Her er 38 facebook-opdateringer fra december 2018. Man kan enten læse opdateringerne direkte i herværende blogindlæg, hvor de har været en lille tur i sproghjørnet, eller man klikke på den enkelte opdaterings overskrift og se det rå FB-opslag med diverse kommentarer. Hvis der er relevante links eller særlige omstændigheder i forbindelse med opdateringen, er det noteret umiddelbart i forbindelse med teksten.
- KL’s opgør med åndsfrihed
- Svend Brinkmann kommenterer landsrettens dom
- Niels Christians Sauers kommentar til landsrettens dom
- Merete Riisager lykønsker Schmidt med landsrettens dom
- Norske forskere kommenterer landsrettens dom
- Odense Kommunes ulovlige advarsel
- Erik Schmidt kommenterer landsrettens dom 1
- Kommunal bæredygtighed
- Video om landsretssagen
- Heine Andersen kommenterer landsrettens dom
- Stefan Hermann kommenterer landsrettens dom
- Claus Holms konservatisme
- Erik Schmidt kommenterer landsrettens dom 2
- DPU’s dele-ideologi
- Anders Bondo kommenterer Landsrettens dom
- Dansklærerforeningen kommenterer landsrettens dom
- Menneskehedens håb og dystopi
- Undertrykkende tavshed i Odense
- FAQ om dannelse
- Dialog 1
- Radikal formand beskylder Brian D. Mårtensson for fake news
- Kerneopgaven
- Radikal dialog
- DPU?
- Erik Schmidt kommenterer landsrettens dom 3
- Facebook-drys 55: November 2018
- Identitetspolitisk kaos på CBS
- Utdanningsnytt.no kommenterer landsrettens dom
- CBS’ destruktion af poesi og pædagogik 1
- Postmodernismens lag
- CBS’ destruktion af poesi og pædagogik 2
- Evalueringer af folkeskolereformen
- Klima og uddannelse
- UPRIGHT – nyt projekt fra Positiv Psykologi
- Folkeskolereformens logik: Jo dårligere evalueringer desto mere skolereform
- Sokrates’ forsvarstale
- KL’s præferencer
- Globale refleksioner i Politiken
1. d. 1. december: KL’s opgør med åndsfrihed
Uren pædagogik anvendt på Schmidt-sagen:
“Negative synspunkter” er KLs og skolereformens eufemisme for fagligt og kritisk engagement, kort sagt for “åndsfrihed”, som jo er lovens og traditionens ord.
SFs Jacob Mark går heldigvis ind for “negative synspunkter”, altså åndsfrihed, hvilket er i fuld overensstemmelse med SF’s historie.
KL vil derimod kun have positive synspunkter. Det bekræfter KL’s aktuelle opgør med åndsfrihed, hvilket er i fuld overensstemmelse med KL’s, men ikke med kommunernes, historie.
KL vil ikke have åndsfrihed. KL vil have KL-ånd.
Hvor kommer KL-ånden fra? Det er det gode spørgsmål.
Landsretten forbød KL-åndens adgang til skolen. Skole og lov satte grænsebom ved skolelågen. KL må hente trøst hos DPO.
2. d. 1. december: Svend Brinkmann kommenterer landsrettens dom
Svend Brinkmann mener – i modsætning til KL – at landsrettens afgørelse har principiel betydning, endda “stor principiel betydning”.
Brinkmann, som altid har kæmpet mod positivitetens tyranni, har naturligvis især sans for, at man gerne må have det, som KL kalder for “negative synspunkter”, dvs. det som i præ-KL-æraen hed “åndsfrihed”, hvilket stadig står i loven.
I den forstand har retten blot bekræftet skolens lov. Loven er egentlig ikke principiel, fordi den blot bekræfter princippet. Men i dagens Danmark, er en sådan principiel bekræftelse af princippet meget principiel.
Man må sige, at Schmidt har fulgt Brinkmanns leveråd om at “stå fast”.
https://www.facebook.com/svendbrinkmann/posts/10155588143126205
3. d. 1. december: Niels Christians Sauers kommentar til landsrettens dom
Her er Niels Christians Sauers fremragende tale til Erik Schmidt ved sejrs-arrangementet i Odense Lærerforening.
Efter min mening bør talen udleveres til alle nye lærerstuderende, så de kan lære at stå fast og protestere mod fremtidige læringsrevolutionære systemer.
4. d. 2. december: Merete Riisager lykønsker Schmidt med landsrettens dom
Allerede i torsdags blev Erik Schmidt lykønsket af landets undervisningsminister, Merete Riisager, på twitter:
“Tillykke til Erik Schmidt med dommen i landsretten. Man kan retteligt forvente, at offentligt ansatte udfører deres arbejde og anerkender ledelsesbeslutninger, men vi skal ikke have en folkeskole, hvor kritik og debat ikke tolereres.”
https://www.folkeskolen.dk/…/erik-schmidt-og-dlf-har-vundet… … #dkpol #uddpol”
Odense Kommune og Kommunernes Landsforening står nu i direkte opposition til statens lovgivende, udøvende og dømmende funktion.
5. d. 2. december: Norske forskere kommenterer landsrettens dom
Den norske blog mestrermestrerikke.no, som skrives af to førende pædagogiske forskere, omtaler åndsfrihedssagen fra Agedrup. De lægger især vægt på, hvordan skolereformen skaber autoritære ledere.
6. d. 3. december: Odense Kommunes ulovlige advarsel
Jeg har kigget lidt på, hvad der rent faktisk stod i den advarsel, som altså viste sig at være ulovlig i en meget grundlæggende forstand.
7. d. 3. december: Erik Schmidt kommenterer landsrettens dom 1
Erik Schmidt reflekterer i nedenstående opslag over landsretsdommens konsekvenser for det pædagogiske arbejde. Han sætter også dommen i relation til Odense Kommunes officielle personalepolitiske retningslinjer, hvilket giver en Jonatan Spangsk effekt.
https://www.facebook.com/erik.schmidt.758/posts/1783667895095802
8. d. 3. december: Kommunal bæredygtighed
Jeg sidder og hører Elisabeths pædagog-lilla plade fra 1984. Hun kommer til Aarhus i maj. Skal-skal ikke købe billet? Det er spørgsmålet.
Lige midt i sangen Cafe Ruinen er der optøjer ude på min normalt så stille forstadsvej.
Hvad sker der? Jeg åbner altandøren. Nede på gaden går en flok midaldrende mænd og en enkelt kvinde med slips. De står foran nogle pæne Volvoer. De har toptrimmede Maraton-kroppe. De støjer og forstyrrer freden og musikken.
Jeg råber til dem, at de skal tie stille. De råber tilbage, at jeg ikke skal råbe, for så får jeg en advarsel for at råbe og være negativ. De advarer også om nogle andre ting. Ja, de advarer i flere minutter. De larmende personer stamper også. Pludselig kronrager de sig. Jeg ender med at blive bange og tie stille. Jeg er ikke så modig som Luther eller en lærer.
Flokken går videre. Der står noget på ryggen med kantede røde bogstaver, som der er ild i. Hvad står der? Hvad er det dog for en bande bøller, som er havnet her i mit stille kvarter?
Jamen hovsa, der står jo LK. Hvad står LK for? Jeg henter min kikkert. På skuldrene står der ”Larmende Kommuner”. De bærer bannere, hvor der står: ”ned med skolen” og ”død over åndsfriheden” og ”byg tæt og gråt” og ”væk med blomsterne” og ”kommunal bæredygtighed”. På en plakat står der ”fra indhold til læring”. Alle Volvoerne har samme nummerplade: ”OECD 21”.
Lidt bagved går der en anden flok i fløjlsbukser og sandaler. De har blyanter bag øret. De tysser på den forreste flok. ”Sshh….!”, siger de, ”Husk: Vi har en gammel-ende-aftale, og I har også tabt en retssag.”
De Larmende Kommuner ler hånligt. De begynder at synge rocksange fra Shanghai, mens de stanger med deres glatte isser. Det er som om, de har vundet noget? Jeg kan ikke dy mig, så jeg råber: ”Har I vundet noget?”. ”Ja”, svarer kvinden med slips, ”vi har vundet over populismen og alle de privatpraktiserende”. Vi er den Ny Start.
Jeg løber ind igen. Jeg finder min avis. Her står der, at CO2-belastningen ved at koge en liter vand svarer til at se fjernsyn i tyve minutter. Det er ”overraskende og øjenåbnende forskning”, læser jeg.
Pludselig er der larm, råb og overraskende forskning overalt. Jeg må skrue helt op for Elisabeth for at få ro. Jeg når lige at høre det sidste af sangen:
”Cafe Ruinen, lige under en stjerne et sted
Cafe Ruinen, der går jeg ned
og hyler i ulvetimen
og drikker af vinden og vinen
som suser i rummet i nat
på Cafe Ruinen”
9. d. 4. december: Video om landsretssagen
Odense Ser Rødt har produceret en video om Åndsfriheds-sagen og om sejrs-arrangementet i Odense Lærerforening.
I videoen kan man i et ældre klip høre rådmanden Susanne Crawley Larsen reducere sagen til følgende sætning:
“Der er en personalesag, som handler om en lærer og hans leder” (3:32)
Hermed er hun helt på linje med KL og Odense Kommunes skoledirektør. Ifølge KL og Odense betyder sagen intet, men de har alligevel satset alt på sagen!
En “personalesag”? Hvilken banal løgn.
Disse folk og organisationer mener ikke, at sagen og afgørelsen har noget med ytringsfrihed at gøre. De mener, at forvaltningen – på trods af dommens klare tale – gerne må reducere folks pædagogiske engagement og ytringsfrihed til “negative synspunkter” osv..
Og hvad sker der egentlig nu? Kommer der en beklagelse eller en erstatning? Schmidt har mistet 4 års løn. Kommer der sager mod skoleleder og embedsmænd? eller mod konsulenterne i KL? kommer der breve til byens lærere? Eller nye retningslinjer?
Faktisk blev Odenses skoledirektør i fredags spurgt, om Schmidt skulle have en undskyldning. Svaret var:
“Det har jeg ikke lige overvejet. Nu er advarslen trukket tilbage”.
Der er nok mange, der har interesse i at gøre sagen til “en personalesag”.
10. d. 4. december: Heine Andersen kommenterer landsrettens dom
Forfatteren til bogen “Forskningsfrihed”, Heine Andersen, reflekterer i nedenstående opslag over retssagen mod Erik Schmidt.
Heine Andersen mener, at afgørelsen er en principiel sejr for ytringsfriheden, men at de manglende konsekvenser af afgørelsen samt KL’s pinlige forsøg at benægte afgørelsens substans kan få den modsatte effekt, altså at ytringsfriheden bliver skadet.
Der er noget at tænke over for folk med pædagogisk interesse, herunder ikke mindst DLF, BUPL og Magisterforeningen.
https://www.facebook.com/heine.andersen.58/posts/10156746486187970
11. d. 5. december: Stefan Hermann kommenterer landsrettens dom
Stefan Hermann støtter Schmidt og ytringsfriheden:
Folkeskolen.dk bringer i dag et grundigt interview med Stefan Hermann om Schmidt-sagen og dens perspektiver.
Hermann har forstået sagens kerne 100% og taler som en seminarierektor, der værner om det pædagogiske liv på sin skole og i samfundet.
(Man glemmer helt, at han er leder på et UC. Jeg kan faktisk kun i tanke om det et sted, hvor man husker det, nemlig der, hvor han ikke vil være konkret i sin kritik af Odense og KL, hvorefter han nærmest er det alligevel, hvilket jo er dejligt)
Hermann mener som stort set alle andre, at sagen i høj grad handler om både ytringsfrihed, og han trækker kraftige tråde ned i den pædagogiske dialog. Dermed går han stik imod Odense Kommune og KL, som stædigt påstår, at sagen er en “personalesag”, der ikke er “principiel”.
Hermann går i detaljen med begrundelserne for åbenhjertighed og diskussion på en moderne pædagogisk arbejdsplads. Og der er både plads til følelsen og finken. Han efterlader ingen sprække til KL.
Tænk dog om Muhammed Bibi og det fynske læringsteknokrati havde tænkt som Hermann.
Der er den fine lille krølle ved sagen, at Schmidt i 2009 var med til at tildele Hermann den såkaldte Holgerpris. Holgerprisen blev tildelt personer som “i særlig grad har gjort fyldest i det pædagogiske landskab eller fremmet kvaliteten i den offentlige debat om folkeskolen”.
Man må sige, at Hermann med dagens markering har levet op til sin pris.
12. d. 6. december: Claus Holms konservatisme
Det tog mig lidt tid at knække koden på Claus Holms aktuelle leder i Asterisk. Lederen hedder ”Rend mig i forandringerne”.
Mit forståelsesproblem skyldes dels, at teksten – som det altid er tilfældet fra Holms pen – er så fuld af barokke modsætninger og ”fra… og…til…”-logikker, at man næsten ikke kan læse den. Men denne gang var det mere end det, noget andet. Noget mærkeligt.
Men så slog det mig: Lederen har en særlig logisk brist, som opløser teksten indefra. Lad mig gøre rede for min opdagelse:
Holms diagnose er følgende:
”I dag er verden globaliseret og præget af videns- og innovationsøkonomiens stadige krav om forandring og tilpasning. Vor tids credo er, at alle må lære at forandre deres liv gennem hele livet”.
Holm siger, at denne tilstand udløser et ”konservativt oprør”, som han mener er imod forandringer.
Dette oprør – og nu nærmer vi os den logiske brist – findes ifølge Holm i ”to versioner”, en ”kulturkonservativ” og en ”progressiv konservativ” version.
Kulturkonservatismen finder Holm i bogen ”The Nordic Secret”, som er en fin systemteoretisk undersøgelse af potentialerne i den nordiske – og især den danske – dannelsestradition. Faktisk er bogen ekstremt forandringsorienteret, men det lader jeg ligge.
Men hvad så med den ”progressive konservatisme”? Hvad er det? Jo, den handler om konkurrencestat og skolereform:
”Heroverfor står den progressive konservatisme. Den vil ikke tilbage til fortiden – i hvert fald ikke længere end til 1990’erne, hvor globaliseringen tog fart. Ideen er at styrke danskernes evne til at forblive en del af fremtidens globaliserede verden præget af forandringer. Opskriften er social mobilitet gennem livslang læring med især arbejdsmarkedet som fikspunkt. Alle – også dem der har svært ved at klare de globaliserede udfordringer og forandringer – skal kunne klare sig på det moderne arbejdsmarked”
Så kulturkonservatismen er altså ikke ”progressiv”, og den vil ”tilbage til fortiden”? Det er den slags ting, jeg mener med ”barokke og simple modsætninger”. Og er det nu ”konservativt” at tage udgangspunkt i 1990? Men igen, lad det ligge – jeg orker det ikke mere – for nu kommer den logiske brist:
For det ”progressive konservative oprør” er jo slet ikke et oprør. Det er slet ikke et oprør mod forandringer. Det er slet og ret “forandringen” som sådan.
Skolereform og konkurrencestat har været et definerende træk for metodefiksering og lærings-nysprog og for opgør med indhold og formål og dermed med virkelig forandring og udvikling.
Dermed skrider logikken i lederen. Diagnosen, som er “konstant forandring”, og den ene af løsningerne, som er “progressiv konservatisme”, flyder ud i det samme begreb, nemlig skolereform og konkurrencestat, som den anden løsning, det “kulturkonservative”, efterfølgende tildeles en reaktionær og underordnet plads i.
Så Problem og Løsning er et og det samme. Det er en virkelig magtfuld diskurs, hvis det lykkes.
13. d. 6. december: Erik Schmidt kommenterer landsrettens dom 2
Politikens Skoleliv har bedt Erik Schmidt om at føre en slags dagbog om ugen, der gik. Det er “nærmest lykkelig” læsning, og vi er mange, der nu skal arbejde med at få dommen effektueret, så lykken kan brede sig ud i samfundet.
Schmidt slutter dog af med følgende:
“Jeg har stadig ikke hørt fra hverken kommunen, skolelederen eller skolechefen. Jeg er spændt på, om jeg får en hilsen fra dem. Eller måske seks flasker rødvin…”
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige. Jeg er lidt tom for ord. 6 flasker vin? Den var måske gået i 2015. Schmidt er en beskeden mand.
Man bør også lægge mærke til fakta-boksen, som efter min mening kolporterer KL’s og Odense Kommunes fortolkning af dommen. Her kan man læse, at Schmidt udtrykte sin “utilfredshed”, men uden nærmere specifikation om ”utilfredshedens” objekt, nemlig pædagogisk ledelse og faglig diskussion. Det fremgår også, at Schmidt kun blev frikendt, fordi han ikke tidligere havde forløbet sig og havde beklaget sin “opførsel”. Dermed pakkes dommen ned i noget adfærdsmæssigt langt væk fra ytringsfrihed, saglighed og åndsfrihed, som ellers udgør dommens kerne.
Links:
Link til dagbog:
https://skoleliv.dk/…/%C2%BBJeg-kan-bare-m%C3%A6rke-lykken-…
Min egen analyse af dommen: http://www.thomasaastruproemer.dk/kl-benaegter-landsrettens…
14. d. 6. december: DPU’s dele-ideologi
Claus Holms seneste leder ”Rend mig i forandringerne”, som jeg omtalte i formiddags, er virkelig grundigt eksponeret på DPU’s og Aarhus Universitets hjemmeside.
Dels står lederen i papirudgaven af magasinet Asterisk. Dertil kommer en netudgave, som både ligger i pdf-fil og som særskilt artikel. Disse delinger er ok.
Holm er selv ansvarshavende redaktør for Asterisk. Det synes jeg derimod ikke er i orden, når han også er institutleder. Vi skal jo også nødig have, at Lars Løkke bliver chef for DR.
Holms lederen registreres formodentlig snart i Pure, dvs. at den listes på Holms medarbejderside. Det er selvfølgelig også helt ok.
Dertil har DPU’s kommunikationsfolk delt artiklen på både DPU’s officielle facebook- og twitter-sider. Og Holms indlæg deles generelt flittigt på instituttets sociale medier. Han har helt klart fri adgang til disse services. Denne fine social-media-behandling tilflyder ikke os andre, så det er ikke i orden.
Jeg har aldrig fået delt noget på nogle DPU-relaterede medier, hverken det ene eller andet sted.
Dertil kommer, at Holm for nylig har fået sin helt egen klummerække på DPU’s ledersektion. Her optræder Asterisk-linket sammen med mange af de andre links, der også er delt på DPU’s sociale medier. Det er heller ikke i orden. Vi andre må nøjes med PURE og private hjemmesider, som vi selv finansierer, og som aldrig deles.
Det er ulige odds for den pædagogiske diskussion, når Aarhus Universitet støtter så ideologisk og kraftfuldt op om bestemte synspunkter, hvis primære kvalitet er, at de er skrevet af en institutleder. Man må også betænke, at Holms arbejde er dybt integreret i de pædagogiske og begrebsmæssige processer, som har været udsat for så omfattende kritik fra fagligt og politisk hold.
Jeg har gjort kommunikationsfolkene opmærksom på nogle af disse skævheder, men de lader ikke til at kunne se noget problem. Men det kan jeg.
Bogføringer af lederen på DPU’s medier:
- Facebook:
https://www.facebook.com/DPU.AarhusUniversitet/posts/10156740014967980?__xts__[0]=68.ARAWG38TQsoTYeXBjlfNNQLdN5icWbFIfg5-btMTXUtLbzv1LJSZ1wnKiKBNWm5lwYREarEO1ivpx406l5qtORlNWmhrzTNn3kX03Q_mjFtYqB7vAyyYugCsHb0ZJVkCDolihGmuD4fNdyAuEzs97hwAboi4zBAeRAF3xNXxXOJJVB_CsYiygqHcl1wbjjT2OjLh75xRU54ObFX_JJycSZ5drwshhRDuHzjsQwOcy55xqjq-911fSy-vB1oqZ33baMVYgj2aPD55NLdr4IidE-uBH120QuKmXQ04NxjHUH9AO46q_KByAI9bMy6-uGSznyNBBCd2ivK4ItTK86w-&__tn__=-R - Twitter, 5. december:
https://twitter.com/search?q=dpu&src=typd - Holms klummerække på lederprofilen:
http://edu.au.dk/om-dpu/ledelse/lederartikler/ - Holms leder som pdf.-fil:
http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/88/Asterisk88-s2.pdf - Holmls leder i Asterisks netarkiv: http://edu.au.dk/…/magas…/arkiv-tidligere-numre/asterisk-88/
- Artiklen er endnu ikke bogført i PURE.
Link til min omtale fra i formiddags:
https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10156810163889481&id=837549480
15. d. 7. december: Anders Bondo kommenterer Landsrettens dom
Anders Bondo Christensen lykønsker Erik Schmidt i nedenstående indlæg. Bondo og hans forening har gjort en stor og imponerende indsats i denne sag. Det er al ære værd.
I indlægget hæfter jeg mig ved tre ting, to positive og en negativ:
1.
For det første trækker Bondo en yderst problematisk sætning frem, som optræder i domsskriftet. Sætningen kommer fra Odense Kommunes advokat:
”Videre gøres det gældende, at der ikke – som anført af Erik Hulmose Schmidt – er ‘vide grænser’ i forhold til at fremsætte den pågældende type af ytring. Der er ikke tale om et forhold, som er omfattet af ytringsfrihed (for offentligt ansatte), idet der ikke er tale om, at Erik Hulmose Schmidt som privatperson uden for arbejdstiden har ønsket at fremsætte ytringer. Tværtimod er der tale om, at Erik Hulmose Schmidt i arbejdstiden er fremkommet med de uacceptable udsagn. Af begge disse årsager følger, at der ikke er tale om et forhold, som er omfattet af ytringsfriheden”.
Heldigvis købte retten ikke denne markering, som jo vil føre til, at man skal makke ret på arbejde, men kritiserer i avisen, og kun ”fremsætte ytringer” under det undertrykkende udtryk ”privatperson”. Ytringsfriheden gælder altså – ifølge dommen – også på jobbet. Ja, man skulle egentlig nærmest tro, at den var stærkere der. Men at disse synspunkter fremføres af KL og Odense Kommune overrasker mig ikke. KL er simpelthen utilpas ved faglighed og kritisk aktivitet.
KL har i anden sammenhæng skrevet, at sagen slet ikke handler om ytringsfrihed. Men det gælder ifølge citatets konsekvens kun, hvis man tager hele ytrings- og åndsfrihedsspørgsmålet ud af skole- og uddannelsessystemet, hvilket man ikke kan ifølge skolelovens §1. Her har vi KL’s skolesyn i en nøddeskal.
Tak til Bondo for at minde os om denne passus, hvis ånd lover dårligt for alle kommunalt ansatte, men som Landsretten altså ikke anerkender, hvilket lover godt for alle ansatte overhovedet.
2.
For det andet har Bondo fanget en udtalelse fra en Henrik Schou, som er skoledirektør i Tønder Kommune.
Schou har – ligesom Stefan Hermann den anden dag – forstået Landsrettens faglige pointe. Han skrev på Twitter:
”Vigtig afgørelse og en vigtig besked til arbejdsgiverne. Det er i spændingsfeltet mellem det, der adskiller os, at vi udvikler os. Det er nu fastslået, at kritik ikke kun er sundt, men også lovligt”.
Nu er der jo langt fra twitter til en pressemeddelelse på KL’s hjemmeside, men man må positivt notere sig alle kommunale pip i det ellers lukkede system.
3.
Bondo slutter desværre af med en direkte nedtur:
”Situationen udspandt sig på Agedrup Skole for fire år siden. Samarbejdet mellem Odense Kommune og Odense Lærerforening er i dag langt bedre. Med Ny start har vi forpligtet os til at arbejde for bedre relationer overalt i landet. Bruger vi landsrettens afgørelse rigtigt, kan den være med til at styrke samarbejdsrelationerne.”
Bondo slutter altså med at rose Odense Kommune og sætte sin lid til Ny Start. Men KL har decideret brugt Ny Start til at ydmyge DLF: Dagen efter dommen delte KL en video på facebook, hvor Bondo og en KL-politiker hyggesnakker om den gode stemning og Ny Start. Og man omtalte slet ikke dommen. Dertil kom en pressemeddelelse fra KL, som benægtede dommens præmisser. Og direktøren i Odense Kommune udtalte sig i samme ånd. Der er absolut ingen Ny Start heromkring, selvom man gladelig henviser til den. Men disse meget vigtige og officielle udmeldinger fra sagens centrale aktører nævner Bondo slet ikke. Han finder blot et lille tweet fra Tønder.
KL bruger Bondos desperate tillid til Ny Start til at holde ham i kort snor.
Denne fortolkning understreges af, at Bondo ligefrem roser Odense Kommune på lige netop det sted i teksten, hvor han burde have krævet helt andre kommunale tiltag, forklaringer og undskyldninger. Bondo falder ned som et Ny Start-lam i en slags Ny Start-hyldest til Odense Kommune.
16. d. 9. december: Dansklærerforeningen kommenterer landsrettens dom
Folkeskolens Dansklærerforening har i alle årene arbejdet på dannelsesfløjen. Foreningen har kæmpet hårdt mod skolereformens reduktionistiske syn på skole i almindelighed og på danskfaget i almindelighed.
I forbindelse med Odense Kommunes og KL’s aktuelle angreb på skole og åndsfrihed, har foreningen brilleret med ikke mindre end tre indlæg om Schmidt-sagen, der alle entydigt tager Schmidts parti. Alle indlæg er skrevet efter landsretsdommen.
Den nuværende formand, Marie Elmegaard, skrev et fint indlæg til Politikens skoleliv.
Og den tidligere formand Jens Raahauge, som stadig sidder i foreningens bestyrelse, holdt tale til Schmidt ved Odense Lærerforenings sejrsfest i sidste uge.
Og den nuværende næstformand, Katja Gottlieb, skrev et flot indlæg med titlen ”#je suis Erik Schmidt” på folkeskolen.dk og blev også interviewet til Kristeligt Dagblad.
Dansklærerforeningen lægger tæt på dannelsesgrupperingen Sophia, hvor Raahauge er formand. Sophia finansieres af Danmarks Lærerforening, så vidt jeg ved. Tidligere sad Peter Kemp også med i bestyrelsen. Raahauge, som selv er gammel skoleleder, fik i øvrigt den såkaldte Holger-pris i 2007. Det var Schmidt, der tildelte prisen.
Danskfagets lærebøger bærer også ved til kritikken. Det kan man læse om rundt omkring i en nyere lærebogsudgivelse af Martin Jørgensen og Johannes Fibiger ”Tæt på dansk didaktik”. Jørgensen var lærer på Aarhus Seminarium og er med i redaktionen for tidsskriftet KVAN. Fibiger er lærer ved VIA-UC på læreruddannelsen i Silkeborg. Han skrev blandt andet bogen ”Litteraturens veje” til gymnasieskolen sammen med afdøde Gerd Lütken, som selv har bidraget til den pædagogiske kritik på forskellige måder.
På den måde samles den pædagogiske kritik i folkeskolen omkring Dansk-faget. De andre fag har mig bekendt ikke kastet sig ind i kampen?
Man skal dog huske på, at dansk-faget også er noget andet. I Pædagogikkens Anden Verden handler det om fremtidskompetencer, scenariedidaktik og OECD. Her sættes OECD lig med dannelse. Det er DPU’s og skolereformens version. Ingen fra dette segment har mig bekendt så meget som omtalt Schmidt-sagen.
Links:
Marie Elmegaards indlæg på Politiken Skoleliv: https://skoleliv.dk/…/Sagen-om-Erik-Schmidt-er-langt-fra-ti…
Jens Raahauges tale i Odense: https://www.folkeskolen.dk/…/erik-schmidt—et-dannet-menne…
Katja Gottliebs indlæg på folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/647675/je-suis-erik-schmidt
Interview med Katja Gottlieb i Kristeligt Dagblad:https://www.kristeligt-dagblad.dk/…/skolen-tager-skade-hvis…
Dansklærerforeningens bestyrelse: https://dansklf.dk/…/om_fol…/bestyrelsen_folkeskolesektionen
Sophias bestyrelse: http://www.sophia-tt.org/da/Bestyrelsen
Anmeldelse af Fibigers og Jørgensens bog: https://www.folkeskolen.dk/6380…/et-danskfagligt-mestervaerk
17. d. 10. december: Menneskehedens håb og dystopi
I dag er det 70 år siden, at menneskerettighedserklæringen kom til verden; som skudt ud af en blanding af antikken, den europæiske oplysning og sidste århundredes krigserfaringer.
Erklæringens principper var i sin tid rettet mod gammeldags enevælde og diktatur. De sociale rettigheder, som de socialistiske lande fik med, er i dag desuden en sikring af velfærdsstatens landvindinger. Disse ting er stadig relevante mange steder i verden.
I dag trues både rettighederne og hele tankegangen af især af tre processer, som på en måde er langt mere indgribende, eftersom de ikke blot vedrører menneskets rettigheder, men også menneskets eksistens som menneske. Det er derfor vigtigt som aldrig før at drage omsorg for jubilæets principper. Her er de tre processer:
- Dataficeringen. Dvs. opløsning af menneskeheden som sådan i digitale processer.
Menneskerettighederne kan sikre mennesket imod maskinens udvikling og forstærkning ind i menneskets hjerne og krop. - Klimaficeringen. Dvs. en nye klimamoral, som truer med at tvinge menneskets frihed ned i moralsk nidkærhed og tvang via en almen henvisning til ragnarok. Den aktuelle situation i Frankrig er faktisk en del af denne logik, som jeg ser det. Det er – lidt simpelt stillet op – forsamlings- og ytringsfrihed imod klimateknokrati. Siden hen vil man kunne sætte CO2-tal på enhver aktivitet og enhver person. Måske vil man kunne dræbe kulstof-menneskene i klimaets tjeneste? Den slags vil menneskerettighederne kunne sætte en stopper for.
- Forskellige kombinationer af pkt. 1. og 2., der vil afvikle behov for nationer, stater, familie og politisk og pædagogisk frihed. Big Data-puljer knyttes til ydelsesoptimerende cyborgs. Herfra er der ingen menneskerettigheder, for der er ingen mennesker.
Disse processer kan ikke effektueres, hvis samfundet har dannelse. Så vil både digitalisering og klimaficering skulle afbalanceres mod både menneskerettighedernes vokabular og lokale traditioners tyngde.
I Danmark opfattes menneskerettigheder som noget med for eller imod flygtninge. Men de tre punkter, jeg har nævnt oven for, er efter min mening langt vigtigere.
Man kan på en måde godt sige – hvis jeg skal drille lidt -, at menneskerettighederne kan beskytte os mod Radikale Venstre, eftersom netop det parti står for digitaliserings- og klimabegejstring.
Man kan også sige: Det er FN’s menneskerettigheder mod FN’s verdensmål. Det er ret, handling og pluralisme overfor mål, styring og uniformistisk deklarering.
Min frygt er, at Menneskerettighederne om få år vil blive forbundet med noget reaktionært. De vil måske ikke kunne holde 90 års jubilæum. I 2038 vil de være erstattet med Klimarettigheder og robotetik.
Link til den danske version af rettighederne:
18. d. 11. december: Undertrykkende tavshed i Odense
Odense Kommune har endnu ikke skrevet til Erik Schmidt vedrørende dommen i Østre Landsret for snart 14 dage siden.
Vi ved endnu ikke, hvordan kommunen vil udmønte dommen.
Rådmand Susanne Crawley Larsen er tavs.
Skoleleder Mohammed Bibi er tavs.
Skoledirektør Nikolaj Juul Jørgensen blev interviewet af Fyens.dk. Han blev spurgt, om kommunen havde overvejet at give Schmidt en undskyldning? Han svarede, nærmest i en bibemærkning: ”Det har jeg ikke lige overvejet. Nu er advarslen trukket tilbage”.
Altså ingen officiel reaktion. Intet brev, ingen mail, intet opkald. Ingen beklagelse, intet forslag om erstatning, ingen erklæring til byens lærere og skoler, ingenting.
Men rådmanden rejser rundt og taler om dannelse og menneskerettigheder. Hun har også d. 2. december lavet et opslag med 10 retningslinjer for faglig dialog i Odense, hvor hun hylder kritik og diskussion, selvom hun nu i 4½ år har praktiseret det stik modsatte.
Og hun nævner nærmest demonstrativt ikke Schmidt-sagen, selvom hun selv har været rådmand i alle årene.
Det er stærkt undertrykkende.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10217805389104203&set=a.2196422467865&type=3&theater
19. d. 11. december: FAQ om dannelse
Jeg er helt ør i kasketten af at redigere og lægge absolut sidste hånd på bogen “FAQ – om dannelse” til Hans Reitzels Forlag.
Her er indholdsfortegnelsen, som følger seriens koncept med otte spørgsmål. Om de er “frequently asked” skal jeg ikke kunne sige. De er i hvert fald mine:
0. Indledning
1. Hvad er dannelse?
2. Hvad er dannelsens tradition?
3. Findes der en dansk dannelse?
4. Hvorfor holdt vi op med at tale om dannelse?
5. Hvorfor og hvordan begyndte vi at tale om dannelse igen?
6. Er dannelse det samme som kompetencer og læring?
7. Hvad er dannelsens forhold til digitalisering og klimatrussel?
8. Har dannelsen nogen betydning for pædagogisk praksis?
9. Svarene
20. d. 13. december: Dialog
Flemming: hej politiker.
Politiker: hej Flemming
Flemming: det går ikke så godt.
Politiker: jo, det gør, Flemming. Alle data er på vej i skyen
Flemming: men alligevel, det går skidt.
Politiker: ok Flemming, men så giv mig et eksempel.
Flemming: ok, der er f.eks. P
Politiker: men helt ærligt, det er jo bare et eksempel.
Flemming: men….
Politiker: se selv, det går godt i skyen.
21. d. 16. december: Radikal formand beskylder Brian D. Mårtensson for fake news
Brian Degn Mårtensson beskyldes for ”fake news” af de radikales landsformand:
Brian Mårtensson laver hvert år en fin rangliste over de politiske partiers skolepolitiske performance. Han er meget saglig og skeler hverken til højre eller venstre, når der uddeles top- og bundplaceringer. Der er tydelige satiriske markeringer, hvilket gør ranglisten både sjov og oplysende. Lidt ligesom Jonatan Spang, blot mere til den saglige side.
I år er de radikale faldet med en karakter, hvilket jeg tror, at alle med lidt realitetssans er helt enige med Mårtensson i.
Men de radikales Landsformand, Svend Thorhauge, gik helt op i det røde felt på Mårtenssons tråd. Thorhauge er ”skuffet” over ”standarden”, og han synes slet ikke det er ”sjovt”, selvom det jo er lige præcist, hvad det er.
Thorhauge mener endda, at Mårtensson løber med ”fake news”. Det er sådan et udtryk, som skolereformstilhængere har for ting, de ikke forstår. Stefan Hermann mener jo også, at Brinkmann er populist. Og Politiken kalder Riisager for Donald Trump. Taler man for dannelse, så er man populist. Det er jo til at dø af grin over.
Både Mårtensson selv og nogle behjertede borgere på tråden bad så Thorhauge om nogle forklaringer. Thorhauge kommer ikke rigtigt med noget, så Mårtensson var nok ikke ude i noget ”fake news” alligevel? Derpå siger Thorhauge en masse nysprog, som partiet overhovedet ikke står for. Det skal dække over den læringsideologiske realitet i partiet. Han siger også noget med nogle penge. Totalt off the point. Mårtensson forlader “diskussionen”, og det forstår man jo godt.
En anden dygtig skolereformskritiker, Niels Jakob Pasgaard, bad også Thorhauge om en forklaring. Thorhauges forsøgte i sit svar at undgå substansen, og han anerkendte ikke Pasgaards store forskningsmæssige og offentlige indsats for at befri Skanderborgs skoler for John Hatties reformsideologi.
Den anden dag var det Khader, der ikke kunne lide et af Brinkmanns sjove tweets, som sammenlignede Lindholm med Slotsholmen. Men Thorhauge-tilfældet er faktisk endnu værre, fordi hans ”fake-news”-pjat knyttes til en faglig satire, der bygger på års forskning.
Det er en farlig leg, som Thorhauge har gang i, hvor satirikere, forskere og kritikere af den store og flotte Morten Østergaard sidestilles med russiske trolls.
Det lader helt klart til, at Mårtensson har været alt for venlig ved de radikale. Man må jo heller ikke glemme, at det er en radikal rådmand, som har styret hele processen mod Erik Schmidt i Agedrup, mens hun i karakteristisk radikal stil taler om nødvendigheden af kritik og dialog.
Thorhauge benytter i stedet lejligheden til at rose kommunerne for deres positive arbejde med skolereformen.
Partiet er uden sans for pædagogisk og politisk realitet.
Det radikale venstre er et dybt utroværdigt parti, når det kommer til skole- og uddannelsespolitik. Det er meget mærkeligt og sørgeligt, eftersom partiet tidligere i historien har spillet en stor og positiv rolle for dansk dannelse.
Jeg er på den baggrund lidt bekymret over at se, at partiet går frem i meningsmålingerne.
Mårtensson placerer LA og SF i toppen af ranglisten, og det har han ret i. Et parti, som hedder Socialdemokratiet+, ligger i bunden. Vi venter spændt på, at Annette Lind også er ude med populisme-riven.
Links:
Brian Degn Mårtenssons rangliste: https://www.folkeskolen.dk/…/skolepolitisk-rangliste-for-20…
Mårtenssons facebook-tråd med Thorhauges bemærkninger: https://www.facebook.com/briandegn.martensson/posts/2149281465131020
22. d. 16. december: Kerneopgaven
Hvis en person, typisk en offentlig leder, taler om “kerneopgaven”, kan man være sikker på én ting. Nemlig at han har mistet sansen for “opgaven”.
“Kerneopgaven” er en form for djøf-identitetspolitik, der som al anden identitetspolitik skal skjule virkeligheden og omdanne den til data.
23. d. 17. december: Radikal dialog
Suzy: Hov du der, du har en negativ holdning. Den går ikke. Gult kort til dig!
Eigil: Jamen, jeg sagde jo blot min mening om et fagligt emne af fælles interesse.
Suzy: Ja, den er god med dig. Gult kort!
Eigil: Det kan jeg ikke leve med. Jeg skal jo arbejde efter skolens lov. Jeg siger op.
Suzy: Ok, det er modtaget, men du får en advarsel alligevel. Gult kort forever!
Eigil: Jeg lægger altså sag an, ja jeg gør.
Suzy: Så må du væbne dig med tålmodighed, for jeg og mit kritik-elskende bagland vil gøre alt for at undgå dine og alle andres ukonstruktive og negative holdninger. Om det så skal tage over 4 år!
Eigil: Puha, du er ikke meget for diskussion, faglighed og kritik?
Suzy: Jo da, det er netop kommunens grundlæggende værdier. Jeg rejser rundt i hele landsdelen, og alle lytter og klapper. Vi er førende i landet på ytringsfrihed. Det er en kerneopgave, som vi arbejder stenhårdt på at optimere.
Eigil: Men…..
Suzy: Jeg er formålenes og Grundlovens kvinde!
Eigil: Men…..
Suzy: Jeg er radikal. Du er fake news og Trump og populist!
Eigil: Men jeg er skolens og pædagogikkens mand. I mange år har jeg….
Suzy: Stille! Det er MIG, der står for åndsfrihed, dialog og kritik. Jeg er RADIKAL!
Fire år senere:
Eigil: Nå Suzy, så vandt jeg altså sagen. Det var noget af en hård nyser, men det var altså alligevel mig, der vidste, hvad åndsfrihed og dannelse er. Jeg fik ret, og du tog fejl. Skylder du mig ikke en beklagelse og et par gode flasker vin? Eller måske fire års løn? Måske en markering til alle de andre lærere?
Suzy: Sagen? Hvilken sag? Hvad taler du om?
Eigil: Men…..
Suzy: Ikke flere negative holdninger, Eigil. På med ja-hatten. Ligesom alle de andre.
Eigil: Men…..
Suzy: Se selv, ingen kritiserer mig! Og jeg elsker ellers kritik! Jeg har altid ret. L’ecole, c’est moi!
Eigil: Hov, hvad er det, som ligger der?
Suzy: Hvad Søren! Det er jo en gul vest og en masse bøger. Hvor ulækkert!
24. d. 17. december: DPU?
Hvis læreruddannelsen gøres til en kandidatuddannelse i regi af professionshøjskolerne, så bliver det næste spørgsmål: Hvad skal DPU så være? Og skal det være?
Har nogen nogle bud på det?
25. d. 18. december: Erik Schmidt kommenterer landsrettens dom 3
Schmidt venter på brev.
Erik Schmidt, hvis arbejdsliv blev brat afbrudt af Odense Kommunes brud på ytringsfriheden og skoleloven, beretter i dette grundige og tænksomme indlæg om de pædagogiske, kommunale og ledelsesmæssige aspekter af Østre Landsrets dom:
26. d. 18. december: Facebook-drys 55: November 2018
Diskussioner i november:
27. d. 18. december: Identitetspolitisk kaos på CBS
Fagligt, samfundsmæssigt og poetisk kaos på CBS! Jeg har ikke flere ord, hvilket kun sker i sjældne tilfælde
28. d. 20. december: Utdanningsnytt.no kommenterer landsrettens dom
Odense Kommunes og KL’s kritisable anti-reaktion på dommen i Schmidt-sagen omtales i det norske medie, utdanningsnytt.no.
Redaktionen har desuden oversat Schmidt flotte indlæg i Politikens Skoleliv fra i mandags til norsk.
Her er artiklen:
https://www.utdanningsnytt.no/…/dansk-lektor-mener-skolele…/
Her er oversættelsen af Schmidts indlæg:
https: https://www.utdanningsnytt.no/debatt/2018/desember/skoleledelsen-er-havnet-pa-avveie/
29. d. 20. december: CBS’ destruktion af poesi og pædagogik 1
Jeg skal lige vænne mig til tanken om, at CBS-lektor Mads Mordhorst, som er ekspert i “nation branding”, bistod Bertel Haarder med at lave Danmarkskanon i 2016.
Alt imens er Mordhorst en central spiller i CBS’ aktuelle destruktion af dansk poesi og sted; i den karakteristiske blanding af handelshøjskole, marxisme og poststrukturalistisk inspiration, der også kendetegner Ove Kaj Pedersen, som jo opfandt teorien om konkurrencestaten.
Pedersen ødelagde ikke poesien. Han ødelagde pædagogikken. De to ødelæggelser kommer ud på det samme.
Det handler derfor ikke blot om “en sang”, men om en ødelæggende og magtfuld åndsstrømning, der ødelægger det ubestemte, men alligevel forbundne forhold mellem væren og tilsynekomst, dvs. poesien og samfundet som sådan.
30. d. 21. december: Postmodernismens lag
Jeg rydder ud i alt potentielt krænkende materiale på bogreolen og i pladesamlingen. Det vil kort sagt sige, at det ryger ud det hele: Gamle grækere, Tintin, Pontoppidan, Ianis Ian, Løgstrup, Lucky Luke, CV Jørgensen, Kaj Munk, Birthe Kjær, Human League osv. Ud med det hele. Bye bye!
Ok, men nu har jeg så fået nogle bare hvide vægge. Hvad skal jeg gøre med dem?
Måske et portræt af Andreas Schleicher fra OECD?
Måske nogle postmoderne management-slogans fra UC-VIA?
Måske et portræt af rektor for Københavns Universitet?
Eller bare et “I love CBS-graffiti”?
Postmoderne poesi for en postmodernist?
31. d. 21. december: CBS’ destruktion af poesi og pædagogik 2
Hvad er liv? Det er “forholdet mellem historie og poesi”, dvs. mellem det man er, og det man skaber.
Hvad er det modsatte af liv? Det er identitetspolitik.
Hvorfor? Jo, fordi identitetspolitik ikke er “et forhold” men et livsødelæggende “=”, som omdanner historie og poesi til et identitetskollaps i lighedens tegn
Den identitetspolitiske “historie” bliver til historierensning”.
Den identitetspolitiske “poesi” bliver til “sprogrensning”.
Dermed får vi en subjektiv historie og en subjektiv subjektivitet. Det kaldes også læringsmålsstyring.
Dermed får vi en “ren pædagogik”, uden historie og humanitet. Det er lige noget for OECD, let at oversætte til data eller til svensk.
Dalton-brødrene satte liv i Mexico i Goscinnys album “Dalton-brødrene i Mexico” fra 1967. Der er fyldt med satire, stereotyper, gringos, flotte hatte og kunstnerisk liv. Det er så inspirerende og sjovt.
Forkvinden i FRONT vil ændre titlen på en Michael Strunge-digtsamling, som hedder “Nigger – eller mit nøgne hjerte”. Så “sælger den bedre” siger hun.
Og Københavns Universitet vil have anonyme whistleblowerordninger mod forkerte ord, som om der var tale om globale pengeskandaler.
Mordhorst vil lave ”fodnoter” til alle Grundtvigs sange. Det vil nok “brande nationen”, som han siger.
Og Pipi, Tintin, Onkel Tom og selv Gandhi er allerede ramt, Logikken har ingen ende. Om lidt skriver de Lykke-Per og HC Andersen om.
Men dele af venstrefløjen – især dem fra Enhedslisten – tror, at hele CBS-sagen bare har noget at gøre med “et møde”. Men ok, Enhedslisten har heller ikke nogen sans for pædagogiske emner og har ikke haft det i mange år. Partiet har selv svigtet dets egen historiske poesi, f.eks. den rige franske trotskistiske handlingstradition, mellemkrigstidens syntese mellem kommunisme og kulturradikalisme osv…
Måske kommer dette svigt sig af, at Enhedslisten selv skulle være “einheit”, selv en slags “identitet”, hvis “=” skulle dække over årtiers skænderier mellem de gamle fraktioner? Prisen for enhed var pædagogisk glemsomhed, en fatal mangel på liv, altså på historisk poesi. Derfor kan folk fra partiets kreds kun se “et møde”.
SF har langt bedre muligheder, for det parti er skabt i forsvaret for det demokratiske liv i Ungarn med sans for lokale fælleskaber og i solidaritet med de svage og med nærkontakt til den nationalsindede og kosmopolitiske venstrefløj. Her bør der være højt til loftet. Kære SF! Husk hvem I er!
Et andet parti, som kan komme i problemer, er Alternativet, hvor højpuritaneren, Henrik Marstal, mener, at man ikke må klæde sig ud som menneske. Men her holder den politiske ordfører Carolina Magdalene Maier den livsfilosofiske fane højt. Hun ønsker de klassiske Alternativ-dyder, som er leg, karnevalisme, økologi, eksperimenter og social interesse, og hun tilsætter det et stænk af kulturhistorisk ansvar. Jeg håber, hun vinder den kamp.
RV og DF er cirka ens. Jeg kan ikke se nogen forskel. De er som et dårligt ægteskab. De kan ikke undvære hinanden, men kan kun tale om det samme hele tiden, for tiden noget om en eller anden ø, hvor der skal være et fængsel af en art. Nogle gange spiller de også et spil, som hedder “krænkekamp”. Imens ruster den historiske poesi i begge partiers garderobeskabe.
Og bagved det hele spøger 2006. Gode Gamle Kurt! Tak for din smukke tegning, som var så fuld af liv, og som brød Mordhorsts “branding”.
Lotte Folke Kaarsholm havde en fin og dannet Deadline om “Den danske sang” den anden dag. Hvilket niveauskifte sammenlignet med det identitetspolitiske kundskabskaos.
Links:
Link til the Daltons:
https://comicwiki.dk/wiki/Dalton-br%C3%B8drene_i_Mexico
Link til radioudsendelse:
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2018-12-19…
Link til Deadline:
https://www.dr.dk/…/se/deadl…/deadline-9/deadline-2018-12-19
32. d. 23. december: Evalueringer af folkeskolereformen
En julegave fra mig: En liste med fuld linkstruktur til ca. 80 evalueringsinitiativer vedrørende folkeskolereformen. Skriv gerne, hvis I har kendskab til supplerende evalueringer/links.
Landets “læring” er under tæt kontrol.
Men at vi har mere evaluering i vente, kan man læse om i dagens medier, hvor Sophie Løhde barsler med en slags national total-evaluering i bedste OECD-stil, som skal køres sammen med noget datamaskineri. Sådan et slags “læringsbarometer” for alle.
Glædelig jul.
Min julegave: http://www.thomasaastruproemer.dk/oversigt-over-evalueringe…
Link til Løhdes udmeldninger: http://nyheder.tv2.dk/…/2018-12-22-foraeldre-skal-give-skol…
33. d. 26. december: Klima og uddannelse
Har verden et klimaproblem? Ja, efter min vurdering. Flerdoblingen af verdens befolkning, især i Asien og Afrika, kombineret med en grådig kapitalisme og en nærmest dorsk forbrugerisme har fået Co2-udledningerne til at gå i skyerne i løbet af få årtier.
Temperaturerne ser ud til at følge med, hvilket har bidraget med og endda forstærket en række negative effekter på jordens steder. Derfor er der efter min mening al mulig grund til at regulere og beskatte transaktioner, som ikke er nødvendige for menneskets og verdens almindelige sunde tilstand. Man skal med andre ord begrænse den økonomiske og pædagogiske globalisering.
F.eks. – for at give nogle subjektive eksempler – er det helt ubegribeligt for mig, at man kan tillade, at en flyvning til London kun koster 75 kr. Der burde være en mindstepris på 500. Og jeg forstår heller ikke, at folk uden særlige grunde skal transporteres til Asiens strande, når Europa er så fuld af liv. Ej heller at man køber pakker i Kina og får dem transporteret kloden rundt. Og Så Videre. Det er 00’er-grådighed omsat i globaliseret forbrugerisme. Slå dog ferie-teltet op ved Eckernförde sådan i al almindelighed.
Hvordan de præcise naturvidenskabelige sammenhænge ser ud, og hvor slemt det ser ud, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er svært at tvivle på, at klodens befolkningstal samt dens økonomiske kredsløb og fortætninger har konsekvenser. Derfor er det også godt med internationale aftaler og politiske og videnskabelige initiativer på området, selvom jeg er total modstander af tilbøjeligheden til nærmest at gøre Klimaet til statens og moralens grundlag, som vores lokale centrum-venstre gerne vil, efter at de har smidt dannelsen ud af landet.
Mit spørgsmål er, om denne Co2-situation har eller bør have nogle uddannelsespolitiske og pædagogiske konsekvenser i Danmark? Og mit svar er, nej, stort set ikke. Her er mine begrundelser:
A. Danmark ligger fint på de overordnede statistikker
Fertiliteten i Danmark er lav, men heldigvis svagt stigende fra et meget lavt niveau omkring 1980. Vi bidrager altså ikke til befolkningseksplosionen, tværtimod.
Vores befolkningstæthed ligger pænt høj, så vi efterlader ikke unødige tomme arealer.
Den økonomiske vækst er afbalanceret. Dvs. forholdsvis lav, men heller ikke for lav. Den helt overordnede statistik ser altså fornuftig ud.
Disse forhold gælder næsten alle europæiske lande.
B. Danmark ligger fint på klima-politikken
i) Samlet Co2-udslip:
Ser vi på verdens landes samlede Co2-udslip og på stigning/fald siden fx 1960, er det især Kina, USA og Indien, der er synderne. Danmark er et lille land og fylder derfor i sagens natur ikke meget.
Men Co2-udslippet i Danmark er faktisk faldet ret dramatisk siden 1970. Vi er næsten nede på 1960-niveau. Og det er på trods af en befolkningsstigning.
ii) Udledning pr. indbygger og politisk effektivitet:
Danmark ligger godt, både i forhold til udledning pr. indbygger og i forhold til effektiviteten af Co2-reduktionspolitikken. Der arbejdes altså effektivt med sagen på de politiske niveauer. Derimod er den helt gal med Co2-udspil pr. indbygger i de rige oliestater, og USA, Australien og Canada har også et problem med det generelle udslip.
Man kan stadig gøre mange ting – f.eks. beskatte flyrejser – men det har ikke noget med pædagogik og uddannelse at gøre.
iii) Danmark gør det også godt på andre fronter.
Danmark ligger desuden flot, når det kommer til velstand, ligestilling, korruption og lighed.
iv) Generelt
Vi ligger altså pænt, også i det europæiske selskab på stort set alle indikatorer. Hvad betyder det? Det betyder, at vi skal være forsigtige med at gøre mere, især hvis det rækker ind over de kulturelle områder. Hvis vi hyper-optimerer, så mister vi sans for den økologiske og kulturelle helhed, som vores sted er lavet af.
Det svarer lidt til, at man vil ofre alt for at løfte læsescoren i Pisa. Det kan man jo godt, men så ryger demokrati, åndsfrihed, kundskaber og fantasi ud med badevandet. Det gælder kort sagt om at ligge ca. i midten, med lidt op og nedture i ny og næ. Lidt statistisk variation er et tegn på liv.
Man skal ikke ”optimere”, men bruge sin videnskabelige og folkelige fornemmelse for stedets sammenhæng.
Måske er landbruget lidt for intensivt? Men her må man betænke, at landet er fladt og har en stærk landbrugstradition. Dyrkningsintensiteten opvejes også af de høje scorer på de andre variable. Alle lande skal som sagt ikke ligge lige meget i top på det hele.
Man må dog håbe, at landbruget arbejder med at udvikle mere sans for økologi og dyrevelfærd, men det har jo egentlig ikke noget med klimaet at gøre, og sker det ikke også?
På en måde har landbrugets økologiske situation ikke noget med klima at gøre. Det er blot almindelig hensyn til naturen. Det har derfor snarere noget at gøre med landbrugets vekselvirkning med kultur og jord. Men jeg skal ikke gøre mig særlig klog på den slags.
C. Findes der en klima-pædagogik? Nej, af to grunde:
i) Fagenes rolle
Man skal undervise i ”klima” i de forskellige fag. Oplagt i Geografi og Biologi, men også i Samfundsvidenskab, hvor man f.eks. kan studere, hvordan magt- og forskningsinteresserer samler sig i magtfulde klimapolitiske netværk, som forbinder sig med teknologi-interesser og OECD.
Man kan også studere, hvordan klima, kultur og økonomi spiller sammen rundt omkring i verden. Men at klima og biologi har spillet en rolle for kulturel og politisk udvikling har enhver fornuftig historiker/samfundsforsker altid vidst.
Har eleverne særlig interesse i emnet, kan de desuden lave tværfaglige projekter/specialer inden for området.
Klima-spørgsmålet er altså et fagligt spørgsmål blandt mange andre. Det er ikke en særlig form for pædagogik. Klima-pædagogik findes ikke.
ii)
I en vis forstand er Klima og økologi modsætninger.
Klimaperspektivet fører til global styring, til koncept-pædagogik og detaljeret moralsk detailstyring, der sætter stat og samfund ud af kraft, og som gør al menneskelig aktivitet og faktisk også mennesket som sådan til et problem. Herfra kan de globale tech-industriers posthumanisme tage over.
Økologi er derimod naturens og kulturens egne og selvbårne kredsløb. Økologi er antistyring. En skole er et pædagogisk sted, hvor naturen og kulturen vekselvirker i frie og suspenderede processer. I skoleudviklingen er ”Klima” derfor et fy-ord, ligesom “forbrug” er det. Fri os fra Klima-skoler, hvor man optimerer alle processer under et Klima-tal. Det er blot en videreførelse af konkurrencestatens Lærings-tal, hvor skolen måler sin kvalitet på komparative test-scorer.
I stedet bør der i skolen herske en vedvarende interesse for børns og voksnes vekselvirkninger med hinanden, med kulturens materialer og med det omgivende samfund og natur. Der er fyldt med blomster, haver, plæner, dyr, inter-esse, eksperimenter, forsøg og omsorg. Skoler skaber en særlig kultur-natur-materialitet.
Skolen er ved selve sit begreb ”høj-økologisk”, men også ”anti-klima”.
Skolen er dog ikke kun økologisk, men det vender jeg tilbage til ved en senere lejlighed.
Derfor skal vi ikke have en klima-pædagogik.
Links:
Diverse statistikker, hvor man kan se, hvor skidt det står til globalt, men hvor udmærket det står til lokalt, kan findes på følgende hjemmesider:
https://www.statista.com/…/climate-change-the-countries-wi…/
https://www.klimatilpasning.dk/viden-om/fremtidens-klima/
34. d. 28. december: UPRIGHT – nyt projekt fra Positiv Psykologi
Der er godt gang i den positive psykologi. Retningen præger f.eks. Dansk Center for Undervisningsmiljø, som i september 2018 udgav en ministerunderstøttet kontroversiel rapport om “optimisme”. Og nu kan man læse, at samme teoretiske retning – og til dels også samme personkreds – udgør den danske gren i det EU-horizon-finansierede projekt UPRIGHT. Projektet er lige startet og de faglige oplysninger er noget sparsomme, men projektet har dog en hjemmeside.
Imidlertid kan man læse mere, både om UPRIGHT som sådan og om projektets danske gren, i sidste nummer af folkeskolen.dk, som har en udførlig dækning af emnet. Her er det samlede indtryk:
De centrale begreber er ”robusthed” eller ”resilience” og ”wellbeing”, og der er ingen slinger eller sprækker i den positivt psykologiske kurs. Man kan også konstatere en stærk indflydelse fra Martin Seligman og Carol Dweick i begrebssætningen.
Her er logikken, som den beskrives på folkeskolen.dk:
”I projektet undervises i fire hovedkategorier: mindfulness, coping, mestring og socialemotionelle kompetencer. Mindfulness er drysset lidt ud over et hele som noget, lærerne bruger både i starten og slutning af en lektion. De øvrige tre hovedkategorier indeholder i alt 14 færdigheder, som børnenes skal trænes i”.
Ok, hvad er det så for ”14 færdigheder”? Det er følgende:
kognitiv adfærdstræning
konfliktløsning
assertive kommunikationsstrategier
mental sundhed
selvtillid
growth mindset
følelsesmæssig robusthed
social robusthed
lederskab
selvindsigt
selvstyring
social bevidsthed
relationskompetencer
ansvarlig beslutningstagning.
Det er en foræring til OECD’s korrigerede læringskurs, som pt. har enorm indflydelse alle steder. Begrundelsen er, at det omskiftelige samfund kræver psykisk robusthed. Ikke mere pædagogisk begrundelse.
Og hvordan er undervisning i UPRIGHT-metoden organiseret?
”Lærerne får først 18 timers undervisning af de to forskere. Efterfølgende underviser lærerne så børnene i 24 lektioner i Upright”.
På hver skole er der en KOL-lærer. KOL står for ”Key Opinion Leader”. Det er noget, man har lært af Seligman. Forældrene bliver også undervist. De får et UPRIGHT-kursus på 6 lektioner. Det er et større system.
Opgaverne er “tilgængelige via en omfattende manual og en online platform”. Manual???? Hold dog op!
Følgende danske folkeskoler er UPRIGHT-skoler:
Lynge skole (Allerød)
Langeskole skole (Kerteminde)
Langebjergskolen (Fredensborg)
Sindal skole (Hjørring)
Frejlev skole (Aalborg)
Fjordlandsskolen (Frederikssund)
UPRIGHT står for “Universal Preventive Resilience Intervention Globally implemented in schools to improve and promote mental Health for Teenagers”.
Følgende lande deltager: Danmark, Spanien, Italien, Island, Polen og Norge. Norge gennemfører dog ikke undervisningsprogrammet. Måske gør de klogt i det?
Skolelederen på Lynge skole kalder UPRIGHT for et ”dannelsesprojekt”.
Under nogle af folkeskolen.dk’s artikler er der små reklamer, f.eks. for ”mentalisering”, som er et såkaldt ”omsætteligt præksisnært redskab” og for hjemmesiden robusthed.dk. Det hele er en del af noget, som kaldes for ”Komiteen for Sundhedsoplysning”, der er rent sundhedsfagligt defineret.
Red Barnet, som er kernetrop i den såkaldte ”småbørnsalliance”, som også trækker på positiv psykologi samt på velfærdsøkonomen Heckman, har også to flotte reklamer. ”Robusthed” springer fra sygdomsdiskurs ned i folkeskolens almenpædagogik via Seligmans kernetropper. Desværre har ”almenpædagogikken” ingen teoretisk eller praktisk modstandskraft.
Folkeskolen.dk’s kronik er også skrevet af en positiv psykolog. Hun kalder robusthed for ”livsduelighed”. Det appellerer måske til lærernes indre grundtvigianer? Men det er ren anti-tradition. Forfatteren opdeler livsduelighed i tre kategorier: ”personlige egenskaber”, ”sociale kompetencer” og ”kognitive kompetencer”. Herfra er der frit spil for Uddannelsesparathedsvurderinger, personlighedstests a la Nordic Metrics osv..
Kilder:
Folkeskolen, nr. 22:
https://backend.folkeskolen.dk/~/9/6/folkeskolen22x18.pdf eller
https://www.folkeskolen.dk/blade/2018/folkeskolen-2018-22/…
Link til URRIGHT: http://uprightproject.eu/
Link til Kommiteen for Sundshedsoplysning: http://sundhedsformidling.dk/om-komi…/vision-og-mission.aspx
35. d. 28. december: Folkeskolereformens logik: Jo dårligere evalueringer desto mere skolereform
Her er et eksempel på en særlig magtfuld evalueringslogik:
Hvis der kommer en god evaluering om et eller andet – ja, om hvad som helst – så er hele skolereformen supergod.
Hvis der kommer en lang række dårlige evalueringer på reformens egne præmisser, så er reformen stadig supergod. Den skal bare implementeres mere effektivt i 10 år til.
Så gode evalueringer giver mere reform, mens dårlige evalueringer giver endnu mere end mere reform.
Er vi ikke ude i det, som man kan kalde et evalueringsteoretisk kollaps? Er man imod reformens skolesyn, så må man jo nærmest håbe på gode evalueringer!
At de mange evalueringer – både de gode og de dårlige – alle bygger på et skoleforlig, som har opgøret med skolens formål som indre præmis, lader vi ligge i denne omgang. Jeg vil dog sige, at man kan ikke realisere en seriøs evaluering, hvis man ikke har sans for denne splittelse mellem formål og forlig. Kritikken af evalueringen skal komme fra denne splittelses arne. Kun herfra vil vi få en valid evaluering, hvor man studerer det objekt, som man har sat sig for.
Eksempler:
A. Skolen er fantastisk pga. gode evalueringer:
KL’s Thomas Gyldal overser i et indlæg i Altinget alle forligets centrale variable og konstaterer i stedet, at 95% af forældrene er glade for skolen. Han har formodentlig tallet fra en 2017-VIVE-rapport, hvis spørgsmål slet ikke har sans for splittelsen mellem forlig og formål, hvorfor validiteten er lig nul. En Rambøll-rapport fra 2018 angiver tallet til at være 74% og vel at mærke faldende siden 2015. Men det kommenterer Gyldal ikke. Derudover peger han på DK’s høje placering på en global demokrati-liste, men der lå vi allerede i 2009, og den godbid har rod i skoletraditionen som sådan, som skolereformen vel at mærke er et opgør med. Gyldal plukker også lidt i PISA-listen uden det mindste kendskab til den omfattende skolepolitiske kritik af OECD og PISA. Det er ren 00’er-ånd.
Gyldal kommenterer ikke den lange række af dårlige evalueringer som vel at mærke tager udgangspunkt i reformens egne kvalitets-indikatorer, og han har 0,00 sans for splittelsen mellem formål og forlig og for den pædagogiske kritiks nødvendighed, med mindre kritikken da kommer fra KL selv. Tankevækkende tavshed få uger efter afgørelsen i Erik Schmidt-sagen, som KL ikke mener har noget med ytringsfrihed at gøre.
Gyldal bruger i stedet sit indlæg til at protestere mod, at nogle skoler måske skal gøres fri af KL’s jerngreb, og til at trække DLF ind i sit spind, hvor foreningen efterhånden sidder godt fast (Gyldal referer direkte til Ny Start).
Gyldals selektive omgang med realiteten fik da også lektor Niels Jakob Pasgaard til tasterne i en kritisk replik.
Gyldals eneste kommentar til kritikerne er: ”Fakta kan jo altid vendes og drejes, så de passer ind i ens kram”. Man kan kende sand uduelighed på tendensen til at omgøre seriøs og vedholdende faglig kritik til “fake news”.
B. Skolereformen skal implementeres stærkere pga. dårlige evalueringer:
I midten af december kom Undervisningsministeriets årlige statusredegørelse om folkeskolen. Den viste fiasko over hele linjen. KL var mig bekendt tavs som en pandekage. Men Skolelederforeningen og Konkurrencestatstidendes lederskribent, Per Michael Jespersen, som har været med på konkurrencestatslinjen hele vejen, peger direkte på den manglende implementering som årsag.
Man skal ikke røre ved skolereformen. Den skal højest implementeres kraftigere.
Hvilken fascinerende og ond logik.
Links:
Thomas Gyldals indlæg om ”her går det godt”:
https://www-altinget-dk.ez.statsbiblioteket.dk:12048/…/kl-t…
(og her er et link til lektor N.J. Pasgaards kritik af Gyldals indlæg: https://www-altinget-dk.ez.statsbiblioteket.dk:12048/…/lekt…)
Skolelederforeningen om manglende implementering: https://www.skolelederforeningen.org/…/reformen-paa-flere-…/
Konkurrencestatstidendes leder, som er helt på linje med Skolelederforeningen: https://politiken.dk/…/Folkeskolen-har-brug-for-ro-i-stedet…
VIVE-undersøgelse med de 95% tilfredse forældre: https://uvm.dk/publikationer/folkeskolen/2017-vive-foraeldre
Rambøll-undersøgelse med de 74% tilfredse forældre: https://oim.dk/…/foraeldrenes-tilfredshed-med-folkeskolen-…/
ICCS-undersøgelse af demokrati: http://edu.au.dk/forskni…/internationaleundersoegelser/iccs/
36. d. 29. december: Sokrates’ forsvarstale
For et par år siden skrev jeg en kommentar til Sokrates’ forsvarstale, som jeg glemte at lægge på bloggen. Men nu har jeg lige løbet teksten over, for den kan jo ligeså godt ligge offentligt som i min mappe.
37. d. 29. december: KL’s præferencer
1.
KL elsker ytringsfrihed:
KL siger, at de elsker ytringsfrihed, men hvis en person åbner en kritisk mund, så får vedkommende en ulovlig tjenstlig advarsel for “negative holdninger”. Bagefter siger KL, at advarslen intet har med ytringsfrihed at gøre.
Sådan lukker man en demokratisk tradition.
2.
KL elsker folkeskolen:
KL elsker folkeskolen, men glemmer alt om skolens formål.
Dermed omdannes pædagogik til læringsmålsstyring og synlig læring.
3.
KL elsker Cambridge Analytica:
KL elsker Singularity-filosofi fra Dare Disrupt, som ser op til den kriminelle organisation Cambridge Analytica.
Dermed omdannes læringsmålstyring og synlig læring til learning analytics og mikro-psykostyring.
4.
KL elsker sine venner:
KL twitter-liker alle med “positive holdninger”, fx UC’erne, skolelederne, DLF, DEA mm., kort sagt: hele ja-Hattie-teknik-lærings-segmentet.
KL’s kritikere får at vide, at de “vender og drejer fakta, så de passer i ens kram”. Det er nok det samme som “negative holdninger”.
Dermed ender kritikerne som “fake news”.
5.
KL elsker viden:
KL vil bygge pædagogik på viden, men reducere viden til data.
Dermed omdannes pædagogisk videnskab til smal affirmativ evidens
6.
KL hader budgetter:
KLs formand overskrider bevidst Aarhus Kommunes budget og bruger de efterfølgende nedskæringer til at tvinge KL’s datalæringsideologi igennem.
38. d. 31. december: Globale refleksioner i Politiken
Politikens Asien-ekspert, Flemming Ytzen, har en interessant kommentar i dagens avis.
Ytzen beskriver, hvordan amerikansk og kinesisk tankegang i løbet af de sidste årtier er smeltet sammen.
Et symbolsk udtryk for sammensmeltning er, at det amerikanske konsulentfirma McKinsey i år holdt en overdådig julefrokost midt i Xinjiang-provinsen, hvor Kina pt. har en million mennesker i opdragelseslejre. Ytzen kalder det for “Kinas Gulag”.
Ytzen skriver desuden: ”McKinsey-tænkningen og Kinas ledelsesfilosofi er teknokratiske tvillinger”.
Samme symbiose udtrykkes ifølge Ytzen hos de to landes tech-firmaer: Huawei, Alibaba, Apple og Amazon.
Ytzen kalder det for ”markedsleninisme”, og han slutter sin klumme med følgende:
”For yderligere oplysninger. Skriv til fhv.McKinsey-chefkonsulent Bjarne Corydon”.
Konkurrencestatsteorien, som Corydon elsker, og som ligger til grund for dansk uddannelsespolitik, er også ”markedsleninisme”, dvs. en blanding af neo-liberalisme og strukturkommunisme.
Det globale og det nationale spiller sammen i klasseværelserne.
OECD er i dag et udtryk for samme symbiose mellem amerikansk og kinesisk tænkning. OECD har rod i økonomisk liberalisme, men ser pt op til skolesystemerne i Kina. Det kan man læse om hos OECD-ideologen Andreas Schleicher.
Godt nytår!