Nedenfor kan man læse seks indlæg om den aktuelle fyringssag. Teksterne, som er skrevet d. 3-6. december, står også på min facebookvæg, hvor de kan tilgås med ledsagende kommentarer.
De seks indlæg er følgende:
- Underskriftsindsamling fra ”The Nordic Society for Philosophy of Education”
- Dansk underskriftsindsamling
- Claus Holms “polemiske dumdristighed”
- The Ethics and Politics of Free Thinking. The End of the Public Intellectual
- Lærke Grandjeans opfordring
- Artikel i Berlingske om afskedigelserne
- Claus Holms scoringssystem
1. Underskriftsindsamling fra ”The Nordic Society for Philosophy of Education”
Birgit Schaffar-Kronqvist er lektor ved universitetet i Helsingfors. Hun er også formand for ”The Nordic Society for Philosophy of Education” (NSPE), som er en del “Nordic Educational Reseach Association” (NERA).
I den egenskab har hun taget initiativ til en underskriftsindsamling, der støtter op om min fortsatte ansættelse. Hun skriver, at hun er ”bestyrtet” og taler flot om mit arbejde som ”lysande och stark”.
Schaffar-Kronqvist kritiserer desuden, at økonomiske argumenter bruges som slet skjult anledning til at afskedige kritiske røster. Det er til fare for demokratiet:
”När de ekonomiska argumenten därutöver verkar utgöra svepskäl för att avskeda kritiska röster är den fria akademiska kunskapsutvecklingen dvs. en av de främsta garantierna för demokratins fortbestånd, hotat”
Jeg er selv med i NSPE’s bestyrelse, og er derfor meget glad denne opbakning fra mine nordiske venner.
Jeg har deltaget i stort set alle NERA-konferencer siden 2001, især i NSPE’s netværk. Der er en helt særlig stemning i disse sammenhænge. Diskussioner og forskellige synspunkter brydes på den skønneste måde. Det har været en kæmpeinspiration.
NERA er efterkrigstidens hyldest til videnskab, demokrati og nordisk samarbejde. Det er en slags moderne version af Grundtvigs vision om et nordisk universitet i Göteborg. Derfor er jeg også ekstra glad for, at teksten i denne sammenhæng er formuleret på klingende svensk og ikke på engelsk.
Mange tak til Birgit for dette smukke initiativ i nordisk ånd.
Link til underskriftsindsamlingen: https://forms.office.com/pages/responsepage.aspx?id=WXWumNwQiEKOLkWT5i_j7jsD4gCMzfROkDHwHXYUXZVUMzBJTTNWTkVKSFNLVUg5OURGNldXQVVVNi4u&web=1&wdLOR=cD60351E3-CB5F-4BF4-86AF-471AF2B42681
2. Dansk underskriftsindsamling
11 fremtrædende forskere og fagfolk har igangsat endnu en underskriftsindsamling.
Gruppen kalder sig “Gruppen for akademisk frihed på DPU”. Et smukt navn.
Underskriftsindsamlingens ledsagende tekst er også bragt som debatindlæg i Politiken.
Jeg kan se, at der i løbet af et det første døgn er kommet over 1000 underskrifter. Dem, der signerer, har også mulighed for at skrive en kommentar.
Her er navnene på de 11 fagpersoner, der står bag det aktuelle initiativ:
Heine Andersen, professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Svend Brinkmann, professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
Stig Broström, professor emeritus, DPU Aarhus Universitet
Ole Wæver, professor, Københavns Universitet
Mikael Busch, lektor, Kolding Gymnasium
Jakob Egholm Feldt, professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC
Hans Siggaard Jensen, professor emeritus, DPU, Aarhus Universitet
Niels Jakob Pasgaard, lektor, VIA University College
Jan Jaap Rothuizen, docent, VIA University College
Asger Sørensen, lektor, DPU, Aarhus Universitet
Bent Meier Sørensen, professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School
Links:
Link til indsamling: https://www.skrivunder.net/stop_fyringerne_pa_dpu
Indlæg i Politiken: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9109703/Ledelsen-af-DPU-vil-fyre-sine-kritikere
3. Claus Holm og “polemisk dumdristighed”
I august 2010 blev jeg tildelt den såkaldte Holgerpris ved et arrangement på Askov Højskole. Efterfølgende lagde jeg min takketale på folkeskolen.dk. I talen kritiserede jeg – som en af de få i landet – den skolepolitik, som efterfølgende ledte frem til skolereformen i 2013.
Claus Holm – som dengang var prodekan under Lars Qvortrups ledelse, og hvis navn jeg nævner en enkelt gang i talen – kastede sig ind i diskussionen på den ledsagende debattråd. I truende og nedladende termer og iført fuld cheftitel konkluderede han følgende:
”Men du må oppe dig og tage dig sammen til at levere analyse og argumenter. Man må kunne forvente et stærkere analytisk niveau og ikke mindst, at dine argumenter beror på viden om og indsigt i alt det, du skælder ud på. Ellers står jeg tilbage med et oplæg, der mest af alt består af uunderbyggede påstande om, at alle andre end du befinder sig i en blindgyde med hensyn til pædagogisk forskning og som alene hævder sig ved en polemisk dumdristighed.
Claus Holm, Prodekan for formidling, DPU, Aarhus Universitet”
D. 29. november 2022 satte Holm – nu som chef for hele butikken – ind overfor denne ”dumdristighed”.
Fra nu af er ”kritik” det samme som at være ”dumdristig”.
Dermed bekræftes hele pointen i min tale.
Det bliver DPU’s ruin.
Hele denne diskussion mellem mig og Holm er samlet i min bog “Krisen i dansk pædagogik” fra 2013.
Link til tale og debattråd: https://old.folkeskolen.dk/505720/oplaeg-paa-det-alternative-soroemoede
4. “The Ethics and Politics of Free Thinking. The End of the Public Intellectual”
Cand.pæd. Sandra Frost Campos Gumay har skrevet en flot støtte til mit arbejde, jvf. nedenfor.
Sandra er ph.d.-studerende i et helt nyt projekt om forskningsfrihed og videnskabeligt engagement, som ledes af professor Jakob Dahl Rendtdorff.
Projektet hedder “The Ethics and Politics of Free Thinking. The End of the Public Intellectual”.
Hun fortæller selv om projektet i sin tekst. Jeg er stolt over, at mit arbejde bliver fremhævet i den sammenhæng:
“Thomas Rømer repræsenterer netop den offentligt intellektuelle figur, der i kraft af sine akademiske evner arbejder for demokrati, oplysning, bæredygtig udvikling, og videnskabens samfundsansvar gennem den offentlige pædagogiske debat. ”
Jeg har også bemærket, at Jacob Dahl Rendtdorff har signeret den danske underskriftsindsamling imod fyringerne på DPU.
For blot en måned siden deltog jeg i et flot arrangement på RUC, som denne nye gruppe havde arrangeret. Gruppens begreb om “engagement” er efter min menig bedre end det meget omdiskuterede “aktivisme”, og selvfølgelig langt bedre end den nypositivistiske metodefetichisme, som også gør sig gældende rundt omkring.
Udtrykket “engagement” har bedst sans for, at videnskaben er en praksis.
Link til Gumays fb-opslag: https://www.facebook.com/SandraFrostg/posts/pfbid02xNbuST5SCUaJm9hJz65EkEdKCJncGM2oYwR3Y7XqSU8riGK1gSbEg2fRKLP8x3VUl
5. Lærke Grandjeans opfordring
Lærke Grandjean har skrevet et åbent brev til universitetets ledelsesstreg, hvor hun opfordrer rektor, dekan og institutleder til at trække fyringsvarslet tilbage.
Hun opfordrer også andre til at skrive til denne ledelsestrio, så der kan komme pres på Holms mærkelige og lukkede læringslands-afgørelser.
Endelig hæfter hun sig ved, at Claus Holms fire fyringskriterier ikke lader til at kunne appliceres på mit arbejde. Grandjean mener i stedet, at der har været lagt læringsideologiske og dermed usaglige årsager til grund. Jeg er helt enig, og det er mange andre også.
Grandjean har op gennem 2010’erne gjort pædagogikkens store tjenester, f.eks. ved at stå for en række udgivelser af og om Gert Biestas filosofi, og ved at sammenfatte årtiets kritiske arbejde i en lang række store interviews på folkeskolen.dk.
Med disse indsatser tvang hun tænkeevnen i aktivitet, og dermed bidrog hun til den effekt, der nu igen viser sig som modstandsvilje.
Og aktuelt har hun kastet sig ud i en vigtig kritik af dannelsesbegrebet, som skal holde begrebet på pædagogikkens vej, i stedet for omvendt. Det er sundt for mange af os at blive mindet om.
Lærke Grandjean er, som jeg ser det, indbegrebet af udtrykkene “åndsfrihed” og “handling” i skolens formålsparagraf.
Dermed er hun i godt selskab med ægtefællen, idehistorikeren Ole Morsing, som sammen med Lærke var medredaktør på den store Biesta-antologi “Uddannelse for en menneskelig fremtid” fra 2017. Denne bog var en slags specialiseret Uren Pædagogik-bog, tror jeg godt man kan sige. Morsing har også skrevet en virkelig interessant bog om Løgstrup og Sløk og så videre.
Der findes ikke noget skønnere end kærlighed og kundskaber, når de træder i karakter.
Mange tak til Grandjean.
6. Artikel i Berlingske om Claus Holms afskedigelser
Berlingske har en stor artikel i dagens avis om Holms fyringsaktion.
A.
Journalisten fortæller, at jeg bliver kaldt ”et fyrtårn, en original kapacitet og en respekteret og omstridt forsker”.
Det lyder jo godt.
Andre siger, står der, at de frygter mig, fordi ”kritikken kan være hård”, og fordi jeg har ”en stor følgerskare i det pædagogiske miljø”.
Men det lyder da godt med et helt følge af selvstændige og kritiske borgere og fagfolk, som interesserer sig for ens arbejde? Det er straks værre med det pædagogiske oligarki, som har en meget magtfuld ”følgerskare” af ”organisationer”, som endda er helt ukritiske. Og så mange “følgere” har jeg nu heller ikke. Undervisningsministeren har f.eks. flere. Hun har ca. 10 gange så mange.
Dernæst omtaler journalisten netop min tese om Danmarks Pædagogiske Oligarki, som jeg simpelthen er så pavestolt over fat have fundet, identificeret og dokumenteret i min fagfællebedømte bog om ”Pædagogikkens to verdener” fra 2015, som udkom på Aalborg Universitetsforlag.
B.
Dernæst ridses de fire fyringskriterier op. Journalisten har i den forbindelse talt med to forskere, som kritiserer Holms beslutning:
Lektor Asger Sørensen siger bl.a. følgende:
”Thomas er flittig, internationalt anerkendt og en god kollega. Det kan kun være uvilje mod Thomas, der har spillet ind i fyringen.”
Asger Sørensen kalder “Rømer en meget venlig og god kollega med stærke meninger.” Mange tak hr. Sørensen, og i lige måde .
Derfor kan Asger Sørensen heller ikke forstå, hvorfor jeg skulle ligge på bunden i forhold til fyringsrundens fire afskedigelseskriterier.
Svend Brinkmann har også udtalt sig. Han siger følgende:
”Rømer er anerkendt og utrolig flittig. Ledelsen og andre forskere slår sig på ham, men det er en nødvendighed. Det er det, der får mig til at konkludere, at der kun kan være usaglige grunde til at fyre ham”.
Så Brinkmann mener altså, ligesom Asger Sørensen, at fyringen er usaglig.
C.
Journalisten har også fundet en kollega, som støtter Claus Holm, hvis jeg forstår det ret. Det er lektor Morten Nissen.
Nissen var en kraftig støtte for Dorte Staunæs, da hun i 2015 – i de mest utrolige vendinger – klagede til universitetets ledelse over en helt regelret kritisk artikel, jeg havde skrevet. Denne sag fra 2015 omtales også i Berlingskes artikel.
Staunæs klage blev afvist ved kasse ét af universitetet med henvisning til det officielle regelsæt for hæderlig forskning. Holm støttede faktisk også Staunæs’ klage i sin tid. Det er efter min mening denne strøm, der nu igen aktiveres. Det er pinligt på alle måder.
En eller anden anonym person siger også, at en eller anden engang har grædt på et eller andet tidspunkt over et eller andet jeg har skrevet om et eller andet. Det er simpelthen for ubestemt til, at det er muligt at forholde sig til.
Brinkmann fejer da også Nissens og Staunæs’ system helt af banen. Hvis afskedigelsen skal forstås som et angreb på min kritiske praksis, så er den først gal, mener Brinkmann:
”Hvis det er tilfældet, er det en vaskeægte skandale, fordi et universitets opgave er at beskytte retten til at ytre sig frit og kritisk. Om man skriver om en forsker i USA eller på kontoret ved siden af er ligegyldigt.”
D.
Og så er der en interessant ting: Alle, som journalisten har talt med, altså både kritikere, “tilhængere” og tillidsrepræsentanter, kritiserer ledelsen for ikke at give ”saglige grunde” i den aktuelle sag. Journalisten skriver:
”Selv Thomas Aastrup Rømers kollegaer, der mener, at han er alt for svær at være kollega med, deler den udlægning: At det er dybt nødvendigt at give saglige grunde for, hvem der skal fyres. Og at det ikke er sket i denne sag.”
E.
Til sidst har man interviewet Claus Holm. Han føler sig åbenbart presset, for han giver faktisk Brinkmann ret, ser det ud til. Holm siger følgende:
”På et universitetsinstitut som DPU er der uenighed forskerne imellem, og det vil der helt sikkert også være i fremtiden. Det handler altså ikke om, hvorvidt den ene eller anden forsker har en bestemt faglig tilgang”
Men så er spørgsmålet: Hvorfor fyrer Holm så? Jeg tror, det er fordi, han har en særlige konkurrencestatslæringsvision, et slags femte kriterium, der afgør indholdet i de andre kriterier, og dette femte kriterium, det svarer til Holms stærkt læringsideologiske version af den “fremtiden”, som han nævner. Han vil have kritik, men kun på hans egen fremtids præmis. Men dermed er det jo netop ”en bestemt faglig tilgang”, nemlig pædagogikkens, som udstødes.
På den måde kan en 576 siders fagfællebedømt og fondsfinansieret bog om skolens formål pludselig tælle ned.
DPU er i total nedsmeltning efter min mening.
Mange tak til Berlingske for at bringe denne flotte artikel.
Link til artikel: https://www.berlingske.dk/samfund/forsker-kritiserede-sin-chef-og-kalder-instituttet-propaganda-agtigt-men
7. Claus Holms scoringssystem
Berlingske bringer i dag endnu en artikel. Avisen har interviewet en af de andre fyringsvarslede, psykologen Henrik Skovlund. Her kommer der nogle virkeligt interessante ting frem, som især handler om lukkethed i aktindsigtsprocessen:
Det hele handler om, at to af fyringskriterierne, om hhv. forskning og undervisning, er ”kvantitative”. Derfor har ledelsen angiveligt lavet et scoringssystem, hvorefter de enkelte medarbejdere får tildelt et tal.
Oprindelig havde universitetet stillet i udsigt, at de varslede ville få deres individuelle score at vide, men pludselig, på selve fyringsdagen, så trak man dette løfte tilbage.
Så nu har jeg tre spørgsmål af både konkret og almen interesse:
A.
Er det rimeligt, at ledelsen på den måde trækker et konkret løfte om aktindsigt tilbage uden varsel og uden begrundelse? Altså et løfte, som den selv har givet, og som endda trækkes tilbage på selve dagen? Hvad bliver det næste, som offentlige myndigheder sådan går og trækker frem og tilbage på den måde? Det virker ligegyldigt og ydmygende. Gad vide, om det er lovligt?
B.
Må ledelsen gerne nægte at udlevere principperne for det almene scoresystem, som Holm åbenbart har konstrueret i nattens mulm og mørke? Det er jo et stærkt indgribende dokument med store retsvirkninger.
Sådan et scoresystem kan skrues sammen på alle mulige måder afhængig af ideologisk temperament. Og her kender vi til Holms dybe kærlighed til konkurrencestats- og læringspolitik, som har været til så stor skade for dansk skole og pædagogik. Så på en måde er der muligvis ikke blot tale om et ”ledelsesværktøj”, som det kaldes, men snarere om et ideologisk værktøj.
En anden fyringsvarslet, psykologen Henrik Skovlund, tvivler efterhånden på, at der overhovedet findes et sådant “scoresystem”, og eftersom der ikke er et eneste konkret tegn på systemets eksistens, så kan jeg godt følge denne tvivl.
Claus Holm udtaler følgende om konstruktionen af dette scoringssystem, som er helt uden pligtfølelse og procesansvar:
»Ja, det skal man gøre. Og det er den score, som alle omfattede medarbejdere er vurderet ud fra. Jeg troede længe, at de kunne få deres egen score udleveret, men det er hr-juridisk efter bogen, at den ikke udleveres. De påtænkt afskedigede er udvalgt på grund af sparekravet og en samlet vurdering af de opstillede kriterier,« siger han.”
Men hvad er det for en “hr-juridisk bog”, som Holm henviser til? Hvem er det, der siger, at han skal lave et scoresystem, som han så ikke engang må eller vil udlevere? Ved nogen noget om det?
C.
Det er muligt, at ledelsen har vide rammer for sit skøn, men der skal trods alt være en eller anden sammenhæng mellem de fire almene fyringskriterier og den empiriske realitet, hvilket Holm jo også anerkender i sin sidste sætning. Sådan en sammenhæng er der i al fald ikke i mit tilfælde, hvilket jeg tidligere har dokumenteret.
Hvis denne sammenhæng mellem kriterium og faktum ikke fastholdes, så kan Holm skrue sin ”samlede vurdering” sammen efter helt ”egen vurdering”.
Link til artikel: https://www.berlingske.dk/samfund/kritiske-forskere-beskylder-ledelse-for-at-hemmeligholde-aarsagen-til