Folkemøde 1 – Ny Nordisk Skole

Folkeskolen.dk har rapporteret sødt og rosenrødt fra et møde i Allinge om Ny Nordisk Skole. Det kan man studere under dette link. Her kan man læse om, hvordan Bondo høster bifald, og man kan også studere den helt ukritiske gengivelse af Antorinis svar. Journalisten glemmer imidlertid, at Casper Strunge (K) og Merete Riisager (LA) fremførte en enig og kras kritik af Ny Nordisk Skole for at mangle substantielle henvisninger til filosofi, formål og kultur. Antorini var helt paf over indvendingen; hun rullede med øjnene og kunne ikke svare andet end noget i retning af, at hun da interesserede sig for ”viden, der kan anvendes”, hvilket, med tilføjelsen “anvendelse til at skabe økonomisk værdi for andre”, lige præcis er Ny Nordisk Skoles læringsformel, men som desværre også er det modsatte af dannelse, og alt det andet jeg lige nævnte, eftersom dannelse handler om det, der ikke umiddelbart kan anvendes.

Der var også en ung mand på mødet, der bekymrede sig for, om reformen ville betyde noget for de unges livsmod. Clement, som var ordstyrer gjorde grin med ham, og Folkeskolen.dk’s journalist omtaler kun latteren og ikke spørgsmålet. Men Clement burde have opført sig ordentligt. Både fordi man ikke skal gøre grin med folk, der spørger af et godt hjerte, og slet ikke hvis de er unge, men også fordi tilhørerens spørgsmål var godt, eftersom enhver fornuftig ung mand vil miste livsmod, hvis han blot skal vurderes efter sit bidrag til ”operative måltal” i læsning og matematik. Nå, men til spørgsmålet om ”livsmod”, kunne Antorini kun svare, at man via reformen ville støtte “livsduelighed”, men dette “livsduelighedsbegreb” har intet at gøre med livsmod eller grundtvigianisme, hvis nogen skulle tro det. Tværtimod, henviser begrebet til konkurrencestatens opportunisme og albuer. Det er alle enige om – undtagen ministeren og hendes Pisa-netværk. Det er set fra et journalist-fagligt synspunkt ikke i orden at referere så skævt efter min opfattelse.

Journalisten hedder Pernille Aisinger, og det var også hende, der – også på folkeskolen.dk tilbage i november – i to artikler fremførte, at den såkaldte LEAN-metode, der er udviklet til at skabe effektivitet på samlebåndet i japansk bilproduktion, har udelukkende positive konsekvenser, når den bruges i vores skoler, selvom det er veldokumenteret, at denne metode allerede har medført et fald i både faglig selvstændighed og arbejdsmiljø for vores socialarbejdere. Jeg skrev allerede efter den første artikel til redaktionen, at de burde kontakte antropologen Jakob Krause-Jensen fra Århus Universitet, fordi han netop har forsket i disse emner, men det gjorde den ikke. Det er heller ikke i orden set fra et journalistfagligt synspunkt.

Men LEAN er guf for Ny Nordisk Skole, hvis metoden kan bidrage til at forøge scoren med 0.2 på de operative måltal, der strukturerer hele den kommunale styring af skolen.

Det ene med det andet – jeg tror, folkeskolen.dk er ved at udvikle sig til en slags ukritisk metodehyldest; altså til Ny Nordisk Skoles hof-organ, altså til skolereformens hof-organ, altså til KL’s hoforgan. Tænk sig! Man er nok lidt sur på KL over ”en lille konflikt i foråret”, men man er hoforgan for skolesynet. De operative måltals LEAN-metode. Og når denne metode eller skolesynet får kritik, så forties det, så man får linjer og tegn nok til at skrive om det store bifald til lærerformanden.

Strunge og Riisager skal have stor tak for at pege på Ny Nordisk Skoles problemer og tvinge endnu et mangelfuldt svar af ministerens tunge. Det er åbenbart i yngre konservative og liberale kredse, at tænksomheden breder sig.

Skriv en kommentar