Danmarks Lærerforening misforstår ytrings- og åndsfrihed i en historisk afgørende situation for danske lærere – del 2

1. DLF’s hovedbestyrelse – eller måske en privatperson fra DLF’s hovedbestyrelse – svarer en privatperson

Jeg understreger, at selvom jeg sidder på mit kontor og skriver dette, så taler jeg som privatperson.

Jeg sidder på mit kontor på universitetet og tænker, at jeg hellere må følge lærernes fagforenings retningslinjer for ytringer. Derfor gentager jeg hele tiden: “Jeg siger kun noget som privatperson”, før jeg ytrer mig om et eller andet – bare for at være sikker på, at min leder ikke kommer og kræver, at jeg skal mene det samme om universitetsforhold og universitetspædagogik, som han gør. Jeg har lige haft vejledning med nogle studerende, hvor jeg sagde sætningen hele tiden. Af en eller anden grund gik de før tiden. De sagde, jeg lignede en papegøje. De har nok også klaget, for bagefter ringede en leder og spurgte, hvad fanden jeg tænkte på? Og at man da ikke kunne være ansat på et åndsvidenskabeligt institut, hvis man var så frygtsom og sludrevorn. Tak til ham.

Jeg understreger, at selvom jeg sidder på mit kontor og skriver dette, så taler jeg som privatperson.

Jeg overvejer også at følge et andet råd, som Birgitte Baktoft fra DLF’s hovedbestyrelse kom med her i formiddags – nemlig kun at ytre mig via min tillidsmand eller som samlet faggruppe. Det styrker måske ikke ligefrem “åndsfriheden”, som det hedder i skolelovens §1, eller ”forskningsfriheden”, som det hedder i universitetsloven §2, at deponere sin faglige, professionelle og personlige selvstændighed hos en fagforening eller i en eller anden konsensusgruppetvang, men så er jeg i det mindste tryg –  intet ondt kan ske, og jeg kan gå på pension uden skade på mit blege velfærdslegeme. Jeg kan leve roligt til mine dages ende. Til gengæld kan ingen borger nogen sinde regne med, hvad jeg eller en lærer siger, fordi han nu både skal være loyal overfor en læringsmaksimerende ledelse og en rædselsslagen fagforening. Formodentlig holder læreren helt op med at tænke selv – det vil jo være alt for hårdt, når tankerne ikke kan komme nogen steder hen. Men helt ærligt – det er da dårligt for samfundet er det ikke? Altså både for Bruttonationalproduktet og det åndelige klima og alt muligt andet?

Jeg understreger, at selvom jeg sidder på mit kontor og skriver dette, så taler jeg som privatperson.

Nej, det er jo nok ikke ligefrem i samfundets interesse, at jeg nu skal sige “privatperson” i hver anden sætning, og at min eller lærernes hjerner nu skal tømmes for forestillingsevne og dømmekraft, men måske er det derimod i en eller anden organisations interesse, at vi skal til at være papegøjer? I Universitetets, kommunens eller fagforeningens interesse måske? De får jo magten over os i så fald. Jeg må vist nøjes med at ytre kritik som privatiseret privatperson – altså hjemme i familien. Bare der ingen spioner er til stede.

Heldigvis er der åbenbart en verden til forskel på universitets- og skoleledelse og på Magisterforeningen og lærernes fagforening. Så jeg er fri. Jeg er loyal overfor sagen selv og intet andet. Måske tager jeg fejl i noget, men det finder jeg så ud af undervejs i – og ikke før – den offentlige drøftelse.

Jeg understreger, at selvom jeg sidder på mit kontor og skriver dette, så taler jeg som privatperson.

Magistrenes fagforening støtter og beskytter – så godt de kan – magistrenes pligt til at tale frit. Lærernes fagforening støtter og beskytter – så godt de kan – kommunens behov for at kunne drøfte “læringsmaksimering” med en organisation, nemlig fagforeningen selv, og dermed gøres lærerne tavse. Midlerne er en forskræmt og entydig puklen på arbejdsgiverloyalitet, på tvangskonsensus og på fagforeningsmagt. Jeg har kun en gang været ude for, at Magisterforeningen i en enkelt konkret handling gjorde noget, der minder om lærernes fagforening, men det var ikke en del af en generel politik, og den pågældende fagforeningsperson kunne straks se, at vedkommende havde begået en fejl.

Jeg understreger, at selvom jeg sidder på mit kontor og skriver dette, så taler jeg som privatperson.

 

2. DLF-Sophie på facebook

To bekymrede lærere har lagt mit første blogindlæg om emnet på DLF’s facebook-side. De får prompte svar af en pige, der underskriver sig ”Sophie DLF Facebook”. Sophie skriver:

”DLF er ikke imod lærernes ytringsfrihed, som Thomas Aastrup Rømer udlægger det i sit blogindlæg”

Øhhh… Har jeg skrevet det? Jeg har skrevet, at DLF har misforstået ytrings- og åndsfriheden, og det er da ikke det samme. Jeg tror tværtimod, at DLF går ind for ytringsfrihed, men at deres handlinger og fortolkninger blot  vil have den helt modsatte effekt, nemlig at underminere ytrings- og ikke mindst åndsfriheden, der jo er skolens formål, og det er det, jeg prøver at gøre opmærksom på.

Sophie fra facebook fortsætter:

”Tværtimod arbejder Danmarks Lærerforening for at sikre, at medlemmerne har mulighed for at ytre sig – også når deres holdninger er kritiske i forhold til de offentlige arbejdsgivere.”

Øhhh… Nu lyder Sophie som en eller anden skoledirektør i Odense Kommune. Det passer ikke, hvad hun skriver. Hovedbestyrelsesmedlem Birgitte Baktoft har, som nævnt ovenfor, anbefalet, at man kun kritiserer kollektivt eller via fagforeningen. Og Steen Dam fra DLF er på samme spor med sin entydige vægt på den såkaldte ”loyalitetspligt”. DLF arbejder derfor IKKE for at sikre, at medlemmerne har mulighed for at ytre sig. De tror måske de gør det – men det gør de ikke. I realiteten arbejder de sammen med kommunen på at lukke munden på lærerne, så virkeligheden ikke kan vise sig for samfundet. Det er rigtigt fagforeningsagtigt på den gammeldags og grimme måde. Slet ikke som dengang foreningen stod i fri enighed med 50000 mennesker foran Christiansborg. Det var smukt og talende. Nu er det blot tvangsmæssigt og tavst.

Sophie slutter da også med at skrive: ”Som fagforening har vi det ansvar at vejlede vores medlemmer på en sådan måde, at de ikke risikerer at komme i klemme ansættelsesretligt, og det er det, Steen Dam har gjort i artiklen i Folkeskolen helt i overensstemmelse med DLF’s politik på området”.

… hvilket altså de facto vil sige, at man bidrager til at lukke munden på landets lærere, som jeg allerede har redegjort for, i stedet for at komme op i omdrejninger.

Og hvem er egentlig Sophie – endnu en organisationsfacebook-konsulent uden efternavn? Sidste gang, jeg stødte på sådan en, var i Aalborg Kommune, dengang en person, der hed Johnni, forsvarede kommunens ”fremtidens skole”-koncept. Jeg fandt dengang hurtigt ud af, at Johnni ikke havde en eneste pædagogisk kvalifikation. Men han kunne da godt sidde og tale ned til erfarne professionelle lærere om dette og hint.

Nå, men nu er det så Sophie, som taler imod sig selv og ned til os andre. Hvorfor har Sophie ikke et efternavn og et CV, så man kan se, om man taler med en uddannet lærer eller en nyansat butiksassistent, der slet ikke ved, hvad en privatperson er?

Og en sidste tanke: Kommer denne blanding af tavshed, loyalitetspligt og fagforeningskonsensus – kort sagt: al denne “organsationsinteresse” – ikke i nærheden af DLF’s pinlige tavshed i Agedrup-sagen? Var det ikke lige der – dengang Mohammed Bibi & Co gik op i “hellig læringsmaksimerende ild” – man skulle have rejst sig op i al sin magt og vælde – altså fra dag nr.1 – så alle kommuner i fremtiden ville være tilbageholdende med at forløbe sig på offentlige ytringer, som det er i samfundets interesse at høre? Der var mange, man kunne have arbejdet sammen med; mange som havde gjort et forarbejde, man kunne bygge videre på. Men det gjorde man ikke. I stedet er man nu i defensiven, så man helt ligner dem, man ellers skulle forsvare sig imod, og så en lærers ånd, som jo ifølge loven skulle være fri, nu bliver tæmmet af både kommune og fagforening.

 

Lidt referencer:

Medlem af hovedbestyrelsen i  DLF Birgitte Baktofts kommentar: http://www.folkeskolen.dk/553825/danmarks-laererforening-misforstaar-ytrings–og-aandsfrihed-i-en-historisk-afgoerende-situation-for-danske-laerere

DLF’s facebookside, hvor man kan læse facebook-Sophies svar: https://www.facebook.com/dlforg?fref=ts

Første indlæg om emnet: http://www.thomasaastruproemer.dk/danmarks-laererforening-misforstaar-ytrings-og-aandsfrihed-i-en-historisk-afgoerende-situation-for-danske-laerere.html

En tanke om "Danmarks Lærerforening misforstår ytrings- og åndsfrihed i en historisk afgørende situation for danske lærere – del 2"

  1. Jeg erindrer også Brian Mikkelsens mærkværdige svar, da han blev holdt op på, at han i en mail til DR havde kritiseret DRs dækning af… et eller andet (jeg tror det var i kulturkampens tidlige dage): Jeg har lov til at udtale mig som privatperson. Underforstået, dette er ikke politisk indblanding, selv om Brian Mikkelsen bestred posten som kulturminister!

Skriv en kommentar