Smittede tanker 28, d. 15. april

1.

I år 2000 etableredes det såkaldte ”kompetenceregnskab” på baggrund af et radikalt opgør med dannelse. Her er vores nuværende regerings mange 40-årige ministre formet. Det var starten på Konkurrencestaten, som senere, i 2013, blev til skolereformens ”læringsregnskab”. Eleven blev til ”læringsenhed”. Den ledsagende psykologiske tilstand er ”opportunisten”.

Omkring 2015 kom disruptionsrådet. Det var Data-staten, som – inspireret af Silicon Valleys Singularity-filosofi – gik i symbiose med Konkurrencestatens ”læringsregnskab” under navnet ”learning analytics”. Eleven blev til datalæringsenhed. Den ledsagende psykologiske tilstand er ”overvåget afhængighed”.

Fra år 2015 lagde man op til Co2-regnskabet. Det var gjort klar til Klima-staten. Eleven blev til en klimabelastning. Den ledsagende psykologiske tilstand er ”eksistentiel skam”.

Fra år 2020 arbejder man hen imod smitteregnskabet, understøttet af en helt ny politisk konfiguration, som består af Bio-statens u-endelige matematiske regulering af ”en gradvis åbning”. Eleven bliver til en potentiel smittebærer, en konstant ”afstand”. Eleven bliver til ”social skam”.

Staten som sådan, altså dens ide og praksis, som består af forholdet mellem folk og politik, mellem frihed og tradition, som er dannelsens formel, ligger brak i alle fire ovenstående forfaldsformer.

Spørgsmålet er nu, hvordan biostaten opsluger de tre andre statslige forfaldsformer i et firfoldigt angreb på dannelse.

 

2.

Nyt nysprog:

Hvad kalder coronaen almindeligt menneskeligt samkvem af enhver art? Den kalder det for “at klumpe sig sammen”. Statsministeren bruger udtrykket ustandseligt.

Sansning og berøring er klumpning. Liv er klump. Alt under 2 meter er “en klump”.

Derfor får man også “klumpe-læring” i de nye “smitteskoler”.

Det hele kaldes også for “gradvis åbning”, som egentlig bare betyder “udvidet nedlukning”, som er u-endelig.

“At klumpe sig sammen” er en del af biostatens nysprog. Hver dag kommer der nye ord til det nye nysprog.

Den skamfulde klump er det, som før hed dannelse, dvs. tingenes, hændernes og det fælles livs praksis.

 

3.

Biostatens “åbning” af skoler og børnehaver består i, at en u-endelig nedlukning kan fosse ud i skolerne gennem en “åbning” og ødelægge pædagogisk praksis.

Det er, hvad en “åbning” er. Åbning er at gøre alle børn til bærere af smitte. Åbning er lig med etablering af corona-skoler og corona-børnehaver.

Den “gradvise” del af denne “åbning” er ovenstående proces, som så suppleres med nogle evidensbaserede smittekurvekorrektioner, som i årevis og konstant vil kontrollere smitteudviklingen på skole-, klasse- og individniveau.

Kort sagt: Der har ikke fundet nogen “åbning” sted af børnehaver og skoler. Der har derimod fundet en u-endelig og forstærket “nedlukning” sted. Nedlukningen fossede ud gennem nedlukningens “åbning”.

 

4.

I dagens Politiken er der to artikler om biostatens forsøg på at implementere dens pædagogik-dræbende ”gradvise åbning” i danske børnehaver og vuggestuer.

Lektor i børnepsykologi ved Aarhus Universitet, Grethe Kragh-Müller, er yderst kritisk. Hun mener decideret, at biostatens børnehavepraksis skaber angst. Hun vil heller ikke vise en “børnevenlig” video, som Sundhedsstyrelsen har lavet om emnet, til børnene. Endelig opfordrer hun forældre til vuggestuebørn til at vente med indkøringen, som hun under de nuværende omstændigheder kalder for ”et dødfødt projekt”.

Grethe Kragh-Müller bakkes op af Tanja Krabbe fra Daginstitutionernes Landsorganisation. Krabbe siger:

”Sundhedsstyrelsens retningslinjer om indretningen af daginstitutioner er fuldstændig løsrevet fra pædagogfaglighed og hverdagen ude i dagtilbuddene”.

Krabbes og Kragh-Müllers kritik vedrører vel at mærke ikke smitterisikoen, men udelukkende ”den gradvise åbnings” psykologiske og pædagogiske konsekvenser.

Kritikken bakkes op på debatsiderne af Politikens debatredaktør, Susan Knorrenborg, som i et længere indlæg skriver:

”Den stramme adfærdsregulering, som venter vores børn i institutionerne fra i dag, risikerer at smitte vores børn med angst og tvangshandlinger”.

Sundhedsstyrelsens direktør, Niels Sandø, svarer på kritikken i en artikel, som ikke er i papiravisen. Han forstår tydeligvis ikke sagens psykologiske og pædagogiske elementer:

”Jeg har ikke hørt det nævnt før, at det her kunne få alvorlige konsekvenser for børnene. Det er jo den samme institution, som de har kendt, de kommer til. Det er de samme pædagoger. Nu skal der så være lidt mindre legetøj, og der kan være lidt mere rent. Og så skal børnene vaske hænder, men det med at vaske hænder, har der jo også været fokus på før – det er et ganske almindeligt hygiejneråd”.

Sandøs uvidenhed har måske noget at gøre med, at Sundhedsstyrelsen ifølge Politiken har afvist at modtage råd fra BUPL.

Derudover skyder Søndø ansvaret ned i kommunerne. Politiken rapporterer i øvrigt fra København Kommune, hvis praksis Kragh-Müller også er meget kritisk over for.

Sådan ser pædagogik ud, når den anskues fra biostatens synspunkt.

Links:
Artikel i Politiken, hvor Kragh-Müller fremfører sin kritik af Sundhedsstyrelsens video og København kommune, d. 15. april: https://politiken.dk/indland/art7748734/Sm%C3%A5-b%C3%B8rns-psykiske-helbred-er-i-fare-i-daginstitutioner-med-corona-regler

Artikel i Politiken, hvor Kragh-Müller kritiserer indkøring af nye børn i vuggestuen, d. 15. april: https://politiken.dk/…/B%C3%B8rnepsykolog-st%C3%B8tter-beky…

Sundhedsstyrelsens svar på www.politiken.dk, d. 15. april: https://politiken.dk/…/%C2%BBJeg-har-alts%C3%A5-ikke-h%C3%B…

Susan Knorrenborg: ”Næste epidemi: Angst hos børn”, endnu ikke på nettet.

 

5.

Professor og overlæge, Jens Otto Lunde Jørgensen, fra Aarhus Universitetshospital kritiserer i denne kronik fra dagens JP ”nedlukningen”. Han mener, at de samlede omkostninger er alt for store. Indlægget hedder: ”Vi skulle aldrig have trykket på stopknappen”. Lunde Jørgensen forklarer, at han var skeptisk fra starten, og han slutter sit indlæg med nogle forslag til, hvad man skulle have gjort i stedet for. Han siger, at ”det er aldrig for sent at komme til fornuft”. (mine kursiveringer)

Med disse 2x ”aldrig”, som egentlig ligger på linje med Sundhedsstyrelsens oprindelige anbefalinger fra d. 10 marts, stiller professoren sig i konflikt med Mette Frederiksens ”måske altid”-ideologi, som i sidste måned overrulede den nationale ekspertise i flere omgange og knæsatte den biopolitiske realitet.

Efter omkring d. 25. marts makkede den vingeskudte ”ekspertise” ret og indrettede sig efter ”måske altid”-ideologien, som i sig selv er et udtryk for en ny statsform, nemlig bio-statens smittestatistiske enevælde, som indsætter den tilrettede ”ekspertise” i en ny og magtfuld rolle.

Denne nye magt omdanner alle samfundets politikområder til en kombination af ”matematiske modeller” og ”smittekurver”, også kaldet ”den gradvise åbning”.

Med denne rekonfiguration af den politiske magt må Folketingets partier nu arbejde i en ligeledes rekonfigureret rolle, nemlig via det dags-politiske spil om størrelsen og stedet for ”den gradvise og kontrollerede åbning”. Ved overhovedet at indgå i den diskussion, accepterer man den rekonfigurerede politik/ekspertise-struktur, som jeg også har kaldt bio-staten.

Link til indlæg:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12074246/vi-skulle-aldrig-have-trykket-paa-stopknappen

 

6.

Nu står sygehusene nærmest tomme for coronapatienter, og da andre operationer er aflyst, går læger og sygeplejersker mere eller mindre hvileløse rundt på gangene.

A.
Så sent som d. 23. marts – altså hele 11 dage efter nedlukningen – hørte vi ellers, at netop uge 16 var epidemiens højdepunkt. Vi fik at vide, at der ville komme et pres i uge 16 og 17. Det var meldingen i en rapport fra Statens Seruminstitut (især s.10-11). I ministeriets opsummering af rapporten tales om højdepunkt ”i ugerne efter påske”. Og Videnskab.dk taler med samme reference om et peak ”midt i april”.

Var prognosen korrekt, ville vi altså være på toppen af kurven nu. Lægerne ville have travlt, men de ville ifølge prognosen kunne håndtere selv en ”italiensk” belastning, og fra og med uge 18 ville kurven flade kraftigt ud.

Efter den rapport gik jeg ud fra, at nedlukningen blev ophævet, men det skete som bekendt ikke, tværtimod.

B.
Serumsinstituttets prognose fra d. 23. marts var lavet uden kendskab til evt. effekt af nedlukningen, hvilket også pointeres i rapporten.

Måske virkede nedlukningen for effektivt? I hvert fald faldt antallet af indlæggelser, så lægerne nu er gået på afspadsering, og alle skal bruge en masse bureaukratisk tid på noget, de kalder for en ”gradvis åbning” af sundhedsvæsenet. Vi har fået en helt ny politik-kategori med dette udtryk, som de politiske partier nu kan boltre sig i.

Problemet med denne udvikling er, at vi nu er overgået til et ”langstrakt forløb”, som det hedder, dvs. vi er på den ”grønne kurve”. Det er denne kurve, som u-endeliggør nedlukningen. Vi skulle være blevet på oprindelige kurve, som sundhedsvæsenet ifølge den første rapport altså godt kunne håndtere, og som almindelige forebyggende tiltag – dvs. uden nedlukning – i sig selv ville kunne dæmpe. I så fald ville vi i dag have fyldte hospitaler, men man vil kunne klare det, og om få uger ville det hele være stort set overstået.

C.
I Sundhedsstyrelsens seneste rapport fra d. 7. april er man endnu mere systematisk slået ind på den ”grønne kurves” u-endelighedsvej:

“Det forventes, at regeringens tiltag og den gradvis kontrollerede genåbning af samfundet betyder, at der ikke som hidtil antaget vil optræde en stor første bølge, men nærmere en mere langstrakt bølge med varierende intensitet, afhængig af befolkningens kontaktmønstre, der vil strække sig langt ind i efteråret, måske endda året ud.”

Og tendensen forstærkedes af Mette Frederiksen, som med sin tale om ”altid” gik fra ”u-endelighed”, altså ”uden ende”, til ”uendelighed” som sådan.

Men ville der så ikke dø flere? Nej, det er netop pointen, endda i nedlukningspolitikkens egen selvforståelse. Det ”langstrakte” og u-endelige forløb giver ikke flere døde. De dør bare på et senere tidspunkt. Og det er dette ”senere tidspunkt”, som gør nedlukningen u-endelig, og som nu skal gå ud over landets pædagoger, lærere og børn, som skal gå i corona-skole, i ”smitteskole”, hvor de udsættes for den “gradvise åbnings” pædagogik.

Rapport fra et halvtomt Odense Sygehus: https://www.tv2fyn.dk/coronavirus-paa-fyn/videodagbog-det-er-som-vaere-palle-alene-i-verden

Rapport fra et halvtomt Skejby Sygehus: https://jv.dk/artikel/l%C3%A6ge-forventede-at-coronaen-ville-toppe-nu-jeg-har-aldrig-set-s%C3%A5-patienttomt-et-sygehus

SSI’s rapport fra d. 23. marts: https://www.sst.dk/-/media/Nyheder/2020/ITA_COVID_19_220320.ashx?la=da&hash=633349284353F4D8559B231CDA64169D327F1227

Sundhedsstyrelsen, d. 23. marts. https://www.sst.dk/-/media/Nyheder/2020/Status-p-COVID19-ved-indgangen-til-den-tredje-uge-af-epidemiens-frste-blge-i-Danmark-med-srligt-foku.ashx?la=da&hash=1069D4E11552B76484FA56EAD1D20A7DF8E79BC7

Videnskab.dk’s reference til SSI-rapporten, se under ”smittede i Danmark”. https://videnskab.dk/coronavirus

SSI’s korrektion d. 1. april: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/status-og-prognose-for-coronavirus-epidemiens-fremtidige-udvikling

Sundhedsstyrelsens seneste rapport, d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Status-paa-epidemien-uge-6

 

7.

Martin Ågerup fra CEPOS har i dette indlæg på ræson.dk mange gode og kritiske refleksioner over karakteren og konsekvenserne af det, han kalder for “regeringens overreaktion”. Henrik Dahl fra LA, som virkelig støtter biopolitikken, blev så vred på Ågerups stilfærdige indlæg, at han på facebook skrev, at Ågerup ”forurener den offentlige samtale”. Det var ikke i orden, så jeg skrev følgende på Dahls tråd:

”Jeg håber, at vi kan undgå udtryk som “at forurene den offentlige samtale”, helst helt, men især om indlæg, der hverken bander eller svovler, men blot forsøger at skabe lidt orden i sagerne ud fra det ståsted, som forfatteren – i dette tilfælde Ågerup – nu engang har udviklet. Det er jo det, som alle borgere i Danmark prøver på i disse uger. Det er ikke “forurening”, men det modsatte.”

Med denne strid mellem Ågerup og Dahl tegnes der en konflikt i landets liberale kredse. På den ene side har vi Martin Ågerup, som står for en mere oprindelig version af liberalismen med udgangspunkt i 1980’erne liberalisme, herunder indflydelsen fra en hård markedsfundamentalisme og fra Ayn Rand, hvis filosofi jo prægede LA’s grundlæggelse i sin tid. Faktisk er LA’s ungdomsformand også på denne corona-kritiske linje.

På den anden side har vi Henrik Dahl, som oprindeligt blev dannet af centrum-venstre-ideologien fra start-00’erne, hvor han arbejdede sammen med bl.a. Christine Antorini. Denne indflydelse løber nu sammen med den såkaldte ordo-liberalisme og ender med liberalismens modsætning, nemlig en ekstrem statsstyring.

Martin Ågerup: https://www.raeson.dk/2020/martin-agerup-regeringens-overreaktion-har-pafort-os-unodigt-store-omkostninger-uden-at-det-har-reddet-en-eneste-ekstra-fra-corona-doden

Henrik Dahls tråd: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1142900389383200&id=100009897489935

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 27, d. 13. april (med fuld udskrift af Kåre Quists interview med Mette Frederiksen i “21 Søndag”, d. 5. april)

1.

Mette Frederiksens biopolitiske revolution:

Mette Frederiksen og regeringen er virkelig gået ind en uniform biopolitisk mode, hvor den såkaldte “nedlukning” er blevet til et u-endeligt og ideologisk faktum, som determinerer alt, herunder den såkaldte “gradvise åbning”: Her er noget dokumentation::

 

A. Fire citater fra Kåre Quists interview med Mette Frederiksen i ”21 søndag” fra d. 5. april:

“Jeg tror ikke, at det vi kan kalde det normale liv, vi havde før coronaen ramte os, at det kommer tilbage inden for overskuelig fremtid. (…) Så meget af det, de fleste af os gør i dag med at holde afstand, som du og jeg gør nu, bedre hygiejne, lade være med at klumpe os sammen med for mange mennesker, producere på en anden måde, gå på arbejde på en anden måde, i det hele taget tænke mere over, at vi ikke kommer for tæt på hinanden. Det kommer til at skulle fortsætte i lang lang tid tror jeg.”

“Jeg ser ikke for mig, på noget der minder om en kort bane, at alle børn kan komme i skole eller alle unge kan komme i gang med uddannelse på en og samme tid”.

“Vi kommer heller ikke til at klumpe os sammen i tog, bus og metro, som vi har været vant til, eller stå rigtig mange mennesker meget tæt eller holde en god fest sammen. Verden er forandret, vores hverdag kommer til at være forandret”

“Så min bedste vurdering er, med det jeg ved, og med det vi har prøvet indtil nu: Vi kommer til at skulle lægge store dele af vores almindelige liv om. Så vi kommer ikke til at vende tilbage til Danmark, som det var før d. 6. marts.”

Så det er slut med ”gode fester” og andre normale ting, og det er ”i lang lang tid” for ”verden er forandret”. Hun kalder almindeligt menneskeligt samvær for at ”klumpe sig sammen”, endda flere gange.

 

B. Og her er et citat fra Mette Frederiksens åbning af pressemødet d. 6. april – altså dagen efter interviewet – som peger i samme retning:

“Der er i det hele taget meget, der ikke bliver som før. Hverdagen kommer ikke tilbage foreløbig. Vi vil skulle leve med mange restriktioner mange måneder endnu. Og vi skal – måske for altid – vænne os til at omgås hinanden på nye måder.”

Statsministeren taler nu om ”altid”!

 

C. Ser vi på Frederiksens tale en uge før – ved pressemødet d.30. marts – finder man ikke disse revolutionære og ideologiske meldinger. Her er der mere tale om en form for biopolitisk teknokrati – som dog også er dybt problematisk – a la: “Der er én ting, som er helt evident: Det danske fællesskab virker” og “Vi kan nu se effekten. Det nytter. Det virker. Ved fælles kraft.”.

Så samtidig med den såkaldte “gradvise åbning”, har vi altså fået en u-endeliggørelse, først i teknikken og siden i ideologien. Det bekræfter min tese om, at “åbningen” i realiteten er en forstærket og u-endelig nedlukning.

 

D. Konklusion:
Vi har altså tre biopolitiske faser:

1) D. 12. og d. 20. marts: Her indføres biopolitikken. Dermed kobles politik, social uniformitet og smittekurver i en tæt knude, mens andre aspekter – f.eks. de pædagogiske og de retspolitiske og de økonomiske – negligeres.

2) D. 30. marts: Den nye biopolitik “virker” med “fællesskab” som en slags evidensbaseret metode.

3) D. 6. april: Biopolitikken gøres u-endelig og ideologisk for “måske altid”. En såkaldt ”gradvis åbning” bliver til forstærket nedlukning uden ende.

 

Kåre Quists interview med Mette Frederiksen på DR, d. 5. april: https://www.dr.dk/drtv/episode/21-soendag_-interview-med-mette-frederiksen_178394. Jeg har skrevet hele interviewet ud i bunden af denne blog og markeret de passager, som er mest relevante i herværende sammenhæng.

Mette Frederiksens indledning til pressemøde d. 6. april: http://www.stm.dk/_p_14937.html

Mette Frederiksens indledning til pressemøde d. 30 marts: http://www.stm.dk/_p_14934.html

Mette Frederiksens indledning til pressemøde, d. 12. marts: http://www.stm.dk/_p_14916.html

Alle statsministertaler siden 1997: http://www.stm.dk/_p_7990.html

 

2.

Ifølge Sundhedsstyrelsens oprindelige udmeldinger skulle epidemien toppe i denne uge, og man har opnormeret landets hospitaler på mange forskellige måder. Læge Gitte Anna Madsen fra Aarhus Universitetshospital fortæller i en artikel i Jyske Vestkysten fra i dag, at hun venter på de mange corona-patienter. Men der kommer næsten ingen. Patienter med andre sygdomme udebliver også.

Midt i, hvad skulle have været et ekstrem pres på sundhedsvæsenet, udtaler hun: ”Jeg har aldrig nogensinde oplevet et så patienttomt sygehus som nu.”

De nye corona-afdelinger ligger nærmest øde hen. I artiklen står der følgende:

”På den ellers altid fyldte lungeafdeling på Aarhus Universitetshospital er kun halvdelen af sengene fyldt op, og sygehuset har kun taget et ud af fire covid-afsnit i brug. Gitte skulle have været en del af et af de uåbnede afsnit, men tvivler nu på, at det nogensinde åbnes. Personale har fået fri i påsken, og flere af kollegerne udnytter tiden til at få afspadseret.”

Og i radioen hørte jeg, at de praktiserende læger også har god tid.

Siden d. 10. marts er epidemiens peak-tidspunkt løbende justeret, så den nu ligger langt ude i uendeligheden. I Serumsinstituttets seneste rapport står der følgende:

“Det forventes, at regeringens tiltag og den gradvis kontrollerede genåbning af samfundet betyder, at der ikke som hidtil antaget vil optræde en stor første bølge, men nærmere en mere langstrakt bølge med varierende intensitet, afhængig af befolkningens kontaktmønstre, der vil strække sig langt ind i efteråret, måske endda året ud.”

Og Statsministeren har – jvf. punkt 1 – ligefrem opgraderet til et ”altid”. Så hvad der startede som en belastning i ugen efter påske er nu gjort u-endeligt, mens lægerne venter på tomme hospitaler.

Mærkelig epidemi, som både har forårsaget en u-endelig nedlukning af samfundets systemer, og som har sendt lægerne på afspadsering af mangel på noget at bestille.

Artikel fra Jyske Vestkysten, d. 12. april: https://jv.dk/artikel/l%C3%A6ge-forventede-at-coronaen-ville-toppe-nu-jeg-har-aldrig-set-s%C3%A5-patienttomt-et-sygehus

Seruminstituttets rapport fra d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Status-paa-epidemien-uge-6?

 

3.

Tre norske forskere har skrevet en artikel, der viser, at dødeligheden for influenza er højere end for coronaen. De mener at man bør genoverveje proportionssansen i reaktionen på sygdommen. De mener, at man også skal tage funktionsdueligheden af andre af samfundets systemer i begragtning. I et ledsagende interview fortæller de, hvorfor dødeligheden ser ud til at være højere i nogle lande – f.eks. dele af USA og Italien – og de skandinaviske lande.

De tre forskere, hvoraf to er professorer, siger at ”redsel, angst og panikk er dårlige rådgivere”.

Norske forskere, Aftenposten, d. 12. april: https://www.aftenposten.no/meninger/i/3Jb7rP/korona-sammenligning-med-andre-land-og-sykdommer-er-helt-avgjoerende-bretthauer-helsingen-kalager og paperet: https://www.med.uio.no/helsam/forskning/grupper/klinisk-effektforskning/aktuelle-saker/2020/norge-sverige-dk.pdf. Og her er interviewet: https://www.aftenposten.no/norge/i/rARm9A/aatte-forskere-influensa-tar-flere-liv-enn-koronaviruset-i-norge-sverige-og-danmark

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

 

Kåre Quist (KQ) interviewede søndag d. 5. april Mette Frederiksen (MF) til 21 Søndag, jf punkt 1 ovenfor. Her er en fuld udskrift af interviewet, med markering af de centrale u-endelighedsideologiske passager:

KQ: Velkommen til dig, Mette Frederiksen. Vi ser jo faktisk at kurven her “arter sig” – var jeg lige ved at sige – udvikler sig, som I håbede på her for ca. 6 dage siden. Hvor sandsynligt er det, at Danmark åbner delvist og forsigtigt efter påske?

MF: Jamen altså, hvis vi starter med at kigge på tallene, så synes jeg jo, det med stor sorg, at vi har mistet mennesker til corona, og mine tanker går til de familier og pårørende, som er berørt af det. Når vi så kigger på tallene og sammenligner os med en række andre lande, så er der jo noget, der tyder på, at alt det, vi har gjort, tilsammen ikke alene har nyttet, men at det faktisk også virker. Og meget tyder på – rigtigt meget tyder på -, at vi kommer til at gå ind i den grønne kurve, som alle efterhånden er bekendt med, og ikke ind i den der forfærdelige røde kurve, hvor rigtig mange mennesker bliver syge på samme tidspunkt, og hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Så, så langt så godt, men alt det, der endnu ser ud til at virke, skyldes ene og alene, at rigtig mange danskere gør det, som sundhedsmyndighederne anbefaler, og derfor står og falder alting med, om det fortsætter. Hvis vi begynde at slække på det her, hvis vi bliver ligeglade med det ansvar, som ligger på hver vores skuldre, hvis vi pludselig bliver optagede af at gå til påskefrokost, selvom alle kan se, at det for fællesskabet er en dårlig ide, så kan tallene pludselig eksplodere mellem hænderne på os, og vi kan alligevel bevæge os ind i den røde kurve, som vi har set i en række europæiske lande.

KQ: Så hvis vi nu siger – fordi vi er jo med på, at vi skal holde de her begrænsninger, vi skal holde afstand og så videre – hvis vi går ud fra, at det er registreret derude. Danskerne bliver ved med at opfører sig ordentligt og overholde begrænsningerne – kurverne ser ud i runde tal, som de står nu – så åbner Danmark delvist og forsigtigt efter påske?

MF: Vi arbejder hen imod – selvfølgelig – at kunne begynde at åbne Danmark op på det rigtige tidspunkt, og som du selv siger: Tallene ser faktisk ud på en sådan måde, at sundhedsmyndighederne kommer til både at anbefale os at gøre det, men også at understøtte, at det kan lade sig gøre. Men alt står og falder med hver enkelt dansker, og det er det, som gør det svært det her, fordi hvis ikke vi holder afstand til hinanden – og det er sådan set ligegyldigt, om Danmark er delvist mere åbnet, end det vi ser i dag – så falder det her fra hinanden. Korthuset kan falde. Og det kan falde hurtigere, end vi forestiller sig. Fordi vi har klaret os godt indtil nu – og jeg tror de fleste danskere gør det samme som jeg selv, iagttager hvad der sker ude i verden – vi har indtil nu klaret den godt. Men vi har kun klaret os godt, fordi den store store store majoritet af danskere har opført sig så utroligt fornuftigt i alt det her.

KQ: Og når jeg spørger jo flere gange, så er det jo fordi, at der sidder jo et helt land, det ved du om nogen – frisører, erhvervsdrivende, skolelærere, jeg behøver ikke nævne dem alle sammen, det er du helt med på –, som simpelthen kigger på dine læber lige nu og siger: Jamen er det dér, hvor det er overvejende sandsynligt at vi lukker delvist op efter påske? Som vi taler lige nu, her cirka en uge inden, hvad er så planen? Det er det vel, at det gør det?

MF: Det er absolut sandsynligt, at vi kigger ind i en gradvis, kontrolleret, stille og rolig åbning af Danmark, men det hviler på det, vi talte om før. Ligegyldigt hvilken lovgivning vi kommer til at have, ligegyldigt hvilke restriktioner der er, hvis ikke danskernes adfærd understøtter det, så vil det ikke kunne lade sig gøre med åbningen. Men vi har klaret os godt, ser det ud til, indtil videre, og kan vi fortsætte af det spor og af den vej, så er det vores opfattelse som regering, at vi skal gå ned af det spor.

KQ: Og den timing skal vi lige kigge lidt nærmere på, fordi selvom kurverne altså fortsætter med at se fornuftige ud, og selv hvis vi alle sammen fortsætter med at holde afstand, så er der mange – også læger –, der er bekymret for, at vi er for tidligt ude. Prøv lige at hør hvad Anders Barasa mener. Han er læge på Hvidovre Hospital.

  • Videoklip med overlæge Anders Barasa, Hvidovre Hospital, som mener, at det er ”lidt tidligt” og at man skal være ”ekstrem forsigtig”

KQ: Ja, Mette Frederiksen, der er faktisk en del læger, der har været ude at sige noget lignende. Hvor sikker er du på, at det er den rigtige beslutning.

MF: (suk) Ja altså, der er ikke noget i hele den her proces omkring corona og vores håndtering af den, som er let. Jeg tror, at jeg endda vil gå så langt som til at sige, at der findes ikke et rigtigt svar på corona. Vi skal navigere, og det skal vi først og fremmest gøre sundhedsmæssigt. Derfor er det altafgørende, hvordan vores adfærd er, og hvordan den udvikler sig. Men selvfølgelig skal det også balanceres i forhold til, at vi skal have hele Danmark igennem corona-krisen. Det vil sige, at vi skal have så mange virksomheder som muligt ud på den anden side, vi skal undgå at arbejdsløsheden stiger for meget. Og der er også i alt det her gemt en rigtig vigtig sundhedsdiskussion, fordi lige nu er der mange andre patienter, der oplever, at vi har måttet skubbe deres operationer og deres behandling, og vi har faktisk også behov for at få genoptaget noget af den aktivitet i sundhedsvæsenet. Ellers risikerer vi at starte nogle andre sundhedsproblemer, fordi vi har håndteret corona-spørgsmålet forhåbentligt godt.

KQ: Ja, for du nævner nogle økonomiske aspekter, som vi skal tale videre om lige om lidt, hensynet til dem og hvordan man afvejer dem, og så er det spørgsmålet om det sundhedsfaglige argument for at starte nu her efter påske og ikke 14 dage senere, som nogle læger efterlyser. Er det præcist det, du siger der, at der er fordi, at der er også andre patienter, som vi bliver nødt til at tænke på nu.

MF: Jeg vil tro at den utryghed, som jeg godt fornemmer i jeres oplæg, og som jeg kan høre fra rigtigt mange danskere, den er der også om 14 dage. Og den tror jeg egentlig først og fremmest hænger sammen med, at der vel ikke er ret mange af os, der i dag forestiller os, at coronaen forsvinder. Desværre, jeg ville jo sådan ønske at jeg en dag kunne sige, at nu er vi helt ovre på den anden side. Men meget tyder jo på, at indtil der kommer en vaccine eller en meget effektiv behandling, som vi ikke har endnu, der skal vi håndtere coronaen i vort samfund. Så nogle af os vil ikke undgå smitte. Desværre. Derfor handler det jo om at få det her grebet an på en sådan måde, at vi får skærmet vores ældre, får skærmet vores sårbare og får håndteret et samfundsliv, hvor vi får minimeret smitten så meget som overhovedet muligt, uden at vores samfund går helt i stå.

KQ: Nu har vi så talt lidt om den delvise genåbning af samfundet på kort sigt, kan man sige, men lad os lige prøve at se på hvordan coronakrisen på lang sigt kan påvirke Danmark. Mange eksperter og læger siger lige ud, at der kan gå adskillige måneder, ja halve år, før hverdagen er fuldt tilbage i Danmark igen. En af de læger, ja han kommer her:

  • Videoklip med interview med professor Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital, som taler om, at der kan gå ”halve til hele år, før vi er tilbage til det normale”

KQ: Ja, Mette Frederiksen, en del af lægevidenskaben eller sagkundskaben mener altså, at der kan gå halve måske endda hele år. Det vil jo på en eller anden måde begrænse vores liv og hverdag, vores måde at tænke på og agere på. Er du enig i det?

MF: Jeg tør ikke sætte en dato på, men jeg tror ikke, at det vi kan kalde det normale liv, vi havde før coronaen ramte os, at det kommer tilbage inden for overskuelig fremtid. Desværre. Det er en lumsk sygdom, en rigtigt rigtig lumsk sygdom, og den spreder sig, og den spreder sig rigtigt hurtigt, og den har meget meget alvorlige konsekvenser. Så meget af det, de fleste af os gør i dag med at holde afstand, som du og jeg gør nu, bedre hygiejne, lade være med at klumpe os sammen med for mange mennesker, producere på en anden måde, gå på arbejde på en anden måde, i det hele taget tænke mere over, at vi ikke kommer for tæt på hinanden. Det kommer til at skulle fortsætte i lang lang tid, tror jeg.

KQ: Ja, og det du siger hermed, er, at der kan gå mange måneder og halve år, eller hvad det nu er, før vi måske går til fyldte festivaler, fyldt Parken, giver hinanden hånden til en stor kongres eller hvad det nu kan være, at alle kan arbejde samtidig, det er du vel nødt til at planlægge efter også?

MF: Ja, det er vi, og mit bedste bud som tingene er i dag, det er, at vi kommer til at arbejde mere forskudt af hinanden, end vi har været vant til, møde på forskellige tidspunkter. Jeg ser ikke for mig, på noget der minder om en kort bane, at alle børn kan komme i skole, eller alle unge kan komme i gang med uddannelse på en og samme tid

KQ: jeg bliver nødt til at spørge dig, for der er så mange der kigger med, for det med den korte bane, hvad tænker du på der? Måneder?

MF: Jeg kommer ikke til at sætte dato på endnu, men vi kommer heller ikke til at klumpe os sammen i tog, bus og metro, som vi har været vant til, eller stå rigtig mange mennesker meget tæt eller holde en god fest sammen. Verden er forandret, vores hverdag kommer til at være forandret.

KQ: Når du taler med folk og får reaktioner, som du selvfølgelig gør i ekstrem grad i øjeblikket, hvor mange tror du egentlig, der har opfattet det, du lige siger, eller at det ligesom har rodfæstet sig? At der går lang tid, som du siger, før vi kan stå i en proppet metro alle sammen på en gang i en fyldt Parken. Der går lang lang tid. Er det dit indtryk, at den er sivet ind, var jeg lige ved at sige?

MF: Jeg tror, der er så mange tanker og overvejelser i os alle sammen. Dels tror jeg, at der er rigtig mange, der har det ligesom jeg selv. Vi ser med meget meget stor bekymring ud på en verden, hvor lande, vi normalvis sammenligner os med, deres sundhedsvæsen er brast sammen, de kan ikke følge med. Den ulykke som rammer europæiske lande, men jo altså også USA nu. Og så tror jeg også, at mange mennesker lever også i håbet om, at det her er lidt ligesom en ond drøm, at man kan vågne op en morgen, og så er coronaen væk, og vi kan vende tilbage. Og indtil der kommer en meget meget effektiv behandling eller en vaccine, så bliver det ikke tilfældet. Så min bedste vurdering er, med det jeg ved, og med det vi har prøvet indtil nu: Vi kommer til at skulle lægge store dele af vores almindelige liv om. Så vi kommer ikke til at vende tilbage til Danmark, som det var før d. 6. marts

KQ: Indtil vaccinen kommer, som du siger, så bliver hverdagen ikke som den har været indtil nu. Lad os lige prøve at se, hvilke enorme konsekvenser, som nedlukningen allerede har fået for samfundsøkonomien. Der har været hjælpepakker til erhvervslivet for op mod 300 mia. kr.. Alligevel så stiger antallet af ledige markant. Lie nu er der knap 174.000 ledige. Det er en stigning på over 42.000 siden d. 9. marts. Så hvad er der egentlig råd til på længere sigt? Ja, brancher som landbrug, fly og transport siger lige ud: Vi må tage en pause fra klimapolitikken. Vi kan ikke klare flere afgifter.

  • Videoklip med Erik Østergaard fra Dansk Transport, som opfordrer til at stille den grønne omstilling i bero.

KQ: Har de ikke en pointe? Altså de er tvunget helt i knæ lige nu, de frygter for levebrød og det hele. Der er ikke plads til flere afgifter. Du bliver nødt til ligesom at nulstille de planer og aftaler der lå, inden hele verden ændrede sig.

MF: Det er jo rigtigt at verden har forandret sig, og det skal vi jo altid at tage bestik af, når vi træffer politiske beslutninger. Men klimakampen er jo ligeså vigtig i dag, som den var før corona. Lad os lige dele det op, den økonomiske udfordring vi står med, fordi man kan sige, at her og nu er opgaven jo i vores øjene at holde hånden under så mange virksomheder, så mange selvstændige og så mange danske lønmodtagere som overhovedet muligt. Vi har gennemført nogle historisk store hjælpepakker. Meget af det ser ud til at virke. Vi skal have endnu mere af det til at virke. Så langt så godt. Jeg er selvfølgelig rigtig rigtig ked af, at arbejdsløsheden stiger i Danmark. Det gør den i alle lande, der er berørt af corona. Det er ligesom første etape. Så kommer der jo det næste kapitel. Når vi er uden af det, vi er i lige nu, og så at sige kan gøre regnebrættet op: Hvad blev konsekvenserne for den globale økonomi, for den europæiske økonomi og for Danmarks økonomi. Og der skal vi jo i gang med, det man kan kalde en mere klassisk finanspolitik, en genopretning af den situation, vi står i. Og der skal vi jo i Danmark vise, hvad vi er gjort af. Det vil sige, at det skal både føre os i retning af et mere retfærdigt samfund, men selvfølgeligt også et samfund, der løser nogle af de andre udfordringer vi har, f.eks. på klimaområdet.

KQ: Men helt konkret, du har lige selv nævnt, at vi får ikke en normal hverdag, før vi har en vaccine, som er bredt ude. Er det så ikke en illusion at tro, at man bare kan forhandle videre på klimatiltag, som jo er lavet, inden verden ændrede sig fuldstændigt?

MF: Der er ingen i mine øjne, der skal gå tilbage og tage fat i den værktøjskasse, der var, før coronaen ramte os. Men vores ambition må i mine øjne være, at vi kommer igennem den her krise så skånsomt som overhovedet muligt og på den anden side får gang i hjulene igen på en måde, der både tilgodeser beskæftigelsen og dermed danske lønmodtagere, klimaet og miljøet og behovet for den grønne omstilling, samtidig med at vores virksomheder får rammerne for at kunne vokse og vækste igen. Det må være den danske måde at gøre det på, synes jeg.

KQ: Og i de seneste dage og i den forgangne uge har der netop været debat om, “hov holder vores aftaler egentlig”, alt det der vi lavede, inden det hele ændrede sig fuldstændigt, inden spillepladen og alle brikkerne blev kastet ud, og der kom andre regler. Er det i virkeligheden det, du siger, at løfter, aftaler og indgåede – hvad kan man sige – projekter, de holder. De aftaler man har lavet med dig inden, de kører videre?

MF: Jamen, det der var vigtigt før coronaen ramte os, er jo stadigvæk vigtigt. Altså det at vi har en stærkt velfærdssamfund, at vi får satset mere på uddannelse, at klimakampen er vigtig, at der bliver en tidligere tilbagetrækning til dem, der er nedslidte. Alt det, der var vigtigt sidste år, er jo også vigtig i dag. Men selvfølgelig skal vi jo evne nu, og jeg håber det bliver bredt i folketinget, at få 1) Danmark igennem den her krise så overhovedet godt vi kan – der er vi godt på vej og 2) få genoprettet vores økonomi, fået taget næste beslutninger om dansk økonomi, så det gavner hele samfundet. Og det kan vi gøre i Danmark, fordi vi er så stærkt et samfund og fordi vi også har den her meget stærke tradition for at kunne arbejde sammen, når det virkelig gælder.

KQ: Men hvis spillepladen holder, betyder det så, at mange af de ting, som du og jeg og andre har stået i det her studie og talt om i en valgkamp, f.eks. tidlig tilbagetrækning for de nedslidte –  der skulle komme en plan fra dig inden sommerferie om, at det var Arnes tur og de øvrige osv. – altså gælder det stadigvæk?

MF: Altså der er ingen, der kan tillade sig bare at gå tilbage og finde de gamle papirer frem fra før corona. Altså, arbejdsløsheden er begyndt at stige, vi ser jo nogle voldsomme stigninger i arbejdsløshedstallet også i landene omkring os, vi ser også stigende arbejdsløshed herhjemme, desværre. Vi er et lille land, en lille økonomi, der lever af at eksportere. Gad vide, hvor mange der kommer til at købe varer i den kommende tid. Så alt hvad vi kommer til at gøre…..

KQ: Så sådan et løfte eller andre, der kan man ikke nødvendigvis bare sige, at hov det sagde du i valgkampen, altså der vil være ændret ting i den politiske aftalekultur, der var i valgkampen.

MF: Jamen, verden er forandret, verden bliver ikke den samme som før coronaen, men det der var vigtigt før corona, bliver jo ved med at være vigtig. Og der er opgaven jo så at få bundet tingene sammen. Derfor skal vi jo ikke aflyse vigtigheden af at få løst klimakrisen, fordi vi jo her og nu står i noget, som jeg ikke tror nogen ville have forstillet os dengang vi var i valgkampen. Det vi så skal nu, det er jo at få etableret den økonomiske udvikling, som gør, at vi også får løst nogle af de problemer, vi har, f.eks på  klimaet. Og det kan vi altså godt i Danmark. Det kræver noget mere kreativitet og det kræver en anden form for lydhørhed og en anden form for samarbejde, men vi kan godt.

KQ: Og Mette Frederiksen, jeg bliver nødt til at spørge dig – og jeg er med på, at du kan komme hen og ikke kan rulle noget ud, som kommer på et pressemøde senere – men alligevel: Kan du løfte en flig af sløret for, hvem er det især, du sidder og har i tankerne, når du sidder nu i konkrete forhandlinger for, hvordan det her skal ske efter påske? Er det især dele af skolen, men ikke andre skoler – jeg beder dig ikke om at nævne det præcist – er det en af tingene? Er det f.eks. små erhverv og ikke andre? Er der nogen produktionsting, der vil komme gang i, og ikke andre? Vil du løfte lidt af sløret for, hvordan det skal foregå?

MF: Det jeg kan sige nu, det er, at vi gør kun noget, vi er sikre på er sundhedsfagligt forsvarligt. Og det vil sige, at det er på klar anbefaling fra sundhedsmyndighederne, hvilken form for aktivitet, vi ønsker at understøtte. Så det sundhedsfaglige skal være på plads. Og det kommer til at bero på den fuldstændige klare præmis, at afstanden mellem os, den skal vi holde, vi skal efterleve retningslinjerne, vi skal minimere smitten, og så skal det selvfølgelig gøres balanceret i forhold til at holde gang i de hjul, der jo gør, at vi jo har et samfundsliv, der fungerer. Og der tror jeg – hvis jeg bare lige kort må sige det – vi har jo valgt, at lukke store dele af Danmark ned. Danskernes adfærd kombineret med det, er det, der gør, at vi lige nu ser ind i nogle tal, som er mere positive end i mange andre lande. Men i debatten glemmer vi en gang imellem, at der er rigtig mange chauffører, som stadigvæk går på arbejde. Ude på slagterierne slagter de stadigvæk grise, landmændene sørger for, at vi får fødevarer, vi kan spise, sygeplejerskerne er i gang, pædagoger er i gang med nødpasning. Med andre ord: Der er 1000vis af danskere som stadig er i gang med at arbejde, og det er vigtigt, og jeg vil gerne sige dem en kæmpestor tak.

KQ: Helt kort her til sidst. bare ja eller nej. Nu er det søndag aften. Flere medier skriver nu, at du lægger det frem i morgen. Kan du bare sige ja eller nej, er det i morgen vi får at vide, hvad der skal ske?

MF: Det har vi faktisk ikke taget stilling til endnu. Vi har arbejdet, nærmest lige indtil jeg gik ind i studiet her med vores ideer til, hvordan vi kan gøre det her, i meget meget tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne. Nu vil jeg gerne have lejlighed også til at snakke med Folketingets partier, og vi får se, hvor lang tid det kommer til at tage.

KQ: Mette Frederiksen, tusind tak fordi du komme ind i 21 Søndag i en tid, som er meget travl for dig.

MF: Selv tak.

Smittede tanker 26, d. 12. april

1.

Biostatens smitte-skole:

Hvad er en “gradvis åbning”? Det er en intensiveret og udvidet nedlukning. Så jo mere åbning desto mere nedlukning,

Når denne modsætning rammer skoler og børnehaver, går pædagogisk praksis i opløsning. Pædagogikken omdannes til reorganiseret biostatslig organisation, som sætter sig i næste generations psykologiske og sociale struktur.

Dermed finder vi pludselig to modsætningsfyldte udtryk i et og samme ord: Smitte-skole.

 

2.

Jeg har ved flere lejligheder været kritisk over for Niklas Luhmanns systemteori. Det skyldes dels Luhmanns skrækkelige opgør med ontologi og dannelse og dels hans danske fans brug af systemteorien til at understøtte skolereformens totale affirmativitet i forhold til konkurrencestatsideologi og verdensmester-retorik.

Men Luhmann havde en pointe, som er værd at huske på, nemlig at samfundet består af mange forskellige systemer, som hele tiden iagttager og korrigerer sig selv i et kompekst meta-system. Der er altså en form for helhedsbetragtning i hans teori.

Dermed kan hans teori bruges til at kritisere den aktuelle biopolitik. Det skyldes, at biopolitikken er sundhedspolitikkens forsøg på at dominere alle andre områder, f.eks. det pædagogiske system, retssystemet og faktisk også det økonomiske system. sundhedssystemet iagttager ikke sig selv, men determinerer de andre systemer som sådan, som dermed også fratages selviagttagelse.

Under konkurrencestatsideologien dominerede det økonomiske system, hvilket de mere avancerede systemteoretikere var imod, men altså ikke de pædagogiske af slagsen. De underlagde sig blot og forstærkede dermed de værste sider af Luhmann.

Nu er det som sagt sundhedssystemet, som har sat sig på alle samfundets systemer. De to systemer – det økonomiske og det biologiske system – hænger faktisk sammen, men det er ikke noget, som man kan indse ved hjælp af Luhmann, som har 0,00 sans for synteser. Her må man have fat i andre folk.

Luhmann var både embedsmand og sociolog og havde med denne kombination en vis sans for orden og helhed.

Så systemteorien vil faktisk kunne bidrage med at brække biopolitikken op. Med mindre man altså bruger den til at udvide det sundhedssystemet. I så fald får vi en pendant til situationen under skolereformen.

Vi ender med, at skolereformens socialdemokrati bliver til bio-statens socialdemokrati, dvs. at opgøret med dannelse går fra at overophede det økonomiske system, til at det nu er det biologiske og sundhedspolitiske system, som svinger taktstokken. Og Luhmann vil, som god post-holocaust-sociolog, være imod begge dele, som jeg vurderer det.

 

3.

Under influenzaen i DK i 2017/18 døde 500 personer pr. million indbyggere. Det afstedkom en notits i avisen.

Pt. er det tilsvarende tal for coronaen bare 45, altså kun 10%. Ifølge en myndighedsrapport fra d. 20. marts skulle epidemien toppe i næste uge. Men ok, peaket udsættes helt tiden, lader det til? Det er en del af biostatens nye magt.

I Sverige er tallet også en brøkdel af de 500, nemlig 88 døde pr. million

Sundhedsstyrelsen selv vurderede d. 10. og d. 20. marts, at tallet for coronadøde vil vær mellem ca. 250-1000 døde pr. million, selv uden nedlukning vel at mærke.

Og ved almindelige forebyggende tiltag, altså uden nedlukning, ville man havne i “den lave ende”, dvs. omkring de 250-600, vurderede Sundhedsstyrelsen.

I en helt aktuel rapport fra SSI mener man, at dødeligheden er endnu lavere.

Hvad mon det koster at komme helt ned på “nul”? Den nye biostats klingende 0?

Hvert år dør 55.000 personer her i landet. Coronatallene er en krusning.

Så man lukker altså samfundet ned for en sygdom, hvis farlighed svarer til en hård influenza.

Der er pt ikke noget pres af betydning på sundhedssystemet, og selv hvis det skulle komme i nogle få uger, så er det ikke en god begrundelse for at lægge et omfattende pres på hele samfundet i u-endelighed.

Et pres på sundhedsvæsenet kan kun begrunde en styrkelse af dettes kapacitet og gode råd i almindelighed. Især når sygdommens farlighed er begrænset, og når den stort set ikke rammer børn og unge.  Man kan nok købe en del udstyr mm. for de foreløbigt ca. 300 mia, som staten nu bruger på “u-endeligheden”, et beløb som vil stige til endnu mere u-endelige beløb, efterhånden som logikken breder sig.

I et indlæg i Berlingske fra d. 9. april reflekterer overlæge Søren Schifter over nogle af disse modsætninger. Han undrer sig især over den meget postyr over de få corona-dødsfald, når nu der hvert år dør 14.000 af ryge-relaterede sygdomme, dvs. 54 gange antallet af corona-døde.

Og professor i biologi, Morten Petersen, har i et indlæg i Politiken d. 12. april ingen forståelse for den paniske og ødelæggende nedlukning pga en sygdom, som ikke har meget større, ja måske mindre, dødelighed end en influenza.

Søren Schifters indlæg: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/14.000-doedsfald-relateret-til-rygning-har-ikke-en-gang-faaet

Morten Petersens indlæg: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7746717/Jeg-savner-en-forklaring-på-hvorfor-regeringen-ikke-vælger-den-svenske-tilgang-i-stedet-for-en-åbning-i-sneglefart

 

4.

Teologen Peter Tudvad beretter i en facebook-deling om en forstærket nedlukning i Sachsen. Og i Politiken fortæller Rusland-forskeren, Flemming Splidsboel Hansen, om situationen i Rusland, hvor der forberedes et omfattende dataficeret overvågnings- og kontrolapparatur, som Putin lader sin Moskvaborgmester implemetere, så han selv friholdes fra ansvar.

Denne kombination af overvågning og senden ansvar ned gennem systemerne ser vi også kraftige tendenser til herhjemme.

Artikel i Politiken: https://politiken.dk/…/I-Moskva-er-overv%C3%A5gningen-af-be…

Peter Tudvads indlæg: https://www.facebook.com/peter.tudvad/posts/2735014523213905?__xts__[0]=68.ARBDkfJayGvd54qt7u9ScONf9owYCMLarouiN3Riwoy-IsbeWmJt3Vo77e6BnqOzGwZClTTbqtSrd7BlXLSBMUTr0eckLhqatMlQiUkzyiz0YTZ-_kWXsl4P0-yx6pYOzI8asa7UsalB2aPZWYLpb6ULrmfrjFQ8LapdNwD1-dvjpt0I8wM9FlcbxP8pZnx1DO5W06mG267ae7RcPrcvYVoJJEdOmcbQilcwrS8rz1q9gnOPExcm_k_Cm-DoRh8u6VsOcQ&__tn__=H-R

 

5.

Det radikale hovedbestyrelsesmedlem, Rune Christiansen, spørger i en række facebook-indlæg kritisk til den aktuelle coronapolitiks proportionalitet. Han mener, at forskellen mellem influenza og corona er til at overse, og han taler for løsninger, der minder om de svenske.

De radikale stemte sammen med Enhedslisten imod den seneste hastelovsstramning. Ifølge justitsminister Nick Hækkerup – altså ham som mener, at overvågning fører til frihed – var dissensen dog mest et udtryk for modstand mod nogle stramninger af udlændingereglerne, og altså ikke en del af en mere generel kritik (interview med Hækkerup i Politiken, d. 4. april).

Måske er de radikale det parti, som er tættest på at forlade den stærke politiske opbakning til Frederiksens samfundsrevolution, som vil sende Danmark på nedlukningskurs i u-endelighed?

Det bliver i al fald interessant at se, om Rune Christensens partifæller er enige med ham.

Rune Christensens indlæg, d. 6. april: https://www.facebook.com/unum.sed.leonem/posts/10158020114963608

Og et lignende indlæg fra d. 11. april: https://www.facebook.com/unum.sed.leonem/posts/10158039820213608

Interview med Nick Hækkerup i Politiken, d. 4. marts: https://politiken.dk/indland/politik/art7737733/%C2%BBDer-var-bare-et-hensyn-til-at-f%C3%A5-mulighed-for-at-straffe-hurtigt-her%C2%AB

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 25, d. 10 . april

1.

Biostatslige logikker:

For at undgå et kortvarigt pressundheds-væsenet udsættes hele samfundet for et u-endeligt presalle samfundets ”væsener”  helt ned i den sociale detalje. Dette uendelige pres skal nu anvendes direkte nede i skoler og børnehaver, hvor det via smittestatistikker og overvågningsstrukturer virker som en opløsning af landets pædagogik. Det u-endelige og nedlukkende pres kalde man for ”en åbning”.

Først annoncerede man to ugers nedlukning. Så sent som d. 20. marts forudsagde man et epidemi-peak omkring d. 15. april. Dernæst forlængede nedlukningen i mindst fire uger, og peaket er nu udskudt til omkring juni. Det vil fortsætte og fortsætte. Nedlukningen sænker sig over praksis.

Statsministeren taler om en endegyldig ændring i livsformerne, en slags evig corona-tilstand, og Seruminstituttet taler om ”meget langstrakt forløb”. Hele tiden kører optimerede statistikker og overvågningsstrukturer, der udvider og forlænger logikken. Sådan fortsætter nedlukningen i u-endelighed, indtil biostaten har implementeret sig selv som en ny social og psykologisk effekt.

SSI’s prognose: https://files.ssi.dk/Prognose%20for%20epidemiens%20fremtidige%20udvikling%2030032020

 

2.

Panik og tunnelsyn i midnatssolen

I denne uges Weekendavisen har Laura Hattens i Ideer-tillægget en grundig artikel om de nye hasteloves såkaldte ”solnedgangsklausuler” og disse klausulers juridiske og samfundsmæssige kvalitet og konsekvenser.

Der er tale om syv nye love og ni ændringer til eksisterende love, dvs. i alt hele 16 love. Ingen af disse love opfylder almindelige tids- og behandlingskrav til lovprocesser, men er gennemført i al hast, ledsaget af en “uset magt samlet hos én person” og en “markant skærpelse af strafferammen”.

To af de centrale love er endda fremsat og vedtaget på en og samme dag. Det er – skriver Laura Hattens – processer, som ”under normale omstændigheder ville være uacceptable i en retsstat”.

Hattens har interviewet tre professorer, som alle er kritiske:

Professor i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegaard Christensen mener, at det kan ”knibe lidt med at respektere udløbsdatoen”, og han selv og professor i strafferet Jørn Vestergaard kommer med eksempler fra social- og terrorlovgivningen. Vestergaard siger, at love med solnedgangsklausuler kan ”forlænges i det uendelige”.

En anden professor i strafferet, Trine Baunbach, er på samme linje: ”Det er mere sandsynligt, at indgribende lovgivning bliver permanent, når den først har været vedtaget midlertidigt”, og hun tilføjer, at ”når man først går et skridt frem i en retning, træder man sjældent tilbage igen”. Baunbach siger endda, at klausulerne har det med at ”trække andre områder med sig”.

Trine Baunbach kritiserer også, at man ”lovgiver med tunnelsyn” og uddyber dette synspunkt med henvisning til corona-politikken:

”Når man handler i panik, har man en tendens til at fokusere snævert og glemme det brede samfundsperspektiv”.

Endelig kritiserer Jørn Vestergaard, at Folketingen detailstyrer domstolene. Dermed lægger han sig i forlængelse af Dommerforeningen og Advokatrådet, som har været fremme med en lignende kritik.

Det er ikke så sært, at artiklen hedder ”Midnatssol i Folketinget”. Bioistaten har lavet 16 ”midnatssolsklausuler”.

https://www.weekendavisen.dk/2020-15/ideer/midnatssol-i-folketinget

 

3.

“Ansvaret” under den forstærkede og u-endelige nedlukning:

Regeringen har med deres såkaldte ”gradvise åbning”, som ikke er andet end en dybt bureaukratiseret og u-endelig nedlukning, forsøgt at frigøre sig for ansvar. Det sker i to faser. Først ved at give ansvaret videre til en ansvarsfri Sundhedsstyrelse og dernæst ved at sende dette “ansvarsfri ansvar” videre til landets lærere og pædagoger.

Her er de to faser:

Fase 1:
Da nedlukningerne blev gennemført d. 11. og d. 20 marts, henviste regeringen til Sundhedsmyndighederne. Man gjorde bare, som ekspertisen sagde, lød det. Men det passede ikke. Både nedlukning og grænselukning og flere andre beslutninger blev vedtaget direkte imod Sundhedsstyrelsens anbefaling. Striden mellem regering og myndighed var faktisk allerede tydelig i februar, hvilket fremgik af et lækket dokument fra d.27. februar. Her så vi de første brydninger mellem retsstat og biostat.

Sundhedsstyrelsen troede nok, at den var en del af et almindeligt liberalt demokrati, hvor der var grænser for sundhedspolitikkens monopolisering af samfundet. Men i løbet af marts fandt styrelsen ud af, at regeringen var ligeglad med almindelige retspolitiske standarder. Fra d. 11. marts var styrelsen pludselig blevet en del af en fremstormende biostat, hvilket den lige så langsomt har lært siden. Så regeringen lyttede overhovedet ikke til ekspertisen. Tværtimod determinerede og omkalfatrede regeringen hele embedsværket i den nye biostats uniformerende billede.

Og nu sker det igen. ”Genåbningen” var nemlig slet ikke sundhedsmyndighedernes anbefaling. Tværtimod havde finansministeriet bedt Sundhedsstyrelsen om at regne på hele tre forskellige åbningsscenarier. Det gjorde Sundhedsstyrelsen via en særlig nedsat “ekspertgruppe”, og alle tre scenarier faldt, så vidt jeg har forstået det, inden for sundhedsvæsenets kapacitet. Så Sundhedsstyrelsen anbefalede egentlig ikke noget, den regnede bare sådan rigtigt embedsmandsagtigt på de tre modeller efter anmodning et helt tredje ministerium og videregav derpå udregningerne regeringen.

Og hvad besluttede regeringen så? Jo, den besluttede sig for at implementere og endda formindske den allermindste ”åbning” af de tre scenarier. Ingen af Folketingets partier, som helt har pantsat deres vilje under Mette Frederiksens nye ideologi, havde haft lejlighed til at se de tre scenarier.

Summa summarum: Mandagens ”gradvise åbning” skete ikke på anbefaling af sundhedsmyndighederne, som regeringens påstår. Dermed har regeringen fraskrevet sig ansvaret for noget, som de har ansvaret for. Der er klar til næste runde af ”blame the civil servant”, som vi allerede har set flere eksempler på.

Fase 2:
Men det stopper ikke her. For det, som vil ske nu, er, at dette ansvarsfraskrivende ansvar nu vil sætte sig ned gennem systemerne, til kommunerne, til skolelederne og til de enkelte pædagoger og lærere, som nu skal implementere de dybt antipædagogiske forskrifter, som regeringen og sundhedsstyrelsen har etableret i en gensidig ansvarsfri vekselvirkning under biostatens samlede logik.

For at sige det firkantet: Hvis en bedstemor bliver syg, og smittekæderne peger tilbage til en skoleklasse, hvor lærerne ikke har holdt den korrekte afstand på en skovtur, så vil ansvarsfraskrivelseslogikken arbejde ubønhørligt.

Skolelærer Niels Christian Sauer har beskrevet denne del af logikken i et dybt interessant blogindlæg på folkeskolen.dk, som jeg har linket til nedenfor.

Så regeringen siger, at den blot gør, som myndighedernes siger, mens myndighederne selv bare regner på andre myndigheders forespørgsler. Imens siver ansvaret for biostatens smitteregnskab ned til pædagogen og læreren, som i forvejen skal agere under den forstærkede u-endelige nedlukning af deres fag.

Links:

Niels Christian Sauers indlæg på Folkeskolen.dk, d. 9. april: https://www.folkeskolen.dk/1839839/hvem-faar-ansvaret-naar-sundhedsstyrelsens-regler-bliver-brudt

De tre scenarier for ”den gradvise åbning”: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-04-07-regeringen-havde-tre-scenarier-for-genaabning-af-danmark-viser-dokumenter

Selve rapporten fra Statens Seruminstitut, d.2. april:https://www.ssi.dk/…/ekspertrapport–matematisk-modellering…

 

4.

Poul Madsen og Søren Villemoes om influenza:

Søren Villemoes har skrevet en række virkelig gode artikler i Weekendavisen om coronaens dødelighed og om dens teknologiske konsekvenser. Den journalistiske kvalitet har generelt været helt i top, selvom han virkelig er på den smitteideologiske strammerfløj, som jeg jo selv er imod. I den forstand kan man godt sige, at han er avisens coronaekspert, ikke mindst på dødelighedsspørgsmålet.

Villemoes redigerer også en form for doku-satirisk rubrik, en slags intellektuel ekstrabladsrubrik, som står på debatsiderne. Rubrikken hedder ”Kontekst”. Her kan han gøre grin med den ene og den anden, som han synes har sagt noget, som han mener er moro.

Jeg har i den forbindelse en lille iagttagelse. Baggrunden er, at Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, d. 29 marts havde skrevet kritisk leder om coronaen, hvor han nævnte antallet af influenza-døde i 2917/18-sæsonen. Villemoes mente, at Madsens tal var galt afmarcherede, og han gjorde i en ledsagertekst til et citat fra lederen grin med Madsen.

Her er både citat og Villemoes’ ledsagertekst som det stod i Kontekst-rubrikken i Weekendavisen d. 3. april:

——-
””2822 danskere døde i den sidste store influenzaepidemi i 2017/18. Dengang talte ingen om at lukke samfundet ned og risikere hundredtusindvis af arbejdspladser. Dengang talte man slet ikke om det, for det var jo primært ældre og svagelige, der bukkede under. Det er det også nu. Godt 50 indtil videre.” Poul Madsen, Chefredaktør for Ekstra Bladet i en leder d. 29. marts.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen mener, at det er nogle dyre menneskeliv, man redder ved at lukke hele samfundet. At alles sundhed risikerer at komme i fare, hvis sundhedssystemet overbelastes og kollapser under vægten af indlagte coronasmittede, bliver dog ikke nævnt som en mulighed i lederen. Hvor Madsen har sine influenzatal fra er uvist. Ifølge Statens Serum Institut døde 1.644 af influenza i vinterhalvåret 2017/18.”
——-

Men det var faktisk Madsens tal, som var korrekt, viste det sig. Derfor bragte Villemoes ugen efter, altså i går, en berigtigelse. Han skrev følgende:

”I sidste uges Kontekst skrev vi, at 1644 danskere døde under influenzaepidemien i 2017/18. Det var imidlertid forældede tal. Det nyeste tal fra SSI er 2822. Vi beklager fejlen, red.”

Nu er det nok ikke supersjovt for Villemoes, der som sagt er en slags WA-ekspert på området, at blive udmanøvreret faktuelt af Poul Madsen, men ok, enhver kan jo tage fejl.

Derfor synes jeg så heller ikke, at det er i orden, at Villemoes ikke lader berigtigelsen ledsage af en beklagelse til Madsen, som han jo havde hånet lidt med sin tekst til citatet. Og som sagt var det jo ”eksperten” der tog fejl. Men Madsen nævnes slet ikke i berigtigelsen.

Nå, men for nu at gnide salt i såret, så har Villemoes i gårdagens avis endnu en ledsagende tekst om Poul Madsen, som han jo strengt taget skylder en undskyldning. Men den får Madsen ikke for nu at sige det mildt, tværtimod. Gårsdagens tekst – igen med et Madsen-citat og en ledsager tekst – lød sådan her:

——
””Vi vil hellere gå et skridt for langt, end et for kort,’ siger Mette Frederiksen. Det her er absolut alt for langt! Vi smadrer de små erhvervsdrivende. Konkurserne vil stå i kø. Og virkeligheden er, at hver dag dør der flere af kræft i Danmark end af corona. Derfor!« # Corona # dkpol«”. Poul Madsen, Chefredaktør på Ekstra Bladet på Facebook, mandag d. 6. april.

Poul Madsen synes, at regeringens nedlukningspolitik smadrer de små, selvstændige erhvervsdrivende, og stiller sig uforstående over de markante tiltag, når nu kræft dræber flere i Danmark end corona. At de lave coronadødstal her i landet alene skyldes regeringens nedlukning, virker dog ikke til at have strejfet sundhedsøkonomen på Rådhuspladsen.”
—–

Så i stedet for en beklagelse får Madsen allerede ugen efter – og lige ovenover den omtalte berigtigelse – endnu en hånende bemærkning. Jeg blev meget skuffet over min avis lige der, det må jeg indrømme. Og hvorfor interviewer Villemoes egentlig ikke Madsen eller SSI om tallet, hvor han omtaler sin egen fejl, som han faktisk deler med mange, fordi tallet 1644 faktisk står mange steder?

Men summa summarum: Der døde 2822 af influenza i Danmark i 17/18. Det svarer til ca. 500 døde pr million. I DK er det tilsvarende corona-tal under 1/10-del, nemlig 41. Italien er pt oppe på 326.

 

Her er linket til Poul Madsens fine leder fra d. 29. marts: https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/hold-kaeft-jeg-haaber-regeringen-ved-hvad-den-goer/8070064

Link til Kontekst, d. 3. april: https://www.weekendavisen.dk/2020-14/samfund/kontekst

Link til Kontekst, d. 8. april: https://www.weekendavisen.dk/2020-15/samfund/kontekst

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 24, d. 8. april

1.

D. 6. april forlængede statsministeren sin biopolitiske nedlukningsnæve i u-endelighed helt ned i den private detalje. Mindst frem til en evt. vaccine om 1½ år eller mere.

I et interview aftnenen før i TV-avisen tonede statsministeren sit u-endelighedsflag:

“Vi kommer heller ikke til at klumpe os sammen i tog, bus og metro, som vi har været vant til, eller stå rigtig mange mennesker meget tæt eller holde en god fest sammen. Verden er forandret, vores hverdag kommer til at være forandret”.

Den “grønne kurve” er en metafor for “uendelighedens” opløsning af socialt liv. Det er nedlukningens implementering i afstandens u-endelige tyranni.

Desuden individualiseres moralen, som måles på smitteeffektiv adfærd. Det kaldes for “samfundssind”. Det svarer til skolereformens lærings-regnskab.

Endelig indføres en biopolitisk app til afstandskontrol.

De små børn må komme i børnehave og skole, men også børn og voksne skal holde “afstand”, så de kan optimere smittekurven. I u-endelighed går de isolerede læringskroppe rundt om sig selv og vasker hænder, hver gang de har klippet i karton.

Statsministeren kaldes det for “en åbning”, men det er det ikke. Det er snarere en bekræftelse af nedlukningens u-endelighed.

I gamle dage hed statsministerens parti “social-demokratiet”.
I dag bør det retteligt hedde “afstands-tyranniet”.

 

2.

A.

D. 20. marts sagde Kåre Mølbak – i et radikalt biostatsligt opgør med pædagogisk liv, – at børn ikke burde lege sammen overhovedet. Det blev efterfølgende afvist af Sundhedsstyrelsen, som havde sagt det modsatte. Derfor kom der lidt indre strid i statskasketten. Det hele endte med et kompromis – ja, ligefrem en vejledning – hvorefter børn alligevel gerne måtte lege sammen. Desværre var denne tilladelse omgærdet af så mange biopolitiske restriktioner, at man ikke mere kunne kalde det leg. Så det var ikke en happy end.

 

B.

Nu er dette overgreb fra d. 20. marts forstærket ned i børnehaver og skoler, som jo skal stå for at gennemføre den af d. 6. april erklærede biostatslige nedlukning i den nidkære detalje. D. 7. april udkom to nye vejledninger, som er så fjendtlige over for børn og pædagoger og lærer, og alt det som landets pædagogik hviler på, at jeg foreslår at Sundhedsstyrelsen formenes adgang til at udtale sig om pædagogiske emner. Og nu taler vi altså ikke ”kun” om leg, men om pædagogik i det hele taget. Vejledningerne er et perfekt eksempel på den dybe modsætning mellem pædagogikkens og smittestatistikkens hele begreb og ånd.

 

C.

Jeg synes, at det er godt at åbne skoler og børnehaver. De skal blot åbnes helt og aldeles uden den mindste restriktion ud over banaliteter. Ellers er der nemlig slet ikke tale om en åbning, men blot om en udvidet og intensiveret nedlukning, hvilket er det, som sker nu.

Børn bliver ikke syge af coronaen. Det er en helt ufarlig sygdom for børn og unge. Der er ingen grund til at passe på. Og det er jo kun godt, at der kommer flere smittede i samfundet, har jeg forstået på Sundhedsministeren, for ellers skubber vi noget, han kalder en ”rød kurve”, foran os. Men hvorfor så overhovedet nogle regler? Hvorfor ikke bare en fuldstændig normalisering? Og den ”røde kurve” er jo u-endelig. En uendelig nedlukning, som skal implementeres ned i landets pædagogiske indre.

Med den nedværdigende tale om ”gradvis åbning” får vi en udvidet, u-endelig, forstærket og nidkær nedlukning, som sætter sig som psykologiske og sociale strukturer i skolernes og børnehavernes praksis.

Sundhedsstyrelsens side om de nye vejledninger, d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Daginstitutioner-de-smaa-skoletrin-og-afgangsklasser-forventes-at-aabne-efter-paaske

Diskussion mellem Mølbak og Brostrøm, Ekstrabladet, d. 20. marts: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/banket-paa-plads-efter-coronaraad-paa-tv-boern-maa-lege-sammen-i-smaa-grupper/8057156

Sundhedsstyrelsens legeregler, d. 20. marts: https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/hvordan-skal-man-som-foraeldre-forholde-sig-til-boern-og-legeaftaler_

 

3.

I Sundhedsstyrelsens corona-rapport fra d. 7. april, står der en interessant ting, hvis jeg ellers har forstået det ret.

Hidtil har man regnet med, at mørketallet var på 10 gange de registrerede smittede. Der er i dag ca. 5000 registrerede smittede, og derfor har man altså troet, at der er 50.000 smittede som sådan i samfundet. Da vi pt. har ca. 200 døde i alt – hvilket er ca 7% af dødsfaldene under influenzaen i 2017/18 – så får vi en dødelighed, det såkaldte IFR, på 0,45, hvilket er cirka det dobbelt af en kraftig influenza. Så er der noget med noget tidsforskydning, men det lader jeg ligge. Det svarer fint til WHO’s estimat, som er 0,3-1. I denne oprindelige beregning, mente Sundhedsstyrelsen derfor, at vi ville ende med 1.680-5.600 døde, men at en række afgrænsede sundhedsfaglige tiltag –  som ikke inkluderede nedlukning og grænselukning – ville bringe tallet ned i ”den lave ende”.

Men nu lader det til, at selv denne ret lave IFR faktisk er endnu lavere. Sundhedsstyrelsen mener nemlig, at den formentlig har undervurderet mørketallet. Med henvisning til islandske og tyske erfaringer mener man nu, at mørketallet ikke er 10 gange, men hele 30-80 gange højere end de registrerede smittede. Så nu er de 5000 registrerede smittede ikke mere et udtryk for, at der er 50.000 smittede, men hele 150.000-400.000 smittede (jf. s. 32 og s. 27).

Hvis det passer, så får vi en dødelighed, som ligger på under 0,1%, hvilket svarer til en mild influenza.

Hvis jeg har forstået det ret, så er dette tal endda en egenskab ved sygdommen som sådan, som ikke er afhængig af diverse politiske tiltag. Hvis det er rigtigt, så vil en fuld skala epidemi – en slags total worse case – uden nogle indgreb og med hele 3 mio. smittede forårsage 3000 døde. I influenza-sæsonen 2017/18 døde der ifølge Sundhedsstyrelsen 2822 af influenzarelaterede sygdomme.

Men jeg må da have misforstået noget?

Sundhedsstyrelsens aktuelle rapport fra d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Status-paa-epidemien-uge-6

Sundhedsstyrelsens rapport om influenza fra 2018-19: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/i/influenzasaesonen—opgoerelse-over-sygdomsforekomst-2018-19

analyse af Sundhedsstyrelsens første rapport fra d 10. marts: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

 

4.

Fra politisk side er der lidt muren i krogen. Først og fremmest havde Lars Løkke Rasmussen d. 6. april et kritisk indlæg i BT, hvor han især kritiserede regeringens mangel på exitplan og sans for økonomiske konsekvenser. Venstres ledelse har vi dog ikke hørt noget fra. Den har vist fået job hos Martin Rossen?

Og d. 8. april fulgte LAs formand, Alex Vanopslagh, trop med en ret grundig kritik af regeringens ”gradvise åbning” fra d. 6. april. Så nu er LA ved at have fået nok af biostatens totale nedlukkende luknining, som jo også er det stik modsatte af liberalisme, ligesom det også er det modsatte af socialisme og konservatisme. Vanopslag foreslår en langt mere omfattende åbning, som ifølge de beregninger fra seruminstituttet, som han henviser til, ikke engang vil udgøre nogen særlig belastning for hospitalerne.

Dejligt at landets liberalister er ved at vågne op. Det har ellers slået sløjt til. De andre partier holder sig stadig hjemme, helt hjemme.

Blandt dagbladenes chefredaktører har især Ekstrabladets Poul Madsen markeret sig på den kritiske linje, fulgt godt op af Berlingskes Tom Jensen. I netmedierne er finder man kritikken i omegnen af Føljeton, hvor især Lars Trier Mogensen, har været aktiv.

Lars Løkkes indlæg i BT, d. 6. april: https://www.bt.dk/debat/lars-loekke-efterlyser-hvad-er-strategien-mette

Vanopslaghs facebook-opslag: https://www.facebook.com/AlexLiberalAlliance/photos/a.671093669765126/1344704929070660/?type=3&theater

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanke 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 23, d. 6. april

1.

Er vi i gang med en revolution? Både ja og nej, men egentlig nej.

Vi er i gang med en revolution i den forstand, at vi er vidne til en omfattende omkalfatring af samfundets dynamik, institutioner og sociale logikker.

Men vi er så alligevel ikke i gang med en revolution, fordi denne omfattende omkalfatring ikke er en forstyrrelse, som har rod i frihedens forstyrrelse. Virkelige revolutioner er fælles handlinger, som ødelægger og gendanner det gamle i en ny friheds tegn. Det gjaldt både den franske, den russiske, den amerikanske og den egyptiske revolution. Ofte kan den nye frihed ikke indfries eller opretholdes, og revolutionen kan derfor slå over i sin modsætning, dvs. i organisation og tvang. Nogle gange lever ”friheden” videre rundt omkring i samfundets institutioner. USA slap bedst fra deres revolution i den henseende. Så friheden kan skabe organisation, som i bedste fald indeholder friheden i den ledsagende organisation, hvorved man går fra organisation til institution. Det er revolutionens ophav, problem og horisont, og institutionen er dens fineste resultat. Vi lever højt på det hele, f.eks. i skolens eller universitetets formål.

Men den aktuelle omkalfatring er ikke en frihedens forstyrrelse. Det er det modsatte. Det er en centralistisk nedlukning uden ende, altså en u-endelig koncentration, som alene er begrundet i kvantificeret overlevelse, dvs. en fastholdelse af organet og organismen i en organisation uden frihed.

Men hvis det ikke er en revolution, hvad er det så? Er det en ødelæggelse? altså en ”destruk-tion” frem for en ”revolu-tion”? Overhovedet ikke, for en ødelæggelse er en integreret del af en revolution, som jo ødelægger det eksisterende og starter igen. Men hvad er vi så vidne til?

Vi er vidne til ”organisation”, som i ”organisationens primat”, dvs. uden den revolutionære frihedsforstyrrelse. Her er logiken omvendt, for her starter man ikke med “friheden”, men med styringen. Sagt med justitsministerens ord: ”mere overvågning fører til mere frihed”.

Vi har en revolution uden frihed, og så er der ikke tale om en revolution, men blot om en organisation. En sådan organiserende organisation er en ”nedlukning”, som står for en nidkær privatisering af politikken på biostatens kurver, dvs politikkens absolutte modsætning. Denne proces kaldes så efterfølgende falskt for ”frihed” og ”samfundssind”. Her bør alt gå i rødt.

Nedlukningens organisation er en u-endelig lukning, både i tid og rum. I tid, fordi der fra nu og i u-endelig fremtid altid vil være en virus med dens kurve, som skal bekæmpes. I rum, fordi lukningen lukker sig om det enkelte individ og isolerer vedkommende fra andre mennesker og ting, som hun ikke må røre. Individerne bringes kun sammen som adfærdsmolekyler i sundhedsstatistikkens organisation. mottoet er: Hold afstand og bliv hjemme!

Nedlukningen er altså en ”organisation”, en lukning af organerne for at beskytte organismen i en organisations koncentrering om forholdet mellem privat adfærd og smittestatistik. Det er det modsatte af handling og politik. Det er en endeløs og nidkær organisation, som lukker sig om organerne.

 

2.

Der var en meget interessant artikel i dagens Altinget, hvor man virkelig får noget at vide og noget at tænke over:

  1. Om WHO’s symbiose med Kinesiske interesser og synspunkter. I artiklen forklares symbiosen på forskellige måder af historikeren Niels Bremnes, af Camilla Sørensen fra Forsvarsakademiet, af den amerikanske tænketank ”Council on foreign relations” og af Human Right Watch.
  2. Om at WHO’s håndtering af coronaen har udgangspunkt i Ebola og Sars-erfaringer, dvs. virkeligt farlige sygdomme.

1+2 fører altså til Kinasymbiose og ophedet farlighed. Herfra følger inddæmningsstrategien. Det har vi set flere gange.

  1. Om WHO’s afvisning af mørketal, hvilket forhøjer coronaens dødsrate drastisk. Men hvis der ikke er mørketal, og antal smittede er, som de er, så må det jo betyde, at sygdommens smitsomhed er meget lav? Dermed bliver dødeligheden i absolutte tal faktisk også lav? Hvis man altså følger WHO’s logik?
  2. Om WHO’s deraf følgende tilslutning til en aggressiv inddæmningsstrategi på linje med Imperial College-rapporten fra d. 16. marts. Imperial-rapporten arbejder dog med, at sygdommen er meget smitsom. Forfatterne mener at ca. 80% af en befolkning bliver smittet. Derfor går de også ind for teknologisk opsporing som i Sydkorea. Der lader til at være en slags strid inden for ”inddæmningsstrategiens” tilhængere mellem WHO og Imperial College i vurderingen af coronaens smitsomhed og mørketal? Eftersom Danmark hele tiden skifter mellem de to strategier, så importeres striden i vores egen politik.
  3. Det er især Lone Simonsen, der tidligere har været en slags fornuftens stemme, som retter den sundhedsfaglige kritik. Hun kritiserer WHO og mener, at coronaen minder mere om en influenza-pandemi end om SARS og Ebola. Dvs. at hun er uenig med WHO i både punkt 1 og i punkt 2. Simonsen går ind for afbødningsstrategien, endda i milde former. Det har man kunnet læse i tidligere indlæg fra dengang, hvor sundhedsmyndighederne gik imod både nedlukning og grænselukning. Det var før, sundhedsministeren snakkede med WHO i telefonen. Men her kunne journalisterne så godt have spurgt ind til Simonsens holdning til Imperial College, som jo i modsætning til WHO arbejder med ekstremt mange smittede og derfor også med et stort mørketal, hvilket i min optik lægger op til mere teknologisk kontaktsporing, end hvis mørketallet er lavt, hvorefter man mere kan nøjes med tests og gode råd?
  4. Simonsen understreger, at WHO og de danske sundhedsmyndigheder er på kollisionskurs. Men dermed er regeringen på kollisionskurs med sine egne embedsmænd i sundhedsministeriet. Journalisterne kalder det for en ”prekær situation”, og Simonsen taler om et ”dilemma” for regeringen.

 

Artikel i Altinget, d. 6. april. https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/who-kritiserer-danmark-igen-og-igen-men-taler-altid-paent-om-kina?SNSubscribed=true

 

3.

Jeg forsøger mig lige med noget udregneri for Tysklands og Danmarks vedkommende, i runde tal, med alle forbehold, og måske er jeg galt afmarcheret.

Der er ca. 1 million testede i Tyskland, har jeg læst på TV2. Af dem er der ca. 100.000 smittede, dvs. 10 % af de testede. Af de smittede er knap 2000 døde.

Det aktuelle dødstal kan vi uden videre regne med passer, men forholdet mellem testede og smittede skal ganges op, så vi når op på de 80 mio. indbyggere, som jo er størrelsen på Tysklands befolkning.

I så fald er der 80×100.000 smittede i hele Tyskland. Det giver 8 mio. smittede.

Af disse 8 mio. smittede er der altså 2000 døde. Det er en kvart promille. Det er ingenting, hvis man sammenligner med influenza. Der vil komme flere døde, men også flere smittede, så forholdet mellem de to vil formodentlig ikke ændre sig ret meget.

På en solid sæson i Tyskland vil der dø ca. 40.000 af influenza, hvis jeg skalerer op fra danske tal.

Man kan også sige, at der i Tyskland pt er 19 døde pr. million indbyggere. Under influenzaen i 2017/18 var det tal på 500 i Danmark. Der er lang vej til Düsseldorf.

Dødeligheden er altså pt på sølle 5% af en influenza. Det er ingenting, heller ikke hvis man tager den tyske nedlukning i betragtning, som først kom d. 22. marts, og som derfor først nu begynder at vise sig, hvis vi regner med ca. 14 dage fra smitte til død.

Ser det anderledes ud i Danmark og Sverige? Ja lidt, men ikke meget. I Danmark er der testet ca. 50.000 personer og ca. 10%, altså 5000 af dem er smittede. Skalerer vi op til hele Danmark, kan vi her gange med 100 i runde tal. Det betyder, at vi nu har 500.000 smittede. Det er nok overestimeret, fordi vi ikke tester så meget som i Tyskland, men alligevel. Ud af disse 500.000 smittede er knap 200 døde. Og vi er kun en uge fra epidemiens peak. Det giver en dødsrate på 0,02%, dvs. langt under – ca. 1/10 – af en influenza, og dette tal vil formodentlig ligge fast, eftersom antallet af døde og smittede stiger på samme tid.

Ser vi på antallet af døde pr. million ligger vi langt under influenzaen, som i 17/18 lå på 500. Pt ligger coronaen på omkring 32 i Danmark. dvs. langt under 1/10-del.

Af den indflydelsesrige rapport fra Imperial College fra d. 16. marts, som faktisk har et ret højt IFR-estimat, fremgår det, at det stort set kun er folk over 80 år, som dør. Her er dødsraterne for de smittede personer for de forskellige aldersgrupper:

0-9 år: 0,002%
10-19 år: 0,006%
20-29 år: 0,03%
30-39 år: 0,08%
40-49 år: 0,15%
50-59 år: 0,60%
60-69 år: 2,2%
70-79 år: 5,1%
80+ år: 9,3%

Men samfundet skal nu nedlukkes i flere år? Det er det modsatte af samfundssind.

Links:

Coronatal for Danmark: https://www.sst.dk/da/corona/tal-og-overvaagning

TV2 om Tyskland: https://nyheder.tv2.dk/…/2020-04-06-hvor-mange-er-egentlig-…

Influenzaopgørelse: https://www.ssi.dk/…/influenzasaesonen—opgoerelse-over-sy…

Tyske tal: https://interaktiv.tagesspiegel.de/…/karte-sars-cov-2-in-d…/

Rapport fra Imperial College: https://www.imperial.ac.uk/…/Imperial-College-COVID19-NPI-m…

Se også worldometer: https://www.worldometers.info/coronavirus/

 

4.

Jeg noterer mig, at Berlingske har omtalt et lækket dokument fra regeringens sikkerhedsudvalg, som viser, at der i slutningen af februar var stor forskel på sundhedsstyrelsens og regeringens syn på coronastrategien. Sundhedsstyrelsen ønskede en afbødningsstrategi, mens regeringens ønskede en inddæmningsstrategi. I starten fik regeringen ret, men fra d. 10. marts vandt sundhedsstyrelsen. Få dage senere vandt regeringen igen, og nu ved ingen, hvad der gælder, og måske er det også lige meget.

Samme uenighed findes på det globale plan, hvor især WHO og Imperial College har slået på den mere autoritære inddæmningslinje med henvisning til asiatiske erfaringer, mens f.eks. Sverige og tidligere også UK og altså også de danske sundhedsmyndigheder stod for en mere tålmodig tilgang, som bedre passede til demokratiske traditioner.

I min optik havner begge strategier dog i omtrent de samme problemer, hvilket skyldes den bagvedliggende begrebslige proces. Det vil jeg skrive om ved en anden lejlighed.

Men denne strid inde i sundhedsministeriet er naturligvis dybt interessant set fra en politologisk vinkel.

Link til Berlingskes omtale: https://www.berlingske.dk/politik/mode-om-coronavirus-i-statsministeriet-var-dybt-fortroligt-alligevel-slap

 

5.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan coronaen producerer en omfattende dataficering på både det globale, det sundhedspolitiske og det pædagogiske niveau.

I dagens Politiken har man oversat et interview fra Der Spiegel med en schweizisk professor i økonomisk historie, Joachim Voth. Han ser store muligheder i at bruge gps-oplysninger fra borgernes mobiltelefoner til at forsinke smittespredningen, en metode, som har været brugt i flere asiatiske lande, men også i f.eks. Israel. Voth vil have massetestning og små apps, der bipper, når man har været sammen med et smittet.

På det pædagogiske område kan man læse en kronik på Altinget af Claus Rosenkrands Olsen fra Dansk Erhverv og Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler i samme ånd. De mener, at ”coronakrisen kan skyde uddannelserne ind i den digitale tidsalder”.  De taler om, at det ”digitale spiller sammen med fremmøde, men for eksempel også om at understøtte fleksibel læring, hvor man principielt ophæver tid og rum”. Det er ”erhvervsuddannelsernes DNA”.

Artikel i Politiken: ”Interiew: Kan vi lære noget af den sorte død? Ja, vi kan byge en virtuel pestmur. Det er der ikke noget hokuspokus i, d. 6. april (opr. Der Spiegel) (ikke på nettet)

Kronik i altinget: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/aktoerer-coronakrisen-kan-skyde-uddannelserne-ind-i-den-digitale-tidsalder?SNSubscribed=true

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 22, d. 5. april

1. Dennis Nørmark i Politiken og Henrik Dahl på Facebook

I dagens Politiken har antropolog Dennis Nørmark et indlæg om coronaens sundhedsøkonomi. Han mener – med henvisning til nogle kritiske udtalelser af professor Kjeld Møller -, at man bør gennemtænke omkostningerne pr. reddet liv. Nørmark henviser også til både Finansministeriet og Medicinrådets almindelige praksis for denne type udregninger. Flere andre sundhedsøkonomer – og økonomer i det hele taget – har været ude med lignende betragtninger i de seneste uger. Jeg har omtalt en del af dem i Smittede Tanker.

Nørmark mener, at en manglende opmærksomhed på dette spørgsmål kan undergrave den velfærdsstatslige ”kontrakt”, som handler om forholdet mellem høj skat og velfærdsydelser. Med dette ”kontakt”-vokabular afsløres det, at Nørmarks horisont hører hjemme i 00’ernes neoliberalisme, og han var da også med i kredsen omkring stiftelsen af LA i sin tid.

Nørmark tror, at velfærdsstaten er en ”kontrakt”. Men det er det ikke. Det er derimod en pædagogisk-politisk syntese mellem forrige århundredes åndsstrømninger, mellem arbejdere og bønder, som er formidlet og forstærket af besættelsestidens erfaringer med totalitarisme. Men både det moderne socialdemokrati og den moderne liberalisme har siden 1990 abonneret på syntesens kollaps. I stedet satte de etableret en ”kontrakt”. Men kontrakter kan opsiges, hvilket synteser ikke kan. Synteser kan bare glemmes og forvitre, f.eks. ved at erstatte samfundet med en konkurrencestat eller med en biopolitisk determinisme.

Men ok, det er en lang historie. Nørmarks spørgsmål er gode så lange han ikke snakker om ”kontrakter”. For naturligvis skal vi have dygtige sundhedsøkonomer, som arbejder med styring og rationalitet og statistikker, ikke mindst på et følelsesladet område som sundhedsvæsenet. De skal blot ikke bestemme over samfundet som sådan. Det gør de faktisk – i modsætning til coronaideologerne – heller ikke.

Politikeren Henrik Dahl svarede Nørmark på facebook. Dahl forholdt sig egentlig ikke til Nørmarks referencer, men fremlagde i stedet den dokumentation, som Dahl mener, viser fornuften i de europæiske lockdowns. Det drejer sig især om to rapporter fra Imperial College. Jeg vil se på de to britiske rapporter lige om lidt. Han henviser også til to amerikanske rapporter og til en DR-analyse, som jeg synes er meget mystisk. Den lader jeg dog ligge.

Det er tankevækkende, at Dahl og Nørmark er så uenige, selvom de kommer fra samme politiske kreds. Det tyder på, at coronaen har forårsaget og aktivteret glemte og oversete politiske og åndelige strømninger i dansk liberalisme. Og Dahl skal faktisk have tak for at fremlægge sin horisont og sine begrundelser. Det har ingen andre politikere mig bekendt gjort.

 

2. Theresa Scavenius i Politiken

I Politiken er der også et andet indlæg, denne gang af klimaforskeren Theresa Scaveinus, som også tidligere har haft en række selvstændige analyser af problemstillingen. Hun mener, at corona-krisen bruges som anledning til en nærmest autoritær styringsform, som ”underminerer retsstaten, svækker demokratiet, mudrer magtens tredeling”, og som begrunder, at man ”smider indvandrere ud og indfører øget overvågning”.

Som eksempler på denne tendens nævner hun hastelovene med lang ”udløbsdato”, politikernes kraftfulde og gentagne overruling af sagkundskabens anbefalinger, ekstreme magtbeføjelser til sundhedsministeren og regeringen samt opfordringer om ”arbejdsro” i stedet for ”kritisk diskussion”. Hun kalder aktionerne for både ”naive” og ”ekstremt farlige” for den sociale tillid på længere sigt.

Til sidst har Scavenius en række konstruktive forslag til en ny coronapolitik, som hviler på en blanding af demokratiske og sundhedsfaglige ideer fra både nye og gamle dage.

Scavenius deltog også i gårsdagens P1-debat om coronapolitik. Her gik hun direkte mod Bjarne Corydon, som også deltog. Corydon erklærede, at han ”blev så træt”. Det var dygtigt gjort af Scavenius, for Corydon har jo om nogen stået for den daværende SR-SF-regerings opgør med pædagogik og dannelse, dvs. med netop de emner, som Scavenius taler om på sin egen måde.

Der er specielt to ting, som jeg synes, at Scavenius har et virkelig godt blik for. Den ene ting er, at krisetiltag altid skal afbalanceres i forhold til demokratiske, kritiske og pædagogiske institutioner. Og selvom hun selv er en meget engageret klimaforsker, så sagde hun det samme om klimaet. Andre ser gerne, at corona-totaliteten lige om lidt erstattes af en tilsvarende klimatotalitet, men Scavenius er imod ’totalitet’ som sådan. Den anden ting, Scavinius har blik for, er, at hun ser ud til at opfatte den aktuelle coronapolitik som en forlængelse af konkurrencestatspolitikken. Andre mener, at coronapolitikken er et brud med konkurrencestaten, men det mener Scavenius altså ikke, og det er jeg helt enig med hende i.

 

3. To rapporter fra Imperial College

Imperial College, London, har lavet to særdeles indflydelsesrige rapporter fra henholdsvis d. 16. marts og d. 30. marts. Jeg har læst dem begge, som jeg nu vil kommentere i rækkefølge.

 

A. Rapport nr. 1, d. 16. marts 2020

Det var denne rapport, som ændrede Storbritanniens corona-politik, og den bruges hyppigt i debatten, senest i Henrik Dahls facebook-svar til et indlæg af Dennis Nørmark i dagens Politiken. Her skriver Dahl, at de europæiske regeringer alment refererer til denne rapports indhold og logik.

Rapporten argumenterer som jeg ser det for et defacto biopolitisk diktatur. Her er nogle overskrifter:

a)
Der inddrages kun sundhedsvariable, dvs. antal døde og smittede. Dvs. der er ingen sans for demokratiske, historiske eller pædagogiske linjer i samfundenes traditioner eller andre af samfundets systemer. Det er en meget vigtig og katastrofal fejl. Dermed vil demokrati og socialt liv alene kunne vurderes efter smitteeffekt. Artiklen indeholder ingen modstandskraft over for dette begrebsmæssige skred. Ideologien overføres direkte til politikernes sprog og rammesætning.

På et tidspunkt skriver forfatterne ganske vist meget kort, at de ikke vil ”consider the ethical or economic implications of either strategy”. Men det medfører ikke nogen tilbageholdenhed. Tværtimod bliver det en undskyldning for at iværksætte en radikal biopolitisk effektivitet langt nede i den etik- og økonomifrie detalje.

b)
Artiklen har faktisk en ret lav estimering af dødelighed af alle smittede, den såkaldte IFR. Dvs. at dødeligheden for smittede under 70 år er næsten nul. Først over 80 år antages IFR at være på 9.3 %.

Alligevel når forfatterne frem til kolossale dødstal, hvis man ikke gør noget, nemlig hele 510.000 døde i UK og 2.2 mio. døde i USA. Det var de tal, som forskrækkede mange politikere.

Grunden til de mange døde – selvom IFR altså er ret lav – er, at det antages, at hele 81% af befolkningen bliver smittet. Det er meget højt sat. Vores hjemlige Sundhedsstyrelse mener, at kun 10% bliver smittet.

Artiklens forfattere er dog ”optimistiske”, som de siger i den efterfølgende rapport, for hvis man gør, som de siger, så vil dødstallet i Storbritannien falde helt ned til omkring 20.000 døde, dvs. ca. 1/3 del af en hård influenza. Det er et samlet fald på ca. 95% sammenlignet med tilstanden uden indgreb (hvor der jo var 510.000 døde).

Tallene virker for dramatiske, synes jeg. Det vil jo svarer til, at der skulle dø omkring 50.000 i Danmark? eller 100.000 i Sverige, hvor de ikke har haft nedlukning. Og det er helt ude af sync med Sundhedsstyrelsens estimater.

c)
Efter disse to indkredsninger, dvs. en sundhedspolitisk monopolisering og en ledsagende overophedning af risikoen, går forfatterne over til deres smalle og ophedede løsningsforslag, som enhver ”ansvarlig politiker” nu må respondere på.

De taler kraftigt for den såkaldte ”inddæmningsstrategi” – på engelsk ”suppresion” – og imod den alternative ”afbødningsstrategi”. Danmark har skiftet mellem disse to strategier et par gange. Pt. hælder man mest til den første, altså inddæmningsstrategien, hvilket skyldes indflydelsen fra WHO, som også er repræsenteret i forfatterkredsen bag det aktuelle studie, og som har stået i skarp modsætning til de danske sundhedsmyndigheder.

Hvori består så denne ”suppression”-strategi” ifølge forfatterne? Den består af tre elementer:

– Omfattende samfundsnedlukning indtil vacciner er på plads, dvs. i 18 måneder og måske længere (tyg lige på det!)

– Skiftende åbning og lukning afhængigt af, hvad data viser. Det er det, vi i Danmark kalder for ”gradvis åbning”, hvilket er nysprog for en konstant og overvåget nedlukning.

– Opsporing med individualiserede mobildata a la Sydkorea. (”mobile apps that track an individual’s interactions with other people in society”, s.15)

– Stærke restriktioner i de private husholdninger. Her henvises til en WHO-rapport, som har undersøgt den kinesiske corona-politik. WHO er generelt meget glad for de asiatiske modeller. På den måde skriver Imperial College rapporterne sig ind i WHO’s overvågningsdetektivistiske ideologi, som vi også kender hos OECD på uddannelsesområdet. OECD støtter da også begejstret coronakrisens teknologiske muligheder.

Så altså en nidkær og detaljeret nedlukning og overvågning i 1½ år og måske længere.

Forfatterne anbefaler kraftigt denne inddæmningsmodel. De skriver f.eks.: ”It is therefore critical that the current interventions remain in place” og omtaler “suppression as the preferred policy option”. Den alternative afbødningsstrategi, som primært går på at udskyde smittens omfang i første bølge for at opnå flokimmunitet, vil ifølge rapporten have alt for kortvarige effekter og blot resultere i en anden epidemi-bølge, i enorme dødstal og i et stærkt pres på hospitalerne, som ikke er meget bedre end helt at undlade aktion. Det var denne sidste strategi, som blev anbefalet af de danske sundhedsmyndigheder, indtil WHO slog igennem.

d)
Så der er tre dele i artiklens argumentation:

– først en ekstrem sundhedsfaglig smalhed.
– dernæst en ophedet risikovurdering inden for smalhedens system.
– til sidst drakoniske løsningsforslag, som med udgangspunkt i dette smalhedens ophedede system bemægtiger sig samfundets andre sektorer med den samlede effekt, at det frie samfunds liv og institutioner opløses.

Så den centrale videnskabelige reference, som præger de europæiske landes strategi, er altså udtryk for et regelret biopolitisk smittediktatur. Det er det eneste ord, jeg kan finde, som dækker artiklens holdning og indhold.

Forfatterne konkluderer følgende:

“We therefore conclude that epidemic suppression is the only viable strategy at the current time. The social and economic effects of the measures which are needed to achieve this policy goal will be profound. Many countries have adopted such measures already, but even those countries at an earlier stage of their epidemic (such as the UK) will need to do so imminently.”

Der er ingen forbehold.

 

B. Rapport nr. 2, d. 30. marts

Den anden rapport handler om effekten af nedlukningerne. Også denne rapport er fra Imperial College, London, og Niel Ferguson, som var førsteforfatter på den første rapport, er her noteret som kontaktperson.

Ånden den samme. Forfatterne siger, at deres estimater har en “high level of uncertiancy, men de konkluderer alligevel, at det er ”critical that the current interventions remain in place”, for ellers vil virus ”spread rapidly”. De fortæller også, at smitten formindskes med ”substantial innovation” og med ”new more effective interventions or refinements of current interventions, alongside behavioral changes”. Hermed henvises til den kombination af omfattende nedlukning og teknologisk adfærdskontrol, som den første rapport foreslog.

Den årelange nedlukning med ledsagende biopolitisk beregningsregime vil ændre samfundet radikalt. Det er klart. Det er det, som Theresa Scavenius og mange andre kan mærke.

 

4. NOST

D. 3. april kunne man læse i Politiken, at regeringen har en National Operativ Stab, den såkaldte NOST, som iværksættes generelt i krisesituationer og derfor også aktuelt. Under NOST er der nu etableret et ”stabsudvalg”, som primært består af private virksomheder. Deltagerne er:

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, konsulentvirksomheden McKinsey, Kammeradvokaten, Mærsk, Carlsberg og Novo og ”andre danske nøglevirksomheder”

Hvad det dybt ideologiske McKinsey laver her er svært at forstå. Det er jeg meget utryg ved. Og hvorfor alle disse firmaer? F.eks. Carlsberg? NOVO kunne man måske forstå, ikke sandt? Vi er meget langt fra Theresa Scavenius’ forslag om faglige og folkelige epidemipolitiske grupper.

Folketingets partier er ikke blevet orienteret om konstruktionen fremgår det af artiklen.

Jeg kan ikke helt gennemskue sagen, men noterer den her, så jeg kan vende tilbage til den, hvis det bliver nødvendigt.

 

Links:

Dennis Nørmarks indlæg i Politiken, d. 5. april: https://politiken.dk/…/Nu-m%C3%A5-politikerne-forholde-sig-…

Henrik Dahls svar til Nørmark og reference til de to Imperial College-artikler: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1135309763475596&id=100009897489935

Theresa Scavenius: “Den danske coronapolitik bør revideres med det same”, Politiken d. 5. april. https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7737446/Den-danske-coronapolitik-skal-revideres-med-det-samme?shareToken=sAo6-jAANGMw

Debat på P1 med blandt andet Scavenius og Corydon: https://www.dr.dk/radio/p1/clement-pa-p1/p1-direkte-med-clement-kjersgaard

Ferguson, N. (m.fl.). “Impact of non-pharmaceutical interventions (NPI’s) to reduce COVID-19 mortality and healthcare demand”, Imperial College, d. 16. Marts 2020. https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-fellowships/Imperial-College-COVID19-NPI-modelling-16-03-2020.pdf

Flaxman, S. (m.fl.). “Estimating the number of infections and the impact of non-pharmaceutical interventions on COVID-19 in 11 European countries”, Imperial College, d. 30. Marts 2020. https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-fellowships/Imperial-College-COVID19-Europe-estimates-and-NPI-impact-30-03-2020.pdf

Om NOSTs underudvalg, Politiken, d. 3. marts: https://politiken.dk/indland/art7738392/Industrien-har-f%C3%A5et-fast-s%C3%A6de-i-regeringens-kontrolt%C3%A5rn-under-krisen

Generelt om NOST: https://politi.dk/samarbejde/den-nationale-operative-stab-nost

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 21, d. 4. april

1.

Præmissen:

Bruger man ordet “en gradvis åbning”, har man allerede accepteret udtrykket “nedlukning”. Man har anerkendt en konstant og fortsat “nedlukning”. “Den gradvise åbning” er derfor ikke en egentlig åbning, men en bekræftelse af “nedlukningen” og dennes logik.

Endnu mere sandt: Når man først har “nedlukket”, så er nedlukningen u-endelig. En “gradvis åbning” kan altid gradueres. Den er altid delvis og kan altid trækkes tilbage. Undtagelsestilstanden er konstant nærværende i den “nedlukkende åbning”, som varieres efter statistiske opgørelser af smittetal fra time til time eller fra minut til minut.

Derfor er en “nedlukning” af samfundet og nedlukningens ledsagende “gradvise åbning” slet ikke en ”nedlukning” eller en “åbning”.  “Den gradvise åbning” er snarere udtryk for en konstant gendannelse og bekræftelse af nedlukningen af samfundet. Dvs, at åbning=nedlukning. Dermed mister man sansen for den egentlige tilstand, nemlig “øde-læggelsen”.

Fra en “ødelæggelse” kan man ikke “åbne”, men kun bygge op igen. Ødelæggelsen er derfor mere fri end ”nedlukningen”.

Fra en “nedlukning” kan man kun “åbne” gradueret og foreløbigt, mens smittetallene tiltager og aftager, og indtil den næste “krise”, som globale og lokale interesser kan drage fordel af, kommer forbi. Man vil forever sige: Tak til zaren for kun at være 70% nedlukket eller 15% nedlukket!

Den “gradvise åbning” kan styres over en app, som måler fingertemperatur og registrerer afstand til smittefarlige medborgere, så overlevelsesstatistikken optimeres pr. sekund. Du blev smittet af ”ham der”!

En nedlukning er derfor konstant og detaljeret. Det er en ødelæggelse derimod ikke. Den er pludselig og overstået. Her er ingen apps. Efter ødelæggelsen hjælper og rører man ved hinanden i det øde lagte landskab, som er lagt øde. Her kan man dø sammen med andre uden ”gradvise åbninger”.

Men døden er lille, svarende til ca. en influenza. Smadremanden kom forbi for en lille grav. Han påstod, at han “nedlukkede” og forsøgte at gøre os taknemmelige for “den gradvise åbnings” konstante nedlukning. I virkeligheden ødelagde han det hele. Han forsøgte at gøre ødelæggelse=åbning, så vi ikke kunne bygge op.

Jeg foreslår derfor, at vi bruger ordet “ødelæggelse” i stedet for “nedlukning”. Det giver større frihed til at mødes og bygge og røre, til at leve og dø.

 

2.

Weekendavisens Klaus Wivel mener d. 3. april, at “WHO er i lommen på Kina”. Det udmønter sig i “en grad af overvågning og kontrol, der vanskeligt lader sig gøre i lande, som trods de nuværende foranstaltninger stadig værner om den personlige frihed”.

Forbindelsen mellem coronaen, kinesiske interesser og internationale organisationer som OECD-education og WHO bliver mere og mere tydelig. Og denne forbindelse producerer overvågningslogikker, både på sundheds- og læringsområderne.

I samme avis har Søren Villemoes og Niklas Hessel en tankevækkende forsideartikel “Fagre nye verden”, hvor netop de teknologiske aktioner udfoldes. Det er så kraftfulde processer, at de i høj grad også påvirker Danmark og Europa. Processerne var der i forvejen, men coronaen har en kraftforstærkende effekt.

Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet siger: “Man må bare erkende, at jo mere man tracker folk, jo bedre styr har man på, hvor de er henne (…). Det er en skræmmende vej at gå, men i forhold til at inddæmme virussen er jeg ikke i tvivl om, at det er et effektivt værktøj”.

Og de europæiske regeringer, inklusiv den danske, vil jo “gå hele vejen”, dvs. et de mest ”effektive værktøjer”. Begreberne malker politikken.

Logikken fortsætter, så nedlukningen absolutiseres, så ”den gradsvise åbning” ender som en forstærket og detaljeret nedlukning:

Den britiske epidemolog, Nick M. Ferguson siger. “Den eneste exit-strategi på lang sigt er en vaccination eller en eller anden form for innovativ teknologi”.

Det vil sige, at den “gradvise åbning” (“den eneste exit”) kalder på “innovativ teknologi”. Det har vi allerede set eksempler her i landet.

Der er også en udtalelse fra sydkoreaneren Jung Won Sonn. Han fortæller om Sydkorea og fortæller, at “sammen med de udbredte tests er overvågningsteknologien grunden til, at vi har undgået en nedlukning”.

Så igen: Desto mere overvågning jo mindre nedlukning. Men her kommer paradokset. For “overvågningsteknologien” er jo selv en radikaliseret nedlukning, nu ligger den blot i folks lommer som adfærdregulering. På den måde bliver “den gradvise åbning” en radikaliseret “nedlukning”. Jo mere åbning, desto mere nedlukning.

Denne konsekvens bliver endnu mere effektfuld, når man tager epidemiens anden og tredje bølge i betragtning, for ikke at tale om andre sygdomme mm..

Og flytter vi opmærksomheden tilbage til Europa, så siger en italiensk forsker og tænketanksleder, Jean-Pierre Darnis:

“Det er en voksende konsensus blandt beslutningstagere om, at kombinationen af masse-tests og brugen af personlige data, der kan overvåge folks bevægelser, opspore deres kontakter og individuelt isolere de smittede, er et bedre alternativ end at lægge hele byer under karantæne”. (min kursivering)

Darnis siger om denne “voksende konsensus blandt beslutningstagere”: “Et samfund, hvor hver persons færden er overvåget og kontrolleret af staten, er nærmest totalitært”.

Darnis’ skrækeksempel er situationen i Israel, hvor landets sikkerhedstjeneste har direkte adgang til personlige mobildata. Darnis kalder det for et “datadiktatur”.

Et andet sted i samme avis har Kathrine Tschemerinsky en reportage fra Jerusalem, hvor der er indført en særlig nidkær og teknologisk overvågningsapp. Hun slutter sin artikel med følgende: “Det bemærkelsesværdige ved den nye corona-app er derfor heller ikke, hvad den kan, men alt det man pludselig aner er muligt”.

Til sidste vil jeg nævne, at Henrik Føhns i en artikel, som i papiravisen hedder ”Farvel til corona bliver et farvel til privatliv”, har en række lignende betragtninger, hvilket jo også fremgår af artiklens overskrift.

Links:
Klaus Wivels leder:
https://www.weekendavisen.dk/2020-14/samfund/kinesisk-utopi

Villemoes’ og Hessels artikel: https://www.weekendavisen.dk/2020…/samfund/fagre-nye-faerden

Kathrine Tschemerinskys reportage: https://www.weekendavisen.dk/…/samfu…/en-100-meter-reportage

Henrik Føhns artikel, Politiken, d. 4. april: https://politiken.dk/udland/art7739341/Skjul-dine-data-og-d%C3%B8

 

3.

Samfundsfagsstuderende Søren Kjær Den Haan skriver i fredagens Weekendavisen, at han gerne vil støtte sin stats aktioner, men det er svært, så han må “vælge” det. Han “holder vejret”, siger han:

“For selvom ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære handlinger, så er det også præcis samme retorik, der bruges, når totalitære typer overtaler befolkningen til at bytte deres friheder væk for tryghed”.

Tankerne rumsterer i den del af ungdommen, som ikke lader sig spise af med alsang på DR. Jeg har nævnt unge fra både højre- og venstrefløj i nogle af de tidligere Smittede Tanker. Godt at de får mæle og stemme i offentligheden, så de ikke skal plages af det skrækkelige og ensrettende “samfundssind”.

Den Haans indlæg er udformet som et åbent brev til staten.

Søren Kjær Den Haans indlæg:  https://www.weekendavisen.dk/2020-14/samfund/kun-til-laans

 

4.

Hvis jeg har forstået nedenstående tal rigtigt, så er der noget, jeg ikke forstår:

A. 2018: En notits

I slutningen af en officiel afrapportering fra seruminstituttet fremgår det, at antallet af influenzarelaterede dødsfald i Danmark i 2017/18-sæsonen var på 2822 personer. Det giver – står der – en dødelighed på ca 500 døde pr. million indbyggere.

24 af de døde var børn mellem 0-4 år. Langt de fleste, nemlig 2488 personer, var over 65.

Dengang var det bare en notits i avisen.

B. 2020: Nedlukning

Aktuelt er 161 døde af corona i Danmark. Det giver 26 døde pr. million. Det er ca. 5% af influenzaen i 17-18. Det tal vokser naturligvis, men alligevel.

Sundhedsstyrelsens corona-worst case, som er uden nogen tiltag overhovedet, er på 5600 døde, dvs. ca. 1000 døde pr. million. Det er det dobbelte af en hård influenza. Best case er 1680, hvilket er langt under influenzaen i 17/18.

Selv med almindeligt forebyggende tiltag – altså uden ”lukninger” – vil vi ifølge Sundhedsstyrelsen havne i dette intervals (1680-5600) ”lave ende”, som der står i styrelsens strategirapport fra d. 10. marts. Dvs. i nærheden af influenza-tallet.

C. Sverige og Italien og Tyskland

Sverige har pt. 373 døde. Det giver 37 døde pr. million, altså cirka det samme som i Danmark, hvor samme tal som sagt var på 26. Men stadig meget langt fra de 500, som var det tilsvarende influenza-tal fra 2017/18 i Danmark. I Sverige ville influenzatallet være. 1000, hvis man korrigere for befokningstallet.

Italien, som er det hårdest ramte land, har pt. ca. 15000 døde. Det giver 254 døde pr. million. Under influenzaen i Italien i 2016 døde der 25.000 personer, hvilket så må være ca. 450 døde pr. million, altså omtrent som i Danmark i 2017-18.

I Tyskland er der pt 1330 døde. Det svarer til 16 døde pr. million indbyggere. Som sagt lå det danske influenza-tal på ca. 500 døde pr. million.

Notits eller Nedlukning? Det lyder vildt, synes jeg. Men måske har jeg misforstået noget?

Rapport fra Statens Seruminstitut: https://www.ssi.dk/…/influenzasaesonen—opgoerelse-over-sy…

De globale tal er fra worldometer: https://www.worldometers.info/coronavirus/

 

5.

Berlingske har en fyldig artikel om en ny forskningsrapport, der handler om forholdet mellem Folketing og regering/centraladministration.

Vi var i forvejen inde i en proces, hvor Folketinget havde mistet magt. Denne proces er kraftigt forstærket under coronakrisen. Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, som har været med til at udarbejde rapporten, siger følgende om coronapolitikken:

»Vi ser lige nu en ekstrem udgave af den udvikling, vi beskriver. Alle de indgreb, som er lavet indtil nu under den aktuelle krisesituation, er baseret på to ting: Nemlig at regeringen får nogle bemyndigelser, som er meget, meget vidtgående, og at man først efterfølgende får dem ratificeret af partierne for eksempel i kredsen af partiledere,«

Og man kan ikke bare “åbne”. Her er Grønnegaard Christensens betragtning.

»Det springende punkt er derfor, hvor meget af den lovgivning, der bliver hængende, når vi vender tilbage til dagligdagen. For man har set før i tilsvarende krisesituationer, der har kaldt på særforanstaltninger og særindgreb, at man har haft svært ved at slippe det bagefter, fordi logikken har været vendt om, og magthaverne har tænkt, at de redskaber er egentlig meget gode at have, for vi ved ikke, hvad der kan ske.«

Dejligt med lidt politologisk realisme.

Rapporten er blevet til på bestilling af Folketingets præsidium og udarbejdet af fire professorer: Jørgen Grønnegård Christensen, professor Jørgen Albæk Jensen, professor Peter Bjerre Mortensen og professor Helene Helboe Pedersen. Jeg har ikke kunnet finde et link til selve rapporten.

https://www.berlingske.dk/…/fire-professorer-paapeger-et-al…

 

6.

Professor John Lee stiller i det britiske tidsskrift Spectator, d. 28. marts, kritiske spørgsmål til coronaens farlighed. Han konkluderer: “That puts the Covid-19 mortality rate in the range associated with infections like flu”.

John Lee stiller også en række centrale spørgsmålstegn til statistikkernes måle- og registeringsmetoder og kritiserer en manglende refleksion over nedlukningens sociale, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser.

En række tilsvarende refleksioner om coronaens dødelighed og registrering og om nedlukningernes konsekvenser finder vi hos den svenske professor Måns Rosén Information d. 2. april. Rosén støtter op om den svenske corona-politik. Journalisten skriver, at Rosén mener, at ”risikoen ved coronavirus er overdramatiseret, og reaktionen er ude af proportioner og ligefrem hysterisk”.

Rosén slutter med følgende: ”Politikere er derfor nødt til at tage beslutninger baseret på et yderst usikkert grundlag. De lukker deres land ned på baggrund af usikre tal, og der vil jeg bare gerne påpege, at det også er vigtigt at tage i betragtning, at det ligeledes kan tage livet af en hel del mennesker, når man på drastisk vis beslutter sig for at lukke samfundet ned”

Endelig har jeg noteret, at den danske læge Peter Gøtzscke i et indlæg i British Medical Journal fra d. 8. marts spørger, om vi er “victims of mass panic?”

 

Indlæg af Professor John Lee i Spectator, d. 28. marts: https://www.spectator.co.uk/article/The-evidence-on-Covid-19-is-not-as-clear-as-we-think

Artikel i Information, d. 2. april: https://www.information.dk/udland/2020/04/svensk-epidemiolog-coronaofre-formentlig-alligevel-vaere-doede-inden-kort-tid

Indlæg af Peter Gøtzscke, d. 8. marts: https://www.bmj.com/content/368/bmj.m800/rr-1

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 20, d. 2. april

I Smittede Tanker nr. 9 fortalte jeg om en diskussion om coronaen mellem de to venstrefløjsfilosoffer Georgio Agamben og Slavoj Zizek. Agamben ser kritisk på coronaen, som han mener producerer en generaliseret undtagelsestilstand, som isolerer mennesker bag datamaskiner i en altomfattende frygt for indre og ydre smittebærere. Zizek taler derimod begejstret om, at coronaen fremmer en ny form for solidarisk verdenskommunisme.

European Journal of Psychoanalysis har samlet en række essays fra forskellige filosoffer – heraf mange italienske -, som diskuterer coronaen med udgangspunkt i Agambens kritik. De fleste, men ikke alle, er faktisk enige med Zizek på den ene eller den anden måde. Det er tankevækkende læsning, der siger noget om, hvor store problemer dele af venstrefløjen har med samfundets politiske og pædagogiske institutioner.

Nedenfor følger en kort omtale af indlæggene, som jeg til sidst vil sætte i relation til positionerne på den danske venstrefløj, hvor de omtalte uenigheder gentages på forskellige måder.

 

1. Indlæg i European Journal of Psychoanalysis:

a.

Det første essay er faktisk gammelt. Det er et uddrag fra Foucaults ”Overvågning og straf” fra 1975, hvor Foucault fortæller om de kontrolforanstaltninger og sociale kategorier, som blev etableret i forbindelse med pesten, og som efterfølgende blev til grundlaget for det moderne fængsel. Det er ”fængslende” læsning, hvis jeg må sige det på den måde. Spørgsmålet er: Hvilke fremtidige kontrolpolitikker og sociale kategorier vil coronaen producerer?

 

b.

Dernæst følger Agambens indlæg fra d. 26. februar ”the Invention of an Epidemic”. Det var stort set den tekst, jeg omtalte i Smittede Tanker nr. 9. Her spørger Agamben, hvordan man kan forklare, at en sygdom med ret begrænset farlighed kan afstedkomme så kraftige tiltag, som det har været tilfældet? Og hans svar er, for det første, at der er sket en politisk almengørelse af undtagelsestilstanden, hvis konsekvens er en destruktion af det frie liv, og for det andet, at corona-politikken har etableret en ”state of fear”, som sætter tryghed over frihed.

 

c.

Den franske filosof, Jean-Luc Nancy, mener i sit indlæg ”Viral Exception” fra d. 27. februar, at Agamben har for meget fokus på virussen. I stedet har vi, siger Nancy, i de seneste årtier allerede etableret en altomfattende global viralitet, dvs. en mere omfattende biologisk,” computer-scientific” og kulturel undtagelsestilstand.

Derfor bør vi ikke fokusere for entydigt kritisk på coronaen, som – ifølge Nancy – er langt mere dødelig end influenza. Han mener, at coronaen her en dødelighed på op til 30 gange influenza, og at man derfor bør tage den sundhedspolitisk meget alvorligt. Ifølge en af de andre bidragsydere har Nancy da også altid været imod Agambens og Foucaults begreb om ”biopolitik”.

Nancy brillerer til sidst med et utilstedeligt moralsk kollaps. Han refererer til en privat situation, hvor Agamben havde givet ham et dårligt råd om ikke at få en hjerteoperation.

 

d.

Den italienske filosof, Roberto Esposito, er i sit indlæg ”Cured to the bitter end”, som er fra d. 28. februar, i modsætning til Nancy helt med på Agambens biopolitiske vogn. Han ser til gengæld – i modsætning til Agamben – ikke nogle farer for samfundets demokratiske praksisser. Denne risiko er ”an exaggeration to say the least”, siger Esposito. Han mener, at det, vi ser, er ”a breakdown of public authorities rather than that of a dramatic totalitarian grip”.

Desværre overser Esposito at disse to effekter – institutionelt sammenbrud og totalitarisme – ikke behøver at være modsætninger, tværtimod. Politisk svaghed og totalitær aktivisme går hånd i hånd.

 

e.

Dernæst er der et indlæg fra d. 2. marts,”Welcome to Seclusion”, af den italienske filosof Sergio Benvenuto. Benvenuto frygter, at sygdommen vil dræbe 400.000 italienere – det aktuelle dødstal er ca. 13.000– og han har forståelse for regeringens aktioner. Han vil derfor hellere se ”optimistisk” på situationen. Han mener, at coronaen vil forstærke tendensen til fjernarbejde og netshopping, som styres af computere og global software. Og “schools too will disappear”, mener han. Som han siger: ”thanks to the Amazon and Netflix revolutions”.

Jeg forstår ikke, hvad der er ”optimistisk” ved det? Måske er Benvenuto sarkastisk? Jeg tror dog snarere, at det er et eksempel på det, jeg plejer at kalde for poststrukturalismens radikale affirmativitet, som vi sidst så udfoldet i forbindelse med implementering og analyse af skolereformen, hvor post-strukturalismen spillede en meget vigtig rolle.

 

f.

Den næste artikel, ”The Community of the Forsaken: A Response to Agamben and Nancy”, fra d. 8. Marts, er skrevet af de to indiske filosoffer Divya Dwivedi og Shaj Mohan.

De bruger den franske filosof, Gilles Deleuze, til at tale for en biopolitisk etik, der passer som fod i hose til undtagelsestilstandens politik. Det enerådende slogan er: ”We attend to each life as precious”. De opfatter biopolitikken som ”the call of the forsaken life” og forudsiger en ledsagende ”possible emergence of its community”. De taler endda om “anastasis” (opstandelse).

Med en så ophedet etisk-religiøs begrundelse for bio-politikken forsvinder alle referencer til Agambens bekymringer og til politisk-pædagogiske emner i det hele taget. Hver gang, nogen rører ved Deleuze, så går alle institutioner, også de gode, i opløsning. Det var endnu en erfaring fra skolereforms-diskussionerne, hvor Deleuze også spillede en rolle (jvf punkt e. for den første erfaring).

 

g.

Den næste artikel, som er fra d. 14. marts, hedder ”The virtues of the virus”. Den er skrevet af den italienske filosof Rocco Ronchi.

Ronchi mener, at coronavirussen er en ”event”, som minder om ”the viral nature of online communication”. Det var samme pointe som hos Nancy, og det er for så vidt en vigtig iagttagelse.

Ronchis hovedpointe er dog mere vidtgående, nemlig at denne virus-event, har tre deciderede dyder. For det første vil virussen underminere nationalstatspopulismen og dennes grænsetænkning. I stedet mener Ronchi, at virussen viser, at ”alt er i alt”, og at der ikke findes undtagelser med grænser. Virussen tvinger os til i fællesskab til at søge efter ”fælles løsninger”, som det ulideligt teknisk hedder. Virussen vil altså fremme et opgøret med nationalisme og ”fascisme”. Disse tanker ligner Zizeks ide om verdenskommunisme. De er dybt problematiske, efter min mening. Coronaen vil tværtimod fremme den forkerte slags grænser og populisme og verdensteknokrati.

En anden ”dyd” er, ifølge Ronchi, at coronaen tvinger politikken til at træde i karakter. Især hæfter han sig ved, at coronaen tildeler politik magt over økonomi. Ronchi har ret i denne effekt, som vi også har set herhjemme, men han overser i al sin blåøjede kommunisme, at en biopolitik uden økonomisk realisme vil skabe stor økonomisk og social fattigdom. Tværtimod er biopolitikken en form for forlængelse af konkurrencestaten. Det skyldes, at de deler opgøret med dannelse, folkelighed og historisk rod, som de så må rekonstruere som henholdsvis økonomisk og biopolitisk patriotisme.

Endelig fremmer coronaen ifølge Ronchi en tredje dyd, nemlig meditationen. Herhjemme har Svend Brinkmann fremført noget lignende. Vi får en slags stoicisme, som giver os en ”mere sober ide om frihed”. Vi får frihed ved at gøre noget ved de ting, som skæbnen gør ved os, mens vi reflekterer over livets gang. Men bliver vi så frie at tage en panodil, hvis vi har influenza? Problemstillingen decimeres på den måde, og jeg synes ikke, det lyder sjovt.

 

h.

Det næste essay, ”Clarifications”, er skrevet af Agamben selv. Det er skrevet d. 17. marts, altså tre uger efter det første essay. Jeg var lidt spændt på, om den mellemliggende tid havde påvirket Agambens synspunkter. Men det har den ikke. Tværtimod udtrykker han sine analyser endnu mere præcist, end han gjorde d. 26. februar.

Sin første pointe, om frygten, udtrykker han således: ”The first thing the wave of panic that has paralyzed the country has clearly shown is that our society no longer believes in anything but naked life”. Og, skriver Agamben, denne frygt for at misted det nøgne liv er ”not something that brings men and women together, but something that blinds and separates them”. Og han spørger: “What is a society with no other value other than survival?”.

Agambens anden pointe handler om undtagelsestilstanden, som med coronaen er blevet en ”normal condition”, som ”forbids us even to move”. Derfor siger han: ”A society that lives in a permanent state of emergency cannot be a free one”.

Agamben slutter med at drøfte, hvordan verdens regeringer, selv når epidemien er overstået, vil fortsætte med at bruge nedlukningernes teknikker og i den forbindelse fremskynde en kraftig udbygning af dataficeringen af de sociale relationer. Dermed undermineres det nationale til fordel for globale datamonopoler.

Tekstens indhold er dermed en næsten tro kopi af indlægget fra d. 26. februar, som jo var det fælles udgangspunkt for alle teksterne i denne samling.

 

i.

Dernæst er Benvenuto på banen igen, det var ham med Netflix (jf. punkt e). Hans andet essay hedder slet og ret ”Forget about Agamben”. Der er ikke dato på, men teksten – og det gælder resten af samlingens tekster – må være fra lige omkring d. 20. marts eller senere.

Benvenuto mener uden videre, at Boris Johnson er en ”neofacist” og en ”grotesk klovn”. Den slags er jo ikke til at tage alvorligt. Og han mener også, at vi – selv ”a child, a grandparent and a lover” – er en fare for os selv. Det er ikke just en kærlighedens filosofi. I det foregående essay skrev Benvenuto jo, at han ville være “optimistisk”. Det er den nye venstrefløjsstil: Der er had til alt og alle for et abstrakt fællesskabs skyld, hvilket vender tilbage som en form for positiv psykologi. Det er upædagogisk på den store klinge.

Benvenuto er ligefrem glad for den nye ”afstand”, som biopolitikken har indført. Den fortæller os om ”the molecularity of human relations”, som Agamben ifølge Benvenuto ikke forstået. Og så gentager han, at coronaen er en meget farlig sygdom, og siger, at det biopolitiske er lig med det etiske. Herfra er der ingen returbillet.

Det virker på mig som om, at Benvenuto glæder sig til en alderdom på god afstand af andre med lidt  Netflix på TV’et og lidt indkøb fra Amazon, mens alle mulige andre er ”groteske klovne” og ”neo-fascister”. Den gamle mands sofa-filosofi?

 

j.

Italieneren Massimo De Carilos bidrager med ”The Thread of Contagion”. Essayet har ingen dato, men bærer præg at være skrevet langt inde i marts på grund af mange referencer til den italienske undtagelsestilstands problemer.

De Carilos er meget kritisk over for den italienske regerings politik: ”They dissolve the social bond and impose a regime og solitude and police control on the whole population, a strong reminder of the darkest experience of our recent political past”.

De Carilos spørger også til, om symbiosen mellem undtagelsestilstand og ny teknologi er en form for ”generel test of what could become the condition of ordinary life in the societies of the near future”. Hans svar er bekræftende, så vidt jeg kan se.

De Carilos’ bidrag lægger sig dermed tæt op af Agambens synspunkter.

 

k.

Dernæst er Shaj Mohan på banen igen (jf punkt f) med essayet ”What Carries Us On?”. Han mener, at Agamben drømmer om ”en mytisk europæisk borgerlig idyl”, og at Agamben derfor er en typisk ”boomer” og faktisk ikke en rigtig filosof. I stedet ser Mohan for sig en ny Nietzscheansk destruktion af alle værdier, som han vil kombinere med Ghandis tanker. Det er en variant af Zizeks verdenskommunisme.

Det er interessant at se, hvordan den simplificerende – for ikke at sige latterlige – ”boomer”-semantik inddrages. Dermed etableres en passage fra corona til identitets- og klimapolitik, en kombination som med tiden kan sætte tryk på de biopolitiske kontrolkedler.

 

l.

Jean-Luc Nancy, som vi også mødte under pkt. c, slutter af i samme ånd som Mohan i sit essay ”A much too Human Virus”. Også her drøftes eurocentrisme for alle pengene. Europa er bare et ”old theater” med ”justice, science, democracy, beuaty and well-being” som tiltrækker “worn out og even outmoded objects”. Derfor et det “not surprising” at en virus “enters the picture”.

Så tesen er, at eurocentrisme – og vi taler her om nogle af Europas bedste bidrag til klodens udvikling – selv er årsag til og skyld i coronaen. Det hele pakket behørigt ind i en masse poststrukturalistisk vokabular.

Den sidste del af essayet – hvor coronaens globale betydning drøftes – er mere interessant. Men Nancy slipper aldrig sin poststrukturalistiske grundanalyser, som tilsiger, at vores fineste institutioner ikke er andet end undertrykkelsesmaskiner.

 

2. Indlæggenes relation til positionerne på den danske venstrefløj

På den danske venstrefløj har man indtil nu kunnet iagttage følgende positioner, som jeg har omtalt i andre Smittede Tanker, og som relaterer sig til ovenstående synspunkter på forskellige måder:

a.

Regionsrådsmedlem fra Enhedslisten, Torben Kjær, ser – som mange andre fra hele det politiske spektrum – coronaen som en trussel mod demokratiet. Dette synspunkt ligger i forlængelse af Agamben. På den mere radikale venstrefløj har også professor Mikkel Bolt en flot kritik af coronaens autoritære konsekvenser, endda med direkte reference til Agambens arbejde.

b.

De officielle dele af Enhedslisten og SF har entydigt accepteret regeringens biopolitiske initiativer. Som regel – f.eks. hos Pernille Skipper og Karsten Hønge – begrundes aktionerne rent biopolitisk. Pelle Dragstad taler om nedlukningen som en sejr for velfærdsstaten, hvilket er helt absurd i mine øjne, eftersom velfærdsstaten hører under punkt a, dvs. under demokratiets og ikke under biopolitikkens formel.

Hvis venstrefløjens officielle biostats-affirmative politik, som nævnt under punkt b, skal have en venstrepolitisk filosofisk begrundelse er der to muligheder. Denne ene mulighed er at finde begrundelsen hos folk som Slavoj Zizek, der ser coronaen som en pipeline for en ny og lykkelig verdenskommunisme, eller hos den række af Agamben-kritikere, som jeg lige har nævnt, og som i forskellige afarter, ser coronaen som et etisk og stoisk højdepunkt i kampen mod eurocentrismen.

Den anden mulighed er at forlade den politiske konsensus og søge inspiration hos de folk – jf. punkt a –, som ser socialismen som noget, der hænger sammen med demokratiske institutioner og praksisser.

Dermed reproduceres nogle diskussioner om forholdet mellem politik, demokrati og handling, som faktisk spillede en stor rolle for socialismens udvikling i det 19. og 20. århundrede. Det vender jeg muligvis tilbage til.

 

Links:

Link til alle teksterne i European Journal of Pychoanalysis: Filosofiske diskussioner, internationalt: http://www.journal-psychoanalysis.eu/coronavirus-and-philosophers

Diskussionen er også kommenteret af Panagiotis Sotiris i dette link på viewpointmag.com: https://www.viewpointmag.com/2020/03/20/against-agamben-democratic-biopolitics/

Tilføjet: Slavoj Zizek fortæller også om coronaen som en ny verdenskommunisme i et stort interview i Politiken, d. 26. april: https://politiken.dk/kultur/art7754820/%C2%BBDe-grundl%C3%A6ggende-koordinater-i-vores-livsverden-er-forsvundet%C2%AB

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 19, d. 31. marts

1.

D.30 marts var der pressemøde. Til stede var disse personer som talte i følgende rækkefølge og hierarki:

Statsminister Mette Frederiksen

Sundhedsminister Magnus Heunicke

Kåre Mølbak (Seruminstituttet)

Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsen)

Politidirektøren

 

Efterfølgende noterede jeg følgende:

Regeringen er efter min opfattelse på totalitær kurs med et amputeret folketings ukritiske billigelse. Den varsler nu en mulig ”gradvis og nænsom åbning”. Men denne “åbning” er i realiteten en u-endelig nedlukning, som kan køre på ubestemt tid og varieres ud fra biostatens statistik og befolkningens evne til adfærdsoptimering. Det kan meget vel tage mange måneder, måske endda længere, og pludselig kommer coronaen forbi i både anden og tredje bølge. Og måske kommer der også en ny sygdom eller noget helt tredje, som kan reguleres med biostatslige tiltag. I disse processer kan de biostatslige foranstaltninger lettes og forstærkes efter behov, hvorved selve logikken for alvor rodfæster sig.

I en vis forstand er vi fra nu af altid lukkede, fordi lukningen altid vil være til stede som en aktiv mulighed, hvis bio-statens statistik tilsiger det. bio-staten opsluger samfundet.

På pressemødet lukkede sproget om sig selv, så hver eneste sætning bliver en krampe. Der var ingen inddragelse af kritikken, kun en kort omtale af den økonomiske kritik, som affærdigedes med ulidelig lethed. Ellers var der ingen sans for den demokratiske og samfundsmæssige helhed. Kun sundhedsstatistik og en postuleret tvangsenhed.

Den tvangsenhedslige kampe viste sig som ‘det store vi’. Først det politiske ‘store vi’ hos de to ministres misbrug af velfærdsstatens vokabular, og dernæst det faglige ‘store vi’ hos de to sundhedsdirektører, som ellers flere gange har været imod de “politiske beslutninger” undervejs. Nu makker embedsmændene endegyldig ret og forstærker endda bio-statens forklaringspres, mens justitsministeren og politiet truer med endnu stærkere retlige foranstaltninger end dem, som Dommerforeningen ellers allerede har kritiseret kvaliteten af.

Pressekonferencen var et eksempel på det, som den franske filosof Jacques Ranciére kalder for “hadet til demokrati”.

Mette Frederiksens første stolte markering på pressemødet var, at hendes lukning af samfundet havde nedbragt antallet af influenza-tilfælde.

Link til video fra pressemødet: https://www.altinget.dk/artikel/live-statsministeren-holder-pressemoede-med-nyt-om-coronavirus-i-danmark

 

2.

Den helt overordnede sammenhæng mellem biostat og dataficering, som betyder, at de isolerede kroppe kan dyppes i maskinel overvågningspolitik, reproduceres på mange niveauer, ikke mindst i pædagogikken. Jeg har i en tidligere “Smittede tanker” nævnt dels et karakteristisk reklameagtigt opslag fra en direktør i konsulenthuset Damvad og dels Skolelederforeningens formands begejstrede forventninger til nye og kreative brug af datalæring.

I Jyllandsposten d. 26. marts havde tre forskere ved Center for IT-ledelse ved Aalborg Universitet endnu et forventningsfuldt indlæg. Her hedder det, i samme ånd, at coronaen ”baner vej for nytænkning” i forhold til brug af databaserede metoder og  systemer i pædagogikken.

Disse indlæg peger frem mod en øget symbiose af learning analytics, læringsmålstyring og dataformidlet “samvær”, hvor ordet “skole” bliver lidt til besvær.

Denne tendens understreges af  OECD’s magtfulde uddannelsesdirektør, statistikeren Andreas Schleicher, hvis arbejde jeg tidligere har analyseret grundigt for dets radikale antipædagogiske indhold. I net-magasinet ”Quartz” fortæller Schleicher, at de corona-forårsagede skolelukninger og den tilhørende it-kreativitet er ”a great moment for learning”. Han taler også begejstret om, at ”real change takes place in deep crisis”.

Denne værdimæssige forbindelse mellem OECD’s ideologi, læringsideologi og coronaen er meget vigtig. Det fortæller os, at coronaen ikke primært materialiserer sig som nationalisme og anti-globalisme, hvilket nogen tror. Den underminerer snarere nationalismen og omformer den til datakommunikation, som er globalt ejet og formidlet. På den måde bruger coronaen nationalstaten til at fremme det nationales opløsning i en radikal data-globalisme. Herfra kan “det nationale” kun genopstå som konstrukeret etnicitet, dvs. som populisme.

Dermed forbinder biostat og datastat sig på det pædagogiske niveau. Her kan forbindelsen supplere selvsamme forbindelse på de statslige og overstatslige niveauer, hvor forbindelsen handler om biostatistik og overvågning

De tre forskere fra AU i JP: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12030751/covid19-baner-vejen-for-digital-transformation-af-uddannelsessektoren/

Andreas Schleicher i Qvartz, d. 29, narts: https://qz.com/1826369/how-coronavirus-is-changing-education/?fbclid=IwAR25pYyipVlv1aN_EqoA__rF660DxXeI3Xy4DNwcFS96Ri8m4gpG84Eq5i0

 

3.

I Berlingske d. 30. marts mærker Mads Brügger diktaturets rislen. Han forestiller sig blandt andet, hvordan næste opstramning vil gå ud over ytringsfriheden.Han skriver blandt andet:

“Tilbage er så ytringsfriheden, og hvad med den? Jeg kan tage fejl, men det aner mig, at tiden snart vil komme, hvor det vil blive besluttet at sætte det frie ord på pause for en stund – selvfølgelig med en solnedgangsklausul, så ingen aner uråd.”

Brüggers klumme, Berlingske, d. 30. marts: https://www.berlingske.dk/kultur/mads-brugger-hvordan-jeg-laerte-at-elske-soester-nummer-et

 

4.

Af dagens opsummering på Altinget fremgår det, at de seneste stramninger af forsamlingsfriheden i den såkaldte hastelov ikke har opbakning hos sundhedsmyndighederne. Alle de vigtigste dele af regeringens tiltag – både samfundsnedlukning, grænselukning, den WHO-inspirerede testpolitik og de seneste stramninger – er dermed gennemført på trods af Sundhedsstyrelsens forslag. Sundhedsstyrelsen mente faktisk i sin rapport fra d. 10. marts – dvs. dagen før nedlukningen -, at coronaens dødelighed kunne nedbringes til influenza-lignende niveauer med almindelige forebyggende tiltag.

Den juridiske kvalitet af regeringens ekstreme retspolitiske stramninger blev faktisk for et par dage siden kritiseret af Dommerforeningen. Og nu kritiseres stramningerne yderligere af Advokatrådet. Det fremgår af en artikel i dagens Politiken.

Og nu vi er i det juridiske hjørne: Historiker Anders Johnsen har på Newspeek.dk en analyse af hastelovenes forhold til Grundloven. Han konkluderer følgende:

“Dette er kun enkelte eksempler på at myndighederne har trådt borgerlige frihedsrettigheder for nær og gudskelov har danskerne vist sig trods alt at være kritiske i forhold til disse tiltag. Ikke desto mindre er der tydeligvis behov for, at vi som demokratiske borgere stadig er årvågne og ikke ukritisk lader myndighederne tiltage sig for megen magt af frygt for liv og helbred.”

 

5.

Jeg har en opfølgning på mine overvejelser om biostatens venstrefløj fra i forgårs. I et debatindlæg i Politiken fra d. 31. marts kritiserer Torben Kjær, som sidder i hovedstadens regionsråd for Enhedslisten, nogle af hastelovens elementer. Kjærs indlæg hedder “Udemokratiske tanker vinder frem”. Til sidst spørger han generelt:

“Man bør spørge, om det i et frit demokratisk samfund er i orden, at magthaverne er villige til at benytte totalitære metoder, hvis de finder det nødvendigt. Tyg lige på den engang mere: Er det i et frit demokratisk samfund acceptabelt, at lovgiverne tager totalitære metoder i anvendelse, hvis de ’finder det nødvendigt?’ Hvis demokratiets grænser kan overskrides, kan vi forestille os hvad som helst. Så er det op til enhver tids lovgivere, hvor grænsen skal sættes næste gang, ’de finder det nødvendigt’.”

Med disse fornuftige spørgsmål lægger Torben Kjær sig langt fra sit parti, som er helt opslugt af bio-ideologien.

Som jeg løbende har dokumenteret findes der forskellige positioner på venstrefløjen:

1. Enhedslistens og SF’s entydige biopolitiske accept af regeringens initiativer.

2. Den slovenske filosof, Slavoj Zizek, som ser coronaen som en pipeline for en ny og lykkelig verdenskommunisme.

3. Italieneren Georgio Agamben – og herhjemme blandt andet professor Mikkel Bolt -, som ser coronaen som forårsagende et autoritært samfund.

4. Torben Kjær, der – som mange andre fra hele det politiske spektrum – ser coronaen som en trussel mod demokratiet.

Altingets opdatering: https://www.altinget.dk/artikel/dagens-overblik-regeringens-nye-hastelov-bliver-ikke-anbefalet-af-sundhedsstyrelsen

Politiken, d. 31. marts: “Advokatrådet melder sig i kritikerkor af hastelov”

Anders Johnsens indlæg: https://newspeek.info/magtfuldkommenhed-og-myndighedskritik

 

6.

Endelig vil jeg nævne, at klimaforskeren Bjørn Lomborg har et indlæg i Berlingske d. 21. marts, hvori han forsvarer den mere liberale svenske kurs i corona-politikken. Ser man på tallene for smitte og dødsfald er der pt. ingen nævneværdig forskel mellem de to lande, hvis man korrigerer for befolkningernes størrelse.

Lomborg refererer også nervøst til forskere, som mener, at nedlukningen kan vare i flere år.

Lomborgs indlæg, Berlingske, d. 31. marts: https://www.berlingske.dk/kronikker/bjoern-lomborg-sverige-har-fat-i-den-lange-ende

 

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html