Der er kommet en ny rapport om skærmbrug i folkeskolen. Rapporten har afstedkommet lidt drama. Nedenfor vil jeg kort notere forløbet, så det ikke går i glemmebogen.

 

1. Kort opsummering

Rapporten er udgivet af Rockwool-fonden, og den er udarbejdet af Aarhus Universitets medieforsker, Andreas Lieberoth, som tilhører AUs og DPU’s ekspanderende og medieoptimistiske digitaliseringskerne. I denne kreds er der absolut ingen kritiske anslag, blot konstante forsøg på at negligere problemer, mens teknologisk læring tales op. En Esben Bjerre står angivet som medforfatter og koordinator, men han har ingen faglig profil, så hans eventuelle indflydelse lader jeg ligge.

Her er et link til rapporten, som udkom februar 2025. Den centrale konklusion er, at der er masser af stort set ufarlig ”skærm” i skolerne og næsten ingen mobiltelefoner. https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/den-digitale-folkeskole-mobiltelefon-stort-set-fravaerende-men-projektor-og-computer-moeder-til-tiden-hver-dag/

Lieberoth var med det samme i pressen. Han kunne bruge rapporten til at kritisere Trivselskommissionens forslag om mobilforbud i skolerne. Det kunne man studere i en artikel på Folkeskolen.dk, og Lieberoth var også i DRs Deadline om emnet. Her er et link til Folkeskolens artikel: https://www.folkeskolen.dk/dannelse-digital-dannelse-dpu/efter-at-have-observeret-undervisning-8170-gange-er-forsker-sikker-mobilerne-er-ikke-problemet/4801980

Trivselskommissionens forslag om forbud mod mobiltelefoner, som Lieberoth altså er uenig med, kan man læse her: https://www.trivselskommissionen.dk/.

Og Trivselskommissionens forslag ligger faktisk i direkte forlængelse af regeringens restriktive syn på mobiltelefoner, som blev lanceret sidste år. Så der er politik i emnet, som man siger. Bagved regerer en stærk filosofisk indflydelse fra teologen Hal Koch, som både undervisningsministeren og Trivselskommissionens formand er glade for:.

Her er et link til regeringens anbefalinger: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/feb/240205anbefalinger-om-skaermbrug-klar-til-grundskoler-og-fritidstilbud

 

2. Historikken

Lad mig starte med lidt historik. Tilbage i 2019 lavede Lieberoth en anden stor rapport, der viste, at mobiltelefoner i undervisningen havde en særdeles negativ effekt. Men Lieberoth forsøgte at omdanne dette resultat til at være et argument for endnu mere digitalisering. Så fik man ”digitale kompetencer”, hvilket talte ind i disse års symbiose mellem globalisering og digitalisering. Det var ideologisk forskning på den store klinge. Her er min analyse af 2019-rapporten: http://www.thomasaastruproemer.dk/skaerm-skaerm-ikke-ny-rapport-om-mobiler-i-skolen.html

Denne tendens til at negligere problemernes fylde er efterhånden et generelt træk ved den forskningsmæssige linje på fakultetet ARTS/AU, hvor man stort set har tabt forbindelsen til det klassiske humaniora. I stedet har man helt ukritisk kastet sig over AI-begejstrede forskningsinitiativer. I bunden af mit indlæg kan man tilgå nogle eksempler.

Det er også værd at nævne, at Lieberoth var blandt de 30 forskere, der støttede institutleder Claus Holms ideologisk betingede fyringsaktion på DPU i december 2022. Holm, som har adskillige problematiske sager om forskningsfrihed hængende i sit CV, har også understøttet den aktuelle rapport. Derimod marginaliserer han konsekvent de efterhånden stærkt svækkede kritiske miljøer. Hans mangeårige indflydelse på DPU har været katastrofal for landets pædagogiske videnskab.

Lieberoths støttebrev til Holm kan læses her: https://www.folkeskolen.dk/dpu/debat-kollega-modsvar-i-debatten-om-afskedigelser-pa-dpu/4689601

Og Holms støtte til Lieberoths rapport kan studeres her: https://www.linkedin.com/posts/claus-holm-87a9346_ny-unders%C3%B8gelse-giver-hidtil-st%C3%B8rste-overblik-activity-7303361398254845952–MWc/?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAADkzzsBqhMs829pB8b5WEumF6_FEcNR-i8

Endelig vil jeg nævne, at rapporten jo er udarbejdet af Rockwool-fonden, som har gjort sig særdeles uheldig bemærket, når det kommer til den videnskabelige helhed. Ikke mindst via et kraftigt fokus på den amerikanske økonom, James Heckmann, som har spillet en stor og negativ rolle for pædagogikkens og samfundets instrumentalisering siden omkring 2010. Heller ikke her er der nogen sans for den samfundsmæssige og filosofiske sammenhæng, tværtimod.

Spørgsmålet er nu, om den aktuelle rapport følger disse mønstre?

Og det gør den. Selvom man i rapporten slår undersøgelsen op som et omfattende ”vidensfundament” med 8000 målepunkter, så viser det sig, at man kun har besøgt sølle 12 folkeskoler, og endda kun i undervisningstimerne. Der er ca. 1600 grundskoler i Danmark, heraf ca. 1100 folkeskoler. På disse 12 skoler har man så ikke konstateret ret meget brug af mobiltelefoner.

Til gengæld har man konstateret en omfattende brug af ”individuelle devices”, som man forsøger at tale ned, og der er stort set ingen bøger i undervisningen.

Men sølle 12 skoler er jo ikke udtryk for en særlig grundig ”dokumentation” eller et ”vidensfundament”, som man kalder det. Og det viser sig endda, at netop disse 12 skoler har indført ”skærmregler”, som det kaldes. Så vidt jeg kan se, har man ikke engang noteret hvilke regler? Det er under al kritik. Måske er mobiler helt forbudt på de få skoler, man har besøgt?

Rapporten har ingen teoretisk eller filosofisk diskussion, hvilket ofte kendetegner disse tekno-mediemiljøer. Desuden er den elendigt skrevet, og det myldrer med komma- og grammatiske fejl, der gør visse dele af materialet nærmest uforståeligt. Der er heller ikke noget systematisk forsøg på at relatere til 2019-rapporten, som jo forsvarede mobiltelefoner, selvom de empiriske resultater pegede i en modsat retning. I det hele taget er litteraturlisten meget kort og ensidig.

Så det hele er meget sølle.

 

3. Reaktioner

Kort tid efter offentliggørelsen af rapporten fulgte et par reaktioner. Her er de indlæg, jeg har noteret:

 

a) Aica Bikic

Først skrev sundhedsforskeren Aida Bikic fra SDU nedenstående på LinkedIn, her i fuldt citat (jf. også link https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7305120382204702720/):

”𝐄𝐫 𝐦𝐨𝐛𝐢𝐥𝐭𝐞𝐥𝐞𝐟𝐨𝐧𝐞𝐫 𝐯𝐢𝐫𝐤𝐞𝐥𝐢𝐠 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐞𝐭 𝐩𝐫𝐨𝐛𝐥𝐞𝐦 𝐢 𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞𝐧?
Den seneste uge er rapporten “Skoletid/Skærmtidspunkter” af Andreas Lieberoth og Esben Bjerre blevet fremstillet i medierne, som om mobiltelefoner slet ikke bliver brugt i skolen. Denne rapport er 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐟𝐚𝐠𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐛𝐞𝐝ø𝐦𝐭 𝐨𝐠 𝐡𝐚𝐫 𝐦𝐞𝐭𝐨𝐝𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐛𝐞𝐠𝐫æ𝐧𝐬𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫, der gør det svært at stole på data.

Hvis jeg skulle fagfællebedømme denne rapport ville jeg hæfte mig ved

🔎 Problemer med metoden:

1️ 𝐊𝐮𝐧 𝐬𝐤𝐨𝐥𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝 𝐦𝐨𝐛𝐢𝐥𝐫𝐞𝐠𝐥𝐞𝐫
Rapporten inkluderer udelukkende skoler, der allerede har mobilregler. Det betyder, at undersøgelsen ikke afspejler skoler, hvor mobiltelefoner bruges mere frit. Tallene kan derfor ikke overføres til alle skoler.

2️ 𝐊𝐨𝐫𝐭𝐞 𝐨𝐠 𝐨𝐯𝐞𝐫𝐟𝐥𝐚𝐝𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐨𝐛𝐬𝐞𝐫𝐯𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐞𝐫 (1-3 𝐌𝐈𝐍𝐔𝐓𝐓𝐄𝐑 𝐩𝐫. 𝐤𝐥𝐚𝐬𝐬𝐞)
Metoden er, at observatørerne kigger hurtigt ind i klassen 2 gange på 1-3 minutter og noterer skærmbrug ud fra, hvad de kan se på den meget korte tid. Dette giver ikke et retvisende billede af det samlede skærmforbrug i en lektion.

3️ 𝐌𝐚𝐧𝐠𝐥𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐞𝐯𝐧𝐞 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐨𝐩𝐝𝐚𝐠𝐞 𝐬𝐤𝐣𝐮𝐥𝐭 𝐬𝐤æ𝐫𝐦𝐛𝐫𝐮𝐠
Metoden fanger kun teknologi, der er synligt i brug. Hvis elever skjuler deres telefon i skødet, under bordet eller bag en opstillet computer, bliver det ikke registreret, da observationerne kun foretages med korte kig fra døråbninger eller ved at træde ind i lokalet i få minutter. Mobilbrug vil sandsynligvis blive underrapporteret, og metoden kan give et falsk billede af skærmfri undervisning.

4️ 𝐌𝐚𝐧𝐠𝐥𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐯𝐚𝐥𝐢𝐝𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐚𝐟 𝐦𝐞𝐭𝐨𝐝𝐞𝐧
En central svaghed er, at denne metode ikke er blevet valideret, hvilket betyder, at det er usikkert, om den faktisk måler det, den skal. Der er ingen dokumentation for, at selve metoden med observationer på 1-3 minutter giver en præcis og pålidelig måling af skærmforbrug i undervisningen.

5️ 𝐎𝐛𝐬𝐞𝐫𝐯𝐞𝐫𝐞𝐟𝐟𝐞𝐤𝐭 (𝐇𝐚𝐰𝐭𝐡𝐨𝐫𝐧𝐞-𝐞𝐟𝐟𝐞𝐤𝐭)
Lærere og elever vil typisk ændre deres adfærd lidt, når de ved, at de bliver observeret. De kan fx bruge færre skærme og en undervurdering af det reelle skærmforbrug.

6 𝐌𝐞𝐭𝐨𝐝𝐞𝐧 𝐦å𝐥𝐞𝐫 𝐤𝐮𝐧 𝐨𝐦 𝐬𝐤æ𝐫𝐦𝐞 𝐞𝐫 𝐟𝐫𝐞𝐦𝐦𝐞, 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐡𝐯𝐚𝐝 𝐝𝐞 𝐛𝐫𝐮𝐠𝐞𝐬 𝐭𝐢𝐥
Elever kan sagtens have en computer fremme og bruge det til shopping eller gaming. Det forholder rapporten sig slet ikke til.

7 𝐑𝐚𝐩𝐩𝐨𝐫𝐭𝐞𝐧 𝐟𝐨𝐫𝐡𝐨𝐥𝐝𝐞𝐫 𝐬𝐢𝐠 𝐬𝐥𝐞𝐭 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐭𝐢𝐥 𝐨𝐦 𝐦𝐨𝐛𝐢𝐥𝐭𝐞𝐥𝐞𝐟𝐨𝐧𝐞𝐫 𝐛𝐥𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐛𝐫𝐮𝐠𝐭 𝐢 𝐩𝐚𝐮𝐬𝐞𝐫𝐧𝐞. Det er vigtigt for børns trivsel og sociale relationer.

Rapporten kan derfor ikke bruges til at konkludere, at der ingen problemer er med skærme i skolen.” (fed i original tekst)

Aida Bikic er ikke en fru hvem som helst. Hun har for nylig – sammen med en større forskningsgruppe – lavet en stor rapport om emnet, som dokumenterer en omfattende brug af mobiltelefoner i børns og unges almene liv, og som faktisk foreslår et mobilforbud, jf. dette link: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/publications/sk%C3%A6rmbrug-og-b%C3%B8rn-og-unges-mentale-sundhed.

 

b) Niels Jakob Pasgaard og Simon Skov Fougt

Lektor i pædagogik, filosoffen Niels Jakob Pasgaard, er nok den mest vidende person om krydsfeltet mellem pædagogik og digitalisering. Desuden har han skrevet store kritiske arbejder om læringsmål og dannelse.

Pasgaard udgav d. 17. marts på mediet Skolemonitor en kritik, der minder om Aida Bikic’s. Også han kritiserede rapportens metode, men også dens holdning: https://skolemonitor.dk/debat/art10329442/Mobilerne-fylder-stadig-p%C3%A5-skolerne-is%C3%A6r-i-pauserne.

Pasgaards nærmest rolige kritik fik en anden af DPU’s forskere, Simon Skov Fougt, på banen, først på LinkedIn og derefter i Skolemonitor.

På LinkedIn gik Fougt amok i nedladende retorik. Pasgaard var et ”stædigt æsel”, som var ”tåkrummende”, og som demonstrerede en ”mangel på viden om videnskabelig literacy”. Det var ikke kønt, for Pasgaard havde jo blot iagttaget det, som både Bikic og jeg selv havde noteret. I Skolemonitor var tonen mere urban, selvom svarene ikke var overbevisende. https://skolemonitor.dk/debat/art10336075/Det-er-tid-til-at-pakke-synsningerne-v%C3%A6k-i-mobildebatten.

Det er her værd at bemærke, at Fougt tilhører kredsen omkring den såkaldte “scenariedidaktik”, som ledes af professor Jeppe Bundsgaard. Bundsgaard spillede en stor rolle i skolereformens opgør med dannelse og pædagogik. I den kreds betragter man OECD som udtryk for dansk pædagogisk tradition. Jeg skrev udførligt om dette emne i sin tid: http://www.thomasaastruproemer.dk/kritik-af-jeppe-bundsgaards-dannelsessyn.html.

Og Fougt støttede – ligesom Lieberoth – institutleder Claus Holms autoritære afskedigelsesrunde i 2022, både på de indre og de ydre linjer. Så vi er helt klart indenfor Holms åndelige tilladte struktur, som udgøres af konkurrencestatens læringsbegreb. Jeppe Bundsgaard gjorde da også lynkarriere i Holms system, efter at Holm havde nedlagt et professorat i almen pædagogik, som ellers var gået til en af Bundsgaards kritikere.

Til sidst svarede Pasgaard roligt og sagligt igen, d. 21. marts. Det kan man selv læse her: https://skolemonitor.dk/debat/art10340272/Skolen-skal-v%C3%A6re-et-modspil-til-det-ensomme-liv-p%C3%A5-sk%C3%A6rmene.

 

c) Læringsforskere på SDU

Rockwool-rapporten blev støttet af en gruppe fra læringsmiljøerne på SDU i en kronik i Information. Formentlig er kronikken skrevet af medieforskeren Thomas Lundtofte, der i flere år har præget den digitaliseringsfaglige offentlighed med totalt ukritiske synspunkter, der minder meget om Lieberoths. De to andre forfattere er en idrætsforsker, som er lidt på siden, samt uddannelsesforskeren, professor Nikolaj Elf, som jeg faktisk havde troet ville være mere kritisk.

I kronikken står der, at skolerne ifølge regeringen selv skal have mere frihed, og derfor bør man ikke lave mobilforbud. Men den er helt gal, for digitaliseringen af skolen, der i løbet af de sene 2010’ere blev kraftigt understøttet af både KL og staten, er en direkte konsekvens af skolereformen i 2013, som jo var et generalopgør med pædagogisk frihed. Teknologien i sig selv blev altså en del af angrebet på skolens frihed.

Hvis man derfor fjerner nogle af skolereformens strukturer, så kan man ikke betragte den efterladte teknologiske praksis som et udtryk for ”frihed”, tværtimod. Men denne baggrundsanalyse er helt uden for medieforskningens horisont.

Her er et link til kronikken: https://www.information.dk/debat/2025/03/brug-ny-vej-mellem-forbud-frihed-naar-gaelder-brug-mobil-skolen.

 

d) AU’s medieforskning

Til sidst vil jeg gentage, at den aktuelle rapports tendens bekræftes af, at fakultetet ARTS ved Aarhus Universitet, hvor Lieberoth jo har sit virke, igennem de seneste år har kørt en særdeles ukritisk lærings- og digitaliseringslinje, både i forhold til etableringen af konkrete forskningsprogrammer og i forbindelse med fakultetets brug af kunstig intelligens. Her er det klassiske humaniora nærmest udskammet. Den aktuelle rapport skriver sig direkte ind i denne diskurs.

Her er et nogle eksempler på fakultetets tendens:

– Forskningsprogrammet TEXT (jeg overværede selv en dagskonference i efteråret 2024): https://arts.au.dk/en/text

– Universitetspolitisk udspil: http://www.thomasaastruproemer.dk/kritik-af-dpu-rapport-om-universitetspaedagogik.html

– Centre for Educational Development: https://ced.au.dk/

– Nationalt center for teknologiforståelse: https://tekforstaa.dk/arrangement/aabningskonference/

– Indlæg om AU’s syn på AI ved eksaminationer: https://www.berlingske.dk/synspunkter/kunstig-intelligens-til-eksamen-skal-hjaelpe-de-svageste-studerende

 

4. Konklusion

På en måde er denne diskussion en del af det, som jeg ved andre lejligheder har kaldt for ”pædagogikkens to verdener”, jf titlen på en bog fra 2015. Pædagogik og skolepolitik befinder sig stadigvæk i en modstilling mellem pædagogik og læring. Og striden om mobiltelefoner og digitalisering fordeler sig efter denne næsten tvingende logik.

Mit eget mere politiske og filosofiske arbejde med digitaliseringsdiskussionen kan man læse i en kronik i Ræson fra december 2024, hvor jeg foreslår et mere omfattende forbud end Trivselskommissionen lægger op til: https://www.raeson.dk/2024/thomas-aastrup-roemer-13-forslag-til-en-humanistisk-skaermpolitik/