Nedenfor kan man læse følgende seks indlæg om den aktuelle fyringssag på DPU:
- Åbent brev fra Lærke Grandjean
- Tabu på DPU
- En dialog
- Skolereformens sejr
- Forskningsfriheden på Aarhus Universitet 2010-19
- Claus Holm bryder med universitetets princpipper
1. Åbent brev fra Lærke Grandjean
Mange tak til Lærke Grandjean for hendes flotte brev fra d. 17/12, som jeg her gengiver i fuld længde. Brevet står også i en debattråd i det vedhæftede link:
”Åbent brev til Thomas Aastrup Rømer i dag, lørdag d. 17/12 2022, hvor Claus Holm har fyret ham fra DPU:
Hej Thomas
Jeg sender dig alle gode tanker, og jeg håber, at du sammen med dine kære netop nu kan finde en kadence i dette tragiske for dig og pædagogikken, som nu er sket. Med det mener jeg, at du angiver en helt, helt anden musikalsk forståelse af og tonalitet i pædagogik end Holm.
Det er, om muligt, nu endnu stærkere din toneart, der fremover vil styrke indsigten i helheden og sammenhængen i pædagogikkens telos og inderste kadence – det er den ro og indsigt, der gør, at det hele kan gå videre efter det her.
Der er noget, der er slut nu, men mere end noget andet er det slut for Holm og hans tragiske des-interesse for pædagogikken.
Du, Thomas, sætter på en kunstnerisk måde tonearten på en dyb vedkommende måde, og den handling, at Holm har fyret dig fra DPU falder nu tilbage på ham selv på en hård måde; det er fuldstændigt åbenbaret, at Holm ikke er på rette hylde, han forstår ikke, at pædagogik er det modsatte af des-interesse.
Jeg vil gerne gentage min opfordring, som er uddybet i mit blogindlæg her nedenfor, til Claus Holm: Find noget andet, Holm, end pædagogikken at kaste dig over. Din og DPU´s des-interesse for pædagogik og pædagogikkens værdier er ved i dyb forstand at ødelægge pædagogikken.
Hilsen fra Lærke”
https://blog.folkeskolen.dk/…/claus-holm-dette…/4690341
2. Tabu på DPU
På en måde er det mærkeligt, at min store fagfællebedømte bog på 576 sider, om dannelse og skolens formål – en bog jeg er så stolt af – er blevet implicit fyringsårsag.
Man skulle jo ellers tro, at bogens emne udgjorde DPU’s kerneområde. Den er også finansieret af Aarhus Universitetets forskningsfond.
Men bogens indhold er ikke en del af Claus Holms “bagvedliggende hensyn”. Han mener ikke, at den slags forskning er en del af et “fremadrettet” DPU, som det hedder i fyringsskrivelsen.
Men så igen: På en måde “forstår” man det alligevel godt, for bogens analyser er en grundlæggende kritik af hele forudsætningen i Holms pædagogiske ideologi. Holm og hans løjtnanter er krænket. De kan ikke svare med andet end magt
Men i samme øjeblik man “forstår” dette, så kollapser DPU og Aarhus Universitet lige lukt ned i antipædagogikkens dybeste hul, hvor der ingen videnskab findes.
https://klim.dk/bog/skolens_formaal.htm
3. En dialog
En forsker, Torben (T), mødte sin arbejdsgiver Claas Halm (CH). De havde en lille dialog:
CH: Hej Torben, du er fyret.
T: Hvorfor det, Claas?
CH: Jeg har lavet fire kriterier: A, B, C og D
T: Ok, men jeg klarer mig da fint på alle fire kriterier?
CH: Ja, det har du helt ret i, der er ikke noget at kritisere.
T: Men hvorfor skal jeg så fyres?
CH: Det er fordi, at fyringen beror på en ”samlet vurdering” af de fire kriterier, som du klarer dig godt på.
T: Men den ”samlede vurdering” må jo i så fald være endnu mere positiv end de positive kriterier?
CH: Nå ja, det har du egentlig ret i. Men det er helt efter HR-bogen, som vi siger.
T: Men hvorfor skal jeg så fyres, hvis det går så godt?
CH: Det er fordi, der ikke er brug for dit arbejde. Det bunder i min egen ”vurdering” af et ”bagvedliggende hensyn”, som er ”fremadrettet”.
T: Det lyder altså lidt para-normalt, Claas.
CH: Jeg synes, det er logisk.
T: Men er det ikke ”fremadrettet” på DPO, hvis man skriver en tyk bog om skolens formål?
CH: Nej, for den bog kritiserer jo forudsætningen for DPO, læringen, konkurrencestaten og mig selv og hele min kreds af “strategiske professorater” og gamle venner. Alt det der formåls-noget, du snakker om, er desuden trumpistisk og konspiratorisk og normativt. Ved du ikke, at ”indholds-didaktikken er død”? Indholdets gravsteder er derfor også udelukket fra DPO’s kommunikationsapparat, som det er mig, der styrer. Hvis der skal være et ”formål”, så er det OECD, vi skal lytte til.
T: Ok Claas, men du gør mig altså helt bange.
CH: Du kan få psykologisk bistand i forbindelse med fyringen. Her kan du få bearbejdet din nye og irrationelle angst.
T: Ok, så jeg er fyret, fordi jeg er for kritisk?
CH: Nej nej, tværtimod. Det er kun godt med forskellige synspunkter og holdninger. Det siger dekanen også, og han har hørt det fra bestyrelsen.
T: Så fyringen er altså helt grundløs?
CH: Ja, det har du ret i.
T: Men jeg har et spørgsmål til, Claas: Hvad er egentlig dette ”bagvedliggende hensyn”, som altså helt overtrumfer de kriterier, du selv har stillet op, og som understøtter det ”fremadrettede”, som du lige har forklaret det?
CH: Det er læringens ånd, dvs. institutionernes opløsning.
T: Men tror du, at dit nye DPU vil være noget for landets lærere og pædagoger, som jo netop arbejder på “institutioner”?
CH: Lærere og pædagoger? Hvad snakker du om? Det er jo gamle og “indholdsdidaktiske” ord.
T: Ok, så jeg bliver fyret på grund af min kærlighed til gamle dage?
CH: Ja, det er korrekt.
4. Skolereformens sejr
I 2013 vandt skolereformens læringsbegreb over skolen. Sejren blev kraftigt understøttet af et nyt læringspolitisk orienteret DPU, som havde udviklet sig siden 2008 under Lars Qvortrups ledelse og med Claus Holm som kommunikationsdekan. De var som pot og pande i deres lukkede og bedrevidende afvisning af den pædagogiske tradition.
Omkring 2015 så vi en række DPU-baserede angreb på pædagogikken. Disse angreb blev understøttet af Claus Holm, som nu var blevet institutleder, og som allerede dengang stod for den i dag mest rabiate læringsfilosofi, som findes i landet. Flere af angrebene blev dog afvist med reference til universitetets principper.
Men stille og roligt konsoliderede Holm sin læringsideologiske magt over DPU som organisationen.
I 2022 brugte Holm så sin nye magt, da han eksekverede en grundløs fyring af DPU’s mest fremtrædende kritiker af skolereformens begreber og af disse begrebers forskningsmæssige understøttelse. Dermed vandt skolereformen – personificeret ved Holm – over videnskaben.
Herfra flyder læringsforskning og pædagogisk udvikling ned i samme ideologiske og magtfulde strøm, dvs. i frontalt opgør med pædagogik og videnskab. DPU kollapser til et kritisk intet. Resterne af ”skolen” mister sin filosofiske og videnskabelige pluralisme.
De aktuelle fyringer er derfor udtryk for skolereformens endegyldige sejr over den pædagogiske kundskabsproduktion og over universitetet som sådan. Derfor er det også skolereformens endegyldige sejr over skolen.
Der var et åndehul fra 2015-2019, hvor dannelsen kunne vokse. Dette hul er nu lukket af Holm.
Dannelsesresterne på DPU må fra nu af leve et marginaliseret og frygtsomt liv, hvilket jo er dannelsens modsætning. Dermed har DPU gjort sig selv til en slags kommissær for reformkommissionens konkurrencestat under Holms enevældige herredømme.
Danmarks Pædagogiske Oligarki, DPO, har vundet over Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU. Ingen skolefolk bør mere lytte til DPU, fordi Holm og hans ideologi har lemlæstet kritikken og udbredt skolereformens filosofi til DPU og til Aarhus Universitet.
Dannelsen må derfor flytte sig, men hvortil? Måske kan den finde åndehuller på nogle professionshøjskoler, hvor der rundt omkring findes nogle mere frie kundskabsgrupperinger?
Det kniber lidt med decideret almenpædagogisk forskning på de andre universiteter, synes jeg, men det kan måske ændre sig, nu hvor DPU er videnskabeligt og pædagogisk kollapset? Vil man tage over på SDU, på RUC eller i Aalborg eller København?
Derudover må man ty til den frie sektor: Til tænketanke, grundtvigske sammenhænge, private fonde osv..
Alternativet – et samfund uden selvstændig pædagogik og videnskab og med ”læring” som filosofisk reference – er svært at overskue.
5. Forskningsfriheden på Aarhus Universitet, 2010-2019
Allerede i november 2019 kunne jeg sammenfatte 12 års kamp mod Aarhus Universitets, ARTS’ og DPU’s mange forsøg på at intimidere videnskabelig frihed og pædagogisk forskning.
Dengang vidste jeg ikke, hvor nærmest prognostisk dette blogindlægs indhold siden blev.
En række af episoderne er også omtalt i Heine Andersens bog “Forskningsfrihed – ideal og virkelighed” fra 2017 og i Asger Sørensens “Asger Sørensen går på universitetet” fra 2020.
http://www.thomasaastruproemer.dk/forskningsfrihed-paa-aarhus-universitet.html
6. Claus Holm bryder med universitetets principper
Ifølge en mail fra ARTS’ dekan, Johnny Laursen, har AU’s bestyrelse pålagt Claus Holm at arbejde for…
“… forskning og uddannelse på det højeste niveau til gavn for børn og unge og for det danske uddannelsessystem”.
Denne formulering betyder jo pr. logik, at den pædagogiske formålstradition, som diskuteres i hele landet – og som jeg stort set er den eneste på DPU, der studerer og som nu er udelukket – ikke er “til gavn for børn og unge og det danske uddannelsessystem”?
Men det går jo ikke. Holm bryder kort sagt med bestyrelsens krav.
Johnny Laursen siger også, at det er hans og Holms linje, at “DPU skal rumme mange videnskabelige holdninger og tilgange”.
Men dette “mange forskellige holdninger” må fra nu af betyde “mange af Holm godkendte holdninger”. Men så er der jo ikke tale om “videnskabelige holdninger og tilgange”?
Og her skal man huske på, at Holm repræsenterer nogle af de mest ekstremistiske læringsideologiske synspunkter i landet. Det er veldokumenteret.
Laursen skriver også:
”Jeg kan tilføje, at videnskabelig kritik eller de andre former for faglige holdninger, som medarbejderne på DPU måtte have fremført i offentligheden, ikke har indgået som kriterier eller på anden måde påvirket resultatet.”
Men nu er forvirringen total. Lad mig opsummere:
– Jeg klarer mig upåklageligt på de af ledelsens valgte fyringskriterier, jf. fyringsbrevet.
– De to klagesager, som uretmæssigt har været fremført imod mit arbejde, har ikke betydet noget, jf. fyringsbrevet.
– Man hylder kritisk aktivitet og videnskabelig pluralisme, jf. bestyrelse og dekan, hvilket jeg i høj grad står for.
Men så står kun en mulighed tilbage: Nemlig Holms ideologiske afvisning af den pædagogiske tradition. Det er dette usaglige og politiske kriterium, som Holm i sit fyringsbrev kalder for et “bagvedliggende hensyn”. Der er ingen andre muligheder.
Men dermed bryder Holm med universitetets egne videnskabelige og forskningspolitiske principper og i høj grad også med bestyrelsens forventninger.
Jeg forstår det ikke, selvom jeg desværre godt forstår konsekvenserne.
Alle artikler og indlæg om sagen er samlet på dette link: http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-og-artikler-om-institutleder-claus-holms-afskedigelsesvarsel.html
Underskriftsindsamlinger vedr. sagen:
- Initieret af danske forskere: http://www.thomasaastruproemer.dk/underskriftindsamling-imod-fyringer-paa-dpu.html
- Initieret af nordiske forskere: http://www.thomasaastruproemer.dk/nordisk-underskriftsindsamling-imod-dpus-fyringsvarsel.html
- Initieret af danske lærere, forskere og andre fagpersoner: https://www.folkeskolen.dk/dpu/debat-protest-mod-dpus-varsel-om-fyring-af-lektor-thomas-aastrup-romer/4690136