Smittede tanker 81: The Great Reset – konspiration eller faktum?

Nogle kritikere af corona-politikken har hæftet sig ved betydningen af det såkaldte Great Reset, som de opfatter som en ideologisk og politisk proces, der vil omdanne vores samfunds grundlæggende opbygning og sammenhæng. Andre mener, at begrebet og kritikken er udtryk for en blanding af konspirationsteori og misinformation. Det gælder f.eks. i stort set alle medier, hvor kritikken enten latterliggøres, eller hvor man helt undlader at gå ind i nærmere undersøgelser af sagen og dens mange forgreninger.

Jeg har derfor undersøgt noget af sagen selv og er indtil videre kommet frem til, at termen The Great Reset bestemt ikke er nogen “konspirationsteori”, men at den derimod er forbundet med den såkaldte transhumanistiske ideologi, som har vundet stærkt fodfæste i dansk politik på forskellige måder, og som diskuteres heftigt i mange videnskabelige og filosofiske sammenhænge. At den coronapolitiske “ekstreme forsigtighed” er forbundet med disse tekno-humane processer, burde i høj grad interessere demokratiske medier efter min mening.

Lad mig lave nogle nedslag i emnet:

 

1. Disruptionsrådet

Der skete nogle vigtige ting i Løkke Rasmussens anden periode fra 2015-19. Hans væsentligste handling var at nedsætte et såkaldt Disruptionsråd, som arbejdede i 2017-18 på den helt store teknologiske, futuristiske og robotificerede klinge. Disruptionsrådet var en slags efterfølger til konkurrencestatens såkaldte Globaliseringsråd og Vækstforum, som afrapportederede i enerådende teknisk-økonomiske formater i hhv. 2006 og 2010, og som ændrede samfundets pædagogik og genskabelse grundlæggende. Og Globaliseringsrådet og Vækstforum blev altså i 2017 suppleret med et Disruptionsråd. Vi fik teknik-økonomi plus data under anti-pædagogikkens måne.

I Disruptionsrådet sad en lang række indflydelsesrige organisationer og personer, heriblandt direktør, André Rogaczewski, hvis firma “Netcompany” stod for den kontroversielle Smitteapp, og som er kraftig fortaler for et elektronisk vaccinepas. Rogaczewski er også formand for en anden indflydelsesrig rådsdannelse, som også stammer fra Løkke Rasmussens regeringstid, nemlig TeknologiPagt-rådet, som skal understøtte en såkaldt Teknologipagt med at udvikle “STEM”-kompetencer, der er en slags anvendt naturvidenskab i globaliseringens tjeneste. Også i TeknologiPagt-rådet sidder der mange indflydelsesrige organisationer og personer.

Disse rådsdannelser har rod i en politisk “Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst” fra 2018, som blev ledsaget af en “digital strategi”, og som blev signeret af den daværende regering (V, K, LA) og DF og RV.

 

2. Singularity University

Danmark var det første land i Europa, hvor Singularity University (SU) etablerede sig som selvstændig enhed, vist nok i 2016. SU har rødder i en moderinstitution i Silicon Valley, som har fuld forbindelse til amerikansk tech-industri. Bevægelsen bygger på amerikanerens Ray Kurzweils transhumanistiske filosofi, hvorefter mennesket i løbet af dette århundrede vil omdannes til teknologiske formater. Hans hovedværk hedder på dansk “Ånden i maskinen”. Herhjemme fik filosofien – naturligvis i mere moderede former – indflydelse via især bl.a. den daværende forskningsminister, Tommy Ahlers, og direktør Anders Hvid. Begge havde rod i SU’s tankegods, og Hvid var decideret medstifter af den danske SU-kreds. Ida Auken var også begejstret.

Anders Hvid talte ved Undervisningsministeriets Sorømøde, og han var en central bidragsyder til et stort professionshøjskole-initieret udviklingsprojekt om læreruddannelsen. Hvid sad også i den teknologibegejstrede SIRI-kommission, hvor Ida Auken var formand, og ikke mindst var han direktør for firmaet Dare Disrupt, der stod bag KL’s futuristiske teknologiudspil “Teknologispring” fra 2018. Det var i denne KL-rapport, hvor Dare Disrupt talte positivt om Cambridge Analyticas metoder. Denne radikaliserede symbiose mellem futurisme, KL og pædagogik presser konstant skolens dannelsesprocesser.

 

3. World Economic Forum – aftale med Danmark, den fjerde revolution og ”the great reset”

En anden og overlappende udløber af disruptionsfilosofien har direkte aktuel relevans. Det drejer sig om, at Lars Løkke Rasmussens regering – igen som det første land i Europa – i februar 2018 indgik en aftale med World Economic Forum (WEF), som er en stor og ekstremt magtfuld global interesseorganisation, der arrangerer årlige møder med verdens beslutningstagere og politikere i den Schweiziske by Davos.

Aftalen mellem WEF og Danmark knyttede sig på overfladen til FN’s verdensmål. Går man ind i selve aftalen bliver man mere konkret: Her får vi at vide, at WEF står for ”societal and technological transformation”, mens den danske stat især er god på ”flexicurity” og klima. Men Danmark har da en rig tradition for ”social transformation”? Det er en barok arbejdsdeling.

Aftalen refererer også til det globale, men dansk initierede, P4G-initiativ, som minder lidt om WEF, men som har mere eksplicit fokus på Parisaftalerne og verdensmålene. Verdensmålene og FN bliver dermed en slags passage for en dyb teknologificering og konsulentstyring, og det hele finder sted i horisonten af et globalt ’det store vi’, som herefter implementeres i evaluerings-, regnskabs- og datastrukturer med fuldt tilhørende kompetencesæt. Mette Frederiksen ”samfundssind” kan ses som en lokal materialisering af dette nye ”vi”. Det er meget langt fra traditionel “bæredygtighed” forstået som decentrale, omsorgsfulde og demokratisk initierede udvekslinger mellem mennesker og natur.

WEF/DK-aftalen rammesættes via en teknologisk ”Fourth Industrial Revolution”, som er i gang med at ”forandre naturen af vores globaliserede verden”, som det hedder. Derfor vil WEF og den danske stat ”join forces”. Hele tiden kører FN’s mål og de teknologisk-økonomiske diskurser sammen. Der er ingen henvisning til spørgsmål om rettigheder, dannelse eller traditionel politik.

WEFs stifter og direktør, Klaus Schwab, har direkte skrevet en bog med titlen ”The Fourth Industrial Revolution”, hvor han argumenterer for en dyb integration af menneske, teknologi og biovidenskab. Dermed kommer han tæt på den såkaldte transhumanisme, som også lå til grund for Singularity University, som vil omdanne mennesket til en såkaldt ”cyborg”, dvs. en slags teknificeret kød.

Ifølge aftalen går Danmark også med ind i det WEF-initierede ”Centre for The Fourth Industrial Revolution”. Går man i dag ind på dette centers hjemmeside under ”about”, indledes der med følgende med direkte henvisning til coronaen:

“As the world undergoes a great reset, our ability to harness and disseminate the new technologies of the Fourth Industrial Revolution (4IR) will play a key role in ensuring our recovery from the pandemic and the avoidance of the future crises.”

Dette “great reset”, som endda har fået sin egen hjemmeside, er simpelthen den corona-initierede betegnelse for en forstærket ”fjerde revolution”. Det er ikke ”konspiration”, men benhård ideologisk og politisk realitet.

Mere konkret forpligter aftalen mellem WEF og den danske stat til, at der samarbejdes om ”biotechnology” og præcisions-medicin og om det såkaldte ”internet of things”. Desuden samarbejdes om ”digital trade/cross border data, Artificial Intelligence/machine learning, Big Data, data ethics, autonomous vehicles, and blockchain”.

Denne konstellation af begreber peger direkte i transhumanistisk og singularistisk retning.

Dermed forbindes WEF med en teknologisk, sundhedspolitisk og ideologisk tekno-global radikalisering, og Coronaen opfattes af WEF som en kraftfuld positiv forstærker af denne proces. Med denne grundlæggende filosofi lægger Klaus Schwab sig på linje med OECD’s direktør Andreas Schleicher, som har været inde på noget lignende for uddannelsesområdets vedkommende, og som roser Kinas skolesystemer i høje toner. Også Schleicher ser coronaen som en anledning til at fremme globalisering og dataficering af pædagogik. Dertil kommer en lang række pædagogiske initiativer, bl.a. udgivelsen ”Firedimensional uddannelse”, hvor der er reference til både Singularity og OECD og til læringsmålsstyringens system.

OECD, WEF og FN flyder sammen i en ny altomfattende utilitarisme, i et ”samfundssind”, hvor menneskehedens liberale og sociale traditioner langsomt opløses og omdannes til et nyt tekno-vi, hvor biomedicin spiller en central rolle i kroppens og åndens teknificering og uniformering. Bagved arbejder enorme økonomiske interesser, der har rod i det, som den amerikanske professor i i sociologi Shoshana Zuboff har kaldt for “overvågningskapitalismens tidsalder”, og hvis formuer raketerer ud i universet.

 

4. Filosofiske diskussioner

Med disse symbioser af digitalisering, økonomi, globalisering, futurisme og radikaliserede tech-ideologiske indsatser blev forbindelsen mellem den danske læringsstat og en transhumanistisk futurisme etableret, især i perioden 2016-19.

Schwabs styringsmæssige ideer minder faktisk lidt om den slovenske filosof Slavoj Zizeks verdenskommunistiske vision fra hans nye bog ”Pandemi!”, bortset fra at Zizek ikke er så optaget af det teknologiske. Han taler blot om kampen mod coronaen som en moderne ”krigskommunisme”, hvilket han opfatter som noget positivt. Heroverfor står den italienske filosof Georgio Agambens forsvar for social og politisk pluralitet. Agamben er stærkt kritisk over for symbiosen mellem dataficering, smittebæreetik og social atomisering.

Og den nye transhumanisme suppleres endda af en paradoksal transhumanistisk humanisme, som har et nærmest globalt-kommunistisk-teknologisk præg, hvor et abstrakt og kvantificeret ”wellbeing” sikres af data og global utilitarisme, som understøtter teknologiens overtagelse af politik og pædagogik. Tankegangen understøttes filosofisk af f.eks. den britiske transhumanist David Pearce, der ser den nye cyborg som et udtryk for en mere ultimativ menneskelighed, mens klassiske humanister, som f.eks. Roberto Manzocco og Robert Frodeman og faktisk også vores egen Svend Brinkmann, der trækker på britiske og centraleuropæiske åndstraditioner, er oprørte, ligesom jeg selv også er.

 

Referencer:

Disruptionsrådet: https://www.regeringen.dk/partnerskab/

Teknologipagtsaftalerne, februar 2018: https://em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/samfundsoekonomi-konkurrenceevne-og-digitalisering/teknologipagten/

Om Teknologipagten: https://www.teknologipagten.dk/teknologipagten/om-teknologipagten

SIRI-kommissionen: https://ida.dk/om-ida/temaer/siri-kommissionen, blogindlæg om emnet fra 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/siri-kommissionens-opgoer-demokrati-paedagogik.html

Om aftalen mellem Danmark og World Ecomonic Forum, Januar 2018: Danmark underskriver samarbejdsaftale med World Economic Forum (fm.dk)

WEF’s “fjerde industrielle revolution”: https://www.weforum.org/focus/fourth-industrial-revolution

WEF’s “the great reset”: https://www.weforum.org/agenda/2020/06/now-is-the-time-for-a-great-reset/

KL’s og Dare Disrupts “Teknologispring”: https://www.kl.dk/politik/teknologispring/

Roberto Manzocco (2019): “Transhumanism – engineering the human condition”, Springer.

Robert Frodeman (2019): “Transhumanism, nature and the end of science”, Routledge.

Shoshana Zuboff (2019). “Overvågningskapitalismens tidsalder”, Informations forlag.

Svend Brinkmann (2019). “Hvad er et menneske? – en filosofisk dannelsesrejse”, Gyldendal, (kapitel 5: “Fremtidens menneske: Homo futuris”)

Tidligere indlæg om disruptionstankegangen og dens forbindelse til aktuel velfærdsteori, fra 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/indtryk-fra-match-point-seminar-paa-aarhus-universitet.html

 

Smittede tanker 80: Tvangsvaccinationer og vaccinepas

I dette indlæg vil jeg se lidt på biostatens nyeste eksperiment, nemlig intensiveringen af den biopolitiske tvang. Jeg tænker her på både tvangstests og tvangsvacciner og ikke mindst på den nyeste biopolitiske opfindelse, nemlig ideen om et digitaliseret vaccinepas, der for alvor vil forstærke sammenkoblingen mellem politik, krop, magt og data, og som formodentlig vil bidrage til at gøre en ende på relevansen af det nationale pas.

 

A. Tvangstests

I november vedtog Folketinget en absurd hastelov, der tillod arbejdsgivere at tvangsteste medarbejdere af hensyn til både “sundhed” og virksomhedens drift.

For hasteloven stemte følgende partier: S, V, RV, K, SF

Imod stemte følgende: DF, LA, NB, ALT, UFG

Undlod at stemme: EL

DF havde først meldt ud, at de stemte for, men skiftede mening undervejs.

Det var starten. Det var under mink-krisen, så der var en del modstand, som man kan se af stemmeafgivningen.

 

B. Tvangsvaccine

Herefter trådte en mere omfattende diskussion i værk, nemlig spørgsmålet om tvangsvaccination. Nogle personer argumenterer direkte for et vaccinepåbud, heriblandt journalisten David Trads og filosoffen Anders Fogh Jensen i Politiken. Og i Information har politologen Anne-Sofie Greisen Højlund ligefrem talt for isolation af “vaccinenægtere”. Hun mener, at isolation er et alternativ til tvangsinjektion. Vi er i mikrodiversitetens univers, for begge ting er jo tvang med kæmpe ”T”.

Heroverfor står folk som vaccineforskeren Christine Stabell Benn og professor i etik Thomas Søbirk Petersen, som sammen med to læger skrev en kronik i Politiken om emnet, og som også udtalte sig til samme artikel i Politiken som David Trads og Fogh Jensen bidrog til.

Muligheden for tvangsvaccine var faktisk skrevet ind i regeringens første forslag til epidemilov, men blev taget ud i den endelige version efter kritik fra især liberale kredse, og den faglige kritik spillede måske også en rolle.

Tvangsvaccination er da også imod menneskerettighederne, hvilket jeg kort vil gøre rede for:

I regi af UNESCO har verdens lande i 2005 nemlig underskrevet en ”Universal Declaration on Bioethics and Human Rights”. Her fremgår det tydeligt, at enhver form for medicinsk intervention, herunder en vaccine, skal bygge på et frit tilsagn fra borgeren. Emnet rejses eksplicit i artikel 5 og 6:

“Article 5 – Autonomy and individual responsibility

The autonomy of persons to make decisions, while taking responsibility for those decisions and respecting the autonomy of others, is to be respected. For persons who are not capable of exercising autonomy, special measures are to be taken to protect their rights and interests.

Article 6 – Consent

Any preventive, diagnostic and therapeutic medical intervention is only to be carried out with the prior, free and informed consent of the person concerned, based on adequate information. The consent should, where appropriate, be express and may be withdrawn by the person concerned at any time and for any reason without disadvantage or prejudice.”

Man kan altså ikke tvangsvaccinere. Hele ånden i dokumentet emmer af 1945 og menneskerettigheder, dvs. en hyldest til humanitet, frihed og fornuft og til et bredt socialt defineret sundhedsbegreb.

Til sidst er der en enkelt undtagelsesparagraf, artikel 27. Her står der følgende:

“Article 27 – Limitations on the application of the principles

If the application of the principles of this Declaration is to be limited, it should be by law, including laws in the interests of public safety, for the investigation, detection and prosecution of criminal offences, for the protection of public health or for the protection of the rights and freedoms of others. Any such law needs to be consistent with international human rights law.”

Så kun med loven i hånd og i respekt for menneskerettighederne, kan man altså – og kun i helt specielle sammenhænge – ”begrænse anvendelsen” af deklarationen, f.eks. ved hensyn til ”beskyttelsen af folkesundheden”.

Men sådan en undtagelse er der under ingen omstændigheder tale om i corona-tilfældet, hvor almindelig frivillig vaccination jo vil beskytte alle, som gerne vil beskyttes, og hvor sygdommen er ufarlig for langt den største del af befolkningen, herunder børn og unge.

Umiddelbart efter denne meget begrænsede undtagelsesbestemmelse fremsættes derfor deklarationens afsluttende artikel 28, som igen strammer op om menneskerettighedernes primat.

“Article 28 – Denial of acts contrary to human rights, fundamental freedoms and human dignity

Nothing in this Declaration may be interpreted as implying for any State, group or person any claim to engage in any activity or to perform any act contrary to human rights, fundamental freedoms and human dignity.”

Som sagt forlod regeringen efter stærkt pres denne direkte tvangslinje, og Søren Brostrøm var da også meget klar i mælet, da han understregede ovenstående værdigrundlag på TV.

I stedet gik man over til en anden strategi, nemlig den indirekte tvang. Det handler næste afsnit om.

 

C. Vaccinepas: Tvangsvaccine ad bagvejen

I stedet for det problematiske vaccinepåbud forsøger man sig nu med et indirekte påbud, nemlig et såkaldt vaccinepas. Sundhedsministeriet sagde allerede i november, at det arbejdede med sagen, og noget lignende overvejes kraftigt i andre lande, f.eks. Irland. Initiativerne understøttes også af WHO. Diskussionen tog for alvor til fra midten af december, hvor den den mere direkte tvangsvaccine var fjernet fra horisonten, men emnet ulmede allerede i slutningen af november.

Ifølge denne ide skal man have et digitalt bevis for, at man er vaccineret. Ellers kan man ikke få adgang til f.eks. transport, kulturarrangementer og måske heller ikke til indkøb og restaurationer. Beviset skal ligge på mobiltelefonen, hvor det løbende opdateres og interagerer med diverse registre og andet data. Filosofien går ud på, at et vaccinepas vil medføre, at man kan åbne samfundet, men det er helt forkert. Et pas af denne type er tværtimod udtryk for den ultimative nedlukning. En forstærket Nedlukning, hvor liv, vitalitet og samfundsliv omsmeltes til smittebærerens digitaliserede bio-eksistens, symbolsk markeret ved brugen af det politisk-juridiske ord ”pas”.

Kort sagt: Du er fri til at være isoleret!

Ifølge tidligere nævnte Stabell Benn er et vaccinepas da også udtryk for en ”de facto tvang”.

Men mange er begejstret. Det gælder f.eks. en række store erhvervsorganisationer, herunder Dansk Industri og restaurationsforeningen Horesta.

Direktør i Netcompany, André Rogaczewski, som har åbenlyse interesser i et digitalt vaccinepas, har heller ingen skrupler. Han siger, at kritikere har ”tabt sutten”, og at man skal ”indordne sig”. Netcompany stod også bag Smittestop-appen, som især i de tidligste versioner var ekstremt indgribende. Først efter politisk pres måtte Netcompany nedtone overvågningsaspektet. Rogaszewski er endda formand for Teknologirådet. En stat, der opfatter sig selv som demokratisk, bør indstille samarbejdet med dette firma efter min mening. Nogle af disse ideer spiller kraftigt sammen med begejstringen for de asiatiske systemer, som bæres frem af menige journalistiske og politiske kredse omkring Weekendavisen og Berlingske.

På avisernes lederspalter har jeg registreret helhjertet opbakning til vaccinepasset fra Berlingskes Birgitte Erhardtsen og Nordjyskes Carl Erik Stougaard. Jeg har ikke læst om nogen modstand fra landets redaktioner.

Mange politikere er også begejstrede. Det gælder f.eks. Henrik Dahl, som mener, at et vaccinepas vil ”forfine og effektivisere” coronapolitikken. Dahl støttede også regeringens forslag til epidemiloven, men trak senere i land, da Alex Vanopslagh overtog det sundhedspolitiske ror for en stund.

I nogle artikler fra slutningen af november fremgår det, at vaccinepasset dengang blev støttet af Konservative, Venstre, Alternativet og Socialdemokratiet, altså en kæmpeflertal.

I en senere artikel i Berlinske fra d. 23. december lader det til, at de konservative har skiftet holdning, så de nu er imod. SF og Enhedslisten, som ellers virkelig har købt den biopolitiske præmis, er også kritisk, men det er lidt svært at lodde kritikkens dybde, synes jeg. Venstre og Socialdemokraterne ønsker slet ikke at udtale sig. Så pt. er det hele lidt uklart i politisk forstand.

Men ministeriet er som sagt allerede i fuld gang med sagen og altså med støtte fra både Netcompany og Dansk Industri. Så de kritiske stemmer skal op i gear, hvilket bliver svært, fordi de jo har købt Nedlukningens logik via deres tilslutning til hasteloven d. 12. marts.

Hvad angår Sundhedsministeriet, som jo allerede var positiv i november, skriver Berlingske:

”Sundheds- og Ældreministeriet oplyser i et skriftligt svar, at man allerede arbejder på et vaccinepas, som forventes klar til brug i starten af 2021.”

Og “starten af 2021” er jo lige om lidt.

Her skal man huske på, at Sundhedsministeriet står for den selverklærede ”ekstreme forsigtighed”, som hele tvangsdiskussionen er et kontant udtryk for.

 

D. Et alternativ

Hvorfor vil man egentlig vaccinere alle? Gør man det, så vil Nedlukningen jo strække sig ind i 2022, hvilket vil sige for evigt, fordi der jo altid kommer en mutation og en sporvogn til. Det kan man læse om i en panik-artikel i Berlingske fra d. 22. december. Det er det klokkeklare perspektiv. Jeg siger det bare.

Men sygdommen er jo ufarlig for næsten alle, både børn unge og voksne. Derfor kan man nøjes med at vaccinere dem, der er gamle og meget syge, hvis de altså har lyst. Ingen i risikogruppen kan derefter få sygdommen.

Resten kan så smitte hinanden i god ro og orden ligesom ved influenza under den totale normalitets smilende sol.

Yngre mennesker kan jo også lade sig vaccinere mod betaling, hvis de har lyst, eller hvis de er meget nervøse, ligesom ved influenza. Men det er der ingen grund til at belemre andre med.

Vaccinationerne kan foregå hos den praktiserende læge, helt uden telte og militær.

Vi slipper dermed også for vaccinepasset, som er biostatens totalitære svar på den gamle stats “pas”, som snart vil være passé, hvis man følger den biopolitiske logik.

Man vil også kunne droppe hele testcirkusset og smide smitteappen i affaldsspanden med “småt elektronik”.

Som jeg har forstået det, er det også landets førende vaccineekspert, Christine Stabell Benns, snusfornuftige synspunkt.

Benn er demokrat med god faglighed og dømmekraft efter min mening. Derimod vil den biopolitiske logik fører til demokratiets opløsning.

Så derfor: Vacciner de gamle, som har lyst, og lad resten af befolkningen leve helt almindeligt.

 

Links (kronologisk, opdateres løbende):

Unescos erklæring om bioetik: https://en.unesco.org/themes/ethics-science-and-technology/bioethics-and-human-rights

Lov om tvangstestning, d. 19. november: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l102/index.htm

Søren Christensen på Denoffentlige.dk., d. 20. november om tvangstestning og tvangsvacciner: https://www.denoffentlige.dk/nu-kan-din-chef-faa-dig-tvangstestet

JP om vaccinepas, d. 24. november: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12584353/virksomheder-og-rejsebranchen-oensker-covidpas/

JP om Sundhedsministeriets planer om vaccinepas, d. 25. november: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12586828/sundhedsministeriet-vil-indfoere-et-covid19vaccinepas/

Den politiske situation pr. d. 26. november ifølge Fagbladet 3F: https://fagbladet3f.dk/artikel/flertal-i-folketinget-er-positive

Indlæg d. 30. november i Information af Anne-Sofie Greisen Højlund: https://www.information.dk/debat/2020/11/tving-vaccinenaegtere-isolere-hjemmet-folkesundhedens-skyld

Horesta om vaccinepas i fødevarewatch.dk, d. 1. december: https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article12596065.ece

The Independent om WHO’s tilslutning og om nogle britiske forskeres reservationer, d. 3. december: https://www.independent.co.uk/news/world/covid-vaccine-immunity-passport-certificate-b1765641.html

Fire debattøres syn på tvangsvaccination, Politiken, d. 9. december: https://politiken.dk/debat/art8022000/%C2%BBDen-enkeltes-ret-til-at-bestemme-over-sin-egen-krop-er-for-mig-at-se-ukr%C3%A6nkelig%C2%AB

Kritik af tvangsvacciner, kronik i Politiken, d. 11. december: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8019703/Drop-hjemlen-til-tvangsvaccinering.-Det-skader-langt-mere-end-det-gavner

Birgitte Erhardtsens leder i Berlingske, d. 13. december: https://www.berlingske.dk/ledere/vaccinepas-er-en-vigtig-brik-i-genoplukningen

Henrik Dahls syn på vaccinepas, Berlinske d. 17. december: https://www.berlingske.dk/kommentarer/henrik-dahl-der-er-ingen-tvivl-om-at-et-effektivt-vaccinepas-er-vejen

Direktør i Netcompany, André Rogaczewskis syn på vaccinepas, Berlingske, d. 22. december: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/andre-rogaczewski-er-du-vaccineret-maa-du-faa-er-du-ikke-maa-du-gaa

Berlingske om Nedlukningens uendelighed, d. 22. december: https://www.berlingske.dk/samfund/vaccinemangel-og-mutationer-kan-spolere-2021-eksperter-mener-du-boer

Berlingskes reportage om forskellige partiers og virksomheders synspunkter, d. 23. december: https://www.berlingske.dk/virksomheder/erhvervslivet-vil-have-digitalt-vaccinepas-partier-afviser-det-er

Carl Erik Stougaards leder i Nordjyske, d. 27. november: ikke på net i skrivende stund.

Smittede tanker 79, d. 10-18. december

1. d. 10. december: Proportionalitetsprincippets sidste pip?

I Fødevarestyrelsens begrundelse for, at minkaflivningen var ulovlig, henviser styrelsen til det ”veterinærfaglige” og til et ”proportionalitetsprincip”. Disse to begrundelser hænger faktisk sammen:

Først angående det veterinærfaglige: Der lader til at være en uenighed om, hvorvidt SSI’s risikovurderinger kan anses for at være ”veterinærfaglige”. Det mener Mølbak ”bestemt”, siger han til Politiken d. 8/12, fordi han har haft dyrlæger med i gruppen. Normalt anses Fødevareministeriet for det kompetente organ på området, som altså står for det ”veterinærfaglige”.

Dermed demonstrerer Mølbak igen en total mangel på fagligt mådehold, dvs. på ”proportionalitet”. Med den logik kan man nedlægge alle landets styrelser og ressortområder og lade SSI overtage biksen. Denne diskussion bliver derfor et eksempel på proportionalitetsprincippets sammenbrud.

Dermed er vi henne ved Fødevarestyrelsens anden begrundelse, altså ”proportionalitetsprincippet”: Dengang Sundhedsstyrelsen blev overrulet af biopolitikken tilbage i marts, henviste Brostrøm også til dette princip. Men den gik ikke. I stedet blev han få dage efter, d. 11. marts, indlemmet i regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”, hvorved den demokratiske stats indre gik i opløsning.

En række ministerier accepterede uden modstand det nye princip, hvilket reducerede hele samfundet til adfærdsmolekyler i et enøjet smittebogholderi, ledsaget af en hel hær af tælle-ekspertise.

Og nu udsættes fødevareministeriet altså for samme logik, men nu ledsaget af en mere eller mindre bevidst modstand, som viser sig i ministeriets henvisning til ”proportioner”.

Med sit nye overgreb forsøger biostatens “ekstreme forsigtighedsprincip” at sætte sig igennem på endnu et ressortområde. Den nye stat tester sin magt.

I den aktuelle situation testede man først sin magt, da Justitsministeriet skriver til Fødevarestyrelsen og foreslår, at Fødevarestyrelsen laver en udvidet fortolkning af dyreholdslovens §30, så regeringen kunne omsætte SSIs radikale og stærkt omdiskuterede risikovurdering fra dag til anden i en hypereffektiv destruktion af minkerhvervet.

Og da Fødevareministeriet afviser denne fortolkning, så klør regeringen bare på alligevel i dage og ugevis. Hele processen kører under den ekstreme forsigtigheds ekstreme hastværk.

Biopolitikkens nye herretegn er ”folkesundheden”, som fortolkes som ”smittestatistikker” i flere lag. Denne henvisning indlemmer alle ressortområder under sin kommando og reducerer sundhedsbegrebet i sig selv til statistiske lag, ofte ledsaget af data- og overvågningssystemer, som indlejres institutionelt og materielt. Dermed udvider ”den ekstreme forsigtighed sit felt.

Det er dette ekstreme princip, som også lukker statsgrænser og kommunegrænser og laver manualer for juleaftener osv., og som blev indstiftet i staten og samfundet d. 11. marts i en handling, der ændrede alt på et øjeblik.

 

2. d. 10. december: Lidenlund

Dødens gang i Lidenlund

Ugerne i Lidenlund:

Den uge, hvor coronaen peakede herhjemme, i uge 14, døde der 1156 personer, altså inkl. alle årsager.

I 2018 i uge 10 døde der mange flere, nemlig 1337 personer.

Siden 2006, som statistikken dækker, er rekorden uge 4 i 2009, hvor der døde 1364. Alt var HELT normalt.

Det vil sige, at der kan dø over 200 ekstra på blot en uge af corona, og vi vil stadig falde inden for influenzanormalen, som ikke er andet end en notits i avisen.

Månederne i Lidenlund:

I de måneder, hvor coronaen peakede herhjemme, i marts og april 2020, døde der hhv. 4830 og 4739 personer.

Det var færre end januar 2020, hvor der døde hele 4840 personer. Sig mig lige: Var der corona i januar?

Ugestatistikken går helt tilbage til år 1900:

I nyere tid er rekorden december 1993, hvor der døde hele 7192 personer. Endda med et betydeligt lavere befolkningstal (10% lavere), dvs. i realiteten ca. 8000 personer. Det svarer til Italien i marts 2020. Det var den måned, hvor jeg blev kandidat på universitet. Vi holdt en fin fest med unge og gamle. Alt var HELT normalt.

I december 1995 var der 7020 døde.

Livets gang i Lidenlund.

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectTable/Omrade0.asp?SubjectCode=02&ShowNews=OFF&PLanguage=0&

 

3. d. 11. december: Biostatens indre

A. Frederiksens kommandotelefon:

Lørdag d. 7. november ringer minkavlernes formand, Tage Pedersen, til Fødevareministeriets departementschef. Henrik Studsgaard, for at høre, om ”det er det det rigtige, vi gør”, når alle mink aflives.

Herefter må der være sket følgende: Studsgaard, som jo i lang tid har vidst, at både aflivningsordren d. 4/11 og brevet til minkavlerne d. 6/11 er ulovlig, bliver tvivlrådig pga. det ekstremistiske forsigtighedsprincips effekt, og ringer derfor til Mogens Jensen. Jensen er i tvivl på samme måde, så han ringer til Mette Frederiksen.

Frederiksen ringer derefter – helt uhørt – direkte in persona til Tage Petersen og beordrer endnu engang slagtningen gennemført.

Det er ikke første gang, at Frederiksen har ageret på denne måde. I foråret ringede hun direkte til regionsformændene for at sikre, at de ikke brugte proportionalitetsprincippet, når de organiserede corona-bemandingen. I tilfældet med regionerne var der ”kun” tale om en faglig/organisatorisk desavouering. I det aktuelle tilfælde er henvendelsen derimod Grundlovsstridig og ulovlig på alle måder, og derfor langt værre. Begge tilfælde er determineret af nedlukningens ekstremistiske filosofi.

B. SSI’s forbehold

SSI afviser ansvaret for minkbeslutningen. Først via et høringssvar til den nye minklov, hvor SSI – direkte imod regeringens påstand – afviste, at instituttet skulle have anbefalet aflivning af alle mink.

Denne ’forskel’ bekræftes nu via JP’s offentliggørelse af et mødereferat fra d. 2/11. Heraf fremgår det, at Mølbak mente, at man skulle bevare avlsdyr, hvilket var en af de modeller, som blev diskuteret på Koordinationsmødet d. 4. november, men som blev afvist, blandt andet på grund af den manglende hjemmel.

I stedet valgte Koordinationsudvalget en langt mere omfattende løsning, hvor alle mink, altså inklusiv avlsdyr, blev aflivet, og det er derfor helt ude i skoven at forestille sig, at regeringen ikke skulle have haft kendskab til hjemmelsproblemet.

Så ”sundhedsmyndighedernes anbefaling” svarede altså ikke til den løsning, som statsministeren beordrede på pressemødet d. 4/11 eller i telefonsamtalen med Tage Petersen d. 7. november.

Endnu engang er regeringen gået ”imod myndighedernes anbefaling”, samtidig med at den påstår, at den følger ”myndighedernes anbefaling”.

Dertil kommer hele postyret om Cluster5, som viste sig at være en storm i glas vand. Der er tale om en hel politologisk og juridisk biopolitisk struktur og mønster.

Hvad skal vi med en ”granskningskommisssion”? Vi skal da bare mistillid over hele linjen, tak.

Links:

TV2’s reportage om Frederiksens telefon opkald: https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-12-09-mens-systemet-kendte-til-lovproblemer-statsministeren-ringede-selv-og-bad-os

JP’s reportager om Mølbaks forbehold: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12622723/han-gemte-de-bedste-dyr-til-sidst-vi-kunne-have-bygget-det-op-igen/

 

4. d. 13. december: SSI’s udmeldinger omkring d. 11. marts

D. 11. marts lukkede Mette Frederiksen landet ned. Kåre Mølbak sagde ifølge Politiken ellers følgende på pressemødet:

”Vi har utroligt godt styr på udviklingen i Danmark”.

Altså ikke bare ”godt styr på”, men endda ”utroligt godt styr på”.

Og få timer før samme dag, d. 11. marts kl. 18:49, dvs. få timer før Nedlukningen, skriver SSI på sin officielle twitterprofil følgende:

”Coronavirus. SSI’s faglige direktør Kåre Mølbak finder det usandsynligt, at coronavirus-epidemien vil få det danske sundhedsvæsen til at bryde sammen”.

Der er ingen problemer.

Igen samme dag, d. 11. marts, mente SSI desuden, at “det værste scenario”, man kunne forestille sig var, at coronaen toppede til påske. SSI tweetede følgende kl. 18:55:

“CORONAVIRUS. Selv om det ikke er sikkert, det går sådan, skal vi forberede os på det værste scenarie – at corona-epidemien trækker ud og først topper efter påske, sagde Kåre Mølbak”

Men nu er påsken vist forbi? Allerede d. 19. marts siger Mølbak da også, at det med påsken var en and:

“Myndighederne gør nu klar til såkaldt fuld epidemi, hvor coronavirusset ikke bliver hæmmet af sommeren. Det siger SSI’s faglige direktør Kåre Mølbak til Detektor”

Men det passede jo heller ikke, for smitten forsvandt jo i sommers. Men Mette Frederiksen annoncerede sit ”måske-altid-corona” scenarie.

Og minuttet efter d. 11. marts, altså kl. 18:56, twitter SSI følgende:

“I virkelighedens verden muterer en virus som regel til en mildere form, beroligede Kåre Mølbak på TV2 News”

Det passer jo fint med nu, dvs. en “mildere form”.

Kl. 20 samme dag lukker regeringen landet på “anbefaling af myndighederne”, som ellers havde anbefalet det modsatte.

Det næste tweet, fra kl. 07.49 dagen efter, handler om Nedluknings-pressemødet.

Fra dette sekund er det slut med alle forbehold. Fra det øjeblik er der ikke ”styr” på noget som helst, og SSI går i totalsymbiose med regeringens panik. “Styr på” ændres til “styring” i ekstremismens tegn. Nu tør ingen mødes. Kaos breder sig.

PS:

D. 14. marts finder vi dog følgende kritiske tweet, som en enlig undtagelse:

“Beslutningen om at lukke landets grænser var en ren politisk beslutning og ikke på sundhedsmyndighedernes opfordring, slog sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i dag fast.”

PPS:

Går vi lidt længere tilbage i SSI tweets, kan vi løse følgende:

d. 12/2:

“Overlæge på Statens Serum Institut: Der er ingen forskning, som viser, at mundbind har betydning for en nedsat risiko for at blive syg af en luftvejssygdom”.

d. 27/2:

“På morgenens pressemøde i Sundhedsministeriet fremhævede SSI’s faglige direktør Kåre Mølbak, at for størstedelen af dem, der bliver ramt af COVID-19, har sygdommen et mildt forløb.”

d. 27/2:

“Ifølge Kåre Mølbak er det tallene uden for Kina, som er den bedste rettesnor for, hvor dødelig COVID-19 er. Der er dødeligheden på syv promille”.

d. 27/2:

“Faktisk er denne virus ikke særlig smitsom. Slet ikke som mæslinger, skoldkopper eller kighoste, som vi kender til, og som er meget mere smitsomme, sagde Kåre Mølbak på pressemødet.”

d. 5/3:

“Børn undgår i stor stil at blive smittet med den ny coronavirus. Det viser en WHO-rapport om coronavirus-udbruddet i Kina.”

d. 11/marts, kl. 08.47:

“I en helt ny risikovurdering fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderes det, at 580.000 danskere kan blive smittet med ny coronavirus, og at mellem 1.680 og 5.600 kan dø af sygdommen” (svarende til mellem en halv og en dobbelt 2017/18-influenza).

Herfra tager de tweets over, som jeg skrev i brødteksten:

Man mærker, hvordan regeringens ministre og politik begynder at blande sig lige så langsomt, for fuldstændigt at kulminere fra d. 11. marts kl. 20.

https://twitter.com/SSI_dk

 

5. d. 14. december: Berlingskes vaccinepas

Berlingske er i dybt sundhedspolitisk fald i dagens leder, som er signeret af Birgitte Erhardtsen. Avisen ønsker, at folk skal have et vaccinepas, hvis de vil rejse, gå til koncert, til fodbold.

Men det er skam “frivilligt”, understreges det med en naivitet, som er himmelråbende.

Denne holdning forstærker Nedlukningens filosofi i detaljen.

Her er, hvad man bør gøre i stedet: Man skal vaccinere dem i risikogruppen, der har lyst. Alle andre, som jo er uden risiko for alvorlig sygdom, skal være frie som fuglen og lade sig smitte som vinden blæser. De skal også selv betale for vaccinen. Alle vaccinepas-ordninger forbydes 100%.

Det vil være i god ånd fra Stabell Benn og The Great Barrington Decleration, og det er det eneste, som er foreneligt med en demokratisk stat, der baserer sig på menneskerettigheder.

https://www.berlingske.dk/ledere/vaccinepas-er-en-vigtig-brik-i-genoplukningen

 

6. d. 14. december: Bioetik og menneskerettigheder

I regi af UNESCO har verdens lande i 2005 underskrevet en ”Universal Declaration on Bioethics and Human Rights”. Her fremgår det tydeligt, at enhver form for medicinsk intervention, herunder en vaccine, skal bygge på et frit tilsagn. Emnet rejses eksplicit i artikel 5 og 6:

“Article 5 – Autonomy and individual responsibility

The autonomy of persons to make decisions, while taking responsibility for those decisions and respecting the autonomy of others, is to be respected. For persons who are not capable of exercising autonomy, special measures are to be taken to protect their rights and interests.

Article 6 – Consent

Any preventive, diagnostic and therapeutic medical intervention is only to be carried out with the prior, free and informed consent of the person concerned, based on adequate information. The consent should, where appropriate, be express and may be withdrawn by the person concerned at any time and for any reason without disadvantage or prejudice.”

Man kan altså ikke tvangsvaccinere. Hele ånden i dokumentet emmer af 1945 og menneskerettigheder, dvs. en hyldest til humanitet, frihed og fornuft og til et bredt socialt defineret sundhedsbegreb.

Til sidst er der en enkelt undtagelsesparagraf, artikel 27. Her står der følgende:

“Article 27 – Limitations on the application of the principles

If the application of the principles of this Declaration is to be limited, it should be by law, including laws in the interests of public safety, for the investigation, detection and prosecution of criminal offences, for the protection of public health or for the protection of the rights and freedoms of others. Any such law needs to be consistent with international human rights law.”

Så kun med loven i hånd og i respekt for menneskerettighederne, kan man altså – og kun i helt specielle sammenhænge – ”begrænse anvendelsen” af deklarationen, f.eks. ved hensyn til ”beskyttelsen af folkesundheden”.

Men sådan en undtagelse er der under ingen omstændigheder tale om i corona-tilfældet, hvor almindelig frivillig vaccination jo vil beskytte alle, som gerne vil beskyttes, og hvor sygdommen jo er ufarlig for langt den største del af befolkningen, herunder børn og unge.

Umiddelbart efter denne meget begrænsede undtagelsesbestemmelse fremsættes derfor deklarationens afsluttende artikel 28, som igen strammer op om menneskerettighedernes primat.

“Article 28 – Denial of acts contrary to human rights, fundamental freedoms and human dignity

Nothing in this Declaration may be interpreted as implying for any State, group or person any claim to engage in any activity or to perform any act contrary to human rights, fundamental freedoms and human dignity.”

https://en.unesco.org/themes/ethics-science-and-technology/bioethics-and-human-rights

 

7. d. 14. december: SSI undersøgelse fra maj

D. 20. maj 2020 offentliggjorde SSI tal for en omfattende undersøgelse af hele 9500 coronasmittede danskere, dvs. slet og ret alle registrerede smittede i starten af maj.

Her er nogle citater fra den meget beroligende pressemeddelelse, der ledsagede artiklen:

”Der er dog kun meget få personer under 60 år i Danmark, der er døde af COVID-19. Det gælder uanset, om de har haft op til to kroniske sygdomme. Omvendt har danskere op til 80 år haft en høj overlevelse, hvis de ikke har haft nogle kroniske sygdomme.”

”Vores undersøgelse viser, at det især er borgere, der både har fremskreden alder og flere kroniske sygdomme, de såkaldt multisyge, der ikke godt tåler at blive syge med den nye coronavirus.”

”Gennemsnitsalderen på patienter, der er døde med COVID-19, er på 82 år. Dermed er den lige så høj som den gennemsnitlige alder blandt danskere, der dør i al almindelighed. (…). Det betyder selvfølgelig ikke, at disse personer ikke godt kunne have levet noget længere, hvis de ikke havde mødt COVID-19. Men risikofaktorerne for et alvorligt COVID-19 forløb ligner meget risikofaktorerne for influenza og lungebetændelse. Infektioner, som i forvejen er kendte og meget hyppige dødsårsager blandt ældre, skrøbelige danskere, f.eks. på plejehjem.”

Det fremgår, at der i maj var døde 6% af alle dem, der var testede positive. I dag, hvor man jo har testet mange flere, er det tal helt nede på 0,8%, og det er konstant faldende. I Norge estimeres det reelle tal at være helt nede på 0,1%.

Undersøgelsen er udarbejdet af et større forfatterkollektiv som består af en bred skare af danske forskere. Både Tyra Grove Krause og Kåre Mølbak fra SSI deltager, og undersøgelsens resultater og rolige sprog minder faktisk meget om SSI’s meget moderate risikovurderinger fra før d. 12. marts. Allerede i maj var både Krause og Mølbak ellers ved at være godt og grundigt radikaliserede, så der er noget anakronistisk over pressemeddelelsen.

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/9500-danske-covid-19-patienter-kortlagt-for-forste-gang

 

8. d. 15. december: En notits i avisen

Influenzasæsonen 2017/18 peakede i uge 7, hvor der var ca. 900 indlagte. Der var fast over 500 indlagte i hele perioden fra uge 5-14. Pt. er der 429 coronaindlagte.

Den gennemsnitlige alder ved indlæggelse var 69 år, men ved nogle af influenzatyperne var der også folk i 50’erne, som var indlagte.

95% af de indlagte havde ledsagende sygdomme.

På toppunktet i 2018 var der 80 personer i intensiv behandling. Pt ligger coronaen på 61. Der var ingenting om overbelastede sundhedsvæsner i pressen andet end på notitsplanet.

I 2017/18 døde der 2822 personer af influenza, heraf 24 børn mellem 0-4 år. Coronaens sæson 1, frem til uge 40, ligger på ca 600 døde og med 0,00 døde under 30.

Hele 2017/18-sæsonen var 3-5 gange så dødelig som en normal influenza-sæson, men der har tidligere – også i nyere tid – været sammenlignelige influenzaangreb. En nyere dansk undersøgelse estimerede også, at coronaen var 3-5 gange så dødelig som en gennemsnitlig influenza. Så coronaen svarer til en hård influenza?

Det svarer også til Sundhedsstyrelsens og SSIs estimat i starten af marts 2020, hvor man forudsagde 1600-5600 døde i første sæson, men dog i den lave ende ved almindelige tiltag (dvs. uden nedlukning).

Dødeligheden for influenzaen i 17/18 var ca. 500 pr. mio., dvs. svarende til den første svenske corona-sæson (frem til uge 40), men ca. fem gange så meget som sæson 1 i Danmark. Det minder altså meget om coronaen, det må jeg indrømme.

Men dejligt at man kun opgjorde disse statistikker en gang om året. I dag er denne “hårde influenza” ophøjet til et være et ideologisk-statistisk jerngreb, der regulerer samfundets mindste detaljer i tid og rum.

Kilder: SSI’s influenzaopgørelser 2017/18 og 2018/19:

2017-18: https://www.ssi.dk/…/influenzasaesonen—opgoerelse…

2018-19: https://www.ssi.dk/…/influenzasaesonen—opgoerelse…

 

9. d. 15. december: DJØFs TechDKkommission og Læringsrådets rapport

DJØF har nedsat en såkaldt TechDKkommission. Den er pænt bredt sammensat, og Stine Bosse er formand.

Kommissionen har lige lavet en rapport om tech og uddannelse. Rapporten er særdeles kritisk overfor den symbiose af coronaens krav om ”afstand” og det opgør med fysisk undervisning, som vi er vidne til, og som aktuelt forstærkes af en nærmest eksplosiv indflydelse fra tech-giganter og fra de læringssyn, som ligger implicit i tech-industriens portaler og ydelser. Tech-giganterne ”profiterer vildt”, står der i rapporten.

I rapporten står der også direkte: ”Big Tech må ikke blive gøgeungen, der fortrænger de humboldtske idealer om det interesseløse, frie og sandhedssøgende universitet.”

Rapporten lægger stor vægt på betydningen af ikke digitaliseret undervisning, og der er også en god kritik af den globale algoritmebaserede læringsindustris indflydelse på pædagogiske begreber og pædagogisk praksis.

I en ledsagende artikel i Politiken taler Stine Bosse varmt om ”Grundtvig, højskolerne, og hvad der ellers hører med til den danske tradition”, som hun mener skal have langt mere systematisk indflydelse på udviklingen af de pædagogiske teknologier.

Her er det så blot ærgerligt, at skiftende danske regeringer og forskere siden omkring år 2000 har gjort alt for at afvikle disse dannelsestraditioner – både Humboldt, Grundtvig, højskoler og ”hvad der ellers hører til” – fra vores samfund, kulminerende med skole- og læreruddannelsesreformerne i 2013 og disses institutionelle ækvivalenser, UC’erne og det fusionerede DPU.

Faktisk er dansk pædagogik – via disse meget uheldige processer – i dag uhyre velegnet til at kaste sig kærligt i favnen på hele den globale tech-industri.

Der mangler med andre ord en pædagog i kommissionen, som kan bringe lidt mere realisme ind i de gode intentioner inden for dette emne. I modsat fald ender de fine ord med at være glasur på en proces, der opløser dannelsen.

Men trods denne reservation: Mange tak for dette for mig lidt uventede stykke urene pædagogik.

PS: I dag har Rådet for Børns Læring kommet med dets årsberetning, som også omtaler forholdet mellem pædagogik og digitalisering. Her er man langt mere positive, og man kritiserer kun det digitale for nogle negative psykologiske konsekvenser. Rådet omtaler slet ikke den dannelsesmæssige sammenhæng, som Tech-kommissionen angiver.

I de forskellige organisationers bemærkninger til Læringsrådets rapport er der ingen særlig kritik. Især Skolelederne synes, at rapporten, som altså nærmest ikke er kritisk, er alt for kritisk. DLF ligger dog mere på linje med TechDK kommissionens linje, så vidt jeg kan bedømme det.

Links:

Aktuel rapport: https://www.djoef.dk/-/media/documents/djoef/t/techdk/techdk_analyse_uddannelse_tech_a4_1120_web.ashx

Artikel i Politiken: https://politiken.dk/viden/art8033621/Amerikanske-techgiganter-s%C3%A6tter-sig-tungt-p%C3%A5-danske-uddannelser

Kommissionens hjemmeside: https://www.djoef.dk/tema/teckdk-kommission.aspx

Rådet for børns læring (rapport i bunden af link): https://www.folkeskolen.dk/1860898/charlotte-roenhof-folkeskolereformen-fik-den-haardeste-foedsel-ever

 

10. d. 16. december: Europa

De nyeste opgørelser fra det europæiske kontor for mortalitetsstatistik, euromomo, viser, at der ingen unormal overdødelighed er i Sverige og heller ikke har været det på noget tidspunkt siden i foråret, hvor der var en overdødelighed svarende til en hård influenza.

I UK er tallene også helt normale for en vintermåned.

I de to tyske provinser, der er registreret, Berlin og Hesse, er der decideret underdødelighed. Tallene dækker uge 49. Men Merkel er gået amok.

Der er i uge 49 heller ingen overdødelighed af betydning i resten af de europæiske lande, der er tilsluttet samarbejdet. Når jeg skriver ”af betydning”, mener jeg, hvad der svarer til en hård vintermåned før coronaen, dvs. svarende til det som euromomo kalder for ”substantial”, et begreb der er udviklet til almindelige forhold.

Jeg har også konstateret, at der i Sverige, ligesom i Danmark er nul døde personer under 30 år. Så jeg vil foreslå, at alle børn og unge voksne vender tilbage til et 100% frit socialt og pædagogisk liv. Der dør endvidere stort set ingen i den erhvervsaktive alder, så der er ingen grund til mundbind og lukkede barer. Dem, der er nervøse, kan så blive hjemme. Det er bedre, end at alle bliver hjemme og leger sygehus og isolationscelle i dagligstuen.

I Euromomos såkaldte ”networkhub” sidder der fem personer fra SSI, heriblandt Kåre Mølbak og Tyra Grove Krause. Hvorfor reagerer de ikke, når medierne hyperventilere på f.eks. den svenske situation? Ligesom SSI gjorde i starten af marts, hvor man talte almindeligt sundhedssprog?

Nedlukningen har ikke noget med sygdom at gøre, som jeg ser det. Nedlukningen har snarere noget at gøre med at afslutte efterkrigstiden; både den humanisme som ledsagede befrielsen og hele ånden fra 1989. Hvad mon der dukker op i stedet? Et uhyre eller en engel?

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt.

Svensk statistik: https://experience.arcgis.com/…/09f821667ce64bf7be6f9f8…

Euromomo: https://www.euromomo.eu/graphs-and-maps/

 

11. d. 16. December: Kurrils Klitgaards kritik af regeringen

Professor i statskundskab, Peter Kurrild-Klitgaard, har et fortrinligt indlæg i Berlingske, hvor han opsummerer minksagens mange aspekter, som alle peger i retning af et retligt og demokratisk kollaps.

Han konkluderer først følgende:

“Alt i alt tegner der sig en opførsel overfor medier og offentlighed, som vi ikke normalt ville associere med et liberaldemokratisk retssamfund”.

Og han fortsætter konklusionen med at sige, at folketingets partier bør være “uhyre forsigtige med at deponere så mange ekstraordinære beføjelser hos en regering, at magten bliver ukontrollabel.”

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/regeringen-har-undergravet-retsfoelelse-og-tillid

 

12. d. 16. december: Christine Stabell Benn om vacciner

D. 7. december sad tre eksperter og svarede på spørgsmål om vacciner til DR’s såkaldte “Tæt på”. En af eksperterne var professor Christine Stabell Benn. Hun gav nogle virkelig interessante svar på en del af spørgsmålene:

a.

Kasper: Kan man forestille sig betydelige lempelser på restriktionerne kort efter gennemførelse af første vaccinationsfase (udsatte, sundhedspersonale m.fl.), eller først efter de unge har fået?

Stabell Benn: Jeg vil mene, at vi kan lempe meget på restriktionerne, så snart de udsatte er vaccineret – jeg mener jo faktisk ikke, at vi skal vaccinere alle, og slet ikke børn/unge: https://www.raeson.dk/2020/forskere-benn-og-aaby-skal-vi-vaccinere-born-mod-covid-19-nar-muligheden-kommer/

b.

Jesper: Vil I selv tage vaccinen?

Stabell Benn: Nej, ikke umiddelbart – jeg er sund og rask, og ikke i risiko for alvorlig COVID.

c.

Emma: Hej Christine, angående svar om I selv ville vaccineres: Er det ikke meningen, at så mange som muligt skal vaccineres, syge som raske? For at få flokimmunitet?

Stabell Benn: Vi er stille og roligt på vej mod flokimmunitet ved at folk, der har været syge, udvikler immunitet. Min mening er, at vi aldrig kan forsvare at vaccinere børn og unge op til i hvert fald 30 år, for hvem gevinsten ved vaccination er helt minimal hvis eksisterende, med en ny vaccine, der kan have uerkendte bivirkninger. Se mere her: https://www.raeson.dk/…/forskere-benn-og-aaby-skal-vi…/.

De skal hellere have sygdommen, hvilket formentlig også (baseret på erfaringer fra influenza) giver dem en stærkere “immunitetsport-folio” – og det leder på sigt til den ønskede flokimmunitet. Så vi kan nøjes med at vaccinere de folk, vi ved har højest risiko for alvorlig COVID: ældre og kronisk syge – og derudover synes jeg, det skal være et tilbud til sundhedsprofessionelle/plejepersonale.

d.

Henrik: Hvad skal der til, før alle restriktioner kan fjernes?

Stabell Benn: At ældre/sårbare er vaccineret. Inden da kan der løftes flere restriktioner, hvis vi kan blive bedre til at føre en aldersstratificeret politik, hvor der fokuseres på at beskytte de ældre/sårbare, fx med inddragelse af hurtigtest og meget mere intensiv testning, end det nu praktiseres.

e.

Mathias: Christinas svar i forhold til, hvem der skal vaccineres, er anderledes end de fleste andre eksperter. Er der evidens for, at vi er ved at opbygge flokimmunitet på naturlig vis, og at immunitet varer ved?

Stabell Benn: Jeg sidder her i Afrika, hvor alt tyder på, at vi har en vis flokimmunitet – her er i hvert fald ikke noget COVID af betydning længere. Mht. om immuniteten varer ved, så har vi nu, 11 måneder inde i pandemien, kun en håndfuld reinfektioner ud af 65 mill bekræftede tilfælde. Det tyder på en OK immunitet. Med alt hvad vi ved om virus og immunsystemet, så betyder det, at selvom vi kan have svindende immunitet, så vil det være sjældent, at vi vil blive lige så syge anden gang som første gang, vi smittes.

Lone Simonsen har vist, at en af de nu cirkulerende Corona-virus formentlig startede med en pandemi i 1890erne. Den Coronavirus ville vi aldrig drømme om at vaccinere imod nu – den giver bare forkølelse.

Vi vil kunne bruge ressourcerne langt bedre på store folkesundhedsproblemer end på vacciner mod SARS-CoV2.

Jeg ved, at mange tænker anderledes om dette – men jeg vil altid gerne diskutere det, og se, om vi kan blive klogere .

f.

Helene: Jeg er bekymret for, at vaccinen kan gøre mig steril eller skade mit barn i en fremtidig graviditet. Hvordan kan vaccinens bivirkninger på de områder være dækket?

Stabell Benn: Vaccinerne er endnu ikke testet i gravide, og jeg kan ikke forestille mig, at man vil anbefale vaccination af gravide foreløbigt. Jeg har set at nogle forskere udtrykker bekymring ift fertilitet, men også, at andre mener, at det ikke er begrundet. Har desværre ikke haft tid til at sætte mig ind i det selv.

g.

Til sidst vil jeg sige, at det fremgår, at Stabell Benn allerede har købt en billet til sommerens Roskilde Festival.

LÆS SVARENE: Ingen vacciner er 100 pct. effektive – men effekten af Covid19-vaccinerne skal tjekkes, inden de bliver godkendt | Nyheder | DR

 

13. d. 17. december: Henrik Dahls vaccinepas

Henrik Dahl fortæller i dette indlæg, at han vil sende den nye vacine, som han beskriver som en “stump genetisk kode”, ind i kroppen, og at han vil indskrive dette helt nye “højteknologiske” indgreb i et centraldirigeret vaccinepas, som kan regulere adgang til flyrejser, kongresser og arrangementer mere bredt.

Det er jo regulær tvang ad bagvejen.

Dahl kalder det for at “forfine og effektivisere” på sit helt særlige corona-nysprog.

Dahl er nok det længste væk, man kan komme fra et liberalt menneske. LA bliver nødt til at sende ham hen til sine venner i Socialdemokratiet. Ellers spærrer han for liberal og konservativ corona-kritik, ligesom han også gjorde det i foråret. Han lyder jo nærmest som Antorini på speed.

Spørgsmålet er: hvem mener det samme som Dahl? Ja, det gør i al fald Berlingske, som på lederplads har udtrykt lignende ideer, jf. afsnit 5 ovenfor. Og denne tilslutning til “vaccinepasset” blev i mere overordnet forstand bekræftet af en leder af chefredaktøren Tom Jensen, som var særdeles positiv stemt over for den aktuelle nedlukning.

Og hvem mener det samme som f.eks. vaccineforskeren Christene Stabell Benn, som kritiserer Dahl ovre på twitter, og som står på proportionalitetsprincippets og menneskerettighedernes side i sagen?

Henrik Dahls indlæg om vaccinepas, d. 17. december: https://www.berlingske.dk/kommentarer/henrik-dahl-der-er-ingen-tvivl-om-at-et-effektivt-vaccinepas-er-vejen

Berlingskes leder om vaccinepas: https://www.berlingske.dk/ledere/vaccinepas-er-en-vigtig-brik-i-genoplukningen

Tom Jensens leder om en aktuelle nedlukning, d. 17. december: https://www.berlingske.dk/ledere/det-er-ikke-restriktionerne-den-er-gal-med-men

 

14. d. 18. december: Indlagte af corona og af influenza

Der er pt ca. 500 coronaindlagte. Under influenzaen i 2017/18 var der i flere uger omkring 900, fortæller Berlingske i en fin artikel. Dengang var der en notits i avisen om, at der var travlt på Svendborg Sygehus.

Men hvorfor så denne panik? Jo, det er ikke primært pga. coronaen, men snarere pga af nedlukningen. En række af de centrale årsager, som nævnes i artiklen, er nemlig ikke knyttet til sygdommen men til den nedlukningsfilosofi, som omgærder sygdommen, f.eks. fremhæves følgende af den ene og den anden læge og ekspert:

1) Man laver vagtplaner ud fra fremtidsprognoser, som vi ved ofte er overdrevne, og som regel også endda meget overdrevne. Det så vi i foråret. Disse prognoser er drevet frem af SSI’s Nedlukningskurver, som er determineret af Nedlukningens ”ekstreme forsigtighed”.

2) Alt for mange patienter kommer på hospitalet. De er ikke særligt syge og skal blot ind til en hurtig afklaring. Det kunne være ordnet ved en praktiserende læge, men pga. af Nedlukningen kommer patienterne direkte på sygehuset og fylder op.

3) Personalet er trætte. Jo tak, det er alle, ikke mindst af Nedlukningen, som har tvunget hele befolkningen ud i søvnighed og omdannet hele samfundet til et træt hospital.

Så det, der skulle have været en almindelig travlhed, bliver nu pga. den “ekstrem forsigtighed” til en kunstigt oppustet hypertravlhed.

Til sidst siger professor Kjeld Møller Pedersen:

”Udviklingen er mere afdæmpet end i april, hvilket indikerer, at de tilfælde, der indlægges, ikke er så alvorlige, som dem, der blev indlagt i marts og april, og patienterne er heller ikke indlagt så længe, fordi man er blevet bedre til at behandle dem, ligesom gennemsnitsalderen for indlagte er faldet”.

Og om ”april” siger Møller Petersen: ”Der skal frigøres senge til covidpatienter – også selvom man i april langtfra brugte alle de senge, der var blevet frigjort”.

Berlingske refererer til et nyt notat, som Sundhedsstyrelsen har lavet om emnet. Det vedhæfter jeg også. Her kan man studere kurverne for indlagte og intensivbelægning i landets regioner.

Links:

Berlingskes artikel: https://www.berlingske.dk/…/derfor-er-hospitalerne…

Sundhedsstyrelsens notat om indlæggelser: https://www.sst.dk/…/Sygehuskapacitet-dashboard-uge-51…

Anmeldelse af Keld Skovmand & Lene Tanggaard: “Hvad vi taler om, når vi taler om at lære – syv lærestykker til skolen”

Jeg har lige læst, hvad der må være årets pædagogiske udgivelse. Det drejer sig om Keld Skovmands og Lene Tanggaards nye bog ”Hvad vi taler om, når vi taler om at lære – syv lærestykker til skolen”, Hans Reitzels Forlag.

1.

De to forfattere sad i Merete Riisagers såkaldte Rådgivningsgruppe vedr. Fælles Mål, hvor man med udgangspunkt i den såkaldte ”justering” af skolereformen foreslog en række dannelsesorienterede pejlemærker for skolen. Det er derfor helt basalt historisk interessant at læse om Skovmands og Tanggaards opfattelse af Rådgivningsgruppens betydning og indflydelse.

Deres overordnede konklusion er, at arbejdet i dag nærmest forties i de officielle kanaler til fordel for netop den læringsideologi, som Rådgivningsgruppen var et opgør med. Bogen har et par virkelig gode fund fra ministeriets hjemmeside og andre steder, der underbygger denne tese. Vi er altså tilbage ved skolereformens læringssyn, nu blot nødtørftigt semantisk ”justeret” til ”læringsorientering” i stedet for ”læringsmålstyring”, hvilket i pædagogisk forstand er det samme.

I den forbindelse bliver vi også lige mindet om hele stemningen i 2015, hvor vi fik de ministerielle læringsmålstyringsvejledninger, som blev udarbejdet i samarbejde med de nye identitetssøgende UC’er og det konkurrencestatsinficerede DPU. At især Skovmand kommer igennem disse øvelser stort set uden at nævne navne må have været en kraftanstrengelse.

2.

Skovmand og Tanggaard arbejder grundigt med betydningen af indhold og formål, og det myldrer frem med både teoretiske og praktiske ideer. Det er især Jean Laves ”situated learning” og Gert Biestas læringskritiske indsats, der gør arbejdet, men bagved summer Hannah Arendt, Grundtvig og en række avancerede reformpædagogiske og didaktiske anslag. F.eks. er der en meget positiv vurdering af læringsforståelsen i Den Blå Betænkning fra 1960 og af håndværkerelevers “fuskerier” rundt omkring på værkstederne.

3.

Der er også en virkelig interessant dobbeltverdens-teori, hvor ”at lære” og ”læring” bliver modsætninger. I den forbindelse opridses på s. 89 tre dybt interessante paradokser, f.eks: ”Med naturaliseringen af læringsbegrebet sker der en afnaturalisering af det at lære”, og ”ingen lærer kan lære nogen at lære, når der ikke længere skal læres noget”.

Mest fundamentalt angives det, at læringsideologien faktisk fratager et barn og et menneske dets evne til at lære. De kulturelle konsekvenser af den udvikling er katastrofale.

Så ”læring” er det modsatte af at ”lære noget”. Det er tale om fremragende filosofisk arbejde i disse passager.

Herefter arbejdes der hårdt med at genrejse læringsbegrebet med udgangspunkt i især Jean Laves teori. Det kommer der faktisk mange interessante tanker ud af.

Der er også en fin fortolkning af Halfdan Rasmussens digt “At lære er at ville befri sin ensomhed”, der emmer af post-besættelsens dannelsesånd med dets hyldest til “åndens kilde”, og forfatterne har en enestående evne til at finde ord med “lære” i, men som bryder med “læring”, f.eks. lærebroder, lærerig, lærepenge osv..

4.

Endelig vil jeg ikke undlade at nævne, at coronaen inddrages som et pædagogisk eksempel i forbindelse med udviklingen af en meget avanceret didaktisk teori, som de knytter til skolens formål (s. 188-189):

Forfatterne undersøger tre didaktiske principper under det, de kalder for ”åndsfrihedens didaktik”. De tre principper er ”undervisning som undersøgelsesfællesskab”, “spørgsmålsprincippet” og “fantasiprincippet”. I den sammenhæng skriver de følgende under ”fantasiprincippet”:

”Vi må altid have modet til at spørge os selv, på hvilke måder noget kunne være eller gøres anderledes. Denne spørgen må principielt være grænseløs. Eksempelvis må vi gå bag om forskellige matematiske måder at gengive coronakrisen på i diverse medier. Hvor meget fyldte coronadødeligheden i den samlede dødelighed i Danmark, dag for dag og uge for uge i marts, april og maj 2020? Hvorfor førte vi ikke daglig statistik over andre former for dødelighed i samme periode? Hvordan dækkede danske medier dødeligheden i forbindelse med influenzaepidemien vinteren 2017/18?”

I den type didaktiske arbejde skal læreren gøre sig selv ”metodisk uvidende”, som der står, muligvis inspireret af den franske filosof Jacques Rancières arbejde med ”den uvidende lærer”. Dermed gøres undersøgelsen til et fælles anliggende. Det svarer til Skovmands tidligere statement: “Genstanden er metoden” (tror jeg nok det lød). Det er svært at få armene ned.

Det er sandelig noget andet end den statsautoriserede coronapædagogik – den såkaldte “coronapaaskemaet.alinea.dk” -, som er læringsmålstyret på den store klinge, og som nærmest har karakter af indoktrinering efter min mening.

Tak for denne fine bog om skolens formål, indhold og undervisning, som vil lære børn at stille spørgsmål under åndsfrihedens og undervisningens fane. På den måde kan både de og vi lære noget, så dette “noget” hele tiden kan rumstere og vise sig i samfundet.

Svend Brinkmann har skrevet et lille forord, hvor han fortæller om, at “vi efterhånden har hørt om den lærende organisation til kvalmegrænsen”. Brinkmann deler forfatternes interesse for dannelse og kundskaber, og han slutter af med en virkelig fin lille refleksion, der sætter bogens arbejde med “læring” i relation til Ludwig Wittgensteins filosofiske arbejde med sprogets mening og meningsløshed.

Link til forlagets omtale: https://hansreitzel.dk/products/hvad-vi-taler-om-nar-vi-taler-om-at-lare-(i-bog)-i-bog-49609-9788702316667

Link til analyse af Sundhedsstyrelsens forståelse af pædagogik, inklusiv link til coronapaaskemaet.alina.dk: http://www.thomasaastruproemer.dk/to-biopolitiske-breve-til-skoler-og-foraeldre.html

Den store skolekommission 1919-23

Skolekommissionen 1919, også kaldet ”Den store skolekommission”, blev nedsat under den radikale undervisningsminister, teologen Søren Keiser Nielsen, som var undervisningsminister 1913-1920. Arbejdet blev videreført under Venstremanden, Jacob Appel, som blev undervisningsminister allerede fra foråret 2020 og i resten af perioden.

Appel var også forstander for Askov Højskole fra 1906-1928, og han havde også været undervisningsminister fra 1910-13. Han havde mange spændende ideer om forholdet mellem friskole og folkeskole, men dem lader jeg ligge her.

Den store skolekommission udarbejdede en række fuld færdige lovforslag med bemærkninger og høringsprocesser for alle skolens områder, og den fik effekt langt frem i tiden. Kommissionens rapport fra 1923 er på 606 tætskrevne sider; en præstation der ikke overgås frem til 1960, hvor den Blå Betænkning udkommer.

Reformpædagogen og socialdemokraten, Vilhelm Rasmussen, var med i kommissionen, hvor han var meget aktiv. Det var ham, som fik ”selvvirksomhed” med i Skolekommissionens centrale tekst, hvilket jeg viser lige om lidt. ”Selvvirksomhed” kom faktisk også med som selvstændig paragraf i 1937-loven, hvor §15 slet og ret lød sådan her:

“§ 15. I alle Klasser bør der lægges mest mulig Vægt paa Elevernes Opøvelse til Selvvirksomhed.”

I 1975 spadserede udtrykket direkte ind i skolens formålsparagraf, men røg ud igen i 1993. Rasmussen blev senere, fra 1924-1939, forstander for Danmarks Lærerhøjskole.

Thora Constantin Hansen, som var med til at udgive Maria Montessoris hovedværk ”Montessori Metoden” på dansk, holdt oplæg om Montessori-metoden for udvalget. Vilhelm Rasmussen var i øvrigt også formand for en dansk Montessori-forening i nogle år. Derudover sad der en masse lærere og lærerinder samt et par gårdejere etc..

På betænkningens s. 81 er der en række bemærkninger til lovforslaget om folkeskolen, hvor hele den moderne skoles problemstilling og baggrund ridses op. Her er tre citater under mine overskrifter og i moderne retskrivning:

 

1. Skolens egenart og suspension:

I bemærkningerne indleder kommissionen med at ophøje folkeskolens dannelsesmæssige betydning, som en både selvstændig og uafhængig pædagogisk form:

”Med hensyn til det grundsynspunkt, der skal præge nærværende lov, har der indenfor kommissionen været enighed om, at folkeskolen som den betydningsfuldeste af alle skoleformer skal have sit mål i sig selv og ikke behøve at indrette sig på, hvad den højere skole måtte fordre af den.”

Og umiddelbart efter understreges betydning af ”kundskabsfylde og åndelig udvikling”. Og igen betones skolens mål i sig selv:

”Folkeskolens opgave skal være at bibringe den danske ungdom en god opdragelse med den kundskabsfylde og åndelige udvikling, som må anses fornøden til, at den kan udfylde sin plads i livet, og målet for denne undervisning må sættes efter folkeskolens eget tarv uden hensyn til, hvad der vil behøves for at skabe en forbindelse mellem folkeskolen og eksamensskolen, således at det ikke skal være eksamensskolens krav, der skal være normgivende for, hvad folkeskolen skal nå.” (mine kursiveringer).

 

2. Fagene og didaktikken:

Dernæst kommer der en lang markering af fagenes og didaktikkens og klasens betydning. Det står lidt ufilosofisk, hvilket er en slags forvarsel om et senere læk. Det er også lidt underligt, at den københavnske skoleborgmester, den konservative Ernst Kaper, ikke deltager i Kommissionens arbejde. Kaper var didaktikkens mand og kom senere på kant med reformpædagogerne. Det kunne man måske have undgået, hvis de havde snakket lidt mere sammen, f.eks. i Skolekommissionen. Fagene kom på den måde til at mangle deres filosofi. Her er Kommissionens tekst:

”Der er dernæst enighed om, at det mål, som folkeskolen skal sætte sig, må være at bibringe sine elever, der er den langt overvejende del af landets børn, fyldige og solide kundskaber i de almindelige skolefag, der hidtil har fundet plads inden for folkeskolens læseplan, og at denne fagkreds ikke skal i væsentlig grad udvides, men at det betydningsfuldeste fremskridt, der skal tilstræbes ved nærværende lov, skal være det, at undervisningen gøres fyldigere og bedre inden for de således afstukne rammer, dels ved at foretage en udvidelse af undervisningstiden, dels ved at søge tilvejebragt en fyldigere klassedeling, og endelig ved at bidrage til en ændring i undervisningsformen, der kan muliggøre et bedre udbytte for børnene af skolens undervisning og en rigere udvikling af deres evner.” (mine kursiveringer)

 

3. Selvvirksomhed:

Dernæst kommer så den spirende reformpædagogiks centrale bidrag, nemlig ”selvvirksomhed”, som jeg omtalte ovenfor i forbindelse med omtalen af Vilhelm Rasmussens indflydelse i Kommissionen:

”Uden i så henseende at ville binde udviklingen til ganske bestemte baner har kommissionen ment i særlig grad at måtte henlede opmærksomheden på de rige frugter, som en opmuntring af barnets selvvirksomhed under skolearbejdet kan give, og den interesse for og kærlighed til skolen og dens virksomhed, som en veltilrettelagt undervisning, der tager barnets initiativ og arbejdsiver i sin tjeneste på rette måde, kan fremkalde, og man har derfor i det herhenhørende bestemmelser givet anvisning på, at undervisningen i størst mulig omfang bør bygge på barnets selvvirksomhed.” (s. 81)

Konklusion på punkt 1-3: Alt i alt en flot skoletænkning med dannelse, faglighed og selvvirksomhed.

 

4. Aktuel sammenhæng

Disse tre citater hænger sammen med vores eksisterende skolelovgivning. Afsnit 2 som skolens egenart svarer til hele meningssammenhængen, dvs. til skole- og kundskabssynet i den aktuelle formålsparagrafs stk. 1. Afsnit 2 om fagene svarer til skolelovens §5. Afsnit 3 om selvvirksomhed svarer til stk. 2.s tale om fantasi og handling, dvs. hele reformpædagogikken. Det aktuelle formåls stk. 3, der handler om demokrati og folkestyre, kom først for alvor til efter 1945. stk 3. nævner også “åndsfrihed”, som jeg synes ligger under afsnit 2’s temaer, og som strengt taget også burde stå i stk. 1 i dag.

 

5. Forhistoriske nedslag

Disse markeringer fik som tidligere nævnt stor betydning for strukturen i skolens formål i 1937 og frem til i dag, og de stod i en vis forbindelse til to tidligere dokumenter:

 

a)

Det Shtyrske cirkulære fra 1900. Dette Cirkulære var et forsøg på at forene den folkelige og den herbartianske tradition i samfundet med nye pædagogiske ideer, den såkaldte “anskuelsesundervisning”. Metodefriheden blev også knæsat her. Cirkulæret inspirerede senere den såkaldte 1941-bekendtgørelse, som blev genudgivet sammen med den Blå Betænkning i 1960, som en form for historisk-folkelig korrektion af 1960-betænkningens spændende men også indimellem lidt for rodløse og moderne ideer. Det var den radikale K. Helveg Petersen, der stod for dette 1960-arbejde, hvor den radikale Jørgen Jørgensen og socialdemokraten Julius Bomholt svævede over vandene.

 

b)

Per Fibæk Laursen trækker i en interessant artikel en tråd fra Det radikale venstres program fra partiets stiftelse i 1905. Programmet understreger åndsfrihed, helhedsskole og folkeoplysning, og Fibæk trækker, via Skolekommissionens arbejde, denne tredeling helt frem til i dag. Det radikale program har da også et udførligt afsnit om skole- og kulturpolitik, der lyder sådan her:

”Ved Statens Virksomhed for Folkeoplysning og Aandsliv sættes som Maal at give alle lige Adgang til Kundskab og gøre alle delagtige i vor Kultur. Det tilstræbes at bevare og udvikle den nationale Samfølelse med vore Landsmænd udenfor Danmark.

Aandslivets Frihed anerkendes paa ethvert Omraade.

De bestaaende Rester af Censur afskaffes.

I den offentlige Skole tilstræbes Enhedsskolen. En virkelig Undervisningsreform i Folkeskolen gennemføres.

Skolen unddrages det gejstlige Tilsyn. Folkeskolens Lærere løses fra deres tvungne Forhold til Kirken. Det er Forældrene tilladt at fritage deres Børn for Religionsundervisningen. Naar Læreren ønsker det, fritages han for Religionsundervisningen. Den fornødne Tid til Religionsundervisning gives. Vejledende Tillidsmænd udgaaede fra Skolens egen Kreds indføres. Forældrenes Indflydelse paa Skolen udvides. Frie Skoler kan støttes af det offentlige, naar de staar Maal med den offentlige Skole og ikke skønnes at fremme Klasseinteresser.

Ved den videregaaende Udvikling af Valgmenighedernes Frihed og Menighedernes Selvstyre muliggøres Overgangen til et frit Menighedsliv uden Statens Indblanding. Rigsdagens Lovgivningsmyndighed paa det kirkelige Omraade opretholdes.”

 

5. Andre iagttagelser:

a) Skolekommissionen foreslog også en løsere binding mellem kristendom og pædagogik. Dette syn tilsluttede Det Grundtvigske Konvent sig helt ubetinget i foreningens høringssvar. Konventet udtalte, at kristendomsundervisningen skulle være frivillig, og at man på seminarierne kun underviser i faget i såkaldte ”frie timer” (s. 149). Det var åndsfrihed i arbejde.

b) På s. 110 kan man læse om et mindretals, herunder Vilhelm Rasmussens, fine vision om børnehaver og såkaldte ”fritidsværksteder”, som skulle være en del af en samlet skoletænkning. Disse ideer fik for alvor fik effekt efter 1945, hvor disse tanker blev forstærket af den såkaldte Emdrup-plan.

(jeg udbygger denne tekst løbende)

Referencer:

Skolekommisssionen (1923). Betænkning med lovforslag afgivet af skolekommissionen i henhold til lov nr. 77 af 21. februar 1919, København: J.H. Schultz.

Gjerløvv, A.K. mfl. (2015). Dansk Skolehistorie – Da skolen blev sin egen, 1920-1970, bd. 4, Aarhus Universitetsforlag.

Det radikale venstre (1905). Odense-programmet, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-radikale-venstres-partiprogram-1905/

Laursen, P.F. (2005). ”Åndsfrihed og folkelig oplysning – det Radikale Venstres uddannelsespolitik”, i Pedersen, S. & Lidegaard, B.: B – radikalt, 1905-2005, København: Gyldendal.

Det shtyrske cirkulære (1900): https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/cirkulaere-om-undervisningsplaner-for-de-offentlige-folkeskoler-sthyrske-cirkulaere-6-april-1900/

Smittede tanker 78, d. 5-9. december

1. d. 5. december: I den ekstreme forsigtigheds verden

I Socialdemokratiet arbejder man med scenarier, der taler om 600.000 coronadøde. Dette vanvittige estimat indgik ifølge Ekstrabladet direkte i begrundelsen for den panik, der førte til den grundlovsstride minkaflivning, som jo fandt sted nærmest fra dag til anden.

Her er Jeppe Bruus’ sætning fra Folketingets talerstol:

“600.000 danskere er i risiko for at dø af corona. 600.000. Og mange flere i risiko for at få alvorlige følger”.

At man kan udtale dette siger noget om tilstanden i den “ekstreme forsigtigheds verden”, som nu tvinger landet i knæ.

Samtidig melder den norske sundhedsstyrelse, at anden sæson af coronaen har en dødelighed på 0,12%, hvilket er latterligt lidt. Om så halvdelen af Danmark blev smittet, så ville der kun dø 3000 mennesker, og det er jo ikke det samme som “600.000”. De mellemliggende 597.000 fiktive lig er forskellen på demokrati og biostat.

Og Brostrøms forgænger som direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Schmidt, registrerer samme forskel, når hun siger:

“Viljen til at bruge magt står slet ikke mål med sygdommens alvorlighed”

Men i omegnen af regeringens skrækverden, skal juleaften coronaficeres, man skal bære mundbind i private hjem, og man kan nedlægge hele erhverv overnight. Ja, man kan gøre “alt” i stedet for “noget”.

Links:

De socialdemokratiske udmeldinger om dødelighed: https://ekstrabladet.dk/…/efter-en-uge-s…/8388662

Norske estimat over dødelighed: https://www.nettavisen.no/…/fhi…/s/12-95-3424055092

Indlæg af Else Smith i Altinget: https://www.altinget.dk/artikel/eksdirektoer-i-sundhedsstyrelsen-viljen-til-at-bruge-magt-staar-slet-ikke-maal-med-sygdommens-alvorlighed

Om mundbind i privaten: https://www.bt.dk/…/professor-opfordrer-til-at-bruge…

Statsministeren og julen: https://www.dr.dk/…/mette-frederiksen-vi-kan-ikke-danse…

 

2. d. 5. december: Juridisk kollaps: Lovbruddets mønster

En såkaldt corona-taskforce, som er nedsat af DJØF, har undersøgt regeringens forsøg på at intimidere Grundlovens §3, som handler om magtens tredeling, tilbage i foråret, da regeringen prøvede at fjernstyre landets domstole.

Det er ikke opløftende læsning, og hele processen minder meget om minksagen: Først kommer der en hyperkæmpe-ordre, som ryster hele systemet, men som regeringen efterfølgende frasiger sig ansvaret for, mens ingen fra det nedre lag siger fra. Til sidst kan regeringen skyde skylden på de instanser, som blot har fulgt den nye biostats ordre, som jo kommer fra skrækkens tåger, selvom både regering og instans udgør en organisk organisme.

Så den ekstreme forsigtighed agerer i et lovtomt rum, hvor den sætter sine egne ordrer og standarder, som den så efterfølgende skyder skylden på andre for ikke at sige nej til.

En lignende situation så vi, da regeringen forsøgte at styre medierne tilbage i marts. Det førte til nedlæggelse af DR-debatten og Orientering tilbage i marts, og her var DR’s ledelse og fremtrædende journalister var helt uden rygrad. Det følger samme logik.

Det er helt klart et mønster, en særlig statslig ånd i ånden.

https://www.berlingske.dk/danmark/danske-domstole-blev-taget-paa-sengen-nedlukning-udfordrede-grundloven

 

3. d. 6. december: Juridisk kollaps: Livet i Ordrens verden

Politikens og BT har nogle virkelig gode reportage fra livet i Ordens verden. Artiklerne demonstrerer, hvordan alle instanser har arbejdet sammen i dybden, samtidig med at alle undviger ansvaret: Her er nogle hovedpunkter:

 

A. Politikens hovedreportage om regeringens og Justitsministeriets rolle:

1.

På mødet i Koordinationsudvalget d. 3. november drøfter man to næsten ens mink-scenearier. Det ene handler om at aflive alle mink undtagen avlsdyr, og det andet handler om at lukke minkerhvervet som sådan. Man diskuterer hjemmelsproblemerne ved begge løsninger.

Herefter vælger man en tredje løsning, som er ENDNU mere vidtgående end det første scenarie, nemlig aflivning af alle mink inklusiv avlsdyr.

Og bemærk: Man drøftede sagen med mundene. Det var ikke gemt væk i et bilag.

Og nu vil regeringen have landets borgere til at tro, at dens centrale ministre ikke vidste noget eller handlede i god tro. Det er helt ude i skoven.

2.

Allerede næste morgen lægger Justitsministeriet – som ellers i flere måneder havde ment, at der helt klart var hjemmelsproblemer – pludselig pres på Fødevareministeriet med en helt ny og alternativ fortolkning af ”lov om dyr”.

Fødevareministeriet accepterer fortolkningen i al hast og skriver den direkte ind i Mogens Jensens talepapir, hvis nu en journalist skulle spørge til hjemlen. Kort sagt, alle ved, at der er ikke er hjemmel og alle arbejder sammen helt nede i detajlen.

3.

Få timer senere fortryder Fødevareministeriet og sender en latterlig lille mail til Justitsministeriet for at redde skindet. Men der sker ingenting, angiveligt pga. det ulovlige hastværk – det er få timer før pressemødet d. 4. november. Mailen modtages faktisk i Justitsministeriet, men de henviser blot til en ”kontaktperson”! Det er statslig opløsning på den store klinge.

4.

Professor Frederik Waage er meget kritisk, men det er professor Sten Bønsing ikke. Bønsing har ellers tidligere været på Waages hold, men i de sidste par uger har han virkelig ageret biopolitisk støtte for det juridiske kollaps.

 

B. BT om Statsministeriets aktive rolle:

BT kunne i går berette, hvordan statsministeriet også har haft snablen dybt nede i Mogens Jensens forsøg på at forklare sig og dermed har været bekendt med hjemmelsproblemet. Læs selv mere i linket.

 

C. Politiken om SSI og Fødevarestyrelsen

I lovbemærkningerne til den kommende minklov står der, at aflivningen blev anbefalet af SSI. Men SSI og Kåre Mølbak siger nu, at de ikke anbefalede noget. SSI foreslår derfor, at der ændres i lovbemærkningerne.

Men fødevareminister Rasmus Prehn vil ikke ændre noget, for så skal han også rette i ”de tilsvarende bestemmelser” i selve loven, siger han. Øhh.. ja!

Vi får heller ikke at vide, hvilket ”bestemmelser” Prehn tænker på; bestemmelser som altså bygger på en fejl, men som Prehn altså alligevel vil opretholde?

En anden ting er, at disse ”bemærkninger” jo kommer til at være udgangspunkt for rettens fortolkninger af loven, og at den fremtidige fortælling nu vil være, at aflivningen skete på opfordring fra SSI, selvom det altså ikke passer. Men det er Prehn og regeringen åbenbart totalt ligeglade med.

 

D. Rigspolitiet

Endelig vil jeg minde om Berlingskes fine gennemgang af Rigspolitiets rolle i hele Nedlukningensideologien. Her fremgår det tydeligt, hvordan Rigspolitiet også er en del af Ordrens liv i stedet for retsstatens og demokratiets.

Dertil vil jeg nævne, at Thorkild Fogde allerede d. 17. marts mente, at coronaen var af en karakter, som retfærdiggør suspension af både Grundlov og menneskerettigheder. Dermed blev han en del af Ordren.

Links:

Politikens reportage, d. 6/12: https://politiken.dk/…/Der-l%C3%A5-to-l%C3%B8sninger-p…

BT’s omtale af Statsiministeriets ageren: https://www.bt.dk/…/fortrolige-mails-afsloerer-mogens…

Politiken om SSI’s høringssvar, d. 6/12: ikke på nettet endnu

Berlingskes omtale af Rigspolitiets rolle: https://www.berlingske.dk/…/han-har-staaet-skulder-ved…

Thorkild Fogde d. 17. marts om Grundloven: https://www.stm.dk/…/pres…/pressemoede-den-17-marts-2020

 

4. d. 8. december: Iagttagelser fra Ordrens statistiske indre: Refleksioner over SSI’s risikovurderinger

1.

SSI skriver følgende om det såkaldte kontakttal:

”I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt.”

Kontakttallet opgøres på to måder, som pt viser hhv. 1,2 og 0,9.

Deromkring har de ligget i lang tid. Det svinger omkring 1. Det vil sige, at der er ”lav forekomst af smitte”.

2.

Jeg husker tydeligt SSI’s ”matematiske modeller” om risici ved genåbningen i foråret. Det var 100-vis af % for høje. Det kaldes den ”ekstreme forsigtighed”.

Nu har man igen – i både et kort og et langt notat – lavet en fiks lille fremskrivning, denne gang frem til jul, og igen vælger den værst tænkelige af alle grafer.

Men selv ifølge denne worst-case graf, så vil der kun være 3500-4000 smittede om dagen i slutningen af december, hvis man ikke gør noget. I dag er ca. 2000 smittede pr. dag.

Men 4000 er jo ingenting? Og så i en vintermåned. Ingenting vil blive belastet af det tal.

twitter.com skrev SSI i går om samme emne:

”I en fremskrivning af epidemien frem til den 23. december peger SSI på, at epidemien kan nå et niveau på eller over det hidtidige toppunkt omkring 1. april. SSI anbefaler yderligere restriktioner for at begrænse smitte.”

Vi ender altså omkring niveauet for d. 1. april. Men dengang var ingenting presset. Der var respiratorer langt ud i den galaktiske evighed, kurven var grøn som græs, dødstallet 100% normalt, og Sundhedsstyrelsen havde sagt, at den kunne klare selv ’italienske tilstande’.

Men hvorfor ”anbefaler” man så ”yderligere restriktioner”?

3.

I SSI’s lange risiko-notat har man også regnet på effekten af nedlukningerne rundt omkring i Europa. SSI skriver, at effekten af en Lockdown er på ca. 20%. Men 20% er jo latterlig lidt, hvis man ser på de enorme omkostninger, der har været.

F.eks.: Hvis prognosen siger 4000 smittede, så vil en nedlukning betyde 3200 smittede. Det er jo rystende lille reduktion af noget, som i forvejen var småt, ikke mindst hvis man tager den politiske reaktion i betragtning.

Utroligt at nogen europæer finder sig i det.

4.

SSI’s nye direktør hedder Henrik Ullum. Det var ham, der stod for den analyse, der viste, at mundbind ingen effekt har. Men han anbefalede alligevel mundbind, bare sådan lige for en sikkerheds skyld.

Ullum falder godt ind i Mølbaks matematiske overdrivelser. Mølbak ville også forhindre børn i at lege sammen. Det må vi aldrig glemme.

5.

Sygdommen er totalt ufarlig for børn og unge og også for voksne. Kun 29 personer under 60 år er døde siden marts. I 2018 døde der 260 af influenza under 65 år.

Men alligevel er det børn og unge, der skal lide, både ved alle mulige slags aflysninger og ved at være reduceret til et liv som smittebærer. Tænk hvilket ansvar og skam, de gamle nu må føle, forårsaget af regeringen og folketinget misrøgt af proportionalitetsprincippet.

Og sygdommens farlighed er endda yderligere kraftigt reduceret her i efteråret. De norske sundhedsmyndigheder vurderer dødeligheden til helt nede på 0,1%, dvs. svarende til en influenza, og indlæggelserne er korte og behandlingen forbedret. Samme typer meldinger kommer fra de danske behandlingssteder.

Nu vil jeg forlade “ordrens indre” igen, men tak for besøget. Beklager hvis jeg tager fejl i det hele, men jeg tåler kun at opholde mig i dette rum i kort tid af gangen, så jeg kan jo have overset noget.

Links:

SSI-kontakttal: https://covid19.ssi.dk/…/ugentlige-opgorelser-med…

SSI-risikovurdering frem til jul: https://www.ssi.dk/…/risikovurdering-af-den-nationale…

SSI-risikovurdering inkl. Nedlukningsanalyse: https://covid19.ssi.dk/…/notat-om-effekten-af…

 

5. d. 9. december: Interview med lektor Christian Kanstrup Holm: ”Det nytter ikke noget at lukke skoler ned”

Lektor virologi ved Aarhus Universitet, Christian Kanstrup Holm, blev i går aftes interviewet til TV2-øst om effekten af at lukke børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner.

Holm siger, at det ved man skam ”en masse om”, og at der absolut ingen evidens er for, at disse lukninger skulle nytte noget som helst.

Her er Holms udtalelser i indslaget, som starter i udsendelsens minut 11.30:

Interviewer: Ved forskningen noget som helst om, hvorvidt det virker at lukke skolerne ned?

Holm: “Ja, det gør vi faktisk. Vi ved faktisk generelt meget lidt om, præcist hvordan virus spredes i samfundet, her. Men lige præcis omkring skolerne, der ved vi faktisk en masse.

Jeg har en rapport med her, som der jo ikke lige er tid til at læse igennem, men den samler altså alle de studier, der er lavet i hele verden, og prøver at finde ud af hvad er op og ned i det her.

Og konklusionerne i de her studier er faktisk ret klokkerene:

Eleverne i skolen smitter ikke hinanden. Og de smitter faktisk heller ikke deres lærere.

Faktisk så er børn i skolealderen utrolig dårlige til at transmittere smitte. Det ved vi ikke helt, hvorfor det er sådan. Men de har sammenlignet forskellige lande, nogle der har lukket skoler ned, og nogle der ikke har. Og der er altså ikke forskel på, hvor meget børn bliver smittede.”

Den let chokerede vært spørger så:

“Så der er simpelthen ikke noget evidens – eller der er ikke noget bevis for –, at det at lukke en skole, i sig selv forhindrer virus i at sprede sig. Hvorfor gør man det så?”

Og Christian Kastrup Holm svarer:

“Ja, jeg vil faktisk gå længere end det. Der er faktisk bevis for at sige, at det ikke nytter noget. Så bevisbyrden er rimelig klokkeklar her.

Det nytter ikke noget, at lukke skoler ned. Det er åbenbart ikke der, børn smitter hinanden.

Så hvorfor gør man det? Jamen, det synes jeg, I må spørge politikerne om. Jeg går ud fra, at de har læst de samme rapporter, som jeg har, ellers har de da sovet i timen.

Men at lukke skolerne ned, det kommer ikke til at påvirke smitten. Og det kunne man i øvrigt også se, da vi lukkede op igen for skolerne i maj. Det påvirkede overhovedet ikke smitten i Danmark.”

Intervieweren slutter med at spørge til, om Kastrups Holm har et godt råd til politikerne.

Holm svarer følgende:

”Det vil være at holde uddannelserne åbne. Det er noget af det allervigtigste i vores samfund. Både mentalt for de unge, og jeg kan ikke forstå at vi tør gamble med de unge menneskers mentale helbred på denne her måde, når vi ved, at det ikke har en effekt på de unge mennesker.

Men beskyt de svage, vask hænder, og ja, lad være med at se alt for mange mennesker. Det vil nok være mit bedst råd.”

Interviewer: ”Og holde skolerne åbne, kort her til sidst?”

Kanstrup Holm: ”Helt sikkert!”

Link til udsendelse: https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/08-12-2020/1930/tirsdag-den-8-dec-2020-1930

 

Radikale noter

1.
De radikale støttede delvist op om ideerne i U90. Landsformanden K. Helveg Petersen, som havde været formand for Den Blå Betænknings læseplansudvalg og senere undervisningsminister, skrev i 1977 bogen Skolen og udviklingen. Her talte han for skolens opgave som ”fremtidsrettet” i den nye globale ånd og med en kraftig nedtoning af kundskabsspørgsmålets relevans. Han var tydeligvis inspireret af arbejdet med ”Oprør fra midten”, som han skrev sammen med Villy Sørensen og Niels E. Mayer. Pedersen knyttede skolens formål an til ”alsidig udvikling”, til ”samfundets problemer”, og den Blå Betænknings ”at lære at lære” fremhæves eksplicit. Den RUC’ske og dermed også U90’s ”problemløsning” fremhæves også, selvom alle de marxistiske undertoner er fjernet (Petersen & Jensen 1977). Der er ingen referencer til den grundtvigske eller den herbartianske virkningstråd, heller ikke i litteraturlisten.

I et efterskrift til en bog fra 1989 med Helvegs kronikker hyldes Helveg af to fremtrædende lærere, Ole Albæk og Christen Sloth Christensen, for sin påvirkning af Ole Vig Jensen, af det såkaldte 7-punktsprogram og af Danmarks Lærerforening. 7 punkt-programmet vil jeg omtale i en anden tekst, fordi det har en virkelig interessant dannelsesmæssig bestemmelse midt imellem Haarder og Ole Vig og lærerhøjskolen. De to lærere knytter kraftig an til den grundtvigske tradition. De skriver, at ”folkeskolen er et fristed” og ”et forsamlingshus”, og der står, at ”opdragelse, undervisning og kultur ses altså som sider af præcis samme sag: et folks selvforståelse”. Derimod er der ingen omtale af ideerne fra Helvegs 1977-udgivelse, som jo mere havde karakter af en afpolitiseret U90 (Albæk & Christensen 1989).

 

2.

Der er en interessant krølle på forholdet mellem Kulturministeriet, som blev etableret i 1961 som en del af den nye socialdemokratiske satsning på området, og Undervisningsministeriet. Der er nemlig et stærkt personsammenfald af åndeligt interesserede folk fra det Radikale Venstre og Socialdemokratiet i de to ministerier. Bomholt, med det store filosofiske vingefang og dannelsesanslag, var undervisningsminister fra 1953-57 og blev senere i 1961-64 den første kulturminister. Derefter blev Jørgen Jørgensen, som jo også var undervisningsminister i 1930’erne, undervisningsminister igen i 1957-61. Den næste undervisningsminister var Kristen Helveg Petersen fra de radikale (1961-64), som skulle implementere den nye skolelov (se også tidligere note).

Helveg formåede at fastholde forskningen i sit ressort, som Bomholt ellers gerne ville have over i sit nye kulturministerium (Kulturministeriet 2011). Forskningen forblev i Undervisningsministeriet frem til 1993, hvor det samledes i et nyt forskningsministerium. I 2011 kom læreruddannelsen til forskningen i regi af et samlet forsknings- og uddannelsesministerium, hvorved Undervisningsministeriet havde mistet både kultur, videnskab og videreuddannelse.

Helveg Petersen havde faktisk tidligere været embedsmand i Undervisningsministeriet under Jørgen Jørgensen, hvor han havde været leder af læseplansudvalget for Den Blå Betænkning. Også Helveg Petersen blev efterfølgende kulturminister fra 1968-71 med mange rige ideer, hvilket man især kunne læse om i en ”kulturpolitisk redegørelse” fra 1969.

I 1964 skrev Helveg en lille bog om netop kultur- og uddannelsespolitik. Han sammenlignede kulturpolitikkens opgave med pædagogens, dvs. en slags smagens dannelse, og han kritiserede forslag til at sidestille pædagogik med produktivitet. Det var sådan set i Bomholts ånd og han understregede også både lærerhøjskolens og demokratiets betydning. Den kundskabsmæssige og faglige kvalitet var noget dog tynd, så sproget løber i retning en blød demokratisk individualisering med reference til den Blå Betænkning, hvilket jo lægger op til situationen under pkt. 1 (Pedersen 1964).

I 1980 kom Helveg Petersen til at stå for et centrum-venstreideologisk kollaps, da han sammen med den grundtvigsk sindede SF’er Poul Dam skrev, hvad man nærmest må opfatte som en hyldest til den rumænske diktator Nicolae Ceaușescu (Petersen 1980).

Den næste undervisningsminister i rækken fra 1964-68 var socialdemokraten KB Andersen, som jeg allerede har omtalt. Han kom ud af arbejderhøjskolens bevægelse. Han blev dog ikke kulturminister. Det samme gælder Helge Larsen (1968-71), Knud Heinesen (1971-73) og Ritt Bjerregaard.

Senere gik strømmen lidt den anden vej, da Ole Vig Jensen gik fra at være kulturminister fra 1988-90 til at være undervisningsminister i 1993-98. Jeg vil også nævne, at også Hal Kochs kone, Bodil Koch var kulturminister, nemlig i 1966-68. Der flyder mange strømme ned i Krogerup Højskole, for nu at sige det mildt.

Den sidste store kulturminister i perioden, fra 1964-66, var Hans Sølvhøj, som kom ud af en Grundtvigsk sammenhæng og som via ansættelse under Jens Rosenkjær endte som generaldirektør i Danmarks Radio i de helt store ekspansionsår, nemlig 1961-76. Senere blev Sølvhøj mangeårig hofmarskal for kongehuset og symboliserede på den måde det åndelige centrum-venstres løb igennem hele samfundslivet. Det var hele denne sammenhæng, som senere mundede ud i et mærkeligt kultursnobberi, som bl.a. gav sig udslag i at Danmark ikke deltog i Eurovision fra 1967-1977 og nedlæggelsen af Dansktoppen i 1970’erne. Dette opgør med populær kultur stammede altså fra socialdemokratiet selv. Så kom Rindalismen og Fremskridtspartiet.

Jens Rosenkjær havde selv været forstander på Borups Højskole og var aktiv i reformpædagogiske kredse. Bl.a. lagde han hus til det såkaldte Montessori-kursus og var medunderskriver på Emdrup-planen, hvis ideer i høj grad inspirerede Den blå betænkning. I den Blå Betænknings læseplansudvalg sad også skolehistorikeren Roar Skovmand, som var lærer på Krogerup Højskole, og som senere blev professor på Danmarks Lærerhøjskole. Han var far til Svend Skovmand, der selv blev radikal og aktiv i EU-modstanden, hvilket jo var stik modsat Helveg Petersens tilbøjelighed.

Der er flere grunde til, at jeg nævner denne sammenhæng mellem kultur og pædagogik. For det første er bevægelsen fra undervisning til kultur et udtryk for både den tætte sammenhæng mellem de to områder, som via de socialdemokratiske partiprogrammer Fremtidens Danmark (1945) og Vejen Frem (1961), udspiller sig lidt for meget på kulturens og ikke mindst på økonomiens præmis. Og bevægelsen mellem de to ministerier gælder også for visse centrale embedsmænd, f.eks. den tidligere forstander for Krogerup højskole, K.E. Larsen, som var direktør i Kulturministeriet fra 1988-90 og efterfølgende direktør i Undervisningsministeriet fra 1990-1993. En tredje forstander for Krogerup fra 1982-2001, Søren Bald, blev landsformand for de radikale og intervenerede på Lidegaards og Jelveds hold i den seneste formandsstrid. Lidegaard var selv vokset på på Krogerup.

For det andet lå store dele af den nye kulturpolitisk definerede uddannelsespolitik faktisk i det nye Kulturministerium, herunder den ekspanderende folkeoplysning og voksenuddannelse og også højskolerne. Det var virkelig velfærdsstatens åndelige og institutionelle kultursammenhæng, der blev etableret i disse år.

 

Referencer:

Christensen, C.S. & Christensen, P. (1989). “”…med fødderne i den blå luft” – kronikker af K. Helveg Petersen gennem 55 år”, Dafolo.

Petersen, K.H. 1964). Kultur- og uddannelsespolitik, Odense: Normanns Forlag.

Petersen, K.H. & Jensen, P.E. (1977). Skolen og udviklingen, København: Munksgaard.

Petersen, K.H. (1980). “introduktion”, i Nicolae Ceausescu: Ceausescus taler, Samleren.

Noter til SF’s historie

Nedenstående er en form for kommenterende noter til følgende udgivelse:

Hans Mortensen: ”Den røde tråd – SF og vejen til magten”, Lindhardt & Ringhof, 2011.

1.

SF opstår som en udløber af DKP, som SF opfatter som værende for centralistisk og for moskovitisk.

Derpå opstår VS som en udløber af SF, som VS også opfatter som værende for centralistisk

Efter murens fald går det hyper-decentrale VS og det hyper-centralistiske DKP og det trotskistiske SAP sammen i et nyt parti.

Det nye parti, som består af gamle fjender, får det Moskva-klingende navn Enhedslisten, hvilket jo er det modsatte af et ”folke”-parti.

 

2.

Pelle Voigt fra SF’s Venstrefløj tabte i 1994 sin kreds til den nye næstformand, Christine Antorini, som dog ikke blev valgt. Senere blev han visesanger og udgav en plade med Søren Pind.

 

3.

SF var i dyb krise i slut-70’erne. En vigtig faktor i den efterfølgende fremgang var Steen Gades etablering i 1977 af Livø-lejren. Holger K skriver: ”Der er ingen tvivl om, at Livø i disse år blev til en mental vitaminindsprøjtning i en sygdomstruet organisme”.

SF forbindes herfra med lejrskolen. Denne skønne forening varer ved i omkring 30 år, før Søvndal og co sætter en stopper for lejrskolepolitikken med deres neo-kommunistiske konkurrencestatspolitik.

En anden vigtig faktor for successen var Gert Petersens succesfulde evne til intellektuelt at kombinere folkelige demokratiske bevægelser og parlamentarisk arbejde, så man undgik endnu en sprængning af partiet. Med det udgangspunkt kunne man også forbinde sig mere dybtgående med det nye højskolevenstre, hvis oprørske sangere skrev fædrelandssange, og altså også med lejrlivet i Limfjorden.

Dette er min generations SF. Vi stemte allesammen på dem i 1982.

 

4.

Partiet plejede omgang med Rumænien og Nordkorea helt op til slutningen af 1987-88. I en vis forstand er partiet skabt ved kærlighed til alle kommunister, som ikke er fra Moskva. I 1980 oversætter SF’eren Poul Dam den rumænske diktator Ceausescus taler. Den radikale K. Helveg Petersen skriver et fyldigt forord på ca. 80 sider, som ikke kan opfattes som andet end en hyldest. Denne udgivelse omtales dog ikke af Mortensen, måske fordi Dam forlod Folketinget og partiets hovedbestyrelsen i 1976-77. Men bogen er et udtryk for det gamle centrum-venstres kollaps.

 

5.

Poul Dam får en ret kort og negativ omtale af Mortensen. Det er lidt synd, for han er en interessant figur. Han havde rødder i modstandsbevægelsen og i det nationalkonservative Dansk Samling, men kom efter krigen i nærheden af Hal Kochs arbejde i Ungdomssamvirket. Han var altså på ingen måde kommunist. Senere blev han lærer og forstander i 12 år for Magleås Fokehøjskole, hvor han fulgte efter den pædagogisk kreative og verdensborgerligt tænkende Johannes Novrup. Dam var også kulturelt aktiv det ene og det andet sted. Han var en slags forbindelse mellem SF og den mere klassiske danske tradition. Men han faldt altså også i SF-grøften med bidrage til at hylde alle som var imod USSR, herunder det rumænske diktatur. Og Mortensen interesserer sig ikke det mindste for denne pædagogiske og kulturelle sammenhæng.

 

6.

Mortensen fortæller, at SF omkring 1990 indgår et forlig med Schlütter om boligpolitik. De konservative er begyndt at tale om ”decentralisering og selvforvaltning”, og det var ”ord som klingede godt i mange SF-ører”, står der.

Men disse ord var jo de nye New Public Management ord, som havde rødder i 1980’ernes neo-liberalisme! Haarder kaldte det for ”perestrojka i uddannelsessystemet”, hvorved han sammenlignede skolelærere med gammelkommunister. Men dele af SF var altså tiltrukket af disse forræderiske ord, som intet havde at gøre med små jugoslaviske Tito-enklaver eller med højskoleidealer. På den måde blev partiet trukket væk fra sit ståsted.

Samme fløj af partiet, som altså helt havde mistet deres ideologikritiske sans, var også glade for de radikale. Heroverfor stod de gamle arbejderister stadigvæk med deres rødder i det gamle DKP og i klasseanalysen.

På den måde sker der lige efter murens fald –  der i sagens natur giver SF orienteringsproblemer – en form for forsoning mellem SF og de liberale omkring en række diskursive fixpunkter. Socialdemokratiet holdes faktisk uden for det omtalte forlig, hvilket er med til at sætte Auken under pres. Kort tid efter væltes Auken af Nyrup, der sammen med Mandag Morgen kan iværksætte det helt store konkurrencestatsraid i regi Kompetencerådet og dermed omdanne Socialdemokratiet radikalt. Vor tids socialdemokrater er uddannet i denne skrækkelige ånd.

 

7.

Over vandene svævede sølvbryllupsparret, pædagogen Ebba Strange, som havde rod i de fineste sider af 1950’ernes kulturradikalt inspirerede reformpædagogik, og Gert P, som var en slags folkelig kommunist. Strange støttedes af teologen Margrethe Auken, som selv havde rod i Studenterkredsens tidehvervs-sammenhæng, og af den netop omtalte Steen Gade, som kom ud af folkeoplysningen. Det var centrum-venstredannelsen i partiet, som ligeså godt kunne være radikale. Men nogen af dem manglede altså også ideologikritisk sans.

Det er lidt sjovt at tænke på, at arbejderisterne via Villy Søvndal 20 år senere endte i favnen på Corydon og konkurrencestaten, dvs. i et regelret opgør med både kulturradikalisme og grundtvigianisme, dvs. med hele partiets ø-lejr.

 

8.

I januar 1991 overtager Antorini næstformandsposten. Hun er ifølge Mortensen på arbejderfløjen i formandsvalget, dvs. at hun støtter Holger K. Nielsen imod Steen Gade. Det kom faktisk bag på mig.

Hun blev dog ikke valgt ind i Folketinget i 1994, hvor hun havde overtaget Pelle Voigts kreds i København. Hun bliver først valgt ind i 1998-99. Hun er RUC’er og kommunikationsmedarbejder i det fremstormende Oticon, hvis direktør, Lars Kolind, sad i Kompetencerådet. Senere blev Kolind leder af Løkke-fonden.

Antorini svinger mellem det nye og det gamle. Hun går imod SF’ernes modstand mod Amsterdam-traktaten, som hun mener er et ”moralsk svigt” og forlader partiet. Senere ender hun som konkurrencestatslæringsideolog i Thorning Schmidts regering, som i høj grad understøttes af de gamle arbejderister fra SF.

De rød-grønne EU-tilhængere er også trætte af EU-politikken. Gade trækker sig som næstformand. Få år efter – det må være omkring 2001 – forlod Antorini også partiet.

Antorini og hendes mand, Henrik Dahl, samt Steen Gade og John Iversen drøftede faktisk muligheden for at etablering af et nyt socialistisk pro-eu-parti, men droppede det.

Gade stiftede i stedet ”Nyt Europa”. Vi er lidt langt fra Livø.

Antorini forlader Folketinget i 1999 til fordel for et civilt job, men vender som sagt tilbage, men nu for Socialdemokratiet i 2005. Hun vender sit nye partis skolepolitik 180 grader og får partiet til at stemme for VKs 2006-skolereform, hvor ”evaluering” i globaliseringens tjeneste komme til at stå centralt. SF stemmer faktisk imod. Long live Livø!

 

9.

I 2005 bliver traditionalisten Villy Søvndal formand efter kampvalg mod Pia Olsen Dyhr. Samme år bliver Thorning-Schmidt leder af Socialdemokratiet.

Herefter følger en kraftig centralisering under Søvndal. Den tidligere DKP-formand, Ole Sohn, hjælper til med ”kammeratlige samtaler”, og en ung Thor Møger bliver ung strateg, som holder strategimøder med Sass Larsen og Bjarne Corydon, som var ”leder af Socialdemokratiets analyseafdeling”. Vi får en ny organisatorisk-strategisk understrøm, der boltrer sig under 2006-Globaliseringsaftalens vinde.

D. 27. maj 2008 holder følgende personer et hemmeligt møde i den nordsjællandske landsby Jørlunde:

A: Thorning-Schmidt, Corydon, Sass-Larsen, Noa Redington, Carsten Hansen og Asbjørn Riis.

F: Villy Søvndal, Ole Sohn, Thor Möger Pedersen, Turid Leirvoll og Claus Perregaard.

Herefter følger en stribe fælles politiske oplæg:

2008: Plads til alle er vil (integrationspolitik)

2009: Fair forandring (skattepolitik)

2010: Fair løsning (finanspolitik)

Der bliver også lavet en fælles plakat med billede af Thorning og Søvndal med overskriften: ”Sammen om Danmark”

Thor Möger var gift med SF’eren Nanna Westerby, som skrev om ”Ny nordisk Skole” sammen med Antorini. Senere ender både Möger og Westerby hos socialdemokraterne, altså samme vej som Antorini. Efter sammenbruddet omkring konkurrencestaten og Dong, flyder flere andre med, f.eks. Astrid Krag. Ida Auken går til de radikale, men hendes mor, Margrethe, lå også på den ”rød-grønne fløj”, som det hed, hvis man ikke var så meget ”socialist”, at det gjorde noget.

I 2013 går SF helhjertet ind i den nye skolereform, der er en forstærkning af den 2006-reform, som partiet jo ellers havde stemt imod. Dermed var det slut med Livølejrens betydning og med partiets folkelige sider.

Livølejren blev mig bekendt nedlagt i 2015.

I dag er partiet en nullitet, en blanding af konkurrencestat, biostat, identitetspolitik og verdensmål, som holder fast i alle Thorning-Corydon-Søvndaltidens pædagogiske tankegang og reformer, som bygger videre på VK-regeringens Globaliseringsråd.

Smittede tanker 77, d. 21-25. november

1. Nødret A (d. 21/11)

Der pågår i disse dage en meget grundlæggende diskussion om grundlovens grundende grund eller det modsatte i forbindelse med regeringens hastebeslutning om at aflive alle mink uden hjemmel.

På den ene side træder fire jurister nu frem i Politiken og argumenterer for, at kan være tale om en nødretssituation, som kan begrunde regeringens grundlovsbrud, og dermed sætte Grundloven ud af kraft.

Og ikke nok med det. De fire jurister mener endda, at den aktuelle situation muligvis giver ret til at påberåbe sig nødretten med tilbagevirkende kraft.

Juristerne køber uden videre SSI’s risikovurderinger, de peger helt ukritisk på andre landes Nedlukninger, og de anerkender derfor 100%, at der er tale om en katastrofesituation.

Nødretten er ikke selv nævnt i Grundloven. Den findes i en vis forstand ikke, med mindre man opfatter Grundloven i sig selv som en nødret.

På den anden side står en række jurister, som jeg tidligere har refereret til. De mener, at der er sket et brud på Grundlovens §73, hvorefter ekspropriation kun kan ske med hjemmel i lov.

Eftersom der i forvejen eksisterer et alment hjemmelskrav, så er der i en §73-sag derfor tale om et skærpet hjemmelskrav.

Justitsministeriet lægger faktisk i sin notits fra d. 18. november vægt på dette forhold. Ministeriet nævner heller ikke nødretten.

Men nu fortæller de fire jurister i Politiken os, at regeringen – jo mere presset den bliver – pludselig kan sætte Grundloven ud af kraft pga. et notat a la SSI’s fra d. 5. november, hvis kvalitet endda har været meget kritiseret?

I så fald har vi en permanent undtagelsestilstand, hvor Grundloven aldrig gælder.

De fire jurister, som alle er ansat ved Københavns Universitet, er følgende:

Jens Elo Rytter, professor i forvaltningsret

Jakob Hotermann, lektor i retsfilosofi

Annemette Nyborg, ph.d.-studerende i forvaltningsret

Thomas Gammeltoft-Hansen, professor mso

Jeg har ikke ord for min harme over disse fire jurister totale opløsning af demokratiet og for deres accept af den permanente undtagelsestilstand retsløshed, som omdanner samfundet til en Guantanomo-lejr.

Links:

Ministeriets notits:https://www.ft.dk/…/20201/almdel/MOF/bilag/130/2284039.pdf

De fire juristers indlæg: https://politiken.dk/…/Regeringens-ulovlige-ordre-var…

 

2. Nødret B (d. 24/11)

Dagens kronik i Berlingske er skrevet af tre professorer i jura: Kristian Lauda, Mikael Madsen og Henrik Olsen.

De går i rette det synspunkt, at statsministerens grundlovsbrud muligvis kan begrundes i nødret; et synspunkt, som blev fremført af nogle andre jurister for et par dage siden i Politiken, og som statsministeren selv har flirtet med, når hun siger, at folkesundheden altid er ”det vigtigste”, og når hun sætter både politi og hær ind, endda efter at forbrydelsen er opdaget.

Kronikkens forfattere skriver, at statsministerens udtalelser ”får hårene til at rejse sig på alle jurister”.

De tre jurister mener, at Statsministerens tilsidesættelse af Grundlov og demokrati har rødder i regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”, som de kalder for beslutningens ”primære fundament”, og at dette princip ikke kan tages i anvendelse i den aktuelle situation. De kalder sagen for ”en meget alvorlig sag for det danske pædagogik”.

Forfatterne mener dog, at ”det ekstreme forsigtighedsprincip” ud over den aktuelle sag har været godt. Men deri tager de fejl, for hele lovbruddet ligger nemlig implicit i dette forsigtighedsprincips natur, der jo handler om at undertvinge samfundets pluralitet, også retten, ind under smitteregnskabets totalitære profylakse.

https://www.berlingske.dk/kronikker/mette-frederiksen-flirter-med-noedret-i-minkgate-men-argumentet-holder

 

3. Hjemmel eller ej? (d.21/11)

Juristen Kristian Lauta gjorde i P1-Orientering i forgårs opmærksom på en vigtig detalje i Fødevarestyrelsens redegørelse fra d. 18. november.

Detaljen handler om hjemmelsspørgsmålet.

Spørgsmålet er, om regeringens koordinationsudvalg – og dermed regeringen som sådan – var bekendt med hjemmelsproblematikken? Om emnet blev bragt op på koordinationsudvalgets møde d. 3. november (om aftenen)?

I redegørelsen står der på en måde begge dele:

A. Hjemmelspørgsmålet nævnes ikke:

I redegørelsen står der følgende:

”Der er ikke i materialet nogen omtale af spørgsmålet om hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet.”

Ok, det er jo meget klart…. skulle man tro….. men…..

B: Hjemmelsspørgsmålet nævnes:

Umiddelbart derefter står der flere steder det modsatte, f.eks. i dette citat:

”Det er umiddelbart vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven.”

I den forbindelse nævnes endda ekspropriations-, dvs. grundlovs-problematikken

C. Forklaringen på ”begge dele”

Det lader altså til, at mødematerialet både omtaler hjemmel og det modsatte?

Hvad er forklaringen?

Forklaringen er en meget besynderlig distinktion, hvor ministeriet skelner mellem ”aflivning af mink i hele landet” og ”tvangslukning af erhvervet”, og hvor man altså mener, at man kan diskutere det ene, men ikke det andet.

Men de to scenarier er jo det samme?

Med denne mærkelige distinktion som harpeklang, kan modsætningen nu genfremsættes i en meget central passage, som handler om den efterfølgende diskussion på koordinationsudvalgets møde.

Her taler vi altså ikke kun om mødets skriftlige materiale, men om den konkrete drøftelse. Her er formuleringen:

”Spørgsmålet om hjemmel til aflivning blev ikke bragt op på mødet. Derimod drøftes spørgsmålet om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet og økonomisk kompensation i den forbindelse.”

Men igen: Disse to scenarier er jo det samme?

Dette betyder, at regeringens ministre HAR været bekendt med hjemmelsproblemet, og at Mette Frederiksen derfor ikke kan have ret, når hun siger det modsatte.

(citaterne står på s. 8-9 i redegørelsen)

Fødevareministeriets redegørelse: https://www.ft.dk/…/20201/almdel/MOF/bilag/130/2284038.pdf

DR’d dækning, d. 21/11: https://www.dr.dk/…/detektor-mette-frederiksen-vil-ikke…

 

4. Sundhedsministeriet og SSI (d. 22/11)

Berlingske fortæller i denne artikel, hvordan SSI og Kåre Mølbak har været styret fra Sundhedsministeriet.

Et vigtigt eksempel var, da Mølbak støttede Nedlukningen på et kritisk tidspunkt i sommers, så han kunne fremstå som den ”myndighedernes anbefaling”, som regeringen havde brug for. Det ”lugtede langt væk”, siger en kilde. Et andet eksempel er en regelret pressekontrol fra ministeriet, og et tredje eksempel er overdrivelsen af Cluster5-risikoen.

Denne tolkning understøttes af både Brostrøms forgænger, Else Schmidt, og af sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen samt flere anonyme kilder.

Men hvem sidder så i Sundhedsministeriet og styrer SSI? Her skriver Berlingske følgende:

”De ledelsesmæssige forhold har ifølge kilder i SSI og fagfolk givet plads til, at Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, har rykket sig helt ind i ledelsesrummet på SSI og involveret sig i personalesager.”

Og Per Okkels var lige netop den person, der tilbage i marts tvang Brostrøm til at forlade ”proportionalitetsprincippet” til fordel for ”det ekstreme forsigtighedsprincip”, som regeringen bygger sin nye biostats-konstruktion på.

På den måde styres SSI af en ny politisk filosofi, og det er den, man nu kan mærke i de mange eksempler på underdanighed og overdrivelser.

Det er den samme “filosofi”, som har dirigeret Grundlovsbruddet, og som nu har bragt hele venstrefløjen væk fra demokratiets vej.

https://www.berlingske.dk/danmark/beskyldes-for-at-tryne-kaare-moelbak-foerende-eksperter-advarer-nu-om-alt

 

5. Vaccine virker på Cluster5 (d. 22/11)

Politiken kan i dag fortælle, at SSIs helt egen lille vaccinekandidat skam virker fint på Cluster5.

Cluster5 var ellers den primære grund til det vilde hastværk, som førte til Grundlovsbruddet, og som afstedkom, at en hel landsdel måtte lukkes inde.

Er der nogen, som kan tage dette alvorligt mere? Nå ja, udover lige SF, EL, S og RV, som stadig støtter den kriminelle regering?

Ifølge Berlingske var denne ophedede Cluster5-risiko faktisk et direkte resultat af det ekstreme forsigtighedsprincip, dvs. af regeringens og Sundhedsministeriets pres på SSI.

Det er d. 11. marts, som arbejder stille og roligt og uden at vakle, og som strømmer ud af mundene.

https://politiken.dk/viden/Viden/art7996805/Vaccine-fra-Statens-Serum-Institut-virker-mod-cluster-5?

 

6. Myndighedernes anbefalinger (d. 22/11)

Først frarådede myndighederne Nedlukning, hvorefter regeringen gjorde det modsatte, mens den alligevel henviste til myndighederne for det modsatte af det, myndighederne havde sagt.

Det var i marts. Det var Nedlukningens og løgnens essens, som nu viser sig i form af Grundlovsbrud.

Senere henviser regeringen til myndighederne igen, men nu har den skam forinden lige sørget for, at myndighederne mener det samme som regeringen.

Så regeringen følger ikke anbefalingerne fra SST eller SSI. Den følger anbefalingerne fra sig selv. Det kaldes for “samfundssind”, dvs. at alting er i løgnens og forbrydelsens ental, etableret i Nedlukningens øjeblik.

https://www.berlingske.dk/samfund/heunicke-kaldes-i-samraad-om-politisk-pres-paa-statens-serum-institut-det

 

7. Nyt stort mundbindsstudie viser ingen effekt (d.23/11)

Ifølge Politiken fra i lørdags er der kommet et nyt Cochrane-studie, et såkaldt metastudie, der viser, at mundbind ikke har nogen effekt. Dette resultat supplerer den danske undersøgelse fra forrige uge med 100%, og det svarer også helt til en tidligere Cochrane-undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen selv har omtalt i sin tekst om sagen.

Politikens overskrift forstår jeg ikke en brik af, må jeg indrømme. Jeg lader den fare.

Forskeren bag undersøgelsen, Karsten Juhl Jørgensen, væver lidt:

På den ene side forsøger han at forsvare mundbindet, som altså er uden effekt. Begrundelsen angives at være “et forsigtighedsprincip”, og så er vi jo tilbage i Nedlukningens ideologi.

På den anden side siger han, at mundbind kun virker på hospitaler, men “ikke nødvendigvis er noget vi skal gå med i hverdagen”. Og så kan vi jo godt afskaffe det i det civile liv.

Links:

Politikens artikel om sagen: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8001598/Mundbind-beskytter-i-sig-selv-men-ikke-når-du-er-i-Netto

Sundhedsstyrelsens mundbindstekst: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-70-d-26…

 

8. Tim Knudsen kritiserer statsministeren

Professor Tim Knudsen analyserer i Kristeligt Dagblad den nye embedsstand, som han mener fungerer som regeringens villige forlængede arm uden tilstrækkelig sans for retsnormer og faglighed på de forskellige ressortområder.

Denne tendens understøttes efter Knudsens mening af, at vi for tiden har den mest magtglade statsminister i mands minde, hvis stil er ”mere kommandoagtig end nogen forgængers”, og som rekrutterer chefer og personale efter magtens sprog. Dermed omdannes centraladministrationen fra at være rettens vogter til at være politikkens logrende hær.

På den måde siver retten til fordel for politikken.

Knudsen understreger også, at hele den aktuelle sag, inklusiv hjemmespørgsmålet, har været behandlet i Koordinationsudvalget, og at statsministeren har sagt, at hun ville gøre ”præcist det samme, hvis hun havde kendt til den manglende lovhjemmel”. Det er to forhold, som er ”helt særlige” i den aktuelle sag, mener han, og som gør den værre end f.eks. tamilsagen.

Dermed tager Mette Frederiksen embedsværket med ud på sin ekstremistiske rejse ud i retsløshedens land.

Den nye symbiose vil efter min mening påvirke retstilstanden langt nede i systemerne og ændre forholdet mellem politik og administration radikalt.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/professor-i-statskundskab-jeg-er-overrumplet-over-hvor-slem-minkskandalen-er

 

9. Tak til Støjberg (d.24/11)

Inger Støjberg har brugt det herlige amerikanske udtryk ”Drain the swamp” om opgøret med forlorne retsnormer, grundlovsbrud og ekstremisme i staten. Dagens kronik i Berlingske og interviewet med Tim Knudsen i KD viser, hvor relevant dette udtryk er for tiden.

Udtrykket har en langt politisk historie, som udtrykker folkets protest mod dårlig statsførelse og politikeres forsøg på at kritiserer embedsstanden.

Regeringen og dens støttepartier, som altså understøtter den ekstreme forsigtigheds indhold og politiske konsekvens, forsøger nu at aflede deres problemer ved at trække Trump-kortet mod Støjberg, fordi Trump angiveligt også har brugt udtrykket. Men dermed bidrager biopolitikerne blot til problemerne, fordi de jo fratager folket og den politiske opposition deres sprog, som mange politikere ellers har brugt i tidens løb. Det er spin af værste skuffe. Det svarer til at sige, at du ikke må sige “klaver”, fordi Stalin engang sagde det.

Regeringen og SF og RV mener, at udtrykket skaber splittelse. Aldrig har man hørt noget så barokt. Først uniformerer man hele samfundet under et singulært biopolitisk princip, den ekstreme forsigtighed, og når realiteten så går op for folk, så de bruger sprog og pen fra hjertet og med inspiration fra hele verden, så kaldes det for ”splittelse”.

Regeringen og dens støttepartier lever dermed fint op til filosoffen Slavoj Zizeks omtale af situationen som ”krigskommunisme”.

Tak til Støjberg.

 

10. Statsministeren i krise i folketingssalen (d. 25/11)

Statsministeren er i total krise lige i dette øjeblik på dagens hasteforespørgsel.

I Fødevareministeriets redegørelse står der sort på hvidt, at Koordinationsudvalget har drøftet den manglende hjemmel til at nedlægge mink-erhvervet.

Her er den konkrete formulering i redegørelsen, som skelner mellem to scenarier – aflivning og nedlæggelse -, som jo de facto er ens:

”Spørgsmålet om hjemmel til aflivning blev ikke bragt op på mødet. Derimod drøftes spørgsmålet om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet og økonomisk kompensation i den forbindelse.”

Men Frederiksen taler uden om og hun nægter endda!

Heldigvis holder oppositionen godt fast.

Hvis Frederiksen slipper afsted med denne totale løgn, så har vi ingen ret i dette land. Og hvad laver venstrefløjen?

 

11. Har statsministeren givet en ”ordre”? (d. 25/11)

Ifølge Justitsministeriet og regeringen er det meget vigtigt at sige, at regeringen ikke har erklæret en ”ordre” på pressemødet d. 4. november. Det var nok bare sådan noget pigepoesi, må man forstå? en episode i Vild med Dans? En børnehaveleg?

Ifølge Den Danske Ordbog betyder “en ordre” følgende:

“Besked om ufravigeligt at foretage sig eller undlade at foretage sig noget.”

Det var jo lige netop en sådan “ufravigelig besked”, som Frederiksen afleverede d. 4. november, og ordren blev implementeret i dagene og ugerne efter med politiets og hærens systematiske assistance, selvom Frederiksen og regeringens koordinationsudvalg udmærket vidste, at det hele var ulovligt.

Og det er ifølge definitionen vel at mærke ligegyldigt, om denne “ufravigelige besked” er lovlig eller ej. Ordren knytter sig til selve formen. Det er derfor, at ”ordre” også normalt bruges i militære sammenhænge. Orden kommer fra krigens og autoritetens situation. Den er uden årsag som sådan. En ordre er derfor det modsatte af en “beslutning”, som har begrundelser og legitimitet.

Nu siger Justitsministeriet så, at der slet ikke var tale om “en ordre”.

Men det passer ikke, for der var jo netop tale om en “ufravigelig besked” om at gøre noget helt bestemt uanset hjemmel og diskussion!

Så siger ministeriet måske, at det ikke var en ordre i “juridisk forstand”. Men findes udtrykket “ordre” overhovedet i juraen? Her er der kun beslutninger, pålæg og lov mm..

En “ordre” er på en måde noget anti-juridisk, fordi den ifølge sin definition og essens er uden begrundelse og diskussion, altså uden lov. Den erklæres fra en autoritets karisma eller fra krigens tvang.

Måske mener ministeriet, at der ikke er tale om en ordre, fordi der ingen hjemmel er? Men i den forstand er der jo heller ingen beslutning og heller ikke noget forløb, for der var og er jo ingen hjemmel overhovedet. Hele forløbet er en derfor en juridisk nullitet, hvilket justitsministeriet også selv har sagt.

Men det er lige præcist hele forløbets karakter af nullitet – dvs. en ikke-beslutnings form som en beslutning – der netop gør det hele til en “ordre”, dvs. et “gør dette!” uanset om der er lov eller ej.

Så der er ingen ”beslutning”, men i høj grad en ”ordre”.

Regeringen er en ordre-fabrik, og autoriteten og krigen hedder “det ekstreme forsigtighedsprincip”.

Links:

JP om emnet: https://jyllands-posten.dk/…/regeringen-vil-aflive…/

Ministeriets pressemeddelelse: https://www.justitsministeriet.dk/…/justitsminister…/

Berlingske om emnet: https://www.berlingske.dk/…/var-det-en-ordre-eller-ej…

Smittede tanker 76, d. 15-20. november

1. Europæisk dødelighed (d. 15/11)

Hvis man går ind på eruromomo.du og kigger på de enkelte europæiske landes dødelighed i uge 45, så er det lige før, man falder i søvn.

De fleste lande – heriblandt Østrig, England, Sverige, Tyskland og Danmark, men også mange andre – har slet ingen overdødelighed overhovedet. Nogle få lande – Italien, Slovenien, Spanien og Belgien – har en dødelighed svarende til en god sej vinteruge.

Det drejer sig alt i alt om følgende lande, som har ingen eller næsten ingen overdødelighed:

Østrig, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Luxemburg, Italien, Malta, Holland, Norge, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige Schweiz og England.

Ser vi derimod på de lande, som har en overdødelighed, der ligger over en god sej vinteruge, så drejer det sig om følgende:

Ingen.

Men måske er der en mink på Saturn, som har en bacille i øret, så vi må jo hellere omdanne hele jorden, og især Hjørring, til et fængselshospital.

 

2. En borgers spørgsmål og svar (d.16/11)

Hvorfor fortsætter regeringen med at eksekvere en grundlovsstridig ordre? Og hvorfor holdes Nordjylland lukket uden grund, så en person fra Hjørring ikke kan besøge sin ven i Randers?

Og hvorfor er regeringen der stadigvæk?

Det er fordi, et halveret folketing pr. d. 12. marts afleverede al sin magt til regeringen og dermed tilsluttede sig filosofien i denne aflevering.

Siden da er folketingets medlemmer reduceret til facebook-mus.

 

3. Juridisk kollaps 9: Jurister i chok (d.16/11)

Tre juridiske eksperter er dybt chokerede over regeringens fortsatte frontalangreb på samfundets grundlæggende strukturer. Alle tre formulerer sig i stærkest mulige vendinger:

Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved SDU.

Henrik Rothe, Justitia

Sten Bønsing, Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet

Hvorfor holder det ikke op?

Hvem bliver de næste, som skal udsættes for dybt indgribende handlinger uden lov?

Enhver, som forhandler med den siddende regering, gør sig medskyldig i brud på Grundloven.

 

4. Juridisk kollaps 10 (d. 17/11)

Først effektueres en grundlovsstridig beslutning.

Derpå forsøger regeringen at lave en hastelov, så Grundloven “kun” brydes i en uge. Det kræver 75% flertal.

Det mislykkes, fordi der er uenighed i folkestyret, hvilket er det, som folkestyre handler om.

I stedet må regeringen lave et almindeligt forlig. Det gør man så med SF, RV, EL og Å, som nu er medansvarlige for Grundlovsbruddet som sådan.

Men med til et almindeligt forlig hører også en almindelig lovproces, dvs. med tre behandlinger, udvalgsarbejde og høringer. Mon ikke fx landbruget og advokatforeningen har en mening om sagen? Det hele tager ca. 30 dage. Først derefter er der evt. en lovhjemmel.

Det betyder, at det nu har endnu længere udsigter, før der er hjemmel, helt op til 6 uger.

Så forligskredsen har nu ansvar for Grundlovsbrud i hele 6 uger i stedet for i kun en uge.

Regeringen siger, at den er glad for “opbakningen” til dens beslutning, men den holdning er et udtryk for et demokratisk kollaps. For der findes slet ikke nogen “beslutning”, kun en lovløs kommando, dvs. en forbrydelse.

Følgende partier er derfor nu lovløse: A, SF, EL, RV, Å.

Alle vi andre er også uden lov.

 

5. Juridisk kollaps 11: De radikales splittelse (d. 17/11)

Den radikale retsordfører Kristian Hegaard har skrevet en hård kritik af regeringens forslag til epidemilov i tidsskriftet Ræson. Han siger følgende:

“Som jurist bimler og bamler alle mine alarmklokker”

Kritikken går både på regeringens magt over den nye kategori ”samfundskritisk sygdom”, på de mange retsløse tvangsforanstaltninger og på lovens totale negligering af folketing og demokrati.

Men selvom de radikale på den måde kritiserer regeringens helt centrale corona-politiske udspil meget grundlæggende, så understøtter og forlænger partiet samtidig regeringens Grundlovsstridige corona-aktion mod minkejerne på den helt store klinge.

Ingen kan have tiltro til en retspolitisk dobbelthed så dyb; en dobbelthed som tilsyneladende endda står helt tavs og ureflekteret.

Med et knips fra aftenkaffen vil partiet derfor kunne støtte regeringens epidemiudspil, som jo ideologisk og politisk hænger dybt sammen med Grundlovsbruddet.

Det er fint, at Hegaards alarmklokker bimler og bamler, men husk: her taler han efter eget udsagn kun som “jurist”.

Med mindre Hegaard simpelthen overtager taktstokken fra partiets sundhedspolitiske ordfører, som helt har købt den biopolitiske præmis, og ad den vej påvirker den radikale ledelse? I så fald får vi samme proces, som vi har set hos Venstre, hvor Sofie Løhde har overtaget, hos de konservative, hvor Rasmus Jarlov har overtaget, og hos LA vor Vanopslagh nu bestemmer.

Hvordan taler Hegaard mon som politiker? Som biopolitiker? Ja, her taler han stadigvæk regeringens sprog: Grundlovsbruddets sprog.

Med udgangspunkt i denne splittelse vil hans kritiske indlæg gå i opløsning.

https://www.raeson.dk/2020/kristian-hegaard-rv-om-udkastet-til-den-nye-epidemilov-som-jurist-bimler-og-bamler-alle-mine-alarmklokker/

 

6. Det ekstreme hastværk (d.17/11)

Berlingske har en fremragende artikel, som virkelig fortæller noget om, hvilket hastværk, regeringen pålagde de andre partier i døgnet op til pressemødet d. 4. november.

SSIs korte rapport blev uden videre lagt til grund for Grundlovsbruddet, og partierne fik få minutter til at forberede sig.

Flere spurgte om en ”second opinion”, men det var der ikke tid til, meddelte de socialdemokratiske biopolitikere.

Det er rystende læsning.

Artikel i Berlingske om det dramatiske døgn: https://www.berlingske.dk/…/en-sen-nattetime-tikkede-en…

 

7. Juridisk kollaps 12: Indlæg af Svend Hylleberg (d. 17/11)

Svend Hylleberg er tidligere dekan og professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han kritiserer i et debatindlæg i Berlingske på det kraftigste regeringens grundlovsbrud. Han tror ikke over en dørtærskel på, at regeringen ikke skulle have været bekendt med den manglende hjemmel.

Hylleberg mener desuden, at Mogens Jensen bliver gjort til synder for et ansvar, som reelt er statsministerens.

Han mener, at der skal udskrives valg og slutter af med følgende:

”Det er muligt, at hun ville vinde et sådant (altså valget,TR), men så ville vi jo vide, at også danskere, ligesom mange amerikanere er villige til at se igennem fingre med, at vore ledere bryder loven og ikke fortæller sandheden”

Det har han jo helt ret i. Det kunne være rart at vide, hvordan folkets tilstand egentlig er.

Svend Hyllebergs artikel: https://www.berlingske.dk/…/professor-mette-frederiksen…

 

 8. Juridisk kollaps 13: Grundlovens §73, stk 1 og stk 2 (d. 18/11)

A. Problemet:

Politiken har en meget interessant artikel om regeringens brud på Grundlovens §73, stk.1 om ”ejendomsrettens ukrænkelighed”.

Paragraffen lyder sådan her:

”§73, Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”

Grundlovsbruddet går ud på, at minkavlerne er blevet ”tilpligtet at afstå” deres ”ejendom” uden ”lov”.

At der er tale om et grundlovsbrud bekræftes i artiklen af professor i forvaltningsret Frederik Waage.

Loven blev brudt onsdag d. 4. november og effektueret fredag d. 6. november med brevet til avlerne. Regeringens aktion havde ingen lov. Derfor er der faktisk slet ikke tale om en ”ekspropriation”, men om en forbrydelse.

Regeringens støttepartier er en del af denne forbrydelse. Det skyldes, at de nu vil lave en lov, som først vil kunne træde i kraft om ca. 6 uger. Det vil sige at de forlænger, uddyber og legitimere grundlovsbruddet.

Men §73 har også et stk.2, og det er det, som Politikens artikel handler om. Stk.2 lyder sådan her:

”§73, Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets med-lemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.”

Det vil sige, at blot 1/3 af Folketinget, dvs. 60 medlemmer, kan udsætte en ekspropriation til efter et nyvalg.

Af artiklen fremgår det, at både V, K og DF overvejer denne mulighed, men at de tøver, fordi de er bange for at sætte minkavlerne i et juridisk limbo, så de ikke kan få ”fuldstændig erstatning”.

 

B. Diskussion:

Der er altså ikke tale om en ”ekspropriation” i Grundlovens forstand, eftersom der ingen lovhjemmel er.

Der er i stedet tale om en forbrydelse, og forbrydelsen er gjort af regeringen og nu også af dens støttepartier, fordi de accepterer og forlænger forbrydelsen.

Det får to konsekvenser:

a) Man kan derfor heller ikke yde ”fuldstændig erstatning” ifølge stk. 1, og

b) Man kan ikke udsætte beslutningen, jf. stk.2.

Lad os se lidt på disse konsekvenser:

 

ad a)

Man kan ikke yde ”erstatning” i henhold til §73. Gør man det, så underminerer man Grundlovens begreb om ”ekspropriation”.

Regeringens forbrydelse mod Grundloven må ikke kapsles ind ved at henvise til Grundlovens begreber, for i så fald undermineres Grundloven som sådan. Forbrydelsen skal i stedet bevares og udstilles og udslettes ved retten selv.

ad b)

Man kan heller ikke påberåbe sig stk. 2., altså ”udsættelsen”, for den kan jo kun kan træde i kraft ved lovhjemlet ekspropriation. Men der er jo netop ingen lov, og den snydelov, som bliver lavet i næste måned, bygger selv på forbrydelsen og er derfor heller ingen lov.

I samme øjeblik, man påberåber sig stk. 2, så har man derfor også anerkendt Grundlovsbruddet.

Så man skal altså ikke iværksætte stk.2, men min begrundelse er en helt anden end oppositionens. Oppositionen er nervøs for minkavlernes ”fuldstændige erstatning”, og det forstår man jo godt. Men den begrundelse duer ikke, for en sådan ”erstatning” vil bekræfte grundlovsbruddet, og den vil gøre retten til et spørgsmål om følelser og medlidenhed.

Hvis man alligevel iværksætter stk. 2., så skal det ske som en ren politisk handling, som har den effekt, at forbrydelsen fastholdes som forbrydelse.

Men en sådan handling skal ledsages af en klar varedeklaration om, at vi er i den politiske sfære, altså politik på den gode måde.

Hvis 1/3 af Folketinget kræver udsættelse, så skal det ske senest tre hverdage efter at ”en ny lov er vedtaget”, altså engang lige før jul.

 

C. Konklusion:

Men altså i princippet: Der kan hverken gives erstatning eller udsættelse til efter valget, for disse tiltag forudsætter en lov, men handlingen er uden lov.

Svaret på det problem er ideelt set følgende:

  1. At vælte regeringen, udskrive valg, og føre fuld retssag imod regeringens centrale ministre.
  2. At udvide retssagen til regeringens støttepartier.
  3. At lave indsamlinger blandt borgere, virksomheder og fonde, der kan holde minkavlerne så skadesløse som muligt, samt at hjælpe avlerne og deres familier med jobs, støtte osv.

Svaret er ikke-ideelt set, men politisk acceptabelt, følgende:

  1. At gøre som under punkt 1+2
  2. At kræve udsættelse når snydeloven er vedtaget, jf. stk. 2, men med fuld henvisning til den grundlæggende forbrydelse, som snydeloven ikke ophæver.
  3. At gøre som under punkt 3, dvs. indsamlinger mm., ledsaget af en eller anden cigarkasse ordning.

Links:

Link til Politikens artikel: https://politiken.dk/…/Bl%C3%A5-partier-overvejer-at…

Link til Grundloven: https://www.ft.dk/…/grundloven/min-grundlov_web.ashx

 

9. Juridisk kollaps 14: Bent Ole Gram Mortensens indlæg (d.18/11)

Bent Ole Gram Mortensen, som er professor i jura ved SDU, vurderer i dette indlæg i Altinget nogle af de juridiske aspekter af minksagen, herunder den juridiske kvalitet af forligspartiernes nye lovforslag, som blev fremsat d. 10. november. Han konkluderer følgende:

”Det er ikke en retsstat værdig”.

Han er her på linje med alle andre juridiske eksperter i, der har udtalt sig om sagen.

Selve det nye lovforslag får derfor også kritik. Specielt kritiseres forslaget og dets tilhørende bemærkningers forsøg på at undslå sig grundlovens §73 om ekspropriation.

Mortensen spørger: ”Skal Folketinget stemme om en lov, hvor det ikke er bedre afdækket, om der er tale om ekspropriation eller ej?”

Det er muligt, at man kan lave en lov, som med 6 ugers forsinkelse giver ret til at slå mink ihjel. Men man kan ikke – hverken nu, om seks uger eller nogensinde – lave en lov, som giver ret til at bryde grundloven. Det er derfor, der trædes i vande i lovbemærkningerne, og det er også derfor, at Folketinget må gøre alt for, at denne lov ikke får effekt. I samme øjeblik det sker, bryder retsstaten sammen, for så bestemmer forbrydelsen loven frem for omvendt.

Lovforslaget blev 1. behandlet d. 13. november. Her blev grundlovsspørgsmålet rejst af V og K, men ikke af andre, så vidt jeg kan se. De andre partier drøfter især risikoen ved Cluster 5 og ved minkbesætninger generelt. I den ledsagende udvalgsbehandling rejses grundlovsspørgsmålet af især af Karsten Lauritzen fra Venstre. Man kan dog ikke læse ministerens svar på disse spørgsmål. Han skal svare inden d. 23. november, hvis jeg har forstået det ret.

Link til Bent O.G. Mortensens artikel: https://www.altinget.dk/…/juraprofessor-mink-forloebet…

Link til det nye lovforslag: link til forslag til minklov, d. 10. november: https://www.ft.dk/…/lovfo…/l77/20201_l77_som_fremsat.htm

 

10. Berigtigelse i Politiken (d. 18/11)

Måske var der en læser eller to, der blev forskrækket over Politikens omtale fra d. 14. november af corona-situationen i Tyskland? Her var hovedinformationen nemlig, at 70% af landets intensivafdelinger var optaget. Omtalen var en del af en hel side med farvestrålende skrækberetninger fra hele verden om ”mareridt” og anden dommedag.

Jeg iler derfor med at bringe Politikens berigtigelse fra i går, hvoraf det fremgår, at der skam alligevel ikke er noget pres på intensivafdelingerne i vort naboland. Det er faktisk kun 11% af pladserne, der er optaget. Politiken skriver:

”I Tyskland er 3186 coronapatienter indlagt på intensivafdelinger, og dermed er 70 procent af kapaciteten på afdelingerne udnyttet, stod der på side 10 i 1. sektion lørdag d. 14. november. Der er dog i alt 28.346 pladser på de tyske intensivafdelinger, så corona-patienterne optog omkring 11 procent.”

Der har faktisk heller ikke været nogen udvikling i dette tal siden d. 14. november. I går var der 3450 indlagte, så nu er vi på 12%, hvilket jo er helt ubetydeligt.

Jeg kan også berette, at de to tyske delstater, Berlin og Hesse, som er tilmeldt Euromomo, har haft en pæn underdødelighed siden marts.

I Politikens omtale af Tyskland fra d. 14. november stod der også, at ”torsdag blev der registreret 23.542 nye smittede”, et tal der gentages i berigtigelsen. Pt er syvdags-gennemsnittet omkring 18.000 smittede, og i går var der 16.000, men det hører vi ikke om? Korrigeres for folketal svarer det cirka til antallet af smittede i Danmark.

I Danmark er der dog endnu færre på intensiv, nemlig blot 43, altså langt færre end i Tyskland, men altså nok til at sætte nordjyder i fængsel og lukke alle landets ansigter og bryde Grundloven.

 

11. Undersøgelse om mundbind (d.19/11)

Den nye og længe ventede undersøgelse fra Rigshospitalet vedr. effekt af mundbind viser, at der ingen effekt er. Dermed lægger undersøgelsen sig i forlængelse af de Cochrane-studier, som Sundhedsstyrelsen selv omtaler i dens rapport om emnet.

Så der er stadigvæk ingen sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens begrundelser og dens anbefaling. Årsagen til det er, at den nye ideologi, ”det ekstreme forsigtighedsprincip” har overtaget staten.

Nu har hele corona-flokken travlt med at nedgøre undersøgelsen på alle måder, og selv undersøgelsens forfatter mener, at man skal bruge mundbind alligevel. Han mener, at det hjælper, selvom det altså ikke hjælper. Han er en biopolitisk læge.

Men tænk nu, hvis undersøgelsen havde vist, at der var bare en minimal effekt? Ja, så ville de alle sammen hoppe og råbe på flere mundbind til hunde og katte og folk og fæ. Der ville ikke være nogle smalle steder. Og ja, det er såmænd lige før, at der ”hoppes og råbes”, selvom der slet ingen effekt er.

Modtagelsen af det nye studie svarer fuldstændig til Grundlovsbruddet i hele sin filosofiske struktur. Det er en ny hyperprofylakse, en “ekstrem forsigtighed”, som har erobret samfundets inderste organer.

Links:

Den nye undersøgelse: https://www.rigshospitalet.dk/…/dansk-studie-er-nu…

Analyse af Sundhedsstyrelsens evidens og anbefalinger: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-70-d-26…

 

12. Juridisk kollaps 15: Henrik Rothe fra Justitia (d. 19/11)

Professor Henrik Rothe fra tænketanken Justitia diskuterer regeringens juridiske kollaps i indlægget “Vores retsstat er i krise”, som blev bragt på Berlingske i går.

Han kalder d. 4. november et “uhørt alvorligt brud på princippet om lovmæssig forvaltning”.

Og det forhold, at myndighederne fortsætter med at implementere en ikke eksisterende lov, kommenterer Rothe på denne måde:

“Regeringen tiltager sig dermed i realiteten en magt, som ikke tilkommer den”

Endelig kommenterer Rothe centrum-venstre-forligskredsens lovforslag fra d. 10 november. Han er her helt på linje med andre juridiske eksperter i følgende vurdering:

“Om dette lovforslag kan man sige, at kvaliteten er diskutabel. Der åbnes i lovforslaget eksempelvis op for, at sager om erstatning kan behandles som ekspropriationssager, men man leder i lovforslagets bemærkninger forgæves efter nærmere retningslinjer for, hvornår der vil være tale om ekspropriation og for, hvorledes en ekspropriationserstatning i givet fald skal udmåles.”

https://www.berlingske.dk/kommentarer/vores-retsstat-er-i-krise

 

13. Tim Knudsen kritiserer statsministeren d. 4. november (d. 19/11)

Tim Knudsen understreger at sagen ikke bør kunne tørres af på Mogens Jensen, og at også Statsministeren bør stilles til ansvar pga hendes centrale rolle i processen og i koordinationsudvalget.

Han argumenterer endvidere for, at den aktuelle sag i både politisk og juridisk forstand er mere alvorlig end Støjberg-sagen.

https://www.berlingske.dk/danmark/professor-ansvaret-kan-ikke-toerres-af-paa-mogens-jensen-alene

 

14. Juridisk kollaps 16: Hadet til demokrati (d.19/11)

Statsministeren, som er tidligere justitsminister, siger, at hun slet ikke vidste, at der ikke var hjemmel til destruktionen af et helt erhverv.

Hvis det passer, er det et kæmpeproblem. Hun har 100% pligt til at stille dette hjemmelsspørgsmål meget direkte til sine jurister.

Og hvis det ikke passer – hvis altså at hun vidste der var hjemmel, men blot blæste det en fløjtende fis –, så er det selvsagt også et kæmpeproblem, for så er det jo løgn.

Frederiksen bliver også spurgt af DR om, hvorfor hun ikke indstiller aflivningen, da hun søndagen d. 8 november får vide, at hendes handling er ulovlig? Her er journalistens spørgsmål:

Noget af det, du har fået kritik for, det er, at du ikke har stoppet den her ordre, men i stedet har forsøgt at samle politisk opbakning. Hvorfor forsøgte du ikke at stoppe den ordre?

Og her er Frederiksens svar:

”Egentlig er det ejendommeligt, at man kan blive ved med at stille det spørgsmål, når alle ved, at det her det handler om danskernes sundhed. Det er jo ikke for sjovs skyld, at vi er i en situation, hvor vi i Danmark har måtte træffe den svære beslutning, at alle mink skal aflives.”

Senere i interviewet får hun samme spørgsmål, og her er svaret:

”Jeg bliver nødt til, udover at beklage det forløb, der har været, at insistere på, at folkesundheden det er og bliver det vigtigste i Danmark. Vi står midt i en global pandemi, og derfor er vi fortsat i en situation, hvor vi bliver nødt til at aflive minkene.”

Men hallo! I et demokrati er der jo FORSKELLIGE holdninger til, hvad folkesundhed her, og hvordan den skal vægtes i forhold til andre områder. Og der er en proces med høringer etc, som gør, at både folkelig og videnskabelig pluralitet kan komme i spil.

Så for Frederiksen er smittestatistik-“folkesundheden” altså vigtigere end basale demokratiske principper. Det er også et kæmpeproblem.

Og efterfølgende har det endda vist sig, at der slet ingen årsag var til hastværket, fordi denne Cluster5 jo slet ikke fandtes.

Frederiksen aner ikke, hvad demokrati er. Og hendes udtalelser til DR virker faktisk nærmest som en halv indrømmelse af, at hun allerede fra start vidste, at der ikke var hjemmel. Udtalelsen minder jo også meget om den stakkels Mogens Jensens helt oprindelige og spontane reaktion på sagen.

Ja, ikke blot fortsatte Frederiksen sin ulovlige aktion, hun involverede også rigspolitiet og hæren, dvs. hele NOST, også efter at hun er blevet bekendt med ulovligheden.

Der er biostatens opgør med demokratiet, vi er vidne til i disse dage. Og dette opgør støttes af EL, SF og RV, som derfor ikke kan anses for at være demokratiske partier efter min mening.

I morgen smadrer regeringen nok alle landets købmænd, fordi der måske er fundet en potentiel cluster245599 i Meny i Bjerringbro. Hjemmel er noget, regeringen ordner om seks uger.

Links:

DRs interview med Frederiksen:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/hvorfor-stoppede-du-ikke-ulovlig-ordre-mette-f-svarer-uden-om-centralt-spoergsmaal

 

15. Ny fødevareminister (d. 19/11)

Den nye fødevareminister, Rasmus Prehn, har lige sagt i TV-avisen, at han vil have “løsninger” i stedet for “strid”, selvom hans statsminister lige har brudt Grundloven dybt og vedholdende.

Han er heller ikke demokrat.

Til gengæld er han er topkompetent i Frederiksens regering.

 

16. Juridisk kollaps 17 (d. 19/11)

Rigspolitichefen har siden d.11. marts har spillet en særdeles uheldig rolle med både udskaminger og en generelt manglende saglighed i sin biopolitiske og ophedede tilslutning til Frederiksens smittestatistiske inferno.

Nu viser det sig, at han, og dermed hans korps, midt inde i den rene ekstreme forsigtigheds ideologi har brudt loven med skjult og åben pande.

En juridisk professor er “rystet”.

Alt kollapser lige nu foran vores øjne.

250 års arbejde er væk med et knips.

https://www.dr.dk/…/rigspolitichef-under-pres-vidste-i…?

 

17. Hastelov om tvangstests på arbejdspladsen (d. 20/11)

Folketinget har netop vedtaget en ny hastelov, der giver en arbejdsgiver ret til at få hans medarbejdere corona-testet ved tvang, ikke kun af hensyn til evt. sundhedsrisiko, hvilket i sig selv er grænseoverskridende, men også af ”driftsmæssige hensyn”. Desuden får arbejdsgiveren adgang til den ansattes helbredsoplysninger, hvis jeg har forstået det ret. Der er officiel “solnedgang” d. 1. juli 2021.

Hvorfor Folketinget har accepteret dette som en hastelov, ved jeg ikke. Det må da stride imod forskellige meget grundlæggende regelsæt?

For hasteloven stemte følgende partier: S, V, RV, K, SF

Imod stemte følgende: DF, LA, NB, ALT, UFG

Undlader at stemme: EL

Går man ind under ordførertalerne, kan man se, at Henrik Dahl (LA) også oprindeligt støttede hasteloven, som han mener er “pragmatisk” og “sund fornuft”, men han må være overrulet af Vanopslagh, for LA ender jo med at stemme imod.

DFs sundhedsordfører Liselotte Blixt havde først meldt meget håndfast ud, at hun støttede loven, men ændrede siden opfattelse af årsager, jeg ikke er bekendt med, men som jeg tipper på har rod i den parallelle sag om grundlovsbrud.

Og interessant at SF nu giver arbejdsgivere denne indgribende rettighed og at EL ikke stemmer imod. Det er nok moderne “socialisme”. Karsten Hønge er den ansvarlige ordfører ved behandlingen af hasteloven.

At V, K og RV stemmer for og i det hele taget anerkender hastelovsformen, viser, at de stadig arbejder i Nedlukningens horisont, hvilket betyder, at deres aktuelle kritik af Grundlovsbruddet næppe har kraft nok. Eller også har de manglet den korrektion, som DF og LA ser ud til at have været igennem, hvor Grundlovssagen fører til en korrektion af synet på sager som denne her.

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L102/index.htm