Danmarks pædagogiske oligarki (DPO)

Hvem og hvad styrer begrebsdannelsen, filosofi, lovgivning og implementering i dansk uddannelsespolitik? Det gør et lille netværk af folk, der lever af et opgør med dansk og europæisk pædagogisk tradition, og som i stedet smører en radikal instrumentalisme ud over det hele med det resultat, at børn opfattes som en ubestemt blanding af kommende konkurrencestatssoldater, økonomiske patrioter og egoistiske opportunister. Etiske og politiske formål, som man f.eks. kan læse om i folkeskolelovens §1, men også i andre forskrifter, nævnes aldrig. I herværende indlæg vil jeg forsøge at dokumentere denne påstand. Har jeg ret, kan man tale om en slags fåmandsvælde, hvilket på græsk hedder et oligarki. Der er ingen undtagelser, jeg kan komme i tanke om, dvs. at der stort set ikke findes humanistisk indstillede eller ordentlig samfundsvidenskabeligt interesserede personer, der er placeret nogen som helst steder i nogen som helst funktion. Det er lige før, man kan sige, at jeg har fundet en generel regel.

Netværkets personer deler stort set samme holdning til pædagogik og uddannelse, og de er forbundet via et netværk af udvalg, forbindelser, grupper og kommissioner. De centrale aktører er professor Jens Rasmussen, professor Lars Qvortrup, forskningsleder Andreas Rasch-Christensen og rektor Stefan Hermann. De skriver utallige kronikker og debatindlæg sammen på kryds og tværs, sidder i lidt forskellige kombinationer centralt placeret i alle vigtige udvalg og taler stort set med samme stemme i tidens uddannelsespolitiske spørgsmål. Rundt omkring dem er der så en mindre stabil, men dog tilbagevendende flok som f.eks. kommunaldirektør Per Christensen, Lars Goldschmidt, Jørgen Søndergaard og Agi Csonka; de to sidstnævnte har begge været/er direktører for SFI og for Skolerådet, som nu hedder ”rådet for børns læring” – og endelig er der selvfølgelig også Niels Egelund, der er et afsnit for sig selv – også i dette indlæg. Bag det hele ligger 1990’ernes opslugthed af den tyske sociolog Niklas Luhmann, som især Qvortrup, Rasmussen og sociologen Henrik Dahl taler frem, og som i reglen fører til, at uddannelse reduceres til social teknologi og til en afvisning af normativitet, indhold og dannelse. Uddannelsestænkningen er altså en teoretisk teknokratisering af en forvejen teknokratisk politisk tendens, der bedst kan eksemplificeres ved Bjarne Corydons hyldest til den såkaldte ”konkurrencestat”. Selvom Corydon fortjener kritik, er der på ingen måde grund til at reservere kritikken til ham, eftersom stort set alle politikere agerer i samme ånd. Selv Marianne Jelved, som officielt taler imod konkurrencestaten, accepterer den i virkeligheden, når hun forsvarer den nye skolereform, som netop er bygget på konkurrencestatsprincipper.

Yderst i “netværket” vimser en masse mellemledere og økonomer omkring i mangel på bedre teoretisk og filosofisk selskab. Det er dog også klart, at den overordnede teoretiske strukturering gør, at hele det pædagogiske sprog i landet, og dermed også pædagogikken som sådan, mister farve, klang, formål, mening og dermed også effektivitet. Nogen tror, at pædagogikken i stedet bliver europæisk eller verdensborgerlig, men det gør den slet ikke. Den bliver blot teknisk og dum.

Dette ydre netværk består altså af mere eller mindre tilfældige personer, der triller forbi, og som man egentlig nogle gange skulle tro havde andre holdninger, men som ender med at makke ret, formodentlig fordi det oligarkiske netværk fungerer som det, som sociologerne kalder for et hegemoni, altså en magtfuld struktur, der har sat sig helt ind i sproget og identiteten i det sociale liv. Magten er blevet ubevidst.

Den centrale nyere organisering, der forbinder mange af trådene, er efter min opfattelse Antorinis initiativ, Ny Nordisk Skole, der er konkurrencestatens anvendelse på pædagogikken, og som dækker alt fra vuggestue til gymnasium. Tankegangen præger dog også både de mellemlange og de videregående uddannelser, hvilket man f.eks. kunne se, da daværende uddannelsesminister, Morten Østergaard, og Antorini i videotransmitteret begejstring nærmest faldt hinanden om halsen, dengang læreruddannelsesreformen blev lanceret (se punkt A4 nedenfor).

Jeg indleder med en række eksempler, som jeg tidligere har skrevet en del om, og som jeg derfor gør kort. Derpå følger en række nyere oligarkiske tiltag, som jeg beskriver lidt grundigere. Til sidst er der en række links og referencer, der underbygger min påstand.

Jeg undskylder for diverse gentagelser, men det er fordi, de findes i virkeligheden.

 

A. Stort og småt fra 2010 til nu

1. Arnen

Christine Antorini trækker på Lars Qvortrups arbejde i en central passage i sine artikler i 00’erne og skriver bøger sammen med sociologen Henrik Dahl, som også er systemteoretiker og meget glad for Qvortrups arbejde. Lars Goldschmidt, formand for dialoggruppen i Ny Nordisk Skole og konkurrencestatstilhænger, deltog også i forfattergruppen. Bøgerne er et opgør med både nationale, Grundtvigske og marxistiske tilgange til fordel for et teknologisk og konkurrenceorienteret samfund, der præsenteres som en ny venstrefløj. Det er dette nye venstre, der selv i dag bliver ved med at trække unge SF’ere over i Socialdemokratiet. Ny Nordisk Skole er en direkte forlængelse af disse brud og indsatser, hvor brokkerne fra Berlinmuren og den kolde krig ligger og flyder på bunden.

 

2. Ny Nordisk Skole

Centralt placeret i Ny Nordisk Skoles såkaldte dialoggruppe er forskningschef ved professionshøjskole VIA, Andreas Rasch-Christensen, og rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Herman. Begge har skrevet kronikker og indlæg på kryds og tværs sammen med Lars Qvortrup og landets anden toneangivende systemteoretiske pædagog, professor Jens Rasmussen. F.eks. er det svært at glemme kronikken fra 2010 i Berlingeren, hvor Qvortrup og Herman sammenligner den daværende statsminister, Lars Løkke, med Martin Luther King og i øvrigt fortæller om, hvordan vi skal gå fra normativitet og holdning til evidensbaseret Pisa-pædagogik, fordi Lars Løkke siger det i sin “danske drøm”. Medforfatter på kronikken var i øvrigt endnu en Ny Nordisk Skole-mand, Laust Joen Jakobsen, rektor for professionshøjskolen UCC, som jeg senere vil vende tilbage til. Desuden finder vi i dialoggruppen folk som direktør for Socialforskningsinstituttet, Agi Csonka, forskningschef i UCC, Lise Tingleff Nielsen og flere andre, som også kommer til at gå igen i nedenstående udredning.

 

3. Det kommunale spor

Jens Rasmussen og Lars Qvortrup bidrager i 2011 med offentlige videobegrundelser for Odense Kommunes ”Fremtidens skole”, der skal etablere en fynsk skole efter konkurrencestatsprincipper – “vidensøkonomi” som det hedder på systemteoretisk. I videoerne tales dannelse og indhold ud af folkeskolen, og i stedet sættes “at lære at lære”, vidensøkonomi og det globale arbejdsmarked. I samme anledning fyres massevis af skolelærere, både gamle og syge, så der ”kan sættes hold”, som byrådet udtrykker det. Det hele lanceres af rådmand Stina Willumsen, der dengang var centralt placeret i KL sammen med Jane Findahl, der stadig er aktiv og formand for KL’s skoleudvalg. Begge er SF’ere, og SF bliver en bærende søjle i skolereformen, selvom den primært er begrundet i højkapitalisme. De ”nye” SF’ere taler desuden for et samlet børnesyn for hele landet. Antorini supplerer med et samlet undervisningssyn, en ide hun fortæller om i forbindelse med et møde med OECD’s uddannelsesforskere nede i Paris. Ét samlet børne- og undervisningssyn for et helt land! Er det ikke totalitært? Senest blev skolereformen forsvaret i går af SF’s nye formand, Pia Olsen Dyhr, og den tidligere formand, Anette Wilhelmsen, har også for nylig været ude med et naivt men helhjertet forsvar, så SF er i total ideologisk opløsning.

En fjerde videobegrundelse for Odense Kommunes “vision”, udover altså Qvortrups, Rasmussens og Willumsens, leveres af professor Per Fibæk Laursen. Fibæk Laursen er som den eneste professor også med i Ny Nordisk Skoles dialoggruppe. Han skriver flere steder ligefrem, at dannelse hører til i Dansk Folkeparti, og at uddannelse i dag handler om at forberede til det globale arbejdsmarked. Videoerne bruges også i forbindelse med andre lignende kommunale initiativer, blandt andet i Odder Kommune, der som mange andre kommuner også har en ”fremtidens skole”, der kort fortalt kan beskrives som en skole, der ikke kan lide fortiden, hvorved man jo desværre ikke kan drive en rigtig skole, som jo netop handler om at “beskytte og forny den fælles verden”, som filosoffen Hannah Arendt udtrykker det.

(Hvis man vil kende KL’s generelle syn på pædagogik, bør man læse organisationens “nysyn på folkeskolen” fra 2010 eller organisationens kommentar til skolerådets årsberetning fra 2013 (se link i bunden). Det er skrap kost for en lærer, der blot har et lille bitte bitte dannelseshjerte, men jeg har jo analyseret det her på bloggen tidligere. KL og kommunerne har naturligvis også ofte besøg af oligarkiet ifm diverse konferencer etc.)

 

4. Reform af læreruddannelsen

Læreruddannelsesreformen fra 2012 formuleres primært af Jens Rasmussen, som er eneste professor i udvalget, og Andreas Rasch-Christensen sidder i reformudvalgets skrivegruppe. Konsulentgruppen,Rambøll Management Consulting, der er meget instrumentelt orienteret, har også et stort ord at skulle have sagt. Desuden medvirker børn- og ungechef i Næstved, Per B. Christensen, som også går igen andre steder i oligarkiets netværk. Læreruddannelsesreformen er iøvrigt kendetegnet af et opgør med dansk pædagogisk tradition, herunder alt hvad der smager af grundtvigianisme og med pædagogik i det hele taget, og den bliver kritiseret kraftigt i brede humanistiske kredse uanset politisk tilhørsforhold. Rasmussen nægter desuden i forbindelse med en diskussion i Kristeligt Dagblad at have talt for en ”metodisk antihumanisme”, hvilket er hans egen betegnelse for luhmannismen, der jo er filosofien bag det hele. Professor Peter Kemp taler i en norsk lærerbog om den hjemlige systemteoris ”antifilosofi”, og i Politiken skriver han en kronik, der får titlen: ”Ekstremistiske forskere undergraver folkeskolen”. Og Kemp er bestemt ikke DF’er, som Per Fibæk må formodes at tro, hvis man følger Fibæks dannelsessyn, som jeg beskrev under punkt 3. Tværtimod er Kemps dannelsesideal “verdensborgeren”, der selvfølgelig ikke har noget at gøre med det pædagogisk set fattige ”globale arbejdsmarked”, som Fibæk nøjes med. Ny Nordisk Skoles professor er totalt på glatis.

 

5. Fælles mål – folkeskolens fag

Masteren, altså skabelonen, for de fælles mål til alle folkeskolens fag skrives af Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen, der også styrer de enkelte faggrupper stramt, efter hvad jeg har fået at vide, og endda går til fine møder med forligskredsen på Christiansborg, hvilket får Lotte Roed, skolepolitisk ordfører for de Radikale, til at sige, at fagmålene er udarbejdet sammen med “praktikere”. Masteren vil ifølge Dansklærerforeningens formand, Jens Raahauge, fører til en ”atomisering” af fagene, og ser man på de nye kompetencemål for danskfaget, som netop er offentliggjort, er det en helt korrekt forudsigelse. Danmarks lærere spærres inde i et fagligt og professionelt bur, der kan styres af den ene og den anden kommunale og centraladministrative embedsmænd vha digitale og kvantitative systemer. Også bladet Folkeskolen tager den omfattende og detajlerede målstyring op, og en del forskellige forskere udtaler sig kritisk. Rasch-Christensen svarer på en del af kritikken, men kvaliteten lader en del tilbage at ønske.

Endelig bør man også nævne, at Rasmussen og Rasch-Christensen – som de eneste – på Undervisningsministeriets hjemmeside om folkeskolereformen lanceres som “eksperter” i henholdsvis “målstyret undervisning og læring” og “fælles mål”. Så der er helt klart også en ministeriel forbindelse, hvad Ny Nordisk Skoleforbindelsen jo også godtgør (se links til sidst under A5). Der kommer iøvrigt også nogle flere eksempler på det om lidt (under B2).

 

6. Misbrug af filosofi

Jens Rasmussen, Lars Qvortrup og Stefan Hermann misbruger den pædagogisk filosofiske tradition til at begrunde deres anti-pædagogiske tiltag. I særlig grad er der konsekvente forsimplinger af Immanuel Kants, Humboldts og John Deweys filosofi. Det hele startede faktisk i 2009, tror jeg det var, hvor DPU’s dekan, Lars Qvortrup, i en årstale fremhævede forbindelsen mellem Qvortrups konkrete reform af DPU og Immanuel Kants universitetsfilosofi. I sin tale “glemte” Qvortrup blot, at det vigtigste fakultet for Kant var det filosofiske fakultet. Det sprang Qvortrup simpelthen over. Hovsa! Heldigvis blev det skriftligt påpeget af sociologen Morten Nørholm, der skrev alletiders artikel om forglemmelsen til det lille tidsskrift Hexia, hvor Danmarks Bourdieu-tilhængere samles. Et år senere skulle Nørholm bruge lidt orlov i forbindelse med en ny stilling i Sverige, men det kunne han ikke få. Jeg tror, det var en tak for sidst, men det kan jeg jo ikke vide. Man bør i den sammenhæng huske at minde om, at Qvortrups syn på “det filosofiske fakultet” blev særdeles konkret året efter, da han forsøgte at afskedige tre filosoffer, fordi deres forskning ikke var relevant for pædagogik. Her fik anti-filosofien et meget konkret udtryk.

Lad os springer vi til nutiden: Filosoffen Peter Kemp så noget forbavset ud, da Lars Qvortrup i Deadline d. 31. december 2013 sagde, at man kan finde skolereformens dannelsesideal hos den tyske dannelsesfilosof Wilhelm von Humboldt – et synspunkt som Qvortrup for nylig gentog i bladet Folkeskolen. Og Qvortrups åndsfælle, Jens Rasmussen, har samme synspunkt: En af landets førende idehistorikere, Jens Erik Kristensen, som vist endda er positivt stemt overfor skolereformen, som jeg har forstået det – måtte offentligt korrigere Rasmussen på en konference på Aarhus Universitet, fordi han, altså Rasmussen, var i byen med overskriften: “Folkeskolereformen er en ren Humboldt!”, og det var endda med udråbstegn og det hele. Selvsamme konferences tema var iøvrigt ”konkurrencestatens krav til dannelse”, og indlæggene på konferencen er en opvisning i, hvordan man tænker i regi af Ny Nordisk Skole. Konferencen understregede også oligarkiets forbindelse til landets postmodernisme, som faktisk er Stefan Hermanns teoretiske rod, men det spor lader jeg dog ligge her. Endelig bør man nævne, at Stefan Hermann og Rasch-Christensen her for nylig skrev en kronik i Politiken, der indledes med et smukt Kant-citat, hvorefter Kants filosofi modsiges i hele kronikkens indhold. I samme kronik står der pludselig, at “dannelsen skal være ledestjernen”, men hvor den sætning kom fra, ved jeg ikke, for i resten af kronikken er “ledestjernen” godt og grundigt begravet. I oligarkiets verden er filosofi i bedste fald en slags “one-liners”; små sætninger, hvis mere eller mindre bevidste formål er, vil jeg tro, at få de sociale teknologier til at glide ned.

 

7. Sorø-møderne

Man kan også studere programmerne for de såkaldte Sorømøder, Undervisningsministerens årlige diskussionstræf, hvor specielt udvalgte kan deltage i ”konstruktive dialoger” og sådan noget. Her bliver det tydeligt, at der ingen dannelsesorienterede, selv i den bredest mulige forstand, er involveret i dansk uddannelsespolitik.

Mødet i 2012 handler simpelthen om Ny Nordisk Skole, og her er det netop Antorini og Lars Goldsschmidt, der svinger taktstokken. Dorte Lange, næstformand i lærerforeningen, er også med, men hun har helt misforstået den filosofiske kontekst, som hun tror er ny-grundtvigiansk, selvom det modsatte er tilfældet. Man kan også finde listen over alle deltagerne, og der er ikke mange filosofiske vinde i den omegn, det er helt klart. Jeg kan heller ikke finde en eneste kritiker, selvom det ikke burde være så svært, hvis man kigger lidt i intelligentsiaens ursuppe.

Mødet i 2011 handlede om erhvervsuddannelse, hvilket er en special-case. Programmet for 2010 og 2013 er fjernet fra ministeriets hjemmeside. 2010-mødet findes dog som gammeldags tryksag, som jeg heldigvis er i besiddelse af. 2010-mødet var stærkt i oligarkiets “ånd”, eller hvad man nu skal kalde det. Det var dengang Tina Nedergaard (V) var undervisningsminister for en kort bemærkning, og hvor Lars Qvortrup holdt et skrækkeligt oplæg, som jeg faktisk kommenterede i sin tid, om globaliseringsbølgernes konsekvenser for pædagogik. Man kunne også høre Lars Goldschmidt, formanden for Ny Nordisk Skole, fortælle om, hvorfor gymnasielærerne ikke bør undervise for “fagenes skønheds” skyld, men i stedet for bør tænke på innovation og konkurrenceevne (!) (se link). Og det er altså ”i stedet for”, der er ånden. Der var også indlæg af Ove Kaj Pedersen, Stefan Hermann og Per B. Christensen, som også alle er en del af oligarkiet; førstnævnte dog mest som ideolog og foredragsholder. Der var også nogle flere, f.eks. repræsentanter for DA, for Skolerådets formandsskab og for Dansk Byggeri, som alle talte med i oligarkiets instrumentelt-økonomiske vokabular. De eneste undtagelser, jeg kan finde i programmet, er lektor Lars Ulriksen og lektor Hans Henrik Knoop, men ingen af dem spiller nogen politisk rolle i forhold til hovedsporet.

Jeg kunne også godt tænke mig at se programmet for 2013-mødet, hvor skoleledelse i forbindelse med den nye skolereform var det overordnede tema. Mon ikke man tog udgangspunkt i oligarkiets ideer og måske i Anders Balle, skolelederforeningens formands, synspunkter, som udtrykker ren og skær rå-begejstring for skolereformens opgør med pædagogik. Balle støttede også KL til mindste detalje i sommers, da “lærerne” skulle normaliseres, hvilket er ny-sprog for udslettes. Men måske kan en læser oplyse mig om mødeprogrammet? Man kan også læse sprogprofessoren Jørn Lunds virkelige morsomme og grumme reportage i Politiken fra mødet, hvor han remsede al ny-sproget op (se link).

Engang var der noget, der hed ”de alternative Sorø-møder”. De blev afholdt på Askov Højskole fra 2006 til 2010. De findes desværre ikke mere. Vi har aldrig haft mere brug for dem end nu.

 

B. Aktuelle historier:

1. Ph.d.- rådet for uddannelsesforskning

I henhold til den såkaldte globaliseringsaftale fra 2011 skal der nedsættes et ”ph.d.råd for uddannelsesforskning”. Rådet skulle stå for at indkalde, vurdere og udvælge ph.d-projekter indenfor almene, fagdidaktiske og pædagogiske områder med særlig henblik på læringsudbytte og praksisrelevans. Desuden skulle der være samarbejdsflader mellem universitet og professionshøjskole. Det er faktisk alt sammen udmærket, og hele oplægget er ført i nogenlunde passende almene men også anvendelsesorienterede vendinger, der i princippet kan sikre en bred og solid opbygning af praksisrelateret pædagogisk videnskab i landet.

Men hvad er der så sket? Jo, der er sket det, at ph.d. rådet nu begynder at se med ”særlig interesse” på bestemte emner. Den var allerede gal i 2013 og i de nye opslag skærpes ”den særlige interesse”: ”I 2014 vil Ph.d.-rådet se med særlig interesse på ansøgninger inden for fagenes didaktik, digitalisering, evaluering for læring samt målstyret, didaktisk og faglig ledelse. Ansøgninger inden for andre områder vil også være velkomne.”

Men hvad betyder denne ”særlige interesse”, og hvorfra kommer den? Den ”særlige interesse” er i al fald en helt klar indsnævring af globaliseringsaftalens formuleringer, og de ”særlig interessante” temaer ligger også ligeså klart – med deres fokus på især “målstyring og ledelse” (men også de andre temaer) – i direkte forlængelse af filosofien bag den nye skolereform, der jo, som nævnt, er en del af Ny Nordisk Skole. Kigger man på de projekter, der tildeles og fremskyndes, er den instrumentelle kausale vægtning også altdominerende. Så det hele er snævret kraftigt ind i forhold til globaliseringsaftalens tekst, der i sig selv i forvejen var en indsnævring af den pædagogiske forskning.

Men hvordan kan det være? Jo, det er nok fordi, at de centrale medlemmer af phd.-rådet er – ja netop – forskningsleder Andreas Rasch-Christensen og professor Jens Rasmussen, som jeg lige har omtalt. Med i rådet er også Lise Tingleff Nielsen, forskningschef på professionshøjskolen UCC. Også hun har deltaget i Ny Nordisk Skoles dialoggruppe, der åbenbart er en slags arne for instrumentalisme, hvilket jo ikke er så overraskende, hvis man tager den overordnede filosofi i betragtning? Men Tingleff Nielsen er formodentlig en af dem, som vil gøre gavn i et bedre selskab, selvom jeg ikke ved så meget om det.

Den nye RUC-rektor Hanne Leth Andersen og professor Katrin Hjorth fra SDU er også medlemmer, og de burde, med deres faglige baggrund, være kritiske overfor den instrumentelle drejning, ph.d.-rådets prioritering har taget. Jeg skrev derfor til medlemmerne af udvalget, men fik blot det svar, at udvalget var enig med sig selv. Svaret var skrevet af et femte medlem af rådet, nemlig Jørgen Thorslund, som er uddannelsesdirektør på UC-Lillebælt, og en hurtig søgning på hans publikationer godtgør, at hans tilgang til læringsspørgsmål ligger helt på linje med Rasch-Christensen og Rasmussen.

Når Ph.d.-rådet udbyder kurser, er det naturligvis med henvisning til globaliseringsaftalens forholdsvis brede begreber, men oligarkiet sætter sig hurtigt igennem i det mere præciserede perspektiv. I kurset ”Empirisk skoleforskning”, der afvikles i maj 2014, bidrager kun folk fra oligarkiets inder- og yderkreds, og der er ingen repræsentanter for andre forskningstraditioner. Forelæserne på kurset er Jens Rasmussen, Lars Qvortrup, Lise Tingleff Nielsen og Per Fibæk Laursen, som vi jo allerede har hørt om. Desuden deltager Simon Calmar Andersen, som sidder i Skolerådets formandskab, og Søren Winter fra SFI, som begge af deres institutionelle tilhørsforhold er født ind i helt samme og ureflekterede syn på forholdet mellem pædagogik og videnskab som de andre.

Så uddannelsesforskning i Danmark administreres efter samme dannelsesforladte principper som alt det andet og af stort set de samme personer med stort set de samme holdninger. Hvilken andedam!

 

2. Implementering af skolereformen

Under Finansministeriets overordnede styring og med Ny Nordisk Skole som pekuniær ideologi løber der to implementeringstråde fra skoleloven og ned i klasseværelserne. Den ene tråd er et amerikansk konsulentfirma, McKinsey, der skal hjælpe med den centrale målstyring. Finansministeriet er som sagt dirigent, men overlader de offentlige begrundelser for inddragelsen af McKinsey til Antorini, som igen overlader begrundelserne til en embedsmand, Jesper Fisker, som er departementschef i Undervisningsministeriet, og som indgår i den tværministerielle embedsmandsgruppe, der skal have glæde af de amerikanske konsulenters rapporter. Fiskers underordnede, afdelingschef Arne Eggert, har i øvrigt tidligere skrevet triste indlæg om styring af skolereformen, som vidner om en himmelråbende mangel på interesse for skolespørgsmålets essens, men ingen fra ministeriet havde noget at indvende. Bliver vi et øjeblik ved Eggert, er han vist også på god fod med Stefan Hermann. I al fald har de lavet en fælles “selfie” på twitter, og på hjemmesiden “detoffentlige.dk”, har man en slags rotationsblog, hvor Hermann sendte stafetten til netop Eggert, der så skrev det indlæg, som jeg har omtalt. Både Eggerts og Fiskers offentlige ageren er faktisk tankevækkende, hvis man erindrer sig, at Merete Riisager fra Liberal Alliance under 1. behandlingen af skoleloven netop kritiserede loven for at være en “embedsmandsreform”. Det fik hun helt vildt på puklen for af Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der selv stemte for loven (selvom loven er et opgør med dansk tradition), men nu viser det sig så, at hun har fuldstændig ret. Ahrendtsen er blevet tavs som støv, og overlader nu det hele til de embedsmænd, som han ikke mente betød noget. Det er altså for dårligt. Man må sige, at Riisager simpelthen er den eneste skolepolitiker i oppositionen med noget intellektuel og praktisk kraft. Vi skal selvfølgelig være glade for, at der er mindst én dygtig uddannelsespolitiker, men det er trist, at vores konservative og socialistiske skolepolitikere er så tyste, at selv tanken er lydløs, og at de på den måde helt accepterer den grundlæggende filosofi. For sagen er, at LA slet ikke kan trække kritikken alene, fordi partiet jo er en “alliance” af lidt for meget forskelligt, der slet ikke ved, hvilket gode en stærk men passiv stat kan være.

Den anden implemteringstråd er et nyt “Råd for børns læring”, som er en videreførelse af megainstrumentalisten Jørgen Søndergaards Skoleråd, og som skal understøtte skolereformens læringsbegreb, specielt med henblik på “styring” og “udfordringer”, som det hedder i indledningen til kapitel 4 i forligsteksten, hvor det nye “råd” er omtalt. Begge de to faglige hovedkræfter i læringsrådet er kendte personager fra ovenstående udredninger, nemlig Stefan Hermann og Andreas Rasch-Christensen, som begge er fra Ny Nordisk Skoles dialoggruppe, og som er varme fortalere for det alt sammen. Begge skriver og arbejder som nævnt tæt sammen med landets systemteoretikere, den såkaldte metodiske antihumanisme, som jo er Ny Nordisk Skoles teoretiske strukturering, og som sidder i hjertet af læreruddannelsen, skolereformen og den pædagogiske forskning, hvor Rasch-Christensen og Herman altså også selv er repræsenteret på kryds og tværs, som det allerede er fremgået. Sjovt nok var Rasch-Christensen i forgårs ude med en kritik af den første implementeringstråd, altså McKinsey, som han nok med rette frygter kommer til at svinge taktstokken i forhold til reformens implementering, og som derved minimerer betydningen af hans eget fine “læringsråd”. Men McKinsey og det finansministerielle hegemoni er faktisk bare er en logisk udvidelse af Ny Nordisk Skole, som Rasch-Christensen jo elsker, så egentlig burde han være glad?

Formanden for ”læringsrådet” er Agi Csonka, som også er den nye direktør i SFI, som økonomen Jørgen Søndergaard tidligere stod i spidsen for. Hun har desuden været chefkonsulent i Rambøll, der som sagt stod for skrivearbejdet i læreruddannelsesreformen, hvis følgegruppe hun endda var medlem af. Desuden er også hun med i Ny Nordisk Skoles dialoggruppe, så alting passer i bedste velgående. Endelig, blot som supplement, bør man måske nævne, at hun er tidligere direktør for EVA, som i mange år har ført sig frem med totalmekanik, så hun skal nok blive en god formand.

 

3. Mærsk-milliarden til lærernes efteruddannelse

Så er der Mærsk-milliarden til lærernes efteruddannelse. Hvem skal fordele den? Surprise! Det skal professor Jens Rasmussen og kommunemanden, Per B. Christensen, som begge har stået fadder til den nye læreruddannelse, der er vildt kritiseret af alle, der mener, at dannelse betyder noget. Per B. Christensen er endda lige blevet udnævnt til formand for akkrediteringsrådet, der godkender alle landets uddannelser, og som derfor er ekstremt magtfuld. Desværre er grundfilosofien for akkrediteringsrådet ren konkurrencestatstænkning. Det fik jeg syn for på facebook, hvor akkrediteringsrådets souschef var efter mig og Brian Degn Mårtensson på grund af en kronik, vi skrev i Berlingeren i januar. I samme råd sidder iøvrigt Stina Vrang Elias, som er formand for DEA, som er glad for Niels Egelund (se nedenfor). Der er, så vidt jeg kan se, ingen væsentlig humanistisk eller samfundsvidenskabelig repræsentation i rådet, men det gælder faktisk alle de råd, jeg har omtalt. Rasmussens antidannelsesmeritter er som nævnt nærmest uendelige. Igen: Han styrer også de pædagogiske ph.d.tildelinger og arbejdet med fagmål i folkeskolen, og han siger at skolereformen er inspireret af tysk dannelsestænkning, selvom det modsatte er tilfældet og så videre, som jeg allerede har skrevet.

Derudover finder vi i Mærsk-udvalget nordmanden Thomas Nordahl, der også er systemteoretiker og opfinder af den såkaldte LP-metode, der i DK  støttes fra Ålborg Universitet af den systemteoretiske hjertemand, Lars Qvortrup, der rejser rundt og forsvarer og forklarer skolereformen i landets kommuner med en forpjusket Immanuel Kant i bagagen. Niels Egelund, som jeg kort vil omtale nedenfor, er iøvrigt også meget tæt på LP-metoden, som også har nydt godt af bidrag fra både Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen. Mange af disse har også bidraget til bogen “Ekspert i undervisning”, der er en af de mest mekaniske bøger om pædagogik i mands minde i Danmark. Så LP-metoden, der bruges af mange af landets kommuner, er altså helt klart en metodisk gren af oligarkiet.

Resten af Mærsk-udvalgets medlemmer er på visit og mener nok det samme som de andre. Sådan går det i alle disse udvalg, råd og kommissioner.

 

4. Forum for Koordination af Uddannelsesforskning

Derudover har Undervisningsministerieriet og Uddannelsesministeriet, altså Antorini og Østergaard, i november 2013 nedsat et Forum for Koordination af Uddannelsesforskning, der skal kortlægge og komme med anbefalinger til grundskoleforskningen med udgangspunkt i principperne for Ny Nordisk Skole og skolereformen. Hvem mon sidder der? Jo, der sidder såmænd Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen. Derudover er der lidt af den yderkreds, som jeg allerede har nævnt, som f.eks. Arne Eggert fra Undervisningsministeriet, Lise Tingleff Nielsen fra UCC og Hanne Leth Andersen fra RUC. Der er selvfølgelig også en SFI-repræsentant, en EVA-direktør og en KL-mand, Henrik Casper, som også er ved at gøre sig gældende rundt omkring, f.eks i det nyligt afholdte samråd om “faglighed i læreruddannelsen”, som blev afholdt på Christiansborg, hvor Egelund også var med, som en slags overekspert, selvom han ikke ved noget om det emne, så vidt jeg ved. Henrik Casper glimrede her ved KL’s sædvanlige totalmekanik.

 

5. Konsortiet

Man bør også nævne det såkaldte ”konsortium” – ja, på konsortiets www. står det i sådan et ubestemt og truende ental (nogle gange kaldes det dog for “10-4 konsortiet”). Det er faktisk det konsortium, der blev dannet i forbindelse med den famøse kronik, hvor Løkke Rasmussen blev sammenlignet med Martin Luther King.

Konsortiets formål er at arbejde med svar på skolens ”udfordringer”, som de er defineret af Skolerådet, hvor jo den økonomiske mekaniker, Jørgen Søndergaard, indtil nu har stået i spidsen, men som nu hedder ”rådet for børns læring”, som har fået Stefan Hermann og Andreas Rasch-Christensen ved roret sammen med Agi Csonka, der ligesom de andre er fra Ny Nordisk Skole. Dette ”udfordrings”-vokabular er kodeord for en grum instrumentalisme, og som allerede nævnt præger det også kronikken. Men hvem sidder så i det konsortium? Ja, i styregruppen sidder Stefan Hermann, Harald Mikkelsen og Laust Joen Jakobsen, som alle er rektorer for store professionshøjskoler og medforfattere på Luther King-kronikken, og to af dem er med i Ny Nordisk Skole. Oprindelig sad også Lars Qvortrup i gruppen, men det gør han ikke mere, hvilket nok har noget at gøre med, at han forlod DPU. Desuden sidder Mette Thunø i styregruppen. Thunø er dekan for Arts-fakultetet på Århus Universitet. Det var hende, der sin tid fik sat Linda Koldau på porten under ekstremt kritisable omstændigheder, som jeg vil kalde censur, hvilket man blandt andet kan læse om i bind 3, s.249-250, af Koldaus trilogi “Janteuniversitetet”, hvor Koldau får at vide af sin dekan, at “Du skal ikke længere skelne mellem systematisk og historisk musikvidenskab”. Thunø fik også splittet diverse forskningsmiljøer på DPU ved trussel om helt unødvendige tvangsforflytninger, og det var også hende, der sagde, at vi skal have det ”frække universitet” og gå fra ”viden til handling”, ligesom Antorinis ven, Lars Olsen, også går og siger, at de stakkels gymnasier skal gøre det i Ny Nordisk Skole. Thunø sidder i parentes bemærket også i bestyrelsen for netop professionshøjskole VIA, hvor Harald Mikkelsen jo er rektor, og hvor Andreas Rasch-Christensen er forskningschef. Hun er “disponeret for oligarkiets strømme”, for nu at sige det på den måde.

Lige under styregruppen finder vi en såkaldt ”projektgruppe”. Her sidder netop Andreas Rasch-Christensen, som er leder af gruppen, men også Vice-institutleder på DPU, Claus Holm, der er fan af konkurrencestatens opportunisme, og som har skrevet i og redigeret et BUPL-hæfte, Ny Nordisk Pædagogik, hvor han blandt andet gør op med Løgstrups filosofi, der efter sigende skulle tilhører ”velfærdsstaten”. I samme hæfte er der også bidrag af Ove Kaj Pedersen og Jens Rasmussen.  Endelig er Lise Tingleff Nielsen, som jo er fra Ny Nordisk Skoles dialoggruppe og også optræder mange andre steder, med i projektgruppen.

Endelig bør det nævnes at Konsortiet er den væsentligste passage for ph.d.-ansøgninger til det ovenfor omtalte ph.d.-råd, hvor blandt andet Jens Rasmussen og Andreas Rasch jo er centralt placeret..

Med denne strukturering konsolideres hele vores seminariesektor som en del af oligarkiet og dets filosofi, og selv Århus Universitet får en slem ridse.

 

6. Niels Egelund, Jørgen Søndergaard, Skolerådet, EVA og DEA

Man bør også nævne professor Niels Egelund, der er meget kendt fra medierne, og som vist nok ved alt. Han er dog i modsætning til især Rasmussen og Qvortrup helt uden teoretisk dybde, men skjuler sin forvirring bag vederstyggelige one-liners om Kinas fortræffeligheder, som åbenbart tiltrækker de stakkels politikere som fluer. Desværre sidder han også centralt placeret mange steder:

For det første er han jo formand i Pisa-DK, hvorfra Pisa-instrumentalismen bankes ud over det danske land med SFI, DPU og noget kommunalt i baggrunden (KORA).

Derudover har Egelund sat sig på et formandskab i den såkaldte ungdomsuddannelses- kommission, der er nedsat af tænketanken DEA, som er en helt arbejdsmarkedmanieret tank for den rene glemsomhed. DEA udspringer af diverse innovations-interesser i dansk industri, hvilket ikke ligefrem er en dannelseskilde i disse år – for nu at sige det mildt – og så generer det mig lidt, at man kalder det en “kommission”. Det lugter lidt for officielt, når man tager de økonomiske og organisatoriske interesser i betragtning. Tænketankens direktør er Stina Vrang Elias, der også er med i akkrediteringsrådet, som jeg allerede har omtalt. Blandt kommissionens medlemmer er desuden debattøren, Lars Olsen, og direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt. Begge er intensivt med i kredsen om Ny Nordisk Skole. Olsen lagde ligefrem bog til Antorinis oprindelige formuleringer, mens han rundt omkring i den ene og den anden tekst nedlægger dannelsesbegrebet på de stakkels gymnasier. Kun viden, som kan bruges, skal man undervise i, hedder det sørgelige princip, som i dag kaldes for “kompetence”. Goldschmidt er, som allerede nævnt, formand for Ny Nordisk Skoles dialoggruppe og forfatter til en række bøger, som han skrev sammen med Antorini og Henrik Dahl i 00’erne. Han er også gammel SF’er, hvorfra han formodentlig har udviklet sit venskab med ministeren; et venskab der nu omsættes i poster, hvorfra han kan køre sit raid mod dannelse og pædagogik. Nu stiller han iøvrigt, kan man læse i pressen, også op for Socialdemokratiet. Jeg spurgte ham engang, om han gik ind for “metodisk antihumanisme”, som han mente betød at være “kold i røven”. Ak ja, magt er ikke altid viden. Det er en festlig fætter, der er formand for hele landets skolepolitiske dialogcenter. I ungdomsuddannelseskommissionen sidder også rektoren for Ørestadens gymnasium, Allan Kjær Andersen. Kjær Andersen er den eneste gymnasiemand i gruppen, så man skulle tro, at han var en “almendannelsens mand”, men det er han skam ikke. Tværtimod har han sagt til Politiken, at “når jeg hører begrebet ‘almen dannelse’, så kan jeg ikke lade være med at tænke på Goebbels”. (Politiken, d. 20. november 2009). Det er alligevel meget, at han har det syn på et begreb, der spiller en central rolle i den lovgivning, der bør regere i og over hans egen institution! Desuden er det naturligvis trist, at almendannelsen, som ellers netop er tænkt som et bolværk mod statslig herskertrang og moralsk nedsmeltning, nu skal forbindes med nazismen. Jeg behøver nok ikke at nævne, at Ørestadens gymnasium naturligvis er med i Ny Nordisk Skole.

Kommissionens rapport om ungdomsuddannelser har jeg diskuteret med Stina Vrang Elias i både Berlingeren og i Deadline. De sætninger, jeg fik til at vise sig, levede desværre præcist op til alle mine fordomme.

Til aller-allersidst i DEA-krøllen bør jeg nævne, at Stefan Hermann sidder i bestyrelsen for DEA.

Og så lige en vigtig pointe, som egentlig også kunne have stået i mange af de andre afsnit: Antorini og Corydon har også skrevet en stor kronik i Politiken, hvor de forsvarer skolereform og indgrebet i lærerkonflikten, og det var endda næsten samme dag, som Corydon brød ud som konkurrencestatsmand i selvsamme avis. Lars Goldschmidt er også konkurrencestatsmand. Det har han fortalt om i Højskolebladet. Han vil kun have kritik, der accepterer konkurrencestatens udgangspunkt, siger han. Så alting, altså det hele og alle sammen, løber sammen omkring og inden i Ove Kaj Pedersens dumme begreb, hvorefter næste generation skal opdrages til at være en modsætningsfyldt og plat blanding af økonomiske patrioter, statslige soldater og opportunistiske personligheder. Goldschmidt og Antorini og alle de andre er Corydons og Ove Kajs mænd og kvinder. Det er helt klart, og Ove Kaj og Corydon holder endda møder sammen, har jeg hørt. Hvor selve ”konkurrencestatsbegrebet” kommer fra, har jeg skrevet om andre steder (det er en blanding af neo-liberalisme og neo-socialisme, hvor ”neo” i begge tilfælde står for ”uden værdier”, hvilket giver et dobbeltteknokrati, som kan tiltale ubetænksomme personer fra både højre og venstre, men som også bør møde kritik af tænksomme personer fra både højre og venstre).

Nå, men tilbage til Egelund. Han sidder også i den tidligere regerings ”Task-force for fremtidens dagtilbud”, som handler om at forberede et løft i PISA-ranglisteplaceringen helt fra vuggestuen. I dagtilbudsgruppen sidder desuden rektor for UCC, Laust Joen Jakobsen, som også er i dialoggruppen for Ny Nordisk Skole og med i Skolerådet – og som var med til at skrive kronikken om Lars Løkke og Luther King, som jeg nævnte ovenfor; en kronik han jo skrev sammen med Lars Qvortrup og Stefan Herman og Andreas Rasch-Christensens chef, Harald Mikkelsen. Børnehave-taskforcen bebos også af Agi Csonka, der som nævnt også breder sig ud over det hele, som også kommer fra Ny Nordisk Skole, og som i sin egenskab af formand for det nye læringsråd og direktør for SFI også er meget tæt på PISA-tankegangen.

Egelund er desuden også med i formandsskabet for Skolerådet sammen med økonomen Jørgen Søndergaard, hvis tankegang er virkelig firkantet skruet sammen, og som i parentes bemærket også er formand for regeringens nye kvalitetsudvalg for de videregående uddannelser. Med i Skolerådets formandsskab sidder også skoleleder, Grethe Andersen, som også er i Ny Nordisk Skoles dialoggruppe, og som har skrevet nogle ekstremt instrumentelle indlæg i offentligheden og på sin blog på Danske Kommuner. Hun er også med i EVA’s bestyrelse. Hun er sådan en slags Ny Nordisk Skoleleder, tror jeg man kan kalde det.

Og Skolerådet er forbundet lovgivningsmæssigt med Evalueringsinstituttet, EVA, der blev stiftet i sin tid  i forbindelse med en generel opnormering af evaluering i uddannelsessystemet, som OECD ønskede. Jeg skrev faktisk selv ph.d. om ”evaluering og læring” i 2003, da denne interesse for alvor kom på banen. EVA fører hektisk kampagne for Ny Nordisk Skole. Ja,skolelederne kan ligefrem komme på ”bootcamp” ligesom i X-faktor. Til de forskellige arrangementer kommer oligarkiet, dets væbnere og Antorini selv dryppende forbi. Det kan man se på hjemmesiden, hvor man også kan klikke videre til programmet for de kurser, der udbydes til skoleledere. Her kan man f.eks. komme og høre Lars Goldschmidt og Lise Tingleff fra NNS-dialoggruppen tale om “forandringens anatomi”, og man kan endda se deres pp-slides, hvilket nok skal få en eller anden virkelig pædagog til at løbe skrigende bort. Forvaltningschef, Claus Majgaard – der vist nok var stærkt involveret i udviklingen af Fremtidens Skole  i Odense, som jeg omtalte ovenfor, og som også er med i Ny Nordisk Skoles dialoggruppe – deltager også. Camilla Wang, som er leder på Metropol, skulle også sige noget, og hun er Stefan Hermanns nærmeste underordnede og blogger sammen med Grethe Andersen på Danske Kommuner. Men ok, nu er vi sådan set ude af oligarkiets kerneområde og henne i nærheden af dem, der blot rejser rundt med dets sprog og synspunkter, uden at forholde sig til, hvad de egentlig siger. Oligarkiets væbnere kan man kalde dem. Men det er selvfølgelig også vigtig at vide, hvad soldaterne hedder, så man kan genkende dem, hvis man nu skulle hænde at være en lærer.

Er der noget i vejen med, at landets engagerede forskere og pædagoger bidrager til udviklingen af dansk uddannelsespolitik? Nej, det er der ikke. Men der er noget i vejen, når de alle sammen stort set deler pædagogiske grundsynspunkt, og når dette synspunkt er et opgør med samfundets pædagogik og tradition. Så går det som en ragekniv på silkehud.

Sådan.

Det var det.

(Ovenstående indlæg har pr. 4. marts 2014 afstedkommet en henvendelse til DPU’s ledelse fra en af aktørerne i DPO-netværket, som mener, at indlægget er et udtryk for “mobning”, og at meget af indholdet allerede er afvist som ”løgn, demagogi og fordrejning”, hvorved hele mit indlægs hypotese bekræftes. Eftersom henvendelsen er afvist af DPU’s ledelse, vil jeg ikke omtale sagens konkrete aspekter yderligere, men fortsætte både mit opbyggelige og mit kritiske arbejde efter helt samme faglige retningslinjer og moralske kompas som hidtil.)

 

Uddybninger og referencer til de forskellige afsnit, hvorfra der er links til yderligere dokumentation:

Indledningen:

Brian Degn Mårtenssons skriver i sit indlæg, d. 19 februar 2014, på folkeskolen.dk om “Oligarkerne og idehistorien“. Også Mårtensson taler om et oligarki med udgangspunkt i en kritik af synspunkterne i aktuel kronik i Politiken af Stefan Hermann og Andreas Rasch-Christensen, hvor de misbruger Immanuel Kant og meget andet.

Lektor ved læreruddannelsen i Århus,Johannes Adamsen, kalder oligarkiet for PAK, som står for “det Pædagogisk-Administrative Kompleks”, i en kronik, “Læreruddannelsen bløder” i Kristeligt Dagblad, d. 24. februar 2014.

Lektor Mikael Busch kalder oligarkiet for DUK, der står for “Det Uddannelsesindustrielle Kompleks”, i en kommentar “Innovation – ny religion“, i Jyllandsposten d. 28. juli 2014.

A1:

Om arnen: http://www.thomasaastruproemer.dk/historien-om-christine-antorinis-moralske-svigt.html

A2:

Analyse af Ny Nordisk Skole http://folkeskolen.dk/511586/afviklingen-af-den-nordiske-skole-2—ny-nordisk-skole-nns-gammelt-anti-nordisk-konkurrencestatskursus-gak

Dialoggruppen. Desværre gruppens medlemmers blogindlæg slettet: http://nynordiskskole.dk/Om-Ny-Nordisk-Skole/Historien-bag-Ny-Nordisk-Skole/Dialoggruppens-medlemmer

Kronikken i Berlingeren, hvor Lars Løkke sammenlignes med Martin Luther King: http://www.b.dk/kronikker/10-4-loesning-til-folkeskolen

A3:

Om skolepolitikken i Odense http://folkeskolen.dk/506521/en-fynsk-vinter-opd-21-jan

Jane Findahl og KL om det fælles børnesyn http://www.kl.dk/Born-og-unge/Tale-id96319/

Antorinis om det fælles undervisningsyn http://www.folkeskolen.dk/524964/dorte-lange-ministeren-undervurderer-alvoren

Lars Qvortrups foredrag i Horsens kommune http://www.youtube.com/watch?v=SO4Q-IbHGlg

KL’s kommentarer til Skolerådets årsrapport http://www.skoleraadet.dk/sitecore/content/Skoleraadet/Om%20Skoleraadet/Skoleraadets%20medlemmer%20mener/~/media/Skoleraadet/Publikationer/Beretning/2013/KLs%20skriftlige%20bemrkninger.ashx

KL’s hjemmeside om folkeskolereformen http://www.kl.dk/Fagomrader/Folkeskolen/Folkeskolereformen/?n=1

A4:

Følgegruppens oplæg til ny læreruddannelse http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fiv/bilag/93/1066885.pdf

Peter Kemps kronik http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1629678/ekstremistiske-forskere-undergraver-folkeskolen/

Per Fibæk Laursen afviser dannelsesbegrebet: http://www.folkeskolen.dk/517565/dannelse-eller-kompetence–en-pseudo-diskussion

A5:

Mastergruppen for arbejdet med de fælles mål: http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/140226%20FM%20mastergruppe.ashx

Læs mere om arbejdet med de fælles mål her: http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal/Praecisering-og-forenkling-af-Faelles-Maal

Min egen kommentar ”læreren i bur”: http://www.thomasaastruproemer.dk/laereren-i-bur-2-forenkling-af-faelles-mal-i-folkeskolen.html

Jens Rasmussens indlæg om “målstyret undervisning og læring” på Undervisningsministeriets hjemmeside om skolereformen: http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Eksperten-om-maalstyret-undervisning-og-laering

Andreas Rasch-Christensens indlæg om “nye fælles mål” på Undervisningsministeriets hjemmeside om skolereformen: http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Eksperten-om-Nye-Faelles-Maal

A6:

Videolink til konferencen ”konkurrencestatens krav til dannelse”, hvor Jens Rasmussen taler om, at ”skolereformen er en ren Humboldt!”: http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninger/konkurrencestat-konference-2013/

Link til mine egne omtaler af konferencen:

http://www.thomasaastruproemer.dk/et-enkelt-ord-med-store-krav-konference-pa-audem-om-konkurrencestatens-krav-til-dannelse.html

http://www.thomasaastruproemer.dk/konkurrencestatens-krav-til-dannelse-kommenteret-referat-fra-konference-pa-dpu-aarhus-universitet-d-20-november-2013-i-emdrup-kobenhavn.html

Link til kronik af Stefan Hermann og Andreas Rasch-Christensen, hvor de henviser til Kant: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2211359/skolereformens-succes-staar-og-falder-med-lederne/

Link til kronik af Lars Qvortrups kronik i Folkeskolen. Min egen kommentar kan ses i bunden: http://folkeskolen.dk/542336/folkeskolereformen–et-dannelsesprojekt-der-savner-tydelighed

A7;

Om Sorømødet 2013 på Undervisningsministeriets hjemmeside. Desværre sletter ministeriet meget hurtigt al relevant information om program og oplæg: http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Aktuelt/2013/130805-Soroe-moedet-2013-Klar-til-fremtidens-skole

Om Sorømødet 2012 på Undervisningsministeriets hjemmeside. Det er et lidt bedre link en for 2013, blandt andet med program og deltagerliste: http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Aktuelt/2012/Aug/120806-Soroe-moedet-2012-Vil-du-vaere-med-til-at-forandre

Om Jørn Lunds oplevelser på Sorø-mødet 2013: http://www.thomasaastruproemer.dk/jorn-lund-og-kl-balle-i-soro.html

Blog-indlæg om Lars Qvortrups oplæg på Sorø-mødet 2010 (Indlæggene blev udgivet som fysisk bog og lå oprindeligt også på ministeriets hjemmeside, men er desværre slettet): http://folkeskolen.dk/505738/lars-qvortrups-soroe-tale

 

B1:

Ph.d.- rådets sammensætning: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/forskeruddannelse/Ph.d.raad-uddforsk/Medlemmer_af_ph.d._raadet.pdf

Ph.d.- rådet generelt: http://www.au.dk/forskudd/uddforsk/forside/

Ph.d. kursus om “Empirisk skoleforskning”: http://phdcourses.dk/Course/27968#.U09_nvl_t1Z

B2:

Om sammensætningen af ”rådet for børns læring”: http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2014/Feb/140227-Formandskabet-for-det-nye-Raad-for-Boerns-Laering-er-udpeget

Afdelingschef i UVM,  Arne Eggerts, indlæg om skoleformen: http://www.denoffentlige.dk/node/44420?st=3336

B3:

Sammensætningen af Mærsk-udvalget: http://www.apmollerfonde.dk/folkeskolen.aspx

B4:

Sammensætning af Forum for Koordination af Uddannelsesforskning: http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Nov/131118-Nyt-forum-for-forskning-i-folkeskolen

B5:

Konsortiets hjemmeside,hvorfra man kan klikke videre til personsammensætningen og den omtalte kronik: http://www.viauc.dk/projekter/4svar/Omkonsortiet/Sider/Omkonsortiet.aspx

Blogindlæg om konsortiet: http://folkeskolen.dk/505708/konsortiet—1-del

B6:

Sammensætningen af DEA’s ungdomsuddannelseskommission: http://ungdomsuddannelseskommissionen.org/kommissionens-medlemmer/

Antorinis og Corydons kronik i Politiken: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2057711/antorini-og-corydon-uddannelse-er-det-foerste-kapitel-i-regeringsgrundlaget/

Corydons hyldest til konkurrencestaten: http://politiken.dk/debat/ECE2056720/corydon-jeg-tror-paa-konkurrencestaten/

Goldschmidts forsvar for konkurrencestaten: http://hojskolebladet.dk/nyheder/2013/oktober/direktoer-med-ambitioner-for-hoejskolerne

Kritik af Goldschmidts synspunkt: http://www.hojskolebladet.dk/debat/kommentarer/2013/december/konkurrencestaten-og-det-glade-vanvid

Sammensætning af Task-force for dagtilbud: http://www.uvm.dk/Uddannelser/Dagtilbudsomraadet/Fremtidens-dagtilbud-Udviklingsprogrammet/Task-Force-om-Fremtidens-Dagtilbud/Medlemmer-af-Fremtidens-Dagtilbud

Skoleleder Grethe Andersens blog: http://www.danskekommuner.dk/Blog/Grethe-Andersen/Skolereform-kraver-god-ledelse/

EVA’s side om Ny Nordisk Skole: http://www.eva.dk/grundskole/projekter/ny-nordisk-skole

Skolerådets hjemmeside: http://www.skoleraadet.dk/

12 tanker om "Danmarks pædagogiske oligarki (DPO)"

  1. Thomas, det er så vigtigt, så mobiliserende og så vederkvægende at læse alt, hvad du skriver om skole, pædagogik, uddannelse og samfund. Du giver lærerne (og mange andre) sprog, begreber, hukommelse, analyse og – trods alt – håb!

  2. Ja.Sådan er det jo – en meget klar fremstilling. Det er meget oplysende at læse sådan en sammenhængende beskrivelse af de frskellige råd, der styrer landets fremtidige oplysning.
    Desværre er det også temmelig deprimerende – men tak for det alligevel.

  3. Det ser unægtelig meget ensidigt ud, det der skulle være det nye. Ensidigt, magtfuldt og lukket. Kan man på nogen måder bryde op på denne hær af historiefornægtende ikke humanister? og hvordan formidler man sagen for en bredere del af landets forældre og befolkning – er familierne villige til at lade deres børn underkaste denne unuancerede (skole?)
    Går alle seminarieledere og skoleledere bare lystigt derudaf med denne nye, næsten for befolkningen hemmelige strategi. Jeg er fuldstændig enig i at Merete Isager står alt for alene med det andet skolesyn, men i et parti der om nogen vil skære i det offentlige, siger de. Jeg er i chok over den snedige, listen ad bagdøren, med hvilken magtfuldkommen arrogance der planlægges skole. Der er jo ingen der kan modsige, oplyse eller forandre på det der sker, når formen er som den er stejl og fuld af medieglade kaniner, fint udtrykt. Min eneste trøst pt. er gode kollegaer og et radioprogram på radio 24/7,hvor Knud Romer, Romerriget taler om skolens opgave. Han er fuldstændigt ligeglad med at være ud til bens og sær i selskab med blandt andet Niels Egelund og en dygtig gymnasielærer og en anden skole forsker. De giver godt modspil til Egelunds dogmer og det er ret forfriskende. Tak igen, for dit vagtsomme blik på hele den trøstesløse skolepolitik.

  4. Skræmmende – Jeg var til børnetopmøde i Ålborg i Januar hvor der sad 1700 mennesker og klappede af sjove og smilende Vestager og Antorini fordi de talte om ny nordisk skole og skolereform med kun 3 overordnede mål og alle de gode ting det ville føre med sig. Kejserens nye klæder har aldrig været mere pompøse og aldrig har kejserinderne været mere nøgne.

  5. Uha, trist læsning! Jeg ville også ønske, at dette blev bredt ud til mange flere. Toget buldrer afsted, uden nogen når at opfatte, hvad der sker. Hvad kan der gøres?

  6. Hele dannelsesperspektivet ER på vej til at blive skyllet ud i lokummet. Det vil jeg påstå, uden at have læst artiklen. (den gemmer jeg til kaffen er klar). MEN der sker en uhyggelig fordummelse af hele skole- og pædagogikdebatten i øjeblikket. Jeg kalder det angstbetingede beslutninger: Den borgerlige regering var bange for at vi bare rendte rundt og indoktrinerede og fes den af i rundkredspædagogik. Derfor fik vi en øget topstyring (hele kanontanken elevplaner og nationale tests) Så kom kineserne på banen. Så nu er de bange for at vi er for dumme. Løsningerne er hvergang lineære: mere styring, mere røv til bænk, mere disciplin, mere kritik og kontrol Kort sagt mere af alt det der gør lidt ondt. Væk er alle debatter om det der netop gjorde vores skolesystem og samfund unikt: Barnets alsidige udvikling, demokratibegrebet, kreativitet osv. osv.

    ……Så er kaffen drukket og blogen er læst. Tak for et lødigt indlæg, hvor faglighed for lov til at bære argumenterne. Den slags er der alt for lidt af i en skoledebat, som er præget af synsning og historisk analfabetisme.

    Som gemen folkeskolelærer kan det være svært at argumentere på et højere plan. Vi kan blot mærke hvordan hele vores skolesystem bliver udhulet og fordummet. Derfor tak for dit bidrag – det er hårdt tiltrængt, men bekræfter desværre i alt for høj grad hvad “os på gulvet” oplever hver eneste dag. Det ser sort ud – desværre.

  7. Jeg synes, at det ville være interessant, om nogle energiske kritiske journalister/aviser/dr ville tage emnet op og endevende sagen i en længere periode, så folk i almindelighed og pædagoger og lærere i særdeleshed fik indblik i, hvilken udemokratisk, indspist, ensidig, manipulerende magtelite, der står for de reformer der udvikler vores samfund i en fremmedgørende og farlig retning.
    Jeg mener, vi har brug for en ny Grundtvig, der skal hjælpe os til at b- holdet bliver vidende og deltagende i samfundsudviklingen og bevarelse af demokratiet.

    “Ikke mere af det samme, tak”
    Og hvad om embedsmænd og politikere satte sig for, at ” Blive så dygtige og demokratiske, som de kunne” ?

  8. Kære Thomas

    Tak for dit oplysende, kraftfulde og særdeles veldokumenterede indlæg. Jeg ved ikke, hvor meget, jeg skal takke dig for at bruge kræfter på dette. Jeg deler straks dit indlæg med menge af mine skolekontakter.
    Vi skal tænke nyt i skolen, ja – og vi skal arbejde røven ud af bukserne – ja, – virkelig – det mener jeg – men det SKAL ske i en forlængelse af og på fundamentet af den lange og helt særlige tradition, der bla. har gjort, at dette land uden mineralske ressourcer i jorden, har kunnet hæve sig blandt de fremmeste i verden. Her tænker jeg i forhold til lighed og levestandard.
    Det nye teknokrati er en præcis forlængelse af venstrefløjens værste 70’er reformpædagogik (en del af reformpædagogikken var på sin plads!) med en del af de gamle frontkæmpere i ny forklædning og et kompagni af nye diciple med hang til indflydelse for indflydelsens egen skyld. Der er nærmest tale om et nyt præsteskab med en religion, som jeg i hvert fald ikke hylder.

    Der bliver – som det vel altid har været – noget at kæmpe for i dansk uddannelsespolitik.

  9. Hej Thomas! Meget omfattende og gennemskuelig gennemgang som bekræfter en form for konspiration på kryds og tværs, som jeg egentlig mere tror er et resultat af “kodebrydning” i forskellige sammenhænge, uden at det nødvendigvis er udtryk for en bevidst og aftalt strategi. Der mangler efter min opfattelse en link som er ret så afgørende, det er den europæiske. Jeg har i 4 år været Undervisningsministeriets og senest Uddannelsesministeriets Bolognaexpert, med ret til deltagelse i konferencer og seminarer rundt omkring i Europas større byer, arrangeret af EUs kontor for Unge og Uddannelse. Her finder du godbidder til forståelse af den nye danske position som hører med i billedet, bl.a. den 60.er agtige adfærds-pædagogiske position, der understøtter hele kvalifikationsrammebeskrivelserne og de deraf udledte kompetenceprofiler fra 0. klasse til ph.d. graden. Jeg gengiver lige her en enkelt link, som kunne være værd at dyrke: http://www.ehea.info,

    Det spøjse er denne genopfindelse af Skinners læreprincipper (60.erne) i et simpelt mål-middel hierarki tilsat lidt LP metoder og sanktionstænkning (f.x. kbhs overborgmester), uden at Illerises problemorientering og projektarbejde og uden at den kontinentaleuropiske eftertanke samt den skandinaviske blå tone med sin vegeteren og vidsyn før handlen, medtages som arvegods. Den europæiske tanke?, som i andre lande, især middelhavslande og rundt om Europa, virker som progressiv i forhold til deres sorte skole, bliver i nordeuropa invaderet af en angelsaksisk ideologisk dominans og i DK i embedsmandskredse, omsat til en form for sund fornuft liberaløkonomisk ideologi om effektivitet m.v., der i virkeligheden er cirkulær uden bund i virkeligheden. Der findes også danske links på Uddannelsesministeriets hjemmeside.

    Det første kritiske punkt er dels, at der findes en EU-fond af genereliseret holdning, indstilling,viden, metode og manualer for denne adfærdsdrejning, som især embedsmænd er medvirkende i, og at denne fond er stærkt influeret af angelsaksisk tænkning (Irland, Skotland og England) som har praktiseret denne adfærdstænkning i årtier, uden at deres resultater nødvendigvis er bedre (tværtimod) end Skandinaviens og Tyskland/Frankrig. I DK er denne tænkning endda omsat ekstra aggressivt, fordi man (embedsmænd og store dele det politiske establishment langt ind i SF) skjult oplever og udfører et kulturelt opgør med 1968 generationen og den marxistiske kritiske tænkning. Det andet kritiske punkt er, at der er begyndende baglandsoprør i Tyskland, Frankrig og Skandinavien, netop fordi at store dele af deres fungerende viden og indstilling tilsidesættes (dialog, brugerinddragelse, virkeligheden som alt ting prøvelse og ikke evalueringens opgørelse som sandhedsvidne) – ikke kun Humboldt tilsidesættes, men også store dele af professions-fornuften (dømmekraften) i fagområder som medicin, teknologi, forvaltning og uddannelse. Endelig er det værd at bemærke, at jeg gennem flere år til disse europæiske konferencer har spurgt til effekten/virkningen/impact af disse adfærdsteknologiske strømninger uden at få antydningen af svar…det nærmeste har været europæiske undersøgelser af graden af udbredelse af Bologna-systemet. Ingen ved om det virker!? eller hvordan det virker? om det er kontraproduktivt? om systemerne samtidig skaber sin egen modstand i en sådan grad, at deres effekt fordufter? Det er yderligere interessant, at når opmærksomheden øges på de udøvendes virkningsgrad – lærere, sygeplejersker, pædagoger, professionsuddannede i det hele taget, så er der ingen opmærksomhed på forvalternes virkningsgrad – der er ingen undersøgelser, der dokumentere effekten af indgrebene i de sidste 13 års skole – systemet synes at være selvforsynende med sin egen nødvendighed…dvs. Mckinsey skal netop vise, at skolereformen ikke virker, hvorfor der er brug for mere kontrol, mere såkaldt kvalitetssikring, yderligere målstyring etc.

    Håber ovenstående kan give dig yderligere ammunition til den videre debat, ellers må du gerne vende tilbage med spørgsmål etc. Go vind fremover med dit gode kritiske åndsarbejde, som jeg synes bør suppleres med mere jordnære empiriske undersøgelser, fordi effekterne på det udøvende plan mangler. Måske er tiden på vej til at ændre de globale potentialer så Asiens billiglønspolitik og angelsaksernes (USA og Englands) reaktionisme kan udfordres af europæernes demokratiske eftertanke…kapitalsammenbruddet 2008 og demokratibevægelser i mellemøsten og østeuropa kunne tyde på det, selvom de umiddelbart taber i længden indtil videre.

    VH
    Johny

  10. Thomas, selvom det giver anledning til voldsom undren at samfundsudviklingen tvinges i fordummende baner, så er du stand til at løfte os mange forundrede lærere. Oplysning – vil jeg taknemmeligt kalde det !

Skriv en kommentar