Departementschef i det offentlige rum

(opdateret d. 1. december 2026)

Den 30. september 2015 havde Tænketanken Sophia arrangeret et møde i Vartov, hvor der var oplæg af en række af skolereformens tilhængere. Jeg deltog ikke selv, men kender til sagen fra en række artikler og indlæg, jvf. litteraturlisten.

Der var oplæg af følgende personer:

Jesper Fisker, Departementschef i Undervisningsministeriet.

Thomas Jensen, læringskonsulent i Undervisningsministeriet

Lars Qvortrup, tidligere leder af DPU

Claus Holm, Institutleder for DPU

Niels Egelund, professor ved DPU. Tidl medlem af Rådet for evaluering og kvalitetsudviking (Skolerådet)

Stefan Hermann, rektor for professionshøjskolen Metropol

Lars Olsen, forfatter. Støttede Antorinis skolepolitik

Programmet bestod altså af lutter skolereformstilhængere, endda af den mest ivrige karat. Jeg undrer mig faktisk lidt over, at der ikke er nogle kritikere med, eftersom arrangøren, Tænketanken Sofia, normalt står for et mere klassisk og dannelsesorienteret syn på pædagogik og skoleudvikling. Måske var arrangementet en form for eksperiment/undersøgelse af, om man kunne lave en konference, der lignede en DPU-konference mest mulig?

Folkeskolen.dk har refereret udførligt fra to af oplæggene, nemlig Jesper Fiskers og Claus Holms. I nærværende indlæg vil jeg koncentrere mig om Jesper Fiskers indlæg:

Jesper Fisker var i 2015 departementschef i Undervisningsministeriet, hvor han havde siddet siden 2011. Han har altså været den bærende administrative kraft i skolereformen.

I gamle dage var departementschefer neutrale administrative ledere af et statsligt ressortområde, men sådan er det åbenbart ikke mere. I dag går de til debat-møder på Vartov om tidens mest diskuterede emner, her skolereformen.

I de ligeså gamle dage havde man nok sendt ministeren selv til et debatmøde, men det er åbenbart en saga blot? Nu sender man chefbureaukraten. Fascinerende udvikling. Men det hele dækker formodentlig over, at skolereformen er juridisk-økonomisk i hele sin essens, og at forholdet mellem de politiske og de administrative niveauer har forskudt sig i sidstnævntes favør. Skolereformen handler om forholdet mellem policy og læring, frem for om forholdet mellem politik og pædagogik. Derfor kan man roligt sende en embedsmand, når der er møde i Grundtvigs hus.

Og sikken en forskrækkelighed, der udspillede sig, hvis man kan stole på Folkeskolen.dk’s referat af Fiskers debat-indsats. Her er hovedpunkterne:

Fisker henviser flere gange til, hvad ”regeringen mener”. Undskyld mig! Hvad laver du i Vartov? Send din chef! Er Ellen Trane Nørby blevet din embedsmand? Sidder hun og udfylder regneark og laver strategier, mens du fortæller, hvad hun mener?

Fisker siger, at skolereformen er en ”kulturrevolution” og en ”læringsrevolution”. Han forfægter en slags postmoderne maoisme i et radikalt og revolutionært opgør med undervisning, indhold og pædagogik. Det er ”læring som livsform”, som det hedder hos DPU’s Claus Holm, der som sagt også holdt oplæg på konferenden.

I gamle dage var embedsmænd altid lidt konservative og dyssede politikere ned, når sidstnævnte blev for grebet. Men sådan er det ikke mere. Nu vil departementschefen lave ”revolution”. Det ville den gamle minister, altså Antorini, jo også. Men vil den nye også? Dette struktur risikerer at ende som en splittelse i staten selv, hvor minister og Folketing sættes på et sidespor

Fisker siger, at ”den største udfordring er lærernes begejstring”. Den slags formuleringer omdanner faglig kritik til en administrativ ”udfordring”, hvilket blot er en anden måde at sige på, at man ikke tager kritik alvorlig, hvilket Fisker jo heller ikke gør.

Kritik reduceres derved til ‘modstand mod læring’ og ‘negativ attituder’, som er imod Fiskers ‘læringsmaksimeringsrevolutionskulturen’. Fisker vil have tvungen begejstring. Det er det, han mener, når han siger, at ”frihed er mit nøgleord”. Det er på en måde hele skolereformens motto: ”Du skal være fri på mine præmisser, ellers er det ud!”. Det er totalitært.

Så Fisker ser ned på skolereformens kritikere. De går ind for noget, han kalder for ”gamle dage”.

Er de ”gamle dage” mon dem, der drøfter skole, pædagogik og pædagogik med udgangspunkt i Gerd Biesta, Hannah Arendt, Peter Kemp, Piaget og mange andre moderne tænkere og læringsteoretikere?

Og er de ”gamle dage” mon dem, der tror, vi har en skoletradition, som står i LOVENs §1, hvis indhold Fisker slet ikke nævner, selvom han er en del af STATEN? Ja ja, det er nok dem, der er de ”gamle”. Og de moderne, det er jo så Fisker selv og de øvrige bidragsydere, jvf. nedenfor. Hvilken tam ”modernitet” at abonnere på, når man tænker på, hvad det “moderne” er i stand til.

Fisker ender i et de facto opgør med pædagogikken som fag.

Og nu kommer det allermest vilde: Fisker mener nemlig, at skolereformens læringsrevolution og omfattende læringsmålstyring giver skolerne mere ”frihed”! De kinesiske bønder skulle også ”frigøres”. Fiskers påstand er absurd. Tænk at det er statens indre, der taler på denne barokke måde.

Fisker siger, at hvis lærerne ”leverer” på de ”tre overordnede nationale mål” (optimering af læring, trivsel og social lighed i store testsystemer), så blander ministeriet sig udenom resten.

Men bagefter siger han, at måltænkningen ”trænger helt ind i klasseværelset”! Det er det, jeg plejer at kalde for ”Undervisningsministeriets logiske sammenbrud”. Der er total kontrol over hele linjen.

Claus Holm er iøvrigt inde på noget lignende, dvs. at læringsmålstyring fører til mere frihed. I Folkeskolen.dk’s artikel om hans oplæg, slutter han med at sige følgende:

“Forskningsinformeret, læringsmålstyret undervisning giver lærerne udstrakt autonomi – både når de planlægger deres undervisning, og når de står i en given undervisningssituation og skal tage stilling til, hvad der er mest hensigtsmæssigt her og nu”.

Hvis man mener, at “læringsmålstyret undervisning” står i modsætning til lærerens autonomi, så er man ifølge Holm ligefrem i byen med “en karikatur”. Det løber sørme mange karikaturer rundt. Det varsler ilde for den pædagogiske kritiks tilstand på DPU.

Fisker siger, at hvis ”skolereformen bliver en succes, så vil målstyringen brede sig til hele den offentlige sektor”. Fisker er ideolog i teknikkens tjeneste.

Begrundelsen for reformen er ifølge Fisker, at 15% af børnene ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Men så gør dog noget ved det i stedet for at lave en ”revolution”! Man river da heller ikke Amalienborg ned, hvis en af ruderne punkterer. Der nævnes ikke andre ”begrundelser”. I øvrigt ligger Danmark nr. 2 i Norden på det nævnte parameter? Det er da ok. Og hvorfor skal alle have en “ungdomsuddannelse”? Måske vil nogle unge bare hellere arbejde lidt.

PS. Tilføjet december 2026: Fisker forlod ministeriet i 2018. Jeg forestiller mig, at hans holdninger har været en kilde til konflikt med undervisningsminister Merete Riisager, der kom til i 2016. Riisager var jo i stærk opposition til folkeskolereformens ideologi.

Men Fisker fortsatte sit engagement i uddannelsessektoren: Fra 2018 blev han bestyrelsesformand for Københavns Professionshøjskole. Næsteformand blev Eva Sommer fra det læringsaffirmative EVA og med rødder i Københavns kommune Børne- og ungeforvaltning.

Fisker blev i 2020 også bestyrelsesformand for NOVOs “Life Fonden”, som også er et kernested for skolereformens tilhængere. Fisker udnævnte med det samme Antorini til at være direktør. Også tidligere formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, i bestyrelsen. I 2023 afløstes Antorini af Stefan Hermann som direktør, stadig med Fisker som bestyrelsesformand. Hermann kom selv fra et rektorat på professionshøjskolen i København. Jeg kunne fortsætte. Jeg har aldrig før stødt på et så indspist system. Desuden er Fisker direktør for Kræftens Bekæmpelse, hvor han kører en meget kraftfuld forebyggelsespolitik, som stemmer godt overens med skolereformens statistiske logikker.

Referencer:

Artikel om Jesper Fiskers indlæg: http://www.folkeskolen.dk/571590/departementschef-om-reformen-slaa-koldt-vand-i-blodet

Artikel om Claus Holms oplæg: https://www.folkeskolen.dk/nyt-professions-ideal-den-forsknings-informerede-laerer/

Andre omtaler af arrangementet:

Lærke Grandjeans referat: https://www.folkeskolen.dk/debat/sophias-konference-var-sympatisk-og-paen-men-maaske-skal-der-mere-aggression-til-for-at-redde-demokratiet/

Jeanette Sjøbergs referat: https://www.folkeskolen.dk/debat/public-service-til-laerere-om-sophia/

Link til omtale af Sophias ”spørgetime”: http://www.sophia-tt.org/userfiles/file/2015/Invitation_08-2015.pdf (dødt link)

Links til indlæg om ”undervisningsministeriets logiske sammenbrud”:

http://www.thomasaastruproemer.dk/undervisningsministeriets-overraskelse.html

http://www.thomasaastruproemer.dk/undervisningsministeriet-i-logisk-sammenbrud.html

Om KP’s bestyrelse, maj 2022: https://www.kp.dk/nyheder/jesper-fisker-fortsaetter-som-formand-for-koebenhavns-professionshoejskole/

Om Life Fondens bestyrelse, 2025: https://life.dk/bestyrelsen