Fredag besøgte jeg et meget fint arrangement i Grundtvigs Forums telt om forholdet mellem stat og civilsamfund. Det var Marianne Jelved (RV) og Esben Lunde Larsen (V), der var i ilden, og det gjorde de godt. Rigtigt spændende blev det, da Lunde Larsen spurgte til forholdet mellem konkurrencestat og dannelse; altså om ikke konkurrencestatsretorik var ved at udgrænse landets formål og historie fra vores uddannelsessystem? Jelved responderede ikke direkte på det med konkurrencestaten, men svarede med en overraskende kritik af taxametersystemet, der normalt forsvares ligeså hårdnakket af politikere, som det kritiseres af fagfolk. Det er glædeligt at høre om bevægelser i enten ”standpunkt eller holdning” vedrørende disse emner i nærheden af den politiske midte. Men med så kritiske synspunkter florerende hos både V og RV er det svært at forstå, at både de Radikale og Venstre samme dag, altså i fredags, var blandt hovedkræfterne i en skolereform, der bygger på Ny Nordisk Skole, som ifølge de fleste forskere netop er en konkurrencestatskonstruktion, og som derfor, som Lunde Larsen siger, udelukker dannelse i sin grundlæggende filosofi. Der er en form for modsætning i de sætninger, der strømmer ud gennem mundene hos de allermest tænksomme politikere. Men modsætninger er i det mindste bedre end glemsomhed eller nysprog, og derfor skal Lunde Larsen og fru Jelved have en lille applaus herfra – men kun en lille en, fordi modsætningen endnu mangler at eksplodere, så landets pædagogiske traditioner igen kan strømme frit.