Forskningsprogrammet ReForM – en del af Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO)?

 

1. ReForM og læringsideologi

I går besøgte jeg DPU’s nye forskningsprogram ReForMs hjemmeside. Repræsentanterne for ReForM mener selv, at det er et kritisk program, selvom jeg ingen tegn kan finde på det. Tværtimod er min opfattelse, at man er radikalt accepterende i forhold til den rådende læringsideologiske policy. Men jeg kan jo have taget fejl, så engang imellem kigger jeg på sagen igen for at se, hvordan realiteten står, og for at starte med konklusionen: Realiteten står fast.

 

2. ReForM’s hjemmeside

Her er hjemmesiden, som vi skal på opdagelse i:

http://edu.au.dk/forskning/omraader/reform/

Jeg blev lidt angst til en start, må jeg indrømme, for på åbningssiden kan man se programmets to ledere/kontaktpersoner, Morten Nissen og Dorte Staunæs. De to gange, jeg har kommenteret hhv. Staunæs’ forskning og ReForMs indhold, har de to beskyldt mig for at skrive ”hadeindlæg” og for ”ondartethed” og ”tilsvining”. Ja Nissen skriver ligefrem, at jeg er en ”paria”.

Der kan man læse om her:

http://www.thomasaastruproemer.dk/paa-dpu-anklager-om-had-og-tilsvining-og-forsoeg-paa-administrativ-intimidering-pga-faglig-kritik-og-debat.html

http://www.thomasaastruproemer.dk/diskussion-med-professor-morten-nissen-om-dpus-forskningsprogrammer.html

 

3. Rømers rustning

Så hjemmesiden skød simpelthen lyn. Jeg hastede derfor ud igen for at trække vejret. Jeg spurgte mig selv: ”Skal jeg ikke bare lade det fare?”. ”Jo”, tænkte jeg først, og var egentlig på vej hen på youtube, hvor jeg overvejede at lytte til PS 12’s “Hjem til Aarhus”. Men jeg kom forbi et spejl og tænkte: Det er alligevel tale om en magtfuld forskningsgruppe i landets ”agential-realistiske” læringshegemoni, for nu at bruge en af gruppens egne termer på gruppen selv. Skal de slippe fri af pædagogisk kritik med den slags primitive metoder? Skal de have verden for sig selv?

Nej, det skal de jo ikke. Derfor iførte jeg mig en rustning af noget hårdt jern, som jeg fandt i et skab. Rømer-navnet stammer efter sigende fra en tysk ridderslægt – det står der i al fald i en af familiens slægtsbøger – så vi har altid lidt jern i bunden af skabene.

Nu var jeg ”rustet til robusthed”, som man kalder det på DPU. Jeg genklikkede mig ind på hjemmesiden, og i min raslende rustning rettede jeg skyndsomt blikket hen mod emnefeltet ”projekter”.

 

4. Ledelse i og af den målstyrede og inkluderende folkeskole efter reformen

Det øverste projekt hedder sigende: ”Ledelse i og af den målstyrede og inkluderende folkeskole efter reformen”. Jeg klikkede nysgerrigt på det med min lanse. Dorthe Staunæs er projektleder, og da jeg klikkede lidt videre, fandt jeg hele det vokabular, som jeg jo i sin tid kritiserede for at underlægge sig læringsideologien, og som førte til alle de drabelige beskyldninger, jeg lige har omtalt.

Så dels har jeg jo analyseret Staunæs’ arbejde, og dels har jeg ikke lyst til at blive overdænget med mere affektiv røgelse fra den post-humanistiske opløsning af subjektet, hvor man afvikler kritikkens essens og betydning, så jeg trak mig forskrækket tilbage igen…, ”paria” som jeg er. Jeg nåede dog lige at registrere, at lektor Katja Brøgger var med i projektet. Det skrev jeg mig bag øret, for Brøgger har skrevet en virkelig god ph.d.-afhandling, som Staunæs i øvrigt har vejledt. Det vil jeg muligvis skrive om ved en anden lejlighed.

Her er linket til Staunæs’ projekt og til min egen tidligere drøftelse af hendes ideer:

http://edu.au.dk/forskning/projekter/skoleledelse-efter-reformen/

http://www.thomasaastruproemer.dk/danske-paedagogiske-tekster-1-dorthe-staunaes-opgoer-med-den-paedagogiske-tradition.html

 

5. Læringsløft 2020

Men ok, nu var jeg jo tilbage på hovedsiden med de barske øjne, altså årsagen til at jeg overhovedet måtte ”ruste mig til robusthed”. Derfor snuppede jeg hurtigt det næste nummer på projektlisten. Det hedder ”4-10-projekt – 4 svar på folkeskolens udfordringer”. Den titel mindede mig om noget fra gamle dage, men da jeg havde travlt med mine klikkende lanser, kom jeg først senere i tanke om hvad. Men denne ihukommelses-proces er faktisk lidt interessant. Lad mig forklare:

Nå man klikker på projektet kommer man helt ud af DPU’s system. Man kommer herhen: http://laeringsloeft2020.via.dk/

Vi havner altså i noget, der hedder ”Konsortium Læringsløft 2020”, som ligger på professionshøjskole VIAs server. Hvad er det? Her er lidt info:

  1. Konsortiet er et omfattende samarbejde mellem DPU og professionshøjskolerne Metropol, VIA og UCC
  2. Konsortiet arbejder i et rent læringsvokabular uden den mindste pædagogiske eller kritiske sprække. Det er læringsrevolution i reneste aftapning.
  3. Konsortiet organiserer læringsudbytteaktiviteter fra børnehave til ph.d. i hele landet.

Ok, hvor vildt tænkte jeg. titlen minder mig om Lars Løkkes tyv-tyv-plan. Pludselig tog jeg mig selv i at le højt, men en ridder griner jo ikke, så jeg tog rustningen af. Iført bare tæer og badeshorts spadserede jeg nu videre gennem systemet, og det var så her, at jeg kom i tanke om 2010, som er direkte forbundet med både Læringsløft 2020 og Løkkes gamle plan.

 

6. ReForM, Læringsløft 2020 og Lars Løkke Rasmussen

Pludselig på Læringsløftets side står der nemlig:

”Konsortiet blev etableret i 2010 under navnet ”4 svar på folkeskolens udfordringer” – også kaldet ”4:10””

Konsortiet har altså haft et oprindeligt navn, hvis ånd blot er moderniseret ved ”læringsløft 2020”-ordet.

Det oprindelige navn kan jeg godt huske. Det skrev jeg om engang. Jeg stødte på det i en kronik i Berlingske fra 2010. Kronikken var skrevet af DPU’s daværende dekan, Lars Qvortrup, og de tre professionshøjskolerektorer, Stefan Hermann, Harald Mikkelsen og Laust Joen Jakobsen. I kronikken sammenlignede de fire forfattere slet og ret Lars Løkke Rasmussen med Martin Luther King på den skrækkelige og underdanige måde, som præger hele læringsideologien; En underdanighed, som ofte følges op af kritiske ”u-vendinger”, som sociologien Rasmus Willig kalder det, eller af “affektiv dissonans”, som jeg selv kalder de mange ubehjælpsomme klager, som kritikere udsættes for i tide og utide. Kort sagt: Vi får en underdanighed, der transporteres rundt i systemerne.

I samme kronik kan man læse om, hvordan man skal gå væk fra holdninger og normativitet og i stedet satse på evidensforskning, så man kan komme i top 5 på Pisa, hvilket Lars Løkke Rasmussen – undskyld, jeg mener Martin Luther King – mener er ‘verdensklasse’. Det er alt sammen koder for det systemteoretiske opgør med pædagogik, som har sine egne rødder i strukturmarxismen i 1970’erne, og som via en sammensmeltning med Pisa-fikseringen tog fart op gennem 2000’erne.

(Man kan læse selve kronikken her: http://www.b.dk/kronikker/10-4-loesning-til-folkeskolen. Min egen kommentar fra dengang kan man læse her: http://www.folkeskolen.dk/505708/konsortiet—1-del)

2010 var pædagogikkens store nedsmeltningsår. I 2010 løb anti-filosofi og finanskrise sammen i det, der nu udtrykkes som ”læringsløft” i ”2020”. Med disse to betegnelser træder det ødelagte læringsbegreb jo i forbindelse med den daværende regerings økonomiske 2020-plan.

Så ReForM er dybt forbundet med disse nedsmeltningsprocesser.

ReForM ender som en radikaliseret accept af pædagogikkens nedsmeltning.

ReForM bliver dermed en direkte aktant i Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO). en post-strukturalistisk vogter over læringsideologiens effekt.

Skriv en kommentar