Vi er en kreds af folk, der arbejder på at udvikle et nyt frit lærerseminarium i Herning med udgangspunkt i dannelse og pædagogik. I den forbindelse arbejder vi på en fagbeskrivelse af faget pædagogik, som – udover linjefagene – vil komme til at stå centralt i uddannelsen, ikke mindst i samspil med faget KLM og med praktikken.

Med dette fokus adskiller vi os fra den eksisterende læreruddannelse, som blev udviklet under direkte indflydelse fra det stærkt instrumentalistiske Globaliseringsråd i 2006 og fra skolereformen i 2013. Ja, i 2012 afskaffede man simpelthen pædagogikfaget i læreruddannelsen og pillede dertil ordet ”pædagogisk indsigt” ud af uddannelsens formål. I stedet etablerede man et moduliseret og opsplittet kompetenceområde, som man kaldte ”Lærerens grundfaglighed”, og som var bestemt ved lærings- og kompetencemål. Desuden forsøgte man at komme af med KLM, hvilket dog ikke blev realiseret, men kun pga. store faglige og offentlige protester.

Nedenfor kan man læse et af de forslag til fagbeskrivelse for pædagogikfaget, som vi pt arbejder med i Herningkredsen. I er meget velkomne til at kommentere og foreslå eventuelle forbedringer, både her på bloggen eller ved at skrive til mig.

Teksten er en form for faglig rytme, der skal udtrykke seminariets pædagogiske ånd; en ånd som er stærkt inspireret af 1954- og 1966-lovene, hvis horisont og indhold stadig eksisterede frem til 2012, samt af Grundlovens §76 og 79 og af en række bevægelser i nyere pædagogisk teori:

Der er ingen yderligere bestemmelser. Det er op til læreren, seminariet og dets elever at arbejde videre med nedenstående rytmer og områder, som IKKE er lærings- og kompetencemål, men snarere områder for frie sammenhænge mellem formål, indhold og praksis.

Formål og indhold for faget pædagogik:

Formål:

Formålet med faget pædagogik er at sætte skolens liv og udvikling i sammenhæng med dens historiske, filosofiske, videnskabelige og praktiske grundlag og at give den studerende den faglige og pædagogiske indsigt, der er nødvendig for at undervise børn og unge i et demokratisk samfund. I sammenhæng hermed får den studerende mulighed for at undersøge sin egen holdning, for at arbejde med sine pædagogiske erfaringer og for at udvikle evnen til at diskutere og virke pædagogisk i skolen og i samfundets folkelige og demokratiske liv.

Faget skal ses i sammenhæng med faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab og med uddannelsens praktikforløb.

Indhold:               

Pædagogik som lov. Her studeres skolelovgivningens indhold, historie, sammenhæng og betydning. Skolelovgivning henviser især til love om frie skoler, folkeskolen, læreruddannelse, grundloven men også til beslægtede love om f.eks. dagtilbud, folkeoplysning og om menneskerettigheder.

Pædagogik som filosofi. Her studeres nogle af den pædagogiske idehistories mange udtryk og bevægelser. Heri indgår både oplysningsfilosofiske, reformpædagogiske, grundtvigske og andre dannelsesteoretiske emner, og man undersøger både pædagogikkens nationale og verdensborgerlige sammenhænge.

Pædagogik som videnskab. Her studeres pædagogikkens empiriske videnskaber, f.eks. dens sociologiske, antropologiske og psykologiske aspekter. Studiernes sættes i relation til både gamle og aktuelle samfundsspørgsmål. Man lærer i den forbindelse at analysere og forholde sig til konkrete pædagogiske emner som f.eks. børns udvikling, forældresamarbejde, lokal kulturudvikling, mobning og pædagogisk autoritet.

Pædagogik som kunst. Her studeres udvalgte kunstværker – musik, litteratur, malerier etc. – og disses betydning for forståelse af pædagogisk praksis som selvstændig kunst og håndværk.

Pædagogik som undervisning. Her læses teorier om didaktik, projektarbejde og undervisningslære, og man diskuterer forholdet mellem undervisningens formål, mål, metode, indhold, evaluering og børns udviklingsmuligheder. Man studerer herunder også forskellige pædagogiske metoder i kritiske og kreative analyser.

Pædagogik som praksis, erfaring og eksistens. Her studeres pædagogikkens og den studerendes praktiske erfaringsbaserede liv i sammenhæng med kulturtraditionens lag. Den studerende undersøger sit eget ståsted som lærer mellem fortid og fremtid med et selvstændigt, æstetisk og personligt pædagogisk udtryk og med rod i egne og andres erfaringer. I denne proces inddrages erfaringer fra den studerendes praktik og livssammenhæng samt fra andre lærere, pædagoger og medborgere.

Pædagogik som eksperiment og kreativitet. Her eksperimenteres f.eks. med ideer til skoleformer, til nye eller genfortolkede gamle pædagogiske udtryk, til skolens materialer og til forholdet mellem materielle, kropslige og teknologiske aspekter af skolens historie og fremtidige muligheder.

Undervisningens organisation:

Fagets lærer udarbejder en semester- og undervisningsplan, som drøftes sammen med de studerende. Der er fysisk deltagelsespligt i faget, og obligatoriske opgaver aftales med underviser ud fra de faglige forløbs naturlige sammenhæng. Undervisningens form og indhold diskuteres og udvikles løbende i samarbejde mellem lærer og studerende og deres faglige og folkelige omgivelser.

Eksamen:

Indstilling til eksamen sker på baggrund af deltagelse i undervisningen og af tilfredsstillende besvarelse af obligatoriske og frie opgaver. Eksamen er både skriftlig og mundtlig og kan både være individuel og i grupper. Der gives en samlet karakter med ekstern censur.

Links:

Link til omtale af det nye seminarium: https://www.frilaereruddannelse.com/

Link til fagbeskrivelse af ”Lærerens grundfaglighed” på den ordinære læreruddannelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1068

Link til fagbeskrivelsen for Pædagogik, Psykologi og Didaktik på Den Frie Lærerskole i Ollerup, som pt er landets eneste frie godkendte læreruddannelse: https://laererskolen.dk/laereruddannelse/undervisningsplan-og-fag/faellesfag/paedagogik-psykologi-og-didaktik/