Her er 37 facebook-opdateringer fra september 2018. Man kan enten læse opdateringerne direkte i herværende blogindlæg, hvor de har været en lille tur i sproghjørnet, eller man klikke på den enkelte opdaterings overskrift og se det rå FB-opslag med diverse kommentarer. Hvis der er relevante links eller særlige omstændigheder i forbindelse med opdateringen, er det noteret umiddelbart i forbindelse med teksten.

1. Skolepolitiske noter 1
2. Læring skal ikke sættes fri
3. Riisagers nye skoleforsøg
4. ECER 1
5. Skolepolitiske noter 2
6. ECER 2
7. Krise i Aarhus
8. ECER 3
9. Post-humanistiske teser
10. Optimisme og Positiv Psykologi
11. Pædagogisk økologi
12. God journalistik på Altinget
13. Gerd von Buchwald Lütken er død
14. Hvad er regeringens skolejustering?
15. Analyse af regeringens skoleudspil
16. Agedrup-sagen skal i landsretten
17. Korshøjen
18. Tom Jensen kritiserer skolereformen
19. DF’s valgplakat
20. Indianere på fredagsbar
21. Drama på DPU: Lars Qvortrup i ensom kamp
22. Gert Biesta i Odense
23. Peter Frieses og Stefan Mossalskis mindeord for Gerd Lütken
24. LærerBladet nr. 3
25. Merete Riisager i radioen
26. Aarhus og Odense
27. Keeping matter simple
28. Odense Kommunes dannelsesstrategi
29. Budget og læring i Aarhus Kommune
30. Svein Sjøberg hudfletter Osloskolen
31. Identitetspolitik
32. KL og Ledelseskommissionen
33. Socialdemokratisk udspil om forskning og uddannelse 1
34. Dannelse til tiden
35. Socialdemokratisk udspil om forskning og uddannelse 2
36. Dannelsesmøde i Rønshoved
37. Morten Kvists gudstjeneste på Christiansborg

 

1. d. 2. september: Skolepolitiske noter 1

A. d. 28. august
Først kaldte den socialdemokratiske skoleordfører, Annette Lind, undervisningsministeren for ”outreret”. Så var stilen ligesom lagt.

Lind lægger sig dermed endnu en gang på linje med ”Riisager=Trump-tesen”, som er Politikens journalistiske hovedpointe. Den totalt antorinificerede Lind er da også Politikens favorit-politiker.

Lind kaldte ligefrem på ”alle ansvarlige”, der skulle samle sig om den minister, som altså er ”outreret”.

https://www.altinget.dk/…/s-med-en-outreret-minister-maa-de…

 

B. d. 31. august
Politiken bragte vores svar på PAP’s ”bla bla bla”-indlæg fra sidste uge, som jo selv var et svar på en kronik forrige lørdag.

Nu kan man jo selv læse indlægget, men jeg har gjort en enkelt iagttagelse:

Da vores oprindelige kronik blev bragt d. 18. august, stod den ved siden af et kæmpe-interview med Ove Kaj Pedersen, som er en anden af Politikens favoritter. Ja, jeg kalder normalt avisen for Konkurrencestatstidende efter Ove Kajs begreb fra 2011.

Men da PAPs svar til os blev bragt d. 22. august, stod det helt og fint for sig selv i avisen.

Men da vores svar til PAP så kom i avisen forgårs, så var svaret omgivet dels af en elendig men kæmpestor kronik – som var totalt uden faglig præcision – af formanden for det meget indflydelsesrige AP Møller-skoleudvalg, og dels af en lang kommentar af redaktør Per Michael Jespersen, som forsvarede konkurrencestaten i vanlig stil. Det er det, man kalder ”framing”.

Vores svar til PAP: https://politiken.dk/…/Politiken-har-tydeligvis-valgt-side-…

Per Michael Jespersens aktuelle klumme: https://politiken.dk/…/Drop-nu-krigen-om-konkurrencestaten-…

Per Michal Jespersen i 2015: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10153781273329481&id=837549480

AP Møller-kronikken: https://politiken.dk/…/Det-st%C3%A5r-ikke-s%C3%A5-ringe-til…

 

C. d. 1. september
I går kom undervisningsministeren med et nærmest uskyldigt forslag om, at alle kommuner kunne søge om at give en af deres skoler lidt mere pædagogisk og faglig frihed. De fleste partier, heriblandt SF og Alternativet, var positive. Ja, selv DLF og føromtalte Annette Lind sagde, at det kunne man da snakke om.

Så der var fred og ro, lige indtil KL gik i aktion med følgende tweet:

”Et frontalangreb mod folkeskolen og det velfærdssamfund, vi kender. Vi borgere har brug for og krav på en stærk off. skole styret af det repræsentative demokrati. Hvad er det for et samfund, vi vil have? Det er det, der er på spil @sophieloehde @MereteRiisager #skolechat #dkpol”

KL mener simpelthen, at et helt almindeligt forslag, som næsten alle partier er positive over for, er et ”frontalangreb på folkeskolen og det velfærdssamfund vi kender”. Ja, ligefrem på ”det repræsentative demokrati”. Det siger alt om denne private interesseorganisations interesser. Det er altså en ekstremistisk reaktion efter min mening. Og der er jo ingen begrundelser, så vi er sådan lidt på Trump-niveauet efter min mening.

En hel masse velkendte direktører og konsulenter fra KL likede med det samme, og borgmestrene fra København, Aarhus fulgte hurtigt trop. Aarhus-borgmesteren er jo decideret formand for den ekstrimistiske lobby-organisation, men han kan jo heller ikke lægge et budget.

Det var helt til grin. Ikke engang UC-segmentet likede, og så står det altså slemt til.

Lidt om forslaget og reaktionerne: https://www.b.dk/…/selvstyrende-skoler-tegner-til-at-faa-fl…

 

D. d. 31. august
Nu vi er ved KL og Aarhus, så er det værd at bemærke, at Folkeskolen.dk jo var meget lang tid om at dække den aktuelle aarhusianske konflikt, hvor KL vil nedlægge et eller andet, der engang hed ”skoler”. Bladet ville tydeligvis ikke støde KL, formodentlig pga. KL/DLF’s OK18-kæresteprojekt ”Ny Start”.

Først en hel uge inde i forløbet bragte Folkeskolen.dk en artikel, som vel at mærke var næsten usynlig på bladets hjemmeside. Når KL og DLF ligger i ske, så dækkes det ellers prompte med fuld honnør. Det er altså for tykt efter min mening. Det er vist så som så med bladets højt besungne frihedsbrev.

Det var også tankevækkende, at den lokale aarhusianske lærerformand, Jesper Skorstensgaard i den hemmelige artikel nu nærmest går ind for kommunens initiativ, som han helt naivt mener ”friholder kerneopgaven”. Han er pludselig blevet bange for, at der ville ryge lærerstillinger i stedet for. Før var han ellers imod KL-læringen, men kun for en kort stund, for helt oprindelig var hen nemlig helt vild med KL’s ideologi. Aarhus Lærerforening er i dyb krise efter min mening.

Folkeskolen.dk’s indlæg om Aarhus-konflikten: https://www.folkeskolen.dk/…/aarhus-dropper-planer-om-kaemp…

E. Og så forlader Antorini jo Folketinget. Der var takketaler fra hele konsulent- og UC-segmentet på twitter, men ikke herfra.

 

2. d. 3. september: Læring skal ikke sættes fri

Nogen taler om “at sætte skolen fri”. Det er et skrækkeligt udtryk. Den “frisatte skole” hører faktisk sammen med både skolereform og KL, fordi den frisatte læring jo skal styres. Den frisatte læring bliver derfor ensbetydende med læringsmålstyring. Læring og styring hænger sammen som Yin og Yan.

Vi skal holde op med “at sætte skolen fri”. Kun derved kan skolen arbejde pædagogisk og grundigt med skolens formål, praksis og fag. Dermed får vi virkelig metodefrihed og iderigdom, dvs. frihed til at undersøge formålets essens og konsekvenser i hver generation. Her er “styring” helt unødvendig. Her hersker skolens frihed, som er en forpligtende undersøgelse af formålets tradition i personligt og offentligt ansvar, og som vil gøre nye borgere tilpas inkompetente.

Nu forsøger ministeren sig med en sådan formålsskole. Det er ikke en friskole, hun foreslår, fordi skolens formål, dvs §1,2,5 og 10, jo stadig gælder. Netop pga. formålets betydning er der tale om en egentlig folkeskole.

Men finansministeriet er jo inde over, så vi skal passe på, at de gode ideer ikke ender i “frisættelse” med tilhørende “styring”.

KLs frisatte læringstyring er derimod det stik modsatte af en folkeskole, fordi KL blot vil styre en skole, som er sat fri fra skolens formål, hvilket efter min mening er en forbrydelse.

Det er også derfor, at KL har reageret med trumpistisk plathed på ministerens forslag. Heldigvis har DLF reageret positivt. Tak for det. Måske er der et tegn på lidt opløsning i den skrækkelige Ny Start-forlovelse mellem DLF og KL, som ingen reale fælles interesser har.

 

3. d. 4. september: Riisagers nye skoleforsøg

Merete Riisager har fremlagt sit formålsskole-eksperiment sammen med Sophie Løhde.

Det er både godt og skidt.

A. Godt
Det er godt, fordi det er en sejr for Riisager i hendes kamp imod Anni Matthiesen, som jo er den centrale, men også totalt antorinificerede skolepolitiker fra Venstre. Dermed står Matthiesens skolepolitiske ven, socialdemokraten Annette Lind, også svækket, ikke mindst fordi SF, Alternativet og DLF også støtter ministerens ideer. Lind træder derfor i vande. For en uge siden kaldte hun ellers ministeren for “outreret”. Det er nok slut med det nu, efter at Matthiesen har lidt nederlag.

(Nu er Lind nærmest alene med KL og den skrækkelige Skolelederforening. Enhedslisten er også kritisk over for KL, men støtter dog heller ikke friskoleinitiativet særlig meget, alene af den grund, at forslaget kommer fra Løkkes regering. Partiet virker splittet).

Riisager har dermed på sin vis vundet i forligskreds og i regeringen.

 

B. Skidt
Det er skidt, fordi Riisagers skoleideer nu risikerer at blive corydoriniseret, dvs koopereret af en finansministeriel logik, som jo står i total modsætning til en formålsskole. Dermed risikerer Riisager at lide samme skæbne som Antorini.

Riisager har dog den fordel frem for Antorini, at hun, altså Riisager, har bedre ideer fra start. Hun har derfor fra et indholdsmæssigt synspunkt bedre muligheder for at stå imod finanslogikken, hvilket man må håbe, at hun gør. Men det kræver en slags “endelig kamp”, hvor hun virkelig træder i politisk eksistens, og hvor hun får bred politisk støtte på samme måde som i det aktuelle tilfælde.

 

4. d. 4. september: ECER 1

Jeg er på europæisk forskningskonference i Bolzano i Norditalien. Her er nogle oplevelser:

A.
Mens jeg ventede på åbningsceremonien faldt jeg i snak med to svenske kvinder. Efter lidt tid spurgte jeg til det svenske valg på søndag. De snakkede lidt om det ene og det andet. Jeg spurgte derfor lidt mere specifikt til det der med Sverigedemokraterne. De to kvinder vendte det hvide ud af øjnene og sagde: ”Det er kun mænd, der stemmer på dem”. Jeg gik lidt i stå, for jeg er jo en mand. Så tilføjede de, at det endda var ”hvide arbejdermænd”. Så gik jeg endnu mere i stå. Mærkelig venstrefløj! Med det udgangspunkt tror jeg, at Sverige Demokraterne, som jo ikke er rundet ud af DF’s antifascistiske åndstradition (tidehverv), bare vil vokse og vokse, indtil alle landets mænd, som åbenbart har deres fornuft deponeret i deres køn og hudfarve, stemmer på dem.

B.
Lidt senere hørte jeg en præsentation om pædagogik og æstetik. Oplægsholderen var Debora Osberg, og Gert Biesta var medforfatter. De var meget kritiske over for noget, de kaldte for ”liberal education”. For dem var dette udtryk noget med at være en instrumentel maskine. De var især kritiske over for Immanuel Kant og hele hans virkningstradition. I stedet for ville det have noget, der hed ”emergence”.

Jeg spurgte, om ikke der var masser at hente både i den liberale dannelsestradition og i det 18. og 19. århundredes filosofi, ikke mindst om både tilsynekomst og æstetik? Men det var der ikke, fik jeg at vide, for det var alt sammen noget, der hedder ”eurocentrisk”, og det er åbenbart det værste, der findes?

I stedet refererede forfatterne til både John Dewey og Hannah Arendt, men de er da om nogen som snydt ud af den europæiske dannelsestradition? Og konferencen blev også afholdt af en ”europæisk” forskningsorganisation. Men det der med “Europa”, må man forstå, er altså noget meget undertrykkende noget? Næsten ligesom svenske mænd med hænderne rigtigt skruet på? Konsekvensen af den slags glemsomhed bliver efter min mening et teknokratisk og antihumanistisk EU.

Jeg begriber ikke, at Biesta har et ben i denne skrækkelige systemteoretiske lejr. I 2010 skrev han og Osberg faktisk en bog sammen om kompleksitetsteori. Åbningsartiklen (ud over redaktørernes indlæg) var skrevet af vores egen Jens Rasmussen, som jo både er ”instrumentalist”, Hattiefan osv..

Efter min opfattelse er den europæiske tradition netop løsningen på problemet, også på problemet med de ”svenske mænd”. Det andet ender lige i lukt i data-land, hvor Biesta og Osberg kan “swarme” og “emerge” helt til Silicon Valley

Det her er Biestas store problem efter min mening. Han har en slags indbygget tendens til at havne et sted, han hader.

C.
Endelig: En anden af mine åndsfæller i Europæisk pædagogik for tiden er italieneren Vasco D’agnese. Han har skrevet nogle vidunderlige ting om Heidegger og Dewey, som faktisk minder meget om vores egen Frederik Pio, som er musikpædagogisk forsker.

I dag talte D’agnese om Platons hulelignelse. Men ligesom Osberg havde han desværre alt for travlt med at gøre stor tænkning til instrumentalisme, hvilket fik samme lidt for flyvske konsekvens. Dog slet ikke på niveau med Osberg, som nærmest gør skade efter min mening.

Det ene med det andet: En skuffende dag, men på et superniveau naturligvis,

Men heldigvis var der god vin og pasta til receptionen på det lokale Casa, hvor den skønneste sydtyrolske eurocentrisme blæste langt op i himlen. Der var også både mænd og kvinder og svenskere, men vist ikke så mange arbejdere.

https://eera-ecer.de/ecer-2018-bolzano/

 

5. d. 5. september: Skolepolitiske noter 2

A. Berlingske kalder skolereformen for ”en fiasko”

Det er værd at hæfte sig ved, at Berlingske som det første dagblad nu for alvor gør op med skolereformen. Reformen kaldes decideret for en ”fiasko”. Reformen er desuden ”fejlslagen”, og den ”fungerer ikke godt nok”, får vi at vide. Et af problemerne er, at skolerne er plaget af alt for ”rigid styring”.

Det er nye toner fra tanten. Så mangler vi bare de andre aviser. Der mangler stadig støtte fra JP, Politiken, Information og KD. Ingen af disse aviser har mig bekendt benyttet sig af den konkrete sag om regeringens spændende nye eksperimentalskoler til at opsige abonnementet på Antorinis læringscenterlov.

 

B. Den øvrige modtagelse

I Folketinget tager både SF, Alternativet og DF godt imod regeringens forslag. Lægges dertil regeringens mandater, bør man kunne finde ud af dit eller dat. Socialdemokraterne træder lidt i vande. De radikale er imod, hvorfor ved jeg ikke. Enhedslisten er godt nok imod KL, men virker ikke som en interesseret forhandlingspartner? De har set sig for sure på Løkke, til at partiet kan vurdere sagen rent pædagogisk og uddannelsespolitisk.

Ser vi på organisationerne, er DLF for Riisagers forslag. Derimod er KL helt fra snøvsen, hvilket er totalt afslørende. Skolelederforeningen samt de store forældre- og elevorganisationer er på KL’s hold. Men alle disse foreninger har også altid været glade for synlig læring osv.. De er sådan et slags under-hold, som mig bekendt aldrig har sagt noget af selvstændig interesse. Carsten Jensen ville nok kalde dem for ”kælder-organisationer”. De vender, når vinden vender.

https://www.b.dk/…/nye-hybridskoler-giver-dygtige-skolelede…

 

C. Sophie Løhdes afbureaukratiseringsforslag

Der er også kommet et afbureaukratiseringsforslag fra Løhdes ministerium. Det er en lidt underlig tekst, hvor de traditionelle finansministerielle logikker står lidt svagt, selvom man stadig skal passe på ord som ”kerneopgave” og ”kvalitet”, som altid er bandeord, når de kommer fra den kant. Der trues også med den skrækkelige ledelseskommission, hvis ideer slet ikke har den fornødne sans for materien. DLF-KL-kommissionen nævnes eksplicit og positivt. Det er lidt tankevækkende.

Teksten skal dog vurderes i relation til baggrundsmaterialet fra 2017, den såkaldte ”sammenhængsreform”, hvis jeg ellers har forstået det ret. Her kører der et langt mere traditionelt finansministerielt styringsdigitaliserings-sprog, som bør udelukkes totalt fra landets pædagogiske liv. Man vil også lave en skolelederuddannelse sammen med KL. Hallo!

I det hele taget kan tingene – hvis man følger det langt barskere moderniseringsstyrelsessprog fra 2017 – lynhurtigt materialisere sig i negativ retning, og så er det slut med Riisagers frie folkeskole.

Derimod fylder de nye skoleideer faktisk en del i det aktuelle materiale. Det er som om, at Løhde har samlet sammen fra fagministerierne med lidt løs hånd. Det tegner på sin vis lovende, for det betyder, at Riisager både har fået regeringens fulde opbakning, og at denne opbakning måske ikke skal betales med moderniseringsstyrelseslogik. Men Riisager og hendes kolleger skal vogte deres ideer nidkært, det er klart. Og hvem ved hvad der sker efter et valg?

Sammenhængsreformen fra 2017: https://www.regeringen.dk/nyheder/sammenhaengsreform/

Den aktuelle udmøntning af første spor

 

D. DPU-konference om OECD

Endelig er det værd at nævne, at DPU jo holder en stor konference om OECD og pædagogik d. 4. oktober, altså lige om lidt.

Nu er jeg pt. til europæisk forskningskonference i Bolzano, hvor jeg lige har hørt et fremragende keynote-foredrag af den engelske sociolog Susan Robertson, der kritiserede OECD’s kategorier og den globale læringsindustri sønder og sammen. Og hun er jo ikke den eneste for nu at sige det mildt, heller ikke herhjemme. Og de mange kritiske indsatser trækker bredt på den sociologiske tradition, f.eks. Bernstein, Foucault, Durkheim mm.. Og der er også filosofiske kritikker osv..

Så man skulle jo tro, at noget af al denne kritiske forskning var repræsenteret, når nu Aarhus Universitet og DPU lægger navn til foretagendet, ikke sandt? Men ved I hvad? Der er ingen kritiske røster. Ingen som helst. Man har simpelthen udelukket hele den kritiske del af forskningen. Det er virkelig kritisabelt, efter min mening.

Ok, men hvem deltager så? Ja det gør OECD’s direktør og en af hans analytikere. Halleluja!

Der er også indlæg af Lars Qvortrup, som jo mener, at John Hattie bør være lærernes bibel. Han vil være totalt affirmativ. Dertil er der annonceret besøg af to unavngivne personer fra hhv. en dansk kommune og fra undervisningsministeriet, og det bliver det jo ikke bedre af. Næstformand fra DLF, Dorte Lange, deltager også. Ingen af disse har jo ikke noget forskningsperspektiv, så det betyder intet. De må underlægge sig konferencens normative og analytiske kategorier.

I konferenceoplægget står der, at OECD “deler vandene”, men hele konferencen står kun på den ene bred.

Jens Rasmussen fortæller desuden i kommunikationsafdelingens oplæg, at ”OECD står bag nogle af de mest progressive indslag i skoledebatten”. Så er stilen ligesom lagt. Rasmussen sidder da også i en af de centrale OECD-grupper.

Der er også et bidrag fra Henrik Tvarnø, som er formand for AP Møllers folkeskoleudvalg, hvis tildelinger er uhyre smalle og næsten entydigt til fordel for læringsmålstyring/synlig læring etc.. Jens Rasmussen sidder i øvrigt også i udvalget.

Ordstyreren er en embedsmand for Undervisningsministeriet, som arbejder med OECD-området.

Institutleder, Claus Holm, der står meget tæt på både Jens Rasmussen og Lars Qvortrup, runder af.

Sådan ser det ud, når DPO kalder til videnskab.

Spørgsmålet er så, om der også er tale om en slags splittelse i undervisningsministeriet? Mellem en dannelsesfløj og en OECD-fløj? Det tror jeg helt klart, at der er.

http://edu.au.dk/…/hvilken-rolle-spiller-oecd-egentlig-i-f…/

 

6. d. 6. september: ECER 2

Mentale forskydninger set fra Sydtyrol:

Det er sørme sin sag at følge med i alle de mentale forskydninger omkring folkeskolen i disse dage. Efterhånden er flere af de personer og grupper, som oprindelig var imod Riisagers forslag om den nye skoleform, nu vendt på en tallerken. Nu går de skam pludselig ind for frifolkeskolerne, men kun på den betingelse, at de indføres for alle, altså en decideret reform af folkeskolen. De vil nu universalisere det, som de før var imod. Fint med mig.

Den vigtigste kovending står KL for. Før mente KL, at frifolkeskolerne ligefrem var et angreb på både folkeskole og demokrati. Men nu vil denne private interesseorganisation have dem udbredt over det hele, siger de? Holder det i et par dage, kan man være sikker på, at skolelederforeningen og de andre nedre organer følger trop. Måske følger Enhedslisten også med? Der har også været flere lignende udmeldinger fra mindre fremtrædende organisationer, f.eks. dansk friskoleforening.

Måske har KL’s bevægelse noget at gøre med at foreningens formand, Aarhus-borgmesteren Jacob Bundsgaard, er mega-presset i hjemkommunen, hvor der er fiflet med budgettet på en helt utilgivelig måde. Sagen dækkes intensivt i både JP og Politiken og mange andre steder. Mit Aarhus-borgerskab koger i både pædagogisk og finansiel indignation.

Nå, men det vil altså sige, at stort set alle nu går ind for, at alle skoler skal være frifolkeskoler? Men i så fald er det da bare om at komme i gang med at sprænge forliget og lave et nyt. Læreruddannelsen bliver man så også nødt til at lave HELT om, for de to ting, skole og læreruddannelse, hænger jo sammen.

Nogle af de omvendte mener, man bør vente på en af de mange evalueringer, som kommer i 2019. Men den kan man ikke stole på, for evalueringen skal laves af VIVE. Det betyder, at evalueringen accepterer den grundlæggende anti-pædagogiske substans i reformen. VIVE er totalt uegnet til at evaluere pædagogisk aktivitet. Sådan har det været længe.
Evalueringer duer kun inden for et forligs rammer. Når ægteskabet brydes, kan man ikke evaluere det. Desuden: Der kommer altid en evaluering og en sporvogn til.

Så hvem ved, måske går forliget i stykker? Antorini er jo væk, Corydon er også væk, Thor Møger er væk, Pernille Vigsø Bagge er væk, Vestager og Thorning er væk osv… De er alle sammen væk. Der er ingen til at forsvare alt det skrækkelige intet. Der er ingen, man kan putte sig under, ingen ideologer. Selv Annette Lind og Anni Matthiesen er begyndt at stamme. Men hvorfor støtter Jelved reformen? Hun er snart lige så fordoblet som Bertel Haarder. Måske er det lidt et generationsspørgsmål. De gamles veje er ufremkommelige. De bor i 00’erne. Det er tid til ungt blod, men det må ikke være størknet af 2013-ord.

Ellers er alt vel her i skønne Bolzano, hvor ECER-konferencen i dag bød på en række fremragende oplæg. Man kan konstaterer, at den nye og spirende tingsfilosofi står stærkt i de filosofiske miljøer, hvor der også var et glimrende symposion om Gert Biestas seneste udgivelse om undervisningens genopdagelse. Lutter tankevækning. Denne tingsfilosofi står som en central baggrund for dele af den aktuelle reformkritik.

Dagens key-notespeaker var Popkowitz, og ved I hvad? Også han var mega-kritisk over for OECD, ligesom gårsdagens key-note Susan Robinson også var.

Men det er jo svært at forstå, at OECD-kritikken er så udbredt på de højeste niveauer, fordi DPU’s aktuelle OECD-kirke-konference jo er helt uden kritikere. DPU lever i en OECD-boble. Men alt det skrev jeg jo om i går. DPU-konferencen er også centralt profileret på Nationalt Center for Skoleforsknings hjemmeside, hvilket giver god mening for mig. Det er virkelig ærgerligt, at denne satsning er blevet så fagligt smal. Og pinligt for Aarhus Universitet efter min mening.

Selv holdt jeg oplæg om min fortolkning og brug af Heideggers forelæsning ”the thing” fra 1950. Analysen står også at læse i ”Uren Pædagogik 2” og i bogen ”Pædagogikkens to verdener”. Det gik fint, tror jeg nok.

Bagefter var der filosof-middag, hvor jeg blandt andet drøftede Eurovision med en irer og en tysker. Ja, det hele var faktisk meget europæisk, og vi var helt fri af førstedagens politiske korrekthed.

om KL: https://www.altinget.dk/…/kl-til-christiansborg-i-undermine…

 

7. d. 7. september: Krise i Aarhus

Som aarhusianer er man ikke just på toppen for tiden:

1. Der er totalt moralsk kaos omkring budgetlægningen i byrådet. Det er under al kritik.
2. Man forsøger at snige den rene og skære skoleopløsning igennem over hele kommunen under dække af udtrykket “besparelser”.
3. Man bygger i uskønne såkaldte “fortætninger” overalt, hvor der knap nok er plads til en mælkebøtte.
4. Der er stadig ingen, der har sagt undskyld for at udskifte “smilets by” med “Danish for progress”.
5. Letbaneprocessen sejler helt ude ved Skødshoved.

Vi trænger virkelig til luft på rådhuset. Bundsgaard bør gå af som borgmester efter min mening.

 

8. d. 8. september: ECER 3

EU-læring vugge til grav: European Educational Area.

På ECER-konferencen i Bolzano’s sidste dag, fredag d. 7. september, blev vi lige før frokosten præsenteret for en slags højdelavpunkt. I en højt profileret session fortalte en centralt placeret embedsmand fra EU-kommissionen, Youri Devuyst, om EU’s nye initiativ ”European Educational Area”. EU vil simpelthen standardisere alle europæiske landes læringssystemer fra vugge til grav med lærings-outcome, komparationer og evidens over alt.

Denne særlige EU-læring – den såkaldte ”learning mobility” – inkluderer altså ”not only higher education, but also early primary and secondary education and life long education”. Det er “læring all inclusive”, som det kaldes i visse kredse.

EU må ganske vist ikke kolonialisere skolerne på denne måde. Det skyldes det såkaldte subsidiaritetsprincip, som beskytter den nationale pædagogik op til og med ungdomsuddannelserne. Men det var kun lip-service til dette princip. Nu skal europæiske læringsrum læringsmålstyres helt fra vuggestuen og dagplejemoren og til kisten. EU vil ”intensify its involvement in education”, som det hedder.

Faktisk har disse processer været i gang i nogle år på forvaltningsniveauerne, og jeg har tidligere rapporteret fra den danske stats problematiske tilgang til processerne.

Problemerne har rod i, at Danmarks tilgang til arbejdet har rod i den særlige danske blanding af anti-pædagogik og økonomisk globalisering, som tog fart i 00’erne, og som skolereformen også er en del af. Derfor har man slet ikke sans for sin pligt som stat. Mit tip er, at Danmark uden videre vil acceptere og endda forstærker EU’s initiativ og overgreb på ånden i subsidiaritetsprincippet, selvfølgelig mens politikerne snakker om håndtryk og kager osv..

Og nu gøres processen altså til endnu mere officiel EU-politik, end den var i forvejen. Dvs. at EU simpelthen overtager statens pligt til genskabelse af vaner, som er værdifulde i sig selv. Staterne kan så efterfølgende ”spille med”, som Devuyst kaldte det ifølge mine noter.

Devuyst havde kun to referencer i sit oplæg. Dels til PISA, som han mente viste manglende kundskaber generelt i EU, og dels til sin chef, EU-kommissionens formand Jean-Claude Junker. Det svage grundlag var efter min mening en fornærmelse mod konferencens videnskabelighed.

Efter oplægget var der summepause og derpå fulgte ca. 10 minutter til indvendinger. En poststrukturalist rejste sig, Hun ville da lige være sikker på, at hendes eget område også kom under EU’s initiativ. Der var dømt opportunistisk læringstilpasning ligesom for mange poststrukturalister herhjemme. Faktisk havde jeg lige hørt hende i en anden mærkelig ukritisk session, hvor hun da også fik stærk kritik af en meget fornuftig person, som tilfældigvis også var den lokale ansvarlige for ECER-konferencen som sådan.

Derpå rejste en norsk heltinde sig op. Hun problematiserede EU’s tankegang med fuld nordisk følelse. Hun kritiserede både læringssynet, den manglende sans for kontekst og tilknytningen til OECD. Hun kaldte forslaget for teknokratisk, hvilket jo mildt sagt er korrekt. Det var som at se Erik Schmidt på lærermøde på Agedrup skole, som hun stod der med alle sine dejlige ord.

Devuyst svarede, at hans forslag ikke havde noget med OECD at gøre, hvilket jo var helt til grin, eftersom de tilfældige Pisa-tal var hans centrale begrundelse. Han sagde også, at Jean-Claude Juncker skam ikke mere kun gik op i ”employability” og ”global competition”. Nu havde Juncker også fokus på noget totalt ubestemt, som hed ”personal development”. Øhh… er Juncker en ny John Dewey? Det hele var da også ren nihilistisk overflade, for den samlede begrebssætning af læringen stod helt uændret. Det var dannelse som identitetspolitisk læringsoutcome. Devuyst mindede mig faktisk om Odense Kommune, for nu at blive i Agedrup-symbolikken.

Lidt ekstra noter:
EU har gang i en gang teknokratisk identitetspolitik helt ned i babyerne i en underlig form for euro-global boble, som intet har med Europa at gøre. Konsekvenserne er nærmest uoverskuelige.

Efter frokost var der mere virkelige højdepunkter. Det australske tidsskrift Educational Philosophy and Theory er ved at lave et særnummer, hvor en række forskere drøfter, hvad postmodernisme er eller ikke er i dag. Tre af disse forskere fremlagde sammen med tidsskriftets redaktør. Jeg har selv bidraget til udgivelsen, fordi jeg jo også er postmodernist og har skrevet om det.

Dernæst var der en interessant drøftelse af Heidegger, Camus, museumsfilosofi og moderne nationalisme i lyset af begrebet ”nostalgi”. Sessionen blev modereret af Paul Standish, som er redaktør for det britiske pædagogisk-filosofiske tidsskrift.

Det har været en virkelig vellykket konference, må man sige.

 

9. d. 8. september: Post-humanistiske teser

A. Fra det sultne til det irrelevante menneske:

Først var mennesket sultent. Hvad kunne det gøre? Finde mad. (jægeren i naturen)

Siden blev mennesket fattigt. Hvad kunne det gøre? Underordne sig og tjene. (daglejeren på godset)

Så blev mennesket undertrykt. Hvad kunne det gøre? Handle for frihed. (Proletaren/borgeren i landet)

Til sidst blev mennesket irrelevant. Hvad kan det gøre? Forlade sig selv. (mennesket i maskinen)
Hvem ejer maskinen? Google! Hvem ejer Google? Maskinen.

 

B. Fra tillid til nostalgi:

Engang blev tilliden besunget af teologerne som en national dyd. Der går en lige linje fra Grundtvig til tillidsstatistikkerne.

I dag er tilliden blevet er problem. Data, som ingen ved hvor hører til, hopper rundt fra maskine til maskine. Man kan snart ikke tro på noget eller nogen.

Ja, Politikerne misbruger tilliden til at overvåge et land, som er verdensmester i data, med udgangspunkt i CPR-numre.

Det, der engang var en national dyd, er på vej væk.

Ok, og hvad sker der så, når den tillid, som engang var, forsvinder? Så kommer nostalgien. Og når det sker, så har vi problemet. Så bevæger de nostalgiske masser sig i en søgen efter enhedsidentitet.

 

C. Konklusion:

Vi får en spaltning af mennesket i datamaskineret data og nostalgiske kroppe uden tillid. Det kaldes også for tekno-fascisme.

Den ledsagende pædagogik hedder optimeringsoptimistisk tekno-jahat, som kombineres med identitetspolitisk einheit.

 

10. d. 10. september: Optimisme og Positiv Psykologi

Her er en kommentar til diskussionen af DCUM’s rapport om elevoptimisme og til det nyeste nummer af tidsskriftet KVAN, som handler om begrebet “relationskompetence”. Der er visse overlap.

http://www.thomasaastruproemer.dk/positiv-psykologi-i-vaelten-elevoptimisme-og-relationskompetence.html

 

11. d. 10. september: Pædagogisk økologi

A.
Tager man det bedste fra alle partier, bliver skolen god.
Bliver skolen god, så bliver alle partier bedre.
Bliver alle partier bedre, bliver staten god.

B.
Tager man det værste fra alle partier, bliver skolen dårlig.
Bliver skolen dårlig, så bliver alle partier dårlige.
Bliver alle partier dårlige, bliver staten dårlig.

Den første vej er pædagogikkens. Den anden er skolereformens.

 

12. d. 11. september: God journalistik på Altinget

Det er Altinget.dk, der leverer den toneangivende kvalitetsjournalistik på skoleområdet for tiden. Her regerer en Tyson W. Lyall med den ene oplysende artikel efter den anden, og en sand hærskare af nye og gamle skoletanker inviteres ind i debatsektionen.

Niveauet er lysår over Politiken, hvor den jo står på ”blablabla…vrøvl,vrøvl,vrøvl og her går alting godt og Riisager=Trump”- journalistik.

Folkeskolen.dk er for underdrejet af DLF-KL’s Ny Start og strategiske hensyn, selvom der naturligvis er undtagelser, f.eks. Andreas Brøns Riises artikel om læringsplatforme for et par numre siden. (https://www.folkeskolen.dk/…/laeringsplatformene-blev-til-i…)

Tag bare dagens Altinget-produktion som eksempel:

A.
Man kan studere en grundig analyse af den skolepolitiske situation. Der er fyldt med fine iagttagelser, der behandler emnet langt mere bredt og sagligt end på Politiken. Især er der en interessant fornemmelse for Annette Linds og Anni Matthiesens orienterings-problemer lige for tiden.

https://www.altinget.dk/…/analyse-opgoeret-med-skolereforme…

B.
Man kan også læse et interview med den næsten nye departementschef i undervisningsministeriet, Søren Hartmann Hede. Hede er i gang med at reorganiserer sin forvaltning, så han får mere centraliseret og databaseret ledelseskraft. Det er godt journalistisk arbejde.

Så samtidig med, at Riisager taler sødt om en forening af fri- og folkeskoler osv., så forbereder hendes eget ministerium altså en centralistisk datasymbiose med KL og konsulentforskningen.

https://www.altinget.dk/…/departementschef-derfor-rykker-vi…

C.
Endelig har Lyall sammen med en kollega dækket spørgsmålet om, hvorvidt en af de utallige evalueringer af skolereformen skal fremrykkes. Også her kan man næsten mærke kritikken rive og slide i Matthiesens grundlag. Hun nøjes med at sige, at hun ikke har drøftet sagen med ministeren endnu. Det er sørme nye toner.

Jeg vil her blot tilføje, at den omtalte evaluering jo skal laves af VIVE. Det betyder med statsgaranti, at vi får en kæntret og halv evaluering, som ikke tager hensyn til reformens forhold til skolens formål, hvilket jo er selve stridspunktet.

Derved får vi ikke en reel evaluering, men snarere en bekræftelse af skolereformens grundlæggende kategorier. Vi får med andre ord en bekræftelse af skolereformen uanset resultatet.

https://www.altinget.dk/…/df-afviser-hurtig-evaluering-af-f…

 

13. d. 11. september: Gerd von Buchwald Lütken er død

Jeg har en meget sørgelig meddelelse til alle landets litteratur-, antropologi- og pædagogikinteresserede samt til alle med særlige erfaringer fra livet på Peter Sabroe seminariet fra 1994-2016: Magister i nordisk litteratur og idehistorie, Gerd von Buchwald Lütken, er død.

Gerd satte via sit litteraturhistoriske forfatterskab – ikke mindst bogen Litteraturens veje – sit præg på en hel generation af gymnasielevers interesse for dansk litteratur. Hendes kærlighed til litteraturen var usvækket til det sidste.

Gerd var i en årrække lektor i dansk ved Universitetet i Tallinn, Estland. Da hun kom hjem, fik hun stilling som lærer på Socialpædagogisk Seminarium i Aarhus. Senere tog seminariet navneforandring til Peter Sabroe-seminariet, som i dag er fusioneret i UC-VIA. Jeg blev selv ansat samme sted og i samme ansættelsesrunde. Her startede vi en fælles rejse ind i ukendt land: Dansk pædagogik.

Gerd blev på Sabroe i over 20 år. Her fik hun stor betydning for mange studerendes interesse for filosofiske og antropologiske emner, og hun bidrog til at holde det intellektuelle liv nogenlunde intakt.

Hun var også i mange år formand for censorkorpset for uddannelserne i pædagogisk antropologi, og hun redigerede i 2003 bogen ”Udsat”, som er en samling vigtige tekster om eksistentialisme og filosofi.

Senest i 2016 bidrog hun med to meget tankevækkende artikler til den vigtige antologi ”Pædagogiske ballader”.

Mange af Gerds bøger skrev og redigerede hun sammen med seminarielærer ved læreruddannelsen i Silkeborg Johannes Fibiger.

Gerd var en selvstændigt tænkende kvinde med høje moralske standarder for sig selv. Over for andre var hun derimod altid rummelig, hjælpsom og ordholden. Hun var også usædvanlig god mod dyr, især de medskabninger, som manglede pleje og omsorg.

De sidste år var Gerd desværre svækket af lungeproblemer, men hun holdt humøret, livsmodet og samfundsinteressen levende til det sidste. To uger før hendes død havde vi en diskussion om et dansk forfatterskab, hvor hun ikke gav sig en tomme .

Æret være Gerds minde.

Her er et udvalg af Gerds arbejder:

Lütken, G.v.B. & Fibiger, J. (1996). Litteraturens veje, Gyldendal/Systime. (udgaver:1996 +2003 +2012+2016).

Lütken, G.v.B. (1995). “Midt i en KOL-tid”, Vinduet, nr.6.

Lütken, G.v.B. (1997). “Filosofi – en lille historie om egnle, børn og utilpassede voksne”, Vinduet, nr. 3, s. 16-20.

Lütken, G.v.B. (1998). “Hjælpekunst – religiøst kald eller humanistisk projekt”, Vinduet, nr. 2.

Lütken, G.v.B. & Fibiger, J. (2002). Udsat – en bog om eksistentialisme, København: GAD.

Lütken, G.v.B. & Fibiger, J. & Mølgaard, N. (red.) (2001) Litteraturens tilgange, København: Gyldendal. (udgaver: 2001+2008). Ud over den fælles redaktionelle indledning, har Gerd bidraget med åbningsartiklen “Litteraturteori -en have med forgrenede gange”, s.31-56.

Lütken, G.v.B. (2003). ”Litteraturens omveje: plaidoyer for et umuligt projekt”, i Danske noter, nr. 3, s. 6-12.

Lütken, G.v.B (2004) ”Fem mønstre i det danskfaglige kalejdoskop”, i Petersen, A. (red.). Danskbogen – danskfaget i de pædagogiske uddannelser, Klim, 2004.

Lütken, G.v.B. (2007). ”Moderne sprogfilosofi: fra sandhed til social kontekst”, i Jørgensen, H.H.: Sprog som værktøj og legetøj – om sprog kultur og kommunikation, København: Academica.

Lütken, G.v.B. (2009). ”Tableauer fra hjemmefronten- om delegitimeringen af den borgerlige familie omkring 1. verdenskrig”, i Tidsskriftet Antropologi, nr. 59-60, s. 115-125.

Lütken, G.v.B. & Fibiger, J. & Kristensen, S.D. (red.) (2009). Litteraturens huse, Aarhus: Systime.

Lütken, G.v.B. (2016). ”Pædagogik og den kulturelle produktion af det ønskværdige menneske – om ”smudsbørn” og ”børnespejle””, i Rothuizen, J.J. & Togsverd, L.: Pædagogiske Ballader – perspektiver på pædagogens faglighed, Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Lütken, G.v.B. (2016). ”Pædagogik, natur og æstetik – om opfindelsen af det autentiske”, i Rothuizen, J.J. & Togsverd, L.: Pædagogiske Ballader – perspektiver på pædagogens faglighed, Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Desuden bidrog Gerd med følgende opslag i opslagsværket Kreisler, B. & Mortensen, K.B. (1999): “Litteraturens stemmer”, København: GAD:
Jens Baggesen (1764-1826)
Charlotte Dorothea Biehl ( 1731-1788)
Marie Bregendahl (1867-1940)
Hans Adolph Brorson (1694-1764)
Jette Drewsen (f. 1943)
Johannes Ewald (1743-1781)
Thomasine Gyllembourg (1773-1856)
Johan Ludvig Heiberg (1791-1860)
Johanne Louise Heiberg (1812-1890)
P. A. Heiberg (1758-1841)
Maria Helleberg (f. 1956)
Ludvig Holberg (1684-1754)
Jens Christian Hostrup (1818-1892)
Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855)
Thomas Kingo (1634-1703)
Leonora Christina (1621-1698)
Poul Martin Møller(1794-1838)
Lise Nørgaard (f. 1917)
Peder Palladius (1503-1560)
Hieronymus Justesen (1539-1607)
Morten Sabroe (f. 1947)
Hans Egede Schack (1820-1859)
A.W. Schack Staffeldt (1769-1826)
Ambrosius Stub (1705-1758)
Johan Hermann Wessel (1742-1785)
Mette Winge (f. 1937)
Jane Aamund (f. 1936)

Dertil kommer en række mindre artikler og oversættelser på forlaget Kimære. Dem vil jeg forsøge at få styr på.

 

14. d. 11. september: Hvad er regeringens skolejustering?

Meget kort: Hvad er pointen i regeringens skole-“justering”?

Det er en Antorini-skolereform tilsat en ordentlig dosis Silicon Valley-datastyring, der forstærker skolereformen.

Det kaldes også “afbureaukratisering” og “disruption” på de bonede gulve.

Hvilket nederlag for kritikken.

Og “dannelse” handler det da overhovedet ikke om, selvom man er fræk nok til at skrive det i overskriften.

Så er der lige klistret lidt timeflytteri ind for at aflede opmærksomheden fra den datapolitiske realitet.

Det er nu, vi har brug for SF og Enhedslisten.

Justeringen er en forstærkning.

 

15. d. 12. september: Analyse af regeringens skoleudspil

Analyse af regeringens aktuelle skoleudspil:

http://www.thomasaastruproemer.dk/regeringens-skoleudspil-folkets-skole-faglighed-dannelse-og-frihed-justeringer-af-folkeskolereformen.html

 

16. d. 13. september: Agedrup-sagen skal i landsretten

Om godt en måned starter landsretssagen om advarslen til tidligere lærer ved Agedrup Skole, Erik Schmidt. Nedenfor kan man læse Schmidts eget opslag om den forestående proces. Jeg vedhæfter også min analyse af byretsdommen fra november 2017. Alle indlæg, artikler mm. i sagen kan tilgås fra min hjemmeside under banneret “Agedrup-sagen”.

Lad os håbe, at retfærdigheden – både den juridiske og den pædagogiske – sker fyldest d. 30. oktober.

Jeg kan ikke lade være med at påpege det ironiske i, at Erik Schmidt fik en advarsel af den radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen, for at have “negative holdninger”, dvs. at tale dannelsens sag mod læringsmålsstyringen. Men ved I hvad? I går blev selvsamme rådmand interviewet til Fyens Stiftstidende. Her kunne hun fortælle, at regeringen “fucker med folkeskolen”. Men det er åbenbart en “positiv holdning”?

Erik Schmidts opslag om sagen: https://www.facebook.com/erik.schmidt.758/posts/1680061858789740

Analyse af byretsdommen fra november 2017:
http://www.thomasaastruproemer.dk/samlet-analyse-byretsdomm…

Interview med Susanne Crawley Larsen: https://www.fyens.dk/article/3283970

 

17. d. 14. september: Korshøjen

Erindringer fra the hood:

http://www.thomasaastruproemer.dk/korshoejen.html

 

18. d. 16. september: Tom Jensen kritiserer skolereformen

”Åndelig iltning” på Berlingske

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, undsiger nu skolereformen. Det er dejligt. Og ved I hvad, der er det bedste ved det hele? Det er hans begrundelser. De handler nemlig ikke om evalueringer, tests, OK18, lektiecafeer eller pisa-placeringer, men om hele skolereformens begrebssætning.

Klummen har ligefrem titlen: “Jeg anklager mig selv: Tom, du fejlbedømte skolereformen”.

A.
Tom Jensen mener, at ”læring” har udraderet dannelse og pædagogiske formål som bærende skolepolitisk kategori. I hans tekst er der i øvrigt et meget sigende link til en KL-opsummering af skolereformen, som i karakteristisk stil slet ikke forholder sig til skolens formål. Jensen skriver følgende kloge ord:

”Snarere end faglighed og dannelse knæsatte reformen det værditomme, men mere test-egnede og systemtro begreb »læring« som målsætning. Men børn skal ikke køres igennem en læringsfabrik. De skal formes som vidende og dannende unge mennesker. Der er en afgrund til forskel mellem de to ting.”

Man slapper helt af.

B.
Jensen taler for skolen som et sted for ”selvstændighed, frihed og åndelig iltning”, jf. skolelovens §1. Denne dannelsesfunktion mener Jensen er forsvundet. I stedet har vi fået en ”stat, der lægger sine undersåtter ind i forenklede Excel-ark”. Jensen skriver følgende kloge ord:

”Noget andet er den flodbølge af statslig detailstyring, tættekammen af centraliseret bureaukratisk kontrol, som folkeskolereformen blandt umådeligt meget andet indforskrev sig i. I stedet for at ægge til selvstændighed, frihed og åndelig iltning, styrkede reformen fornemmelsen af en stat, der i tiltagende grad lægger sine undersåtter ind i forenklede Excel-ark, som reducerer individet til et målbart formatérbart felt i bestræbelserne på at få det store fælleskasse-regnestykke til at gå endegyldigt op.”

Man slapper endnu mere af.

C.
Tom Jensen mener, at regeringens aktuelle ”justering” betyder mere dannelse. Jeg håber, han har ret, men en konkret analyse af udspillet tyder desværre på det modsatte. Jensen er med andre ord ikke opmærksom på, at den siddende regering – herunder især V og K – står for et statssyn, som Jensen selv er imod. Et statssyn, som desværre har sat sig ned i justerings-udspillets dybdereferencer.

Det spænder lidt.

D.
I dag har Berlingske i øvrigt en lang artikel om den politiske kritik af Merete Riisager. Desværre kører artiklen helt i Politikens ånd, hvor det er Riisager og ikke forligskredsen, der har et problem. Det er en stor skuffelse, når nu chefredaktøren selv stiller de spørgsmål, som journalisterne burde have stillet.

Det spænder lidt mere.

Men mange tak til Tom Jensen for omvendelsen og de gode begrundelser.

Links:
Tom Jensens kommentar: https://www.b.dk/…/jeg-anklager-mig-selv-tom-du-fejlbedoemt…

Artiklen om kritikken af Merete Riisager: https://www.b.dk/…/la-minister-vaekker-opsigt-paa-christian…

Analyse af regerings skoleudspil: http://www.thomasaastruproemer.dk/regeringens-skoleudspil-f…

 

19. d. 17. september: DF’s valgplakat

Dansk Fryseparti har lanceret en ny kampagne. Nedenfor kan man studere den centrale plakat.

Før jeg overhovedet når at tænke over, om jeg er dansker, marokkaner, tjekkoslovak i 1968 eller Anna Frank, så må jeg indrømme, at hele billedets æstetik og narrativ får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.

(se fb-link for selve billedet)

 

20. d. 17. september: Indianere på fredagsbar

På Københavns Universitet må man ikke klæde sig ud som indianer, fordi man i så fald udstiller “stereotyper”, som krænker en eller anden posthumanist.

Til gengæld kan jeg trøste med, at man på Aarhus Universitet gerne reklamerer stort og officielt med “Danmarks største fredagsbar”. Det står på et kæmpebanner på universitetets administrationsbygning i krydset mellem Ringgaden og Nørrebrogade.

Det er lidt sjovt, at en moralist som mig synes bedre om indianerlege end om store officielle reklamer for universitetsdruk. Faktisk synes jeg slet ikke, at universitet skal reklamere for noget som helst. Men det kunne til gengæld være sjovt, hvis alle ansatte en dag klædte dig ud som indianere og drak en masse shots efter kl. 15. Så kunne I få en fjer i hatten.

Jeg har lige været i biografen. Her var der også en skrækkelig reklame fra UC-VIA, som trampede ind over de unges følelsesliv bare for at score kunder. Men den slags er der ingen, der er krænket over, selvom jeg er.

Jeg vil nu høre den gamle Tøsedrengesang “Indianer, søn af alt der gror”. Men hvem ved? Måske er det det en krænkende stereotyp at sige “tøsedrenge”?

https://www.berlingske.dk/samfund/ku-kritiseres-for-at-skride-ind-over-for-indianer-og-mexicaner-udklaedning

 

21. d. 18. september: Drama på DPU: Lars Qvortrup i ensom kamp

Der var pædagogisk tvist i dag på DPU. Det var Lars Qvortrup mod rosset, som vi sagde i frikvarteret i skolen. Baggrunden var en diskussion i Altinget af Qvortrups og Clearinghouse’s rapport om kvaliteten af skandinavisk dagtilbudsforskning. Hele 30 børnehaveforskere af meget forskellig herkomst havde kritiseret rapportens forskningssyn for at være alt for smalt. Qvortrup havde svaret, og der var også gensvar. Nedenfor er der link til hele diskussionen og til rapporten selv.

I dag mødtes Qvortrup så med sine kritikere i auditorium D176 i Emdrup. Han lagde selv ud med at forsvare rapportens forskningssyn. Han argumenterede med, som jeg forstod det, at kvalitative studier i tiltagende grad læner sig op af den kvantitative forsknings gyldighedskriterier. Han fortalte også, at han skam flere gange havde indbudt kritikerne til dialog. Et forhold, han også nævnte i sit svar i Altinget. Endelig forklarede han, at man bør varedeklarere sin forskning, så praktikerne kan se, om den er gyldig for et givent område.

Bagefter talte antropologen Eva Gulløv, som var på protestholdet i Altinget. Hun gennemgik rapportens kategoriseringer minutiøst, så enhver kunne se rapportens tendentiøse mangelfuldhed. Heldigvis korsede hun sig over Qvortrups ”varedeklarations-forslag”. Hvad tænker han dog på?

Til sidst fortalte Jens Erik Kristensen om, hvordan Clearinghouse-centret havde rod i 00’ernes OECD-tænkning, og om hvordan centrets funktion var gået fra brede screeninger af pædagogiske forskningsområder til mere specifikke kvalitetsbedømmelser og efterhånden ligefrem havde udviklet sig til overdommeri. Kristensen ser mere overordnet denne proces som et led i uddannelsesbegrebets udgrænsning af pædagogikken. Han mente desuden, at den aktuelle polemik skulle ses i den ligeså overordnede diskussion om dannelsesbegrebet, som blandt andet kommer til udtryk i mine bøger ”Ballade i pædagogikkens forsamlingshus” og ”Pædagogikkens to verdener”, som han endda specifikt refererede til.

Gulløv, som jo ellers var helt enig med Kristensen, var dog uenig lige på det punkt. Hun så ikke sig selv som en del af den overordnede pædagogiske strid, som Kristensen tegnede op. Her er jeg dog helt enig med Kristensen. Jo før Gulløv forstår sin kritiks almenpædagogiske og politiske betydning, desto før kan den pædagogiske antropologi vokse ind i pædagogikken. Det kan kun gå for hurtigt.

Alle i salen, som udtalte sig, kritiserede Qvortrups arbejde. Han havde simpelthen ingen støtter. Han var all alone. Især Hanne Knudsen og Dorthe Staunæs stillede gode spørgsmål til Qvortrups forståelse af praksis og empiri. Det glædede mig især, at Staunæs var kritisk, eftersom hun jo tidligere har skrevet en stor kronik i Politiken sammen med Qvortrup, hvor de sammen med Jens Rasmussen forsvarede skolereformens tankegods.

En meget interessant og yderst kritisk melding kom fra Lone Svinth, som er leder for dagtilbudsområdet i Qvortrups Center for Skoleforskning. Svinth fortalte, at hun var blandt initiativtagerne til protestskrivelsen, hvilket jo peger på en decideret strid i Skoleforskningscentrets indre, som lover godt for fremtiden. Der er ballade i skoleforskningscentret, hvilket er dejligt.

Svinth adresserede også Qvortrups melding om, at han havde inviteret til dialog. Svinth mente, at hun skam havde været i udførlig dialog med Qvortrup om sagen. Hun kaldte Qvortups synspunkt ”patetisk”. Det kunne Qvortrup ikke svare på, selvom det der med dialog jo var en central del af hans både skriftlige og mundtlige argumentation. Det dirrede i rummet.

Til sidst var det som om, at Kristensen, som ellers ydede en jætteindsats. faldt lidt ned som et lam. Han begyndte, som jeg forstod det, på at rose Qvortrups forskningstekniske udredninger som forbedringer, hvilket de overhovedet ikke er. Qvortrup foreslog i et stort skema f.eks., at forskningen havde udviklet sig fra validitet til enighed om metoder, hvilket jo er en helt forskrækkelig tanke. Men Qvortrups videnskabsteoretiske misforståelser skyldes, at han har problemer med sandhedsbegrebet, hvilket igen skyldes det stærkt beskadigede omverdensbegreb, som jo kommer fra systemteorien. Alt i hans skema var forkert efter min mening.

Selv spurgte jeg, om man i rapporten havde interesseret sig for kvaliteten af de forskellige forskningsartiklers refleksioner over deres egne begreber, som f.eks. praksis, læring osv.? En bevidsthed om begrebernes sammenhæng og baggrund er en central del af forskningens kvalitet efter min mening. Ellers risikerer man jo, at man kun undersøger et meget begrænset udsnit af virkeligheden, hvilket netop ødelægger ”validiteten”, men naturligvis ikke ”metodeenigheden”. Det forstod Qvortrup ikke. I stedet antydede han, at mit begreb om ”Danmarks Pædagogiske Oligarki”, som Kristensen jo lige havde refereret til, var uden gyldighed. Han snakkede i det hele taget meget om det oligarki, som han efter min opfattelse har en hel central rolle i. Alt hvad han sagde i dag bekræftede det. Og det beroligede mig meget, at han stod så alene, som han gjorde.

Lektor Hanne Knudsen og Steen Nepper Larsen, som begge har stået centralt i kritikken af John Hattie, som Qvortrup jo beundrer, spurgte i en eller anden form for fællesskab om, hvorfor Qvortrup med sin systemteoretiske bagage ikke skelnede kraftigere mellem det videnskabelige og det politiske system. Men Qvortrup mente, at han blot lavede luhmannianske “strukturelle koblinger”, som ifølge Qvortrup skulle handle om at gøre forskningen mere forståelig for praktikere og politikere. Hvis den slags almindeligheder skal være systemteori, så er jeg altså stået af, men det er jeg jo sådan set også for længst og allerede.

Qvortrup sluttede så med at sige, at han med Merete Riisager som undervisningsminister ikke nærede noget håb om at blive forstået, og så ved ministeren jo det. Men, som han sagde: ”Det kan jo ændre sig”, og det har han jo ret i. Qvortrup venter på bedre tider.

I dag var Qvortrup ganz allein in der Welt. Men naturligvis i selskab med DPU’s og Aarhus Universitets overordnede ideologi, dvs. et fællesskab af magt.

Links:

Link til en lydfil med de tre oplæg på DPU-tvisten (men ikke til den efterfølgende diskussion): https://soundcloud.com/…/hvad-kendetegner-god-og-valid-empi…

Link til den hidtidige diskussion på Altinget:
https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10156526878614481&id=837549480

 

22. d. 19. september: Gert Biesta i Odense

D. 28. september, kl. 13-16, får Odense besøg af Gert Biesta. Det er Keld Skovmand og UC-Lillebælt, der inviterer til foredrag og debat med den internationalt kendte forsker. Arrangementet adskiller sig fra Biestas tidligere besøg i landet ved, at det varer hele tre flotte timer, samt at der er inviteret lærerstuderende til at stille spørgsmål. Hvad tænker en 25 årig lærerstuderende mon på, når hun møder Biestas bøger? De lokale forskere får også en spørgerunde.

Skovmand bruger i øvrigt selv Biesta i sin bog ”Uden mål og med” fra 2016. Den bog stadig skaber ravage, og i sin tid fik den både Jens Rasmussen, Andreas Rasch-Christensen, Jeppe Bundsgaard og Morten Misfeldt helt op i det røde felt. Biesta er en slags benzintank for den pædagogiske kritik og ballade i Danmark.

Skovmand holder faktisk selv en forelæsning om Biesta i morgen på UCLs bibliotek. Jeg ved dog ikke, om det er for alle, selvom det ser sådan ud på det fb-opslag, jeg har set.

Selve arrangementet med Biesta i næste uge er i hvert fald både offentligt og gratis. Man kan læse mere på facebook-opslaget og i vedhæftede omtale.

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke selv kan komme, men så kan jeg i det mindste slå på tromme.

Biestas besøg er – så vidt jeg kan se – ikke omtalt på UCL’s hjemmeside. Her kan man til gengæld læse, at UCL får besøg af en eller anden meget fin ambassadør for et eller andet. Det er sådan noget, der er al vanære værd for UC-sektoren. Men det var det samme, dengang Biesta besøgte VIA osv.. Hallo! Vil man være en uddannelsesinstitution eller hvad?

Om arrangementet med Biesta d. 28/9:
https://www.facebook.com/events/2150171928638972/

https://stud.ucl.dk/…/up…/2018/08/Biesta-kommer-til-byen.pdf

Om Keld Skovmands foredrag i morgen: https://www.facebook.com/events/229251067771042/

 

23. d. 19. september: Peter Frieses og Stefan Mossalskis minde ord for Gerd Lütken

Peter Friese, som i sin tid var rektor for Peter Sabroe Seminariet, og Stefan Mossalski, som var uddannelsesleder samme sted, har skrevet et fint mindeord for Gerd von Buchwald Lütken i dagens avis.

Af Politiken fra i går fremgår det, at Gerd bliver bisat ved Aarhus Nordre Kapel, lørdag d. 22. september, kl. 13.30.

https://stiften.dk/mindeord/Mindeord-Gerd-Lutken/artikel/534221#comment_section

 

24. d. 19. september: LærerBladet nr. 3

“Positiveringssirup” og “turbolenstolerance” i Odense:

Erik Schmidt slår ny rekord i kvalitet med det nye nummer af LærerBladet. Jeg letter lige låget:

A.
Om blot en måned skal Schmidt i landsretten for at få testet den tjenstlige advarsel, som han fik af Odense Kommune i 2014. I LærerBladet interviewer han så Mohammed Bibi, som jo var den skoleleder, som i sin tid gav Schmidt advarslen.

Schmidt forsvarede jo dannelsen på et lærermøde på Bibis skole, hvilket man altså ikke må. Den slags kaldes ”negative holdninger” i HC Andersens by. I interviewet fortæller Bibi, som siden er blevet formand for Odense skolelederforening, at ”samarbejdet og effektiviteten i skolernes ledelsesteams er blevet udviklet”. Han fortæller endda, at skoleledernes ”turbulenstolerance” er øget. Tænk at Bibi kan finde på at bruge dette ord over for Schmidt. Om en måned mødes de i retten. Jeg får lyst til at klæde mig ud som indianer.

B.
Sidst i bladet kan man så læse om, at Odense kommune nu vil til at satse på dannelse. Ja, man har ligefrem lavet en ”dannelsesstrategi”, som det faretruende hedder. Det er ganske vist helt uden for Bibis horisont, og den mangeårige skolechef, Poul Antoniussen, virker også nærmest skræmt. Han understreger, at Odense skam stadig er en ”effektstyret kommune”, hvilket jo er helt på Bibis linje og meget betryggende for fynboerne.

Derimod kører den radikale rådmand, den radikale Susanne Crawley Larsen, der jo stod 100% bag Bibi i sin tid, frem med al det forskrækkelige strategiske dannelsesnysprog uden at blinke. Crawley får da også skæld ud af lektor Steen Nepper Larsen, som Schmidt også har talt med. Nepper Larsen kalder Odenses strategi for ”positiveringssirup” og ”forstemmende”. Han undrer sig desuden over, at kommunen slet ikke refererer til den dannelsestradition, som efterhånden er rigt beskrevet.

Måske skulle Crawley bede om konsulentbistand fra Schmidt, som jo er mangeårigt medlem i dannelsestænketanken Sophia? Nå nej, ham har hun jo jaget væk.

C.
Schmidt har sørme også fundet tid til at interviewe SDU-lektor Finn Wiedemann. Wiedemann kritiserer ledelseskommissionen for at være al for instrumentel og ledelsesbegejstret og for at bygge på corydonistiske og finansministerielle logikker. Og Schmidt har endda også snakket med Kurt Klaudi Klausen, som i store træk er enig med Wiedemann.

Kritikken af den corydon-inspirerede ledelsesstil er nærmest tragikomisk, når man sammenstiller med Crawley-Larsens og Mohammed Bibis ledelsesstil, der jo er helt uden ”turbolenstolerance” og helt dannelsesfjernsyn, selvom de siger det modsatte.

D.
Prikken over i’et er så den deciderede journalistiske nyhed om, at ”Program for læringsledelse” med de mange AP Møller-penge har forladt Lars Qvortrups skoleforskningscenter. Den anden dag var Qvortrup i ensom kamp på DPU mod landets børnehaveforskere, og nu er han altså også forladt af sine nordjyske venner.

Qvortrup er helt på dataledelseslæringsmålsstyringsvognen, så Schmidt kan ikke lade være med at omtale Qvortrups stikpille i Politikens Skoleliv til den urene pædagogik den anden dag. Qvortrup siger, at vi ”graver grøfter”. Jeg siger, at vi ”finder grøfter”, som vel at mærke skjules af Qvortrup. Brinkmann får lov til at give en form for svar et helt andet sted i bladet, hvor han kritiserer John Hattie og taler for virkelig dannelse.

Det blad er nærmest et kunstværk. Det lover godt for retssagen, hvor der virkelig bliver brug for Bibis turbulenstolerance. Schmidt har skrevet hele bladet og tilmed fotograferet. Det er betagende.

Link til LærerBladet:

http://www.odenselaererforening.dk/media/11614319/152562_laererbladet-3-18_web.pdf

 

25. d. 20. september: Merete Riisager i radioen

Uffe Tang har haft besøg af Merete Riisager i P1’s Slotsholmen. Riisager fortæller, at hendes skolesyn bygger på en blanding af tysk Bildung og dansk pædagogisk tradition, som hun med rette ser som en modsætning til konkurrencestatsteoriens skole. Hun korrigerer også den borgerlige uddannelsespolitik, fordi hun skiller pædagogik fra erhvervsliv; en pointe hun også fremførte i Politiken før sommerferien. Avisens journalister var rystede over de topkvalificerede betragtninger.

Politikens Jacob Fuglsang deltager også i programmet. Han mener jo, at man ligner Donald Trump, hvis man refererer til Humboldt og Grundtvig. Den slags er ”blablabla…vrøvl vrøvl vrøvl” på Politiken. Det er altså meget mærkeligt – for ikke at sige sørgeligt – for mig at høre om. Politiken opfører sig virkeligt populistisk i denne sag. Heldigvis nævner Riisager det der med Trump. Det manglede da bare.

Uffe Tang er en skuffelse. Han har ikke sat sig ind i sagens substans og i nogle af de diskussioner, som Riisager er den politiske formidler af. Han har på sin vis ikke sans for, at Riisager er totalt mainstream-pædagogisk, og at det skam er reformtilhængerne, som jo – endda med egne ord – er de revolutionære. Han bliver ved med at køre på, at det er Riisager der skaber uro, selvom hun jo bare skaber fred.

Jacob Mark fra SF deltager også. Der foregår åbenbart et eller andet mellem ham og Riisager, som er dårligt. Måske skulle de lige i snapsetinget en tur for at rede trådene ud? Mark er blevet fornærmet over et eller andet teknisk, kan man høre. Hvorfor taler Mark ikke om Bildung og Grundtvig ligesom Riisager? eller om hele SF’s dejlige tradition, som er stærkt overlappende? Det er jo kun dén slags udgangspunkter, som kan give skolerne mere frihed. Hvis Riisager kan tale dannelse, kan SF vel også?

Anledningen til interviewet er regeringens konkrete “justerings”-udspil. Et udspil, som desværre har dybe referencer til erhvervs- og finansministeriet, som jo kører ren dataficeret konkurrencestatssprog, altså alt det, som Riisager er imod. Det er meget modsætningsfuldt.

 

26. d. 21. september: Aarhus og Odense

Der er virkelig mange dejlige “negative holdninger” her på universitetet, og de er fyldt med begrundelser inden i og rundt omkring. Det kan naturligvis godt være lidt irriterende ind imellem, men så klæder vi os bare ud som indianere.

Men på skolerne i Odense er der kun plads til “positive holdninger”. Ellers er det ud!

Og hvad er så en “positiv holdning”? Jo, det er, når en skolelærer mener det samme som en nyansat skoleleder, som mener det samme som en nyansat skoledirektør, som mener det samme som en nyansat rådmand, som mener det samme som KL, som mener det samme som Bjarne Corydon, som mener det samme som Ove Kaj Pedersen og Politiken, som mener det samme som cyberspace.

Så der er altså to ting, der er totalt forskellige: Det er et universitet, som er styret af forskningsfrihed, og en skole i Odense, der er styret af finansministeriet.

Det svarer til forholdet mellem åndsfrihed og underkastelse.

Men hov, i skolens formålsparagraf står der jo, at også skolerne skal være præget af “åndsfrihed”? Så underkastelsen er ulovlig?

Men jeg kan da oplyse, at man i Odense har lavet en “dannelsestrategi”. Der står dog ikke noget om “åndsfrihed”.

 

27. d. 22. september: Keeping matter simple

A.
Politikens uddannelsespolitiske credo:
Grundtvig og Humboldt = casinoejer-realitystjerne-YOU ARE FIRED-tweets

B.
Påpeger man credo er Politikens svar: ”blablabla… vrøvl vrøvl vrøvl”

C.
Tænk at Brandes’ avis skulle synke så dybt.
————————

(D. Forklarende note:
Matter is held hostage. Matter is kept and captured. (pædagogikkens tilstand)

The held, kept and captured Matter is unable to matter (praksis)

Equality-sign hides Matter.
(punkt 1)

Matter turns into an object that objects.
(“påpegningen” i punkt 2)

Equality-sign matters in repetitive equalities instead of the object that objects (“blablabla…”, jf punkt 2)

Equality that matters sink below surface, it replaces its own matter, turning itself into equality, hidding all matter including its own (punkt 3))

 

28. d. 23. september: Odense Kommunes dannelsesstrategi

Analyse af Odense Kommunes dannelsesstrategi:

http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af-odense-kommunes-dannelsesstrategi.html

 

29. d. 24. september: Budget og læring i Aarhus Kommune

Situationen i Aarhus: Ulovlige regnskaber og læringsdataideologisk kraft

A. Aarhus Byråd i ulovlig budget-praksis

Indenrigsministeriet har skrevet til Aarhus Kommune og kritiseret budgettet for ikke at leve op til lovgivningen. Konsekvenserne af fejlen blev jo et omfattende sparekatalog med betydning for mange mennesker. Og sparekataloget blev jo koblet med en datalæringsideologi uden lige.

Det er en kæmpekritik af Aarhus Byråd efter min mening. Især af borgmester Jacob Bundsgaard, men naturligvis også af de mange som bare fulgte trop. Selv har jeg meddelt min egen kandidat, at jeg ikke mere vil stemme på ham.

Her er et link til en omtale af sagen. Der er også link til selve brevet.

https://www.altinget.dk/…/laes-ministers-brev-med-beskyldni…

 

B. Aarhus Kommune fastholder læringsideolog

Som sagt er besparelserne på skoleområdet kraftigt reduceret. Hovsa povsa var der nemlig lige nogle penge alligevel. Mange er naturligvis glade for det, men på en måde bør bekymringen skærpes. Hvorfor? Jo, fordi den pædagogiske ideologi, som kommunen forsøgte at tvinge igennem, skam stadig står ved magt. Hvordan kan jeg vide det? Jo, det fremgår af følgende sætning i forligsteksten, hvor man især bør bemærke den konkluderende sætning:

”Forligspartierne er af den overbevisning, at 0-18 års perspektivet skal være det bærende princip for organiseringen af Børn og Unge. Derfor ønsker forligspartierne, at de lokale ledere fortsat er organisatorisk forpligtet på at have fokus på sammenhængende tilbud til børnene, de unge og deres familier i deres lokaldistrikter. Forligspartierne er enige om, at den bedste måde at sikre dette på er ved, at dagtilbudsledere, skoleledere og FU-ledere har fælles ledelsesmæssige reference inden for deres lokalområder.

Samtidig er forligspartierne enige om det fagfaglige perspektiv skal styrkes, samtidig med at sammenhængskraften i Børn og Unge styrkes. Forligspartierne er enige om, at det fremlagte forslag fra Børn og Unge har dette sigte”.

Det ”fremlagte forslag”, som omtales, og som man altså stadig går ind for, er læringsideologi af værste skuffe. Det kan man læse om her:
http://www.thomasaastruproemer.dk/aarhus-kommune-gaar-laeri…

Denne tekst bygger på direktørgruppens indstilling, og disse direktører har helt særlige interesser, som bestemt ikke har noget med skoleudvikling at gøre. Det er også interessant, at teksten taler om ”byfortætning”, som er det nye byplanlægnings-sort i Aarhus. Der bygges så tæt, at der ikke er plads til en mælkebøtte.

I en vis forstand har skoleforvaltningen altså fået flere penge til at gennemføre sin læringsideologi. Det er jo på en måde dårligt. Hvorfor lytter man til disse direktører?

Så i Aarhus får man ”LOKE-stærkere læringsfællesskaber”, som læringsideologien hedder. Men man kan blot alligevel ikke bruge besparelserne som anledning til at gennemføre LOKE. Nu må man gå den mere almindelige vej med administrativ kraft. Byrådet er en slags marionet.

https://aarhus.dk/…/kommunens-oek…/budget/budgetforlig-2019/

 

C. Dataficering

Gå man ind i de konkrete projekter, bør man især lægge vægt på det allersidste. Det kaldes ”Effekt på tværs”. Her er der åben dør ind til dataficeringen af hele kommunen, helt i overensstemmelse med KL’s såkaldte ”teknologi-spring” og meget a la Københavns Kommunes projekt med dataregistrering af udsatte grupper, som da også refereres positivt.

Her er et eksempel:

”projektet går ud på at samle data om borgerne på tværs af magistratsafdelinger og forvaltninger. Data må bruges til analyseformål, men ikke til sagsbehandling i forhold til den enkelte borger. Data skal bruges til at danne overblik over hvilke ydelser, der modtages fra forskellige forvaltninger. Analysen kan fx bruges til at udvælge segmenter af borgere med den samme ’vifte’ af indsatser.”

For uddybning kan man kigge i den samlede effektiviseringsstrategi, som kaldes for ”fælles om nye løsninger”, og som også indgår i den samlede bunke af forligsdokumenter. Her er der heller ingen smalle steder.

Kommunen vil også have en kommunal ”Avatar”.

”Effekt på tværs”-projektet og de mange øvrige data-tiltag, som beskrives i effektiviseringsstrategien er også en del af en KL-baseret strategi, som har forgreninger til både regeringens disruptions- og teknologiarbejde og til Silicon Valley.

LOKE er en del af den samme proces, men altså nu blot ikke som besparelsesprojekt.

https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/laes-ministers-brev-med-beskyldninger-om-ulovlig-budget-i-aarhus?ref=newsletter&refid=28823&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=kommunal

 

30. d. 24. september: Svein Sjøberg hudfletter Osloskolen

Den fremtrædende norske professor, Svein Sjøberg, har skrevet en hud- og kødflettende kritik af en aktuel forskningsrapport om Oslo-skolen. Oslo-skolen er ren knogle efter dette.

Sjøbergs kritik er yderst relevant for Danmark. Det skyldes, at både København og Aalborg har modtaget et stort millionbeløb fra AP Møller til at sende begge kommuners skoleledere på kursus på handelshøjskolen i Oslo. Disse kurser ledes af Johan From, som står bag både Osloskolens vilde læringsmålsideologi og selve evalueringen af selvsamme ideologi i den nye forskningsrapport.

Det er en fremgangsmåde, jeg kalder for tidens stil. Vi så det samme, da John Hattie skulle evaluere Synlig-læringsprojektet i Skanderborg, eller da Qvortrup afrapporterede fra sit program i foråret. Konklusionen af disse selvevalueringer er altid: Her går bare så godt. Vi skal bare have lidt mere af det samme.

I Oslo er både ”ideologi” og ”evaluering” nu vansiret. Imens står Aalborg, København og AP Møller med de faglige fletninger i postkassen.

Men læs selv, det er fascinerende læsning.

Formanden for AP Møller fonden, som har stået for den kritisable tildeling, er Per B. Christensen, som også er leder af OK18-kommissionen, og som forsvares indædt af DLF. Den anden centrale aktør i udvalget er Jens Rasmussen, der om nogen har stået bag promovering af læringsmålstyret undervisning i Danmark.

https://morgenbladet.no/ideer/2018/09/merkelig-bi-rapport-om-osloskolen

 

31. d. 25. september: Identitetspolitik

A. Venstreorienteret identitetspolitik
Hvad er venstreorienteret identitetspolitik? Det er sociale relationer, der er renset for etik.

At “opfører sig ordentligt” erstattes derfor med “at krænke”.

Problemet er bare, at mennesker uden etik er en slags halvaber.

Desuden ødelægger det livsbetingelserne for landets teatre, som jo mister deres roller.

 

B. Højreorienteret identitetspolitik
Hvad er højreorienteret identitetspolitik? Det er en reduktion af det nationale til et lighedstegn. Herfra reduceres modersmål og fædreland til statistik, gener og data.

Problemet er dog også her, at mennesket bliver til små halvaber, for hvis man først er “=”, så er der lukket for udvikling.

Det er dog godt for landets teatre, men dårligt for skuespillet.

Konklusion:
Derfor bruger jeg aldrig ordet “identitet”. Det er mit hadeord nr.1.

 

32. d. 28. september: KL og Ledelseskommissionen

Ledelseskommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, har udtalt sig om skoleledelse til Politiken Skoleliv. Det er på den sædvanlige beskub med resultatstyring og genstridige lærere og lærerinder. Søgaard Larsen forstærker dermed de allersimpleste sider af den allerede simplificerende skolereform.

Larsen siger så, at han vil have mere faglig viden ind i systemet, så vi kan få noget, han kalder for ”resultater”.

Men har han selv noget ”faglig viden” om skoler og pædagogik? Overhovedet ikke. Men han har været direktør i Falck, hvor han ifølge Berlingske.dk lavede et underskud på 3,5 mia. kr.

Larsen er også imod, at læreren lukker døren ind til klasseværelset, siger han. Larsen vil have resultatlederen rendende. Det er endda vigtigere end et eller andet, som Larsen kalder for “trivsel”. Hvad snakker han om?

Nå, men jeg ville have ladet det fare, hvis det ikke var fordi, at Larsens tanker pludselig fik et liv på twitter. Her blev interviewet nemlig delt af Peter Panula, som er tidligere Antorini-embedsmand i undervisningsministeriet. I dag er Panula kontorchef i KL for skoleområdet. Panula havde dagen før delt et andet tweet, hvor han fortalte om, at børnehaverne havde brug for en ”systematisk og stærk evalueringskultur”, så jeg var lidt irriteret allerede.

Men hvem liker mon sådan et Panula-tweet om ledelseskommissionens teknokratiske nihilisme? Jo, det gør såmænd Claus Hjortdal, som jo er formand for skolelederne. Det er lidt nedslående, men desværre ikke overraskende. Hjortdals forening støtter nemlig også Københavns og Aalborgs planer om at sende alle deres skoleledere på kursus i Oslo hos Johan From, som er helt på linje med Søgaard Larsen, men hvis arbejde hagles ned af faglige kredse i Norge.

BUPLs forkvinde likede også tweetet. Skal der mon også nogle kommunale KL-resultatledere ud i børnehaverne? Det er nok det, som Søgaard Larsen kalder for ”systematisk evalueringskultur”. Vi er i ”pædagogikkens anden verden”, som jeg kalder det.

Panulas tweet blev også liket af en række KL-folk, f.eks. af Arne Eggert, som er direktør for børneområdet i KL. Eggert kommer også fra Antorinis ministerium og er altså nu Panulas chef. Han er ven med Stefan Herman, som er ven med Corydon, som er vild med Ove Kaj Pedersen, ligesom Politiken og DPU er det.

KL arbejder hårdt for at obstruere Riisagers nærmest beskedne ide om lidt frifolkeskole rundt omkring. Det kan man læse mere om på s.2. i dagens WA, og det er ikke første gang, der kæmpes. Sidst var i vinters i forbindelse med kampen om §40 i forbindelse lempelsen af de fælles mål. Dengang vandt KL.

Desuden drømmer KL om den totale dataficering. Det fremgår af organisationens teknologisyn, som er bestilt af konsulentvirksomheden DareDisrupt, der roser Cambridge Analytica, og som har rod i Singularity-religionen osv.. Det er meget kommunalt alt sammen, for nu at være lidt sjov.

Men det passer skam fint sammen med de mange kommunale nedlæggelser af skoler, som omdannes til læringscentre, som så styres af data fra såkaldte ”administrative fællesskaber”, der holdes i snor fra rådhusene, som selv er googlificerede.

På den måde får vi ”resultater” med to streger under facit. Alle pædagogiske formål, inklusiv det lovmæssige, ligger derimod brak.

https://skoleliv.dk/nyheder/art6704807/Skoleledere-skal-insistere-p%C3%A5-at-det-ikke-er-et-m%C3%A5l-i-sig-selv-at-l%C3%A6rerne-trives

 

33. d. 28. september: Socialdemokratisk udspil om forskning og uddannelse 1

Socialdemokraterne har lavet et stort oplæg om forskning og de videreuddannelser. Det er sket i regi af partiets ”uddannelses- og forskningspolitisk dialogforum”. Udspillet hedder ”Vi lever af viden i Danmark”, selvom udspillet er det mest liv-løse, som man kan forestille sig.

Lad os se på det.

Hvem står bag? Det gør en styregruppe bestående af følgende personer:

Christine Antorini og Lars Goldschmidt: Goldschmidt er vild med konkurrencestaten, og var formand for dialoggruppen i Antorinis nu hedengangne men meget indflydelsesrige Ny Nordisk Skole-initiativ. De to er gamle venner fra RUC.
Dertil kommer Lars Andersen, som er direktør i Arbejdernes Erhversråd og cand.polit. Altså en ren erhvervspolitisk interesse uden videnskabelig eller pædagogisk indsigt. Endelig er der socialdemokraten Mette Reissmann, som ingen særlig indholdsmæssig profil har, udover at hun aktuelt er ordfører på området.

Så det er altså skolereformsideologi og erhvervspolitik i en eller anden kombination, vi har med at gøre.

Så er der de menige medlemmer af forummet. Der sidder 21 personer. Heraf er der 2½ personer med forstand på området.

Hvem er det mon? Det er Stefan Herman og Lars Qvortrup. Begge gamle lærings-kendinge. Antorini refererede allerede til Qvortrup i sine 00’er-udgivelser, og Qvortrup har jo understøttet hendes reform kraftigt hele vejen. I dag understøttes hans arbejde organisatorisk af Aarhus Universitet via Nationalt Center for Skoleforskning, der har John Hattie som hovedreference. Stefan Hermann sad med i Ny Nordisk Skole og så videre. Det er ren opdateret 00’er-ånd.

Den halve person, som vi måske kan henregne i samme kategori, er Per B. Christensen, som DLF jo har været med til at sætte i spidsen for OK18-kommissionen. Han nyder åbenbart Antorinis og Goldschmidts tillid. Han har også stået for at implementere John Hattie-pædagogik i Næstved. Endelig har han som medlem af AP Møllers folkeskole-udvalg sendt 100-vis af millioner af kroner efter læringsmålsstyring i hele landet. Grunden til, at han kun er halv, er jo, at han mest af al er kommunal bureaukrat, som aldrig har skrevet noget seriøst.

Resten er alle mulige direktører og politikere mm. F.eks. er borgmesteren i Horsens med. Her har man også haft besøg af Hattie og Qvortrup.

Der er altså ingen folk fra den frie og kritiske og pædagogiske sektor. Og der er ingen – udover Qvortrup og Hermann –, der har skrevet fagligt om emnerne. Det siger altså noget om horisonten i Socialdemokratiet.

Læser man indholdet bliver man hurtigt træt. Det handler kun om globalisering, arbejdsmarkedet og kompetencer og digitalisering osv.. Det er totalt løsrevet fra alle pædagogiske formål. Det må man selv læse.

Men jeg vil dog lige nævne en enkelt sætning, som optræder i forbindelse med en opregning over noget, som i karakteristisk stil kaldes for ”fremragende undervisning, der fremmer det 21. århundredes kompetencer” (sproget er i det hele taget skrækkeligt):

”At der fokuseres mere på læringsudbytte frem for proces, kontrol og karakterer” (s.28).

Hvordan kan man dog overhovedet kommen hen til den sætning? Jeg forstår den ikke. Fokus på ”læringsudbytte” er da slet og ret lig med ”proces og kontrol”. Derimod er “karakterer” noget helt andet, for det har jo eksisteret i generationer.

Kære socialdemokrater. Findes der slet ingen videnskabelig eller pædagogisk tradition i hele verden? Ja, findes der egentlig noget som helst?

Link til udspillet:
https://files.conferencemanager.dk/…/…/Vi_Lever_Af_Viden.pdf

Mere om Ny Nordisk Skole: https://www.emu.dk/modul/historien-bag-ny-nordisk-skole

 

34. d. 29. september: Dannelse til tiden

Den kulturkonservative Rønshoved-gruppe afholder i dag deres årlige dannelsesmøde.

Kulturminister Mette Bock, som har skrevet udmærkede ting om den grundtvigske virkningshistorie, indleder om sit syn på dannelsens tilstand, og Lene Andersen og Sørine Gotfredsen holder to store foredrag efterfølgende.

Lene Andersen skrev sidste år den spændende bog “The Nordic Secret”, som er fyldt med tankevækkende passager og overraskende detaljer om dansk og europæisk dannelsestradition.

Sidst jeg hørte Gotfredsen var til folkemødet, hvor hun og Ida Auken nærmest faldt hinanden om halsen i forbrødring, mens klapsalverne brusede i Højskolernes telt.

Rønshovedgruppen består af Thue Kjærhus, Morten Kvist og undertegnede.

Det bliver en spændende dag; og hyggelig med masser af højskolestemning.

 

35. d. 29. september: Socialdemokratisk udspil om forskning og uddannelse 2

Socialdemokratisk udspil om forskning og videreuddannelse, del 2: Hvad er god undervisning?

Socialdemokratiet vil have ”dygtigere studerende og bedre undervisning”. Det står i kapitel 4 i partiets store udspil om forskning og de videregående uddannelser, som er udarbejdet med hele konkurrencestatseliten som åndelig føde.

Overskriften er endda ledsaget af et stort billede af en vinderpokal. Jamen, det er da bare så inspirerende for landets kommende lærere og pædagoger at se på.

Ok, hvad mon den der pokaliserede ”bedre undervisning” så er? Det er følgende:

”Undervisningen lider for mange steder af ikke at være baseret på principper om en fælles og nytænkende tilgang. Der er ikke enighed om definitionen af god undervisning, og på alle videregående uddannelser er det behov for at udvikle pædagogikken og læringsformerne. Der mangler professionelt baserede kvalitetsnormer og –standarder for, hvad der er god undervisning. Og underviserne har ikke tilstrækkeligt klare læringsmål”. (s.27)

Så der skal altså være enighed om fælles standarder for god undervisning. Og der skal være flere og klarere læringsmål. Jamen, det jo helt galt. Og al denne bureaukratiske standardisering og læringsmålstyring kaldes endda for ”nyskabende”. Hvilket paradoks. Socialdemokraterne vil ødelægge vores uddannelser. Det er det eneste, som er ”klart”.

Der er i kapitlet ingen referencer til litteratur om pædagogik eller uddannelse. Det hele kører i et fuldstændigt inferno af det selvsamme tekno-sprog, som har skabt skolereformen.

Andetsteds i teksten fandt jeg dog en enkelt reference. Det er til en McKinsey-rapport. Hvilken arbejderbevægelse!

Her er et link til mit første indlæg om udspillet, hvorfra der også er link til selve udspillet:

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10156649176369481&id=837549480

 

36. d. 30. september: Dannelsesmøde i Rønshoved

Jeg er lige hjemvendt fra Rønshoved Højskoles endagsmøde ”Dannelse til Tiden”, som afvikles hvert år omkring d. 1. oktober.

A.
Årets møde havde virkelig høj kvalitet. Først fortalte kulturminister Mette Bock om betydningen af historie og filosofi i uddannelsessystemet og i samfundet mere bredt. Hun kunne også berette, at hun havde haft den teknologi-ideologiske ministerkollega, Tommy Ahlers, i ørerne, fordi han på et tidspunkt havde udtalt, at filosofikum på universitetet ikke må være for “højpandet”, hvilket det selvfølgelig meget gerne skulle være. Det var et kort, men effektivt indlæg af Bock. Bock tilhører den kulturliberale fløj i LA, så det er meget ærgerligt, at hun snart forsvinder ned til Europa-parlamentet. Hun er vist gammel SF’er, hvilket er let at høre (altså kun af den gamle slags).

B.
Dernæst holdt Lene Rachel Andersen et flot foredrag med udgangspunkt i teserne i sin spændende bog ”The Nordic Secret”. Hun indledte med en kritik af dataficeringen og fortalte om nogle vilde digitale overvågningseksperimenter i Kina. Mange var chokerede, kunne jeg høre efterfølgende.

Andersen argumenterede også for, at både det moderne gennembrud og højskoletraditionen var en form for national gave, som danske unge skulle have og bruge videre ud i verden. På den måde fik vi et slags patriotisk verdensborgerskab. En del publikummer var noget skeptisk over for Andersens mange faser og modeller, men det var der faktisk ikke ret meget grund til lige i denne sammenhæng. Andersen brugte nemlig systemerne til at tale for en dansk verdensborger. Dvs. det samme som også filosoffen Peter Kemp har talt for, dog ud fra helt andre udgangspunkter. Flere talte i øvrigt varmt om Kemps virke.

Der, hvor jeg var mest kritisk over for Andersen, var, at hun klassificerede det nationale som et ”forestillet fællesskab”. I mine øjne er det nationale et historisk-poetisk fællesskab, hvilket er noget andet. Ove Korsgaard begår i øvrigt samme fejl. Derimod giver det mere mening at tale om EU som et forestillet fællesskab, men måske ikke ”Europa”, som også har historisk-poetiske elementer efter min mening?

Dette kritikpunkt er – tror jeg – en del af en mere grundlæggende forskel i synet på systemteoriens anvendelighed i dannelsesspørgsmål.

C.
Dernæst holdt Sørine Gotfredsen et meget interessant indlæg. Hun indledte i bedste Lutheranske anti-Brandes stil med nogle overvejelser over forholdet mellem frihed, kulturradikalisme og bistået selvmord (eller hvad det nu hedder). Hun mente, med reference til romanen ”Undekastelse”, at det moderne gennembrud fører til livslede og selvmordstrang. Men det samme kan man vel sige om et fuldstændigt begrænset liv på et jordlod, som man slet ikke kan bryde? Alle ting kan tage overhånd. Og Gotfredsen manglede helt Andersens åbning over for det moderne gennembrud. Til gengæld havde hun fin sans for, at det nationale ikke er “forestillet”.

Gotfredsen roste Svend Brinkmannns arbejde med at stå fast. Hun kritiserede ham dog for ikke at nævne kristendommen. Det er jeg nu glad for, at han ikke gør. Men jeg er også glad for, at Gotfredsen selv taler om kristendommen. Det er forskellen på en præst og en psykolog. De må gerne være enige, men helst på hvert sit sprog.

Gotfredsen endte med at være fortaler for en tidehvervsbaseret klimapolitik. Hun så simpelthen klimapolitikken som en metode til at bringe mennesket til selvbegrænsning og pligtfølelse over for det sted, man er sat, som jo i samme bevægelse udvides betragteligt. Vi ender i en form for stedsfilosofisk øko-konservatisme. Og så var selve klimaet nærmest lige meget. Med denne åbning kunne hele verdensborgerskabet komme tilbage. Det er nye tanker fra Gotfredsen, som selv fortalte, at hun før havde været ”klima-ateist”.

Men Gotfredsen er i skred. Det så vi også i Allinge i juni, hvor hun til alles overraskelse forbrødreres med Ida Auken, som selv har tidehvervsbaggrund. Auken er i øvrigt også digitaliseringsfreak. Det er Gotfredsen derimod ikke. Hun er vist nærmest digitaliserings-ateist. Men måske har det også en ende en dag? Lene Andersen er derimod digitaliseringskritiker og modernist. På en måde kunne det have været sjovt, hvis Ida Auken havde været der.

Men det er stadig et problem for Gotfredsen, at opfattelsen af det moderne gennembrud er så krarupificeret. Jeg håber snart, det stopper, for uden Brandes med flere går det slet ikke. Her går det langt bedre for Lene Andersen, som jo godt kan lide Brandes. Derimod har Gotfredsen mere stedsfilosofi end Andersen. Det er lidt on and off det hele.

Men som sagt duer det ikke med nednormeringen af det moderne gennembrud. Hele det 20. århundrede udelukkes jo fra danskheden på den måde. Men Gotfredsens take på klimaspørgsmålet var virkelig interessant. Især i disse tider, hvor det i visse kredse ligefrem anses som en klimabelastning at får børn.

D.
Morten Kvist, som var blandt arrangørerne, havde også et udmærket indledende indlæg, hvor han kritiserede skolereformens læringssyn og talte for en besindelse på religionens betydning for dannelsen. Kvist skal i øvrigt være præst til gudstjenesten i forbindelse med Folketingets åbning. Det har hele centrum-venstre fået kvabbabelser over, fordi Kvist engang for 10 år siden har sagt noget om, at han synes, at plejefamilier bør bestå af en mor og en far. Kvist er tidligere redaktør for Højskolebladet og forstander for Askov osv.. Han var noget præget af stemningen i 00’erne, men skrev også mange virkelig spændende ting om dannelse og pædagogik, som slet ikke handlede om hverken køn eller islam. Jeg skal ikke forsvare alle mulige meninger, som Kvist har eller havde, men jeg ved, at han er en tænksom mand, som det er værd at lytte til, og jeg er sikker på, at han afvikler en fin gudstjeneste for Folketinget, som alle kan se sig selv i, når de engang falder ned som Guds lam og slår følge med alle SF-præsterne.

E.
Forstander Thue Kjærhus afsluttede dagene med søndagens morgensamling. Han fortalte engageret og underholdende om forholdet mellem det sønderjyske, det danske og det tyske i de sidste 100 år, og som altid var der både Hannah Arendt og kritisk teori med på banen. Kjærhus er altid helt sin egen. Det var spændende at høre om.

Lørdag aften drak vi noget vin.

Dannelses-mødet var helt udsolgt. Håber vi ses til næste år.

Foredragsholdere nogle af tidligere år:
2017: Søren Pind og Per Øhrgaard
2016: Hans Jørgen Schanz og Henrik Dahl
2015: Michael Bojesen, Inge Marstal og Mads Bille
2014:?
2013: Uffe Gravers Pedersen og Lars Christiansen og undertegnede.
2012: Peter Buurmann, Anders Thyrring Andersen.
2011:?

Oprindelig hed initiativet “Rønshovedgruppen”, som bestod af Morten Kvist, Thue Kjærhus, Lone Nørgaard, Sørine Gotfredsen og Kirsten Sarauw. Gruppens arbejde kronedes med en flot dannelseskonference i Landstingssalen i 2015. I 2016 forlod de tre sidstnævnte gruppen. I stedet kom jeg med i en gendannet gruppe under navnet ”Dannelse til tiden”, som i dag altså består af Kvist, Kjærhus og undertegnede.

 

37. d. 30. september: Morten Kvists gudstjeneste på Christiansborg

Jeg kan forstå, at valgmenighedspræst og tidligere Askov-forstander, Morten Kvist, skal prædike ved Folketingets åbning. Jeg håber, at alle deltager, for Kvist har gjort sig mange spændende tanker, ikke mindst om pædagogik og religion. Han har sikkert også sagt noget skævt på vejen, men hvem har ikke det.

Især kritikere af skolereformen, som fx Alternativet, SF og Enhedslisten, må være interesserede. Men de boycotter gudstjenesten, selvom der er masser af kritisk arsenal i Kvists forholdsvist mainstream-tekster, hvis indhold faktisk deles af mange moderne venstreintellektuelle (jvf. interessen for “begyndelser”.)

Nedenfor er der links til min egen sammenfatning fra sidste år af Kvists tanker samt til en artikel om den aktuelle sag. Kritikerne mener, at Kvist sammenligner homoseksualitet med pædofili, men det gør han altså ikke. Der er tale om en identitetspolitisk markering. Jeg er ikke enig med Kvist i alt muligt, og slet ikke i hans syn på homoseksuelle ægteskaber, men den aktuelle aktion er helt ude af proportioner. I stedet burde man interessere sig for substansen, nemlig hans teologi og pædagogiske filosofi.

Hvad bliver det næste mon? Om et år kommer der nok en anden dygtig præst forbi Folketinget. Hun stemmer måske på Alternativet eller SF og har også skrevet et eller andet om dit eller dat i tidernes morgen. Skal højrefløjen så også blive hjemme? Det er jo helt ude af proportioner.

Det er kirke- og kulturministeren, der har været så flink at invitere en af landets centrale reformkritikere til at prædike. De to mødtes i øvrigt i går i Rønshoved, hvor de drøftede dannelse sammen med 100 andre interesserede.

Kvists filosofi: http://www.thomasaastruproemer.dk/morten-kvists-paedagogik.…

Den aktuelle sag: https://www.dr.dk/…/praesten-morten-kvist-jeg-har-ikke-taen…