For et par uger siden spurgte jeg mine facebook-venner om, hvordan det går med skolereformen og synlig læring i Aarhus. Her er lidt resultater af den uformelle undersøgelse:
Der er mig bekendt ingen direkte brug af John Hatties Visible Learning+-koncept, som naboerne i Skanderborg kommune jo ellers har kastet sig over. Men jeg skal hilse og sige, at der i Aarhus til gengæld foregår ting og sager på den stærkt beslægtede data- og læringsmålsfront. Det hele kører i en egen lille minihegemonisk diskurs, hvor kommune, UC-VIA, tidsskrifter, skoleledelser og skolereformens begreber spiller sammen på kryds og tværs, uden at skolens formål, dannelse, fag, kundskaber eller beslægtede temaer værdiges et blik.
Lad mig prøve at give et overblik. Læseren er meget velkommen til at supplere, enten på tråden eller ved at skrive til mig privat:
Ti aarhusianske skoler er – sammen med 27 Randers-skoler – involveret i et stort AP-Møller-projekt til 11,4 mio. kr.. Det er alle skolerne i de to distrikter Horsensvej og Grenaavej Øst, der er med i projektet. Projektet handler om ”Professionelle læringsfællesskaber”, dvs. om at opbygge datainformeret læringsledelse a la Ontario, som det pt. også promoveres i regi af Nationalt Center for Skoleforskning. Man kan læse hele projektansøgningen til AP Møller her:
https://strandskolen.skoleporten.dk/sp/file/8ea1f530-3e77-4e4d-9361-65e6d74ac1b2
Projektet kører over tre år og er fagligt styret af UC-VIA’s konsulenter, som også arrangerer en kæmperejse til Ontario for masser af mennesker. Hele VIA’s organisering af projektet samt detaljer om rejserne, kan man læse om her: http://xn--professionelle-lringsfllesskaber-w0cg.dk/
En række af erfaringerne fra arbejdet og fra rejserne kan man læse om i VIA’s blad Liv i Skolen. Nr. 3 fra 2015 hedder decideret ”Canadisk pædagogik i skolen”, og har introduktionsartikel af landets største læringsmålsfan, professor Jens Rasmussen, der også sidder i AP Møllers vurderingsudvalg, som jo har tildelt de 11. mio. kr til Aarhus/Randers-projektet.. Perspektivet understøttes desuden i det aktuelle nummer, nr. 3, 2016, som hedder ”Datainformeret læringsledelse”, hvor Lars Qvortrup, som er leder af det føromtalte skoleforskningscenter, har skrevet indledningsartiklen. Qvortrup er også glødende Ontario- og Hattietilhænger. I 2017 kommer der desuden et temanummer med den regelrette overskrift ”Ontario-didaktik”. Det hele myldrer med banale modeller, synlig læring og læringsmål i et underligt lukket univers. Mere info om tidsskriftet kan tilgås her: http://www.via.dk/om-via/presse/magasiner-tidsskrifter/liv-i-skolen.
D. 8. marts 2017 er der stor VIA-konference om ”the CanaDanish Way”. Det kan man læse om her: http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/udbud/konferencer/the-canadanish-way-volume-2. Konferencen er en follow-up på en tilsvarende konference i marts 2016, som man kan læse om her: https://ucl.dk/wp-content/uploads/2015/12/07007-a4-folder-canadanish-evu-pbu-1115_web.pdf.
Mens alt dette huttelihut kører derudaf, spørger jeg mig selv, hvordan det mon er at være lærer på f.eks. Strandskolen, som ligger i Grenaavej-distriktet, tæt på hvor jeg selv bor. Her bliver man nu onduleret af the CanaDanish way og datalæringsledelse i tre år. Og som om det ikke skulle være nok, så kommer der også lige regelmæssige læringsrevolutionære kvalitetsdatarapporter fra kommunen. F.eks. her fra en 40 siders tung 2015-rapport om Strandskolens opfyldelse af skolereformens målindikatorer: https://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/Kvalitet-for-boern-og-unge/Kvalitetsrapporter/Kvalitetsrapporter-2015/Skoler/716-Lokalrapport-Strandskolen.pdf
Lidt mere ovre i den rene Hattie-afdeling kan jeg forstå, at Hatties konsulent-elev, James Nottingham, som er særdeles aktiv i Skanderborgs nedsmeltning, har holdt foredrag for alle byens lærere og pædagoger. Han har også snakket med de forskellige ledelsesteams. Men det er kun noget, jeg har fået fortalt af lokale lærere. Jeg har ingen egentlig dokumentation. At kommunen tænker direkte i regi af Synlig Læring fremgår dog af dette link, hvor Synlig Læring kobles direkte på den nye digitale læringsplatform MinUddannelse, som er indkøbt til alle byens skoler: https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/DigitaleBoernOgUnge/Home/Brugerportalen/Laeringsplatformen.aspx?sc_lang=da
(Som bonus-information kan jeg oplyse, at man i Greve Kommune har uddelt en af James Nottinghams hjælpeløse bøger til hele det pædagogiske personale. Det kan man læse på en ministeriel EMU-blog, hvor der også gøres lidt rede for banaliteterne: https://emuitlaerernetvaerket.wordpress.com/2014/11/04/gaesteblogger-monica-boveldt-ser-naermere-pa-james-nottigham/)
Der er ingen seriøs skoletænkning nogen steder. Hvorfor hører man ingen lokale stemmer fra Aarhus’ skoler og fra VIA’s mange kompetente lærere? Er det fordi, alting bare er vidunderligt, eller er det fordi, man mangler en strukturering af lærernes og VIA’s kritiske muligheder?
De skoler, der deltog i Ontario-rejsen i 2015 fra Aarhus var følgende:
Skødstrup Skole (10 deltagere)
Sølyst Skolen (4 deltagere)
Skæring Skole (4 deltagere)
Rundhøjskolen (7 deltagere)
Læssøesgade Skole (2 deltagere)
Holme Skole (8 deltagere)
Risskov Skole (7 deltagere)
Fjorsgade Skole (5 deltagere)
Tranbjergskolen (6 deltagere)
Dertil kommer 11 konsulenter fra UC-VIA. Dvs. i alt 64 personer. Der er faktisk meget mere end angivet i Altingets seneste optælling, hvor Aarhus Kommune kun står til 17 rejser. Jeg har ikke tal fra de 27 Randers-skoler, men Altinget angiver, at der har været 117 Ontario-rejser fra Randers. Passer disse tal, så ender vi på 181 rejser ialt: http://www.altinget.dk/artikel/kommunalpolitikere-og-embedsmaend-valfarter-paa-studieture-til-canada
Man kunne også følge de to råd, som 38 lærere i faget “Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab, gav i Kristeligt Dagblad den anden dag:
”1. Drop de uendelige kontroller (Pisa, nationale tests, akkreditering, EVA, ”kvalitetssikring”, etc.). Virkelig. Bare drop dem. Her er uendelig mange mandetimer at hente.
2. Drop alle konsulentfirmaer. Virkelig. Bare drop dem”.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/vi-fik-desvaerre-ret-klm-sag-viser-reformens-skyggeside
Hvad ville der egentlig så ske?