En utrolig historie om magt og pædagogik

D. 12. april kl. 10 vil jeg fortælle en utrolig historie om magt og pædagogik her på min private blog.

 

a.

Hov, det svier ved mundvigen – er der sytøj ved min læbe? Et netværks nåle med få mænds tråde?

Solen blegner

Skyggerne blafrer i bunden af en mørk hule

Nøglens klik i tvang og lås

og slå

sig ud

i solen

 

b.

Fortsættelse følger….

Når munden lukkes, åbnes den for alvor – for mundens kraft er flyvende

Poesien er et intermezzo

2 tanker om "En utrolig historie om magt og pædagogik"

  1. Tilsyneladende, er der overordentlig stor politisk magt på spil, når det gælder “udformningen” af børn, og sært nok et nærmest folkeligt ikkekrav på form, bare det køre effektivt, let og smertefrit. Selve ordet dannelse omgærdes efter pressens dækning og forskeres udtalelser i et utal af variationer af mere eller mindre behjælpsomme udgaver. Manipulerende af bedrevidende og dumt af velbevandrede teoretikere .Hvis sporet for uddannelse sander endeligt til, kunne det måske være, nogle eftertænksomme og modige skulle begynde af oplyse befolkningen mere grundigt om de utallige muligheder der er, for at uddanne og danne børn til at møde fremtidige udfordringer. Det at sætte børn i verden, er virkeligt langt alvorligere, end et spørgsmål om økonomi, pasning og hvad med min egen karriere? Det afgørende er at man grundlæggende, før barnet er der, sprællevende, må tager stilling til, hvilket samfund man ønsker at overlevere, hvilken mening, der dybest set, er værd at kæmpe reelt for. Det er der nogen, der skal minde alle om, en der kan løfte blikket og se ud over egen tid og nødvendighed. Det gør du så, Thomas, på trods af truende sammensyninger og det er såre godt.

  2. Kunne dette indlæg på bloggen antyde en fyring – afskedigelse er det kedelige ord ?

    Dette er jo set utallige gange siden NPM er blevet indført – når ordentlige og anstændige mennesker tillader sig at mene noget og udtrykke en from kritik af magthaverne, der ikke bunder i uvidenhed, men netop i viden.

    Victor Klempere’s ord om en lille klike’s tanker og ord, der sætter sig uimodsagt igennem, så det bliver alles sprog.

Skriv en kommentar