Nedenfor kan man læse otte indlæg om den aktuelle fyringssag. Teksterne, som er skrevet d. 16-21. december, står også på min facebook-væg, hvor de kan tilgås med ledsagende kommentarer.

De otte indlæg er følgende:

1. Fyringsbrevet
2. Refleksion over fyringsbrev
3. Irrelevant arbejde
4. Folkeskolen.dk dækker sagen
5. DPU-reklame
6. Politiken Skolemonitor dækker sagen
7. DPU og AU og forskningsfrihed
8. Kriterier og højesteretsdom

 

1. Fyringsbrevet

Interesserede kan tilgå Claus Holms fyringsbrev i dets fulde længde i nedenstående link. Der er også en kort indledende analyse af brevet (som også står i denne blogs kapitel 2).

http://www.thomasaastruproemer.dk/claus-holms-fyringsbrev.html

 

2. Refleksion over fyringsbrev (står også i mit kapitel 1 om fyringsbrevet)

I det følgende vil jeg argumentere for, at fyringsbrevets morale er følgende: Du er fyret for at gøre det, vi beder dig om at gøre, og at dette paradoks er båret af ideologiske hensyn.

A. De fire kriterier

I brevet omtales fire såkaldt ”saglige kriterier”, som ledelsen har udmeldt for hele fyringsrunden. Disse kriterier drejer sig i kort form om forhold vedrørende forskning, undervisning, kollegialitet og opgavevaretagelse. Der står følgende:

”Du er udvalgt til afskedigelse på grundlag af en samlet vurdering ud fra de af ledelsen fastlagte saglige kriterier, og du ville ikke være blevet afskediget, hvis DPU ikke stod i den aktuelle alvorlige økonomiske situation.” (min kursivering, TAR)

Det er i parentes bemærket lidt pudsigt, at de fire kriterier pludselig er ophøjet til at være ”saglige”. Det stod der nemlig ikke i varslingsskrivelsen. Denne lidt pågående fordobling tyder på, at man selv er kommet i tvivl, både om kriterierne og deres anvendelse.

Nuvel, første del af min indsigelse adresserer faktisk alle fire kriterier, hvis ”saglighed” jeg egentlig ikke anfægter. Jeg forklarer blot, at den konkrete anvendelse af kriterierne på mit arbejde er usaglig, fordi jeg gør det virkelig godt på alle kriterier, også komparativt.

Dernæst skriver Holm da også, at jeg klarer mig fint på alle disse ”saglige kriterier”:

“Afskedigelsen af dig er således ikke udtryk for kritik af dit arbejde eller din indsats i forhold til forskning, undervisning eller kollegialt samarbejde, ligesom de klager, du omtaler fra 2012 og 2015, ikke har haft betydning for den samlede vurdering.”

Så der er ingen kritik af mit arbejde, tværtimod.

Så Holm giver mig altså helt ret i, at jeg gør det godt på alle de fire ”saglige kriterier”, som han selv har angivet, men alligevel vil han fyre mig med henvisning til selvsamme kriterier?

Det er jo et totalt juridisk og etisk kollaps?

B. Det femte kriterium

Dernæst står der, at ledelsen har et ”bagvedliggende hensyn” til nogle helt ubestemte “fremadrettede opgaver”, som ligger ”ud over” de fire kriterier. I min indsigelse kaldt jeg dette hensyn for ”et femte kriterium”. Holm skriver følgende:

”I en situation hvor ledelsen er nødsaget til at afskedige medarbejdere for at bringe balance i lønbudgettet, er ledelsen også nødt til at interessere sig for, hvordan de opgaver, der forventes at skulle varetages fremadrettet, kan løses. Dette bagvedliggende hensyn indgår også – ud over de fastsatte kriterier – i den samlede vurdering” (mine kursiveringer, TAR)

Men dette ”bagvedliggende hensyn” kan jo ikke udrydde alle de fire kriterier, som Holm selv har anlagt, og som jeg scorer højt på? Så eftersom man ikke har fulgt de “fire kriterier”, så er vi efterladt med et helt rent “ud over”.

Desuden tager jeg også grundigt stilling til dette ”femte kriterium” i min indsigelse, hvor jeg viser, at det ”fremadrettede” ikke gælder i mit tilfælde. F.eks. må Holm ifølge logikken mene, at en bog på 576 sider om ”skolens formål” ikke kan omfattes af ”et bagvedliggende hensyn” til DPU’s fremtid.

Om et halvt års tid kan Holm så ansætte nogle folk, der flugter med hans ”bagvedliggende hensyn”, ligesom han har gjort flere gange tidligere. I 2015 nedlagde han f.eks. uden videre et professorat i pædagogik. Få måneder senere oprettede han en række strategiske MSO-professorater, som han besatte med egne folk.

C. Atomiseringen

Endelig vil jeg sige, at fyringsbrevet indeholder en form for opsamling på indholdet i mit indsigelsesbrev. I min indsigelse er der 3 systematisk opbyggede afsnit med en dyb indre  sammenhæng. Men hele denne struktur har Holm splintret i atomer, så sætningerne og indvendingerne i fyringsbrevet blot er angivet som 17 korte punkter i tilfældig og rodet orden, som slet ikke adresseres.

Via en sådan atomisering kan Holm slippe for at adressere argumenterne, bortset fra at han – helt paradoksalt – samlet set giver mig ret, men alligevel opretholder fyringen ud fra en ”samlet vurdering” af de forhold, som han giver mig ret i (?!?!)

Denne atomisering og dens ledsagende ligegyldighed og paradoks er et udtryk for særdeles kritisabelt administrativt arbejde, som splintrer borgerens fornuft og dermed også truer grundlæggende demokratiske principper. Ødelæggelsen er efter min mening orkestreret af Holms ideologiske ”fremadrettethed”, hvilket jeg har argumenteret grundig for i nogle af de bøger, som altså ikke er en del af ”det fremadrettede”.

D. Konklusion

Så fra nu af kan man blive fyret for at klare sig godt på kriterier, som ledelsen selv har anlagt? Det er ”kafkask”, som man siger.

Tilbage står Claus Holms forladte og helt ubegrundede udtryk ”bagvedliggende hensyn” og ”fremadrettet”, hvilket alene kan henvise til hans egen konkurrencestatslærings-ideologi, der er udviklet som en forværring af DPUs grundlæggende ideologi, og som har sat sig som bjælker i DPU’s indre.

Hermed er vi ved sagens kerne, nemlig den splittelse af pædagogikken, som Holms virke er et udtryk for. Vi har fået ”pædagogikkens to verdener”, som jeg skrev om i en bog af samme navn i 2015. Kort sagt: Læringens verden har fyret pædagogikkens verden.

Fyringen er en form for empirisk bekræftelse af mit eget videnskabelige arbejde. Det er dejligt at få bekræftet sin hypotese, men det er ikke så rart at være sin egen empiri.

 

3. Irrelevant arbejde

Nedenfor kan man se min skriftlige produktion for 2022.

På Claus Holms reformerede DPU arbejder man ”fremadrettet” og ud fra et ”bagvedliggende hensyn”. Her synes man ikke om disse tekster og deres temaer. De er bagudrettede og irrelevante.

Her er 2022’s publikationer:

Rømer ,T.A. (2022). “Skolens formål – dannelse, splittelse og uniformativering”, Aarhus. Klim. (576 sider)

Rømer, T.A. (2022). “Europæisk dannelse”, i Laursen, P.F. & Bjerre, J. (red). Pædagogikhåndbogen – seks tilgange til pædagogik, Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 137-155.

Rømer, T.A. (2022). “Dansk pædagogisk filosofi”, i Laursen, P.F. & Bjerre, J. (red). Pædagogikhåndbogen – seks tilgange til pædagogik, Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 157-171.

Rømer, T.A. (2022). “Undersøgelse af relationskompetence og skældud”, Tidsskrift for socialpædagogik, årg. 25, nr. 2, s. 49-60.

Rømer, T.A. (2022). “What is a Lockdown?”, paper på conference, INPE (International Network of Philosophers of Education), august 2022 (10 sider)

Risikable ord på DPU; ord, som fra nu af kun kan hviskes.

 

4. Folkeskolen.dk dækker sagen

Det nyeste nummer af Folkeskolen.dk’s papirudgave (d. 16/12) bringer på s. 28 tre kommentarer til fyringssagen.

Overskriften på de tre kommentarer er: ”Kras kritik af DPU-fyringer”. Her er kommentarerne:

Lærke Grandjean:

“Jeg kan ikke se varslingen om fyring af Thomas Aastrup Rømer som andet end et politisk fyringsvarsel, fordi Rømer har positioneret sig i modsat retning, dannelsespositionen, end den, du (Claus Holm, redaktionen) og mange på DPU har positioneret sig i, nemlig læringspositionen”.

Niels Chr. Sauer:

“Thomas Rømers skrifter er bredt anerkendt, også uden for Danmarks grænser, for deres høje niveau, originalitet og læseværdighed, og hans kompromisløse mod til at fastholde en række for DPU-ledelsen ubekvemme dagsordener er respektindgydende. At Claus Holm vælger at slå ned på ham, kommer desværre ikke bag på mig (…)”.

Kenneth Mandrup:

“Er det ikke på tide, at den arbejdsgivervenlige lovgivning skiftes ud og bliver mere arbejdstagervenlig, så man for eksempel kan få en uddybende begrundelse for en fyring? Det bør da være på sin plads?”

Lige overfor disse tre markeringer bringes de 31 DPU-forskeres støttebrev til Claus Holm, som jeg omtalte i sidste uge.

Det er “pædagogikkens to verdener”.

Erik Schmidts og 40 fagpersoners (heriblandt N.C. Sauers) protestskrivelse til Holm er ikke omtalt. Ifølge bladets redaktør skyldes det deadline.

https://issuu.com/folkeskolen/docs/folkeskolen_nr._21-22_2022

 

5. DPU-reklame

Fyringssagen dækkes kort i dagens folkeskolen.dk. Men det mest interessante ved artiklen er faktisk det ledsagende billede. Her kan man se et stort reklamebanner for DPU, hvorpå der står følgende:

“Mød virkeligheden med viden – Læs på DPU”.

Så på DPU lærer man ikke at finde viden i virkeligheden. Nej, man har sin “viden”, før man møder “virkeligheden”, som jo så må indrette sig efter en “viden”, der selv må indrette sig.

Men det er det desværre modsatte af egentlig videnskab, som herefter marginaliseres. Det samme sker for “virkeligheden”, dvs. pædagogisk praksis.

I den ægte videnskab søger man viden inde i virkeligheden. Det er kærlighed til sandheden og omsorg for denne kærligheds fortsatte eksistens og proces.

Denne mærkelige modsætning mellem videnskab og viden, som lyser ud af reklameskiltet, er fyringens essens.

Jeg er derfor ikke sikker på, at jeg kan tilslutte mig den efterfølgende opfordring.

Jeg har også hæftet mig ved to kommentarer i debattråden:

• Lærer Jan Thrane: ”Thomas Astrup Rømer er/har været den bedste branding for DPU nogensinde (…). Jeg er bange for at fyringen af Thomas Astrup Rømer også betyder at Claus Holm har sat hele DPU´s eksistensberettigelse på spil – hvad skal vi egentlig med DPU?”
• Lærer Niels Chr. Sauer: ”Claus Holm er gået over stregen. Han har sat sig gode navn og rygte over styr.”
• Lærer Niels Chr. Sauer: Godaw mand, økseskaft! Citat fra artiklen: “ifølge Claus Holm er alle ansatte blevet vurderet på de samme fire kriterier, og at det er en samlet score på kriterier, der er årsag til udvælgelsen af de afskedigede.” Citat fra fyringsbrevet: “Afskedigelsen af dig er således ikke udtryk for kritik af dit arbejde eller din indsats i forhold til forskning, undervisning eller kollegialt samarbejde, ligesom de klager, du omtaler fra 2012 og 2015, ikke har haft betydning for den samlede vurdering.”

https://www.folkeskolen.dk/afskedigelse-dpu/dpu-fastholder-fyring-af-kendt-skoleforsker/4691421

 

6. Politiken Skolemonitor dækker sagen

Politiken Skolemonitor har en kort dækning af Claus Holms fyringsaktion, hvor jeg er citeret to gange.

A. De fire kriterier

Det fremgår, at jeg ikke forstår en brik, og det passer jo. Her i det første citat:

“Claus Holm siger i sit fyringsbrev, at der ikke er noget at kritisere på de kriterier, som han selv har anlagt. Dermed giver han mig 100% ret i substansen i min indsigelse. Men hvordan kan han så opretholde fyringen? Jeg begriber det ikke”

B. Det “bagvedliggende hensyn”

Men så alligevel. Jeg forstår det godt. Og kilden til forståelsen er fyringsbrevets femte kriterium: det såkaldte “bagvedliggende hensyn” til ledelsens opfattelse af noget ubestemt og “fremadrettet”.

Det er denne kombination af manglende respekt for selvvalgte kriterier og denne næsten okkulte lærings-æter, det “bagvedliggende hensyn”, der er baggrunden for artiklens andet citat, hvor fyringen gøres til et angreb på pædagogisk forskning og forskningsfrihed:

»Jeg kan ikke få øje på problemer i forhold til de fire kriterier, og de seneste tre MUS-referater har alle sammen været positive. Så jeg kan kun pege på, at det må være på grund af min offentlige kritik af DPU, at jeg skal fyres. Der er derfor, jeg synes, det er et angreb på den pædagogiske forskning og på forskningsfriheden,«

Jeg vender kraftigt tilbage til dette “bagvedliggende hensyn” i nogle senere analyser.

C. Opbakningen

Til sidst i artiklen står der følgende:

“Den varslede fyring optændte derudover en debat i både medier og på sociale medier, og Rømer har modtaget offentlig opbakning fra en række prominente navne.”

Også det passer og 1000 tak for “optændingen” af det i forvejen glødende og dødende materiale.

https://skolemonitor.dk/nyheder/art9131764/DPU-fastholder-fyring

 

7. DPU og AU og forskningsfrihed

DPU’s angreb på pædagogikken ender som AU’s angreb på videnskaben:

I mit indsigelsesbrev har jeg et kort afsnit om forskningsfrihed. Her kan man læse, hvordan Holms antipædagogik – om jeg så må sige – smitter AU, som dermed mister kontakten til sine egne videnskabelige idealer og dermed bliver til et anti-videnskabeligt sted.

I indsigelsen beskrives processen således:

“Endelig har jeg noteret mig, at institutledelsen og jeg igennem årene har haft meget forskellige faglige og skolepolitiske analyser og synspunkter, og at ledelsen ved tidligere lejligheder har haft problemer med at skelne faglig uenighed fra personalemæssige emner. Jeg er i tvivl om, hvorvidt denne uenighed har spillet ind på varslingen; en tvivl som deles af mange i det videnskabelige miljø.

I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på Aarhus Universitets ”Politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis” fra d. 8. juni 2022, hvor der står følgende:

”Den højeste kvalitet kræver ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i alle institutionens forskningsaktiviteter med respekt for forskningsfriheden og i et forskningsklima med en levende, åben og kritisk videnskabelig diskussion inden for og mellem forskellige forskningsområder og -traditioner.”

Jeg vil også nævne universitetets ”Erklæring: Ytringsfrihed for medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet” fra d. 7. april 2022. Her står der følgende:

”Den akademiske frihed er grundlaget for universitetets virke. Forskningsfrihed, tankefrihed og ytringsfrihed er nøje forbundet med akademisk frihed, hvis essens er friheden til at søge og formidle viden, erkendelse og forståelse. Det gælder både forskning, uddannelse og samarbejde.”

Eftersom en af landets førende pædagogiske kritikere nu uden saglig begrundelse fratages sin plads og stemme i universitetets haller, så brydes med princippet om en ”levende, åben og kritisk videnskabelig diskussion” og med den akademiske friheds ”essens”.

Med beslutningens manglende saglighed, med forvekslingen af kritik og kollegialitet og med den omtalte faglige og politiske uenighed in mente, så er der samlet set grundlag for at formode, at varslingen ikke lever op til videnskabens grundlæggende etiske og filosofiske principper. I så fald bør man – for at undgå at både landets pædagogik og Aarhus Universitets omdømme tager skade – gentænke DPU’s videnspolitiske organisation.”

Dermed siver Holms angreb på pædagogik ud i Aarhus Universitets princip og essens, så universitetet ikke kan opretholdes som universitet.

Kort sagt: “Fra pædagogik til læring” bliver til “fra universitet til organisation”

http://www.thomasaastruproemer.dk/indsigelse-vedroerende-varslet-afskedigelse.html

 

8. Kriterier og højesteretsdom

Claus Holm siger i sit fyringsbrev, at der ikke er noget at kritisere på de kriterier, som han selv har anlagt. Dermed giver han mig 100% ret i substansen i min indsigelse.

Men hvordan kan han så opretholde fyringen? Jeg begriber det ikke.

Her er Holms formulering:

“Afskedigelsen af dig er således ikke udtryk for kritik af dit arbejde eller din indsats i forhold til forskning, undervisning eller kollegialt samarbejde, ligesom de klager, du omtaler fra 2012 og 2015, ikke har haft betydning for den samlede vurdering.”

Så ingen kritik på nogle af det selvanlagte kriterier, men alligevel fyring?

Jeg tror ikke, at Holm har lagt mærke til, at han med denne sætning går dybt ind i substansen og giver mig 100% ret.

I samme øjeblik det sker, så holder afskedigelsen ikke i retten uanset den gamle højesteretsdom fra 2006, hvor man udelukkende henholdt sig til “kriterierne”, som jeg har forstået det, men ikke til deres applikation.

Det vil sige, at man dengang ikke tog stilling til, om kriterierne holdt vand i den konkrete afskedigelse, men det har Holm jo netop gjort her. Og i samme øjeblik, han gør det, så forlader man højesteretsdommens ramme og indgår i et andet retligt rum.

Sådan må det være, for ellers styrker alt i grus. Ellers kan man begrunde en fyring med, at den ansatte gør det godt hele vejen rundt