Her er 29 facebook-opdateringer fra marts 2017. Man kan enten læse opdateringerne på herværende blogindlæg, hvor de har været en lille tur i sproghjørnet, eller man kan klikke på den enkelte opdaterings overskrift og på den måde se det rå FB-opslag med diverse kommentarer. Hvis der er relevante links eller særlige omstændigheder i forbindelse med opdateringen, er det noteret umiddelbart i forbindelse med teksten.

1. Når læringsrevolutionen ”holder skole”
2. Per B. Christensen anmelder Stefan Hermanns bog
3. Er Merete Riisager ved at blive læringsrevolutionær?
4. DPO holder fest
5. Lars Qvortrup og Grundtvig
6. Niklas Luhmanns erkendelsesteori
7. “Hr. Uddannelse” som national nyhed i Konkurrencestatstidende
8. Leder i Asterisk: ”På sporet af en profession”
9. Dagens Konkurrencestatstidende
10. Riisager mellem to negle
11. Stefan Hermanns larm
12. Esbjerg Kommune til Ontario
13. Nyhedsbrev fra DPU om ”evidens og dømmekraft”
14. Merete Riisager accepterer Corydons normaliseringslov
15. Vedrørende syv organisationers brev til undervisningsministeren
16. Logikken hos kritikerne af ”tonen”
17. Noter til stoflighedens pædagogik
18. DLF under pres
19. Jeg er helt enig 1
20. Jeg er helt enig 2
21. Danmarks Evalueringsinstituts rapport om feed-back
22. RV og DF i intim svedighed
23. Politiken kritiserer karakterræset, men forstærker det også
24. KL og børnehaverne
25. Slut med Kristeligt Dagblad-klumme
26. Tredobbelt tryk på næste generation
27. KL-rappot fra 2005
28. DLF’s forhold til skolereformen
29. DPU’s forskningshorisont

 

1. d. 1. marts: Når læringsrevolutionen ”holder skole”

Jeg sidder og bakser med en anmeldelse af/kommentar til Lars Qvortrups seneste bog ”Forskningsinformeret ledelse”, som udkom på det læringsrevolutionære DAFOLO i 2015.

Jeg kommer ind på forskellige emner, blandt andet den nærmest lidenskabelige optagethed af data og evidens. Men Qvortrup har også en form for kritik af den fine og løfterige formulering “at holde skole”, som burde stå i alle ministeriets kontorer.

I den forbindelse skriver jeg følgende, som teksten står pt.:

————–

”Opgøret med pædagogik finder man flere steder. F.eks. står der, at det ikke mere er ”lærerens opgave at ”holde skole” i traditionel forstand”
I dag handler en at holde skole i stedet om ”et sæt af pædagogiske indsatser, der skal føre frem mod bestemte veldefinerede mål”. Ja, siger Qvortrup, en lærer er nu omdefineret til at være en ”læringsleder”. Som det hedder i citat: ”Med en ny betegnelse er vor tids lærere læringsledere” (s. 69).

Qvortrup nævner også Brinkmanns, Tanggaards og undertegnedes ”Uren Pædagogik”. Vi kritiseres for at konstruere en stråmand, fordi ingen, hævder Qvortrup, fremfører den rene pædagogik. Men det er en utrolig kritik, for hele Qvortrups bog er et kæmpestort eksempel på den reneste pædagogik, der findes, hvilket det netop nævnte skolesyn bekræfter til fulde”

Så det er slut med at “holde skole”. Nu er det “læringsledelse af indsatser, der skal føre frem mod bestemte veldefinerede mål”.

—————

I går kommenterede jeg Erik Schmidts interview med Lars Qvortrup. Her sagde Qvortrup følgende:

”Jeg er træt af, at nogen siger, at der udelukkende er en diskurs, der handler om læring og ikke om undervisning. Jeg har altid sagt det modsatte.”

Nu er det så, at jeg umiddelbart bliver meget forvirret, for i den omtalte bog af Qvortrup er der jo læring overalt? Ja, en lærer er nu simpelthen en ’læringsleder”, og referencerne er en slags lærings-dafolo-skov, som det er umulig at fare vild i.

Ok, helt forvirret bliver jeg så alligevel ikke. Sagen er nemlig, at Qvortrup har ret i, at han også taler om ”undervisning”. Men her skal man huske, at Qvortrups “undervisning” er defineret ved læringsbegrebet selv; vel at mærke et læringsbegreb, som selv er defineret ved et OPGØR med undervisning.

Det får man i sagens natur ikke spor undervisning ud af. Det får man bare læringsmålstyring ud af, dvs. anti-undervisning, også kaldet ”synlig læring” eller “læringsledelse”.

Det er derfor, at Qvortrup taler så nedladende og summarisk om at ”holde skole”, at jeg bliver helt sørgmodig i albuerne.

Nationalt Center for Skoleforskning, som Qvortrup er leder af, er efter min opfattelse defineret ved dette problem, ved dette opgør med skolen. Det er læringsskolen, der gør op med at ”holde skole”. Ja, det er “læringsrevolution”.
————
Qvortrups fulde citat om ”at holde skole” er:

”Underviserprofessionen står midt i en forandring. Hvor man tidligere ville have haft fokus på processen – det var et kendt og anerkendt udtryk, at en lærers opgave var at ”holde skole” – har man i dag fokus på forholdet mellem midler og mål, og processen – det at ”holde skole” – opfattes som et sæt af pædagogiske indsatser, der skal føre frem mod bestemte veldefinerede mål” (s. 69)

 

2. d. 2. marts: Per B. Christensen anmelder Stefan Hermanns bog 

Stefan Hermanns bog ”Kampen om dannelse” får supergode læringsrevolutionære anmeldelser.

Per B. Christensen har givet Stefan Hermanns bog, Kampen om dannelse, 5 flotte stjerner i det seneste nummer af KL’s blad ”Danske Kommuner”.

Per B. Christensen er direktør i Næstved Kommune, hvor han tager forvaltningen med på Hattie-rejser til New Zealand.

Desuden var han formand for det udvalg, der lavede den skrækkelige baggrundsrapport for læreruddannelsen.

Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at Christensen er vild med Hermanns bog.

Sidste gang, Hermann fik en meget positiv omtale, var da Christine Antorini anmeldte Hermanns bog i Djøf-bladet. Den læringsrevolutionære ex-minister var også begejstret, og der blev også nusset hud og smil på facebook-siden.

Hermanns hovedtese er, at de corydonske fodsoldater, hvilket jo vil sige netop Christensen og Antorini, er en dannelsesposition på samme niveau som hele den pædagogiske mangfoldighed af ideer, som Hermann i en vild reduktion kalder for ”konservative pædagoger”.

Jeg vil kalde det hele for DPO-mikrodiversitet.
————————
Links:

Per B. Christensens anmeldelse ligger desværre ikke online.

Antorinis anmeldelse: http://www.djoefbladet.dk/…/st-ae-dige-parter-har-sv-ae-rt-…

Antorinis Facebook-opslag er desværre slettet: https://www.facebook.com/antorini/posts/10154708211186460:0

Per B. Christensen og Hattie-rejserne: http://sn.dk/…/Skoleledelse-planlaegger-dyr-…/artikel/593802

Læreruddannelsesrapporten fra 2012. Udvalgets sammensætning fremgår af s.4: http://ufm.dk/…/evaluering-og-anbefalinger-om-laereruddanne…

 

3. d. 3. marts: Er Merete Riisager ved at blive læringsrevolutionær?

Tre af læringsrevolutionens centrale elementer er følgende:

1. Dataficering
2. Hattieficering
3. Læring all inclusive

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager, har egentlig i en række storartede interviews talt om det modsatte, dvs. om kundskaber, folkelighed, skole, frihed og undervisning.
Men jeg tror, at embedsapparatet allerede har tæmmet og socialiseret ministeren ind i det læringsrevolutionære sprog.

Her er tre helt aktuelle eksempler:

1. Ang. dataficeringen: Riisager taler begejstret om et nyt dataprojekt med den nysprogsagtige titel ”skolefamilier”. Projektet handler om at poole lærings- og elevdata i en slags pædagogiske socialgrupper, som skoler og kommuner så kan tilgå, sammenligne og bruge som ”kvalitets”-udviklingsværktøj. Der er ingen reservationer overhovedet.
2. Ang. hattieficeringen: I et interview med bladet Gymnasieskolen taler Riisager om pædagogisk udvikling helt i Hatties ånd, dvs. med ord som feedback, progression, individuelle mål og selvudvikling og evaluering. Der er ingen henvisning til gymnasiets indledende dannelsesafsnit, som er på vej i glemmebogen. Hermed gør ministeren klar til de stærke interesser omkring ”synlig læring” og ”dataledelse”, som huserer i gymnasie- og forskningskredse og som Gymnasieskolen forsøger at fremme.
3. Ang. ”læring all inclusive”: Ifølge Politikens Jacob Fuglsang går ministeren nu ind for, at ”lærere og pædagoger skal efteruddannes i at vejlede forældre i at udvikle stimulerende læringsmiljøer i hjemmet”. Familien bliver dermed indrulleret i en altomfattende læringsvision, hvilket faktisk allerede sker i mange kommuner, f.eks. Skanderborg og Hedensted.

Det er skolereformens “Læringsråd”, der promoverer disse ideer. I rådet sidder Stefan Hermann og Agi Csonka. De vil bryde “den sociale arv”, som det kaldes, Jeg vil foreslå, at de laver opdragelseslejre, hvor al kulturel specificitet er udryddet. Det er ren centrum-venstre corydonisme.

Merete Riisager er ved at blive opslugt af konkurrencestatsideologiens logik. Samtidig taler hun sukkersødt til landets pædagoger og lærere om ideologiens modsætning.
—————————–
Links og referencer:

1. Link til dataprojektet ”skolefamilier”: http://uvm.dk/…/170301-Nyt-digitalt-vaerktoej-sammenligner-…
2. Link til interview i Gymnasieskolen: http://uvm.dk/…/170301-Nyt-digitalt-vaerktoej-sammenligner-…
3. Fuglsang, J.: ”Vil du gå i lære for at blive en bedre forælder?”, Politiken, d. 3. marts (er ikke online).
4. Analyse af læringsrevolutionen:http://www.thomasaastruproemer.dk/den-laeringsrevolutionaer…

 

4. d. 3. marts: DPO holder fest

DPO holder fest i det nye nummer af Asterisk. Temaet er: ”På sporet af en profession”.

Her er hovedindlæggene:

1. Lederen er skrevet af institutleder Claus Holm: ”Lærernes livsduelighed kræver mere lærdom” (“lærdom” defineres som Pisa- og evidensviden. Jeg arbejder på en analyse, der viser, at Holms leder er ren konkurrencestatsideologi)
2. ”Læreres traditionelle autonomi er tabt”. Medvirkende: Lars Qvortrup, Claus Holm og Alexander von Oettingen.
3. ”Tættere på professionen”. Interview med Jens Rasmussen

Der er ingen kritiske spørgsmål fra journalisterne. Bladets ansvarshavende redaktør er Claus Holm.

Link til Asterisk nr. 81: http://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/1632/html5/

 

5. d. 3. marts: Lars Qvortrup og Grundtvig 

Er Lars Qvortrup kritisk over for den grundtvigske tradition? Ja, det kan man roligt sige. Her er nogle argumenter:

http://www.thomasaastruproemer.dk/lars-qvortrup-og-grundtvig.html

 

6. d. 4. marts: Niklas Luhmanns erkendelsesteori 

Lidt kritik af Niklas Luhmanns erkendelsesteori og dens pædagogiske konsekvenser:

http://www.thomasaastruproemer.dk/niklas-luhmanns-hyper-radikale-konstruktivisme.html

 

7. d. 5. marts: “Hr. Uddannelse” som national nyhed i Konkurrencestatstidende

Konkurrencestatstidende har bragt et decideret ”portræt” af rektor for UC-Metropol, Stefan Hermann. I ved, ham som kalder landets intellektuelle for populister, og som anser corydonismen for en dannelsesposition. Det er et tankevækkende portræt. Her er nogle iagttagelser:

A. Et nyhedsportræt
Først skal man lægge mærke til hele opsætningen. Portrættet optræder ikke under ”navne”, og der er ikke angivet en særlig anledning. Desuden optræder portrættet ikke i forbindelse med en journalistisk behandling af et eller andet uddannelsespolitisk emne, som Hermann er aktør i. Endelig er det heller ikke et af den slags kritiske portrætter, som man nogle gange finder i PS-sektionen. Nej, portrættet står i 1. sektions side 6, lige midt i sektionen om ”Danmark”, dvs. under de nationale nyheder. Lige efter portrættet er der f.eks. en artikel om, at det er kommet på mode at give sine børn mærkelige og unikke navne. Lige før portrættet er der en artikel om blæksprutter.

B.Overskriften
Dernæst er der papiravisens overskrift: ”’Hr. Uddannelse’ har flair for kunst”.

Hvad skal man forstå ved, at en avis som nyhedsartikel omtaler en person som ”Hr. Uddannelse”? Er det ikke en form for kåring? Jo, det er det da.

Derudover er der denne pudsige tilføjelse ”har flair for kunst”. Det er muligt, jeg overfortolker, men for mig lyder det som om, at redaktionens horisont er, at uddannelse og kunst er modsætninger. Pointen er: ”Se hvilken stor uddannelseskanon, og så interesserer han sig endda for kunst. Det er sørme ikke almindeligt blandt uddannelsesfolk”.

Man kan naturligvis ikke laste Hermann for overskriften. Der kunne ifølge portrættets indhold ligeså godt have stået ”har flair for fodbold og øl”. Overskriften siger blot noget om avisens horisont. Især når portrættet står som det gør, jf. punkt 1.

C. Vennerne fra studiet og ministeriet
Så er vi fremme ved indholdet: Her fortsætter kåringen i en lang passage med et rosende og venligt sprogbrug, som vi normalt kun kender fra navnesektions fødselsdagsportrætter og nekrologer i avisens 2. del.

Journalisten, Pernille Mainz, har interviewet fire personer.

Den første person er den tidligere Antorini-embedsmand og nuværende KL-direktør, Arne Eggert, som er en slags hovedkilde. ”En højtstående person i uddannelsessektoren”, kaldes han. En passende kilde til ”Hr. Uddannelse”.

Eggert skamroser Hermann for det ene og det andet.
Det fremgår af interviewet, at Eggert og Hermann både har været studenterkammerater i Aarhus og kolleger i Undervisningsministeriet. Måske har vi der en af forklaringerne på, at Hermann har fået så mange udnævnelser af ikke mindst Undervisningsministeriet?

Mainz har også talt med selveste Bjarne Corydon, som også er studieven fra Aarhus. Corydon er også begejstret for Hermanns virke. Hermann har ”krudt i bagdelen på den gode måde”, hedder det. Det er virkelig DPO-netværk i helt klassisk stil.

Jeg bør tilføje, at Pernille Mainz’ redaktør, Jacob Fuglsang, også har været pressechef i Undervisningsministeriet – ganske vist før Antorinis tid – og det har han på en måde været lige siden. På sin vis er portrættet af Hermann en form for pressechef-handling.

Politikken er Undervisningsministeriets kommunikationsafdeling. Det er taget lidt af, efter at Riisager kom til, men eftersom hun nu er blevet socialiseret, er vi åbenbart back in business.

Hvilken herlig centrum-venstre-fest i Konkurrencestatstidende.

D. De kritiske venner
I portrættet er der også et interview med Niels Christian Sauer. Sauer var, står der, glad for fremhævelsen af ”de gamle dyder” i Hermanns seneste bog. Sauer er også Hermanns ”ven” og siger, at Hermann har ”dyb respekt for lærerprofessionen”.

Hermanns problem er blot, siger Sauer, at Hermann siger, ”hvad magthaverne gerne vil høre”. Det ”afviser” Hermann dog. Men så er der måske ingen ”dyb respekt” alligevel? Til sidst i denne del af interviewet kommer jeg lidt i tvivl om, hvorvidt Sauer taler om ”de gamle dyder” eller om lockouten i 2013. Eller måske er det journalisten, der ikke holder ordentlig fast. I al fald betyder den manglende præcision, at det går lidt i stå heromkring.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, at man ender ud med at identificere Danmarks Lærerforening som et sted, hvor man går op i “gamle dyder” og “lockout”. Ikke at det i sig selv er problematisk, men det er dog en stærkt simplificering af det samlede billede; et billede, som Politikens journalister er skabt af og forstærker i tide og utide. Det minder lidt om, dengang Uren Pædagogik blev anmeldt i Politiken under banneret “De reaktionære slår til”.

Endelig er der en markering fra tillidsrepræsentanten på Metropol, Hans Henrik Koch. Det lyder som om, at Hermann har sluppet tøjlerne lidt i den omegn? Sjovt nok er der ingen omtale af Hermanns fine ”fri kritik”-aftale med Metropols medarbejdere. Måske var aftalen blot en løs tøjle? Måske er det nu andre, der styrer Metropols organisatoriske realitet? Jeg venter stadig på noget kritik. Men måske er der ingen kritik? Måske er der ”flair for kunst”?

http://politiken.dk/indland/uddannelse/art5858823/Hr.-uddannelse-er-entreprenant-med-krudt-bagi

 

8. d. 6. marts: Leder i Asterisk: ”På sporet af en profession” 

Det nye nummer af DPU’s magasin “Asterisk” har temaet: “På sporet af en profession”.

Jeg har kigget lidt på især den redaktionelle leder i nedenstående indlæg:

http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-claus-holm-laereres-livsduelighed-kraever-mere-laerdom-asterisk-nr-81-marts-2017.html

 

9. d. 9. marts: Dagens Konkurrencestatstidende 

Dagens Politiken er noget af en prøvelse. Jeg prøver lige at få styr på det her:

A. Prøvelse 1
Annette Lind (S), Jacob Mark (SF) og Marianne Jelved (RV) har et læserbrev i avisen, hvor de kritiserer målstyringsinfernoet i skolereformen. Indlægget hedder ”Massiv skole-målstyring var aldrig meningen”.

De kritiserer også Merete Riisager, der jo ene kvinde har båret reformmodstanden, for ikke at gøre noget ved det.
Så dem, der har indført læringsmålene og er helt vilde med skolereformens ideologi og praksis, kritiserer nu en storkritiker af læringsmålene for ikke at fjerne dem hurtigt nok?

Annette Lind, som virkelig er en storslem Antorini-klon, vil nu ”sætte skolerne mere fri”, som der står? Alle går og siger det for tiden. Er det sådan et nyt slagord, der betyder det modsatte af det, man promoverer og gør?

B. Prøvelse 2
Sagen drøftes også journalistisk på s.5. Her forklarer Riisager, at en reduktion af læringsmålene kræver en lovændring, dvs. det der i regeringsgrundlaget kaldes for ”en justering”. Men især Annette Lind har jo været helt oppe på planeterne for at sikre, at Riisager ikke rører ved reformen, som hun, altså Lind, elsker som et kæledyr?

Men nu kan det ikke gå hurtigt nok? Jeg giver op.

C. Prøvelse 3
En sidste ting er, hvad Riisager egentlig kan gøre? Her er tre ting: For det første kan hun trække L150 om Fælles Mål tilbage/justere den. Det lader til, at der er stemning i forligskredsen for at ”justere”. Mon ikke, at V, K og DF bare retter ind? Riisager siger da også i artiklen, at der pågår en proces i forligskredsen.

Derudover kan hun rense fuldstændig ud i al den ideologiske læringsmålstamtam, som kører overalt på ministeriets hjemmeside, og som har bredt sig ud i kommunerne, til KL og til diverse data-centre. Denne tamtam står der ikke noget om i nogen lov. Jeg forstår ikke, at Riisager ikke bare nedlægger det. I stedet støtter hun det på forskellige måder. Jeg er virkelig bange for, at hun er kommet i klemme i sektorhegemoniet.

Endelig må hun have fat i Søren Pind, så læringsmålsstyringsinfernoet også kan komme ud af læreruddannelsen. Læreruddannelsen er jo styret af en bekendtgørelse, så en “justering” kræver ikke inddragelse af Folketinget. Faktisk vil en oprydning, som jeg ser det, bringe læreruddannelsen i bedre overensstemmelse med den politiske forligstekst på området.

 

10. d.10. marts: Riisager mellem to negle 

Jacob Fuglsang har en interessant kommentar i dagens Politiken. Hen reflekterer over forholdet mellem Undervisnings- og finansministeriet og over hhv. Antorinis og Riisagers muligheder for og vilje til at gøre noget.

http://politiken.dk/…/Riisager-risikerer-at-blive-finansmin…

 

11. d. 14. marts: Stefan Hermanns larm 

Jeg har arbejdet lidt med Stefan Hermanns seneste markeringer på folkeskolen.dk. Han kalder selv sit indlæg for “i al stilfærdighed”. Jeg argumenterer for, at han støjer:

http://www.thomasaastruproemer.dk/stefan-hermanns-larm.html

 

12. d. 14. marts: Esbjerg Kommune til Ontario 

Esbjerg Kommune er også blandt de læringsmaksimerende optimeringsenheder. Nu skal vestjyderne til Ontario for femte gang. Denne gang skal 33 personer over Atlanten. Det koster et eller andet.

Skolechefen, Ulle Visbech, siger følgende:

“Jeg tror, at hvis vi virkelig skal rykke os i den omstilling, vi har gang i lige nu, skal folk derover og reelt se, hvad de gør anderledes. Vi kan allerede mærke, hvor meget vi har rykket os efter de tidligere besøg. Så jeg mener virkelig, at det er alle pengene værd”

Man kan læse mere om det hele her:

http://ekstrabladet.dk/…/kommune-sender-33-mand-paa…/6572468

Hvad skolechefen nærmere mener med “den omstilling vi har gang i”, kan man studere i det næste link, Her får den ikke for lidt med “den nye folkeskole”, Synlig Læring, ministerielle læringsmål og ”fra undervisning til læring”, så man bliver helt bagvendt i kasketten.

http://skolereform.esbjergkommune.dk/…/fra-undervisning-til…

I JyskeVestkystens artikel om sagen kan man læse, at den lokale SF’er og skoleudvalgsformand, Diana Mose Olsen, er vild med det hele. Dermed ligger hun helt på linje med sit partis almene skolepolitiske linje.

http://www.jv.dk/…/Esbjerg-Kommune-bruger-n…/artikel/2487460

 

13. d. 15. marts: Nyhedsbrev fra DPU om ”evidens og dømmekraft”

I et aktuelt nyhedsbrev fra DPU kan man læse om en aktuel Dafolo-udgivelse, hvis hovedtitel er ”Evidens og dømmekraft”, og om en konference af samme navn:

Her er selve nyheden:

http://edu.au.dk/…/staerkere-koordination-af-uddannelsesfo…/

Både konference og udgivelse er, så vidt jeg kan se, initieret af Nationalt Center for Skoleforskning, som er et stærkt læringsideologisk sted. Derfor er det interessant at studere og vurdere indsatsernes ramme og indhold; især når evidenshegemoniet kaster sig over de filosofiske begreber – her: dømmekraft -, som jo skal bringes i kontakt med det nypositivistiske og pædagogisk tømte data-begreb:

A. Dafolo-udgivelsen

Bogens fulde titel er ”Evidens og dømmekraft – når evidens møder den pædagogiske hverdag”, og der er et link til Dafolos omtale af bogen her:

http://www.dafolo-online.dk/bestil-b%C3%B8ger-og-tryksager-… onlinebutik/nyheder-skoleomr%C3%A5det-evidens-og-d%C3%B8mmekraft—n%C3%A5r-evidens-m%C3%B8der-den-p%C3%A6dagogiske-hverdag-7394

Bogen har bidrag af de pædagogiske systemteoretikere Claus Holm, Hanne Balsby Tingholm, Lars Qvortrup, Jens Rasmussen. Holm og Thingholm, som er redaktører, har begge haft Jens Rasmussen som ph.d.-vejleder.

Dertil kommer David Hargreaves og Martin Hammersley, som i læringsparadigmets forskning får en kraftig instrumentalistisk slagside, hvilket man kan studere i bogen ”Viden om uddannelse” fra 2007, som blev skrevet af Jens Rasmussen sammen med Claus Holm og en tredje systemteoretiker, Søren Kruse. Endelig bidrager adjunkt Maja Plum og den deciderede kritiker Gert Biesta.

Det var iøvrigt ”Viden om uddannelse”, som Peter Kemp i 2011 i en stor norsk udgivelse kaldte for ”pædagogisk anti-filosofi”. På trods af de enkeltstående undtagelser har det grundlæggende perspektiv fra dengang ikke ændret sig. Der er stærkt person- og perspektivsammenfald i person- og rammesætning, og udgivelsen på Dafolo, der jo udgiver mange af landets lærings-bøger, understreger denne formodning. Man får derfor en fornemmelse af, at Biesta er en slags filosofisk lynafleder, der skal få alt det andet 2007-antifilosofi igennem, nu blot som dataevidens.

I nyhedsbrevets udførlige omtale af bogen fremgår det, at Claus Holm taler for mere national koordination af evidens og data. Det vil styrke ”dømmekraften” fremgår det. Det tror jeg nu ikke, men Holm har desværre fat i den lange ende i den forstand, at evidens og data for tiden er overalt i de formåls- og filosofitømte systemer.

Holm plejer at mene det samme som magthaverne, og hans kommentar slutter da også med: ”Så får man en mere sammenhængende national indsats – hvis man altså er interesseret i en sådan”.

Nyhedsbrevets journalist skriver også, at Biesta er kritisk, hvilket jo passer. Umiddelbart efter får vi dog oplyst, at ”Lars Qvortrup slår fast”, hvilket jo er alt for skråsikkert, især i betragtning af at der kun står, at ”Biesta mener”. Så der er helt klart en uheldig DPU-journalistisk hældning lige der. Og hvad er det, Qvortrup ”slår fast” efter al Biestas ”meneri”? Jo det er følgende:

”I sit bidrag slår han fast, at undervisning er en målrettet aktivitet, som sigter mod en bestemt effekt. Den evidensbaserede uddannelsesforskning påpeger sammenhænge mellem bestemte pædagogiske indsatser og bestemte læringseffekter, og med den viden i ryggen kan læreren gennem stadige justeringer af sin pædagogiske indsats øge sandsynligheden for at nå de effekter, han ønsker”.

Så er det ordnet. Det var grunden, hermed fastslået og naglet til flisen, mens Biesta flagrer rundt med sine “meninger”.

Til sidst siger Jens Rasmussen også noget. Men det lader jeg ligge, for han er vist ikke så vild med mit fag og vist heller ikke med mig.

Faktisk er det lidt sjovt med selve Dafolo-udgivelsens titel, for i 2010 udkom en BUPL-rapport med stort set samme titel, nemlig ”Når evidens møder den pædagogiske hverdag”, som man kan læse her:

http://www.bupl.dk/…/BAL…/$file/rapport_23_9788791543791.pdf.

Især UC-VIA’s Anne Mette Buus’ spændende undersøgelser af de evidensbaserede metoder i børnehaverne blev en del omtalt, bl.a. i DPU’s blad Asterisk, som bragte artiklen ”Når evidens rykker ind på grøn stue”:

http://edu.au.dk/fileadmin/…/Asterisk/69/ast69_side_8-14.pdf.

De andre bidragsydere til BUPL-rapporten, Merete Wiberg, Ulla Nørtoft og Palle Rasmussen er ikke med på konferencen. Især Wiberg kunne være relevant, men ok, hun bidrager til forårets anden store DPU-konference om ”livsduelighed”, et begreb, der bestemt ikke betyder noget med Grundtvig, hvis der er nogen, der skulle tro det, tværtimod. Det er mere i familie med NPM/Foucault-blandingen ”robusthed” og ”resciliens” eller Hermanns falsk klingende ”anstrengelsens poesi”, altså gode konkurrencestatsideologiske dyder fra den kritiske tradition selv – ergo: Corydons centrum-venstre.

B. DPU’s konference om professionel dømmekraft

I forbindelse med nyhedsbrevet omtales også DPU’s store forårskonference i regi af Nationalt Center for Skoleforskning. De centrale markører, der indrammer konferencen, er her næsten de samme, dvs. systemteoretikerne Claus Holm, Lars Qvortrup og Hanne Balsby Thingholm. Dertil kommer UC-Nords Torben Næsby, der også er systemteoretiker. Det samme er UC-syds Alexander von Oettingen, som dog også har den tyske dannelsesteori og noget seminarietradition i bagagen, så han er sådan lidt bøjelig. Endvidere er der VIA’s Andreas Rasch-Christensen, der vist nok har en af landets største garderober med ja-hatte.

Dertil kommer en række mindre profilerede røster, som er kritiske i varierende omfang, herunder Christian Aabro, Anders Skriver og John Gulløv.

Endelig er der to internationale profiler: Nordmanden Tone Kvernbekk, som lægger sig i en evidensteoretisk mellemposition, og, igen, hollænderen Gert Biesta, som er meget kritisk. De er formodentlig med som pynt og lynafledning.

Men med disse forbehold in mente kan der jo sagtens være nogle udmærkede indlæg. Selv kan jeg desværre ikke deltage.

Her er et link til konferencen: http://konferencer.au.dk/professioneldoemmekraft/

Lidt supplerende links:

Hanne Balsby Thingholms phd.-afhandling:

http://edu.au.dk/…/Hanne_Balsby_Thingholm-Phd_afhandling_og…

Artikel af Torben Næsby, som er helt i ånden fra ”Viden om uddannelse”, kan tilgås i følgende udgivelse, hvor der også er en artikel af Lars Qvortrup:

https://issuu.com/…/docs/skolen_i_en_reformtid_-_muligheder_

 

14. d. 17. marts: Merete Riisager accepterer Corydons normaliseringslov 

Merete Riisager accepterer Corydons normaliseringslov og universaliserer den endda:

Der er gang i det uddannelsespolitiske brevskriveri. KL er teknifikationspresset. Det lader jeg dog ligge her. Det er noget andet, jeg gerne vil fortælle:

LA stemte i sin tid imod L409, som sammen med skolereformen disciplinerede dansk pædagogik i overensstemmelse med Corydonismens filosofi.

Men nu har ministeren accepteret det hele. På hendes FB-side i fra i går er der ingen slinger i valsen. Her siger hun i en af debattrådene, hvor en debattør tager emnet op:

”Den overordnede ramme for lærernes arbejdstid kommer jeg ikke til at ændre. Det vil den næste undervisningsminister heller ikke gøre. Eller den næste (…). Jeg vil hellere sige det til jer ærligt i stedet for at foregøgle jer noget andet. Der bliver krævet mere af andre faggrupper også. Sygeplejesker, gymnasielærere, socialrådgivere. Også i det private er der forventning om at lægge flere timer på kerneopgaven.”

Ærligt talt: “jeg vil hellere sige det ærligt” og ”forgøgle”…. og så for tid og evighed. Så stop dog med denne talen ned til folk! Vi er i et demokrati! Taler du selv, eller er du finansministerens bugtalerdukke?

og Øhh.. “kerneopgaven”? Hvad mon den er? Ja, det er altså noget andet end Corydons og Antorinis kerneopgave, som jo handler om at “lære at lære” i flyvemaskiner til Ontario. Riisager ender med at tro – med udtrykket “kerneopgave” og dets sammenhæng med normaliseringsloven – at pædagogik handler om at løbe lærings-hurtigt som datainformerede metodekvæg? Dermed accepterer hun hele præmissen. Hun havner i nysprog og teknik.

Ja, hun ender som medunderskriver af KL’s brev kritiske brev til hende selv. Vi får en spaltet minister. En som sender og en som modtager breve fra læringsideologerne.

Eller mener hun noget andet med “kerneopgave”? Noget med “folkets skole, frihed og kundskaber”, dvs. alle hendes tiltrædelsesord? Men det er i så fald det modsatte af skolereformen.

På mit arbejde har vi stadig en helt almindelig lokalaftale. Den er med til at sikre en vis tryghed og stabilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Desuden giver den både ansatte og ledere en frihed fra finansministeriel normaliseringsledelse, dvs. frihed i ånd og gerning, dvs. SKOLE. Så normalisering er altså ikke et vilkår på dén måde. Man kan godt arbejde sådan helt almindeligt med den virkelige kerneopgaves ting og sager til langt ud på aftenen. Ja, det er faktisk den eneste måde, et samfund kan udvikle sig på.

 

15. d. 17. marts: Vedrørende syv organisationers brev til undervisningsministeren

Jeg har samlet de centrale links vedr. det i pressen omtalte brev til undervisningsministeren. Jeg uddyber opslaget løbende, hvis der kommer flere reaktioner. Jeg kan jo ligeså godt have mit uddannelsespolitiske arkiv på FB:

Syv organisationsformænd har underskrevet et brev til undervisningsministeren. Det drejer sig om følgende organisationer:

KL, BUPL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Danske Skoleelever og FOA.

Disse organisationer har siden 2012 stået last og brast om skoleformens allerværste sider og har ikke givet plads til en eneste lille sprække fra den omfattende kritiks bevægelser. Brevet, som emmer af åndsforladt nervøsitet, bekræfter denne tilstand til fulde.

Man kan læse brevet her:

http://www.kl.dk/…/Brev_til_undervisningsministeren_-Samarb…

Brevet er også omtalt i Politiken. Her kan man desuden læse, at skoleordførerne Anni Matthiesen (V), Alex Ahrendtsen (DF) og Annette Lind (S) bakker de syv organisationer op. Med det niveau er det, indrømmet, ikke let at være undervisningsminister:

http://politiken.dk/…/KL-og-organisationer-i-f%C3%A6lles-fr…

Endelig er det værd at erindre om, at brevet er en markør for etableringen af et decideret organisatorisk samarbejde, og man sammenligner sig selv med en række andre initiativer i samme ånd: Det kan man læse om på denne KL-side, hvor der også er et link til ”kommissoriet” for samarbejdet:

http://www.kl.dk/…/Nyt-samarbejde-skal-virkeliggore-vision…/

 

A. KL:
KL mener, at der er for meget skolepolitisk ”slingrekurs”, som det hedder fra KL’s formand i Politiken. Hele udtrykket ”slingrekurs”, og de eksempler han giver, er lukket som et østland. Martin Damms egen kommune, Kalundborg, er i parentes bemærket helt ekset i synlig læring.

Man kan læse interviewet her:

http://politiken.dk/…/KL-formand-om-skolereform-Riisager-er…

Og Kalundborgs kærlighed til John Hattie fremgår her:

https://www.kalundborg.dk/…/Synlig_l%C3%A6ring_i_Kalundborg…

KL har også omtalt brevet på Facebook. Der kan man læse her:

https://www.facebook.com/kommunerne/photos/a.198963933802624.1073741829.190980107934340/408702679495414/?type=3&theater

Endelig kan KL’s synspunkt tilgås her i en omtale fra Folkeskolen.dk:

https://www.folkeskolen.dk/…/kl-vi-har-ikke-brug-for-misfor…

 

B. BUPL:
Som man kan se, er BUPL også med i initiativet, hvilket fagligt set er helt uforståeligt for en pædagog som mig. BUPL’s formand, Elisa Bergmann, forsvarer sig her:

https://www.folkeskolen.dk/…/nyt-skolereform-samarbejde-ude….

Bergmanns eget FB-opslag om sagen kan man læse her:

https://www.facebook.com/elisa.bergmann/posts/10212165061620562?pnref=story.unseen-section

BUPL følte sig så presset, at de d. 19. marts sammen med “Skole og Forældre” udstedte en pressemeddelelse, som dog indholdsmæssigt nærmest forstærker den oprindelige udmelding. Man opfordrer direkte KL til at få DLF med ombord uden at forholde sig til DLF’s kritik (se punkt 5). Pressemeddelelsen kan man læse her:

http://bupl.dk/…/folkeskolen_maa_ikke_blive_gidsel_i_en_pol…

 

C. FOA
Dennis Kristensen annoncerede d. 19. marts en skarp kritik af FOA’s pædagogiske sektor, som især organiserer dagplejere og pædagogmedhjælpere, og som havde skrevet under på aftalen. Kristensens begrundelse for kritikken er, at DLF ikke er med i aftalen. Jeg formoder, at det betyder, at FOA forlader samarbejdet.

Man kan læse Dennis Kristensens indlæg her:

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10155602401932580&set=a.10150096979802580.285883.628892579&type=3&theater

Formanden for FOA’s pædagogiske sektor, Mogens Bech Madsen, som underskrev aftalen på FOA vegne, var ikke så glad for formandens kritik. Madsens begrundelse var følgende (fra fb):

 

“Jeg har stor respekt for Dennis Kristensen og tager til efterretning, at vi er trukket ud af samarbejdet! Vores formål med at deltage, var at være med til at udvikle en skoledag som levede op til de oprindelige intentioner med reformen. Er især meget bekymret for at især de socialt og bogligt svage elever, som vi ser gå 10 år i skole, og faktisk kommer ud uden faglige færdigheder.
Vores deltagelse var ikke en støtte til reformen, men en fælles erkendelse af at der skal arbejdes med kvaliteten i folkeskolen. Især for de udsatte grupper ligger der mange muligheder i den forlængede skoledag.

FOA (og BUPL) blev ikke orienteret af DLF før de trak sig, vi var klar over deres forbehold men de var en del af optakten og havde ligesom os andre fået indflydelse på kommissoriet. Og ja, det er uheldigt at DLF endte med ikke at gå med. De har et møde med KL straks i denne uge i øvrigt.”

 

Efterfølgende meldte de københavnske socialpædagoger, LFS, som er en del af FOA’s pædagogiske sektor, sig på banen med følgende støtte til DLF:

Link til LFS’s indlæg: https://www.lfs.dk/12488

d. 23. marts forlader FOA endeligt samarbejdet. Der fremgår her: http://www.altinget.dk/…/alliance-om-folkeskolereformen-smu…

 

D. Skolelederforeningen

Skolelederforeningen betoner udtrykket “at slå ring om reformen” i nedenstående markør:

http://www.skolelederforeningen.org/…/slaar-ring-om-reform…/

Foreningen støtter det efterfølgende forsøg på at få DLF med i initiativet Det kan man læse her:

http://www.skolelederforeningen.org/…/nyt-forsoeg-paa-at-s…/

 

E. Børne- og Kulturchefforeningen:

Jeg har ikke kendskab til uddybninger fra kommunernes børne- og kulturchefer

 

F. DLF:

Så er der mere gods i DLF. Bondo ville ikke deltage i underskriftsindsamlingen. Både fordi der var for kort tid til at forberede initiativet, fordi det politiske formål var uklart, og fordi brevet er helt uden sans for god undervisning, hvilket han jo har ret i, fordi ”undervisning” er et bandeord for reformtilhængere.

Her er Bondos reaktion:

https://www.folkeskolen.dk/604513/tag-skolen-alvorligt-kl

 

G. Riisagers svar:

Riisagers svar kan man læse tre steder: i Politiken, i BT og på Facebook. Hun holder fast i sin minimale reformlinje, som åbenbart har en revolutionær effekt på brevskriverne, der jo selv er revolutionære i teknisk forstand.

Riisagers svar i Politiken:

http://politiken.dk/…/Merete-Riisager-holder-fast-Folkeskol…

Riisager svarer til BT:

http://www.bt.dk/…/syv-skarpe-til-merete-riisager-om-folkes…

Riisager svarer på sin egen FB-side, hvor hun ærligt talt virker lidt rystet:

https://www.facebook.com/merete.riisager/posts/1717466074946754

 

H. Andre reaktioner:

i. Niels Christian Sauers kalder KL en ”røst fra fortiden”:

https://www.folkeskolen.dk/604470/en-roest-fra-fortiden

ii.Brian Degn Mårtensson kommenterer også kritisk her:

https://www.folkeskolen.dk/604617/hvad-er-der-gaaet-galt

iii.Forældre og Skole har jo skrevet under på brevet. Landets anden forældreforening, Folkeskoleforældre, har imidlertid reageret kritisk med to indlæg:

– https://www.folkeskolen.dk/…/arbejd-for-folkeskolen-fremfor…

– https://www.folkeskolen.dk/…/inden-for-den-eksisterende-ram…

iv. Diskussionen afstedkom også en diskussion om “tonen”. Det var især Alexander von Oettingen, der kritiserede Brian Degn Mårtensson. Von Oettingens indlæg kan læses her:

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=395672657478845&id=100011083422575&pnref=story

Mårtensson svarede på sin blog på folkeskolen.dk, og jeg blandede mig også selv i debatten rundt omkring. Man kan læse Mårtenssons indlæg her:

https://www.folkeskolen.dk/…/hvordan-skal-vi-diskutere-med-…

 

16. d. 18. marts: Logikken hos kritikerne af ”tonen” 

Jeg prøver lige at fange logikken hos KL og BUPL, UC-Syd, centrum-venstre mm.:

A.

Først laver man en selverklæret revolution under Corydons himmel:

Ham der “læring” skal revolutionere “kundskab, åndsfrihed og undervisning”, så ham der “konkurrencestaten” kan optimeres med læringsmåls-detailhandel og vinde over kineserne.

B

Som altid, afstedkommer en revolution, at der opstår uro i de mange forstyrrede kroppe og praksisser. Det hører lissom med. Derpå leder uroen efter en stemme. Uroen går fra noice til voice. Den leder efter ord. Den søger.

C.

Men de revolutionære kan ikke lide denne søgen. Revolutionens mellemledere kræver ro, når uroen søger sin stemme, som den ikke må søge.

D.

Når den revolutionære uro lukker sig om sig selv og afviser den søgende uro for at få ro, så får man stalinisme, dvs. revolutionens forfald. De russiske arbejdernes og bønders uro endte hos Stalin. Det er revolutionslogik. Det er historiens lektie. Så må uroen flygte. Den bliver til paria eller til frie skoler, som bliver dyre.

Alt det har jeg lært af Hannah Arendt. Hun fortæller om det i sin bog “On Revolution” fra 1963.

 

17. d. 19. marts: Noter til stoflighedens pædagogik

A.

Education is the grounding of the ground that grounds the ground – the father (fædreland, lovens grund = grund-loven)

Education is the matter that makes matter matter – the mother (maternity/modersmål/mat-erie, fødsler i den grundende grunds materie).

Grund og materie er som jorden og stedet, der hele tiden føder. Hej, hvem er du?

Education is grounding the grounding ground of the matter that matters and matters.

B.

Uddannelse er tyngdens betydning, materiens og massens fylde.

Massen er ikke tællelig. Den er stoflig.

Grundens og massens fylde trækker sig tilbage og taler tilbage, når man vil hen til det. Hvad siger grunden i grunden?

Materien føder mennesker, når man nærmer sig. Det er massens fylde, en massefylde.

Det er derfor, pædagogik aldrig holder op, og at det er den mest antitotalitære aktivitet, der findes.

Pædagogik er den fødende grund, som man ikke kan se, og som trækker sig tilbage og føder det, man kan undersøge opmærksomt.

Luften og det egentlige syn kommer ud af denne proces.

 

18. d. 19. marts: DLF under pres

Både KL, Skolelederforeningen, BUPL og “Skole og Forældre” forsøger nu at presse DLF til at gå med i det primitive korstog mod den mindste korrektion af skolereformen, mod den siddende minister og for den skrækkelige læringsreform.

Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen siger direkte:

”Vi forsøgte alle hele vejen både under og efter mødet at få DLF til at være med. Der blev undervejs lavet en del ændringer i kommissoriet for at få alle med – men ifht. DLF desværre uden held.”

Ikke just det billede man får, når man læser Bondos beskrivelse af forløbet.

Man må håbe, at DLF kender deres besøgelsestid lige nu og afviser enhver videre deltagelse i dette initiativ. I stedet bør man gå sammen med ministeren og andre og lancere et indholdsmæssigt mere seriøst tiltag, der kan udstille de andre aktørers tomhed.

Heldigvis har FOA’s formand Dennis Kristensen undsagt aftalen og dermed lagt både FOA’s pædagogiske sektor og BUPL under et modsatrettet pres. Måske kan FOA komme med i et seriøst initiativ?

DLF skal absolut ikke arbejde sammen med KL om uddannelsespolitiske aktiviteter af denne type, hvis man da ellers har sit professionsideal og sit skolesyn kært.

Links:
Skolelederforeningen: http://www.skolelederforeningen.org/…/nyt-forsoeg-paa-at-s…/

BUPL/Skole og Forældre: http://bupl.dk/…/folkeskolen_maa_ikke_blive_gidsel_i_en_pol…

Jeg samler sagens links mm., på følgende FB-opslag:https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10155113248474481&id=837549480

 

19. d. 20. marts: Jeg er helt enig 1

Jeg har hørt, at man skal være mere positiv overfor KL og andre. Jeg er helt enig:

Jeg er enig med KL og alle de andre i, at der skal være helt og aldeles ro om folkeskolen, så skolereformens spændende filosofi kan brede sig i ro og fred. Måske kan vi hårdt presset skære lidt i antallet af læringsmål, men så heller ikke mere, vel?

Jeg er også enig med KL i, at man skal optimere elevernes læringslæring og i, at man skal lave ”organisatoriske benspænd”, så elev og lærer ikke kommer for tæt på hinanden, hvilket jo kan bremse læringsoptimeringsprocessen. Jeg er også enig i, at man skal datainformere læringsstyringen mere effektivt.

Jeg er selvfølgelig også enig med BUPL i, at pædagogerne skal søge indflydelse ved at gå positivt ind i KL’s initiativ, og at man kan redde fritidspædagogikken ved at underlægge sig de spændende læringsmaksimerende ideer.

Og jeg er enig med Skolederforeningen i, at det er supersejt, når foreningens formand sender velformulerede klagemails til folks arbejdsgivere, hvis han bliver kritiseret for indholdet af en kronik, hvis indhold jeg i øvrigt er helt enig i. Jeg støtter også, at man giver advarsler til gammeldags lærere, som kritiserer den spændende læringsmaksimering.

Jeg er også helt enig med ”Forældre og Skole” i, at synlig læring er skønt, og at det er i forældrenes interesse at gøre som KL og den fremragende forsker John Hattie siger.

Jeg er endvidere enig med Danske Skolelever i, at det helt klart er i elevens interesse at lære at lære at selvmonitorere sin egen proces, så han kan agere fleksibelt og robust i henhold til landets økonomiske interesser. Jeg vil ønske, at jeg selv havde haft den mulighed. da jeg var lille, og at jeg skulle gøre det hver dag i hver time i 13 år.

Jeg er også helt enig med dem alle sammen i, at den aktuelle samarbejdsaftale mellem de ovenfor omtalte organisationer er fuldstændig upolitisk og konstruktiv, og at den slet ikke er en støtte til centrum-venstres skolepolitik eller er rettet imod den siddende ministers og andres forstyrrende og løbske ideer, som stammer fra de gamle dage, som jo er forbi nu, hvilket jeg er helt enig i, at de er.

Endelig er jeg selvfølgelig også helt enig i, at KL, denne vidunderligt magtfulde interesseorganisation, bør udelukkes fra skolepolitisk indflydelse.

 

20. d. 21. marts: Jeg er helt enig 2 

Danmarks Professionshøjskoler, som lige har hentet en ny og kompetent direktør fra Moderniseringsstyrelsen, afholder sammen med EVA en spændende konference om forholdet mellem forskning, uddannelse og praksis på professionsområdet. Det er d. 10. maj, og jeg har selvfølgelig meldt mig til.

Det rent ud sagt myldrer med interessante mennesker. F.eks. er der en direktør fra Gribskov Kommune, der ifølge kommunens hjemmeside har ”fokus på resultater”, og en analysechef fra Tryg-fonden, som arbejder med ”effektforskning”. Dem glæder jeg mig til at høre.

Der er også en paneldebat med den spændende dannelsesteoretiker Stefan Hermann, som skal diskutere dagens emne med Jacob Ratlev fra Danmarks Evalueringsinstitut, som jo virkelig har udmærket sig med en række spændende pædagogiske analyser, senest om det inspirerende “feedback”-begreb.

Dertil kommer en geograf fra England og en lokal universitetsrektor. Jeg er lidt nervøs ved, om deres tilstedeværelse kan skabe lidt uro. Men ok, det går nok, for jeg ved jo, at Danmarks Professionshøjskolerne og EVA altid har styr på det relevante arbejdsmarkedsorienterede læringsperspektiv.

Det eneste, jeg gerne vil kritisere lidt, er, at Martin Damm fra KL ikke er med. Han ved virkelig meget som skole og uddannelse, og KL har jo lavet nogle særdeles inspirerende rapporter om disse problemstillinger. Men ok, jeg må nøjes med den resultatorienterede kommunaldirektør fra Gribskov i stedet for.

Det er simpelthen så kreativt og modent, og jeg er sikker på, at forholdet mellem UDDANNELSE, FORSKNING OG PRAKSIS, bliver dækket ud i alle emnets spændende detaljer.

https://uc.nemtilmeld.dk/4/it-JWU7S78L,8779,12597/

 

21. d. 21. marts: Danmarks Evalueringsinstituts rapport om feedback

Danmarks Evalueringsinstitut har udgivet en stor rapport om feedback i gymnasiet. Rapporten er bestilt af undervisningsministeriet, fordi gymnasieforliget taler om fokus på læringsmål og evaluering. Forliget taler ganske vist også om et øget fokus på dannelse, men det er overhovedet ikke nævnt i EVA’s 71 siders lange rapport.

I sin tid skrev jeg, at forliget er knækket i en dannelsesdel og en læringsdel, og at læringsdelen ville vinde. Alt tyder på, at jeg har ret, og herværende rapport er et supereksempel, for der tales om læring hele tiden og ikke om andet.

 

A. Rapportens feedback-begreb

Rapporten har kun én faglig reference ift. ”feedback”-begrebet, nemlig til en Dafolo-udgivelse ”Løbende formativ vurdering” af en William Dylan. Jeg har læst en del af bogen, som er under al kritik på enhver måde, man over hovedet kan komme i tanke om. Det er banal læringsrevolution af værste skuffe. Men nu er det altså officiel dansk uddannelsespolitik. Hvilken bitter smag.

Her er et karakteristisk eksempel på rapportens lære-at-lære evaluerings-ideologi, som jo er identisk med folkeskolereformen. Der er ingen forskel på de to ting:

”Det kræver øvelse at blive en selvevaluerende og læringsbevidst elev. Det at evaluere sig selv og andre, give, modtage og bruge formativ feedback samt være bevidst om, hvordan man selv lærer bedst, er noget, eleverne skal øve sig i og have hjælp til at udvikle de rette kompetencer til.
Læreren kan hjælpe eleverne med et sprog for, hvordan de lærer – ikke kun, hvad de skal lære – fx ved at introducere eleverne til forskellige læringsstile og motivationsformer og få eleverne til at reflektere over, hvor de ser sig selv i forhold til disse.
Det er vigtigt, at læreren har øje for, at eleverne har forskellige forudsætninger for at træde ind i rollen som en selvevaluerende elev, der reflekterer over egen læring, og at eleverne derfor også kan profitere forskelligt af den formative feedback.”

Evaluerings- og feedbackprincipperne er ifølge rapporten

“1.Synliggørelse af mål og mening i fagene
2 Fokuseret, fastholdt og omsat feedback
3 Fokus på processen frem for produktet
4 Inddragelse af eleverne i feedbacken.”

Altså synlig læring.

Sådan ser det dannelses- og indholdsfrie gymnasium ud. Ingen vekselvirkning, ingen transaktion og ingen samtale. Bare læringsmålstyring, ligesom i folkeskolen.

 

B. Konkurrencestatstidendes behandling af rapporten:

Politiken har en stort opsat artikel om rapporten i dagens avis. Artiklen hedder ”feedback kan bekæmpe karakterræset”. Øhhh….???!!!?? Jeg er lost in France.
Der er ingen kritiske markeringer eller spørgsmål. Kun den sædvanlige journalistiske tomgang, som kun er et Konkurrencestatstidende værdigt.

Til sidst er der er kort interview med Merete Riisager, hvis parti ellers var med til at sikre, at dannelsen kom så kraftigt med i forliget. Men Riisager roser EVA’s rapport. Hun siger ligefrem: ”Rapporten viser, at der er grund til, at vi har fået mere effektfuld og systematisk evaluering med i gymnasiereformen”. Det hun får er ”evaluering” og ikke andet. Det er mageløst. Ministeren er ligeså splittet som forliget, og hun ved det tilsyneladende ikke selv.

Nå, men i det mindste er der ”ro” som det hedder for tiden. Det er som om, at EVA, Konkurrencestatstidende og ministeren har iført sig en niqab med bind for øjnene og er havnet i et ”roligt mørke”, en selvvalgt ”submission”.

Nedenunder artiklen om EVA’s rapport har uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang en kommentar om den aktuelle turbulens på folkeskoleområdet. Kommentaren har den sigende overskrift:

”Ro om folkeskolen? Det bliver der, når der er otte dage på en uge”.

Så der er ”ro” øverst på s.6, i gymnasiet, og ”uro” nederst s.6, i folkeskolen. Der er også ro i DPO, men uro i den fælles verden.

Links:

Link til rapporten:

https://www.eva.dk/…/gymnasiernes-arbejde-med-formativ-feed…

Link til rapportens faglige reference fra Dafolo: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Om-bogen.6343.aspx

Der er endnu ikke tilgængelige links til artiklerne fra Politiken

 

22. d. 23. marts: RV og DF i intim svedighed 

Er der nogen, der står sammen i dansk politik, er det SF, RV og Dansk Fryseparti. Nå ja, og så lige KL naturligvis.

Ja, især RV og DF er svedigt intime. De elsker det samme.

Hvilken regnfuld dag i kolonihaven, spækket med læringsdata, verdenstab og 00’er-elendighed.

En kæmpe værdikonsensus. der lukker sig om sig selv og stirrer ned i et stort tomt læringshul.

 

23. d. 25. marts: Politiken kritiserer karakterræset, men forstærker det også 

Politiken kører lige lidt konkurrencestatspædagogisk tammelam i dagens leder, som relaterer sig direkte til Centrum-venstres og DPO’s skoleideologi. Lederen er skrevet af opinionsredaktør Per Michael Jespersen.

Avisen er træt af karakterræset i gymnasiet. Fint nok, det er bestemt ikke nogen dyd at gå for meget op i det. Gå sådan cirka efter midten, som jeg plejer at sige. Det er tegn på et rigt liv. Og den nye karakterskala, gør jo ikke ligefrem gode ting for forståelsen af, hvad faglig bedømmelse er.

Men uanset dette slår avisens logik dog helt klik, og det sker på helt samme måde, som det var tilfældet i den journalistiske dækning tidligere på ugen:

For at komme “ræset” til livs, bakker lederskribenten helt kritikløst op om EVA’s virkelig sølle rapport om ”feedback”, som jeg omtalte i mandags.

Problemet er blot, at denne rapports feedback-begreb bygger helt ensidigt på en neuro-psykologisk læringsforståelse, som kobles direkte op på synlig læring, læringsmål og performanceindikatorer.

Denne form for feedback vil slet og ret gøre individuelle selvmonitorerende præstationer til en integreret del af den pædagogiske hverdag.

Vi havner dermed slet ikke i et opgør med ”karakterræs”. Vi havner derimod i det modsatte, dvs. i en intensivering af læringsoptimering og selv-konkurrence. Vi får ”ræs” inde i de små unge psyker. Og lige i hælene følger datavæggene og rå-dataevidensen, der vil rå-definere de unges handlingsliv som sådan.

Kort sagt: For at undgå karakterræs mellem elever installerer man nu et karakterræs i elevernes psykiske system. Man forstærker, accelererer og intensiverer derved karakterræset.

En god gammeldags karakter fra en omsorgsfuld og dygtig lærer tager ingen skade af. Derimod tager man skade af at være tvunget til at være sin egen lærer i en konstant selvevalueringsproces dag ud og dag ind i hele sin skoletid.

Link til leder i Konkurrencestatstidende: http://politiken.dk/…/KaraktersystemeLt-er-en-hovedl%C3%B8s…

Link til tidligere omtale med yderligere link til EVA’s rapport:https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10155124502834481&id=837549480

 

24. d. 26. marts: KL og børnehaverne

KL har i januar 2017 udsendt et dagtilbudsskrift: ”Godt på vej – dagtilbuddets betydning”. Det bygger på Ny Nordisk Skoles centrum-venstre principper, som jo også determinerer skole- og læreruddannelsesreformerne.

Denne forankring har følgende konsekvenser:

A.

Der er næsten ingen reference til børnehaveforskning, og vel at mærke kun hvis den er i nærheden af horisonten fra Nationalt center for Skoleforsknings – der jo også dækker dagtilbud (Ole Henrik Hansen, Tomas Nordahl mm).

Ellers er det primært EVA, Rambøll, SFI, folk fra Rådet fra børns læring mm..

Der er ellers masser af ordentlig forskning i dansk og nordisk børnehavetradition. Jeg har lige været på NERA-konference, hvor der var mange deltagere i børnehaveforskningens sessioner, og det myldrer frem med spændende og kritiske forskningsarbejde overalt.

Og hvor er alle vores fremtrædende førskole-psykologer? Og hvor er kredsen omkring den fremragende bog ”Pædagogiske ballader”? Og hvor er Christian Aabroe, som har skrevet grundigt om metodefikseringen i kommunerne? Og hvor er Anne Mette Buus, som forsker i forholdet mellem evidens og praksis? Eller hvad med Center for Daginstitutionsforskning (CEDIF). Jeg tør slet ikke spørge efter en filosof, en historiker eller en teolog. Den slags er decideret bandeord.

Men KL er døv som et Intet. De forbinder sig som en slange med en smal politisk dagsorden, mens de enkelte kommuner har vænnet sig til at være underlagt et No-Thing.

B.

Rapporten har et stærkt fokus på læring, evaluering og digitalisering i overensstemmelse med perspektivet fra den såkaldte ”master for dagtilbud” fra 2016. Der er lidt pynteord hist og pist uden for systematikken, men det bør man ikke tage nogen notits af. Der er ”læring”, ”sammenhængende læringsforløb”, “hjemmelæringsmiljøer” og “læringsmiljøer” overalt i alle de sproglige kredsløb.

C,

En søgning i dokumentet giver følgende resultater: Læring: 84 hits, leg 13 hits, dannelse: 3 hits.

D.

Den centrale ledelseskompetence angives som følger:

”Faglig ledelse skal facilitere faglige refleksioner ved at inddrage data og vurderinger om barnets faglige og sociale progression og løbende følge op på praksis.”

Lyder det sjovt? Lyder det ikke som noget Skolelederforeningen også kunne finde på at sige?

E.

Der er ingen egentlig forfatter. Det er mere eller mindre fast praksis for disse magtfulde interesseorganisationer. Skriftet er uden ansvar. Der er blot en løs markering til KL’s direktion, hvor Arne Eggert – der selv var med i arbejdet omkring masteren, da han var ansat i Undervisningsministeriet – jo slår sine folder for tiden.

F.

Skriftet henvender sig til en lukket kreds:

”KL opfordrer til, at udspillet om god kvalitet i dagtilbud drøftes og anvendes af kommunalpolitikere og forvaltninger i alle kommuner, på tværs af kommunerne og i samarbejdet mellem KL og staten”. Til sidst fremgår det, at KL vil bruge COK, KL lærings- og dataideologiske kursuscenter til at ”føre ændringerne ud i livet”.

G. Lad mig slutte med at par citater fra rapporten:

a) Om forældresamarbejde, som virkelig skal kommunaliseres: “Samarbejde med forældre forløber bedre, når der er en fælles strategi, og når samarbejdet er målrettet og indeholder
klare mål og gensidige forventninger.”

b) Om forskningens rolle i en karakteristisk plat modstilling mellem “synsninger” og “viden” (dvs. data):

“Det er ikke godt nok, at udviklingen af den pædagogiske praksis sker på baggrund af synsninger eller med afsæt i personlige præferencer. Alle politikere, ledere og fagprofessionelle skal forpligte sig på at sætte tilgængelig viden i spil og kunne begrunde den valgte pædagogiske praksis. Viden fra forskning skal formidles målrettet og meningsfuldt til politikskabere, til ledere og til praktikere på dagtilbudsområdet.”

c) “Læringsmiljøerne” skal understøttes ved, at systemerne “indsamler viden om og skaber læringsmiljøer, der fremmer alle børns progression”, og ved at man “arbejde systematisk med mål og evaluering”. Dermed kan man give børnene “passende udfordringer”.

Det centrale i det pædagogiske arbejde bliver altså at ‘fremme progression, indsamle data og systematisk at arbejde med mål og evaluering’. Hvilken ynkelig og forpjusket teknokratisk ble, som har mistet hele sin lilla og søde glød.

Afsluttende kommentar: Det er tankevækkende, at BUPL netop har indgået et samarbejde med KL om folkeskolen, vel at mærke uden Danmarks Lærerforenings deltagelse. BUPL er vilde med KL. Ligesom det radikale venstre, DF og SF er. De elsker alle sammen skolereformens ideologi. Læring er deres kærlighed. KL, dette navneløse Intet, er bare så sexet. Det er Intets ypperste form, som alle sværmer om.

Men måske har jeg overset nogen indlæg mm.?

Links:
Det aktuelle udspil: https://www.kl.dk/…/Godt_p-_vej_-_Dagtilbuddets_betydning.P…

Master for dagtilbud: http://socialministeriet.dk/…/master-for-en-styrket-paedag…/

 

25. d. 28. marts: Slut med Kristeligt Dagblad-klumme 

Jeg ved ikke, om der er nogen, der har lagt mærke til, at jeg har skrevet en række indlæg i Kristeligt Dagblads klummeserie ”På kanten”? Hvis der er, vil jeg blot til orientering sige, at redaktionen og jeg i al fredsommelighed har indstillet samarbejdet. Det skyldes, at redaktøren ønskede, at jeg også skulle skrive om andre ting end pædagogik og uddannelse, hvilket jeg ikke var indstillet på som princip.

Redaktøren ønskede af samme grund ikke at bringe nedenstående klummeforslag, hvis indhold ellers efter min mening i høj grad bør have interesse for omnibus-avisernes læsere:

”Odense Kommune taber principiel sag:

En bestemt sag, som har optaget de pædagogiske sind i tre år, har nu fundet en halv afgørelse.

Lærer Erik Schmidt var lærer på Agedrup skole i 34 år. Han var meget aktiv i både lokalsamfundet og på det almene niveau med f.eks. forlagsvirksomhed og organisationsarbejde. Schmidt har modtaget adskillelige priser for sit virke, blandt andet Lærerforeningens ”Stinus pris”. Derimod har han aldrig modtaget en klage.

Men i juni 2014 fik Schmidt en tjenstlig advarsel af Odenses radikale skolerådmand, Susanne Crawley Larsen. Schmidt havde ”negative holdninger og synspunkter” overfor ”forandringerne”. Disse forandringer bestod i ”læringsmaksimering” og ”normalisering”, som man siger på klingende antorinisk/corydonsk.

Efter advarslen var skolens ledelse fræk nok til at bede Schmidt om at arrangere skolens jubilæum. Af hensyn til sin gamle skole og sine elever indvilligede Schmidt. Det kan man vist ikke just kalde for ”negativ attitude”? Men uanset denne gestus, blev advarslen opretholdt.

Schmidt ønskede naturligt nok at prøve advarslens gyldighed, men Crawley Larsen nægtede ham denne mulighed. Hun påstod, at Schmidt ikke havde en retlig interesse i sagen. Samtidig rejste hun Odense tynd og talte om grundlove og ytringsfrihed. Det er ikke i orden.

Til sidst, dvs. i sidste uge, endte tvisten om selve retten til at teste advarslens juridiske holdbarhed i Landsretten. Landsretten talte med en helt enstemmig mund: Erik Schmidt har ret til at køre en sag mod Odense kommune.

I den snusfornuftige afgørelse står der:

”Har kommunen en retlig interesse i at give en advarsel, så må man også have en retlig interesse i at afprøve advarslen”.

Hvor svært kan det være? Men der må være mange midler i kommunekassen, siden man har penge til at genere borgerne på denne måde.

Sagen er et godt eksempel på, hvordan det Radikale Venstre agerer i den skolepolitiske ambivalens, som partiet selv har skabt. På den ene side fedter partiets ledelse for lærerstanden med letkøbte facebook-opdateringer og perifere blogindlæg. Men på den anden side tvinger man læringsmaksimering og normalisering igennem på det pædagogiske og det realpolitiske plan.

Måske skal man til at kalde partiet for ”læringsmaksimeringspartiet”?

Erik Schmidt har foreslået, at kommunen trækker advarslen tilbage. Det vil den nok ikke. Så nu skal selve sagen for byretten, formodentlig i sensommeren 2017.”

 

26. d. 28. marts: Tredobbelt tryk på næste generation 

Næste generation er i løbet af få år blevet påført følgende begrebsmæssige og socialpsykologiske tryk:

– Uddannelsesloft
– Læringsmålsstyring hver dag i alderen 6-19 år
– Fremdriftsreform
– Karakterskala med mangellogik

På en gang, uden modhage, uafbrudt og i samme retning og tryk. WE WILL NEVER STOP!

Ikke underligt, at de unge er så søde og tilpasningsvillige og har hang til skrøbelighed. De skal bare lære at føre bogholderi med egen læring. Landet skal befolkes af søde selvbogholdere, en slags læringsopportunistiske solipsister. Alle kan derefter ansættes i KL’s indre data-organer.

Det kommer der ingen samfundsmæssig energi ud af, det er helt sikkert.

Men politikerne, KL og mellemlederlaget kalder det kvalitet og verdensklasse.

Nogen tror, det er for at spare. Det passer ikke. Det er en hel voksen generations aparte anti-holdning til liv, kundskaber og frihed.

Nogen burde skamme sig.

 

27. d. 29. marts: KL-rapport fra 2005 

Jeg har haft fingrene nede i en KL-rapport fra 2005. Her kan man se vores aktuelle uddannelsespolitiske horisont i rå form.

http://www.thomasaastruproemer.dk/anti-paedagogikkens-raa-struktur-kl-laering-2005.html

 

28. d. 30. marts: DLF’s forhold til skolereformen

A.

I januar 2013 kom DLF’s skoletanker, som var et svar på den daværende regerings skolereformsudspil; et udspil, der jo var definerende for selve skolereformen.

I DLF’s skrift kan man læse organisationens fuldstændige tilslutning til reformideologien. Både til Ny Nordisk Skoles principper, til lærings-måltallene og alt det andet. Der er ingen slinger i valsen. DLF er på Antorinis hold. Der skulle være uro om folkeskolen. Vi skulle have læringsrevolution, som det hed i ministerens mund.

Få måneder senere blev DLF’s medlemmer normaliseret af skolereformens ideologi. Men så var det pludselig ikke så sjovt længere..

Link til DLF’s udspil: http://www.dlf.org/media/737240/dlf_sammen-goer-vi-3.pdf

B.

En anden tankevækkende ting er, at 2011-15-regeringens skoleudspil hed “Gør en god skole bedre”. Denne titel var en ren kopi af et DLF-udspil fra 2004, der altså slet og ret hed det samme. Måske var det derfor, at DLF var så vild med både udspillet og med Antorinis initiativ Ny Nordisk Skole, som hun jo startede op med Hermann, Rasch-Christensen og alle de andre i baghaven, og som senere blev til skolereform.

Link til DLF’s udspil fra 2004: http://www.dlf.org/media/44134/goerengodskolebedre.pdf

Regeringsudspillet fra 2012: http://www.stm.dk/…/G_r_en_god_skole_bedre__et_fagligt_l_ft…

C.

Efter lockouten i foråret 2013 fik piben en anden lyd. Først førte DLF kritikken i rene overenskomst-termer. Siden kom den pædagogiske diskussion til, med, f.eks. Bondos fremragende kongres-tale i 2015.

Men man har stadig ikke helt sluppet forbindelsen efter min mening. Man er stadig en slags reformens skødehund på det pædagogiske plan, selvom det naturligvis går lidt fremad. Hvad vil det sige at være en ”skødehund på det pædagogiske plan”? Jo, det vil sige, at man ikke har sluppet læringsbegrebets vilde sprutten. Man lever i real revolutionær uro, samtidig med at alle de revolutionære taler om, at der skal være ro.

Det er derfor, at vi skal have uro om folkeskolen. Ellers kommer der aldrig ro.

 

29. d. 30 marts: DPU’s forskningshorisont

En institutions horisont kan måles på sammensætningen af dens store prestigefyldte arrangementer. Lad os se lidt på nogle DPU-konferencer: Alle konferencernes programmer og oplæg kan tilgås via de noterede links:

 

A. 2014

I 2014 blev der afholdt en konference på DPU med titlen: ”Forskning i folkeskole i forandring”. Af en eller anden grund overså jeg den i sin tid, men jeg noterer den her:

Der var følgende fælles oplæg:

Claus Holm: Indledning

Jens Rasmussen: Den målstyrede skole

Dorte Staunæs /Malou Juelskjær: Den læringsledede folkeskole

Niels Egelund: Folkeskolens udfordringer

Jeppe Bundsgaard og Tomas Højgaard: Fælles mål i dansk og matematik 2014 – hvad, hvordan og hvorfor?

Dorte Marie Søndergaard: Nyt fokus på klasseledelse

Jeanette Magne Jensen: Trivselsfremmende skoleudvikling – i lyset af skolereform 2013

Der er en hørm af skolereforms- og læringsaccept over det hele, og der er bestemt ingen oplæg, der drøfter dannelses- eller formålsspørgsmål eller blot mere frie empiriske eller teoretiske forskningstemaer. De fleste oplægsholdere er bundet sammen på kryds og tværs i det ene og det andet projekt, der støtter op om skolereformen.

De efterfølgende workshops er dog lidt mere blandet. Men det indholdsmæssige hierarki er klart som blæk. Konferencen er en hyldest til skolereformen og dens iboende forskningssyn.

http://edu.au.dk/viden/video/folkeskole-forandring-08-2014/

 

B. 2017

I dag har der været en stor konference om ”professionel dømmekraft” på DPU.

Konferencen blev indledt med intet mindre end direktør i KL, Arne Eggert, som tidligere var topembedsmand under Antorini.

Dernæst var Lars Qvortrup på med nogle betragtninger om dømmekraft, som vist ikke faldt i god jord hos landets førende kantianere, som jeg har forstået det. De mener, at Qvortrup har misforstået dømmekraftsbegrebet totalt. Og ja, hvorfor er der ingen lokale filosoffer på med et emne som dette? Claus Holm holder også oplæg om ”Udøvelse af dømmekraft – the danish way”. Det lyder lidt som en trussel i mine øre. Gert Biesta deltager også, men det må vist være en fejl, en legitimations-fejl, måske? Men heldigvis fik han da sagt nogle ting, hvilket man kan læse i en artikel på folkeskolen.dk.

Igen er workshoppene lidt mere nuancerede, men ikke meget. Hvad siger i f.eks. til en workshop med Antorini-støtterne:

Formand Elisa Bergman BUPL,
Næstformand Dorte Lange DLF,
Udviklingsdirektør Arne Eggert, KL og
Tidligere skoleleder og Centerchef Camilla Ottsen

På konferencen kan man også købe den underlæggende udgivelse fra Dafolo ”Evidens og dømmekraft”, hvor tendensen forstærkes yderligere.

http://konferencer.au.dk/professioneldoemmekraft/

Folkeskolen.dk’s dækning af konferencens diskussion mellem Qvortrup og Biesta: https://www.folkeskolen.dk/…/skoleforsker-fokus-paa-faerdig…

og endnu en dækning, denne gange af Antorni-støtternes diskussion: :https://www.folkeskolen.dk/…/paneldebat-haemmer-central-sty…

FB-opdatering fra d. 15. marts om konference og udgivelse: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10155107995704481&id=837549480

 

C. 2015

I 2015 afholdtes konferencen ”Folkeskolens formål til eftersyn”. Det var ved den lejlighed, at Claus Holm fik hele lærerstanden op af stolen, fordi han ville gøre læring til skolens formål.

Men han var skam ikke den eneste. Der var formålsforfald over hele linjen. Jeg deltog selv og skrev nedenstående referat, hvor der er yderligere links mm.

http://www.thomasaastruproemer.dk/referat-af-konferencen-fo…

 

D. 2013
Endelig vil jeg nævne den store 2013-konference om ”Konkurrencestatens krav til dannelse”. Det var en vild oplevelse, en form for intellektuel og pædagogisk kærlighedserklæring til Ove Kajs Pedersens teori, som jo også Bjarne Corydon og Konkurrencestatstidende, dvs. hele centrum-venstre, var helt vilde med det år. Det kan man læse om i dette referat, som jeg skrev dengang, og hvor ideologien rulles op:

http://www.thomasaastruproemer.dk/konkurrencestatens-krav-t…