I en ny rapport om ungdomsuddannelser, som er udarbejdet af tænketanken DEAs såkaldte ungdomsuddannelseskommission med Niels Egelund og Lars Goldschmidt i spidsen, foreslår man at samle erhvervsuddannelser og gymnasier i én samlet struktur. Problemet er, at dette skridt foretages helt uden refleksion over, hvad håndværksuddannelser og gymnasier er, dvs. uden at tænke over disse uddannelsers både adskilte og indre specificitet.
I stedet foreslås på rapportens s.16 et dannelsesbegreb ”på tværs af ungdomsuddannelser”. Der står altså intet om de dannelsestraditioner, der ligger til grund for de nuværende uddannelser. Vi skal blot kaste ”hele halløjet op i luften”, som det hed i al sin himmelråbende banalitet hos Egelund, da DEAs kommission blev nedsat sidste år som en del af det, jeg kalder for Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO).
Dette ”tværgående dannelsesbegreb” har ingen dannelsesreferencer, simpelthen ingen. Kig i litteraturlisten, der er ingen. Det er frit opfundet tankespind, som ingen betydning har, men som skal dække over en destruktion af det, som er værdifuldt i sig selv. Og det kalder man endda for en ”vision”!
Og der er skam tale om en destruktion, for den ”tværgående dannelse” skal underlægge sig ”fremtidens arbejdsmarked”, der også fremstår som et rent postulat, og som reducerer alt til ”et konkurrencedygtigt erhvervsliv”, som det hedder på s.4 og flere andre steder. Men hvorfor i al verden skal gymnasiet underlægge sig ”arbejdsmarkedet”? Gymnasiet skal da gøre det modsatte, dvs. underlægge sig den frie oplysning. Det gælder om at få unge gymnasiaster til at lade være med at tale om ”arbejdsmarkedet”. Og hvorfor skal ”erhvervsuddannelserne” underlægge sig arbejdsmarkedet? De skal da underlægge sig ”arbejdet” og dets tradition, praksis og ånd, og det er jo ikke det samme som et ”arbejdsmarked”. Erhvervsuddannelser skal ikke først og fremmest undervise i at ”købe og sælge arbejde” eller i at “gøre karriere”, som man jo gør på et arbejdsmarked, men derimod i at ”producere ting, der er nyttige, pæne, vilde, provokerende eller sjove, og som gerne må blive stående, når de har været brugt, så de ikke altid bliver for-brugt. Erhvervsuddannelser er knyttet til et virke blandt verdens ting.
I rapporten står der sødt og forførende, at man vil ”udvikle unge til aktive samfundsborgere, der kan agere i en global verden og i et demokratisk samfund”, men den formulering står helt alene og reduceres både før og efter formuleringen til arbejdsmarkeds- og vækstterminologi. Hvis man mente noget med begreber som ”demokrati”, ”samfundsborger” og ”global verden”, så var hele rapporten ganske enkelt sprunget i luften, for så var man nok nødt til at læse nogle bøger om disse begreber, og indholdet i disse bøger vil slet ikke kunne være i rapportens iltfattige sprog. I stedet refererer man i rapporten stort set kun til andre små rapporter fra Dansk Industri og forskellige ministeriers embedsskriblerier. Det har da ikke noget med en ”tænketank” at gøre.
Næ nej, sagens kerne offentliggøres umiddelbart før og efter. Det hele handler om, under arbejdsmarkedets og konkurrenceevnens overhøjhed, at ”fokusere på at udvikle elevernes evne til at skabe værdi for andre”. Med disse formuleringer kobles direkte til Ny Nordisk Skoles pauvre filosofi, som man kan læse om det i diverse skriblerier om gymnasiet fra Lars Olsen og Lars Goldschmidt, hvor sidstnævnte som sagt er med i DEAs kommission. Dette ensidige ”fokus” på innovation og på arbejdsmarked er gift for gymnasieskolen og reducerer også erhvervsuddannelsernes kontakt til begreberne ”arbejde” og “erhverv”. Måske skulle man i den forbindelse læse noget nyere kreativitetspsykologi, der ser helt anderledes på disse spørgsmål.
Man må håbe, at dette dokument, som har rødder i det jeg kalder for Danmarks Pædagogiske Oligarki og i Ny Nordisk Skoles opgør med pædagogik og filosofi, hurtigst muligt kvalificeres af en effektiv dannelsesrefleksion – ellers kan vi godt vinke farvel til ordentlig håndværk og europæisk oplysning til vores ungdom på den lange bane.
Den beskrevne og grundlæggende dårligdom sætter sig naturligvis i både detaljerne, og i alt det DER IKKE STÅR, i denne skrækkelige rapport.
Herværende indlæg er grundlag for en diskussion i Berlingeren og på Deadline med folk fra DEA:
Først mit indlæg: “Ingen refleksion om uddannelse“, i Berlingeren, d. 10. juni 2014.
Derpå DEA’s svar d. 18. juni: “behov for moderne dannelsesbegreb”.
Herefter: Svar til DEA i Berlingeren d. 19. juni: “Duracell-kaninernes dans“.
og derpå: Deadline, d. 23. juni (fra 19de minut).
Senere, d. 30. juni, skrev Stina Vrang Elias et indlæg i Politiken
Efterfølgende skrev jeg et svar, som Politikens debatredaktion desværre afviste
Andre referencer:
DEA’s rapport: http://dea.nu/publikation/fremtidens-ungdomsuddannelser-ungdomsuddannelseskommissionen
Interview med Niels Egelund i Gymnasieskolen: http://gymnasieskolen.dk/%E2%80%9Dvi-er-n%C3%B8dt-til-smide-hele-hall%C3%B8jet-op-i-luften%E2%80%9D
Artikel om Danmarks Pædagogiske Oligarki