Smittede tanker 33a, d. 26. april: Smitteskolen vasker hænder

At vaske hænder nogle gange om dagen har altid været et godt hygiejneråd. Den berømte italienske reformpædagog, lægen Maria Montessori, kunne slet ikke få nok af håndvasken, men hendes udgangspunkt var også den gryende socialmedicins møde med slumkvartererne i Rom omkring år 1900. Siden har alle gode pædagoger haft en vis disciplin om håndvask, især i forbindelse med måltider. Men lidt snavs og fedt er jo også godt.

Coronaen nøjes ikke med at pleje hånden, den angriber hånden. Coronaen koopterer hånden.

I Sundhedsstyrelsens ”instrukser” fra d.17. april til hhv. skoler og dagtilbud, står der, at børn ”skal” vaske hænder ”som minimum hver anden time” og i ”faste intervaller”. Dertil kommer vask, når hænderne er snavsede, når man har hostet osv., som jo ikke er i ”faste intervaller”. En håndvask efter sundhedsstyrelsens regler tager mellem 45 sekunder og et minut. Det må være noget af et arbejde at få 15 elever igennem sådan en mølle ”i faste intervaller”. Dertil kan man lægge alle mulige andre smittebureaukratiske krav, som ødelægger børnenes forhold til deres hånd og dermed til håndens værk og dens ting.

Instruksen henviser til ”Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning”, som først udkom d. 7. april, og som siden er ændret 5 gange, senest d. 20. april. Vejledningen henviser selv til ”bekendtgørelse nr. 405” fra d. 9. april. Der er som sagt tale om en ”instruks”, og der står ”skal”, så vi snakker ikke om almene hygiejneråd. Det er derfor indlysende, at kommuner, skolelederne og lærere vil være meget påpasselige med at følge reglerne til punkt og prikke. Faktisk er der to instrukser, en for ”personale” og en for ”ledelsen”, men ordlyden er den samme.

At sådanne ”instrukser” ødelægger pædagogisk praksis, det er klart som blæk. Ikke mindst når de kombineres med afstandskrav og meget andet. Især pædagogernes formand, Elise Rimpler, har været meget kritisk.Jeg har ikke hørt fra lærerforeningen.

Nu viser det sig derudover, at op til 20% af børnene får håndeksem af for meget håndvask. Sundhedsstyrelsens svar på det problem er et brev fra d. 23. april til landets skoleledere. Brevet står på samme hjemmeside som hele den juridiske falbelade. I brevet der står følgende:

”Børn skal bruge fugtighedscreme efter hver håndvask, hvis muligt. Ellers så hyppigt det kan lade sig gøre fx i frikvarterene eller ved dagens afslutning. Dette indarbejdes som en del af skolens håndhygiejnerutine.”

Derefter følger en konkret retningslinje for, hvordan man vasker hænder i fire trin, samt igen en understregning af, at en håndvask bør vare omkring et minut. Så altså: både håndvask og nu også håndcreme, dvs. samlet håndvask i ca.1½ minut. Det er smittebarnets liv. Der er ingen opblødninger i brevet, så det er stadig ”minimum hver anden time” og i ”faste intervaller”. Jeg vil kalde det ’forstærkede retningslinjer’. Det er et eksempel på, at den ”gradvise kontrollerede åbning” er en ”forstærket nedlukning”.

I en artikel på dr.dk, som handler om kritikken, fortæller Sundhedsstyrelsens forebyggelseschef Niels Sandø, at man ikke skal forstå ”som minimum hver anden time” så rigidt. Han siger følgende:

”Vi har fået nogle tilbagemeldinger på, at håndvaskningen blev skemalagt, så det var præcis hver anden time, og oveni det kom der så håndvask, når børnene skulle spise eller havde været på toilettet eller pudset næse. Så bliver det lige pludselig til rigtig mange gange. Ambitionen var sådan set bare, at det skulle ske, når børnene mødte ind og så løbende hen over dagen, siger han.”

Her lægges an til en mere løs praksis. Men hvorfor står der så ”faste intervaller” i alle instrukser? og “minimum hver anden time”, som jo er endnu mere indgribende end “præcis hver anden time”. Og hvorfor skriver Sandø ikke om denne opblødning i det efterfølgende brev til skolelederne, som jo snarere er en forstærkning af håndvaskereglerne? Sandø lægger heller ikke op til at ændre i vejledning eller instruks.

Det er ikke i orden, men sådan går det, når en svag regering giver magten til en bestemt sektor, i dette tilfælde sundhedssystemet, som har 0,00% sans for pædagogik. Og så har vi slet ikke snakket om ”afstand” og de andre ting, som også står i ”instrukserne”. Det vender jeg tilbage til i næste ST.

Professor i mikrobiologi, Hans Jørn Kolmos og professor i klinisk medicin, Jens Christian Djurhuus, fortæller til Berlingske, at de ikke kendskab til evidens for, at så hyppig håndvask skulle have smitteminimerende effekt. I spørgsmålet om evidens, henviser Sundhedsstyrelsen til Statens Seruminstitut, som journalisten fra Berlingske desværre ikke kunne få fat i. Der vaskes hænder.

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Links:

Sundhedsstyrelsens vejledninger, instruks til skoleledelse og brev skoleledelser: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/genaabning-af-skoler

Sundhedsstyrelsens vejledning og instrukser til dagtilbuddene: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Genaabning-af-dagtilbud

Sundhedsstyrelsens instruks til personale på skoler og SFO’er: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Skoler/Instruks-til-personale-paa-skoler-og-i-fritidsordninger.ashx?la=da&hash=307C5EE8A144B25C204E25E628EDFC9A6B5E6F2B&fbclid=IwAR0nEF-y3mEQYFOr2Xf5vbSYviyJYweXCSMNvVAL6PlBmodEO0pJgi3mkDU

DR’s ene omtale af sagen, dr.dk, d. 24. april: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/caroline-har-roed-hud-og-ondt-i-haenderne-sundhedsstyrelsen-aendrer

DR’s anden omtale af sagen, dr.dk, d. 23. april: https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsstyrelsen-erkender-vejledning-til-institutioner-var-ikke-klar-nok

Berlingskes artikel om emnet, d. 25. april: https://www.berlingske.dk/samfund/syvaarige-noah-kom-graedende-hjem-fra-skole-paa-grund-af-sviende-haender

Bekendtgørelse nr. 405 om ”gradvis kontrolleret genåbning”, d. 9. april: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/405

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 32: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-32-d-25-april.html

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Smittede tanker 32, d. 25. april

1.

I Politiken d. 25. april er der en artikel, hvor Sundhedsstyrelsens corona-slingrekurs på både det børne- og ældrepædagogiske område omtales. I forhold til børneområdet har BUPLs formand Elisa Rimpler følgende fine betragtning, hvor hun kritiserer sundhedsmyndighedernes upædagogiske ageren:

“Skal vi opdrage børn til at have mistillid til andre? Skal vi flå et fordybet barn ud af en leg for at overholde en håndvaskeregel? Og hvorfor er det så vigtigt med to meter mellem vuggestuebørn, når de sidder ved et bord. Når vi nu ved, at de alligevel ender i en stor bunke nede på gulvet lige om lidt?”

Det er den slags sætninger fra pædagogikkens kerneområder, som den såkaldte ”sundhedsfaglighed” ikke har sans for, hvilket giver sig klart udtryk i sundhedsmyndighedernes håndtering af den pædagogiske ”åbning”, som Rimpler kritiserer. Sundhedsstyrelsens chef for forebyggelse, Niels Sandø, taler i kommunikationsfloskler a la ”børn er børn” eller ”man må gerne give kram”. Undervisningsministeren, som selv er totalt uden pædagogisk forståelse, stemmer bare i. Det kunne man høre om i Deadline i forgårs (se ST 31). Og Statsministeren bruger samme centralkoordinerede forfaldssprog. Man kan roligt sige at Elise Rimplers kritik er berettiget, og de små praktiske korrektioner, som kritikken har tvunget frem, ændrer intet på den generelle ideologiske tilstand (se også ST 28).

Politikens artikel slutter med følgende: ”Sundhedsstyrelsen ønskede ikke at kommentere”. Styrelsen aner ikke, hvad den har ”åbnet”, og derfor er der i realiteten tale om en ”forstærket nedlukning”. Derfor har den ingen svar andet end centralkoordinerede floskler.

BUPL skal naturligvis have ros for at holde pædagogikkens fane højt. Mig bekendt har vi ikke hørt noget lignende fra lærernes fagforening, men jeg kan jo have overset noget?

Artikel i Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/indland/art7761604/B%C3%B8rn-og-gamle-rammes-af-uklare-coronaregler

 

2.

Det er vel nok dejligt at se, at unge mennesker nyder det gode vejr i små grupper på 10 personer, der hygger sig og holder 1-2 meter imellem grupperne, og at har lyst til at mingle med nogle venner i et sommerhus med hvad der hører sig til af brætspil og sjusser, så længe det hele foregår inden for LOVENS rammer. Sommerhuseksemplet har jeg fra overlæge Christian Wamberg, som arbejder med corona på en intensiv afdeling. Han anbefalede også, at de unge bare skulle klø på. Det fremgik af Lægens Bord fra d. 23. april. En anden overlæge, Ulrik Stenz Justesen, var i samme program mere forbeholden, for ikke at sige nidkær. Han mente grundlæggende set, at de unge skulle blev hjemme, og hvis man endelig tog afsted, så var det med så mange forholdsregler, at det hele kunne være lige meget. Kort sagt: Intensiv-lægen så sit arbejde som en del af en bredere social sammenhæng, mens den anden læge var koopteret af biostatens smittekurvepolitik.

Politiet taler om ”en alvorlig situation”, når unge mødes under åben himmel i byens parker eller går tur på stierne i København. Men politiet skal kun gribe ind, hvis loven brydes, og vi vil gerne slippe for almen moralisering fra diverse politichefer. Politiet er ikke sundhedsmyndighed. Og gode råd er, som jeg lige har nævnt, meget forskellige, så man skal efter min mening bare holde loven og ellers leve et normalt liv, hvor ”smittepædagogikken” har mindst mulig indflydelse. Lidt grov humor er heller ikke af vejen. Så må smittekurverne gå sin skæve gang, op og ned mens tiden går.

Lægens bord, d. 25. april: https://www.dr.dk/drtv/episode/laegens-bord-_-corona_181781

 

3.

I Politiken er der en grafik, som påtaler overdødeligheden i nogle af de europæiske lande med udgangspunkt i statistik fra euromomo.eu. Avisen har inviteret fire eksperter til at omtale grafikken. Det er påfaldende, at man kun har interviewet sundhedsfolk. Der er ingen jurister eller pædagoger osv. Der er med andre ord ingen bredde i dækningen. Andre medier, herunder dr.dk og Berlingske, har den samme nyhed og med samme tendens. Det er den nye version af “de økonomiske vismænd”.

Det betyder, at de konsekvenser, som udledes, alene kobles op på biostatens logik, hvor alle tiltag måles i forhold til smittekurver og dødstal. Alle eksperterne har altså købt den biopolitiske præmis, hvor sundhedspolitikken omdanner hele samfundet i dens egen logiske form.

I artiklen er der dog to interessante bemærkninger, som jeg vil nævne. Professor Allan Randrup Thomsen – som er kendt for sit “jeg bliver så irriteret”, som har købt helt ind på biostatens logik og som er en hyppigt brugt ekspert i medierne, siger følgende:

”Da statsministeren lukkede Danmark d. 11. marts, var det helt urealistisk, at man kunne gøre noget så dramatisk i lille Danmark, som aldrig rammes af noget som helst (….). Det kom som et lyn fra en klar himmel”.

Dette ”lyn” markederede overgangseksperimentet fra en klassisk liberal stat til en biostat. Pludselig fik den biopolitiske logik – som før var udmærket og nødvendig på ”Inistitut for immonologi og mikrobiologi”, hvor Thomsen arbejder –  omdannet til en almenpædagogisk og politisk effekt. Det var ”lynet fra en klar himmel”. Et system blandt andre blev pludselig til systemet som sådan. En ny magt trådtre frem. Det nye “lyn” er nu en af DR’s mest brugte ekspert og har ligefrem fået en brevkasse, hvor biopolitikken kan arbejde. I brevkassen skriver Thomsen, nærmest i en bibemærkning, at politikerne “også må inddrage de økonomiske aspekter”. Jo tak, men findes der så ikke flere “aspekter” i ekspertens “aspekt”?

Jeg hæfter mig også ved en udtalelse af en anden professor, pandemiforsker Lone Simonsen, som også har været igennem ”lynet”. Hendes udgangspunkt var dog mere bredt fra start – f.eks. har hun nedtonet coronaens dødlighed og kritiseret WHO tæthed til kinesiske interesser – så hun er, i modsætning til Thomsen, hele tiden optaget af, hvordan man kan mindske kravet om ”social afstand”.

Simonsen siger også: ”Jeg troede faktisk ikke, at vestlige lande og demokratier ville benytte sådanne redskaber”. Men hun anerkender, at redskaberne har været ”yderst effektive”. Så Simonsen er også ramt af ”lynet”, men dog i meget mindre omfang end hos den radikaliserede Allan Randrup Thomsen, ellers havde hun ikke “anerkendt” truslen mod “demokratier”.

Simonsen siger, at coronaens dødelighed er ”mindst ti gange mindre” end de ”2,3%, som vi hørte i starten”. Det vil jo så sige 0,2%, hvilket svarer til en hård influenzasæson. Senest har Simonsen talt for en omfattende testning, som hun mener vil overflødiggøre ”social afstand”. Vi er altså stadig i den biopolitiske logik – også Simonsen er ramt af ”lynet” – men hendes mere pragmatiske udgangspunkt giver hende nogle fordele i den mere brede forståelse af tingene.

I Deadline d. 24. april blev Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm spurgt til Simonsens nye ide om sammenhængen mellem testning og mindre social afstand. Brostrøm var sådan set enig i den første del, der handlede om flere tests, men han forsøgte at snakke uden om den anden del, der handler om mindre ”social afstand”. Dermed ligger han stadig på linje med Seruminstituttets Kåre Mølbak, som endda mener, at samfundet bør leve med ”social afstand” som central metode i ”mindst et år”. Mølbak var tidligere ude med et forslag om, at børn slet ikke skulle lege sammen, hvilket Brostrøm dog var imod, som jeg forstod det.

Overlæge og regionsrådspolitiker Niels Højby (LA) er på samme linje som Lone Simonsen. Højby siger i et læserbrev i WA, at smitterisikoen på sigt er ret lille, og at man bør satse på mere test og individuel karantæne. Højby har også sans for den samfundsmæssige helhed, og har dermed en god resistens i forhold til biopolitikken, f.eks. i følgende: “At tro, at så gennemgribende indgreb i menneskers normale sociale omgang vil blive accepteret i et demokratisk samfund, må være ønsketænkning hos skrivebordsgeneralerne”.

De to andre eksperter, som er interviewet, er helt på den overophedede biopolitiske linje. Det vil sige, at de ser på coronaen på en måde, som giver mening i en snæver sundhedspolitisk sammenhæng, men som virker ødelæggende, når logikken får effekt og magt på resten af samfundets områder, som nu omdannes til smitteregnskabseffekter.

Artiklens overordnede præmis er biopolitik i den simpleste form. Hypotesen handler om, at jo tidligere et land har foretaget en nedlukning, desto færre døde bliver konsekvensen. Men den logik har jo ingen ende. I så fald vil man kunne forebygge alle sygdomme i verden med vilde og i værste fald diktatoriske tiltag.

Den generelle europæiske dødelighed i uge 16 er på ca. 83.000. I 2017 var den i en vinteruge på 70.000. Næsten hele stigningen bæres af 65+. Det er naturligvis et problem, men det er ikke tilnærmelsesvist nok til at begrunde en nedlukning. Og i mange af de værst ramte lande flader kurverne nu kraftigt ud.

I en artikel – også i dagens Politiken -, om den norske corona-hjælp til Italien, siger den norske læge Guttorm Brattebø, som stod for indsatsen, følgende:

“Dødstallene er faldet voldsomt. Situationen er under kontrol. Så det ser ud til, at vi tager hjem lidt tidligere end planlagt. Der er ikke brug for os længere”.

 

Politikens artikel om dødelighed, d. 25. april: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7759542/De-coronad%C3%B8de-deler-Europa

Lone Simonsens forslag om ny strategi, videnskab.dk, d. 23. april: https://videnskab.dk/kultur-samfund/alternativ-corona-strategi-vi-kan-banke-smitten-helt-i-bund-med-karantaene-og

Interview med Søren Brostrøm i Deadline, d. 24. april: https://www.dr.dk/drtv/serie/deadline_7111

Europæisk statistik om dødelighed: https://www.euromomo.eu/bulletins/2020-16/ og https://www.euromomo.eu/graphs-and-maps/

Allan Randrup Tomsens brevkasse på dr.dk: https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-spoergsmaal-om-genaabning-af-samfundet-gaar-det-for-staerkt

Artikel i Politiken om den norske indsats i Italien, d. 25. april: https://politiken.dk/indland/art7761470/Folk-d%C3%B8de-som-fluer-da-Danmark-tilb%C3%B8d-noget-%C2%BBubrugeligt-juks%C2%AB-Italien-t%C3%B8ver-med-at-svare-p%C3%A5-dansk-tilbud-om-respiratorer

Læserbrev, “Afstand”, af Niels Højby, Weekendavisen, d. 25. april: https://www.weekendavisen.dk/2020-17/samfund/debat

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 31, d. 24. april

1.

Alle ting har en økonomi, men ingen ting er økonomi.

Konkurrencestaten reducerede alle ting til økonomi. Dens fortalere troede, at fordi tingene havde en økonomi, så var tingene også økonomi. Dermed blev landets pædagogik ødelagt.

Men hvad gør så biostaten? Jo, den forstærker konkurrencestatens konsekvens. Biostaten tager nemlig også økonomien ud af de allerede tømte ting. Det betyder, at tingene først mistede deres tingslighed, men nu også deres økonomi. Men hvad er der så tilbage? Så er der kun biologien tilbage. Alle ting reduceres nu til biologiske processer, til virus og smitte og bakterie. Dermed reduceres socialt liv og pædagogik ikke blot til at være konkurrencestatspædagogik , men nu også til biostatslig smittepædagogik.

Jeg arbejder pt med følgende struktur:

 

  Værdi Styringslogik Psykologi Pædagogik
Demokratisk stat Frihed Uddannelse Kærlighed Kundskaber
Konkurrencestat Økonomisk vækst Økonomiske kurver Opportunisme Læring
Klimastat Minus kulstof Co2-kurver Eksistentiel skam Dark Pedagogy
Biostat Minus smitte Smittekurver Social skam Dataficering og afstand

 

2.

Man siger, at coronaen er farligst for de gamle. Det er ikke rigtigt, for de har jo fået et helt liv blandt verdens ting. Coronaen er meget farligere for de unge. Ikke fordi de dør, for det gør de ikke, men fordi de mister til-værelsen til fordel for en ny eksistens som smittebærer. Derfor vil der brede sig en ny form for desperat ungdomssløvhed, depression og skam ved socialt samvær og ved liv i det hele taget. Denne sociale skam lægger sig oven i Klimaets eksistentielle skam. Det er ud af denne livløse skamfuldhed at livet standser og erstattes af identitet, krænkelse, data og ”dark pedagogy”. Med mindre de unge tager ansvar og bryder logikken.

 

3.

I Deadline havde Jacob Rosenkrands d. 22. april to fine diskussioner, som hang dybt sammen. Først havde han interviewet skoleleder Peter Ulriksen, som tidligere har kaldt den nye coronaskole for ”et overgreb” mod pædagogikken. Og Ulriksen står ikke alene. BUPL og ledende børneforskere været ude med en lignende kritik af Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger (jf. ST 30). Undervisningsministeren var inviteret til at svare, men havde slet ikke sans for problemstillingens dybde. Hun mener bare, det handlede om at give ”et kram” og at ”børn er børn”. Disse to floskler gentages i uendelighed, men de dækker over en omkalfaltring af den pædagogiske praksis’ essens. Først til sidst måtte ministeren indrømme – efter Rosenkrands’ vedholdende spørgen – at coronaen kunne sætte sig i en hel generations sind og sociale forståelse. Men hun fastholdt, at den biopolitiske præmis også skulle gælde for børnene.

(Efterfølgende, d. 23. april, har Sundhedsstyrelsen faktisk forsøgt at trække lidt i land, men den fastholder stadig anbefalingerne og fortsætter også med de to floskler. Sundhedsfaglighed og pædagogik er modsætninger. Det er helt klart. Det går galt, når sundhedssystemet breder sig ud over det hele.)

Dernæst var der en debat mellem lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet, Jesper Olsen, og den socialdemokratiske debattør Niels Jespersen. Jesper Olsen mener, at demokratiet er under pres, både aktuelt og via en såkaldt ”langtidseffekt”. En bekymring han bestemt ikke står alene med. Jespersen mener det modsatte. Han mener, at nedlukningen er begrundet i en ”katastrofesituation”, som minder om besættelsestiden. Men det passer ikke. Der er ingen ”katastrofe”, blot nogle syge mennesker, og landets kritisable samarbejdspolitik med europæisk totalitarisme bør ikke være et eksempel til efterfølgelse. Desuden er tanken om, at et helt års biostatslig styring ikke skulle have langtidseffekter politisk naiv. Det skal man ikke have læst meget Foucault for at kunne forstå. Foucaults pointe var, at vi i en vis forstand lever med styringsregimer, som blev udviklet under kampen mod pesten. I dag er styringskonsekvenserne blot meget større og kraftfulde, så “langtidseffekten” kan sætte sig langt hurtigere igennem.

Jesper Olsen sluttede debatten med at sammenligne sine bekymringer for demokratiet med Peter Ulriksens bekymring for pædagogikken. Dermed endte programmet som en slags journalistisk kunsthåndværk. På den ene side stod er en tæt forbindelse mellem lov, politik og pædagogik, og på den anden side stod et Socialdemokrati, som hverken har sans for det ene eller det andet.

Link til Peter Ulriksens kritik: https://www.folkeskolen.dk/1840865/skoleleder-hygiejnereglerne-rammer-boerns-umiddelbarhed

Link til Deadline d. 22. april: https://www.dr.dk/drtv/serie/deadline_7111

Link til Jesper Olsens indlæg i Berlingske, d. 21. april: https://www.berlingske.dk/kommentarer/coronakrisens-voldsomme-og-aabenlyse-magt-har-radikaliseret-mig

Sundhedsstyrelsen trækker lidt i land vedr. anbefalinger til børnehaver: https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsstyrelsen-erkender-vejledning-til-institutioner-var-ikke-klar-nok

 

4.

Professor i biologi, Mogens Petersen, havde i Politiken d. 22. april et indlæg, som forholdt sig kritisk til regeringens hold afstand-ideologi. Petersen skriver: ”Det er en håbløs strategi at lade hele befolkningen forblive sociale gidsler på 2 meters afstand af hinanden i årevis”. Han mener også, at ”alle rådata peger på. at vi er gået totalt i selvsving”. Petersen opfordrer også til at man får et mere naturligt forhold til de få dødsfald:

”De fleste mennesker, der i den seneste tid er døde i Danmark, har heldigvis levet et langt liv, men har haft lidelser, som gør, at deres krop ikke kan klare corona, influenza eller andre infektioner. Er det så forfærdeligt at sige, selvom det er det, vi ser hver eneste dag livet igennem”.

Og videre:

”Vi er fanget i vor egen dødsspiral og vil ikke indse, at corona ikke er mere dødelig for den almene befolkning end de værste influenzaer”

Og endelig:

“Intet står hugget i sten, og vi kan alle miste, men vi bliver nødt til at leve livet forlæns. Vi kan ikke gemme os mere i denne omgang (…)”.

Petersen: ”Fortæl os nu tingene som de er, Mette F.”, Politiken d. 22. april (ikke på net)

 

5.

En ting har man da lært om sundhedsforskningen i disse uger, nemlig at den er ligeså indbyrdes uenig som alle mulige andre forskningsområder, og at denne uenighed forstærkes, for ikke at sige eksploderer, når den skal udmøntes i politiske og sociale anbefalinger og krav.

Nogle går ind for flokimmunitet, andre går ind for tests, og inden for begge strategier er der alle mulige forskelle, og nogle synspunkter går på tværs. Så må en flok gymnasieelever gerne tage i sommerhus, så må de ikke. Så skal børn holde afstand, og så skal de ikke osv.. Så får vi at allernådigst at vide, at vi gerne må have sex osv. ud i den omtågede nattehimmel. Den ene selvbestaltede forsker, professor, embedsmand eller sundhedsekspert efter den anden har meninger om alt mellem himmel og jord. Det er et nyt ”vismandskollegium”, som er blevet tildelt en uhørt magt i samfundet. Først fik vi de økonomiske vismænd, så fik vi kompetencevismændene, og nu har vi så fået smittevismændene.

Så det der med ”forskningen viser”, bør ikke styre praksis. Den erfaring kender jeg fra pædagogikken. Så snart nogen siger, at ”forskningen viser” at en pædagog skal gøre dit og dat, så ved jeg med 100% sikkerhed, at der er tale om dårlig og skråsikker forskning, som vil ødelægge pædagogisk praksis uden sans for tingenes indhold og helhed.

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 30, d. 22. april

1.

Kåre Mølbak, som for tiden har magten i dansk politik, har opgivet alle tanker om den såkaldte ”flokimmunitet”, som han tidligere gik ind for. Han har nu fundet en ny metode, som træder i stedet for.

Denne nye metode hedder ”social afstand”. “Metoden” var før blot et forebyggende råd, som især var rettet mod risikogrupperne. Nu er “metoden” vokset til at udgøre den centrale karantænemetode som sådan. Især Berlingske.dk dækkede sagen d. 19. april.

Social afstand-metoden skal arbejde ”mindst et år”, siger Mølbak, eller muligvis to, dvs. til der findes en vaccine. Da mange blev – f.eks. Svend Brinkmann, men også mange andre – blev forskrækkede, forsøgte Mølbak, understøttet af Mette Frederiksen, efterfølgende at trække i land. Der var bare tale om en af flere muligheder, hed det sig nu. Men det passer ikke, for dagene forinden havde Mølbak i høj grad promoveret sin dystopi, f.eks. i bladet Ingienøren (jf Smittede tanker 29). Små og store børn kan se frem til årevis i smitteskolen, og voksne til et samfundsliv i u-endelig baglås.

Det startede med 14 dages nedlukning for at flade en kurve ud. Nu er der op til hele to års social afstand over hele linjen med kurver overalt. Dette gennemføres vel at mærke for en sygdom, hvis dødelighed ifølge Sundhedsstyrelsen selv svarer til mellem en halv og en dobbelt influenza. I BT sammenligner de to sundhedsøkonomer Jakob Kjellberg og Jes Søberg coronaen med influenzaen i 17/18, som forårsagede 2822 døde, herunder også små børn. De to forskere virker mere langt mere forskrækkede over reaktionen end over selve coronaen. Jes Søberg, som ellers tidligere har været positiv over for nedlukningen, siger om billederne fra Italien, som han mener var forårsaget i særlige italienske forhold: ”Det skaber selvfølgelig frygt i befolkningen og hos politikerne. Den efterfølgende reaktion er derfor ikke nødvendigvis rationel i forhold til, hvad vi i øvrigt gør, når der er influenzaepidemier”.

Men Mølbak – som tidligere var ude med, at børn ikke bør lege sammen – virker egentlig slet ikke bekymret over noget. Han er en biopolitisk “ekspert”, som har fundet sin metode. Han siger optimistisk til JP.dk:

”Til gengæld kan man jo mødes på andre måder. Eksempelvis via Skype eller på Zoom, som mange gør i dag”.

Og nu vi er ved de ”smarte løsninger”: Ifølge DR.dk forberedes en app, som hedder ”smittestop”, hvor borgere kan slå sin egen rekord i at undgå kontakt med smittede. Vi ender med et helt IT-system, som sænker sig ned i de ”sociale afstande”. I radioen kunne en journalist fortælle, hvor smart det hele var.

I Berlingske undersøttes Mølbaks dystre modeller af nogle af de allermest radikaliserede forskere, herunder den indflydelsesrige Niel Ferguson, som påvirkede både Trumps, Johnsons og Macrons reaktioner, og som er kendt for overdrevne skrækscenarier fra tidligere epidemier, og den amerikanske epidemichef Anthony Fauci, som ligefrem ser frem til, at man helt opgiver håndtrykket. Mølbaks synspunkter understøttes også af den danske virus-professor Allan Randrup Thomsen, som i højere og højere grad understøtter biopolitikkens altomfattende effekter som en af DR’s foretrukne eksperter.

JP’s dækning af Mølbaks udtalelser, d. 19. april: https://jyllands-posten.dk/…/kaare-moelbak-danskerne-skal-…/

Berlingskes dækning af Mølbaks og andre eksperters udtalelser, d. 19. april: https://www.berlingske.dk/…/kaare-moelbak-med-tung-besked-t…

Dr.dk om ”smittestop”-appen, d. 21. april: https://www.dr.dk/nyheder/penge/danmarks-corona-app-har-faaet-et-navn-her-er-detaljerne

Sundhedsøkonomers sammenligning med influenzaepidemien, BT, d. 22. april: https://www.bt.dk/samfund/i-2018-doede-29-boern-i-dansk-epidemi-intet-blev-lukket-ned

Kritiske indlæg om Niel Fergusons tidligere fejlestimater, d. 20. april: Kritik af Ferguson: Dels på voltaierenet.org: https://www.voltairenet.org/article209749.html, og dels på spectator.co.dk: https://www.spectator.co.uk/article/six-questions-that-neil-ferguson-should-be-asked

 

2.

Noa Redington har nogle virkelig interessante betragtninger i sin ugentlige klumme i Politiken.

Redington taler om, at der “bag” åbningen gemmer sig en “dybt aparte politisk virkelighed”. Denne nye virkelighed har en ny “møntfod”, en ny “hård valuta”, som hedder “smittetrykspromiller”.

Dermed har Redington identificeret en central del af biostatens grundlæggende diskurs.

Og han fortsætter med sine fine iagttagelser. Han fortæller, at vi er gået fra et “finanspolitisk råderum” til et “smittetryksråderum”, og at denne nye magtfulde semantik nu tvinger både de politiske partier og de tidligere magtfulde ministerier til at rekonstruere deres gamle mærkesager under det nye herretegn.

Endelig påpeger Redington, at denne diskurs er etableret under “en opdateret udgave af oplyst enevælde”, som har tilsidesat “Folketingets normale procedurer”.

Redington er selv en del af det konkurrencestats-centrum/venstre, som understøttede 00’ernes skole- og uddannelsespolitiske reformer. Derfor bør man forstå hans klumme som et eksempel på den mikrodiversitet, der opstår, når konkurrencestat og biostat, som jo er en del af samme opgør med pædagogik og politik, mødes i en kritisk konfrontation.

Men i pædagogisk forstand er der ingen forskel, bortset fra at konkurrencestaten vil have “læringspromiller”, mens biostaten vil have “smittetrykspromiller”, hvilket dog også er langt værre en der, som ellers var det værste.

Noa Redington: “Sigtekornet”, Politiken, d. 19. april, findes endnu ikke på www.

 

3.

Skoleleder Peter Ulriksen beretter i en artikel fra Ringkøbing-Skjerns Dagblad om den nye smitteskoles psykologiske konsekvenser, hvor børnene lærer “smittebærerens” adfærd.

Han mener, at det er et “overgreb”, hvis reglerne varer resten af skoleåret.

Kåre Mølbak mener, som nævnt ovenfor, at reglerne skal vare i op til to år.

Der er en dyb konflikt mellem pædagogik og det nye smalle smittefikserede sundhedsbegreb. Derfor skal Ulriksen have tak for så klart at formulere pædagogikkens synspunkt.

Ulriksen kommer faktisk også til at stå i modsætning til et indlæg i Politiken d. 21. april fra en selverklæret ”ekspert i trivsel”, Anette Boye Koch, som mener, at coronaindgrebet i børnehaverne udgør et ”gavnligt benspænd”, som får ”pædagogerne ud af deres komfortzone”. Boye Koch er en særligt kvalificeret corona-forsker-trivselsekspert. Hun er nemlig cand. scient. i humanbiolog og leder af et børneforskningsprogram ved UC-VIA.

Interview med Peter Ulriksen, d. 16. april: https://dbrs.dk/artikel/skoleleder-bekymret-for-de-mange-corona-restriktioner-et-overgreb-hvis-det-forts%C3%A6tter-hele-skole%C3%A5ret

Anette Boye Kochs indlæg i Politiken, d. 21. april. https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7755247/Covid-19-er-faktisk-et-gavnligt-bensp%C3%A6nd-for-daginstitutioner

 

4.

Hammer og dans:

Der tales om “hammer og dans”. Hammeren var nedlukningen, og nu er det meningen man skal ”danse med coronaen”. Men det er nysprog, for der er ingen dans. Der er kun hammer og derpå den udvidede hammer. Hammeren var nedlukningen. Og den udvidede hammer tvinger alt to meter fra hinanden. Den sætter coronahegn alle steder og aflyser alt liv. Der er ingen “dans” i den omegn. Der er kun en hammer dér og dér og dér og dér, indtil der er hegn overalt, også inden i de hamrende sind.

Dansen er den tilstand, som man forlod med nedlukningen og dennes overgang til den biostatslige logik. Faktisk havde man til dels forladt dansen allerede via den såkaldte “konkurrencestat”, men dette exit, som dog måtte kæmpe med en vis grad af pædagogisk erindring og social praksis, blev forstærket med smittepædagogikkens monopol og dettes vedblivende hamren.

 

5.

Aldrig har der været mindre brug for internetpræster, livsfilosofi, coronahegn og den danske sangskat i biostatens tjeneste.

Aldrig har der været mere brug for kritik, skole, strid, kirke, postmodernisme og handling, dvs. virkeligt samfundssind.

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 29, d. 19. april

1.

Først var der en sygdom, så folk kunne gå på hospitalet. Myndighederne forudsagde en dødelighed på linje med en hård influenza, det halve eller det dobbelte.

Så var der nogen, der forestillede sig, at hospitalerne ”braste sammen”. De havde set noget i fjernsynet nede fra Milano, hvor dødsraten langsomt nu nærmer sig en dansk influenza i 2017.

Derpå hospitaliserede man i en kæmpe nedlukningsaktion hele befolkningen. Folket blev simpelthen omdannet til et hospital. Folket blev en smitte-“klump”. De turde ikke stå tæt. Ethvert demokratis rædsel.

Men der kom ingen pres på hospitalerne, tværtimod. Hospitalerne blev tomme. Lægerne gik uvirksomme rundt, fordi sygdommen var blevet taget fra dem og lagt ud i befolkningen som sådan. Landet som sådan blev hospitaliseret. Hvad skal man med et sundhedsvæsen, hvis hele samfundet er et sundhedsvæsen?

Så døde folk af andre sygdomme, fordi de ikke gik på hospitalet.

Dødstallet blev ca. det sammen. Men til gengæld fik man sygeliggjort samfundets pædagogiske og sociale praksisser. Der kom coronahegn i landets børnehaver, så børn blev indenfor deres smittezoner.

Alle gik fra at være borger og dansker til at være smittebærer med ledsagende social skam. Skammen blev stor eller lille afhængig af det nationale og det individuelle smitteregnskab.

Sundhedssystemet havde opslugt alle andre systemer.

Sådan er biostatens logik.

Jeg er et hospital.

 

2.

I dagens Weekendavisen er der en interessant artikel af Leny Malacinski, som hedder ”bland selv-medicin”. Titlen hentyder til, at den første fase af den såkaldte ”åbning” ikke kun handler om sundhedsvidenskab, men i høj grad også om politik. Hun har især fokus på åbningen af skoler og dagtilbud.

A.
Malacinskis spørger Søren Brostrøm, om man ikke bør droppe de mange antipædagogiske pladsregler i dagtilbud og skoler. Brostrøm svarer: ”Det må du spørge det politiske niveau om”. De regler er tydeligvis ikke støbt i hans kælder.

Her er Brostrøm muligvis igen i konflikt med Kåre Mølbak, som hele tiden har stået for ’børn må ikke lege sammen-linjen’, og som vil absolutisere ”social afstand” i u-endelighed med apps og det hele, og som virkelig har fået magt inde i regeringsapparatet.

Og sundhedsøkonomen Jakob Kjellberg fra VIVE understøtter Brostrøm-linjen. Han siger:

”Statsministeren kunne ophæve de bøvlede pladsregler i dag, hvis hun ville, og stadig ligge lavt i den grønne kurve, men det er et politisk spørgsmål (….) og ikke Sundhedsstyrelsens beslutning. Vi får ikke italienske tilstande, hvis daginstitutionerne dropper retningslinjerne. Det have vi heller ikke fået med de tidligere beregninger”.

Så lærte man lige det. Man kan altså roligt åbne for en almindelig pædagogisk praksis.

B.
Malancinski stiller også et andet supergodt spørgsmål. Hun spørger, hvordan man kan kræve, at børn skal have to meter mellem sig, samtidig med at Sundhedsstyrelsen siger, at ”der skam er taget højde for børns adfærd”. Det er jo en modsætning, der vil noget.

Professor i virologi, Allan Randrup Thomsen står for det ligeså supergode svar. Han siger:

”Regeringen har valgt at genåbne samfundet hos den mindst styrbare gruppe. Samtidig prøer det at gøre det styrbart vd at børnene skal følge nogle strenge hygiejneregler. Det er, som om man har sagt A, men ikke B”.

Og Brostrøm svarer bare, at han mangler at ”kommunikere” et eller andet. Han ved slet ikke. hvad en pædagogisk praksis er. Han siger også, at der er grænser for hans ansvar: ”Jeg er trods alt embedsmand”, som han siger.

C.
Professor i biomedicin, Søren Riis Paludan, mener at der er tale om, at de to strategier – inddæmnings- og afbødningsstrategien – som tidligere har kørt i nedlukningssporet, nu fosser ud af ”åbningen” og ned i børnenes verden. ”Nedlukningen” fosser ud af ”åbningen”. Åbningen er en forstærket og udvidet nedlukning.

Jakob Kjellberg slutter med en kritisk bemærkning til regeringens opfattelse af sygdommens farlighed, som han mener er stærkt overdrevet:

”Jeg kan konstatere, at der er malet et dystert billede op af COVID-19 som meget farligere, end det er ”

https://www.weekendavisen.dk/2020-16/samfund/bland-selv-medicin

 

3.

Coronahegn og farlig sang:

A.
Politiken skriver i dag, at en københavnsk børnehave har købt 125 meter coronahegn, så børnene ikke leger ulovligt uden for deres “zoner”, som institutionsledelsen formulerer det.

Det er den slags praksisser, som kaldes for en “åbning” på de bonede gulve.

Lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Grethe Kragh-Müller, som tidligere har talt børnenes sag imod coronaen, er bekymret for, at “der vil være så stort et fokus på regler”.

Borgmester Jesper Christensen svarer, at “vi går ikke på kompromis med det sundhedsfaglige eller det pædagogiske”. Men det er ikke korrekt. Han reducerer det “sundhedsfaglige” til “smitte”, og han opløser derefter det “pædagogiske” som sådan ved at omdanne børnene til smitteregnskabssoldater. Hvilken hyggelig hovedstads-“dannelse”. Måske kan det med tiden blive en del af Frank Jensens “smart city”?

B.
Først kom krænkelses-politiet fra de københavnske kunstkredse og forgreb sig mod sang og sprog. Kan I huske angrebet på det skønne ord “vimse” og på “han” og “hun”?

Og nu kommer biostatens nye form for social- og kunstteori med en endnu kraftigere trumf. Sang som sådan opfattes nu en smittebærer. Der er udviklet et helt smittesprog – et helt ny videnskabelig diskurs – om den skrækkelige og smittende sang.

Den nye forskning er spadseret direkte ind i Statens Serum Instituts rapporter. Nu venter vi bare på den næste menneskelige aktivitet, som kan komme ind under smitteregnskabet.

Det er biostatens forskning. Alle emner kan underordnes smitteregnskabet.

C.
Der er en eller anden forbindelse mellem krænkelses- og corona-ideologien. Begge tilstande forudsætter en slags nervøs ensomhed i udgangspunktet.

Links:
Artikel om københavnske børnehaver, Politiken, d. 17. april: https://politiken.dk/…/Daginstitution-ops%C3%A6tter-125-met…

Artikel om sangens smittefarlighed, JP, d. 17. april:https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12081579/statens-serum-institut-faellessang-kan-udgoere-en-smitterisiko/

 

4.

Kåre Mølbak er en ny magtfuld mand i dansk politik. Først forsøgte han at nægte børns adgang til leg, og nu drømmer han om en “social afstand”-teknik måske i flere år under herredømmet fra sine smittekurvers matematiske modeller. Han er positivt overrasket over effekten af “social afstand”. Effekten kan arbejde i flere år for store og små.

Oprindeligt var Mølbak en almindelig embedsmand, som under det liberale demokratis regler talte for at opbygge flokimmunitet og nedtone testaggressivitet, hvilket bragte ham i konflikt med WHO og faktisk også med den nye biostatslige regering. Men nu har han funder sig til rette i sin nye magt i den nye statsform, biostaten, som nu har haft en hel måned til at opbygge dens asociale og uliberale logik i snart sagt alle samfundets systemer og praksisser.

Nu er det slut med ”flokimmunitet” og testtilbageholdenhed. Mølbak har fundet et nyt vidundermiddel, nemlig ”social afstand”, som skal virke på ubestemt tid. Han kalder sit middel for “et supervåben”, som skal spille sammen med “frivillige it-værktøjer”. Han kan slet ikke se, hvordan denne nye behandlingskategori gør almindeligt menneskelig samvær til en ”klump”, som Mette Frederiksen kalder det, en smittebærerklump.

Og nu vil han og hans nye stat styre menneskets nærhed i årevis indtil der er fundet en vaccine. Han ved, siger han, ikke engang, om der dør færre ved hans “strategi” end ved mere traditionelle tiltag, som han før gik ind for. Det er en ny “strategi”, en særlig radikaliseret “grøn kurve”.

De pædagogiske, sociale og politiske konsekvenser af Mølbaks logik vil være ubærlige.

Søren Brostrøm, som engang gik imod både ned- og grænselukning, lyder efterhånden som en biopolitisk maskine. Det er Mølbak, som sidder i maskinrummet, lader det til. Ligner han ikke også Corydon lidt? Vi er i en form for biostatslig udvidelse af konkurrencestaten? Den eneste – men også helt centrale – forskel mellem de to statsformer er, at førstnævnte har overlevelse, mens konkurrencestaten har økonomien, som enerådende kriterium. I Konkurrencestaten er det finansministeriet, der svinger taktstokken, mens det er sundhedsministeriet, der bestemmer i biostaten.

Og mens Mølbak tog den diskursive magt på pressemødet tirsdag d. 14. april sagde politikerne og ministrene mindre og mindre selvom mødet var alenlangt, en modsætning som faktisk også blev konstateret af flere andre journalister.

Her er tre links, hvor man kan læse om Mølbaks ”vending”. Især interviewet på Ingeniøren.dk er afslørende, synes jeg:

Mølbak på DR.dk: https://www.dr.dk/…/social-afstand-overrasker-kaare-moelbak…

Mølbak i Altinget: https://www.altinget.dk/…/kaare-moelbak-den-flade-danske-co…

Mølbak i Ingeniøren: https://ing.dk/artikel/kaare-moelbak-har-aendret-mening-vi-kan-danse-os-frem-vaccinen-uden-flokimmunitet-234203#show_comments

 

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 28, d. 15. april

1.

I år 2000 etableredes det såkaldte ”kompetenceregnskab” på baggrund af et radikalt opgør med dannelse. Her er vores nuværende regerings mange 40-årige ministre formet. Det var starten på Konkurrencestaten, som senere, i 2013, blev til skolereformens ”læringsregnskab”. Eleven blev til ”læringsenhed”. Den ledsagende psykologiske tilstand er ”opportunisten”.

Omkring 2015 kom disruptionsrådet. Det var Data-staten, som – inspireret af Silicon Valleys Singularity-filosofi – gik i symbiose med Konkurrencestatens ”læringsregnskab” under navnet ”learning analytics”. Eleven blev til datalæringsenhed. Den ledsagende psykologiske tilstand er ”overvåget afhængighed”.

Fra år 2015 lagde man op til Co2-regnskabet. Det var gjort klar til Klima-staten. Eleven blev til en klimabelastning. Den ledsagende psykologiske tilstand er ”eksistentiel skam”.

Fra år 2020 arbejder man hen imod smitteregnskabet, understøttet af en helt ny politisk konfiguration, som består af Bio-statens u-endelige matematiske regulering af ”en gradvis åbning”. Eleven bliver til en potentiel smittebærer, en konstant ”afstand”. Eleven bliver til ”social skam”.

Staten som sådan, altså dens ide og praksis, som består af forholdet mellem folk og politik, mellem frihed og tradition, som er dannelsens formel, ligger brak i alle fire ovenstående forfaldsformer.

Spørgsmålet er nu, hvordan biostaten opsluger de tre andre statslige forfaldsformer i et firfoldigt angreb på dannelse.

 

2.

Nyt nysprog:

Hvad kalder coronaen almindeligt menneskeligt samkvem af enhver art? Den kalder det for “at klumpe sig sammen”. Statsministeren bruger udtrykket ustandseligt.

Sansning og berøring er klumpning. Liv er klump. Alt under 2 meter er “en klump”.

Derfor får man også “klumpe-læring” i de nye “smitteskoler”.

Det hele kaldes også for “gradvis åbning”, som egentlig bare betyder “udvidet nedlukning”, som er u-endelig.

“At klumpe sig sammen” er en del af biostatens nysprog. Hver dag kommer der nye ord til det nye nysprog.

Den skamfulde klump er det, som før hed dannelse, dvs. tingenes, hændernes og det fælles livs praksis.

 

3.

Biostatens “åbning” af skoler og børnehaver består i, at en u-endelig nedlukning kan fosse ud i skolerne gennem en “åbning” og ødelægge pædagogisk praksis.

Det er, hvad en “åbning” er. Åbning er at gøre alle børn til bærere af smitte. Åbning er lig med etablering af corona-skoler og corona-børnehaver.

Den “gradvise” del af denne “åbning” er ovenstående proces, som så suppleres med nogle evidensbaserede smittekurvekorrektioner, som i årevis og konstant vil kontrollere smitteudviklingen på skole-, klasse- og individniveau.

Kort sagt: Der har ikke fundet nogen “åbning” sted af børnehaver og skoler. Der har derimod fundet en u-endelig og forstærket “nedlukning” sted. Nedlukningen fossede ud gennem nedlukningens “åbning”.

 

4.

I dagens Politiken er der to artikler om biostatens forsøg på at implementere dens pædagogik-dræbende ”gradvise åbning” i danske børnehaver og vuggestuer.

Lektor i børnepsykologi ved Aarhus Universitet, Grethe Kragh-Müller, er yderst kritisk. Hun mener decideret, at biostatens børnehavepraksis skaber angst. Hun vil heller ikke vise en “børnevenlig” video, som Sundhedsstyrelsen har lavet om emnet, til børnene. Endelig opfordrer hun forældre til vuggestuebørn til at vente med indkøringen, som hun under de nuværende omstændigheder kalder for ”et dødfødt projekt”.

Grethe Kragh-Müller bakkes op af Tanja Krabbe fra Daginstitutionernes Landsorganisation. Krabbe siger:

”Sundhedsstyrelsens retningslinjer om indretningen af daginstitutioner er fuldstændig løsrevet fra pædagogfaglighed og hverdagen ude i dagtilbuddene”.

Krabbes og Kragh-Müllers kritik vedrører vel at mærke ikke smitterisikoen, men udelukkende ”den gradvise åbnings” psykologiske og pædagogiske konsekvenser.

Kritikken bakkes op på debatsiderne af Politikens debatredaktør, Susan Knorrenborg, som i et længere indlæg skriver:

”Den stramme adfærdsregulering, som venter vores børn i institutionerne fra i dag, risikerer at smitte vores børn med angst og tvangshandlinger”.

Sundhedsstyrelsens direktør, Niels Sandø, svarer på kritikken i en artikel, som ikke er i papiravisen. Han forstår tydeligvis ikke sagens psykologiske og pædagogiske elementer:

”Jeg har ikke hørt det nævnt før, at det her kunne få alvorlige konsekvenser for børnene. Det er jo den samme institution, som de har kendt, de kommer til. Det er de samme pædagoger. Nu skal der så være lidt mindre legetøj, og der kan være lidt mere rent. Og så skal børnene vaske hænder, men det med at vaske hænder, har der jo også været fokus på før – det er et ganske almindeligt hygiejneråd”.

Sandøs uvidenhed har måske noget at gøre med, at Sundhedsstyrelsen ifølge Politiken har afvist at modtage råd fra BUPL.

Derudover skyder Søndø ansvaret ned i kommunerne. Politiken rapporterer i øvrigt fra København Kommune, hvis praksis Kragh-Müller også er meget kritisk over for.

Sådan ser pædagogik ud, når den anskues fra biostatens synspunkt.

Links:
Artikel i Politiken, hvor Kragh-Müller fremfører sin kritik af Sundhedsstyrelsens video og København kommune, d. 15. april: https://politiken.dk/indland/art7748734/Sm%C3%A5-b%C3%B8rns-psykiske-helbred-er-i-fare-i-daginstitutioner-med-corona-regler

Artikel i Politiken, hvor Kragh-Müller kritiserer indkøring af nye børn i vuggestuen, d. 15. april: https://politiken.dk/…/B%C3%B8rnepsykolog-st%C3%B8tter-beky…

Sundhedsstyrelsens svar på www.politiken.dk, d. 15. april: https://politiken.dk/…/%C2%BBJeg-har-alts%C3%A5-ikke-h%C3%B…

Susan Knorrenborg: ”Næste epidemi: Angst hos børn”, endnu ikke på nettet.

 

5.

Professor og overlæge, Jens Otto Lunde Jørgensen, fra Aarhus Universitetshospital kritiserer i denne kronik fra dagens JP ”nedlukningen”. Han mener, at de samlede omkostninger er alt for store. Indlægget hedder: ”Vi skulle aldrig have trykket på stopknappen”. Lunde Jørgensen forklarer, at han var skeptisk fra starten, og han slutter sit indlæg med nogle forslag til, hvad man skulle have gjort i stedet for. Han siger, at ”det er aldrig for sent at komme til fornuft”. (mine kursiveringer)

Med disse 2x ”aldrig”, som egentlig ligger på linje med Sundhedsstyrelsens oprindelige anbefalinger fra d. 10 marts, stiller professoren sig i konflikt med Mette Frederiksens ”måske altid”-ideologi, som i sidste måned overrulede den nationale ekspertise i flere omgange og knæsatte den biopolitiske realitet.

Efter omkring d. 25. marts makkede den vingeskudte ”ekspertise” ret og indrettede sig efter ”måske altid”-ideologien, som i sig selv er et udtryk for en ny statsform, nemlig bio-statens smittestatistiske enevælde, som indsætter den tilrettede ”ekspertise” i en ny og magtfuld rolle.

Denne nye magt omdanner alle samfundets politikområder til en kombination af ”matematiske modeller” og ”smittekurver”, også kaldet ”den gradvise åbning”.

Med denne rekonfiguration af den politiske magt må Folketingets partier nu arbejde i en ligeledes rekonfigureret rolle, nemlig via det dags-politiske spil om størrelsen og stedet for ”den gradvise og kontrollerede åbning”. Ved overhovedet at indgå i den diskussion, accepterer man den rekonfigurerede politik/ekspertise-struktur, som jeg også har kaldt bio-staten.

Link til indlæg:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12074246/vi-skulle-aldrig-have-trykket-paa-stopknappen

 

6.

Nu står sygehusene nærmest tomme for coronapatienter, og da andre operationer er aflyst, går læger og sygeplejersker mere eller mindre hvileløse rundt på gangene.

A.
Så sent som d. 23. marts – altså hele 11 dage efter nedlukningen – hørte vi ellers, at netop uge 16 var epidemiens højdepunkt. Vi fik at vide, at der ville komme et pres i uge 16 og 17. Det var meldingen i en rapport fra Statens Seruminstitut (især s.10-11). I ministeriets opsummering af rapporten tales om højdepunkt ”i ugerne efter påske”. Og Videnskab.dk taler med samme reference om et peak ”midt i april”.

Var prognosen korrekt, ville vi altså være på toppen af kurven nu. Lægerne ville have travlt, men de ville ifølge prognosen kunne håndtere selv en ”italiensk” belastning, og fra og med uge 18 ville kurven flade kraftigt ud.

Efter den rapport gik jeg ud fra, at nedlukningen blev ophævet, men det skete som bekendt ikke, tværtimod.

B.
Serumsinstituttets prognose fra d. 23. marts var lavet uden kendskab til evt. effekt af nedlukningen, hvilket også pointeres i rapporten.

Måske virkede nedlukningen for effektivt? I hvert fald faldt antallet af indlæggelser, så lægerne nu er gået på afspadsering, og alle skal bruge en masse bureaukratisk tid på noget, de kalder for en ”gradvis åbning” af sundhedsvæsenet. Vi har fået en helt ny politik-kategori med dette udtryk, som de politiske partier nu kan boltre sig i.

Problemet med denne udvikling er, at vi nu er overgået til et ”langstrakt forløb”, som det hedder, dvs. vi er på den ”grønne kurve”. Det er denne kurve, som u-endeliggør nedlukningen. Vi skulle være blevet på oprindelige kurve, som sundhedsvæsenet ifølge den første rapport altså godt kunne håndtere, og som almindelige forebyggende tiltag – dvs. uden nedlukning – i sig selv ville kunne dæmpe. I så fald ville vi i dag have fyldte hospitaler, men man vil kunne klare det, og om få uger ville det hele være stort set overstået.

C.
I Sundhedsstyrelsens seneste rapport fra d. 7. april er man endnu mere systematisk slået ind på den ”grønne kurves” u-endelighedsvej:

“Det forventes, at regeringens tiltag og den gradvis kontrollerede genåbning af samfundet betyder, at der ikke som hidtil antaget vil optræde en stor første bølge, men nærmere en mere langstrakt bølge med varierende intensitet, afhængig af befolkningens kontaktmønstre, der vil strække sig langt ind i efteråret, måske endda året ud.”

Og tendensen forstærkedes af Mette Frederiksen, som med sin tale om ”altid” gik fra ”u-endelighed”, altså ”uden ende”, til ”uendelighed” som sådan.

Men ville der så ikke dø flere? Nej, det er netop pointen, endda i nedlukningspolitikkens egen selvforståelse. Det ”langstrakte” og u-endelige forløb giver ikke flere døde. De dør bare på et senere tidspunkt. Og det er dette ”senere tidspunkt”, som gør nedlukningen u-endelig, og som nu skal gå ud over landets pædagoger, lærere og børn, som skal gå i corona-skole, i ”smitteskole”, hvor de udsættes for den “gradvise åbnings” pædagogik.

Rapport fra et halvtomt Odense Sygehus: https://www.tv2fyn.dk/coronavirus-paa-fyn/videodagbog-det-er-som-vaere-palle-alene-i-verden

Rapport fra et halvtomt Skejby Sygehus: https://jv.dk/artikel/l%C3%A6ge-forventede-at-coronaen-ville-toppe-nu-jeg-har-aldrig-set-s%C3%A5-patienttomt-et-sygehus

SSI’s rapport fra d. 23. marts: https://www.sst.dk/-/media/Nyheder/2020/ITA_COVID_19_220320.ashx?la=da&hash=633349284353F4D8559B231CDA64169D327F1227

Sundhedsstyrelsen, d. 23. marts. https://www.sst.dk/-/media/Nyheder/2020/Status-p-COVID19-ved-indgangen-til-den-tredje-uge-af-epidemiens-frste-blge-i-Danmark-med-srligt-foku.ashx?la=da&hash=1069D4E11552B76484FA56EAD1D20A7DF8E79BC7

Videnskab.dk’s reference til SSI-rapporten, se under ”smittede i Danmark”. https://videnskab.dk/coronavirus

SSI’s korrektion d. 1. april: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/status-og-prognose-for-coronavirus-epidemiens-fremtidige-udvikling

Sundhedsstyrelsens seneste rapport, d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Status-paa-epidemien-uge-6

 

7.

Martin Ågerup fra CEPOS har i dette indlæg på ræson.dk mange gode og kritiske refleksioner over karakteren og konsekvenserne af det, han kalder for “regeringens overreaktion”. Henrik Dahl fra LA, som virkelig støtter biopolitikken, blev så vred på Ågerups stilfærdige indlæg, at han på facebook skrev, at Ågerup ”forurener den offentlige samtale”. Det var ikke i orden, så jeg skrev følgende på Dahls tråd:

”Jeg håber, at vi kan undgå udtryk som “at forurene den offentlige samtale”, helst helt, men især om indlæg, der hverken bander eller svovler, men blot forsøger at skabe lidt orden i sagerne ud fra det ståsted, som forfatteren – i dette tilfælde Ågerup – nu engang har udviklet. Det er jo det, som alle borgere i Danmark prøver på i disse uger. Det er ikke “forurening”, men det modsatte.”

Med denne strid mellem Ågerup og Dahl tegnes der en konflikt i landets liberale kredse. På den ene side har vi Martin Ågerup, som står for en mere oprindelig version af liberalismen med udgangspunkt i 1980’erne liberalisme, herunder indflydelsen fra en hård markedsfundamentalisme og fra Ayn Rand, hvis filosofi jo prægede LA’s grundlæggelse i sin tid. Faktisk er LA’s ungdomsformand også på denne corona-kritiske linje.

På den anden side har vi Henrik Dahl, som oprindeligt blev dannet af centrum-venstre-ideologien fra start-00’erne, hvor han arbejdede sammen med bl.a. Christine Antorini. Denne indflydelse løber nu sammen med den såkaldte ordo-liberalisme og ender med liberalismens modsætning, nemlig en ekstrem statsstyring.

Martin Ågerup: https://www.raeson.dk/2020/martin-agerup-regeringens-overreaktion-har-pafort-os-unodigt-store-omkostninger-uden-at-det-har-reddet-en-eneste-ekstra-fra-corona-doden

Henrik Dahls tråd: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1142900389383200&id=100009897489935

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 27, d. 13. april (med fuld udskrift af Kåre Quists interview med Mette Frederiksen i “21 Søndag”, d. 5. april)

1.

Mette Frederiksens biopolitiske revolution:

Mette Frederiksen og regeringen er virkelig gået ind en uniform biopolitisk mode, hvor den såkaldte “nedlukning” er blevet til et u-endeligt og ideologisk faktum, som determinerer alt, herunder den såkaldte “gradvise åbning”: Her er noget dokumentation::

 

A. Fire citater fra Kåre Quists interview med Mette Frederiksen i ”21 søndag” fra d. 5. april:

“Jeg tror ikke, at det vi kan kalde det normale liv, vi havde før coronaen ramte os, at det kommer tilbage inden for overskuelig fremtid. (…) Så meget af det, de fleste af os gør i dag med at holde afstand, som du og jeg gør nu, bedre hygiejne, lade være med at klumpe os sammen med for mange mennesker, producere på en anden måde, gå på arbejde på en anden måde, i det hele taget tænke mere over, at vi ikke kommer for tæt på hinanden. Det kommer til at skulle fortsætte i lang lang tid tror jeg.”

“Jeg ser ikke for mig, på noget der minder om en kort bane, at alle børn kan komme i skole eller alle unge kan komme i gang med uddannelse på en og samme tid”.

“Vi kommer heller ikke til at klumpe os sammen i tog, bus og metro, som vi har været vant til, eller stå rigtig mange mennesker meget tæt eller holde en god fest sammen. Verden er forandret, vores hverdag kommer til at være forandret”

“Så min bedste vurdering er, med det jeg ved, og med det vi har prøvet indtil nu: Vi kommer til at skulle lægge store dele af vores almindelige liv om. Så vi kommer ikke til at vende tilbage til Danmark, som det var før d. 6. marts.”

Så det er slut med ”gode fester” og andre normale ting, og det er ”i lang lang tid” for ”verden er forandret”. Hun kalder almindeligt menneskeligt samvær for at ”klumpe sig sammen”, endda flere gange.

 

B. Og her er et citat fra Mette Frederiksens åbning af pressemødet d. 6. april – altså dagen efter interviewet – som peger i samme retning:

“Der er i det hele taget meget, der ikke bliver som før. Hverdagen kommer ikke tilbage foreløbig. Vi vil skulle leve med mange restriktioner mange måneder endnu. Og vi skal – måske for altid – vænne os til at omgås hinanden på nye måder.”

Statsministeren taler nu om ”altid”!

 

C. Ser vi på Frederiksens tale en uge før – ved pressemødet d.30. marts – finder man ikke disse revolutionære og ideologiske meldinger. Her er der mere tale om en form for biopolitisk teknokrati – som dog også er dybt problematisk – a la: “Der er én ting, som er helt evident: Det danske fællesskab virker” og “Vi kan nu se effekten. Det nytter. Det virker. Ved fælles kraft.”.

Så samtidig med den såkaldte “gradvise åbning”, har vi altså fået en u-endeliggørelse, først i teknikken og siden i ideologien. Det bekræfter min tese om, at “åbningen” i realiteten er en forstærket og u-endelig nedlukning.

 

D. Konklusion:
Vi har altså tre biopolitiske faser:

1) D. 12. og d. 20. marts: Her indføres biopolitikken. Dermed kobles politik, social uniformitet og smittekurver i en tæt knude, mens andre aspekter – f.eks. de pædagogiske og de retspolitiske og de økonomiske – negligeres.

2) D. 30. marts: Den nye biopolitik “virker” med “fællesskab” som en slags evidensbaseret metode.

3) D. 6. april: Biopolitikken gøres u-endelig og ideologisk for “måske altid”. En såkaldt ”gradvis åbning” bliver til forstærket nedlukning uden ende.

 

Kåre Quists interview med Mette Frederiksen på DR, d. 5. april: https://www.dr.dk/drtv/episode/21-soendag_-interview-med-mette-frederiksen_178394. Jeg har skrevet hele interviewet ud i bunden af denne blog og markeret de passager, som er mest relevante i herværende sammenhæng.

Mette Frederiksens indledning til pressemøde d. 6. april: http://www.stm.dk/_p_14937.html

Mette Frederiksens indledning til pressemøde d. 30 marts: http://www.stm.dk/_p_14934.html

Mette Frederiksens indledning til pressemøde, d. 12. marts: http://www.stm.dk/_p_14916.html

Alle statsministertaler siden 1997: http://www.stm.dk/_p_7990.html

 

2.

Ifølge Sundhedsstyrelsens oprindelige udmeldinger skulle epidemien toppe i denne uge, og man har opnormeret landets hospitaler på mange forskellige måder. Læge Gitte Anna Madsen fra Aarhus Universitetshospital fortæller i en artikel i Jyske Vestkysten fra i dag, at hun venter på de mange corona-patienter. Men der kommer næsten ingen. Patienter med andre sygdomme udebliver også.

Midt i, hvad skulle have været et ekstrem pres på sundhedsvæsenet, udtaler hun: ”Jeg har aldrig nogensinde oplevet et så patienttomt sygehus som nu.”

De nye corona-afdelinger ligger nærmest øde hen. I artiklen står der følgende:

”På den ellers altid fyldte lungeafdeling på Aarhus Universitetshospital er kun halvdelen af sengene fyldt op, og sygehuset har kun taget et ud af fire covid-afsnit i brug. Gitte skulle have været en del af et af de uåbnede afsnit, men tvivler nu på, at det nogensinde åbnes. Personale har fået fri i påsken, og flere af kollegerne udnytter tiden til at få afspadseret.”

Og i radioen hørte jeg, at de praktiserende læger også har god tid.

Siden d. 10. marts er epidemiens peak-tidspunkt løbende justeret, så den nu ligger langt ude i uendeligheden. I Serumsinstituttets seneste rapport står der følgende:

“Det forventes, at regeringens tiltag og den gradvis kontrollerede genåbning af samfundet betyder, at der ikke som hidtil antaget vil optræde en stor første bølge, men nærmere en mere langstrakt bølge med varierende intensitet, afhængig af befolkningens kontaktmønstre, der vil strække sig langt ind i efteråret, måske endda året ud.”

Og Statsministeren har – jvf. punkt 1 – ligefrem opgraderet til et ”altid”. Så hvad der startede som en belastning i ugen efter påske er nu gjort u-endeligt, mens lægerne venter på tomme hospitaler.

Mærkelig epidemi, som både har forårsaget en u-endelig nedlukning af samfundets systemer, og som har sendt lægerne på afspadsering af mangel på noget at bestille.

Artikel fra Jyske Vestkysten, d. 12. april: https://jv.dk/artikel/l%C3%A6ge-forventede-at-coronaen-ville-toppe-nu-jeg-har-aldrig-set-s%C3%A5-patienttomt-et-sygehus

Seruminstituttets rapport fra d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Status-paa-epidemien-uge-6?

 

3.

Tre norske forskere har skrevet en artikel, der viser, at dødeligheden for influenza er højere end for coronaen. De mener at man bør genoverveje proportionssansen i reaktionen på sygdommen. De mener, at man også skal tage funktionsdueligheden af andre af samfundets systemer i begragtning. I et ledsagende interview fortæller de, hvorfor dødeligheden ser ud til at være højere i nogle lande – f.eks. dele af USA og Italien – og de skandinaviske lande.

De tre forskere, hvoraf to er professorer, siger at ”redsel, angst og panikk er dårlige rådgivere”.

Norske forskere, Aftenposten, d. 12. april: https://www.aftenposten.no/meninger/i/3Jb7rP/korona-sammenligning-med-andre-land-og-sykdommer-er-helt-avgjoerende-bretthauer-helsingen-kalager og paperet: https://www.med.uio.no/helsam/forskning/grupper/klinisk-effektforskning/aktuelle-saker/2020/norge-sverige-dk.pdf. Og her er interviewet: https://www.aftenposten.no/norge/i/rARm9A/aatte-forskere-influensa-tar-flere-liv-enn-koronaviruset-i-norge-sverige-og-danmark

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

 

Kåre Quist (KQ) interviewede søndag d. 5. april Mette Frederiksen (MF) til 21 Søndag, jf punkt 1 ovenfor. Her er en fuld udskrift af interviewet, med markering af de centrale u-endelighedsideologiske passager:

KQ: Velkommen til dig, Mette Frederiksen. Vi ser jo faktisk at kurven her “arter sig” – var jeg lige ved at sige – udvikler sig, som I håbede på her for ca. 6 dage siden. Hvor sandsynligt er det, at Danmark åbner delvist og forsigtigt efter påske?

MF: Jamen altså, hvis vi starter med at kigge på tallene, så synes jeg jo, det med stor sorg, at vi har mistet mennesker til corona, og mine tanker går til de familier og pårørende, som er berørt af det. Når vi så kigger på tallene og sammenligner os med en række andre lande, så er der jo noget, der tyder på, at alt det, vi har gjort, tilsammen ikke alene har nyttet, men at det faktisk også virker. Og meget tyder på – rigtigt meget tyder på -, at vi kommer til at gå ind i den grønne kurve, som alle efterhånden er bekendt med, og ikke ind i den der forfærdelige røde kurve, hvor rigtig mange mennesker bliver syge på samme tidspunkt, og hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Så, så langt så godt, men alt det, der endnu ser ud til at virke, skyldes ene og alene, at rigtig mange danskere gør det, som sundhedsmyndighederne anbefaler, og derfor står og falder alting med, om det fortsætter. Hvis vi begynde at slække på det her, hvis vi bliver ligeglade med det ansvar, som ligger på hver vores skuldre, hvis vi pludselig bliver optagede af at gå til påskefrokost, selvom alle kan se, at det for fællesskabet er en dårlig ide, så kan tallene pludselig eksplodere mellem hænderne på os, og vi kan alligevel bevæge os ind i den røde kurve, som vi har set i en række europæiske lande.

KQ: Så hvis vi nu siger – fordi vi er jo med på, at vi skal holde de her begrænsninger, vi skal holde afstand og så videre – hvis vi går ud fra, at det er registreret derude. Danskerne bliver ved med at opfører sig ordentligt og overholde begrænsningerne – kurverne ser ud i runde tal, som de står nu – så åbner Danmark delvist og forsigtigt efter påske?

MF: Vi arbejder hen imod – selvfølgelig – at kunne begynde at åbne Danmark op på det rigtige tidspunkt, og som du selv siger: Tallene ser faktisk ud på en sådan måde, at sundhedsmyndighederne kommer til både at anbefale os at gøre det, men også at understøtte, at det kan lade sig gøre. Men alt står og falder med hver enkelt dansker, og det er det, som gør det svært det her, fordi hvis ikke vi holder afstand til hinanden – og det er sådan set ligegyldigt, om Danmark er delvist mere åbnet, end det vi ser i dag – så falder det her fra hinanden. Korthuset kan falde. Og det kan falde hurtigere, end vi forestiller sig. Fordi vi har klaret os godt indtil nu – og jeg tror de fleste danskere gør det samme som jeg selv, iagttager hvad der sker ude i verden – vi har indtil nu klaret den godt. Men vi har kun klaret os godt, fordi den store store store majoritet af danskere har opført sig så utroligt fornuftigt i alt det her.

KQ: Og når jeg spørger jo flere gange, så er det jo fordi, at der sidder jo et helt land, det ved du om nogen – frisører, erhvervsdrivende, skolelærere, jeg behøver ikke nævne dem alle sammen, det er du helt med på –, som simpelthen kigger på dine læber lige nu og siger: Jamen er det dér, hvor det er overvejende sandsynligt at vi lukker delvist op efter påske? Som vi taler lige nu, her cirka en uge inden, hvad er så planen? Det er det vel, at det gør det?

MF: Det er absolut sandsynligt, at vi kigger ind i en gradvis, kontrolleret, stille og rolig åbning af Danmark, men det hviler på det, vi talte om før. Ligegyldigt hvilken lovgivning vi kommer til at have, ligegyldigt hvilke restriktioner der er, hvis ikke danskernes adfærd understøtter det, så vil det ikke kunne lade sig gøre med åbningen. Men vi har klaret os godt, ser det ud til, indtil videre, og kan vi fortsætte af det spor og af den vej, så er det vores opfattelse som regering, at vi skal gå ned af det spor.

KQ: Og den timing skal vi lige kigge lidt nærmere på, fordi selvom kurverne altså fortsætter med at se fornuftige ud, og selv hvis vi alle sammen fortsætter med at holde afstand, så er der mange – også læger –, der er bekymret for, at vi er for tidligt ude. Prøv lige at hør hvad Anders Barasa mener. Han er læge på Hvidovre Hospital.

  • Videoklip med overlæge Anders Barasa, Hvidovre Hospital, som mener, at det er ”lidt tidligt” og at man skal være ”ekstrem forsigtig”

KQ: Ja, Mette Frederiksen, der er faktisk en del læger, der har været ude at sige noget lignende. Hvor sikker er du på, at det er den rigtige beslutning.

MF: (suk) Ja altså, der er ikke noget i hele den her proces omkring corona og vores håndtering af den, som er let. Jeg tror, at jeg endda vil gå så langt som til at sige, at der findes ikke et rigtigt svar på corona. Vi skal navigere, og det skal vi først og fremmest gøre sundhedsmæssigt. Derfor er det altafgørende, hvordan vores adfærd er, og hvordan den udvikler sig. Men selvfølgelig skal det også balanceres i forhold til, at vi skal have hele Danmark igennem corona-krisen. Det vil sige, at vi skal have så mange virksomheder som muligt ud på den anden side, vi skal undgå at arbejdsløsheden stiger for meget. Og der er også i alt det her gemt en rigtig vigtig sundhedsdiskussion, fordi lige nu er der mange andre patienter, der oplever, at vi har måttet skubbe deres operationer og deres behandling, og vi har faktisk også behov for at få genoptaget noget af den aktivitet i sundhedsvæsenet. Ellers risikerer vi at starte nogle andre sundhedsproblemer, fordi vi har håndteret corona-spørgsmålet forhåbentligt godt.

KQ: Ja, for du nævner nogle økonomiske aspekter, som vi skal tale videre om lige om lidt, hensynet til dem og hvordan man afvejer dem, og så er det spørgsmålet om det sundhedsfaglige argument for at starte nu her efter påske og ikke 14 dage senere, som nogle læger efterlyser. Er det præcist det, du siger der, at der er fordi, at der er også andre patienter, som vi bliver nødt til at tænke på nu.

MF: Jeg vil tro at den utryghed, som jeg godt fornemmer i jeres oplæg, og som jeg kan høre fra rigtigt mange danskere, den er der også om 14 dage. Og den tror jeg egentlig først og fremmest hænger sammen med, at der vel ikke er ret mange af os, der i dag forestiller os, at coronaen forsvinder. Desværre, jeg ville jo sådan ønske at jeg en dag kunne sige, at nu er vi helt ovre på den anden side. Men meget tyder jo på, at indtil der kommer en vaccine eller en meget effektiv behandling, som vi ikke har endnu, der skal vi håndtere coronaen i vort samfund. Så nogle af os vil ikke undgå smitte. Desværre. Derfor handler det jo om at få det her grebet an på en sådan måde, at vi får skærmet vores ældre, får skærmet vores sårbare og får håndteret et samfundsliv, hvor vi får minimeret smitten så meget som overhovedet muligt, uden at vores samfund går helt i stå.

KQ: Nu har vi så talt lidt om den delvise genåbning af samfundet på kort sigt, kan man sige, men lad os lige prøve at se på hvordan coronakrisen på lang sigt kan påvirke Danmark. Mange eksperter og læger siger lige ud, at der kan gå adskillige måneder, ja halve år, før hverdagen er fuldt tilbage i Danmark igen. En af de læger, ja han kommer her:

  • Videoklip med interview med professor Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital, som taler om, at der kan gå ”halve til hele år, før vi er tilbage til det normale”

KQ: Ja, Mette Frederiksen, en del af lægevidenskaben eller sagkundskaben mener altså, at der kan gå halve måske endda hele år. Det vil jo på en eller anden måde begrænse vores liv og hverdag, vores måde at tænke på og agere på. Er du enig i det?

MF: Jeg tør ikke sætte en dato på, men jeg tror ikke, at det vi kan kalde det normale liv, vi havde før coronaen ramte os, at det kommer tilbage inden for overskuelig fremtid. Desværre. Det er en lumsk sygdom, en rigtigt rigtig lumsk sygdom, og den spreder sig, og den spreder sig rigtigt hurtigt, og den har meget meget alvorlige konsekvenser. Så meget af det, de fleste af os gør i dag med at holde afstand, som du og jeg gør nu, bedre hygiejne, lade være med at klumpe os sammen med for mange mennesker, producere på en anden måde, gå på arbejde på en anden måde, i det hele taget tænke mere over, at vi ikke kommer for tæt på hinanden. Det kommer til at skulle fortsætte i lang lang tid, tror jeg.

KQ: Ja, og det du siger hermed, er, at der kan gå mange måneder og halve år, eller hvad det nu er, før vi måske går til fyldte festivaler, fyldt Parken, giver hinanden hånden til en stor kongres eller hvad det nu kan være, at alle kan arbejde samtidig, det er du vel nødt til at planlægge efter også?

MF: Ja, det er vi, og mit bedste bud som tingene er i dag, det er, at vi kommer til at arbejde mere forskudt af hinanden, end vi har været vant til, møde på forskellige tidspunkter. Jeg ser ikke for mig, på noget der minder om en kort bane, at alle børn kan komme i skole, eller alle unge kan komme i gang med uddannelse på en og samme tid

KQ: jeg bliver nødt til at spørge dig, for der er så mange der kigger med, for det med den korte bane, hvad tænker du på der? Måneder?

MF: Jeg kommer ikke til at sætte dato på endnu, men vi kommer heller ikke til at klumpe os sammen i tog, bus og metro, som vi har været vant til, eller stå rigtig mange mennesker meget tæt eller holde en god fest sammen. Verden er forandret, vores hverdag kommer til at være forandret.

KQ: Når du taler med folk og får reaktioner, som du selvfølgelig gør i ekstrem grad i øjeblikket, hvor mange tror du egentlig, der har opfattet det, du lige siger, eller at det ligesom har rodfæstet sig? At der går lang tid, som du siger, før vi kan stå i en proppet metro alle sammen på en gang i en fyldt Parken. Der går lang lang tid. Er det dit indtryk, at den er sivet ind, var jeg lige ved at sige?

MF: Jeg tror, der er så mange tanker og overvejelser i os alle sammen. Dels tror jeg, at der er rigtig mange, der har det ligesom jeg selv. Vi ser med meget meget stor bekymring ud på en verden, hvor lande, vi normalvis sammenligner os med, deres sundhedsvæsen er brast sammen, de kan ikke følge med. Den ulykke som rammer europæiske lande, men jo altså også USA nu. Og så tror jeg også, at mange mennesker lever også i håbet om, at det her er lidt ligesom en ond drøm, at man kan vågne op en morgen, og så er coronaen væk, og vi kan vende tilbage. Og indtil der kommer en meget meget effektiv behandling eller en vaccine, så bliver det ikke tilfældet. Så min bedste vurdering er, med det jeg ved, og med det vi har prøvet indtil nu: Vi kommer til at skulle lægge store dele af vores almindelige liv om. Så vi kommer ikke til at vende tilbage til Danmark, som det var før d. 6. marts

KQ: Indtil vaccinen kommer, som du siger, så bliver hverdagen ikke som den har været indtil nu. Lad os lige prøve at se, hvilke enorme konsekvenser, som nedlukningen allerede har fået for samfundsøkonomien. Der har været hjælpepakker til erhvervslivet for op mod 300 mia. kr.. Alligevel så stiger antallet af ledige markant. Lie nu er der knap 174.000 ledige. Det er en stigning på over 42.000 siden d. 9. marts. Så hvad er der egentlig råd til på længere sigt? Ja, brancher som landbrug, fly og transport siger lige ud: Vi må tage en pause fra klimapolitikken. Vi kan ikke klare flere afgifter.

  • Videoklip med Erik Østergaard fra Dansk Transport, som opfordrer til at stille den grønne omstilling i bero.

KQ: Har de ikke en pointe? Altså de er tvunget helt i knæ lige nu, de frygter for levebrød og det hele. Der er ikke plads til flere afgifter. Du bliver nødt til ligesom at nulstille de planer og aftaler der lå, inden hele verden ændrede sig.

MF: Det er jo rigtigt at verden har forandret sig, og det skal vi jo altid at tage bestik af, når vi træffer politiske beslutninger. Men klimakampen er jo ligeså vigtig i dag, som den var før corona. Lad os lige dele det op, den økonomiske udfordring vi står med, fordi man kan sige, at her og nu er opgaven jo i vores øjene at holde hånden under så mange virksomheder, så mange selvstændige og så mange danske lønmodtagere som overhovedet muligt. Vi har gennemført nogle historisk store hjælpepakker. Meget af det ser ud til at virke. Vi skal have endnu mere af det til at virke. Så langt så godt. Jeg er selvfølgelig rigtig rigtig ked af, at arbejdsløsheden stiger i Danmark. Det gør den i alle lande, der er berørt af corona. Det er ligesom første etape. Så kommer der jo det næste kapitel. Når vi er uden af det, vi er i lige nu, og så at sige kan gøre regnebrættet op: Hvad blev konsekvenserne for den globale økonomi, for den europæiske økonomi og for Danmarks økonomi. Og der skal vi jo i gang med, det man kan kalde en mere klassisk finanspolitik, en genopretning af den situation, vi står i. Og der skal vi jo i Danmark vise, hvad vi er gjort af. Det vil sige, at det skal både føre os i retning af et mere retfærdigt samfund, men selvfølgeligt også et samfund, der løser nogle af de andre udfordringer vi har, f.eks. på klimaområdet.

KQ: Men helt konkret, du har lige selv nævnt, at vi får ikke en normal hverdag, før vi har en vaccine, som er bredt ude. Er det så ikke en illusion at tro, at man bare kan forhandle videre på klimatiltag, som jo er lavet, inden verden ændrede sig fuldstændigt?

MF: Der er ingen i mine øjne, der skal gå tilbage og tage fat i den værktøjskasse, der var, før coronaen ramte os. Men vores ambition må i mine øjne være, at vi kommer igennem den her krise så skånsomt som overhovedet muligt og på den anden side får gang i hjulene igen på en måde, der både tilgodeser beskæftigelsen og dermed danske lønmodtagere, klimaet og miljøet og behovet for den grønne omstilling, samtidig med at vores virksomheder får rammerne for at kunne vokse og vækste igen. Det må være den danske måde at gøre det på, synes jeg.

KQ: Og i de seneste dage og i den forgangne uge har der netop været debat om, “hov holder vores aftaler egentlig”, alt det der vi lavede, inden det hele ændrede sig fuldstændigt, inden spillepladen og alle brikkerne blev kastet ud, og der kom andre regler. Er det i virkeligheden det, du siger, at løfter, aftaler og indgåede – hvad kan man sige – projekter, de holder. De aftaler man har lavet med dig inden, de kører videre?

MF: Jamen, det der var vigtigt før coronaen ramte os, er jo stadigvæk vigtigt. Altså det at vi har en stærkt velfærdssamfund, at vi får satset mere på uddannelse, at klimakampen er vigtig, at der bliver en tidligere tilbagetrækning til dem, der er nedslidte. Alt det, der var vigtigt sidste år, er jo også vigtig i dag. Men selvfølgelig skal vi jo evne nu, og jeg håber det bliver bredt i folketinget, at få 1) Danmark igennem den her krise så overhovedet godt vi kan – der er vi godt på vej og 2) få genoprettet vores økonomi, fået taget næste beslutninger om dansk økonomi, så det gavner hele samfundet. Og det kan vi gøre i Danmark, fordi vi er så stærkt et samfund og fordi vi også har den her meget stærke tradition for at kunne arbejde sammen, når det virkelig gælder.

KQ: Men hvis spillepladen holder, betyder det så, at mange af de ting, som du og jeg og andre har stået i det her studie og talt om i en valgkamp, f.eks. tidlig tilbagetrækning for de nedslidte –  der skulle komme en plan fra dig inden sommerferie om, at det var Arnes tur og de øvrige osv. – altså gælder det stadigvæk?

MF: Altså der er ingen, der kan tillade sig bare at gå tilbage og finde de gamle papirer frem fra før corona. Altså, arbejdsløsheden er begyndt at stige, vi ser jo nogle voldsomme stigninger i arbejdsløshedstallet også i landene omkring os, vi ser også stigende arbejdsløshed herhjemme, desværre. Vi er et lille land, en lille økonomi, der lever af at eksportere. Gad vide, hvor mange der kommer til at købe varer i den kommende tid. Så alt hvad vi kommer til at gøre…..

KQ: Så sådan et løfte eller andre, der kan man ikke nødvendigvis bare sige, at hov det sagde du i valgkampen, altså der vil være ændret ting i den politiske aftalekultur, der var i valgkampen.

MF: Jamen, verden er forandret, verden bliver ikke den samme som før coronaen, men det der var vigtigt før corona, bliver jo ved med at være vigtig. Og der er opgaven jo så at få bundet tingene sammen. Derfor skal vi jo ikke aflyse vigtigheden af at få løst klimakrisen, fordi vi jo her og nu står i noget, som jeg ikke tror nogen ville have forstillet os dengang vi var i valgkampen. Det vi så skal nu, det er jo at få etableret den økonomiske udvikling, som gør, at vi også får løst nogle af de problemer, vi har, f.eks på  klimaet. Og det kan vi altså godt i Danmark. Det kræver noget mere kreativitet og det kræver en anden form for lydhørhed og en anden form for samarbejde, men vi kan godt.

KQ: Og Mette Frederiksen, jeg bliver nødt til at spørge dig – og jeg er med på, at du kan komme hen og ikke kan rulle noget ud, som kommer på et pressemøde senere – men alligevel: Kan du løfte en flig af sløret for, hvem er det især, du sidder og har i tankerne, når du sidder nu i konkrete forhandlinger for, hvordan det her skal ske efter påske? Er det især dele af skolen, men ikke andre skoler – jeg beder dig ikke om at nævne det præcist – er det en af tingene? Er det f.eks. små erhverv og ikke andre? Er der nogen produktionsting, der vil komme gang i, og ikke andre? Vil du løfte lidt af sløret for, hvordan det skal foregå?

MF: Det jeg kan sige nu, det er, at vi gør kun noget, vi er sikre på er sundhedsfagligt forsvarligt. Og det vil sige, at det er på klar anbefaling fra sundhedsmyndighederne, hvilken form for aktivitet, vi ønsker at understøtte. Så det sundhedsfaglige skal være på plads. Og det kommer til at bero på den fuldstændige klare præmis, at afstanden mellem os, den skal vi holde, vi skal efterleve retningslinjerne, vi skal minimere smitten, og så skal det selvfølgelig gøres balanceret i forhold til at holde gang i de hjul, der jo gør, at vi jo har et samfundsliv, der fungerer. Og der tror jeg – hvis jeg bare lige kort må sige det – vi har jo valgt, at lukke store dele af Danmark ned. Danskernes adfærd kombineret med det, er det, der gør, at vi lige nu ser ind i nogle tal, som er mere positive end i mange andre lande. Men i debatten glemmer vi en gang imellem, at der er rigtig mange chauffører, som stadigvæk går på arbejde. Ude på slagterierne slagter de stadigvæk grise, landmændene sørger for, at vi får fødevarer, vi kan spise, sygeplejerskerne er i gang, pædagoger er i gang med nødpasning. Med andre ord: Der er 1000vis af danskere som stadig er i gang med at arbejde, og det er vigtigt, og jeg vil gerne sige dem en kæmpestor tak.

KQ: Helt kort her til sidst. bare ja eller nej. Nu er det søndag aften. Flere medier skriver nu, at du lægger det frem i morgen. Kan du bare sige ja eller nej, er det i morgen vi får at vide, hvad der skal ske?

MF: Det har vi faktisk ikke taget stilling til endnu. Vi har arbejdet, nærmest lige indtil jeg gik ind i studiet her med vores ideer til, hvordan vi kan gøre det her, i meget meget tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne. Nu vil jeg gerne have lejlighed også til at snakke med Folketingets partier, og vi får se, hvor lang tid det kommer til at tage.

KQ: Mette Frederiksen, tusind tak fordi du komme ind i 21 Søndag i en tid, som er meget travl for dig.

MF: Selv tak.

Smittede tanker 26, d. 12. april

1.

Biostatens smitte-skole:

Hvad er en “gradvis åbning”? Det er en intensiveret og udvidet nedlukning. Så jo mere åbning desto mere nedlukning,

Når denne modsætning rammer skoler og børnehaver, går pædagogisk praksis i opløsning. Pædagogikken omdannes til reorganiseret biostatslig organisation, som sætter sig i næste generations psykologiske og sociale struktur.

Dermed finder vi pludselig to modsætningsfyldte udtryk i et og samme ord: Smitte-skole.

 

2.

Jeg har ved flere lejligheder været kritisk over for Niklas Luhmanns systemteori. Det skyldes dels Luhmanns skrækkelige opgør med ontologi og dannelse og dels hans danske fans brug af systemteorien til at understøtte skolereformens totale affirmativitet i forhold til konkurrencestatsideologi og verdensmester-retorik.

Men Luhmann havde en pointe, som er værd at huske på, nemlig at samfundet består af mange forskellige systemer, som hele tiden iagttager og korrigerer sig selv i et kompekst meta-system. Der er altså en form for helhedsbetragtning i hans teori.

Dermed kan hans teori bruges til at kritisere den aktuelle biopolitik. Det skyldes, at biopolitikken er sundhedspolitikkens forsøg på at dominere alle andre områder, f.eks. det pædagogiske system, retssystemet og faktisk også det økonomiske system. sundhedssystemet iagttager ikke sig selv, men determinerer de andre systemer som sådan, som dermed også fratages selviagttagelse.

Under konkurrencestatsideologien dominerede det økonomiske system, hvilket de mere avancerede systemteoretikere var imod, men altså ikke de pædagogiske af slagsen. De underlagde sig blot og forstærkede dermed de værste sider af Luhmann.

Nu er det som sagt sundhedssystemet, som har sat sig på alle samfundets systemer. De to systemer – det økonomiske og det biologiske system – hænger faktisk sammen, men det er ikke noget, som man kan indse ved hjælp af Luhmann, som har 0,00 sans for synteser. Her må man have fat i andre folk.

Luhmann var både embedsmand og sociolog og havde med denne kombination en vis sans for orden og helhed.

Så systemteorien vil faktisk kunne bidrage med at brække biopolitikken op. Med mindre man altså bruger den til at udvide det sundhedssystemet. I så fald får vi en pendant til situationen under skolereformen.

Vi ender med, at skolereformens socialdemokrati bliver til bio-statens socialdemokrati, dvs. at opgøret med dannelse går fra at overophede det økonomiske system, til at det nu er det biologiske og sundhedspolitiske system, som svinger taktstokken. Og Luhmann vil, som god post-holocaust-sociolog, være imod begge dele, som jeg vurderer det.

 

3.

Under influenzaen i DK i 2017/18 døde 500 personer pr. million indbyggere. Det afstedkom en notits i avisen.

Pt. er det tilsvarende tal for coronaen bare 45, altså kun 10%. Ifølge en myndighedsrapport fra d. 20. marts skulle epidemien toppe i næste uge. Men ok, peaket udsættes helt tiden, lader det til? Det er en del af biostatens nye magt.

I Sverige er tallet også en brøkdel af de 500, nemlig 88 døde pr. million

Sundhedsstyrelsen selv vurderede d. 10. og d. 20. marts, at tallet for coronadøde vil vær mellem ca. 250-1000 døde pr. million, selv uden nedlukning vel at mærke.

Og ved almindelige forebyggende tiltag, altså uden nedlukning, ville man havne i “den lave ende”, dvs. omkring de 250-600, vurderede Sundhedsstyrelsen.

I en helt aktuel rapport fra SSI mener man, at dødeligheden er endnu lavere.

Hvad mon det koster at komme helt ned på “nul”? Den nye biostats klingende 0?

Hvert år dør 55.000 personer her i landet. Coronatallene er en krusning.

Så man lukker altså samfundet ned for en sygdom, hvis farlighed svarer til en hård influenza.

Der er pt ikke noget pres af betydning på sundhedssystemet, og selv hvis det skulle komme i nogle få uger, så er det ikke en god begrundelse for at lægge et omfattende pres på hele samfundet i u-endelighed.

Et pres på sundhedsvæsenet kan kun begrunde en styrkelse af dettes kapacitet og gode råd i almindelighed. Især når sygdommens farlighed er begrænset, og når den stort set ikke rammer børn og unge.  Man kan nok købe en del udstyr mm. for de foreløbigt ca. 300 mia, som staten nu bruger på “u-endeligheden”, et beløb som vil stige til endnu mere u-endelige beløb, efterhånden som logikken breder sig.

I et indlæg i Berlingske fra d. 9. april reflekterer overlæge Søren Schifter over nogle af disse modsætninger. Han undrer sig især over den meget postyr over de få corona-dødsfald, når nu der hvert år dør 14.000 af ryge-relaterede sygdomme, dvs. 54 gange antallet af corona-døde.

Og professor i biologi, Morten Petersen, har i et indlæg i Politiken d. 12. april ingen forståelse for den paniske og ødelæggende nedlukning pga en sygdom, som ikke har meget større, ja måske mindre, dødelighed end en influenza.

Søren Schifters indlæg: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/14.000-doedsfald-relateret-til-rygning-har-ikke-en-gang-faaet

Morten Petersens indlæg: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7746717/Jeg-savner-en-forklaring-på-hvorfor-regeringen-ikke-vælger-den-svenske-tilgang-i-stedet-for-en-åbning-i-sneglefart

 

4.

Teologen Peter Tudvad beretter i en facebook-deling om en forstærket nedlukning i Sachsen. Og i Politiken fortæller Rusland-forskeren, Flemming Splidsboel Hansen, om situationen i Rusland, hvor der forberedes et omfattende dataficeret overvågnings- og kontrolapparatur, som Putin lader sin Moskvaborgmester implemetere, så han selv friholdes fra ansvar.

Denne kombination af overvågning og senden ansvar ned gennem systemerne ser vi også kraftige tendenser til herhjemme.

Artikel i Politiken: https://politiken.dk/…/I-Moskva-er-overv%C3%A5gningen-af-be…

Peter Tudvads indlæg: https://www.facebook.com/peter.tudvad/posts/2735014523213905?__xts__[0]=68.ARBDkfJayGvd54qt7u9ScONf9owYCMLarouiN3Riwoy-IsbeWmJt3Vo77e6BnqOzGwZClTTbqtSrd7BlXLSBMUTr0eckLhqatMlQiUkzyiz0YTZ-_kWXsl4P0-yx6pYOzI8asa7UsalB2aPZWYLpb6ULrmfrjFQ8LapdNwD1-dvjpt0I8wM9FlcbxP8pZnx1DO5W06mG267ae7RcPrcvYVoJJEdOmcbQilcwrS8rz1q9gnOPExcm_k_Cm-DoRh8u6VsOcQ&__tn__=H-R

 

5.

Det radikale hovedbestyrelsesmedlem, Rune Christiansen, spørger i en række facebook-indlæg kritisk til den aktuelle coronapolitiks proportionalitet. Han mener, at forskellen mellem influenza og corona er til at overse, og han taler for løsninger, der minder om de svenske.

De radikale stemte sammen med Enhedslisten imod den seneste hastelovsstramning. Ifølge justitsminister Nick Hækkerup – altså ham som mener, at overvågning fører til frihed – var dissensen dog mest et udtryk for modstand mod nogle stramninger af udlændingereglerne, og altså ikke en del af en mere generel kritik (interview med Hækkerup i Politiken, d. 4. april).

Måske er de radikale det parti, som er tættest på at forlade den stærke politiske opbakning til Frederiksens samfundsrevolution, som vil sende Danmark på nedlukningskurs i u-endelighed?

Det bliver i al fald interessant at se, om Rune Christensens partifæller er enige med ham.

Rune Christensens indlæg, d. 6. april: https://www.facebook.com/unum.sed.leonem/posts/10158020114963608

Og et lignende indlæg fra d. 11. april: https://www.facebook.com/unum.sed.leonem/posts/10158039820213608

Interview med Nick Hækkerup i Politiken, d. 4. marts: https://politiken.dk/indland/politik/art7737733/%C2%BBDer-var-bare-et-hensyn-til-at-f%C3%A5-mulighed-for-at-straffe-hurtigt-her%C2%AB

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 25, d. 10 . april

1.

Biostatslige logikker:

For at undgå et kortvarigt pressundheds-væsenet udsættes hele samfundet for et u-endeligt presalle samfundets ”væsener”  helt ned i den sociale detalje. Dette uendelige pres skal nu anvendes direkte nede i skoler og børnehaver, hvor det via smittestatistikker og overvågningsstrukturer virker som en opløsning af landets pædagogik. Det u-endelige og nedlukkende pres kalde man for ”en åbning”.

Først annoncerede man to ugers nedlukning. Så sent som d. 20. marts forudsagde man et epidemi-peak omkring d. 15. april. Dernæst forlængede nedlukningen i mindst fire uger, og peaket er nu udskudt til omkring juni. Det vil fortsætte og fortsætte. Nedlukningen sænker sig over praksis.

Statsministeren taler om en endegyldig ændring i livsformerne, en slags evig corona-tilstand, og Seruminstituttet taler om ”meget langstrakt forløb”. Hele tiden kører optimerede statistikker og overvågningsstrukturer, der udvider og forlænger logikken. Sådan fortsætter nedlukningen i u-endelighed, indtil biostaten har implementeret sig selv som en ny social og psykologisk effekt.

SSI’s prognose: https://files.ssi.dk/Prognose%20for%20epidemiens%20fremtidige%20udvikling%2030032020

 

2.

Panik og tunnelsyn i midnatssolen

I denne uges Weekendavisen har Laura Hattens i Ideer-tillægget en grundig artikel om de nye hasteloves såkaldte ”solnedgangsklausuler” og disse klausulers juridiske og samfundsmæssige kvalitet og konsekvenser.

Der er tale om syv nye love og ni ændringer til eksisterende love, dvs. i alt hele 16 love. Ingen af disse love opfylder almindelige tids- og behandlingskrav til lovprocesser, men er gennemført i al hast, ledsaget af en “uset magt samlet hos én person” og en “markant skærpelse af strafferammen”.

To af de centrale love er endda fremsat og vedtaget på en og samme dag. Det er – skriver Laura Hattens – processer, som ”under normale omstændigheder ville være uacceptable i en retsstat”.

Hattens har interviewet tre professorer, som alle er kritiske:

Professor i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegaard Christensen mener, at det kan ”knibe lidt med at respektere udløbsdatoen”, og han selv og professor i strafferet Jørn Vestergaard kommer med eksempler fra social- og terrorlovgivningen. Vestergaard siger, at love med solnedgangsklausuler kan ”forlænges i det uendelige”.

En anden professor i strafferet, Trine Baunbach, er på samme linje: ”Det er mere sandsynligt, at indgribende lovgivning bliver permanent, når den først har været vedtaget midlertidigt”, og hun tilføjer, at ”når man først går et skridt frem i en retning, træder man sjældent tilbage igen”. Baunbach siger endda, at klausulerne har det med at ”trække andre områder med sig”.

Trine Baunbach kritiserer også, at man ”lovgiver med tunnelsyn” og uddyber dette synspunkt med henvisning til corona-politikken:

”Når man handler i panik, har man en tendens til at fokusere snævert og glemme det brede samfundsperspektiv”.

Endelig kritiserer Jørn Vestergaard, at Folketingen detailstyrer domstolene. Dermed lægger han sig i forlængelse af Dommerforeningen og Advokatrådet, som har været fremme med en lignende kritik.

Det er ikke så sært, at artiklen hedder ”Midnatssol i Folketinget”. Bioistaten har lavet 16 ”midnatssolsklausuler”.

https://www.weekendavisen.dk/2020-15/ideer/midnatssol-i-folketinget

 

3.

“Ansvaret” under den forstærkede og u-endelige nedlukning:

Regeringen har med deres såkaldte ”gradvise åbning”, som ikke er andet end en dybt bureaukratiseret og u-endelig nedlukning, forsøgt at frigøre sig for ansvar. Det sker i to faser. Først ved at give ansvaret videre til en ansvarsfri Sundhedsstyrelse og dernæst ved at sende dette “ansvarsfri ansvar” videre til landets lærere og pædagoger.

Her er de to faser:

Fase 1:
Da nedlukningerne blev gennemført d. 11. og d. 20 marts, henviste regeringen til Sundhedsmyndighederne. Man gjorde bare, som ekspertisen sagde, lød det. Men det passede ikke. Både nedlukning og grænselukning og flere andre beslutninger blev vedtaget direkte imod Sundhedsstyrelsens anbefaling. Striden mellem regering og myndighed var faktisk allerede tydelig i februar, hvilket fremgik af et lækket dokument fra d.27. februar. Her så vi de første brydninger mellem retsstat og biostat.

Sundhedsstyrelsen troede nok, at den var en del af et almindeligt liberalt demokrati, hvor der var grænser for sundhedspolitikkens monopolisering af samfundet. Men i løbet af marts fandt styrelsen ud af, at regeringen var ligeglad med almindelige retspolitiske standarder. Fra d. 11. marts var styrelsen pludselig blevet en del af en fremstormende biostat, hvilket den lige så langsomt har lært siden. Så regeringen lyttede overhovedet ikke til ekspertisen. Tværtimod determinerede og omkalfatrede regeringen hele embedsværket i den nye biostats uniformerende billede.

Og nu sker det igen. ”Genåbningen” var nemlig slet ikke sundhedsmyndighedernes anbefaling. Tværtimod havde finansministeriet bedt Sundhedsstyrelsen om at regne på hele tre forskellige åbningsscenarier. Det gjorde Sundhedsstyrelsen via en særlig nedsat “ekspertgruppe”, og alle tre scenarier faldt, så vidt jeg har forstået det, inden for sundhedsvæsenets kapacitet. Så Sundhedsstyrelsen anbefalede egentlig ikke noget, den regnede bare sådan rigtigt embedsmandsagtigt på de tre modeller efter anmodning et helt tredje ministerium og videregav derpå udregningerne regeringen.

Og hvad besluttede regeringen så? Jo, den besluttede sig for at implementere og endda formindske den allermindste ”åbning” af de tre scenarier. Ingen af Folketingets partier, som helt har pantsat deres vilje under Mette Frederiksens nye ideologi, havde haft lejlighed til at se de tre scenarier.

Summa summarum: Mandagens ”gradvise åbning” skete ikke på anbefaling af sundhedsmyndighederne, som regeringens påstår. Dermed har regeringen fraskrevet sig ansvaret for noget, som de har ansvaret for. Der er klar til næste runde af ”blame the civil servant”, som vi allerede har set flere eksempler på.

Fase 2:
Men det stopper ikke her. For det, som vil ske nu, er, at dette ansvarsfraskrivende ansvar nu vil sætte sig ned gennem systemerne, til kommunerne, til skolelederne og til de enkelte pædagoger og lærere, som nu skal implementere de dybt antipædagogiske forskrifter, som regeringen og sundhedsstyrelsen har etableret i en gensidig ansvarsfri vekselvirkning under biostatens samlede logik.

For at sige det firkantet: Hvis en bedstemor bliver syg, og smittekæderne peger tilbage til en skoleklasse, hvor lærerne ikke har holdt den korrekte afstand på en skovtur, så vil ansvarsfraskrivelseslogikken arbejde ubønhørligt.

Skolelærer Niels Christian Sauer har beskrevet denne del af logikken i et dybt interessant blogindlæg på folkeskolen.dk, som jeg har linket til nedenfor.

Så regeringen siger, at den blot gør, som myndighedernes siger, mens myndighederne selv bare regner på andre myndigheders forespørgsler. Imens siver ansvaret for biostatens smitteregnskab ned til pædagogen og læreren, som i forvejen skal agere under den forstærkede u-endelige nedlukning af deres fag.

Links:

Niels Christian Sauers indlæg på Folkeskolen.dk, d. 9. april: https://www.folkeskolen.dk/1839839/hvem-faar-ansvaret-naar-sundhedsstyrelsens-regler-bliver-brudt

De tre scenarier for ”den gradvise åbning”: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-04-07-regeringen-havde-tre-scenarier-for-genaabning-af-danmark-viser-dokumenter

Selve rapporten fra Statens Seruminstitut, d.2. april:https://www.ssi.dk/…/ekspertrapport–matematisk-modellering…

 

4.

Poul Madsen og Søren Villemoes om influenza:

Søren Villemoes har skrevet en række virkelig gode artikler i Weekendavisen om coronaens dødelighed og om dens teknologiske konsekvenser. Den journalistiske kvalitet har generelt været helt i top, selvom han virkelig er på den smitteideologiske strammerfløj, som jeg jo selv er imod. I den forstand kan man godt sige, at han er avisens coronaekspert, ikke mindst på dødelighedsspørgsmålet.

Villemoes redigerer også en form for doku-satirisk rubrik, en slags intellektuel ekstrabladsrubrik, som står på debatsiderne. Rubrikken hedder ”Kontekst”. Her kan han gøre grin med den ene og den anden, som han synes har sagt noget, som han mener er moro.

Jeg har i den forbindelse en lille iagttagelse. Baggrunden er, at Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, d. 29 marts havde skrevet kritisk leder om coronaen, hvor han nævnte antallet af influenza-døde i 2917/18-sæsonen. Villemoes mente, at Madsens tal var galt afmarcherede, og han gjorde i en ledsagertekst til et citat fra lederen grin med Madsen.

Her er både citat og Villemoes’ ledsagertekst som det stod i Kontekst-rubrikken i Weekendavisen d. 3. april:

——-
””2822 danskere døde i den sidste store influenzaepidemi i 2017/18. Dengang talte ingen om at lukke samfundet ned og risikere hundredtusindvis af arbejdspladser. Dengang talte man slet ikke om det, for det var jo primært ældre og svagelige, der bukkede under. Det er det også nu. Godt 50 indtil videre.” Poul Madsen, Chefredaktør for Ekstra Bladet i en leder d. 29. marts.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen mener, at det er nogle dyre menneskeliv, man redder ved at lukke hele samfundet. At alles sundhed risikerer at komme i fare, hvis sundhedssystemet overbelastes og kollapser under vægten af indlagte coronasmittede, bliver dog ikke nævnt som en mulighed i lederen. Hvor Madsen har sine influenzatal fra er uvist. Ifølge Statens Serum Institut døde 1.644 af influenza i vinterhalvåret 2017/18.”
——-

Men det var faktisk Madsens tal, som var korrekt, viste det sig. Derfor bragte Villemoes ugen efter, altså i går, en berigtigelse. Han skrev følgende:

”I sidste uges Kontekst skrev vi, at 1644 danskere døde under influenzaepidemien i 2017/18. Det var imidlertid forældede tal. Det nyeste tal fra SSI er 2822. Vi beklager fejlen, red.”

Nu er det nok ikke supersjovt for Villemoes, der som sagt er en slags WA-ekspert på området, at blive udmanøvreret faktuelt af Poul Madsen, men ok, enhver kan jo tage fejl.

Derfor synes jeg så heller ikke, at det er i orden, at Villemoes ikke lader berigtigelsen ledsage af en beklagelse til Madsen, som han jo havde hånet lidt med sin tekst til citatet. Og som sagt var det jo ”eksperten” der tog fejl. Men Madsen nævnes slet ikke i berigtigelsen.

Nå, men for nu at gnide salt i såret, så har Villemoes i gårdagens avis endnu en ledsagende tekst om Poul Madsen, som han jo strengt taget skylder en undskyldning. Men den får Madsen ikke for nu at sige det mildt, tværtimod. Gårsdagens tekst – igen med et Madsen-citat og en ledsager tekst – lød sådan her:

——
””Vi vil hellere gå et skridt for langt, end et for kort,’ siger Mette Frederiksen. Det her er absolut alt for langt! Vi smadrer de små erhvervsdrivende. Konkurserne vil stå i kø. Og virkeligheden er, at hver dag dør der flere af kræft i Danmark end af corona. Derfor!« # Corona # dkpol«”. Poul Madsen, Chefredaktør på Ekstra Bladet på Facebook, mandag d. 6. april.

Poul Madsen synes, at regeringens nedlukningspolitik smadrer de små, selvstændige erhvervsdrivende, og stiller sig uforstående over de markante tiltag, når nu kræft dræber flere i Danmark end corona. At de lave coronadødstal her i landet alene skyldes regeringens nedlukning, virker dog ikke til at have strejfet sundhedsøkonomen på Rådhuspladsen.”
—–

Så i stedet for en beklagelse får Madsen allerede ugen efter – og lige ovenover den omtalte berigtigelse – endnu en hånende bemærkning. Jeg blev meget skuffet over min avis lige der, det må jeg indrømme. Og hvorfor interviewer Villemoes egentlig ikke Madsen eller SSI om tallet, hvor han omtaler sin egen fejl, som han faktisk deler med mange, fordi tallet 1644 faktisk står mange steder?

Men summa summarum: Der døde 2822 af influenza i Danmark i 17/18. Det svarer til ca. 500 døde pr million. I DK er det tilsvarende corona-tal under 1/10-del, nemlig 41. Italien er pt oppe på 326.

 

Her er linket til Poul Madsens fine leder fra d. 29. marts: https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/hold-kaeft-jeg-haaber-regeringen-ved-hvad-den-goer/8070064

Link til Kontekst, d. 3. april: https://www.weekendavisen.dk/2020-14/samfund/kontekst

Link til Kontekst, d. 8. april: https://www.weekendavisen.dk/2020-15/samfund/kontekst

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 24, d. 8. april

1.

D. 6. april forlængede statsministeren sin biopolitiske nedlukningsnæve i u-endelighed helt ned i den private detalje. Mindst frem til en evt. vaccine om 1½ år eller mere.

I et interview aftnenen før i TV-avisen tonede statsministeren sit u-endelighedsflag:

“Vi kommer heller ikke til at klumpe os sammen i tog, bus og metro, som vi har været vant til, eller stå rigtig mange mennesker meget tæt eller holde en god fest sammen. Verden er forandret, vores hverdag kommer til at være forandret”.

Den “grønne kurve” er en metafor for “uendelighedens” opløsning af socialt liv. Det er nedlukningens implementering i afstandens u-endelige tyranni.

Desuden individualiseres moralen, som måles på smitteeffektiv adfærd. Det kaldes for “samfundssind”. Det svarer til skolereformens lærings-regnskab.

Endelig indføres en biopolitisk app til afstandskontrol.

De små børn må komme i børnehave og skole, men også børn og voksne skal holde “afstand”, så de kan optimere smittekurven. I u-endelighed går de isolerede læringskroppe rundt om sig selv og vasker hænder, hver gang de har klippet i karton.

Statsministeren kaldes det for “en åbning”, men det er det ikke. Det er snarere en bekræftelse af nedlukningens u-endelighed.

I gamle dage hed statsministerens parti “social-demokratiet”.
I dag bør det retteligt hedde “afstands-tyranniet”.

 

2.

A.

D. 20. marts sagde Kåre Mølbak – i et radikalt biostatsligt opgør med pædagogisk liv, – at børn ikke burde lege sammen overhovedet. Det blev efterfølgende afvist af Sundhedsstyrelsen, som havde sagt det modsatte. Derfor kom der lidt indre strid i statskasketten. Det hele endte med et kompromis – ja, ligefrem en vejledning – hvorefter børn alligevel gerne måtte lege sammen. Desværre var denne tilladelse omgærdet af så mange biopolitiske restriktioner, at man ikke mere kunne kalde det leg. Så det var ikke en happy end.

 

B.

Nu er dette overgreb fra d. 20. marts forstærket ned i børnehaver og skoler, som jo skal stå for at gennemføre den af d. 6. april erklærede biostatslige nedlukning i den nidkære detalje. D. 7. april udkom to nye vejledninger, som er så fjendtlige over for børn og pædagoger og lærer, og alt det som landets pædagogik hviler på, at jeg foreslår at Sundhedsstyrelsen formenes adgang til at udtale sig om pædagogiske emner. Og nu taler vi altså ikke ”kun” om leg, men om pædagogik i det hele taget. Vejledningerne er et perfekt eksempel på den dybe modsætning mellem pædagogikkens og smittestatistikkens hele begreb og ånd.

 

C.

Jeg synes, at det er godt at åbne skoler og børnehaver. De skal blot åbnes helt og aldeles uden den mindste restriktion ud over banaliteter. Ellers er der nemlig slet ikke tale om en åbning, men blot om en udvidet og intensiveret nedlukning, hvilket er det, som sker nu.

Børn bliver ikke syge af coronaen. Det er en helt ufarlig sygdom for børn og unge. Der er ingen grund til at passe på. Og det er jo kun godt, at der kommer flere smittede i samfundet, har jeg forstået på Sundhedsministeren, for ellers skubber vi noget, han kalder en ”rød kurve”, foran os. Men hvorfor så overhovedet nogle regler? Hvorfor ikke bare en fuldstændig normalisering? Og den ”røde kurve” er jo u-endelig. En uendelig nedlukning, som skal implementeres ned i landets pædagogiske indre.

Med den nedværdigende tale om ”gradvis åbning” får vi en udvidet, u-endelig, forstærket og nidkær nedlukning, som sætter sig som psykologiske og sociale strukturer i skolernes og børnehavernes praksis.

Sundhedsstyrelsens side om de nye vejledninger, d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Daginstitutioner-de-smaa-skoletrin-og-afgangsklasser-forventes-at-aabne-efter-paaske

Diskussion mellem Mølbak og Brostrøm, Ekstrabladet, d. 20. marts: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/banket-paa-plads-efter-coronaraad-paa-tv-boern-maa-lege-sammen-i-smaa-grupper/8057156

Sundhedsstyrelsens legeregler, d. 20. marts: https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/hvordan-skal-man-som-foraeldre-forholde-sig-til-boern-og-legeaftaler_

 

3.

I Sundhedsstyrelsens corona-rapport fra d. 7. april, står der en interessant ting, hvis jeg ellers har forstået det ret.

Hidtil har man regnet med, at mørketallet var på 10 gange de registrerede smittede. Der er i dag ca. 5000 registrerede smittede, og derfor har man altså troet, at der er 50.000 smittede som sådan i samfundet. Da vi pt. har ca. 200 døde i alt – hvilket er ca 7% af dødsfaldene under influenzaen i 2017/18 – så får vi en dødelighed, det såkaldte IFR, på 0,45, hvilket er cirka det dobbelt af en kraftig influenza. Så er der noget med noget tidsforskydning, men det lader jeg ligge. Det svarer fint til WHO’s estimat, som er 0,3-1. I denne oprindelige beregning, mente Sundhedsstyrelsen derfor, at vi ville ende med 1.680-5.600 døde, men at en række afgrænsede sundhedsfaglige tiltag –  som ikke inkluderede nedlukning og grænselukning – ville bringe tallet ned i ”den lave ende”.

Men nu lader det til, at selv denne ret lave IFR faktisk er endnu lavere. Sundhedsstyrelsen mener nemlig, at den formentlig har undervurderet mørketallet. Med henvisning til islandske og tyske erfaringer mener man nu, at mørketallet ikke er 10 gange, men hele 30-80 gange højere end de registrerede smittede. Så nu er de 5000 registrerede smittede ikke mere et udtryk for, at der er 50.000 smittede, men hele 150.000-400.000 smittede (jf. s. 32 og s. 27).

Hvis det passer, så får vi en dødelighed, som ligger på under 0,1%, hvilket svarer til en mild influenza.

Hvis jeg har forstået det ret, så er dette tal endda en egenskab ved sygdommen som sådan, som ikke er afhængig af diverse politiske tiltag. Hvis det er rigtigt, så vil en fuld skala epidemi – en slags total worse case – uden nogle indgreb og med hele 3 mio. smittede forårsage 3000 døde. I influenza-sæsonen 2017/18 døde der ifølge Sundhedsstyrelsen 2822 af influenzarelaterede sygdomme.

Men jeg må da have misforstået noget?

Sundhedsstyrelsens aktuelle rapport fra d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Status-paa-epidemien-uge-6

Sundhedsstyrelsens rapport om influenza fra 2018-19: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/i/influenzasaesonen—opgoerelse-over-sygdomsforekomst-2018-19

analyse af Sundhedsstyrelsens første rapport fra d 10. marts: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

 

4.

Fra politisk side er der lidt muren i krogen. Først og fremmest havde Lars Løkke Rasmussen d. 6. april et kritisk indlæg i BT, hvor han især kritiserede regeringens mangel på exitplan og sans for økonomiske konsekvenser. Venstres ledelse har vi dog ikke hørt noget fra. Den har vist fået job hos Martin Rossen?

Og d. 8. april fulgte LAs formand, Alex Vanopslagh, trop med en ret grundig kritik af regeringens ”gradvise åbning” fra d. 6. april. Så nu er LA ved at have fået nok af biostatens totale nedlukkende luknining, som jo også er det stik modsatte af liberalisme, ligesom det også er det modsatte af socialisme og konservatisme. Vanopslag foreslår en langt mere omfattende åbning, som ifølge de beregninger fra seruminstituttet, som han henviser til, ikke engang vil udgøre nogen særlig belastning for hospitalerne.

Dejligt at landets liberalister er ved at vågne op. Det har ellers slået sløjt til. De andre partier holder sig stadig hjemme, helt hjemme.

Blandt dagbladenes chefredaktører har især Ekstrabladets Poul Madsen markeret sig på den kritiske linje, fulgt godt op af Berlingskes Tom Jensen. I netmedierne er finder man kritikken i omegnen af Føljeton, hvor især Lars Trier Mogensen, har været aktiv.

Lars Løkkes indlæg i BT, d. 6. april: https://www.bt.dk/debat/lars-loekke-efterlyser-hvad-er-strategien-mette

Vanopslaghs facebook-opslag: https://www.facebook.com/AlexLiberalAlliance/photos/a.671093669765126/1344704929070660/?type=3&theater

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanke 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html