Dannelse i Politiken – krig eller fællesskab?

I dagens Politiken har man bedt Ida Auken (RV) og Morten Messerschmidt (DF) om hver især at skrive et digt om dannelse. Det slipper de begge to godt fra.

Ida Auken hylder frihed, leg, tumlen, musik og dansk historie, herunder ”blik for storhed, heltedåd og for små detaljer, gode råd” samt den lærer, som ”vækker visdomslængslen om og om”. Man skal også lære ”at tænke selv og sige nej”

Morten Messerschmidt hylder historien, haven, livsånden, blomsterne, kristendom og modersmålet samt national frihed og handlingsliv, med reminiscenser til modstandskampen under besættelsen. Også her er der masser af både ja og “nej”.

De to digte er forskellige og ens på en meget frugtbar måde efter min mening.

Her er et nogle refleksioner:

 

1.

Hverken Auken eller Messerschmidt nævner deres respektive partiers aktuelle hovedsager. Auken nævner ikke klima eller identitetspolitik. Hun taler endda imod PISA i et af versene. Og Messerschmidt nævner ikke Islam eller indvandring. Begge knytter dannelse til en dansk tradition, som de tydeligvis er fælles om.

Auken vægter landets fine kulturradikale tradition, mens Messerschmidt taler den nationale poesi frem. De to vævninger slynger sig om hinanden i de fineste mønstre, både i de to digte, men også realt i dansk historie. Så der er forskelle, men der er altså også ligheder. I de to digte kan man høre dansk historie og rødder tale sammen.

 

2.

Årsagen til dette samspil mellem lighed og forskellighed er, at Messerschmidt og Auken har rødder i samme teologisk-pædagogiske åndsstrømning, nemlig tidehvervsbevægelsen. Denne bevægelse stammer fra 1920’s Centraleuropa og fra forsøget på at redde Gud fra ansvaret for skyttegravene. Bevægelsens positive indflydelse på dansk kultur var enorm frem til midt i 1960’erne, både for handlingsliv og for den fremvoksende reformpædagogik, hvor grundtvigianere og reformpædagoger – ofte med rødder i modstandsbevægelsen – lagde grundlaget for et kulturelt rigt centrum-venstre.

Tidehverv blev splittet i 1960’erne i nogle dramatiske opgør, hvor ikke mindst synet på Søren Kierkegaard delte vandene. Auken-familien og f.eks. Løgstrup, som også var modstandsmand, havnede i et venstretidehverv, som gjorde store dele af det danske ungdomsoprør til grundtvigianere. Højre-tidehverv endte i kredsen omkring Søren Krarup, som skabte Dansk Folkeparti med udgangspunkt i en alt for rigid perciperet Søren Kierkegaard. Hvorom alting er: Det hele er social arv af fineste karat.

Denne splittelse og opdeling præger stadig dansk politisk liv på ofte uheldige måder, men splittelsen kan altså også mødes i et underliggende fællesskab, hvor Grundtvig og Kierkegaard arbejder sammen i stort og småt i en national dannelsesorganisme.

 

3.

Sidste gang jeg bemærkede dette ur-fællesskab, var da Ida Auken og Sørine Gotfredsen diskuterede politik i Højskolernes telt på folkemødet i 2017 (tror jeg nok det var). Her forsøstredes de to kvinder, som normalt ellers er uenige om alt, under et langvarigt og taktfast bifald fra teltet.

 

4.

Politikens overskrift er ”Dannelseskrigen raser – og kæmpes nu på vers”. Men helt ærligt: Der er slet ingen krig i de to fine digte, blot fællesskab. Og Politikens totale almene negligering af dannelsesdebatten gør, at man som pædagogisk interesseret læser må slå kors for sig. Der ”raser” nemlig ingen ”dannelseskrig” i Politikens spalter. Politiken har tværtimod i årevis systematisk holdt stort set al ”dannelseskrig” ude af spalterne.

Der er altså ingenting, der raser i Politikens totale affirmativitet i forhold til skolereformens dannelsesgrundlag, som vel at mærke er et frontalt opgør med ånden i BÅDE Aukens og Messerschmidts digte.

 

5.

Med disse refleksioner i baghaven er det mest utrolige måske, at de to digteres respektive partier – både Messerschmidts DF og Aukens Radikale Venstre (og tidligere SF) – begge har stemt for skolereformens opgør med netop dansk tradition og dannelse.

 

Se digtene i “Dannelseskrigen raser – og kæmpes nu på vers”, Politiken, d. 25. januar 2020.

Man kan læse mere om de omtalte pædagogisk-filosofiske forbindelser i følgende to udgivelser:

Rømer, T.A. (2015): Pædagogikkens to verdener, Aalborg Universitetsforlag.

Rømer, T.A. (2019): FAQ om dannelse, Hans Reitzels Forlag.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.