Siden november 2024 har jeg arbejdet med at beskrive et ”Center for dannelse og pædagogiske formål”.
Jeg har i den forbindelse samlet en kreds på foreløbig 26 fagpersoner, der støtter op om ideen.
Nedenfor – i Afsnit A – kan man tilgå både projektbeskrivelse og støttekreds.
Jeg har også drøftet ideen med folk på Christiansborg, foreløbigt med repræsentanter fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Det kan man læse om i Afsnit B, C osv.
Hvis andre er interesseret i at være med i støttekredsen eller til på anden måde at fremme ideen, er man velkommen til at kontakte mig.
Jeg opdaterer løbende denne side (sidst opdateret d. 9/6-2025).
A. Center og støttekreds
Forslag til etablering af Center for dannelse og pædagogiske formål
Begrundelse:
Dansk pædagogik og dens institutioner har rige tråde fra både den grundtvigske, den reformpædagogiske og den oplysningsfilosofiske tradition og vekselvirkning. Hele denne sammenhæng udspringer af processer i det civile samfunds sociale liv og i europæiske åndshistorie. Hver eneste skoledag ledsages på en måde af harpeklang fra åndsliberale, oplysningsfolk, socialister, kulturkonservative, nationale og højskolefolk.
På den måde skabtes et pædagogiske sprog, som interagerede med en forstærket demokratiinteresse i tiden efter 2. Verdenskrig, og herudfra udviklede man moderne skoler, børnehaver, gymnasier, universiteter, fritidshjem og socialpædagogiske institutioner. Alle vores politiske partier – og det politiske liv i det hele taget – er selv en del af denne dynamiske organisme, som kan sammenfattes i ordet ”dannelse”.
Imidlertid er der opstået et pædagogisk tomrum. På landets universiteter og professionshøjskoler findes der ingen lærestole i dannelse og almenpædagogik, og mange steder udgrænses dette emne til fordel for andre og ofte instrumentelt/økonomisk begrundede temaer. Dette tomrum reproduceres nedad i systemerne til ministerier, kommuner og evalueringsinstitutioner.
Dermed sættes de pædagogiske institutioner og deres formål under pres. En konsekvens af tomrummet er, at lærere og pædagoger mangler et sprog, når de vil fortolke deres omgivelser eller udtrykke kritik. En anden konsekvens er, at formål og dannelse nogle gange omdannes til en blanding af identitetspolitik og digitaliseret polemik, hvilket giver en ensomhed videre til den næste generation.
Tendensen tog fart i 00’erne med universitetsreformen i 2003 og blev forstærket af skole- og læreruddannelsesreformen i 2013. Der var tale om en kraftfuld kombination af en ny forståelse af staten som en nærmest grænseløs ”konkurrencestat” og af en række historieløse lærings- og evalueringsbegrebers dominans. Resultatet blev en marginalisering af pædagogikkens, videnskabens og opdragelsens sprog.
Denne fortolkning understøttes af nyere pædagogisk teori, f.eks. hos den fremtrædende hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta, og herhjemme f.eks. i kredsen omkring den såkaldte ”urene pædagogik”, som Svend Brinkmann og Lene Tanggaard og undertegnede har samlet henover fire store antologier. Desværre har disse initiativer ikke båret institutionelle frugter af betydning.
Parallelt med dette tomrum og denne glemsel har der – lidt paradoksalt – udviklet sig en vis folkelig og politisk interesse for pædagogikkens temaer, muligvis forårsaget og muliggjort af restbetydninger fra pædagogikkens baggrundsmateriale. Både dannelse og dermed de pædagogiske formål, som jo har dybe rødder i den ovenfor omtalte tradition, drøftes som aldrig før. F.eks. bærer de overordnede papirer om den nye læreruddannelse præg af dannelses- og formålstraditionernes implicitte indflydelse. Men det sker ofte på en mærkelig historieløs måde, som hele tiden truer med at opløse den fine interesse indefra.
Så uden en særlig og vedvarende pleje af institutionernes og pædagogikkens filosofi og sprog bliver det svært at fastholde den politiske og pædagogiske dybde, når de gode intentioner skal implementeres.
Der er brug for et initiativ, der kan udfylde dette tomrum, og hvor man undersøger dannelsens traditioner og muligheder, både filosofisk, politisk og i nogle af den pædagogiske praksis’ mange formater.
Forslag:
Jeg foreslår derfor, at man etablerer et Center for dannelse og pædagogiske formål, der skal undersøge, udfylde og vedligeholde det beskrevne tomrum, så pædagogikkens og de pædagogiske formåls historiske fylde og dialoger kan få en tydeligere stemme ind i den næste generations muligheder.
Centrets formål:
Center for dannelse og pædagogiske formål undersøger, diskuterer og formidler indsigt i dannelsens dialoger og begreber, så de pædagogiske og videnskabelige institutioners formål, filosofi og vekselvirkning holdes i erindring og forbliver aktive i den til enhver tid gældende uddannelses- og kulturpolitiske diskussion.
Arbejdet kan f.eks. bestå i følgende:
- Forskning i dannelse, institutionelle formål, uddannelsespolitik og pædagogik samt i sammenhængen mellem disse fire emner. Der forskes både teoretisk og i relation til konkrete pædagogiske praksisformer og institutioner, f.eks. universiteter, folkeskoler, børnehaver, højskoler, professionsuddannelser, erhvervsskoler, socialpædagogiske institutioner mm.
- Analyser af politiske og organisatoriske tekster og initiativer. Evt. med en ledsagende ret/pligt til at udtale sig i forbindelse med nye politiske forslag. Man kan også invitere centret til at bistå i formulering af konkrete politiske og administrative tekster.
- Deltagelse i og bidrag til undervisnings-, formidlings-, debat- og udviklingsarbejde.
- Samarbejde med interesserede forskere og undervisere ved landets øvrige uddannelses- og forskningsinstitutioner.
- Deltagelse i samfundets videnskabelige og folkelig forsamlinger, f.eks. folkemøder, seminarer, konferencer mm.
Centrets organisering:
Centret oprettes og finansieres af staten og udvikles løbende. Evt. med en mindre bemanding i opstartsfasen.
Forhåbningen er, at centret kan knyttes til en forsknings- og undervisningsinstitution, der har særlig interesse for dannelse og pædagogiske formål.
Der oprettes en følgegruppe/støttekreds af interesserede fagpersoner, som på forskellige niveauer kan inddrages i arbejdet.
Støttekreds:
Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg Universitet
Heine Andersen, professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet
Asger Sørensen, lektor i pædagogisk filosofi, Aarhus Universitet
Bent Meier Sørensen, professor i ledelse, CBS
Hanne Leth Andersen, rektor ved RUC
Line Togsverd, docent i pædagogik, UC Syd
Mikkel Vinding, lektor ved pædagoguddannelsen, UC Syd
Jan Jaap Rothuizen, docent i pædagogik og dannelse, VIA University College
Niels Jakob Pasgaard, lektor i pædagogik, VIA University College
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College
Nanna Vaaben, docent i pædagogik, Københavns Professionshøjskole
Benjamin Laier, lektor ved læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Keld Skovmand, lektor i pædagogik, Universitetet i Trondheim (NTNU)
Kirsten M. Andersen, lektor i pædagogik, UC-Syd, formand for Grundtvigs Forum
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør for Grundtvigsk Tidende
Finn Wiedemann, lektor i gymnasiepædagogik, SDU
Dion Rüsselbæk Hansen, lektor i pædagogik, SDU
Christian Egander Skov, programleder ved Tænketanken Prospekt
Leo Komischke-Konnerup, direktør ved Karisefonden (socialpædagogiske institutioner)
Jonas Norgaard Mortensen, leder af Center for Karakterdannelse
Michael Böss, Dr. phil., lektor emeritus, Aarhus Universitet
Anders Bondo Christensen, lærer og tidligere formand for Danmarks Lærerforening
Mette Frederiksen, forfatter og lærer ved Syvstjerneskolen, Værløse
Michael Rasmussen, cand.soc. i uddannelsesvidenskab, lærer ved Strandskolen, Risskov
Henrik Skovlund, psykolog, underviser og seniorforsker ved Pilelygaard Specialskoler
Ulrik Søberg, cand.pæd.fil., medarbejder og skribent ved mediet Kontrast
B. Politisk proces
I november 2024 sendte jeg mit forslag til Lotte Rod (RV), Alex Vanopslagh (LA) og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Få uger efter holdt jeg to møder på samme dag med hhv. Lotte Rod (RV) og tidligere undervisningsminister, Merete Riisager, som i dag arbejder som rådgiver for LA. De så begge meget positivt på projektet.
Jeg håber at også andre politikere vil være interesseret, for emnet er jo formuleret uafhængigt at partiinteresser.
Lotte Rod foreslog, at jeg samlede en støttekreds, hvilket jeg gjorde i januar 2025. Pt arbejder hun på at samle de relevante ordførere til et arrangement i efteråret 2025.
Merete Riisager var også meget positiv, men mente desværre ikke, at projektet havde nogle realpolitiske muligheder.
Den 11. april 2025 fik jeg svar fra Tesfayes kontorchef. Tesfaye mener, som jeg forstår svaret, at centrets emner er dækket ind dels ved Trivselskommissionens rapport og dels ved et aktuelt arbejde med at revidere folkeskolens læreplaner. Det er jeg nu ikke enig i. Tværtimod forstærker disse to emner behovet for en mere grundlæggende vedligeholdelse af dannelsens og formålenes filosofi.
Her er ministeriets svar i dets helhed:
“Kære Thomas Aastrup Rømer
Tak for din henvendelse med forslag til etablering af et Center for dannelse og pædagogiske formål. Det er aftalt, at jeg svarer dig.
Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse af marts 2024 har folkeskoleforligskredsen besluttet, at der skal udvikles nye læreplaner i folkeskolen gennem Fagfornyelsen. Læreplanerne udvikles i de kommende år og træder i kraft fra skoleåret 2027/2028.
I Aftale om Fagfornyelsen af februar 2025 slår forligskredsen fast, at…
”…undervisningen i folkeskolen skal stå solidt på det formål, som har været vedtaget og bredt accepteret i årtier. Det er særligt vigtigt i en tid med stigende polarisering og pres på de demokratiske værdier. Undervisningen i folkeskolen skal derfor aktivt understøtte alt det, vi er fælles om i Danmark. Forligskredsen vil derfor fastholde og understrege lovgivningens ambitioner om almen dannelse.”
Med aftalen kvitterer forligskredsen for de mange eksperter, ansatte og elever i folkeskolen, der allerede har bidraget til Fagfornyelsen, og opfordrer endnu flere til at engagere sig i den kommende tid. Fagfornyelsen er således en anledning til lokale diskussioner i kommuner og på skoler om formål, pædagogik og dannelse.
Du kan læse mere om den politiske aftale om Fagfornyelsen på uvm.dk.
I august 2023 nedsatte regeringen Trivselskommissionen, som har haft til opgave at komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod. Den 25. februar 2025 har Trivselskommissionen offentliggjort sine anbefalinger.
Kommissionen ønsker et dansk svar på en vestlig udfordring og fremhæver derfor den danske tradition inden for bl.a. karakterdannelse, pædagogik og demokrati som en central del af løsningen.
Kommissionen kommer bl.a. med anbefalinger om, at karakterdannelse eksplicit skal adresseres i formålsparagraffen i dagtilbudsloven og i formålsparagraffen i folkeskoleloven. Samtidig opfordrer kommissionen til, at karakterdannelse og en tidssvarende pædagogisk praksis skal være en fremtrædende del af lærer- og pædagoguddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse.
På Børne- og Undervisningsministeriets område vil de videre drøftelser om formål, pædagogik og dannelse blandt andet ske i regi af arbejdet med Fagfornyelsen og på baggrund af Trivselskommissionens anbefalinger.
Du kan læse mere om Trivselskommissionens anbefalinger på uvm.dk.
Der er aktuelt ikke overvejelser om at etablere et Center for dannelse eller pædagogiske formål under Børne- og Undervisningsministeriet.
Med venlig hilsen
Christine Lindrum Iversen, Kontorchef i Center for Grundskoler”
Svaret kan også tilgås her: http://www.thomasaastruproemer.dk/wp-content/uploads/2025/05/Svar-til-Thomas-Aastrup-Roemer.pdf.
C, Brev til ni folketingspolitikere, d. 5. maj 2025
“Kære folkevalgte
Jeg skriver til jer vedrørende et forslag til det videre arbejde med den såkaldte ”åndelige oprustning”.
I har alle, den 2. maj i Kristeligt Dagblad, givet nogle bud på, hvad der er ”vigtigst i den åndelige oprustning”.
Jeg vil i den forbindelse orientere om, at jeg lige før jul udarbejdede et forslag til et ”Center for dannelse og pædagogiske formål”, som adresserer en række af de emner, som I nævner.
Jeg har også samlet en bred kreds på foreløbig 17 fremtrædende intellektuelle fra forskellige faglige miljøer, som tilsammen udgør centrets støttekreds.
I kan se forslaget og støttekredsen i vedhæftede dokument. I kan også se forslaget på følgende link, hvor I desuden kan læse mere om den hidtidige proces og om mit eget virke/CV: http://www.thomasaastruproemer.dk/center-for-dannelse-og-paedagogiske-formaal
Som jeg også synes, I lægger op til i jeres svar til Kristeligt Dagblad, er det vigtigt, at sammenhængen mellem ånd, dannelse og pædagogiske formål funderes i den filosofiske og pædagogiske faglighed; emner, som desværre har været marginaliseret i mange år, jf. forslagets begrundelse.
Jeg håber, I vil orientere jer i forslaget og i bedste fald snakke sammen om at realisere initiativet, som jo er helt tværpolitisk i sin natur.
Som det fremgår af linket, har jeg tidligere drøftet forslaget med Lotte Rod og Merete Riisager. Desuden har jeg kommunikeret med Undervisningsministeriet.
Både Rod og Riisager er positive, men afventende. Og ministeriet mener tilsyneladende, at centrets emner er dækket ind af to aktuelle initiativer, nemlig Trivselskommissionen og arbejdet med folkeskolens læreplaner. Men ser man på tankerne i mit og støttekredsens forslag skulle det gerne stå klart, at emner som dannelse og pædagogiske formål ikke kan reduceres til læreplaner og trivsel. Hvis sådanne mere konkrete emner skal være levedygtige, fordres nogle mere grundlæggende diskussioner og erindringsprocesser, som snarere ligger indenfor et ”Center for dannelse og pædagogiske formåls” emnekreds.
Så sagen kræver et større momentum, hvilket jeg håber, I vil bidrage til.
For det er jo lidt mærkeligt, at man kan bruge ca. 400 mia. kroner på ”oprustning”, men stort set ingen midler på ”åndelig oprustning”.
I er velkomne til at dele disse tanker med kollegaer, ordførere og andre interesserede, og jeg står naturligvis til rådighed for yderligere informationer, ideudvekslinger mv..
Med venlig hilsen
Thomas Aastrup Rømer
Seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt
Tlf. 30131320
Denne mail er sendt til følgende personer:
Mette Frederiksen (S)
Sólbjørg Jakobsen (LA)
Mona Juul (K)
Jan E. Jørgensen (V)
Mohammad Rona (M)
Sascha Faxe (Alt)
Morten Messerschmidt (DF)
Pia Olsen Dyhr (SF)
Martin Lidegaard (RV)”
Ingen af de ni folkevalgte har svaret på henvendelsen.
D. Henvendelse til Martin Lidegaard via LinkedIn
Formanden for Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard, skrev på LinkedIn et indlæg, hvor han talte om et arrangement på Vartov d. 28. maj, der handlede om den ny interesse for “åndelig oprustning” og “det indre forsvar”. https://www.linkedin.com/posts/martin-lidegaard_vores-indre-forsvar-hvad-skal-der-ske-med-activity-7333477830644625410-wK33?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAAhRHdkBtypo5g-RnogoxJomUkNv2zINx-k
Jeg sendte samme dag følgende besked til ham:
“Kære Martin
Tak for dit aktuelle engagement i dannelses- og åndsemnerne. Jeg kunne desværre ikke deltage i Vartov-arrangementet, men jeg håber, I havde en god dag.
Jeg arbejder på et forslag om et “center for dannelse og pædagogiske formål”, som jeg tror er i din ånd. Der er også etableret en – politisk og fagligt – set bred støttekreds, som jeg løbende udvider. Der er også folk fra den grundtvigske kreds. Du kan læse om initiativet på dette link, hvor du også kan tilgå mit CV i menuen:
http://www.thomasaastruproemer.dk/center-for-dannelse-og-paedagogiske-formaal
Som det fremgår, har jeg talt med Lotte Rod og Merete Riisager. De er begge positive, men jeg har på fornemmelsen, at de har brug mere håndfast politisk støtte. Og initiativet burde jo være interessant for alle partier, eftersom vi jo er af samme “ånd” :-).
mvh
Thomas Aastrup Rømer
mail: thomas-r@hotmail.dk
tlf. 30131320″
Martin Lidegaard har endnu ikke svaret.