne diskriminerende teknologi kan let udvides til noget meget kinesisk.

Og hvorfor overhovedet vaccinere så bredt, altså også børn og unge og folk totalt uden risiko, når nu vaccinerne ikke virker? Det forstår jeg heller ikke. Og de ”sårbare”, dvs. gamle og meget syge, er jo selv vaccineret? Men virker det så heller ikke? Ingenting virker, men alle skal gøre det alligevel.

Og hvorfor udstyrer man skolerne med visirer og testmaskiner, når smitten løber alligevel, og ingen skade gør? Det forstår jeg heller ikke.

Ja, smitten er nærmest god for børn, så den næste generations kroppe kan klare tingene selv.

I pytkassen med det hele. Lad os vende tilbage til december 2019.

 

8. d. 23. december: Forsvar for barndommen

Professor i økonomi Christian Bjørnskov havde d. 19. november en kronik i JP, ”Er børn ligegyldige i dansk politik”, hvor han argumenterer for, at restriktioner og lukning af skoler har en stærkt negativ effekt for børns skolegang.

Kronikken er faktisk også omtalt i dagens Kr. Dagblad under ”ugens debat”.

Kr. Dagblads journalist, Kristian Østergaard, fremhæver følgende fine citat fra kronikken:

”Selv om nogle af restriktionerne virkede – hvilket halvandet års empirisk forskning modsiger – må man spørge sig selv, om det nogensinde kan være moralsk rigtigt at ofre børns velbefindende og fremtid i et forsøg på at redde nogle mennesker, der helt typisk allerede er over deres forventede levealder.

Min personlige holdning er klart, at voksne menneskers allerførste prioritet må være børnenes velfærd. Danske politikere er åbenbart ikke voksne.”

Bjørnskov taler også kraftigt imod, at børn omgives med voksne, der bærer mundbind, hvilket Danmarks Lærerforening ellers går ind for. Og DLF støttes skam af mange af dens medlemmer, fremgår det i debattrådene rundt omkring. Mange lærere ønsker simpelthen at bære mundbind i skolen.

Endvidere kritiserer Bjørnskov brugen af virtuel undervisning, hvilket DLF heller ikke er ukritiske overfor.

Det er meget tankevækkende for en pædagog som mig at se, at børnene her forsvares af liberale økonomer imod lærerne selv.

Jeg kan i øvrigt anbefale Bjørnskovs fine blog på punditokraterne.dk, hvor han siden foråret 2020 har haft virkelig mange fine analyser af Nedlukningen og dens konsekvenser.

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE13564537/er-boern-ligegyldige-i-dansk-politik/

 

9. d. 26. december: Tre noter

A. SSI-prognoser:

D. 18. december 2021 fremskrev en SSI-rapport antallet af smittede og indlagte frem til juledagene. Prognoserne lød ifølge rapporten sådan her for d. 24. december, altså en virkelig kort prognose for blot en uges tid; a piece of cake skulle man tro?:

Antal smittede: 9.000-45.000 (enormt spænd for blot en uges prognose)

Antal nyindlagte pr. dag: 130-250

Og hvis omicron kun skulle være halvt så farlig som delta, så er estimatet på nyindlagte pr dag: 120-190.

Ingen af disse tal legitimerer i sig noget som helst, der kan ligne nedlukninger, men lad os alligevel sammenligne med, hvordan det gik:

Så hvordan ser det så ud her i dag d. 25. december:

Antal smittede: 10.027

Antal nyindlagte pr dag: 86

Altså bitte små tal, som enten er helt i bunden af det ekstremt brede spænd eller ligefrem langt under. Alle andre tal er også små som muse-numser.

Og d. 7. december, altså før de nye nedlukninger, var tallene også små, og faktisk næsten de samme:

Antal smittede: 7146

Antal indlagte pr dag: 93

Så rapporten er endnu et eklatant fejlskud i den lange række, som siden foråret 2020 har bidraget til at holde det ekstreme forsigtighedsprincip ved lige; et princip som i sig selv konstant opheder tallene og sindene og skaber splid og ballade og undertrykkelse.

SSI kalder sin rapport for en ”ekspertrapport”. Den har enorm indflydelse. Det siger noget om, at man ikke skal lytte til disse biopolitiske eksperter eller deres “myndigheder”, som jo bygger på et opgør med myndighederne.

B. Frankrig

En anden nyhed, som jeg læste i Politiken, er, at Frankrig nu indfører ”booster-stik” (beklager smitttisk) blot tre måneder efter den anden vaccination.

Tre måneder!?!

Engang troede jeg på, at disse vacciner var i orden, men det gør jeg ikke mere. Jeg føler mig nærmest forrådt. Det hele blafrer som vinden blæser. Alting ændrer sig konstant. Ingen ved noget. Det er dybt useriøst. Men det er big money og magt for de globale partnerskaber.

C. Nordkorea

På forsiden af Politiken står der, at pga. coronaen er “Nordkorea mere lukket end nogensinde”.

Men det samme gælder jo Danmark og Europa. Aldrig har landene været så lukkede.

Det er den samme mekanisme.

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/9000-45000-smittede-og-120-250-indlaggelser-pr-dag

 

10. d. 26. december: God kommentar af Martin Ågerup

Martin Ågerup har skrevet en fremragende kommentar i Berlingske (d. 24/12). Han hæfter sig især ved to forhold, hvor det første forhold efter min mening er en følge af det andet:

1. Det ene forhold:

For det første mener Ågerup, at det nye epidemilovssystem udelukker seriøse faglige input i ”et hastværk, der ligner panik”, eftersom epidemikommissionen de facto er underlagt regeringen:

”Epidemikommissionen var tænkt som den instans, der skulle tilføre beslutningsprocessen et tiltrængt element af uafhængig faglig rådgivning. Men blandt andre professor Jørgen Grønnegård Christensen har kritiseret kommissionens sammensætning og påpeget, at eftersom kommissionen er totalt domineret af regeringens egne embedsmænd og har sundhedsministerens højre hånd, departementschef Svend Særkjær, som formand, kan dens indstillinger ikke betegnes som baseret på uvildige faglige vurderinger.”

2. Det andet forhold

For det andet kritiserer Ågerup, at man har vendt bevisbyrden om. Før marts 2020 skulle man bevise nytten af statslig indgriben, og en evt. indgriben skulle igennem en lang og flot høringsproces. Men i dag skal man ikke bevise noget, og der er ingen egentlig proces, blot panisk hastværk. I stedet skal borgeren kæmpe for at bevise, at han ikke smitter. Her med Ågerups egne ord:

”I coronahåndteringen har vi fået vendt bevisbyrden, så kritikere skal bevise, at restriktioner ikke har effekt. Det er stærkt problematisk i et demokrati og i en retsstat, især fordi restriktionerne griber dybt ind i grundlovssikrede frihedsrettigheder.”

3. Min konklusion

Som jeg ser det, er det andet punkt faktisk definitionen på overgangen fra en demokratisk stat til en biostat. Det første punkt er en af de mange følgevirkninger heraf.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/hastvaerk-og-manglende-evidens-praeger-fortsat-coronahaandteringen

 

11. d. 26. december: Christian Bjørnskov om det ekstreme forsigtighedsprincip

Her er et meget interessant blogindlæg af professor ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov. Indlægget blev udgivet her til formiddag på bloggen punditokraterne.dk.

Bjørnskov filosoferer over det såkaldte ekstreme forsigtighedsprincip, der jo blev indstiftet i dansk statslogik d. 11. marts 2020 som et direkte opgør med det demokratiske proportionalitetsprincip.

Bjørnskovs pointe er, at den ekstreme forsigtighed faktisk er det modsatte af virkelig forsigtighed.

Det skyldes, at den ekstreme forsigtighed kun angår risikobedømmelsen, dvs. at man overestimerer risici, mens man i de politiske indgreb implementerer en form for ekstrem risiko, dvs. underestimerer risici.

Så ekstrem forsigtighed ledsages af ekstrem aktivisme.

Det er det modsatte af forsigtighed og proportionalitet.

Bjørnskov slutter med følgende fine konklusion:

“Det, Mette Frederiksens regering har gjort i snart to år, er at applikere et princip, hvor man italesætter et overdrevet problem og bruger et pseudoprincip, der overdriver både problemer og regeringens løsning. Det er ikke at ’følge videnskaben’ eller noget andet, men blot uinformeret, nøgen magtpolitik.”

Det er godt sagt og godt tænkt.

https://punditokraterne.dk/2021/12/26/det-perverterede-forsigtighedsprincip/

 

12. d. 27. november: Vaccinecensur: Tre skandaler

Politiken bringer i dag – gemt lidt af vejen i et hjørne på s. 16 i 1. del – en rystende historie under overskriften “Facebook censurerer anerkendt lægetidsskrift”.

Sagen drejer sig om, at en regionaldirektør i Pfizer-USA, Brook Jackson, i forbindelse med vaccinegodkendelserne gjorde sin ledelse opmærksom på forfalskede data, af-anonymiserede patienter, dårligt uddannet personale og dårlig kvalitetskontrol. Tak for det.

Men Jacksons henvendelse havde ingen effekt. Radiotavshed hos Pfizer.

Det var skandale nummer 1.

Derfor klagede Jackson til de amerikanske sundhedsmyndigheder. Tak for det.

Derpå blev hun fyret af Pfizer, som åbenbart foretrak total tavshed.

Det var skandale nummer 2.

Derpå skrev Jackson en artikel til det toneangivende tidsskrift, British Medical Journal, om emnet. Artiklen blev fagfællebedømt og godkendt. Tak for det.

Men nu har Facebook, som har kontrakt med et såkaldt faktatjek-firma, ligefrem censureret artiklen. Begrundelsen er, at artiklens overskrift skulle være ”skræmmende”, at artiklen kan misbruges af ”vaccinemodstandere”, og at den er for generaliserende. Det ved en journalist åbenbart bedre end et videnskabeligt panel fra den frie sektor? Og hvorfor må samfundets borgere ikke bruge videnskabelige artikler i deres kamp for dette eller hint? Det er totalitært for at sige det lige ud.

Det var skandale nummer 3.

Redaktøren for British Medical journal er i sagens natur rasende. Og tak for det. Det bør vi andre også være.

På en slags ufrivillig måde har faktatjek-manden faktisk helt ret. For udover artiklens indhold, så sår hele processen, herunder fakta-mandens egen aktion, jo i høj grad tvivl om kvaliteten af vaccinernes videnskabelige og politiske sammenhæng, dvs. af deres seriøsitet i det hele taget. En tvivl der bekræftes af biostaternes stærkt skiftende meldinger om vaccinernes brug, virkning og konsekvenser.

Endelig vil jeg sige, at disse fakta-sider ofte er under al kritik. Det samme gælder vores hjemlige af slagsen, hvor f.eks. Tjekdet.dk også samarbejder med Facebook. Mange af disse sider er ofte stærkt biased, og de bærer desuden præg af manglende kendskab til videnskabens karakter og problemstillinger. Man skal virkelig tage disse sider med et gran salt. Der er som regel tale om stærkt biopolitiserede ”fakta”.

Politikens artikel ligger endnu ikke på nettet.

 

13. d. 27. december: Biostatens ideologi

D. 12. marts 2020 fik vi en biostat. Hvad betyder det? Det betyder, at folkesundheden kollapsede til et statistisk defineret hyperfaktum, og at alle områder i samfundet i samme øjeblik underordnedes dette hyperfaktums nye enevældige magt.

Dermed gik samfundslivet fra frihed forstået som forudsætning til statistisk definerede og periodiske adfærdstilladelser.

På den måde udvidede man biostatistikken til at omfatte samfundsvidenskab, ret, pædagogik, teologi og filosofi, vel at mærke uden at være ved det. Dermed reduceredes disse områder til smittisk.

Så biostatens diskurs bemægtiger sig alt, hvorved den bliver totalitær og permanent. Men biostaten fremstiller alligevel sig selv som rent sundhedsfaglig. Dermed får vi en ideologisk struktur. Det, som fremstilles som sandhed, bliver ideologi. Det bliver antividenskab. Der er brug for marxistisk inspirerede analyser af disse modsætninger, efter min mening; ideologikritik, kort sagt.

Intet biopolitisk faktum er sundhedsfagligt. Hver eneste tal, hver eneste graf og hvert eneste smittiske ord, der kommer fra biostatens opgør med myndighederne, er ren og skær ideologi, dvs. forklædt og smadret samfundsfilosofi, og disse tal og ord bør alene analyseres som sådan.

Derfor, på grund af denne ideologiske struktur, må biopolitikken også udsættes for radikal, vedholdende og omfattende samfundsvidenskabelig, juridisk, pædagogisk, teologisk og filosofisk kritik.

Men biostaten må også udsættes for et ligeså vedholdende og kreativt ikke-voldeligt modstandsarbejde og handlingsliv, der hele tiden udfordrer og destabiliserer biostatens grænser og institutionelle og diskursive fundament, der jo har erstattet og smittificeret Grundlovens filosofiske fundament, hvorfra både kritik og modstand alene kan udfolde sig.

 

14. d. 28.december: Biopolitisk logik

I vedhæftede artikel kan man læse, at hvis børnene ikke vaccineres for at begrænse ”smitten”, så kan man ikke åbne skolerne. Logikken fremføres af Heunicke og SSI.

Dermed er der konstrueret et tvingende smittisk udfaldsrum helt uden forbindelse til virkeligheden: vacciner dit barn ellers lukker skolen.

Men vacciner forhindrer jo ikke smitte? Og det er jo kun godt, at børn bliver smittet og dermed får uskadelige sygdomme?

Så man holder skolen lukket uden grund og imod børnenes og samfundets interesser?

Og Sundhedsministeren gør nærmest personlige krav gældende til mor og far. Enhver forælder skal nu holdes ansvarlig for evt. skolelukninger på et falsk grundlag.

Jeg har ikke ord for min væmmelse.

Hvilken ond stat, som udskammer mor og far, som lukker skoler uden årsag, og som tvinger konstruerede og virkelighedsfjerne diskurser ned over dens befolkning.

https://www.berlingske.dk/samfund/heunicke-vil-have-meget-hoejere-tilslutning-blandt-boern-skal-forhindre-at

 

15. d. 28. december: Coronapas

Hvis vaccinerede og uvaccinerede smitter lige meget, så er det pr logik ren diskrimination at opretholde coronapas-politikken, som jo skaber nærmest arpartheid-lignende forskelle i befolkningens handlingsmuligheder.

Coronapasset kan – især når det altså ikke virker overhovedet – kun have en ideologisk funktion. Det skal – ligesom truslen om fortsatte skolelukninger – tvinge folk over i et vaccinesystem, som ikke forhindrer smitte. Målet bliver vaccinesystemet selv.

Den videre konsekvens er, bevidst eller ubevidst, at man herefter kan udvikle endnu mere omfattende sociale og teknologisk funderede kontrolsystemer.

Dette uhumske og nu også ubegrundede kontrolsystem må omgående fjernes. Dets fortsatte ubegrundede eksistens bidrager kun til at opløse levnene fra den demokratiske stats substans.

 

16. 28. december: Interessant klumme af Morten W. Langer om Omicron

Chefredaktøren for Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer, har nogle virkeligt interessante iagttagelser om Omicron i sin leder fra i dag. Her er nogle af pointerne:

A.

Langer fortæller, at der ifølge en rapport fra SSI ligefrem er flere vaccinerede end uvaccinerede, der bliver smittet af Omicron; altså ikke af corona i al almindelighed, men specifikt af Omicron.

Så det er simpelthen mere risikabelt at være vaccineret end uvaccineret, nu hvor Omicron har bredt sig.

Det er fascinerende tal, som Langer fremlægger. Budskabet er på en måde: Vacciner dig ikke!

Men SSI har ifølge Langer ligefrem fjernet nogle af disse Omicron-tal fra instituttets seneste opgørelser. Det er meget mystisk, og ikke mindst er det meget mistænkeligt.

B.

Så er der spørgsmålet om indlæggelser. Her er den generelle indlæggelsesrisiko for uvaccinerede ca. 4 gange større end for vaccinerede. Men det altså gælder kun generelt, altså inklusiv alle varianter.

For hvis vi alene ser på Omicron, så viser det sig, at der kun er sølle 51 Omicron-indlagte ud af ca. 500 i alt. Og det på trods af, at omkring hele 70% af de smittede har Omicron i lungerne.

51! Hvis det passer, så er den seneste nedlukning en skandale af rang.

C.

Og det bliver ikke bedre, hvis vi går til respiratorindlæggelserne, som i forvejen er ganske få. Her er der generelt ca. 60 patienter i respirator. Men af disse 60 patienter har kun 0-4 patienter Omikron fortæller Morten W. Lange. Altså nothing!

Det er rystende læsning. Kan det virkelig passe?

Lange afslutter sin interessante klumme, hvor der i øvrigt er links til fire internationale artikler om emnet, med følgende to spørgsmål:

“Et spørgsmål, vi savner svar på, er, om Omicron varianten blot er en alvorlig forkølelse?

Spørgsmålet er også, om 3. og måske 4. stik gør mere skade end gavn?”

https://ugebrev.dk/flashnews/ssi-fjerner-data-der-viser-at-langt-faerre-u-vaccinerede-end-vaccinerede-faar-omicron/

 

17. d. 29. december: Noter til dagens pressemøde

1.

Brostrøm bruger udtrykket “der er ingen tvivl om” så mange gange, at der ingen tvivl er om, at han er i tvivl.

2.

Man vil nu lave 750.000 tests om dagen! Det er biopolitisk totalitarisme. Det hedder “at booste testsystemet” på det helt særlige biosprog, som jeg kalder for “smittisk”.

3.

Og det er – altså udover de 750.000 – endvidere “en god ide” med flere selvtests, siger de. Det er “et ekstra lag”. Børnene skal også have testkittet med hjem i privaten. Det kaldes for “robust” på smittisk. Brostrøm kalder det for “proaktivt”.

Der er aldrig nogen pause. Trykket er intenst og permanent.

4.

Omikron er, siger Thyra, langt mindre farlig end delta, som jo heller ikke var farlig. Så who cares? Hun henviser til nogle internationale studier, som man ellers ikke ville henvise til i sidste uge.

5.

Brostrøm siger, at vaccinerne skam virker…. i “et par måneder” er vi nu nede på, fremgik det. Og vi ved fra andre pressemøder, at han vil vaccinere uendeligt. Det må jo så blive seks vacciner om året til både små og store.

6.

Begrundelserne for børnevaccinerne sejler. Det virker helt useriøst.

Det er bedst for ungdommen at få corona. Men Brostrøm svarer en journalist, “at det tror han simpelthen ikke på”. Derfra begynder han at tale sort og omskrive journalistens spørgsmål i egen interesse.

Men nu skal børn have tredje stik og så videre, og flere tests og selvtests og så videre, og måske skal de vaccineres seks gange om året og så videre.

7.

Brostrøm siger, at coronapas forebygger smitte. Det forstår jeg ikke. Smitten er jo helt uafhængig af vaccinestatus? Dette apartheid-lignende angreb på det civile samfund må stoppe.

8.

SSI indrømmer, at de indlæggelsesopgørelser, som man har tvunget ned i halsen på befolkningen i månedsvis, er helt ufuldstændige. Det er en skandale efter min mening.

9.

Brostrøm og Thyra vil – hver gang de bliver lidt presset – helst tale om et “samfundsmæssigt niveau”, så undgår de at tale om ”sundhed”. Men de er da ikke samfundsforskere. Hvad bliver det næste? Er de også teologer?

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2021/Invitation-til-pressebriefing-i-Eigtveds-Pakhus

 

18. d. 30. december: Rystende tal om ultralav vaccineeffektivitet

En række folk fra SSI har forfattet et videnskabeligt notat, som er fra d. 23/12. Med i forfattergruppen er bl.a. Tyra Grove Krause og Kåre Mølbak.

Rapporten handler om vaccinernes effektivitet mod smitte. Det er rystende tal, der fremlægges.

Det står ikke for godt til for Delta, kan man læse, men for Omicron, som jo nu er totalt dominerende, går det helt galt.

Lad os se på resultaterne:

Rapporten skelner mellem Pfeizer og Moderna.

Her er resultaterne for Pfeizer:

Dag 1-30 efter andet stik: 55%

Dag 31-60: 16%

Dag 61-90: 10%

Dag 1-30 efter tredje stik: 55%

 

Her er resultaterne for Moderna:

Dag 1-30 efter andet stik: 37%

Dag 31-60: 30%

Dag 61-90: 4%

Dag 1-30 efter tredjestik: ingen data.

 

Og ser vi udover de tre måneder, ja så er effekten direkte negativ:

Pfeizer: Dag 91-150 efter andet stik: -77%

Moderna: Dag 91-150 efter andet stik: – 39%

 

Der er altså ingen real effekt, nærmest tværtimod. Men hvordan kan man så anbefale så omfattende vaccinationer? Dertil kommer at Omicron er totalt ufarlig for almindelige mennesker. Det hele virker som et korthus.

Men SSI konkluderer det stik modsatte. Man ønsker en endnu mere massiv vaccineudrulning:

“In light of the exponential rise in Omicron cases, these findings highlight the need for massive rollout of vaccinations and booster vaccinations.”

Så man vil altså nærmest tvinge hele befolkningen til at tage en ineffektiv vaccine nærmest hver eneste måned for en ufarlig sygdom?

Det er svært et finde ord for dette totale kollaps. Nedlukningens begreb og ideologi producerer en enorm diskrepans mellem data og konklusion.

Jeg må da have misforstået noget.

Martin Ågerup har også skrevet om rapporten på sin væg. Her er der også et link til et interview, han har lavet med epidemiologen Frederik Schaltz-Buchholzer, som også kommer ind på SSI’s notat: https://www.facebook.com/martin.agerup/posts/10224083539988996

Links:

Link til SSI’s rapport, tallene står på s. 6: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.12.20.21267966v2

Direkte link: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.12.20.21267966v2.full.pdf

Isolerede tanker 15, d. 2.-14. december 2021

1. d. 2. december: Omikron

Den sydafrikanske læge, Angelique Coetzee, som er formand for Sydafrikas medicinske forening, og som opdagede den nye coronavariant, omikron, er rystet over de vilde reaktioner fra mange lande. Det skriver hun om i den britiske avis Daily Mail.

Hun skriver, at de sygdomstilfælde, hun har erfaret, har været ganske milde:

“No one here in South Africa is known to have been hospitalised with the Omicron variant, nor is anyone here believed to have fallen seriously ill with it.”

Men den ekstreme forsigtighed har ingen ende. Et par hosteudbrud i Johannesburg, og straks hvirvler kaosset rundt på den anden side af kloden. I flere lande skærpes diskursen og reglerne væsentligt, og grænserne lukkes igen, alene pga. hovedpinen i Afrika.

Et andet spørgsmål melder sig:

Man siger, at man er bange for, at den nye variant vil omgå vaccinerne. Men i så fald bør man jo stille vaccineudrulningen på hold?

Men ok, måske klarer vaccinerne sig alligevel mod varianten; men i så fald bør man jo nøjes med at vaccinere dem, for hvem sygdommen er farlig, hvilket vil sige ganske få?

Men måske er disse vacciner bare halvsløje, politiserede og mangelfuldt eksamineret?

Nedlukningens ideolog vil indfange enhver mulighed. Det er det, der ligger i ekstremismen. Man vil undgå ethvert udfald. Derfor lukker man livet inde i livmoderen for altid, så der aldrig kan fødes noget som helst.

Så man går imod fødsler for at redde livet, som må finde sted. Fostret vokser sig stort og erfaringsløst inde i mørket. Hele sit liv lever fostret på fødestuen, hvor det aldrig kommer ud.

Samfundet er en hospitaliseret livmoder. Der er nok derfor, at sundhedsvæsenet er presset, som man siger. Sundhedsvæsenet skal jo klare alt, før noget fødes, hvor det i gamle dage blot skulle behandle dem, der blev syge i livet.

https://www.dailymail.co.uk/…/Dr-ANGELIQUE-COETZEE…

 

2. d. 2. december: Hvorfor pressemøde?

Hvorfor var der pressemøde i går? Og så endda med hele den politiske og administrative linje? Der var jo ikke nogle nye restriktioner?

Min teori er, at man med dette setup lægger an til at forlænge kategoriseringen af corona som ”samfundskritisk”. Denne klassifikation gælder jo kun frem til d. 11. december. Det var derfor, at hele linjen deltog, hvoraf mange jo selv sidder i den epidemikommission, der skal indstille i klassifikationsspørgsmålet.

Den nye biopolitiske statsvilje skulle lige gøde den allerede gødede jord. Det skete på to måder.

  1. Man opheder det dagsaktuelle smittetal, som lige netop i går steg lidt, uden at nævne at antallet af tests er eksploderet, og at alle andre tal er totalt fredelige.
  2. Man opheder betydningen af en ny variant, som man ikke kan sige noget om. Man spreder bare sådan lidt almindeligt panik og hastelovsstemning. Sådan lidt sms-mink-nedluknings-atmosfære, der varsler om flere kommende brud på samfundets grundlæggende juridiske, politiske og pædagogiske strukturer. Man anmelder en fortsættelse af den fremtid, man selv har indstiftet.

Dvs. at regeringen bruger to isolerede fakta uden begrundelse og sammenhæng til at vedligeholde sin samfundsnedbrydende og ”samfundskritiske” tilstand.

På en måde var det et åbent møde i Epidemikommissionen. På et eller andet tidspunkt får Epidemiudvalgets medlemmer nok små 45 minutter til ikke at protestere. Og så er den ged barberet.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/syv-vigtige-tal-fra-statsministerens-coronapressemoede

 

3. d. 2. december: En “totalt fej kujon”!

D. 5. november 2020 skriver Barbara Berthelsen en sms til sin kollega i Sundhedsministeriet, Per Okkels. Berthelsen skriver, at Kåre Mølbak er en ”totalt fej kujon”, fordi Mølbak, ifølge Bertelsen, ikke i tilstrækkeligt omfang stod ved konsekvenserne af cluster5-risikoen:

”Er sgu virkelig ikke i orden over for Mette, det han gør … Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes på hans anbefaling, er han totalt fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret. Og han har én gang set, hvilken reel fare det udgør for statsministeren. Simpelthen så skuffende”

Mølbaks reaktion i dag er: ”Det taler nærmest for sig selv”. Og det har han jo ret i.

Så selv når Mølbak, som ellers virkelig har makket ret, giver det mindste faglige pip, så får hans chef altså meget direkte at vide af statsministerens håndlanger, at Mølbak er en ”totalt fej kujon”! Mølbak skal sige det, som ”Mette” vil høre, som det fremgår.

På den måde styrer Statsministeriet myndighederne, så myndighedernes anbefalinger kan gå imod myndighedernes anbefalinger.

Det er en stat i indre kaos. Selv den mindste faglige selvstændighed bliver kategoriseret som ”total fej kujon”. Det er nedlukningens logik.

Ingen kan have tillid til myndighederne.

Links til Ekstrabladets og Politikens dækning:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/bertelsen-om-moelbak-en-fej-kujon/9022673

https://politiken.dk/indland/politik/art8508741/K%C3%A5re-M%C3%B8lbak-var-en-%C2%BBtotal-fej-kujon%C2%AB-og-medierne-skulle-nikkes-en-skalle

 

4. d. 3. december: Opgør med myndighederne

a) Brostrøm, en tragisk figur A:

Et nyt notat fra Sundhedsstyrelsen om immunitet, hvor styrelsen alligevel ikke er så skråsikker vedr. immunitet for tidligere smittede, kan sammenfattes på denne måde:

Myndighedernes gør nu op med myndighedernes opgør med myndighedernes anbefaling, dog uden at være ved det.

Det betyder, at myndighedernes opgør med myndighedernes – nu hemmelige – anbefaling fastholdes, og at immuniteten efter smitte derfor stadig kun gælder halvt så lang tid som efter vaccination, hvor immuniteten ellers er kraftigt aftagende efter få måneder. Det er lige før, at det efterhånden nærmest er umuligt at forklare.

b) Brostrøm, en tragisk figur B:

Brostrøm hævdede ved forrige pressemøde, at coronaen skam er meget farlig for børn og unge; endda for åben skærm, mens alle landets familier sad og kiggede på. Det skulle tvinge hele molevitten hen i vaccinationshallerne. Men det hele var løgn, fortæller det ellers bio-affirmative medie tjekdet.dk.

Det var bare sådan noget, Brostrøm slyngede ud i al sin biopolitiske overophedning.

Det er en tragisk deroute for den person, der ellers stod fast på demokrati og proportionalitetsprincippet tilbage i marts 2020. Nu sejler det hele som en pandekage.

c) Mølbak, en tragisk figur:

Mølbak forsøgte i novemberdagene 2020 – med en rygrad så blød som smør – at holde armslængde mellem faglighed og politik.

Men midt under det centrale pressemøde, d. 4/11 bliver han presset af Okkels, som selv bliver presset af Berthelsen, til at overophede sin retorik: Berthelsen bandede og svovlede slet og ret til Okkels, og den stemning ryger via Okkels direkte videre til Mølbaks telefon. Altså midt i mødet!

Få minutter efter begynder Mølbak pludselig – som en anden flagermus – at tale om ”et nyt wuhan”.

Dette vigtige udtryk, som fik afgørende betydning for sagen, har altså direkte årsag i en sms fra Berthelsen, som da også kvitterer med ophøjet ros.

Dagen efter, altså d. 5/11, forsøger Mølbak igen at holde lidt afstand. Det er i den forbindelse, at Berthelsen omtaler ham som en ”totalt fej kujon”.

Det er en stat i kaos. Der er ingen myndigheder. Der er kun opgør med myndigheder i mange lag.

Links:

Berlingske om Sundhedsstyrelsens nye forklaring om immunitet: https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsstyrelsens-videnskabelige-grundlag-for-aendring-af-coronapasset-er

Tjekdet.dk om de uvaccinerede unge: https://www.tjekdet.dk/indsigt/lever-uvaccinerede-unge-livet-farligt-det-mener-soeren-brostroem-men-forskere-maner-til

Politiken om Berthelsens kommandoer: https://politiken.dk/indland/politik/art8510998/Disse-ord-fra-M%C3%B8lbak-fik-Barbara-Bertelsen-til-at-skrive-%C2%BBFUCK%C2%AB

 

5. d. 5. december: Fald i antallet af indlæggelser?

Hvis nedenstående tal fra Sundhedsdatastyrelsen er korrekt læst, så er det svært at forstå, at corona har forårsaget nogen særlige problemer på hospitalerne:

Antal indlæggelser i hele landet (afrundet):

2018: 776.000

2019: 780.000

2020: 725.000

Det vil sige, at antallet af indlæggelser i 2020 ligefrem er faldet med 55.000?

Statistikken går tilbage til 2009. Jeg kan i den forbindelse berette om, at der i 2010 var indlagt hele 839.000 patienter. Var der overhovedet en notits i avisen?

Så i 2020 var der plads til hele 114.000 indlæggelser ekstra, før man ramte 2010-niveauet?

Men frem til i dag, altså helt til december 2021 har der kun været i alt 20.800 indlagte coronapatienter? Og så kan man endda trække ca.30% fra, som er indlagt af andre årsager. Så er vi nede på ca. 15.000 indlæggelser.

Men jeg må da tage fejl i noget her? Er der en behjertet læser, der kan forklare mig sagens rette sammenhæng?

Eller måske havde landets sundhedsmyndigheder ret tilbage i februar/marts 2020, da de sagde, at hospitalerne nok skulle klare et evt. pres?

Efter at “myndighederne” gjorde op med myndighederne d. 11. marts, fik piben da også en anden lyd. Nu var prognosen pludselig, at alt var på sammenbruddets rand.

https://www.esundhed.dk/Emner/Patienter-og-sygehuse/Noegletal-for-sygehusvaesenet-og-praksisomraadet

 

6. d. 5. december: Hadet til barndommen

I Belgien skal alle børn over 6 år bære mundbind i offentlige rum, også i skolen. Nedlukningsideologiens had til barndommen har ingen ende.

Man forstår godt, at der protesteres. Mange tak for det.

Men hvad siger de danske politikere? Hvorfor tages der ikke eksplicit afstand? Mit bud: Man vil bevare muligheden for at gøre det samme. Man venter, mens belgierne eksperimenterer lidt.

Men hvorfor siger Danmarks Lærerforening ikke noget? Det er fordi, foreningen helt har købt ind på biopolitikken. DLF beder om flere nedluknings-manøvrer i skolen, og bladet Folkeskolen.dk har videreført diskursen totalt ukritisk. Det hele udgør sådan en slags biopolitisk underorganisation.

Mit bud: Hvis danske elever påføres masker, så vil DLF og Folkeskolen.dk bare foreslå en trivselspakke, så børnene kan lære at være lykkelige i deres nye fængsel.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-12-05-belgisk-politi-oploeser-frihedsmarch-demokratiet-er-truet

 

7. d. 6. december: Biostatens familieliv

Regeringen har sammen med KL indført et særligt indgribende biopolitisk system, hvorefter testsystemet nu for alvor kan arbejde sig ind i familiernes opdragelsesprocesser og så splid mellem civilsamfund og skole:

I skolen udleveres testkit til alle elever, også til de mindste. Altså fra helt 1. klasse.

Når eleven kommer hjem, så skal forældre og elever gennemføre testen og evt. indberette til smitteopsporingen.

Forældrene kan i realiteten ikke nægte, med mindre de vil give deres børn den opfattelse, at skolen er ond og dermed umuliggøre barndommen.

Mor eller far bliver derfor nødt til at gennemføre testen, og endda på en sød og pædagogisk måde, så overgrebet ikke føles som et overgreb.

Dermed undermineres både opdragelse og skole.

https://sum.dk/nyheder/2021/november/selvtest-til-skoleelever-skal-vaere-med-til-at-bryde-smittekaeder-

 

8. d. 6. december: Ny hjemmeside

Thomas Vinther Kristensen har stået for arbejdet med at lave en ny hjemmeside, CoronaDebat.dk. Her er der fyldt med nyttige informationer om stort set alle sider af Nedlukningens handlinger og konsekvenser, og der er links til hele perioden siden januar 2020.

Kristensens flotte hjemmeside vil bidrage til at holde samfundets kritiske og videnskabelige aktiviteter i live.

Start f.eks. med at kigge på den såkaldte “tidslinje” (de nyeste indlæg står nederst). Det må have været et kæmpearbejde, og så nyttigt. Mange tak.

https://www.coronadebat.dk/

 

9. d. 6. december: Statistik, der suger tal ud af statistikken

I går fandt jeg ud af, at antallet af indlæggelser i 2020 var faldet drastisk, ca. 8% ift. de foregående år (jf afsnit 5). Jeg var rystet, må jeg indrømme. Dertil kommer, at ca 30% af de indlagte slet ikke er indlagte pga. corona. Det er med andre ord ikke coronaen, men alt corona-hypen og dens praktiske effekter, der skaber problemer.

I dag kan man så notere sig, at den almene overdødelighed i Europa er betydeligt lavere end for en helt almindelig influenzavinter som f.eks. i 2017 og 2018, jf Euromomos tal. Der sker simpelthen ingenting efter almindelige standarder. Men alle leder efter tal, som sluttes sammen og pumpes op. Det er sket uafbrudt siden marts 2020, så på en måde er det jo ikke en nyhed.

I langt de fleste enkeltlande er den samlede dødelighed også helt normal, hvis man sammenligner med influenzasæsonerne. Det gælder f.eks. både Østrig og Belgien og Tyskland, hvor man ellers pt er i gang med at flippe helt ud. Der sker kort sagt intet.

Min teori er, at coronaen simpelthen suger statistik ud af statistikken. Det er Nedlukningen selv og dens ”ekstreme forsigtighedsprincip”, der overopheder tallene og kalder hele verden til samling om sit trans-modernistiske hyper-faktum.

Derfor kan man efter min mening heller ikke stole på de almindelige corona-tal. Ligesom man heller ikke kan eller bør stole på biostatens myndigheder, som selv arbejder ud fra et opgør med myndighederne.

 

10. d. 8. december: Opdatering af Sophias hjemmeside

Jeg vil lige slå et slag for dannelsestænketanken Sophias nye hjemmeside. Sophia blev etableret omkring 2006 og spillede i årene efter en stor rolle ift at fremme kritikken af den tiltagende instrumentalisme, som udviklede sig i de sene 00’ere og resulterede i skole- og læreruddannelsesreformerne omkring 2013.

Måske er jeg lidt reduktionistisk, men jeg vil sige, at tænketankens hovedlinje udspringer af de tidlige 1990’ere, dvs. tiden omkring Ole Vig Jensens tid som undervisningsminister. Vig Jensen omtales ofte positivt hos Sophias folk. Under ham forenedes en mild rest-grundtvigianisme og en lidt hjemløs reformpædagogik med forskellige musiske og æstetiske temaer samt lidt kritisk teori. Kundskabsbegrebet lå dog stort set brak. En stor del af Vig Jensen-linjen blev efterfølgende opslugt af det konkurrerende “ansvar for egen læring”, mens de tiloversblevne dannelsesfolk herefter stiftede Sophia, der på den måde kom til at stå i en produktiv modsætning til læringsrevolutionen.

Helt aktuelt kan man høre Steen Nepper Larsens fine interview med John Krejsler om Krejslers nye bog “Skolen og den transnationale vending”. Krejsler giver en flot forklaring af dette tema, og i hans bog er der også en – måske lidt teknisk – gennemgang af det, man kan kalde en national tradition, som Krejsler både elsker og hader i en eller anden mystisk kombination, som ender med at underminere sig selv.

Krejsler har også nogle kritiske markeringer ift det nye Herning-seminarium, som både han selv og Nepper Larsen er enige om at kalde nationalt-konservativt. Krejsler sætter dette i modsætning til en accept af globaliseringen, som han faktisk selv står for. Han vil arbejde “taktisk”, som han siger, ind i OECD-diskursen, hvilket ikke lige lyder som Nepper Larsens kop te?

Begge glemmer dog, at et hovedbegreb i Herning-initiativet faktisk er det meget lidt pladdernationalistiske “verdensborgerskab”, som netop – og eksplicit inspireret af Peter Kemps arbejde – markerer et mundialt og humanistisk opgør med et økonomisk defineret begreb om “det globale”. Herning-initiativet er derfor ikke “nationalt-konservativt”, men blot pædagogisk, dvs. konservativt og interesseret i al almindelighed, både vedrørende fortrolighed med vores eget skønne sted og vedrørende interesse i og forståelse for verdens andre spændende steder. Det giver en god kritisk effekt på det opgør med stederne, som i disse år effektueres af det økonomisk-biologiske globaliseringssystem, som Krejsler forveksler med virkelig internationalisering.

Krejslers problemer skyldes, at hans filosofi er en blanding af Foucault og Deleuze, som begge har et problem med verdensforholdet. Herfra går det helt galt med kritikken. Krejsler havner i noget, som fortalerne kalder for “affirmativ kritik”. Krejsler er her på linje med en kollega i det uddannelsesvidenskabelige forskningsmiljø, Dorthe Staunæs, som Krejsler også fremhæver positivt i hans bog. Staunæs’ syn på kritik stiftede jeg selv bekendtskab med i 2015, hvor hun indberettede mig til universitetets ledelse for et helt almindeligt kritisk indlæg om hendes arbejde. Det var under al “kritik”, for nu at sige det på den måde, og Staunæs tabte da også sagen med et brag.

Til sidst vil jeg nævne, at denne “affirmative kritik” også har bemægtiget sig Danmarks Lærerforening. Det kunne man læse om i et indlæg på folkeskolen.dk af Morten Refskov, som ellers stillede op – og blev valgt – som en kritisk røst til DLFs hovedbestyrelse. Men nu er “kritikeren” så blevet “affirmativ kritiker”, hvorved kritikken forsvinder. Det svarer helt til Krejslers position.

På den måde opsluges kritikken af sit objekt. Det skyldes, at kritikken ikke er tilstrækkeligt stærkt filosofisk og videnskabeligt funderet, mens objektet, hos Krejsler altså “den transnationale vending”, ofte er.

Men jeg løber ud ad en tangent nu. Mange tak til Sophia for at fortsætte det fine arbejde.

Links:

Link til Sophias nye hjemmeside: https://www.sophia.nu/

Link til Nepper Larsens samtale med John Krejsler. Her kan man også læse Krejslers svar på ovenstående indlæg: http://www.sophia.nu/podcast/1689/

Link til Krejslers bog: https://samfundslitteratur.dk/…/skolen-og-den…

Link til omtale af Staunæs-sag: http://www.thomasaastruproemer.dk/klagesag-ved-dpu

Link til DLF-indlæg: https://www.folkeskolen.dk/…/dlf-mener-kritik-eller-kritik

 

11. d. 8. december: Løgn og antihumanisme

For få uger siden beordrede regeringen igen mundbind i hele landet. Det skete på trods af, at de centrale undersøgelser om emnet fra både Danmark og Indien samt to store Cochrane-rapporter ikke peger på nogen effekt.

SSI blev derfor spurgt, hvad evidensen så var? Man henviste så skråsikkert til en nyere britisk undersøgelse, som angiveligt skulle pege på en effekt på 53%. Men det var bare løgn, fremgår det nu af en artikel på tjekdet.dk. Undersøgelsen kan ligeså godt pege på 0%.

I artiklen kryber SSI da også til korset. I stedet henviser man til, at alle bruger mundbind, endda “kloden rundt”, som der står. SSI lyder som et uselvstændigt børnehavebarn. Det er rystende. Man bliver på en måde helt ked af det. Og passer det? er der mundbind i alle lande? Det tror jeg ikke. Er det ikke også bare løgn?

Og den anden dag var det Brostrøm, der for åben skærm fortalte, at corona skam var meget farlig for børn. Det passede heller ikke.

Ingenting passer. Det er bare løgn det hele.

Og på dagens pressemøde sagde Brostrøm helt uden forbehold af nogen art, at “langt de fleste – i hvert fald et flertal af dem der ligger på sygehusene – er uvaccinerede”. Men det passer da heller ikke. Ifølge TV2, som selv refererer til SSI, er der 146 uvaccinerede og 299 vaccinerede, der er indlagte. Det er også løgn og misinformation af befolkningen.

Løgn, løgn, løgn. Man kan ikke regne med et eneste ord, der kommer fra de kanter. Og i morgen skal vi høre på mere løgn. Jeg mister modet, kan jeg mærke. Og mon ikke andre har det som jeg?

Hvorfor er de mennesker stadig ansat i statens tjeneste? Hvorfor malker de ikke køer i en stald ved Kolindsund? Nå ja, det er jo fordi vi ikke mere har en stat, men kun en biostat. Og her findes der ikke noget samfund.

En anden ting er, at om så evidensen var 100%, så bør mundbind være bandlyst i det offentlige rum. Hvad nu hvis rumdragter har en evidens på 100%? Skal man så indføre det? Man mangler totalt sans for proportioner og helhed. Der er noget antividenskabeligt og stærkt antihumanistisk ved ”evidens”-begrebet, der så forstærkes, når det så oveni er fyldt med drabelige hele og halve usandheder.

Tilføjet d. 10/12: På pressemødet i forgårs, hvor den seneste nedlukning blev annonceret, skiltede SSI’s direktør med flere informationer, som heller ikke passede:

  1. For det første sagde han, at de sydafrikanske smittetal for den nye coronavariant var 10-doblet. Men det passede ikke. De var kun 6-doblet, og det endda fra ´meget lave startniveauer. Han fortalte heller ikke, at der ikke var registreret nogle dødsfald endnu i Sydafrika, ja faktisk ikke i hele verden. At give så forkerte og selektive oplysninger synes jeg også godt, at man kan kalde en løgn.
  2. Han fremviste også en graf, der viste smittespredningen. Som almindelig borger tror man jo, at denne graf har rod i noget virkelighed. Men det havde den ikke. Det var blot nogle streger, som skulle opflamme frygten, fremgår det i pressen. En form for teknostatistisk løgn?

Links:

https://www.tjekdet.dk/faktatjek/ssi-strammer-forskningsresultater-i-tweet-om-mundbind

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/overdrev-tal-paa-pressemoede-indlaeggelser-ikke-tidoblet-i-hele-sydafrika/9036743

 

12. d. 8. december: To sprog: Gammeleuropæisk og smittisk

Jeg ser alt med øjne fra januar 2020. Det giver visse synsmæssige fordele, men kan også være forbundet med lidt sorg.

Det nye globale nedlukningssprog, også kaldet “smittisk”, er helt fremmed for mig. Jeg taler stadig en form for gammeleuropæisk 2019-sprog.

Sammenstødet mellem smittisk og gammeleuropæisk kan man læse om i nedenstående bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”, som udkom for snart tre måneder siden.

Bogen har ikke været anmeldt eller omtalt nogen steder udover nogle få aktiviteter ifm udgivelsen. Måske skulle man lave en 2’er? Endnu et hemmeligt gammeleuropæisk øje.

https://www.saxo.com/dk/den-store-nedlukning_thomas-aastrup-roemer_paperback_9788793890244

 

13. d. 9. december: Nedlukning og forsinkelse

Statsministeren mener ikke, at hun lavede en ”nedlukning” i går. Hun mener, at hun blot har eksekveret en ”forsinkelse”.

Men “forsinkelse” er skam en integreret del af hele nedlukningens begreb. Nedlukningen i marts 2020 handlede også om at udsætte kurver. Så med sin distinktion bekræfter og forstærker regeringen faktisk hele nedlukningens realitet.

Den ekstreme forsigtighed er lig med en ekstrem forsinkelse. Intet må ske.

I den demokratiske stat blev man født og levede. Det er Liv.

I den forsinkede stat er man i livmoderen for evigt. Livet er konstant ”forsinket” og består højest af lejlighedsvise adfærdstilladelser. Det er Nedlukning.

Så det er løgn, hvad myndighederne siger. Ja, det er faktisk mere end løgn. Det er en form for ødelæggelse af sproget som sådan. Man har indstiftet et nyt forsinket sprog, som ødelægger livets sprog. Det nye sprog er “smittisk”. Smittisk er karakteriseret ved, at intet må ske.

Det korrekte er følgende: Nedlukningen indstiftedes øjeblikkeligt d. 12. marts. I går blev den bekræftet og forstærket.

PS: Denne “løgn” sætter sig mange andre steder i sproget. F.eks.:

– Vi sender børnene hjem, men vi lukker ikke skolerne

– Vi dræber alle mink, men lukker ikke erhvervet.

Så nu venter vi blot på det virkelige smittiske princip: Vi forbyder alt liv, men lukker ikke samfundet ned.

 

14. d. 10. december: Historiske citater

I forbindelse med afhøringerne af Mette Frederiksen har vi virkelig lært noget om det politisk-juridiske kaos, der hersker i statsapparatet og dermed også i samfundet. Her er to eksempler, som jeg har opfanget, som virkelig har filosofisk, politisk og historisk rækkevidde.

A.

Statsministeren laver en ekstremt indgribende beslutning, som formodentlig er grundlovsstridig, men hun vil ikke afse fem minutter til at læse lidt om beslutningens faglige og juridiske grundlag, jvf. Christopher Arzrounis opslag nedenfor. Det er der ikke tid til, fortæller hun.

Så hvis man lige undersøger sagen i bare “fem minutter”, som udspørgeren udtrykker det, så forbryder man sig imod noget, som statsministeren kalder for “handlepligt”!

Det er uoverskuelige ord.

B.

Og i Berlingske citeres hun for at sige følgende:

“Der står jo ikke noget sted, at der ikke er hjemmel til at aflive minken”.

Det vil sige, at Frederiksen forfægter det synspunkt, at staten kan gøre alt, som ikke eksplicit er omtalt i loven? Men det er jo det modsatte af det almindeligt anerkendte hjemmelskrav? Ja, et slags omvendt og kaotisk hjemmelskrav?

Hun forveksler jo stat og civilsamfund? Det normale princip er følgende: I civilsamfundet må man gøre alt, der ikke er forbudt. Men i staten må man kun gøre det, som loven eksplicit tillader. Men Frederiksen gør ind for det modsatte; Staten må gøre alt det, som ikke er forbudt, mens civilsamfundet kun må gøre det, som er tilladt.

Man kan næsten ikke overskue konsekvenserne.

Frederiksens farlige filosofi omdanner samfundet til en statslogik og omvendt, hvilket netop er biostatens essens. Hendes logik er derfor opløsningen af forudsætningen for at have et demokrati.

C.

Og igen fortalte hun, at aflivning af alle mink på ingen måde var det samme som at lukke erhvervet. Fra nu af må alle knæ ryste i angst.

Det er historiske citater og synspunkter, der siger noget om den nye stats kaotiske essens.

Kaosset, bådet hastværket og den omvendte jura, blev indstiftet ved Nedlukningen d. 12. marts 2020. Det var denne kolossale aktion, der indsatte hast og juridisk kollaps som en permanent præmis i samfundet, og som nu nidkært og konstant vil tære på livsprocesserne.

Links:

https://www.berlingske.dk/politik/mette-frederiksen-afviser-at-have-laest-centrale-bilag

https://www.facebook.com/christopher.arzrouni/posts/10224220428770741

 

15. d. 10. december: Nedlukning af skoler

Danmark er et af de eneste lande, der har gennemført skolelukninger, fremgår det af dagens Politiken, som konkluderer følgende efter en gennemgang af situationen:

”Dermed er Danmark fortsat det eneste land i Norden, der har indført restriktioner i form af hjemsendelse på skolerne. Heller ikke i resten af Europa er tiltag for skolebørn udbredt.”

Hvorfor skal det gå ud over børn? Jo, det er fordi, at biostaten har et særlig ubehag ved liv. Og den danske version af denne statsform har åbenbart udviklet en helt særlig nidkær og radikal version af denne statsform.

Så børn og forældre bliver nu lige igen mindet om den nye biosociale realitet. Bare lige et par dage. Bare som et let tryk på adfærdsreglerne, en let og luftig påmindelse. Puifff…

Har nogen fra den pædagogiske sektor gjort modstand? Eller andre for den sags skyld? Jeg har ikke hørt noget. DLF vil ligefrem hjælpe med “håndteringen”.

Engang var Danmark et af pædagogikkens hovedlande. Det er slut. Helt slut. Nu er det pædagogikkens grav.

Graven kaldes for ”forsinkelse”.

Nu venter vi blot på en ”trivselspakke”, så eleverne og deres mødre og fædre kan optimere deres lykke i deres nye grav, selvom den sunde reaktion vil være vrede, sorg, solidaritet, kritik og modstand.

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art8520452/Danmark-lukker-skoler-som-eneste-land-i-Norden

 

16. d. 10. december: Lockout og lockdown

I 2014 blev der buuhet af Thorning-Schmidt på et 1. maj-møde. I går blev der buuhet på Frederiksberg af Mette Frederiksen.

I 2014 blev der buuhet af konkurrencestaten. Og i går blev der buuhet af biostaten.

Begge Buuh var dejlige lyde, fyldt med europæisk handlingstradition og harpeklang. Jeg skrev faktisk om det dengang i 2014. Måske er det interessant at læse igen?

I 2014 var folk vrede pga. en lock-OUT. I 2021 protesterer man imod en lock-DOWN, hvilket jo er endnu værre. Konkurrencestaten kaprede kun læringen. Biostaten kaprer samfundet som sådan.

Så man bør nok skrue op for lydene og for de flittige tunger. Og det er en god ide at brænde mundbindene, så tungerne kan bevæge sig frit og synge rundt om den flotte ild.

Mange tak fra lille mig til de medborgere, der kæmper for demokrati og humanisme og går offentligt imod biostatens destruktion af samfundets fundament.

Det er mundenes og kroppenes bevægelser, sorg, vrede og dans.

Og der var også nogle flotte plakater, kunne jeg se. Men lidt øv med billygten, som en eller anden ramte ved et uheld.

http://www.thomasaastruproemer.dk/hvad-er-et-buuh.html

 

17. d. 10. december: Hvorfor protestere?

Anne Sofie Allarp, som er jurist og kommentator på Berlingske, havde d. 3/12 en fin gennemgang af den biopolitiske tilstand omkring vaccinationer. Overskriften på hendes klumme er ”Da den frie verden tabte bolden”.

Allarp kæder vores sundhedslov sammen med menneskerettigheder og dermed med Grundlovens fundament. Det sker i følgende citat:

”Det oplyste, informerede samtykke til behandling er et fundamentalt princip for os alle. Og vi har retten til at afslå den behandling. Det følger af de menneskerettigheder, vi som kulturkreds har stillet os i spidsen for. Rettigheder, der inkluderer retten til at bestemme over egen krop. Dette fremgår blandt andet af sundhedslovens §15: ”Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.””

Men hele denne sammenhæng er man nu gået bort fra, både her i landet og i flere andre vestlige lande, forklarer Allarp.

Min version af Allarps pointe lyder sådan her: I STEDET FOR grundlov-sundhedslov er man gået over til et andet system, nemlig hastelov-epidemilov.

Denne forskydning er en form for definition på Nedlukningens princip, og den river nu gulvtæppet væk under fødderne på alle.

Allarp slutter derfor med følgende fine opfordring til at gå på sine fødder i ”højlydt protest”:

”Det er lige her, den frie verden taber bolden. Jeg venter tålmodigt på højlydte protester fra alle, der tror på de værdier, denne civilisation er bygget på”.

https://www.berlingske.dk/…/da-den-frie-verden-tabte…

 

18. d. 10. december: Færgen

Den bog, jeg er gladest for i mit forfatterskab, er nok den lille roman/lange novelle “Færgen”, der udkom på forlaget Fjordager i 2016. Mit eneste forsøg ud i skønlitteraturen.

Min kollega fra min tid som seminarielærer, litteraten Gerd Lütken der skrev Litteraturens Veje, forfattede den fine forlagsomtale, som man kan læse på nedenstående link.

Jeg genlæste lige bogen her til aften for første gang siden udgivelsen. Jeg var lidt nervøs ved det, men jeg blev meget glad. Det hele minder både om i dag og om gamle dage, synes jeg. Og på en både god og mærkelig måde.

Mikael Busch anmeldte bogen i JP. Det kan man klikke videre til inde i forlagslinket, hvis det har interesse.

Her er indledningspassagen fra åbningskapitlet, hvor hovedpersonen er på en færge, som han siden stikker af fra, hvorefter han oplever det ene og det andet:

“Jeg bor på en synkefri færge, Atlantvolden. Men er jeg på havet? Der er ingen våde bølger og ingen lyde fra skvulp, kun tør luft og summende støv.

Det drysser fra loftet. Hvad drysser det med? Jeg ved det ikke, men det rammer huden på min arm, hvor det sætter sig fast. Et glimtende sølvlignende stof dækker huden som en hud. Overhuden lægger sig som et lag, et panser, et skjold.

Den nye arm bliver ufølsom og stærk. Det dryssende stof dækker også benene, hofterne og ansigtet, og til sidst er alt som gråt kunstigt sølv. Jeg rører ved min arm, men kan intet mærke, hverken på fingerens eller armens hud. kun sølv mod sølv, som ikke helt er sølv – en slags stanniol? Alt bevæger sig men intet føler.

Jeg ser mig omkring. De andre passagerer oplever det samme. Al hud og alle ting dækkes af det sølvfarvede materiale. Atlantvolden beskytter alt mod alt.”

Mikael Busch mente i sin anmeldelse, at denne færge mindede om konkurrencestaten, og det kan der måske være noget om. Men en konkurrencestat “beskytter” jo ikke “mod alt”. Færgen minder snarere om en anden og helt aktuel statsform, hvis jeg må tillade at fortolke mig selv lidt. Men det kunne jeg jo ikke vide i 2016.

Godt at jeg sendte hovedpersonen ind til Århus og lidt rundt i Europa, før han møder færgen igen.

(Bogen kan erhverves for 89kr+forsendelse, jvf link.)

http://www.fjordager.com/faergen

 

19. d. 12. december: Mere Nedlukning på vej

Epidemikommissionen, som mestendels består af regeringens egne embedsmænd, har hævet det såkaldte risikoniveau til 4. Dermed varsles der formentlig flere og omfattende lukninger og begrænsninger i forsamlings- og samfundslivet med ledsagende overophedning af stærkt problematiske moralske processer.

Og hvis der skal så lidt til at for at gå op i niveau 4, så er vi vel at mærke kun lidt minimal-statistiske udsving fra topniveauet, hvor den kan stå på regulært udgangsforbud.

Nedlukningen materialiserer sig alle steder, først her og så der, så lidt og så meget. Som klatkager uden varsel, smækket på panden af ekstremismens statistiske kaos.

Denne Epidemikommission er stadfæstelsen af myndighedernes opgør med myndighederne. Den er institutionaliseringen af det ekstreme forsigtighedsprincips opgør med det demokratiske proportionalitetsprincip, og den er dermed en integreret del af den nye enevælde/totalitarisme, som alle bør bekæmpe i dyb mistillid.

Nedenfor er der et link til en grafisk afbildning af de mulige kommende nedlukninger på de forskellige niveauer (bemærk at billedet er fra oktober 2020). Man kan også læse om systemet i tabel 2 i det notat om varslingssystemet, som blev udgivet i 2020, og som den aktuelle klassifikation bygger på.

Links:

Link til notat om varslingssystemet:

https://coronasmitte.dk/Media/9/9/Publikation_Nationalt%20varslingssystem%20for%20risikovurdering%20og%20tiltag%20til%20haandtering%20af%20COVID19.pdf

Grafik om varslingssystemet: https://sum.dk/…/Covid-19%20varslingssystem%2031.10…

Journalistisk omtale af opklassificeringen fra Berlingske: https://www.berlingske.dk/samfund/sidste-gang-det-nationale-risikoniveau-blev-haevet-til-4-lukkede-danmark

 

20. d. 12. december: Svend Brinkmanns forstærkede tilslutning til Nedlukningen

Berlingske bringer i dag et meget vigtigt interview med Svend Brinkmann, hvor han virkelig støtter op om biostatens ideologi, også mere end tidligere, som jeg ser det.

Brinkmann siger følgende:

»Jeg har forskerkollegaer, der taler om, at vi reelt er i en permanent nedlukningstilstand. Det er en nærmest romantisk dyrkelse af frihedstabet, som jeg synes er overdrevet. Det kan være, at det rummer en lille del af sandheden, men det er så lille en del, at jeg synes, man skal passe på med at fremføre den.«

Måske er det mig han har i tankerne, når han skriver ”forskerkollegaer”? Hvem ved? Jeg går i hvert fald ind for både frihed, romantik og sandhed.

Men hvorfor skal man ”passe på” med at ”fremføre” noget, som Brinkmann så måske alligevel anerkender som en ”lille del af sandheden” uden overhovedet at argumentere for sin sag? Hvorfor ”passe på”? Det lyder på en måde lidt truende. Man skal ikke “passe på”. Man skal undersøge sagerne og skrive det ned, man finder uden af at passe på whatsoever.

Og hvad er der galt med at finde en ”lille del af sandheden”? Jeg forstår det ikke. Og hvad nu hvis det viser sig, at ”den lille del” i virkeligheden er en ”stor del”? Den slags er sket før i videnskaben og i samfundet. Det er jo helt subjektivt, at Brinkmann kalder det ”en lille del”? Vi taler jo om hele samfundets og verdens fundament. Hvem kan være uenig i det?

Brinkmanns afvisning af ”friheden” som noget ”romantisk” ender med at fratage ham frihed og engagement i offentlige og videnskabelige diskussioner. Det lyder faktisk både uvidenskabeligt og udemokratisk, synes jeg.

Og det er lige her, jeg mener, at Brinkmann på en måde har skærpet sin tilslutning til biopolitikken i forhold til tidligere. Han har altid været for nedlukningen, men han har også understreget nødvendigheden af en fri og kritisk diskussion. Men det må være slut nu, kan jeg forstå. Nu skal man ”passe på” med at være ”romantisk” og med at søge sandheden og sådan noget.

Andetsteds i artiklen roser Brinkmann da også Mette Frederiksen for, at nedlukningen vil vare ”måske for altid”. Men så har hans ”forskerkollegaer”, der jo fra start understregede ”det permanente”, jo helt ret?

Brinkmann mener, at vi skal leve med frihedstabet. I stedet bør vi nyde en form for postmoderne stoicisme, hvor man f.eks. kan strikke lidt eller se netflix (Brinkmanns egne eksempler). Han siger, at denne løsning minder om de kristne klostres forsvar mod barbarerne i den tidlige middelalder. Det må jo så være “en stor del af sandheden”? Netflix er det nye kloster.

Brinkmann kalder sin egen position for ”flertydighedstolerant”. Det er jeg ikke enig med ham i. Jeg synes den er ekstremistisk: dels fordi positionen bygger jo på accepten af et ”ekstremt forsigtighedsprincip” og på en manglende politisk analyse, og dels fordi han siger, at man skal ”passe på” med at undersøge sandheden og sige sin mening om den.

Men som sagt: Den mest grundlæggende fejl i Brinkmanns indlæg er, at han ikke har forstået, at Nedlukning er en ideologi, som blev indstiftet d. 12. marts 2020, og at det derfor heller ikke er noget man uden videre kan “undgå” til vinter.

https://www.berlingske.dk/samfund/vi-er-i-en-kamp-uden-maalstreg-med-et-slutspil-uden-slutning

 

21. d. 13. december: Kritik af Svend Brinkmanns “håb”

For et par dage siden lavede Svend Brinkmann et fb-opslag, hvor han oplistede fem håb for noget, han – på det nye sprog ”smittisk” – kalder for ”omikron-vinteren”. Han tager efter min mening fejl i stort set det hele, hvilket jeg her kort vil begrunde. Brinkmanns indlæg kan man læse nedenfor.

A

Brinkmann håber, ”at vi undgår egentlige nedlukninger” til vinter. Men her tager han fejl, al den stund at vi skam er midt i den ”egentlige nedlukning” og har været det siden d. 12. marts 2020. Dette er Brinkmanns mest grundlæggende fejltagelse. Nedlukningen er en biopolitisk ideologi, der i samme øjeblik den blev effektueret erobrede samfundet som sådan i den dybeste skadevirkning.

Under samme punkt frygter han, at konfliktniveauet vil ”øge markant”, hvis der kommer det, som han altså kalder for ”egentlige nedlukninger”. Men det er skam kun godt, at konfliktniveauet øges, eftersom vi jo allerede er i nedlukningen. Kun ved en skærpet strid kommer det politiske overgreb mod demokratiets forudsætninger til syne. Virkeligheden viser sig. Striden findes og skal ikke undgås.

B.

Brinkmann ”håber, at vi undgår” tvangsvaccinationer. Jeg føler mig faktisk ikke helt tryg ved denne formulering, må jeg sige. Men efterfølgende er han mere præcis, når han siger ”den går bare ikke” i et ”liberalt demokrati”. Tak for det. Men allerede nu har vi en form for defacto tvangsvaccinering, hvilket Brinkmann lader til at overse. Det er blot et spørgsmål om grader. Derfor tror jeg ikke, at Brinkman vil kunne fastholde sit synspunkt i længden.

C.

Brinkmann kategoriserer folk, der af forskellige grunde ikke ønsker at lade sig vaccinere, som ”antivaxxerne” med ”konspirationsteorier”, som endda er ”farlige”. Det er også ”smittisk”.

D.

Brinkmann er imod ”udskamninger”, siger han. Men igen: Hvorfor kalder han så folk, der ikke vil vaccineres for ”antivaxxere” med ”konspirationsteorier”, som endda er ”farlige”. Det er udskamning.

E.

Brinkmann håber, at ”kritikere af coronahåndteringen” holder op med at tale om diktaturer mm.. Han siger, at man dermed viser ”uvidenhed om diktaturer”. Men udtrykket ”diktatur” er skam ikke helt ved siden af, eftersom Nedlukningen er et totalitært angreb på samfundets demokratiske forudsætninger. Og i mange af Danmarks alliancelande i coronapolitikken har det totalitære system endda antaget endnu kraftigere udtryk. Det er blot et spørgsmål om grader. Derimod har han ret i, at ordet ”nazisme” ikke er helt så velanbragt. Det skyldes, at nazisme er en anden afart af totalitarismen. Men biostat og nazisme er altså begge totalitære. Derfor er totalitarisme, det fagligt set korrekte udtryk, som jeg ser det. Der vil være mange strukturligheder mellem nazisme og biostat. Det er der ingen tvivl om. Så indimellem er sprogbruget på sin plads. Man skal lære af historien.

F.

Brinkmann opfordrer sine følgere til at lade sig vaccinere, selvom det fremgår, at han er i tvivl om, hvorvidt der vil være nogen seriøs og veldokumenteret effekt.

Vi er jo nærmest med i et biopolitisk eksperimentarium, hvor meldinger skifter fra uge til uge, og hvor selv små børn, som snarere burde få en naturlig infektion, nærmest tvinges ind i vaccinationsprogrammer. Det er et cirkus efter min mening, og vi bør efter min mening helt holde op med at påvirke hinanden i det spørgsmål.

G.

Endelig: For at undgå at blive for kritisk, så skal man være noget, som Brinkmann kalder for ”defensiv pessimist”. Så bliver man ikke så ked af det og endda lettere glad, fremgår det. Og imens man på den måde får lukket følelser og kritik ned i dybfryseren, så kan man øve sig i det græske alfabet, fremgår det.

Men det er helt forkert, efter min mening. Man skal tværtimod udtrykke sine holdninger og følelser offentligt, og så skal man naturligvis også demonstrerer flittigt og vedholdende med flotte plakater, så samfundets grundlæggende strid mellem demokrati og biostat bliver synlig.

Samme læggen-låg-på-kritik-tilgang ser man til allersidst i indlægget, hvor Brinkmann påkalder sig juletiden for at undgå, at man kritiserer myndighederne, som han mener har de ”bedste intentioner”. Det synes jeg er et misbrug af Jesus fødsel og af fødslen som sådan, og historien har – det ved vi – mange gange vist, ”hvad vejen til helvede er brolagt” med. Man burde lave en folkemarch juledag i stedet for at underkaste sig Brinkmanns nye version af “positiv psykologi”.

Brinkmanns seneste indlæg bliver på den måde til bidrag til det nye sprog ”smittisk”, dvs. en særlig form for affirmativ diskurs, der skal skjule nedlukningens overgreb mod befolkningen.

https://www.facebook.com/svendbrinkmann/posts/10157979378556205

 

22. d. 14. december: Ny undersøgelse om senfølger for børn

Der er netop kommet en stor dansk undersøgelse om børns og unges corona-senfølger (0-17 år). Alle vidste i forvejen, at corona er helt ufarlig for børn. De dør ikke, og de bliver ikke indlagt for andet end almindeligheder. Den nye undersøgelse viser nu derudover, at kun ganske få af de børn, som bliver smittet, får senfølger. Og selv hvis der i sjældne tilfælde skulle være lidt senfølger, så er de både uskyldige og kortvarige.

I forskernes kortfattede konklusion står der uden forbehold: “Long COVID is rare and mainly of short duration.”

Så kom det på plads.

Men alligevel lukker man skoler, og forældrene presses til at vaccinere deres børn.

Det vil være bedst for alle, at den nye generation kunne opbygge et naturligt forhold til denne for almindelige mennesker helt ufarlige sygdom, dvs. at få lidt smitte i god ro og orden. Det er nærmest en medicinsk forbrydelse, der pågår efter min mening; imod det lægelige etiske kodeks: Do no harm.

På det centrale pressemøde om emnet truede Søren Brostrøm med bål og brand, hvis børn og unge ikke bliver vaccineret? Man fik nærmest indtryk af, at de små børn ville gispe efter vejret i hobetal, så farlig denne corona var.

Sundhedsstyrelsen har forladt dens relation til ”sundheden”. Den taler smittisk.

TV2’s dækning: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-12-13-boern-faar-sjaeldent-senfoelger-viser-stort-dansk-studie

Link til selve undersøgelsens abstract og konklusion: https://www.vest.rm.dk/om-hospitalet/nyheder/nyhedsarkiv/2021/december/covid-19-fa-born-oplever-senfolger-efter-coronavirus/

 

23. d. 14. december: Svend Brinkmann og liberalismen

I går kritiserede jeg et fb-opslag fra Svend Brinkmann. I kommentarsporet under Brinkmanns opslag er der en interessant udveksling.

En af Brinkmanns følgere, Gitte Olsen, kritiserer Brinkmann for lidt af det samme som jeg. Gitte Olsen foreslår i den forbindelse, at Svend Brinkmann kaster et blik på den såkaldte Great Barrington Declaration (GBD), som er udarbejdet af en gruppe amerikanske professorer, der mener, at man skal lade coronaen løbe og blot passe lidt på i hjørnerne. De kalder det ”focused protection”. Herhjemme har flere, bla. Christine Stabell Benn fra SDU, været inde på noget af det samme. Min måde at udtrykke det samme på er ved udtrykket: ”Man skal gøre noget, men ikke alt”.

Så skriver Brinkmann til Gitte Olsen følgende meget interessante kommentar:

”Gitte Olsen Du kan tro, at jeg har brugt lang tid på at studere det perspektiv også. Som rigtig mange forskere på området er jeg stærkt kritisk over for GBD (der i øvrigt er sponsoreret af AIER, der er en libertariansk tænketank, som bl.a. har benægtet klimaforandringerne), og som i mine øjne bliver mere og mere fejlagtig i takt med pandemiens udvikling.”

Dette svar er et eksempel på Brinkmanns fejltagelse i denne sag. Han mangler et frihedsbegreb, som kan sætte ham i stand til at skelne mellem stat og samfund. Det var det samme, der viste sig i et interview fra Berlingske den anden dag, hvor kritikere af nedlukningen blev fejet bort med henvisning til en ”romantisk dyrkelse af frihedstabet”.

Det var lige der, at jeg blev nervøs.

Faktisk høster kredsen omkring CEPOS virkelig hæder i de biopolitiske diskussioner. Det kan så være, at deres frihedsbegreb er for smalt, men blot det, at denne kreds har kontakt til friheden, giver dem en kritisk pondus.

Men for Brinkmann er GBDs relation til liberalismen et problem. Han afviser GBD, fordi de er sponsoreret af liberale kredse. At de så også er professorer i et konkret fag lader til at være ligegyldigt.

Men det er netop et tegn på liberalismens relevans, at den går ind og støtter initiativer som GBD, som udover at være fagligt højt kvalificeret, også er funderet i en dannelsessammenhæng med rødder langt tilbage i den vestlige idehistorie. Dermed får vi en dannet naturvidenskab, som kan fungere i et samfund.

Jeg skrev derfor følgende på Brinkmanns væg (her let redigeret):

”Men Svend, netop liberale kredse, som GBD er støttet af, bør man i høj grad lytte til. Det skyldes, at GBD-forskerne, qua liberalismen, har forbindelse til et frihedsbegreb og dermed til den filosofiske tradition. Det kan så være, at liberalismens begreb om frihed er for smalt eller andet, men alligevel. Enhver liberalist, også blot en liberalt indstillet person, vil have et begreb om “samfund”, som politikken ikke bare kan invadere. Det var også derfor, at mange helt almindelige fagfolk og embedsmænd i marts 2020 i høj grad var imod nedlukningen. De var opdraget i en demokratisk stat, i et liberalt demokrati, hvor man ikke kunne gøre alt (kun noget). Og du, og jo faktisk også de fleste andre, taler jo heldigvis også for et ”liberalt” demokrati, hvilket forudsætter et skel mellem stat og samfund.

Det er netop denne grundlæggende erkendelse, som gør, at kredsen omkring Cepos gør det godt for tiden. De forskere, som du åbenbart lytter til, er derimod helt uden en sådan forbindelse, og de centrale kritikere af GBD taler for et defacto biopolitisk diktatur, hvilket netop skyldes en mangel på frihedsforståelse. Jeg er rystet over den manglende dannelse hos mange virologer mm.. De burde tvinges i praktikforløb i en børnehave. De er bare evidensryttere, som vil brede deres helt specifikke biopolitiske logikker ud i alle samfundets kredsløb. Dermed bliver de totalitære, og samfund og frihed nedbrydes. Den logik er uomtvistelig. Dermed risikerer vores samfund at ende som en blanding af Sovjet og det stakkels Oceanien. Så hep hep og mange tak til vores liberalister i disse år. De har en stjernefunktion. Så skal vi bare have aktiveret de rige frihedstraditioner hos både socialisterne og konservative.”

https://gbdeclaration.org/

 

24. d. 14. december: Nyliberalismen: Fra problem til gevinst

A. Problem:

I konkurrencestaten var nyliberalismen det store problem.

Nyliberalismen ville kontrollere ”velfærdsstaten”, som man reducerede til en ond trussel mod friheden. Dermed endte man med at kontrollere og reducere samfundets sociale processer under markedets, styringens og den økonomiske optimerings herredømme. På den måde kom nyliberalismen til at true både det frie samfund og dermed også velfærdsstatens syntese mellem frihed og lighed. Nyliberalismen blev på en måde uliberal.

BGevinst:

I biostaten er nyliberalismen derimod den store gevinst.

Både i Danmark og internationalt understøttes mange centrale kritiske initiativer af folk, som har rod i nyliberale kredse og traditioner.

Nyliberalismen kritiserer biostatens totale overtagelse af samfundsprocesserne, faktisk uden at referere til “markedet”. Det har den stærke fordel, at biostaten undermineres, men også at nyliberalismen dermed kan komme i kontakt med en mere folkelig liberalisme og dermed omdanne og udvide markedsfrihed til forsamlingsfrihed. Herfra kan både socialister og konservative støde til.

Dermed forenes nyliberalismen med en mere traditionel liberalisme, som ikke står i en nødvendig modsætning til velfærdsstatens åndelige system eller til andre frihedstraditioner. Kritikken kan herefter bæres af en bredere liberal strømning.

Det er dette skifte fra problem til gevinst, som Svend Brinkmann og den totalt vildfarne venstrefløj ikke har forstået. Her tror man stadig, at nyliberalismen er et problem. Dermed havner de i forskellige former for forsvar for biostaten og dens logikker, dvs i nysproget “smittisk”, som effektuerer samfundets og velfærdsstatens umuliggørelse.

Så hurra for nyliberalismen.

Det er nok en tanke værd for os gamle smårøde kritikere af nyliberalismen.

Analyse af Udviklingsgruppens notater om læreruddannelsen, december 2021

1. Intro og tese

Det er kommet et nyt notat med forslag til en korrektion af læreruddannelsen. Notatet er udarbejdet af en såkaldt ”Udviklingsgruppe”, som består af KL, Danske Professionshøjskoler, DLF og de lærerstuderendes organisation. Der har også været en ”dialoggruppe”, som består af nogle af de selvsamme organisationer, og så nogle flere organisationer. Det hele er så organisatorisk, at interesserne flyver lavt. Der er ingen selvstændige eller faglige referencer, og der står heller ingen navngivne personer bag notatet. Bare en masse www.org.

I det følgende vil jeg argumentere for, at forslaget indeholder en dobbelthed. For det første er der en helt overordnet forlængelse af den ånden i den eksisterende lov, som var et opgør med hele læreruddannelsens historiske tradition. Men for det andet kan man iagttage en form for splittelse eller modvægt nede i nogle af de mere faglige forslag. På den måde består forslaget af både uniformativitet og splittelse på samme tid, hvilket kalder på beskyttelse, strid og kritisk omsorg.

 

2. Forhistorien

Udviklingsgruppens udgangspunkt er en evalueringsrapport fra 2018, som blev udarbejdet af en gruppe personer, der selv havde rødder i det radikale opgør med dansk seminarie- og læreruddannelsestradition, som den aktuelt gældende læreruddannelseslov fra 2013 var et udtryk for. 2013-loven udsprang selv af en 2012-evaluering, som var en udløber af Globaliseringsrådets, Skolerådets og systemteoriens ødelæggende effekt på dansk seminarietradition. Det var antidannelse på den store klinge (se links i bunden).

Evalueringsrapporten fra 2018 bekræftede da også kollapset fra 2012-13 med 100%. Formanden var nordmanden Elaine Munthe, som har været kraftig fortaler for lærings- og kompetencestyring, og fra Danmark var den centrale person Per B. Christensen, som havde været en fremtrædende medløber for samme ideologi. Der var helt tømt for pædagogisk tradition, og kompetencestyringsdiskursen var over det hele. Der var kun to faglige referencer i rapporten, nemlig til tekster af Michael Fullan og Lars Qvortrup, som begge havde understøttet læringsideologen kraftigt fra slut-00’erne og fremefter.

Udviklingsgruppens aktuelle notat refererer da også helt ukritisk og hyppigt til hele denne baggrundssammenhæng. Ja, dette begrebsmæssige system definerer simpelthen Udviklingsgruppens arbejde og referencestruktur som sådan. Der er kun en enkelt og faktisk endda tavs undtagelse fra denne regel, som jeg vender tilbage til i afsnit 3.

Løkke-regeringen nedsatte i 2018, altså kort tid efter udgivelsen af den affirmative evalueringsrapport, en såkaldt læreruddannelseskommission, som havde samme ideologiske profil som allerede beskrevet. Her blev Simon Calmar Andersen formand. Calmar Andersen var glad for John Hattie, systemteori, positiv psykologi og humankapitalteori, og han havde siddet i det dybt instrumentaliserede ”Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling”, også kaldet Skolerådet, fra 2010 til 2013. Elaine Munthe, som altså var formand for evalueringsarbejdet fra 2018, sad også med i denne kommission. Alexander von Oettingen deltog også, og det samme gjorde skoleleder Rani Hørlyck, der senere er blevet taget i at fifle med organiseringen af tests på sin skole i Aarhus.

Men denne 2018-kommission kom aldrig rigtigt i gang. For da den socialdemokratiske regering trådte til i 2019 blev kommissionen simpelthen nedlagt. I stedet lavede man så den Udviklingsgruppe, som altså i sidste uge kom med et udspil. Og denne gruppe er som nævnt præget af organisatoriske interessenter og ikke af fagfolk eller forskere, som den nedlagte kommission trods alt var, selvom dens ideologi var dårlig. Man går altså fra forkert ideologi og til organisation under forkert ideologi.

De centrale deltagere i Udviklingsgruppen er som nævnt KL, som via en række centrale rapporter virkelig har stået for at ødelægge skoletænkningen her i landet, samt Danske Professionshøjskoler, som i 2018 lavede et udviklingsarbejde, som bekræftede 2013-loven og omdannede hele dannelsesspørgsmål til en blanding af data- og verdensmålsideologi. Dertil kommer DLF, som allerede har makket ret ved, i maj 2021, sammen med regeringen og de andre organisationer, at indgå i projektet ”Sammen om skolen”, der er en del af den nye socialdemokratiske samfundssinds-ideologi. De lærerstuderendes organisation, som også deltager i Udviklingsgruppen, har fået en ny dygtig formand, men hun har ikke erfaring nok til at gennemskue denne sammenhæng, lader det til, og det vil også være for meget forlangt, når så få andre kan. Desuden overtager hun en organisation, som i de sidste år har været kraftigt præget af identitetspolitiske synspunkter.

Det omtalte ”Sammen om skolen” var en måde at få KL og DLF til at tale sammen igen efter lockouten i 2013. Dette ”sammen” var også et ”sammen om praksis”, så man kunne glemme og dermed acceptere ideologien fra 2013, som jo faktisk producerede hele konflikten. ”Sammen om skolen” skulle være organisatorisk og praksisnært, men med fuld reference til 2013-lovene for hhv. skole og læreruddannelse. Det var KLs store sejr, for med dette samarbejde accepterede DLF skolereformens ramme. Og nu sker det samme. Igen sætter organisationerne sig sammen og aftaler et eller andet, der bekræfter hele den grundlæggende og overordnede struktur. Og man vil i direkte tråd fra ”sammen om skolen” ligefrem lave et ”forum”, der nu blot skal hedde ”sammen om læreruddannelsen”. Det er skrækkelig læsning. Der burde kun være lov og faglighed og erfaring og folk med navne og intet andet.

Dette nye ”sammen” udgøres af organisationsinteresser under skolereformens og konkurrencestatens ødelæggende herredømme. Og læreruddannelsen, forstået som faglighed, tradition og tænkning ligger derfor i helt overordnet forstand endnu mere brak end før.

 

3. Udviklingsgruppens forslag og notater

Lad os se på materialets indhold, som består af en række slides med nogle såkaldte ”Løsningsforslag”, samt af en samling notater der præsenteres som en ”uddybning” af disse forslag. Det hele står på ministeriets hjemmeside.

At jeg har ret i min overordnede kategorisering, fremgår af samlingen af slides. Her er der fuld reference til ”de udfordringer som evalueringen fra 2018 påpegede”, som endda beskrives grundigt på et selvstændigt slide. Der er ingen kritiske markeringer overhovedet. Denne rammesætning ledsages af en figur med ”tre overordnede temaer”, hvis diskurs arbejder 100% indenfor den eksisterende læreruddannelses ramme. Dermed er grunden lagt. Der er 0% pædagogisk indhold i hele rammesætningen, kun en masse organisatorisk ”sammen om”-ideologi, der accepterer hele den overordnede tråd.

Dernæst er der en ultrakort gennemgang af de fire foregående reformer af læreruddannelsen. Her er der slet ikke sans for de centrale ændringer og skift i formålsstrukturer, som der har været, eller for den tradition, som man er sat til at passe på. Det er så åndsforladt, at tårerne presser sig på.

Der er heller intet opgør med, kritik af eller forholden sig til hele den ideologiske sammenhæng, jeg har ridset op. Den almenpædagogiske situation har altså ikke ændret sig siden 2012, bortset fra, at den nu er forankret og forstærket via et organisatorisk ”vi er sammen”-element, som vil få den effekt, at ”ånden” bureaukratiseres og lukker sig om landets pædagogiske praksis. Man vil som sagt ligefrem lave et organisatorisk ”samarbejde”, der kaldes for ”sammen om læreruddannelsen”. Her skal selvbevidste ”organisationer” sammen med regeringen sidde som åndelige fyrster og ”følge og understøtte implementeringen af den nye læreruddannelse”, som der står. Det er organisations-Danmark, der skal regere undervisningen, og det vrimler da også med ”partnerskaber”, hvor de mange organisationer kan boltre sig.

Almenpædagogikken er altså helt ude af selve rammesætningen. I stedet dukker den op i nogle detaljer med fuld åndenød. Lad os se på nogle af disse steder:

Udviklingsgruppen har lavet noget, den kalder for ”ni centrale dimensioner i lærerrollen”, f.eks. ”læreren som leder” og ”læreren som didaktiker”. Men det kører helt på overskriftsniveau, så det kan man ikke forholde sig til. Det kan betyde alt muligt. Disse ni “dimensioner” vil ende med at betyde antidannelse, fordi den almenpædagogiske og organisatoriske ramme, som jeg lige har beskrevet, jo vil sætte sig igennem.

Man foreslår derudover en ændret opbygning af modulet ”lærerens grundfaglighed”. Dette modul blev indført i 2013 som en del af opgøret med pædagogik og dannelse. Udviklingsgruppen bevarer denne faglige struktur, men sætter nogle nye undermoduler ind. Ikke mindst har man lavet to nye ”dannelsesmoduler”, der skal afløse faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM). Dette fag, som blev dannet i 2006 og med rødder i 1997-loven, havde til formål at samle og forsvare den danske tradition, som allerede dengang var under angreb fra nogle af de kredse, som sidenhen lavede evalueringsrapporten i 2012. Folkene bag 2012-evalueringen foreslog faktisk, at man decideret nedlagde KLM. Kun en kraftig offentlig indsats reddede faget. Og allerede i en EVA-rapport fra 2003 blev KLM’s forløber “Kristendomskundskab og Livsoplysning” kritiseret kraftigt af samme kreds, som stod bag 2012-evalueringen. Det er en løbende kamp.

Og Udviklingsgruppen foreslår altså nu igen, at man nedlægger KLM, som pt har 15 ects-points. Bye bye! I stedet laver man som nævnt to andre moduler på 10 point hver, nemlig ”Skolen som dannelsesinstitution” og ”Lærerens autoritet og dannelse”. Men uden en radikalt ændret og mere pædagogisk rammesætning af uddannelsen, så vil sådan en nedlæggelse af KLM betyde en afvikling af læreruddannelsens relation til hele den rige og åbne danske grundtradition. Dette fag kan først nedlægges, når dets indhold i en vis forstand kommer til at udgøre formålet med uddannelsen som sådan i en selvstændig institution med egen lov.

Og igen: Hvad indholdet af de to erstatningsmoduler bliver, står helt uklart, så efter al sandsynlighed vil dannelsesopgøret bare sætte sig igennem. Man nævner lige ord som ”kristendom” og ”demokrati” i en tilfældig opremsning, samtidig med at man altså lige har nedlagt faget. Det er mageløst! Og Udviklingsgruppen refererer alene til baggrundsmateriale EVA og til de evalueringsrapporter, jeg netop har nævnt. Der hele er som et intet.

Fra Facebook er jeg blevet bekendt med, at rektor for UC-Syd, Alexander von Oettingen, har været involveret i arbejdet med faget ”Skolen som dannelsesinstitution”. Han fortæller i forbindelse med en kritik af det såkaldte Herning-initiativ, at det nye fag skal samle den herbartianske tråd op i læreruddannelsen, mens han skælder ud på indflydelsen fra Løgstrup og Grundtvig. Men dermed bekræfter han jo hele opgøret med KLM? Det er en meget uheldig modstilling af emner, som snarere burde være et både-og. Og der er faktisk masser af Herbart i ”Herning”, for nu at sige det på den måde, men der er selvføglelig også fyldt med Grundtvig og meget andet.

Initiativtageren til Herning-seminariet, Morten Kvist, giver udtryk for noget af den samme kritik som mini et kritisk indlæg i Politiken Skolemonitor. Kvist kritiserer Udviklingsgruppen for at instrumentaliserer dannelse, som han i stedet definerer således, bl.a. med reference til den aktuelle udgivelse ”Sidste Chance – nye perspektiver på dannelse”:

”Dannelse er her en bevidst videreførelse af oplysningstraditionens danske udgave. Dannelse af personligheden er som proces og med hensyn til tematik et helt åbent arbejde, hvis mål man ikke kan kende på forhånd. Man kender dens begyndelsespunkt: Sproget (i bredeste forstand) og historien.”

Von Oettingen betegner Kvists kritik som ”vrøvl” og “tågesnak” og siger, at Kvist “messer” i citater som ovenstående. Men dermed ender Oettingen ufrivilligt med at bekræfte kritikken efter min mening, eftersom Kvists synspunkter jo ligger i direkte forlængelse af læreruddannelsens og skolens formålstradition. Og Kvist har som sagt fuld sans for ”undervisning og fag”, dvs. de herbartianske elementer, selvom han desværre overser dem lidt i sit indlæg, så von Oettingen tænder ekstra meget af og udstiller sit ubehag ved hele den grundtvigske dannelsestråd. Men Kvist har altså i høj grad sans for pædagogikkens åndelige forudsætninger. Man er vel ikke tidligere forstander for Askov for ingenting.

Så KLM forsvinder, og i stedet opstår noget helt ubestemt, som skal udarbejdes under 2013-lovens ideologiske rammesætning, og som måske består af en eller anden form for antigrundtvigsk herbartianisme, hvilket meget hurtigt kan udvikle sig i en stærk instrumentel retning. Dette kan man dog ikke læse ud af Udviklingsgruppens arbejde, som mest bare er ubestemt.

En anden side af dannelsens ubestemthed finder man i de omtalte slides, hvor der især lægges vægt på begreberne ”bæredygtighed, praksisfaglighed og teknologiforståelse”. Dvs. lige præcist den slags emner, som professionshøjskolernes rapport fra 2019 lagde vægt på, blot i mere ideologiseret og ophedet form, og som faktisk endte med at underminere dannelsessammenhængen helt. I professionshøjskolernes rapport – og professionshøjskolerne er jo med i Udviklingsgruppen – omdannede man simpelthen KLM til at handle om verdensmål! I samme rapport byggede man desuden på et virkeligt ekstremistisk transhumanistisk teknologisyn, repræsenteret ved indflydelse fra direktøren for firmaet Dare Disrupt. Samme firma stod bag KL’s ligeså radikaliserede teknologirapport fra 2018. Der er en transhumanistisk dimension af dette organisationsvælde, som vel at mærke resonerer med både konkurrencestat og biostat. Det er på en måde ideologien som sådan, jeg her har identificeret, tror jeg, og det er ikke et sted for pædagogik og børn og lærere.

Dertil kommer hele den identitetspolitiske bevægelse, den såkaldte ”normstorming”, som ideologisk set står i tæt forbindelse til verdensmålstænkningen. Den har mange kommuner også set sig varme på, ligesom de lærerstuderendes forening har. Samlet set risikerer den ubestemte dannelse at ende som en blanding af anti-grundtvigianisme, identitetspolitik, dataekstremisme og globale styringsstrukturer, hvilket som sagt allerede lå i professionshøjskolernes udspil.

Så efter alt at dømme overtages resterne af KLM af temaer som verdensmål, teknologilæring og identitetspolitik samt af en masse organisatorisk defineret praksisforståelse og overvågning og nogle af von Oettingens kæpheste. Det hele kan man så kalde for ”demokrati” i en kort opremsning.

 

4. En pædagogisk rest: Formål og fag

Til sidst fortæller udviklingsgruppen, at den vil have ”færre og anderledes mål” i fagene. Hermed lægger man sig i forlængelse af den såkaldte ”justering” af folkeskoleloven fra 2019, hvor den dybt indgribende ”læringsmålstyrede undervisning”, som blev udarbejdet af folk fra 2012-evalueringskredsen og professionshøjskolerne, blev gjort vejledende i stedet for tvingende, selvom en ministeriel vejledning skam er slem nok endda. Selve justeringen havde eksplicit rødder i de kritisk faglige miljøer omkring Merete Riisagers såkaldte ”Rådgivningsgruppe” fra 2018, men den refereres ikke direkte, så man er i tvivl om holdningen til og forståelsen af Rådgivningsgruppens arbejde.

Men pludselig, lige omkring denne fagmålsdiskussion, skiftes der gear, faktisk takket være ovennævnte Rådgivningsgruppes indirekte og skjulte tilstedeværelse i teksten. I samme afsnit foreslår Udviklingsgruppen nemlig et nyt formål for læreruddannelsen og en større vægt på fagformål og faglighed i det hele taget. Det nye formål for hele uddannelsen lanceres lidt beskedent som ”et eksempel på en mulig formulering”, men alligevel er det godt gjort, og selve forslaget er faktisk langt og fyldigt og minder om folkeskolens formål i indhold og opbygning. Dette nye formål skal erstatte den eksisterende bekendtgørelsestekst fra 2013, som da også er virkelig fattigt og instrumentel.

2013-bekendtgørelsens korte ”formål” afløste selv et langt og flot formål fra 2006-loven, som havde rødder tilbage til især 1954- og 1966-lovene, dvs. i hele efterkrigstidens demokratiske humanisme. På en måde forsøger Udviklingsgruppen dermed at vende tilbage til den formålstradition for læreruddannelsen, som man forlod i 2013, men altså under traditionsopgørets og de konkurrencestatslige loves overordnede herredømme. Derfor kan man også slippe tøjlerne på de konkrete fagbeskrivelser, som går fra kompetencestyring til mere indhold og formål. Her kommer Herbart fint til sin ret.

(I bedste fald burde man udstyre læreruddannelsen med sin egen lov igen, men det vil de facto rive læreruddannelsen ud af kløerne på professionshøjskolerne, som jo er defineret ved Globaliseringsrådets diskursive magt)

Disse didaktiske landvindinger kan dog næppe opretholdes for alvor, både fordi resten af teksten som sagt er en slags organisationsversion af 2013-loven, som var et opgør med formål og fag, men også fordi landvindingen er så referenceløs og ensom. Mit tip er, at dette skisma ender med at skrive sig ind i fagene selv. Det er allerede sket for nogle fag i folkeskolen, og jeg synes også der er en tendens til det i det eksempel fra læreruddannelsens danskfag, som er nævnt i Udviklingsgruppens rapport.

Til gengæld er der en fin beskrivelse af området ”pædagogik og almen didaktik”, som ligefrem kaldes et ”fag” og som er regulært indholdsorienteret, selvom der også er nogle faldgruber rundt omkring i formuleringerne. Heromkring rejser Udviklingsgruppens forslag sig op, så at sige indefra med formål og pædagogik som bærende piller, hvis ånd i en vis forstand udspringer af det stik modsatte af rapportens egentlige ånd. Vi får det jeg andetsteds har kaldt for ”pædagogisk splittelse”.

De to nye dannelsesfag, som altså skal afløse KLM, men som altså ikke udfoldes, bliver formodentlig en ny kampplads. Men her vil den overordnede struktur sætte sig igennem. Vi har stadig brug for KLM i fri dressur som beskyttelse. Det vil også kunne fastholde Udviklingsgruppens ideer på formålets kurs.

Så notatet ender med en splittelse: Hovedlinjen i Udviklingsgruppens arbejde er en fortsættelse af det eksisterende opgør med skoletraditionen, som endda nu befæstes organisatorisk, men til sidst kommer der pludselig en formåls- og en didaktisk tænkning ind, som skaber ravage på en underlig ubevidst, men faktisk også ret markant måde. Men splittelsen er for tavs og for lille, og den må derfor hele tiden fastholdes, fordi man ikke gør ordentligt op med hele den tankegang, som ligger bag den lov og de evalueringsrapporter, som man selv bygger på. Splittelsen er med andre ord ikke eksplicit nok.

Det er her, at von Oettingens synspunkt passer som fod i hose til Udviklingsgruppens udspil. For han går ind for en styrket faglighed og undervisning, men har absolut ingen sans for den overordnede åndssammenhæng, som han nærmest latterliggør.

Der mangler kort sagt egentlig kritisk aktivitet, men det skyldes, at vi er i ”sammen om…”-land, som består af organisatorisk ’samfundssind’ og dermed af neo-socialdemokratisk ideologi, samlet under konkurrencestatens åndelige ledelse. Denne ramme kan så spædes op med lidt anti-grundtvigsk herbartiansime, hvorved den pædagogiske tradition splittes yderligere.

Til allersidst er det et kapitel om ”videngrundlaget”, som det kaldes. Når dette ord står uden ”s” i midten, så ved man, at man er i dårligt selskab. Det manglende ”s” er en slags kode for, at vi befinder os i horisonten fra 2000’ernes pædagogiske og forskningsmæssige opløsning. Og ganske rigtigt. Der henvises heromkring igen intensivt til 2018-evalueringen, og man vil endda lave centraliserede ”litteraturlister”, der skal ”sikre” brug af ”relevant forskning”, som nogle særligt udvalgte forskere og lærere skal udarbejde i det nye samfundssinds ånd. Det er skrækkelig læsning. Pludselig er vi tilbage i hovedsporet.

Der lægges også op til at integrere praksis med især den forskning, hvis hele ånd er et resultat af 00’ernes processer. Det kaldes ”en styrkelse af udviklings- og evidensbasering”, og det handler om ”relevans og praksisnærhed” og ”systematisk viden”. Vi ender i lige præcis den blanding af læring, organisation og nypositivistisk forskning, som lå i hele rammen, og som vil fremme fokus på mål i stedet for formål, og som derfor også vil sætte sit præg på dele af den foreslåede formålstekst og på fagene.

 

5. Splittelsens liv

Det er vigtigt, at den omtalte splittelse konstant vedligeholdes, så forslagets gode sider kan opretholdes og udvikle sig på trods af den faglige og organisatoriske ramme. En sådan omsorg kan bedst udøves i stærke og kritiske omgivelser, der konstant stiller spørgsmål til splittelsens nærmere karakter og konsekvenser, og som får maksimal effekt i den statslige læreruddannelses indre. Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt både at opretholde KLM i en fuldstændig og gerne udvidet form og at udvide muligheden for at etablere frie seminarier og universiteter, som er tættere på læreruddannelsens egentlige formål og sammenhæng, og som ikke er tvunget ind i splittelsens former på samme måde.

 

 

Links:

Link til ministeriets aktuelle præsentation af udviklingsgruppens arbejde med videre links til notater mm…: https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2021/anbefalinger-fra-udviklingsgruppe-sadan-bor-fremtidens-laerere-uddannes

Analyse af Professionshøjskolernes udspil fra 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/laereruddannelsens-opgoer-med-laereruddannelsen.html

Evaluering fra 2018: https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/professionshojskoler/professionsbacheloruddannelser/laereruddannelsen/evaluering-af-laereruddannelsen-1

Evalueringen fra 2012: https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/FIV/bilag/93/1066885.pdf

Om den kommission, der blev nedlagt i 2019: https://skolemonitor.dk/nyheder/art7103523/Her-er-kommissions-medlemmerne-der-skal-granske-l%C3%A6reruddannelsen

Sammen om skolen, 2021: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/maj/210528-regeringen-og-folkeskolens-parter-gaar-sammen

Om Riisagers Rådgivningsgruppe, 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/ny-rapport-fra-undervisningsministerens-raadgivningsgruppe-pejlemaerker-for-faelles-maal-i-folkeskolen.html

FB-indlæg af von Oettingen, d. 7/12-2021: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1527388284307271&id=100011083422575

Interview med von Oettingen i Skolemonitor, d. 9/12: https://skolemonitor.dk/nyheder/art8504893/%C2%BBDet-var-godt-jeg-blev-d%C3%B8mt-ude%C2%AB?shareToken=ur-jpWAAmQsg

Indlæg af Morten Kvist i skolemonitor, d. 7/12, som kritiserer Udviklingsgruppens udspil: https://skolemonitor.dk/debat/art8507046/Professionsh%C3%B8jskolerne-instrumentaliserer-dannelsen-i-udspillet-til-en-ny-l%C3%A6reruddannelse

EVA-rapport om læreruddannelsen fra 2003: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-11/Laereruddannelsen.pdf

Keld Skovmand: “Note om ‘nytænkning’ af læreruddannelsen”, Folkeskolen.dk, d. 20. december: https://www.folkeskolen.dk/1884911/note-om-nytaenkning-af-laereruddannelsen

 

Isolerede tanker 14: d. 12.-30. november 2021

1. d. 13. november: Nogle få uger

Tilbage i marts 2020 gik regeringen stik imod myndighedernes anbefalinger, samtidig med at regeringen hævdede at følge myndighedernes anbefalinger. Man fik endda ½olketinget med på denne kolossale hasteløgn. Dermed byggede man biostaten på et kontant overgreb på statens indre.

Desuden gav man folk det indtryk – ja, man sagde det endda inde i selve statsapparatet – at Nedlukningen blot ville vare nogle FÅ UGER, indtil ”kurven var fladet ud”. Alligevel gav det uoplyste ½olketing al magt til regeringen i ET HELT ÅR. I denne diskrepans mellem “få uger” og “et helt år” kollapsede magtens tredeling, og folkestyret udviskede sig selv.

Herfra fandtes der ingen egentlige ”myndigheder”.

Den nye kollapsede statslige struktur, hele dette løgnagtige og totalitære år, kunne herefter materialisere sig i stort og småt, i alt fra vilde indgreb i hele erhverv til nidkære regler for små børns leg, samt i diverse “genåbninger”, der er defineret ved at være forstærkede nedlukninger, dvs. matematisk-statistisk definerede og foreløbige adfærdstilladelser.

 

2. d. 14. november: Minkkommission

Den manglende hjemmel har været almindelig viden. Hvorfor skulle Fødevareministeriets vurdering ellers ”tryktestes” af Justitsministeriet umiddelbart efter mødet i K-udvalget d. 3. november, selvom hjemmelsproblemet var angivet i mødeoplægget og endda blev ”drøftet”?

Tryktestens resultat var – hvilket altså blot bekræftede den almindelige viden –, at der ingen hjemmel var. Det var den heltemodige embedsmand i Fødevarestyrelsen, Birthe Schubart, der d. 4. november kunne bekræfte, hvad der altså allerede var almen viden, nemlig at der ikke var nogen hjemmel. Schubart stod simpelthen fast.

Schubart sendte allerede om aftenen d. 4/11 sin vurdering tilbage til de relevante ministerier, hvorfra vurderingen lige over midnat d. 5. november landede i indboksen hos Anne-Mette Lyhne Jensen, som er afdelingschef i Justitsministeriet.

I går blev Anne-Mette Lyhne Jensen så afhørt i minkkommissionen. Hun var enig med Schubart, og senere samme dag, altså d. 5. november, kl. 12.54, sender hun sin vurdering opad i systemet, herunder til sin departementschef, Johan Legarth. Hun ringer endda til ham få timer senere.

Legarth ved altså her helt sikkert, at der ikke var hjemmel. Men han vidste det også før, for ellers var der jo ingen grund til at ”trykteste”.

Men Legarth benægter det. Han troede, at Lyhne Jensen blot talte om ”erstatningsspørgsmålet”, fortæller han. Det er beskæmmende læsning.

Så to heltemodige kvinder stod fast på demokratiets og rettens grund.

Lyhne var også involveret i det skriftlige oplæg til det centrale KU-møde d. 3. november. Fødevareministeriet, som jo var meget kritisk, var blev frataget mødeledelsen. I stedet skulle Justitsministeriet bestemme, og i den sammenhæng, kom Lyhne Jensen ind i billedet.

Her indstillede hun sammen med Fødevareministeriet til, at man lavede en dvalemodel, hvor man bevarede avlsdyrene, og det understregedes kraftigt, at en decideret nedlukning af minkerhvervet krævede særlig hjemmel.

I det oprindelige oplæg til mødet kunne man læse sætningen: ”En total nedslagtning inkl. af alle avlsdyr vurderes at være fatal for branchen”. Men denne sætning blev slet og ret fjernet, formodentlig af Statsministeriet. Og ingen fagministerier fik lov at gøre indsigelser.

Hvorfor blev sætningen fjernet? Jo, det var formentlig fordi, at sætningen jo sætter nedlukning og nedslagtning lig hinanden under samme hjemmelskrav. Men statsministeriet ønskede netop at skelne mellem disse to løsninger ud fra den paradoksale logik, at man kan dræbe alt uden hjemmel uden at nedlukke noget. Derfor blev sætningen fjernet, formodentlig af Berthelsen og Frederiksen i fællesskab.

Politikens dækning af minkkommissionens arbejde:

https://politiken.dk/…/Justitsministeriets-chef-fik…

 

3. d. 16. november: Kronik i Politiken: ”Epidemiloven er dybt bekymrende og farlig for danskernes retssikkerhed”.

Professor i sundhedsret ved Aarhus Universitet, Helle Bødker Madsen, har skrevet dagens kronik i Politiken. Her argumenterer hun for, at den aktuelle epidemilov har store problemer med retssikkerheden.

Bødker Madsen påpeger, at de almindelige retlige forsikringer, som er indeholdt både i den almene Sundhedslov og i de mere specifikke psykiatri- og tvangsbehandlingslove, ikke er til stede i epidemiloven.

Hun skriver følgende: ”Epidemiloven savner således væsentlige retssikkerhedsgarantier. Den adskiller sig dermed markant fra andre danske love på sundhedsområdet”.

Disse problemer understreges af en række gummibegreber i epidemiloven, der giver staten en omfattende ret til indgreb. F.eks. står der, at man kan gribe til tvang, hvis man blot ”formodes at kunne være smittet”, hvor udtrykket ”formode” og ”kunne være” er helt uden retlige specifikationer. Den slags gummi finder man ikke i anden sundhedslovgivning, hvor der er fyldt med procedurekrav ved brug af tvang.

Helle Bødker Madsens kritik retter sig både imod hasteloven d. 12. marts 2020, men også imod den reviderede epidemilov fra februar 2021. Jeg minder om, at vi har levet under epidemilovens herredømme i snart to år, og der er ingen tegn på besindelse.

Dermed bekræfter Helle Bødker Madsen mere eller mindre implicit mine to teser:

  1. At den nye epidemilov er en form for permanentgørelse af hasteloven (dvs. af nedlukningen)
  2. At det er nedlukningen som sådan, der fjerner retten.

Aktuelt giver dette problem sig efter min mening udtryk i, at Mette Frederiksen for åben skærm har sagt, at hun ønsker at gøre livet mere besværligt for de borgere, der ikke ønsker at blive vaccineret. På det mere globale niveau bestyrkes dette synspunkt af, at Danmark har indgået samarbejdsaftaler med nogle af de lande, Østrig, Australien og New Zealand, som har indført nærmest apharteidlignende tilstande. Danmark er på sin vis blot en variation inden for denne ideologiske tilstand.

I den forstand er biostaten et opgør med den demokratiske og humanistiske stat, som man har forsøgt at udvikle siden krigen.

Regeringen burde stoppe alt samarbejde på regeringsplan med disse nytotalitære regimer efter min mening. Men tværtimod, så lod Mette Frederiksen sig i sidste måned ligefrem fotografere i smilende selskab med sin kollega fra det stakkels New Zealand.

Men nu løber jeg vist ud ad tangenten. Tak til Helle Bødker Madsen for en tankevækkende kronik. Dejligt, at der er liv i juraen.

Helle Bødker Madsen var også med i Grønnegaard-udvalget, hvis rapport i januar 2021 for alvor satte Nedlukningens problematiske essens på dagsordenen.

Link til kronik: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8441274/Epidemiloven-er-dybt-bekymrende-og-farlig-for-danskernes-retssikkerhed

 

4. d. 17. november: Noter

A.

Lone Simonsen siger til Politiken, at hun mener, at coronaen nu er som en influenza. Hun siger også, at man ikke bør opfatte sygdommen som ”samfundstruende”. Det er nye toner siden dengang, hvor hun talte om 30.000 døde og så videre.

Men alligevel vil hun gerne have coronapas, siger hun.

Konklusionen må være, at Simonsen mener, at man bør kunne lave sygdomspas ved helt almindelige sygdomme.

Så jo mindre farlig sygdommen er, desto skrappere metoder. Sådan taler en biopolitisk ideolog, som ikke vil give sig.

Coronapasset har en eneste funktion efter min mening, nemlig at høste data i befolkningens smittebærende kroppe, så den biopolitiske tilstand kan opretholdes og måske også udvides.

B.

Hovedhistorien i samme artikel i Politiken er, at ca. 30% af coronaindlæggelserne ikke er forårsaget af corona. Patienterne er indlagt med og ikke på grund af corona, som det hedder i folkemunde.

Værst stod det til i Region Midtjylland i september. Her var hele 45% af de coronaindlagte slet ikke reelle coronapatienter.

Desuden var 20% af indlæggelserne ind og ud på samme dag.

Omkring halvdelen af alle de officielle coronaindlæggelser er altså slet ikke coronaindlæggelser.

Så vi cutter lige ca. 50% af alle tal siden marts 2020?

Så vidt jeg husker, har denne kritik været fremme før, så det er vist ikke en decideret nyhed? Selvom det lyder som om, at nyheden kommer fuldstændig bag på epidemiudvalgets centrale medlemmer, Martin Geertsen og Stinus Lingren, der slet ikke er kritiske nok.

Men ude i hampen, det er det! Og mig bekendt, er der lignende problemer med en række af de andre tal i biostatens uendelige statistiske lag.

Så nedlukningens opgør med myndighederne påvirker de rekonstruerede myndigheders statistikker. Man kan derfor heller ikke have tillid til myndighederne, hverken deres anbefalinger, deres klassifikationer eller deres tal. De skal bare ud, hele flokken.

C.

Endelig vil jeg føre et forhold til arkiv, som handler om noget lidt andet. Det drejer sig om Statsministeriets sms’er. Først slettede man dem, så ville man ikke udlevere dem, så slettede man nogle flere, men til sidst ville man efter hårdt pres forsøge at genskabe dem.

Den anden dag kom der så en mærkelig melding om, at Justitsministeriet – ræven vogter får – nu var færdig med arbejdet. Men Justitsministeriet vil ikke oplyse om, hvad det ”færdige arbejde” har resulteret i. Er sms’erne genskabt eller ej? Det er kaos, for nu at sige det mildt. Kaos som udspringer af kaos.

Imens der nøles, endda helt bevidst, så skal to af Statsministeriets centrale embedsmænd til afhøring i minkkommissionen i morgen, heriblandt Barbara Berthelsen, hvis sms-katalog jo nok er det mest afgørende overhovedet. Regeringen gør kort sagt alt for at obstruere kommissionens arbejde.

Links:

Link til Politikens artikel: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8476031/Mange-covidpatienter-er-slet-ikke-indlagt-p%C3%A5-grund-af-corona

Omtale af den seneste udvikling i sms-sagen: https://www.dr.dk/nyheder/politik/minkkommissionen-ved-ikke-om-sms-beskeder-er-genskabt-det-hele-haster-vi-er-jo-i

 

5. d. 17. november: Berthelsens og Frederiksens skolelukninger: Samfundets låse

A. LOCK-out

Hvem underskrev det brev, der – i forbindelse et generalopgør med landets lærere – lukkede de danske skoler i 2013? (se link)

Det gjorde såmænd Barbara Berthelsen, som dengang var vicedirektør i Bjarne Corydons nye Moderniseringsstyrelse.

Hele forløbets karakter bar præg af 2000’ernes generalopgør med pædagogik og skole. Skolerne var blevet omdannet til metoder til statistisk læringsoptimering. Dette var samtidig en trussel mod skolens formål og mod forsamlingsfrihedens, og det var dermed også et varsel om det angreb på Grundlovens hele sammenhæng, som blev effektueret d. 12. marts 2020.

Opgøret mod lærerne fandt sted som et opgør med de egentlige skolepolitiske myndigheder og eksperter, som i årene efter 2006 efterhånden var blevet omdannet og rekonstrueret via en symbiose mellem især Statsministerium, Finansministerium, Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling, EVA og KL. Denne symbiose blev også kaldt for “konkurrencestaten”.

Dermed fik man en ny myndighedsstruktur, som man kunne henvise til, når man skulle gå imod myndighederne.

Det var en LOCK-out.

 

B. LOCK-down

Hvem var den drivende kraft bag både minkskandale og nedlukning og dermed også den centrale spiller bag skolelukningerne i 2020? Igen: Det var Barbara Berthelsen.

Hele det aktuelle forløbs karakter er en fortsættelse af det statistisk-matematiske herredømme, som blev effektueret i 2013, og som nu for alvor udvides fra ”læringen” til ”forsamlingen”.

Og igen får vi dette opgør med myndighederne, som blev erstattet af nye ”myndigheder”, som kunne sige det samme som regeringen i dennes opgør med myndighederne.

Det er helt den samme grundlæggende struktur.

Det var en LOCK-down.

Alt er i LOCK. DOWN og OUT!

 

C. Mellemspil

Mette Frederiksen spillede faktisk selv en central rolle i lockouten i 2013, hvor hun var beskæftigelsesminister. Hun var helt centralt placeret på det pressemøde, hvor lockouten blev annonceret.

Senere blev Frederiksen justitsminister. Her hentede hun Berthelsen over som departementschef. Efter få ugers ansættelse trodsede de i i marts 2020 i fællesskab myndighedernes anbefaling med et omfattende indgreb i samfundets fundament.

De havde udvidet LOCK-outen til en LOCK-down.

Og efterhånden kom også Søren Brostrøm med. I månederne efter marts 2020 blev hans oprindelige myndighed omdannet til en rekonstrueret myndighed, som regeringen kunne henvise til i dens opgør med myndighederne.

Det er nok ikke nogen tilfældighed, at journalisten Anders Peter Mathiasens bog fra 2017 om LOCK-outen hedder

”Søren og Mette i benLÅS” (mine versaler).

Link:

Berthelsens LOCK-down-brev: https://www.medst.dk/media/2861/konfliktvarsel-til-danmarks-laererforening-og-lc-vedr-organisationsaftale-for-ledere-laerere-og-boernehaveklasseledere-ved-friskoler-pdf.pdf

 

6. d. 19. november: Nedlukningens detaljer

Udover den generelle coronapas-nedlukning, så er der sket tre yderligere nedlukningsaktioner, som lige blev listet igennem, nu man var i gang. Jeg noterer dem nedenfor:

A.

For det første nedsatte man incidens-kriterierne for lokale nedlukninger fra 500 til 400. Og det skete vel at mærke samtidig med, at man tredoblede antallet af tests. Denne kombination af flere tests og lavere incidens vil pr automatik – og uden ændringer i virkelighedens virkelighed – føre til mange flere lokale nedlukninger og restriktioner, ikke mindst på de stakkels skoler. Det er logik. Det bidrager ikke med sandhed, men alene med ophedning og dårligdom.

B.

For det andet sænkede man coronapassets gyldighed fra 12 til 6 måneder, hvis man har været smittet, mens passet stadig gælder fulde 12 måneder, hvis man er vaccineret.

Det var der ikke rigtig nogen, der forstod, så der blev spurgt lidt ind til emnet. Brostrøm fremhævede så to undersøgelser, som skulle understøtte hans propaganda.

Men Brostrøm bliver nu totalt afvist af to eksperter, nemlig professor Kasper Planeta Kepp og endda selveste Allan Randrup Thomsen, og så ved enhver jo, at den er virkelig gal. Mange andre eksperter i hele verden er på samme linje, det vil sige, at naturlig smitte nok alligevel giver størst almen modstandsdygtighed.

De to kritiske eksperter fortæller da også, at der er mange studier, som peger på, at naturlig smitte faktisk har bedre effekt, og Brostrøm kritiseres for helt at udelukke dem. Brostrøm “cherrypicker”, som det hedder i de kredse. Derudover fortæller de to kritiske eksperter, at de to undersøgelser, som Brostrøm henviser til, er helt ude i skoven. Den ene undersøgelse er åbenbart fuld af metodiske fejl, og den anden peger faktisk på, at naturlig infektion giver 1½-2 års immunitet. Og det er jo det modsatte af et ½ år. Det er forskrækkelig læsning.

En repræsentant for Sundhedsstyrelsen fortæller så, at Sundhedsstyrelsen snart kommer med et eller andet notat, men her kan man selvsagt ikke forvente nogen objektivitet, eftersom beslutningen jo allerede er taget.

Så ”myndighederne” er helt til grin. De er ikke til at stole på. Ja, vi har på en måde ikke nogen myndigheder mere. Det er bare på med “nej-hatten”, som Svend Brinkmann sagde i sin tid i sin fine bog “Stå fast”.

C.

For det tredje blev aldersgrænsen for coronapasset lige sænket. Nu skal man vise pas, hvis man er 15. Før var det 16. Til jul er det nok 14 år? Det er totalt pludseligt og tilfældigt.

Men er det farligt at få corona, hvis man er 15 år? Overhovedet ikke. Og nu viser det sig endda, at langt den største del af de unge corona-indlagte, som i forvejen er ganske få, slet ikke er indlagte pga. corona. Det fortæller SSI i et nyt notat. Men Brostrøm varslede ellers bål og brand for den uskyldige ungdom på det skrækkelige pressemøde i sidste uge? Det er bare bluf det hele.

Det endnu mere paradoksale er så, at SSI-notatet blev lavet i al hast, formodentlig fordi Politiken dagen før havde påvist, at tal fra regionerne viste, at ca. 30% af alle corona-indlagte slet ikke var indlagte på grund af corona, og at mange derudover kun var indlagt i få dage.

I et interview i Berlingske siger Ullum da også, at der i realiteten ikke er den store forskel på de to undersøgelser, selvom hans egen undersøgelse kun viser 18% og ikke 30%. Så han accepterer på en måde regionernes tal, og det er jo også svært at gøre andet. Og de 18%, som altså er SSIs tal, dækker endda over en langt større fejlprocent for netop den gruppe, altså de unge, som nu skal belemres med Frederiksens klamme pas-system og Brostrøms trusler.

Links:

Om sænkning af incidensgrænser: https://sum.dk/…/incidensgraenserne-for-tiltag-ved-hoej…

Om Sundhedsstyrelsens lemfældige omgang med immunitetsundersøgelserne: https://www.berlingske.dk/…/eksperter-kritiserer…

Ændring af aldersgrænse for test fra 16 til 15 år: https://www.bt.dk/…/tusindvis-af-teenagere-skal-ogsaa…

Ny statistik om aldersrelaterede indlæggelse ”med” eller ”pga” corona: https://www.ssi.dk/…/langt-de-fleste-indlagte-med-covid…

Henrik Ullum træder vande: https://politiken.dk/…/%C2%BBVi-forventer-at-det-vil-p…

 

7. d. 20. november: Dårlig vaccine

Den anden dag lærte vi af regionerne og af SSI, at ca. 30% af corona-indlæggelserne slet ikke skyldes corona. Og vi lærte også, at denne procentandel faktisk var endnu højere for børn og unge, hvor indlæggelsestallet endda i forvejen var ekstremt lavt.

Det hele var ude i hampen, for nu at sige det mildt, eftersom Brostrøm havde haft travlt med at sprede skræk og rædsel hos mødre og fædre.

Og i dagens Politiken forstærkes det biopolitiske kaos yderligere. Her kan man læse om en række undersøgelser, herunder en fra SSI. I undersøgelserne står der, at coronavaccinen kun virker i ganske få måneder. Efter blot et ½ år er effekten helt fordampet. Og allerede efter fjerde måned er der stærkt indskrænket effekt.

Men i juni forsikrede Sundhedsstyrelsen os ellers om, at der skam var ”mindst 12 måneders” effekt. Den nye virkelighed kommer da også helt bag på bio-eksperterne Allan Randrup og Viggo Andreasen, fremgår det. Ingen ved noget i virkeligheden. Der er ikke styr på noget som helst. Det er som om, at vi er en del af et stort medicinsk eksperiment.

En svensk undersøgelse viser desuden, at vaccinationens beskyttelse mod indlæggelse og død faktisk også er begrænset. Det er især de gamle, som den ikke virker på, står der; og det er jo ikke så godt, for det er jo især de gamle, som sygdommen er farlig for.

Derimod virker vaccinen på os andre, må man forstå, men det er jo på en måde ligegyldigt, eftersom sygdommen jo er ufarlig for yngre mennesker. Der er et eller andet ganz mystifystisk i hele sammenhængen.

Løsningen skulle være et ”boosterstik”, står der. Men vil man så gøre det hver 3. måned? Og så også på børn, som snarere burde udvikle en naturlig immunitet? Man forstår godt, at der er så mange kritiske læger og fagfolk, som der efterhånden er. Jeg er i al fald helt stået af.

I linket til Politikens artikel kan man klikke videre til den ene og den anden undersøgelse:

https://politiken.dk/indland/art8485391/Studie-peger-p%C3%A5-at-vaccinens-beskyttelse-mod-at-blive-smittet-forsvinder-efter-7-m%C3%A5neder

 

8. d. 23. november: Isolerede digte

a.

Øjeblikket:

fra “hast” til “to uger” til “for altid”……

“for altid….” var indbygget i “øjeblikket”

altid… i øjeblikket i altid…

tidens rotation pulveriserer stedet.

 

b.

først kom “normaliseringen”.

siden kom “samfundssindet”.

det var fra lock-OUT til lock-DOWN

luk og lås og ud og ned.

 

c.

efter sorgen kommer vreden
efter vreden kommer sorgen

 

9. d. 23. november: Filippinske skoler

The Guardian beretter om genåbnede skoler i Filippinerne (fra d.15/12-2021):

Børnene er helt pakket ind i isolation kan man se på de skrækkelige billeder.

Nedlukningen fosser ud af genåbningen. Det er det, en “genåbning” er.

Det modsatte af det åbne samfund er det genåbnede samfund, hvor “åbningen” altid er en matematisk defineret og foreløbig tilladelse.

https://www.theguardian.com/world/2021/nov/15/children-back-at-school-in-philippines-after-20-months-of-home-study?fbclid=IwAR1uQ4OSp4qGYl9XEitT_EapimYRSUfW2GTstl07uf0q8bfqsy5NwLzZiuE

 

10. d. 24. november: Betinget hastværk og ”myndighedernes” løgn

Er vaccinerne gode nok til at tvinge en hel befolkning, uanset konkret risiko, til at tage dem?

Jeg kan på en måde slet ikke stille spørgsmålet, al den stund at enhver form for vaccinetvang er et retligt og moralsk ”no go”, uanset om vaccinen så var 1000% effektiv.

Men lad os se på spørgsmålet alligevel:

A.

I et radiointerview på P1 i sidste uge erklærede vaccineeksperten, professor Christine Stabell Benn, direkte, at vi er en del af et ”masseeksperiment”. Hun mener ikke, at der er tilstrækkelig sikkerhed og grundighed omkring vaccinerne, fremgik det. Hun var tydeligvis ikke begejstret, for nu at sige det mildt.

Og coronavaccinerne er da faktisk også kun ”betinget godkendt”.

Det fremgår af regeringens ekspertgruppes beskrivelse af vaccinationsprogrammet fra september 2021.

Hvad der nærmere ligger i ”betinget godkendt” kan man læse om i en artikel om emnet af lægerne Kirstine Moll Harboe & Nikolai Constantin Brun, som jeg fandt i Ugeskrift for Læger. Artiklen er fra marts 2021. Constantin Brun har en ledende stilling i Lægemiddelstyrelsen.

Forfatterne, som i øvrigt forsvarer den ”betingede godkendelse”, forklarer, at en sådan godkendelse gives på ”begrænsede data”.

Her er nogle centrale citater:

”For at få en fuld godkendelse af en vaccine kræves der som regel studier af 1-2 års varighed med opfølgning af effekt og bivirkninger (…)

”I en almindelig godkendelsesprocedure har myndighederne 210 dage til at vurdere ansøgningen, opdelt i mindre portioner med en mellemtid indimellem, hvor firmaet besvarer spørgsmål. Det tager typisk et år, fra en ansøgning bliver sendt ind, til et nyt lægemiddel bliver godkendt. For coronavaccinerne har det indtil nu taget ca. to måneder fra den første indsendelse til godkendelse”.

Så man har altså forkortet hele processen fra flere år til få måneder (se også punkt C).

Videre hedder det:

”En betinget godkendelse kan gives på baggrund af begrænsede data, der normalt ikke ville være tilstrækkelige til en fuld godkendelse. Det kan f.eks. være på baggrund af et ukontrolleret enkeltarmsstudie, hvor der er indikationer på en betydelig klinisk effekt, eller hvis der endnu ikke er langtidsdata og derfor usikkerhed om langtidseffekter og -bivirkninger, som det er gældende for coronavaccinerne. Her er de fleste forsøgspersoner fra fase 3-studierne fulgt i 2-3 måneder, og det er endnu ikke muligt at konkludere, hvor længe vaccinerne beskytter, eller om der mod forventning er sjældne bivirkninger, der først kommer til udtryk lang tid efter vaccination.”

Så der er kort sagt ikke styr på varigheden af vaccinens effekt eller på evt. langtidsbivirkninger. Præcist som Stabell Benn forklarede det.

Og videre:

”En betinget godkendelse kan også kun komme på tale, hvis benefit-risk-balancen er positiv, hvis lægemidlet er til en alvorlig eller dødelig sygdom, eller hvis lægemidlet skal anvendes i en krisesituation.”

Men i det aktuelle tilfælde er der jo netop ikke tale om nogen krisesituation eller dødelig sygdom for den almene befolkning. Krisen er selvskabt, og sygdommen er kun dødelig for et begrænset segment og i et begrænset omfang.

Faktisk afviste vores egen Sundhedsstyrelse i et helt år – og endda imens vaccinationerne stod på – at klassificere sygdommen som ”alment farlig”.

Man har altså iværksat et “betinget godkendt” vaccineprogram for hele befolkningen på et tidspunkt, hvor sygdommen slet ikke var farlig.

Den slags regelkollaps er en integreret del af Nedlukningens kaos.

B.

Dette indtryk af hastværk og lastværk bekræftes af en artikel i Politiken fra forrige uge.

Avisens USA-korrespondent, Philip Flores, har en artikel om corona-vaccinens historie. Vaccinen bygger på den såkaldte MRNA-teknologi, som der helt frem til 2020 tilsyneladende var store problemer med at fremføre nytten af i faglige og politiske sammenhænge.

Flores fortæller tre ting, som er værd at bemærke:

1.

Så sent som d. 11. januar 2020, blot to dage efter at coronaen blev opdaget, sendte en fremtrædende ansat i en amerikansk sundhedsmyndighed et forslag om samarbejde til Moderna. Hvis man kunne få lov, skrev han, så burde man…

”begynde at masseproducere vacciner inden man overhovedet vidste, om de ville virke eller blive godkendt”.

Det lyder også vildt i mine ører, at man i november 2019, altså blot to måneder før, ville lave…

”…dyrestudier og regulære forsøg på mennesker på rekordtid” med den nye teknologi.

På den måde kommer selve vaccineudrulningen jo til at udgøre selve ”dyrestudiet og regulære forsøg på mennesker”?

Men det svarer jo præcist til Stabell Benns tale om “masseeksperiment”, ikke sandt?

Den nye vaccineteknologi pressede virkelig på.

Her har vi nok baggrunden for, at ”den betingede godkendelse” få måneder senere kunne gøres ubetinget universel.

2.

Philip Flores skriver, at det for den hidtil hurtigst udviklede vaccine havde taget 4 år at få den på markedet. Det svarer lidt til horisonten i artiklen i Ugeskrift for læger.

3.

For at få gennemført det ambitiøse projekt krævedes der politisk opbakning. Her hjalp det ifølge artiklen, at centralt placerede folk havde et godt forhold til Trumps kontroversielle svigersøn og nære rådgiver, Jared Kushner, som overtalte Trump til at hoste op med støtte til ideen.

Sjovt som den stærkt udskældte Kuschner nu pludselig er blevet en helt.

C.

Vaccinerne er altså slet og ret udviklet i al hast, de er ikke testet efter almindelige standarder, og teknologien er åbenbart decideret eksperimentel.

Men alligevel skriver ”myndighederne” – f.eks. Sundhedsstyrelsen – på deres officielle infoside, at vaccinerne skam er godkendte efter helt almindelige standarder.

Jamen det er jo løgn.

Så en ting er, at man tilbyder en svagt afprøvet vaccine til udvalgte risikogrupper. En anden ting er at tvinge vaccinen ned i halsen på alle, mens man fortæller, at den skam er godkendt efter helt almindelige forskrifter.

Links:

Link til artikel i Ugeskrift for Læger: https://ugeskriftet.dk/…/scie…/2021-03/v12200975_web.pdf

Ekspertgruppens vaccinerapport fra september: https://fm.dk/media/25162/videnspapir-vacciner.pdf

Sundhedsstyrelsens aktuelle tekst: https://www.sst.dk/…/vaccin…/covid-19-vacciner-i-danmark

Stabell Benn i P1’s Bagklog, fra minut 1:33:20: https://www.dr.dk/…/bagklog-pa-p1-frederik-cilius…

Flores’ artikel om vacciner fra d. 14. november: https://politiken.dk/…/Han-havde-i-%C3%A5revis-sagt-at

Interessant bilag til en folketingsgodkendelse, som også understreger det stærkt foreløbige og eksperimentelle ved vaccinationsprogrammet: https://www.folketingstidende.dk/samling/20201/aktstykke/Aktstk150/20201_aktstk150_anmeldt.pdf

 

11. d. 24. november: Hvad er et “udbrud”?

Berlingske skriver:

“Ifølge tal fra Statens Serum Institut har 864 skoler på landsplan »igangværende, mulige udbrud«.”

På nethinden dannes der billeder af skoler på stribe med bunker af feberramte børn og med voksne på dødens rand.

Men i den efterfølgende sætning får vi så definitionen på “et udbrud”:

“At mindst én elev er konstateret smittet inden for 14 dage. Det kan dog ikke altid udelukkes, at eleverne kan være smittet andre steder end på skolerne.”

Hvor er det dog bare totalt useriøst.

https://www.berlingske.dk/samfund/paa-en-skole-i-gentofte-er-53-elever-og-12-ansatte-blevet-smittet-jeg

 

12. d. 24. november: Politiseret rådgivning

BT’s journalist spurgte på dagens pressemøde ind til epidemikommissionens uafhængighed. Det var et godt spørgsmål, eftersom epidemikommissionen mestendels består af regeringens egne embedsmænd.

Brostrøm, som selv sidder i kommissionen, svarede. Han ”kom til” at sige, at hvis man vil have uafhængig rådgivning, så skal man gå et andet sted hen. Han så lidt betuttet ud, da han havde sagt det, synes jeg.

Brostrøm er en tragisk figur efter min mening. Det skyldes, at hans rådgivning flere gange i 2020 jo blev totalt desavoueret af regeringen, som dengang endda hævdede at følge hans anbefalinger. I dag gør Brostrøm som der bliver sagt, så myndighederne kan følge hans anbefalinger.

Så dagens indstilling er altså dybt politiseret, endda ifølge Brostrøm selv.

Regeringen kan nu følge anbefalingerne fra deres egne myndigheder, som ifølge myndighederne selv anbefaler regeringen at gøre netop det, som regeringen selv beder myndighederne om at anbefale.

I morgen retter partierne ind, for de følger jo “myndighedernes anbefalinger”, siger de.

Så der er altså ingen grund til at have den mindste tillid til myndighedernes biopolitiske ophedninger.

 

13. d. 25. november: Øjeblikket og Gentagelsen

Der er et meget interessant interview med Jørgen Grønnegård i Berlingske.

Grønnegård stod for den storslåede rapport i vinters, som godtgjorde, dels at regeringen i foråret 2020 handlede stik imod myndighedernes anbefalinger, selvom den hævdede det modsatte, dels at regeringen førte folketinget bag lyset, og dels at regeringen omdannede myndighederne, som herefter sagde det samme som regeringens opgør med myndighederne.

Nu beskriver Grønnegård, hvordan denne treleddede proces gentages i forbindelse med mink-sagen.

Det er Nedlukningens øjeblik som sådan, der hele tiden producerer dette konstante og gentagende kaos i staten og dermed også i samfundet.

Links:

Link til artikel i Berlingske:

https://www.berlingske.dk/…/groennegaard-granskede…

Link til omtale af Grønnegaards oprindelige rapport: http://www.thomasaastruproemer.dk/biostatens-politiske-og…

Link til selve rapporten: https://www.ft.dk/…/nyheder/2021/01/udredning-om-covid_19

 

14. d. 25. november: En strøtanke

Jeg sidder og tænker på noget: Det lader til at blive sådan, at alle – både store og små – skal vaccineres omkring hver 4 måned. Ingen vil kunne undslå sig, for så vidt vedkommende ønsker at leve blot nogenlunde almindeligt i samfundet. Det kaldes “frivillighed”.

Dvs. at hele familien løbende skal afsted. Der bliver en masse koordinering og besvær. Husker man det nu? Overholder man nu alle regelsæt? Og også en masse kontrol af hinanden i forbindelse med arbejde, selskaber mm.

Spørgsmålet er nu: Vil det ikke i så fald være lettere at opfinde en form for højteknologisk mikro-instellation, som kan skydes direkte ind i kroppen en gang for alle?

Denne usynlige dims kan så både regulere cellerne, så man undgår at skulle vaccineres, og den kan også kommunikere trådløst med diverse kontrolsystemer, som kan styre smitteopsporingen og dermed fremme “tilliden”?

I så fald vil vi altid være på det lavest mulige smittetal, hvilket jo er biostatens definition på “lykke”.

Og tænk: Vi har dermed helt undgået nedlukning, for alt er jo “åbent”.

Systemet med de injekterede mikro-apparater vil også kunne udvides, f.eks. til kriminalitetsforebyggelse og betalingssystemer mv. Ja, min forestillingsevne løber nærmest af med mig, kan jeg mærke.

Så får man “overvågning” og “tryghed”, som det kaldes på de bonede gulve, og dermed også mere “frihed”.

Det er ikke konspiration eller noget. Det er bare en ide. En helt almindelig praktisk og smittereducerende foranstaltning. Sådan lidt som en sikkerhedssele eller en cykelhjelm eller en tandbørste.

 

15. d. 25. november: Martin Ågerups spørgsmål

Martin Ågerup stiller gode spørgsmål i nedenstående FB-opslag:

Han spørger f.eks. om, hvorfor det er et “samfundskritisk” problem, at der kun er 23 patienter i respirator, når der er plads til 1000?

Han har også nogle spørgsmål i et indlæg i dagens Berlingske. Her spørger han bl.a.:

“Hvordan kan 49 indlagte på intensivafdelingen berettige indgreb som mundbind, skolelukninger og coronapas, når der i februar 2018 var 80 indlagte på intensivafdelinger med influenza?”

Han lyder lidt nervøs, synes jeg, hvilket jo er let at forstå.

Link til indlæg i Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/manglen-paa-en-langsigtet…

Ågerups facebook-opslag: https://www.facebook.com/martin.agerup/posts/10223910834471466

 

16. d. 25. november: Aktivistisk forskning

Der er kun en ting, der er værre end “aktivistisk forskning”. Jeg mener: herregud, så pyt da med lidt aktivisme. Må man nu ikke være lidt aktiv? Og man skjuler jo ingenting. Men granted! kønt er det ikke.

Men ok, hvad er så det, der er værre? Det er evidensens forskning.

Hvorfor? Jo, for evidensen underlægger sig aktivismens resultat. I ved: optimeringsmetoder til Pisa-lister og smittelister og alle mulige andre ensporede statistikker. Evidensen er faktisk endnu mere aktivistisk end aktivismen. Den vil blot ikke være ved det. Den skjuler sin aktivisme. Det er nypositivismens elendighed.

Men hvad er forskning så? Det er videnskab. Men hvad er videnskab? Det er det passive liv blandt tingene selv. Det er fordybelsen i skaberens værk. Det er undersøgelse af virkelighedens lag og materialer. Her spørger man ikke: Hvad virker?, men i stedet: Hvad sker der? Eller som på engelsk? What’s going on? Det er en anden form for ”aktivisme”. Det er “a matter that matters”.

Hvad skal det nytte? Det skal ikke nytte (det vil føre til evidensaktivisme). Det skal i stedet skabe virkelig handling og kritik og dermed ødelægge evidensens aktivitet. Den passive videnskab skal kort sagt forstyrre nytten og dermed være så unyttig som muligt.

Dermed går vi fra “åben aktivisme” over “skjult aktivisme” til “vita activa”.

 

17. d. 25. november: Maria Magdalene

Teologen Marianne Aagaard Skovmand skrev i 2017 en kort og tankevækkende bog om “Maria-evangeliet”. Det er Maria Magdalenes oversete fortælling, som man siden 1880’erne har stykket sammen af forskellige efterladenskaber i Egypten og Grækenland.

Det er en skøn bog, der gør op med store dele af en ellers dominerende opfattelse af Maria som skøge eller i bedste fald mindreværdig.

I bogen læser vi om en Maria, der er ifølge Grundtvig var Jesus’ “veninde” og måske også kæreste, og som selv efter Jesus’ død blev forkynder for en bred kreds af interesserede.

Til sidst citeres direkte fra sangenes sang, det gamle testamentes store klimaks (også kaldet “højsangen”), som er en hyldest til menneskelig poesi, erotik, længsel, trofasthed og kærlighed, og som ifølge Skovmand minder om Marias sorg efter korsfæstelsen. Hun havde mistet sin ven:

“Jeg vil stå op og vandre rundt i byen i gade og på torve. Jeg vil søge ham, jeg elsker så højt. Jeg søgte ham, men fandt ham ikke.”

På den måde bliver kristendommen en form for ånds- og kærlighedsfællesskab, og ikke en kamp mellem en dualistisk adskilt ånd og krop (som i værste fald kom til at stå for mand og kvinde med hekseforfølgelser osv.).

Så der er noget med Maria, Jesus, højsangen og Grundtvig. På sin vis er det noget af denne sammenhæng, som politisk tog form i grundlovens religions- og forsamlingsparagraffer, og som også informerer ægteskabets fineste dyder.

Man og kvinde i ånd, kærlighed og venskab.

Link til omtale af bogen:

https://www.bibelselskabet.dk/anmeldelse-af-mariaevangeliet

 

18. d. 26. november: Kritik af massetestning

Tre forskere, herunder lektor Peter Kamp Busk fra RUC, har undersøgt, om der skulle være en sammenhæng mellem den danske massetestning og antallet af indlagte eller smittede.

Forskerne kunne ikke finde nogen korrelation. Dette resultat er vigtigt, fordi DK har verdensrekord i testning og bruger milliarder på dette undertrykkende foretagende.

De tre forskere konkluderer:

“The Danish mass-testing strategy for Covid-19 was found not have an effective impact on the number of hospitalizations due to Covid-19. Furthermore, the ramp up of the mass testing during the Spring 2021 did not lower the number of positive tests at comparable test numbers. On the contrary, the number of positive tests increased slightly between April 12th and May 26th thus underpinning that mass testing did not reduce the prevalence of Covid-19, at best.”

Så spild af penge og ren og skær biopolitisk undertrykkelse, lader det til. Det var sørme øv.

Man skal nøjes med at teste dem, der har symptomer. Ligesom myndighederne også anbefalede det i foråret 2020, før nedlukningsideologien kom tromlende og ændrede samfundet, stik imod anbefalingerne fra myndighederne, som herefter blev omdannet til en anden slags myndigheder, som anbefalede det, som blev forespurgt af regeringen.

Efterfølgende blev Peter Busk interviewet live til BT. Her kunne han fortælle, at han havde sendt undersøgelsen til regeringens ”eksperter”, som have ignoreret det hele.

Det minder mig lidt om Niels Højbys og Jens Lundgrens ageren i gårsdagens DR-Debatten, hvor de arrogant smålo af folk, som kritiserede coronapolitikken. De følger tydeligvis ikke med i samfundets kritiske diskussioner, men er helt besejret af små statistiske udsving og matematisk definerede adfærdstilladelser. Det er ”aktivisme”, der vil noget. Uoplyste kampagner med ”evidensen” som enøjet lånekort.

Busks arbejde er mere videnskabeligt end “ekspertgruppens” ideologiske rapport: Det skyldes, at hans undersøgelse tager form som en empirisk baseret kritik af evidensen. Hans lille og tankevækkende rapport er derfor et bidrag til vita activa, dvs. til samfundets frihed og handlingsliv, selvom Busk i rapporten selvfølgelig ikke træder i decideret kontakt med hele diskursens filosofiske og politiske forudsætninger. En sådan “kontakt” er ellers afgørende. Ikke mindst fordi smittestatistikkerne i dag udgør samfundets filosofi og struktur som sådan.

Link til artikel: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.07.08.21260182v1

 

19. d. 26. november: Forstærket nedlukning: børnevacciner og coronapas i arbejdslivet

A.

I dag har Sundhedsstyrelsen anbefalet vaccination af små børn.

Hjemmesiden med Sundhedsstyrelsens kriterier for implementering af børnevacciner blev sidst opdateret d. 5. december 2019. Blot tre måneder før Nedlukningen.

Men ingen af de kriterier, som nævnes på hjemmesiden, er opfyldt. Blandt andet står der, at sygdommen skal være ”alvorlig for det enkelte barn” og have en vis ”hyppighed”. Det står også, at der skal være ”en bred erfaring med vaccinen blandt børn”.

Det er absurd læsning. Dagens beslutning er jo et eklatant brud med almindelig sundhedsfaglig praksis. Fra nu af kan man gøre alt med børns kroppe i den totale profylakses navn. De er reduceret til smittesmørere.

Men vicedirektøren for Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, siger til TV-avisen, at der er ”enorm erfaring” med vaccinen for børn. Men det er jo løgn? Der er kun få måneders erfaringer, og vaccinerne testes nærmest i realtid. Probst er endda fræk nok til at sige, at vaccinationen er en ”gevinst for børnefamilierne”, fordi de nu slipper for tests. Det er nedlukningslogik. Og hun vil også have børn vaccineret, som ellers har været smittet.

Disse vacciner er kort sagt et overgreb på myndighedernes anbefalinger, implementeret af de rekonstruerede “myndigheder” selv. Det er blot endnu et eksempel på Nedlukningens kaos, som konstant sætter sig som en orm i samfundet.

En centralt placeret vaccinerådgiver i Sundhedsstyrelsen, som tidligere har været kritisk over for børnevaccination mod Corona, har da også sagt sin stilling op, fortæller Altinget her i dag.

I aftenens Deadline har Stabell Benn netop diskuteret emnet med Niels Højby. Benn talte børnenes sag, men hendes seriøse forklaringer fremkaldte ikke andet en arrogant latter fra den helt ideologiserede Højby.

Højby er medlem af Liberal Alliance. Han var en central rådgiver for sundhedsordføreren Henrik Dahl, der var nedluknings-hardliner på den store klinge. Han gik bl.a. ind for decideret vaccinepas, og han støttede, så vidt jeg husker, også regeringens første udkast til en ny epidemilov, der gik ind for tvangsvacciner.

B.

En mindre del af befolkningen har valgt ikke at tage imod tilbuddet om tvangsvaccine. Det kan de have mange forskellige grunde til.

Men nu skal alle studerende og statsansatte vise coronapas for overhovedet at gå på arbejde, samtidig med at testgyldigheden forkortes, og der bliver også færre teststeder.

Der er tale om en defacto tvangsvaccine og en destruktion af uddannelseslivet. Det er et brud på almene menneskerettighedsstandarder. Men det skyldes, at biostaten hviler på et opgør med “mennesket”.

De nye regler bygger, hvis jeg har forstået det ret, på en aftale mellem regering og fagbevægelse, som blev udmøntet i en Lov 94, og som altså gav alle arbejdsgiverne ret til at kræve coronapas. Det har staten så nu gjort. Jeg har allerede fået en mail fra mit universitets ledelse om de nye regler. Og lidt følger kommunerne og alle mulige andre efter.

Da jeg hørte om sagen, skrev jeg til min egen fagforening, som er Dansk Magisterforening. Her fik jeg at vide, at man ikke var begejstret for denne ordning og ikke var med i aftalen. Så jeg blev i min fagforening i denne omgang. Heldigvis. Men de må gerne råbe mere op.

Kun NB og Frie Grønne stemte imod aftalen. Niels Højbys parti, Liberal Alliance, stemte for. Alex Vanopslagh har ellers sagt, at han har fortrudt sin støtte til Nedlukningen. Men det gælder åbenbart ikke mere.

Links:

Sundhedsstyrelsens retningslinjer: https://www.sst.dk/…/fakta…/indfoerelse-af-nye-vacciner

Altinget om vaccinerådgivers opsigelse: https://www.altinget.dk/…/vaccineraadgiver-i…

L94 om coronapas blandt arbejdsgivere: https://www.ft.dk/…/lovforslag/L94/24/afstemninger.htm

Regler for statslige arbejdspladser: https://www.medst.dk/…/krav-om-coronapas-paa-de…/

 

20. d. 28. november: Demokratisk kollaps

Sundhedsordføreren fra DF, Liselott Blixt, beretter på sin FB-profil om et demokratisk skred, som tidligere også har været omtalt af NB’s Lars Boje Mathiessen, og som man derfor må formode er alment.

Det drejer sig om, at regeringen kun giver epidemiudvalget ganske få timer til at tage stilling til drastiske indgreb i det civile samfunds frie processer, selvom man jo skulle tro, at netop store indgreb krævede grundig drøftelse og sagsbehandling.

Ja, tiden er så kort, at mange parlamentarikere slet ikke når at se indstillingen.

Årsagen til dette demokratiske kaos er en helt særlig formulering i den nye epidemilov. Her står der nemlig, at sundhedsministeren uden videre kan følge epidemikommissionens indstilling, hvis blot epidemiudvalget – dvs. parlamentarikerne – ”ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse”.

Det kræver altså ikke nogen decideret parlamentarisk tilslutning at lave nedlukning. Der kræves ikke noget ”ja”.

I stedet misbruges formuleringen til at haste vilde beslutninger igennem. For hvis ingen kan nå at se, læse eller vurdere indstillingen, så kan de jo heller ikke nå at sige nej.

Nej’et er dermed også fjernet, og man kan fortsætte i sporet fra hasteloven d. 12. marts 2020.

Dermed er nedlukningens hast og ånd ført videre i den nye epidemilovs praksis.

Liselott Blixts indlæg: https://www.facebook.com/liselott.blixt/posts/10225851115366705

 

21. d. 28. november: Antal patienter på intensiv

Hvor mange procent af de registrerede smittede i aldersgruppen 0-50 år har været indlagt på intensiv? Altså siden marts 2020?

Det har – ifølge SSI – 0%! Og det er som sagt endda kun ud af de smittede, som rent faktisk er registrerede. Den reale andel er jo nærmest ”under 0”, for nu at være lidt sjov.

Nå, man hvad så med dem fra 50-90 år? Jo, her svinger det så mellem 1-3%. Og igen er det reale tal langt lavere. Og her har ca. 80% alvorlige ledsagersygdomme.

Og selv for dem over 90 er tallet for intensivpatienter kun 1% af de smittede. Og igen med ca. 80% komorbiditet, som man kalder ledsagersygdommene.

Det er betagende tal.

Aktuelt er der indlagt sølle 51 patienter på intensiv. Der kan ifølge ekspertgruppen frigøres op til 1330 intensiv-senge i en spidsbelastning. Det maksimale antal intensivpatienter siden marts 2020 har været ca. 150.

Men alligevel er sygdommen ”samfundskritisk”?

Sygdommen er jo totalt ufarlig for den almene befolkning.

Det sidste jeg hørte var, at ansatte i butikker kan lægge mundbindene fra sig, men kun hvis de er vaccinerede. De uvaccinerede skal stadigvæk bærer maske, og en eller anden tilfældig leder skal så gå rundtog kontrollere private sundhedsoplysninger. Man tror, det er løgn.

Den slags nedværdigende apartheid og nidkære kontrolleren understøttes endda af landets fagforeninger, hvis jeg har forstået det ret. Hvis det var min fagforening, så havde jeg omgående meldt mig ud.

Måske skal fagforeningerne snart på intensiv med respiratorhjælp?

Links:

SSI-tal: https://covid19.ssi.dk/…/ugentlige-opgorelser-med…

Ekspertgruppens rapport om indlæggelser: https://fm.dk/media/25158/videnspapir-sygehuskapacitet.pdf

 

22. d. 29. november: Et hospital

Nedlukningen er en politisk bestemt hospitalisering af hele samfundet, dvs. en pludselig omdannelse af hele samfundet til et hospital, som ikke behandler sygdomme, men kun forebygger liv.

Og hvad sker der så med et hospital, der har mistet sit samfund, som jo nu er opslugt af hospitalet selv? Jo, dette hospital mister sine omgivelser og omdannes i stedet til smittestatistikker.

Så samfundet bliver til et hospital, og hospitalet bliver til statistik.

Dermed kollapser både samfunds grundlov og sundhedens sundhedslov på samme tid.

Liv og sundhed går i opløsning. Liv omdannes til at undgå liv, og sundhed omdannes til smittestatistisk optimering på en enkelt sygdom.

På en måde går vi fra liv til død.

 

23. d. 30. november: Private vagtværn og bio-kontrol med kollegaer på hospitals-universitets-hospitalet

Overalt på Aarhus Universitet, og også på andre statslige arbejdspladser, skal man nu vise coronapas i tide og utide.

På universitetets hjemmeside kan man ligefrem læse, at studerende nu skal tjekkes af ”universitetets medarbejdere” eller af et ”vagtselskab”. Jeg får ondt i maven af disse formuleringer.

Og universitetets lærere, som mestendels sidder alene på kontoret med nogle gamle bøger, skal nu kontrolleres af deres nærmeste leder, der som regel er en ældre lektor, som nok ikke lige havde tænkt, at han eller hun skulle bruge sin sen-karriere på at botanisere i private sundhedsdata. Mon ikke det også tager pippet fra vores flinke ledere?

Så uanset om man er vaccineret eller ej, så går der folk rundt, som enten normalt er venner, kolleger og lærere eller som er deciderede ”vagtværn”, for at kontrollere og snage i ligeværdige menneskers sundhedsoplysninger, og de jager den ene og den anden bort, som har rod i papirerne.

Jeg har ikke ord for min harme. Jeg har mistet enhver lyst til at stemple ind på dette mærkelige hospital af vagter og kontrollanter.

Her er det centrale uddrag fra universitetets tekst:

”Studerende, gæster og andre personer med tilknytning til AU skal være parate til at fremvise relevant dokumentation ved stikprøvekontrol, som gennemføres af universitetets medarbejdere eller et eksternt vagtselskab.

Som vært har man ansvar for at orientere besøgende om retningslinjer for coronapas.

Medarbejdere kan forvente, at der foretages stikprøvekontrol. Det er nærmeste leders ansvar at sikre, at det sker. Det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der opfordrer til, at universitetet følger op med kontrol af coronapas”.

https://medarbejdere.au.dk/corona/til-medarbejdere/vaccination-og-test

 

24. d. 30. november: Bjørnskov kritiserer evidensen

Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet forklarer i nedenstående indlæg følgende:

  1. Nedlukninger virker ikke. Denne tese har Bjørnskov også bekræftet i en række tidligere indlæg, hvor der har været grundige komparative analyser af tallene.
  2. Masker virker ikke.
  3. Der har på intet tidspunkt siden nedlukningen været en overdødelighed, der overgår nogle tidspunkter i 2018. (jvf. graf på billedet)

Så ingenting virker på ingenting.

En anden ting er så, at selvom masker og nedlukninger virkede, og selvom dødeligheden havde været høj, så burde man aldrig have indført en nedlukning. Hvorfor ikke? Fordi nedlukninger omdanner samfundets politiske-juridiske-moralske fundament.

https://punditokraterne.dk/2021/11/29/mere-nedlukning-og-ufrihed-uden-evidens/

Alment farlige tanker 5, d. 27. oktober – d. 11. november

1. d. 27. oktober: En uge

A.

I sidste uge var kontakttallet 1. Det foranledigede både Randrup og Viggo A til at sige, at man ikke kan stole på tallet, fordi der er færre tests nu end tidligere. Heunicke sagde et eller andet, der bakkede op.

Men selv i dag testes der skam langt flere end i de første mange måneder af epidemien, hvor der jo på trods heraf var ekstremt fokus på kontakttallet. Man skulle bygge frygten op, selvom kontakttallet egentlig aldrig var særligt højt, men svingede fast omkring 1.

Så med deres udmelding i sidste uge underminerede de to eksperter derfor hele deres støtte til den biopolitiske diskurs, og de underminerede faktisk også en central del af den biopolitiske argumentation som sådan.

Der skulle da også kun gå en uge, før en let stigning i kontakttallet i går medvirkede til bål og brand, kommende nedlukninger samt udskamningstrusler mod folk, der er af den ene eller den anden grund ikke ønsker at blive vaccineret.

Men nu hører vi ingen ”eksperter” sige, at man ikke kan stole på kontakttallet?

Det er jo ganske enkelt upålideligt efter min mening.

B.

For en uge siden kunne man læse, at de fleste indlagte og smittede allerede var vaccinerede. Og det var jo ikke så godt.

Man var så hurtigt ude at sige, at hvis man tog det samlede antal af vaccinerede i betragtning, så var der faktisk 5 gange så mange uvaccinerede, der var smittede og indlagte. Så blev det lidt bedre. Vaccinerne virker! Det var hurtigt i pressen og så videre.

Men nu – på blot en uge – er vi pludselig nede på kun 3 gange så mange uvaccinerede, der er smittede eller indlagte. Og så har vi ikke engang talt de små børn med, som jo ikke er vaccinerede.

Men 3 gange er jo nærmest ingenting, især ikke fordi tallene jo er ret små i forvejen.

Denne sidste udvikling lader dog ikke til at have nogen mediemæssig interesse.

Det er noget galt.

C.

Der er kommet et voldsomt pres i løbet af ugen. Det startede i Letland, som lukkede helt ned. Og Boris J har sagt, at hvis der kommer over 250 daglige døde i England, så genindføres nedlukninger. Men 250 er jo ingenting! Det vil svarer til ca. 25 i Danmark. Og det er jo kun i nogle få uger. Johnson har ingen rygrad efter min mening. I Østrig har man også indført en lignende grænse. Det er Nedlukningens politisk-statistiske logik, der arbejder som en altid nærværende motor.

I Danmark er der to pt slags grænser af denne art:

Allerede nu har man klassificeret sygdommen som ”alment farlig”. Det betyder, at staten og kommunerne kan aftale lokale og indgribende restriktioner af forskellige karakter. F.eks. at begrænse børns muligheder for at lege sammen, eller at man ”opfordrer” til ugentlige tests osv.. Det er slemt nok. Hvad bilder de sig ind? Hermed holdes systemet i live.

Og i samme øjeblik vi rammer et eller andet tal i højhuset med statistiske udsving, tal der minder om tallene i hhv. marts 2020 og november 2020, så har alle jo implicit forpligtet sig på igen at gøre coronaen ”samfundskritisk”. Herfra er man nødsaget til at iværksætte nedlukninger/dyreslagtninger osv. Gør man ikke det, så indrømmes jo implicit, at man har ødelagt samfundet uden grund helt fra starten.

Denne uge har dermed vist os og bekræftet Nedlukningens permanens som en ny biopolitisk struktur, der udgrænser grundloven som samfundets fundament.

Konsekvensen heraf er, at alt, hvad der før var frihedens forudsætning, nu omdannes til statistisk betingede tilladelser. Nogle gange gives tilladelser i en uge, andre gange i et par måneder, måske for et år. Men altid er det tilladelser.

Med ”tilladelser” følger kontrol. Og til det formål er den nye teknologi og det reorganiserede statsapparat særdeles nyttige og effektive midler.

I tilladelsens verden kan man i statens indre bl.a. kommunikere i frisprog pr. sms, som kan slettes, men som kan få endeløse konsekvenser. Men man kan også bare slette nogle mails, hvis man synes. Og alle standarder for korrekt embedsførelse er i total opløsning.

Så gik den uge.

Links:

Heunickes seneste aktion fra i dag, hvor han pludselig godt kan bruge kontakttallet: https://nyheder.tv2.dk/…/2021-10-26-heunicke-hvis-vi…

 

2. d. 28. oktober: Koordineret sletteaktion?

Jeg tror, at hele dette sms-slettecirkus er koordineret, ikke mindst efter at jeg har stiftet bekendtskab med nedenstående tweets og deres sammenhæng:

BTs journalist, Jacob Friberg, søger d. 5. december 2020 om aktindsigt i nogle centrale sms’er i Statsministeriet. Ansøgningen blev sendt 25 dage efter, at selve sms’erne var afsendt (de var afsendt d. 10. november).

To dage efter Fribergs ansøgning, altså d. 7. december, modtager han en bekræftelse fra Statsministeriet på, at hans ansøgning er modtaget. Man kan læse ansøgningen nederst, hvor der også er link til Fribergs tweets.

Hele tre dage efter bekræftelsen og altså fem dage efter modtagelsen, d. 10. december, bliver sms’erne så slettet i hele det centrale statsapparat, dvs. hos statsministeren, hendes departementschef og hendes departementsråd, Pelle Pape. Alle tre havde en baggrund i justitsministeriet. Også Martin Justesens sms’er, som Friberg i særlig grad interesserede sig for, blev slettet! Justesen er Martin Rossens afløser som Frederiksens politiske rådgiver.

Så denne kvartet, som bebor statens og biopolitikkens indre, sletter deres sms’er 3-5 dage efter, at deres ministerium er blevet gjort bekendt med, at sms’erne er gjort til genstand for en ansøgning om aktindsigt!

Og sms’erne handler jo ikke blot om almindelig drift. Samme flok ved på dette tidspunkt udmærket, at disse sms’er er højspændt materiale, eftersom hele hjemmelsdiskussionen allerede her kører på de høje nagler. Det vil sige, at de ikke kan undslå sig med en indstilling på deres telefon. En indstilling, de endda selv har lavet, og som derfor ikke er ”automatisk”.

Her er Jacob Fribergs tre tweets om emnet fra hhv. i går og i dag:

a)

”Lad os lige huske, at jeg søgte aktindsigt i sms-beskederne 25 dage, efter de var sendt. Nu oplyses det, at Martin Justesen og de tre andre medarbejdere i STM havde automatisk sletning efter 30 dage.”

b)

”Her er aktindsigten. Sendt 5. dec. en lørdag. STM kvitterede for modtagelse 7. december” (vedlagt som billede til tweet, TAR):

”Kære STM, BT begærer aktindsigt (både telefon/sms og mail) mellem Martin Justesen, stabschef i det politiske sekretariat i Statsministeriet, og Søren Andersen, tidligere særlig rådgiver i Miljø- og Fødevareministeriet).

Af vedhæftede mails fremgår det, at Søren Andersen og Martin Justensen har haft korrespondance om, hvad tidl. Miljø- og fødevareminister Morgens Jensen skal udtale.

Det er den korrespondance, jeg begærer aktindsigt i.

Temaet for aktindsigten er myndighedernes og regeringens håndtering af covid-19-smitte i mink. Et tema, der har stor offentlig interesse: Håndteringen har haft stor samfundsmæssig betydning samt stor betydning for en række borgere. Derfor skal jeg anmode om, at I overvejer princippet om meroffentlighed, når i behandler sagen.

Vil I venligst hurtigst muligt kvittere for at have modtaget denne aktindsigt?

Venlig hilsen

Jacob Friberg”

c)

”I STMs svar til Ombudsmanden lyder det, at sms’erne var slettet, da man behandlede aktindsigten. STM har altså ventet mindst 3 dage med at behandle den, efter de kvitterede for modtagelse 7. december. Og så blev Justesens sms’er automatisk slettet d. 10.”

Link til twittertråd: https://twitter.com/Jacob_Friberg/status/1453331296663613448

 

3. d. 29. oktober: Nationale tests i folkeskolen A

Der er lavet en ny aftale om nationale tests mm. Det vil sige, at vi befinder os i regi af den evalueringsideologi, som blev effektueret af Globaliseringsrådet i 2006, som blev forstærket af Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling i årene 2007-2013, og som kulminerende i skolereformen fra 2013. Der var tale om et dybt opgør med dannelse og dansk skoletradition. Evaluering erstattede slet og ret pædagogik som bærende begreb.

Denne ideologi fastholdes og forstærkes i den nye aftale. Her fra indledningen:

”Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu stærkere evalueringskultur i folkeskolen. Ligesom der skal etableres en stærkere opfølgningskultur. At teste eleverne skal skabe gennemsigtighed for elever, forældre, lærere og samfund. Og skal danne baggrund for opfølgning over for skoler og i undervisningen.

Gennem et dybt og systematisk kendskab til elevernes styrker og svagheder skal vi skabe et solidt grundlag for at støtte og stimulere alle elever, så de får det bedste ud af deres skolegang. Dermed får vi en folkeskole, der skaber de stærke faglige resultater, som alle partier er enige om, er helt centrale både for børnenes liv og for samfundet som helhed.” (mine kursiveringer)

Så vi kan ikke nøjes med ”evalueringskultur”, som i sig selv var et opgør med pædagogik. Nej, vi skal skam have en ”endnu stærkere evalueringskultur” og en ”stærkere opfølgningskultur”. Det vil give ”gennemsigtighed”, står der.

Og så kommer det allerværste, nemlig at man vil opnå ”et dybt og systematisk kendskab til elevers styrker og svagheder”. Her blinker alle tegn på en skrækkelig blanding af agloritmer, læringsstyring, lighedsstatistik og centralstyring.

Resten er tekniske justeringer.

Rapportens centrale referencer består af to henvisninger til EVA og VIVE, dvs. to evalueringsorganisationer, som har evalueret evalueringerne, og som i høj grad har bidraget til og forstærket Globaliseringsrådets dagsorden op gennem 00’erne.

Baggrundsgruppen hedder “Sammen om skolen”. Gruppens sammensætning og synspunkter ligger i direkte forlængelse af evalueringsideologiens ånd.

Men hvorfor skal man overhovedet have et ”bedømmelses- og evalueringssystem”? Væk med det!

Links:

Ministeriets pressemeddelelse med link om baggrund etc.: https://www.uvm.dk/…/211029-bred-aftale-om-fremtidigt…

Reportage fra dagens pressemøde: https://www.folkeskolen.dk/…/forbroedring-ved…

Direkte link til aftalen: https://backend.folkeskolen.dk/…/aftale-om-det…

 

4. d. 29. oktober: Nationale tests i folkeskolen B

Politikerne får det til at lyde som om, at vi nu slipper for nationale tests. Zenia Stampe skriver ligefrem på FB, at ”endelig afskaffer vi de sindssyge nationale tests”.

Det er rent nysprog, for realiteten er følgende ifølge aftalens s.2:

Før: 11 obligatoriske tests og 4 frivillige tests

Nu: 14 obligatoriske tests og 11 frivillige tests

Altså flere tests end før.

Desuden kommer der en større testbyrde på de små klasser (2. og 3. klasse). Jamen, det er da bare så hyggeligt. Og en almindelig lærer kan naturligvis ikke selv finde ud af, hvordan det går, må man forstå. At der så skal testes i færre fag er nærmest en detalje efter min mening.

Det hele kører naturligvis som en del af et stort centralt kontrolsystem med testbanker og meget mere. Det har egentlig ikke noget at gøre med almindelige pædagogiske bedømmelser af børns udvikling eller faglige arbejde. Der er heller ikke tale om almindelige ”eksaminer” eller ”karakterer”. Det er bare kontrol og kontrol ud fra en omfattende datagenereringsproces.

Man regner også med – gjorde lærer Erik Schmidt mig opmærksom på – at hele 10% af landets skoler skal hænges ud for dårlig kvalitet. Og kvalitet er her vel at mærke lig med et inferno af kvantitative indikatorydelser. Disse over 100 uartige skoler kommer så til ”skoleudviklingssamtale” på kommunen. Det kan man læse om på s. 16. Det kører helt automatiseret i et kæmpestort statistisk apparat. Det er noget coronaplanlægnings-system over det, hvis jeg må være lidt sjov.

Før hed det ”nationale tests”. Nu hedder det så ”Folkeskolens nationale færdighedstests”. Det er mageløst. Det betyder ikke andet, end at Danmarks Lærerforening nu endelig er blevet en integreret del af skolereformens ideologi. Foreningens formand kalder systemet for ”meningsfuldt”. Foreningen har svigtet lærernes kamp i 2013.

Endelig er det værd at bide mærke i, at aftalen introducerer IQ-test som relevant pædagogisk værktøj. Det er en ladeport for forskrækkeligheder. Mig bekendt har man ikke brugt denne metode i almenpædagogikken siden 1930’erne.

Politikerne, herunder SF og RV, er rørt til tårer, fremgår det af folkeskolen.dk’s dækning af dagens pressemøde. Begge disse partier stemte ellers imod de nationale tests indførelse i 2006, hvor de var en del af Anders Fogh Rasmussens store globaliseringspakke. De vendte på en tallerken i 2013, hvor de blev begejstrede skolereformtilhængere. Og nu bekræfter partierne altså deres tilknytning til skolereformens ånd, som består af et evalueringsfunderet opgør med pædagogik, som ikke mindst VK-regeringen i 2000’erne stod for at gennenføre.

 

5. d. 30. oktober: Nationale tests i folkeskolen C

Hvem er sejrherren i aftalen om et nyt evalueringssystem for folkeskolen? Det er Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Det er nemlig ånden og forslagene fra Fogh Rasmussens stort anlagte Globaliseringsaftale fra 2006, som nu endelig tiltrædes af stort set alle politiske partier og centrale samfundsorganisationer. Løkke Rasmussens skoletanker i det såkaldte Vækstforum fra 2009 er i samme ånd.

De små ændringer, der lægges op til i de nye aftaler, er mikrodiversitet under de oprindelige aftalers åndelige herretegn.

I starten, dvs. i 2006, var SF og RV faktisk imod, og det samme var nogle få socialdemokrater, som havde rod i 1960’ernes socialdemokratiske åndssocialisme.

SF og RV kom dog – via et konkurrencestats-radikaliseret socialdemokrati – med på Fogh Rasmussen-vognen i forbindelse med skole- og læreruddannelsesreformen i 2013. Konsekvensen var en stor konflikt med DLF. Det var dengang, at Barbara Berthelsen sad i Moderniseringsstyrelsen under Corydon.

Men nu er DLF også kommet med. Her er man nu også blevet fans af Fogh Rasmusssens og Lars Løkkes opgør med pædagogik.

Så nu hylder alle, inklusive SF og RV og DLF, Anders Fogh Rasmussens og Lars Løkke Rasmussens politik, som andre har kaldt den fuldbårne “neoliberalisme”.

2000’erne er nu fuldbyrdet.

 

6. d. 31. oktober: Interview i Indblik.dk

Redaktøren for det liberale netmagasin, Claes Theilgaard, har interviewet mig ifm udgivelsen af min bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”, som udkom for en måneds tid siden på forlaget U Press.

Indholdet i interviewet har fået ekstra relevans i den sidste uges tid, hvor der nu varsles om genindførelse af coronapasset, f.eks. fra SF og DF, men også fra Politikens lederkollegium, endda selvom alle tal stadig er “grønne”, som denne kategori defineres i ekspertgruppens rapport fra september. Ved de mindste udsving træder det ekstreme forsigtighedsprincip i aktion.

Pludselig en dag er coronaen “samfundskritisk” igen, og selv når den ikke er, er det som om, at ingenting er sikkert mere. Pludselig i morgen skal alle husdyr skydes og alle skoler lukkes? Et eller andet bliver forbudt? Man ved det ikke.

Det hele er så følsomt og eksplosivt. Det er som om, at alt kan ske og endda uden varsel.

Det er biostatens nye følelseskonsekvens: Vi får en dyb utryghed, som er skabt af biopolitikken selv og dens statistiske lag for – paradoksalt – at forøge trygheden.

Så jo mere ufrihed i grundlaget, desto mere utryghed overalt.

En ny og kroget psykologi.

Link til interview: https://indblik.dk/dansk-filosof-i-ny-bog-vi-lever-nu-i-en-biostat-hvor-nedlukning-er-normaltilstanden/

 

7. d. 1. november: SMS-gate

Allerede d. 11. november 2020 stod det klart, at Folketinget havde til hensigt at undersøge hele forløbet om aflivningen af mink. Det skriver JP, som lige har været en tur ned i arkiverne. Folketingets partier var ganske vist uenige om undersøgelsens nærmere karakter og omfang, men IKKE om at der skulle foretages en undersøgelse som sådan.

Dertil kommer, at BT allerede d. 5. december 2020 anmoder om aktindsigt på en specifik sms-korrespondance. En anmodning som Statsministeriet er meget utilbøjelige til at efterkomme, hvilket betyder, at sagen trækker i langdrag.

Alligevel sletter de fire centrale folk i Statsministeriet deres SMS’er pr d. 12. december 2020. Sms’erne slettes altså, totalt velvidende om at der kommer en stor undersøgelse, og formodentlig også velvidende om, at der eksisterer en anmodning om aktindsigt.

De begrundelser, som Statsministeren indtil nu har fundet på, har ingen gang på jord. De er alle afvist ved kasse 1 af den ene og den anden jurist, og alting swupper i mudder. Regeringen er fuldstændig klædt af.

Det er jo helt langt ude i skoven lå et lille bjerg!

En indvending, som jeg har hørt, er, at sms’erne jo er gemt på modtagernes telefoner. Det nød vi jo godt af, da vi fik adgang til Henrik Studsgaards I-phone. Men dette argument gælder jo ikke for de sms’er, der er sendt imellem de fire centrale personer, der her er tale om. Og det er her – i hele denne interne kommunikation – at hele virkelighedens verden befinder sig. Og desuden er det jo ikke sådan ligetil, at finde alle de andre “modtagere”.

Dertil kommer – hvis jeg har forstået det ret –, at samme konstellation, dvs. Frederiksen og Berthelsen, også stod bag forsøget på at skjule realiteterne i Tibet-sagen. Er det virkelig sandt?

Frederiksen siger til Ritzau i dag:

»Derfor traf vi som regering den eneste beslutning, en ansvarlig regering kan træffe. Jeg sagde i starten af det her forløb, at vi kommer til at begå fejl. Og der var en fejl i forhold til en manglende hjemmel, viste det sig. Og det har vi nu en minkkommission, der undersøger”

”Den eneste beslutning”! Hun er jo lige så udemokratisk som sin politiske ordfører. Hvad mon der ellers findes af ”eneste beslutninger”, som forskellige grupper i befolkningen skal udsættes for over natten?

Staten er i opløsning.

Links:

JP: https://jyllands-posten.dk/…/en-saerlig-dato-i…/

Ritzau/Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/statsminister-lover-svar-i…

 

8. d. 2. november: Myndighedernes anbefalinger

A. Per Okkels ydmyger Mølbak

Redaktøren for Sundhedspolitisk Tidsskrift, Kristian Lund, minder i dagens leder om et prekært forhold, som jeg faktisk havde overset i kampens hede.

Lund fortæller om den dramatiske sms-korrespondance mellem Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, og Kåre Mølbak, som kom frem i minkafhøringerne, og som jeg tidligere har noteret. Det er her, hvor Okkels virkelig sætter Mølbak godt og grundigt på plads.

Men Kristian lund fortæller så også, hvilket jeg havde overset, at sms-udvekslingen faktisk finder sted lige midt i selve mink-pressemødet d. 4. november. De sms’ede simpelthen for rullende kameraer. Hvilket drama!

Lund kalder Mølbak for en ”skødehund” og en ”marionet”.

Okkels var jo under total indflydelse fra Bertelsens og statsministerens ”ekstreme forsigtighedsprincip” helt tilbage fra marts 2020. Og i sms-korrespondancen fra november 2020 ser man, hvordan de resterne af ministeriets faglige miljøer her i november 2020 er totalt under tøflen.

 

B. SSI og SST vil genindføre coronapasset

BT fortæller, at både SSI og SST på fredagens møde med politikerne foreslog, at man genindfører coronapasset.

Det er faktisk tankevækkende, for i foråret 2020 var både SST og SSI begge imod, at man overhovedet testede personer, medmindre de havde alvorlige symptomer. Men nu vil begge myndigheder teste alle mulige tilfældige personer for at kontrollere, om folk går på cafe eller til fodbold og så videre.

Men ok, i dag ledes SSI ikke mere af en underkuet ”skødehund”, som vi lærte om ovenfor, men af en fuldblods bioteknokrat. På en måde er det værre.

Det er blot et spørgsmål om tid, før politikerne makker ret, fremgår det med al tydelighed af BT’s artikel. Biostaten mangler data.

 

C. Konklusion

Så efter at regeringen var gået imod myndighedernes anbefaling i marts 2020, så omskabte regeringen myndighederne i regeringens eget billede, så myndighederne anbefalede det, som regeringen havde tvunget dem til, så regeringen kunne følge myndighedernes anbefaling.

Men kan man stole på en sådan “myndighed”? Ikke jeg.

Links:

Leder i Sundhedspolitisk tidsskrift, d. 1. november 2021: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/…/var-kare-molbak…

Artikel fra BT, d. 1. november 2021: https://www.bt.dk/…/statens-serum-institut-vil…

 

9. d. 6. november: Nedlukningens reproduktion

Allerede d. 16. marts 2020 stod det klart, at regeringen havde omdannet statens indre organer, endda stik imod myndighedernes anbefalinger. Man ville lave et sundhedspolitisk diktatur på grund af en sygdom, som ikke engang blev anset for “almen farlig”. Det kan man f.eks. læse om i Informations artikel fra dengang, som der er link til i bunden.

Den interviewede jurist er rystet. Han taler om “proportioner”.

Senere kom det frem, at regeringens aktion netop var et opgør med “proportioner”. Fra det tidspunkt var alle en slags mink. Det kaldte man for et “ekstremt forsigtighedsprincip”. Det er navnet på regeringens politik og en central del af den nye stats eksistensform.

Minksagen er en underafdeling af Nedlukningen. Den ene sag efter den anden vil rulle, både i stort og småt. Fra vilde og pludselige beslutninger til nidkære og systematiske legeregler i børnehaver.

Folketinget, som i første omgang kunne have undskyldt sig med at være ekstremt mangelfuldt oplyst af regeringen, makkede efterfølgende uden videre ret og accepterede den nye statslige logiks herredømme. Fra da af kunne alt ske.

Det var folkestyrets sorteste stund. Heunicke synes dengang ikke, at der var noget problem, fremgår det. En farlig mand på et farligt sted på et farligt tidspunkt.

Herefter kunne regeringen lave nogle nye myndigheder, som kunne anbefale det, som regeringen ønskede, og det biopolitiske folketing kunne nu kun makke ret, fordi det jo med 100% havde accepteret Nedlukningen og den biostatslige konstruktion fra marts 2020.

Det er hele dette cirkus, som nu gentages og reproduceres. Sundhedsministeren har bedt sine nye underdanige “myndigheder”, den såkaldte “epidemikommission”, om at gøre coronaen “samfundskritisk” efter blot få måneders pause som “almenfarlig”, som sygdommen jo pludselig og uden begrundelse blev omklassificeret til efter et helt år som almindelig “smitsom”.

At dømme efter reaktionerne fra sundhedsordførerne, som stort set alle har været faste i 1½ år, vil det parlamentarisk baserede epidemiudvalgt godkende en ny klassifikation uden de store problemer.

Så “friheden” blev fra d. 12. marts 200 omdannet til lejlighedsvise “tilladelser”. Her i efteråret 2021 varede tilladelsen kun i to måneder.

Herfra kan vi køre en næste runde, hvor biostatens opgør med Grundlovens forudsætninger kan fortsætte og forstærkes yderligere, og hvor samfundets prakisser kan ændres i en statistisk-teknologisk retning, med ledsagende kontrol og overvågning.

Links:

Artikel fra Information, d. 16. marts 2020: https://www.information.dk/…/sundhedsstyrelsen-vendte…

Aktuel artikel fra Berlingske om partiernes indstilling til evt. indstilling fra epidemikommissionen: https://www.berlingske.dk/…/skal-covid-19-paa-ny…

 

10. d. 9. november: Udskamning, tavshed og kaos

Note til regeringens pressemøde d. 17. marts 2020: “Udskam dem der ikke har været fornuftige”.

Nedlukningens ideologi er intakt og er endda forstærket det seneste døgn, hvor både børn, unge, indvandrerkvarterer og folk, som af den ene og den anden grund ikke ønsker at bliver vaccineret, gøres til genstand for det mest primitive politiske had i mands minde. Jeg frygter for de næste skridt, bare i sådan en form for total angst.

Frederiksen nægtede dengang i 2020, at noten stammede fra hendes ministerium. Det kan ingen tro på. Nedlukningens løgne breder sig også, ligesom Nedlukningens ideologi. Alle mulige steder og hele tiden breder det sig. Løgnene dækkes af socialdemokratiske soldater og teknokratiske og sentimentale facebook-opslag.

Alt er bare på en eller anden måde i total opløsning. Man kan knap nok kommentere situationen mere. Kritikken bliver tavs, fordi dens genstand er blevet kaotisk.

Herfra kan kaos udskamme tavsheden, som egentlig var kritikken, men som nu er stille, kuet og latterliggjort af det kaotiske kaos, som derved kan brede sit kaos overalt.

 

11. d. 10. november: Så lidt skal der til, før kaos sætter ind i biostatens kaos

– Smittetrykket ligger og svinger omkring 1 (gennemsnitsestimat på 1,1). Det er på højde med i sommerferien. Dvs. en epidemi som ikke udvikler sig. Tallet er endda stabilt til let faldende.

– Positivprocenten er stabilt lav omkring 1-2,5. Det vil sige, at de flere smittede i absolutte tal hænger sammen med et stærkt øget antal testede, og at der nu igen høstes blandt kviktestede. Man fanger alt muligt.

– Antallet af indlagte er langt under 500, dvs. langt inden for den selv den grønne grænse i den såkaldte Ekspertgruppen september-rapport og 100% normalt. Det er på ingen måder “samfundskritisk”.

– Dødstallene er stabilt lave. Sygdommen lader til at være helt ufarlig for almindelige mennesker.

– Antallet af patienter på intensiv og i respirator er stabilt og lavt.

Altså helt almindeligt og fredeligt?

Alligevel forstærkes Nedlukningens totale slagtning af samfundets og statens moralske helhed. Og alle partier lader til at understøtte nedlukningen (måske bortset fra NB? Har ikke helt styr på det)?

Det er det ekstreme forsigtighedsprincip, dvs. opgøret med myndigheder og demokrati, der arbejder. Den svage og aktive stat skal høste data for at få total kontrol over alt med et virvar af statistiske lag som biopolitisk horisont.

Det kaotiske kaos kaositiserer.

Selv professor Jens Lundgren, som ellers er med i den dybt ideologiserede ”ekspertgruppe”, har været ude og sige, at der er tale om en overreaktion. Så ved man, at den er helt gal.

Og også Christian Heebøll-Nielsen, som ellers går ind for Nedlukning, har fået nok. I et indlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift skriver han: ”Coronasmitten vil stige. Lev med det”.

Og så er der et spørgsmål om, hvorvidt de nye restriktioner er et opgør med religionsfriheden, dvs. med Grundlvoens §67? I Kristeligt Dagblad er professor i kirkeret, Lisbet Christoffersen, meget kritisk. I avisen står der følgende:

”I Kristeligt Dagblad fortæller Hvis man spørger Lisbet Christoffersen , der er professor i kirke- og religionsret ved Roskilde Universitet, er det et indgreb i religionsfriheden at forlange, at kirkegængere skal vise coronapas i døren. Hun understreger dog, at der kan gøres indgreb i religionsfriheden, så længe det sker ved lov og er ”nødvendigt og proportionalt””

Men Nedlukningen er jo netop et opgør med det ”proportionale”! Konkret betyder de nye apartheid-regler, at f.eks. udstødte borgere og andre, som ikke uden videre kan rejse 10km for at blive testet, ikke har adgang til kirken.

Mere vil følge i kaotisk kaos.

Links:

Lundgrens skepsis: https://www.dr.dk/…/tilpas-eller-en-overreaktion-nu…

Heebøll-Nielsens indlæg: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/…/5487…

Artikel i Kr. Dagblad fra i dag: https://www.kristeligt-dagblad.dk/…/kirkelig-kritik-af…

 

12. d. 10. november: Hast og drakon i Epidemiudvalget

Lars Boje Mathiesen fra Ny Borgerlige beretter i nedenstående fb-opslag direkte fra biostatens kaotiske kaos, hvor også i kdet aktuelle arbejde med reklassifikation af corona er minimale tidsfrister til drakoniske indgreb. Det vil sige, at alt er som i marts 2020.

Mange tak for dette indlæg.

https://www.facebook.com/LBMathiesen/posts/429182355314916

 

13. d. 10. november: Fra demokrati til biostat

1.

Først, i marts 2020, hævdede regeringen, at den fulgte myndighedernes anbefaling. Men realiteten var det stik modsatte, nemlig at regeringen i stedet gik direkte imod myndighedernes anbefaling. Myndighederne anbefalede ”proportionalitet”, mens regeringen forlangte ”ekstrem forsigtighed”.

Nedlukningen bygger dermed på en radikal løgn.

2.

Folketinget blev i de efterfølgende timer ekstremt mangelfuldt orienteret om løgnen under punkt 1. Folketingets medlemmer, som endda halverede sig selv i dagens panikramte anledning, stemte derfor ja til opgøret med myndighedernes anbefaling i den tro, at man dermed fulgte myndighedernes anbefaling, selvom det modsatte var tilfældet. Dermed lovfæstedes ekstremismen ulovligt. Det var folkestyrets kulsorteste dag.

Den udøvende magts løgn blev nu transporteret over i den lovgivende magt.

I selvsamme øjeblik døde den demokratiske stat, og nedlukningen fossede ud af alle åbninger. Alt blev smadret.

Resterne af frihedens forudsætning blev herefter omdannet til matematisk og statistisk betingede tilladelser, som altid var foreløbige og som kunne trækkes tilbage over natten. Denne forstærkede Nedlukning blev kaldt “genåbning”.

3.

Derefter opbyggede man nogle helt nye myndigheder, som kunne anbefale det, som regeringen gerne vil have, så regeringen nu kunne følge myndighedernes anbefalinger, og så det halverede ½olketing kunne makke ret.

De gamle myndigheder havde dermed ændret substans. De var opslugt af det ekstremistiske princip. Epidemiloven fra marts 2021 var kronen på denne proces.

Dermed havde ekstremismen overtaget staten og opslugt de gamle myndigheder.

4.

Hele dette rekonstruerede system, dvs. det nye symbiotiske og løgnagtige samspil mellem regering, myndigheder, ekspertsystemer og ½olketing, agerede herfra i et rent opgør med demokrati, samfund og proportionalitet, iklædt totalteknokratiets, “myndighedernes” og makrelmaddernes falsk legitimerende diskurs.

5.

Herfra er der kun kaos, og det er endda et kaos, der reproducerer sig selv i rytmiske, abrupte og uforudsigelige stød i en række direkte angreb på pædagogik og på samfundets politiske fundament. Situationen er fuldstændig uforudsigelig.

6

Konklusion: Stol ikke på myndighederne.

 

14. d. 11. november: Brud på Folkeskoleloven

Man har kun kunnet lave hjemmeundervisning mm. for børn og unge på grund af en hastelov, som blev vedtaget d. 19. marts 2020, dvs. en lov som suspenderer folkeskoleloven i en periode.

En forlænget version af den oprindelige hastelov udløb i sommers, og derfor kan man ikke fjernundervise. Folketinget har derfor – igen i ekstrem hast – vedtaget en ny hastelov, som gælder frem til nytår.

Nedlukningens digitaliserede skole, som tech-sektoren og dele af KL og statsapparatet sætter en begejstret lid til, er altså en del af hele nedlukningens juridisk-politiske struktur. Zoom er lig med Nedlukning.

Folkeskoleloven og Grundloven hænger dybt sammen. Så Nedlukningens angreb på forsamlingsfrihed er også et angreb på den pædagogiske frihed og pligt, dvs. på folkeskolen, der opløses som pædagogisk sted. Det er en del af det, jeg kalder for ”kaos”.

I Grundloven står der, at alle børn har ”ret til fri undervisning i folkeskolen”, og digital sofalæring er IKKE ”undervisning”, og har aldrig været det. Og den ensomme hjørnesofa er ikke ”i folkeskolen”. Men det har altså ændret sig nu med sådant et raskt snuptag, der har rod i Nedlukningen, som jo blev gennemført IMOD myndighedernes anbefaling og uden at oplyse folketinget.

Først var de borgerlige imod den aktuelle hastelov, men siden sagde de ja, men for en kortere periode end det oprindelige forslag. Dermed har vi fuldstændig samme proces som ved aftalen om at omklassificere corona til at være ”samfundskritisk”. Man siger ja til Nedlukningen, men snakker lidt underdanigt om periodens længde.

Så alle accepterer bruddet på samfundets og pædagogikkens grundlæggende struktur, men er blot uenige om perioden. Det er det, jeg kalder mikrodiversitet under samme nedlukningens.

Både DLF og Skolelederforeningen støtter dette angreb på skolens ide.

Kun Ny Borgerlige står uden for begge de aktuelle aftaler. Mange tak for det. Alle andre partier har stemt for. De mener, at de har gjort deres pligt ved at forkorte overgrebets gyldighedsperiode. Hvilken fejl!

Den oprindelige hastelov fra d. 17. marts 2020 blev stemt igennem af alle Folketingets partier.

Hasteloven, som altså er imod loven, gælder også for ungdomsuddannelser og for højskoleområdet.

Igen har biostatens “ekstreme forsigtighed” sat sig igennem overfor demokratiets “proportionalitetsprincip”.

Links:

Folkeskolen.dk’s omtale af sagen: https://www.folkeskolen.dk/…/politisk-kompromis…

Den aktuelle hastelovs hjemmeside: https://www.ft.dk/…/20211/lovforslag/L61/som_fremsat.htm

Selve den aktuelle lov med bemærkninger: https://www.ft.dk/…/lovfo…/l61/20211_l61_som_fremsat.pdf

Hastelovsforlængelsen d. 23. februar 2021: https://www.ft.dk/…/l114/20201_l114_som_vedtaget.htm

Den oprindelige lovs hjemmeside fra marts 2020 (L241): https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l140/index.htm

 

15. d. 11. november: Noter

A. Juridisk kollaps:

Regeringen dræbte alle mink uden hjemmel. Men ifølge Mette Frederiksen og Barbara Berthelsen er et sådant totaldrab skam noget helt andet end “nedlukning”.

De to kvinder vidste nemlig godt, at det krævede hjemmel at ‘nedlukke’, men, siger de sådan helt “uskyldigt”: De havde skam ingen ide om, at det skulle kræve hjemmel at ‘dræbe alt’.

Men det er jo fuldstændig det samme! Når man dræber alt, så nedlukker man.

Hvis Folketinget lader Frederiksen slippe afsted med dette, så er kan ingen borger mere regne med noget som helst.

 

B. SMS

Politiken fortæller, at Minkkommissionen hele fem gange bad om at få udleveret eller gendannet sms’erne, men at regeringen konsekvent trak sagen i langdrag. Det hele er så kaotisk, at det ikke engang kan kritiseres.

 

C. Hast og ekstremisme

Regeringen holdt et vildt pressemøde – som efter min opfattelse indeholdt fascistiske træk – FØR epidemiudvalget havde behandlet sagen om opklassificering og coronapas. Derefter fik epidemiudvalget kun nogle ganske få timer til at læse sagens dokumenter, selvom sagen jo på ingen måde havde nogen hast.

Man skulle ikke tro, at man lever i virkeligheden.

I Berlingske kan man læse, at den socialdemokratiske ordfører skam ikke synes, at denne proces skulle være et problem. Det er sådan lidt synd for ham, men han må naturligvis forlade politik så hurtigt som muligt sammen med alle hans kammesjukker.

Links til hver af de tre punkter:

Statsministeren og Berthelsen: https://www.dr.dk/…/intern-mail-barbara-bertelsen…

Om kommunikation mellem Minkkommission og regeringen: https://politiken.dk/…/Minkkommissionen-opfordrede-fem…

Den socialdemokratiske ordfører forklarer sig til Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/socialdemokratiet-ringede…

Alment farlige tanker 4, d. 6. – 25. oktober

1. d. 6. oktober: Kommunerne i transhumanistisk raid

I kommunerne leger man med tanken om skoler som rent digitalt konstruerede læringsrum uden lærere. Det fremgår af et interview, som Politiken har lavet med direktøren for KL, Christian Harsløf.

Her er et uddrag fra artiklen:

”Teknologien giver mulighed for en radikal nytænkning af lærernes rolle i samspillet med den digitale undervisning.

»De mest teknologibegejstrede vil spørge, hvorfor man egentlig skal bruge en lærer til at stå ved katederet og gennemgå de samme sider om og om igen. Hvorfor ikke bare lave en YouTube med landets bedste lærer og bruge den lokale lærers kræfter på noget bedre? Videoerne findes allerede og bliver flittigt brugt af eleverne«, siger Christian Harsløf.

Som nedlukningen under corona har demonstreret, er det i princippet muligt at basere folkeskolen på fjernundervisning. Der findes programmer, der med kunstig intelligens kan bestemme den enkeltes elevs kompetenceniveau og stille de mest relevante opgaver. De kan rette opgaver og kan bedre end de fleste lærere udpege elever, der sakser deres besvarelse fra nettet.”

Harsløf, som selv kun lyder lidt skeptisk, fører dermed ”hvad nu hvis?”-ånden videre fra KLs store teknologiudspil fra 2018, som var skrevet af konsulentfirmaet Dare Disrupt, der har rødder i det radikaliserede miljø omkring Singularity University i Silicon Valley. Rapporten fremhævede ligefrem Cambridge Analyticas metoder.

Økonomisk Råd leger med samme tanker i deres rapport fra 2019, hvor man opfatter skoler som ren læringsproduktivitet, hvor læreren i princippet vil kunne erstattes af maskiner.

På den måde overgår skolerne fra et være et fysisk sted til et digitalt rum. Denne forskydning fra legemets og sjælens ”sted” til det grænseløse og kontrollerbare ”rum”, som efterfølgende omdefinerer kroppen, er en central transhumanistisk formel.

Link til artikel: https://politiken.dk/viden/art8401538/KL-direkt%C3%B8r-Der-er-n%C3%A6rmest-ingen-gr%C3%A6nser-for-brug-af-tech

 

2. d. 6. oktober: Vaccinekaos?

Jeg vil skynde mig at sige, at jeg ikke ved noget om vacciner som sådan. Men jeg kan da konstatere, at de er udviklet og markedsført under ekstremt ophedede biopolitiske omstændigheder, hvilket giver alle muligheder for, at der sker fejl og snyd etc., ligesom vi så det ifm svineinfluenzaen i 2009. Så jeg har ingen “naturlig tillid” til myndighederne, eller hvordan man nu skal udtrykke det.

Men jeg har dog været beroliget ved, at sundhedsmyndighederne i flere omgange forsikrede mig om, at vaccinerne skam var både supersikre og gennemtestede, og hvad ved jeg.

Men hvad er der sket? Tre ud af fire vacciner er nu trukket ud af programmet. Først var det Astra Zeneca, som røg helt ud, og Johnson & Johnson var vist både ude og halvt inde og så videre ud i galaksen. Og nu er det sørme Moderna, som ikke mere tilbydes for børn og unge. Og i Sverige gælder forbuddet endda for personer helt op 30 år.

De fine forsikringer er jo intet værd, viser det sig. Det hele var bare biopolitiske løgne. Ligesom når SSI forudser fremtidens smittekurver, eller når regeringen siger, at de aldrig har givet minkfarmerne en “ordre”. Og Så Videre….

Hele dette vaccinationskaos er løbet af stablen i løbet af ganske få måneder. Og hvad bliver det næste? Ryger Pfeizer også ud? Men så er alt jo væk? Det sejler rundt. Jeg er slet ikke tryg ved situationen, selvom jeg som sagt ikke ved noget om den. Jeg føler mig faktisk lidt bedraget.

Så siger en eller anden læge, at de angivelige bivirkninger ved de nu nedlagte vacciner slet ikke er farlige. Det er muligt, men de er åbenbart farlige nok til, at vaccinerne tages ud af det officielle program efter få måneder og nærmest hulter til bulter.

Men Frederiksen fortsætter sin latterlige og primitive udskamning af folk, som åbenbart med rette har været skeptiske, mens medierne understøtter regeringen med deres platte reduktion af kritik og tvivl til “konspirationsteorier” og “misinformation”. Og ingen har mig bekendt stillet spørgsmål til sagens kerne. I DRs nyheder var nyheden ikke engang registreret.

Nu har jeg endnu mindre tillid til myndighederne, end jeg havde før, hvor jeg heller ikke havde tillid til myndighederne, hvilket jeg ikke har haft siden d. 10. marts 2020.

PS: (tilføjet d. 11/10) Allerede dagen efter at jeg skrev ovenstående, blev beslutningen vedrørende Moderna pludselig trukket tilbage, med en meget mærkelig forklaring om et dårligt “citat”. Den historie hører direkte under kaosset. Til gengæld blev afvisningen af Moderna effektueret i Island.

 

3. d. 7. oktober: Minkkommissionen

Men vi venter på, at regeringen og dens støttepartier smadrer endnu et erhverv eller endnu en praksis fra dag til anden uden lov og proces, så kan vi nu følge minkkommissionens arbejde på nedenstående hjemmeside. Der er allerede godt gang i uartighederne, lader det til ifølge medierne.

Man må håbe, at kommissionens arbejde fører til, at de ansvarlige for miseren ryger i kachotten. Her kan de sidde og spekulere på forskellen mellem et ekstremt forsigtighedsprincip og en retsstat, der bygger på grundlovssikrede frihedstraditioner.

Link til minkkommissionen: https://www.minkkommissionen.dk/da

 

4. d. 8. oktober: Juridisk kritik af minkbeslutningen og de første afhøringer

A.

I tidsskriftet ”Juristen”, har tre juridiske professorer ved Københavns Universiteter, Mikkel Rask Madsen, Henrik Palmer Olsen og Kristian Lauta, argumenteret for, at regeringen brød Grundloven, da den besluttede at slagte landets mink. Lauta og Olsen er desuden prodekaner for deres områder.

Jeg har ikke adgang til artiklen, men Lauta har sammenfattet dens argumentation i gårsdagens Jyllands-Posten. Han argumenterer her for, at både beslutningens manglende hjemmel, dens omfang og dens økonomiske konsekvenser hver for sig og tilsammen peger i samme retning, nemlig at Grundloven er brudt.

Der er ingen tvivl i hans sind, lader det til.

B.

Den første dags afhøringer: Ekstremismens tryk.

Politiken refererer fra gårsdagens afhøringer. Her får man følgende at vide:

Ifølge Fødevareministeriets afdelingschef, Tejs Binderup, var ministeriets gode gamle demokratiske synspunkt følgende:

”Der skal være en faglig begrundelse, og så skal der være en proportionalitetsvurdering. Det er jo det, det hele hviler på (…). Der er forskel på, om man lukker enkelte besætninger, eller om man lukker et helt erhverv”.

Fødevareministeriet levede, som det fremgår, midt i den gamle statsforfatning fra før marts 2020. Her tror man, at god embedsmandsskik handler om ”faglighed” og om ”proportionalitet”. Men den slags godheder forlod man skam d. 11. marts. Fra nu af gjaldt det løsrevne statistikker og ekstremisme, og kommandoerne i form af natlige mails og sms’er kom direkte fra Statsministeriet og den nye hyper-profylaktiske ideologi.

Tejs Binderup taler om det dramatiske døgn mellem d. 4-5. november 2021, altså dagene EFTER beslutningen om at aflive alle mink:

”Det har hele tiden været vores vurdering, at det var sådan, det var (at der ikke var lovgrundlag for generel aflivning, TAR). Så var der en kort periode fra 4. november ved middagstid til 5. november ved middagstid, hvor nogen siger, at de tror, at der er hjemmel til det her. Det er der sådan set ikke nogen i Fødevareministeriet, der mener, at der er.”

Det går hurtigt, for beslutningen om aflivningen tilgår endda NOST, før beslutningen formelt er taget. Bagved spøger Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, men også Justitsministeriet og ikke mindst Sundhedsministeriet – formentlig Per Okkels – lader til at have spillet en stor rolle, fremgår det af Politikens referat.

Denne fortolkning forstærkes ved det forhold, at Mølbak både roses og dadles af Sundhedsministeriets dybt radikaliserede departementschef, Per Okkels. Det var Okkels, der tilbage i marts 2020 – under påvirkning fra især Berthelsen -, fortalte Brostrøm, at han skulle gå fra proportionalitet til ekstremisme. Nu gentages logikken i Okkels kommunikation med Fødevareministeriet.

Og logikken gentages som nævnt endnu engang i en korrespondance, som Okkels har med Kaare Mølbak. Først siger Okkels til Mølbak: ”Super, du står rent faktisk bag anbefalingen om at aflive”. Men da Mølbak slår sig i tøjret over denne konklusion, så lyder det truende fra Okkels: ”Alt, der siges nu, vil blive brugt og misbrugt”.

Altså et direkte statsligt pres på de faglige miljøer.

Hele tiden arbejder forskydningen fra proportionalitet til ekstremisme, hvilket jo er hele Nedlukningens filosofi. Minkskandalen er i den forstand en underafdeling af Nedlukningen.

Links:

Omtale af de tre professorers indlæg: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE13329781/ifoelge-jurister-blev-grundloven-brudt-nu-skal-en-kommission-finde-ud-af-hvem-der-har-ansvaret/

Referat fra mødet i minkkommissionen: https://politiken.dk/indland/art8412897/Embedsm%C3%A6nd-var-aldrig-i-tvivl-om-at-aflivning-af-mink-kr%C3%A6vede-en-ny-lov

 

5. d. 10. oktober: Nedlukningens juridiske CV

Nu undersøger minkkommissionen, hvem der vidste hvad, og hvornår de vidste det. Fint nok. Men i virkeligheden er det ligegyldigt. For selvom ingen embedsmand havde fortalt de centrale aktører om grundlovsbruddet, så VIDSTE de det godt alligevel. Alle aktørerne var nemlig jurister eller justitsministre. Her er nogle korte CV’er:

Statsminister Mette Frederiksen: Justitsminister 2014-15.

Justitsminister Nick Hækkerup: Cand. jur., ph.d. i folkeret, og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen: Cand. jur., ansat i Justitsministeriet som fuldmægtig, chefkonsulent og kontorchef fra 2003-2012. Desuden departementschef i Justitsministeriet fra 2015-20.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Cand. jur., tidligere dommerfuldmægtig, afdelingschef i Justitsministeriet, direktør for Kriminalforsorgen.

Skulle folk med så vægtige juridiske baggrunde være intetanende om, at nedlæggelse af et helt erhverv over en nat må indebære en helt særlig hjemmel?

Det er svært at tro på. Jeg gør i al fald ikke. Ikke over en dørtærskel. Jeg tror, at de var ligeglade med loven. At de var opslugt af ekstremistisk forsigtighed, dvs. af Nedlukning.

De er med andre ord skyldige, uanset om de har fået forklaret noget.

 

6. d. 11. oktober: Mink-kaos

Først skulle minkerhvervet hastenedlægges pga. Cluster 5. Efter en omfattende faglig kritik trak regeringen efterfølgende i land, og pludselig lød det, at Cluster 5 skam var helt uden betydning for den dybt ulovlige beslutning. Det var ude i hampen.

Og nu viser det sig da også, at Cluster 5 skam i høj grad har været en definerende faktor for lovbruddet. Det viser en mailudveksling fra d. 2. november mellem Sundhedsministeriets dybt radikaliserede departementschef, Per Okkels, og SSI’s Tyra Grove Krause, der netop henviser til Cluster 5-temaet, som værende helt afgørende for det videre forløb.

Dagen efter, altså d. 3. november, holdt SSI og Okkels møde med Brostrøm, hvor Cluster 5 også spillede en afgørende rolle. Brostrøm gik faktisk imod de andre, ligesom han gjorde ved Nedlukningen i marts 2020. Det hele kom frem i Minkkommissionens afhøringer i fredags, fortæller Berlingske. Hele flokken vidste udmærket, at Fødevareministeriet mente, at der ikke ville være hjemmel til selve det overgreb, som jo materialiserede sig dagen efter, dvs. d. 4. november. Men det med hjemlen tog ingen sig af, lader det til. Og Okkels og SSI fortsatte deres raid. Efter d. 4. november forsøgte Mølbak at undslå sig, men blev sat på plads af Okkels, så han igen fulgte SSI’s hovedlinje. Sådan må man forstå det.

Det lyves og trækkes i land og ændres forklaringer, så langt øjet rækker.

Hvorfor er der overhovedet nogle partier, som understøtter denne dybt upålidelige og rent ud sagt forbryderiske regering eller i det hele taget indgår forlig med den? Den skal jo nedlægges, fryses ud og retsforfølges efter lovens strengeste paragraffer.

Et beslægtet tema: Den anden dag var der vaccinekaos. Man ville fjerne Moderna fra vaccineprogrammet, ligesom man tidligere havde fjernet nogle andre vacciner, der ellers var erklæret både supersikre og gennemprøvede og så videre ud i den tragiske grøftekant. Men pludselig, allerede dagen efter, var vaccinen ikke fjernet alligevel! Man havde citeret sig selv forkert, hed det hos Sundhedsstyrelsen. Kaosset var fordoblet.

Det er samme struktur som Cluster 5. Der er begge steder foregået noget helt forkert i bagkataloget, som udløser kaotiske diskursive og politiske tilstande.

I mellemtiden forbød man Moderna oppe på Island, ligesom man gjorde i Norge og tildels i Sverige, hvis jeg har forstået det ret, selvom jeg naturligvis intet forstår, fordi essensen er ”kaos”.

Det hele er kaos. Sådan går Grundloven i opløsning, mens opløsningen støttes af støttepartier og faktisk også af oppositionen, som jo indgår forlig med opløsningen.

https://www.berlingske.dk/danmark/total-forvirring-over-regeringens-forsvar-for-masseaflivning-jeg-kan-ikke

 

7. d. 13. oktober: Holger K. Nielsens erindringer

Her er en anmeldelse af Holger K. Nielsens erindringer. Eller måske skulle jeg snarere kalde det for en pædagogisk psykoanalyse?

http://www.thomasaastruproemer.dk/en-folkesocialistisk-deroute-anmeldelse-af-holger-k-nielsen-det-var-det-vaerd-politisk-tilbageblik.html

 

8. d. 14. oktober: Slagtning af humaniora

I juni blev der indgået en bred politisk aftale om udflytning af uddannelser til de mindre byer.

Alle troede, at forliget handlede om regionalpolitik. Men så fik universiteterne lov til at veksle udflytningerne til besparelser, fordi disse udflytninger var dyre og besværlige. Det kunne man læse om i bladet Forskerforum for et par uger siden.

Og nu udmøntes disse ”besparelser” så meget konkret, i første omgang på Københavns Universitet. Det går næsten udelukkende ud over Humaniora. Det er noget med “arbejdskraft”, fortæller universitetets rektor.

Hele 25% skal der skæres i humanioras optag, og universitetets rektor lægger op til nedlæggelse af flere fagmiljøer. Det er en slagtning. Formentlig følger de andre universiteter efter lige om lidt.

Det handler altså overhovedet ikke om ”regionalpolitik”. Det handler om regeringens opfattelse af humaniora som ”de lærdes tyranni”, som boligminister Kaare Dybvad kalder sin seneste bog. Det er ideologi forklædt som socialdemokratisk rindalisme.

Forligskredsen er formodentlig blevet fuppet. Her er de partier, med ordførere, der ifølge ministeriets omtale af forliget – under dække af udtrykket ”regionalpolitik” – har skrevet under på dette socialdemokratisk dirigerede opgør med videnskab og dannelse:

Ulla Tørnæs, Venstre

Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører, Dansk Folkeparti

Astrid Carøe, uddannelsesordfører, SF

Pernille Skipper, uddannelsesordfører, Enhedslisten

Britt Bager, uddannelsesordfører, Konservative

Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige

Torsten Gejl, Alternativet

Isabella Arendt, Kristendemokraterne

 

Links:

Link til den politiske aftale: https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2021/bred-politisk-aftale-om-bedre-muligheder-for-uddannelse-i-hele-danmark

Link til KU’s nyhed om sagen: https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/10/udflytningsplan-fjerner-1.600-studiepladser-i-koebenhavn/

Link til Forskerforums artikel: https://www.forskerforum.dk/magasinet/2021/346/saa-meget-skal-universiteterne-skaere-i-storbyoptaget

 

9. d. 15. oktober: Noter til Mikael Jalvings bog “Forsvar for almindeligheden”

A. Skam og frygt og dannelse

Historikeren Mikael Jalving har i sin seneste bog “Forsvar for almindeligheden” følgende fine samtidsdiagnostiske formulering, der åbner hans kapitel om “dannelse”:

“Fortiden skammer vi os over; fremtiden skræmmer os. Både skammen og frygten forhindrer dannelse. Den første, fordi skammen får os til at tro, at alle før os var idioter. Den anden, fordi den fører til enten lammelse eller panik” (s.85)

Så for den nye generation er “dannelse” erstattet af henholdsvis “skam” og “frygt”. På den måde virker “cancel culture” (skammen) og “biopolitikken” (frygten) sammen i konstruktionen af en moderne og udpint statistisk defineret eksistens, som er udstyret med foreløbige adfærdstilladelser.

Det er præcise og vigtige tanker.

B. Demokratiet

Herlig bog, i øvrigt. Frisk og personlig i sit sprog og tanke.

F.eks. kan jeg fremhæve følgende sætning, hvor Jalving i én enkelt sætning nærmest når frem til en ny erkendelse om forholdet mellem demokrati og dannelse:

“Dannelse er noget ganske andet (end popularitet og meningsmålinger, TAR) og er et nødvendigt korrektiv til demokratiet. Dannelse skal derfor hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det…”

Så dannelse går fra at være demokratiets “korrektiv” til dets forudsætning (jvf. “muliggøre”). Men eftersom dannelse i disse år reduceres til skam og frygt, så undermineres demokratiet jo i så fald? Stille og roligt, step by step?

Der er med andre ord en sammenhæng mellem demokrati og dannelse

C. Barndommen

Jalvings forsvar for barndommens “arvelighed” og “skønhed”, dvs. for barndommens egenart i leg og alvor, er også værd at fremhæve. Han er nervøs for, at barndommen bliver en “permanent revolution”, dvs. et skammens og frygtens sted. Han savner lidt den klassiske Rousseau, fremgår det.

Jalving trækker også på professor Bent Meier Sørensens kritik af digitaliseringens afmaterialiserings-effekter og på den tyske sociolog Hartmut Rosas kritik af accelerationssamfundets fremmedgørende konsekvenser. Barndommen er under angreb. Jalving lyder nærmest som en repræsentant for den klassiske og dannelsesorienterede reformpædagogik, når han sådan kritiserer det moderne læringsapparat.

Jalving forbinder dog også barndommen med et forsvar for familie og ægteskab, hvilket han gør ret i efter min mening. Og familien er ingen reformpædagogs kernebegreb, bortset måske fra John Deweys tidlige arbejder. Men det burde det være, for familien er jo barnets naturlige omgivelser og vækstbetingelser, som endda forstærkes åndeligt og retligt af ægteskabet som kærlighedens institutionelle syntese.

D. Folket

Den sidste del af bogen handler om “folket”, som jo i en vis forstand vokser ud af familien og opdragelsen, jf. Grundlovens §76 og 79.

Jalving siger mange interessante ting, men hans analyse mangler efter min opfattelse sans for det forhold, at også efterkrigstidens centrum-venstre har rod i landets dannelsessammenhænge. På den måde kommer han til at reproducere et lidt nostalgisk nations-begreb, som minder mig om DF i 00’erne, og som skulle supplere Anders Fogs almene generalangreb på netop “det folkelige” via de store politisk-økonomiske globaliseringsplaner, som f.eks. skolereformen i 2013 var en direkte konsekvens af. Dette problem hænger måske sammen med, hvad jeg opfatter som en manglende sans for Grundtvigs betydning.

E. Gud

Til allersidst er der et kapitel om “Gud”, som indledes med den skønne sætning: “Gud er nok det mest almindelige, der findes”, hvilket jo understreger dybden i bogens titel. Når Jalving taler om “det almindelige”, så har han derved en pædagogisk-filosofisk pointe. Det er skønne ord.

Resten af kapitlet er på en måde udtryk for det modsatte synspunkt, nemlig at Gud er ualmindelig, men det lader jeg fare i denne omgang. Kapitlet er lidt for præget af det kierkegaardsk definerede tidehverv, efter min smag. Måske er det også derfor, at kapitlet om “folket” smager lidt for meget af DF? Men ok, Jalving har jo også skrevet en bog om Søren Krarup, og hele Islam-emnet har fyldt meget gennem årene. Emnet er dog ikke så fremtrædende i den aktuelle udgivelse, heldigvis efter min mening.

Vi er en lille flok i landet, der elsker gamle dage. Jalving er en af dem, og som Hannah Arendt siger: En lærer må have “his eyes glued to the past”. Ellers bliver der ingen fremtid.

Reference: Mikael Jalving: “Forsvar for almindeligheden”, Hovedland, 2021.

 

10. d. 15.oktober: Torsdagens afhøringer i minkkommissionen

Regeringen giver et ministerium skyld for noget, som regeringen selv har gjort, endda direkte imod det pågældende ministeries egen anbefaling:

Politiken rapporterer fra gårsdagens afhøringer i mink-kommissionen. Avisen har sat en dygtig journalist, Hans Drachmann, på sagen. Drachmann lader til at rapportere helt uafhængigt af avisens regeringsvenlige linje. Berlingske har også rapporteret.

Der blev afhørt tre embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet (herefter M-F-ministeriet).

Drachmann konkluderer, at regeringen traf sin beslutning ”stik mod” Miljø- og Fødevareministeriets indstilling, og at regeringen ”overhørte gentagne advarsler”.

Vi får også at vide, at det overordnede ansvar for det afgørende møde i koordinationsudvalget d. 3. november slet og ret blevet taget fra M-F-ministeriet, og at embedsmændene var ”forvirrede” og faktisk også overrasket over denne beslutning. Det var Justitsministeriet, der overtog kommandoen, skriver Berlingske, og her var man jo ekstremt ekstremistiske ved vi fra sagen om de såkaldte ”action cards”.

Det fremgår, at Mogens Jensen blev ofret, selvom hans ministerium havde kæmpet imod aflivningen i flere omgange med henvisning til den manglende hjemmel. Alle ministerier var tydeligvis bekendte med M-F-ministeriets indstilling. Embedsmanden holder med Mogens Jensen, fremgår det.

Så regeringen gik altså – igen – stik imod myndighedernes anbefaling. Og derefter flyttede regeringen kompetencen til en helt anden myndighed, nemlig Justitsministeriet, hvorefter man gav ansvaret for lovbruddet til den myndighed, som netop havde forsvaret loven. Det er grove løjer.

Rigspolitiet, som jo er under Justitsministeriet, var ikke overrasket. De kendte ifølge et notat allerede til beslutningen dagen før den blevet taget. Det er nok også derfor, at Rigspolitiets rolle nu indrulleres i kommissionens undersøgelse.

Støjberg-sagen er vand ved siden af dette.

Links:

Politikens reportage: https://politiken.dk/indland/art8422373/Statsministeriet-m%C3%A5-tage-ansvaret-for-aflivningerne

Berlingskes reportage: https://www.berlingske.dk/politik/hidtil-ukendt-e-mail-afsloerer-opsigtsvaekkende-nyt-mogens-jensen-blev

 

11. d. 16. oktober: Fredagens afhøringer i Minkkommissionen

En heltemodig embedsmand tryktester biostaten og taber:

Fredag var der afhøringer af tre embedsmænd fra hhv. Sundhedsministeriet og Fødevarestyrelsen. Vi får nogle artige ting at vide, som bekræfter det hidtidige mønster. Det kan man læse om i dagens Politiken.

For det første fremgik det, at begge ministerier gik direkte imod beslutningen med direkte henvisning til den manglende hjemmel. Og denne vurdering var tilgængelig for regeringens Koordinationsudvalg, der jo holdt det afgørende møde d. 3. november.

For det andet: Miljø- og Fødevareministeriet havde stået fast i flere måneder. Sundhedsministeriet blev derefter bedt om at finde en hjemmel i epidemiloven, men det var heller ikke muligt. D. 3. november, men før mødet i Koordinationsudvalget, blev den fælles indstilling rundsendt til de centrale ministerier. ”Vi har ikke hjemmel”, skrev Sundhedsministeriet.

For det tredje: Koordinationsudvalget, hvor alle de centrale ministre sidder, vedtog herefter at dræbe alle mink. Mødet tog 44 minutter. Stik imod loven. Jeg er rasende. De skal i kachotten hele bundet efter min mening.

Og regeringen var helt klart bevidst om hjemmelsproblemet: Både fordi de jo havde fået oplysningen, men også fordi, at Justitsministeriet DAGEN EFTER Koordinationsuvalgsmødet blev sat til at ”trykteste” Sundhedsministeriet, som videregav tryktesten til Fødevarestyrelsens retschef, som så igen tryktestede styrelsens juridiske chef, den erfarne embedsmand Birthe Schubart. Men Schubart stod simpelthen fast.

Derfor måtte nu også Justitsministeriet, som ellers havde kendt til regeringens beslutning et helt døgn før den blevet taget, erklære sig enig i, at der var nul hjemmel. Biostaten var selv blevet ”tryktestet” af den heltemodige Birthe Schubart, hvis ranke ryg nu fik en opdragende effekt. Uden hendes aktion, havde vi aldrig kendt til skandalen.

Det er dybt pinlig læsning for både Justitsministeriet og faktisk også for Sundhedsministeriets chef, Per Okkels, som ikke stod fast på Koordinationsudvalgsmødet, fremgår det. Det var også Okkels, der bad Brostrøm forlade ”proportionalitetsprincippet” tilbage i marts 2020.

BT og Berlingske refererer også fra afhøringerne. Deres journalister kan supplere med endnu en vigtig oplysning. Dagen efter pressemødet, dvs. d. 5. november, holdt Rigspolitichefen en peptalk til hele NOST, hvor han fortalte, at nu skulle der aflives mink, og det skulle gå hurtigt. En embedsmand, Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen, gjorde opmærksom på den manglende hjemmel, men Rigspolitichefen – og resten af NOST – ignorerede oplysningen, fremgår det. Herfra flød det med actioncards, militær og så videre.

Links:

Politikens reportage: https://politiken.dk/indland/art8425795/Minkaflivning-besluttet-p%C3%A5-45-minutter

BTs reportage: https://www.bt.dk/samfund/44-minutter-inde-i-moedet-lukkede-mette-frederiksen-minkbranchen

Berlingskes reportage: https://www.berlingske.dk/politik/en-sms-midt-om-natten-skabte-overraskelse-i-sundhedsministeriet-alle-mink

 

12. d. 16. oktober: Lægefaglig tænketank kritiserer teststrategi

Den lægefaglige tænketank, Atlas, har lavet et notat, hvor fem eksperter drøfter regeringens teststrategi. Notatets forfattere er meget kritiske.

Der er følgende konklusioner:

”For en del af dem, der har fået en positiv pcr-test for covid19, har testene været falsk positive med det resultat, at disse mennesker og deres nære kontakter har været isoleret hjemme uden grund.

Det estimerede antal falsk positive prøver er ca. 30.000.

Det estimeres tillige, at ca. 9 ud af 10 tests har været overflødige.

Den massive teststrategi har ikke haft nogen effekt på antallet af indlagte.

Den lægefaglige tænketank, Atlas, anbefaler, at den politiske beslutning om massetestning gennemgås kritisk af relevante ekspertr med henblik på at undgå at spilde samfundets ressourcer og undgå unødig lidelse i forbindelse med en lignende situation i fremtiden.”

Rapporten er udarbejdet af følgende personer:

Mia Grandahl, speciallæge i psykiatri

Suzanne Ekelund, cand.scient. i biokemi,

Peter Busk, lektor i molekylær og medicinsk biologi

Karen Krogfelt, professor i medicinalbiologi

Katrin Kuhn, professor og infektionsepidemiolog

Link til rapporten ”Covid 19 – teststrategi i Danmark”, september 2021. https://www.tt-atlas.dk/presse

 

13. d. 17. oktober: Demokratiets skumring og det transnationale teknosystem

Kender I det? Man er lidt færdig med dagens dont, men har en times tid til overs. Jeg scanner reolen for en eller anden bog at fordrive tiden med, og jeg falder over en bog, som jeg købte omkring år 2000, men aldrig fik læst.

Bogen, hvis titel er ”At forstå sin samtid”, er en dansk oversættelse fra 1996 af en samling essays af den indflydelsesrige finske filosof Georg Henrik von Wright, som overtog Wittgensteins lærestol i Cambridge i 1948.

Bogens fem artikler spænder fra 1947 til 1994.

Von Wright levede fra 1916 til 2003 og blev i starten af karrieren oplært af folk fra den logiske positivisme. Det var 1920’ernes scientisme og ikke åndsvidenskaben, der svingede taktstokken, må man formode.

Senere fulgte han, via sin interesse for Wittgenstein, med over i den analytiske filosofi, især ved denne filosofiske retnings indflydelse på sprogteori og logik. Det var i den politiske og pædagogiske filosofis svageste årtier.

Der var altså en form for teknisk-filosofisk interesse i baggrunden, en slags ekspert-filosofi, som ellers ofte medfører en tilbageholdenhed i de normative spørgsmål, hvilket da også prægede von Wrights indstilling i mange år: ”Sociale og politiske spørgsmål kunne ikke for alvor engagere mig”, skriver han.

Men efter krigen og frem mod 1990’erne rejste der sig langsomt en politisk og normativ interesse ud af rædslernes materie. Og min pointe er nu, at von Wright genforbinder sin politiske interesse med hans tidligere tekniske vidensinteresser på en måde, som har aktuel relevans. Lad os se på sagen:

Von Wright abonnerer stærkt på Oswald Spenglers historiesyn. Det vil sige, at historien udvikler sig i separate højkulturer. Der er altså ingen fremskridt, men blot storhed og fald. Spenglers hovedværk fra 1918-1922, altså lige efter 1. Verdenskrig, har den karakteristiske titel ”Vesterlandets undergang”. Kulturerne vokser op, for siden ”at visne og dø” (s. 9).

Von Wright køber denne tese. Vi er i dag i slutningen af Vesterlandet. Vi er i ”skumringen”, som det hedder i forordet, og von Wright forstår derfor sit eget arbejde som noget, der finder sted i en ”reflekterende skumring”.

Og i to andre essays forklarer han, hvordan hele den græske dannelseskultur dels har tragedien, men også naturinteressen, indbygget i sig, og dels står i et dybt modsætningsforhold til den jødisk-kristne-kultur, som beskyldes for at ødelægge naturen. Også den russiske forfatter Dostojevskij bruges til at underbygge pessimismen.

(Det er i denne analyse af det teologiske grundlag, og i skæbnegørelsen af det græske, at det går galt for von Wright efter min mening, men det lader jeg ligge her)

Folk som Mozart og Goethe og andre står for kulturelle højdepunkter, som maner til ”ærefrygt”, men de står også en form for punktum, som mander til ”vemod”. Vi er i en form ”slutfase”, hedder det her i 1994.

Nu har denne kombination af centraleuropæisk undergang og russisk eksistentialisme faktisk også inspireret konservative kredse mange steder. Men for von Wright sker der noget helt andet, som jeg vil beskrive nu.

Von Wright fortæller, at især Berlinmurens fald har betydet, at vestlig forbrugerisme og økonomisk vækst har bredt sig globalt, hvilket viser sig som en ”krise i forholdet mellem menneske og natur”. Denne krise er samtidig Vesterlandets endeligt. Han mener ikke, at man kan ”forebygge miljøødelæggelserne i tide”, og han mener heller ikke, at vesten kan løse sin krise ”inden for rammerne af vedtagne demokratiske styreformer” (s.9).

I et sidste kapitel, der har det karakteristiske navn ”De sidste tider”, annonceres den nye antidemokratiske og naturfilosofiske ånd, som sættes i direkte forbindelse til ”den elektroniske automatiseringsteknologi”, som vil ”gøre mennesket overflødigt”, men som også vil bidrage til bremse den økonomiske vækst, som von Wright jo mener er et udtryk for kulturens sidste strofer (s. 180).

Den politiske udgave af denne teknologi kalder han for et ”teknosystem”, som i en ”transnational” form sættes i modsætning til nationalstaterne, som er bærere af skumringen. Kort sagt: ”Staten er ved at forsvinde”. Der er fuld honnør for Marx i ledsagerteksten.

Von Wright spørger så: ”Kan teknosystemet ikke selv overtage styringen?” (s.188). Hans svar er lidt nølende, men også bekræftende, som jeg læser det. Han ender derfor i en regelret dystopi. Et par spæde forsøg på at genskabe den gode stemning ved hjælp af lidt æstetisk aktivitet, falder pladask til jorden.

Dermed har Von Wright genskabt et positivistisk verdensherredømme, som består dels af en transnational og teknisk styring og dels af tilfældige og udmarvede kulturrester. Imens kan han sidde og læse Platon og høre Mozart i skumringen og tænke på dengang, der var noget, der hed demokrati og pædagogik.

Tankevækkende og skrækkelige prognoser, som helt mangler sansen for menneskets fødthed.

Reference: Georg Henrik von Wright: “At forstå sin samtid”, Munksgaard, 1996.

 

14. d. 18. oktober: Noter vedr. forholdet mellem mink og nedlukning

Jeg vil lige notere to episoder, som har retspolitisk relevans, og som begge er knyttet til minksagens relation til Nedlukningen.

A.

I DRs Debatten havde Clement den politiske ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, i studiet.

Clement stiller følgende almene spørgsmål:

”Kan det nogensinde være legitimt, at en regering fortsætter en praksis, som den ved er ulovlig?”

Det nægter Rabjerg Madsen at svare på. Han kan og vil ikke svare, fordi konsekvenserne af et svar vil være uoverskuelige, både for regeringen og dens støttepartier.

Retsstaten ender dermed som tavst vedhæng, som ikke kan artikuleres, uanset hvor meget Clement presser på.

Man kan læse hele den deprimerende ordveksling i nedenstående artikel i Berlingske.

B.

En del aviskommentatorer har undret sig over, hvad regeringens motiv skulle være i minkskandalen, underforstået at der snarere skulle være tale om en fejl end om en forbrydelse.

Men professor Peter Kurrild-Klitgaard har et godt svar på det spørgsmål. Han argumenterer for, at motivet simpelthen er ”det ekstreme forsigtighedsprincip”. Regeringen var altså optændt af den nye statsræson, som jo blev indstiftet ved Nedlukningen i marts 2020.

Med andre ord: Motivet er forbrydelsen selv. Minkbeslutningen er en forstærket forbrydelse.

Kurrild-Klitgaard har også et andet motiv-forslag, men det må man selv læse om.

C.

Man kan også, inspireret af diskussionen i Debatten, spørge, om Rabjerg Madsen mon har et ”motiv” til ikke at svare Clement? Var hans undvigende svar så også bare en fejl?

Svaret er nej, hvis vi følger Kurrild-Klitgaards argument, for igen:

Motivet til tavsheden er det ekstreme forsigtighedsprincip, der afløste retsstaten som statens politiske indre i marts 2020.

Måske er to af biostatens konsekvenser, at vi begynder at bytte om både på ”motiv” og ”fejl” og på tavshed og tale?

Links:

Artikel om DR’s Debatten: https://www.berlingske.dk/politisk-morgenpost/hvor-er-det-dog-trist-at-vi-er-kommet-dertil-en-ordveksling

Indlæg af Peter Kurrild-Klitgaard: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/hvad-var-regeringens-motiv-da-man-ulovligt-slagtede-et-helt-erhverv

 

15. d. 22. oktober: Torsdagens afhøringer i Minkkommissionen

Avisernes referater fra afhøringerne koncentrerer sig især om afhøringen af Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard.

Der er fire temaer:

A.

Vi fik bekræftet det forhold, at man på Koordinationsudvalgsmødet d. 3/11 diskuterede hjemlen til to modeller for håndteringen af de smittede mink. Disse to modeller var indstillet af Miljø- og Fødevareministeriet (herefter: MF-ministeriet). Hjemmelsproblemet for begge modeller var eksplicit angivet i mødematerialet, og ministeriets departementschef, altså Studsgaard, deltog selv i mødet.

Men regeringen valgte en helt tredje model, som endda var mere indgribende end en af de to andre, nemlig aflivning af alle mink.

Angiveligt uden at drøfte hjemmelsspørgsmålet.

Det er på den baggrund absurd at tro på, at de mange jurister på mødet, herunder Nick Hækkerup og Barbara Berthelsen samt Studsgaard selv, ikke skulle være vidende om, at der skulle være et hjemmelsproblem ved den meget vidtgående model, nemlig aflivning af alle mink.

Mødet i Koordinationsudvalget varede 44 minutter, og lovbruddet blev effektueret prompte uden proces og uden at inddrage Folketinget.

B.

Henrik Studsgaard bliver faktisk spurgt, om han på mødet nævnte det hjemmelsproblem, som hans eget ministerium havde peget på gentagne gange gennem flere måneder. Han svarer det utrolige:

”Jeg kan sige, at det ikke var top of my mind”

Med dette svar, som endda gentages i variationer flere gange, må man kraftigt overveje, om Studsgaard er egnet som embedsmand. I dag er han departementschef i Miljøministeriet, som efter minkskandalen blev skilt fra Fødevareministeriet.

Jeg har ikke ord for min retspolitiske harme.

C.

Studsgaard fortæller, at det især var Sundhedsministeriet, der krævede aflivning af minkene. Det lader til, at Heunicke og Okkels må have været de mest stålsatte.

Studsgaard fortæller faktisk at selv Mette Frederiksen spurgte, om total aflivning nu også var nødvendigt. Men hun var let at overtale, for hun var jo grebet af Bertelsens og Nedlukningens fejende kraft. Og kan man her stole på, at Studsgaard taler sandt? at han ikke endnu engang spiller et strategisk spil, der skal redde ham selv? Episoden skal bekræftes af andre, før jeg tror på det.

D.

Vi får bekræftet Barbara Berthelsens store magt og betydning for processen. Hun regerer via en byge af dramatiske, følelsesladede og magtsyge sms’er. Det er en skændsel for dansk embedstradition. Og på Studsgaard lyder det som om, at det skam er helt almindeligt.

Men faktisk så vi helt det samme billede ved selve Nedlukningen i marts 2020, hvor Berthelsen regerede på samme vis, og hvor Folkestyret også var sat på stand by.

På en måde var det Nedlukningen og dens ”ekstreme forsigtighed”, der strømmede gennem hele minkprocessen. Retsstaten gik i stykker allerede i marts 2020, og det bekræftes så her i november 2020.

Især en række sms’er til Studsgaard og til Sundhedsministeriets dep.chef, Per Okkels, hvor Berthelsen forsøger at placere ansvaret direkte på Mogens Jensen, er opsigtsvækkende, både ved sms’ernes sprogbrug, ved at kommunikationen går direkte uden om Mogens Jensen selv, og ved at det jo netop er Berthelsen, Okkels, Studsgaard selv og dermed også regeringen, som faktisk har et større ansvar for beslutningen end Mogens Jensen, jf. punkt 1 og 2 og mine tidligere referater.

To andre embedsmænd blev afhørt, men de er ikke nævnt i referaterne. Det drejer sig om Hanne Larsen og Nikolaj Veje, begge fra Fødevarestyrelsen.

Links:

JP’s referat: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE13390814/statsministeriet-frygtede-for-regeringens-liv-og-ville-presse-mogens-jensen-til-at-tage-skylden-da-minksagen-eksploderede/

Berlingskes referat: https://www.berlingske.dk/politik/en-raekke-smser-fra-statsministerens-hoejre-haand-blotlaegger

Politikens referat: https://politiken.dk/indland/art8433892/%C2%BBI-skyder-p%C3%A5-hinanden-begge-to.-Men-det-er-jeres-begges-ansvar%C2%AB-skrev-statsministeriet-i-en-SMS-da-Minksagen-var-p%C3%A5-sit-h%C3%B8jeste

BT’s referat: https://www.bt.dk/politik/mette-frederiksens-indercirkel-lagde-plan-saadan-skulle-mogens-jensen-ofres

Ekstrabladets referat: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/intern-sms-vi-leger-med-ilden/8922303

Alle Barbara Berthelsens sms’er: https://www.altinget.dk/artikel/her-er-alle-barbara-bertelsens-beskeder-der-vakte-opsigt-i-minkkommissionen-hvornaar-laegger-i-jer-ned-og-ruller-jer

og også her: https://politiken.dk/indland/art8436849/L%C3%A6s-alle-de-omstridte-smser-og-mails-under-minkskandalen

Berlingske havde en række yderligere opsamlinger på afhøringen af Studsgaard, d. 27/10: https://www.berlingske.dk/politik/en-raekke-svar-fra-topembedsmand-rejser-centrale-spoergsmaal-i-minksagen

 

16. d. 23. oktober: Coronaeksperter og kontakttal

De to corona-eksperter, Allan Randrup Thomsen og Viggo Andreassen, siger til TV2, at man ikke mere kan stole på kontakttallet, fordi – siger de –, at der testes for alt få. Tallet er ligefrem ”helt hen i skoven”, siger Andreassen.

Men det er et argument, der er svært at forstå. Kontakttallet var helt fra starten i marts 2020 en helt central biopolitisk markør, men dengang testede man nærmest ingen. Alligevel var der ingen problemer med at bruge dette tal til alt muligt. Og Mette Frederiksen talte uden videre om et kontakttal på 3, hvilket aldrig passede. Der var ingen smalle steder.

Jeg kan stadig huske, hvordan man i april/maj 2020 begyndte at teste 20.000 om dagen. Det blev betragtet som en vild og vanvittig aktion, også af mange fagfolk, hvilket fremgår af Jørgen Grønnegaards store evalueringsrapport fra i vinters. I dag tester man stadigvæk mellem 35-80.000 om dagen. Altså omtrent dobbelt så meget, som dengang det var vanvittigt.

Først fra vinteren 2021 gik man helt amok, og begyndte at teste endnu flere, hvilket skyldtes coronapasset. Og vi tester stadigvæk langt mere, end de fleste andre lande gør.

Igennem hele perioden, også i perioder med lave testtal, var kontakttallet en afgørende reference.

Så det, de to eksperter i realiteten gør med deres henvisning, er at desavouere 1½ års systematisk biopolitisk reference til kontakttallet. De siger implicit, at befolkningen er blevet holdt for nar.

Man kan have dem mistænkt for at være utilfreds med, at kontakttallet efter deres synspunkt er for lavt. Det er pt kun 1. Det må være for lidt, må vi forstå, hvilket efter deres mening viser sig ved, at man finder flere smittede end for et par uger siden. Men det absolutte antal smittede kan da heller ikke bruges som markør på den måde, og selv ikke dette tal er spor højt. Man skifter tal, som vinden blæser.

I øvrigt har kontakttallet svinget omkring 1 siden coronaens indførelse i landet. Det svarer ifølge SSIs hjemmeside til ”en lav forekomst af smitte”.

Så vi er nu et sted, hvor eksperterne begynder at udrydde de tal, der ikke støtter den biopolitiske logik, dvs. den konstante trussel om kommende nedlukningssystemer. Prisen herfor er, at man aldrig har kunnet stole på dette tal. Det betyder, at man ikke har kunnet stole på myndighederne, siden de gjorde op med myndighederne, hvilket skete d. 11. marts 2020. Fra den dato gik coronaen fra at handle om sygdom til at være en helt ny og revolutionerende samfundsideologi.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-10-22-uge-efter-uge-fremhaever-heunicke-centralt-tal-men-det-er-direkte-ubrugeligt

 

17. d. 23. oktober: Data-barnet i Aarhus

Lektor Niels Jakob Pasgaard har været så venlig at finde et kommunalt og ensomt skyggebarn omgivet af et såkaldt “datahjul”. Det er som at se Pipi uden sin negerkongefar og uden sine venner og sin landsby og uden sin hest og abe eller prusselusker eller politibetjente i nærheden. Bare et lille ensomt barn uden farver, alene defineret af kommunale data.

Pasgaard har fundet billedet på Martin Østergaard Christensens LinkedIn-profil. Østergaard Christensen er direktør for Børn og Unge-magistraten i Aarhus Kommune, og han har en fin ”lærings”-karriere fra Aalborg.

SF’eren Thomas Medom er rådmand for magistraten i Aarhus. Der er også datahjul for børnehaver. Der er styr på det hele. Det er mere Danish for Progress end smilets by, for at sige det på den måde. Så ved man da, at man ikke skal stemme på SF til kommunalvalget.

Kommunen kalder datahjulets elementer for “resultatkvalitet” og “proces- og resultatkvalitet”.

Klikker man videre ind på direktørens LinkedIn-profil, kan man læse en række begejstrede kommentarer fra direktørens kommunale kolleger i den ene og den anden kommune.

Det er tale om en form for transhumanistisk vision. En data-opdragelse. Men den anden dag lærte vi også fra KL-direktør, Christian Harsløf, at man i flere kommuner leger med tanken om en skole uden lærere. Mon ikke det er noget for Aarhus Kommune? Det lille grå barn i datahjulet har i al fald ingen voksne til at hjælpe sig. Hvad skal man bruge pædagoger til?

Og det er også værd at huske på, at KL’s teknologipolitik også bærer stærkt præg af transhumanismen. Det blev udarbejdet af Anders Hvid fra firmaet Dare Disrupt. Hvid var iøvrigt i Politiken i dag, hvor han talte rosende om Facebooks nye teknologiske dobbeltvirkelighed “Metavers”. Hvid siger følgende:

“Folk siger ofte: Der er virkeligheden. Og så er der den virtuelle virkelighed. Men det, der sker virtuelt, er jo egentlig lige så virkeligt. Det sker bare i en anden sfære”.

Hvid mener, at især coronaen har lært os om hyper-digitaliseringens lyksaligheder. Han er uddannet på det dybt ideologiske Singularity University og har haft indflydelse på den danske regering og på uddannelsespolitikken.

Links:

Pasgaards oprindelige ledsagertekst med link til Aarhus-direktørens LinkedIn-opslag kan læses i dette link til hans facebook-profil: https://www.facebook.com/nj.pasgaard/posts/10226559232384620

Politikens artikel om Facebooks metaunivers: https://politiken.dk/viden/art8432599/Snart-kommer-Facebooks-metaverse-og-det-bliver-meget-vildere-end-du-overhovedet-kan-forestille-dig

 

18. d. 23. oktober: Eva Smith kritiserer embedsstanden

Den bundsolide dr. jur., Eva Smith, kritiserer i et indlæg i tidsskriftet Ræson minksagens centrale embedsmænd for at misrøgte deres pligt og demokratiske funktion.

Eva Smith er især chokeret over departementscheferne fra Fødevare- og miljøministeriet og fra Statsministeriet, fordi de ikke fastholdt hjemmelskravet på regeringens centrale koordinationsudvalgsmøde.

Hun er også yderst kritisk over for Barbara Bertelsens aktive arbejde med at skubbe ansvaret for grundlovsbruddet hen til Mogens Jensen.

Smith konkluderer følgende:

“Embedsmændene bør være vores værn mod, at ministrene bevæger sig ud over de lovlige grænser. Men minksagen viser, at de åbenbart ikke ser det som deres første pligt længere – og helt forstemmende er det at være vidne til deres uværdige kamp for at få ansvaret kastet over på de andre.”

Eva Smith er en del af den socialdemokratiske Hækkerup-klan. Hendes far var Hans Erling Hækkerup, som var justitsminister stort set uafbrudt i 1954-1962. Og gad vide hvad Smidt tænker om slægtsfællen Nick Hækkerups aktuelle arbejde? Men det skriver hun ikke noget om. Og så alligevel: Måske viser slægtskabet i en enkelt afgørende sætning, hvor hun helt overraskende frikender Mette Frederiksen fra de dårlige og retsløse embedsmænd.

https://www.raeson.dk/2021/professor-eva-smith-om-de-nye-mink-afsloeringer-embedsvaerket-har-begivet-sig-ind-paa-en-farlig-kurs-der-kan-true-vores-demokrati/

 

19. d. 25. oktober: Ekspertgruppe-rapport

En af de utallige biopolitiske ”ekspertgrupper” har d.15. oktober lavet en rapport, hvor man forudsiger smitten for hele november. Rapporten har allerede været brugt til at varsle ”forventede stigninger” i karakteristisk stil. Der varsles og lades batterier.

Lad os se på prognoserne i de centrale grafer.

Ekspertgruppen regner ved hjælp af to forskellige metoder. Sammenfaldet mellem de to metoder, kalder jeg for ”hovedtendensen”. Hvad viser den?:

A.

Hovedtendensen peger ikke på nogen stigning, hvis vi sammenligner med i sommers. Der vil være omkring 1000 smittede om dagen. Den samme tendens ser vi i estimatet af indlagte. Hovedsporet er, at der ikke vil ske noget. Det gælder også for antallet af nyindlagte.

B.

Antallet af smittede er stort set ens, uanset om folk er vaccinerede ller ej, ser det ud til? Ekspertgruppen skriver faktisk i deres konklusion, at der er ”usikkerhed i vaccineeffektiviteten”. Hvad er nu det for noget? Er man ikke sikker på den?

C.

Stort set ingen ældre mennesker bliver smittet, fremgår det.

D.

Ekspertgruppen noterer sig, at der er færre nyindlagte i den sidste måneds tid, end den havde regnet med i den forrige rapport (fra september). Der er tale om en ”midlertidig diskrepans mellem modellerne og den observerede udvikling”, står der.

E.

Så summasummarum:

Så det ser jo meget fredeligt ud. Men hvorfor skriver SSI og medierne så, at ekspertgruppen ”forventer stigninger”, og så endda i overskrifterne?

Jo, det er fordi, at yderestimaterne, som er præget af stor usikkerhed, taler om 600-3200 smittede og 25-110 nyindlæggelser om dagen. Man lægger altså slet ikke vægt på hovedsporet.

Vi har meget dårlige erfaringer med præcisionen af disse max-estimater, men selv 3200 og 110, altså de to max-marginaler, er jo totalt ligegyldige tal set i forhold til, at sygdommen skulle være ”alment farlig”. Det er helt almindelige varianser. De mindste tal i spændet, altså 600 og 25, er decideret under det aktuelle niveau.

Man har ikke estimeret nogen dødelighed, men den må være ret lav. Selv i max-scenariet, vil der kun være omkring 10-20 døde om dagen, hvis man ganger med 3-6 gange de aktuelle tal. Den slags må sundhedsvæsenet tage sig af, uden at genere politikken vel at mærke. Men biopolitikken har forpligtet sig på at lave Nedlukninger, selv med så lave tal som klangbund. Det er det, der kaldes for “ekstrem forsigtighed”.

Det var også denne ”ekspertgruppe”, som d. 21. februar 2021 fremlagde en indflydelsesrig rapport, der indeholdt vildt overestimerede prognoser for den efterfølgende ”genåbning” (=forstærket nedlukning).

Samspillet mellem hyper-risiko, Nedlukningpraksis, overskrifter og medier gør, at rapporter af denne type får en særlig biopolitisk funktion, som består i at holde spillet og logikkerne i live.

Links:

Ekspertgruppens rapport fra d. 15/10: https://covid19.ssi.dk/-/media/cdn/files/notat-simuleret-udvikling-i-epidemien-uge-40–45–15-oktober-2021.pdf?la=da

SSIs nyhed om rapporten, med link til yderligere oplysninger om ekspertgruppens arbejde: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/ekspertgruppe-forventer-stigninger-i-bade-smitte-og-nye-indlaggelser

Rapport fra d. 21. februar 2021: https://covid19.ssi.dk/-/media/cdn/files/ekspertrapport-af-d-21-februar-2021–prognoser-for-smittetal-og-indlggelser-ved-genbningsscenarier-d.pdf?la=da

 

20. d. 25. oktober: Biopolitiske eksperimenter i Ishøj

I Ishøj etableres der nu undervisnings- og legebegrænsninger for små børn. Borgmesteren ville også gerne have sendt klasser hjem, hvis han havde fået lov. Ikke vaccinerede børn skal stadig testes to gange om ugen, må man forstå. Man genaktiverer også det store testapparat til alle i byen.

Borgmesteren er også utilfreds med sine borgeres vaccinationsbeslutninger, selvom over 60% er blevet vaccineret. Hvad bilder han sig ind?

Nedlukningens logik materialiserer sig nu under formlen “almen farlig”, dvs. nu ikke mere centralt “automatisk”, men i småforhandlede mikroprocesser mellem kommune, smittetal og Styrelsen for patientsikkerhed, og med ledsagende små og store udskamninger til alle aldre og hudfarver.

Dermed har nedlukningen fortættet sig yderligere i den lavpraktiske politik.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-10-25-nye-tiltag-i-ishoej-mod-stigende-smitte

Forslag til beskrivelse af faget pædagogik på Den Frie Læreruddannelse i Herning

Vi er en kreds af folk, der arbejder på at udvikle et nyt frit lærerseminarium i Herning med udgangspunkt i dannelse og pædagogik. I den forbindelse arbejder vi på en fagbeskrivelse af faget pædagogik, som – udover linjefagene – vil komme til at stå centralt i uddannelsen, ikke mindst i samspil med faget KLM og med praktikken.

Med dette fokus adskiller vi os fra den eksisterende læreruddannelse, som blev udviklet under direkte indflydelse fra det stærkt instrumentalistiske Globaliseringsråd i 2006 og fra skolereformen i 2013. Ja, i 2012 afskaffede man simpelthen pædagogikfaget i læreruddannelsen og pillede dertil ordet ”pædagogisk indsigt” ud af uddannelsens formål. I stedet etablerede man et moduliseret og opsplittet kompetenceområde, som man kaldte ”Lærerens grundfaglighed”, og som var bestemt ved lærings- og kompetencemål. Desuden forsøgte man at komme af med KLM, hvilket dog ikke blev realiseret, men kun pga. store faglige og offentlige protester.

Nedenfor kan man læse et af de forslag til fagbeskrivelse for pædagogikfaget, som vi pt arbejder med i Herningkredsen. I er meget velkomne til at kommentere og foreslå eventuelle forbedringer, både her på bloggen eller ved at skrive til mig.

Teksten er en form for faglig rytme, der skal udtrykke seminariets pædagogiske ånd; en ånd som er stærkt inspireret af 1954- og 1966-lovene, hvis horisont og indhold stadig eksisterede frem til 2012, samt af Grundlovens §76 og 79 og af en række bevægelser i nyere pædagogisk teori:

Der er ingen yderligere bestemmelser. Det er op til læreren, seminariet og dets elever at arbejde videre med nedenstående rytmer og områder, som IKKE er lærings- og kompetencemål, men snarere områder for frie sammenhænge mellem formål, indhold og praksis.

 

Formål og indhold for faget pædagogik:

Formål:

Formålet med faget pædagogik er at sætte skolens liv og udvikling i sammenhæng med dens historiske, filosofiske, videnskabelige og praktiske grundlag og at give den studerende den faglige og pædagogiske indsigt, der er nødvendig for at undervise børn og unge i et demokratisk samfund. I sammenhæng hermed får den studerende mulighed for at undersøge sin egen holdning, for at arbejde med sine pædagogiske erfaringer og for at udvikle evnen til at diskutere og virke pædagogisk i skolen og i samfundets folkelige og demokratiske liv.

Faget skal ses i sammenhæng med faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab og med uddannelsens praktikforløb.

 

Indhold:               

Pædagogik som lov. Her studeres skolelovgivningens indhold, historie, sammenhæng og betydning. Skolelovgivning henviser især til love om frie skoler, folkeskolen, læreruddannelse, grundloven men også til beslægtede love om f.eks. dagtilbud, folkeoplysning og om menneskerettigheder.

Pædagogik som filosofi. Her studeres nogle af den pædagogiske idehistories mange udtryk og bevægelser. Heri indgår både oplysningsfilosofiske, reformpædagogiske, grundtvigske og andre dannelsesteoretiske emner, og man undersøger både pædagogikkens nationale og verdensborgerlige sammenhænge.

Pædagogik som videnskab. Her studeres pædagogikkens empiriske videnskaber, f.eks. dens sociologiske, antropologiske og psykologiske aspekter. Studiernes sættes i relation til både gamle og aktuelle samfundsspørgsmål. Man lærer i den forbindelse at analysere og forholde sig til konkrete pædagogiske emner som f.eks. børns udvikling, forældresamarbejde, lokal kulturudvikling, mobning og pædagogisk autoritet.

Pædagogik som kunst. Her studeres udvalgte kunstværker – musik, litteratur, malerier etc. – og disses betydning for forståelse af pædagogisk praksis som selvstændig kunst og håndværk.

Pædagogik som undervisning. Her læses teorier om didaktik, projektarbejde og undervisningslære, og man diskuterer forholdet mellem undervisningens formål, mål, metode, indhold, evaluering og børns udviklingsmuligheder. Man studerer herunder også forskellige pædagogiske metoder i kritiske og kreative analyser.

Pædagogik som praksis, erfaring og eksistens. Her studeres pædagogikkens og den studerendes praktiske erfaringsbaserede liv i sammenhæng med kulturtraditionens lag. Den studerende undersøger sit eget ståsted som lærer mellem fortid og fremtid med et selvstændigt, æstetisk og personligt pædagogisk udtryk og med rod i egne og andres erfaringer. I denne proces inddrages erfaringer fra den studerendes praktik og livssammenhæng samt fra andre lærere, pædagoger og medborgere.

Pædagogik som eksperiment og kreativitet. Her eksperimenteres f.eks. med ideer til skoleformer, til nye eller genfortolkede gamle pædagogiske udtryk, til skolens materialer og til forholdet mellem materielle, kropslige og teknologiske aspekter af skolens historie og fremtidige muligheder.

 

Undervisningens organisation:

Fagets lærer udarbejder en semester- og undervisningsplan, som drøftes sammen med de studerende. Der er fysisk deltagelsespligt i faget, og obligatoriske opgaver aftales med underviser ud fra de faglige forløbs naturlige sammenhæng. Undervisningens form og indhold diskuteres og udvikles løbende i samarbejde mellem lærer og studerende og deres faglige og folkelige omgivelser.

 

Eksamen:

Indstilling til eksamen sker på baggrund af deltagelse i undervisningen og af tilfredsstillende besvarelse af obligatoriske og frie opgaver. Eksamen er både skriftlig og mundtlig og kan både være individuel og i grupper. Der gives en samlet karakter med ekstern censur.

 

Links:

Link til omtale af det nye seminarium: https://www.frilaereruddannelse.com/

Link til fagbeskrivelse af ”Lærerens grundfaglighed” på den ordinære læreruddannelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1068

Link til fagbeskrivelsen for Pædagogik, Psykologi og Didaktik på Den Frie Lærerskole i Ollerup, som pt er landets eneste frie godkendte læreruddannelse: https://laererskolen.dk/laereruddannelse/undervisningsplan-og-fag/faellesfag/paedagogik-psykologi-og-didaktik/

En folkesocialistisk deroute: Anmeldelse af Holger K. Nielsen: ”Det var det værd – politisk tilbageblik”

Jeg har tidligere skrevet kort om SF’s nyere historie og dennes betydning for 00’ernes og 10’ernes pædagogiske krise. Derfor laver jeg her en form for pædagogisk læsning af Holger K’s aktuelle politiske erindringer “Det var det værd – politisk tilbageblik”, som er udkommet på forlaget Momenta i år. Der står egentlig næsten ikke noget om pædagogik i bogen, men på en måde er handler det alligevel om pædagogik det hele. Det er i al fald min hypotese. Det handler om pædagogisk eksistens, om det historisk-poetiske, om påmindelse og tilsynekomst.

 

A: De frie skoler (kapitel 2 og 3)

Holger er opdraget i et grundtvigsk efterskolehjem i den vestjyske by, Bramming, i 1950-60’erne. Her spillede det nationale en stor og selvfølgelig, men også lidt stille og forudsat rolle. Og faren, som var efterskoleforstanderen himself, var stærkt imod, at der kom prøver ind i denne skoleform. Hele dette setup har tydeligvis påvirket Holger dybt.

Herfra gik turen til Ribe Katedralskole fra 1966-69, som bestemt ikke var noget for den grundtvigsk opdragede Holger. Han har kun sans for de dårlige sider af gymnasieundervisningen, der udelukkende fremstilles negativt.

Herefter kom han på Snoghøj Højskole, hvor han stiftede et begejstret bekendtskab med den let sekulariserede grundtvigianisme og højskolekultur, som for alvor havde udviklet sig i 1960’erne, og som i de efterfølgende årtier satte sig spor i de folkelige og internationalt interesserede bevægelser på venstrefløjen. SF blev i høj grad en del af hele denne proces. For Holger udgjorde Snoghøj en mere naturlig modernisering af efterskoleopdragelsen end katedralskolen, der som sagt var sort skole i Holgers verden.

Fra denne sammenhæng flyder en kort omtale af Holgers tidlige år i SF og hans stærke engagement i EU-modstanden i 1972, hvor han faktisk – i overensstemmelse med sin opdragelse – mere knytter an til en mild national modstand, dvs. dansk selvstændighed, end til den kommunistiske del af modstanden, som han kritiserer, og som faktisk dominerede dele af ”Folkebevægelsen mod EF” på den tid. Holger var bestemt ikke DKP’er. Han udsprang af højskolesocialismen.

 

B: Børnebanden (kapitel 1)

Bogen åbner med en stærk kritik af den såkaldte børnebande i SF, der i løbet af slut-2000’erne kom i tæt kontakt med corydonismens og konkurrencestatens Socialdemokrati, som dermed kom til at definere SF som sådan.  Efter Thorning-regeringens fald skiftede børnebanditterne til især Socialdemokratiet. Børnebanden stod med andre ord for et totalopgør med SF’s folkelige tradition, som Holger K selv var rundet af. Om Holger selv er opmærksom på denne sammenhæng, kan man dog ikke læse ude af de første kapitler, hvor kritikken af børnebanden især hægtes op på DONG-sagen. Og min pointe er, at han også senere i bogen udfolder et alt for overfladisk syn på denne modsætning, at han ikke forstår den.

Børnebandens hovedpersoner bestod blandt andet af følgende personer, hvoraf de fleste i dag er blevet rene apperatjikker, helt uden sans for den opdragelsessammenhæng som ligger i Holgers sociale DNA:

Thor Möger Pedersen (chefstrateg, i dag ansat i det socialdemokratiske partiapparat)

Astrid Krag (i dag: socialminister)

Jesper Petersen (i dag: forskningsminister)

Nanna Westerby (dannede par med Möger og var medskribent på Antorinis Ny Nordisk Skole. Antorini havde selv taget turen fra SF til Socialdemokratiet ca. 10 år før. Jeg ved ikke, hvad Westerby laver i dag)

Tesfaye (i dag: integrationsminister)

I dag har SF tabt al kontakt til hele den tradition, som Holger kom fra, og som han i 1970’erne og 80’erne var med til at træde ind i på vegne af en ny generation. Denne sammenhæng blev slet og ret smadret i løbet af 00’erne. Han registrerer det som en form for ubehag, men uden egentlig analyse, så det skøjter på overfladen.

 

C. EU

Undervejs i bogen får vi en ret udførlig redegørelse for de EU-politiske processer. Jeg har en lille hypotese i den forbindelse, som hænger sammen med Holgers tre skoler. Først to elementer i hele baggrunden:

For det første forlader Holger den folkelige SF-modstand med sin tilslutning til Amsterdam-traktaten i 1998. Her forlader han på en måde sin dannelse på Snoghøj Højskole og på sin vis også den folkelige baggrund for hans barndom på efterskolen i Bramming. Han lader de folkelige og EU-kritiske dele af SF stå tilbage på folkedybets bagperron. Det var noget af det samme, som otte år tidligere havde fået Antorini til at forlade SF. Kort sagt: Grundtvig var skyld i EU-modstanden. Det er nogle bestemte versioner og konsekvenser af murens fald, der dirigerer baggrundsorkestret.

For det andet kan Holger så alligevel ikke lide EU, når det bliver for højstemt, hvilket han mener var tilfældet i forbindelse med den såkaldte forfatningstraktat, der netop ikke blev vedtaget som en del af Nice-traktaten i 2003. I stedet for ”storladne manifester” gik han ind for det mere praktisk-økonomiske samarbejde, som blev resultatet af at afvise forfatningsdelen. Han ønsker et EU som et ”forhandlingsrum” (s. 168).

Og nu kommer vi i to lag tilbage til Holgers eksistens:

For det første svarer denne lidt simple kritik af det højstemte til hans ubehag ved gymnasiet, der jo er en skoleform, som netop hviler på europæisk oplysning. Og den grundtvigske baggrund – dvs. Bramming og Snoghøj – har han jo forladt i 1998. På en måde forlader han dermed værdierne og opdragelsen som sådan.

For det andet: Det konkrete resultat af Holgers ”forhandlingsrum”, nu altså uden værdier, blev i EU den såkaldte ”open method of coordination”, der indenfor f.eks. uddannelsespolitikken omsatte de europæiske idealer til et sindrigt bureaukratisk forhandlingssystem, der langsomt men sikkert forgreb sig på både pædagogikken og på subsidiaritetsprincippet, vel at mærke under en ny videnøkonomis semantiske herredømme. Efterskolens nære og beskedne nationale liv, nu omfortolket som et værdifrit forhandlingsrum, ender dermed som en ”åben koordinationsmetode” under økonomiens herretegn.

Så Holgers sunde efterskolepragmatisme omdannes dermed til en bureaukratisk og økonomisk defineret pragmatisme.

Dermed bliver Holger også en passage for folkesocialismens tab af ”folket”, som han jo ellers ubevidst elsker via sin dannelse i den frie skolesektor og via SF’s ”folke”-socialisme. Det er dette grundlagstab, som bliver udgangspunktet for den næste partiledelse, åndsfællen Villy Søvndal, som Holger godt kan lide, og Søvndals børnebande, som Holger som sagt ikke kan lide, men som i min optik på en måde er en forlængelse af ham selv.

I stedet parkerer Holger resterne af sin ventstre-grundtvigske baggrund i indvandrerpolitikken, som får en del plads. Imens kan den globaliserede økonomi med dens statistikker og “forhandlingsrum” bemægtige sig samfundsfilosofien og almenpædagogikken som sådan.

Sådan kan det gå, når man ikke kan lide gymnasiet og glemmer højskolen. Men mon Holger havde haft nogen som helst energi uden Bramming, Ribe og Snoghøj?

 

D. De sidste år

Denne filosofisk-psykologiske diagnose præger også Holgers sidste år. Han virker helt fjern i forhold til SF’s tilnærmelse til det nye konkurrencestats-socialdemokrati fra 2005 og fremefter. Derfor bliver hans ministertid fra 2012 også præget af, hvad der i bogen fremstår som en lang række lidt forvirrede fejlvurderinger samt en form for flegmatisk pragmatisme helt uden analytisk dybde.

I en nærlæsning viser det sig, at både skattepolitikken, som Holger bliver minister for, men også skolereformen, som Holger synes godt om, og Dong-salget, som han forsvarer halvhjertet, er kraftigt influeret af Bjarne Corydons ideologi. Men Holger kan godt lide Bjarne, fremgår det, mens konkurrencestaten drysser og river og flår i Holger selv og hans parti.

Holger tror, at problemerne handler om ”en dysfunktionel regering”. Men det gør de ikke. Problemerne handler snarere om en ny politisk ideologi, konkurrencestatens ideologi, som gør radikalt op med erfaringerne fra både Ribe og Snoghøj og Bramming, og som vil omsætte samfundets sociale og pædagogiske liv til centralistisk læringsstatistik. Og denne ideologi er 100% imod SF’s oprindelige ånd.

Faktisk ender Holger med at give mig ret i det. I kapitlet ”hvad lærte vi?” fortæller han, at ”den neoliberale økonomiske politik, som Helle Thorning og Margrethe Vestager adopterede, lå langt fra SF’s grundlag” (s. 348). Men han er ikke opmærksom på, at SF i løbet af 00’erne selv har tilsluttet sig dette grundlag, og at f.eks. skolereformen fra 2013 i høj grad er en del af denne politik. Så igen savnes den dybde, som Holger ikke kan trække på, fordi han har forladt de grundtvigske sammenhænge og de europæiske idealer.

Holger skriver i et af hans utallige fortrydelser, at ”vi burde have forladt regeringen tidligere”. Men hvis man er grundlæggende imod ideologien, så burde man jo slet ikke været trådt ind i regeringen? Og hvorfor havde SF understøttet ideologien op gennem 00’erne og endda med tilslutning til skolereformen, som Holger selv erklærer, at han synes godt om?

Det er også lidt underligt, at Holger ikke nævner f.eks. Mikael Buschs kritiske biografi om Corydon. Men der er generelt ikke så mange henvisninger til andre behandlinger af bogens emner.

Til sidst går det hele lidt op i ministerbiler, småforlig og anekdoter. Der er ingen analyser eller undersøgelser af tidens mere principielle temaer eller spørgsmål.

Til sidst, i 2015, mister Holger ”gejsten”, skriver han, og der er et fint billede, hvor han spiller fodbold.

 

E. Karikatur-krisen

Det meget mærkeligt, at karikaturkrisen i 2006 slet ikke omtales? Især fordi udenrigspolitiske emner generelt fylder meget i bogen, og eftersom SF – efter min mening – spillede en meget uheldig rolle ved netop ikke at forsvare tegningerne med rank ryg og oprejst pande. Men måske har jeg overset noget?

 

F. Demokratiets kollaps: Corona, klima og nødvendighedens politik

Til sidst lægger Holger op til, at man suspenderer demokrati og frihedsrettigheder for at redde klimaet. Coronaen var en form for øvelse i det, fremgår det. Den slags er ”nødvendigt”, skriver han (s. 359).

Holger har virkelig lært noget af Corydon om ”nødvendighedens politik”, dvs. om opgøret med Holgers egne skoler.

 

Links:

Tidligere bemærkninger til SF’s historie: http://www.thomasaastruproemer.dk/noter-til-sfs-historie.html

Kort omtale af børnebanden: https://www.berlingske.dk/politik/naesten-hele-boernebanden-er-fortid-i-sf

Link til omtale af Mikael Buschs bog om Corydon: http://www.thomasaastruproemer.dk/anmeldelse-af-bjarne-corydon-og-noedvendighedens-politik.html

 

Alment farlige tanker 3, d. 14. september – 3. oktober 2021

1. d. 14. september: Biostatens nye eksperiment

Mens vi nyder lidt liv i Nedlukningens venteværelse, kan vi iagttage en række biopolitiske eksperimenter i vores forskudte virkelighed. Jeg har tidligere omtalt en del af disse, men nu ankommer et nyt eksperiment, som jeg har noteret mig:

Både sundhedsministeren og en ekspert fra Nordea, Andreas Steno, varsler nu kommende nedlukninger. Det sker fordi, vi kan forvente det, som Heunicke kalder for en ”perfekt storm”.

Stormen består af helt gammeldags infektionssygdomme som influenza og noget børnevirus, som dermed kommer til at udgøre endnu et statistisk lag i biostatens system. Disse helt banale sygdomme har fået ekstra styrke PÅ GRUND AF nedlukningerne, som angiveligt har ødelagt forholdet mellem samfund og natur og dermed forstyrret den almindelige immunitets-udvikling. Dertil kommer lidt ekstra coronasmittestatistik i løbet af efteråret. Og her ved vi, hvor lidt statistisk udsving der skal til i et eller andet lag, før nedlukningerne fejer henover landet. Jens Lundgren står vanen tro for en bekræftende ekspertudtalelse uden det mindste tegn på sundhedsmæssig og social proportionalitet.

Denne selvskabte ”storm” angives at føre til en tilstand, hvis ord svarer helt til kriterierne for en ”samfundskritisk sygdom”, som jo overopheder nedlukningen.

Det er denne sammenhæng, som Heunicke kalder for ”den perfekte storm”, og som er skabt af nedlukningerne selv.

Så nedlukningerne både skaber og omslutter nu de gammeldags sygdomme i sit spind. Det er det aktuelle biopolitiske eksperiment.

Helt almindelige sygdomme gøres dermed til en integreret og forstærkende del af den biopolitiske logik og diskurs.

Links:

Heunicke i Politiken: https://politiken.dk/…/Sundhedsminister-Vi-kan-blive…

Inblik.dk’s omtale af sagen: https://indblik.dk/heunicke-frygter-at-danskerne-snart…/

Andreas Steno i Ekstrabladet: https://ekstrabladet.dk/…/chefstrateg-forventer…/8853218

 

2. d. 15. september: Ekspertgruppens rapport

Jeg har kigget lidt ekspertgruppens nye rapport og har følgende foreløbige kommentar:

Regeringens dybt radikaliserede ekspertgruppe har afgivet rapport om coronaen. Det er et digert værk på 134 sider med en række tilhørende dokumentationsnotater og baggrundspapirer.

I rapporten fastholdes nedlukningens logik 100% og endda over flere år. Nedlukningen kaldes nu en ”beredskabsstrategi”, som hele tiden kan skaleres op og ned efter de statistiske lags udsving. Der er de mest fantastiske procesmodeller og farveskalaer. Det er biostyring på højeste niveau. Der er 0,00% kritisk diskussion.

For at gennemføre en sådan “beredskabsstrategi”, som altså bygger på biostatens opgør med demokratiets grundforudsætninger, kræves en omfattende viden om “smittens” udvikling og statistiske lagdelinger. En sådan vide indhøstes ved en systematisk og ”omfattende” brug af spildevandsanalyser helt nede på de mest lokale niveauer. Her kan man virkelig finde lækre tal om alt muligt, som biostaten kan bruge til at stramme sit statistiske greb på en lang række områder.

Selv ved mindre fluktationer i de statistiske lag genindføres coronapas, testsystemer og ”kontaktreducerende tiltag”, som det poetisk hedder.

Og værst af alt: ”frihed” er nu ikke mere et grundvilkår, men et element blandt andre, som skal ”balanceres”. Denne særlige biopolitiske konstruktion af frihed så vi faktisk allerede i vinters. Sådan ser det ud, når ”frihed” genindføres under frihedsopgørets semantiske herredømme.

Dertil kommer en omfattende overvågning af andre landes smittesituationer med ledsagende EU-overvågning, grænselukninger osv.. Det må vi studere nærmere de kommende dage.

Rapporten ser ud til at være et biopolitisk mesterværk. Det er biostatens magtdemonstration. Ånden fra d. 11. marts 2020 er aktiv som aldrig før. Alle som troede, at krisen var slut, ved nu, at det ikke er tilfældet. Tværtimod. Nedlukningens filosofi er snarere bekræftet og forstærket.

Links:

Ekspertgruppens rapport fra i dag: https://fm.dk/…/25157/hverdag-med-oeget-beredskab_web.pdf

Hele rapport-komplekset og omtale af ekspertgruppen mm..: https://coronasmitte.dk/…/rapport-fra-ekspertgruppen

Rapport fra dagens pressemøde, hvor rapporten blev lanceret: https://nyheder.tv2.dk/2021-09-15-pressemoede-om…

Lundgreen og Randrup om situationen: https://nyheder.tv2.dk/…/2021-09-15-smitten-falder…&

Politikens dækning: https://politiken.dk/…/%C2%BBSituationen-kan-udvikle…

 

3. d. 15. september: Jens Lundgren vil lave Nedlukninger ved influenza

Professor Jens Lundgren er med i den ekspertgruppe, som i dag har forlænget Nedlukningens ideologi med tre år. Først fik vi at vide, at Nedlukningen ville vare 14 dage. Nu annonceres den i helt op til fem år. Det svarer til uendelighed.

I dagens avis fortæller Lundgren, at man desuden bør lave nedlukninger – dvs. mundbind, forsamlingsforbud, kontaktreduktion osv. – ved helt almindelig influenza. Det er biototalitarisme på den store klinge.

Manden er farlig for sine omgivelser efter min mening. Slet og ret. Han må forlade denne ekspertgruppe med det samme. Og hvis han ikke selv gør det, så må de andre gøre det.

Formanden for etisk råd, Anne-Marie Gerdes, er da også kritisk. Hun siger at “døden er et vilkår”, hvilket er et meget kontroversielt synspunkt i disse tider.

Selv sundhedsministeren maner til besindighed, hvilket siger ikke så lidt. Men det er slet ikke nok. Heunicke må udelukke Lungren fra al videre deltagelse i ekspertgruppen og sikre sig, i fuld offentlighed, at gruppens øvrige medlemmer ikke deler Lundgrens farlige synspunkter.

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8380748/De-skrappe-coronamidler-b%C3%B8r-ogs%C3%A5-bruges-mod-h%C3%A5rd-influenza

 

4. d. 16. september: Jens Lundgrens biopolitiske eksperimenter

Politikens interview med den indflydelsesrige professor, Jens Lundgren, indeholder fire biopolitiske og diskursive eksperimenter, som forstærker nedlukningens logik her i venetiden. I det følgende vil jeg fremlægge dem en ad gangen.

A. Nedlukningen udvides til andre sygdomme.

Lundgren siger, at vi ikke alene skal fokusere på corona. Når man siger sådan, så plejer det at betyde, at corona har spillet en alt for stor rolle, og at man har mistet fokus på andre sygdomme. Men hos Lundgren bliver logikken vendt på hovedet. Han mener, at man snarere bør indrullere andre sygdomme i ind coronaens egen logik.

Det vil sige, at man skal behandle almindelige sygdomme som f.eks. influenza efter nedlukningens logik. På den måde coronaficeres almindelige sygdomme, og vi får i princippet Nedlukninger overalt.

Konkret betyder det må man forstå, at corona-statistikken skal suppleres med og indeholde tal for de andre sygdomme, f.eks. i forhold til indlagte.

På den måde får vi hurtigere talt et pres op på sundhedsvæsenet. I princippet vil man kunne lave nedlukninger alene pga. banale sygdomme.

Og Lundgren forventer skam en ”stor sygdomsbyrde” fra december til marts, som vil afstedkomme nedlukningsinitiativer. Vi kommer i ”gult” siger han med henvisning til ekspertgruppens nye klassifikationssystem, og det sker ”på grund af især influenza, men også RS og covid-19 i kombinationer”.

Men hvis det er rigtigt forstået, så angår ekspertgruppens klassifikationssystem ikke mere kun corona, men også helt almindelige sygdomme, som dermed indrulleres i nedlukningens logik. Jeg skal lige tjekke ekspertgruppens rapport for, om Lundgren virkelig har forstået sin egen rapport rigtigt.

I Politikens dækning er ekspertgruppens farvesystem kun knyttet til corona, hvilket jo ikke er det, som Lundgren siger.

På den måde kommer man hurtigt på de sølle 800 indlæggelser, som afstedkommer nedlukninger i et ”rødt scenarie”. Man er i Lundgrens logik moralsk bundet af tallene for nedlukningen i december 2020.

Men ekspertgruppen er under alle omstændigheder stærkt optaget af at tænke RS-virus og influenza ind i coronalogikken, frem for det modsatte, altså at afvikle coronalogikken. Det fremgår af rapporten. Man vil udvide coronaen.

B. Den nye og omvendte pligt

Lundgren siger, at det er ”stort set de samme borgere”, der ”risikerer alvorlige covid-19- og influenzaforløb”, og det er jo rigtigt, nemlig gamle og syge mennesker.

Men i stedet for at bruge dette faktum til at kritisere coronahåndteringen for at være for ekstrem, så sker det modsatte.

Lundgren mener, at man med nedlukningen har forpligtet sig på også at lave nedlukninger ved influenzaer, hvis det kan redde to år for en bedstemor, som han siger. Han siger følgende, hvor logikken arbejder med hård nødvendighed:

”Kan vi så tillade os, at 100 eller 1000 dør af influenza, som det skete i årene, før coronavirus kom til landet? Og hvis ja, hvorfor så denne forskel? Vi kan jo gøre alt det samme for at forhindre død af influenza, som vi kan for at forhindre død af covid-19. Tiltagene og værktøjerne og tilgangen er identisk. Det synes jeg vi skal. For det vil ikke give mening, hvis man til vinter gerne må dø af influenza, men ikke af covid-19”.

Det er en biopolitisk logik, der vil noget.

Men Lundgren følger faktisk blot Nedlukningens egen logik. Når det var en pligt at Nedlukke for den ene sygdom, så bliver det også en pligt at Nedlukke for den andet. Nedlukningen har opslugt Lundgren, så han ikke mere er læge, men biopolitisk teknokrat.

C. Nedlukninger er blot en færdselsregel

Lundgren fortæller, at Nedlukningssystemer svarer til ”farthastigheder” og rygeforbud på restauranter. Her hører alt op. Lundgren tror at han er ved at lave en færdselsregel.

D. Frihed bliver til “frihedsgrader”

Lundgren vil ikke gøre som Australiens zero-covid, siger han. Det er derfor, at han og ekspertgruppen i stedet vil lave et biopolitisk ”beredskab”, som kan aktiveres ved små udsving i smitte. Men filosofien er 100% det samme som i Australien. Det er blot den konkrete metode, der varierer lidt. Det er mikrodiversitet under samme regel.

Derfor siger Lundgren også, at det, han nedladende kalder ”frihedsgrader”, ikke vil vare ved. ”Slet ikke” siger han endda. Derfor vil han have ”nøje overvågning, skalerbare beredskabsplaner og en entydig og klar kommunikation”. Og vi taler her om ”mange mange år”, som Lundgren udtrykker det, og vi vil skam havne i både gule og røde scenarier.

Friheden er til låns og ikke en forudsætning. Det er australsk.

Det vil ødelægge den demokratiske stat. Det er der ingen tvivl om.

Lundgren kan selv være en ”frihedsgrad”, ja han kan.

E. To politiske reaktioner

I Politikens papiravis er der to politiske reaktioner på ekspertgruppens ekstremisme. SF’s Kirsten Normann Andersen bakker begejstret op. Hun fortæller, at ”coronaen er ikke overstået”. Det parti er intet værd. Venstres Martin Geertsen, som indimellem fører sig frem med bål og brand, synes tilsyneladende heller ikke, at der er problemer med ekspertgruppens rapport. Han siger, at politikerne skal ”skrue ned for tonelejet”. Men ok, både Martin og Kirsten har jo også stemt for Nedlukningen.

I www-versionen er der lidt flere nuancer og udtalelser. Geertsen har skruet lidt op for kritikken, synes jeg, men det hele er lidt småt-i-småt, for alle er jo bundet af deres beslutning d. 11. marts 2020.

Links:

Interview med Lungren: https://politiken.dk/…/Professor-g%C3%A5r-i-rette-med…

Politiske reaktioner: https://politiken.dk/…/%C2%BBVi-skal-ikke-tale…

 

5. d. 17. september: Coronarelateret pres på børne- og ungepsykiatrien

Der er lige nu et voldsomt pres på de psykiatriske afdelinger, især for børne- og ungerelaterede sygdomme. Årsagen er formodentlig corona-relateret, fordi nedlukningerne har rystet og destabiliseret børns hverdagsliv.

Og når Nedlukningen mærkes i psykiatrien med så voldsom kraft, så mærkes den også i den almene psykologi, både som små hårde forskydninger i skolernes og familiernes dagligdag og i en hel ny generations livsfjedre og almene trivsel.

Læge Nina Staal siger, at afdelingerne i Region Hovedstaden er ”blæst bagover” og har følgende interessante refleksion relateret til diagnosen spiseforstyrrelser, som især er eksploderet i antal:

”tesen er, siger hun, at de unge med denne diagnose endnu mere end andre diagnoser har brug for struktur i deres dagligdag. Den har de ikke haft under covid-19, hvor skolegang og fritidsaktiviteter har været lukket mere eller mindre konstant ned. Og måske har der i tillæg været pres på familien af forskellige grunde og grund til ekstra bekymringer. Derved har de unge manglet alle de holdepunkter, som normalt er med til at holde spiseforstyrrelsen i skak, forklarer Nina Staal.”

Og nu vil Ekspertgruppen altså gøre denne biopolitiske tilstand permanent, som en altid usikker og truende statistisk horisont, der kan pumpe inde i hjerne og kroppe og klasseværelser og inde i de hårde ord, og som kan materialiserer sig i pludselige altomfattende stød og angreb på forholdet mellem menneske og natur.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5229-antal-henvisninger-til-psykiatrien-slar-alle-rekorder.html

 

6. d. 17. september: Hadet til barndommen i Amerika

I USA går man nu direkte til angreb mod barndommen. I Los Angeles’ skoler tvangsvaccineres børnene, og der er skam krav om tests alligevel.

Derudover er der krav om mundbind både inde og ude.

Dertil kommer alle de afledte praksisser.

Hvilket ondt pædagogisk og socialt liv.

Det hele understøttes af Bidens og Faucis biopolitiske opgør med landets frihedstradition. Den værste konstellation i landets historie.

Engang var Los Angeles centrum for sociale og frie eksperimenter og for fri kærlighed. I dag eksperimenterer byen med, hvordan man kan isolere mennesker fra hinanden.

Hvilket dybt fald for Kina…. Åh nej jeg mener…. hvad er det nu det hedder….? Nå pyt!

https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-09-10-los-angeles-til-elever-bliv-vaccineret-eller-bliv-hjemme

 

7. d. 18. september: DR i demokratisk kollaps

DR kører aktuelt en serie, der hedder ”konspirationsfolket har ordet”, som bl.a. handler om corona.

Signe Molde, som er vært, kalder nedladende sine deltagere for ”konspirationsfolk”. Det er virkeligt utiltalende.

Desuden er det virkelig groft at reducere det hele til ”konspiration” i denne sammenhæng, selvom alle mulige og umulige påstande jo fyger rundt. Det meste af det, der fremføres af udsendelsens fire deltagere, som er helt almindelige borgere uden videnskabelig baggrund, er regulære kritiske betragtninger, der er indlejret i en fælles diskussion, som man så kan tage stilling til. Hvis det hele bare er ”konspirationsteori”, så kollapser demokratiet og samfundets debatkultur pladask.

På en måde bekræfter udsendelsens indhold og form ufrivilligt deltagernes kritiske pointer.

Bagefter har DR Detektor lavet et stort anlagt såkaldte ”faktatjek” med syv kritikpunkter, som I kan læse i linket, og som også gennemgås i den sidste udsendelse. Mange af de emner, som deltagerne berører, har jeg ikke forstand på, men jeg har sammenfattet mine kommentarer til DRs ”faktatjek” i følgende otte kommentarer til Detektor:

  1. Er det korrekt forstået af jeres faktatjek, at Bill Gates finansierer hele 17% af WHO’s budget? Hvis det kan bekræftes, så er der jo tale om et helt enormt beløb, som må give ham og hans udtalelser en enorm magt i organisationen. Det siger sig selv. Det kalder på flere undersøgelser snarere end på “faktatjek”.
  2. Af jeres fremstilling ser det ud til, at WHO lavede om på definition af flokimmunitet to gange? Men i så fald har deltagerne i udsendelsen vel en pointe, når de siger, at der var en ændring den første gang?
  3. Er der ikke en del læger rundt omkring, som mener, at flokimmunitet især bør knyttes til naturlig smitte? I så fald har Claus Hancke jo også lidt ret, selvom hans konkrete formulering, som I anholder, måske var for bombastisk?
  4. De 125 mio. dollars, som Gates har givet til covid-forskningen, kan vel ikke ses uafhængig af hans engagement i WHO? Så deltagerne har en pointe her, synes jeg, selvom det muligvis er rigtigt, at de har lavet en teknisk fejl.
  5. Ang. Bill Gates’ “pres” på WHO: Det lader til, at det er korrekt, at Gates finansierer en pænt stor del af WHO. Så når han siger noget offentligt om WHO-relaterede emner, så er det altså ikke helt ukorrekt at sige, at han “lægger pres på WHO”, selvom udsagnet ikke er konkret adresseret? Hvis det er en fejl, så får I travlt med at faktatjekke hele journaliststanden.
  6. Tror I seriøst ikke, at der ikke er korruption og magtinteresser i WHO? Jamen, er I ikke journalister?
  7. Sagde “konspirationsteoretikerne” også noget korrekt? Hvorfor tjekker ikke det i så fald. Det er som om, I kun leder efter, og nærmest producerer fejl, og ikke efter fakta, som der jo var masser af.
  8. Pas på med at forveksle “konspiration” og “kritik”. De ting, I fremhæver som fejl, er ikke knyttet til – eller i al fald ikke kun – til “konspiration”, men til almindelig kritisk samtale, hvor “konspirationer” sandelig også har deres legitime plads. Og bemærk: Det er altid de andre, der “konspirerer” og “misinformerer”. Den slags begrebsaktioner er farlige for samfundets demokrati og debatkultur.

Links:

Link til udsendelsesrækken: https://www.dr.dk/drtv/serie/271032

Link til DR Detektors behandlinghttps://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-flere-faktuelle-fejl-i-indslag-fra-konspirationsfolk-i-dr2-eksperiment?

 

8. d. 19. september: Bogudgivelse

Min nye bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”, kan nu købes på forlaget U Press’ hjemmeside. Den koster 275kr.

Så der er godt humør i sommerhuset her på Norddjurs .

I morgen aften interviewer CEPOS’ direktør Martin Ågerup mig om bogen til sin podcast.

Onsdag eftermiddag er der bogudgivelses-arrangement i København. Man kan stadig tilmelde sig (se link).

Indimellem har jeg to forelæsninger, mandag og tirsdag, om min anden bog, der handler om skolens formål. Den kan dog først købes efter jul.

Det er lidt travlt, men begge bøger handler jo på en måde om det samme.

Links:

Link til bog: https://upress.dk/?post_type=product&p=1919

Link til arrangement ifm udgivelsen: https://cepos.dk/events/

 

9. d. 21. september: Lidt biostatistik

Antal af døde i uge 28-36 i følgende tre år:

2021: 9529

2020: 8793

2019: 8716

Det vil sige, at der i år er ca. 8% flere døde i denne periode end i coronaåret 2020, hvor der altså døde omtrent det samme som i 2019. Men det kan jo ikke være corona, folk dør af i år, heller ikke selvom der er deltavarianter i kloakkerne. Hvad de så dør af, må guderne vide. Alderdom?

Tilbage i januar brugte Henrik Ullum fra SSI en lignende banal overdødelighed til at argumentere for fortsat nedlukning. Men nu er han tavs? Godt det samme. Men hvorfor larmede han så i januar?

Det hele er så upålideligt, at det er svært at holde ud, synes jeg. Det sejler. Jeg tror ikke på et eneste ord, der kommer fra de myndigheder, som i marts 2020 gik imod myndighedernes anbefaling for derefter at lave nogle nye myndigheder, så myndighederne kunne henvise til “myndighedernes anbefaling”, og så videre ud af landevejen.

Tilføjet, d. 22/9: Tjekdet.dk har lavet et faktatjek af de aktuelle tal, som man mener er ubetydelige, hvilket jeg på sin vis er enig i. Men hvorfor var der så ikke et tjek af Ullums aktion fra i vinters, hvor de samme tal blev brugt til at opretholde og udvide nedlukningen?

Kilde: Danmarks Statistik

Tjekdet.dk: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/uger-med-lidt-flere-doede-end-normalt-misbruges-som-bevis-livsfarlige-coronavacciner

 

10. d. 22. september: Skrå-sikkerhed og u-sikkerhed

Magnus Heunicke er på krigsstien med lidt biopolitisk ophedning. På twitter skriver han følgende:

”Kontakttallet er i dag beregnet til 0,7. Tallet er mere usikkert end tidligere, bl.a. fordi der testes langt mindre.”

Så det lave kontakttal er altså ”usikkert” på grund af færre tests? Så vi skal altså ikke føle os for trygge, må man forstå.

Men hvis Heunickes formulering er korrekt, så falder hele nedlukningen pladask. Hvorfor?

Jo, fordi der jo i dag faktisk testes langt flere end i foråret 2020. faktisk omkring 10 gange så mange. Og hvis man medtager kviktests, så er det 20 gange så mange.

  1. 10. marts 2020 testede man 292 personer,
  2. 20. marts 2020 testede man 1075 personer, og
  3. 17. april 2020 testede man 4045 personer.

I dag tester man ca. 37.000 personer med pcr-tests og 78.000 inkl. kviktests. Altså som sagt: Langt flere.

Følger vi Heunickes logik, så må konsekvensen jo være, at kontakttallet tilbage i foråret 2020 må have været ikke blot “usikkert” men faktisk helt ekstremt ”usikkert”?

Men det hørte vi ikke noget om dengang. Tværtimod fik vi skråsikkert at vide – i fuld statsministeriel ekstremistisk forsigtighedspanik – at kontakttallet skam var på hele 3,0, altså baseret på blot 292 daglige tests

Så når det er biopolitisk belejligt, så er 78.000 tests alt for få, mens sølle 292 tests i en anden sammenhæng er nok til at Nedlukke samfundet som sådan.

Senere i 2020 kunne man læse i Berlingske, at det reale kontakttal op til nedlukningen i marts 2020 kun var på 1,5 og faktisk på vej ned før selve Nedlukningen.

Tallet har hele tiden svinget omkring 1, hvilket er SSI’s definition på ”lav forekomst af smitte”.

Hvad der er ”usikkert”, og hvad der er ”skråsikkert” skifter som vinden blæser i biostatens teknisk-statistiske verden.

https://twitter.com/Heunicke/status/1440274629457629185

 

11. d. 23. september: Samfundstanker, Martin Ågerup interviewer

Martin Ågerup har interviewet mig til sin podcast-serie “samfundstanker”.

Samtalens anledning er udgivelsen af bogen “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år” samt en tilhørende bogreception, som finder sted i dag kl. 16.30 i København.

Man kan høre podcasten og læse mere om både bog og reception i linket.

Beklager at jeg vist ikke er helt præcist nok ifm diskussionen af tillidsbegrebet. Men ellers er jeg helt enig med mig selv i det hele .

Tak til Ågerup for en fin samtale.

https://samfundstanker.captivate.fm/episode/thomas-aastrup-romer

 

12. d. 23. september: Jens Lundgren i Deadline, d. 21. september: Biopolitiske udvidelser

Professor Jens Lundgren, der er et vigtigt medlem af regeringens indflydelsesrige ekspertgruppe, ønsker at udvide nedlukningens logikker til influenza. Han har nu talt om det i en hele uge, og ingen andre fra ekspertgruppen siger fra. Dermed må man antage, at det er gruppens holdning som sådan.

I forgårs var Lundgren i Deadline. Her kan man studere, hvordan de biopolitiske begreber går ud over corona-grænsen og ind i helt almindelige sygdomme. Denne indoptagelse og omkalfatring af ikke-corona-emner under coronaens og statistikkens herredømme er nærmest definitionen på biostaten som sådan.

Her er lidt citater fra Deadline, som understreger logikken:

Studieværten:

”Det centrale spørgsmål er altså, om vi i tilfælde af alvorlig influenzaepidemi skal passe lige så meget på ældre og svage, som det skete under corona, eller – sat på spidsen – om et influenzadødsfald er mindre tragisk end et coronadødsfald?”

Bemærk, hvordan biopolitikken nu – her i selve journalistens framing af det “centrale spørgsmål” – udvides og helt opsluger almindelige infektionssygdomme. Og det sker vel at mærke med en særlig og vigtig baggrundslogik: Fordi man lukkede ned under corona, bliver man også nødt til at gøre det under influenza. I modsat fald bliver man jo tvunget til at anerkende corona-nedlukningen som et kæmpe overgreb! Nedlukningen forlænger sig selv. Nedlukning bliver en pligt.

Derefter siger Lundgren, revet med af begrebernes ubønhørlige kraft:

”Vi har nogle muligheder for at afbøde et kraftigt influenza-udbrud (…). Nu har vi så lært som samfund, hvordan man kan gøre de her ting (…). Og tanken er jo, at man bruger noget af den erfaring, som vi har fået den sidste 1½ år…. At bruge nogle af de redskaber, som faktisk har vist sig meget effektive.”

Lundgren vil bruge biostatens metoder og ”redskaber”, der er ”effektive”, på de gamle sygdomme. Biopolitikken udvides. Det er en corona-”erfaring” og altså også en pligt.

Lundgren sammenligner direkte corona med influenza i 2012 og 2018, som jo var blot notitser i avisen i det gamle demokrati, hvis rod nu er undermineret.

Studieværten spørger mere konkret til Lundgrens ”redskaber”. Lundgren nævner direkte følgende eksempler, som hentes direkte i nedlukningsarsenalet:

”Det er alt det, vi kalder i vores rapport for kontaktreducerende tiltag, som er alt muligt, man kan gøre, så vi ikke smitter hinanden. Ved at fjerne os fra hinanden, evt. bruge mundbind, evt. reducere mængden af personer, der mødes meget tæt i lokaler indenfor”. Kontaktreduktionen gælder også ”derhjemme”, bekræfter Lundgren, i forbindelse med et supplerende spørgsmål fra studieværten.

Så mundbind og forsamlingsforbud effektueres nu pga. statistiske forventninger til banale sygdomme. Det er biostatslig kernelogik.

Lundgren mener, at antallet af indlæggelser for influenza ”snildt” kan nå op på december 2020, hvor der sidst var nedlukning. her var der ca. 800 indlæggelser. Dermed sammenlignes en banal influenzas belastning direkte med coronaens. Men dermed siger han jo på en måde, at der heller ikke i 2020 var nogen realbelastning, som kunne begrunde biopolitiske initiativer. Denne konklusion følger direkte, eftersom belastningen i 2012 og 2018 ikke var omgærdet af nogen som helst biopolitiske restriktioner, hvilket skyldes, at man dengang brugte proportionalitets-princippet” og Grundloven.

Studieværten spørger: ”Du spørger også et sted (i Politiken, TAR): kan vi tillade os at vende tilbage til de her influenzasæsoner hvor vi lader 100 eller måske 1000 eller mere dø af influenza. Hvem er det spørgsmål stilet til?”.

Lundgren svarer: ”Det er stilet til dem, der tager beslutninger”. Det vil sige til hans biopolitiske venner, som har stået for nedlukningen med Lundgren selv på den affirmative sidelinje.

Studieværten spørger så: ”På hvilket stadie af en influenzaepidemi er det, at man skulle overveje at begrænse befolkningens adfærd?”

Lundgreen svarer: ”Det er der, hvor smittespredningen begynder, og hvor den virkelig accelererer. Og det er i en uge til to uger”.

Men disse ”to uger”, hvis eksistens hviler på et opgør med samfundets fundament, vil kunne forlænges til langt mere. Det ved vi fra tidligere. I starten var coronanedlukningen også kun tænkt som en to ugers-begivenhed. Lundgrens forslag er en form for deja vu, en udvidelse af coronasproget ud i samfundet og ud i uendeligheden, hvor folk ikke må være i kontakt med hinanden, hvilket bryder med forsamlingsretten, og hvor de ikke kan tale sammen uden at mumle anonymt bag et mundbind.

Formanden fra etisk råd, som også er inviteret, vil bare lave ”en afbalancering”. Hun mener, at vi er kommet ”godt igennem covid19”. Hun yder en meget skuffende indsats efter min mening. Hun var faktisk lidt skarpere i en af avisartiklerne om emnet i sidste uge.

Lundgren henviser direkte til sin ekspertrapport, som han selv mener er ”proportional”. Dermed afliver han Etisk Råds spage indvending. Til gengæld misbruger han også ”proportionalitetsprincippet” på det groveste. Han omdefinerer det til et biopolitisk begreb og bidrager dermed til at tømme samfundet for demokratisk sprog. Den slags diskursive kneb kalder jeg for ”uniformativering”.

Links:

Link til Deadline-udsendelse: https://www.dr.dk/drtv/serie/deadline_7111

Tidligere indlæg om emnet:

FB, d. 15. september: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159416836789481&id=837549480

FB, d. 15. september: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159417280909481&id=837549480

FB, d. 16. september: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159418630249481&id=837549480

 

13. d. 24. september: Min tale ved bogreception

I dette blogindlæg kan man læse manuskriptet til min tale ved den bogreception, som blev afholdt ifm udgivelse af bogen “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”.

Der er også et link til en videooptagelse af arrangementet, hvor man ud over selve talen kan høre redaktør Mikkel Anderssons kommentarer til udgivelsen samt den efterfølgende fælles diskussion.

http://www.thomasaastruproemer.dk/oplaeg-til-arrangement-ifm-udgivelse-af-bogen-den-store-nedlukning.html

 

14. d. 29. september: Det ekstreme forsigtighedsprincip bekræftes og forstærkes

Først brød regeringen alle love ved – i nattens mulm og mørke – at nedlægge minkerhvervet uden hjemmel og uden real begrundelse. Dernæst understøttede hele venstrefløjen + de radikale lovbruddet ved at realitetsbehandle lovbruddet efterfølgende. Vi må aldrig glemme disse fakta.

Ifølge dagens aviser forlænger de samme politiske partier nu lovbruddet med udgangspunkt i følgende vurdering fra SSI:

”Det er Statens Serum Instituts generelle vurdering, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.

Så der er altså ingen konkret begrundelse. Der er blot en postuleret risiko fra intet til alt. Med den logik kan man nedlægge hvad som helst og med hvilken som helst begrundelse. Ingen erhverv og ingen aktiviteter ydes mere den mindste beskyttelse af nogen lov.

Dermed kollapser loven, hvis centrale opgave er at regulere forholdet mellem stat og samfund. Alt kan nu ske. Nedlukningen, der er symbolet på ”alt kan ske” og på ”nattens mulm og mørke”, er dermed bekræftet og forlænget.

Zenia Stampe fra de radikale understreger den biopolitiske logik, dvs. overgangen fra proportionalitet til ekstremisme, i følgende statement på FB:

”Derfor følger vi forsigtighedsprincippet: Hellere ingen risiko end en risiko, som SSI ikke engang tør regne på.”

Kun ”ingen risiko” tæller. Det er totalitarismens formel. En form for hyper-femininum, der tvinger alt liv ind i livmoderen i et samfund uden fødsler, dvs. uden moder og uden tilsynekomst.

Links:

Omtale af SSI’s vurdering: https://www.berlingske.dk/…/seruminstitut-ser-stadig…

Zenia Stampes opdatering: https://www.facebook.com/zeniastampe/posts/406418187522829

 

15. d. 29. september: Testsystemet overvintrer og vedligeholdes i pædagogikken

Biostaten fastholder testregimet på børne- og skoleområdet med stærke opfordringer til ugentlige tests både for børn fra 9 år og for voksne, med lokale test-setups og med ledsagende moralske processer. Man kan læse om reglerne i linket.

Dette system, som skærpes fra d. 1. oktober, flyder nu igen ud i kommunikationssystemerne på skolerne, i kommunerne og via det såkaldte AULA, som kan lægge pres på “opfordringerne”. Den nye stat pulserer i dens forgreninger.

På den måde bruger man børn og pædagoger/lærere som middel til at fastholde testsystemets eksistens, hvis der nu skulle blive brug for at opskalere det igen. Det kan jo være, at biopolitikken kommer til at mangle “data”, hvilket er den nye statsforms store skræk. Det blev sidst bekræftet af den såkaldte “ekspertgruppe”, der vil forlænge Nedlukningen med flere år. Uden realtids-data, ingen biopolitik.

Man satser på dataudtræk fra afførings- og spildevandsanalyser. Lykkes det, så kan man droppe testsystemet. Så har man fri dataadgang til alt muligt helt ned på de lokale niveauer. Indtil da, kan testideologien – verdens største – overvintre i pædagogikken, som er biopolitikkens mest frygtede fag og praksis. Sådan er det, fordi pædagogik handler om liv og tilsynekomst, hvilket er det modsatte af biopolitikkens filosofi, som er defineret af tal og indelukke.

https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/genaabning-og-test/opfordring-til-test

 

16. d. 29. september: Kritik af det uddannelsesvidenskabelige miljø fra det uddannelsesvidenskabelige miljø

En førende forsker fra ”Afdeling for uddannelsesvidenskab” på DPU, lektor Jens Erik Kristensen, kritiserer nu sit eget fagmiljø på det kraftigste. Sådan forstår jeg i hvert fald en af hans udtalelser.

På et dannelsesmøde på Testrup Højskole i juni måned sagde Kristensen, ifølge Erik Schmidts reportage til KLF, følgende i sit foredrag, som vel at mærke åbnede mødet, og som derfor må betragtes som en form for signatur-oplæg:

”Det hele handler om uddannelsesøkonomi. Uddannelse er blevet en gøgeunge! Jeg er selv ansat til at forske i uddannelsesvidenskab, men man må nærmest ikke sige ordet pædagogik”.

Kristensen konkluderede: ”Det er en art formålsfortrængning”.

Så pædagogik og pædagogiske formål er forbudt i det uddannelsesvidenskabelige miljø?

Det bliver spændende at høre, hvad resten af fagmiljøet siger til den svada.

En anden ting er, om der er noget om snakken? Det er jo nok en lang historie, men en fornemmelse kan man måske få ved at studere statutterne for afdelingens kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab.

I 2018-studieordningen står der følgende, som i høj grad støtter Kristensens synspunkt:

”Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab giver studerende kompetencer til, på baggrund af en kritisk og analytisk tilgang, at udvikle og styre processer inden for det uddannelsesvidenskabelige felt i spektret: udvikling og ledelse af humane ressourcer og organisationer samt forvaltning og styring af uddannelse og læring. (…)

Herefter nævnes to ”faglige tematikker”:

A.

”Udvikling og ledelse af humane ressourcer og organisationer:

Denne faglige tematik retter fokus mod at udforske, undersøge og analysere organisering og ledelse af udvikling, læring, tilblivelsesprocesser og innovative potentialer. Formålet er at kvalificere studerende til fagligt og kritisk at bidrage til udviklingen, ledelsen, planlægningen og udførelsen af uddannelsesmæssige tiltag i både offentlige institutioner og private virksomheder.”

B

”Forvaltning og styring af uddannelse og læring

Denne faglige tematik retter fokus mod at udforske, undersøge og analysere den offentlige forvaltning og styring med særlig vægt på uddannelsesområdet i lyset af samfundsmæssige forhold og politiske tiltag på kommunalt, statsligt og internationalt niveau. Formålet er at kvalificere studerende til fagligt og kritisk at formulere og udføre opgaver af forvaltningsmæssig og politisk karakter med betydning for det samlede uddannelsesvidenskabelige felt.”

Det er der jo ikke meget ”pædagogik” eller ”formål” over for nu at sige det mildt. “Pædagogik” og “dannelse” nævnes dog også, men kun kort og opremsende sammen med en masse ”lærings”-ord, og kun som midler til at fremme ovenstående konkurrencestatsinspirererede struktur, der har dybe rødder i 2000’ernes opgør med pædagogik og pædagogiske formål.

Dermed understøttes dannelsens underordning under vidensøkonomiske diskurser, et hierarki som en af oprindelige uddannelsens hovedmænd, Lars Geer Hammershøj, har stået på i dannelsesdebatten, som jeg ser det.

Med denne struktur og logik understøttes Jens Erik Kristensens mere generelle tese om, at uddannelse og dannelse er blevet opsplittet og adskilt; en tese som han har fremført flere steder, f.eks. i udgivelsen ”Pædagogikkens idehistorie” fra 2017, som han udgav sammen med Ove Korsgaard og Hans Siggaard Jensen.

Så det er måske ikke så sært, at Jens Erik Kristensen måske har det svært i dette miljø?

(Studieordningen fra 2018 er en opdatering af kandidatuddannelsens første studieordning fra 2013. Uddannelsens bachelordel, som startede i 2010, ser lidt anderledes ud, men farves naturligvis af kandidatdelens målsætninger)

Links:

Reportage fra dannelsesmøde i Testrup, juni 2021: https://klfnet.dk/…/der-er-gaaet-uddannelse-i-lortet…

Studieordning for kandidatuddannelsen i Uddannelsesvidenskab, 2018: https://eddiprod.au.dk/…/webse…/DokOrdningService.cfc…

Afdeling for uddannelsesvidenskab: https://dpu.au.dk/…/afdeling-for-uddannelsesvidenskab/

 

17. d. 3. oktober: En dialog med Vø

Et ungt fremmed menneske: Hej Thomas

Mig: Hej med dig, hvad hedder du?

Den unge: Jeg hedder Vø.

Mig: Hej Vø, hvordan går det?

Vø: Det går skidt, jeg er stresset, angst og tænker på at skære i mig selv.

Mig: Aj, hvor dårligt. Hvorfor?

Vø: Der er mange årsager, hele fem faktisk.

Mig: Fortæl.

Vø: Den første årsag er følgende: Jeg føler, at jeg altid har mangler.

Mig: For mange eksaminer?

Vø: Nej, det er ikke det, eksaminer er nærmest afslappende. Det er mere, at jeg hele tiden skal sætte mål og derefter måles, hvor langt jeg er på målopfyldelsen. Jeg skal endda monitorere min egen målstyrings-proces. Det sker hver dag i hver lektion, og det er både i skole, gymnasium og på læreruddannelse, hvor jeg pt. er studerende. Det startede for alvor omkring 2013, da jeg gik i 7. klasse. Jeg er aldrig fremragende nok, og skal hele tiden optimere mine præstationer og mig selv.

Mig: Men lærer du også om den slags rædsomheder på læreruddannelsen? Af alle steder?

Vø: Ja, det er over det hele, og alle steder. Jeg er læringsmålstyret.

Mig: Ok, det lyder skrækkeligt, det kan jeg godt se. Har du nogensinde ro til bare at gå en tur i skoven og sætte dig på bænken med dagens avis?

Vø: Nej, aldrig. Men der er også en anden årsag til, at jeg har det skidt.

Mig: Fortæl.

Vø: Jeg har altid dårlig samvittighed. Jeg skammer mig hele tiden.

Mig: Men du virker da meget sød og venlig?

Vø: Det er jeg ikke. Jeg er racist.

Mig: ?

Vø: Det er fordi, jeg er hvid og bor i Danmark. Jeg er en form for kolonialist, og så fordi jeg taler overhovedet.

Mig: Jeg forstår dig ikke Vø?

Vø: Jeg kommer hele tiden til at sige “han” og “hun” og “indianer”, og ikke mindst er jeg ”hvid”. Jeg er hverdagsracist. Mit sprog er racistisk. Og i går var jeg til koncert med en sanger, som indledte med “mine damer og herrer”. Han var også racist. Han var også ”hvid”. Man er racist, hvis man er lys i huden.

Mig: Ok, det er hårdt, det kan jeg godt se. Måske skal du se en god cowboy-film?

Vø: Nu skal du være sød, Thomas!

Mig: Ja Vø, det skal jeg nok. Undskyld.

Vø: Der er også en tredje årsag.

Mig: Fortæl.

Vø: Jeg skammer mig også over at være til.

Mig: Seriøst? Har du lavet en terrorhandling?

Vø: Nej nej. Men jeg er jo menneske. Og dermed udgør jeg en klimabelastning.

Mig: Men mennesker er da gode, altså de fleste?

Vø: Nej, for planeten går snart under, og mennesket er en synder, altså en klimasynder, ikke blot ved dets handlinger, men også ved hele dets eksistens som sådan. Jeg udleder co2, mens jeg sidder her og snakker med dig.

Mig: Det lyder ikke rart? Men kalder det ikke på agtelse og omsorg for naturen?

Vø: Du forstår ikke, Thomas, Det er min nøgne eksistens, der er problemet. Situationen kalder ikke på omsorg, men snarere på kontrol og teknologi. Det er derfor, jeg har angst og skyld. På læreruddannelsen får vi at vide, at det kaldes for ”dark pedagogy”, og jeg skal aldrig have børn, det er klart som blæk. Så er det bedre med nogle flere ulve i botanisk have.

Mig: Nu græder jeg altså næsten. Du skal da være mor engang, skal du ikke?

Vø: Nej aldrig, for jeg vil ikke sætte Co2 i verden, og jeg er jo også ”hvid”. Men der er en fjerde årsag til mine dårligdomme og til min skamfuldhed.

Mig: Fortæl

Vø: Jeg smitter andre. Jeg skammer mig ved at være tæt på andre og røre dem.

Mig: Er det sådan noget corona-noget?

Vø: Ja, det må det være, for jeg skammede mig ikke over at have influenza i gamle dage. Jeg tænkte ikke over det.

Mig: Så du skammer dig over at være til, at være ”hvid” og over at være sammen med andre?

Vø: Ja, det passer. Og så er der også en femte årsag til, at det går skidt.

Mig: Fortæl, kære Vø.

Vø: Jeg er altid på de sociale medier.

Mig: Ja ok, det kender jeg godt lidt. Tag en kold tyrker en gang imellem og hold dig primært til faglig, politisk og kunstnerisk brug af Facebook. Det er min metode. Jeg får faktisk ikke mere reklamer på Facebook, kun om biler og højtalere.

Vø: Du har ret, men det kan jeg ikke nøjes med, for hele tiden får jeg likes for udseende, tøj og krop, og jeg er jo også på Instagram, Snapchat og meget mere, og på samme tid. Jeg kan ikke slukke. Det er som om, at jeg er en brik i en kæmpestor adfærdsmaskine. Først tændte jeg, og nu er det mig, der er blevet tændt. Jeg må ligne de andre, men alligevel skille mig ud på den rigtige måde, som vel at mærke ligner de andres måde at ligne de andre på, altså på en måde der skiller sig ud.

Mig: Din stakkel, Vø. Skal vi ikke drikke os i hegnet?

Vø: Nej vi skal ej. Og der er en ting til, altså en sjette årsag:

Mig: Fortæl.

Vø: Jeg føler jeg har pligt til at søge efter min kønsidentitet. Enhver ved jo, at køn er et statistisk og identitært spektrum.

Mig: Det vidste jeg ikke. Du er da en kvinde?

Vø: Det tror jeg ikke. Jeg har lært om det på et kursus, som København Kommune holder for skolelærere. Det ledes af nogle folk fra et Vø-institut på Københavns universitet. Her opfordres vi til at holde kønnet flydende og altid reflektere over det og lege med det, og altid spørge andre, hvordan de vil tiltales for at undgå at være sexistiske. Og skoleeleverne skal også helst være i tvivl om deres køn. Min veninde – undskyld, jeg mener min med-vø – læser til pædagog. Der lærer de også om det. Det er vigtigt, at børn ikke lægger sig for tidlig fast på noget, som kaldes for en kønsidentitet. Jeg tænker på det hele tiden. Måske får jeg snart en 68%-kønsskifteoperation. Om fire år kan jeg ændre det til en 72%-operation.

Mig: Er det derfor, at du har et underligt navn?

Vø: Ja, egentlig hedder jeg Marianne. Men jeg synes, det lyder lidt sexistisk, lidt som en ”hun”, som en slags reaktionær køns-essentialisme.

Mig: Godt jeg var ung i 80’erne. Det var alt det der med køn altså virkelig sjovt og farverigt, kan jeg godt love dig for. Der var også mange Marianne-piger, og de var søde. Især en af dem. Og de var bestemt ikke undertrykte, skal jeg hilse og sige. Og hvis man havde det skidt, så var man mest bare ked af det, fordi man ikke kunne få den pige, man var vild med. Men ok, det kunne nu også være hårdt nok. Men så var der jo altid noget god musik i reolen, man kunne græde til. Det hjalp. Man kunne også skrive et digt. Der er intet, der styrker karakteren og den poetiske sans som at vente. Jeg har lært det af Rousseau og af mig selv.

Vø: Det lyder så enkelt. Jeg bliver lidt melankolsk, når du fortæller Thomas, selvom jeg aldrig har oplevet den tid.

Mig: Det lyder godt, Vø. Melankoli er første skridt ud af angsten.

Vø: Tror du?

Mig: Ja, for tænk blot: Du har intet land, intet køn, intet navn, du er årsag til verdens undergang, du er altid digitalt social men skamme dig ved virkeligt socialt liv, og du måles time ud og time ind efter eksterne og statistiske standarder?

Vø: ja.

Mig: Så synes jeg, det er flot, at du er melankolsk.

Vø: Tak. En anden slags “darkness”?

Mig: Det er eksistensen, der kalder Vø. Den er det modsatte af “identitet”.

Vø: Men Thomas, jeg er jo helt alene. Uden fortid.

Mig: Men har du så en fremtid?

Vø: Nej, for fremtiden har mig.

(opdateret version af skriv fra 2019)