Kommunernes Landsforenings aktuelle skriv ”En ny folkeskole” er et udtryk for tidens nye skolefilosofi, nemlig sammenblandingen af Ny Nordisk Skole, den nye skolereform og KL’s eget ”nysyn på folkeskolen” fra 2010. Det var denne skolefilosofi, som i forårets skolekonflikt omdannede den danske lærerstand til mellem-mellemledere, så de nu må acceptere at lade sig styre efter ”operative måltal” direkte under Ny Nordisk Skoles og KL’s anorektiske filosofi. I det nye udspil ”En ny folkeskole” er der sådan set ikke noget nyt i forhold til alt dette. Udspillet markerer blot KL’s korrigerede position efter skoleforliget og overenskomststriden.
Men man bør hæfte sig ved et forhold, der ganske vist også ligger i alle de andre tiltag, jeg netop har remset op, men som formuleres ekstra tydeligt i “En ny folkeskole”. Det drejer sig om følgende citat: ”Med reformen er der lagt op til et paradigmeskift. Bruddet ligger i et skift fra fokus på undervisning og timetælleri til et markant fokus på elevernes læring og trivsel. Et brud, som i stadig stigende grad understøttes af den digitale dimension i skolens praksis”.
En uskyldig formulering? slet ikke. Citatet betyder følgende:
1. Man vil gå fra ’fokus på undervisning til fokus på læring’. Men det betyder noget helt bestemt. Det betyder nemlig fra ’fokus på undervisning til fokus på målbare læringsresultater i læsning og matematik’ (pisateknikkerne). Der er altså ikke tale om et bredt læringsbegreb eller et læringsbegreb med udgangspunkt i en ordentlig uddannelsestænkning eller læringsteori. Det er derimod et ekstremt smalt og kvantitativt læringsbegreb.
2. Dette ”paradigmeskift” – et begreb der snylter på videnskabsteoretikeren Thomas Kuhns analyser af videnskabelige revolutioner – markerer en grundlæggende kæntring af forholdet mellem administrative systemer og vores skolelærere. Læreren, som jo ’underviser’, er nu kun relevant i det omfang han bidrager til elevernes ydelser på de administrativt fastsatte operative måltal, altså ’læring’. Læreren bliver derfor en metode til at opnå smalle politiske mål. Læreren mister dermed sin kulturelle autonomi, sin offentlige myndighed og sin forbundethed til den næste generation. (Hele dette problem stammer fra den adskillelse af undervisning og læring, der fandt sted i dansk pædagogik fra omkring 1981, og som blev forstærket af den såkaldte systemteori med Lars Qvortrup og Jens Rasmussen i spidsen i 00’erne, men det er en længere historie, som man kan læse om rundt omkring i bogen Krisen i Dansk Pædagogik).
3. Herefter, altså efter undervisningens underordning under ”de operative læringsmåltal”, kan læreren langsomt erstattes af ”den digitale dimension”, som det hedder i citatet ovenfor. Jeg har f.eks. lige siddet med et stort anlagt forskningsprojekt fra CBS, hvor man arbejder med at udvikle apps, der kan ”erstatte læreren” indenfor f.eks. læseundervisning. Sådan noget tror jeg KL vil elske, og det vil formodentlig blive dagligdag – også inden for andre fag – i løbet af de næste 10 år. Læreren bliver dermed en form for didaktisk app-supporter, hvis han da overhovedet behøves; han kan jo blot erstattes af mere effektive metoder, fordi han er blevet til en metode.
Så sprogspillene struktureres efter følgende forløb, i kronologisk og logisk orden:
1. Undervisning adskilles fra læring (Illeris, Qvortrup og Rasmussen)
2. Undervisning underordnes læring (KL, Ny Nordisk Skole, skolereform, overenskomstkindgrebet)
3. Læring, som nu er konge, gøres smal og kvantificerbar, og al undervisning måles i forhold hertil. Læreren bliver til en metode uden holdninger, historie og værdi. Læreren bliver til en ”undervisningsekspert”.
4. Undervisning omdannes langsomt til digitale systemer. Læreren bliver til en undervisningsekspert, som bliver en datamat, som allerede den franske filosof Lyotard beskrev det i sin profetiske The Postmodern Condition fra 1979.
Overenskomstindgrebet hænger altså dybt sammen med de skolepolitiske tiltag, der alle trækker i retning af at afvikle ‘læreren’ som pædagogisk kategori.
Andre analyser af den nynordiske skolefilosofi:
Analyse af regeringens skoleudspil
Analyse af KL’s skolevision “Nysyn på folkeskolen”
Analyse af Christine Antorinis skoletænknikng
Se også Krisen i Dansk Pædagogik, hvor der er 10 artikler om emnet.
Så det godt danskerne er kvikkere end KL og laver deres egne skoler og de danskere der er dummere end KL er for dumme til at lære noget af apps – KL s vanskabning er dødfødt men vil nok blive holdt kunstigt i live noget tid endnu betalt af vores skattepenge – SUK -LUK nu KL
Desværre virker det som om man hverken i KL ell. i Undervisningsministeriet har nogen føling med, hvordan det hele ser ud ude i virkeligheden. “Alt kan lade sig gøre, når man ikke skal gøre det selv” (Mark Twain)
Læring i den nye (håbløst uvidende) folkeskolereform taler om læring, som noget der findes på flasker, som herefter effektivt kan hældes ind i elevernes hjerner uden mindste forskel fra den ene til den anden. Hvordan i al verden er det gået til, at lærerne skolerne og lederne skal ledes af disse uvidende uduelige, som selv udelukkende benytter sig af gentagelser for at udradere enhver form for kvalificeret tænkning om indlæring. De ikke bare maser det nye ind med pop ord og floromvunden new speek, de bomber også nyeste viden om læring helt til rotterne. En ting er, at man som lærer skal inkludere og undervise mere og mere, men det virkelig sørgelige er, at vi ledes af folk der taler ned til os fagligt.