Nedenfor kan man læse fem indlæg om den aktuelle fyringssag på DPU. Teksterne, som er skrevet d. 22-27. december, står også på min facebook-væg, hvor de kan tilgås med ledsagende kommentarer.
De fem indlæg er følgende:
- Saglige kriterier og usaglige hensyn
- ”Skolens formål” i Den2Radio
- Tre kommentarer til fyring
- Hvad er ARTS og DPU?
- Julequiz i Weekendavisen
1. Saglige kriterier og usaglige hensyn
Ifølge Claus Holms fyringsbrev er der fire såkaldte ”saglige kriterier” for fyringen, men disse kriterier kan ifølge Holm selv overhovedet ikke bruges til at kritisere mit arbejde. Dermed giver Holm mig 100% ret i min indsigelse. Der er intet at komme efter.
Som tidligere nævnt, så indeholder fyringsbrevet også et femte kriterium, et såkaldt ”bagvedliggende hensyn”, som skal indfri noget ubestemt og ”fremadrettet”. Det er altså alene dette femte kriterium, der skal begrunde fyringen.
Men hvor de fire kriterier angiveligt var ”saglige”, så står der ikke noget om, at dette femte kriterium skulle være ”sagligt”. Det ekstra kriterium kommer ud af det blå.
Men det må betyde, at det ”bagvedliggende hensyn” ikke er ”sagligt”. Det er jo logik. Ellers havde man jo skrevet om et ”sagligt hensyn” på samme måde, som man taler om et ”sagligt kriterium”.
Sagligheden falder simpelthen ud af det femte kriterium ifølge fyringsbrevets egen logik.
Så fyringen er foretaget på usaglige hensyn.
Spørgsmålet er, hvad denne ”usaglighed” nærmere består i?
Det ved jeg: Usagligheden består af en præcis den læringspolitiske ideologi, som skolereformen i 2013 var lavet af.
Holm og hans læringsbegreb har taget magten over pædagogisk forskning. Det er tale om en slags enevældig magt med totalitære kim, som bryder med Aarhus Universitetets nedskrevne principper, og som står i den dybeste modsætning til pædagogik og videnskab.
Dette brud støttes af dekan Johnny Laursen og af universitetet selv.
Herfra kollapser Aarhus Universitet som sådan.
Passer den analyse, så bør DPU – og måske også bredere ud – fratages ansvar for videnskabelig aktivitet og naturligvis også for forskningsbaserede uddannelser. Selv 1 års kandidatuddannelser er for lange for DPU.
Det er meget mærkeligt for mig at skrive dette, men logikken er ubønhørlig.
2. ”Skolens formål” i Den2Radio
Forfatter Egon Clausen, Jens Raahauge og journalist Georg Metz – tre selverklærede ”ronkedorer” – drøfter jævnligt ny litteratur på Den2Radio.
I den seneste udsendelse drøfter de min nye bog ”Skolens formål – dannelse, splittelse og uniformativering”. Det sker med udgangspunkt i et kort oplæg af Egon Clausen (fra 10. minut).
I sit oplæg siger Clausen virkelig mange smukke ting, både om bogen og om pædagogik som sådan. Og han får også nævnt sagen om institutleder Claus Holms aktuelle magtovertagelse af DPU. Af den efterfølgende drøftelse fremgår det, at Jens Raahauge er stort set enig.
Her er lidt citater fra Egon Clausens oplæg om denne store og mærkelige bog, som altså går imod Holms ideologi; ja som nærmest forklarer ideologien:
”Der er noget legende over ham (undertegnede, TAR), men det her er dybt dybt alvorligt. Hans anfægtelse er, at han mener, at en dansk dannelsestradition – som har dybe rødder ikke kun i Danmark, men også i den vestlige ideudvikling – i løbet af få årtier fået beskåret sit rodnet, så en instrumentel og økonomisk orienteret lærings- og evalueringstænkning har overtaget hele virksomheden i den danske folkeskole.
Der er nogle pædagoger, som synes det er ganske forfærdeligt, hvad der foregår. Men de ledende kræfter – både fra forskningens side og politikernes side, de har altså understøttet det her”.
Og videre:
”Så er der sket det, at TAR netop er blevet fyret fra DPU, hvor han har ”spruttet og diskuteret og – synes jeg – været et udadvendt åndehul” (…). Det er meget meget trist, at vi mister sådan en fri fugl som ham”.
Egon Clausen siger, at sagen handler om ”læring kontra undervisning” og ”mekanik kontra ånd”, og undervejs kommer han med en flot definition på ”læring”: ”Læring er forsøget på at eliminerer enhver risiko ved undervisning.”
Clausen runder af med at kalde bogen for en ”guldgrube”:
“Som opslagsværk, når man skal finde ud af, hvad det egentlig er, der foregår, og få skyts til at gå ind i en diskussion af de her ting, der er det simpelthen en guldgrube”.
Jens Raahauge er enig. Han kalder bogen for ”fremragende”. Raahauge hæfter sig især ved bogens arbejde med at belyse den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensens indflydelse på formålets tradition og sammenhæng.
Men alt dette er fra nu af intet værd på DPU. Bogens dialoger, dvs. alt det, som Clausen kalder “diskussionen af de her ting”, er udelukket af Holms nye læringsmagt.
https://den2radio.dk/udsendelser/ronkedorerne-december-2022/
3. Tre kommentarer til fyring
A.
Lærer og debattør, Niels Chr. Sauer, undrer sig over, hvordan Claus Holm kan fyre en person, som Holm selv siger klarer sig godt på selvsamme kriterier, som Holm selv har opstillet.
Sauer skriver følgende:
“Godaw mand, økseskaft!
Citat fra artiklen: “ifølge Claus Holm er alle ansatte blevet vurderet på de samme fire kriterier, og at det er en samlet score på kriterier, der er årsag til udvælgelsen af de afskedigede.”
Citat fra fyringsbrevet: “Afskedigelsen af dig er således ikke udtryk for kritik af dit arbejde eller din indsats i forhold til forskning, undervisning eller kollegialt samarbejde, ligesom de klager, du omtaler fra 2012 og 2015, ikke har haft betydning for den samlede vurdering.””
Og ja, det er et centralt paradoks.
B.
En anden lærer og skoledebattør, Jan Thrane, har en venlig bemærkning til mig og en uvenlig bemærkning til Claus Holm:
” (…) Thomas Astrup Rømer er/har været den bedste branding for DPU nogensinde (…). Jeg er bange for, at fyringen af Thomas Astrup Rømer også betyder, at Claus Holm har sat hele DPU´s eksistensberettigelse på spil – hvad skal vi egentlig med DPU?”
C.
Endelig siger Lærke Grandjean i samme kommentarspor bl.a. følgende:
“(…) Hvad gør Holm i en sådan situation, hvor hans paradigme om pædagogik anfægtes: Holm fyrer Rømer. Det er både grænseoverskridende og uklogt (…)”
Mange tak for disse tre markeringer, der taler for alt det, som Holm forsøger at udelukke fra den pædagogiske og videnskabelige debat.
https://www.folkeskolen.dk/afskedigelse-dpu/dpu-fastholder-fyring-af-kendt-skoleforsker/4691421
4. Hvad er ARTS og DPU?
I januar 2012 fik professor i musikhistorie Linda Maria Koldau en tjenstlig advarsel af dekanen for det helt nye fakultet ARTS på Aarhus Universitet.
Dekanen gav ifølge Koldau selv følgende begrundelse på det afgørende møde.
”Du får advarslen på grund af dine respektløse tone, fordi du har brudt den kollegiale fortrolighed og på grund af dine skriverier i pressen”.
Koldau fik – helt uhørt – også at vide, at hun ikke længere skulle ”skelne mellem systematisk og historisk musikvidenskab”.
Det reorganiserede AU og dets nye fakultet ARTS er simpelthen født med dette universitetspolitiske og faglige overgreb som jordemoder. Det er ARTS’ essens. ARTS er et overgreb på sin egen forudsætning, nemlig ”bildung”.
Året efter måtte Koldau forlade universitetet. Derpå skrev hun storværket ”Jante universitetet” i tre tykke bind.
Bind 1 indledes med følgende fine sætning:
”Et samfund, som ødelægger sit uddannelsessystem, ødelægger sig selv”.
Det er fremmedord på ARTS og DPU, hvor man støtter læringsbegrebets ødelæggelse af den uafbrudte genvævning af samfundets kundskabsmaterie.
Et år senere, i 2014, fik ARTS en ny dekan, Johnny Laursen, der allerede som ph.d.-leder på ARTS faktisk også havde spillet en rolle i Koldau-sagen.
Laursen bekræftede med det samme ARTS’ filosofi. Først nedlagde Laursen sammen med DPU’s nye institutleder, Claus Holm, et professorat i pædagogik, og samme år antog Laursen absurde klager imod mit kritiske arbejde til seriøs behandling. Den nye institutleder for DPU, Claus Holm, støttede klagerne, som kun blev frafaldet på grund af hårdt offentligt pres
Dermed gik ARTS’ opgør med Bildung i symbiose med DPU’s opgør med pædagogik; en meget uheldig kombination for et universitet.
Denne symbiose af et dobbelt opgør med egen essens materialiserede sig igen så sent som foråret 2022. Det skete via et stort universitetspædagogisk arbejde i regi af ARTS/DPU. Også denne tekst hvilede på læringens opgør med universitetet som institution.
Det er resultatet af denne symbiose, der har produceret Claus Holms ”femte kriterium” i fyringsskrivelsen, dvs. hans såkaldte ”bagvedliggende hensyn”, der vel at mærke agerer 100% uafhængigt af de fire officielle fyringskriterier, og som derfor udgør et frontalt angreb på den akademiske frihed. Og det er også denne symbiose, der rumsterer bag de 31 DPU-forskere, der i helt ukritiske vendinger har støttet Holm i et læserbrev. Dermed opsluges disse forskere, hvoraf mange da også støtter skolereformens filosofi, af antidannelsens begrebslige strøm.
Jeg er meget stolt over Koldaus lille hilsen i det eksemplar af ”Jante Universitetet”, som hun gav mig, før hun forlod landet. Der står følgende:
”April 2013: Til Thomas. En af de få danske akademikere, der tår ytre åben kritik. Hold fast i det. Mange hilsner Linda.”
Efterfølgende blev Koldau-sagen totalt tabu i Aarhus. Og der findes jo ikke noget så identitetsdefinerende og magtfuldt som et tabuiseret ”andet”. Dette ”andet” – altså Bildung og dannelse – består af Holms og Laursens fælles filosofis modsætning. Herfra flyder opgøret med Aarhus Universitets egne nedskrevne principper, som jo netop bygger på europæisk Bildung og filosofi.
Min egen anmeldelse af Koldaus bog kan man læse i bogen ”Pædagogikkens to verdener” fra 2015. Anmeldelsen står til allersidst i et kapitel, som jeg kaldte for ”Alvorligt appendix”. Anmeldelsen blev også publiceret i Akademikerbladet, jf. vedhæftede link.
Jeg vidste ikke, at selvsamme filosofi, der ekskluderede Koldaus Bildung, 10 år efter endte med at ekskludere mig selv og ”skolens formål” og med Laursen og Holm som ideologiske hylstre for effektens passager. På den måde endte jeg selv som et ”appendix” til Holms og Laursens opløsning af universitetet indefra.
https://www.akademikerbladet.dk/debat/janteuniversitetet-episoder-fra-livet-bag-murene
5. Julequiz i Weekendavisen
I Weekendavisens julequiz er der 200 spørgsmål. Spørgsmål 183 handler om, at man på Aarhus Universitet uden videre fyrer forskere, som ellers lever op til alle universitetets krav til opgaveløsning og kritisk aktivitet, og som endda forsvarer universitetets nedskrevne filosofiske principper imod universitetet selv.
Den må man sørme ikke; især ikke hvis det er instituttets ledelse og dennes faglige synspunkter, der kritiseres.
Desværre er konsekvensen heraf, at universitetet i samme øjeblik ophører med at være et universitet og i stedet bliver en form for privat organisation uden åndshistorisk materie.
Dette kollaps får negative konsekvenser for begreberne “åndsfrihed” og “kundskaber” i folkeskolens formålsparagraf.
Det er – som salig Peter Kemp engang kaldte en bog af Claus Holm og Lars Qvortrup – den rene “antifilosofi”.
Og et samfund uden filosofi bør ingen borger eller barn ønske sig.
Spørgsmål 183 lyder sådan her: “Aarhus Universitet fyrede en kritisk lektor i pædagogisk filosofi. Hvad hed han?”
https://www.weekendavisen.dk/2022-51/samfund/julequizzen-2022
Tidligere indlæg om sagen:
Om DPU’s fyringsvarsel, indlæg fra d. 16-21. december. http://www.thomasaastruproemer.dk/dpus-angreb-paa-paedagogik-indlaeg-fra-d-16-21-december.html
Om DPU’s fyringsvarsel, indlæg fra d. 9-14. december. http://www.thomasaastruproemer.dk/dpus-angreb-paa-paedagogik-indlaeg-fra-d-9-14-december.html
Om DPU’s fyringsvarsel, indlæg fra d. 7-8. december. http://www.thomasaastruproemer.dk/dpus-angreb-paa-paedagogik-indlaeg-fra-d-7-8-december.html
Om DPU’s fyringsvarsel, indlæg fra d. 3-6. december. http://www.thomasaastruproemer.dk/institutleder-claus-holms-angreb-paa-paedagogik-og-forskning-indlaeg-d-3-5-december.html
Om DPU’s fyringsvarsel, indlæg fra d. 1-2. december. http://www.thomasaastruproemer.dk/institutleder-claus-holms-angreb-paa-paedagogik-indlaeg-d-1-2-december.html
Om DPU’s fyringsvarsel, indlæg fra d. 29-30.november. http://www.thomasaastruproemer.dk/institutleder-claus-holms-angreb-paa-paedagogik-og-videnskab-indlaeg-fra-d-29-30-november.html
Uanset hvad det her ender med, så må du love os læsere af bloggen her at du ikke stopper med at skrive om vedkommende og vigtige emner, Rømer. Din blog er særdeles indsigtsfuld og inspirerende.
Min opfattelse er at som samfundet ser ud nu og med den fortsatte retning mod et langt mere autoritært (jeg ville nok kalde det totalitært) styre, så ved jeg ikke hvor meget håb der er for mennesker, der ikke har en fuldstændig 100%s system/apparatjik-tankegang i fremtidens danske samfund. “Vi går samme vej”, som det hedder med en desværre stadig aktuel autoritær politikers magtfulde ord.
Asger Aamund gav udtryk for den samme lettere opgivende holdning som jeg giver udtryk for her, i sin blog fornylig- han mener at vi er på vej mod et reelt socialistisk samfund.
Lettere generaliserende vil jeg nok tilføje at dette triste nuværende samfund og det, som planlægges, nok er en blanding af totalitære retninger. Det er som om man (og så kan man jo debattere hvem ‘man” er, men det korte af det lange af den definition er vel at det er kredse, der har haft magten til at gennemføre sådanne ændringer) har taget de værste dele af socialismen og de værste dele af den monopoliserede røverkapitalisme og så fundet frem til at dér er den perfekte blanding, som både udelukker befolkningen fra indflydelse og samtidig udplyndrer den.
En effektiv kombination, som fuldstændig lukker ned for befolkningens indflydelse på nogetsomhelst- også alt der, der har bestemmende/afgørende indflydelse i vore liv.
Flere og flere mennesker bliver “skilt ud” og deres stillinger overtages for det meste af begejstrede unge lydige ordrefølgere og opportunister, som jeg ikke er i tvivl om gerne ville sælge deres mormor som forsøgskanin til Pfizer for at få et arbejde..