I Ny Nordisk Skole – altså den filosofi som folkeskolereformen er en operationalisering af – er der ingen sans for faglige traditioner. Tværtimod har Lars Goldschmidt – som er formand for initiativet og medforfatter på mange af Antorinis bøger – ligefrem kritiseret gymnasielærerne for at undervise for fagenes skønheds egen skyld (!) (på Sorømødet i 2010). I stedet skal lærerne undervise for at skabe innovation og vækst, mener han.

Et andet forhold, der vil underminere fagene, er den tætte sammenkædning mellem viden og anvendelse, der præger Ny Nordisk Skole. Det er ikke tale om en vekselvirkning mellem ”teori og praksis”, som nogen går og tror, men kun om ”viden og anvendelse”, som er noget helt andet. Man må ifølge Ny Nordisk Skole-filosofien nemlig kun undervise i det, der kan anvendes umiddelbart. Det har Lars Olsen sagt på et møde i Ny Nordisk Skoles dialoggruppe, og det er også det, der sker for tiden i de københavnske gymnasieforsøg.

Endelig vil alle fagenes underordning under skolereformens styringsprincipper, de tre såkaldte ”operative måltal”, medføre, at musik og andre fag vil tendere til at blive en metode til listeplaceringer, hvilket efter min opfattelse vil ødelægge musikfaget indefra.

Den ekstra musiktime i 1. og 5. klasse, som forliget lægger op til, skal altså vejes op mod tre tunge sociale og filosofiske processer, der nednormerer fagenes betydning i skolen. Det giver uden tvivl et kæmpeminus på bundlinjen.

Troels Ravn (S), der på biskoppernes dannelseskonference i maj 2013 hævdede, at der skam ingen dannelsesproblemer er i skoleforliget, deltog som sagt også i debatten. Han mente heller ikke, at der var problemer for musikfagets vedkommende, for der er jo en selvstændig fagbeskrivelse af faget. Ovenstående viser, at Ravn tager fejl. Det musiske som sådan skal underordnes det mindst musiske, man kan tænke sig, nemlig styringsprincipper og ”operative måltal”, innovation og økonomisk vækst.

Det pudsige og paradoksale faktum er, at Lange jo deler formandskabet for Ny Nordisk Skoles dialoggruppe med netop Goldschmidt. Så hendes bekymring, som jeg egentlig tror kommer fra hjertet, er en bekymring, hun ikke fuldt kan erklære, fordi hun har skrevet under på en filosofi, der vil afvikle skolens musiske dannelse. Derfor virkede det også som om, at hun accepterede Ravns forklaring. Måske sad hun tilbage med et ubehag. Men det må i bedste fald blive ved følelsen, for Ny Nordisk Skole har berøvet hende en brugbar argumentation.

Debatten er også dækket på folkeskolen.dk