Hvad siger I til noget i den her retning, hvis man skulle lave et nyt seminarium, der skal være helt uafhængig af den grimme systemteoretiske afvisning af dansk skoletradition, som den offentlige sektors “læringsekspert” er lavet af? Det er et privat seminarium, som er maksimalt offentligt og fælles, i modsætning til det aktuelt eksisterende offentlige seminarium, der er individualistisk, teknokratisk og pekuniært?

Er det noget?:

Det Private Seminarium oprettes med følgende anledning og formål:

1. Anledning:

De offentlige læreruddannelser og den nye skolelov har mistet forbindelsen med folkeskolens egentlige formål, som det udtrykkes i folkeskolelovens §1; en paragraf som både kommuner, folkeskoler og læreruddannelsessteder ellers er eksplicit forpligtet på. Herværende initiativ skal derfor ses som en genforening af læreruddannelsen med folkeskolens formålsparagraf, som denne i varierende men altid beslægtede former har udviklet sig op gennem historien i dens grundtvigske, reformpædagogiske, oplysningsfilosofiske og demokratiske gevandter.

Seminariet ønsker på den måde at sætte relationen mellem skole og læreruddannelse hen til sit rette forhold. Danmarks lærere skal føres hen til deres substans, til dem de egentlig er, i overensstemmelse med en blanding af formålsparagraffens §1, fagparagraffens §5 og lærerforeningens eget professions- og folkeskoleideal, dvs. til åndsfrihedens, kundskabernes, holdningernes, videnskabens, fagenes, folkelighedens, demokratiets og kulturens område.

Den aktuelle adskillelse mellem skolens formål og dens organisation viser sig ved, at folkeskolens lærere, fag og organisering er blevet underlagt stærke krav om synlige testresultater og administrativ accountability. Interessen for synlig og kvantitativ læring har reduceret pædagogik, demokrati og skolastisk arbejde til et teknisk middel, hvor læreren ender som en teknokratisk læringsekspert i stedet for som en selvstændig, kulturelt engageret og vidende person. Dermed har man mistet sansen for skolens og lærerens personlige betydning samt for vigtigheden af, at samfundets udvikling baserer sig på frihed, kundskaber og dannelse.

Det aktuelle læringsherredømme gælder både på det overordnede plan, hvor man har alt for entydig fokus på metoder og tekniske færdigheder, der igen knyttes til højere scorer på internationale ranglister, og på det praktiske plan, hvor fagmålene er meget detaljeret beskrevet i kompetence- og læringsmål og derfor ikke efterlader nogen frihed til udvikling af lærerens kreativitet, fordybelse og egentlige faglighed. Både læreruddannelsen og folkeskolen er havnet i en skruestik, der på den lange bane vil vanskeliggøre oplyst kritik, tænkning, etisk og politisk initiativ og selvstændighed overalt i samfundet. Dannelse, pædagogik og faglighed siver dermed ud af skolen og overlever kun som instrumentelle rester i tilfældige nicher.

Disse problemer forstærkes af, at man i de eksisterende pædagogiske systemer sidestiller globalisering med arbejdsmarkedets behov eller med fremtidig vækst på globale markeder. I stedet bør man i læreruddannelses- og skolesammenhæng opfatte globaliseringen pædagogisk, dvs. som en mulighed for at lade nationalt sindede verdensborgere med engagement og interesse for internationale og transnationale emner og problemstillinger komme til syne.

De seneste uddannelsesreformer har mistet forbindelsen til pædagogik, dannelse og kundskaber, hvilket svarer til at sige, at vores uddannelser har mistet deres kulturelle forbindelse, og dermed til dem vi er og vil være.

2. Formål:

Seminariets formål er at bidrage til dannelse, oplysning og åndsfrihed i Danmark og internationalt. En uddannelse på XXX seminarium kvalificerer derved til et virke inden for rammerne af folkeskolelovens formålsparagraf samt inden for en lang række frie skoles formål og åndelige og praktiske horisont.

I forbindelse hermed lægges der vægt på følgende:

A. For læreren:

– at genvinde lærerens selvstændighed og metodefrihed og dermed hans eller hendes kulturelle engagement, myndighed og ansvar i et oplyst demokrati.

– at fremme lærerens engagement, viden og tilknytning til både nationale og verdensborgerlige diskussioner og at bidrage til en altid levende drøftelse af Danmarks egenart og historie samt landets placering og ansvar i verden.

– at uddanne lærere, der involverer sig i og holder af fagenes indhold, dialoger og disses sammenhæng med europæiske kundskabstraditioner og vekselvirkninger.

– at udvikle praktisk sans, pædagogisk takt og dømmekraft og stimulere til udvikling af undervisningsmetoder i sammenhæng med den faglige, sociale og værdimæssige situation, som læreren til enhver tid befinder sig i.

– at uddanne lærere med sans for børns livlighed og deres personlige og sociale udviklingsprocesser.

B. For kulturen:

– at fremme interessen for det historisk-poetiske og for musikkens, naturens og kunstens indre værdier og disses naturlige sammenhæng med pædagogik og skolevirksomhed i det hele taget.

– at fordybe sig i forskellige nationale og udenlandske kulturers særegne historie og artefakter for derved at komme til en dybere forståelse af menneskelige fællesskabers indre værdi og vekselvirkning.

– at vedligeholde, udvikle og sprede en dansk pædagogisk tradition med rødder i romantikkens og oplysningens virkningshistoriske horisont i samarbejde med alle danske og udenlandske interesserede.

– at inspirere offentlige læreruddannelsessteder og skoler til at udvikle mere forskellige og varierede pædagogiske ideer, der kan hjælpe til udviklingen af frihed og initiativ i hele Danmarks pædagogiske liv og også gerne internationalt.

C. For politikken:

– at bidrage til at vække flere områder af det civile samfund og alle sociale klasser til dannelsesfremmende aktiviteter, der kan fremme åndsfrihed og folkestyre, interesse for oplysning, håndværk og kunst samt medvirke til initiativ, vækst og kritisk sans i samfundet. Derved vil seminariet bidrage til at udvikle en dannet og passiv stat, der hører sammen med et oplyst, virksomt og initiativrigt folk, der både hviler i sine traditioners essens og myldrer ud i den store verdens spændende muligheder og kontroverser.