Facebook-drys 34: Januar 2017

Her er 25 facebook-opdateringer fra januar 2017. Man kan enten læse opdateringerne på herværende blogindlæg, hvor de har været en lille tur i sproghjørnet, eller man kan klikke på den enkelte opdaterings overskrift og på den måde se det rå FB-opslag med diverse kommentarer. Hvis der er relevante links eller særlige omstændigheder i forbindelse med opdateringen, er det noteret umiddelbart i forbindelse med teksten.

  1. Statsministerens nytårstale
  2. Eksamensopgave i teoretisk pædagogik for gymnasielærere:
  3. Riisagers boykot?
  4. Facebook-drys 22: december 2017
  5. Hvem kritiserer Politiken?
  6. Brian Mårtensson om Konkurrencestatstidende
  7. Jokum Falset interviewer Mette Roos
  8. Jacob Fuglsangs analyse i Konkurrencestatstidende
  9. Kurt Strand om Thorning-gate
  10. Et tænkt eksempel ift. Thorning-gate
  11. Synlig læring og læringsmål i Aarhus?
  12. MinUddannelse og Undervisningsministeriets logiske sammenbrud
  13. KL-Læring i Hedensted
  14. Antorinis læserbrev i dagens Politiken:
  15. Lidt Dafolo-karma
  16. Pædagogisk drama i Kristeligt Dagblad
  17. Modsætninger i skolereformen
  18. Erik Schmidt og Lars Qvortrup i 2008
  19. Video og tekst fra Folketingets behandlinger af folkeskoleloven (L51):
  20. Kritikkens tilstand på Metropol:
  21. Datalærings-styring i Aarhus
  22. Robust?
  23. Synlig læring i Stevns Kommune
  24. Hattie på dansk
  25. Bondo får besøg af Konkurrencestatstidende

 

1. d. 1. januar: Statsministerens nytårstale

Løkkes tale handlede om, hvorfor det er godt, at 10 unge mennesker, der studerer International Business på CBS, taler engelsk en hel aften. Det har noget at gøre med ”fremtiden”. Det er det, der hedder ”disruption” på CBS og i den nye regering. Man har mod på fremtiden, på ødelæggelse.

Løkke havde også talt med nogle drenge, der havde det svært, fra hans Løkkefonds-projekt. De skal have læringsoptimering og målstyring ligesom alle os andre, indtil vi også kan tale engelsk og gå på CBS og få læring. Den seneste bog om Løkkefonden hedder ”Drengeakademiet -Synlig Læring i sprint”. Den blev rakket ned af Brian Degn Mårtensson i det nye Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Det er ren læringsrevolution.

Underordnede temaer:
Det gamle samfund er outdated. Se selv på Damernes Magasin i Matador. Ok, hvem symboliserer så det ”nye samfund”, dvs. den vidensøkonomiske opportunisme? Mads Skjern? Ja, det er jo ligesom seriens pointe. Men Løkke bruger i stedet bifiguren Agnes til at fremføre sit CBS-ideal. Men hvad med Maude, da hun redder hr. Steins liv og kører ham til Sverige? Er det også ”outdated”? Det er det nok. Hun er jo fra en gammel familie, og det der med “modstand og kritik” er ikke lige maskinrumspartiets kop te. Det er jo det, som hedder ”traditionel dannelse” i gymnasiereformen. Og hvad med den tyske kommunistiske digter, som giver Agnes en barnevogn? Er han også ”traditionel”? Ja, det er han da.

Løkke vil have karrierelæring. Det er helt klart. Karrierelæring og ikke modstand, poesi og gaver.

Er der to, der hører sammen i Venstre, er det poesi-tømt Agnes og CBS. Det er resterne af 00’erne.

Løkke har også haft en lærer, som er en helt, fordi hun har lært ham at sætte nutids-r’er. Han tror simpelthen, at det er det, pædagogik handler om. Han synes også, at alle skal lære at læse og regne, så de kan tale engelsk om aftenen og gå på CBS og optimerer deres egne karrierelæringsproces. Han lyder som sig selv i 2010. Det var dengang han havde en ”dansk drøm”. Løb! Og hvad med Matadors Skjold-Hansen? Han kunne både sætte “r” og samarbejde med tyskerne.

Endelig var der en masse management-flosker, der taler ned til befolkningen. Det er noget med, at ”det eneste, der er konstant, er forandring”, og at vi skal ”gøre alle til samfundets vindere”. Vi skal også ”gå forlæns ind i bagdelen”:-)

Magen til populisme.

 

2. d. 2. januar: Eksamensopgave i teoretisk pædagogik for gymnasielærere

Årets eksamensopgave i teoretisk pædagogikum for gymnasielærere på SDU handler om Synlig Læring, og der er referencer til en masse Dafolo-bøger og til John Hattie, Lars Qvortrup, Sophie Holm Strøm, Allan Kjær Andersen og Jens Rasmussen. Man skulle tro, det var en eksamen i børnehavelæring i Skanderborg Kommune. Steen Beck er også nævnt for noget om “aktionslæring”, som er ved at være en læringsrevolutionær kode. Gad vide hvad Beck mener om sit nye selskab?

Efter to fulde siders lovprisning af Dafolo-ideologien er en spagfærdig version af kritikken nævnt med fem linjer.

Tjek selv på nedenstående link, om I synes, det er et teoretisk pædagogikum værdigt. Det synes jeg ikke. Jeg synes bare, det siger noget om det kursus, som man har udbudt.

Det er Undervisningsministeriet, der har stillet opgaven. Ministeriet klør på med sin helt egen dagsorden. Alt det der dannelseshuttelihut, som står i gymnasieforligets indledning, og som den nye minister går og strør sig om med, betyder intet. Er der ikke en eller anden, der kan gribe ind og stoppe det ministerium.

Inde på ministeriets egen hjemmeside ser det ikke spor bedre ud mht. gymnasiet, men det vender jeg tilbage til.

Skævheden har allerede været bemærket i gymnasiekredse, som har gjort mig opmærksom på problematikken. Det er naturligvis folk fra GL’s liste 2, der igen er vågne.

http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ikv/uddannelse/paedagogikum1/teopaedopgaven

 

3. d. 3. januar: Riisagers Boykot? 

Konkurrencestatstidendes uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, svinger igen pisken over Merete Riisagers vilde og spændende ideer.

Igen foregår det med støtte hos de læringsrevolutionære skoleordførere Annette Lind (A), Anni Matthiesen (V) og Alex Ahrendtsen (DF). Claus Hjortdal fra skolelederforeningen bakker også op i karakteristisk stil.

Endelig er borgmesteren i Aalborg også træt af de nye diskussioner. I Aalborg har man også læringschefer og det hele, så man forstår jo godt, at borgmesteren er helt forvirret, hvis der kommer nogen og taler om undervisning, dannelse og folkets skole i overensstemmelse med skolens formål og tradition.

Derimod er Jacob Mark fra SF med på, at der skal ske noget, så hatten af for ham. Riisager selv vil slet ikke udtale sig. Det gjorde hun heller ikke i forbindelse med det portræt, som Fuglsang skrev af hende i sidste måned. Det var dengang, Fuglsang skrev, at Riisager var en ”Donald Trump” og en ”vittighed”.

Jeg tror, at Riisager simpelthen har boykottet Konkurrencestatstidende. Til gengæld giver hun lange og velkvalificerede interviews og kommentarer til stort set alle landets øvrige medier. Så kan Fuglsang interviewe Lind og Hjortdal herfra og til evigheden.

http://politiken.dk/indland/uddannelse/art5770942/V-og-S-Minister-skaber-forvirring-om-folkeskolen

 

4. d. 3. januar: Facebook-drys 22: december 2017 

Facebook-drys i december med regeringsskifte, afrevolutionering og synlig læring i Skanderborg:

http://www.thomasaastruproemer.dk/facebook-drys-33-28-november-31-december-2016.html

 

5. d. 4. januar: Hvem kritiserer Politiken? 

Jacob Fuglsang kommunikerer med norddjursk byrådsmedlem om Konkurrencestatstidendes dækning af uddannelsesstoffet:

Ulf Baldrian Kudsk Harbo, som er byrådsmedlem i Norddjurs Kommune for Enhedslisten, sendte i går et brev til uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang. Harbo kritiserede Politikens dækning af skolestoffet med udgangspunkt i artiklen fra i går. Få timer efter fik Harbo svar fra Fuglsang. I svaret får man et interessant og sigende indtryk af avisens selvopfattelse:

1.

Fuglsang skriver: ”Som du sikkert har fulgt, kan Politiken dårligt kritiseres for ikke at stille kritiske spørgsmål til reformen”.

Det er en dybt afslørende udtalelse. Jeg har fulgt Politiken hele vejen igennem, og jeg kan med sikkerhed sige, at der har været meget få ”kritiske spørgsmål til reformen”. Hele horisonten, valg af eksperter og eksempler, problemstillinger og kommentarer har været reform-understøttende. Og det hele har været ledsaget af fire fremtrædende redaktionelle ledere, som alle har hyldet Bjarne Corydons regeringsprojekt på den ene og den anden måde. Endelig har den massive kritik, som faktisk eksisterer i samfundet, stort set ikke fundet plads i spalterne. Fuglsang tror, han er kritisk, selvom han er det modsatte.

2.

Fuglsang skriver også, at han plejer at inddrage forældre og elever mv. i sine artikler.

Jo tak, men det er altid repræsentanter for de forældre- og elevorganisationer, som helt ukritisk har støttet reformen, og som er støttet af ministeriet på forskellige måder. Vinklingen og horisonten er altid uhyre smal og ensidig på ministeriets og reformens side. Det samme gælder i spørgsmålsstrukturen til lærerformanden, behandlingen af den nye minister, af lockouten og meget andet.

3.

Fuglsang skriver også: ”Politiken bliver tit kritiseret af ja-siden for at finde hår i suppen og for at tale folkeskolen ned”.

Men hvem er det, der har kritiseret Politiken for det? Jeg kender ikke nogen? En eller anden kontormus i ministeriet eller Agi Czonka fra Læringsrådet? Ingen ved det. Fuglsang bruger denne reference til at sige, at han indtager en form for midterposition. Han lyder her helt som Stefan Herman, hvilket sådan set blot bekræfter mit indtryk af avisens overordnede horisont.

4.

Endelig henviser Fuglsang til sin bog fra 2013. Men her er horisonten teknisk på præcis samme måde, og der er stort set kun inddragelse af DPO-folket. Det er ligesom i avisen.

Her er hele Fuglsangs svar til Harbo:

“Kære Ulf

Tak for mail og for indspark. Og godt nytår til dig
Jeg stiller nu også kritiske spørgsmål til kilderne og har taget det med i teksten, som et spørgsmål til Annette Lind (Er det ikke på høje tid at ændre noget, hvis skolereformen ikke dur?) men jeg havde ikke så meget plads at give af. Og jeg er da helt enig i, at jeg med fordel kunne have haft såvel lærere som elever med teksten. Det gør vi nu også næsten hver gang, vi beskriver forhold i skolen.

Som du sikkert har fulgt, kan Politiken dårligt kritiseres for ikke at stille kritiske spørgsmål til reformen. Faktisk bliver Politiken tit kritiseret af jasiden for at finde hår i suppen og for at tale folkeskolen ned. Når der kommer kritik fra begge sider i debatten, er det mit håb, at vi samlet rammer en rimelig balance.

Jeg har i øvrigt også skrevet en bog, som hedder ’Den store løgn om uddannelse’ og som titlen antyder er den meget kritisk overfor reformen og måden, den blev gennemført på. Jeg forstår på den baggrund godt, at mange som du har store forventninger til Merete Riisager. Det store spørgsmål bliver om hun kan leve op til forventningerne og til de mange meldinger. Her spiller forligspartiernes indstilling en vigtig rolle og på baggrund, synes jeg selv, at det er relevant at høre politikerne i denne sammenhæng.

Bh. Jacob”

Links:
Link til Harbos oprindelige brev til Fuglsang: https://www.facebook.com/permalink.php…

Link til omtale af Fuglsangs bog:https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10153223766979481&id=837549480&pnref=story

 

6. d. 4. januar: Brian Mårtensson om Konkurrencestatstidende

Her er et herligt indlæg af Brian Degn Mårtensson om gårsdagens artikel i Konkurrencestatstidende. Jeg vil især fremhæve to iagttagelser, som jeg selv har overset:

a) Mårtensson har bemærket en helt bestemt formulering i artiklen.

Jacob Fuglsang redegør for, hvad han opfatter som Riisagers skolepolitiske position. I den forbindelse skriver han, at ministeren

”vil have mere fokus på de dygtige elever og dannelse og mindre fokus på færdigheder og spændende aktiviteter”.

Det er et supercitat, der siger alt om horisonten på avisen.

Men hvorfor i alverden skulle ministeren være imod fokus på svage elever, på færdigheder og på spændende aktiviteter? Det er der, som Mårtensson også skriver, ikke noget grundlag for at hævde.

Det, Fuglsang tænker på, er Antorinis version af disse emner. Det er Antorinis skole, han spørger ud fra. Han lader Antorini definerer, hvad en ”spændende aktivitet” er. Man kan høre hele reformens vokabular bimle og bamle i baggrunden.

Fuglsang spørger naturligvis ikke Annette Lind, Anni Matthiesen eller Claus Hjortdal, hvad de mener om dannelses- og kundskabskritikken. Det er klart. Det er bandeord på Konkurrencestatstidende.

b) Mårtensson sammenligner Konkurrencestatstidende med Den Korte Avis. Jeg er helt enig.

https://www.folkeskolen.dk/600196/galskab-i-politiken

 

7. d. 5. januar: Jokum Falset interviewer Mette Roos

Den nye minister fører sig frem med en masse fornuftige betragtninger på det ene og det andet medie. Indlæggene bliver rost af førende skoledebattører til både højre og venstre, og hendes arbejde har rod i fem års uhyre selvstændigt og flittigt skolepolitisk arbejde. Hun er også kandidat i pædagogik og har arbejdet hos Lego, ikke just en diskvalificerende kombination i hendes stilling for nu at sige det mildt.

Men hvordan opfattes dette CV af Konkurrencestatstidendes redaktør? Jo, han fremstiller ministeren som ”en vittighed”, som en ”Donald Trump”, og som en person, der vil have ”mere fokus på de dygtige elever og dannelse og mindre fokus på færdigheder og spændende aktiviteter”.

Nu er ministeren så blevet interviewet om disse emner.
(Jeg har lavet lidt om på navnene, for at understrege, at interviewet er fiktivt)
——————-
Jokum Falset (JF): Velkommen til Konkurrencestatstidende. Jeg er glad for, at jeg endelig har kunnet lokke dig hen til min døde avis.

Mette Roos (MR): Mange tak.

JF: Jeg kan forstå, at du er imod færdigheder og spændende aktiviteter?

MR: Er jeg det?

JF: Ja, for du er jo imod skolereformen, og den går jo ind for færdigheder og spænding i stedet for “røv til bænk”-undervisning

MR: Nå, ja.

JF: Men hvad siger du så til den kritik af dig?

MR: Kritik? Hvordan?

JF: Jo, at du er imod spændende aktiviteter og færdigheder?

MR: Jeg forstår den ikke. Det lyder som Annette Lind og KL. De taler også om noget, de kalder for “røv til bænk”. Jeg forstår ikke, hvad I mener. I lyder som en eller anden fra Marokko. Jeg er heller ikke så god til marokkansk. Forstår du dit eget spørgsmål, Jokum?

JF: Ja da, for jeg går jo ind for skolereformen. Eller rettere: Jeg er skam meget kritisk overfor den, for der er jo implemteringsproblemer. Derfor plejer jeg at interviewe en fast skare af reformtilhænger, som så kritiserer, at reformen ikke bliver fulgt. Det er det, jeg kalder kritisk journalistik. Kan du ikke høre, at det er kritisk?

MR: Nej, det kan jeg ikke. Jeg tror, at du også er fra Marokko. Hvorfor laver du ikke nogle “spændende aktiviteter” i stedet for?

JF: Ok, godt ord igen. Lad os skifte emne: Du går jo ind for dannelse, siges der.

MR: Går ind for? Men er det ikke bare noget, der er; ligesom at trække vejret. Spørgsmålet er så bare, hvad luften består af? Det er vigtigt for et samfund løbende at diskutere det emne. Det er jo et fagområde, der har både videnskabelige og folkelige aspekter.

JF: Nu bliver du vist lige lidt for filosofisk, Mette. Her på min avis trækker vi kun på forskere, som mener, at dannelse er en kanin, man trækker op af hatten, når kommunikationen halter, og som siger, at åndsvidenskab er onani. Men nu skal jeg stille dig et kritisk spørgsmål: Hvordan vil du omsætte dannelsesmål til data?

MR: Nu taler du marokkansk igen, Jokum.

JF: Du er sørme svær at interviewe, Mette. Men ok, nu har jeg et virkelig godt spørgsmål: Hvordan er det at være en slags uddannelsespolitisk Donald Trump, en Farage, en Marie le Pen og en Mogens Camre?

MR: Donald Trump? Er han Cand.pæd? Er der noget galt med mine tweets?

JF: Nej, jeg tænker mere på din populisme.

MR: Er ”dannelse” populistisk. Mærkeligt, i gamle dage var dannelse noget elitært. Men nu er det populisme?

JF: Ja, sådan er det, fordi mange pædagoger, lærere og intellektuelle jo er enig med dig. Men du skal ikke være ked af det, for Svend Brinkmann er også populist. Det siger Stefan Hermann, som vi godt kan lide her på avisen, for han er jo ven med Ove Kaj Pedersen, som er chefredaktionens helt.

MR: Det var sørme en pudsig definition af ”populisme”, Jokum. Hvem er så ikke populist? Stefan Hermann selv? Eller måske Annette Lind?

JF: Ja, de er objektive, for de er ikke imod konkurrencestaten. Det er populismekriteriet her på den døde avis. Hvis man er imod konkurrencestaten, så skal man udøve ”konstant selvkritik”, indtil man er enig med Corydon og centrum-venstre. Ligesom på Tvind, Høhø.

MR: Men Jokum, ved du ikke, at det er konkurrencestaten, der er popoulistisk. Den producerer en opportunistisk masse, og det er jo det, der definerer populismen.

JF: Uff, nu bliver du filosofisk igen. Hovsa, jeg tabte min I-phone…. øjeblik.

MR: Nå, men jeg må desværre gå. Pøj pøj, Jokum, og tak for snakken. Og tak fordi du lige mindede mig om, hvorfor man sagtens kan være pædagog og liberalist på samme tid.

JF: Hov hov, går du allerede? Men du har jo slet ikke besvaret alle mine kritiske spørgsmål. Hvor skal du hen?

MR: Jeg skal hen på Arbejderbladet. Der ved de mere om, hvad kritik er.

 

8. d. 6. januar: Jacob Fuglsangs analyse i Konkurrencestatstidende 

Jacob Fuglsang fortsætter med sine kreative metaforer for landets skolekritikere. Tidligere har han talt om ministeren som en ”Donald Trump” og som en ”vittighed”, der er imod ”færdigheder og spændende aktiviteter”. I dagens avis hører vi så om skoledebattens ”spinatfugle”, som sender ”uopfordrede ansøgninger til kommende ekspertudvalg” i en slet skjult opportunisme.

Jeg nævner lige nogle ganske få spinatfugle ud af snart en hel bestand, som har bidraget til kritikken, og som er totalt overset af Politikens redaktion: Peter Kemp, Sophia, Rønshoved-gruppen, Steen Nepper Larsen, Keld Skovmand, Marianne Jelved, Anders Bondo, Svend Brinkmann, Rasmus Alenkær og Lene Tanggaard og Brian Degn Mårtensson,

Det minder mig om, når Stefan Hermann taler om, at alle kritikere i hele verden kan puttes i en kæmpekasse, som hedder ”konservative pædagoger”, mens finansministeriet ligefrem udgør en ”dannelsesposition”.

Mon også Fuglsangs faste kor af læringsrevolutionære eksperter er ”spinatfugle”? Hans favoritforsker er efter eget udsagn Andreas Rasch-Christensen. Men Rasch-Christensen har for nylig beklaget sin rolle i læringsrevolutionen. Han vil have mere dannelse, indhold og formål, siger han. Ligesom spinatfuglene.

Fuglsang skriver også, at skolereformen har ”åbenlyse problemer”? Han nævner dog ikke hvilke. Det er nok ”implementeringsproblemer”.

Dertil kommer de mere analytiske markeringer:

  1. Forligskredsen er i let opbrud. Fuglsang mener, at SF og Konservative vil gerne have større ændringer. Derimod vil DF, V, S og RV holde fast i reformen. Han er i tvivl om, hvad LA vil. Men når Fuglsang taler om ”større ændringer”, så tror jeg faktisk, han mener nogle mere tekniske forhold, eftersom hans avis kun omtaler sådanne. Jeg er heller ikke bekendt med at de Konservative ønsker ”større ændringer”?
  2. Fuglsang mener, at Riisager vil møde større modstand i Finansministeriet end i forligskredsen, fordi man i Finansministeriet er optaget af at holde fast i L409 og de mange undervisningstimer. Finansministeren vil have, at lærerne ”underviser mere og ledes bedre”, som det hedder. Måske var det en opgave for en kritisk journalistik at undersøge disse forbindelser nærmere? Eller er det kun for spinatfugle?
  3. Fuglsang mener, som jeg forstår ham, at den realpolitiske situation foreløbig er uændret. Det er jeg enig med ham i.

http://politiken.dk/deadsections/klummer/art5777369/Nu-afg%C3%B8r-politikerne-skolereformens-sk%C3%A6bne

 

9. d. 6. januar: Kurt Strand om Thorning-gate 

Kurt Strand dækker Thorning-gate i dagens Mennesker og Medier (fra ca. minut: 14)

Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane, er, som jeg hører det, på glatis overfor Bondos og Lea Korsgaards indvendinger.

Svanes argumentation er følgende: Fordi ingen fra centrum-venstre tidligere har indrømmet deres rolle under lockouten, så må det være en fejl, at HTS indrømmer det nu.

Hvilken vild form for journalistisk filosofi. Det er vist det, man kalder for en ja-hat. En åndelig symbiose mellem Corydon og Konkurrencestatstidende.

http://www.dr.dk/p1/mennesker-og-medier/

 

10. d. 6. januar: Et tænkt eksempel ift. Thorning-gate

Tænk nu, hvis Pia Kjærsgaard bliver integrationsminister med både magt og agt. I den egenskab udtaler hun følgende til en journalist fra Politiken:

“Alle børn i danske skoler skal have svinekød hver dag, og de skal tvinges til at spise det”.

Landets muslimske borgere er bestyrtede, og det er mange andre også.

Næste dag skriver Kjærsgaard til journalisten. Hun har fortrudt sin udtalelse. Hun siger, at det, hun i virkeligheden mener, er, at alle danske børn blot skal “tilbydes” svinekød hver dag.

Nu er mit spørgsmål: Vil Politiken rette citatet? Næppe, for Kjærsgaard er jo ikke med i centrum-venstre. Men hvis avisen alligevel retter, kommer der nu til at stå følgende:

“Alle børn i danske skoler skal tilbydes svinekød hver dag, og de skal tvinges til at spise det”.

Det er ganske vist totalt meningsløst og selvmodsigende, for man kan jo ikke både “tilbyde” og “tvinge” på samme tid, men det kan avisen ikke se noget problem med, siger redaktøren.

Man kan jo selv lave et tilsvarende eksempel med en politiker fra Enhedslisten, der “kommer til” at sige noget kontroversielt om Sovjetunionen eller EU.

Besynderlig form for journalistik.

 

11. d. 7. januar: Synlig læring og læringsmål i Aarhus?

Hjælp søges: Hvordan ser det helt præcist ud med læringsmålstyringen i Aarhus? Både generelt og på de enkelte skoler?

1.

Jeg har hørt, at alle ansatte ved Aarhus Kommunes skoler har været til sessioner med James Nottingham, og at Nottingham også har været i kontakt med alle kommunens skoleledelser i nogle processer, som jeg ikke helt kan gennemskue. Så der foregår i al fald et eller andet.

Desuden, har jeg hørt fra den ene og den anden, at kommunen har besluttet, at man arbejder læringsmålstyret. Men jeg har ikke kunnet finde noget dokumentation, links, mødereferater mm. om emnet. I andre kommuner – f.eks. Skanderborg, Gladsaxe, Rudersdal og Kalundborg – fylder Synlig Læring en hel masse på de kommunale hjemmesider, men ikke i Aarhus.

Jeg har dog fundet et link, hvor det fremgår, at kommunen kører med det digitale system MinUddannelse, som jo er et læringsmålsstyret redskab. På en ledsagende video, fortæller skolelederen fra Ellekærskolen, at læringsplatformen skal understøtte ”en synlighed omkring læring”, og speakeren fortæller, at den platformen skal virke fra vuggestue til afgangsprøver. Med tiden skal det hele køres sammen med ”karrierelæringssystemer” og “uddannelsesparathedsvurdering”, som jo fylder så meget i den nye gymnasiereform. Man kan læse mere om det her og se videoer mm.: https://www.aarhus.dk/…/Brugerport…/Laeringsplatformen.aspx…

Men hvor, hvordan og hvor meget kører disse synlig lærings-processer i Aarhus? Og hvilke skoler og områder er hårdest ramt, hvis der altså er forskel? Har AP Møller eller John Hattie og hans Visible+ også været inde over, eller kører indflydelsen kun via Nottinghams ”hats off for learning” i samarbejde med den almindelige ministerielle tristesse?

Jeg håber, I vil skrive til mig her på tråden eller privat, hvis I mener, jeg vil kunne have glæde af oplysningerne. Jeg refererer ikke til jeres navne, med mindre I beder om det.

2.

Endelig har jeg fundet en friskole i Brabrand, hvor man arbejder med Synlig Læring. Synlig Læring er mig bekendt ikke så udbredt blandt de frie skoler? Er der nogen, der kender andre eksempler?
http://egebakkeskolen.skoleporten.dk/sp/7619/foreside…

 

12. d. 7. januar: MinUddannelse og Undervisningsministeriets logiske sammenbrud 

En refleksion over, hvordan digitale læringsplatforme spiller sammen med Undervisningsministeriets logiske sammenbrud:

http://www.thomasaastruproemer.dk/minuddannelse-og-et-logisk-sammenbrud.html

 

13. d. 8. januar: KL-læring i Hedensted 

“Læringsinformationsark” på “rette vej” i Hedensted:

Her til aften fik jeg den virkelig dårlige ide at surfe på KL’s hjemmeside. Her faldt jeg over et skriv fra 2015 med følgende titel:

”Er vi på rette vej? Målstyring, data og resultatopfølgning på skoleområdet– erfaringer fra et kommunesamarbejde”

Hvorfor KL spørger om det der med “den rette vej”, aner jeg ikke, for der er ingen diskussion af formålet eller meningen med noget. Men undertitlen om “målstyring og data” er jeg helt med på, for det er det eneste rapporten handler om.

Som alt andet, der kommer fra KL, er kvaliteten sindsnedslående ringe. KL har faktisk efter min mening aldrig skrevet et eneste fornuftigt ord om skoleforhold, og herværende rapport er ingen undtagelse. Denne faglige elendighed er desværre koblet med en enorm skolepolitisk magt.

Men under læsningen fik jeg da noget at vide om, hvordan man bedriver skoleledelse i Hedensted Kommune, hvor der ”arbejdes med feedforward-tænkningen” og med “læringsinformationsark”, der sammenligner og sammenligner til uret går i stå. Der er også et eller andet, der er “fremadrettet” og i “fokus”. Her er det fulde citat:

”I Hedensted Kommune synliggøres den enkelte skoles resultater i et læringsinformationsark til hver skole, hvor skolens resultater sammenlignes med gennemsnittet for hele kommunen, landsgennemsnit, socioøkonomiske referencer og data fra de sidste to år. Dette danner grundlag for en dialogbaseret opfølgning mellem forvaltningen og skolens ledelse, hvor der gives feedback i forhold til de opnåede resultater. Der arbejdes med feed-forward tænkningen, hvor den fremadrettede anvendelse af data er i fokus. Yderligere information kan fås hos pædagogisk-administrativ konsulent Per Lunding, e-mail: Per.Lunding@Hedensted.dk”

“Tænkningen”, står der? Hvorfor tænkning? Jeg får ondt.

Hvis man vil have noget, der kaldes for “informationer”, kan man kontakte en pædagogisk-administrativ konsulent, der hedder Per Lunding, Måske skulle man spørge ham om det der med “tænkning”?

I Hedensted har de også noget, de kalder for en ”læringschef”. Han hedder Peter Hüttel. Han er nok på ”rette vej”. Hør selv:

”Vi engagerer de enkelte skoler i det forberedende arbejde omkring målstyringen, så både skoleledelser og medarbejdere er inddraget i at finde de indikatorer, som vi skal måle på. Indikatorer skal fastsættes i samme proces som målene og af dem, der skal arbejde konkret med målene, fx i en proces med reflekterende teams”

Det er nok det, som Undervisningsministeriet kalder for “metodefrihed”?

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_71904/cf_202/M-lstyring_p-_skoleomr_2014.PDF

 

14. d. 9. januar: Antorinis læserbrev i dagens Politiken

Christine Antorini mener ikke, at ”der er indført nye ting i folkeskolen”? Men hvad så med dataficeringen og hattieficeringen, som jo er over det hele? Altså hele læringsrevolutionen. Er den ikke ny? Men det er måske det, hun kalder ”lyst til at blive klogere sammen”?

Jeg synes, at det er en mærkelig lukket naivitet, der kører i disse policy-kredse, hvor pædagogikkens tilstand ofte reduceres til noget om ”lektiecafeer” og ”bevægelse”, samtidig med, at der kører kæmpeændringer overalt. Her er læserbrevet:

”FORSØG BAG REFORM
9. januar 2017, Christine Antorini, mf (S), tidl. undervisningsminister

Politikens leder 4.1. ville ønske, man havde gennemført forsøg med folkeskolereformen, inden den blev vedtaget for samtlige skoler. Men folkeskolereformen hviler på forsknings-og udviklingsarbejde, herunder en række forsøg, der blev gennemført i årene forinden.

Der er ikke indført nogen nye ting i folkeskolen, som ikke har været i gang på et antal skoler. Det gælder bl.a. lærer-pædagogsamarbejde i skolen, bevægelse i undervisningen, lektiecafe og tidlig sprogstart.

Det er nemlig godt med forsøgs-og udviklingsarbejde og måske især, at vi bliver langt bedre til at dele den viden, der allerede er. Derfor blev der bl.a. også ansat et hold læringskonsulenter med dygtige lærere, pædagoger og skoleledere, der nu formidler viden om de forskellige dele af reformen ude på skolerne.

Men det vigtigste er en lyst til hele tiden at blive klogere sammen og dele viden, metoder, didaktik og pædagogik med hinanden direkte på skolerne, på tværs i kommunen og i samarbejde med de regionale videncentre, som bl.a. professionshøjskolerne er.

Det tager tid at udvikle skolen, og derfor er der brug for ro og politisk opbakning til det store og gode arbejde, der sker mange steder.”

 

15. d. 9. januar: Lidt Dafolo-karma

Der kommer en ny bog på det læringsrevolutionære forlag Dafolo her i foråret. Bogen, som er skrevet af en Alice Olsen, har følgende karakteristiske titel:

”Læringsrejsen – målorienteret undervisning i indskolingen (inkl. hjemmeside med skabeloner)”

Her er selve omtalen:

”Alle børn skal have en god skolestart med mulighed for at lykkes og blive den bedste udgave af sig selv.

Denne bog omsætter forskningsbaseret viden om, hvilke pædagogiske indsatser der har størst læringseffekt, til en konkret indskolingspraksis.

Med bogen klædes læreren og pædagogen på til – med en legende og børnevenlig tilgang – at gøre eleverne fortrolige med læringsbegreber som ‘mål’, ‘retningsangivelser’ og ‘feedback’.

Til bogen hører en plakat, der skal visualisere en læreproces for skolens yngste elever.”

Og jeg som gik og troede, at børnene skulle være ”fortrolige med dansk kultur og historie”, som det står i skolens formålsparagraf. Men næ nej, den slags er bare bandeord. “fortroligheden” angår noget helt andet. Eleverne skal i stedet være ”fortrolige med læringsbegreber som mål, retningsangivelser og feedback”, så de kan ”lykkes og blive den bedste udgave af sig selv”.

Bogen er kategoriseret som materiale til læreruddannelsen.

Var det noget?

http://www.dafolo-online.dk/bestil-b%C3%B8ger-og-tryksager-direkte-i-vores-onlinebutik/l%C3%A6reruddannelsen-l%C3%A6ringsrejsen—m%C3%A5lorienteret-undervisning-i-indskolingen–inkl.-hjemmeside-med-skabeloner–7488

 

16. d. 9. januar: Pædagogisk drama i Kristeligt Dagblad 

I dagens Kristeligt Dagblad foregår der spændende ting og sager:

1.

For det første er der en fremragende kronik om læreruddannelsen. Hele 36 lærere i det brede dannelsesfag, Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM), har gang i den kritiske pensel. Der er fire ting på dagsordenen:

For det første kritiseres det, at KLM er blevet kraftigt nednormeret i størrelse, hvilket er stik imod intentionerne i den politiske forligstekst.

For det andet foretages en generel kritik af læreruddannelsens udvikling, som kronikørerne mener går op i læringsmålsbureaukrati og nysprog.

For det tredje forklares miseren ved, at et sammenrend af embedsmænd, rådgivere, konsulentfirmaer og ”styringsinstitutter” har tilranet sig den diskursive magt over uddannelsen, vel at mærke uden om landets lovgivere.

Endelig har man sørme også plads til at stille hele syv gode forslag til en afrevolutionering af læreruddannelsens version af den læringsrevolution, som diskussionen adresserer.

Kronikken er en opfølgning på en anden kronik om samme emne fra 2014. Det er uren pædagogik af fineste karat.

Sagen dækkes også journalistisk på avisens forside. Her udtaler Erik Knudsen, som er rektor ved UC Lillebælt og formand for Danske Professionshøjskolers uddannelsespolitiske udvalg, følgende i en underlig virkelighedsfjern form for selverkendelse:

”Jeg er klar over, at faget har politisk opmærksomhed, og jeg tror, der er brug for, at vi kigger nærmere på faget og går i dialog med fagets lærere om, hvorvidt der er noget vi har misset”.

Dagens kronik: http://www.kristeligt-dagblad.dk/…/vi-fik-desvaerre-ret-klm…

Kronikken fra december 2014: http://www.kristeligt-dagblad.dk/…/klm-sagen-afsl%C3%B8rer-…

2.

Lige ovenover den vildt lækre kronik er der et læserbrev af lektor og forfatter Mikael Busch, som blandt mange andre interesser også er en af landets urene pædagoger. Busch har skrevet den herlige debatbog ”Carpe diem – 40 tekster om uddannelsessystemet”, som jeg faktisk sad og gyste frydefuldt i selskab med så sent som i går aftes.

Bogen fik en lunken anmeldelse i Kristeligt Dagblad af historikeren Jes Fabricius Møller, hvilket har fået Busch til at respondere med en kommentar i dagens avis. Jeg elsker, når forfattere svarer igen – i avisen forstås, og ikke som klager til diverse mellemledere!

Jeg noterer sagen her, fordi kommentaren kommer til at vekselvirke med kronikken, eftersom kronikken og Busch’ bog på en måde handler om det samme, og eftersom jeg regner med at omtale bogen mere udførligt ved en senere lejlighed.

Jeg kan desværre ikke finde anmeldelsen eller kommentaren på nettet, men her er en næsten ny kronik af Busch, som angiver bogens temaer:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/…/laererjobbet-har-aldrig-…

 

17. d. 10. januar: Modsætninger i skolereformen 

Brian Degn Mårtensson har en god pointe i sit nye blogindlæg, hvor han peger på en særdeles modsætningsfyldt skolepolitisk situation:

  1. Reformtilhængernes ene påstand er, at der er lavet en masse om. Loven muliggør derfor lektiecafeer, bevægelse, spændende undervisning mm.. Men, siger Mårtensson, alt det kunne man sagtens gøre i regi af de tidligere skolelove, hvis man havde lyst.
  2. Reformtilhængernes anden påstand er det modsatte, nemlig at der egentlig ikke er lavet noget særligt om. Men i så fald overser man hele det lærings- og datarevolutionære læringsmåls-inferno, som ikke står i selve lovens reale tekst, men som er en konsekvens af et de facto opgør med skolens formål og funktion.

Så det er to modsatrettede og lige dårlige grunde for reformen.

https://www.folkeskolen.dk/600536/muligheder-og-perspektiver-i-reformen

 

18. d. 11. januar: Erik Schmidt og Lars Qvortrup i 2008

Jeg har botaniseret lidt i en vigtig diskussion fra 2008

http://www.thomasaastruproemer.dk/erik-schmidt-og-lars-qvortrup-i-2008.html

 

19. d. 11. januar: Video og tekst fra Folketingets behandlinger af folkeskoleloven (L51)

Jeg har fundet de tre folketingsbehandlinger af folkeskoleloven i 2013. Hvis man trykker på ”afspil alle indlæg”, kan man se det hele på video. Man kan også trykke på ”vis indlæg” og få det hele på skrift.

Der er virkelig mange interessante indlæg, både af Riisager, som jo tordner imod loven, men også af de andre ordførere, som –  bortset fra Lars Dohn fra Enhedslisten – er helt klar til at blive læringsonduleret.

Ordførerne er:
Karen Elleman Jensen (V)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Lotte Rod (RV)
Alex Ahrendtsen (DF)
Lene Espersen (K)
Troels Ravn (A)
Merete Riisager (LA)
Lars Dohn (EL)

  1. behandling: http://www.ft.dk/…/…/lovforslag/L51/BEH1-17/forhandling.htm…
  2. Behandling: http://www.ft.dk/…/…/lovforslag/L51/BEH2-34/forhandling.htm…
  3. Behandling: http://www.ft.dk/…/…/lovforslag/L51/BEH3-37/forhandling.htm…

 

20. d. 12. januar: Kritikkens tilstand på Metropol 

Ombudsmandens skarpe markeringer om ytringsfrihed i løbet af 2016 har sat et aktuelt spor. På Metropol opfordres medarbejderne nu direkte til at kritisere alt mellem himmel og jord, inklusiv Metropols ledelse. Det kan man læse om i nedenstående udtalelse fra Metropols samarbejdsudvalg.

Det er Metropols rektor, Stefan Hermann, der har delt linket på twitter.com. I sit ledsagende tweet skriver han følgende:

”Brug af ytringsfrihed og kritik skal ikke tåles men opmuntres – i et stærkt arbejdsfællesskab”

Det er jo bare alle tiders, selvom en lille mus spørger: ”Skal man ikke kritisere, hvis arbejdsfællesskabet er svagt”?

Men under alle omstændigheder glæder jeg mig til at se medarbejdere fra Metropol ytre sig med analyser og holdninger som frie fugle overalt på samfundets medier.

Er der egentlig overhovedet nogle Metropol-ansatte, der har sagt noget kritisk om noget, herunder om Metropols ledelse, men også om alt muligt andet?

Nå, det er nok bare min hukommelse, der svigter, og fra nu af vil kritikken forhåbentlig myldre frem, så vi kan se uddannelsernes virkelige tilstand og følelse.

Men måske er der alligevel nogen, som er lidt nervøse. Måske vil det hjælpe lidt med noget lønbonus og en pris til hhv. de vildeste, de bedste og mest følelsesladede kritikere? Jeg vil gerne sidde i vurderingskomite, hvis det er

http://www.phmetropol.dk/…/faelles+udtalelse+om+ytringsfrih…

 

21. d. 13. januar: Datalærings-styring i Aarhus

Lidt om den pædagogiske situation i Aarhus:

http://www.thomasaastruproemer.dk/datainformeret-laeringsmaalsstyring-i-aarhus.html

 

22. d. 18. januar: Robust? 

Engang betød “robust”, at man var selvstændig.
I dag betyder det, at man er uselvstændig.

 

23. d. 19. januar: Synlig læring i Stevns Kommune 

I Stevns Kommune arbejder de også med at producere “synligt lærende elever”. I overmorgen får de besøg af læringsguruen John Hatties elev James Nottingham. Klik selv rundt i de mange videoklip, i et synlig-læring-leksikon mm.

http://slstevns.skoleblogs.dk/

Man kan også læse om “konferencen” i den lokale avis. Her fremgår det, at alle lærere og pædagoger umiddelbart efter konferencen skal lave gruppearbejde over temaet: “Hvordan lærere og pædagoger kan arbejde med den synligt lærende elev”.

http://stevns.netavis.nu/konference-synlig-paa-ste…/

 

24. d. 21. januar: Hattie på dansk

Diskussion af bidragene til “Hattie på dansk”, en ny bog om John Hatties pædagogik.

http://www.thomasaastruproemer.dk/ny-bog-om-john-hatties-paedagogik-hattie-paa-dansk.html

 

25. d. 22. januar: Bondo får besøg af Konkurrencestatstidende

Bondo er virkelig kommet i fjendeland i dagens udgave af Konkurrencestatstidende. Avisen er på besøg hos DLF’s adresse i København. Baggrunden er Thorning-gate fra december, som jeg her går ud fra, at læseren er bekendt med. Bondo interviewes af journalisterne Kristian Klarskov og Anne Mette Svane, som selv har stået for at forsvare avisens behandling af Thornings udtalelse i det ene og det andet medium.

Den Løgstrup-inspirerede konkurrencestatsmodstander, Anders Bondo, er direkte oppe imod Konkurrencestatstidendes affektive og ideologiske ensporethed. Man mærker hele den ånd, som avisen har stået for siden 2011. Her er et par iagttagelser:

  1. I forhold til den konkrete citat-sag har vi et karakteristisk vokabular: Bondo ”føler” og ”beskylder”, og han har ”en version”, mens journalisterne opregner ”fakta” som er ”redegjort for ved mange lejligheder”, og Thorning-Schmidt ”påpeger”. Det hele handler om ”en bedaget politisk konflikt” og ”et hengemt citat”. Den omfattende kritik, der har været af Politiken fra andre dele af journalistverdenen, omtales slet ikke. Det er virkelig en kampagne-framing, der vil noget, og som er under al kritik.
  2. Bondos omfattende dokumentation for regeringens rolle i lockouten går journalisterne overhovedet ikke ind i. De spørger kun til, en ”afgørende sms”, og den eneste, de har ”talt med” som forberedelse, er Holger K Nielsen, som er totalt perifer i skolepolitisk henseende. Sjovt nok nævnes noget af dokumentationen i en separat tidslinje, som derfor står underligt alene.
  3. Den skolepolitiske framing af lockout-spørgsmålet er helt i centrum-venstres ånd. Der er ingen referencer til den omfattende kritik, der har været. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt regeringen ikke har ret til ”at mene, at lærerne skal undervis noget mere”.

Artiklen indledes med, at journalisterne noterer, at ”vi er forsynet med kaffe i det gode stel og rigelige mængder at slik”. Jeg håber, det var rustne søm.

http://politiken.dk/indland/art5798006/Fem-centimeter-tyk-bunke-med-dokumenter-overbeviser-l%C3%A6rerformand-om-komplot

Skriv en kommentar