I Aalborg klør man på med ”visioner”, men man kan ikke få at vide, hvem der skriver dem – kun at der er en, der hedder Johnni, der svarer på facebook-kritik.
Jeg vil tro, at en af Johnnis overordnede hedder Kristina Østergaard Kristoffersen. Hun har været pædagogisk ansvarlig for alle 56 skoler i Aalborg i to måneder. Hvad er hendes stillingsbetegnelse? Hun er ”læringschef”. Østergaard Kristoffersen er en læringschef. Det er sådan en, der er gået fra undervisning til læring, og når man hører det, så ved man med det samme, at læreren sådan set er væk. Læreren er i stedet blevet en metode til læring, endda et middel – og en fagperson, der er reduceret til en ”middel”, er det samme som en proletar, fordi al hans selvstændighed er styrbar, dvs. uselvstændig. Det svarer fuldstændig til forårets situation i Odense, hvor man ville “læringsmaksimere”, og hvis nogen kritiserer lidt, så får de en advarsel for “negative holdninger”. Læring uden pædagogik fører til proletarisering. Det er logik. Og det er samme logik, der nu vil komme til at præge Aalborg.
Nå, men kommunen linkede i går til mit oplæg på dens facebook-side, hvor den også kommenteret lidt (se link i bunden). Men hvem er kommunen? Ja, det er jo det, jeg ikke ved. Denne gang stod der ikke engang “Johnni”. Men måske er det ham alligevel? Måske er det igen ham der Johnni – eller læringschefen eller måske er det rådkvinden Tina French Nielsen (V), som fortæller om visionsprocessen på kommunens hjemmeside, og som jo derfor må vide noget, selvom det ikke lyder sådan. Vi andre lægger navn til vores skriblerier, men kommunen hedder i bedste fald Johnni.
Måske er der en eller anden teori eller ideologi bag det hele? Måske er det professor Jens Rasmussens teori? Ifølge en opdatering på læringschefens egen facebook-side var hun d. 19. august til en konference om ”folkeskolen i forandring”. Her talte Jens Rasmussen om ”øget læring gennem målstyret undervisning”, altså samme emne som Rasmussen fortæller om på ministeriets hjemmeside. Og Kristoffersen fremhæver ikke nogle af de andre oplæg i sin opdatering.
D. 12. november er der konference igen, denne gang arrangeret af datafirmaet KMD, der selv har store interesser i læringsmålstænkningen, fordi den så let lader sig digitalisere, og fordi firmaet har masser af kommunale kontakter (se program i link nedenfor). På konferencen vil Rasmussen tale om, hvordan man kan styrke ”læringsindsatsen”, og læringschefen selv fortæller om behovet for at sætte ”læringsmål for den enkelte elev”, altså samme emne som Rasmussen. Sådan er læringsbegrebet. Det splitter alt ad, både fag og elever. I en internet-video fra sit tidligere job som efteruddannelsesleder på UCNs efteruddannelsessektion, Act2Learn, fortæller hun også om, hvor vigtigt læringsmål er for alle mulige (se link nedenfor). Endelig har hun, så vidt jeg kan gennemskue, været med til at skrive små artikler i kredsen omkring den såkaldte LP-metode, som er et rent systemteoretisk projekt, der har rødder i UCN og Ålborg Universitet – og systemteorien er netop Jens Rasmussens filosofi.
Så læringschefen bygger på systemteoriens læringsforståelse, som jo også er den, der har sat sig i skolereformens filosofi. Og systemteorien vil af med lærerens ”synteser”, som det hedder, altså lærernes selvstændige tænkning, altså læreren som sådan. Den vil ordne alt i selvrefererende systemer. Det er ikke så sjovt.
På den baggrund er det faktisk nemt at forstå Aalborg Kommunes anonyme kommunikationsafdeling, som både på hjemmesiden, facebook-siden og i videoen konsekvent nedtoner lærerens rolle. Læreren opfattes blot som en blandt mange andre – heriblandt elever og forældre og sikkert også nogle virksomheder – der kan foreslå ”prøvehandlinger”, der maksimerer læringen. Men det bar jo læreren som sådan, der burde være den, som helt og aldeles burde både få og tage ansvar for skoleudviklingsprocessen i byen – understøttet af en flittig og opmærksom forvaltning, der sætter pædagogik over læring.
Det er også nemt at forstå, at det er børnene og ikke lærerne, der bliver tvunget til at tiljuble kommunens fagligt set latterlige ”visionsproces”. Videoen er simpelthen en tvangsmæssig symbiose af elev og kommune, af læring og styring, af skrigende børn og Johnni. Videoen er et naivt symbol på pædagogikkens og ansvarets afskaffelse.
Se også følgende blogs om emnet:
Fremtidens skole i Aalborg 3: En udfordring uden fremtid
Links:
Aalborg Kommunes link til mit oplæg: https://www.facebook.com/aalborgkommunesskoler/posts/1494800887443267
Kristina Østergaard Kristoffersen fortæller om læringsmål: http://www.ucn.dk/Forside/UCN/Aktuelt/Nyheder/Nyhedsvisning.aspx?PID=113627&Action=1&NewsId=3344
KMD’s arrangement d. 12. november, ”ledelse af læring”: http://event.kmd.dk/2014-119/arrangementet.html