Som følge af OK18 nedsatte DLF (Lærernes Centralorganisation) og KL en kommission, som skulle se på forholdet mellem pædagogisk kvalitet og arbejdstid. Jeg var meget kritisk i sin tid på grund af hele det begrebslige setup (se links i bunden). Nu har kommissionen barslet med en rapport med en række bilag, som desværre bekræfter mine bange anelser fra dengang. Her er nogle iagttagelser:

 

1.

Kommissionen har følgende forståelse af skole og pædagogik:

”Faglig kerneopgave: At sikre elevernes faglighed og trivsel”

Denne opstilling optræder i svagt varierende former flere gange (s.9, 35,37,41, 65, 71). Det er ”kernen” i kernen.

Nu kan man være sikker på en ting, og det er, at alle dem, som bruger ord som ”sikre” og ”kerneopgave”,  har misforstået sagens sammenhæng. Det er kodeord for den mål- og evalueringsideologi, som stammer fra VK-regeringens raid mod skole og pædagogik tilbage i 2000’erne.

Men hvad så med skolereformen, som jo er fra 2013? Er den også med i citatet? Og ja, det er den. Dels via VK-vokabularet, som skolereformen direkte overtager, men også fordi der står ”faglighed”. Men er faglighed ikke en god ting? Jo, normalt, men ikke her! Det skyldes, at ”faglighed” her betyder ”læring”, og ”læring” betyder elevresultater og metaproces. Det fremgår tydeligt af kommissionens rapport, hvor disse tre ord rundt omkring skifter plads i citatets semantiske skema, som altså hedder kerne=faglighed + trivsel.

Man kan også se 2013-ideologien et andet sted: Hele skolens formålsparagraf er citeret i umiddelbar sammenhæng med skolereformens tre kendte målindikator-pinde. Men indholdet af formålet nævnes, ud over nogle få linjer for husarerne, hvor ordet ”dannelse” parkeres, slet ikke. Det gør derimod skolereformens målpinde:

”Med folkeskolereformen indførte folkeskoleforligskredsen tre nationale mål for folke-skolen, som løbende evalueres med udgangspunkt i målinger af elevernes læring og trivsel”

Bemærk, hvordan ”læring og trivsel” følger samme semantik som ”faglig udvikling og trivsel” i det første citat, og det løber ned over siderne. Og går man ind i den politiske aftale bag skolereformen fra 2013, som kommissionen refererer til, så står der ”læring” 43 gange på 30 sider. Og herfra flød hele symbiosen mellem læring, evaluering og målstyring i et kæmpestort raid mod pædagogik og dannelse. Men i den aktuelle kommissionsrapport, står der altså ”faglighed” eller ”faglig udvikling” i stedet for læring, selvom betydningen er den samme.

 

2.

Kommissionen har også en række bilag, herunder en rapport på 180 sider med forskerindlæg. Her bekræftes sammenhængen. Der er 160 hits på ”læring”, men kun 1 på ”kundskaber” og 17 på ”pædagogik. Der er ingen drøftelser af ”dannelse” eller af ”skolens formål”, så vidt jeg kan se, selvom kommissionen jo hævder at arbejde med emnet.

Bilagsbogen indledes med artikler af den magtfulde professor, Simon Calmar Andersen, af Martin Bayer fra KP, af Jeppe Bundsgaard, som har skrevet store dele af den seneste PISA-rapport, og af nogle UC-folk. Der er også indlæg af Lars Qvortrup, Lise Tingleff og Per Fibæk Laursen. Fibæk Laursen trækker på Hattie, OECD’s Andreas Schleicher og på McKinsey.

Af mulige kritikere er der Alexander von Oettingen og Lene Tanggaard. Oettingen gentager sin Luhmann-vinkel på samfundsvidenskaben, som desværre lukker skolen i bur i stedet for “fri tid”, men drøfter også en ”almenpædagogisk” tradition, som han fører over i DLF’s nye folkeskoleideal. Dette ideal kunne være en kritisk korrektion til kommissionens rapport. Desværre realiseres de kritiske muligheder ikke, hvilket skyldes Luhmann. Von Oettingen kan ikke komme tilbage i samfundet fra sit lidt for lukkede skolekoncept. Han skulle have brugt det nye skoleideal langt mere offensivt efter min mening. Nu risikerer det at skride.

Lene Tanggaard tager udgangspunkt i Hargreaves og Fullans begreb om ”professionel kapital” og refererer til en meget problematisk rapport om NEST-pædagogikken, så det er en skuffelse.

Og kommissionen tager skam ”professionel kapital” direkte ind i dens rapport, endda med henvisning til Tanggaards og Skovmands fine ”justerings”-rapport, som de udarbejdede for Merete Riisager. Men alle de positive elementer fra Riisager-rapporten, som i høj grad var formålsbaserede, overses totalt i kommissionsrapporten. Hargreaves er også favorit hos DPU’s systemteoretikere.

Christian Kjeldsen, som har overtaget ledelsen af Nationalt Center for Skoleforskning fra Lars Qvortrup, trækker også på ”professionel kapital”-begrebet. Han mener dog, som jeg læser det, at begrebet – uanset Hargreaves’ og Fullans egen påstand – er knyttet til velfærdsøkonomiens ”human kapital-begreb”. Det er jeg helt enig med ham i, men den pointe overses helt af kommissionen. I stedet peger Kjeldsen på sine egne yndlinge, Martha Nussbaum og Sen, som alternativer i et underligt indskudt afsnit. Men i selve undersøgelsen af ”kvalitet”, forsvinder disse referencer, og tilbage står Hargreaves+Fullan og en masse TIMMS-tal, hvormed han jo accepterer alt det, som han lige har kritiseret, hvis jeg har forstået ham ret? Min tese er, at Kjeldsen faktisk er glad for humankapitalen, fordi det giver ham mulighed for at måle noget mere og bidrage til økonomernes produktivitetsdiskurs. Nussbaum-inspirationen siver langsomt bort, presset af DPU’s og skoleforkskningscentrets mere grundlæggende ideologi, hvorfra de filosofiske begreber kan omdannes til OECD-lignende kompetencestrukturer, som så kan kaldes ”dannelse” i overensstemmelse med DPU’s eksisterende ideologiske kerneland.

Kjeldsens forgænger, Lars Qvortrup, refererer også til Hargreaves og Fullan, som jo var rådgiver i Ontario, men også til sit arbejde i ”Program for læringsledelse”, som var dybt integreret i læringsrevolutionen. Qvortrup skrev også forord til den danske oversættelse af deres bog, fremgår det af kommissionsrapporten.

Det bedste indlæg i forskerrapporten er faktisk skrevet af Nana Vaaben fra KP, som drøfter forholdet mellem kald og profession med bedre sans for de pædagogiske muligheder.

Der er også nogle flere artikler, hvoraf de fleste handler om arbejdstid, men dem må man selv læse.

Det skal bemærkes, at kommissionen har normeret indlæggene begrebsmæssigt ved i sit, i nærværende sammenhæng, centrale spørgsmål til forskerne at forudsætte “professionel kapital” og “sikre høj kvalitet i undervisningen” som de centrale begreber. Kommissionens spørgsmål lyder således:

“Hvilke rammer er de mest centrale for, at skoleledelser og lærere kan sikre høj kvalitet i undervisningen, en stærk professionel kapital og et godt arbejdsmiljø?

Dermed har man presset diskussionen hen i retning af læring (“kapital”) og evaluering (“sikre kvalitet”), mens de pædagogiske emner marginaliseres.

 

3.

Tilbage til kommissionens hovedrapport. Her gøres netop Hargreaves’ og Fullans kapital-begreb til grundlag for et helt afsnit om noget, der kaldes for ”professionel dømmekraft”. Fullan var som sagt knyttet til Ontarios reformer, som dansk læringsrevolution var dybt inspireret af. Hargreaves stod bag indførelse af evidensbegrebet i pædagogik. Ligningen hedder: Professionalitet= Læring+evidens.

Man vil også lave ”karriereveje” ligesom i f.eks. Singapore. Der refereres her til Martin Bayer fra Kbh. Professionshøjskole, som skrev om emnet sammen med Jens Rasmussen i en rapport fra 2010. Her var tesen, at ”normative” bøger på læreruddannelsen førte til dårlige Pisa-placeringer. Det var en del af opgøret med “seminariet”.

Skoleledelse handler om at ”sætte retning” og ”skabe tilslutning”, står der. Det lyder som en koncern. Det kaldes for ”transformationsledelse”, og det kan lærerne godt lide, siger kommissionen. Der refereres her til Lars Qvortrups artikel i forskningsbilagene (s.36). Der står ikke noget om formål, pædagogisk diskussion, fag eller åndsfrihed. Og kommissionsmedlem, professor Lotte Bøgh Andersen, som formodentlig har stået bag disse formuleringer, har da også for nyligt – i forbindelse med sagen om ledelsen af Filmskolen – sagt til Politiken, at det er ok at fyre medarbejdere, som ikke følger en leders definition af skolens ”retning”. Og ordet ”retning” bruges både i Politiken og i kommissionsrapporten. Det varsler ilde.

Erik Schmidt kan stadig få en skolereformsadvarsel i dette system. Man har intet lært. DLF’s flotte sejr i landsretten kollapser.

Kommissionen vil også have ”en ambitiøs læreruddannelse”, men den har formand Per B. Christensen jo selv bidraget ekstremt negativt til, eftersom han var formand for det evalueringsudvalg, der stod for grundlagsrapporten i 2011, som markerede seminariernes endelige død. Der refereres også her til Lars Qvortrups indlæg i forskningsbilagene. Man vil også have en fond til ”kompetenceudvikling”. Den skal, står der, minde om AP Møllerfonden, som kommissionsformanden selv sidder i, og som har spredt skolereformsideologi i hele landet siden 2014, blandt andet med en hel masse penge til Qvortrups projekter. Jens Rasmussen sad også i AP Møller-udvalget, og han bidrog også til rapporten om læreruddannelsen. Og Per B. Christensen lavede læringsrevolution i sin kommune, hvor alle blev sendt på studierejse til Hattie-land. Vi er i DPOs øde egne.

 

4.

Ser man på kommissionssammensætningen er der ingen overraskelser. Både formanden, Per B. Christensen, og Andreas Rasch-Christensen har fortiden dybt plantet nede i fortidens lærings-synder, og professor Lotte Bøgh Andersen mener som sagt, at man kan fyre folk, der ikke er loyale over for ledernes visioner. Der er også nogle flere, men de har ingen magt, undtagen måske en skolechef fra Horsens Kommune, som i den grad har været opslugt af læringsideologien.

 

5.

Så summa summarum. De kommende arbejdstidsaftaler vil være en styrkelse af KL’s og DLF’s magt over pædagogikken med skolereformens læringsbegreb som afgørende begrebsmæssige realitet. Dermed styrkes ”læringsrevolutionen”, selvom man i rapporten i bedste nysprogstil nu er begyndt at kalde ”læring” for ”faglighed”.

Kommissionens bidrag til at skabe “ro om folkeskolen” bør man derfor modarbejde. Vi er slet ikke færdige med uroen.

Det er 00’ernes og skolereformens syn på pædagogik, som hermed materialiseres yderligere, så det er bare på med nej-hatten, som Brinkmann siger. Desværre er kommissionen også nævnt positivt i regeringens “forståelsespapir”, hvilket understreger skolereformens politiske og pædagogiske realitet.

 

Links:

Direkte link til kommissionens rapport: https://www.dlf.org/media/12970722/laererkommisionsrapporten.pdf

Kommissionens rapport med tilhørende bilag: https://www.dlf.org/loen-og-vilkaar/laererkommissionen

Kommissionsformandens kronik i Politiken, d. 17.december: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7557996/Vask-tavlen-ren

Link til forligstekst 2013: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/politiske-oplaeg-og-aftaler

Link til Lotte Bøgh Andersens udtalelser om situationen på filmskolen: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10157746156784481&id=837549480

Tidligere analyse af kommissionen med flere links etc.: http://www.thomasaastruproemer.dk/laeringskonsensus-kommentar-til-dlf-kls-nye-arbejdstidskommission.html