Facebook-drys 26: April 2016

Her er 63 facebook-opdateringer fra april 2016. Man kan enten klikke på den enkelte opdaterings overskrift og på den måde se det rå FB-opslag med diverse kommentarer, eller man kan læse opdateringerne på herværende blogindlæg, hvor de har været en lille tur i sproghjørnet. Hvis der er relevante links eller særlige omstændigheder i forbindelse med opdateringen, er det noteret umiddelbart efter teksten.

Månedens store emne var regeringens udspil til gymnasiereform.

  1. Undergravende aktivitet
  2. James Nottingham 1
  3. James Nottingham 2
  4. En pædagogisk Muhammed-tegning
  5. Hvad var en fejl?
  6. Hvad er ideologi?
  7. Facebook-drys 24: februar 2016
  8. Merete Riisagers tale til LA’s landsmøde
  9. Kundskaber og frihed
  10. Zoe og Bios
  11. Iben Valentin Jensens arbejde
  12. Gymnasiereform 1
  13. Gymansiereform 2
  14. Gymnasiereform 3
  15. Gymnasiereform 4
  16. Gymnasiereform 5
  17. Gymnasiereform 6
  18. Gymnasiereform 7
  19. Gymnasiereform 8
  20. Gymnasiereform 9
  21. Gymnasiereform 10
  22. Gymnasiereform 11
  23. Gymnasiereform 12
  24. Gymnasiereform 13
  25. Gymnasiereform 14
  26. Gymnasiereform 15
  27. Gymnasiereform 16
  28. Gymnasiereform 17
  29. Gymnasiereform 18
  30. Gymnasiereform 19
  31. Gymnasiereform 20
  32. Gymnasiereform 21
  33. Læringsmålstyring øger pædagogisk frihed!
  34. Mål for individuel læring
  35. Gymnasiereform 22
  36. Børnehavetraditionen
  37. Gymnasiereform 23
  38. Gymnasiereform 24
  39. Skanderborg kommune 1
  40. Skanderborg kommune 2
  41. Den læringsrevolutionære skole
  42. Jeppe Bundsgaards og Morten Misfeldts ”peer-review” af Keld Skovmands bog.
  43. Samlet analyse af regeringens forslag til gymnasiereform (blogindlæg)
  44. Arbejdsmarkedspartiet…zzz…
  45. Gymnasiereform 25
  46. Gymnasiereform 26
  47. Gymnasiereform 27
  48. Gymnasiereform 28
  49. Gymnasiereform 29
  50. Forholdet mellem kundskaber og kompetencer
  51. Noa Redingtons anakronisme
  52. Gymnasiereform 30
  53. Kompetencebegrebets terror 1
  54. Kompetencebegrebets terror 2
  55. Gymnasiet, Marianne Jelveds følelser og et peerreview (blogindlæg)
  56. Gymnasiereform 31
  57. Gymnasiereform 32
  58. Undervisningsministeriets evidens og ikke-evidens 1
  59. Undervisningsministeriets evidens og ikke-evidens for læringsmål 2
  60. DF slår til i kampen mod pigesvømning
  61. Målstyringstegning af Allan Stochholm
  62. Konstruktivisme, mavefornemmelser og Ove Kaj Pedersen i Konkurrrencestatstidende
  63. Undervisningsministeriets kollaps

 

1. d. 1. april: Undergravende aktivitet

Maskinrumspartiet (V) og Dansk (DF) vil undergrave danske værdier ved at kriminalisere dem, der undergraver danske værdier. Derved får vi en dobbelt undergravning.

En af hovedmændene bag forslaget er Bertel Haarder, som også vil lave en ”””Danmarkskanon”””, der kan stå som en facitliste, når al undergravende virksomhed er fjernet, og dermed er vi faktisk i nærheden af undergravning nr. 3, dvs. en spidsborgerliste uden mundtlig tumult i miles omkreds.

Men ok, lad os se på nogle eksempler på undergravende aktivitet:

  1. Overskrift på debatindlæg:
    “Grådighed og hvorfor det er godt”.
    Det er Liberal Alliances nye slogan, udtalt af ”særlig rådgiver” Per Mikael Jensen og hyldet af både ledelse, fodfolk og ledende europæiske Ayn Rand-fanatikere. Da sætningen blev kritiseret, var Jensens eneste kommentar, at jeg glemte at skrive, at han var direktør, og at han aldrig havde læst Rand. Grådig var han åbenbart stadig for alle pengene.
  2. Saxobanks investeringschef, Steen Jakobsen: ”Vi skal have et 25 mand stort forretningsministerium, som er repræsentativt sammensat i henhold til sammensætningen i befolkningen. Det skal altså ikke fyldes med folkeskolelærere, sådan som Folketinget er. Men det skal sikres, at der sidder en bankdirektør og andre eksperter”.
  3. Asger Aamund, Grådighedspartiet: ”Hellere vækst og folkelig velstand end et demokrati, der er taget som gidsel af den del af befolkningen, der ikke arbejder, og som stemmer sig til at leve på det arbejdende mindretal”.
  4. Asger Aamund, Grådighedspartiet: ”I en nødsituation, ligesom under krigen, kan man have en slags elite-regering i en periode, som bistår det folkevalgte, skal vi sige lidt håndfast. Så vi kan få de nødvendige reformer”.

Tænk alligevel hvis det bliver forbudt at undergrave ”danske værdier” på den måde. Tænk hvis Asger Aamund, Saxobank og Per Mikael Jensen skulle tvinges til at sige, at de ikke kunne lide grådighed, og at de elskede demokratiet.

Hvilket demokrati får vi så? Et dobbelt undergravet demokrati med en lille “””danmarksliste””””, der bestemmer resten?

Denne lille øvelse kan man så hygge sig med i tide og utide over for alle mulige udtalelser, som ikke er ”danske” (vores fædreland lyder efterhånden som en trussel).

Her er et link fra sidste år med lidt dokumentation:

http://www.thomasaastruproemer.dk/demokratiets-nedsmeltning-hos-saxo-bank-og-liberal-alliance.html

 

2. d. 1. april: James Nottingham 1

På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man læse et begejstret blogindlæg fra Pædagogikkens Anden Verden om et foredrag af John Hattie-eleven James Nottingham.

Nottingham er direktør for konsulenthuset ”Challenging Learning”, som nu er oppe på at have  ni danske medarbejdere, herunder fire “akkrediterede visible learning+-trænere” og en skoleinspektør fra Slagelse. Mottoet for den brogede forsamling er: ”Hats off to learning”. Nottingham rejser Danmark rundt og indoktrinerer de helt fortabte kommunale systemer med sine træningshatte, så vi pludselig ser hyldestindlæg på statens egen hjemmeside. Måske har vi her et eksempel på “danske værdier”?

Sådan ser Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO) ud i de nedre lags sprogspil. Klik evt. lidt rundt, hvis du ikke har for sarte nerver.

http://www.emu.dk/nyhed/blog-om-n%C3%B8glen-til-l%C3%A6ring-%E2%80%93-foredrag-af-james-nottingham

 

3. d. 1. april: James Nottingham 2

Er der nogen, der skal til læringskonsulent James Nottinghams konference, som hedder ”Udforsk læringen! – i dagpleje, vuggestue og børnehave”?

Konferencen finder sted i København d. 16. april? Konferencen arrangeres af forlaget Dafolo, og der er kun en taler.

Her kan man lære om, ”hvordan man kan hjælpe børn i dagtilbud til at tage kontrol over deres egen læring”. Man ser det for sig! Kom lille Ole! Tag kontrol! De små pus skal ”udfolde deres potentiale fuldt ud”, som det hedder.

”Hats off” for Nottingham og de danske læringskommuner. (Nottinghams motto er ”hats off to learning”)

Her er programmet i to versioner:

http://www.dafolo.dk/…/Udforsk_l%C3%A6ringen_i_Odense_og_K%…
http://www.challenginglearning.com/…/kindergarten-conferen…/

 

4. d. 2. april: En pædagogisk Muhammed-tegning

Der er en ting, jeg ikke forstår:

Hvorfor har man, altså MAN, så travlt med at afvikle Danmarks rige og varierede pædagogiske tradition og overlade al pædagogisk udvikling til James Nottingham og hans Visible Learning+-trænere?

Og hvorfor vil skolereformens tilhængere samtidig med denne afvikling af dansk liv lave en spidsborgerlig “””Danmarks-kanon”””, mens reformens modstandere endda opfatter GRÅDIGHED som en dyd?

Og hvorfor er de pædagogiske forskningsinstitutioner nærmest ligeglade? Ja, de støtter systematisk og entydigt op om læringsideologien. De trodser den åndsvidenskabelige realitet.

Ja ok, to be honest, jeg ved faktisk godt hvorfor, men det er lidt langt for en facebook-opdatering.

Hej lille Ole! Kom nu og vær lidt grådig, mens du memorerer dine danske værdier. Det hele kommer i mit ”Visible Learning+-træningsskema”; i mit “rådatalandskab”, som det hedder.

Helt ærligt. Satiren trænger sig på. Det minder mig om en Muhammedtegning, og den skal bare tegnes igen og igen.

 

5. d. 2. april: Hvad var en fejl?

Hvad var en fejl?

Det var en fejl, at man troede, at ungdomsoprøret var et opgør med dansk tradition.

Hvem begik fejlen?
Det gjorde ungdomsoprørerne selv. De løsrev sig og fjernede sig mere og mere fra det, der var betingelsen for deres eget oprør.

Hvad er konsekvensen af denne fejl?
Det er, at dansk tradition i dag er splittet i hhv. Dansk Fryseparti og noget pludderreform-KL-pædagogik, der skal detailstyres af Visible Learning+ trænere uden reference til noget som helst seriøst.

Hvad er konsekvensen af denne splittelse?
Det er, at Maskinrumspartiet nu vil genetablere dansk tradition som en identitetspolitisk kanon, og at man vil forbyde samfundsundergravende ytringer. Danmark bliver til “en værdi”, der undertvinger sig praksis. Dermed forstærkes traditionstabet.

Hvad er løsningen?
Det er, at sætte den kritiske tradition tilbage i den danske, som i sig selv samtidig skal oplives i fuld styrke og tvivl og løsrives fra identitetspolitisk frost. Vi skal have kærligheden til hele vores dynamiske oprindelse tilbage i et frit pædagogisk liv på seminarier og skoler og børnehaver. Christiania og Kaj Munk er i samme kar, for at sige det på den måde. Der bliver forskelle, følelser, kundskaber og processer. Det bliver også nogle skæverter, men det går nok. Det er i al fald bedre end at alt gøre til en stor skævert, hvilket jo er den aktuelle situation.

Hvordan gør man det?
Det gør man ved at bruge sin forestillingsevne.
Hvor finder man forestillingsevnen? Den finder man i den danske tradition selv, dvs. hele ”vejen” fra Grundtvig til dele af ungdomsoprørets kritik, dvs. både i ungdomsoprør og i det, som oprøret troede, det gjorde op med, men som de i virkeligheden badede i.

Hvor kommer den vej fra? Den kommer fra Athen, Betlehem og Königsberg. Dvs. fra Europa.

Hvad får vi så?
En genrejst pædagogik.

Hvad betyder det?
Et frit land i en fri omverden.

Hvem bliver så arbejdsløs?
John Hattie

 

6. d. 2. april: Hvad er ideologi?

Hvad er ideologi?

1.

Hvordan kender man en ledende pædagogisk funktionær? Han har en bog af strukturkommunisten Louis Althusser i reolen

Hvordan kender man en mellemledende pædagogisk funktionær?
Han har en bog med referencer til en bog af Althusser.

Hvordan kender man en lavtrangerende pædagogisk funktionær? Han har en bog, der har referencer til en bog, der har referencer til Althusser.
Denne sidste funktionær har derfor aldrig hørt om Althusser, og han er derfor i selvforståelsen overhovedet ikke påvirket af ham.

2.

Hvordan kender man en ledende ny-liberalistisk funktionær? Han deler gratis bøger af Ayn Rand ud til alle.

Hvordan kender man en mellemledende nyliberalistisk funktionær? Han ”liker” personer, der deler Ayn Rand-bøger ud til alle og modtager millioner af kroner fra vedkommende.

Hvordan kender man en lavtrangerende nyliberalistisk funktionær? Han ”liker” personer, der ”liker” personer, der deler Ayn Rand-bøger ud til alle.
Denne sidste liberalist-funktionær har aldrig hørt om Ayn Rand og er derfor i selvforståelsen overhovedet ikke påvirket af hende.

Det nyeste er så, at den lavtrangerende liberalistfunktionær også får forklaret af sit partis top-ledelse, at hans parti ikke er topledelses-styret.

3.

Man kan jo også få sig en ideologi, der ikke er for funktionærer. Den er sådan lidt mere spørgende i sin essens.

 

7. d. 4. april: Facebook-drys 24: februar 2016 (blogindlæg)

http://www.thomasaastruproemer.dk/facebook-drys-24-februar-2016.html

 

8. d. 4. april: Merete Riisagers tale til LA’s landsmøde

Hvor siger Merete Riisager dog mange fornuftige ting i sin tale til LA’s landsmøde. Hun er jo simpelthen landets eneste virkelige skolepolitiker, og med denne tale er det som om, hun vokser endnu en alen.

 

9. d. 5. april: Kundskaber og frihed

Kundskaber og frihed:

Hvad er det pædagogiske bios? Det pædagogiske liv?

Jeg taler ikke om et pædagogisk zoe, for det findes ikke. Zoe er dyret i os. Et dyr kender ikke til pædagogik. Zoe er en form for økonomi. Man regner lidt på sin fordel. Man er en del af massen, og hvis man ikke har en regulerende stat, bliver man nervøs og ”grådig”. You know who I mean.

Men hvad er da det pædagogiske bios? Det er et fælles liv for individuelle mennesker. En indre og ydre fri skole, hvor menneske og verden kommer til syne i tiltagende åndelig og praktisk specificitet.

Bios er den dyriske naturs indtræden i den fælles verden, men nu som en menneskelig natur. Denne indtræden finder sted fra fødslen. Pædagogik er at erstatte den dyriske natur, zoe, med et barns natur og med menneskets natur. Den nye natur bryder frem. Men det er stadig en “natur”, en natur-lighed.

Dermed bliver pædagogik til en særlig udveksling mellem frihed (menneskets natur) og kundskaber (den fælles verden), så fjernt som muligt fra økonomien og dyret, hvis frihed er strengt bundet, og hvis færdigheder alene er knyttet til overlevelse og regulering.

Overvej lige skønheden i dette: Et pædagogisk liv.
Hvem er du? og velkommen til de ting, som vi har ansvar for.

Kundskaber og frihed.

Hvilken politik hører til bios? En bios-stat? En passiv og hørende politik.

 

10. d. 5. april: Zoe og Bios

I zoe, den økonomisk definerede natur, er der læring for overlevelse: alt er teknik, strategi og optimering.

I bios, den menneskeligt definerede natur, dvs. det liv, som har sprog, sammenhæng og specificitet, er der læring for pædagogik, alt er undervisning, frihed og indhold.

Når bios møder zoe opstår inkompetencens dyd. Pædagogik er inkompetence i zoe. Stay incompetent! Hvor der er kompetence, mangler der pædagogik!

Zoe er terror, ”be operational or die”. Det er den svage og aktive stats område, den nidkære og kontrollerende politiks felt.

Bios er Europa; hvem er du iblandt vores kundskabsobjekter og deres indre inferno? Det er den stærke, men passive stats område, den hørende og opmærksomme politiks felt.

 

11. d. 6. april: Iben Valentin Jensens arbejde

Hovsa, nej ved I nu hvad? Nu fik jeg sørme endnu en bog ind af døren; endnu en bog, som kritiserer den eksisterende skolepolitik og Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO).

Iben Benedikte Valentin Jensen har skrevet bogen ”Tag ansvar – opgør med læringstyranniet”, som er en personlig og engageret beretning fra den danske traditions hjertekammer. Der er masser af skud til DPU-fløjen og til Konkurrencestatstidende, og Iben Jensen har fundet en række ”herlige” citater frem; ikke mindst fra nedsmeltningsåret 2010, hvor det flød med nogle vilde dannelsesopgør i den systemteoretiske omegn.

Bogen minder en del om Iben Jensens tidligere ”Den didaktiske fantasi” fra 2014, som bearbejder samme temaer i en mere skønlitterær form; ja, i en form for lærerroman.

Iben Jensen driver forlaget ”Nyt Askov” og står også for udgivelsen af tidsskriftet ”Nyt dansk udsyn”. Bag initiativerne står en række fremtrædende højskole- og seminariefolk.

Den aktuelle bog er udgivet på forlaget Fjordager, men hendes andre bøger er udgivet på Nyt Askov. Hun har også redigeret nogle meget spændende udgivelser af højskolemændene Knud Hansen og Hans Henningsen. Bøgerne fik glimrende anmeldelser i Højskolebladet.

Med den aktuelle udgivelse har jeg noteret følgende forfattere, der har skrevet hele monografier, hvor hele eller dele af den aktuelle læringsideologi kritiseres:

– Peter Kemp
– Brian Degn Mårtensson
– Iben Benedikte Valentin Jensen
– Steen Nepper Larsen
– Thomas Aastrup Rømer
– Keld Skovmand (kritisk mod læringsideologien, men er glad for Hattie)
– Frederik Pio
– Per Fibæk Laursen (kritisk mod læringsmålstyret undervisning, men også kritiker af dannelsesteori og Uren Pædagogik. Er glad for Hattie)
– Alexander von Oettingen (kritisk overfor læringsideologien, men er glad for både Hattie og systemteori. I modsætning til Fibæk er han kraftigt dannelsesorienteret)

Dertil kommer en række bidrag i bøgerne Uren Pædagogik, hvor Lene Tanggaard og Svend Brinkmann er medredaktører.

Jeg er ikke bekendt med deciderede bøger, der kaster sig ud i en respons på den omfattende og mangefacetterede kritik. Kun Qvortrups bog “Den myndige lærer”.

Her er lidt links til info om Iben Valentin Jensens virke:
http://www.fjordager.com/tag-ansvar
http://nyt-askov.dk

 

12. d. 7. april: Gymnasiereform 1

Ang. den nye gymnasiereform: Om man så satte adgangskravet til et 12-tal, så ville niveauet falde.

Hvorfor? fordi:

  1. Dannelsesbegrebet afvikles (ch.3). Det er man endda fræk nok til at kalde “styrket almendannelse”, f.eks. taler man om, at dannelse er “karrierekompetencer” :-(((
  2. Man indfører operative måltal på statsniveau og datalogisk læringskontrol på undervisningsniveauet. Det kalder man “kvalitetsudvikling”. :-(((. Dermed får vi en copy-paste af folkeskolereformen med fuld hornmusik og konsekvens. :-(((
  1. Nogle er glade for at faget AT afvikles, men desværre er prisen herfor, at hele gymnasiet bliver et stort radikaliseret AT :-(((
  2. Man sammenhober åndsvidenskaben i et altomfattende kompetencebaseret enhedsfag (som jo underlægges den nye “dannelses”-forståelse)

http://www.uvm.dk/…/Gymnasiale-uddann…/fraelevtilstuderende…
—————————–
Gymnasiets lovmæssige formål:

§1. Uddannelsen til studentereksamen (stx), (det almene gymnasium) indgår sammen med uddannelserne til højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt system, som er studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videregående uddannelse.

§2. Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.
Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.
Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.
Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§3. Uddannelsen til studentereksamen gennemføres med fokus på det almendannende og studieforberedende. Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at kunne gennemføre videregående uddannelse.

 

13. d. 7. april: Gymnasiereform 2

Hvorfor snakker alle om “4-taller”? Det er jo totalt lige meget i den store sammenhæng, som er en ødelæggelse af den dannelsesmæssige og pædagogiske grund, hvorfra alle tallene udspringer.

Det svarer til at hæve prisen på friske økologiske tomater, samtidig med at man putter rådne kartofler i posen. ”Naaajjj, sikken nogle fine tomater vi har”, som Orwell ville sige. Jeg er sååååå dygtig, at jeg kan spise fiiiine tomater.

Kig lige i posen før der klages over prisen! Det er jo bare rådne kartofler.

 

14. d. 8. april: Gymnasiereform 3

A.
Udspillets titel er “fra elev til studerende”.

I gamle dage var man undertrykt, hvis man bare var “elev”. Derimod var man moderne, selvstændig og frit undersøgende, hvis man var “studerende”.

I dag er det omvendt: I dag er en elev noget, man bliver, når man finder en lærer, der selv bliver en lærer ved at finde en elev. Det giver energi og retning i livet.

En “studerende” går derimod op i sine karrierekompetencer, og han kan selvmonitorere sin egen læringsmaksimering. Han er helt underlagt “udfordringer”. Han er ufri.

Det er det, som “fra elev til studerende” betyder i gymnasieudspillet. Det er ren ufrihed.

B.

Udspillets undertitel er “klædt på til videre uddannelse”. Hvilken skrædder er på arbejde?
Udspillet er en skrædder til det omvendte. Skrædderen syr en “spændetrøje”.

“Men”, siger kejseren, “vi taler jo om ‘studerende’ og ‘almendannelse'”.

“Halløj”, siger drengen, “hvad er det for en skrædder? De har jo ikke andet end skyklapper på!”

Vi går fra elev til studerende og videre til spændetrøje.

Jeg vil foretrække at have nogle studerende elever.

PS: på HF har man stadigvæk “elever”… (s.13)

 

15. d. 8. april: Gymnasiereform 4

Hvorfor taler alle om firtaller? Jeg forstår det ikke. Konkurrencestatstidende taler fx ikke om andet.

Det er jo totalt ligegyldigt, når man ødelægger den helhed, som alle tal er skabt af!

 

16. d. 8. april: Gymnasiereform 5

Godt indlæg af Marie Krarup. Her er ikke noget om firtaller eller om Islaaaam. Blot fuld sans for “dannelsesrevolutionen” i ch. 3 og for det problematiske i sammenlægningen af de humanistiske fag i en kompetenceblog. Der er også fin dans for at nedlæggelsen af AT dækker over en radikalisering og udvidelse af AT som princip.

Krarup mangler faktisk blot at forholde sig til ch.5, der handler om den kommende datalæringsmålstyring af gymnasierne.

Når det er på plads, kan hun passende begynde at kritisere folkeskolereformen, som jo bygger på fuldstændig samme tænkning, og som DF jo stemte for.

Men altså: Tak til Krarup for et af de bedste indlæg i debatten so far.

http://puls.politiko.dk/regeringens-gymnasieudspil-svaekker-dannelsen-og-de-faglige-kundskaber/

 

17. d. 9. april: Gymnasiereform 6

Ang. gymnasieudspil: Det nye gymnasium skal, hedder det, målrettes videreuddannelse, så de unge får de “helt rigtige kompetencer til at læse videre”. Ja, det myldrer med ord som “klare, tydelige, fokuseret, robust, stærk, styrke” etc..

En del af det “opdaterede dannelsesbegreb” er ligefrem en “karrierekompetence”, og karrierekompetencerne styrker noget, der kaldes “demokratisk medborgerskab”. Det er ligesom at læse en socialistisk børnebog fra 1976.

Hvad kan man udlede af denne form for målretning mod videreuddannelse? Jo, man kan konkludere, at regeringen har et virkeligt sølle begreb om videreuddannelse, dvs. om universiteter og professionsuddannelser.

Og hvad betyder det? Jo, det betyder, at vi på videreuddanelserne skal bruge en masse tid på at nedbryde al den moderniserede dannelsesoptimering, så vores unge kan komme til at studere noget indhold.

Hvad siger I til følgende optimerede formulering?: “Sprogfagene skal have mere vægt på elevernes kommunikative kompetencer fremfor eksempelvis litteraturanalyse”.

Jeg synes, at universiteterne bør tage alle dem med de LAVESTE karakterer fra det “optimerede” gymnasium. Så vil man få de mest kompetente. Dem med de høje karakterer kan så gå robuste rundt som sådan en slags fokuserede og opdaterede karriererobotter, der kan snakke handelsengelsk, mens de ikke aner noget om litteratur.

Hvilket gymnasium har regeringen gået på? Vist nok på en af de opdaterede kompetencecentraler, hvor karriere er vigtigere end litteratur.

 

18. d. 9. april: Gymnasiereform 7

Ligesom i folkeskolen skal vi nu også have nidkær læringskontrol i gymnasiet, dvs.

– “læringsmål, systematisk og effektfuld evalueringspraksis, systematiske opsamlinger af faglig udbytte”. Dette kaldes også for en “lokal evalueringskultur”.
– “dynamisk planlægningsværktøj” og mere inddragelse af “elevernes refleksioner over egen uddannelse” (=læringsmål)
– evaluering og feedback skal understøtte læringsmålene via “en tilpasning af fagenes evalueringsmetoder og med hjælp fra målrettede IT-systemer.

Alt dette fører til “synliggørelse af elevernes fremskridt”. ( se s. 32 for det hele. Det hele forstærkes i ch. 5).

I kulissen står Rektorforeningen klar med store Visible Learning-systemer. Den førende rektor i det arbejde er Allan Kjær Andersen, der tidligere har sammenlignet almendannelse med Goebbels.

Den “opdaterede almendannelse”, som er et opgør med dannelsesbegrebet, vil spille sammen med den rigide læringsmålstyring på en meget uheldig måde.

Vi får med andre ord en fuld implementering af folkeskolelovens ånd og praksis.

Hårde tider venter de 6-19 årige og deres læringscoaches.

 

19. d. 9. april: Gymnasiereform 8

Gymnasierne skal udvikle et “datavarehus”, så de kan implementere “tre klare nationale mål”, der bygger på fuldstændig samme struktur som folkeskolen. You know: “Gymnasieskolerne skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige de kan” osv..

Disse mål derpå udmøntes i “konkrete og målbare resultatmål”, og alle kan besøge datavarehuset; skal vi kalde det for et Lærings-Bilka?

Alle skolerne skal have samme operative mål. Målene skal “forpligte” og “understøtte kvalitetsudviklingen”, som det truende hedder. Man skal også have “læringskonsulenter”, der skal understøtte “de nye mål” (Læs om det i kap. 5).

Kombiner disse styringstiltag med synlig læring og det “opdaterede dannelsesbegreb”, og vi har opskriften på en KATASTROFE.

 

20. d. 9. april: Gymnasiereform 9

Kap.5: “Regeringen foreslår dataunderstøttelse af elevernes faglige progression (….). Der sættes derfor et nyt projekt omgang, som skal kortlægge mulighederne og barriererne for dataunderstøttet læring og løbende feedback til eleverne”

Jamen, det er da lige noget for Lars Qvortrup, Allan Kjær Andersen og bladet Gymnasieskolen. Er det ikke?

 

21. d. 9. april: Gymnasiereform 10

I dag var jeg på kunstmuseum i Bremen. Der var blandt andet en udstilling af Per Kirkeby.

Jeg mødte en dansk gymnasieelev, og der udspandt sig en lille dialog:

Mig: Der må være meget, en ung mand som dig kan bruge her? Se engang de skyggeagtige mennesker i ufokuseret bevægelse under den der havoverflade. Er de unge eller flygtninge?

Eleven: Du har ret, det vækker min fantasi, men det må du ikke sige til min læringscoach på mit gymnasium.

Mig: Hvorfor ikke?

Eleven: Fordi jeg ikke kan “anvende” det, og fordi det ikke står i min datalæringsblog.

Mig: Hvor er det synd for dig. Bliv du lidt hos os. Ved du forresten, at der er et herligt maleri af Martin Luther i kælderen? Han ser faktisk helt blid ud J

Eleven: Shhyyyy… Det fremmer ikke min “karrierekompetence”.

Mig: Kom og tag min hånd, og bagefter går vi ud og spiser en carrywurst, ikke? Og spiser is og ryger smøger? Som et par ufokuserede og blide skygger.

 

22. d. 10. april: Gymnasiereform 11

  1. Det “traditionelle” dannelsesbegreb.

Vidste I, at ”den traditionelle dannelsestænkning er udfordret af samfundsudviklingen”?

Det står der i ”Fra elev til studerende”, altså regeringens nye gymnasieopløsningsskriv.

Men hvad er den ”traditionelle dannelsestænkning”? Aner det ikke. Men står det ikke et sted i skriftet? Nej, det står ingen steder. Men er der ingen reference? Fx til noget pædagogisk teori eller sådan noget? Der er alligevel skrevet mange “bøger” – undskyld jeg bander – om emnet. Men så bare til OECD….? please, bare noget…. Da skolen skulle læringsrevolutioneres var der da fyldt med OECD-referencer.

Men nej, der er ingenting. Det eneste spor, jeg kan finde, er, at der står, at sprogfagene skal have mindre litteratur og mere kommunikation. Så ”litteratur” er åbenbart noget ”traditionelt”? Ud med den. Den er nok farlig for gennemførselsprocenten? Den er i al fald farlig for “samfundsudviklingen”, må man forstå?

  1. Det “moderniserede” dannelsesbegreb

Nå, men hvad er det så, der skal i stedet for det, som ingen ved hvad er? Ja, det er en såkaldt ”opdateret og moderniseret almendannelse”.

Hvad er et ”optimeret dannelsesbegreb”. Ja, først og fremmest er det noget, som er helt uden rester af det traditionelle, som vi jo ikke ved, hvad er.

I stedet får vi fire kompetencer, som ungdommen skal have, så de kan acceptere og klare “udfordringer” på en “robust” måde, hvis de vil være almendannede. Der er godt nok nogle, der mener at kompetence- og dannelsesbegrebet ikke uden videre går hånd i hånd. Men det er nok de ”traditionelle”, så dem glemmer vi.

Her er de fire kompetencer, som udgør den optimerede og moderne almendannelse.

Kompetence 1: Innovative kompetencer:
Hvad er det? Jo, det er ikke andet end at ”anvende fag til at undersøge og løse konkrete problemer”. Ja, det må jeg nok sige, der er sørme ikke meget ”traditionelt” ved det. Der er ikke den mindste rest af kreativitet og fantasi. Magen til småborgerlig konkurrencestatsjargon skal man da lede længe efter.

Kompetence 2: Digitale kompetencer:
Hvad er det? det er at lave digitale produkter, at kaste et kritisk og etisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. Ja, så bliver det vist heller ikke mere jævnt i den omegn. Det lyder jo som et læringsmål for et afgrænset forløb helt nede i en konkret klasse.

Kompetence 3: Globale kompetencer:
Hvad er det? Det er at anvende sprog og at bidrage til løsning af globale problemstillinger. Helt ærligt, det lyder næsten ligesom en piece fra KL. Folk skriver tykke bøger om “verdensborgeren”. Desværre bygger bøgerne, ligesom vores retssystem, menneskerettigheder mm på “traditionel dannelse”. Man smækker sig inde i et bur på den måde.

Kompetence 4: Karrierekompetencer:
Hvad er det? Ja, det giver jo sig selv. Men hvis det skal til at være almendannelse, så….. snøft..

Alle fire kompetencer fører på mystisk vis til noget, der hedder ”demokratisk medborgerskab”, som er noget med at være klar til at blive ”arbejdstager, iværksætter og medborger”. Man bliver også klar til at blive ”studerende”, står der, men det er jo bare lig med en læringsmåls-selvmonitorerings-agent, så det skal man bestemt ikke lægge noget positivt i.

Det hele fylder 20 linjer og der er ingen reference OVERHOVEDET TIL HVERKEN NY ELLER GAMMEL DANNELSESTEORI ELLER PÆDAGOGISK TEORI ELLER NOGET HELT TREDJE. Skriftet har naturligvis heller ingen forfatter, så ingen har ansvar for det.

Men er det ikke lige meget, hvad der står? Nej, det er det ikke, fordi ”målene skal indgå i kernestoffet i alle gymnasiale fag tilpasset den enkelte uddannelsesprofil”, og igen: ”De nye mål skal forankres i uddannelsen som helhed og i de enkelte fag”. Man ser det for sig: Alle fag skal lave ”karrierevejledning”.

Der står ikke noget om andre “mål” som måske kan indgå. Næ nej…

Rektor Stefan Hermann siger i dag til JP, at det mest er DF, der er på dannelsesfløjen. Det har han ret i, for det er vist kun Marie Krarup, der har ytret sig om andet end 4-taller. Men hvordan %&/() kan denne fuldstændige tomhed dog være i nogen som politikers interesse, altså uanset hvilket parti, han kommer fra? Det forstår jeg ikke. Man må jo huske på, at f.eks. både Karl Marx og PH er en del af almendannelsen, fordi de er meddefinerende for, hvem vi er og kan blive.

Med mindre de andre uddannelsespolitiske ordførere vågner op nu, så pådrager de sig efter min opfattelse et kæmpe ansvar for denne optimerede tomhed.

 

23. d. 10. april: Gymnasiereform 12

Jeg sidder og retter lidt eksamensopgaver, og så slog det mig lige:

Vi har et ministerium, som skriver anonyme opgør med almendannelsen på 20 linjer. Dette opgør vil ministeren implementerer overalt i gymnasieskolen.

Nu underviser jeg selv i faget ”Almen Pædagogik” på en dansk kandidatuddannelse i pædagogik, og der har vi jo lidt om både nyere og ældre pædagogisk teori, der selvfølgelig er vævet helt ind i hinanden. Jeg er desuden censor på pædagoguddannelsen, hvor jeg også har undervist i mange år.

Jeg kan med sikkerhed sige følgende:
Hvis ministeren havde afleveret sine 20 linjer til mig, så havde hun fået absolut dumpekarakter, og det gælder både på pædagogseminariet og på universitetet. Og det er altså et -3 vi taler om, og det er begge steder.

Der er ingen reference, intet argument, ingen litteratur, ingen sammenhæng, intet grundlag, intet begreb og ingen refleksion.
Der er intet.

Men nu vil dette ”intet”, denne absolutte dumpekarakter i pædagogik, bestemme over alle landets gymnasier og sætte deres I%&/(= præg på en hel generation af unge.

Det er nok det, som ministeren kalder for “styrket faglighed og almendannelse” (s. 23).

Det er den rene nihilisme.

 

24. d. 11. april: Gymnasiereform 13

Jeg forestiller mig lige, hvordan det er at starte i gymnasiet:

Jeg skal lære om alle mulige ting. Om antikken, om atomer, om datasystemer, om bjerge, om politik, om krige og vilde handlinger, om det moderne gennembrud, om revolutioner, om guldaldermalere og pop-art og al mulig kritik af dit og dat. Ja, jeg skal lære så meget, at mit hoved er ved at sprænge i luften af europæiske kundskaber og kritik.

Jeg træder ud af folkeskolen og går ind i et helt andet land. Nye ord, nye farver og nye dufte.

Hvad vil det sige, at jeg skal lære alt det? Skal jeg være en slags papegøje? Nej, tværtimod, jeg skal undervises, så jeg rystes i min lille grundvold, så jeg bliver helt væk i kundskabernes inferno. Kun med sådanne rystelser åbnes mine øjne og min mund, så jeg kan blive selvstændig og voksen og komme bag på mig selv.

Jeg skal onduleres af en ordentlig omgang af det, som ministeren vil af med, og som hun kalder for ”traditionel dannelse”, dvs. en tradition som kan bringe mig i tvivl om alt, og kaste mig ud i det moderne liv med hele min nyerhvervede inkompetence, som skal nå at virke, før jeg dør, så mit virke kan springe videre til andre.

På den måde bliver jeg kreativ, men slipper for ministerens ”innovative kompetencer”.

På den måde undersøger jeg teknologiens essens, betydning og sammenhæng, men slipper for ministerens ”digital kompetence”.

På den måde kommer jeg til syne i en fælles verden med mennesker fra andre lande, men slipper for ministerens ”globale kompetencer”.

På den måde får jeg et virke, men slipper for ministerens ”karrierekompetencer”

Men først og fremmest indvies jeg i kulturens vekselvirkende indhold, dvs. i hele vores vilde tradition, hvilket er helt uden for ministerens horisont.

Mine lærere er opslugte af fagenes indhold og diskussioner, og de elsker gymnasiet som institution og hele dets formål.

Lærerne er hjælpsomme og tålmodige, når noget er svært, men det kunne ikke falde dem ind at ”styre” læring, slet ikke faktisk. Deres opmærksomhed er blot urettet mod, hvordan vi kommer til syne, og hvem vi bliver til, når vi dukker frem fra arbejdet i kundskabens land, og når vi laver musicals, litteraturcafeer, foredragsforeninger, kapløb og meget andet.

Hvis jeg bliver lidt for teenageagtig, og det gør jeg jo tit, så kan lærerne godt være lidt reserverede, men de er også rummelige og bærer aldrig nag. De ved jo godt, at vi kommer fra et af vikingernes lande, og de ved også, at den mest traditionelle dannelse er den mest ungdommelige.

 

25. d. 11. april: Gymnasiereform 14

I gårsdagens Berlingske kritiserede Hans Hauge ministerens ”opdaterede og moderne” gymnasieideologi i vedhæftede kronik.

Det er især sammenlægningen af fagene religion, oldtidskundskab og historie, der står for skud, men hele kompetenceideologien og det underliggende globaliseringsbegreb får også en tur i Hauges mølle. Hauge er også ude efter gymnasiernes rektorforening, der er storpromovør af den nye ideologi. Det er også i den omegn, at Visible Learning og John Hattie styrer for vildt.

Man slapper faktisk helt af, når man læser, dejligt (undtagen et par steder, som jeg forbigår lige her).

Den anden dag var det Marie Krarup, der var ud med en lignende kritik.

Så er det, at jeg ikke kan lade være med at tænke på tre ting:

  1. Reformen og dens tankegods er udformet af borgerlige partier. Men kritikken og dens tankegods kommer også fra de borgerlige partier? Det er da tankevækkende. Der er en form for ideologisk splittelse til højre. Det var nok værd at undersøge, hvad splittelsen nærmere består i, og hvorfor den er der, endda så kraftigt? Svaret vil ændre meget, tror jeg.
  2. Hvor er den venstreorienterede kritik af kompetenceideologien? Ja, den er jo totalt væk. Derovre taler de kun om 4-taller. Der er ingen splittelse, bare mekanik over hele linjen. Men måske er reformens kerneideer i virkeligheden skabt af en form for dannelsesfjendtlig venstrefløj, der kun har ham der ”arbejdsmarkedet” i hovedet? Folkeskolereformen var jo læringsrevolutionær centrum-venstre-ideologi, og ideologisk og teoretisk set er der ingen forskel på de to reformer..
  3. Hvorfor kommer den borgerlige splittelse først nu? Hvorfor kom den ikke under skolereformen, der jo som sagt var udtryk for helt den samme ideologi? Det er også et godt spørgsmål, synes jeg. Det er også et spørgsmål, som de kritiske borgerlige bør stille sig selv. (undtagen Henrik Gade Jensen, der gik ind i Agedrup-sagen med “åndsfriheden” hævet til kamp)
    ———————

Jeg forstår ikke, at almendannelse er noget “højreorienteret”. Vi har da brug for en alment dannet arbejderklasse, der ved nogle ting, og som ikke kan lade være med at tænke, handle og søge efter fællesinteresser; ikke mindst nu, hvor fattigdom, etnisk diversitet og løse ansættelser truer med at opløse solidariteten og de faglige traditioner. Ja, hele ideen om “arbejde” og “arbejderklasse” har dybe rødder i “traditionel dannelse” (undskyld jeg bander).

Men venstrefløjen vil hellere have ”kompetencer”, der kan sættes i arbejdsmarkedets og konkurrencestatens tjeneste, og som kan styres af datamatiske konsulentsystemer. Den policydirigerende del af højrefløjen vil det samme. Den eneste forskel på venstre og det toneangivende højre er noget med et 4-tal.

Den anden del af højrefløjen er altså kritisk over for den ene, mens hele venstrefløjen som sådan kun kan sige ”4-tal” som en slags papegøje, mens de hylder en globaliseret kapitalismes politikforståelse.

Hauges kronik: http://www.b.dk/kronikker/regeringens-angreb-paa-dannelsen

Og her er den kronik, som Hauge kritiserer. Den er skrevet af formanden for gymnasiernes rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen. Det er rent ministervokabular. Det var helt som i skolereformens dage, hvor skolelederforeningens ledere, først Anders Balle og derefter Claus Hjortdal, også var helt indhyllet i reformens ideologi.

Link til rektorforeningens hjemmeside: http://www.danskegymnasier.dk/

 

26. d. 12. april: Gymnasiereform 15

Konkurrencestatstidende har en hel side om gymnasiereformen i dagens avis. Udover et par tekniske artikler er der en decideret fakta-boks om reformen. Hvad mon “fakta” så er? Jo, det er følgende:

– Karakterkrav på 4
– HF giver ikke adgang
– Obligatorisk matematik
– Færre studieretninger
– Fagpakker på HF
– Almen studieforberedelse (AT) afskaffes

Det er ”fakta” ifølge Konkurrencestatstidendes redaktion. Men ved I hvad? det er bare overfladeinformationer.

Hvad er de virkelige fakta så? Det er følgende:

– Et opgør med en tom betegner, som kaldes for ”traditionel dannelse”
– I stedet sættes en kompetencebaseret konstruktion, der kaldes for ”moderne og opdateret almendannelse”, som skal gennemstrømme alle fag og skoleprofiler.
– Indførelse af databaseret læringsmålstyring
– Indførelse af nationale operative måltal, der skal styre alle gymnasiernes “kvalitetsudvikling”.
– Sammenlægning af fagene historie, religion og oldtidskundsskab
– Principperne for AT radikaliseres og udvides til hele uddannelsen.

Denne ”virkelige faktaboks”, som støttes intensivt af Rektorforeningen, er overalt i udspillet, og især i kapitel 3 og 5.

Men de virkelige ”fakta” nævnes slet ikke i Konkurrencestatstidendes ”faktaboks”. Hvordan kan en uddannelsespolitisk redaktion på en seriøs avis overse dette?

Jeg synes, det er virkelig kritisabel journalistik? Men det følger jo fuldstændig linjen fra dækningen af folkeskolereformen, hvor man også kun fokuserer på det tekniske, men lukker øjnene totalt for alt, hvad der lugter af substans, selvom resten af den pædagogiske sektor og mange andre diskuterer pædagogik og dannelse på livet løs.

I forhold til dagens mere seriøse debat om gymnasiereformen er det værd at notere sig, at det endnu engang er højrefløjen, der kommer tættest på den principielle kritik af højrefløjens eget forslag. I går var det Hans Hauge, der havde sans for mange af de virkelige fakta. I dag kritiserer både Mikael Jalving, Søren Hviid Pedersen og Berlingskes lederskribent det næstsidste punkt fra min virkelige faktaboks, altså sammenlægningen af de tre humanistiske fag til en læringsmålstyret kompetenceenhed. Det kulturkonservative tidsskrift Critique samlede også kritikken op i går med fuld sans for kompleksiteten.

Både centrum-venstre og venstrefløjen som sådan er tavse som pandekager. De mener nok, at Sokrates var DF’er?

Berlingskes leder: http://www.b.dk/komment…/ud-af-det-blaa-men-ikke-spor-blaat…

Søren Hviid Pedersen: http://www.b.dk/kommentarer/dannelse-og-liberalisme

Mikael Jalving: http://jyllands-posten.dk/…/tvaerfaglighed-er-uddannelsens…/

Critiques leder: http://aarsskriftet-critique.dk/…/dannelsesbegrebets-disfi…/

 

27. d. 13. april: Gymnasiereform 16

Friskolebladet har i nedenstående skriv fuldstændig tjek på den aktuelle gymnasiepolitiske problemstilling, nemlig regeringens maltraktering af almendannelsen under den paradoksale nysprogsoverskrift “styrket almendannelse”. Det er i øvrigt dejligt at mærke, at der er kritiske røster i den danske pædagogisk tradition og ikke kun hos den erklærede højrefløj.

Jeg er meget nervøs ved, at der overhovedet forhandles. Mit bekymrede tip er, at højrefløjen får det nye humaniorakompetencefag (old, religionn og historie) taget af bordet, mens centrum-venstre får noget på HF. Det er jo også fint nok begge dele, mens imens kører det allerværste uhindret igennem nemlig

  1. omdannelse af almendannelse til 20-linjers kompetencebanaliteter.
  2. nidkær datalæringsmålskontrol, både på statsligt og lokalt niveau.

Alle bør forlade disse forhandlinger med det samme og sende regeringen ind i pædagogikkens virkelige land.

Skrid fra det hele, så det hele skrider!

https://www.facebook.com/friskolebladet/posts/981854835195355?fref=nf

 

28. d. 13. april: Gymnasiereform 17

Henrik Dahl i et udmærket angreb på regeringens gymnasienedlæggelse:

“I 1903 tyede man til Immanuel Kant og en betoning af, at mennesket skulle lære at tænke selv. I dag skønner man, at de unge mennesker nok er bedre tjent med en hoben floskler, der kunne være taget fra en hvilken som helst power point på et hvilket som helst kursuscenter et hvilket som helst sted i konsulentdanmark.”

Men igen: Det er da utroligt, at højrefløjen er hele alene med denne form for seriøs kritik. Imens tror Mette Frederiksen, at karakteren 2 er en middelkarakter, mens resten af venstrefløjen bare står og råber 4 4 4 4, som om de var en slags talpapegøjer.

http://www.b.dk/kommentarer/en-verden-i-hastig-udvikling

 

29. d. 13. april: Gymnasiereform 18

Den var allerede gal med gymnasietænkningen i 2014. Det var dengang, at “tænketanken” DEA’s såkaldte “ungdomsuddannelseskommission” ville aflive al pædagogisk specificitet på ham der “Arbejdsmarkedets” profane alter.

Rapporten ligger stadig på DEA’s hjemmeside, og jeg skrev også en kritik både på min egen hjemmeside og i Berlingske dengang. Der var også svar og gensvar, som alt sammen kan tilgås neden for..

Faktisk var kommissionens rapport blot en forlængelse af 00’ernes dannelsesopgør, for i spidsen for kommissionen står Niels Egelund, Allan Kjær Andersen og Lars Goldschmidt.

Egelund sagde i 2010, at han ikke mener, at der er forskel på en pædagogisk forsker og en økonom.

Allan Kjær Andersen sammenlignede i 2009 almendannelse med Goebbels. I dag er han vild med Visible Learning, og så laver han klageskrivelser til Gymasieskolens redaktion, når hans offentlige citater bringes i erindring.

Goldschmidt er vild konkurrencestatsfan og skolereformsmand, og han sagde sidste år, at åndsvidenskab tenderer mod onani.

Både Goldschmidt og Kjær Andersen var også med i kredsen omkring Ny Nordisk Skole, hvis principper den aktuelle reform er en direkte forlængelse af.

Jeg tror, at folkene bag den aktuelle reform har lyttet en del til denne herlige DEA-flok. Men jeg ved det ikke, for reformforslaget har 0,00 referencer.

http://www.thomasaastruproemer.dk/dea-frontalangreb-paa-gym…

 

30. d. 14. april: Gymnasiereform 19

Langt om længe er der kommet en kommentar til problemerne i reformudspillets kapitel 5, nemlig den nidkære og databaserede kvalitets- og læringskontrol, der vil ødelægge al selvstændig pædagogisk myndighed og aktivitet. Måske er det der, venstrefløjen kan tage lidt fat, nu de tilsyneladende er fuldstændig ligeglade med dannelsesbegrebet, der jo maltrakteres i kapitel 3?

Jeg håber da også, at højrefløjen er opmærksom på dette datastyringsproblem, som nærmest forstærker de problemer, som vi ser i folkeskolen pt., og som vil etablere en nidkær statskontrol med “læringen”. Er der ikke noget med, at liberalisterne godt kan lide “frihed”?

Gymnasielærernes blad, “Gymnasieskolen”, er tavs som graven om alle emnerne. Hvorfor det? Nok fordi redaktionen går ind for forslaget. Ligesom rektorforeningen gør. Det er svært at forstå for lille mig. Men det er jo nok rektor Allan Kjær Andersens domæne, og det ved vi jo, at han sørger for at have for sig selv.

Men tænk at denne kapitel 5-kritik står i Konkurrencestatstidende, som indtil nu mest har snakket om 4-taller. Men ok, sidst i kommentaren falder man lidt tilbage til den gamle pat. Og det der med “dannelse”, altså kapitel 3, er stadig tabu.

http://politiken.dk/debat/klummer/fuglsang/premium/ECE3160393/vejen-til-helvede-er-brolagt-med-maalstyring/

 

31. d. 15. april: Gymnasiereform 20

Ang. gymnasiediskussionen

Jeg vil blot gøre opmærksom på to indlæg, der ikke har været så meget delt i min omegn, samt dagens leder i JP (der er links i bunden).

1.

fra d. 8. april:
Ane Qvortrup interviewer Dion Rüsselbæk Hansen på en SDU-blog. Begge er lektorer på Syddansk Universitet, den institution som har stået for det meste af de seneste årtiers gymnasieforskning. Det meste af dette forskningsmiljø var, så vidt jeg er orienteret, positive overfor 2005-reformen, Hansen forsvarer da også AT-faget, men det er lidt spændende at høre om, hvordan det nye udspil ellers modtages.

Qvortrups indledende opsamling af reformens hovedelementer er ikke fyldestgørende, eftersom den mangler henvisningerne til både dannelse og kvalitetsoptimering, dvs. kapitel 3 og 5. Dion Hansen kommer derimod ind på dannelsesspørgsmålet i sine svar. Han får sagt mange fornuftige ting om fagenes, undervisningen og lærerens betydning, som ikke kan opfanges af regeringens kvalitetsbegreb, men kritikken mangler lidt præcision i forhold til reformteksten. Hansen dog får sagt følgende:

”Fællesskabet er virkelig skubbet ud til fordel for det meget proaktive individ, der kan begå sig i en global, konkurrencemæssig virkelighed”.

Hansen deltager også i DR’s Debatten. Omkring minut 41 har han en skarp kritik af reformudspillets målstyringstankegang, dvs. kapitel 5. Ingen andre i udsendelsen rører ved dette vigtige emne.

2.

Fra d. 8. april:
Den national-konservative Kasper Støvring kritiserer reformens dannelsesgrundlag for at være for instrumentelt-teknisk og for at lægge for lidt vægt på nationale dannelseselementer (dansk litteratur, historie, kunst etc.). Støvring tager udgangspunkt i regeringens samlede dannelsesforståelse, dvs. i udspillets kapitel 3.

Selvom jeg er helt enig med ham i hans konkrete markering ift. litteraturen, synes jeg også, at Støvring mister sansen for gymnasiet som et sted for indvielse i det, der netop ikke bare er ”nationalt”, dvs. en indvielse til europæisk videnskab, kritik, kunst. For mig er gymnasiet faktisk ikke primært en folkelig/national institution. Støvring overser helt læringsstyringen i kapitel 5, og dermed følger han resten af de konservative kritikere (undtagen tidsskriftet Critique)

3.

Dagens leder i JP kritiserer sammenlægningen af Oldtidskundskab, Historie og Religion. Lederen har dog ingen sans for skredet i almendannelsesbegrebet (kapitel 3) og heller ikke for datalæringsmålstyringen, der præger kapitel 5. Endelig har lederskribenten på fornemmelsen, at det nye fag blot er en forhandlingsluns til konservative kredse, der kan få resten af dårligdommene til at glide ned. Det er jeg desværre enig med ham i.

http://humblog.sdu.dk/20…/…/08/debatten-om-gymnasiereformen/

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/…/dannelse-og-den-na…/

http://jyllands-posten.dk/…/l…/ECE8585613/o-tempora-o-mores/

 

32. d. 15. april: Gymnasiereform 21

1. Gymnasiets kundskaber:

Hvad er et gymnasium? Det er indvielsen i et samfunds videnskabelige, æstetiske og intellektuelle liv, med streg under ”liv”.

Denne indvielse er pr. indbyggede automatik både studieforberedende og kompetencefremmende i en og samme effekt.

Man behøver intet at lægge til, intet supplement i form af ”kompetencer” eller andet. Sokrates er i sig selv global, og fordybelsen i hans dialoger er studieforberedende i sig selv.

Gymnasiet er indvielsens sted. Det er en kæmpevelkomst. En velkomst til et nyt liv. Ikke bare til ”faglighed”, men til et intellektuelt liv, dvs. til kundskaber.

2. Gymnasiets kundskaber er fraværende i reformforslaget:

Står der noget om denne netop omtalte topmoderne pædagogik i regeringens reformforslag? Nej, det gør der ikke. Hvorfor ikke? Fordi i UVM kalder man den slags for et ”traditionelt dannelsesbegreb”. UVM skriver kun noget om alt det modsatte, dvs. studieforberedelse og kompetencer, som er rene teknikker, dvs. UDEN indvielsesprocesser og formål. Man kalder endda sin modsathed for ”styrket faglighed og dannelse”, Det er frækt på den dårlige måde.

Det er så inkompetent, at man skulle tro, det var samme ministerium, der lavede folkeskolereformen, men hov….. jamen det var det jo…. Herre jemini.

I stedet får vi en detail- og datastyret læringskompetenceungdomsuddannelse, jvf. ch. 5 og 3..

3. Konsekvenser:
Der er ingen protester for alvor imod det. DF er glade, hvis de får splittet det nye Old/Hist/Rel.-fag ad, og centrum-venstre er tilfredse, hvis de får noget på HF-delen.

Resten hedder kapitel 3 og 5, og det er lig med afvikling.

Bladet Gymnasieskolen, som ellers selv er storpromovør af læringsmålsstyringen, refererer her fra et møde, hvor den nidkære målstyring tematiseres på det mere overordnede plan (men altså ikke på det pædagogiske plan).

Men det er godt nok meget lidt, man hører fra gymnasielærerne selv og deres blad og organisation. Det er jeg virkelig skuffet over.

http://gymnasieskolen.dk/gymnasiel%C3%A6rere-gav-politikerne-klar-besked

 

33. d. 15. april: Læringsmålstyring øger pædagogisk frihed!

Professor Jens Rasmussen udtaler i dagens JP, at lærerne pga læringsmålsstyringen har fået MERE frihed end tidligere. Jeg synker lidt lidt der… synke synke… Det må være det frie liv med James Nottingham og John Hattie og KL-læring, Rasmussen har i tankerne?

Ovre på Twitter tager Antorini Rasmussen i forsvar i en diskussion med Anders Bondo. Antorini bidrager blandt andet med følgende tweet og link: “Her er forskningsresultater vedrørende målstyrende undervisning”:

https://www.uvm.dk/…/Forsker-om-laeringsmaalstyret-undervis…

Og nu skal gymnasierne også have læringsmålstyret undervisning med brun sovs og det hele.

 

34. d. 16. april: Mål for individuel læring

Om Lov om Fælles Mål (L150):

1.

I bemærkningerne til lovforslaget om de Fælles Mål, står der følgende:

”Det er ligeledes et element i aftalen, at Fælles Mål skal danne grundlag for lærernes arbejde med at fastlægge læringsmål for eleverne og dermed sikre sammenhæng mellem lærerens undervisning og de konkrete mål for den enkelte elevs læring.” (s.8)

“Det foreslås endvidere, at elevplaner fremover skal være
digitale. En digital elevplan vil sikre, at elevplanen bliver et
sammenhængende værktøj, der løbende dokumenterer resultater,
mål og processer omkring den enkelte elevs læring.” (s.10)

Men fik vi ikke at vide i sidste måned, at det der med ”læringsmål for den enkelte elevs læring” da aldrig har været aktuelt? Ja, professor Jens Rasmussen mente direkte, at det der med “den enkelte elev” var en skrøne, som kritikerne havde bygget op. Men så løber lovgiverne altså med skrøner?

http://www.folketingstidende.dk/…/M77/20131_M77_helemoedet.…

2.

En af mine fb-venner har også fundet denne interessante FT-video fra folketingsforhandlingerne om loven. Det er virkelig tankevækkende materiale. Man tydeligt kan høre, hvor naivt begejstrede for det nye datalæringskontrolsystem, alle partierne er, og det er også klart, at fælles mål, læringsmål, operative mål og datakontrol hænger dybt sammen i en selverklæret “læringsrevolution”, Når mange af de ansvarlige for tiden prøver at lade som om, at fælles mål da ikke har noget med læringsmålene at gøre, så har det altså ingen grund i realiteten.

Ja, DF’s ordfører mener ligefrem, at vi med Fælles Måls læringsideologi går tilbage til tiden før den Blå Betænkning, og at vi nu skal til at lægge øget vægt på kundskaber. Det er et utroligt synspunkt, al den stund, at læringsideologien jo går ”fra indhold til læring” og ”fra undervisning til læring”, hvilket jo er det modsatte af kundskaber. Henvisningen til 1950’ernes skole er derfor også langt ude i skoven. DF er også begejstret for, at man nu kan kontrollere hele landets pædagogiske liv, og mange driller den radikale ordfører Lotte Rod lidt, hvilket man jo godt kan forstå.

Jens Rasmussen sagde ellers i går i JP, at læringsmålssystemerne giver lærerne øget frihed? Det tror jeg lige, han skal vende med DF’s ordfører, Alex Ahrendsen, der ellers, ligesom mange af de andre ordførere, roser de involverede forskere, herunder ikke mindst Jens Rasmussen.

Rosa Lund (Ø) skal have en krammer. Riisager siger også nogle fornuftige ting, men hun har for smalt et kundskabsbegreb, der gør, at hun ikke helt kan slippe måleriets ontologi.

Venstres ordfører, Karen Ellemann og den daværende minister er uden for pædagogisk rækkevidde.

Og så må vi huske at sige tak til Keld Skovmand, for det var jo hans fine bog om ”Fælles Mål”, der startede denne debat.

http://www.ft.dk/webtv/video/20131/salen/62.aspx…

 

35. d. 16. april: Gymnasiereform 22

Arbejdsmarkedspartiet vil gerne bevare AT i gymnasiet. Hvorfor? Nå ja…. pga. arbejdsmarkedet. Det er det, som den radikale politiker Lotte Rod i Debatten kaldte for “en ny faglighed”, så hun deler gladeligt Radikal Ungdoms link, hvor der “tænkes ud af boksen” med “ja-hatte”, så man må græmmes.

Måske ved hun ikke, at hun i virkeligheden har gjort et godt bytte? Hvorfor? Fordi hele gymnasiet nu skal være et stort radikaliseret AT, ala den skolereform, som Rod er verdens varmeste fortaler for.

Arbejdsmarkedspartiet…..

https://www.facebook.com/radikalungdom/photos/a.202791336451374.53803.202754879788353/1078875158842983/?type=3&theater

 

36. d. 16. april: Børnehavetraditionen

Hvad er det mest liberale, socialistiske og nationale, der findes?

Det er dansk børnehavetradition; frihedens, fællesskabets og de kulturelle følelsers sted.

Ok, og hvem vil så af med den? Det vil KL, systemmændene og Rådet for Børns Læring.

Hvad vil de have i stedet? De vil have synlig læring og datavægge for bitte små børn. Det er sådan noget KL-land-sprog, som minder mig om Erd-organ.

Hvorfor protesterer de liberale, de socialistiske og de konservative kredse ikke? Det er fordi, de ikke er andet end Konkurrencestats- Arbejdsmarkeds- og Frysepartier.

Børnehaver er et fristed for materie, modersmål, natur, leg, musik og kroppe. Det er tænkningens esse. Her hersker pædagogikken enevældigt.

 

37. d. 17. april: Gymnasiereform 23

Endnu en klartseende konservativ, Eva Selsing, og igen med fokus på kapitel 5’s dannelsesopgør. Er det kun højrefløjen, der kan kritisere den gymnasiepolitiske “kræmmergud”?

Jeg kan ikke lade være med at minde om, at Selsing også kritiserede Odense Kommune i Agedrup-sagen.(https://www.facebook.com/evaagnete/posts/591660670948176…)

http://www.b.dk/groft-sagt/kraemmergudens-triumf

 

38. d. 17. april: Gymnasieum 24

Jeg kom i tanke om noget, der handler om gymnasieudspillets “globale kompetencer”:

I DR2’s Debatten om gymnasiereformen i sidste uge var der en lidt tankevækkende udveksling. På den ene side stod der en professor i pædagogik, filosofi og teologi, nemlig Peter Kemp.

Kemp har stået centralt i opbygningen af det filosofiske og pædagogiske miljø i Danmark og faktisk også i verden, og han har skrevet bogen ”Verdensborgeren som pædagogisk ideal”. Bogen er på omkring 400 sider med inddragelse af hele den filosofiske og pædagogiske tradition, og den er også oversat til engelsk på et anerkendt forlag. Der er naturligvis mange ting at diskutere i bogen, men dens betydning og kvalitet har ingen mig bekendt bestridt.

På den anden side stod ministeren, Ellen Trane Nørby. Hun forsvarede gymnasiereformens ”globale kompetencer”, og lugter det ikke lidt af Kemps ”verdensborger”?

Både-og, for Nørbys ”kompetence” er ikke andet end 4 linjer uden referencer, som i al fald ikke har noget at gøre med det, hun kalder for ”traditionel dannelse”, som er sådan en slags bandeord, hvis man er vild med det nye læringsgymnasium.

Så skete der det, at Kemp i debatten beskyldte reformen for at være et udtryk for ”halvdannelse”. Det der med halvdannelse har han endda også skrevet en bog om, endda her for nylig.

Så det var vild kompetence overfor 4 linjers embedsmandskompetencesnak.

Ok, men nu skulle man jo så tro, at ministeren ville spidse lidt øre og tage ved lære? Måske ville hun endda invitere Kemp til at omskrive reformforslaget eller i al fald bidrage til den del om ”de globale kompetencer”.

Men nej, det sker ikke. Gymnasiet er bedre tjent med 4 linjer uden bøger.

Det er det, som ministeren kalder for ”styrket faglighed og almendannelse”.

Jeg kalder det for terror.

 

39. d. 18. april: Skanderborg kommune 1

I Skanderborg kommune kører der Visible Learning-ideologi på den store klinge. Det ser ud til, at alle lærere og skoler er tvangsindlagte til at følge dette skrækkelige system. Det kan man læse om i nedenstående kommunale link, som er et krater af elendighed.

Den kommunale chefkonsulent, Torben Steen, der åbenbart dirigerer slagets gang, rejser rundt til skolernes forældremøder, hvor han præsenteres som en person med ”dyb indsigt”. Jeg har kigget lidt i statsbibliotekets database. Der er ingen titler med den vise hr. Steen. Efter lidt mere søgning fandt jeg ud af, at en Torben Steen i år 2000 skrev en lille bog om “MUS-samtaler” på forlaget Dafolo. Den må jeg anskaffe. Den må jo virkelig være fuld af kloge ord.

Til gengæld er der fuld tryk på både John Hattie- og James Nottingham- mekanikken, og der er endda et fint fotografi med den driftige chefkonsulent sammen med sine to helte. Det er nok det, der kaldes ”dyb indsigt”, selvom det ikke er andet end pinligt.

Der er selvfølgelig også Impact Coaches, læringskonsulenter og pædagogisk tvang for alle.

Man kan også læse om, at der skal være synlig læring for de små børn, dvs. i børnehaver og vuggestuer. Og chefkonsulenten giver gode råd til, hvordan du “som forælder kan støtte dit barn i at blive en synligt lærende elev”.

Endelig er det hele jo en del af Mærsk-milliarden.

Der er ingen alternativer. Det er ren kommunal og dorsk tvang.

Jeg forestiller mig, at der hersker totalitære tilstande i kommunen, men om det passer, kan jeg jo ikke vide. I al fald er det underligt, at der ikke er nogen kritik af dette KL-pædagogiske overdrev. Kan man ikke få lov at høre den larmende tavshed?

Jeg ville nægte at sætte mine børn i denne kommunes institutioner, hvor uvidenhed præsenteres som dyb og hellig visdom og endda tvinges ud det pædagogiske liv med så grov en ensidighed.

Dette er også fremtiden for landets gymnasier.

https://www.skanderborg.dk/Borger/Boern-og-unge/Synlig-LAering.aspx

 

40. d. 18. april: Skanderborg kommune 2

I Skanderborg Kommune kører det helt store Hattie-raid uden undtagelse og med hellig begejstring. Det er chefkonsulent Torben Steen, som i særlig grad er betaget (jeg skrev lidt om det i formiddags med det relevante kommunale link).

I november 2014 skrev Steen en kronik med kommunaldirektøren og den lokale DLF-formand (!!!). Her kan man læse lidt mere om ideologien. Trekløveret argumenterer for noget, de kalder for ”kommune 3.0”, som er en John Hattie-læringsmålstyret kommune.

Det værste, de tre forfattere kan forestille sig, er noget, de kalder for ”kommune 1.0”. Her er læreren en ”myndighedsperson”, der giver lektier for. Der synges også salmer, og forældrene kigger i børnenes karakterbog. Hvilke rystende aktiviteter!! Og så i Skanderborg. Og dengang, kan man også lære, var lærerne ikke interesseret i, om eleverne havde forstået undervisningens “indhold”. Det var nogle mærkelige uinteresserede myndighedspersoner, der gik rundt på Skanderborgs skoler, dengang i meeeeeget gamle dage.

I Skanderborg rejser Torben Steen rundt på skolerne, hvor han præsenteres som havende ”dyb indsigt”.

Enhver ansvarlig lærer bør tegne en kommunal Muhammedtegning og skrive en balstyrisk kritik af disse latterlige ideer, selvom det nok ikke er så let, når ens egen fagforeningsformand er imod ”myndighed”.

Forresten: Det der med 1.0 og 3.0 har en aktuel pendant. Det er regeringens gymnasieudspil. Her hedder 1.0 bare ”traditionel dannelse”. Det er noget gammelt bras, sådan noget med f.eks. ”litteratur”. I stedet skal man have karrierevejlednings- og kommunikationskompetencer, og man skal også have læringsmålsdatastyring ligesom i Skanderborg. Det kan man så kalde for gymnasium 3.0.

Ja, ministeriet og Skanderborg kan lave en hel ”3.0-klub”, hvor de forlader alle verdens fortrædeligheder og derpå underordner os alle sammen denne nye ”forladthed”. Bye bye verden!

I Skanderborg kalder de det for at ”genindføre borgeren”. Det er det, jeg kalder for ”pædagogikkens anden verden”. Man bliver jo helt stum af den slags. Hvad skal man sige? Det er som en slags terror, som røver mit sprog.

Imens kan vi andre, som nægter at følge med ”de forladende” sidde her, forladt tilbage, og lave nogle forskellige slags 1.0-pædagogikker, hvor børn synger, fordyber sig og leger i frikvarteret, og hvor forældrene hjælper lidt med lektierne og følger med i, om børnene udvikler sig. Måske laver man også lige lidt teater, lærer nogle hovedstæder og holder nogle fødselsdage med lidt sødt til kaffen. Ja, og meget andet anti-kommunalt.

Kan Bondo ikke snart sende nogle flere gode tweets fra Skanderborg, if you know what I mean?

Længe leve kommune 1.0.

http://www.folkeskolen.dk/553096/bagedysten-folkeskolen-og-kommunen-30

 

41. d 18. april: Den læringsrevolutionære skole (blogindlæg)

Her er en status over landets aktuelle skolepolitiske og pædagogiske situation:

http://www.thomasaastruproemer.dk/den-laeringsrevolutionaere-skole.html

 

42. d. 19. april: Jeppe Bundsgaards og Morten Misfeldts ”peer-review” af Keld Skovmands bog.

Jeg er meget utilfreds med Jeppe Bundsgaards og Morten Misfeldts arrogante behandling af Keld Skovmands fine bog på folkeskolen.dk. Jeg har lagt følgende tekst på tråden (jvf. link):

“Jeg overvejer at lave en større analyse af ovenstående mistrøstigheder fra Bundsgaard og Misfeldt, men da det kniber med tiden, vil jeg i første omgang nøjes med essensen:

  1. Der er tale om et arrogant misbrug af den fine ide om”fagfællebedømmelse”. Det er stærkt angribeligt og pinligt for Bundsgaard og Misfeldt at bruge et system for saglig og anonym ligeværdighed – et system som det har taget generationer at opbygge og som udøves uden betaling – til at lege partiske overdommere i en uddannelsespolitisk og faglig strid. Brøden forstærkes af, at det arrogante misbrug udføres af to professorer overfor en person, der ikke engang har en ph.d.-grad.
  2. Bundsgaard og Misfeldt taler nedsættende om Skovmands Biesta-reference. Desværre afslører de dermed blot deres egen uvidenhed om Biestas filosofi og hele den handlingsteoretiske, kritiske og teologiske tradition, som hans tænkning udspringer af, og som skolereformen i sin helhed er et direkte angreb på. Faktisk var det netop Biesta, der allerede i 2004 gjorde opmærksom på, at det nye lærings-sprog totalt underminerede pædagogik og uddannelse, en konsekvens der lige netop sætter sig igennem mange steder i disse måneder. Eftersom Fælles Mål – som især Misfeldt, men også Bundsgaard er dybt involveret i – er fuldstændig sammensmeltet med det af Biesta kritiserede læringsbegreb, er Skovmands kritik helt berettiget, og hans synspunkter støttes på forskellige måder og i forskellige varianter af mange andre. Men Misfeldt og Bundsgaard er så opslugte af lærings- og kompetencediskursen, at de slet ikke har tid til at sætte sig ordentlig ind i det teoretiske og filosofiske grundlag for kritikken. De lyder nærmest, som når John Hattie afviser pædagogisk teori på fire liner.
  3. De to kamphaner nævner også mit navn i farten som eksempel på, at læringsbegrebet skam ikke udmønter sig i ytringsfrihedsproblemer. Jeg har over 60 sider i de to essays ”Danmarks Pædagogiske Oligarki 1+2” grundigt dokumenteret, at det forholder sig stik modsat, både for min eget og for andres vedkommende. Kun ved at opbyde alle mine kræfter overhovedet, er jeg i stand til at overvinde den enorme selvcensur, der presser sig på pga. magtfulde professorers evindelige klager til mellemledere og tidsskriftsredaktioner, og jeg henviser også til Agedrup-sagen og til en række sager i nogle Københavnske kommuner, hvor læringsbegrebet arbejder sig totalitært direkte ned i pædagogikkens og den enkelte lærers og pædagogs faglige sjæl. Desuden er studiet af pædagogiske formål – som Biesta forslår at, man har mere fokus på – totalt marginaliseret på DPU, hvis ledelse er helt opslugt af konkurrencestater og læringsideologi. Intet af alt dette demonstrerer de to herrer noget seriøst kendskab til. De følger overhovedet ikke med i den aktuelle folkelige og teoretiske udvikling af pædagogiske emner. Men at misbruge videnskabens navn og proces til at slå på en seriøs undersøgelse, har man ingen problemer med.
  4. Desuden er det moralsk anstødeligt, at Misfeldt er medunderskriver og medforfatter. I sidste uge lavede han en masse småpiget ravage, fordi Skovmand korrekt påpegede læringsideologiens totalitære essens og konsekvens, endda uden at nævne Misfeldts navn. Derpå var Skovmand endda så venlig at beklage lidt, hvilket han efter min mening ikke burde have gjort, og Misfeldt svarede, at han var ”meget glad”, og det endda ”sådan rigtigt”. Alligevel skal Skovmand nu lægge øre til dette arrogante ”peer-review”, hvor det er helt tydeligt, at Misfeldt slet ikke er orienteret i den pædagogiske og den uddannelsespolitiske debat på et niveau, der blot nærmer sig Skovmands. Til gengæld kan Misfeldt lave ”Fælles Mål” med ”lærings”-fortalerne, Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen, og lave falske og pinlige fagfællebedømmelser, der underminerer videnskabens etiske indre.
  5. Endelig støder det mit ellers ikke så sarte sind, at Jeppe Bundsgaard i går skulle have deltaget i en debat på Vartov om emnet sammen netop Keld Skovmand. Bundsgaard meldte afbud til arrangementet og samme dag offentliggør han så dette smædeskrift. Det har jeg ingen sympati for.

Spørgsmålene om Skovmands diskussion af taksonomi må han selv svare for, hvis han altså overhovedet vil – man kan jo godt forstå, hvis han ikke vil – og en række af indvendingerne er lavtekniske og ligegyldige. Der er ingen af disse små indvendinger, der berører relevansen og kvaliteten af Skovmands overordnede argument og referencer.

Med dette pinlige og arrogante misbrug af videnskabelige bedømmelsesprocesser, Bundsgaards og Misfeldts nærhed til mere eller mindre centrale policy-processer, manglen på pædagogisk og filosofisk udsyn og uvidenheden om læringsbegrebets totalitære historie og effekt på både det pædagogiske og det organisatoriske plan, skriver de to hanelefanter sig direkte ind i Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO).

Skovmand skal have tak for at få denne virkelige virkelighed, denne lille DPO-struktur, til at komme til syne, selvom han på ingen måde har fortjent det, eftersom han har skrevet sådan en god bog.”

Skovmands eget svar kan man læse på:http://www.folkeskolen.dk/585971/vartov-og-virkeligheden, hvor der også er links til diskussionens oprindelse.

Min egen omtale af bogen kan læses på:http://www.thomasaastruproemer.dk/danske-paedagogiske-tekst…

http://www.folkeskolen.dk/585830/uden-maal-og-med–et-peer-review

 

43. d. 20. april: Samlet analyse af regeringens forslag til gymnasiereform (blogindlæg)

Jeg har lavet en samlet analyse af regeringens udspil til ny gymnasiereform:

http://www.thomasaastruproemer.dk/samlet-analyse-af-regeringens-forslag-til-reform-af-gymnasiet.html

 

44. d. 21. april: Arbejdsmarkedspartiet…zzzz…..

Jeg kan ikke falde i søvn. Jeg tror, jeg vil læse et læserbrev af Marianne Jelved. læse læse…..

Hun siger, at hun er ført bag lyset af skumle embedsmænd og nævenyttige forskere….vaske vaske hænder….

Zzzz…. Lotte Rod……skolereform…..KL…..datavæg……synlig læring….. Arbejdsmarkedet….zzzz…gymnasiereform….Lotte Rod….kompetencer…..

Men hov! jeg ser pludselig, at Jelved skriver sammen med Lotte Rod, som er vild med gymnasiereformens dannelsesbegreb, som jo er det samme som de skumles og nævenyttiges…..???

Kan Kurt Vestergaard ikke lige tegne en tegning af Arbejdsmarkedspartiet….med en datavæg i turbanen?

 

45. d. 22. april: Gymnasiereform 25

SF’s nye gymnasiepolitiske ordfører, Jacob Mark, vækker centrum-venstres ellers slumrende pædagogiske sans til live med nedenstående fine blog, som både kritiserer regeringens dannelsesbegreb og målstyringsideologi (dvs. ch 3 og 5). Det er nye og dejlige toner fra Børneaktiepartiet, der ellers forfægter de stik modsatte synspunkter i skolepolitikken. Det hænger ikke sammen, men nu må vi se. I forbindelse med skolereformen var det, så vidt jeg husker, især Vigsø Bagge og Vilhelmsen, der dominerede, men de er er jo ude af landsledelsen, så måske er der håb. Pia Dyhrs udmeldninger vækker dog ikke håb, for hun er vist mere interesseret i, hvad Inger Støjberg går og pusler med.

De radikale styres af Lotte Rod, der var reformbegejstret skolepolitisk indpisker under Antorinis herredømme. Nu forfægter hun præcist samme ideer på gymnasieområdet. Imens taler den nye skolepolitiske ordfører, Marianne Jelved imod partiets og Rods gamle politik på skoleområdet. Alligevel skriver Rod og Jelved læserbreve sammen. Arbejdsmarkedspartiet er i uddannelsespolitiske opløsning, og ingen bør tage det alvorligt. Det minder mig om Donald T.

Konkurrencestatspartiet ledes af Annette Lind. Lind var også skolepolitisk ordfører under skolereformen og er stadig udelt begejstret for reformen. Ligesom Rod skal Lind nu gentage miseren for gymnasiets vedkommende. Ingen af dem har sans for den mere overordnede uddannelsespolitiske geografi. Der er mig bekendt ingen reformkritiske socialdemokrater, når det kommer til dannelse og målstyring. det er rent Antorini/Corydon-land for nu at sige det på den måde. Frederiksen er vist også meget interesseret i Inger Støjbergs ideer.

I Enhedslisten hedder ordføreren Jakob Sølvhøj. Han har ytret sig kritisk, men endnu ikke om de centrale emner. Det minder meget om partiets adfærd ifm. skolereformen.

I konservative og liberale kredse myldrer det med kritiske bevægelser. Men ok, det er jo samtidig den selvsamme fløj, der har fremsat forslaget. Et varsel om en indre ideologisk strid under udvikling?

Men igen: Tak til Mark for et super indlæg, som står endnu skarpere end hans bidrag til DR’s Debatten i forrige uge.

http://gymnasieskolen.dk/jeg-%C3%B8nsker-ikke-en-ny-generat…

 

46. d. 22. april: Gymnasiereform 26

Aviser og blogs svømmer over med artikler, kronikker og indlæg, der diskuterer og protesterer mod gymnasiereformens særdeles uheldige kombination af åndelig armod og nidkær styringsiver.

Kun en avis er tavs:

KONKURRENCESTATSTIDENDE

(og MAGASINET FOR SYNLIG LÆRING, tidligere: Gymnasieskolen, er også meget stille)

Kun et parti er helt tavst: KONKURRENCESTATSPARTIET

En bestemt gruppe er også meget tavs:
DE PÆDAGOGISKE FORSKERE.
(mig bekendt har kun Dion Rüsselbæk Hansen fra SDU ytret sig kritisk)

DPO? Her er man også helt stille. Man glæder sig, vil jeg tro. Tænk blot på alle de dejlige penge, der udløses, når karrieredannelsen skal effektueres.

Til gengæld har filosoffen Jan Maintz en kritisk kommentar i Ræson, og Pia Søltoft har en kritisk kronik i Weekendavisen. Og i et lille hjørne af Konkurrencestatstidendes digitale univers finder man faktisk, som verdens eneste undtagelse, en lille kommentar af Ann Mee Allerslev fra selveste Arbejdsmarkedspartiet og KL og det hele. Allerslev er utilfreds med sammenlægningen af Old, Historie og Relligion, pga af truslen fra de århusianske imamer. OK så da. Måske skulle Allerslev lave noget gruppearbejde med Lotte Rod og Marianne Jelved fra afdelingen for fjerne mentale tilstande?

http://politiken.dk/…/det-er-hovedloest-at-regeringen-vil-…/

 

47. d. 23. april: Gymnasiereform 27

Socialdemokratiets gymnasiepolitske niveau, her ved gymnasieordfører Annette Lind: Vi skal have et mønsterbrydergymnasium, mens alting sejler foruden vind. Lind var skoleordfører, da folkeskolen blev skåret over konkurrenceevnens læst i 2013. Hun var virkelig storslem dengang, og nu gentager hun denne fremvisning af sit partis værste sider.

Det er ren Antorini, og der er ingen undtagelser i partiet. Ligheden gøres til en tom og nidkær trussel frem for en pædagogisk og moralsk dyd, mens alle de centrale emner lades helt urørt.

Et gymnasium skal byde velkommen og være hjælpsom over for alle, der gennemgår en intellektuel modning, men man er ikke en “skole for mønsterbrydere”. Tænk hvis det blev gjort til et overordnet princip.

Jeg har intet sprog til at håndtere indlægget. Det må jeg indrømme. Måske har andre?

http://gymnasieskolen.dk/m%C3%B8nsterbrydernes-reform

 

48. d. 23. april: Gymnasiereform 28

Jan Maintz kritiserer gymnasiereformen med fuld sans for reformforslagets uheldige kombination af dannelsesopgør og læringsmålstyring:

http://raeson.dk/2016/jan-maintz-danmark-faar-det-mest-markedsgjorte-gymnasium-nogensinde-farvel-til-almendannelsen/

 

49. d. 23. april: Gymnasiereform 29

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10154110113044481&id=837549480

Vi skal forberede børn og unge til arbejdsmarkedet, hedder det.

Hvor er arbejdsmarkedet? Ja ok, det er jo nok Undervisningsministeriet eller KL’s skolepolitiske sekretariat?

Hvilken kompetence skal man have i UVM og i KL? Jo, man skal kunne ødelægge skoler og gymnasier, så de kan forberede til, at man kan arbejde i Undervisningsministeriet og KL, hvor man jo går og leger smadremænd.

Denne kompetence indbefatter ikke at stille spørgsmål. Det der med ”spørgsmål” forudsætter noget, man kalder for ”traditionel dannelse”, og det skal ud. Det er alt for opbyggeligt.

Når et ungt menneske har lært at ødelægge pædagogisk aktivitet, har han fået sig en ”karrierekompetence”. Hvis han oven i købet ”trives”, mens han ødelægger, så scorer han på UVM’s trivsels-resultatmåltal. Og så kan Ellen Trane Nørby jo sige, at evalueringerne viser, at hendes reform er en succes.

Smadremænd, der trives og gør karriere.

I UVM hedder det ”almendannelse”. Det gør det nok også i KL.

Men er “arbejdsmarkedet” ikke mere end det? Det tror jeg ikke.

 

50. d. 24. april: Forholdet mellem kundskaber og kompetencer

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10154111914574481&id=837549480

Jeg har gjort et fund vedrørende forholdet mellem kundskaber og kompetencer, som er vigtigt (synes jeg selv):

1.

Den aktuelle pædagogiske realitet, fx i gymnasiereform, Fælles Mål og læreruddannelse, er følgende:

Kompetencebegrebet hersker over viden. Det betyder, at viden reduceres til anvendelse, dvs. læringsmål, der kan styres af KL og UVM. Viden kan dermed ikke forstyrre den administrativt konstruerede virkelighed. Viden mister kontakten til den virkelige virkelighed og ophører dermed med at være viden. Viden bliver til KL-viden, dvs. administrativt defineret evalueringsfaglighed. Videnskaben ruster.

Her defineres virkeligheden af administrative evalueringssystemer.

2.

Den ideale pædagogiske realitet er derimod følgende:

Vidensbegrebet hersker over kompetencer. Det betyder at viden bliver til kundskaber, dvs. en fri opmærksomheds omgang med tingene selv. I denne proces sørger kundskaberne via kritiske processer for at holde kompetencesystemerne på virkelighedens spor. Kompetencer kan faktisk slet ikke overleve som systemer. I stedet springer kompetencerne uforudsigeligt fra menneskets frie omgang med tingene. Dette burde være alle pædagogiske institutioners essens.

Her er samfundets pædagogiske segment i fuldt definerende aktivitet.

3.

De europæiske niveauer sidestiller viden og kompetencer. Det er bedre end A, men dårligere end B, fordi viden stivner til ”faglighed” uden bevægelse. Dermed kan viden ikke udføre sin kritiske funktion og mister sin kundskabs-status.

4.
Når Danmark nu i nogle år har skævvredet C hen imod A, så kan vi vel også vride C hen til B? Europæerne vil elske det. Hvorfor? Fordi B er ren Europa.

Marianne Jelved, centrum-venstre, og de Radikale bor i A. Regeringen gør naturligvis også med deres %&/( %& gymnasiereform.

Den eneste seriøse kundskabsfortaler på tinge er Merete Riisager. Det er dejligt. Hun har dog tendens til at falde i det smalle vidensbegreb under C, hvor bevægelsen er taget ud. Hos Riisager er viden enten “tjulahop” eller faglighed. Hun overser, at kundskaberne selv er fuld af ”tjulahop”, fuld af fortælling, dialog, undersøgelse, materiale, sang, kropslighed, strid, historie og følelse. Jeg håber Riisager vil give sin kundskabsforståelse en lille overhaling. Sker det, kommer der fuld kraft på kritikken og på kundskabens dybde, lige fra børnehaver til universitet. Men muligvis støder hun på nogle ideologiske barriere i den proces? (fordi punkt C også har præget borgerlig pædagogisk kritik siden Fonsmark). Der var gode takter i hendes tale til landsmødet, men der mangler lige en sidste finpudsning før den begrebsmæssige sammenkobling af kundskab og pædagogisk frihed kan realiseres politisk.

Man må både ideologisk og politisk set knuse kompetencebegrebet. Det er betingelsen for, at pædagogisk frihed og ansvar kan komme tilbage til virkelighedens vekselvirkninger og skabe virkelig initiativ, virkelyst og solidaritet i samfundet.

 

51. d. 24. april: Noa Redingtons anakronisme

Konkurrencestatstidendes nye chefideolog, Noa Redington, som har fast kæmpeplads hver søndag med stort billede og CV, slår i nedenstående indlæg centrum-venstres uddannelsespolitiske grundsyn fast.

Redington, som er gammel SF’er og spindoktor for Konkurrencestatspartiet, mens Corydon og Antorini svingede den ideologiske taktstok, lyder fuldstændig som alle samfundets toneangivende kredse i 2012-13. Jeg havde næsten glemt, hvor ekstremt det var dengang.

På en måde er Redington uhyre præcis. Han beskriver blot den pædagogiske og uddannelsespolitiske realitet, senest manifesteret i gymnasiereformen, men også i hele implementeringen af skolereformen.

Efterhånden som uhyrlighederne er gennemført, har de fleste mildnet sprogbrugen. Men hovsa, så kommer der pludselig en af ideologerne med hele det gamle vokabular og beskriver det, som faktisk er gennemført.

Redingtons ekstremistiske formuleringer er en kontant beskrivelse af den pædagogiske virkelighed med hele det sprogbrug, man brugte, dengang man politisk ønskede at etablere realiteten. Redingtons tekst er en form for anakronisme.

Det er derfor, indlægget virker så overvældende.

Redington bør læse Bondos fremragende tale fra DLF’s landsmøde, der er en grundig kritik af Redingtons eget grundlag, nemlig konkurrencestatens ideologi og dens pædagogiske konsekvenser. Men Redington følger slet ikke med i nogen kritik. Han læser højst et tweet eller to. Det er Pædagogikkens Anden Verden uden undtagelse.

Redington mener, at ledere skal gå og styre og holde øje med alle mulige detaljer, og at det ligefrem er sådan, det er på ”alle mulige andre arbejdspladser”. Igen: Det var et helt almindeligt statement i 2013, selvom man i dag er holdt op med at sige det. Med sin anakronistiske markering minder Redington os om virkelighedens virkelighed, og det skal han have tak for. Det er bedre end Jelveds aktuelle “blæse med vinden” markeringer. Hun svømmer jo blot rundt i Redingtons strømme som en ledeløs ørred.

Man skulle tro, vi alle sammen var østeuropæiske sæsonarbejdere i et eller andet gartneri uden overenskomst.

Det er den nye socialdemokratisme: At gøre alle lige; Ja, lige så lige som en ufaglært sæsonarbejder. Hvilken vild solidaritet. Hvilken lighedens nysprog.

http://politiken.dk/debat/profiler/noaredington/ECE3171187/danmarks-laererforening-bruger-enhver-mulighed-til-at-stikke-en-kaep-i-hjulet-paa-skolereformen/

 

52. d. 24. april: Gymnasiereform 30

Lidt uren reklame for det nye gymnasium:

https://www.facebook.com/svendbrinkmann/posts/10153399003356205

 

53. d. 24. april: Kompetencebegrebets terror 1

Kompetencebegrebet er godt i gang med at smadre kundskabsbegrebet, som reduceres til atomiseret ”viden ”, der kan ”anvendes” på ”arbejdsmarkedet”.

Bye Bye alt interessant i verden! Velkommen til den kompetente karriereorienterede problemknuser.

Kompetencebegrebets bur tiltrækker et læringsbegreb, der handler om selvevaluerende progression på atomiserede læringsmål.

Vi får et samlet kompetencebur bestående af viden, færdigheder og læring i gensidigt forstærkende forfaldsformer.

Dermed radikaliseres de europæiske distinktioner kraftigt i negativ retning..

Dermed ødelægges alt, inklusiv skole og gymnasium.

Roden til denne terror er det radikaliserede opgør med pædagogik og formål efter 1989, hvor nyliberaisme og poststrukturalisme smeltede sammen. Konkretiseringen er først skoleloven og nu i en endnu mere radikaliseret form: gymnasiet.

Det modsatte af kompetencer er kundskaber. Prøv at basere en skole på kundskaber. Den eksploderer af ideer og aktivitet og inkompetence.

Vi skal kort sagt uddanne mennesker, som er ude af stand til at fungere kompetent i Undervisningsministeriet.

 

54. d. 25. april: Kompetencebegrebets terror 2

1.

Kompetencebegrebet splintrer kundskaberne.

Hvad ligger spredt tilbage? Det gør ”faglighed”.

Faglighed er navnet på en splintret kundskab.

Det er derfor, at gymnasiereformen kaldes for ”styrket faglighed”

2.

Derfor: Hvis nogen taler om ”faglighed”, så mener de det modsatte. (der er lige nogen, der skal vænne sig til det, tror jeg).

Derfor er følgende logik den korrekte: “Jeg er imod faglighed. Det styrker kundskaberne”.

 

55. d. 26. april: Gymnasiet, Marianne Jelveds følelser og et peerreview (blogindlæg)

Lidt dagbog fra den sidste uges begivenheder på den pædagogiske front:

http://www.thomasaastruproemer.dk/paedagogisk-dagbog-gymnasieskolen-marianne-jelveds-foelelser-og-et-peer-review.html

 

56. d. 27. april: Gymnasiereform 31

Min (og mange andres) kritik af gymnasiereformen er i dagens Information:

(en lille tilblivelseshistorie til mine fb-venner: Først skrev jeg jo kritikken ned. Den blev lidt lang, så jeg sendte den til Politiken, som har et længere format end de andre aviser. Desuden havde kronikredaktøren få uger før afvist en kronik om folkeskolen med henvisning til, at det emne ikke var så relevant mere. Nu var det jo gymnasiet, der var aktuelt, sagde han.

Ok, men så undrer det mig jo lidt, at man kan fylde en halv avisside med Noa Redingtons vilde skole-markeringer fra centrum-venstres hjertekammer.

Avisens egen behandling af gymnasie-emnet handler udelukkende om 4-taller og HF. Nej, forresten, i går var der en LILLE BITTE notits, hvor der blot var noteret, at Mai Mercado (K) har kritiseret det nye HOR-fag. Det er vist det, man pænt sagt kalder en journalistisk vinkling, for både Mercado selv og MANGE ANDRE har kritiseret HELE almendannelsesafsnittet sønder og sammen (kap. 3 i reformforslaget). Problemerne i forslagets kapitel 5, altså målstyringen, er slet ikke omtalt. Så er det, at jeg begynder at kalde avisen for Konkurrencestatstidende. Det er jo selve journalistikken, der er fejl i.

Nå, men jeg hørte ikke noget fra Politiken, så efter nogle dage lagde jeg kritikken på min blog. Efterfølgende blev jeg så kontaktet af Informations debatredaktør, som spurgte, om jeg havde lyst til at forkorte bloggen til Informations kronik-format, det vil sige med ca. 60%, og det var jo pænt af ham. Jeg redigerede så teksten i bededagsferien under stor sved og klage.

Måske skulle jeg begynde at holde en anden avis?)

https://www.information.dk/debat/2016/04/regeringen-20-linjer-udslettet-gymnasiets-vaerdier?utm_medium=social&utm_campaign=btn&utm_source=t.co&utm_content=btm

 

57. d. 28. april: Gymnasiereform 32

Fra de seneste markeringer ifm gymnasiereformen.

A. Ministerens markering
Undervisningsministeren har udtalt sig til Kristeligt Dagblad om kritikken af sin gymnasiereform. Det er festlig læsning. Ministeren mener, at hun er blevet ”tillagt synspunkter”.

(Link til interview: http://www.kristeligt-dagblad.dk/…/jeg-er-blevet-tillagt-sy…)

Journalisten spørger, hvordan ministeren forholder sig til den omfattende kritik, der har været af reformtekstens kapitel 3, dvs. dannelsesafsnittet. Ministeren svarer så det utrolige: ”jo, almen dannelse og de fire kompetencer er to forskellige ting”.

Det er jo så sandt, som det er sagt, men det er sørme ikke det, der står i udspillet, tværtimod. Hvordan kan dannelse og kompetencer være forskelligt, når ”de fire kompetencer” helt konkret omtales som ”moderne/styrket/opdateret almendannelse” over det hele? Gør hun grin med os?

Først udtrykker ministeren et synspunkt. Derefter analyserer vi andre hendes synspunkt, og så siger hun, at hun ikke har det alligevel. Kan hun ikke tænke og fastholde en tanke? Hvad foregår der mon inde i hjernen?

Ministeren siger også, at det der med almendannelse og kompetencer skam ikke er et enten-eller. Men hallo! I udspillet stilles kompetencer direkte lig moderne almendannelse, mens ”traditionel almendannelse” fremstilles som noget håbløst uddateret ift. ”arbejdsmarkedet” og ”verden”. Og resten af udspillet, inklusiv den nidkære styringsideologi, kobler sig direkte på kompetencetænkningen. Det ”traditionelle” kommer aldrig tilbage. Hvordan kan det så være ”både-og”? Der er INTET både-og i det udspil.

(Link til reformtekst: http://www.uvm.dk/…/160406-Gymnasieudspil-Fra-elev-til-stud…)

Journalisten spørger også, om udspillet ikke er lidt for arbejdsmarkedsrelateret? Så siger ministeren med en eneste lillebitte sætning, at gymnasiet ”også giver unge en videre kundskabshorisont”. Men det står der absolut intet om i udspillet, så det er rent gas. Ministeren skynder sig da også at tale om, hvad ”erhvervslivet efterspørger”. Det emne er mere for hende, så det kommer der mange sætninger om.

Hans Hauge gør heldigvis grin med ministeren i sin seneste GroftSagt-klumme. Han tror slet ikke, hun mener noget, og det tror jeg faktisk heller ikke. Men hvem mener så noget? Det er der vist ingen, der gør, for reformudspillet har ingen ”forfatter”, og der er heller ingen referencer til andre ”forfattere”. Det er i den forstand et postmoderne dokument, der gror ud af det rene intet.

(Link til Hauges kommentar: http://m.b.dk/groft-sagt/noerby-har-synspunkter)

 

B. Gymnasieverdenens markeringer

1. GL
Tager vi et kig i gymnasielærernes, dvs. GL’s, egne rækker, kan man iagttage følgende:

– Liste 3 er helt på regeringens fløj. De mener at regeringens udspil er seriøst. De opfordrer til “konstruktiv og fremadrettet debat”… Ok så… det er så ja-hattene. De er slet ikke deres opgave voksen efter min mening, hverken uddannelsespolitisk eller som fagforeningsgruppe.

(Link til Liste 3’s synspunkt: http://gymnasieskolen.dk/gymnasieudspil-l%C3%A6gger-op-til-…)

– Liste 2 er den moderne dannelsesfløj. De er megakritiske overfor reformudspillet. De ved godt, hvad der foregår, og hvilke konsekvenser det får for både pædagogik og arbejdsvilkår.

(Link til Liste 2’s synspunkt: http://gymnasieskolen.dk/sub-specie-aeternitatis)

– Liste 1 er formandens fløj. Det er lidt en mellemvare, men man hælder, så vidt jeg kan bedømme det, mere og mere hen imod liste 2’s synspunkt. I al fald skrev formanden, Annette Nordstrøm Hansen, et udmærket indspark til Altinget.dk, og i Politiken skrev Tomas Kepler fra Liste 1 et meget kritisk læserbrev sammen med Asger Wille fra Liste 2. Denne listeforbrødring satte gang i Liste 3, der efterfølgende skrev det indlæg, jeg omtalte ovenfor, og som jeg ikke kan lide.

(Link til Annette Nordstrøm Hansens indlæg: http://www.altinget.dk/…/gymnasielaerere-reformudspil-svaek…)

(Link til Tomas Keplers og Asger Willes indlæg: http://politiken.dk/…/regeringen-slagter-almendannelsen-pa…/

 

2. Magasin for ja-hat og Synlig Læring (også kaldet ”Gymnasieskolen”)

Lærernes blad, Gymnasieskolen, er storslem. Da bladet ville gennemgå reformens ‘hovedpunkter’, nævnte journalisten slet ikke almendannelsesspørgsmålet, og styringsdelen nævnes kun helt perifert. Det er under al kritik. Jeg plejer at kalde bladet for ”Magasin for ja-hat og Synlig Læring”. Konkurrencestatstidende havde helt samme grad af objektivitet, da de skulle beskrive reformens “hovedpunkter”.

(Link til Gymnasieskolens ‘hovedpunkter’http://gymnasieskolen.dk/regeringens-reformudspil-%E2%80%93…)

 

3. Rektorforeningen
Rektorforeningen er helt eksede med regeringens kompetenceudspil. De kan slet ikke se nogen problemer. De er formodentlig også begejstrede for styringsdelen, eftersom foreningen på sin hjemmeside har “Synlig Læring” og John Hattie over det hele.

(Link til et indlæg fra Rektorforeningens formand, Anne Birgitte Rasmussen:http://www.b.dk/komme…/digital-dannelse-er-mere-end-floskler)

(Link til Rektorforeningens syn på Synlig Læring:http://www.danskegymnasier.dk/synlig-laering/)

Og så har Alternativet jo forladt forhandlingerne. Det burde de andre sandelig også gøre, for en forhandling skal jo have en “grund” og ikke et “postmoderne intet”. Man har fået en dygtig ordfører i Alternativet, som hedder Carolina Magdalene Maier. Her er hendes udmærkede begrundelser for at træde i karakter. Hun nævner både temaerne i kapitel 3 og 5, så hun har læst på lektion i modsætning til resten af centrum-venstre: http://gymnasieskolen.dk/derfor-har-alternativet-forladt-gy…

 

58. d. 28. april: Undervisningsministeriets evidens og ikke-evidens for læringsmål 1

FRA EVIDENS TIL IKKE-EVIDENS TIL EVIDENS:

Nu skal I bare høre noget ”sjovt”:

1.

I 2014 udgiver UVM hæftet ”Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen – Vejledning”. Her står følgende (med mine fremhævninger):

”De nye fælles mål er læringsmål, der skal understøtte læringsmålstyret undervisning. Og hvorfor læringsmålsstyret undervisning? Fordi DET VIRKER. Undervisningsministeriet lancerer den 4. august 2014 en dynamisk VIDENSportal”.

2.

I foråret 2016 skriver Keld Skovmand så sin nye bog, ”Fælles mål – uden mål og med”, Der skriver han det stik modsatte af UVM, nemlig at der ikke er nogen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker.

3.

Ok, og hvad så?

Jo, ved I hvad? d. 15. marts i år siger landets førende læringsmålsideolog, professor Jens Rasmussen, at det er ”rigtigt nok, at der ikke foreligger evidens for læringsmålstyret undervisning”.

Og d. 12. siger kontorchefen i UVM, Anders Andersen, at man skam ikke har lagt vægt på, at der skulle være ”forskningsmæssigt belæg for, at ’læringsmålstyret undervisning’ har en effekt på elevernes faglige resultater”.

Nådada, nu må man formode, at 90% af den kommunale pædagogik kan kastes i graven, og fred være med det.

4.

Men alt det er jo slet ikke sjovt, vel? Tværtimod, faktisk.

Men hvad er det så, der er sjovt? Jo det er følgende sætning på s.32 i regeringens aktuelle gymnasieudspil:

”Forskningen viser, at elevernes faglige udbytte og motivation bliver markant større, når læringsmål og personlige fremskridt er tydelige” (s.32)

5.

Så først er der evidens… så er der ikke evidens….og så er der evidens alligevel. Endda i samme ministerium.

Det er en evidens-leg…hid og did som kåde børn. Det er sjovt!

Hahahaha….

Links:
A. Vejledningen: ”Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen”, 2014, UVM (her i en pdf-fil fra folkeskolen.dk. Teksten er fjernet fra UVM’s hjemmeside og erstattet med en ny tekst, som har langt blødere formuleringer. Kontorchef Anders Andersen kalder det for ”en justering”. Jeg kalder det for ”playing games”: https://www.folkeskolen.dk/…/laeringsmaalstyret-undervisnin…

B. Jens Rasmussen om evidens: https://www.folkeskolen.dk/…/rigtigt-nok-at-der-ikke-foreli…

C. Kontorchef Anders Andersen om evidens: https://www.folkeskolen.dk/…/ministeriet-vi-har-opfundet-la…

D. Keld Skovmand om evidens: https://www.folkeskolen.dk/…/afsloering-ingen-evidens-for-a

E. Gymnasieudspil: https://www.uvm.dk/…/Gymnasiale-uddann…/fraelevtilstuderende

 

59. d. 29. april: Undervisningsministeriets evidens og ikke-evidens for læringsmål 2

ER LÆRINGSMÅLSTYRING EN RAMME ELLER EN IDEOLOGI?

Det er noget mærkeligt noget med de der læringsmål. Først var der evidens, og så var der ikke evidens, og nu er der evidens igen. Det er tre faser i gensidig opløsning. Det skrev jeg lidt om i går.

Men ved I hvad, der faktisk især er meget interessant? Det er fase 2, dvs. den fase hvor der er ikke-evidens. Hvad er det, der er interessant? Det er begrundelsen. Lad os kigge lidt på den.

Først kan vi se på et aktuelt interview med den fine og kloge kontorchef i UVM, Anders Andersen. Han siger noget meget tankevækkende. Han siger, at det skam er rigtigt nok, at læringsmål i sig selv ikke har evidens, men at det har derimod alle læringsmålenes del-elementer. Læringsmålstyring er en form for neutral ”ramme”, rundt om metoderne ”feedback, synlige mål og evaluering”, som i sig selv har effekt.

Ok, det der med ”ramme” lyder jo umiddelbart fornuftigt nok. Ingen lærer i verden kan være imod f.eks. ”feedback”, som jo kan betyde mange ting afhængig af skolekultur, pædagogisk filosofi og konkrete situationer.

Men nu kommer så det interessante. Hvordan det? Jo, fordi sagen er, at den der ”ramme” slet ikke er en ramme. Det er derimod en ideologisk struktur. Hvor kan man læse det? Det kan man læse på UVM’s egen hjemmeside, hvor chefideologen professor Jens Rasmussen udtaler sig om sagen.
(Det der med ”chefideolog” er ikke bare noget polemisk pjat, for kontorchefen henviser direkte til Rasmussen i det interview, jeg lige omtalte.)

På ministeriets egen hjemmeside beskriver Rasmussen læringsmålsstyring som en nedbrydningsdidaktik. I linket nedenfor kan man selv læse om, hvordan det foregår. Det er en ren systemteoretisk udslettelse af dømmekraft og pædagogisk sammenhæng.

At Rasmussen er vild med “nedbrydning” er ingen overraskelse for mig, for allerede i 2010, fortalte han, at han var imod det, han kaldte for ”synteser”, dvs. lærerens eget arbejde med at forene teori og praksis. Man skulle bare gøre som i Singapore hed det sig, dvs. kører efter evidenseffekter og Pisa-lister. Det var på den baggrund, at Rasmussen skrev grundlaget for den nye læreruddannelse, der blev vedtaget i 2012, og som sikkert ikke er så hyggelig at gå rundt i, hvis man er pædagogisk interesseret.

(Jens Rasmussen siger i et aktuelt interview nogle af de samme ting som den fine kontorchef, altså, at det centrale ikke er udtrykket “læringsmålstyring”, men dets elementer. Men Rasmussen bruger trods alt ikke ordet ”ramme”. På den anden side: Indimellem forbinder han endda metode-elementerne med læringsmålsfilosofien, og så kan sidstnævnte jo ikke være en neutral ramme. Det er jo logik. Så det er lidt ambivalent.)

Men kort sagt: Man kan mene, hvad man vil om læringsmålsideologien – selv løber jeg skrigende bort – men uanset hvad man mener, så kan man ikke mene, at ”nedbrydningsdidaktik” er en neutral ramme, selvom det altså er lige præcis, hvad ministeriet mener. Ministeriet mener noget, man ikke kan mene hvis man følger dets egen hjemmeside.

Hvad betyder det så, at læringsmålene er en pædagogisk ideologi og ikke en neutral ramme? Det betyder, at metoderne, fx ”feedback” og ”læring”, defineres af ideologien. Og det er jo også lige præcist det, man ser rundt omkring i kommunerne.

Så læringsmålstyring er altså slet ikke en ramme men en ideologi, der blot postuleres at være en ramme af de pædagogiske magthaverne.

Ok, men er ideologien så evidensbaseret? Nej, det er den ikke. Hvem siger, at den ikke er det? Det siger ministeriet og Jens Rasmussen, og så er vi ovre i fase 3.

Dermed falder det hele jo sammen som et korthus.

Links:
A. Aktuelt interview med Anders Andersen (d. 12/4-20166):https://www.folkeskolen.dk/…/ministeriet-vi-har-opfundet-la…

B. Aktuelt interview med Jens Rasmussen (d. 15/(3-2016):https://www.folkeskolen.dk/…/rigtigt-nok-at-der-ikke-foreli…

C. Interview med Jens Rasmussen om læringsmålstyret undervisning på UVMs hjemmeside: https://www.uvm.dk/…/Forsker-om-laeringsmaalstyret-undervis…

D. Interview med Jens Rasmussen om læreruddannelse, teori og praksis og Singapore (Asterisk nr. 53, 2010): http://edu.au.dk/…/udgivelser_asterisk_20100604150838_aster…

 

60. d. 29. april: DF slår til i kampen mod pigesvømning

DF og partiets Støjberg-afdeling slår nu til med den retoriske jernnæve over for nogle lokale idrætforeningers tilbud om pigesvømning. Det sker endda i det danske frisinds, ja ligefrem i ”danskhedens”, navn (åh nej, mit stakkels fædreland opløst i neo-nationalistisk Einheit).

Det er et super eksempel på 2001-horisontens enorme betydning for den danske højrefløj, og det er også derfor, at DF står for Dansk Fryseparti. Frysepartiet bruger fædrelandets værdier til at underminere fædrelandets værdier, som de i vidt omfang selv hader, hvis blot det smager af noget, som Georg Brandes har sagt.

Det var det samme, der skete, dengang Frysepartiet gik imod et grundtvigsk-sindet lærerseminarium, fordi man var bange for, at der så ville komme et muslimsk seminarium. I stedet er man vild med den nye teknokratiske læreruddannelse. Fryse fryse… man prøver at undgå al den vilde danskhed, de “vilde svaner”, som HCA synger om.

Integration er sørme ikke, at vi alle skal leve op til Frysepartiets og 2001-segmentets dumme normer. Man må vel også have lov at være sig selv engang imellem? Ellers finder man aldrig ud af, hvem man er. Og det gælder sandelig ikke kun muslimske piger, men også alle os andre, som ikke passer ind i Martin Henriksens “frisind” eller i Corydons konkurrencestat.

Alle har brug for at svømme lidt for sig selv en gang i mellem.

 

61. d. 30. april: Målstyringstegning af Allan Stochholm

 

62. d. 30. april: Konstruktivisme, mavefornemmelser og Ove Kaj Pedersen i Konkurrrencestatstidende

1.

Konstruktivismen påstår, at den konstruerer virkeligheden.

Det passer ikke.

Men hvad passer så?

Svaret er: Konstruktivismen skjuler virkeligheden.

2.

Skole- og gymnasiereform bygger på radikal konstruktivisme.

Alting kan konstrueres og kontrolleres i splittede og egen-konstruerede systemer. Man har konstrueret et bur, så man kan komme i top 1 i et lukket system, der i sig selv indeholder mange små lukkede systemer, dvs. skoler, klasseværelser og mikro-kommunikationssystemer, der alle sammen selv scorer på dit og dat.

Men hvad er det skjulte så? Det er institutionernes formål, det er
eleverne, lærerne og fagenes indhold og ting. Det er historien, forankringen, striden og kundskaberne.

Det skjulte er virkeligheden. Hvem har skjult virkeligheden? Det har konstruktivisten.

Hvad kaldes det, når virkeligheden vender tilbage til konstruktionen, når virkeligheden trænger sig på? Det kaldes for ”nej-hatte, mavefornemmelser, synsninger og negative holdninger”.

3.

Hvad er man, hvis man forsvarer virkeligheden? Jo, så er man forkælet og egoistisk.

Hvem siger det? Det gør professor Ove Kaj Pedersen i endnu et stort opsat interview med ham i Konkurrencestatstidende. Kritikere af diverse reformer skal rette ind. De er alle sammen sådan nogen, der kaldes “offentlige ansatte”, og så er de “forkælede”; præster, lærere, sygeplejerser og forskere uden yderligere specificitet.

Men gør alle ikke, som det bliver sagt? Er der nogen, der gør noget andet, end der står i loven? Ikke mig bekendt. Men mange kritiserer loven, det er klart; overalt. Ove Kaj Pedersen skelner ikke mellem handling og kritik. Han tror ikke, at man kan gøre som en eller anden embedsmand siger, samtidig med at man kritiserer det hele sønder og sammen. Han tror ikke på det, man kalder oplysning.

Dermed nedsmelter den borgerlige offentlighed.

Men vil Ove Kaj ikke have kritik i samfundet?
Jo, det vil han.
Hvilken slags?
Han vil have ”konstant selvkritik”.
Hvad er ”konstant selvkritik”?
Det er en betonkommunistisk kategori for, at man skal kritisere sig selv, indtil man både tænker og gør som en eller anden økonomistyringsmodel tilsiger.

Det er den moderne Foucault! Det er konkurrencestatsfilosofi. Det er en form for opdateret Tvind-skole. Det er anti-oplysning på den store klinge. Lige noget for Undervisningsministeriet.

Jeg synes, det minder om en stor gang gammelkommunisme fra Frankrig, som Ove Kaj da også var vild med, og hvis dybdestrukturer han aldrig har sluppet. I en pudsig omvendt form bliver konklusionen: Her i Danmark vandt kommunismen den kolde krig.

I morgen kommer Noa Redingtons lige så stort opsatte klumme med bilede og cv og det hele. Det bliver vel nok spændende. Det sker alt sammen sker i Konkurrencestatstidende, den “levende” avis.

Heldigvis er satiretegneren stadig levende.

 

63. d. 30. april: Undervisningsministeriets kollaps

1.

Journalisterne i P1’s orientering forklarer i en grundigt researchet reportage, hvordan Undervisningsministeriet undertrykker SFI-forskeres basale frihedsrettigheder, og hvordan man forsøger at undgå, at samfundet får kendskab til – og dermed muligheden for at diskutere – helt almindelige forskningsresultater om noget så banalt som skolelevers mening om skoledagens længde. Utroligt at SFI er gået med til disse aftaler. Har institutionens leder, Agi Csonka, da ingen som helst forskningspolitisk rygrad?

Hør med her fra minut 16.44:http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-2016-04-21#!/

Se dækning på folkeskolen.dk: http://www.folkeskolen.dk/586888/ulovlig-dobbelt-mundkurv-til-skoleforskerne-fra-sfi

2.

Man laver en gymnasiereform, der revolutionerer gymnasiets ide uden en eneste reference, uden forarbejder og uden refleksion, alt sammen samlet i et 52 siders postmoderne intet.

https://www.information.dk/…/regeringen-20-linjer-udslettet…

3.

Man tvinger skolerne til at kører læringsmålstyret undervisning, og derefter trækker man i land på meget uklare og besynderlige måder, som ikke er et seriøst bureaukrati værdigt. Det kørte allerede i sommers på den måde.

Den nyeste version af samme fænomen: Først hævder man, at læringsmålstyret undervisning er en evidensbaseret metode. Derpå siger ministeriets kontorchef, at læringsmålstyringen blot er en neutral ramme, som der ingen effekt er i. Og nu vil man så pludselig tvinge selvsamme metode ned over gymnasiet, igen med henvisning til ”forskningen viser”. Det sejler totalt.

Og man har ingen sans for, at hele læringsmålsfilosofien er en pædagogisk ideologi af værste konstruktivistiske skuffe, der ligger i direkte forlængelse af Ove Kaj Pedersens totalitære konkurrencestatsfilosofi. Men måske er der her en sammenhæng til punkt 1?

Konklusion 1: Nu ved jeg, hvad undervisningsministeren mener med, at vi skal tage udgangspunkt i ”arbejdsmarkedets behov”. Hun vil have nogle kompetente medarbejdere i sit ministerium. Problemet er blot, at kompetence vil blive totalt dømt ude i det ministerium, hvor man åbenbart gør karriere ved at bringe landets uddannelsesinstitutioner og pædagogikken til fald.
Men ok, er der slet ikke noget pænt at sige? Kigge kigge…… tænke tænke….. Nej det er der ikke.

Konklusion 2: Vi skal have noget kompetent inkompetence ind i ministeriet. Dvs. noget god gammeldags europæisk dannelse fra dengang Sokrates spadserede rundt på torvet i Athen.

https://www.folkeskolen.dk/…/ministeriet-vi-har-opfundet-la…

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.